ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 130

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
17. maj 2019


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ ( 1 )

55

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/789 af 17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF ( 1 )

82

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF ( 1 )

92

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

17.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/787

af 17. april 2019

om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 114, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (3) har vist sig at være velegnet til regulering af spiritussektoren. I lyset af de nyeste erfaringer, den teknologiske innovation, markedsudviklingen og de ændrede forbrugerforventninger, er det imidlertid nødvendigt at opdatere reglerne om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus og revidere fremgangsmåden for registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus.

(2)

De regler, der gælder for spiritus, bør bidrage til at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, fjerne informationsasymmetri, forebygge vildledende praksis og sikre markedsgennemsigtighed og fair konkurrence. De bør værne om det omdømme, som Unionens spiritus har opnået på EU- og verdensmarkedet, ved at der fortsat tages hensyn til de traditionelle metoder, der anvendes til fremstilling af spiritus, og til de øgede krav om forbrugerbeskyttelse og -oplysning. Den teknologiske innovation bør også tages i betragtning med hensyn til spiritus, hvor den er med til at forbedre kvaliteten, uden at det berører den pågældende spiritus' traditionelle karakter.

(3)

Spiritus er en vigtig afsætningskanal for Unionens landbrugssektor, og spiritusproduktionen er tæt forbundet med denne sektor. Denne forbindelse er afgørende for kvaliteten, sikkerheden og omdømmet af spiritus fremstillet i Unionen. Denne tætte forbindelse til landbrugsfødevaresektoren bør derfor betones i den reguleringsmæssige ramme.

(4)

De regler, der finder anvendelse på spiritus, udgør et særligt tilfælde i forhold til de generelle regler, der er fastsat for landbrugsfødevaresektoren, og bør også tage hensyn til de traditionelle produktionsmetoder, der er i brug i de forskellige medlemsstater.

(5)

Denne forordning bør indeholde klare kriterier for definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus samt for beskyttelse af geografiske betegnelser, og bør ikke berøre mangfoldigheden af officielle sprog og alfabeter i Unionen. Den bør også fastsætte regler for brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i fremstillingen af alkoholholdige drikkevarer og for brugen af de forskriftsmæssige betegnelser for spiritus i præsentationen og mærkningen af fødevarer.

(6)

For at opfylde forbrugernes forventninger og sikre overensstemmelse med de traditionelle metoder bør den ethanol og de destillater, der anvendes til fremstilling af spiritus, udelukkende være af landbrugsoprindelse.

(7)

Af hensyn til forbrugerne bør forordningen gælde for al spiritus, der bringes i omsætning på EU-markedet, uanset om den er fremstillet i medlemsstaterne eller i tredjelande. For at bevare og forbedre det omdømme, som spiritus, der er produceret i Unionen, har på verdensmarkedet, bør denne forordning også finde anvendelse på spiritus, der fremstilles i Unionen med henblik på eksport.

(8)

Definitionerne af og de tekniske krav til spiritus samt kategoriseringen af spiritus bør fortsat tage hensyn til traditionelle metoder. Der bør desuden fastsættes særlige regler for visse former for spiritus, som ikke er opført på listen over kategorier.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (4) og (EF) nr. 1334/2008 (5) finder også anvendelse på spiritus. Det er dog nødvendigt at fastsætte yderligere regler vedrørende farvestoffer og aromaer, som kun bør gælde for spiritus. Det er også nødvendigt at fastsætte yderligere regler vedrørende fortynding og opløsning af aromaer, farvestoffer og andre godkendte ingredienser, som kun bør gælde for fremstilling af alkoholholdige drikkevarer.

(10)

Der bør fastsættes regler for de forskriftsmæssige betegnelser, der skal anvendes for spiritus, der bringes i omsætning på EU-markedet, for at sådanne forskriftsmæssige betegnelser anvendes på en harmoniseret måde i hele Unionen og for at sikre gennemsigtighed i informationen til forbrugerne.

(11)

I betragtning af spiritussektorens størrelse og komplekse karakter er det hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler for beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, navnlig hvad angår brugen af forskriftsmæssige betegnelser, geografiske betegnelser, sammensatte udtryk og hentydninger i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (6) bør finde anvendelse på beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. I lyset af spiritussektorens betydning og komplekse karakter er det i den forbindelse hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler i nærværende forordning for beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, der går ud over forordning (EU) nr. 1169/2011. Disse særlige regler bør også forhindre misbrug af udtrykket »spiritus« og af de forskriftsmæssige betegnelser for spiritus i forbindelse med produkter, der ikke opfylder definitionerne og kravene i denne forordning.

(13)

For at sikre en ensartet brug af sammensatte udtryk og hentydninger i medlemsstaterne og sikre forbrugerne tilstrækkelig information, så de beskyttes mod vildledning, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om brugen heraf ved præsentationen af spiritus og andre fødevarer. Formålet med sådanne bestemmelser er at beskytte omdømmet for den spiritus, der anvendes i denne sammenhæng.

(14)

For at sikre forbrugerne tilstrækkelig information bør der fastsættes bestemmelser om beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, der udgør blandinger eller sammenstikninger.

(15)

Selv om det er vigtigt at sikre, at lagringstiden eller alderen, der er angivet i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af spiritus, generelt kun henviser til den yngste alkoholbestanddel, bør der for at tage hensyn til traditionelle lagringsprocesser i medlemsstater være mulighed for ved delegererede retsakter at indføre en undtagelse fra denne hovedregel og passende kontrolmekanismer for så vidt angår brandies der fremstilles under anvendelse af det traditionelle dynamiske lagringssystem kendt som »criaderas y solera«- eller »solera e criaderas«-systemet.

(16)

Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre, at forbrugerne gives tilstrækkelig information, bør brugen af betegnelser for råvarer eller af adjektiver som forskriftsmæssige betegnelser for visse former for spiritus ikke udelukke brugen af navnene for sådanne råvarer eller af adjektiver i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer. Af samme grund bør brugen af det tyske ord »-geist« som forskriftsmæssig betegnelse for en spirituskategori ikke udelukke brugen af dette ord som et fantasinavn, der supplerer den forskriftsmæssige betegnelse for anden spiritus eller betegnelsen for andre alkoholholdige drikkevarer, forudsat at en sådan brug ikke vildleder forbrugeren.

(17)

For at sikre, at forbrugerne gives tilstrækkelig information, og for at styrke kvalitetsproduktionsmetoderne bør det være muligt, at den forskriftsmæssige betegnelse for enhver form for spiritus kan suppleres med udtrykket »tør« eller »dry«, dvs. dette udtryk enten oversat til sproget eller sprogene i den relevante medlemsstat, eller uoversat som anført i kursiv i denne forordning, hvis den pågældende spiritus ikke er blevet sødet. Dog bør denne regel, i overensstemmelse med princippet om, at fødevareinformation ikke må være vildledende, navnlig ved at give indtryk af, at en fødevare har særlige karakteristika, selv om alle lignende fødevarer rent faktisk har sådanne karakteristika, ikke finde anvendelse på spiritus, der i henhold til denne forordning ikke må være sødet, end ikke for at afrunde smagen, navnlig whisky eller whiskey. Denne regel bør heller ikke finde anvendelse på gin, destilleret gin og London gin, som fortsat bør være omfattet af særlige sødnings- og mærkningsregler. Det bør endvidere være muligt at mærke likører, som er karakteriseret ved en skarp, bitter, syrlig, sur eller citrusagtig smag, uanset deres grad af sødning, med betegnelsen »tør« eller »dry«. En sådan mærkning vil sandsynligvis ikke vildlede forbrugeren, da likører skal have et minimumsindhold af sukker. Betegnelsen »tør« eller »dry« anvendt om likør bør i overensstemmelse hermed ikke betyde, at spiritussen ikke er blevet sødet.

(18)

Af hensyn til forbrugernes forventninger med hensyn til de råvarer, der er anvendt til vodka, navnlig i de traditionelle vodkaproducerende medlemsstater, bør der gives tilstrækkelig information om de anvendte råvarer, når vodkaen er fremstillet af andre landbrugsråvarer end korn, kartofler eller begge dele.

(19)

For at håndhæve og kontrollere anvendelsen af lovgivningen vedrørende lagrings- og mærkningsregler og for at bekæmpe svig bør der fastsættes en forpligtelse til angivelse af den forskriftsmæssige betegnelse og lagringstiden for enhver spiritus i elektroniske administrative dokumenter.

(20)

I nogle tilfælde kan ledere af fødevarevirksomheder ønske at angive herkomststedet, som ikke er en geografisk betegnelse eller et varemærke, for en spiritus for at henlede forbrugernes opmærksomhed på deres produkts kvaliteter. Der bør derfor fastsættes specifikke bestemmelser om angivelse af herkomststedet ved beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus. Endvidere bør forpligtelsen i henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 til at angive oprindelseslandet eller herkomststedet for den primære ingrediens ikke gælde for spiritus, heller ikke hvis oprindelseslandet eller herkomststedet for den primære ingrediens i en spiritus ikke er det samme som det herkomststed, der er anført i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af den pågældende spiritus.

(21)

For at beskytte omdømmet for visse former for spiritus bør der fastsættes bestemmelser om oversættelse, transskription og translitteration af forskriftsmæssige betegnelser til eksportformål.

(22)

For at sikre at denne forordning anvendes ensartet, bør der fastsættes EU-referenceanalysemetoder for spiritus og for ethanol, der anvendes til fremstilling af spiritus.

(23)

Anvendelsen af blykapsler og blybaseret folie til omslutning af lukkeanordningen for beholdere til spiritus bør fortsat være forbudt for at undgå enhver risiko for kontaminering, navnlig ved lejlighedsvis berøring med sådanne kapsler eller folier og for at undgå miljøforurening som følge af blyholdigt affald fra sådanne kapsler eller folier.

(24)

Hvad angår beskyttelse af geografiske betegnelser, er det vigtigt, at der tages behørigt hensyn til aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS-aftalen«), særlig artikel 22 og 23, og til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (»GATT-aftalen«), herunder dennes artikel V om transitfrihed, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF (7). Med henblik på at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser og bekæmpe forfalskning mere effektivt inden for disse retlige rammer bør denne beskyttelse også gælde for varer, der indføres på Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning, men henføres under særlige toldprocedurer som f.eks. dem vedrørende transit, oplagring, særlig anvendelse eller forarbejdning.

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (8) finder ikke anvendelse på spiritus. Der bør derfor fastsættes regler om beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus. Geografiske betegnelser bør registreres af Kommissionen.

(26)

Der bør fastlægges procedurer for registrering, ændring og mulig annullering af geografiske betegnelser fra EU- eller tredjelande i overensstemmelse med TRIPS-aftalen, som automatisk anerkender status for eksisterende registrerede geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen. Med henblik på at gøre procedurereglerne for geografiske betegnelser konsekvente i alle de berørte sektorer, bør sådanne procedurer for spiritus udarbejdes på grundlag af de mere omfattende og gennemtestede procedurer for landbrugsprodukter og -fødevarer, som er fastsat ved forordning (EU) nr. 1151/2012, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende ved spiritus. For at forenkle registreringsprocedurerne og sikre at oplysninger til ledere af fødevarevirksomheder og forbrugere er elektronisk tilgængelige, bør der oprettes et elektronisk register for geografiske betegnelser. Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008, bør automatisk beskyttes i henhold til nærværende forordning og opføres i det elektroniske register. Kommissionen bør afslutte verifikationen af de geografiske betegnelser i bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 i overensstemmelse med artikel 20 i nævnte forordning.

(27)

Af hensyn til sammenhængen med reglerne, der gælder for geografiske betegnelser for fødevarer, vin og aromatiserede vinprodukter, bør navnet på den dokumentation, der fastsætter specifikationerne for spiritus, der er registreret som en geografisk betegnelse, ændres fra »teknisk dokumentation« til »produktspecifikation«. Teknisk dokumentation, der indgives som led i ansøgninger i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008, bør anses for produktspecifikationer.

(28)

Forholdet mellem varemærker og geografiske betegnelser for spiritus bør præciseres for så vidt angår kriterierne for afslag, ugyldiggørelse og sameksistens. En sådan præcisering bør ikke berøre rettigheder, som er erhvervet af indehavere af geografiske betegnelser på nationalt plan, eller som eksisterer i kraft af internationale aftaler, som medlemsstaterne har indgået for perioden forud for indførelsen af Unionens beskyttelsesordning i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (9).

(29)

Opretholdelse af en høj kvalitetsstandard er afgørende for at bevare spiritussektorens omdømme og værdi. Myndighederne i medlemsstaterne bør have ansvaret for at sikre, at denne kvalitetsstandard opretholdes gennem overholdelsen af nærværende forordning. Kommissionen bør være i stand til at overvåge og verificere denne overholdelse med henblik på at sikre, at denne forordning håndhæves på en ensartet måde. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor forpligtes til at udveksle alle relevante oplysninger.

(30)

Medlemsstaterne bør som led i en kvalitetspolitik og navnlig for at opnå et højt kvalitetsniveau for spiritus og mangfoldighed i spiritussektoren have lov til at vedtage strengere regler om fremstilling, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, som fremstilles på deres eget område, end dem, der er fastsat i nærværende forordning.

(31)

For at tage hensyn til den ændrede forbrugerefterspørgsel, teknologiske fremskridt, udviklingen inden for internationale standarder, behovet for at forbedre de økonomiske betingelser for fremstilling og markedsføring, traditionelle lagringsprocesser, og retsreglerne i importtredjelandet samt for at varetage de legitime interesser for producenter og ledere af fødevarevirksomheder hvad angår beskyttelsen af geografiske betegnelser, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), for så vidt angår: ændringer af og undtagelser fra de tekniske definitioner og krav vedrørende spiritus; godkendelse af nye produkter til sødning; undtagelser vedrørende angivelse af lagringstid eller alder for brandy og oprettelse af et offentligt register over organer med ansvar for overvågning af lagringsprocesser; oprettelse af et elektronisk register over geografiske betegnelser for spiritus og detaljerede regler om dette registers form og indhold; yderligere betingelser for ansøgninger om beskyttelse af en geografisk betegnelse og forudgående nationale procedurer, kontrol fra Kommissionens side, indsigelsesproceduren og annullering af geografiske betegnelser; betingelser og krav vedrørende proceduren for ændring af produktspecifikationer; og ændringer af og undtagelser fra visse definitioner og regler om beskrivelse, præsentation og mærkning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende offentliggørelsen af enhedsdokumentet i Den Europæiske Unions Tidende; og vedrørende afgørelser om registrering af betegnelser som geografiske betegnelser, hvis der ikke foreligger nogen meddelelse om indsigelse eller nogen begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning, eller hvis der er en begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning, og der er indgået en aftale.

(33)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår: reglerne for brug af nye produkter til sødning; de oplysninger, som medlemsstaterne skal afgive med hensyn til de organer, der er udpeget til at overvåge lagringsprocesser; angivelsen af oprindelsesland eller herkomststed i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritus; anvendelsen af EU-symbolet for beskyttede geografiske betegnelser; de detaljerede tekniske regler om EU-referenceanalysemetoder for ethanol, landbrugsdestillater og spiritus; indrømmelse af en overgangsperiode for anvendelsen af geografiske betegnelser og forlængelse af sådanne perioder; afslag på ansøgninger, når betingelserne for registrering ikke er opfyldt allerede inden offentliggørelsen med henblik på indsigelse; registrering af eller afslag på geografiske betegnelser, der er offentliggjort med henblik på indsigelse, i tilfælde, hvor en indsigelse er indgivet, og ingen aftale er indgået; godkendelse af eller afslag på EU-ændringer af en produktspecifikation; godkendelse af eller afslag på anmodninger om annullering af registreringen af en beskyttet geografisk betegnelse; produktspecifikationens form og foranstaltninger vedrørende de oplysninger, der skal angives i produktspecifikationen for så vidt angår sammenhængen mellem det geografiske område og det endelige produkt; procedurerne for samt formen og præsentationen af ansøgninger, af indsigelser, af anmodninger om ændring og meddelelser om ændring og af annulleringsproceduren for så vidt angår geografiske betegnelser; de kontroller og verifikationer, der skal foretages af medlemsstaterne; samt de oplysninger, der skal udveksles med henblik på anvendelsen af denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11).

(34)

For at sikre gennemførelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (12) var det nødvendigt at fastsætte en undtagelse fra de nominelle mængder, der er fastsat i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF (13) for spiritus, for at sikre, at enkeltdestilleret shochu fremstillet i et destillationsapparat og aftappet i Japan kunne bringes i omsætning på EU-markedet i traditionelle japanske flaskestørrelser. Denne undtagelse blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1670 (14) og bør fortsat finde anvendelse.

(35)

I betragtning af karakteren og omfanget af de ændringer, der skal foretages af forordning (EF) nr. 110/2008, er der et behov for en ny retlig ramme på dette område for at øge retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden. Forordning (EF) nr. 110/2008 bør derfor ophæves.

(36)

For at beskytte producenternes og de berørte parters legitime interesse i at drage nytte af offentliggørelsen af enhedsdokumenter i henhold til den nye retlige ramme, bør det på anmodning fra den pågældende medlemsstat være muligt at offentliggøre enhedsdokumenter vedrørende geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008.

(37)

Eftersom reglerne om geografiske betegnelser forstærker beskyttelsen for de erhvervsdrivende, bør disse regler anvendes to uger fra denne forordnings ikrafttræden. Der bør dog tages skridt til at fastlægge hensigtsmæssige ordninger for at lette overgangen fra de regler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 110/2008, til reglerne i nærværende forordning.

(38)

For så vidt angår de regler, der ikke vedrører geografiske betegnelser, bør det sikres, at der er tilstrækkelig tid til at lette overgangen fra de regler, der er fastsat i forordning (EF) nr. 110/2008, til reglerne i nærværende forordning.

(39)

Markedsføring af eksisterende lagre af spiritus bør fortsat tillades efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, indtil disse lagre er opbrugt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG SPIRITUSKATEGORIER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes regler for:

definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus samt for beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus

ethanol og destillater, der anvendes i fremstillingen af alkoholholdige drikkevarer, og

brugen af forskriftsmæssige betegnelser på spiritus i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer end spiritus.

2.   Denne forordning finder anvendelse på de i stk. 1 omhandlede produkter, der bringes i omsætning i Unionen, uanset om de er fremstillet i Unionen eller i tredjelande, og på sådanne produkter, der fremstilles i Unionen med henblik på eksport.

3.   Denne forordnings kapitel III finder, for så vidt angår beskyttelsen af geografiske betegnelser, også anvendelse på varer, der kommer ind i Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning der.

Artikel 2

Definition af og krav til spiritus

I denne forordning forstås ved spiritus en alkoholholdig drikkevare, der opfylder følgende krav:

a)

den er bestemt til konsum

b)

den har særlige organoleptiske egenskaber

c)

den har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %, bortset fra spiritus, der opfylder kravene i kategori 39 i bilag I

d)

den er fremstillet enten:

i)

direkte ved anvendelse, enkeltvis eller i kombination, af enhver af følgende metoder:

destillation, med eller uden tilsætning af aromaer eller aromagivende fødevarer, af gærede produkter

udblødning eller lignende forarbejdning af plantematerialer i landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus eller en kombination heraf

tilsætning af ethvert af følgende stoffer, enkeltvis eller i kombination, til landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus:

aromaer anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1334/2008

farvestoffer anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008

andre godkendte ingredienser anvendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EF) nr. 1334/2008

produkter til sødning

andre landbrugsprodukter

fødevarer, eller

ii)

ved tilsætning, enkeltvist eller i kombination, af ethvert af følgende produkter til den:

anden spiritus

landbrugsethanol

landbrugsdestillater

andre fødevarer

e)

den henhører ikke under KN-kode 2203, 2204, 2205, 2206 og 2207

f)

hvis der er tilsat vand, som kan være destilleret, demineraliseret, ionbyttet eller blødgjort, ved dens fremstilling:

i)

er kvaliteten af dette vand i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/83/EF (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF (16), og

ii)

er spiritussens alkoholindhold efter tilsætningen af vand stadig i overensstemmelse med det minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, der er fastsat i litra c) i denne artikel eller i den relevante spirituskategori i bilag I.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »forskriftsmæssig betegnelse«: den betegnelse, hvorunder en spiritus bringes i omsætning, jf. definitionen af »betegnelse ifølge forskrifterne« i artikel 2, stk. 2, litra n), i forordning (EU) nr. 1169/2011

2)   »sammensat udtryk«: i forbindelse med beskrivelse, præsentation og mærkning af en alkoholholdig drikkevare en kombination af enten en forskriftsmæssig betegnelse, der er fastsat i spirituskategorierne i bilag I, eller den geografiske betegnelse for en spiritus, hvorfra al alkohol i det endelige produkt har oprindelse, med et eller flere af følgende:

a)

navnet på en anden eller flere andre fødevarer end en alkoholholdig drikkevare og end de fødevarer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende spiritus i overensstemmelse med bilag I, eller med afledte adjektiver af disse navne

b)

udtrykket »likør« eller »fløde«

3)   »hentydning«: direkte eller indirekte henvisning til en eller flere forskriftsmæssige betegnelser i de spirituskategorier, som er opført i bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus, ud over en henvisning i et sammensat udtryk eller i en ingrediensliste, jf. artikel 13, stk. 2, 3 og 4, i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af:

a)

en anden fødevare end en spiritus, eller

b)

en spiritus, der opfylder kravene i kategori 33-40 i bilag I

4)   »geografisk betegnelse«: en betegnelse, der identificerer, at en spiritus har oprindelse i et land eller i en region eller et lokalt sted, hvis spiritussens kvalitet, omdømme eller andre karakteristika hovedsagelig kan tilskrives dens geografiske oprindelse

5)   »produktspecifikation«: en dokumentation, der vedlægges ansøgningen om beskyttelse af en geografisk betegnelse, hvori de specifikationer, som den pågældende spiritus skal overholde, er fastsat, og som var benævnt »teknisk dokumentation« i forordning (EF) nr. 110/2008

6)   »sammenslutning«: enhver organisation, uanset dens retlige status, hvis medlemmer hovedsagelig er producenter eller forarbejdningsvirksomheder, der arbejder med den pågældende spiritus

7)   »artsbetegnelse«: en spiritusbetegnelse, der er blevet generisk og som, selv om den er knyttet til det sted eller den region, hvor spiritussen oprindeligt blev fremstillet eller bragt i omsætning, er blevet den almindelige betegnelse for den pågældende spiritus i Unionen

8)   »synsfelt«: synsfelt som defineret i artikel 2, stk. 2, litra k), i forordning (EU) nr. 1169/2011

9)   »at blande«: at kombinere en spiritus, der enten tilhører en spirituskategori i bilag I eller en geografisk betegnelse, med en eller flere af følgende:

a)

anden spiritus, der ikke tilhører samme spirituskategori i bilag I

b)

landbrugsdestillater

c)

landbrugsethanol

10)   »blanding«: en spiritus, der er blandet

11)   »at sammenstikke«: at kombinere to eller flere former for spiritus af samme kategori, som kun adskiller sig fra hinanden ved nuanceforskelle i sammensætningen som følge af en eller flere af følgende faktorer:

a)

fremstillingsmetoden

b)

de anvendte destillationsapparater

c)

lagringstiden eller alderen

d)

det geografiske fremstillingsområde;

den herved fremstillede spiritus tilhører samme spirituskategori som den oprindelige spiritus før sammenstikningen

12)   »sammenstikning«: en spiritus, der er sammenstukket

Artikel 4

Tekniske definitioner og krav

I denne forordning gælder følgende tekniske definitioner og krav:

1)   »beskrivelse«: de udtryk, der anvendes i mærkningen, i præsentationen og på emballagen af en spirtus, på de dokumenter, der ledsager transporten af en spiritus, på handelsdokumenter, navnlig fakturaer og følgesedler, og i reklamer for en spiritus

2)   »præsentation«: de udtryk, der anvendes i mærkningen og på emballagen samt i reklamer og ved salgsfremstød for et produkt, på billeder eller lignende samt på beholderen, herunder på flasken eller lukkeanordningen

3)   »mærkning«: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som vedrører et produkt, og som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til dette produkt

4)   »etiket«: enhver form for vedhæng, tegn, mærke, billede eller andet beskrivende materiale, som er skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på eller fæstnet til emballagen eller fødevarebeholderen

5)   »emballage«: beskyttende indpakning, kartoner, kasser, beholdere og flasker, der benyttes ved transport eller salg af spiritus

6)   »destillation«: en termisk separationsproces, der involverer et eller flere separationstrin med henblik på at opnå visse organoleptiske egenskaber eller en højere alkoholkoncentration eller begge dele, uanset om sådanne trin udføres under normalt tryk eller under vakuum som følge af den anvendte destillationsanordning, og som kan tage form af destillation i en eller flere omgange eller gendestillation

7)   »landbrugsdestillat«: en alkoholholdig væske, der er resultatet af destillation efter alkoholgæring af landbrugsprodukter anført i traktatens bilag I, som ikke har ethanols egenskaber, og som har bevaret de anvendte råvarers aroma og smag

8)   »at søde«: at anvende et eller flere produkter til sødning i fremstillingen af spiritus

9)   »produkt til sødning«:

a)

halvhvidt sukker, hvidt sukker, raffineret hvidt sukker, dextrose, fruktose, glucosesirup, flydende sukker, flydende invertsukker og sirup af invertsukker som defineret i bilaget, del A, til Rådets direktiv 2001/111/EF (17)

b)

koncentreret rektificeret druemost, koncentreret druemost og most af friske druer

c)

karamelliseret sukker, som er det produkt, der fremstilles udelukkende ved kontrolleret opvarmning af saccharose uden baser, uorganiske syrer eller andre kemiske tilsætningsstoffer

d)

honning som defineret bilag I, punkt 1, i Rådets direktiv 2001/110/EF (18)

e)

sirup af johannesbrød

f)

andre naturlige kulhydratstoffer med tilsvarende virkning som produkterne omhandlet i litra a)-e)

10)   »tilsætning af alkohol«: tilsætning af landbrugsethanol eller landbrugsdestillater eller begge dele til en spiritus; brugen af alkohol til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromaer og andre godkendte ingredienser, der anvendes til fremstilling af spiritus, betragtes ikke som tilsætning af alkohol

11)   »modning« eller »lagring«: opbevaring af en spiritus i passende beholdere i en periode for at lade den pågældende spiritus udsættes for naturlige reaktioner, der giver de særlige karakteristika for den pågældende spiritus

12)   »at aromatisere«: at tilsætte aromaer eller aromagivende fødevarer ved fremstilling af spiritus ved en eller flere af følgende processer: tilsætning, udtrækning, udblødning, alkoholgæring eller destillation af alkohol under tilstedeværelse af aromaer eller aromagivende fødevarer

13)   »aromaer«: aromaer som defineret i artikel 3, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1334/2008

14)   »aromastof«: aromastof som defineret i artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1334/2008

15)   »naturligt aromastof«: naturligt aromastof som defineret i artikel 3, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1334/2008

16)   »aromapræparat«: aromapræparat som defineret i artikel 3, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1334/2008

17)   »andre aromaer«: andre aromaer som defineret i artikel 3, stk. 2, litra h), i forordning (EF) nr. 1334/2008

18)   »aromagivende fødevarer«: fødevarer som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (19), og som anvendes ved fremstilling af spiritus med det primære formål at aromatisere spiritus

19)   »at farve«: at anvende et eller flere farvestoffer i fremstillingen af spiritus

20)   »farvestoffer«: farvestoffer som defineret i punkt 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 1333/2008

21)   »karamel«: et fødevaretilsætningsstof, der svarer til E-numrene E 150a, E 150b, E 150c eller E 150d, og som vedrører produkter med en mere eller mindre intens brun farve, som er beregnet til farvning, jf. del B i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008; det omfatter ikke det søde, aromatiske stof, der fremkommer ved opvarmning af sukker og anvendes som aromaer til fødevarer

22)   »andre godkendte ingredienser«: fødevareingredienser med aromagivende egenskaber, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1334/2008, og andre fødevaretilsætningsstoffer end farvestoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1333/2008

23)   »alkoholindhold udtrykt i volumen«: forholdet mellem volumen af ren alkohol i et produkt ved 20 oC og produktets samlede volumen ved samme temperatur

24)   »indholdet af flygtige stoffer«: den mængde af andre flygtige stoffer end ethanol og methanol, der findes i en spiritus fremstillet udelukkende ved destillation

Artikel 5

Definition af og krav til landbrugsethanol

I denne forordning forstås ved landbrugsethanol en væske, der opfylder følgende krav:

a)

den er udelukkende fremstillet af produkter, der er opført i bilag I til traktaten

b)

den har ingen anden påviselig smag end smagen af de råvarer, der er anvendt ved dens fremstilling

c)

dens minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen er 96,0 %

d)

dens maksimumsindhold af reststoffer overstiger ikke følgende:

i)

samlet syreindhold (udtrykt i eddikesyre): 1,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

ii)

estere (udtrykt i ethylacetat): 1,3 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

iii)

aldehyder (udtrykt i acetaldehyd): 0,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

iv)

højere alkoholer (udtrykt i 2-methyl-1-propanol): 0,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

v)

methanol: 30 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

vi)

tørstofindhold: 1,5 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

vii)

flygtige kvælstofbaser (udtrykt i kvælstof): 0,1 gram pr. hl alkohol (100 % vol.)

viii)

furfural: ikke påviseligt.

Artikel 6

Ethanol og destillater, der anvendes i alkoholholdige drikkevarer

1.   Den ethanol og de destillater, der anvendes til fremstilling af spiritus, skal udelukkende være af landbrugsoprindelse som omhandlet i bilag I til traktaten.

2.   Der må ikke anvendes nogen anden alkohol end landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus i kategori 1-14 i bilag I til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromaer og andre godkendte ingredienser, som anvendes til fremstilling af alkoholholdige drikkevarer. En sådan alkohol, der anvendes til fortynding eller opløsning af farvestoffer, aromastoffer eller andre godkendte ingredienser, må kun anvendes i de mængder, der er strengt nødvendige til formålet.

3.   Alkoholholdige drikkevarer må ikke indeholde syntetisk alkohol eller anden alkohol, der ikke er af landbrugsoprindelse som omhandlet i bilag I til traktaten.

Artikel 7

Spirituskategorier

1.   Spiritus inddeles i kategorier i overensstemmelse med de generelle regler i denne artikel og de særlige regler i bilag I.

2.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for hver af spirituskategorierne 1-14 i bilag I, gælder følgende for spiritus i disse kategorier:

a)

den skal være fremstillet ved alkoholgæring og destillation og udelukkende af de råvarer, der er fastsat i den pågældende spirituskategori i bilag I

b)

den må ikke have tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet

c)

den må ikke være aromatiseret

d)

den må ikke være farvet med noget bortset fra karamel, der udelukkende er anvendt for at tilpasse farven på disse former for spiritus

e)

den må ikke være sødet, bortset fra for at afrunde produktets endelige smag; det maksimale indhold af produkt til sødning udtrykt i invertsukker må ikke overstige de tærskler, der er fastsat for hver kategori i bilag I

f)

den må ikke indeholde andre bestanddele end hele uforarbejdede emner af de råvarer, som alkoholen stammer fra, og som hovedsagelig anvendes til dekorative formål

3.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for hver af spirituskategorierne 15-44 i bilag I, gælder følgende for spiritus i disse kategorier:

a)

den må være fremstillet af enhver af de landbrugsråvarer, der er anført i bilag I til traktaten

b)

den må have tilsætning af alkohol

c)

den må indeholde aromastoffer, naturlige aromastoffer, aromapræparater og aromagivende fødevarer

d)

den må være farvet

e)

den må være sødet.

4.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat i bilag II, må spiritus, som ikke opfylder de særlige regler, der er fastsat for hver af kategorierne i bilag I:

a)

være fremstillet af enhver af de landbrugsråvarer, der er anført i traktatens bilag I, eller af enhver fødevare eller begge dele

b)

have tilsætning af alkohol

c)

være aromatiseret

d)

være farvet

e)

være sødet.

Artikel 8

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at ændre denne forordning ved at indføre ændringer til de tekniske definitioner og krav fastlagt i artikel 2, litra f), og i artikel 4 og 5.

De i første afsnit omhandlede delegerede retsakter begrænses strengt til opfyldelse af påviste behov, der er opstået som følge af ændret forbrugerefterspørgsel, teknologiske fremskridt eller behovet for produktinnovation.

Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver teknisk definition eller hvert krav som omhandlet i første afsnit.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved i særlige tilfælde, hvor importtredjelandets retsregler kræver det, at fastsætte undtagelser fra kravene fastsat i artikel 2, litra f), og i artikel 4 og 5, kravene i spirituskategorierne fastsat i bilag I og de særlige regler for visse spiritus fastsat i bilag II.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere, hvilke andre naturlige stoffer eller landbrugsråvarer med tilsvarende virkning som de produkter, der er omhandlet i artikel 4, nr. 9), litra a)-e), der er godkendt i Unionen som produkter til sødning i fremstillingen af spiritus.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage ensartede regler om anvendelse af andre naturlige stoffer eller landbrugsråvarer, der ved delegerede retsakter er godkendt som produkter til sødning i fremstillingen af spiritus som omhandlet i stk. 3, navnlig med henblik på at fastsætte de respektive omregningsfaktorer for sødning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

KAPITEL II

BESKRIVELSE, PRÆSENTATION OG MÆRKNING AF SPIRITUS OG BRUGEN AF BETEGNELSER FOR SPIRITUS I PRÆSENTATIONEN OG MÆRKNINGEN AF ANDRE FØDEVARER

Artikel 9

Præsentation og mærkning

Spiritus, som bringes i omsætning i Unionen, skal opfylde de præsentations- og mærkningskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1169/2011, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 10

Forskriftsmæssige betegnelser for spiritus

1.   Betegnelsen for en spiritus skal være dens forskriftsmæssige betegnelse.

Spiritus skal i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen være forsynet med forskriftsmæssige betegnelser.

Forskriftsmæssige betegnelser skal stå klart og tydeligt på spiritussens etiket og må ikke erstattes eller ændres.

2.   Spiritus, som opfylder kravene i en spirituskategori, der er fastsat i bilag I, skal anvende betegnelsen for den pågældende kategori som sin forskriftsmæssige betegnelse, medmindre den pågældende kategori tillader anvendelse af en anden forskriftsmæssig betegnelse.

3.   Spiritus, som ikke opfylder kravene under nogen af de spirituskategorier, der er fastsat i bilag I, skal anvende den forskriftsmæssige betegnelse »spiritus«.

4.   Spiritus, der opfylder kravene under mere end én spirituskategori fastsat i bilag I, kan bringes i omsætning under én eller flere af de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat for disse kategorier i bilag I.

5.   Uanset denne artikels stk. 1 og 2 kan spiritussens forskriftsmæssige betegnelse:

a)

suppleres eller erstattes med en geografisk betegnelse som omhandlet i kapitel III. I dette tilfælde kan den geografiske betegnelse yderligere suppleres med ethvert udtryk, som er tilladt af den relevante produktspecifikation, forudsat at dette ikke vildleder forbrugeren, og

b)

erstattes af et sammensat udtryk, hvor udtrykket »likør« eller »fløde« indgår, forudsat at det endelige produkt opfylder kravene i kategori 33 i bilag I.

6.   Uden at det berører forordning (EU) nr. 1169/2011 og de særlige regler, der er fastlagt for spirituskategorierne i nærværende forordnings bilag I, kan spiritussens forskriftsmæssige betegnelse suppleres med:

a)

et navn eller en geografisk betegnelse, der er fastsat i de love og administrative bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor spiritussen bringes i omsætning, forudsat at dette ikke vildleder forbrugeren

b)

en sædvanlig betegnelse som defineret i artikel 2, stk. 2, litra o), i forordning (EU) nr. 1169/2011, forudsat at dette ikke vildleder forbrugeren

c)

et sammensat udtryk eller en hentydning, jf. artikel 11 og 12

d)

udtrykket »sammenstikke«, »sammenstikning« eller »sammenstukket«, forudsat at spiritussen er sammenstukket

e)

udtrykket »blanding«, »blandet« eller »blandet spiritus«, forudsat at spiritussen er blandet, eller

f)

udtrykket »tør« eller »dry«, medmindre der er tale om spiritus, der opfylder kravene i kategori 2 i bilag I, uden at dette berører de særlige krav, der er fastlagt i kategori 20-22 i bilag I, og forudsat at spiritussen ikke er sødet, end ikke for at runde smagen af. Som en undtagelse fra første del af dette litra kan udtrykket »tør« eller »dry« supplere den forskriftsmæssige betegnelse for spiritus, der opfylder kravene i kategori 33, og som derfor er sødet.

7.   Med forbehold af artikel 11 og 12 samt artikel 13, stk. 2, 3 og 4, er det forbudt at anvende de forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, eller geografiske betegnelser i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en drikkevare, som ikke opfylder kravene under den relevante kategori fastsat i bilag I eller for den relevante geografiske betegnelse. Dette forbud gælder også, når sådanne forskriftsmæssige betegnelser eller geografiske betegnelser anvendes sammen med ord eller udtryk som »art«, »type«, »stil«, »fremstillet«, »smag« eller andre tilsvarende udtryk.

Med forbehold af artikel 12, stk. 1, kan aromaer, som imiterer en spiritus eller disses anvendelse i fremstillingen af en anden fødevare end en drikkevare i deres præsentation og mærkning indeholde henvisninger til de forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, forudsat at sådanne forskriftsmæssige betegnelser suppleres med udtrykket »smag« eller andre tilsvarende udtryk. Geografiske betegnelser må ikke anvendes til beskrivelse af sådanne aromaer.

Artikel 11

Sammensatte udtryk

1.   I beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af en alkoholholdig drikkevare er brugen i et sammensat udtryk af enten en forskriftsmæssig betegnelse, der er fastsat i spirituskategorierne, der er opført i bilag I, eller en geografisk betegnelse for spiritus kun tilladt på følgende betingelser:

a)

den alkohol, der anvendes til fremstillingen af den alkoholholdige drikkevare, stammer udelukkende fra den spiritus, der henvises til i det sammensatte udtryk, bortset fra den alkohol, der kan forekomme i aromaer, farvestoffer eller andre godkendte ingredienser, der anvendes til fremstillingen af den alkoholholdige drikkevare, og

b)

spiritussen er ikke, udelukkende ved tilsætning af vand, blevet så fortyndet, at dens alkoholindhold ligger under det minimumsalkoholindhold, der er fastsat for den pågældende spirituskategori i bilag I.

2.   Uden at det berører de forskriftsmæssige betegnelser i henhold til artikel 10, må udtrykkene »alkohol«, »spiritus«, »drikkevare« og »vand« ikke være del af et sammensat udtryk, der beskriver en alkoholholdig drikkevare.

3.   Sammensatte udtryk til beskrivelse af en alkoholholdig drikkevare:

a)

skrives med ens bogstaver i samme skrifttype, størrelse og farve

b)

må ikke afbrydes af tekst- eller billedelementer, der ikke udgør en del af dem, og

c)

må ikke skrives med en større skrifttype end den, som den alkoholholdige drikkevares navn er skrevet med.

Artikel 12

Hentydninger

1.   Ved præsentation og mærkning af en anden fødevare end en alkoholholdig drikkevare skal en hentydning til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere spirituskategorier i bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus, godkendes på den betingelse, at den alkohol, der anvendes ved fremstillingen af fødevaren, udelukkende hidrører fra den spiritus, der er nævnt i hentydningen, bortset fra alkohol, som kan forekomme i aromaer, farvestoffer eller andre godkendte ingredienser, som anvendes ved fremstillingen af den pågældende fødevare.

2.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 og med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (20) og (EU) nr. 251/2014 (21) skal en hentydning til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere spirituskategorier i nærværende forordnings bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus i forbindelse med præsentation og mærkning af andre alkoholholdige drikkevarer end spiritus, godkendes på betingelse af, at:

a)

den tilsatte alkohol udelukkende stammer fra den spiritus, der er nævnt i hentydningen, og

b)

at andelen af hver alkoholingrediens angives mindst én gang i det samme synsfelt som hentydningen i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol i det endelige produkt.

3.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 1 og fra artikel 13, stk. 4, skal hentydninger til de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i en eller flere kategorier af spiritus i bilag I, eller til en eller flere geografiske betegnelser for spiritus i forbindelse med beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, der opfylder kravene i kategori 33-40 i bilag I, godkendes på betingelse af, at:

a)

den tilsatte alkohol udelukkende stammer fra den spiritus eller de alkoholholdige drikkevarer, der er nævnt i hentydningen

b)

andelen af hver alkoholingrediens angives mindst én gang i det samme synsfelt som hentydningen i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i det endelige produkt, og

c)

udtrykket »cream« ikke forekommer i en spiritus' forskriftsmæssige betegnelse, der opfylder kravene i kategori 33-40 i bilag I, eller i den forskriftsmæssige betegnelse for den spiritus, der er nævnt i hentydningen.

4.   De i stk. 2 og 3 omhandlede hentydninger:

a)

må ikke stå på samme linje som betegnelsen for den alkoholholdige drikkevare, og

b)

skal være angivet med en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den alkoholholdige drikkevares betegnelse, og, hvis der anvendes sammensatte udtryk, med en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for sådanne sammensatte udtryk i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, litra c).

Artikel 13

Supplerende bestemmelser for beskrivelse, præsentation og mærkning

1.   Beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus må kun henvise til de råvarer, der er anvendt til fremstilling af den landbrugsethanol eller de landbrugsdestillater, der anvendes til fremstilling af den pågældende spiritus, hvis ethanolen eller disse destillater udelukkende er fremstillet af disse råvarer. I så fald skal hver type landbrugsethanol eller landbrugsdestillat angives i faldende orden efter de anvendte mængder ren alkohol udtrykt i volumen.

2.   De forskriftsmæssige betegnelser, der er omhandlet i artikel 10, kan opføres på en ingrediensliste for fødevarer, forudsat at listen er i overensstemmelse med artikel 18-22 i forordning (EU) nr. 1169/2011.

3.   I tilfælde af en blanding eller en sammenstikning må de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i spirituskategorierne i bilag I, eller de geografiske betegnelser for spiritus, kun angives på en liste over alkoholholdige ingredienser, der optræder i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse.

I det i første afsnit omhandlede tilfælde skal listen over alkoholholdige ingredienser ledsages af mindst ét af de udtryk, der er omhandlet i artikel 10, stk. 6, litra d) og e). Både listen over alkoholholdige ingredienser og det ledsagende udtryk skal optræde i samme synsfelt som spiritussens forskriftsmæssige betegnelse med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve og i en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den forskriftsmæssige betegnelse.

Desuden skal andelen af hver alkoholholdig ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.

Dette stykke finder ikke anvendelse på sammenstikninger af spiritus tilhørende den samme geografiske betegnelse, eller sammenstikninger hvoraf ingen spiritus tilhører en geografisk betegnelse.

4.   Som en undtagelse fra denne artikels stk. 3 skal en blanding, der opfylder kravene for en af spirituskategorierne fastsat i bilag I, være forsynet med den forskriftsmæssige betegnelse, der er fastsat i den relevante kategori.

I det tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, kan beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af blandingen indeholde de forskriftsmæssige betegnelser, der er fastsat i bilag I, eller geografiske betegnelser svarende til den spiritus, der indgår i blandingen, forudsat at disse betegnelser:

a)

udelukkende optræder på en liste over alle de alkoholholdige ingredienser, der indgår i blandingen, som skal være anført med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve og i en skriftstørrelse, der ikke er større end halvdelen af den skriftstørrelse, der anvendes for den forskriftsmæssige betegnelse, og

b)

mindst ét sted er anført i samme synsfelt som den forskriftsmæssige betegnelse for blandingen.

Desuden skal andelen af hver ingrediens i listen over alkoholholdige ingredienser mindst én gang udtrykkes som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen skal være lig med den procentdel udtrykt i volumen, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol udtrykt i volumen i blandingen.

5.   Anvendelsen af navnene på de vegetabilske råvarer, der anvendes som forskriftsmæssig betegnelse for visse former for spiritus, berører ikke anvendelsen af navnene på disse vegetabilske råvarer i præsentationen og mærkningen af andre fødevarer. Navnene på sådanne råvarer kan anvendes i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af anden spiritus, forudsat at denne anvendelse ikke vildleder forbrugeren.

6.   Lagringstid eller alder må kun specificeres i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en spiritus, hvis den vedrører den yngste alkoholholdige bestanddel i spiritussen, og forudsat at alle aktiviteter i forbindelse med lagring af spiritussen fandt sted under en national afgiftsmyndigheds kontrol eller under en kontrol, som giver tilsvarende garantier. Kommissionen opretter et offentligt register over de organer, som hver medlemsstat har udpeget til at føre tilsyn med lagring.

7.   En spiritus' forskriftsmæssige betegnelse skal angives i det elektroniske administrative dokument, der er omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 (22). Hvis en lagringstid eller alder er angivet i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritussen, skal den også være nævnt i dette administrative dokument.

Artikel 14

Angivelse af herkomststed

1.   Hvis en spiritus' herkomststed, bortset fra en geografisk betegnelse eller et varemærke, er angivet i dens beskrivelse, præsentation eller mærkning, skal den svare til det sted eller den region, hvor den fase af produktionsprocessen, der gav spiritussen dens karakter og vigtigste endelige egenskaber, fandt sted.

2.   For spiritus er angivelse af oprindelseslandet eller herkomststedet for den primære ingrediens som omhandlet i forordning (EU) nr. 1169/2011 ikke påkrævet.

Artikel 15

Sprog, der anvendes for betegnelser for spiritus

1.   De udtryk, der står med kursiv i bilag I og II, og geografiske betegnelser må hverken oversættes på etiketten eller i beskrivelsen og præsentationen af spiritussen.

2.   Uanset stk. 1 kan de udtryk, der er omhandlet i stk. 1, og geografiske betegnelser, når det drejer sig om spiritus, der er fremstillet i Unionen og bestemt til eksport, ledsages af oversættelser, transskriptioner eller translitterationer, forudsat at disse udtryk og geografiske betegnelser på originalsproget ikke er skjult.

Artikel 16

Anvendelse af EU-symbolet for geografiske betegnelser

EU-symbolet for beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i henhold til artikel 12, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan anvendes i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af spiritus, hvis betegnelser er geografiske betegnelser.

Artikel 17

Forbud mod blykapsler og blybaseret folie

Spiritus må ikke opbevares med henblik på salg eller bringes i omsætning i beholdere forsynet med lukkeanordninger, der er dækket med blyholdige kapsler eller blybaseret folie.

Artikel 18

EU-referenceanalysemetoder

1.   Hvis landbrugsethanol, landbrugsdestillater eller spiritus skal analyseres for at kontrollere, om de overholder denne forordning, skal analysen foretages i overensstemmelse med EU-referenceanalysemetoder til bestemmelse af deres kemiske og fysiske sammensætning og organoleptiske egenskaber.

Andre analysemetoder kan tillades, under laboratorielederens ansvar, på betingelse af, at metoderne har mindst samme nøjagtighed, repeterbarhed og reproducerbarhed som de relevante EU-referenceanalysemetoder.

2.   I tilfælde, hvor der ikke er fastsat EU-referenceanalysemetoder til påvisning og kvantitativ bestemmelse af stofferne i den pågældende spiritus, kan en eller flere af følgende metoder anvendes:

a)

analysemetoder, der er valideret ved internationalt anerkendte procedurer, og som navnlig opfylder kriterierne fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (23)

b)

analysemetoder, der er i overensstemmelse med de standarder, som anbefales af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO)

c)

analysemetoder, der er anerkendt og offentliggjort af Den Internationale Vinorganisation (OIV), eller

d)

i mangel af en af de i litra a), b) og c) omhandlede metoder, og på grund af metodens nøjagtighed, repeterbarhed og reproducerbarhed:

en analysemetode, der er godkendt af den pågældende medlemsstat

om nødvendigt enhver anden egnet analysemetode.

Artikel 19

Delegerede beføjelser

1.   For at tage hensyn til den traditionelle dynamiske lagringsproces for brandy i medlemsstaterne, der er kendt som »criaderas y solera«- eller »solera e criaderas«-systemet, jf. bilag III, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at:

a)

fastlægge undtagelser fra artikel 13, stk. 6, hvad angår specifikation af lagringstid eller alder ved beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af en sådan brandy, og

b)

indføre passende kontrolmekanismer for en sådan brandy.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende oprettelse af et offentligt register over de organer, der er udpeget af hver enkelt medlemsstat til at føre tilsyn med lagringsprocessen som fastsat i artikel 13, stk. 6.

Artikel 20

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage:

a)

de nødvendige regler for medlemsstaternes meddelelser vedrørende organer, der er udpeget til at føre tilsyn med lagringsprocessen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6

b)

ensartede regler for angivelse af oprindelsesland eller herkomststed i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritus, jf. artikel 14

c)

regler om anvendelse af EU-symbolet omhandlet i artikel 16 i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af spiritus

d)

detaljerede tekniske regler vedrørende EU-referenceanalysemetoder, jf. artikel 18.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

KAPITEL III

GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Artikel 21

Beskyttelse af geografiske betegnelser

1.   Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en spiritus, som er fremstillet i overensstemmelse med den relevante produktspecifikation.

2.   Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, beskyttes mod:

a)

enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, hvis disse produkter kan sammenlignes med de produkter, der er registreret under denne betegnelse, eller hvis anvendelse af betegnelsen indebærer udnyttelse af den beskyttede betegnelses omdømme, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens

b)

enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produkternes eller tjenesteydelsernes virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »som« eller tilsvarende, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens

c)

enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller vigtige egenskaber i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af produktet, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)

enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3.   Geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning, kan ikke blive artsbetegnelser i Unionen.

4.   Den i stk. 2 omhandlede beskyttelse gælder også med hensyn til varer, der kommer ind i Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning der.

Artikel 22

Produktspecifikation

1.   En geografisk betegnelse, der er beskyttet i henhold til denne forordning, skal overholde en produktspecifikation, som mindst omfatter:

a)

den betegnelse, der skal beskyttes som geografisk betegnelse, således som den anvendes både i handelssprog og i daglig sprogbrug, kun på de sprog, som bruges eller tidligere blev brugt til at beskrive det bestemte produkt i det afgrænsede geografiske område, skrevet med det oprindelige alfabet og transskriberet med latinske bogstaver, hvis relevant

b)

den relevante spirituskategori eller udtrykket »spiritus«, hvis spiritussen ikke opfylder kravene fastlagt for spirituskategorierne fastsat i bilag I

c)

en beskrivelse af spiritussens karakteristika, herunder, hvis det er relevant, de råvarer, den er fremstillet af, samt produktets vigtigste fysiske, kemiske eller organoleptiske karakteristika, samt produktets specifikke karakteristika sammenlignet med spiritus fra samme kategori

d)

en afgrænsning af det geografiske område, for så vidt angår den sammenhæng, der er nævnt i litra f)

e)

en beskrivelse af den metode, som spiritussen er fremstillet efter, og, hvis det er relevant, af de autentiske og uændrede lokale fremstillingsmetoder

f)

oplysninger om sammenhængen mellem spiritussens kvalitet, omdømme eller andre karakteristika og dens geografiske oprindelse

g)

navn og adresse på de kompetente myndigheder eller, hvis tilgængeligt, navn og adresse på de organer, der kontrollerer, at bestemmelserne i produktspecifikationen er overholdt, jf. artikel 38, og angivelse af deres specifikke opgaver

h)

eventuelle særlige regler for mærkning med den pågældende geografiske betegnelse.

Hvor det er relevant, skal krav vedrørende emballering indgå i produktspecifikationen ledsaget af en begrundelse for, at emballering skal finde sted i det afgrænsede geografiske område for at bevare kvaliteten, sikre oprindelsen eller sikre, at der føres kontrol, under hensyntagen til EU-retten, navnlig vedrørende frie varebevægelser og fri udveksling af tjenesteydelser.

2.   Teknisk dokumentation indgivet som led i ansøgninger før den 8. juni 2019 i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008 anses for at være produktspecifikationer i henhold til denne artikel.

Artikel 23

Indholdet i ansøgninger om registrering af en geografisk betegnelse

1.   En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse i henhold til artikel 24, stk. 5 eller 8, skal mindst omfatte følgende oplysninger:

a)

navn og adresse på den ansøgende sammenslutning og på de kompetente myndigheder eller, hvis tilgængeligt, de organer, der kontrollerer, at bestemmelserne i produktspecifikationen er overholdt

b)

den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 22

c)

et enhedsdokument med følgende oplysninger:

i)

de vigtigste oplysninger fra produktspecifikationen, herunder den betegnelse, der skal beskyttes, den relevante kategori, som spiritussen tilhører, eller udtrykket »spiritus«, fremstillingsmetoden, en beskrivelse af spiritussens karakteristika, en præcis afgrænsning af det geografiske område samt, hvis det er relevant, særlige regler for emballering og mærkning

ii)

en beskrivelse af sammenhængen mellem spiritussen og dens geografiske oprindelse som omhandlet i artikel 3, nr. 4, herunder, hvis det er relevant, de specifikke elementer af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden, der begrunder sammenhængen.

En ansøgning som omhandlet i artikel 24, stk. 8, skal også omfatte produktspecifikationens publikationsreference samt bevis for, at produktets betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

2.   Det ansøgningsdossier, der er omhandlet i artikel 24, stk. 7, skal indeholde:

a)

navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

b)

det enhedsdokument, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)

c)

en erklæring fra medlemsstaten om, at ansøgningen efter dens opfattelse opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning, og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil

d)

produktspecifikationens publikationsreference.

Artikel 24

Ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse

1.   Det er kun de sammenslutninger, som beskæftiger sig med den spiritus, hvis betegnelse ønskes registreret, der kan indgive ansøgninger om registrering af en geografisk betegnelse i henhold til dette kapitel.

2.   En myndighed udpeget af en medlemsstat kan anses for at være en sammenslutning i henhold til dette kapitel, hvis det ikke er muligt for de pågældende producenter at danne en sammenslutning på grund af deres antal, geografiske placering eller organisatoriske karakteristika. I så fald skal den i artikel 23, stk. 2, omhandlede ansøgningsdossier indeholde en angivelse af disse grunde.

3.   En enkelt fysisk eller juridisk person kan anses for at være en sammenslutning i henhold til dette kapitel, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

a)

den pågældende person er den eneste producent, der er villig til at indgive en ansøgning, og

b)

det afgrænsede geografiske område besidder karakteristika, som afviger betydeligt fra de tilstødende områders karakteristika, spiritussens karakteristika er anderledes end karakteristika ved spiritus produceret i tilstødende områder, eller spiritussen har en særlig kvalitet, et omdømme eller et andet karakteristika, som tydeligt kan tilskrives dets geografiske oprindelse.

4.   Hvis der er tale om en geografisk betegnelse, der udpeger et geografisk område på tværs af en grænse, kan flere sammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande indgive en fælles ansøgning om registrering.

Hvis der indgives en fælles ansøgning, skal den indgives til Kommissionen af den pågældende medlemsstat eller af en ansøgende sammenslutning i det pågældende tredjeland, direkte eller via myndighederne i det pågældende tredjeland, efter høring af alle berørte myndigheder og ansøgersammenslutninger. Den fælles ansøgning skal omfatte erklæringen omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra c), fra alle de pågældende medlemsstater. Kravene i artikel 23 skal opfyldes af alle de pågældende medlemsstater og tredjelande.

I tilfælde af fælles ansøgninger skal de relevante nationale indsigelsesprocedurer udføres i alle de pågældende medlemsstater.

5.   Hvis ansøgningen vedrører et geografisk område i en medlemsstat, indgives ansøgningen til myndighederne i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten gennemgår på passende vis ansøgningen for at kontrollere, om den er begrundet og opfylder kravene i dette kapitel.

6.   I forbindelse med den gennemgang, der er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, iværksætter medlemsstaten en national indsigelsesprocedure, der sikrer passende offentliggørelse af den i stk. 5 omhandlede ansøgning og et rimeligt tidsrum, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, der har bopæl på eller er etableret i medlemsstatens område, kan indgive en indsigelse mod ansøgningen.

Medlemsstaten undersøger, om en indsigelse, der er modtaget, kan tages i betragtning i henhold til kriterierne i artikel 28.

7.   Hvis medlemsstaten efter en vurdering af eventuelle indsigelser finder, at kravene i dette kapitel er opfyldt, kan den træffe positiv afgørelse og indgive et ansøgningsdossier til Kommissionen. Medlemsstaten orienterer i så fald Kommissionen om indsigelser, som kan tages i betragtning, modtaget fra en fysisk eller juridisk person, som lovligt har markedsført de pågældende produkter ved hjælp af de pågældende betegnelser uafbrudt i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen som omhandlet i stk. 6. Medlemsstaterne underretter ligeledes Kommissionen om eventuelle nationale retssager, der kan tænkes at påvirke registreringsproceduren.

Træffer medlemsstaten en positiv afgørelse i henhold til første afsnit, sørger den for, at afgørelsen offentliggøres, og at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at påklage den.

Medlemsstaten sikrer, at den udgave af produktspecifikationen, der ligger til grund for dens positive afgørelse, offentliggøres, og giver elektronisk adgang til produktspecifikationen.

Medlemsstaten sikrer endvidere passende offentliggørelse af den udgave af produktspecifikationen, som Kommissionen træffer afgørelse på grundlag af, jf. artikel 26, stk. 2.

8.   Hvis ansøgningen vedrører et geografisk område i et tredjeland, indgives ansøgningen til Kommissionen, enten direkte eller via myndighederne i det pågældende tredjeland.

9.   De dokumenter, der er omhandlet i nærværende artikel, og som sendes til Kommissionen, affattes på et af Unionens officielle sprog.

Artikel 25

Midlertidig national beskyttelse

1.   En medlemsstat har på et rent midlertidigt grundlag mulighed for at yde en betegnelse national beskyttelse i henhold til dette kapitel med virkning fra den dato, hvor der indgives en ansøgning til Kommissionen.

2.   En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering i henhold til dette kapitel, eller hvor ansøgningen trækkes tilbage.

3.   Hvis betegnelsen ikke bliver registreret i henhold til dette kapitel, bærer den berørte medlemsstat alene ansvaret for følgevirkningerne af en sådan national beskyttelse.

4.   De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 1, har kun retsvirkninger på nationalt plan og berører ikke handel i Unionen eller international handel.

Artikel 26

Kommissionens gennemgang af ansøgninger og offentliggørelse med henblik på indsigelser

1.   Kommissionen gennemgår på passende vis enhver ansøgning, som den modtager i henhold til artikel 24, med henblik på at kontrollere, om den er begrundet, om den opfylder kravene i nærværende kapitel, og om interesserne for de berørte parter uden for ansøgningsmedlemsstaten er taget i betragtning. En sådan gennemgang skal baseres på det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), bestå af en kontrol af, at der ikke er åbenbare fejl i ansøgningen, og må som hovedregel ikke tage mere end seks måneder. Hvis denne frist imidlertid overskrides, underretter Kommissionen straks skriftligt ansøgeren om grundene til forsinkelsen.

Kommissionen offentliggør mindst en gang om måneden en liste over de betegnelser, som der er indgivet registreringsansøgning for, med en angivelse af datoen for indgivelsen. Listen skal også indeholde navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, som ansøgningen kom fra.

2.   Hvis Kommissionen på grundlag af den gennemgang, den har foretaget i henhold til stk. 1, første afsnit, anser de i dette kapitel fastsatte krav for opfyldt, offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende enhedsdokumentet, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra c), og produktspecifikationens publikationsreference.

Artikel 27

Indsigelsesprocedure

1.   Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende kan myndighederne i en medlemsstat eller et tredjeland eller fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i et tredjeland, indgive meddelelse om indsigelse til Kommissionen.

Fysiske eller juridiske personer med en legitim interesse, der har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvorfra ansøgningen er indgivet, kan inden for en frist, der giver mulighed for at indgive indsigelse i medfør af første afsnit, indgive meddelelse om indsigelse til den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl eller er etableret.

En meddelelse om indsigelsen skal omfatte en erklæring om, at ansøgningen muligvis udgør en overtrædelse af kravene i dette kapitel.

En meddelelse om indsigelse, som ikke omfatter en sådan erklæring, er ugyldig.

Kommissionen fremsender straks meddelelsen om indsigelsen til den myndighed eller det organ, der har indgivet ansøgningen.

2.   Hvis der indgives meddelelse om indsigelse til Kommissionen, og der inden for to måneder følges op på denne med en begrundet indsigelse, kontrollerer Kommissionen, om den begrundede indsigelse kan tages i betragtning.

3.   Senest to måneder fra modtagelsen af en begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning, opfordrer Kommissionen myndigheden eller den person, der har indgivet indsigelsen, og den myndighed eller det organ, der har indgivet ansøgningen, til at indlede hensigtsmæssige høringer i et rimeligt tidsrum på højst tre måneder. Denne frist starter på den dato, hvor opfordringen sendes elektronisk til de berørte parter.

Den myndighed eller person, som indgav indsigelsen, og den myndighed eller det organ, som indgav ansøgningen, indleder disse hensigtsmæssige høringer uden unødige forsinkelser. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, om ansøgningen om registrering overholder kravene i dette kapitel. Hvis der ikke opnås enighed, stilles disse oplysninger også til rådighed for Kommissionen.

Såfremt de berørte parter når til enighed, meddeler myndighederne i den medlemsstat eller tredjeland, hvorfra ansøgningen er indgivet, Kommissionen om alle de forhold, der gjorde det muligt at nå til enighed, herunder udtalelser fra ansøgeren og myndighederne i medlemsstaten eller tredjelandet eller andre fysiske og juridiske personer, der har indgivet en indsigelse.

Uanset om de berørte parter når til enighed eller ej, skal meddelelsen til Kommissionen indgives senest en måned efter afslutningen af høringerne.

På et hvilket som helst tidspunkt i løbet af disse tre måneder kan Kommissionen, efter anmodning fra ansøgeren, forlænge fristen for høringerne med op til tre måneder.

4.   Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, ændres væsentligt som følge af de hensigtsmæssige høringer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, foretager Kommissionen endnu engang den gennemgang, der er omhandlet i artikel 26.

5.   Meddelelsen om indsigelsen, den begrundede indsigelse og de dermed forbundne dokumenter, der sendes til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1-4, skal være affattet på et af Unionens officielle sprog.

Artikel 28

Indsigelsesgrunde

1.   En begrundet indsigelse, jf. artikel 27, stk. 2, tages kun i betragtning, hvis Kommissionen modtager den inden for den i nævnte artikel fastsatte frist, og hvis den viser:

a)

at den foreslåede geografiske betegnelse ikke overholder definitionen i artikel 3, nr. 4), eller kravene omhandlet i artikel 22

b)

at registrering af den foreslåede geografiske betegnelse vil være i modstrid med artikel 34 eller 35

c)

at registrering af den foreslåede geografiske betegnelse vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden offentliggørelsesdatoen, jf. artikel 26, stk. 2, eller

d)

at kravene omhandlet i artikel 31 og 32 ikke er overholdt.

2.   Indsigelsesgrundene vurderes, for så vidt angår Unionens område.

Artikel 29

Overgangsperioder for anvendelsen af geografiske betegnelser

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af en overgangsperiode på op til fem år for at gøre det muligt for spiritus med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse er i strid med artikel 21, stk. 2, fortsat at anvende den betegnelse, som de har været markedsført under, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 24, stk. 6, eller artikel 27, fremgår, at registreringen af indsigelsen vil skade:

a)

en helt enslydende betegnelse eller en sammensat betegnelse, hvoraf et udtryk er enslydende med den betegnelse, der registreres, eller

b)

andre betegnelser, der ligner den betegnelse, der registreres, og som henviser til spiritus som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden offentliggørelsen, jf. artikel 26, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

2.   Med forbehold af artikel 36 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om forlængelse af en overgangsperiode fastsat i henhold til stk. 1 til op til 15 år eller tillade fortsat anvendelse i op til 15 år i behørigt begrundede tilfælde, forudsat det kan godtgøres at:

a)

betegnelsen som omhandlet i stk. 1 har været lovligt, konsekvent og korrekt anvendt i mindst 25 år, før ansøgningen om beskyttelse blev indgivet til Kommissionen

b)

formålet med at anvende betegnelsen omhandlet i stk. 1 har ikke på noget tidspunkt været at udnytte den registrerede geografiske betegnelses omdømme, og

c)

forbrugeren er ikke og kan ikke være blevet vildledt med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

3.   Ved anvendelse af den betegnelse, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal oprindelseslandet være klart og tydeligt anført på mærkningen.

Artikel 30

Afgørelse om registrering

1.   Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed efter den kontrol, den har foretaget i henhold til artikel 26, stk. 1, første afsnit, finder, at betingelserne for registrering af en foreslået geografisk betegnelse ikke er opfyldt, underretter den den pågældende ansøger fra en medlemsstat eller et tredjeland om grundene til afvisningen og giver vedkommende to måneder til at fremsætte bemærkninger. Hvis Kommissionen ikke modtager bemærkninger, eller hvis den på trods af de modtagne bemærkninger stadig mener, at betingelserne for registrering ikke er opfyldt, afviser den ved hjælp af gennemførelsesretsakter ansøgningen, medmindre ansøgningen trækkes tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

2.   Modtager Kommissionen ikke nogen meddelelse om indsigelse eller nogen begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning i henhold til artikel 27, vedtager den, uden at anvende den procedure, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, gennemførelsesretsakter for at registrere betegnelsen.

3.   Modtager Kommissionen en begrundet indsigelse, som kan tages i betragtning, skal den efter de hensigtsmæssige høringer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 3, og idet den tager hensyn til resultaterne heraf, enten:

a)

hvis der er opnået enighed, afgørelse om at registrere betegnelsen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der er vedtaget uden at anvende den procedure, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, og den ændrer om nødvendigt de oplysninger, der er offentliggjort i henhold til artikel 26, stk. 2, forudsat at disse ændringer ikke er væsentlige, eller

b)

hvis der ikke er opnået enighed, afgørelse om at vedtage gennemførelsesretsakter om registreringen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

4.   Retsakter, der vedrører registreringer, og afgørelser om afvisning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Ved retsakten om registrering tildeles beskyttelsen omhandlet i artikel 21 af den geografiske betegnelse.

Artikel 31

Ændring af produktspecifikationen

1.   Enhver sammenslutning, som har en legitim interesse, kan ansøge om at få godkendt ændringer af en produktspecifikation.

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af og begrundelse for de ønskede ændringer.

2.   Ændringer af en produktspecifikation inddeles i to kategorier efter vigtighed:

a)

EU-ændringer, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan

b)

standardændringer, der skal behandles på medlemsstats- eller tredjelandsniveau.

3.   En ændring anses for en EU-ændring, hvis den:

a)

omfatter en ændring af hele eller en del af den geografiske betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning

b)

består i en ændring af spiritussens forskriftsmæssige betegnelse eller dens kategori

c)

risikerer at forringe den pågældende spiritus' kvalitet, omdømme eller andre karakteristika, som i alt væsentligt kan tilskrives dens geografiske oprindelse, eller

d)

indebærer nye restriktioner for markedsføringen af produktet.

Alle andre ændringer anses for standardændringer.

En standardændring er endvidere en midlertidig ændring, når den vedrører en midlertidig ændring af produktspecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger eller er forbundet med naturkatastrofer eller ugunstige vejrforhold, der formelt er anerkendt af de kompetente myndigheder.

4.   EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Godkendelsesproceduren skal, med de fornødne tilpasninger, følge proceduren i artikel 24 og artikel 26-30. Ansøgninger om EU-ændringer, der indgives af et tredjeland eller af producenter i et tredjeland, skal indeholde dokumentation for, at den ønskede ændring er i overensstemmelse med tredjelandets gældende ret om beskyttelse af geografiske betegnelser.

5.   Standardændringer godkendes af den medlemsstat, hvor det geografiske område, som det pågældende produkt er knyttet til, er beliggende. For så vidt angår tredjelande skal ændringer godkendes i overensstemmelse med tredjelandets gældende ret.

6.   Kontrollen af ansøgningen om ændring skal kun vedrøre den foreslåede ændring.

Artikel 32

Annullering

1.   Kommissionen kan på eget initiativ eller på anmodning af fysiske eller juridiske personer, som har en legitim interesse, vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at annullere registreringen af en geografisk betegnelse i et af følgende tilfælde:

a)

det kan ikke længere sikres, at produktet overholder produktspecifikationens krav

b)

der er ikke bragt et produkt i omsætning med den pågældende beskyttede geografiske betegnelse i mindst syv på hinanden følgende år.

Artikel 24, 26, 27, 28 og 30 finder tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren.

2.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen på anmodning af producenterne af den spiritus, som markedsføres med den registrerede geografiske betegnelse, vedtage gennemførelsesretsakter om annullering af registreringen.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2, hører Kommissionen, inden den vedtager gennemførelsesretsakten, medlemsstatens myndigheder, tredjelandets myndigheder eller, hvis det er muligt, den tredjelandsproducent, der oprindeligt havde ansøgt om registrering af den pågældende geografiske betegnelse, medmindre annulleringen er begæret direkte af de pågældende oprindelige ansøgere.

4.   De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikel, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

Artikel 33

Register over geografiske betegnelser for spiritus

1.   Kommissionen vedtager senest den 8. juni 2021 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at oprette et offentligt tilgængeligt elektronisk register, der holdes ajourført, over geografiske betegnelser for spiritus, der anerkendes i henhold til denne ordning (»registret«).

2.   En geografisk betegnelse registreres med sit oprindelige alfabet. Hvis det oprindelige alfabet ikke er latinsk, registreres en transskription eller translitteration med latinske bogstaver sammen med det oprindelige alfabet.

For geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til dette kapitel, skal registret give direkte adgang til enhedsdokumenterne og skal også indeholde produktspecifikationens publikationsreference.

For geografiske betegnelser, der er registreret før den 8. juni 2019, giver registret direkte adgang til de vigtigste specifikationer i den tekniske dokumentation, jf. artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 110/2008.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere dette stykke ved at fastsætte yderligere detaljerede regler om, hvordan registret skal udformes, og hvilke oplysninger det skal indeholde.

3.   Geografiske betegnelser for spiritus fremstillet i tredjelande, der er beskyttet i Unionen i henhold til en international aftale, i hvilken Unionen er kontraherende part, kan optages i registret som geografiske betegnelser.

Artikel 34

Enslydende geografiske betegnelser

1.   Hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordning, registreres betegnelsen med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

2.   En enslydende betegnelse, der vildleder forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor disse produkter har oprindelse.

3.   Anvendelsen af en registreret enslydende geografisk betegnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den betegnelse, der allerede er i registret, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

4.   Beskyttelsen af geografiske betegnelser for spiritus som omhandlet i denne forordnings artikel 21 berører ikke de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 251/2014.

Artikel 35

Særlige grunde til afslag på beskyttelse

1.   En artsbetegnelse beskyttes ikke som en geografisk betegnelse.

For at fastslå, om en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, navnlig:

a)

de faktiske forhold i Unionen, navnlig i forbrugsområderne

b)

den relevante EU-lovgivning eller nationale lovgivning.

2.   En betegnelse beskyttes ikke som geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme kan vildlede forbrugerne med hensyn til spiritussens rette identitet.

3.   En betegnelse kan kun beskyttes som geografisk betegnelse, hvis de produktionstrin, der giver spiritussen den kvalitet, det omdømme eller de andre karakteristika, som i alt væsentligt kan tilskrives dets geografiske oprindelse, finder sted i det relevante geografiske område.

Artikel 36

Forholdet mellem varemærker og geografiske betegnelser

1.   Registreringen af et varemærke, hvis anvendelse svarer eller vil svare til en eller flere af de situationer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, afvises eller erklæres ugyldig.

2.   Hvis anvendelsen af et varemærke svarer til en eller flere af de situationer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, og dette varemærke har været genstand for en ansøgning, er registreret eller har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, i god tro på Unionens område, før datoen for indgivelsen af ansøgningen om beskyttelse af den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan dette varemærke fortsat anvendes og fornyes uanset registreringen af en geografisk betegnelse, forudsat at der ikke foreligger nogen ugyldigheds- eller fortabelsesgrund mod dette varemærke i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 (24) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (25).

Artikel 37

Eksisterende registrerede geografiske betegnelser

Geografiske betegnelser for spiritus, der er registreret i bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 og dermed beskyttet i henhold til nævnte forordning, beskyttes automatisk som geografiske betegnelser i henhold til nærværende forordning. Kommissionen opfører disse i registret omhandlet i nærværende forordnings artikel 33.

Artikel 38

Kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen

1.   Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over erhvervsdrivende, der fremstiller spiritus med en geografisk betegnelse, der er registreret i henhold til denne forordning.

2.   For geografiske betegnelser, der angiver spiritus med oprindelse i Unionen, og som er registreret i henhold til denne forordning, foretages kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, jf. artikel 22, inden produktet bringes i omsætning, af:

a)

en eller flere af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, eller

b)

kontrolorganer som defineret i artikel 2, andet afsnit, nr. 5, i forordning (EF) nr. 882/2004, der fungerer som et produktcertificeringsorgan.

Hvis en medlemsstat anvender artikel 24, stk. 2, skal en kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen sikres af en anden myndighed end den, der anses for at være en sammenslutning i henhold til nævnte stykke.

Uanset medlemsstaternes nationale ret kan udgifterne til en sådan kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen afholdes af de erhvervsdrivende, der er underlagt disse kontroller.

3.   For geografiske betegnelser, der angiver spiritus med oprindelse i tredjelande, og som er registreret i henhold til denne forordning, sikres kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, inden produktet bringes i omsætning, af:

a)

en af tredjelandet udpeget offentlig kompetent myndighed, eller

b)

et produktcertificeringsorgan.

4.   Medlemsstaten offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og organer, der er omhandlet i stk. 2, og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

Kommissionen offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og organer, der er omhandlet i stk. 3, og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

5.   De kontrolorganer, der er omhandlet i stk. 2, litra b), og de produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i stk. 3, litra b), skal overholde og være akkrediteret i overensstemmelse med europæisk standard ISO/IEC 17065:2012 eller enhver relevant fremtidig revision eller ændret version heraf.

6.   De kompetente myndigheder i stk. 2 og 3, som kontrollerer den i henhold til nærværende forordning beskyttede geografiske betegnelses overholdelse af produktspecifikationen, skal være objektive og uvildige. De skal råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Artikel 39

Overvågning af anvendelsen af betegnelser på markedet

1.   Medlemsstaterne foretager kontrol på grundlag af en risikoanalyse, for så vidt angår anvendelsen på markedet af de geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af kravene i dette kapitel.

2.   Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at forhindre eller standse ulovlig anvendelse af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, der fremstilles eller markedsføres på deres område, og som er omfattet af geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til denne forordning.

Til dette formål udpeger medlemsstaterne de myndigheder, der er ansvarlige for at træffe disse foranstaltninger i overensstemmelse med de procedurer, der fastlægges af hver enkelt medlemsstat.

Disse myndigheder skal give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrol for så vidt angår anvendelsen af betegnelser på markedet, og som er udpeget i overensstemmelse med artikel 43. Kommissionen offentliggør navn og adresse på disse myndigheder.

Artikel 40

Procedure for og krav til samt planlægning af og rapportering om kontrolaktiviteter

1.   Procedurerne og kravene fastlagt i forordning (EF) nr. 882/2004 finder tilsvarende anvendelse på kontrollerne fastsat i artikel 38 og 39 i nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at kontrolforpligtelserne i henhold til dette kapitel udtrykkeligt indgår i et særskilt afsnit af de flerårige nationale kontrolplaner, jf. artikel 41-43 i forordning (EF) nr. 882/2004.

3.   Årsrapporterne, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, i forordning (EF) nr. 882/2004, skal omfatte et særskilt afsnit med de i nævnte bestemmelse omhandlede oplysninger vedrørende de kontrolforpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 41

Delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte yderligere betingelser, der skal overholdes, herunder i tilfælde, hvor et geografisk område omfatter mere end ét land, i forbindelse med:

a)

en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse, jf. artikel 23 og 24, og

b)

forudgående nationale procedurer, jf. artikel 24, Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedure og annullering af geografiske betegnelser.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte betingelser og krav for proceduren vedrørende EU-ændringer og standardændringer, herunder midlertidige ændringer, af produktspecifikationer i henhold til artikel 31.

Artikel 42

Gennemførelsesbeføjelser

1.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende:

a)

den i artikel 22 omhandlede produktspecifikations udformning og bestemmelser om de oplysninger, som produktspecifikationen skal indeholde med hensyn til sammenhængen mellem det geografiske område og det endelige produkt, jf. artikel 22, stk. 1, litra f)

b)

procedurer for samt form og præsentation af indsigelser, jf. artikel 27 og 28

c)

form og præsentation af ansøgninger om EU-ændringer og af meddelelser vedrørende standard- og midlertidige ændringer, jf. artikel 31, henholdsvis stk. 4 og 5

d)

procedurer for og form af annulleringsproceduren, jf. artikel 32, samt for udformningen af annulleringsanmodningerne, og

e)

den kontrol, som medlemsstaterne skal udføre, herunder undersøgelser, jf. artikel 38.

2.   Kommissionen vedtager senest den 8. juni 2021 gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende procedurer for samt form og præsentation af ansøgninger som omhandlet i artikel 23 og 24, herunder ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

KAPITEL IV

KONTROL, UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OG MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING

Artikel 43

Kontrol af spiritus

1.   Medlemsstaterne er ansvarlige for kontrollen med spiritus. De træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at nærværende forordning overholdes, og de udpeger de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at denne forordning overholdes.

2.   Kommissionen sikrer ensartet anvendelse af nærværende forordning og skal, når det er påkrævet, ved gennemførelsesretsakter vedtage regler for medlemsstaternes administrative og fysiske kontroller af, at de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, overholdes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

Artikel 44

Udveksling af oplysninger

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning.

2.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, for så vidt angår arten og typen af den information, der skal udveksles, og metoderne for informationsudveksling.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 47, stk. 2.

Artikel 45

Medlemsstaternes lovgivning

1.   Medlemsstaterne kan i forbindelse med en kvalitetspolitik for spiritus, der er fremstillet på deres eget område, og navnlig for geografiske betegnelser, der er opført i registret eller for beskyttelsen af nye geografiske betegnelser fastsætte regler, der er strengere end dem, der er fastsat i bilag I og II, for så vidt angår fremstilling, beskrivelse, præsentation og mærkning, såfremt de er forenelige med EU-retten.

2.   Uanset stk. 1 må medlemsstaterne dog ikke forbyde eller begrænse import, salg eller forbrug af spiritus, der er fremstillet i en anden medlemsstat eller et tredjeland og opfylder kravene i denne forordning.

KAPITEL V

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

AFDELING 1

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 46

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8 og 19, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 24. maj 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 33 og 41, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. maj 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

4.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 50, tillægges Kommissionen for en periode på seks år fra den 24. maj 2019.

5.   Den i artikel 8, 19, 33, 41 og 50 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

6.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

7.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

8.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 19, 33, 41 og 50 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 47

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Komitéen for Spiritus nedsat ved forordning (EØF) nr. 1576/89. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

AFDELING 2

Undtagelsesbestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 48

Undtagelse fra kravene til nominelle mængder i direktiv 2007/45/EF

Som en undtagelse fra artikel 3 i direktiv 2007/45/EF og fra sjette række i punkt 1 i bilaget til nævnte direktiv, kan enkeltdestilleret shochu (26) fremstillet i et destillationsapparat og aftappet i Japan markedsføres i Unionen i nominelle mængder på 720 ml og 1 800 ml.

Artikel 49

Ophævelse

1.   Med forbehold af artikel 50 ophæves forordning (EF) nr. 110/2008 med virkning fra den 25. maj 2021. Kapitel III i nævnte forordning ophæves dog med virkning fra den 8. juni 2019.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 gælder følgende:

a)

artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse indtil den 25. maj 2021

b)

artikel 20 i forordning (EF) nr. 110/2008 og, uden at det berører anvendeligheden af de andre bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 716/2013 (27), artikel 9 i nævnte gennemførelsesforordning finder fortsat anvendelse, indtil procedurerne i artikel 9 i nævnte gennemførelsesforordning er afsluttet, dog under ingen omstændigheder senere end den 25. maj 2021, og

c)

bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse, indtil det i nærværende forordning artikel 33 omhandlede register er oprettet.

3.   Henvisninger til forordning (EF) nr. 110/2008 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i nærværende forordnings bilag IV.

Artikel 50

Overgangsforanstaltninger

1.   Spiritus, som ikke opfylder kravene i nærværende forordning, men opfylder kravene i forordning (EF) nr. 110/2008, og som blev produceret inden den 25. maj 2021, kan fortsat bringes i omsætning, indtil lagrene er opbrugt.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 kan spiritus, hvis beskrivelse, præsentation eller mærkning ikke opfylder kravene i artikel 21 og 36 i nærværende forordning, men opfylder kravene i artikel 16 og 23 i forordning (EF) nr. 110/2008, og som blev mærket inden den 8. juni 2019, fortsat bringes i omsætning, indtil lagrene er opbrugt.

3.   Indtil den 25. maj 2025 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 46, der ændrer artikel 3, stk. 2, 3, 9, 10, 11 og 12, artikel 10, stk. 6 og 7, samt artikel 11, 12 og 13, eller som supplerer denne forordning ved at fravige fra disse bestemmelser.

De delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal være strengt begrænset til opfyldelse af påviste behov, der følger af markedsvilkårene.

Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver definition, teknisk definition eller ethvert krav i de bestemmelser, der er omhandlet i første afsnit.

4.   Denne forordnings artikel 22-26, 31 og 32 finder ikke anvendelse på ansøgninger om registrering eller ændring eller på anmodninger om annullering, som er under behandling den 8. juni 2019. Artikel 17, stk. 4, 5 og 6, artikel 18 og artikel 21 i forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse på sådanne ansøgninger og anmodninger om annullering.

Bestemmelserne om indsigelsesproceduren omhandlet i denne forordnings artikel 27, 28 og 29 finder ikke anvendelse på ansøgninger om registrering eller på ansøgninger om ændring, for hvilke henholdsvis de primære specifikationer i den tekniske dokumentation eller en ansøgning om ændring allerede er blevet offentliggjort med henblik på indsigelse i Den Europæiske Unions Tidende den 8. juni 2019. Artikel 17, stk. 7, i forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse på sådanne ansøgninger.

Bestemmelserne om indsigelsesproceduren omhandlet i artikel 27, 28 og 29 finder ikke anvendelse på en annulleringsanmodning, som er under behandling den 8. juni 2019. Artikel 18 i forordning (EF) nr. 110/2008 finder fortsat anvendelse på sådanne annulleringsanmodninger.

5.   For geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til kapitel III i denne forordning, og hvis ansøgning om registrering var under behandling på datoen for anvendelsen af gennemførelsesretsakterne med nærmere regler om procedurer for, form og præsentation af de i artikel 23 omhandlede ansøgninger, jf. artikel 42, stk. 2, i nærværende forordning, kan registret give direkte adgang til de vigtigste specifikationer i den tekniske dokumentation, jf. artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 110/2008.

6.   Når det gælder geografiske betegnelser, der er registreret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 110/2008, offentliggør Kommissionen på anmodning af en medlemsstat det af nævnte medlemsstat indsendte enhedsdokument i Den Europæiske Unions Tidende. Denne offentliggørelse skal ledsages af publikationsreferencen for produktspecifikationen og efterfølges ikke af en indsigelsesprocedure.

Artikel 51

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 25. maj 2021.

2.   Uanset stk. 1 finder artikel 16, artikel 20, litra c), artikel 21, 22 og 23, artikel 24, stk. 1, 2 og 3, artikel 24, stk. 4, første og andet afsnit, artikel 24, stk. 8 og 9, artikel 25- 42, artikel 46 og 47, artikel 50, stk. 1, 4 og 6, bilag I, punkt 39, litra d), og punkt 40, litra d), samt definitionerne i artikel 3 vedrørende disse bestemmelser anvendelse fra den 8. juni 2019.

3.   De delegerede retsakter omhandlet i artikel 8, 19 og 50, der vedtages i overensstemmelse med artikel 46, og de gennemførelsesretsakter omhandlet i artikel 8, stk. 4, og artikel 20, 43 og 44, der vedtages i overensstemmelse med artikel 47, finder anvendelse fra den 25. maj 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 209 af 30.6.2017, s. 54.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 13.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.4.2019.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

(7)  Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(9)  Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus (EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1).

(10)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011. om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(12)  EUT L 330 af 27.12.2018, s. 3.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF (EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1670 af 23. oktober 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 110/2008 for så vidt angår nominelle mængder til markedsføring i Unionen af enkeltdestilleret shochu fremstillet i et destillationsapparat og aftappet i Japan (EUT L 284 af 12.11.2018, s. 1).

(15)  Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (EUT L 164 af 26.6.2009, s. 45).

(17)  Rådets direktiv 2001/111/EF af 20. december 2001 om visse former for sukker bestemt til konsum (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 53).

(18)  Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14).

(22)  Kommissionens forordning (EF) nr. 684/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/118/EF for så vidt angår edb-procedurer for punktafgiftspligtige varers bevægelser under punktafgiftssuspension (EUT L 197 af 29.7.2009, s. 24).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).

(26)  Som omhandlet i bilag 2-D til aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab.

(27)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 716/2013 af 25. juli 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 21).


BILAG I

SPIRITUSKATEGORIER

1.   Rom

a)

Rom er en spiritus, der udelukkende er fremstillet ved destillation af det produkt, der fremkommer ved alkoholgæring af melasse eller sirup, der stammer fra fremstilling af rørsukker, eller af saft af sukkerrør, og som er destilleret til under 96 % vol., således at destillatet i mærkbar grad har de organoleptiske karakteristika for rom.

b)

Rom har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Rom må ikke være aromatiseret.

e)

Rom må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Rom må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

g)

For geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til denne forordning, må den forskriftsmæssige betegnelse for rom suppleres med:

i)

udtrykket »traditionnel« eller »tradicional«, forudsat at den pågældende rom:

er fremstillet ved destillation til under 90 % vol. efter alkoholgæring af råvarer, der kan omdannes til alkohol og udelukkende har oprindelse på det pågældende produktionssted, og

har et indhold af flygtige stoffer på 225 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover, og

ikke er sødet

ii)

udtrykket »af landbrugsoprindelse«, forudsat at den pågældende rom, der opfylder kravene i nr. i), og udelukkende er fremstillet ved destillation efter alkoholgæring af saft af sukkerrør. Udtrykket »af landbrugsoprindelse« må kun anvendes, hvis der er tale om en geografisk betegnelse fra et fransk oversøisk departement eller den selvstyrende region Madeira.

Dette litra berører ikke anvendelsen af udtrykket »af landbrugsoprindelse«, »traditionnel« eller »tradicional« i forbindelse med ethvert produkt, der ikke er omfattet af denne kategori, i overensstemmelse med de særlige kriterier, der gælder for dem.

2.    Whisky eller whiskey

a)

Whisky eller whiskey er en spiritus, der udelukkende er fremstillet ved gennemførelsen af alle de følgende produktionsprocesser:

i)

destillation af mæsk af maltet korn med eller uden hele korn af umaltede kornarter

hvori sukkerdannelse har fundet sted ved hjælp af diastase af den indeholdte malt, med eller uden andre naturlige enzymer

der er gæret under indvirkning af gærsvampe

ii)

hver enkelt destillation er foregået til under 94,8 % vol., således at destillatet har en aroma og smag af de anvendte råvarer

iii)

lagring af det endelige destillat i mindst tre år på træfade, der højst rummer 700 liter.

Det endelige destillat, der kun må tilsættes vand og almindelig karamel (til farvning), bevarer den farve, aroma og smag, som den har fået ved den produktionsproces, der er omhandlet i nr. i), ii) og iii).

b)

Whiskys eller whiskeys minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen er 40 % vol.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Whisky eller whiskey må ikke være sødet, end ikke for at afrunde smagen, eller aromatiseret eller indeholde andre tilsætningsstoffer end almindelig karamel (E 150a) anvendt for at tilpasse farven.

e)

Den forskriftsmæssige betegnelse »whisky« eller »whiskey« må kun suppleres med udtrykket »single malt«, hvis den udelukkende er destilleret af maltet byg på et og samme destilleri.

3.   Kornbrændevin

a)

Kornbrændevin er en spiritus, der er fremstillet udelukkende ved destillation af gæret mæsk af hele korn, og som har organoleptiske karakteristika, der stammer fra de anvendte råvarer.

b)

Bortset fra Korn har kornbrændevin et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Kornbrændevin må ikke være aromatiseret.

e)

Kornbrændevin må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Kornbrændevin må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 10 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

g)

Kornbrændevin må kun forsynes med den forskriftsmæssige betegnelse »kornbrandy«, hvis den er fremstillet ved destillation til under 95 % vol. af gæret mæsk af hele korn og har organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer.

h)

I den forskriftsmæssige betegnelse »kornbrændevin« eller »kornbrandy« må ordet »korn« erstattes med betegnelsen på den kornsort, der udelukkende anvendes til fremstilling af spiritussen.

4.   Vinbrændevin

a)

Vinbrændevin er en spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet udelukkende ved destillation til under 86 % vol. af vin, vin tilsat alkohol med henblik på destillation eller vindestillat destilleret til under 86 % vol.

ii)

den har et indhold af flygtige stoffer på 125 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover

iii)

den har et maksimumsindhold af methanol på 200 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Vinbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Vinbrændevin må ikke være aromatiseret. Dette udelukker ikke traditionelle produktionsmetoder.

e)

Vinbrændevin må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Vinbrændevin må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

g)

Efter lagring må vinbrændevin stadig bringes i omsætning som »vinbrændevin«, hvis den er lagret i mindst den lagringsperiode, der er foreskrevet for den spiritus, der er defineret i kategori 5.

h)

Denne forordning berører ikke anvendelsen af udtrykket »Branntwein« i kombination med udtrykket »essig« i præsentationen og mærkningen af eddike.

5.    Brandy eller Weinbrand

a)

Brandy eller Weinbrand er en spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet af vinbrændevin, som kan være tilsat vindestillat, forudsat at dette vindestillat er destilleret til under 94,8 % vol. og ikke udgør mere end 50 % af alkoholindholdet i det endelige produkt

ii)

den er lagret i mindst:

et år i egetræsbeholdere, der rummer mindst 1 000 l hver, eller

seks måneder i egetræsfade, der rummer under 1 000 l hver

iii)

den har et indhold af flygtige stoffer på 125 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover, der udelukkende hidrører fra destillation af de anvendte råvarer

iv)

den har et maksimumsindhold af methanol på 200 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Brandy eller Weinbrand har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 36 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Brandy eller Weinbrand må ikke være aromatiseret. Dette udelukker ikke traditionelle produktionsmetoder.

e)

Brandy eller Weinbrand må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Brandy eller Weinbrand må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 35 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

6.   Brændevin af presserester af druer eller druemarc

a)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc er spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet udelukkende af presserester af druer, der er gæret og destilleret enten direkte med vanddamp eller efter tilsætning af vand, og begge de følgende betingelser er opfyldt:

hver enkelt destillation foretages til under 86 % vol.

den første destillation foretages under tilstedeværelsen af selve presseresterne

ii)

til presseresterne kan der tilsættes en mængde bærme, som ikke overstiger 25 kg bærme pr. 100 kg presserester

iii)

den mængde alkohol, der stammer fra bærmen, må ikke overstige 35 % af den samlede alkoholmængde i det endelige produkt

iv)

den har et indhold af flygtige stoffer på 140 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover og et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc må ikke være aromatiseret. Dette udelukker ikke traditionelle produktionsmetoder.

e)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

7.   Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc

a)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc er en spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet udelukkende ved gæring og destillation af andre presserester af frugter end druemarc, og begge de følgende betingelser er opfyldt:

hver enkelt destillation foretages til under 86 % vol.

den første destillation foretages under tilstedeværelsen af selve presseresterne

ii)

den har et minimumsindhold af flygtige stoffer på 200 g/hl alkohol (100 %vol.)

iii)

den har et maksimumsindhold af methanol på 1 500 g/hl alkohol (100 % vol.)

iv)

i brændevin af presserester af stenfrugter må indholdet af cyanbrinte ikke overstige 7 g/hl alkohol (100 % vol.)

b)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc må ikke være aromatiseret.

e)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

g)

Den forskriftsmæssige betegnelse skal bestå af frugtnavnet efterfulgt af »brændevin af presserester« eller efterfulgt af »marc«. Anvendes der presserester af flere forskellige frugter, skal den forskriftsmæssige betegnelse være »brændevin af presserester af frugter«, eller »frugtmarc«, eventuelt suppleret af navnet på hver frugt i aftagende orden efter den anvendte mængde.

8.   Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy

a)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy er en spiritus, der udelukkende fremstilles ved destillation af det produkt, som fremkommer ved alkoholgæring af ekstraktet af tørrede druer af sorterne »noir de Corinthe« eller »muscat de Malaga«, destilleret til under 94,5 % vol., således at destillatet får aroma og smag af de anvendte råvarer.

b)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy må ikke være aromatiseret.

e)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

9.   Frugtbrændevin

a)

Frugtbrændevin er en spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet udelukkende ved alkoholgæring og destillation, med eller uden sten, af frisk og kødet frugt, herunder bananer, eller mosten af en sådan frugt, bær eller grøntsager

ii)

hver enkelt destillation skal foregå til under 86 % vol., således at destillatet får aroma og smag af de anvendte råvarer

iii)

den har et indhold af flygtige stoffer på 200g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover

iv)

ved brændevin af stenfrugter må indholdet af cyanbrinte ikke overstige 7 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Frugtbrændevin har et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol.), bortset fra:

i)

ved frugtbrændevin fremstillet af følgende frugter eller bær, for hvilke maksimumsindholdet af methanol er på 1 200 g/hl alkohol (100 % vol.):

æble (Malus domestica Borkh.)

abrikos (Prunus armeniaca L.)

blomme (Prunus domestica L.)

sveskeblomme (Prunus domestica L.)

mirabel (Prunus domestica L. subsp. syriaca (Borkh.) Janch. ex Mansf.)

fersken (Prunus persica (L.) Batsch)

pære (Pyrus communis L.) bortset fra pære af sorten Williams (Pyrus communis L. cv »Williams«)

brombær (Rubus sect. Rubus)

hindbær (Rubus idaeus L.)

ii)

ved frugtbrændevin fremstillet af følgende frugter eller bær, for hvilke maksimumsindholdet af methanol er på 1 350 g/hl alkohol (100 % vol.)

kvæde (Cydonia oblonga Mill.)

enebær (Juniperus communis L. eller Juniperus oxicedrus L.)

Williamspære (Pyrus communis L. cv »Williams«)

solbær (Ribes nigrum L.)

ribs (Ribes rubrum L.)

hyben af hunderose (Rosa canina L.)

hyldebær (Sambucus nigra L.)

almindelig røn (Sorbus aucuparia L.)

storfrugtet røn (Sorbus domestica L.)

tarmvridrøn (Sorbus torminalis (L.) Crantz)

c)

Frugtbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %

d)

Frugtbrændevin må ikke være farvet.

e)

Uanset denne kategoris litra d) og som en undtagelse fra fødevarekategori 14.2.6 i del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 må karamel anvendes til at tilpasse farven på frugtbrændevin, der har været lagret i mindst et år i kontakt med træ.

f)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

g)

Frugtbrændevin må ikke være aromatiseret.

h)

Frugtbrændevin må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 18 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

i)

Den forskriftsmæssige betegnelse for frugtbrændevin er »brændevin« suppleret med navnet på frugten, bærret eller grøntsagen. På bulgarsk, tjekkisk, græsk, kroatisk, polsk, rumænsk, slovakisk og slovensk kan den forskriftsmæssige betegnelse angives ved navnet på frugten, bærret eller grøntsagen suppleret med et suffiks.

Alternativt:

i)

kan den i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige betegnelse være »wasser«, anvendt sammen med frugtnavnet, eller

ii)

kan følgende forskriftsmæssige betegnelser anvendes i følgende tilfælde:

»kirsch« for kirsebærbrændevin (Prunus avium (L.) L.)

»blomme«, »sveskeblomme« eller »slivovits« for blommebrændevin (Prunus domestica L.)

»mirabel« for mirabelbrændevin (Prunus domestica L. subsp. syriaca (Borkh.), Janch. ex Mansf.)

»frugt af jordbærtræ« for brændevin af jordbærtræfrugt (Arbutus unedo L.)

»Golden Delicious« for æblebrændevin (Malus domestica var. »Golden Delicious«)

»Obstler« for en frugtbrændevin fremstillet af frugter, med eller uden bær, forudsat at mindst 85 % af mæsken stammer fra forskellige sorter af æble, pære eller begge dele.

Betegnelsen »Williams« eller »williams« må kun bruges ved markedsføring af pærebrændevin, der udelukkende er fremstillet af pærer af sorten »Williams«.

Hvis der er en risiko for, at de endelige forbrugere har svært ved at forstå en af de forskriftsmæssige betegnelser, hvori ordet »brændevin« ikke indgår, som omhandlet i dette litra, skal beskrivelsen, præsentationen og mærkningen omfatte ordet »brændevin«, eventuelt ledsaget af en forklaring.

j)

Hvis to eller flere slags frugter, bær eller grøntsager destilleres sammen, skal produktet bringes i omsætning under den forskriftsmæssige betegnelse:

»frugtbrændevin«, når der er tale om spiritus, som udelukkende er fremstillet ved destillation af frugt eller bær eller begge dele, eller

»grøntsagsbrændevin«, når der er tale om spiritus, der udelukkende er fremstillet ved destillation af grøntsager, eller

»frugt- og grøntsagsbrændevin«, når der er tale om spiritus fremstillet ved destillation af en kombination af frugt, bær og grøntsager.

Den forskriftsmæssige betegnelse kan suppleres med navnet på hver slags frugt, bær eller grøntsag i faldende orden efter den anvendte mængde.

10.   Brændevin af æblecider, pærecider og æble- og pærecider

a)

Brændevin af æblecider, pærecider og æble- og pærecider er en spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet udelukkende ved destillation af æble- eller pærecider til under 86 % vol., således at destillatet får aroma og smag af frugten

ii)

den har et indhold af flygtige stoffer på 200 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover

iii)

den har et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Brændevin af æblecider, pærecider og æble- og pærecider har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Brændevin af æblecider, pærecider og æble- og pærecider må ikke være aromatiseret. Dette udelukker ikke traditionelle produktionsmetoder.

e)

Brændevin af æblecider, pærecider og æble- og pærecider må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Brændevin af æblecider, pærecider og æble- og pærecider må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 15 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

g)

Den forskriftsmæssige betegnelse er:

»brændevin af æblecider« for spiritus fremstillet udelukkende ved destillation af æblecider

»brændevin af pærecider« for spiritus fremstillet udelukkende ved destillation af pærecider, eller

»brændevin af æble- og pærecider« for spiritus fremstillet udelukkende ved destillation af æble- og pærecider.

11.   Honningbrændevin

a)

Honningbrændevin er spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet udelukkende ved gæring og destillation af honningmæsk

ii)

den er destilleret til under 86 % vol., således at destillatet har organoleptiske karakteristika, der stammer fra de anvendte råvarer.

b)

Honningbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Honningbrændevin må ikke være aromatiseret.

e)

Honningbrændevin må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Honningbrændevin må kun sødes med honning for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram honning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

12.    Hefebrand eller spiritus af bærme

a)

Hefebrand eller spiritus af bærme er en spiritus, der er fremstillet udelukkende ved destillation af vinbærme, ølbærme eller bærme af gæret frugt til under 86 % vol.

b)

Hefebrand eller spiritus af bærme har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Hefebrand eller spiritus af bærme må ikke være aromatiseret.

e)

Hefebrand eller spiritus af bærme må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Hefebrand eller spiritus af bærme må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

g)

Den forskriftsmæssige betegnelse Hefebrand eller spiritus af bærme skal suppleres med den anvendte råvares navn.

13.   Ølbrændevin

a)

Ølbrændevin er en spiritus, der er fremstillet udelukkende ved direkte destillation under normalt tryk af frisk øl med et alkoholindhold udtrykt i volumen på under 86 %, så destillatet heraf har øllets organoleptiske karakteristika.

b)

Ølbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Ølbrændevin må ikke være aromatiseret.

e)

Ølbrændevin må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Ølbrændevin må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

14.    Topinambur eller jordskokbrændevin

a)

Topinambur eller jordskokbrændevin er en spiritus, der er fremstillet udelukkende ved gæring og destillation af jordskokker (Helianthus tuberosus L.) til under 86 % vol.

b)

Topinambur eller jordskokbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.

d)

Topinambur eller jordskokbrændevin må ikke være aromatiseret.

e)

Topinambur eller jordskokbrændevin må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.

f)

Topinambur eller jordskokbrændevin må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

15.   Vodka

a)

Vodka er en spiritus, der er fremstillet af landbrugsethanol fremstillet ved forgæring med gær af enten:

kartofler eller korn eller begge dele

andre landbrugsråvarer,

der er destilleret med det formål selektivt at svække råvarernes og gæringsbiprodukternes organoleptiske karakteristika.

Dette kan efterfølges af yderligere destillation eller behandling med passende hjælpestoffer eller begge dele, herunder behandling med aktivt kul, for at bibringe produktet dets særlige organoleptiske karakteristika.

Maksimumsindholdet af reststoffer for den landbrugsethanol, der anvendes til at fremstille vodka, skal være i overensstemmelse med det maksimumsindhold, der er fastsat i artikel 5, litra d), dog må methanolindholdet ikke overstige 10 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Vodka har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

De eneste aromaer, der må tilsættes, er naturlige aromastoffer eller aromapræparater, der findes i destillatet af de forgærede råvarer. Derudover kan produktet bibringes særlige organoleptiske karakteristika, dog ikke en fremherskende aroma.

d)

Vodka må ikke være farvet.

e)

Vodka må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 8 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

f)

Beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen af vodka, der ikke udelukkende er fremstillet af kartofler eller korn eller begge dele, skal på fremtrædende vis være påført angivelsen »fremstillet af …« suppleret med navnet på de råvarer, der er anvendt til fremstilling af landbrugsethanolen. Denne angivelse skal optræde i samme synsfelt som den forskriftsmæssige betegnelse.

g)

Den forskriftsmæssige betegnelse kan være »vodka« i en hvilken som helst medlemsstat.

16.   Brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation

a)

Brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation er en spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet ved:

udblødning af de frugter, bær eller nødder, der er anført i punkt ii), delvis gærede eller ugærede, og eventuelt tilsat højst 20 liter landbrugsethanol, brændevin eller destillat, der stammer fra de samme frugter, bær eller nødder, eller en kombination deraf, pr. 100 kg gærede frugter, bær eller nødder

efterfulgt af destillation; hvert enkelt destillation skal være under 86 % vol.

ii)

den er fremstillet af følgende frugter, bær eller nødder:

surbær (Aronia Medik. nom cons.)

sortfrugtet surbær (Aronia melanocarpa (Michx.), Elliott)

kastanje (Castanea sativa Mill.)

citrusfrugter (Citrus spp.)

hasselnød (Corylus avellana L.)

revling (Empetrum nigrum L.)

jordbær (Fragaria spp.)

havtorn (Hippophae rhamnoides L.)

kristtjørn (Ilex aquifolium og Ilex cassine L.)

kornelkirsebær (Cornus mas)

valnød (Juglans regia L.)

banan (Musa spp.)

myrte (Myrtus communis L.)

kaktuspære (Opuntia ficus-indica (L.) Mill.)

passionsfrugt (Passiflora edulis Sims)

bær af almindelig hæg (Prunus padus L.).

slåen (Prunus spinosa L.)

solbær (Ribes nigrum L.)

hvid ribs (Ribes niveum Lindl.)

ribs (Ribes rubrum L.)

stikkelsbær (Ribes uva-crispa L. syn. Ribes grossularia)

hyben af hunderose (Rosa canina L.)

agerbær (Rubus arcticus L.)

multebær (Rubus chamaemorus L.)

brombær (Rubus sect. Rubus)

hindbær (Rubus idaeus L.)

hyldebær (Sambucus nigra L.)

bær af almindelig røn (Sorbus aucuparia L.)

bær af storfrugtet røn (Sorbus domestica L.)

bær af tarmvridrøn (Sorbus torminalis (L.) Crantz)

stor mombin (Spondias dulcis Parkinson)

gul mombin (Spondias mombin L.)

amerikanske blåbær (Vaccinium corymbosum L.)

vilde tranebær (Vaccinium oxycoccos L.)

blåbær (Vaccinium myrtillus L.)

tyttebær (Vaccinium vitis-idaea L.).

b)

Brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation må ikke være aromatiseret.

d)

Brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation må ikke være farvet.

e)

Uanset litra d) og som en undtagelse fra fødevarekategori 14.2.6 i del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 må karamel tilsættes for at tilpasse farven på brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation, der har været lagret i mindst et år i kontakt med træ.

f)

Brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 18 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

g)

Ved beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne) fremstillet ved udblødning og destillation skal ordene »fremstillet ved udblødning og destillation« anføres i beskrivelsen, præsentationen eller mærkningen med bogstaver af samme skrifttype, størrelse og farve og i samme synsfelt som angivelsen »brændevin (suppleret med navnet på frugten, bærrene eller nødderne)« og for flaskers vedkommende på forsideetiketten.

17.    Geist (suppleret med navnet på den anvendte frugt eller råvare)

a)

Geist (suppleret med navnet på den anvendte frugt eller råvare) er en spiritus, der er fremstillet ved udblødning af ugærede frugter og bær, der er nævnt i kategori 16, litra a), nr. ii), eller grøntsager, nødder eller andre plantematerialer, såsom urter, rosenkronblade eller svampe, i landbrugsethanol efterfulgt af destillation til under 86 % vol.

b)

Geist (suppleret med navnet på den anvendte frugt eller råvare) har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Geist (suppleret med navnet på den anvendte frugt eller råvare) må ikke være aromatiseret.

d)

Geist (suppleret med navnet på den anvendte frugt eller råvare) må ikke være farvet.

e)

Geist (suppleret med navnet på den anvendte frugt eller råvare) må være sødet for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 10 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

f)

Udtrykket »-geist« efterstillet et andet udtryk end navnet på en frugt, plante eller anden råvare kan supplere den forskriftsmæssige betegnelse for anden spiritus og andre alkoholholdige drikkevarer, forudsat at forbrugeren ikke vildledes herved.

18.   Ensian

a)

Ensian er en spiritus, der er fremstillet på basis af et destillat af ensian, der selv er fremstillet ved gæring af ensianrødder med eller uden tilsætning af landbrugsethanol.

b)

Ensian har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Ensian må ikke være aromatiseret.

19.   Spiritus med enebærsmag

a)

En spiritus med enebærsmag er en spiritus, der er fremstillet ved at aromatisere landbrugsethanol eller kornbrændevin eller korndestillat eller en kombination deraf med enebær (Juniperus communis L. eller juniperus oxicedrus L.).

b)

Spiritus med enebærsmag har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Aromastoffer, aromapræparater, planter med aromagivende egenskaber eller plantedele med aromagivende egenskaber eller en blanding heraf må anvendes ud over enebær, men enebærrets organoleptiske karakteristika skal være mærkbare, selv om de undertiden svækkes.

d)

En spiritus med enebærsmag kan forsynes med den forskriftsmæssige betegnelse »Wacholder« eller »genebra«.

20.    Gin

a)

Gin er en spiritus med enebærsmag, der er fremstillet ved at aromatisere landbrugsethanol med enebær (Juniperus communis L.).

b)

Gin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må kun anvendes aromastoffer eller aromapræparater eller begge dele til fremstilling af gin, således at enebærsmagen er fremherskende.

d)

Betegnelsen »gin« kan suppleres med udtrykket »dry«, hvis den ikke er sødet med mere end 0,1 gram produkt til sødning pr. liter af det endelige produkt, udtrykt i invertsukker.

21.   Destilleret gin

a)

Destilleret gin er et af følgende:

i)

spiritus med enebærsmag, der er fremstillet udelukkende ved destillation af landbrugsethanol med et oprindeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol., under tilstedeværelsen af enebær (Juniperus communis L.) og andre naturlige planteprodukter, forudsat at enebærsmagen er den fremherskende

ii)

en kombination af et produkt, der er fremstillet ved ovennævnte destillation, og landbrugsethanol med samme sammensætning, renhed og alkoholindhold; til at aromatisere destilleret gin kan tillige anvendes aromastoffer eller aromapræparater som specificeret i kategori 20, litra c) eller begge dele.

b)

Destilleret gin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Gin, der fremstilles ved blot at tilsætte essenser eller aromaer til landbrugsethanol, betragtes ikke som destilleret gin.

d)

Betegnelsen »destilleret gin« kan suppleres med eller inkorporere udtrykket »dry«, hvis den ikke er sødet med mere end 0,1 gram produkt til sødning pr. liter af det endelige produkt, udtrykt i invertsukker.

22.    London gin

a)

London gin er destilleret gin, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet udelukkende af landbrugsethanol med et maksimumsindhold af methanol på højst 5 g/hl alkohol (100 % vol.), og hvis aroma udelukkende opstår ved destillation af landbrugsethanol under tilstedeværelsen af alle de naturlige plantematerialer, der anvendes

ii)

destillatet heraf har et alkoholindhold på mindst 70 % vol.

iii)

er der tilsat ekstra landbrugsethanol, skal den være i overensstemmelse med kravene i artikel 5, men med et maksimumsindhold af methanol på højst 5 g/hl alkohol (100 % vol.)

iv)

den er ikke farvet.

v)

den er ikke sødet med mere end 0,1 gram produkt til sødning pr. liter af det endelige produkt, udtrykt i invertsukker

vi)

den har ikke indhold af andre ingredienser end de i nr. i), iii) og v) omhandlede ingredienser, og vand.

b)

London gin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Udtrykket »London gin« kan suppleres med eller inkorporere udtrykket »dry«.

23.   Spiritus med kommensmag eller Kümmel

a)

En spiritus med kommensmag eller Kümmel er en spiritus, der er fremstillet ved at aromatisere landbrugsethanol med kommen (Carum carvi L.).

b)

En spiritus med kommensmag eller Kümmel har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Aromastoffer eller aromapræparater eller begge dele må tillige anvendes, men kommensmagen skal være fremherskende.

24.    Akvavit eller aquavit

a)

Akvavit eller aquavit er en spiritus, som er aromatiseret med kommen eller dildfrø eller begge dele, og som er fremstillet af landbrugsethanol, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.

b)

Akvavit eller aquavit har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Naturlige aromastoffer eller aromapræparater eller begge dele kan tillige anvendes, men de pågældende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidrøre fra destillater af kommen (Carum carvi L.) eller frø af dild (Anethum graveolens L.), idet tilsætning af æteriske olier er forbudt.

d)

Bitterstoffer må ikke påvirke smagen afgørende; tørstofindholdet må ikke overstige 1,5 g/100 ml.

25.   Spiritus med anissmag

a)

En spiritus med anissmag er en spiritus, der er fremstillet ved at aromatisere landbrugsethanol med naturlige ekstrakter af stjerneanis (Illicium verum Hook f.), grøn anis (Pimpinella anisum L.), fennikel (Foeniculum vulgare Mill.) eller enhver anden plante, der indeholder den samme aromatiske hovedbestanddel, efter en af følgende metoder eller en kombination deraf:

i)

udblødning eller destillation eller begge dele

ii)

destillation af alkohol under tilstedeværelsen af frø eller andre dele af ovennævnte planter

iii)

tilsætning af naturlige destillerede ekstrakter af anisholdige planter.

b)

En spiritus med anissmag har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

En spiritus med anissmag må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer.

d)

Der kan derudover anvendes andre naturlige vegetabilske ekstrakter eller aromatiske frø, men anissmagen skal være fremherskende.

26.    Pastis

a)

Pastis er en spiritus med anissmag, der også indeholder naturlige ekstrakter af lakridsrod (Glycyrrhiza spp.), hvilket medfører tilstedeværelse af de såkaldte »chalkone« farvestoffer samt et indhold af glycyrrhizinsyre på mindst 0,05 og højst 0,5 gram pr. liter.

b)

Pastis har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 40 %.

c)

Pastis må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer.

d)

Pastis har et indhold af produkter til sødning, udtrykt i invertsukker, på under 100 gram pr. liter og et indhold af anethol på mindst 1,5 og højst 2 gram pr. liter.

27.    Pastis de Marseille

a)

Pastis de Marseille er en pastis med en udtalt anissmag og et anetholindhold på mellem 1,9 og 2,1 gram pr. liter.

b)

Pastis de Marseille har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 45 %.

c)

Pastis de Marseille må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer.

28.    Anis eller janeževec

a)

Anis eller janeževec er en spiritus med anissmag, hvis karakteristiske aroma udelukkende stammer fra grøn anis (Pimpinella anisum L.), stjerneanis (Illicium verum Hook f.) eller fennikel (Foeniculum vulgare Mill.) eller en kombination heraf.

b)

Anis eller janeževec har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Anis eller janeževec må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer.

29.   Destilleret anis

a)

Destilleret anis er anis, der indeholder alkohol, som er destilleret under tilstedeværelsen af de frø, der er omhandlet i kategori 28, litra a), samt, i tilfælde af geografiske betegnelser, mastiks og andre aromatiske frø, planter eller frugter, forudsat at denne alkohol udgør mindst 20 % af den destillerede anis' alkoholindhold.

b)

Destilleret anis har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Destilleret anis må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer.

30.   Spiritus med bitter smag eller bitter

a)

En spiritus med bitter smag eller bitter er en spiritus med en fremherskende bitter smag, der er fremstillet ved at aromatisere landbrugsethanol eller landbrugsdestillat eller begge dele med aromastoffer eller aromapræparater eller begge dele.

b)

En spiritus med bitter smag eller bitter har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Uden at det berører anvendelsen af sådanne udtryk i præsentation og mærkning af andre fødevarer end spiritus, må en spiritus med bitter smag eller bitter også bringes i omsætning med udtrykket »bitter« eller »bitter«, eventuelt kombineret med et andet udtryk.

d)

Uanset litra c) må udtrykket »bitter« eller »bitter« anvendes i beskrivelsen, præsentationen og mærkningen af likører med bitter smag.

31.   Aromatiseret vodka

a)

Aromatiseret vodka er vodka, der har fået tilført en fremherskende smag, der ikke stammer fra de råvarer, som er brugt til at fremstille vodkaen.

b)

Aromatiseret vodka har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Aromatiseret vodka må være sødet, sammenstukket, aromatiseret, lagret eller farvet.

d)

Hvis aromatiseret vodka er sødet, må det endelige produkt dog ikke indeholde mere end 100 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.

e)

Den forskriftsmæssige betegnelse for aromatiseret vodka kan også være betegnelsen for en fremherskende aroma kombineret med ordet »vodka« Ordet »vodka« på ethvert officielt EU-sprog kan erstattes af »vodka«.

32.   Spiritus med slåenaroma eller pacharán

a)

En spiritus med slåenaroma eller pacharán er en spiritus, som har en fremherskende smag af slåen og er fremstillet ved udblødning af slåen (Prunus spinosa) i landbrugsethanol med naturlige ekstrakter af anis eller destillater af grøn anis eller begge dele.

b)

En spiritus med slåenaroma eller pacharán har et minimumalkoholindhold udtrykt i volumen på 25 %.

c)

Til fremstilling af en spiritus med slåenaroma eller pacharán anvendes der som minimum 125 gram slåenfrugter pr. liter af det endelige produkt.

d)

En spiritus med slåenaroma eller pacharán har et indhold af produkt til sødning udtrykt i invertsukker på mellem 80 og 250 gram pr. liter af det endelige produkt.

e)

De organoleptiske karakteristika for, farven på og smagen af en spiritus med slåenaroma eller pacharán stammer udelukkende fra den anvendte frugt og anis.

f)

Udtrykket »pacharán« må kun benyttes som forskriftsmæssig betegnelse, når produktet er fremstillet i Spanien. Hvis produktet er fremstillet uden for Spanien, må »pacharán« benyttes som supplement til den forskriftsmæssige betegnelse »spiritus med slåenaroma«, forudsat at det ledsages af ordene: »fremstillet i …« efterfulgt af navnet på den medlemsstat eller det tredjeland, hvor produktet er fremstillet.

33.   Likør

a)

Likør er en spiritus:

i)

der har et minimumsindhold af produkter til sødning, udtrykt i invertsukker, på:

70 g/liter for likør af kirsebær eller surkirsebær, hvori ethanolen udelukkende består af brændevin af kirsebær eller surkirsebær

80 g/liter for likør, der kun er aromatiseret med ensian eller en lignende plante eller malurt

100 g/liter i alle andre tilfælde

ii)

der er fremstillet af landbrugsethanol eller et landbrugsdestillat eller en eller flere former for spiritus eller en kombination deraf, som er sødet og tilsat en eller flere aromaer, landbrugsprodukter eller fødevarer.

b)

Likør har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Ved fremstillingen af likør må der anvendes aromastoffer og aromapræparater.

Følgende likører må dog kun være aromatiseret med aromagivende fødevarer, aromapræparater og naturlige aromastoffer:

i)

frugtlikører af følgende frugter:

ananas (Ananas)

citrusfrugter (Citrus L.)

havtorn (Hippophae rhamnoides L.)

morbær (Morus alba, Morus rubra)

surkirsebær (Prunus cerasus)

kirsebær (Prunus avium)

solbær (Ribes nigrum L.)

agerbær (Rubus arcticus L.)

multebær (Rubus chamaemorus L.)

hindbær (Rubus idaeus L.)

vilde tranebær (Vaccinium oxycoccos L.)

blåbær (Vaccinium myrtillus L.)

tyttebær (Vaccinium vitis-idaea L.)

ii)

plantelikører af følgende planter:

génépi (Artemisia genepi)

ensian (Gentiana L.)

mynte (Mentha L.)

anis (Pimpinella anisum L.)

d)

Den forskriftsmæssige betegnelse kan være »liqueur« i enhver medlemsstat, og

for likører fremstillet ved udblødning af surkirsebær eller kirsebær (Prunus cerasus eller Prunus avium) i landbrugsethanol kan den forskriftsmæssige betegnelse være »guignolet« eller »češnjevec«, med eller uden udtrykket »likør«

for likører fremstillet ved udblødning af surkirsebær (Prunus cerasus) i landbrugsethanol kan den forskriftsmæssige betegnelse være »ginja« eller »ginjinha« eller »višnjevec«, med eller uden udtrykket »likør«

for likører, hvis alkoholindhold udelukkendes stammer fra rom, kan den forskriftsmæssige betegnelse være »punch au rhum«, med eller uden udtrykket »likør«,

med forbehold af artikel 3, nr. 2), artikel 10, stk. 5, litra b), og artikel 11, kan den forskriftsmæssige betegnelse for likør, der indeholder mælk eller mælkeprodukter, være »fløde« suppleret med navnet på den råvare, der er anvendt til at give likøren dens fremherskende smag, med eller uden udtrykket »likør«.

e)

Følgende sammensatte udtryk kan anvendes ved beskrivelsen, præsentation og mærkningen af likører, der er fremstillet i Unionen, hvor landbrugsethanol eller landbrugsdestillat er anvendt til at afspejle etablerede produktionsmetoder:

prune brandy

orange brandy

apricot brandy

cherry brandy

solbærrom eller »blackcurrant rum«.

Ved beskrivelse, præsentation og mærkning af de i dette litra omhandlede likører skal det sammensatte udtryk stå på én linje med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve, og ordet »likør« skal stå i umiddelbar nærhed heraf med mindst lige så store bogstavtyper. Hvis alkoholen ikke stammer fra den angivne spiritus, skal dens oprindelse angives på etiketten i samme synsfelt som det sammensatte udtryk og udtrykket »likør«, enten ved angivelse af, hvilken type landbrugsalkohol der er anvendt, eller med ordene »fremstillet af« eller »på basis af« efterfulgt af udtrykket »landbrugsalkohol«.

f)

Uden at det berører artikel 11 og 12 og artikel 13, stk. 4, kan den forskriftsmæssige betegnelse »likør« suppleres med navnet på en aroma eller en fødevare, som giver spiritussen dens fremherskende smag, forudsat at spiritussen får smagen fra aromagivende fødevarer, aromapræparater og naturlige aromastoffer fremstillet af de råvarer, der er omhandlet i aromaens eller fødevarens navn, og kun suppleret med aromastoffer, hvis det er nødvendigt for at forstærke smagen af den pågældende råvare.

34.   Crème de (suppleret med navnet på en anvendt frugt eller anden råvare)

a)

Crème de (suppleret med navnet på en anvendt frugt eller anden råvare) er en likør, som har et minimumsindhold af produkt til sødning på 250 gram pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Crème de (suppleret med navnet på en anvendt frugt eller anden råvare) har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 33 gælder for denne spiritus.

d)

De anvendte råvarer må ikke omfatte mælkeprodukter.

e)

Den frugt eller anden råvare, der benyttes i den forskriftsmæssige betegnelse, er den frugt eller råvare, som giver den pågældende spiritus dens fremherskende smag.

f)

Den forskriftsmæssige betegnelse kan suppleres med udtrykket »likør«.

g)

Den forskriftsmæssige betegnelse »crème de cassis« må kun anvendes for likører, der er fremstillet af solbær, og som har et indhold af produkt til sødning på over 400 gram pr. liter udtrykt i invertsukker.

35.    Sloe gin

a)

Sloe gin er en likør, der er fremstillet ved udblødning af slåen i gin med eventuel tilsætning af slåensaft.

b)

Sloe gin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 25 %.

c)

Ved fremstillingen af sloe gin må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater.

d)

Den forskriftsmæssige betegnelse kan suppleres med udtrykket »likør«.

36.    Sambuca

a)

Sambuca er en farveløs likør med anissmag, der opfylder følgende krav:

i)

den indeholder destillater af grøn anis (Pimpinella anisum L.), stjerneanis (Illicium verum L.) eller andre krydderurter

ii)

den har et minimumsindhold af produkt til sødning på 350 gram pr. liter udtrykt i invertsukker

iii)

den har et naturligt anetholindhold på mindst 1 gram og højst 2 gram pr. liter.

b)

Sambuca har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Reglerne om aromaer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 33 gælder for sambuca.

d)

Sambuca må ikke være farvet.

e)

Den forskriftsmæssige betegnelse kan suppleres med udtrykket »likør«.

37.    Maraschino, marrasquino eller maraskino

a)

Maraschino, marrasquino eller maraskino er en farveløs likør, der er aromatiseret hovedsagelig ved anvendelse af et destillat af maraskakirsebær eller det produkt, der fremkommer ved udblødning af kirsebær eller dele af kirsebær i landbrugsethanol eller et destillat af maraskakirsebær, og som har et minimumsindhold af produkt til sødning på 250 gram pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Maraschino, marrasquino eller maraskino har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 24 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 33 gælder for maraschino, marrasquino eller maraskino.

d)

Maraschino, marrasquino eller maraskino må ikke være farvet.

e)

Den forskriftsmæssige betegnelse kan suppleres med udtrykket »likør«.

38.    Nocino eller orehovec

a)

Nocino eller orehovec er en likør, der er aromatiseret hovedsagelig ved udblødning eller ved udblødning og destillation af hele grønne valnødder (Juglans regia L.), og som har et minimumsindhold af produkt til sødning på 100 gram pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Nocino eller orehovec har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 33 gælder for nocino eller orehovec.

d)

Den forskriftsmæssige betegnelse kan suppleres med udtrykket »likør«.

39.   Æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat

a)

Æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat er en likør, eventuelt aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, landbrugsdestillat eller spiritus eller en kombination deraf, og hvis ingredienser er kvalitetsæggeblommer, æggehvider og sukker eller honning eller begge dele. Minimumsindholdet af sukker eller honning er på 150 gram pr. liter udtrykt i invertsukker. Minimumsindholdet af rene æggeblommer er på 140 gram pr. liter af det endelige produkt. Enhver anvendelse af æg fra høns af andre arter end Gallus gallus skal være angivet på etiketten.

b)

Æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 14 %.

c)

Kun aromagivende fødevarer, aromastoffer og aromapræparater må anvendes ved fremstillingen af æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat.

d)

Mejeriprodukter må anvendes ved fremstillingen af æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat.

40.   Likør med æg

a)

Likør med æg er en likør, eventuelt aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, landbrugsdestillat eller spiritus eller en kombination heraf, og hvis karakteristiske ingredienser er kvalitetsæggeblommer, æggehvider og sukker eller honning eller begge dele. Minimumsindholdet af sukker eller honning er på 150 gram pr. liter udtrykt i invertsukker. Minimumsindholdet af æggeblommer er på 70 gram pr. liter af det endelige produkt.

b)

Likør med æg har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Ved fremstillingen af likør med æg må der kun anvendes aromagivende fødevarer, naturlige aromastoffer og aromapræparater.

d)

Mejeriprodukter må anvendes ved fremstillingen af likør med æg.

41.    Mistrà

a)

Mistrà er en farveløs spiritus, der er aromatiseret med anis eller naturlig anethol, der opfylder følgende krav:

i)

den har et naturligt anetholindhold på mindst 1 gram og højst 2 gram pr. liter.

ii)

den kan også indeholde et destillat af krydderurter

iii)

den er ikke sødet.

b)

Mistrà har et alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 40 % og højst 47 %.

c)

Mistrà må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer.

d)

Mistrà må ikke være farvet.

42.    Väkevä glögi eller spritglögg

a)

Väkevä glögi eller spritglögg er spiritus, der er fremstillet ved at aromatisere vin eller vinprodukter og landbrugsethanol med aromaer af nelliker eller kanel eller begge dele ved hjælp af en af følgende processer eller en kombination heraf:

i)

udblødning eller destillation

ii)

destillation af alkoholen under tilstedeværelsen af dele af ovennævnte planter

iii)

tilsætning af naturlige aromastoffer af nelliker eller kanel.

b)

Väkevä glögi eller spritglögg har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Väkevä glögi eller spritglögg må kun være aromatiseret med aromastoffer, aromapræparater eller andre aromaer, men aromaen af krydderierne i litra a) skal være fremherskende.

d)

Indholdet af vin eller vinprodukter i det endelige produkt må ikke overstige 50 %.

43.    Berenburg eller Beerenburg

a)

Berenburg eller Beerenburg er en spiritus, der opfylder følgende krav:

i)

den er fremstillet af landbrugsethanol

ii)

den er fremstillet ved udblødning af frugt eller planter eller dele deraf

iii)

der som specifik aroma indeholder destillat af ensianrødder (Gentiana lutea L.), enebær (Juniperus communis L.) og laurbærblade (Laurus nobilis L.)

iv)

den har lysebrun til mørkebrun farve

v)

den kan være sødet med et maksimumsindhold af produkt til sødning på 20 gram pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Berenburg eller Beerenburg har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Berenburg eller Beerenburg må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer.

44.   Honningnektar eller mjødnektar

a)

Honningnektar eller mjødnektar er spiritus, der er fremstillet ved at aromatisere en blanding af gæret honningmæsk og honningdestillat eller landbrugsethanol eller begge dele, og som indeholder mindst 30 % gæret honningmæsk udtrykt i volumen.

b)

Honningnektar eller mjødnektar har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 22 %.

c)

Honningnektar eller mjødnektar må kun være aromatiseret med aromapræparater og naturlige aromastoffer, forudsat at honningens smag er fremherskende.

d)

Honningnektar eller mjødnektar må kun være sødet med honning.


BILAG II

SÆRLIGE REGLER FOR VISSE TYPER SPIRITUS

1.   Rum-Verschnitt fremstilles i Tyskland ved at blande rom og landbrugsethanol, således at mindst 5 % af alkoholen i det endelige produkt hidrører fra rom. Rum-Verschnitt har et minimumsalkoholindhold på 37,5 %. Ved beskrivelsen, præsentationen og mærkningen skal udtrykket »Verschnitt« angives med bogstaver af samme skrifttype, størrelse, farve og på samme linje som ordet »Rum« og for flaskers vedkommende være anbragt på forsideetiketten. Den forskriftsmæssige betegnelse på dette produkt skal være »spiritus«. Hvis Rum-Verschnitt bringes i omsætning uden for Tyskland, skal produktets alkoholsammensætning anføres på etiketten.

2.   Slivovice fremstilles i Tjekkiet ved tilsætning af landbrugsethanol til blommedestillat før den endelige destillation, således at mindst 70 % af alkoholen i det endelige produkt hidrører fra blommedestillat. Den forskriftsmæssige betegnelse på dette produkt skal være »spiritus«. Betegnelsen »slivovice« kan tilføjes, hvis det anføres i samme synsfelt på forsideetiketten. Hvis slivovice bringes i omsætning uden for Tjekkiet, skal produktets alkoholsammensætning anføres på etiketten. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af de forskriftsmæssige betegnelser for frugtbrændevin i kategori 9 i bilag I.

3.   Guignolet Kirsch fremstilles i Frankrig ved blanding af guignolet og kirsch, således at mindst 3 % af den samlede mængde ren alkohol i det endelige produkt hidrører fra kirsch. Ved beskrivelsen, præsentationen og mærkningen skal ordet »guignolet« angives med bogstaver af samme skrifttype, størrelse, farve og på samme linje som ordet »kirsch« og for flaskers vedkommende være anbragt på forsideetiketten. Den forskriftsmæssige betegnelse på dette produkt skal være »likør«. I produktets alkoholsammensætning skal anføres den procentdel, som guignolets og kirschs mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol i guignolet kirsch.


BILAG III

DET DYNAMISKE LAGRINGSSYSTEM »CRIADERAS Y SOLERA« ELLER »SOLERA E CRIADERAS«

Det dynamiske lagringssystem »criaderas y solera« eller »solera e criaderas« består af periodisk aftapning af en del af den brandy, der ligger i hvert af de egetræsfade og -beholdere, som tilsammen udgør et lagringsniveau, og en tilsvarende genopfyldning med brandy fra det foregående lagringsniveau.

Definitioner

»Lagringsniveau«: det enkelte sæt af egetræsfade og -beholdere på samme modningstrin, igennem hvilket den pågældende brandy passerer i løbet af sin lagringsproces. Hvert niveau benævnes »criadera«, bortset fra det sidste før ekspeditionen af den pågældende brandy, der benævnes »solera«.

»Aftapning«: aftapning af en del af den pågældende brandy fra hvert egetræsfad eller -beholder i et lagringsniveau for at blive fyldt på egetræsfadene og -beholderne i det følgende lagringsniveau eller for solera-niveauets vedkommende for at blive afsendt.

»Genopfyldning«: den mængde brandy fra egetræsfadene/-beholderne i et givet lagringsniveau, som påfyldes og blandes med indholdet i egetræsfadene og -beholderne i det næstfølgende niveau efter lagringstid.

»Gennemsnitlig lagringstid«: den tid, det tager en samlet brandy-beholdning at gennemgå lagringsprocessen, beregnet ved at dele den samlede mængde brandy i samtlige lagringsniveauer med den mængde, der aftappes fra det sidste niveau — solera — på et år.

Gennemsnitsalderen for den brandy, der tappes fra solera-niveauet beregnes ved hjælp af følgende formel: t = Vt/Ve, hvor:

t er gennemsnitsalderen, udtrykt i år

Vt er summen af den samlede lagerbeholdning i lagringssystemet, udtrykt i liter ren alkohol

Ve er det samlede produktvolumen, der aftappes til afsendelse i løbet af et år, udtrykt i liter ren alkohol.

Hvis der er tale om egetræsfade og -beholdere på mindre end 1 000 liter, må antallet af aftapninger og påfyldninger pr. år højst være dobbelt så stort som antallet af niveauer i systemet for at garantere, at den yngste komponent er mindst seks måneder gammel.

Såfremt der er tale om egetræsfade og -beholdere på 1 000 liter eller derover, skal antallet af aftapninger og påfyldninger pr. år være mindre end eller lig med antallet af niveauer i systemet for at garantere, at den yngste komponent er mindst ét år gammel.


BILAG IV

Sammenligningstabel

Denne forordning

Forordning (EF) nr. 110/2008

Artikel 1, stk. 1 og 2

Artikel 1, stk. 1 og 2

Artikel 2, litra a)-d)

Artikel 2, stk. 1 og 3

Artikel 2, litra e)

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, litra f)

Bilag I, punkt 6

Artikel 3, nr. 1)

Artikel 8

Artikel 3, nr. 2) og 3)

Artikel 10

Artikel 3, nr. 4)

Artikel 15, stk. 1

Artikel 3, nr. 5)

Artikel 3, nr. 6)

Artikel 3, nr. 7)

Artikel 15, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 3, nr. 8)

Artikel 3, nr. 9) og 10)

Artikel 11, stk. 2, og bilag I, punkt 4

Artikel 3, nr. 11) og 12)

Bilag I, punkt 7

Artikel 4, nr., 1)

Artikel 7 og bilag I, punkt 14

Artikel 4, nr. 2)

Artikel 7 og bilag I, punkt 15

Artikel 4, nr. 3)

Artikel 7 og bilag I, punkt 16

Artikel 4, nr. 4)

Artikel 4, nr. 5)

Bilag I, punkt 17

Artikel 4, nr. 6)

Artikel 4, nr. 7)

Bilag I, punkt 2

Artikel 4, nr. 8)

Bilag I, punkt 3

Artikel 4, nr. 9)

Bilag I, punkt 3

Artikel 4, nr. 10)

Bilag I, punkt 5

Artikel 4, nr. 11)

Bilag I, punkt 8

Artikel 4, nr. 12)

Bilag I, punkt 9

Artikel 4, nr. 13)

Artikel 4, nr. 14)

Artikel 4, nr. 15)

Artikel 4, nr. 16)

Artikel 4, nr. 17)

Artikel 4, nr. 18)

Artikel, nr. 19) og 20)

Bilag I, punkt 10

Artikel 4, nr. 21)

Artikel 4, nr. 22)

Artikel 4, nr. 23)

Bilag I, punkt 11

Artikel 4, nr. 24)

Bilag I, punkt 12

Artikel 5

Bilag I, punkt 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 6, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 7, stk. 1

Artikel 4

Artikel 7, stk. 2

Artikel 5, stk. 1

Artikel 7, stk. 3

Artikel 5, stk. 2

Artikel 7, stk. 4

Artikel 5, stk. 3

Artikel 8, stk. 1

Artikel 26

Artikel 8, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

Artikel 8, stk. 3

Artikel 8, stk. 4

Artikel 9

Artikel 10, stk. 1

Artikel 10, stk. 2

Artikel 9, stk. 1

Artikel 10, stk. 3

Artikel 9, stk. 2

Artikel 10, stk. 4

Artikel 9, stk. 3

Artikel 10, stk. 5

Artikel 9, stk. 5 og 6

Artikel 10, stk. 6, litra a)-c), e) og f)

Artikel 10, stk. 6, litra d)

Artikel 12, stk. 2

Artikel 10, stk. 7, første afsnit

Artikel 9, stk. 4 og 7

Artikel 10, stk. 7, andet afsnit

Artikel 11, stk. 1

Artikel 10, stk. 1 og 2

Artikel 11, stk. 2 og 3

Artikel 12, stk. 1

Artikel 10, stk. 1

Artikel 12, stk. 2, 3 og 4

Artikel 13, stk. 1

Artikel 12, stk. 1

Artikel 13, stk. 2

Artikel 9, stk. 9

Artikel 13, stk. 3, første og andet afsnit

Artikel 11, stk. 4

Artikel 13, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 11, stk. 5

Artikel 13, stk. 3, fjerde afsnit

Artikel 13, stk. 4, første afsnit

Artikel 11, stk. 3

Artikel 13, stk. 4, andet afsnit

Artikel 11, stk. 4

Artikel 13, stk. 4, tredje afsnit

Artikel 11, stk. 5

Artikel 13, stk. 5

Artikel 13, stk. 6

Artikel 12, stk. 3

Artikel 13, stk. 7

Artikel 14, stk. 1

Bilag I, punkt 13

Artikel 14, stk. 2

Artikel 15, stk. 1

Artikel 14, stk. 2

Artikel 15, stk. 2

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 13

Artikel 18

Artikel 19, stk. 1

Artikel 12, stk. 3

Artikel 19, stk. 2

Artikel 20, litra a)

Artikel 20, litra b)

Artikel 28, stk. 2

Artikel 20, litra c)

Artikel 20, litra d)

Artikel 21, stk. 1

Artikel 21, stk. 2

Artikel 16

Artikel 21, stk. 3

Artikel 15, stk. 3, første afsnit

Artikel 21, stk. 4

Artikel 22, stk. 1, første afsnit

Artikel 17, stk. 4

Artikel 22, stk. 1, andet afsnit

Artikel 22, stk. 2

Artikel 23, stk. 1, indledningen og litra a), b) og c)

Artikel 23, stk. 1, andet afsnit

Artikel 17, stk. 3

Artikel 23, stk. 2

Artikel 17, stk. 1, andet punktum

Artikel 24, stk. 1-4

Artikel 24, stk. 5, 6 og 7

Artikel 17, stk. 2

Artikel 24, stk. 8

Artikel 17, stk. 3

Artikel 24, stk. 9

Artikel 17, stk. 1, første punktum

Artikel 25

Artikel 26, stk. 1, første afsnit

Artikel 17, stk. 5

Artikel 26, stk. 1, andet afsnit

Artikel 26, stk. 2

Artikel 17, stk. 6

Artikel 27, stk. 1

Artikel 17, stk. 7, første punktum

Artikel 27, stk. 2, 3 og 4

Artikel 27, stk. 5

Artikel 17, stk. 7, andet punktum

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 30, stk. 1, 2 og 3

Artikel 17(8), første punktum

Artikel 30, stk. 4, første afsnit

Artikel 17(8), andet punktum

Artikel 30, stk. 4, andet afsnit

Artikel 31

Artikel 21

Artikel 32

Artikel 18

Artikel 33, stk. 1

Artikel 15, stk. 2

Artikel 33, stk. 2 og 3

Artikel 34, stk. 1, 2 og 3

Artikel 19

Artikel 34, stk. 4

Artikel 35, stk. 1, første afsnit

Artikel 15, stk. 3, andet afsnit

Artikel 35, stk. 1, andet afsnit

Artikel 35, stk. 2

Artikel 23, stk. 3

Artikel 35, stk. 3

Artikel 36, stk. 1

Artikel 23, stk. 1

Artikel 36, stk. 2

Artikel 23, stk. 2

Artikel 37

Artikel 38, stk. 1

Artikel 38, stk. 2

Artikel 22, stk. 1

Artikel 38, stk. 3

Artikel 22, stk. 2

Artikel 38, stk. 4

Artikel 38, stk. 5

Artikel 22, stk. 3

Artikel 38, stk. 6

Artikel 22, stk. 4

Artikel 39, stk. 1

Artikel 39, stk. 2 og 3

Artikel 40

Artikel 41

Artikel 42

Artikel 43, stk. 1

Artikel 24, stk. 1

Artikel 43, stk. 2

Artikel 24, stk. 3

Artikel 44, stk. 1

Artikel 24, stk. 2

Artikel 44, stk. 2

Artikel 45

Artikel 6

Artikel 46

Artikel 47

Artikel 25

Artikel 48

Artikel 49

Artikel 29

Artikel 50

Artikel 28

Artikel 51

Artikel 30

Bilag I, kategori 1-31

Bilag II, kategori 1-31

Bilag I, kategori 32

Bilag II, kategori 37a

Bilag I, kategori 33

Bilag II, kategori 32

Bilag I, kategori 34

Bilag II, kategori 33

Bilag I, kategori 35

Bilag II, kategori 37

Bilag I, kategori 36

Bilag II, kategori 38

Bilag I, kategori 37

Bilag II, kategori 39

Bilag I, kategori 38

Bilag II, kategori 40

Bilag I, kategori 39

Bilag II, kategori 41

Bilag I, kategori 40

Bilag II, kategori 42

Bilag I, kategori 41

Bilag II, kategori 43

Bilag I, kategori 42

Bilag II, kategori 44

Bilag I, kategori 43

Bilag II, kategori 45

Bilag I, kategori 44

Bilag II, kategori 46

Bilag II

Bilag II, delen med titlen »Anden spiritus«

Bilag III

Bilag IV


17.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/55


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/788

af 17. april 2019

om det europæiske borgerinitiativ

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 24,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) indføres et unionsborgerskab. Unionens borgere (»borgere«) har ret til at henvende sig direkte til Kommissionen med en anmodning om, at den fremsætter et forslag til en EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne, hvilket svarer til den ret, som traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Europa-Parlamentet i henhold til artikel 225 og Rådet i henhold til artikel 241. Det europæiske borgerinitiativ bidrager således til at styrke Unionens demokratiske funktionsmåde gennem borgernes deltagelse i dens demokratiske og politiske liv. Som det fremgår af strukturen i artikel 11 i TEU og artikel 24 i TEUF, bør det europæiske borgerinitiativ tages i betragtning i forbindelse med andre midler, hvormed borgerne kan henlede Unionens institutioners opmærksomhed på visse spørgsmål, og som navnlig består i dialog med repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet, samråd med berørte parter, andragender og begæringer til Ombudsmanden.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 (4) fastlagdes regler og procedurer for det europæiske borgerinitiativ, og forordningen blev suppleret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011 (5).

(3)

I sin rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 211/2011 fra 31. marts 2015 henledte Kommissionen opmærksomheden på en række udfordringer, som er opstået i forbindelse med implementeringen af forordningen, og den gav tilsagn om at foretage yderligere analyse af disse spørgsmåls indvirkning på det europæiske borgerinitiativs effektivitet og om at forbedre instrumentets funktion.

(4)

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ (6) og i sit udkast til lovgivningsmæssig initiativbetænkning af 26. juni 2017 (7) opfordret Kommissionen til at foretage en revision af forordning (EU) nr. 211/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011.

(5)

Denne forordning sigter mod at gøre det europæiske borgerinitiativ mere tilgængeligt, mindre byrdefuldt og lettere at anvende for initiativtagere og støtter samt styrke opfølgningen på det med henblik på at realisere dets fulde potentiale som et redskab til fremme af debat. Det bør også gøre det lettere for så mange borgere som muligt at deltage i Unionens demokratiske beslutningsproces.

(6)

For at kunne nå disse mål bør procedurerne og betingelserne i forbindelse med det europæiske borgerinitiativ være effektive gennemsigtige, klare, enkle og brugervenlige, tilgængelige for personer med handicap, samt stå i et rimeligt forhold til dette instruments art. De bør sikre en fornuftig balance mellem rettigheder og forpligtelser og bør sikre, at gyldige initiativer på passende vis undersøges og følges op af Kommissionen.

(7)

Der bør fastsættes en minimumsalder for, hvornår borgerne kan støtte et initiativ. Denne minimumsalder bør svare til den alder, hvor borgerne er berettigede til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. For at fremme de unge borgeres deltagelse i det demokratiske liv i Unionen og dermed opnå det fulde potentiale i det europæiske borgerinitiativ som et deltagelsesdemokratisk instrument bør de medlemsstater, der finder det hensigtsmæssigt, kunne fastsætte minimumsalderen for at støtte et initiativ til 16 år, hvilket de bør underrette Kommissionen om. Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå, hvordan det europæiske borgerinitiativ fungerer, herunder for så vidt angår minimumsalderen for at støtte initiativer. Medlemsstaterne opfordres til at overveje at fastsætte minimumsalderen til 16 år i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

(8)

I henhold til artikel 11, stk. 4, i TEU skal et initiativ, hvorved Kommissionen opfordres til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne, tages af mindst en million unionsborgere, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater.

(9)

For at sikre, at et initiativ repræsenterer en EU-interesse og samtidig forbliver let at anvende, bør det minimumsantal af medlemsstater, som borgerne skal komme fra, fastsættes til en fjerdedel af medlemsstaterne.

(10)

For at sikre, at et initiativ er repræsentativt, og at betingelserne for borgere, der støtter et initiativ, er ensartede, er det desuden hensigtsmæssigt at fastsætte det minimum af underskrivere, der skal komme fra hver af disse medlemsstater. Dette minimum af underskrivere, der kræves for hver medlemsstat, bør være degressivt proportionalt og svare til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat multipliceret med det samlede antal medlemmer af Europa-Parlamentet.

(11)

For at gøre de europæiske borgerinitiativer mere inklusive og synlige kan initiativtagerne bruge deres eget promoverings- og kommunikationssprog ud over EU-institutionernes officielle sprog, som i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige orden har officiel status på hele eller dele af deres område.

(12)

Selv om personoplysninger, der behandles i medfør af denne forordning, kan omfatte følsomme oplysninger, er det på baggrund af det europæiske borgerinitiativs karakter af deltagelsesdemokratisk instrument rimeligt at stille krav om personoplysninger i forbindelse med støtte til et initiativ og at behandle sådanne oplysninger, for så vidt som det er nødvendigt med henblik på kontrol af støttetilkendegivelser i overensstemmelse med national ret og praksis.

(13)

Med henblik på at gøre det europæiske borgerinitiativ mere tilgængeligt bør Kommissionen yde oplysninger, bistand og praktisk støtte til borgere og initiativtagergrupper, navnlig om de aspekter af denne forordning, der henhører under dens kompetence. For at styrke disse oplysninger og denne bistand bør Kommissionen også stille en onlinesamarbejdsplatform til rådighed, der giver et dedikeret diskussionsforum og uafhængig støtte, oplysninger og juridisk rådgivning vedrørende det europæiske borgerinitiativ. Platformen bør være åben for borgere, initiativtagergrupper, organisationer og eksterne eksperter med erfaring i at tilrettelægge europæiske borgerinitiativer. Platformen bør være tilgængelig for personer med handicap.

(14)

For at give initiativtagergrupperne mulighed for at forvalte deres initiativ under hele proceduren bør Kommissionen stille et onlineregister (»registret«) til rådighed for det europæiske borgerinitiativ. For at øge bevidstheden og sikre gennemsigtighed i alle initiativer bør registret bestå af et offentligt websted med omfattende generelle oplysninger om det europæiske borgerinitiativ samt ajourførte oplysninger om de enkelte initiativer, deres status og de erklærede støtte- og finansieringskilder på grundlag af oplysninger indgivet af initiativtagergruppen.

(15)

For at sikre nærhed til borgerne og øge bevidstheden om det europæiske borgerinitiativ bør medlemsstaterne oprette et eller flere kontaktpunkter på deres respektive områder med henblik på at informere og bistå borgerne i forbindelse med det europæiske borgerinitiativ. Sådanne oplysninger og sådan assistance bør navnlig vedrøre de aspekter af denne forordning, hvis gennemførelse henhører under de nationale myndigheders kompetence i medlemsstaterne, eller som vedrører gældende national ret, og hvor disse myndigheder derfor er bedst placeret til at informere og bistå borgerne og initiativtagergrupperne. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, søge synergier med tjenester, der yder støtte til anvendelsen af lignende nationale instrumenter. Kommissionen, herunder dens repræsentationer i medlemsstaterne, bør sikre et tæt samarbejde med de nationale kontaktpunkter om disse oplysnings- og bistandsaktiviteter, herunder, hvis det er relevant, om kommunikationsaktiviteter på EU-plan.

(16)

For at kunne fremsætte og forvalte et borgerinitiativ kræves et minimum af organisatorisk struktur. Denne struktur bør tage form af en initiativtagergruppe sammensat af fysiske personer, der er bosiddende i mindst syv forskellige medlemsstater, for at tilskynde til udvikling af EU-dækkende temaer og fremme refleksionen over disse temaer. For at sikre gennemsigtighed og en smidig og effektiv kommunikation bør initiativtagergruppen udpege en repræsentant til at fungere som bindeled mellem initiativtagergruppen og EU-institutionerne under hele proceduren. Initiativtagergruppen bør have mulighed for i overensstemmelse med national ret at oprette en retlig enhed til forvaltning af initiativet. Denne retlige enhed bør med henblik på denne forordning betragtes som initiativtagergruppen.

(17)

Selv om ansvar og sanktioner i forbindelse med behandlingen af personoplysninger fortsat er reguleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (8), bør initiativtagergruppen i overensstemmelse med gældende national ret hæfte solidarisk for enhver skade, som dens medlemmer måtte forvolde i forbindelse med forvaltningen af et initiativ ved retsstridige handlinger, såfremt sådanne handlinger begås forsætligt, eller ved grov uagtsomhed. Medlemsstaterne bør sikre, at initiativtagergrupper pålægges passende sanktioner for overtrædelser af denne forordning.

(18)

For at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i forbindelse med initiativer og for at undgå en situation, hvor der indsamles underskrifter til et initiativ, der ikke opfylder betingelserne i traktaterne eller denne forordning, bør initiativer, der overholder betingelserne i denne forordning, registreres af Kommissionen forud for starten af indsamlingen en af støttetilkendegivelser fra borgerne. Kommissionen bør, når den varetager registreringen, fuldt ud overholde begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, i TEUF og det generelle princip om god forvaltningsskik som fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(19)

Med henblik på at gøre det europæiske borgerinitiativ effektivt og mere tilgængeligt under hensyntagen til, at procedurerne og betingelserne i forbindelse med initiativet skal være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art og for at sikre, at så mange initiativer som muligt registreres, er det hensigtsmæssigt, at der foretages en delvis registrering af et initiativ i tilfælde, hvor kun en del eller dele af initiativet opfylder kravene for registrering i henhold til denne forordning. Der bør foretages en delvis registrering af initiativer, såfremt en del af initiativet, herunder dets vigtigste mål, ikke falder åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til en EU-retsakt med henblik på gennemførelse af traktaterne, og når alle de øvrige registreringskrav er opfyldt. Klarhed og gennemsigtighed bør sikres for så vidt angår omfanget af den delvise registrering, og de potentielle underskrivere bør oplyses om omfanget af registreringen og det forhold, at støttetilkendegivelserne kun indsamles i relation til omfanget af initiativets registrering. Kommissionen bør underrette initiativtagergruppen på en tilstrækkelig detaljeret måde om grundene til sin afgørelse om ikke at registrere eller kun delvist at registrere et initiativ samt om alle retlige og udenretlige klagemuligheder, der står til dens rådighed.

(20)

Støttetilkendegivelser til et initiativ bør indsamles inden en bestemt tidsfrist. For at sikre, at et initiativ fortsat er relevant, og samtidig tager hensyn til, hvor kompliceret det er at indsamle støttetilkendegivelser i hele Unionen, bør tidsfristen ikke være længere end 12 måneder fra indsamlingsperiodens startdato, som fastlægges af initiativtagergruppen. Initiativtagergrupper bør have mulighed for at vælge startdatoen for indsamlingsperioden inden for en frist på seks måneder fra registreringen af initiativet, Initiativtagergrupper bør meddele Kommissionen den valgte dato senest 10 arbejdsdage inden den pågældende dato. For at sikre koordinering med de nationale myndigheder bør Kommissionen underrette medlemsstaterne om den dato, som initiativtagergrupper har meddelt.

(21)

For at gøre det europæiske borgerinitiativ mere tilgængeligt, mindre byrdefuldt og lettere at anvende for initiativtagere og borgere bør Kommissionen oprette og drive et centralt system til indsamling af støttetilkendegivelser online. Dette system bør stilles gratis til rådighed for initiativtagergrupperne og have de nødvendige tekniske specifikationer til at muliggøre onlineindsamling, herunder med hensyn til hosting og software, samt adgangsfunktioner til at sikre, at borgere med handicap kan støtte initiativerne. Systemet bør oprettes og vedligeholdes i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 (9).

(22)

Borgerne bør have mulighed for at støtte initiativer online eller på papir ved udelukkende at angive de personoplysninger, som er fastsat i bilag III til denne forordning. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen, om de ønsker at være omfattet af del A eller B i bilag III. Borgere, der anvender det europæiske borgerinitiativs centrale onlineindsamlingssystem, bør have mulighed for at støtte et initiativ online ved anvendelse af anmeldte elektroniske identifikationsmidler eller ved at underskrive med en elektronisk signatur, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (10). Kommissionen og medlemsstaterne bør indføre de relevante tekniske funktioner med henblik herpå inden for rammerne af nævnte forordning. Borgerne bør kun underskrive en støttetilkendegivelse én gang.

(23)

For at lette overgangen til det nye centrale onlineindsamlingssystem bør en initiativtagergruppe fortsat have mulighed for at oprette sine egne onlineindsamlingssystemer og indsamle støttetilkendegivelser gennem dette system for initiativer, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, senest den 31. december 2022. Initiativtagergruppen bør anvende ét enkelt individuelt onlineindsamlingssystem for hvert initiativ. Individuelle onlineindsamlingssystemer, der oprettes og forvaltes af en initiativtagergruppe, bør have tilstrækkelige tekniske og sikkerhedsmæssige egenskaber med henblik på at sørge for sikker indsamling, opbevaring og overførsel af oplysninger gennem hele proceduren. Med henblik herpå bør Kommissionen fastsætte detaljerede tekniske specifikationer for de individuelle onlineindsamlingssystemer i samarbejde med medlemsstaterne. Det bør være muligt for Kommissionen at søge rådgivning hos Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), som bistår EU-institutionerne i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af politikker vedrørende sikkerhed for net- og informationssystemer.

(24)

Medlemsstaterne bør kontrollere, at de individuelle onlineindsamlingssystemer, som er oprettet af initiativtagergrupperne, opfylder kravene i denne forordning, og udstede et dokument, der bekræfter denne overensstemmelse, inden støttetilkendegivelserne indsamles. Attesteringen af de individuelle onlineindsamlingssystemer bør foretages af de kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, hvori de oplysninger, der indsamles gennem det individuelle onlineindsamlingssystem, opbevares. Uden at dette berører de beføjelser, der er tillagt de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til forordning (EU) 2016/679 om databeskyttelse, bør medlemsstaterne udpege den kompetente nationale myndighed, der er ansvarlig for attesteringen af systemerne. Medlemsstaterne bør gensidigt anerkende de attester, der er udstedt af deres kompetente myndigheder.

(25)

Når et initiativ har modtaget det nødvendige antal støttetilkendegivelser fra underskrivere, bør den enkelte medlemsstat have ansvaret for at kontrollere og bekræfte de støttetilkendegivelser, der er underskrevet af dens statsborgere, med henblik på at vurdere, om man har nået det påkrævede minimumsantal af underskrivere med ret til at støtte et europæisk borgerinitiativ. Af hensyn til behovet for at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne bør disse kontroller gennemføres på grundlag af relevante undersøgelser, der kan bygge på tilfældige stikprøver. Medlemsstaterne bør udstede et dokument, der bekræfter antallet af gyldige modtagne støttetilkendegivelser.

(26)

Hvor der til Kommissionen indgives initiativer, der støttes af det krævede antal underskrivere, og som opfylder de øvrige krav i denne forordning, bør initiativtagerne have ret til at forelægge deres initiativ ved en offentlig høring på EU-plan med henblik på at fremme deltagelse og offentlig debat om de spørgsmål, som de pågældende initiativer rejser. Europa-Parlamentet bør organisere den offentlige høring inden for tre måneder fra indgivelsen af initiativet til Kommissionen. Europa-Parlamentet bør sikre en afbalanceret repræsentation af interesserne hos de relevante parter, herunder civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og eksperter. Kommissionen bør være repræsenteret på et passende niveau. Rådet, Unionens øvrige institutioner og rådgivende organer samt interesserede parter bør efter anmodning have mulighed for at deltage i høringen med henblik på at sikre dens inklusive karakter og fremme interessen i offentligheden.

(27)

Europa-Parlamentet bør som den institution, hvor borgerne er direkte repræsenteret på EU-plan, have ret til at vurdere støtten til et gyldigt initiativ efter indgivelsen og efter en offentlig høring om det. Europa-Parlamentet bør også have mulighed for at vurdere de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet som svar på initiativet, og som er beskrevet i en meddelelse.

(28)

Med henblik på borgernes effektive deltagelse i Unionens demokratiske liv bør Kommissionen undersøge et gyldigt initiativ og svare på det. Kommissionen bør derfor redegøre for sine juridiske og politiske konklusioner samt de foranstaltninger, som den agter at træffe, senest seks måneder efter modtagelsen af initiativet. Kommissionen bør på en klar, forståelig og udførlig måde redegøre for grundene til sit valg af foranstaltninger, herunder om den vil vedtage et forslag til en EU-retsakt som svar på initiativet, ligesom den bør give en begrundelse, hvis den ikke agter at træffe nogen foranstaltninger. Kommissionen bør behandle initiativer i overensstemmelse med de generelle principper om god forvaltningsskik som fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(29)

For at sikre gennemsigtighed i dens finansiering og støtte bør initiativtagergruppen regelmæssigt stille ajourførte og detaljerede oplysninger om finansierings- og støttekilder i forbindelse med dens initiativer til rådighed vedrørende perioden mellem registreringsdatoen og den dato, hvor initiativet indgives til Kommissionen. Disse oplysninger bør offentliggøres i registret og på det offentlige websted om det europæiske borgerinitiativ. Erklæringen fra initiativtagergruppen om finansierings- og støttekilder bør indeholde oplysninger om finansiel støtte, der overstiger 500 EUR fra den enkelte bidragsyder, samt om organisationer, der bistår initiativtagergruppen på frivillig basis, når en sådan støtte ikke er økonomisk kvantificerbar. Kollektive enheder, herunder især organisationer, som i overensstemmelse med traktaterne bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og udtrykke unionsborgernes vilje, bør kunne fremme, finansiere og støtte initiativer, forudsat at de gør dette i overensstemmelse med de procedurer og betingelser, der er fastlagt i denne forordning.

(30)

For at sikre fuld gennemsigtighed bør Kommissionen gøre en kontaktformular tilgængelig i registret og på det offentlige websted om det europæiske borgerinitiativ for at gøre det muligt for borgerne at indgive en klage vedrørende fuldstændigheden og korrektheden af oplysningerne om finansierings- og støttekilder, således som de er angivet af initiativtagergrupperne. Kommissionen bør have ret til at anmode initiativtagergruppen om eventuelle yderligere oplysninger vedrørende klagerne og om nødvendigt ajourføre oplysningerne om de oplyste finansierings- og støttekilder i registret.

(31)

Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i henhold til denne forordning. Det er i den forbindelse af hensyn til retssikkerheden hensigtsmæssigt at tydeliggøre, at repræsentanten for initiativtagergruppen, eller, hvis det er relevant, den retlige enhed, der er oprettet med henblik på forvaltning af initiativet, og medlemsstaternes kompetente myndigheder skal betragtes som datansvarlige i den i forordning (EU) 2016/679 anvendte betydning for så vidt angår behandling af personoplysninger, når der indsamles støttetilkendegivelser og e-mailadresser og oplysninger om initiativets sponsorer og med henblik på kontrol og attestering af støttetilkendegivelser, og det bør præciseres, hvor lang tid personoplysninger, der er indsamlet med henblik på et initiativ, højst må opbevares. Initiativtagergruppens repræsentant, eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, der er oprettet med henblik på forvaltningen af initiativet, og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør i deres egenskab af dataansvarlige træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at efterkomme forpligtelserne pålagt i medfør af forordning (EU) 2016/679, navnlig forpligtelserne vedrørende en lovlig og sikker behandling, tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder.

(32)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11) finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger foretaget af Kommissionen i medfør af nærværende forordning. Det bør præciseres, at Kommissionen skal betragtes som dataansvarlig i den i forordning (EU) 2018/1725 anvendte betydning for så vidt angår behandling af personoplysninger i registret, onlinesamarbejdsplatformen, det centrale onlineindsamlingssystem og indsamlingen af e-mailadresser. Det centrale onlineindsamlingssystem, der gør det muligt for initiativtagergrupperne at indsamle støttetilkendegivelser til deres initiativer online, bør oprettes og drives af Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning. Kommissionen og repræsentanten for initiativtagergruppen eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, der er oprettet med henblik på at forvalte initiativet, bør være fælles dataansvarlige i den i forordning (EU) 2016/679 anvendte betydning for så vidt angår behandling af personoplysninger i det centrale onlineindsamlingssystem.

(33)

Med henblik på at bidrage til at fremme borgernes aktive deltagelse i Unionens politiske liv bør Kommissionen øge offentlighedens kendskab til det europæiske borgerinitiativ, navnlig ved hjælp af digitale teknologier og sociale medier og inden for rammerne af foranstaltninger til fremme af unionsborgerskabet og borgernes rettigheder. Europa-Parlamentet bør bidrage til Kommissionens kommunikationsaktiviteter.

(34)

For at lette kommunikationen med underskriverne og informere dem om de opfølgende foranstaltninger som svar på et initiativ bør Kommissionen og initiativtagergruppen i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne kunne indsamle underskrivernes e-mailadresser. Indsamlingen af e-mailadresser bør være frivillig og bør godkendes udtrykkeligt af underskriverne. E-mailadresser bør ikke indsamles som en del af støttetilkendegivelsesformularerne, og potentielle underskrivere bør oplyses om, at deres ret til at støtte et initiativ ikke afhænger af deres samtykke til indsamling af deres e-mailadresse.

(35)

Med henblik på tilpasning af denne forordning til fremtidige behov bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår bilagene til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, navnlig med henblik på at fastlægge tekniske specifikationer for onlineindsamlingssystemer i overensstemmelse med denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(37)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det for at virkeliggøre det grundlæggende mål om at styrke borgernes deltagelse i Unionens demokratiske og politiske liv nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om det europæiske borgerinitiativ. Denne forordning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i TEU.

(38)

Denne forordning respekterer grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(39)

Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør forordning (EU) nr. 211/2011 ophæves.

(40)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (14), og afgav formelle bemærkninger den 19. december 2017 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes de nødvendige procedurer og betingelser for et initiativ, hvorved Kommissionen opfordres til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne (»det europæiske borgerinitiativ« eller »initiativet«).

Artikel 2

Retten til at støtte et europæisk borgerinitiativ

1.   Enhver unionsborger, som mindst har den alder, der kræves for at være berettiget til at stemme til valg til Europa-Parlamentet, har ret til i overensstemmelse med denne forordning at støtte et initiativ ved at underskrive en støttetilkendegivelse.

Medlemsstaterne kan fastsætte den minimumsalder, der giver ret til at støtte et initiativ, til 16 år i overensstemmelse med deres nationale ret, og underretter i så fald Kommissionen herom.

2.   I overensstemmelse med gældende ret sikrer medlemsstaterne og Kommissionen, at personer med handicap kan udøve deres ret til at støtte initiativer og få adgang til alle relevante informationskilder om initiativer på lige fod med andre borgere.

Artikel 3

Påkrævet antal underskrivere

1.   Et initiativ er gyldigt, hvis:

a)

det støttes af mindst en million unionsborgere i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 (»underskrivere«), der kommer fra mindst en fjerdedel af medlemsstaterne, og

b)

antallet af underskrivere i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne mindst udgør det minimumsantal, der er fastsat i bilag I, hvilket svarer til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet valgt i hver medlemsstat multipliceret med det samlede antal medlemmer af Europa-Parlamentet på tidspunktet for registreringen af initiativet.

2.   Med henblik på stk. 1 tælles underskriverne i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, uanset hvor underskriverne skrev under på støttetilkendegivelsen.

Artikel 4

Oplysninger og bistand fra Kommissionen og medlemsstaterne

1.   Kommissionen giver let tilgængelig og omfattende oplysninger og bistand i forbindelse med det europæiske borgerinitiativ til borgere og initiativtagergrupper, herunder ved at omdirigere dem til relevante kilder til oplysninger og bistand.

Kommissionen offentliggør en vejledning vedrørende det europæiske borgerinitiativ både online og i papirform og på alle EU-institutionernes officielle sprog.

2.   Kommissionen stiller gratis en onlinesamarbejdsplatform til rådighed for det europæiske borgerinitiativ.

Platformen skal yde praktisk og juridisk rådgivning og udgøre et diskussionsforum vedrørende det europæiske borgerinitiativ til udveksling af oplysninger og bedste praksis blandt borgere, initiativtagergrupper, interessenter, ikke-statslige organisationer, eksperter og andre EU-institutioner og -organer, der ønsker at deltage.

Platformen skal være tilgængelig for personer med handicap.

Omkostningerne til drift og vedligeholdelse af platformen afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.   Kommissionen stiller et onlineregister til rådighed, som gør det muligt for initiativtagergrupper at forvalte deres initiativ gennem hele proceduren.

Registret skal bestå af et offentligt websted, der giver generelle oplysninger om det europæiske borgerinitiativ samt om de specifikke initiativer og deres respektive status.

Kommissionen ajourfører regelmæssigt registret ved at offentliggøre de oplysninger, der er indgivet af initiativtagergruppen.

4.   Efter at Kommissionen har registreret et initiativ i overensstemmelse med artikel 6, sørger den for en oversættelse af initiativet, herunder dets bilag, til alle EU-institutionernes officielle sprog, inden for de i bilag II fastsatte tidsfrister, med henblik på offentliggørelse i registret og anvendelse til indsamlingen af støttetilkendegivelser i overensstemmelse med denne forordning.

Initiativtagergruppen kan derudover sørge for en oversættelse til alle EU-institutionernes officielle sprog af den yderligere oplysninger om initiativet og, i givet fald et forslag til retsakt, jf. bilag II, indgivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2. Ansvaret for disse oversættelser ligger hos initiativtagergruppen. Indholdet af de oversættelser, der leveres af initiativtagergruppen, skal svare til indholdet af det initiativ, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

Kommissionen sørger for, at de oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, og de oversættelser, der er indgivet i overensstemmelse med nærværende stykke, offentliggøres i registret og på det offentlige websted om det europæiske borgerinitiativ.

5.   Kommissionen opretter en dokumentudvekslingstjeneste til overførsel af støttetilkendegivelser til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 12 og stiller den gratis til rådighed for initiativtagergrupperne.

6.   Hver medlemsstat opretter et eller flere gratis kontaktpunkter til at give oplysninger og bistand til initiativtagergrupper i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret.

KAPITEL II

PROCEDUREBESTEMMELSER

Artikel 5

Initiativtagergruppe

1.   Et initiativ skal udarbejdes og forvaltes af en gruppe på mindst syv fysiske personer (»initiativtagergruppen«). Medlemmer af Europa-Parlamentet medregnes ikke med henblik på at nå dette minimumsantal.

2.   Medlemmerne af initiativtagergruppen skal være unionsborgere af en alder, der berettiger til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, og gruppen skal omfatte personer, som er bosat i mindst syv forskellige medlemsstater på tidspunktet for registreringen af initiativet.

For hvert initiativ offentliggør Kommissionen navnene på alle medlemmerne af initiativtagergruppen i registret i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

3.   Initiativtagergruppen udpeger to af sine medlemmer som henholdsvis repræsentant og stedfortræder, og de er ansvarlige for at fungere som bindeled mellem initiativtagergruppen og EU-institutionerne gennem hele proceduren og bemyndiges til at handle på vegne af initiativtagergruppen (»kontaktpersoner«).

Initiativtagergruppen kan også udpege maksimalt to andre fysiske personer, som udvælges blandt medlemmerne eller på anden vis, og bemyndige dem til at handle på vegne af kontaktpersonerne med henblik på at fungere som bindeled til EU-institutionerne gennem hele proceduren.

4.   Initiativtagergruppen underretter under hele proceduren Kommissionen om eventuelle ændringer med hensyn til dens sammensætning og dokumenterer i tilstrækkeligt omfang, at kravene fastlagt i stk. 1 og 2 er opfyldt. Ændringerne af sammensætningen af initiativtagergruppen skal afspejles i støttetilkendegivelsesformularen, og navnene på de nuværende og tidligere medlemmer af initiativtagergruppen skal være tilgængelige i registret under hele proceduren.

5.   Uden at det berører repræsentanterne for initiativtagergruppens ansvar som dataansvarlige i henhold til artikel 82, stk. 2, i forordning (EU) 2016/679, hæfter medlemmerne af initiativtagergruppen solidarisk for enhver skade, som de ved retsstridige handlinger forvolder i forbindelse med organiseringen af et initiativ, såfremt disse handlinger i henhold til gældende national ret begås forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

6.   Uden at det berører sanktionerne i henhold til artikel 84 i forordning (EU) 2016/679, sikrer medlemsstaterne, at medlemmerne af en initiativtagergruppe i overensstemmelse med national ret pålægges sanktioner for overtrædelser af denne forordning, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, navnlig for:

a)

falske erklæringer

b)

svigagtig anvendelse af data.

7.   Hvis en retlig enhed i overensstemmelse med en medlemsstats nationale ret er blevet oprettet med det specifikke formål at forvalte et givent initiativ, betragtes denne retlige enhed som initiativtagergruppen eller dennes medlemmer med henblik på, alt efter hvad der er relevant, denne artikels stk. 5 og 6, artikel 6, stk. 2 og stk. 4-7, artikel 7-19 og bilag II-VII, forudsat at det medlem af initiativtagergruppen, som er udpeget til dennes repræsentant, bemyndiges til at handle på vegne af den retlige enhed.

Artikel 6

Registrering

1.   Støttetilkendegivelser til et initiativ må kun indsamles, efter at initiativet er blevet registreret af Kommissionen.

2.   Initiativtagergruppens anmodning om registrering indgives til Kommissionen via registret.

Ved indgivelsen af anmodningen skal initiativtagerne også:

a)

sende de oplysninger, der er omhandlet i bilag II, på et af EU-institutionernes officielle sprog

b)

angive de syv medlemmer, der skal tages i betragtning med henblik på artikel 5, stk. 1 og 2, hvis initiativtagergruppen har mere end syv medlemmer

c)

hvis det er relevant, angive, at en retlig enhed er blevet oprettet, jf. artikel 5, stk. 7.

Uden at det berører stk. 5 og 6, træffer Kommissionen sin afgørelse med hensyn til anmodningen om registrering senest to måneder efter, at denne indgives.

3.   Kommissionen registrerer initiativet, hvis:

a)

initiativtagergruppen i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at den opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, og har udpeget kontaktpersoner i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, første afsnit.

b)

den retlige enhed i den i artikel 5, stk. 7, omhandlede situation er blevet oprettet specifikt til det formål at forvalte initiativet, og det medlem af initiativtagergruppen, der er udpeget til dennes repræsentant, er bemyndiget til at handle på vegne af den retlige enhed

c)

det er åbenbart, at ingen dele af initiativet falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne

d)

initiativet ikke er åbenbart utilstedeligt, underbygget eller af chikanøs karakter

e)

initiativet ikke åbenbart er i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU og med de rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder.

Med henblik på at fastslå, om de i dette stykkes første afsnit, litra a)-e), fastsatte krav er opfyldt, vurderer Kommissionen de oplysninger, som initiativtagergruppen indgiver i overensstemmelse med stk. 2.

Hvis et eller flere af de krav, der er fastsat i dette stykkes første afsnit, litra a)-e), ikke er opfyldt, afviser Kommissionen at registrere initiativet, jf. dog stk. 4 og 5.

4.   Hvis Kommissionen finder, at de krav, der er fastlagt i stk. 3, første afsnit, litra a), b), d) og e), er opfyldt, men ikke kravet fastlagt i stk. 3, første afsnit, litra c), meddeler den senest en måned efter, at anmodningen er indgivet, initiativtagergruppen sin vurdering og begrundelsen herfor.

I et sådant tilfælde kan initiativtagergruppen enten ændre initiativet for at tage hensyn til Kommissionens vurdering med henblik på at sikre, at initiativet opfylder det i stk. 3, første afsnit, litra c), fastlagte krav, eller fastholde det oprindelige initiativ eller trække det tilbage. Initiativtagergruppen meddeler Kommissionen sit valg senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens vurdering med angivelse af en begrundelse herfor og indgiver ændringer, om nogen, til det oprindelige initiativ.

Hvis initiativtagergruppen ændrer eller fastholder dens oprindelige initiativ i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit skal Kommissionen:

a)

registrere initiativet, hvis det opfylder de krav, der er fastlagt i stk. 3, første afsnit, litra c)

b)

delvis registrere initiativet, hvis en del af initiativet, herunder dets vigtigste mål, ikke åbenbart falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til en EU-retsakt med henblik på gennemførelse af traktaterne

c)

afvise at registrere initiativet, hvis ovenstående ikke er tilfældet.

Kommissionen træffer afgørelse med hensyn til anmodningen senest en måned efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit, fra initiativtagergruppen.

5.   Et initiativ, der er blevet registreret, offentliggøres i registret.

Hvor Kommissionen delvis registrerer et initiativoffentliggør den oplysninger om omfanget af initiativets registrering i registret.

I et sådant tilfælde sørger initiativtagergruppen for, at potentielle underskrivere oplyses om omfanget af initiativets registrering og det forhold, at støttetilkendegivelserne kun indsamles i relation til omfanget af registreringen.

6.   Kommissionen registrerer et initiativ under ét enkelt registreringsnummer og underretter initiativtagergruppen herom.

7.   Såfremt Kommissionen afviser at registrere eller kun delvis registrerer et initiativ i overensstemmelse med stk. 4, angiver den grundene til sin afgørelse og underretter initiativtagergruppen. Den oplyser også initiativtagergruppen om alle dens retlige og udenretlige muligheder for at anfægte afgørelsen.

Kommissionen offentliggør alle afgørelser om anmodninger om registrering, som den vedtager, i overensstemmelse med denne artikel, i registret og på det offentlige websted om det europæiske borgerinitiativ.

8.   Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, at et initiativ er blevet registreret.

Artikel 7

Tilbagetrækning af et initiativ

På et hvilket som helst tidspunkt inden indgivelsen af et initiativ til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13 kan initiativtagergruppen trække et initiativ, der er blevet registreret i overensstemmelse med artikel 6, tilbage. En sådan tilbagetrækning offentliggøres i registret.

Artikel 8

Indsamlingsperiode

1.   Alle støttetilkendegivelser indsamles inden for en periode på maksimalt 12 måneder fra en dato valgt af initiativtagergruppen (»indsamlingsperioden«), jf. dog artikel 11, stk. 6. Denne dato må ikke være senere end seks måneder efter registreringen af initiativet i overensstemmelse med artikel 6.

Initiativtagergruppen meddeler Kommissionen den valgte dato senest 10 arbejdsdage inden den pågældende dato.

Såfremt en initiativtagergruppe i løbet af indsamlingsperioden ønsker at bringe indsamlingen af støttetilkendegivelser til ophør, inden udløbet af indsamlingsperioden, meddeler den Kommissionen sin hensigt mindst 10 arbejdsdage før den nye dato, der er valgt som udløbet af indsamlingsperioden.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne den dato, der er omhandlet i første afsnit.

2.   Kommissionen angiver datoerne for begyndelsen og af slutningen på indsamlingsperioden i registret.

3.   På datoen for udløbet af indsamlingsperioden lukker Kommissionen for det i artikel 10 omhandlede centrale onlineindsamlingssystem, og initiativgruppen lukker det i artikel 11 omhandlede individuelle onlineindsamlingssystem.

Artikel 9

Procedure for indsamling af støttetilkendegivelser

1.   Støttetilkendegivelser må underskrives online eller på papir.

2.   Kun formularer, som er i overensstemmelse med de modeller, der er fastsat i bilag III, må anvendes til at indsamle støttetilkendegivelser.

Initiativtagergruppen udfylder formularerne, som er fastsat i bilag III, inden indsamlingen af støttetilkendegivelser påbegyndes. Oplysningerne på formularerne skal svare til de oplysninger, der er anført i registret.

Såfremt initiativtagergruppen vælger at indsamle støttetilkendegivelser online via det i artikel 10 omhandlede centrale onlineindsamlingssystem, er Kommissionen ansvarlig for at stille de nødvendige formularer til rådighed i overensstemmelse med bilag III.

Hvis et initiativ er blevet delvis registreret i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, skal de i bilag III fastsatte formularer samt det centrale onlineindsamlingssystem og et individuelt onlineindsamlingssystem, alt efter hvad der er relevant, afspejle omfanget af initiativets registrering. Formularerne til støttetilkendegivelse kan tilpasses med henblik på indsamling online eller i papirform.

Bilag III finder ikke anvendelse, såfremt borgerne via det i artikel 10 omhandlede centrale onlineindsamlingssystem støtter et initiativ online ved hjælp af deres anmeldte elektroniske identifikationsmidler, jf. forordning (EU) nr. 910/2014 som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 4. Borgere skal oplyse deres nationalitet, og medlemsstaterne skal acceptere det minimum af data, der er fastsat for en fysisk person i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1501 (15).

3.   En person, der underskriver en støttetilkendegivelse, er udelukkende forpligtet til at angive de i bilag III anførte personoplysninger.

4.   Medlemsstaterne meddeler senest den 30. juni 2019 Kommissionen, om de ønsker at være omfattet af henholdsvis del A eller B i bilag III. Medlemsstater, der ønsker at være omfattet af bilag III, del B, skal angive den eller de typer af personlige ID-(dokument)numre, som der henvises til deri.

Kommissionen offentliggør senest den 1. januar 2020 formularerne fastsat i bilag III i registret.

En medlemsstat omfattet af en del af bilag III kan indgive en anmodning til Kommissionen om at blive overført til den anden del af bilag III. Den indgiver sin anmodning til Kommissionen senest seks måneder før den dato, fra hvilken de nye formularer skal finde anvendelse.

5.   Initiativtagergruppen er ansvarlig for indsamlingen af støttetilkendegivelser fra underskrivere i papirform.

6.   En person må kun underskrive en støttetilkendegivelse til et givent initiativ én gang.

7.   Initiativtagergruppen meddeler Kommissionen antallet af indsamlede støttetilkendegivelser i hver medlemsstat mindst hver anden måned i løbet af indsamlingsperioden og det endelige antal senest tre måneder efter indsamlingsperiodens udløb med henblik på offentliggørelse i registret.

Såfremt det krævede antal støttetilkendegivelser ikke er blevet nået, eller der ikke foreligger et svar fra initiativtagergruppen senest tre måneder efter indsamlingsperiodens udløb, afslutter Kommissionen initiativet og offentliggør en meddelelse herom i registret.

Artikel 10

Det centrale onlineindsamlingssystem

1.   Med henblik på onlineindsamling af støttetilkendegivelser opretter Kommissionen senest den 1. januar 2020 og driver fra nævnte dato et centralt onlineindsamlingssystem i overensstemmelse med afgørelse (EU, Euratom) 2017/46.

Omkostningerne til oprettelse og drift af det centrale onlineindsamlingssystem afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Anvendelsen af det centrale onlineindsamlingssystem er gratis.

Det centrale onlineindsamlingssystem skal være tilgængeligt for personer med handicap.

De data, der indhentes via det centrale onlineindsamlingssystem, opbevares på de servere, der til formålet stilles til rådighed af Kommissionen.

Det centrale onlineindsamlingssystem skal gøre det muligt at uploade støttetilkendegivelser, der er indsamlet i papirform.

2.   Kommissionen sikrer for hvert initiativ, at støttetilkendegivelser kan indsamles via det centrale onlineindsamlingssystem i løbet af den indsamlingsperiode, der fastsættes i henhold til artikel 8.

3.   Senest 10 arbejdsdage før indsamlingsperiodens start meddeler initiativtagergruppen Kommissionen, hvorvidt den ønsker at gøre brug af det centrale onlineindsamlingssystem, og om den ønsker at uploade de støttetilkendegivelser, der er indsamlet i papirform.

Ønsker initiativtagergruppen at uploade støttetilkendegivelser indsamlet i papirform, skal den uploade alle støttetilkendegivelser indsamlet i papirform senest to måneder efter udløbet af indsamlingsperioden og underrette Kommissionen herom.

4.   Medlemsstaterne sørger for, at:

a)

borgerne kan støtte initiativer online via støttetilkendegivelser ved hjælp af anmeldte elektroniske identifikationsmidler eller ved at underskrive støttetilkendegivelsen med en elektronisk signatur som omhandlet i forordning (EU) nr. 910/2014

b)

Kommissionens eIDAS-knudepunkt, der er udviklet inden for rammerne af forordning (EU) nr. 910/2014 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/1501, anerkendes.

5.   Kommissionen hører de berørte parter om yderligere udviklinger i og forbedringer af det centrale onlineindsamlingssystem for at tage hensyn til deres forslag og bekymringer.

Artikel 11

Individuelle onlineindsamlingssystemer

1.   Ønsker en initiativtagergruppe ikke at gøre brug af det centrale onlineindsamlingssystem, kan den indsamle onlinestøttetilkendegivelser i flere eller alle medlemsstater ved hjælp af et andet, enkeltstående onlineindsamlingssystem (»det individuelle onlineindsamlingssystem«).

De data, der indsamles via det individuelle onlineindsamlingssystem, lagres på en medlemsstats område.

2.   Initiativtagergruppen sikrer, at det individuelle onlineindsamlingssystem overholder de krav, der er fastlagt i denne artikels stk. 4 og i artikel 18, stk. 3, i løbet af hele indsamlingsperioden.

3.   Efter registreringen af initiativet og inden indsamlingsperiodens begyndelse, og uden at dette berører de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser i henhold til kapitel VI i forordning (EU) 2016/679, skal initiativtagergruppen anmode den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det er hensigten at opbevare de data, der er indsamlet via det individuelle onlineindsamlingssystem, om at attestere, at systemet opfylder de krav, der er fastlagt i denne artikels stk. 4.

Hvis et individuelt onlineindsamlingssystem opfylder de krav, der er fastlagt i denne artikels stk. 4, udsteder den kompetente myndighed en sådan attest i overensstemmelse med modellen fastsat i bilag IV inden for en måned efter anmodningen. Initiativtagergruppen skal offentliggøre en kopi af den pågældende attest på det websted, der anvendes til det individuelle onlineindsamlingssystem.

Medlemsstaterne anerkender attester udstedt af andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

4.   Individuelle onlineindsamlingssystemer skal have passende sikkerhedsmæssige og tekniske egenskaber for gennem hele indsamlingsperioden at kunne sikre, at:

a)

kun fysiske personer er i stand til at undertegne en støttetilkendegivelse

b)

oplysningerne om initiativet svarer til de oplysninger, der offentliggøres i registret

c)

data indsamles fra underskriverne i overensstemmelse med bilag III

d)

de oplysninger, der angives af underskriverne, indsamles og lagres sikkert.

5.   Senest den 1. januar 2020 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger tekniske specifikationer til gennemførelse af denne artikels stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22.

Kommissionen kan søge rådgivning hos Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) med hensyn til udarbejdelse af de tekniske specifikationer omhandlet i første afsnit.

6.   Indsamles støttetilkendegivelserne via et individuelt onlineindsamlingssystem, må indsamlingsperioden først begynde, når den i stk. 3 omhandlede attest er blevet udstedt for dette system.

7.   Denne artikel finder kun anvendelse på initiativer, der er registreret i overensstemmelse med artikel 6 senest den 31. december 2022.

Artikel 12

Medlemsstaternes kontrol og attestering af støttetilkendegivelser

1.   Hver enkelt medlemsstat kontrollerer og attesterer, at de støttetilkendegivelser, der er underskrevet af deres statsborgere, overholder denne forordnings bestemmelser (»den ansvarlige medlemsstat«).

2.   Senest tre måneder efter udløbet af indsamlingsperioden, og uden at dette berører denne artikels stk. 3, skal initiativtagergruppen indsende de støttetilkendegivelser, som er indsamlet online eller i papirform, til de i artikel 20, stk. 2, omhandlede kompetente myndigheder i den ansvarlige medlemsstat.

Initiativtagergruppen må kun indsende støttetilkendegivelserne til de kompetente myndigheder, såfremt det minimumsantal af underskrivere, der er fastlagt i artikel 3, er opnået.

Støttetilkendegivelser indsendes udelukkende én gang til hver enkelt kompetent myndighed i den ansvarlige medlemsstat ved anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag V.

Støttetilkendegivelser, som er indsamlet online, indsendes i overensstemmelse med et elektronisk skema, der gøres offentligt tilgængeligt af Kommissionen.

Støttetilkendegivelser indsamlet i papirform og støttetilkendegivelser indsamlet online ved hjælp af et individuelt onlineindsamlingssystem indgives separat.

3.   Kommissionen fremsender de støttetilkendegivelser, der er indsamlet online via det centrale onlineindsamlingssystem, og de støttetilkendegivelser, der er indsamlet i papirform og uploadet i henhold til artikel 10, stk. 3, andet afsnit, til den kompetente myndighed i den ansvarlige medlemsstat, så snart initiativtagergruppen har indsendt formularen i bilag V til den kompetente myndighed i den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.

Har en initiativtagergruppe indsamlet støttetilkendegivelser via et individuelt onlineindsamlingssystem, kan den anmode Kommissionen om at fremsende disse støttetilkendegivelser til den kompetente myndighed i den ansvarlige medlemsstat.

Kommissionen fremsender støttetilkendegivelserne i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, andet til fjerde afsnit, ved hjælp af den i artikel 4, stk. 5, omhandlede dokumentudvekslingstjeneste.

4.   Senest tre måneder efter modtagelsen af støttetilkendegivelserne kontrollerer de kompetente myndigheder disse på grundlag af passende undersøgelser, der kan bygge på stikprøver, i overensstemmelse med national ret og praksis.

Indsendes støttetilkendegivelser, der er indsamlet online og i papirform, separat, begynder denne periode at løbe, når den kompetente myndighed har modtaget alle støttetilkendegivelser.

Med henblik på kontrol af støttetilkendegivelser, der er indsamlet i papirform, kræves ikke bekræftelse af underskrifterne

5.   Den kompetente myndighed attesterer på grundlag af den gennemførte kontrol det gyldige antal støttetilkendegivelser for den pågældende medlemsstat. Denne attest leveres gratis til initiativtagergruppen under anvendelse af den i bilag VI fastsatte model.

I attesten angives antallet af gyldige støttetilkendegivelser, der er indsamlet i papirform og online, herunder de støttetilkendegivelser, der er indsamlet i papirform og uploadet i henhold til artikel 10, stk. 3, andet afsnit.

Artikel 13

Indgivelse til Kommissionen

Senest tre måneder efter at have opnået den sidste attest, jf. artikel 12, stk. 5, indgiver initiativtagergruppen initiativet til Kommissionen.

Initiativtagergruppen indgiver formularen fastsat i bilag VII i udfyldt stand sammen med kopier af de i artikel 12, stk. 5, omhandlede attester i elektronisk form eller papirform.

Kommissionen gør den i bilag VII fastsatte formular offentligt tilgængelig i registret.

Artikel 14

Offentliggørelse og offentlig høring

1.   Ved modtagelse af et gyldigt initiativ, for hvilket støttetilkendegivelserne er blevet indsamlet og attesteret i overensstemmelse med artikel 8-12, offentliggør Kommissionen hurtigst muligt en meddelelse herom i registret og fremsender initiativet til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til de nationale parlamenter.

2.   Seneste tre måneder efter indgivelsen af initiativet skal initiativtagergruppen have muligheden for at fremlægge initiativet ved en offentlig høring, der arrangeres af Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet organiserer en offentlig høring i sine bygninger.

Kommissionen skal være repræsenteret på et passende niveau ved høringen.

Rådet, Unionens øvrige institutioner og rådgivende organer, de nationale parlamenter samt civilsamfundet skal have muligheden for at deltage i høringen.

Europa-Parlamentet sikrer en afbalanceret repræsentation af de relevante offentlige og private interesser.

3.   Efter den offentlige høring vurderer Europa-Parlamentet den politiske støtte til initiativet.

Artikel 15

Kommissionens undersøgelse

1.   Kommissionen modtager senest en måned efter indgivelsen af initiativet, jf. artikel 13, initiativtagergruppen på et passende niveau og giver den lejlighed til at redegøre nærmere for initiativets formål.

2.   Senest seks måneder efter offentliggørelsen af initiativet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, og efter den i artikel 14, stk. 2, omhandlede offentlige høring fastsætter Kommissionen i en meddelelse sine juridiske og politiske konklusioner om initiativet, eventuelle foranstaltninger, den agter at træffe, og grundene til, at den har valgt at træffe eller ikke at træffe foranstaltninger.

Hvis Kommissionen agter at træffe foranstaltninger som reaktion på initiativet, herunder, hvor det er relevant, vedtagelse af et eller flere forslag til en EU-retsakt, skal meddelelsen også beskrive den forventede tidsplan for disse foranstaltninger.

Meddelelsen sendes til initiativtagergruppen og til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og offentliggøres.

3.   Kommissionen og initiativtagergruppen underretter underskriverne om svaret på initiativet i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2 og 3.

Kommissionen offentliggør i registret og på det offentlige websted om det europæiske borgerinitiativ ajourførte oplysninger om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i den meddelelse, der er vedtaget som svar på initiativet.

Artikel 16

Europa-Parlamentets opfølgning på borgerinitiativer, der er blevet antaget

Europa-Parlamentet vurderer de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet på baggrund af sin meddelelse omhandlet i artikel 15, stk. 2.

KAPITEL III

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 17

Gennemsigtighed

1.   Initiativtagergruppen påser, at klare, præcise og omfattende oplysninger om finansieringskilder til initiativet offentliggøres i registret og, hvis det er relevant, på dens kampagnewebsted, såfremt der er tale om mere end 500 EUR fra den enkelte bidragyder.

De anførte finansierings- og støttekilder, herunder sponsorerne, og de tilsvarende beløb skal klart kunne identificeres.

Initiativtagergruppen skal ligeledes meddele oplysninger om de organisationer, der bistår den på frivillig basis, når en sådan støtte ikke er økonomisk kvantificerbar.

Disse oplysninger ajourføres mindst hver anden måned i perioden fra registreringsdatoen til den dato, hvor initiativet indgives til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13. De gøres offentligt tilgængelige af Kommissionen på en klar og tilgængelig måde i registret og på det offentlige websted om det europæiske borgerinitiativ.

2.   Kommissionen har ret til at anmode initiativtagergruppen om yderligere oplysninger og præciseringer vedrørende de finansieringskilder og den støtte, der er anmeldt i overensstemmelse med denne forordning.

3.   Kommissionen gør det muligt for borgerne at indgive en klage vedrørende fuldstændigheden og korrektheden af oplysningerne om finansierings- og støttekilder, således som de er angivet af initiativtagergrupperne, og gør i den forbindelse en kontaktformular offentligt tilgængelig i registret og på webstedet om det europæiske borgerinitiativ.

Kommissionen kan anmode om eventuelle yderligere oplysninger vedrørende de klager, der modtages i henhold til dette stykke, fra initiativtagergruppen og, hvor det er relevant, ajourføre oplysningerne om de oplyste finansierings- og støttekilder i registret.

Artikel 18

Kommunikation

1.   Kommissionen skal øge offentlighedens kendskab til det europæiske borgerinitiativs eksistens, formål og funktion via kommunikationsaktiviteter og informationskampagner og derigennem bidrage til at fremme borgernes aktive deltagelse i Unionens politiske liv.

Europa-Parlamentet bidrager til Kommissionens kommunikationsaktiviteter.

2.   I forbindelse med kommunikations- og informationsaktiviteter vedrørende et deraf berørt initiativ og under forudsætning af udtrykkeligt samtykke fra en underskriver kan vedkommendes e-mailadresse indsamles af en initiativtagergruppe eller Kommissionen.

Potentielle underskrivere oplyses om, at deres ret til at støtte et initiativ ikke afhænger af deres samtykke til indsamling af deres e-mailadresser.

3.   E-mailadresser må ikke indsamles som en del af støttetilkendegivelsesformularerne. De kan dog indsamles samtidig med støttetilkendegivelserne, forudsat at de behandles særskilt.

Artikel 19

Beskyttelse af personoplysninger

1.   Repræsentanten for initiativtagergruppen er dataansvarlig i den i forordning (EU) 2016/679 fastsatte betydning for så vidt angår behandling af personoplysninger, når der indsamles støttetilkendegivelser, e-mailadresser og oplysninger om initiativets sponsorer. Såfremt der er oprettet en retlig enhed, jf. nærværende forordnings artikel 5, stk. 7, er denne dataansvarlig.

2.   De kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 20, stk. 2, er dataansvarlige i den i forordning (EU) 2016/679 fastsatte betydning for så vidt angår behandling af personoplysninger med henblik på kontrol og attestering af støttetilkendegivelser.

3.   Kommissionen er dataansvarlig i den i forordning (EU) 2018/1725 fastsatte betydning for så vidt angår behandling af personoplysninger i registret, onlinesamarbejdsplatformen, det centrale onlineindsamlingssystem som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10 og indsamlingen af e-mailadresser.

4.   De personoplysninger, der angives i støttetilkendegivelsesformularerne, indsamles i relation til de aktiviteter, som er nødvendige med henblik på sikker indsamling og opbevaring i overensstemmelse med artikel 9-11, med henblik på indsendelse til medlemsstaterne, med henblik på kontrol og attestering i overensstemmelse med artikel 12 og med henblik på de nødvendige kvalitetskontroller og statistiske analyser.

5.   Initiativtagergruppen og Kommissionen, alt efter hvad der er relevant, destruerer alle underskrevne støttetilkendegivelser til et initiativ og all kopier deraf senest en måned efter indgivelsen af initiativet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13 eller senest 21 måneder efter indsamlingsperiodens begyndelse, alt efter hvilken dato der falder først. Hvis et initiativ trækkes tilbage, efter at indsamlingsperioden er begyndt, destrueres støttetilkendegivelserne og eventuelle kopier heraf dog senest en måned efter den i artikel 7 omhandlede tilbagetrækning.

6.   Den kompetente myndighed destruerer alle støttetilkendegivelser og kopier heraf senest tre måneder efter, at den i artikel 12, stk. 5, omhandlede attest er udstedt.

7.   Støttetilkendegivelser til et givet initiativ og kopier heraf kan opbevares ud over fristerne fastlagt i stk. 5 og 6, hvis det er nødvendigt af hensyn til retlige eller administrative procedurer vedrørende det pågældende initiativ. De destrueres senest en måned efter, at de nævnte procedurer er afsluttet med en endelig afgørelse.

8.   Kommissionen og initiativtagergruppen destruerer fortegnelser over de e-mailadresser, der er indsamlet i henhold til artikel 18, stk. 2, senest en måned efter henholdsvis tilbagetrækningen af et initiativ eller 12 måneder efter udløbet af indsamlingsperioden eller indgivelsen af initiativet til Kommissionen. Fastlægger Kommissionen efter artikel 15, stk. 2, ved en meddelelse de foranstaltninger, den agter at træffe, skal fortegnelserne over e-mailadresser destrueres senest tre år efter offentliggørelsen af meddelelsen.

9.   Uden at det berører deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725, har medlemmerne af initiativtagergruppen ret til at anmode om at få deres personoplysninger slettet fra registret efter to år fra datoen for registreringen af det relevante initiativ.

Artikel 20

Medlemsstaternes kompetente myndigheder

1.   Til brug for artikel 11 udpeger hver medlemsstat en eller flere kompetente myndigheder som ansvarlige for at udstede den i artikel 11, stk. 3, omhandlede attest.

2.   Til brug for artikel 12 udpeger hver medlemsstat én kompetent myndighed som ansvarlig for at koordinere kontrollen af støttetilkendegivelserne og for at udstede de i artikel 12, stk. 5, omhandlede attester.

3.   Medlemsstaterne fremsender senest den 1. januar 2020 navne og adresser på de i henhold til stk. 1 og 2 udpegede myndigheder til Kommissionen. De underretter Kommissionen om enhver ajourføring af disse oplysninger.

Kommissionen gør navne og adresser på de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1 og 2, offentligt tilgængelige i registret.

Artikel 21

Meddelelse af nationale bestemmelser

1.   Hver medlemsstat meddeler senest den 1. januar 2020 de specifikke bestemmelser, den har vedtaget for at implementere denne forordning, til Kommissionen.

2.   Kommissionen gør disse bestemmelser offentligt tilgængelige i registret på sproget i medlemsstaternes meddelelse, jf. stk. 1.

KAPITEL IV

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 22

Udvalgsprocedure

1.   Ved gennemførelsen af nærværende forordnings artikel 11, stk. 5, bistås Kommissionen af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 23

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at ændre bilagene til denne forordning inden for anvendelsesområdet for de relevante bestemmelser i denne forordning.

Artikel 24

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 6. juni 2019.

3.   Den i artikel 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Revision

Kommissionen undersøger regelmæssigt, hvordan det europæiske borgerinitiativ fungerer, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning senest den 1. januar 2024, og derefter hvert fjerde år. Disse rapporter skal også omfatte minimumsalderen for at støtte europæiske borgerinitiativer i medlemsstaterne. Rapporten offentliggøres.

Artikel 26

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 211/2011 ophæves med virkning fra den 1. januar 2020.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 27

Overgangsbestemmelse

Artikel 5-9 i forordning (EU) nr. 211/2011 finder forsat anvendelse efter den 1. januar 2020 på europæiske borgerinitiativer, der er registreret inden den 1. januar 2020.

Artikel 28

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Artikel 9, stk. 4, artikel 10, artikel 11, stk. 5, og artikel 20-24 finder dog anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 74.

(2)  EUT C 247 af 13.7.2018, s. 62.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.4.2019.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1179/2011 af 17. november 2011 om fastsættelse af tekniske specifikationer for onlineindsamlingssystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer (EUT L 301 af 18.11.2011, s. 3).

(6)  EUT C 355 af 20.10.2017, s. 17.

(7)  2017/2024 (INL).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(9)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2017/46 af 10. januar 2017 om kommunikations- og informationssystemernes sikkerhed i Europa-Kommissionen (EUT L 6 af 11.1.2017, s. 40).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(12)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(14)  Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(15)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1501 af 8. september 2015 om interoperabilitetsrammen i henhold til artikel 12, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (EUT L 235 af 9.9.2015, s. 1).


BILAG I

MINIMUM AF UNDERSKRIFTER FRA HVER MEDLEMSSTAT

Belgien

15 771

Bulgarien

12 767

Tjekkiet

15 771

Danmark

9 763

Tyskland

72 096

Estland

4 506

Irland

8 261

Grækenland

15 771

Spanien

40 554

Frankrig

55 574

Kroatien

8 261

Italien

54 823

Cypern

4 506

Letland

6 008

Litauen

8 261

Luxembourg

4 506

Ungarn

15 771

Μalta

4 506

Nederlandene

19 526

Østrig

13 518

Polen

38 301

Portugal

15 771

Rumænien

24 032

Slovenien

6 008

Slovakiet

9 763

Finland

9 763

Sverige

15 020

Det Forenede Kongerige

54 823


BILAG II

NØDVENDIGE OPLYSNINGER TIL REGISTRERING AF ET INITIATIV

1.

Titlen på initiativet, på højst 100 skrifttegn (*1).

2.

Formålene med det initiativ, som Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger på grundlag af, på højst 1 100 skrifttegn uden mellemrum (justeret gennemsnit pr. sprog (*1)).

Initiativtagergruppen kan fremlægge et bilag om emnet for, formålene med og baggrunden for initiativet på højst 5 000 skrifttegn uden mellemrum. (justeret gennemsnit pr. sprog (*1)).

Initiativtagergruppen kan fremlægge mere detaljerede oplysninger om emnet for, formålene med og baggrunden for initiativet. Den kan også, hvis den ønsker det, indsende et udkast til en retsakt.

3.

De bestemmelser i traktaterne, som initiativtagergruppen anser for relevante for det foreslåede tiltag.

4.

Fulde navn, postadresse, nationalitet og fødselsdato for syv medlemmer af initiativtagergruppen, som er bosiddende i syv forskellige medlemsstater, med specifik angivelse af repræsentanten og dennes stedfortræder samt disses e-mailadresser og telefonnumre (1).

Hvis repræsentanten og/eller stedfortræderen ikke er blandt de syv medlemmer omhandlet i første afsnit, deres fulde navn, postadresse, nationalitet, fødselsdato, e-mailadresse og telefonnummer.

5.

Dokumenter, der beviser det fulde navn, postadresse, nationalitet og fødselsdato for hver af de syv medlemmer omhandlet i punkt 4 og for repræsentanten og stedfortræderen, hvis de ikke er blandt de syv medlemmer.

6.

Navnene på de øvrige medlemmer af initiativtagergruppen.

7.

I den i artikel 5, stk. 7, i forordning (EU) 2019/788 omhandlede situation, hvis det er relevant, dokumenter, der beviser, at der er oprettet en retlig enhed i overensstemmelse med en medlemsstats nationale ret specifikt med det formål at forvalte initiativet, og at det medlem af initiativtagergruppen, der er udpeget til dennes repræsentant, er bemyndiget til at handle på vegne af den retlige enhed.

8.

Alle kilder til støtte og finansiering af initiativet på tidspunktet for registreringen.

(*1)  Kommissionen stiller oversættelsen til alle EU-institutionernes officielle sprog af disse elementer til rådighed for alle registrerede initiativer.

(1)  Kun medlemmerne af initiativtagergruppens fulde navne, repræsentantens bopælsland eller, hvis det er relevant, navn og hjemstedsland for den retlige enhed, kontaktpersonernes e-mailadresser og oplysninger vedrørende støtte- og finansieringskilder vil blive gjort offentligt tilgængelige i Kommissionens onlineregister. Registrerede har ret til at gøre indsigelse mod offentliggørelse af deres personlige oplysninger af vægtige legitime grunde, der vedrører deres specifikke forhold.


BILAG III

FORMULAR FOR STØTTETILKENDEGIVELSE — DEL A (1)

(for medlemsstater, der ikke kræver forelæggelse af et personligt ID-nummer/personligt ID-dokumentnummer)

Alle felter i denne formular skal udfyldes.

UDFYLDES PÅ FORHÅND AF INITIATIVTAGERGRUPPEN:

1.

Alle underskriverne i denne formular er statsborgere i:

Angiv venligst kun én medlemsstat pr. liste.

2.

Registreringsnummer i Europa-Kommissionen:

3.

Start- og slutdato for indsamlingsperioden:

4.

Dette initiativs webadresse i Europa-Kommissionens register:

5.

Dette initiativs titel:

6.

Initiativets formål:

7.

Navne og e-mailadresser på registrerede kontaktpersoner:

[I den i artikel 5, stk. 7, i forordning (EU) 2019/788 omhandlede situation, hvor det er relevant, derudover: navnet på den retlige enheds hovedsæde og landet, hvori dette befinder sig]:

8.

Eventuelt websted for dette initiativ:

UDFYLDES AF UNDERSKRIVERNE MED BLOKBOGSTAVER:

»Jeg bekræfter herved, at de oplysninger, jeg har afgivet i denne formular, er korrekte, og at jeg ikke allerede har støttet dette initiativ«.

FULDE FORNAVNE

EFTERNAVNE

BOPÆL (2)

(gade, nr., postnr., by, land)

FØDSELSDATO

DATO

UNDERSKRIFT (3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erklæring om databeskyttelse (4) for støttetilkendegivelser, der indsamles på papir eller via individuelle onlineindsamlingssystemer:

 

I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse) vil dine personoplysninger, som er oplyst i denne formular, udelukkende blive anvendt til støtte for initiativet, og de vil kun blive stillet til de kompetente nationale myndigheders rådighed med henblik på kontrol og attestering. Du har ret til at anmode initiativtagerne til dette initiativ om indsigt i og berigtigelse og sletning af dine personoplysninger eller om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger.

 

Dine oplysninger opbevares af initiativtagergruppen i en periode på højst en måned efter indgivelsen af initiativet til Europa-Kommissionen eller 21 måneder efter begyndelsen af indsamlingsperioden, alt efter hvad der indtræffer først. De kan opbevares ud over disse frister i tilfælde af administrative eller retlige procedurer i højst en måned efter datoen for disse procedurers afslutning.

 

Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har du til enhver tid ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted eller arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis du mener, at dine oplysninger behandles ulovligt.

 

Repræsentanten for initiativtagergruppen til initiativet eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, der oprettes af den, er dataansvarlige i den betydning, der er fastlagt i den generelle forordning om databeskyttelse, og kan kontaktes ved hjælp af oplysningerne i denne formular.

 

Eventuelle kontaktoplysninger for databeskyttelsesrådgiveren er tilgængelige på dette initiativs webadresse i Europa-Kommissionens register som angivet i punkt 4 i denne formular.

 

Kontaktoplysningerne på den nationale myndighed, som modtager og behandler dine personoplysninger, og kontaktoplysninger på de nationale databeskyttelsesmyndigheder findes på: http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/data-protection.

Erklæring om databeskyttelse for støttetilkendegivelser, der indsamles via det centrale onlineindsamlingssystem:

 

I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse) vil dine personoplysninger, som er oplyst på denne formular, udelukkende blive anvendt til støtte for initiativet, og de vil kun blive stillet til rådighed for de kompetente nationale myndigheders med henblik på kontrol og attestering. Du har ret til at anmode Europa-Kommissionen og repræsentanten for initiativtagergruppen for initiativet eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, der oprettes af den, om adgang til, berigtigelse og sletning af dine personoplysninger og om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger.

 

Dine oplysninger vil blive opbevares af Europa-Kommissionen i en periode på højst en måned efter indgivelsen af initiativet til Europa-Kommissionen eller 21 måneder efter begyndelsen af indsamlingsperioden, alt efter hvad der indtræffer først. De kan opbevares ud over disse frister i tilfælde af administrative eller retlige procedurer i højst en måned efter datoen for disse procedurers afslutning.

 

Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har du til enhver tid ret til at indgive klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller til en databeskyttelsesmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted eller arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis du mener, at dine oplysninger behandles ulovligt.

 

Europa-Kommissionen og repræsentanten for initiativtagergruppen for initiativet eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, som den har oprettet, er fælles dataansvarlige i den i forordning (EU) 2018/1725 og den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte betydning og kan kontaktes ved hjælp af oplysningerne i denne formular.

 

Kontaktoplysningerne for databeskyttelsesrådgiveren for initiativtagergruppen er i givet fald tilgængelige på webadressen for dette initiativ i Europa-Kommissionens register som anført i punkt 4 i denne formular.

 

Kontaktoplysningerne for databeskyttelsesrådgiveren for Europa-Kommissionen, for den nationale myndighed, som modtager og behandler dine personoplysninger, for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og for de nationale databeskyttelsesmyndigheder findes på: http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/data-protection?lg=da.

FORMULAR FOR STØTTETILKENDEGIVELSE — DEL B (5)

(for medlemsstater, der kræver forelæggelse af et personligt ID-nummer/personligt ID-dokumentnummer)

Alle felter i denne formular skal udfyldes.

UDFYLDES PÅ FORHÅND AF INITIATIVTAGERGRUPPEN:

1.

Alle underskriverne i denne formular er statsborgere i:

Angiv venligst kun én medlemsstat pr. liste.

Se Europa-Kommissionens websted om det europæiske borgerinitiativ for de personlige ID-numre/personlige ID-dokumentnumre, hvoraf ét skal forelægges.

2.

Registreringsnummer i Europa-Kommissionen:

3.

Start- og slutdato for indsamlingsperioden:

4.

Dette initiativs webadresse i Europa-Kommissionens register:

5.

Dette initiativs titel:

6.

Initiativets mål:

7.

Navne og e-mailadresser på registrerede kontaktpersoner:

[I den i artikel 5, stk. 7, i forordning (EU) 2019/788 omhandlede situation, hvor det er relevant, derudover: navnet på den retlige enheds hovedsæde og landet, hvori dette befinder sig]:

8.

Eventuelt websted for dette initiativ:

UDFYLDES AF UNDERSKRIVERNE MED BLOKBOGSTAVER:

»Jeg bekræfter herved, at de oplysninger, jeg har afgivet i denne formular, er korrekte, og at jeg ikke allerede har støttet dette initiativ«.

FULDE FORNAVNE

EFTERNAVNE

PERSONLIGT ID-NUMMER/PERSONLIGT ID-DOKUMENTNUMMER

TYPE PERSONLIGT ID-NUMMER ELLER ID-DOKUMENT

DATO

UNDERSKRIFT (6)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erklæring om databeskyttelse (7) for støttetilkendegivelser, der indsamles på papir eller via individuelle onlineindsamlingssystemer:

 

I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse) vil dine personoplysninger, som er oplyst på denne formular, udelukkende blive anvendt til støtte for initiativet, og de vil kun blive stillet til de kompetente nationale myndigheders rådighed med henblik på kontrol og attestering. Du har ret til at anmode initiativtagergruppen til dette initiativ om indsigt i og berigtigelse og sletning af dine personoplysninger eller om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger.

 

Dine oplysninger opbevares af initiativtagergruppen i en periode på højst en måned efter indgivelsen af initiativet til Europa-Kommissionen eller 21 måneder efter begyndelsen af indsamlingsperioden, alt efter hvad der indtræffer først. De kan opbevares ud over disse frister i tilfælde af administrative eller retlige procedurer i højst en måned efter datoen for disse procedurers afslutning.

 

Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har du til enhver tid ret til at indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted eller arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis du mener, at dine oplysninger behandles ulovligt.

 

Repræsentanten for initiativtagergruppen til initiativet eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, der oprettes af den, er dataansvarlige i den betydning, der er fastlagt i den generelle forordning om databeskyttelse, og kan kontaktes ved hjælp af oplysningerne i denne formular.

 

Eventuelle kontaktoplysningerne for databeskyttelsesrådgiveren er tilgængelige på dette initiativs webadresse i Europa-Kommissionens register som angivet i punkt 4 i denne formular.

 

Kontaktoplysningerne på den nationale myndighed, som modtager og behandler dine personoplysninger, og kontaktoplysninger på de nationale databeskyttelsesmyndigheder findes på: http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/data-protection.

Erklæring om databeskyttelse for støttetilkendegivelser, der indsamles via det centrale onlineindsamlingssystem:

 

I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse) vil dine personoplysninger, som er oplyst på denne formular, udelukkende blive anvendt til støtte for initiativet, og de vil kun blive stillet til rådighed for de kompetente nationale myndigheders med henblik på kontrol og attestering. Du har ret til at anmode Europa-Kommissionen og repræsentanten for initiativtagergruppen for initiativet eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, der oprettes af den, om adgang til, berigtigelse og sletning af dine personoplysninger og om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger.

 

Dine oplysninger vil blive opbevares af Europa-Kommissionen i en periode på højst en måned efter indgivelsen af initiativet til Europa-Kommissionen eller 21 måneder efter begyndelsen af indsamlingsperioden, alt efter hvad der indtræffer først. De kan opbevares ud over disse frister i tilfælde af administrative eller retlige procedurer i højst en måned efter datoen for disse procedurers afslutning.

 

Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har du til enhver tid ret til at indgive klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse eller til en databeskyttelsesmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted eller arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis du mener, at dine oplysninger behandles ulovligt.

 

Europa-Kommissionen og repræsentanten for initiativtagergruppen for initiativet eller, hvor det er relevant, den retlige enhed, der oprettes af den, er fælles dataansvarlige i den i forordning (EU) 2018/1725 og den generelle forordning om databeskyttelse fastsatte betydning og kan kontaktes ved hjælp af oplysningerne i denne formular.

 

Kontaktoplysningerne for databeskyttelsesrådgiveren for initiativtagergruppen er i givet fald tilgængelige på webadressen for dette initiativ i Europa-Kommissionens register som anført i punkt 4 i denne formular.

 

Kontaktoplysningerne for databeskyttelsesrådgiveren for Europa-Kommissionen, for den nationale myndighed, som modtager og behandler dine personoplysninger, for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og for de nationale databeskyttelsesmyndigheder findes på: http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/data-protection?lg=da.


(1)  Formularen udskrives på et enkelt ark. Initiativtagergruppen kan bruge et dobbeltsidet ark. Med henblik på upload af de støttetilkendegivelser, som er indsamlet i papirform, til det centrale onlineindsamlingssystem anvendes en kode, som stilles til rådighed af Europa-Kommissionen.

(2)  Tyske statsborgere bosiddende uden for landet, kun hvis de har registreret deres nuværende faste bopæl hos deres ansvarlige tyske diplomatiske repræsentation i udlandet.

(3)  Det er ikke obligatorisk at skrive under, hvis formularen sendes online via det centrale onlineindsamlingssystem, jf. artikel 10 i forordning (EU) 2019/788, eller et individuelt onlineindsamlingssystem, jf. artikel 11 i nævnte forordning.

(4)  Kun én af de to foreslåede versioner af erklæringen om databeskyttelse skal anvendes; dette afhænger af indsamlingsmetoden.

(5)  Formularen udskrives på et enkelt ark. Initiativtagergruppen kan bruge et dobbeltsidet ark. Med henblik på upload af de støttetilkendegivelser, som er indsamlet i papirform, til det centrale onlineindsamlingssystem anvendes en kode, som stilles til rådighed af Europa-Kommissionen.

(6)  Det er ikke obligatorisk at skrive under, hvis formularen sendes online via det centrale onlineindsamlingssystem, jf. artikel 10 i forordning (EU) 2019/788, eller et individuelt onlineindsamlingssystem, jf. artikel 11 i nævnte forordning.

(7)  Kun én af de to foreslåede versioner af erklæringen om databeskyttelse skal anvendes; dette afhænger af indsamlingsmetoden.


BILAG IV

ATTEST TIL BEKRÆFTELSE AF, AT ONLINEINDSAMLINGSSYSTEMET ER I OVERENSSTEMMELSE MED EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/788 AF 17. APRIL 2019 OM DET EUROPÆISKE BORGERINITIATIV

… (navnet på den kompetente myndighed) i … (medlemsstatens navn) bekræfter herved, at følgende individuelle onlineindsamlingssystem: … (webadresse), der anvendes til indsamling af støttetilkendegivelser til … (initiativets titel) med registreringsnummeret … (initiativets registreringsnummer), er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ.

Dato, underskrift og den kompetente myndigheds stempel:


BILAG V

FORMULAR TIL FREMSENDELSE AF STØTTETILKENDEGIVELSER TIL DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER I MEDLEMSSTATERNE

1.

Fulde navn, postadresse og e-mailadresse for kontaktpersonerne (initiativtagergruppens repræsentant eller dennes stedfortræder) eller den retlige enhed, der forvalter initiativet, og dennes repræsentant:

2.

Initiativets titel:

3.

Registreringsnummer i Kommissionen:

4.

Registreringsdato:

5.

Antal underskrivere, der er statsborgere i (medlemsstatens navn):

6.

Samlet antal indsamlede støttetilkendegivelser:

7.

Antal medlemsstater, hvor tærsklen er nået:

8.

Bilag:

(Omfatter alle støttetilkendegivelser fra underskrivere, der er statsborgere i den relevante medlemsstat.

Anfør, hvis det er relevant, den relevante attest, der bekræfter, at det individuelle onlineindsamlingssystem er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ.)

9.

Jeg erklærer hermed, at de oplysninger, jeg har afgivet i denne formular, er korrekte, og at støttetilkendegivelserne er indsamlet i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ.

10.

Datoen og en af kontaktpersonernes underskrift (repræsentant/stedfortræder (1)) eller repræsentanten for den retlige enheds underskrift:

(1)  Det ikke relevante overstreges.


BILAG VI

ATTEST TIL BEKRÆFTELSE AF ANTALLET AF GYLDIGE STØTTETILKENDEGIVELSER INDSAMLET I … (MEDLEMSSTATENS NAVN)

… (navnet på den kompetente myndighed) i … (medlemsstatens navn) bekræfter herved efter at have foretaget den nødvendige kontrol i medfør af artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ, at … (antal gyldige støttetilkendegivelser) støttetilkendegivelser til forslaget til borgerinitiativ med registreringsnummer … (initiativets registreringsnummer) er gyldige i overensstemmelse med forordningens bestemmelser.

Dato, underskrift og officielt stempel


BILAG VII

FORMULAR TIL INDGIVELSE AF ET INITIATIV TIL KOMMISSIONEN

1.

Initiativets titel:

2.

Registreringsnummer i Kommissionen:

3.

Registreringsdato:

4.

Antal indkomne gyldige støttetilkendegivelser (skal være mindst 1 million):

5.

Antal underskrifter, der er attesteret af medlemsstaterne:

 

BE

BG

CZ

DK

DE

EE

IE

EL

ES

FR

HR

IT

CY

LV

LT

LU

Antal underskrifter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HU

MT

NL

AT

PL

PT

RO

SI

SK

FI

SE

UK

TOTAL

Antal underskrifter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6.

Fulde navn, postadresse og e-mailadresse for kontaktpersonerne (initiativtagergruppens repræsentant eller dennes stedfortræder) (1) eller den retlige enhed, der forvalter initiativet, og dennes repræsentant:

7.

Angiv alle kilder til den støtte og finansiering, der er modtaget til initiativet, herunder størrelsen af den finansielle støtte på tidspunktet for indgivelsen.

8.

Jeg erklærer hermed, at de oplysninger, jeg har afgivet i denne formular, er korrekte, og at alle de relevante procedurer og betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ, er fulgt og overholdt.

Datoen og en af kontaktpersonernes underskrift (repræsentant/stedfortræder (2)) eller repræsentanten for den retlige enheds underskrift:

9.

Bilag: (Skal indeholde alle attester)

(1)  Kun medlemmerne af initiativtagergruppens fulde navne, repræsentantens bopælsland eller, hvis det er relevant, navn og hjemstedsland for den retlige enhed, kontaktpersonernes e-mailadresser og oplysninger vedrørende støtte- og finansieringskilder vil blive gjort offentligt tilgængelige i Kommissionens onlineregister. De registrerede har ret til at gøre indsigelse mod offentliggørelse af deres personlige oplysninger af vægtige legitime grunde, der vedrører deres specifikke forhold, ligesom de kan kræve berigtigelse af oplysningerne på ethvert tidspunkt og sletning af samme fra Kommissionens onlineregister efter en periode på to år fra datoen for registreringen af forslaget til borgerinitiativ.

(2)  Det ikke relevante overstreges.


DIREKTIVER

17.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/82


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/789

af 17. april 2019

om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af TV- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radioprogrammer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at bidrage til et velfungerende indre marked er det nødvendigt at øge udbredelsen i medlemsstaterne af TV- og radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater til gavn for brugere i hele Unionen ved at lette licenseringen af ophavsretten og beslægtede rettigheder til værker og andre beskyttede frembringelser, der er indeholdt i udsendelsen af visse typer af TV- og radioprogrammer. TV- og radioprogrammer er et vigtigt middel til at fremme den sproglige og kulturelle diversitet og den sociale sammenhæng samt øge adgangen til information.

(2)

Udviklingen af digitale teknologier og internettet har i høj grad ændret distributionen af og adgangen til TV- og radioprogrammer. Brugerne forventer i stigende grad at have adgang til TV- og radioprogrammer, både live og on-demand, gennem de traditionelle kanaler såsom satellit eller kabel og også gennem onlinetjenester. TV- og radioselskaberne tilbyder derfor, ud over deres egne udsendelser af TV- og radioprogrammer, i stigende grad onlinetjenester, der er knyttet til sådanne udsendelser, såsom simulcasting og catch-up-tjenester. Udbydere af retransmissionstjenester, der samler udsendelser af TV- og radioprogrammer i pakker og udbyder dem til brugerne samtidig med den oprindelige transmission af disse udsendelser i uændret og uforkortet form, anvender forskellige teknikker til retransmission såsom kabel, satellit, digitale jordbaserede net og mobile eller lukkede ip-baserede net samt det åbne internet. Desuden har udbydere, der distribuerer TV- og radioprogrammer til brugere, forskellige måder at få programbærende signaler fra TV- og radioselskaberne på, herunder gennem »direct injection«. Der er stigende efterspørgsel fra brugerne efter adgang til udsendelser af TV- og radioprogrammer, der ikke alene stammer fra deres egen medlemsstat, men også fra andre medlemsstater. Sådanne brugere omfatter medlemmer af sproglige minoriteter i Unionen og personer, der bor i en anden medlemsstat end deres oprindelsesmedlemsstat.

(3)

TV- og radioselskaberne transmitterer dagligt mange timers TV- og radioprogrammer. Disse programmer indeholder forskellige former for indhold såsom audiovisuelle, musikalske, litterære eller grafiske værker, der i medfør af EU-retten er beskyttet af ophavsret eller beslægtede rettigheder eller begge dele. Dette resulterer i en kompleks proces med at klarere et væld af forskellige rettighedshaveres rettigheder inden for forskellige kategorier af værker og andre beskyttede frembringelser. Ofte er der behov for at klarere rettighederne inden for en kort tidsramme, navnlig når der forberedes programmer såsom nyheds- eller aktualitetsprogrammer. For at kunne stille deres onlinetjenester til rådighed på tværs af grænserne, har TV- og radioselskaberne behov for at have de nødvendige rettigheder til værker og andre beskyttede frembringelser i samtlige relevante områder, hvilket gør klareringen af sådanne rettigheder endnu mere kompleks.

(4)

Udbydere af retransmissionstjenester udbyder typisk adskillige programmer, der indeholder flere forskellige værker og andre beskyttede frembringelser, og har en meget kort tidsramme til at opnå de nødvendige licenser, og de er således også pålagt en tung rettighedsklareringsbyrde. Ophavsmænd, producenter og andre rettighedshavere risikerer ligeledes, at deres værker og andre beskyttede frembringelser bliver brugt uden tilladelse eller betaling af et passende vederlag. Et sådant vederlag for retransmission af deres værker og andre beskyttede frembringelser er vigtigt for at sikre, at der er et mangfoldigt indholdsudbud, hvilket også er i forbrugernes interesse.

(5)

Retten til værker og andre beskyttede frembringelser er harmoniseret bl.a. ved hjælp af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF (4), som sikrer et højt beskyttelsesniveau for rettighedshaverne.

(6)

Rådets direktiv 93/83/EØF (5) letter grænseoverskridende udsendelser via satellit og retransmission via kabel af TV- og radioprogrammer fra andre medlemsstater. Bestemmelserne i nævnte direktiv om TV- og radioselskabers transmissioner er imidlertid begrænset til satellittransmissioner, og de gælder derfor ikke for onlinetjenester, der er knyttet til udsendelser. Endvidere er bestemmelserne vedrørende retransmissioner af TV- og radioprogrammer fra andre medlemsstater begrænset til at omfatte samtidige, uændrede og uforkortede retransmissioner via kabel eller mikrobølgesystem og omfatter ikke retransmissioner ved hjælp af andre teknologier.

(7)

Derfor bør det grænseoverskridende udbud af onlinetjenester, der er knyttet til udsendelser, og retransmissioner af TV- og radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater lettes ved at tilpasse den retlige ramme om udøvelsen af ophavsretten og de beslægtede rettigheder, der er relevante for disse aktiviteter. Denne tilpasning bør ske ved at tage hensyn til finansiering og produktion af kreativt indhold og navnlig af audiovisuelle værker.

(8)

Dette direktiv bør omfatte de tilknyttede onlinetjenester, som udbydes af et TV- og radioselskab, og som har et klart og underordnet forhold til TV- og radioselskabets udsendelser. Disse tjenester omfatter tjenester, der giver adgang til TV- og radioprogrammer på strengt lineær vis samtidig med udsendelsen, og tjenester, der inden for et defineret tidsrum efter udsendelsen giver adgang til TV- og radioprogrammer, der tidligere er blevet udsendt af TV- og radioselskabet, såkaldte »catch-up-tjenester«. Desuden omfatter de tilknyttede onlinetjenester, som er omfattet af dette direktiv, tjenester, der giver adgang til materiale, der beriger eller på anden måde kompletterer TV- og radioprogrammer, som TV- og radioselskabet har udsendt, herunder ved at foretage forhåndsvisning, komplettere, supplere eller efterfølgende vurdere indholdet af det relevante program. Dette direktiv bør finde anvendelse på tilknyttede onlinetjenester, der leveres af TV- og radioselskaber til brugere sammen med TV- og radiotjenesten. Det bør også finde anvendelse på tilknyttede onlinetjenester, der, samtidig med at de har et klart og underordnet forhold til udsendelsen, kan tilgås af brugere adskilt fra TV- og radiotjenesten, uden at det er nødvendigt for brugerne først at få adgang til TV- og radiotjenesten, f.eks. via et abonnement. Dette berører ikke TV- og radioselskabernes frihed til at udbyde sådanne tilknyttede onlinetjenester gratis eller mod betaling. Udbuddet af adgang til individuelle værker eller andre beskyttede frembringelser, der er blevet indarbejdet i et TV- eller radioprogram, eller til værker eller andre beskyttede frembringelser, der ikke er forbundet med noget program, som udsendes af TV- og radioselskabet, såsom tjenester, der giver adgang til individuelle musikalske eller audiovisuelle værker, musikalbums eller videoer, f.eks. video-on-demandtjenester, bør ikke høre ind under de tjenester, der er omfattet af dette direktiv.

(9)

For at lette klareringen af rettigheder i forbindelse med udbuddet af tilknyttede onlinetjenester på tværs af grænserne er det nødvendigt at fastsætte oprindelseslandsprincippet for så vidt angår udøvelse af ophavsret og beslægtede rettigheder, som er relevante for de handlinger, der udspiller sig i forbindelse med udbud af, adgang til eller anvendelse af en tilknyttet onlinetjeneste. Dette princip bør omfatte klarering af alle de rettigheder, der er nødvendige for, at TV- og radioselskabet kan overføre eller stille sine programmer til rådighed for almenheden, når det leverer tilknyttede onlinetjenester, herunder klarering af alle ophavsrettigheder og beslægtede rettigheder til værker eller andre beskyttede frembringelser, der anvendes i programmerne, f.eks. rettigheder til fonogrammer eller fremførelser. Dette oprindelseslandsprincip bør kun gælde for forholdet mellem rettighedshavere — eller enheder, der repræsenterer rettighedshavere, såsom kollektive forvaltningsorganisationer — og TV- og radioselskaber og udelukkende med henblik på at udbyde, give adgang til eller anvende en tilknyttet onlinetjeneste. Oprindelseslandsprincippet bør ikke gælde for nogen form for efterfølgende trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser eller trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, eller til nogen efterfølgende reproduktion af værkerne eller de andre beskyttede frembringelser, som er indeholdt i den tilknyttede onlinetjeneste.

(10)

I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finansierings- og licensmekanismerne for visse audiovisuelle værker, som ofte er baseret på eksklusive territoriale licenser, er det for så vidt angår TV-programmer hensigtsmæssigt at begrænse anvendelsesområdet for oprindelseslandsprincippet som fastsat i dette direktiv til visse programtyper. Disse programtyper bør omfatte nyheds- og aktualitetsprogrammer samt de af et TV- eller radioselskabs egne produktioner, som udelukkende finansieres af det selv, herunder hvor de finansieringsmidler, som TV- eller radioselskabet anvender til sine produktioner, kommer fra offentlige kilder. I dette direktiv forstås ved TV- og radioselskabers egenproduktion produktioner, som et TV- eller radioselskab skaber under anvendelse af sine egne ressourcer, men ikke produktioner, som selskabet bestiller hos producenter, der er uafhængige af TV- eller radioselskabet, eller samproduktioner. Af samme grund bør oprindelseslandsprincippet ikke gælde for TV-udsendelse af sportsbegivenheder i henhold til dette direktiv. Oprindelseslandsprincippet bør kun finde anvendelse, når TV- og radioselskabet anvender programmerne i sine egne tilknyttede onlinetjenester. Det bør ikke gælde ved licensering af et TV- eller radioselskabs egne produktioner til tredjeparter, herunder andre TV- og radioselskaber. Oprindelseslandsprincippet bør ikke påvirke rettighedshaveres og TV- og radioselskabers frihed til i overensstemmelse med EU-retten at aftale begrænsninger, herunder territoriale begrænsninger, for udnyttelsen af deres rettigheder.

(11)

Det i dette direktiv fastsatte oprindelseslandsprincip bør ikke indebære nogen forpligtelse for TV- og radioselskaber til at overføre eller stille programmer til rådighed for almenheden i forbindelse med deres tilknyttede onlinetjenester eller til at levere sådanne tilknyttede onlinetjenester i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres hovedsæde.

(12)

Eftersom udbuddet af, adgangen til eller anvendelsen af en tilknyttet onlinetjeneste i henhold til dette direktiv skal anses for at finde sted udelukkende i den medlemsstat, hvor TV- eller radioselskabet har sit hovedsæde, mens den tilknyttede onlinetjeneste de facto kan udbydes på tværs af grænserne til andre medlemsstater, er det nødvendigt at sikre, at parterne ved fastsættelsen af størrelsen af vederlaget for de omhandlede rettigheder tager højde for alle aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste såsom tjenestens karakteristika, herunder hvor længe de programmer, som tjenesten omfatter, er tilgængelige online, publikum, herunder publikum i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hovedsæde, og i andre medlemsstater, hvor den tilknyttede onlinetjeneste tilgås og anvendes, samt de tilgængelige sprogudgaver. Det bør dog fortsat være muligt at anvende specifikke metoder til beregning af størrelsen af vederlaget for de rettigheder, der er underlagt oprindelseslandsprincippet, såsom metoder baseret på TV- eller radioselskabets indtægter fra onlinetjenesten, som navnlig anvendes af radioselskaber.

(13)

Som følge af princippet om kontraktfrihed vil det forblive muligt at begrænse udnyttelsen af de rettigheder, der berøres af oprindelseslandsprincippet som fastsat i dette direktiv, forudsat at en sådan begrænsning er i overensstemmelse med EU-retten.

(14)

Udbydere af retransmissionstjenester kan benytte forskellige teknologier, når de samtidigt, i uændret og uforkortet form, og med henblik på modtagelse af almenheden retransmitterer en oprindelig transmission af TV- og radioprogrammer fra en anden medlemsstat. Udbydere af retransmissionstjenester kan få adgang til de programbærende signaler fra TV- og radioselskaber, som selv transmitterer disse signaler til almenheden, på forskellig vis, f.eks. ved at opfange de signaler, der transmitteres af TV- og radioselskaberne, eller ved at modtage signalerne direkte fra disse via den tekniske proces »direct injection«. Sådanne udbydere kan udbyde deres tjenester via satellit, digitale jordbaserede net, mobile eller lukkede IP-baserede og lignende net eller via internetadgangstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (6). Udbydere af retransmissionstjenester, der anvender sådanne teknologier til deres retransmissioner, bør derfor være omfattet af dette direktiv og kunne drage fordel af den mekanisme, der indfører obligatorisk kollektiv forvaltning af rettigheder. For at sikre at der er tilstrækkelige garantier mod uautoriseret brug af værker og andre beskyttede frembringelser, hvilket er særlig vigtigt i forbindelse med tjenester, for hvilke der betales, bør retransmissionstjenester, der udbydes via internetadgangstjenester, kun være omfattet af dette direktivs anvendelsesområde i det omfang, disse retransmissionstjenester leveres i et miljø, hvor kun autoriserede brugere kan få adgang til retransmissioner, og hvor niveauet af indholdssikkerhed er sammenligneligt med sikkerhedsniveauet for indhold, der transmitteres via kontrollerede net såsom kabelnet eller lukkede IP-baserede net, hvor det retransmitterede indhold er krypteret. Disse krav bør være gennemførlige og tilstrækkelige.

(15)

For at kunne retransmittere oprindelige transmissioner af TV- og radioprogrammer skal udbydere af retransmissionstjenester have tilladelse fra indehaverne af eneretten til overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser. For at skabe retssikkerhed for udbyderne af retransmissionstjenester og for at udligne forskellene i national ret for så vidt angår sådanne retransmissionstjenester bør der gælde regler, der svarer til dem, som gælder for kabelretransmission som defineret i direktiv 93/83/EØF. Reglerne i henhold til nævnte direktiv omfatter forpligtelsen til at udøve rettigheden til at give eller nægte en udbyder af retransmissionstjenester tilladelse ved hjælp af en kollektiv forvaltningsorganisation. I henhold til disse regler bibeholdes retten til at give eller nægte tilladelse som sådan, og kun udøvelsen af denne ret reguleres i et vist omfang. Rettighedshavere bør modtage et passende vederlag for retransmission af deres værker og andre beskyttede frembringelser. Ved fastsættelsen af rimelige licensvilkår, herunder licensafgiften, for en retransmission i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU (7), bør den økonomiske værdi af disse rettigheders anvendelse i handelen, herunder den værdi, der tildeles retransmissionsmidlet, bl.a. tages i betragtning. Dette bør ikke berøre den kollektive udøvelse af retten til det rimelige samlede vederlag til udøvende kunstnere og fonogramfremstillere for overføring til almenheden af kommercielle fonogrammer, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115/EF, ligesom det ikke bør berøre direktiv 2014/26/EU, navnlig ikke nævnte direktivs bestemmelser om rettighedshavernes rettigheder med hensyn til valget af kollektiv forvaltningsorganisation.

(16)

Dette direktiv bør tillade, at en kollektiv forvaltningsorganisation og udbydere af retransmissionstjenester indgår aftaler om udvidelse af de rettigheder, der er omfattet af obligatorisk kollektiv forvaltning i henhold til dette direktiv, til også at omfatte rettigheder tilhørende rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af den pågældende kollektive forvaltningsorganisation, uden at rettighedshaverne har ret til at udelukke deres værker eller andre frembringelser fra anvendelsen af denne mekanisme. I tilfælde, hvor der er mere end én kollektiv forvaltningsorganisation, der forvalter rettighederne for den relevante kategori på sit område, bør det være op til den medlemsstat, på hvis område udbyderen af en retransmissionstjeneste søger at klarere rettighederne til en retransmission, at bestemme, hvilken kollektiv forvaltningsorganisation eller hvilke kollektive forvaltningsorganisationer der har ret til at give eller nægte tilladelse til retransmission.

(17)

Enhver rettighed, som TV- og radioselskaberne har til deres egne udsendelser, herunder rettigheder til programmernes indhold, bør ikke være omfattet af den obligatoriske kollektive forvaltning af rettigheder, der gælder for retransmissioner. Udbyderne af retransmissionstjenester og TV- og radioselskaberne har typisk et løbende forretningsmæssigt forhold til hinanden, og som resultat heraf er udbyderne af retransmissionstjenester bekendt med TV- og radioselskabernes identitet. Det er derfor relativt enkelt for disse udbydere at klarere rettigheder med TV- og radioselskaberne. Som konsekvens heraf er udbyderne af retransmissionstjenester ikke pålagt den samme byrde, når de skal indhente licenser fra TV- og radioselskaberne, som når de søger at indhente licenser hos indehavere af rettigheder til værker og andre beskyttede frembringelser indeholdt i de TV- og radioprogrammer, de retransmitterer. Derfor er der ikke behov for at forenkle licenseringsprocessen for så vidt angår TV- og radioselskabernes rettigheder. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at TV- og radioselskaber og udbydere af retransmissionstjenester, der indgår i forhandlinger, forhandler i god tro om licensering af rettigheder til retransmissioner, der er omfattet af dette direktiv. Direktiv 2014/26/EU indeholder tilsvarende bestemmelser, der finder anvendelse på kollektive forvaltningsorganisationer.

(18)

Reglerne i dette direktiv vedrørende rettigheder til retransmission, der udøves af TV- og radioselskaber for så vidt angår deres egne transmissioner, bør ikke begrænse rettighedshaveres mulighed for at vælge at overdrage deres rettigheder enten til et TV- og radioselskab eller til en kollektiv forvaltningsorganisation og derved få direkte andel i det vederlag, der betales af udbyderen af en retransmissionstjeneste.

(19)

Medlemsstaterne bør kunne anvende de regler om retransmission, der er fastsat i dette direktiv og i direktiv 93/83/EØF på situationer, hvor både den oprindelige transmission og retransmissionen finder sted på deres område.

(20)

For at garantere, at der er retssikkerhed, og for at opretholde et højt beskyttelsesniveau for rettighedshavere er det passende at fastsætte, at der antages kun at være foretaget én enkelt overføring til almenheden, hvori både TV- og radioselskaberne og signaldistributørerne deltager med deres respektive bidrag, når TV- og radioselskaber transmitterer deres programbærende signaler via »direct injection« kun til signaldistributører uden at transmittere deres programmer direkte til almenheden, og signaldistributørerne sender disse programbærende signaler til deres brugere for at give dem mulighed for at se eller lytte til programmerne. TV- og radioselskaberne og signaldistributørerne bør derfor indhente tilladelse fra rettighedshaverne for deres specifikke bidrag til den enkelte overføring til almenheden. Et TV- eller radioselskabs og en signaldistributørs deltagelse i denne enkelte overføring til almenheden bør ikke give anledning til, at TV- eller radioselskabet og signaldistributøren gøres fælles ansvarlige for denne overføring til almenheden. Medlemsstaterne bør fortsat på nationalt plan frit kunne fastsætte ordningerne for at opnå tilladelse til en sådan enkelt overføring til almenheden, herunder de relevante betalinger til de berørte rettighedshavere, under hensyntagen til TV- eller radioselskabets og signaldistributørens respektive udnyttelse af værkerne og de andre beskyttede frembringelser i forbindelse med den enkelte overføring til almenheden. Signaldistributører står i lighed med udbydere af retransmissionstjenester over for en betydelig byrde i forbindelse med rettighedsklarering bortset fra for så vidt angår de rettigheder, som indehaves af TV- og radioselskaber. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at fastsætte, at signaldistributører skal kunne drage fordel af en mekanisme for obligatorisk kollektiv forvaltning af rettigheder for deres transmissioner, på samme måde og i samme omfang som udbydere af retransmissionstjenester for retransmissioner omfattet af direktiv 93/83/EØF og nærværende direktiv. Hvor signaldistributører blot giver TV- og radioselskaber »tekniske midler«, jf. Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, til at sikre, at udsendelsen er modtaget, eller til at forbedre modtagelsen af denne udsendelse, bør signaldistributørerne ikke anses for at deltage i en overføring til almenheden.

(21)

Når TV- og radioselskaber transmitterer deres programbærende signaler direkte til almenheden og derved foretager en første transmissionshandling, og også samtidig transmitterer disse signaler til andre selskaber via den tekniske proces »direct injection«, f.eks. for at sikre kvaliteten af signalerne med henblik på retransmission, udgør disse andre selskabers transmissioner en særskilt overføring til almenheden i forhold til den, der blev foretaget af TV- eller radioselskabet. I disse situationer bør reglerne om retransmission i nærværende direktiv og i direktiv 93/83/EØF, som ændret ved nærværende direktiv, finde anvendelse.

(22)

For at sikre en effektiv kollektiv forvaltning af rettigheder og en nøjagtig fordeling af indtægter indsamlet under den obligatoriske kollektive forvaltningsmekanisme, der indføres med dette direktiv, er det vigtigt, at kollektive forvaltningsorganisationer fører passende registre over medlemskab, licenser og brugen af værker og andre beskyttede frembringelser, i overensstemmelse med gennemsigtighedsforpligtelserne i direktiv 2014/26/EU.

(23)

For at forhindre omgåelse af anvendelsen af oprindelseslandsprincippet ved forlængelse af varigheden af eksisterende aftaler om udøvelse af ophavsret og beslægtede rettigheder, der er relevante for udbuddet af en tilknyttet onlinetjeneste samt adgang til og brug af denne onlinetjeneste, er det nødvendigt også at anvende oprindelseslandsprincippet på eksisterende aftaler, men med en overgangsperiode. I denne overgangsperiode bør princippet ikke finde anvendelse på disse eksisterende aftaler, således at der er tid til om nødvendigt at tilpasse dem i overensstemmelse med dette direktiv. Det er også nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for at give TV- og radioselskaber, signaldistributører og rettighedshavere mulighed for at tilpasse sig til de nye regler om udnyttelsen af værker og andre beskyttede frembringelser via »direct injection« fastsat i dette direktivs bestemmelser om transmission af programmer via »direct injection«.

(24)

I overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning bør dette direktiv, herunder dets bestemmelser om »direct injection«, gennemgås, når det har været i kraft i en vis periode, med henblik på bl.a. at vurdere dets gavnlige virkninger for EU-forbrugere, dets indvirkning på de kreative industrier i Unionen og på omfanget af investeringer i nyt indhold og dermed også dets gavnlige virkninger for så vidt angår forøget kulturel mangfoldighed i Unionen.

(25)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Da dette direktiv kan føre til indgreb i udøvelsen af rettighedshavernes rettigheder, for så vidt at obligatorisk kollektiv forvaltning finder sted på udøvelsen af retten til overføring til almenheden hvad angår retransmissionstjenester, er det nødvendigt at foreskrive anvendelsen af obligatorisk kollektiv forvaltning på målrettet vis og begrænse den til visse tjenester.

(26)

Målene for dette direktiv, nemlig at fremme det grænseoverskridende udbud af tilknyttede onlinetjenester for visse programtyper og lette retransmissioner af TV- og radioprogrammer fra andre medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Hvad angår det grænseoverskridende udbud af tilknyttede onlinetjenester, forpligter dette direktiv ikke TV- og radioselskaberne til at udbyde sådanne tjenester på tværs af grænserne. Dette direktiv forpligter heller ikke udbyderne af retransmissionstjenester til at inddrage TV- eller radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater, i deres tjenester. Dette direktiv vedrører udelukkende udøvelsen af visse retransmissionsrettigheder for så vidt dette er nødvendigt for at forenkle licenseringen af ophavsretten og beslægtede rettigheder for sådanne tjenester og hvad angår TV- og radioprogrammer, der stammer fra andre medlemsstater.

(27)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter regler, der sigter på at fremme den grænseoverskridende adgang til et større antal TV- og radioprogrammer ved at lette klareringen af rettigheder for levering af onlinetjenester, der er knyttet til udsendelse af visse typer af TV- og radioprogrammer, og for retransmission af TV- og radioprogrammer. Det fastsætter også regler for transmission af og TV- og radioprogrammer via processen »direct injection«.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)   »tilknyttet onlinetjeneste«: en onlinetjeneste, der består i, at TV- eller radioprogrammer udbydes til almenheden af et TV- eller radioselskab eller under dettes kontrol og ansvar samtidig med eller i en defineret tidsperiode efter TV- eller radioselskabets udsendelse af disse TV- eller radioprogrammer, samt af enhver form for materiale, som er knyttet til en sådan udsendelse

2)   »retransmission«: enhver form for samtidig, uændret og uforkortet retransmission, ud over viderespredning pr. kabel som defineret i direktiv 93/83/EØF, der er beregnet til modtagelse af almenheden, af en oprindelig transmission fra en anden medlemsstat af TV- eller radioprogrammer, som er beregnet til modtagelse af almenheden, når en sådan oprindelig transmission er trådbunden eller trådløs, herunder via satellit, men ikke online, og forudsat:

a)

at retransmissionen foretages af en anden part end det TV- eller radioselskab, der stod bag den oprindelige transmission, eller som kontrollerede og havde ansvar for, at den oprindelige transmission blev udført, uanset hvordan den part, der foretager retransmission, får adgang til de programbærende signaler fra TV- eller radioselskabet med henblik på retransmission, og

b)

hvor retransmissionen er over en internetadgangstjeneste, som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 2), i forordning (EU) 2015/2120, at den udføres i et kontrolleret miljø

3)   »kontrolleret miljø«: et miljø, hvori en udbyder af retransmissionstjenester giver autoriserede brugere adgang til en sikker retransmission

4)   »direct injection«: en teknisk proces, hvorved et TV- eller radioselskab transmitterer sine programbærende signaler til et andet selskab end et TV- eller radioselskab på en sådan måde, at de programbærende signaler ikke er tilgængelige for almenheden under denne transmission.

KAPITEL II

TV- eller radioselskabers tilknyttede onlinetjenester

Artikel 3

Anvendelse af oprindelseslandsprincippet i forbindelse med tilknyttede onlinetjenester

1.   Handlinger i form af trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser og trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser på en sådan måde, at almenheden kan få adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, som finder sted, når:

a)

radioprogrammer, og

b)

TV-programmer, som er:

i)

nyheds- og aktualitetsprogrammer, eller

ii)

TV- og radioselskabets fuldt finansierede egenproduktioner,

udbydes til almenheden i en tilknyttet onlinetjeneste af et TV- eller radioselskab eller under dettes kontrol og ansvar samt handlinger i form af reproduktion af sådanne værker eller andre beskyttede frembringelser, som er nødvendige for udbud af, adgang til eller anvendelse af en sådan tilknyttet onlinetjeneste for de samme programmer, anses, med henblik på udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der er relevante for disse handlinger, for udelukkende at finde sted i den medlemsstat, hvor TV- eller radioselskabet har sit hovedsæde.

Første afsnit, litra b), finder ikke anvendelse på udsendelser af sportsbegivenheder og værker og andre beskyttede frembringelser, der indgår heri.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at parterne i forbindelse med fastsættelse af vederlag for de rettigheder, for hvilke oprindelseslandsprincippet som fastsat i stk. 1 finder anvendelse, tager hensyn til samtlige aspekter af den tilknyttede onlinetjeneste såsom tjenestens egenskaber, herunder varigheden af de i tjenesten indeholdte programmers tilgængelighed online, publikum og de tilgængelige sprogversioner.

Første afsnit udelukker ikke beregning af vederlagets størrelse på grundlag af TV- eller radioselskabets indtægter.

3.   Det i stk. 1 fastsatte oprindelseslandsprincip berører ikke rettighedshavernes og TV- og radioselskabernes kontraktlige frihed til, i overensstemmelse med EU-retten, at aftale indførelse af begrænsninger for udnyttelsen af sådanne rettigheder, herunder dem, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF.

KAPITEL III

Retransmission af TV- og radioprogrammer

Artikel 4

Udøvelse af rettigheder i forbindelse med retransmission, der udføres af andre rettighedshavere end TV- og radioselskaber

1.   Handlinger i form af retransmission af programmer skal have tilladelse af indehaverne af eneretten til overføring til almenheden.

Medlemsstaterne sikrer, at rettighedshavere alene kan udøve deres rettighed til at give eller nægte tilladelse til retransmission gennem en kollektiv forvaltningsorganisation.

2.   I tilfælde, hvor en rettighedshaver ikke har overført forvaltningen af den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede rettighed til en kollektiv forvaltningsorganisation, anses den kollektive forvaltningsorganisation, der forvalter rettighederne for samme kategori på den medlemsstats område, hvor udbyderen af retransmissionstjenester søger at klarere rettigheder for en retransmission, for at have ret til at give eller nægte tilladelse til retransmission på denne rettighedshavers vegne.

Hvor mere end én kollektiv forvaltningsorganisation forvalter rettighederne for denne kategori på medlemsstatens område, er det dog op til den medlemsstat, på hvis område en udbyder af retransmissionstjenester søger at klarere rettighederne for retransmission, at bestemme, hvilken kollektiv forvaltningsorganisation eller hvilke kollektive forvaltningsorganisationer, der skal have ret til at give eller nægte tilladelse til retransmission.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at en rettighedshaver har de samme rettigheder og forpligtelser som følge af en aftale mellem en udbyder af retransmissionstjenester og en kollektiv forvaltningsorganisation eller flere kollektive forvaltningsorganisationer, der handler i henhold til stk. 2, som de rettighedshavere, der har bemyndiget den pågældende kollektive forvaltningsorganisation eller de pågældende kollektive forvaltningsorganisationer. Medlemsstaterne sikrer også, at denne rettighedshaver kan påberåbe sig disse rettigheder inden for en periode, der fastsættes af den berørte medlemsstat, og som ikke kan være på mindre end tre år at regne fra datoen for den retransmission, hvori vedkommendes værk eller andre beskyttede frembringelser indgår.

Artikel 5

TV- og radioselskabers udøvelse af rettigheder til retransmission

1.   Medlemsstaterne sikrer, at artikel 4 ikke gælder for de rettigheder til retransmission, der udøves af et TV- eller radioselskab for så vidt angår dets egen transmission, uanset om de berørte rettigheder er dets egne, eller om de er blevet overdraget til det af andre rettighedshavere.

2.   Medlemsstaterne fastsætter, at forhandlingerne skal føres i god tro, når TV- og radioselskaber og udbydere af retransmissionstjenester indleder forhandlinger om tilladelse til retransmission i henhold til dette direktiv.

Artikel 6

Mægling

Medlemsstaterne sikrer, at det er muligt at indhente bistand fra en eller flere mæglere i henhold til artikel 11 i direktiv 93/83/EØF, hvor der ikke opnås nogen aftale mellem den kollektive forvaltningsorganisation og udbyderen af retransmissionstjenester eller mellem udbyderen af retransmissionstjenester og TV- og radioselskabet om tilladelse til retransmission af udsendelser.

Artikel 7

Retransmission af en oprindelig transmission, der først fandt sted i samme medlemsstat

Medlemsstaterne kan fastsætte, at reglerne i dette kapitel og i kapitel III i direktiv 93/83/EØF finder anvendelse på situationer, hvor både den første transmission og retransmissionen finder sted på deres område.

KAPITEL IV

Transmission af programmer via »direct injection«

Artikel 8

Transmission af programmer via »direct injection«

1.   Når et TV- eller radioselskab transmitterer sine programbærende signaler til en signaldistributør via »direct injection« uden samtidig selv at transmittere de programbærende signaler direkte til almenheden, og signaldistributøren transmitterer disse programbærende signaler til almenheden, anses TV- eller radioselskabet og signaldistributøren for at deltage i en enkelt overføring til almenheden, hvortil de skal indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Medlemsstaterne kan fastsætte ordninger for at opnå tilladelse fra rettighedshaverne.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at artikel 4, 5 og 6 i dette direktiv finder tilsvarende anvendelse for rettighedshaveres udøvelse af retten til at meddele eller nægte tilladelse til signaldistributører til en i stk. 1 omhandlet udsendelse, der udføres med et af de tekniske midler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/83/EØF eller artikel 2, nr. 2), i nærværende direktiv.

KAPITEL V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 9

Ændring af direktiv 93/83/EØF

Artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/83/EØF affattes således:

»3.   I dette direktiv forstås ved »kabelretransmission«: samtidig, uændret og uforkortet retransmission via kabel eller mikrobølgesystem til almenhedens modtagelse af en oprindelig udsendelse fra en anden medlemsstat, ad trådbunden eller trådløs vej, herunder via satellit, af TV- eller radioprogrammer, der er beregnet til almenhedens modtagelse, uanset hvordan udbyderen af en kabelretransmissionstjeneste får adgang til de programbærende signaler fra TV- og radioselskabet med henblik på retransmission.«

Artikel 10

Gennemgang

1.   Senest den 7. juni 2025 foretager Kommissionen en gennemgang af dette direktiv og forelægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten offentliggøres og gøres tilgængelig på Kommissionens websted.

2.   Medlemsstaterne forsyner rettidigt Kommissionen med de oplysninger, der er relevante og nødvendige for at forberede den i stk. 1 omhandlede rapport.

Artikel 11

Overgangsbestemmelse

Aftaler om udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der er relevante for handlinger i form af trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser og trådbunden eller trådløs tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre beskyttede frembringelser på en sådan måde, at almenheden kan få adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og som foregår i forbindelse med udbud af en onlinetjeneste samt handlinger i form af reproduktion, der er nødvendige for udbud af, adgang til eller anvendelse af en sådan onlinetjeneste, og som er i kraft den 7. juni 2021, er omfattet af artikel 3 fra den 7. juni 2023, hvis de udløber efter denne dato.

Tilladelser til handlinger i form af overføring til almenheden, der er omfattet af artikel 8, og som er i kraft den 7. juni 2021, er omfattet af artikel 8 fra den 7. juni 2025, hvis de udløber efter denne dato.

Artikel 12

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 7. juni 2021. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 125 af 21.4.2017, s. 27.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 15.4.2019.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).

(5)  Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og TV-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (EFT L 248 af 6.10.1993, s. 15).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).

(8)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


17.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 130/92


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/790

af 17. april 2019

om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62 og 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) foreskriver oprettelse af et indre marked og indførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. Yderligere harmonisering af medlemsstaternes regler om ophavsret og beslægtede rettigheder bør bidrage til at opnå disse mål.

(2)

De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, bidrager til det indre markeds funktion, giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere, letter processen for clearing af rettigheder og danner en ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende indre marked og fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i det digitale miljø, med henblik på at undgå fragmentering af det indre marked. Den beskyttelse, som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. Ifølge artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats.

(3)

Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes. Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. Den relevante lovgivning skal være fremtidssikret for ikke at begrænse den teknologiske udvikling. De mål og principper, der er fastlagt i Unionens ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende anvendelser. Som angivet i Kommissionens meddelelse af 9. december 2015 med titlen »På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret«, er det på nogle områder nødvendigt at tilpasse og supplere den eksisterende EU-ramme for ophavsret og samtidig opretholde et højt beskyttelsesniveau for ophavsret og beslægtede rettigheder. I dette direktiv fastsættes der regler for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til ophavsret og beslægtede rettigheder til digitale og grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser, navnlig, men ikke kun, hvad angår udbredelsen af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre bredere adgang til indhold. Det indeholder også regler, der skal lette anvendelsen af indhold i det offentlige domæne. For at skabe en velfungerende og retfærdig markedsplads for ophavsret bør der også være regler om rettigheder i publikationer, om udbydere af onlinetjenesters anvendelse af værker eller andre frembringelser, når disse udbydere lagrer og giver adgang til indhold uploadet af brugerne, om gennemsigtigheden i ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler og om ophavsmænds og udøvende kunstneres vederlag samt en mekanisme for tilbagekaldelse af rettigheder, som ophavsmænd og udøvende kunstnere har overdraget på et eksklusivt grundlag.

(4)

Dette direktiv bygger på og supplerer reglerne i de gældende direktiver på dette område, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF (4), 2000/31/EF (5), 2001/29/EF (6), 2006/115/EF (7), 2009/24/EF (8), 2012/28/EU (9) og 2014/26/EU (10).

(5)

Inden for områderne forskning, innovation, uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet af de eksisterende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv 96/9/EF, 2001/29/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-retten, som vedrører videnskabelig forskning, innovation, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger for anvendelse af teknologier til tekst- og datamining, illustration i forbindelse med undervisning i det digitale miljø og for bevarelse af kulturarven. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-retten bør fortsat gælde, herunder inden for tekst- og datamining, uddannelse og aktiviteter inden for bevarelse, så længe de ikke begrænser anvendelsesområdet for de obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger, som er fastsat i dette direktiv, og som skal gennemføres af medlemsstaterne i deres nationale ret. Direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF bør derfor ændres.

(6)

De undtagelser og indskrænkninger, der er fastsat i dette direktiv, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.

(7)

Den beskyttelse af tekniske foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF, er fortsat afgørende for at sikre beskyttelse og effektiv udøvelse af de rettigheder, der er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere i henhold til EU-retten. En sådan beskyttelse bør opretholdes, samtidig med at det sikres, at anvendelsen af tekniske foranstaltninger ikke forhindrer udnyttelsen af de undtagelser og indskrænkninger, der er fastlagt i dette direktiv. Rettighedshavere bør have muligheden for at sikre dette via frivillige foranstaltninger. De bør frit kunne vælge den rette metode til at sætte dem, der er begunstiget af de undtagelser og indskrænkninger, der er fastsat i dette direktiv, i stand til at drage fordel heraf. Hvor der ikke er truffet frivillige foranstaltninger, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2001/29/EF, herunder i tilfælde, hvor værker og andre frembringelser stilles til rådighed gennem on demand-tjenester.

(8)

Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af information i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Tekst- og datamining gør det muligt at behandle store mængder af information med det formål at opnå ny viden og finde frem til nye tendenser. Tekst- og dataminingteknologier er vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved støtte innovation. Sådanne teknologier gavner universiteter og andre forskningsinstitutioner samt kulturarvsinstitutioner, da de også kan udføre forskning som led i deres hovedaktiviteter. I Unionen oplever sådanne organisationer og institutioner imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse, sui generis-retten om databaser eller begge dele, hvilket navnlig gælder reproduktion af værker eller andre frembringelser, udtræk af indhold fra en database eller begge dele, f.eks. når data normaliseres i løbet af tekst- og dataminingprocessen. Hvis ingen undtagelse eller indskrænkning finder anvendelse, skal der indhentes tilladelse til at foretage sådanne handlinger fra rettighedshaveren.

(9)

Tekst- og datamining kan også foretages i forhold til rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttet, og i sådanne tilfælde kræves der ingen tilladelse i henhold til ophavsretten. Der kan også være tilfælde af tekst- og datamining, som ikke indebærer reproduktion, eller hvor de foretagne reproduktioner er omfattet af den obligatoriske undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, og som fortsat bør finde anvendelse på teknikker til tekst- og datamining, der ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for denne undtagelses anvendelsesområde.

(10)

EU-retten indeholder visse undtagelser og indskrænkninger for anvendelser med henblik på videnskabelig forskning, som muligvis finder anvendelse på tekst- og datamining. Disse undtagelser og indskrænkninger er imidlertid valgfri og ikke fuldt ud tilpasset til anvendelsen af teknologier inden for videnskabelig forskning. Har forskere lovlig adgang til indhold, f.eks. via abonnementer til publikationer eller open access-licenser, kan licensbetingelserne desuden udelukke tekst- og datamining. Da forskning i stigende grad udføres ved hjælp af digital teknologi, er der en risiko for, at Unionens konkurrencemæssige position inden for forskning vil blive påvirket negativt, medmindre der tages skridt til at afhjælpe retsusikkerheden vedrørende tekst- og datamining.

(11)

Denne retsusikkerhed vedrørende tekst- og datamining bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for universiteter og andre forskningsinstitutioner samt for kulturarvsinstitutioner fra eneretten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. I tråd med den eksisterende EU-forskningspolitik, der tilskynder universiteter og forskningsinstitutter til at samarbejde med den private sektor, bør forskningsinstitutioner også være omfattet af en sådan undtagelse, når de udfører deres forskningsaktiviteter inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber. Selv om denne undtagelse fortsat kun bør gælde for forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, bør de også kunne lade deres private partnere foretage tekst- og datamining, herunder ved at benytte deres teknologiske værktøjer.

(12)

Forskningsinstitutionerne i Unionen omfatter en bred vifte af forskellige enheder, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at gøre dette i kombination med ydelsen af uddannelsesmæssige tjenester. Begrebet »videnskabelig forskning« som omhandlet i dette direktiv bør anses for at dække både natur- og humanvidenskab. På grund af mangfoldigheden blandt sådanne enheder er det vigtigt at have en fælles forståelse af begrebet »forskningsinstitution«. Det bør f.eks. ud over universiteter eller andre højere uddannelsesinstitutioner og deres biblioteker også dække enheder såsom forskningsinstitutter og hospitaler, der bedriver forskning. Selv om forskningsinstitutionerne i medlemsstaterne har forskellige retlige former og strukturer, har de generelt det til fælles, at de enten handler uden sigte på fortjeneste eller med henblik på at opfylde almennyttige opgaver, der anerkendes af staten. En sådan almennyttig opgave kan f.eks. være afspejlet i offentlig finansiering eller i bestemmelser i national ret eller offentlige kontrakter. Omvendt bør institutioner ikke betragtes som forskningsinstitutioner inden for rammerne af dette direktiv, når kommercielle foretagender på grund af strukturelle forhold såsom i deres egenskab af aktionærer eller medlemmer har en afgørende indflydelse på dem, der gør det muligt for sådanne foretagender at udøve kontrol, idet dette kan medføre privilegeret adgang til forskningsresultater.

(13)

Ved kulturarvsinstitutioner bør forstås offentligt tilgængelige biblioteker og museer uanset typen af værker eller andre frembringelser, som de har i deres permanente samlinger, samt arkiver og film- eller lydarvsinstitutioner. De bør anses for at. omfatte bl.a. nationale biblioteker og nationale arkiver og, for så vidt angår deres arkiver og offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, forskningsorganisationer og public service radio- og TV-foretagender.

(14)

Forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, herunder de hertil knyttede personer, bør være omfattet af undtagelsen for tekst- og datamining for så vidt angår indhold, som de har lovlig adgang til. Lovlig adgang bør forstås som adgang til indhold baseret på en open access-politik eller på kontraktlige aftaler mellem rettighedshavere og forskningsinstitutioner eller kulturarvsinstitutioner såsom abonnementer eller andre lovlige metoder. Hvis for eksempel forsknings- eller kulturarvsinstitutioner tegner et abonnement, bør hertil knyttede personer, der er omfattet af abonnementet, anses for at have lovlig adgang. Lovlig adgang bør også omfatte adgang til indhold, som er frit tilgængeligt online.

(15)

Forsknings- og kulturarvsinstitutioner kan i visse tilfælde, f.eks. med henblik på efterfølgende verifikation af videnskabelige forskningsresultater, have behov for at opbevare kopier, der er fremstillet i henhold til undtagelsen for tekst- og datamining. I så fald bør kopierne opbevares under sikre forhold. Medlemsstaterne bør frit kunne beslutte på nationalt plan og efter drøftelser med de relevante interessenter at fastlægge yderligere konkrete ordninger for opbevaring af kopier, herunder kunne udpege betroede organer til at varetage en sådan opbevaring. For ikke at begrænse anvendelsen af undtagelsen unødigt bør sådanne ordninger være forholdsmæssige og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at opbevare kopierne på en sikker måde og forhindre uautoriseret anvendelse. Anvendelse med henblik på anden videnskabelig forskning end tekst- og datamining, såsom videnskabelig peer review og fælles forskning, bør fortsat i relevant omfang være omfattet af den undtagelse eller indskrænkning, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 2001/29/EF.

(16)

Med henblik på et potentielt højt antal anmodninger om adgang til og download af deres værker eller andre frembringelser bør det være tilladt rettighedshaverne at træffe foranstaltninger, når der er risiko for, at sikkerheden eller integriteten af deres systemer eller databaser kan bringes i fare. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. gå ud på at sikre, at kun personer, der har lovlig adgang til deres data, kan tilgå dem, herunder gennem IP-adressevalidering eller brugerautentificering. Disse foranstaltninger bør stå i forhold til de involverede risici, bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at forfølge målet om at garantere systemets sikkerhed og integritet, og bør ikke underminere den effektive anvendelse af undtagelsen.

(17)

I betragtning af undtagelsens karakter og omfang, som er begrænset til enheder, der bedriver videnskabelig forskning, ville enhver potentiel skade for rettighedshavere som følge af denne undtagelse være minimal. Medlemsstaterne bør derfor ikke fastsætte bestemmelser om kompensation til rettighedshavere for anvendelser i henhold til de undtagelser for tekst- og datamining, som indføres med dette direktiv.

(18)

Tekst- og dataminingteknikker har ikke kun betydning inden for videnskabelig forskning, men anvendes også i vid udstrækning af både private og offentlige enheder til at analysere store mængder data inden for forskellige områder af livet og til forskellige formål, herunder i forbindelse med offentlige tjenester, komplekse forretningsmæssige beslutninger og udvikling af nye applikationer eller teknologier. Rettighedshavere bør fortsat kunne udstede licenser til anvendelser af deres værker eller andre frembringelser, der falder uden for anvendelsesområdet for den i dette direktiv fastsatte obligatoriske undtagelse for tekst- og datamining med henblik på videnskabelig forskning og for de eksisterende undtagelser og indskrænkninger, der er fastsat i direktiv 2001/29/EF. Samtidig bør der tages højde for den retsusikkerhed, der hersker om, hvorvidt brugere af tekst- og datamining kan foretage reproduktioner og udtræk af lovligt tilgåede værker eller andre frembringelser med tekst- og datamining for øje, navnlig når de reproduktioner eller udtræk, der foretages med henblik på den tekniske proces, ikke opfylder alle betingelserne i den eksisterende undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF. For at skabe større retssikkerhed i sådanne tilfælde og fremme innovation også i den private sektor bør dette direktiv på visse betingelser fastsætte en undtagelse eller indskrænkning for reproduktioner og udtræk af værker eller andre frembringelser med henblik på tekst- og datamining og tillade, at kopier opbevares, så længe det er nødvendigt for disse tekst- og dataminingformål.

Denne undtagelse eller indskrænkning bør kun gælde, så længe værket eller den anden frembringelse er tilgået på lovlig vis, herunder når værket eller frembringelsen stilles til rådighed for almenheden online, og i det omfang rettighedshaverne ikke på passende vis har forbeholdt sig retten til at foretage reproduktioner og udtræk til tekst- og dataminingformål. For så vidt angår indhold, der er stillet til rådighed for almenheden online, bør det kun anses for passende at forbeholde sig disse rettigheder på en maskinlæsbar måde, herunder i metadata og i vilkår og betingelser for brug af et websted eller en tjeneste. Andre anvendelser bør ikke berøres af forbeholdet for rettigheder med henblik på tekst- og datamining. I andre tilfælde kan det være passende at forbeholde sig rettighederne på anden måde, såsom i kontraktmæssige aftaler eller ved en ensidig erklæring. Rettighedshavere bør kunne træffe foranstaltninger til at sikre, at deres forbehold i denne henseende respekteres. Denne undtagelse eller indskrænkning bør ikke berøre den obligatoriske undtagelse for tekst- og datamining med henblik på videnskabelig forskning, som er fastsat i dette direktiv, eller den eksisterende undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF.

(19)

Artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 2001/29/EF tillader medlemsstaterne at indføre en undtagelse fra eller indskrænkning i retten til reproduktion, overføring til almenheden og tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre frembringelser på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, hvis der udelukkende er tale om anvendelse til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning. Derudover tillader artikel 6, stk. 2, litra b), og artikel 9, litra b), i direktiv 96/9/EF anvendelse af en database og udtræk af en væsentlig del af indholdet til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning. I hvilket omfang disse undtagelser eller indskrænkninger gælder for digitale anvendelser, er uklart. Desuden er det uklart, hvorvidt disse undtagelser eller indskrænkninger også gælder i tilfælde, hvor undervisningen foregår online og som fjernundervisning. Endvidere giver den nuværende retlige ramme ikke mulighed for en grænseoverskridende virkning. Denne situation kan hæmme udviklingen af digitale undervisningsmetoder og fjernundervisning. Det er derfor nødvendigt at indføre en ny obligatorisk undtagelse eller indskrænkning for at sikre, at uddannelsesinstitutioner er garanteret fuld retssikkerhed, når de anvender værker eller andre frembringelser i digitale aktiviteter, herunder online og på tværs af grænser.

(20)

Mens fjernundervisning og grænseoverskridende uddannelsesprogrammer hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør derfor komme uddannelsesinstitutioner, der er anerkendt af en medlemsstat, til gode, herunder dem der er involveret på det primære og sekundære trin samt de erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Den bør dog kun gælde i det omfang, anvendelserne inden for en konkret uddannelsesaktivitet har et ikkekommercielt formål. En uddannelsesinstitutions organisatoriske struktur og finansiering bør ikke være afgørende for bedømmelsen af, om aktiviteten er af ikkekommerciel karakter.

(21)

Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv for anvendelser, der udelukkende tjener til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning, bør forstås således, at den omfatter digital anvendelse af værker eller andre frembringelser for at understøtte, berige eller supplere undervisningen, herunder læringsaktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør kun omfatte distribution af software i det omfang, der er tale om digital overførsel af software. I de fleste tilfælde indebærer begrebet anskueliggørelse derfor, at der kun anvendes dele eller uddrag af værker, og at dette ikke træder i stedet for indkøb af materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet. I forbindelse med gennemførelsen af undtagelsen eller indskrænkningen bør medlemsstaterne, for så vidt angår de forskellige typer af værker eller andre frembringelser, på en afbalanceret måde frit kunne præcisere den andel af et værk eller en anden frembringelse, som kan anvendes i forbindelse med undervisning med anskueliggørelse som eneste formål. Undtagelsen eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter anvendelser, der tilgodeser de specifikke tilgængelighedsbehov for personer med et handicap for så vidt angår anskueliggørelse i forbindelse med undervisning.

(22)

Anvendelse af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen udelukkende med henblik på anskueliggørelse i forbindelse med undervisning, bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller læringsaktiviteter, der udfoldes under uddannelsesinstitutioners ansvar, herunder i forbindelse med eksaminer eller undervisningsaktiviteter, der foregår uden for uddannelsesinstitutionen, f.eks. på et museum, et bibliotek eller i en anden kulturarvsinstitution, og bør være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at udføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både anvendelser af værker eller andre frembringelser, der foregår i klasseværelset eller andetsteds ved hjælp af digitale hjælpemidler, f.eks. elektroniske whiteboards eller digitale apparater, som kan være forbundet til internettet, og anvendelser, der foregår på afstand gennem sikre elektroniske miljøer, såsom i forbindelse med onlineundervisning eller onlineadgang til undervisningsmateriale, der supplerer et konkret kursus. Sikre elektroniske miljøer bør forstås som digitale undervisnings- og læringsmiljøer, hvortil kun en uddannelsesinstitutions undervisningspersonale og de elever eller studerende, der er indskrevet på en uddannelse, har adgang, navnlig gennem passende, herunder passwordbaserede, autentifikationsprocedurer.

(23)

Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse eller indskrænkning, der er fastlagt ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige anvendelse af værker og andre frembringelser. Sådanne ordninger er normalt blevet oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men ordningerne for gennemførelse kan variere fra en medlemsstat til en anden, så længe de ikke hindrer den effektive anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende anvendelser. Medlemsstaterne bør f.eks. fortsat frit kunne kræve, at anvendelsen af værker eller andre frembringelser respekterer ophavsmænds og udøvende kunstneres ideelle rettigheder. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan navnlig beslutte at gøre anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af besiddelsen af passende licenser, der omfatter mindst de samme anvendelser som dem, der tillades i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen. Såfremt licenserne kun delvist dækker de anvendelser, som er tilladt i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen, bør medlemsstaterne sikre, at alle de øvrige anvendelser er omfattet af undtagelsen eller indskrænkningen.

Medlemsstaterne kan f.eks. benytte denne mekanisme til at give forrang til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet eller licenser til partiturer. Med henblik på at undgå, at det forhold, at anvendelsen af undtagelsen betinges af besiddelsen af licenser, fører til retsusikkerhed eller en administrativ byrde for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger en sådan metode, træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at licensordninger, der tillader digital anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne licensordninger. Sådanne licensordninger bør tilgodese uddannelsesinstitutionernes behov. Der kan også udvikles informationsværktøjer, der har til formål at sikre, at de eksisterende licensordninger er synlige. Sådanne ordninger kan f.eks. være baseret på kollektive licenser eller udvidede kollektive licenser for at undgå, at uddannelsesinstitutioner skal forhandle individuelt med rettighedshaverne. Af hensyn til retssikkerheden bør medlemsstaterne præcisere, på hvilke betingelser en uddannelsesinstitution kan anvende beskyttede værker eller andre frembringelser i henhold til denne undtagelse, og omvendt, hvornår den skal handle inden for rammerne af en licensordning.

(24)

Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne bestemme, at rettighedshaverne skal have en rimelig kompensation for digitale anvendelser af deres værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv for anvendelse til anskueliggørelsesformål i forbindelse med undervisning. Ved fastsættelsen af den mulige størrelse af rimelig kompensation bør der bl.a. tages behørigt hensyn til medlemsstaternes uddannelsesmæssige mål og til den skade, rettighedshaverne påføres. Medlemsstater, der beslutter sig for at sikre en rimelig kompensation, bør tilskynde til brug af ordninger, som ikke påfører uddannelsesinstitutionerne en administrativ byrde.

(25)

Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres samlinger til fremtidige generationer. En handling til bevarelse af et værk eller en anden frembringelse, som indgår i en kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de relevante rettighedshavere. De digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den eksisterende retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion for at tillade sådanne institutioner at foretage sådanne former for bevarelse.

(26)

Eksistensen af forskellige tilgange i medlemsstaterne til kulturarvsinstitutioners reproduktionshandlinger i bevaringsøjemed er til hinder for sådanne institutioners grænseoverskridende samarbejde, fælles udnyttelse af bevaringsmidler og oprettelse af grænseoverskridende bevaringsnetværk på det indre marked, hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer. Dette kan have negativ indvirkning på bevarelsen af kulturarven.

(27)

Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, f.eks. i forbindelse med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer eller for at forsikre sådanne værker og andre frembringelser. En sådan undtagelse bør gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de korrekte bevaringsværktøjer, -midler eller -teknologier, i ethvert format og på ethvert medium, i det påkrævede antal, på et hvilket som helst tidspunkt i et værks eller en anden frembringelses levetid samt i det omfang, det er nødvendigt i bevaringsøjemed. Reproduktionshandlinger, der foretages af kulturarvsinstitutioner til andre formål end bevaring af værker og andre frembringelser i deres permanente samlinger, bør fortsat være betinget af rettighedshavernes tilladelse, medmindre de er tilladt i henhold til andre undtagelser eller indskrænkninger i EU-retten.

(28)

Kulturarvsinstitutioner har ikke nødvendigvis de tekniske midler eller den tekniske ekspertise til selv at udføre de handlinger, der er nødvendige for at bevare deres samlinger, navnlig i det digitale miljø, og kan derfor gøre brug af bistand fra andre kulturinstitutioner og andre tredjeparter med henblik herpå. Kulturarvsinstitutioner bør inden for rammerne af denne undtagelse med henblik på bevarelse som fastsat i dette direktiv kunne lade tredjeparter, herunder sådanne, der er baseret i andre medlemsstater, fremstille kopier på deres vegne og på deres ansvar.

(29)

Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier af sådanne værker eller andre frembringelser ejes eller permanent opbevares af den pågældende institution, f.eks. som følge af en overdragelse af ejendomsret eller en licensaftale, afleveringspligt eller permanente opbevaringsordninger.

(30)

Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling af værker eller andre frembringelser, der i henhold til dette direktiv anses for ikke længere at være i handel. De særlige karakteristika ved samlingerne af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, og det antal værker og andre frembringelser, der er involveret i massedigitaliseringsprojekter, betyder imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente den forudgående tilladelse hos de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug eller aldrig har været kommercielt udnyttet. Der bør derfor fastlægges foranstaltninger til at lette visse anvendelser af ikke længere forhandlede værker eller andre frembringelser, som permanent befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger.

(31)

Der bør i alle medlemsstater forefindes retlige ordninger, som giver mulighed for, at licenser udstedt af relevante og tilstrækkeligt repræsentative kollektive forvaltningsorganisationer til kulturarvsinstitutioner for visse former for anvendelse af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, også gælder for rettigheder for rettighedshavere, der ikke har givet en repræsentativ kollektiv forvaltningsorganisation mandat hertil. Det bør i henhold til dette direktiv være muligt for sådanne licenser at dække alle medlemsstaterne.

(32)

Bestemmelserne indført ved dette direktiv om kollektive licenser for værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, kan ikke nødvendigvis sikre en løsning i alle de tilfælde, hvor kulturarvsinstitutioner støder på vanskeligheder med at opnå alle de nødvendige tilladelser fra rettighedshavere til at anvende sådanne værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles. Det kan være tilfældet f.eks., hvor der ikke er nogen praksis for kollektiv forvaltning af rettigheder til en bestemt type af værker eller andre frembringelser, eller hvor den relevante kollektive forvaltningsorganisation ikke er tilstrækkeligt repræsentativ for den kategori af rettighedshavere og de rettigheder, der er tale om. I sådanne tilfælde bør det være muligt for kulturarvsinstitutioner at gøre værker eller andre frembringelser, der ikke længerer forhandles, og der permanent indgår i deres samling, tilgængelige online i alle medlemsstaterne i henhold til en harmoniseret undtagelse fra eller indskrænkning i ophavsret og beslægtede rettigheder. Det er vigtigt, at anvendelserne i henhold til en sådan undtagelse eller indskrænkning kun finder sted, når visse betingelser, navnlig med hensyn til adgangen af licensbaserede løsninger, er opfyldt. En manglende enighed om licensbetingelser bør ikke fortolkes som manglende adgang til licensløsninger.

(33)

Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med deres retlige traditioner, praksis eller forhold indrømmes fleksibilitet til at vælge den specifikke licensordning såsom udvidede kollektive licenser eller formodninger om repræsentation, som de vil indføre for kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles. Medlemsstaterne bør også have fleksibilitet til at fastsætte, hvilke krav som kollektive forvaltningsorganisationer skal opfylde for at være tilstrækkeligt repræsentative, forudsat at denne fastsættelse bygger på et mandat til den relevante form for anvendelse fra et betydeligt antal rettighedshavere inden for den relevante kategori af værker eller andre frembringelser. Medlemsstaterne bør frit kunne fastsætte særlige regler for tilfælde, hvor mere end én kollektiv forvaltningsorganisation er repræsentativ for de pågældende værker eller andre frembringelser, således at der eksempelvis kræves udstedelse af fælles licenser eller indgåelse af en aftale mellem de relevante organisationer.

(34)

Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende kollektivt forvaltningssystem. Direktiv 2014/26/EU fastsætter et sådant system, og dette system omfatter især regler om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige, omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle rettighedshavere.

(35)

Der bør være passende sikkerhedsforanstaltninger til rådighed for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke anvendelsen af de licensordninger og af den undtagelse eller indskrænkning, der indføres ved dette direktiv, for anvendelse af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, i forbindelse med alle deres værker eller andre frembringelser, i forbindelse med alle licenser eller anvendelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen, i forbindelse med bestemte værker eller andre frembringelser eller i forbindelse med bestemte licenser eller anvendelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen, på ethvert tidspunkt forud for eller i løbet af varigheden af licensen eller forud for eller i løbet af anvendelsen i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen. De betingelser, der finder anvendelse på disse licensordninger, bør ikke påvirke deres praktiske relevans for kulturarvsinstitutioner. Hvor en rettighedshaver udelukker anvendelsen af sådanne ordninger eller en sådan undtagelse for eller indskrænkning af et/en eller flere værker eller andre frembringelser, er det vigtigt, at enhver igangværende anvendelse ophører inden for en rimelig frist, og, hvor den finder sted i henhold til en kollektiv licens, at den kollektive forvaltningsorganisation, når den er underrettet, ophører med at udstede licenser til de pågældende anvendelser. En sådan udelukkelse fra rettighedshavernes side bør ikke berøre deres krav på betaling af vederlag for den faktiske anvendelse af værket eller andre frembringelser i henhold til licensen.

(36)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at bestemme, hvem der skal have det retlige ansvar for overholdelsen af dette direktivs betingelser for så vidt angår licensudstedelse og værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, og anvendelsen heraf og for de pågældende parternes overholdelse af betingelserne i de pågældende licenser.

(37)

I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger og den undtagelse eller indskrænkning, der fastsættes ved dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, software, fonogrammer, audiovisuelle værker og unikke kunstværker, herunder hvor de aldrig har været kommercielt til rådighed. Værker, der aldrig har været forhandlet, kan omfatte plakater, foldere, tidsskrifter og audiovisuelle amatørværker, men også ikkeoffentliggjorte værker eller andre frembringelser, med forbehold af andre gældende retlige begrænsninger, f.eks. nationale regler om ideelle rettigheder. Når et værk eller anden frembringelse er tilgængelig(t) i en af sine forskellige udgaver, såsom efterfølgende udgaver af litterære værker og omklippede udgaver af filmiske værker, eller i en af sine forskellige manifestationer, såsom digitale og trykte formater af det samme værk, bør dette værk eller denne anden frembringelse ikke anses for at være udgået af handelen. Omvendt bør den kommercielle tilgængelighed af bearbejdninger, herunder andre sprogudgaver eller audiovisuelle bearbejdninger af et litterært værk, ikke udelukke, at et værk eller en anden frembringelse betragtes som om, de ikke længere forhandles på et bestemt sprog. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved forskellige typer af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af disse ordninger, kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger såsom et krav om et vist tidsrum, der skal være forløbet, siden værket eller den anden frembringelse blev bragt i handelen første gang. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, kulturarvsinstitutioner og kollektive forvaltningsorganisationer, når de fastsætter sådanne krav og procedurer.

(38)

Når det skal afgøres, om værker eller andre frembringelser ikke længere forhandles, bør der gøres en rimelig indsats for at bedømme deres offentlige tilgængelighed i de sædvanlige handelskanaler, idet der tages hensyn til det pågældende værks eller den pågældende anden frembringelses eller sæt af værkers eller andre frembringelsers karakteristika. Medlemsstaterne bør frit kunne bestemme, hvordan ansvaret for at gøre denne rimelige indsats skal fordeles. Den rimelige indsats bør ikke skulle involvere gentagen handling over tid, men den bør ikke desto mindre tage hensyn til enhver form for let tilgængelig dokumentation for kommende tilgængelighed af værker eller andre frembringelser inden for de sædvanlige handelskanaler. En bedømmelse af hvert enkelt værk for sig bør kun være påkrævet, når dette anses for at være rimeligt i lyset af den foreliggende relevante information, sandsynligheden for kommerciel tilgængelighed og de forventede transaktionsomkostninger. Verifikation af tilgængelighed af et værk eller anden frembringelse bør normalt finde sted i den medlemsstat, hvor kulturarvsinstitutionen er etableret, medmindre verifikation på tværs af grænserne anses for rimelig, f.eks. i tilfælde hvor der er let tilgængelig information om, at et litterært værk først blev udgivet i en bestemt sprogudgave i en anden medlemsstat. I mange tilfælde kan spørgsmålet om, hvorvidt et sæt af værker eller andre frembringelser ikke længere forhandles, afgøres ved hjælp af en forholdsmæssig mekanisme såsom stikprøvetagning. Det forhold, at et værk eller anden frembringelse er begrænset tilgængelig(t), såsom i genbrugsbutikker, eller at der er en teoretisk mulighed for, at en licens til et værk eller en anden frembringelse kunne opnås, bør ikke betragtes som tilrådighedsstillelse for almenheden i de sædvanlige handelskanaler.

(39)

Af hensyn til venskabelig international sameksistens (»international comity«) bør den i dette direktiv fastsatte licensordning samt undtagelse eller indskrænkning for digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker eller andre frembringelser ikke finde anvendelse på sæt af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, hvor der foreligger dokumentation for, at de overvejende består af værker eller andre frembringelser fra tredjelande, medmindre den pågældende kollektive forvaltningsorganisation er tilstrækkeligt repræsentativ for det pågældende tredjeland, f.eks. via en repræsentationsaftale. Vurderingen heraf kan baseres på den dokumentation, der er tilgængelig, efter at have gjort en rimelige indsats for at bedømme, om værkerne eller andre frembringelser ikke længere forhandles, uden at der er behov for at søge yderligere dokumentation. En bedømmelse af oprindelsen af hvert enkelt værk eller hver enkelt anden frembringelse, der ikke længere forhandles, bør kun være påkrævet i det omfang, en sådan også er påkrævet i forbindelse med den rimelige indsats for at bedømme, om de er kommercielt til rådighed.

(40)

Kulturarvsinstitutioner og kollektive forvaltningsorganisationer bør frit kunne indgå aftale om licensernes geografiske anvendelsesområde, herunder muligheden for at dække alle medlemsstater, samt om licensafgiften og de tilladte anvendelser. Anvendelser, der er omfattet af sådanne licenser, bør ikke have økonomisk vinding for øje, herunder når kopier distribueres af kulturarvsinstitutionen, f.eks. for at reklamere for en udstilling. Eftersom digitalisering af kulturarvsinstitutioners samlinger kan indebære betydelige investeringer, bør alle former for licenser, der udstedes under den ordning, som fastlægges ved dette direktiv, samtidig ikke forhindre kulturarvsinstitutionerne i at dække omkostningerne til licensen og digitaliseringen og formidlingen af værkerne eller de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.

(41)

Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes løbende eller fremtidige anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af dette direktiv og de gældende ordninger, hvorved rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser eller af undtagelsen eller indskrænkningen på deres værker eller andre frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde, såvel før som under anvendelsen i henhold til en licens eller i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen, alt efter det konkrete tilfælde. Sådan offentliggørelse er særligt vigtig, hvis anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt at muliggøre oprettelse af en central offentligt tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan stilles til rådighed for almenheden i en rimelig periode, inden anvendelsen finder sted. En sådan portal bør gøre det lettere for rettighedshaverne at udelukke anvendelsen af licenser eller undtagelsen eller indskrænkningen på deres værker eller andre frembringelser. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 (11) bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til under anvendelse af egne budgetmidler at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette kontor oprette og forvalte portalen, der skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige.

Ud over at stille de oplysninger, der er tilgængelige via portalen, til rådighed, kan det i konkrete tilfælde være nødvendigt at træffe yderligere passende bekendtgørelsesforanstaltninger for at øge bevidstheden i den forbindelse hos de berørte rettighedshavere, f.eks. gennem brug af yderligere kommunikationskanaler for at nå ud til et bredere publikum. Nødvendigheden, karakteren og det geografiske omfang af de yderligere bekendtgørelsesforanstaltninger bør afhænge af kendetegnene ved de relevante værker eller andet materiale, der ikke længere forhandles, licensbetingelserne eller den type anvendelse, der er omfattet af undtagelsen eller indskrænkningen, og gældende praksis i medlemsstaterne. Bekendtgørelsesforanstaltninger bør være effektive, uden at der er behov for at informere hver enkelt rettighedshaver.

(42)

For at sikre, at de i dette direktiv omhandlede licensordninger for værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, er relevante og fungerer korrekt, at rettighedshaverne er tilstrækkeligt beskyttet, at licenserne offentliggøres korrekt, og at der er retssikkerhed med hensyn til de kollektive forvaltningsorganisationers repræsentativitet og kategoriseringen af værker, bør medlemsstaterne fremme sektorspecifik dialog blandt interessenterne.

(43)

Foranstaltningerne i dette direktiv med henblik på at fremme den kollektive udstedelse af licenser for rettigheder i værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, og som permanent indgår i kulturarvsinstitutioners samlinger, bør ikke berøre anvendelsen af sådanne værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelser eller indskrænkninger, der er fastsat i EU-retten, eller i henhold til andre licenser med en udvidet virkning, når en sådan udstedelse af licenser ikke bygger på det forhold, at de omfattede værker eller andre frembringelser ikke længere forhandles. Disse foranstaltninger bør heller ikke berøre nationale ordninger for anvendelse af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, baseret på licenser mellem kollektive forvaltningsorganisationer og andre brugere end kulturarvsinstitutioner.

(44)

Ordninger for kollektive licenser med en udvidet virkning gør det muligt for en kollektiv forvaltningsorganisation at tilbyde licenser som et kollektivt licensudstedelsesorgan på vegne af rettighedshavere, uanset om disse har givet organisationen tilladelse hertil. Systemer, der bygger på ordninger, såsom udvidede kollektive licenser, retlige mandater eller retlige formodninger om repræsentation, er en veletableret praksis i flere medlemsstater og kan anvendes på forskellige områder. En velfungerende ramme for ophavsret, der virker for alle parter, kræver, at der forefindes forholdsmæssige retlige ordninger for udstedelse af licenser for værker eller andre frembringelser. Medlemsstaterne bør derfor kunne anvende løsninger, der giver kollektive forvaltningsorganisationer mulighed for at tilbyde licenser, der dækker et potentielt stort antal af værker eller andre frembringelser, til visse typer af anvendelse og for at fordele de vederlag, der hidrører fra sådanne licenser, blandt rettighedshaverne i overensstemmelse med direktiv 2014/26/EU.

(45)

Henset til karakteren af visse anvendelser, kombineret med det store antal af værker eller andre frembringelser, som der ofte er tale om, er transaktionsomkostninger