ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 129I |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
* |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
17.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 129/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/796
af 17. maj 2019
om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17. maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 18. oktober 2018 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, hvori det opfordrede til at fremme arbejdet med kapaciteten til at reagere på og afskrække fra cyberangreb gennem Unionens restriktive foranstaltninger i forlængelse af Rådets konklusioner af 19. juni 2017. |
(2) |
Den 17. maj 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/797. Afgørelse (FUSP) 2019/797 fastlægger en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger til at afværge og reagere på cyberangreb med betydelige konsekvenser, der udgør en ekstern trussel mod Unionen eller dens medlemsstater. Personer, enheder og organer, der er underlagt de restriktive foranstaltninger, er opført i bilaget til nævnte afgørelse. |
(3) |
Denne forordning er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol og retten til beskyttelse af personoplysninger. Denne forordning bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder. |
(4) |
Beføjelsen til at oprette og ændre listen i bilag I til denne forordning bør udøves af Rådet for at sikre sammenhæng med proceduren for oprettelse, ændring og revurdering af bilaget til afgørelse (FUSP) 2019/797. |
(5) |
Med henblik på gennemførelsen af denne forordning og for at skabe størst mulig retssikkerhed i Unionen bør navne og andre relevante oplysninger om de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer skal indefryses i henhold til denne forordning, offentliggøres. Enhver behandling af personoplysninger bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) og (EU) 2018/1725 (3). |
(6) |
Medlemsstaterne og Kommissionen bør underrette hinanden om foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og om andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse med denne forordning. |
(7) |
Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og sikre, at de gennemføres. Sådanne sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Denne forordning finder anvendelse på cyberangreb med betydelige konsekvenser, herunder forsøg på cyberangreb med potentielt betydelige konsekvenser, der udgør en ekstern trussel mod Unionen eller dens medlemsstater.
2. Cyberangreb, der udgør en ekstern trussel, omfatter dem, der:
a) |
hidrører eller udføres fra områder uden for Unionen |
b) |
anvender infrastruktur uden for Unionen |
c) |
udføres af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret eller opererer uden for Unionen, eller |
d) |
udføres med støtte fra, under ledelse af eller under kontrol af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der opererer uden for Unionen. |
3. Med henblik herpå er cyberangreb handlinger, der omfatter et eller flere af følgende elementer:
a) |
adgang til informationssystemer |
b) |
indgreb i informationssystemer |
c) |
indgreb i data, eller |
d) |
opfangelse af data, |
når ejeren eller en anden rettighedsindehaver af systemet eller dataene eller en del heraf ikke har givet behørig tilladelse til sådanne handlinger, eller de ikke er tilladt i henhold til EU-retten eller den berørte medlemsstats ret.
4. Cyberangreb, der udgør en trussel mod medlemsstaterne, omfatter dem, der påvirker informationssystemer med tilknytning til bl.a.:
a) |
kritisk infrastruktur, herunder undervandskabler og genstande, der sendes ud i det ydre rum, som er væsentlig for opretholdelsen af vitale funktioner i samfundet eller menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd |
b) |
tjenester, der er nødvendige for opretholdelsen af væsentlige sociale og/eller økonomiske aktiviteter, navnlig i sektorerne energi (elektricitet, olie og gas), transport (luft-, jernbane-, vand- og vejtransport), bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed (sundhedstjenesteyder, hospitaler og private klinikker), forsyning med og distribution af drikkevand, digital infrastruktur og andre sektorer, der er væsentlige for den berørte medlemsstat |
c) |
kritiske statslige funktioner, navnlig inden for forsvar, regeringsførelse og institutioners funktion, herunder i forbindelse med offentlige valg eller afstemningsprocessen, økonomisk og civil infrastrukturs funktion, intern sikkerhed og eksterne forbindelser, herunder gennem diplomatiske missioner |
d) |
lagring eller behandling af fortrolige oplysninger eller |
e) |
statslige beredskabsenheder. |
5. Cyberangreb, der udgør en ekstern trussel mod Unionen, omfatter dem, der udføres mod dens institutioner, organer, kontorer og agenturer, dens delegationer i tredjelande eller internationale organisationer, operationer og missioner som led i dens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP-operationer og -missioner) og dens særlige repræsentanter.
6. Hvis det skønnes nødvendigt for at nå målene i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP) i de relevante bestemmelser i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, kan restriktive foranstaltninger i henhold til denne forordning også anvendes som reaktion på cyberangreb med betydelige konsekvenser over for tredjelande eller internationale organisationer.
7. I denne forordning forstås ved:
a) »informationssystemer«: en anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program automatisk behandler digitale data, samt digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af den anordning eller gruppe af anordninger med henblik på drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse af samme
b) »indgreb i informationssystemer«: hindring eller afbrydelse af et informationssystems drift ved indlæsning af digitale data, ved overførsel, beskadigelse, sletning, forvanskning, ændring eller tilbageholdelse af sådanne data eller ved utilgængeliggørelse af sådanne data
c) »indgreb i data«: sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring eller tilbageholdelse af digitale data i et informationssystem eller utilgængeliggørelse af sådanne data; det omfatter også tyveri af data, pengemidler, økonomiske ressourcer eller intellektuel ejendom
d) »opfangelse af data«: opfangelse via tekniske midler af ikkeoffentlige overførsler af digitale data til, fra eller inden for et informationssystem, herunder elektromagnetiske emissioner fra et informationssystem, der indeholder sådanne digitale data.
8. I denne forordning forstås desuden ved:
a) »fordring«: enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er gjort gældende før eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til eller i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, herunder navnlig:
i) |
en fordring, som tager sigte på opfyldelse af enhver forpligtelse, som opstår som resultat af eller i forbindelse med en kontrakt eller transaktion |
ii) |
en fordring, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af en kaution, finansiel garanti eller godtgørelse, uanset dens form |
iii) |
et erstatningskrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion |
iv) |
et modkrav |
v) |
en fordring, som tager sigte på, herunder ved eksigibilitet, at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgørelse, uanset hvor den er afsagt eller truffet |
b) »kontrakt eller transaktion«: enhver transaktion uanset form, og uanset hvilken ret der finder anvendelse på den, bestående af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgået mellem de samme eller mellem forskellige parter; begrebet »kontrakt« omfatter med henblik herpå alle kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier eller økonomiske godtgørelser, og alle kreditter, uanset om de er juridisk uafhængige eller ej, samt enhver tilknyttet bestemmelse, der opstår som resultat af eller i forbindelse med en sådan transaktion
c) »kompetente myndigheder«: medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. webstederne i bilag II
d) »økonomiske ressourcer«: aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at erhverve pengemidler, varer eller tjenesteydelser
e) »indefrysning af økonomiske ressourcer«: hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde bruges til at erhverve pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder bl.a. ved salg, leje eller pantsætning
f) »indefrysning af pengemidler«: hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, eller brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, der ville resultere i enhver form for ændring med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning
g) »pengemidler«: finansielle aktiver og fordele af enhver art, herunder bl.a.:
i) |
kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, veksler, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter |
ii) |
indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser |
iii) |
børsnoterede og unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter |
iv) |
rente, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver |
v) |
kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser |
vi) |
remburser, konnossementer og løsørepantebreve, og |
vii) |
dokumenter, der godtgør en rettighed til pengemidler eller økonomiske ressourcer |
h) »Unionens område«: de af medlemsstaternes områder, hvorpå traktaten finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i traktaten, herunder deres luftrum.
Artikel 2
Til de faktorer, der bestemmer, om et cyberangreb har betydelige konsekvenser, jf. artikel 1, stk. 1, hører følgende:
a) |
omfanget, størrelsen, virkningerne eller alvoren af de forstyrrelser, der forårsages, herunder for økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, væsentlige tjenester, kritiske statslige funktioner, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed |
b) |
antallet af berørte fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer |
c) |
antallet af berørte medlemsstater |
d) |
værdien af det økonomiske tab, der er forårsaget af f.eks. omfattende tyveri af pengemidler, økonomiske ressourcer eller intellektuel ejendom |
e) |
den økonomiske fordel, som gerningsmanden har opnået for sig selv eller andre |
f) |
mængden eller arten af stjålne data eller omfanget af brud på datasikkerheden, eller |
g) |
arten af kommercielt følsomme data, der er opnået adgang til. |
Artikel 3
1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.
2. Pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller stilles til rådighed til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.
3. Bilag I omfatter som fastlagt af Rådet i henhold til artikel 5, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2019/797:
a) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er ansvarlige for cyberangreb eller forsøg på cyberangreb |
b) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der yder finansiel, teknisk eller materiel støtte til eller på anden vis er involveret i cyberangreb eller forsøg på cyberangreb, herunder gennem planlægning af, forberedelse af, deltagelse i, ledelse af, medvirken til eller tilskyndelse til sådanne angreb [eller formidling af dem ved enten handling eller undladelse] |
c) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af denne artikels litra a) og b). |
Artikel 4
1. Uanset artikel 3 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:
a) |
er nødvendige til at dække basale behov hos de fysiske personer, der er opført på listen i bilag I, og de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på boliglån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter |
b) |
alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand |
c) |
alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer for rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer |
d) |
er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den relevante kompetente myndighed har meddelt de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, mindst to uger før tilladelsen gives, eller |
e) |
skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med international ret, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål. |
2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, inden for to uger efter tilladelsen.
Artikel 5
1. Uanset artikel 3, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 3, blev opført på listen i bilag I, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter denne dato |
b) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder |
c) |
afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, og |
d) |
anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat. |
2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, inden for to uger efter tilladelsen.
Artikel 6
1. Uanset artikel 3, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilag I, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, når den pågældende kompetente myndighed har konstateret:
a) |
at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal anvendes til en betaling, der skal foretages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, som er opført på listen i bilag I, og |
b) |
at betalingen ikke er i strid med artikel 3, stk. 2. |
2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af stk. 1, inden for to uger efter tilladelsen.
Artikel 7
1. Artikel 3, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansielle institutioner eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler overført af tredjeparter til en konto tilhørende en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer indefrosne konti med disse beløb, forudsat at de således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.
2. Artikel 3, stk. 2, gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:
a) |
renter eller anden form for afkast fra disse konti |
b) |
forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet, jf. artikel 3, stk. 1, blev opført på listen i bilag I, eller |
c) |
forfaldne betalinger i henhold til retslige, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, eller som kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, |
forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 3, stk. 1.
Artikel 8
1. Uden at det berører gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:
a) |
øjeblikkeligt videregive oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, herunder oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 3, stk. 1, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de pågældende er bosat eller befinder sig, og direkte eller via medlemsstaten fremsende oplysningerne til Kommissionen, og |
b) |
samarbejde med den kompetente myndighed om efterprøvning af de oplysninger, der er omhandlet i litra a). |
2. Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.
3. Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.
Artikel 9
Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå foranstaltningerne i artikel 3, er forbudt.
Artikel 10
1. Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.
2. Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.
Artikel 11
1. Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet påvirket helt eller delvis af foranstaltninger i denne afgørelse, herunder erstatningskrav og andre tilsvarende fordringer, såsom krav om modregning og erstatning i henhold til garanti, navnlig fordringer, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af garantier eller modgarantier, navnlig finansielle garantier eller modgarantier, uanset form, såfremt disse fordringer gøres gældende af:
a) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I |
b) |
andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. |
2. I forbindelse med enhver procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.
3. Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.
Artikel 12
1. Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse med denne forordning, navnlig oplysninger om:
a) |
indefrosne pengemidler i medfør af artikel 3 og tilladelser, der gives i medfør af artikel 4, 5 og 6 |
b) |
overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale retter. |
2. Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.
Artikel 13
1. Såfremt Rådet vedtager at lade en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, ændrer det bilag I i overensstemmelse hermed.
2. Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ om den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet den i stk. 1 omhandlede afgørelse op til fornyet vurdering og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ herom.
4. Listen i bilag I tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.
Artikel 14
1. Bilag I skal indeholde grundene til at opføre de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.
2. Bilag I skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.
Artikel 15
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne giver straks efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om de i stk. 1 omhandlede regler og underretter den om senere ændringer.
Artikel 16
1. Kommissionen behandler personoplysninger for at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:
a) |
tilføjelse af indholdet af bilag I i den elektroniske, konsoliderede liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af Unionens finansielle sanktioner, og på det interaktive kort over sanktioner, som begge offentliggøres |
b) |
behandling af oplysninger om konsekvensen af foranstaltningerne i denne forordning, såsom værdien af de indefrosne pengemidler og oplysninger om tilladelser givet af de kompetente myndigheder. |
2. Med henblik på denne forordning udpeges den tjenestegren i Kommissionen, der er opført på listen i bilag II, som »dataansvarlig« for Kommissionen, jf. artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til nævnte forordning.
Artikel 17
1. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført i bilag II. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af de webadresser, der er opført i bilag II.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, straks efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.
3. Når der i denne forordning fastsættes krav om, at der skal gives meddelelse eller underretning til eller på anden måde kommunikeres med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.
Artikel 18
Denne forordning finder anvendelse:
a) |
på Unionens område, herunder også i dens luftrum |
b) |
om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion |
c) |
for enhver fysisk person inden eller uden for Unionens område, som er statsborger i en medlemsstat |
d) |
for juridiske personer, enheder eller organer inden eller uden for Unionens område, som er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats ret |
e) |
for juridiske personer, enheder eller organer i relation til virksomhed, der helt eller delvis udøves i Unionen. |
Artikel 19
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2019.
På Rådets vegne
E.O. TEODOROVICI
Formand
(1) Se side 13 i denne EUT.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
BILAG I
Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer som omhandlet i artikel 3
[…]
BILAG II
Websteder med oplysninger om de kompetente myndigheder og adresse til brug ved meddelelser til Kommissionen
BELGIEN
https://diplomatie.belgium.be/nl/Beleid/beleidsthemas/vrede_en_veiligheid/sancties
https://diplomatie.belgium.be/fr/politique/themes_politiques/paix_et_securite/sanctions
https://diplomatie.belgium.be/en/policy/policy_areas/peace_and_security/sanctions
BULGARIEN
https://www.mfa.bg/en/101
TJEKKIET
www.financnianalytickyurad.cz/mezinarodni-sankce.html
DANMARK
http://um.dk/da/Udenrigspolitik/folkeretten/sanktioner/
TYSKLAND
http://www.bmwi.de/DE/Themen/Aussenwirtschaft/aussenwirtschaftsrecht,did=404888.html
ESTLAND
http://www.vm.ee/est/kat_622/
IRLAND
http://www.dfa.ie/home/index.aspx?id=28519
GRÆKENLAND
http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html
SPANIEN
http://www.exteriores.gob.es/Portal/en/PoliticaExteriorCooperacion/GlobalizacionOportunidadesRiesgos/Paginas/SancionesInternacionales.aspx
FRANKRIG
http://www.diplomatie.gouv.fr/fr/autorites-sanctions/
KROATIEN
http://www.mvep.hr/sankcije
ITALIEN
https://www.esteri.it/mae/it/politica_estera/politica_europea/misure_deroghe
CYPERN
http://www.mfa.gov.cy/mfa/mfa2016.nsf/mfa35_en/mfa35_en?OpenDocument
LETLAND
http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539
LITAUEN
http://www.urm.lt/sanctions
LUXEMBOURG
https://maee.gouvernement.lu/fr/directions-du-ministere/affaires-europeennes/mesures-restrictives.html
UNGARN
http://www.kormany.hu/download/9/2a/f0000/EU%20szankci%C3%B3s%20t%C3%A1j%C3%A9koztat%C3%B3_20170214_final.pdf
MALTA
https://foreignaffairs.gov.mt/en/Government/SMB/Pages/Sanctions-Monitoring-Board.aspx
NEDERLANDENE
https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-sancties
ØSTRIG
http://www.bmeia.gv.at/view.php3?f_id=12750&LNG=en&version=
POLEN
https://www.gov.pl/web/dyplomacja
PORTUGAL
http://www.portugal.gov.pt/pt/ministerios/mne/quero-saber-mais/sobre-o-ministerio/medidas-restritivas/medidas-restritivas.aspx
RUMÆNIEN
http://www.mae.ro/node/1548
SLOVENIEN
http://www.mzz.gov.si/si/omejevalni_ukrepi
SLOVAKIET
https://www.mzv.sk/europske_zalezitosti/europske_politiky-sankcie_eu
FINLAND
http://formin.finland.fi/kvyhteistyo/pakotteet
SVERIGE
http://www.ud.se/sanktioner
DET FORENEDE KONGERIGE
https://www.gov.uk/sanctions-embargoes-and-restrictions
Europa-Kommissionen underrettes på følgende adresse:
European Commission |
Service for Foreign Policy Instruments (FPI) |
EEAS 07/99 |
B-1049 Bruxelles/Brussel, Belgium |
E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu |
AFGØRELSER
17.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 129/13 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/797
af 17. maj 2019
om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 19. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner om en ramme for fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter (»cyberdiplomatisk værktøjskasse«), hvori Rådet gav udtryk for sin bekymring over statslige og ikkestatslige aktørers øgede evne og vilje til at forfølge deres mål ved at foretage ondsindede cyberaktiviteter og bekræftede det stigende behov for at beskytte integriteten og sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater og deres borgere mod cybertrusler og ondsindede cyberaktiviteter. |
(2) |
Rådet understregede, at et klart signal om de sandsynlige konsekvenser af Unionens fælles diplomatiske reaktion på sådanne ondsindede cyberaktiviteter påvirker adfærden hos potentielle udøvere af ondsindede cyberaktiviteter og derfor styrker sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Det bekræftede også, at foranstaltninger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), herunder om nødvendigt restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til de relevante bestemmelser i traktaterne, kan anvendes til en ramme for Unionens fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter med det formål at fremme samarbejde, lette afværgelse af umiddelbare og langsigtede trusler og påvirke adfærden hos potentielle udøvere af ondsindede cyberaktiviteter på lang sigt. |
(3) |
Den 11. oktober 2017 blev retningslinjerne for gennemførelse af den cyberdiplomatiske værktøjskasse godkendt af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité. Retningslinjerne for gennemførelse vedrører fem kategorier af foranstaltninger, herunder restriktive foranstaltninger, i den cyberdiplomatiske værktøjskasse og processen til at bringe disse foranstaltninger i anvendelse. |
(4) |
Rådets konklusioner vedtaget den 16. april 2018 om ondsindede cyberaktiviteter fordømte kraftigt den ondsindede brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT'er) og understregede, at brug af IKT'er til ondsindede formål er uacceptabel, idet det undergraver den stabilitet og sikkerhed samt de fordele, som internettet og brugen af IKT'er giver. Rådet mindede om, at den cyberdiplomatiske værktøjskasse bidrager til forebyggelse af konflikter og til samarbejde og stabilitet i cyberspace ved at anføre foranstaltninger inden for FUSP, herunder restriktive foranstaltninger, der kan anvendes til at forebygge og imødegå ondsindede cyberaktiviteter. Det erklærede, at Unionen fortsat bestemt vil fastholde, at den eksisterende folkeret er gældende for cyberspace, og understregede, at respekten for folkeretten, navnlig FN-pagten, er afgørende for at opretholde fred og stabilitet. Rådet understregede også, at stater ikke må bruge stedfortrædere til at begå internationalt retsstridige handlinger ved hjælp af IKT'er og bør søge at sikre, at deres område ikke anvendes af ikkestatslige aktører til at begå sådanne handlinger som udtrykt i rapporten fra 2015 fra FN's grupper af regeringseksperter inden for information og telekommunikation i forbindelse med international sikkerhed. |
(5) |
Den 28. juni 2018 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, der understregede behovet for at styrke kapaciteter mod cybersikkerhedstrusler fra områder uden for Unionen. Det Europæiske Råd anmodede institutionerne og medlemsstaterne om at gennemføre foranstaltningerne i den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 13. juni 2018 med titlen »Øget modstandsdygtighed og bedre kapacitet til at imødegå hybride trusler«, herunder anvendelsen af den cyberdiplomatiske værktøjskasse, i praksis. |
(6) |
Den 18. oktober 2018 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, hvori det opfordrede til at fremme arbejdet med kapaciteten til at reagere på og afskrække fra cyberangreb gennem Unionens restriktive foranstaltninger i forlængelse af Rådets konklusioner af 19. juni 2017. |
(7) |
I den forbindelse etablerer denne afgørelse en ramme for målrettede restriktive foranstaltninger til at afværge og reagere på cyberangreb med betydelige konsekvenser, der udgør en ekstern trussel mod Unionen eller dens medlemsstater. Hvis det skønnes nødvendigt for at nå FUSP-målene i de relevante bestemmelser i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, kan restriktive foranstaltninger også anvendes som reaktion på cyberangreb med betydelige konsekvenser over for tredjelande eller internationale organisationer. |
(8) |
For at få en præventiv og afskrækkende virkning bør de målrettede restriktive foranstaltninger fokusere på de cyberangreb, der er omfattet af denne afgørelse, og som er foretaget forsætligt. |
(9) |
Der bør skelnes mellem målrettede restriktive foranstaltninger og henregnelsen af ansvaret for cyberangreb til et tredjeland. Anvendelsen af målrettede restriktive foranstaltninger udgør ikke en sådan henregnelse af ansvar, som er en suveræn politisk afgørelse, der træffes fra sag til sag. Hver medlemsstat kan frit træffe sin egen beslutning med hensyn til henregning af ansvaret hos et tredjeland. |
(10) |
Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte visse foranstaltninger — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE
Artikel 1
1. Denne afgørelse finder anvendelse på cyberangreb med betydelige konsekvenser, herunder forsøg på cyberangreb med potentielt betydelige konsekvenser, der udgør en ekstern trussel mod Unionen eller dens medlemsstater.
2. Cyberangreb, der udgør en ekstern trussel, omfatter dem, der:
a) |
hidrører eller udføres fra områder uden for Unionen |
b) |
anvender infrastruktur uden for Unionen |
c) |
udføres af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret eller opererer uden for Unionen, eller |
d) |
udføres med støtte fra, under ledelse af eller under kontrol af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der opererer uden for Unionen. |
3. Med henblik herpå er cyberangreb handlinger, der omfatter et af følgende elementer:
a) |
adgang til informationssystemer |
b) |
indgreb i informationssystemer |
c) |
indgreb i data, eller |
d) |
opfangelse af data, |
når ejeren eller en anden rettighedsindehaver af systemet eller dataene eller en del heraf ikke har givet behørig tilladelse til sådanne handlinger, eller de ikke er tilladt i henhold til EU-retten eller den berørte medlemsstats ret.
4. Cyberangreb, der udgør en trussel mod medlemsstaterne, omfatter dem, der påvirker informationssystemer med tilknytning til bl.a.:
a) |
kritisk infrastruktur, herunder undervandskabler og genstande, der sendes ud i det ydre rum, som er væsentlig for opretholdelsen af vitale funktioner i samfundet eller menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd |
b) |
tjenester, der er nødvendige for opretholdelsen af væsentlige sociale og/eller økonomiske aktiviteter, navnlig i sektorerne energi (elektricitet, olie og gas), transport (luft-, jernbane-, vand- og vejtransport), bankvæsen, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed (sundhedstjenesteyder, hospitaler og private klinikker), forsyning med og distribution af drikkevand, digital infrastruktur og andre sektorer, der er væsentlige for den berørte medlemsstat |
c) |
kritiske statslige funktioner, navnlig inden for forsvar, regeringsførelse og institutioners funktion, herunder i forbindelse med offentlige valg eller afstemningsprocessen, økonomisk og civil infrastrukturs funktion, intern sikkerhed og eksterne forbindelser, herunder gennem diplomatiske missioner |
d) |
lagring eller behandling af fortrolige oplysninger, eller |
e) |
statslige beredskabsenheder. |
5. Cyberangreb, der udgør en ekstern trussel mod Unionen, omfatter dem, der udføres mod dens institutioner, organer, kontorer og agenturer, dens delegationer i tredjelande eller internationale organisationer, operationer og missioner som led i dens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og dens særlige repræsentanter.
6. Hvis det skønnes nødvendigt for at nå FUSP-målene i de relevante bestemmelser i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union, kan restriktive foranstaltninger i henhold til denne afgørelse også anvendes som reaktion på cyberangreb med betydelige konsekvenser over for tredjelande eller internationale organisationer.
Artikel 2
I denne afgørelse forstås ved:
a) »informationssystemer«: en anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program automatisk behandler digitale data, samt digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af denne anordning eller gruppe af anordninger med henblik på drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse af samme
b) »indgreb i informationssystemer«: hindring eller afbrydelse af et informationssystems drift ved indlæsning af digitale data, ved overførsel, beskadigelse, sletning, forvanskning, ændring eller tilbageholdelse af sådanne data eller ved utilgængeliggørelse af sådanne data
c) »indgreb i data«: sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring eller tilbageholdelse af digitale data i et informationssystem eller utilgængeliggørelse af sådanne data; det omfatter også tyveri af data, pengemidler, økonomiske ressourcer eller intellektuel ejendom
d) »opfangelse af data«: opfangelse via tekniske midler af ikkeoffentlige overførsler af digitale data til, fra eller inden for et informationssystem, herunder elektromagnetiske emissioner fra et informationssystem, der indeholder sådanne digitale data.
Artikel 3
Til de faktorer, der bestemmer, om et cyberangreb har betydelige konsekvenser, jf. artikel 1, stk. 1, hører følgende:
a) |
omfanget, størrelsen, virkningerne eller alvoren af de forstyrrelser, der forårsages, herunder for økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, væsentlige tjenester, kritiske statslige funktioner, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed |
b) |
antallet af berørte fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer |
c) |
antallet af berørte medlemsstater |
d) |
værdien af det økonomiske tab, der er forårsaget af f.eks. omfattende tyveri af pengemidler, økonomiske ressourcer eller intellektuel ejendom |
e) |
den økonomiske fordel, som gerningsmanden har opnået for sig selv eller andre |
f) |
mængden eller arten af stjålne data eller omfanget af brud på datasikkerheden, eller |
g) |
arten af kommercielt følsomme data, der er opnået adgang til. |
Artikel 4
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres områder af:
a) |
fysiske personer, der er ansvarlige for cyberangreb eller forsøg på cyberangreb |
b) |
fysiske personer, der yder finansiel, teknisk eller materiel støtte til eller på anden vis er involveret i cyberangreb eller forsøg på cyberangreb, herunder gennem planlægning af, forberedelse af, deltagelse i, ledelse af, medvirken til eller tilskyndelse til sådanne angreb eller formidling af dem ved enten handling eller undladelse |
c) |
fysiske personer med tilknytning til de personer, der er omfattet af litra a) og b), |
jf. bilaget.
2. Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på sit område.
3. Stk. 1 berører ikke tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:
a) |
som værtsland for en international mellemstatslig organisation |
b) |
som værtsland for en international konference, som er indkaldt af FN eller afholdes i FN's regi |
c) |
i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller |
d) |
i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien. |
4. Stk. 3 anses ligeledes for at finde anvendelse i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
5. Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.
6. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder eller møder, som Unionen tager initiativ til eller er vært for, eller møder, hvor en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de politiske mål med restriktive foranstaltninger, herunder sikkerhed og stabilitet i cyberspace.
7. Medlemsstaterne kan også indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, hvis indrejse eller transit er nødvendig med henblik på gennemførelsen af en retslig procedure.
8. En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6 eller 7, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af medlemmerne af Rådet gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.
9. I tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6, 7 eller 8 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilaget, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de direkte berørte personer.
Artikel 5
1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af:
a) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er ansvarlige for cyberangreb eller forsøg på cyberangreb |
b) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der yder finansiel, teknisk eller materiel støtte til eller på anden vis er involveret i cyberangreb eller forsøg på cyberangreb, herunder gennem planlægning af, forberedelse af, deltagelse i, ledelse af, medvirken til eller tilskyndelse til sådanne angreb eller formidling af dem ved enten handling eller undladelse |
c) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af litra a) og b), |
som opført på listen i bilaget, indefryses.
2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.
3. Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:
a) |
er nødvendige til at dække basale behov hos de fysiske personer, der er opført på listen i bilag I, og de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på boliglån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter |
b) |
alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand |
c) |
alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer |
d) |
er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, forudsat at den relevante kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, eller |
e) |
skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller internationale organisations officielle formål. |
Den berørte medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver tilladelse, der måtte være meddelt i medfør af dette stykke.
4. Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet inden den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet som omhandlet i stk. 1 blev optaget på listen i bilaget, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter denne dato |
b) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder |
c) |
afgørelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilaget, og |
d) |
anerkendelsen af afgørelsen er ikke i strid med de almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat. |
Den berørte medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver tilladelse, der meddeles i medfør af dette stykke.
5. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilaget, foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået før den dato, hvor denne fysiske eller juridiske person eller enhed eller dette organ blev opført herpå, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er omhandlet i stk. 1.
6. Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:
a) |
renter eller anden form for afkast fra disse konti |
b) |
forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af foranstaltningerne i stk. 1 og 2, eller |
c) |
forfaldne betalinger i henhold til retslige, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i Unionen, eller som kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, |
forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger forbliver omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1.
Artikel 6
1. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, udarbejder og ændrer listen i bilaget.
2. Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ om den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet den i stk. 1 omhandlede afgørelse op til fornyet vurdering og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ herom.
Artikel 7
1. Bilaget skal indeholde grundene til at opføre de i artikel 4 og 5 omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder og organer på listen.
2. Bilaget skal, hvis de er tilgængelige, indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne og aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.
Artikel 8
Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet påvirket helt eller delvis af foranstaltninger i denne afgørelse, herunder erstatningskrav og andre tilsvarende fordringer, såsom krav om modregning og erstatning i henhold til garanti, navnlig fordringer, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af garantier eller modgarantier, navnlig finansielle garantier eller modgarantier, uanset form, såfremt disse fordringer gøres gældende af:
a) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget |
b) |
andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. |
Artikel 9
For at give foranstaltningerne i denne afgørelse størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til dem, der er indeholdt i denne afgørelse.
Artikel 10
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 18. maj 2020 og overvåges løbende. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.
Artikel 11
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2019.
På Rådets vegne
E.O. TEODOROVICI
Formand
BILAG
Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer som omhandlet i artikel 4 og 5
[…]