(1)

Kommissionen har på Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters vegne forhandlet om en lufttransportaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Canada på den anden side (»aftalen«) i overensstemmelse med Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger.

(2)

Aftalen blev underskrevet den 17. og 18. december 2009 med forbehold af senere indgåelse, jf. afgørelse 2010/417/EF truffet af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet (2).

(3)

Aftalen er blevet ratificeret af alle medlemsstater med undtagelse af Republikken Kroatien. Det er hensigten, at Republikken Kroatien vil tiltræde aftalen efter den procedure, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, i 201-tiltrædelsesakten.

(4)

Aftalen bør nu godkendes på Unionens vegne.

(5)

Artikel 3 og 4 i afgørelse 2010/417/EF omfatter bestemmelser om afgørelser og repræsentation i forbindelse med forskellige anliggender i aftalen. I lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom af 28. april 2015 i sag C-28/12 bør anvendelsen af disse bestemmelser ophøre. Under henvisning til traktaterne er nye bestemmelser om disse anliggender ikke nødvendige, og det er heller ikke nødvendigt med bestemmelser om medlemsstaternes oplysningsforpligtelser, såsom dem, der er fastsat i artikel 5 i afgørelse 2010/417/EF. Følgelig bør artikel 3, 4 og 5 i afgørelse 2010/417/EF ophøre med at finde anvendelse på datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden —

(1)

Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til på vegne af Unionen, dens medlemsstater og Republikken Kroatien at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af en protokol om ændring af lufttransportaftalen mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1) for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«).

(2)

Den 16. oktober 2013 nåede parterne til enighed og afsluttede forhandlingerne.

(3)

Protokollen bør undertegnes på vegne af Unionen og dens medlemsstater med forbehold af senere indgåelse —

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2019/703 (2) er protokollen om ændring af lufttransportaftalen mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (3) for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«) blevet undertegnet med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Protokollen bør godkendes —

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages foranstaltninger vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

Carvon blev ved Kommissionens direktiv 2008/44/EF (2) opført som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet carvon, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. juli 2019.

(4)

Der blev i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet carvon inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 31. maj 2017.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde desuden det supplerende resumé af dossieret tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 12. juli 2018 fremsendte autoriteten sin konklusion (6) om, hvorvidt carvon kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, til Kommissionen. Kommissionen forelagde et første udkast til vurderingsrapport vedrørende fornyelse af godkendelsen af carvon for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 24. januar 2019.

(9)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse.

(10)

For så vidt angår de nye kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, der blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2018/605 (7), fremgår det af autoritetens konklusion, at det er højst usandsynligt, at carvon er et hormonforstyrrende stof med østrogen, androgen, thyriodgen eller steroidgen virkning. Derudover fremgår det af de tilgængelige data og autoritetens videnskabelige risikovurdering, at carvon højst sandsynligt ikke har hormonforstyrrende virkninger. Kommissionen mener således ikke, at carvon skal betragtes som et stof med hormonforstyrrende egenskaber.

(11)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet carvon, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt.

(12)

Risikovurderingen for fornyelse af godkendelsen af carvon er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser de anvendelsesformål, hvortil plantebeskyttelsesmidler, der indeholder carvon, kan godkendes. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til en anvendelse som plantevækstregulator. Godkendelsen af carvon bør derfor fornyes.

(13)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(14)

Denne forordning bør finde anvendelse fra dagen efter udløbsdatoen for godkendelse af aktivstoffet carvon.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder en liste over de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Godkendelsesperioderne for aktivstofferne famoxadon, flumioxazin og metalaxyl-m blev forlænget indtil den 30. juni 2019 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/917 (3). Der er i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 (4) blevet indgivet ansøgninger om optagelsen af aktivstofferne famoxadon, flumioxazin og metalaxyl-m i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (5).

(3)

Godkendelsesperioderne for aktivstofferne alpha-cypermethrin, beflubutamid, benalaxyl, benthiavalicarb, bifenazat, boscalid, bromoxynil, captan, cyazofamid, desmedipham, dimethoat, dimethomorph, ethephon, etoxazol, fenamiphos, fluoxastrobin, folpet, foramsulfuron, formetanat, methiocarb, metribuzin, milbemectin, Paecilomyces lilacinus stamme 251, phenmedipham, phosmet, pirimiphos-methyl, propamocarb, prothioconazol og s-metolachlor blev forlænget indtil den 31. juli 2019 ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/917.

(4)

Godkendelsesperioden for aktivstoffet diuron blev forlænget indtil den 30. september 2019 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1262 (6).

(5)

Godkendelsesperioden for aktivstoffet tebuconazol udløber den 31. august 2019 (7).

(6)

Der er i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 blevet indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelserne af de i betragtning 3-5 opførte stoffer (8).

(7)

Da vurderingen af stofferne er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder.

(8)

I betragtning af formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen skal vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke fornyes, fordi godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, skal Kommissionen fastsætte udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke fornyes. For så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen skal vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof fornyes, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, bestræbe sig på at fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Det fastsættes i direktiv 2003/87/EF, at auktionering af kvoter for drivhusgasemissioner er det grundlæggende princip inden for Unionens emissionshandelssystem (EU ETS).

(2)

Det Europæiske Råd i oktober 2014 fandt, at gratistildeling ikke bør udløbe, og at de eksisterende foranstaltninger bør bibeholdes efter 2020 for at forebygge risikoen for kulstoflækage som følge af klimapolitikken, så længe der ikke iværksættes tilsvarende indsatser i andre større økonomier. For at bevare de miljømæssige fordele ved emissionsreduktioner i Unionen, medens foranstaltninger i tredjelande ikke giver tilsvarende incitamenter for industrien til at reducere emissionerne, bør der fortsat ske midlertidig gratistildeling til de anlæg i sektorer og delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage.

(3)

Erfaringerne fra anvendelsen af EU ETS bekræfter, at sektorer og delsektorer er udsat for en risiko for kulstoflækage i forskellig grad, og at gratistildeling har forhindret kulstoflækage. Nogle sektorer og delsektorer må anses for at have en større risiko for kulstoflækage, mens andre er i stand til at overvælte en betydelig del af omkostningerne til kvoter til dækning af deres emissioner i produktpriserne uden at miste markedsandele og kun skal oppebære den resterende del af omkostningerne, således at de har en lille risiko for kulstoflækage. For at imødegå risikoen for kulstoflækage fastsættes det artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, at Kommissionen opstiller en liste over de sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage. Disse sektorer og delsektorer bør gratis tildeles kvoter på 100 % af den mængde, der fastsættes i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF.

(4)

Kommissionens fastsatte ved afgørelse 2014/746/EU (2) kulstoflækagelisten for perioden 2015 til 2019. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (3) blev kulstoflækagelistens gyldighed forlænget indtil den 31. december 2020.

(5)

I artikel 10b i direktiv 2003/87/EF fastsættes vurderingskriterierne på grundlag af data fra de tre seneste kalenderår, som der foreligger data for. Kommissionen har i denne henseende anvendt data fra 2013, 2014 og 2015, da der på tidspunktet for vurderingen kun forelå data fra 2016 for nogle af de pågældende parametre.

(6)

Med henblik på opstilling af kulstoflækagelisten for 2021-2030 vurderede Kommissionen risikoen for kulstoflækage fra sektorer og delsektorer på NACE-4-niveau i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4). NACE-4 er det niveau, hvor der er flest tilgængelige data for præcist definerede sektorer. En sektor betegnes på et firecifret niveau i NACE-nomenklaturen og en delsektor på et sekscifret eller ottecifret Prodcom-niveau, dvs. den varenomenklatur, der anvendes til statistikker over industriproduktion i EU, og som følger direkte af NACE-nomenklaturen.

(7)

Kulstoflækagevurderingen blev udført i to trin. Hvad angår den kvantitative førsteledsvurdering på NACE-4-niveau anses en sektor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, hvis »kulstoflækageindikatoren« overstiger den tærskel på 0,2, som er fastsat i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. I et begrænset antal tilfælde, der opfyldte de klart fastsatte berettigelseskriterier, som er omhandlet i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF, blev der gennemført en »andetledsvurdering«, enten som en kvalitativ vurdering med specificerede kriterier eller som en kvantitativ vurdering på et mere detaljeret niveau.

(8)

I henhold til artikel 10b i direktiv 2003/87/EF blev kulstoflækageindikatoren beregnet ved at multiplicere sektorens handelsintensitet med tredjelande med dens emissionsintensitet.

(9)

Ifølge artikel 10b i direktiv 2003/87/EF beregnes handelsintensiteten med tredjelande som forholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importen fra tredjelande og den samlede størrelse af EØS-markedet (årlig omsætning plus samlet import fra tredjelande). Kommissionen vurderede handelsintensiteten for hver sektor og delsektor ud fra data fra Eurostats Comext-database. Kommissionen anser dette for at være de mest fuldstændige og pålidelige data om den samlede værdi af eksporten til tredjelande og importen fra tredjelande og den samlede årlige omsætning i EU.

(10)

Emissionsintensitet blev målt i kg CO2 pr. euro bruttoværditilvækst og udtrykt som summen af direkte og indirekte emissioner for den pågældende sektor, divideret med bruttoværditilvæksten (BVT). Kommissionen anser EU-transaktionsjournalen for at være den mest nøjagtige og gennemsigtige kilde til data om CO2-emissioner på anlægsniveau, og de er derfor benyttet til at beregne sektorernes direkte emissioner. Anlæg er blevet henført til sektorer på NACE-4-niveau baseret på de anlægsinformationer, som medlemsstaterne har indgivet i de nationale gennemførelsesforanstaltninger i medfør af artikel 11 i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens afgørelse 2011/278/EU (5). Til vurdering af bruttoværditilvæksten på sektorniveau er der benyttet data fra Eurostats statistik over erhvervsstrukturer, da den anses for at være den mest nøjagtige kilde.

(11)

For så vidt angår beregningen af indirekte emissioner, anses de data om elforbrug, der er indsamlet direkte fra medlemsstater, som følge af mangel på data på EU-28-niveau for at være den mest pålidelige kilde. Elforbruget omregnes til indirekte emissioner ved brug af elektricitetsemissionsfaktoren. Kommissionen anvendte det gennemsnitlige EU-elproduktionsmix som referenceværdi. Den er baseret på EU's samlede årlige emissioner fra elsektoren, hvor der er taget højde for alle energikilder i Europa, divideret med den tilsvarende mængde elproduktion. Emissionsfaktoren for el er blevet ajourført under hensyntagen til dekarboniseringen af elsektoren og den stigende andel af vedvarende energi. Den nye værdi er baseret på 2015, som er afstemt med dataene for de tre seneste kalenderår, som der foreligger data for (2013-2015). Den ajourførte værdi er 376 gram kuldioxid pr. kWh.

(12)

Artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF indeholder detaljerede udvælgelsesregler for specifikke sektorer og delsektorer til en anden vurdering, hvis de ikke opfylder det primære kulstoflækagekriterium for opførelse på kulstoflækagelisten. I tilfælde, hvor kulstoflækageindikatoren var på mellem 0,15 og 0,2, kan en sektor have anmodet om, at der gennemføres en kvalitativ vurdering i henhold til de kriterier, der er fastlagt i det nævnte direktivs artikel 10b, stk. 2. I overensstemmelse med artikel 10b, stk. 3, er sektorer og delsektorer med en emissionsintensitet på over 1,5 berettigede til at ansøge om enten en kvalitativ vurdering eller en kvantitativ vurdering på et mere detaljeret niveau (Prodcom-6- eller Prodcom-8-niveau). Sektorer og delsektorer, for hvilken den gratis tildeling beregnes på grundlag af raffinaderiernes benchmarks, var også berettigede til at ansøge om begge typer vurderinger. Disse sektorer og delsektorer, som er opført i punkt 1.2 i bilaget til afgørelse 2014/746/EU, var berettigede til at indgive ansøgninger om en kvantitativ vurdering på detaljeret niveau.

(13)

En onlinehøring blev afholdt fra november 2017 til februar 2018, og interessenterne blev i forbindelse hermed opfordret til at fremlægge deres synspunkter om metodevalgene til fastsættelse af kulstoflækagelisten. Respondenterne var positivt indstillede over for andetledsvurderinger, hvori der opnås samme grad af robusthed, rimelighed og gennemsigtighed som i de kvantitative førsteledsvurderinger, og gav udtryk for støtte til en fælles vurderingsramme, der involverer aktørerne. Fire møder fandt sted med henblik på at udarbejde kulstoflækagelisten, og yderligere arbejde vedrørende de vurderinger, der skulle gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne mellem februar og maj 2018.

(14)

Der blev foretaget en konsekvensanalyse (6) for at sikre, at førsteleds- og andetledsvurderingerne for kulstoflækagelisten for 2021-2030 gennemføres på en sammenlignelig måde, dvs. at begge vurderinger sikrer, at der kun bliver identificeret sektorer med risiko for kulstoflækage. Konsekvensanalysen fokuserede på de operationelle muligheder vedrørende andetledsvurderingens rammer.

(15)

Den 8. maj 2018 blev den foreløbige kulstoflækageliste for 2021-2030 (7) offentliggjort sammen med Kommissionens rammevejledninger for kvalitative vurderinger og kvantitative vurderinger på mere detaljeret niveau (8).

(16)

For en række sektorer, som ikke blev anset for at være udsat for risiko for kulstoflækage på grundlag af de kvantitative kriterier i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, er der foretaget vurderinger på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 2 og 3.

(17)

Kommissionen har i alt vurderet 245 industrisektorer, der er klassificeret under »Råstofindvinding« og »Fremstillingsvirksomhed« i NACE-nomenklaturen. De sektorer og delsektorer, der er opført i punkt 1 i bilaget til denne afgørelse, opfylder kriterierne i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF og bør anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage.

(18)

Der er for en række sektorer foretaget kvalitative vurderinger på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF. For følgende sektorer: »Saltindvinding« (NACE-kode 0893, »Efterbehandling af tekstiler« (NACE-kode 1330), »Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater« (NACE-kode 2110), »Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande« (NACE-kode 2341), »Fremstilling af keramiske sanitetsartikler« (NACE-kode 2342) og »Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler« (NACE-kode 2332) blev det konkluderet, at deres opstilling på kulstoflækagelisten er berettiget. Disse sektorer og delsektorer anses derfor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage i perioden 2021-2030.

(19)

Hvad angår sektoren »Indvinding af brunkul« (NACE-kode 0520) blev der ved den kvalitative vurdering konstateret en række mangler, herunder det forhold, at sektoren ikke kan anses for at være påvirket af direkte emissionsomkostninger, samt tvivl om sammenkædningen mellem konkurrence inden for EU fra andre energikilder og kulstoflækage. Der blev påvist en vis regional konkurrence fra brunkulskraftværker beliggende uden for EU, selv om en EU-dækkende vurdering har bekræftet yderst begrænset eksponering for ekstern konkurrence. Det blev derfor konkluderet, at denne sektor og disse delsektorer ikke anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage.

(20)

Der blev modtaget tre ansøgninger fra sektorer, som ikke var opført på den foreløbige kulstoflækageliste: »Indvinding af naturgas« (NACE-kode 0620), »Fremstilling af byggematerialer af gips« (NACE-kode 2362) og »Støbning af letmetalprodukter« (NACE-kode 2453). Der blev i vurderingen af disse ansøgninger fokuseret på de respektive sektorers berettigelse til opstilling på kulstoflækagelisten på grundlag af en kvantitativ førsteledsvurdering på NACE-4-niveau. De officielle data, der blev anvendt til at foretage førsteledsvurderingerne, blev meddelt de interesserede parter og anset for at være tilstrækkeligt robuste til at offentliggøre den foreløbige kulstoflækageliste. Kommissionen har undersøgt de supplerende oplysninger, som de tre sektorer indgav i deres ansøgninger, og mener ikke, at disse berettiger en ændring af den oprindelige holdning. Disse sektorer anses fortsat ikke for at være udsat for en risiko for kulstoflækage, da de relevante kulstoflækageindikatorer ikke overstiger den tærskel på 0,2, som er fastsat i artikel 10b, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. Endvidere opfylder disse sektorer fortsat ikke de berettigelseskriterier vedrørende yderligere vurdering, som er fastsat i artikel 10b, stk. 2 og 3, i direktiv 2003/87/EF.

(21)

Der er for en række delsektorer foretaget vurderinger på detaljeret niveau på grundlag af kriterierne i artikel 10b, stk. 1 og 3, i direktiv 2003/87/EF. For så vidt angår følgende delsektorer: »Kaolin og andre kaolinholdige lerarter« (Prodcom-kode 08.12.21), »Kartofler, konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne (herunder kartofler, helt eller delvis kogt i olie og derefter frosset)« (Prodcom-kode 10.31.11.30), »Kartofler, tørrede, i form af mel, flager; granulater og pellets« (Prodcom-kode 10.31.13.00), »Tomatpuré med tørstofindhold på ≥ 12 vægtprocent« (Prodcom-kode 10.39.17.25), »skummetmælkspulver« (Prodcom-kode 10.51.21), »Sødmælkspulver« (Prodcom-kode 10.51.22), »Kasein« (Prodcom-kode 10.51.53), »Laktose og laktosesirup« (Prodcom-kode 10.51.54), »Valle og modificeret valle, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler« (Prodcom-kode 10.51.55.30), »Bagegær« (Prodcom-kode 10.89.13.34), »Ikke-frittet glasur- og emaljemasse, engober og lignende præparater, af den art der anvendes i keramik-, emalje- eller glasindustrien« (Prodcom-kode 20.30.21.50), »Flydende glansmetalpræparater og lignende præparater; glasfritte og andet glas i form af pulver, granulater eller flager« (Prodcom-kode 20.30.21.70) og »Dele af friformsmedede jernmaterialer, til transmissionsaksler og krumtappe« (Prodcom-kode 25.50.11.34) blev det konkluderet, at deres opstilling på kulstoflækagelisten er berettiget. Disse delsektorer anses derfor for at være udsat for en risiko for kulstoflækage i perioden 2021-2030.

(22)

Hvad angår delsektorerne »Kakaomasse, også affedtet« (Prodcom-kode 10.82.11), »Kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie« (Prodcom-kode 10.82.12) og »Kakaopulver, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler« (Prodcom-kode 10.82.13), blev der ved de kvantitative vurderinger på detaljeret niveau konstateret en række afvigelser fra den harmoniserede metode, som medfører risici for, at kulstoflækageindikatoren overvurderes betydeligt. Det blev derfor konkluderet, at opstilling af disse delsektorer på kulstoflækagelisten ikke er berettiget.

(23)

Da kulstoflækagelisten er gyldig for perioden 2021-2030, bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

(1)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 551/2004 overlod medlemsstaterne udførelsen af lufttrafikreguleringen til Eurocontrol ved oprettelsen af den centrale lufttrafikreguleringsenhed.

(2)

Ved afgørelse C(2011) 4130 final af 7. juli 2011 udpegede Kommissionen Eurocontrol som netforvalter til at varetage de opgaver, der er nødvendige for udførelsen af det fælles europæiske luftrums netfunktioner mellem juli 2011 og december 2019.

(3)

Kommissionen har regelmæssigt gennemgået effektiviteten af den måde, hvorpå Eurocontrol varetog disse opgaver i perioden mellem 2011 og 2016. Kommissionen har konkluderet, at Eurocontrol har udført opgaverne på en måde, der er tilfredsstillende ud fra et operationelt synspunkt.

(4)

I 2017 gennemgik Kommissionen forhold vedrørende styringen, de finansielle ordninger samt omkostningsgrundlaget og omkostningseffektiviteten af netfunktionerne for lufttrafikstyring og konkluderede, at netforvalteren bør have en større forvaltningsmæssig autonomi. Generaldirektøren for Eurocontrol gav netforvaltningsdirektøren, som varetager netforvalterens opgaver i Eurocontrol en sådan autonomi ved afgørelse nr. XI/91 (2017) af 1. november 2017 (2).

(5)

Kommissionen konkluderede også, at netfunktionerne for lufttrafikstyring (ATM) bør udføres på en bedre og mere omkostningseffektiv måde end i perioden 2011-2016, særlig på en sådan måde, at dobbeltarbejde undgås, og at der således er behov for færre, eller i det mindste ikke flere, finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre disse funktioner i medlemsstaterne.

(6)

I lyset af den generelt positive vurdering af Eurocontrols varetagelse af netforvalterens opgaver på en omkostningseffektiv måde i den første og anden referenceperiode af præstationsordningen, jf. artikel 8, i Kommissionens forordning (EU) nr. 390/2013 (3), samt behovet for at sikre forretningskontinuitet i udførelsen af netfunktionerne for lufttrafikstyring, opfordrede Kommissionen den 17. juli 2018 Eurocontrol til at fremsætte et forslag. Kommissionen anmodede Eurocontrol om at udtrykke villighed og evne til igen at blive udpeget som netforvalter i overensstemmelse med kriterierne i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 551/2004. I den forbindelse anmodede Kommissionen også Eurocontrol om at beskrive, hvordan organisationen agter at opfylde kravene i artikel 4, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 (4), og at beskrive, hvordan organet efter udpegelsen agter at opfylde betingelserne i artikel 4, stk. 4, i nævnte forordning.

(7)

I forslaget, der blev indgivet den 17. december 2018, fremlagde Eurocontrol oplysninger i relation til kravene i artikel 4, stk. 3, og artikel 4, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123.

(8)

Efter en efterfølgende anmodning fra Kommissionen fremsendte Eurocontrol yderligere præciseringer.

(9)

Kommissionen har vurderet de oplysninger, som Eurocontrol har forelagt, og har konstateret, at kravene i artikel 4, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 er opfyldt.

(10)

I forslaget, der navnlig henviser til de resultater, Eurocontrol har opnået i sin egenskab af netforvalter i den første og anden referenceperiode, behandler Eurocontrol emnerne i artikel 4, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123. Forslaget dokumenterer organets kompetence og evne til at varetage de opgaver, der er fastsat i artikel 7 i nævnte forordning.

(11)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 beskrev Eurocontrol i sit forslag, på en kvalitativ og kvantitativ måde, de hovedmål, organet agter at opfylde hvad angår forvaltningen af netfunktionerne, og hvordan det vil sikre de operationelle interessenter tjenester af god kvalitet.

(12)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123, der bl.a. henviser til erfaringerne fra den første og anden referenceperiode, beskrev Eurocontrol den fremgangsmåde og de midler, organet agter at anvende som netforvalter.

(13)

Hvis netforvalteren også udfører andre aktiviteter, end dem, der er relevante for udførelsen af netfunktionerne, jf. artikel 4, stk. 3, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123, kræves det påvist, at disse andre aktiviteter vil blive udført uafhængigt af netforvalterens opgaver som fastsat i artikel 7. I sit forslag anførte Eurocontrol, at netforvalterens opgaver i forbindelse med udførelsen af netfunktionerne vil blive varetaget af organets netforvaltningsdirektorat, og at aktiviteterne i denne del af organet vil blive behørigt adskilt fra andre aktiviteter.

(14)

Ud over at opfylde kravene i artikel 4, stk. 3, foreslog Eurocontrol løbende at forbedre omkostningseffektiviteten i varetagelsen af netforvalterens opgaver i den periode, organet udpeges for.

(15)

Eurocontrol bør derfor udpeges til netforvalter.

(16)

Udpegelsen bør omfatte både den tredje og den fjerde referenceperiode som omhandlet i artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 (5) i lyset af de investeringer, der er nødvendige for at indføre et avanceret system, der skal støtte udførelsen af netfunktionerne, og behovet for at sikre stabiliteten og kontinuiteten af netoperationerne.

(17)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 skal netforvalteren certificeres af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur inden påbegyndelsen af den tredje referenceperiode.

(18)

For at sikre netforvalterens autonomi er det vigtigt, at der sker en passende adskillelse af aktiviteter i organet, der er udpeget som netforvalter. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 bør Eurocontrol varetage sine opgaver som netforvalter uafhængigt af andre aktiviteter, herunder aktiviteter i forbindelse med arbejde i internationale organisationer.

(19)

For at sikre retfærdighed i forhold til de medlemsstater og tredjelande, som netforvalteren udbyder sine tjenester til, bør netforvalteren indføre passende finansierings- og støtteordninger og overholde særlige regler om kontoforvaltning —

(1)

I overensstemmelse med aftalens artikel 323, stk. 1, skal Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning (»handelsudvalget«), senest seks måneder efter aftalens ikrafttræden opstille en liste over personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd.

(2)

Unionen har foreslået fem personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd. Ukraine har foreslået fire personer. Unionen og Ukraine er nået til enighed om fem personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandskabet for et voldgiftspanel.

(3)

For at undgå yderligere forsinkelser med hensyn til opstillingen af listen over personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd, og derved sikre, at aftalen, særlig afsnit IV, kapitel 14, fungerer efter hensigten, bør handelsudvalget godkende listen på grundlag af de fremlagte forslag.

(4)

Ukraine bør snarest muligt foreslå en femte kandidat til handelsudvalget —