10.4.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/9

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/566

af 9. april 2019

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings med oprindelse i Den Russiske Føderation, Republikken Korea og Malaysia efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 og om afslutning af undersøgelsen vedrørende importen af samme vare med oprindelse i Republikken Tyrkiet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

a) Republikken Korea og Malaysia

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 778/2003 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings med oprindelse i Republikken Korea (»Korea«) og Malaysia (»den oprindelige undersøgelse«). Efter en første udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, genindførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EF) nr. 1001/2008 (3) antidumpingforanstaltningerne. Efter en første udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, genindførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014 (4) antidumpingforanstaltningerne. Efter en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår TK Corporation, som er en koreansk eksporterende producent, ændrede Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014 ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/306 (5).

(2)

De gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Republikken Korea blev indført i form af en værditold, som blev fastsat til niveauet for dumpingmargenen på 32,4 % for importen fra en individuelt nævnt eksportør (TK Corporation) med en resttold på 44,0 % fastsat til niveauet for skadesmargenen.

(3)	De gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Malaysia blev indført i form af en værditold, som blev fastsat til niveauet for dumpingmargenen på 49,9 % og på 59,2 % for importen fra individuelt nævnte eksportører, med en resttold på 75,0 %.

b) Republikken Tyrkiet og Den Russiske Føderation

(4)	Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 78/2013 (6) en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings med oprindelse i Republikken Tyrkiet (»Tyrkiet«) og Den Russiske Føderation (»Rusland«).

(5)

De antidumpingforanstaltninger, der i øjeblikket er gældende over for Rusland, indførtes i form af en værditold med en resttoldsats, der er fastsat til 23,8 % af dumpingmargenen. For så vidt angår Tyrkiet blev værditoldsatserne fastsat til niveauet for dumpingmargenerne på 2,9 %, 9,6 % og 12,1 % for importen fra individuelt nævnte eksportører, med en resttold på 16,7 %.

c) Andre tredjelande, som ikke er omfattet af denne fornyede undersøgelse

(6)	Der er i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft på importen af visse rørfittings med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), som er blevet udvidet til at omfatte Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne (7).

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(7)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (8) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Tyrkiet, Rusland, Korea og Malaysia (»de pågældende lande«) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(8)	Anmodningen blev indgivet af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry (»ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, der tegner sig for ca. 51 % af den samlede EU-produktion af visse rørfittings.

(9)	Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat og/eller fornyet dumping og fortsat og/eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 27. januar 2018 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (9) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(11)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfatter året 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5. Interesserede parter

(12)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste var berørt, og myndighederne i Tyrkiet, Rusland, Korea og Malaysia om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(13)

Samtlige interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også lejlighed til skriftligt at anmode om en høring med Kommissionens undersøgelsestjenester og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.5.1. Stikprøveudtagning

(14)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.5.2. Stikprøveudtagning af EU-producenter

(15)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktionsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til den geografiske placering. Stikprøven bestod af fire EU-producenter. De stikprøveudvalgte EU-producenter tegnede sig for ca. 54 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og stikprøven blev derfor godkendt. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.5.3. Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(16)

For at Kommissionen kunne afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører/brugere opfordret til at deltage i undersøgelsen. De pågældende parter blev anmodet om at give sig til kende ved at indgive de oplysninger til Kommissionen om deres virksomheder, som der anmodes om i bilag II til indledningsmeddelelsen. To importører gav sig til kende. De blev opfordret til at samarbejde ved at udfylde spørgeskemaet. Der var dog ingen af de to, der svarede.

1.5.4. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter

(17)	I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i de fire lande, der er berørt af denne udløbsundersøgelse, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(18)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i de pågældende lande om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. De ønskede oplysninger omfattede salgsmængde og -værdi, produktionsmængde og produktionskapacitet. Kommissionen anmodede endvidere de pågældende landes faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Der blev fremsendt stikprøvespørgeskemaer til 40 kendte potentielle eksporterende producenter: elleve i Tyrkiet, fem i Malaysia, ti i Sydkorea og fjorten i Rusland. Tre tyrkiske virksomheder besvarede stikprøvespørgeskemaet, og en af dem trak efterfølgende sit tilsagn om samarbejde tilbage. En virksomhed i Rusland besvarede spørgeskemabesvarelsen i stikprøven, men trak derefter sit tilsagn om samarbejde tilbage. Ingen af de malaysiske eller koreanske producenter, der blev kontaktet, gav sig til kende, der var heller ikke andre malaysiske/koreanske producenter, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

1.5.5. Spørgeskemaer og kontrolbesøg

(20)	Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de fire EU-producenter i stikprøven, de fire eksporterende producenter, jf. betragtning 18, og to importører, som gav sig til kende efter indledningen.

(21)	Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, og fra to eksporterende producenter i Tyrkiet. Der blev ikke modtaget besvarelser fra importørerne.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter:

—	Erne Fittings GmbH Group, Østrig

—	Lindemann, Tyskland

—	Vallourec fittings S.A., Frankrig

—	Virgilio CENA & Figli S.p.A., Italien

Eksporterende producenter:

—	Sardogan Industry and Trade — Mehmet Sardogan, Tyrkiet

—	RSA Tesisat Malzemeleri San. Tic. A.S., Tyrkiet

2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den undersøgte vare

(23)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs., rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307931191, 7307931193, 7307931194, 7307931195, 7307931199, 7307931991, 7307931993, 7307931994, 7307931995, 7307931999, 7307998092, 7307998093, 7307998094, 7307998095 og 7307998098), (»rørfittings« eller »den undersøgte vare«).

2.2. Samme vare

(24)

Den undersøgte vare, der fremstilles i de fire pågældende lande og eksporteres til Unionen, blev anset for at have samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(25)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra de pågældende landes side.

3.1. Indledende bemærkninger

(26)

Ingen af producenterne i Rusland, Malaysia og Korea samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Desuden tegnede de to samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter sig for ca. 50 % af den samlede tyrkiske eksport af rørfittings til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. De tegnede sig for ca. 40 % af den samlede produktion, der var fastsat for Tyrkiet i den nuværende undersøgelsesperiode. Den tyrkiske samarbejdsvillighed blev derfor betragtet som lav.

(27)

Kommissionen underrettede myndighederne i alle de fire pågældende lande om, at Kommissionen på grund af manglende samarbejde kunne anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende undersøgelsesresultaterne med hensyn til Tyrkiet, Rusland, Malaysia og Korea. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om en mellemkomst fra høringskonsulentens side fra myndighederne i de fire lande i den henseende.

(28)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig offentligt tilgængelige oplysninger, som f.eks. virksomhedernes websteder, oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse og oplysninger indhentet fra de samarbejdsvillige parter i den fornyede undersøgelse (nemlig ansøgeren, de stikprøveudtagne EU-producenter og de to samarbejdsvillige eksporterende producenter). Kommissionen anvendte også forskellige importstatistikker, herunder importstatistikker, der er indsamlet i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 6, (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«). Der blev også anvendt Global Trade Atlas (»GTA«) (10) og den amerikanske importdatabase (»US«).

3.2. Tyrkiet

3.2.1. Dumping i den nuværende undersøgelsesperiode

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen først ud fra oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, om importen af rørfittings fra Tyrkiet til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode fandt sted til dumpingpriser. For fuldstændighedens skyld blev også de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenters dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgt, især på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, justeret for fragt og forsikring, og på grundlag af de samarbejdsvillige eksporterende producenters besvarelser.

3.2.1.1. Målrettet dumping

(30)

I den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen, at nogle af de eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, foretog en målrettet dumping, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11. I forbindelse med denne fornyede undersøgelse analyserede Kommissionen eksportsalget til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode for at undersøge, om målrettet dumping fortsatte i hele denne periode, dvs. om der var et klart eksportprismønster, der varierede betydeligt mellem forskellige købere, regioner eller tidsperioder. Der blev ikke fundet tegn på en sådan praksis i denne udløbsundersøgelse.

3.2.1.2. Samarbejdsvillige eksporterende producenter

Normal værdi

(31)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i undersøgelsesperioden.

(32)

Kommissionen undersøgte efterfølgende de varetyper solgt på hjemmemarkedet, der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen, og undersøgte, om hjemmemarkedssalget for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt for hver enkelt varetype i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(33)

Kommissionen fastlagde andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(34)

Den normale værdi var baseret på den faktiske hjemmemarkedspris pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne var rentable, hvis:

a)	salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)	den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype er lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(35)	I disse tilfælde blev den normale værdi fastsat ved det vejede gennemsnit af priserne på alt hjemmemarkssalg af den pågældende varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(36)

Den normale værdi var baseret på den faktiske hjemmemarkedspris pr. varetype for kun det rentable hjemmemarkedssalg af varetyperne i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis:

a)	mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype: eller

b)	den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(37)	Hvis der var utilstrækkeligt eller intet salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(38)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til hver enkelt samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

a)	hver enkelt samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af den nuværende undersøgelsesperiode og

b)	hver enkelt samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i den nuværende undersøgelsesperiode.

Eksportpris

(39)	I alle tilfælde blev den undersøgte vare eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, og derfor blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

Sammenligning

(40)	Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter som fastsat ovenfor på grundlag af priserne ab fabrik.

(41)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Den normale værdi blev justeret for fragt- og kreditomkostninger, mens eksportprisen blev justeret for omkostninger til fragt, forsikring og kredit.

De samarbejdsvillige eksporterende producenters dumping i den nuværende undersøgelsesperiode

(42)	For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(43)	For de to samarbejdsvillige eksporterende producenter viste sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen, at der ikke forekom dumping i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.2.1.3. Ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter

(44)	Kommissionen undersøgte de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenters dumping på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Normal værdi

(45)

Kommissionen kunne ikke anvende den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, da den var baseret på enheder, mens eksportprisen, der stammede fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, var baseret på ton. Derfor anvendte Kommissionen den normale værdi, som ansøgeren havde fremlagt, som mere repræsentativ for landet som helhed. Under alle omstændigheder ville det som anført nedenfor ikke ændre Kommissionens konklusioner om, at der ikke var tale om dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis man anvendte den vejede gennemsnitlige normale værdi for de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

Eksportpris

(46)	For at fastsætte den gennemsnitlige eksportpris for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i Tyrkiet anvendte Kommissionen data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, med undtagelse af importtal fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

Sammenligning

(47)	Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter som fastsat ovenfor på grundlag af priserne ab fabrik.

(48)

Kommissionen justerede den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Den normale værdi og eksportprisen blev justeret for fragt-, forsikrings- og kreditomkostninger, beregnet på grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

De ikke samarbejdsvillige eksporterende producenters dumping i den nuværende undersøgelsesperiode

(49)

Kommissionen konstaterede ikke dumping, da eksportprisen lå væsentligt over den normale værdi. Endvidere lå de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige eksportpris over de samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige eksportpris. Hvis den vejede gennemsnitlige normale værdi for de samarbejdsvillige eksporterende producenter således havde været anvendt, ville der heller ikke forekomme dumping.

3.2.2. Sandsynlighed for fornyet dumping

(50)

Da der ikke blev konstateret dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne over for importen af rørfittings fra Tyrkiet får lov at udløbe. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: eksportprisen til andre markeder, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Tyrkiet samt EU-markedets tiltrækningskraft.

3.2.2.1. Eksport til andre tredjelande

(51)

Kommissionen undersøgte de tyrkiske eksportørers prisadfærd over for andre tredjelande på grundlag af tyrkiske eksportstatistikker, som er en 8-cifret talkode (11). Kommissionen konsulterede disse statistikker, da begge de samarbejdsvillige eksporterende producenter ikke eksporterede til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode.

(52)

På grundlag af GTA-eksportstatistikkerne tegnede denne eksport sig kun for ca. 13 % af den anslåede produktion af rørfittings i Tyrkiet, som beskrevet i betragtning 53, selv om Unionen er det vigtigste eksportmarked for tyrkiske producenter. Derfor fokuserer tyrkiske producenter af rørfittings fortsat primært på det tyrkiske hjemmemarked. Kommissionens analyse af de tyrkiske eksportstatistikker viste også, at eksporten til tredjelande var ubetydelig (12), og at prisvariationerne for varetypen var betydelige i et sådant omfang, at den gennemsnitlige enhedspris i disse tredjelande og enhver sammenligning med den gennemsnitlige enhedspris på EU-markedet ikke ville være repræsentativ og dermed meningsløs.

3.2.2.2. Produktionskapacitet i Tyrkiet

(53)

På grundlag af anmodningen, de samarbejdsvillige virksomheders besvarelser af spørgeskemaerne og en erklæring fra den tyrkiske sammenslutning af eksportører af stål fastslog Kommissionen, at den tyrkiske produktionskapacitet var på ca. 35 000 ton. Ud fra det samme datasæt beregnede Kommissionen den uudnyttede kapacitet af rørfittings i Tyrkiet til ca. 23 000 ton. Selv om dette stadig er næsten halvdelen af EU-forbruget af rørfittings i den nuværende undersøgelsesperiode (53 000 ton), jf. betragtning 54 og 55, er det usandsynligt, at denne uudnyttede kapacitet vil blive rettet mod EU-markedet i store mængder, hvis foranstaltningerne udløber. Det skal også bemærkes, at den uudnyttede kapacitet i Tyrkiet ligger langt under niveauet i de andre berørte lande, som blev anslået til 50 000 ton for Rusland, 112 000 ton for Korea og 44 000 ton for Malaysia.

3.2.2.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(54)

De tyrkiske producenter af rørfittings udnyttede ikke denne relative fordel, hvilket bekræftedes af de forholdsvis små mængder, der blev eksporteret til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, selv om de var blevet tildelt langt den laveste told sammenlignet med antidumpingtolden på importen af den undersøgte vare fra andre lande, der er omfattet af foranstaltningerne (13). Selv om de tyrkiske producenter af rørfittings fortsat er til stede på EU-markedet for rørfittings, er markedets tiltrækningskraft for de nævnte producenter begrænset.

(55)

Ovenstående betragtninger synes at blive bekræftet af den adfærd, der kan ses hos en af de største producenter af rørfittings i Tyrkiet, og hvis situation blev anset for at være en god indikator for, hvad der kunne ske, hvis foranstaltningerne over for Tyrkiet blev indstillet. Virksomheden fik tildelt den laveste antidumpingtold (2,9 %). Til trods for denne relativt lave told, navnlig i forhold til konkurrenterne, øgede den ikke sit eksportsalg til Unionen, som var endnu lavere i den nuværende undersøgelsesperiode end i den oprindelige undersøgelsesperiode. Samtidig forblev hjemmemarkedssalget stort set på samme niveau som før indførelsen af de endelige foranstaltninger.

3.2.2.4. Konklusion vedrørende fornyet dumping

(56)

Selv om der er en uudnyttet produktionskapacitet for så vidt angår rørfittings i Tyrkiet, fandt Kommissionen ingen tegn på, at den uudnyttede kapacitet ville blive anvendt til eksport til Unionen i betydelige mængder, også som følge af de tyrkiske producenters manglende interesse for EU-markedet, som de havde udvist i den nuværende undersøgelsesperiode trods deres relative fordel med hensyn til adgangen til EU-markedet. Denne konklusion underbygges yderligere af, at de tyrkiske producenter, som nyder godt af en lav antidumpingtold i Unionen, hvilket giver dem en relativ komparativ fordel i forhold til andre eksporterende producenter, ikke udnyttede denne mulighed for at øge deres markedsandel. Endelig er det ikke sandsynligt, at eksporten til Unionen vil finde sted på dumpingniveau, da eksporten i den nuværende undersøgelsesperiode ikke blev foretaget til dumpingpriser. Kommissionen fandt ingen tegn på, at den fremtidige eksport ville ske til dumpingpriser. På dette grundlag forventes det, at selv om den tyrkiske eksport kan stige, hvis foranstaltningerne bortfalder, vil denne stigning ikke ske i betydelige mængder og under ingen omstændigheder til dumpingpriser.

(57)	I betragtning af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er sandsynlighed for fornyet dumping fra Tyrkiet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

3.3. Rusland

(58)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger udløber.

3.3.1. Dumping i den nuværende undersøgelsesperiode

3.3.1.1. Indledende bemærkninger

(59)

Ingen af de russiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen anvendte derfor de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 med henblik på at fastslå, om der er fortsat eller fornyet dumping. I denne forbindelse anvendte Kommissionen statistiske data (dvs. databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og GTA-eksportstatistikkerne) samt de oplysninger, som ansøgeren fremlagde i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(60)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte den russiske regering, at de oplysninger, som Kommissionen anvendte til beregning af dumpingmargenen, udelukkende var baseret på anmodningen om en fornyet undersøgelse, at de ikke var blevet korrekt kontrolleret og ikke afspejlede den reelle situation på det russiske marked. Som anført i betragtning 59, var der ingen af de russiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med den fornyede undersøgelse, selv om de var blevet opfordret hertil. I modsætning til hvad den russiske regering hævder, anvendte Kommissionen, når den anvendte de foreliggende oplysninger, ikke kun ansøgerens oplysninger, men også andre statistiske data fra uafhængige kilder. Denne påstand afvises derfor.

3.3.1.2. Fortsat dumping til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode

Normal værdi

(61)	Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den normale værdi baseret på oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 18.

Eksportpris

(62)

På grund af manglende samarbejdsvilje blev den gennemsnitlige eksportpris til Unionen fastlagt på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Der forelå ingen oplysninger, der kunne bruges til at sondre mellem de forskellige varetyper i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Derfor blev den gennemsnitlige eksportpris for alle varetyper anvendt.

(63)

Den russiske regering hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at eksportprisen blev beregnet selektivt udelukkende på grundlag af oplysninger om russisk eksport til Tjekkiet. Dette er ikke korrekt. Ved fastsættelsen af eksportprisen anvendte Kommissionen eksport af den undersøgte vare til alle medlemsstater i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og ikke kun til Tjekkiet. Denne påstand afvises derfor.

Sammenligning

(64)	Den vejede gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(65)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I den forbindelse blev omkostninger til transport og forsikring, som blev fastlagt ud fra ansøgerens oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse, fratrukket eksportprisen.

Dumpingmargen

(66)

En sammenligning af den gennemsnitlige normale værdi og den gennemsnitlige eksportpris behørigt justeret til niveauet ab fabrik, udtrykt som en procentdel af cif-prisen (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, resulterede i en dumpingmargen på 41,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. Importniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode var imidlertid forholdsvis begrænset og tegnede sig for 0,9 % af det samlede EU-forbrug i den pågældende periode ifølge databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Kommissionen anså imidlertid disse oplysninger for at være de bedste tilgængelige oplysninger med henblik på at konkludere, at dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.3.2. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, hvis foranstaltningerne over for importen fra Rusland ophæves

(67)

Som fastslået ovenfor blev det konstateret, at importen af rørfittings fra Rusland foregik til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen undersøgte endvidere, om der var sandsynlighed for, at den dumping, der var fastslået i den nuværende undersøgelsesperiode, ville fortsætte, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings fra Rusland får lov at udløbe. For fuldstændighedens skyld undersøgte Kommissionen endvidere, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings fra Rusland får lov at udløbe. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: eksportprisen til andre markeder, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland samt EU-markedets tiltrækningskraft.

3.3.2.1. Eksport til tredjelande

(68)

I henhold til GTA-eksportstatistikkerne er kun to eksportmarkeder sammen med Unionen (som tegner sig for ca. 12 % af eksporten) af betydning for de russiske producenter af rørfittings. Det er Kasakhstan (ca. 46 % af den samlede eksport) og Hviderusland (ca. 26 % af den samlede eksport). Oplysningerne om eksportsalg til disse lande er imidlertid kun tilgængelige med en 6-cifret talkode og omfatter derfor andre varer end den undersøgte vare. Konklusioner om eksportmængder til andre tredjelande baseret på GTA-eksportstatistikkerne kan derfor kun betragtes som vejledende. Tilsvarende ville de gennemsnitlige priser, der er fastsat på dette grundlag, også omfatte andre varer end den undersøgte vare, som kan have forskellige enhedsværdier, og enhver konklusion, der er baseret på disse, vil også skulle betragtes som vejledende.

(69)

Den russiske regering hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at der ikke ville forekomme dumping, hvis Kommissionen anvendte de russiske rørproducenters salg til tredjelande i stedet for russisk eksport til Unionen som registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. I mangel af samarbejde fra de eksporterende producenter kunne Kommissionen ikke undersøge de faktiske eksporttal vedrørende tredjelande. De tal, som den russiske regering har lagt til grund for denne påstand, er desuden baseret på en 6-cifret talkode (som omfatter andre varer end den undersøgte vare, jf. forklaringen i betragtning 68). Kommissionens analyse i betragtning 66 er baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, der, selv om den ikke sondrer mellem varetyper, giver præcise oplysninger om importen af den undersøgte vare. Denne påstand afvises derfor.

3.3.2.2. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet

(70)	Ifølge de foreliggende faktiske oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse har Rusland en anslået produktionskapacitet på 90 000 ton og en anslået uudnyttet kapacitet på 50 000 ton. Ruslands uudnyttede kapacitet er derfor tæt på det samlede EU-forbrug af rørfittings.

3.3.2.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(71)

Rørfittings benyttes hovedsagelig i olie- og gasindustrien, i bygge- og anlægsbranchen, inden for energiproduktion, til skibsbygning og i industrielle installationer. Ingen af de foreliggende faktiske oplysninger tyder på en væsentlig vækst eller nedgang inden for disse sektorer i Rusland, og derfor anses det russiske hjemmemarked for rørfittings for at være temmelig stabilt i de kommende år og formodes ikke at tilbyde væsentlige ekspansionsmuligheder for russiske rørfittings. Ud over Rusland er de vigtigste eksportmarkeder for disse industrier Unionen, Kasakhstan og Hviderusland. Der blev ikke indsamlet oplysninger, som tyder på, at efterspørgslen på nogen af disse markeder ville falde eller stige i betydelig grad i de kommende år. Ifølge ansøgerens oplysninger er der en verdensomspændende overkapacitet af rørfittings, og EU-markedet er et af de største markeder på verdensplan og derfor et attraktivt eksportmarked.

(72)

Den russiske regering fremførte i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at det russiske hjemmemarkedsforbrug samt den forventede efterspørgsel efter rørfittings udviste en moderat opadgående tendens (henholdsvis på 2 % og 2,4-2,8 %). Det bemærkes, at den russiske regering ikke har underbygget disse tal med et kontrollerbart datasæt. Under alle omstændigheder viser de nævnte tal, selv hvis man tager dem for pålydende, overensstemmelse med Kommissionens konklusioner om, at situationen på det russiske marked for den undersøgte vare er ret stabil og sandsynligvis ikke vil give betydelige ekspansionsmuligheder for russiske rørfittings. Denne påstand afvises derfor.

(73)

De russiske eksporterende producenter af rørfittings samarbejdede ikke i forbindelse med denne undersøgelse. Der findes heller ingen gyldige statistiske oplysninger om priserne på det russiske salg af rørfittings til andre tredjelandsmarkeder eller til hjemmemarkedet i Rusland. Prisniveauet på disse markeder kunne derfor ikke fastslås i løbet af undersøgelsen.

(74)

I betragtning af det gældende niveau for antidumpingtold havde de russiske producenter næsten indstillet deres eksport til Unionen. Undersøgelsen viste, at importen fra Rusland stort set ikke var til stede på EU-markedet i 2014 og 2015. Rusland genoptog først eksporten til Unionen (som i øvrigt fandt sted til dumpingpriser på trods af høje toldsatser) i 2016 og øgede den yderligere i den nuværende undersøgelsesperiode.

(75)

Hvis tolden får lov at udløbe, vil russisk eksport kunne få adgang til EU-markedet uden hindringer. I betragtning af Ruslands store uudnyttede kapacitet kombineret med den globale overkapacitet fandt Kommissionen, at det ikke kunne udelukkes, at dette ville føre til en betydelig stigning i eksporten fra Rusland til Unionen, hvilket også skyldes den nære beliggenhed i forhold til et stort potentielt eksportmarked for Rusland. Desuden vil den russiske eksport til Unionen sandsynligvis finde sted til dumpingpriser, jf. betragtning 66.

3.3.2.4. Konklusion om sandsynligheden for fortsat eller i hvert fald sandsynlighed for fornyet dumping

(76)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Kommissionen konkluderede også, at der var sandsynlighed for fornyet dumping. I betragtning af det manglende samarbejde kunne Kommissionen kun analysere data vedrørende eksport til tredjelande forsynet med en 6-cifret talkode. Denne analyse kunne ikke betragtes som afgørende af de årsager, der er beskrevet i betragtning 68. I betragtning af den store uudnyttede kapacitet i Rusland, dumpingprisniveauet for rørfittings til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode samt den tiltrækningskraft for de russiske producenter af rørfittings, som EU-markedet har, der er et stort potentielt eksportmarked for Rusland, konkluderede Kommissionen imidlertid også, at betydelige mængder af rørfittings fra Rusland sandsynligvis ville komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(77)	I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for rørfittings fra Rusland sandsynligvis ville føre til en fortsættelse af og i hvert fald fornyet dumping.

3.4. Korea

(78)

Ingen koreansk producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I den forbindelse anvendte Kommissionen anmodningen, GTA-eksportstatistikkerne og amerikanske importstatistikker.

3.4.1. Fortsat dumping til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode

(79)	Eksporten fra Korea var ubetydelig (under 40 ton) i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor ikke anset for at være repræsentativ. Analysen fokuserede på fornyet dumping fra Korea ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

3.4.2. Bevis for sandsynligheden for fornyet dumping

(80)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: den koreanske eksportpris over for andre markeder, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Korea samt EU-markedets tiltrækningskraft.

3.4.2.1. Eksport til tredjelande

(81)

For at undersøge den sandsynlige adfærd hos producenter af rørfittings i Korea over for EU-markedet i tilfælde af foranstaltningernes udløb betragtede Kommissionen den koreanske eksportadfærd over for det amerikanske marked. Kommissionen valgte USA, da dette marked i modsætning til andre koreanske eksportmarkeder er af samme størrelse som EU-markedet, med mange indenlandske producenter, men også med en stor importandel og en lav importtold, hvilket gør det til et meget konkurrencepræget marked. Desuden er USA det primære marked for eksport fra Korea og tegner sig for ca. 27 % af eksporten af rørfittings i den nuværende undersøgelsesperiode (14), med forholdsvis detaljerede statistikker (15). Endelig er denne tilgang identisk med den, der blev anvendt i den tidligere udløbsundersøgelse for Korea, jf. betragtning 1.

Normal værdi

(82)	Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den normale værdi baseret på oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 18.

(83)

For fuldstændighedens skyld anvendte Kommissionen også den nationale prisfastsættelse, som ansøgeren havde fremlagt i sin anmodning om en fornyet undersøgelse, som en alternativ metode til fastsættelse af den normale værdi. Kommissionens undersøgelsesresultater vedrørende dumping var dog positive under anvendelse af begge former for normal værdi. Faktisk blev der konstateret højere dumpingmargener ved anvendelse af den nationale prisfastsættelse.

Eksportpris

(84)

Eksportpriserne i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, dvs. amerikanske toldstatistikker. På grundlag af den metode, som ansøgeren havde udviklet i anmodningen om en fornyet undersøgelse, justerede Kommissionen statistikkerne for at udelukke varetyper, som ikke var medtaget i den beregnede normale værdi som beskrevet ovenfor, med henblik på at opnå en bedre sammenlignelighed.

Sammenligning

(85)	Den vejede gennemsnitlige normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastsat ovenfor, og for begges vedkommende ab fabrik.

(86)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Eksportprisen blev derfor justeret for transport-, forsikrings- og emballeringsomkostninger, der var anslået af ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, for at sikre, at værdierne fra importstatistikkerne i USA på cif-basis var angivet på niveauet ab fabrik.

Dumpingmargen i den nuværende undersøgelsesperiode

(87)

En sammenligning af den gennemsnitlige normale værdi og den gennemsnitlige eksportpris behørigt justeret til niveauet ab fabrik som beskrevet ovenfor, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, USA's grænse, resulterede i en dumpingmargen på 7,2 % for den beregnede normale værdi og på 9,1 % for anvendelsen af den nationale prisfastsættelse. Desuden blev det for nylig konstateret, at de koreanske producenter af visse rørfittings (fittings af kulstofstål til stuksvejsning), som forklaret i betragtning 90, foretog dumping af deres vare i Japan.

3.4.2.2. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet

(88)

Ifølge de foreliggende faktiske oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse har Korea en produktionskapacitet på 160 000 ton og en uudnyttet kapacitet på 112 000 ton. Denne uudnyttede kapacitet er lig med to gange hele EU-forbruget. Ifølge anmodningen er produktionskapaciteten for rørfittings i Korea siden indførelsen af den endelige told i 2002 blevet udvidet betydeligt fra de anslåede 10 000 ton til de anslåede 160 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.2.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(89)

Ingen af de foreliggende faktiske oplysninger tyder på en væsentlig vækst eller nedgang inden for sektorer i Korea, som anvender rørfittings, og derfor anses det koreanske hjemmemarked for rørfittings for at være temmelig stabilt i de kommende år og vil således ikke rumme væsentlige ekspansionsmuligheder for sydkoreanske rørfittings. Ud over USA er de vigtigste andre eksportmarkeder for de koreanske producenter af rørfittings Mellemøsten og Sydøstasien. Der forelå ingen oplysninger under undersøgelsen, som tyder på, at efterspørgslen på nogen af disse markeder ville stige i betydelig grad i de kommende år.

(90)	Desuden indførte Japan den 31. marts 2018 en endelig antidumpingtold på mellem 41,8 % og 63,2 % på importen af fittings af kulstofstål til stuksvejsning fra Korea. Et åbent EU-marked ville være et perfekt mål for omdirigering af denne eksport.

(91)

Undersøgelsen viste, at EU-markedet for rørfittings er attraktivt for den koreanske eksport, da den endnu ikke fuldt ud udnytter det på grund af den gældende høje told (fra 32,4 % for en producent til 44 % for de øvrige). Selv om eksporten ophørte efter indførelsen af foranstaltningerne i 2002, er den koreanske industri for rørfittings stadig stærkt eksportafhængig. Med en overkapacitet i Sydøstasien og antidumpingtold i Japan og en allerede betydelig eksport til USA vil EU-markedet udgøre endnu et stort potentielt eksportmarked for den koreanske overkapacitet, hvis foranstaltningerne udløber.

3.4.2.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping

(92)

I betragtning af produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet, de koreanske producenters prisadfærd på det amerikanske marked og EU-markedets tiltrækningskraft for producenter i Korea er det meget sandsynligt, at koreanske producenter af rørfittings vil eksportere betydelige mængder af rørfittings til Unionen til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber. I betragtning af stigningen i produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet, siden foranstaltningerne oprindeligt blev indført, kunne dumpingimporten være meget højere end før indførelsen af de endelige foranstaltninger. Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

3.5. Malaysia

(93)

Ingen malaysisk producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I den forbindelse anvendte Kommissionen anmodningen, GTA-eksportstatistikkerne og amerikanske importstatistikker.

3.5.1. Fortsat dumping til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode

(94)

I henhold til artikel 14, stk. 6, var importen fra Malaysia ubetydelig (under 10 ton) i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor ikke anset for at være repræsentativ. Analysen fokuserede på fortsat eller fornyet dumping fra Malaysia ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

3.5.2. Bevis for sandsynligheden for fornyet dumping

(95)

Kommissionen undersøgte, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: Den malaysiske eksportpris over for andre markeder, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Malaysia samt EU-markedets tiltrækningskraft.

3.5.2.1. Eksport til tredjelande

(96)

For at undersøge den sandsynlige adfærd hos producenter af rørfittings i Malaysia har Kommissionen undersøgt Malaysias eksport til USA. Denne tilgang er identisk med den, der blev anvendt i den tidligere udløbsundersøgelse for Malaysia, jf. betragtning 1. Kommissionen valgte USA, da dette marked er af samme størrelse som EU-markedet, med mange indenlandske producenter, men også med en stor importandel og en lav importtold, hvilket gør det til et meget konkurrencepræget marked. Derudover er det amerikanske marked langt det vigtigste eksportmarked for Malaysia. I henhold til GTA-eksportstatistikkerne var eksportmængden til USA på næsten 19 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket udgør ca. 90 % af Malaysias samlede eksport af rørfittings i den pågældende periode. Eksportmængden til USA er også højere end den anslåede samlede malaysiske produktion (16). De andre vigtigste eksportmarkeder for de malaysiske producenter er Mexico, Tyrkiet og Canada, der tegner sig for henholdsvis 4 %, 3 % og 1 % af deres eksport af rørfittings.

Normal værdi

(97)	Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den normale værdi baseret på oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 18.

Eksportpris

(98)

Sammenligning

(99)	Den vejede gennemsnitlige normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for rørfittings, for begges vedkommende ab fabrik.

(100)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Eksportprisen blev derfor justeret for transport-, forsikrings- og emballeringsomkostninger, der var anslået af ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse, for at sikre, at værdierne fra importstatistikkerne i USA på cif-basis var angivet på niveauet ab fabrik.

Dumpingmargen i den nuværende undersøgelsesperiode

(101)

En sammenligning af den gennemsnitlige normale værdi og den gennemsnitlige eksportpris behørigt justeret til niveauet ab fabrik, som beskrevet ovenfor, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, USA's grænse, resulterede i alle tilfælde i en dumpingmargen på mere end 86,7 %. Som forklaret i betragtning 105 fandt de amerikanske myndigheder faktisk, at Malaysia blev anvendt til at omgå den antidumpingtold, der var blevet indført over for kinesiske producenter af rørfittings. Tolden blev udvidet til også at omfatte malaysiske eksportører af rørfittings.

3.5.2.2. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet

(102)

Ifølge anmodningen har Malaysia en produktionskapacitet på 59 000 ton og en uudnyttet kapacitet på 44 000 ton, hvilket er tæt på det samlede EU-forbrug af rørfittings. I anmodningen om fornyet undersøgelse blev det tilføjet, at produktionskapaciteten for rørfittings i Malaysia siden indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2002 er blevet udvidet betydeligt fra de anslåede 10 000 ton til de anslåede 59 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.5.2.3. EU-markedets tiltrækningskraft

(103)

Ingen af de foreliggende faktiske oplysninger tyder på en omfattende vækst eller nedgang i den malaysiske industri, som anvender rørfittings, og derfor anses det malaysiske hjemmemarked for rørfittings for at være temmelig stabilt i de kommende år og vil således ikke rumme væsentlige ekspansionsmuligheder for malaysiske rørfittings.

(104)

Undersøgelsen viste, at EU-markedet for rørfittings er attraktivt for den malaysiske eksport. Dette skyldes hovedsagelig det potentiale, som gør sig gældende for malaysiske producenter af rørfittings, som de ikke kan realisere på grund af antidumpingtoldens størrelse. Selv om deres eksport praktisk talt ophørte efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2002, er den malaysiske industri for rørfittings stærkt eksportafhængig, og USA er det største eksportmarked.

(105)

Den 25. juli 2018 udvidede de amerikanske myndigheder antidumpingtolden på 182,9 % på importen af rørfittings af kulstofstål til stuksvejsning fra Folkerepublikken Kina midlertidigt til at omfatte importen af den pågældende vare fra Malaysia, fordi de fandt, at Malaysia blev brugt til omgåelse af disse foranstaltninger. Selv om de reelle producenter af rørfittings i Malaysia kan fritages for denne told, vil certificeringsforpligtelsen gøre det mere besværligt for dem og dermed mindre attraktivt at sælge deres varer i USA.

(106)

Ovenstående betyder sammen med overkapacitet i Sydøstasien, som nævnt i betragtning 91, at EU-markedet vil være et målmarked for den malaysiske overkapacitet og de varer, der tidligere blev solgt til USA, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

3.5.2.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping

(107)

I betragtning af den uudnyttede kapacitet, prisadfærden i USA og den antidumpingtold, der er udvidet til at omfatte Malaysia på dette marked, sammen med EU-markedets tiltrækningskraft for producenter i Malaysia af rørfittings, er det meget sandsynligt, at malaysiske producenter af rørfittings vil eksportere betydelige mængder af rørfittings til dumpingpriser til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. I betragtning af stigningen i produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet, siden de endelige foranstaltninger blev indført i 2002, kan dumpingimporten være meget højere end før indførelsen af de endelige foranstaltninger. Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

3.6. Konklusion

3.6.1. Tyrkiet

(108)

Som konkluderet i betragtning 43 og 49 afslørede undersøgelsen ikke dumping fra nogen af de eksporterende producenter i Tyrkiet i den nuværende undersøgelsesperiode, og det blev ikke fastslået, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(109)

Undersøgelsen vedrørende Tyrkiet bør derfor afsluttes, og foranstaltningerne over for Tyrkiet bør ophæves.

3.6.2. Rusland, Korea og Malaysia

(110)

Hvad angår Rusland, konkluderede Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed under den nuværende undersøgelsesperiode, at der fortsat fandt dumping sted fra Rusland. I betragtning af den store uudnyttede kapacitet i Rusland, eksportpriserne til tredjelande, dumpingprisniveauet for rørfittings til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode samt den tiltrækningskraft for de russiske producenter af rørfittings, som EU-markedet har, der er et stort potentielt eksportmarked for Rusland, konkluderede Kommissionen endvidere også, at betydelige mængder af rørfittings fra Rusland sandsynligvis ville komme ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Kommissionen konkluderede også, at der var beviser for fornyet dumping.

(111)

Med hensyn til Malaysia og Korea blev det i betragtning af den betydelige overkapacitet i disse lande, det begrænsede vækstpotentiale på deres hjemmemarkeder og EU-markedets tiltrækningskraft for producenter af rørfittings i disse lande konkluderet, at importen fra disse lande af den undersøgte vare til Unionen vil stige i betydelige mængder, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe. Kommissionen fandt desuden, at denne import sandsynligvis ville finde sted til dumpingpriser. Kommissionen konkluderede derfor, at udløbet af foranstaltningerne over for rørfittings sandsynligvis vil føre til fornyet dumping med hensyn til Korea og Malaysia.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(112)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev samme vare fremstillet af 21 EU-producenter. Tre af disse producenter er repræsenteret af ansøgeren. Disse 21 EU-producenter udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De fire EU-producenter blev udtaget til stikprøven, som beskrevet i betragtning 14-15. Stikprøven tegner sig for over 54 % af Unionens samlede produktion og salgsmængde, som beskrevet i betragtning 15.

4.2. EU-forbruget

(113)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge:

i)	de stikprøveudtagne EU-producenters salg indhentet efter kontrol af spørgeskemabesvarelserne

ii)	salget fra de samarbejdsvillige EU-producenter, der ikke indgår i stikprøven, indhentet fra anmodningen om en fornyet undersøgelse og efterfølgende oplysninger fra ansøgeren

iii)	importen fra de pågældende lande og fra alle andre tredjelande på grundlag af Eurostat (Taric-niveau).

(114)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbrug

	2014	2015	2016	NUP
EU-forbrug (ton)	59 864	51 151	56 722	52 535
Indeks (2014 = 100)	100	85	95	88
Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra EU-producenter i stikprøven, anmodning om fornyet undersøgelse, oplysninger fra ansøgeren, Eurostat (Taric-niveau).

(115)

EU-forbruget faldt med 12 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt faldt EU-forbruget med 15 % i 2015, hvorefter det steg mellem 2015 og 2016 for derefter at falde igen fra 2016 til den nuværende undersøgelsesperiode.

4.3. Import fra de pågældende lande

4.3.1. Indledende bemærkning

(116)

Som nævnt i betragtning 43, 49 og 57 blev der ikke konstateret dumping i den nuværende undersøgelsesperiode eller sandsynlighed for fornyet dumping for så vidt angår importen af den undersøgte vare med oprindelse i Tyrkiet. Foranstaltningerne vedrørende Tyrkiet bør derfor afsluttes. Med henblik på undersøgelsen af fortsat eller fornyet skade vil Kommissionen derfor undersøge importen fra Tyrkiet sammen med importen fra tredjelande. For fuldstændighedens skyld vil tal vedrørende Tyrkiet også blive indberettet særskilt i afsnit 4.3.5.

4.3.2. Import fra Malaysia

(117)

Importmængden fra Malaysia var baseret på Eurostat-statistikker (Taric-niveau). Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 113.

a) Mængde og markedsandel

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

		2014	2015	2016	NUP
Malaysia	Importmængde (ton)	0,1	0,6	0,4	1,3
	Indeks (2014 = 100)	100	600	400	1 300
	Markedsandel (%)	0,0	0,0	0,0	0,0
Kilde: Eurostat (Taric-niveau).

(118)

Importmængden fra Malaysia var tæt på nul i hele den betragtede periode og på et tilsvarende niveau siden indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2002. Markedsandelene var ubetydelige i hele den betragtede periode.

b) Priser og prisunderbud

(119)

I betragtning af de meget lave importmængder fra Malaysia og den brede vifte af varetyper (der omfatter flere forskellige parametre, som f.eks. specifikationsstandarder, materialekvalitet, grundlæggende råmateriale, type (knæ, T-rør eller reduktionsstykke), udvendig diameter og sidernes tykkelse) af den undersøgte vare, kunne priserne på denne import ikke analyseres på en måde, der giver mening.

4.3.3. Import fra Korea

(120)

Importmængden fra Korea var baseret på Eurostat-statistikker (Taric-niveau). Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 113.

a) Mængde og markedsandel

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

		2014	2015	2016	NUP
Korea	Importmængde (ton)	405	89	346	36
	Indeks (2014 = 100)	100	22	85	9
	Markedsandel (%)	0,7	0,2	0,6	0,1
	Indeks (2014 = 100)	100	26	90	10
Kilde: Eurostat (Taric-niveau).

(121)

Importmængden fra Korea var ubetydelig i hele den betragtede periode og faldt til 0,1 % af markedsandelen i NUP. Den har været på et tilsvarende niveau siden indførelsen af de endelige foranstaltninger i 2002. Markedsandelen faldt fra 0,7 % i 2014 til 0,1 % i NUP.

b) Priser og prisunderbud

(122)

I betragtning af de meget lave importmængder fra Korea og den brede vifte af varetyper af den undersøgte vare kunne priserne på denne import ikke analyseres på en måde, der giver mening.

4.3.4. Import fra Rusland

(123)

Importmængden og den gennemsnitlige importpris for Rusland var baseret på Eurostat-statistikker (Taric-niveau). Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 113.

a) Mængde og markedsandel

Tabel 4

Importmængde og markedsandel

		2014	2015	2016	NUP
Rusland	Importmængde (ton)	18	21	431	468
	Indeks (2014 = 100)	100	119	2 448	2 657
	Markedsandel (%)	0,0	0,0	0,8	0,9
	Indeks (2014 = 100)	100	139	2 584	3 027
Kilde: Eurostat (Taric-niveau).

(124)

Importmængden fra Rusland var lav i hele den betragtede periode. Den steg fra 18 ton i 2014 og 2015 til 431 ton i 2016 og til 468 ton i NUP, hvilket svarede til en stigning i markedsandelen fra 0 % i 2014/15 til 0,9 % i NUP.

b) Priser og prisunderbud

(125)

Den gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Rusland udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpriser

		2014	2015	2016	NUP
Rusland	Importpriser (EUR/ton)	9 706	7 088	1 126	980
Rusland	Indeks (2014 = 100)	100	73	12	10
Kilde: Eurostat (Taric-niveau).

(126)

Den gennemsnitlige importpris fra Rusland nåede op på et meget højt niveau i 2014 og 2015, men faldt fra 2015 til 2016 med 84 % og med yderligere 13 % i NUP. Samlet set faldt importpriserne med 90 % i den betragtede periode.

(127)

Selv om importmængderne var for lave til at blive betragtet som repræsentative, jf. betragtning 124, var det opfattelsen, at priserne på denne import ikke desto mindre kunne anses for at være en rimelig indikation af fremtidig prisadfærd, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(128)

I mangel af samarbejdsvilje fra de russiske eksportørers/producenters side, jf. betragtning 58, måtte Kommissionen basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger med henblik på at fastsætte prisunderbuddet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. I dette tilfælde fastsatte den prisunderbuddet for importen med oprindelse i Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne i) de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne i stikprøven opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, justeret til et ab fabrik-niveau, med ii) gennemsnitsprisen for importen fra Rusland over for den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis som indberettet i Eurostat justeret for omkostninger efter importen. I mangel af andre oplysninger blev disse omkostninger anslået til 1 % af cif-værdien.

(129)

På grund af den manglende samarbejdsvilje kunne de varetyper, der blev eksporteret fra Rusland, ikke fastlægges. Det var derfor ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode.

(130)

Sammenligningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 49,8 % for Rusland på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.3.5. Import fra andre tredjelande

(131)

Importmængden og den gennemsnitlige importpris for alle andre tredjelande var baseret på Eurostat-statistikker (Taric-niveau). Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 113.

Tabel 8

Importmængde og markedsandel

Land		2014	2015	2016	NUP
Andre tredjelande i alt	Import (ton)	21 906	17 812	23 062	20 865
	Indeks (2014 = 100)	100	81	105	95
	Markedsandel (%)	36,6	34,8	40,7	39,7
	Pris (EUR/ton)	1 879	2 202	1 907	1 686
	Indeks (2014 = 100)	100	117	102	90
Kina	Import (ton)	8 915	7 239	10 054	8 086
	Indeks (2014 = 100)	100	81	113	91
	Markedsandel (%)	14,9	14,2	17,7	15,4
	Pris (EUR/ton)	1 232	1 474	1 285	1 233
	Indeks (2014 = 100)	100	120	104	100
Cambodja	Import (ton)	1 151	1 137	2 899	3 403
	Indeks (2014 = 100)	100	99	252	296
	Markedsandel (%)	1,9	2,2	5,1	6,5
	Pris (EUR/ton)	1 301	1 486	1 280	1 322
	Indeks (2014 = 100)	100	114	98	102
Vietnam	Import (ton)	2 954	2 377	2 348	2 803
	Indeks (2014 = 100)	100	80	79	95
	Markedsandel (%)	4,9	4,6	4,1	5,3
	Pris (EUR/ton)	1 696	1 883	1 473	1 501
	Indeks (2014 = 100)	100	111	87	88
Tyrkiet	Importmængde (ton)	1 147	1 316	1 745	1 509
	Indeks (2014 = 100)	100	115	152	132
	Markedsandel (%)	1,9	2,6	3,1	2,9
	Indeks (2014 = 100)	100	134	161	150
	Importpriser (EUR/ton)	1 924	1 915	1 824	1 782
	Indeks (2014 = 100)	100	100	95	93
Andre tredjelande	Import (ton)	7 739	5 743	6 016	5 065
	Indeks (2014 = 100)	100	74	78	65
	Markedsandel (%)	12,9	11,2	10,6	9,6
	Pris (EUR/ton)	2 773	3 460	3 443	2 729
	Indeks (2014 = 100)	100	125	124	98
Kilde: Eurostat (Taric-niveau).

(132)

I tråd med forbrugsnedgangen faldt importmængden fra alle andre tredjelande med 5 % mellem 2014 og NUP. Markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande befandt sig i intervallet mellem 34,8 % og 40,7 % i den betragtede periode. Størstedelen af importen kom fra Kina, Cambodja og Vietnam, som var de eneste lande med en individuel markedsandel, der lå over 5 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(133)

Som nævnt i betragtning 6 er der i øjeblikket antidumpingforanstaltninger i kraft over for importen af rørfittings med oprindelse i Kina. På trods af en faldende importmængde (9 % i den betragtede periode) steg markedsandelen for kinesisk import en smule i samme periode (0,5 %) på grund af det faldende EU-forbrug. I den betragtede periode lå markedsandelen mellem 14,2 % og 17,7 %. Priserne på importen fra Kina var stabile i den betragtede periode. De var i gennemsnit lavere end EU-producenternes priser og også lavere end priserne på importen fra andre tredjelande.

(134)

Importmængden fra Cambodja steg i absolutte tal i den betragtede periode, og markedsandelen steg med 4,6 procentpoint, fra 1,9 % i 2014 til 6,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Importmængderne fra Vietnam faldt (med 5 %), hvilket gav sig udslag for Kinas vedkommende i en stigning i markedsandelen (med 0,4 procentpoint), som følge af faldet i EU-forbruget. Vietnams markedsandel udviklede sig således fra 4,9 % i 2014 til 5,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Importpriserne fra Vietnam og Cambodia var i gennemsnit lavere end EU-producenternes priser og også lavere end priserne på importen fra andre tredjelande.

(135)

Endelig faldt importmængderne fra de øvrige tredjelande, der ikke er nævnt ovenfor, betydeligt med 35 % mellem 2014 og NUP. Markedsandelen faldt med 3,3 procentpoint i den betragtede periode, fra 12,9 % i 2014 til 9,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Importpriserne fra disse lande var i gennemsnit betydeligt højere end EU-producenternes priser. De var også betydeligt højere end priserne på importen fra Kina, Cambodja og Vietnam.

4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1. Generelt

(136)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(137)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at fastslå, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 15.

(138)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen ud fra oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med oplysninger fra en række EU-producenter i perioden inden undersøgelsen og de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(139)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(140)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer

c) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(141)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2014	2015	2016	NUP
Produktionsmængde (ton)	48 385	44 428	40 008	41 350
Indeks (2014 = 100)	100	92	83	85
Produktionskapacitet (ton)	165 181	165 181	164 003	150 202
Indeks (2014 = 100)	100	100	99	91
Kapacitetsudnyttelse (%)	29,3	26,9	24,4	27,5
Kilde: Anmodning om fornyet undersøgelse, oplysninger fra ansøgeren, efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(142)

Produktionsmængden faldt med 15 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt begyndte den at falde i 2015 og faldt derefter yderligere i 2016, hvorefter den steg lidt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(143)

Produktionskapaciteten faldt med 9 % i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at én EU-producents produktionsanlæg indstillede driften og blev afviklet i august 2017, dvs. i den nuværende undersøgelsesperiode.

(144)

Da produktionsmængden faldt mere end kapaciteten, faldt kapacitetsudnyttelsen med 1,8 procentpoint i den betragtede periode.

d) Salgsmængde og markedsandel

(145)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 10

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

	2014	2015	2016	NUP
Salgsmængde i Unionen (ton)	37 535	33 228	32 882	31 165
Indeks (2012 = 100)	100	89	88	83
Markedsandel (%)	62,7	65,0	58,0	59,3
Kilde: Anmodning om fornyet undersøgelse, oplysninger fra ansøgeren, efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(146)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt med 17 % i den betragtede periode med en lidt større hastighed end forbruget i samme periode (– 12 %). EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 3,4 procentpoint i den betragtede periode. På årsbasis faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde hovedsagelig mellem 2014 og 2015 (med 11 %), den forblev forholdsvis stabil i 2016 og faldt med yderligere 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette betød en varierende markedsandel i den betragtede periode, som steg med 2,3 procentpoint i 2015 og derefter faldt med 7 procentpoint i 2016 og steg igen med 1,3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

e) Vækst

(147)

Mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt EU-forbruget med 12 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 17 %, hvilket svarede til en tabt markedsandel på 3,4 procentpoint.

f) Beskæftigelse og produktivitet

(148)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet

	2014	2015	2016	NUP
Antal ansatte	1 312	1 314	1 250	924
Indeks (2014 = 100)	100	100	95	70
Produktivitet (ton/ansat)	37	34	32	45
Indeks (2014 = 100)	100	92	87	121
Kilde: Anmodning om fornyet undersøgelse, oplysninger fra ansøgeren, efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(149)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 30 % i den betragtede periode. Det største fald skete i 2017, delvis som følge af lukningen af en EU-producents produktionsanlæg.

(150)

På grund af faldet i produktionen og et endnu større fald i beskæftigelsen (et fald på henholdsvis 14 % og 30 % i den betragtede periode) steg produktiviteten med 21 % i samme periode.

g) Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(151)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen af rørfittings til Unionen fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode, lå betydeligt over bagatelgrænsen. Samtidig var importen fra Rusland meget begrænset i den nuværende undersøgelsesperiode og udgjorde kun 0,9 % af EU-forbruget. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse fra Rusland på EU-erhvervsgrenen var derfor ret begrænset.

(152)

Som forklaret i betragtning 118 og 121 var importen fra Malaysia og Korea ubetydelig i den betragtede periode. Det var derfor ikke muligt at foretage en positiv fastsættelse af dumping med hensyn til disse to lande. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer

a) Priser og faktorer, som påvirker priserne

(153)

De gennemsnitlige salgspriser, som EU-erhvervsgrenen opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen, udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

	2014	2015	2016	NUP
Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)	2 784	2 865	2 628	2 552
Indeks (2014 = 100)	100	103	94	92
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)	3 175	3 303	3 185	2 999
Indeks (2014 = 100)	100	104	100	94
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(154)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 8 % og nåede ned på 2 553 EUR/ton i den fornyede undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen var nødt til at nedjustere sine priser for at afspejle det generelle fald i salgspriserne på markedet for rørfittings som følge af den faldende efterspørgsel.

(155)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt mindre, dvs. med 6 % i den betragtede periode. Den vigtigste faktor, der havde påvirket faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed, var faldet i råvarepriserne.

b) Arbejdskraftomkostninger

(156)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2014	2015	2016	NUP
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/ansat)	55 163	54 443	53 850	54 988
Indeks (2014 = 100)	100	99	98	100
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(157)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat var stabile i den betragtede periode.

c) Lagerbeholdninger

(158)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Lagerbeholdninger

	2014	2015	2016	NUP
Slutlagre	5 857	6 213	7 495	7 098
Indeks (2014 = 100)	100	106	128	121
Slutlagre i procent af produktionen	23 %	28 %	38 %	32 %
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(159)

Slutlagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg med 21 % i løbet af den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode tegnede lagerbeholdningerne sig for ca. 32 % af produktionen.

d) Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(160)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2014	2015	2016	Den nuværende undersøgelsesperiode
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)	– 12,3 %	– 13,3 %	– 17,5 %	– 14,9 %
Likviditet (EUR)	– 3 572 396	– 3 040 537	– 2 134 815	1 100 439
Indeks (2014 = 100)	– 100	– 85	– 60	31
Investeringer (EUR)	2 606 076	1 644 753	1 691 602	3 550 772
Indeks (2012 = 100)	100	63	65	136
Investeringsafkast	– 20,0	– 20,3	– 25,7	– 18,5
Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(161)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens tab steg fra – 12,3 % i 2014 til – 14,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. en stigning på 2,6 procentpoint.

(162)

Nettolikviditeten er EU-producentens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten steg og blev positiv i den betragtede periode. Den blev først og fremmest påvirket af fortjenesten på eksportsalget. Dette eksportsalg udgjorde 32 % af det samlede ikke forretningsmæssigt forbundne salg for producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode og betød, at EU-erhvervsgrenen var tæt på en break-even-situation i den betragtede periode.

(163)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens årlige strøm af investeringer i den undersøgte vare, fra 2,6 mio. EUR i 2014 til 3,6 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var nødvendigt med investeringer, for at EU-producenterne kunne opretholde EU-produktionen, for det meste i forbindelse med vedligeholdelse og udskiftning af gammelt udstyr, og de bør ses som en del af EU-erhvervsgrenens igangværende omstruktureringsproces.

(164)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare varierede og nåede op på -18,5 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.4.4. Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation

(165)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation blev forværret i den betragtede periode, på trods af de gældende foranstaltninger.

(166)

På baggrund af ovenstående udvikling kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

(167)

Den negative udvikling hos EU-erhvervsgrenen skyldes hovedsagelig forbrugsnedgangen, som faldt med 12 % i den betragtede periode, og importen fra andre tredjelande, navnlig Kina, Cambodja og Vietnam, som tegnede sig for 67 % af den samlede import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af, at der ikke var noget samarbejde fra importører/brugere, og da data i Eurostat ikke sondrer mellem de forskellige varetyper, kunne der ikke foretages en fornuftig prissammenligning pr. varetype, og virkningen af importen fra disse tredjelande kunne ikke fastslås entydigt.

4.4.5. Konklusion

(168)

Kommissionen konkluderede i betragtning 166, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede også i betragtning 167, at den skade, der blev påført EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne have været forårsaget af importen fra Malaysia, Korea og Rusland på grund af deres meget begrænsede mængde.

(169)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen endvidere sandsynligheden for fornyet skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimport fra Malaysia, Korea og Rusland, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

4.5. Sandsynlighed for fornyet skade

4.5.1. Indledende bemærkning

(170)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves, blev følgende elementer analyseret: a) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Malaysia, Korea og Rusland, b) de mulige prisniveauer for importen fra disse lande, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, c) eksistensen af handelsrestriktive foranstaltninger i andre tredjelande over for eksporten af rørfittings fra Malaysia, Korea og Rusland.

(171)

I betragtning af den komplette mangel på samarbejde fra de eksporterende producenter blev der truffet afgørelser ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. På dette grundlag blev der anvendt oplysninger fra anmodningen om en fornyet undersøgelse, Eurostat (Taric-niveau) og USA's handelsstatistikker.

a) Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Malaysia, Korea og Rusland

(172)

Som anført i betragtning 70, 88 og 102 blev den uudnyttede kapacitet i Rusland, Malaysia og Korea anslået til ca. 251 000 ton i NUP, hvilket er mere end fire gange så meget som EU-forbruget i samme periode.

(173)

Hertil kommer, at der ikke blev konstateret noget tegn på en væsentlig stigning i forbruget på hjemmemarkedet af rørfittings i Malaysia, Korea eller Rusland eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. I betragtning af EU-markedets faldende forbrug af rørfittings i den betragtede periode konkluderede Kommissionen, at efterspørgslen på Malaysias, Koreas eller Ruslands hjemmemarked eller på andre tredjelandes markeder ikke vil kunne absorbere den uudnyttede kapacitet.

b) Mulige prisniveauer for importen fra Malaysia, Korea og Rusland

(174)

Der var ikke noget samarbejde fra eksporterende producenter i Malaysia, Korea og Rusland. I betragtning af de meget beskedne mængder, der importeredes til Unionen fra Malaysia og Korea, kunne der ikke fastsættes pålidelige importpriser for disse lande i den nuværende undersøgelsesperiode.

(175)

Under disse omstændigheder og i overensstemmelse med den metode, der blev anvendt i den seneste udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Malaysia og Korea, blev eksportpriserne fra Korea og Malaysia til USA anvendt som en reference for at fastslå, hvad der ville være det sandsynlige prisniveau for importen fra Malaysia og Korea, hvis foranstaltningerne ophæves. I den forbindelse skal det bemærkes, at importmængden fra Korea og Malaysia til USA udgjorde 63 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Som anført i betragtning 96 blev USA desuden anset for at være et marked, der kunne sammenlignes med EU-markedet. På dette grundlag beregnede Kommissionen underbudsmargenerne, eksklusive antidumpingtold, for denne import til USA. Beregningen viste, at importpriserne fra Malaysia og Korea sandsynligvis ville underbyde EU-salgspriserne med henholdsvis 53 % og 20 %.

(176)

Hvad angår Rusland, blev det anset for tilstrækkeligt at give et retvisende billede af den fremtidige prisadfærd, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, selv om importmængden til Unionen var lav i den nuværende undersøgelsesperiode. På dette grundlag viste beregningen uden antidumpingtold, at importpriserne fra Rusland sandsynligvis ville underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med 59 %.

(177)

Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-erhvervsgrenen derfor være under et betydeligt pristryk fra Malaysia, Korea og Rusland, hvilket vil forværre dens økonomiske situation yderligere.

c) Handelsrestriktive foranstaltninger over for eksporten fra Malaysia, Korea og Rusland og EU-markedets tiltrækningskraft

(178)

Som anført i betragtning 90 indførte Japan i marts 2018 en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings fra Korea. Derudover var antidumpingforanstaltningerne over for importen af rørfittings til USA siden juli 2018 blevet udvidet til også at omfatte Malaysia, jf. betragtning 98. Dette indebærer, at adgangen til det tredje store eksportmarked for koreanske og malaysiske eksporterende producenter er begrænset, og at der i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft over for de koreanske og malaysiske eksportører, beskrevet i afsnit 3.4.2.3 og 3.5.2.3, og EU-markedets nære beliggenhed i forhold til de russiske eksportører, beskrevet i afsnit 3.3.2.3, er stor sandsynlighed for, at disse eksporterende producenter vil (om)dirigere deres import af den undersøgte vare til EU-markedet.

4.5.2. Virkning på EU-erhvervsgrenen

(179)

Der kan i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, beskrevet i afsnit 3.3.2.3, 3.4.2.3 og 3.5.2.3, med rimelighed forventes at være stor sandsynlighed for, at i det mindste en del af denne uudnyttede kapacitet vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(180)

I betragtning 76, 92 og 107 blev det konkluderet, at det er sandsynligt, at de eksporterende producenter fra Malaysia, Korea og Rusland vil eksportere betydelige mængder af den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og at denne eksport sandsynligvis vil finde sted til dumpingpriser.

(181)

Hvad angår mængde, og i betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet er det meget sandsynligt, at eksporterende producenter fra Malaysia, Korea og Rusland vil genoptage deres import til Unionen og vinde markedsandele på EU-markedet. I betragtning af den nuværende tendens med et faldende forbrug, forventes gevinsten i markedsandele at være endnu større. I henhold til dette scenario vil EU-erhvervsgrenen stå over for et øjeblikkeligt fald i sine salgsmængder og markedsandele. Dette vil også føre til en yderligere sænkning af kapacitetsudnyttelsesgraden, der allerede er på et meget lavt niveau, og øge tabene yderligere.

(182)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens allerede negative fortjenstmargener vil den desuden ikke kunne sænke sine priser yderligere i et forsøg på at matche importpriserne og opretholde salgsmængden i Unionen. Et fald i prisniveauet ville omgående føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens situation, som allerede havde lidt væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, og ville med stor sandsynlighed bringe EU-erhvervsgrenen som helhed i fare med en nedgang i eller endog lukning af produktionsanlæg til følge.

(183)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade som følge af importen fra Malaysia, Korea og Rusland, hvis foranstaltningerne ophæves.

(184)

Den russiske regering hævdede i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Denne påstand ignorerer analysen af de elementer og konklusioner, der er anført i betragtning 170-183, og indikerer stor sandsynlighed for fornyet skade fra importen fra Malaysia, Korea og Rusland, hvis foranstaltningerne ophæves, og må derfor afvises. Konklusionerne i betragtning 183 opretholdes derfor.

5. UNIONENS INTERESSER

(185)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Malaysia, Korea og Rusland ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(186)

Det skal erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.

(187)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(188)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

5.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(189)

Som konkluderet i betragtning 166 led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket bekræftedes af de negative tendenser for de fleste skadesindikatorers vedkommende. Det blev desuden også konkluderet i betragtning 183, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en yderligere forværring af sin situation, hvis antidumpingforanstaltningerne over for Malaysia, Korea og Rusland får lov at udløbe.

(190)

Generelt set fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen fortsat er levedygtig på trods af den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen på EU-markedet. Dette var baseret på det forhold, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg, jf. betragtning 162, udgjorde en betydelig andel af salgsmængden og betød, at EU-erhvervsgrenen var tæt på en break-even-situation i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen har dog stadig en meget lav kapacitetsudnyttelse og forsøger at forbedre sin økonomiske situation ved at foretage løbende investeringer for at realisere sin omstruktureringsproces.

(191)

Enhver yderligere forværring vil have en indvirkning på erhvervsgrenens overordnede situation med risiko for et fald eller endog endelig lukning af produktionsanlæg i Unionen. Det kan derfor konkluderes, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Malaysia, Korea og Rusland vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

5.2. Importørernes, forhandlernes og brugernes interesser

(192)

61 importører og brugere blev kontaktet i forbindelse med indledningen af denne undersøgelse og opfordret til at samarbejde. Ingen af dem samarbejdede dog i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Der skal erindres, at det i de tidligere undersøgelser om rørfittings blev fastslået, at indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ikke ville få alvorlige negative virkninger på importørernes og brugernes situation i Unionen.

(193)

Brugerne indgav ingen oplysninger, i henhold til hvilke der havde været problemer med at finde andre kilder, og undersøgelsen afslørede heller ikke sådanne oplysninger.

(194)

I tidligere undersøgelser viste analysen af Unionens interesse ingen negative indvirkninger af foranstaltningerne for importører og brugere, som kunne overføre prisstigningen. Der blev ikke fundet nogen elementer i denne udløbsundersøgelse, der kunne imødegå denne konklusion. Brugere af rørfittings er hovedsageligt aktive inden for den petrokemiske industri samt industrier, der er aktive i bygge- og anlægssektoren. Den undersøgte vare anvendes til at forbinde rør med hinanden. Selv om rør tegner sig for en større andel af de samlede projektomkostninger, udgør rørfittings generelt kun en mindre del af de samlede omkostninger.

(195)

Dertil kommer, at i betragtning af ophævelsen af foranstaltningerne over for Tyrkiet kunne ca. 60 % af importen af rørfittings finde sted uden antidumpingtold i Unionen, og således kunne der bibeholdes et rimeligt udvalg af leverandører.

(196)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i den tidligere undersøgelse forventes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på brugerne, og at der derfor ikke er tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at forlænge de gældende foranstaltninger over for Malaysia, Korea og Rusland.

5.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(197)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Malaysia, Korea og Rusland.

6. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(198)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for Malaysia, Korea og Rusland og ophæve de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Tyrkiet. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(199)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger over for importen af rørfittings med oprindelse i Malaysia, Korea og Rusland, der indførtes ved forordning (EU) nr. 78/2013 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/306, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, bør opretholdes, og at antidumpingforanstaltningerne over for importen af rørfittings med oprindelse i Tyrkiet bør ophæves.

(200)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den undersøgte vare fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke anvende disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(201)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af virksomhedens navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (17) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(202)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (18) bør den rente, der skal betales ved tilbagebetalingen af et beløb på grundlag af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, være den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(203)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art, der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Malaysia, Den Russiske Føderation og Republikken Korea, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307931191, 7307931193, 7307931194, 7307931195, 7307931199, 7307931991, 7307931993, 7307931994, 7307931995, 7307931999, 7307998092, 7307998093, 7307998094, 7307998095 og 7307998098).

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:

Land	Virksomhed	Toldsats	Taric-tillægskode
Malaysia	Anggerik Laksana Sdn Bhd, Selangor Darul Ehsan	59,2 %	A324
	Pantech Steel Industries Sdn Bhd	49,9 %	A961
	Alle andre virksomheder	75,0 %	A999
Den Russiske Føderation	Alle virksomheder	23,8 %	—
Republikken Korea	TK Corporation, 1499-1, Songjeong- Dong, Gangseo-Gu, Busan	32,4 %	C066
Republikken Korea	Alle andre virksomheder	44,0 %	C999

3. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Den endelige antidumpingtold på importen af rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Republikken Tyrkiet, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307931191, 7307931193, 7307931194, 7307931195, 7307931199, 7307931991, 7307931993, 7307931994, 7307931995, 7307931999, 7307998092, 7307998093, 7307998094, 7307998095 og 7307998098), ophæves hermed, og proceduren i forbindelse med denne import ophører.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 778/2003 af 6. maj 2003 om ændring af Kommissionens beslutning nr. 283/2000/EKSF og Rådets forordning (EF) nr. 584/96, (EF) nr. 763/2000 og (EF) nr. 1514/2002 for så vidt angår antidumpingforanstaltningerne vedrørende visse varmtvalsede bredbånd og visse rørfittings af jern og stål (EUT L 114 af 8.5.2003, s. 1).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1001/2008 af 13. oktober 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 275 af 16.10.2008, s. 18).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014 af 2. december 2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 347 af 3.12.2014, s. 17).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/306 af 3. marts 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1283/2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 58 af 4.3.2016, s. 38).

(6) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 78/2013 af 17. januar 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (EUT L 27 af 29.1.2013, s. 1).

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1934 af 27. oktober 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 282 af 28.10.2015, s. 14).

(8) EUT C 214 af 4.7.2017, s. 8 og EUT C 146 af 11.5.2017, s. 9.

(9) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings med oprindelse i Tyrkiet, Rusland, Republikken Korea og Malaysia (EUT C 31 af 27.1.2018, s. 16).

(10) http://www.gtis.com/gta/secure/default.cfm.

(11) 8-cifrede talkoder giver mulighed for en mere nøjagtig indsnævring af handelsstatistikkerne i forbindelse med den undersøgte vare end 6-cifrede talkoder. Tallene, der er baseret på 8-cifrede talkoder, ligger derfor tættere på værdien og mængden af handelen med den undersøgte vare.

(12) De tre største af dem var Turkmenistan, Georgien og Aserbajdsjan, der tegnede sig for henholdsvis ca. 0,7 %, 0,5 % og 0,3 % af den samlede tyrkiske anslåede produktion af rørfittings i den nuværende undersøgelsesperiode.

(13) Der er indført antidumpingtold på importen af rørfittings med oprindelse i Kina på 58,6 % (udvidet til at omfatte Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne), mens den antidumpingtold, der er indført over for importen af rørfittings med oprindelse i Sydkorea, Malaysia og Rusland, ligger på mellem 23,8 % og 75 %. Til sammenligning ligger antidumpingtolden, der er indført på importen af rørfittings med oprindelse i Tyrkiet, på mellem 2,9 % og 16,7 %.

(14) De andre vigtigste eksportmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode var Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Kina, som tegnede sig for henholdsvis 16 %, 5 % og 4 % af eksporten af rørfittings fra Korea.

(15) De amerikanske importstatistikker er baseret på 8-cifrede talkoder, der giver mulighed for en mere nøjagtig indsnævring af handelsstatistikkerne i forbindelse med den undersøgte vare end 6-cifrede talkoder. Tallene, der er baseret på 8-cifrede talkoder, ligger derfor tættere på værdien og mængden af handelen med den undersøgte vare.

(16) I afgørelse af 25. juli 2018 udvidede de amerikanske myndigheder midlertidigt tolden på 182,9 % på fittings af kulstofstål til stuksvejsning fra Folkerepublikken Kina til at omfatte Malaysia som følge af omgåelse, 83 FR 35205-35208..

(17) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, B-1049 Bruxelles, Belgien.

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 99

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 10. april 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2019/563 af 8. april 2019 om indgåelse på Unionens vegne af ændring 1 til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union	1
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/564 af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart ( 1 )	3
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/565 af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2205, delegeret forordning (EU) 2016/592 og delegeret forordning (EU) 2016/1178 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, på hvilken clearingforpligtelsen træder i kraft for visse aftaletyper ( 1 )	6
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/566 af 9. april 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings med oprindelse i Den Russiske Føderation, Republikken Korea og Malaysia efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 og om afslutning af undersøgelsen vedrørende importen af samme vare med oprindelse i Republikken Tyrkiet	9
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/567 af 9. april 2019 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak	36
		AFGØRELSER
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/568 af 8. april 2019 om udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans	38
	*	Kommissionens afgørelse (EU) 2019/569 af 3. april 2019 om forslaget til borgerinitiativ Respekt for retsstatsprincippet i EU (meddelt under nummer C(2019) 2314)	39
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 af 8. april 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU for så vidt angår rescEU-kapaciteter og om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/762/EU (meddelt under nummer C(2019) 2644) ( 1 )	41
	*	Afgørelse (EU) 2019/571 truffet af Den Fælles Afviklingsinstans af 28. marts 2019 om decharge for budgettets gennemførelse og om regnskabsafslutningen i Den Fælles Afviklingsinstans for regnskabsåret 2017 (SRB/PS/2019/02)	46

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til aftale om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond ( EUT L 288 af 22.10.2016 )	47


	(1) EØS-relevant tekst.