19.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

L 47/7

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/280

af 3. december 2018

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår henvisninger til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (1), særlig artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (2) (i det følgende benævnt »ENS 2010«) indeholder den referenceramme med fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, der skal anvendes ved udarbejdelsen af medlemsstaternes regnskaber til opfyldelse af Unionens statistiske behov.

(2)	Landbrugsregnskaberne er satellitregnskaber til nationalregnskaber som defineret i ENS 2010, og disse har til formål at opnå resultater, der er harmoniserede og sammenlignelige medlemsstaterne imellem, med henblik på at udarbejde regnskaber til brug for Unionen.

(3)	Da ENS 2010 er en revision af ENS 95 er det nødvendigt at indføre nye henvisninger i bilag I og II til forordning (EF) nr. 138/2004.

(4)	Bilag I og II til forordning (EF) nr. 138/2004 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 138/2004 ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

Bilag II til forordning (EF) nr. 138/2004 ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

BILAG I

I bilag I til forordning (EF) nr. 138/2004 foretages følgende ændringer:

I hele bilaget:

a)	»ENS 95« ændres til »ENS 2010«

b)	»SNA 93« ændres til »2008 SNA«.

I indholdsfortegnelsen foretages følgende ændringer:

a)	I punkt III.F.3. (berører ikke den danske udgave)

b)	I punkt III.F.4. ændres »Formueindkomst henført til forsikringstagere (ikke omfattet af LR)« til »Investeringsindkomst henført til forsikringstagere (ikke omfattet af LR)«.

c)	I punkt VI.B.4. ændres »Beregning af værditilvæksten i faste priser« til »Beregning af værditilvæksten i faste årlige priser«.

Forordet affattes således:

»FORORD

Revisionen af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010) (*1) er mundet ud i en række ændringer af basismetodologien for landbrugsregnskaberne (LR) for at sikre overensstemmelse med ENS med henblik på både en harmonisering af LR mellem medlemsstaterne og med hovedstrukturen i nationalregnskabet, og for at sikre, at de påtænkte ændringer kunne gennemføres. Denne håndbog er udarbejdet under hensyntagen hertil. Ud over begreberne, principperne og de grundlæggende regler for opstilling af LR gøres der rede for eventuelle tilpasninger til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for landbrug.

(*1) Det europæiske national- og regionalregnskabssystem — ENS 2010, Luxembourg 2013.«"

I kapitel I foretages følgende ændringer:

I punkt 1.02 affattes fodnote 2 således:

»(2)	System of National Accounts, 2008. Udgivet i fællesskab af De Forenede Nationer, Den Internationale Valutafond (IMF), Europa-Kommissionen, OECD og Verdensbanken.«

b)	I punkt 1.03 affattes sidste punktum således: »ENS 2010 er kendetegnet ved, at der anvendes to typer enheder, svarende til to tilsvarende måder at opdele den nationale økonomi på.«

I punkt 1.08 affattes de to sidste punktummer således:

»Da målingen af disse to typer indkomst (indkomst skabt ved landbrugsproduktion og landbrugshusholdningernes indkomst) sker med to helt forskellige formål, er det nødvendigt at opdele økonomien på to helt forskellige måder. Den første, som vedrører LR, bygger på produktionsenheder defineret ved henvisning til en økonomisk aktivitet, mens den anden bygger på husholdninger (dvs. institutionelle enheder), hvis hovedindtægtskilde er selvstændig landbrugsaktivitet.«

Punkt 1.09 affattes således:

»1.09.

For at kunne analysere de strømme, som optræder i produktionsprocessen og forbruget af varer og tjenester, er det nødvendigt at vælge enheder, som gør det muligt at belyse de teknisk-økonomiske sammenhænge. Dette krav indebærer, at institutionelle enheder som regel skal opdeles i mindre og mere homogene enheder efter arten af produktionen. Det er hensigten, at de lokale faglige enheder skal opfylde dette krav som en umiddelbart anvendelig tilgang. (ENS 2010, 2.147) (*2).

(*2) Der gøres opmærksom på, at selv om det i ENS er de lokale faglige enheder, der prioriteres, er det den homogene produktionsenhed, der egner sig bedst til analyse af produktionsprocessen. Denne enhed anvendes til input/output-analyser, da den svarer nøjagtigt til en aktivitetstype. De institutionelle enheder underopdeles derfor i lige så mange homogene produktionsenheder, som der er aktiviteter (der tages ikke hensyn til hjælpeaktiviteter). Ved at gruppere disse homogene produktionsenheder fås en opdeling af økonomien i »rene« (dvs. homogene) brancher. En homogen produktionsenhed kan som regel ikke observeres direkte. Derfor kan homogene branchers regnskaber ikke opstilles på basis af en gruppering af homogene produktionsenheder. I ENS er der beskrevet en metode til opstilling af disse regnskaber. Den går ud på at henføre sekundær produktion og erhvervenes tilsvarende omkostninger til de relevante homogene brancher (ENS 2010, 2.153-2.156, 9.52-9.63).«"

Punkt 1.10 affattes således:

»1.10.

Den lokale faglige enhed er den del af en faglig enhed, der svarer til en lokal enhed. Den lokale faglige enhed hedder i 2008 SNA og ISIC Rev. 4 »establishment« (arbejdssted). En faglig enhed omfatter alle dele af en institutionel enhed i dens egenskab af producent, der bidrager til udøvelsen af en aktivitet på undergruppeniveau (fire cifre) i henhold til NACE rev. 2 (referencenomenklaturen for økonomiske aktiviteter, jf. 1.55), og som svarer til en eller flere funktionelle underopdelinger af den institutionelle enhed. I forbindelse med institutionelle enheder skal der for hver enkelt lokal faglig enhed mindst kunne angives eller beregnes følgende: værdi af produktionen, forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, overskud af produktionen, antallet af ansatte samt faste bruttoinvesteringer (ENS 2010, 2.148). Den lokale enhed er en institutionel enhed eller en del af en institutionel enhed, der producerer varer eller tjenester på en geografisk identificeret lokalitet.«

Punkt 1.11 affattes således:

»1.11.

Selv om en lokal faglig enhed kan svare til en institutionel enhed eller til en del af en institutionel enhed i dens egenskab af producent, kan den aldrig tilhøre to forskellige institutionelle enheder. Da det i praksis er sådan, at de fleste institutionelle enheder, der producerer varer og tjenester, på en og samme tid udøver en række forskellige aktiviteter (en hovedaktivitet og en eller flere biaktiviteter), kan de underopdeles i lige så mange lokale faglige enheder, såfremt de nødvendige oplysninger er tilgængelige. Dog kan en lokal faglig enhed ikke oprettes på grundlag af hjælpeaktiviteter (som f.eks. indkøb, salg, markedsføring, regnskabsføring, transport, oplagring, vedligeholdelse osv.; jf. 1.27), med mindre disse udføres på et separat driftssted i en anden region end den lokale faglige enhed, de servicerer (ENS 2010, 3.13).«

Punkt 1.12 affattes således:

»1.12.

Principielt skal der registreres lige så mange lokale faglige enheder, som der er biaktiviteter. Det kan dog forekomme, at det ikke er muligt ved hjælp af de statistiske oplysninger (regnskabsoplysninger) at adskille en lokal faglig enheds biaktiviteter eller dele af disse aktiviteter fra dens hovedaktivitet. Hvis en institutionel enhed, der producerer varer eller tjenester, har en hovedaktivitet samt en eller flere biaktiviteter, opdeles den i et dertil svarende antal faglige enheder, og biaktiviteterne klassificeres i en anden kategori end hovedaktiviteten. Hjælpeaktiviteterne adskilles ikke fra hovedaktiviteten og biaktiviteterne. Men faglige enheder, der falder inden for en bestemt kategori i klassificeringssystemet, kan fremstille produkter, der falder uden for den homogene gruppe som et resultat af dermed sammenhængende biaktiviteter, som ikke kan identificeres særskilt ud fra de foreliggende regnskaber. En faglig enhed kan således udøve en eller flere biaktiviteter. (ENS 2010, 2.149).«

Punkt 1.13 affattes således:

»1.13.

Der er tale om en aktivitet, når der ved at kombinere forskellige ressourcer, som f.eks. udstyr, arbejdskraft, produktionsteknikker, informationsnet eller produkter, skabes bestemte varer eller tjenester. En aktivitet er karakteriseret ved et input af produkter (varer og tjenester), en produktionsproces og et output af produkter. En lokal faglig enheds hovedaktivitet er den aktivitet, der giver større værditilvækst end alle andre aktiviteter i samme enhed. Hovedaktiviteten klassificeres i henhold til NACE rev. 2, først på nomenklaturens højeste niveau og derefter på mere detaljerede niveauer (ENS 2010, 3.10).«

I punkt 1.14 affattes sidste punktum således:

»På det mest detaljerede klassificeringsniveau, jf. ENS 2010, 2.150, omfatter et erhverv samtlige lokale faglige enheder, som henhører under samme NACE rev. 2 -undergruppe (fire cifre), og som derfor udøver samme hovedaktivitet som defineret i NACE rev. 2«

I punkt 1.16 affattes nr. ii) således:

»ii)	ikke-landbrugsmæssige ikke-separable biaktiviteter udført af landbrugsenheder.«

I punkt 1.17 affattes de to sidste punktummer således:

»Faktisk burde en streng anvendelse af ENS 2010-reglen om enheder og deres gruppering medføre, at en landbrugsbedrift opdeles i flere særskilte lokale faglige enheder i de tilfælde, hvor der inden for samme bedrift udøves flere aktiviteter på NACE rev. 2-undergruppeniveau (fire cifre), og hvor de nødvendige oplysninger, jf. punkt 1.10, er tilgængelige. Valget af landbrugsbedriften som den lokale faglige enhed i landbrugserhvervet, såvel inden for rammerne af nationalregnskabet som inden for LR, er baseret på en statistisk indfaldsvinkel.«

l)	I punkt 1.19 affattes første punktum således: »Da et erhverv ifølge ENS 2010 er en gruppe af enheder, der som hovedaktivitet udøver samme eller omtrent samme type aktivitet, defineres landbrugserhvervet i LR ved at fastsætte, hvilke aktiviteter og enheder, der er karakteristiske for erhvervet.«

m)	I punkt 1.20 affattes indledningen således: »Landbrugserhvervet betragtes som en gruppering af alle lokale faglige enheder, der udøver følgende økonomiske aktiviteter som hoved- eller biaktivitet (jf. 1.60-1.66 vedrørende en nøjagtig afgrænsning af, hvad landbrugserhvervet omfatter):«.

Punkt 1.24 affattes således:

»1.24.

Da formålet med LR er at måle, beskrive og analysere dannelsen af indkomst som resultat af en landbrugsmæssig økonomisk aktivitet, som i EU-landene næsten udelukkende er en markedsmæssig aktivitet, har man vedtaget ikke at medregne enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet (*3). Derimod medregnes enheder, som driver subsistenslandbrug. Det skal bemærkes, at landbrugsproduktion til landbrugsbedrifternes eget forbrug skal registreres i LR.

(*3) Disse er små enheder, der kun producerer til eget forbrug, ikke til salg, og udøver landbrugsaktiviteter uden at være økonomisk afhængige af disse aktiviteter.«"

Punkt 1.25 affattes således:

»1.25.

Anvendelsen af den lokale faglige enhed som basisenhed for landbrugserhvervet betyder, at ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter registreres, når de ikke kan isoleres fra den landbrugsmæssige hovedaktivitet.«

Punkt 1.26 affattes således:

»1.26.

Lokale faglige landbrugsenheders ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter defineres i LR som aktiviteter, der er tæt forbundet med landbrugsproduktionen, og for hvilke ingen af oplysningerne om produktion, forbrug i produktionen, aflønning af ansatte, forbrug af arbejdskraft eller faste bruttoinvesteringer kan adskilles fra oplysningerne om den landbrugsmæssige hovedaktivitet i den periode, hvor den statistiske observation foretages.«

I punkt 1.27 affattes andet og tredje led således:

»—

Der må ikke være tale om hjælpeaktiviteter. Hjælpeaktiviteter udskilles ikke som selvstændige enheder eller adskilles fra hovedaktiviteten eller biaktiviteterne eller de enheder, de servicerer. Derfor skal hjælpeaktiviteter integreres i den lokale faglige enhed, de servicerer, med mindre de udføres i separate enheder og er placeret i en anden region. Hjælpeaktiviteterne forbliver i samme branche som den lokale faglige enhed, de servicerer. Hjælpeaktiviteter er støtteaktiviteter (f.eks. salg, markedsføring, oplagring, transport for egen regning osv.) (jf. ENS 2010, 3.12 og 3.13 og 2008 SNA, 5.35-5.44), som udøves inden for et foretagende med det formål at skabe forudsætningerne for at kunne udøve hovedaktiviteterne eller biaktiviteterne. Ved hjælpeaktiviteter frembringes typisk produkter, der almindeligvis anvendes som input i de forskellige former for produktive aktiviteter.

—

Efter sædvane må de ikke omfatte produktion af faste bruttoinvesteringer i form af ikke-landbrugsprodukter (som f.eks. bygninger eller maskiner) for egen regning. Produktionen til eget brug antages at være en separabel aktivitet og vil blive registreret som en bestemt lokal faglig enheds produktion. Boligtjenester, der ydes ansatte som aflønning i naturalier, skal behandles på lignende måde (de registreres som aflønning i naturalier på indkomstdannelseskontoen).«

Punkt 1.29 affattes således:

»1.29.

Der skelnes mellem følgende to hovedtyper af ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter:

Aktiviteter, som er en fortsættelse af landbrugsaktiviteten, og i forbindelse med hvilke der udnyttes landbrugsprodukter. Denne type aktivitet forekommer i de fleste EU-lande. Forarbejdning af landbrugsprodukter er den typiske aktivitet i denne gruppe:

Forarbejdning af landbrugsprodukter

—	forarbejdning af mælk til smør, fløde, ost, yoghurt og andre mælkeprodukter

—	forarbejdning af frugt og grøntsager til frugtsaft, konserves, syltetøj, alkohol og andre produkter

—	forarbejdning af druer, most og vin til alkoholiske produkter (mousserende vin som f.eks. champagne, spiritus som f.eks. cognac osv.)

—	spinding/fletning af flettematerialer/tekstiler/uld

—	produktion af postej, gåseleverpostej og andre forarbejdede kødprodukter

—	forarbejdning af andre landbrugsprodukter

Sortering og emballering af landbrugsprodukter, f.eks. æg og kartofler

Aktiviteter, i forbindelse med hvilke landbrugsbedriften og dens produktionsmidler (udstyr, anlæg, bygninger, arbejdskraft) udnyttes. Det drejer sig navnlig om følgende aktiviteter:

—	landboturisme — camping, hotel- og restaurationsvirksomhed, overnatning med og uden morgenmad osv.

—	gårdbutikker — detailhandel med produkter, som ikke kommer fra bedriften. Direkte salg af rå eller forarbejdede landbrugsprodukter registreres under produktionen af de pågældende produkter

—	sports- og fritidsaktiviteter på landet — anvendelse af landbrugsarealer til forskellige aktiviteter som f.eks. golf, ridning, jagt, fiskeri osv.

—

landbrugstjenester ydet på honorar- eller kontraktbasis — som f.eks. udlejning og reparation af landbrugsmaskiner, vandingsprojekter, landbrugsfaglig rådgivningsservice, oplagring af varer, vedligeholdelse af avlsbygninger, handelsformidling af landbrugsprodukter, transport af landbrugsprodukter osv. Disse tjenesteydelser registreres kun som biaktiviteter, hvis de udøves på honorar- eller kontraktbasis. Tjenester, der ydes for egen regning, betragtes som hjælpeaktiviteter, som ikke bogføres (jf. 1.27)

—	landskabspleje — græsslåning, hækklipning, snerydning, projektering, anlæg og vedligeholdelse af grønne områder osv.

—

fiskeavl

—	andre aktiviteter, i forbindelse med hvilke landbrugsarealer og landbrugsproduktionsmidler udnyttes. Disse andre aktiviteter omfatter forskning og udvikling, hvis de ikke udføres af særskilte lokale faglige enheder og hvis de kan anslås.«

Punkt 1.33 affattes således:

»1.33.

Ifølge ENS 2010 repræsenterer erhvervets produktion den samlede værdi af de produkter, der frembringes af samtlige enheder i erhvervet i den pågældende regnskabsperiode med undtagelse af de varer og tjenester, der produceres og forbruges af én og samme enhed i løbet af denne regnskabsperiode. Målingen af landbrugsproduktionen er baseret på en tilpasning af denne ENS 2010-regel, idet der i landbrugsproduktionen medregnes en del af den produktion, der forbruges internt i landbrugsenhederne (jf. 2.032-2.036). I LR udgør landbrugsproduktionen således summen af alle enheders produktion inden for erhvervet (med undtagelse af den produktion, som forbruges internt inden for samme enhed), hvortil lægges den produktion, der anvendes som forbrug i produktionen af samme enhed, forudsat at denne produktion vedrører to forskellige basisaktiviteter (som f.eks. vegetabilske produkter beregnet til foder), og at den opfylder visse kriterier (jf. 2.055).«

Punkt 1.37 affattes således:

»1.37.

Landbrugsregnskaberne bygger på et system af indbyrdes forbundne konti. I ENS 2010 består det fuldstændige kontosystem af løbende konti, akkumulationskonti og statuskonti (ENS 2010, 1.113-1.115). Ved hjælp af disse forskellige konti er det muligt at registrere transaktioner og strømme, som vedrører bestemte aspekter af det økonomiske kredsløb (f.eks. produktion), i et ordnet system. Disse transaktioner strækker sig fra indkomstdannelsen, over indkomstens fordeling og omfordeling, til dens akkumulering i form af aktiver. De saldoposter, som fremkommer herved, anvendes derefter i form af aggregater som redskab til måling af økonomiens resultater.«

Punkt 1.38 affattes således:

»1.38.

De løbende konti vedrører dannelsen og den dertil knyttede fordeling og omfordeling af indkomst og anvendelsen af indkomsten til konsum. De danner grundlaget for beregning af opsparingen, der er en afgørende faktor i forbindelse med akkumulationen. Akkumulationskontiene viser de forskellige bestanddele af ændringerne i de enkelte enheders aktiver og passiver og gør det muligt at registrere ændringer i nettoformuen (forskellen mellem aktiver og passiver). Statuskontiene viser de forskellige enheders samlede aktiver og passiver ved regnskabsperiodens begyndelse og slutning samt deres nettoformue. Strømmene for hver aktiv- og passivpost, der er opført på akkumulationskontiene, går igen på kontoen for ændringer i statuskonto (ENS 2010, 8.02-8.09 og tabel 8.1).«

Punkt 1.39 affattes således:

»1.39.

Det ovenfor beskrevne kontosystem gælder for institutionelle enheder, sektorer og delsektorer og for den samlede økonomi. Ifølge ENS 2010 har det ikke noget formål at opstille et fuldstændigt kontosystem for en lokal faglig enhed og et erhverv, da en sådan enhed i reglen hverken kan besidde goder eller aktiver i eget navn eller modtage eller fordele indkomst.«

I punkt 1.43 affattes tabel 1-4 således:

»A. Løbende konti
Tabel 1: Produktionskonto
Anvendelse			Tilgang
P.2	Forbrug i produktionen	50	P.1	Produktion	100
B.1g	Bruttoværditilvækst	50
P.51c	Forbrug af fast realkapital	10
B.1n	Nettoværditilvækst	40
Tabel 2: Indkomstdannelseskonto
Anvendelse			Tilgang
D.1	Aflønning af ansatte	10	B.1n	Nettoværditilvækst	40
D.29	Andre produktionsskatter	5
D.39	Andre produktionssubsidier	– 10
B.2n/B.3n	Overskud af produktionen, netto/blandet indkomst, netto	35
Tabel 3: Konto for virksomhedsindkomst
Anvendelse			Tilgang
D.4	Formueindkomst	10	B.2n/B.3n	Overskud af produktionen, netto/blandet indkomst, netto	35
D.41	Renter	5
D.45	Jordrente mv.	5	D.4	Formueindkomst	1
			D.41	Renter	1
			D.42	Udloddet selskabsudbytte
			D.43	Reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer
			D.44	Anden investeringsindkomst
			D.45	Jordrente mv.
B.4n	Virksomhedsindkomst, netto	26
B. Akkumulationskonti
Tabel 4: Kapitalkonto
Ændringer i aktiver			Ændringer i passiver og nettoformue
B.101	Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler		B.8n	Opsparing, netto
			D.9r	Kapitaloverførsler, modtagne	10
			D.92r	Investeringstilskud, modtagne	5
			D.99r	Andre kapitaloverførsler, modtagne	5
			D.9p	Kapitaloverførsler, betalte
			D.91p	Kapitalskatter, betalte
			D.99p	Andre kapitaloverførsler, betalte
P.51g	Faste bruttoinvesteringer (FBI)	100	B.101	Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler
P.511	Anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver (FBI i faste aktiver)	89
P.511a	FBI i beplantninger	10
P.511b	FBI i dyr	15
P.511c	FBI i maskiner og andet inventar	20
P.511d	FBI i transportmidler	20
P.511e	FBI i avlsbygninger	20
P.511f	FBI i andre anlæg undtagen jordforbedring (andre bygninger, anlæg osv.)	0
P.511g	Større forbedringer af jordarealer	4
P.511h	Forskning og udvikling	0
P.511i	Andre FBI (f.eks. computerprogrammer, produktionsrettigheder)	0
P.512	Omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver (jord, mv.)	1
P.51c	Forbrug af fast realkapital	10
P.52	Lagerændringer	5
P.53	Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande
NP	Anskaffelser minus afhændelser af ikke-producerede aktiver (jord, mv.)
B.9	Fordringserhvervelse, netto
K.1	Økonomisk opståen af aktiver
K.2	Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver«

Punkt 1.44 affattes således:

»1.44.

Transaktioner og lagre, der er anført i kursiv i tabel 3 og 4, er poster som:

—

ikke er relevante for LR, fordi erhvervsbegrebet er anvendt og kontosystemet er ufuldstændigt. Det drejer sig om kategori D.42 Udloddet selskabsudbytte, D.43 Reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, D.44 Anden investeringsindkomst og D.45 Jordrente m.v. under tilgang i tabel 3, og B.8n Opsparing, netto, B.101 Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler, B.9 Fordringserhvervelse netto i tabel 4, eller

—

ikke bogføres på grund af manglende oplysninger, eller fordi de i øjeblikket er af begrænset relevans for LR. Det gælder følgende: D.9p Kapitaloverførsler, betalte, D.91p Kapitalskatter, betalte og D.99p Andre kapitaloverførsler, betalte, P.53 Anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande, NP Anskaffelser minus afhændelser af ikke-producerede aktiver (jord, mv.), K.1 Økonomisk opståen af aktiver, K.2 Økonomisk forsvinden af ikkeproducerede aktiver, i tabel 4. Nogle af disse (f.eks. D.91, K.1 og K.2) vil eventuelt i fremtiden blive opført i LR.«

I punkt 1.46 erstattes de to sidste punktummer af følgende:

»Når der er tale om personlige foretagender i husholdningssektoren, indeholder saldoposten på indkomstdannelseskontoen implicit et element, der svarer til vederlag for arbejde, som udføres af ejeren eller medlemmer af dennes familie. Denne indkomst fra selvstændig virksomhed har karakter af løn og af overskud som følge af arbejde udført som virksomhedsejer. Denne indkomst, som strengt taget ikke er hverken løn eller overskud alene, kaldes »blandet indkomst« (ENS 2010, 8.19).«

Punkt 1.59 affattes således:

»1.59.

Ifølge ENS 2010 består et erhverv af en gruppe af lokale faglige enheder, der udøver samme eller næsten samme hovedaktivitet. På det mest detaljerede klassificeringsniveau består et erhverv af alle de lokale faglige enheder, der hører under en enkelt undergruppe (fire cifre) i NACE rev. 2, og som derfor udøver den samme aktivitet som defineret i denne nomenklatur (ENS 2010, 2.150). For at kunne afgrænse det område, som landbrugserhvervet dækker, kræves der således en nøjagtig definition af:

—	karakteristiske aktiviteter, og

—	karakteristiske enheder i LR.«

aa)

Punkt 1.60 affattes således:

»1.60.

Landbrugserhvervet, som defineret i LR, svarer i princippet til hovedgruppe 01 i NACE rev. 2 med de forskelle, der fremgår af følgende punkt 1.62-1.66.«

bb)

Punkt 1.63 affattes således:

»1.63.

Listen over karakteristiske landbrugsaktiviteter i LR svarer til disse syv aktivitetsgrupper (01.1 til 01.7), dog med følgende afvigelser:

—	inkludering af aktiviteter i forbindelse med produktion af vin og olivenolie (udelukkende på basis af druer og oliven produceret af bedriften selv)

—	udelukkelse af aktiviteter, som i NACE rev. 2 betragtes som serviceaktiviteter i forbindelse med landbrug (f.eks. drift af vandingssystemer — kun lønarbejde inden for landbruget registreres).«

cc)	I punkt 1.78 affattes tredje punktum således: »Derfor skal strømme, der tilfalder landmænd som led i sådanne aktiviteter, ikke medregnes i LR.«

dd)

Punkt 1.93 affattes således:

»1.93.

Landbrugserhvervet i LR-sammenhæng, som defineret i punkterne 1.62-1.66, udviser nogle forskelle i forhold til landbrugserhvervet som defineret i nationalregnskabets centrale struktur. Disse forskelle vedrører såvel definitionen af karakteristiske aktiviteter som definitionen af enheder. De kan sammenfattes som følger:

Landbrugserhvervet i LR = Landbrugserhvervet i nationalregnskabet (Nace rev. 2 hovedgruppe 01)

—	Produktion i enheder, der udfører landbrugsservice undtagen lønarbejde inden for landbruget (f.eks. drift af vandingssystemer)

—	Enheder, for hvilke landbrugsaktiviteten kun er en fritidsaktivitet og som indgår i nationalregnskabet, jf. ENS 2010, 3.08

+	Produktion i enheder, der fremstiller vin og olivenolie (udelukkende på basis af druer og oliven produceret af samme enhed (sammenslutning af producenter, kooperativer osv.))

+	Separable landbrugsmæssige biaktiviteter, som udøves af enheder, hvis hovedaktivitet er af ikkelandbrugsmæssig art (jf. punkt 1.18)«.

I kapitel II foretages følgende ændringer:

Punkt 2.008 affattes således:

»2.008.

I ENS 2010 (1.101-1.105) registreres strømmene (specielt produkttransaktioner og fordelingstransaktioner) efter optjeningstidspunkt, dvs. på det tidspunkt, hvor økonomiske værdier skabes, omdannes eller afvikles, eller når fordringer eller gæld opstår, omdannes eller afvikles.«

Punkt 2.010 affattes således:

»2.010.

I ENS 2010 betragtes produktion som en fortløbende proces, hvor varer og tjenester omdannes til andre varer og tjenester. Denne proces kan strække sig over forskellige perioder afhængigt af produkterne, og perioderne kan således strække sig ud over en regnskabsperiode. Denne måde at opfatte produktionen på indebærer kombineret med princippet om registrering på optjeningstidspunktet, at der vil ske en registrering af produkter under fremstilling. Derfor registreres produktionen af landbrugsprodukter i henhold til ENS 2010 (3.54) som en kontinuerlig produktion over hele produktionsperioden (og ikke kun når afgrøderne høstes eller dyrene slagtes). Afgrøder og tømmer på roden samt bestande af fisk eller dyr, der opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, registreres under produktionsprocessen som beholdninger af produkter under fremstilling, og når processen er slut, som lagre af færdige produkter. I produktionen indgår ikke ændringer i ikkeavlede/dyrkede naturressourcer, f.eks. vildtlevende dyrs, fugles og fisks vækst og vildtvoksende skoves vækst, men fangst af vildtlevende dyr, fugle og fisk indgår i produktionen.«

Punkt 2.011 affattes således:

»2.011.

En registrering af produktionen i form af produkter under fremstilling er ønskelig og nødvendig af hensyn til den økonomiske analyse, når produktionsprocessen strækker sig over en periode, der strækker sig ud over regnskabsperioden. Herved opnås en konsistens mellem registreringen af omkostninger og produktion, der gør det muligt at få relevante oplysninger om værditilvæksten. Da LR udarbejdes med kalenderåret som referenceår, kan man gå ud fra, at en registrering af produkter under fremstilling kun er nødvendig for produkter, for hvilke produktionsprocessen ikke er afsluttet ved udgangen af kalenderåret (men også hvis det generelle prisniveau viser meget hurtige udsving i referenceperioden).«

d)	I punkt 2.014 affattes sidste punktum således: »Under produktionsprocessen fremkommer den årlige produktionsværdi i form af produkter under fremstilling ved at fordele den forventede værdi af det færdige produkt proportionelt på de opståede omkostninger i hver periode (2008 SNA, 6.112).«

I punkt 2.017 affattes andet punktum således:

»Hvis det er muligt at sondre mellem de unge dyr efter deres fremtidige brug, skal de dyr, der skal anvendes som produktionsfaktor, fra fødslen registreres som faste bruttoinvesteringer (en fast bruttoinvestering for egen regning, der skal registreres, når den produceres), dvs. at dyrene betragtes som produkter under fremstilling, og at opdrættet af dem skal registreres som produktion, jf. ENS 2010, 3.134).«

f)	I overskriften til afsnit B ændres »(jf. ENS 95, 3.07-3.58)« til: »(jf. ENS 2010, 3.07-3.54)«.

Punkt 2.032 affattes således:

»2.032.

Produktion omfatter alle de produkter, der frembringes i regnskabsperioden (ENS 2010, 3.14). I den engelske udgave af ENS 2010 betegner udtrykket »production« processen og udtrykket »output« de varer og tjenester, som er resultatet heraf. Det er vigtigt at foretage denne sondring.«

h)	I punkt 2.033 affattes sidste punktum således: »De registreres derfor ikke som en del af produktionen eller som forbrug i produktionen i den pågældende lokale faglige enhed.«

i)	I punkt 2.036 affattes første punktum således: »Den regel, som anvendes i LR, anbefales ganske vist ikke i ENS 2010, men er dog indeholdt i SNA på grund af de særlige forhold inden for landbruget og i FAO's metodologiske håndbog (1).«

Punkt 2.041 affattes således:

»2.041.

Ifølge ENS 2010 kan producenterne komme ud for tre former for tab: løbende tab af varer i lagerbeholdninger (ENS 2010 3.147), ekstraordinære tab i lagerbeholdninger (ENS 2010, 6.13.e) og tab ved katastrofer (ENS 2010, 6.08 og 6.09).«

Punkt 2.059 affattes således:

»2.059.

Under denne post registreres de mængder, som er produceret med henblik på videreforarbejdning foretaget af landbrugsproducenterne (f.eks. mælk forarbejdet til smør eller ost, æbler forarbejdet til æblemost eller æblecider), men kun som led i forarbejdningsaktiviteter, som kan adskilles fra den landbrugsmæssige hovedaktivitet (på basis af regnskabsdokumenter, jf. 1.26). Det er kun råprodukterne, der skal registreres (f.eks. råmælk, æbler), og ikke de produkter, der er forarbejdet af disse råprodukter (f.eks. smør, æblemost og æblecider). Med andre ord tages der her ikke hensyn til det arbejde, der medgår til forarbejdningen af landbrugsprodukterne.«

l)	I punkt 2.065 affattes andet punktum således: »Det skal bemærkes, at salg af dyr, der er faste aktiver, og som udtages af den produktive bestand (i forbindelse med slagtning eller eksport), ikke skal registreres som salg.«

Punkt 2.077 affattes således:

»2.077.

I begrebet »samlet produktion« som mål for produktionen ved landbrugsaktiviteter indgår handel med landbrugsmæssige varer og tjenester mellem landbrugsenhederne samt bedriftsinternt forbrug af foderprodukter (uanset om de er salgbare eller ikke).«

Følgende nye punkt 2.080.1 indsættes:

»2.080.1

Ifølge ENS 2010, 3.82, er forskning og udvikling (FoU) kreativt arbejde, der udføres systematisk for at forøge videngrundlaget og anvende dette til opfindelse og udvikling af nye produkter, herunder forbedring af udformningen af eksisterende produkter og af disses egenskaber samt udvikling af nye eller mere effektive produktionsprocesser. FoU af signifikant omfang i forhold til hovedaktiviteten registreres som den lokale faglige enheds biaktivitet. Når det er muligt, opereres der med en separat lokal faglig enhed for FoU, der ikke vedrører landbrugserhvervet. For enheder, der også har FoU-aktiviteter, hvis disse ikke kan allokeres til en separat lokal faglig enhed og det er muligt at beregne FoU-udgifter for landbrugsaktiviteter, skal disse beregninger registreres som landbrugsproduktion under »Andre ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter« (produktion for egen regning) og som FBI.«

Punkt 2.081 affattes således:

»2.081.

I overensstemmelse med definitionen af landbrugserhvervets produktion (jf. 1.16) er landbrugserhvervets produktion summen af produktionen af landbrugsprodukter (jf. 2.076-2.077) og af varer og tjenester produceret ved ikke-separable ikke-landbrugsmæssige biaktiviteter (jf. 2.078-2.080.1).«

Punkt 2.082 affattes således:

»2.082.

Produktionen værdiansættes i basispriser. Basisprisen er den pris, producenterne kan opnå hos køberne for en vare- eller tjenesteenhed, de har produceret, minus skatter (dvs. produktskatter) på produktionen eller salget heraf, plus subsidier (dvs. produktsubsidier) til produktionen eller salget heraf. Transportudgifter, som producenten fakturerer separat, er ikke inkluderet. Kapitalgevinster og -tab på finansielle og ikkefinansielle aktiver er heller ikke inkluderet. (jf. ENS 2010, 3.44).«

q)	I punkt 2.085 affattes første punktum således: »Den pris, som producenten får, svarer til producentprisen (ekskl. faktureret moms) som defineret i 2008 SNA 6.51-6.54 (dvs. pris ab gård).«

r)	I overskriften til afsnit C ændres »(jf. ENS 95, 3.69-3.73)« til: »(jf. ENS 2010, 3.88-3.92)«.

Punkt 2.089 affattes således:

»2.089.

Forbrug i produktionen er værdien af varer og tjenester, der forbruges som input i en produktionsproces, bortset fra faste aktiver (forbruget heraf registreres som forbrug af fast realkapital). Disse varer og tjenester forædles eller forbruges i produktionsprocessen (jf. ENS 2010, 3.88). En detaljeret opdeling af de forskellige kategorier af forbrug i produktionen viser, hvilke inputbetingede afhængighedsforhold der er mellem landbruget og de øvrige økonomiske sektorer. Forbruget i produktionen anvendes også ved beregningen af faktorintensitet (forholdet mellem to produktionsfaktorer, f.eks. forbruget i produktionen og forbrug af arbejdskraft).«

Punkt 2.090 affattes således:

»2.090.

Forbrug i produktionen omfatter ikke nye eller eksisterende erhvervede faste aktiver, der er produceret i økonomien eller importeret. Disse registreres under faste bruttoinvesteringer (jf. 2.109, litra c)-f)). Dette gælder både ikke-landbrugsmæssige faste aktiver som f.eks. bygninger og lignende, maskiner og udstyr, og landbrugsmæssige faste aktiver som f.eks. beplantninger og produktionsdyr. Erhvervelse af ikke-producerede aktiver som f.eks. jord medregnes heller ikke under forbrug i produktionen. Værktøj, der ikke er særlig kostbart, og som anvendes til almindeligt brug, f.eks. save, spader, knive, økser, hamre, skruetrækkere, skruenøgler og andet håndværktøj; småapparater som lommeregnere, registreres som forbrug i produktionen.«

Punkt 2.094 affattes således:

»2.094.

Handel med dyr, som har karakter af lager af produkter under fremstilling (som f.eks. pattegrise og rugeæg), mellem landbrugsenhederne samt import af disse dyr registreres ikke som forbrug i produktionen (og heller ikke som produktion) (jf. 2.066-2.070).«

Punkt 2.107.1 affattes således:

»2.107.1.

I overensstemmelse med ENS 2010-konventionen behandles værdien af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM), der anvendes af landbrugserhvervet, som forbrug i produktionen i landbrugserhvervet (jf. ENS 2010, kapitel 14).«

I punkt 2.108 foretages følgende ændringer:

Litra a) affattes således:

»a)

lejeudgifter, betalt enten direkte eller som en del af en jordrente, for erhvervsmæssig brug af ikke-beboelsesbygninger og andre faste aktiver (materielle eller immaterielle), f.eks. leje af maskiner og materiel uden betjeningspersonale (jf. 1.23) og af programmel. Hvis det imidlertid ikke er muligt at skelne mellem en lokal faglig enheds leje af ikke-beboelsesbygninger og leje af jord, registreres det samlede beløb som leje af jord på kontoen for virksomhedsindkomst (jf. 3.082)«.

ii)

Litra d) affattes således:

»d)	køb af tjenester vedrørende markedsundersøgelser og reklame, udgifter til uddannelse af personale og lignende tjenesteydelser«.

iii)

Litra o) affattes således:

»o)

betalinger til offentlige myndigheder for tilladelser til udøvelse af erhvervsmæssige aktiviteter, hvis godkendelsen er forbundet med en udtrykkelig kontrolfunktion (medmindre beløbene ikke står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved de pågældende tjenester) (jf. 3.048, litra e) og ENS 2010 4.80.d))«.

iv)

Litra p) affattes således:

»p)	indkøb af værktøj, der ikke er særlig kostbart, arbejdstøj, reservedele og varigt udstyr, der skal anvendes til relativt enkle opgaver (ENS 2010 3.89.f, nr. 1) og 2008 SNA, 6.225)«.

Litra q) affattes således:

»q)	betalinger for kortfristede kontrakter, leasing og licenser registreret som ikkeproducerede aktiver, undtagen direkte køb af sådanne ikke-producerede aktiver.«

I punkt 2.109 foretages følgende ændringer:

i)	I litra b) affattes sidste punktum således: »Man tager dog udgangspunkt i, at arbejdsgiverne har brug for denne type tjenesteydelser for at tiltrække og holde på de ansatte (som de alligevel vil være nødt til at betale selv), og ikke af hensyn til selve produktionen (jf. 2008 SNA, 7.51)«.

ii)

I litra f) affattes første punktum således:

»f)	køb af tjenester i forbindelse med erhvervelse af grunde, bygninger og andre eksisterende faste aktiver, f.eks. honorarer til mæglere, notarer og landmålere mv. samt gebyrer for registrering i tingbøger mv. (jf. ENS 2010, 3.133).«

I punkt 2.111 affattes sidste punktum således:

»Køberprisen omfatter også alle transportomkostninger, der betales separat af køber for levering på ønsket tid og sted; efter fradrag af alle mængde-, sæsonrabatter osv., på standardpriser og -takster; ekskl. renter og gebyrer, der betales i henhold til låne- og kreditordninger; ekskl. ekstraomkostninger som følge af manglende overholdelse af den betalingsfrist, der blev aftalt på købstidspunktet (ENS 2010, 3.06).«

aa)	I overskriften til afsnit D ændres »(jf. ENS 95, 3.100-3.116)« til: »(jf. ENS 2010 3.122-3.157)«.

bb)

Punkt 2.115 affattes således:

»2.115.

Bruttoinvesteringer omfatter:

—	FBI (P.51g)

—	lagerændringer (P.52)

—	anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande (P.53).«

cc)

Punkt 2.117 affattes således:

»2.117.

Bruttoinvesteringer omfatter forbrug af fast realkapital (P.51c).

Nettoinvesteringerne (P.51n) fås ved at trække forbrug af fast realkapital fra bruttoinvesteringerne. Forbrug af fast realkapitalt repræsenterer den værdiforringelse, som de faste aktiver undergår som følge af normalt slid under anvendelsen i produktionsprocessen (jf. 3.099).«

dd)	Underoverskriften »1. Faste bruttoinvesteringer« i afsnit D ændres til: »1. Faste bruttoinvesteringer (FBI)«.

ee)

Punkt 2.118 affattes således:

»2.118.

Faste bruttoinvesteringer er residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver i referenceperioden plus visse tillæg til værdien af ikke-producerede aktiver tilvejebragt gennem en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet (ENS 2010, 3.125-3.129). Faste bruttoinvesteringer er producerede aktiver, der anvendes i produktionen i mere end ét år (jf. ENS 2010, 3.124 og bilag 7.1).«

ff)

Punkt 2.122 affattes således:

»2.122

Ved fastsættelsen af sektorers og erhvervs faste bruttoinvesteringer anvendes ejendomsretten (anskaffelse, afhændelse) og ikke varernes anvendelse som kriterium. Det bemærkes, at faste aktiver, der erhverves ved finansiel leasing (men ikke faste aktiver, der lejes ved operationel leasing), behandles som aktiver hos leasingtageren (hvis han er producent) og ikke hos leasinggiveren, som har et finansielt aktiv svarende til et imputeret lån (jf. 2.109, litra d) og kapitel 15 i ENS 2010 om sondringen mellem de forskellige former for leje af varige goder) (1).«

gg)	I punkt 2.123 affattes første punktum således: »Hvordan ejendomsretten anvendes som kriterium afhænger af det statistiske system, som beregningen af de faste bruttoinvesteringer foretages ud fra.«

hh)

Punkt 2.124 affattes således:

»2.124.

Anskaffelser af faste aktiver omfatter nye eller eksisterende faste aktiver, som er anskaffet (købt, erhvervet gennem byttehandel, modtaget som kapitaloverførsel i naturalier, erhvervet ved finansiel leasing), faste aktiver, der produceres og beholdes til producentens eget brug, større forbedringer på faste aktiver og på naturkapital, naturlig vækst i landbrugsaktiver (dyr og beplantninger) og omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver (jf. ENS 2010, 3.125.a).«

ii)	Punkt 2.125 udgår.

jj)	I punkt 2.126 affattes første punktum således: »Køb eller produktion for egen regning af varige goder i forbindelse med en virksomhedsetablering betragtes som faste investeringer.«

kk)

Punkt 2.129 affattes således:

»2.129.

I 2008 SNA hedder det, at man ved vurdering af, om der er tale om forbedringer af faste aktiver, skal gå ud fra omfanget af ændringer i de faste aktivers karakteristika — dvs. væsentlige ændringer af størrelse, form, effektivitet, kapacitet eller levetid — eller om disse forbedringer ikke er af den type arbejde, som udføres regelmæssigt på samme type faste aktiver i forbindelse med løbende vedligeholdelse og reparation (2008 SNA, 10.43 og 10.46).«

ll)

Punkt 2.130 affattes således:

»2.130.

Afhændelse af faste aktiver omfatter eksisterende faste aktiver, der sælges, nedrives, kasseres, eller destrueres af ejeren, eller som afhændes i en byttehandel eller som kapitaloverførsel i naturalier (jf. ENS 2010, 3.125.b, og 3.126). Disse afhændelser skal normalt indebære en overdragelse af ejendomsretten og have en direkte økonomisk anvendelse (således at de faste aktiver, der destrueres, kasseres, fældes eller slagtes af ejeren uden anden økonomisk anvendelse, ikke indgår i disse afhændelser) (jf. 2008 SNA, 10.38). Nogle afhændelser kan finde sted internt inden for samme institutionelle enhed, som f.eks. dyr, der slagtes af landmanden og forbruges af hans familie.«

mm)	I punkt 2.134 affattes andet punktum således: »Som defineret i ultimo- og primostatuskontoen (ENS 2010, 7.12 og 7.13) kan ændringen i aktivernes værdi beskrives således:«.

nn)

I punkt 2.136 affattes sidste led således:

»—	ændringer i faste aktivers klassificering eller struktur: f.eks. ændringer i den økonomiske anvendelse af jord, malkekvæg, der overgår til kødproduktion (jf. 2.149, fodnote 2), eller landbrugsbygninger, der omdannes til privat anvendelse eller en anden økonomisk anvendelse.«

oo)

Punkt 2.138 affattes således:

»2.138.

I ENS 2010 skelnes der mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer (ENS 2010, 3.127):

—

boliger

—	andre bygninger og anlæg, herunder større forbedringer af jordarealer

—	maskiner og udstyr som f.eks. skibe, biler og computere

—	våbensystemer

—	dyrkede/avlede naturressourcer, f.eks. træer og husdyr

—	omkostninger ved overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver som jord, kontrakter, leasingkontrakter og licenser

—	FoU, herunder produktion af frit tilgængelig FoU

—	mineralefterforskning og -evaluering

—	computersoftware og databaser

—	originalværker inden for underholdning, litteratur og kunst

—	andre intellektuelle ejendomsrettigheder.«

pp)

Punkt 2.139 affattes således:

»2.139.

Inden for LR skelnes der mellem følgende former for faste bruttoinvesteringer:

—	beplantninger, som giver tilbagevendende produkter

—	husdyr, der er faste aktiver

—

faste aktiver undtagen landbrugsaktiver

—	maskiner og andet inventar

—	transportmateriel

—	avlsbygninger (bygninger, der ikke anvendes til beboelse)

—	andre bygningsværker med undtagelse af jordforbedring (andre bygninger og anlæg mv.)

—	andet (computersoftvare mv.)

—	større forbedringer af jordarealer

—	omkostninger i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til ikke-producerede aktiver, f.eks. jord og produktionsrettigheder.

—	FoU-aktiviteter, der dækker forskning og udvikling fra specialiserede enheder og forskning og udvikling til egen produktion.«

qq)

Litra j) affattes således:

»j)	Beplantninger, som giver tilbagevendende produkter«

rr)

Punkt 2.141 affattes således:

»2.141.

I ENS 2010 (3.125) defineres faste bruttoinvesteringer i beplantninger som værdien af anskaffelser minus afhændelser af naturlige aktiver, der giver tilbagevendende produkter (f.eks. frugttræer), der er færdigudviklet, plus den naturlige vækst i de naturlige aktiver, indtil disse er færdigudviklet (dvs. frembringer et produkt) i det pågældende regnskabsår.«

Punkt 2.144 affattes således:

»2.144.

Afhændelser af beplantninger (der registreres som negative faste bruttoinvesteringer) kan have to former. Dels kan det være beplantninger, der sælges på rod til en anden (landbrugs)enhed. I så fald registreres kun omkostningerne i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten i LR. Dels kan der være tale om beplantninger, der er blevet ryddet. I overensstemmelse med den generelle definition af afhændelser skal ryddede beplantninger i så fald have en direkte økonomisk anvendelse, dvs. en modpostering i form af en anvendelse af varer og tjenester (f.eks. salg til et foretagende, der er specialiseret i handel med f.eks. træ (1)). I sidstnævnte tilfælde vil afhændelser af plantager, der skal registreres som negative bruttoinvesteringer, udgøre en beskeden værdi.«

tt)

Punkt 2.148 affattes således:

»2.148.

Arbejde i dyrkede aktiver, dvs. i beplantninger, registreres enten som salg foretaget af foretagender, der er specialiseret i denne form for lønarbejde inden for landbruget (jordbearbejdning, levering af maskiner, plantemateriale, arbejdskraft mv.), eller som produktion for egen regning af faste aktiver (jf. 1.75).«

uu)

Punkt 2.151 affattes således:

»2.151.

De faste bruttoinvesteringer i dyr er kun en bestanddel af disse aktivers værdiændringer. De faste bruttoinvesteringer i dyr kan således kun måles på grundlag af ændringen i antallet af dyr, der er værdiansat til kalenderårets gennemsnitspris for hver husdyrkategori (den kvantitative metode), hvis følgende betingelser er opfyldt:

—	der må ikke forekomme nominelle kapitalgevinster eller -tab (dvs. at prisudviklingen og udviklingen i bestanden af dyr skal være regelmæssig)

—	der må ikke forekomme »andre mængdeændringer« (dvs. der må ikke have været tab som følge af naturkatastrofer, klassificeringsændringer mv.).

En anden beregningsmetode (den direkte metode) består i at opgøre tilgang og afgang for hver husdyrkategori i de tilsvarende priser. Bortset fra anskaffelser og afhændelser skal denne metode tage højde for tilgang (især fødsler) og afgang på bedrifterne.«

vv)	I slutningen af punkt 2.152 tilføjes følgende punktum: »Dette er en afvigelse fra ENS 2010.«

ww)

Punkt 2.153 affattes således:

»2.153.

I SNA skal forbruget af fast realkapital teoretisk også beregnes for dyr (*4). Forbruget af fast realkapital for dyr er et mål for den forventede nedgang i dyrenes produktivitet, når de anvendes til produktionsformål. Denne værdinedgang afspejles i den ajourførte værdi af de kommende indtægter fra disse dyr. På grund af de praktiske vanskeligheder ved fastsættelsen af forbruget af fast realkapital (fastlæggelsen af beregningsparametre er meget kompliceret, jf. 3.105 og 3.106) skal der ikke beregnes forbrug af fast realkapital for produktionsdyr.

(*4) I overensstemmelse med 2008 SNA (10.94), men i modsætning til ENS 2010 (3.140), skal forbruget af fast realkapital også beregnes for dyr.«"

xx)

Litra l) affattes således:

»l)	Faste aktiver undtagen landbrugsaktiver«.

yy)

Punkt 2.162 affattes således:

»2.162.

Faste aktiver (ekskl. dyrkede og avlede aktiver (beplantninger og dyr)) omfatter følgende bestanddele:

—	maskiner og andet inventar

—	transportmateriel

—	avlsbygninger (bygninger, der ikke anvendes til beboelse)

—	andet (andre bygninger og strukturer, computersoftvare mv.).«

zz)

Litra m) affattes således:

»m)	Større forbedringer af jordarealer«.

aaa)

Punkt 2.166 affattes således:

»2.166.

Større forbedringer på naturkapital består hovedsagelig i jordforbedring (kvalitet, forbedring af jordens udbytte ved hjælp af overrisling, dræning, beskyttelse mod oversvømmelse mv.) og behandles som alle andre faste bruttoinvesteringer (ENS 2010, 3.128).«

bbb)	I punkt 2.167 affattes sidste punktum således: »Der er specielt tale om udgifter til infrastrukturarbejde vedrørende rydning af jordarealer, nivellering, dræning, overrisling og sammenlægning af jorder (jf. ENS 2010, 3.128 og 2008 SNA, 10.79-10.81).«

ccc)

Følgende punkt 2.168.1 indsættes:

»o) Forskning og udvikling

2.168.1.

Forskning og udvikling udgøres af værdien af kreativt arbejde, der udføres på systematisk basis for at forøge videngrundlaget, og anvendelsen af dette videngrundlag til udtænkning af nye anvendelser Hvis værdien ikke kan beregnes tilstrækkelig pålideligt, fastsættes den pr. konvention til summen af udgifterne, herunder udgifter til forskning og udvikling, der ikke har ført til resultater (jf. ENS 2010, bilag 7.1).«

ddd)

I punkt 2.169 foretages følgende ændringer:

Litra a) affattes således:

»a)	Mindre redskaber, arbejdsbeklædning, reservedele og materiel, selv om disse varer har en normal levetid på over et år; da disse varer fornyes regelmæssigt, betragtes disse køb af varer som forbrug i produktionen, hvilket også er i overensstemmelse med gængs regnskabspraksis (jf. 2.105 og 2.106).«

ii)

Litra c) affattes således:

»c)	Tjenester i form af reklame, markedsundersøgelser mv. Køb af disse tjenester er forbrug i produktionen (jf. 2.108, litra d)).«

eee)	I punkt 2.176 affattes sidste punktum således: »Alternativt kan værdien af tilgangen af produkter under fremstilling beregnes skønsmæssigt på basis af produktionsomkostningerne med tillæg af et skønnet overskud eller en skønnet blandet indkomst (ENS 2010, 3.47 og 3.48).«

fff)	I punkt 2.178 affattes sidste punktum således: »Dette særlige problem inden for landbruget erkendes i ENS 2010 (3.153.c)).«

ggg)

Punkt 2.186 affattes således:

»2.186.

For at kunne finde frem til en anden værdiansættelsesmetode for lagre af sæsonbetonede produkter er det nødvendigt at undersøge prisudviklingen for de varer, der er oplagret. Prisen på en vare kan under oplagringen variere af mindst tre grunde (2008 SNA, 6.143):

—	produktionsprocessen er tilstrækkelig lang til, at en produktion, der er igangsat markant længe før levering, ganges med diskonteringsfaktorer

—	varens fysiske egenskaber kan forbedres eller forværres med tiden

—	der kan være sæsonbetonede faktorer, som påvirker udbuddet eller efterspørgslen og således indebærer regelmæssige og forudsigelige ændringer i prisen i årets løb, uden at varens fysiske egenskaber nødvendigvis ændres.«

hhh)

Punkt 2.187 affattes således:

»2.187.

Forskellen mellem den pris, hvortil varerne er indgået på lageret, og den pris, hvortil de afgår fra lageret, bør afspejle værdien af en supplerende produktion, der har fundet sted under oplagringen (2008 SNA, 6.143), idet produkter, der udtages fra lageret flere måneder efter høsten, økonomisk set er forskellige fra dem, som indgik på lageret. Denne type produkttilvækst betragtes ikke som en nominel kapitalgevinst.«

I kapitel III foretages følgende ændringer:

Punkt 3.009 affattes således:

»3.009.

Lønninger og faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger registreres i den periode, hvor arbejdet udføres. Dog registreres bonusser og andre ekstraordinære beløb, når de forfalder til betaling (jf. ENS 2010, 4.12).«

Punkt 3.010 affattes således:

»3.010.

Produktionsskatter registreres, når de skattepligtige aktiviteter, transaktioner eller andre begivenheder finder sted (jf. ENS 2010, 4.26). Produktionssubsidier registreres ligeledes, når den pågældende transaktion eller begivenhed (produktion, salg, import mv.) finder sted (jf. ENS 2010, 4.39).«

Punkt 3.011 affattes således:

»3.011.

Renter registreres i den regnskabsperiode, de forfalder, uanset om de rent faktisk udbetales eller løbende lægges til det skyldige lånebeløb (jf. ENS 2010, 4.50 ff.). Jordrente mv. registreres ligeledes i den periode, de forfalder (jf. ENS 2010, 4.75).«

Punkt 3.012 affattes således:

»3.012.

Kapitaloverførsler (investeringstilskud eller andre overførsler) registreres på det tidspunkt, hvor betalingen skal foretages (eller i tilfælde af overførsler i naturalier, når ejendomsretten til aktivet overdrages eller gælden eftergives) (jf. ENS 2010, 4.162 og 4.163).«

e)	I overskriften til afsnit C ændres »(jf. ENS 95, 4.02-4.13)« til: »(jf. ENS 2010, 4.02-4.13)«.

f)	I punkt 3.015 affattes første punktum således: »Aflønning af ansatte omfatter de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte for det arbejde, de har leveret i regnskabsperioden (jf. ENS 2010, 4.02).«

I punkt 3.018 affattes litra c) således:

»c)

varer og tjenesteydelser indkøbt af arbejdsgiverne, når disse varer og tjenesteydelser falder ind under definitionen på lønninger i naturalier (dvs. når de ikke betragtes som forbrug i produktionen). Transport til og fra arbejdspladsen er således en del af de ansattes løn i naturalier, bortset fra transport i arbejdstiden. Denne kategori omfatter købte boligtjenester, vuggestue- og børnehavepladser mv.(jf. ENS 2010, 4.05).«

h)	I punkt 3.020 affattes sidste punktum således: »Alle disse udgifter registreres som arbejdsgiverens forbrug i produktionen (jf. ENS 2010, 4.07).«

Punkt 3.023 affattes således:

»3.023.

Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger er modstykket til andre ydelser fra socialforsikringsordninger, som arbejdsgiverne betaler direkte til deres ansatte eller tidligere ansatte samt andre ydelsesberettigede uden om forsikringsselskaber eller selvstændige pensionskasser (*5) (jf. ENS 2010, 4.10). Disse bidrag registreres i den periode, hvor arbejdet udføres (som modpostering til obligatoriske sociale ydelser), eller når ydelserne præsteres (som modstykke til frivillige sociale ydelser). Imputerede arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger opdeles i to kategorier: a) Imputerede arbejdsgiverbidrag til pensionsordninger og b) Imputerede arbejdsgiverbidrag, undtagen til pensionsordninger (ENS 2010, 4.10 og 4.97).

(*5) De omfatter navnlig den løn, som arbejdsgiverne midlertidigt fortsætter med at betale i tilfælde af sygdom, barsel, arbejdsskade, invaliditet eller afskedigelse, såfremt beløbene kan udskilles.«"

j)	I overskriften til afsnit D ændres »(jf. ENS 95, 4.14-4.29)« til: »(jf. ENS 2010, 4.14-4.29)«.

k)	I punkt 3.025 affattes sidste punktum således: »Disse skatter skal betales, uanset om der opnås fortjeneste eller ej (ENS 2010, 4.14).«

Punkt 3.026 affattes således:

»3.026.

Produktions- og importskatter opdeles på følgende måde:

—

produktskatter (D.21):

—	moms (D.211)

—	importskatter og told eksklusive moms (D.212), og

—	produktskatter eksklusive moms og importskatter (D.214)

—	andre produktionsskatter (D.29).«

m)	I punkt 3.027 affattes sidste punktum således: »Skatterne beregnes som et bestemt pengebeløb pr. mængdeenhed af varen eller tjenesten eller som en bestemt procentdel af varers og tjenesters enhedspris eller værdi (ENS 2010, 4.16).«

n)	I punkt 3.028 affattes første punktum således: »Merværdiafgifter er skatter på varer og tjenester, der opkræves successivt af foretagenderne, og som til sidst opkræves samlet hos de endelige købere (jf. ENS 2010, 4.17).«

Punkt 3.029 affattes således:

»3.029.

Importskatter og told eksklusive moms er obligatoriske betalinger, der opkræves af den offentlige forvaltning og service eller Den Europæiske Unions institutioner på importerede varer eksklusive moms, inden disse frit kan omsættes på det økonomiske område, samt på tjenesteydelser, der af ikke-residente enheder leveres til residente enheder (jf. ENS 2010, 4.18).«

p)	I punkt 3.030 affattes første punktum således: »De omfatter told og andre importskatter som afgifter på importerede landbrugsprodukter, monetære udligningsbeløb på import, forbrugsskatter mv.«

Punkt 3.031 affattes således:

»3.031.

Produktskatter eksklusive moms og importskatter omfatter skatter, der skal betales i forbindelse med produktion, eksport, salg, overdragelse, leasing eller levering af varer og tjenester, eller i forbindelse med disses anvendelse til eget forbrug eller egne investeringer (jf. ENS 2010, 4.19 og 4.20).«

I punkt 3.035 affattes første punktum således:

»Den momsordning, der er beskrevet i ENS 2010 (4.17), er den normale momsordning, ifølge hvilken hvert enkelt foretagende fra det beløb, det skylder i form af moms på sin egen omsætning, kan trække det afgiftsbeløb, det har betalt på sine indkøb af produkter til forbrug i produktionen eller af kapitalgoder.«

s)	I punkt 3.038 affattes første punktum således: »I ENS 2010, 4.17, er der fastsat en metode til registrering af momsen.«

Punkt 3.044 affattes således:

»3.044.

Andre produktionsskatter er alle skatter, som foretagenderne skal betale i forbindelse med deres produktionsaktiviteter, uanset værdien og mængden af de producerede eller solgte varer og tjenester (jf. ENS 2010, 4.22). De kan opkræves på jord, faste aktiver eller arbejdskraft i produktionen eller på visse aktiviteter eller transaktioner.«

I punkt 3.050 affattes litra b) således:

»b)	morarenter og skattebøder samt ekstra opkrævnings- og ligningsgebyrer, der ikke registreres sammen med de skatter, de er knyttet til, medmindre de ikke kan holdes adskilt fra de pågældende skatter (jf. ENS 2010, 4.133)«.

v)	I overskriften til afsnit E ændres »(jf. ENS 95, 4.30-4.40)« til: »(jf. ENS 2010, 4.30-4.40)«.

w)	I punkt 3.051 affattes sidste punktum således: »Efter sædvane registreres produktsubsidier ikke for ikke-markedsmæssig produktion (P.13) (jf. ENS 2010, 4.30).«

Punkt 3.052 affattes således:

»3.052

Subsidier kan opdeles i:

—

produktsubsidier (D.31):

—	importsubsidier (D.311)

—	andre produktsubsidier (D.319) og

—	andre produktionssubsidier (D.39).«

y)	I punkt 3.053 affattes sidste punktum således: »Efter sædvane kan produktionssubsidier kun tildeles markedsmæssig produktion (P.11) eller produktion til eget brug (P.12) (jf. ENS 2010, 4.33).«

z)	I punkt 3.054 affattes sidste punktum således: »De omfatter tab, som opstår, når offentlige handelsorganisationer i overensstemmelse med den vedtagne politik køber produkter fra ikke-residente enheder og sælger dem til lavere priser til residente enheder (jf. ENS 2010, 4.34).«

aa)

Punkt 3.058 affattes således:

»3.058.

Andre produktionssubsidier består af subsidier undtagen produktsubsidier, som residente produktionsenheder kan få tildelt, når de påbegynder en produktion. Andre ikke-markedsproducenter kan kun modtage andre produktionssubsidier til deres ikke-markedsmæssige produktion, hvis disse betalinger fra den offentlige forvaltning og service foretages som led i generelle ordninger, som gælder for både markedsproducenter og ikke-markedsproducenter (ENS 2010, 4.36). ENS 2010 nævner fire andre produktionssubsidier (jf. ENS 2010, 4.37): subsidier til lønninger eller arbejdskraft, forureningsbekæmpelse, rentestøtte og overkompensation for moms. Denne støtte ydes primært til dækning af produktionsomkostninger eller til ændring af produktionsmetoder.«

bb)

I punkt 3.064, andet led, affattes første punktum således:

»—	rentestøtte (jf. ENS 2010, 4.37.c) til residente produktionsenheder, også selv om formålet er at fremme investeringer (*6).

(*6) Et tilskud, der har til formål både at finansiere nedskrivningen af en gæld og betalingen af renterne, og hvor en fordeling på de to komponenter er umulig, behandles samlet som et investeringstilskud.«"

cc)

I punkt 3.067 foretages følgende ændringer:

I andet led affattes de to første punktummer således:

»—	de løbende overførsler, som et markedsregulerende organ har udbetalt til landbrugsbedrifterne. De bogføres som en del af produktionen af det produkt, som er grundlag for overførslen, hvis det markedsregulerende organ kun foretager opkøb, salg eller oplagring af varer.«

ii)

I femte led affattes andet og tredje punktum således:

»Hvad enten transaktionen sker i kontanter eller i naturalier, vil den resultere i en dertil svarende ændring i de finansielle eller ikke-finansielle aktiver på statuskontoen hos den ene eller begge parter i transaktionen (ENS 2010, 4.145). Kapitaloverførsler omfatter kapitalskatter, investeringstilskud og andre kapitaloverførsler (ENS 2010, 4.147).«

dd)

Litra d) affattes således:

»d)	Markedsregulerende organisationer«

ee)

Punkt 3.068 affattes således:

»3.068.

Markedsregulerende organisationer henføres ved en opdeling af økonomien på følgende måde:

for så vidt angår organisationer, som udelukkende beskæftiger sig med køb, salg eller oplagring af varer:

i)	i erhverv til handel; efter sædvane betragtes denne aktivitet som produktion af ikke-finansielle, markedsmæssige tjenesteydelser

ii)	i institutionelle sektorer til sektoren ikke-finansielle selskaber og kvasi-selskaber, hvis disse markedsregulerende organisationer kan betragtes som institutionelle enheder i henhold til ENS 2010; hvis ikke, til den sektor, hvortil enheden på niveauet over hører

for så vidt angår organisationer, som udelukkende beskæftiger sig med betaling af tilskud:

i)	i erhverv til de erhverv inden for den offentlige forvaltning og service, som omfatter den ikke-markedsmæssige produktion, da kun det offentlige (bortset fra Den Europæiske Unions institutioner) kan udbetale subsidier i henhold til reglerne i ENS 2010

ii)	i sektorer, til sektoren »offentlig forvaltning og service« (jf. det foregående led)

for så vidt angår organisationer, som beskæftiger sig både med køb, salg eller oplagring og betaling af tilskud:

i erhverv, til erhvervet »handel« for så vidt angår de produktionsenheder (lokale faglige enheder), som opkøber, sælger eller oplagrer varer, og til de erhverv inden for den offentlige forvaltning og service, som omfatter den ikke-markedsmæssige produktion, for så vidt angår de andre produktionsenheder

ii)	i sektorer, til sektoren offentlig forvaltning og service, eftersom kun det offentlige kan udbetale subsidier. Bogføring i en anden sektor ville betyde, at de af de markedsregulerende organisationer udbetalte subsidier ikke ville kunne betragtes som subsidier i henhold til ENS 2010.«

ff)

I punkt 3.069 affattes andet punktum således:

»Hvis markedsregulerende organisationer henføres til sektoren »offentlig forvaltning og service«, vil subsidier, der ydes til disse organisationer med henblik på regulering af markedet (salg, oplagring og salg) optræde under anvendelse, men også under tilgang i sektoren offentlig forvaltning og service.«

gg)	I overskriften til afsnit F ændres »(jf. ENS 95, 4.41-4.76)« til: »(jf. ENS 2010, 4.41-4.76)«.

hh)

Punkt 3.070 affattes således:

»3.070.

Formueindkomst er den indkomst, som ejeren af et finansielt aktiv eller et materielt, ikke-produceret aktiv modtager for at stille finansielle midler eller et materielt ikke-produceret aktiv til rådighed for en anden institutionel enhed (ENS 2010, 4.41).«

ii)

Punkt 3.071 affattes således:

»3.071.

I ENS 2010 klassificeres formueindkomster på følgende måde:

—	renter (D.41)

—	udloddet selskabsudbytte (udbytte og udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber) (D.42)

—	reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer (D.43)

—	anden investeringsindkomst (D.44): investeringsindkomst henført til forsikringstagere (D.441), investeringsindkomst henført til pensionsopsparere (D.442) formueindkomst henført til ejere af kapitalandele i kollektive investeringsforeninger (D.443)

—	jordrente mv. (D.45).«

jj)

Punkt 3.073 affattes således:

»3.073.

Kun tre former for formueindkomst er relevante for LR:

—	renter (D.41), jordrente mv. (D.45) og investeringsindkomst henført til forsikringstagere (D.441).«

kk)	Underoverskriften »2. Renter« ændres til: »2. Renter (ENS 2010, 4.42- 4.52)«.

ll)

Punkt 3.077 affattes således:

»3.077.

Ligeledes registreres rentebetalinger, som enheder under landbrugsbedrifter oprettet som selskaber modtager i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Enkeltmandsvirksomheders renteindtægter medregnes ikke i landbrugserhvervets virksomhedsindkomst, da man fandt, at hovedparten af de rentebærende aktiver ikke er knyttet til enhedernes landbrugsaktivitet, og at det er meget vanskeligt at skelne mellem private aktiver og aktiver, der anvendes i produktionen (*7).

(*7) Renteindtægter svarer til posten »Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender« (F.8) på den finansielle konto.«"

mm)	I punkt 3.079 affattes sidste punktum således: »Omkostningerne betragtes som betaling for tjenester, der ydes af de finansielle formidlere til deres kunder, og ikke som rentebetalinger (jf. punkt 2.107.1 og punkt 2.108, litra i), ENS 2010, 4.51).«

nn)	Underoverskriften »3 Leje (af jord og aktiver i undergrunden)« ændres til: »3. Leje (af jord og aktiver i undergrunden) (ENS 2010, 4.72- 4.76)«.

oo)	I punkt 3.080 affattes første punktum således: »Leje er den betaling, som en enhed må erlægge til ejeren af naturkapital (jord og aktiver i undergrunden) som modydelse for at få stillet disse aktiver til rådighed.«

pp)	I punkt 3.082 affattes sidste punktum således: »Denne regel er en tilpasset version af anbefalingen i ENS 2010 (jf. ENS 2010, 4.73) (2).«

qq)	Underoverskriften »4. Formueindkomst«ændres til: »4. Investeringsindkomst henført til forsikringstagere (ikke omfattet af LR)«.

rr)	I punkt 3.086 affattes første punktum således: »Investeringsindkomst henført til forsikringstagere er forsikringsselskabernes og pensionskassernes samlede primære indkomster fra investering af forsikringstekniske reserver (jf. ENS 2010, 4.68).«

ss)	I punkt 3.087 affattes første punktum således: »Investeringsindkomst henført til forsikringstagere er ikke omfattet af LR.«

tt)	I overskriften til afsnit G ændres »(jf. ENS 95, 4.145-4.167)« til: »(jf. ENS 2010, 4.145-4.167)«.

uu)

Punkt 3.089 affattes således:

»3.089.

Investeringstilskud består i kapitaloverførsler i kontanter eller naturalier fra den offentlige forvaltning og service eller udlandet til andre residente eller ikke-residente institutionelle enheder til hel eller delvis finansiering af anskaffelser af faste aktiver (ENS 2010, 4.152). Investeringstilskud fra udlandet omfatter tilskud betalt direkte af Den Europæiske Unions institutioner via Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).«

vv)	I punkt 3.091 affattes første punktum således: »Ud over visse former for støtte udbetalt af EGFL og ELFUL omfatter investeringstilskud til landbruget bl.a.:«.

ww)

Punkt 3.092 affattes således:

»3.092.

Investeringstilskud i kontanter registreres, når betalingen skal foretages. Investeringstilskud i naturalier registreres, når ejendomsretten til aktivet overdrages (jf. ENS 2010, 4.162).«

xx)

Punkt 3.093 affattes således:

»3.093.

Andre kapitaloverførsler omfatter alle de overførselstransaktioner bortset fra investeringstilskud og kapitalskatter, som — skønt de ikke er indkomstfordelingstransaktioner — bevirker en opsparings- eller formueomfordeling mellem de forskellige indenlandske sektorer og delsektorer eller udlandet. De kan foretages i kontanter eller naturalier (ved gældsovertagelse eller eftergivelse af gæld) og svarer til frivillige formueoverførsler (ESN 2010, 4.164).«

yy)	I punkt 3.095 affattes sidste punktum således: »De omfatter ligeledes overførsler fra den offentlige forvaltning og service til dækning af tab, akkumuleret over flere regnskabsår, eller ekstraordinære tab af årsager, der ligger uden for foretagendets indflydelse (jf. ENS 2010, 4.165).«

zz)

Punkt 3.096 affattes således:

»3.096

For landbrug omfatter disse andre kapitaloverførsler endvidere:

—	støtte til definitiv nedlæggelse af frugtplantager eller vinarealer

—	støtte til indstilling eller nedskæring af mælkeproduktionen (når det direkte eller indirekte påvirker kvoternes størrelse)

—	skadeserstatning for ekstraordinære tab og tab ved katastrofer af faste aktiver, der anvendes i landbrugsproduktionen (f.eks. husdyr og inventar) (jf. 2.045 og 3.067)

—	etableringsstøtte til unge landmænd, når formålet ikke er finansiering af anskaffelse af aktiver

—	støtte til kompensation for aktivers værdiforringelse eller til nedbringelse af gæld

—

større betalinger som erstatning for tingsskade eller personskader, der ikke er dækket af en forsikring (undtagen betalingerne fra offentlig forvaltning og service eller udlandet som beskrevet i ESN 2010 under 4.165, litra a)); betalingerne pålægges af domstolene eller aftales uden om retsvæsenet; eksempler herpå er skadeserstatninger efter store eksplosioner, olieudslip, mv. (ESN 2010, 4.165, litra h)).«

aaa)	I overskriften til afsnit H ændres »(jf. ENS 95, 6.02-6.05)« til: »(jf. ENS 2010, 3.139- 3.145)«.

bbb)

I punkt 3.106 affattes sidste punktum således:

»Med denne fremgangsmåde opnås endvidere overensstemmelse mellem LR og ENS 2010 (jf. ENS 2010, 3.140) og de regnskabsprincipper, der er fastlagt af informationsnettet for landøkonomisk bogføring, og hvortil kommer, at man undgår at skelne mellem dyr, der betragtes som faste aktiver, og dyr, der betragtes som lagre.«

7)	I kapitel IV, punkt 4.06, affattes første punktum således: »ENS 2010 (11.27 og 11.28) indeholder en beskrivelse af, hvad det samlede antal arbejdstimer omfatter og ikke omfatter.«

I kapitel V foretages følgende ændringer:

I punkt 5.03 affattes tabellen således:

»Produktionskonto			Indkomstdannelseskonto			Konto for virksomhedsindkomst
P.1		Produktion	B.1n		Nettoværditilvækst	B.2n B.3n		Nettooverskud af produktionen/blandet nettoindkomst
P.2	–	Forbrug i produktionen	D.1	–	Aflønning af ansatte	D.41	+	Modtagne renter (*8)
P.51c	–	Forbrug af fast realkapital	D.29	–	Andre produktionsskatter	D.41	–	Betalte renter
			D.39	+	Andre produktionssubsidier	D.45	–	Betalt jordrente mv.
B.1n	=	Nettoværditilvækst	B.2n B.3n	=	Nettooverskud af produktionen/blandet nettoindkomst	B.4n	=	Virksomhedsindkomst, netto
D.29	–	Andre produktionsskatter
D.39	+	Andre produktionssubsidier
	=	Nettoværditilvækst i faktorpriser/faktorindkomst

Punkt 5.16 affattes således:

»5.16.

Ved en analyse af udviklingen på længere sigt beregnes indeksene og ændringerne i indkomstindikatorerne for EU på grundlag af EU-aggregater, der udtrykkes i euro i faste vekselkurser. Hvis der er tale om værdier udtrykt i reale værdier (dvs. efter fratrækning af den gennemsnitlige prisstigning), baseres de anvendte deflatorer også på et fast basisår.«

I kapitel VI foretages følgende ændringer:

a)	I overskriften til afsnit A ændres »(jf. ENS 95, kapitel 10)« til: »(jf. ENS 2010, kapitel 10)«.

b)	I punkt 6.01 affattes andet punktum således: »Det fremgår klart af ENS 2010 (10.13-10.23), at priskomponenten kun bør indeholde ændringer, som vedrører priser, og at alle andre ændringer bør indgå i mængdekomponenten.«

c)	I punkt 6.02 affattes de to sidste punktummer således: »Den anden vigtige kvalitetsforskel for LR er den, som skyldes skift mellem markeder med forskellige priser, f.eks. indenlandske kontra udenlandske eller industrielle anvendelser kontra markeder for konsumvarer (jf. ENS 2010, 10.13-10.18).«

d)	I punkt 6.04 affattes sidste punktum således: »I dette tilfælde nævner ENS 2010 (10.32), at det er hensigtsmæssigt at deflatere værdien for indeværende år med et egnet prisindeks for at foretage en skønsmæssig beregning af mængdeændringerne (ENS 2010, 10.01).«

e)	I punkt 6.06 affattes sidste punktum således: »hvilket betyder, at enhver ændring i værdien af en bestemt strøm enten skal henføres til en prisændring eller en mængdeændring eller en kombination af disse to (ENS 2010, 10.12).«

f)	Punkt 6.08 udgår.

g)	I punkt 6.09 affattes første punktum således: »I overensstemmelse med ENS 2010 (10.20) måles mængdeændringer i LR ved hjælp af indeks af Laspeyres-typen og prisændringer ved hjælp af indeks af Paasche-typen.«

Punkt 6.13 affattes således:

»6.13.

Det år, som anvendes til udarbejdelse og indberetning af data i faste priser kan være forskelligt fra basisåret og kaldes sammenligningsåret. I en indeksserie er sammenligningsåret det år, som sættes lig 100.«

Punkt 6.14 affattes således:

»6.14.

Serier af mængdeindeks angivet i sammenligningsårets priser beregnes ved at sammenkæde indeks, der beregnes ved hjælp af priserne fra det foregående år (jf. ENS 2010, 10.20).«

Punkt 6.16 affattes således:

»6.16.

Eksempel:

Lad os betragte to homogene enkeltprodukter A og B. Følgende serier er baseret på prisstrukturen for det foregående år:

	n P n	n – n + 1 mængdeindeks	n + 1 P n	n – n + 1 prisindeks	n + 1P n + 1	n + 1 – n + 2 mængdeindeks	n + 2P n + 1	n + 2 – n + 1 prisindeks	n + 2 P n + 2
A	100	105,0	105	110,0	115	102,0	117	108,0	126
B	300	110,0	330	95,0	314	90,0	283	105,0	297
I alt	400	108,8	435	98,6	429	93,2	400	105,8	423

Mængde- og prisindeks for A + B afhænger af vægtningen af hvert produkt A og B.

Hvis disse serier beregnes i forhold til et fast sammenligningsår (f.eks. n), er det for at bibeholde de samme n/n – 1 mængdeindeks nødvendigt at sammenkæde indeksene separat. Derved fremkommer følgende indeksserier (basisår n = 100):

	n	n + 1	n + 2
A	100	105,0	107,1
B	100	110,0	99,0
I alt	100	108,8	101,4

(101,4 = 108,8 * 93,2/100)

Angivelserne i faste priser i forhold til sammenligningsåret n:

	n	n + 1	n + 2
A	100	105	107,1
B	300	330	297,0
I alt	400	435	405,6

(405,6 = 400 * 101,4/100)

Dette medfører, at tallene ikke længere er additive. Adderes værdierne i faste priser for A og B fremkommer følgende serie:

	n	n + 1	n + 2
A + B	400	435	404,1

Bortset fra det år, der følger efter sammenligningsåret, er serien med nyt sammenligningsår ikke additivt.«

I punkt 6.17 affattes første punktum således:

»Ifølge ENS 2010 (10.23) offentliggøres de ikke-additive data i »faste priser« uden nogen form for justering (*9).

(*9) Dette udelukker dog ikke muligheden af, at der kan være forhold, under hvilke de ansvarlige for udarbejdelsen af dataene måske vil foretrække at fjerne afvigelserne for at forbedre den samlede konsistens af dataene.«"

l)	I afsnit B affattes overskriften til nr. 4 således: »4. Beregning af værditilvæksten i faste årlige priser«

m)	I punkt 6.18 affattes sidste punktum således: »Den teoretisk korrekte metode til beregning af værditilvæksten i faste årlige priser er »dobbelt deflatering« (jf. ENS 2010, 10.31-10.32).«

Punkt 6.20 affattes således:

»6.20.

Eksempel:

Følgende er en serie løbende værdier og værdier opgjort i det foregående års priser (mængder) for produktion og forbrug i produktionen:

	n P n	n + 1 P n	n + 1 P n + 1	n + 2 P n + 1	n + 2 P n + 2
Produktion	150	160	170	180	200
Forbrug i produktionen	40	30	35	40	45

Værditilvæksten opgjort i mængde beregnes ved at trække mængden af forbruget i produktionen fra produktionsmængden. Derved fremkommer følgende serie:

	n P n	n + 1 P n	n + 1 P n + 1	n + 2 P n + 1	n + 2 P n + 2
Bruttoværditilvækst	110	130	135	140	155

På denne måde beregnes følgende mængdeindeks i det foregående års priser:

	n + 1	n + 2
Bruttoværditilvækst	118,2	103,7

(118,2 = 130/110 * 100) (103,7 = 140/135 * 100)

Bruttoværditilvæksten i et bestemt år i år n-priser (faste årlige priser) beregnes ved at multiplicere den løbende værdi for år n med mængdekædeindekset.

Værditilvækst n+1 (i år n-priser) = 110 * 1,182 = 130

Værditilvækst n+2 (i år n-priser) = 110 * 1,182*1,037 = 135«.

(*1) Det europæiske national- og regionalregnskabssystem — ENS 2010, Luxembourg 2013.«

(*3) Disse er små enheder, der kun producerer til eget forbrug, ikke til salg, og udøver landbrugsaktiviteter uden at være økonomisk afhængige af disse aktiviteter.«

(*4) I overensstemmelse med 2008 SNA (10.94), men i modsætning til ENS 2010 (3.140), skal forbruget af fast realkapital også beregnes for dyr.«

(*7) Renteindtægter svarer til posten »Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender« (F.8) på den finansielle konto.«

(*8) Kun renter modtaget af landbrugsenheder i selskabsform.«

BILAG II

I bilag II til forordning (EF) nr. 138/2004 foretages følgende ændringer:

Post 32.2 affattes således:

		»Indberetning vedrørende referenceår n
		a	b	c
Post	Variabler	November år n (LR-skøn)	Januar år n + 1 (LR-skøn)	September år n + 1 (endelige LR-data)
32.2	FBI i husdyr	—	—	X«

Post 33.3 affattes således:

		»Indberetning vedrørende referenceår n
		a	b	c
Post	Variabler	November år n (LR-skøn)	Januar år n + 1 (LR-skøn)	September år n + 1 (endelige LR-data)
33.3	Andre FBI (inkl. større forbedringer af jordarealer og FoU)	—	—	X«

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 47

Dansk udgave	Retsforskrifter	62. årgang 19. februar 2019

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) 2019/278 af 18. februar 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe	1
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/279 af 18. februar 2019 om gennemførelse af artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 753/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, grupper, virksomheder og enheder på baggrund af situationen i Afghanistan	4
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/280 af 3. december 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår henvisninger til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union ( 1 )	7
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/281 af 12. februar 2019 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (The Vale of Clwyd Denbigh Plum (BOB))	33
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/282 af 15. februar 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080 for så vidt angår perioderne for afgivelse af bud	34
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/283 af 18. februar 2019 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe	36
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2019/284 af 18. februar 2019 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe	38
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/285 af 18. februar 2019 om gennemførelse af afgørelse 2011/486/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, grupper, virksomheder og enheder på baggrund af situationen i Afghanistan	42
	*	Kommissionens afgørelse (EU) 2019/286 af 12. februar 2019 om forslaget til borgerinitiativ Krav om bedre regulering af e-cigaretter! (meddelt under nummer C(2019) 926)	45

	Navn (og eventuelle kaldenavne)
3.	Chiwenga, Constantine
4.	Shiri, Perence (alias Bigboy) Samson Chikerema
5.	Sibanda, Phillip Valerio (alias Valentine)

Navn	Identificerende oplysninger	Begrundelse for opførelsen
Zimbabwe Defence Industries	10th floor, Trustee House, 55 Samora Machel Avenue, PO Box 6597, Harare, Zimbabwe	Forbindelser til forsvarsministeriet og ZANU-PF-fløjen i regeringen.


	(1) EØS-relevant tekst.