ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions
Tidende
L 31
Dansk udgave
Retsforskrifter
62. årgang
1. februar 2019
|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
1.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/157
af 6. november 2018
om ændring af bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag II til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2), som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/698 (3), indeholder en liste over kombinationer af aktivstof og produkttype, der pr. 3. februar 2017 var omfattet af undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter. |
|
(2) |
Betegnelserne for visse af de aktivstoffer, der er opført i bilag II, og som kan genereres in situ, er blevet omdefineret i henhold til artikel 13 i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 med henblik på mere nøjagtigt at angive de aktivstoffer (og deres prækursorer), som i øjeblikket er omfattet af arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse. |
|
(3) |
Enhver person med interesse heri kan anmelde en kombination af aktivstof og dets prækursorer, som endnu ikke er omfattet af den nye betegnelse. Kombinationer af stof og produkttype, der er anmeldt i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), og som Det Europæiske Kemikalieagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) har fundet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, bør opføres i bilag II til nævnte forordning i henhold til artikel 18 heri. |
|
(4) |
Efter at der var indkommet erklæringer i henhold til artikel 16, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, offentliggjorde agenturet en opfordring til, at enhver person med interesse heri skulle anmelde aktivstoffer i produkttype 19, som var omfattet af undtagelsen for fødevarer og foderstoffer i artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 (4). De kombinationer af stof og produkttype, der er anmeldt i henhold til artikel 16, stk. 5, og som agenturet har fundet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014, bør opføres i bilag II til nævnte forordning i henhold til artikel 18 heri. |
|
(5) |
Det bør angives, hvilke medlemsstaters kompetente myndigheder der skal agere kompetente vurderingsmyndigheder for de kombinationer af aktivstof og produkttype, der skal tilføjes til bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014. |
|
(6) |
Kombinationer af aktivstof og produkttype, for hvilke der siden den 3. februar 2017 er vedtaget en afgørelse om godkendelse eller ikke-godkendelse, bør ikke længere være omfattet af del 1 i bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014. |
|
(7) |
For at afspejle den faktiske situation og af hensyn til retssikkerheden bør der udarbejdes en liste over, hvilke kombinationer af aktivstof og produkttype der pr. datoen for vedtagelse af denne forordning var omfattet af undersøgelsesprogrammet for eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter. |
|
(8) |
Delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/698 af 3. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 for så vidt angår tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 103 af 19.4.2017, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3).
BILAG
»BILAG II
KOMBINATIONER AF STOF OG PRODUKTTYPE, DER ER OMFATTET AF UNDERSØGELSESPROGRAMMET PR. 6. NOVEMBER 2018
Kombinationer af stof og produkttype, der støttes pr. 6. november 2018, med undtagelse af alle nanomaterialer, der ikke udtrykkeligt er nævnt i stof nr. 1017 og 1023, og med undtagelse af alle aktivstoffer, der genereres in situ, og som ikke udtrykkeligt er nævnt med henvisning til de(n) støttede prækursor(er).
|
Nr. |
Stof |
Rapporterende medlemsstat |
EF-nr. |
CAS-nr. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
17 |
18 |
19 |
21 |
22 |
|
1 |
Formaldehyd |
DE |
200-001-8 |
50-00-0 |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
9 |
Bronopol |
ES |
200-143-0 |
52-51-7 |
|
x |
|
|
|
x |
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
|
36 |
Ethanol |
EL |
200-578-6 |
64-17-5 |
x |
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
37 |
Myresyre |
BE |
200-579-1 |
64-18-6 |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1025 |
Permyresyre genereret af myresyre og hydrogenperoxid (brintoverilte) |
BE |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
43 |
Salicylsyre |
NL |
200-712-3 |
69-72-7 |
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
52 |
Ethylenoxid |
NO |
200-849-9 |
75-21-8 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
69 |
Glycolsyre |
NL |
201-180-5 |
79-14-1 |
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1026 |
Pereddikesyre genereret af tetraacetylethylendiamin (TAED) og hydrogenperoxid (brintoverilte) |
AT |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1027 |
Pereddikesyre genereret af 1,3-diacetyloxypropan-2-yl-acetat og hydrogenperoxid (brintoverilte) |
AT |
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1028 |
Pereddikesyre genereret af tetraacetylethylendiamin (TAED) og natriumperboratmonohydrat |
AT |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1029 |
Pereddikesyre genereret ved perhydrolyse af N-acetylcaprolactam med hydrogenperoxid (brintoverilte) i basisk miljø |
AT |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
71 |
L-(+)-mælkesyre |
DE |
201-196-2 |
79-33-4 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
79 |
(2R,6aS,12aS)-1,2,6,6a,12,12a-hexahydro-2-isopropenyl-8,9-dimethoxychromen[3,4-b]furo[2,3-h]chromen-6-on (rotenon) |
UK |
201-501-9 |
83-79-4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
85 |
Symclosen |
UK |
201-782-8 |
87-90-1 |
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
92 |
Biphenyl-2-ol |
ES |
201-993-5 |
90-43-7 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
113 |
3-Phenyl-propen-2-al (kanelaldehyd) |
UK |
203-213-9 |
104-55-2 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
117 |
Geraniol |
FR |
203-377-1 |
106-24-1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
122 |
Glyoxal |
FR |
203-474-9 |
107-22-2 |
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
133 |
Hexa-2,4-diensyre (sorbinsyre) |
DE |
203-768-7 |
110-44-1 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
154 |
Chlorophen |
NO |
204-385-8 |
120-32-1 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
171 |
2-Phenoxyethanol |
UK |
204-589-7 |
122-99-6 |
x |
x |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
1072 |
Carbondioxid (kuldioxid) |
FR |
204-696-9 |
124-38-9 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
179 |
Carbondioxid (kuldioxid) genereret ved forbrænding af propan og butan eller en blanding heraf |
FR |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
180 |
Natriumdimethylarsinat |
PT |
204-708-2 |
124-65-2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
185 |
Tosylchloramidnatrium (chloramin T) |
ES |
204-854-7 |
127-65-1 |
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
187 |
Kaliumdimethyldithiocarbamat |
UK |
204-875-1 |
128-03-0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
188 |
Natriumdimethyldithiocarbamat |
UK |
204-876-7 |
128-04-1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
195 |
Natrium-2-biphenylat |
ES |
205-055-6 |
132-27-4 |
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
x |
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
206 |
Thiram |
BE |
205-286-2 |
137-26-8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
210 |
Metamnatrium |
BE |
205-293-0 |
137-42-8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
227 |
2-Thiazol-4-yl-1H-benzoimidazol (thiabendazol) |
ES |
205-725-8 |
148-79-8 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
235 |
Diuron |
DK |
206-354-4 |
330-54-1 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
239 |
Cyanamid |
DE |
206-992-3 |
420-04-2 |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
253 |
Tetrahydro-3,5-dimethyl-1,3,5-thiadiazin-2-thion (dazomet) |
BE |
208-576-7 |
533-74-4 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
283 |
Terbutryn |
SK |
212-950-5 |
886-50-0 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
292 |
(1,3,4,5,6,7-Hexahydro-1,3-dioxo-2H-isoindol-2-yl)methyl (1R-trans)-2,2-dimethyl-3-(2-methylprop-1-enyl)cyclopropancarboxylat (d-tetramethrin) |
DE |
214-619-0 |
1166-46-7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
321 |
Monolinuron |
UK |
217-129-5 |
1746-81-2 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
330 |
N-(3-Aminopropyl)-N-dodecylpropan-1,3-diamin (diamin) |
PT |
219-145-8 |
2372-82-9 |
|
x |
x |
x |
|
x |
|
x |
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
336 |
2,2′-Dithiobis[N-methylbenzamid] (DTBMA) |
PL |
219-768-5 |
2527-58-4 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
339 |
1,2-Benzisothiazol-3(2H)-on (BIT) |
ES |
220-120-9 |
2634-33-5 |
|
x |
|
|
|
x |
|
|
x |
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
341 |
2-Methyl-2H-isothiazol-3-on (MIT) |
SI |
220-239-6 |
2682-20-4 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
346 |
Natriumdichlorisocyanuratdihydrat |
UK |
220-767-7 |
51580-86-0 |
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
345 |
Troclosennatrium |
UK |
220-767-7 |
2893-78-9 |
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
348 |
Mecetroniumethylsulfat (MES) |
PL |
221-106-5 |
3006-10-8 |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
359 |
Formaldehyd afgivet fra (ethylendioxy)dimethanol (reaktionsprodukter af ethylenglycol og paraformaldehyd (EGForm)) |
PL |
222-720-6 |
3586-55-8 |
|
x |
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
365 |
Pyridin-2-thiol-1-oxid, natriumsalt (natriumpyrithion) |
SE |
223-296-5 |
3811-73-2 |
|
x |
|
|
|
x |
x |
|
x |
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
368 |
Methenamin-3-chlorallylochlorid (CTAC) |
PL |
223-805-0 |
4080-31-3 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
377 |
2,2′,2″-(Hexahydro-1,3,5-triazin-1,3,5-triyl)triethanol (HHT) |
PL |
225-208-0 |
4.4.4719 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
382 |
Tetrahydro-1,3,4,6-tetrakis(hydroxymethyl)imidazo[4,5-d]imidazol-2,5(1H,3H)-dion (TMAD) |
ES |
226-408-0 |
5395-50-6 |
|
x |
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
392 |
Methylendithiocyanat |
FR |
228-652-3 |
6317-18-6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
393 |
1,3-Bis(hydroxymethyl)-5,5-dimethylimidazolidin-2,4-dion (DMDMH) |
PL |
229-222-8 |
6440-58-0 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
397 |
Didecyldimethylammoniumchlorid (DDAC) |
IT |
230-525-2 |
7173-51-5 |
x |
x |
x |
x |
|
x |
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
401 |
Sølv |
SE |
231-131-3 |
7440-22-4 |
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
1023 |
Sølv som nanomateriale |
SE |
231-131-3 |
7440-22-4 |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
405 |
Svovldioxid genereret ved forbrænding af svovl |
DE |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
424 |
Aktivt brom genereret af natriumbromid og natriumhypochlorit |
NL |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1030 |
Aktivt brom genereret af natriumbromid og calciumhypochlorit |
NL |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1031 |
Aktivt brom genereret af natriumbromid og chlor |
NL |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1032 |
Aktivt brom genereret ved elektrolyse af natriumbromid |
NL |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1033 |
Aktivt brom genereret af hypobromsyre og urinstof og bromurinstof |
NL |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1034 |
Aktivt brom genereret af natriumhypobromit og N-bromsulfamat og sulfaminsyre |
NL |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
1035 |
Aktivt brom genereret af ozon og bromid af naturligt vand og natriumbromid |
NL |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
434 |
Tetramethrin |
DE |
231-711-6 |
7696-12-0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
439 |
Hydrogenperoxid (brintoverilte) |
FI |
231-765-0 |
7722-84-1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1036 |
Hydrogenperoxid (brintoverilte) afgivet fra natriumpercarbonat |
FI |
|
|
|
x |
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
444 |
7a-Ethyldihydro-1H,3H,5H-oxazol[3,4-c]oxazol (EDHO) |
PL |
231-810-4 |
7747-35-5 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
450 |
Sølvnitrat |
SE |
231-853-9 |
7761-88-8 |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
453 |
Dinatriumperoxodisulfat |
PT |
231-892-1 |
7775-27-1 |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
432 |
Aktivt chlor afgivet fra natriumhypochlorit |
IT |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
455 |
Aktivt chlor afgivet fra calciumhypochlorit |
IT |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
457 |
Aktivt chlor afgivet fra chlor |
IT |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
458 |
Monochloramin genereret af ammoniumsulfat og en chlorkilde |
UK |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1016 |
Sølvchlorid |
SE |
232-033-3 |
7783-90-6 |
x |
x |
|
|
|
x |
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
473 |
Pyrethriner og pyrethroider |
ES |
232-319-8 |
8003-34-7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
491 |
Chlordioxid |
DE |
233-162-8 |
10049-04-4 |
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1037 |
Chlordioxid genereret ved elektrolyse af natriumchlorit |
PT |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1038 |
Chlordioxid genereret ved syrebehandling af natriumchlorit |
PT |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1039 |
Chlordioxid genereret ved iltning (oxydering) af natriumchlorit |
PT |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1040 |
Chlordioxid genereret af natriumchlorat og hydrogenperoxid (brintoverilte) ved tilstedeværelse af en stærk syre |
PT |
|
|
|
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1041 |
Chlordioxid genereret ved elektrolyse af natriumchlorid |
DE |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1042 |
Chlordioxid genereret af natriumchlorit og natriumbisulfat og saltsyre |
DE |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1043 |
Chlordioxid genereret af natriumchlorit og natriumbisulfat |
DE |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1044 |
Chlordioxid genereret af natriumchlorit og natriumpersulfat |
DE |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
494 |
2,2-Dibrom-2-cyanacetamid (DBNPA) |
DK |
233-539-7 |
10222-01-2 |
|
x |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
501 |
Carbendazim |
DE |
234-232-0 |
10605-21-7 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1022 |
Dialuminiumchloridpentahydroxid |
NL |
234-933-1 |
12042-91-0 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
515 |
Bromidaktiveret chloramin (BAC) genereret af prækursorerne ammoniumbromid og natriumhypochlorit |
SE |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
522 |
Pyrithionzink |
SE |
236-671-3 |
13463-41-7 |
|
x |
|
|
|
x |
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
524 |
Dodecylguanidinmonohydrochlorid |
ES |
237-030-0 |
13590-97-1 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
529 |
Aktivt brom genereret af bromchlorid |
NL |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
531 |
(Benzyloxy)methanol |
UK |
238-588-8 |
14548-60-8 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
550 |
D-gluconsyre, forbindelse med N,N″-bis(4-chlorphenyl)-3,12-diimino-2,4,11,13-tetraazatetradecandiamidin (i størrelsesforholdet 2:1) (CHDG) |
PT |
242-354-0 |
18472-51-0 |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
554 |
p-[(Diiodomethyl)sulfonyl]toluen |
UK |
243-468-3 |
20018-09-1 |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
559 |
(Benzothiazol-2-ylthio)methylthiocyanat (TCMTB) |
NO |
244-445-0 |
21564-17-0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
562 |
2-Methyl-4-oxo-3-(prop-2-ynyl)cyclopent-2-en-1-yl-2,2-dimethyl-3-(2-methylprop-1-enyl)cyclopropancarboxylat (prallethrin) |
EL |
245-387-9 |
23031-36-9 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
563 |
Kalium-(E,E)-hexa-2,4-dienoat (kaliumsorbat) |
DE |
246-376-1 |
24634-61-5 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
566 |
Reaktionsprodukter af paraformaldehyd og 2-hydroxypropylamin (i størrelsesforholdet 1:1) (HPT) |
AT |
|
|
|
x |
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
571 |
2-Octyl-2H-isothiazol-3-on (OIT) |
UK |
247-761-7 |
26530-20-1 |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
x |
x |
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
577 |
Dimethyloctadecyl[3-(trimethoxysilyl)propyl]ammoniumchlorid |
ES |
248-595-8 |
27668-52-6 |
|
x |
|
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
588 |
Bromchlor-5,5-dimethylimidazolidin-2,4-dion (BCDMH) |
NL |
251-171-5 |
32718-18-6 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
590 |
3-(4-Isopropylphenyl)-1,1-dimethylurinstof (isoproturon) |
DE |
251-835-4 |
34123-59-6 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
597 |
1-[2-(Allyloxy)-2-(2,4-dichlorphenyl)ethyl]-1H-imidazol (imazalil) |
DE |
252-615-0 |
35554-44-0 |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
599 |
S-[(6-chlor-2-oxooxazolo[4,5-b]pyridin-3(2H)-yl)methyl]-O,O-dimethylthiophosphat (azamethiphos) |
UK |
252-626-0 |
35575-96-3 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
608 |
Dimethyltetradecyl[3-(trimethoxysilyl)propyl]ammoniumchlorid |
PL |
255-451-8 |
41591-87-1 |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1045 |
Olie af Eucalyptus citriodora, hydreret, cyklisk |
UK |
|
1245629-80-4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1046 |
Olie af Cymbopogon winterianus, fraktioneret, hydreret, cyklisk |
UK |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1047 |
Olie af Eucalyptus citriodora og citronellal, hydreret, cyklisk |
UK |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
609 |
2-Hydroxy-α,α,4-trimethylcyclohexanmethanol |
UK |
255-953-7 |
42822-86-6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
619 |
3-Iod-2-propynylbutylcarbamat (IPBC) |
DK |
259-627-5 |
55406-53-6 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
620 |
Tetrakis(hydroxymethyl)phosphoniumsulfat (i forholdet 2:1) (THPS) |
MT |
259-709-0 |
55566-30-8 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
648 |
4,5-Dichlor-2-octylisothiazol-3(2H)-on (4,5-dichlor-2-octyl-2H-isothiazol-3-on (DCOIT)) |
NO |
264-843-8 |
64359-81-5 |
|
|
|
|
|
|
x |
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
656 |
Reaktionsprodukter af paraformaldehyd og 2-hydroxypropylamin (i størrelsesforholdet 3:2) (MBO) |
AT |
|
|
|
x |
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
667 |
Alkyl(C12-18)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC (C12-18)) |
IT |
269-919-4 |
68391-01-5 |
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
|
671 |
Alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)) |
IT |
270-325-2 |
68424-85-1 |
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
|
673 |
Didecyldimethylammoniumchlorid (DDAC (C8-10)) |
IT |
270-331-5 |
68424-95-3 |
x |
x |
x |
x |
|
x |
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
690 |
Kvaternære ammoniumforbindelser, benzyl-C12-18-alkyldimethyl, salte med 1,2-benzisothiazol-3(2H)-on-1,1-dioxid (i størrelsesforholdet 1:1) (ADBAS) |
MT |
273-545-7 |
68989-01-5 |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
691 |
Natrium-N-(hydroxymethyl)glycinat |
AT |
274-357-8 |
70161-44-3 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
692 |
Aminer, C10-16-alkyldimethyl, N-oxider |
PT |
274-687-2 |
70592-80-2 |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
693 |
Pentakalium-bis(peroxymonosulfat)bis(sulfat) (KPMS) |
SI |
274-778-7 |
70693-62-8 |
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
939 |
Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af natriumchlorid |
SK |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1048 |
Aktivt chlor afgivet fra hypochlorsyre |
SK |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1049 |
Aktivt chlor genereret af natriumchlorid og pentakalium-bis(peroxymonosulfat)bis(sulfat) |
SI |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1050 |
Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af havvand (natriumchlorid) |
FR |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
1051 |
Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af magnesiumchloridhexahydrat og kaliumchlorid |
FR |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1052 |
Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af magnesiumchloridhexahydrat |
FR |
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1053 |
Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af kaliumchlorid |
DK |
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1054 |
Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af natrium-N-chlorsulfamat |
SI |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
1055 |
Aktivt chlor genereret af natriumchlorid og pentakalium-bis(peroxymonosulfat)bis(sulfat) og sulfaminsyre |
SI |
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1056 |
Aktivt chlor genereret ved elektrolyse af saltstyre |
SI |
|
|
|
x |
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
701 |
Dihydrogen-bis[monoperoxyphthalat(2-)-O1,OO1]magnesat(2-) (MMPP) |
PL |
279-013-0 |
84665-66-7 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1024 |
Margosaekstrakt fra koldpresset olie af kerner af Azadirachta indica, som er ekstraheret med superkritisk carbondioxid (kuldioxid) |
DE |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
724 |
Alkyl-(C12-C14)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC (C12-C14)) |
IT |
287-089-1 |
85409-22-9 |
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
|
725 |
Alkyl-(C12-C14)dimethyl(ethylbenzyl)ammoniumchlorid (ADEBAC (C12-C14)) |
IT |
287-090-7 |
85409-23-0 |
x |
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
x |
|
731 |
Ekstrakt af Chrysanthemum cinerariaefolium |
ES |
289-699-3 |
89997-63-7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
1057 |
Ekstrakt af Chrysanthemum cinerariaefolium fra åbne og modne blomster af Tanacetum cinerariifolium udvundet med kulbrinteopløsningsmiddel |
ES |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
1058 |
Ekstrakt af Chrysanthemum cinerariaefolium fra åbne og modne blomster af Tanacetum cinerariifolium udvundet med superkritisk carbondioxid (kuldioxid) |
ES |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
744 |
Ekstrakt af lavendel (Lavandula hybrida)/lavandinolie |
PT |
294-470-6 |
91722-69-9 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
779 |
Reaktionsprodukter af glutaminsyre og N-(C12-C14-alkyl)propylendiamin (glucoprotamin) |
DE |
403-950-8 |
164907-72-6 |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
785 |
6-(Phthalimid)peroxyhexansyre (PAP) |
IT |
410-850-8 |
128275-31-0 |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
791 |
2-Butyl-benzo[d]isothiazol-3-on (BBIT) |
CZ |
420-590-7 |
4.7.4299 |
|
|
|
|
|
x |
x |
|
x |
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
792 |
Chlordioxid genereret ved syrebehandling af tetrachlordecaoxidkompleks (TCDO) |
DE |
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
811 |
Sølvnatriumhydrogenzirconiumphosphat |
SE |
422-570-3 |
265647-11-8 |
x |
x |
|
x |
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
794 |
sec-Butyl-2-(2-hydroxyethyl)piperidin-1-carboxylat (icaridin) |
DK |
423-210-8 |
119515-38-7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
797 |
cis-1-(3-Chlorallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantanchlorid (cis-CTAC) |
PL |
426-020-3 |
51229-78-8 |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
813 |
Peroxyoctansyre |
FR |
|
33734-57-5 |
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1014 |
Sølvzeolit |
SE |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
x |
|
x |
x |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
152 |
Reaktionsprodukter af 5,5-dimethylhydantoin, 5-ethyl-5-methylhydantoin med brom og chlor (DCDMH) |
NL |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
459 |
Reaktionsmasse af titandioxid og sølvchlorid |
SE |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
x |
x |
|
|
|
x |
x |
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
777 |
Reaktionsprodukter af 5,5-dimethylhydantoin, 5-ethyl-5-methylhydantoin med chlor (DCEMH) |
NL |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
810 |
Sølvphosphatglas |
SE |
Foreligger ikke |
308069-39-8 |
|
x |
|
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
824 |
Sølvzinkzeolit |
SE |
Foreligger ikke |
130328-20-0 |
|
x |
|
x |
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1013 |
Sølvkobberzeolit |
SE |
Foreligger ikke |
130328-19-7 |
|
x |
|
x |
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1017 |
Sølv adsorberet på siliciumdioxid (som nanomateriale i form af et stabilt aggregat af primærpartikler i nanoskala) |
SE |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
854 |
(RS)-3-Allyl-2-methyl-4-oxocyclopent-2-enyl-(1R,3R;1R,3S)-2,2-dimethyl-3-(2-methylprop-1-enyl)-cyclopropancarboxylat (blanding af 4 isomerer: 1R trans, 1R: 1R trans, 1S: 1R trans, 1R: 1R cis, 1S 4:4:1:1) (d-allethrin) |
DE |
Plantebeskyttelsesmiddel |
231937-89-6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
855 |
(RS)-3-Allyl-2-methyl-4-oxocyclopent-2-enyl-(1R,3R)-2,2-dimethyl-3-(2-methylprop-1-enyl)-cyclopropancarboxylat (blanding af to isomerer: 1R-trans:1R/S, kun i størrelsesforholdet 1:3) (esbiothrin) |
DE |
Plantebeskyttelsesmiddel |
260359-57-7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
843 |
4-Brom-2-(4-chlorphenyl)-1-ethoxymethyl-5-trifluormethylpyrrol-3-carbonitril (chlorfenapyr) |
PT |
Plantebeskyttelsesmiddel |
122453-73-0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
859 |
Polymer af N-methylmethanamin (EINECS 204-697-4) og (chlormethyl)oxiran (EINECS 203-439-8)/polymerisk kvaternær ammoniumchlorid (PQ-polymer) |
HU |
Polymer |
25988-97-0 |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
868 |
Polyhexamethylenbiguanidhydrochlorid med en gennemsnitlig antalsmiddelmolekylvægt (Mn) på 1415 og en gennemsnitlig polydispersitet (PDI) på 4,7 (PHMB (1415; 4,7)) |
FR |
Polymer |
32289-58-0 og 1802181-67-4 |
|
|
x |
|
|
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
869 |
Poly(oxy-1,2-ethandiyl), α-[2-(didecylmethylammonio)ethyl]-, ω-hydroxy-, propanoat (salt) (bardap 26) |
IT |
Polymer |
94667-33-1 |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
872 |
N-didecyl-N-dipolyethoxyammoniumborat/didecylpolyoxethylammoniumborat (polymerisk betain) |
EL |
Polymer |
214710-34-6 |
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1059 |
Oleoresiner af Capsicum Ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater. Det er et produkt, som kan indeholde harpikssyrer og deres estere og terpener samt iltnings- (oxyderings-) eller polymeriseringsprodukter af disse terpener. (Capsicum frutescens, Solanaceae) |
BE |
Foreligger ikke |
8023-77-6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1060 |
Ekstrakt af Capsicum annuum Ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater, såsom tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfrie fraktioner, destillater, restprodukter mv., udvundet af Saccharomyces cerevisiae, Saccharomycelaceae. |
BE |
283-403-6 |
84625-29-6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1061 |
Reaktionsblanding af (6E)-N-(4-hydroxy-3-methoxy-2-methylphenyl)-8-methylnon-6-enamid og N-(4-hydroxy-3-methoxy-2-methylphenyl)-8-methylnonanamid |
BE |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1062 |
D-fruktose |
AT |
200-333-3 |
57-48-7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1063 |
Honning |
AT |
|
8028-66-8 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1064 |
Maltekstrakt Ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater, såsom tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfrie fraktioner, destillater, restprodukter mv., udvundet af Hordeum, Gramineae. |
AT |
232-310-9 |
8002-48-0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1065 |
Eddike (fødevarekvalitet, med et indhold af eddikesyre på højst 10 %) |
AT |
Foreligger ikke |
8028-52-2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1066 |
Ost |
AT |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1067 |
Æggepulver |
NL |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1068 |
Saccharomyces cerevisiae |
NL |
Foreligger ikke |
68876-77-7 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1069 |
Koncentrat af æblesaft |
NL |
Foreligger ikke |
Foreligger ikke |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1070 |
Appelsinekstrakt Ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater, såsom tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfrie fraktioner, destillater, restprodukter mv., udvundet af Citrus sinensis, Rutaceae. |
CH |
232-433-8 |
8028-48-6 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1071 |
Hvidløgsekstrakt Ekstrakter og deres fysisk modificerede derivater, såsom tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfrie fraktioner, destillater, restprodukter mv., udvundet af Allium sativum, Liliaceae. |
AT |
232-371-1 |
8008-99-9 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
1.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/21 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/158
af 31. januar 2019
om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet methoxyfenozid, som kandidat til substitution, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 24 sammenholdt med artikel 20, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Methoxyfenozid blev ved Kommissionens direktiv 2005/3/EF (2) opført som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3). |
|
(2) |
Aktivstoffer, der er opført i bilag I til direktiv 91/414/EØF, betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4). |
|
(3) |
Godkendelsen af aktivstoffet methoxyfenozid, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. juli 2019. |
|
(4) |
Der er i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af methoxyfenozid inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel. |
|
(5) |
Ansøgeren fremlagde de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig. |
|
(6) |
Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 4. august 2016. |
|
(7) |
Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde desuden det supplerende resumé af dossieret tilgængeligt for offentligheden. |
|
(8) |
Den 10. august 2017 fremsendte autoriteten sine konklusioner (6) om, hvorvidt methoxyfenozid kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009, til Kommissionen. Kommissionen forelagde udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse af godkendelsen af methoxyfenozid for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 25. maj 2018. |
|
(9) |
For så vidt angår de nye kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, der blev indført ved Kommissionens forordning (EU) 2018/605 (7), som er blevet anvendt siden den 10. november 2018, fremgår det af autoritetens konklusion, at det er højst usandsynligt, at methoxyfenozid er et hormonforstyrrende stof med østrogen, androgen eller steroidgen virkning. Endvidere viser den tilgængelige dokumentation (metamorfoseundersøgelse hos amfibier), at methoxyfenozid sandsynligvis ikke er et hormonforstyrrende stof med virkning via skjoldbruskkirtlen. Kommissionen mener således ikke, at methoxyfenozid skal betragtes som et stof med hormonforstyrrende egenskaber. |
|
(10) |
Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse. |
|
(11) |
Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder methoxyfenozid, blevet fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af methoxyfenozid bør derfor fornyes. |
|
(12) |
Risikovurderingen for fornyelse af godkendelsen af methoxyfenozid er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser de anvendelsesformål, hvortil plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methoxyfenozid, kan godkendes. Anvendelsen bør derfor ikke længere være begrænset til anvendelse som insekticid. |
|
(13) |
Kommissionen betragter imidlertid methoxyfenozid som kandidat til substitution i medfør af artikel 24 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Methoxyfenozid er et persistent og toksisk stof i henhold til henholdsvis punkt 3.7.2.1 og 3.7.2.3 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, da halveringstiden i jord og vand er på over 120 dage og nuleffektkoncentrationen ved langtidseksponering for ferskvandsorganismer er på under 0,01 mg/l. Methoxyfenozid opfylder derfor betingelsen i punkt 4, andet led, i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009. |
|
(14) |
Godkendelsen af methoxyfenozid som kandidat til substitution bør derfor fornyes i medfør af artikel 24 i forordning (EF) nr. 1107/2009. |
|
(15) |
I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Navnlig bør anvendelsen af plantebeskyttelsesprodukter, der indeholder methoxyfenozid, begrænses til drivhuse for at minimere grundvandets og ikke-målorganismers eksponering herfor, og der bør kræves supplerende bekræftende oplysninger. |
|
(16) |
Selv om det på baggrund af de tilgængelige videnskabelige oplysninger, der er opsummeret i autoritetens konklusion, med rimelighed kan forventes, at metoxyfenozid højst sandsynligt ikke har hormonforstyrrende egenskaber, bør ansøgeren for at øge tilliden til nævnte konklusion, jf. punkt 2.2, litra b), i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, fremlægge en opdateret vurdering af de forelagte oplysninger og, hvis det er relevant, yderligere oplysninger med henblik på at bekræfte fraværet af hormonforstyrrende aktivitet via skjoldbruskkirtlen. |
|
(17) |
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres. |
|
(18) |
Godkendelsesperioden for methoxyfenozid blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/917 (8) forlænget til den 31. juli 2019 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af aktivstoffet udløber. Da der er blevet truffet afgørelse om fornyelse forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning dog anvendes fra den 1. april 2019. |
|
(19) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet som kandidat til substitution
Godkendelsen af aktivstoffet methoxyfenozid, som kandidat til substitution, fornyes som fastsat i bilag I.
Artikel 2
Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. april 2019.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) Kommissionens direktiv 2005/3/EF af 19. januar 2005 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage imazosulfuron, laminarin, methoxyfenozid og s-metolachlor som aktive stoffer (EUT L 20 af 22.1.2005, s. 19).
(3) Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).
(6) EFSA Journal (2017);15(9):4978.
(7) Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (EUT L 101 af 20.4.2018, s. 33).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/917 af 27. juni 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne alpha-cypermethrin, beflubutamid, benalaxyl, benthiavalicarb, bifenazat, boscalid, bromoxynil, captan, carvon, chlorpropham, cyazofamid, desmedipham, dimethoat, dimethomorph, diquat, ethephon, ethoprophos, etoxazol, famoxadon, fenamidon, fenamiphos, flumioxazin, fluoxastrobin, folpet, foramsulfuron, formetanat, Gliocladium catenulatum stamme: J1446, isoxaflutol, metalaxyl-m, methiocarb, methoxyfenozid, metribuzin, milbemectin, oxasulfuron, Paecilomyces lilacinus stamme 251, phenmedipham, phosmet, pirimiphos-methyl, propamocarb, prothioconazol, pymetrozin og s-metolachlor (EUT L 163 af 28.6.2018, s. 13).
BILAG I
|
Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. |
IUPAC-navn |
Renhed (1) |
Godkendelsesdato |
Udløbsdato for godkendelsen |
Særlige bestemmelser |
||||||||||||||
|
Methoxyfenozid CAS-nr.: 161050-58-4 CIPAC-nr.: 656 |
N-tert-butyl-N′-(3-methoxy-o-toluoyl)-3,5-xylohydrazid |
≥ 970 g/kg Følgende urenheder må ikke overskride følgende grænseværdier i de tekniske materiale:
|
1. april 2019 |
31. marts 2026 |
Må kun tillades anvendt i drivhuse. Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om methoxyfenozid, navnlig tillæg I og II. I deres samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på:
Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren skal fremlægge bekræftende oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten vedrørende:
Ansøgeren skal også fremlægge en opdateret vurdering af de forelagte oplysninger og, hvis det er relevant, yderligere oplysninger med henblik på at bekræfte fraværet af hormonforstyrrende aktivitet via skjoldbruskkirtlen, jf. punkt 3.6.5 og 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2018/605 (2), senest den 1. februar 2021. |
(1) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (EUT L 101 af 20.4.2018, s. 33).
BILAG II
I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I del A udgår nr. 96 om methoxyfenozid. |
|
2) |
I del E tilføjes følgende nummer:
|
(1) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2018/605 af 19. april 2018 om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ved at fastlægge videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber (EUT L 101 af 20.4.2018, s. 33).«
|
1.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/159
af 31. januar 2019
om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 16,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 13, og
ud fra følgende betragtninger:
1. FREMGANGSMÅDE
1.1. Midlertidige foranstaltninger
|
(1) |
Den 18. juli 2018 blev der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 (3) indført midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (»forordningen om midlertidig told«). |
|
(2) |
Undersøgelsen blev indledt ex officio den 26. marts 2018 (»indledningsmeddelelsen«) (4) vedrørende 26 forskellige kategorier af stålprodukter i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 3 i forordning (EU) 2015/755. |
|
(3) |
Den 28. juni 2018 udvidede Kommissionen varedækningen i forbindelse med beskyttelsesundersøgelsen til at omfatte yderligere to kategorier (»meddelelsen om udvidelse«) (5). |
|
(4) |
Som nævnt i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen perioden fra 2013 til 2017 (»den betragtede periode«). |
1.2. Retfærdig procedure
|
(5) |
Kommissionen modtog 452 spørgeskemabesvarelser fra interesserede parter i forbindelse med denne undersøgelse. |
|
(6) |
Kommissionen har også modtaget en lang række skriftlige bemærkninger til konklusionerne i forordningen om midlertidig told fra EU-producenter, eksporterende producenter, importører, brugere, sammenslutninger og myndigheder i tredjelande. |
|
(7) |
Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger gav Kommissionen tilsagn om mere indgående at undersøge oplysninger (herunder de seneste data) fra EU-producenterne med henblik på den endelige fastsættelse. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige producenter i Unionen, var det var fysisk umuligt at aflægge kontrolbesøg hos hver enkelt EU-producent. Kommissionen valgte følgelig at kontrollere kvaliteten og pålideligheden af data ved at kontrollere data for et udvalg af producenter, der var valgt med henblik på at dække en tilstrækkelig stor produktionsmængde og den bredest mulige vifte af undersøgte varekategorier. På dette grundlag efterprøvede Kommissionen spørgeskemabesvarelserne hos ti EU-producenter, som tegnede sig for mere end 15 % af det samlede salg i Unionen i 2017 af den undersøgte vare. |
|
(8) |
Fra juni til september 2018 blev der desuden aflagt kontrolbesøg hos følgende EU-producenter:
|
|
(9) |
For at indhente de seneste oplysninger med henblik på den endelige fastsættelse anmodede Kommissionen den 7. september 2018 sammenslutninger af EU-producenter om at forelægge en ajourført række data om de varekategorier, der undersøges. |
|
(10) |
I henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 3 i forordning (EU) 2015/755 blev alle interesserede parter, der anmodede om at blive hørt inden for den fastsatte frist, hørt. Den 12., 13. og 14. september og den 1. oktober 2018 afholdt Kommissionen 93 individuelle høringer, hvorunder 150 interesserede parter gav udtryk for deres synspunkter. |
|
(11) |
Bemærkninger, der blev fremsat af de interesserede parter inden for de frister, der var fastsat, skriftligt eller mundtligt under høringerne, blev behørigt behandlet og taget i betragtning, hvor det var relevant. |
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN TILSVARENDE ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARE
|
(12) |
Den pågældende vare er visse stålprodukter, der tilhører de 28 kategorier af stålprodukter samlet under et, som er defineret i ovennævnte indledningsmeddelelse, som ændret ved meddelelsen om udvidelse. Disse varekategorier er omfattet af de amerikanske toldforanstaltninger i henhold til Section 232 i Trade Expansion Act fra 1962 (»USA's foranstaltninger jf. Section 232«). |
2.1. Definition af en enkelt gruppe
|
(13) |
Kommissionen definerede varedækningen i forbindelse med beskyttelsesundersøgelsen i betragtning 11-17 i forordningen om midlertidig told, hvor den fremlagde en detaljeret begrundelse til støtte for den globale analyse på baggrund af de stærke indbyrdes forbindelser mellem alle de varekategorier, der er omfattet af undersøgelsen. |
|
(14) |
Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede en række interesserede parter, at der ikke er tale om én enkelt vare, men flere varer. Disse parter bemærkede, at indledningsmeddelelsen ikke henviser til én enkelt vare, men anvender flertalsformen i nogle passager og henviser til »de pågældende varer«. |
|
(15) |
De samme parter hævdede, at den tilgang, som Kommissionen fulgte i forbindelse med den nuværende undersøgelse, er i strid med appelorganets afgørelse i US — Steel Safeguards (6). I denne sag fastslog appelorganet, at anvendelsen af en global tilgang til beregningen af »uforudsete udviklinger« kunne føre til anvendelse af »beskyttelsesforanstaltninger over for en bred kategori af varer, selv om importen af en eller flere af disse varer ikke steg og ikke førte til« uforudsete udviklinger»« og ikke ville opfylde kravet i artikel XIX i GATT. Disse parter hævdede også, at Kommissionen i undersøgelsen af beskyttelsesforanstaltninger mod stålprodukter fra 2002 (7) foretog en separat analyse for hver enkelt varekategori, hvorfor den samme individuelle vurdering også burde gennemføres i dette tilfælde. |
|
(16) |
Endelig anfægtede en række interesserede parter de indbyrdes forbindelser og den indbyrdes sammenhæng mellem varekategorier, som Kommissionen fremlagde for at begrunde sin analyse om én enkelt vare. Disse parter erkendte, at der findes sådanne forbindelser mellem visse varekategorier, men var af den opfattelse, at de ikke forekommer på tværs af alle kategorier, f.eks. mellem kategorier for kulstofstål og rustfrit stål eller mellem flade produkter, lange produkter og rør. |
|
(17) |
Kommissionen analyserede disse påstande og afviste dem på følgende grundlag. For det første fastslås det klart i indledningsmeddelelsen gentagne gange og uden tvivl, at de 28 undersøgte varekategorier blev behandlet som en enkelt gruppe varer med henblik på at undersøge, om betingelserne for at vedtage beskyttelsesforanstaltninger var berettigede. I forordningen om midlertidig told henvises der faktisk til 28 varekategorier som »den pågældende vare« eller »de pågældende varekategorier« (jf. betragtning 11 i forordningen om midlertidig told), og analysen heraf foretages på grundlag af de 28 berørte varekategorier, samlet under ét (jf. betragtning 22 i forordningen om midlertidig told). Henvisningen til »de pågældende varer« bør derfor forstås som de varekategorier, der er undersøgt sammen som en del af én enkelt vare. |
|
(18) |
For det andet pålægger WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger ikke nogen specifikke forpligtelser med hensyn til definitionen af eller varedækningen for den undersøgte vare og indeholder ikke nogen retningslinjer for dette spørgsmål, som bekræftet af et WTO-panel. En beskyttelsesforanstaltning kan rent faktisk anvendes på en vare, hvis import er steget; det er imidlertid ikke nødvendigt at foretage en analyse på et disaggregeret niveau af alle de tilfælde, hvor definitionen af den undersøgte vare omfatter mere end én vare. Det er derfor den undersøgende myndighed, der definerer den undersøgte vare og den måde, hvorpå de relevante data bør analyseres i forbindelse med undersøgelsen (8). Der er desuden ikke fremsat nogen påstand om, hvordan den fælles vurdering af varekategorierne efter omstændighederne i den foreliggende sag kunne have påvirket Kommissionens analyse og/eller ført til en utilstrækkelig fastsættelse af importstigningen i undersøgelsesperioden. Endelig bemærker Kommissionen endvidere, at appelorganets afgørelse, som parterne henviser til, vedrører analysen af uforudsete udviklinger og ikke som sådan spørgsmålet om, hvorvidt en samlet analyse er tilladt i henhold til WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. |
|
(19) |
For det tredje besluttede Kommissionen endvidere at undersøge de 28 varekategorier, der er omfattet af undersøgelsen, og som formelt behandles som en enkelt gruppe, også som tre »stålproduktgrupper«, selv om den i sin endelige afgørelse gentog og bekræftede, at det var nødvendigt i det foreliggende tilfælde at foretage en samlet analyse af de betingelser, der var påkrævet for at indføre beskyttelsesforanstaltninger, med henblik på yderligere at undersøge forbindelsen mellem visse kategorier, således som en række interesserede parter hævdede. Denne beslutning er blevet truffet for at undersøge, om resultaterne for denne enkelte gruppe blev bekræftet på et mere disaggregeret niveau, og for at fjerne enhver tvivl om pålideligheden af konklusionerne på overordnet plan. Med de tre stålproduktfamilier omgrupperes visse varekategorier, og de udviser en endnu større grad af indbyrdes fællestræk. |
|
(20) |
Stålindustrien bruger nemlig almindeligvis tre stålproduktfamilier, nemlig: flade produkter, lange produkter og rør. I forbindelse med denne beskyttelsesundersøgelse er det opfattelsen, at inden for hver af disse familier frembyder varerne de samme karakteristika, har ofte fælles fremstillingsprocesser, optræder ofte som råmateriale til andre varer i de aftagende led inden for produktfamilien, har fælles brugere eller kunder i forsyningskæden, og derfor er deres substituerbarhed med hensyn til udbud og efterspørgsel og konkurrence inden for »familien« endnu mere udpræget, end hvis alle stålproduktkategorier blev samlet i en enkelt gruppe. |
|
(21) |
De tre »produktfamilier« defineres som følger: Tabel 1 Produktfamilier
|
|
(22) |
Kommissionen vil derfor behandle bemærkningerne fra visse interesserede parter vedrørende den brede definition af den pågældende vare ved at supplere den samlede vurdering af de 28 varekategorier, der undersøges, med en analyse pr. produktfamilie som defineret ovenfor. |
2.2. Anmodninger vedrørende specifikke varekategorier
|
(23) |
En række interesserede parter påstod, at visse specifikke varekategorier burde udelukkes fra varedækningen for den pågældende vare på grund af en påstået mangel på eller begrænset adgang hertil i forbindelse med EU-produktionen. Disse påstande vedrører navnlig følgende varekategorier:
|
|
(24) |
Kommissionen analyserede nøje disse påstande og kom til den konklusion, at tilsvarende eller direkte konkurrerende varekategorier faktisk produceres i Unionen af EU-erhvervsgrenen. Som det vil blive uddybet nedenfor i afsnittet om Unionens interesse, har Kommissionen desuden udformet beskyttelsesforanstaltningerne på en sådan måde, at det sikres, at afbrydelser af importen begrænses mest muligt, og at traditionelle importniveauer fra handelspartnere bevares. Den påståede sandsynlighed for mangel på visse varekategorier er derfor uberettiget, også under hensyntagen til de justeringer og overvejelser, der er fastsat i analysen af Unionens interesser. |
|
(25) |
Kommissionen konkluderede derfor, at anmodningen om at udelukke visse varekategorier burde afvises. |
|
(26) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den pågældende vare, den tilsvarende eller direkte konkurrerende vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 11-17 i forordningen om midlertidig told. |
3. IMPORTSTIGNING
|
(27) |
I betragtning 20-29 i forordningen om midlertidig told foretog Kommissionen en samlet analyse af importstigningen for de 28 berørte varekategorier i perioden 2013-2017. Denne samlede analyse udelukkede allerede varekategorier, der ikke udviste en importstigning på individuelt niveau. |
|
(28) |
Med henblik på den endelige fastsættelse fulgte Kommissionen samme tilgang, men supplerede, som tidligere forklaret, sin analyse ved at undersøge udviklingen i importen for hver af de tre produktfamilier, der er identificeret i afsnit 2.2, for at bekræfte, at konklusionerne på globalt plan er velbegrundede. |
|
(29) |
Kommissionen har i sin analyse anvendt de nyeste statistikker, nemlig importdata for første halvdel af 2018. For at sikre dataenes sammenlignelighed med tidligere helårsperioder fastsatte Kommissionen en yderligere ad hoc-periode på 12 måneder for de sidste 6 måneder af 2017 og de første 6 måneder af 2018 (»den seneste periode« eller »MRP«). Kommissionen korrigerede også nogle mindre skrivefejl i de data, der var blevet anvendt i den foreløbige fase. |
|
(30) |
I sin vurdering af udviklingen i importen har Kommissionen desuden ikke taget hensyn til importmængderne fra en række lande, som burde udelukkes fra anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger, navnlig: landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og visse lande, med hvilke Unionen har undertegnet en økonomisk partnerskabsaftale, som i øjeblikket er i kraft, og som specifikt forudser en udelukkelse fra anvendelsesområdet for multilateral beskyttelse (9). |
|
(31) |
Selv om importen i den foreløbige fase blev vurderet til ikke at være steget for 5 varekategorier (10), viser undersøgelsen af de seneste importdata, at kun 2 af de 28 varekategorier ikke har oplevet en importstigning, nemlig varekategori 11 og varekategori 23. Kommissionen besluttede derfor at udelukke disse to varekategorier fra sin endelige analyse. Den individuelle udvikling i importen for hver varekategori findes i bilag II. |
|
(32) |
Med hensyn til den overordnede importanalyse viser importen i forbindelse med de resterende 26 varekategorier, der er under vurdering, følgende udvikling: Tabel 2 Importmængde (efter udelukkelse af visse lande og produkter) og markedsandel
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(33) |
Importen steg i absolutte tal med 71 % i analyseperioden, og i relative tal øgedes markedsandelen fra 12,7 % til 18,8 %. Den største stigning fandt sted i perioden 2013-2016. Derefter fortsatte importen med at stige i et langsommere tempo, inden den igen tog til i fart i MRP, da USA's foranstaltninger jf. Section 232 trådte i kraft. Ovennævnte tendens bekræftes også af størstedelen af de spørgeskemabesvarelser, der er modtaget fra producenter i de vigtigste eksportlande (11). |
|
(34) |
For at supplere den samlede importanalyse foretog Kommissionen en undersøgelse af udviklingen i importen for hver af de tre ovennævnte produktfamilier: flade produkter, lange produkter og rør. På dette grundlag udviklede importmængden og de tilsvarende markedsandele sig som følger: Tabel 3 Importmængde (efter udelukkelse af visse lande og varer) og markedsandel — opdelt efter produktfamilie
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(35) |
Statistikkerne viser, at alle tre produktfamilier (flade produkter, lange produkter og rør) steg i absolutte tal med henholdsvis 64 %, 97 % og 60 % i perioden 2013-MRP. I samme periode steg importen også i relative tal, og markedsandelen steg henholdsvis fra 14,2 % til 20,9 %, fra 8,6 % til 14,0 % og fra 20,4 % til 25,7 %. |
|
(36) |
Den største stigning for de flade produkter, både i absolutte og relative tal, fandt sted i perioden 2013-2016. Importen forblev derefter forholdsvis stabil, men på et meget højere niveau end i perioden 2013-2015. For lange produkter fandt den største stigning både i absolutte og relative tal sted i perioden 2013-2016, inden den steg kraftigt i MRP. Med hensyn til rør steg importen gradvist i perioden 2013-2016, inden den steg kraftigt, både i absolutte og relative tal, i perioden fra 2016-MRP. |
|
(37) |
Hvad angår de bemærkninger, som Kommissionen har modtaget, hævdede en interesseret part, at to varekategorier ud af de fem, som var blevet udelukket fra anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger, nemlig varekategori 10 og 19, burde være omfattet af de endelige foranstaltninger, da de seneste statistikker viser en importstigning. En anden part fremsatte en lignende påstand vedrørende varekategori 24. Disse påstande er blevet accepteret, da importstatistikker vedrørende varekategori 10, 19 og 24, som tidligere forklaret, rent faktisk viste en generel stigning i importen i perioden 2013-MRP. Desuden steg importmængderne for disse tre varekategorier også i perioden 2017-MRP. Som beskrevet i betragtning 34 hører disse varer desuden til produktfamilier, der også viser en stigning i perioden 2013-MRP. |
|
(38) |
En række interesserede parter hævdede, at der ikke var tale om en pludselig, voldsom, betydelig og nylig stigning i importen, og henviste til appelorganets rapport vedrørende Argentina — Footwear (12) og andre WTO-sager, som f.eks. US — Wheat Gluten (13), Ukraine — Passenger Cars (14) og US — Steel Safeguards (15). Sammenfattende for denne retspraksis er, at det ikke er tilstrækkeligt, at en undersøgelse blot viser, at importen er steget over en femårsperiode. Stigningen skal være tilstrækkelig nylig, pludselig og betydelig, både kvantitativt og kvalitativt, og således forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade. Denne retspraksis præciserede også betydningen af voldsom (»der indebærer en pludselig retningsændring; abrupt, kraftig«) og pludselig (»der sker uden forvarsel; uventet» eller abrupt, voldsom«). Andre parter hævdede også, at stigningen i importen var stabil, eller at importen steg indtil 2015, uden senere at udvise en voldsom, pludselig eller betydelig stigning. |
|
(39) |
I den forbindelse skal det først bemærkes, at Kommissionen foretog en grundig analyse af importmængderne for de 28 varekategorier i perioden 2013-2017 (under hensyntagen til tendenserne i importen i undersøgelsesperioden i stedet for blot at sammenligne endepunkterne), og at den også analyserede importudviklingen i MRP. På dette grundlag har den på forhånd udelukket visse varekategorier, der ikke viser en stigning i løbet af perioden 2013-MRP. Som forklaret i betragtning 33, 35 og 36 konkluderede Kommissionen endvidere, at importen var steget i absolutte tal med 71 % globalt set og mellem 60 % og 97 %, når den blev samlet i produktfamilier i perioden 2013-MRP. Desuden viser Eurostats statistikker også, at importen steg med 45 % mellem 2013 og 2015, og at denne voldsomme stigning fortsatte indtil MRP og nåede op på 71 % samlet set. En lignende tendens kunne også konstateres for den relative importstigning. På dette grundlag bekræftes det, at stigningen i importen var voldsom og pludselig, jf. præciseringen i retspraksis. I betragtning af omfanget af stigningen bekræftes det også, at stigningen var betydelig. For så vidt angår spørgsmålet om »nylig«, bemærker Kommissionen, at der ikke foreligger nogen specifik retspraksis for, hvordan udtrykket »nylig« skal fortolkes. Appelorganet har blot fortolket kravet om, at et medlem kun kan anvende en beskyttelsesforanstaltning, hvis en vare »importeres« i øgede mængder til at betyde, at stigningen i importen skal være tilstrækkelig »nylig« til at forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade (16). Kommissionen bekræftede, at stigningen i importen i betragtning af udviklingen i perioden 2013-MRP og sågar i 2015-MRP var tilstrækkelig nylig til at forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade. Kommissionen afviste derfor ovennævnte påstande om mangel på en importstigning, som opfylder betingelserne. |
|
(40) |
En række interesserede parter hævdede, at Kommissionens analyse mellem to endepunkter på samlet niveau var utilstrækkelig, og at Kommissionen også burde have analyseret mellemliggende tendenser i perioden 2013-2017 i overensstemmelse med WTO-retspraksis, som f.eks. US — Steel safeguards (17) og Ukraine — Passenger Cars (18). Ifølge sådan retspraksis kan analysen ikke baseres på en sammenligning af endepunkterne for analyseperioden, da det kunne føre til manipulerede resultater, hvis der ikke er nogen klar og uafbrudt opadgående tendens i importmængderne. Det fastsættes også i retspraksis, at den undersøgende myndighed skal fremlægge en begrundet og passende redegørelse for udviklingen i importen mellem endepunkterne. |
|
(41) |
Kommissionen er af den opfattelse, at den ikke blot har foretaget en analyse mellem to endepunkter, da den, jf. betragtning 33-36, også har analyseret mellemliggende tendenser og foretaget en passende og begrundet analyse af importtendenserne. Påstandene er derfor blevet afvist. |
|
(42) |
En række interesserede parter anførte, at en analyse af udviklingen i importen i perioden 2013-2017 var misvisende, da importniveauet i 2013 var unormalt lavt som følge af den globale økonomiske krise, og stigningen i den efterfølgende periode blot var et opsving på vej mod en normal situation. |
|
(43) |
I den forbindelse fandt Kommissionen, at hvis man tog 2013 som udgangspunkt for analysen, skadede det ikke denne analyse. Mens EU-forbruget af stål faktisk steg med 14 % i perioden 2013-2017 (jf. tabel 4 nedenfor), blev denne stigning opnået gradvist i hele perioden. Importen steg derimod meget mere end EU-efterspørgslen, nemlig med 64 % i samme periode og i et meget hurtigere tempo end EU-forbruget. Importens markedsandel steg derfor med 5,4 procentpoint (fra 12,7 % til 18,1 %) i perioden 2013-2017. På den baggrund blev påstanden afvist. |
|
(44) |
En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens import burde have været udelukket fra analysen af importmængderne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er noget retligt krav om at foretage en sådan udelukkelse. På grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne forblev denne import under alle omstændigheder stabil i perioden 2013-2017 og tegnede sig kun for en marginal del af den samlede import (fra 0,3 % til 0,7 % af den samlede import). Ovenstående påstand blev derfor afvist. |
|
(45) |
En interesseret part hævdede, at import gennem aktiv forædling burde have været udelukket fra analysen af importmængderne i almindelighed og for varekategori 25 i særdeleshed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at for alle varekategorier undtagen varekategori 25, ændrer den observerede udvikling i importmængden sig ikke, hvis aktiv forædling er udelukket fra analysen. I det særlige tilfælde med varekategori 25 mistede en EU-producent salg til fordel for en eksporterende producent på et tredjelandsmarked. Som følge heraf blev det anset for hensigtsmæssigt at medtage sådanne mængder i vurderingen af importstigningen for at afspejle den fulde virkning af importen fra tredjelande. På den baggrund blev påstanden afvist. |
|
(46) |
En række interesserede parter hævdede, at importmængden og den tilsvarende markedsandel for varekategorierne 1, 6, 7, 17 og 28 faldt i perioden 2016-2017. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at den i sin endelige fastsættelse også har taget hensyn til udviklingen i importen i den seneste periode, og at importen på dette grundlag steg for alle disse kategorier med undtagelse af kategori 7. Selv for sidstnævnte kategori var importen dog betydeligt højere i MRP end i 2013-2014. Desuden foretog Kommissionen en samlet analyse for alle stålprodukter og individuelt for hver af de tre produktfamilier, der var blevet identificeret, og konkluderede, at importen steg samlet set i hele den analyserede periode. Denne påstand blev derfor afvist. |
|
(47) |
Kommissionen konkluderer derfor, at der har været en pludselig, kraftig og betydelig stigning i importen af den pågældende vare, der vurderes, både i absolutte og relative tal. Denne konklusion bekræftes også af dataene for hver af de tre vurderede produktfamilier. |
4. UFORUDSETE UDVIKLINGER
|
(48) |
Som det forklares nærmere i betragtning 30-36 i forordningen om midlertidig told, havde Kommissionen foreløbig konkluderet, at ovennævnte stigning i importen af visse stålprodukter i Unionen var resultatet af uforudsete udviklinger, der skyldtes en række faktorer, der skabte og forværrede ubalancer i den internationale handel med den pågældende vare. |
|
(49) |
Disse faktorer bestod i en ny ståloverkapacitet uden fortilfælde, som fortsætter til trods for det store antal foranstaltninger, der er vedtaget på verdensplan for at reducere denne, og som forstærkedes af konkurrenceforvridende subsidier og statslige støtteforanstaltninger, der førte til pristryk, øget brug af handelsbegrænsende praksis, handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og USA's foranstaltninger jf. Section 232, der blev vedtaget i marts 2018. |
|
(50) |
Flere interesserede parter hævdede, at der burde påvises uforudsete udviklinger for hver enkelt varekategori. Kommissionen er ikke enig i disse synspunkter og mener, at i betragtning af den store indbyrdes forbindelse og indbyrdes sammenhæng mellem varekategorierne som forklaret i afsnit 2.1 er det tilstrækkeligt at påvise eksistensen af uforudsete udviklinger på globalt plan. På den baggrund blev påstanden afvist. |
|
(51) |
For så vidt angår overkapacitet, hævdede en række interesserede parter, at overkapacitet er velkendt for Kommissionen og vil ikke kunne betragtes som en uforudset udvikling. De hævdede også, at Kommissionen tidligere havde knyttet den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, til dumpingimport eller subsidieret import, og at forbindelsen mellem stigningen i importen og den uforudsete udvikling i forbindelse med ståloverkapaciteten ikke var blevet fastslået. |
|
(52) |
Det skal i den forbindelse først bemærkes, at som det fremgår af figur 2.3 i rapporten fra Global Trade Alert »Going Spare: Steel, Excess Capacity, and Protectionism« (19), faldt den overskydende kapacitet for råstål på verdensplan fra 2009 til 2011, inden den fulgte en modsatrettet tendens fra 2011 til 2016. Da den samlede overskydende produktionskapacitet for råstål i 2011 allerede lå et godt stykke over den samlede produktion i det pågældende år, forventedes det, at den samlede kapacitet af råstål ville falde eller i det mindste forblive stabil og således forbedre kapacitetsudnyttelsen og omkostningseffektiviteten. Den samlede produktionskapacitet for råstål fortsatte imidlertid uventet med at stige efter 2011, hvilket skabte en yderligere overkapacitet på verdensplan som bekræftet af Kommissionen i meddelelsen »Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa« (20). I betragtning af timingen for de ovenfor beskrevne begivenheder og nærmere bestemt det forhold, at den overskydende produktionskapacitet steg på et tidspunkt, hvor den i økonomisk henseende forventedes at ville falde, konkluderes det, at ståloverkapaciteten bør betragtes som en uforudset udvikling. |
|
(53) |
For så vidt angår den årsagssammenhæng, der blev fastslået i tidligere undersøgelser om bekæmpelse af illoyal handelspraksis, henvises der til ovennævnte meddelelse, hvori det fastsættes, at sådanne undersøgelser anerkendes som »foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af den globale overkapacitet«. På dette grundlag er det klart, at overkapacitet i sig selv er tæt knyttet til dumpingimport og subsidieret import. I antidumping- og antisubsidieundersøgelsen undersøges overkapaciteten i stålsektoren alligevel ikke som en uforudset udvikling, da dette krav ikke er til stede i en vurdering, der ligger til grund for indførelsen af disse handelsreguleringsinstrumenter. |
|
(54) |
For så vidt angår forbindelsen mellem den uforudsete udvikling i ståloverkapaciteten og importstigningen, er det klart, at de eksporterende producenter har en interesse i at maksimere deres kapacitetsudnyttelse. I situationer, hvor der er ledig kapacitet, efter at hjemmemarkedet er blevet forsynet, vil de søge andre forretningsmuligheder på eksportmarkederne og dermed skabe en stigning i importmængderne på sådanne markeder. På den baggrund må ovennævnte påstande afvises. |
|
(55) |
Med hensyn til den kraftige stigning i vedtagelsen af handelsrestriktive foranstaltninger hævdede flere parter, at disse ikke kunne anerkendes som uforudsete udviklinger, idet der er tale om anerkendte undtagelser fra de generelle WTO-regler, og at antallet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der blev indført i 2017, faldt. De hævdede også, at forbindelsen mellem importstigningen og den uforudsete udvikling af handelsbegrænsende foranstaltninger ikke var blevet fastslået. |
|
(56) |
Kommissionen er ikke enig i disse påstande, da den omstændighed, at handelsrestriktive foranstaltninger træffes inden for rammerne af WTO-reglerne ikke indebærer, at de ikke kan betragtes som en uforudset udvikling. Kommissionen anfægter ikke landenes ret til at træffe antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger i henhold til de relevante WTO-regler. Det aktuelle problem er imidlertid det hidtil usete og øgede antal af sådanne foranstaltninger truffet af tredjelande, som har skabt handelsomlægning med en deraf følgende stigning i importen til Unionen. Det skal erindres, at Kommissionen i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told har bemærket, at der på grundlag af WTO's statistikker var blevet indledt gennemsnitligt 77 stålrelaterede undersøgelser pr. år i 2011-2013, og at dette gennemsnit steg til 117 i 2015-2016. Ingen af parterne har sat spørgsmålstegn ved disse tal, som tyder på en uforudset udvikling, og som førte til den importstigning, der er konstateret ovenfor. Ovennævnte påstande blev derfor afvist. |
|
(57) |
For så vidt angår USA's foranstaltninger jf. Section 232 hævdede flere interesserede parter, at disse foranstaltninger ikke kan anses for at være en uforudset udvikling, der udløser en stigning i importen, da de blev indført efter perioden 2013-2017. Andre interesserede parter anførte, at selv ikke den import, der fandt sted fra januar 2018 til marts 2018, er påvirket af USA's foranstaltninger jf. Section 232. |
|
(58) |
I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at mens USA's foranstaltninger jf. Section 232 rent faktisk blev indført den 8. marts 2018, blev den undersøgelse, der førte til deres vedtagelse, allerede indledt i april 2017, og den rapport, på grundlag af hvilken de blev vedtaget, blev udstedt den 11. januar 2018. Selv om USA's foranstaltninger jf. Section 232 formodentlig ikke kan have haft nogen indvirkning på importen inden deres vedtagelse, skabte selve indledningen af undersøgelsen utvivlsomt usikkerhed på markedet og påvirkede handelsstrømmene af stål. Som yderligere bekræftet nedenfor har Kommissionen siden vedtagelsen af USA's foranstaltninger jf. Section 232 fundet, at der allerede var tale om handelsomlægning for så vidt angår visse varekategorier. |
|
(59) |
Det skal i den forbindelse også bemærkes, at USA's foranstaltninger jf. Section 232 har fremskyndet importstigningen ved at tilføje yderligere handelsomlægningsstrømme til den allerede eksisterende stigende tendens. Som anført i tabel 14 viser de tilgængelige statistikker, at med undtagelse af april 2018 var den månedlige import af stål til USA konstant lavere end den tilsvarende mængde i 2017. Dette falder sammen med en modsatrettet stigende tendens i importen, der er konstateret i Unionen, hvor de månedlige importmængder som anført i tabel 12 konsekvent lå på et højere niveau end året før. |
|
(60) |
Andre interesserede parter anførte, at der bør ses bort fra virkningen af USA's foranstaltninger jf. Section 232, eller at den ikke skulle overvurderes, da disse er ledsaget af mange vareundtagelser. I samme forbindelse hævdedes det, at Koreas eksport ikke er et problem, da Korea af den amerikanske regering har fået tilstrækkelige eksportkontingentmængder. |
|
(61) |
I den forbindelse skal det bemærkes, at kun Australien var ubetinget fritaget fra USA's foranstaltninger jf. Section 232, og at importen af de pågældende varer tegnede sig for ca. 1 % af den samlede import fra USA i 2017 (21). Andre lande, som f.eks. Sydkorea, Argentina og Brasilien, fik et toldfrit kontingent, men blev ikke fritaget for foranstaltningerne. For disse landes vedkommende skal det bemærkes, at et større antal kontingenter blev fastsat til nul, og at adskillige kontingenter allerede var opbrugt ved tildelingen (22). På dette grundlag er det opfattelsen, at de tildelte kontingenter ikke giver nogen garanti for, at det tildelte kontingent vil være tilstrækkelig til at forhindre handelsomlægning. På grundlag af de foreliggende statistikker ser det desuden ud til, at disse tre lande tegnede sig for mindre end 20 % af den samlede import i 2017. Ovennævnte påstande om kontingenter blev derfor afvist. |
|
(62) |
På baggrund af ovenstående bekræftes det, at de uforudsete udviklinger, der er beskrevet i betragtning 49, har ført og vil føre til en klar stigning i importen af stål til Unionen. |
5. TRUSSEL OM ALVORLIG SKADE
|
(63) |
I overensstemmelse med den generelle tilgang til varedækningen som defineret i denne undersøgelse blev skadesanalysen også foretaget globalt i den foreløbige fase. Kun i få tilfælde fremgik det af forordningen om midlertidig told, at konklusionerne om skade i forbindelse med den globale analyse også blev bekræftet ved eksempler på varekategoriniveau. |
|
(64) |
På samme måde blev skadesvurderingen i den endelige fase gennemført på globalt plan, nemlig for den pågældende vare, der vurderes, herunder de 26 varekategorier, hvor Kommissionen konstaterede en importstigning. Som det var tilfældet i udviklingen af importen, supplerede Kommissionen dog sin analyse med en vurdering for hver af de tre produktfamilier, der er nævnt i betragtning 21. |
|
(65) |
Skadesanalysen nedenfor er baseret på spørgeskemabesvarelserne fra EU-erhvervsgrenen. Efter modtagelse af yderligere ajourførte oplysninger og kontrol af dataene blev de i den foreløbige fase beskrevne skadesindikatorer, hvor det var relevant, ajourført med henblik på at medtage de seneste (2018) data. |
5.1. Den globale udvikling i EU's stålindustris situation
5.1.1. Forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandele
|
(66) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-producenternes salg i Unionen sammen med importen fra alle lande, med undtagelse af import fra EØS-medlemmer og fra visse lande, med hvilke Unionen har undertegnet en økonomisk partnerskabsaftale, der i øjeblikket er i kraft (jf. betragtning 30). |
|
(67) |
På dette grundlag udviklede EU-forbruget, EU-producenternes salg og den tilsvarende markedsandel sig som følger: Tabel 4 EU-forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(68) |
Det samlede forbrug i forbindelse med de relevante 26 varekategorier steg konstant i perioden 2013-2017 med en samlet stigning på 14 %. EU-producenternes salgsmængder steg i denne periode, men i langt mindre omfang end EU-forbruget, dvs. kun med 7 %. EU-erhvervsgrenens samlede markedsandel faldt derfor konstant i den betragtede periode med 5,4 procentpoint. |
5.1.2. Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre
|
(69) |
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse samt lagre udviklede sig som følger: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(70) |
Produktionsmængden for den pågældende vare, der vurderes, steg samlet set med 5 % i den betragtede periode. Produktionskapaciteten forblev stabil, og kapacitetsudnyttelsen steg derfor samlet set med 4 procentpoint i perioden 2013-2017. Lagrene hos de samarbejdsvillige EU-producenter steg samlet set med 19 % i perioden 2013-2017. |
5.1.3. Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet
|
(71) |
Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet udviklede sig som følger: Tabel 6 Enhedssalgspriser, rentabilitet, likviditet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(72) |
Efterprøvede og ajourførte tal bekræfter den tendens, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told. Der var et betydeligt pristryk for alle varer på EU-markedet indtil 2016. Priserne steg derefter til 2013-niveauet. Samlet set og til trods for et betydeligt prisfald kunne EU-erhvervsgrenen reducere sine produktionsomkostninger og opnå et marginalt fortjenstniveau i 2016 og øge det til et mere bæredygtigt niveau i 2017 (5,6 %). Den samlede likviditet for EU-erhvervsgrenen steg med ca. 67 % fra 2013 til 2017. |
5.1.4. Beskæftigelse
|
(73) |
For så vidt angår beskæftigelse, mistede EU-erhvervsgrenen 9 208 arbejdspladser fra 2013 til 2017, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7 Beskæftigelse
|
||||||||||||||||||||||||
5.2. Analyse af situationen i EU's stålindustri for de tre produktfamilier
5.2.1. Forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandele
|
(74) |
For hver af de tre produktfamilier udviklede forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandele sig som følger: Tabel 8 Forbrug, hjemmemarkedssalg og markedsandel pr. produktfamilie
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(75) |
Forbruget af flade produkter toppede i 2016, faldt derefter marginalt i 2017 og udviste en samlet stigning på 12 %. Forbruget af lange produkter og rør steg konstant indtil udgangen af 2017, hvilket resulterede i en samlet stigning på henholdsvis 14 % og 34 %. |
|
(76) |
Salget af alle stålprodukter steg samlet set med 7 % i perioden 2013-2017. I samme periode blev der observeret en tilsvarende stigning, men mindre udtalt end stigningen i forbruget, under de tre produktfamilier: EU-producenternes salg af flade produkter steg med 3 %, salget af lange produkter med 10 % og salget af rør med 26 %. |
|
(77) |
Tendensen for EU-erhvervsgrenens marked samlet set (minus 5 procentpoint) blev bekræftet ved hver for sig at analysere flade produkter (minus 7 procentpoint), lange produkter (minus 3 procentpoint) og rør (minus 5 procentpoint). |
5.2.2. Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre
|
(78) |
For hver af de tre produktfamilier udviklede produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelsesgrad og lagre sig som følger: Tabel 9 Produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre pr. produktfamilie
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(79) |
For de tre produktfamilier udviklede produktionen sig forskelligt. Produktionen steg med 5 % for flade produkter og med 3 % for lange produkter og faldt for rør med 11 % i hele den betragtede periode. Under alle omstændigheder kan produktionsændringen betragtes som ret stabil. |
|
(80) |
Den samlede produktionskapacitet forblev stabil. Denne tendens blev konsekvent bekræftet ved analysen af den enkelte produktfamilie: for flade produkter (et fald på 1 %), lange produkter (en stigning på 1 %) og rør (en stigning på 1 %) i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen steg samlet set for hver produktfamilie (flade produkter plus 4 procentpoint, lange produkter plus 1 procentpoint og rør plus 5 procentpoint). |
|
(81) |
Lagrene af flade og lange produkter steg til et tilsvarende niveau i perioden 2013-2017, mens de for rør næsten fordobledes. De kontrollerede og ajourførte tal bekræfter den tendens, der blev konstateret i forordningen om midlertidig told. |
5.2.3. Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet
|
(82) |
For hver af de tre produktfamilier udviklede enhedssalgspriserne, rentabiliteten og likviditeten sig som følger: Tabel 10 Enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet pr. produktfamilie
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(83) |
Salgspriserne for flade produkter faldt med 14 % indtil 2016 og steg derefter igen i 2017 til et niveau, der lå højere end i 2013 (+ 5 %). Enhedssalgspriserne for lange produkter og rør faldt også betydeligt frem til 2016 (med henholdsvis 16 % og 17 %) og steg derefter en anelse igen i 2017. Samlet set faldt priserne på disse produkter med henholdsvis 4 % og 13 %. |
|
(84) |
For så vidt angår rentabiliteten lykkedes det i) EU-erhvervsgrenen at opnå et marginalt fortjenstniveau for flade produkter i 2016 (efter tab og break-even i de foregående år), og den øgede sin rentabilitet til 7,7 % i 2017, ii) rentabiliteten for lange produkter nåede op på 2,1 % i 2014 og forblev stort set på samme niveau indtil 2017, hvor den steg til 3,1 %, og iii) rentabiliteten for rør faldt betydeligt fra 2013 (1,3 %) til – 3,4 % i 2015 og forblev negativ i 2016 og 2017 (henholdsvis – 1,2 % og – 1,7 %). |
|
(85) |
Likviditeten forbedredes for flade og lange produkter (den steg med 124 % for flade produkter og i langt mindre omfang for lange produkter, dvs. kun med 41 %), mens likviditeten for rør faldt betydeligt, med 130 % i 2014, og forblev negativ indtil udgangen af 2017. |
5.2.4. Beskæftigelse
|
(86) |
Med hensyn til beskæftigelsen blev producenterne af flade produkter særlig ramt, da de mistede næsten 8 600 arbejdspladser i denne periode. I procent var den rørproducerende industri hårdest ramt, hvor tabet af arbejdspladser lå på 12 % i den betragtede periode. Tabel 11 Beskæftigelse pr. produktfamilie
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5.3. Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation og de seneste udviklinger
|
(87) |
Ovennævnte analyse viste, at EU-erhvervsgrenen både globalt og for hver enkelt af de tre produktfamilier befandt sig i en vanskelig økonomisk situation indtil 2016 og kun delvist kom sig i 2017. Erhvervsgrenen er således stadig udsat og sårbar. |
|
(88) |
I september 2018 anmodede Kommissionen EU-erhvervsgrenens sammenslutninger om at fremlægge økonomiske data for første halvår af 2018 for at undersøge, hvordan situationen udviklede sig efter undersøgelsesperioden, som bestod af årene 2013-2017. |
|
(89) |
De oplysninger, som Kommissionen har indhentet, kunne ikke kontrolleres. Da Kommissionen ikke havde data svarende til første halvår af 2017 (oplysningerne blev fremlagt på grundlag af hele 2017), kunne Kommissionen desuden ikke drage nogen pålidelig konklusion på grundlag af erhvervsgrenens situation i første halvår af 2018. Ikke desto mindre kunne tendensen fra 2017, nemlig en delvis genrejsning af industrien, bekræftes på grundlag af disse data fra 2018. Det skal dog bemærkes, at den månedlige import til Unionen — som anført i tabel 12 nedenfor — er begyndt at stige navnlig siden juni 2018. Desuden har stålpriserne i Unionen fulgt en faldende tendens siden tredje kvartal af 2018. Det er derfor ikke muligt at observere virkningerne af denne import og prisudviklingen for EU-erhvervsgrenens situation i første halvår af 2018. De seneste data bekræftede således EU-erhvervsgrenens vanskelige situation og den trussel, som den seneste stigning i importen udgjorde. |
5.4. Trussel om alvorlig skade
|
(90) |
I forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes betydeligt i perioden 2013-2016, og at den delvist forbedrede sig i 2017. Det var imidlertid Kommissionens opfattelse, at EU-erhvervsgrenen på trods af den midlertidige forbedring stadig var sårbar og under trussel om alvorlig skade, hvis den stigende tendens i importen fortsatte med det deraf følgende pristryk og fald i rentabiliteten til under det bæredygtige niveau. |
|
(91) |
Denne foreløbige konklusion kan også bekræftes i den endelige fase i lyset af ovennævnte opdaterede analyse af udviklingen i skadesindikatorerne både globalt set og enkeltvis for de tre produktfamilier (flade produkter, lange produkter og rør). |
|
(92) |
De opdaterede skadesindikatorer omfatter data for tre varekategorier, som tidligere var blevet udelukket fra varedækningen i den foreløbige fase. De seneste data er blevet analyseret, for så vidt som de foreligger, og denne omfattende analyse har bekræftet de vigtigste konklusioner i den foreløbige fase. |
|
(93) |
I den foreløbige fase var det et kritisk element i fastlæggelsen af truslen om skade, at den betydelige importstigning, der var blevet iagttaget siden 2013, ikke ville ophøre, men ville stige yderligere og nå et alvorligt skadevoldende niveau, hvis der ikke blev truffet afhjælpende foranstaltninger. Denne forventede udvikling er allerede i gang, hvilket fremgår af det mest opdaterede datasæt (jf. afsnit 5.6). |
5.5. Bemærkninger modtaget efter de midlertidige foranstaltninger
|
(94) |
En række interesserede parter gjorde gældende, at EU-erhvervsgrenen ikke er sårbar eller udsat, da de fleste indikatorer forbedredes i den betragtede periode, f.eks. opnåede den faktisk en rentabilitet på 6,2 % i 2017 (jf. forordningen om midlertidig told), og salgspriserne steg med næsten 20 % mellem 2016 og 2017. Det blev også nævnt, at Eurofer selv havde meddelt, at udsigterne for EU-erhvervsgrenen er positive. I samme ånd hævdede disse parter også, at standarden for at fastslå alvorlig skade er meget høj og meget højere end standarden for væsentlig skade i antidumpingaftalen og SCM-aftalen, da alvorlig skade klart skal være umiddelbart forestående og på nippet til at opstå. |
|
(95) |
I forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen var udsat, idet den var på vej til at genrejse sig efter en periode, hvor dens situation var blevet betydeligt forværret. Denne genrejsning skyldtes bl.a. effektiviteten af de forskellige handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der er blevet vedtaget, navnlig siden 2016. Da Kommissionen ikke kunne fastslå, at der forekom alvorlig skade, vurderede den truslen herom. I denne forbindelse bekræftede Kommissionen, at den vedvarende foreløbige genrejsning hurtigt kunne ændres, hvis der skulle indtræffe en yderligere importstigning. Som fastslået ovenfor ville en sådan yderligere importstigning sandsynligvis blive øget som følge af USA's foranstaltninger jf. Section 232. Kommissionen konkluderede derfor, at det forhold, at situationen for EU-erhvervsgrenen i 2017 viste en forbedring i forhold til de foregående år, ikke forhindrede konklusionen om, at der forelå en trussel om alvorlig skade. Disse konklusioner blev bekræftet i ovenstående analyse, og påstanden afvises derfor. |
|
(96) |
For så vidt angår EU-erhvervsgrenens rentabilitetsniveau gjorde flere interesserede parter gældende, at Kommissionen i forbindelse med en række handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i stålsektoren anså en fortjeneste på 3 til 7 % for at være tilstrækkelig. Derfor bør en samlet rentabilitet på 6,2 % som foreløbig fastsat være tilstrækkelig til, at EU-erhvervsgrenen kan forblive levedygtig og særdeles konkurrencedygtig. |
|
(97) |
Som forklaret i betragtning 90-93 kunne denne situation hurtigt ændres, selv om rentabilitetsniveauet i 2017 var væsentligt forbedret i forhold til de foregående år (hvor EU-erhvervsgrenen enten var tabsgivende eller break-even), hvis importen fortsat steg (eller steg kraftigt bl.a. som følge af USA's foranstaltninger jf. Section 232). Ret beset må analysen i en situation, hvor der er trussel om alvorlig skade, nødvendigvis indeholde fremadrettede elementer. I denne forbindelse vil den konstaterede risiko for handelsomlægning være et centralt element, som vil påvirke EU-erhvervsgrenens nuværende økonomiske situation negativt, hvis der ikke vedtages foranstaltninger. Derfor kan den rentabilitet, som erhvervsgrenen opnåede i 2017, ikke tages isoleret og afkræfter ikke konstateringen af, at der er trussel om alvorlig skade. Påstanden afvises derfor. |
5.6. Dataanalyse efter 2017
|
(98) |
I forbindelse med analysen af truslen om alvorlig skade er det nødvendigt at gennemføre en fremadrettet undersøgelse, idet situationen for den analyserede periode ikke er blevet anset for at indebære en alvorlig skade. Navnlig artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 kræver — ved trussel om alvorlig skade — en undersøgelse af stigningstakten for eksporten til Unionen og sandsynligheden for, at disponibel kapacitet anvendes til eksport til Unionen. |
|
(99) |
Selv om stigningstakten for eksporten allerede er blevet undersøgt ovenfor, har Kommissionen foretaget en mere nøjagtig analyse af sandsynligheden for yderligere øget eksport på grundlag af en analyse af de senest tilgængelige data, nemlig perioden januar-september 2018. Dette ajourførte datasæt gjorde det muligt for Kommissionen at bekræfte resultaterne fra den foreløbige fase, navnlig med hensyn til importtendenser og risiko for handelsomlægning. |
|
(100) |
Som det fremgår af statistikkerne i nedenstående tabeller, fortsatte den opadgående tendens i importen, og de første tegn på handelsomlægning er allerede blevet konstateret i månederne efter ikrafttrædelsen af USA's foranstaltninger jf. Section 232, idet importen til USA gradvist er faldende, og importen til Unionen er stigende (23). Efter Kommissionens opfattelse vil denne stigende tendens blive mere udtalt i fremtiden, hvis der ikke vedtages endelige foranstaltninger. |
5.6.1. Udviklingen i importen til Unionen
|
(101) |
Den analyserede periode for udviklingen i importen er blevet forlænget ved tilføjelse af det første halvår af 2018. Denne ajourførte analyse viser, at importen af den vare, der var genstand for vurdering, generelt er steget yderligere på årsbasis. Importstigningen i perioden fra juli 2017 til juni 2018 i forhold til januar 2017 til december 2017 forklares ved det forholdsvis høje importniveau i første halvår af 2018, hvor den samlede importmængde af de varer, der var genstand for vurdering, udgjorde 17,4 mio. ton i forhold til 15,4 mio. ton i første halvår af 2017 og 14,5 mio. ton i anden halvdel af 2017. Disse nyere data bekræfter derfor Kommissionens vurdering i den foreløbige fase af, at importen sandsynligvis ville stige yderligere efter 2017. |
|
(102) |
USA's foranstaltninger jf. Section 232 blev indført den 8. marts 2018. Det er derfor relevant at vurdere importmængden i 2018 på månedsbasis og sammenligne den med samme periode i det foregående år (2017). Af denne sammenligning fremgår det for hver måned i 2018, at importmængden til Unionen i 2018 var større end importmængden i 2017. Forskellene var større i juni og juli 2018 nogle få måneder efter indførelsen af USA's foranstaltninger jf. Section 232. I august og september 2018 var stigningen stadig betydelig, men mindre udtalt end i de to foregående måneder, eventuelt på baggrund af de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, der blev indført den 18. juli 2018. |
|
(103) |
Begge analyser viser en klar tendens til en fortsat stigning i importen til Unionen, hvilket bekræfter Kommissionens vurdering i den foreløbige fase. Tabel 12 Månedlig import til Unionen
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5.6.2. Udviklingen i importen til USA
|
(104) |
Under de høringer, der er nævnt i betragtning 10, fremførte en række interesserede parter, at importpriserne til USA var steget kraftigt siden indførelsen af USA's foranstaltninger jf. Section 232 til et niveau, som trods tolden på 25 % ville gøre det muligt for disse virksomheder at opnå en fortjeneste. I betragtning af denne situation ville der derfor ikke være noget incitament til at omdirigere deres salg til USA til andre markeder som f.eks. Unionen. Det blev også hævdet, at importniveauet til USA derfor stort set ikke blev påvirket af disse foranstaltninger. |
|
(105) |
Kommissionen indsamlede statistiske data på månedsbasis vedrørende importen til USA af de varer, der var genstand for vurdering i 2018: Tabel 13 Månedlig import til USA i 2018
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(106) |
Dataene viser, at importen til USA af de 26 varer, der var genstand for vurdering, er faldet drastisk, navnlig efter indførelsen af USA's foranstaltninger jf. Section 232. I september 2018 lå importniveauet 35 % under importniveauet i april 2018. Samlet set var faldet i importen fra januar til september 2018 på 19 %. |
|
(107) |
Det skal også bemærkes, at et stort antal amerikanske producenter af varer, der er omfattet af USA's foranstaltninger jf. Section 232, i 2018 har bebudet omfattende planer for produktionsudvidelse (24). På kort sigt findes der muligvis ikke eller kun i begrænset omfang alternative kilder ud over de importerede varer, men den amerikanske industri er tilsyneladende på mellemlang sigt ved at forberede sig på at forsyne det amerikanske marked i meget større omfang på bekostning af importen. Følgelig vil det amerikanske marked ikke længere kunne absorbere en øget indenlandsk produktion og samme importniveau som tidligere. Som følge heraf vil de eksporterende producenter være nødt til at søge efter alternative markeder, og EU-markedet er således i betragtning af størrelsen et ideelt alternativt marked. Tendensen med øget import til Unionen, som delvis skyldes virkningen af USA's foranstaltninger jf. Section 232, er allerede begyndt som beskrevet i afsnit 5.6.1 ovenfor. Denne tendens vil derfor være endnu mere udtalt i den nærmeste fremtid, hvis der ikke træffes foranstaltninger. |
|
(108) |
Kommissionen analyserede også importmængden til USA i 2018 på månedsbasis sammenlignet med samme periode i 2017. |
|
(109) |
Tabel 14 bekræfter den tendens, der er vist i tabellen i betragtning 105. Tabel 14 Månedlig import til USA
Uanset den type sammenligning, der er foretaget, viser importen til USA derfor konsekvent, at der har været en klar og stabil tendens til et fald i importen til USA. Dette gradvise fald er allerede årsag til og vil føre til en yderligere handelsomlægning, der kan tænkes at fremskynde tendensen til forøget import til Unionen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5.7. Konklusion
|
(110) |
På baggrund af en opdateret analyse af EU-erhvervsgrenens situation, en grundig analyse af de bemærkninger, der blev modtaget efter fremlæggelsen af de midlertidige foranstaltninger og under høringerne, samt en detaljeret analyse af de seneste statistiske oplysninger konkluderede Kommissionen, at EU's stålindustri befinder sig i en situation, hvor der er trussel om alvorlig skade for den pågældende vare, herunder de 26 varekategorier, der er genstand for vurdering. Konklusionerne i betragtning 58-69 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. |
6. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
|
(111) |
I betragtning 70-77 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at der var en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den vare, der var genstand for vurdering, og den kritiske situation og truslen om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, da de stålprodukter, der fremstilles af EU-producenterne, normalt svarer til eller konkurrerer direkte med de pågældende stålprodukter. |
6.1. Bemærkninger modtaget efter de midlertidige foranstaltninger
|
(112) |
Flere interesserede parter fremførte, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem en stigning i importen og EU-erhvervsgrenens situation, da importstigningen i den betragtede periode var gået hånd i hånd med en stigning i rentabilitet, produktion og salgsmængder. |
|
(113) |
Indledningsvis ønsker Kommissionen at præcisere, at den har konstateret, at der foreligger en trussel om alvorlig skade, hvis importen fortsætter med at stige. Den har ikke konstateret skade i forbindelse med undersøgelsen på grund af importstigningen i den betragtede periode. |
|
(114) |
For så vidt angår indholdet af denne påstand, er det vigtigt at understrege, at EU-erhvervsgrenen faktisk opnåede et rentabelt produktionsniveau i 2017, hvilket var klart højere end det, der blev opnået i alle andre år i den betragtede periode, hvor det kun lå tæt på break-even. Den største importstigning i denne periode var dog generelt mellem 2014 og 2015 (jf. tabel 2), og det sideløbende fald i rentabiliteten i samme periode (fra 0,8 % til 0,6 %, jf. tabel 6) illustrerer, at der uden tvivl er en forbindelse mellem importstigningen og EU-erhvervsgrenens situation. Som forklaret i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told bør den rentabilitet, der blev opnået i 2017, desuden betragtes som midlertidig under de nuværende omstændigheder med en konstant stigende importtendens og usædvanligt gunstige salgspriser på markedet i denne periode. Ikke desto mindre er selv en fortjeneste på 5,6 % lav i denne kapitalintensive industri. Det ligger faktisk under det fastsatte minimumsmålniveau for alle industrisektorer i handelsbeskyttelsesundersøgelser udført af Kommissionen (25). Kommissionen var derfor af den opfattelse, at EU-erhvervsgrenen vil være sårbar og befinde sig i en kritisk situation, hvis importen fortsætter med at stige. Påstanden afvises derfor. |
|
(115) |
Forskellige interesserede parter fremførte også, at Kommissionen i tidligere antidumping- og antisubsidieundersøgelser vedrørende de samme varer havde fremført, at det var den påståede dumping eller subsidiering — og ikke blot en importstigning — som havde forårsaget pristryk og skade. Ifølge disse interesserede parter er den dumpede eller subsidierede import allerede blevet behandlet med et godt resultat gennem vedtagelsen af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, som afsluttede disse undersøgelser, og derfor burde Kommissionen ikke nu argumentere for, at den samme skade blev forvoldt af noget andet, dvs. øget import. |
|
(116) |
Med hensyn til denne påstand er det vigtigt at understrege, at antidumping- og antisubsidieforanstaltninger ikke følger samme logik som beskyttelsesforanstaltninger. De har faktisk forskellige målsætninger. For at nævne nogle af de mest slående og relevante forskelle er både antidumping- og antisubsidieforanstaltninger specifikke for en begrænset varedækning og behandler spørgsmålet om illoyal konkurrence gennem dumping eller subsidiering, for så vidt angår import fra en bestemt oprindelse (et land), og de anvendes som regel i fem år med mulighed for forlængelse af denne periode, hvis visse betingelser er opfyldt. Beskyttelsesforanstaltninger vedrører derimod en generel importstigning uden hensyntagen til, hvilken form for konkurrence eller oprindelse der er tale om (dvs. de anvendes ikke »sui generis« på en bestemt type import), og de er normalt tidsbegrænsede. Nærmere bestemt vedrører de antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, der henvises til i denne påstand, desuden kun nogle få af de varekategorier, der er omfattet af den nuværende undersøgelse, og kun med specifikke oprindelser. På trods af disse foranstaltninger konstaterede Kommissionen ikke desto mindre en betydelig, pludselig og voldsom stigning i importen og konstaterede en dermed forbunden trussel om skade. Den påstand er derfor afvist. |
|
(117) |
En række interesserede parter gjorde gældende, at Kommissionen ikke havde foretaget en analyse af, hvad skaden ikke kan tilskrives, for så vidt angår andre faktorer, der kunne have forårsaget skaden, navnlig med hensyn til udviklingen i råvarepriserne, de faldende eksportresultater og EU-producenternes import. Kommissionen ønsker at præcisere, at den i den foreløbige fase faktisk ikke har vurderet alle faktorer, der kunne bidrage til den alvorlige skade, som EU-erhvervsgrenen ville lide, hvis der ikke træffes foranstaltninger, da der på grund af de kritiske omstændigheder var behov for midlertidige foranstaltninger, som skulle vedtages og indføres uden forsinkelse. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger vurderede Kommissionen virkningen af disse tre faktorer på EU-erhvervsgrenens situation og dermed deres mulige bidrag til truslen om alvorlig skade. |
|
(118) |
Med hensyn til udviklingen i råvareomkostningerne bemærkede en række parter generelt, at Kommissionen burde undersøge dette element, mens én interesseret part fremførte, at den konjunkturbestemte markedssituation, der er knyttet til billigere råvarer på verdensplan, har forårsaget Kommissionens »påståede« vanskeligheder. |
|
(119) |
Oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen viser, at produktionsomkostningerne for den pågældende vare udviklede sig som følger: Tabel 15 Produktionsomkostninger
|
||||||||||||||||||||||||
|
(120) |
Ovennævnte tendens svarer til tendensen i salgspriserne, jf. betragtning 5.1.3, med undtagelse af i 2017, hvor salgspriserne, som forklaret, var usædvanligt gunstige i forhold til omkostningerne, hvilket resulterede i en forholdsvis høj fortjeneste (om end stadig under målfortjenesten). Denne tendens afslører ikke en særlig forbindelse mellem råvareomkostninger og rentabilitetsudvikling bortset fra i det år, hvor EU-erhvervsgrenens fortjeneste faldt allermest i forhold til det foregående år, dvs. i 2015 (et fald på 25 %), og produktionsomkostningerne faldt betydeligt. Der er derfor ingen grund til at konkludere, at udviklingen i råvarepriserne enten i opadgående eller nedadgående retning udgør en trussel om skade. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(121) |
Interesserede parter fremførte også påstanden om, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater var faldende. De baserede deres påstande på erklæringer fra Eurofer og på den antagelse eller sandsynlighed, at eksporten til USA og Tyrkiet ville falde i betragtning af USA's foranstaltninger jf. Section 232 og den tyrkiske beskyttelsesundersøgelse. |
|
(122) |
Der er foretaget en analyse af EU-erhvervsgrenens eksportresultater for så vidt angår den pågældende vare på grundlag af data fra Eurostat: Tabel 16 EU-erhvervsgrenens eksport
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(123) |
Ovenstående tabel viser to ting. For det første er de mængder, som EU-erhvervsgrenen eksporterede i den betragtede periode, forholdsvis små i forhold til de mængder, der blev solgt på EU-markedet — de tegnede sig afhængigt af, hvilket år der er tale om, for kun 17 %-19 % af EU-erhvervsgrenens salgsmængder. For det andet var prisudviklingen snarere flad i den betragtede periode, med undtagelse af i 2016, hvor eksportpriserne samlet set var betydeligt lavere end i de øvrige år (produktionsomkostningerne var også lave i 2016). På grundlag af eksportsalgsmængderne, udviklingen i disse mængder i den betragtede periode og eksportsalgspriserne fandt Kommissionen ingen grund til at antage, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater udgør en stor trussel om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen. |
|
(124) |
Hvad angår den rolle, som importen foretaget af EU-producenterne eller deres forhandlere/distributører spiller, jf. betragtning 44, var denne import marginal og forholdsvis stabil i den betragtede periode og udgjorde mellem 0,3 %-0,7 % af den samlede import, afhængigt af hvilket år der er tale om. Denne import har ikke påvirket importudviklingen, og påstanden blev derfor afvist. |
|
(125) |
En række interesserede parter fremførte, at Kommissionen ikke havde vurderet konkurrencevilkårene mellem de importerede varer og de indenlandske varer, da den efter sigende har set bort fra bredden og forskelligartetheden af de forskellige varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesundersøgelsen, og kun nåede frem til konklusioner for alle varekategorier samlet set. I samme forbindelse påstod en række interesserede parter, at Kommissionen for hver af varekategorierne burde have foretaget en separat analyse af årsagssammenhængen. |
|
(126) |
Som forklaret i afsnit 2.1 fandt Kommissionen, at i betragtning af den høje grad af indbyrdes forbindelse mellem de varekategorier, der udgør den pågældende vare, er den importerede vare og EU-varen »tilsvarende eller direkte konkurrerende«. Erkendelsen af, at det er berettiget at foretage en global analyse på grund af de stærke indbyrdes forbindelser mellem alle de varekategorier, der er omfattet af undersøgelsen, betyder også, at den mest hensigtsmæssige måde at udføre analysen af årsagssammenhængen på består i at aggregere de tre produktfamilier, der var udskilt i visse dele af den samlede analyse. Påstanden blev derfor afvist. |
6.2. Konklusion
|
(127) |
Den kumulative analyse af, hvad skaden kan tilskrives, for så vidt angår de andre faktorer i betragtning 79-80 i forordningen om midlertidig told og i afsnit 6.1, viste, at de andre faktorer, både separat og samlet set, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem stigningen i importen og truslen om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 70-81 i forordningen om midlertidig told. |
7. UNIONENS INTERESSE
|
(128) |
Formålet med beskyttelsesforanstaltninger er at afhjælpe eller forebygge alvorlig skade, der er opstået som følge af øget import. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2015/478 har Kommissionen også undersøgt, om der er tvingende økonomiske årsager, der kunne føre til den konklusion, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger. |
|
(129) |
Med henblik herpå blev virkningerne af eventuelle foranstaltninger på alle EU-producenter, importører og brugere af den pågældende vare og de eventuelle konsekvenser af at træffe eller undlade at træffe foranstaltninger vurderet på grundlag af de foreliggende oplysninger. Kommissionen har om nødvendigt udviklet en mekanisme, der kan forhindre, at der opstår alvorlig skade, samtidig med at den tillader traditionelle handelsstrømme på en måde, der er foreneligt med, at stålmarkedet fortsat fungerer konkurrencedygtigt. |
7.1. EU-producenternes interesse
|
(130) |
Det blev foreløbigt konkluderet, at det ville være i EU-producenternes interesse at indføre beskyttelsesforanstaltninger, da det ville forhindre alvorlig skade som følge af en yderligere og betydelig importstigning. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger modtog Kommissionen ingen bemærkninger fra de EU-producenter, der var uenige i dette synspunkt. De foreløbige konklusioner blev derfor bekræftet. |
7.2. EU-importørernes og brugernes interesser
|
(131) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til kendte importører og brugere med henblik på at vurdere deres interesse. |
|
(132) |
Kommissionen modtog 61 besvarelser fra importører og 70 besvarelser fra brugere, der ikke var forretningsmæssigt forbundet med importører. Importører og brugere tilkendegav også deres synspunkter både mundtligt og skriftligt. |
|
(133) |
Flere EU-importører og -brugere hævdede, at indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger ikke ville være i Unionens interesse, fordi den ville øge importpriserne og begrænse konkurrencen på EU-markedet. De hævdede også, at indførelsen af foranstaltninger ville føre til forsyningsmangler, da EU-producenterne angiveligt ikke producerer alle typer stålprodukter eller ikke i tilstrækkelige mængder til at dække efterspørgslen i Unionen. Dette forværres angiveligt yderligere af, at udbuddet af visse varer i Unionen er begrænset, da de er omfattet af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger. |
|
(134) |
Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremførte en række brugere og importører i Unionen, at hvis der skulle træffes endelige foranstaltninger, burde følgende elementer tages i betragtning:
|
|
(135) |
Kommissionen undersøgte i detaljer disse påstande og nåede frem til følgende konklusioner. |
|
(136) |
For det første er Kommissionen som allerede fastslået i forordningen om midlertidig told enig i, at de traditionelle handelsstrømme så vidt muligt bør opretholdes. Ud fra ovenstående konklusioner om, at der foreligger en trussel om alvorlig skade, vil kun import, der overstiger disse traditionelle handelsstrømme, medføre alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen. Med beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i form af et toldkontingent, mener Kommissionen, at der vil blive opretholdt en effektiv konkurrence mellem importen og EU-erhvervsgrenen, og at risikoen for generelle prisstigninger og enhver mangel er usandsynlig. Med en sådan form for foranstaltninger forventes det, at importen vil fortsætte på det traditionelle ikke-skadevoldende niveau, og beskyttelsesforanstaltningerne vil kun finde anvendelse, hvis og når kontingentet er opbrugt, og truslen bliver til virkelighed. |
|
(137) |
EU-erhvervsgrenen hævdede desuden, at den er i stand til at fremstille alle typer stålprodukter. Under alle omstændigheder opretholdes importen — uden foranstaltninger — på det traditionelle niveau og er stadig mulig ud over kontingentet, selv om den er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. |
|
(138) |
Hvad angår antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger, er formålet hermed at afhjælpe illoyal handelspraksis. Disse foranstaltninger kan rent faktisk have en indvirkning på eksportniveauet fra nogle leverandørlande, men det påvirker ikke importniveauet til rimelige priser, som ville være kommet ind på EU-markedet uden skadevoldende dumping eller subsidiering. Dette spørgsmål og navnlig kumuleringen af beskyttelsesforanstaltninger med antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger behandles i betragtning 186. |
|
(139) |
Af ovennævnte grunde afvises hermed de påstande, som parterne fremsatte, jf. betragtning 133. |
|
(140) |
Hvad angår påstandene om foranstaltningernes form og niveau, tog Kommissionen følgende elementer i betragtning. |
Niveauet for toldkontingentet
|
(141) |
Mens brugere og importører mener, at et toldkontingent bør fastsættes til 10 % over den gennemsnitlige import i de seneste tre år, eftersom EU-forbruget af stål i visse varekategorier sandsynligvis vil opleve tocifrede vækstrater, påstod EU-producenterne, at EU-forbruget af stål fortsat vil være forholdsvis fladt i de kommende år. |
|
(142) |
I henhold til artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 fastsættes ethvert kontingent i princippet til det gennemsnitlige importniveau for de seneste tre repræsentative år. Denne bestemmelse gælder imidlertid, hvis foranstaltningerne har form af et kontingent. Som det bekræftes i den relevante retspraksis (26), er et toldkontingent ikke en kvantitativ restriktion i henhold til WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger, og Kommissionen er derfor ikke forpligtet til at fastsætte niveauet for toldkontingentet i dette særlige tilfælde på et niveau, der nøje svarer til den gennemsnitlige import i de seneste tre år. |
|
(143) |
På baggrund af påstandene i betragtning 141 og i overensstemmelse med de store økonomiske, politiske og retlige skønsbeføjelser, som Kommissionen har fået tillagt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 13 i forordning (EU) 2015/755, fandt Kommissionen det nødvendigt at tilpasse niveauet for toldkontingentet til over det gennemsnitlige importniveau i de seneste tre år for at tage hensyn til de konkurrerende interesser mellem på den ene side brugere og importører og på den anden side EU-erhvervsgrenen. I den forbindelse bemærker Kommissionen, jf. betragtning 32, at importen af de pågældende varekategorier steg med 4 % fra 2017 til MRP uden at forårsage alvorlig skade. Udsigten til en fremtidig om end fladere importstigning under normale markedsvilkår, kombineret med EU-erhvervsgrenens økonomiske og politiske interesser som helhed, gav derfor et mandat til at indføre et kvantitativt niveau for toldkontingentet lige over den gennemsnitlige import i perioden fra 2017 til MRP. |
|
(144) |
På dette grundlag og for at begrænse stigningen i importen til et niveau, der ikke forventes at kunne forvolde alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, samtidig med at det sikres, at de traditionelle handelsstrømme opretholdes, og at den eksisterende bruger- og importindustri modtager tilstrækkelig støtte, mener Kommissionen, at det kvantitative niveau for toldkontingentet bør baseres på den gennemsnitlige import i perioden 2015-2017 plus 5 %. |
Tildeling af toldkontingenterne
|
(145) |
Næsten alle interesserede parter, herunder EU-erhvervsgrenen, argumenterede for en tildeling af toldkontingenter til bestemte leverandørlande i stedet for en global kontingentordning, der blev indført i den foreløbige fase. |
|
(146) |
Kommissionen er enig i, at en landespecifik toldkontingentordning er den mest hensigtsmæssige ordning til sikring af traditionelle handelsstrømme. Den har dog visse begrænsninger. For det første er antallet af leverandørlande stort for hver varekategori. Det er ikke praktisk muligt at tildele hvert enkelt et toldkontingent. For det andet mener Kommissionen, at det for en passende toldkontingenttildeling er nødvendigt at tage hensyn til særlige faktorer, der vil påvirke handelen med de pågældende varer. For en række varer, der er omfattet af denne undersøgelse, har Unionen for nylig faktisk indført antidumping-/udligningstold over for visse eksportlande. Dette har ofte ført til et betydeligt fald i importen fra disse lande i det seneste år og vil fortsat gøre det i den periode, hvor disse foranstaltninger gælder. Et landespecifikt toldkontingent for disse lande vil derfor sandsynligvis kun blive anvendt marginalt, da niveauet for toldkontingentet er baseret på det gennemsnitlige importniveau i årene 2015-2017, dvs. inklusive en periode, hvor der endnu ikke var indført antidumping-/udligningstold, og hvor importniveauet var betydeligt på grund af illoyal handelspraksis. Det ville derfor ikke være i Unionens interesse at tildele et landespecifikt toldkontingent under disse omstændigheder, da omfanget af den fremtidige import uundgåeligt ville være lavere end det traditionelle handelsomfang. |
|
(147) |
Kommissionen konkluderede, at i betragtning af ovenstående ville en blandet tilgang være den mest hensigtsmæssige. For det første bør et landespecifikt toldkontingent tildeles lande med en betydelig leverandørinteresse baseret på deres import i de seneste 3 år. I forbindelse med denne forordning anses lande med en andel på over 5 % af importen for den pågældende varekategori for at have en betydelig leverandørinteresse. Et globalt toldkontingent (»det resterende toldkontingent«) baseret på gennemsnittet af den resterende import i de seneste tre år bør tildeles alle andre leverandørlande. |
|
(148) |
Der bør dog ikke tildeles et landespecifikt toldkontingent til de lande, hvis eksport — for hver af de pågældende varekategorier — i det væsentlige er blevet mindre inden for den seneste tid på grund af den antidumping-/udligningstold, der er indført af ovennævnte grunde. Disse lande bør falde ind under det resterende toldkontingent. |
|
(149) |
I det særlige tilfælde med varekategori 1 (varmvalsede bredbånd), finder Kommissionen, at et globalt kontingent og ingen landespecifik tildeling er det mest hensigtsmæssige, da næsten 60 % af importen i øjeblikket er omfattet af antidumpingforanstaltninger. |
|
(150) |
Endelig mener Kommissionen, at det også er i Unionens interesse, at et leverandørland har mulighed for at få adgang til det resterende toldkontingent, når det har opbrugt sit specifikke toldkontingent. Denne mulighed bør dog kun anvendes i sidste kvartal af perioden for at sikre, at der er balance mellem de interesser, der gør sig gældende i lande med et landespecifikt toldkontingent, og i de lande, der benytter sig af det globale toldkontingent. Dette vil ikke blot sikre bevarelsen af de traditionelle handelsstrømme, men også forhindre, at dele af det resterende toldkontingent forbliver uudnyttet, alt efter hvad der er relevant. |
Forudsigelighed i forbindelse med toldkontingentet over tid
|
(151) |
Kommissionen mener ikke, at det er nødvendigt at indføre en licenssordning for at sikre forudsigelighed. |
|
(152) |
For det første er data vedrørende udviklingen i importen under toldkontingentet og den toldfrie anvendelse af kontingentet offentligt tilgængelige og opdateres dagligt. Dataene om anvendelsen af toldkontingenterne findes på følgende internetadresse: http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/quota_consultation.jsp. |
|
(153) |
Desuden bør en landespecifik tildeling også sikre en yderligere forudsigelighed for traditionelle leverandører og brugere. Når et landespecifikt toldkontingent er opbrugt, vil det pågældende land desuden være i stand til at eksportere gennem det resterende toldkontingent, om end kun i sidste kvartal af perioden, hvilket er den mest kritiske periode, når det handler om disponible kontingenter. |
|
(154) |
Endelig mener Kommissionen, at det resterende toldkontingent bør deles op i kvartaler for at sikre, at importen er jævnt fordelt over året, og forhindre, at en betydelig import af standardvarer oplagres ved periodens begyndelse for at undgå en eventuel told. Kvartalsvise uudnyttede tildelinger af toldkontingenter ville også automatisk blive overført til den næste periode. |
Produktklassifikation
|
(155) |
Kommissionen har undersøgt de påstande, som brugere og importører har fremsat vedrørende oprettelse af specifikke underkategorier for deres varer. Kommissionen har navnlig konstateret, at to varekategorier, nemlig kategori 3 og 4, udviser særlige karakteristika, for hvilke påstandene er acceptable. |
|
(156) |
Kategori 4 — korrosionsbestandige plader — omfatter både varer, der er fremstillet specifikt til bilindustrien, og som er baseret på præcise varespecifikationer og er omfattet af langfristede kontrakter, og andre standardvarer. For de førstnævnte varers vedkommende skal leverandørerne først have en certificering, der er påkrævet for at kunne forsyne industrien over en lang periode, baseret på et »just-in-time«-princip. For denne varekategori anerkender Kommissionen, at der er risiko for, at visse specifikke varetyper fortrænges fra et toldfrit kontingent af standardvarer, der kan leveres i stor mængde og oplagres i begyndelsen af året. |
|
(157) |
Desuden er standardvaretyper under denne varekategori i øjeblikket pålagt antidumpingtold, hvilket også har en indvirkning på den fremtidige import og på tildelingen af kontingenter på grundlag af det ovenfor forklarede. Det forhold, at disse mere specialiserede varer ikke var omfattet af industriens anmodning om antidumpingforanstaltninger, er også et tegn på, at disse varer bør betragtes særskilt i forhold til de almindelige varetyper. |
|
(158) |
For så vidt angår kategori 3 — elektriske plader — hævdede den relevante brugerindustri også, at visse specialiserede varer, dvs. kornorienterede elektriske plader (27), bør adskilles fra andre varer i denne kategori. Denne påstand er baseret på, at disse varetyper er af strategisk betydning for Unionens økonomi, da de anvendes i de nye energi-/mobilitetssektorer (f.eks. køretøjer drevet af ny energi, vindmøller). Brugere og importører hævder, at disse varer er særlige varer af høj værdi, og at der er risiko for, at de fortrænges af standardvarer i samme varekategori. Desuden hævdede brugerne også, at efterspørgslen i Unionen sandsynligvis vil stige betydeligt i den nærmeste fremtid, og at det specifikke kontingent bør forhøjes tilsvarende i fremtiden. Selv om sidstnævnte påstand ikke kunne dokumenteres behørigt, ville et særskilt kontingent for disse varer gøre det muligt at undersøge behørigt begrundede anmodninger i fremtiden yderligere. |
|
(159) |
Kommissionen mener endvidere, at det uden at underminere den afhjælpende virkning af foranstaltningen er muligt at skabe underkategorier af varer inden for disse to eksisterende varekategorier, som derfor vil blive tildelt deres egen kontingent. |
|
(160) |
På grundlag af ovenstående accepterede Kommissionen påstandene om opdeling af varekategori 4 (plader overtrukket med metal) og varekategori 3 (elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)) i to underkategorier. |
Revisionsklausul
|
(161) |
Endelig mener Kommissionen, at den ud fra Unionens interesse kan være nødt til at justere niveauet for eller tildelingen af det toldkontingent, som er fastsat i bilag IV.1 og IV.2, i tilfælde af ændrede omstændigheder i den periode, hvor foranstaltningerne gælder. En sådan revision kan vedrøre enhver varekategori, der er genstand for foranstaltninger, herunder (men ikke begrænset til) varekategorierne 3, 4, 6 og 16, som var genstand for detaljerede og underbyggede bemærkninger i løbet af undersøgelsen samt i forbindelse med de bilaterale høringer, som Kommissionen afholdt. De ændrede omstændigheder kan f.eks. vise sig i tilfælde af en samlet stigning eller tilbagegang i efterspørgslen i Unionen efter visse varekategorier, der vil kræve en revurdering af niveauet for toldkontingentet, indførelsen af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger, som i væsentlig grad kan påvirke den fremtidige udvikling i importen, eller endog enhver udvikling vedrørende USA's foranstaltninger jf. Section 232, som kan have en direkte indvirkning på konklusionerne i denne undersøgelse, nemlig i form af handelsomlægning. Kommissionen kan også undersøge, om forvaltningen af foranstaltningerne kan have en skadelig virkning med hensyn til at nå de integrationsmål, der forfølges med præferentielle handelspartnere, såsom at deres stabilisering eller økonomiske udvikling i væsentlig grad bringes i fare. Kommissionen vil foretage en regelmæssig vurdering af situationen og overveje en revision som minimum ved udgangen af hvert år, hvor der indføres foranstaltninger. Kommissionen indleder den første revision senest den 1. juli 2019. |
7.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(162) |
Ud fra ovenstående betragtninger og en omhyggelig undersøgelse af de forskellige interesser konkluderer Kommissionen, at Unionens interesse kræver vedtagelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger i form af et toldkontingent for at forhindre en yderligere forværring af EU-producenternes situation. |
8. AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER
|
(163) |
Det konkluderes, at EU's stålindustri befinder sig i en situation, hvor der er trussel om alvorlig skade for 26 varekategorier, og at denne situation sandsynligvis i mangel af foranstaltninger vil føre til en faktisk alvorlig skade i den nærmeste fremtid. Det konkluderes også, at det vil være i Unionens interesse at vedtage passende foranstaltninger for at undgå en yderligere importstigning. |
8.1. Foranstaltningernes form og omfang
|
(164) |
I den foreløbige fase fandt Kommissionen, at en foranstaltning i form af et toldkontingent var den bedste metode til at forene EU-stålproducenternes og -brugernes interesser. En sådan foranstaltning vil, hvis den tilpasses korrekt, gøre det muligt midlertidigt at øge importen til et ikke-skadevoldende niveau for Unionens stålindustri, samtidig med at der bibeholdes et passende udvalg af forsyningskilder for kunderne på en måde, der er forenelig med et fortsat konkurrencedygtigt stålmarked. |
|
(165) |
På grundlag af analysen af Unionens interesse finder Kommissionen, at et toldkontingent er den bedste form for foranstaltning til at finde en balance mellem de forskellige interesser, der står på spil, nemlig forebyggelse af alvorlig skade og sikring af, at de traditionelle handelsstrømme opretholdes. |
|
(166) |
I de bemærkninger, som Kommissionen modtog efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, fremlagde de fleste stålbrugere, selv om de anfægtede vedtagelsen heraf, også nyttige forslag til at tilpasse foranstaltningerne og minimere deres negative virkninger på markedet. |
|
(167) |
Blandt de indkomne bemærkninger vedrørte meget få de mikrosimuleringer og den makromodel, som Kommissionen havde forelagt for at kontrollere proportionaliteten af tolden uden for kontingentet. |
|
(168) |
Med hensyn til makromodellen har en sammenslutning af eksportører i et tredjeland kritiseret, at de elasticiteter, der er anvendt i Armington-modellen for det samlede sæt af varekategorier, adskiller sig fra dem, der er anvendt i visse mere opdelte undersøgelser af specifikke kategorier af stålprodukter; disse parter foreslog imidlertid ikke alternative niveauer for den samlede beregning. Samme sammenslutning hævdede også, at Kommissionen havde ignoreret den betydelige stigning i prisniveauerne på det amerikanske marked, som fortsat tiltrækker import på trods af foranstaltningerne jf. Section 232. Hvad angår mikrosimuleringerne, anfægtede en EU-brugersammenslutning og flere eksportører, at fastsættelsen af benchmarks for mikrosimuleringerne kun var blevet foretaget for et begrænset antal varekategorier, mens foranstaltningerne omfattede et større antal; de kritiserede også, at beregningerne angiveligt var baseret på de kinesiske producenters omkostninger, som ikke kunne betragtes som repræsentative for alle importkilder. Flere eksportører hævdede, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har forklaret anvendelsen af ovennævnte modeller, og at fastsættelsen af en toldsats uden for kontingentet på 25 % på dette grundlag er vilkårlig. |
|
(169) |
Kommissionen mener, at både mikrosimuleringerne og makromodellen er stiliseringer af virkeligheden, men at de i modsætning til nogle bemærkninger er midler, der giver mulighed for en teknisk drøftelse af alternative scenarier med henblik på at træffe politiske beslutninger ud fra fakta snarere end ud fra vilkårlige vurderinger. |
|
(170) |
Kommissionen vil gerne understrege, at den told uden for kontingentet på 25 %, der var fastsat af Kommissionen i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger, tager højde for en betydelig stigning i stålimporten til Unionen, der i den seneste tid har taget fart som følge af den globale told på 25 %, som USA har pålagt stålimporten (med et begrænset antal undtagelser for så vidt angår oprindelse, som er underlagt meget restriktive kontingenter), og tolden på 50 % på tyrkisk import. Det udtrykkelige mål for USA med deres foranstaltninger er at nå det industripolitiske mål kunstigt at reducere stålimportniveauet med 13,3 mio. ton, hvilket så vil gøre det muligt for den amerikanske stålindustri at operere med en kapacitetsudnyttelsesgrad på 80 %. |
|
(171) |
På denne baggrund og i modsætning til nogle få interesserede parters synspunkter er en EU-toldsats uden for kontingentet på 25 % ikke vilkårlig og forekommer at være en fuldt ud forholdsmæssig foranstaltning og helt i overensstemmelse med målet om at beskytte EU's stålmarked mod en kraftig importstigning, som i den seneste tid i høj grad stammer fra den handelsomlægning, som de amerikanske protektionistiske foranstaltninger forårsager. Globale eksportører af stål, der er konfronteret med en toldsats på 25 % eller 50 % eller restriktive kontingenter i USA, vil således kunne omdirigere deres eksport til Unionen ud over niveauet for deres traditionelle salg og forvolde skade på EU's stålindustri, hvis der ikke findes en tilstrækkelig afskrækkende hindring i Unionen, når importen begynder at overstige deres traditionelle niveauer. |
|
(172) |
Det er her endnu en gang vigtigt at understrege, at mens tolden i henhold til USA's foranstaltninger jf. Section 232 opkræves fra den første import og derfor alvorligt forvrider importhandelsstrømmene i negativ retning, tillader EU's toldkontingenter den fortsatte indførsel fra alle oprindelseslande uden yderligere hindringer og har kun virkninger, hvis de relevante kontingenter, der repræsenterer den traditionelle importstrøm fra hvert enkelt oprindelsesland, overskrides, navnlig på grund af den handelsomlægning, der forårsages af de amerikanske foranstaltninger. |
|
(173) |
Under disse omstændigheder vil eksportøren til USA, medmindre Unionen pålægger en told ud over kontingentet for den relevante stålimport på et beløb, der mindst svarer til USA's told, yderligere øge marginen eller minimere tabet ved at omdirigere salget til Unionen. Denne analyse viser, at den nedre ende af den toldkontingentmængde uden for kontingentet, der kan sikre en minimal beskyttelse af Unionen mod handelsomlægning, mindst bør være på 25 %. Dette niveau vil imidlertid ikke forhindre handelsomlægning. Da importpriserne skubbes opad i USA gennem protektionistiske foranstaltninger, bliver en stor del af den amerikanske stålproduktion, som tidligere var uøkonomisk, rentabel og fortrænger importen og omdirigerer handelen til andre markeder, hvor det mest attraktive alternativ er Unionen. |
|
(174) |
I denne forbindelse er de mikroøkonomiske simuleringer af dækningsbidraget for EU-importen til leveringspris, som EU-erhvervsgrenen har foreslået, og som blev forelagt i den foreløbige fase af Kommissionen, af afgørende betydning for en drøftelse af den kommercielle adfærd hos en eksportør, der står over for ovennævnte valg om salg på det amerikanske marked efter betaling af tolden i henhold til Section 232 eller alternativt gradvist at eksportere til Unionen ud over det traditionelle salg for at undgå en sådan betaling. |
|
(175) |
I modsætning til de bemærkninger, der er fremsat af visse parter, er de antagelser, der ligger til grund for simuleringerne, realistiske og konservative. De er ikke hovedsagelig baseret på kinesiske omkostninger. Den vigtigste komponent i de omkostninger, der indgår i simuleringen, er en råvarekurv, der værdifastsættes til internationale priser. De kinesiske benchmarks anvendes kun på en forholdsvis lavere andel af de supplerende variable omkostninger i tilgift til råvarerne, da Kina er en af de mest fremtrædende eksportører på tværs af varekategorierne. Endelig er valget af fragtomkostninger fra Kina til Unionen ved beregning af leveringsprisen en meget konservativ antagelse i beregningen, eftersom dækningsbidraget ville være højere, hvis der var blevet anvendt lavere fragtomkostninger for andre mulige oprindelseslande. |
|
(176) |
Disse simuleringer gør det muligt at beregne det faktiske niveau for den told uden for kontingentet, der kan virke afskrækkende i forhold til en handelsomlægning. Som forklaret i forordningen om midlertidige foranstaltninger viser disse simuleringer, at dækningsbidraget for en ståleksportørs salg til Unionen inden for en lang række af de mest repræsentative kategorier af stålprodukter, der er omfattet af undersøgelsen, overstiger 30 % med en median på 34 %. Kun told på import ud over kontingentet på dette niveau vil være i stand til fuldt ud at udligne dækningsbidraget for den relevante import af stål til EU-markedet, og på denne måde fjernes incitamentet for en eksportør til USA til at omdirigere salg til EU-markedet, da det med denne told bliver uøkonomisk. |
|
(177) |
På denne baggrund har Unionen valgt at vedtage den told, der er mindst forstyrrende, for import ud over kontingentet på 25 %, som er i den lavere ende af de ovennævnte drøftede muligheder. Som forklaret ovenfor giver denne told for import ud over kontingentet ikke fuldstændig beskyttelse, der skærmer Unionen fuldt ud mod handelsomlægning. Tværtimod vil den give mulighed for fri bevægelighed for traditionel import, og samtidig vil disse toldniveauer for kontingenter også gøre det muligt til trods for toldbetalingen at sikre, at en begrænset del af handelen stadig omdirigeres på EU-markedet, også når traditionelle handelsniveauer overskrides for at opfylde en forventet stigende efterspørgsel. |
|
(178) |
Med hensyn til de interesserede parters bemærkninger til anvendelsen af én enkelt makroøkonomisk model, der omfatter alle varekategorier i stedet for at anvende en mere opdelt analyse efter modellen, mener Kommissionen, som forklaret i den foreløbige fase og i afsnit 2 ovenfor, at i betragtning af den store grad af indbyrdes forbindelser mellem varekategorierne ud fra et udbuds- og efterspørgselssynspunkt er en sådan samlet vurdering fuldt ud relevant, navnlig hvis der anvendes konservative værdier for elasticiteter. |
|
(179) |
I forordningen om midlertidig told anførte Kommissionen, at den nøje ville følge udviklingen i importen, inden den vedtog en endelig holdning. De amerikanske statistikker og EU-statistikkerne over importen af de kategorier af stålprodukter, der er omfattet af undersøgelsen, viser, at der til trods for den betydelige stigning i priserne i henhold til foranstaltningerne jf. Section 232 på det amerikanske marked er en betydelig varig tilbagegang i importen i USA inden for de seneste seks måneder siden maj 2018, hvilket svarede til en vedvarende stigning i importen til Unionen af de samme kategorier af stålprodukter i samme periode. Siden maj og frem til september 2018 faldt importen fra USA af de undersøgte varekategorier med 2,6 mio. ton i samme periode i 2017, mens EU's import af de samme varer steg kraftigt med en stigning på 2 mio. ton (77 % af det amerikanske fald) i samme periode. Dette er en klar opadgående tendens. Disse data viser tydeligt, at de tilsigtede virkninger af USA's protektionistiske foranstaltninger jf. Section 232, nemlig at opnå et fald i stålimporten på 13.3 mio. ton i forhold til 2017-niveauet, er godt i gang. Derfor synes de senest konstaterede importtendenser ikke at være i modstrid med antagelserne i modellen for en eventuel handelsomlægning på ca. 70 %, som de amerikanske foranstaltninger med tiden vil kunne opnå, når først deres fulde protektionistiske potentiale er udrullet over tid. Det ville heller ikke være i modstrid med det deraf følgende behov for at have en toldsats på over 30 % for import ud over kontingentet for at beskytte EU-markedet fuldt ud mod de afledte virkninger. Dette niveau falder også sammen med de ovenfor beskrevne resultater af de mikroøkonomiske simuleringer. |
|
(180) |
Kommissionen har derfor besluttet at bekræfte tolden på 25 % på import ud over kontingentet, hvilket repræsenterer den nedre ende og er den mindst forstyrrende foranstaltning til bekæmpelse af den handelsomlægning, der forårsages af USA's foranstaltninger jf. Section 232. |
8.2. Forvaltning af toldkontingenterne
|
(181) |
Som forklaret ovenfor og ud fra hensyn til Unionens interesse og for så vidt muligt at opretholde de traditionelle handelsstrømme er den bedste måde til at sikre en optimal anvendelse af toldkontingenterne, at fordele dem mellem de lande, der har en væsentlig interesse i at levere den pågældende vare, og for de andres vedkommende i kronologisk orden efter de datoer, hvor angivelserne om overgang til fri omsætning er antaget, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (28). Denne form for forvaltning kræver et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. |
|
(182) |
Muligheden for, at varer importeret fra udviklingslande kan fritages for toldkontingenterne, er afhængig af varernes oprindelse. De kriterier for fastlæggelse af ikke-præferenceoprindelse, der i øjeblikket er i kraft i Unionen, bør derfor anvendes. |
|
(183) |
Med henblik på de endelige foranstaltninger vil der for at muliggøre en fortsættelse af de traditionelle handelsstrømme blive fastlagt et specifikt kontingent for hver af de varekategorier, over for hvilken denne forordning indfører endelige foranstaltninger. |
8.3. Gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger
|
(184) |
Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger gentog en række brugere og importører deres påstande om, at EU-producenterne ikke har behov for yderligere beskyttelse på grund af eksisterende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, og at beskyttelsesforanstaltninger og antidumping- og antisubsidieforanstaltninger under alle omstændigheder ikke bør kumuleres. |
|
(185) |
Kommissionen minder om, at antidumping- og udligningsforanstaltninger ikke har til formål at lukke EU-markedet, men blot afhjælpe skadelig handelspraksis. Disse foranstaltninger er som sådan rettet mod landespecifikke tilfælde af dumping og subsidiering, har et andet anvendelsesområde og formål end den beskyttelsesforanstaltning, der er indført ved denne forordning, og udelukker ikke hinanden. |
|
(186) |
Som nævnt i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told anerkender Kommissionen imidlertid, at en kumulering af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger kan give en større virkning end ønskeligt. Da dette spørgsmål om kumulering kun kunne tænkes at opstå, når toldkontingenterne er opbrugt, vil Kommissionen undersøge behovet for at behandle spørgsmålet på et senere tidspunkt, og når det bliver aktuelt. For at undgå, at der indføres »dobbelte foranstaltninger«, når toldkontingentet overskrides, kan Kommissionen inden for disse rammer anse det for nødvendigt at suspendere eller nedsætte den gældende antidumping-/udligningstold for at sikre, at den kombinerede virkning af disse foranstaltninger ikke overstiger den højeste grad af beskyttelse eller den gældende antidumping- eller udligningstold. |
8.4. Varighed
|
(187) |
Kommissionen mener, at foranstaltningerne bør være på plads i en periode på tre år (inklusive perioden for indførelsen af de midlertidige foranstaltninger), der udløber den 30. juni 2021. Der bør åbnes et toldkontingent for perioden fra 2. februar 2019-30. juni 2019, derefter for perioden fra 1. juli 2019-30. juni 2020 og derefter for perioden fra 1. juli 2020-30. juni 2021, jf. bilag IV, for hver af de pågældende varekategorier. |
|
(188) |
Da foranstaltningernes varighed er på over et år, skal de gradvis liberaliseres med regelmæssige mellemrum i anvendelsesperioden. Kommissionen mener, at den mest hensigtsmæssige måde at liberalisere foranstaltningerne på er at øge det toldfrie kontingent med 5 % efter hvert år. Dette bør omfatte anvendelsesperioden for midlertidige foranstaltninger, hvilket betyder, at den første liberalisering vil finde sted den 1. juli 2019 og den anden liberalisering den 1. juli 2020. Efterfølgende liberaliseringer følger samme mønster. |
8.5. Overvågning af stålprodukter
|
(189) |
Overvågningsforanstaltninger vedrørende stålprodukter, der er omfattet af denne undersøgelse, blev indført i april 2016, da det så ud til, at udviklingen i importen truede med at forvolde alvorlig skade. På baggrund af resultaterne af denne undersøgelse og indførelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger finder Kommissionen, at overvågningssystemet for stålprodukter, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger, bør suspenderes i det tidsrum, hvor der indføres beskyttelsesforanstaltninger. |
9. UDELUKKELSE AF VISSE LANDE FRA ANVENDELSESOMRÅDET FOR DE ENDELIGE FORANSTALTNINGER
|
(190) |
I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og som følge af EU's internationale forpligtelser bør de midlertidige foranstaltninger ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, der er medlem af WTO, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Unionen ikke overstiger 3 %, forudsat at de udviklingslande, der er medlemmer af WTO, med en importandel på mindre end 3 % tilsammen tegner sig for højst 9 % af Unionens samlede import af den pågældende vare. |
|
(191) |
Den endelige afgørelse, som Kommissionen har truffet, viser, at de pågældende varekategorier med oprindelse i visse udviklingslande opfylder kravene med hensyn til at kunne drage fordel af ovennævnte fritagelse. I bilag III.2 (Liste over kategorier af varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger gælder) anføres udviklingslandene i forbindelse med denne forordning. Bilaget indeholder også for hver af de 26 varekategorier de udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger gælder. Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at beregne mængden af import fra udviklingslande ud fra de statistikker, der er tilgængelige i den seneste periode for hver varekategori, eftersom toldkontingentet også er fastsat med henvisning til de traditionelle handelsstrømme fra hver enkelt kategori. |
|
(192) |
Da udelukkelsen af de udviklingslande, der er medlemmer af WTO, bør gælde, så længe landenes andel af Unionens import ikke overstiger 3 %, vil Kommissionen som minimum ved udgangen af hvert år, hvor der indføres foranstaltninger, foretage en regelmæssig vurdering af situationen for at undersøge, om et land har overskredet ovennævnte tærskel og i sidste ende burde være omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne. |
|
(193) |
Som anført i betragtning 80 i forordningen om midlertidig told finder Kommissionen på grund af den tætte markedsintegration med EØS-medlemslandene, de samlede tal for importen fra disse lande og den lave risiko for handelsomlægning, at de varer, der var genstand for vurdering, med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. For at overholde bilaterale forpligtelser bør visse lande, med hvilke Unionen har undertegnet en økonomisk partnerskabsaftale, som i øjeblikket er i kraft (29), også udelukkes fra anvendelsen af denne forordning. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger modtog Kommissionen ingen bemærkninger, som ville føre til en ændring i disse konklusioner, som derfor bekræftes. |
10. FORPLIGTELSER, DER FØLGER AF BILATERALE AFTALER MELLEM UNIONEN OG TREDJELANDE
|
(194) |
Kommissionen har sikret sig, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, også er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af de bilaterale aftaler, der er indgået med en række tredjelande. |
|
(195) |
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det konstateredes, at importen fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til Unionen var steget betydeligt i den undersøgte periode og bidrog til truslen om alvorlig skade for EU's stålindustri. Denne import opfylder således betingelserne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 37, stk. 1, i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side (30). |
|
(196) |
Det fastslås også, at i betragtning af omfanget og konklusionerne af undersøgelsen er der alvorlige forstyrrelser i stålsektoren, og at det derfor også er berettiget med beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 26 i den aftale, der blev indgået mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Schweiz i 1972 (31). |
|
(197) |
Endelig opfylder importen med oprindelse i Tyrkiet også betingelserne i artikel 12 i aftalen mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Republikken Tyrkiet om handel med produkter, der er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (32), og artikel 60 i tillægsprotokollen, der blev undertegnet den 23. november 1970, og som er knyttet til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (33). |
11. AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER
|
(198) |
I lyset af Domstolens retspraksis (34) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af en eventuel tilbagebetaling af endelig told, fordi de relevante gældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de økonomiske aktører, alt efter hvilken medlemsstat der vælges til toldklareringen. |
|
(199) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Med forbehold af artikel 6 og 7 åbnes der et toldkontingent for import til Unionen for hver af de 26 berørte varekategorier (defineret under henvisning til de KN-koder, der er anført i den forbindelse i bilag I), og for hver af de perioder, der er anført i bilag IV.1 og IV.2.
2. For hver af de pågældende varekategorier og med undtagelse af varekategori 1 tildeles en del af hvert toldkontingent til de lande, der er anført i bilag IV.
3. Den resterende del af hvert toldkontingent samt toldkontingentet for varekategori 1 tildeles efter »først til mølle«-princippet baseret på et toldkontingent, der fastsættes ligeligt for hvert kvartal i anvendelsesperioden.
4. Træk på hvert kvartalskontingent indstilles den tyvende arbejdsdag af Kommissionen efter udgangen af kvartalsperioden. Ved udgangen af hvert kvartal overføres den uudnyttede del af toldkontingentet automatisk til næste kvartal. Der overføres ingen uudnyttet saldo ved udgangen af det sidste kvartal i hvert anvendelsesår for det endelige toldkontingent.
5. Hvis det relevante kontingent i henhold til stk. 2 er opbrugt for et bestemt land, kan importen fra dette land finde sted under den resterende del af toldkontingentet for samme varekategori. Denne bestemmelse gælder kun i løbet af det sidste kvartal i hvert anvendelsesår for det endelige toldkontingent.
6. Hvis det relevante toldkontingent er opbrugt, eller hvis importen af varekategorier ikke er omfattet af det relevante toldkontingent, anvendes en tillægstold på 25 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de varekategorier, der er anført i bilag IV.1.
Artikel 2
1. Oprindelsen af enhver vare, på hvilken denne forordning finder anvendelse, fastsættes i overensstemmelse med de i Unionen gældende bestemmelser vedrørende ikke-præferenceoprindelse.
2. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat. De morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling, der giver anledning til retten til betaling af morarenter, er den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank til dennes vigtigste refinansieringstransaktioner, som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, der er gældende den første kalenderdag i den måned, hvor fristen udløber, forhøjet med ét procentpoint.
Artikel 3
Toldkontingenterne, der er anført i artikel 1, forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med den forvaltningsordning for toldkontingenter, der er fastsat i artikel 49 til 54 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.
Artikel 4
Medlemsstaterne og Kommissionen indgår et nært samarbejde for at sikre, at denne forordning overholdes.
Artikel 5
1. Med forbehold af stk. 2 er importen af de 26 varekategorier, der er anført i bilag IV, og som har oprindelse i et af de lande, der er anført i bilag III, ikke omfattet af foranstaltningerne i artikel 1.
2. For hver af de 26 varekategorier i bilag IV fastsætter bilag III.2 de oprindelseslande, som er omfattet af foranstaltningerne i artikel 1.
Artikel 6
1. Varer med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein er ikke omfattet af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 1.
2. Følgende lande er heller ikke omfattet af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 1. Botswana, Cameroun, Elfenbenskysten, Eswatini, Fiji, Ghana, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika.
Artikel 7
Forudgående tilsynsforanstaltninger, der er i kraft ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/670 (35), suspenderes for de varer, der er nævnt i bilag IV, i den periode, hvor de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i artikel 1, anvendes.
Artikel 8
I løbet af den periode, der er fastsat i bilag IV.1 og IV.2, kan Kommissionen revidere foranstaltningerne i tilfælde af ændrede omstændigheder.
Artikel 9
Eventuelle beløb, der er betalt i forbindelse med tillægstold i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013, for så vidt angår de varer, der er anført i bilag IV til denne forordning, opkræves endeligt på det niveau, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013.
Artikel 10
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16.
(2) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 af 17. juli 2018 om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 181 af 18.7.2018, s. 39).
(4) Meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af stålprodukter (EUT C 111 af 26.3.2018, s. 29).
(5) Meddelelse om ændring af en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af stålprodukter (EUT C 225 af 28.6.2018, s. 54).
(6) WTO-appelorganets rapport, US — Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, afsnit 319.
(7) Kommissionens forordning (EF) nr. 1694/2002 (EFT L 261 af 28.9.2002, s. 1).
(8) WTO-panelets rapport, Dominican Republic — Safeguard Measures on Imports of Polypropylene Bags and Tubular Fabric, WT/DS415/R, WT/DS416/R, WT/DS417/R og WT/DS418/R, afsnit 7.177 og 7.236.
(9) Botswana, Cameroun, Elfenbenskysten, Eswatini, Fiji, Ghana, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika.
(10) Der var tale om varekategori 10, 11, 19, 24 og 27.
(11) Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Folkerepublikken Kina, Indien, Rusland, Sydkorea og Tyrkiet.
(12) WTO-appelorganets rapport, Argentina — Safeguard Measures on Imports of Footwear, WT/DS121/9, afsnit 131.
(13) WTO-panelets rapport, US — Definitive Safeguard Measures on Imports of Wheat Gluten from the European Communities, WT/DS166/R, afsnit 8.31.
(14) WTO-panelets rapport, Ukraine — Definitive Safeguard Measures on Passenger Cars, WT/DS468/R, panelrapport af 26. juni 2015, afsnit 7.146.
(15) WTO-panelets rapport, US — Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, afsnit 10.168.
(16) WTO-appelorganets rapport, Argentina — Safeguard Measures on Imports of Footwear, WT/DS121/9, vedtaget den 12. januar 2000, afsnit 130.
(17) WTO-panelets, US — Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, fodnote 17, afsnit 374.
(18) WTO-panelets rapport, US — Definitive Safeguard Measures on Imports of Certain Steel Products, WT/DS259/AB/R, afsnit 10.168, fodnote 16, afsnit 7.132.
(19) https://www.globaltradealert.org/reports/download/44, s. 11.
(20) COM(2016) 155 final af 16.3.2016.
(21) Kilde: Global Trade Atlas.
(22) https://www.cbp.gov/trade/quota/bulletins/qb-18-126-absolute-quota-aluminum-products-argentina-brazil-south-korea.
(23) USA's foranstaltninger jf. Section 232 trådte i kraft den 8. marts 2018, og Kommissionen analyserede data frem til september 2018.
(24) Virksomhed og dato(er) for meddelelse(r), mio. short ton: Big River, 25.4.2018 og 29.6.2018, 3,2; US Steel, 5.3.2018, 2,8; JSW Steel, 26.3.2018 og 21.6.2018, 2,5; Nucor, 10.1.2018, 2.3.2018, 11.5.2018 og 7.9.2018, 2,25; North Star Bluescope, 13.8.2018, 0,7-1,0; Liberty Steel Group, 26.6.2018, 0,75; Republic Steel Group, 12.3.2018 og 19.7.2018, 0,66 og Steel Dynamics, 26.6.2018, 0,4. Den samlede planlagte kapacitetsudvidelse, som fremgik af denne ikke-udtømmende liste over pressemeddelelser i 2018 (hovedsagelig virksomhedspressemeddelelser), er på 13,5 mio. short ton, hvilket svarer til ca. 12 mio. metriske ton.
(25) Artikel 7, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/825 af 30. maj 2018 (EUT L 143 af 7.6.2018, s. 6).
(26) WTO-appelorganets rapport, US- Line Pipe, WT/DS202, afsnit 235.
(27) KN-kode 7225 19 90 og 7226 19 80.
(28) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).
(29) Botswana, Cameroun, Elfenbenskysten, Eswatini, Fiji, Ghana, Lesotho, Mozambique, Namibia og Sydafrika.
(30) EUT L 84 af 20.3.2004, s. 13.
(31) EFT L 300 af 31.12.1972, s. 189.
(32) EFT L 227 af 7.9.1996, s. 3.
(33) EFT L 293 af 29.12.1972, s. 3.
(34) Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2017, sag C-365/15, Wortmann mod Hauptzollamt Bielefeld, EU:C:2017:19, præmis 35-39.
(35) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/670 af 28. april 2016 om indførelse af forudgående EU-tilsyn af importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande (EUT L 115 af 29.4.2016, s. 37).
BILAG I
Pågældende vare
|
Varenummer |
Varekategori |
KN-koder |
|
1 |
Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7208 10 00 , 7208 25 00 , 7208 26 00 , 7208 27 00 , 7208 36 00 , 7208 37 00 , 7208 38 00 , 7208 39 00 , 7208 40 00 , 7208 52 10 , 7208 52 99 , 7208 53 10 , 7208 53 90 , 7208 54 00 , 7211 13 00 , 7211 14 00 , 7211 19 00 , 7212 60 00 , 7225 19 10 , 7225 30 10 , 7225 30 30 , 7225 30 90 , 7225 40 15 , 7225 40 90 , 7226 19 10 , 7226 91 20 , 7226 91 91 , 7226 91 99 |
|
2 |
Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7209 15 00 , 7209 16 90 , 7209 17 90 , 7209 18 91 , 7209 25 00 , 7209 26 90 , 7209 27 90 , 7209 28 90 , 7209 90 20 , 7209 90 80 , 7211 23 20 , 7211 23 30 , 7211 23 80 , 7211 29 00 , 7211 90 20 , 7211 90 80 , 7225 50 20 , 7225 50 80 , 7226 20 00 , 7226 92 00 |
|
3 |
Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader) |
7209 16 10 , 7209 17 10 , 7209 18 10 , 7209 26 10 , 7209 27 10 , 7209 28 10 , 7225 19 90 , 7226 19 80 |
|
4 |
Plader overtrukket med metal |
7210 20 00 , 7210 30 00 , 7210 41 00 , 7210 49 00 , 7210 61 00 , 7210 69 00 , 7210 90 80 , 7212 20 00 , 7212 30 00 , 7212 50 20 , 7212 50 30 , 7212 50 40 , 7212 50 61 , 7212 50 69 , 7212 50 90 , 7225 91 00 , 7225 92 00 , 7225 99 00 , 7226 99 10 , 7226 99 30 , 7226 99 70 |
|
5 |
Plader overtrukket med organisk materiale |
7210 70 80 , 7212 40 80 |
|
6 |
Tinvalseprodukter |
7209 18 99 , 7210 11 00 , 7210 12 20 , 7210 12 80 , 7210 50 00 , 7210 70 10 , 7210 90 40 , 7212 10 10 , 7212 10 90 , 7212 40 20 |
|
7 |
Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7208 51 20 , 7208 51 91 , 7208 51 98 , 7208 52 91 , 7208 90 20 , 7208 90 80 , 7210 90 30 , 7225 40 12 , 7225 40 40 , 7225 40 60 |
|
8 |
Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål |
7219 11 00 , 7219 12 10 , 7219 12 90 , 7219 13 10 , 7219 13 90 , 7219 14 10 , 7219 14 90 , 7219 22 10 , 7219 22 90 , 7219 23 00 , 7219 24 00 , 7220 11 00 , 7220 12 00 |
|
9 |
Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål |
7219 31 00 , 7219 32 10 , 7219 32 90 , 7219 33 10 , 7219 33 90 , 7219 34 10 , 7219 34 90 , 7219 35 10 , 7219 35 90 , 7219 90 20 , 7219 90 80 , 7220 20 21 , 7220 20 29 , 7220 20 41 , 7220 20 49 , 7220 20 81 , 7220 20 89 , 7220 90 20 , 7220 90 80 |
|
10 |
Varmvalsede kvartoplader af rustfrit stål |
7219 21 10 , 7219 21 90 |
|
11 |
Kornorienterede elektriske plader |
7225 11 00 , 7226 11 00 |
|
12 |
Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7214 30 00 , 7214 91 10 , 7214 91 90 , 7214 99 31 , 7214 99 39 , 7214 99 50 , 7214 99 71 , 7214 99 79 , 7214 99 95 , 7215 90 00 , 7216 10 00 , 7216 21 00 , 7216 22 00 , 7216 40 10 , 7216 40 90 , 7216 50 10 , 7216 50 91 , 7216 50 99 , 7216 99 00 , 7228 10 20 , 7228 20 10 , 7228 20 91 , 7228 30 20 , 7228 30 41 , 7228 30 49 , 7228 30 61 , 7228 30 69 , 7228 30 70 , 7228 30 89 , 7228 60 20 , 7228 60 80 , 7228 70 10 , 7228 70 90 , 7228 80 00 |
|
13 |
Rebars |
7214 20 00 , 7214 99 10 |
|
14 |
Stænger og lette profiler af rustfrit stål |
7222 11 11 , 7222 11 19 , 7222 11 81 , 7222 11 89 , 7222 19 10 , 7222 19 90 , 7222 20 11 , 7222 20 19 , 7222 20 21 , 7222 20 29 , 7222 20 31 , 7222 20 39 , 7222 20 81 , 7222 20 89 , 7222 30 51 , 7222 30 91 , 7222 30 97 , 7222 40 10 , 7222 40 50 , 7222 40 90 |
|
15 |
Valsetråd af rustfrit stål |
7221 00 10 , 7221 00 90 |
|
16 |
Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7213 10 00 , 7213 20 00 , 7213 91 10 , 7213 91 20 , 7213 91 41 , 7213 91 49 , 7213 91 70 , 7213 91 90 , 7213 99 10 , 7213 99 90 , 7227 10 00 , 7227 20 00 , 7227 90 10 , 7227 90 50 , 7227 90 95 |
|
17 |
Profiler af jern eller ulegeret stål |
7216 31 10 , 7216 31 90 , 7216 32 11 , 7216 32 19 , 7216 32 91 , 7216 32 99 , 7216 33 10 , 7216 33 90 |
|
18 |
Spunsvægjern |
7301 10 00 |
|
19 |
Jernbanemateriel |
7302 10 22 , 7302 10 28 , 7302 10 40 , 7302 10 50 , 7302 40 00 |
|
20 |
Gasrør |
7306 30 41 , 7306 30 49 , 7306 30 72 , 7306 30 77 |
|
21 |
Hule profiler |
7306 61 10 , 7306 61 92 , 7306 61 99 |
|
22 |
Sømløse rør af rustfrit stål |
7304 11 00 , 7304 22 00 , 7304 24 00 , 7304 41 00 , 7304 49 10 , 7304 49 93 , 7304 49 95 , 7304 49 99 |
|
23 |
Rør med lejer |
7304 51 12 , 7304 51 18 , 7304 59 32 , 7304 59 38 |
|
24 |
Andre sømløse rør |
7304 19 10 , 7304 19 30 , 7304 19 90 , 7304 23 00 , 7304 29 10 , 7304 29 30 , 7304 29 90 , 7304 31 20 , 7304 31 80 , 7304 39 10 , 7304 39 52 , 7304 39 58 , 7304 39 92 , 7304 39 93 , 7304 39 98 , 7304 51 81 , 7304 51 89 , 7304 59 10 , 7304 59 92 , 7304 59 93 , 7304 59 99 , 7304 90 00 |
|
25 |
Store svejsede rør |
7305 11 00 , 7305 12 00 , 7305 19 00 , 7305 20 00 , 7305 31 00 , 7305 39 00 , 7305 90 00 |
|
26 |
Andre svejsede rør |
7306 11 10 , 7306 11 90 , 7306 19 10 , 7306 19 90 , 7306 21 00 , 7306 29 00 , 7306 30 11 , 7306 30 19 , 7306 30 80 , 7306 40 20 , 7306 40 80 , 7306 50 20 , 7306 50 80 , 7306 69 10 , 7306 69 90 , 7306 90 00 |
|
27 |
Koldtbehandlede stænger af ulegeret stål eller andre former for legeret stål |
7215 10 00 , 7215 50 11 , 7215 50 19 , 7215 50 80 , 7228 10 90 , 7228 20 99 , 7228 50 20 , 7228 50 40 , 7228 50 61 , 7228 50 69 , 7228 50 80 |
|
28 |
Ulegeret tråd |
7217 10 10 , 7217 10 31 , 7217 10 39 , 7217 10 50 , 7217 10 90 , 7217 20 10 , 7217 20 30 , 7217 20 50 , 7217 20 90 , 7217 30 41 , 7217 30 49 , 7217 30 50 , 7217 30 90 , 7217 90 20 , 7217 90 50 , 7217 90 90 |
BILAG II
II.1 — Vækst i importen for de 26 varekategorier (ton)
|
Varenummer |
Varekategori |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
MRP |
Væksten i MRP i forhold til 2013 |
|
1 |
Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
4 867 242 |
5 263 815 |
7 854 395 |
8 610 847 |
7 048 217 |
7 209 718 |
48 % |
|
2 |
Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
1 837 875 |
1 906 067 |
2 761 337 |
2 007 299 |
2 463 937 |
2 463 941 |
34 % |
|
3 |
Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader) |
266 355 |
284 376 |
279 777 |
312 647 |
377 744 |
433 526 |
63 % |
|
4 |
Plader overtrukket med metal |
1 855 325 |
2 203 135 |
2 688 830 |
3 924 906 |
5 019 132 |
4 637 052 |
150 % |
|
5 |
Plader overtrukket med organisk materiale |
681 646 |
725 004 |
622 482 |
730 619 |
919 000 |
937 693 |
38 % |
|
6 |
Tinvalseprodukter |
549 941 |
660 743 |
634 722 |
754 638 |
616 810 |
735 928 |
34 % |
|
7 |
Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
1 439 430 |
1 968 634 |
2 573 220 |
2 834 744 |
2 549 694 |
2 374 170 |
65 % |
|
8 |
Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål |
157 197 |
213 885 |
247 090 |
326 631 |
407 886 |
408 468 |
160 % |
|
9 |
Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål |
645 004 |
954 179 |
697 199 |
753 058 |
869 091 |
972 415 |
51 % |
|
10 |
Varmvalsede kvartoplader af rustfrit stål |
26 799 |
34 700 |
31 586 |
25 995 |
27 704 |
28 677 |
7 % |
|
12 |
Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
942 999 |
1 265 397 |
1 233 328 |
1 429 511 |
1 419 973 |
1 792 392 |
90 % |
|
13 |
Rebars |
528 702 |
972 572 |
1 430 000 |
1 292 936 |
1 191 379 |
1 755 338 |
232 % |
|
14 |
Stænger og lette profiler af rustfrit stål |
114 638 |
149 670 |
144 875 |
149 499 |
161 973 |
184 811 |
61 % |
|
15 |
Valsetråd af rustfrit stål |
52 068 |
71 209 |
57 542 |
58 659 |
63 022 |
69 786 |
34 % |
|
16 |
Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
1 107 169 |
1 267 308 |
1 694 707 |
2 001 322 |
2 093 877 |
2 354 164 |
113 % |
|
17 |
Profiler af jern eller ulegeret stål |
222 797 |
274 863 |
267 851 |
387 353 |
262 759 |
373 732 |
68 % |
|
18 |
Spunsvægjern |
15 871 |
16 497 |
14 051 |
36 683 |
84 549 |
83 502 |
426 % |
|
19 |
Jernbanemateriel |
14 587 |
25 532 |
23 202 |
12 494 |
18 232 |
23 013 |
58 % |
|
20 |
Gasrør |
275 378 |
349 078 |
314 471 |
354 261 |
401 410 |
445 569 |
62 % |
|
21 |
Hule profiler |
485 038 |
578 426 |
602 190 |
757 274 |
862 889 |
956 360 |
97 % |
|
22 |
Sømløse rør af rustfrit stål |
42 417 |
55 590 |
54 948 |
51 614 |
49 593 |
49 781 |
17 % |
|
24 |
Andre sømløse rør |
440 696 |
509 052 |
448 761 |
448 333 |
410 822 |
480 600 |
9 % |
|
25 |
Store svejsede rør |
295 502 |
418 808 |
218 549 |
171 512 |
1 053 049 |
720 886 |
144 % |
|
26 |
Andre svejsede rør |
462 137 |
484 915 |
494 914 |
526 634 |
551 764 |
558 457 |
21 % |
|
27 |
Koldtbehandlede stænger af ulegeret stål eller andre former for legeret stål |
446 086 |
514 066 |
479 271 |
454 924 |
454 921 |
501 232 |
12 % |
|
28 |
Ulegeret tråd |
555 798 |
700 560 |
683 041 |
726 158 |
714 480 |
762 600 |
37 % |
II.2 — Vækst i importen for de 2 varekategorier (ton)
|
Varenummer |
Varekategori |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
MRP |
Væksten i MRP i forhold til 2013 |
|
11 |
Kornorienterede elektriske plader |
114 388 |
112 258 |
101 737 |
109 518 |
99 917 |
106 570 |
– 7 % |
|
23 |
Rør med lejer |
7 475 |
8 998 |
8 337 |
7 035 |
6 137 |
6 265 |
– 16 % |
BILAG III
III.1 — Liste over udviklingslande, der er medlemmer af WTO
Afghanistan, Albanien, Angola, Antigua og Barbuda, Argentina, Armenien, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Belize, Benin, Bolivia, Botswana, Brasilien, Brunei, Burkina Faso, Burundi, Kap Verde, Cambodja, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Chile, Kina, Colombia, Congo, Costa Rica, Elfenbenskysten, Cuba, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Dominica, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Egypten, El Salvador, Eswatini, Fiji, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Hongkong, Indien, Indonesien, Jamaica, Jordan, Kasakhstan, Kenya, Kuwait, Kirgisistan, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Lesotho, Liberia, Macao, Madagaskar, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Moldova, Mongoliet, Montenegro, Marokko, Mozambique, Myanmar, Namibia, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, Panama, Papua Ny Guinea, Paraguay, Peru, Filippinerne, Qatar, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, Saudi-Arabien, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Salomonøerne, Sydafrika, Sri Lanka, Surinam, Tadsjikistan, Tanzania, Thailand, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Tyrkiet, Uganda, Ukraine, De Forenede Arabiske Emirater, Uruguay, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe
III.2 — Liste over kategorier af varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse
|
Land/Varegruppe |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
|
Brasilien |
x |
x |
|
|
|
x |
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
Kina |
|
|
x |
x |
|
x |
|
x |
|
x |
x |
|
|
x |
|
|
x |
x |
|
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
Egypten |
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
den tidligere jugoslaviske republik Makedonien |
|
|
|
|
x |
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
|
|
|
|
|
|
Indien |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
x |
|
|
x |
x |
|
|
|
|
x |
|
x |
|
|
x |
|
|
|
Indonesien |
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Malaysia |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mexico |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
Moldova |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Thailand |
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tyrkiet |
x |
x |
|
x |
x |
|
|
|
x |
x |
x |
x |
|
|
x |
x |
|
x |
x |
x |
|
|
x |
x |
x |
x |
|
Ukraine |
x |
x |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
x |
x |
|
x |
x |
|
x |
x |
x |
x |
x |
|
|
x |
x |
|
De Forenede Arabiske Emirater |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
x |
x |
|
x |
|
|
|
|
x |
|
|
|
Vietnam |
|
x |
|
x |
|
|
|
|
x |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BILAG IV
IV.1 — Toldkontingentmængder
|
Varenummer |
Varekategori |
KN-koder |
Tildeling pr. land (hvis relevant) |
Fra 2.2.2019 til 30.6.2019 |
Fra 1.7.2019 til 30.6.2020 |
Fra 1.7.2020 til 30.6.2021 |
Tillægstoldsats |
Løbenumre |
|
Mængde pr. toldkontingent (ton netto) |
Mængde pr. toldkontingent (ton netto) |
Mængde pr. toldkontingent (ton netto) |
||||||
|
1 |
Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7208 10 00 , 7208 25 00 , 7208 26 00 , 7208 27 00 , 7208 36 00 , 7208 37 00 , 7208 38 00 , 7208 39 00 , 7208 40 00 , 7208 52 10 , 7208 52 99 , 7208 53 10 , 7208 53 90 , 7208 54 00 , 7211 13 00 , 7211 14 00 , 7211 19 00 , 7212 60 00 , 7225 19 10 , 7225 30 10 , 7225 30 30 , 7225 30 90 , 7225 40 15 , 7225 40 90 , 7226 19 10 , 7226 91 20 , 7226 91 91 , 7226 91 99 |
Alle tredjelande |
3 359 532,08 |
8 641 212,54 |
9 073 273,16 |
25 % |
|
|
2 |
Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7209 15 00 , 7209 16 90 , 7209 17 90 , 7209 18 91 , 7209 25 00 , 7209 26 90 , 7209 27 90 , 7209 28 90 , 7209 90 20 , 7209 90 80 , 7211 23 20 , 7211 23 30 , 7211 23 80 , 7211 29 00 , 7211 90 20 , 7211 90 80 , 7225 50 20 , 7225 50 80 , 7226 20 00 , 7226 92 00 |
Indien |
234 714,39 |
603 720,07 |
633 906,07 |
25 % |
09.8801 |
|
Republikken Korea |
144 402,99 |
371 425,82 |
389 997,11 |
25 % |
09.8802 |
|||
|
Ukraine |
102 325,83 |
263 197,14 |
276 357,00 |
25 % |
09.8803 |
|||
|
Brasilien |
65 398,61 |
168 214,89 |
176 625,64 |
25 % |
09.8804 |
|||
|
Serbien |
56 480,21 |
145 275,43 |
152 539,20 |
25 % |
09.8805 |
|||
|
Andre lande |
430 048,96 |
1 106 149,42 |
1 161 456,89 |
25 % |
||||
|
3.A |
Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader) |
7209 16 10 , 7209 17 10 , 7209 18 10 , 7209 26 10 , 7209 27 10 , 7209 28 10 |
Republikken Korea |
1 923,96 |
4 948,72 |
5 196,15 |
25 % |
09.8806 |
|
Kina |
822,98 |
2 116,84 |
2 222,68 |
25 % |
09.8807 |
|||
|
Rusland |
519,69 |
1 336,71 |
1 403,54 |
25 % |
09.8808 |
|||
|
Den Islamiske Republik Iran |
227,52 |
585,21 |
614,47 |
25 % |
09.8809 |
|||
|
Andre lande |
306,34 |
787,96 |
827,35 |
25 % |
||||
|
3.B |
7225 19 90 , 7226 19 80 |
Rusland |
51 426,29 |
132 276,00 |
138 889,80 |
25 % |
09.8811 |
|
|
Republikken Korea |
31 380,40 |
80 715,02 |
84 750,77 |
25 % |
09.8812 |
|||
|
Kina |
24 187,01 |
62 212,57 |
65 323,20 |
25 % |
09.8813 |
|||
|
Taiwan |
18 144,97 |
46 671,54 |
49 005,12 |
25 % |
09.8814 |
|||
|
Andre lande |
8 395,39 |
21 594,19 |
22 673,90 |
25 % |
||||
|
4.A (5) |
Plader overtrukket med metal |
KN-koder: 7210410020 , 7210490020 7210610020 , 7210690020 , 7212300020 , 7212506120 , 7212506920 , 7225920020 , 7225990011 , 7225990022 , 7225990040 , 7225990091 , 7225990092 , 7226993010 , 7226997011 , 7226997091 , 7226997094 |
Republikken Korea |
69 571,10 |
178 947,15 |
187 894,51 |
25 % |
09.8816 |
|
Indien |
83 060,42 |
213 643,66 |
224 325,84 |
25 % |
09.8817 |
|||
|
Andre lande |
761 518,93 |
1 958 739,13 |
2 056 676,09 |
25 % |
||||
|
4.B (7) |
KN-koder: 7210 20 00 , 7210 30 00 , 7210 90 80 , 7212 20 00 , 7212 50 20 , 7212 50 30 , 7212 50 40 , 7212 50 90 , 7225 91 00 , 7226 99 10 Taric-koder: 7210410080 , 7210490080 , 7210610080 , 7210690080 , 7212300080 , 7212506180 , 7212506980 , 7225920080 , 7225990025 , 7225990095 , 7226993090 , 7226997019 , 7226997096 |
Kina |
204 951,07 |
527 164,42 |
553 522,64 |
25 % |
09.8821 |
|
|
Republikken Korea |
249 533,26 |
641 836,39 |
673 928,21 |
25 % |
09.8822 |
|||
|
Indien |
118 594,25 |
305 041,91 |
320 294,00 |
25 % |
09.8823 |
|||
|
Taiwan |
49 248,78 |
126 675,12 |
133 008,88 |
25 % |
09.8824 |
|||
|
Andre lande |
125 598,05 |
323 056,72 |
339 209,55 |
25 % |
||||
|
5 |
Plader overtrukket med organisk materiale |
7210 70 80 , 7212 40 80 |
Indien |
108 042,36 |
277 900,89 |
291 795,94 |
25 % |
09.8826 |
|
Republikken Korea |
103 354,11 |
265 842,04 |
279 134,14 |
25 % |
09.8827 |
|||
|
Taiwan |
31 975,79 |
82 246,46 |
86 358,79 |
25 % |
09.8828 |
|||
|
Tyrkiet |
21 834,45 |
56 161,42 |
58 969,49 |
25 % |
09.8829 |
|||
|
den tidligere jugoslaviske republik Makedonien |
16 331,15 |
42 006,13 |
44 106,44 |
25 % |
09.8830 |
|||
|
Andre lande |
43 114,71 |
110 897,39 |
116 442,26 |
25 % |
||||
|
6 |
Tinvalseprodukter |
7209 18 99 , 7210 11 00 , 7210 12 20 , 7210 12 80 , 7210 50 00 , 7210 70 10 , 7210 90 40 , 7212 10 10 , 7212 10 90 , 7212 40 20 |
Kina |
158 139,17 |
406 757,31 |
427 095,17 |
25 % |
09.8831 |
|
Serbien |
30 545,88 |
78 568,52 |
82 496,95 |
25 % |
09.8832 |
|||
|
Republikken Korea |
23 885,70 |
61 437,55 |
64 509,42 |
25 % |
09.8833 |
|||
|
Taiwan |
21 167,00 |
54 444,65 |
57 166,88 |
25 % |
09.8834 |
|||
|
Brasilien |
19 730,03 |
50 748,55 |
53 285,98 |
25 % |
09.8835 |
|||
|
Andre lande |
33 167,30 |
85 311,19 |
89 576,75 |
25 % |
||||
|
7 |
Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7208 51 20 , 7208 51 91 , 7208 51 98 , 7208 52 91 , 7208 90 20 , 7208 90 80 , 7210 90 30 , 7225 40 12 , 7225 40 40 , 7225 40 60 |
Ukraine |
339 678,24 |
873 702,59 |
917 387,71 |
25 % |
09.8836 |
|
Republikken Korea |
140 011,38 |
360 129,93 |
378 136,43 |
25 % |
09.8837 |
|||
|
Rusland |
115 485,12 |
297 044,77 |
311 897,01 |
25 % |
09.8838 |
|||
|
Indien |
74 811,09 |
192 425,17 |
202 046,43 |
25 % |
09.8839 |
|||
|
Andre lande |
466 980,80 |
1 201 143,58 |
1 261 200,76 |
25 % |
||||
|
8 |
Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål |
7219 11 00 , 7219 12 10 , 7219 12 90 , 7219 13 10 , 7219 13 90 , 7219 14 10 , 7219 14 90 , 7219 22 10 , 7219 22 90 , 7219 23 00 , 7219 24 00 , 7220 11 00 , 7220 12 00 |
Kina |
87 328,82 |
224 622,62 |
235 853,75 |
25 % |
09.8841 |
|
Republikken Korea |
18 082,33 |
46 510,43 |
48 835,95 |
25 % |
09.8842 |
|||
|
Taiwan |
12 831,07 |
33 003,41 |
34 653,58 |
25 % |
09.8843 |
|||
|
Amerikas Forenede Stater |
11 810,30 |
30 377,84 |
31 896,74 |
25 % |
09.8844 |
|||
|
Andre lande |
10 196,61 |
26 227,19 |
27 538,55 |
25 % |
||||
|
9 |
Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål |
7219 31 00 , 7219 32 10 , 7219 32 90 , 7219 33 10 , 7219 33 90 , 7219 34 10 , 7219 34 90 , 7219 35 10 , 7219 35 90 , 7219 90 20 , 7219 90 80 , 7220 20 21 , 7220 20 29 , 7220 20 41 , 7220 20 49 , 7220 20 81 , 7220 20 89 , 7220 90 20 , 7220 90 80 |
Republikken Korea |
70 813,18 |
182 141,97 |
191 249,07 |
25 % |
09.8846 |
|
Taiwan |
65 579,14 |
168 679,23 |
177 113,19 |
25 % |
09.8847 |
|||
|
Indien |
42 720,54 |
109 883,53 |
115 377,71 |
25 % |
09.8848 |
|||
|
Amerikas Forenede Stater |
35 609,52 |
91 592,94 |
96 172,59 |
25 % |
09.8849 |
|||
|
Tyrkiet |
29 310,69 |
75 391,41 |
79 160,98 |
25 % |
09.8850 |
|||
|
Malaysia |
19 799,24 |
50 926,57 |
53 472,90 |
25 % |
09.8851 |
|||
|
Vietnam |
16 832,28 |
43 295,10 |
45 459,86 |
25 % |
09.8852 |
|||
|
Andre lande |
50 746,86 |
130 528,43 |
137 054,85 |
25 % |
||||
|
10 |
Varmvalsede kvartoplader af rustfrit stål |
7219 21 10 , 7219 21 90 |
Kina |
6 765,50 |
17 401,86 |
18 271,95 |
25 % |
09.8856 |
|
Indien |
2 860,33 |
7 357,20 |
7 725,06 |
25 % |
09.8857 |
|||
|
Taiwan |
1 119,34 |
2 879,11 |
3 023,06 |
25 % |
09.8858 |
|||
|
Andre lande |
1 440,07 |
3 704,07 |
3 889,27 |
25 % |
||||
|
12 |
Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7214 30 00 , 7214 91 10 , 7214 91 90 , 7214 99 31 , 7214 99 39 , 7214 99 50 , 7214 99 71 , 7214 99 79 , 7214 99 95 , 7215 90 00 , 7216 10 00 , 7216 21 00 , 7216 22 00 , 7216 40 10 , 7216 40 90 , 7216 50 10 , 7216 50 91 , 7216 50 99 , 7216 99 00 , 7228 10 20 , 7228 20 10 , 7228 20 91 , 7228 30 20 , 7228 30 41 , 7228 30 49 , 7228 30 61 , 7228 30 69 , 7228 30 70 , 7228 30 89 , 7228 60 20 , 7228 60 80 , 7228 70 10 , 7228 70 90 , 7228 80 00 |
Kina |
166 217,87 |
427 536,89 |
448 913,74 |
25 % |
09.8861 |
|
Tyrkiet |
114 807,87 |
295 302,79 |
310 067,93 |
25 % |
09.8862 |
|||
|
Rusland |
94 792,44 |
243 820,15 |
256 011,16 |
25 % |
09.8863 |
|||
|
Schweiz |
73 380,52 |
188 745,54 |
198 182,81 |
25 % |
09.8864 |
|||
|
Belarus |
57 907,73 |
148 947,24 |
156 394,60 |
25 % |
09.8865 |
|||
|
Andre lande |
76 245,19 |
196 113,88 |
205 919,57 |
25 % |
||||
|
13 |
Rebars |
7214 20 00 , 7214 99 10 |
Tyrkiet |
117 231,80 |
301 537,50 |
316 614,37 |
25 % |
09.8866 |
|
Rusland |
94 084,20 |
241 998,46 |
254 098,38 |
25 % |
09.8867 |
|||
|
Ukraine |
62 534,65 |
160 848,36 |
168 890,77 |
25 % |
09.8868 |
|||
|
Bosnien-Hercegovina |
39 356,10 |
101 229,71 |
106 291,20 |
25 % |
09.8869 |
|||
|
Moldova |
28 284,59 |
72 752,14 |
76 389,74 |
25 % |
09.8870 |
|||
|
Andre lande |
217 775,50 |
560 150,74 |
588 158,28 |
|
||||
|
14 |
Stænger og lette profiler af rustfrit stål |
7222 11 11 , 7222 11 19 , 7222 11 81 , 7222 11 89 , 7222 19 10 , 7222 19 90 , 7222 20 11 , 7222 20 19 , 7222 20 21 , 7222 20 29 , 7222 20 31 , 7222 20 39 , 7222 20 81 , 7222 20 89 , 7222 30 51 , 7222 30 91 , 7222 30 97 , 7222 40 10 , 7222 40 50 , 7222 40 90 |
Indien |
44 433,00 |
114 288,24 |
120 002,65 |
25 % |
09.8871 |
|
Schweiz |
6 502,75 |
16 726,03 |
17 562,33 |
25 % |
09.8872 |
|||
|
Ukraine |
5 733,50 |
14 747,41 |
15 484,78 |
25 % |
09.8873 |
|||
|
Andre lande |
8 533,24 |
21 948,75 |
23 046,19 |
25 % |
||||
|
15 |
Valsetråd af rustfrit stål |
7221 00 10 , 7221 00 90 |
Indien |
10 135,23 |
26 069,31 |
27 372,78 |
25 % |
09.8876 |
|
Taiwan |
6 619,68 |
17 026,79 |
17 878,13 |
25 % |
09.8877 |
|||
|
Republikken Korea |
3 300,07 |
8 488,26 |
8 912,67 |
25 % |
09.8878 |
|||
|
Kina |
2 216,86 |
5 702,09 |
5 987,20 |
25 % |
09.8879 |
|||
|
Japan |
2 190,40 |
5 634,03 |
5 915,73 |
25 % |
09.8880 |
|||
|
Andre lande |
1 144,43 |
2 943,64 |
3 090,82 |
25 % |
||||
|
16 |
Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål |
7213 10 00 , 7213 20 00 , 7213 91 10 , 7213 91 20 , 7213 91 41 , 7213 91 49 , 7213 91 70 , 7213 91 90 , 7213 99 10 , 7213 99 90 , 7227 10 00 , 7227 20 00 , 7227 90 10 , 7227 90 50 , 7227 90 95 |
Ukraine |
149 009,10 |
383 273,39 |
402 437,06 |
25 % |
09.8881 |
|
Schweiz |
141 995,22 |
365 232,67 |
383 494,31 |
25 % |
09.8882 |
|||
|
Rusland |
122 883,63 |
316 074,84 |
331 878,59 |
25 % |
09.8883 |
|||
|
Tyrkiet |
121 331,08 |
312 081,44 |
327 685,51 |
25 % |
09.8884 |
|||
|
Belarus |
97 436,46 |
250 620,96 |
263 152,01 |
25 % |
09.8885 |
|||
|
Moldova |
73 031,65 |
187 848,18 |
197 240,59 |
25 % |
09.8886 |
|||
|
Andre lande |
122 013,20 |
313 835,96 |
329 527,76 |
25 % |
||||
|
17 |
Profiler af jern eller ulegeret stål |
7216 31 10 , 7216 31 90 , 7216 32 11 , 7216 32 19 , 7216 32 91 , 7216 32 99 , 7216 33 10 , 7216 33 90 |
Ukraine |
42 915,19 |
110 384,21 |
115 903,42 |
25 % |
09.8891 |
|
Tyrkiet |
38 465,03 |
98 937,73 |
103 884,61 |
25 % |
09.8892 |
|||
|
Republikken Korea |
10 366,76 |
26 664,84 |
27 998,09 |
25 % |
09.8893 |
|||
|
Rusland |
9 424,08 |
24 240,12 |
25 452,12 |
25 % |
09.8894 |
|||
|
Brasilien |
8 577,95 |
22 063,74 |
23 166,93 |
25 % |
09.8895 |
|||
|
Schweiz |
6 648,01 |
17 099,66 |
17 954,65 |
25 % |
09.8896 |
|||
|
Andre lande |
14 759,92 |
37 964,70 |
39 862,93 |
25 % |
||||
|
18 |
Spunsvægjern |
7301 10 00 |
Kina |
12 198,24 |
31 375,68 |
32 944,46 |
25 % |
09.8901 |
|
De Forenede Arabiske Emirater |
6 650,41 |
17 105,84 |
17 961,13 |
25 % |
09.8902 |
|||
|
Andre lande |
480,04 |
1 234,73 |
1 296,46 |
25 % |
||||
|
19 |
Jernbanemateriel |
7302 10 22 , 7302 10 28 , 7302 10 40 , 7302 10 50 , 7302 40 00 |
Rusland |
2 147,19 |
5 522,90 |
5 799,05 |
25 % |
09.8906 |
|
Kina |
2 145,07 |
5 517,42 |
5 793,30 |
25 % |
09.8907 |
|||
|
Tyrkiet |
1 744,68 |
4 487,58 |
4 711,96 |
25 % |
09.8908 |
|||
|
Ukraine |
657,60 |
1 691,46 |
1 776,03 |
25 % |
09.8909 |
|||
|
Andre lande |
1 010,85 |
2 600,06 |
2 730,07 |
25 % |
||||
|
20 |
Gasrør |
7306 30 41 , 7306 30 49 , 7306 30 72 , 7306 30 77 |
Tyrkiet |
88 914,68 |
228 701,68 |
240 136,77 |
25 % |
09.8911 |
|
Indien |
32 317,40 |
83 125,12 |
87 281,37 |
25 % |
09.8912 |
|||
|
den tidligere jugoslaviske republik Makedonien |
9 637,48 |
24 789,01 |
26 028,46 |
25 % |
09.8913 |
|||
|
Andre lande |
22 028,87 |
56 661,52 |
59 494,59 |
25 % |
||||
|
21 |
Hule profiler |
7306 61 10 , 7306 61 92 , 7306 61 99 |
Tyrkiet |
154 436,15 |
397 232,59 |
417 094,22 |
25 % |
09.8916 |
|
Rusland |
35 406,28 |
91 070,18 |
95 623,68 |
25 % |
09.8917 |
|||
|
den tidligere jugoslaviske republik Makedonien |
34 028,95 |
87 527,48 |
91 903,85 |
25 % |
09.8918 |
|||
|
Ukraine |
25 240,74 |
64 922,92 |
68 169,06 |
25 % |
09.8919 |
|||
|
Schweiz |
25 265,29 |
57 369,40 |
60 237,87 |
25 % |
09.8920 |
|||
|
Belarus |
20 898,79 |
53 754,78 |
56 442,52 |
25 % |
09.8921 |
|||
|
Andre lande |
25 265,29 |
64 986,05 |
68 235,36 |
25 % |
||||
|
22 |
Sømløse rør af rustfrit stål |
7304 11 00 , 7304 22 00 , 7304 24 00 , 7304 41 00 , 7304 49 10 , 7304 49 93 , 7304 49 95 , 7304 49 99 |
Indien |
8 315,90 |
21 389,71 |
22 459,20 |
25 % |
09.8926 |
|
Ukraine |
5 224,94 |
13 439,33 |
14 111,29 |
25 % |
09.8927 |
|||
|
Republikken Korea |
1 649,31 |
4 242,27 |
4 454,39 |
25 % |
09.8928 |
|||
|
Japan |
1 590,45 |
4 090,86 |
4 295,41 |
25 % |
09.8929 |
|||
|
Amerikas Forenede Stater |
1 393,26 |
3 583,68 |
3 762,86 |
25 % |
09.8930 |
|||
|
Kina |
1 299,98 |
3 343,74 |
3 510,92 |
25 % |
09.8931 |
|||
|
Andre lande |
2 838,17 |
7 300,20 |
7 665,21 |
25 % |
||||
|
24 |
Andre sømløse rør |
7304 19 10 , 7304 19 30 , 7304 19 90 , 7304 23 00 , 7304 29 10 , 7304 29 30 , 7304 29 90 , 7304 31 20 , 7304 31 80 , 7304 39 10 , 7304 39 52 , 7304 39 58 , 7304 39 92 , 7304 39 93 , 7304 39 98 , 7304 51 81 , 7304 51 89 , 7304 59 10 , 7304 59 92 , 7304 59 93 , 7304 59 99 , 7304 90 00 |
Kina |
49 483,75 |
127 279,51 |
133 643,48 |
25 % |
09.8936 |
|
Ukraine |
36 779,89 |
94 603,32 |
99 333,49 |
25 % |
09.8937 |
|||
|
Belarus |
19 655,31 |
50 556,35 |
53 084,17 |
25 % |
09.8938 |
|||
|
Japan |
13 766,04 |
35 408,29 |
37 178,71 |
25 % |
09.8939 |
|||
|
Amerikas Forenede Stater |
12 109,53 |
31 147,50 |
32 704,87 |
25 % |
09.8940 |
|||
|
Andre lande |
55 345,57 |
142 356,97 |
149 474,82 |
25 % |
||||
|
25 |
Store svejsede rør |
7305 11 00 , 7305 12 00 , 7305 19 00 , 7305 20 00 , 7305 31 00 , 7305 39 00 , 7305 90 00 |
Rusland |
140 602,32 |
361 649,91 |
379 732,41 |
25 % |
09.8941 |
|
Tyrkiet |
17 543,40 |
45 124,22 |
47 380,43 |
25 % |
09.8942 |
|||
|
Kina |
14 213,63 |
36 559,56 |
38 387,54 |
25 % |
09.8943 |
|||
|
Andre lande |
34 011,86 |
87 483,52 |
91 857,70 |
25 % |
||||
|
26 |
Andre svejsede rør |
7306 11 10 , 7306 11 90 , 7306 19 10 , 7306 19 90 , 7306 21 00 , 7306 29 00 , 7306 30 11 , 7306 30 19 , 7306 30 80 , 7306 40 20 , 7306 40 80 , 7306 50 20 , 7306 50 80 , 7306 69 10 , 7306 69 90 , 7306 90 00 |
Schweiz |
64 797,98 |
166 669,96 |
175 003,46 |
25 % |
09.8946 |
|
Tyrkiet |
60 693,64 |
156 113,01 |
163 918,66 |
25 % |
09.8947 |
|||
|
De Forenede Arabiske Emirater |
18 676,40 |
48 038,46 |
50 440,38 |
25 % |
09.8948 |
|||
|
Kina |
18 010,22 |
46 324,96 |
48 641,20 |
25 % |
09.8949 |
|||
|
Taiwan |
14 374,20 |
36 972,56 |
38 821,19 |
25 % |
09.8950 |
|||
|
Indien |
11 358,87 |
29 216,69 |
30 677,53 |
25 % |
09.8951 |
|||
|
Andre lande |
36 898,57 |
94 908,57 |
99 653,99 |
25 % |
||||
|
27 |
Koldtbehandlede stænger af ulegeret stål eller andre former for legeret stål |
7215 10 00 , 7215 50 11 , 7215 50 19 , 7215 50 80 , 7228 10 90 , 7228 20 99 , 7228 50 20 , 7228 50 40 , 7228 50 61 , 7228 50 69 , 7228 50 80 |
Rusland |
117 519,41 |
302 277,28 |
317 391,14 |
25 % |
09.8956 |
|
Schweiz |
27 173,22 |
69 893,54 |
73 388,22 |
25 % |
09.8957 |
|||
|
Kina |
20 273,26 |
52 145,82 |
54 753,12 |
25 % |
09.8958 |
|||
|
Ukraine |
15 969,02 |
41 074,67 |
43 128,40 |
25 % |
09.8959 |
|||
|
Andre lande |
17 540,47 |
45 116,69 |
47 372,52 |
25 % |
||||
|
28 |
Ulegeret tråd |
7217 10 10 , 7217 10 31 , 7217 10 39 , 7217 10 50 , 7217 10 90 , 7217 20 10 , 7217 20 30 , 7217 20 50 , 7217 20 90 , 7217 30 41 , 7217 30 49 , 7217 30 50 , 7217 30 90 , 7217 90 20 , 7217 90 50 , 7217 90 90 |
Belarus |
88 294,51 |
227 106,51 |
238 461,84 |
25 % |
09.8961 |
|
Kina |
66 719,82 |
171 613,24 |
180 193,90 |
25 % |
09.8962 |
|||
|
Rusland |
41 609,21 |
107 025,04 |
112 376,29 |
25 % |
09.8963 |
|||
|
Tyrkiet |
40 302,46 |
103 663,89 |
108 847,08 |
25 % |
09.8964 |
|||
|
Ukraine |
26 755,09 |
68 818,05 |
72 258,95 |
25 % |
09.8965 |
|||
|
Andre lande |
39 770,29 |
102 295,06 |
107 409,81 |
25 % |
IV.2 — Mængder af globale toldkontingenter pr. kvartal
|
|
ÅR 1 |
ÅR 2 |
ÅR 3 |
||||||||
|
Varenummer |
|
Fra 2.2.2019 til 31.3.2019 |
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019 |
Fra 1.7.2019 til 30.9.2019 |
Fra 1.10.2019 til 31.12.2019 |
Fra 1.1.2020 til 31.3.2020 |
Fra 1.4.2020 til 30.6.2020 |
Fra 1.7.2020 til 30.9.2020 |
Fra 1.10.2020 til 31.12.2020 |
Fra 1.1.2021 til 31.3.2021 |
Fra 1.4.2021 til 30.6.2021 |
|
1 |
Andre lande |
1 307 737,32 |
2 051 794,76 |
2 172 108,07 |
2 172 108,07 |
2 148 498,20 |
2 148 498,20 |
2 286 962,00 |
2 286 962,00 |
2 237 245,44 |
2 262 103,72 |
|
2 |
Andre lande |
167 401,61 |
262 647,35 |
278 048,49 |
278 048,49 |
275 026,22 |
275 026,22 |
292 750,78 |
292 750,78 |
286 386,63 |
289 568,70 |
|
3A |
Andre lande |
119,25 |
187,09 |
198,07 |
198,07 |
195,91 |
195,91 |
208,54 |
208,54 |
204,01 |
206,27 |
|
3B |
Andre lande |
3 268,01 |
5 127,39 |
5 428,05 |
5 428,05 |
5 369,05 |
5 369,05 |
5 715,07 |
5 715,07 |
5 590,82 |
5 652,94 |
|
4A |
Andre lande |
296 430,19 |
465 088,74 |
492 360,66 |
492 360,66 |
487 008,91 |
487 008,91 |
518 395,07 |
518 395,07 |
507 125,61 |
512 760,34 |
|
4B |
Andre lande |
48 890,51 |
76 707,53 |
81 205,51 |
81 205,51 |
80 322,84 |
80 322,84 |
85 499,39 |
85 499,39 |
83 640,71 |
84 570,05 |
|
5 |
Andre lande |
16 782,91 |
26 331,80 |
27 875,85 |
27 875,85 |
27 572,85 |
27 572,85 |
29 349,83 |
29 349,83 |
28 711,79 |
29 030,81 |
|
6 |
Andre lande |
12 910,76 |
20 256,54 |
21 444,34 |
21 444,34 |
21 211,25 |
21 211,25 |
22 578,25 |
22 578,25 |
22 087,42 |
22 332,83 |
|
7 |
Andre lande |
181 777,76 |
285 203,04 |
301 926,80 |
301 926,80 |
298 644,99 |
298 644,99 |
317 891,70 |
317 891,70 |
310 981,01 |
314 436,35 |
|
8 |
Andre lande |
3 969,15 |
6 227,46 |
6 592,63 |
6 592,63 |
6 520,97 |
6 520,97 |
6 941,22 |
6 941,22 |
6 790,33 |
6 865,78 |
|
9 |
Andre lande |
19 753,81 |
30 993,05 |
32 810,42 |
32 810,42 |
32 453,79 |
32 453,79 |
34 545,33 |
34 545,33 |
33 794,35 |
34 169,84 |
|
10 |
Andre lande |
560,56 |
879,51 |
931,08 |
931,08 |
920,96 |
920,96 |
980,31 |
980,31 |
959,00 |
969,65 |
|
12 |
Andre lande |
29 679,33 |
46 565,85 |
49 296,38 |
49 296,38 |
48 760,55 |
48 760,55 |
51 903,01 |
51 903,01 |
50 774,69 |
51 338,85 |
|
13 |
Andre lande |
84 771,67 |
133 003,83 |
140 802,92 |
140 802,92 |
139 272,45 |
139 272,45 |
148 248,11 |
148 248,11 |
145 025,33 |
146 636,72 |
|
14 |
Andre lande |
3 321,66 |
5 211,58 |
5 517,17 |
5 517,17 |
5 457,20 |
5 457,20 |
5 808,90 |
5 808,90 |
5 682,62 |
5 745,76 |
|
15 |
Andre lande |
445,48 |
698,95 |
739,93 |
739,93 |
731,89 |
731,89 |
779,06 |
779,06 |
762,12 |
770,59 |
|
16 |
Andre lande |
47 495,07 |
74 518,13 |
78 887,73 |
78 887,73 |
78 030,25 |
78 030,25 |
83 059,05 |
83 059,05 |
81 253,42 |
82 156,24 |
|
17 |
Andre lande |
5 745,47 |
9 014,45 |
9 543,04 |
9 543,04 |
9 439,31 |
9 439,31 |
10 047,64 |
10 047,64 |
9 829,22 |
9 938,43 |
|
18 |
Andre lande |
186,86 |
293,18 |
310,37 |
310,37 |
306,99 |
306,99 |
326,78 |
326,78 |
319,68 |
323,23 |
|
19 |
Andre lande |
393,49 |
617,37 |
653,57 |
653,57 |
646,46 |
646,46 |
688,13 |
688,13 |
673,17 |
680,65 |
|
20 |
Andre lande |
8 575,00 |
13 453,88 |
14 242,79 |
14 242,79 |
14 087,97 |
14 087,97 |
14 995,90 |
14 995,90 |
14 669,90 |
14 832,90 |
|
21 |
Andre lande |
9 834,81 |
15 430,48 |
16 335,29 |
16 335,29 |
16 157,73 |
16 157,73 |
17 199,05 |
17 199,05 |
16 825,16 |
17 012,10 |
|
22 |
Andre lande |
1 104,79 |
1 733,38 |
1 835,02 |
1 835,02 |
1 815,08 |
1 815,08 |
1 932,05 |
1 932,05 |
1 890,05 |
1 911,05 |
|
24 |
Andre lande |
21 543,91 |
33 801,65 |
35 783,72 |
35 783,72 |
35 394,77 |
35 394,77 |
37 675,84 |
37 675,84 |
36 856,80 |
37 266,32 |
|
25 |
Andre lande |
13 239,52 |
20 772,34 |
21 990,39 |
21 990,39 |
21 751,37 |
21 751,37 |
23 153,17 |
23 153,17 |
22 649,84 |
22 901,51 |
|
26 |
Andre lande |
14 363,20 |
22 535,37 |
23 856,80 |
23 856,80 |
23 597,48 |
23 597,48 |
25 118,27 |
25 118,27 |
24 572,22 |
24 845,24 |
|
27 |
Andre lande |
6 827,84 |
10 712,64 |
11 340,81 |
11 340,81 |
11 217,54 |
11 217,54 |
11 940,47 |
11 940,47 |
11 680,90 |
11 810,68 |
|
28 |
Andre lande |
15 481,05 |
24 289,24 |
25 713,51 |
25 713,51 |
25 434,02 |
25 434,02 |
27 073,16 |
27 073,16 |
26 484,61 |
26 778,88 |
(1) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8601.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8602.
(2) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8603.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8604.
(3) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8605.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8606.
(4) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8607.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8608.
(5) Varer omfattet af antidumpingtold.
(6) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8609.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8610.
(7) Varer, som ikke er omfattet af antidumpingtold (herunder bilindustrien).
(8) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8611.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8612.
(9) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8613.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8614.
(10) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8615.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8616.
(11) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8617.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8618.
(12) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8619.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8620.
(13) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8621.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8622.
(14) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8623.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8624.
(15) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8625.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8626.
(16) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8627.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8628.
(17) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8629.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8630.
(18) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8631.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8632.
(19) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8633.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8634.
(20) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8635.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8636.
(21) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8637.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8638.
(22) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8639.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8640.
(23) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8641.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8642.
(24) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8643.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8644.
(25) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8645.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8646.
(26) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8647.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8648.
(27) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8649.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8650.
(28) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8651.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8652.
(29) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8653.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8654.
(30) Fra 2.2.2019 til 31.3.2019, fra 1.7.2019 til 31.3.2020 og fra 1.7.2020 til 31.3.2021: 09.8655.
Fra 1.4.2019 til 30.6.2019, fra 1.4.2020 til 30.6.2020 og fra 1.4.2021 til 30.6.2021: 09.8656.
AFGØRELSER
|
1.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/75 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/160
af 24. januar 2019
om indrømmelse af en midlertidig undtagelse fra de krævede betingelser for certificeret frø og sædekorn i Rådets direktiv 66/401/EØF og 66/402/EØF
(meddelt under nummer C(2019) 305)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (1) og Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn (2), særlig artikel 17, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
De usædvanligt varme og tørre klimaforhold i 2018 i Sverige har forårsaget manglende jordfugtighed, som har beskadiget og udsat plantevæksten for stress, hvilket har betydet ringere høstudbytte og frøkvalitet. |
|
(2) |
Forsyningsvanskelighederne for frø og sædekorn blev også forstærket af den regnfulde høstsæson i 2017, der i Sverige forårsagede en mangel på frø og sædekorn til forårssåningen i 2018. |
|
(3) |
Derfor råder Sverige nu kun over en begrænset mængde overskydende frø af foderplanter og sædekorn til forårssåning fra den foregående sæson og vil ikke kunne høste tilstrækkeligt frø og sædekorn til at dække efterspørgslen i foråret 2019. |
|
(4) |
Andre medlemsstater, som også delvist oplever høstvanskeligheder, har kun i begrænset omfang kunnet dække Sveriges behov for frø og sædekorn. |
|
(5) |
I lyset af disse omstændigheder er der opstået midlertidige vanskeligheder ved den almindelige forsyning af frø af foderplanter og sædekorn til forårssåning, som forventes at fortsætte i Sverige. Disse vanskeligheder kan kun løses ved i en nærmere fastlagt periode at tillade handel i Unionen med en passende maksimumsmængde af certificeret frø af foderplanter og certificeret sædekorn til forårssåning, der er produceret i Sverige, af kategorien »certificeret frø af anden generation«/»certificeret sædekorn af anden generation«. |
|
(6) |
Derfor bør der med undtagelsen i denne afgørelse på visse betingelser og med visse begrænsninger gives tilladelse til handel i Unionen med certificeret frø af foderplanter og certificeret sædekorn til forårssåning, der er produceret i Sverige, af kategorien »certificeret frø af anden generation«/»certificeret sædekorn af anden generation«. |
|
(7) |
Det fremgår af de oplysninger, som Sverige har givet Kommissionen, at der i alt er behov for 2 525 ton frø af foderplanter og 18 240 ton sædekorn til forårssåning for at afhjælpe disse forsyningsvanskeligheder for en periode, der udløber den 30. juni 2019. |
|
(8) |
Undtagelsen bør ikke berøre anvendelsen af de øvrige betingelser for denne kategori af henholdsvis certificeret frø og sædekorn af anden generation, jf. direktiv 66/401/EØF og 66/402/EØF. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. På de i stk. 2-5 omhandlede betingelser gives der tilladelse til handel i Unionen med frø af foderplanter og sædekorn til forårssåning, der er produceret i Sverige, af kategorien »certificeret frø af anden generation«/»certificeret sædekorn af anden generation« for en periode, der udløber den 30. juni 2019.
2. Den samlede mængde frø og sædekorn, for hvilken der gives tilladelse til handel i Unionen i henhold til denne afgørelse, må ikke overstige 2 525 ton frø af foderplanter og 18 240 ton sædekorn til forårssåning.
3. Frø og sædekorn som omhandlet i stk. 1 skal leve op til kravene i bilag II til direktiv 66/401/EØF og i bilag II til direktiv 66/402/EØF for så vidt angår de betingelser, der skal opfyldes for frø og sædekorn af kategorien »certificeret frø af anden generation«/»certificeret sædekorn af anden generation«.
4. Uden at dette berører mærkningskravene i direktiv 66/401/EØF og direktiv 66/402/EØF skal det på den officielle etiket angives, at det pågældende frø og sædekorn er af en kategori, der ligger under kategorien »certificeret frø af anden generation«/»certificeret sædekorn af anden generation«.
5. Der gives tilladelse til handel med frø og sædekorn som omhandlet i stk. 1 efter indgivelse af en ansøgning om markedsføringstilladelse i henhold til denne afgørelse.
Artikel 2
Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de mængder frø og sædekorn, for hvilke de har givet tilladelse til handel i henhold til denne afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
|
1.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/77 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/161
af 31. januar 2019
om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater
(meddelt under nummer C(2019) 821)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag nu afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/122 (5) som følge af nylige tilfælde af afrikansk svinepest i Rumænien. |
|
(2) |
Risikoen for spredning af afrikansk svinepest blandt vildtlevende dyr hænger sammen med den naturlige langsomme spredning af sygdommen blandt populationer af vildtlevende svin og med menneskelig aktivitet, således som det fremgår af den nylige epidemiologiske udvikling i sygdommen i Unionen, og som dokumenteret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) i den videnskabelige udtalelse fra Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd, som blev offentliggjort den 14. juli 2015, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 23. marts 2017, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 8. november 2017, og i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i Den Europæiske Union, som blev offentliggjort den 29. november 2018 (6). |
|
(3) |
Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/122 har der været nye tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin i Rumænien, der også skal være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. |
|
(4) |
Der blev i januar 2019 konstateret to udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Arad og Timiș amter i Rumænien uden for områder opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Rumænien, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. |
|
(5) |
For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Rumæniens vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I og III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/122 af 25. januar 2019 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 24 af 28.1.2019, s. 31).
(6) EFSA Journal 2015;13(7):4163, EFSA Journal 2017;15(3):4732, EFSA Journal 2017;15(11):5068 og EFSA Journal 2018;16(11):5494.
BILAG
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:
»BILAG
DEL I
1. Belgien
Følgende områder i Belgien:
in Luxembourg province:
|
— |
the area is delimited clockwise by:
|
2. Bulgarien
Følgende områder i Bulgarien:
|
in Silistra region:
|
|
in Dobrich region:
|
|
in Ruse region:
|
|
in Veliko Tarnovo region:
|
|
in Pleven region:
|
|
in Vratza region:
|
|
in Montana region:
|
|
in Vidin region:
|
3. Tjekkiet
Følgende områder i Tjekkiet:
|
— |
okres Uherské Hradiště, |
|
— |
okres Kroměříž, |
|
— |
okres Vsetín, |
|
— |
katastrální území obcí v okrese Zlín:
|
4. Estland
Følgende områder i Estland:
|
— |
Hiiu maakond. |
5. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
|
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye 651100, 651300, 651400, 651500, 651610, 651700, 651801, 651802, 651803, 651900, 652000, 652200, 652300, 652400, 652500, 652601, 652602, 652603, 652700, 652800, 652900, 653000, 653100, 653200, 653300, 653401, 653403, 653500, 653600, 653700, 653800, 653900, 654000, 654201, 654202, 654301, 654302, 654400, 654501, 654502, 654600, 654700, 654800, 654900, 655000, 655100, 655200, 655300, 655500, 655600, 655700, 655800, 655901, 655902, 656000, 656100, 656200, 656300, 656400, 656600, 657300, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658403, 659220, 659300, 659400, 659500, és 659602 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Hajdú-Bihar megye 900750, 900850, 900860, 900930, 900950, 901050, 901150, 901250, 901260, 901270, 901350, 901450, 901551, 901560, 901570, 901580, 901590, 901650, 901660, 901750, 901950, 902050, 902150, 902250, 902350, 902450, 902850, 902860, 902950, 902960, 903050, 903150, 903250, 903350, 903360, 903370, 903450, 903550, 904450, 904460, 904550, 904650, 904750, 904760, 905450 és 905550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Heves megye 702350, 702450, 702550, 702750, 702850, 703350, 703360, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, 705250, 705350, és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750250, 750260, 750350, 750450, 750460, 750550, 750650, 750750, 750850, 750950, 751150, 752150 és 755550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Nógrád megye 550710, 550810, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 552010, 552150, 552250, 552350, 552360, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552960, 552970, 553050, 553110, 553250, 553260, 553350, 553650, 553750, 553850, 553910 és 554050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Pest megye 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572250, 572350, 572550, 572850, 572950, 573360, 573450, 580050 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850650, 850850, 851851, 851852, 851950, 852350, 852450, 852550, 852750, 853560, 853650, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 854150, 854250, 854350, 855250, 855350, 855450, 855460, 855550, 855650, 855660, 855750, 855850, 855950, 855960, 856012, 856050, 856150, 856260, 857050, 857150, 857350 és 857450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
6. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Aizputes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Kazdangas pagasts un Aizputes pilsēta, |
|
— |
Alsungas novads, |
|
— |
Durbes novada Dunalkas un Tadaiķu pagasts, |
|
— |
Kuldīgas novada Gudenieku pagasts, |
|
— |
Pāvilostas novada Sakas pagasts un Pāvilostas pilsēta, |
|
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
|
— |
Ventspils novada Jūrkalnes pagasts, |
|
— |
Grobiņas novada Bārtas un Gaviezes pagasts, |
|
— |
Rucavas novada Dunikas pagasts. |
7. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos, |
|
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kelmės apylinkių, Kražių, Kukečių, Liolių, Pakražančio seniūnijos, Tytyvėnų seniūnijos dalis į vakarus ir šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105, ir Vaiguvos seniūnijos, |
|
— |
Mažeikių rajono savivaldybė: Sedos, Šerkšnėnų ir Židikų seniūnijos, |
|
— |
Pagėgių savivaldybė, |
|
— |
Plungės rajono savivaldybė, |
|
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Girkalnio ir Kalnūjų seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr A1, Nemakščių, Paliepių, Raseinių, Raseinių miesto ir Viduklės seniūnijos, |
|
— |
Rietavo savivaldybė, |
|
— |
Skuodo rajono savivaldybė: Barstyčių ir Ylakių seniūnijos, |
|
— |
Šilalės rajono savivaldybė, |
|
— |
Šilutės rajono savivaldybė: Juknaičių, Kintų, Šilutės ir Usėnų seniūnijos, |
|
— |
Tauragės rajono savivaldybė: Lauksargių, Skaudvilės, Tauragės, Mažonų, Tauragės miesto ir Žygaičių seniūnijos. |
8. Polen
Følgende områder i Polen:
|
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
|
w województwie podlaskim:
|
|
w województwie mazowieckim:
|
|
w województwie lubelskim:
|
|
w województwie podkarpackim:
|
|
w województwie świętokrzyskim:
|
9. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
|
— |
Județul Alba, |
|
— |
Restul județului Argeș care nu a fost inclus în partea III, |
|
— |
Județul Brașov, |
|
— |
Județul Cluj, |
|
— |
Județul Covasna, |
|
— |
Județul Harghita, |
|
— |
Județul Hunedoara, |
|
— |
Județul Iași, |
|
— |
Județul Neamț, |
|
— |
Județul Vâlcea, |
|
— |
Restul județului Mehedinți care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:
|
|
— |
Județul Gorj, |
|
— |
Județul Suceava, |
|
— |
Județul Mureș, |
|
— |
Județul Sibiu, |
|
— |
Județul Caraș-Severin. |
DEL II
1. Belgien
Følgende områder i Belgien:
in Luxembourg province:
|
— |
the area is delimited clockwise by:
|
2. Bulgarien
Følgende områder i Bulgarien:
|
in Silistra region:
|
|
in Dobrich region:
|
3. Tjekkiet
Følgende områder i Tjekkiet:
|
— |
katastrální území obcí v okrese Zlín:
|
4. Estland
Følgende områder i Estland:
|
— |
Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond). |
5. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
|
— |
Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702950, 703050, 703150, 703250, 703370, 705150, 705450 és 705510 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 856250, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760, 856850, 856950, 857650, valamint 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 852050, 852150, 852250 és 857550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551810 és 551821 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 650900, 651000, 651200, 652100, 655400, 656701, 656702, 656800, 656900, 657010, 657100, 658310, 658401, 658402, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659601, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
|
— |
Hajdú-Bihar megye 900150, 900250, 900350, 900450, 900550, 900650, 900660, 900670 és 901850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
6. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Ādažu novads, |
|
— |
Aizputes novada Kalvenes pagasts, |
|
— |
Aglonas novads, |
|
— |
Aizkraukles novads, |
|
— |
Aknīstes novads, |
|
— |
Alojas novads, |
|
— |
Alūksnes novads, |
|
— |
Amatas novads, |
|
— |
Apes novads, |
|
— |
Auces novads, |
|
— |
Babītes novads, |
|
— |
Baldones novads, |
|
— |
Baltinavas novads, |
|
— |
Balvu novads, |
|
— |
Bauskas novads, |
|
— |
Beverīnas novads, |
|
— |
Brocēnu novada Blīdenes pagasts, Remtes pagasta daļa uz austrumiem no autoceļa 1154 un P109, |
|
— |
Burtnieku novads, |
|
— |
Carnikavas novads, |
|
— |
Cēsu novads, |
|
— |
Cesvaines novads, |
|
— |
Ciblas novads, |
|
— |
Dagdas novads, |
|
— |
Daugavpils novads, |
|
— |
Dobeles novads, |
|
— |
Dundagas novads, |
|
— |
Durbes novada Durbes un Vecpils pagasts, |
|
— |
Engures novads, |
|
— |
Ērgļu novads, |
|
— |
Garkalnes novads, |
|
— |
Gulbenes novads, |
|
— |
Iecavas novads, |
|
— |
Ikšķiles novads, |
|
— |
Ilūkstes novads, |
|
— |
Inčukalna novads, |
|
— |
Jaunjelgavas novads, |
|
— |
Jaunpiebalgas novads, |
|
— |
Jaunpils novads, |
|
— |
Jēkabpils novads, |
|
— |
Jelgavas novads, |
|
— |
Kandavas novads, |
|
— |
Kārsavas novads, |
|
— |
Ķeguma novads, |
|
— |
Ķekavas novads, |
|
— |
Kocēnu novads, |
|
— |
Kokneses novads, |
|
— |
Krāslavas novads, |
|
— |
Krimuldas novads, |
|
— |
Krustpils novads, |
|
— |
Kuldīgas novada Ēdoles, Īvandes, Padures, Rendas, Kabiles, Rumbas, Kurmāles, Pelču, Snēpeles, Turlavas, Laidu un Vārmes pagasts, Kuldīgas pilsēta, |
|
— |
Lielvārdes novads, |
|
— |
Līgatnes novads, |
|
— |
Limbažu novads, |
|
— |
Līvānu novads, |
|
— |
Lubānas novads, |
|
— |
Ludzas novads, |
|
— |
Madonas novads, |
|
— |
Mālpils novads, |
|
— |
Mārupes novads, |
|
— |
Mazsalacas novads, |
|
— |
Mērsraga novads, |
|
— |
Naukšēnu novads, |
|
— |
Neretas novads, |
|
— |
Ogres novads, |
|
— |
Olaines novads, |
|
— |
Ozolnieku novads, |
|
— |
Pārgaujas novads, |
|
— |
Pļaviņu novads, |
|
— |
Preiļu novads, |
|
— |
Priekules novads, |
|
— |
Priekuļu novads, |
|
— |
Raunas novads, |
|
— |
republikas pilsēta Daugavpils, |
|
— |
republikas pilsēta Jelgava, |
|
— |
republikas pilsēta Jēkabpils, |
|
— |
republikas pilsēta Jūrmala, |
|
— |
republikas pilsēta Rēzekne, |
|
— |
republikas pilsēta Valmiera, |
|
— |
Rēzeknes novads, |
|
— |
Riebiņu novads, |
|
— |
Rojas novads, |
|
— |
Ropažu novads, |
|
— |
Rugāju novads, |
|
— |
Rundāles novads, |
|
— |
Rūjienas novads, |
|
— |
Salacgrīvas novads, |
|
— |
Salas novads, |
|
— |
Salaspils novads, |
|
— |
Saldus novada Novadnieku, Kursīšu, Zvārdes, Pampāļu, Šķēdes, Nīgrandes, Zaņas, Ezeres, Rubas, Jaunauces un Vadakstes pagasts, |
|
— |
Saulkrastu novads, |
|
— |
Sējas novads, |
|
— |
Siguldas novads, |
|
— |
Skrīveru novads, |
|
— |
Skrundas novads, |
|
— |
Smiltenes novads, |
|
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
|
— |
Strenču novads, |
|
— |
Talsu novads, |
|
— |
Tērvetes novads, |
|
— |
Tukuma novads, |
|
— |
Vaiņodes novads, |
|
— |
Valkas novads, |
|
— |
Varakļānu novads, |
|
— |
Vārkavas novads, |
|
— |
Vecpiebalgas novads, |
|
— |
Vecumnieku novads, |
|
— |
Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta, |
|
— |
Viesītes novads, |
|
— |
Viļakas novads, |
|
— |
Viļānu novads, |
|
— |
Zilupes novads. |
7. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Alovės, Butrimonių, Daugų, Krokialaukio, Miroslavo, Nemunaičio, Pivašiūnų Simno ir Raitininkų seniūnijos, |
|
— |
Anykščių rajono savivaldybė, |
|
— |
Biržų miesto savivaldybė, |
|
— |
Biržų rajono savivaldybė, |
|
— |
Druskininkų savivaldybė, |
|
— |
Elektrėnų savivaldybė, |
|
— |
Ignalinos rajono savivaldybė, |
|
— |
Jonavos rajono savivaldybė, |
|
— |
Joniškio rajono savivaldybė: Kepalių, Kriukų, Saugėlaukio ir Satkūnų seniūnijos, |
|
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Jurbarko miesto ir Jurbarkų seniūnijos, |
|
— |
Kaišiadorių miesto savivaldybė, |
|
— |
Kaišiadorių rajono savivaldybė, |
|
— |
Kalvarijos savivaldybė, |
|
— |
Kauno miesto savivaldybė, |
|
— |
Kauno rajono savivaldybė, |
|
— |
Kazlų Rūdos savivaldybė, |
|
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Tytuvėnų seniūnijos dalis į rytus ir pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105, Užvenčio ir Šaukėnų seniūnijos, |
|
— |
Kėdainių rajono savivaldybė, |
|
— |
Kupiškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Lazdijų rajono savivaldybė: Būdveičių, Kapčiamiesčio, Krosnos, Kūčiūnų ir Noragėlių seniūnijos, |
|
— |
Marijampolės savivaldybė: Igliaukos, Gudelių, Liudvinavo, Sasnavos, Šunskų seniūnijos, |
|
— |
Mažeikių rajono savivaldybė: Šerkšnėnų, Židikų ir Sedos seniūnijos, |
|
— |
Molėtų rajono savivaldybė, |
|
— |
Pakruojo rajono savivaldybė, |
|
— |
Panevėžio rajono savivaldybė, |
|
— |
Pasvalio rajono savivaldybė, |
|
— |
Radviliškio rajono savivaldybė: Aukštelkų seniūnija, Baisogalos seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 144, Radviliškio, Radviliškio miesto seniūnija, Šeduvos miesto seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A9 ir į vakarus nuo kelio Nr. 3417,Tyrulių, Pakalniškių, Sidabravo, Skėmių, Šeduvos miesto seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. A9 ir į rytus nuo kelio Nr. 3417, ir Šiaulėnų seniūnijos, |
|
— |
Prienų miesto savivaldybė, |
|
— |
Prienų rajono savivaldybė: Ašmintos, Balbieriškio, Išlaužo, Naujosios Ūtos, Pakuonio, Šilavoto ir Veiverių seniūnijos, |
|
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos, Betygalos, Pagojukų, Šiluvos, Kalnųjų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1, |
|
— |
Rokiškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Šakių rajono savivaldybė, |
|
— |
Šalčininkų rajono savivaldybė, |
|
— |
Šilutės rajono savivaldybė: Rusnės seniūnija, |
|
— |
Širvintų rajono savivaldybės,Švenčionių rajono savivaldybė, |
|
— |
Tauragės rajono savivaldybė: Batakių ir Gaurės seniūnijos, |
|
— |
Telšių rajono savivaldybė: Degaičių, Gadūnavo, Luokės, Nevarėnų, Ryškėnų, Telšių miesto, Upynos, Varnių, Viešvėnų ir Žarėnų seniūnijos, |
|
— |
Trakų rajono savivaldybė, |
|
— |
Ukmergės rajono savivaldybė, |
|
— |
Utenos rajono savivaldybė, |
|
— |
Varėnos rajono savivaldybė, |
|
— |
Vilniaus miesto savivaldybė, |
|
— |
Vilniaus rajono savivaldybė, |
|
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybė, |
|
— |
Visagino savivaldybė, |
|
— |
Zarasų rajono savivaldybė. |
8. Polen
Følgende områder i Polen:
|
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
|
w województwie podlaskim:
|
|
w województwie mazowieckim:
|
|
w województwie lubelskim:
|
|
w województwie podkarpackim:
|
9. Romania
Følgende områder i Rumænien:
|
— |
Restul județului Maramureș care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:
|
|
— |
Județul Bistrița-Năsăud. |
|
— |
Județul Botoșani. |
DEL III
1. Letland
Følgende områder i Letland:
|
— |
Brocēnu novada Cieceres un Gaiķu pagasts, Remtes pagasta daļa uz rietumiem no autoceļa 1154 un P109, Brocēnu pilsēta, |
|
— |
Saldus novada Saldus, Zirņu, Lutriņu un Jaunlutriņu pagasts, Saldus pilsēta. |
2. Litauen
Følgende områder i Litauen:
|
— |
Akmenės rajono savivaldybė, |
|
— |
Alytaus miesto savivaldybė, |
|
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Punios seniūnijos, |
|
— |
Birštono savivaldybė, |
|
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Girdžių, Juodaičių, Raudonės, Seredžiaus,Skirsnemunės, Šimkaičiųir Veliuonos seniūnijos, |
|
— |
Joniškio rajono savivaldybė: Gaižaičių, Gataučių, Joniškio, Rudiškių, Skaistgirio, Žagarės seniūnijos, |
|
— |
Lazdijų rajono savivaldybė: Lazdijų miesto, Lazdijų, Seirijų, Šeštokų, Šventežerio, Teizių ir Veisiejų seniūnijos, |
|
— |
Marijampolės savivaldybė:Degučių, Mokolų, Narto, Marijampolės seniūnijos, |
|
— |
Mažeikių rajono savivaldybės: Laižuvos, Mažeikių apylinkės, Mažeikių, Reivyčių, Tirkšlių ir Viekšnių seniūnijos, |
|
— |
Prienų rajono savivaldybė: Jiezno ir Stakliškių seniūnijos, |
|
— |
Radviliškio rajono savivaldybė: Baisogalos seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 144, Grinkiškio ir Šaukoto seniūnijos, |
|
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Kalnųjų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1, |
|
— |
Šiaulių miesto savivaldybė, |
|
— |
Šiaulių rajono savivaldybė, |
|
— |
Telšių rajono savivaldybė: Tryškių seniūnija, |
3. Polen
Følgende områder i Polen:
|
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
|
w województwie mazowieckim:
|
|
w województwie lubelskim:
|
|
w województwie podkarpackim:
|
4. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
|
— |
Zona orașului București, |
|
— |
Județul Constanța, |
|
— |
Județul Satu Mare, |
|
— |
Județul Tulcea, |
|
— |
Județul Bacău, |
|
— |
Județul Bihor, |
|
— |
Județul Brăila, |
|
— |
Județul Buzău, |
|
— |
Județul Călărași, |
|
— |
Județul Dâmbovița, |
|
— |
Județul Galați, |
|
— |
Județul Giurgiu, |
|
— |
Județul Ialomița, |
|
— |
Județul Ilfov, |
|
— |
Județul Prahova, |
|
— |
Județul Sălaj, |
|
— |
Județul Vaslui, |
|
— |
Județul Vrancea, |
|
— |
Județul Teleorman, |
|
— |
Partea din județul Maramureș cu următoarele delimitări:
|
|
— |
Partea din județul Mehedinți cu următoarele comune:
|
|
— |
Partea din județu Arges cu următoarele comune:
|
|
— |
Județul Olt, |
|
— |
Județul Dolj, |
|
— |
Județul Arad, |
|
— |
Județul Timiș. |
DEL IV
Italien
Følgende områder i Italien:
|
— |
tutto il territorio della Sardegna. |
Berigtigelser
|
1.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/108 |
Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2017/2196 af 24. november 2017 om fastsættelse af en netregel for nødsituationer og systemgenoprettelse
( Den Europæiske Unions Tidende L 312 af 28. november 2017 )
Side 76, artikel 36, stk. 8:
I stedet for:
»8. Senest den 18. juni 2019 skal hver TSO indsende de data til ENTSO for elektricitet, der er nødvendige for at udarbejde og indsende rapporten i overensstemmelse med stk. 7.«
læses:
»8. Senest den 18. juni 2020 skal hver TSO indsende de data til ENTSO for elektricitet, der er nødvendige for at udarbejde og indsende rapporten i overensstemmelse med stk. 7.«
|
1.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 31/108 |
Berigtigelse til Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger
( Den Europæiske Unions Tidende L 139 af 5. juni 2018 )
Side 8, artikel 1, nr. 2) (vedrørende ny artikel 8ab, stk. 12):
I stedet for:
»12. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at pålægge mellemmænd og relevante skatteydere at indgive oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, hvor det første skridt blev gennemført mellem ikrafttrædelsesdatoen og datoen for anvendelsen af dette direktiv. Mellemmænd og relevante skatteydere skal indgive oplysninger om disse indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger senest den 31. august 2020.«
læses:
»12. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at pålægge mellemmænd og relevante skatteydere at indgive oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, hvor det første skridt blev gennemført mellem den 25. juni 2018 og den 30. juni 2020. Mellemmænd og relevante skatteydere skal indgive oplysninger om disse indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger senest den 31. august 2020.«