ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
62. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/116
af 15. oktober 2018
om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 41, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (2) skal produkter, der er fremstillet i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet dér, anses for at have oprindelse i et præferenceberettiget land, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den betydning, der er fastlagt i nævnte delegerede forordnings artikel 45. |
(2) |
I henhold til artikel 54 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 finder kumulationsordningen anvendelse på betingelse af, at Norge på gensidig basis indrømmer samme behandling for de produkter med oprindelse i præferenceberettigede lande, i hvilke der indgår materialer med oprindelse i Unionen. |
(3) |
For så vidt angår Norge blev kumulationsordningen oprindeligt indført via en aftale i form af brevveksling mellem Unionen og Norge. Denne brevveksling fandt sted den 29. januar 2001 efter Rådets godkendelse ved afgørelse 2001/101/EF (3). |
(4) |
For at sikre anvendelsen af et oprindelsesbegreb, der svarer til det begreb, der er fastsat i oprindelsesreglerne i Unionens generelle præferenceordning (»GSP«), har Norge ændret sine GSP-oprindelsesregler. Aftalen i form af brevveksling mellem Unionen og Norge bør derfor revideres. |
(5) |
Ordningen for Unionens, Norges og Schweiz' gensidige anerkendelse af erstatningsoprindelsescertifikater formular A bør fortsætte inden for rammerne af den reviderede brevveksling og bør på visse betingelser anvendes af Tyrkiet for at fremme handelen mellem Unionen, Norge, Schweiz og Tyrkiet. |
(6) |
Med Unionens GSP-oprindelsesregler, som ændret ved reformen i 2010, indføres der desuden et nyt system til registrerede eksportørers udstedelse af oprindelsesbeviser, som vil finde anvendelse fra den 1. januar 2017. Der bør i forbindelse hermed også foretages ændringer i brevvekslingen. |
(7) |
Med henblik på at foregribe anvendelsen af dette nye system og de dertilhørende regler gav Rådet den 8. marts 2012 Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Norge om en aftale i form af brevveksling, der vedrører den gensidige anerkendelse af erstatningsoprindelsesbeviser formular A eller erstatningsudtalelser om oprindelse, som fastlægger, at produkter, der indeholder et element med oprindelse i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, ved deres ankomst til Unionens toldområde behandles som produkter, der indeholder et element med oprindelse i Unionen. |
(8) |
Forhandlingerne med Norge blev ledet af Kommissionen og førte til en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning (»aftalen«). |
(9) |
Aftalen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning godkendes herved på Unionens vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i artikel 18 i aftalen. (4)
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2018
På Rådets vegne
E. KÖSTINGER
Formand
(1) Godkendelse endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).
(3) Rådets afgørelse 2001/101/EF af 5. december 2000 om godkendelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert enkelt af de EFTA-lande, der indrømmer toldpræferencer inden for den generelle præferenceordning (Norge og Schweiz), om fastlæggelse af, at varer, der indeholder et element med oprindelse i Norge eller Schweiz, ved deres ankomst til Det Europæiske Fællesskabs toldområde behandles som varer, der indeholder et element af fællesskabsoprindelse (gensidig aftale) (EFT L 38 af 8.2.2001, s. 24).
(4) Datoen for ikrafttrædelse af aftalen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/3 |
AFTALE
i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning
A. Brev fra Unionen
Fr.,
1.
Den Europæiske Union (»Unionen«) og Kongeriget Norge (»Norge«) anerkender som parter i denne aftale, at begge parter i forbindelse med den generelle præferenceordning (»GSP«) anvender tilsvarende oprindelsesregler baseret på følgende generelle principper:
a) |
definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« ud fra samme kriterier |
b) |
bestemmelser om regional oprindelseskumulation |
c) |
bestemmelser om anvendelse af kumulation på materialer, som i henhold til deres GSP-oprindelsesregler har oprindelse i Unionen, Schweiz, Norge eller Tyrkiet |
d) |
bestemmelser om en generel tolerance hvad angår materialer uden oprindelsesstatus |
e) |
bestemmelser om, at der ikke må foretages ændringer af produkter fra det præferenceberettigede land |
f) |
bestemmelser om udstedelse eller udfærdigelse af erstatningsoprindelsesbeviser |
g) |
nødvendigheden af administrativt samarbejde med de kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande i forbindelse med spørgsmål om oprindelsesbeviser. |
2.
Unionen og Norge anerkender, at materialer, som i henhold til deres respektive GSP-oprindelsesregler har oprindelse i Unionen, Schweiz, Norge eller Tyrkiet, opnår oprindelse i et præferenceberettiget land under den ene eller den anden parts GSP-ordning, såfremt de i det præferenceberettigede land undergår en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der anses for utilstrækkelig til at give produkterne oprindelsesstatus. Nærværende afsnit finder anvendelse på materialer med oprindelse i Schweiz og Tyrkiet, forudsat at de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis punkt 15 og 16, er opfyldt.Toldmyndighederne i Unionens medlemsstater og i Norge sikrer hinanden passende administrativt samarbejde, særlig med henblik på efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser i forbindelse med de i første afsnit omhandlede materialer. De bestemmelser vedrørende administrativt samarbejde, der er fastlagt i protokol nr. 3 til overenskomsten af 14. maj 1973 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, finder anvendelse.
Dette punkt finder ikke anvendelse på de produkter, der er omfattet af kapitel 1-24 i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, vedtaget af den organisation, der er oprettet ved den i Bruxelles den 15. december 1950 udfærdigede konvention om Toldsamarbejdsrådet.
3.
Unionen og Norge forpligter sig hermed til at anerkende erstatningsoprindelsesbeviser i form af erstatningsoprindelsescertifikater formular A (»erstatningscertifikater«), som udstedes af den anden parts toldmyndigheder, og erstatningsudtalelser om oprindelse, som udfærdiges af den anden parts videreforsendere, der er registreret til formålet.Hver part kan i overensstemmelse med egen lovgivning foretage en vurdering af, hvorvidt produkter omfattet af erstatningsoprindelsesbeviser er berettiget til præferencebehandling.
4.
Hver part sikrer, at følgende betingelser er opfyldt, inden der udstedes eller udfærdiges et erstatningsoprindelsesbevis:
a) |
erstatningsoprindelsesbeviser må kun udstedes eller udfærdiges, såfremt de originale oprindelsesbeviser blev udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med den gældende lovgivning i Unionen eller Norge |
b) |
kun i forbindelse med produkter, der ikke er overgået til fri omsætning i en parts område, kan et oprindelsesbevis eller et erstatningsoprindelsesbevis erstattes af et eller flere erstatningsoprindelsesbeviser for at sende alle eller nogle af de produkter, der var omfattet af det originale oprindelsesbevis, fra den pågældende part til den anden part |
c) |
produkterne skal være forblevet under tilsyn af den videresendende parts toldmyndigheder og må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end dem, som er nødvendige for at bevare produkterne i samme tilstand (»princippet om, at der ikke må foretages ændringer«) |
d) |
i forbindelse med produkter, der har opnået oprindelsesstatus som led i en undtagelse fra oprindelsesreglerne, som en part har indrømmet, udstedes eller udfærdiges der ikke erstatningsoprindelsesbeviser, hvis produkterne videresendes til den anden part |
e) |
erstatningsoprindelsesbeviser kan udstedes af toldmyndighederne eller udfærdiges af videreforsenderne, hvis de produkter, der skal videresendes til den anden parts område, har opnået oprindelsesstatus gennem regional kumulation |
f) |
erstatningsoprindelsesbeviser kan udstedes af toldmyndighederne eller udfærdiges af videreforsenderne, hvis den videresendende part ikke har indrømmet præferencebehandling for de produkter, der skal videresendes til den anden parts område. |
5.
Med henblik på punkt 4, litra c), gælder følgende:
a) |
såfremt der er grund til at betvivle overholdelsen af princippet om, at der ikke må foretages ændringer, kan toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, anmode klarereren om at dokumentere overholdelsen af princippet, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel |
b) |
den videresendende parts toldmyndigheder skal på anmodning af videreforsenderen bekræfte, at produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn under deres opbevaring på den pågældende parts område, og at toldmyndighederne ikke har givet tilladelse til, at produkterne under deres opbevaring på partens område ændres, omdannes på nogen måde eller gøres til genstand for andre behandlinger end dem, som er nødvendige for at bevare produkterne i samme tilstand |
c) |
såfremt erstatningsbeviset er et erstatningscertifikat, anmoder toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, ikke om et certifikat til bekræftelse af, at produkterne ikke har undergået nogen form for behandling i den periode, hvor den anden part opbevarede dem. |
6.
Hver part sikrer, at:
a) |
såfremt erstatningsoprindelsesbeviserne svarer til de originale oprindelsesbeviser, som blev udstedt eller udfærdiget i et præferenceberettiget land under Unionens GSP-ordning og Norges ordning, sikrer toldmyndighederne i Unionens medlemsstater og i Norge hinanden passende administrativt samarbejde med henblik på efterfølgende kontrol af disse erstatningsoprindelsesbeviser. Den videresendende parts toldmyndigheder skal på anmodning af den part, der er det endelige bestemmelsessted, indlede og følge op på den efterfølgende kontrol af de tilsvarende originale oprindelsesbeviser |
b) |
såfremt erstatningsoprindelsesbeviserne svarer til de originale oprindelsesbeviser, som blev udstedt eller udfærdiget i et land, der udelukkende er præferenceberettiget under GSP-ordningen i den part, der er det endelige bestemmelsessted, gennemfører denne part den efterfølgende kontrol af de originale oprindelsesbeviser i samarbejde med det præferenceberettigede land. Den videresendende parts toldmyndigheder fremsender de originale oprindelsesbeviser, der svarer til de af kontrollen omfattede erstatningsoprindelsesbeviser, eller eventuelt kopier af de originale oprindelsesbeviser, der svarer til de af kontrollen omfattede erstatningsoprindelsesbeviser, til toldmyndighederne i den part, der er det endelige bestemmelsessted, således at de kan gennemføre den efterfølgende kontrol. |
7.
Hver part sikrer, at:
a) |
hvert erstatningscertifikat i rubrikken øverst til højre forsynes med navnet på det videreforsendelsesland, hvor det udstedes |
b) |
påtegningen »Replacement certificate« eller »Certificat de remplacement« samt datoen for udstedelsen af det originale oprindelsescertifikat formular A og dets løbenummer anføres i rubrik 4 |
c) |
navnet på videreforsenderen anføres i rubrik 1 |
d) |
navnet på den endelige modtager kan anføres i rubrik 2 |
e) |
alle oplysninger, der vedrører de videresendte produkter, og som fremgår af det originale certifikat, anføres i rubrik 3-9 |
f) |
der kan henvises til videreforsenderens faktura i rubrik 10 |
g) |
den toldmyndighed, der har udstedt erstatningscertifikatet, påtegner rubrik 11. Denne myndighed er kun ansvarlig for udstedelsen af erstatningscertifikatet. I rubrik 12 anføres de oplysninger om oprindelsesland og endeligt bestemmelsesland, som er anført på det originale oprindelsescertifikat formular A. Videreforsenderen undertegner oprindelsescertifikatet i rubrik 12. En videreforsender, som i god tro undertegner rubrik 12, holdes ikke ansvarlig for nøjagtigheden af de oplysninger, der er anført på det originale oprindelsescertifikat formular A |
h) |
den toldmyndighed, der anmodes om at udstede erstatningscertifikatet, anfører på det oprindelige oprindelsescertifikat formular A de videreforsendte produkters vægt, numre og art samt løbenummer for hvert tilsvarende erstatningscertifikat. Myndigheden opbevarer anmodningen om erstatningscertifikat og det oprindelige oprindelsescertifikat formular A i mindst tre år |
i) |
erstatningsoprindelsescertifikater udfærdiges på engelsk eller fransk. |
8.
Hver part sikrer, at:
a) |
videreforsenderen angiver følgende på hver erstatningsudtalelse om oprindelse:
|
b) |
hver erstatningsudtalelse om oprindelse forsynes med påtegningen »Replacement statement« eller »Attestation de remplacement« |
c) |
erstatningsudtalelser om oprindelse udfærdiges af videreforsendere, der er registreret i det elektroniske system til eksportørers selvcertificering af oprindelse, dvs. REX-systemet (Registered Exporter System), uanset værdien af produkterne med oprindelsesstatus i den oprindelige sending |
d) |
videreforsenderen angiver i tilfælde af erstatning af et oprindelsesbevis følgende på det originale oprindelsesbevis:
|
e) |
den originale udtalelse om oprindelse forsynes med påtegningen »Replaced« eller »Remplacé« |
f) |
en udtalelse om oprindelse er gyldig i 12 måneder fra datoen for dens udfærdigelse |
g) |
erstatningsudtalelser om oprindelse udfærdiges på engelsk eller fransk. |
9.
De originale oprindelsesbeviser og kopierne af erstatningsoprindelsesbeviserne opbevares af videreforsenderen i mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor erstatningsoprindelsesbeviserne blev udstedt eller udfærdiget.
10.
Parterne aftaler at dele omkostningerne forbundet med REX-systemet i overensstemmelse med de nærmere samarbejdsbestemmelser, som parternes kompetente myndigheder fastsætter.
11.
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne som følge af fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale bilægges udelukkende ved bilateral forhandling mellem parterne. Hvis uoverensstemmelserne ville kunne påvirke Schweiz' og/eller Tyrkiets interesser, skal de høres.
12.
Parterne kan til enhver tid ændre denne aftale efter fælles overenskomst i skriftlig form. Begge parter skal på anmodning af en af parterne høres i forbindelse med eventuelle ændringer af aftalen. Hvis ændringerne ville kunne påvirke Schweiz' og/eller Tyrkiets interesser, skal de høres. Eventuelle ændringer træder i kraft på en dato fastlagt ved fælles overenskomst, efter at begge parter har givet hinanden meddelelse om, at deres respektive interne krav er opfyldt.
13.
Hver af parterne kan i tilfælde af alvorlige betænkeligheder for så vidt angår den korrekte gennemførelse af denne aftale suspendere dens anvendelse, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen.
14.
Hver af parterne kan opsige denne aftale, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen.
15.
Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Schweiz, såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Schweiz og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt.
16.
Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Tyrkiet (1), såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Tyrkiet og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt.
17.
Fra ikrafttrædelsen af en aftale mellem Norge og Tyrkiet kan hver af parterne i henhold til punkt 2, første afsnit, i denne aftale og under forudsætning af gensidighed fra Tyrkiet sikre, at erstatningsoprindelsesbeviser for produkter indeholdende materialer med oprindelse i Tyrkiet, som er blevet fremstillet under bilateral kumulation i GSP-præferenceberettigede lande, kan udstedes eller udfærdiges hos parterne.
18.
Nærværende aftale træder i kraft på en dato fastlagt ved fælles overenskomst, efter at Unionen og Norge har givet hinanden meddelelse om, at de fornødne interne vedtagelsesprocedurer er afsluttet. Fra den pågældende dato erstatter den aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert enkelt af de EFTA-lande, der indrømmer toldpræferencer inden for den generelle præferenceordning (Norge og Schweiz), og om fastlæggelse af, at varer, der indeholder et element med oprindelse i Norge eller Schweiz, ved deres ankomst til Det Europæiske Fællesskabs toldområde behandles som varer, der indeholder et element af fællesskabsoprindelse, der blev undertegnet den 29. januar 2001 (2).
Jeg vil være Dem taknemmelig, såfremt De over for os vil bekræfte, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.
Jeg har den ære hermed at foreslå, at såfremt det ovenfor anførte kan accepteres af Deres regering, skal dette brev og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge.
Modtag, fr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
Съставено в Брюксел на
Hecho en Bruselas, el
V Bruselu dne
Udfærdiget i Bruxelles, den
Geschehen zu Brüssel am
Brüssel,
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις
Done at Brussels,
Fait à Bruxelles, le
Sastavljeno u Bruxellesu
Fatto a Bruxelles, addì
Briselē,
Priimta Briuselyje,
Kelt Brüsszelben,
Magħmul fi Brussell,
Gedaan te Brussel,
Sporządzono w Brukseli, dnia
Feito em Bruxelas,
Întocmit la Bruxelles,
V Bruseli
V Bruslju,
Tehty Brysselissä
Utfärdat i Bryssel den
Utferdiget i Brussel,
За Европейския съюз
Рог la Unión Europea
Za Evropskou unii
For Den Europæiske Union
Für die Europäische Union
Euroopa Liidu nimel
Για την Ευρωπαϊκή Ένωση
For the European Union
Pour l'Union européenne
Za Europsku uniju
Per l'Unione europea
Eiropas Savienības vārdā –
Europos Sąjungos vardu
Az Európai Unió részéről
Għall-Unjoni Ewropea
Voor de Europese Unie
W imieniu Unii Europejskiej
Pela União Europeia
Pentru Uniunea Europeană
Za Európsku úniu
Za Evropsko unijo
Euroopan unionin puolesta
För Europeiska unionen
For Den europeiske union
B. Brev fra Kongeriget Norge
Fr.,
Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:
»1. |
Den Europæiske Union (»Unionen«) og Kongeriget Norge (»Norge«) anerkender som parter i denne aftale, at begge parter i forbindelse med den generelle præferenceordning (»GSP«) anvender tilsvarende oprindelsesregler baseret på følgende generelle principper:
|
2. |
Unionen og Norge anerkender, at materialer, som i henhold til deres respektive GSP-oprindelsesregler har oprindelse i Unionen, Schweiz, Norge eller Tyrkiet, opnår oprindelse i et præferenceberettiget land under den ene eller den anden parts GSP-ordning, såfremt de i det præferenceberettigede land undergår en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der anses for utilstrækkelig til at give produkterne oprindelsesstatus. Nærværende afsnit finder anvendelse på materialer med oprindelse i Schweiz og Tyrkiet, forudsat at de betingelser, der er fastlagt i henholdsvis punkt 15 og 16, er opfyldt.
Toldmyndighederne i Unionens medlemsstater og i Norge sikrer hinanden passende administrativt samarbejde, særlig med henblik på efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser i forbindelse med de i første afsnit omhandlede materialer. De bestemmelser vedrørende administrativt samarbejde, der er fastlagt i protokol nr. 3 til overenskomsten af 14. maj 1973 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge, finder anvendelse. Dette punkt finder ikke anvendelse på de produkter, der er omfattet af kapitel 1-24 i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, vedtaget af den organisation, der er oprettet ved den i Bruxelles den 15. december 1950 udfærdigede konvention om Toldsamarbejdsrådet. |
3. |
Unionen og Norge forpligter sig hermed til at anerkende erstatningsoprindelsesbeviser i form af erstatningsoprindelsescertifikater formular A (»erstatningscertifikater«), som udstedes af den anden parts toldmyndigheder, og erstatningsudtalelser om oprindelse, som udfærdiges af den anden parts videreforsendere, der er registreret til formålet.
Hver part kan i overensstemmelse med egen lovgivning foretage en vurdering af, hvorvidt produkter omfattet af erstatningsoprindelsesbeviser er berettiget til præferencebehandling. |
4. |
Hver part sikrer, at følgende betingelser er opfyldt, inden der udstedes eller udfærdiges et erstatningsoprindelsesbevis:
|
5. |
Med henblik på punkt 4, litra c), gælder følgende:
|
6. |
Hver part sikrer, at:
|
7. |
Hver part sikrer, at:
|
8. |
Hver part sikrer, at:
|
9. |
De originale oprindelsesbeviser og kopierne af erstatningsoprindelsesbeviserne opbevares af videreforsenderen i mindst tre år fra udgangen af det kalenderår, hvor erstatningsoprindelsesbeviserne blev udstedt eller udfærdiget. |
10. |
Parterne aftaler at dele omkostningerne forbundet med REX-systemet i overensstemmelse med de nærmere samarbejdsbestemmelser, som parternes kompetente myndigheder fastsætter. |
11. |
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne som følge af fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale bilægges udelukkende ved bilateral forhandling mellem parterne. Hvis uoverensstemmelserne ville kunne påvirke Schweiz' og/eller Tyrkiets interesser, skal de høres. |
12. |
Parterne kan til enhver tid ændre denne aftale efter fælles overenskomst i skriftlig form. Begge parter skal på anmodning af en af parterne høres i forbindelse med eventuelle ændringer af aftalen. Hvis ændringerne ville kunne påvirke Schweiz' og/eller Tyrkiets interesser, skal de høres. Eventuelle ændringer træder i kraft på en dato fastlagt ved fælles overenskomst, efter at begge parter har givet hinanden meddelelse om, at deres respektive interne krav er opfyldt. |
13. |
Hver af parterne kan i tilfælde af alvorlige betænkeligheder for så vidt angår den korrekte gennemførelse af denne aftale suspendere dens anvendelse, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen. |
14. |
Hver af parterne kan opsige denne aftale, forudsat at den anden part har modtaget skriftlig meddelelse derom tre måneder i forvejen. |
15. |
Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Schweiz, såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Schweiz og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt. |
16. |
Punkt 2, første afsnit, finder kun anvendelse på materialer med oprindelse i Tyrkiet (3), såfremt parterne har indgået en tilsvarende aftale med Tyrkiet og har givet hinanden meddelelse om, at denne betingelse er opfyldt. |
17. |
Fra ikrafttrædelsen af en aftale mellem Norge og Tyrkiet kan hver af parterne i henhold til punkt 2, første afsnit, i denne aftale og under forudsætning af gensidighed fra Tyrkiet sikre, at erstatningsoprindelsesbeviser for produkter indeholdende materialer med oprindelse i Tyrkiet, som er blevet fremstillet under bilateral kumulation i GSP-præferenceberettigede lande, kan udstedes eller udfærdiges hos parterne. |
18. |
Nærværende aftale træder i kraft på en dato fastlagt ved fælles overenskomst, efter at Unionen og Norge har givet hinanden meddelelse om, at de fornødne interne vedtagelsesprocedurer er afsluttet. Fra den pågældende dato erstatter aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og hvert enkelt af de EFTA-lande, der indrømmer toldpræferencer inden for den generelle præferenceordning (Norge og Schweiz), og om fastlæggelse af, at varer, der indeholder et element med oprindelse i Norge eller Schweiz, ved deres ankomst til Det Europæiske Fællesskabs toldområde behandles som varer, der indeholder et element af fællesskabsoprindelse, der blev undertegnet den 29. januar 2001 (4).
Jeg ville være Dem taknemmelig for over for mig at bekræfte, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte. Jeg har den ære hermed at foreslå, at hvis det ovenfor anførte kan accepteres af Deres regering, skal dette brev og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge.« |
Jeg kan hermed meddele Dem, at min regering er indforstået med indholdet af det pågældende brev.
Modtag, fr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.
Utferdiget i Brussel,
Съставено в Брюксел на
Hecho en Bruselas, el
V Bruselu dne
Udfærdiget i Bruxelles, den
Geschehen zu Brüssel am
Brüssel,
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις
Done at Brussels,
Fait à Bruxelles, le
Sastavljeno u Bruxellesu
Fatto a Bruxelles, addì
Briselē,
Priimta Briuselyje,
Kelt Brüsszelben,
Magħmul fi Brussell,
Gedaan te Brussel,
Sporządzono w Brukseli, dnia
Feito em Bruxelas,
Întocmit la Bruxelles,
V Bruseli
V Bruslju,
Tehty Brysselissä
Utfärdat i Bryssel den
For Kongeriket Norge
За Кралство Норвегия
Por el Reino de Noruega
Za Norské království
For Kongeriget Norge
Für das Königreich Norwegen
Norra Kuningriigi nimel
Για το Βασίλειο της Νορβηγίας
For the Kingdom of Norway
Pour le Royaume de Norvège
Za Kraljevinu Norvešku
Per il Regno di Norvegia
Norvēģijas Karalistes vārdā –
Norvegijos Karalystės vardu
A Norvég Királyság részéről
Ghar-Renju tan-Norveġja
Voor het Koninkrijk Noorwegen
W imieniu Królestwa Norwegii
Pelo Reino da Noruega
Pentru Regatul Norvegiei
Za Nórske kráľovstvo
Za Kraljevino Norveško
Norjan kuningaskunnan puolesta
För Konungariket Norge
(1) Unionen opfyldte denne betingelse gennem offentliggørelsen af meddelelsen fra Kommissionen i medfør af artikel 85 i forordning (EØF) nr. 2454/93 om gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen med henblik på udvidelse af den bilaterale kumulationsordning, der er fastsat ved denne artikel, til at omfatte Tyrkiet (EUT C 134 af 15.4.2016, s. 1).
(2) EFT L 38 af 8.2.2001, s. 25.
(3) Unionen opfyldte denne betingelse gennem offentliggørelsen af meddelelsen fra Kommissionen i medfør af artikel 85 i forordning (EØF) nr. 2454/93 om gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen med henblik på udvidelse af den bilaterale kumulationsordning, der er fastsat ved denne artikel, til at omfatte Tyrkiet (EUT C 134 af 15.4.2016, s. 1).
AFGØRELSER
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/12 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/117
af 21. januar 2019
om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det fælles råd, der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side, til vedtagelsen af forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet af Unionen og dens medlemsstater den 10. juni 2016. Den er blevet anvendt midlertidigt mellem Unionen på den ene side og Botswana, Lesotho, Namibia, Eswatini og Sydafrika på den anden side siden den 10. oktober 2016 og mellem Unionen og Mozambique siden den 4. februar 2018. |
(2) |
I henhold til aftalens artikel 102, stk. 1, skal det fælles råd have beføjelse til at træffe afgørelser vedrørende alle spørgsmål, der er omfattet af aftalen. |
(3) |
I henhold til aftalens artikel 89, stk. 1, skal det fælles råd vedtage en forretningsorden og en adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere. Derfor skal det fælles råd på sit første møde vedtage en afgørelse om forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere i henhold til aftalens del III. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i det fælles råd til vedtagelsen af forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere. |
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i det fælles råd, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i det fælles råd til vedtagelsen af forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere, baseres på det udkast til afgørelse truffet af det fælles råd, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
UDKAST TIL
AFGØRELSE Nr. 2/2019 TRUFFET AF DET FÆLLES RÅD
af …
om vedtagelsen af forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse og adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere
DET FÆLLES RÅD HAR —
under henvisning til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (»aftalen«), og særlig artikel 89, stk. 1, og artikel 100, 101 og 102 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Forretningsordenen for tvistforebyggelse og -bilæggelse som fastsat i bilag I til denne afgørelse vedtages herved.
Artikel 2
Adfærdskodeksen for voldgiftsmænd og mæglere som fastsat i bilag II til denne afgørelse vedtages herved.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i …, den ….
For det fælles råd
Handelsminister i
EU-repræsentant
BILAG I
Forretningsorden for tvistforebyggelse og -bilæggelse
Artikel 1
Definitioner
I denne forretningsorden og i overensstemmelse med aftalens del III (tvistforebyggelse og -bilæggelse) forstås ved:
a) »administrativt personale«: i forbindelse med en voldgiftsmand, personer, der arbejder under en voldgiftsmands ledelse og tilsyn, dog ikke assistenter
b) »rådgiver«: en person, som af en part er udpeget til at rådgive eller bistå den pågældende part i forbindelse med en voldgiftsprocedure
c) »aftalen«: den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side, der blev undertegnet den 10. juni 2016
d) »voldgiftsmand«: et medlem af voldgiftspanelet
e) »voldgiftspanel«: et panel nedsat i henhold til aftalens artikel 80
f) »assistent«: en person, som efter mandat fra en voldgiftsmand og under dennes ledelse og tilsyn foretager undersøgelser for eller bistår den pågældende voldgiftsmand
g) »klagende part«: enhver part, som anmoder om nedsættelse af et voldgiftspanel i henhold til aftalens artikel 80
h) »dag«: en kalenderdag
i) »part«: en part i tvisten
j) »indklaget part«: den part, som angiveligt har overtrådt de i aftalens artikel 76 omhandlede bestemmelser, og
k) »repræsentant for en part«: en ansat eller enhver anden person, der er udpeget af et ministerium, en offentlig myndighed eller ethvert andet offentligt organ i en part, og som repræsenterer parten i forbindelse med en tvist, der falder ind under aftalen.
Artikel 2
Underretninger
1. Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter fra voldgiftspanelet sendes til begge parter på samme tid.
Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter fra en part, som er rettet til voldgiftspanelet, sendes i kopi til den anden part på samme tid.
Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter fra en part, som er rettet til den anden part, sendes i kopi til voldgiftspanelet på samme tid, hvis det er relevant.
2. De underretninger, der er omhandlet i stk. 1, sendes pr. e-mail, eller, hvis det er relevant, ved hjælp af et andet telekommunikationsmiddel, som giver bevis for fremsendelsen deraf. Medmindre andet bevises, anses en sådan underretning for at være modtaget på dagen for dens fremsendelse.
3. Alle underretninger stiles til Generaldirektoratet for Handel i Europa-Kommissionen for Den Europæiske Union og til SADC-ØPA-landenes koordinator, som omhandlet i aftalens artikel 105.
4. Mindre rent formelle fejl i anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter vedrørende voldgiftspanelproceduren kan berigtiges ved indgivelse af et nyt dokument, hvori ændringerne klart er angivet.
5. Hvis fristen for fremsendelse af et dokument er en officiel fridag i Europa-Kommissionen eller den eller de berørte SADC-ØPA-lande, anses dokumentet for at være modtaget den efterfølgende forretningsdag.
6. Afhængigt af tvistens karakter sendes alle anmodninger og underretninger, som stiles til Udvalget for Handel og Udvikling, også i kopi til de andre relevante underudvalg, som er nedsat i henhold til aftalen.
Artikel 3
Udnævnelse af voldgiftsmænd
1. Hvis en voldgiftsmand i henhold til aftalens artikel 80 udvælges ved lodtrækning, underretter formanden for Udvalget for Handel og Udvikling straks parterne om datoen, tidspunktet og stedet for lodtrækningen.
2. Parterne kan være til stede ved lodtrækningen, og lodtrækningen foretages under overværelse af den eller de parter, der er til stede.
3. Formanden for Udvalget for Handel og Udvikling underretter skriftligt hver af de personer, der er udvalgt til at fungere som voldgiftsmand, om vedkommendes udnævnelse. Hver af disse personer bekræfter sin disponibilitet over for begge parter senest fem dage fra den dato, hvor vedkommende blev underrettet om sin udnævnelse.
4. Hvis den liste, der er omhandlet i aftalens artikel 94, ikke er udarbejdet eller ikke omfatter tilstrækkeligt mange navne på det tidspunkt, hvor der fremsættes en anmodning i medfør af aftalens artikel 80, stk. 3, vælges voldgiftsmændene ved lodtrækning blandt de personer, som den ene eller begge parter formelt har foreslået.
Artikel 4
Organisatorisk møde
1. Medmindre parterne aftaler andet, mødes de med voldgiftspanelet senest 10 dage efter dets nedsættelse for at tage stilling til spørgsmål, som parterne eller voldgiftspanelet anser for relevante, herunder:
a) |
det vederlag, der skal udbetales til voldgiftsmænd, og godtgørelsen af deres udgifter i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO) standarder |
b) |
det vederlag, der skal udbetales til assistenter, og som sammenlagt ikke må overstige 50 % af vederlaget betalt til voldgiftsmænd, eller |
c) |
tidsplanen for proceduren. |
2. Voldgiftsmændene og parternes repræsentanter kan deltage i mødet, jf. stk. 1, pr. telefon- eller videokonference.
Artikel 5
Kommissorium
1. Medmindre parterne aftaler andet, er panelets kommissorium senest syv dage efter datoen for nedsættelsen af voldgiftspanelet:
a) |
i lyset af de relevante bestemmelser i aftalen, der angives af parterne, at undersøge det spørgsmål, der henvises til i anmodningen om nedsættelse af voldgiftspanelet |
b) |
at afgøre, om den anfægtede foranstaltning er forenelig med de bestemmelser, som er omhandlet i aftalens artikel 76, og |
c) |
at fremlægge en rapport i overensstemmelse med aftalens artikel 81 og 82. |
2. Hvis parterne enes om et andet kommissorium, underretter de voldgiftspanelet om det aftalte kommissorium inden for den frist, der er anført i stk. 1.
Artikel 6
Skriftlige indlæg
Den klagende part afgiver sit skriftlige indlæg senest 20 dage efter datoen for nedsættelse af voldgiftspanelet. Den indklagede part afgiver sit skriftlige indlæg senest 20 dage efter datoen for den klagende parts afgivelse af det skriftlige indlæg.
Artikel 7
Voldgiftspanelets funktion
1. Formanden for voldgiftspanelet leder alle panelets møder. Voldgiftspanelet kan bemyndige formanden til at træffe administrative og proceduremæssige afgørelser.
2. Medmindre der i aftalens del III eller i denne forretningsorden er fastsat andet, kan voldgiftspanelet varetage sine opgaver på enhver vis, herunder pr. telefon, telefax eller computer.
3. Kun voldgiftsmænd må deltage i voldgiftspanelets drøftelser, men voldgiftspanelet kan give voldgiftsmændenes assistenter tilladelse til at overvære disse.
4. Det er alene voldgiftspanelets ansvar at udfærdige afgørelser eller rapporter, og denne opgave må ikke overdrages til andre.
5. Hvis der opstår proceduremæssige spørgsmål, som ikke er omfattet af aftalens del III og bilagene hertil, kan voldgiftspanelet efter høring af parterne vedtage en hensigtsmæssig procedure, som er forenelig med disse bestemmelser.
6. Hvis voldgiftspanelet finder, at der er behov for at ændre andre frister i forbindelse med sagsbehandlingen end de frister, der er fastsat i aftalens del III, eller for at foretage andre proceduremæssige eller administrative justeringer, underretter det skriftligt og efter samråd med parterne, parterne om grundene til ændringen eller justeringen og angiver den nye frist eller justering, der er behov for.
Artikel 8
Udskiftning af medlemmer
1. Hvis en voldgiftsmand ikke kan deltage i proceduren, trækker sig tilbage eller skal udskiftes, udvælges en afløser i overensstemmelse med aftalens artikel 80, stk. 3.
2. Når en part finder, at en voldgiftsmand ikke opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere) og derfor bør udskiftes, underretter denne part den anden part herom senest 15 dage fra den dato, hvor den fik tilstrækkelige beviser for voldgiftmandens påståede manglende opfyldelse af kravene i nævnte bilag.
3. Parterne rådfører sig med hinanden senest 15 dage efter underretningen af den anden part.
4. Parterne underretter voldgiftsmanden om dennes påståede manglende opfyldelse, og de kan anmode voldgiftsmanden om at tage skridt til at afhjælpe den påståede manglende overholdelse. De kan også, hvis de er enige herom, fjerne voldgiftsmanden og vælge en ny voldgiftsmand i overensstemmelse med aftalens artikel 80.
5. Hvis parterne ikke er enige om, at det er nødvendigt at udskifte en voldgiftsmand, som ikke er formand for voldgiftpanelet, kan de hver især anmode om, at spørgsmålet henvises til formanden for voldgiftspanelet, hvis afgørelse er endelig.
6. Hvis formanden for voldgiftspanelet finder, at voldgiftsmanden ikke opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere), udvælges den nye voldgiftsmand i overensstemmelse med aftalens artikel 80.
7. Hvis parterne ikke er enige om, at det er nødvendigt at udskifte formanden, kan de hver især anmode om, at spørgsmålet henvises til et af de tilbageværende medlemmer på den i henhold til aftalens artikel 94 opstillede liste over personer, der er udvalgt til at fungere som formand for voldgiftspanelet. Formanden for Udvalget for Handel og Udvikling vælger vedkommendes navn ved lodtrækning. Den således udvalgte person skal træffe afgørelse om, hvorvidt formanden opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere). Nævnte afgørelse er endelig.
Hvis formanden i henhold til afgørelsen ikke opfylder kravene i bilag II (adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere), udvælges den nye formand i overensstemmelse med aftalens artikel 80.
Artikel 9
Høringer
1. Formanden for voldgiftspanelet underretter på grundlag af den tidsplan, der er fastsat i medfør af artikel 4, stk. 1, litra c), og efter samråd med parterne og de øvrige voldgiftsmænd, parterne om datoen, tidspunktet og stedet for høringen. Medmindre høringen ikke er åben for offentligheden, stiller den part, på hvis område høringen finder sted, disse oplysninger til rådighed for offentligheden.
2. Medmindre parterne aftaler andet, afholdes høringen i Bruxelles, hvis den klagende part er et SADC-ØPA-land eller eventuelt Toldunionen for Det Sydlige Afrika (SACU), og i SADC-ØPA-landene, hvis den klagende part er Den Europæiske Union. Hvis tvisten vedrører en foranstaltning, der opretholdes af et SADC-ØPA-land, finder høringen sted i det pågældende land, medmindre landet senest 10 dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet skriftligt meddeler voldgiftspanelet, at der bør anvendes et andet mødested.
3. Den indklagede part afholder udgifterne til den logistiske administration af høringen, herunder udgifterne til leje af mødelokalet i forbindelse med høringen. Sådanne omkostninger omfatter ikke udgifter til oversættelse eller tolkning og heller ikke udgifter i forbindelse med rådgivere, voldgiftsmænd, deres administrative personale og assistent (er) eller godtgørelsen til dem heraf.
4. Voldgiftspanelet kan indkalde til yderligere høringer, hvis parterne er enige herom.
5. Alle voldgiftsmænd skal være til stede under hele høringsforløbet.
6. Medmindre parterne aftaler andet, kan følgende personer deltage i høringen, uanset om høringen er offentlig:
a) |
en parts repræsentanter |
b) |
rådgivere |
c) |
assistenter og administrativt personale |
d) |
tolke, oversættere og voldgiftspanelets retsskrivere og |
e) |
eksperter, som besluttet af voldgiftspanelet i henhold til aftalens artikel 90. |
7. Senest syv arbejdsdage inden en høring skal hver part give voldgiftspanelet og den anden part en liste med navnene på de personer, der på den pågældende parts vegne vil fremføre mundtlige anbringender eller indlæg under høringen, og på andre repræsentanter eller rådgivere, som vil deltage i høringen.
8. I medfør aftalens artikel 89, stk. 2, skal voldgiftspanelets høringer være offentlige, medmindre voldgiftspanelet beslutter andet af sig selv eller på parternes anmodning.
9. Voldgiftspanelet træffer i samråd med parterne afgørelse om passende logistiske ordninger og procedurer for at sikre, at offentlige høringer styres effektivt. Disse procedurer kan omfatte anvendelsen af live webbroadcasting og internt TV.
10. Voldgiftspanelet gennemfører høringen på følgende måde, idet det sikres, at den klagende part og den indklagede part får tildelt lige meget tid til både anbringende og modanbringende:
|
Anbringende
|
|
Modanbringende
|
11. Voldgiftspanelet kan stille spørgsmål til begge parter når som helst under høringen.
12. Voldgiftspanelet sørger for, at der udarbejdes et referat af høringen, som fremsendes til parterne inden for en rimelig frist efter høringen. Parterne kan fremsætte bemærkninger til referatet, og voldgiftspanelet kan medtage disse bemærkninger i deres overvejelser.
13. Senest 10 dage efter høringen kan hver part afgive et supplerende skriftligt indlæg vedrørende spørgsmål, der opstod under høringen.
Artikel 10
Skriftlige forespørgsler
1. Voldgiftspanelet kan under sagsbehandlingen når som helst rette skriftlige forespørgsler til en eller begge parter. Forespørgsler rettet til den ene part sendes i kopi til den anden part.
2. Hver part fremsender en kopi af partens besvarelser af voldgiftspanelets forespørgsler til den anden part. Den anden part skal have mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger til partens besvarelser senest syv dage efter fremsendelsen af denne kopi.
Artikel 11
Fortrolig behandling af oplysninger
1. Hver af parterne og voldgiftspanelet behandler de oplysninger, som den anden part har forelagt voldgiftspanelet og udpeget som fortrolige, som sådanne. Når en part forelægger voldgiftspanelet et skriftligt indlæg, som indeholder fortrolige oplysninger, skal denne også, senest 15 dage derefter, forelægge et indlæg uden de fortrolige oplysninger, der kan gøres tilgængeligt for offentligheden.
2. Intet i denne forretningsorden forhindrer en part i at offentliggøre erklæringer vedrørende egne holdninger, hvis den pågældende part, når der henvises til oplysninger forelagt af den anden part, ikke offentliggør oplysninger, som den anden part har udpeget som fortrolige.
3. Voldgiftspanelet mødes for lukkede døre, hvis en parts indlæg og anbringender indeholder fortrolige forretningsoplysninger. Parterne holder voldgiftspanelets høringer fortrolige, når de afholdes for lukkede døre.
Artikel 12
Ex-parte-kontakter
1. Voldgiftspanelet må ikke mødes eller kommunikere med en part i den anden parts fravær.
2. En voldgiftsmand må ikke i de andre voldgiftsmænds fravær drøfte aspekter af de forhold, der er genstand for sagen, med den ene eller begge parter.
Artikel 13
Amicus curiae-indlæg
1. Medmindre parterne aftaler andet senest fem dage efter datoen for nedsættelse af voldgiftspanelet, kan voldgiftspanelet modtage uanmodede skriftlige indlæg fra en fysisk eller juridisk person, der er etableret på en parts område, og som er uafhængig af parternes regeringer, forudsat at de:
a) |
modtages af voldgiftspanelet senest 10 dage efter nedsættelsen af voldgiftspanelet |
b) |
er direkte relevante for et faktuelt eller retligt spørgsmål under behandling ved voldgiftspanelet |
c) |
indeholder en beskrivelse af den person, der indgiver indlægget, herunder for en fysisk person vedkommendes nationalitet og for en juridisk person dens etableringssted, arten af dens aktiviteter, dens retlige status, generelle mål og dens finansieringskilde |
d) |
beskriver den særlige interesse, som den pågældende person har i voldgiftspanelets arbejde, og |
e) |
er affattet på de sprog, som parterne har valgt, jf. artikel 15, stk. 1 og 2, i denne forretningsorden. |
2. Indlæggene skal tilsendes parterne med henblik på bemærkninger. Parterne kan fremsætte bemærkninger til voldgiftspanelet senest 10 dage efter fremsendelsen.
3. Voldgiftspanelet opregner i sin rapport alle de indlæg, som det har modtaget i henhold til denne artikels stk. 1. Voldgiftspanelet har ikke pligt til i sin rapport at behandle de anbringender, der fremføres i sådanne indlæg, men hvis det gøres, skal der også tages hensyn til eventuelle bemærkninger fremsat af parterne i henhold til stk. 2 i denne artikel.
Artikel 14
Hastesager
I hastesager som omhandlet i aftalens del III justerer voldgiftspanelet efter samråd med parterne, hvis det er relevant, de frister, der er omhandlet i denne forretningsorden. Voldgiftspanelet meddeler parterne disse justeringer.
Artikel 15
Oversættelse og tolkning
1. Under de i aftalens artikel 77 omhandlede konsultationer og senest på det i artikel 4, stk. 1, i denne forretningsorden omhandlede møde bestræber parterne sig på at nå til enighed om et fælles arbejdssprog til brug for voldgiftsforhandlingerne.
2. Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et fælles arbejdssprog, finder bestemmelserne i aftalens artikel 91, stk. 2, anvendelse.
3. Den indklagede part sørger for tolkning af mundtlige indlæg til de sprog, parterne har valgt.
4. Voldgiftspanelets rapporter og afgørelser affattes på det eller de sprog, parterne har valgt. Hvis parterne ikke er nået til enighed om et fælles arbejdssprog, affattes midtvejs- og voldgiftspanelets endelige rapport på et af WTO's arbejdssprog.
5. Parterne kan hver især fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af en oversat udgave af et dokument, der er udarbejdet i henhold til denne forretningsorden.
6. Parterne afholder hver især udgifterne til oversættelse af deres skriftlige indlæg. Udgifterne til oversættelse af en kendelse fordeles ligeligt mellem parterne.
Artikel 16
Andre procedurer
De frister, der er fastsat i denne forretningsorden, justeres i overensstemmelse med de særlige frister, der er fastsat for voldgiftspanelets vedtagelse af en rapport eller afgørelse i forbindelse med procedurer i henhold til aftalens artikel 84, 85, 86 og 87.
BILAG II
Adfærdskodeks for voldgiftsmænd og mæglere
Artikel 1
Definitioner
I denne adfærdskodeks forstås ved:
a) »administrativt personale«: i forbindelse med en voldgiftsmand, personer, der arbejder under en voldgiftsmands ledelse og tilsyn, dog ikke assistenter
b) »assistent«: en person, som efter mandat fra en voldgiftsmand og under dennes ledelse og tilsyn foretager undersøgelser for eller bistår den pågældende voldgiftsmand
c) »kandidat«: en person, hvis navn står på den i aftalens artikel 94 omhandlede liste over voldgiftsmænd, og som overvejes valgt til voldgiftsmand i henhold til aftalens artikel 80
d) »mægler«: en person, der er blevet udvalgt til mægler i overensstemmelse med aftalens artikel 78
e) »medlem« eller »voldgiftsmand«: et medlem af et voldgiftspanel, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 80.
Artikel 2
Overordnede principper
1. For at bevare integriteten og upartiskheden i tvistbilæggelsesordningen skal hver kandidat og voldgiftsmand:
a) |
gøre sig bekendt med denne adfærdskodeks |
b) |
være uafhængig og upartisk |
c) |
undgå direkte eller indirekte interessekonflikter |
d) |
undgå utilbørlig adfærd og adfærd, der kan give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd |
e) |
iagttage en høj adfærdsstandard, og |
f) |
ikke påvirkes af egne interesser, udefra kommende pres, politiske overvejelser, offentlige protester, loyalitet over for en part eller frygt for kritik. |
2. En voldgiftsmand må ikke hverken direkte eller indirekte påtage sig nogen forpligtelse eller acceptere nogen fordel, som på nogen måde ville være til hinder for eller give indtryk af at være til hinder for, at vedkommende udfører sine opgaver korrekt.
3. En voldgiftsmand må ikke udnytte sin stilling som medlem af voldgiftspanelet til at fremme personlige eller private interesser. En voldgiftsmand skal undgå handlinger, som kan give det indtryk, at andre befinder sig i en særlig position med hensyn til at påvirke voldgiftsmanden.
4. En voldgiftsmand må ikke lade tidligere eller eksisterende finansielle, forretningsmæssige, faglige, personlige eller sociale forbindelser eller forpligtelser påvirke sin adfærd eller dømmekraft.
5. En voldgiftsmand skal undgå at etablere forbindelser eller erhverve finansielle interesser, som kan formodes at påvirke vedkommendes upartiskhed, eller som med rimelighed kan formodes at give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd.
6. En voldgiftsmand varetager sit hverv uden at modtage eller søge instrukser fra nogen regeringer, internationale statslige organisationer, internationale ikke-statslige organisationer eller private kilder, og må ikke være indtrådt i en tidligere fase af den tvist, de har fået tildelt.
Artikel 3
Oplysningspligt
1. En kandidat, der er anmodet om at tjene som voldgiftsmand, skal forud for bekræftelsen af sin udnævnelse til voldgiftsmand i henhold til aftalens artikel 80 oplyse om interesser, forbindelser eller forhold, som kan formodes at påvirke vedkommendes uafhængighed eller upartiskhed, eller som med rimelighed kan formodes at give indtryk af utilbørlig eller partisk adfærd i forbindelse med sagsbehandlingen.
2. En kandidat skal derfor gøre enhver rimelig indsats for at få kendskab til sådanne eventuelle interesser, forbindelser og forhold, herunder finansielle interesser, faglige interesser eller ansættelses- eller familiemæssige interesser.
3. En voldgiftsmand har i henhold til stk. 1 en vedvarende forpligtelse til at oplyse om sådanne eventuelle interesser, forbindelser eller forhold, der måtte komme frem på et hvilket som helst trin i forbindelse med sagsbehandlingen.
4. En kandidat eller en voldgiftsmand videregiver oplysninger til Udvalget for Handel og Udvikling med henblik på parternes gennemgang deraf om spørgsmål vedrørende faktiske eller potentielle overtrædelser af denne adfærdskodeks, lige så snart vedkommende får kendskab til de pågældende forhold.
Artikel 4
Voldgiftsmænds opgaver
1. En voldgiftsmand skal efter bekræftelsen af sin udnævnelse være til rådighed til at udføre sine opgaver og skal udføre dem omhyggeligt og hurtigt under hele sagsbehandlingen og udvise loyalitet og rettidig omhu.
2. En voldgiftsmand må kun behandle de spørgsmål, der rejses i forbindelse med sagsbehandlingen, og som har betydning for afgørelsen, og må ikke overdrage denne opgave til andre.
3. En voldgiftsmand skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vedkommendes assistenter og administrative personale er bekendt med og opfylder forpligtelserne i artikel 2, 3, 4 og 6 i denne adfærdskodeks.
Artikel 5
Tidligere voldgiftsmænds forpligtelser
1. Alle tidligere voldgiftsmænd skal undgå handlinger, der kan give det indtryk, at de var partiske under varetagelsen af deres opgaver eller drog fordel af voldgiftspanelets afgørelse.
2. Alle tidligere voldgiftsmænd skal opfylde forpligtelserne fastsat i artikel 6 i denne adfærdskodeks.
Artikel 6
Fortrolig behandling af oplysninger
1. En voldgiftsmand må ikke på noget tidspunkt videregive ikke-offentlige oplysninger om sagsbehandlingen eller om forhold, som vedkommende har fået kendskab til i forbindelse med den sagsbehandling, som vedkommende er blevet udpeget til. En voldgiftsmand må under ingen omstændigheder videregive eller gøre brug af sådanne oplysninger til at opnå personlige fordele eller fordele for andre eller til at skade andres interesser.
2. En voldgiftsmand må ikke videregive oplysninger om en afgørelse, som voldgiftspanelet har vedtaget, eller om dele deraf, før den er offentliggjort.
3. En voldgiftsmand må ikke på noget tidspunkt videregive oplysninger om et voldgiftspanels drøftelser eller om voldgiftsmænds synspunkter og heller ikke afgive udtalelser om den sagsbehandling, som vedkommende er blevet udpeget til, eller om de omtvistede spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen.
Artikel 7
Udgifter
Voldgiftsmænd fører regnskab med og udarbejder en endelig opgørelse over den tid, de har anvendt til sagsbehandlingen, og de hertil medgåede udgifter samt den tid og de udgifter, deres assistenter og administrative personale har anvendt og haft.
Artikel 8
Mæglere
Denne adfærdskodeks gælder tilsvarende for mæglere.
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/23 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/118
af 21. januar 2019
om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det udvalg for handel og udvikling, der er nedsat ved den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side, til opstillingen af en liste over voldgiftsmænd
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet af Unionen og dens medlemsstater den 10. juni 2016. Den er blevet anvendt midlertidigt mellem Unionen på den ene side og Botswana, Lesotho, Namibia, Eswatini og Sydafrika på den anden side siden den 10. oktober 2016 og mellem Unionen og Mozambique siden den 4. februar 2018. |
(2) |
I henhold til aftalens artikel 94, stk. 1, skal Udvalget for Handel og Udvikling opstille en liste med 21 personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd senest tre måneder efter aftalens ikrafttræden. |
(3) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Udvalget for Handel og Udvikling til opstillingen af en liste over voldgiftsmænd. |
(4) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Udvalget for Handel og Udvikling, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Udvalget for Handel og Udvikling til opstillingen af en liste over voldgiftsmænd, baseres på det udkast til afgørelse truffet af Udvalget for Handel og Udvikling, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. januar 2019.
På Rådets vegne
F. MOGHERINI
Formand
UDKAST TIL
AFGØRELSE Nr. 1/2019 TRUFFET AF UDVALGET FOR HANDEL OG UDVIKLING
af …
i forbindelse med opstillingen af en liste over voldgiftsmænd
UDVALGET FOR HANDEL OG UDVIKLING HAR —
under henvisning til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (»aftalen«) og særlig artikel 94, 100, 103, og 104 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den liste over voldgiftsmænd, jf. aftalens artikel 94, som fastsat i bilaget til denne afgørelse, vedtages herved.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i …, den …
For Udvalget for Handel og Udvikling
Handelsminister i
EU-repræsentant
BILAG
LISTE OVER VOLDGIFTSMÆND SOM OMHANDLET I AFTALENS ARTIKEL 94
Voldgiftsmænd udvalgt af SADC-ØPA-landene:
1. |
Boitumelo Sendy GOFHAMODIMO |
2. |
Leonard Moses PHUTI |
3. |
Tsotetsi MAKONG |
4. |
Sakeus AKWEENDA |
5. |
Faizel ISMAIL |
6. |
Kholofelo Ngokoane KUGLER |
7. |
Nkululeko J. HLOPHE |
8. |
Samuel Jay LEVY |
Voldgiftsmænd udvalgt af EU:
9. |
Jacques BOURGEOIS |
10. |
Claus-Dieter EHLERMANN |
11. |
Pieter Jan KUIJPER |
12. |
Giorgio SACERDOTI |
13. |
Laurence BOISSON DE CHAZOURNES |
14. |
Ramon TORRENT |
15. |
Michael Johannes HAHN |
16. |
Hélène RUIZ FABRI |
Voldgiftsmænd udvalgt af parterne i fællesskab (ikke-statsborgere, der kan fungere som formand):
17. |
Merit JANOW |
18. |
Ichiro ARAKI |
19. |
Christian HÄBERLI |
20. |
Claus VON WOBESER |
21. |
Daniel MOULIS |
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/26 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/119
af 24. januar 2019
om ændring af Rådets direktiv 2002/56/EF for så vidt angår datoen i artikel 21, stk. 3, indtil hvilken medlemsstaterne har bemyndigelse til at forlænge gyldigheden af beslutninger om ligestilling af læggekartofler fra tredjelande
(meddelt under nummer C(2019) 247)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (1), særlig artikel 21, stk. 3, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge direktiv 2002/56/EF kan medlemsstaterne fra visse datoer ikke længere selv træffe beslutning om ligestilling af læggekartofler, som er høstet i tredjelande, med læggekartofler, der er høstet i Unionen og opfylder nævnte direktiv. |
(2) |
Da Unionen imidlertid ikke havde afsluttet arbejdet med ligestilling af læggekartofler fra alle berørte tredjelande, fik medlemsstaterne med direktiv 2002/56/EF bemyndigelse til at forlænge gyldigheden frem til den 31. marts 2017 af ligestillingsbeslutninger, de allerede havde truffet om læggekartofler fra visse tredjelande, som ikke var omfattet af Unionens ligestilling. Denne dato blev valgt, fordi den markerer udløbet af den periode, hvor læggekartofler bringes i omsætning. |
(3) |
Da arbejdet endnu ikke er afsluttet, og den nye omsætningsperiode begynder i slutningen af 2018, er det nødvendigt at give medlemsstaterne bemyndigelse til at forlænge de nationale ligestillingsbeslutningers gyldighed. Bemyndigelsen bør være gyldig frem til den 31. marts 2024 for at sikre, at der er tilstrækkelig tid til at fastsætte Unionens ligestilling. Dette er i overensstemmelse med den dato, der er vedtaget i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/778/EU (2). |
(4) |
Direktiv 2002/56/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 21, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2002/56/EF ændres »31. marts 2017« til »31. marts 2024«.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/778/EU om bemyndigelse af visse medlemsstater til midlertidigt at fastsætte undtagelser fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 2000/29/EF for så vidt angår læggekartofler med oprindelse i visse provinser i Canada (EUT L 317 af 30.11.2011, s. 37).
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/120
af 24. januar 2019
om ændring af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår forlængelse af fravigelsen af betingelserne for import af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion fra tredjelande
(meddelt under nummer C(2019) 254)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (1), særlig artikel 12, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 2008/90/EF skal Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt formeringsmateriale og frugtplanter, der er produceret i et tredjeland og frembyder de samme garantier med hensyn til leverandørens forpligtelser, identitet, karakteristika, plantesundhed, vækstmedium, emballering, inspektionsordninger, mærkning og lukning, på alle disse punkter kan ligestilles med formeringsmateriale og frugtplanter, der er produceret i Unionen og opfylder kravene og betingelserne i nævnte direktiv. I henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 2008/90/EF kan medlemsstaterne undtagelsesvis, indtil der er truffet afgørelse, ved indførsel af formeringsmateriale og frugtplanter anvende betingelser, der mindst svarer til dem, der gælder for frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter, som er produceret i Unionen. |
(2) |
En sådan fravigelse er blevet indrømmet indtil den 31. december 2018. Medlemsstaterne kan derfor anvende betingelser, der svarer til Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU (2), 2014/97/EU (3) og 2014/98/EU (4). |
(3) |
Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om de gældende betingelser i tredjelande til, at Kommissionen på nuværende tidspunkt kan træffe en sådan afgørelse vedrørende noget tredjeland. |
(4) |
For ikke at ødelægge handelsmønstrene bør medlemsstaterne fortsat kunne drage nytte af denne fravigelse. |
(5) |
Fra den 14. december 2019 finder de nye plantesundhedsbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (5) anvendelse. I henhold til disse nye bestemmelser vil skadegørere, der på nuværende tidspunkt er opført i gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU, samt de sundhedsmæssige krav for formeringsmateriale være omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde. Det er derfor hensigtsmæssigt at afsætte en tilstrækkelig lang periode til at vurdere, om de nye plantesundhedsbestemmelser, der er fastsat i forordning (EU) 2016/2031 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, overholdes af tredjelande. |
(6) |
Anvendelsesperioden for fravigelsen i henhold til artikel 12, stk. 2, i direktiv 2008/90/EF for sådan import bør derfor forlænges til den 31. december 2022. |
(7) |
Direktiv 2008/90/EF bør derfor ændres. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, afdelingen for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og -arter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 12, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2008/90/EF ændres datoen »31. december 2018« til »31. december 2022«.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8.
(2) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/96/EU af 15. oktober 2014 om krav vedrørende mærkning, lukning og emballering af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion, som er omfattet af Rådets direktiv 2008/90/EF (EUT L 298 af 16.10.2014, s. 12).
(3) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår registrering af leverandører og sorter samt den fælles sortsliste (EUT L 298 af 16.10.2014, s. 16).
(4) Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår specifikke krav til de i bilag I til samme direktiv nævnte slægter og arter af frugtplanter, specifikke krav til leverandører og nærmere regler vedrørende officielle inspektioner (EUT L 298 af 16.10.2014, s. 22).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/29 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/121
af 24. januar 2019
om en foranstaltning truffet af Tyskland i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF for at forbyde markedsføring af CNC-fræsemaskiner (model UMC750SS og UMC750) fremstillet af Haas Automation Europe N.V.
(meddelt under nummer C(2019) 307)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (1), særlig artikel 11, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 12. oktober 2017 informerede Tyskland Kommissionen om en beskyttelsesforanstaltning, der blev truffet den 12. september 2017 for at forbyde markedsføring af CNC-fræsemaskiner af modellerne UMC750SS og UMC750 (i det følgende benævnt »CNC-fræsemaskiner«), fremstillet af Haas Automation Europe N.V., Mercuriusstraat 28, 1930 Zaventem, Belgien (i det følgende benævnt »fabrikanten«). |
(2) |
Tyskland traf foranstaltningen ud fra den betragtning, at CNC-fræsemaskinerne ikke var i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i punkt 1.5.13 i bilag I til direktiv 2006/42/EF. Ifølge det væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i punkt 1.5.13 om emissioner af farlige materialer og stoffer skal maskiner være konstrueret og fremstillet således, at risici ved inhalering, indtagelse, kontakt med hud, øjne og slimhinder og optagelse gennem huden af farlige materialer og stoffer, som udvikles af maskinen, undgås. I denne forbindelse anførte Tyskland, at CNC-fræsemaskinerne udsendte dampe fra kølesmøremidler uden et udsugningssystem. |
(3) |
Efter at have modtaget Tysklands meddelelse om beskyttelsesforanstaltningen indledte Kommissionen en høring af de berørte parter for at høre deres synspunkter. Kommissionen sendte et brev til fabrikanten den 24. april 2018. I sit svar af 27. april 2018 meddelte fabrikanten Kommissionen, at produkterne frivilligt ikke længere var markedsført i Tyskland, og at fabrikanten officielt havde afsluttet sagen med de tyske myndigheder. |
(4) |
En undersøgelse af Tysklands begrundelse for beskyttelsesforanstaltningen, den foreliggende dokumentation og fabrikantens bemærkninger viser, at CNC-fræsemaskinerne ikke opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i punkt 1.5.13 i bilag I til direktiv 2006/42/EF. Denne mangel kan bringe personers sundhed og sikkerhed i fare. |
(5) |
Den beskyttelsesforanstaltning, som Tyskland har truffet, bør derfor betragtes som berettiget — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den foranstaltning, som Tyskland har truffet for at forbyde markedsføring af CNC-fræsemaskiner af modellerne UMC750SS og UMC750, fremstillet af Haas Automation Europe N.V., Mercuriusstraat 28, 1930 Zaventem, Belgien, er berettiget.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Elżbieta BIEŃKOWSKA
Medlem af Kommissionen
28.1.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 24/31 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/122
af 25. januar 2019
om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater
(meddelt under nummer C(2019) 722)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag nu afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/100 (5) som følge af nylige tilfælde af afrikansk svinepest i Belgien, Bulgarien, Ungarn og Polen. |
(2) |
Risikoen for spredning af afrikansk svinepest blandt vildtlevende dyr hænger sammen med den naturlige langsomme spredning af sygdommen blandt populationer af vildtlevende svin og med menneskelig aktivitet, således som det fremgår af den nylige epidemiologiske udvikling i sygdommen i Unionen, og som dokumenteret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) i den videnskabelige udtalelse fra Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd, som blev offentliggjort den 14. juli 2015, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 23. marts 2017, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 8. november 2017, og i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i Den Europæiske Union, som blev offentliggjort den 29. november 2018 (6). |
(3) |
Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/100 har der været nye tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Rumænien, der også skal være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. |
(4) |
Der blev i januar 2019 konstateret et tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Botoșani amt i Rumænien uden for områder opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Dette tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Rumænien, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. |
(5) |
Der blev i januar 2019 konstateret nogle få tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Bistrița-Năsăud amt i Rumænien i et område opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Rumænien, der er berørt af afrikansk svinepest, bør derfor opføres i del II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU i stedet for i del I. |
(6) |
For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Rumæniens vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i del I og II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 2019.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/100 af 22. januar 2019 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 20 af 23.1.2019, s. 8).
(6) EFSA Journal 2015;13(7):4163, EFSA Journal 2017;15(3):4732, EFSA Journal 2017;15(11):5068 og EFSA Journal 2018;16(11):5494.
BILAG
Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:
»BILAG
DEL I
1. Belgien
Følgende områder i Belgien:
in Luxembourg province:
— |
the area is delimited clockwise by:
|
2. Bulgarien
Følgende områder i Bulgarien:
in Silistra region:
|
in Dobrich region:
|
in Ruse region:
|
in Veliko Tarnovo region:
|
in Pleven region:
|
in Vratza region:
|
in Montana region:
|
in Vidin region:
|
3. Tjekkiet
Følgende områder i Tjekkiet:
— |
okres Uherské Hradiště, |
— |
okres Kroměříž, |
— |
okres Vsetín, |
— |
katastrální území obcí v okrese Zlín:
|
4. Estland
Følgende områder i Estland:
— |
Hiiu maakond. |
5. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye 651100, 651300, 651400, 651500, 651610, 651700, 651801, 651802, 651803, 651900, 652000, 652200, 652300, 652400, 652500, 652601, 652602, 652603, 652700, 652800, 652900, 653000, 653100, 653200, 653300, 653401, 653403, 653500, 653600, 653700, 653800, 653900, 654000, 654201, 654202, 654301, 654302, 654400, 654501, 654502, 654600, 654700, 654800, 654900, 655000, 655100, 655200, 655300, 655500, 655600, 655700, 655800, 655901, 655902, 656000, 656100, 656200, 656300, 656400, 656600, 657300, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658403, 659220, 659300, 659400, 659500, és 659602 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Hajdú-Bihar megye 900750, 900850, 900860, 900930, 900950, 901050, 901150, 901250, 901260, 901270, 901350, 901450, 901551, 901560, 901570, 901580, 901590, 901650, 901660, 901750, 901950, 902050, 902150, 902250, 902350, 902450, 902850, 902860, 902950, 902960, 903050, 903150, 903250, 903350, 903360, 903370, 903450, 903550, 904450, 904460, 904550, 904650, 904750, 904760, 905450 és 905550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Heves megye 702350, 702450, 702550, 702750, 702850, 703350, 703360, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, 705250, 705350, és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750250, 750260, 750350, 750450, 750460, 750550, 750650, 750750, 750850, 750950, 751150, 752150 és 755550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Nógrád megye 550710, 550810, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 552010, 552150, 552250, 552350, 552360, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552960, 552970, 553050, 553110, 553250, 553260, 553350, 553650, 553750, 553850, 553910 és 554050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Pest megye 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572250, 572350, 572550, 572850, 572950, 573360, 573450, 580050 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850650, 850850, 851851, 851852, 851950, 852350, 852450, 852550, 852750, 853560, 853650, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 854150, 854250, 854350, 855250, 855350, 855450, 855460, 855550, 855650, 855660, 855750, 855850, 855950, 855960, 856012, 856050, 856150, 856260, 857050, 857150, 857350 és 857450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
6. Letland
Følgende områder i Letland:
— |
Aizputes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Kazdangas pagasts un Aizputes pilsēta, |
— |
Alsungas novads, |
— |
Durbes novada Dunalkas un Tadaiķu pagasts, |
— |
Kuldīgas novada Gudenieku pagasts, |
— |
Pāvilostas novada Sakas pagasts un Pāvilostas pilsēta, |
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
— |
Ventspils novada Jūrkalnes pagasts, |
— |
Grobiņas novada Bārtas un Gaviezes pagasts, |
— |
Rucavas novada Dunikas pagasts. |
7. Litauen
Følgende områder i Litauen:
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos, |
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kelmės apylinkių, Kražių, Kukečių, Liolių, Pakražančio seniūnijos, Tytyvėnų seniūnijos dalis į vakarus ir šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105, ir Vaiguvos seniūnijos, |
— |
Mažeikių rajono savivaldybė: Sedos, Šerkšnėnų ir Židikų seniūnijos, |
— |
Pagėgių savivaldybė, |
— |
Plungės rajono savivaldybė, |
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Girkalnio ir Kalnūjų seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr A1, Nemakščių, Paliepių, Raseinių, Raseinių miesto ir Viduklės seniūnijos, |
— |
Rietavo savivaldybė, |
— |
Skuodo rajono savivaldybė: Barstyčių ir Ylakių seniūnijos, |
— |
Šilalės rajono savivaldybė, |
— |
Šilutės rajono savivaldybė: Juknaičių, Kintų, Šilutės ir Usėnų seniūnijos, |
— |
Tauragės rajono savivaldybė: Lauksargių, Skaudvilės, Tauragės, Mažonų, Tauragės miesto ir Žygaičių seniūnijos. |
8. Polen
Følgende områder i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
w województwie podlaskim:
|
w województwie mazowieckim:
|
w województwie lubelskim:
|
w województwie podkarpackim:
|
w województwie świętokrzyskim:
|
9. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
— |
Județul Alba cu următoarea delimitare:
|
— |
Județul Arad cu următoarea delimitare:
|
— |
Restul județului Argeș care nu a fost inclus în partea III, |
— |
Județul Brașov, |
— |
Județul Cluj, |
— |
Județul Covasna, |
— |
Județul Harghita, |
— |
Județul Hunedoara cu următoarea delimitare:
|
— |
Județul Iași, |
— |
Județul Neamț, |
— |
Județul Vâlcea, |
— |
Restul județului Mehedinți care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:
|
— |
Județul Gorj, |
— |
Județul Suceava, |
— |
Județul Mureș. |
DEL II
1. Belgien
Følgende områder i Belgien:
in Luxembourg province:
— |
the area is delimited clockwise by:
|
2. Bulgarien
Følgende områder i Bulgarien:
in Silistra region:
|
in Dobrich region:
|
3. Tjekkiet
Følgende områder i Tjekkiet:
— |
katastrální území obcí v okrese Zlín:
|
4. Estland
Følgende områder i Estland:
— |
Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond). |
5. Ungarn
Følgende områder i Ungarn:
— |
Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702950, 703050, 703150, 703250, 703370, 705150, 705450 és 705510 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 856250, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760, 856850, 856950, 857650, valamint 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 852050, 852150, 852250 és 857550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551810 és 551821 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 650900, 651000, 651200, 652100, 655400, 656701, 656702, 656800, 656900, 657010, 657100, 658310, 658401, 658402, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659601, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Hajdú-Bihar megye 900150, 900250, 900350, 900450, 900550, 900650, 900660, 900670 és 901850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
6. Letland
Følgende områder i Letland:
— |
Ādažu novads, |
— |
Aizputes novada Kalvenes pagasts, |
— |
Aglonas novads, |
— |
Aizkraukles novads, |
— |
Aknīstes novads, |
— |
Alojas novads, |
— |
Alūksnes novads, |
— |
Amatas novads, |
— |
Apes novads, |
— |
Auces novads, |
— |
Babītes novads, |
— |
Baldones novads, |
— |
Baltinavas novads, |
— |
Balvu novads, |
— |
Bauskas novads, |
— |
Beverīnas novads, |
— |
Brocēnu novada Blīdenes pagasts, Remtes pagasta daļa uz austrumiem no autoceļa 1154 un P109, |
— |
Burtnieku novads, |
— |
Carnikavas novads, |
— |
Cēsu novads, |
— |
Cesvaines novads, |
— |
Ciblas novads, |
— |
Dagdas novads, |
— |
Daugavpils novads, |
— |
Dobeles novads, |
— |
Dundagas novads, |
— |
Durbes novada Durbes un Vecpils pagasts, |
— |
Engures novads, |
— |
Ērgļu novads, |
— |
Garkalnes novads, |
— |
Gulbenes novads, |
— |
Iecavas novads, |
— |
Ikšķiles novads, |
— |
Ilūkstes novads, |
— |
Inčukalna novads, |
— |
Jaunjelgavas novads, |
— |
Jaunpiebalgas novads, |
— |
Jaunpils novads, |
— |
Jēkabpils novads, |
— |
Jelgavas novads, |
— |
Kandavas novads, |
— |
Kārsavas novads, |
— |
Ķeguma novads, |
— |
Ķekavas novads, |
— |
Kocēnu novads, |
— |
Kokneses novads, |
— |
Krāslavas novads, |
— |
Krimuldas novads, |
— |
Krustpils novads, |
— |
Kuldīgas novada Ēdoles, Īvandes, Padures, Rendas, Kabiles, Rumbas, Kurmāles, Pelču, Snēpeles, Turlavas, Laidu un Vārmes pagasts, Kuldīgas pilsēta, |
— |
Lielvārdes novads, |
— |
Līgatnes novads, |
— |
Limbažu novads, |
— |
Līvānu novads, |
— |
Lubānas novads, |
— |
Ludzas novads, |
— |
Madonas novads, |
— |
Mālpils novads, |
— |
Mārupes novads, |
— |
Mazsalacas novads, |
— |
Mērsraga novads, |
— |
Naukšēnu novads, |
— |
Neretas novads, |
— |
Ogres novads, |
— |
Olaines novads, |
— |
Ozolnieku novads, |
— |
Pārgaujas novads, |
— |
Pļaviņu novads, |
— |
Preiļu novads, |
— |
Priekules novads, |
— |
Priekuļu novads, |
— |
Raunas novads, |
— |
republikas pilsēta Daugavpils, |
— |
republikas pilsēta Jelgava, |
— |
republikas pilsēta Jēkabpils, |
— |
republikas pilsēta Jūrmala, |
— |
republikas pilsēta Rēzekne, |
— |
republikas pilsēta Valmiera, |
— |
Rēzeknes novads, |
— |
Riebiņu novads, |
— |
Rojas novads, |
— |
Ropažu novads, |
— |
Rugāju novads, |
— |
Rundāles novads, |
— |
Rūjienas novads, |
— |
Salacgrīvas novads, |
— |
Salas novads, |
— |
Salaspils novads, |
— |
Saldus novada Novadnieku, Kursīšu, Zvārdes, Pampāļu, Šķēdes, Nīgrandes, Zaņas, Ezeres, Rubas, Jaunauces un Vadakstes pagasts, |
— |
Saulkrastu novads, |
— |
Sējas novads, |
— |
Siguldas novads, |
— |
Skrīveru novads, |
— |
Skrundas novads, |
— |
Smiltenes novads, |
— |
Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, |
— |
Strenču novads, |
— |
Talsu novads, |
— |
Tērvetes novads, |
— |
Tukuma novads, |
— |
Vaiņodes novads, |
— |
Valkas novads, |
— |
Varakļānu novads, |
— |
Vārkavas novads, |
— |
Vecpiebalgas novads, |
— |
Vecumnieku novads, |
— |
Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta, |
— |
Viesītes novads, |
— |
Viļakas novads, |
— |
Viļānu novads, |
— |
Zilupes novads. |
7. Litauen
Følgende områder i Litauen:
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Alovės, Butrimonių, Daugų, Krokialaukio, Miroslavo, Nemunaičio, Pivašiūnų Simno ir Raitininkų seniūnijos, |
— |
Anykščių rajono savivaldybė, |
— |
Biržų miesto savivaldybė, |
— |
Biržų rajono savivaldybė, |
— |
Druskininkų savivaldybė, |
— |
Elektrėnų savivaldybė, |
— |
Ignalinos rajono savivaldybė, |
— |
Jonavos rajono savivaldybė, |
— |
Joniškio rajono savivaldybė: Kepalių, Kriukų, Saugėlaukio ir Satkūnų seniūnijos, |
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Jurbarko miesto ir Jurbarkų seniūnijos, |
— |
Kaišiadorių miesto savivaldybė, |
— |
Kaišiadorių rajono savivaldybė, |
— |
Kalvarijos savivaldybė, |
— |
Kauno miesto savivaldybė, |
— |
Kauno rajono savivaldybė, |
— |
Kazlų Rūdos savivaldybė, |
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Tytuvėnų seniūnijos dalis į rytus ir pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105, Užvenčio ir Šaukėnų seniūnijos, |
— |
Kėdainių rajono savivaldybė, |
— |
Kupiškio rajono savivaldybė, |
— |
Lazdijų rajono savivaldybė: Būdveičių, Kapčiamiesčio, Krosnos, Kūčiūnų ir Noragėlių seniūnijos, |
— |
Marijampolės savivaldybė: Igliaukos, Gudelių, Liudvinavo, Sasnavos, Šunskų seniūnijos, |
— |
Mažeikių rajono savivaldybė: Šerkšnėnų, Židikų ir Sedos seniūnijos, |
— |
Molėtų rajono savivaldybė, |
— |
Pakruojo rajono savivaldybė, |
— |
Panevėžio rajono savivaldybė, |
— |
Pasvalio rajono savivaldybė, |
— |
Radviliškio rajono savivaldybė: Aukštelkų seniūnija, Baisogalos seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 144, Radviliškio, Radviliškio miesto seniūnija, Šeduvos miesto seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A9 ir į vakarus nuo kelio Nr. 3417,Tyrulių, Pakalniškių, Sidabravo, Skėmių, Šeduvos miesto seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. A9 ir į rytus nuo kelio Nr. 3417, ir Šiaulėnų seniūnijos, |
— |
Prienų miesto savivaldybė, |
— |
Prienų rajono savivaldybė: Ašmintos, Balbieriškio, Išlaužo, Naujosios Ūtos, Pakuonio, Šilavoto ir Veiverių seniūnijos, |
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos, Betygalos, Pagojukų, Šiluvos, Kalnųjų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1, |
— |
Rokiškio rajono savivaldybė, |
— |
Šakių rajono savivaldybė, |
— |
Šalčininkų rajono savivaldybė, |
— |
Šilutės rajono savivaldybė: Rusnės seniūnija, |
— |
Širvintų rajono savivaldybės,Švenčionių rajono savivaldybė, |
— |
Tauragės rajono savivaldybė: Batakių ir Gaurės seniūnijos, |
— |
Telšių rajono savivaldybė: Degaičių, Gadūnavo, Luokės, Nevarėnų, Ryškėnų, Telšių miesto, Upynos, Varnių, Viešvėnų ir Žarėnų seniūnijos, |
— |
Trakų rajono savivaldybė, |
— |
Ukmergės rajono savivaldybė, |
— |
Utenos rajono savivaldybė, |
— |
Varėnos rajono savivaldybė, |
— |
Vilniaus miesto savivaldybė, |
— |
Vilniaus rajono savivaldybė, |
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybė, |
— |
Visagino savivaldybė, |
— |
Zarasų rajono savivaldybė. |
8. Polen
Følgende områder i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
w województwie podlaskim:
|
w województwie mazowieckim:
|
w województwie lubelskim:
|
w województwie podkarpackim:
|
9. Romania
Følgende områder i Rumænien:
— |
Restul județului Maramureș care nu a fost inclus în Partea III cu următoarele comune:
|
— |
Județul Bistrița-Năsăud. |
— |
Județul Botoșani. |
DEL III
1. Letland
Følgende områder i Letland:
— |
Brocēnu novada Cieceres un Gaiķu pagasts, Remtes pagasta daļa uz rietumiem no autoceļa 1154 un P109, Brocēnu pilsēta, |
— |
Saldus novada Saldus, Zirņu, Lutriņu un Jaunlutriņu pagasts, Saldus pilsēta. |
2. Litauen
Følgende områder i Litauen:
— |
Akmenės rajono savivaldybė, |
— |
Alytaus miesto savivaldybė, |
— |
Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Punios seniūnijos, |
— |
Birštono savivaldybė, |
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Girdžių, Juodaičių, Raudonės, Seredžiaus,Skirsnemunės, Šimkaičiųir Veliuonos seniūnijos, |
— |
Joniškio rajono savivaldybė: Gaižaičių, Gataučių, Joniškio, Rudiškių, Skaistgirio, Žagarės seniūnijos, |
— |
Lazdijų rajono savivaldybė: Lazdijų miesto, Lazdijų, Seirijų, Šeštokų, Šventežerio, Teizių ir Veisiejų seniūnijos, |
— |
Marijampolės savivaldybė:Degučių, Mokolų, Narto, Marijampolės seniūnijos, |
— |
Mažeikių rajono savivaldybės: Laižuvos, Mažeikių apylinkės, Mažeikių, Reivyčių, Tirkšlių ir Viekšnių seniūnijos, |
— |
Prienų rajono savivaldybė: Jiezno ir Stakliškių seniūnijos, |
— |
Radviliškio rajono savivaldybė: Baisogalos seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 144, Grinkiškio ir Šaukoto seniūnijos, |
— |
Raseinių rajono savivaldybė: Kalnųjų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1, |
— |
Šiaulių miesto savivaldybė, |
— |
Šiaulių rajono savivaldybė, |
— |
Telšių rajono savivaldybė: Tryškių seniūnija, |
3. Polen
Følgende områder i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
|
w województwie mazowieckim:
|
w województwie lubelskim:
|
w województwie podkarpackim:
|
4. Rumænien
Følgende områder i Rumænien:
— |
Zona orașului București, |
— |
Județul Constanța, |
— |
Județul Satu Mare, |
— |
Județul Tulcea, |
— |
Județul Bacău, |
— |
Județul Bihor, |
— |
Județul Brăila, |
— |
Județul Buzău, |
— |
Județul Călărași, |
— |
Județul Dâmbovița, |
— |
Județul Galați, |
— |
Județul Giurgiu, |
— |
Județul Ialomița, |
— |
Județul Ilfov, |
— |
Județul Prahova, |
— |
Județul Sălaj, |
— |
Județul Vaslui, |
— |
Județul Vrancea, |
— |
Județul Teleorman, |
— |
Partea din județul Maramureș cu următoarele delimitări:
|
— |
Partea din județul Mehedinți cu următoarele comune:
|
— |
Partea din județu Arges cu următoarele comune:
|
— |
Județul Olt, |
— |
Județul Dolj. |
DEL IV
Italien
Følgende områder i Italien:
— |
tutto il territorio della Sardegna. |