21.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/5

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1795

af 20. november 2018

om fastsættelse af procedurer og kriterier for anvendelse af en prøvning af økonomisk ligevægt i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (1), særlig artikel 11, stk. 4, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2012/34/EU som ændret ved direktiv (EU) 2016/2370 (2) er markedet for indenlandsk jernbanepassagertransport blevet åbnet med henblik på at færdigetablere det fælles europæiske europæisk jernbaneområde. Dette kan få følger for tilrettelæggelsen og finansieringen af jernbanepassagertransport, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste. Medlemsstaterne kan i deres lovgivning indføre muligheden for at nægte adgang til infrastrukturen, hvis nye jernbanepassagerruter med åben adgang vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i sådanne kontrakter om offentlig tjeneste.

(2)

På den anden side vil disse ruter, alt efter deres særlige karakteristika såsom kvalitet, tidsmæssig disponering, betjente bestemmelsessteder og kundesegment, måske ikke være i direkte konkurrence med de offentlige tjenester, og dermed vil ruterne kun have en begrænset indvirkning på den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste. Ydermere kan der være positive ruteneteffekter for operatørerne af offentlig tjenester, nettofordele for passagererne eller bredere sociale fordele, der bør tages i betragtning.

(3)

Det er derfor nødvendigt at sikre en balance mellem de legitime interesser for operatører, der opfylder en kontrakt om offentlig tjeneste, og de kompetente myndigheder på den ene side og de overordnede mål for færdigetableringen af det fælles europæiske jernbaneområde og udnyttelsen af de bredere sociale fordele på den anden side. Prøvningen af økonomisk ligevægt bør sikre en balance mellem disse konkurrerende interesser.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (3) fastlægges regler for ydelse af kompensation i form af økonomisk kompensation, indrømmelse af eneret eller begge dele, til operatører, der opfylder forpligtelser til offentlig tjeneste i forbindelse med jernbanepassagertransport. Dog bør indrømmelsen af eneret til jernbaneoperatører ikke føre til udelukkelse af konkurrenter på de indenlandske jernbanepassagermarkeder.

(5)

En sådan eneret bør ikke være til hinder for, at andre jernbanevirksomheder opnår adgang, medmindre prøvningen af økonomisk ligevægt, under hensyntagen til værdien af eneretten, viser, at den nye jernbanepassagerrute vil få betydelig negativ indflydelse på rentabiliteten af ruter, som drives under kontrakten om offentlig tjeneste, eller nettoomkostningerne ved driften for den kompetente myndighed, eller begge dele, afhængig af de risikodelingsordninger, der er nævnt i kontrakten om offentlig tjeneste.

(6)

Der bør kun anmodes om en prøvning af økonomisk ligevægt for jernbanepassagerruter, der ikke er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste, og som enten er helt nye eller som medfører en væsentlig ændring af en eksisterende rute. Prøvningen omfatter også kommercielle tjenester leveret af samme operatør, som opfylder kontrakten om offentlig tjeneste.

(7)

Tilsynsorganet vurderer, om en foreslået ændring af en jernbanepassagerrute bør betragtes som væsentlig. En øget togfrekvens eller et øget antal stop kan betragtes som en væsentlig ændring. En forskel i priserne bør imidlertid ikke betragtes som en væsentlig ændring, medmindre den er uforenelig med normal markedsadfærd, og, hvor det er relevant, med den forretningsplan, som blev indgivet til tilsynsorganet på tidspunktet for den tidligere prøvning af økonomisk ligevægt.

(8)

Tilsynsorganets afgørelse bør indeholde en vurdering af nettofordelene for kunderne som følge af den nye jernbanepassagerrute på kort og mellemlangt sigt, og der bør tages hensyn til de tekniske oplysninger, som infrastrukturforvalteren har givet om relevante krav til infrastrukturen, den forventede effekt på rutenettets ydeevne og ansøgernes optimale kapacitetsudnyttelse.

(9)	Tilsynsorganet bør kunne vurdere de sandsynlige virkninger af den nye passagerrute, og om disse virkninger vil være væsentlige og dermed skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i den eksisterende kontrakt om offentlig tjeneste.

(10)

For at undgå afbrydelser af en ny jernbanepassagerrute, som allerede er idriftsat, og for at give den nye rute retlig sikkerhed for driften, bør den periode, hvori der kan anmodes om en prøvning af økonomisk ligevægt, begrænses og knyttes til tidspunktet for ansøgerens anmeldelse af dennes interesse i at drive en ny jernbanepassagerrute.

(11)	For at komme i betragtning bør en anmodning om en prøvning af økonomisk ligevægt indeholde dokumentation for, at der vil opstå ubalance i den økonomiske ligevægt i kontrakten om offentlig tjeneste som følge af den foreslåede nye passagerrute.

(12)

For at garantere retssikkerheden for alle involverede parter og give infrastrukturforvalteren mulighed for at behandle ansøgninger om kapacitet i henhold til proceduren omhandlet i kapitel IV, afdeling 3, i direktiv 2012/34/EU, bør tilsynsorganet træffe en afgørelse om økonomisk ligevægt inden for en på forhånd fastsat tidsramme og under alle omstændigheder før sidste frist for modtagelsen af ansøgninger om kapacitet, som fastsat af infrastrukturforvalteren i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VII til direktiv 2012/34/EU.

(13)

Hvis en kontrakt om offentlig tjeneste er genstand for en udbudsprocedure på det tidspunkt, hvor ansøgerens anmeldelse modtages, og en anmodning om prøvning af økonomisk ligevægt er blevet modtaget, kan tilsynsorganet beslutte at suspendere behandlingen af anmeldelsen af den nye jernbanepassagerrute i en begrænset periode, indtil den nye kontrakt om offentlig tjeneste er blevet tildelt. Suspensionen bør ikke vare i mere end 12 måneder fra modtagelsen af ansøgerens anmeldelse eller indtil udbudsproceduren er afsluttet, alt efter hvad der indtræder først.

Disse særlige bestemmelser berører ikke anvendelsen af denne forordning på en kontrakt om offentlig tjeneste, der er gældende på tidspunktet for modtagelsen af ansøgerens anmeldelse. Under disse omstændigheder, og hvis prøvningen af økonomisk ligevægt i den eksisterende kontrakt om offentlig tjeneste viser, at der kan gives adgang, bør en sådan adgang være tidsbegrænset, indtil den eksisterende kontrakt om offentlig tjeneste udløber.

(14)

Den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste bør anses for at være i ubalance, hvis den foreslåede nye tjeneste vil få betydelig negativ virkning på fortjenesten for operatøren af den offentlige tjeneste, og/eller hvis driften af den nye tjeneste vil indebære en væsentlig stigning i nettoomkostningerne for den kompetente myndighed.

(15)

Når tilsynsorganet vurderer, om en virkning er betydelig, bør det tage hensyn til, om den nye passagerrute vil påvirke levedygtigheden af den offentlige tjeneste og bringe dens kontinuitet i fare, enten fordi opfyldelsen af kontrakten om offentlig tjeneste ikke vil være økonomisk bæredygtig for operatøren af den offentlige tjeneste, eller fordi det vil medføre en betydelig stigning i nettoomkostningerne for den kompetente myndighed.

(16)

Ud over den økonomiske analyse bør tilsynsorganet også vurdere og tage hensyn til nettofordele for kunderne på kort og mellemlangt sigt og eventuelle effekter på rutenettets ydeevne og kapacitetsudnyttelse. Tilsynsorganet bør tage hensyn til de tekniske oplysninger, som infrastrukturforvalteren har givet om relevante krav til infrastrukturen, om den forventede effekt på rutenettets ydeevne og om hver ansøgers optimale kapacitetsudnyttelse.

(17)

Den økonomiske analyse bør fokusere på virkningen af den foreslåede nye passagerrute på kontrakten om offentlig tjeneste som helhed, herunder også de specifikt berørte ruter, i hele kontraktens løbetid, idet der tages hensyn til værdien af eventuelle eksisterende tildelte enerettigheder. En på forhånd fastsat kvantificeret tærskelværdi for virkningens omfang bør hverken anvendes kategorisk eller isoleret, og der bør ikke fastsættes tærskelværdier i national lovgivning. Vurderingen bør være baseret på en objektiv metode, der anvendes af tilsynsorganet for så vidt angår de særlige forhold for jernbanetransport, der gør sig gældende i den berørte medlemsstat.

(18)

Hvis tilsynsorganet konkluderer, at den nye jernbanepassagerrute vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i kontrakten om offentlig tjeneste, bør den i sin afgørelse, hvor det er relevant, angive eventuelle ændringer i den nye passagerrute, der ville muliggøre tildelingen af adgang. Tilsynsorganet kan udstede henstillinger til den kompetente myndighed med hensyn til andre mulige betingelser, der ville muliggøre tildelingen af adgang, navnlig på baggrund af sin analyse af nettofordele for kunderne som følge af den nye jernbanepassagerrute.

(19)

Hvis ansøgningen om adgang vedrører en ny jernbanepassagerrute som defineret i artikel 3, nr. 36), i direktiv 2012/34/EU, og hvis tilsynsorganets objektive økonomiske analyse viser, at den nye passagerrute vil få betydelig negativ virkning på den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste, bør tilsynsorganet fastsætte betingelser, der ville muliggøre tildelingen af adgang, jf. artikel 11a, i direktiv 2012/34/EU.

(20)

I alle sine aktiviteter i forbindelse med prøvning af økonomisk ligevægt bør tilsynsorganet ikke videregive fortrolige oplysninger eller kommercielt følsomme oplysninger, der er modtaget fra parterne. Det bør især bortredigere oplysninger af den art fra den afgørelse, der skal offentliggøres. Alle afgørelser fra tilsynsorganer, herunder afgørelser, der vedrører den fortrolige karakter af de modtagne oplysninger, kan prøves ved en domstol, jf. artikel 56, stk. 10, i direktiv 2012/34/EU.

(21)

Uden at det berører princippet om tilsynsorganers uafhængighed i deres beslutningstagning, jf. artikel 55, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU, bør tilsynsorganerne, når der foretages prøvning af økonomisk ligevægt i forbindelse med en ny international passagerrute, udveksle oplysninger og samarbejde for at nå frem til en rimelig løsning på spørgsmålet.

(22)	Tilsynsorganerne bør udveksle bedste praksis ved anvendelse af prøvningen af økonomisk ligevægt med henblik på at tilpasse deres metode over tid og udvikle en konsekvent metode på tværs af medlemsstaterne, som kan være omfattet af artikel 57, stk. 8, i direktiv 2012/34/EU.

(23)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 (4) fastsættes kriterier og procedurer for anvendelsen af prøvningen af hovedformålet og af den økonomiske ligevægt for så vidt angår nye internationale jernbanepassagerruter. Med åbningen af markedet for indenlandsk jernbanepassagertransport er prøvningen af hovedformålet dog blevet forældet, og de samme kriterier og procedurer bør gælde for alle nye jernbanepassagerruter, uanset om de er indenlandske eller internationale. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 bør derfor ophæves.

(24)

Da artikel 10 og artikel 11, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU finder anvendelse fra den 1. januar 2019, men ikke gælder for togtjenester, der idriftsættes inden den 12. december 2020, er der behov for fortsat at anvende gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 efter den 1. januar 2019, men kun for nye jernbanepassagerruter, der påtænkes idriftsat inden den 12. december 2020. Anvendelsen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 bør være betinget af, at ansøgerens anmeldelser forelægges inden for en tidsramme, der giver mulighed for en rimelig frist til at fuldføre godkendelses- og planlægningsprocessen, således at tjenesterne faktisk kan idriftsættes inden den 12. december 2020.

(25)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 62, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes nærmere procedureregler og kriterier, der skal anvendes ved bestemmelse af, hvorvidt der vil opstå en ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste ved oprettelsen af en ny jernbanepassagerrute.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse i situationer, hvor en medlemsstat har besluttet at begrænse retten til adgang som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, til nye jernbanepassagerruter mellem et bestemt afgangs- og bestemmelsessted, når en eller flere kontrakter om offentlig tjeneste dækker den samme rute eller en alternativ rute, jf. artikel 11, stk. 1, i samme direktiv.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »ny jernbanepassagerrute«: en jernbanepassagerrute, der skal drives som en køreplansbestemt tjeneste, der enten er helt ny, eller som indebærer en betydelig ændring af en eksisterende jernbanepassagerrute for så vidt angår en øget togfrekvens eller et øget antal stop, og som ikke er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste

2) »prøvning af økonomisk ligevægt«: den vurdering, som er beskrevet i artikel 11, stk. 1-4, og artikel 11a, i direktiv 2012/34/EU og nærmere beskrevet i artikel 10, og som udføres af et tilsynsorgan på anmodning af en af de enheder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, med henblik på at fastslå, hvorvidt en foreslået ny jernbanepassagerrute vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste

3) »kontrakt om offentlig tjeneste«: en kontrakt om offentlig trafikbetjening som defineret i artikel 2, litra i), i forordning (EF) nr. 1370/2007, som vedrører jernbanetransport

4) »kompetent myndighed«: en kompetent myndighed som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1370/2007

5) »økonomisk nettovirkning«: virkningen af den nye jernbanepassagerrute på nettosaldoen for omkostninger og indtægter ved opfyldelsen af en forpligtelse til offentlig tjeneste fastsat i en kontrakt om offentlig tjeneste, som omfatter en rimelig fortjeneste

6) »eneret«: en ret som defineret i artikel 2, litra f), i forordning (EF) nr. 1370/2007.

Artikel 4

Anmeldelse af en planlagt ny jernbanepassagerrute

1. Ansøgeren skal meddele infrastrukturforvalterne og de relevante tilsynsorganer sin hensigt om at drive en ny jernbanepassagerrute i overensstemmelse med fristen omhandlet i artikel 38, stk. 4, i direktiv 2012/34/EU.

2. Tilsynsorganerne udarbejder og offentliggør på deres websted en standardanmeldelsesformular, som ansøgeren skal udfylde og indsende, og som mindst skal indeholde følgende oplysninger:

a)	ansøgerens navn, adresse, retlige enhed og registreringsnummer (hvis relevant),

b)	kontaktoplysninger for den person, der besvarer henvendelser,

c)	oplysningerne på ansøgerens licens og sikkerhedscertifikat eller angivelse af, hvor langt ansøgeren er i proceduren for at opnå dem,

d)	detaljerede oplysninger om ruten med angivelse af afgangssted og bestemmelsessted samt alle mellemliggende stop,

e)	planlagt startdato for driften af den foreslåede nye jernbanepassagerrute,

f)	den foreslåede nye jernbanepassagerrutes vejledende tider, togfrekvens og kapacitet, herunder de foreslåede afgangstider, ankomsttider og forbindelser samt alle afvigelser fra togfrekvenser eller stop i forhold til standardkøreplanen, i hver retning,

g)	vejledende oplysninger om det rullende materiel, som ansøgeren påtænker at anvende.

3. Oplysningerne om den planlagte drift af den nye jernbanepassagerrute skal som minimum dække de første tre driftsår og, hvis det er muligt, de første fem driftsår. Tilsynsorganet kan dog aftale en kortere periode.

4. Tilsynsorganet offentliggør standardanmeldelsesformularen indsendt af ansøgeren på sit websted og underretter hurtigst muligt og senest 10 dage efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse følgende enheder:

a)	enhver kompetent myndighed, som har indgået en kontrakt om offentlig tjeneste for jernbanepassagertransport på denne rute eller en alternativ rute i henhold til direktiv 2012/34/EU,

b)	enhver anden berørt kompetent myndighed, som har ret til at begrænse adgangen i medfør af artikel 11 i direktiv 2012/34/EU,

c)	enhver jernbanevirksomhed, der driver tjenester i henhold til en kontrakt om offentlig tjeneste på den nye jernbanepassagerrute eller en alternativ rute.

5. Alle oplysninger, som ansøgeren opgiver på standardanmeldelsesformularen, og eventuelle støttedokumenter indsendes til tilsynsorganerne og infrastrukturforvalterne i elektronisk format. Dog kan tilsynsorganet i behørigt begrundede tilfælde tillade, at dokumenter indsendes i papirudgave.

6. Hvis anmeldelsen er ufuldstændig, meddeler tilsynsorganet ansøgeren, at ufuldstændige ansøgninger ikke vil blive taget i betragtning, og giver ansøgeren mulighed for at supplere sin ansøgning inden for en rimelig frist, dog højst ti arbejdsdage.

Artikel 5

Tidsfrist for anmodning om en prøvning af økonomisk ligevægt

1. Enhver anmodning om prøvning af økonomisk ligevægt indgives til tilsynsorganet af de enheder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2012/34/EU inden for den frist, der er fastsat i nævnte bestemmelse.

2. Når en kontrakt om offentlig tjeneste for den samme rute eller en alternativ rute er givet i åbent udbud på tidspunktet for modtagelsen af ansøgerens anmeldelse som omhandlet i artikel 4, og fristen for indgivelse af bud til den kompetente myndighed er udløbet, kan de i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU omhandlede enheder anmode om en prøvning af økonomisk ligevægt for den fremtidige kontrakt om offentlig tjeneste inden for fristen omhandlet i stk. 1.

Dette berører ikke anvendelsen af denne forordning på en kontrakt om offentlig tjeneste, der er gældende på tidspunktet for modtagelsen af ansøgerens anmeldelse.

3. Hvis der ikke indgives nogen anmodning om prøvning af økonomisk ligevægt inden fristen, jf. stk. 1, underretter tilsynsorganet straks ansøgeren og infrastrukturforvalteren herom. Infrastrukturforvalteren behandler anmodningen om adgang i overensstemmelse med kapitel IV, afdeling 3, i direktiv 2012/34/EU.

Artikel 6

Kontrakter om offentlig tjeneste med enerettigheder

I tilfælde hvor en kompetent myndighed har indrømmet enerettigheder til den jernbanevirksomhed, der opfylder en kontrakt om offentlig trafikbetjening, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 1370/2007, er eksistensen af sådanne rettigheder ikke til hinder for, at en ansøger får ret til adgang med det formål at betjene en ny jernbanepassagerrute, forudsat at adgangen ikke vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i kontrakten om offentlig tjeneste.

Tilsynsorganet skal tage behørigt hensyn til værdien af sådanne enerettigheder, når det gennemfører prøvningen i henhold til artikel 10.

Artikel 7

Informationskrav i forbindelse med prøvning af økonomisk ligevægt

1. Enheden, der anmoder om prøvning af økonomisk ligevægt, indgiver følgende oplysninger:

a)	den anmodende enheds navn, adresse, retlige enhed og registreringsnummer (hvis relevant),

b)	kontaktoplysninger for den person, der besvarer henvendelser,

c)	dokumentation for, at den nye jernbanepassagerrute risikerer at skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i kontrakten om offentlig tjeneste,

d)	hvis den anmodende enhed er en kompetent myndighed eller den jernbanevirksomhed, som opfylder kontrakten om offentlig tjeneste, en kopi af kontrakten om offentlig tjeneste.

2. Tilsynsorganet kan anmode om alle nødvendige oplysninger, herunder, alt efter tilfældet:

fra den kompetente myndighed:

1)	relevante trafik-, efterspørgsels- og indtægtsprognoser, herunder også prognosemetoder,

2)	når det er relevant, den metode og de data, der er blevet anvendt til at beregne den økonomiske nettovirkning, jf. artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1370/2007 og bilaget til nævnte forordning.

fra den jernbanevirksomhed, der opfylder kontrakten om offentlig tjeneste:

1)	en kopi af kontrakten om offentlig tjeneste, hvis den ikke er tilvejebragt under stk. 1, litra d),

2)	jernbanevirksomhedens forretningsplan for den rute, der er omfattet af kontrakten om offentlig tjeneste eller en alternativ rute,

3)	relevante trafik-, efterspørgsels- og indtægtsprognoser, herunder også prognosemetoder,

4)	oplysninger om virksomhedens indtægter og fortjenstmarginer på den rute, der er omfattet af en kontrakt om offentlig tjeneste eller en alternativ rute,

5)	køreplanen for ruterne, herunder afgangstider, mellemliggende stop, ankomsttider og forbindelser,

6)	ruternes skønnede elasticitet (f.eks. priselasticitet, elasticitet med hensyn til ruternes kvalitetsegenskaber),

7)	kapitalomkostninger og driftsudgifter for tjenester, som leveres i henhold til kontrakten om offentlig tjeneste, samt forskelle i omkostninger og efterspørgsel som følge af den nye jernbanepassagerrute.

fra ansøgeren: oplysninger om ansøgerens planer for drift af den nye jernbanepassagerrute, herunder:

1)	forretningsplan,

2)	prognoser om passagertrafik og -indtægter, herunder også prognosemetoder,

3)	prissætningsstrategier,

4)	billetordninger,

5)	specifikationer for rullende materiel (f.eks. lastfaktor, antal sæder, vognkonfiguration),

6)	markedsføringsstrategi.

fra infrastrukturforvalteren:

1)	oplysninger om de relevante linjer eller strækninger med henblik på at sikre, at den nye jernbanepassagerrute kan drives på den pågældende infrastruktur,

2)	oplysninger om den potentielle ydeevne og modstandsdygtighed for den foreslåede nye jernbanepassagerrute,

3)	vurdering af virkningerne på kapacitetsudnyttelsen,

4)	planer om udvikling af infrastruktur for så vidt angår ruter, der er omfattet af den foreslåede nye jernbanepassagerrute, herunder en angivelse af, hvornår sådanne planer vil blive gennemført,

5)	oplysninger om relevante rammeaftaler, der er indgået eller er under drøftelse, særligt med virksomheden, der opfylder kontrakten om offentlig tjeneste.

Infrastrukturforvalterens oplysningspligt, jf. litra d) i første afsnit af dette stykke, berører ikke infrastrukturforvalterens forpligtelser i medfør af den tildelingsprocedure, der er omhandlet i kapitel IV, afdeling 3, i direktiv 2012/34/EU.

3. Alle oplysninger sendes til tilsynsorganet i elektronisk format. Dog kan tilsynsorganet i behørigt begrundede tilfælde tillade, at dokumenter indsendes i papirudgave.

Artikel 8

Fortrolighed

1. Tilsynsorganet må ikke videregive kommercielt følsomme oplysninger modtaget fra parterne i forbindelse med prøvningen af økonomisk ligevægt.

2. Den enhed, der anmoder om prøvning af økonomisk ligevægt, samt ansøgeren skal begrunde en anmodning om ikke at videregive kommercielt følsomme oplysninger på det tidspunkt, hvor oplysningerne indgives til tilsynsorganet. Sådanne oplysninger kan navnlig omfatte tekniske eller finansielle oplysninger vedrørende en virksomheds knowhow, forretningsplan, omkostningsstrukturer, markedsføring og prisstrategier, forsyningskilder og markedsandele. Tilsynsorganet skal bortredigere alle kommercielt følsomme oplysninger fra sin afgørelse inden underretning og offentliggørelse, jf. artikel 11, stk. 5. Oplysninger, der er indeholdt i standardanmeldelsesformularen, jf. artikel 4, stk. 2, anses ikke for at være kommercielt følsomme.

3. Hvis tilsynsorganet finder begrundelsen for ikke at videregive oplysninger, jf. stk. 2, uacceptabel, skal tilsynsorganet underrette den part, som ønsker, at oplysningerne behandles fortroligt, om sin afgørelse, som skal begrundes skriftligt over for denne, senest to uger inden vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1.

4. Tilsynsorganets afgørelse om fortrolig behandling kan prøves ved en domstol, jf. artikel 56, stk. 10, i direktiv 2012/34/EU. Tilsynsorganet må ikke videregive de omtvistede oplysninger, før den nationale domstol har afsagt en kendelse om fortrolighed.

Artikel 9

Procedure for prøvning af økonomisk ligevægt

1. Tilsynsorganet kan bede den enhed, der anmoder om prøvning af økonomisk ligevægt, om at tilvejebringe alle supplerende oplysninger, som det skønner nødvendige i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, inden for en frist på en måned fra modtagelsen af anmodningen. Den anmodende enhed forelægger sådanne oplysninger inden for en rimelig frist, der fastsættes af tilsynsorganet. Tilsynsorganet kan anmode om yderligere oplysninger, såfremt det skønner, at de supplerende oplysninger ikke er tilstrækkelige.

2. Såfremt oplysningerne fra den anmodende enhed stadig er ufuldstændige seks uger inden sidste frist for modtagelse af ansøgninger om infrastrukturkapacitet, jf. punkt 3 i bilag VII til direktiv 2012/34/EU, udfører tilsynsorganet prøvningen på grundlag af de foreliggende oplysninger. Såfremt tilsynsorganet finder, at oplysningerne ikke er tilstrækkelige til at udføre prøvningen, afvises anmodningen.

3. Inden for en måned efter modtagelsen af anmodningen om prøvning af økonomisk ligevægt skal tilsynsorganet også anmode andre parter som omhandlet i artikel 7, stk. 2, om at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige for at udføre prøvningen i henhold til nævnte bestemmelse, i det omfang sådanne oplysninger med rimelighed kan tilvejebringes af den berørte part. I tilfælde, hvor disse oplysninger er ufuldstændige, kan tilsynsorganet anmode om yderligere præciseringer inden for en rimelig frist.

4. Såfremt oplysningerne fra ansøgeren, der ønsker adgang, stadig er ufuldstændige seks uger inden sidste frist for modtagelse af ansøgninger om infrastrukturkapacitet, jf. punkt 3 i bilag VII til direktiv 2012/34/EU, udfører tilsynsorganet prøvningen på grundlag af de foreliggende oplysninger. Såfremt tilsynsorganet finder, at oplysningerne fra ansøgeren er utilstrækkelige til at udføre prøvningen, vedtager det en afgørelse, hvorved adgang nægtes.

5. Hvis virksomheden, der opfylder kontrakten om offentlig tjeneste, ikke er den anmodende enhed, og såfremt oplysningerne fra den pågældende virksomhed stadig er ufuldstændige seks uger inden sidste frist for modtagelse af ansøgninger om infrastrukturkapacitet, jf. punkt 3 i bilag VII til direktiv 2012/34/EU, udfører tilsynsorganet prøvningen på grundlag af de foreliggende oplysninger. Såfremt tilsynsorganet finder, at oplysningerne er utilstrækkelige til at udføre prøvningen, vedtager det en afgørelse, hvorved adgang indrømmes.

6. Tilsynsorganet vedtager en afgørelse inden for en frist på seks uger fra modtagelsen af alle relevante oplysninger og under alle omstændigheder inden sidste frist for modtagelse af ansøgninger om infrastrukturkapacitet, jf. punkt 3 i bilag VII til direktiv 2012/34/EU. Tilsynsorganet underretter straks infrastrukturforvalteren om afgørelsen.

7. Hvis der i henhold til artikel 5, stk. 2, anmodes om en prøvning af økonomisk ligevægt af en kontrakt om offentlig tjeneste, som er genstand for en udbudsprocedure, kan tilsynsorganet suspendere behandlingen af den foreslåede ansøgning om en ny jernbanepassagerrute i højst 12 måneder fra modtagelsen af ansøgerens anmeldelse af den nye jernbanepassagerrute, eller indtil udbudsproceduren er afsluttet, alt efter hvad der indtræder først.

Artikel 10

Indholdet af prøvningen af økonomisk ligevægt og vurderingskriterier

1. Det relevante tilsynsorgan vurderer, om den nye foreslåede jernbanepassagerrute vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste. Den økonomiske ligevægt betragtes som værende i ubalance, når den nye jernbanepassagerrute vil få væsentlig negativ indvirkning på mindst ét af de følgende elementer:

a)	rentabiliteten af de tjenesteydelser, som jernbanevirksomheden opfylder i henhold til kontrakten om offentlig tjeneste,

b)	nettoomkostningerne for den kompetente myndighed, der tildeler kontrakten om offentlig tjeneste.

2. Analysen omfatter kontrakten om offentlig tjeneste i sin helhed, ikke de enkelte tjenesteydelser under den, over den samlede varighed. Forud fastsatte tærskelværdier eller specifikke kriterier kan anvendes, men må ikke anvendes kategorisk eller isoleret fra andre kriterier.

3. Tilsynsorganet vurderer den finansielle nettovirkning af den nye jernbanepassagerrute på kontrakten om offentlig tjeneste. Analysen af omkostninger og indtægter, der genereres i forbindelse med de tjenesteydelser, der opfyldes i henhold til kontrakten om offentlig tjeneste efter lanceringen af den nye jernbanepassagerrute, skal indeholde følgende:

a)	forskelle i omkostninger og indtægter for den jernbanevirksomhed, der opfylder kontrakten om offentlig tjeneste (herunder, hvor det er relevant, alle omkostningsbesparelser, der stammer fra ikke-udskiftning af udtjent rullende materiel eller personale, hvis ansættelseskontrakt udløber),

økonomiske virkninger, der er fremkommet inden for det rutenet, der betjenes af den forslåede nye jernbanepassagerrute under kontrakten om offentlig tjeneste (for eksempel videretransport af passagerer som kan være interesseret i en regional forbindelse, som er omfattet af kontrakten om offentlig tjeneste),

c)	eventuelle konkurrencemæssige reaktioner fra den jernbanevirksomhed, der opfylder kontrakten om offentlig tjeneste,

d)	virkninger på relevante investeringer foretaget af jernbanevirksomhederne eller de kompetente myndigheder, for eksempel investeringer i rullende materiel,

e)	værdien af eventuelle eksisterende enerettigheder.

4. Tilsynsorganet vurderer omfanget af virkningen, særligt under hensyntagen til de kontraktlige ordninger mellem den kompetente myndighed og jernbanevirksomheden, der driver de offentlige tjenester, herunder, hvor det er relevant, niveauet for den kompensation, der er fastsat i henhold til bilaget til forordning (EF) nr. 1370/2007 eller som følge af udbud, og eventuelle mekanismer for risikodeling såsom trafik- og indtægtsrisici.

5. Tilsynsorganet vurderer ligeledes:

a)	nettofordelene for kunderne som følge af den nye jernbanepassagerrute på kort og mellemlangt sigt,

b)	virkningen af den nye jernbanepassagerrute på ydeevnen og kvaliteten af jernbanetrafikken,

c)	virkningen af den nye jernbanepassagerrute på køreplansplanlægningen for jernbanetrafikken.

6. Hvis tilsynsorganet behandler mere end én anmodning om adgang samtidigt, kan det træffe forskellige afgørelser med hensyn til de modtagne ansøgninger på grundlag af en analyse af deres respektive indvirkning på den økonomiske ligevægt i kontrakten om offentlig tjeneste, konkurrencemæssige virkninger, nettofordele for kunder og virkninger for rutenettet og deres kumulative virkninger på den økonomiske ligevægt i kontrakten om offentlig tjeneste.

7. Vurderingen foretaget i henhold til denne artikel berører ikke tilsynsorganets forpligtelse til at rapportere statsstøttespørgsmål til de nationale myndigheder, jf. artikel 56, stk. 12, andet afsnit, i direktiv 2012/34/EU.

Artikel 11

Resultat af prøvningen af økonomisk ligevægt

1. På grundlag af resultatet af en prøvning af økonomisk ligevægt udført i overensstemmelse med artikel 9 og 10, træffer tilsynsorganet en afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, hvorefter retten til adgang til jernbaneinfrastruktur tildeles, ændres, tildeles på visse betingelser eller nægtes.

2. Hvis den nye foreslåede jernbanepassagerrute vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste, skal tilsynsorganet:

a)	hvis det er relevant, angive eventuelle ændringer af den nye jernbanepassagerrute, f.eks. ændringer i togfrekvens, kanaler, mellemliggende stop eller køreplan, som vil kunne sikre, at betingelserne for tildeling af ret til adgang i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU er opfyldt, og/eller

hvis det er relevant i lyset af nettofordelene for kunder som omhandlet i artikel 10, stk. 5, litra a), i denne forordning, udstede henstillinger til den kompetente myndighed om andre ændringer, der ikke er relateret til den nye passagerrute, som vil kunne sikre, at betingelserne for tildeling af ret til adgang er opfyldt.

3. Hvis ansøgningen om adgang vedrører driften af en ny jernbanepassagerrute som defineret i artikel 3, nr. 36), i direktiv 2012/34/EU, i henhold til proceduren og analysen fastsat ved denne forordning, skal tilsynsorganet handle i overensstemmelse med artikel 11a i direktiv 2012/34/EU.

4. Under de omstændigheder, der er beskrevet i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, kan der, hvis prøvningen af økonomisk ligevægt i den eksisterende kontrakt om offentlig tjeneste viser, at der kan gives adgang, indrømmes tidsbegrænset adgang, indtil der foreligger resultat af den prøvning af økonomisk ligevægt, der udføres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, og artikel 9, stk. 7.

5. Tilsynsorganet skal meddele en ikkefortrolig udgave af sin afgørelse til enhederne opført i artikel 11, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU og offentliggøre den på sit websted.

Artikel 12

Samarbejde mellem de kompetente tilsynsorganer for en foreslået ny, international passagerrute

1. Efter modtagelse af ansøgerens anmeldelse af dennes hensigt om at idriftsætte en ny international passagerrute underretter tilsynsorganet de andre tilsynsorganer, som er kompetente for dele af den foreslåede nye rute. De relevante tilsynsorganer kontrollerer de modtagne oplysninger og underretter hinanden om eventuelle uoverensstemmelser.

2. Ved modtagelse af en anmodning om prøvning af økonomisk ligevægt fra de enheder, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, underretter tilsynsorganet de andre kompetente tilsynsmyndigheder herom.

3. De berørte tilsynsorganer udveksler indbyrdes resultaterne af deres respektive prøvning om økonomisk ligevægt med henblik på at give de andre tilsynsorganer tilstrækkelig mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne af prøvningerne, inden disse er afsluttede. De samarbejder med henblik på at finde en løsning på spørgsmålet, jf. artikel 57, i direktiv 2012/34/EU.

4. Ved enhver udveksling af oplysninger vedrørende prøvninger behandler tilsynsorganerne kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager fra parterne involveret i prøvningerne, fortroligt. De må kun anvende oplysningerne i forbindelse med den aktuelle sag.

Artikel 13

Gebyrer

En medlemsstat eller tilsynsorganet kan bestemme, at den enhed, der anmoder om prøvningen, betaler et gebyr for prøvningen af den økonomiske ligevægt.

Artikel 14

Metoder

1. De metoder, tilsynsorganet anvender til at udføre prøvningen, skal være klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende og skal offentliggøres på dets websted.

2. Tilsynsorganer udveksler erfaringer og bedste praksis ved anvendelse af deres respektive metoder gennem det netværk, der er oprettet i henhold til artikel 57, stk. 1, i direktiv 2012/34/EU.

Artikel 15

Ophævelse

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 ophæves med virkning fra den 12. december 2020. Den finder anvendelse på ansøgeres anmeldelser, som modtages efter den 1. januar 2019, når disse forelægges i tilstrækkelig god tid til, at nye jernbanepassagerruter vil kunne idriftsættes inden den 12. december 2020.

Artikel 16

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2019 forud for den køreplan, som påbegyndes den 12. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2370 af 14. december 2016 om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen (EUT L 352 af 23.12.2016, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 af 11. august 2014 om nye jernbanepassagerruter (EUT L 239 af 12.8.2014, s. 1).

21.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/18

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/1797

af 19. november 2018

om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 6,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (1),

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 11. december 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2315.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 2, litra e), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 opstiller Rådet listen over projekter, der skal udvikles under et permanent struktureret samarbejde (PESCO), og som både afspejler støtte til kapacitetsudvikling og, i det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det, ydelse af betydelig støtte til operationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

(3)	Den 6. marts 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO (2).

(4)	Den 6. marts 2018 vedtog Rådet en henstilling om en køreplan for gennemførelsen af PESCO (3) (»henstillingen«).

(5)

I henhold til punkt 9 i henstillingen bør Rådet ajourføre listen over PESCO-projekter senest i november 2018 for at medtage det næste sæt PESCO-projekter i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 5 i afgørelse (FUSP) 2017/2315, som navnlig fastsætter, at den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) kan fremsætte en henstilling om identifikation og evaluering af PESCO-projekter på grundlag af PESCO-sekretariatets evalueringer med henblik på en rådsafgørelse på baggrund af militær rådgivning fra Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC).

(6)	Den 25. juni 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/909 om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter (4).

(7)	Den 11. oktober 2018 fremsatte den højtstående repræsentant en henstilling til Rådet om identifikation og evaluering af projektforslag inden for rammerne af PESCO.

(8)	Den 13. november 2018 tilsluttede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité sig anbefalingerne i EUMC's militære rådgivning vedrørende den højtstående repræsentants henstilling om identifikation og evaluering af projektforslag inden for rammerne af PESCO.

(9)	Rådet bør derfor ændre og ajourføre afgørelse (FUSP) 2018/340 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2018/340 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 føjes følgende projekter til listen:

»18.	»Hot and High«-helikopteruddannelse (H3-uddannelse)

19.	Fælles EU-efterretningsskole

20.	EU-test- og -evalueringscentre

21.	Integreret ubemandet jordsystem (UGS)

22.	EU-landkamppladsmissilsystemer, der kan se ud over horisonten (BLOS)

23.	Deployerbar modulær undervandsinterventionskapacitetspakke (DIVEPACK)

24.	Europæisk fjernstyret luftfartøjssystem til mellemstor højde, stor udholdenhed — europæisk MALE RPAS (Eurodrone)

25.	Europæiske angrebshelikoptere TIGER Mark III

26.	Systemer til bekæmpelse af ubemandede luftfartøjer (C-UAS)

27.	Europæisk platform til luftskibe i den høje atmosfære (EHAAP) — vedvarende efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringskapacitet (ISR)

28.	Én deployerbar taktisk kommando- og kontrol(C2)-kommandopost til en specialoperationsstyrke (SOF) med henblik på små fælles operationer (SJO) — (SOCC) til SJO

29.	Elektronisk krigsførelseskapacitet og interoperabilitetsprogram til fremtidigt fælles efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringssamarbejde (JISR)

30.	Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear (CBRN) overvågning som en tjeneste (CBRN SaaS)

31.	Sambasering

32.	Geo-meteorologisk og oceanografisk (GeoMETOC) støttekoordineringselement (GMSCE)

33.	EU-radionavigationsløsning (EURAS)

34.	Europæisk militært netværk til rumovervågningsbevidsthed (EU-SSA-N)«.

2)	Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Listen over projektmedlemmerne for hvert enkelt projekt skal være som fastsat i bilag I.«

3)	Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Til orientering findes en konsolideret ajourført liste over projektmedlemmerne for hvert enkelt projekt i bilag II.«

I bilaget foretages følgende ændringer:

a)	Det omnummereres til »Bilag I«

b)	Oplysningerne i bilag I til denne afgørelse tilføjes i tabellen.

5)	Teksten i bilag II til denne afgørelse tilføjes som bilag II.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2018.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(1) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.

(2) EUT L 65 af 8.3.2018, s. 24.

(3) EUT C 88 af 8.3.2018, s. 1.

(4) EUT L 161 af 26.6.2018, s. 37.

BILAG I

Projekt

Projektmedlemmer

»18.	»Hot and High«-helikopteruddannelse (H3-uddannelse)

Grækenland, Italien, Rumænien

19.	Fælles EU-efterretningsskole

Grækenland, Cypern

20.	EU-test- og -evalueringscentre

Frankrig, Sverige, Spanien, Slovakiet

21.	Integreret ubemandet jordsystem (UGS)

Estland, Belgien, Tjekkiet, Spanien, Frankrig, Letland, Ungarn, Nederlandene, Polen, Finland

22.	EU-landkamppladsmissilsystemer, der kan se ud over horisonten (BLOS)

Frankrig, Belgien, Cypern

23.	Deployerbar modulær undervandsinterventionskapacitetspakke (DIVEPACK)

Bulgarien, Grækenland, Frankrig

24.	Europæisk fjernstyret luftfartøjssystem til mellemstor højde, stor udholdenhed — europæisk MALE RPAS (Eurodrone)

Tyskland, Tjekkiet, Spanien, Frankrig, Italien

25.	Europæiske angrebshelikoptere TIGER Mark III

Frankrig, Tyskland, Spanien

26.	Systemer til bekæmpelse af ubemandede luftfartøjer (C-UAS)

Italien, Tjekkiet

27.	Europæisk platform til luftskibe i den høje atmosfære (EHAAP) — vedvarende efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringskapacitet (ISR)

Italien, Frankrig

28.	Én deployerbar taktisk kommando- og kontrol(C2)-kommandopost til en specialoperationsstyrke (SOF) med henblik på små fælles operationer (SJO) — (SOCC) til SJO

Grækenland, Cypern

29.	Elektronisk krigsførelseskapacitet og interoperabilitetsprogram til fremtidigt fælles efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringssamarbejde (JISR)

Tjekkiet, Tyskland

30.	Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear (CBRN) overvågning som en tjeneste (CBRN SaaS)

Østrig, Frankrig, Kroatien, Ungarn, Slovenien

31.	Sambasering

Frankrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Nederlandene

32.	Geo-meteorologisk og oceanografisk (GeoMETOC) støttekoordineringselement (GMSCE)

Tyskland, Grækenland, Frankrig, Rumænien

33.	EU-radionavigationsløsning (EURAS)

Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Italien

34.	Europæisk militært netværk til rumovervågningsbevidsthed (EU-SSA-N)

Italien, Frankrig«

BILAG II

KONSOLIDERET AJOURFØRT LISTE OVER PROJEKTMEDLEMMERNE FOR HVERT ENKELT PROJEKT

Projekt

Projektmedlemmer

1.	Europæisk sanitetskommando

Tyskland, Tjekkiet, Spanien, Frankrig, Italien, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Sverige

2.	Europæisk sikker softwaredefineret radio (ESSOR)

Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Italien, Nedelandene, Polen, Portugal, Finland

3.	Netværk af logistikknudepunkter i Europa og støtte til operationer

Tyskland, Belgien, Bulgarien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Nederlandene, Polen Slovenien, Slovakiet

4.	Militær mobilitet

Nederlandene, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige

5.	Den Europæiske Unions kompetencecenter for uddannelsesmissioner (EUTM CC)

Tyskland, Belgien, Tjekkiet, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Østrig, Rumænien, Sverige

6.	Europæisk certifikationscenter vedrørende europæiske væbnede styrkers uddannelse

Italien, Grækenland

7.	Operationel funktion vedrørende energi (EOF)

Frankrig, Belgien, Spanien, Italien

8.	Pakke af deployerbar militær kapacitet til katastrofehjælp

Italien, Grækenland, Spanien, Kroatien, Østrig

9.	Maritime (halv-)autonome minerydningssystemer (MAS MCM)

Belgien, Grækenland, Letland, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien

10.	Overvågning og beskyttelse af havne og farvande (HARMSPRO)

Italien, Grækenland, Polen, Portugal

11.	Opgradering af farvandsovervågning

Grækenland, Bulgarien, Irland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern

12.	Platform til informationsudveksling om reaktion på cybertrusler og -hændelser

Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal

13.	Cyberberedskabshold og gensidig bistand inden for cybersikkerhed

Litauen, Estland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Nedelandene, Polen, Rumænien, Finland

14.	Strategisk kommando- og kontrolsystem for FUSP-missioner og -operationer

Spanien, Frankrig, Tyskland, Italien, Portugal

15.	Pansret infanterikampkøretøj/amfibisk kampkøretøj/let pansret køretøj

Italien, Grækenland, Slovakiet

16.	Indirekte ildstøtte (EuroArtillery)

Slovakiet, Italien

17.	EUFOR's center for krisereaktionsoperationer (EUFOR CROC)

Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern

18.	»Hot and High«-helikopteruddannelse (H3-uddannelse)

Grækenland, Italien, Rumænien

19.	Fælles EU-efterretningsskole

Grækenland, Cypern

20.	EU-test- og -evalueringscentre

Frankrig, Sverige, Spanien, Slovakiet

21.	Integreret ubemandet jordsystem (UGS)

Estland, Belgien, Tjekkiet, Spanien, Frankrig, Letland, Ungarn, Nederlandene, Polen, Finland

22.	EU-landkamppladsmissilsystemer, der kan se ud over horisonten (BLOS)

Frankrig, Belgien, Cypern

23.	Deployerbar modulær undervandsinterventionskapacitetspakke (DIVEPACK)

Bulgarien, Grækenland, Frankrig

24.	Europæisk fjernstyret luftfartøjssystem til mellemstor højde, stor udholdenhed — europæisk MALE RPAS (Eurodrone)

Tyskland, Tjekkiet, Spanien, Frankrig, Italien

25.	Europæiske angrebshelikoptere TIGER Mark III

Frankrig, Tyskland, Spanien

26.	Systemer til bekæmpelse af ubemandede luftfartøjer (C-UAS)

Italien, Tjekkiet

27.	Europæisk platform til luftskibe i den høje atmosfære (EHAAP) — vedvarende efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringskapacitet (ISR)

Italien, Frankrig

28.	Én deployerbar taktisk kommando- og kontrol(C2)-kommandopost til en specialoperationsstyrke (SOF) med henblik på små fælles operationer (SJO) — (SOCC) til SJO

Grækenland, Cypern

29.	Elektronisk krigsførelseskapacitet og interoperabilitetsprogram til fremtidigt fælles efterretnings-, overvågnings- og rekognosceringssamarbejde (JISR)

Tjekkiet, Tyskland

30.	Kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear (CBRN) overvågning som en tjeneste (CBRN SaaS)

Østrig, Frankrig, Kroatien, Ungarn, Slovenien

31.	Sambasering

Frankrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Nederlandene

32.	Geo-meteorologisk og oceanografisk (GeoMETOC) støttekoordineringselement (GMSCE)

Tyskland, Grækenland, Frankrig, Rumænien

33.	EU-radionavigationsløsning (EURAS)

Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Italien

34.	Europæisk militært netværk til rumovervågningsbevidsthed (EU-SSA-N)

Italien, Frankrig

21.11.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 294/23

ÆNDRINGER AF PRAKTISKE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL RETTENS PROCESREGLEMENT

RETTEN HAR —

under henvisning til sit procesreglements artikel 224,

under henvisning til Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement,

under henvisning til de ændringer af procesreglementet, der blev vedtaget af Retten den 11. juli 2018 (1), og Rettens afgørelse om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia, som ligeledes blev vedtaget af Retten den 11. juli 2018 (2), og ud fra følgende betragtninger:

I medfør af disse tekster bliver applikationen e-Curia fra og med den 1. december 2018 den eneste metode til udveksling mellem parternes repræsentanter og Rettens Justitskontor.

Som følge heraf skal visse punkter i de praktiske gennemførelsesbestemmelser tilpasses.

I parternes og retsinstansens interesse er det endvidere ønskværdigt at tilvejebringe præciseringer vedrørende beregningen af frister, vedrørende fremsættelsen af anmodninger om udsættelse af gennemførelsen eller andre foreløbige forholdsregler, vedrørende anvendelsen af tekniske hjælpemidler i retsmødet og vedrørende fremgangsmåden for mundtlige indlæg fra personer, der ikke har egenskab af repræsentanter.

Samtlige henvisninger til appeller, som er iværksat ved Retten til prøvelse af afgørelser truffet af Retten for EU-personalesager, skal slettes som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/1192 af 6. juli 2016 om overførsel til Retten af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte (3).

Ændringerne af teksten til de gældende praktiske gennemførelsesbestemmelser begrunder, at der af hensyn til læsbarheden foretages en omnummerering af punkterne og en ajourføring af krydshenvisningerne —

VEDTAGET FØLGENDE ÆNDRINGER AF PRAKTISKE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL RETTENS PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement (4) ændres som følger:

Følgende fodnote indsættes i slutningen af tiende betragtning efter ordene »på grundlag af procesreglementets artikel 105, stk. 11«:

»Rettens afgørelse (EU) 2016/2387 af 14. september 2016 om de sikkerhedsregler, der finder anvendelse på de oplysninger eller dokumenter, som fremlægges i henhold til procesreglementets artikel 105, stk. 1 eller 2 (EUT L 355 af 24.12.2016, s. 18) (herefter »Rettens afgørelse af 14. september 2016«).«

2)	Efter tiende betragtning indsættes følgende tekst som ellevte betragtning: »Bestemmelserne om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia fastsættes i den afgørelse, som træffes af Retten på grundlag af procesreglementets artikel 56a, stk. 2.«

3)	11. betragtning ledsages af en fodnote med følgende ordlyd: »Rettens afgørelse af 11. juli 2018 om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via applikationen e-Curia (EUT L 240 af 25.9.2018, s. 72) (herefter »Rettens afgørelse af 11. juli 2018«).«

4)	I sidste betragtning, der indledes med »I samråd med«, indsættes sætningsleddet , »nu Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO),« efter »Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)«.

5)	I punkt 7 erstattes sætningsleddet »Uden for Justitskontorets åbningstider kan procesdokumenter« med »Uden for Justitskontorets åbningstider kan det bilag, der er omhandlet i procesreglementets artikel 72, stk. 4, og det procesdokument, som er omhandlet i procesreglementets artikel 147, stk. 6,«.

6)	I punkt 9 erstattes henvisningen til »den afgørelse, som Retten træffer på grundlag af procesreglementets artikel 105, stk. 11« med en henvisning til »Rettens afgørelse af 14. september 2016«.

I punkt 13:

Sætningsleddet »foretages på originaleksemplaret af det af parterne indleverede procesdokument eller på den udgave, der anses for at være det originale eksemplar af dette procesdokument2, samt på enhver genpart, som forkyndes for parterne« erstattes med »foretages på det procesdokument, der tilføres sagsakterne, og på enhver genpart, som forkyndes for parterne«.

b)	Fodnoten slettes.

Punkt 14-270 og de dertil hørende overskrifter affattes således:

»14.

Den i punkt 13 ovenfor omhandlede indleveringsdato er, alt efter tilfældet, den i artikel 5 i Rettens afgørelse af 11. juli 2018 omhandlede dato, den dato, hvor dokumentet er blevet modtaget på Justitskontoret, den i punkt 7 ovenfor omhandlede dato eller den i artikel 3, andet led, i Rettens afgørelse af 14. september 2016 omhandlede dato. I de i statuttens artikel 54, stk. 1, omhandlede tilfælde er den i punkt 13 ovenfor omhandlede indleveringsdato datoen for procesdokumentets indlevering via e-Curia til Domstolens justitssekretær eller, såfremt der er tale om en indlevering som omhandlet i procesreglementets artikel 147, stk. 6, datoen for dokumentets indlevering til Domstolens justitssekretær.

15.	I overensstemmelse med procesreglementets artikel 125c opføres de dokumenter, der indgives i forbindelse med en mindelig bilæggelse som omhandlet i procesreglementets artikel 125a-d, i et særligt register, der ikke er omfattet af ordningen i procesreglementets artikel 36 og 37.

D. Sagsnummeret

16.	Ved stævningens indførsel i registret får sagen et registernummer indledt med »T-« og efterfulgt af en angivelse af årstallet.

17.

Anmodninger om foreløbige forholdsregler, anmodninger om intervention, anmodninger om berigtigelse eller fortolkning, anmodninger om behandling af et spørgsmål, med hensyn til hvilket retsinstansen har undladt at træffe afgørelse, anmodninger om ekstraordinær genoptagelse, anmodninger om genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom, eller tredjemandsindsigelser, anmodninger om afgørelse vedrørende sagsomkostninger og ansøgninger om retshjælp i verserende sager gives samme registernummer som hovedsagen efterfulgt af en angivelse, som viser, at der er tale om en særlig sagstype.

18.	En ansøgning om retshjælp, der indgives inden et sagsanlæg, gives et registernummer indledt med »T-« efterfulgt af en angivelse af årstallet og en særlig angivelse.

19.	Et søgsmål, som forud for sin indbringelse har været genstand for en ansøgning om retshjælp, gives samme sagsnummer som sagen om ansøgningen.

20.	En sag, som er blevet hjemvist af Domstolen efter ophævelse eller beslutning om fornyet prøvelse, gives det nummer, som den tidligere blev givet for Retten, efterfulgt af en særlig angivelse.

21.	Sagens registernummer og parterne angives i procesdokumenterne, i korrespondance vedrørende sagen samt, med forbehold af procesreglementets artikel 66, i Rettens publikationer og i de dokumenter fra Retten, som vises på Den Europæiske Unions Domstols websted.

E. Sagsakterne og adgangen hertil

E.1. Sagsakternes indhold

22.

Sagsakterne omfatter: procesdokumenterne, i givet fald ledsaget af de bilag, hvortil der vil blive taget hensyn ved påkendelsen af sagen, med den i punkt 13 ovenfor nævnte påtegning underskrevet af justitssekretæren; korrespondancen med parterne; i givet fald referatet af mødet med parterne, retsmøderapporten, protokollatet fra retsmødet og protokollatet fra det forberedende retsmøde samt de i sagen trufne afgørelser.

23.	De dokumenter, der indgår i sagsakterne, forsynes med et løbenummer.

24.	De fortrolige udgaver af procesdokumenterne og bilagene hertil og de ikke-fortrolige udgaver af procesdokumenterne og bilagene hertil placeres særskilt i sagsakterne.

25.	De dokumenter, der vedrører de i punkt 17 ovenfor omhandlede særlige procedurer, placeres særskilt i sagsakterne.

26.	De dokumenter, der indgives i forbindelse med en mindelig bilæggelse som omhandlet i procesreglementets artikel 125a, indføres i et fra sagsakterne adskilt dossier.

27.	Der kan med henblik på at lade en anden sag nyde fremme ikke tages hensyn til et procesdokument og bilagene hertil, som er fremlagt i en sag og indgår i sagsakterne.

28.

Når en sag for Retten er afsluttet, indbindes og arkiveres sagsakterne og de i procesreglementets artikel 125c, stk. 1, omhandlede sagsakter af Justitskontoret. Den indbundne sagsmappe skal indeholde en fortegnelse over samtlige de dokumenter, der er indgået i sagsakterne, med angivelse af deres nummer, samt et forsatsblad, hvorpå er anført sagens registernummer, parterne og datoen for sagens afslutning.

29.	Behandlingen af de i henhold til procesreglementets artikel 105, stk. 1 eller 2, fremlagte oplysninger eller dokumenter reguleres ved Rettens afgørelse af 14. september 2016.

E.2. Adgang til sagsakterne

30.	Repræsentanterne for hovedparterne i en sag for Retten kan på Justitskontoret få adgang til sagsakterne, herunder de administrative sagsmapper, der er fremlagt for Retten, og anmode om genparter af procesdokumenterne eller udskrifter af sagsakterne og af registret.

31.	Repræsentanterne for de parter, der har fået tilladelse til at intervenere i henhold til procesreglementets artikel 144, har samme ret til adgang til sagsakterne som hovedparterne, jf. dog procesreglementets artikel 144, stk. 5 og 7.

32.	I forenede sager har repræsentanterne for alle parter ret til adgang til aktindsigt i de sager, der er genstand for foreningen, jf. dog procesreglementets artikel 68, stk. 4.

33.	De personer, der uden advokatbistand har indgivet en ansøgning om retshjælp i henhold til procesreglementets artikel 147, har ret til indsigt i de sagsakter, som vedrører retshjælpen.

34.	Adgangen til den fortrolige udgave af procesdokumenterne og i givet fald bilagene hertil er kun tilladt for de parter, over for hvem der ikke er truffet afgørelse om fortrolig behandling.

35.	Hvad angår de i henhold til procesreglementets artikel 105, stk. 1 eller 2, fremlagte oplysninger eller dokumenter henvises der til punkt 29 ovenfor.

36.	Forskrifterne i punkt 30-35 ovenfor vedrører ikke adgangen til de sagsakter, der er omhandlet i procesreglementets artikel 125c, stk. 1. Adgangen til disse særlige sagsakter reguleres af den samme bestemmelse i procesreglementet.

F. Originaleksemplarer af domme og kendelser

37.	Originaleksemplarerne af Rettens domme og kendelser opbevares i kronologisk rækkefølge i Justitskontorets arkiv. En bekræftet genpart af dommen eller kendelsen indgår i sagsakterne.

38.	Justitssekretæren kan på parternes anmodning udlevere en bekræftet genpart af en dom eller en kendelse til disse, i givet fald i en ikke-fortrolig udgave.

39.	Justitssekretæren kan kun udlevere simple genparter af domme eller kendelser til tredjepersoner, som anmoder herom, i det omfang, disse afgørelser ikke allerede er offentligt tilgængelige og ikke indeholder fortrolige oplysninger.

40.

I kendelser om berigtigelse af en dom eller en kendelse, i domme eller kendelser om fortolkning af en dom eller kendelse, i domme afsagt efter genoptagelse af en sag, hvori der er afsagt udeblivelsesdom, i domme og kendelser afsagt efter en tredjemandsindsigelse eller en anmodning om ekstraordinær genoptagelse samt i domme og kendelser afsagt af Domstolen i en appelsag eller efter fornyet prøvelse af en sag gøres der en bemærkning i margenen til den pågældende dom eller kendelse; originaleksemplaret eller en bekræftet genpart af afgørelsen vedlægges originaleksemplaret af dommen eller kendelsen.

G. Oversættelser

41.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 47 foranlediger justitssekretæren, at det, som er sagt eller skrevet under sagens behandling, efter anmodning fra en dommer, en generaladvokat eller en part, oversættes til processproget eller i givet fald til et andet sprog som omhandlet i procesreglementets artikel 45, stk. 1. Såfremt hensynet til sagens fremme tilsiger, at der foreligger en oversættelse til et yderligere sprog blandt de i procesreglementets artikel 44 nævnte, foranlediger justitssekretæren ligeledes en sådan oversættelse udarbejdet.

H. Vidner og sagkyndige

42.	Justitssekretæren træffer de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af kendelser om indhentelse af sagkyndige erklæringer og om afgivelse af vidneforklaringer.

43.	Justitssekretæren afkræver vidner dokumentation for deres udgifter og tabte arbejdsfortjeneste og sagkyndige en honorarnota med dokumentation for deres arbejde og udgifter.

44.

Justitssekretæren foranlediger, at de beløb, som vidner og sagkyndige har krav på, i overensstemmelse med procesreglementet udbetales af Rettens kasse. I tilfælde af tvist om beløbenes størrelse forelægger justitssekretæren spørgsmålet for retsformanden med henblik på, at der træffes afgørelse herom.

I. Rettens takster

45.	Når en udskrift af registret udleveres i overensstemmelse med procesreglementets artikel 37, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 3,50 EUR pr. side for bekræftede genparter og på 2,50 EUR pr. side for en simpel genpart.

46.

Når en genpart af et procesdokument eller en udskrift af sagsakterne udleveres i papirform til en part efter dennes anmodning i overensstemmelse med procesreglementets artikel 38, stk. 1, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 3,50 EUR pr. side for bekræftede genparter og på 2,50 EUR pr. side for en simpel genpart.

47.	Når en udskrift af en kendelse eller en dom til brug for fuldbyrdelsen udleveres til en part efter dennes anmodning i overensstemmelse med procesreglementets artikel 38, stk. 1, eller artikel 170, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 3,50 EUR pr. side.

48.	Når en simpel genpart af en dom eller en kendelse udleveres i overensstemmelse med punkt 39 ovenfor til en tredjeperson efter dennes anmodning, opkræver justitssekretæren et gebyr til Justitskontoret på 2,50 EUR pr. side.

49.

Såfremt justitssekretæren efter anmodning fra en part lader udfærdige en oversættelse af et procesdokument eller af en udskrift af sagsakterne, hvis omfang anses for at ligge uden for det sædvanlige i medfør af procesreglementets artikel 139, litra b), opkræves der et gebyr til Justitskontoret på 1,25 EUR pr. linje.

50.

Såfremt en part eller en person, der har anmodet om intervention, gentagne gange ikke har overholdt procesreglementets forskrifter eller de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser, opkræver justitssekretæren i overensstemmelse med procesreglementets artikel 139, litra c), et gebyr til Justitskontoret, som ikke kan overstige 7 000 EUR (2 000 gange den i punkt 45-47 ovenfor omhandlede takst på 3,50 EUR).

J. Tilbagebetaling af beløb

51.

Skal der til Rettens kasse ske tilbagebetaling af beløb udbetalt som retshjælp, af beløb, der er lagt ud til vidner eller sagkyndige, eller af udgifter afholdt af Retten, der kunne have været undgået som omhandlet i procesreglementets artikel 139, litra a), opkræver justitssekretæren beløbene hos den part, der skal bære de pågældende udgifter.

52.	Såfremt der ikke inden for den af justitssekretæren fastsatte frist sker betaling af de i punkt 51 ovenfor omhandlede beløb, kan justitssekretæren anmode Retten om at afsige en eksigibel kendelse, som justitssekretæren om fornødent tager skridt til at lade tvangsfuldbyrde.

53.	Skal der til Rettens kasse ske tilbagebetaling af gebyrer til Justitskontoret, opkræver justitssekretæren disse beløb hos den part eller tredjemand, som skal bære de pågældende udgifter.

54.

Såfremt der ikke inden for den af justitssekretæren fastsatte frist sker betaling af de i punkt 53 ovenfor omhandlede beløb, kan justitssekretæren på grundlag af procesreglementets artikel 35, stk. 4, træffe en eksigibel afgørelse, som justitssekretæren om fornødent tager skridt til at lade tvangsfuldbyrde.

K. Publikationer og offentliggørelse af dokumenter på internettet

55.

Justitssekretæren sørger for, at der i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøres meddelelser om navnet på Rettens præsident og vicepræsident samt de af Retten valgte afdelingsformænd, om afdelingernes sammensætning og retningslinjerne for sagernes fordeling mellem afdelingerne, om retningslinjerne for, afhængig af tilfældet, at supplere dommerkollegiet eller opnå quorum i tilfælde af forfald hos et medlem af dommerkollegiet, om navnet på justitssekretæren og i givet fald på den assisterende justitssekretær eller de assisterende justitssekretærer, der er valgt af Retten, samt om datoerne på retsferierne.

56.	Justitssekretæren sørger for, at de afgørelser, som er omhandlet i procesreglementets artikel 11, stk. 3, artikel 56a, stk. 2, og artikel 105, stk. 11, bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

57.	Justitssekretæren sørger for, at formularen om retshjælp bliver offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

58.

Justitssekretæren sørger for, at der i Den Europæiske Unions Tidende offentliggøres meddelelser om indbragte sager og om afgørelser, hvorved en sags behandling ved Retten afsluttes, undtagen i tilfælde af afgørelser, hvorved en sags behandling ved Retten afsluttes, og som bliver truffet, inden stævningen er blevet forkyndt for sagsøgte.

59.	Justitssekretæren sørger for offentliggørelse af Rettens afgørelser i overensstemmelse med den af Retten fastsatte fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde er tilgængelig på Den Europæiske Unions Domstols websted.

II. ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE SAGSBEHANDLINGEN

A. Forkyndelser

60.	Justitskontoret foranlediger forkyndelser i overensstemmelse med procesreglementets artikel 57.

61.	Genparten af det dokument, som skal forkyndes, fremsendes med en følgeskrivelse, der skal indeholde oplysning om sagsnummeret og registernummeret samt en kort angivelse af, hvilket dokument der er tale om.

62.

Ved forkyndelse af et dokument i henhold til procesreglementets artikel 57, stk. 2, underrettes modtageren om denne forkyndelse ved fremsendelse af en genpart af følgeskrivelsen via applikationen e-Curia, idet modtagerens opmærksomhed henledes på bestemmelserne i procesreglementets artikel 57, stk. 2.

63.	Beviset for forkyndelsen opbevares i sagsakterne.

64.

I tilfælde af forgæves forsøg på at forkynde stævningen for sagsøgte fastsætter justitssekretæren en frist for sagsøgeren til, afhængig af tilfældet, at give supplerende oplysninger med henblik på forkyndelsen eller at svare på, om denne accepterer at bære de omkostninger, der er forbundet med en stævningsmands tjenester, med henblik på at foretage en ny forkyndelse.

B. Frister

65.

Hvad angår procesreglementets artikel 58, stk. 1, litra a) og b), udløber en frist, når den er udtrykt i uger, måneder eller år, ved udgangen af den dag, der i fristens sidste uge, måned eller år er samme ugedag eller dag i måneden som den dag, hvor fristen er begyndt at løbe, dvs. den dag, hvor den begivenhed er indtruffet, eller den handling er foretaget, som har fået fristen til at løbe, og ikke den efterfølgende dag.

66.

Procesreglementets artikel 58, stk. 2, hvorefter en frist, der ville udløbe på en lørdag, søndag eller lovbestemt fri- eller helligdag, først udløber ved udgangen af den følgende hverdag, finder alene anvendelse i det tilfælde, hvor den samlede frist, inklusive afstandsfristen, udløber på en lørdag, søndag eller lovbestemt fri- eller helligdag.

67.	Justitssekretæren fastsætter de i procesreglementet omhandlede frister i overensstemmelse med de bemyndigelser, retsformanden har givet den pågældende.

68.	I overensstemmelse med procesreglementets artikel 62 kan de procesdokumenter eller øvrige dokumenter, der indgår til Justitskontoret efter udløbet af den for indleveringen heraf fastsatte frist, kun accepteres med retsformandens tilladelse.

69.

Justitssekretæren kan forlænge fastsatte frister i overensstemmelse med de bemyndigelser, retsformanden har givet den pågældende; justitssekretæren forelægger om fornødent retsformanden forslag om forlængelse af fristerne. Anmodningerne om forlængelse af frister skal være behørigt begrundet og fremsættes i rimelig tid inden den fastsatte frists udløb.

70.	En frist kan kun forlænges mere end én gang, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

C. Anonymitet

71.	Når en part finder det nødvendigt, at den pågældendes identitet ikke offentliggøres under en sag for Retten, skal parten i medfør af procesreglementets artikel 66 anmode Retten om i givet fald at foretage en hel eller delvis anonymisering i den omhandlede sag.

72.	Anmodningen om anonymitet skal indgives ved en særskilt retsakt, der indeholder en passende begrundelse.

73.

Af hensyn til den effektive virkning af anonymiteten er det vigtigt at indgive en sådan anmodning i begyndelsen af proceduren. Som følge af, at oplysningerne vedrørende sagen bliver vist på internettet, bringes den effektive virkning af en anonymisering i fare, hvis der er blevet henvist til den pågældende sag i den liste over sager indbragt for Retten, som er gjort tilgængelig på Den Europæiske Unions Domstols websted, eller når meddelelsen vedrørende den pågældende sag allerede er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

D. Udeladelse af oplysninger i forhold til offentligheden

74.

En part kan under de i procesreglementets artikel 66 fastsatte betingelser indgive en anmodning om udeladelse af identiteten på tredjepersoner, der er nævnt i forbindelse med proceduren, eller af visse oplysninger af fortrolig karakter i dokumenterne vedrørende sagen, som offentligheden har adgang til.

75.	Anmodningen om udeladelse skal indgives ved særskilt retsakt. Den skal klart angive de pågældende oplysninger og indeholde en begrundelse for den fortrolige karakter af hver af disse oplysninger.

76.

Af hensyn til den effektive virkning af udeladelsen af oplysninger i forhold til offentligheden anbefales det, afhængig af tilfældet, at indgive anmodningen i begyndelsen af proceduren eller i forbindelse med indleveringen af det procesdokument, som indeholder de pågældende oplysninger, eller umiddelbart efter, at der er opnået kendskab til dokumentet. Som følge af, at oplysningerne vedrørende sagen bliver vist på internettet, viser udeladelsen af oplysninger i forhold til offentligheden sig således at være meget vanskelig at gennemføre, når meddelelsen vedrørende den pågældende sag allerede er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller når den afgørelse fra Retten, der er truffet under sagsbehandlingen, eller hvorved sagen afsluttes, er blevet gjort tilgængelig på Den Europæiske Unions Domstols websted.

III. PROCESDOKUMENTERNE OG BILAGENE HERTIL

A. Indlevering af procesdokumenterne og bilagene hertil via e-Curia

77.

Alle procesdokumenter skal med forbehold af de i punkt 89-91 ovenfor omhandlede tilfælde indleveres til Justitskontoret udelukkende i elektronisk form via applikationen e-Curia (https://curia.europa.eu/e-Curia) under iagttagelse af Rettens afgørelse af 11. juli 2018 og af Betingelser for anvendelse af applikationen e-Curia. Disse dokumenter er tilgængelige på Den Europæiske Unions Domstols websted.

78.	En repræsentant, der foretager indleveringen via e-Curia, skal opfylde samtlige de krav, som er fastsat i statuttens artikel 19, og skal, når der er tale om en advokat, have den påkrævede uafhængighed i forhold til den part, som den pågældende repræsenterer.

79.

Anvendelsen af repræsentantens personlige bruger-ID og adgangskode har samme gyldighed som underskrift af det procesdokument, som er indleveret i overensstemmelse med artikel 3 i Rettens afgørelse af 11. juli 2018, og har til formål at sikre, at dokumentet er autentisk. Ved at anvende sit personlige bruger-ID og sin personlige adgangskode påtager repræsentanten sig ansvaret for indholdet af det indleverede dokument.

B. Udformning af procesdokumenterne og af bilagene hertil

B.1. Om procesdokumenterne

80.

Følgende oplysninger skal fremgå af hvert procesdokuments første side:

a)	sagens nummer (T-…/0000), såfremt dette er blevet meddelt af Justitskontoret

b)	procesdokumentets art (stævning, svarskrift, replik, duplik, anmodning om intervention, interventionsindlæg, formalitetsindsigelse, bemærkninger til […], besvarelse af spørgsmål osv.)

c)	navnet på sagsøgeren og sagsøgte og i givet fald på intervenienten samt navnet på enhver anden procesdeltager i sager om intellektuel ejendomsret

d)	navnet på den part, for hvem procesdokumentet indleveres.

81.

Med henblik på at gøre den elektroniske konsultation af procesdokumenterne lettere skal disse indleveres:

a)	i A4-format

b)	med en almindelig skrifttype (såsom Times New Roman, Courier eller Arial) med en størrelse på mindst 12 punkt i brødteksten og mindst 10 punkt i fodnoteteksten, med en linjeafstand på 1 og margener på mindst 2,5 cm for oven, for neden, til venstre og til højre på siden.

c)	med en nummerering af hvert afsnit, der er fortløbende og i stigende rækkefølge

d)	med en nummerering af hver side, der er fortløbende og i stigende rækkefølge.

B.2. Om bilagsfortegnelsen

82.	Bilagsfortegnelsen skal fremgå i slutningen af procesdokumentet. Bilag, der fremlægges uden bilagsfortegnelse, bliver ikke accepteret.

83.

Af bilagsfortegnelsen skal for hvert enkelt dokument, der fremlægges som bilag, fremgå følgende:

a)	bilagets nummer (under henvisning til det procesdokument, som bilagene er vedlagt, ved anvendelse af et bogstav og et tal: eksempelvis bilag A.1, A.2, … for bilag til stævningen; B.1, B.2, … for bilag til svarskriftet; C.1, C.2, … for bilag til replikken; D.1, D.2, … for bilag til duplikken)

b)	en kort beskrivelse af bilaget med angivelse af dets art (eksempelvis: »skrivelse« med angivelse af dato, ophavsmand, adressat og antal sider i bilaget)

c)	angivelse af begyndelsen og slutningen på hvert bilag i henhold til den fortløbende nummerering af bilagene (eksempelvis: s. 43-49 i bilagene)

d)	angivelse af, i hvilket afsnit i procesdokumentet bilaget er nævnt første gang, og hvor der er redegjort for, hvorfor det fremlægges.

84.	For at optimere Justitskontorets behandling er det nødvendigt at angive de bilag, der indeholder farve, i bilagsfortegnelsen.

B.3. Om bilagene

85.	Som bilag til et procesdokument kan kun fremlægges de i brødteksten til procesdokumentet anførte dokumenter, hvortil der henvises i bilagsfortegnelsen, og som er nødvendige med henblik på at bevise eller belyse indholdet heraf.

86.

De dokumenter, der vedlægges som bilag til et procesdokument, skal fremlægges på en sådan måde, at Rettens elektroniske behandling af dokumenterne gøres lettere, og på en måde, så enhver mulighed for forveksling undgås. Følgende krav skal således være opfyldt:

a)	Hvert bilag skal nummereres i overensstemmelse med punkt 83, litra a), ovenfor.

b)	Det anbefales at benytte et specifikt forsatsblad til at angive et bilag.

c)	Såfremt der er bilag til bilagene, skal disse nummereres og fremtræde på en måde, så enhver mulighed for forveksling undgås.

d)	De dokumenter, der er vedlagt som bilag til et procesdokument, gives et sidetal øverst til højre i stigende rækkefølge. Angivelsen af sidetal på disse dokumenter skal foretages fortløbende, men særskilt fra det procesdokument, hvortil de er vedlagt som bilag.

e)	Bilagene skal være letlæselige.

87.	Enhver henvisning til et fremlagt bilag skal indeholde det pågældende bilags nummer, som det fremgår af bilagsfortegnelsen, og angivelse af det procesdokument, med hvilket bilaget er fremlagt (eksempelvis: bilag A.1 til stævningen).

C. Udformning af de filer, der indleveres via applikationen e-Curia

88.

De procesdokumenter og bilag hertil, der indleveres via applikationen e-Curia, indgår som datafiler. For at lette Justitskontorets behandling heraf anbefales det at følge de praktiske råd, der fremgår af Brugervejledning til e-Curia, der findes på Den Europæiske Unions Domstols websted, nærmere bestemt:

—	De enkelte filer skal bære navne, som identificerer procesdokumentet (processkrift, bilag del 1, bilag del 2, følgeskrivelse osv.).

—	Procesdokumentets tekst kan gemmes direkte i PDF-format ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram, uden at det er nødvendigt at benytte en scanner.

—	Procesdokumentet skal indeholde en bilagsfortegnelse.

—

Bilagene skal fremgå af en eller flere filer, uafhængigt af den fil, som indeholder procesdokumentet. En fil kan indeholde flere bilag. Det er ikke påkrævet at oprette en fil pr. bilag. Det anbefales, at bilagene ved indleveringen heraf tilføjes i stigende rækkefølge, og at deres navngivelse er tilstrækkelig præcis (eksempelvis: Bilag 1-3, Bilag 4-6 osv.).

D. Indlevering via en anden metode end e-Curia

89.	Hovedreglen, hvorefter alle procesdokumenter skal indleveres til Justitskontoret via e-Curia, gælder med forbehold af de tilfælde, der er omhandlet i procesreglementets artikel 105, stk. 1 og 2, og artikel 147, stk. 6.

90.

Endvidere kan de bilag til et procesdokument, der er nævnt i dette dokument, og som efter deres art ikke kan indleveres via e-Curia, fremsendes særskilt pr. post eller indleveres til Justitskontoret i henhold til procesreglementets artikel 72, stk. 4, på betingelse af, at disse bilag er nævnt i bilagsfortegnelsen i det dokument, der indleveres via e-Curia. Bilagsfortegnelsen skal indeholde en angivelse af de bilag, der indleveres særskilt. Disse bilag skal indgå til Justitskontoret senest ti dage efter indleveringen af procesdokumentet via e-Curia. Indleveringen skal foretages til følgende adresse:

Greffe du Tribunal de l'Union européenne

Rue du Fort Niedergrünewald

L-2925 Luxembourg

91.

Når det teknisk ikke er muligt at indlevere et procesdokument via e-Curia, skal repræsentanten tage de skridt, der er fastsat i artikel 7 i Rettens afgørelse af 11. juli 2018. Genparten af det dokument, der er blevet indleveret via en anden metode end e-Curia i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i Rettens afgørelse af 11. juli 2018, skal indeholde en bilagsfortegnelse og alle de heri nævnte bilag. Det er ufornødent at underskrive genparten af det således indleverede procesdokument egenhændigt.

E. Afvisning af procesdokumenter og øvrige dokumenter

92.

Justitssekretæren afviser at lade de procesdokumenter og, i givet fald, de dokumenter, der ikke er omhandlet i procesreglementet, blive opført i registret og indgå i sagsakterne. I tvivlstilfælde forelægger justitssekretæren spørgsmålet for retsformanden med henblik på, at der træffes afgørelse herom.

93.

Med undtagelse af de i procesreglementet udtrykkeligt omhandlede tilfælde og med forbehold af punkt 99 og 100 nedenfor afviser justitssekretæren at lade de procesdokumenter eller øvrige dokumenter, der er udfærdiget på et andet sprog end processproget, blive opført i registret og indgå i sagsakterne.

94.

Såfremt en part anfægter en beslutning fra justitssekretæren om at afvise at lade et procesdokument eller et øvrigt dokument blive opført i registret og indgå i sagsakterne, forelægger justitssekretæren spørgsmålet for retsformanden med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt det pågældende procesdokument eller øvrige dokument skal accepteres.

F. Berigtigelse af procesdokumenter og af bilagene hertil

F.1. Almindelige bestemmelser

95.	Justitssekretæren påser, at de procesdokumenter, der indgår i sagsakterne, og bilagene hertil er i overensstemmelse med bestemmelserne i statutten og i procesreglementet og med de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser.

96.	Justitssekretæren indrømmer om fornødent parterne en frist til at afhjælpe formelle mangler ved indleverede procesdokumenter.

97.

I tilfælde af, at procesreglementets forskrifter eller de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser gentagne gange ikke bliver overholdt, og nødvendiggør disse undladelser en berigtigelse, anmoder justitssekretæren i overensstemmelse med procesreglementets artikel 139, litra c), parten eller den, som har anmodet om intervention, om at erstatte de udgifter, der er knyttet til den af Retten påkrævede behandling.

98.

Såfremt bilag trods anmodninger om berigtigelse fortsat ikke er blevet fremlagt i overensstemmelse med procesreglementets bestemmelser eller med de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser, forelægger justitssekretæren spørgsmålet for retsformanden med henblik på, at denne træffer afgørelse om, hvorvidt disse bilag skal afvises.

99.

Såfremt dokumenter, der er vedlagt som bilag til et procesdokument, ikke er ledsaget af en oversættelse til processproget, kræver justitssekretæren over for den pågældende part en berigtigelse heraf, hvis en sådan oversættelse findes påkrævet af hensyn til sagens fremme. Foretages denne berigtigelse ikke, bliver de pågældende bilag fjernet fra sagsakterne.

100.

Såfremt en anmodning om intervention fra andre end en medlemsstat ikke er affattet på processproget, kræver justitssekretæren en berigtigelse heraf, inden justitssekretæren forkynder anmodningen for parterne. Hvis der indleveres en på processproget affattet udgave af anmodningen inden for den af justitssekretæren hertil fastsatte frist, anses datoen for indleveringen af den første udgave på et andet sprog som datoen for indleveringen af procesdokumentet.

F.2. Berigtigelse af stævningerne

101.

Hvis en stævning ikke opfylder de betingelser, der er anført i bilag 1 til de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser, foretager Justitskontoret ingen forkyndelse heraf, og der fastsættes en rimelig frist med henblik på berigtigelse. En manglende berigtigelse kan medføre, at sagen afvises i overensstemmelse med procesreglementets artikel 78, stk. 6, artikel 177, stk. 6, og artikel 194, stk. 5.

102.	Hvis en stævning ikke opfylder de formkrav, der er anført i bilag 2 til de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser, udsættes forkyndelsen af stævningen, og der fastsættes en rimelig frist med henblik på berigtigelse.

103.	Hvis en stævning ikke opfylder de formforskrifter, der er anført i bilag 3 til de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser, foretages forkyndelsen af stævningen, og der fastsættes en rimelig frist med henblik på berigtigelse.

F.3. Berigtigelse af de øvrige procesdokumenter

104.	De tilfælde af berigtigelse, der er nævnt i punkt 101-103 ovenfor, finder i det omfang, der er behov herfor, anvendelse på andre procesdokumenter end stævningen.

IV. RETSFORHANDLINGERNES SKRIFTLIGE DEL

A. Indlæggenes længde

A.1. Direkte søgsmål

105.

I direkte søgsmål som omhandlet i procesreglementets artikel 1 fastsættes det maksimale antal sider i indlæggene (5) på følgende måde.

I andre direkte søgsmål end dem, der anlægges i henhold til artikel 270 TEUF:

—	50 sider for stævningen og for svarskriftet

—	25 sider for replikken og for duplikken

—	20 sider for en formalitetsindsigelse og for skriftlige bemærkninger til denne indsigelse

—	20 sider for et interventionsindlæg og 15 sider for skriftlige bemærkninger til dette indlæg.

I direkte søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF:

—	30 sider for stævningen og for svarskriftet

—	15 sider for replikken og for duplikken

—	10 sider for en formalitetsindsigelse og for skriftlige bemærkninger til denne indsigelse

—	10 sider for et interventionsindlæg og 5 sider for skriftlige bemærkninger til dette indlæg.

106.	Det maksimale antal kan kun tillades overskredet i sager, der retligt eller faktisk er særligt komplicerede.

A.2. Sager om intellektuel ejendomsret

107.

I sager om intellektuel ejendomsret fastsættes det maksimale antal sider i indlæggene (6) på følgende måde:

—	20 sider for stævningen og for svarskrifterne

—	15 sider for kontrasøgsmålsskriftet og for svarskrifterne vedrørende dette kontrasøgsmålsskrift

—	10 sider for en formalitetsindsigelse og for skriftlige bemærkninger til denne indsigelse

—	10 sider for et interventionsindlæg og 5 sider for skriftlige bemærkninger til dette indlæg.

108.	Det maksimale antal kan kun tillades overskredet i sager, der retligt eller faktisk er særligt komplicerede.

A.3. Berigtigelse af for lange indlæg

109.	Et indlæg, hvis sideantal overstiger det maksimale antal sider, der afhængig af tilfældet er foreskrevet i punkt 105 eller 107 ovenfor, med mere end 40 %, giver anledning til berigtigelse, medmindre retsformanden bestemmer andet.

110.	Et indlæg, hvis sideantal overstiger det maksimale antal sider, der afhængig af tilfældet er foreskrevet i punkt 105 eller 107 ovenfor, med mindre end 40 %, kan give anledning til berigtigelse, hvis retsformanden bestemmer dette.

111.	Når en part anmodes om at foretage en berigtigelse af et indlæg, fordi dette er for langt, udsættes forkyndelsen af det indlæg, som på grund af sin længde skal berigtiges.

B. Indlæggenes struktur og indhold

B.1. Direkte søgsmål

1. Stævning

112.	De obligatoriske oplysninger, som stævningen skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 76.

113.	Den indledende del af stævningen bør efterfølges af en kort sagsfremstilling.

114.	Påstandene skal affattes med nøjagtighed i stævningens indledende eller afsluttende del.

115.

Den retlige argumentation bør struktureres i henhold til de anførte anbringender. Det vil i almindelighed være hensigtsmæssigt at indlede den retlige argumentation med en oversigt over de anførte anbringender. Det er endvidere meget ønskeligt, at der angives en overskrift til hvert af de påberåbte anbringender med henblik på lettere at kunne identificere disse.

116.	Sammen med stævningen fremlægges de dokumenter, som er omhandlet i procesreglementets artikel 51, stk. 2 og 3, og artikel 78.

117.

Med henblik på indleveringen af den i procesreglementets artikel 51, stk. 2, omhandlede dokumentation, hvorved det bekræftes, at den advokat, der repræsenterer en part eller bistår partens befuldmægtigede, har ret til at give møde for en domstol i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan der henvises til et dokument, der tidligere er blevet indleveret i forbindelse med en sag for Retten.

118.	Enhver stævning skal vedlægges en sammenfatning af de anførte anbringender og væsentligste argumenter med henblik på at lette udformningen af den meddelelse, som skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med procesreglementets artikel 79.

119.

Med henblik på at fremme Rettens behandling af sammenfatningen af de påberåbte anbringender og væsentligste argumenter anmodes det om at sørge for, at denne sammenfatning:

—	fremlægges adskilt fra stævningens brødtekst og fra de i stævningen nævnte bilag

—	ikke overstiger to sider

—	udarbejdes på processproget i overensstemmelse med den model, der findes online på Den Europæiske Unions Domstols websted

—	fremsendes pr. e-mail i form af en simpel elektronisk fil, der er oprettet ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram, til følgende adresse: GC.Registry@curia.europa.eu med angivelse af, hvilken sag det drejer sig om.

120.	Hvis stævningen indgives efter indlevering af en ansøgning om retshjælp, der bevirker, at søgsmålsfristen udsættes i overensstemmelse med procesreglementets artikel 147, stk. 7, skal denne oplysning angives i stævningens indledende del.

121.

Hvis stævningen indgives efter forkyndelse af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om en ansøgning om retshjælp, eller, når der ikke er udpeget en advokat til at repræsentere ansøgeren om retshjælp i forbindelse med denne kendelse, efter forkyndelsen af den kendelse, hvorved der blev udpeget en advokat til at repræsentere ansøgeren, skal den dato, hvor denne kendelse blev forkyndt for sagsøgeren, også angives i stævningen.

122.	Med hensyn til de formelle betingelser til brug for udfærdigelse af stævninger opfordres partsrepræsentanterne til at læse dokumentet »Tjekliste — stævning«, som findes på Den Europæiske Unions Domstols websted.

2. Svarskrift

123.	De obligatoriske oplysninger, som svarskriftet skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 81, stk. 1.

124.	Sagsøgtes påstande skal affattes med nøjagtighed i svarskriftets indledende eller afsluttende del.

125.	Såfremt en part vil bestride faktiske omstændigheder, som er fremført af sagsøgeren, skal dette ske udtrykkeligt og med en nøjagtig angivelse af de pågældende faktiske omstændigheder.

126.	Da sagens retlige baggrund er fastsat ved stævningen, bør argumentationen i svarskriftet i videst muligt omfang struktureres i forhold til de anbringender og klagepunkter, der er gjort gældende i stævningen.

127.	Punkt 116 og 117 ovenfor finder anvendelse på svarskriftet.

128.

I sager anlagt i henhold til artikel 270 TEUF er det ønskværdigt, at institutionerne sammen med svarskriftet indleverer de generelle retsakter, hvortil de har henvist, og som ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, med angivelse af datoerne for deres vedtagelse, deres ikrafttrædelse og i givet fald deres ophævelse.

3. Replik og duplik

129.	Når der foranstaltes yderligere skriftveksling, kan hovedparterne afhængig af tilfældet supplere deres argumentation med en replik eller en duplik.

130.

Da baggrunden og de anbringender eller klagepunkter, der ligger til grund for tvisten, er blevet grundigt fremstillet (eller bestridt) i stævningen og svarskriftet, har replikken og duplikken til formål at gøre det muligt for sagsøgeren og sagsøgte at præcisere deres standpunkter eller skærpe deres argumentation vedrørende et vigtigt spørgsmål og besvare de nye forhold, der er fremkommet i svarskriftet og replikken. Retsformanden kan i øvrigt i henhold til procesreglementets artikel 83, stk. 3, selv præcisere, hvilke spørgsmål disse procesdokumenter bør omhandle.

B.2. Sager om intellektuel ejendomsret

1. Stævning

131.	De obligatoriske oplysninger, som stævningen skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 177, stk. 1.

132.	Stævningen skal ligeledes indeholde de i procesreglementets artikel 177, stk. 2 og 3, omhandlede oplysninger.

133.	Med stævningen skal indleveres de i procesreglementets artikel 177, stk. 3-5, omhandlede dokumenter.

134.	Punkt 113-115, 117 og 120-122 ovenfor finder anvendelse på stævningen i sager om intellektuel ejendomsret.

2. Svarskrift

135.	De obligatoriske oplysninger, svarskriftet skal indeholde, er angivet i procesreglementets artikel 180, stk. 1.

136.	Sagsøgtes eller intervenientens påstande skal affattes med nøjagtighed i svarskriftets indledende eller afsluttende del.

137.	Med det af intervenienten indgivne svarskrift skal indleveres de i procesreglementets artikel 177, stk. 4 og 5, omhandlede dokumenter, for så vidt som disse dokumenter ikke er blevet indleveret tidligere i overensstemmelse med procesreglementets artikel 173, stk. 5.

138.	Punkt 117, 125 og 126 ovenfor finder anvendelse på svarskriftet.

3. Kontrasøgsmålsskrift og svarskrift hertil

139.

Hvis en anden part i proceduren for appelkammeret end sagsøgeren ønsker, efter at appelskriftet er forkyndt for den pågældende, at bestride den anfægtede afgørelse vedrørende et aspekt, som ikke fremgår af stævningen, skal denne part iværksætte et kontrasøgsmål i forbindelse med indleveringen af sit svarskrift. Dette kontrasøgsmål skal iværksættes ved særskilt dokument og opfylde de krav, der er fastsat i procesreglementets artikel 183 og 184.

140.	Når der iværksættes et sådant kontrasøgsmål, kan de øvrige parter i sagen indgive et svarskrift, som er begrænset til de påstande, anbringender og argumenter, der er gjort gældende i kontrasøgsmålsskriftet.

V. RETSFORHANDLINGERNES MUNDTLIGE DEL

A. Anmodninger om afholdelse af et retsmøde

141.	Således som det fremgår af procesreglementets artikel 106, afholder Retten et retsmøde enten af egen drift eller efter anmodning fra en hovedpart.

142.

Den hovedpart, som ønsker at udtale sig mundtligt i et retsmøde, skal inden for en frist på tre uger efter, at det er forkyndt for parterne, at retsforhandlingernes skriftlige del er afsluttet, fremsætte en begrundet anmodning herom. Denne anmodning — der ikke må forveksles med et indlæg eller skriftlige bemærkninger, og som ikke må fylde mere end tre sider — skal være støttet på en konkret vurdering af nytten for den pågældende part af, at der afholdes et sådant retsmøde, og angive de elementer i sagsakterne eller i argumentationen, som parten finder det nødvendigt at udbygge eller imødegå mere udførligt i et retsmøde. Med henblik på en bedre ledelse af forhandlingerne i retsmødet er det ønskværdigt, at begrundelsen ikke fremstår af generel karakter, idet den f.eks. begrænser sig til at henvise til sagens vigtighed.

143.	Foreligger der ikke nogen begrundet anmodning indgivet af en hovedpart inden for den fastsatte frist, kan Retten beslutte at træffe afgørelse i sagen, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del.

B. Forberedelse af retsmødet

144.	På Justitskontorets foranstaltning indkaldes parterne til retsmødet mindst en måned inden afholdelsen heraf, med forbehold af de situationer, hvor det på grund af omstændighederne er begrundet at indkalde dem med kortere varsel.

145.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 107, stk. 2, tages anmodninger om udsættelse af datoen for den mundtlige forhandling kun undtagelsesvis til følge. Sådanne anmodninger kan udelukkende fremsættes af hovedparterne, skal være behørigt begrundet og ledsaget af relevante støttedokumenter og skal fremsendes til Retten snarest muligt efter indkaldelsen.

146.	Hvis en partsrepræsentant ikke har til hensigt at deltage i den mundtlige forhandling, anmodes denne om at meddele dette til Retten snarest muligt efter indkaldelsen.

147.	Retten vil bestræbe sig på at fremsende en summarisk retsmøderapport til parternes repræsentanter tre uger før retsmødet. Den summariske retsmøderapport tjener til at forberede den mundtlige forhandling.

148.	Den summariske retsmøderapport, som udarbejdes af den refererende dommer, er begrænset til en angivelse af anbringenderne og en kort sammenfatning af parternes argumenter.

149.	Parternes eventuelle bemærkninger til den summariske retsmøderapport kan fremsættes under den mundtlige forhandling. I sådanne tilfælde bliver en anmærkning om sådanne bemærkninger indført i protokollatet for retsmødet.

150.	Den summariske retsmøderapport stilles til rådighed for offentligheden foran retslokalet på dagen for afholdelse af retsmødet, medmindre hele retsmødet bliver afholdt for lukkede døre.

151.	Før hvert offentligt retsmøde foranlediger justitssekretæren, at følgende oplysninger bliver slået op på processproget uden for retslokalet: datoen og klokkeslættet for retsmødet, det kompetente dommerkollegium, den eller de sager, der vil blive behandlet, og navnene på parterne.

152.

Anmodninger om anvendelse af visse tekniske hjælpemidler med henblik på en præsentation skal fremsættes mindst to uger inden datoen for retsmødet. Hvis anmodningen efterkommes af retsformanden, fastsættes den nærmere fremgangsmåde ved anvendelsen af sådanne hjælpemidler sammen med Justitskontoret, herunder med henblik på, at der tages hensyn til eventuelle tekniske eller praktiske begrænsninger. Det eneste formål med præsentationen er at illustrere oplysninger, som er indeholdt i sagsakterne, og den må derfor ikke indeholde nye anbringender eller beviser. Plancherne til sådanne præsentationer indgår ikke i sagsakterne og forkyndes følgelig ikke for de øvrige parter, medmindre retsformanden bestemmer andet.

153.

Henset til de sikkerhedsforanstaltninger, der finder anvendelse i forbindelse med adgangen til Den Europæiske Unions Domstols bygninger, anbefales det partsrepræsentanterne at træffe de fornødne forholdsregler for at kunne være til stede i retslokalet senest 15 minutter inden retsmødets begyndelse, da det er sædvane, at medlemmerne af dommerkollegiet taler med partsrepræsentanterne om afholdelsen af retsmødet.

154.	Med henblik på at forberede deltagelsen i et retsmøde opfordres partsrepræsentanterne til at læse dokumentet »Tjekliste til mundtlige forhandlinger«, der findes på Den Europæiske Unions Domstols websted.

C. Forløbet af retsmødet

155.	Partsrepræsentanterne skal bære kappe, når de afgiver indlæg.

156.

Formålet med retsmødet er:

—	om nødvendigt at give en meget kort sammenfatning af partens opfattelse med en fremhævelse af de væsentligste anbringender, der er nærmere udviklet skriftligt

—

om nødvendigt at præcisere argumenter fremført under den skriftlige del af retsforhandlingerne og eventuelt at fremføre nye forhold, der udspringer af omstændigheder indtrådt efter afslutningen af den skriftlige del af retsforhandlingerne, og som derfor ikke har kunnet fremføres i de skriftlige indlæg

—	at eventuelle spørgsmål fra Retten kan besvares.

157.

Det tilkommer hver af parterne i lyset af det i punkt 156 ovenfor nævnte formål med den mundtlige forhandling at vurdere, om det er nødvendigt med et mundtligt indlæg, eller om det vil kunne være tilstrækkeligt at meddele, at parten henholder sig til sine skriftlige indlæg. Retsmødet kan i givet fald begrænses til en besvarelse af spørgsmål fra Retten. Når en repræsentant finder det nødvendigt at afgive et mundtligt indlæg, opfordres den pågældende til at indskrænke sig til en redegørelse for nærmere udvalgte spørgsmål og med hensyn til de øvrige at henholde sig til de skriftlige indlæg.

158.

Når Retten forud for afholdelsen af retsmødet i overensstemmelse med procesreglementets artikel 89, stk. 4, har anmodet parterne om at koncentrere deres mundtlige indlæg om et eller flere nærmere afgrænsede spørgsmål, skal disse spørgsmål behandles som prioritet i løbet af den mundtlige forhandling.

159.

Afstår en part fra at afgive selvstændigt mundtligt indlæg, vil dette ikke kunne opfattes som en accept af indholdet af et mundtligt indlæg fra en anden part, såfremt det heri anførte allerede er blevet imødegået skriftligt. Et manglende selvstændigt indlæg er ikke til hinder for, at den pågældende part tager til genmæle mod et mundtligt indlæg fra modparten.

160.

Af klarhedshensyn og med henblik på, at Rettens medlemmer uden vanskeligheder skal kunne forstå de mundtlige indlæg, er det i almindelighed at foretrække, at indlægget har form af et frit foredrag på grundlag af notater i stedet for en oplæsning af et manuskript. Partsrepræsentanterne opfordres ligeledes til at gøre deres fremstilling af sagen så enkel som muligt og til at anvende korte sætninger. Endvidere opfordres repræsentanter til at disponere deres indlæg og til inden afgivelsen af selve dette at redegøre for dispositionen.

161.

Med henblik på at oplyse Retten om visse spørgsmål af teknisk karakter kan formanden for dommerkollegiet tillade partsrepræsentanterne at give taletid til personer, der, selv om de ikke har egenskab af repræsentanter, er i bedre stand til at tage stilling. Disse personer træder kun til under den pågældende parts repræsentants tilstedeværelse og ansvar. Personerne skal angive deres identitet, inden de taler.

162.

Indlæggenes varighed kan variere afhængig af sagens sværhedsgrad og eksistensen eller fraværet af nye faktiske omstændigheder. Hver hovedpart råder over 15 minutter til sine mundtlige indlæg, og hver intervenient råder over 10 minutter til sine (i forenede sager råder hver hovedpart over 15 minutter for hver sag, og hver intervenient råder over 10 minutter for hver sag), medmindre Justitskontoret har meddelt noget andet i denne henseende. Denne begrænsning gælder kun selve de mundtlige indlæg og omfatter ikke den tid, der er nødvendig for at besvare spørgsmål, som stilles under retsmødet, eller som anvendes til de afsluttende indlæg.

163.

Såfremt omstændighederne tilsiger det, kan en anmodning om tilladelse til at fravige denne normale varighed, der er behørigt begrundet, og som nærmere angiver den taletid, der skønnes nødvendig, tilstilles Justitskontoret senest to uger (eller på et senere tidspunkt, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder, som er behørigt begrundet) før retsmødet. Fremsættes sådanne anmodninger, får repræsentanterne meddelelse om den taletid, som de vil råde over.

164.

Er en part repræsenteret af flere repræsentanter, kan højst to af disse i princippet tage ordet, og deres samlede mundtlige indlæg bør ikke overstige de i punkt 162 ovenfor angivne taletider. Andre end de repræsentanter, som har afgivet mundtlige indlæg, kan dog besvare spørgsmål, som dommerne måtte stille, og afgive de afsluttende indlæg.

165.	Når flere parter for Retten forfægter de samme synspunkter (dette kan navnlig forekomme i sager med intervenienter og i sager, der er blevet forenet), bør deres repræsentanter før retsmødet samordne deres indlæg, således at gentagelser undgås.

166.	Citeres afgørelser fra Domstolen, Retten eller Personaleretten, anmodes repræsentanterne om at angive de nødvendige henvisninger, herunder afgørelsens almindeligt anvendte navn samt sagsnummer, og i givet fald præcisere den relevante præmis eller de relevante præmisser.

167.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 85, stk. 3, kan parterne i undtagelsestilfælde fortsat fremlægge beviser under den mundtlige forhandling. I et sådant tilfælde bliver de øvrige parter hørt om, hvorvidt disse skal antages til realitetsbehandling, og om indholdet heraf. Det tilrådes i givet fald at medbringe et tilstrækkeligt antal eksemplarer.

D. Tolkning

168.	For at lette tolkningen bør partsrepræsentanterne forudgående indsende manuskriptet eller noterne til deres indlæg til Direktoratet for tolketjenesten pr. elektronisk post (interpret@curia.europa.eu).

169.	Indsendte noter til mundtlige indlæg behandles fortroligt. For at undgå enhver misforståelse skal partens navn angives. Noter til mundtlige indlæg indgår ikke i sagsakterne.

170.

Repræsentanterne mindes om, at alt efter processproget er det kun nogle af Rettens medlemmer, der påhører indlægget på originalsproget, mens andre medlemmer lytter til simultantolkningen. Med henblik på at sikre, at den mundtlige forhandling forløber bedst muligt, og at kvalitetsstandarden af simultantolkningen opretholdes, opfordres repræsentanterne til at tale langsomt og ind i mikrofonen.

171.	Når repræsentanter har til hensigt at citere passager i dokumenter ordret, herunder navnlig passager, som ikke er nævnt i sagsakterne, bør dette meddeles tolkene inden retsmødet. Der kan ligeledes være behov for at underrette tolkene om eventuelle svært oversættelige udtryk eller begreber.

E. Protokollatet for retsmødet

172.

Justitssekretæren optager for hvert retsmøde et protokollat på processproget, der indeholder en angivelse af sagen, datoen, klokkeslættet og stedet for retsmødet, en angivelse af, om der i givet fald har været tale om et retsmøde for lukkede døre, navnene på de dommere og den justitssekretær, der har deltaget, navnene på og egenskaberne hos de partsrepræsentanter, som har været til stede, i givet fald en angivelse af bemærkninger til den summariske retsmøderapport, i givet fald en angivelse af efternavnet og fornavnet på samt stillingen og bopælen for de vidner eller sagkyndige, som har afgivet forklaring, i givet fald en angivelse af de procesdokumenter eller øvrige dokumenter, der er blevet fremlagt i retsmødet, og om fornødent en angivelse af mundtlige udtalelser i retsmødet og af afgørelser, som Retten eller retsformanden har truffet i retsmødet.

VI. DEN FORTROLIGE BEHANDLING

A. Almindelige bestemmelser

173.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 64 tager Retten kun hensyn til de processkrifter og procesdokumenter, som parternes repræsentanter har kunnet gøre sig bekendt med, og som de har kunnet fremsætte bemærkninger til, jf. dog bestemmelserne i procesreglementets artikel 68, stk. 4, artikel 104, artikel 105, stk. 8, og artikel 144, stk. 7.

174.	Det følger heraf, at der ikke kan tages hensyn til en anmodning fra sagsøgeren om fortrolig behandling af visse oplysninger i sagsakterne i forhold til sagsøgte, jf. dog procesreglementets artikel 103-105. Tilsvarende kan sagsøgte ikke fremsætte en sådan anmodning i forhold til sagsøgeren.

175.	En hovedpart kan imidlertid anmode om, at visse oplysninger i sagsakterne, som har fortrolig karakter, i overensstemmelse med procesreglementets artikel 144, stk. 7, udelukkes fra fremsendelse til en intervenient.

176.	Hver part kan i overensstemmelse med procesreglementets artikel 68, stk. 4, ligeledes anmode om, at en part i forenede sager ikke gives adgang til visse oplysninger i akterne i de sager, som er omfattet af foreningen, på grund af deres hævdede fortrolighed.

B. Fortrolig behandling i tilfælde af en anmodning om intervention

177.

Når der i en sag indgives en anmodning om intervention, opfordres hovedparterne til inden for en frist, som fastsættes af justitssekretæren, at angive, om de ønsker en fortrolig behandling af visse oplysninger indeholdt i de procesdokumenter og øvrige dokumenter, som allerede er indgået i sagsakterne.

178.

Hovedparterne skal for alle de procesdokumenter og øvrige dokumenter, som de indleverer på et senere tidspunkt, om fornødent indgive en anmodning om fortrolig behandling samtidig med indleveringen heraf. I mangel af en sådan anmodning vil de indleverede procesdokumenter og øvrige dokumenter blive meddelt intervenienten.

179.	En anmodning om fortrolig behandling skal indgives ved særskilt dokument. Den kan ikke indgives i en fortrolig udgave og bør følgelig ikke indeholde fortrolige oplysninger.

180.	En anmodning om fortrolig behandling skal angive den part, over for hvilken der anmodes om fortrolighed.

181.

En anmodning om fortrolig behandling skal begrænses til det strengt nødvendige og kan under ingen omstændigheder omfatte et helt procesdokument og kan kun undtagelsesvis omfatte et helt bilag til et procesdokument. Det vil nemlig normalt være muligt uden skade for de involverede interesser at tilstille en ikke-fortrolig udgave af et procesdokument eller et andet dokument, hvori visse passager, ord eller tal er udeladt.

182.	En anmodning om fortrolig behandling skal indeholde en præcis angivelse af de pågældende oplysninger eller passager og en begrundelse for den fortrolige karakter af hver af disse oplysninger eller passager. En manglende angivelse kan begrunde Rettens afvisning af anmodningen.

183.

Ved indleveringen af en anmodning om fortrolig behandling af et eller flere procesdokumenter skal parten fremlægge en fuldstændig ikke-fortrolig udgave af det pågældende procesdokument eller øvrige dokument eller de pågældende procesdokumenter eller øvrige dokumenter, hvori de oplysninger eller passager, som anmodningen vedrører, er udeladt.

184.

Overholder en anmodning om fortrolig behandling ikke punkt 179, 180 og 183 ovenfor, kræver justitssekretæren, at den pågældende part foretager en berigtigelse. Bliver en anmodning om fortrolig behandling ikke bragt i overensstemmelse med forskrifterne i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser på trods af opfordringen til berigtigelse, kan anmodningen ikke behandles hensigtsmæssigt, og alle procesdokumenter og øvrige dokumenter vil blive tilstillet intervenienten.

C. Fortrolig behandling i tilfælde af forening af sager

185.	Når flere sager skal forenes, opfordres parterne til inden for den af justitssekretæren fastsatte frist at angive, om de ønsker en fortrolig behandling af visse oplysninger indeholdt i de procesdokumenter og øvrige dokumenter, der allerede indgår i akterne i de sager, som foreningen vedrører.

186.

Parterne skal for alle de procesdokumenter og øvrige dokumenter, som de indleverer på et senere tidspunkt, om fornødent indgive en anmodning om fortrolig behandling samtidig med indleveringen heraf. I mangel af en sådan anmodning vil de indleverede procesdokumenter og øvrige dokumenter blive gjort tilgængelige for de andre parter i de forenede sager.

187.	Punkt 179-184 ovenfor finder anvendelse på anmodninger om fortrolig behandling, der fremsættes i forenede sager.

D. Fortrolig behandling inden for rammerne af procesreglementets artikel 103

188.

I henhold til den i procesreglementets artikel 91 omhandlede bevisoptagelse kan Retten bestemme, at en part skal fremlægge oplysninger eller dokumenter vedrørende sagen. I medfør af procesreglementets artikel 92, stk. 3, kan der kun træffes bestemmelse om en sådan fremlæggelse, når den berørte part ikke har efterkommet en med dette formål forinden vedtaget foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, eller når den af foranstaltningen berørte part udtrykkeligt anmoder herom og begrunder nødvendigheden af en sådan foranstaltning i form af en kendelse om bevisoptagelse.

189.

Når en hovedpart i sit svar på foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse påberåber sig den fortrolige karakter af oplysninger eller dokumenter for at modsætte sig deres videregivelse eller for at foreslå, at der gøres brug af bevisoptagelse, træffer Retten, såfremt den finder, at disse oplysninger eller dokumenter kan være relevante for påkendelsen af tvisten, bestemmelse om fremsættelse heraf ved en bevisoptagelseskendelse i henhold til procesreglementets artikel 91, litra b). Behandlingen af således for Retten fremsatte fortrolige oplysninger eller dokumenter er reguleret i procesreglementets artikel 103. Den pågældende ordning foreskriver ingen undtagelse til kontradiktionsprincippet i sagen, men angiver fremgangsmåden for gennemførelse af dette princip.

190.

I medfør af denne bestemmelse foretager Retten en undersøgelse af relevansen af oplysningerne eller dokumenterne for afgørelsen af sagen og af den fortrolige karakter. Hvis Retten vurderer, at de pågældende oplysninger eller dokumenter er relevante for løsningen af sagen og fortrolige, afvejer den denne fortrolige karakter i forhold til de krav, der udspringer af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, navnlig iagttagelsen af kontradiktionsprincippet, og Retten har efter denne afvejning to muligheder.

191.

Retten kan beslutte, at oplysningen eller dokumentet skal bringes til den anden hovedparts kundskab, uanset den fortrolige karakter heraf. I denne henseende kan Retten som et led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse opfordre repræsentanterne for de øvrige parter end den part, der har fremlagt de fortrolige oplysninger, til at underskrive en forpligtelse om at bevare dokumentets fortrolighed ved ikke at videregive de oplysninger, som de får kendskab til, til deres respektive fuldmagtsgivere eller en tredjeperson. Enhver tilsidesættelse af denne forpligtelse kan give anledning til, at procesreglementets artikel 55 bringes i anvendelse.

192.

Alternativt kan Retten beslutte ikke at videregive de fortrolige oplysninger, samtidig med at den gør det muligt for den anden hovedpart at få adgang til ikke-fortrolige oplysninger, med det formål at denne anden part i videst muligt omfang sættes i stand til at fremsætte sine bemærkninger under iagttagelse af kontradiktionsprincippet. Retten pålægger herefter den hovedpart, der har indleveret de fortrolige oplysninger, at videregive visse oplysninger på en måde, der gør det muligt at forene hensynet til bevarelsen af oplysningernes fortrolige karakter og procedurens kontradiktoriske karakter. Oplysningen kan eksempelvis videregives i form af et sammendrag. Retten kan, såfremt den finder, at den anden hovedpart ikke kan udøve sin ret til forsvar hensigtsmæssigt, vedtage en eller flere kendelser, indtil den skønner, at proceduren faktisk kan fortsættes kontradiktorisk.

193.

Når Retten skønner, at den videregivelse af oplysningen til den anden hovedpart, der er blevet sikret i henhold til den fremgangsmåde, som er fastsat i den kendelse, der er blevet afsagt på grundlag af procesreglementets artikel 103, stk. 3, har gjort det muligt for denne part at tage stilling hertil på hensigtsmæssig vis, tager den ikke hensyn til de fortrolige oplysninger eller dokumenter, som ikke er blevet bragt til den nævnte parts kendskab. De fortrolige oplysninger eller dokumenter fjernes fra sagsakterne, hvilket parterne underrettes om.

E. Fortrolig behandling inden for rammerne af procesreglementets artikel 104

194.	Retten kan inden for rammerne af sin prøvelse af lovligheden af en akt fra en institution, hvorved der er blevet givet afslag på adgang til et dokument, bestemme ved en bevisoptagelseskendelse i henhold til procesreglementets artikel 91, litra c), at dette dokument skal fremlægges.

195.	Det af institutionen fremlagte dokument skal ikke tilstilles de øvrige parter, idet sagen herved berøves sin genstand.

F. Fortrolig behandling inden for rammerne af procesreglementets artikel 105

196.

Det fremgår af procesreglementets artikel 105, stk. 1 og 2, at en hovedpart i sagen, spontant eller som følge af en af Retten vedtaget foranstaltning som led i bevisoptagelsen, kan fremlægge oplysninger eller dokumenter, der berører Den Europæiske Unions eller en eller flere af dens medlemsstaters sikkerhed eller varetagelsen af deres internationale forbindelser. Denne bestemmelses stk. 3-10 fastsætter den processuelle ordning, som finder anvendelse på sådanne oplysninger eller dokumenter.

197.

Henset til den følsomme og fortrolige karakter af de oplysninger eller dokumenter, der berører Unionens eller en eller flere af dens medlemsstaters sikkerhed eller varetagelsen af deres internationale forbindelser, forudsætter gennemførelsen af den ved procesreglementets artikel 105 indførte ordning, at der indføres en egnet sikkerhedsforanstaltning, hvorved det tilsigtes at sikre et højt beskyttelsesniveau for så vidt angår de nævnte oplysninger eller dokumenter. Denne foranstaltning blev indført i Rettens afgørelse af 14. september 2016.

VII. RETSHJÆLP

198.	I overensstemmelse med procesreglementets artikel 147, stk. 2, skal der anvendes en formular for at indgive en ansøgning om retshjælp. Formularen findes på Den Europæiske Unions Domstols websted.

199.

Den, der ansøger om retshjælp uden at være repræsenteret ved en advokat, når formularen om retshjælp indgives, kan i overensstemmelse med procesreglementets artikel 147, stk. 6, indgive den behørigt udfyldte og underskrevne formular til Justitskontoret i papirform pr. post til eller ved fysisk indgivelse på den adresse, som er angivet i punkt 90 ovenfor. En formular, der ikke er egenhændigt underskrevet, behandles ikke.

200.	Såfremt den, der ansøger om retshjælp, er repræsenteret ved en advokat, når formularen om retshjælp indgives, foretages indgivelsen i henhold til procesreglementets artikel 72, stk. 1, idet der tages hensyn til forskrifterne i punkt 77-79 ovenfor.

201.

Formularen om retshjælp har til formål at gøre det muligt for Retten i overensstemmelse med procesreglementets artikel 147, stk. 3 og 4, at råde over de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en hensigtsmæssig afgørelse om ansøgningen om retshjælp. Der er tale om:

—	oplysninger om ansøgerens økonomiske situation og

—	i tilfælde af, at søgsmålet endnu ikke er anlagt, oplysninger om søgsmålets genstand, om de faktiske omstændigheder og argumentationen vedrørende søgsmålet.

202.	Ansøgeren skal sammen med formularen om retshjælp vedlægge dokumentation for de i punkt 201 ovenfor omhandlede oplysninger.

203.	Med formularen om retshjælp skal om fornødent fremlægges de dokumenter, der er omhandlet i procesreglementets artikel 51, stk. 2 og 3, og artikel 78, stk. 4.

204.	Den behørigt udfyldte formular om retshjælp og dokumentationen skal være umiddelbart forståelige i sig selv.

205.

Uanset Rettens mulighed for at anmode om oplysninger eller om, at der fremlægges supplerende dokumenter i henhold til procesreglementets artikel 89 og 90, kan ansøgningen om retshjælp ikke suppleres ved indgivelse af senere tilføjelser. Sådanne tilføjelser vil, hvis de indgives, uden at Retten har anmodet om dem, blive afvist. I særlige tilfælde kan dokumentation for, at ansøgeren er ubemidlet, imidlertid accepteres efterfølgende, forudsat at der fremlægges en passende forklaring for den sene fremlæggelse heraf.

206.

Ved indgivelsen af en ansøgning om retshjælp udsættes den fastsatte frist for anlæggelse af det søgsmål, som ansøgningen vedrører, i medfør af procesreglementets artikel 147, stk. 7, indtil datoen for forkyndelsen af den kendelse, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen, eller, når der ikke i denne kendelse er udpeget en advokat til at repræsentere den, der har ansøgt om retshjælp, indtil forkyndelsen af den kendelse, hvorved der udpeges en advokat til at repræsentere den pågældende.

207.

Idet indgivelsen af en ansøgning om retshjælp bevirker, at søgsmålsfristen udsættes indtil forkyndelsen af den i punkt 206 ovenfor omhandlede kendelse, kan den søgsmålsfrist, der resterer med henblik på at indgive stævningen, være ekstremt kort. Den, der bevilges retshjælp, og som er behørigt repræsenteret ved en advokat, anbefales derfor at være særlig opmærksom på at overholde den lovbestemte frist.

VIII. HASTEPROCEDURER

A. Om den fremskyndede procedure

A.1. Anmodning om fremskyndet procedure

208.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 152, stk. 1, skal anmodningen om fremskyndet procedure fremsættes i et særskilt dokument samtidig med stævningen eller svarskriftet, afhængig af tilfældet, og den skal indeholde en begrundelse, hvori der nærmere bliver redegjort for sagens særlige uopsættelighed og de øvrige relevante omstændigheder.

209.	Anmodningen om fremskyndet procedure skal, for at gøre Justitskontorets umiddelbare behandling heraf lettere, på første side indeholde en angivelse af, at anmodningen er fremsat på grundlag af procesreglementets artikel 151 og 152.

210.	Den stævning, i relation til hvilken der anmodes om, at der træffes afgørelse efter en fremskyndet procedure, bør principielt ikke fylde mere end 25 sider. Stævningen skal indgives under overholdelse af de forskrifter, der er omhandlet i punkt 112-121 ovenfor.

211.

Det anbefales, at den part, der anmoder om anvendelse af den fremskyndede procedure, i anmodningen nærmere angiver de anbringender, argumenter eller afsnit i det pågældende indlæg (stævning eller svarskrift), som kun fremføres for det tilfælde, at der ikke træffes afgørelse efter denne procedure. Disse angivelser, der er omhandlet i procesreglementets artikel 152, stk. 2, skal være klart formuleret i anmodningen med angivelse af de pågældende afsnitsnumre.

A.2. Forkortet udgave

212.	Det anbefales, at en anmodning om fremskyndet procedure, som indeholder de i punkt 211 ovenfor omhandlede angivelser, vedlægges en forkortet udgave af det pågældende indlæg som bilag.

213.

Når der vedlægges en forkortet udgave som bilag, skal denne være i overensstemmelse med følgende anvisninger:

a)	Den forkortede udgave har samme form som den oprindelige udgave af det pågældende indlæg, hvori de udeladte afsnit er identificeret med skarpe parenteser, hvori der står »udelades«.

b)	De afsnit, der opretholdes i den forkortede udgave, beholder den samme nummerering som i den oprindelige udgave af det pågældende indlæg.

c)	Den bilagsfortegnelse, der er vedlagt den forkortede udgave, indeholder, hvis den forkortede udgave ikke henviser til samtlige bilag til den oprindelige udgave af det pågældende indlæg, angivelsen »udelades« for at identificere hvert af de udeladte bilag.

d)	De bilag, der opretholdes i den forkortede udgave, skal beholde den samme nummerering som den, der er anvendt i bilagsfortegnelsen til den oprindelige udgave af det pågældende indlæg.

e)	De bilag, der er nævnt i den fortegnelse, der er vedlagt den forkortede udgave, skal være vedlagt denne udgave.

214.	For at kunne behandles inden for den kortest mulige frist skal den forkortede udgave være i overensstemmelse med anvisningerne ovenfor.

215.	Når Retten anmoder om fremlæggelse af en forkortet udgave af et indlæg i medfør af procesreglementets artikel 151, stk. 3, skal den forkortede udgave, medmindre andet angives, udfærdiges i overensstemmelse med anvisningerne ovenfor.

A.3. Svarskrift

216.	Hvis sagsøgeren ikke i anmodningen har angivet de anbringender, argumenter eller afsnit i stævningen, som kun skal tages i betragtning for det tilfælde, at der ikke træffes afgørelse efter den fremskyndede procedure, skal sagsøgte besvare stævningen inden for en frist på en måned.

217.

Hvis sagsøgeren i anmodningen har angivet de anbringender, argumenter eller afsnit i stævningen, som kun skal tages i betragtning for det tilfælde, at der ikke træffes afgørelse efter den fremskyndede procedure, skal sagsøgte inden for en frist på en måned besvare de anbringender og argumenter, der er fremført i stævningen, i lyset af de angivelser, der er givet i anmodningen om fremskyndet procedure.

218.	Hvis sagsøgeren har vedlagt sin anmodning en forkortet udgave af stævningen, skal sagsøgte inden for en frist på en måned besvare de anbringender og argumenter, der er indeholdt i denne forkortede udgave af stævningen.

219.	Hvis Retten beslutter ikke at imødekomme anmodningen om fremskyndet procedure, før sagsøgte har indgivet svarskriftet, forlænges den i procesreglementets artikel 154, stk. 1, fastsatte frist på en måned for indgivelse af dette indlæg med yderligere en måned.

220.

Hvis Retten beslutter ikke at imødekomme anmodningen om fremskyndet procedure, efter at sagsøgte har indgivet svarskriftet inden for den frist på en måned, der er omhandlet i procesreglementets artikel 154, stk. 1, indrømmes denne part en ny frist på en måned, fra forkyndelsen af afgørelsen om ikke at imødekomme anmodningen om fremskyndet procedure, til at supplere svarskriftet.

A.4. Retsforhandlingernes mundtlige del

221.

Da den skriftlige del af retsforhandlingerne inden for rammerne af en fremskyndet procedure i princippet er begrænset til én udveksling af indlæg, lægges der vægt på retsforhandlingernes mundtlige del, og et retsmøde bliver med kort frist afholdt efter afslutningen af retsforhandlingernes skriftlige del. Retten kan ikke desto mindre beslutte at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del, når hovedparterne inden for en af retsformanden fastsat frist tilkendegiver, at de afstår fra at deltage i et retsmøde, og når Retten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagsakterne.

222.	Når Retten ikke har tilladt, at der bliver indgivet interventionsindlæg, kan intervenienten kun fremsætte sine bemærkninger mundtligt, såfremt der afholdes et retsmøde.

B. Om udsættelse og øvrige foreløbige forholdsregler

223.

I overensstemmelse med procesreglementets artikel 156, stk. 5, skal en anmodning om udsættelse af gennemførelsen eller om andre foreløbige forholdsregler fremsættes i et særskilt dokument. Anmodningen skal være umiddelbart forståelig, således at det ikke er nødvendigt at sammenholde den med stævningen i hovedsagen, herunder bilagene til stævningen.

224.

Anmodningen om udsættelse af gennemførelsen eller om andre foreløbige forholdsregler skal, for at gøre Justitskontorets umiddelbare behandling heraf lettere, på første side indeholde en angivelse af, at anmodningen er fremsat på grundlag af procesreglementets artikel 156, og, i givet fald, at den indeholder en anmodning støttet på procesreglementets artikel 157, stk. 2.

225.

Anmodningen om udsættelse af gennemførelsen eller om andre foreløbige forholdsregler skal meget kortfattet og præcist angive tvistens genstand, de faktiske og retlige grunde, som søgsmålet i hovedsagen støttes på, og som fører til, at dette søgsmål umiddelbart forekommer velbegrundet (fumus boni juris), samt de omstændigheder, der medfører uopsættelighed. Anmodningen skal præcist angive den eller de forholdsregler, der anmodes om. Den skal ligeledes indeholde alle tilgængelige beviser eller angivelser af beviser, som har til formål at begrunde indrømmelsen af de foreløbige forholdsregler.

226.	Eftersom en anmodning om foreløbige forholdsregler skal gøre det muligt at foretage en bedømmelse af, om der foreligger fumus boni juris i forbindelse med en summarisk procedure, må den ikke udgøre en fuldstændig gengivelse af stævningen i hovedsagen.

227.	Med henblik på at en anmodning om foreløbige forholdsregler kan behandles uopsætteligt, bør det maksimale antal sider, alt efter det omhandlede sagsområde og sagens omstændigheder, som udgangspunkt ikke overstige 25.

IX. IKRAFTTRÆDELSE AF DISSE PRAKTISKE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

228.

De foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser ophæver og erstatter instruksen for justitssekretæren af 5. juli 2007 (EUT L 232 af 4.9.2007, s. 1), som ændret den 17. maj 2010 (EUT L 170 af 6.7.2010, s. 53) og den 24. januar 2012 (EUT L 68 af 7.3.2012, s. 20), og de praktiske anvisninger til parterne ved Retten af 24. januar 2012 (EUT L 68 af 7.3.2012, s. 23).

229.	De foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft den første dag i den første måned efter offentliggørelsen heraf.«

Bilag 1 affattes således:

BILAG 1

Forskrifter, hvis manglende iagttagelse bevirker, at stævningen ikke forkyndes (punkt 101 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)

En manglende berigtigelse af punkterne nedenfor kan medføre, at sagen afvises i overensstemmelse med procesreglementets artikel 78, stk. 6, artikel 177, stk. 6, og artikel 194, stk. 5.

	Direkte søgsmål	Sager om intellektuel ejendomsret
a)	fremlæggelse af dokumentation for, at advokaten har beskikkelse (procesreglementets artikel 51, stk. 2)	fremlæggelse af dokumentation for, at advokaten har beskikkelse (procesreglementets artikel 51, stk. 2)
b)	fremlæggelse af et nyligt bevis for, at en privat juridisk person består som juridisk person (procesreglementets artikel 78, stk. 4)	fremlæggelse af et nyligt bevis for, at en privat juridisk person består som juridisk person (procesreglementets artikel 177, stk. 4)
c)	fremlæggelse af fuldmagt, såfremt den repræsenterede part er en privat juridisk person (procesreglementets artikel 51, stk. 3)	fremlæggelse af fuldmagt, såfremt den repræsenterede part er en privat juridisk person (procesreglementets artikel 51, stk. 3)
d)	fremlæggelse af den anfægtede retsakt (annullationssøgsmål) eller af dokumentation vedrørende tidspunktet for opfordringen til at handle (passivitetssøgsmål) (statuttens artikel 21, stk. 2; procesreglementets artikel 78, stk. 1)	fremlæggelse af den anfægtede afgørelse fra appelkammeret (procesreglements artikel 177, stk. 3)
e)	fremlæggelse af den i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, omhandlede klage og af beslutningen med svar på klagen (procesreglementets artikel 78, stk. 2)
f)	fremlæggelse af et eksemplar af den aftale, hvori voldgiftsbestemmelsen er indeholdt (procesreglementets artikel 78, stk. 3)
g)		angivelse af navnene på alle parter i sagen for appelkammeret og af de adresser, som disse havde angivet med henblik på tilstillelser (procesreglementets artikel 177, stk. 2)
h)	angivelse af datoerne for indbringelse af den i tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, omhandlede klage og af meddelelsen af beslutningen med svar på klagen (procesreglementets artikel 78, stk. 2)	angivelse af datoen for meddelelse af appelkammerets afgørelse (procesreglementets artikel 177, stk. 3)

10)

Bilag 2 affattes således:

BILAG 2

Formkrav, hvis manglende iagttagelse begrunder en udsættelse af forkyndelsen (punkt 102 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)

a)	angivelse af sagsøgerens adresse [statuttens artikel 21, stk. 1; procesreglementets artikel 76, litra a), artikel 177, stk. 1, litra a), og artikel 194, stk. 1, litra a)]
b)	angivelse af sagsøgerens repræsentants adresse [procesreglementets artikel 76, litra b), artikel 177, stk. 1, litra b), og artikel 194, stk. 1, litra b)]
c)	nyt originalt eksemplar af stævningen, hvis længde er blevet reduceret (punkt 109 og 110 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)
d)	nyt originalt eksemplar med samme indhold som stævningen og med nummerering af afsnittene [punkt 81, litra c), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser]
e)	nyt originalt eksemplar med samme sidenummereret indhold som stævningen [punkt 81, litra d), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser]
f)	fremlæggelse af bilagsfortegnelsen, som indeholder de obligatoriske angivelser (procesreglementets artikel 72, stk. 3; punkt 83 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)
g)	fremlæggelse af de bilag, der er nævnt i stævningen, og som ikke er blevet indleveret (procesreglementets artikel 72, stk. 3)
h)	fremlæggelse af bilagene med sidenummerering [punkt 86, litra d), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser]
i)	fremlæggelse af de nummererede bilag [punkt 86, litra a), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser]

11)

Bilag 3 affattes således:

BILAG 3

Formforskrifter, hvis manglende overholdelse ikke indebærer, at der ikke sker forkyndelse (punkt 103 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)

a)	fremlæggelse af dokumentation for, at enhver anden supplerende advokat har beskikkelse (procesreglementets artikel 51, stk. 2)
b)	i andre sager end sager om intellektuel ejendomsret fremlæggelse af en sammenfatning af anbringenderne og de væsentligste argumenter (punkt 118 og 119 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)
c)	fremlæggelse af en oversættelse til processproget af et dokument, som er affattet på et andet sprog end processproget (procesreglementets artikel 46, stk. 2; punkt 99 i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser)

Artikel 2

Nærværende ændringer af Praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

De træder i kraft den 1. december 2018.

Udfærdiget i Luxembourg, den 17. oktober 2018.

E. COULON

Justitssekretær

M. JAEGER

Præsident

(1) EUT L 240 af 25.9.2018, s. 68.

(2) EUT L 240 af 25.9.2018, s. 72.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2016/1192 af 6. juli 2016 om overførsel til Retten af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Den Europæiske Union og dens ansatte (EUT L 200 af 26.7.2016, s. 137).

(4) EUT L 152 af 18.6.2015, s. 1.

(5) Teksten skal fremstå i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 81, litra b), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser.

(6) Teksten skal fremstå i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 81, litra b), i de foreliggende praktiske gennemførelsesbestemmelser.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 294

Dansk udgave	Retsforskrifter	61. årgang 21. november 2018

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens forordning (EU) 2018/1793 af 20. november 2018 om godkendelse af en ændring af den tekniske dokumentation for en i bilag III til forordning (EF) nr. 110/2008 registreret geografisk betegnelse for spiritus, der har givet anledning til ændring af betegnelsens hovedspecifikationer (Ron de Guatemala (GB))	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1794 af 20. november 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 om fastsættelse af bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union	3
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1795 af 20. november 2018 om fastsættelse af procedurer og kriterier for anvendelse af en prøvning af økonomisk ligevægt i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU ( 1 )	5
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1796 af 20. november 2018 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne amidosulfuron, bifenox, chlorpyrifos, chlorpyrifos-methyl, clofentezin, dicamba, difenoconazol, diflubenzuron, diflufenican, dimoxystrobin, fenoxaprop-P, fenpropidin, lenacil, mancozeb, mecoprop-P, metiram, nicosulfuron, oxamyl, picloram, pyraclostrobin, pyriproxyfen og tritosulfuron ( 1 )	15
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1797 af 19. november 2018 om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO	18
		FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER
	*	Ændringer af praktiske gennemførelsesbestemmelser til rettens procesreglement	23


	(1) EØS-relevant tekst.