(1)

I henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2016/1011 skal administratorer af benchmarks oprette en permanent og effektiv overvågningsfunktion, som skal udøves af et uafhængigt udvalg eller ved hjælp af en anden hensigtsmæssig governanceordning.

(2)

Administratorer har skønsbeføjelser til at udforme en så hensigtsmæssig overvågningsfunktion som muligt for de benchmarks, de leverer, med henblik på opfyldelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2016/1011. Ved nærværende forordning fastlægges der en ikke-udtømmende liste over hensigtsmæssige governanceordninger.

(3)

At betro eksterne interessenter en overvågningsfunktion kan bibringe værdifuld ekspertise, og deres deltagelse kan gøre tilsynsfunktionen mere effektiv. Der vil inden for tilsynsfunktionen kunne opstå interessekonflikter på grund af modstridende interesser medlemmerne imellem eller på grund af forbindelser mellem medlemmer af overvågningsfunktionen og deres kunder eller andre interessenter. For at afbøde sådanne konflikter bør de medlemmer, der overvåger benchmarks, som er kritiske på grund af deres betydning for markedets integritet, den finansielle stabilitet, forbrugerne, realøkonomien og finansieringen af husholdninger og virksomheder i medlemsstaterne, om muligt inkludere uafhængige medlemmer uden interessekonflikter. I tilfælde, hvor sådanne uafhængige medlemmer ikke er påkrævet i henhold til denne forordning, bør administratorerne benytte sig af andre procedurer til håndtering af potentielle interessekonflikter, som f.eks. udelukkelse af medlemmer fra bestemte drøftelser eller fratagelse af bestemte medlemmers stemmerettigheder.

(4)

Personer, der er direkte involveret i leveringen af et benchmark, kan sidde i overvågningsfunktionen uden stemmeret, idet de kan bidrage med nyttig indsigt i administratorens arbejde. At give dem status som medlemmer uden stemmeret er hensigtsmæssigt med henblik på at sikre, at administratoren ikke øver urimelig indflydelse på overvågningsfunktionens afgørelser.

(5)

Overvågningsfunktionen kan omfatte udvalg med særlige, helt specifikke kompetencer for forskellige benchmarks eller benchmarkfamilier, eller den kan omfatte flere funktioner, der varetager forskellige opgaver, i situationer, hvor personer med relevant ekspertise ikke alle kan sidde i det samme udvalg, f.eks. fordi de befinder sig forskellige steder rent geografisk. Det er nødvendigt, at disse tilsynsfunktioner har en enkelt fysisk person eller et udvalg, som er ansvarlig(t) for at lede overvågningsfunktionen og for samspillet med administratorens ledelsesorgan og med den kompetente myndighed med henblik på at lette centraliseringen af overvågningen.

(6)

For visse mindre udbredte og mindre sårbare, væsentlige benchmarks kan det være muligt for en enkelt fysisk person at udøve overvågningsfunktionen, hvis den fysiske person kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage overvågningen af de relevante benchmarks. Hvis overvågningsfunktionen er en fysisk person, er den fritaget for visse procedurer, som kun er relevante for et udvalg. På grund af den meget udbredte brug af kritiske benchmarks og de risici, som de i visse tilfælde kan give anledning til, bør kritiske benchmarks ikke overvåges af en fysisk person.

(7)

For at kunne opfylde overvågningsfunktionens forpligtelser er medlemmerne nødt til at have ekspertviden om proceduren for levering af benchmarks, men også om det underliggende marked, som benchmarket har til formål at måle. En sådan ekspertise kan indhentes fra brugere og stillere, der er aktive på markederne, eller fra leverandører af regulerede data. En overvågningsfunktion kan drage fordel af stilleres ekspertise, så længe der træffes passende foranstaltninger til at sikre, at der ikke er interessekonflikter, og brugerne har en interesse i at sikre, at benchmarket er robust. For sådanne benchmarks bør stillere og brugere derfor tages i betragtning som medlemmer.

(8)

Overvågningsfunktionen er et vigtigt redskab til håndtering af interessekonflikter hos administratoren, og for at sikre funktionens integritet bør personer, der har været pålagt sanktioner for overtrædelse af regler vedrørende finansielle tjenesteydelser, især manipulation eller forsøg på manipulation, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (2), ikke kunne blive medlem af en overvågningsfunktion.

(9)

Eksterne interessenter kan have en interesse i benchmarket, hvis det bruges meget på deres markeder, og de kan bidrage med supplerende ekspertise. Administratorer kan indføre procedurer, der gør det muligt for dem at deltage i overvågningsfunktionen som observatører.

(10)

Uafhængige udvalg kan ikke holdes fuldstændig adskilt fra administratorens virksomhed, eftersom det er ledelsesorganet, der træffer de endelige afgørelser vedrørende administratorens forretning, og et særskilt udvalg ville kunne træffe afgørelser uden helt at gøre sig klart, hvilken skadelig indvirkning sådanne afgørelser potentielt ville kunne have på administratorens virksomhed/aktiviteter. En overvågningsfunktion, der er indlejret i administratorens virksomhed eller i moderselskabet i den koncern, denne tilhører, er derfor bedst i stand til at anfægte afgørelser truffet af administratoren i relation til de benchmarks, denne leverer.

(11)

For at overvågningsorganet skal kunne varetage den funktion, den har i henhold til forordning (EU) 2016/1011, er det vigtigt, at den er i stand til fuldt ud at vurdere og anfægte afgørelser truffet af administratorens ledelsesorgan, og at det i tilfælde af uenighed registreres, hvad der drøftes i overvågningsfunktionen i denne henseende.

(12)

Det er nødvendigt med procedurer vedrørende kriterierne for valg af medlemmer og observatører og håndtering af interessekonflikter samt, såfremt overvågningsfunktionen er et udvalg, procedurer for tvistbilæggelse med henblik på at sikre, at overvågningsfunktionen kan fungere gnidningsløst. Der kan være andre procedurer af relevans for overvågningsfunktionen for visse typer af benchmarks eller administratorer, som — selv om disse procedurer ikke er fastlagt ved denne forordning — er nødvendige og hensigtsmæssige med henblik på en korrekt forvaltning af disse benchmarks. Administratorer kan derfor indføre alternative procedurer, forudsat at disse procedurer sikrer det fornødne overvågningsniveau.

(13)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(14)

ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010 (3), om en udtalelse.

(15)

Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft —

(1)

Artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 foreskriver, at de inputdata, der anvendes til et benchmark, skal være egnede til nøjagtigt og pålideligt at repræsentere den markedsmæssige eller økonomiske realitet, som benchmarket har til formål at måle, og desuden, at dataene skal være verificerbare. Det følger desuden af samme forordnings artikel 11, stk. 3, litra b), at administratoren, når inputdataene leveres af en frontoffice-funktion, skal sikre, at stilleren har passende interne overvågnings- og verifikationsprocedurer på plads.

(2)

Korrekt beregning af et benchmark forudsætter ikke blot, at der fremlægges nøjagtige værdier for de pågældende inputdata, men også at de er i samme måleenhed som de underliggende aktiver og afspejler de relevante karakteristika ved disse.

(3)

Om inputdataene er verificerbare, hænger sammen med, hvor nøjagtige de er, hvilket igen i høj grad afhænger af, hvilken type inputdata der anvendes. Inputdata, der hverken er transaktionsdata eller kommer fra en kilde til regulerede data som nævnt i artikel 3, stk. 1, nr. 24), i forordning (EU) 2016/1011, vil stadig kunne opfylde kravet om verificerbarhed, hvis administratoren råder over tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne kontrollere dataene på tilfredsstillende vis. Administratoren bør derfor skulle sikre, at han råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage den fornødne kontrol.

(4)

Med henblik på at sikre, at inputdata er egnede og verificerbare, bør administratoren skulle overvåge inputdata regelmæssigt og i et omfang, der afspejler den pågældende type datas sårbarhed. For så vidt angår regulerede data sikrer den eksisterende regulering af og det eksisterende tilsyn med de relevante dataleverandører allerede de regulerede datas integritet. Denne type data bør derfor være underlagt mindre omfattende overvågningskrav. Andre typer inputdata kræver mere kontrol og bør være underlagt en mere omfattende kontrol; dette gælder især inputdata, der ikke er transaktionsdata, og især hvis de leveres af en frontoffice-funktion.

(5)

Når inputdata leveres, skal én vigtig overvågningskontrol sikre, at dataene leveres inden for en bestemt frist fastsat af administratoren. Formålet er at sikre sammenhæng mellem bidrag fra forskellige stillere. Når inputdata ikke leveres, er det også nødvendigt at kontrollere det tidspunkt, hvor inputdataene tages i betragtning, med henblik på at sikre sammenhæng mellem forskellige inputdata. Administratoren bør derfor skulle kontrollere, at inputdata er leveret, eller udvalgt fra en bestemt kilde, inden for den af ham fastsatte tidsfrist.

(6)

Det er især vigtigt, at centrale elementer såsom det underliggende aktivs valuta og løbetid eller typer af modparter som angivet med benchmarkmetodologien kontrolleres behørigt.

(7)

Effektiv intern overvågning af bidrag af inputdata fra en frontoffice-funktion beror på etablering og vedligeholdelse af hensigtsmæssige strukturer inden for stillerens virksomhed. Disse strukturer bør normalt omfatte tre kontrolniveauer, medmindre størrelsen af stillerens virksomhed ikke med rimelighed retfærdiggør dette antal. Det første kontrolniveau bør omfatte procedurer, der sikrer en effektiv kontrol af inputdata.

(8)

Bidrag fra en frontoffice-funktion er forbundet med en særlig risiko på grund af den iboende interessekonflikt mellem frontoffices kommercielle rolle og den rolle, det spiller med sine bidrag af inputdata til et benchmark. Det er derfor vigtigt for stilleren at fastlægge, vedligeholde og føre en politik vedrørende interessekonflikter som en del af stillerens andet kontrolniveau samt regelmæssigt at kontrollere de anvendte inputdata. Dertil kommer, at et redskab, der kan være særlig nyttigt med hensyn til at få enhver forseelse frem i lyset og få den adresseret på et højere niveau eller til at afsløre aktiviteter, der potentielt ville kunne påvirke benchmarkets integritet, er etablering af en whistleblowerordning, der gør det muligt for alle ansatte at indberette forseelser af enhver art til den relevante compliancefunktion eller en anden egnet intern funktion. Administratoren bør derfor forvisse sig om, at en stillers interne overvågnings- og verifikationsprocedurer omfatter fastlæggelse, vedligeholdelse og drift af en politik vedrørende interessekonflikter samt etablering og vedligeholdelse af en whistleblowerordning.

(9)

Denne forordning gælder for administratorer af kritiske og væsentlige benchmarks. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet undgås det med forordningen at pålægge administratorer af væsentlige benchmarks uforholdsmæssigt store byrder, idet det gøres muligt for disse administratorer at vælge kun at anvende kravene vedrørende interessekonflikter på faktiske eller potentielle interessekonflikter, der er eller ville være væsentlige. Administratorer bør desuden gives yderligere skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan de sikrer interne overvågnings- og verifikationsprocedurer på stillerniveau. De bør først og fremmest have mulighed for at slække på visse krav for disse procedurer under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af stillerens virksomhed.

(10)

Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft.

(11)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(12)

ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse —

(1)

I henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2016/1011 skal administratoren af et benchmark, som er baseret på inputdata fra stillere, udarbejde en adfærdskodeks for dette benchmark, som tydeligt angiver stillernes ansvar i forbindelse med bidrag af inputdata. Hvis en administrator leverer en benchmarkfamilie, som består af mere end ét benchmark, der er baseret på inputdata fra stillere, kan der udarbejdes en enkelt adfærdskodeks for denne benchmarkfamilie. I nævnte forordnings artikel 15, stk. 2, findes der en oversigt over de elementer, der som minimum skal indgå i hver adfærdskodeks, som udarbejdes i henhold til nævnte artikel. Der stilles ikke krav om en adfærdskodeks, hvis benchmarket er et benchmark baseret på regulerede data som defineret i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, nr. 24).

(2)

For at sikre, at benchmarket fastsættes korrekt, er det helt afgørende, at de inputdata, som stillerne leverer, har alle de karakteristika, som metoden kræver, og er fuldstændige. Adfærdskodeksen bør derfor indeholde en tilstrækkeligt detaljeret beskrivelse af disse karakteristika og præcisere, hvilke data stilleren skal tage i betragtning, hvilke data stilleren kan udelade, og hvordan stilleren skal transmittere inputdataene til administratoren.

(3)

Som en af forudsætningerne for at sikre integriteten af et benchmark, der er baseret på bidrag af inputdata, skal de personer, som en stiller udpeger til at levere inputdataene, have de færdigheder samt den viden, uddannelse og erfaring, der kræves for at optræde i denne rolle. Adfærdskodeksen bør derfor indeholde bestemmelser med krav om, at hver stiller foretager en række kontroller af dem, der skal være indberettere, inden de godkendes som indberettere.

(4)

Et benchmarks pålidelighed afhænger i vidt omfang af, om inputdataene er korrekte. Det er derfor helt afgørende, at stillere kontrollerer data, før og efter levering, for mistænkelige data, og endvidere at overholdelse af kravene i adfærdskodeksen bekræftes. Adfærdskodeksen bør derfor indeholde bestemmelser med krav om, at stillere foretager kontroller af dataene før og efter levering.

(5)

Risikoen for fejl eller manipulation er formodentlig størst i tilfælde, hvor stillere kan udøve skøn i forbindelse med bidrag af inputdata. Adfærdskodeksen bør derfor indeholde bestemmelser med krav om, at stillere opstiller retningslinjer, som præciser, hvem der kan udøve skøn, og hvornår og hvordan.

(6)

Adfærdskodeksen bør indeholde bestemmelser med krav om, at stillere opbevarer optegnelser over data, som blev taget i betragtning i forbindelse med de enkelte bidrag, og eventuel relateret udøvelse af skøn. Sådanne optegnelser er et væsentligt redskab, når det drejer sig om at konstatere, om en stiller har fulgt de retningslinjer, der er fremsat krav om i adfærdskodeksen, og som har til formål at sikre, at alle de relevante inputdata er leveret.

(7)

Korrekt identifikation og styring af interessekonflikter blandt stillerne er et nødvendigt skridt i retning af at sikre benchmarkets integritet og nøjagtighed. Derfor bør adfærdskodeksen indeholde bestemmelser med krav om, at en stillers systemer og kontrolforanstaltninger omfatter et register over interessekonflikter, hvor stilleren bør registrere identificerede interessekonflikter og de foranstaltninger, der er truffet for at styre dem.

(8)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet undgås det ved denne forordning at placere en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde på administratorer og stillere i forbindelse med væsentlige og ikkevæsentlige benchmarks, idet administratorer af væsentlige eller ikkevæsentlige benchmarks har mulighed for at udarbejde adfærdskodekser, som er mindre detaljerede end dem, der kræves for kritiske benchmarks.

(9)

Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at udarbejde adfærdskodekser, som opfylder kravene i denne forordning. Denne forordning bør derfor først anvendes, to måneder efter at den er trådt i kraft.

(10)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(11)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har foretaget åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse (2) —

(1)

Ved artikel 16 i forordning (EU) 2016/1011 indføres der visse krav vedrørende governance og kontrolforanstaltninger for tilsynsbelagte stillere, herunder et krav om at indføre en kontrolramme, der sikrer integriteten, nøjagtigheden og pålideligheden af inputdata, og et krav om at have effektive systemer og kontrolforanstaltninger til at sikre integriteten og pålideligheden af alle bidrag af inputdata. Nogle af disse krav er allerede behandlet i artikel 11 og 15 i forordning (EU) 2016/1011 og de tilsvarende delegerede forordninger. I visse henseender går bestemmelsen i denne Kommissionens delegerede forordning dog videre end bestemmelserne i artikel 11 og 15 i forordning (EU) 2016/1011, og visse tilsynsbelagte stillere er muligvis ikke omfattet af bestemmelserne i artikel 11 og 15, idet de bidrager med data til benchmarks, der leveres af administratorer, som er undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/1011. For at undgå retsusikkerhed berører kravene i denne Kommissionens delegerede forordning ikke artikel 11 og 15 i forordning (EU) 2016/1011 og de tilsvarende delegerede forordninger og finder derfor kun anvendelse i det omfang, de supplerer ovennævnte bestemmelser.

(2)

Den kontrolramme, som en tilsynsbelagt stiller indfører, bør omfatte en procedure til at afdække og håndtere overtrædelser af forordning (EU) 2016/1011 og overtrædelser af den gældende adfærdskodeks, og politikker for whistleblowing, overvågning og periodisk revision af processen med at levere inputdata. På den måde kan tilsynsbelagte stillere sikre, at de handler i overensstemmelse med loven og indberetter inputdata, som er nøjagtige og pålidelige.

(3)

Den uddannelse, som indberettere, der er ansat af en tilsynsbelagt stiller, skal have i henhold til artikel 16, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2016/1011, bør også omfatte undervisning i, hvordan benchmarket skal måle den underliggende markedsmæssige eller økonomiske realitet, og undervisning i alle elementerne i adfærdskodeksen, som finder anvendelse på bidrag af inputdata. Dette er et centralt redskab, når det drejer sig om at sikre, at indberettere handler korrekt og i overensstemmelse med benchmarkmetoden.

(4)

De foranstaltninger til styring af interessekonflikter, som en tilsynsbelagt stiller skal have til rådighed, jf. artikel 16, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2016/1011, bør omfatte foranstaltninger til adskillelse af indberettere og andre af stillerens medarbejdere og foranstaltninger i forbindelse med stillerens aflønningspolitik for indberettere for at minimere incitamenter for indberettere til at manipulere bidrag af inputdata.

(5)

De systemer til opbevaring af optegnelser, som en tilsynsbelagt stiller skal have til rådighed, jf. artikel 16, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2016/1011, bør omfatte et krav om at opbevare optegnelser over kommunikation vedrørende leveringen af inputdata, herunder indberetternes navne. Formålet hermed at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed.

(6)

Når stillere kan anvende skøn, indebærer dette en risiko for, at forskellige fagfolk anvender skøn forskelligt, eller endda, at de samme fagfolk anvender skøn forskelligt over tid. Skøn gør også det relevante benchmark mere sårbart over for manipulation. Det er derfor nødvendigt, at de retningslinjer, der fastlægges i henhold til artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011, omfatter en ramme, som sikrer konsekvens i brugen af bedømmelser eller udøvelse af skøn og mindsker risikoen for manipulation. En sådan ramme bør omfatte en forpligtelse til at foretage regelmæssige interne revisioner af anvendelsen af fagmæssig bedømmelse. Den bør også præcisere, hvilken type oplysninger der skal eller ikke skal tages i betragtning for at afgrænse skønsmarginen korrekt.

(7)

Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at sikre overensstemmelse med kravene i denne forordning. Denne forordning bør derfor først anvendes, to måneder efter at den er trådt i kraft.

(8)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(9)

ESMA har foretaget åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse (2) —

(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 skal administratoren af et benchmark eller, hvis det er relevant, en benchmarkfamilie offentliggøre eller give adgang til de centrale elementer i den metodologi, administratoren anvender til at fastlægge benchmarket eller, hvis det er relevant, benchmarks i en benchmarkfamilie, nærmere oplysninger om den interne gennemgang og godkendelse af metodologien samt procedurerne for høring om og underretning af brugerne om væsentlige ændringer i metodologien. Ved denne forordning præciseres det, hvilke oplysninger administratorer skal give vedrørende deres væsentlige og kritiske benchmarks. Den finder ikke anvendelse på administratorer, der kun leverer ikkevæsentlige benchmarks. Administratorer, der leverer både ikkevæsentlige og væsentlige eller kritiske benchmarks, bør overholde denne forordning for deres væsentlige og kritiske benchmarks. ESMA kan udstede retningslinjer om dette for administratorer af ikkevæsentlige benchmarks.

(2)

Benchmarkmetodologierne afviger i meget høj grad fra hinanden. De centrale elementer som specificeret i denne forordning bør derfor kun skulle offentliggøres eller stilles til rådighed, i det omfang de er relevante for det pågældende benchmark.

(3)

To centrale elementer i metodologien, som der bør oplyses om med henblik på at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af et kritisk eller væsentligt benchmark, er den minimumsmængde og den minimumskvalitet af inputdataene, der er nødvendig for at kunne anvende metodologien og foretage beregningen. Desuden øger anvendelsen af skøn ved fastlæggelsen af benchmarks disses sårbarhed over for manipulation. For at minimere denne risiko for manipulation bør administratoren derfor, som et af de centrale elementer i den pågældendes metodologi, oplyse om de af ham fastlagte klare regler for, hvordan og hvornår der kan udøves skøn.

(4)

For at hjælpe potentielle brugere til at vælge det bedst egnede benchmark fra en vifte af potentielt egnede benchmarks bør brugerne forsynes med oplysninger, der gør det muligt for dem at forstå, hvad et benchmark har til formål at måle, hvilke inputdata der bruges, og hvordan de udvælges, hvilke bestanddele benchmarket indbefatter, hvem der er involveret i indsamlingen af data og benchmarkberegningen, hvornår og i hvilket omfang der kan udøves skøn, og hvilke begrænsninger der er ved metodologien, samt hvornår og hvordan benchmarket vil kunne ændres.

(5)

For at sikre, at brugere og potentielle brugere har tilstrækkelige oplysninger om administratorens proces for intern gennemgang af metodologien, bør administratoren offentliggøre sine politikker og procedurer vedrørende denne proces sammen med nærmere oplysninger om de involverede organer og de relevante governanceordninger, der er indført i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) 2016/1011.

(6)

For at give brugere og potentielle brugere indsigt i, hvordan en administrator vil gennemføre en høring om en foreslået væsentlig ændring af et kritisk eller væsentligt benchmark, og begrundelsen for en sådan ændring bør administratoren oplyse om visse aspekter, blandt andet om, hvordan han vil vurdere virkningen af den foreslåede ændring.

(7)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet undgås det med denne forordning at pålægge administratorer af væsentlige (i modsætning til kritiske) benchmarks uforholdsmæssigt store byrder, idet det gøres muligt for dem at vælge at begrænse videregivelse af oplysninger til et mere begrænset sæt elementer, eller at videregive færre detaljer om visse elementer, vedrørende deres væsentlige benchmarks.

(8)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse.

(10)

For at sikre overensstemmelse med den delegerede forordning, som præciserer elementerne i den adfærdskodeks, som skal udarbejdes af administratorer af benchmarks, der bygger på inputdata fra stillere, bør anvendelsen af denne delegerede forordning udsættes med to måneder —

(1)

I henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 kan administratoren af et væsentligt benchmark vælge ikke at anvende visse bestemmelser i nævnte forordning. Hvis en administrator vælger ikke at anvende en eller flere af disse bestemmelser, kan den kompetente myndighed beslutte, at administratoren alligevel skal anvende et eller flere af dem. Der er i nævnte forordnings artikel 25, stk. 3, specificeret en række kriterier, som en kompetent myndighed skal tage hensyn til i sin vurdering af, om det vil være hensigtsmæssigt for administratoren at anvende de pågældende bestemmelser.

(2)

De kriterier, som en kompetent myndighed skal tage hensyn til, bør være i overensstemmelse med arten af de bestemmelser i forordning (EU) 2016/1011, som administratorer af væsentlige benchmarks kan vælge ikke at anvende. Administratorer af væsentlige benchmarks kan vælge ikke at anvende visse bestemmelser, der forpligter dem til at indføre organisatoriske foranstaltninger til at mindske risikoen for interessekonflikter som følge af, at deres personale er involveret i leveringen af benchmarket. Kompetente myndigheder bør derfor, når de tager hensyn til kriterierne i nævnte forordnings artikel 25, stk. 3, litra a), c) og i), også tage i betragtning, om der er andre passende midler på plads til beskyttelse af benchmarkets integritet i stedet for de organisatoriske foranstaltninger, der foreskrives ved nævnte bestemmelser.

(3)

Når de tager hensyn til kriterierne i artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011, bør de kompetente myndigheder også vurdere benchmarkets indvirkning på et eller flere specifikke markeder, økonomien mere generelt og benchmarkets betydning med hensyn til at sikre finansiel stabilitet. De kompetente myndigheder bør til dette formål benytte sig af oplysninger, der er offentligt tilgængelige, eller som de har fået adgang til fra administratoren eller på anden måde.

(4)

Når de tager hensyn til kriteriet i artikel 25, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2016/1011, bør de kompetente myndigheder tillige overveje, om administratoren har passende alternative tekniske redskaber og kontrolmekanismer på plads til at sikre kontinuitet i leveringen af benchmarket samt dettes robusthed, under hensyntagen til arten af de bestemmelser, som administratoren har valgt ikke at anvende.

(5)

Administratorer bør have tilstrækkelig tid til at udfylde ansøgninger og til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(7)

ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse —

(1)

I henhold til artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 skal administratorer offentliggøre en benchmarkerklæring for benchmarket eller, hvis det er relevant, for en benchmarkfamilie, hvis det/den kan anvendes i Unionen.

(2)

Benchmarkerklæringer bør indeholde omfattende oplysninger om den markedsmæssige eller økonomisk realitet, som benchmarket eller benchmarkfamilien skal måle, sammen en forklaring om, hvornår målingen af denne markedsmæssige eller økonomiske realitet kan blive upålidelig. Det skyldes, at brugere og potentielle brugere er afhængige af sådanne oplysninger for at kunne forstå benchmarket eller benchmarkfamilien fuldt ud.

(3)

Benchmarkerklæringer bør anføre de skønsmæssige aspekter ved benchmarkets metode samt processen til efterfølgende evaluering af brugen af sådanne skøn. Disse oplysninger er af afgørende betydning for at sikre, at brugere og potentielle brugere kan forstå benchmarkets eller benchmarkfamiliens sårbarhed over for manipulation.

(4)

De forskellige typer af benchmarks (benchmarks baseret på regulerede data, rentebenchmarks, råvarebenchmarks, kritiske benchmarks, væsentlige benchmarks og ikkevæsentlige benchmarks) er omfattet af forskellige krav i forordning (EU) 2016/1011. Benchmarkerklæringen bør derfor klart og utvetydigt identificere den eller de typer af benchmarks, som benchmarket eller benchmarkfamilien tilhører.

(5)

Benchmarkerklæringen bør omfatte supplerende oplysninger om kritiske benchmarks med en begrundelse for, hvorfor benchmarket er anerkendt som kritisk i henhold til forordning (EU) 2016/1011, således at brugere og potentielle brugere råder over de oplysninger, der er nødvendige for at forstå det grundlag, hvorpå benchmarket er blevet anerkendt som kritisk.

(6)

Ved brug af regulerede data fritages administratorer og deres stillere fra visse forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2016/1011. For benchmarks baseret på regulerede data bør der derfor stilles krav til administratorer om at anføre deres kilder til data og de forhold, som bevirker, at benchmarket betragtes som et benchmark baseret på regulerede data.

(7)

Rentebenchmarks og råvarebenchmarks skal på grund af deres særlige karakter overholde bestemmelserne i specifikke bilag til forordning (EU) 2016/1011 i stedet for eller i tillæg til bestemmelserne i nævnte forordnings afsnit II. Administratorer af sådanne benchmarks bør angive dette forhold i benchmarkerklæringen, således at brugere og potentielle brugere har viden herom.

(8)

Administratorer af kritiske benchmarks skal overholde bestemmelserne i en udbygget reguleringsordning, der er omfattet af forordning (EU) 2016/1011. Det er derfor vigtigt, at brugere og potentielle brugere informeres korrekt om dette forhold.

(9)

Hvis et benchmark har karakteristika, som kendetegner forskellige typer af benchmarks, bør de specifikke bestemmelser i denne forordning for disse forskellige typer af benchmarks finde anvendelse parallelt og i tillæg til de generelle krav om offentliggørelse, således at brugere og potentielle brugere modtager omfattende oplysninger om alle benchmarkets karakteristika.

(10)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet undgås det ved denne forordning at placere en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde på administratorer af væsentlige og ikkevæsentlige benchmarks, idet der stilles krav om et mere begrænset sæt oplysninger i benchmarkerklæringen for væsentlige og ikkevæsentlige benchmarks.

(11)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(12)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har foretaget åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse (2).

(13)

For at sikre overensstemmelse med den delegerede forordning, som præciserer elementerne i den adfærdskodeks, der skal udarbejdes af administratorer af benchmarks, som er baseret på inputdata fra stillere, er det hensigtsmæssigt at udsætte anvendelsen af denne delegerede forordning med to måneder —

(1)

Ved artikel 30 i forordning (EU) 2016/1011 er det fastsat, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at benchmarks leveret af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kan anvendes i Unionen. En af disse betingelser er, at der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens, hvorved det pågældende tredjelands retlige rammer og tilsynsmæssige praksis anerkendes som værende ækvivalente. Artikel 30, stk. 4, foreskriver, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) skal etablere samarbejdsaftaler med den kompetente myndighed i ethvert tredjeland, for hvilket der er vedtaget en ækvivalensafgørelse.

(2)

Samarbejdsaftalerne bør gøre det muligt for ESMA og tredjelandets kompetente myndighed at udveksle alle oplysninger, der er relevante for varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. Kommissionen kan vedtage flere ækvivalensafgørelser, og benchmarks leveret af administratorer, der er etableret i hvert af de pågældende lande, vil derefter kunne anvendes af tilsynsbelagte enheder i Unionen. Det er derfor vigtigt, at hvert sæt af samarbejdsaftaler indeholder de samme minimumskrav vedrørende de formater og procedurer, der skal anvendes til udvekslingen af oplysninger, herunder de samme fortrolighedsbestemmelser og de samme vilkår for brug af oplysninger, der er indhentet inden for rammerne af samarbejdsaftalerne.

(3)

Kompetente myndigheder i tredjelande, hvis retlige rammer og tilsynsmæssige praksis anses for at være ækvivalente, vil have tilstrækkelig viden om alle relevante hændelser og nye omstændigheder, som det er sandsynligt vil påvirke benchmarkadministratorer inden for deres jurisdiktion. I det omfang tilsynsbelagte enheder gør brug af benchmarks leveret af administratorer fra disse jurisdiktioner i Unionen, bør de kompetente myndigheder inden for de pågældende jurisdiktioner holde ESMA underrettet om sådanne hændelser og nye omstændigheder. Samarbejdsaftaler bør derfor foreskrive, at ESMA skal underrettes om alle sådanne hændelser og nye omstændigheder.

(4)

Tilsvarende er det nødvendigt, at tredjelandes kompetente myndigheder holdes orienteret om aktiviteterne hos de administratorer, de fører tilsyn med. Samarbejdsaftaler bør derfor foreskrive, at ESMA skal underrette den kompetente myndighed i et tredjeland, hvis administratorer, som den pågældende myndighed fører tilsyn med, informerer ESMA om, at de har givet samtykke til, at deres benchmarks bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen.

(5)

Bortset fra ESMA's forpligtelse i henhold til artikel 31 i forordning (EU) 2016/1011 til at trække registreringen af administratorer etableret i tredjelande tilbage har ESMA ingen direkte tilsynsbeføjelser over for administratorer etableret i tredjelande. ESMA forlader sig i stedet på det tilsyn, der føres af tredjelandets kompetente myndighed, og på samarbejdet med denne. Samarbejdsaftaler bør derfor indeholde bestemmelser om de respektive roller for de parter, der er involveret i tilsynssamarbejdet, herunder kontrol på stedet.

(6)

Det følger af artikel 32, stk. 5, tredje afsnit, litra a), i forordning (EU) 2016/1011, at samarbejdsaftaler mellem kompetente myndigheder i tredjelande og referencemedlemsstaternes kompetente myndigheder skal have samme minimumsindhold som samarbejdsaftaler mellem ESMA og kompetente myndigheder i tredjelande. Det er derfor nødvendigt ved fastlæggelsen af minimumsindholdet for samarbejdsaftaler med ESMA at sikre, at indholdet også er passende for samarbejdsaftaler foreskrevet ved artikel 32, stk. 5.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(8)

ESMA har hverken gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved, idet ESMA konkluderede, at dette ikke ville have stået i forhold til omfanget og virkningen af de reguleringsmæssige tekniske standarder, i betragtning af at de reguleringsmæssige tekniske standarder kun direkte ville berøre de kompetente myndigheder i tredjelande, medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA, og således ikke markedsdeltagere.

(9)

ESMA har anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse.

(10)

Administratorer bør have tilstrækkelig tid til at sikre, at kravene i denne forordning er overholdt. Denne forordning bør derfor først begynde at finde anvendelse, to måneder efter at den er trådt i kraft —

(1)

En benchmarkadministrator, som er etableret i et tredjeland, kan ansøge om anerkendelse i Unionen. Administratoren skal i ansøgningen om anerkendelse give en omfattende beskrivelse af de ordninger, politikker og procedurer, som denne har indført med henblik på at opfylde de gældende krav i forordning (EU) 2016/1011. Denne forordning har til formål at sikre, at de kompetente myndigheder i hele Unionen modtager ensartede og konsekvente oplysninger fra benchmarkadministratorer i tredjelande, som søger om anerkendelse.

(2)

Ansøgningen om anerkendelse bør omfatte oplysninger om valget af referencemedlemsstat, jf. artikel 32, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1011, og om den retlige repræsentant i referencemedlemsstaten. Disse oplysninger bør gøre det muligt for den kompetente myndighed i referencemedlemsstaten at forvisse sig om, at referencemedlemsstaten er blevet korrekt identificeret, og at en retlig repræsentant for administratoren i et tredjeland er etableret i denne medlemsstat og har beføjelse til at handle som krævet i forordning (EU) 2016/1011.

(3)

For at den kompetente myndighed kan vurdere, om eventuelle interessekonflikter som følge af ansøgerens ejeres forretningsinteresser kunne tænkes at indvirke på ansøgerens uafhængighed og således få negative konsekvenser for benchmarkets nøjagtighed og integritet, bør ansøgeren indgive oplysninger om sine ejeres aktiviteter og om sine moderselskabers ejerskab.

(4)

Ansøgeren bør indgive oplysninger om sine ledende organers sammensætning, funktion og uafhængighed, således at den kompetente myndighed kan vurdere, om corporate governance-strukturen sikrer administratorens uafhængighed i forbindelse med benchmarkberegningen, og at interessekonflikter undgås.

(5)

Ansøgeren bør forklare den kompetente myndighed, hvordan eventuelle interessekonflikter identificeres, registreres, styres, begrænses, modvirkes eller afhjælpes, således at det kan vurderes, hvordan interessekonflikter kan fjernes eller styres og offentliggøres.

(6)

Den ansøgende leverandør bør indgive oplysninger til den kompetente myndighed om politikker og procedurer for overvågning af leveringen af et benchmark eller en benchmarkfamilie, således at den kompetente myndighed kan evaluere, i hvilket omfang den interne kontrolstruktur, overvågningen og ansvarlighedsrammen er relevante og robuste.

(7)

Ansøgningen om anerkendelse bør omfatte oplysninger, som dokumenterer, at kontrollen af de inputdata, der anvendes til at fastlægge de benchmarks, som ansøgeren leverer, er tilstrækkelig til at sikre, at sådanne data er repræsentative, nøjagtige og af integritet.

(8)

Med ansøgningen om anerkendelse bør der indgives en liste over alle de benchmarks, som ansøgeren leverer, og som allerede bruges i Unionen, eller som er beregnet til fremtidig brug i Unionen, samt en beskrivelse heraf, således at den kompetente myndighed kan evaluere, om de benchmarks, som ansøgeren leverer, er egnede til fortsat eller eventuel brug i Unionen med det endelige mål for øje at opføre dem i registret i artikel 36 i forordning (EU) 2016/1011.

(9)

Det er relevant med oplysninger om art og karakteristika i forbindelse med de benchmarks, som ansøgeren leverer, for at vise den kompetente myndighed, om vurderingen af overholdelse af de gældende krav i forordning (EU) 2016/1011 skal foretages med henvisning til eventuelle gældende særordninger, til benchmarks baseret på regulerede data og til råvarebenchmarks, som ikke er baseret på bidrag fra stillere, der for hovedpartens vedkommende er tilsynsbelagte enheder, jf. forordning (EU) 2016/1011.

(10)

Hvis ansøgeren anser et eller flere af sine benchmarks for at være væsentlige eller ikkevæsentlige, bør denne medtage oplysninger i ansøgningen om anerkendelse om det omfang, hvori et sådant eller sådanne benchmarks anvendes i Unionen, således at den kompetente myndighed kan vurdere, om opdelingen i væsentlige eller ikkevæsentlige benchmarks er korrekt. Benchmarks, som ansøgeren leverer, men som endnu ikke anvendes i Unionen, og som indgår i ansøgningen om anerkendelse på grund af deres fremtidige anvendelse i Unionen, anses for at være ikkevæsentlige benchmarks, jf. artikel 3, stk. 1, nr. 27), i forordning (EU) 2016/1011.

(11)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(12)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse.

(13)

Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at udfylde ansøgninger og sikre overensstemmelse med kravene i denne forordning og de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i bilaget. Denne forordning bør derfor først anvendes, to måneder efter at den er trådt i kraft —

(1)

I denne forordning fastsættes det, hvilke oplysninger den kompetente myndighed bør modtage med en ansøgning om godkendelse eller registrering af en benchmarkadministrator, alt afhængigt af de særlige karakteristika ved ansøgeren eller de benchmarks, der leveres, og som skal bruges i Unionen. Denne præcisering af de oplysninger, som skal leveres i ansøgningen om godkendelse og i ansøgningen om registrering, bidrager til at sikre en fælles og konsekvent proces i hele Unionen.

(2)

Det er vigtigt for den kompetente myndighed at modtage de oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, således at den kan vurdere, om de foranstaltninger, som ansøgeren har truffet med henblik på godkendelse eller registrering, opfylder kravene i forordning (EU) 2016/1011.

(3)

For at den kompetente myndighed kan vurdere, om eventuelle interessekonflikter som følge af ansøgerens ejeres benchmarkaktiviteter og forretningsinteresser kunne tænkes at indvirke på denne ansøgers uafhængighed i forbindelse med benchmarkberegningen og således få negative konsekvenser for benchmarkets nøjagtighed og integritet, bør der stilles krav til ansøgeren om at indgive oplysninger om ejernes aktiviteter og moderselskabernes ejerskab.

(4)

Ansøgeren bør indgive oplysninger om sine ledende organers sammensætning, funktion og uafhængighed i forbindelse med benchmarkberegningen, således at den kompetente myndighed kan vurdere, om corporate governance-strukturen sikrer ansøgerens uafhængighed i forbindelse med benchmarkberegningen, og at interessekonflikter undgås og styres.

(5)

Ansøgeren bør indgive oplysninger om sine politikker og procedurer vedrørende identifikation, styring og begrænsning af samt oplysning om interessekonflikter i forbindelse med levering af benchmarks eller benchmarkfamilier. For kritiske benchmarks bør en ansøger i betragtning af deres større systemiske betydning indgive en opdateret opgørelse til den kompetente myndighed over eksisterende interessekonflikter sammen med en forklaring om, hvordan de styres.

(6)

Ansøgeren bør indgive oplysninger om politikker og procedurer for overvågning af leveringen af et benchmark eller en benchmarkfamilie, således at den kompetente myndighed kan evaluere, i hvilket omfang den interne kontrolstruktur, overvågningen og ansvarlighedsrammen er relevante og robuste. Disse oplysninger er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan vurdere, om disse politikker og procedurer opfylder kravene i forordning (EU) 2016/1011.

(7)

Ansøgningen bør også omfatte oplysninger, som over for den kompetente myndighed dokumenterer, at kontrollen af de inputdata, der anvendes til at fastlægge de benchmarks, som ansøgeren leverer, er tilstrækkelig til at sikre sådanne datas integritet, og at de er repræsentative og nøjagtige, samt at den metode, der anvendes til at beregne benchmarkene, har alle de karakteristika, som der stilles krav om i forordning (EU) 2016/1011.

(8)

For at den kompetente myndighed kan vurdere, i hvilket omfang benchmarket er repræsentativt for den økonomiske realitet, som det skal måle, bør ansøgeren give den kompetente myndighed en beskrivelse af det benchmark eller den benchmarkfamilie, der er leveret eller skal leveres, og den pågældende benchmarktype, jf. bestemmelserne i forordning (EU) 2016/1011. Ansøgeren skal efter bedste evne typebestemme benchmarket og indgive oplysninger herom sammen med en angivelse af de kilder til data, der er anvendt, således at den kompetente myndighed kan danne sig et indtryk af, i hvilket omfang de underliggende oplysninger er pålidelige og udtømmende.

(9)

Indholdet i en ansøgning om godkendelse eller registrering fra en ansøger, som er en fysisk person, bør præciseres nærmere, idet administratorens organisation adskiller sig væsentligt fra juridiske personers.

(10)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(11)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele og anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse.

(12)

Administratorer bør gives tilstrækkelig tid til at udfylde ansøgninger og sikre overensstemmelse med kravene i denne forordning og de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i bilaget. Denne forordning bør derfor først anvendes, to måneder efter at den er trådt i kraft —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2015/2283 må kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2), hvorved der fastlagdes en EU-liste over godkendte nye fødevarer, blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe beslutning om godkendelse af og markedsføring i Unionen af en ny fødevare og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Den 5. august 2016 indgav virksomheden Biova, LLC (i det følgende benævnt »ansøgeren«) en ansøgning til Danmarks kompetente myndighed om tilladelse til at markedsføre æghindehydrolysat i Unionen som en ny fødevareingrediens som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3). Æghindehydrolysat skal ifølge ansøgningen anvendes i kosttilskud til den almindelige voksne befolkning.

(5)

I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 skal en ansøgning om markedsføring af en ny fødevare i Unionen, der er indgivet til en medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, og som der ikke er truffet endelig beslutning om inden den 1. januar 2018, behandles som en ansøgning i henhold til forordning (EU) 2015/2283.

(6)

Ansøgningen om tilladelse til markedsføring af æghindehydrolysat som en ny fødevare i Unionen blev indgivet til en medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97 og opfylder samtidig kravene i forordning (EU) 2015/2283.

(7)

Den 7. juni 2017 afgav Danmarks kompetente myndighed sin første vurderingsrapport. Den konkluderede i denne rapport, at æghindehydrolysat opfylder kriterierne for nye fødevarer i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Den 12. juni 2017 videresendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater. Andre medlemsstater fremsatte inden for den i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97 fastsatte frist på 60 dage begrundede indsigelser vedrørende fremstillingsprocessen, sammensætningen, toksikologiske data og potentiel lægemiddelinteraktion mellem den nye fødevare og medicin, der tages mod ledsmerter.

(9)

Efterfølgende indgav ansøgeren den 5. januar 2018 en anmodning til Kommissionen om beskyttelse af data omfattet af ejendomsrettigheder for en række undersøgelser vedlagt til støtte for ansøgningen, nemlig en detaljeret beskrivelse af fremstillingsprocessen, rapporten fra ekspertpanelet om BiovaFlex' GRAS-status (»Generally Recognized as Safe«) (4), en analyse af opløste hinder fra æggeskaller under anvendelse af RAST-inhibering (Radioallergosorbent Test Inhibition) (5), kvantitative ægallergentestresultater (6), en in vitro-mikrokernetest i pattedyrceller (TK6-celler) (7), en undersøgelse af akut oral toksicitet (8), en bakteriel tilbagemutationstest (Ames-test) (8), et klinisk pilotforsøg på mennesker til fastlæggelse af sikkerhed og virkningsfuldhed (9), en sensibiliseringstest på dyr (Bühler-test) (10) og en rapport om hæmatologiske og blodkemiske data og undersøgelser (11).

(10)

Kommissionen rådførte sig den 20. april 2018 med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og anmodede den om at foretage en yderligere vurdering vedrørende æghindehydrolysat som en ny fødevare, jf. forordning (EU) 2015/2283.

(11)

Den 27. juni 2018 vedtog autoriteten udtalelsen »Scientific Opinion on the safety of egg membrane hydrolysate as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (12). Udtalelsen opfylder kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(12)

Nævnte udtalelse giver tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at æghindehydrolysat, ved de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer, når det anvendes som ingrediens i kosttilskud, er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(13)

I sin udtalelse om æghindehydrolysat som en ny fødevare vurderede autoriteten, at dataene om fremstillingsprocessen dannede grundlag for at vurdere sikkerheden ved æghindehydrolysat. Autoriteten vurderer derfor, at man ikke havde kunnet drage konklusionerne vedrørende sikkerheden ved æghindehydrolysat uden dataene fra den ikke offentliggjorte rapport om denne proces.

(14)

Efter at have modtaget autoritetens udtalelse bad Kommissionen ansøgeren om yderligere at præcisere begrundelsen for påberåbelse af ejendomsrettigheder til undersøgelserne og om at redegøre nærmere for ansøgerens påberåbelse af eneret til at henvise til undersøgelserne, jf. artikel 26, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) 2015/2283.

(15)

Ansøgeren erklærede desuden, at han på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen havde ejendomsrettigheder til og eneret til at henvise til undersøgelserne i henhold til national ret, og at tredjemand derfor ikke retmæssigt kunne tilgå eller gøre brug af dem. Kommissionen har vurderet alle de oplysninger, der er fremlagt af ansøgeren, og vurderer, at ansøgeren på behørig vis har godtgjort, at kravene i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 er opfyldt.

(16)

Følgelig bør den detaljerede beskrivelse af fremstillingsprocessen, som er indeholdt i ansøgerens dossier, og uden hvilken den nye fødevare ikke kunne være blevet vurderet af autoriteten, i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 ikke anvendes af autoriteten til fordel for en senere ansøger i fem år fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. Som følge heraf bør kun ansøgeren i en periode på fem år kunne markedsføre den nye fødevare godkendt ved denne forordning i Unionen.

(17)

Begrænsningen af godkendelsen af denne nye fødevare og af henvisning til den detaljerede beskrivelse af fremstillingsprocessen, som er indeholdt i ansøgerens dossier, således at kun ansøgeren må henvise hertil, er imidlertid ikke til hinder for, at andre ansøgere kan søge om tilladelse til at markedsføre den samme nye fødevare, forudsat at deres ansøgning er baseret på lovligt indhentede oplysninger til støtte for godkendelse i henhold til denne forordning.

(18)

Da kilden til den nye fødevare kommer fra æg, som er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (13) som et af en række stoffer eller produkter, der forårsager allergier eller intolerans, bør kosttilskud, der indeholder æghindehydrolysat, mærkes på passende vis i overensstemmelse med samme forordnings artikel 21.

(19)

Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (14) fastsat krav til kosttilskud. Det bør være tilladt at anvende æghindehydrolysat, uden at nævnte direktiv derved tilsidesættes.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —