(1)

Solidaritet mellem unionsborgerne såvel som mellem medlemsstaterne er en af de universelle værdier, som Unionen bygger på. Denne fælles værdi er retningsgivende for Unionens aktioner og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at håndtere ved at vise deres solidaritet i praksis. Solidaritet stimulerer også unges interesse i det fælles europæiske projekt. Princippet om solidaritet er forankret i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i præamblen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(2)

I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for at investere i de unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk solidaritetskorps bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele Unionen kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, kompetencer og viden, således at de høster værdifuld menneskelig erfaring, som også er nøglen til fremkomsten af et aktivt og engageret unionsborgerskab.

(3)

Kommissionen betonede i sin meddelelse af 7. december 2016»Et europæisk solidaritetskorps« behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde på tværs af Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, som dækker en bred vifte af områder, og at støtte de nationale, regionale og lokale aktører i deres bestræbelser på at håndtere de forskellige udfordringer og kriser. Denne meddelelse markerede startskuddet til første fase af det europæiske solidaritetskorps, hvorved der blev mobiliseret forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele Unionen. Disse aktiviteter bør, uanset om de gennemføres før eller efter ikrafttrædelsen af denne forordning, fortsat være omfattet af de regler og betingelser, der er fastsat i de respektive EU-programmer, der har finansieret dem i første fase af det europæiske solidaritetskorps.

(4)

I denne forordning forstås solidaritet som en følelse af ansvar fra alles side, hvor alle forpligter sig over for almenvellet, hvilket kommer til udtryk i konkrete aktioner, uden at der forventes en modydelse.

(5)

Unge bør gives let adgang til muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet med en udpræget europæisk dimension som et middel til at bidrage til at styrke samhørighed, solidaritet, social inklusion og demokrati i deltagerlandene til fordel for lokalsamfundene, samtidig med at de forbedrer deres kompetencer til gavn for deres personlige udvikling og dermed styrker deres selvtillid, selvstændighed og motivation til at lære, fremmer deres uddannelsesmæssige, sociale, kunstneriske, sproglige, kulturelle, medborgerlige og faglige udvikling samt letter deres aktive borgerskab, beskæftigelsesegnethed og overgang til arbejdsmarkedet. Disse solidaritetsaktiviteter vil også fremme mobilitet for deltagere.

(6)

Med denne forordning oprettes et program for Unionens indsats benævnt det europæiske solidaritetskorps som et grundlag for at skabe positive samfundsmæssige ændringer gennem støtte til fællesskaber af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten på tværs af Europa. Den indeholder således bestemmelser om et finansielt instrument for Unionens indsats, der oprettes med henblik på at finde anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden og på ubestemt tid, og lægger også grunden til det europæiske solidaritetskorps som et fællesskab og som en inspirationskilde til en stærkere solidaritetsånd i Europa gennem den bredere virkning af det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter.

(7)

De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet i den forstand, at de bør bidrage til opfyldelsen af det europæiske solidaritetskorps' mål og hjælpe med at løse samfundsmæssige udfordringer, samtidig med at lokalsamfundenes behov imødekommes. Solidaritetsaktiviteter bør give de unge mulighed for at erhverve værdifulde kompetencer med henblik på personlig, social, medborgerlig og faglig udvikling, omfatte en solid uddannelsesdimension, være tilgængelig for alle unge og foregå under sikre og sunde vilkår og valideres ordentligt. Solidaritetsaktiviteter bør ikke have negativ indvirkning på eksisterende job eller praktikophold og bør bidrage til at styrke virksomhedernes forpligtelser inden for socialt ansvar, ikke erstatte dem.

(8)

Enhver enhed, der ønsker at deltage i det europæiske solidaritetskorps, uanset om deltagelsen er finansieret af budgettet for det europæiske solidaritetskorps, et andet EU-program eller en anden finansieringskilde, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at de relevante betingelser er opfyldt. Kravet om tildeling af et kvalitetsmærke bør ikke gælde for fysiske personer, der ansøger om finansiel støtte på vegne af en uformel gruppe af deltagere til deres solidaritetsprojekter. Det kvalitetsmærke, der tildeles de deltagende organisationer, bør attestere disse organisationers evne til at sikre kvaliteten af de solidaritetsaktiviteter, som tilbydes af dem. Processen for tildeling af et kvalitetsmærke bør varetages af det europæiske solidaritetskorps' gennemførelsesorganer på en tilgængelig og gennemsigtig måde. Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt, og det bør kunne tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den fornyede vurdering, der udføres, findes, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere er opfyldt.

(9)

Det europæiske solidaritetskorps vil tilbyde ét samlet kontaktpunkt for solidaritetsaktiviteter i hele Unionen. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem det europæiske solidaritetskorps og andre relevante EU-politikker, -programmer og -instrumenter. Det europæiske solidaritetskorps bør tage afsæt i styrkerne og synergierne fra eksisterende og tidligere programmer, navnlig programmerne Erasmus+ og Aktive unge. Korpset bør også supplere medlemsstaternes bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv under ordninger såsom ungdomsgarantien oprettet i overensstemmelse med Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (3) ved at give de unge yderligere muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter i form af praktikophold eller job inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der bør ligeledes sikres komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for aktiviteterne under det europæiske solidaritetskorps såsom det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk. Komplementariteten og det loyale samarbejde mellem de eksisterende relaterede ordninger og det europæiske solidaritetskorps bør endvidere fremmes, navnlig gennem solidaritet, frivilligt arbejde, samfundsnyttigt arbejde og mobilitetsordninger for unge, der arbejder på nationalt, regionalt eller lokalt plan, samt med prioriteter, der har relation til solidaritet og unge i deltagerlandene, alt efter hvad der er relevant, for gensidigt at styrke og berige virkningerne og kvaliteten af sådanne ordninger og bygge på god praksis. Det europæiske solidaritetskorps bør ikke erstatte lignende nationale ordninger for solidaritet, frivilligt arbejde, samfundsnyttigt arbejde og mobilitet. Der bør sikres lige adgang for alle unge til nationale solidaritetsaktiviteter. Partnerskaber med europæiske netværk, der er specialiseret i visse presserende sociale problemer, bør fremmes.

(10)

Med henblik på at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør andre EU-programmer kunne bidrage til at nå det europæiske solidaritetskorps' mål ved at støtte aktiviteter inden for dets anvendelsesområde. Dette bidrag bør finansieres i overensstemmelse med de pågældende programmers respektive retsakter med det sigte at opnå en større inddragelse af unge, civilsamfundet og eksisterende ordninger for frivilligt arbejde i medlemsstaterne. Når de deltagende organisationer er blevet tildelt et gyldigt kvalitetsmærke, bør de gives adgang til det europæiske solidaritetskorps' portal og de kvalitets- og støtteforanstaltninger, der tilbydes for den pågældende type solidaritetsaktivitet, som de tilbyder.

(11)

Det europæiske solidaritetskorps bør give de unge nye muligheder for at udføre frivilligt arbejde, praktikophold eller job samt på eget initiativ at udforme og udvikle solidaritetsprojekter, som har en klar europæisk værdi. Disse muligheder bør hjælpe med at imødekomme uopfyldte samfundsmæssige behov og bidrage til at styrke samfundene og samtidig bidrage til at fremme unges personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Det europæiske solidaritetskorps bør også støtte netværksaktiviteter for deltagere og deltagende organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede aktiviteter og til at styrke valideringen af deres læringsudbytte. Det bør også bidrage til at støtte og styrke eksisterende organisationer, der gennemfører solidaritetsaktioner.

(12)

Frivilligt arbejde giver rige erfaringer i en formel og ikkeformel læringskontekst, hvilket fremmer de unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling, beskæftigelsesegnethed samt aktive medborgerskab. Frivilligt arbejde bør ikke erstatte praktikophold eller job og bør være baseret på en skriftlig frivillighedsaftale. Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om politikker vedrørende frivilligt arbejde på ungdomsområdet via den åbne koordinationsmetode.

(13)

Praktikophold og job bør være klart adskilt fra frivilligt arbejde, både ud fra et økonomisk og organisatorisk synspunkt. Praktikophold bør aldrig føre til erstatning af arbejdspladser. Lønnede praktikophold og job kan dog udgøre et incitament for dårligt stillede unge og unge med færre muligheder til at deltage i solidaritetsrelaterede aktiviteter, som det måske ellers ikke ville være muligt for dem at få adgang til. Praktikophold kan lette de unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse og kan bidrage til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed, hvilket er afgørende for en vellykket integration af dem på arbejdsmarkedet. Praktikophold og job inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps bør altid betales af den deltagende organisation, der er vært for eller beskæftiger deltageren. Praktikophold bør i givet fald baseres på en skriftlig praktikaftale i overensstemmelse med den gældende lovgivningsmæssige ramme i det land, hvor praktikopholdet finder sted, og bør følge de principper, der er skitseret i Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (4).

Job bør være baseret på en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med den nationale lovgivningsmæssige ramme eller de gældende kollektive overenskomster eller begge dele i det deltagerland, hvor arbejdet udføres. Deltagende organisationer, der tilbyder job, bør ikke modtage finansiel støtte længere end tolv måneder. Praktikophold og job bør være ledsaget af passende forberedelse, uddannelse på arbejdspladsen og støtte efter opholdet med relation til deltagerens deltagelse. De relevante aktører på arbejdsmarkedet, navnlig offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre, samt medlemsorganisationerne af Eures i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 (5) i tilfælde af grænseoverskridende aktiviteter kan fremme praktikophold og job.

(14)

De unges initiativlyst og aktive medborgerskab udgør et vigtigt aktiv for samfundet. Dette bør det europæiske solidaritetskorps bidrage til at fremme ved at give unge mulighed for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter, der udgør en klar merværdi, med sigte på at håndtere centrale udfordringer til gavn for deres lokalsamfund, navnlig samfund, der befinder sig i landdistrikter, isolerede eller marginaliserede områder. Disse projekter bør give unge mulighed for at udvikle innovative løsninger og afprøve idéer på en bæredygtig måde og opleve at være drivkraft bag solidaritetsaktioner. De kunne også tjene som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og være et første skridt i retning af at tilskynde deltagerne til at deltage i socialt iværksætteri eller som frivillige i foreninger, ikkestatslige organisationer (NGO'er), ungdomsorganisationer eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer, og til at grundlægge deres egne foreninger. Støtte efter opholdet vil sigte mod at støtte unge i at forblive engagerede og aktive inden for den solidaritetsrelaterede sektor, herunder gennem engagement i foreninger, kooperativer, sociale virksomheder, ungdomsorganisationer og lokalcentre.

(15)

Frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter bør dække deltagernes udgifter hidrørende fra deltagelse i sådanne solidaritetsaktiviteter, men bør ikke medføre udbetaling af lønninger til eller økonomisk fordel for deltagere.

(16)

Deltagere og deltagende organisationer bør kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten på tværs af Europa og ud over dets grænser. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at styrke deres evne til at tilbyde aktiviteter af høj kvalitet til et stigende antal deltagere og til at tiltrække nye deltagere. Det europæiske solidaritetskorps bør støtte netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke kapaciteten til samfundsengagement blandt de unge og de deltagende organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige praksisser og erfaringer på solidaritetsområdet, også på grundlag af erfaringer med civilbeskyttelse, hvor dette er relevant. Netværksaktiviteter bør også bidrage til at udbrede kendskabet til det europæiske solidaritetskorps blandt offentlige og private enheder og til at indhente feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps.

(17)

Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af solidaritetsaktiviteterne og andre muligheder under det europæiske solidaritetskorps, navnlig ved at deltagerne tilbydes online- og offlineuddannelse og sproglig assistance, på en måde, der overholdeler princippet om flersproghed, forsikring, administrativ støtte og støtte før solidaritetsaktiviteten, efter solidaritetsaktiviteten eller begge dele samt validering af de kompetencer, de har erhvervet i løbet af deres deltagelse i det europæiske solidaritetskorps. Disse støtteforanstaltninger bør udvikles og gives i samarbejde med ungdomsorganisationer og andre nonprofit- og civilsamfundsorganisationer med henblik på at udnytte deres ekspertise på området. Disse støtteforanstaltninger bør tage højde for arten af de aktiviteter, der udføres af deltagerne, og det miljø, de foregår i, med særlig opmærksomhed på eventuelle risici.

(18)

For at sikre, at aktiviteter under det europæiske solidaritetskorps får den ønskede effekt på deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, kunstneriske, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, bør det læringsudbytte i form af kompetencer, der opnås gennem solidaritetsaktiviteterne, identificeres og dokumenteres behørigt i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og særlige forhold, jf. Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (6). Med henblik herpå bør anvendelsen af effektive instrumenter på EU-plan og nationalt plan til anerkendelse af ikkeformel og uformel læring, såsom ungdomspasset og Europass, fremmes, hvor det er relevant.

(19)

Alle offentlige eller private enheder, herunder internationale organisationer, civilsamfundsorganisationer, ungdomsorganisationer og sociale virksomheder bør kunne ansøge om et kvalitetsmærke. Der bør indføres separate kvalitetsmærker for frivilligt arbejde og for praktikophold og job med henblik på at sikre, at de deltagende organisationer effektivt og løbende opfylder det europæiske solidaritetskorps' principper og krav med hensyn til deres rettigheder og forpligtelser under alle stadier af solidaritetsforløbet. At have et kvalitetsmærke bør være en forudsætning for at kunne deltage, men det bør ikke automatisk give ret til finansiering under det europæiske solidaritetskorps.

(20)

Deltagende organisationer kan udfylde flere funktioner inden for det europæiske solidaritetskorps. I rollen som vært udfører de aktiviteter i forbindelse med modtagelse af deltagerne, herunder tilrettelæggelse af aktiviteter og vejledning og støtte til deltagerne under solidaritetsaktiviteten, alt efter hvad der er relevant. I en støttefunktion udfører de aktiviteter i forbindelse med afsendelse og forberedelse af deltagerne inden afrejse og under og efter solidaritetsaktiviteten, herunder undervisning af deltagere og guidning af dem over i lokale organisationer efter solidaritetsaktiviteten.

(21)

Det europæiske solidaritetskorps' ressourcecentre bør bistå gennemførelsesorganerne, de deltagende organisationer og deltagerne for at øge kvaliteten af solidaritetsaktiviteterne og gennemførelsen heraf samt styrke identificering og validering af de kompetencer, der er erhvervet gennem solidaritetsaktiviteter, herunder ved at udstede ungdomspas.

(22)

Det europæiske solidaritetskorps' portal bør løbende udvikles med henblik på at sikre let adgang til det europæiske solidaritetskorps og udgøre ét samlet kontaktpunkt for både interesserede enkeltpersoner og organisationer med hensyn til bl.a. tilmelding, identificering og matchning af profiler og muligheder, netværk og virtuelle udvekslinger, onlineuddannelse, sproglig assistance og enhver anden form for støtte før solidaritetsaktiviteten, efter solidaritetsaktiviteten eller begge dele samt andre praktiske funktioner, som måtte opstå i fremtiden.

(23)

Gennemførelsesorganerne vil træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at tilmeldte kandidater tilbydes muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold og job inden for en rimelig og relativt overskuelig tid. Desuden vil der blive gennemført regelmæssige informations- og kommunikations- og netværksaktiviteter for at fremme ansættelse af tilmeldte kandidater.

(24)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for perioden 2018-2020, som skal udgøre det samlede budget som omhandlet i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(25)

For at sikre kontinuiteten i de aktiviteter, der støttes af programmer, som bidrager til det europæiske solidaritetskorps, bør den finansielle støtte til solidaritetsaktiviteter som udgangspunkt fordeles med 90 % til projekter for frivilligt arbejde og solidaritet på den ene side og 10 % til enten praktikophold eller job eller begge dele på den anden side med et maksimum på 20 % til aktiviteter inden for et lands grænser.

(26)

For at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør de deltagende lande gives mulighed for at afsætte supplerende national, regional eller lokal finansiering i overensstemmelse med det europæiske solidaritetskorps' regler.

(27)

For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør finansieringen så vidt muligt bestå af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst.

(28)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at deltage i frivilligt arbejde, praktikophold, job, solidaritetsprojekter og netværksaktiviteter. Endvidere bør deltagelse i frivilligt arbejde, solidaritetsprojekter og netværksaktiviteter også være åben for andre lande på samme måde som i den europæiske volontørtjeneste, idet der lægges særlig vægt på lande, der grænser op til Unionen. Denne deltagelse bør, hvor det er relevant, gennemføres ved hjælp af supplerende bevillinger, som tilvejebringes efter procedurer, der aftales med de pågældende lande.

(29)

Deltagelsen i det europæiske solidaritetskorps bør være åben for unge i alderen 18-30 år. Deltagelse i solidaritetsaktiviteter bør kræve forudgående tilmelding via det europæiske solidaritetskorps' portal, som er tilgængelig for personer i alderen 17-30 år.

(30)

Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at aktiviteter, der støttes af det europæiske solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, navnlig unge med færre muligheder, som nærmere beskrevet i strategien for inklusion og mangfoldighed, der er udviklet og anvendes inden for rammerne af programmet Erasmus+ på ungdomsområdet. Der bør derfor indføres særlige foranstaltninger såsom solidaritetsaktiviteter af passende formater og individuel vejledning for at fremme social inklusion og deltagelse af ugunstigt stillede unge, og for at tage begrænsningerne forbundet med den afsides beliggenhed i Unionens fjernområder og de oversøiske lande og territorier i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/755/EU (8) i betragtning. Deltagerlandene bør ligeledes tilstræbe at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette omfatter så vidt muligt at løse alle administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse, uden at dette dog berører Schengenreglerne eller EU-reglerne om tredjelandsstatsborgeres indrejse- og ophold.

(31)

En enhed, der ønsker at ansøge om midler til at tilbyde solidaritetsaktiviteter som led i det europæiske solidaritetskorps, bør som en forudgående betingelse være blevet tildelt et kvalitetsmærke på en tilgængelig og gennemsigtig måde. Dette krav bør ikke gælde for fysiske personer, der ansøger om finansiel støtte på vegne af en uformel gruppe af deltagere til gruppens solidaritetsprojekter. De kompetente gennemførelsesorganer bør foretage kvalitetskontroller for at fastslå, at de pågældende fysiske personer overholder kravene i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps.

(32)

Lokalsamfundenes behov og forventninger bør være et vigtigt kriterium ved evalueringen af projekters kvalitet. Der bør derfor indføres passende indikatorer.

(33)

Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af et sæt specifikke, målbare og realistiske kvalitative og kvantitative indikatorer, som kan måles over tid, og som afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed.

(34)

Passende former for opsøgende virksomhed, offentliggørelse og formidling af mulighederne og resultaterne af de aktiviteter, der støttes af det europæiske solidaritetskorps, bør sikres på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Der bør lægges særlig vægt på sociale virksomheder, og de bør opmuntres til at støtte det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter. Den opsøgende virksomhed, offentliggørelsen og formidlingen bør foregå via alle de organer, der gennemfører det europæiske solidaritetskorps, uden at øge den administrative byrde, herunder, hvis det er relevant, med støtte fra andre centrale interessenter.

(35)

For bedre at kunne opfylde det europæiske solidaritetskorps' mål bør Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer fortrinsvis arbejde tæt sammen og i partnerskab med NGO'er, ungdomsorganisationer og lokale interessenter, der har ekspertise inden for solidaritetsaktioner.

(36)

For at sikre effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør det europæiske solidaritetskorps gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede findes inden for programmet Erasmus+. Gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps bør derfor overdrages til de bestående strukturer, såsom Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (9). Der vil bliver fastsat klare og detaljerede procedurer for deltagere og deltagende organisationer for alle faser af solidaritetsaktiviteten i programmets relevante dokumenter, såsom det årlige arbejdsprogram og programvejledningen. Kommissionen bør regelmæssigt høre de centrale interessenter, herunder de deltagende organisationer, om gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps.

(37)

For at sikre en finansielt forsvarlig gennemførelse og nøje overvågning af det europæiske solidaritetskorps på nationalt plan er det vigtigt at anvende de eksisterende nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(38)

De nationale myndigheder, som er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013, bør også fungere som nationale myndigheder med henblik på nærværende forordning. Dette bør imidlertid ikke udelukke udpegelsen af mere end én national myndighed i overensstemmelse med national ret og praksis som fastsat i nævnte forordnings artikel 27, stk. 1. Hvis et deltagende land ønsker at erstatte sin nationale myndighed i løbet af det europæiske solidaritetskorps' løbetid, bør proceduren i nævnte forordnings artikel 27, stk. 2, finde anvendelse.

(39)

For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør hvert nationalt agentur udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten kan det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(40)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved sanktioner.

(41)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(42)

Kommissionen bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (11) vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. I arbejdsprogrammerne bør det fastsættes, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med det europæiske solidaritetskorps' generelle og specifikke mål, kriterierne for udvælgelse og tildeling af tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren.

(43)

Målet for denne forordning, nemlig at oprette et europæisk solidaritetskorps, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

Af hensyn til effektivitet og virkningsfuldhed bør det udvalg, der er nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, også bistå Kommissionen med gennemførelsen af nærværende forordning. For så vidt angår det europæiske solidaritetskorps bør dette udvalg mødes i en særlig sammensætning, og dets mandat bør tilpasses med henblik på at varetage denne nye rolle. De deltagende lande bør udpege de relevante repræsentanter til disse møder under hensyntagen til det europæiske solidaritetskorps' genstand, formål, mål og aktioner.

(45)

Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ændres for at tage højde for de ændringer af den europæiske volontørtjeneste, der følger af frivilligt arbejde i henhold til nærværende forordning.

(46)

Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme bygger ligeledes på midler, der omfordeles fra programmet Erasmus+. Disse midler bør udelukkende hidrøre fra bevillinger, der tager sigte på at finansiere den europæiske volontørtjenestes aktiviteter, som falder ind under anvendelsesområdet for frivilligt arbejde i henhold til denne forordning.

(47)

Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme bør desuden suppleres med finansielle bidrag fra andre programmer og udgiftsområder, hvilket kræver ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 (12) samt af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (13).

(48)

Denne forordning bør finde anvendelse fra datoen for dens ikrafttræden. For at sikre en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne i denne forordning bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —