ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 207

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

61. årgang
16. august 2018


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2018/1142 af 14. august 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 1321/2014 vedrørende indførelse af særlige kategorier af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater, ændring af godkendelsesproceduren for komponenter fra eksterne leverandører samt ændring af vedligeholdelsesuddannelsesorganisationens rettigheder ( 1 )

2

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1143 af 10. august 2018 om ændring af beslutning 92/260/EØF og 93/197/EØF for så vidt angår testning for equin viral arteritis (meddelt under nummer C(2018) 5071)  ( 1 )

58

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 1/2017 truffet af ØPA-Udvalget, der er nedsat i henhold til den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side af 3. oktober 2017 i forbindelse med Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union og ændringer af listen over lande og territorier, som er associeret med Den Europæiske Union [2018/1144]

65

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

16.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/1


Meddelelse om ikrafttrædelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side (1) trådte i kraft den 1. august 2018, idet proceduren i samarbejdsaftalens artikel 116, stk. 1, blev afsluttet den 20. juli 2018.


(1)  EUT L 204 af 31.7.2012, s. 20.


FORORDNINGER

16.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/2


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/1142

af 14. august 2018

om ændring af forordning (EU) nr. 1321/2014 vedrørende indførelse af særlige kategorier af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater, ændring af godkendelsesproceduren for komponenter fra eksterne leverandører samt ændring af vedligeholdelsesuddannelsesorganisationens rettigheder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartsikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 (2) fastsættes gennemførelsesbestemmelser om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i opgaver i forbindelse dermed.

(2)

For at sikre et højt og ensartet flyvesikkerhedsniveau er der behov for et system fastsat på EU-niveau for udstedelse af certifikater til certificeringspersonale, der er beskæftiget med vedligeholdelse af ELA1-flyvemaskiner og andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere. Dette system bør være enkelt og forholdsmæssigt afpasset. Derfor bør de nødvendige foranstaltninger nu træffes med henblik på at oprette et sådant system.

(3)

De eksisterende krav vedrørende udstedelse af certifikater til certificeringspersonale, der er beskæftiget med vedligeholdelse af flyelektroniske og elektriske systemer i andre luftfartøjer end luftfartøjer i gruppen komplekse luftfartøjer, står ikke i et rimeligt forhold til disse luftfartøjers mindre kompleksitet, navnlig fordi en betydelig del af kravene til grundlæggende viden kun er relevant for komplekse luftfartøjer. Der bør derfor indføres et nyt certifikat til dette personale. Kravene til dette nye certifikat bør sikre, at sikkerhedsniveauet ikke reduceres i forhold til det niveau, der opnås med det eksisterende certifikat. Indførelsen af et sådant nyt certifikat bør reducere potentielle sikkerhedsrisici, der eventuelt kunne opstå, hvis det personale, der står til rådighed for de pågældende vedligeholdelsesopgaver, er utilstrækkeligt kvalificeret og certificeret.

(4)

Under udførelse af vedligeholdelsesarbejdet er det almindeligt, at personer eller organisationer anvender komponenter, dele og materialer fra tredjemand. Det er nødvendigt at mindske de risici, der er forbundet med godkendelse af sådanne komponenter, dele eller materialer, og navnlig sikre, at de pågældende personer og organisationer træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre korrekt godkendelse, klassifikation og adskillelse heraf.

(5)

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) har modtaget indberetning om et betydeligt antal tilfælde af svig, hvor prøvestandarderne, der er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1321/2014, bevidst er tilsidesat. Disse tilfælde vedrører godkendte vedligeholdelsesuddannelsesorganisationers afholdelse af grundlæggende teoriprøver for elever, der ikke har deltaget i grunduddannelseskurset. Denne situation har givet anledning til alvorlige betænkeligheder angående sikkerheden, især med henblik på risikoen for at certifikatindehavere frigiver luftfartøjer til tjeneste efter vedligeholdelsesarbejde uden at have den nødvendige grundlæggende viden. Der bør nu træffes forholdsregler til løsning af disse sikkerhedsproblemer.

(6)

I henhold til forordning (EU) nr. 1321/2014 sikrer operatører af komplekse motordrevne luftfartøjer, i erhvervsmæssige eller ikke-erhvervsmæssige operationer, at de opgaver, der er forbundet med vedvarende luftdygtighed, udføres af en godkendt organisation til sikring af vedvarende luftdygtighed, og at vedligeholdelse af luftfartøjet og komponenter til installation heri udføres af en godkendt vedligeholdelsesorganisation. I visse tilfælde, såsom ikke-erhvervsmæssig drift af lette twin-turbopropflyvemaskiner, er kravene om overholdelse, der stilles til disse operatører, imidlertid ude af proportion med de fordele, som indførelsen af disse krav medfører for deres driftssikkerhed. I sådanne tilfælde bør de gældende krav derfor tilpasses. I betragtning af denne uforholdsmæssige indsats for at overholde reglerne, den nødvendige tid til tilpasning af disse krav, og idet det vurderes, at det ikke indebærer betydelige risici for flyvesikkerheden ikke at anvende kravene i disse tilfælde, før kravene er tilpasset, bør disse krav indtil videre ikke længere finde anvendelse, men først finde anvendelse fra og med et passende senere tidspunkt.

(7)

Nærmere bestemmelser om anvendelsen af tillæg VI i bilag III til forordning (EU) nr. 1321/2014 udgik ved en fejl, da forordning (EU) nr. 1321/2014 blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2015/1536 (3). Denne fejl bør rettes.

(8)

Der er konstateret nogle redaktionelle fejl i bilag Va til forordning (EU) nr. 1321/2014, som har ført til utilsigtede gennemførelsesvanskeligheder. Disse fejl bør rettes.

(9)

Det er nødvendigt at give alle involverede parter tid til at foretage de nødvendige tilpasninger til de ændrede lovgivningsrammer, der er en konsekvens af de fastlagte foranstaltninger i nærværende forordning. Disse foranstaltninger bør derfor finde anvendelse seks måneder efter datoen for deres ikrafttræden. Visse foranstaltninger bør dog finde anvendelse straks i lyset af deres formål og det faktum, at de pågældende parter ikke får brug for nogen nævneværdig tilpasningsindsats. Visse andre foranstaltninger kræver en større tilpasningsindsats og bør derfor finde anvendelse fra og med et passende senere tidspunkt, fordi de indebærer et skift fra primært national lovgivning til den ændrede lovramme i henhold til EU-retten som fastsættes ved nærværende forordning.

(10)

Forordning (EU) nr. 1321/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med agenturets udtalelser, som er afgivet i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(12)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1321/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 6, affattes således:

»6.   Indtil specifikke krav vedrørende certificeringspersonale for komponenter tilføjes til denne forordning, gælder de fastlagte krav i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning fortsat, undtagen for vedligeholdelsesorganisationer, som befinder sig uden for Unionen; i disse tilfælde skal agenturet godkende kravene.«

2)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2, litra b), udgår.

b)

Stk. 5 udgår.

c)

Som stk. 7 indsættes:

»7.   Uanset stk. 1 i forbindelse med flermotorede turbopropflyvemaskiner med en MTOM på 5 700 kg eller derunder, som ikke anvendes til erhvervsmæssige operationer, anvendes punkt M.A.201, litra g), nr. 2) og litra g), nr. 3), i bilag I (del-M) fra 1. januar 2025.«

3)

Bilag I (del-M) ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

4)

Bilag II (del-145) ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

5)

Bilag III (del-66) ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende forordning.

6)

Bilag IV (del-147) ændres i overensstemmelse med bilag IV til nærværende forordning.

7)

Bilag Va (del-T) ændres i overensstemmelse med bilag V til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 5. marts 2019.

Dog gælder følgende:

1)

Artikel 1, stk. 2, litra c), artikel 1, stk. 7, og punkt 1) i bilag IV anvendes fra den 5. september 2018.

2)

I forbindelse med vedligeholdelse af ELA1-flyvemaskiner, som ikke udfører erhvervsmæssige lufttransportoperationer, og af andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere:

a)

kravet om, at den kompetente myndighed skal udstede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i overensstemmelse med bilag III (del-66) som nye eller konverterede i henhold til punkt 66.A.70 i dette bilag, anvendes fra 1. oktober 2019

b)

kravet om, at certificeringspersonale skal være kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66), som fastlagt i punkt M.A.606, litra g), og M.A.801, litra b), nr. 2) i bilag I (del-M) og i punkt 145.A.30, litra g) og h), i bilag II (del-145), anvendes fra 1. oktober 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. august 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 362 af 17.12.2014, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) 2015/1536 af 16. september 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1321/2014 hvad angår tilpasning af reglerne for vedvarende luftdygtighed til forordning (EF) nr. 216/2008, kritiske vedligeholdelsesopgaver og kontrol af luftfartøjers vedvarende luftdygtighed (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 16).


BILAG I

I bilag I foretages følgende ændringer:

(1)

i indholdsfortegnelsen foretages følgende ændringer:

(a)

Punkt M.A.501 affattes således:

»M.A.501

Klassifikation og installation«

(b)

Punkt M.A.504 affattes således:

»M.A.504

Adskillelse af komponenter«

(2)

Punkt M.A.501 affattes således:

»M.A.501   Klassifikation og installation

a)

Alle komponenter skal klassificeres i følgende kategorier:

(1)

Komponenter, der er i tilfredsstillende stand, frigivet på en EASA-formular 1 eller tilsvarende og mærket i overensstemmelse med subpart Q i bilag I (del 21) til forordning (EU) nr. 748/2012, medmindre andet er angivet i bilag I (del 21) til forordning (EU) nr. 748/2012 eller i nærværende bilag (del-M).

(2)

Ubrugelige komponenter, der skal vedligeholdes i overensstemmelse med denne forordning.

(3)

Komponenter, der er kategoriserede som ikke-genanvendelige, fordi de har nået deres certificerede levetid eller har en fejl, der ikke kan repareres.

(4)

Anvendte standarddele på et luftfartøj, en motor, en propel eller andre luftfartøjskomponenter, såfremt de er specificeret i vedligeholdelsesdataene og er ledsaget af dokumentation for overensstemmelse, der kan spores til den relevante standard.

(5)

Både rå- og forbrugsmaterialer, der anvendes under vedligeholdelsen, når organisationen finder det godtgjort, at materialet opfylder den krævede specifikation og har behørig sporbarhed. Alle materialer skal ledsages af dokumentation, der entydigt vedrører det pågældende materiale, og som indeholder en erklæring om overensstemmelse med specifikationen, i tillæg til både producent- og leverandørkilde.

b)

Komponenter, standarddele og materialer må kun påmonteres et luftfartøj eller en komponent, hvis de er i tilfredsstillende stand, tilhører en af kategorierne i litra a) og den pågældende komponent, standarddel eller det pågældende materiale er specificeret i de relevante vedligeholdelsesdata.«

(3)

Punkt M.A.502, litra d), affattes således:

»d)

Uanset litra a) og punkt M.A.801(b)2, kan det angivne certificeringspersonale i punkt M.A.801(b)2, udføre følgende i overensstemmelse med vedligeholdelsesdataene for komponenten:

(1)

Anden vedligeholdelse ud over overhaling af komponenter, mens komponenterne er installeret eller afmonteret midlertidigt fra et ELA1-luftfartøj, der ikke anvendes til erhvervsmæssig lufttransport

(2)

Overhaling af motorer og propeller, mens de er installeret eller afmonteret midlertidigt fra CS-VLA-, CS-22- og LSA-luftfartøjer, der ikke anvendes til erhvervsmæssig lufttransport.

Vedligeholdelse af komponenter udført i overensstemmelse med litra d) giver ikke ret til udstedelse af en EASA-formular 1 og er omfattet af de krav i forbindelse med frigivelse af luftfartøjer, der er fastsat i punkt M.A.801.«

(4)

Punkt M.A.504 affattes således:

»M.A.504   Adskillelse af komponenter

a)

Ubrugelige og ikke-genanvendelige komponenter skal adskilles fra brugbare komponenter, standarddele og materialer.

b)

Ikke-genanvendelige komponenter må ikke genindsættes i komponentforsyningssystemet, medmindre den certificerede begrænsede levetid er forlænget, eller en reparationsløsning er godkendt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 748/2012.«

(5)

Punkt M.A.606, litra g), affattes således:

»g)

Vedligeholdelsesorganisationen skal have tilstrækkeligt certificeringspersonale til udstedelse af certifikater om frigivelse til tjeneste for luftfartøjer og komponenter i henhold til punkt M.A.612 og M.A.613. Personalet skal opfylde følgende krav:

1.

Bilag III (del-66) i forbindelse med luftfartøjer

2.

Artikel 5, stk. 6, i nærværende forordning i forbindelse med komponenter.«

(6)

Punkt M.A.608, litra c), affattes således:

»c)

Organisationen skal inspicere og klassificere alle tilgangskomponenter, standarddele og materialer og holde dem behørigt adskilt.«

(7)

Tillæg VII, første punktum, affattes således:

»De komplekse vedligeholdelsesopgaver, hvortil der henvises i punkt M.A.801(b)2 og M.A.801(c), består i følgende opgaver:«.


BILAG II

I bilag II foretages følgende ændringer:

(1)

i indholdsfortegnelsen foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 145.A.40 affattes således:

»145.A.40    Udstyr og værktøj«

b)

Punkt 145.A.42 affattes således:

»145.A.42    Komponenter«

(2)

Punkt 145.A.30, litra f), g), h) og i), affattes således:

»f)

Organisationen skal sikre, at personale, der med henblik på vedvarende luftdygtighed udfører eller fører kontrol med en ikke-destruktiv prøvning af luftfartøjsstrukturer og/eller -komponenter, er behørigt kvalificeret til den pågældende ikke-destruktive prøvning i overensstemmelse med den europæiske eller tilsvarende standard, der er anerkendt af agenturet. Personale, der udfører enhver anden specialopgave, skal være behørigt kvalificeret i overensstemmelse med officielt anerkendte standarder. Uanset dette punkt kan det personale, der er anført i litra g), litra h), nr. 1), og h), nr. 2), og som er kvalificeret i kategori B1, B3 eller L i overensstemmelse med bilag III (del-66), udføre og/eller føre kontrol med kontrastfarveprøver med penetrerende væsker.

g)

Enhver organisation, der vedligeholder luftfartøjer, skal, medmindre andet er angivet i litra j), i tilfælde af linevedligeholdelse af luftfartøjer have relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2, B2L, B3 og L, når det er relevant, i overensstemmelse med bilag III (del-66) og punkt 145.A.35.

Endvidere kan disse organisationer også anvende behørigt opgavetrænet certificeringspersonale, der har de i punkt 66.A.20(a)(1) og 66.A.20(a)(3)(ii) beskrevne rettigheder og er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) og punkt 145.A.35 til at udføre mindre, planlagte linevedligeholdelsesarbejder og enkel fejludbedring. Tilstedeværelsen af dette certificeringspersonale må ikke erstatte behovet for certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2, B2L, B3 eller L alt efter omstændighederne.

h)

Enhver organisation, der vedligeholder luftfartøjer, skal, medmindre andet er angivet i litra j):

1.

i tilfælde af basevedligeholdelse af komplekse motordrevne luftfartøjer have relevant luftfartøjstypeklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori C i overensstemmelse med bilag III (del-66) og punkt 145.A.35. Endvidere skal organisationen have tilstrækkeligt luftfartøjstypeklassificeret personale, der er kvalificeret i kategori B1 og B2 alt efter omstændighederne i overensstemmelse med bilag III (del-66) og punkt 145.A.35, til at understøtte kategori C-certificeringspersonalet.

i)

Hjælpepersonalet i kategori B1 og B2 skal sikre, at alle relevante opgaver eller eftersyn er blevet udført i overensstemmelse med den påkrævede standard, før kategori C-certificeringspersonalet udsteder certifikatet om frigivelse til tjeneste.

ii)

Organisationen skal føre en fortegnelse over alt hjælpepersonale i kategori B1 og B2.

iii)

Kategori C-certificeringspersonalet skal sikre, at nr. i) overholdes og at alt arbejde, der kræves af kunden, er blevet fuldført i løbet af den pågældende basevedligeholdelseskontrol eller arbejdspakke, og skal også vurdere eventuelle virkninger af ethvert ikke-udført arbejde med henblik på enten at kræve det fuldført eller træffe aftale med operatøren om at udsætte dette arbejde til en anden nærmere angivet kontrol eller periode.

2.

i tilfælde af basevedligeholdelse af andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer have en af følgende:

i)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i enten kategori B1, B2, B2L, B3 og L alt efter omstændighederne i overensstemmelse med bilag III (del-66) og punkt 145.A.35

ii)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori C, og assisteres af hjælpepersonale som angivet i punkt 145.A.35(a)(i).

i)

Komponentcertificeringspersonale skal være kvalificeret i henhold til artikel 5, stk. 6, og punkt 145.A.35.«

(3)

Punkt 145.A.35, litra a) og b), affattes således:

»a)

Ud over kravene i punkt 145.A.30, litra g) og h), skal organisationen sikre, at certificeringspersonalet og hjælpepersonalet er i besiddelse af tilstrækkelig forståelse af de relevante luftfartøjer eller komponenter, eller begge, der skal vedligeholdes, og af de tilknyttede organisationsprocedurer. For certificeringspersonalets vedkommende skal dette være fuldført før udstedelsen eller genudstedelsen af certificeringsautorisationen.

1.

Ved “hjælpepersonale” forstås personale med et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i henhold til bilag III (del-66) i kategori B1, B2, B2L, B3 og/eller L med de relevante luftfartøjsrettigheder, der arbejder i et basevedligeholdelsesmiljø uden nødvendigvis at have certificeringsrettigheder.

2.

Ved “relevante luftfartøjer og/eller komponenter” forstås de luftfartøjer eller komponenter, der er anført i den pågældende certificeringsautorisation.

3.

Ved “certificeringsautorisation” forstås den autorisation, der er udstedt til certificeringspersonalet af organisationen, og som angiver det forhold, at dette personale må underskrive certifikater om frigivelse til tjeneste inden for de begrænsninger, der er angivet i denne autorisation på vegne af den godkendte organisation.

b)

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i punkt 145.A.30(j) og 66.A.20(a)3(ii), må organisationen kun udstede en certificeringsautorisation til certificeringspersonale, der vedrører de grundlæggende kategorier eller underkategorier og, bortset fra et kategori A-certifikat, enhver typeklassificering, der fremgår af certifikatet til luftfartøjsvedligeholdelse som krævet ved bilag III (del-66), forudsat at certifikatet forbliver gyldigt gennem hele autorisationens gyldighedsperiode, og at certificeringspersonalet forbliver i overensstemmelse med bilag III (del-66).«

(4)

I 145.A.40 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»145.A.40    Udstyr og værktøj«

b)

Litra a) affattes således:

»a)

Organisationen skal have det nødvendige udstyr og værktøj til rådighed og bruge det til at udføre de godkendte arbejdsopgaver.

i)

Hvis fabrikanten angiver et særligt værktøj eller udstyr, skal organisationen bruge dette værktøj eller udstyr, medmindre brugen af alternativt værktøj eller udstyr er aftalt med den kompetente myndighed via procedurer, som er anført i redegørelsen.

ii)

Udstyr og værktøj skal konstant være tilgængeligt, bortset fra i tilfælde, hvor et eventuelt stykke værktøj eller udstyr bruges i så sjælden grad, at dets konstante tilgængelighed ikke er nødvendig. Disse tilfælde skal beskrives nærmere i en redegørelsesprocedure.

iii)

En organisation, der er godkendt til basevedligeholdelse, skal have tilstrækkeligt luftfartøjsadgangsudstyr og tilstrækkelige inspektionsplatforme/-dokke, så luftfartøjet kan inspiceres behørigt.«

(5)

Punkt 145.A.42 affattes således:

»145.A.42   Komponenter

»a)

Klassificering af komponenter. Alle komponenter skal klassificeres i følgende kategorier:

i)

Komponenter, der er i tilfredsstillende stand, frigivet på en EASA-formular 1 eller tilsvarende og mærket i overensstemmelse med subpart Q i bilag I (del 21) til forordning (EU) nr. 748/2012, medmindre andet er angivet i bilag I (del 21) til forordning (EU) nr. 748/2012 eller i nærværende bilag II (del 145).

ii)

Ubrugelige komponenter, der skal vedligeholdes i overensstemmelse med denne forordning.

iii)

Komponenter, der er kategoriserede som ikke-genanvendelige, fordi de har nået deres certificerede levetid eller har en fejl, der ikke kan repareres.

iv)

Standarddele, der er brugt i et luftfartøj, en motor, en propel eller andre luftfartøjskomponenter, såfremt de er specificeret i vedligeholdelsesdataene og er ledsaget af dokumentation for overensstemmelse, der kan spores til den relevante standard.

v)

Både rå- og forbrugsmaterialer, der anvendes under vedligeholdelsen, når organisationen finder det godtgjort, at materialet opfylder den krævede specifikation og har behørig sporbarhed. Alt materiale skal ledsages af dokumentation, der entydigt vedrører det pågældende materiale, og som indeholder en erklæring om overensstemmelse med specifikationen samt producent- og leverandørkilde.

b)

Komponenter, standarddele og materialer til montering

i)

Organisationen skal udarbejde procedurer for godkendelse af komponenter, standarddele og materialer til montering for at sikre, at komponenterne, standarddelene og materialerne er i en tilfredsstillende stand og opfylder de relevante krav i litra a).

ii)

Organisationen skal udarbejde procedurer, hvormed det sikres, at komponenter, standarddele og materialer kun monteres på et luftfartøj eller en komponent, hvis de er i tilfredsstillende stand, opfylder de relevante krav i litra a), og den pågældende komponent, standarddel eller det pågældende materiale er specificeret i de relevante vedligeholdelsesdata.

iii)

Organisationen kan fremstille et begrænset udvalg af dele, der kan bruges i løbet af arbejdet under udførelse inden for egne faciliteter, forudsat at procedurerne er anført i redegørelsen.

iv)

Komponenter, der er omhandlet i punkt 21A.307(c), i bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012, må kun monteres, hvis luftfartøjsejeren anser dem for egnet til montering på eget luftfartøj.

c)

Adskillelse af komponenter

i)

Ubrugelige og ikke-genanvendelige komponenter skal adskilles fra brugbare komponenter, standarddele og materialer.

ii)

Ikke-genanvendelige komponenter må ikke genindsættes i komponentforsyningssystemet, medmindre den certificerede begrænsede levetid er forlænget, eller en reparationsløsning er godkendt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 748/2012.«.


BILAG III

I bilag III foretages følgende ændringer:

(1)

i indholdsfortegnelsen tilføjes følgende henvisninger til tillæg VII og VIII:

»Tillæg VII — Krav til grundlæggende viden for kategori L-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

Tillæg VIII — Standard for grundlæggende prøver for kategori L-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat«.

(2)

Punkt 66.A.3 affattes således:

»66.A.3   Certifikatkategorier og underkategorier

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater omfatter følgende kategorier og, såfremt relevant, underkategorier samt systemrettigheder:

a)

Kategori A, opdelt i følgende underkategorier:

A1 Flyvemaskiner, turbine

A2 Flyvemaskiner, stempelmotor

A3 Helikoptere, turbine

A4 Helikoptere, stempelmotor.

b)

Kategori B1, opdelt i følgende underkategorier:

B1.1 Flyvemaskiner, turbine

B1.2 Flyvemaskiner, stempelmotor

B1.3 Helikoptere, turbine

B1.4 Helikoptere, stempelmotor.

c)

Kategori B2

B2-certifikatet gælder til alle luftfartøjer.

d)

Kategori B2L

B2L-certifikatet gælder til alle luftfartøjer med undtagelse af luftfartøjer i gruppe 1, jf. punkt 66.A.5, nr. 1), og er opdelt i følgende “systemrettigheder”:

kommunikation/navigation (kom. og navig.)

instrumenter

automatiske flyvesystemer

overvågning

flyskrogssystemer.

Et B2L-certifikat skal som minimum indeholde ét sæt systemrettigheder.

e)

Kategori B3

B3-certifikatet finder anvendelse på ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer og en maksimal startmasse (MTOM) på 2 000 kg og derunder.

f)

Kategori L, opdelt i følgende underkategorier:

L1C: sammensatte svævefly

L1: svævefly

L2C: sammensatte motorsvævefly og sammensatte ELA1-flyvemaskiner

L2: motorsvævefly og ELA1-flyvemaskiner

L3H: varmluftballoner

L3G: gasballoner

L4H: varmluftsluftskibe

L4G: ELA2-gasluftskibe

L5: andre gasluftskibe end ELA2.

g)

Kategori C

C-certifikatet gælder for flyvemaskiner og helikoptere.«

(3)

Punkt 66.A.5 affattes således:

»66.A.5   Luftfartøjsgrupper

Med henblik på rettigheder på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater klassificeres luftfartøjer i følgende grupper:

1)

Gruppe 1: komplekse motordrevne luftfartøjer, flermotorede helikoptere, flyvemaskiner med en maksimal certificeret operationel højde over FL290, flyvemaskiner udstyret med fly-by-wire-systemer, andre gasluftskibe end ELA2 og andre luftfartøjer, for hvilke en luftfartøjstyperettighed er påkrævet ifølge agenturets definitioner.

Agenturet kan vælge at klassificere et luftfartøj i gruppe 2, gruppe 3 eller gruppe 4 alt efter det konkrete tilfælde, hvis det opfylder betingelserne i første afsnit, og agenturet anser dette for berettiget på grund af det pågældende luftfartøjs mindre kompleksitet.

2)

Gruppe 2: andre luftfartøjer end luftfartøjer i gruppe 1, som tilhører følgende undergrupper:

i)

Undergruppe 2a:

enmotorede turbopropflyvemaskiner

de turbojet- og flermotorede turbopropflyvemaskiner, der på grund af deres mindre kompleksitet er klassificeret i denne undergruppe af agenturet.

ii)

Undergruppe 2b:

enmotorede helikoptere med turbinemotor

de flermotorede helikoptere med turbinemotor, der på grund af deres mindre kompleksitet er klassificeret i denne undergruppe af agenturet.

iii)

Undergruppe 2c:

enmotorede helikoptere med stempelmotor

de flermotorede helikoptere med stempelmotor, der på grund af deres mindre kompleksitet er klassificeret i denne undergruppe af agenturet.

3)

Gruppe 3: andre flyvemaskiner med stempelmotorer end dem i gruppe 1.

4)

Gruppe 4: andre svævefly, motorsvævefly, balloner og luftskibe end dem i gruppe 1.«

(4)

I punkt 66.A.20(a) foretages følgende ændringer:

a)

Punkt 4 og 5 affattes således:

»4.

Et kategori B2L-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B2L-hjælpepersonale for følgende:

vedligeholdelse udført på elektriske systemer

vedligeholdelse udført på flyelektroniske systemer inden for rammerne af de systemrettigheder, der specifikt er påtegnet certifikatet

såfremt indehaveren har “flyskrogssystem”-rettigheder, udførelse af elektriske og flyelektroniske opgaver inden for motorsystemer og mekaniske systemer, der kun kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed.

5.

Et kategori B3-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B3-hjælpepersonale for følgende:

vedligeholdelse udført på flyvemaskinestruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer og

arbejde på ethvert flyelektronisk system, der blot kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed, og som ikke kræver fejlfinding«.

b)

Følgende indsættes som punkt 6 og 7:

»6.

Et kategori L-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som L-hjælpepersonale for følgende:

vedligeholdelse udført på luftfartøjsstruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer

arbejde på radio, nødlokaliseringssendere (ELT) og transpondersystemer og

arbejde på andre flyelektroniksystemer, der kun kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed.

Underkategori L2 inkluderer underkategori L1. Enhver begrænsning i underkategori L2 i overensstemmelse med punkt 66.A.45(h), gælder også for underkategori L1.

Underkategori L2C inkluderer underkategori L1C.

7.

Et kategori C-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter basevedligeholdelse af luftfartøjet. Rettighederne gælder for luftfartøjet i sin helhed.«

(5)

Punkt 66.A.25, litra a), affattes således:

»a)

For andre certifikater end kategori B2L og L skal en ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat ved en prøve påvise at besidde tilstrækkelig viden om de relevante emnemoduler i overensstemmelse med tillæg I til bilag III (del-66). Prøven skal opfylde de standarder, der er fastlagt i tillæg II til bilag III (del-66), og skal afholdes af enten en uddannelsesorganisation, der er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller af den kompetente myndighed.«

(6)

I 66.A.25 foretages følgende ændringer:

a)

litra b) og c) affattes således:

»b)

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i kategori L inden for en af underkategorierne eller til en tilføjelse af en anden underkategori skal ved en prøve påvise at besidde tilstrækkelig viden om de relevante emnemoduler i overensstemmelse med tillæg VII til bilag III (del-66). Prøven skal opfylde den standard, der er fastlagt i tillæg VIII til bilag III (del-66), og skal afholdes af en uddannelsesorganisation, der er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), af den kompetente myndighed eller efter aftale med den kompetente myndighed.

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i underkategori B1.2 eller kategori B3 anses for at opfylde de krav til grundlæggende viden, der kræves i forbindelse med et certifikat i underkategorierne L1C, L1, L2C og L2.

Kravene om grundlæggende viden i forbindelse med underkategori L4H inkluderer kravene om grundlæggende viden i forbindelse med underkategori L3H.

Kravene om grundlæggende viden i forbindelse med underkategori L4G inkluderer kravene om grundlæggende viden i forbindelse med underkategori L3G.

c)

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i kategori B2L med særlige “systemrettigheder” eller til en tilføjelse af andre “systemrettigheder” skal ved en prøve påvise at besidde tilstrækkelig viden om de relevante emnemoduler i overensstemmelse med tillæg I til bilag III (del-66). Prøven skal opfylde de standarder, der er fastlagt i tillæg II til bilag III (del-66), og skal afholdes af enten en uddannelsesorganisation, der er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller den kompetente myndighed.«

b)

Følgende indsættes som litra d), e) og f):

»d)

Uddannelseskurserne og -prøverne skal være bestået inden ti år forud for ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat. Skulle dette ikke være tilfældet, kan prøvegodskrivning opnås i overensstemmelse med litra e).

e)

Ansøgeren kan ansøge den kompetente myndighed om fuld eller delvis prøvegodskrivning for så vidt angår kravene til grundlæggende viden vedrørende:

i)

grundlæggende teoriprøver, der ikke opfylder det angivne krav i litra d)

ii)

andre tekniske kvalifikationer, som efter den kompetente myndigheds vurdering svarer til videnstandarden i bilag III (del-66).

Der godskrives i overensstemmelse med subpart E i sektion B i dette bilag (del-66).

f)

Godskrivninger udløber ti år efter, at den kompetente myndighed gav dem til ansøgeren. Efter udløbsdatoen kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger.«

(7)

I punkt 66.A.30(a) indsættes følgende nr. 2a og 2b:

»2a.

for kategori B2L:

i)

tre års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, der omfatter tilsvarende systemrettighed(er), såfremt ansøgeren ikke tidligere har gennemført en relevant teknisk uddannelse, eller

ii)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, der omfatter tilsvarende systemrettighed(er), og en gennemført faguddannelse inden for et teknisk område, der af den kompetente myndighed betragtes som relevant, eller

iii)

et års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, der omfatter tilsvarende systemrettighed(er), og gennemførelse af et godkendt grunduddannelseskursus i henhold til del-147.

For tilføjelse af en eller flere nye systemrettigheder til et eksisterende B2L-certifikat kræves 3 måneders relevant, praktisk vedligeholdelseserfaring inden for de(n) nye systemrettighed(er) for hver systemrettighed, der tilføjes.

2b.

for kategori L:

i)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, der omfatter et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteterne i den tilsvarende underkategori

ii)

uanset nr. i), 1 års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, der omfatter et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteterne i den tilsvarende underkategori, under hensyntagen til indførelse af de begrænsninger, der er angivet i punkt 66.A.45(h)(ii)(3).

For tilføjelse af en yderligere underkategori i et eksisterende L-certifikat er den krævede erfaring i nr. i) og ii) hhv. 12 og 6 måneder.

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i kategori/underkategori B1.2 eller B3 anses for at opfylde de krav til grundlæggende erfaring, der kræves i forbindelse med et certifikat i underkategorierne L1C, L1, L2C og L2.«

(8)

Punkt 66.A.45 affattes således:

»66.A.45   Påtegning med luftfartøjsrettigheder

a)

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal have sit certifikat påtegnet med de relevante luftfartøjsrettigheder for at være berettiget til at udøve certificeringsrettigheder på en specifik luftfartøjstype:

For kategori B1, B2 eller C er følgende luftfartøjsrettigheder relevante:

i)

den relevante luftfartøjstyperettighed for gruppe 1-luftfartøjer

ii)

den relevante luftfartøjstyperettighed, producentundergrupperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 2-luftfartøjer

iii)

den relevante luftfartøjstyperettighed eller komplette grupperettighed for gruppe 3-luftfartøjer

iv)

for kategori B2-certifikater, den komplette grupperettighed for gruppe 4-luftfartøjer.

For kategori B2L er følgende luftfartøjsrettigheder relevante:

i)

den relevante producentundergrupperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 2-luftfartøjer

ii)

den komplette grupperettighed for gruppe 3-luftfartøjer

iii)

den komplette grupperettighed for gruppe 4-luftfartøjer.

Den relevante rettighed for kategori B3 er “ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder”.

For kategori L er følgende luftfartøjsrettigheder relevante:

i)

rettigheden “sammensatte svævefly” for underkategorien L1C

ii)

rettigheden “svævefly” for underkategorien L1

iii)

rettigheden “sammensatte motorsvævefly og sammensatte ELA1-flyvemaskiner” for underkategorien L2C

iv)

rettigheden “motorsvævefly og sammensatte ELA1-flyvemaskiner” for underkategorien L2

v)

rettigheden “varmluftballoner” for underkategorien L3H

vi)

rettigheden “gasballoner” for underkategorien L3G

vii)

rettigheden “varmluftsluftskibe” for underkategorien L4H

viii)

rettigheden “ELA2-gasluftskibe” for underkategorien L4G

ix)

den relevante luftskibstyperettighed for underkategorien L5.

Ingen rettigheder er påkrævet for kategori A under forudsætning af, at kravene i punkt 145.A.35 i bilag II (del-145) er overholdt.

b)

For påtegning af luftfartøjstyperettigheder kræves tilfredsstillende fuldførelse af ét af følgende:

luftfartøjstypeuddannelse i den relevante kategori B1, B2 eller C i overensstemmelse med tillæg III til bilag III (del-66);

for gasluftskibstyperettigheder på et B2- eller L5-certifikat, en typeuddannelse, der er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med punkt 66.B.130.

c)

Ud over kravene i litra b) kræver påtegning af den første luftfartøjstyperettighed inden for en af kategorierne/underkategorierne tilfredsstillende fuldførelse af den tilsvarende praktik for andre certifikater end kategori C. Denne praktik skal være i overensstemmelse med tillæg III til bilag III (del-66), undtagen i forbindelse med gasluftskibe, hvor uddannelsen skal godkendes direkte af den kompetente myndighed.

d)

Uanset litra b) og c) gælder det for gruppe 2- og 3-luftfartøjer, at luftfartøjstyperettigheder også kan påtegnes et certifikat efter:

tilfredsstillende fuldførelse af den relevante luftfartøjstypeprøve for kategori B1, B2 eller C i overensstemmelse med tillæg III til dette bilag (del-66),

påvisning af praktisk erfaring med luftfartøjstypen for kategori B1 og B2. Den praktiske luftfartøjstypeerfaring skal i dette tilfælde omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for denne certifikatkategori.

I forbindelse med en kategori-C-rettighed for en person, der er kvalificeret ved at have opnået en akademisk grad som anført i 66.A.30(a)(7), skal den første relevante luftfartøjstypeprøve være på kategori B1- eller B2-niveau.

e)

For gruppe 2-luftfartøjer:

i)

forudsætter påtegningen af producentundergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere opfyldelse af kravene vedrørende luftfartøjstyperettigheder for mindst to luftfartøjstyper fra samme producent, som sammen er repræsentative for den relevante producentundergruppe

ii)

forudsætter påtegningen af komplette undergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere opfyldelse af kravene vedrørende luftfartøjstyperettigheder for mindst tre luftfartøjstyper fra forskellige producenter, som sammen er repræsentative for den relevante undergruppe

iii)

forudsætter påtegningen af producentundergruppe- og komplette undergrupperettigheder for kategori B2- og B2L-certifikatindehavere påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for den pågældende luftfartøjsundergruppe samt relevante for de pågældende systemrettigheder i forbindelse med B2L-certifikater,

iv)

uanset litra e), nr. iii), gælder, at indehaveren af et B2- eller B2L-certifikat med påtegning af komplet undergruppe 2b er berettiget til at få påtegnet den komplette undergruppe 2c.

f)

For gruppe 3- og 4-luftfartøjer:

i)

forudsætter påtegningen af komplette gruppe 3-rettigheder for certifikatindehavere i kategori B1, B2, B2L og C og påtegningen af komplette gruppe 4-rettigheder for B2- og B2L-certifikatindehavere påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for gruppe hhv. 3 eller 4

ii)

for kategori B1 gælder det, at medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den tildelte gruppe 3-rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

trykregulerede flyvemaskiner

flyvemaskiner med metalstruktur

flyvemaskiner med sammensat struktur

flyvemaskiner med træstruktur

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof.

iii)

uanset litra f), nr. i), gælder, at indehaveren af et B2L-certifikat med påtegning af komplet undergruppe 2a eller 2b er berettiget til at få påtegnet gruppe 3 og 4.

g)

For B3-certifikatet:

i)

forudsætter påtegningen af rettigheden “ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder” påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien

ii)

medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den i punkt i) nævnte rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

flyvemaskiner med træstruktur

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof

flyvemaskiner med metalstruktur

flyvemaskiner med sammensat struktur.

h)

For alle underkategorier til L-certifikater med undtagelse af L5:

i)

forudsætter påtegningen af rettigheder påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatunderkategorien

ii)

medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges de tildelte rettigheder følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

1)

for rettighederne “svævefly” samt “motorsvævefly og ELA1-flyvemaskiner”:

luftfartøj med træstruktur betrukket med stof

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof

luftfartøj med metalstruktur

luftfartøj med sammensat struktur

2)

for rettigheden “gasballoner”:

med undtagelse af ELA1-gasballoner, og

3)

hvis ansøger kun har fremlagt dokumentation for ét års erfaring i overensstemmelse med undtagelsen, der er angivet i punkt 66.A.30(a)(2b)(ii), skal følgende begrænsning påtegnes certifikatet:

“komplekse vedligeholdelsesopgaver i henhold til tillæg VII til bilag I (del-M), standardændringer i henhold til punkt 21.A.90B i bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012 og standardreparationer i henhold til punkt 21.A.431B i bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012.”

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i underkategori B1.2 med påtegning af gruppe 3-rettigheder eller i kategori B3 med påtegning af rettigheden “ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder” anses for at opfylde kravene til udstedelse af et certifikat i underkategorierne L1 og L2 med de tilsvarende komplette rettigheder og med de samme begrænsninger som i det erhvervede B1.2-/B3-certifikat.«

(9)

Punkt 66.A.50, litra a), affattes således:

»a)

Begrænsninger, der er anført på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, er undtagelser fra certificeringsrettighederne og gælder hvad angår begrænsningerne i punkt 66.A.45 for luftfartøjet i sin helhed.«

(10)

Punkt 66.A.70, litra c) og d), affattes således:

»c)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal om nødvendigt indeholde begrænsninger i overensstemmelse med punkt 66.A.50 for at afspejle forskellene mellem:

i)

omfanget af den certificeringspersonalekvalifikation, der var gyldig i medlemsstaten før ikrafttrædelse af den relevante certifikatkategori eller -underkategori i henhold til nærværende bilag (del-66)

ii)

kravene om grundlæggende viden og den standard for grundlæggende prøve, der er fastlagt i tillæg I og II til dette bilag (del-66).

d)

Uanset bestemmelserne i litra c) gælder det for andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer, som ikke anvendes af luftfartsselskaber med licens i henhold til forordning (EF) nr. 1008/2008, og for balloner, svævefly, motorsvævefly og luftskibe, at luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal indeholde begrænsninger i overensstemmelse med punkt 66.A.50 for at sikre, at de certificeringspersonalerettigheder, der er gyldige i medlemsstaten, før ikrafttrædelse af den relevante certifikatkategori/-underkategori i del-66, og rettighederne i det konverterede del-66-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat forbliver de samme.«

(11)

Punkt 66.B.100, litra b), affattes således:

»b)

Den kompetente myndighed skal kontrollere en ansøgers prøvestatus og/eller bekræfte gyldigheden af enhver godskrivning for at sikre, at alle modulkravene i hhv. tillæg I eller tillæg VII er opfyldt som krævet i dette bilag (del-66).«

(12)

Punkt 66.B.110 affattes således:

»66.B.110   Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en yderligere grundlæggende kategori eller underkategori

a)

Efter afslutningen af de procedurer, som er angivet i 66.B.100 eller 66.B.105, skal den kompetente myndighed påtegne den yderligere grundlæggende kategori, underkategori eller i forbindelse med kategori B2L systemrettighed(er) på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet ved stempel og underskrift eller genudstede certifikatet.

b)

Den kompetente myndigheds rapportsystem skal ændres tilsvarende.

c)

På ansøgers anmodning skal den kompetente myndighed ombytte et kategori B2L-certifikat med et kategori B2-certifikat, der er påtegnet med de(n) samme luftfartøjsrettighed(er), hvis indehaveren har fremlagt dokumentation for både:

i)

en prøve i forskellene mellem den grundlæggende viden i henhold til det erhvervede B2L-certifikat og den grundlæggende viden i henhold til B2-certifikatet, som fastlagt i tillæg I, og

ii)

den praktiske erfaring, der kræves i tillæg IV.

d)

Til indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i underkategori B1.2 med påtegning af gruppe 3-rettigheder eller i kategori B3 med påtegning af rettigheden “ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder” skal den kompetente myndighed efter ansøgning udstede et certifikat med komplette rettigheder i underkategorierne L1 og L2 med de samme begrænsninger som i det erhvervede B1.2/B3-certifikat.«

(13)

Punkt 66.B.115, litra f), affattes således:

»f)

Den kompetente myndighed skal sikre, at der fremlægges dokumentation for overholdelse af typeuddannelsens praktiske elementer ved et af følgende:

i)

ved fremlæggelse af detaljerede fortegnelser over praktisk uddannelse eller en logbog fra organisationen, der er ansvarlig for det kursus, der er godkendt direkte af den kompetente myndighed i overensstemmelse med punkt 66.B.130

ii)

ved et eventuelt foreliggende uddannelsesbevis, der omfatter det praktiske uddannelseselement, der udstedes af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147).«

(14)

Punkt 66.B.125, litra b), nr. 1), affattes således:

»1)

for kategori B1 eller C:

helikopter med stempelmotor, komplet gruppe: konvertering til “komplet undergruppe 2c” samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor i gruppe 1

helikopter med stempelmotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende “producentundergruppe 2c” samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor fra denne producent i gruppe 1

helikopter med turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til “komplet undergruppe 2b” samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor i gruppe 1

helikopter med turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende “producentundergruppe 2b” samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor fra denne producent i gruppe 1

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til “komplet gruppe 3”. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur samt flyvemaskiner med struktur af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til “komplet gruppe 3” samt luftfartøjstyperettigheder for flermotorede flyvemaskiner med stempelmotorer i tilsvarende komplette gruppe/producentgruppe i gruppe 1. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur samt flyvemaskiner med struktur af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til “komplet gruppe 3”. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: trykregulerede flyvemaskiner, flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur samt flyvemaskiner med struktur af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til “komplet gruppe 3”. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: trykregulerede flyvemaskiner, flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur samt flyvemaskiner med struktur af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til “komplet gruppe 3”. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: trykregulerede flyvemaskiner, flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur samt flyvemaskiner med struktur af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til “komplet gruppe 3”. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: trykregulerede flyvemaskiner, flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur samt flyvemaskiner med struktur af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine — turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til “komplet undergruppe 2a” samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

enmotoret flyvemaskine — turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende “producentundergruppe 2a” samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner fra denne producent, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

flermotoret flyvemaskine — turbinemotorer, komplet gruppe: konvertering til luftfartøjstyperettighederne for de flermotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system.«

(15)

Punkt 66.B.130 affattes således:

»66.B.130   Procedure for direkte godkendelse af luftfartøjstypeuddannelse

a)

I forbindelse med typeuddannelse inden for andre luftfartøjer end luftskibe kan den kompetente myndighed godkende luftfartøjstypeuddannelse, som ikke udføres af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), i medfør af punkt 1 i tillæg III til nærværende bilag (del-66). Den kompetente myndighed skal i så fald have en procedure til sikring af, at luftfartøjstypeuddannelsen er i overensstemmelse med tillæg III til nærværende bilag (del-66).

b)

Hvad angår typeuddannelse inden for luftskibe i gruppe 1, skal kurserne i alle tilfælde være godkendt direkte af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed skal have en procedure til sikring af, at pensum for luftskibstypeuddannelsen omfatter alle de elementer, der er indeholdt i vedligeholdelsesdataene fra indehaveren af konstruktionsgodkendelsen (DAH).«

(16)

Punkt 66.B.200, litra c), affattes således:

»c)

De grundlæggende prøver skal følge den standard, der er angivet hhv. i tillæg I og II eller i tillæg VII og VIII til dette bilag (del-66).«

(17)

I punkt 66.B.305(b) ændres »tillæg III« til »tillæg I«

(18)

Punkt 66.B.405 affattes således:

»66.B.405   Prøvegodskrivningsrapport

a)

Godskrivningsrapporten skal indeholde en sammenligning mellem:

i)

moduler, undermoduler, emner og videnniveauer, der er indeholdt i hhv. tillæg I eller VII til dette bilag (del-66)

ii)

pensum for de pågældende tekniske kvalifikationer, som er relevante for den særlige kategori, der ansøges om.

Denne sammenligning skal angive, om overensstemmelsen er godtgjort, og indeholde begrundelser for hver angivelse.

b)

Godskrivning af andre prøver end de grundlæggende teoriprøver, der afholdes i vedligeholdelsesuddannelsesorganisationer, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), kan kun tildeles af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken kvalifikationen er opnået, medmindre andet fremgår af en formel aftale, der er indgået med en sådan kompetent myndighed.

c)

Godskrivning tildeles ikke, medmindre der foreligger en overensstemmelseserklæring for hvert modul og undermodul med angivelse af, hvor i den tekniske kvalifikation den ækvivalente standard kan findes.

d)

Den kompetente myndighed skal regelmæssigt kontrollere, om der er sket ændringer i følgende:

i)

den nationale kvalifikationsstandard

ii)

hhv. tillæg I eller VII til dette bilag (del-66).

Den kompetente myndighed skal også vurdere, om ændringer i godskrivningsrapporten er påkrævet som følge heraf. Sådanne ændringer skal dokumenteres, dateres og registreres.«

(19)

Punkt 66.B.410, litra c), affattes således:

»c)

Efter at godskrivningerne er udløbet, kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger. Den kompetente myndighed skal forlænge godskrivningernes gyldighed i en ekstra tiårsperiode uden yderligere efterprøvning, hvis de i hhv. tillæg I eller VII til nærværende bilag (del-66) definerede krav vedrørende grundlæggende viden ikke er ændret.«

(20)

I tillæg I foretages følgende ændringer:

a)

i punkt 1 affattes titlen og første afsnit således:

»

Tillæg I

Krav til grundlæggende viden

(med undtagelse af kategori L-certifikat)

1.   Videnniveauer for luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i kategori A, B1, B2, B2L, B3 og C

Grundlæggende viden inden for kategori A, B1, B2, B2L og B3 er påvist ved hjælp af videnniveauer (1, 2 eller 3) for hvert enkelt af de pågældende emner. Ansøgere til kategori C skal opfylde videnniveauet for enten kategori B1 eller B2.

«

(b)

i punkt 2 affattes titlen, første afsnit og den første tabel således:

»2.   Moduler

Kvalifikationerne for grundlæggende emner for hver enkelt kategori eller underkategori til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal være i overensstemmelse med følgende skema, hvor relevante emner er markeret med et “X”:

 

For kategori A, B1 og B3:

Emne-modul

A- eller B1-flyvemaskine med:

A- eller B1-helikopter med:

B3

 

Turbinemotor(er)

Stempelmotor(er)

Turbinemotor(er)

Stempelmotor(er)

Ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder X

1

X

X

X

X

X

2

X

X

X

X

X

3

X

X

X

X

X

4

X

X

X

X

X

5

X

X

X

X

X

6

X

X

X

X

X

7 A

X

X

X

X

 

7 B

 

 

 

 

X

8

X

X

X

X

X

9 A

X

X

X

X

 

9 B

 

 

 

 

X

10

X

X

X

X

X

11 A

X

 

 

 

 

11 B

 

X

 

 

 

11 C

 

 

 

 

X

12

 

 

X

X

 

13

 

 

 

 

 

14

 

 

 

 

 

15

X

 

X

 

 

16

 

X

 

X

X

17 A

X

X

 

 

 

17 B

 

 

 

 

X

 

For kategori B2 og B2L:

Emne-modul/undermoduler

B2

B2L

1

X

X

2

X

X

3

X

X

4

X

X

5

X

X

6

X

X

7 A

X

X

7 B

 

 

8

X

X

9 A

X

X

9 B

 

 

10

X

X

11 A

 

 

11 B

 

 

11 C

 

 

12

 

 

X

X

X

13.3(a)

X

X

13.3(b)

X

 

13.4(a)

X

X (for systemrettigheden “Kom. og navig.”)

13.4(b)

X

X (for systemrettigheden “Overvågning”)

13.4(c)

X

 

13.5

X

X

13.6

X

 

13.7

X

X

13.8

X

X

13.9

X

X

13.10

X

 

13.11 til 13.18

X

13.19 til 13.22

13.19 til 13.22

X

 

14

X

X (for systemrettigheder “Instrumenter” og “Flyskrogssystemer”)«

15

 

 

16

 

 

17 A

 

 

17 B

 

 

(c)

i tabellerne for modulerne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7A, 8, 9A, 10 og 14 affattes indholdet i boksen

NIVEAU

B2

således:

NIVEAU

B2

B2L

(d)

i tabellen for modul 5, undermodul 5.5(a), affattes »1« som »—« for B3-certifikater

(e)

i tabellen for modul 7 B, undermodul 7.4, affattes »—« som »1« for B3-certifikater

(f)

i tabellen for modul 7 B, undermodul 7.10, affattes »1« som »2« for B3-certifikater

(g)

i tabellen for modul 11 A, undermodul 11.8, litra b), affattes »1« som »2« for B1.1-certifikater

(h)

i tabellen for modul 11 A affattes indholdet af boksens første kolonne af undermodul 11.16 således:

»11.16   Pneumatik/vakuum (ATA 36)

 

Systemindretning

 

Kilder: motorer/APU (hjælpemotoranordninger), kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

 

Tryk- og vakuumpumper

 

Trykkontrol

 

Fordeling

 

Indikationer og advarsler

 

Grænseflader med andre systemer.«

(i)

i tabellen for modul 11 A affattes indholdet af boksens første kolonne af undermodul 11.20 således:

»11.20   Kabinesystemer (ATA 44)

De enheder og komponenter, der gør det muligt at underholde passagererne og kommunikere i luftfartøjet (anlæg til intern kommunikation i kabinen (CIDS)) og mellem luftfartøjets kabine og jordstationer (kabinenetværkstjeneste (CNS)). Disse omfatter stemme-, data-, musik- og videotransmissioner.

CIDS skaber en grænseflade mellem cockpit/kabinepersonale og kabinesystemer. Disse systemer understøtter dataudveksling mellem de forskellige umiddelbart udskiftelige enheder (LRU'er) og betjenes normalt via kabinepersonalets betjeningspaneler (FAP'er).

CNS omfatter normalt en server, der typisk kommunikerer med bl.a. følgende systemer:

Data-/radiokommunikation

Kabinekernesystem (CCS)

Underholdningssystem (IFES)

Eksternt kommunikationssystem (ECS)

Kabinemasselagersystem (CMMS)

Kabineovervågningssystem (CMS)

Øvrige kabinesystemer (MCS'er).

CNS kan omfatte følgende funktioner:

adgang til rapporter før afgang/ved afgang

e-mail-/intranet-/internetadgang passagerdatabase.«

(j)

i tabellen for modul 11 B, undermodul 11.8, litra b), affattes »3« som »2« for B1.2-certifikater

(k)

i tabellen for modul 11 B affattes indholdet af boksens første kolonne af undermodul 11.16 således:

»11.16   Pneumatik/vakuum (ATA 36)

 

Systemindretning

 

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

 

Tryk- og vakuumpumper

 

Trykkontrol

 

Fordeling

 

Indikationer og advarsler

 

Grænseflader med andre systemer.«

(l)

i tabellen for modul 12 affattes indholdet af boksens første kolonne af undermodul 12.16 således:

»12.16   Pneumatik/vakuum (ATA 36)

 

Systemindretning

 

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

 

Tryk- og vakuumpumper

 

Trykkontrol

 

Fordeling

 

Indikationer og advarsler

 

Grænseflader med andre systemer.«

(m)

modul 13 affattes således:

»MODUL 13 — LUFTFARTØJER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

 

NIVEAU

 

B2

B2L

13.1

Flyveteori

 

(a)

Luftfartøjsaerodynamik og flyvestyringssystemer

1

Funktion og virkning af:

rulningskontrol: krængeror og spoilere

pitchstyring: højderor, stabilisatorer, variable indgangsvinkelstabilisatorer og canard-vinger og

giringskontrol: siderorsbegrænsere

Styring med højdekrængeror, ruddervatorer

Højopdriftsanordninger: spalter, længdegående lister, flapper

Modstandsgivende enheder: spoilere, opdriftsspoilere, luftbremser og

Funktion og virkning af trimflapper, servoflapper, styrefladehældning.

 

(b)

Højhastighedsflyvning

1

Lydens hastighed, subsonisk flyvning, flyvning omkring lydhastigheden, overlydsflyvning,

Machtal, kritisk machtal

 

(c)

Aerodynamik for roterende vinger

1

Terminologi

Funktion og virkning af cyklisk og kollektiv styring samt antidrejningsstyring.

 

13.2

Strukturer — generelle begreber

 

Grundlæggende om struktursystemer

1

Zoneopdelte og stationære identifikationssystemer

2

Fast masseforbindelse

2

Bestemmelser om beskyttelse mod lynnedslag.

2

13.3

Automatiske flyvesystemer (ATA 22)

 

a)

3

Grundlaget for automatisk flyvestyring omfatter funktionsprincipper og aktuel terminologi

Behandling af styringssignal

Driftsmåder: kanaler for rulning (roll), duvning (pitch) og giring (yaw)

Giringsdæmper

Stabilitetsforøgelsessystem i helikoptere

Automatisk trimstyreflade

Hjælpeudstyr til navigering med autopilot

 

b)

3

Systemer med automatisk spjæld

Automatiske landingssystemer: principper og kategorier, driftsmåder, indflyvning, glidevinkel, landing, overskydning, systemovervågning og svigtforhold

 

13.4

Kommunikation/navigation (ATA 23/34)

 

a)

3

Grundlaget for udbredelse af radiobølger, antenner, transmissionslinjer, kommunikation, modtagere og sendere

Funktionsprincipper for følgende systemer:

VHF-kommunikation (VHF)

HF-kommunikation (HF)

Audio

Nødradiosendere (ELT'er, Emergency Locator Transmitters)

Udstyr til cockpitsamtaleregistrering (CVR, Cockpit Voice Recorder)

Retningsuafhængig rækkevidde for VHF (VOR, Very High Frequency Omnidirectional Range)

Automatisk pejling (ADF, Automatic Direction Finding)

Instrumentlandingssystem (ILS, Instrument Landing System)

Systemer med kunstig horisont (FDS'er Flight Director Systems), afstandsmåleudstyr (DME, Distance Measuring Equipment)

Områdenavigation, RNAV-systemer

Flyvestyringssystemer (FMS'er)

Globalt positionsbestemmelsessystem (GPS), globale navigationssatellitsystemer (GNSS'er)

Data Link.

 

b)

3

ATC-transponder, sekundær overvågningsradar

Antikollisionssystem for lufttrafik (TCAS, Traffic Alert and Collision Avoidance System)

Radar til vejrundgåelse

Radiohøjdemåler

Afhængig automatisk overvågning — udsendelse (ADS-B, Automatic Dependent Surveillance — Broadcast).

 

c)

3

Mikrobølgelandingssystem (MLS, Microwave Landing System)

VLF- og hyperbelnavigation (VLF/Omega)

Doppler-navigation

Inertinavigationssystem (INS, Inertial Navigation System)

ARINC (Aircraft Radio Incorporated) kommunikation og rapportering.

 

13.5

Elektrisk strøm (ATA 24)

3

Installation og drift af batterier

Produktion af jævnstrøm (DC)

Produktion af vekselstrøm (AC)

Nødstrømsproduktion

Spændingsregulering

Kraftfordeling

Vekselrettere, transformere, ensrettere

Kredsløbsbeskyttelse

Eksternt/jordbaseret

 

13.6   Udstyr og indretning (ATA 25)

Krav til elektronisk nødudstyr

Udstyr til kabineunderholdning

3

13.7

Flyvestyringssystemer (ATA 27)

 

a)

2

Primære styringssystemer: krængeror, højderor, sideror, spoiler

Trimstyreflade

Aktiv lastkontrol

Højopdriftsanordninger

Opdriftsspoilere, luftbremser

Systemdrift: manuel, hydraulisk, pneumatisk

Kunstig styrefornemmelse, giringsdæmper, machtrim, siderorsbegrænser, vindstødslåse

Stallingsbeskyttelsessystemer

 

b)

3

Systemdrift: elektrisk, elektronisk flyvestyring

 

13.8

Instrumenter (ATA 31)

3

Klassifikation

Atmosfære

Terminologi

Trykmålingsudstyr og -systemer

Pitot-statiske systemer

Højdemålere

Vertikal-hastighedsmålere

Flyvehastighedsmålere

Mach-målere

Højdekontrol-/advarselssystemer

Luftdataberegnere

Instrumenter til trykluftsanlæg

Direkte aflæsning af tryk- og temperaturmålinger

Temperaturmålersystemer

Brændstofmålersystemer

Gyroskopiske principper

Kunstige horisonter

Tværkraftmålere

Retningsgyroskoper

Systemer til varsling af terrænnærhed (GPWS'er, Ground Proximity Warning Systems)

Kompassystemer

Registreringssystemer til flyvedata (FDRS'er, Flight Data Recording Systems)

Elektroniske flyveinstrumentsystemer (EFIS'er, Electronic Flight Instrument Systems)

Instrumentvarslingssystemer, herunder hovedvarslingssystemer og centrale advarselspaneler

Systemer til stallingadvarsel og indfaldsvinkelindikation

Vibrationsmåling og -indikation

Glascockpit

 

13.9

Belysning (ATA 33)

3

Ekstern: navigation, landing, taxiing, is

Intern: kabine, cockpit, lastrum

Nødbelysning

 

13.10

Vedligeholdelsessystemer om bord (ATA 45)

3

Centrale vedligeholdelsescomputere

Dataindlæsningssystem

Elektronisk bibliotekssystem

Udskrivningssystem

Strukturovervågningssystem (overvågning af skadetolerancer).

 

13.11

Klimaanlæg og kabinetryk (ATA 21)

 

13.11.1

Luftforsyning

2

Luftforsyningskilder inkluderer motoraftapning, hjælpemotoranordning (APU) og servicevogn

 

13.11.2

Klimaanlæg

 

Klimaanlæg

2

Friskluftventilatorer og befugtere

3

Fordelingssystemer

1

Kontrolsystem for luftstrøm, temperatur og fugtighed

3

13.11.3

Tryksætning

3

Tryksætningssystemer

Kontrol og indikation inklusive kontrol og sikkerhedsventiler

Kabinetrykregulatorer

 

13.11.4

Sikkerheds- og advarselsenheder

3

Enheder til beskyttelse og advarsel.

 

13.12

Brandbeskyttelse (ATA 26)

 

a)

3

Brand- og røgdetektorer og advarselssystemer

Brandslukningssystemer

Systemprøver

 

b)

1

Bærbar brandslukker.

 

13.13

Brændstofsystemer (ATA 28)

 

Systemindretning

1

Brændstoftanke

1

Forsyningssystemer

1

Udtømning, udluftning og dræning

1

Tværtilførsel og overførsel

2

Indikationer og advarsler

3

Brændstofpåfyldning og aftankning

2

Brændstofsystemer med langsgående balance.

3

13.14

Hydraulisk kraft (ATA 29)

 

Systemindretning

1

Hydrauliske væsker

1

Hydrauliske beholdere og akkumulatorer

1

Trykdannelse: elektrisk, mekanisk og pneumatisk

3

Nødtryksproduktion

3

Filtre

1

Trykkontrol

3

Kraftfordeling

1

Indikatorer og advarselssystemer

3

Grænseflade med andre systemer

3

13.15

Beskyttelse mod is og regn (ATA 30)

 

Isdannelse, klassifikation og detektering

2

Systemer til forebyggelse af isdannelse: elektrisk, varmluft og kemisk

2

Afisningssystemer: elektrisk, varmluft, pneumatisk og kemisk

3

Regnafvisende midler

1

Sonde- og drænopvarmning

3

Viskersystemer.

1

13.16

Landingsstel (ATA 32)

 

Konstruktion, støddæmpning

1

Systemer for sænkning og hævning: normalt og i nødstilfælde

3

Indikationer og advarsler

3

Hjul, bremser, antiblokering og automatiske bremsesystemer

3

Dæk

1

Styretøj

3

Luft-jord-føler.

3

13.17

Ilt (ATA 35)

 

Systemindretning: cockpit, kabine

3

Kilder, opbevaring, opfyldning og fordeling

3

Forsyningsregulering

3

Indikationer og advarsler

3

13.18

Pneumatik/vakuum (ATA 36)

 

Systemindretning

2

Kilder: motorer/hjælpemotoranordninger, kompressorer, beholdere, jordbaserede forsyninger

2

Trykkontrol

3

Fordeling

1

Indikationer og advarsler

3

Grænseflade med andre systemer

3

13.19

Vand/spildevand (ATA 38)

2

Indretning af vandsystemet, forsyning, fordeling, eftersyn og tømning

Indretning af toiletsystemet, udskylning og eftersyn.

 

13.20

Integrerede flyelektroniske modulsystemer (IMA) (ATA 42)

3

Kernesystem

Netværkskomponenter.

Bemærk: Funktioner, som normalt er integreret i IMA-modulerne, er bl.a.:

styring af motoraftapning

lufttrykkontrol

luftventilation og -kontrol

flyelektronik og cockpitventilationskontrol, temperaturkontrol

lufttrafikkommunikation

flyelektronisk kommunikationsrouter

elektrisk laststyring

afbryderovervågning

elektrisk system, indbygget testudstyr (BITE, Built-In Test Equipment)

brændstofstyring

bremsekontrol

styrekontrol

sænkning og hævning af landingsstel

indikation af dæktryk

indikation af olietryk

bremsetemperaturovervågning.

 

13.21

Kabinesystemer (ATA 44)

3

De enheder og komponenter, der gør det muligt at underholde passagererne og kommunikere i luftfartøjet (anlæg til intern kommunikation i kabinen (CIDS)) og mellem luftfartøjets kabine og jordstationer (kabinenetværkstjeneste (CNS)). Disse omfatter stemme-, data-, musik- og videotransmissioner.

CIDS skaber en grænseflade mellem cockpit/kabinepersonale og kabinesystemer. Disse systemer understøtter dataudveksling mellem de forskellige umiddelbart udskiftelige enheder (LRU'er) og betjenes normalt via kabinepersonalets betjeningspaneler (FAP'er).

CNS omfatter normalt en server, der typisk kommunikerer med bl.a. følgende systemer:

Data-/radiokommunikation

Kabinekernesystem (CCS)

Underholdningssystem (IFES)

Eksternt kommunikationssystem (ECS)

Kabinemasselagersystem (CMMS)

Kabineovervågningssystem (CMS)

Øvrige kabinesystemer (MCS'er).

CNS kan omfatte følgende funktioner:

adgang til rapporter før afgang/ved afgang

e-mail-/intranet-/internetadgang

passagerdatabase.

 

13.22

Informationssystemer (ATA 46)

3

De enheder og komponenter, der giver mulighed for at lagre, opdatere og genfinde digitale data, som normalt findes på papir, mikrofilm eller mikrofiche. De omfatter enheder, som bruges til datalagring og -genfinding, såsom masselager og styreenhed til det elektroniske bibliotek, men ikke enheder eller komponenter, som installeres til anden brug og deles med andre systemer, såsom cockpitprinter eller display til generelt brug.

Typiske eksempler er:

Lufttrafik- og informationsstyringssystemer og netværksserversystemer

Luftfartøjets overordnede informationssystem

Cockpitinformationssystem

Vedligeholdelsesinformationssystem

Passagerkabineinformationssystem

Diverse informationssystemer.«

 

(21)

I tillæg II foretages følgende ændringer:

a)

titlen affattes således:

»Tillæg II

Standard for grundlæggende prøve

(undtagen kategori L-certifikat)«

b)

i punkt 2.2.1 til 2.2.10 erstattes udtrykket »Kategori B2« af udtrykket »Kategori B2 og B2L«

c)

punkt 2.2.13 og 2.2.14 affattes således:

»2.13.   MODUL 13 — LUFTFARTØJER OG DERES AERODYNAMIK, STRUKTURER OG SYSTEMER

Kategori B2: 180 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed: 225 minutter. Spørgsmålene og den tid, der er til rådighed, kan opdeles i to prøver, hvis dette er relevant.

Kategori B2L:

Systemrettighed

Antal multiple choice-spørgsmål

Tid til rådighed (minutter)

Grundlæggende krav

(undermodul 13.1, 13.2, 13.5 og 13.9)

28

35

KOM. OG NAVIG.

(undermodul 13.4(a))

24

30

INSTRUMENTER

(undermodul 13.8)

20

25

AUTOMATISKE FLYVESYSTEMER

(undermodul 13.3(a) og 13.7)

28

35

OVERVÅGNING

(undermodul 13.4(b))

8

10

FLYSKROGSSYSTEMER

(undermodul 13.11 til 13.18)

32

40

2.14.   MODUL 14 — FREMDRIFT

For kategori B2 og B2L: 24 multiple choice-spørgsmål og 0 skriftlige spørgsmål. Tid til rådighed: 30 minutter.

BEMÆRK: B2L-prøven i modul 14 gælder kun for rettighederne “Instrumenter” og “Flyskrogssystemer”.«

(22)

I tillæg III foretages følgende ændringer:

(a)

punkt 1., litra a), nr. ii), affattes således:

»ii)

Den skal, med forbehold af bestemmelserne vedrørende tillægskurser i litra c), opfylde den standard, der er omhandlet i punkt 3.1 i nærværende tillæg, og i givet fald de relevante elementer, der er fastlagt i den obligatoriske del af dataene om operationel egnethed i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 748/2012.«

(b)

i punkt 1., litra b) affattes nr. ii) således:

»ii)

Den skal, med forbehold af bestemmelserne vedrørende tillægskurser i litra c), opfylde den standard, der er omhandlet i punkt 3.2 i nærværende tillæg, og i givet fald de relevante elementer, der er fastlagt i den obligatoriske del af dataene om operationel egnethed i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 748/2012.«

(c)

i punkt 3.1, litra c), affattes fodnoterne således:

»1)

For ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotor med en MTOM under 2 000 kg kan minimumsvarigheden reduceres med 50 %.

2)

For helikoptere i gruppe 2 (som defineret i punkt 66.A.5) kan minimumsvarigheden reduceres med 30 %.«

(d)

i punkt 3.1, litra e), affattes uddannelsesniveauet for flyskrogssystemet 21A »Luftforsyning«, svarende til kolonnen »Helikoptere, turbine«, således:

»3

(e)

i punkt 3.1, litra e), affattes uddannelsesniveauet for flyskrogssystemet 31A »Instrumentsystemer«, svarende til kolonnen »Helikoptere, stempelmotor«, således:

»3

(23)

I tillæg IV foretages følgende ændringer:

»

Tillæg IV

Krav til erfaring for forlængelse af et del-66-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

Tabellen nedenfor viser kravene om erfaring med henblik på tilføjelse af en ny kategori eller underkategori til et eksisterende del-66-certifikat.

Det skal være praktisk vedligeholdelseserfaring på luftfartøjer i drift i den underkategori, der er relevant for ansøgningen.

Kravet om erfaring mindskes med 50 %, hvis ansøgeren har gennemført et godkendt del-147-kursus, der er relevant for denne underkategori.

Til

Fra

A1

A2

A3

A4

B1.1

B1.2

B1.3

B1.4

B2

B2L

B3

A1

6 måneder

6 måneder

6 måneder

2 år

6 måneder

2 år

1 år

2 år

1 år

6 måneder

A2

6 måneder

6 måneder

6 måneder

2 år

6 måneder

2 år

1 år

2 år

1 år

6 måneder

A3

6 måneder

6 måneder

6 måneder

2 år

1 år

2 år

6 måneder

2 år

1 år

1 år

A4

6 måneder

6 måneder

6 måneder

2 år

1 år

2 år

6 måneder

2 år

1 år

1 år

B1.1

Ingen

6 måneder

6 måneder

6 måneder

6 måneder

6 måneder

6 måneder

1 år

1 år

6 måneder

B1.2

6 måneder

Ingen

6 måneder

6 måneder

2 år

2 år

6 måneder

2 år

1 år

Ingen

B1.3

6 måneder

6 måneder

Ingen

6 måneder

6 måneder

6 måneder

6 måneder

1 år

1 år

6 måneder

B1.4

6 måneder

6 måneder

6 måneder

Ingen

2 år

6 måneder

2 år

2 år

1 år

6 måneder

B2

6 måneder

6 måneder

6 måneder

6 måneder

1 år

1 år

1 år

1 år

1 år

B2L

6 måneder

6 måneder

6 måneder

6 måneder

1 år

1 år

1 år

1 år

1 år

1 år

B3

6 måneder

Ingen

6 måneder

6 måneder

2 år

6 måneder

2 år

1 år

2 år

1 år

«

(24)

I tillæg V foretages følgende ændringer:

»

Tillæg V

Ansøgningsformular — EASA–formular 19

1.

Dette tillæg indeholder et eksempel på den ansøgningsformular, der benyttes til at ansøge om luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet som omhandlet i bilag III (del-66).

2.

Medlemsstatens kompetente myndighed kan alene ændre EASA-formular 19, så den indeholder yderligere informationer, der er nødvendige i tilfælde, hvor nationale krav tillader eller kræver, at luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, der er udstedt i henhold til bilag III (del-66), skal anvendes ud over kravene i bilag I (del-M) og bilag II (del-145).
Image Tekst af billedet Image Tekst af billedet
«

(25)

I tillæg VI foretages følgende ændringer:

a)

titlen affattes således:

»Tillæg VI – Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag III (del-66) – EASA-formular 26«

b)

i begyndelsen af tillæg VI før den eksisterende EASA-formular 26 indsættes følgende tekst:

»1.

På de følgende sider findes et eksempel på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag III (del-66).

2.

Dokumentet skal udskrives i det standardformat, der er vist her, men kan formindskes, således at det kan genereres elektronisk. Hvis dokumentet formindskes, skal det sikres, at der er tilstrækkelig plads til rådighed på de steder, hvor der kræves officielle segl eller stempler. Elektroniske dokumenter behøver ikke have alle boksene med, hvis de ikke skal markeres, når bare dokumentet tydeligt kan identificeres som et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, der er udstedt i henholdt til bilag III (del-66).

3.

Dokumentet kan udfyldes på engelsk eller på den kompetente myndigheds medlemsstats officielle sprog. I sidstnævnte tilfælde skal en ekstra kopi på engelsk vedhæftes dokumentet, hvis certifikatindehaveren har behov for at benytte certifikatet uden for den pågældende medlemsstat, for at sikre forståelsen med henblik på gensidig anerkendelse.

4.

Hver certifikatindehaver skal have et unikt certifikatindehavernummer, som udarbejdes ud fra en national identifikator og en alfanumerisk designator.

5.

Siderne i dokumentet kan være i en anden rækkefølge end i det viste eksempel og behøver ikke inddelingslinjer, hvis oplysningerne i dette er placeret således, at hver sides opsætning tydeligt ligner formatet for det eksempel på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, der er vist i dette bilag.

6.

Dokumentet udarbejdes af den kompetente myndighed. Det kan dog også udarbejdes af enhver vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145), med den kompetente medlemsstats samtykke, og når udarbejdelsen sker efter en procedure, der er fastsat i vedligeholdelsesorganisationens redegørelse, jf. 145.A.70 i bilag II (del-145). Dokumentet udstedes under alle omstændigheder af den kompetente myndighed.

7.

Udarbejdelse af ændringer af et eksisterende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal udføres af den kompetente myndighed. Det kan dog også udarbejdes af enhver vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145), med den kompetente medlemsstats samtykke, og når udarbejdelsen sker efter en procedure, der er fastsat i vedligeholdelsesorganisationens redegørelse, jf. 145.A.70 i bilag II (del-145). Dokumentet ændres under alle omstændigheder af den kompetente myndighed.

8.

Indehaveren af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal holde dette i god stand og sikre, at der ikke indføjes uautoriserede registreringer heri. Overtrædelse af denne regel kan gøre certifikatet ugyldigt eller medføre, at indehaveren ikke får tilladelse til at indehave en certificeringsrettighed. Der kan også blive tale om retsforfølgelse i henhold til national ret.

9.

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, som udstedes i henhold til bilag III (del-66), skal anerkendes i alle medlemsstater, og det er ikke påkrævet at udskifte dokumentet i tilfælde af arbejde i en anden medlemsstat.

10.

Bilaget til EASA-formular 26 er valgfrit og kan kun anvendes til at medtage nationale rettigheder, hvis sådanne rettigheder er omfattet af national ret ud over anvendelsesområdet for bilag III (del-66).

11.

Med hensyn til luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatets side vedrørende luftfartøjstyperettigheder kan den kompetente myndighed beslutte ikke at udstede denne side, før den første luftfartøjstyperettighed skal påtegnes, og myndigheden kan have behov for at udstede mere end en side vedrørende luftfartøjstyperettigheder afhængig af, hvor mange typerettigheder der skal anføres.

12.

Uanset punkt 11 skal hver udstedt side have formatet som i det viste eksempel og indeholde de oplysninger, der er angivet for denne side.

13.

På luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal det tydeligt angives, at begrænsningerne er udelukkelser fra certificeringsrettigheder. Hvis der ikke gælder begrænsninger, skal erklæringen “Ingen begrænsninger” angives på siden BEGRÆNSNINGER.

14.

Hvis der bruges et fortrykt format til udstedelse af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, skal enhver kategori, underkategori eller typerettighedsboks, som ikke indeholder en rettighed, markeres således, at det fremgår, at denne rettighed ikke indehaves.«

c)

Formular 26 affattes således:

»Image Tekst af billedet Image Tekst af billedet «

(26)

Følgende tillæg VII og VIII tilføjes:

»

Tillæg VII

Krav til grundlæggende viden for kategori L-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

Definitionerne af de forskellige niveauer af viden, der kræves i henhold til nærværende tillæg, er de samme som definitionerne i punkt 1 i tillæg I til bilag III (del-66).

Underkategorier

Moduler, der kræves for hver underkategori (se tabel over pensum nedenfor)

L1C: sammensatte svævefly

1L, 2L, 3L, 5L, 7L og 12L

L1: svævefly

1L, 2L, 3L, 4L, 5L, 6L, 7L og 12L

L2C: sammensatte motorsvævefly og sammensatte ELA1-flyvemaskiner

1L, 2L, 3L, 5L, 7L, 8L og 12L

L2: motorsvævefly og ELA1-flyvemaskiner

1L, 2L, 3L, 4L, 5L, 6L, 7L, 8L og 12L

L3H: varmluftballoner

1L, 2L, 3L, 9L og 12L

L3G: gasballoner

1L, 2L, 3L, 10L og 12L

L4H: varmluftsluftskibe

1L, 2L, 3L, 8L, 9L, 11L og 12L

L4G: ELA2-gasluftskibe

1L, 2L, 3L, 8L, 10L, 11L og 12L

L5: gasluftskibe over ELA2

Krav til grundlæggende viden for alle B1-underkategorier

plus

8L (for B1.1 og B1.3), 10L, 11L og 12L

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Modulbetegnelse

1L

“Grundlæggende viden”

2L

“Menneskelige faktorer”

3L

“Luftfartslovgivning”

4L

“Flyskrog, træ/metalrør og stof”

5L

“Flyskrog, sammensat”

6L

“Flyskrog, metal”

7L

“Flyskrog, generelt”

8L

“Motorsystem”

9L

“Ballon/luftskib, varmluft”

10L

“Gasballon/-luftskib (fri/forankret)”

11L

“Varmluft-/gasluftskibe”

12L

“Radio com/ELT/transponder/instrumenter”

MODUL 1L — GRUNDLÆGGENDE VIDEN

 

Niveau

1L.1   Matematik

Aritmetik

Aritmetiske termer og symboler

Metoder til multiplikation og division

Brøk- og decimalregning

Regning med faktorer og multipla

Vægt, mål og omregningsfaktorer

Forholdstal og proportioner

Gennemsnit og procentregning

Areal og volumen, kvadrater og tredjepotenser.

Algebra

Evaluering af simple algebraiske udtryk: addition, subtraktion, multiplikation og division

Anvendelse af parenteser

Simple algebraiske brøker.

Geometri

Simple geometriske konstruktioner

Grafisk fremstilling: art og anvendelse af grafer.

1

1L.2   Fysik

Stof

Stoffers beskaffenhed: de kemiske grundstoffer

Kemiske forbindelser

Tilstande: faste, flydende og gasformige

Ændringer mellem tilstande

Mekanik

Kraft, momenter og kraftpar, afbildning af vektorer

Tyngdepunkt

Trækspænding, komprimering, forskydningskraft og vridning

Egenskaber for faste, flydende og gasformige stoffer.

Temperatur

Termometre og temperaturskalaer: Celsius, Fahrenheit og Kelvin

Varmedefinition.

1

1L.3   Elektricitet

Jævnstrømskredsløb (DC)

Ohms lov, Kirchoffs love om strøm og spændingsbevarelse

Betydningen af en forsynings interne modstand

Modstand/modstandsenhed

Farvekoder for modstande samt deres værdier, tolerancer, foretrukne værdier og wattnormering

Serie- og parallelforbundne modstande.

1

1L.4   Aerodynamik/aerostatik

International standardatmosfære (ISA) og dens anvendelse i aerodynamikken og aerostatikken.

Aerodynamik

Luftstrømning omkring et emne

Grænselag, laminare og turbulente strømninger

Tryk, vægt, aerodynamisk resultant

Dannelse af opdrift og modstand: indfaldsvinkel, polarkurve, stalling.

Aerostatik

Indflydelse på belastningsdiagrammer, vindpåvirkning, højde- og temperaturpåvirkning.

1

1L.5   Sikkerhed på arbejdspladsen og miljøbeskyttelse

Sikker arbejdspraksis og forholdsregler, der skal træffes ved arbejde med elektricitet, gas (især oxygen), olie og kemikalier

Mærkning, opbevaring og bortskaffelse af stoffer, der er farlige for sikkerheden og miljøet

Afhjælpende foranstaltninger, der skal udføres i tilfælde af brand eller andet uheld med et eller flere faremomenter, herunder kendskab til slukningsmidler.

2


MODUL 2L — MENNESKELIGE FAKTORER

 

Niveau

2L.1   Generelt

Behovet for at tage hensyn til menneskelige faktorer

Hændelser, der kan tilskrives menneskelige faktorer/menneskelige fejl

Murphys lov.

1

2L.2   Menneskelig præstationsevne og begrænsninger

Syn, hørelse, informationsbehandling, opmærksomhed og opfattelse, hukommelse.

1

2L.3   Socialpsykologi

Ansvar, motivation, gruppepres, teamwork.

1

2L.4   Faktorer, der påvirker præstationsevnen

Kondition/helbredstilstand, stress, søvn, udmattelse samt misbrug af alkohol, medicin og narkotika.

1

2L.5   Fysiske omgivelser

Arbejdsmiljø (klima, støj, belysning).

1


MODUL 3L — LUFTFARTSLOVGIVNING

 

Niveau

3L.1   Retsgrundlag

Europa-Kommissionens, EASA's og de nationale luftfartsmyndigheders (NAA'er) rolle

Relevante afsnit af del-M og del-66.

1

3L.2   Reparationer og ændringer

Godkendelse af ændringer (reparationer og ændringer)

Standardændringer og standardreparationer.

2

3L.3   Vedligeholdelsesdata

Luftdygtighedsdirektiver (AD'er), instruktioner om vedvarende luftdygtighed (ICA) (AMM, IPC, etc.)

Flyvehåndbog

Vedligeholdelsesdokumentation.

2


MODUL 4L — FLYSKROG, TRÆ/METALRØR OG STOF

 

Niveau

4L.1   Flyskrog, træ/kombination af metalrør og stof

Tømmer, krydsfinér, klæbestoffer, beskyttelse, ledningsnet, egenskaber, bearbejdning

Beklædning (beklædningsmaterialer, klæbestoffer og dæklag, naturlige og syntetiske beklædningsmaterialer og klæbestoffer)

Maling, samling og reparation

Påvisning af skader pga. træ-/metalrørs- og stofstrukturers overbelastning

Nedbrydning af trækomponenter og træbeklædninger

Test (optisk metode, f.eks. forstørrelsesglas) for revnedannelse i metalkomponenter. Korrosion og forebyggelse. Sundheds- og brandsikkerhedsbeskyttelse.

2

4L.2   Materiale

Trætyper, stabilitet og bearbejdningsegenskaber

Rør og fittings af stål og letmetal, inspektion af svejsesøm for brud

Plast (oversigt, forståelse af egenskaberne)

Maling og fjernelse af maling

Lim og klæbestoffer

Beklædningsmaterialer og -teknologi (naturlige og syntetiske polymerer).

2

4L.3   Påvisning af skader

Overbelastning af træ-/metalrørs- og stofstrukturer

Kraftoverførsel

Træthedsstyrke- og revnetest.

3

4L.4   Udførelse af praktisk arbejde

Efterspænding af stifter, skruer, kronemøtrikker, spændemøtrikker

Splejsninger med rendeløkker

Nicopress- og Talurit-reparationer

Reparation af beklædninger

Reparation af cockpitvinduer

Reparation af udvendige dele (krydsfinér, stringer, gelændere, skal)

Rigning af luftfartøj. Beregning af styreflade-massebalance og styrefladernes bevægelsesområde, måling af driftskræfter

Udførelse af 100-timers/årlige inspektioner på et flyskrog af træ eller i en kombination af metalrør og stof.

2


MODUL 5L — FLYSKROG, SAMMENSAT

 

Niveau

5L.1   Flyskrog, glasfiberforstærket plast (FRP)

Grundlæggende principper for FRP-konstruktioner

Harpiks (epoxy, polyester, phenol, vinylester)

Forstærkningsmaterialer, glas-, aramid- og kulfiber, egenskaber

Fyldstoffer

Bærekonstruktioner (balsa, cellestruktur, støbeplast)

Konstruktioner, kraftoverførsel (massiv FRP-skal, sandwich)

Påvisning af skader under overbelastning af komponenter

Procedure for FRP-projekter (ifølge vedligeholdelsesorganisationens håndbog) inklusive materialernes opbevaringsbetingelser.

2

5L.2   Materiale

Termohærdende plast, termoplastiske polymerer, katalysatorer

Forståelse af egenskaber, bearbejdningsteknologier, afmontering, limning, svejsning

Harpikser til FRP: epoxyharpiks, polyesterharpiks, vinylesterharpiks, phenolharpiks

Forstærkningsmaterialer

Fra elementære fibermaterialer til filamenter (slipmiddel, færdigbehandling), vævemønstre

Individuelle forstærkningsmaterialers egenskaber (E-glasfiber, aramidfiber, kulfiber)

Problem med multi-materialesystemer, matrix

Adhæsion/kohæsion, fibermaterialers forskellige reaktioner

Fyldematerialer og pigmenter

Tekniske krav til fyldematerialer

Ændrede egenskaber af harpiksens sammensætning ved anvendelse af E-glas, mikroballon, aerosoler, bomuld, mineraler, metalpulver og organiske substanser

Teknologier vedrørende maling, samling og reparation

Hjælpematerialer

Cellestrukturer (papir, FRP, metal), balsatræ, Divinycell (Contizell), udviklingstendenser.

2

5L.3   Samling af flyskrog i fiberforstærkede sammensatte strukturer

Massiv skal

Sandwich

Samling af bæreplaner, fuselager, styreflader.

2

5L.4   Påvisning af skader

FRP-komponenters reaktion i tilfælde af overbelastning

Påvisning af delamineringer og løse samlinger

Bøjningsvibrationsfrekvens i bæreplaner

Kraftoverførsel

Friktionsforbindelse og positiv låsning

Træthedsstyrke og korrosion af metaldele

Klæbning af metal, færdigbehandling af stål- og aluminiumkomponenters overflader under klæbning med FRP.

3

5L.5   Fremstilling af forme

Gipsforme, keramiske forme

GFK-forme, Gel-coat, forstærkningsmaterialer, hærdningsproblemer

Metalforme

Han- og hunforme.

2

5L.6   Udførelse af praktisk arbejde

Efterspænding af stifter, skruer, kronemøtrikker, spændemøtrikker

Splejsninger med rendeløkker

Nicopress- og Talurit-reparationer

Reparation af beklædninger

Reparation af massive FRP-skaller

Fremstilling af forme/støbning af en komponent (f.eks. fuselagenæse, afdækningsskærm til landingsstel, vingespids og winglet)

Reparation af sandwich-skal, på hvilken det indvendige og udvendige lag er beskadiget

Reparation af sandwich-skal ved vakuumsækpresning

Reparation af cockpitvinduer (PMMA) med en- eller to-komponentlim

Sammenklæbning af cockpitvindue med cockpittag

Hærdning af cockpitvinduer og andre komponenter

Udførelse af reparation på sandwich-skal (mindre reparation under 20 cm)

Rigning af luftfartøj. Beregning af styreflade-massebalance og styrefladernes bevægelsesområde, måling af driftskræfter

Udførelse af 100-timers/årlige inspektioner på et FRP-flyskrog.

2


MODUL 6L — FLYSKROG, METAL

 

Niveau

6L.1   Flyskrog, metal

Materialer af metal og halvfabrikater, bearbejdningsmetoder

Træthedsstyrke- og revnetest

Samling af komponenter med metalstrukturer, nittede samlinger, limede samlinger

Påvisning af skader på overbelastede komponenter, korrosionseffekt

Sundheds- og brandbeskyttelse.

2

6L.2   Materiale

Stål og stållegeringer

Letmetal og letmetallegeringer

Nittede materialer

Plast

Farver og maling

Metallim

Typer af korrosion

Beklædningsmaterialer og -teknologi (naturlige og syntetiske).

2

6L.3   Påvisning af skader

Overbelastede flyskrog af metal, niveauregulering, måling af symmetri

Kraftoverførsel

Træthedsstyrke- og revnetest

Påvisning af løse nittede samlinger.

3

6L.4   Samling af flyskrog af metal og sammensatte konstruktioner

Skal

Skrog

Stringere og længdedragere

Skrogkonstruktion

Problemer med multi-materialesystemer.

2

6L.5   Fastgørelseselementer

Klassifikationer for pasmål og tolerancer

Metriske og britiske målesystemer

Bolt med overstørrelse.

2

6L.6   Udførelse af praktisk arbejde

Efterspænding af stifter, skruer, kronemøtrikker, spændemøtrikker

Splejsninger med rendeløkker

Nicopress- og Talurit-reparationer

Reparation af beklædninger, overfladeskader, stop boring-teknik

Reparation af cockpitvinduer

Udskæring af metalplader (aluminium og letmetallegeringer, stål og stållegeringer)

Foldning, bøjning, kantning, slagbearbejdning, udglatning, valsning

Reparationsnitning af flyskrog af metal i henhold til reparationsanvisninger eller -tegninger

Vurdering af nittefejl

Rigning af luftfartøj. Beregning af styreflade-massebalance og styrefladernes bevægelsesområde, måling af driftskræfter

Udførelse af 100-timers/årlige inspektioner på et flyskrog af metal.

2


MODUL 7L — FLYSKROG, GENERELT

 

Niveau

7L.1   Flyvestyringssystem

Cockpitstyringssystemer: styringssystemer i cockpit, farvemarkeringer, knapudformninger

Styreflader, flapper, luftbremseflader, styringssystemer, hængsler, lejer, beslag, stødstænger, vinkelarme, signalgivere, remskiver, kabler, kæder, rør, ruller, skinner, løfteskruer, overflader, bevægelighed, smøring, stabilisatorer, justering af styringssystemer

Kombination af styringssystemer: krængerorsflapper, luftbremseflapper

Trimningssystemer.

3

7L.2   Flyskrog

Landingsstel: karakteristika for landingsstel og støddæmperstivere, forlængelser, bremser, tromle, skiver, hjul, dæk, hævemekanisme, elektrisk hævning, nødfunktion

Fastgørelsespunkter mellem vinge og fuselage, fastgørelsespunkter mellem bagkrop (halefinne og haleplan) og fuselage samt fastgørelsespunkter for styreflader

Tilladte vedligeholdelsesforanstaltninger

Bugsering: trækning/løftning af udstyr/mekaniske anordninger

Kabine: sæder og sikkerhedsbælter, kabineindretning, vindspejle, vinduer, skilte, bagagerum, cockpitstyringssystemer, kabineluftsystem, blæsere

Vandballast: vandtanke, rørledninger, ventiler, dræn, udluftningsrør, test

Brændstofsystem: tanke, rørledninger, filtre, udluftningsrør, omstyringsventil, pumper, indikatorer, test, klæbning

Hydraulik: systemindretning, akkumulatorer, tryk- og spændingsfordeling, indikatorer

Væske og gas: hydraulik, andre væsker, væskestand, beholdere, rørledninger, ventiler, filter

Beskyttelse: brandvægge, brandbeskyttelse, lynafledere, spændemøtrikker, låseanordninger, tømningsanlæg.

2

7L.3   Fastgørelseselementer

Stifters, nitters og skruers pålidelighed

Styrekabler, spændemøtrikker

Lynkoblinger (L'Hotellier, SZD, Poland).

2

7L.4   Låseudstyr

Tilladte låsemetoder, låsestifter, stålfjederstifter, låsewire, kontramøtrikker, maling

Lynkoblinger.

2

7L.5

Vægt- og balanceregulering

2

7L.6

Redningssystemer

2

7L.7   On-board-moduler

Pitot-statisk system, vakuum/dynamisk system, hydrostatisk test

Flyveinstrumenter: flyvehastighedsmåler, højdemåler, vertikal-hastighedsmåler, forbindelser og funktioner, markeringer

Placering og visning, paneler, elektriske ledninger

Gyroskoper, filtre, visningsinstrumenter; test af funktioner

Magnetkompas: installation og kompaskalibrering

Svævefly: akustisk vertikal-hastighedsmåler, flyrecordere, antikollisionshjælp

Iltsystem.

2

7L.8   On-board-moduler, installation og forbindelser

Flyveinstrumenter, monteringskrav (nødlandingsbetingelser iht. CS-22)

Elektriske forbindelser, strømkilder, akkumulatortyper, elektriske parametre, elektrisk generator, afbrydere, energibalance, jord/stel, stik, terminaler, advarsler, sikringer, lamper, belysning, kontakter, voltmetre, amperemetre, elektriske måleinstrumenter.

2

7L.9   Stempelmotor, fremdrift

Interface mellem motorsystem og flyskrog.

2

7L.10   Propel

Inspektion

Udskiftning

Afbalancering.

2

7L.11   Stuvningssystem

Styring af propelposition

Motor- og/eller propelstuvningssystem.

2

7L.12   Procedurer for fysisk inspektion

Rengøring, brug af lys og spejle

Måleværktøj

Måling af afvigelse på styringssystemer

Tilspænding af skruer og bolte

Lejeslid

Inspektionsudstyr

Kalibrering af måleværktøj.

2


MODUL 8L — MOTORSYSTEM

 

Niveau

8L.1   Grænseværdier for støj

Forklaring af begrebet “støjniveau”

Støjcertifikat

Forbedret lyddæmpning

Mulig reduktion af lydemission.

1

8L.2   Stempelmotorer

Firetaktsmotor med gnisttænding, luftkølet motor, væskekølet motor

Totaktsmotor

Motor med roterende stempler

Effektivitets- og indflydelsesfaktorer (tryk–volumen diagram, motorkraftskurve)

Støjreguleringsanordninger.

2

8L.3   Propel

Blad, spinner, bagflange, akkumulatortryk, nav

Propellers funktion

Propeller med variabel pitch, propeller, der kan justeres på jorden og i luften, mekanisk, elektrisk og hydraulisk

Afbalancering (statisk, dynamisk)

Støjproblemer.

2

8L.4   Motorstyringsanordninger

Mekaniske styringsanordninger

Elektriske styringsanordninger

Tankmålere

Funktioner, karakteristika, typiske fejl og fejlindikatorer.

2

8L.5   Slangerør

Materiale og bearbejdning af brændstof- og olieslanger

Kontrol af levetid.

2

8L.6   Tilbehør

Magnettændingens funktion

Kontrol af vedligeholdelsesgrænser

Karburatorers funktion

Vedligeholdelsesinstruktioner vedrørende karakteristiske egenskaber

Elektriske brændstofpumper

Propelstyringssystemers funktion

Elektrisk propelstyringssystem

Hydraulisk propelstyringssystem.

2

8L.7   Tændingssystem

Konstruktion: spoletænding, magnettænding og tyristortænding

Tændings- og foropvarmningssystemets effektivitet

Tændings- og foropvarmningssystemets moduler

Inspektion og test af et tændrør.

2

8L.8   Systemer til indsugning og udstødning

Funktion og samling

Montering af lyddæmpere og varmeaggregat

Naceller og motorkapper

Inspektion og test

CO-emissionstest.

2

8L.9   Brændstoffer og smøremidler

Brændstofkarakteristika

Mærkning, miljøvenlig opbevaring

Mineralske og syntetiske smøreolier og parametre for disse: mærkning og karakteristika, anvendelse

Miljøvenlig opbevaring og korrekt bortskaffelse af spildolie.

2

8L.10   Dokumentation

Producentens motor- og propeldokumenter

Instruktioner om vedvarende luftdygtighed (ICA)

Luftfartøjets flyvehåndbøger (AFM'er) og luftfartøjets vedligeholdelseshåndbøger (AMM'er)

Overhalingsintervaller (TBO)

Luftdygtighedsdirektiver (AD'er), tekniske bemærkninger og servicebulletiner.

2

8L.11   Illustrativt materiale

Cylinderenhed med ventil

Karburator

Højspændingsmagnet

Kompressionstester til cylindere

Overophedede/beskadigede stempler

Tændrør fra motorer med forskellig driftsfunktion.

2

8L.12   Praktisk erfaring

Arbejdssikkerhed/forebyggelse af ulykker (håndtering af brændstof og smøremidler, start af motorer)

Styrearme og Bowden-kabler til motorklargøring

Indstilling af tomgangshastighed

Kontrol og indstilling af tændingstidspunkt

Funktionstest af magneter

Kontrol af tændingssystem

Test og rensning af tændrør

Udførelse af de motoropgaver, der er angivet i en 100-timers/årlig inspektion af flyvemaskiner

Test af cylinderkompression

Statisk test og vurdering af motorfunktion

Dokumentation for vedligeholdelsesarbejde inklusive udskiftning af komponenter.

2

8L.13   Luftindsugnings- og udstødningssystemer på forbrændingsmotorer

Firetaktsstempelmotor og styreenheder

Energitab

Tændingsindstilling

Styreenheders reaktion på direkte indsprøjtning

Wankel-motor og styreenheder

Totaktsmotor og styreenheder

Udskylning

Udskylningsblæser

Tomgangsområde og driftsområde.

2

8L.14   Tænding, forbrænding og forgasning

Tænding

Tændrør

Tændingssystem

Forbrændingsproces

Normal forbrænding

Effektivitet og medietryk

Motorens bankefasthed og oktantal

Udformning af forbrændingskamre

Brændstof/luftblanding i karburator

Karburatorprincip, karburatorudligning

Enkel karburator

Problemer med enkel karburator og løsning af disse

Karburatormodeller

Brændstof/luftblanding under indsprøjtning

Mekanisk styret indsprøjtning

Elektronisk styret indsprøjtning

Kontinuerlig indsprøjtning

Karburatorindsprøjtning, sammenligning.

2

8L.15   Flyveinstrumenter i luftfartøjer med indsprøjtningsmotorer

Særlige flyinstrumenter (indsprøjtningsmotor)

Fortolkning af indikatorer i en statisk test

Fortolkning af indikatorer under flyvning i forskellige flyveniveauer.

2

8L.16   Vedligeholdelse af luftfartøj med indsprøjtningsmotorer

Dokumentation, producentens dokumenter etc.

Generelle vedligeholdelsesinstruktioner (timeinspektioner)

Funktionstest

Testkørsel på jorden

Testflyvning

Fejlfinding i tilfælde af fejl ved indsprøjtningssystem og udbedring af disse.

2

8L.17   Sikkerhed på arbejdspladsen og sikkerhedsforskrifter

Arbejdssikkerhed og sikkerhedsforskrifter for arbejde på indsprøjtningssystemer.

2

8L.18   Visuelle hjælpemidler:

Karburator

Indsprøjtningssyste