(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1354/2011 (2) fastsættes bestemmelser om åbning af EU-toldkontingenter for får, geder, fårekød og gedekød, herunder også fra Island.

(2)

I artikel 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1354/2011 fastsættes det, at de toldkontingenter, der åbnes ved nævnte forordning, forvaltes i henhold til artikel 49-54 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (3).

(3)

Den Europæiske Union og Island undertegnede den 23. marts 2017 en aftale i form af brevveksling (i det følgende benævnt »aftalen«) om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter. Undertegnelsen af aftalen på Unionens vegne blev bemyndiget ved Rådets afgørelse (EU) 2016/2087 (4) og dens indgåelse ved Rådets afgørelse (EU) 2017/1913 (5).

(4)

I overensstemmelse med bilag V til aftalen ændrede Unionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 1354/2011 ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/562 (6). Med ændringen blev mængderne af de allerede eksisterende toldfrie kontingenter for Island for fåre- og gedekød, henhørende under toldposition 0204 og 0210, forhøjet, og der blev derudover åbnet et årligt toldfrit EU-kontingent for tilberedt fårekød henhørende under underposition 1602 90.

(5)

Mængderne af de kontingenter for fåre- og gedekød, der forvaltes i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1354/2011, er udtrykt i slagtekropsækvivalenter, mens mængderne ifølge aftalen skal udtrykkes i ton produkter. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte regler for forvaltningen af de toldkontingenter, som er fastsat i aftalen, i en særskilt forordning, der skal vedtages, med henblik på at sikre en gnidningsløs forvaltning af toldkontingenter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (7). Som følge heraf bør de pågældende toldkontingenter samtidig udgå af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1354/2011 baseret på forordning (EU) nr. 1308/2013.

(6)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1354/2011 skal derfor ændres.

(7)

Den nye forordning om åbning af toldkontingenter for fåre- og gedekød og tilberedt fårekød fra Island, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 952/2013, anvendes fra den 1. september 2018. De tilsvarende ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1354/2011 bør derfor anvendes fra samme dato.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter acetamiprid.

(2)

Acetamiprid er blevet vurderet til anvendelse i produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Belgien blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine anbefalinger den 27. juli 2015.

(4)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter den 14. december 2017 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner (3).

(5)

Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 18, som indeholder acetamiprid, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(6)

Derfor bør acetamiprid godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(7)

Det konkluderes i Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, at acetamiprid opfylder kriterierne for at være meget persistent (vP) og toksisk (T), jf. bilag XIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4). Acetamiprid opfylder derfor betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 528/2012 og bør betragtes som kandidat til substitution.

(8)

I henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012 må et aktivstof, der betragtes som kandidat til substitution, kun godkendes for en periode på højst syv år.

(9)

Da acetamiprid opfylder kriterierne for at være meget persistent (vP) i henhold til bilag XIII i forordning (EF) nr. 1907/2006, bør behandlede artikler, som er behandlet med eller indeholder acetamiprid, være mærket på passende vis, når de bringes i omsætning.

(10)

Der bør gå en rimelig tid, før et aktivstof godkendes, således at berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter cypermethrin.

(2)

Cypermethrin er blevet vurderet til anvendelse i produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Belgien blev udpeget som rapporterende medlemsstat og landets kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine anbefalinger den 15. april 2015.

(4)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter den 5. maj 2017 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner (3).

(5)

Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 18, som indeholder cypermethrin, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(6)

Derfor bør cypermethrin godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(7)

Desuden er der blevet konstateret et behov for at undersøge de potentielle hormonforstyrrende virkninger af cypermethrin i en screeningsundersøgelse, der blev gennemført som forberedelse til udarbejdelsen af den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget vedrørende forskellige muligheder for at fastsætte kriterier for identificering af hormonforstyrrende stoffer (4). En vurdering af cypermethrins potentielle hormonforstyrrende egenskaber vil også blive gennemført inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (5), og konklusionerne heraf forventes at foreligge inden udgangen af 2018. Afhængigt af resultatet af denne vurdering vil Kommissionen overveje, om der er behov for en fornyet vurdering af godkendelsen af cypermethrin som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 528/2012.

(8)

Der bør gå en rimelig tid, før et aktivstof godkendes, således at berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Det Forenede Kongeriges kompetente vurderingsmyndighed modtog den 7. juli 2015 en ansøgning om godkendelse af aktivstoffet penflufen til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(2)

Det Forenede Kongeriges kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine anbefalinger den 28. februar 2017 i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Udvalget for Biocidholdige Produkter fremsatte den 14. december 2017 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner (2).

(4)

Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 8, som indeholder penflufen, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(5)

Derfor bør penflufen godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 8, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(6)

Da det i udtalelsen fra Udvalget for Biocidholdige Produkter konkluderes, at penflufen opfylder kriterierne for at være meget persistent (vP), jf. bilag XIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3), bør behandlede artikler, der er behandlet med eller indeholder penflufen, være mærket på passende vis, når de bringes i omsætning.

(7)

Der bør gå en rimelig tid, før et aktivstof godkendes, således at berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2015/2283 må kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2), der indeholder en EU-liste over godkendte nye fødevarer, blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen forelægge et udkast til gennemførelsesretsakt om tilladelse til markedsføring i Unionen af en ny fødevare og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Naturligt zeaxanthin er en bestanddel af den normale kost, da det findes i mange frugter og grønne grøntsager samt i æggeblomme. Det anvendes også i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3).

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/49/EU (4) blev der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (5) givet tilladelse til markedsføring af syntetisk zeaxanthin som en ny levnedsmiddelingrediens med et maksimalt indtag på højst 2 mg pr. dag. Syntetisk zeaxanthin, der blev godkendt ved gennemførelsesafgørelse 2013/49/EU, betegnes »syntetisk zeaxanthin« på mærkningen af den fødevare, der indeholder det.

(6)

Den 23. februar 2018 indgav virksomheden DSM Nutritional Products Europe (i det følgende benævnt »ansøgeren«) en anmodning til Kommissionen om at godkende ændringen af betegnelsen og de specifikke mærkningskrav for »syntetisk zeaxanthin«, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283. I ansøgningen anmodes der om sletning af ordet »syntetisk« fra betegnelsen af den nye fødevare som anført i EU-listen og fra mærkningen af de fødevarer der indeholder den.

(7)

Ansøgeren mener, at ændringen af betegnelsen og mærkningskravene af zeaxanthin er nødvendig for at afhjælpe potentielle negative økonomiske virkninger, som anvendelsen af ordet »syntetisk« på mærkningen af kosttilskud, der indeholder syntetisk zeaxanthin kan have på grund af den negative klang af ordet »syntetisk«. Ansøgeren mener også, at sådanne potentielle negative økonomiske virkninger højst sandsynligt ikke opleves af økonomiske aktører, der markedsfører kosttilskud med godkendte syntetiske nye fødevarer, der ikke anvender ordet »syntetisk« på deres mærkning.

(8)

En række syntetiske stoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendte og opført på EU-listen over nye fødevarer, har et dertil svarende stof med en naturlig oprindelse, og begge former anvendes i kosttilskud. Disse syntetiske stoffer betegnes imidlertid ikke som syntetiske på EU-listen og mærkes heller ikke som sådanne. Ændringen i betegnelsen og mærkningen af syntetisk zeaxanthin vil sikre overensstemmelse med betegnelser for og mærkninger af disse syntetiske stoffer.

(9)

Der er ingen ændringer i de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer for zeaxanthin, når det bruges som en ingrediens i kosttilskud, og de sikkerhedsmæssige hensyn, der lå til grund for godkendelsen af syntetisk zeaxanthin ved gennemførelsesafgørelse 2013/49/EU, forbliver gyldige, og ændringen vil derfor ikke give nogen sikkerhedsproblemer. Med hensyn til disse relevante faktorer er de foreslåede ændringer i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(10)

Gennemførelsen af de nye mærkningskrav i overensstemmelse med denne gennemførelsesforordning kan indebære ændringer for lederne af de virksomheder, der på nuværende tidspunkt markedsfører syntetisk zeaxanthin. Der bør derfor fastsættes en overgangsperiode.

(11)

Der er ved direktiv 2002/46/EF fastsat krav til kosttilskud. Ændringen af betegnelsen for og de specifikke mærkningskrav for zeaxanthin bør godkendes, uden at nævnte direktiv tilsidesættes derved.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2015/2283 må kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2), der indeholder en EU-liste over godkendte nye fødevarer, blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe beslutning om godkendelse og markedsføring i Unionen af en ny fødevare og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Den 21. oktober 2014 indgav virksomheden Desert Labs, Ltd. (i det følgende benævnt »ansøgeren«) en ansøgning til Irlands kompetente myndighed om tilladelse til at markedsføre tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora i Unionen som en ny fødevare i den i artikel 1, stk. 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (3) omhandlede betydning. I ansøgningen anmodes der om tilladelse til at anvende tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora i fødevarer, herunder drikkevarer, kiks, sukkervarer, snacks, suppe og bouillon, te, kaffe og vand. Fødevaren er også bestemt til anvendelse i kosttilskud.

(5)

I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 skal en ansøgning om markedsføring i Unionen af en ny fødevare, der er indgivet til en medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, og som der ikke er truffet endelig beslutning om inden den 1. januar 2018, behandles som en ansøgning i henhold til forordning (EU) 2015/2283.

(6)

Ansøgningen om tilladelse til markedsføring af tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora som en ny fødevare i Unionen blev indgivet til en medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, og ansøgningen opfylder også kravene i forordning (EU) 2015/2283.

(7)

Den 24. august 2015 afgav Irlands kompetente myndighed sin første vurderingsrapport. Myndigheden kom i denne rapport frem til den konklusion, at tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora opfylder kriterierne for nye fødevarer i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Den 28. august 2015 videresendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne fremsatte inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, begrundede indsigelser vedrørende utilstrækkelig karakterisering af den nye fødevare, begrænset vurdering af allergenicitet, utilstrækkelige oplysninger med henblik på at udelukke risici for børn over 12 år, utilstrækkelige oplysninger om specifikationer, stabilitet, vurdering af indtaget og toksikologiske data.

(9)

I lyset af de af de øvrige medlemsstater fremsatte indsigelser rådførte Kommissionen sig den 25. januar 2016 med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) og anmodede den om at foretage en yderligere vurdering vedrørende tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora som en ny fødevare, jf. forordning (EF) nr. 258/97.

(10)

Den 20. september 2017 vedtog EFSA »Scientific Opinion on the safety of dried aerial parts of Hoodia parviflora as a novel food pursuant to Regulation (EC) No 258/97« (4). Denne udtalelse er, selv om den er udarbejdet og vedtaget af EFSA i henhold til forordning (EF) nr. 258/97, i overensstemmelse med kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(11)

I sin udtalelse fastslog EFSA ikke, at tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora var sikre ved anvendelse i fødevarer ved de anvendelser og anvendelsesniveauer, der foreslås af producenten, da indtaget ville overstige det niveau, for hvilket det betragtes som sikkert (0,134 mg/kg kropsvægt). Dog konkluderede EFSA, at tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora er sikre for voksne ved tilsætning til kosttilskud ved en daglig dosis på højst 9,4 mg, hvilket svarer til det sikre indtag for en voksen med en standardkropsvægt på 70 kg.

(12)

Udtalelsen giver et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora ved anvendelse i kosttilskud ved de foreslåede anvendelser og anvendelsesniveauer er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(13)

Den 24. januar 2018 indgav ansøgeren en anmodning til Kommissionen med henblik på beskyttelse af data omfattet af ejendomsrettigheder for to undersøgelser, der blev vedlagt ansøgningen, nemlig en rapport vedrørende en 14-dages dosisbestemmende undersøgelse af den orale toksicitet af tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora (5) og en rapport vedrørende en 90-dages undersøgelse af fødevarens toksicitet (6), der lå til grund for BMD-analysen og udledningen af sikre niveauer for indtag for mennesker.

(14)

Den 18. februar 2018 vurderede EFSA (7), at i udarbejdelsen af dens udtalelse om tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora som en ny fødevare, lå data fra 90-dages undersøgelsen af fødevarens toksicitet til grund for BMD-analysen og udledningen af sikre niveauer for indtag for mennesker. Derfor vurderes det, at konklusionerne vedrørende sikkerheden af tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora ikke kunne have været nået uden data fra undersøgelsen.

(15)

Efter at have modtaget EFSA's udtalelse bad Kommissionen ansøgeren om yderligere at præcisere begrundelsen for påberåbelse af ejendomsrettigheder til undersøgelsen og kravet om eneret på at kunne henvise til undersøgelsen, jf. artikel 26, stk. 2, litra a) og b) i forordning (EU) 2015/2283.

(16)

Ansøgeren har også erklæret, at på tidspunktet, hvor ansøgningen blev indgivet, havde ansøgeren i henhold til national ret ejendomsrettigheder til og eneret på at kunne henvise til undersøgelsen, hvorfor tredjeparter ikke lovligt kunne få adgang til eller anvende undersøgelsen. Kommissionen vurderede alle de oplysninger, som ansøgeren fremlagde og vurderede, at ansøgeren i tilstrækkelig grad havde opfyldt kravene i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283.

(17)

I henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 bør 90-dages undersøgelsen af fødevarens toksicitet ikke anvendes af EFSA til fordel for en senere ansøgning i fem år fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. Som følge heraf bør markedsføring i Unionen af den nye fødevare godkendt i henhold til denne forordning i en periode på fem år kun kunne foretages af ansøgeren.

(18)

Begrænsningen af godkendelsen af den nye fødevare og af ansøgerens krav om eneret på at kunne henvise til den í ansøgningen vedlagte undersøgelse er imidlertid ikke til hinder for, at andre ansøgere ansøger om tilladelse til at markedsføre den samme nye fødevare, forudsat at ansøgningerne er baseret på lovligt opnået information, der er indgivet til støtte for godkendelsen i henhold til denne forordning.

(19)

Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (8) fastsat bestemmelser om kosttilskud. Anvendelsen af tørrede overjordiske dele af Hoodia parviflora bør godkendes, uden at nævnte direktiv tilsidesættes derved.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 2. november 2016 indgav Tjekkiet (i det følgende benævnt »ansøgeren«) en anmodning til Kommissionen i henhold til artikel 35, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU (i det følgende benævnt »anmodningen«).

(2)

Anmodningen vedrører følgende aktiviteter:

(3)

Anmodningen var ledsaget af en skrivelse fra den tjekkiske konkurrencemyndighed dateret den 30. september 2016 og en supplerende skrivelse fra samme myndighed dateret den 14. juni 2017 (i det følgende benævnt »udtalelsen fra den tjekkiske konkurrencemyndighed«).

(4)

Den tjekkiske konkurrencemyndighed bemærkede i skrivelsen af 30. september 2016, som den tjekkiske konkurrencemyndighed har sendt som svar på anmodningen fra Tjekkiets handels- og industriministerium om en udtalelse om ansøgningen om undtagelse for detailforsyning af el og gas i Tjekkiet fra anvendelsesområdet for direktiv 2014/25/EU, at »man ikke havde nok tid til at foretage en sektorundersøgelse på de områder, som ville have gjort det muligt at kortlægge situationen på disse markeder for at svare på« ministeriets anmodning. Endelig indtog den tjekkiske konkurrencemyndighed følgende holdning i skrivelsen: »det kan konkluderes, at en undtagelse på markedet for gas- og elforsyning til slutbrugere i Tjekkiet, jf. artikel 34, ikke forventes at have en negativ effekt på den økonomiske konkurrence på disse markeder. Denne konklusion fra kontoret (2) bygger på de oplysninger, som handels- og industriministeriet har fremlagt. I denne forbindelse forbeholder kontoret sig ret til at tage sin udtalelse op til fornyet overvejelse, hvis der forekommer strukturelle eller andre fundamentale ændringer på de pågældende markeder, eller hvis der foretages ændringer i de data, som ligger til grund for kontorets oplysninger.«

(5)

Den supplerende skrivelse fra den tjekkiske konkurrencemyndighed af 14. juni 2017 er baseret på »andre oplysninger, som Tjekkiet har indsendt (…), og data, som er fremlagt af en uafhængig markedsoperatør (OTE) og af andre virksomheder på de berørte markeder, herunder ČEZ Group (ČEZ) og Pražská plynárenská«. Den supplerende skrivelse henviste navnlig til en række betænkeligheder, som Kommissionen har fremført med hensyn til markedet for detailforsyning af el til små kunder, såsom høj markedskoncentration, lav omskiftningshyppighed blandt kunder og vertikal integration af ČEZ Group. I den supplerende skrivelse konkluderedes det, at der ikke er noget til hinder for, at de markeder, der er genstand for anmodningen, undtages fra anvendelse af direktivet.

(6)

Anmodningen var også ledsaget af en konsulentrapport (3) (i det følgende benævnt »CRA-rapporten«).

(7)

Kommissionen anmodede ansøgeren om yderligere oplysninger den 31. januar 2017, den 24. marts 2017, den 27. marts 2017, den 21. april 2017, den 1. juni 2017, den 28. juni 2017 og den 21. december 2017. Ansøgeren svarede den 16. februar 2017, den 28. marts 2017, den 31. marts 2017, den 3. maj 2017, den 10. maj 2017, den 9. juni 2017, den 1. august 2017 og den 12. april 2018. Efter anmodning fra ansøgeren mødtes Kommissionen endvidere med ansøgerens repræsentanter den 31. januar 2017, den 28. februar 2017, den 29. marts 2017, den 30. maj 2017 og den 9. juni 2017. Ansøgeren fremlagde desuden yderligere oplysninger den 27. januar 2017.

(8)

Direktiv 2014/25/EU finder anvendelse på tildeling af kontrakter vedrørende udførelse af aktiviteter i forbindelse med detailforsyningen af el og gas, medmindre denne aktivitet er blevet undtaget i henhold til artikel 34 i nævnte direktiv.

(9)

I henhold til direktiv 2014/25/EU er kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de aktiviteter, som direktivet finder anvendelse på, ikke underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den medlemsstat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri. Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, afgøres på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til den pågældende sektors særlige kendetegn.

(10)

Adgangen til et marked betragtes som fri, hvis den pågældende medlemsstat har gennemført og anvender den relevante EU-lovgivning om åbning af en given sektor eller en del heraf. Lovgivningen er opført på listen i bilag III til direktiv 2014/25/EU. For elsektoren drejer det sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (4). For naturgassektoren drejer det sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (5).

(11)

Tjekkiet har gennemført direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF i sin nationale lovgivning ved lov nr. 458/2000 om betingelser for forretning og statsforvaltning på energimarkederne (i det følgende benævnt »energiloven«) (6).

(12)

Kommissionen sendte den 7. december 2017 en åbningsskrivelse til Tjekkiets udenrigsminister (ref. traktatbrudsprocedure nr. 2017/2152) vedrørende ukorrekt gennemførelse af direktiv 2009/72/EF og 2009/73/EF i den tjekkiske retsorden. Da formodningen om fri adgang til markedet i artikel 34, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2014/25/EU ikke gælder for sager, der er genstand for traktatbrudsproceduren, anmodede Kommissionen ved e-mail af 21. december 2017 ansøgeren om at fremsætte bemærkninger hertil og forklare, om der retligt og faktisk er fri adgang til markedet, jf. artikel 34, stk. 3, andet afsnit, i direktiv 2014/25/EU.

(13)

I sit svar af 12. april 2018 forklarede ansøgeren, at der i praksis er fri adgang til markedet, og de væsentligste argumenter var: lave adgangsomkostninger, ingen andre adgangsbarrierer, det høje antal licenser udstedt til handel med el og gas (7) og det høje antal detailhandlere, der på nuværende tidspunkt er aktive på markederne for detailforsyning af el og gas (8). Desuden forklarede ansøgeren, at måden, hvorpå de bestemmelser i EU-lovgivningen, der er berørt af åbningsskrivelsen, blev afspejlet i den nationale lovgivning, ikke resulterede i en retlig begrænsning i adgangen til markederne for detailforsyning el og gas. Ansøgeren påpegede i denne forbindelse også, at de konkrete spørgsmål, der rejses i traktatbrudsproceduren, enten ikke vedrører adgangen til markedet eller kun var potentielt relateret til den.

(14)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i praksis er fri adgang til markedet, er Kommissionen enig i de argumenter, som ansøgeren har fremført, navnlig med de mange detailhandlere på nationalt plan på markederne for detailforsyning af el og markedet for detailforsyning af gas, hvilket antyder, at der faktisk er fri adgang til markedet.

(15)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der retligt er fri adgang til markedet, har Kommissionen nøje noteret sig ansøgerens forklaringer på, hvordan de betænkeligheder, der er nævnt i åbningsskrivelsen, er blevet behandlet i den nationale lovgivning. Kommissionen analyserede disse forklaringer i lyset af kravene i direktiv 2014/25/EU, dvs. for at vurdere om bestemmelserne i den nationale lovgivning og de betænkeligheder, som er relateret hertil, og som er rejst i traktatbrudsproceduren, kunne resultere i, at der retligt ikke er fri adgang til markedet, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU. Efter at have gennemgået ansøgerens argumenter er Kommissionen enig i det argument, som ligger til grund for alle ansøgerens forklaringer om, at de konkrete spørgsmål i traktatbrudsproceduren ikke direkte vedrører adgangen til markedet. Kommissionen tager også hensyn til ansøgerens argument om, at det er hensigtsmæssigt at betragte det tjekkiske retssystem som helhed, navnlig for så vidt angår forpligtelsen til at fortolke relevante nationale bestemmelser på en måde, som er i overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen. Selv om de betænkeligheder, der er nævnt i traktatbrudsproceduren, stadig hersker, og med forbehold af den nævnte traktatbrudsprocedure, mener Kommissionen i denne afgørelse og proceduren i henhold til direktiv 2014/25/EU, at der retligt er fri adgang til markedet i Tjekkiet.

(16)

På baggrund af tidligere konklusioner mener Kommissionen, at betingelsen om fri adgang til markedet, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, er opfyldt i dette tilfælde.

(17)

Om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, bør bedømmes på baggrund af forskellige indikatorer, hvoraf ingen er afgørende i sig selv. Hvad angår de markeder, der er omfattet af denne afgørelse, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. I lyset af de pågældende markeders kendetegn bør der også tages hensyn til yderligere kriterier.

(18)

Denne afgørelse indskrænker ikke anvendelsen af konkurrencereglerne og andre områder af EU-retten. Navnlig svarer de kriterier og den metode, der anvendes til at vurdere, om en aktivitet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår i henhold til artikel 34 i direktiv 2014/25/EU, ikke nødvendigvis til dem, der anvendes til at foretage en vurdering i henhold til artikel 101 eller 102 i Den Europæiske Unions funktionsmåde eller Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (9). Dette blev bekræftet af Retten i en nylig dom (10).

(19)

Det bør erindres, at formålet med nærværende afgørelse er at afgøre, om de aktiviteter, der er omfattet af anmodningen, er undergivet konkurrencevilkår i et sådant omfang (på markeder, hvortil der er fri adgang, jf. artikel 34 i direktiv 2014/25/EU), og at det også ved fravær af de disciplinerende detaljerede kontraktregler i direktiv 2014/25/EU sikres, at kontrakter vedrørende udøvelsen af de berørte aktiviteter vil blive indgået på en gennemsigtig, ikkediskriminerende måde, på grundlag af kriterier, der gør det muligt for køberne at finde den løsning, som samlet set er den økonomisk mest fordelagtige.

(20)

I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at ikke alle markedsaktører på de berørte markeder er underlagt reglerne for offentlige udbud. De virksomheder, der ikke er underlagt disse regler, har derfor normalt mulighed for at lægge konkurrencepres på de markedsaktører, der er omfattet af reglerne for offentlige udbud, når de handler på disse markeder (11).

(21)

Som Kommissionen tidligere (12) har fastslået, omfatter detailforsyning af el den samlede forsyning af el til slutkunder, hvilket vil sige privatkunder og små industrimæssige og kommercielle kunder på den ene side (dvs. kunder, som ikke er omfattet af kontinuerlig måling og ikke er forbundet til lavspændingsnettet (13)) og store industrimæssige og kommercielle kunder på den anden side (dvs. kunder, som får foretaget måling hver halve time, og som typisk er forbundet til høj- og mellemspændingsnettet (14)).

(22)

I sin afgørelsespraksis har den tjekkiske konkurrencemyndighed (15) overvejet også at segmentere detailmarkedet i forskellige kategorier af slutkunder, men lod i sidste ende afgrænsningen stå åben.

(23)

Ansøgeren skelner mellem tre kategorier af kunder.

(24)

Ud fra de faktorer, der er anført i betragtning 21-23, og med henblik på en vurdering af, om betingelserne i artikel 34 i direktiv 2014/25/EU er opfyldt, og uden at dette indskrænker anvendelsen af anden EU-lovgivning, er de relevante produktmarkeder for denne afgørelse for så vidt angår detailforsyning af el i Tjekkiet følgende: a) detailforsyning af el til store kunder (store industrimæssige og kommercielle kunder med kontinuerlig måling, herunder kunder i den tredje kategori, der er nævnt i betragtning 23, litra c), og b) detailforsyning af el til små kunder (privatkunder med ikkekontinuerlig måling og små erhvervskunder).

(25)

Kommissionen skelner ved detailforsyning af gas mellem forsyning af naturgas til små kunder og forsyning af naturgas til store kunder, som underinddeles i store industrimæssige kunder og kraftværker (20).

(26)

Kommissionen lod i sin afgørelse M.4238 E.ON/PP (21) om det tjekkiske detailmarked for gas definitionen stå åben, da den pågældende transaktion ikke gav anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder under en evt. anden definition.

(27)

I sin afgørelsespraksis (22) har den tjekkiske konkurrencemyndighed ligeledes overvejet at segmentere detailmarkedet for gas i forskellige kategorier af slutkunder, men lod i sidste ende afgrænsningen stå åben.

(28)

Ansøgeren skelner også mellem store og små industrikunder på gasmarkedet. Store industrimæssige kunder på gasmarkedet (23) er kommercielle kunder med i) automatisk kontinuerlig måling og fjernaflæsning (A) eller månedlig (B) aflæsning og et årligt forbrug på mindst 4,2 GWh eller ii) med ikkeinterval måling og månedlig aflæsning og et årligt forbrug mellem 0,63 og 4,2 GWh. De modtager normalt individualiserede tilbud fra leverandørerne. Små kunder er kommercielle kunder og privatkunder med ikkeintervalmåling og anden end månedlig aflæsning og et årligt forbrug, der er lavere end 0,63 GWh. De modtager generelt standardiserede tilbud. Hver kategori udgør cirka halvdelen af det samlede gasforbrug.

(29)

Ud fra de faktorer, der er anført i betragtning 25-28, og med henblik på en vurdering af, om betingelserne i artikel 34, i direktiv 2014/25/EU er opfyldt, og uden at dette indskrænker anvendelsen af anden EU-lovgivning, er de relevante produktmarkeder følgende: a) detailforsyning af naturgas til store kunder b) detailforsyning af naturgas til små kunder

(30)

Kommissionen har tidligere fastslået (24), at detailforsyning af el til store kunder er af national karakter, mens smallere, regionale markeder kan betragtes til detailforsyning af el til små kunder. I afgørelse M. 4238 E.ON/PP (25) om det tjekkiske detailmarked bekræftede en markedsundersøgelse, at markedet som minimum er nationalt, når det gælder detailmarkedet for el. Man lod dog det præcise anvendelsesområde for det geografiske marked stå åbent. Den tjekkiske konkurrencemyndighed fandt, at detailforsyningen af el til små kunder er af national karakter (26).

(31)

Ifølge ansøgeren er der i øjeblikket cirka 65 aktive leverandører med mere end 100 leveringspunkter, der kan levere til store og små kommercielle kunder og privatkunder på nationalt plan. Dette peger på et nationalt anvendelsesområde for detailmarkederne.

(32)

I Tjekkiet er der i følge ejerskabet af distributionsvirksomhederne (27) tre distributionsområder. Tjekkiet er på baggrund af de tre regionale distributørers høje markedsandele i deres respektive distributionsområder kendetegnet ved et stærkt regionalt element. ČEZ Group er gennem sit datterselskab ČEZ Distribuce den største distributør med fem ud af otte eldistributionsnet, der udgør cirka […] af det samlede elforbrug i Tjekkiet. Til sammenligning stammer […] af elforbruget fra E.ON's distributionsområde, og kun […] stammer fra PRE's distributionsområde, mens resten stammer fra den lokale distributionszone (28). Samlet set er cirka […] % af alle leveringspunkterne beliggende i ČEZ Distribuce's område. Ikke alle af dem betjenes af ČEZ Prodej (ČEZ Group's detailforsyningsafdeling), men ČEZ Prodej forsyner størstedelen ([…] %) af de små kommercielle kunder og privatkunder i sit eget distributionsområde (29).

(33)

På nationalt plan betjener ČEZ Prodej […] mio. leveringspunkter for privatkunder, hvilket svarer til en markedsandel på cirka […] % af leveringspunkterne.

(34)

Et andet element, der peger på ikkehomogene konkurrencevilkår i de tre distributionsområder, er det faktum, at PRE opkræver cirka […] % mere for energikomponenten i standardtariffen i sit eget område. Ansøgeren begrunder denne prisforskel med tilstedeværelsen af PRE's lavprisdatterselskab (Yello Energy) uden for dets eget område, men hævder, at ČEZ Prodej og E.ON opkræver samme priser for tariffens energikomponent i de tre områder (30).

(35)

Med henblik på en vurdering af om betingelserne i artikel 34 i direktiv 2014/25/EU er opfyldt, og uden at dette indskrænker anvendelsen af anden EU-lovgivning, og på baggrund af det faktum, at et stort antal detailhandlere opererer på nationalt plan, kan det geografiske anvendelsesområde for detailforsyningen af el til slutkunder i Tjekkiet betragtes som nationalt for både store og små kunder. Dette udelukker dog ikke, at der også kan være stærke regionale elementer.

(36)

Kommissionen har tidligere defineret markederne for detailforsyning af gas, herunder markederne for små kunder, som nationale (31).

(37)

Kommissionen lod i sin afgørelse M.4238 E.ON/PP (32) om det tjekkiske detailmarked definitionen stå åben, da den pågældende transaktion ikke gav anledning til konkurrencemæssige betænkeligheder i henhold til nogen anden definition.

(38)

Den tjekkiske konkurrencemyndighed har, i sin tidligere praksis (33), ud fra et geografisk synspunkt defineret de relevante produktmarkeder inden for detailforsyning af gas som nationale.

(39)

Ifølge de seneste oplysninger er der på nuværende tidspunkt et stort antal aktive leverandører (34) på det tjekkiske detailmarked for gas. Ifølge ansøgeren kan disse leverandører levere gas til store og små kunder på nationalt plan.

(40)

Ifølge ejerskabet af distributionsselskaberne er gasdistributionen i Tjekkiet lige som eldistributionen inddelt i tre distributionsområder (35). Kommissionen bemærker, at der med hensyn til detailforsyning af gas til privatkunder er et lignende mønster som for el med hensyn til etablerede gasdistributørers markedsandele pr. distributionsområde. I 2015 lå disse markedsandele på cirka […] % for RWE, […] % for PP og […] % for E.ON (36). Disse virksomheders markedsandele er dog lavere på nationalt plan, når det gælder levering af gas til store kunder (37).

(41)

Energikomponenten for gasprisen er ikke reguleret og fastsættes af de lokale distributionsvirksomheder i de tre distributionsområder. Ansøgerens analyse viser, at både PP's og RWE's prisfastsættelse af energikomponenten for den samlede gaspris er den samme i de tre distributionsområder, mens E.ON har identiske priser i PP's og RWE's områder og en smule lavere priser (mindre end […] %) i sit eget område (38). Ansøgeren hævder i lyset af dette, at markedet for detailforsyning af gas er nationalt.

(42)

Med henblik på en vurdering af om betingelserne i artikel 34 i direktiv 2014/25/EU er opfyldt, og uden at dette indskrænker anvendelsen af anden EU-lovgivning, og på baggrund af det faktum, at der er et stort antal detailhandlere, der opererer på nationalt plan, kan det geografiske marked for detailforsyning el til slutkunder i Tjekkiet betragtes som nationalt for både store og små kunder. Dette udelukker dog ikke, at der lige som for elforsyningen også kan være regionale elementer.

(43)

Kommissionen har vedtaget andre afgørelser (39) vedrørende anvendeligheden af undtagelser fra reglerne for offentlige udbud på detailforsyning af el og gas. I disse afgørelser baserer Kommissionen navnlig sin vurdering på følgende kriterier: antal markedsdeltagere generelt, de største aktørers kombinerede markedsandel, omskiftningshyppighed blandt slutkunder, likviditet af engrosmarkedet og prisregulering.

(44)

Først bør det påpeges, at en leverandør for at kunne være en troværdig langsigtet aktør, der lægger effektivt konkurrencepres på detailniveau i Tjekkiet, skal have adgang til konkurrencedygtige elkilder, enten via egen produktionskapacitet eller adgang til likvide engrosmarkeder for alle de nødvendige engrosprodukter i Tjekkiet eller gennem import fra udlandet. I modsat fald er detailhandlerne med hensyn til deres strømforsyning afhængige af deres vertikalt integrerede konkurrenter, hvilket betyder, at de er under den permanente trussel om vertikalt prispres, hvilket til gengæld væsentligt begrænser det konkurrencepres, de kan lægge på vertikalt integrerede leverandører som ČEZ.

(45)

Når man vurderer, om detailforsyningen af el er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, er det derfor nødvendigt at undersøge konkurrencevilkårene på upstreammarkedet for produktion og engrosforsyning af el og operatørernes stilling på dette marked (40).

(46)

I juni 2017 forsynede 65 aktive leverandører mere end 100 leveringspunkter i de tre distributionsområder for ČEZ Group, E.ON og PRE. ČEZ Prodej er den største leverandør til både store og små kunder efterfulgt af E.ON og PRE. Andre konkurrenter har meget mindre markedsandele, når det gælder levering til slutkunder.

(47)

I tidligere afgørelser (41) fandt Kommissionen, at de tre største virksomheders kombinerede markedsandel, når det gælder markedet for detailforsyning af el, er en af de relevante indikatorer til vurdering af markedskoncentrationen og den generelle konkurrencesituation. Da ikke alle markedsaktører er underlagt reglerne for offentlige udbud, fokuserer analysen hovedsageligt på markedsposition og konkurrencemæssige begrænsninger for de individuelle markedsaktører, der er underlagt reglerne for offentlige udbud, primært ČEZ Prodej og PP. Når det er relevant for forståelsen af den markedskontekst, i hvilken ČEZ Prodej og PP opererer, medtages andre markedsaktører dog også i analysen (se også betragtning 20). Andre former for fusioner kan også anses for relevante.

(48)

ČEZ Prodej leverer til […] af de store kunder, nemlig, i volumen, cirka […] TWh ud af […] TWh (42). ČEZ Prodejs markedsandele for store kunder har ligget forholdsvis stabilt på […] % (43) i perioden 2012-2015, men faldt dog til […] % i 2016 (44). Kommissionen bemærker, at dette fald har fundet sted i samme år, som ČEZ Group har oplevet en række udfald på flere af dens atomreaktorer, hvilket har haft betydning for cirka […] af dens nukleare kapacitet, hvilket bekræfter, at adgang til konkurrencedygtige elkilder er en nøglefaktor i konkurrencen på detailmarkederne. Derudover kan det ikke udelukkes, at ČEZ Prodejs markedsandel på […] % ville være større i en eller flere regioner, hvis den blev beregnet på baggrund af et regionalt marked i stedet for et nationalt, geografisk marked for store kunder. Der blev dog ikke fremlagt tal for lokale markedsandele for store kunder, der er forbundet til ČEZ Prodejs netværk, selv om der er anmodet om dem.

(49)

I perioden 2014-2016 lå markedsandelene for store kunder forholdsvis stabilt, også for E.ON på cirka […] % og PRE på cirka […] %.

(50)

På nationalt plan udgør den kombinerede markedsandel for de tre markedsdeltagere (ČEZ Prodej, E.ON og PRE) for store kunder cirka 60 % (45) (HHI (46) beregnet for dette marked er 1 847 (47)). De andre leverandører til store kunder, Bohemia Energy, CENTROPOL, RWE, Veolia Komodity, Lumius, EP Energy Trading, Slovenské elektrárne og Amper Market har en markedsandel under […] %.

(51)

På nationalt plan og målt på volumen leverer ČEZ Prodej til […] % af de små kunder (48), mens større volumener blev forbrugt i ČEZ Group's distributionsområde, nemlig […] TWh ud af […] TWh blev forbrugt af små kunder (49). ČEZ Prodej's markedsandele for disse kunder har i perioden 2012-2015 ligget forholdsvis stabilt på […] % (50). Kommissionen bemærker dog, at ČEZ Prodej's markedsandele ifølge den tjekkiske konkurrencemyndighed er faldet i de seneste 6 år (51).

(52)

De etablerede aktørers markedsandele for små kunder er høje på lokalt plan: I 2014-2015 havde ČEZ Prodej og E.ON en markedsandel på […] % i deres respektive distributionsområder, mens PRE havde en markedsandel på […] % i Prag-området. De tre vigtigste leverandørers tilstedeværelse i hinandens respektive områder var uden betydning ([…] %) (52). Dette bekræfter, at der er stærke regionale elementer.

(53)

I perioden 2014-2016 lå markedsandelene for små kunder forholdsvis stabilt også for E.ON på cirka […] % og for PRE på cirka […] %. På nationalt plan er de tre vigtigste markedsaktørers (ČEZ Prodej, E.ON og PRE) kombinerede markedsandel med hensyn til små kunder cirka 74 % (53) (HHI (54) beregnet for dette marked er 2 664). Den nærmeste konkurrent til kategorien af små kunder er Bohemia Energy med en markedsandel på […] %.

(54)

Omskiftningshyppigheden blandt kunderne anses også for at være en relevant indikator for effektiv konkurrence. Kundernes skift kan inddeles i to typer: eksterne skift, dvs. leverandørskift, og interne skift, dvs. en ændring af taksten eller kontrakten hos den samme leverandør. I en tidligere afgørelse (55) analyserede Kommissionen hovedsageligt de eksterne skift.

(55)

Ansøgeren hævder, at hyppigheden af eksterne skift er relativt høj blandt store kunder. Hyppigheden af eksterne skift blandt store kunder faldt dog fra cirka 30 % i 2010 til 16 % i 2015. Den gennemsnitlige hyppighed af eksterne skift lå i de seks år på 22 % (56). Til sammenligning er den gennemsnitlige hyppighed af eksterne skift højere i Tjekkiet end i Tyskland (cirka 11 %) (57) og lavere end i Italien (cirka 32 %) (58). Ifølge ansøgeren indebærer det ikke nogen omkostninger at skifte elleverandør. Kunder, som er direkte forbundet til højspændingsnettet, arrangerer deres elforsyning gennem udbud, eller de køber el direkte på børserne, hvilket kan forklare deres tendens til at skifte leverandører oftere end små kunder (se bemærkning 56-59) (59).

(56)

Ansøgeren hævder, at hyppigheden af eksterne skift ikke er høj for små kunder på grund af høj kundetilfredshed og/eller genforhandling af kontrakt med samme leverandør. Hyppigheden af eksterne skift for små kunder var cirka 4,6 % i 2015 (dvs. den samme som i 2010), mens den gennemsnitlige hyppighed af eksterne skift i de seks år var 5 % (60). Ifølge ansøgeren er det forholdsvis nemt også for små kunder at skifte elleverandør. Ifølge en kundeundersøgelse, som ansøgeren har udført, ville små kunder i de tre distributionsområder skifte elleverandør »som reaktion på prisforhøjelser på 5-10 %« (61).

(57)

I sin udtalelse bemærkede den tjekkiske konkurrencemyndighed, at kunderne ifølge den kundeundersøgelse, der er bestilt af ČEZ Prodej, er meget prisbevidste og villige til at skifte (62). I sin udtalelse bemærkede den tjekkiske konkurrencemyndighed desuden, at »leverandørerne kommer med konkurrencefremmende tilbud med betragtelige rabatter for at bevare deres kunder« og derfor, baseret på interne data fra ČEZ Prodej, »vælger en væsentlig del af ČEZ Prodej's kunder, som ellers ville skifte til en anden leverandør, at skifte til en mere fordelagtig pris hos ČEZ Prodej« (63). I udtalelsen fra den tjekkiske konkurrencemyndighed konkluderedes det desuden, at det kombinerede niveau af omskiftningshyppighed for privatkunder var på […] %, når man kombinerer ČEZ's hyppighed af eksterne skift med ČEZ's hyppighed af interne skift.

(58)

Kommissionen bemærker dog, at hyppigheden af interne skift ifølge de seneste tilgængelige offentlige oplysninger (64) forekommer temmelig lav i Tjekkiet. Navnlig udgør det treårige gennemsnit for hyppigheden af interne skift for el til privatkunder kun 2 %, mens det femårige gennemsnit for hyppigheden af eksterne skift for el for privatkunder er 6 % (65).

(59)

Kommissionen bemærker desuden, at den tjekkiske nationale tilsynsmyndighed (ERO), når det gælder detailmarkedet for el, påpeger visse uklare kontraktvilkår i tidsbegrænsede kontrakter med automatisk forlængelse, som kan gøre det sværere for kunderne at identificere datoer og vilkår, på hvilke kontrakterne kan opsiges (66). Samme punkt vedrørende tidsbegrænsede kontrakter og automatisk forlængelse blev gentaget i den senest tilgængelige nationale rapport fra ERO af 2016 (67).

(60)

Likviditeten af engrosmarkedet er en relevant indikator for konkurrence, da tilstrækkelige volumener på både udbuds- og efterspørgselssiden af de relevante engrosprodukter (dvs. grundbelastning, spidsbelastning, timeblokke til forskellige tidsrammer) giver tilvejebringelses- og risikoafdækningsmuligheder for leverandører, der ikke råder over egen produktion, og gør det muligt for dem at komme ind på detailmarkederne og konkurrere med vertikalt integrerede leverandører med egen produktionskapacitet.

(61)

I 2016 producerede ČEZ Group på produktionsniveau […] % af den samlede elproduktion i Tjekkiet (68). Den næststørste producent (Elektrárna Počerady a.s.) havde en markedsandel på […] %, og de følgende tre største producenter (Sokolovská Uhelná a.s., Elektrárna Dětmarovice a.s. og Severní Energetická a.s (69).) havde alle en markedsandel under […] % (70). Følgende seks producenter havde markedsandele under 3 %, og den resterende kategori (der udgør cirka 17 % af den producerede el) bestod af en række små sol-/vindkraftværker og landbrugsbedrifter. E.ON, PRE og andre mindre detailhandlere (f.eks. Bohemia Energy, CENTROPOL) ejer ikke selv produktionsanlæg i Tjekkiet.

(62)

ČEZ Group er derfor fortsat den største elproducent i Tjekkiet. ČEZ Group's markedsandel på produktionsniveau afspejler dens privilegerede adgang til de billigste kilder til elproduktion i Tjekkiet (atomkraft, brunkul, kul).

(63)

Med hensyn til atomkraftproduktion bør det bemærkes, at ČEZ Group i 2016-2017 oplevede flere udfald på flere af sine atomkraftreaktorer […].

(64)

Atomkraftproduktion bør i henhold til den tjekkiske langsigtede energiplan for Tjekkiet (71) i 2050 udgøre omkring halvdelen af landets samlede elforbrug (en stigning fra omkring en tredjedel på nuværende tidspunkt). De tjekkiske myndigheder planlægger fra og med 2035 at udfase fire enheder ved Dukovany, og samtidig planlægger de at bygge nye reaktorer på to eksisterende nukleare anlæg (Dukovany og Temelin) med mulighed for, enten at staten kan købe ČEZ Group's atomkraftafdeling, eller at ČEZ Group kan finansiere nye anlæg. I denne situation med fuld genstart af sine reaktorer og forventet stigning i elproduktionen næste år (72) vil ČEZ Group's andel af produktionsmarkedet sandsynligvis stige til tidligere niveauer.

(65)

På engrosniveau sælges el enten internt inden for vertikalt integrerede virksomheder, der både har produktion og detailforsyningsaktiviteter (såsom ČEZ Group's enheder), eller handles gennem forskellige kanaler: via rent bilaterale kontrakter (over-the-counter eller »OTC«) eller indgåede kontrakter, på futuresmarkeder organiseret af Power Exchange Central Europe, a.s. (»PXE«) eller Czech Moravian Commodity Exchange Kladno (»CMCEK«) (73) og på spotmarkeder organiseret af den tjekkiske el- og gasmarkedsoperatør, virksomheden OTE a.s. Elforhandlere kan anvende enhver kombination af bilaterale kontrakter og energiudvekslingsprodukter, herunder OTE's platforme og udenlandsk valuta (74), til køb og salg (75).

(66)

Engrospriserne på Prague Energy Exchange (PXE) følger traditionelt priserne på EEX-børsen. I denne forbindelse hævder ansøgeren, at ČEZ Prodej (76) ikke har nogen konkurrencemæssig fordel i forhold til andre detailhandlere på markedet, der køber deres el på PXE-børsen, fordi […] (77). Det skal dog bemærkes, at dette prisniveau er baseret på en rent kontraktmæssig aftale mellem to virksomheder, der tilhører samme koncern, og at det derfor til hver en tid kan ændres og ikke har nogen indvirkning på ČEZ Group's samlede overskud.

(67)

Den volumen, der blev handlet på engrosmarkederne (spot- og terminsbørser, mæglervirksomhed og børser) i Tjekkiet i 2016 ([…] TWh) lå på cirka […] af det årlige elforbrug (78). Navnlig beløb OTC-volumener handlet på mæglerplatforme som Trayport sig til […] TWh (af en samlet handlet volumen på […] TWh) i 2016 og er steget svagt siden 2008 ([…] TWh) (79). Til sammenligning var det tyske engrosmarked ti gange større end det samlede elforbrug fra forsyningsnettet (80). Der blev i Tjekkiet registreret lav volumen (81) af handlede futures på den største elbørs (PXE (82)), mens der blev handlet meget små volumener (2-3 TWh) på indenlandske markedspladser såsom CMCEK (83). De volumener, der handles på day-ahead- og intradaymarkederne (OTE-Spot), som også er nødvendige for detailhandlere, for at de kan have tillid til engrosmarkederne, er steget siden 2008, men de volumener, der er tale om, er stadig små (84). Endelig gør de manglende data om direkte (OTC) bilateralt salg det ikke muligt for Kommissionen at vurdere, om volumenerne er tilstrækkelige til, at nye markedsaktører kan konkurrere på markedet (85).

(68)

Ansøgeren gør med hensyn til import gældende, at der er »omfattende samkøringskapacitet over den tjekkisk/tyske grænse« (86). Den tjekkiske TSO har dog indberettet (87) adskillige kritiske situationer i det tjekkiske transmissionssystem på grund af ikkeplanlagte transitstrømme (eller »loop flows«) svarende til adskillige GW. Loop flows er ifølge tjekkisk TSO navnlig et stort problem for netstabiliteten (88) og en begrænsende faktor for kommerciel handel over de tjekkiske grænser, særlig over den tjekkisk-tyske grænse. De tal, som ansøgeren har fremlagt (89), viser, at den importkapacitet, der er tilgængelig ved grænsen til Tyskland, er faldet markant i perioden 2014-2016 (90).

(69)

Derudover kan omfanget af import fra nabolandene blive reduceret på grund af de traditionelt lave engrosprise i Tjekkiet. Dette har været tilfældet i perioden 2012-2016, hvor den gennemsnitlige day-ahead-prisforskel over de tjekkiske grænser var negativ, nemlig – 3,9 EUR/MWh i forhold til Polen – 0,4 EUR/MWh i forhold til Østrig – 0,6 EUR/MWh i forhold til Slovakiet og kun i forhold til Tyskland var den lidt positiv (0,4 EUR/MWh) (91).

(70)

Med forbehold af ovenstående har ansøgeren gjort gældende, at cirka 8,6 TWh af importkapaciteten i 2016 var tildelt markedsaktører, mens 7,9 TWh, svarende til »omkring 13 % af det samlede elforbrug«, blev importeret som reaktion på pludselige nedbrud på ČEZ Group's kraftværker (92). Disse særlige omstændigheder kan forklare de kapacitetsvolumener, der blev importeret og tildelt markedsaktørerne i 2016. ČEZ Group har beregnet, at man, hvis det ikke havde været for disse udfald, havde kunnet producere yderligere […] TWh el. Situationen er dog ved at bedre sig og nogle af reaktorerne er blevet genstartet, mens andre efter planen skal genstartes snart. Det må således forventes, at importen gradvist vil falde i fremtiden, da styrkelse af kernekraftsproduktionen med lave marginalomkostninger vil føre til et fald i elpriserne i Tjekkiet.

(71)

Prisen på elforsyning til slutkunderne består af to centrale komponenter (93): Den første udgør 45 % af den samlede endelige pris og omfatter faste udgifter til eldistribution, hjælpetjenester, systemafgifter osv. Den anden udgør 37 % af den samlede endelige pris og er den elkomponent, som indeholder detailavancen (94). Denne anden komponent er ikke reguleret (95).

(72)

Priserne på el til slutkunderne, både store og små kunder, er både med og uden skatter lavere end gennemsnittet for EU-28 (96). Ansøgeren bemærkede, at disse priser gennemgående var lavere end tilsvarende priser i Tyskland i perioden 2007-2015.

(73)

Ansøgeren bemærker særligt med hensyn til store industrimæssige kunder (97), at den tjekkiske energikomponent faldt med mere end 40 % mellem anden halvdel af 2012 og anden halvdel af 2015, hvor den var 24 % lavere (0,0300-0,0400 EUR pr. kWh) end den tyske energikomponent (0,0400-0,0500 EUR pr. kWh). Ansøgeren bemærker, at den tjekkiske energikomponent til privatkunder (98) efter anden halvdel af 2009 har været støt faldende, og i anden halvdel af 2015 var den næsten 0,0400 EUR pr. kWh, hvilket betyder, at den var 49 % lavere end den tyske energikomponent (0,0700-0,0800 EUR pr. kWh) (99).

(74)

Ud fra disse tal på baggrund af data fra Eurostat konkluderer ansøgeren, at »konkurrencen er større på det tjekkiske marked end på det tyske marked, som er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår ifølge Kommissionens nylige afgørelse om en undtagelse for den tyske detailforsyning« (100). Dette er dog ikke underbygget af beviser, særlig med hensyn til prissammenligningen mellem de tjekkiske og tyske markeder. Ifølge økonomiske teorier kan stærkt koncentrerede markeder på visse betingelser (f.eks. marginalomkostningsniveauer og elasticiteten i efterspørgslen) have lavere priser end mindre koncentrerede markeder (101). Frem for alt afhænger prissammenligningen af valget af enhed. Faktisk har de tyske priser i de sidste år været højere end de tjekkiske i absolutte tal, men lavere med hensyn til købekraftsstandarder. På den måde var de tjekkiske priser højere i 2015 (102).

(75)

Med hensyn særlig til privatkundepriser har Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) på baggrund af oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder desuden konstateret, at »der kan være uregelmæssigheder i data for priserne på el til privatkunder. Disse resultater bør derfor fortolkes med en vis forsigtighed.« (103).

(76)

De seneste tal fra ERO viser, at der i 2016 var 98 aktive erhvervsdrivende, der leverede gas til kunderne i Tjekkiet (104). De samlede omkostninger (105) ved adgang til markedet for detailforsyning af gas er lave og lader ikke til at udgøre en hindring for markedsadgang.

(77)

I tidligere afgørelser (106) fandt Kommissionen, at de tre største virksomheders kombinerede markedsandel, når det gælder detailforsyningsmarkedet for gas, er en af de relevante indikatorer til at vurdere markedskoncentrationen og den generelle konkurrencesituation. Da ikke alle markedsaktører er underlagt reglerne for offentlige udbud, fokuserer analysen hovedsageligt på markedsposition og konkurrencemæssige begrænsninger for de individuelle markedsaktører, der er underlagt reglerne for offentlige udbud, primært ČEZ Prodej og PP. Når det er relevant for forståelsen af den markedskontekst, i hvilken ČEZ Prodej og PP opererer, medtages andre markedsaktører dog også i analysen (se også betragtning 20). Andre former for fusioner kan også anses for relevante.

(78)

De seneste tal (107) viser, at de største leverandører af gas, når det gælder leveret volumen til kunderne, er RWE (nu Innogy Energie, s.r.o.) med en markedsandel på næsten […] %, efterfulgt af PP og E.ON med markedsandele på […] %. Også ČEZ Prodej er aktiv på dette marked med en markedsandel på […] % (108).

(79)

De tal for 2016, som ansøgeren har fremlagt, viser, at RWE er den største leverandør til store kunder med en markedsandel på […] %, efterfulgt af ČEZ Prodej med en markedsandel på […] % og E.ON med en markedsandel på […] %. Kommissionen bemærker, at kun PP og ČEZ Prodej anses for ordregivende enheder, jf. artikel 4 i direktiv 2014/25/EU, og de er således underlagt reglerne for offentlige udbud.

(80)

Den kombinerede markedsandel for de tre største detailhandlere til store kunder på det tjekkiske gasmarked er på 51 %. HHI beregnet for dette marked er 1 341 (109).

(81)

De tal for 2016, som ansøgeren har fremlagt, viser, at de tre største leverandører til små kunder er RWE med en markedsandel på […] %, efterfulgt af PP med en markedsandel på […] % og E.ON med en markedsandel på […] % (110). Også ČEZ Prodej (fjerde største leverandør) er aktiv på dette marked med en markedsandel på […] %. Kommissionen bemærker, at kun PP og ČEZ Prodej anses for ordregivende enheder, jf. artikel 4 i direktiv 2014/25/EU, og de er således underlagt reglerne for offentlige udbud.

(82)

Den kombinerede markedsandel for de tre største detailhandlere til små kunder på det tjekkiske gasmarked er på 69 % (111). HHI beregnet for dette marked er 2 024 (112).

(83)

Den nationale rapport fra ERO 2016 indeholder oplysninger om leverandørskiftedata for hver af de fire kategorier af kunder (113): »stor efterspørgsel«, »mellemstor efterspørgsel«, »lille efterspørgsel« og »privatkunder«.

(84)

De første to kategorier (»stor efterspørgsel« og »mellemstor efterspørgsel«) kan bredt henføres under kategorien »store kunder« som defineret i denne afgørelse. I 2016 var omskiftningshyppigheden for kunder i kategorien »stor efterspørgsel« på 38 % og for kunder i kategorien »mellemstor efterspørgsel« på 29 %. Lysten til at skifte leverandør har i disse to kategorier også været høj i de seneste fem år.

(85)

De sidste to kategorier (»lille efterspørgsel« og »privatkunder«) kan bredt henføres under kategorien »små kommercielle kunder og privatkunder« som defineret i denne afgørelse.

(86)

I 2016 lå omskiftningshyppigheden for kunder i kategorien »lille efterspørgsel« på 14 % og for »privatkunder« på 6,6 %. Lysten til at skifte for kunder i kategorien »lille efterspørgsel« lå over 10 % i perioden 2011-2016. Lysten til at skifte for kunder i kategorien »privatkunder« er faldet siden 2011 (da omskiftningshyppigheden var på 13 % (114)), men i 2016 steg omskiftningshyppigheden.

(87)

Virksomheder, der handler på engrosmarkedet for gas, kan på varebørser eller fra andre erhvervsdrivende købe gas på grundlag af langfristede kontrakter. Langfristede kontrakter med russiske og norske gasproducenter har formentlig stadig den største indflydelse på dannelsen af engrospriser. Langfristede kontrakter indgås normalt for meget lange perioder på op til 30 år. Tidligere blev der foretaget visse ændringer i gasprisformlen i disse kontrakter, men langfristede kontrakter som sådan er ikke afskaffet (116). Ifølge tal fra Eurostat importerede i alt 36 enheder gas til Tjekkiet i 2016 (117).

(88)

Ifølge ERO har indehaveren af den eksklusive licens aktiviteter for markedsoperatøren i Tjekkiet, OTE, a.s., organiseret et spotgasmarked siden 2010. En ændring i reglerne for gasmarkedet har afskaffet day-ahead-gasmarkedet, som blev organiseret af markedsaktøren. Til gengæld er der blevet oprettet en platform for intraday-gasmarkedet. Ifølge ERO har dette marked opretholdt sin store tiltrækningskraft for gasmarkedsaktørerne i 2016 (118).

(89)

Den største del af engrosmarkedet finder sted uden for vekslingsplatformene i form af bilateral OTC-handel (»over-the-counter«). Der er den fordel ved OTC-handel, at den kan foretages fleksibelt, navnlig uden at skulle ty til et begrænset kontraktsæt. Mæglerprovision spiller en væsentlig rolle i OTC-handel via mæglerplatforme. Der har været en betydelig stigning i OTC-handel siden 2012. I 2016 beløb handelstransaktioner med gas solgt via mæglerplatforme med Tjekkiet som forsyningsområde sig til 88 TWh (93 TWh, hvis de volumener, der er handlet på vekslingsplatforme, medregnes). Volumenen af futures-kontrakter steg fra 0,7 TWh i 2014 til 3 TWh i 2015.

(90)

I 2016 var det samlede årlige gasforbrug i Tjekkiet på cirka 88 TWh. Forbruget steg med 8,5 % i sammenligning med 2015. Engroshandelsvolumens forhold til forbruget er > 1 (119).

(91)

Ud fra de faktorer, der er undersøgt i betragtning 87-90, mener Kommissionen i dette tilfælde, at likviditeten af det tjekkiske engrosmarked er tilstrækkelig til, at detailhandlerne på konkurrencevilkår kan få adgang til engrosgassen enten gennem engrosmarkeder eller gennem import. Likviditeten af det tjekkiske engrosmarked forhindrer ikke, at detailforsyningen af gas er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(92)

Prisen på elforsyning til slutkunderne, eksklusive skatter, består af to centrale komponenter (120): Den første komponent udgør 22 % af prisen og indeholder regulerede dele (transmission, distribution osv.). Den anden komponent udgør 78 % af prisen og udgør prisen på selve produktet, som indeholder detailavancen. Denne anden komponent er ikke reguleret (121).

(93)

For store kunder er prisniveauet både med og uden skatter lavere end gennemsnittet for EU-28 (122).

(94)

For små kunder er prisniveauet både med og uden skatter lavere end gennemsnittet for EU-28 (122).

(95)

Konkurrencen på de tjekkiske elmarkeder er strukturelt begrænset af, at andre detailhandlere end ČEZ Prodej ikke i tilstrækkeligt omfang har deres egen produktionskapacitet og heller ikke gennem import har adgang til væsentligt likvide engrosmarkeder hverken i Tjekkiet eller i udlandet. Som følge heraf er disse detailhandlere ikke i stand til at konkurrere på lige fod med ČEZ Prodej, som er vertikalt integreret med den største lokale distributionsvirksomhed og den største elproducent.

(96)

De tre største detailforsyningsvirksomheders samlede markedsandele for store kunder er forholdsvis høj (60 %), hvoraf den største markedsaktør (ČEZ Prodej) har en markedsandel på […] %. Den andenstørste og tredjestørste markedsaktør, nemlig E.ON og PRE, som har markedsandele på henholdsvis […] % og […] %, er ikke underlagt Unionens udbudsregler. På trods af deres ikke ubetydelige markedsandele kan de kun udøve begrænset konkurrencepres på ČEZ Prodej. Adgangen til engroshandel med el er ikke tilstrækkelig: ČEZ Group er langt den største elproducent i Tjekkiet, og samkøringskapaciteten på elområdet er begrænset, og derfor afhænger likviditeten af markedet for engrossalg af el af ČEZ Group's adfærd. Denne situation begrænser de andre markedsaktørers mulighed for at købe el både i grundbelastning og de andre produkter, der er nødvendige under konkurrenceprægede forhold, hvilket igen strukturelt begrænser deres evne til at konkurrere med ČEZ Prodej. Af samme årsager har mindre konkurrenter begrænset mulighed for at konkurrere med de tre største leverandører.

(97)

Markedspositionen for ČEZ Prodej, E.ON og PRE forstærkes de stærke regionale elementer på markedet, og de ikkehomogene konkurrencevilkår på de tre distributionsområder gør det svært for konkurrenterne at udfordre disse aktørers markedspositioner inden for deres egne respektive distributionsområder. Endelig er omskiftningsgraden blandt kunderne, selv om den er højere end for små kunder, faldet i de seneste år.

(98)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået ovenfor, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, anses for ikke at være opfyldt med hensyn til detailforsyning af el til store kunder i Tjekkiet.

(99)

De tre største detailforsyningsvirksomheders samlede markedsandele for små kunder er høj (74 %), hvoraf den største markedsaktør (ČEZ Prodej) har en markedsandel på […] %. Den andenstørste og tredjestørste markedsaktør, nemlig E.ON og PRE, som har markedsandele på henholdsvis […] % og […] % (123), er ikke underlagt Unionens udbudsregler. På trods af deres ikke ubetydelige markedsandele kan de kun udøve begrænset konkurrencepres på ČEZ Prodej. Adgangen til engroshandel med el er ikke tilstrækkelig: ČEZ Group er langt den største elproducent i Tjekkiet, og samkøringskapaciteten på elområdet er begrænset, og derfor afhænger likviditeten af markedet for engrossalg af el af ČEZ Group's adfærd. Denne situation begrænser de andre markedsaktørers mulighed for at købe el både i grundbelastning og de andre produkter, der er nødvendige under konkurrenceprægede forhold, hvilket igen strukturelt begrænser deres evne til at konkurrere med ČEZ Prodej. Af samme årsager har mindre konkurrenter begrænset mulighed for at konkurrere med de tre største leverandører.

(100)

Markedspositionen for ČEZ Prodej, E.ON og PRE forstærkes af de stærke regionale elementer på markedet, og de ikkehomogene konkurrencevilkår på de tre distributionsområder gør det svært for konkurrenterne at udfordre disse aktørers markedspositioner inden for deres egne respektive distributionsområder. Endelig er omskiftningsgraden forholdsvis lav og af ovennævnte grunde er de lave detailpriser ikke en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(101)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået ovenfor, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, anses for ikke at være opfyldt med hensyn til detailforsyning af el til små kunder i Tjekkiet.

(102)

Situationen for detailforsyning af gas til store kunder i Tjekkiet kan sammenfattes som følger: Der er et stort antal leverandører, der er aktive på nationalt plan, de tre største detailforsyningsvirksomheders kombinerede markedsandel er ikke særlig høj (51 %), den første og tredje markedsaktør er ikke underlagt Unionens udbudsregler, omskiftningsgraden forekommer tilfredsstillende, der er ingen kontrol med slutbrugerprisen, og engrosmarkedets likviditet lader ikke til forhindre detailforsyningen af gas i at være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(103)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået ovenfor, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt med hensyn til detailforsyning af gas til store kunder i Tjekkiet.

(104)

Situationen for detailforsyning af gas til små kunder i Tjekkiet kan sammenfattes som følger: Der er et stort antal leverandører, der er aktive på nationalt plan, de tre største detailforsyningsvirksomheders samlede markedsandel er forholdsvis høj (69 %), men den første og tredje markedsaktør er dog ikke undergivet udbudsreglerne, omskiftningsgraden forekommer tilfredsstillende, der er ingen kontrol med slutbrugerprisen, og engrosmarkedets likviditet lader ikke til forhindre, at detailforsyningen af gas er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(105)

På baggrund af de faktorer, der er gennemgået ovenfor, bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 34, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, anses for at være opfyldt med hensyn til detailforsyning af gas til små kunder i Tjekkiet.

(106)

Denne afgørelse bygger på de retlige og faktiske forhold fra november 2016 til april 2018, som de fremgår af de oplysninger, som ansøgeren har indgivet, og af de nationale rapporter fra ERO. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 34 i direktiv 2014/25/EU ikke længere er opfyldt.

(107)

Da tjenesterne vedrørende detailforsyning af el (124) fortsat er underlagt direktiv 2014/25/EU, erindres der om, at indkøbskontrakter, der dækker flere aktiviteter, skal behandles i henhold til artikel 6 i nævnte direktiv. Det betyder, at når en ordregivende myndighed gennemfører »blandede« indkøbskontrakter, dvs. indkøbskontrakter om udøvelse både af aktiviteter, der er undtaget fra anvendelsen af direktiv 2014/25/EU, og aktiviteter, der ikke er undtaget, skal der tages hensyn til de aktiviteter, som kontrakten primært tager sigte på. I tilfælde af sådanne blandede indkøbskontrakter, hvor formålet primært er at støtte aktiviteter, der ikke er undtaget, skal bestemmelserne i direktiv 2014/25/EU anvendes. Hvis det er objektivt umuligt at fastslå, hvilken aktivitet kontrakten principielt er rettet mod, tildeles kontrakten i overensstemmelse med reglerne i artikel 6, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU.

(108)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Udbud —

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/795/EU (2) fastlagde medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med indberetning om gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU i perioden 2013-2016. Den afgørelse har mistet sin tidsmæssige virkning og bør ophæves.

(2)

Den type informationer, medlemsstaterne skal stille til rådighed for årene fra 2017, samt i hvilken form og med hvilke tidsintervaller det skal ske, bør fastlægges.

(3)

I henhold til artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU skal medlemsstaterne indberette informationer om gennemførelsen af dette direktiv, om repræsentative data vedrørende emissioner og andre former for forurening, om emissionsgrænseværdier og om anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med direktivets artikel 14 og 15, navnlig om udstedelsen af dispensationer i henhold til direktivets artikel 15, stk. 4.

(4)

Derudover medtager medlemsstaterne de informationer, der skal indberettes ifølge artikel 51, stk. 4, artikel 55, stk. 2, og artikel 59, stk. 1, 2 og 3, i direktiv 2010/75/EU, i deres indberetninger i henhold til direktivets artikel 72.

(5)

I henhold til artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU stiller medlemsstaterne informationerne til rådighed elektronisk ved hjælp af et indberetningsværktøj, som Kommissionen stiller til rådighed til dette formål.

(6)

Ifølge direktiv 2010/75/EU skal alle anlæg, der er omfattet af direktivets kapitel II, være i besiddelse af en individuel godkendelse for at kunne drives. Godkendelsesvilkårene skal baseres på den miljøeffektivitet, anlægget kan opnå, under hensyntagen til dets tekniske egenskaber, eksterne faktorer, herunder lokale forhold, og dets anvendelse af bedste tilgængelige teknik. I godkendelserne fastsættes en række vilkår, navnlig vedrørende emissionsgrænseværdier, emissionsovervågning og vurdering af overholdelsen, som er specifikke for de enkelte anlæg. Godkendelsesvilkårene skal revurderes regelmæssigt og ajourføres, når det er nødvendigt, især når der er blevet offentliggjort nye konklusioner om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) for et anlægs hovedaktivitet, jf. artikel 21, stk. 3, i direktiv 2010/75/EU. Den mest effektive indberetning om gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU sker ved at afgive de relevante informationer for hvert enkelt anlæg og dermed videreføre tilgangen fra modul 2 og 3 i gennemførelsesafgørelse 2012/795/EU til samtlige sektorer.

(7)

Store fyringsanlæg og affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg er omfattet af særlige bestemmelser i kapitel III og IV i direktiv 2010/75/EU. For disse anlæg bør medlemsstaterne desuden forelægge informationer om midlertidige dispensationer og emissionskontrolforanstaltninger, som nævnt i artikel 32-35 og artikel 46, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU. Ifølge direktivets artikel 55, stk. 3, skal medlemsstaterne offentliggøre en liste over affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med en kapacitet på mindre end 2 ton i timen. Kommissionen bør underrettes om listens offentliggørelse, så den kan overvåge direktivets gennemførelse på disse mindre anlæg.

(8)

I henhold til artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU skal medlemsstaterne også indberette repræsentative data vedrørende emissioner og andre former for forurening. For at undgå unødvendige administrative byrder bør medlemsstaterne oplyse, hvor emissionsovervågningsdataene er tilgængelige, i henhold til artikel 24, stk. 3, litra b), i direktiv 2010/75/EU samt etablere en forbindelse til de emissionsdata, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (3). Ifølge denne forordning skal medlemsstaterne indberette årlige data om bl.a. overførsel af affald væk fra virksomhedens område og udledning til luft, vand og jord af forurenende stoffer i henhold til bilag II til forordningen, som omfatter alle de forurenende stoffer, der står opført i bilag II til direktiv 2010/75/EU. På samme tid er alle »anlæg«, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, relateret til eller sammenfaldende med de »virksomheder«, der er nævnt i forordningen. De data, der indberettes i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006, udgør således »repræsentative data vedrørende emissioner og andre former for forurening«, jf. artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU.

(9)

Forbindelsen til indberetningen vedrørende emissioner i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 bør etableres ved anvendelse af eksisterende geodata, som forvaltes af medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (4) og punkt 8 i bilag III til samme direktiv. Datamodellen i Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 (5) giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at forbinde »anlæg«, store fyringsanlæg og affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg med »virksomheder« i henhold til artikel 2, nr. 4), i forordning (EF) nr. 166/2006. Indberetning af geodata vedrørende anlæg, store fyringsanlæg og affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg i stedet for fremlæggelse af detaljerede rapporter om anlæggenes emissioner er i denne forbindelse blot en anden »type« indberetning, jf. artikel 72, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU. Dette gælder også tilpasningen af Inspire-modellen til de specifikke indberetningskrav i artikel 72, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU, hvilket gør visse elementer af de geografiske informationer, der er voidable ifølge forordning (EU) nr. 1089/2010, obligatoriske.

(10)

For anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler, som ikke er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og som derfor ikke nødvendigvis skal have en anlægsspecifik godkendelse, bør medlemsstaterne indberette informationer om det samlede antal anlæg og det antal anlæg, der er omfattet af et reduktionsprogram i henhold til direktivets artikel 59, stk. 1, litra b), eller en dispensation i henhold til artikel 59, stk. 2 eller 3. Dermed kan Kommissionen se, om og i hvilket omfang dette kan påvirke gennemførelsen af direktiv 2010/75/EU.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU —

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, hvor virus har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for tamfugles og vilde fugles sundhed og for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Ved direktiv 2005/94/EF er der fastlagt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og direktivet foreskriver tillige visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza.

(3)

Vilde fugle, især trækkende arter af vandfugle, er kendt for at være den naturlige vært for lavpatogene aviær influenza-virus under deres årstidsbestemte fugletræk, idet de som bærere normalt ikke viser tegn på sygdommen. Det har dog siden midten af 2005 været konstateret, at højpatogen aviær influenza (HPAI)-virus af subtype H5 er i stand til at inficere trækfugle, som så kan sprede sådanne virus over store afstande fra kontinent til kontinent.

(4)

Forekomsten af aviær influenza-virus, navnlig HPAI-virus, hos vilde fugle udgør en vedvarende trussel med hensyn til direkte og indirekte indslæbning af disse virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, navnlig i forbindelse med trækfugles årstidsbestemte træk, med risiko for efterfølgende spredning af virusset fra en inficeret bedrift til andre bedrifter, hvilket kan forårsage betydelige økonomiske tab.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vedtog den 14. september 2017 en samlet videnskabelig udtalelse om aviær influenza (2), hvori det bekræftes, at en streng gennemførelse af biosikringsforanstaltninger spiller en central rolle med hensyn til at forebygge spredning af HPAI-virus fra vilde fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse fra 2017«).

(6)

I EFSA's udtalelse fra 2017 opregnes de mest relevante biosikringsforanstaltninger, der skal anvendes kontinuerligt i forskellige fjerkræproduktionssystemer, herunder små bedrifter. Det anføres også, at visse generelle biosikringsprincipper finder generel anvendelse på fjerkræbedrifter, mens unikke elementer for hver enkelt bedrift skal tages i betragtning med henblik på en optimeret beskyttelse baseret på ekspertrådgivning.

(7)

I EFSA's udtalelse fra 2017 blev der vurderet og identificeret risici for indslæbning af HPAI-virus på fjerkræbedrifter, såsom hold af tamænder og -gæs sammen med andre fjerkræarter, og risici, der er forbundet med visse aktiviteter, såsom udsætning af fjerkræ som fjervildt, og der blev foreslået foranstaltninger til at mindske disse risici.

(8)

I EFSA's udtalelse fra 2017 konkluderedes det endvidere, at passiv overvågning af vilde fugle er det mest effektive redskab til tidlig påvisning af forekomst af HPAI-virus hos vilde fugle, hvis infektionerne med HPAI-virus associeres med dødelighed, og der blev anbefalet prøveudtagning og laboratorietestning af målarter af vilde fugle. EFSA offentliggjorde efterfølgende en liste over arter af vilde fugle i sin videnskabelige rapport om aviær influenza, der blev godkendt den 18. december 2017 (3).

(9)

I en videnskabelig rapport om aviær influenza, som blev godkendt den 22. marts 2018 (4), anførte EFSA, at der ikke har været rapporteret om tilfælde af infektion hos mennesker på grund af A(H5N8)- eller af nyligt opståede A(H5N5)- og A(H5N6)-virus, der repræsenterer en resortering af A(H5)-clade-2.3.4.4-virus med lokale europæiske virus, der tilfører N5- eller N6-genet. A(H5N8)-, A(H5N5)- og A(H5N6)-virus betragtes som overvejende tilpasset til fuglearter.

(10)

I EFSA's udtalelse fra 2017 konkluderedes det også, at det i visse epidemiologiske situationer kan være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne midlertidigt intensiverer visse forebyggende foranstaltninger omkring det sted, hvor infektionen med HPAI-virus er blevet bekræftet hos en vild fugl eller i dens ekskrementer, navnlig med henblik på at vurdere, om der sket overførsel til fjerkræbedrifter, og om der på effektiv vis er truffet biosikringsforanstaltninger for at forebygge indslæbning af virus.

(11)

Med det formål at fokusere indsatsen på de fuglebestande, for hvilke risikoen for infektion med aviær influenza er størst, og for at sikre, at de ved denne afgørelse fastlagte foranstaltninger er effektive, bør der derfor træffes visse forebyggende foranstaltninger målrettet mod bedrifter, hvor der holdes fjerkræ.

(12)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263 (5) indeholdt bestemmelser om risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af HPAI-virus fra vilde fugle til fjerkræ ved at forebygge direkte og indirekte kontakt mellem disse bestande, og den pålagde medlemsstaterne at identificere de af deres områder, som er særlig udsat for risiko for indslæbning af HPAI-virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab (»højrisikoområder«), under hensyntagen til bl.a. den epidemiologiske situation og specifikke risikofaktorer. Nævnte gennemførelsesafgørelse fandt anvendelse indtil den 30. juni 2018.

(13)

De foranstaltninger, der er fastlagt ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263, bør derfor revurderes under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation hos fjerkræ, andre fugle i fangenskab og vilde fugle i Unionen og i risikorelevante tredjeland, EFSA's udtalelse fra 2017 og efterfølgende videnskabelige rapporter om aviær influenza samt medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev fastsat ved nævnte gennemførelsesafgørelse.

(14)

I lyset af den aktuelle trussel med hensyn til overførsel af HPAI-virus via inficerede vilde fugle og risikoen for udbrud på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, bør der derfor i denne afgørelse fastsættes ajourførte foranstaltninger, der tager hensyn til resultaterne af revurderingen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263.

(15)

Erfaringerne fra gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/263, viser, at det er nødvendigt med visse undtagelser fra de risikobegrænsende foranstaltninger og forstærkede biosikringsforanstaltninger, for at de enkelte medlemsstater kan tilpasse disse foranstaltninger i forhold til ændringer i den epidemiologiske situation.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU (2) er der fastsat bestemmelser om plantesundhedskontrol og foranstaltninger, der skal træffes vedrørende træemballeringsmateriale, som anvendes ved transport af varer med oprindelse i Kina. Nævnte afgørelses artikel 1-4 udløber den 31. juli 2018.

(2)

Plantesundhedskontrol foretaget af medlemsstaterne på grundlag af nævnte gennemførelsesafgørelse samt artikel 13a i direktiv 2000/29/EF har vist, at træemballeringsmateriale, som anvendes ved transport af visse varer med oprindelse i Hviderusland og Kina (i det følgende benævnt »varer«) ikke overholdt EU-kravene vedrørende mærkning af træemballeringsmateriale i del A, kapitel I, punkt 2, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF, og i nogle tilfælde tillige var infesteret med skadegørere, der er opført i del A til bilag I til samme direktiv.

(3)

For at sikre, at de myndigheder, der udfører den pågældende plantesundhedskontrol, er bedre forberedt, bør lufthavsmyndigheder, havnemyndigheder, andre myndigheder med ansvar for kontrol af flytning af varer eller professionelle operatører, der beskæftiger sig med import af varer ledsaget af træemballeringsmateriale, så snart de er bekendt med, at ankomsten af det pågældende træemballeringsmateriale er umiddelbart forestående, give forhåndsmeddelelse herom til indgangstoldstedet og til det ansvarlige officielle organ på indgangsstedet.

(4)

Træemballeringsmaterialet for sendinger af varer bør underlægges regelmæssig plantesundhedskontrol. Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilken andel af træemballeringsmaterialet for sendinger af varer der skal underlægges plantesundhedskontrol. For at sikre, at en repræsentativ stikprøve kontrolleres, bør denne andel ikke være mindre end 1 % af det importerede træemballeringsmateriale for sendinger af varer.

(5)

Både træemballeringsmateriale og varer bør være omfattet af EU-reglerne vedrørende toldtilsyn, indtil plantesundhedskontrollen er afsluttet, for at sikre, at deres frie bevægelighed inden for Unionens område ikke medfører plantesundhedsmæssige risiko.

(6)

Plantesundhedskontrol bør finde sted ved indgangsstedet til Unionen eller på det bestemmelsessted, der er godkendt til formålet af det ansvarlige officielle organ, for at sikre, at sådan kontrol udføres i de bedst egnede faciliteter.

(7)

Hvis plantesundhedskontrollen udføres på bestemmelsesstedet, og den viser, at del A, kapitel I, punkt 2, i bilag IV til direktiv 2000/29/EF ikke er overholdt, eller at træemballeringsmaterialet er infesteret med skadegørere, der er opført i del A i bilag I til samme direktiv, skal den berørte medlemsstat straks håndtere det pågældende træemballeringsmateriale korrekt og øjeblikkelig destruere det for at sikre den plantesundhedsmæssige beskyttelse af Unionens område.

(8)

Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen antallet og resultaterne af de plantesundhedskontroller, der foretages i overensstemmelse med nærværende afgørelse, ved hjælp af en specifik elektronisk rapporteringsmodel.

(9)

Erfaringerne med den plantesundhedskontrol, der hidtil er udført, viser, at det, for at de pågældende tredjelandes nationale plantebeskyttelsesorganisationer kan få flere oplysninger om de tilbageholdelser, der er registreret vedrørende træemballeringsmateriale, er nødvendigt, at medlemsstaterne indberetter de oplysninger, der er nødvendige for at identificere kilderne til upålidelig eller ureglementeret mærkning.

(10)

Nærværende afgørelse bør finde anvendelse fra den 1. oktober 2018 for at give de ansvarlige officielle organer og de professionelle operatører mulighed for at tilpasse sig til de nye bestemmelser.

(11)

For at sikre, at der ikke opstår et retligt tomrum på den dato, bør artikel 1-4 i gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU, der udløber den 31. juli 2018, finde anvendelse indtil den 30. september 2018.

(12)

Af hensyn til retssikkerheden bør gennemførelsesafgørelse 2013/92/EU ophæves fra den 1. oktober 2018, som er anvendelsesdatoen for nærværende afgørelse.

(13)

Nærværende afgørelse bør finde anvendelse indtil den 30. juni 2020 for at gøre det muligt at vedtage de nødvendige, relevante foranstaltninger senest på det tidspunkt.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —