1.   Enhver bestemmelse vedrørende gennemførelsen af budgettets indtægter eller udgifter, der findes i en basisretsakt, skal overholde de budgetprincipper, der er anført i afsnit II.

2.   Uden at det berører stk. 1, skal ethvert forslag og enhver ændring af et forslag, som forelægges for lovgivningsmyndigheden, og som indeholder undtagelser fra andre bestemmelser i denne forordning end bestemmelserne i afsnit II eller fra delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning, klart angive sådanne undtagelser og skal angive den specifikke begrundelse herfor i betragtningerne og i begrundelsen til sådanne forslag eller ændringer.

1.   For hvert regnskabsår angives og godkendes alle de indtægter og udgifter, der skønnes nødvendige for Unionen, på budgettet. Det omfatter:

2.   Budgettet omfatter opdelte bevillinger, der består af forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, og ikkeopdelte bevillinger.

De bevillinger, der godkendes for regnskabsåret, omfatter:

3.   Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret, jf. dog artikel 114, stk. 2.

4.   Betalingsbevillinger dækker betalinger til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller foregående regnskabsår.

5.   Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede bevillingsforpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher, jf. henholdsvis artikel 112, stk. 1, første afsnit, litra b), og artikel 112, stk. 2.

1.   Enhver indtægt og udgift skal konteres en budgetpost.

2.   Uden at dette berører godkendte udgifter hidrørende fra eventualforpligtelser som omhandlet i artikel 210, stk. 2, må der ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de godkendte bevillinger.

3.   En bevilling må kun opføres på budgettet, hvis den er til en udgift, der skønnes nødvendig.

4.   Renter af forfinansieringsbetalinger fra budgettet tilkommer ikke Unionen, medmindre andet er bestemt i de relevante bidragsaftaler eller finansieringsaftaler.

1.   Indtægterne opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der oppebæres i løbet af regnskabsåret. Egne indtægter for januar i det følgende regnskabsår kan dog overdrages før tiden i medfør af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

2.   Opførelsen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (moms) og på grundlag af bruttonationalindkomsten kan justeres i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

3.   Forpligtelserne for et regnskabsår opføres på grundlag af de retlige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december i det pågældende år. Dog opføres de i artikel 112, stk. 4, omhandlede samlede budgetmæssige forpligtelser for et regnskabsår på grundlag af de budgetmæssige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december i det pågældende år.

4.   Betalingerne opføres for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren foretager senest den 31. december i det pågældende regnskabsår.

5.   Uanset stk. 3 og 4 skal:

1.   Der kan disponeres over de på budgettet opførte bevillinger med virkning fra 1. januar, så snart budgettet er endeligt vedtaget.

2.   Fra 15. oktober i regnskabsåret kan der for følgende udgifter indgås forudgående forpligtelser, der konteres under det følgende regnskabsårs bevillinger:

1.   Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder, medmindre de fremføres efter stk. 2-8.

2.   Følgende bevillinger kan fremføres ved afgørelse truffet i medfør af stk. 3, men kun til det følgende regnskabsår:

For så vidt angår første afsnit, litra c), skal den berørte EU-institution først anvende de for det løbende regnskabsår godkendte bevillinger og må ikke anvende de fremførte bevillinger, før førstnævnte bevillinger er opbrugt.

Fremførsler af bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, som omhandlet i første afsnit, litra d), må højst svare til 2 % af de oprindelige bevillinger, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og må ikke overstige beløbet for tilpasningen af de direkte betalinger, som i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013 blev anvendt i løbet af det foregående regnskabsår. Fremførte bevillinger tilbageføres de budgetposter, der dækker de tiltag, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

3.   Den berørte EU-institution træffer sin beslutning om fremførsler som omhandlet i stk. 2 senest den 15. februar i det følgende regnskabsår. Den underretter senest den 15. marts det pågældende år Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning om fremførsel. Den angiver ligeledes for hver budgetpost, hvordan kriterierne i stk. 2, første afsnit, litra a), b og c), er anvendt på de enkelte fremførsler.

4.   Bevillinger fremføres automatisk med hensyn til:

5.   Eksterne formålsbestemte indtægter som omhandlet i stk. 4, litra c), som følge af deltagelsen af staterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) i visse EU-programmer, jf. artikel 21, stk. 2, litra e), behandles som anført i protokol nr. 32, der er knyttet som bilag til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen).

6.   Ud over oplysningerne efter stk. 3 giver den berørte EU-institution Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger om de bevillinger, der automatisk er blevet fremført, herunder de relevante beløb og den bestemmelse i denne artikel, i henhold til hvilken bevillingerne er blevet fremført.

7.   Ikkeopdelte bevillinger, som retligt forpligtende er indgået ved regnskabsårets udløb, betales indtil udgangen af det følgende regnskabsår.

8.   Uden at dette berører stk. 4, kan bevillinger opført under reserven og bevillinger til personaleudgifter ikke fremføres. Med henblik på nærværende artikel forstås ved personaleudgifter vederlag og godtgørelser til de medlemmer af og ansatte ved EU-institutionerne, der er omfattet af vedtægten.

1.   De forpligtelsesbevillinger og ikkeopdelte bevillinger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit., litra a), kan kun fremføres, hvis der ikke har kunnet indgås forpligtelser inden den 31. december i regnskabsåret af årsager, som ikke kan tilskrives den anvisningsberettigede, og hvis de forberedende etaper er så fremskredne, at det med rimelighed kan forventes, at forpligtelsen vil kunne indgås senest den 31. marts i det følgende regnskabsår eller for så vidt angår byggeprojekter den 31. december i det følgende regnskabsår.

2.   De forberedende etaper, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra a), og som skal være afsluttet pr. 31. december i regnskabsåret med henblik på en fremførsel til det følgende regnskabsår, omfatter navnlig:

3.   Bevillinger, der er fremført i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra a), og for hvilke der ikke er indgået forpligtelser pr. 31. marts i det følgende regnskabsår eller pr. 31. december i det følgende regnskabsår for beløb vedrørende byggeprojekter, bortfalder automatisk.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de bevillinger, som bortfalder efter første afsnit, inden for en måned fra bortfaldet.

1.   Hvis budgetmæssige forpligtelser frigøres i et senere regnskabsår end det år, i hvilket de blev indgået, som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de tiltag, hvortil de var bestemt, bortfalder de bevillinger, der svarer til sådanne frigørelser, medmindre andet er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 514/2014, og uden at det berører nærværende forordnings artikel 15.

2.   De forpligtelsesbevillinger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 514/2014, frigøres automatisk i overensstemmelse med nævnte forordninger.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2.

1.   De bevillinger, der svarer til frigørelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 223/2014 og (EU) nr. 514/2014, kan genopføres, hvis der er tale om en åbenbar fejl, som alene skyldes Kommissionen.

Med henblik herpå undersøger Kommissionen de frigørelser, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår, og træffer senest den 15. februar i det løbende regnskabsår på grundlag af behovet beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at genopføre de dertil svarende bevillinger.

2.   I tillæg til det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede tilfælde genopføres de bevillinger, der svarer til frigørelser, i tilfælde af:

3.   Forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de forskningsprojekter, hvortil de var bestemt, kan genopføres af hensyn til det forskningsprogram, som projektet henhører under, eller det efterfølgende program i forbindelse med budgetproceduren.

1.   Såfremt budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder proceduren i artikel 315, stk. 1, i TEUF (ordningen med foreløbige tolvtedele) anvendelse. Der kan indgås forpligtelser og foretages betalinger inden for de grænser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2.

2.   Der kan for hvert relevant kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af de samlede godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i budgettet for det foregående regnskabsår, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned.

Bevillingslofterne i budgetforslaget må ikke overskrides.

Der kan for hvert relevant kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af de godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i budgettet for det foregående regnskabsår. Beløbet må dog ikke overskride en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i budgetforslaget.

3.   Ved de godkendte bevillinger for det pågældende kapitel i budgettet for det foregående regnskabsår, der er omhandlet i stk. 1 og 2, forstås de bevillinger, der er vedtaget i budgettet, herunder bevillinger fastsat gennem et ændringsbudget, og efter justering for de overførsler, der er foretaget i løbet af det pågældende regnskabsår.

4.   Hvis kontinuiteten i Unionens virksomhed og forvaltningshensyn nødvendiggør det, kan Rådet, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen bevilge et udgiftsbeløb, der overstiger én foreløbig tolvtedel, men som ikke overstiger en samlet sum af fire foreløbige tolvtedele til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der automatisk er til rådighed i henhold til stk. 1 og 2. Rådet forelægger straks Europa-Parlamentet sin bevillingsafgørelse.

Den i første afsnit omhandlede afgørelse træder i kraft 30 dage efter vedtagelsen, medmindre Europa-Parlamentet træffer en af følgende foranstaltninger:

De yderligere tolvtedele bevilges med en tolvtedels fulde beløb og kan ikke opdeles.

5.   Hvis fire foreløbige tolvtedele, som er bevilget for et givet kapitel i henhold til stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i Unionens virksomhed på det område, det pågældende kapitel vedrører, kan en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført under det tilsvarende kapitel på det foregående regnskabsårs budget, undtagelsesvis tillades. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter proceduren i stk. 4. Det samlede beløb for bevillingerne på det foregående regnskabsårs budget eller i det fremsatte budgetforslag må dog under ingen omstændigheder overskrides.

1.   Der skal være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2.   Unionen og de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71, må ikke optage lån inden for rammerne af budgettet.

1.   Saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som betalingsbevilling, hvis der er tale om et underskud.

2.   Overslag over indtægterne eller betalingsbevillingerne omhandlet i stk. 1 opføres på budgettet under budgetbehandlingen og i en ændringsskrivelse, der forelægges efter fremgangsmåden i artikel 42. Overslaget udarbejdes efter bestemmelserne i artikel 1 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 (35).

3.   Efter fremlæggelsen af det foreløbige årsregnskab for hvert regnskabsår opføres en eventuel difference mellem disse regnskaber og overslagene på budgettet for det følgende regnskabsår ved et ændringsbudget, der alene omhandler denne difference. I så fald forelægger Kommissionen forslaget til ændringsbudget for Europa-Parlamentet og Rådet samtidig inden for 15 dage efter forelæggelsen af det foreløbige årsregnskab.

1.   Den flerårige finansielle ramme og budgettet opstilles og gennemføres i euro, og regnskaberne aflægges i euro. Af hensyn til likviditetsstyringen som omhandlet i artikel 77 kan regnskabsføreren og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren, og, i forbindelse med den administrative forvaltning af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, den ansvarlige anvisningsberettigede, dog gennemføre transaktioner i andre valutaer.

2.   Ved omregninger, som foretages af den ansvarlige anvisningsberettigede, anvendes den daglige vekselkurs for euroen, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den dag, hvor betalingsordren eller indtægtsordren udfærdiges af den anvisningsberettigede tjenestegren, uden at dette dog berører særlige bestemmelser i sektorspecifikke regler eller i kontrakter, tilskudsaftaler, bidragsaftaler og finansieringsaftaler.

Hvis der ikke offentliggøres en sådan daglig vekselkurs, anvender den ansvarlige anvisningsberettigede den regnskabskurs, der er omhandlet i stk. 3.

3.   Med henblik på den regnskabsføring, der er omhandlet i artikel 82, 83 og 84, foretages omregningen mellem euroen og en anden valuta ved anvendelse af den månedlige regnskabsvekselkurs for euroen. Denne regnskabsvekselkurs fastsættes af Kommissionens regnskabsfører under anvendelse af de informationskilder, der anses for troværdige, på grundlag af vekselkursen den næstsidste arbejdsdag i den måned, der går forud for den måned, for hvilken kursen fastsættes.

4.   Valutaomregninger foretages på en sådan måde, at det undgås, at de har væsentlig indvirkning på niveauet for Unionens samfinansiering eller negativ indvirkning på budgettet. Når det er hensigtsmæssigt, kan omregningskursen mellem euroen og andre valutaer beregnes ved hjælp af gennemsnittet for den daglige vekselkurs i en given periode.

1.   Eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter anvendes til finansiering af bestemte udgiftsposter.

2.   Følgende udgør eksterne formålsbestemte indtægter:

3.   Følgende udgør interne formålsbestemte indtægter:

4.   Formålsbestemte indtægter fremføres og overføres i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, litra b) og c), og artikel 32.

5.   I en basisretsakt kan det foreskrives, at indtægter, som følger af basisretsakten, er formålsbestemt til bestemte udgiftsposter. Medmindre andet er fastsat i basisretsakten, udgør sådanne indtægter interne formålsbestemte indtægter.

6.   Budgettet skal indeholde posteringsmuligheder for eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

1.   Uden at dette berører stk. 2, første afsnit, litra c), og artikel 24, omfatter strukturen for opførelse af formålsbestemte indtægter følgende:

I det i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde anføres der et pro memoria (p.m.) under posten, og de anslåede indtægter anføres til orientering i anmærkningerne.

2.   Bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter opføres automatisk for både forpligtelsesbevillingers og betalingsbevillingers vedkommende, når EU-institutionen har modtaget indtægten, undtagen i følgende tilfælde:

De bevillinger, der er omhandlet i første afsnit, litra c), gennemføres i henhold til artikel 20.

3.   De overslag over fordringer, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra b) og g), sendes til regnskabsføreren med henblik på registrering.

1.   Med hensyn til bidrag fra medlemsstaterne til finansiering af visse supplerende forskningsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, betales:

2.   Hvis budgettet ikke er endeligt vedtaget inden regnskabsårets begyndelse, betales de bidrag, der er omhandlet i stk. 1, på grundlag af det beløb, der er opført på budgettet for det foregående regnskabsår.

3.   Alle bidrag eller supplerende betalinger fra medlemsstater til budgettet skal opføres på Kommissionens konto eller konti inden for tredive kalenderdage efter anmodningen om indbetaling.

4.   De foretagne betalinger opføres på den konto, der er omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, og er underlagt de betingelser, der er fastsat ved nævnte forordning.

1.   Budgetstrukturen for opførelse af indtægterne fra EFTA-staternes deltagelse i visse EU-programmer er som følger:

2.   I henhold til EØS-aftalens artikel 82 skal de beløb, der svarer til EFTA-staters årlige bidrag, således som de er bekræftet over for Kommissionen af Det Blandede EØS-Udvalg i henhold til artikel 1, stk. 5, i protokol nr. 32, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen, ved regnskabsårets begyndelse opføres som de samlede beløb for henholdsvis forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

3.   Anvendelsen af indtægterne fra EFTA-staters finansielle deltagelse følges separat.

1.   EU-institutionerne kan modtage enhver form for donation til fordel for Unionen, såsom fondsmidler, tilskud, gaver og testamentsarv.

2.   En donation af en værdi på 50 000 EUR eller derover, der medfører en følgeomkostning, herunder forbundne udgifter, som overstiger 10 % af donationens værdi, kan kun modtages efter godkendelse fra Europa-Parlamentet og Rådet. Med henblik på en sådan godkendelse handler Europa-Parlamentet og Rådet inden to måneder fra modtagelsen af anmodningen fra de berørte EU-institutioner. Er der ikke rejst indvending inden for denne frist, træffer de berørte EU-institutioner en endelig afgørelse vedrørende modtagelse af donationen. De berørte EU-institutioner forklarer i deres anmodning til Europa-Parlamentet og Rådet, hvilke følgeomkostninger der er forbundet med modtagelsen af donationer til Unionen.

1.   Ved »virksomhedssponsorering« forstås: en aftale, hvorved en juridisk person i form af naturalydelser støtter et arrangement eller en aktivitet med sigte på fremstød eller virksomhedernes sociale ansvar.

2.   På grundlag af specifikke interne regler, som offentliggøres på deres respektive websteder, kan EU-institutionerne og -organerne undtagelsesvis acceptere virksomhedssponsorering, forudsat at:

3.   Hvis værdien af virksomhedssponsoreringen overstiger 5 000 EUR, skal sponsoren være opført i et offentligt register, som omfatter oplysninger om, hvilken type arrangement eller aktivitet der sponsoreres.

1.   Følgende fradrag kan gøres i betalingsanmodninger, for hvilke der derefter udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet:

De i første afsnit, litra d), omhandlede justeringer kan foretages i form af direkte fradrag i tilfælde af en ny mellemliggende betaling eller betaling af saldoen til den samme modtager i henhold til det kapitel, den artikel og det regnskabsår, hvorunder den overskydende udbetaling er konteret.

Unionens regnskabsregler finder anvendelse på de i første afsnit, litra c) og d), omhandlede fradrag.

2.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen skal opføres på budgettet med beløbet eksklusive afgifter, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlemsstaterne i henhold til protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF.

3.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen kan, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af tredjelande i henhold til relevante aftaler, opføres på budgettet med beløbet:

I det i første afsnit, litra b), omhandlede tilfælde anses afgifter, der refunderes efterfølgende, som interne formålsbestemte indtægter.

4.   Der kan justeres for kursdifferencer, som forekommer under budgetgennemførelsen. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsårets saldo.

1.   Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler efter deres specifikke formål. Kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

2.   Kommissionen og de andre EU-institutioner kan overføre bevillinger inden for budgettet på de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 29-32.

Der kan kun overføres bevillinger til budgetposter, hvorunder der på budgettet er opført en bevilling eller er anført et pro memoria (p.m.).

Beregningen af de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 29, 30 og 31, foretages på tidspunktet for anmodningen om overførsel og under henvisning til de bevillinger, som er opført på budgettet, herunder ændringsbudgetterne.

Det beløb, som skal tages i betragtning med henblik på beregning af de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 29, 30 og 31, er summen af de overførsler, der skal foretages fra den budgetpost, hvorfra overførslen sker, korrigeret med de tidligere overførsler. Det beløb, der svarer til de overførsler, som Kommissionen eller enhver anden berørt EU-institution foretager selvstændigt uden en afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet, tages ikke i betragtning.

Forslag om overførsler og alle oplysninger bestemt for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende overførsler, der foretages i henhold til artikel 29, 30 og 31, ledsages af relevante og detaljerede bilag med de senest tilgængelige oplysninger om anvendelsen af bevillingerne og overslag over behovene indtil regnskabsårets udgang såvel for de budgetposter, hvortil bevillingerne skal overføres, som for de budgetposter, hvorfra bevillingerne skal overføres.

1.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion overføre bevillinger:

2.   Uden at dette berører stk. 4, underretter EU-institutionen Europa-Parlamentet og Rådet om sin hensigt, tre uger før den foretager de i stk. 1 omhandlede overførsler. Hvis der gøres behørigt begrundede indsigelser af enten Europa-Parlamentet eller Rådet inden denne frist, finder proceduren i artikel 31 anvendelse.

3.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion foreslå Europa-Parlamentet og Rådet, at der foretages overførsler fra et afsnit til et andet, som overstiger det loft, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a). Disse overførsler foretages efter proceduren i artikel 31.

4.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion foretage overførsler mellem artikler uden at underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom.

1.   Kommissionen kan inden for sin budgetsektion:

De udgifter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), omfatter for hvert politikområde de kategorier, der er omhandlet i artikel 47, stk. 4.

Når Kommissionen overfører EGFL-bevillinger i henhold til første afsnit efter den 31. december, træffer den beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet senest to uger efter beslutningen om disse overførsler.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sine hensigter tre uger før, den foretager de i første afsnit, litra b), i dette stykke omhandlede overførsler. Hvis der gøres behørigt begrundede indsigelser af enten Europa-Parlamentet eller Rådet inden denne frist, finder proceduren i artikel 31 anvendelse.

Uanset fjerde afsnit kan Kommissionen i regnskabsårets sidste to måneder selv overføre bevillinger vedrørende udgifter til personale, eksternt personale og øvrigt personale fra et afsnit til et andet inden for den samlede grænse på 5 % af bevillingerne for det pågældende år. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet senest to uger efter sin beslutning om disse overførsler.

2.   Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion træffe beslutning om følgende overførsel af bevillinger fra et afsnit til et andet, forudsat at den umiddelbart herefter underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning:

1.   Hver EU-institution forelægger samtidigt sit overførselsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Kommissionen kan forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler af betalingsbevillinger til fonde, der gennemføres ved delt forvaltning, med undtagelse af EGFL, senest den 10. januar i det følgende regnskabsår. Overførsel af betalingsbevillingerne kan foretages fra alle budgetposter. I sådanne tilfælde afkortes den frist på seks uger, der er omhandlet i stk. 4, til tre uger.

Såfremt overførslen ikke eller kun delvis godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, konteres den tilsvarende andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, litra b), til betalingsbevillingerne for det følgende regnskabsår.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om overførsler af bevillinger i overensstemmelse med stk. 4-8.

4.   Bortset fra hastetilfælde træffer Europa-Parlamentet og Rådet, sidstnævnte med kvalificeret flertal, afgørelse om hvert overførselsforslag inden for seks uger fra begge institutioners modtagelse af forslaget. I hastetilfælde træffer Europa-Parlamentet og Rådet afgørelse inden for tre uger fra modtagelse af forslaget.

5.   Hvis Kommissionen har til hensigt at overføre EGFL-bevillinger i henhold til denne artikel, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler senest den 10. januar i det følgende regnskabsår. I sådanne tilfælde afkortes den frist på seks uger, der er omhandlet i stk. 4, til tre uger.

6.   Et overførselsforslag godkendes eller anses for godkendt hvis der inden for fristen på seks uger sker følgende:

7.   Medmindre enten Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om noget andet, afkortes den frist på seks uger, der er omhandlet i stk. 4, til tre uger, når:

8.   Hvis enten Europa-Parlamentet eller Rådet har ændret overførselsbeløbet, og den anden institution har godkendt det eller undladt at handle, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har ændret overførselsbeløbet, betragtes det laveste af de to beløb som godkendt, medmindre den pågældende EU-institution trækker sit overførselsforslag tilbage.

1.   Bevillinger, der modsvares af formålsbestemte indtægter, kan kun overføres, hvis sådanne indtægter bevarer deres oprindelige formål.

2.   Afgørelser om overførsler, der skal muliggøre anvendelse af nødhjælpsreserven, træffes af Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen.

Med henblik på dette stykke finder proceduren i artikel 31, stk. 3 og 4, anvendelse. Kan Europa-Parlamentet og Rådet ikke nå til enighed om Kommissionens forslag eller om at vedtage en fælles holdning med hensyn til anvendelsen af nødhjælpsreserven, undlader de at handle i forhold til dette overførselsforslag.

Forslag om overførsler fra nødhjælpsreserven ledsages af relevante og detaljerede bilag, som viser:

1.   Bevillinger skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og således gennemføres under overholdelse af følgende principper:

2.   I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal der ved anvendelsen af bevillingerne fokuseres på præstation og med henblik herpå:

3.   Der fastsættes, hvis det er relevant, specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger som omhandlet i stk. 1 og 2 og relevante, accepterede, troværdige, nemme og robuste indikatorer.

1.   Programmer og aktiviteter, der giver anledning til betydelige udgifter, skal være genstand for forudgående og retrospektive evalueringer, som skal stå i forhold til målsætningerne og udgifterne.

2.   Forudgående evalueringer, der understøtter forberedelsen af programmer og aktiviteter, skal baseres på dokumentation for de pågældende programmers eller aktiviteters præstation, og skal indkredse og analysere de spørgsmål, der skal behandles, merværdien ved inddragelse af Unionen, målsætninger, forventede virkninger af forskellige muligheder og overvågnings- og evalueringsordninger.

For større programmer eller aktiviteter, der forventes at have betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger kan den forudgående evaluering ske i form af en konsekvensanalyse, som ud over at opfylde kravene i første afsnit indeholder en analyse af de forskellige mulige gennemførelsesmetoder.

3.   Retrospektive evalueringer skal vurdere programmets eller aktivitetens præstation, herunder aspekter såsom effektivitet, efficiens, kohærens, relevans og merværdi på EU-plan. Retrospektive evalueringer skal baseres på oplysningerne fra de overvågningsordninger og de indikatorer, der er fastsat for den pågældende foranstaltning. De skal foretages mindst én gang inden for hver flerårige finansielle ramme og så vidt muligt tilstrækkeligt tidligt til, at der kan tages hensyn til resultaterne i forudgående evalueringer eller konsekvensanalyser, som understøtter forberedelsen af beslægtede programmer og aktiviteter.

1.   Ethvert forslag eller initiativ, som Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) eller en medlemsstat forelægger lovgivningsmyndigheden, og som kan få budgetmæssige følger, herunder ændringer i antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt, der viser overslagene med hensyn til betalings- og forpligtelsesbevillinger, af en vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, og af en forudgående evaluering eller konsekvensanalyse som omhandlet i artikel 34.

Enhver ændring af et forslag eller initiativ, som forelægges lovgivningsmyndigheden, og som kan få betydelige budgetmæssige følger, herunder ændringer i antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt, der er udarbejdet af den EU-institution, som foreslår ændringen.

Finansieringsoversigten skal indeholde de finansielle og økonomiske oplysninger, der er nødvendige for, at lovgivningsmyndigheden kan vurdere, om der er behov for handling fra Unionens side. Finansieringsoversigten skal indeholde relevante oplysninger om sammenhængen med Unionens andre aktiviteter og eventuelle synergieffekter.

Når der er tale om flerårige operationer, skal finansieringsoversigten indeholde den forventede tidsplan for de årlige behov for forpligtelses- og betalingsbevillinger og stillinger, herunder eksternt personale, og en evaluering af deres finansielle virkninger på mellemlang og, om muligt, lang sigt.

2.   Under budgetproceduren tilvejebringer Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at udviklingen i bevillingsbehovene kan sammenlignes med de oprindelige overslag i finansieringsoversigten i takt med fremskridtene i forhandlingerne om det forslag eller initiativ, som er forelagt lovgivningsmyndigheden.

3.   For at mindske risikoen for svig, uregelmæssigheder og manglende opnåelse af målsætningerne skal finansieringsoversigten indeholde oplysninger om det interne kontrolsystem, der er indført, et overslag over omkostninger og fordele ved de kontroller, der er omfattet af et sådant system, og en vurdering af den forventede fejlrisiko samt oplysninger om eksisterende eller påtænkte svigforebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Denne vurdering skal tage hensyn til fejlenes sandsynlige omfang og art såvel som det pågældende politikområdes særlige betingelser og de regler, der gælder herfor.

4.   Kommissionen anslår ved fremlæggelsen af reviderede eller nye udgiftsmæssige forslag omkostningerne og fordelene ved kontrolsystemer samt forventet fejlrisikoniveau som omhandlet i artikel stk. 3.

1.   I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal budgettet gennemføres under overholdelse af en sådan effektiv og efficient intern kontrol, der er passende for den pågældende gennemførelsesmetode, og i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler.

2.   Med henblik på budgetgennemførelsen skal intern kontrol anvendes på alle niveauer i forvaltningen og være udformet til at give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

3.   En effektiv intern kontrol skal baseres på bedste internationale praksis og omfatte navnlig følgende elementer:

4.   En effektiv intern kontrol skal baseres på følgende elementer:

5.   Hvis omfanget af fejl under gennemførelsen af programmet vedvarende er højt, skal Kommissionen identificere svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostninger og fordele ved mulige korrigerende foranstaltninger og tage eller foreslå passende skridt, såsom forenkling af de relevante bestemmelser, forbedring af kontrolsystemerne og ændring af programmets eller leveringssystemernes udformning.

1.   Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.   Budgettet og ethvert ændringsbudget offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Europa-Parlamentets formand.

Budgetterne offentliggøres senest tre måneder efter den dato, hvor det fastslås, at de er endeligt vedtaget.

Snarest muligt og senest fire uger efter den endelige vedtagelse af budgettet offentliggøres på Kommissionens initiativ de endelige detaljerede budgettal på EU-institutioners websted på alle sprog indtil den officielle offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

De konsoliderede årsregnskaber offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på EU-institutioners websted.

1.   Kommissionen giver på en hensigtsmæssig måde og rettidigt adgang til oplysninger om modtagere af midler, der er finansieret over budgettet, hvis budgettet gennemføres af denne i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a).

Første afsnit gælder også for andre EU-institutioner, når de gennemfører budgettet i henhold til artikel 59, stk. 1.

2.   Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4, skal følgende oplysninger offentliggøres under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, navnlig beskyttelsen af personoplysninger:

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, offentliggøres kun i forbindelse med priser, tilskud og kontrakter, som er tildelt på grundlag af konkurrencer, tilskudsprocedurer eller udbudsprocedurer, og for eksperter, der er blevet udvalgt i henhold til artikel 237, stk. 2.

3.   Oplysningerne i stk. 2, første afsnit, offentliggøres ikke:

I de i første afsnit, litra c), omhandlede tilfælde skal de oplysninger, der gøres tilgængelige, begrænses til statistiske oplysninger, der er aggregeret i henhold til de relevante kriterier, såsom geografisk placering, modtagerens økonomiske typologi, type støtte, der er modtaget, og det EU-politikområde, hvorunder støtten blev ydet.

Med hensyn til fysiske personer baseres offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, på relevante kriterier såsom foranstaltningens hyppighed eller type og de involverede beløb.

4.   Personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), offentliggør oplysninger om modtagere i overensstemmelse med deres regler og procedurer, i det omfang disse regler anses for at være tilsvarende efter den vurdering, der foretages af Kommissionen i henhold til artikel 154, stk. 4, første afsnit, litra e), og forudsat at enhver offentliggørelse af personoplysninger er omfattet af garantier, der svarer til garantierne i denne artikel.

Organer, der er udpeget i henhold til artikel 63, stk. 3, offentliggør oplysninger i overensstemmelse med sektorspecifikke regler. Disse sektorspecifikke regler kan i overensstemmelse med det relevante retsgrundlag fravige nærværende artikels stk. 2 og 3, navnlig med hensyn til offentliggørelse af personoplysninger, hvis det er berettiget på grundlag af kriterierne omhandlet i nærværende artikels stk. 3, tredje afsnit, og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende sektor.

5.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1 offentliggøres på EU-institutioners websted senest den 30. juni i året efter det regnskabsår, hvor der blev indgået retlige forpligtelser for de pågældende midler.

EU-institutioners websted skal indeholde en henvisning til det websted, hvor de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, kan findes, hvis de ikke offentliggøres direkte på et særligt websted for EU-institutioner.

Kommissionen giver på en hensigtsmæssig måde og rettidigt adgang til oplysninger om et fælles websted, hvor de oplysninger, som tilvejebringes af de personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 4, kan findes, herunder en henvisning til webstedets adresse.

6.   Hvis personoplysninger offentliggøres, fjernes oplysningerne to år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor der blev indgået retlige forpligtelser for midlerne. Dette gælder også personoplysninger vedrørende juridiske personer, hvis officielle navn identificerer en eller flere fysiske personer.

1.   Enhver anden EU-institution end Kommissionen opstiller et overslag over sine udgifter og indtægter, som den hvert år inden den 1. juli sender til Kommissionen og samtidigt til orientering til Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Den højtstående repræsentant afholder konsultationer med de medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlige for henholdsvis udviklingspolitik, naboskabspolitik, internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, om deres respektive ansvarsområder.

3.   Kommissionen opstiller et overslag over sine egne udgifter og indtægter, som den umiddelbart efter vedtagelsen sender til Europa-Parlamentet og Rådet. Ved udarbejdelsen af sit overslag anvender Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i artikel 40.

1.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budgetforslaget, senest den 1. september i det år, der ligger forud året, hvor budgettet skal gennemføres. Kommissionen sender forslaget til de nationale parlamenter til orientering.

Budgetforslaget skal indeholde en samlet oversigt over Unionens indtægter og udgifter og sammenfatter de overslag, der er omhandlet i artikel 39. Det kan også indeholde andre overslag end dem, der er opstillet af EU-institutioner.

Budgetforslaget følger den struktur og udformning, der er anført i artikel 47-52.

Hver af budgetforslagets sektioner forsynes med en indledning udarbejdet af den pågældende EU-institution.

Kommissionen udarbejder den generelle indledning til budgetforslaget. Den generelle indledning omfatter de finansielle opstillinger med de vigtigste oplysninger fordelt på afsnit og begrundelser for de bevillingsændringer, der foreslås fra det ene regnskabsår til det næste, fordelt på udgiftskategorierne i den flerårige finansielle ramme.

2.   For at sikre mere præcise og pålidelige overslag over de budgetmæssige følger af gældende lovgivning og lovgivningsforslag under behandling knytter Kommissionen en finansiel programmering for de følgende år, der er struktureret efter udgiftskategori, politikområde og budgetpost, til budgetforslaget. Den fuldstændige finansielle programmering omfatter de udgiftskategorier, der er indeholdt i punkt 30 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (37). Der forelægges oversigtsoplysninger for de udgiftskategorier, der ikke er indeholdt i punkt 30 i nævnte interinstitutionelle aftale.

Den vejledende finansielle programmering opdateres efter budgettets vedtagelse for at medtage budgetprocedurens resultat og eventuelle andre relevante beslutninger.

3.   Kommissionen forelægger sammen med budgetforslaget:

Hvor offentlig-private partnerskaber gør brug af finansielle instrumenter, inkluderes oplysningerne vedrørende disse instrumenter dog i det arbejdsdokument, der er omhandlet i stk. 4.

4.   I de tilfælde hvor Kommissionen gør brug af finansielle instrumenter, vedlægges budgetforslaget et arbejdsdokument, der for hvert finansielt instrument angiver følgende:

Arbejdsdokumentet omhandlet i første afsnit skal desuden indeholde en oversigt over de administrative omkostninger som følge af forvaltningsgebyrer og andre finansielle udgifter og driftsudgifter, der afholdes til forvaltningen af finansielle instrumenter, opstillet samlet og efter henholdsvis forvaltningspart og forvaltede finansielle instrument.

Kommissionen redegør for grundene til den i første afsnit, litra f), omhandlede varighed og forelægger, hvis det er relevant, en handlingsplan for afkortningen af varigheden inden for rammerne af den årlige dechargeperiode.

Det i første afsnit omhandlede arbejdsdokument skal i en klar og præcis tabel sammenfatte oplysninger efter finansielt instrument.

5.   I de tilfælde hvor Unionen har ydet en budgetgaranti, vedlægger Kommissionen budgetforslaget et arbejdsdokument, hvori der for hver budgetgaranti og for den fælles hensættelsesfond redegøres for følgende:

6.   Hvis Kommissionen gør brug af EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil, vedlægger den budgetforslaget et detaljeret arbejdsdokument om de aktiviteter, der støttes via disse trustfonde, herunder:

7.   Kommissionen vedlægger budgetforslaget en liste over sine afgørelser om pålæggelse af bøder på det konkurrenceretlige område og beløbet af hver pålagt bøde sammen med oplysninger om, hvorvidt bøderne er blevet endelige, eller om de er eller stadig kan gøres til genstand for appel ved Den Europæiske Unions Domstol, samt om muligt oplysninger om, hvornår hver enkelt bøde forventes at blive endelig.

8.   Kommissionen vedlægger budgetforslaget et arbejdsdokument, der for hver budgetpost, for hvilken der opføres interne eller eksterne formålsbestemte indtægter, angiver:

9.   Sammen med budgetforslaget forelægger Kommissionen også alle yderligere arbejdsdokumenter, som den finder nyttige, når Europa-Parlamentet og Rådet skal vurdere budgetanmodningerne.

10.   I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i Rådets afgørelse 2010/427/EU (38) sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et arbejdsdokument sammen med budgetforslaget, hvori følgende er udførligt beskrevet:

11.   Desuden skal følgende fremgå af arbejdsdokumentet, der er omhandlet i stk. 10:

1.   Europa-Parlamentets formand fastslår efter proceduren i artikel 314, stk. 9, i TEUF og Euratomtraktatens artikel 106A, at budgettet er endeligt vedtaget.

2.   Når det er fastslået, at budgettet er endeligt vedtaget, er medlemsstaterne fra den 1. januar i det følgende regnskabsår eller fra det tidspunkt, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget, hvis dette sker efter den 1. januar, forpligtet til at foretage betalinger til Unionen for skyldige beløb som nærmere fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

1.   Kommissionen kan i følgende tilfælde forelægge forslag til ændringsbudget, som primært er baseret på indtægter:

Kommissionen kan i tilfælde af uundgåelige, særlige og uforudsete omstændigheder, navnlig med henblik på anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, forelægge forslag til ændringsbudgetter, der hovedsaglig er udgiftsdrevne.

2.   Anmodninger om ændringsbudgetter fra andre EU-institutioner end Kommissionen under samme omstændigheder som i stk. 1 sendes til Kommissionen.

Før fremlæggelsen af et forslag til ændringsbudget undersøger Kommissionen og de øvrige berørte EU-institutioner, hvilket spillerum der er for reallokering af de relevante bevillinger under særlig hensyntagen til en eventuel forventet underudnyttelse af bevillinger.

Artikel 43 finder anvendelse på ændringsbudgetter. Ændringsbudgetter begrundes i forhold til de budgetter, hvis overslag de ændrer.

3.   Kommissionen forelægger samtidig Europa-Parlamentet og Rådet sine forslag til ændringsbudgetter senest den 1. september i hvert regnskabsår, medmindre særlige og behørigt begrundede omstændigheder gør sig gældende, eller Den Europæiske Solidaritetsfond finder anvendelse, i hvilke tilfælde der kan fremlægges et forslag til ændringsbudget når som helst i årets løb. Den kan lade anmodninger om ændringsbudgetter fra andre EU-institutioner ledsage af en udtalelse.

4.   Forslag til ændringsbudgetter ledsages af de begrundelser og oplysninger om budgetgennemførelsen i det foregående og løbende regnskabsår, som foreligger ved udarbejdelsen af forslagene.

1.   Kommissionens indtægter samt de øvrige EU-institutioners indtægter og udgifter opdeles af Europa-Parlamentet og Rådet på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål.

2.   Oversigten over udgifter for budgetsektionen vedrørende Kommissionen opstilles efter en kontoplan vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og opdelt efter udgifternes formål.

Hvert afsnit svarer til et politikområde og hvert kapitel svarer som udgangspunkt til et program eller en aktivitet.

Hvert afsnit kan omfatte aktionsbevillinger og administrationsbevillinger. Inden for hvert afsnit samles administrationsbevillingerne i et enkelt kapitel.

Budgetkontoplanen skal overholde principperne om specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed. Den skal sikre den klarhed og gennemsigtighed, som er nødvendig for budgetprocessen, gøre det lettere at identificere de vigtigste formål som afspejlet i de relevante retsgrundlag, åbne mulighed for valg vedrørende politiske prioriteter og muliggøre en effektiv gennemførelse.

3.   Kommissionen kan anmode om tilføjelse af et pro memoria (p.m.) til en post uden godkendte bevillinger. En sådan anmodning godkendes efter proceduren i artikel 31.

4.   Ved opstillingen efter formål opdeles administrationsbevillingerne inden for de enkelte afsnit som følger:

Alle typer af Kommissionens administrationsudgifter, der er fælles for flere afsnit, opføres i en separat samlet oversigt opdelt efter type.

1.   Budgettet må ikke indeholde negative indtægter, undtagen når det er resultatet af negativ forrentning af indlån i alt.

2.   De egne indtægter, der oppebæres i henhold til afgørelse 2014/335/EU, Euratom, er nettobeløb og opføres som sådanne i budgettets samlede oversigt over indtægter.

1.   Hver sektion i budgettet kan omfatte et afsnit med »hensættelser«. Bevillingerne opføres under det pågældende afsnit i et af følgende tilfælde:

Bevillingerne i nævnte afsnit kan kun anvendes efter overførsler i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra c), hvor vedtagelsen af basisretsakten er omfattet af proceduren i artikel 294 i TEUF, og i overensstemmelse med proceduren i nærværende forordnings artikel 31 i alle øvrige tilfælde.

2.   I tilfælde af alvorlige vanskeligheder med gennemførelsen kan Kommissionen i løbet af regnskabsåret foreslå, at der overføres bevillinger til afsnittet »hensættelser«. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om sådanne overførsler efter artikel 31.

1.   Budgetsektionen vedrørende Kommissionen omfatter en nødhjælpsreserve til tredjelande.

2.   Den i stk. 1 omhandlede reserve skal anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsler efter proceduren i artikel 30 og 32.

1.   Budgettet viser:

2.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ud over de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, vedlægge budgettet andre relevante dokumenter.

1.   De stillingsfortegnelser, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, litra c), udgør for hver EU-institution eller hvert EU-organ en ufravigelig grænse. Ingen udnævnelser må finde sted ud over den fastsatte grænse.

Med undtagelse af lønklasse AD 14, AD 15 og AD 16 kan hver EU-institution eller hvert EU-organ dog ændre sin stillingsfortegnelse med indtil 10 % af de godkendte stillinger på følgende betingelser:

EU-institutionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sine hensigter, tre uger før den foretager de i andet afsnit omhandlede ændringer. Hvis der foreligger behørigt begrundede indsigelser, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, undlader EU-institutionen at foretage ændringerne, og proceduren i artikel 44 finder anvendelse.

2.   Uanset stk. 1, første afsnit, kan der kompenseres for virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten, ved andre udnævnelser.

1.   Kommissionen har ansvaret for budgetgennemførelsen med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de godkendte bevillinger.

2.   Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

1.   Bevillingerne på budgettet til EU-foranstaltninger anvendes kun, hvis der er vedtaget en basisretsakt.

2.   Uanset stk. 1 og på de betingelser, der er fastsat i stk. 3, 4 og 5, kan følgende bevillinger gennemføres uden en basisretsakt, forudsat at de foranstaltninger, de skal finansiere, falder ind under Unionens kompetence:

3.   For så vidt angår de i stk. 2, litra a), omhandlede bevillinger må de relevante forpligtelsesbevillinger højst opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår. De samlede bevillinger til pilotprojekter må ikke overstige 40 000 000 EUR pr. regnskabsår.

4.   For så vidt angår de i stk. 2, litra b), omhandlede bevillinger skal forberedende foranstaltninger indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De relevante forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Proceduren for vedtagelsen af den relevante basisretsakt skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår. Under denne procedure skal der ved indgåelsen af bevillingsforpligtelser tages hensyn til den forberedende foranstaltnings særlige karakteristika for så vidt angår planlagte aktiviteter, mål og modtagere. Følgelig må de bevillinger, der er indgået forpligtelser for, ikke svare til dem, der tænkes anvendt til finansiering af den endelige foranstaltning.

De samlede bevillinger til nye forberedende foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b), må ikke overstige 50 000 000 EUR pr. regnskabsår, og de samlede bevillinger, som der faktisk er indgået forpligtelser for til forberedende foranstaltninger, må ikke overstige 100 000 000 EUR.

5.   For så vidt angår de i stk. 2, litra c), omhandlede bevillinger skal forberedende foranstaltninger begrænses til en kort periode og skal have til formål at fastlægge betingelserne for Unionens indsats for at opfylde målene for FUSP og for vedtagelsen af de nødvendige retlige instrumenter.

Med henblik på Unionens krisestyringsoperationer skal forberedende foranstaltninger bl.a. have til formål at vurdere de operative behov, sikre en hurtig første anvendelse af ressourcerne eller skabe betingelserne på stedet for iværksættelse af operationen. Forberedende foranstaltninger vedtages af Rådet på forslag fra den højtstående repræsentant.

For at sikre en hurtig gennemførelse af forberedende foranstaltninger underretter den højtstående repræsentant tidligst muligt Europa-Parlamentet og Kommissionen om Rådets hensigt om at iværksætte en forberedende foranstaltning og navnlig om de anslåede ressourcer, som er nødvendige til det pågældende formål. Kommissionen træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at midlerne udbetales hurtigt.

Finansieringen af foranstaltninger, som Rådet har vedtaget med henblik på forberedelse af Unionens krisestyringsoperationer i henhold til afsnit V i TEU, omfatter marginalomkostninger, som følger direkte af en specifik udsendelse til stedet af en mission eller et hold, som bl.a. involverer personale fra EU-institutioner, herunder højrisikoforsikring, rejse- og indkvarteringsudgifter og dagpenge.

1.   Kommissionen giver de øvrige EU-institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

2.   For at lette gennemførelsen af deres bevillinger kan EU-institutioner indgå aftaler på tjenesteenhedsplan med hinanden, der fastsætter betingelserne for levering af tjenesteydelser og varer samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller af ejendomskontrakter.

Disse aftaler skal gøre det muligt at overføre bevillinger eller kompensere for omkostninger som følge af deres gennemførelse.

3.   Der kan også indgås serviceleveranceaftaler som omhandlet i stk. 2 mellem afdelinger i EU-institutionerne, EU-organerne, europæiske kontorer, organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og kontoret for generalsekretæren for Europaskolernes Øverste Råd. Kommissionen og de øvrige EU-institutioner aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om de serviceleveranceaftaler, de indgår med andre EU-institutioner.

1.   Kommissionen og hver af de øvrige EU-institutioner kan på de vilkår, der er fastsat i denne forordning og deres forretningsordener, og inden for fuldmagtsinstrumentets rammer delegere deres beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen inden for deres respektive institutioner. De befuldmægtigede handler inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

2.   Kommissionen kan i tillæg til stk. 1 delegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under dens egen budgetsektion til EU-delegationschefer og for at sikre kontinuiteten under delegationschefers fravær til stedfortrædende EU-delegationschefer. En sådan delegation berører ikke det ansvar for budgetgennemførelsen, der påhviler EU-delegationschefer. Hvis EU-delegationschefers fravær overstiger fire uger, reviderer Kommissionen sin afgørelse om at delegere budgetgennemførelsesbeføjelser. Når EU-delegationscheferne og disses stedfortrædere, når førstnævnte ikke er til stede, fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved videredelegation, anvender de Kommissionens budgetgennemførelsesbestemmelser og er underlagt samme pligter, forpligtelser og ansvar som enhver anden, der ved videredelegation fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede.

Kommissionen kan trække den i første afsnit omhandlede delegation af beføjelser tilbage i overensstemmelse med sine egne regler.

Med henblik på første afsnit træffer den højtstående repræsentant de nødvendige foranstaltninger til at lette samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene.

3.   EU-Udenrigstjenesten kan undtagelsesvis delegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under sin egen budgetsektion til kommissionsansatte ved EU-delegationen, hvis det er nødvendigt for at sikre kontinuiteten i forvaltningen af sådanne delegationer under EU-Udenrigstjenestens kompetente anvisningsberettigedes fravær fra det land, som vedkommendes delegation ligger i. I de undtagelsesvise tilfælde, hvor kommissionsansatte ved EU-delegationerne fungerer som EU-Udenrigstjenestens anvisningsberettigede ved videredelegation, anvender de EU-Udenrigstjenestens interne budgetgennemførelsesbestemmelser og er underlagt de samme pligter, forpligtelser og ansvar som enhver anden, der ved videredelegation fungerer som EU-Udenrigstjenestens anvisningsberettigede.

EU-Udenrigstjenesten kan trække den i første afsnit omhandlede delegation af beføjelser tilbage i overensstemmelse med sine egne regler.

1.   Finansielle aktører, jf. kapitel 4 i dette afsnit, og andre personer, herunder nationale myndigheder på ethvert niveau, der er involveret i budgetgennemførelse ved direkte, indirekte og delt forvaltning, herunder forberedende foranstaltninger med henblik herpå, revision eller kontrol, foretager ikke handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med Unionens interesser. De træffer passende foranstaltninger for at undgå, at der opstår interessekonflikt i de funktioner, der henhører under deres ansvar, og for at afhjælpe situationer, der objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt.

2.   Hvis der er risiko for en interessekonflikt, som involverer en ansat hos en national myndighed, forelægger den pågældende sagen for sin overordnede. Hvis der foreligger en sådan risiko for personale omfattet af vedtægten, forelægger den pågældende sagen for den relevante ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede. Den relevante overordnede eller den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede bekræfter skriftligt, om der er konstateret en interessekonflikt. Hvis der er konstateret en interessekonflikt, sikrer ansættelsesmyndigheden eller den relevante nationale myndighed, at den pågældende indstiller alle aktiviteter i sagen. Den relevante ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede eller den relevante nationale myndighed sikrer, at alle yderligere hensigtsmæssige foranstaltninger træffes i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

3.   Med henblik på stk. 1 er der tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller enhver anden direkte eller indirekte personlig interesse.

1.   Kommissionen gennemfører budgettet på en af følgende måder:

For så vidt angår første afsnit, litra c), nr. vi), kan de krævede finansielle garantiers beløb fastsættes i den relevante basisretsakt og kan begrænses til det maksimale beløb for Unionens bidrag til det pågældende organ. I tilfælde af flere garanter fastsættes fordelingen af beløbet for det samlede ansvar, der skal dækkes af garantierne, i bidragsaftalen, der kan indeholde bestemmelser om, at hver garants ansvar skal stå i et rimeligt forhold til den andel, som dennes respektive bidrag til organet udgør.

2.   Med henblik på direkte forvaltning kan Kommissionen anvende de instrumenter, der er omhandlet i afsnit VII, VIII, IX, X og XII.

Med henblik på delt forvaltning er instrumenterne til budgetgennemførelse de, der er fastsat i de sektorspecifikke regler.

Med henblik på indirekte forvaltning anvender Kommissionen afsnit VI og, hvis der er tale om finansielle instrumenter og budgetgarantier, afsnit VI og X. De enheder, der medvirker til gennemførelsen, anvender de instrumenter til budgetgennemførelse, der er fastsat i den pågældende bidragsaftale.

3.   Kommissionen er ansvarlig for budgetgennemførelsen i overensstemmelse med artikel 317 i TEUF og må ikke uddelegere disse opgaver til tredjeparter, hvis disse opgaver indebærer en betydelig skønsmargen, der indebærer overvejelser af politisk art.

Kommissionen må ikke via aftaler i henhold til afsnit VII udlicitere opgaver, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser.

1.   Når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, delegeres der opgaver i tilknytning til budgetgennemførelsen til medlemsstaterne. Kommissionen og medlemsstaterne overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling og sikrer synligheden af Unionens foranstaltninger, når de forvalter EU-midler. Med henblik herpå opfylder Kommissionen og medlemsstaterne deres respektive kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar i medfør af denne forordning. Yderligere bestemmelser fastsættes i sektorspecifikke regler.

2.   Medlemsstaterne træffer ved udførelsen af deres opgaver i tilknytning til budgetgennemførelsen alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og administrative foranstaltninger, for at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig ved:

For at beskytte Unionens finansielle interesser udfører medlemsstaterne under overholdelse af proportionalitetsprincippet og i overensstemmelse med denne artikel og de relevante sektorspecifikke regler forudgående og efterfølgende kontrol, herunder, hvor det er relevant, på stedet af repræsentative og/eller risikobaserede stikprøver af transaktioner. De inddriver også uretmæssigt udbetalte beløb og indleder retsforfølgning, hvis det i forbindelse hermed er nødvendigt.

Medlemsstaterne pålægger modtagerne sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, når det er foreskrevet i sektorspecifikke regler eller i specifikke bestemmelser i national ret.

Kommissionen overvåger som led i sin risikovurdering og i overensstemmelse med sektorspecifikke regler de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er oprettet i medlemsstater. Kommissionen overholder i sit revisionsarbejde proportionalitetsprincippet og tager hensyn til størrelsen af den vurderede risiko i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

3.   Medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med de kriterier og procedurer, der er fastsat i sektorspecifikke regler, på passende niveau organer, som har ansvaret for forvaltning og kontrol af EU-midler. Sådanne organer kan også udføre opgaver uden tilknytning til forvaltningen af EU-midler og kan overdrage visse af deres opgaver til andre organer.

Ved udpegelsen af organer kan medlemsstaterne basere deres afgørelse på, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i det væsentlige er de samme som dem, der allerede var indført for den foregående periode, og om de har fungeret effektivt.

Hvis revisions- og kontrolresultaterne viser, at de udpegede organer ikke længere opfylder kriterierne i de sektorspecifikke regler, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der rettes op på manglerne i gennemførelsen af disse organers opgaver, herunder ved at bringe udpegelsen til ophør i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

De sektorspecifikke regler definerer Kommissionens rolle i det forløb, der er fastsat i dette stykke.

4.   Organer udpeget i henhold til stk. 3 skal:

Enhver behandling af personoplysninger skal overholde forordning (EU) 2016/679.

5.   Organer udpeget i henhold til stk. 3 giver senest den 15. februar i det følgende regnskabsår Kommissionen:

6.   De i stk. 5, litra a), omhandlede regnskaber skal inkludere forfinansieringsbeløb og beløb, for hvilke inddrivelsesprocedurer er indledt eller afsluttet. De ledsages af en forvaltningserklæring, der bekræfter følgende ud fra de personers synspunkt, der er ansvarlige for forvaltningen af midlerne:

7.   De i stk. 5, litra a), omhandlede regnskaber og den i nævnte stykkes litra b) omhandlede oversigt ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. Udtalelsen skal fastslå, hvorvidt regnskaberne giver et retvisende og rimeligt billede, hvorvidt de udgifter, for hvilke der er søgt om godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt korrekte, og hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt. Det skal også fremgå af udtalelsen, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de tilsikringer, der er gjort i den forvaltningserklæring, der er omhandlet i stk. 6.

Kommissionen kan efter meddelelse fra den berørte medlemsstat undtagelsesvis forlænge den frist den 15. februar, der er fastsat i stk. 5, til den 1. marts.

Medlemsstaterne kan på det relevante niveau offentliggøre de oplysninger, som er omhandlet i stk. 5 og 6 samt i nærværende stykke.

Medlemsstaterne kan herudover forelægge erklæringer, som er undertegnet på det relevante niveau, for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen baseret på oplysninger som omhandlet i stk. 5 og 6 og i nærværende stykke.

8.   For at sikre, at EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med de relevante regler, skal Kommissionen:

Kommissionen ophæver fuldstændigt eller delvist afbrydelsen af betalingsfrister eller suspenderingen af betalinger, når en medlemsstat har fremsat sine bemærkninger, og så snart den har truffet eventuelt nødvendige foranstaltninger. Alle forpligtelser efter nærværende stykke behandles i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9.

9.   Sektorspecifikke regler skal tage hensyn til behovene hos EU-programmerne for europæisk territorialt samarbejde, navnlig hvad angår indholdet af forvaltningserklæringen, forløbet i stk. 3 og revisionsfunktionen.

10.   Kommissionen udarbejder en fortegnelse over organer, der efter sektorspecifikke regler er ansvarlige for forvaltnings-, certificerings- og revisionsaktiviteter.

11.   Medlemsstaterne kan anvende midler, der tildeles dem ved delt forvaltning, i kombination med de foranstaltninger og instrumenter, der gennemføres i medfør af forordning (EU) 2015/1017, i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i de relevante sektorspecifikke regler.

1.   Inden der oprettes et nyt europæisk kontor, udarbejder Kommissionen en cost-benefit-analyse og en vurdering af de tilknyttede risici, underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne heraf og foreslår at opføre de nødvendige bevillinger i et bilag til budget sektionen vedrørende Kommissionen.

2.   Inden for rammerne af deres beføjelser:

3.   Dette afsnit finder med undtagelse af nærværende artikels stk. 4, artikel 66 og artikel 67, stk. 1, 2 og 3, anvendelse på OLAF.

4.   Kommissionens interne revisor er ansvarlig for udførelsen af alle de opgaver, der er omhandlet i dette afsnits kapitel 8.

1.   De bevillinger, der godkendes til gennemførelsen af hvert europæisk kontors opgaver, opføres under en specifik budgetpost i budgetsektionen vedrørende Kommissionen og udspecificeres i et bilag til denne sektion.

Det bilag, der er omhandlet i første afsnit, udformes som en oversigt over indtægter og udgifter, der opdeles på samme måde som budgetsektionerne.

De bevillinger, der opføres i bilaget:

2.   For så vidt angår de bevillinger, der er opført i bilaget for hvert europæisk kontor, delegerer Kommissionen beføjelserne som anvisningsberettiget til det pågældende europæiske kontors direktør i overensstemmelse med artikel 73.

3.   Stillingsfortegnelsen for hvert europæisk kontor knyttes som bilag til Kommissionens stillingsfortegnelse.

4.   Direktøren for hvert europæisk kontor træffer afgørelse om overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sådanne overførsler.

1.   For så vidt angår de ikkeobligatoriske opgaver, der er omhandlet i artikel 64, stk. 2, litra b), kan et europæisk kontor:

2.   I de i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde fastsætter de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer grænserne og betingelserne for delegationen af beføjelser. En sådan delegation aftales i overensstemmelse med retsakten om oprettelse af det europæiske kontor, navnlig hvad angår betingelserne og retningslinjerne for delegationen.

3.   I de i stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde vedtager direktøren for det europæiske kontor i overensstemmelse med retsakten om dets oprettelse de specifikke bestemmelser for gennemførelsen af opgaverne, dækningen af påløbne omkostninger og den dertil svarende regnskabsføring. Det europæiske kontor underretter de pågældende EU-institutioner, EU-organer eller andre europæiske kontorer om resultaterne af dette regnskab.

1.   Hvert europæisk kontor opstiller et regnskab over sine udgifter, som gør det muligt at fastslå andelen af leverede ydelser til de enkelte EU-institutioner, EU-organer eller andre europæiske kontorer. Det pågældende europæiske kontors direktør vedtager efter styrelsesudvalgets godkendelse de kriterier, som regnskabet skal baseres på.

2.   Anmærkningerne vedrørende den særlige budgetpost, hvorunder de samlede bevillinger til hvert europæisk kontor, der har fået delegeret beføjelser som anvisningsberettiget i henhold til artikel 66, stk. 1, litra a), er opført, skal vise et overslag over omkostningerne i forbindelse med de ydelser, som det pågældende kontor leverer til hver(t) af de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer. Dette skal udarbejdes på grundlag af det regnskab, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3.   Hvert europæisk kontor, der har fået delegeret beføjelser som anvisningsberettiget i henhold til artikel 66, stk. 1, litra a), underretter de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer om resultaterne af det regnskab, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

4.   Hvert europæisk kontors regnskab udgør en integrerende del af Unionens regnskab efter artikel 241.

5.   Kommissionens regnskabsfører kan på forslag af det pågældende europæiske kontors styrelsesudvalg delegere nogle af sine beføjelser vedrørende inddrivelsen af indtægter og betaling af udgifter, der udføres direkte af det pågældende europæiske kontor, til en af det europæiske kontors ansatte.

6.   Til dækning af et europæisk kontors likviditetsbehov kan Kommissionen på forslag af styrelsesudvalget åbne bank- og postgirokonti i kontorets navn. Ved regnskabsårets udløb afstemmes og reguleres den årlige kassesaldo mellem det pågældende europæiske kontor og Kommissionen.

1.   Kommissionen kan delegere beføjelser til forvaltningsorganer til helt eller delvist at gennemføre et EU-program eller -projekt, herunder pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og afholdelsen af administrationsudgifter, på dens vegne og ansvar, jf. Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (40). Forvaltningsorganer oprettes ved en kommissionsafgørelse og er juridiske personer efter EU-retten. De modtager et årligt bidrag.

2.   Forvaltningsorganers direktører fungerer som delegerede anvisningsberettigede for gennemførelsen af aktionsbevillingerne vedrørende de EU-programmer, som de helt eller delvis forvalter.

3.   Et forvaltningsorgans styrelsesudvalg kan aftale med Kommissionen, at Kommissionens regnskabsfører også skal fungere som regnskabsfører for det pågældende forvaltningsorgan. Styringsudvalget kan også overdrage dele af det pågældende forvaltningsorgans regnskabsførers opgaver til Kommissionens regnskabsfører under hensyn til omkostningseffektiviteten. I begge tilfælde skal der træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver interessekonflikt.

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 269 for at supplere denne forordning med en rammefinansforordning for organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten, og som er juridiske personer og modtager bidrag over budgettet.

2.   Rammefinansforordningen skal tage udgangspunkt i de principper og regler, der er fastlagt i nærværende forordning, under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede organers særlige forhold.

3.   De finansielle bestemmelser for de organer, der er omhandlet i stk. 1, må ikke afvige fra rammefinansforordningen, medmindre det er nødvendigt på grund af deres særlige behov og med forbehold af Kommissionens forudgående samtykke.

4.   Europa-Parlamentet meddeler efter henstilling fra Rådet decharge for gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede organers budgetter. De organer, der er omhandlet i stk. 1, samarbejder fuldt ud med de EU-institutioner, der er involveret i dechargeproceduren, og tilvejebringer, når det er relevant, de nødvendige supplerende oplysninger, herunder ved at deltage i møder i de relevante organer.

5.   Kommissionens interne revisor har samme beføjelser over for de i stk. 1 omhandlede organer som over for Kommissionen.

6.   En uafhængig ekstern revisor skal verificere, at årsregnskaberne for hvert af de i stk. 1 omhandlede organer giver et korrekt billede af det relevante organs indtægter, udgifter og finansielle stilling inden konsolideringen i Kommissionens endelige årsregnskab. Medmindre andet er bestemt i den relevante basisretsakt, udarbejder Revisionsretten en særlig årsberetning om hvert organ i overensstemmelse med kravene i artikel 287, stk. 1, i TEUF. Ved udarbejdelsen af den pågældende beretning tager Revisionsretten det revisionsarbejde, der er udført af den uafhængige eksterne revisor, og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på revisorens konklusioner, i betragtning.

7.   Alle aspekter af de i stk. 6 omhandlede uafhængige eksterne revisioner, herunder rapporterede konklusioner, forbliver under Revisionsrettens fulde ansvar.

1.   Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører skal være adskilte og er indbyrdes uforenelige.

2.   Hver EU-institution giver hver enkelt finansiel aktør de ressourcer, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sine funktioner, samt en detaljeret beskrivelse af den pågældendes opgaver, rettigheder og forpligtelser.

1.   Hver EU-institution udøver funktionen som anvisningsberettiget.

2.   I dette afsnit forstås ved »ansatte« personer, der er omfattet af vedtægten.

3.   Hver EU-institution delegerer under overholdelse af betingelserne i sin forretningsorden funktionen som anvisningsberettiget til ansatte på et passende niveau. Den angiver i sine interne administrative regler, hvilke ansatte den delegerer disse funktioner til, omfanget af de delegerede beføjelser, og hvorvidt personerne, til hvem disse beføjelser er delegeret, kan videredelegere beføjelserne.

4.   Funktionen som anvisningsberettiget kan kun delegeres eller videredelegeres til ansatte.

5.   Den ansvarlige anvisningsberettigede handler inden for de grænser, der er fastsat i fuldmagtsinstrumentet. Den ansvarlige anvisningsberettigede kan bistås af en eller flere ansatte, der har til opgave under den anvisningsberettigedes ansvar at gennemføre visse transaktioner, der er nødvendige for budgetgennemførelsen og tilvejebringelsen af finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger.

6.   Hver af de EU-institutioner og hvert af de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70, underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Revisionsretten og Kommissionens regnskabsfører inden to uger fra udpegelsen og fratrædelsen af ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, interne revisorer og regnskabsførere og om eventuelle interne bestemmelser, som institutionen eller organet vedtager om finansielle anliggender.

7.   Hver EU-institution underretter Revisionsretten om delegation af beføjelser og om udpegelsen af forskudsbestyrere i henhold til artikel 79 og 88.

1.   Den anvisningsberettigede er i den pågældende EU-institution ansvarlig for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes, i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder ved at sikre præstationsrapportering, og for at sikre, at kravene om lovlighed og formel rigtighed samt ligebehandling af modtagerne overholdes.

2.   Med henblik på stk. 1 etablerer den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i overensstemmelse med artikel 36 og de minimumsstandarder, der er fastsat af den enkelte EU-institution, og under hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur samt interne kontrolsystemer, der er tilpasset udførelsen af opgaverne. Etableringen af en sådan struktur og sådanne systemer understøttes af en omfattende risikoanalyse, der tager hensyn til overvejelser vedrørende deres omkostningseffektivitet og præstation.

3.   Den anvisningsberettigede indgår med henblik på afholdelsen af udgifter budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for gennemførelsen af bevillingerne.

4.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal med henblik på at modtage indtægter udfærdige overslag over fordringer, fastlægge udestående fordringer og udstede indtægtsordrer. Hvor det er relevant, giver den ansvarlige anvisningsberettigede afkald på konstaterede fordringer.

5.   For at forhindre fejl og uregelmæssigheder, inden transaktioner godkendes, og for at afbøde risici for manglende opfyldelse af målene, er hver transaktion genstand for mindst en forudgående kontrol af de operationelle og finansielle aspekter af transaktionen på grundlag af en flerårig kontrolstrategi, der tager hensyn til risikoen.

Omfanget af den forudgående kontrol med hensyn til hyppighed og intensitet fastlægges af den ansvarlige anvisningsberettigede under hensyntagen til resultaterne af tidligere kontrol og ud fra en vurdering af risici og omkostningseffektivitet på grundlag af den anvisningsberettigedes egen risikoanalyse. I tilfælde af tvivl kan den anvisningsberettigede, som er ansvarlig for godkendelsen af de pågældende transaktioner, som led i den forudgående kontrol anmode om yderligere oplysninger eller udføre kontrol på stedet med henblik på at opnå rimelig sikkerhed.

For hver enkelt transaktion udføres verificeringen af andre ansatte end dem, der iværksatte transaktionen. De ansatte, der udfører verificeringen af en transaktion, må ikke være underordnet dem, der iværksatte transaktionen.

6.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan indføre efterfølgende kontrol for at opdage og korrigere fejl og uregelmæssigheder i transaktioner, efter at de er blevet godkendt. Sådan kontrol kan ske på grundlag af stikprøver afhængigt af risikoen og skal tage hensyn til resultaterne af forudgående kontrol såvel som overvejelser vedrørende omkostningseffektivitet og præstation.

Den efterfølgende kontrol foretages af andre ansatte end dem, som har haft ansvaret for den forudgående kontrol. De ansatte, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol, må ikke være underordnet de ansatte, der er ansvarlige for den forudgående kontrol.

Regler og procedurer, herunder tidsfrister, for revision af tilskudsmodtagerne skal være klare, konsekvente og gennemsigtige og stilles til rådighed for tilskudsmodtagerne, når tilskudsaftalen underskrives.

7.   De anvisningsberettigede og ansatte, der er ansvarlige for budgetgennemførelsen, skal have de nødvendige faglige færdigheder.

I hver EU-institution sikrer den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede følgende:

8.   Hvis en ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning af og kontrollen med transaktionerne, finder, at en beslutning, som dennes overordnede pålægger vedkommende at effektuere eller acceptere, er i strid med gældende regler, med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, som vedkommende skal overholde, underretter vedkommende sin nærmeste umiddelbart overordnede herom. Hvis den ansatte gør dette skriftligt, skal den nærmeste umiddelbart overordnede svare skriftligt. Hvis den umiddelbart overordnede ikke reagerer eller bekræfter den oprindelige beslutning eller instruks, og den ansatte finder, at denne bekræftelse ikke er tilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, underretter den ansatte skriftligt den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede herom. Hvis sidstnævnte ikke svarer inden for en rimelig frist afhængig af sagens omstændigheder og under alle omstændigheder senest inden en måned, underretter den ansatte det relevante panel, der er omhandlet i artikel 143.

I tilfælde af ulovlige aktiviteter, svig eller korruption, som kan skade Unionens interesser, underretter den ansatte de myndigheder og organer, der er udpeget i vedtægten og i EU-institutioners afgørelser om nærmere vilkår og betingelser for interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter til skade for Unionens interesser. Aftaler med eksterne revisorer, der udfører revisioner af Unionens finansielle forvaltning, skal indeholde en forpligtelse for den eksterne revisor til at underrette den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede om enhver mistanke om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, som kan skade Unionens interesser.

9.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for EU-institutionen for sin virksomhed i en årsberetning, der indeholder oplysninger om de finansielle og forvaltningsmæssige forhold, herunder kontrolresultater, med erklæring om, at vedkommende, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende nærmere afgrænsede indkomst- og udgiftsområder, har rimelig sikkerhed for at:

Årsberetningen skal indeholde oplysninger om de transaktioner, der er gennemført i forhold til de opstillede mål og overvejelser vedrørende præstation i de strategiske planer, om de dermed forbundne risici, om, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og om det interne kontrolsystems efficiens og effektivitet. Beretningen skal inkludere en overordnet vurdering af omkostningerne og fordelene ved kontrollen og oplysninger om, i hvilket omfang de godkendte aktionsudgifter bidrager til at nå Unionens strategiske mål og skaber en merværdi på EU-plan. Kommissionen udarbejder en sammenfatning af årsberetningerne for det foregående år.

De anvisningsberettigedes årsberetninger for regnskabsåret og, hvor det er relevant, de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i EU-institutionerne, EU-organerne, de europæiske kontorer og agenturerne offentliggøres senest den 1. juli det følgende regnskabsår på webstedet for den pågældende EU-institution eller det pågældende europæiske kontor, EU-organ eller agentur på en lettilgængelig måde, med forbehold af behørigt begrundede fortroligheds- og sikkerhedshensyn.

10.   De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede registrerer for hvert regnskabsår de kontrakter, der er indgået efter udbud med forhandling, jf. bilag I, punkt 11.1, litra a)-f), og punkt 39. Hvis andelen af udbud med forhandling set i forhold til antallet af kontrakter tildelt af samme ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede er steget væsentligt i forhold til tidligere år, eller hvis denne andel er betydeligt større end det gennemsnit, der er registreret i EU-institutionen, aflægger den ansvarlige anvisningsberettigede rapport til den pågældende EU-institution og redegør for de foranstaltninger, der eventuelt er truffet for at ændre på denne tendens. Hver EU-institution fremsender en rapport vedrørende udbud med forhandling til Europa-Parlamentet og Rådet. For Kommissionens vedkommende vedlægges denne rapport som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i stk. 9.

1.   Hvis EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, er de underlagt Kommissionen som den EU-institution, der er ansvarlig for fastsættelsen, udøvelsen, overvågningen og vurderingen af deres opgaver og ansvar som anvisningsberettigede ved videredelegation, og de samarbejder tæt med Kommissionen om korrekt gennemførelse af midlerne, navnlig med henblik på at sikre de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i forvaltningen af midlerne og effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. De er underlagt Kommissionens interne regler og Kommissionens charter ved gennemførelsen af de finansielle forvaltningsopgaver, der er videredelegeret til dem. De kan ved udførelsen af deres funktioner bistås af kommissionsansatte ved EU-delegationerne.

EU-delegationschefer træffer til det formål de nødvendige foranstaltninger for at forhindre enhver situation, som kan bringe Kommissionens evne til at leve op til sit ansvar for gennemførelsen af det budget, de er pålagt ved videredelegation, i fare og forhindre enhver konflikt mellem prioriteter, der sandsynligvis kan få indvirkning på de finansielle forvaltningsopgaver, som de varetager ved videredelegation.

Opstår der en situation eller en konflikt som omhandlet i andet afsnit, underretter EU-delegationschefer straks Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens ansvarlige generaldirektører herom. Disse generaldirektører træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

2.   EU-delegationschefer, der befinder sig i en situation som den, der er omhandlet i artikel 74, stk. 8, henviser spørgsmålet til det panel, der er omhandlet i artikel 143. Er der tale om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter delegationschefen de myndigheder og organer, der er udpeget i den relevante lovgivning.

3.   EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, aflægger rapport til deres ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, således at sidstnævnte kan indføje rapporterne i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9. EU-delegationschefers rapporter skal indeholde oplysninger om efficiensen og effektiviteten af interne kontrolsystemer, der er etableret i deres delegation, og om forvaltningen af opgaver, de varetager ved subdelegation, samt indeholde den i artikel 92, stk. 5, tredje afsnit, omhandlede erklæring. Disse rapporter vedføjes årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som bilag og stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet under behørig hensyntagen til deres fortrolige karakter, hvor det er relevant.

EU-delegationschefer samarbejder fuldt ud med de EU-institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer i givet fald nødvendige supplerende oplysninger. I den forbindelse kan de anmodes om at deltage i møder i de relevante organer og bistå den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede.

EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i overensstemmelse med artikel 60, stk. 2, besvarer enhver anmodning fra den anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved delegation, på Kommissionens egen foranledning eller, når det sker som led i dechargeproceduren, efter anmodning fra Europa-Parlamentet.

Kommissionen sikrer, at videredelegationen af beføjelser til EU-delegationschefer ikke er til skade for dechargeproceduren i henhold til artikel 319 i TEUF.

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på EU-delegationschefers stedfortrædere, når de fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation i EU-delegationschefers fravær.

1.   Hver EU-institution udnævner en regnskabsfører, der i den pågældende institution har ansvaret for følgende:

Med hensyn til de opgaver, der er omhandlet i første afsnit, litra e), er regnskabsføreren til bemyndiget til når som helst at verificere, at godkendelseskriterierne er overholdt.

2.   Ansvaret hos EU-udenrigstjenestens regnskabsfører er begrænset til budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som gennemført af EU-Udenrigstjenesten. Kommissionens regnskabsfører bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved videredelegation forvaltes af EU-delegationscheferne.

Kommissionens regnskabsfører fungerer også som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten.

1.   Hver EU-institution udnævner en regnskabsfører blandt tjenestemænd omfattet af vedtægten.

Regnskabsføreren udvælges af EU-institutionen på grundlag af sine særlige kvalifikationer, som skal være dokumenteret ved eksamensbeviser eller tilsvarende faglig erfaring.

2.   To eller flere EU-institutioner kan udnævne den samme regnskabsfører.

I så fald træffer de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver interessekonflikt.

3.   Hvis regnskabsføreren fratræder sit hverv, opstilles der snarest muligt en generel kontooversigt.

4.   Den generelle kontooversigt ledsaget af en afleveringsrapport sendes til den nye regnskabsfører af den fratrædende regnskabsfører eller, hvis dette ikke er muligt, af en tjenestemand i dennes tjenestegren.

Den nye regnskabsfører godkender den generelle kontooversigt med sin underskrift senest en måned efter fremsendelsen og kan fremsætte forbehold.

Afleveringsrapporten skal indeholde resultatet af den generelle kontooversigt og eventuelle forbehold.

1.   De regnskabsregler, der skal anvendes af EU-institutionerne, de europæiske kontorer og de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2, baseres på internationalt anerkendte regnskabsstandarder for den offentlige sektor. Disse regler vedtages af Kommissionens regnskabsfører efter høring af de andre EU-institutioners, de europæiske kontorers og EU-organernes regnskabsførere.

2.   Regnskabsføreren kan fravige de i stk. 1 omhandlede standarder, hvis vedkommende finder det nødvendigt for at give et retvisende og pålideligt billede af aktiver og passiver samt udgifter, indtægter og pengestrømme. Når en regnskabsregel afviger væsentligt fra disse standarder, anføres dette samt årsagerne hertil i noterne til regnskaberne.

3.   I de regnskabsregler, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes strukturen for og indholdet af regnskaberne og regnskabsprincipperne for regnskaberne.

4.   De i artikel 241 omhandlede beretninger om budgetgennemførelsen skal overholde de budgetprincipper, der er fastsat i denne forordning. De skal give et detaljeret billede af budgetgennemførelsen. De skal gengive alle indtægts- og udgiftstransaktioner, der er omfattet af dette afsnit, og give et retvisende billede heraf.

1.   Regnskabsføreren for hver EU-institution eller hvert EU-organ udarbejder og ajourfører dokumentationsmateriale, der beskriver organisation og procedurer på regnskabsområdet for vedkommendes EU-institution eller -organ.

2.   Indtægter og udgifter registreres i et IT-system efter transaktionens økonomiske beskaffenhed enten som løbende indtægter eller udgifter eller som kapital.

1.   Kommissionens regnskabsfører er ansvarlig for fastsættelsen af harmoniserede regnskabskontoplaner, som skal anvendes af EU-institutioner, af de europæiske kontorer og af de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2.

2.   Regnskabsføreren modtager fra de anvisningsberettigede alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et regnskab, der giver et retvisende billede af EU-institutioners økonomiske situation og budgetgennemførelse. Regnskabsføreren garanterer pålideligheden af disse oplysninger.

3.   Før regnskabet vedtages af EU-institutionen eller det EU-organ, der er omhandlet i artikel 70, underskrives det af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at vedkommende har rimelig sikkerhed for, at regnskabet giver et retvisende billede af EU-institutionens eller det i artikel 70 omhandlede EU-organs økonomiske situation.

Med henblik herpå verificerer regnskabsføreren, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne i artikel 80 og regnskabsprocedurerne i artikel 77, stk. 1, første afsnit, litra d), og at alle indtægter og udgifter er opført i regnskaberne.

4.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede sender i overensstemmelse med de regler, som regnskabsføreren har vedtaget, regnskabsføreren de finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af regnskabsførerens opgaver.

Regnskabsføreren modtager regelmæssigt og mindst i forbindelse med regnskabsafslutningen underretning fra den anvisningsberettigede om relevante finansielle oplysninger vedrørende forvaltningskonti, så anvendelsen af EU-midlerne kan afspejles i Unionens regnskaber.

De anvisningsberettigede bevarer det fulde ansvar for den korrekte anvendelse af de midler, de forvalter, lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, de kontrollerer, og fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der sendes til regnskabsføreren.

5.   Den ansvarlige anvisningsberettigede underretter regnskabsføreren om enhver udvikling i eller betydelig ændring af et finansielt forvaltningssystem, et opgørelsessystem eller et system til værdiansættelse af aktiver og passiver, hvis det bidrager med oplysninger til EU-institutionens regnskaber eller anvendes til støtte for sådanne oplysninger, således at regnskabsføreren kan verificere, at godkendelseskriterierne er overholdt.

Regnskabsføreren kan på et hvilket som helst tidspunkt undersøge et finansielt forvaltningssystem, som allerede er godkendt, på ny og kan anmode om, at den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder en handlingsplan for i rette tid at afhjælpe eventuelle svagheder.

Den anvisningsberettigede bærer ansvaret for, at de oplysninger, der sendes til regnskabsføreren, er fyldestgørende.

6.   Regnskabsføreren har beføjelse til at kontrollere de modtagne oplysninger og til at foretage yderligere tjek, som vedkommende anser for nødvendige for at kunne underskrive regnskaberne.

Regnskabsføreren tager om nødvendigt forbehold og redegør i så fald i detaljer for arten og omfanget af sådanne forbehold.

7.   En EU-institutions regnskabssystem er et budgetstyrings- og regnskabssystem, hvori oplysninger indlæses, klassificeres og registreres.

8.   Regnskabssystemet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab. Regnskaberne føres i euro og på basis af kalenderåret.

9.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan også føre et detaljeret forvaltningsregnskab.

10.   Bilag vedrørende regnskabssystemet og vedrørende udfærdigelsen af det regnskab, der er omhandlet i artikel 241, opbevares i mindst fem år fra Europa-Parlamentets meddelelse af decharge for det regnskabsår, som bilagene vedrører.

Dog opbevares bilag vedrørende transaktioner, som ikke er endeligt afsluttet, indtil udgangen af året efter, at transaktionerne er afsluttet. Artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på opbevaring af trafikdata.

Hver EU-institution fastsætter, i hvilken tjenestegren bilagene skal opbevares.

1.   Budgetregnskabet skal for hver underinddeling i budgettet vise:

De i første afsnit, litra a), omhandlede forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger opføres og vises særskilt.

2.   Bevillingsregnskabet viser særskilt:

For indtægternes vedkommende vises de udestående fordringer fra de foregående regnskabsår særskilt.

1.   I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den økonomiske og finansielle situation og aktiver og passiver for EU-institutioner og for de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i nærværende afsnits kapitel 3, afdeling 2.

2.   Kontienes saldi og de enkelte kontobevægelser i det almindelige regnskab bogføres.

3.   Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil posteringerne henviser.

4.   Regnskabssystemet skal etablere et klart revisionsspor for hver enkelt regnskabspostering.

1.   Regnskabsføreren kan til brug for likviditetsstyringen i vedkommendes EU-institutions navn åbne konti eller lade konti åbne hos finansielle institutioner eller nationale centralbanker. Regnskabsføreren er også ansvarlig for at lukke disse konti eller for at sikre, at de lukkes.

2.   I vilkårene for åbning, føring og anvendelse af bankkonti fastsættes det alt efter kravene til den interne kontrol, at checks, bankoverførsler og alle andre bankforretninger skal underskrives af én eller flere behørigt bemyndigede ansatte. Manuelle instrukser underskrives af mindst to behørigt bemyndigede ansatte eller af regnskabsføreren.

3.   Der kan i forbindelse med gennemførelsen af et program eller en foranstaltning åbnes forvaltningskonti på Kommissionens vegne at muliggøre, at en enhed, der er bemyndiget i henhold til artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), iii), v) eller vi), forvalter disse.

Den anvisningsberettigede, som forestår gennemførelsen af programmet eller foranstaltningen, er ansvarlig for åbningen af sådanne konti efter aftale med Kommissionens regnskabsfører.

Sådanne konti forvaltes under den anvisningsberettigedes ansvar.

4.   Kommissionens regnskabsfører fastlægger regler for åbningen, forvaltningen, anvendelsen og lukningen af forvaltningskontiene.

1.   Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er regnskabsføreren den eneste, der har beføjelse til at forvalte kontanter og likvide midler. Regnskabsføreren er ansvarlig for deres opbevaring.

2.   Regnskabsføreren sikrer, at vedkommendes EU-institution råder over tilstrækkelige midler til at dække de likviditetsbehov, der følger af budgetgennemførelsen inden for rammerne af den relevante retlige ramme, og indfører procedurer for at sikre, at ingen af de konti, der åbnes i overensstemmelse med artikel 85, stk. 1, og artikel 89, stk. 3, er i debet.

3.   Betalinger foretages ved bankoverførsel, pr. check eller via forskudskonti eller, hvis regnskabsføreren specifikt har godkendt det, med betalingskort, via direkte debitering eller ved hjælp af andre betalingsmidler i overensstemmelse med de regler, regnskabsføreren har fastsat.

Inden der indgås forpligtelser over for tredjepart, bekræfter den anvisningsberettigede betalingsmodtagerens identitet, fastslår betalingsmodtagerens juridiske enhed og betalingsoplysninger og opfører dem i det fælles register efter den EU-institution, som regnskabsføreren er ansvarlig for, for derved at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og en korrekt gennemførelse af betalinger.

Regnskabsføreren kan kun foretage betalinger, hvis betalingsmodtagerens juridiske enhed og betalingsoplysninger først er opført i et fælles register efter den EU-institution, som regnskabsføreren er ansvarlig for.

De anvisningsberettigede underretter regnskabsføreren om eventuelle ændringer af den juridiske enhed og betalingsoplysninger, som betalingsmodtageren har meddelt dem, og kontrollerer, at disse oplysninger er gyldige, inden de godkender en betaling.

1.   EU-institutioner og de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2, skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af alle de materielle, immaterielle og finansielle aktiver, der udgør deres formue, efter en model udarbejdet af Kommissionens regnskabsfører.

De skal også tjekke, at oplysningerne i deres respektive fortegnelser stemmer overens med de faktiske forhold.

Alle aktiver, som anskaffes med en anvendelsesperiode på mere end et år, opføres i formuefortegnelsen og registreres i kontiene over anlægsaktiver„ hvis der ikke er tale om forbrugsgoder, og hvis anskaffelsesprisen eller produktionsprisen er højere end den pris, som er anført i de regnskabsprocedurer, der er omhandlet i artikel 77.

2.   Salg af Unionens materielle aktiver skal annonceres på passende måde.

3.   EU-institutioner og de agenturer og EU-organer, der er omhandlet i kapitel 3, afdeling 2, vedtager regler for beskyttelse af de aktiver, der er opført på dens respektive fortegnelser, og udpeger de tjenestegrene, der har ansvaret for opgørelsessystemet.

1.   Der kan oprettes forskudskonti til betaling af udgifter, når det er fysisk umuligt eller ineffektivt at foretage betalingstransaktioner gennem budgetprocedurer, fordi der er tale om mindre beløb. Der kan også oprettes forskudskonti til inddrivelse af andre indtægter end egne indtægter.

I EU-delegationerne kan forskudskonti også anvendes til at foretage betalinger af mindre beløb ved hjælp af budgetprocedurer, hvis dette på grund af de lokale behov er effektivt.

Det maksimumsbeløb, som forskudsbestyreren kan betale, når det er fysisk umuligt eller ineffektivt at foretage betalingstransaktioner gennem budgetprocedurer, fastsættes af regnskabsføreren og må under alle omstændigheder ikke overstige 60 000 EUR for hver udgiftspost.

I forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger kan forskudskonti dog anvendes uden beløbsmæssige begrænsninger under overholdelse af det bevillingsniveau, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår, og i overensstemmelse med Kommissionens interne regler.

2.   I Unionens delegationer oprettes der forskudskonti til betaling af udgifter fra både budgettets sektion vedrørende Kommissionens og budgettets sektion vedrørende EU-Udenrigstjenesten, idet det sikres, at udgifterne fuldt ud kan spores.

1.   Oprettelsen af en forskudskonto og udpegelsen af en forskudsbestyrer sker ved en afgørelse, som træffes af EU-institutionens regnskabsfører på grundlag af et behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede. I afgørelsen fastsættes forskudsbestyrerens og den anvisningsberettigedes respektive ansvar og forpligtelser.

Forskudsbestyrere udvælges blandt tjenestemænd eller, hvis det er nødvendigt og kun i behørigt begrundede tilfælde, blandt andre ansatte eller i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i Kommissionens interne regler, blandt personale, der er ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger, forudsat at deres ansættelseskontrakter, hvad angår ansvar, garanterer et tilsvarende beskyttelsesniveau som det, der gælder for ansatte i henhold til artikel 95. Forskudsbestyrere vælges på grundlag af deres viden, færdigheder og særlige kvalifikationer som dokumenteret ved eksamensbeviser eller relevant faglig erfaring eller efter et passende uddannelsesprogram.

2.   I forslag til afgørelser om oprettelse af forskudskonti skal den ansvarlige anvisningsberettigede sikre:

I afgørelser om at oprette en forskudskonto specificerer regnskabsføreren funktionsvilkårene og betingelserne for anvendelse af forskudskontoen.

Ændringerne i funktionsvilkårene for en forskudskonto sker ligeledes ved en afgørelse, som træffes af regnskabsføreren efter behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

3.   Bankkonti til forskud åbnes og overvåges af regnskabsføreren, som også godkender delegerede underskrifter på dem på grundlag af et behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

4.   Forskudskonti tilføres midler af EU-institutionens regnskabsfører og er underlagt forskudsbestyrere.

5.   Betalinger skal følges op af formelle afgørelser om endelig godkendelse eller betalingsordrer underskrevet af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Transaktionerne over forskudskontoen reguleres af den anvisningsberettigede senest ved udgangen af den følgende måned for at sikre afstemningen mellem den regnskabsmæssige saldo og banksaldoen.

6.   Regnskabsføreren foretager selv tjek eller lader en ansat fra vedkommendes egen tjenestegren eller fra den anvisningsberettigede tjenestegren, der er specifikt beføjet hertil, foretage tjek. Disse tjek skal som hovedregel foretages på stedet og om nødvendigt uanmeldt for at verificere, at de midler, som er betroet forskudsbestyrerne, er til stede, at regnskabet er ført korrekt, og at reguleringen af transaktionerne på forskudskontoen er sket inden for de fastsatte frister. Regnskabsføreren meddeler den ansvarlige anvisningsberettigede resultaterne af disse tjek.

1.   Den myndighed, der har udnævnt en ansvarlig anvisningsberettiget, kan når som helst midlertidigt eller definitivt tilbagekalde delegationen eller videredelegationen til den pågældende.

2.   Den myndighed, der har udpeget en regnskabsfører eller en forskudsbestyrer eller begge, kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspendere dem fra deres funktioner.

3.   Stk. 1 og 2 berører ikke eventuelle disciplinære foranstaltninger over for de finansielle aktører, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

1.   Dette kapitel berører ikke det eventuelle strafferetlige ansvar, som de i artikel 90 omhandlede finansielle aktører kan pådrage sig efter den relevante nationale ret og efter de gældende bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser og bekæmpelse af korruption, som involverer Unionens tjenestemænd eller embedsmænd i medlemsstaterne.

2.   Hver enkelt ansvarlige anvisningsberettigede, regnskabsfører eller forskudsbestyrer kan undergives disciplinære foranstaltninger og pådrager sig erstatningsansvar efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog artikel 92, 94 og 95, eller for personer, der er ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger som omhandlet i artikel 89, stk. 1, efter bestemmelserne i deres ansættelseskontrakt. Er der tale om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der kan skade Unionens interesser, henvises sagen til de myndigheder og organer, der er udpeget i den relevante lovgivning, navnlig til OLAF.

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede pådrager sig erstatningsansvar i henhold til vedtægten.

2.   Erstatningspligt gælder navnlig, hvis den ansvarlige anvisningsberettigede forsætligt eller groft uagtsomt:

3.   Hvis en ved delegation eller videredelegation bemyndiget anvisningsberettiget modtager en bindende instruks, som vedkommende finder i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig fordi instruksen ikke kan gennemføres med de tildelte ressourcer, skal vedkommende skriftligt underrette den myndighed, af hvilken den pågældende er bemyndiget ved delegation eller videredelegation, herom. Hvis instruksen bekræftes skriftligt, og bekræftelsen sker rettidigt og er tilstrækkelig klar, således at den udtrykkeligt henviser til de punkter, som den ved delegation eller videredelegation bemyndigede anvisningsberettigede har anfægtet, drages den ved delegation eller videredelegation anvisningsberettigede ikke til ansvar. Vedkommende skal udføre instruksen, medmindre den er åbenbart ulovlig eller udgør et brud på de relevante sikkerhedsforskrifter.

Samme procedure finder anvendelse, hvis en anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler vedkommende at træffe, er i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, eller hvis en anvisningsberettiget under gennemførelsen af en bindende instruks bliver bekendt med, at sagens omstændigheder kan forårsage en sådan situation.

Enhver instruks, som bekræftes under de omstændigheder, der er omhandlet i dette stykke, skal registreres af den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede og anføres i vedkommendes årsberetning.

4.   I tilfælde af videredelegation inden for egne tjenestegrene forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for efficiensen og effektiviteten af de oprettede interne forvaltnings- og kontrolsystemer og for valget af den ved videredelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

5.   I tilfælde af videredelegation til EU-delegationscheferne og deres stedfortrædere har den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvaret for fastlæggelsen af de oprettede interne forvaltnings- og kontrolsystemer og for deres efficiens og effektivitet. EU-delegationscheferne har ansvaret for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og anvendelse af disse systemer i overensstemmelse med instrukserne fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og for forvaltningen af de af EU-delegationens midler og transaktioner, der henhører under deres ansvar. Før deres tiltrædelse gennemfører de specifikke uddannelseskurser vedrørende de opgaver og pligter, som påhviler anvisningsberettigede, samt om budgetgennemførelse.

EU-delegationscheferne aflægger rapport om varetagelsen af deres ansvar som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, jf. artikel 76, stk. 3.

Hvert år forelægger EU-delegationscheferne den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, erklæringen om de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er oprettet i deres delegationer, og om forvaltningen af de opgaver, de varetager ved videredelegation, samt resultaterne heraf, med henblik på at den anvisningsberettigede kan udarbejde erklæringen omhandlet i artikel 74, stk. 9.

Nærværende stykke finder også anvendelse på EU-delegationschefernes stedfortrædere, når de i EU-delegationschefens fravær fungerer som anvisningsberettigede ved videredelegation.

1.   Uden at det berører OLAF's beføjelser eller den administrative autonomi for EU-institutioner, EU-organer, europæiske kontorer eller organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, med hensyn til deres ansatte, og under behørig hensyntagen til beskyttelse af informanter henvises enhver overtrædelse af denne forordning eller af en bestemmelse vedrørende finansiel forvaltning eller tjek af transaktioner, der følger af en ansats handling eller undladelse, til udtalelse hos det panel, der er omhandlet i artikel 143, fra en af følgende:

Hvis panelet underrettes direkte af en ansat, videresender det sagen til ansættelsesmyndigheden hos den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person og underretter den pågældende ansatte herom. Ansættelsesmyndigheden kan anmode panelet om en udtalelse om sagen.

2.   En anmodning om en udtalelse fra panelet i henhold til stk. 1, første afsnit, ledsages af en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og den handling eller undladelse, som panelet anmodes om at vurdere, samt af relevante bilag, herunder rapporter om enhver undersøgelse, der har fundet sted. Når det er muligt, gives oplysningerne i anonymiseret form.

Ansættelsesmyndigheden eller den anvisningsberettigede, alt efter tilfældet, skal inden indgivelse af en anmodning eller eventuelle yderligere oplysninger til panelet give den involverede ansatte mulighed for at fremsætte sine bemærkninger efter at have meddelt vedkommende de bilag, der er omhandlet i første afsnit, for så vidt en sådan meddelelse ikke i alvorlig grad undergraver foretagelsen af videre undersøgelser.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, er det panel, der er omhandlet i artikel 143, kompetent til at vurdere, om der på grundlag af de elementer, som er indgivet til det i henhold til nærværende artikels stk. 2, og eventuelle yderligere modtagne oplysninger foreligger en økonomisk uregelmæssighed. På grundlag af udtalelsen fra panelet træffer den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person beslutning om passende opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med vedtægten. Hvis panelet identificerer systemrelaterede problemer, retter det en henstilling til den anvisningsberettigede og til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, medmindre sidstnævnte er den involverede ansatte, samt til den interne revisor.

4.   Når panelet afgiver den udtalelse, der er omhandlet i stk. 1, skal det bestå af de medlemmer, der er omhandlet i artikel 143, stk. 2, samt følgende tre yderligere medlemmer, som udpeges under hensyntagen til behovet for at undgå interessekonflikter:

Når panelet afgiver den i stk. 1 omhandlede udtalelse, skal det rette udtalelsen til ansættelsesmyndigheden hos den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person.

5.   Panelet har ikke undersøgelsesbeføjelser. Den berørte EU-institution, det berørte EU-organ eller europæiske kontor, det berørte organ eller den berørte person samarbejder med panelet med henblik på at sikre, at det har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgive udtalelse.

6.   Hvis panelet finder, at sagen er et anliggende for OLAF, videregiver det i overensstemmelse med stk. 1 straks sagen til den relevante ansættelsesmyndighed og underretter omgående OLAF.

7.   Medlemsstaterne bistår i fuldt omfang Unionen med håndhævelsen af ethvert ansvar, som måtte følge af vedtægtens artikel 22, for midlertidigt ansatte, for hvilke artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Den Europæiske Union finder anvendelse.

1.   Egne indtægter som omhandlet i afgørelse 2014/335/EU, Euratom opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i euro. De hertil svarende egne indtægter overdrages i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

2.   Den anvisningsberettigede opstiller en tidsplan for, hvornår de egne indtægter, der er omhandlet i afgørelse 2014/335/EU, Euratom, overdrages til Kommissionen.

Fastlæggelsen og opkrævningen af egne indtægter sker i henhold til de regler, der er vedtaget i henhold til nævnte afgørelse.

Af hensyn til bogføringen udsteder den anvisningsberettigede en indtægtsordre for kredit og debet vedrørende den konto for egne indtægter, der er omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

1.   Når den ansvarlige anvisningsberettigede råder over tilstrækkelige og pålidelige oplysninger vedrørende enhver foranstaltning eller ethvert forhold, der kan give anledning til, at et beløb skyldes til Unionen, udarbejder den ansvarlige anvisningsberettigede et overslag over fordringen.

2.   Overslaget over fordringen justeres af den ansvarlige anvisningsberettigede, så snart vedkommende bliver bekendt med en begivenhed, der ændrer den foranstaltning eller det forhold, som gav anledning til overslaget over fordringen.

Når den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder indtægtsordren vedrørende en foranstaltning eller et forhold, der tidligere havde givet anledning til et overslag over fordringen, justeres overslaget tilsvarende af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Hvis indtægtsordren er udarbejdet for samme beløb som det oprindelige overslag over fordringen, nedsættes dette overslag til nul.

3.   Uanset stk. 1 udarbejdes der ikke noget overslag over fordringen, inden medlemsstater overdrager Kommissionen de i afgørelse 2014/335/EU, Euratom omhandlede egne indtægter, der indbetales af medlemsstater på faste forfaldstidspunkter. For sådanne beløb udsteder den ansvarlige anvisningsberettigede en indtægtsordre.

1.   Med henblik på at fastlægge en fordring skal den ansvarlige anvisningsberettigede:

Fastlæggelse af en fordring udgør en anerkendelse af Unionens rettigheder over for en debitor samt af grundlaget for at kræve, at den pågældende debitor betaler gælden.

2.   Enhver fordring, der er konstateret sikker, opgjort og forfalden til betaling, fastlægges ved en indtægtsordre, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede giver regnskabsføreren instruks om at inddrive fordringen. Den følges op af en debetnota, der sendes til debitor, undtagen i de tilfælde, hvor der umiddelbart gives afkald herpå i overensstemmelse med stk. 4, andet afsnit. Både indtægtsordren og debetnotaen udarbejdes af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Den anvisningsberettigede sender debetnotaen umiddelbart efter, at fordringen er fastlagt, og senest inden for en frist på fem år regnet fra det tidspunkt, hvor EU-institutionen under normale omstændigheder kunne gøre sin fordring gældende. Denne frist gælder ikke, hvis den ansvarlige anvisningsberettigede fastlægger, at forsinkelsen på trods af EU-institutionens indsats skyldes debitors adfærd.

3.   Til fastlæggelsen af en fordring sikrer den ansvarlige anvisningsberettigede sig:

4.   Debetnotaen er en underretning af debitor om følgende:

Hvis det efter verificeringen af oplysningerne om debitor eller på grundlag af andre relevante oplysninger, der er til rådighed på det givne tidspunkt, er tydeligt, at gælden falder ind under tilfældene omhandlet i artikel 101, stk. 2, første afsnit, litra a) eller b), eller at debetnotaen ikke er blevet sendt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, skal den anvisningsberettigede efter at have fastlagt fordringen beslutte straks at give afkald på inddrivelsen i overensstemmelse med artikel 101 uden at sende en debetnota efter aftale med regnskabsføreren.

I alle andre tilfælde printer den anvisningsberettigede debetnotaen ud og sender den til debitor. Regnskabsføreren underrettes om afsendelsen af debetnotaen gennem det finansielle informationssystem.

5.   Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

1.   Enhver fordring, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), er rentebærende i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3, uden at dette dog berører eventuelle særlige bestemmelser, der følger af anvendelsen af specifikke forordninger.

2.   Med undtagelse af det tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, er rentesatsen for fordringer, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor fristen udløber, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med:

3.   Rentebeløbet beregnes fra den kalenderdag, der følger efter udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), indtil den kalenderdag, hvor hele gælden er indfriet.

Den indtægtsordre, der svarer til beløbet af morarenterne, udstedes, når disse renter rent faktisk inkasseres.

4.   I tilfælde af bøder eller andre sanktioner er rentesatsen for fordringer, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor afgørelsen om at pålægge bøde eller anden sanktion er blevet vedtaget, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med:

Hvis Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af sine beføjelser i henhold til artikel 261 i TEUF øger størrelsen af en bøde eller en anden sanktion, skal renterne på det beløb, hvormed der er øget, løbe fra datoen for Domstolens dom.

5.   I tilfælde hvor den samlede rentesats ville være negativ, sættes den til nul procent.

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som den ansvarlige anvisningsberettigede har fastlagt (»anvisningen af inddrivelse«).

2.   En EU-institution kan formalisere fastlæggelsen af en fordring på andre end medlemsstater ved en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes efter artikel 299 i TEUF.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til en effektiv og rettidig beskyttelse af Unionens finansielle interesser, kan de øvrige EU-institutioner under særlige omstændigheder anmode Kommissionen om at vedtage en sådan afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, til deres fordel med hensyn til krav, som opstår i forbindelse med ansatte eller i forhold til medlemmer eller tidligere medlemmer af en EU-institution, forudsat at disse institutioner og Kommissionen har aftalt de praktiske vilkår for anvendelsen af denne artikel.

Sådanne særlige omstændigheder anses for at foreligge, når den pågældende EU-institution ikke har udsigt til at inddrive gælden ved frivillig betaling eller ved modregning efter artikel 101, stk. 1, og betingelserne for at give afkald på inddrivelsen i henhold til artikel 101, stk. 2 og 3, ikke er opfyldt. Under alle omstændigheder skal det i den afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, præciseres, at de krævede beløb skal opføres i budgettets sektion vedrørende den pågældende EU-institution, der fungerer som anvisningsberettiget. Indtægterne opføres som ordinære indtægter, medmindre de udgør formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3.

Den anmodende EU-institution underretter Kommissionen om enhver begivenhed, som kan påvirke inddrivelsen, og indtræder i sagen til støtte for Kommissionen, hvis den afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, påklages.

1.   Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den ansvarlige anvisningsberettigede. Regnskabsføreren skal udvise rettidig omhu for at sikre, at Unionen modtager sine indtægter, og skal sikre, at Unionens krav bevares.

Delvis betaling fra en debitor, som er genstand for flere indtægtsordrer, dækker først den ældste fordring, medmindre andet specificeres af debitor. Enhver delvis betaling dækker først renterne.

Regnskabsføreren inddriver beløb, der skyldes til budgettet, ved at modregne dem i overensstemmelse med artikel 102.

2.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan kun i følgende tilfælde give afkald på at inddrive en fastlagt fordring helt eller delvist:

Når den anvisningsberettigede påtænker helt eller delvis at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal vedkommende sikre sig, at afkaldet er korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og med proportionalitetsprincippet. Afgørelsen om afkald på inddrivelse skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan delegere beføjelsen til at træffe afgørelsen.

3.   I det i stk. 2, første afsnit, litra c), omhandlede tilfælde overholder den ansvarlige anvisningsberettigede de procedurer, der på forhånd er fastsat af vedkommendes EU-institution, og anvender følgende kriterier, som er obligatoriske og finder anvendelse i alle tilfælde:

4.   Den ansvarlige anvisningsberettigede tager alt efter sagens omstændigheder hensyn til følgende yderligere kriterier:

5.   Hver EU-institution sender hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de tilfælde, hvor den i henhold til stk. 2, 3 og 4 har givet afkald på at inddrive fordringer. Oplysninger om afkald på under 60 000 EUR gives som et samlet beløb. I Kommissionens tilfælde vedlægges rapporten som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9.

6.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan annullere en fastlagt fordring helt eller delvist. En delvis annullering af en fastlagt fordring indebærer ikke et afkald på den resterende del af Unionens fastlagte krav.

I tilfælde af en fejl annullerer den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis den fastlagte fordring og giver en behørig begrundelse herfor.

Hver EU-institution fastsætter i sine interne regler betingelserne og proceduren for delegation af beføjelsen til at annullere en fastlagt fordring.

7.   Medlemsstater har det primære ansvar for at gennemføre kontrol og revisioner og for at inddrive uretmæssigt anvendte beløb som fastsat i sektorspecifikke regler. I det omfang medlemsstaterne opdager og korrigerer uregelmæssigheder for egen regning, fritages de for Kommissionens finansielle korrektioner af disse uregelmæssigheder.

8.   Kommissionen anvender finansielle korrektioner på medlemsstater for at udelukke udgifter, der er afholdt i strid med den relevante lovgivning, fra EU-finansiering. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på identifikation af uretmæssigt anvendte beløb og på de finansielle konsekvenser for budgettet. Hvis sådanne beløb ikke kan identificeres præcist, kan Kommissionen anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.

Når Kommissionen fastsætter beløbet for en finansiel korrektion, tager den hensyn til arten og omfanget af overtrædelsen af den relevante lovgivning og til de finansielle konsekvenser for budgettet, herunder mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer.

Kriterierne for fastsættelse af finansielle korrektioner og den procedure, der skal følges, kan fastsættes i sektorspecifikke regler.

9.   Metoden for at anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner fastsættes i overensstemmelse med sektorspecifikke regler med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at beskytte Unionens finansielle interesser.

1.   Når debitor har en fordring på Unionen eller på et forvaltningsorgan, der gennemfører budgettet, som er sikker, jf. artikel 98, stk. 3, litra a), opgjort og forfalden til betaling, og som vedrører et beløb, der er fastlagt ved en betalingsordre, inddriver regnskabsføreren efter udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), fastlagte fordringer ved modregning.

Under særlige omstændigheder kan regnskabsføreren foretage inddrivelsen ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle interesser, og hvis vedkommende har berettigede grunde til at antage, at det beløb, som skyldes til Unionen, ellers vil være tabt.

Regnskabsføreren kan også foretage inddrivelse ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), hvis debitor samtykker.

2.   Inden regnskabsføreren foretager en inddrivelse efter stk. 1, hører han den ansvarlige anvisningsberettigede og underretter de pågældende debitorer, herunder om klagemulighederne i overensstemmelse med artikel 133.

Når debitor er en national myndighed eller en af dens administrative enheder, underretter regnskabsføreren mindst 10 arbejdsdage i forvejen også den pågældende medlemsstat om, at vedkommende har til hensigt at foretage inddrivelse ved modregning. Efter aftale med den pågældende medlemsstat eller administrative enhed kan regnskabsføreren dog foretage inddrivelsen ved modregning inden denne frists udløb.

3.   Den modregning, der er omhandlet i stk. 1, har samme virkning som en betaling og frigør Unionen for gældsbeløbet og i givet fald for de skyldige renter.

1.   Uden at det berører artikel 102, skal regnskabsføreren, hvis det fulde beløb ikke har kunnet inddrives ved udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b), underrette den ansvarlige anvisningsberettigede herom og straks iværksætte straks inddrivelsesproceduren ved hjælp af alle til rådighed værende legale midler, herunder, hvor det er relevant, ved at kræve eventuelle forhåndsgarantier indfriet.

2.   Uden at det berører artikel 102, foretager regnskabsføreren, hvis der ikke er mulighed for at foretage inddrivelsen på den måde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og debitor ikke har betalt efter et af regnskabsføreren fremsendt påkrav om betaling, inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse, der er opnået enten i overensstemmelse med artikel 100, stk. 2, eller ved retslige skridt.

1.   Uden at dette berører bestemmelserne i specifikke forordninger eller anvendelsen af afgørelse 2014/335/EU, Euratom, er Unionens fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for Unionen underlagt en forældelsesfrist på fem år.

2.   Forældelsesfristen for Unionens fordringer over for tredjemand begynder at løbe ved udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 98, stk. 4, første afsnit, litra b).

Forældelsesfristen for tredjemands fordringer over for Unionen begynder at løbe fra den dato, hvor den pågældende tredjemands fordring forfalder til betaling i overensstemmelse med den tilsvarende retlige forpligtelse.

3.   Forældelsesfristen for Unionens fordringer over for tredjemand afbrydes af enhver handling, som foretages af en EU-institution eller af en medlemsstat, der handler på anmodning af en EU-institution, og som den pågældende tredjemand er blevet underrettet om, og som sigter mod at inddrive gælden.

Forældelsesfristen for tredjemands fordringer over for Unionen afbrydes af enhver handling, som Unionen underrettes om af sine kreditorer eller på vegne af sine kreditorer, og som sigter mod at inddrive gælden.

4.   En ny forældelsesfrist på fem år begynder at løbe fra dagen efter de afbrydelser, der er omhandlet i stk. 3.

5.   Ethvert retsligt skridt vedrørende en fordring som omhandlet i stk. 2, herunder retslige skridt, der indledes ved en domstol, som senere erklærer sig inkompetent, afbryder forældelsesfristen. En ny femårig forældelsesfrist begynder først at løbe, når en retskraftig dom er afsagt, eller der indgås et udenretsligt forlig mellem de samme parter om samme retslige skridt.

6.   Når regnskabsføreren giver debitor henstand med betalingen efter artikel 104, betragtes det som en afbrydelse af forældelsesfristen. En ny femårig forældelsesfrist begynder at løbe fra dagen efter henstandsperiodens udløb.

7.   Unionens fordringer inddrives ikke efter udløbet af forældelsesfristen, jf. stk. 2-6.

1.   Beløb modtaget i form af bøder, tvangsbøder og sanktioner samt påløbne renter eller andre deraf hidrørende indtægter opføres ikke på budgettet, så længe afgørelserne, hvorved de er pålagt, er gjort eller stadig kan gøres til genstand for appel ved Den Europæiske Unions Domstol.

2.   De i stk. 1 omhandlede beløb opføres på budgettet hurtigst muligt efter, at alle retsmidler er udtømt. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller når alle retsmidler er udtømt efter den 1. september i det løbende regnskabsår, kan beløbene opføres på budgettet i det følgende regnskabsår.

Beløb, der skal tilbageføres til den enhed, der udbetalte dem, efter en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, opføres ikke på budgettet.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på afgørelser om regnskabsafslutning eller finansielle korrektioner.

1.   Når en afgørelse om pålæggelse af en bøde, tvangsbøde eller anden sanktion, som en EU-institution har truffet i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten, indbringes for Den Europæiske Unions Domstol, indbetaler debitor, indtil alle retsmidler er udtømt, enten midlertidigt de pågældende beløb på den bankkonto, som Kommissionens regnskabsfører har anvist, eller stiller en finansiel garanti, som kan accepteres af Kommissionens regnskabsfører. Garantien skal være uafhængig af forpligtelsen til at betale bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion og skal kunne tvangsfuldbyrdes efter anfordring. Den skal dække fordringens hovedstol og de skyldige renter, jf. artikel 99, stk. 4.

2.   Kommissionen sikrer de foreløbigt opkrævede beløb ved at investere dem i finansielle aktiver og dermed sikre pengenes sikkerhed og likviditet, samtidigt med at den sigter mod at opnå et positivt afkast.

3.   Når alle retsmidler er udtømt, og bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion er blevet bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, eller når afgørelsen om pålæggelse af en sådan bøde, tvangsbøde eller anden sanktion ikke længere kan gøres til genstand for appel ved Den Europæiske Unions Domstol, træffes en af følgende foranstaltninger:

Hvis bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion er blevet forhøjet af Den Europæiske Unions Domstol, gælder første afsnit, litra a) og b), op til det beløb, der var anført i EU-institutionens oprindelige afgørelse, eller, hvor det er relevant, op til det beløb, der er fastlagt i en tidligere dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i samme sag. Kommissionens regnskabsfører inddriver det beløb, der svarer til forhøjelsen, og de skyldige renter, jf. artikel 99, stk. 4, som opføres på budgettet.

4.   Når alle retsmidler er udtømt, og hvis bøden, tvangsbøden eller den anden sanktion er annulleret, eller beløbet er reduceret, træffes en af følgende foranstaltninger:

Hvis det samlede afkast af det foreløbigt opkrævede beløb i de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde er negativt, trækkes det lidte tab fra det beløb, der skal tilbagebetales.

1.   Forud for indgåelse af en budgetmæssig forpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af EU-institutionen eller af den myndighed, til hvilken EU-institutionen har delegeret beføjelser. Finansieringsafgørelser skal være årlige eller flerårige.

Første afsnit gælder ikke i tilfælde af bevillinger til transaktioner, der foretages af den enkelte EU-institution i medfør af dens administrative autonomi, og som kan gennemføres uden en basisretsakt i henhold til artikel 58, stk. 2, litra e), i tilfælde af udgifter til administrativ bistand og i tilfælde af bidrag til de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70 og 71.

2.   Finansieringsafgørelsen skal samtidig udgøre det årlige eller det flerårige arbejdsprogram og skal efter omstændighederne vedtages snarest muligt efter vedtagelsen af budgetforslaget og i princippet senest den 31. marts i året for gennemførelsen. Hvis den relevante basisretsakt fastsætter en bestemt fremgangsmåde for vedtagelse af en finansieringsafgørelse eller et arbejdsprogram eller begge dele, anvendes denne fremgangsmåde i forbindelse med den del af finansieringsafgørelsen, der udgør arbejdsprogrammet, i overensstemmelse med kravene i basisretsakten. Den del, som udgør arbejdsprogrammet, offentliggøres på den pågældende EU-institutions websted, så snart det er vedtaget, og inden det gennemføres. Finansieringsafgørelsen skal angive det samlede beløb, som den omfatter, og skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres. Den skal angive:

3.   Ud over elementerne omhandlet i stk. 2 angives følgende i finansieringsafgørelsen:

4.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan tilføje yderligere oplysninger, der findes nyttige, enten i den finansieringsafgørelse, der udgør arbejdsprogrammet, eller i et andet dokument, der offentliggøres på EU-institutionens websted.

En flerårig finansieringsafgørelse skal stemme overens med den finansielle programmering, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, og skal specificere, at afgørelsens gennemførelse er med forbehold af, at der er budgetbevillinger til rådighed til de respektive regnskabsår efter vedtagelsen af budgettet, eller er underlagt ordningen med foreløbige tolvtedele.

5.   Enhver væsentlig ændring af en finansieringsafgørelse, som allerede er vedtaget, følger samme procedure som den oprindelige afgørelse, jf. dog eventuelle specifikke bestemmelser i en basisretsakt.

1.   Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

Ved udløbet af de perioder, der er omhandlet i artikel 114, frigøres den uudnyttede del af de budgetmæssige forpligtelser.

Når den anvisningsberettigede gennemfører transaktioner, sikrer vedkommende, at udgiften er i overensstemmelse med traktaterne, budgettet, denne forordning og andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne, samt med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Budgetmæssige og retlige forpligtelser indgås af samme anvisningsberettigede undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Navnlig i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger kan retlige forpligtelser indgås af EU-delegationschefer eller, såfremt de er fraværende, af deres stedfortrædere, efter instruks fra Kommissionens ansvarlige anvisningsberettigede, som dog forbliver fuldt ud ansvarlig for den underliggende transaktion. Personer, der er ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger som, kan undertegne retlige forpligtelser, der er knyttet til betalinger, der er gennemført fra forskudskonti, til en værdi af højst 2 500 EUR.

Den ansvarlige anvisningsberettigede skal indgå en budgetmæssig forpligtelse, før vedkommende indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand eller overfører midler til en EU-trustfond som omhandlet i artikel 234.

Nærværende stykkes andet afsnit finder ikke anvendelse:

I de tilfælde, der er omhandlet i tredje afsnit, litra b), reserveres den budgetmæssige forpligtelse, så snart der er indgået en retlig forpligtelse over for tredjemand.

3.   Den ansvarlige anvisningsberettigede fastsætter udgifter ved at acceptere, at en udgift opføres på budgettet, efter at have tjekket de bilag, der attesterer kreditors adkomst, i overensstemmelse med betingelserne i den retlige forpligtelse, når der foreligger en retlig forpligtelse. Med henblik herpå skal den ansvarlige anvisningsberettigede:

Uanset første afsnit gælder fastsættelsen af udgifter også foreløbige eller endelige rapporter, der ikke er knyttet til en betalingsanmodning, i hvilket tilfælde virkningen for regnskabssystemet er begrænset til det generelle regnskab.

4.   Afgørelsen om fastsættelse kommer til udtryk ved en elektronisk sikret signatur i overensstemmelse med artikel 146, der gives af den anvisningsberettigede eller af en teknisk kompetent ansat, der er behørigt bemyndiget ved en formel afgørelse truffet af den anvisningsberettigede, eller undtagelsesvist, i tilfælde hvor der benyttes papir, ved et stempel, hvori signaturen indgår.

Med påtegnelsen »i overensstemmelse med de faktiske forhold« certificerer den ansvarlige anvisningsberettigede eller en teknisk kompetent ansat, der er behørigt bemyndiget af den ansvarlige anvisningsberettigede:

I det tilfælde, der er omhandlet i andet afsnit, litra c) anses overslag over omkostninger ikke for at opfylde støtteberettigelsesbetingelserne i artikel 186, stk. 3. Samme princip gælder også for foreløbige og endelige rapporter, som ikke er knyttet til en betalingsanmodning.

5.   Med henblik på at anvise udgifter udsteder den ansvarlige anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, en betalingsordre for at give regnskabsføreren instruks om at betale den udgift, som tidligere er blevet fastsat.

Når der foretages periodisk betaling for leverede tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, eller vareleverancer, kan den anvisningsberettigede afhængig af vedkommendes risikoanalyse give instruks om anvendelse af en direkte debiteringsordning fra en forskudskonto. Der kan ligeledes gives instruks om at anvende en sådan ordning, hvis regnskabsføreren specifikt har godkendt det i overensstemmelse med artikel 86, stk. 3.

1.   En budgetmæssig forpligtelse hører under en af følgende kategorier:

Uanset første afsnit, litra c), kan rutinemæssige administrationsudgifter vedrørende Unionens delegationer og Unionens repræsentationer være dækket af foreløbige budgetforpligtelser, også når beløbet og den endelige modtager er bestemt.

2.   Budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, der strækker sig over mere end et regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det, eller hvis de vedrører administrationsudgifter.

3.   En samlet budgetmæssig forpligtelse indgås på grundlag af en finansieringsafgørelse.

Den samlede budgetmæssige forpligtelse indgås senest inden afgørelsen om modtagerne og beløbet træffes, og, når gennemførelsen af de pågældende bevillinger omfatter vedtagelse af et arbejdsprogram, tidligst efter vedtagelsen af programmet.

4.   En samlet budgetmæssig forpligtelse gennemføres enten ved indgåelse af en finansieringsaftale, hvori det fastslås, at der senere skal indgås en eller flere retlige forpligtelser, eller ved indgåelse af én eller flere retlige forpligtelser.

Finansieringsaftaler inden for direkte finansiel bistand til tredjelande, herunder budgetstøtte, som udgør retlige forpligtelser, kan give anledning til betalinger, uden at der indgås andre retlige forpligtelser.

Når den samlede budgetmæssige forpligtelse gennemføres ved indgåelsen af en finansieringsaftale, finder stk. 3, andet afsnit, ikke anvendelse.

5.   Når der indgås en specifik retlig forpligtelse, der følger af en samlet budgetmæssig forpligtelse, skal den ansvarlige anvisningsberettigede, inden denne underskriver, registrere beløbet i det centrale bevillingsregnskab og afskrive det på den samlede budgetmæssige forpligtelse.

6.   Foreløbige budgetmæssige forpligtelser gennemføres ved indgåelse af en eller flere retlige forpligtelser, der giver ret til senere betalinger. Hvis der er tale om udgifter til personaleforvaltning, udgifter til medlemmer eller tidligere medlemmer af en EU-institution eller kommunikationsudgifter, som EU-institutioner afholder i forbindelse med dækning af begivenheder i Unionen, eller i de tilfælde, der er omhandlet i bilag I, punkt 14.5, kan de imidlertid gennemføres ved direkte betalinger uden forudgående indgåelse af retlige forpligtelser.

1.   For hvert regnskabsår omfatter EGFL-bevillingerne ikkeopdelte bevillinger til udgifter i forbindelse med foranstaltninger omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Udgifterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, og artikel 6 i nævnte forordning, bortset fra foranstaltninger, der finansieres under ikkeoperationel teknisk bistand og bidrag til gennemførelsesorganer, dækkes af opdelte bevillinger.

2.   Kommissionens afgørelser om fastsættelse af størrelsen af refusionen af udgifter i forbindelse med EGFL, som medlemsstaterne har afholdt, udgør samlede foreløbige budgetmæssige forpligtelser, som ikke må overstige det samlede bevillingsbeløb, der er opført under budgettet for EGFL.

3.   De samlede foreløbige budgetmæssige forpligtelser for EGFL, der er indgået for et regnskabsår, og for hvilke der ikke inden den 1. februar i det følgende regnskabsår er indgået forpligtelser for specifikke budgetposter, frigøres med virkning for det pågældende regnskabsår.

4.   For udgifter afholdt af de administrative myndigheder og organer, der er omhandlet i forskrifterne vedrørende EGFL, indgås der inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af de af medlemsstaterne fremsendte regnskaber en forpligtelse opdelt på kapitel, artikel og konto. Sådanne forpligtelser kan indgås efter udløbet af fristen på to måneder, hvis en bevillingsoverførselsprocedure vedrørende de pågældende budgetposter er nødvendig. Inden for samme frist på to måneder konteres beløbene som betalinger, medmindre medlemsstaterne endnu ikke har betalt, eller hvis det er usikkert, om udgifterne er støtteberettigede.

De forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, fratrækkes de samlede foreløbige budgetmæssige forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1.

5.   Stk. 2 og 3 finder anvendelse med forbehold af gennemgangen og accepten af regnskaberne.

1.   Uden at det berører artikel 111, stk. 2, og artikel 264, stk. 3, skal retlige forpligtelser, der er knyttet til specifikke budgetmæssige forpligtelser eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser, indgås senest den 31. december i år n, idet år n er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse blev indgået.

2.   De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de dertil svarende retlige forpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år n+1.

Hvis den samlede budgetmæssige forpligtelse medfører tildeling af en pris, som omhandlet i afsnit IX, indgås den retlige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 207, stk. 4, senest den 31. december i år n+3.

I forbindelse med foranstaltninger udadtil, hvor den samlede budgetmæssige forpligtelse medfører indgåelse af en finansieringsaftale med et tredjeland, skal finansieringsaftalerne indgås senest den 31. december i år n+1. I så tilfælde skal den samlede budgetmæssige forpligtelse dække de samlede udgifter til retlige forpligtelser, der gennemfører den indgåede finansieringsaftale, i en periode på tre år fra datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.

Den samlede budgetmæssige forpligtelse skal dog i følgende tilfælde dække alle omkostninger, som følger af retlige forpligtelser indgået frem til udgangen af finansieringsaftalens gennemførelsesperiode:

3.   Stk. 2, tredje og fjerde afsnit, finder ikke anvendelse på følgende flerårige programmer, der gennemføres gennem opdelte forpligtelser: