ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 181

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

61. årgang
18. juli 2018


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/1009 af 17. juli 2018 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1010 af 13. juli 2018 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Radicchio Variegato di Castelfranco (BGB))

3

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1011 af 17. juli 2018 om tilladelse til udvidelse af anvendelsesniveauerne for UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ( 1)

4

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1012 af 17. juli 2018 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/671

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 af 17. juli 2018 om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter

39

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/1014 af 13. juli 2018 om beskikkelse af et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter indstilling fra Republikken Østrig

84

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2018/1015 af 13. juli 2018 om beskikkelse af to medlemmer af og tre suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Storhertugdømmet Luxembourg

85

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2018/1016 af 17. juli 2018 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

86

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

18.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1009

af 17. juli 2018

om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af forordning (EF) nr. 329/2007 (1), særlig artikel 47, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 30. august 2017 forordning (EU) 2017/1509.

(2)

Den 9. juli 2018 ændrede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i medfør af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1718 (2006), opførelsen på listen af en fysisk person og en enhed, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag XIII til forordning (EU) 2017/1509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XIII til forordning (EU) 2017/1509 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2018.

På Rådets vegne

G. BLÜMEL

Formand


(1)  EUT L 224 af 31.8.2017, s. 1.


BILAG

1.

I bilag XIII til forordning (EU) 2017/1509 erstattes punkt 4 under overskriften »a) Fysiske personer« af følgende oplysninger:

»4.

Ri Hong-sop

 

1940

16.7.2009

Tidligere direktør, Yongbyon Nuclear Research Centre, og leder af Nuclear Weapons Institute, førte tilsyn med tre centrale anlæg, der medvirker ved fremstilling af plutonium, der er egnet til fremstilling af våben: anlægget til fremstilling af brændsel, atomreaktoren og oparbejdningsanlægget.«

2.

I bilag XIII til forordning (EU) 2017/1509 erstattes punkt 28 under overskriften »b) Juridiske personer, enheder og organer« af følgende oplysninger:

»28.

Munitions Industry Department

Military Supplies Industry Department

Pyongyang, DPRK

2.3.2016

Munitions Industry Department er involveret i afgørende aspekter af DPRK's missilprogram. MID er ansvarlig for tilsynet med udviklingen af DPRK's ballistiske missiler, herunder Taepo Dong-2.MID fører tilsyn med DPRK's våbenproduktion og F&U-programmer, herunder DPRK's ballistiske missilprogram. Second Economic Committee og Second Academy of Natural Sciences — ligeledes udpeget i august 2010 — hører under MID. MID har i de seneste år arbejdet på at udvikle det mobile vejgående KN08 ICBM. MID fører tilsyn med DPRK's nukleare program. Nuclear Weapons Institute hører under MID.«


18.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1010

af 13. juli 2018

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Radicchio Variegato di Castelfranco« (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Radicchio Variegato di Castelfranco«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 (2) som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 783/2008 (3).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (4).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Radicchio Variegato di Castelfranco« (BGB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2018.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 af 1. juli 1996 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 19).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 783/2008 af 5. august 2008 om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Radicchio Variegato di Castelfranco (IGP)) (EUT L 209 af 6.8.2008, s. 5).

(4)  EUT C 51 af 10.2.2018, s. 8.


18.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1011

af 17. juli 2018

om tilladelse til udvidelse af anvendelsesniveauerne for UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (1), særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) 2015/2283 må kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2), der indeholder en EU-liste over godkendte nye fødevarer, blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2015/2283 skal Kommissionen træffe afgørelse om godkendelse og markedsføring i Unionen af en ny fødevare og om ajourføring af EU-listen.

(4)

Det blev ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2355 (3) tilladt at markedsføre UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (4).

(5)

Den 23. juli 2015 indgav virksomhederne Banken Champignons Group B.V. og J.K. Holding B.V en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til at markedsføre UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus) med forhøjet indhold af vitamin D2 i Unionen som en ny fødevare i den i artikel 1, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 258/97 omhandlede betydning.

(6)

Tilladelsen blev med gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 generisk i januar 2018. Da denne virksomheds ansøgning vedrører svampe med et højere indhold af vitamin D2, bør nærværende forordning betragtes som en tilladelse til udvidelse af anvendelsen.

(7)

I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 skal en ansøgning om markedsføring i Unionen af en ny fødevare, der er indgivet til en medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, og som der ikke er truffet endelig beslutning om inden den 1. januar 2018, behandles som en ansøgning i henhold til forordning (EU) 2015/2283.

(8)

Ansøgningen om markedsføring i Unionen af UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus) med forhøjet indhold af vitamin D2 som en ny fødevare blev indgivet til en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, og ansøgningen opfylder ligeledes kravene i forordning (EU) 2015/2283.

(9)

Den 20. september 2017 afgav Nederlandenes kompetente myndighed sin første vurderingsrapport. I rapporten konkluderes det, at UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus) med forhøjet indhold af vitamin D2 opfylder kriterierne for nye fødevarer i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(10)

Den 5. oktober 2017 videresendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater. De øvrige medlemsstater fremsatte inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, bemærkninger med hensyn til at sikre, at de tolerable øvre grænser for indtag, som EFSA har fastsat (5), ikke overskrides.

(11)

I lyset af de øvrige medlemsstaters bemærkninger fremlagde ansøgeren yderligere forklaringer, der mindskede betænkelighederne til medlemsstaternes og Kommissionens tilfredshed.

(12)

Forklaringerne giver tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus) med forhøjet indhold af vitamin D2 ved de foreslåede anvendelsesniveauer er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(13)

Der stilles i del A, punkt 1, i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (6) krav om, at varebetegnelsen for fødevaren skal omfatte eller ledsages af oplysninger om den særlige behandling, som fødevaren har undergået, i alle tilfælde, hvor undladelse af denne oplysning ville kunne vildlede forbrugerne. Da forbrugerne sædvanligvis ikke forventer, at svampe er UV-behandlede, skal varebetegnelsen for denne fødevare omfatte eller ledsages af sådanne oplysninger for at undgå at vildlede forbrugerne.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De oplysninger i EU-listen over godkendte nye fødevarer, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283, der vedrører UV-behandlede svampe, ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger i EU-listen skal omfatte de i bilaget til nærværende forordning fastsatte anvendelsesbetingelser og mærkningskrav.

Artikel 2

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2355 af 14. december 2017 om tilladelse til markedsføring af UV-behandlede svampe som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 336 af 16.12.2017, s. 52).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1).

(5)  EFSA Journal 2012;10(7):2813.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).


BILAG

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 foretages følgende ændringer:

1)

Oplysningerne vedrørende »UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus)« i tabel 1 (Godkendte nye fødevarer) affattes således:

Godkendt ny fødevare

Anvendelsesbetingelser for den nye fødevare

Supplerende specifikke mærkningskrav

Andre krav

»UV-behandlede svampe ( Agaricus bisporus )

Specificeret fødevarekategori

Maksimumsindhold af vitamin D2

1.

Den nye fødevare betegnes »UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus)« på mærkningen af de fødevarer, der indeholder den.

2.

Betegnelsen af den nye fødevare skal på mærkningen af fødevaren som sådan eller fødevarer, der indeholder den, være ledsaget af en angivelse af, at »der er anvendt en kontrolleret lysbehandling for at øge indholdet af vitamin D2«, eller »der er anvendt UV-behandling for at opnå et forhøjet indhold af vitamin D2«.«

 

Svampe (Agaricus bisporus)

20 μg vitamin D2/100 g friskvægt

2)

Oplysningerne vedrørende »UV-behandlede svampe (Agaricus bisporus)« i tabel 2 (Specifikationer) affattes således:

Godkendt ny fødevare

Specifikation

»UV-behandlede svampe ( Agaricus bisporus )

Beskrivelse/definition:

Kommercielt dyrkede Agaricus bisporus, på hvilke der anvendes UV-lysbehandling på høstede svampe.

UV-stråling: en proces, hvor der foretages stråling med ultraviolet lys i bølgelængden 200-800 nm.

Vitamin D2:

Kemisk betegnelse: 3β,5Z,7E,22E)-9,10-secoergosta-5,7,10(19),22-tetraen-3-ol

Synonymer: Ergocalciferol

CAS-nr.: 50-14-6

Molekylvægt: 396,65 g/mol

Indhold:

Vitamin D2 i slutproduktet: 5-20 μg/100 g friskvægt ved udløbet af holdbarhedsperioden.«


18.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1012

af 17. juli 2018

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/671

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 20. oktober 2017 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor (»elektriske cykler«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) på grundlag af artikel 5 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(2)

Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(3)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 8. september 2017 af European Bicycle Manufacturers Association (»klageren« eller »EBMA«). Klageren tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af elektriske cykler. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(4)

Den 21. december 2017 indledte Kommissionen en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Kina og indledte en separat undersøgelse. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3).

1.2.   Registrering af import

(5)

Den 31. januar 2018 indgav klageren en anmodning om registrering af importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5. Den 3. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 (4) (»forordningen om registrering«) om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina til genstand for registrering fra den 4. maj 2018 og fremefter.

(6)

Som reaktion på anmodningen om registrering fremsatte de interesserede parter bemærkninger, som blev behandlet i forordningen om registrering. Kommissionen bekræfter, at klagerne fremlagde tilstrækkelige beviser til at berettige behovet for at registrere importen. Importen fra Kina og de tilsvarende markedsandele steg markant. Bemærkningerne blev derfor afvist.

1.3.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(7)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

1.4.   Interesserede parter

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen udtrykkeligt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Kina samt kendte importører om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den foreløbigt havde valgt Schweiz som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

Nogle af de interesserede parter, der støttede klagen, anmodede om fortrolig behandling af deres identitet af frygt for gengældelse, idet de køber visse dele af deres elektriske cykler i Kina. Kommissionen imødekom deres anmodninger efter en vurdering af de fremførte argumenter.

(12)

China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) og Collective of European Importers of Electric Bicycles (»CEIEB«), der begge repræsenterer flere interesserede parter, fremsatte bemærkninger efter indledningen af proceduren.

(13)

CCCME fremførte, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad havde uddybet grunden til, at den havde indrømmet fortrolig behandling af identiteten for nogle af de interesserede parter, der støttede klagen. Ifølge CCCME importerer en del af EU-erhvervsgrenen komplette elektriske cykler fra Kina og kan i lyset af grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), udelukkes fra at blive betragtet som en del af EU-erhvervsgrenen. CCCME fremhævede, at den fortrolige behandling af nogle af de interesserede parters identitet hindrede de eksporterende producenter i at foretage en korrekt undersøgelse af forholdene i den foreliggende sag.

(14)

Tilsvarende fremførte CEIEB, at klagen ikke indeholder en liste over alle kendte EU-producenter af samme vare eller den mængde og værdi, der fremstilles af disse producenter. Kommissionen afviste denne påstand. Klagen indeholdt en liste over kendte producenter i Unionen (5) samt deres samlede produktionsmængde (6). CEIEB var således i stand til at vurdere listen over kendte producenter i Unionen af samme vare.

(15)

På grundlag af disse oplysninger fandt CEIEB ud af, at to af de virksomheder, der er opført som EU-producenter, også importerer den undersøgte vare fra det pågældende land. Det står derfor klart, at CEIEB fuldt ud var i stand til at udøve deres ret til forsvar i denne henseende. Påstandene blev derfor afvist.

(16)

CCCME fremførte desuden, at klagen ikke indeholdt de nødvendige umiddelbare beviser for at indlede en undersøgelse. CCCME gav fire årsager hertil.

(17)

For det første bør de importoplysninger, som er baseret på kinesiske eksportstatistikker fra de kinesiske toldmyndigheder, sammen med de justeringer, der er foretaget for at filtrere for den vare, der er genstand for denne undersøgelse, ikke holdes fortrolige, og kilden bør undersøges grundigt af Kommissionen.

(18)

For det andet er visse oplysninger i klagen såsom den påståede overkapacitet i den pågældende sektor i Kina angiveligt vildledende, da de ikke kun vedrører sektoren for elektriske cykler, men både elektriske cykler og almindelige cykler under ét. Ligeledes er værdien af EU-markedet for elektriske cykler angiveligt overvurderet, da den omfatter alle lette elektriske køretøjer og ikke blot elektriske cykler.

(19)

For det tredje er påstandene om subsidiering i klagen angiveligt ikke dokumenterede og bør være genstand for en særskilt antisubsidieundersøgelse.

(20)

For det fjerde mente CCCME, at klagen indeholder en række ubegrundede påstande, der er skadelige for industrien for elektriske cykler i Kina, da det påstås, at EU-producenterne er drivkraften bag innovation inden for denne erhvervsgren, og at de kinesiske producenter blot kopierer status quo af den teknologi til elektriske cykler, som udvikles i Unionen.

(21)

Kommissionen foretog en nærmere undersøgelse af klagen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 og konkluderede, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtig. I henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 2, skal en klage indeholde oplysninger, som er rimeligt tilgængelige for klageren, om elementerne heri. På grundlag af de fremlagte beviser betragtede Kommissionen dette krav som opfyldt.

(22)

Hvad angår påstanden om de kinesiske importdata, henviser Kommissionen til afsnit 3.2 i forordningen om registrering og til afsnit 4.3 i denne forordning, hvori denne påstand behandles uddybende.

(23)

Vedrørende påstanden om overkapacitet er det ganske rigtigt relevant at undersøge overkapaciteten for elektriske cykler og almindelige cykler under ét, da produktionskapacitet for almindelige cykler kan omdannes til elektriske cykler med ringe omkostninger og indsats (jf. betragtning 172), og der er tegn på, at dette faktisk regelmæssigt sker i virksomheder, der fremstiller begge typer varer.

(24)

Vedrørende bemærkningerne om påstået subsidiering på det kinesiske marked indledte Kommissionen den 21. december 2017 en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen til Unionen af elektriske cykler med oprindelse i Kina og indledte en separat undersøgelse. Undersøgelsen pågår stadig.

(25)

Hvad angår argumenterne om innovation og kopiering, havde nøjagtigheden af påstandene i punkt fire endelig ingen betydning for Kommissionens vurdering forud for indledningen af denne sag, da de ikke falder under de faktorer, der blev taget i betragtning i dette øjemed.

(26)

Kommissionen konkluderede derfor, at klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, og at disse beviser var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.5.   Stikprøveudtagning

(27)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter, EU-producenter samt af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

1.5.1.   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(28)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde af samme vare i undersøgelsesperioden, samtidig med at der sikredes en spredning med hensyn til varetyper og geografisk beliggenhed.

(29)

Stikprøven bestod af fire EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 60 % af den samlede produktion i Unionen og 58 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve.

(30)

EBMA hævdede, at stikprøven havde for stort fokus på det nederlandske marked og ikke lagde passende vægt på franske producenter.

(31)

Kommissionen bemærkede, at stikprøven omfattede de største markeder for den undersøgte vare og de største producenter målt i mængde og salg på EU-markedet, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed.

(32)

Kommissionen bemærkede også, at de franske producenters produktion kun tegner sig for en mindre del af produktionen af elektriske cykler i Unionen. Det er derfor ikke nødvendigt at medtage en fransk producent for at sikre stikprøvens repræsentativitet.

(33)

En af de interesserede parter foreslog at tilføje en tysk fabrikant til stikprøven. Den pågældende virksomhed var imidlertid ikke samarbejdsvillig, og derfor måtte der ses bort fra bemærkningen. Dette påvirkede ikke stikprøvens repræsentativitet, da stikprøven omfattede 60 % af produktionsmængden og allerede omfattede en tysk fabrikant.

(34)

Kommissionen fastholdt ud fra ovenstående, at stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.5.2.   Stikprøveudtagning af importører

(35)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen.

(36)

21 ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fem ikke forretningsmæssigt forbundne importører på grundlag af den største importmængde til Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte importører hørt om udtagningen af stikprøven.

(37)

En interesseret part bemærkede, at stikprøven af importører ikke er repræsentativ, da den ikke omfatter importører fra Danmark, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige og i for høj grad fokuserer på importører, der køber elektriske citybikes.

(38)

De samarbejdsvillige importører fra Danmark, Tyskland og Det Forenede Kongerige var imidlertid meget mindre end importørerne i stikprøven, og ingen importører fra Italien samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De stikprøveudtagne importører importerede også en lang række varer, herunder elektriske citycykler, elektriske trekkingcykler, elektriske mountainbikes og elektriske foldecykler.

(39)

Kommissionen bemærker også, at stikprøven omfattede den største importmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der er til rådighed.

(40)

Kommissionen fastholdt ud fra ovenstående, at stikprøven er repræsentativ for de samarbejdsvillige importører.

1.5.3.   Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(41)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(42)

96 eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Én af producenterne havde ikke opgivet nogen eksport af elektriske cykler til Unionen i undersøgelsesperioden og blev derfor fundet uegnet til at indgå i stikprøven. Kommissionen udtog en foreløbig stikprøve bestående af fire samarbejdsvillige producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen.

(43)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter af elektriske cykler og myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven.

(44)

Tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, fremførte, at de burde medtages i stikprøven på grund af angivelige særtræk ved deres produktion eller salg, som adskiller dem fra enkelte eller alle stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(45)

Disse aspekter er ikke relevante i lyset af grundforordningens artikel 17, stk. 1, som ligger til grund for udtagelsen af stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Ingen af de tre samarbejdsvillige, ikke-stikprøveudtagne eksporterende producenter anfægtede beslutningen om, at de ikke kunne indgå i stikprøven på grundlag af dette kriterium, og ingen af dem gjorde gældende, at kriteriet for udtagelsen af stikprøven bør ændres. De tre anmodninger blev derfor afvist.

(46)

Efter udløbet af fristen for besvarelse af stikprøveskemaet og efter udtagelsen af stikprøven og afsendelsen af spørgeskemaerne gav en eksporterende producent sig til kende og anmodede om at blive betragtet som samarbejdsvillig, da virksomheden havde reageret i tide i forbindelse med stikprøven i den sideløbende antisubsidieundersøgelse. Anmodningen blev afvist, da virksomheden ikke gav sig til kende i tide i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

1.6.   Individuel undersøgelse

(47)

Seks eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede formelt om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. To af dem anmodede om markedsøkonomisk behandling, hvilket betyder, at endnu to anmodninger om markedsøkonomisk behandling skal analyseres og verificeres. Desuden er tre af de virksomheder, der formelt anmodede om individuelle undersøgelser, grupper af virksomheder med i alt seks forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Deres besvarelser til den relevante del af antidumpingspørgeskemaet skal også analyseres og verificeres af sagsbehandlerne. Behandlingen af et så stort antal anmodninger om individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og ville ikke med rimelighed kunne forventes gennemført inden for det tidsrum, der var til rådighed for denne undersøgelse. Kommissionen besluttede derfor ikke at imødekomme nogen af anmodningerne om individuel undersøgelse.

1.7.   Ansøgningsskemaer om markedsøkonomisk behandling

(48)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fremsendte Kommissionen ansøgningsskemaer om markedsøkonomisk behandling til alle de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina og til alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, som ønskede at anmode om en individuel dumpingmargen. Kun én af de eksporterende grupper af producenter i Kina, der indgik i stikprøven, indsendte et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling, som blev behandlet af Kommissionen.

1.8.   Spørgeskemabesvarelser

(49)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle virksomhederne i stikprøven, til alle eksporterende producenter, som ønskede at anmode om en individuel undersøgelse og til de 27 potentielle referencelandsproducenter i Australien, Japan, Mexico, Sydkorea, Schweiz, Taiwan, Thailand, Tyrkiet og USA.

(50)

Kommissionen modtog fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet fra alle EU-producenter i stikprøven, alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører i stikprøven, de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina, de eksporterende producenter i Kina, der anmodede om en individuel undersøgelse og en referencelandsproducent fra Schweiz.

1.9.   Kontrolbesøg

(51)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

 

EU-producenter:

Accell Group (Heerenveen, Nederlandene)

Eurosport DHS SA (Deva, Rumænien), og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Prophete GmbH & Co. KG (Rheda-Wiedenbrück, Tyskland)

Derby Cycles Werke GmbH, (Cloppenburg, Tyskland)

Koninklijke Gazelle BV (Dieren, Nederlandene)

 

Eksporterende producenter i Kina:

Bodo Vehicle Group Co., Ltd. (Tianjin)

Giant Electric Vehicle Co. (Kunshan), Ltd Giant (China) Co.(Kunshan), Ltd. og Giant (Tianjin) Co., Ltd. (Tianjin),

Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd. (Jinhua)

Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd. (Suzhou)

 

Producenter i et referenceland:

Bicycletec AG (Huttwil Schweiz)

 

Ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører

Hartmobile B.V. (Amsterdam, Nederlandene)

Stella Fietsen B.V. (Nunspeet, Nederlandene)

 

Forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen:

Giant Europe B.V. (Lelystad, Nederlandene)

Giant Benelux B.V. (Lelystad, Nederlandene)

Giant Deutschland GmbH. (Düsseldorf, Tyskland).

1.10.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(52)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(53)

Den pågældende vare er pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010) (»den pågældende vare«).

(54)

Denne definition omfatter forskellige typer elektriske cykler.

2.2.   Samme vare

(55)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

a)

den pågældende vare

b)

den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Schweiz, der anvendtes foreløbigt som referenceland

c)

den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(56)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3.   Påstande vedrørende varedækningen

(57)

I deres bemærkninger efter indledningen af undersøgelsen anfægtede CCCME Kommissionens hensigt om at behandle alle elektriske cykler som én og samme vare. CCCME påstod navnlig, at speed pedelecs (elektriske cykler med en hastighed på over 25 km/h og op til 45 km/h) bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Mens motoren på en standard elektrisk cykel har en maksimal effekt (7) på 250 W, kan motoren på speed pedelecs have en højere effekt, typisk på 350-500 W.

(58)

CCCME hævdede, at disse cykler har markant anderledes egenskaber og anvendelsesformål og også markant anderledes priser. Ud fra forbrugernes perspektiv er speed pedelecs ikke indbyrdes udskiftelige med alle de andre elektriske cykler, der er omfattet af undersøgelsen.

(59)

Ifølge CCCME er der flere grunde til, at speed pedelecs adskiller sig fra andre elektriske cykler. For det første anvendes der forskellige råvarer og komponenter. For eksempel har motoren på speed pedelecs en højere nominel effekt, og materialerne til elektriske cykler har højere styrke og kvalitet.

(60)

For det andet er omkostninger og priser angiveligt væsentligt forskellige. Da der er strengere krav til kvaliteten og styrken af de dele, der anvendes til at producere speed pedelecs, er omkostningerne ved produktion af speed pedelecs højere end ved almindelige elektriske cykler, hvilket igen medfører en højere salgspris.

(61)

For det tredje anvendes der angiveligt forskellige KN-koder. Siden 1. januar 2017 har almindelige elektriske cykler været tariferet under KN-kode 8711 60 10 og speed pedelecs under KN-kode 8711 60 90. Før 2017 blev almindelige elektriske cykler tariferet under KN-kode (ex) 8711 90 10 og speed pedelecs under KN-kode (ex) 8711 90 90.

(62)

For det fjerde betragtes speed pedelecs som motorkøretøjer (køretøjer i klasse L1e-B), og førerne skal have kørekørt hertil og bruge hjelm. Sådanne krav gælder ikke for almindelige elektriske cykler. Disse krav vil væsentligt begrænse, hvem der kan købe og benytte speed pedelecs.

(63)

For det femte adskiller forbrugertypen for speed pedelecs sig fra typen for normale elektriske cykler. Normalt er købere af almindelige elektriske cykler hovedsageligt kontoransatte eller ældre mennesker, der sætter pris på den supplerende motorkraft, mens køberne af speed pedelecs hovedsageligt er unge mennesker, der benytter disse elektriske cykler til mere anstrengende eller sportslige aktiviteter.

(64)

Klageren hævdede, at alle elektriske cykler har de samme vigtige fælles egenskaber. Navnlig er begge typer cykler udformet med pedaler og udstyret med en elektrisk hjælpemotor. Alle elektriske cykler er desuden underlagt de samme test i henhold til den europæiske standard EN 15194. På dette grundlag konkluderede klageren, at de udgør én og samme vare i forbindelse med de aktuelle undersøgelser.

(65)

Klageren påpegede også, at hjælpemotorens cut-off-hastighed nemt kan ændres fra 25 km/t til 45 km/t og omvendt, hvilket betyder, at dette hovedsagelig er et spørgsmål om softwareprogrammering og ikke faktiske fysiske forskelle.

(66)

I løbet af undersøgelsen hævdede en importør, at elektriske cykler, der henhører under kategori L1e-A bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Kategori L1e-A omfatter elektriske cykler med en hjælpemotor på op til 25 km/t, men med en motorkraft på op til 1kW. Angiveligt produceres der ikke elektriske cykler under kategori L1e-A i Unionen, og de fremgår heller ikke specifikt af klagen. Importøren påstod endvidere, at elektriske cykler under kategori L1e-A ikke kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, da den første elektriske cykel i kategori L1e-A blev solgt på EU-markedet mere end otte uger efter, at klageren indgav klagen.

(67)

Kommissionen tog hensyn til alle disse bemærkninger. Det bemærkes, at varedækningen i klagen faktisk omfattede alle pedalcykler med elektrisk hjælpemotor. Varedækningen i klagen indeholder ingen begrænsninger på køretøjets klassificering. Det blev derfor konkluderet, at elektriske cykler under kategori L1e-A er omfattet af klagen. Det fremgik også tydeligt af importørens eget websted, at elektriske cykler under kategori L1e-A har alle fordelene ved en almindelig elektrisk cykel, men mere motorkraft. Importøren understregede navnlig, at der i de fleste medlemsstater ikke kræves hjelm til elektriske cykler under kategori L1e-A, som kan anvendes på almindelige cykelstier.

(68)

Med hensyn til speed pedelecs hævdes det, at de har væsentligt højere produktionsomkostninger og salgspriser. Dette er som sådan ikke en grund til at udelukke en vare fra varedækningen, da varedækningen almindeligvis omfatter varer, der sælges til forskellige priser. Denne faktor blev dog taget i betragtning i forbindelse med sammenligningerne ved beregningen af dumping og skade.

(69)

For så vidt angår de forskellige anvendelsesformål og forbrugernes opfattelse, fremføres det, at normale elektriske cykler overvejende sælges til ældre, motionscyklister og kontoransatte, mens speed pedelecs for det meste anvendes til mere krævende aktiviteter som f.eks. pendling. Da kontoransatte sandsynligvis vil anvende deres normale elektriske cykler til transport fra bopælen til arbejdspladsen, er denne anvendelse meget lig anvendelsen af speed pedelecs til pendling. Det konkluderes derfor, at den påtænkte anvendelse og forbrugernes opfattelse overlapper hinanden i betydelig grad, hvilket derfor ikke kan begrunde en udelukkelse.

(70)

Med hensyn til de to påstande om udelukkelse konkluderede Kommissionen, at speed pedelecs og cykler under kategori L1e-A har de samme fysiske egenskaber som andre elektriske cykler og dermed falder ind under varedækningen. Selv om Kommissionen erkendte, at der findes forskellige varetyper i den generelle kategori for den pågældende vare, kan dette ikke i sig selv føre til en udelukkelse fra varedækningen. En anderledes tarifering inden for den samme generelle kategori af den pågældende vare er heller ikke et kriterium, der i sig selv ville medføre udelukkelse. Det er nemlig meget almindeligt i antidumpingundersøgelser, at den pågældende vare omfatter en række forskellige toldkoder. Endelig påvirker kravene vedrørende anvendelsen efter salget af den pågældende vare eller den samme vare ikke de grundlæggende fysiske egenskaber, der definerer denne vare i forbindelse med antidumpingundersøgelser. På samme måde er varedækningen ikke defineret af kategorier af forbrugere, der vil vælge den ene eller den anden varetype. Påstandene blev derfor afvist.

(71)

En importør hævdede, at trehjulede elektriske cykler bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Importøren hævdede, at det er uklart, om undersøgelsen faktisk dækkede alle typer cykler (herunder to- og trehjulede cykler samt quadricykler) eller kun tohjulede cykler, fordi det af titlen i indledningsmeddelelsen fremgik, at antidumpingproceduren vedrører import af elektriske cykler.

(72)

Kommissionen bemærkede, at varedækningen i denne undersøgelse imidlertid ikke defineres ved titlen på indledningsmeddelelsen, men derimod i afsnit »2. Den undersøgte vare«. I dette afsnit fastslås det klart, at den undersøgte vare omfatter »cykler«. Udtrykket »cykler« er ikke begrænset til cykler med 2 hjul, men omfatter også trehjulede cykler og quadricykler. Da tohjulede cykler er langt den mest udbredte type cykler, blev der i titlen henvist til tohjulede cykler, uden at udelukke andre typer cykler fra varedækningen i undersøgelsen.

(73)

Importøren hævdede endvidere, at undersøgelsen specifikt fokuserede på tohjulede cykler. Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Den havde indsamlet oplysninger om alle typer elektriske cykler; EU-producenterne og eksportørerne blev bedt om at angive antallet af hjul for alle de varer, de fremstillede og solgte på EU-markedet. Det er derfor klart, at trehjulede cykler særskilt blev identificeret og behandlet i løbet af undersøgelsen. Da tohjulede cykler ubestrideligt er den mest almindelige type cykler, er det ikke overraskende, at udtrykket e-cykler/elektriske cykler almindeligvis anvendes til at betegne alle former for elektriske cykler, i denne undersøgelse og på markedet. Dette betyder ikke, at andre typer cykler ikke indgik i undersøgelsen.

(74)

Det konkluderes derfor, at speed pedelecs under kategori L1e-A, elektriske cykler og elektriske trehjulede cykler har de samme grundlæggende fysiske kendetegn og egenskaber samt endelige anvendelsesformål som andre typer elektriske cykler og derfor ikke kan udelukkes fra varedækningen i denne undersøgelse.

3.   DUMPING

3.1.   Normal værdi

3.1.1.   Markedsøkonomisk behandling

(75)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsætter Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, i nævnte forordning for de eksporterende producenter i Kina, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og derfor kan indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(76)

CCCMC hævdede, at efter udløbet af afsnit 15, litra a), nr. ii), i Kinas protokol om tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) den 11. december 2016 bør de almindelige regler for fastsættelse af den normale værdi gælde for kinesiske eksportører. I den forbindelse påstod de, at efter den 11. december 2016 ville anvendelsen af ikke-markedsøkonomimetoden med henblik på fastsættelsen være i strid med Unionens forpligtelser over for WTO. CCCME hævdede desuden, at den normale værdi ikke kan baseres på et referenceland, men bør baseres på kinesiske salgs- og omkostningsoplysninger.

(77)

Indledningsmeddelelsen blev offentliggjort den 20. oktober 2017. Den relevante lovgivning, der finder anvendelse i denne sag, er derfor grundforordningen i den version, der var gældende på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Den normale værdi fastsættes derfor på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a) og b), som var gældende på datoen for indledningen af denne undersøgelse i oktober 2017. CCCME's påstand afvises derfor.

(78)

Til orientering er følgende kriterier fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), med henblik på markedsøkonomisk behandling:

1)

virksomhedernes beslutninger skal træffes som reaktion på markedssignaler uden nogen omfattende statslig indgriben, og udgifterne skal afspejle markedsværdierne

2)

virksomhederne skal benytte ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder og anvendes til alle formål

3)

der må ikke findes nogen væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system

4)

retssikkerhed og retlig stabilitet skal sikres ved love om konkurs og ejerforhold samt

5)

valutaomregninger skal foretages til markedskurs.

(79)

For at fastslå, hvorvidt kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, søgte Kommissionen at indhente de fornødne oplysninger ved at anmode de eksporterende producenter om at udfylde ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling. Kun en eksporterende producent, der indgik i stikprøven, Giant group, anmodede om markedsøkonomisk behandling og indsendte en besvarelse inden for den fastsatte frist.

(80)

Da denne sag involverer forretningsmæssigt forbundne parter, undersøgte Kommissionen, om gruppen af forretningsmæssigt forbundne parter som helhed opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Hvis et datterselskab eller en anden virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent i Kina, direkte eller indirekte er involveret i produktionen eller salget af den pågældende vare, gennemføres undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling derfor for hver enkelt forretningsmæssigt forbundne virksomhed og for gruppen af virksomheder som helhed.

(81)

Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede alle oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg hos de vigtigste retlige enheder hos begge grupper.

(82)

På dette grundlag konstaterede Kommissionen, at Giant group ikke kunne bevise, at den opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), navnlig kriterium 1 og 3. Kommissionen afviste derfor anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(83)

Desuden påviste Giant group ikke, at der ikke finder omfattende statslig indgriben sted, eller at udgifterne til de vigtigste input i væsentlig grad afspejler markedsværdierne i forbindelse med virksomhedens produktion af den pågældende vare. Som det blev forklaret i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger om markedsøkonomisk behandling, indkøber Giant group kinesiske aluminiumsrør og -stel, hvis priser påvirkes af væsentlige fordrejninger af primær aluminium som følge af omfattende statslig indgriben. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at Giant group ikke godtgjorde, at virksomheden opfyldte kriterium 1 for markedsøkonomisk behandling.

(84)

Desuden påviste Giant group heller ikke, at den ikke var genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system Ifølge fremlæggelsen af konklusionerne om markedsøkonomisk behandling har Giant group nydt godt af en række præferentielle skatteordninger, refusioner, finansielle incitamenter og særlige fradrag for afholdte udgifter. Disse fordele betragtes navnlig i kombination som en væsentlig fordrejning, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Følgelig opfyldte virksomheden ikke kriterium 3 for markedsøkonomisk behandling.

(85)

Kommissionen fremlagde resultaterne af undersøgelsen for den pågældende eksporterende producent, myndighederne i det pågældende land samt EU-erhvervsgrenen. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Kommissionen tog hensyn til de synspunkter, der blev fremsat.

(86)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling fremsatte Giant group en række bemærkninger.

(87)

For så vidt angår kriterium 1, hævdede Giant group, at prisen på aluminium, som anvendes i produktionen af elektriske cykler, var på linje med de internationale priser, som afspejles på London Metal Exchange (»LME«). Alternativt fremførte virksomheden, at de deraf følgende fordrejninger ikke kunne betragtes som væsentlige, idet den værdimæssige virkning af den påståede fordrejning var under bagatelgrænsen.

(88)

Som Kommissionen har redegjort for i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger, er SHFE udformet på en sådan måde, at den kinesiske regering kan udøve fuldstændig kontrol over aluminiumsmarkedet. Hvorvidt denne indflydelse anvendes til at fastsætte priser baseret på markedsniveau eller baseret på andre overvejelser og dermed på en variabel afvigelse af markedsniveauet, er irrelevant for konstateringen af omfattende statslig indgriben. Kriteriet om omfattende statslig indgriben er opfyldt, såfremt staten ikke kun marginalt kan påvirke priserne, men kan udøve omfattende kontrol, uafhængigt af hvordan den rent faktisk udøver denne kontrol.

(89)

Den omstændighed, at den andel af aluminium, som anvendes i produktionen af elektriske cykler, er lavere end i andre varer, ændrer ikke det forhold, at producenterne af elektriske cykler opererer på et betydeligt fordrejet marked. I dette særlige tilfælde og uanset dens/dets værdi fastslog Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, at en aluminiumsramme (fremstillet af aluminiumsrør) er et af de væsentligste elementer til fremstilling af elektriske cykler med følgevirkninger for alle andre dele og komponenter.

(90)

Hvad angår kriterium 3, hævdede Giant group, at fordelen af den differentierede beskatning er et udtryk for lovlige industripolitiske målsætninger i Kina, og at den ikke kan betragtes som en fordrejning overført fra et tidligere ikke-markedsøkonomisk system. Desuden påstod Giant group, at eventuelle fordrejninger ikke var væsentlige. Gruppen hævdede endvidere, at der blev anvendt en ukorrekt metode til at fastslå, om indrømmelsen af brugsrettigheder til jorden udgjorde en omfattende fordrejning, idet virksomheden ikke amortiserede fordelen over aktivets levetid.

(91)

Kommissionen var ikke enig i, at en betegnelse som væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), indebærer nogen retlig eller faktisk sammenhæng med begrebet »fordel« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (8) (»antisubsidiegrundforordningen«). Der er derimod tale om et koncept, der er kendetegnende for denne vurdering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(92)

Kommissionen fandt, at to virksomheder i gruppen havde modtaget næsten fuldstændig tilbagebetaling af udgifterne til brugsrettigheder til jord, mens en tredje betalte en lille procentdel af værdien af prisen for brugsrettigheden til jorden efter tilbagebetaling. Da der er tale om en erhvervssektor, hvor jorden er det vigtigste aktiv og er af betydelig karakter, kan Kommissionen kun konkludere, at virksomhedens produktionsomkostninger og finansielle situation er underlagt væsentlige fordrejninger, der er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(93)

Beslutningen om ikke at indrømme Giant group markedsøkonomisk behandling forbliver dermed uændret.

(94)

Kommissionen underrettede de interesserede parter om den endelige afgørelse vedrørende markedsøkonomisk behandling.

3.1.2.   Referenceland

(95)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«). Der blev i den forbindelse valgt et tredjeland med markedsøkonomi.

(96)

Foruden Schweiz, Japan og Taiwan, som var nævnt i indledningsmeddelelsen, søgte Kommissionen at finde producenter af den undersøgte vare i Australien, Mexico, Sydkorea, Thailand, Tyrkiet og USA. På grundlag af de indkomne oplysninger anmodede Kommissionen 27 producenter af samme vare om at afgive oplysninger. En producent i Schweiz og en producent i Taiwan besvarede spørgeskemaet for referencelandsproducenter. Besvarelsen fra producenten i Taiwan manglede væsentlige oplysninger, bl.a. oplysninger om produktionsomkostningerne pr. varetype og en liste over hjemmemarkedssalget. På trods af Kommissionens anmodninger indsendte producenten ikke en fuldstændig besvarelse, hvorved Schweiz fremstår som det eneste potentielle referenceland.

(97)

CCCME fremførte, at Schweiz ville være uegnet som referenceland af flere grunde. For det første adskiller schweiziske elektriske cykler sig fra de kinesiske, idet de har en central motor, hvorimod elektriske cykler fra Kina overvejende har navmotorer (monteret i hjulene); der er altså tale om forskellige teknologier. De schweiziske producenter anvender også dele, der er væsentligt anderledes (kraftigere centrale motorer, GPS-baserede kontrolenheder, touch-skærme mv.). For det andet fremstiller de schweiziske producenter deres egne varemærker, mens kineserne overvejende er fabrikanter af originaludstyr (»OEM«), der sælges til EU-importørerne. For det tredje er den samlede produktion i Schweiz meget mindre end produktionen i Kina. For det fjerde importerer de schweiziske producenter deres dele fra Unionen og Japan, hvorimod de kinesiske producenter forsyner sig på hjemmemarkedet. Endelig importerer kun tre ud af de otte schweiziske producenter komplette elektriske cykler fra Taiwan med henblik på videresalg, og den største producent importerer alle dele fra udlandet og forestår udelukkende samling i Schweiz.

(98)

CEIEB fremførte også, at Schweiz ville være uegnet som referenceland. CEIEB påpegede, at Schweiz har et meget anderledes udviklingsniveau end Kina og dermed også forskellige produktionsomkostninger (navnlig arbejdskraftomkostninger). Endvidere har intet andet marked i verden så stor en del af speed pedelecs, som på grund af lovkrav om typegodkendelse generelt er dyrere.

(99)

Undersøgelsen bekræftede, at et stort flertal af de elektriske cykler, der eksporteres fra Kina til Unionen af de eksporterende producenter i stikprøven har navmotorer, hvorimod elektriske cykler, der solgtes på det schweiziske marked af den samarbejdsvillige referencelandsproducent i undersøgelsesperioden har centrale motorer. Sammen med batteriet er motoren sædvanligvis den dyreste del af en elektrisk cykel. Centrale motorer og navmotorer er to forskellige teknologier med forskellige tekniske specifikationer og grader af kompleksitet. Centrale motorer har ikke blot en anderledes pris end navmotorer, men brugen af den ene eller den anden motortype har en afsmittende virkning på andre dele. En elektrisk cykel med central motor vil f.eks. have en anderledes og ofte dyrere ramme, som er designet til at passe til motoren. Det samme gælder for hjulene i forbindelse med elektriske cykler med navmotorer. Der er brug for visse supplerende dele som f.eks. motorholdere til elektriske cykler med central motor, men ikke til elektriske cykler med navmotor. Andre dele såsom momentfølere adskiller sig også afhængigt af motortypen.

(100)

Da der er tale om to forskellige teknologier med forskellige omkostningsstrukturer og priser, vil anvendelsen af Schweiz som referenceland ikke give Kommissionen en normal værdi for langt størstedelen af importen som følge af den afsmittende virkning, som er nævnt ovenfor, og vanskeligheden ved at kvantificere de ændringer, der ville være nødvendige for at justere den normale værdi fra Schweiz og tilpasse den til de varetyper, der eksporteres fra Kina til Unionen.

(101)

Kommissionen undersøgte desuden den samarbejdsvillige referencelandsproducents eksport til andre lande, men de bestod også udelukkende af elektriske cykler med central motor.

(102)

Kommissionen konkluderede derfor på dette tidspunkt, at Schweiz ikke er egnet som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(103)

Da der ikke findes et egnet tredjeland med markedsøkonomi, blev det i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), derfor midlertidigt konkluderet, at det ikke var muligt at fastsætte en normal værdi for producenterne i stikprøven på grundlag af hjemmemarkedspriser eller en beregnet normal værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, eller prisen fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen, og det var derfor nødvendigt at fastsætte den normale værdi på ethvert andet rimeligt grundlag, i dette tilfælde de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare. Dette blev fundet hensigtsmæssigt, idet Schweiz ikke var et egnet referenceland, og da der ikke blev indhentet samarbejde fra andre lande, jf. betragtning 96 og 99-102. Desuden fandt Kommissionen dette berettiget på grund af EU-markedets størrelse, tilstedeværelsen af import og den stærke interne konkurrence på EU-markedet for denne vare.

3.1.3.   Normal værdi

(104)

Da der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i denne sag, blev den normale værdi for alle kinesiske eksporterende producenter fastlagt, jf. betragtning 103, på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare på grundlag af data, der blev verificeret under kontrolbesøg hos de EU-producenter, der fremgår af betragtning 51.

(105)

Den normale værdi for hver varetype blev baseret på den faktiske salgspris (ab fabrik), som blev justeret for at indregne EU-erhvervsgrenens målfortjeneste.

(106)

Langt størstedelen af de varetyper, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, modsvarede ikke de varetyper, der blev fremstillet og solgt i Unionen. I de sjældne tilfælde, hvor en nøjagtig matchning af varekontrolnummeret (»PCN«) ikke var mulig, udelod Kommissionen gentagne gange PCN-egenskaberne, indtil der blev fundet et match. I visse undtagelsestilfælde, hvor særlige cykeltyper ikke blev produceret i Unionen, foretog man det tætteste match på grundlag af andre egenskaber. Nærmere oplysninger om denne procedure er blevet fremlagt for de eksporterende producenter.

3.2.   Eksportpris

(107)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importør.

(108)

I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Unionen.

(109)

I de tilfælde hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som importører, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I sådanne tilfælde blev der foretaget justeringer af prisen for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, samt for fortjeneste (9 %).

3.3.   Sammenligning

(110)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(111)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Kommissionen foretog følgende justeringer af eksportprisen på grundlag af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i forbindelse med deres besvarelse af spørgeskemaet og under kontrolbesøgene: bankgebyrer, håndterings- og lasteomkostninger i eksportlandet, kreditomkostninger og fortjeneste for ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere i tilfælde af forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Unionen.

(112)

CCCME og en eksporterende producent i stikprøven fremførte, at der, for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen burde foretages en opjustering af sidstnævnte for de eksporterende producenter i OEM-segmentet.

(113)

CCCME fremførte, at da størstedelen af de kinesiske producenter af elektriske cykler er originaludstyrsfabrikanter, sælges deres produktion af elektriske cykler til de endelige forbrugere gennem varemærkeimportører og -distributører. Prisen for den endelige forbruger omfatter både varemærkeimportørens og distributørens avance. CCCME bemærkede, at varemærkeimportørerne i sektoren for elektriske cykler adskiller sig fra almindelige importører i andre sektorer.

(114)

Dette skyldtes iflg. CCCME, at for de fleste elektriske cykler, der eksporteres fra Kina til Unionen, foretages design, forskning og udvikling af varemærkeimportørerne eller af varemærkeimportørerne i samarbejde med eksportøren. I begge tilfælde har varemærkeimportørerne foretaget betydelige investeringer i dette arbejde ligesom EU-producenterne. Ud over importprisen vil varemærkeimportørerne tilføje værdien af deres eget varemærke til deres videresalgspris. Derfor bør eksportprisen hos de kinesiske producenter af elektriske cykler opjusteres ved at tilføje varemærkeimportørernes avance, før de sammenlignes med den normale værdi.

(115)

Kommissionen overvejede at foretage en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), (»handelsled«). Imidlertid var de relevante betingelser ikke opfyldt, da Kommissionen ikke fandt nogen konsekvente og tydelige forskelle i funktioner og priser mellem EU-erhvervsgrenens salg af originaludstyr og salg af ikke-originaludstyr på EU-markedet for de enkelte varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i). Grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), nr. ii), fandt heller ikke anvendelse, da handelsleddet — OEM — ikke findes på EU-producenternes hjemmemarked.

(116)

Kommissionen overvejede også af foretage en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra k), (»andre faktorer«) for at tage højde for varemærkeimportørernes omkostninger til design og FoU. På dette stadium af undersøgelsen forsynede de eksporterende producenter dog ikke Kommissionen med en pålidelig opgørelse over disse omkostninger. Kommissionen opfordrede derfor de interesserede parter til at fremlægge en mere pålidelig og verificérbar opgørelse over omkostningerne i forbindelse med en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k).

(117)

CCCME's anmodning blev derfor afvist.

(118)

I henhold til tre stikprøveudtagne eksporterende producenter var den varetypeklassificering, som Kommissionen har foreslået, utilstrækkelig til at sondre mellem elektriske cykler af forskellige prisniveauer. De anmodede Kommissionen om at tilføje adskillige egenskaber til varetypeklassificeringen, nemlig:

kædeomskifter — med henblik på at afspejle forskellen mellem eksterne og interne kædeomskiftersæt

bremse — med henblik på at afspejle forskellen mellem mekaniske og hydrauliske bremser

affjedring — med henblik på at afspejle forskellen mellem fjederophæng, hydraulisk ophæng og luftaffjedring samt

batterikarakteristika — tilføjelse af to kapacitetsintervaller — under 250 Wh og mellem 250 Wh og 350 Wh.

(119)

Klageren påstod derimod, at forskellige dele inden for hver af de foreslåede egenskaber i sig selv ikke har forskellige priser. Desuden er elektriske cykler, som angiveligt har flere dyrere dele inden for hver af de foreslåede egenskaber, ikke nødvendigvis dyrere end cykler, der angiveligt indeholder billigere dele. Klageren fremlagde adskillige eksempler herpå.

(120)

De eksporterende producenter var derimod ikke enige heri og påpegede, at klageren i sine eksempler sammenlignede en avanceret ekstern kædeomskifter (med 10 gear) med en mindre avanceret intern kædeomskifter (med tre gear). Dette skulle være grunden til, at priserne er ens. Tilsvarende sammenlignes avancerede mekaniske bremser med mindre avancerede hydrauliske bremser. Den eksporterende producent påpegede også, at det er meningsløst at sammenligne cykler, der indeholder forskellige dele, med henblik på at bevise, at disse dele ikke påvirker prisen på hele cyklen, idet der i hvert eksempel er andre differentierende faktorer end de pågældende dele.

(121)

Kommissionen noterede sig de to sæt bemærkninger. Hvad angår de supplerende egenskaber, bemærker Kommissionen, at den ikke har været i stand til at fastslå, om en intern kædeomskifter altid er væsentligt dyrere end en ekstern kædeomskifter, eller om en hydraulisk bremse altid vil være væsentligt dyrere end en mekanisk bremse. I disse underkategorier findes der dele i den høje og lave ende af prisspektret. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke synes at være en konsekvent væsentlig prisforskel mellem delene inden for de foreslåede yderligere egenskaber, der kunne berettige en ændring af varetyperne i denne undersøgelse.

(122)

I denne fase af undersøgelsen var der ingen dokumentation, der berettigede justeringer baseret på prisforskelle for delene inden for de ovenfor anførte egenskaber, samt de yderligere egenskaber, som de eksporterende producenter fremførte senere (dvs. antallet af gear i kædeomskiftere og den centrale motors varemærke). Elektriske cykler, der eksporteres fra Kina til Unionen, anvender en blanding af dele inden for disse egenskaber, der, så vidt Kommissionen er orienteret, ikke er til fordel for en bestemt type. Det samme gælder elektriske cykler produceret i Unionen. Kommissionen opfordrede igen interesserede parter til at fremsende verificerbare beviser og oplysninger i denne forbindelse med henblik på at afslutte sin vurdering af ovennævnte argumenter.

3.4.   Dumpingmargener

(123)

For de eksporterende producenter i stikprøven sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(124)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev fastsat i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev beregnet som et vejet gennemsnit på grundlag af de margener, der var fastsat for de eksporterende producenter i stikprøven.

(125)

For alle de andre kinesiske eksporterende producenters vedkommende fastsatte Kommissionen graden af samarbejde i Kina. Den blev målt ved at vurdere andelen af de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen set i forhold til den samlede eksportmængde fra det pågældende land til Unionen.

(126)

Samarbejdsniveauet var højt. Restdumpingmargenen for alle andre eksporterende producenter i Kina blev derfor midlertidigt fastsat til et niveau svarende til den højeste dumpingmargen, der blev fastlagt for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven.

(127)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes som følger:

Tabel 1

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Bodo Vehicle Group Co., Ltd.

90,6 %

Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd.

34,6 %

Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd.

42,8 %

Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd.

106,4 %

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven (jf. bilag)

51,0 %

Alle andre virksomheder

106,4 %

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(128)

I starten af den betragtede periode var der 41 producenter i Unionen, der fremstillede samme vare. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. Fire af dem indstillede deres produktion i undersøgelsesperioden.

(129)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 1,1 mio. cykler. Kommissionen fastslog tallet på grundlag af tallene for forbruget, som blev indsendt af Confederation of European Bicycle Industry (»CONEBI«), importstatistikker og forholdet mellem salget og produktionsomkostningerne hos EU-producenterne i stikprøven.

(130)

En interesseret part hævdede, at to EU-producenter også er importører af elektriske cykler. De hævdede imidlertid ikke, at disse producenter burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen, eller fremsatte argumenter for, hvorfor de bør udelukkes. Importen udgør ikke i sig selv en grund til udelukkelse fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(131)

En anden part hævdede, at virksomheden ATALA og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Accell Nederland ikke bør udgøre en del af EU-erhvervsgrenen, idet ATALA importerer elektriske cykler fra Kina. I henhold til betingelserne i grundforordningens artikel 4, stk. 2, er ATALA og Accell ikke forretningsmæssigt forbundet. Under alle omstændigheder udgør importen ikke i sig selv en grund til udelukkelse fra definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(132)

Andre EU-producenter, der har anmodet om fortrolighed, har rapporteret import fra Kina. Disse virksomheder tegner sig sammen med virksomhederne i betragtning 130 og 131 for mindre end 5 % af EU-erhvervsgrenens produktion og salg. De har derfor ingen væsentlig indvirkning på skadesindikatorerne for EU-erhvervsgrenen som helhed. Hvorvidt disse virksomheder anses for at være en del af EU-erhvervsgrenen har ingen væsentlig indvirkning på skadesanalysen. Dette spørgsmål vil blive yderligere undersøgt i forbindelse med de endelige undersøgelsesresultater.

4.2.   EU-forbruget

(133)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af oplysninger fra CONEBI.

(134)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbrug (enheder)

 

2014

2015

2016

UP

Samlet EU-forbrug (enheder)

1 139 000

1 363 842

1 666 251

1 982 269

Indeks

100

120

146

174

Kilde: CONEBI.

(135)

EU-forbruget steg støt fra 1,1 mio. enheder i 2014 til næsten 2 mio. enheder i undersøgelsesperioden, hvilket afspejler en stigning på 74 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes større miljøbevidsthed og fortsatte investeringer i markedsføring og salgsfremme og i den teknologiske udvikling af elektriske cykler.

4.3.   Import fra Kina

4.3.1.   Mængde og markedsandel for importen fra Kina

(136)

Elektriske cykler har siden 2017 været tariferet under KN-kode 8711 60 10. Før 2017 blev elektriske cykler tariferet under KN-kode (ex) 8711 90 10, som omfattede andre varer. For at råde bod på dette problem indgav klageren detaljerede kinesiske toldstatistikker, som gjorde det muligt at identificere den kinesiske eksport af elektriske cykler.

(137)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats oplysninger ved til den relevante HS-kode at ekstrapolere forholdet mellem kinesisk eksport af elektriske cykler (jf. ovenfor) og den samlede eksport fra Kina under den samme HS-kode. For ni måneder af 2017 er statistikken over den kinesiske import direkte baseret på oplysninger fra Eurostat.

(138)

Markedsandelen for importen blev dernæst fastsat ved at sammenligne importmængderne med EU-forbruget som angivet i tabel 2 i betragtning 134.

(139)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (enheder) og markedsandel

 

2014

2015

2016

UP

Importmængde fra Kina (enheder)

199 728

286 024

389 046

699 658

Indeks

100

143

195

350

Markedsandel (%)

18

21

23

35

Indeks

100

120

133

201

Kilde: Eurostat, officielle kinesiske eksportstatistikker.

(140)

Importmængden fra Kina blev mere end tredoblet og steg fra 200 000 enheder i 2014 til nærved 700 000 enheder i undersøgelsesperioden. Væksten tog til mellem 2016 og undersøgelsesperioden.

(141)

Sideløbende hermed steg EU-markedsandelen for importen fra Kina fra 17 % i 2014 til 35 % i undersøgelsesperioden.

(142)

CCCME gav udtryk for sine betænkeligheder vedrørende pålideligheden af de kinesiske toldstatistikker, som klageren har fremlagt, og anmodede om, at der blev fremlagt detaljerede statistikker og kilden til disse oplysninger.

(143)

Klageren sendte de detaljerede statistikker, som den havde anvendt i sin anmodning, til Kommissionen. Klageren stillede i den ikkefortrolige udgave af klagen også de samlede eksporttal pr. år til rådighed. Klageren anførte desuden, at oplysningerne stammede fra de kinesiske toldmyndigheder, anførte de anvendte koder og gjorde rede for sin metode til at udelukke andre varer end den pågældende vare.

(144)

Kommissionen konstaterede ved en kontrol af disse data, at klageren havde købt disse toldstatistikker af en kinesisk virksomhed, der har stor ekspertise på dette område, og at de samme oplysninger var tilgængelige fra andre kinesiske leverandører af sådanne tjenester.

(145)

Men kontrollen viste også, at klageren i det åbne dossier havde givet en nøjagtig beskrivelse af metoden til at fastsætte eksporten af elektriske cykler fra Kina.

(146)

Derudover blev de detaljerede oplysninger fra klageren krydstjekket med andre informationskilder og viste sig at være pålidelige. Ingen andre parter foreslog alternative informationskilder eller metoder.

(147)

Kommissionen konstaterede også, at de detaljerede oplysninger og identiteten af den virksomhed, der havde leveret disse oplysninger, i sagens natur var fortrolige, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 1. Hvis identiteten på leverandøren af oplysningerne blev afsløret, ville dette have væsentlige negative virkninger på den person, der havde fremlagt oplysningerne, eller den person, som havde leveret oplysningerne.

(148)

Under disse omstændigheder og i betragtning af omfanget af de fremlagte samlede data og metoden i det ikkefortrolige dossier konstaterede Kommissionen, at inputdata og identiteten af den virksomheden, som videresælger dem, ikke er nødvendig, for at den pågældende part kan udøve sin ret til forsvar.

(149)

CCCME's påstand blev derfor afvist.

(150)

Interesserede parter hævdede, at importen fra Kina har fulgt markedstendenserne, da både forbruget i Unionen og den kinesiske eksport var stigende. Det skal dog bemærkes, at omfanget af væksten i den kinesiske eksport og i forbruget i Unionen er meget forskelligt. Mellem 2014 og undersøgelsesperioden steg importen fra Kina med 250 %, mens forbruget i Unionen steg meget mindre, nemlig med 74 %. Selv om tendensen var den samme, var omfanget af stigningen således meget forskelligt.

4.3.2.   Priser på importen fra Kina og prisunderbud

(151)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af oplysninger fra Eurostat ud fra metoden i betragtning 137.

(152)

De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/enhed)

 

2014

2015

2016

UP

Kina

472

451

477

422

Indeks

100

96

101

89

Kilde: Eurostat, kinesiske eksportstatistikker.

(153)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Kina faldt med 11 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden, hvor der først var en nedgang på 4 % mellem 2014 og 2015 og endnu et fald på 12 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.

(154)

Da sammensætningen af varetyperne ikke præcist var kendt på grund af den generelle karakter af statistikkerne fra Eurostat, er prisudviklingen ikke helt pålidelig. Kommissionen har imidlertid bemærket, at de gennemsnitlige priser på importen fra Kina var markant lavere end både EU-producenternes priser og prisen på importen fra andre tredjelande end Kina. Hertil kommer, at mens de kinesiske eksportører udvidede deres varesortiment, der sælges på EU-markedet, og inkluderede dyrere elektriske cykler, faldt gennemsnitsprisen for den kinesiske import.

(155)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

1)

de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som de fire EU-producenter i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik samt

2)

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de eksporterende kinesiske producenter i stikprøven ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, som fastsat på cif-basis med passende justeringer for told på 6 % og importomkostninger.

(156)

MOFCOM (det kinesiske handels- og finansministerium) hævdede, at prisunderbudsanalysen burde tage hensyn til forskellige elementer, såsom typen af elektriske cykler (f.eks. elektrisk citybike og elektrisk mountainbike), motorens placering (navmotor eller centralmotor, batteriets kraft og det materiale, som de elektriske cykler er produceret af (f.eks. stål, aluminium, kulstof). Det bekræftes, at alle disse faktorer blev taget i betragtning i forbindelse med prisunderbudsanalysen.

(157)

Kommissionen foretog prissammenligningen for hver enkelt varetype for transaktioner — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Hvad angår handelsleddet for disse transaktioner, blev det fastslået, at både de stikprøveudtagne EU-producenter og de stikprøveudtagne kinesiske eksportører sælger til OEM-kunder og under deres eget varemærke. Det blev derfor undersøgt, om en justering for handelsled var berettiget. I den forbindelse blev det undersøgt, om der er konsekvent og tydelig prisforskel mellem salg til OEM-kunder og salg under eget varemærke. Det blev fastslået, at ikke var en sådan konsekvent og tydelig prisforskel for de stikprøveudtagne EU-producenters salg.

(158)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af omsætningen i undersøgelsesperioden hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven. Heraf fremgik det, at underbudsmargenerne lå på mellem 16,2 % og 41 %.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(159)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(160)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 28.

(161)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer.

(162)

Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, vækst, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping) ud fra de oplysninger, som CONEBI og EU-producenterne havde afgivet samt ud fra importstatistikker.

(163)

Kommissionen kontrollerede oplysningerne om forbrug, som blev indsendt af CONEBI. Kommissionen fastslog, at disse oplysninger reelt var baseret på informationer indhentet fra nationale sammenslutninger af europæiske producenter, som blev indhentet fra virksomhedernes erklæringer eller et rimeligt skøn, og at de blev støttet af passende dokumentation og forskningsprocedurer.

(164)

Indikatorerne for EU-erhvervsgrenens salg, produktion, kapacitet og beskæftigelse er afledt af disse oplysninger. De er blevet anslået på grundlag af EU-producenternes relevante andele af stikprøven. Denne tilgang følger den metode, der er beskrevet af klageren i den ikke-fortrolige version af klagen. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til denne metode.

(165)

På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at det makroøkonomiske datasæt er repræsentativt for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(166)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige salgspriser pr. enhed, arbejdskraftomkostninger, produktionsomkostninger pr. enhed, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast) ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, som var blevet behørigt efterprøvet. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(167)

Den samlede EU-produktion, -produktionskapacitet og -kapacitetsudnyttelse udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2014

2015

2016

UP

Produktionsmængde (enheder)

842 531

987 111

1 108 087

1 089 541

Indeks

100

117

132

129

Produktionskapacitet (enheder)

1 140 553

1 397 145

1 694 853

1 538 347

Indeks

100

122

149

135

Kapacitetsudnyttelse (%)

74

71

65

71

Indeks

100

96

89

96

Kilde: CONEBI, stikprøveudtagne EU-producenter.

(168)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 29 % i den betragtede periode til trods for et fald på 2 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.

(169)

Stigningen i produktionen skyldes stigningen i forbruget. Produktionen skal tilrettelægges forud på grund af meget korte salgsperioder og bygger derfor i et vist omfang på salgsprognoser. Faldet i produktionen mellem 2016 og undersøgelsesperioden udgjorde derfor hovedsageligt et vedvarende tab af markedsandele over for importen fra Kina, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at revurdere sine forventninger

(170)

Produktionskapaciteten steg med 35 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg med 49 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 9 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.

(171)

Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 74 % i 2014 til 71 % i undersøgelsesperioden. Kapacitetsudnyttelsen faldt fra 74 % til 65 % mellem 2014 og 2016 som følge af en hurtigere vækst i kapaciteten end i produktionen. Tendensen vendte mellem 2016 og undersøgelsesperioden, hvor kapaciteten blev reduceret i et større omfang end nedgangen i produktionen, hvilket har medført en stigning i kapacitetsudnyttelsen fra 65 % til 71 %.

(172)

Kapaciteten henviser til det teoretiske antal elektriske cykler, som kan fremstilles på de tilgængelige produktionslinjer. De produktionslinjer, der i øjeblikket anvendes til fremstilling af elektriske cykler er hovedsagelig blevet omstillet fra eksisterende produktionslinjer, der tidligere blev brugt til konventionelle cykler. En sådan omstilling kan gennemføres hurtigt og med begrænsede omkostninger. Produktionskapaciteten til elektriske cykler udgør kun en lille del af den eksisterende kapacitet til fremstilling af konventionelle cykler. Som følge heraf er indikatorerne for kapacitet og kapacitetsudnyttelse af begrænset relevans, da de kan tilpasses under hensyntagen til markedsudviklingen. I denne sag fastslog Kommissionen også, at omstillingen mellem konventionelle og elektriske cykler heller ikke kræver væsentlige investeringer (som påvirker likviditeten, evnen til at tilvejebringe kapital, eller den videre drift), betydelige faste omkostninger (med stor indvirkning på rentabiliteten i forbindelse med udnyttelsen), eller en forpligtelse til at øge produktionen.

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(173)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2014

2015

2016

UP

Salgsmængde på EU-markedet i alt (enheder)

862 168

941 937

1 074 335

1 042 268

Indeks

100

109

125

121

Markedsandel (%)

76

69

64

53

Indeks

100

91

85

69

Kilde: CONEBI, stikprøveudtagne EU-producenter.

(174)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg i den betragtede periode med 21 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 25 % mellem 2014 og 2016 og faldt derefter med 3 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.

(175)

Som det var tilfældet med udviklingen i produktionsmængden, skyldes stigningen i salgsmængden mellem 2014 og 2016 en stigning i forbruget. Faldet i salgsmængden mellem 2016 og undersøgelsesperioden hang direkte sammen med det fortsatte tab af markedsandele over for importen fra Kina.

(176)

EU-erhvervsgrenens salg steg meget langsommere end udviklingen i forbruget. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel betydeligt, nemlig fra 76 % i 2014 til 53 % i undersøgelsesperioden.

4.4.2.3.   Vækst

(177)

EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til fuldt ud at drage fordel af væksten i forbruget mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Faktisk steg forbruget med 74 %, og EU-erhvervsgrenen var kun i stand til at øge salget med 21 %. Som følge heraf mistede EU-erhvervsgrenen betydelige markedsandele (23 procentpoint) i denne periode. EU-erhvervsgrenen var nødt til at reducere sin produktion og sit salg, beskæftigelsen og kapaciteten mellem 2016 og undersøgelsesperioden på grund af dumpingimporten fra Kina.

4.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(178)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2014

2015

2016

UP

Antal ansatte

2 577

3 030

3 546

3 610

Indeks

100

118

138

140

Produktivitet (enheder/ansat)

327

326

312

302

Indeks

100

100

96

92

Kilde: CONEBI, stikprøveudtagne EU-producenter.

(179)

EU-erhvervsgrenen øgede i den betragtede periode beskæftigelsen med 40 %. Størstedelen af denne stigning fandt sted mellem 2014 og 2016. Beskæftigelsen steg med 2 % mellem 2016 og undersøgelsesperioden.

(180)

Produktiviteten faldt med 8 %, da der var en hurtigere stigning i beskæftigelsen end i produktionen.

4.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(181)

Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Kina.

(182)

Der er ingen tegn på tidligere dumping.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(183)

De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

 

2014

2015

2016

UP

Gennemsnitlig salgspris pr. enhed i Unionen (EUR/enhed)

1 112

1 156

1 237

1 276

Indeks

100

104

111

115

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/enhed)

1 068

1 134

1 173

1 234

Indeks

100

106

110

116

Kilde: EU-producenterne i stikprøven.

(184)

De gennemsnitlige salgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter steg med 15 % i løbet af den betragtede periode i tråd med stigningen i de gennemsnitlige produktionsomkostninger, som steg med 16 %.

(185)

Da de gennemsnitlige omkostninger og priser er påvirket af det varesortiment, der sælges af disse producenter, betyder dette ikke, at omkostningerne og priserne på en tilsvarende vare steg med 16 % i den betragtede periode.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(186)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2014

2015

2016

UP

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

38 348

37 042

34 818

34 659

Indeks

100

97

91

90

Kilde: EU-producenterne i stikprøven.

(187)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 10 % i løbet af den betragtede periode som følge af stigningen i antallet af fabriksarbejdere i forhold til stigningen i antallet af ansatte beskæftiget med salg og administrative funktioner.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(188)

Lagerbeholdningerne hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2014

2015

2016

UP

Slutlagre (enheder)

59 375

73 521

90 573

98 412

Indeks

100

124

153

166

Kilde: EU-producenterne i stikprøven.

(189)

Slutlagrene hos de fire stikprøveudtagne EU-producenter steg med 66 % i den betragtede periode.

(190)

Det skal bemærkes, at lagerbeholdningerne i undersøgelsesperioden blev gjort op i slutningen af september, hvor lagerbeholdningerne normalt er begrænsede, da det falder sammen med afslutningen på salgssæsonen. Derimod blev lagerbeholdningerne i de andre perioder gjort op i slutningen af december, hvor det er normalt at have store lagerbeholdninger forud for den næste salgssæson.

(191)

Stigningen i lagerbeholdningerne var derfor betydelig. Dette skyldtes den generelle udvikling på markedet og den omstændighed, at selv om produktionsmængderne var betydeligt lavere end stigningen i forbruget, udviklede salgsmængden sig endnu langsommere end produktionen, hvilket forårsagede en ophobning af lagerbeholdninger, som især ses ved udgangen af undersøgelsesperioden.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(192)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2014

2015

2016

UP

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

2,7

4,3

3,8

3,4

Indeks

100

160

142

125

Likviditet (EUR)

5 178 860

– 5 433 666

17 079 409

4 955 399

Indeks

100

– 105

330

96

Likviditet (% af omsætningen)

1,1

– 1,0

2,5

0,6

Indeks

100

– 89

218

55

Investeringer (EUR)

6 775 924

17 773 148

7 888 936

11 965 802

Indeks

100

262

116

177

Investeringsafkast (%)

18

30

38

37

Indeks

100

164

213

203

Kilde: EU-producenterne i stikprøven.

(193)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved at udtrykke nettooverskuddet før skat af salget af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg.

(194)

Fra et lavt udgangspunkt på 2,7 % i 2014 blev overskudsmargenerne udhulet fra 4,3 % i 2015 til 3,4 % i undersøgelsesperioden.

(195)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Likviditeten faldt i den betragtede periode med 4 % og var negativ i 2015. Den omfattede ikke investeringer i den betragtede periode.

(196)

Sammenligningen af fortjenstmargenen i procent af omsætningen med den driftsmæssige likviditet udtrykt på samme grundlag viser en meget ringe konvertering af fortjeneste til likviditet på grund af udsving i lagerbeholdningerne.

(197)

Investeringerne steg med 77 % i den betragtede periode, men udgjorde højst 2 % af salget.

(198)

Investeringsafkastet steg med 103 % i den betragtede periode. Selv om sektoren for elektriske cykler strukturelt er en kontantintensiv virksomhed, kræves der kun beskedne aktiver til driften, og de forefindes generelt allerede fra produktionen af konventionelle cykler. I denne forbindelse er investeringsafkastet af begrænset relevans.

(199)

EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater i undersøgelsesperioden, hvad angår fortjeneste og likviditet, hæmmede dens evne til at rejse kapital.

4.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(200)

EU-erhvervsgrenen blev konfronteret med en stigende strøm af dumpingimport fra Kina og var ikke i stand til at udnytte væksten på markedet for elektriske cykler. Salget steg med 21 % i den betragtede periode, mens forbruget steg med 74 %. Samtidig var der et tab af markedsandele på 23 procentpoint, hvoraf 18 % gik til importen fra Kina, der underbød EU-erhvervsgrenens priser med mellem 16 % og 43 % i undersøgelsesperioden.

(201)

Presset på salget var udtalt i forbindelse med produktion, lagerbeholdninger, kapacitet, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse. Produktionen steg stort set i samme takt som forbruget mellem 2014 og 2015 (henholdsvis + 17 % og + 20 %). Efter 2015 var EU-erhvervsgrenen imidlertid tvunget til at revurdere sine forventninger til salget. Tendensen i produktionen afveg derefter markant og i stigende grad fra den generelle udvikling på markedet, hvor produktionen steg med 12 procentpoint, mens forbruget steg med 54 procentpoint mellem 2015 og undersøgelsesperioden.

(202)

Ikke desto mindre var produktionen, med undtagelse af 2014, systematisk højere end salget, hvilket har ført til en betydelig stigning i lagerbeholdningerne. Produktionskapaciteten, der var steget i takt med forbruget indtil 2016, blev reduceret for at dæmme op for forværringen af kapacitetsudnyttelsen, der faldt med 9 procentpoint mellem 2014 og 2016.

(203)

Mellem 2016 og undersøgelsesperioden faldt den samlede produktion, lagerbeholdningerne var større efter salgssæsonen end før, kapaciteten blev reduceret, beskæftigelsen stagnerede, alt imens importen fra Kina steg med 155 procentpoint.

(204)

Presset på priserne og den manglende mulighed for at udnytte stordriftsfordelene i et fremspirende marked fastholdt EU-erhvervsgrenens rentabilitet på et lavt niveau i hele den betragtede periode. Denne lave fortjeneste og udsvinget i lagerbeholdningerne førte til en lav driftsmæssig likviditet, der lå under investeringsniveau i den betragtede periode og skabte et yderligere element af sårbarhed over for denne kontantintensive virksomhed, som er stærkt afhængig af den likviditet, der stilles til rådighed af bankerne. Fire producenter gik konkurs i løbet af undersøgelsesperioden.

(205)

Skadesindikatorerne for vækst, markedsandel, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, lagerbeholdninger, fortjeneste, likviditet og evnen til at rejse kapital udviklede sig negativt. Kun den stærkt stigende efterspørgsel var årsag til, at de andre indikatorer ikke også udviklede sig negativt.

(206)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(207)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(208)

Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er: importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater og en påstået virkning af investeringer og kapacitetsudvidelse.

5.1.   Dumpingimportens virkninger

(209)

Priserne for dumpingimporten fra Kina underbød i væsentlig grad EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden med underbudsmargener på mellem 16,2 % og 43,2 %. I den betragtede periode mistede EU-erhvervsgrenen 23 procentpoint af markedsandelen på et marked, der steg med 74 %, mens importen fra Kina steg med 250 % og markedsandelen med 17 procentpoint, dvs. fra 18 % til 35 %. Pristrykket fra dumpingimporten fra Kina holdt fortjenesten og likviditeten på et lavt niveau.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

5.2.1.   Import fra tredjelande

(210)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 12

Import fra tredjelande

Land

 

2014

2015

2016

UP

Taiwan

Mængde (enheder)

21 335

43 095

79 312

108 817

Indeks

100

202

372

510

Markedsandel (%)

2

3

5

5

Gennemsnitspris (EUR)

622

571

843

1 016

Indeks

100

92

135

163

Vietnam

Mængde (enheder)

37 892

74 259

91 468

101 376

Indeks

100

196

241

268

Markedsandel (%)

3

5

5

5

Gennemsnitspris (EUR)

435

539

542

570

Indeks

100

124

125

131

Schweiz

Mængde (enheder)

883

14 310

30 477

28 440

Indeks

100

1 621

3 452

3 221

Markedsandel (%)

0

1

2

1

Gennemsnitspris (EUR)

1 140

1 391

1 606

1 606

Indeks

100

122

141

141

Japan

Mængde (enheder)

16 994

4 217

1 613

1 710

Indeks

100

25

9

10

Markedsandel (%)

1

0

0

0

Gennemsnitspris (EUR)

1 098

1 406

1 687

952

Indeks

100

128

154

87

I alt — alle andre tredjelande end Kina

Mængde (enheder)

77 104

135 881

202 870

240 343

Indeks

100

176

263

312

Markedsandel (%)

7

10

12

12

Gennemsnitspris (%)

641

666

828

897

Indeks

100

104

129

140

Kilde: Eurostat.

(211)

Importmængden fra andre tredjelande end Kina udviklede sig markant og øgede sin markedsandel fra 7 % i 2014 (77 000 enheder) til 12 % (240 000 i undersøgelsesperioden). Tempoet i stigningen aftog dog, da de kinesiske eksportører øgede deres aktivitet efter 2015.

(212)

Denne import kommer næsten udelukkende fra Taiwan og Vietnam. Efter 2015 konstaterede Kommissionen ikke desto mindre en langsommere stigning i importen fra Vietnam, hvilket måske kan forklares med den betydelige og stigende prisforskel i forhold til importen fra Kina. Ligeledes skete den fortsatte stigning i importen fra Taiwan på baggrund af en lige så betydelig stigning i priserne, hvilket tyder på, at denne import kan være blevet fortrængt til højprissegmentet.

(213)

Priserne på importen fra Taiwan og Vietnam var i gennemsnit lavere end EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af den store forskel på priserne for elektriske cykler kan Kommissionen dog ikke konkludere, at denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser, når man sammenligner vare-for-vare. Desuden steg de gennemsnitlige priser på importen fra Taiwan og Vietnam, mens de gennemsnitlige priser på importen fra Kina faldt.

(214)

Forskellen mellem priserne på importen fra Vietnam og EU-erhvervsgrenens priser var dog betydelig, og det kan ikke udelukkes, at disse importpriser bidrog marginalt til skaden. Efter 2015 vandt importen fra Vietnam imidlertid ikke længere markedsandele, og mængderne forblev små herefter.

(215)

Som følge heraf kunne importen fra alle andre lande end Kina ikke svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og kan heller ikke have haft nogen væsentlig betydning for denne skade.

5.2.2.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(216)

Eksportmængden hos de fire stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

 

2014

2015

2016

UP

Produktionsmængde (enheder)

5 539

14 529

24 922

21 548

Indeks

100

262

450

389

Gennemsnitspris (EUR)

1 570

680

676

907

Indeks

100

43

43

58

Kilde: EU-producenterne i stikprøven.

(217)

Eksporten til lande uden for Unionen fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, var ubetydelig (3 % af den samlede salgsmængde i den betragtede periode). Selv i betragtning af faldet i gennemsnitsprisen kan EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke have været en årsag til skaden.

5.2.3.   Investeringer og kapacitetsudvidelse

(218)

CCCME hævdede, at investeringer i kapacitet i 2016 resulterede i en overskydende produktionskapacitet uden nogen realistiske forventninger til salget, hvilket medførte både en markant nedgang i kapacitetsudnyttelsen og en alvorlig påvirkning af rentabiliteten.

(219)

Kommissionen afviste denne påstand. For det første kan det ikke siges, at investeringen i produktionskapaciteten var ud over enhver realistisk forventning til salget. Som vist i tabel 5 steg produktionskapaciteten med 300 000 enheder mellem 2015 og 2016. Dette var fuldt på linje med væksten i forbruget mellem 2015 og 2016, som ligeledes var på 300 000 enheder, jf. tabel 2. På grund af urimeligt pres fra den kinesiske dumpingimport reducerede EU-erhvervsgrenen senere sin produktionskapacitet mellem 2016 og undersøgelsesperioden med over 150 000 enheder, trods en yderligere vækst på markedet med mere end 300 000 enheder.

(220)

For det andet bemærkede Kommissionen, at der ikke var tale om store investeringsudgifter. Tværtimod udgjorde de under 2 % af den samlede omsætning i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen konverterede eksisterende produktionslinjer, og kapacitetsforøgelsen var derfor ikke en af hovedårsagerne til investeringsudgifter.

(221)

For det tredje blev investeringsudgifterne ikke taget i betragtning i forbindelse med rentabiliteten (undtaget for af- og nedskrivninger, som ikke steg væsentligt) eller likviditeten (som er på driftsniveau). Det var derfor unøjagtigt at fortolke hver af disse indikatorer i lyset af investeringerne.

(222)

Endelig viste Kommissionens indikatorer, at produktionsomkostningerne steg i takt med salgspriserne. Som følge heraf kan det ikke gøres gældende, at kapacitetsforøgelsen havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på produktionsomkostningerne.

5.3.   Konklusion om årsagssammenhæng

(223)

Kommissionen fastslog foreløbigt en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne har lidt, og dumpingimporten fra Kina.

(224)

Kommissionen udskilte og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(225)

Det blev foreløbigt ikke fundet, at de øvrige identificerede faktorer, såsom importen fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater samt en påstået indvirkning fra investeringer og en kapacitetsudvidelse, svækkede årsagssammenhængen, heller ikke i lyset af disse faktorers eventuelle kombinerede virkning.

(226)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen.

6.   UNIONENS INTERESSER

(227)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

6.1.   Leverandørernes interesser

(228)

CONEBI, som omfatter de nationale foreninger, der repræsenterer både cykelfabrikanter og reservedelsleverandører, støttede indførelsen af foranstaltninger. Imidlertid tog ingen af leverandørerne stilling i denne undersøgelse.

(229)

I henhold til tal fra CONEBI fremstiller 424 virksomheder i 19 medlemsstater dele til cykler (både konventionelle og elektriske cykler), og de beskæftiger næsten 21 000 personer og har investeret mere end 660 mio. EUR i produktion og innovation i 2016.

(230)

Kommissionen konkluderede foreløbigt, at det vil være til fordel for de interesser, der gør sig gældende for EU-erhvervsgrenens leverandører, at der indføres en antidumpingtold.

6.2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(231)

EU-erhvervsgrenen består af såvel større virksomheder som små og mellemstore virksomheder og beskæftigede i den betragtede periode direkte ca. 3 600 personer i 12 medlemsstater. Mens forbruget af elektriske cykler stadig udgør en lille andel af det samlede cykelmarked, sker der et hurtigt skift i efterspørgslen fra konventionelle cykler til elektriske cykler, og det udgør en strukturel udfordring at opretholde aktivitetsniveauet, merværdien og arbejdspladserne i hele cykelindustrien.

(232)

Som det fremgår af afsnit 4.4.4, viste analysen af udviklingen i skadesindikatorerne fra begyndelsen af den betragtede periode, at hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen og blev negativt påvirket af dumpingimporten.

(233)

Kommissionen forventer, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil give alle producenter mulighed for at operere på EU-markedet på rimelige konkurrencevilkår. Uden foranstaltninger synes der at være stor sandsynlighed for, at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation forværres yderligere.

(234)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

6.3.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(235)

CEIEB gav sig til kende og var imod indførelsen af foranstaltninger. CEIEB repræsenterer 21 importører fra syv medlemsstater.

(236)

11 af CEIEB's medlemmer havde deltaget i stikprøveundersøgelsen. Desuden udtrykte to virksomheder uden for CEIEB også deres utilfredshed med indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Til sammen tegnede de 13 virksomheder, hvis importmængde er kendt, sig for 10 % af den samlede import fra Kina i undersøgelsesperioden.

(237)

Bemærkninger fra importører i stikprøven viste, at indførelsen af told sandsynligvis vil afbryde deres forsyningskæder i hvert fald midlertidigt og true deres økonomiske situation, hvis de ikke var i stand til at overvælte de øgede omkostninger i forbindelse med tolden på deres kunder.

(238)

Bemærkninger fra importører i stikprøven viste også, at de største importører havde været i stand til at købe egnede elektriske cykler og/eller havde potentielle alternative forsyningskilder uden for Kina, herunder EU-erhvervsgrenen. Disse importører beskæftiger størstedelen af de ansatte, der henvises til i betragtning 236.

(239)

Importstatistikkerne viser, at Vietnam og Taiwan leverede betydelige mængder af elektriske cykler til europæiske importører. Det er også sandsynligt, at andre lande, som har en god position inden for fremstilling af konventionelle cykler, potentielt kan levere til importørerne.

(240)

I denne henseende bemærkede Kommissionen, at indførelsen af told på importen af konventionelle cykler fra Kina ikke har haft den virkning at lukke EU-markedet for import, men tværtimod har udvidet antallet af lande, der leverer konventionelle cykler. På store markeder uden foranstaltninger på konventionelle cykler fra Kina, såsom USA og Japan, udgjorde importen tværtimod henholdsvis 99 % og 90 % af markedet, og hovedparten af denne import kom fra Kina.

(241)

Kommissionen bemærkede, at cykelindustrien består af mere end 450 producenter, hvoraf kun 37 i øjeblikket fremstiller elektriske cykler. Desuden leverer de nuværende fabrikanter af elektriske cykler allerede mange forskellige typer elektriske cykler og kan øge deres produktionskapacitet under normale markedsvilkår.

(242)

Selv om indførelsen af told kan have en negativ virkning på en række primært små importører, kan de negative virkninger af indførelsen af told afbødes af adgangen til at købe egnede cykler fra EU-erhvervsgrenen i andre tredjelande og i Kina til rimelige priser.

(243)

Kommissionen konkluderede derfor, at indførelsen af told ikke var i importørernes interesse, men at de sandsynlige negative virkninger for importører ikke opvejede den positive virkning på EU-erhvervsgrenen.

6.4.   Brugernes interesser

(244)

Det Europæiske Cyklistforbund (»ECF«) gav sig til kende i forbindelse med denne undersøgelse. ECF repræsenterer cyklistsammenslutninger og -forbund. ECF påstod, at prisen ikke er den afgørende faktor for, om folk cykler mere eller mindre, og fremlagde beviser for, at de lande, hvor folk cykler mest, er de lande, hvor cykler og elektriske cykler er dyrest.

(245)

Dette mønster blev bekræftet af et indlæg fra CEIEB, der var imod foranstaltningerne, som viste, at elektriske cykler hurtigst vandt indpas i de lande, hvor elektriske cykler i gennemsnit var dyrest.

(246)

CEIEB fremførte også, at der var en tæt sammenhæng mellem priserne på elektriske cykler, den nationale cykelkultur, kvaliteten af infrastrukturer og i sidste ende udbredelsen af elektriske cykler.

(247)

ECF gik ind for markedsvilkår, der fremmer kvalitet, innovation og tjenesteydelser. Hvis der blev konstateret dumping, påstod ECF derfor, at dette vil spille en negativ rolle i udviklingen af elektriske cykler og dermed overgangen til et grønnere Europa med tilbud om mere effektiv mobilitet for borgerne.

(248)

På den anden side fremførte CEIEB, der var imod indførelsen af foranstaltninger, at foranstaltningerne vil hindre de kinesiske producenter i at levere til lavprissegmentet og udvikle varer til middel- og højprissegmentet, hvilket vil medføre reduceret konkurrence. Da EU-erhvervsgrenen angiveligt i stor udstrækning er aktiv i middel- og højprissegmentet, vil dette til gengæld betyde begrænsede valgmuligheder og højere priser for de europæiske forbrugere.

(249)

Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen er aktiv inden for samtlige segmenter af markedet, herunder i lavprissegmentet. Det forventes, at foranstaltningerne vil øge og diversificere udbuddet af elektriske cykler ved at genskabe lige konkurrencevilkår. Det skal erindres, at indførelsen af foranstaltninger over for konventionelle cykler ikke begrænsede forbrugernes valgmuligheder, men øgede antallet af leverandører og deres oprindelseslande. Påstanden blev derfor betragtet som ubegrundet og måtte afvises.

(250)

Mens indførelsen af foranstaltninger forventes at genskabe markedspriser, der faktisk er højere end de dumpede priser, er prisen en faktor, der styrer forbrugernes valg, og den sandsynlige indvirkning på priserne for forbrugerne skal udlignes ved en cost-benefit-sammenligning med alternativer til elektriske cykler, som f.eks. biler, motorcykler og scootere.

(251)

Kommissionen konstaterede, at forbrugernes interesse kan ikke begrænses til den prismæssige virkning ved at etablere importen fra Kina på et ikke-skadevoldende niveau. Der er tværtimod dokumentation for, at forbrugernes valg styres af andre faktorer såsom udvalg, kvalitet, innovation og service, som kun kan opnås på normale markedsvilkår med loyal og åben konkurrence.

(252)

Kommissionen konkluderede derfor, at foranstaltningerne ikke vil få en urimelig indvirkning på forbrugernes situation og vil bidrage til den bæredygtige udvikling af elektriske cykler i Europa og de dermed forbundne fordele for samfundet med hensyn til miljøbeskyttelse og bedre mobilitet.

6.5.   Andre parters interesser

(253)

Endelig gav den europæiske fagforening All sig til kende og gav udtryk for bekymring over de negative virkninger af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen, og fagforeningen gik ind for foranstaltninger med henblik på at sikre lige vilkår og en fortsat høj beskæftigelse i Unionen.

6.6.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(254)

Selv om det ikke kan udelukkes, at foranstaltningerne kan få skadelige virkninger på mindre importører af den pågældende vare og på priserne for forbrugerne, opvejer dette ikke fordelene for leverandører, EU-erhvervsgrenen og forbrugerne.

(255)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke forelå tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina i denne fase af undersøgelsen.

7.   MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(256)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten fra Kina.

7.1.   Skadestærskel

(257)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(258)

Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i denne sektor under normale konkurrencevilkår, dvs. uden forekomst af dumpingimport.

(259)

For at fastsætte den fortjeneste, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, tog Kommissionen udgangspunkt i den fortjeneste ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, der anvendes ved fastsættelsen af skadestærsklen.

(260)

Fortjenstmargenen blev foreløbigt fastsat til 4,3 %, hvilket er den højeste gennemsnitlige fortjenstmargen for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. De stikprøveudtagne EU-producenter var ikke i stand til at fremlægge en fortjenstmargen for fremstilling af elektriske cykler før 2014.

(261)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris blandt de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Eventuelle forskelle efter denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(262)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, jf. betragtning 123-127.

7.2.   Midlertidige foranstaltninger

(263)

Der bør indføres midlertidig antidumpingforanstaltninger på importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadestærsklerne med dumpingmargenerne. Toldsatsen bør fastsættes til samme niveau som dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest.

(264)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Virksomhed

Dumpingmargen

Skadestærskel

Midlertidig antidumpingtold

Bodo Vehicle Group Co., Ltd.

90,6 %

77,6 %

77,6 %

Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd.

34,6 %

27,5 %

27,5 %

Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd.

42,8 %

21,8 %

21,8 %

Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd.

106,4 %

83,6 %

83,6 %

Samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven (jf. bilag)

51,0 %

37,0 %

37,0 %

Alle andre virksomheder

106,4 %

83,6 %

83,6 %

(265)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved forordningen om registrering med henblik på den mulige anvendelse med tilbagevirkende kraft af antidumping- og udligningsforanstaltninger, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, og artikel 24, stk. 5, i antisubsidiegrundforordningen.

(266)

Hvad angår denne antidumpingundersøgelse og ud fra ovenstående konklusioner, bør registreringen af importen med henblik på antidumpingundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5, ophøre.

(267)

For så vidt angår den sideløbende antisubsidieundersøgelse bør registrering af importen af den pågældende vare i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5, fortsætte.

(268)

Der kan ikke træffes afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltningerne med tilbagevirkende kraft på nuværende tidspunkt.

(269)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(270)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (9). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at være omfattet af den toldsats, der gælder for virksomheden. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for virksomheden, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(271)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for »alle andre virksomheder« ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

8.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(272)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(273)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010).

2.   Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Taric-tillægskode

Bodo Vehicle Group Co., Ltd.

77,6 %

C382

Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd.

27,5 %

C383

Jinhua Vision Industry Co., Ltd og Yongkang Hulong Electric Vehicle Co., Ltd.

21,8 %

C384

Suzhou Rununion Motivity Co., Ltd.

83,6 %

C385

Andre samarbejdsvillige eksporterende producenter, der er opført i bilaget

37,0 %

Se bilaget

Alle andre virksomheder

83,6 %

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at de elektriske cykler, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes den toldsats, der gælder for »alle andre virksomheder«.

4.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

5.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Senest 25 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden kan interesserede parter:

a)

anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning

b)

fremsætte deres bemærkninger skriftligt til Kommissionen samt

c)

anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

2.   Senest 25 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse kan de parter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036, fremsætte bemærkninger om anvendelsen af de midlertidige foranstaltninger.

Artikel 3

Artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 affattes således:

»1.   I medfør af artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1037 pålægges det hermed toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til registrering af importen til Unionen af pedalcykler med elektrisk hjælpemotor, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8711 60 10 og ex 8711 60 90 (Taric-kode 8711609010), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  EUT C 353 af 20.10.2017, s. 19.

(3)  EUT C 440 af 21.12.2017, s. 22.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/671 af 2. maj 2018 om at gøre importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L 113 af 3.5.2018, s. 4).

(5)  Klagen, bilag 10.

(6)  Klagen, bilag 9.

(7)  Maksimal kontinuerlig nominel effekt.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).

(9)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.


BILAG

Virksomhedens navn

Provins

Taric-tillægskode

Acetrikes Bicycles (Taicang) Co., Ltd.

Jiangsu

C386

Active Cycles Co., Ltd.

Jiangsu

C387

Aigeni Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C388

Aima Technology Group Co., Ltd.

Tianjin

C389

Alco Electronics (Dongguan) Limited

Guangdong

C390

Beijing Tsinova Technology Co., Ltd.

Beijing

C391

Changzhou Airwheel Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C392

Changzhou Bisek Cycle Co., Ltd.

Jiangsu

C393

Changzhou Hj Pedal Co., Ltd.

Jiangsu

C394

Changzhou Rich Vehicle Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C395

Changzhou Ristar Cycle Co., Ltd

Jiangsu

C396

Changzhou Sobowo Vehicle Co., Ltd.

Jiangsu

C397

Changzhou Steamoon Intelligent Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C398

Cutting Edge Power Vehicle Int'l TJ Co., Ltd.

Tianjin

C399

Cycleman E-Vehicle Ltd,. Co.

Jiangsu

C400

Dongguan Benling Vehicle Technology Co., Ltd.

Guangdong

C401

Dongguan Honglin Industrial Co., Ltd og Melton Industrial (Dong Guan) Co., Ltd

Guangdong

C402

Eco International Elebike Co., Ltd.

Jiangsu

C403

Everestt International Industries Ltd.

Jiangsu

C404

Foshan Lano Bike Co., Ltd.

Guangdong

C405

Foshan Zenith Sports Co., Ltd.

Guangdong

C406

Geoby Advance Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C407

Guangdong Commercial Trading Imp. & Exp. Corp., Ltd.

Guangdong

C408

Guangdong Shunde Junhao Science & Technology Development Co., Ltd.

Guangdong

C409

Guangzhou Symbol Bicycle Co., Ltd.

Guangzhou

C410

Hangzhou Fanzhou Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C411

Hangzhou Morakot E-Bike Manufacture Co., Ltd.

Zhejiang

C412

Hangzhou TOP Mechanical And Electrical Technology, Co. Ltd.

Zhejiang

C413

Hua Chin Bicycle & Fitness (H.Z.) Co., Ltd.

Guangdong

C414

Jiangsu Imi Electric Vehicle Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C415

Jiangsu Lvneng Electrical Bicycle Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C416

Jiangsu Stareyes Bicycle Industrial Co., Ltd.

Jiangsu

C417

Jiaxing Onway Ev Tech Co., Ltd.

Zhejiang

C418

Jinhua Enjoycare Motive Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C419

Jinhua Feirui Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C420

Jinhua Jobo Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C421

Jinhua Suntide Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C422

Jinhua Yifei Electric Science And Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C423

Jinhua Zodin E-Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C424

Kenstone Metal (Kunshan) Co., Ltd.

Jiangsu

C425

Komda Industrial (Dongguan) Co., Ltd.

Guangdong

C426

Kunshan Sevenone Cycle Co., Ltd.

Jiangsu

C427

Nanjing Jincheng Machinery Co., Ltd.

Jiangsu

C428

Nantong Tianyuan Automatic Vehicle Co., Ltd.

Jiangsu

C429

Ningbo Bestar Co., Ltd.

Zhejiang

C430

Ningbo Lvkang Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C431

Ningbo Nanyang Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C432

Ningbo Oner Bike Co., Ltd.

Zhejiang

C433

Ningbo Pugonying Vehicle Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C434

Ningbo Roadsan New Energy Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C435

Ningbo Shenchima Vehicle Industry Co., Ltd.

Zhejiang

C436

Ningbo Zixin Bicycle Industry Co., Ltd.

Zhejiang

C437

Pronordic E-Bikes Limited Company

Jiangsu

C438

Shandong Eco Friendly Technology Co., Ltd.

Shandong

C439

Shanghai Promising Int'l Trade & Logistics Co., Ltd.

Shanghai

C440

Shenzhen SanDin Cycle Co., Ltd.

Guangdong

C441

Shenzhen Shenling Car Co., Ltd.

Guangdong

C442

Sino Lithium (Suzhou) Electric Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C443

Skyland Sport Tech Co., Ltd.

Tianjin

C444

Suzhou Dynavolt Intelligent Vehicle Technology Co., Ltd.

Jiangsu

C445

Suzhou Guoxin Group Fengyuan Imp & Exp. Co., Ltd.

Jiangsu

C446

Suzhou Joydeer E-Bicycle Co., Ltd

Jiangsu

C447

Taioku Manufacturing (Jiangsu) Co., Ltd.

Jiangsu

C448

Tianjin Luodeshengda Bicycle Co., Ltd.

Tianjin

C449

Tianjin Upland Bicycle Co., Ltd.

Tianjin

C450

Tianjin Anbike Electric Bicycle Co., Ltd

Tianjin

C451

Ubchoice Co., Ltd.

Guangdong

C452

Universal Cycle Corporation (Guang Zhou)

Guangdong

C453

Wettsen Corporation

Shandong

C454

Wuxi Bashan E-Vehicle Co., Ltd.

Jiangsu

C455

Wuxi Merry Ebike Co., Ltd.

Jiangsu

C456

Wuxi METUO Vehicle Co., Ltd.

Jiangsu

C457

Wuxi Shengda Bicycle Co., Ltd.

Jiangsu

C458

Wuxi United Mobility Technology Inc

Jiangsu

C459

Wuyi Simino Industry & Trade Co., Ltd.

Zhejiang

C460

Wuyi Yuema Leisure Articles Co., Ltd.

Zhejiang

C461

Xiangjin (Tianjin) Cycle Co., Ltd.

Tianjin

C462

Yadea Technology Group Co., Ltd.

Jiangsu

C463

Yong Qi (China) Bicycle Industrial Corp

Jiangsu

C464

Yongkang Aijiu Industry & Trade Co., Ltd.

Zhejiang

C465

Yongkang Juxiang Vehicle Co, Ltd.

Zhejiang

C466

Yongkang Lohas Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C467

Yongkang Mars Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C468

Zhejiang Apollo Motorcycle Manufacturer Co., Ltd.

Zhejiang

C469

Zhejiang Baoguilai Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C470

Zhejiang Enze Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C471

Zhejiang Goccia Electric Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C472

Zhejiang Jsl Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C473

Zhejiang Kaiyi New Material Technology Co., Ltd.

Zhejiang

C474

Zhejiang Lianmei Industrial Co., Ltd.

Zhejiang

C475

Zhejiang Luyuan Electric Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C476

Zhejiang Tuer Vehicle Industry Co., Ltd.

Zhejiang

C477

Zhejiang Xingyue Vehicle Co., Ltd., Zhejiang Xingyue Overfly Electric Vehicle Co., Ltd. og Zhejiang Xingyue Electric Vehicle Co., Ltd.

Zhejiang

C478

Zhongshan Qiangli Electronics Factory

Guangdong

C479

Zhongxin Power (Tianjin) Bicycle Co., Ltd.

Tianjin

C480


18.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/39


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1013

af 17. juli 2018

om indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 5 og 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 3 og 4,

efter høring af udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   BAGGRUND

(1)

Den 26. marts 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en beskyttelsesundersøgelse vedrørende importen af 26 kategorier af stålprodukter (2018/C 111/10) (3) i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen besluttede at indlede undersøgelsen på grundlag af tilstrækkelige beviser for, at importen af disse varer kan forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade for de berørte EU-producenter.

(2)

Den 28. juni offentliggjorde Kommissionen også en meddelelse, hvorved undersøgelsen blev udvidet til at omfatte to yderligere varekategorier (4).

(3)

De oplysninger, som Kommissionen råder over som følge af den gældende mekanisme for forudgående tilsyn med stål (5) og fra kilder i EU-erhvervsgrenen, viste, at en stigende tendens i importen af disse varekategorier og de aktuelle truende økonomiske og handelsmæssige forhold, herunder situationen i EU's stålindustri, berettigede til en grundig undersøgelse.

(4)

Endvidere var der som følge af foranstaltninger over for importen af stål vedtaget af Amerikas Forenede Stater (»USA«) i henhold til Section 232 i Trade Expansion Act of 1962 (»Section 232«) en stor risiko for yderligere importstigninger som følge af handelsomlægning.

(5)

Disse omstændigheder kan i en situation med vedvarende global overkapacitet være til fare for EU's stålindustri, der stadig er sårbar over for en sandsynlig umiddelbart forestående stigning i importen, og som er ved at reetablere sig efter skaden som følge af urimelig handelspraksis, hvilket illustreres ved det store antal handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der på det seneste er truffet på verdensplan over for stålprodukter.

(6)

Den 11. april 2018 offentliggjorde Kommissionen et »notat til sagen«, som indeholder vigtige importstatistikker og tilgængelige skadesindikatorer. I forbindelse med dette »notat til sagen« modtog Kommissionen 41 bemærkninger fra tredjelande, nationale sammenslutninger og individuelle stålvirksomheder.

(7)

En række interesserede parter har hævdet, at Kommissionen undlod på en passende og rettidig måde at fremlægge den dokumentation, der var grundlaget for indledningen af beskyttelsesundersøgelsen. Det blev gjort gældende, at ved denne undladelse havde de interesserede parter ikke fået mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til forsvar. Nærmere bestemt hævdede en række interesserede parter, at det »notat til sagen«, der blev stillet til rådighed den 11. april 2018, ikke indeholdt oplysninger om EU's salg, eksport og forbrug eller den samlede EU-produktion.

(8)

I modsætning til disse påstande indeholdt »notatet til sagen« faktiske data om EU's salg og forbrug og den samlede EU-produktion. Endvidere mener Kommissionen, at de vigtigste elementer og den dokumentation, der var til rådighed, var tilstrækkeligt opsummeret både i indledningsmeddelelsen offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i meddelelsen af undersøgelsen over for WTO i henhold til artikel 12.1, litra a), i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(9)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at den har opfyldt sine retlige forpligtelser til at sikre en passende beskyttelse af de interesserede parters ret til forsvar. Under alle omstændigheder har de interesserede parter stadig mulighed for at udøve deres rettigheder under den resterende del af undersøgelsen.

(10)

For at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udføre en tilbundsgående undersøgelse, fremsendte Kommissionen spørgeskemaer til de kendte EU-producenter og til alle eksporterende producenter, importører og brugere af de undersøgte varer, som anmodede herom inden for fristerne i indledningsmeddelelsen. Disse parter blev lige som tredjelande også opfordret til at fremsætte alle relevante bemærkninger. Kommissionen modtog 222 besvarelser på spørgeskemaerne og 74 indlæg.

II.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN TILSVARENDE ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARE

(11)

Kommissionen indledte beskyttelsesundersøgelsen vedrørende 26 kategorier af stålprodukter, der importeres til Unionen, og den 28. juni blev anvendelsesområdet udvidet med to yderligere varekategorier ved en meddelelse om ændring af indledningsmeddelelsen (6). De 28 varekategorier (»den pågældende vare« eller »de pågældende varekategorier«) er alle omfattet af den mekanisme for forudgående tilsyn, som Kommissionen indførte i maj 2016. De er også omfattet af USA's toldmæssige foranstaltninger i henhold til Section 232. De pågældende varekategorier sammen med de KN-koder, hvorunder disse varer i øjeblikket tariferes, er angivet i bilag I.

(12)

I denne foreløbige vurdering konkluderer Kommissionen, at de 28 varekategorier, der er fremstillet af EU-producenterne (»samme vare« eller »samme varekategorier«), ligner eller konkurrerer direkte med de pågældende varekategorier. Både varer fremstillet i EU og de importerede pågældende varer har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, de har samme anvendelsesformål, og oplysninger om deres priser og kvalitet er let tilgængelige, de sælges desuden gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til kunden, der køber eller kan købe dem hos både nationale og udenlandske eksportører. Derfor er der en stærk konkurrence mellem de pågældende varekategorier og de varer, der fremstilles af EU-producenterne under de tilsvarende kategorier.

(13)

Kommissionen har også konstateret i denne foreløbige analyse, at der er en væsentlig indbyrdes sammenhæng og en stærk konkurrence mellem varer tariferet i forskellige varekategorier og også mellem varer på forskellige produktionstrin inden for visse kategorier, idet nogle af kategorierne indeholder de vigtigste råvarer eller -materialer til fremstilling af andre varer i andre varekategorier.

(14)

En række eksempler illustrerer denne indbyrdes sammenhæng og konkurrence inden for og mellem varekategorierne. F.eks. fremstilles varmvalsede bredbånd af plader og rulles til bånd, eller de fremstilles i flad form på kvartovalseværker. Ved at opskære bånd i afpassede længder, fremstilles der plader. Smalle bånd fremstilles enten direkte eller ved langskæring af varmvalsede bredbånd. Varmvalsede flade produkter anvendes også til fremstilling af rør til den petrokemiske industri, og koldvalsede flade produkter anvendes efterfølgende af fabrikanter af svejsede rør. En stor del af de varmvalsede bredbånd, der fremstilles, forarbejdes yderligere til fremstilling af koldvalsede bånd, som er tyndere og har en bedre overfladebehandling. En betydelig del af de koldvalsede produkter er overtrukket med metal, med tin eller chrom til konservesindustrien eller med zink (7).

(15)

Mange producenter i Unionen er aktive inden for fremstillingen af de fleste af de ovennævnte varer. F.eks. fremstiller Arcelor Mittal ikke kun varm- og koldvalsede plader og bånd, men overtrækker også en række stålprodukter og fremstiller plader. På samme måde fremstiller virksomheder som Voest Alpine og Tata Steel varm- og koldvalsede plader og bånd og også overtrukne stålprodukter fremstillet af disse varer.

(16)

Som følge heraf kan konkurrencepresset i betragtning af graden af den indbyrdes sammenhæng endvidere let flyttes fra en vare til en anden. Hvis der eksempelvis indføres handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for en vare, f.eks. båndstål, kan denne forarbejdes yderligere i det samme land og eksporteres under en anden form for at undgå yderligere foranstaltninger og stadig konkurrere med indenlandske varer. Det er heller ikke udelukket, at tredjelande importerer nogle af disse varer til lav pris og forarbejder dem, inden de geneksporterer dem til Unionen.

(17)

Som følge af den indbyrdes sammenhæng og indbyrdes forbindelse og i betragtning af det forhold, at — jf. nedenstående forklaring — den potentielle handelsomlægning, der skyldes foranstaltningerne i henhold til Section 232, gælder for alle varekategorier, idet disse foranstaltninger anvendes horisontalt på alle stålprodukter uden hensyntagen til form, størrelse og sammensætning, blev analysen med henblik på en midlertidig fastlæggelse udført både globalt for alle 28 varekategorier som den pågældende vare (dvs. stål i forskellige former og størrelser), og også enkeltvis for den enkelte varekategori (8).

III.   EU-PRODUCENTERNE

(18)

De fleste af EU's producenter er medlem af Foreningen af Europæiske Stålproducenter (»Eurofer«) eller for rørprodukter medlem af European Steel Tube Association (»ESTA«). Disse to industrisammenslutninger tegner sig for mere end 95 % af EU's stålproduktion. Deres medlemmer befinder sig i næsten alle medlemsstater.

(19)

På vegne af deres medlemmer har disse industrisammenslutninger meddelt Kommissionen, at de støtter indledningen af beskyttelsesundersøgelsen og vedtagelsen af foranstaltninger, der også skal tackle handelsomlægningen forårsaget af foranstaltningerne i henhold til Section 232, som alvorligt forstyrrer stålmarkedet, der endnu ikke helt har reetableret sig efter krisen i stålindustrien.

IV.   STIGNING I IMPORTEN

(20)

På grundlag af oplysninger fra Eurostat, mekanismen for forudgående tilsyn med stål og EU-erhvervsgrenens oplysninger har Kommissionen foretaget en foreløbig analyse af stigningen i importen af de pågældende varer i perioden 2013-2017. Kommissionen har også undersøgt udviklingen i importen i første kvartal af 2018 med henblik på at bekræfte den nylige stigning i importen.

(21)

Den samlede import af de pågældende varer har udviklet sig som følger:

 

2013

2014

2015

2016

2017

Import (1 000 ton)

18 861

22 437

27 164

29 778

30 573

Indeks 2013 = 100

100

119

144

158

162

Markedsandel (%)

12,7

14,4

16,9

17,9

18,0

Kilde: Eurostat.

(22)

Overordnet set steg importen af de 28 varekategorier samlet i absolutte tal med 62 % i perioden 2013-2017. Importstigningen var særlig markant frem til 2016. Efterfølgende fortsatte importen med at stige og holdt sig på et meget højt niveau.

(23)

Langt hovedparten af importen for de forskellige varekategorier, der er omfattet af undersøgelsen, viste også en stigning i absolutte tal i løbet af de sidste fem år. Eksempelvis er importen for de største kategorier (varekategori 1, 4 og 7) steget med henholdsvis 45 %, 168 % og 78 %.

(24)

Der var imidlertid ingen stigning for fem varekategorier, nemlig nr. 10, 11, 19, 24 og 27. Kommissionen finder derfor, at disse varekategorier i denne fase bør udelukkes fra anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger. Dog forbeholder Kommissionen sig retten til at inkludere disse fem varekategorier i anvendelsesområdet for de endelige foranstaltninger og vil i den forbindelse fortsat overvåge importen inden for disse kategorier. Udviklingen i importen for hver varekategori er gengivet i bilag II.

(25)

Ud over udelukkelsen på dette stadium af ovennævnte varekategorier har Kommissionen også overvejet at udelukke visse lande fra foranstaltningernes anvendelsesområde i tråd med konklusionerne i betragtning 121. Kommissionen har derfor udelukket importen af disse varekategorier fra ovennævnte lande fra resten af sin foreløbige analyse og gennemgået importudviklingen.

(26)

På dette grundlag har importen af de varer, der er berørt af den foreløbige afgørelse, udviklet sig som følger:

 

2013

2014

2015

2016

2017

Import (1 000 ton)

17 367

20 764

25 556

28 174

29 122

Indeks 2013 = 100

100

120

147

162

168

Markedsandel (%)

12,1

13,8

16,5

17,5

17,8

Kilde: Eurostat.

(27)

Importen steg i absolutte tal med 68 % i perioden 2013-2017 med markedsandele, der steg fra 12,1 % til 17,80 %. Den største stigning fandt sted i perioden 2013-2016, men importen fortsatte med at stige og forblev på et højt niveau i 2017.

(28)

Tendensen til stigende import fortsætter i 2018. Sammenlignes første kvartal af 2018 med første kvartal af 2017 svarer den samlede importstigning til 10 %. For ni varekategorier er stigningen på mere end 20 %, og for én af disse kategorier (kategori 13) er stigningen på mere end 100 %. Desuden fandt denne stigning sted allerede før ikrafttrædelsen af foranstaltningerne i henhold til Section 232.

(29)

Kommissionen konkluderer derfor, at der har været en pludselig, kraftig og betydelig stigning i importen i absolutte tal for 23 varekategorier. Desuden fortsætter stigningen i importen i første kvartal af 2018, og den forventes at blive endnu større i betragtning af den forventede handelsomlægning som følge af foranstaltningerne i henhold til Section 232.

V.   UFORUDSET UDVIKLING

(30)

Kommissionen har foreløbigt fastslået, at ovennævnte stigning i importen af stålprodukter i Unionen har været resultatet af en uforudset udvikling, som udspringer af en række faktorer, der skaber og øger ubalancer i den internationale handel med de pågældende varer.

(31)

For det første er den nominelle globale stålproduktionskapacitet mere end fordoblet siden 2000 fra et niveau på 1,05 mia. ton i 2000 til 2,29 mia. ton i 2016 og har i 2017 opretholdt et meget højt niveau (2,27 mia. ton) (9). Desuden var den faktiske globale stålproduktion i 2016 (1,6 mia. ton) stadig 100 mio. ton højere end den globale efterspørgsel efter stål (1,5 mia. ton). Følgelig har der i de seneste år været en betydelig kløft mellem den nominelle globale kapacitet og produktion og mellem produktion og efterspørgsel, hvilket har skabt en hidtil uset overkapacitet på det globale stålmarked, der har varet ved til trods for de foranstaltninger, der er truffet for at indskrænke denne. Endvidere steg den samlede produktion i 2017 med over 5 % på grund af det økonomiske opsving, men den globale efterspørgsel efter stål i 2018 vil kun udvise en moderat vækst med en forventet yderligere afdæmpning for 2019. Der var tegn på bedring i 2017, men der er stadig betydelige risici.

(32)

Stålvirksomhederne er fortsat økonomisk sårbare, da der som nævnt ovenfor er vedvarende strukturelle ubalancer i stålsektoren. Disse ubalancer forstærkes af konkurrenceforvridende subsidier og statslige støtteforanstaltninger (10). I betragtning af de store faste omkostninger i stålsektoren, opretholdt mange stålproducenter især i lande, hvor staten fordrejer de normale markedskræfter, kapacitetsudnyttelsen på et højt niveau og oversvømmede tredjelandes markeder med deres varer til lave priser, når varerne ikke kunne absorberes af det hjemlige forbrug. Dette har resulteret i øget import i Unionen og et generelt pristryk. Importpriserne har generelt underbudt EU-erhvervsgrenens priser i 2017 baseret på en sammenligning af gennemsnitspriser for hver enkelt varekategori. En sådan sammenligning af gennemsnitspriser afspejler ikke nødvendigvis alle de forhold, der kan have indflydelse på sammenligneligheden, men giver alligevel et godt fingerpeg om det generelle prisniveau for importen sammenlignet med Unionens priser. Underbuddet blev fastsat for 17 varekategorier og varierer mellem 1,2 % og 23 %.

(33)

For det andet er den ovennævnte virkning blevet forstærket af handelsbegrænsende praksis på markeder i tredjelande. Siden 2014/2015 er flere lande faktisk som reaktion på ovennævnte overforsyning af stål og den markedsforvridende praksis begyndt at gøre større brug af handelspolitik og handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i stålsektoren for at beskytte deres egne producenter. Mexico, Sydafrika, Indien og Tyrkiet har anvendt importtoldsatsstigninger fra 2,5 % til 40 % for en række stålprodukter, herunder bl.a. varmvalset og koldvalset stål, flade produkter af stål f.eks. bånd og også rebars. Disse varer importeredes typisk i større mængder i undersøgelsesperioden. Endvidere fortsatte tredjelande i 2017 med at indføre handelsbegrænsende foranstaltninger: Nogle lande indførte minimumsimportpriser (Indien), nogle fastsatte bindende nationale standarder for stål (Indonesien), og andre indførte krav om lokalt indhold, herunder gennem offentlige indkøb (USA).

(34)

Dertil kommer, at anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter er steget støt. Baseret på WTO's statistik steg gennemsnittet til 117 i perioden 2015-2016, mens der i perioden 2011-2013 i gennemsnit var blevet indledt ca. 77 stålrelaterede undersøgelser pr. år. I februar 2018 havde USA 169 antidumping- og udligningstoldbestemmelser vedrørende stål samt 25 igangværende undersøgelser, som kan føre til en endnu mere restriktiv situation for importen af stål til USA (11). Da USA er et af verdens største stålimporterende lande — der repræsenterer ca. 13,1 % af verdens stålimport (i 2016) — mærkes virkningen af et så stort antal afbødende foranstaltninger på handelsområdet kraftigt på verdensplan.

(35)

For det tredje er det sandsynligt, at de ulovlige og restriktive foranstaltninger i henhold til Section 232 set i lyset af den fremherskende vedvarende globale overkapacitet og i kraft af deres omfang og anvendelsesområde vil forårsage en væsentlig handelsomlægning af stålprodukter til Unionen. USA har beregnet, at indførelsen af en generel told, jf. foranstaltningerne i henhold til Section 232, hvor næsten intet land er udelukket, bør reducere importen med ca. 13 mio. ton, svarende til 7 % af EU-forbruget (12). EU-markedet er generelt et meget attraktivt marked for stålprodukter, både med hensyn til efterspørgsel og priser. Nogle af de vigtigste eksportører til USA er også traditionelle leverandører af stål til Unionen, og der er ingen tvivl om, at disse lande og andre lande, hvis eksport og produktion vil blive påvirket af de amerikanske foranstaltninger og den forventede deraf følgende handelsomlægning vil omdirigere deres eksport til Unionen. Selv en delvis omlægning af ovennævnte handelsstrømme til Unionen vil uundgåeligt medføre et nyt pristryk og prisunderbud på EU-markedet, hvilket vil bringe priserne ned på et niveau, der kan sammenlignes med 2016, med betydelige negative konsekvenser for rentabiliteten i EU's stålindustri. Endelig bør det bemærkes, at den yderligere stigning i importen, som risikerer at forværre den økonomiske situation i Unionens stålindustri endnu mere, især kan komme fra lande, der for øjeblikket ikke er omfattet af antidumping- og udligningsforanstaltninger.

(36)

Følgelig har ovenstående uforudsete udviklinger ført og vil fortsat føre til en klar stigning i importen af stål til Unionen.

VI.   TRUSSEL OM ALVORLIG SKADE

1.   Den globale situation i Unionens stålindustri

(37)

Med henblik på at formulere sin foreløbige afgørelse om, hvorvidt der foreligger beviser for alvorlig skade eller trussel om alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen for den pågældende vare, der vurderes, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 6 i forordning (EU) 2015/755 undersøgt udviklingen inden for forbrug, produktion, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel, priser, rentabilitet, lagerbeholdninger, afkast på investeret kapital, likviditet og beskæftigelse for den pågældende vare for årene 2013 til 2017 (i afventning af indsamling af data for 2018).

(38)

Denne analyse er blevet gennemført på verdensplan, og også individuelt for de 23 varekategorier, der udviser en stigning i importmængderne (»de varer/varekategorier, der vurderes«). Som forklaret i afsnit II ovenfor finder Kommissionen en sådan global og omfattende analyse passende i denne undersøgelse i betragtning af den indbyrdes sammenhæng, den indbyrdes forbindelse og graden af konkurrence mellem de forskellige varer set fra et udbuds- og efterspørgselssynspunkt.

(39)

Hvis man ser på den samlede situation, udviklede EU-forbruget, EU-producenternes salg og den tilsvarende markedsandel sig som følger:

(1 000 ton)

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug

144 908

152 146

157 236

163 100

166 244

Indeks 2013 = 100

100

105

109

113

115

Salg på hjemmemarkedet

125 808

129 261

129 542

132 717

134 542

Indeks 2013 = 100

100

103

103

105

107

Markedsandele (%)

86,8

85,0

82,4

81,4

80,9

Kilde: Eurostat og data fra erhvervsgrenen.

(40)

Forbruget af varer, der vurderes, steg støt hvert år i perioden 2013-2017 og med 15 % generelt. EU-producenternes salg steg også, men i langt mindre omfang end EU-forbruget, dvs. med kun 7 %. Som følge heraf kunne EU-producenterne derfor ikke udnytte den stigende efterspørgsel i Unionen og tabte markedsandele, nemlig fra 86,8 % til 80,9 %. Det bør erindres, at importen i samme periode steg med 68 %.

(41)

På grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne udviklede produktionen og produktionskapaciteten sig som følger:

(1 000 ton)

2013

2014

2015

2016

2017

EU-produktion

184 912

190 687

192 493

194 369

200 650

Indeks 2013 = 100

100

103

104

105

109

Produktionskapacitet

257 331

257 138

258 056

260 171

265 353

Indeks 2013 = 100

100

100

100

101

103

Kapacitetsudnyttelse (%)

71,9

74,2

74,6

74,7

75,6

Kilde: Data fra erhvervsgrenen.

(42)

Produktionskapaciteten steg med 3 % i perioden 2013-2017, men mindre end produktionsniveauet, som steg med 9 %. Kapacitetsudnyttelsen steg som følge heraf fra 72 % til 76 %.

(43)

De samarbejdsvillige virksomheders lagerbeholdninger steg generelt med 20 % i perioden 2013-2017.

(1 000 ton)

2013

2014

2015

2016

2017

Lagerbeholdninger

11 006

11 896

12 391

12 117

13 222

Indeks 2013 = 100

100

108

113

110

120

Kilde: spørgeskemabesvarelser.

(44)

EU-producenternes enhedssalgspriser, rentabilitet og likviditet udviklede sig som følger:

 

2013

2014

2015

2016

2017

Enhedssalgspris (EUR/ton)

673,5

652,8

616,9

572,9

681,5

Indeks 2013 = 100

100

97

92

85

101

Rentabilitet

– 1,0 %

0,9 %

0,9 %

2,2 %

6,2 %

Likviditet (mio. EUR)

3 133

4 975

6 519

5 386

6 141

Indeks 2013 = 100

100

159

208

172

196

Kilde: spørgeskemabesvarelser.

(45)

I perioden 2013-2016 var der et markant pristryk på EU-markedet: Enhedssalgspriserne faldt med 15 %. Det bør erindres, at importen også steg betydeligt i denne periode. Den gennemsnitlige enhedssalgspris kom sig dog i 2017 og nåede et niveau svarende til 2013. Den samlede rentabilitet forblev på et meget lavt niveau i perioden 2013-2016. På trods af et betydeligt fald i priserne kunne EU-erhvervsgrenen ikke desto mindre reducere sine produktionsomkostninger i 2016 i en sådan grad, at det lykkedes den at få en lille fortjeneste på 2,2 %. Situationen forbedrede sig midlertidigt i 2017. Salgspriserne steg med næsten 20 % mellem 2016 og 2017 og nåede niveauet for 2013. EU-erhvervsgrenen opnåede en fortjeneste på 6,2 %, da produktionsomkostningerne (råvarerne) trods en stigning forblev lavere end i 2013. Den samlede likviditet for EU-erhvervsgrenen steg med ca. 60 %.

(46)

Med hensyn til beskæftigelsen mistede EU-producenterne af de varekategorier, der vurderes, næsten 10 000 arbejdspladser over den femårige periode.

 

2013

2014

2015

2016

2017

Beskæftigelse (fuldtidsækvivalenter)

189 265

183 470

182 136

182 162

181 303

Indeks 2013 = 100

100

97

96

96

96

Kilde: spørgeskemabesvarelser.

2.   Situationen for de enkelte varekategorier

(47)

Ud over den samlede analyse af situationen for den pågældende vare generelt set, som Kommissionen anser for at være det rette synspunkt for vurderingen af nødvendigheden af beskyttelsesforanstaltninger i denne undersøgelse, har Kommissionen også vurderet situationen for de enkelte varekategorier for at bekræfte ovennævnte tendenser opdelt på de enkelte kategorier.

(48)

Når man betragter de enkelte varekategorier, er situationen mere broget, men udviser generelt samme tendenser. De økonomiske indikatorer er anført individuelt og efter varekategorier i bilag III.

(49)

EU-forbruget for alle på nær to varekategorier er steget i de sidste fem år. Denne stigning forblev beskeden for nogle enkelte varer med en forøgelse på kun 2 %, men var langt mere markant for andre med en stigning på op til 169 %.

(50)

Salgsmængderne var generelt stabile i perioden 2013-2017 eller steg i nogle tilfælde en smule, men med undtagelse af tre varekategorier steg de ikke så meget som EU-forbruget. Som følge heraf var der et fald i markedsandele i denne femårsperiode for alle varer på nær tre.

(51)

Produktionsniveauet steg generelt for 18 ud af 23 af de enkelte varer ligesom kapacitetsudnyttelsen.

(52)

Hvad angår priserne, var der et betydeligt prisfald for hver enkelt vare (undtagen for en vare, der var genstand for antidumpingtold i form af en minimumsimportpris) i perioden 2013-2016. Priserne kom sig igen i 2017 i kraft af et generelt opsving på stålmarkedet, men også som følge af de forskellige handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der blev truffet over for illoyal prispolitik og subsidieret import. For 16 varer var prisniveauet lavere i 2017 end i 2013. Det skal bemærkes, at det gennemsnitlige importprisniveau var næsten systematisk lavere end EU-priserne for alle år og for alle varekategorier.

(53)

For så vidt angår fortjeneste, blev alle varekategorier solgt med tab eller med en meget begrænset fortjeneste indtil 2016. Kun syv varer kunne reetablere sig og opnå en fortjeneste på over 6 % i 2017. Disse varer er væsentlige i kraft af EU's produktionsmængde, og seks af dem er i øjeblikket omfattet af (nylige) antidumping- eller udligningsforanstaltninger. Bemærk, at disse foranstaltninger kun vedrører visse oprindelseslande. Alle andre varer forblev enten tabsgivende (tre varer) eller var kun knap rentable (13 varer). Det er opfattelsen, at niveauet for fortjeneste på under 6 % er utilstrækkeligt til at dække de investeringer, der er nødvendige for at opretholde denne aktivitet, eftersom Kommissionen i størstedelen af de seneste undersøgelser har anvendt et niveau på ca. 8 % som et tilstrækkeligt niveau for fortjeneste i denne sektor for at kunne dække investeringerne. Hvad angår likviditeten forværredes denne for halvdelen af varerne i 2013-2017, og for seks varer var likviditeten endog negativ i 2017. Afkastet på investeret kapital var fortsat lavt i perioden 2013-2016, men blev siden forbedret for størstedelen af varekategorierne, selv om afkastet for fem varer stadig var negativt i 2017.

(54)

For så vidt angår lagerbeholdninger, steg de for 17 varekategorier. Kun lagerbeholdningerne for fem varekategorier faldt, og for én varekategori forblev beholdningen på samme niveau i perioden.

(55)

Ovenstående analyse bekræfter, at situationen for EU's stålindustri forværredes betydeligt i perioden 2013-2016. Dette skete ved et fald i markedsandele og ved et betydeligt pristryk, der forhindrede erhvervsgrenen i at nyde godt af lavere råvareomkostninger. Disse tendenser eksisterede både på globalt og på individuelt vareniveau. Situationen forbedrede sig delvist i 2017. Mange varekategorier er stadig under et niveau med bæredygtig fortjeneste, men nogle har forbedret sig sandsynligvis som følge af den nylige indførelse af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger. Globalt set og for de enkelte varekategorier er det derfor opfattelsen, at EU-erhvervsgrenen stadig er skrøbelig og sårbar over for en yderligere stigning i importen, navnlig hvis import fra lande, der er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, erstattes af anden import, der er omlagt fra det amerikanske marked som følge af foranstaltningerne i henhold til Section 232.

(56)

Det er f.eks. typisk tilfældet for varekategori 1, 2 og 4, som er vigtige af hensyn til Unionens efterspørgsel, men også fordi disse varekategorier (navnlig kategori 1 og 2) anvendes som råvare i fremstillingen af andre stålprodukter. For kategori 1, 2 og 4 var den finansielle situation negativ i 2016, men blev positiv i 2017 efter indførelsen af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for en række lande, bl.a. Kina og Rusland. Importen fra disse lande er imidlertid blevet erstattet for nylig, delvis af import fra Indien, Korea og Tyrkiet, hvor de to sidstnævnte også er en vigtig leverandør til USA. I første kvartal af 2018, dvs. før indførelsen af foranstaltningerne i USA, steg Unionens import allerede for varekategori 1 i forhold til første kvartal 2017, og denne stigning skyldes hovedsagelig import fra Tyrkiet.

(57)

Det er sandsynligt, at en yderligere stigning i importen af stål til Unionen vil forhindre EU-erhvervsgrenen, som endnu ikke helt har reetableret sig, i at drage fordel af den positive virkning af de seneste handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

3.   Trussel om alvorlig skade

(58)

I stålmeddelelsen fra marts 2016 (13) konkluderede Kommissionen, at EU's stålindustri står over for en række alvorlige udfordringer som følge af global overkapacitet, en drastisk stigning i den globale eksport og en hidtil uset bølge af illoyal handelspraksis.

(59)

Sideløbende hermed har Unionen for at afhjælpe den skade, der er forårsaget af illoyal handelsimport, indført en række antidumping- og antisubsidieforanstaltninger over for importen af stålprodukter. I alt er der i øjeblikket ikke mindre end 19 antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger over for unfair import af 14 varekategorier, der undersøges, fra forskellige lande. I undersøgelsesperioden, dvs. 2013-2017, blev det gennem 13 nye undersøgelser konstateret, at EU's stålindustri havde lidt væsentlig skade som følge af illoyal handelspraksis (eller der var trussel om skade i et tilfælde).

(60)

Som anført i betragtning 55 er EU-erhvervsgrenen stadig skrøbelig og sårbar over for en yderligere stigning i importen. Den nylige amerikanske beslutning om ikke at udelukke EU-eksporten fra anvendelsesområdet for foranstaltningerne i henhold til Section 232 vil sandsynligvis reducere EU-producenternes evne til at eksportere deres varer til USA og gøre dem endnu mere sårbare.

(61)

Stålimporten er steget betydeligt og forblev på et højt niveau i 2017. Den yderligere stigning i importen i 2018 — navnlig fra lande eller eksportører, som ikke er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger — vil sandsynligvis forhindre, at erhvervsgrenen reetablerer sig helt igen og drager fordel af disse foranstaltninger. EU's stålindustri anses bestemt for stadig at være sårbar over for yderligere stigninger i importen.

(62)

I mangel af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger er det sandsynligt, at situationen vil udvikle sig til en reel alvorlig skade i den nærmeste fremtid.

(63)

På det grundlag har Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 undersøgt stigningstakten i eksporten til Unionen og sandsynligheden for, at den disponible kapacitet udnyttes til eksport til Unionen.

(64)

For det første som konkluderet ovenfor steg importen til Unionen betydeligt i perioden 2013-2017, dvs. med 68 % på verdensplan. Stigningen var særlig markant frem til 2016, men importen fortsatte med at stige i den efterfølgende periode, om end i et langsommere tempo. Som fremhævet i betragtning 37 og 82 for så vidt angår kritiske forhold — steg importen igen betydeligt med næsten 10 % i første kvartal af 2018. Stigningstakten for importen er derfor vigtig.

(65)

For det andet forventes det i en situation med global overkapacitet i en række lande, at de restriktive foranstaltninger i henhold til Section 232 i kraft af deres omfang og anvendelsesområde sandsynligvis vil forårsage en væsentlig handelsomlægning af stålprodukter til Unionen.

(66)

USA har tilkendegivet, at man agter at reducere importen med ca. 13 mio. ton, og har som følge heraf i marts 2018 indført en tillægsimporttold på 25 % over for importen af et meget stort antal stålprodukter. Den mængde stål, der ikke længere vil blive eksporteret til USA, vil uundgåeligt blive omdirigeret til andre tredjelande.

(67)

Nogle af de vigtigste eksportører til USA er også traditionelle stålleverandører til Unionen. Det er mere end sandsynligt, at disse lande sammen med andre aktører i vid udstrækning vil være villige til at omdirigere deres eksport til Unionen. EU-markedet er reelt set et meget attraktivt marked for stålprodukter både med hensyn til efterspørgsel og priser. Faktisk er EU efter Kina, men før USA, et af de vigtigste markeder for stål, hvor efterspørgslen er steget i de seneste år, og hvor priserne nu også er kommet sig.

(68)

På den baggrund vil en betydelig stigning i udbuddet på EU-markedet som følge af en importtilstrømning medføre et generelt pristryk, hvilket vil føre til prisniveauer, der er sammenlignelige med niveauerne i 2016 med betydelige negative konsekvenser for rentabiliteten i EU's stålindustri.

4.   Konklusioner

(69)

Under disse omstændigheder og på baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at selv om EU's stålindustri for visse varekategoriers vedkommende i 2017 er delvis reetableret, især på grund af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, er den finansielle situation for størstedelen af de varekategorier, der vurderes, stadig et godt stykke under de bæredygtige niveauer, hvilket betyder, at EU-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for en ny stigning i importen. Kommissionen konkluderer derfor, at EU's stålindustri befinder sig i en situation, hvor der er trussel om alvorlig skade for de 23 varekategorier, der vurderes.

VII.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   Stigning i importen

(70)

Kommissionen har truffet en foreløbig afgørelse, om at der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den vare, der vurderes, på den ene side og en trussel om alvorlig skade på den anden side, på følgende grundlag.

(71)

For det første skal det bemærkes, at de varer, der fremstilles af EU-producenterne, er samme vare eller konkurrerer direkte med de pågældende varer. De har de samme grundlæggende egenskaber, anvendelsesformål og sælges gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler og konkurrerer i høj grad på prisen.

(72)

Som forklaret i afsnit IV og VI har EU-producenterne lidt i form af tab af markedsandele og et betydeligt pristryk, som førte til et negativt eller uholdbart niveau hvad angår fortjenesten. For nogle varer synes der at være en umiddelbart forestående fare for alvorlig skade, selv om producenterne har rejst sig igen.

(73)

I perioden 2013-2017 steg importen af den pågældende vare betydeligt, hvilket fjernede EU-markedsandele på grund af lavere prisniveauer end EU-producenternes. Faktisk steg markedsandelen for importen generelt fra 12,2 % til 17,6 %, og importpriserne forblev næsten systematisk lavere end salgspriserne i Unionen for hver enkelt vare.

(74)

Årsagssammenhængen mellem den forøgede import og EU-producenternes situation var særlig markant i perioden 2013-2016, da lavprisimporten toppede (+ 62 %), og EU-producenternes priser faldt med 15 %. For kategori 13 var faldet i priserne endog på 20 %, hvorimod det for kategori 1 og 3 var på henholdsvis 19 % og 18 %. Som følge heraf befandt EU-producenterne af samme varer sig enten i en tabsgivende situation, eller de var blot tæt på break even. I 2017 forblev importen på et højt niveau og fortsatte med at underbyde priserne til trods for en generel prisstigning. EU-priserne reetablerede sig, men ikke tilstrækkeligt for en række varer, som fortsat blev solgt med tab eller formindsket fortjeneste.

(75)

Selv om fortjenesten for visse varekategorier kom sig igen, er deres situation stadig sårbar. Ud fra udviklingen i de seneste år er disse varekategorier faktisk særligt følsomme over for pristryk, og enhver yderligere stigning i lavprisimporten, vil have en væsentlig negativ virkning på deres situation.

(76)

I den forbindelse er det opfattelsen, at de restriktive foranstaltninger, som USA har truffet i henhold til Section 232 i Trade Expansion Act, kan forventes at forårsage en umiddelbart forestående alvorlig skade for EU-producenterne i betragtning af deres omfang og rækkevidde.

(77)

Kommissionen konkluderer derfor foreløbigt, at for så vidt angår de 23 varekategorier, der vurderes, er der en årsagssammenhæng mellem den øgede import, presset på EU's priser på stålmarkedet og truslen om alvorlig skade for EU-producenterne.

2.   Andre kendte faktorer

(78)

For at sikre, at den alvorlige skade ikke kan tilskrives andre faktorer end stigningen i importen, har Kommissionen udført en foreløbig analyse for at fastslå, hvorvidt andre faktorer kan have bidraget til den alvorlige skade for EU-producenterne.

(79)

Den globale overkapacitet blev anset for at have spillet en rolle i den forstand, at den fremmede billig import til Unionen. Forbruget af de berørte stålprodukter øgedes og kunne derfor ikke svække årsagssammenhængen.

(80)

Kommissionen vurderede også, om den alvorlige skade kunne tilskrives importen af de pågældende varer fra medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Som et resultat af EØS-aftalen mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og EØS-medlemsstaterne (Norge, Island og Liechtenstein) på den anden side har Unionen etableret en tæt økonomisk integration med markederne i EØS-landene og med erhvervsgrenen for de pågældende varer. Erhvervsgrenen på disse markeder er veludviklet og mættet, hvorfor det er opfattelsen, at udelukkelsen af varer med oprindelse i EØS-medlemslandene fra beskyttelsesforanstaltningerne vil have ringe (eller ingen) indvirkning på importen af varerne. Andelen af denne import ud af den samlede import er således begrænset (EØS-andelen af importen er på omkring 1,5 % med en tilsvarende markedsandel på 0,3 % i alt), mens importen fra disse lande faktisk har bidraget for visse varekategoriers vedkommende til en stigning i importen (den samlede import fra disse lande viser en stigning på ca. 9 %). Derudover er EØS-medlemslandene traditionelt mindre leverandører af den pågældende vare til USA, hvilket betyder, at risikoen for en handelsomlægning foreløbigt også er blevet fastslået som begrænset. Under henvisning til de traditionelt mindre leveringer til USA, erhvervsgrenens modenhed på EØS-markederne og den dermed forbundne begrænsede risiko for handelsomlægning, der følger heraf, finder Kommissionen, at importen af de pågældende varer fra EØS-medlemslandene kun meget marginalt, hvis overhovedet, kan have bidraget til truslen om alvorlig skade.

(81)

Følgelig har Kommissionen ikke konstateret andre faktorer, som kunne svække årsagssammenhængen mellem stigningen i importen og den alvorlige skade for EU-producenterne. Ikke desto mindre vil der blive gennemført en mere detaljeret undersøgelse af alle faktorer, der har eller kan have bidraget til skaden i den resterende del af undersøgelsen.

VIII.   KRITISK SITUATION

(82)

Som anført ovenfor er Unionens stålproducenter globalt set i en situation med trussel om skade, og den alvorlige skade er klart umiddelbart forestående. For nogle enkelte varekategorier er der allerede tegn på alvorlig skade. En yderligere stigning i importen vil sandsynligvis få betydelige negative virkninger for den økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(83)

Kommissionen har undersøgt, om der foreligger kritiske forhold, hvor en forsinkelse kunne forårsage en skade, som vanskeligt vil kunne udbedres. Det blev navnlig undersøgt, om importen fortsat er steget i den seneste periode.

(84)

En sammenligning mellem importen af stålprodukter i første kvartal 2018 og første kvartal 2017 viser, at for 18 ud af de 23 varekategorier steg importen med 26 %. Denne stigning i importen er således betydeligt større end i perioden 2016-2017, hvor den var på ca. 2 %.

(85)

Tolden på 25 % i henhold til afdeling 232 om stålprodukter blev indført den 23. marts 2018. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere den fulde virkning af de amerikanske foranstaltninger i form af en handelsomlægning. Øget import til Unionen i første kvartal af 2018 kunne dog ses som en foregribelse af virkningerne heraf, og dermed give et godt fingerpeg om, hvad der kunne være den potentielle fremtidige udvikling af Unionens import efter indførelsen af de amerikanske foranstaltninger.

(86)

Den 30. maj 2018 besluttede USA også, at foranstaltningerne i henhold til Section 232 bør håndhæves over for Unionen, Mexico og Canada. Kommissionen mener, at dette er endnu et kritisk element, da det ikke blot vil begrænse Unionens eksport, men også øge risikoen for en handelsomlægning fra de to andre store stålproducerende lande.

(87)

I betragtning af den sårbare erhvervsgren og i betragtning af den seneste stigning i importen vil endnu et overudbud af stålprodukter på EU-markedet og det heraf følgende pres på priserne uden tvivl have alvorlige følger for EU-producenternes situation.

(88)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at på grund af den reelle risiko for en handelsomlægning og den yderligere restriktion af importen til USA fra vigtige stålproducerende lande er der tale om kritiske forhold, hvor en forsinkelse i vedtagelsen af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vil forårsage skader, som vanskeligt vil kunne udbedres. Kommissionen konkluderer derfor, at der straks bør træffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger.

IX.   UNIONENS INTERESSER

(89)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2015/478 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger i dette særlige tilfælde til trods for den foreløbige konklusion om trussel om alvorlig skade. Analysen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder også EU-producenternes, importørernes og brugernes interesser.

(90)

EU-erhvervsgrenen består af mere end 40 producenter i mange forskellige medlemsstater i Unionen og beskæftigede mere end 180 000 personer direkte i forbindelse med de 25 pågældende varer i perioden 2013-2017. Det er blevet fastslået, at EU-erhvervsgrenen står over for en trussel om alvorlig skade forårsaget af en stigning i importen. Der mindes om, at EU-erhvervsgrenen ikke nød godt af en stigning i forbruget, og at EU-erhvervsgrenen i økonomisk henseende stadig er skrøbelig og sårbar over for yderligere stigninger i importen. Stålindustriens strategiske betydning har længe været anerkendt (14). Det er i EU's interesse at have en sund og konkurrencedygtig stålindustri. Det er klart, at hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil både priserne og EU-producenternes markedsandel falde yderligere, hvilket vil føre til faldende produktion, øgede finansielle tab og tab af arbejdspladser, såvel i stålindustrien som i dermed forbundne erhvervsgrene. Indførelsen af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vil midlertidigt afhjælpe den alvorlige skade og lette EU-erhvervsgrenens tilpasning.

(91)

Brugere og importører søger generelt den lavest mulige stålpris, og det er klart, at priserne vil være lavere uden foranstaltninger. Det er imidlertid også i deres egen interesse at have en konkurrencedygtig og levedygtig EU-stålindustri, der er i stand til at imødekomme deres fremtidige behov.

(92)

På den baggrund har flere interesserede parter i undersøgelsen hævdet, at det ikke ville være i Unionens interesse at indføre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger. De hævder, at foranstaltninger næsten helt sikkert vil føre til forsyningsproblemer og derfor vil placere EU-erhvervsgrenen i en stærkere forhandlingsposition med hensyn til at lægge pres på priserne. De fremførte yderligere, at forsyningskilderne allerede er begrænsede efter indførelsen af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, og at varer, som ikke kan skaffes hos EU-producenter, eller som ikke findes i tilstrækkelig mængde eller har de korrekte tekniske specifikationer, skal udelukkes fra beskyttelsesforanstaltninger.

(93)

For at finde den rette balance mellem forskellige legitime interesser, og eftersom truslen om alvorlig skade i denne sag hovedsageligt er knyttet til eksistensen af handelsomlægning, mener Kommissionen, at formen af beskyttelsesforanstaltningerne skulle kunne bevare historiske importniveauer, og at kun import ud over dette niveau bør være underlagt disse. I denne henseende garanterer en ordning med toldkontingenter, hvor der ikke indføres hindringer for traditionelle handelsstrømme, at beskyttelsesforanstaltningerne er i overensstemmelse med Unionens interesser. En sådan foranstaltning vil forhindre de negative virkninger af handelsomlægning for EU-erhvervsgrenen og samtidig bevare traditionelle forsyningskilder og en effektiv konkurrence på stålmarkedet.

(94)

Under disse omstændigheder mener Kommissionen, at risikoen for, at den vedtagne foranstaltning udløser forsyningsproblemer eller en prisstigning ikke er væsentlig. Desuden bør påstanden, om at visse specifikke varekategorier skal udelukkes fra beskyttelsesforanstaltninger, da de ikke kan skaffes hos EU-producenterne eller ikke findes i tilstrækkelig mængde eller har de korrekte tekniske specifikationer, afvises, eftersom de traditionelle handelsstrømme vil blive garanteret.

(95)

Derfor konkluderer Kommissionen foreløbigt, at Unionens interesser kræver, at der vedtages midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i den særlige form af en toldstigning, som anvendes ud over de traditionelle handelsstrømme på grundlag af varekategorier.

X.   KONKLUSIONER OG VEDTAGELSE AF MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

1.   Vedtagelse af midlertidige foranstaltninger

(96)

Det blev foreløbigt konkluderet, at EU's stålindustri befinder sig i en situation, hvor der er trussel om alvorlig skade for de 23 varekategorier, der vurderes, og at denne situation sandsynligvis vil føre til en faktisk alvorlig skade i den nærmeste fremtid. I lyset af de kritiske forhold konkluderes det, at der bør træffes midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre skader på EU's stålindustri, som vanskeligt vil kunne udbedres inden afslutningen af den nuværende undersøgelse.

2.   Foranstaltningernes form og omfang

(97)

Hvad angår valget af den hensigtsmæssige foranstaltningsform, fandt Kommissionen følgende tre elementer. For det første forventes den alvorlige skade for den globale EU-stålindustri at indtræffe på grund af omlægningen til Unionen af ståleksport til USA som følge af foranstaltningerne i henhold til Section 232. For det andet er det opfattelsen, at EU-markedets åbenhed bør bevares, og at de traditionelle importstrømme bør opretholdes. Det er nemlig den overskydende import ud over disse traditionelle handelsstrømme, som anses for at være den største trussel mod situationen i stålindustrien. Endelig bør de midlertidige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2015/478 og med Unionens internationale forpligtelser, navnlig artikel 6 i WTO's aftale om beskyttelsesforanstaltninger, have form af toldmæssige foranstaltninger.

(98)

På den baggrund mener Kommissionen, at de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger som nævnt i betragtning 93 bør have form af en ordning med toldkontingenter, ud over hvilke der betales en tillægstold. For at sikre adgang til EU-markedet for alle traditionelle leverandører bør sådanne toldkontingenter være baseret på gennemsnittet af det årlige importniveau for årene 2015, 2016 og 2017. Da toldkontingenterne vil blive anvendt i 200 kalenderdage, bør kontingenterne fastsættes på et tilsvarende pro rata-niveau i forhold til det årlige tal.

(99)

Den tillægstold, der anvendes ud over kontingentet, bør fastsættes på et niveau, der er foreneligt med målet om at forhindre alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af konklusionerne om trussel om alvorlig skade og det forhold, at der endnu ikke generelt har fundet alvorlig skade sted, mener Kommissionen, at beregningen af en skadesmargen på grundlag af den beregnede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris pr. ton af EU-erhvervsgrenens varer i den seneste periode ikke synes at være hensigtsmæssig.

(100)

Under disse omstændigheder finder Kommissionen det snarere mere hensigtsmæssigt at anlægge en fremadskuende tilgang med hensyn til vurderingen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at forhindre import ud over de traditionelle handelsstrømme i at blive til virkelighed og skabe alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen, når niveauet for kontingentet er nået.

(101)

I denne forbindelse har EU-erhvervsgrenen fremlagt to metoder, der supplerer hinanden, til beregning af en tilstrækkeligt afskrækkende told, som Kommissionen finder passende til dette formål: Den første er en delvis ligevægtsmodel på EU-markedet for stål, mens den anden beregner dækningsbidragene for stålprodukter.

(102)

En delvis ligevægtsmodel er et sæt af udbuds- og efterspørgselsligninger, der fokuserer på en del af økonomien og anvender princippet om »alt andet lige« på resten af økonomien. Det antages ligeledes, at de makroøkonomiske konsekvenser af det analyserede scenario ikke er tilstrækkeligt store til at påvirke de makroøkonomiske aggregater, f.eks. det samlede lønniveau i en økonomi.

(103)

Den model, der foreslås af EU-erhvervsgrenen, er baseret på en offentligt tilgængelig kode, som programmeres og løses i et regnearksprogram. Delvise ligevægtsmodeller er generelt et standardredskab til analyse af handelspolitik, der udføres af de undersøgende myndigheder, herunder Kommissionen.

(104)

Modellen anvender som de fleste andre den såkaldte Armington-antagelse, hvorefter varer af forskellig oprindelse ikke umiddelbart kan erstatte hinanden. Modellen ser kun på EU-markedet og anvender en udbudsfunktion både for udbuddet inden for EU, for udbuddet af import fra lande underlagt beskyttelsesforanstaltninger, og for udbuddet af import fra lande fritaget for beskyttelsesforanstaltninger. Endelig anvender den en EU-efterspørgelsfunktion, der svarer til det generelle prisniveau for at bestemme efterspørgslen efter stål på aggregeret niveau og distribuerer dette i henhold til de relative priser på de tre nævnte forsyningskilder. Sidstnævnte proces er underlagt den såkaldte Armington-elasticitet, dvs. økonomiske parametre, der repræsenterer substitutionselasticiteten mellem varer fra forskellige oprindelseslande, der adskiller sig i forhold til varetyper og markeder.

(105)

Data for modellen kommer fra Eurofer og Eurostat. Armington-elasticiteten og udbuds- og efterspørgselselasticiteten kommer fra etablerede kilder, som f.eks. USA, ITC og Global Trade Analysis Project. Armington-elasticiteten fastsættes til 3,75, efterspørgselselasticiteten fastsættes til – 0,5, og de tre udbudselasticiteter fastsættes til 4 i overensstemmelse med disse kilder.

(106)

Da det drejer sig om en model for ét enkelt land, skal der opstilles visse eksplicitte og implicitte antagelser, navnlig om det amerikanske stålmarked og om virkningen af de foranstaltninger, der pålægges i henhold til Section 232.

(107)

For det første antages det, at disse foranstaltninger vil føre til udelukkelse af den nuværende eksport fra lande, der er underlagt foranstaltninger i henhold til Section 232, fra det amerikanske marked. I næste trin vil andelen af denne udelukkede eksport, der vil blive omlagt til EU-markedet for hvert enkelt producentland, der i øjeblikket eksporterer til USA, blive beregnet efter en metode, som tager fire forskellige kriterier i betragtning og afvejer: afstanden til Unionen, tilgængeligheden i den relevante region af lande, der kan absorbere omlagt eksport, eksistensen af lande i regionen med betydelig overkapacitet og eksistensen i landet af etablerede handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Ifølge denne beregning vil 72 % af USA's nuværende stålimport blive omdirigeret til EU-markedet, hvilket svarer til 55 % af EU's samlede stålimport i 2017. Det antages endvidere, at denne yderligere import vil erstatte en EU-produktion til samme beløb.

(108)

Modellen specificeres med ovennævnte parametre, og markedsdataene korrigeres for antagelserne i de to foregående betragtninger. Modellen løses dernæst forsøgsvis med toldsatser i forskellige størrelsesordener for import til Unionen ud over kontingentet. Resultaterne af modellen forudsiger, at en told på 25 % vil tillade importniveauer, der er ca. 19 % højere end i referenceperioden 2015-2017. En told på 32 % vil stadig give mulighed for 10 % højere importmængder end i referenceperioden. En told på 41 % vil derimod dæmpe importen til niveauet for 2015-2017.

(109)

Resultaterne af modellen for makroøkonomisk handel suppleres med en række mikroøkonomiske simuleringer af typiske dækningsbidrag for 12 forskellige varekategorier, der vurderes. Antagelsen bag analysen er, at i tilfælde af faldende priser vil producenterne fortsætte med fuldt ud at udnytte deres kapacitet og eksportere til Unionen, så længe de variable omkostninger dækkes. Forskellen mellem salgsprisen og variable omkostninger kaldes dækningsbidrag. Med andre ord vil en producent fortsætte med at producere, så længe dækningsbidraget ikke er negativt. Analysen fastsætter for hver af de 12 varekategorier, der vurderes, den EU-hjemtagelsespris, hvor dækningsbidraget for eksportører til Unionen vil være helt opbrugt. Forskellen mellem denne pris og den ikke-skadevoldende hjemmemarkedspris på EU-markedet bør derefter være toldsatsen for import ud over kontingentet, som er nødvendig for at garantere et ikke-skadevoldende prisniveau på EU-markedet.

(110)

I analysen anvendes der en kurv af råvarepriser baseret på de offentlige indeks fra Metal Bulleting, på variable omkostninger fra kinesiske virksomheder fra CRU-databasen og på antagne fragtomkostninger på $60/ton mellem Kina og EU, som skulle være et forsigtigt skøn. Den konkluderer, at dækningsbidragene og dermed de nødvendige afskrækkende toldsatser for import ud over kontingentet bør ligge på mellem 19-45 %, med en median på 34 %, hvilket hovedsagelig bekræfter den størrelsesorden på toldsatser for import ud over kontingentet, som den delvise ligevægtsmodel har givet.

(111)

På grundlag af ovenstående har Kommissionen foreløbigt fastslået, at en foreløbig toldsats på 25 % for import ud over kontingentet vil være tilstrækkelig til at forebygge, at der opstår alvorlig skade. Denne told, som er lavere end de 32 % fra modellen, der skal sikre traditionel handel, plus en stigning på 10 % i importen udgør en forsigtig tilgang under hensyntagen til Unionens interesse og i afventning af bemærkninger fra de interesserede parter efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og en mere gennemgribende undersøgelse af udviklingen i importen før indførelsen af de endelige foranstaltninger.

3.   Forvaltning af kontingenterne

(112)

Det bedste middel til at sikre en optimal anvendelse af toldkontingenterne er at tildele dem i kronologisk rækkefølge efter datoerne for accept af angivelserne om overgang til fri omsætning, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (15). Der bør sikres lige og vedvarende adgang til toldkontingenterne for alle EU-importører. Denne form for forvaltning kræver et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(113)

Muligheden for, at varer importeret fra udviklingslande kan fritages for toldkontingenterne, er afhængig af varernes oprindelse. De kriterier for fastlæggelse af ikke-præferenceoprindelse, der i øjeblikket er i kraft i Unionen, bør derfor anvendes.

(114)

Med henblik på midlertidige foranstaltninger og for at gøre det muligt at fortsætte traditionelle handelsstrømme vil der blive fastsat et specifikt kontingent for hver af de varekategorier, over for hvilke denne forordning indfører midlertidige foranstaltninger, uanset deres oprindelsesland. Den resterende del af undersøgelsen vil fastslå, om en tildeling af kontingenter pr. eksportland er ønskelig for at sikre de traditionelle handelsstrømme fra disse lande og under hensyntagen til virkningen af de midlertidige foranstaltninger. Kommissionen vil navnlig tage hensyn til den potentielle virkning af de antidumping- og antisubsidieforanstaltninger, der i øjeblikket gælder for tildeling og anvendelse af kontingenter pr. land.

4.   Gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger

(115)

Når de fastsatte toldfrie kontingenter er nået, finder beskyttelsesforanstaltningerne anvendelse.

(116)

Flere interesserede parter hævdede, at kombinationen af de allerede indførte antidumping- og udligningsforanstaltninger over for mange varekategorier med beskyttelsesforanstaltninger over for den samme import vil medføre en uønsket stor byrde for visse eksporterende producenter, som søger at eksportere til Unionen, hvilket kan have den virkning, at de forhindres i at få adgang til Unionens marked.

(117)

For de 12 varekategorier af stål, der er omfattet af de nuværende midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, er visse oprindelseslande i øjeblikket genstand for antidumping- og udligningstold. Det er derfor nødvendigt at overveje, om kumuleringen af disse foranstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger ikke ville føre til en større virkning end ønskeligt (16). For at undgå indførelse af »dobbeltsanktioner«, når toldkontingenterne er overskredet, vil niveauet for de gældende antidumping- og udligningsforanstaltninger blive suspenderet eller reduceret for at sikre, at den kombinerede virkning af disse foranstaltninger ikke overstiger den højeste grad af beskyttelse eller den gældende antidumping- eller udligningstold.

5.   Varighed

(118)

De midlertidige foranstaltninger bør gælde for 200 kalenderdage fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

XI.   UDELUKKELSE AF VISSE LANDE FRA DE MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGERS ANVENDELSESOMRÅDE

(119)

I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og som følge af EU's internationale forpligtelser bør de midlertidige foranstaltninger ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Unionen ikke overstiger 3 %, forudsat at de udviklingslande, der er medlemmer af WTO, med en importandel på mindre end 3 % tilsammen tegner sig for højst 9 % af Unionens samlede import af den pågældende vare.

(120)

Den foreløbige afgørelse, som Kommissionen har truffet, viser, at de pågældende varekategorier med oprindelse i visse udviklingslande opfylder kravene med hensyn til at kunne drage fordel af ovennævnte fritagelse. Bilag IV (liste over varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger gælder) anfører udviklingslandene i forbindelse med denne forordning. Bilaget indeholder også for hver af de 23 varekategorier de udviklingslande, for hvilke de midlertidige foranstaltninger gælder. Kommissionen finder det hensigtsmæssigt på dette stadium at beregne mængden af import fra udviklingslande på grundlag af hver varekategori, fordi toldkontingentet også er fastsat med henvisning til de traditionelle handelsstrømme fra hver enkelt kategori. Dette berører ikke fremtidige beslutninger om, hvorvidt et land kan betragtes som et udviklingsland.

(121)

Som anført i betragtning 80 finder Kommissionen på grund af den tætte markedsintegration med EØS-medlemslandene, de samlede tal for importen fra disse lande og den lave risiko for handelsomlægning, at de varer, der vurderes, med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein bør udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der åbnes hermed toldkontingenter for import til Unionen af hver af de 23 varekategorier, der er opført i bilag I, i en periode på 200 dage fra denne forordnings ikrafttræden.

2.   Toldkontingenterne er anført i bilag V (defineret med henvisning til de KN-koder, der er anført i forbindelse dermed).

3.   Hvis det relevante toldkontingent er opbrugt, eller hvis importen af varekategorierne ikke er omfattet af det relevante toldkontingent, opkræves der en tillægstold på 25 %. Denne tillægstold finder anvendelse på toldværdien af den vare, der importeres.

Artikel 2

1.   Oprindelsen af enhver vare, på hvilken denne forordning finder anvendelse, fastsættes i overensstemmelse med de i Unionen gældende bestemmelser vedrørende ikke-præferenceoprindelse.

2.   De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 3

Toldkontingenterne forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med den forvaltningsordning for toldkontingenter, der er fastsat i artikel 49 til 54 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

Artikel 4

Importen af de varekategorier, der er nævnt i artikel 1, som allerede er på vej til Unionen på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, og hvis bestemmelsessted ikke kan ændres, tildeles ikke til toldkontingenterne og er ikke omfattet den i artikel 1 anførte tillægstold og kan bringes i fri omsætning.

Artikel 5

Medlemsstaterne og Kommissionen indgår et nært samarbejde for at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 6

1.   Med forbehold af stk. 2 er importen af de 23 varekategorier i bilag I, som har oprindelse i et af udviklingslandene anført i bilag IV, ikke omfattet af toldkontingenter eller af den tillægstold, der er omhandlet i artikel 1.

2.   For hver af de 23 varekategorier fastsætter bilag IV de udviklingslande, som varerne har oprindelse i, og som er omfattet af foranstaltningerne i artikel 1.

Artikel 7

Varer med oprindelse i Norge, Island og Liechtenstein er ikke omfattet af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 1.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16.

(2)  EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33.

(3)  EUT C 111 af 26.3.2018, s. 29.

(4)  EUT C 225 af 28.6.2018, s. 54.

(5)  Der blev vedtaget foranstaltninger for forudgående tilsyn i april 2018 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/670 af 28. april 2016 om indførelse af forudgående EU-tilsyn af importen af visse jern- og stålprodukter med oprindelse i visse tredjelande (EUT L 115 af 29.4.2016, s. 37).

(6)  EUT C 225 af 28.6.2018, s. 54.

(7)  Sag nr. COMP/EKSF.1351 Usinor/Arbed/Aceralia og sag nr. COMP/M.4137 Mittal/Arcelor.

(8)  Se især afsnit IV og afsnit VI, punkt 1 og 2.

(9)  Jf. rapporter fra det 83. og 84. møde i OECD's Stålkomité, der kan tilgås på http://www.oecd.org/sti/ind/steel.htm.

(10)  Idem, 83. rapport.

(11)  Pressemeddelelse fra den amerikanske handelsminister Wilbur Ross, Department of Commerce, https://www.commerce.gov/news/press-releases/2018/02/secretary-ross-releases-steel-and-aluminum-232-reports-coordination.

(12)  Report by U.S. Department of Commerce under Section 232, https://www.commerce.gov/sites/commerce.gov/files/the_effect_of_imports_of_steel_on_the_national_security_-_with_redactions_-_20180111.pdf.

(13)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa (COM(2016)155 final af 16.3.2016).

(14)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank af 16.3.2016»Stål: Bevaring af holdbare jobs og vækst i Europa« (COM(2016)155 final).

(15)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/477 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Unionen kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 11).


BILAG I — Berørte varer

Varenummer

Varekategori

KN-koder

1

Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7208 10 00 , 7208 25 00 , 7208 26 00 , 7208 27 00 , 7208 36 00 , 7208 37 00 , 7208 38 00 , 7208 39 00 , 7208 40 00 , 7208 52 10 , 7208 52 99 , 7208 53 10 , 7208 53 90 , 7208 54 00 , 7211 13 00 , 7211 14 00 , 7211 19 00 , 7212 60 00 , 7225 19 10 , 7225 30 10 , 7225 30 30 , 7225 30 90 , 7225 40 15 , 7225 40 90 , 7226 19 10 , 7226 91 20 , 7226 91 91 , 7226 91 99

2

Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7209 15 00 , 7209 16 90 , 7209 17 90 , 7209 18 91 , 7209 25 00 , 7209 26 90 , 7209 27 90 , 7209 28 90 , 7209 90 20 , 7209 90 80 , 7211 23 20 , 7211 23 30 , 7211 23 80 , 7211 29 00 , 7211 90 20 , 7211 90 80 , 7225 50 20 , 7225 50 80 , 7225 99 00 , 7226 20 00 , 7226 92 00

3

Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

7209 16 10 , 7209 17 10 , 7209 18 10 , 7209 26 10 , 7209 27 10 , 7209 28 10 , 7225 19 90 , 7226 19 80

4

Plader overtrukket med metal

7210 20 00 , 7210 30 00 , 7210 41 00 , 7210 49 00 , 7210 61 00 , 7210 69 00 , 7210 90 80 , 7212 20 00 , 7212 30 00 , 7212 50 20 , 7212 50 30 , 7212 50 40 , 7212 50 61 , 7212 50 69 , 7212 50 90 , 7225 91 00 , 7225 92 00 , 7226 99 10 , 7226 99 30 , 7226 99 70

5

Plader overtrukket med organisk materiale

7210 70 80 , 7212 40 80

6

Tinvalseprodukter

7209 18 99 , 7210 11 00 , 7210 12 20 , 7210 12 80 , 7210 50 00 , 7210 70 10 , 7210 90 40 , 7212 10 10 , 7212 10 90 , 7212 40 20

7

Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7208 51 20 , 7208 51 91 , 7208 51 98 , 7208 52 91 , 7208 90 20 , 7208 90 80 , 7210 90 30 , 7225 40 12 , 7225 40 40 , 7225 40 60

8

Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

7219 11 00 , 7219 12 10 , 7219 12 90 , 7219 13 10 , 7219 13 90 , 7219 14 10 , 7219 14 90 , 7219 22 10 , 7219 22 90 , 7219 23 00 , 7219 24 00 , 7220 11 00 , 7220 12 00

9

Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

7219 31 00 , 7219 32 10 , 7219 32 90 , 7219 33 10 , 7219 33 90 , 7219 34 10 , 7219 34 90 , 7219 35 10 , 7219 35 90 , 7219 90 20 , 7219 90 80 , 7220 20 21 , 7220 20 29 , 7220 20 41 , 7220 20 49 , 7220 20 81 , 7220 20 89 , 7220 90 20 , 7220 90 80

12

Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7214 30 00 , 7214 91 10 , 7214 91 90 , 7214 99 31 , 7214 99 39 , 7214 99 50 , 7214 99 71 , 7214 99 79 , 7214 99 95 , 7215 90 00 , 7216 10 00 , 7216 21 00 , 7216 22 00 , 7216 40 10 , 7216 40 90 , 7216 50 10 , 7216 50 91 , 7216 50 99 , 7216 99 00 , 7228 10 20 , 7228 20 10 , 7228 20 91 , 7228 30 20 , 7228 30 41 , 7228 30 49 , 7228 30 61 , 7228 30 69 , 7228 30 70 , 7228 30 89 , 7228 60 20 , 7228 60 80 , 7228 70 10 , 7228 70 90 , 7228 80 00

13

Rebars

7214 20 00 , 7214 99 10

14

Stænger og lette profiler af rustfrit stål

7222 11 11 , 7222 11 19 , 7222 11 81 , 7222 11 89 , 7222 19 10 , 7222 19 90 , 7222 20 11 , 7222 20 19 , 7222 20 21 , 7222 20 29 , 7222 20 31 , 7222 20 39 , 7222 20 81 , 7222 20 89 , 7222 30 51 , 7222 30 91 , 7222 30 97 , 7222 40 10 , 7222 40 50 , 7222 40 90

15

Valsetråd af rustfrit stål

7221 00 10 , 7221 00 90

16

Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

7213 10 00 , 7213 20 00 , 7213 91 10 , 7213 91 20 , 7213 91 41 , 7213 91 49 , 7213 91 70 , 7213 91 90 , 7213 99 10 , 7213 99 90 , 7227 10 00 , 7227 20 00 , 7227 90 10 , 7227 90 50 , 7227 90 95

17

Profiler af jern eller ulegeret stål

7216 31 10 , 7216 31 90 , 7216 32 11 , 7216 32 19 , 7216 32 91 , 7216 32 99 , 7216 33 10 , 7216 33 90

18

Spunsvægjern

7301 10 00

20

Gasrør

7306 30 41 , 7306 30 49 , 7306 30 72 , 7306 30 77

21

Hule profiler

7306 61 10 , 7306 61 92 , 7306 61 99

22

Sømløse rør af rustfrit stål

7304 11 00 , 7304 22 00 , 7304 24 00 , 7304 41 00 , 7304 49 10 , 7304 49 93 , 7304 49 95 , 7304 49 99

23

Rør med lejer

7304 51 12 , 7304 51 18 , 7304 59 32 , 7304 59 38

25

Store svejsede rør

7305 11 00 , 7305 12 00 , 7305 19 00 , 7305 20 00 , 7305 31 00 , 7305 39 00 , 7305 90 00

26

Andre svejsede rør

7306 11 10 , 7306 11 90 , 7306 19 10 , 7306 19 90 , 7306 21 00 , 7306 29 00 , 7306 30 11 , 7306 30 19 , 7306 30 80 , 7306 40 20 , 7306 40 80 , 7306 50 20 , 7306 50 80 , 7306 69 10 , 7306 69 90 , 7306 90 00

28

Ulegeret tråd

7217 10 10 , 7217 10 31 , 7217 10 39 , 7217 10 50 , 7217 10 90 , 7217 20 10 , 7217 20 30 , 7217 20 50 , 7217 20 90 , 7217 30 41 , 7217 30 49 , 7217 30 50 , 7217 30 90 , 7217 90 20 , 7217 90 50 , 7217 90 90


BILAG II

II.1 — Vækst i importen for de 23 varekategorier (i ton)

Varenummer

Varekategori

2013

2014

2015

2016

2017

væksten i 2017 i forhold til 2013

1

Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

4 814 207

5 212 268

7 807 441

8 574 007

6 991 376

45 %

2

Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 832 159

1 903 092

2 759 877

1 998 437

2 462 471

34 %

3

Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

266 559

285 132

280 256

318 496

379 649

42 %

4

Plader overtrukket med metal

1 854 963

2 202 856

2 687 715

3 911 752

4 980 452

168 %

5

Plader overtrukket med organisk materiale

681 698

725 296

622 553

730 625

915 248

34 %

6

Tinvalseprodukter

552 384

662 861

638 316

756 016

617 567

12 %

7

Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 419 767

1 959 605

2 554 930

2 814 802

2 530 630

78 %

8

Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

175 836

233 028

269 697

351 075

436 173

148 %

9

Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

697 457

1 017 613

787 521

843 352

976 108

40 %

12

Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

911 115

1 219 800

1 200 627

1 400 824

1 385 829

52 %

13

Rebars

527 008

972 602

1 430 014

1 292 971

1 191 445

126 %

14

Stænger og lette profiler af rustfrit stål

113 071

147 453

142 416

147 811

159 577

41 %

15

Valsetråd af rustfrit stål

52 082

71 229

57 627

58 670

62 978

21 %

16

Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 125 730

1 289 953

1 697 912

2 000 967

2 094 274

86 %

17

Profiler af jern eller ulegeret stål

223 669

277 507

268 014

388 041

262 745

17 %

18

Spunsvægjern

15 870

16 503

14 051

36 970

85 054

436 %

20

Gasrør

266 467

340 051

298 103

336 050

380 257

43 %

21

Hule profiler

461 263

552 874

574 490

725 545

820 667

78 %

22

Sømløse rør af rustfrit stål

32 581

38 782

39 719

42 510

42 701

31 %

23

Rør med lejer

7 489

9 426

11 944

9 773

8 663

16 %

25

Store svejsede rør

286 939

411 273

209 524

159 219

1 044 534

264 %

26

Andre svejsede rør

474 949

491 934

510 548

540 386

571 167

20 %

28

Ulegeret tråd

573 988

722 719

692 714

736 500

722 633

26 %

II.2 — Vækst i importen for de 23 varekategorier (i ton)

Varenummer

Varekategori

Første kvartal 2017

Første kvartal 2018

væksten i første kvartal 2017 i forhold til første kvartal 2018

1

Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

1 810 764

2 079 408

15 %

2

Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

679 628

630 459

– 7 %

3

Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

80 836

114 451

42 %

4

Plader overtrukket med metal

1 482 049

1 190 741

– 20 %

5

Plader overtrukket med organisk materiale

212 209

201 838

– 5 %

6

Tinvalseprodukter

146 457

168 583

15 %

7

Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

676 207

640 176

– 5 %

8

Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

122 092

107 577

– 12 %

9

Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

229 981

280 549

22 %

12

Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

319 420

466 154

46 %

13

Rebars

210 505

551 316

162 %

14

Stænger og lette profiler af rustfrit stål

40 602

49 988

23 %

15

Valsetråd af rustfrit stål

14 956

19 642

31 %

16

Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

560 863

641 668

14 %

17

Profiler af jern eller ulegeret stål

73 733

139 670

89 %

18

Spunsvægjern

19 947

20 326

2 %

20

Gasrør

94 430

120 512

28 %

21

Hule profiler

223 618

256 998

15 %

22

Sømløse rør af rustfrit stål

12 411

12 399

0 %

23

Rør med lejer

1 316

1 498

14 %

25

Store svejsede rør

48 791

51 285

5 %

26

Andre svejsede rør

145 059

153 106

6 %

28

Ulegeret tråd

176 299

202 450

15 %

II.3 — Vækst i importen for de 5 varekategorier (i ton)

Varenummer

Varekategori

2013

2014

2015

2016

2017

væksten i 2017 i forhold til 2013

10

Varmvalsede kvartoplader af rustfrit stål

34 319

40 218

37 542

31 407

32 917

– 4 %

11

Kornorienterede elektriske plader

147 565

160 580

150 047

156 477

121 947

– 17 %

19

Jernbanemateriel

1 376

1 096

1 240

1 521

1 342

– 2 %

24

Andre sømløse rør

456 167

528 245

475 132

464 876

402 600

– 12 %

27

Koldbehandlede stænger af ulegeret stål og andre former for legeret stål

456 791

521 976

484 927

459 327

458 310

0 %


BILAG III — Økonomiske indikatorer for de 23 varekategorier

Varekategori 1 Varmvalsede plader og smalle bånd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

30 225 632

31 095 524

33 121 273

34 158 703

32 768 375

Import

Mængde (ton)

4 814 207

5 212 268

7 807 441

8 574 007

6 991 376

Markedsandel (%)

15,9 %

16,8 %

23,6 %

25,1 %

21,3 %

Enhedspriser (EUR/ton)

463

442

396

351

492

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

75 %

75 %

76 %

75 %

76 %

Produktion (ton)

76 871 621

77 990 908

77 331 686

77 563 694

79 568 514

Salgsmængde i EU (ton)

25 411 425

25 883 256

25 313 832

25 584 696

25 776 999

Markedsandel (%)

84,1 %

83,2 %

76,4 %

74,9 %

78,7 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

519

493

455

422

556

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 1,9 %

0,0 %

– 3,1 %

– 1,0 %

7,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

37 467

35 573

35 038

33 557

34 815

Lagerbeholdning

2 572 574

2 580 258

2 585 958

2 617 556

2 749 280

Likviditet

448 135 738

1 065 492 450

763 891 666

603 485 811

1 369 472 142

Afkast af investeret kapital (%)

– 3,8 %

1,0 %

– 6,6 %

– 1,0 %

7,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

11,5 %

Varekategori 2 Koldvalsede plader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

9 772 904

9 728 449

10 353 391

9 849 904

10 085 487

Import

Mængde (ton)

1 832 159

1 903 092

2 759 877

1 998 437

2 462 471

Markedsandel (%)

18,7 %

19,6 %

26,7 %

20,3 %

24,4 %

Enhedspriser (EUR/ton)

566

546

485

474

606

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

71 %

75 %

75 %

75 %

77 %

Produktion (ton)

40 855 196

41 632 189

41 639 946

41 738 974

42 811 283

Salgsmængde i EU (ton)

7 920 370

7 805 648

7 570 764

7 829 002

7 602 288

Markedsandel (%)

81,0 %

80,2 %

73,1 %

79,5 %

75,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

588

558

522

495

633

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 4,4 %

– 2,8 %

– 3,0 %

0,6 %

9,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

12 690

11 973

11 550

11 230

11 264

Lagerbeholdning

1 078 838

1 052 246

1 064 061

1 054 347

1 093 798

Likviditet

200 559 843

413 849 620

324 264 435

454 766 919

375 807 983

Afkast af investeret kapital (%)

– 8,0 %

– 2,4 %

– 12,8 %

– 3,1 %

4,0 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

4,3 %

Varekategori 3 Elektriske plader (undtagen kornorienterede elektriske plader)

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

1 267 827

1 287 448

1 223 892

1 255 417

1 350 354

Import

Mængde (ton)

266 559

285 132

280 256

318 496

379 649

Markedsandel (%)

21,0 %

22,1 %

22,9 %

25,4 %

28,1 %

Enhedspriser (EUR/ton)

648

617

578

502

642

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

87 %

80 %

80 %

82 %

81 %

Produktion (ton)

1 080 894

1 110 013

1 052 273

1 032 560

1 114 309

Salgsmængde i EU (ton)

1 001 268

1 002 316

943 636

936 553

969 977

Markedsandel (%)

79,0 %

77,9 %

77,1 %

74,6 %

71,8 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

705

657

606

576

699

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 8,9 %

– 8,1 %

– 13,0 %

– 14,3 %

– 3,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

1 522

1 707

2 087

2 069

2 065

Lagerbeholdning

45 680

136 605

142 998

125 466

148 259

Likviditet

110 221 498

213 556 132

127 226 053

131 151 436

– 89 295 095

Afkast af investeret kapital (%)

– 18,3 %

– 11,7 %

– 38,3 %

– 17,9 %

– 3,4 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

8,1 %

Varekategori 4 Plader overtrukket med metal

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

23 229 673

24 289 751

25 840 225

27 439 848

28 231 862

Import

Mængde (ton)

1 854 963

2 202 856

2 687 715

3 911 752

4 980 452

Markedsandel (%)

8,0 %

9,1 %

10,4 %

14,3 %

17,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

679

657

615

530

662

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

78 %

82 %

84 %

86 %

84 %

Produktion (ton)

27 930 059

29 517 243

29 875 495

29 905 847

30 450 568

Salgsmængde i EU (ton)

21 344 052

22 056 052

23 118 423

23 490 212

23 218 040

Markedsandel (%)

91,9 %

90,8 %

89,5 %

85,6 %

82,2 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

682

654

614

586

711

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

1,9 %

5,4 %

5,5 %

7,9 %

11,7 %

Beskæftigelse (ultimotal)

28 915

28 243

28 749

29 863

29 648

Lagerbeholdning

1 970 500

2 433 422

2 498 143

2 329 341

2 597 133

Likviditet

807 884 294

1 353 026 892

1 343 062 742

1 720 354 890

2 020 588 339

Afkast af investeret kapital (%)

– 6,8 %

– 0,9 %

– 10,4 %

– 1,7 %

6,0 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

7,0 %

Varekategori 5 Plader overtrukket med organisk materiale

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

4 533 256

4 823 144

4 809 384

5 121 927

5 221 575

Import

Mængde (ton)

681 698

725 296

622 553

730 625

915 248

Markedsandel (%)

15,0 %

15,0 %

12,9 %

14,3 %

17,5 %

Enhedspriser (EUR/ton)

854

813

813

709

853

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

70 %

76 %

74 %

76 %

75 %

Produktion (ton)

4 479 238

4 564 346

4 574 414

4 863 169

4 940 410

Salgsmængde i EU (ton)

3 851 467

4 097 788

4 186 771

4 391 169

4 306 231

Markedsandel (%)

85,0 %

85,0 %

87,1 %

85,7 %

82,5 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

898

868

829

791

934

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 1,7 %

1,4 %

1,1 %

3,7 %

3,9 %

Beskæftigelse (ultimotal)

6 377

6 272

6 047

6 150

6 095

Lagerbeholdning

239 236

182 275

197 241

214 384

258 114

Likviditet

152 893 378

351 790 418

321 603 588

361 237 401

79 886 901

Afkast af investeret kapital (%)

– 7,6 %

– 2,1 %

– 12,9 %

– 2,7 %

3,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

8,6 %

Varekategori 6 Tinvalseprodukter

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

3 638 423

3 758 879

3 789 391

3 792 575

3 695 205

Import

Mængde (ton)

552 384

662 861

638 316

756 016

617 567

Markedsandel (%)

15,2 %

17,6 %

16,8 %

19,9 %

16,7 %

Enhedspriser (EUR/ton)

822

792

781

667

753

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

82 %

84 %

84 %

82 %

84 %

Produktion (ton)

4 223 583

4 315 402

4 353 002

4 302 367

4 295 575

Salgsmængde i EU (ton)

3 085 602

3 095 745

3 150 741

3 036 316

3 077 185

Markedsandel (%)

84,8 %

82,4 %

83,1 %

80,1 %

83,3 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

845

821

789

728

812

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

1,7 %

4,1 %

4,8 %

4,6 %

3,1 %

Beskæftigelse (ultimotal)

7 939

7 660

7 683

7 819

7 424

Lagerbeholdning

380 445

394 384

394 712

297 877

356 460

Likviditet

117 064 184

201 350 074

291 440 814

272 002 110

133 250 945

Afkast af investeret kapital (%)

– 18,6 %

– 10,1 %

– 35,2 %

– 20,4 %

– 25,0 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

7,3 %

Varekategori 7 Kvartoplader af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

10 148 839

10 375 274

10 934 966

11 058 596

11 059 068

Import

Mængde (ton)

1 419 767

1 959 605

2 554 930

2 814 802

2 530 630

Markedsandel (%)

14,0 %

18,9 %

23,4 %

25,5 %

22,9 %

Enhedspriser (EUR/ton)

513

492

474

403

533

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

58 %

62 %

62 %

63 %

65 %

Produktion (ton)

10 749 475

11 240 103

10 608 260

10 244 950

10 581 040

Salgsmængde i EU (ton)

8 727 826

8 414 892

8 377 455

8 242 865

8 527 686

Markedsandel (%)

14,0 %

18,9 %

23,4 %

25,5 %

22,9 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

700

676

714

582

692

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 9,4 %

– 8,9 %

– 4,0 %

– 7,5 %

3,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

18 472

17 628

17 177

16 763

16 211

Lagerbeholdning

707 152

788 008

896 708

862 084

819 690

Likviditet

45 651 999

123 399 207

426 592 285

– 44 547 318

205 976 592

Afkast af investeret kapital (%)

– 12,2 %

– 0,3 %

– 3,3 %

– 9,9 %

– 1,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

23,0 %

Varekategori 8 Varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

1 168 291

1 352 875

1 590 437

1 807 242

1 487 848

Import

Mængde (ton)

175 836

233 028

269 697

351 075

436 173

Markedsandel (%)

15,1 %

17,2 %

17,0 %

19,4 %

29,3 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 011

1 926

1 877

1 518

1 822

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

61 %

65 %

69 %

73 %

73 %

Produktion (ton)

3 334 814

3 525 794

3 664 821

3 842 503

3 799 867

Salgsmængde i EU (ton)

991 962

1 119 435

1 320 528

1 455 714

1 050 966

Markedsandel (%)

84,9 %

82,7 %

83,0 %

80,5 %

70,6 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 023

2 013

2 028

1 792

2 115

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 4,2 %

– 0,3 %

4,0 %

4,9 %

9,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

5 439

4 914

4 464

4 271

4 133

Lagerbeholdning

103 375

131 557

123 098

106 508

93 335

Likviditet

144 497 251

182 932 062

613 851 975

116 754 324

218 815 195

Afkast af investeret kapital (%)

– 33,7 %

– 37,1 %

– 1,5 %

– 0,4 %

13,6 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

13,9 %

Varekategori 9 Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

3 362 718

3 671 898

3 587 237

3 913 974

3 816 472

Import

Mængde (ton)

697 457

1 017 613

787 521

843 352

976 108

Markedsandel (%)

20,7 %

27,7 %

22,0 %

21,5 %

25,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 098

1 985

2 064

1 782

2 023

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

71 %

76 %

80 %

84 %

84 %

Produktion (ton)

3 076 074

3 016 723

3 139 572

3 425 201

3 114 323

Salgsmængde i EU (ton)

2 664 602

2 653 177

2 798 719

3 070 197

2 839 979

Markedsandel (%)

79,2 %

72,3 %

78,0 %

78,4 %

74,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 259

2 272

2 238

2 014

2 323

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 4,2 %

– 2,7 %

2,4 %

5,5 %

9,4 %

Beskæftigelse (ultimotal)

10 205

9 483

9 220

8 892

8 812

Lagerbeholdning

179 087

206 956

219 170

215 904

213 931

Likviditet

135 463 456

45 971 825

847 696 098

450 355 017

685 492 711

Afkast af investeret kapital (%)

– 12,4 %

– 7,7 %

8,5 %

10,6 %

21,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

12,9 %

Varekategori 12 Handelsstål og lette profiler af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

11 891 558

12 422 902

12 297 356

12 678 733

13 617 607

Import

Mængde (ton)

911 115

1 219 800

1 200 627

1 400 824

1 385 829

Markedsandel (%)

7,7 %

9,8 %

9,8 %

11,0 %

10,2 %

Enhedspriser (EUR/ton)

699

657

640

531

641

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

79 %

82 %

80 %

80 %

74 %

Produktion (ton)

12 132 593

12 585 360

12 301 986

11 839 241

12 427 808

Salgsmængde i EU (ton)

10 964 010

11 189 221

11 095 204

11 276 054

12 230 774

Markedsandel (%)

92,2 %

90,1 %

90,2 %

88,9 %

89,8 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

632

613

573

520

592

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

2,2 %

3,4 %

2,4 %

0,8 %

3,6 %

Beskæftigelse (ultimotal)

9 537

9 734

10 057

10 342

10 486

Lagerbeholdning

749 386

888 456

914 268

943 355

1 023 612

Likviditet

220 994 774

264 742 034

272 433 127

255 904 385

123 997 731

Afkast af investeret kapital (%)

– 1,2 %

3,7 %

3,3 %

3,9 %

6,9 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 8,3 %

Varekategori 13 Rebars

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

9 617 685

10 359 993

10 664 689

11 099 947

11 253 309

Import

Mængde (ton)

527 008

972 602

1 430 014

1 292 971

1 191 445

Markedsandel (%)

5,5 %

9,4 %

13,4 %

11,6 %

10,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

475

446

388

353

441

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

72 %

72 %

71 %

73 %

67 %

Produktion (ton)

13 171 558

13 019 699

12 763 140

13 191 436

12 494 712

Salgsmængde i EU (ton)

8 906 120

9 187 941

9 019 809

9 568 119

9 848 615

Markedsandel (%)

92,6 %

88,7 %

84,6 %

86,2 %

87,5 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

460

437

386

367

436

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 2,0 %

– 2,5 %

– 2,6 %

3,4 %

4,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

5 563

5 441

5 529

5 634

5 457

Lagerbeholdning

761 808

683 591

642 506

602 948

659 484

Likviditet

20 571 082

14 116 433

53 015 513

165 167 521

249 292 475

Afkast af investeret kapital (%)

0,9 %

2,4 %

1,9 %

6,2 %

9,3 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 1,3 %

Varekategori 14 Stænger og lette profiler af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

526 080

593 501

593 530

630 737

632 804

Import

Mængde (ton)

113 071

147 453

142 416

147 811

159 577

Markedsandel (%)

21,5 %

24,8 %

24,0 %

23,4 %

25,2 %

Enhedspriser (EUR/ton)

3 092

2 894

3 035

2 590

2 885

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

65 %

68 %

68 %

69 %

72 %

Produktion (ton)

527 386

597 178

599 927

637 938

641 446

Salgsmængde i EU (ton)

411 655

444 339

450 094

482 314

472 247

Markedsandel (%)

78,2 %

74,9 %

75,8 %

76,5 %

74,6 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 988

2 969

2 838

2 404

2 807

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

5,2 %

5,6 %

4,1 %

2,3 %

5,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

3 680

3 766

3 737

3 789

3 844

Lagerbeholdning

83 561

91 900

89 676

90 409

90 893

Likviditet

111 869 518

142 849 693

191 511 047

155 623 001

145 832 442

Afkast af investeret kapital (%)

1,0 %

4,3 %

1,4 %

– 0,7 %

4,9 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 2,8 %

Varekategori 15 Valsetråd af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

318 373

323 191

304 987

335 552

347 077

Import

Mængde (ton)

52 082

71 229

57 627

58 670

62 978

Markedsandel (%)

16,4 %

22,0 %

18,9 %

17,5 %

18,1 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 300

2 193

2 310

1 962

2 228

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

63 %

64 %

65 %

69 %

71 %

Produktion (ton)

373 010

383 586

388 273

412 892

449 392

Salgsmængde i EU (ton)

266 290

251 961

247 359

276 880

284 098

Markedsandel (%)

83,6 %

78,0 %

81,1 %

82,5 %

81,9 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 480

2 516

2 382

2 022

2 417

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 3,7 %

– 2,1 %

– 4,7 %

– 3,1 %

3,9 %

Beskæftigelse (ultimotal)

1 677

1 671

1 731

1 761

1 852

Lagerbeholdning

24 810

28 696

31 083

31 584

43 800

Likviditet

13 022 575

18 221 077

106 175 940

84 328 053

44 337 763

Afkast af investeret kapital (%)

– 0,7 %

2,9 %

– 1,5 %

– 2,8 %

5,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

7,8 %

Varekategori 16 Valsetråd af ulegeret stål og andre former for legeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

18 033 534

18 249 258

18 949 497

19 375 225

20 026 426

Import

Mængde (ton)

1 125 730

1 289 953

1 697 912

2 000 967

2 094 274

Markedsandel (%)

6,2 %

7,1 %

9,0 %

10,3 %

10,5 %

Enhedspriser (EUR/ton)

522

504

439

392

486

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

80 %

84 %

83 %

81 %

83 %

Produktion (ton)

19 765 154

19 775 715

20 436 595

20 037 883

20 757 864

Salgsmængde i EU (ton)

16 782 585

16 828 358

17 108 877

17 222 468

17 795 595

Markedsandel (%)

93,1 %

92,2 %

90,3 %

88,9 %

88,9 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

509

492

443

420

505

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

1,8 %

4,8 %

3,0 %

0,6 %

3,4 %

Beskæftigelse (ultimotal)

11 561

11 598

11 881

13 068

13 058

Lagerbeholdning

876 450

896 633

1 120 091

974 085

954 649

Likviditet

234 768 428

424 076 182

365 467 214

287 106 970

310 381 566

Afkast af investeret kapital (%)

1,0 %

6,9 %

2,9 %

3,9 %

6,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

3,7 %

Varekategori 17 Profiler af jern eller ulegeret stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

6 159 135

6 544 142

6 549 935

7 205 377

7 375 383

Import

Mængde (ton)

223 669

277 507

268 014

388 041

262 745

Markedsandel (%)

3,6 %

4,2 %

4,1 %

5,4 %

3,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

539

509

463

409

473

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

64 %

69 %

71 %

72 %

72 %

Produktion (ton)

8 583 668

8 590 216

8 894 223

9 400 691

9 605 365

Salgsmængde i EU (ton)

5 935 432

6 266 353

6 281 426

6 817 231

7 112 453

Markedsandel (%)

96,4 %

95,8 %

95,9 %

94,6 %

96,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

471

471

449

417

463

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 6,5 %

– 3,7 %

– 0,6 %

2,1 %

– 1,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

6 212

5 685

6 006

6 264

6 096

Lagerbeholdning

510 927

464 184

466 561

559 452

569 947

Likviditet

– 48 381 794

7 224 031

161 157 041

150 487 051

– 18 595 244

Afkast af investeret kapital (%)

– 6,0 %

6,3 %

1,4 %

3,9 %

0,6 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

– 2,1 %

Varekategori 18 Spunsvægjern

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

574 025

637 684

577 270

584 985

626 863

Import

Mængde (ton)

15 870

16 503

14 051

36 970

85 054

Markedsandel (%)

2,8 %

2,6 %

2,4 %

6,3 %

13,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

787

765

1 126

651

629

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

78 %

82 %

76 %

82 %

81 %

Produktion (ton)

907 320

940 451

840 182

777 182

817 764

Salgsmængde i EU (ton)

558 131

621 150

563 140

548 010

541 782

Markedsandel (%)

97,2 %

97,4 %

97,6 %

93,7 %

86,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

711

697

652

623

640

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

6,8 %

11,5 %

8,8 %

14,0 %

3,7 %

Beskæftigelse (ultimotal)

949

971

951

981

995

Lagerbeholdning

49 762

47 610

58 744

68 417

75 616

Likviditet

58 272 442

68 732 139

63 936 644

86 404 634

40 555 786

Afkast af investeret kapital (%)

– 9,3 %

6,8 %

6,7 %

10,3 %

1,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

1,7 %

Varekategori 20 Gasrør

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

1 211 435

1 662 233

1 653 112

1 637 097

1 642 935

Import

Mængde (ton)

266 467

340 051

298 103

336 050

380 257

Markedsandel (%)

22,0 %

20,5 %

18,0 %

20,5 %

23,1 %

Enhedspriser (EUR/ton)

688

649

646

566

676

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

37 %

38 %

38 %

40 %

37 %

Produktion (ton)

1 053 283

1 460 549

1 471 772

1 396 933

1 392 404

Salgsmængde i EU (ton)

944 903

1 322 070

1 354 273

1 300 727

1 262 560

Markedsandel (%)

78,0 %

79,5 %

81,9 %

79,5 %

76,8 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

717

666

619

580

693

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

0,9 %

1,3 %

2,3 %

3,9 %

0,5 %

Beskæftigelse (ultimotal)

552

543

548

526

509

Lagerbeholdning

55 178

55 305

53 434

58 081

50 697

Likviditet

15 451 286

15 884 723

16 166 705

15 309 189

20 506 964

Afkast af investeret kapital (%)

3,7 %

3,9 %

1,1 %

1,7 %

8,7 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

2,4 %

Varekategori 21 Hule profiler

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

3 347 996

3 407 926

3 511 951

3 885 748

4 028 730

Import

Mængde (ton)

461 263

552 874

574 490

725 545

820 667

Markedsandel (%)

13,8 %

16,2 %

16,4 %

18,7 %

20,4 %

Enhedspriser (EUR/ton)

599

571

553

497

618

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

46 %

46 %

46 %

47 %

49 %

Produktion (ton)

3 019 375

3 019 977

3 106 261

3 333 368

3 388 786

Salgsmængde i EU (ton)

2 882 473

2 854 843

2 936 771

3 159 965

3 207 994

Markedsandel (%)

86,1 %

83,8 %

83,6 %

81,3 %

79,6 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

606

569

541

517

625

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

– 2,7 %

– 3,9 %

– 3,3 %

0,2 %

– 0,5 %

Beskæftigelse (ultimotal)

1 073

1 124

1 200

1 209

1 181

Lagerbeholdning

160 442

138 981

146 353

107 826

149 537

Likviditet

– 9 630 441

13 389 861

23 807 058

13 000 201

21 372 166

Afkast af investeret kapital (%)

– 2,4 %

– 5,3 %

– 6,2 %

– 0,6 %

7,2 %


Prissammenligning for 2017

 

Varekategori 22 Sømløse rør af rustfrit stål Prisunderbud

1,2 %

Varekategori 22 Sømløse rør af rustfrit stål

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

96 507

101 504

97 341

96 320

95 672

Import

Mængde (ton)

32 581

38 782

39 719

42 510

42 701

Markedsandel (%)

33,8 %

38,2 %

40,8 %

44,1 %

44,6 %

Enhedspriser (EUR/ton)

6 941

6 167

6 118

5 846

6 300

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

6 %

7 %

6 %

6 %

6 %

Produktion (ton)

116 630

124 135

101 291

101 831

92 357

Salgsmængde i EU (ton)

61 822

61 708

56 802

53 196

52 083

Markedsandel (%)

64,1 %

60,8 %

58,4 %

55,2 %

54,4 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

7 913

7 740

8 318

7 361

7 993

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

3,1 %

5,9 %

– 0,4 %

– 0,1 %

1,2 %

Beskæftigelse (ultimotal)

11 180

11 211

10 369

9 779

9 317

Lagerbeholdning

7 452

9 389

10 455

8 690

11 688

Likviditet

19 858 477

10 438 041

– 48 885 671

4 038 078

– 22 872 178

Afkast af investeret kapital (%)

22,7 %

– 4,3 %

– 58,1 %

– 33,4 %

– 50,5 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

21,2 %

Varekategori 23 Rør med lejer

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

68 824

72 805

67 249

59 867

65 355

Import

Mængde (ton)

7 489

9 426

11 944

9 773

8 663

Markedsandel (%)

10,9 %

12,9 %

17,8 %

16,3 %

13,3 %

Enhedspriser (EUR/ton)

2 069

1 626

1 749

1 630

1 608

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

68 %

64 %

53 %

52 %

63 %

Produktion (ton)

64 972

65 475

58 407

52 494

57 657

Salgsmængde i EU (ton)

61 324

63 378

55 304

50 092

56 691

Markedsandel (%)

89,1 %

87,1 %

82,2 %

83,7 %

86,7 %

Enhedssalgspris (EUR/ton)

2 023

2 003

1 925

1 804

1 837

Nettofortjeneste/tab på EU-salget (%)

4,6 %

4,9 %

– 6,7 %

– 9,2 %

– 1,8 %

Beskæftigelse (ultimotal)

332

322

306

274

280

Lagerbeholdning

1 285

1 433

2 591

1 452

2 429

Likviditet

3 499 664

3 928 566

5 055 796

– 791 310

– 620 461

Afkast af investeret kapital (%)

0,9 %

– 3,3 %

– 64,7 %

– 54,5 %

– 28,1 %


Prissammenligning for 2017

 

Prisunderbud

12,5 %

Varekategori 25 Store svejsede rør

Data pr. kalenderår

2013

2014

2015

2016

2017

Forbrug (ton)

669 846

1 041 055

427 457

586 746

1 804 463

Import

Mængde (ton)

286 939

411 273

209 524

159 219

1 044 534

Markedsandel (%)

42,8 %

39,5 %

49,0 %

27,1 %

57,9 %

Enhedspriser (EUR/ton)

1 070

793

904

772

936

EU-producenternes situation

Kapacitetsudnyttelse (%)

26 %

32 %

29 %

35 %