ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 174

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

61. årgang
10. juli 2018


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2018/966 af 6. juli 2018 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/967 af 26. april 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 for så vidt angår manglende overholdelse af betalingsfrister og den vekselkurs, der skal anvendes ved udarbejdelsen af udgiftsanmeldelser

2

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/968 af 30. april 2018 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 for så vidt angår risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter

5

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2018/969 af 9. juli 2018 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår kravene vedrørende fjernelse af specificeret risikomateriale fra små drøvtyggere ( 1)

12

 

*

Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2018/970 af 18. april 2018 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje

15

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/971 af 9. juli 2018 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2018) 4460)  ( 1)

20

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2018/683 af 4. maj 2018 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 ( EUT L 116 af 7.5.2018 )

38

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/966

af 6. juli 2018

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. november 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med Japan.

(2)

Forhandlingerne om en aftale mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (»aftalen«) er blevet afsluttet med et positivt resultat.

(3)

Aftalen bør undertegnes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab med forbehold af indgåelse af aftalen (1).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de person(er), der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2018.

På Rådets vegne

G. BLÜMEL

Formand


(1)  Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


FORORDNINGER

10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/2


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/967

af 26. april 2018

om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 for så vidt angår manglende overholdelse af betalingsfrister og den vekselkurs, der skal anvendes ved udarbejdelsen af udgiftsanmeldelser

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (1), særlig artikel 40 og artikel 106, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 er det fastsat, at medlemsstaterne skal foretage de udbetalinger til støttemodtagerne, der administreres inden for rammerne af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), inden for en bestemt periode. I henhold til artikel 40 i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan betalinger, der foretages uden for denne periode, ikke finansieres af Unionen og kan derfor ikke godtgøres af Kommissionen. For støtte, der ydes inden for rammerne af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), finder disse betalingsfrister anvendelse fra ansøgningsåret 2019. Der bør derfor fastsættes nærmere bestemmelser for betalinger, der finansieres af ELFUL.

(2)

Eftersom medlemsstaterne i nogle tilfælde foretager ELFUL-betalinger, der administreres inden for rammerne af IFKS, efter den 30. juni, fordi de foretager supplerende kontroller i forbindelse med omtvistede krav, appelsager og andre nationale retstvister, bør der under hensyntagen til proportionalitetsprincippet fastsættes en fast margen for udgifter, inden for hvilken betalingerne ikke nedsættes i sådanne tilfælde. For at de finansielle følger kommer til at stå i forhold til betalingsforsinkelsen, bør Kommissionen desuden tillægges beføjelser til at nedsætte EU-finansieringen i forhold til forsinkelsens varighed, når denne margin overskrides.

(3)

I artikel 5 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (2) er der for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) fastsat regler om forholdsmæssig nedsættelse af de månedlige betalinger i tilfælde, hvor udgifterne er afholdt efter udløbet af betalingsfristen. For så vidt angår ELFUL udarbejdes udgiftsanmeldelserne og foretages betalingerne en gang i kvartalet. For at forenkle og sikre effektivitet bør der kun anvendes én nedsættelsessats på forsinkede betalinger, som skal dækkes af ELFUL for hvert kvartal.

(4)

I artikel 11, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 er det fastsat, hvilken vekselkurs medlemsstater, der ikke er med i euroområdet, skal anvende ved udarbejdelsen af udgiftsanmeldelser til hver betaling eller inddrivelse. Medlemsstaternes årlige udgiftsanmeldelser indeholder imidlertid beløb, som ikke afstedkommer registrering som en betaling eller en inddrivelse i betalingsorganets regnskaber, som f.eks. de egne indtægter, der følger af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse i henhold til artikel 54, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Det bør derfor fastsættes, hvilken vekselkurs der skal anvendes i forbindelse med andre posteringer end dem, der er anført i artikel 11, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

(5)

Delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 foretages følgende ændringer:

1)

Overskriften til artikel 5 affattes således:

»Manglende overholdelse af den sidste betalingsfrist for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbruget«.

2)

Efter artikel 5 indsættes følgende som artikel 5a:

»Artikel 5a

»Manglende overholdelse af den sidste betalingsfrist for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

1.   I henhold til de undtagelser, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet finansieres udgifter, der er afholdt efter udløbet af betalingsfristen for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, af Unionen på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2-6.

2.   Hvis de udgifter, der er afholdt efter udløbet af fristen i artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, svarer til eller er mindre end margenen på 5 % af de udgifter, der er afholdt rettidigt, foretages der ingen nedsættelse af de mellemliggende betalinger.

Hvis de udgifter, der er afholdt efter udløbet af fristen i artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, er større end margenen på 5 %, nedsættes betalingerne for alle yderligere udgifter, der er afholdt efter fristen, for de perioder, der er fastsat i artikel 22, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (*1) efter følgende bestemmelser:

a)

udgifter, der er afholdt i perioden 1. juli-15. oktober i det år, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 25 %

b)

udgifter, der er afholdt i perioden 16. oktober-31. december i det år, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 60 %

c)

udgifter, der er afholdt efter den 31. december i det år, hvor betalingsfristen udløber, nedsættes med 100 %.

3.   Hvis margenen i stk. 2, første afsnit, ikke er udnyttet fuldt ud for betalinger, der er foretaget senest den 31. december i år N + 1 for kalenderåret N, og den resterende del af denne margen overskrider 2 %, nedsættes margenen, uanset stk. 2, til 2 %.

4.   Hvis der opstår særlige forvaltningsforhold for visse foranstaltninger, eller hvis medlemsstaterne forelægger dokumenterede begrundelser, anvender Kommissionen enten andre tidsrammer end dem, der er fastsat i stk. 2 og 3, eller den anvender lavere eller slet ingen nedsættelsessatser.

5.   Kontrollen med betalingsfristen foretages én gang hvert regnskabsår for udgifter, der er afholdt indtil den 15. oktober.

Der tages hensyn til eventuelle overskridelser af fristen i den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

6.   Nedsættelserne i denne artikel anvendes uden at foregribe den senere afgørelse om efterprøvende regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 59).«"

3)

I artikel 11, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»For posteringer, for hvilke den udløsende begivenhed ikke er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, anvendes den næstseneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat før den sidste måned i den periode, for hvilken udgiften eller den formålsbestemte indtægt er anmeldt.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).


10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/5


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/968

af 30. april 2018

om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 for så vidt angår risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (1), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1143/2014 vedtaget en liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (»EU-listen«), som regelmæssigt skal ajourføres. Det er en forudsætning for at opføre nye arter på EU-listen, at den i artikel 5 i samme forordning omhandlede risikovurdering (»risikovurderingen«) er blevet gennemført. I artikel 5, stk. 1, litra a)-h), i forordning (EU) nr. 1143/2014 er de fælles elementer fastsat, som skal tages i betragtning i risikovurderingen (»de fælles elementer«).

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1143/2014 kan medlemsstaterne anmode om, at invasive ikkehjemmehørende arter opføres på EU-listen. Sådanne anmodninger skal ledsages af en risikovurdering. Der findes og anvendes allerede en række metoder og protokoller til at foretage risikovurderingen, som overholdes inden for det videnskabelige samfund på området biologiske invasioner. Værdien og den videnskabelige soliditet af sådanne metoder og protokoller bør anerkendes. Af hensyn til en effektiv anvendelse af eksisterende viden bør enhver metode eller protokol, som omfatter de fælles elementer, accepteres ved udarbejdelsen af risikovurderingen. For at sikre, at alle beslutninger om listeføring af arter bygger på risikovurderinger af tilsvarende høj kvalitet og soliditet og for at vejlede risikoanalytikerne om, hvordan de sikrer, at de fælles elementer er taget korrekt i betragtning, er det imidlertid nødvendigt at fastsætte en detaljeret beskrivelse af de fælles elementer samt en metodologi, der skal anvendes i risikovurderingen, og som de eksisterende metoder og protokoller bør overholde.

(3)

Hvis risikovurderingen skal kunne underbygge beslutningstagningen på EU-niveau, bør den være relevant for Unionen som helhed, bortset fra regionerne i den yderste periferi (»risikovurderingsområdet«).

(4)

Med sigte på, at risikovurderingen skal tilvejebringe et robust videnskabeligt grundlag og solide beviser for at underbygge beslutningstagningen, bør alle oplysninger i den, herunder i forbindelse med en arts evne til at etablere sig og spredes i miljøet, jf. artikel 4, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1143/2014, understøttes af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation. Dette aspekt bør behandles i den metodologi, der anvendes i risikovurderingen.

(5)

Invasive fremmede arter udgør en alvorlig miljøtrussel, men det er ikke alle arter, der er undersøgt lige grundigt. I tilfælde, hvor en art ikke forekommer i risikovurderingsområdet eller kun er til stede i ringe antal, er der måske ingen eller kun ufuldstændig viden om den pågældende art. På det tidspunkt, hvor der foreligger fuldstændige oplysninger, er arten måske allerede introduceret eller spredt i risikovurderingsområdet. Risikovurderingen bør således være i stand til at tage højde for sådanne manglende oplysninger og informationer og til at håndtere den høje grad af usikkerhed med hensyn til konsekvenserne af en introduktion eller spredning af de relevante arter.

(6)

For at risikovurderingen kan tilvejebringe et solidt grundlag for at understøtte beslutningstagningen, bør den gennemgå en grundig kvalitetskontrol —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelse af de fælles elementer

En detaljeret beskrivelse af anvendelsen af de fælles elementer, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a)-h), i forordning (EU) nr. 1143/2014 (»de fælles elementer«), findes i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Metodologi, der skal anvendes i risikovurderingen

1.   Risikovurderingen skal indeholde de fælles elementer, der er fastsat i bilaget til denne forordning, og skal overholde den metodologi, der er fastsat i denne artikel. Risikovurderingen kan baseres på enhver protokol eller metode, forudsat at alle krav i denne forordning og i forordning (EU) nr. 1143/2014 er opfyldt.

2.   Risikovurderingen skal dække Unionens område, bortset fra regionerne i den yderste periferi (»risikovurderingsområdet«).

3.   Risikovurderingen skal baseres på de mest pålidelige tilgængelige videnskabelige oplysninger, herunder resultaterne af den nyeste internationale forskning, støttet af henvisninger til fagfællebedømte videnskabelige publikationer. I tilfælde, hvor der ikke findes nogen fagfællebedømte videnskabelige publikationer, eller hvor oplysningerne fra sådanne publikationer er utilstrækkelige, eller med henblik på at supplere de indsamlede oplysninger, kan den videnskabelige dokumentation også omfatte andre publikationer, ekspertudtalelser, oplysninger indsamlet af medlemsstaternes myndigheder, officielle meddelelser og oplysninger fra databaser, herunder oplysninger indsamlet gennem borgervidenskab. Alle kilder skal angives med henvisninger.

4.   Den anvendte metode eller protokol skal gøre det muligt at færdiggøre risikovurderingen, også hvis der ikke er nogen oplysninger om en bestemt art, eller hvis oplysningerne om en art er utilstrækkelige. I tilfælde af en sådan mangel på oplysninger skal dette forhold udtrykkeligt fremgå af risikovurderingen, således at ingen spørgsmål i risikovurderingen er ubesvarede.

5.   Hvert svar, der gives i risikovurderingen, skal omfatte en vurdering af den grad af usikkerhed eller tillid, der er knyttet til det pågældende svar, så det afspejler muligheden for, at de oplysninger, der er nødvendige til det pågældende svar, ikke foreligger, er utilstrækkelige eller det forhold, at tilgængelig dokumentation er indbyrdes modstridende. Vurderingen af den grad af usikkerhed eller tillid, der er knyttet til et svar, skal være baseret på en veldokumenteret metode eller protokol. Risikovurderingen skal indeholde en henvisning til den veldokumenterede metode eller protokol.

6.   Risikovurderingen skal indeholde en sammenfatning af dens forskellige komponenter samt en klart og konsekvent formuleret overordnet konklusion.

7.   En kvalitetskontrolproces skal være en integrerende del af risikovurderingen og skal mindst omfatte en gennemgang af risikovurderingen af to fagfællebedømmere. Risikovurderingen skal indeholde en beskrivelse af kvalitetskontrolprocessen.

8.   Forfatteren(-erne) af risikovurderingen og fagfællebedømmerne skal være uafhængige og have relevant videnskabelig ekspertise.

9.   Forfatteren(-erne) af risikovurderingen og fagfællebedømmerne må ikke være tilknyttet den samme institution.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35.


BILAG

Detaljeret beskrivelse af de fælles elementer

De fælles elementer

Detaljeret beskrivelse

Artikel 5, stk. 1, litra a) — en beskrivelse af arten med dens taksonomiske identitet, dens historie og dens naturlige og potentielle udbredelsesområde

1)

Beskrivelsen af arten skal give tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at artens identitet kan forstås uden henvisning til yderligere dokumentation.

2)

Risikovurderingen skal være klart afgrænset. Den generelle regel er, at der bør udarbejdes en risikovurdering for hver enkelt art, men der kan være tilfælde, hvor det kan være berettiget at udarbejde en risikovurdering, som dækker mere end én art (f.eks. for arter, som tilhører samme slægt med sammenlignelige eller identiske egenskaber og virkning). Det skal tydeligt angives, hvis risikovurderingen omfatter mere end én art, eller hvis den udelukker eller kun omfatter visse underarter, lavere systematiske enheder, hybrider, varianter eller racer (og hvis det er tilfældet, angives hvilke underarter, lavere systematiske enheder, hybrider, varianter eller racer). Et sådant valg skal være behørigt begrundet.

3)

Beskrivelsen af artens taksonomiske identitet skal omfatte alle de følgende elementer:

den taksonomiske familie, orden og klasse, som arten tilhører

det nuværende videnskabelige navn på arten og forfatteren af det navn

en liste over de mest almindelige synonymer for det nuværende videnskabelige navn

navne anvendt i handlen

en liste over de mest almindelige underarter, lavere systematiske enheder, hybrider, varianter eller racer

oplysninger om eksistensen af andre arter, der ligner arten meget:

andre ikkehjemmehørende arter med lignende invasive egenskaber, der skal undgås som substitutionsarter (i dette tilfælde kan det overvejes at lave en risikovurdering for mere end én art, jf. punkt 2)

andre ikkehjemmehørende arter uden tilsvarende invasive egenskaber, som kunne anvendes som potentielle substitutionsarter

hjemmehørende arter for at undgå en eventuel fejlagtig identifikation og forkert håndtering.

4)

Beskrivelsen af artens historie skal omfatte artens invasionshistorie, herunder oplysninger om, hvilke lande den er trængt ind i (i risikovurderingsområdet og andre steder, hvis relevant) og en angivelse af tidslinjen for de første observationer, etablering og spredning.

5)

Beskrivelsen af artens naturlige og potentielle udbredelsesområde skal omfatte en angivelse af det kontinent eller den del af et kontinent, klimazoner og levesteder, hvor arten forekommer naturligt. Hvis det er relevant, bør det angives, om arten naturligt kunne spredes til risikovurderingsområdet.

Artikel 5, stk. 1, litra b) — en beskrivelse af artens reproduktions- og spredningsmønster og -dynamik, herunder en vurdering af, hvorvidt de miljøforhold, som kræves for dens reproduktion og spredning, er til stede

1)

Beskrivelsen af reproduktions- og spredningsmønstre skal omfatte elementer i artens livscyklus og adfærdsmønstre, som kan forklare dens evne til at etablere og sprede sig såsom reproduktions- eller vækststrategi, spredningskapacitet, levetid, miljømæssige og klimatiske betingelser, særlige eller generelle egenskaber og andre relevante foreliggende oplysninger.

2)

Beskrivelsen af artens reproduktionsmønstre og -dynamik skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over og beskrivelse af artens reproduktionsmekanisme

en vurdering af, hvorvidt passende miljømæssige betingelser for artens reproduktion eksisterer i risikovurderingsområdet

en angivelse af artens spredningspres (propagule pressure) (f.eks. antal kønsceller, frø, æg eller spredningslegemer, antallet af reproduktive cyklusser pr. år) for hver af disse reproduktionsmekanismer i forhold til de miljømæssige betingelser i risikovurderingsområdet.

3)

Beskrivelsen af artens spredningsmønstre og -dynamik skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over og beskrivelse af artens spredningsmekanismer

en vurdering af, hvorvidt passende miljømæssige betingelser for artens spredning eksisterer i risikovurderingsområdet

en angivelse af hastigheden for hver af disse spredningsmekanismer i forhold til de miljømæssige betingelser i risikovurderingsområdet.

Artikel 5, stk. 1, litra c) — en beskrivelse af artens mulige introduktions- og spredningsveje, både tilsigtet og utilsigtet, herunder, hvis det er relevant, de handelsvarer, hvormed arten generelt forbindes

1)

Alle relevante introduktions- og spredningsveje skal tages i betragtning. Klassificeringen af veje, der er udarbejdet af konventionen om biologisk mangfoldighed (1) skal anvendes som grundlag.

2)

Beskrivelsen af artens tilsigtede introduktionsveje skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over og beskrivelse af veje med en angivelse af deres betydning og dermed forbundne risici (f.eks. sandsynligheden for introduktion i risikovurderingsområdet på grundlag af disse veje, sandsynlighed for overlevelse, reproduktion eller forøgelse under transport og oplagring, evne og sandsynlighed for at flytte fra disse veje til et passende levested eller en passende vært), herunder om muligt detaljer om de specifikke start- og slutpunkter for vejene

en angivelse af spredningspresset (propagule pressure) (f.eks. det anslåede volumen eller antal eksemplarer, eller passagehyppigheden via disse veje), herunder sandsynligheden for en ny invasion efter udryddelse.

3)

Beskrivelsen af artens utilsigtede introduktionsveje skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over og beskrivelse af veje med en angivelse af deres betydning og dermed forbundne risici (f.eks. sandsynligheden for introduktion i risikovurderingsområdet på grundlag af disse veje, sandsynlighed for overlevelse, reproduktion eller forøgelse under transport og oplagring, sandsynligheden for ikkepåvisning ved indgangsstedet, evne og sandsynlighed for at flytte fra disse veje til et passende levested eller en passende vært), herunder om muligt detaljer om de specifikke start- og slutpunkter for vejene

en angivelse af spredningspresset (propagule pressure) (f.eks. det anslåede volumen eller antal eksemplarer, eller passagehyppigheden via disse veje), herunder sandsynligheden for en ny invasion efter udryddelse.

4)

Beskrivelsen af handelsvarer, hvormed introduktionen af arten generelt forbindes, skal omfatte en liste over og beskrivelse af handelsvarerne med en angivelse af den dermed forbundne risiko (f.eks. volumen af handelsstrømmen, sandsynlighed for, at handelsvaren er forurenet eller fungerer som et bæresystem),

5)

Beskrivelsen af artens tilsigtede spredningsveje skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over og beskrivelse af veje med en angivelse af deres betydning og dermed forbundne risici (f.eks. sandsynligheden for spredning i risikovurderingsområdet på grundlag af disse veje, sandsynlighed for overlevelse, reproduktion eller forøgelse under transport og oplagring, evne og sandsynlighed for at flytte fra disse veje til et passende levested eller en passende vært), herunder om muligt detaljer om de specifikke start- og slutpunkter for vejene

en angivelse af spredningspresset (propagule pressure) (f.eks. det anslåede volumen eller antal eksemplarer, eller passagehyppigheden via disse veje), herunder sandsynligheden for en ny invasion efter udryddelse.

6)

Beskrivelsen af artens utilsigtede spredningsveje skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over og beskrivelse af veje med en angivelse af deres betydning og dermed forbundne risici (f.eks. sandsynligheden for spredning i risikovurderingsområdet på grundlag af disse veje, sandsynlighed for overlevelse, reproduktion eller forøgelse under transport og oplagring, hvor let det er at påvise arten, evne og sandsynlighed for at flytte fra vejene til et passende levested eller vært), herunder om muligt detaljer om de specifikke start- og slutpunkter for vejene

en angivelse af spredningspresset (propagule pressure) (f.eks. det anslåede volumen eller antal eksemplarer, eller passagehyppigheden via disse veje), herunder sandsynligheden for en ny invasion efter udryddelse.

7)

Beskrivelsen af handelsvarer, hvormed spredningen af arten generelt forbindes, skal omfatte en liste over og beskrivelse af handelsvarerne med en angivelse af den dermed forbundne risiko (f.eks. volumen af handelsstrømmen, sandsynlighed for, at en handelsvare er forurenet eller fungerer som et bæresystem).

Artikel 5, stk. 1, litra d) — en indgående vurdering af risikoen for introduktion, etablering og spredning i de relevante biogeografiske områder under de nuværende forhold og under de forventelige forhold som følge af klimaændringer

1)

Den indgående vurdering skal give indsigt i risikoen for, at en art introduceres, etableres og spreder sig inden for relevante biogeografiske regioner i risikovurderingsområdet og forklare, hvordan forventelige ændrede klimaforhold påvirker disse risici.

2)

Den indgående vurdering af disse risici behøver ikke at omfatte en fuldstændig række simulationer på grundlag af forskellige klimaændringsscenarier, når blot der gives en vurdering af den sandsynlige introduktion, etablering og spredning i et mellemlangt scenarie (f.eks. 30-50 år) med en tydelig forklaring af de tilgrundliggende antagelser.

3)

De risici, der er omhandlet i punkt 1), kan f.eks. beskrives i form af »sandsynlighed« eller »hastighed«.

Artikel 5, stk. 1, litra e) — en beskrivelse af artens nuværende udbredelse, herunder om arten allerede forekommer i Unionen eller i nabolande, og en prognose over dens sandsynlige fremtidige udbredelse

1)

Beskrivelsen af den nuværende fordeling i vurderingsområdet eller i nabolande skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over biogeografiske regioner eller havsubregioner i risikovurderingsområdet, hvor arten forekommer, og hvor den er etableret

den nuværende etableringsstatus for arten i hver medlemsstat og, hvis relevant, i nabolandene.

2)

Prognosen over artens sandsynlige fremtidige udbredelse i vurderingsområdet eller i nabolande skal omfatte alle de følgende elementer:

en liste over biogeografiske regioner eller havsubregioner i risikovurderingsområdet, hvor arten kunne etablere sig, navnlig under de forventelige ændrede klimaforhold

en liste over medlemsstater og, hvis relevant, nabolande, hvor arten kunne etablere sig, navnlig under de forventelige ændrede klimaforhold.

Artikel 5, stk. 1, litra f) — en beskrivelse af den skadelige indvirkning på biodiversiteten og relaterede økosystemtjenester, herunder på hjemmehørende arter, beskyttede områder og truede levesteder samt på menneskers sundhed, sikkerhed og økonomien, herunder en vurdering af potentielle fremtidige virkninger med hensyn til tilgængelig videnskabelig viden

1)

I beskrivelsen skal der skelnes mellem de kendte indvirkninger og potentielle fremtidige indvirkninger på biodiversiteten og relaterede økosystemtjenester. De kendte indvirkninger beskrives for risikovurderingsområdet samt for tredjelande, hvis relevant (f.eks. lande med lignende økoklimatiske forhold). Den potentielle fremtidige indvirkning vurderes kun for risikovurderingsområdet.

2)

Beskrivelsen af de kendte indvirkninger og vurderingen af de potentielle fremtidige indvirkninger skal baseres på de bedste tilgængelige kvantitative eller kvalitative oplysninger. Indvirkningens omfang rangordnes eller klassificeres på anden vis. Rangordnings- eller klassifikationssystemet skal omfatte en henvisning til den tilgrundliggende publikation.

3)

Beskrivelsen af den kendte indvirkning og vurderingen af den potentielle fremtidige indvirkning på biodiversiteten skal henvise til alle de følgende elementer:

de forskellige biogeografiske regioner eller havsubregioner, hvor arten kunne etablere sig

hjemmehørende arter, der påvirkes, herunder arter på den røde liste og arter opført i bilagene til Rådets direktiv 92/43/EØF (2) og arter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (3)

levesteder, der påvirkes, herunder levesteder på den røde liste og levesteder opført i bilagene til direktiv 92/43/EØF

beskyttede områder, der påvirkes

økosystemer, hvis kemiske, fysiske eller strukturelle karakteristika og funktion påvirkes

økologisk tilstand for akvatiske økosystemer eller miljøtilstand af havområder, der påvirkes.

4)

Beskrivelsen af den kendte indvirkning og vurderingen af den potentielle fremtidige indvirkning på relaterede økosystemtjenester skal henvise til alle de følgende elementer:

forsyningsydelser

regulerende funktioner

kulturelle ydelser.

5)

Beskrivelsen af den kendte indvirkning og vurderingen af den potentielle fremtidige indvirkning på menneskers sundhed, sikkerhed og økonomien skal, hvis relevant, omfatte oplysninger om:

sygdomme, allergier eller anden påvirkning af mennesker, der direkte eller indirekte kan skyldes en art

skade forårsaget direkte eller indirekte af en art, som har konsekvenser for sikkerheden for personer, ejendom eller infrastruktur

direkte eller indirekte forstyrrelse af eller andre konsekvenser for en økonomisk eller social aktivitet som følge af tilstedeværelsen af en art.

Artikel 5, stk. 1, litra g) — en vurdering af de mulige skadesomkostninger

1)

En vurdering, udtrykt som et pengebeløb eller andet, af de potentielle omkostninger ved skader på biodiversiteten og økosystemtjenester skal beskrive omkostningerne kvantitativt og/eller kvalitativt, afhængigt af de tilgængelige oplysninger. Hvis de tilgængelige oplysninger ikke er tilstrækkelige til at vurdere omkostningerne for hele risikovurderingsområdet, anvendes kvalitative data eller forskellige casestudier fra hele Unionen eller tredjelande, hvis de foreligger.

2)

Vurderingen af de potentielle omkostninger ved skader på menneskers sundhed, sikkerhed og økonomien skal beskrive omkostningerne kvantitativt og/eller kvalitativt, afhængigt af de tilgængelige oplysninger. Hvis de tilgængelige oplysninger ikke er tilstrækkelige til at vurdere omkostningerne for hele risikovurderingsområdet, anvendes kvalitative data eller forskellige casestudier fra hele Unionen eller tredjelande, hvis de foreligger.

Artikel 5, stk. 1, litra h) — en beskrivelse af de kendte anvendelser af arter og sociale og økonomiske fordele ved disse anvendelser.

1)

Beskrivelsen af de kendte anvendelser af arten skal omfatte en liste over og en beskrivelse af de kendte anvendelser i Unionen og andre steder, hvis relevant.

2)

Beskrivelsen af de sociale og økonomiske fordele, der opnås fra de kendte anvendelser af arten, skal omfatte en beskrivelse af den miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske relevans af hver af disse anvendelser og en angivelse af, hvem der nyder godt af disse fordele, kvantitativt og/eller kvalitativt, afhængigt af hvilke oplysninger der foreligger. Hvis de tilgængelige oplysninger ikke er tilstrækkelige til at beskrive fordelene for hele risikovurderingsområdet, anvendes kvalitative data eller forskellige casestudier fra hele Unionen eller tredjelande, hvis de foreligger.


(1)  UNEP/CBD/SBSTTA/18/9/Add.1. — Henvisninger til klassificeringen af veje, der er udarbejdet af konventionen om biologisk mangfoldighed, læses som henvisninger til den senest ændrede version af klassificeringen.

(2)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, 22.7.1992, s. 7).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).


10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/12


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/969

af 9. juli 2018

om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår kravene vedrørende fjernelse af specificeret risikomateriale fra små drøvtyggere

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (i det følgende benævnt »TSE«) hos dyr. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf.

(2)

I forordning (EF) nr. 999/2001 defineres specificeret risikomaterialer (i det følgende benævnt »SRM«) som de vævstyper, der er nævnt i bilag V til forordningen, og det fastsættes, at SRM skal fjernes og bortskaffes i overensstemmelse med bilag V til forordning (EF) nr. 1069/2009 (2). Fjernelse af SRM er en foranstaltning, der er bestemt til at tackle BSE-risikoen hos kvæg, får og geder. Listen over SRM hos får og geder er fastsat i punkt 1, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001.

(3)

Anbefalingerne fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (i det følgende benævnt »OIE«) vedrørende BSE, som er fastsat i kapitel 11.4 i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr (3), gælder kun for BSE-agensen hos kvæg. For så vidt angår får og geder fastlægger OIE således ikke en liste over væv, der ikke bør handles på grund af deres BSE-risiko.

(4)

Kommissionens strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015 (4) åbner mulighed for at revidere den eksisterende liste over SRM på grundlag af videnskabelig dokumentation og under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske situation for BSE. Den epidemiologiske situation for BSE i Unionen er blevet væsentligt forbedret. Der blev i 2016 indberettet fem tilfælde af BSE hos kvæg i Unionen sammenlignet med 2 166 indberettede tilfælde i 2001. Denne forbedring af BSE-situationen i Unionen afspejles i den kendsgerning, at 24 medlemsstater og to regioner i en medlemsstat nu er anerkendt som lande med en ubetydelig BSE-risiko i henhold til Kommissionens beslutning 2007/453/EF (5) på grundlag af status for BSE-risiko som anerkendt af OIE.

(5)

For så vidt angår SRM fra små drøvtyggere nævner Kommissionens strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015 en på det pågældende tidspunkt igangværende risikovurdering af relevansen af listen over SRM fra små drøvtyggere. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) offentliggjorde denne risikovurdering den 2. december 2010 i en videnskabelig udtalelse om BSE-/TSE-infektivitet i væv fra små drøvtyggere (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse fra 2010«) (6). I udtalelsen vurderede EFSA, at antallet af små drøvtyggere, der var inficeret med BSE, og som hvert år kan komme ind i fødekæden i Unionen, er meget begrænset, og bekræftede, at disse skøn taler imod en omfattende BSE-epidemi i populationen af små drøvtyggere i Unionen. EFSA's konklusion er gyldig i hele Unionen uanset medlemsstaternes BSE-risikostatus.

(6)

Som nævnt i den fælles videnskabelige udtalelse om en eventuel epidemiologisk eller molekylær sammenhæng mellem TSE hos dyr og mennesker, som blev vedtaget af EFSA og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme den 9. december 2010 (7), er der på verdensplan kun indberettet to tilfælde af BSE, der forekommer under naturlige betingelser hos geder, og der er ikke indberettet tilfælde af naturligt forekommende BSE-tilfælde hos får. De to naturlige BSE-tilfælde blev påvist hos geder født før indførelsen af forbuddet mod at fodre husdyr med forarbejdet animalsk protein og på et tidspunkt, hvor BSE-epidemien hos kvæg var på sit højeste.

(7)

Den 5. august 2015 offentliggjorde EFSA en videnskabelig udtalelse om en anmodning om en fornyet undersøgelse af en videnskabelig publikation om det zoonotiske potentiale af scrapieprioner fra får (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse fra 2015«) (8). I udtalelsen konkluderede EFSA, at der ikke er dokumentation for en årsagssammenhæng mellem scrapie og humane TSE'er, og bekræftede, at kun den klassiske BSE-agens kunne påvises at være zoonotisk. EFSA fremhævede desuden, at der er ikke epidemiologisk dokumentation for, at scrapie er zoonotisk, navnlig fordi incidensen af sporadisk Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker er den samme i lande med minimal incidens af scrapie som i lande med høj incidens af scrapie.

(8)

Derfor bør de eksisterende krav for fjernelse af SME hos små drøvtyggere ændres, således at kun de væv, i hvilke de højeste niveauer af BSE-infektivitet er koncentreret hos inficerede små drøvtyggere, betegnes som SRM. Ifølge EFSA's udtalelse fra 2010 viser forsøgsdata, at de højeste niveauer af infektivitet hos får inokuleret med BSE findes i hjernen og rygmarven.

(9)

I betragtning af de praktiske vanskeligheder med at sikre, at kraniets knogler ikke kontamineres med hjernevæv, bør kranier fra får og geder på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand, fortsat betegnes som SRM i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001.

(10)

Derfor bør kun kraniet med hjerne og øjne samt rygmarven fra dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand betragtes som SRM hos får og geder.

(11)

På grund af de særlige forhold, som gør sig gældende for fåre- og gedeavl, er det sjældent muligt, at bestemme disse dyrs nøjagtige fødselsdato, og disse data er derfor ikke indført i det bedriftsregister, der kræves i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (9). Derfor skal hjerne, kranium og øjne i øjeblikket fjernes fra får og geder på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand.

(12)

Fårs og geders alder ud fra tandsæt kan kun anslås tilnærmelsesvist, idet datoen for den første blivende fortands frembrud hos får og geder kan variere med flere måneder. Andre metoder til at anslå, om får og geder, der er sendt til slagtning, er over 12 måneder gamle, kan give et tilsvarende niveau af garanti vedrørende dyrenes alder. Da sådanne metoder kan afhænge af de særlige kendetegn ved slagtning af får og geder på nationalt plan, bør sådanne metoders pålidelighed vurderes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted. Punkt 1, litra b), i bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at give mulighed for at anslå, om et dyr er på over 12 måneder, ved hjælp af en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted.

(13)

Bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag V til forordning (EF) nr. 999/2001 affattes punkt 1, litra b), således:

»b)

for så vidt angår får og geder: kraniet med hjerne og øjne samt rygmarven fra dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand eller fra dyr på over 12 måneder som anslået efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(3)  http://www.oie.int/index.php?id=169&L=0&htmfile=chapitre_bse.htm.

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — TSE-køreplan 2 — Strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015; KOM(2010) 384 endelig.

(5)  Kommissionens beslutning 2007/453/EF af 29. juni 2007 om fastsættelse af BSE-status for medlemsstater eller tredjelande eller deres regioner i henhold til deres BSE-risiko (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 84).

(6)  EFSA Journal 2010; 8(12):1875 [92 s.].

(7)  EFSA Journal 2011; 9(1):1945 [111 s.].

(8)  EFSA Journal 2015; 13(8):4197 [58 s.].

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).


10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/15


KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) 2018/970

af 18. april 2018

om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF (1), særlig artikel 31, stk. 1, 3 og 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv (EU) 2016/1629 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF (2) med virkning fra den 7. oktober 2018. I bilag II til direktiv (EU) 2016/1629 fastlægges det, at de tekniske forskrifter for flydende strukturer er fastsat i ES-TRIN-standard 2015/1.

(2)

Unionens aktiviteter i sektoren for transport ad indre vandveje bør tilsigte at sikre, at de tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, der skal anvendes i Unionen, udarbejdes på en ensartet måde.

(3)

Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (CESNI) blev oprettet den 3. juni 2015 inden for rammerne af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) med henblik på at udarbejde tekniske standarder for transport ad indre vandveje på forskellige områder og navnlig for så vidt angår fartøjer, informationsteknologi og besætninger.

(4)

CESNI vedtog på sit møde den 6. juli 2017 den nye europæiske standard om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, ES-TRIN-standard 2017/1 (3).

(5)

ES-TRIN-standarden fastsætter de fælles tekniske forskrifter, der er nødvendige af hensyn til sikkerheden for fartøjer til sejlads på indre vandveje. Den indeholder bestemmelser om skibsbygning, udrustning og udstyr til fartøjer til sejlads på indre vandveje, særlige bestemmelser for nærmere bestemte fartøjskategorier såsom passagerfartøjer, konvojer, der skubbes, og containerskibe, bestemmelser om udstyr til det automatiske identifikationssystem (AIS), bestemmelser om fartøjsidentifikation, en model for certifikater og registre, overgangsbestemmelser samt instrukser om anvendelsen af den tekniske standard.

(6)

CCNR vil ændre sin retlige ramme, reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen, med henblik på at henvise til den nye standard og gøre samme standard obligatorisk inden for rammerne af anvendelsen af den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.

(7)

Direktiv (EU) 2016/1629 bør derfor ændres.

(8)

Af hensyn til sammenhængen bør de ændrede bestemmelser gennemføres i national ret og gælde fra den dato, der oprindelig blev fastsat for gennemførelsen og anvendelsen af direktiv (EU) 2016/1629 —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv (EU) 2016/1629 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag II erstattes af teksten i bilag I til dette direktiv.

2)

Bilag III ændres som angivet i bilag II til dette direktiv.

3)

Bilag V ændres som angivet i bilag III til dette direktiv.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest og med virkning fra den 7. oktober 2018. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1).

(3)  Resolution CESNI 2017-II-1.


BILAG I

»

BILAG II

TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4

De tekniske forskrifter for flydende strukturer er fastsat i ES-TRIN-standarden 2017/1.

«

BILAG II

I bilag III til direktiv (EU) 2016/1629 foretages følgende ændringer:

1)

Punkt 2 affattes således:

»2.   Styrke og stabilitet

Forstærkning og stabilisering af struktur

Certifikat/attest udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab«.

2)

Følgende indsættes som punkt 8:

»8.   Maskiner

Styresystemer

Skrueaksler og tilbehør

Fremdrivningsmotorer, koblinger og tilbehør

Tilstedeværelsen af bovpropeller

Lænsesystemer og brandslukningsanlæg

Nødstrømskilder og elektriske installationer

Certifikat/attest udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab«.


BILAG III

I artikel 2.01, stk. 2, i bilag V til direktiv (EU) 2016/1629 foretages følgende ændringer:

1)

Litra c) affattes således:

»c)

en søfartsekspert, som er indehaver af en bådførerlicens for indre vandveje, der bemyndiger indehaveren til at sejle fartøjet, som skal inspiceres«.

2)

Følgende litra d) tilføjes:

»d)

en ekspert i traditionelle flydende strukturer til inspektion af traditionelle flydende strukturer.«

AFGØRELSER

10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/20


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/971

af 9. juli 2018

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2018) 4460)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (3), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater, hvor der har været bekræftede tilfælde af sygdommen hos tamsvin eller vildtlevende svin (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«). I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i de berørte medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU er blevet ændret flere gange med henblik på at tage hensyn til ændringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen, således at nævnte bilag nu afspejler disse ændringer. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/950 (5) som følge af udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Tulcea amt og Satu Mare amt i Rumænien og i visse andre medlemsstater i juni 2018.

(2)

Risikoen for spredning af afrikansk svinepest blandt vildtlevende dyr hænger sammen med den naturlige langsomme spredning af sygdommen blandt populationer af vildtlevende svin samt de risici, der hænger sammen med menneskelig aktivitet, således som det fremgår af den nylige epidemiologiske udvikling i sygdommen i Unionen, og som dokumenteret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) i den videnskabelige udtalelse fra Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd, som blev offentliggjort den 14. juli 2015, i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 23. marts 2017, og i EFSA's videnskabelige rapport om epidemiologiske analyser af afrikansk svinepest i de baltiske lande og Polen, som blev offentliggjort den 7. november 2017 (6).

(3)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/950 har afrikansk svinepest-virusset spredt sig i Rumænien. Der blev i juni og juli 2018 konstateret over to hundrede udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Tulcea amt i Rumænien. Endvidere er der i juli 2018 konstateret flere udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Braila amt og Constanta amt i Rumænien. Disse udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Efter de styrkede foranstaltninger, som Rumænien har truffet for at kontrollere flytningen af levende svin, svineprodukter, animalske biprodukter og andre produkter (der kan sprede sygdommen yderligere fra områder berørt af afrikansk svinepest til områder, hvor der ikke er indberettet afrikansk svinepest), bør området i Rumænien mellem Donaufloden og den rumænske kyst fra Donaudeltaet til Constanta by opføres i del III i nævnte bilag. De dele af ovennævnte område, der tidligere har været opført i del I i nævnte bilag, bør derfor nu opføres i del III heri.

(4)

For at tage hensyn til den seneste epidemiologiske udvikling vedrørende afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Rumæniens vedkommende afgrænses nye højrisikoområder af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Nævnte bilag bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2018.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU af 9. oktober 2014 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/178/EU (EUT L 295 af 11.10.2014, s. 63).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/950 af 3. juli 2018 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater (EUT L 167 af 4.7.2018, s. 11).

(6)  EFSA Journal 2015;13(7):4163, EFSA Journal 2017;15(3):4732 og EFSA Journal 2017;15(11):5068.


BILAG

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU affattes således:

»

BILAG

DEL I

1.   Tjekkiet

Følgende områder i Tjekkiet:

okres Uherské Hradiště,

okres Kroměříž,

okres Vsetín,

katastrální území obcí v okrese Zlín:

Bělov,

Biskupice u Luhačovic,

Bohuslavice nad Vláří,

Brumov,

Bylnice,

Divnice,

Dobrkovice,

Dolní Lhota u Luhačovic,

Drnovice u Valašských Klobouk,

Halenkovice,

Haluzice,

Hrádek na Vlárské dráze,

Hřivínův Újezd,

Jestřabí nad Vláří,

Kaňovice u Luhačovic,

Kelníky,

Kladná-Žilín,

Kochavec,

Komárov u Napajedel,

Křekov,

Lipina,

Lipová u Slavičína,

Ludkovice,

Luhačovice,

Machová,

Mirošov u Valašských Klobouk,

Mysločovice,

Napajedla,

Návojná,

Nedašov,

Nedašova Lhota,

Nevšová,

Otrokovice,

Petrůvka u Slavičína,

Pohořelice u Napajedel,

Polichno,

Popov nad Vláří,

Poteč,

Pozlovice,

Rokytnice u Slavičína,

Rudimov,

Řetechov,

Sazovice,

Sidonie,

Slavičín,

Smolina,

Spytihněv,

Svatý Štěpán,

Šanov,

Šarovy,

Štítná nad Vláří,

Tichov,

Tlumačov na Moravě,

Valašské Klobouky,

Velký Ořechov,

Vlachova Lhota,

Vlachovice,

Vrbětice,

Žlutava.

2.   Estland

Følgende områder i Estland:

Hiiu maakond.

3.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Borsod-Abaúj-Zemplén megye 650100, 650200, 650300, 650400, 650500, 650600, 650700, 650800, 651000, 651100, 651200, 652100, 652200, 652300, 652400, 652500, 652601, 652602, 652603, 652700, 652800, 652900 és 653403 kódszámúvalamint 656100, 656200, 656300, 656400, 656701, 657010, 657100, 657400, 657500, 657600, 657700, 657800, 657900, 658000, 658100, 658201, 658202, 658310, 658401, 658402, 658403, 658404, 658500, 658600, 658700, 658801, 658802, 658901, 658902, 659000, 659100, 659210, 659220, 659300, 659400, 659500, 659601, 659602, 659701, 659800, 659901, 660000, 660100, 660200, 660400, 660501, 660502, 660600 és 660800 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Hajdú-Bihar megye 900850, 900860, 900930, 900950 és 903350 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Heves megye 700150, 700250, 700260, 700350, 700450, 700460, 700550, 700650, 700750, 700850, 702350, 702450, 702550, 702750, 702850, 703350, 703360, 703450, 703550, 703610, 703750, 703850, 703950, 704050, 704150, 704250, 704350, 704450, 704550, 704650, 704750, 704850, 704950, 705050, 705250, 705350, 705510 és 705610 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750250, 750260, 750350, 750450, 750460, 750550, 750650, 750750, 750850, 750950 és 750960 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Nógrád megye 550110, 550120, 550130, 550210, 550310, 550320, 550450, 550460, 550510, 550610, 550710, 550810, 550950, 551010, 551150, 551160, 551250, 551350, 551360, 551450, 551460, 551550, 551650, 551710, 551810, 551821, 552010, 552150, 552250, 552350, 552360, 552450, 552460, 552520, 552550, 552610, 552620, 552710, 552850, 552860, 552950, 552960, 552970, 553110, 553250, 553260 és 553350 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Pest megye 571250, 571350, 571550, 571610, 571750, 571760, 572350, 572550, 572850, 572950, 573360 és 573450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850150, 850250, 850260, 850350, 850450, 850550, 850650, 850850, 851851, 851852, 851950, 852050, 852150, 852250, 852350, 852450, 852550, 852750, 853560, 853650, 853751, 853850, 853950, 853960, 854050, 854150, 854250, 854350, 855250, 855350, 855450, 855460, 855550, 855650, 855660, 855750, 855850, 855950, 855960, 856012, 856050, 856150, 856250, 856260, 856850, 856950, 857050, 857150, 857350, 857450 és 857550.

4.   Letland

Følgende områder i Letland:

Aizputes novads,

Alsungas novads,

Kuldīgas novada Gudenieku, Turlavas un Laidu pagasts,

Pāvilostas novada Sakas pagasts un Pāvilostas pilsēta,

Skrundas novada,Nīkrācesun Rudbāržu pagasts un Skrundas pagasta daļa, kas atrodas uz dienvidiem no autoceļa A9, Skrundas pilsēta,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Vaiņodes novads,

Ventspils novada Jūrkalnes pagasts.

5.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos,

Kazlų Rūdos savivaldybė,

Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kelmės apylinkių, Kražių, Kukečių, Liolių, Pakražančio, Šaukėnų seniūnijos, Tytyvėnų seniūnijos dalis į vakarus ir šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr. 157 ir į vakarus nuo kelio Nr. 2105, Užvenčio ir Vaiguvos seniūnijos,

Mažeikių rajono savivaldybė: Sedos, Šerkšnėnų ir Židikų seniūnijos,

Pagėgių savivaldybė,

Raseinių rajono savivaldybė: Girkalnio ir Kalnūjų seniūnijos dalis į šiaurę nuo kelio Nr A1, Nemakščių, Paliepių, Raseinių, Raseinių miesto ir Viduklės seniūnijos,

Šakių rajono savivaldybė,

Tauragės rajono savivaldybė,

Telšių rajono savivaldybė.

6.   Polen

Følgende områder i Polen:

 

w województwie warmińsko-mazurskim:

gmina Stare Juchy w powiecie ełckim,

powiat gołdapski,

powiat węgorzewski,

gmina Ruciane — Nida i część gminy Pisz położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 58 oraz miasto Pisz w powiecie piskim,

gminy Giżycko z miastem Giżycko, Kruklanki, Miłki, Wydminy i Ryn w powiecie giżyckim,

gmina Mikołajki w powiecie mrągowskim,

gminy Bisztynek i Sępopol w powiecie bartoszyckim,

gminy Barciany, Korsze i Srokowo w powiecie kętrzyńskim,

gminy Lidzbark Warmiński z miastem Lidzbark Warmiński, Lubomino, Orneta i Kiwity w powiecie lidzbarskim,

część gminy Wilczęta położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 509 w powiecie braniewskim,

gminy Godkowo, Milejewo, Młynary, Pasłęk i Tolkmicko w powiecie elbląskim,

powiat miejski Elbląg.

 

w województwie podlaskim:

gminy Brańsk z miastem Brańsk, Rudka i Wyszki w powiecie bielskim,

gmina Perlejewo w powiecie siemiatyckim,

gminy Kolno z miastem Kolno, Mały Płock i Turośl w powiecie kolneńskim,

gmina Poświętne w powiecie białostockim,

gminy Kołaki Kościelne, Rutki, Szumowo, część gminy Zambrów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 i miasto Zambrów w powiecie zambrowskim,

gminy Wiżajny i Przerośl w powiecie suwalskim,

gminy Kulesze Kościelne, Nowe Piekuty, Szepietowo, Klukowo, Ciechanowiec, Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew w powiecie wysokomazowieckim,

gminy Miastkowo, Nowogród i Zbójna w powiecie łomżyńskim.

 

w województwie mazowieckim:

gminy Ceranów, Kosów Lacki, Sabnie, Sterdyń, część gminy Bielany położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 i część gminy wiejskiej Sokołów Podlaski położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 w powiecie sokołowskim,

gminy Grębków, Korytnica, Liw, Łochów, Miedzna, Sadowne, Stoczek, Wierzbno i miasto Węgrów w powiecie węgrowskim,

gmina Kotuń w powiecie siedleckim,

gminy Rzekuń, Troszyn, Lelis, Czerwin i Goworowo w powiecie ostrołęckim,

powiat miejski Ostrołęka,

powiat ostrowski,

gminy Karniewo, Maków Mazowiecki, Rzewnie i Szelków w powiecie makowskim,

gmina Krasne w powiecie przasnyskim,

gminy Mała Wieś i Wyszogród w powiecie płockim,

gminy Ciechanów z miastem Ciechanów, Glinojeck, Gołymin — Ośrodek, Ojrzeń, Opinogóra Górna i Sońsk w powiecie ciechanowskim,

gminy Baboszewo, Czerwińsk nad Wisłą, Naruszewo, Płońsk z miastem Płońsk, Sochocin i Załuski w powiecie płońskim,

gminy Gzy, Obryte, Zatory, Pułtusk i część gminy Winnica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, Zabrodzie i część gminy Somianka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Jadów, Klembów, Poświętne, Strachówka i Tłuszcz w powiecie wołomińskim,

gminy Dobre, Jakubów, Mińsk Mazowiecki z miastem Mińsk Mazowiecki, Mrozy, Cegłów, Dębe Wielkie, Halinów, Kałuszyn, Siennica i Stanisławów w powiecie mińskim,

gminy Garwolin z miastem Garwolin, Górzno, Łaskarzew z miastem Łaskarzew, Maciejowice, Miastków Kościelny, Parysów, Pilawa, Sobolew, Trojanów, Wilga i Żelechów w powiecie garwolińskim,

powiat kozienicki,

gminy Baranów i Jaktorów w powiecie grodziskim,

powiat żyrardowski,

gminy Belsk Duży, Błędów, Goszczyn i Mogielnica w powiecie grójeckim,

gminy Białobrzegi, Promna, Stromiec i Wyśmierzyce w powiecie białobrzeskim,

gminy Iłów, Młodzieszyn, Nowa Sucha, Rybno, Sochaczew z miastem Sochaczew i Teresin w powiecie sochaczewskim,

gmina Policzna w powiecie zwoleńskim.

 

w województwie lubelskim:

gminy Niemce, Garbów, Jastków, Konopnica, Wólka, Głusk w powiecie lubelskim,

gminy Łęczna, Spiczyn, część gminy Ludwin położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Puchaczów i Dratów, a następnie przez drogę nr 820 do północnej granicy gminy w powiecie łęczyńskim,

gminy Grabowiec, Miączyn, Sitno, Skierbieszów, Stary Zamość, Komarów-Osada w powiecie zamojskim,

gminy Trzeszczany, Werbkowice, Mircze, część gminy wiejskiej Hrubieszów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 844 i miasto Hrubieszów w powiecie hrubieszowskim,

gminy Abramów, Kamionka, Lubartów z miastem Lubartów, Serniki i część gminy Ostrów Lubelski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę 821 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Ostrów Lubelski, a następnie przez drogę łączącą miejscowości Ostrów Lubelski, Głębokie i Stary Uścimów do wschodniej granicy gminy w powiecie lubartowskim,

gminy Kłoczew, Ryki, Dęblin i Stężyca w powiecie ryckim,

gminy Puławy z miastem Puławy, Janowiec, Kazimierz Dolny, Końskowola, Kurów, Wąwolnica, Nałęczów, Markuszów, Żyrzyn w powiecie puławskim,

gminy Mełgiew, Rybczewice, miasto Świdnik i część gminy Piaski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 biegnącą od wschodniej granicy gminy Piaski do skrzyżowania z drogą nr S12 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania dróg nr 17 i nr S12 przez miejscowość Majdan Brzezicki do północnej granicy gminy w powiecie świdnickim;

gminy Kraśniczyn, Gorzków, Krasnystaw z miastem Krasnystaw, Izbica, Siennica Różana, Żółkiewka, część gminy Fajsławice położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 i część gminy Łopiennik Górny położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim,

gmina Tyszowce w powiecie tomaszowskim,

powiat miejski Lublin.

7.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Bihor county,

Cluj county,

Maramureș county,

Galați county,

Vrancea county,

Brăila county (except Big Island of Brăila),

Buzău county,

Ialomița county (except Pond of Ialomita),

Călărași county.

DEL II

1.   Tjekkiet

Følgende områder i Tjekkiet:

katastrální území obcí v okrese Zlín:

Bohuslavice u Zlína,

Bratřejov u Vizovic,

Březnice u Zlína,

Březová u Zlína,

Březůvky,

Dešná u Zlína,

Dolní Ves,

Doubravy,

Držková,

Fryšták,

Horní Lhota u Luhačovic,

Horní Ves u Fryštáku,

Hostišová,

Hrobice na Moravě,

Hvozdná,

Chrastěšov,

Jaroslavice u Zlína,

Jasenná na Moravě,

Karlovice u Zlína,

Kašava,

Klečůvka,

Kostelec u Zlína,

Kudlov,

Kvítkovice u Otrokovic,

Lhota u Zlína,

Lhotka u Zlína,

Lhotsko,

Lípa nad Dřevnicí,

Loučka I,

Loučka II,

Louky nad Dřevnicí,

Lukov u Zlína,

Lukoveček,

Lutonina,

Lužkovice,

Malenovice u Zlína,

Mladcová,

Neubuz,

Oldřichovice u Napajedel,

Ostrata,

Podhradí u Luhačovic,

Podkopná Lhota,

Provodov na Moravě,

Prštné,

Příluky u Zlína,

Racková,

Raková,

Salaš u Zlína,

Sehradice,

Slopné,

Slušovice,

Štípa,

Tečovice,

Trnava u Zlína,

Ublo,

Újezd u Valašských Klobouk,

Velíková,

Veselá u Zlína,

Vítová,

Vizovice,

Vlčková,

Všemina,

Vysoké Pole,

Zádveřice,

Zlín,

Želechovice nad Dřevnicí.

2.   Estland

Følgende områder i Estland:

Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

3.   Ungarn

Følgende områder i Ungarn:

Heves megye 700860, 700950, 701050, 701111, 701150, 701250, 701350, 701550, 701560, 701650, 701750, 701850, 701950, 702050, 702150, 702250, 702260, 702950, 703050, 703150, 703250, 703370, 705150 és 705450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye 850950, 851050, 851150, 851250, 851350, 851450, 851550, 851560, 851650, 851660, 851751, 851752, 852850, 852860, 852950, 852960, 853050, 853150, 853160, 853250, 853260, 853350, 853360, 853450, 853550, 854450, 854550, 854560, 854650, 854660, 854750, 854850, 854860, 854870, 854950, 855050, 855150, 856350, 856360, 856450, 856550, 856650, 856750, 856760 és 857650 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

4.   Letland

Følgende områder i Letland:

Ādažu novads,

Aglonas novads,

Aizkraukles novads,

Aknīstes novads,

Alojas novads,

Alūksnes novads,

Amatas novads,

Apes novads,

Auces novads,

Babītes novads,

Baldones novads,

Baltinavas novads,

Balvu novads,

Bauskas novads,

Beverīnas novads,

Brocēnu novads,

Burtnieku novads,

Carnikavas novads,

Cēsu novads,

Cesvaines novads,

Ciblas novads,

Dagdas novads,

Daugavpils novads,

Dobeles novads,

Dundagas novads,

Engures novads,

Ērgļu novads,

Garkalnes novads,

Gulbenes novads,

Iecavas novads,

Ikšķiles novads,

Ilūkstes novads,

Inčukalna novads,

Jaunjelgavas novads,

Jaunpiebalgas novads,

Jaunpils novads,

Jēkabpils novads,

Jelgavas novada, Glūdas, Svētes, Zaļenieku, Vilces, Lielplatones, Elejas, Sesavas, Platones un Vircavas pagasts,

Kandavas novads,

Kārsavas novads,

Ķeguma novads,

Ķekavas novads,

Kocēnu novads,

Kokneses novads,

Krāslavas novads,

Krimuldas novads,

Krustpils novads,

Kuldīgas novada Ēdoles, Īvandes, Kurmāles, Padures, Pelču, Rumbas, Rendas, Kabiles,Snēpeles un Vārmes pagasts, Kuldīgas pilsēta,

Lielvārdes novads,

Līgatnes novads,

Limbažu novads,

Līvānu novads,

Lubānas novads,

Ludzas novads,

Madonas novads,

Mālpils novads,

Mārupes novads,

Mazsalacas novads,

Mērsraga novads,

Naukšēnu novads,

Neretas novads,

Ogres novads,

Olaines novads,

Ozolnieku novada Ozolnieku un Cenu pagasts,

Pārgaujas novads,

Pļaviņu novads,

Preiļu novads,

Priekuļu novads,

Raunas novads,

republikas pilsēta Daugavpils,

republikas pilsēta Jelgava,

republikas pilsēta Jēkabpils,

republikas pilsēta Jūrmala,

republikas pilsēta Rēzekne,

republikas pilsēta Valmiera,

Rēzeknes novads,

Riebiņu novads,

Rojas novads,

Ropažu novads,

Rugāju novads,

Rundāles novads,

Rūjienas novads,

Salacgrīvas novads,

Salas novads,

Salaspils novads,

Saldus novada Jaunlutriņu, Lutriņu, Šķēdes, Nīgrandes, Saldus, Jaunauces, Rubas, Vadakstes, Zaņas, Ezeres, Pampāļu un Zirņu pagasts un Saldus pilsēta,

Saulkrastu novads,

Sējas novads,

Siguldas novads,

Skrīveru novads,

Skrundas novada Raņķu pagasts un Skrundas pagasta daļa, kas atrodas uz Ziemeļiem no autoceļa A9

Smiltenes novads,

Stopiņu novada daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes,

Strenču novads,

Talsu novads,

Tērvetes novads,

Tukuma novads,

Valkas novads,

Varakļānu novads,

Vārkavas novads,

Vecpiebalgas novads,

Vecumnieku novads,

Ventspils novada Ances, Tārgales, Popes, Vārves, Užavas, Piltenes, Puzes, Ziru, Ugāles, Usmas un Zlēku pagasts, Piltenes pilsēta,

Viesītes novads,

Viļakas novads,

Viļānu novads,

Zilupes novads.

5.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Akmenės rajono savivaldybė: Naujosios Akmenės kaimiškoji, Kruopių, Naujosios Akmenės miesto, Papilės seniūnijos,

Alytaus miesto savivaldybė,

Alytaus rajono savivaldybė: Alytaus, Krokialaukio, Miroslavo, Nemunaičio, Punios ir Simno seniūnijos,

Anykščių rajono savivaldybė,

Birštono savivaldybė,

Biržų miesto savivaldybė,

Biržų rajono savivaldybė,

Druskininkų savivaldybė,

Elektrėnų savivaldybė,

Ignalinos rajono savivaldybė,

Jonavos rajono savivaldybė,

Jurbarko rajono savivaldybė: Jurbarko miesto, Jurbarkų, seniūnijos,

Kaišiadorių miesto savivaldybė,

Kaišiadorių rajono savivaldybė,

Kalvarijos savivaldybė,

Kauno miesto savivaldybė,

Kauno rajono savivaldybė: Akademijos, Alšėnų, Babtų, Batniavos, Domeikavos, Ežerėlio, Garliavos, Garliavos apylinkių, Kačerginės, Karmėlavos, Kulautuvos, Lapių, Linksmakalnio, Neveronių, Raudondvario, Ringaudų, Rokų, Samylų, Taurakiemio, Užliedžių, Vandžiogalos ir Zapyškio seniūnijos,

Kėdainių rajono savivaldybė: Gudžiūnų, Surviliškio, Šėtos, Truskavos ir Vilainių seniūnijos,

Kupiškio rajono savivaldybė,

Marijampolės savivaldybė,

Molėtų rajono savivaldybė,

Pakruojo rajono savivaldybė: Klovainių seniūnija, Linkuvos seniūnijos dalis į rytus nuo kelio Nr. 151 ir kelio Nr. 211, ir Rozalimo seniūnija,

Panevėžio rajono savivaldybė,

Pasvalio rajono savivaldybė,

Radviliškio rajono savivaldybė: Aukštelkų, Baisogalos, Pakalniškių, Radviliškio, Radviliškio miesto, Sidabravo, Skėmių, Šeduvos miesto ir Tyrulių seniūnijos,

Prienų miesto savivaldybė,

Prienų rajono savivaldybė,

Rokiškio rajono savivaldybė,

Šalčininkų rajono savivaldybė,

Šiaulių miesto savivaldybė,

Šiaulių rajono savivaldybė,

Širvintų rajono savivaldybė,

Švenčionių rajono savivaldybė,

Ukmergės rajono savivaldybė,

Utenos rajono savivaldybė,

Vilniaus miesto savivaldybė,

Vilniaus rajono savivaldybė,

Vilkaviškio rajono savivaldybė,

Visagino savivaldybė,

Zarasų rajono savivaldybė.

6.   Polen

Følgende områder i Polen:

 

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kalinowo, Prostki i gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim,

powiat olecki,

gminy Orzysz, Biała Piska i część gminy Pisz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 58 w powiecie piskim,

gminy Górowo Iławeckie z miastem Górowo Iławeckie, Bartoszyce z miastem Bartoszyce w powiecie bartoszyckim,

gmina Frombork, część gminy wiejskiej Braniewo położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr E28 i S22 i miasto Braniewo, część gminy Wilczęta położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę 509 w powiecie braniewskim.

 

w województwie podlaskim:

powiat grajewski,

gminy Jasionówka, Jaświły, Knyszyn, Krypno, Mońki i Trzcianne w powiecie monieckim,

gminy Łomża, Piątnica, Śniadowo, Jedwabne, Przytuły i Wizna w powiecie łomżyńskim,

powiat miejski Łomża,

gminy, Grodzisk, Drohiczyn, Dziadkowice, Milejczyce i Siemiatycze z miastem Siemiatycze w powiecie siemiatyckim,

gminy Białowieża, Czeremcha, Narew, Narewka, część gminy Dubicze Cerkiewne położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 685,część gminy Kleszczele położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 685, a następnie nr 66 i nr 693, część gminy Hajnówka położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 689 i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 685 i miasto Hajnówka w powiecie hajnowskim,

gminy Kobylin-Borzymy i Sokoły w powiecie wysokomazowieckim,

część gminy Zambrów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie zambrowskim,

gminy Grabowo i Stawiski w powiecie kolneńskim,

gminy Czarna Białostocka, Dobrzyniewo Duże, Gródek, Juchnowiec Kościelny, Łapy, Michałowo, Supraśl, Suraż, Turośń Kościelna, Tykocin, Wasilków, Zabłudów, Zawady i Choroszcz w powiecie białostockim,

gmina Boćki i część gminy Bielsk Podlaski położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 i miasto Bielsk Podlaski w powiecie bielskim,

gmina Puńsk, część gminy Krasnopol położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 653, część gminy Sejny położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 653 i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 663 i miasto Sejny w powiecie sejneńskim,

gminy Bakałarzewo, Filipów, Jeleniewo, Raczki, Rutka-Tartak, Suwałki i Szypliszki w powiecie suwalskim,

powiat miejski Suwałki,

powiat augustowski,

gminy Korycin, Krynki, Kuźnica, Sokółka, Szudziałowo, część gminy Nowy Dwór położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 670, część gminy Janów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 671 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Janów i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Janów, Trofimówka i Kizielany i część gminy Suchowola położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 8 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Suchowola, a następnie przedłużonej drogą łączącą miejscowości Suchowola i Dubasiewszczyzna biegnącą do południowo-wschodniej granicy gminy w powiecie sokólskim,

powiat miejski Białystok.

 

w województwie mazowieckim:

gminy Przesmyki, Suchożebry, Mokobody, Mordy, Wodynie, część gminy Siedlce położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 2 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy powiatu miejskiego Siedlce i i następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 698 do przecięcia z ulicą Majową w miejscowości Stok Lacki Folwark, ulicę Majową i ulicę Pałacową przez miejscowość Grubale do granicy gminy i część gminy Zbuczyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północno-wschodniej do południowej granicy gminy i łączącą miejscowości Tarcze, Choja, Zbuczyn, Grodzisk, Dziewule i Smolanka w powiecie siedleckim, gminy Repki, Jabłonna Lacka, część gminy Bielany położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 i część gminy wiejskiej Sokołów Podlaski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 w powiecie sokołowskim,

powiat łosicki,

gmina Brochów w powiecie sochaczewskim,

gminy Czosnów, Leoncin, Pomiechówek, Zakroczym i miasto Nowy Dwór Mazowiecki w powiecie nowodworskim,

gmina Joniec w powiecie płońskim,

gmina Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gminy Dąbrówka, Kobyłka, Marki, Radzymin, Wołomin, Zielonka i Ząbki w powiecie wołomińskim,

część gminy Somianka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 62 w powiecie wyszkowskim,

gminy Latowicz i Sulejówek w powiecie mińskim,

gmina Borowie w powiecie garwolińskim,

powiat warszawski zachodni,

powiat legionowski,

powiat otwocki,

powiat piaseczyński,

powiat pruszkowski,

gmina Chynów, Grójec, Jasieniec, Pniewy i Warka w powiecie grójeckim,

gminy Milanówek, Grodzisk Mazowiecki, Podkowa Leśna i Żabia Wola w powiecie grodziskim,

powiat miejski Siedlce,

powiat miejski Warszawa.

 

w województwie lubelskim:

powiat radzyński,

gminy Krzywda, Stanin, Stoczek Łukowski z miastem Stoczek Łukowski, Wojcieszków, Wola Mysłowska, Trzebieszów, miasto Łuków i część gminy wiejskiej Łuków położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy przez miejscowość Wólka Świątkowa do północnej granicy miasta Łuków, a następnie na wschód i południe od linii stanowiącej granicę miasta Łuków do jej przecięcia się z drogą nr 76 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 76 biegnącą do zachodniej granicy gminy wiejskiej Łuków w powiecie łukowskim,

gmina Wyryki, część gminy Urszulin położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 82, część gminy Stary Brus położna na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 82 i część gminy wiejskiej Włodawa położona na północ od granicy miasta Włodawa w powiecie włodawskim,

gminy Rossosz, Łomazy, Konstantynów, Piszczac, Rokitno, Biała Podlaska, Zalesie, Terespol z miastem Terespol, Drelów, Międzyrzec Podlaski z miastem Międzyrzec Podlaski w powiecie bialskim,

powiat miejski Biała Podlaska,

część gminy Sosnowica położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 819, a następnie drogę nr 820 biegnące od północnej granicy gminy do miejscowości Nowy Orzechów i na południe od drogi biegnącej z miejscowości Nowy Orzechów w kierunku zachodnim do granicy gminy, część gminy Siemień położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 815 i część gminy Milanów położona na zachód od drogi nr 813 w powiecie parczewskim,

gminy Niedźwiada, Ostrówek, część gminy Firlej położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 i część gminy Uścimów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od zachodniej granicy gminy łączącą miejscowości Głębokie i Stary Uścimów i dalej w kierunku wschodnim do granicy gminy w powiecie lubartowskim,

gmina Trawniki i część gminy Piaski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 biegnącą od wschodniej granicy gminy Piaski do skrzyżowania z drogą nr S12 i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania dróg nr 17 i nr S12 przez miejscowość Majdan Brzezicki do północnej granicy gminy w powiecie świdnickim,

część gminy Fajsławice położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 i część gminy Łopiennik Górny położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 17 w powiecie krasnostawskim,

gminy Milejów, Puchaczów, część gminy Ludwin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Puchaczów i Dratów, a następnie przez drogę nr 820 do północnej granicy gminy i część gminy Cyców położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę 82 i na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 841 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 82 w miejscowości Wólka Cycowska w powiecie łęczyńskim,

gminy Uchanie, Horodło i część gminy wiejskiej Hrubieszów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 844 w powiecie hrubieszowskim,

gminy Białopole, Dubienka, Leśniowice, Wojsławice, Żmudź, Siedliszcze, Rejowiec, Rejowiec Fabryczny z miastem Rejowiec Fabryczny i część gminy wiejskiej Chełm położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 812 biegnącą od zachodniej granicy tej gminy do granicy powiatu miejskiego Chełm, a następnie południową granicę powiatu miejskiego Chełm do wschodniej granicy gminy w powiecie chełmskim.

7.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Sălaj county.

DEL III

1.   Letland

Følgende områder i Letland:

Jelgavas novada Jaunsvirlaukas, Valgundes, Kalnciema, Līvbērzes, pagasts,

Ozolnieku novada Salgales pagasts,

Saldus novada Novadnieku, Kursīšu un Zvārdes pagasts.

2.   Litauen

Følgende områder i Litauen:

Akmenės rajono savivaldybė: Akmenės ir Ventos seniūnijos,

Alytaus rajono savivaldybė: Alovės, Butrimonių, Daugų, Pivašiūnų ir Raitininkų seniūnijos,

Jurbarko rajono savivaldybė: Girdžių, Juodaičių, Raudonės, Seredžiaus, Skirsnemunės, Šimkaičių ir Veliuonos seniūnijos,

Joniškio rajono savivaldybė,

Kauno rajono savivaldybė: Babtų, Čekiškės, Vilkijos ir Vilkijos apylinkių seniūnijos,

Kėdainių rajono savivaldybė: Dotnuvos, Josvainių, Kėdainių miesto, Krakių, Pelėdnagių ir Pernaravos seniūnijos,

Kelmės rajono savivaldybė: Tytyvėnų seniūnijos dalis į rytus ir pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105 ir Tytuvėnų apylinkių seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. 157 ir į rytus nuo kelio Nr. 2105,

Lazdijų rajono savivaldybė,

Mažeikių rajono savivaldybės: Laižuvos, Mažeikių apylinkės, Mažeikių, Reivyčių, Tirkšlių ir Viekšnių seniūnijos,

Pakruojo rajono savivaldybė: Guostagalio seniūnija, Linkuvos seniūnijos dalis į vakarus nuo kelio Nr. 151 ir kelio Nr. 211, Lygumų, Pakruojo, Pašvitinio ir Žeimelio seniūnijos,

Radviliškio rajono savivaldybė: Grinkiškio, Šaukoto ir Šiaulėnų seniūnijos,

Raseinių rajono savivaldybė: Ariogalos, Betygalos, Pagojukų Šiluvos, Kalnujų seniūnijos ir Girkalnio seniūnijos dalis į pietus nuo kelio Nr. A1,

Trakų rajono savivaldybė,

Varėnos rajono savivaldybė.

3.   Polen

Følgende områder i Polen:

 

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Lelkowo, Pieniężno, Płoskinia i część gminy wiejskiej Braniewo położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr E28 i S22 w powiecie braniewskim

 

w województwie podlaskim:

gminy Dąbrowa Białostocka, Sidra, część gminy Nowy Dwór położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 670, część gminy Janów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 671 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Janów i na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Janów, Trofimówka i Kizielany i część gminy Suchowola położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 8 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Suchowola, a następnie przedłużonej drogą łączącą miejscowości Suchowola i Dubasiewszczyzna biegnącą do południowo-wschodniej granicy gminy w powiecie sokólskim,

gmina Giby, część gminy Krasnopol położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 653 i część gminy Sejny położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 653 oraz południowo - zachodnią granicę miasta Sejny i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 663 w powiecie sejneńskim,

gmina Orla, część gminy Bielsk Podlaski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 w powiecie bielskim,

gminy Czyże, część gminy Dubicze Cerkiewne położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 685,część gminy Kleszczele położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 685, a następnie nr 66 i nr 693 i część gminy Hajnówka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 689 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 685 w powiecie hajnowskim,

gmina Goniądz w powiecie monieckim

gminy Mielnik i Nurzec-Stacja w powiecie siemiatyckim.

 

w województwie mazowieckim:

gmina Nasielsk w powiecie nowodworskim,

gmina Świercze i część gminy Winnica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Bielany, Winnica i Pokrzywnica w powiecie pułtuskim,

gmina Nowe Miasto w powiecie płońskim,

gminy Domanice, Korczew, Paprotnia, Skórzec, Wiśniew, część gminy Siedlce położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 2 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy powiatu miejskiego Siedlce i następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 698 do przecięcia z ulicą Majową w miejscowości Stok Lacki Folwark, ulicę Majową i ulicę Pałacową przez miejscowość Grubale do granicy gminy i część gminy Zbuczyn położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnowschodniej do południowej granicy gminy i łączącą miejscowości: Tarcze, Choja, Zbuczyn, Grodzisk, Dziewule i Smolanka w w powiecie siedleckim,

powiat miejski Siedlce,

 

w województwie lubelskim:

gminy Wierzbica, Sawin, Ruda Huta, Dorohusk, Kamień i część gminy wiejskiej Chełm położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 812 biegnącą od zachodniej granicy tej gminy do granicy powiatu miejskiego Chełm, a następnie północną granicę powiatu miejskiego Chełm do wschodniej granicy gminy w powiecie chełmskim,

powiat miejski Chełm,

gminy Hanna, Hańsk, Wola Uhruska, część gminy Urszulin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 82, część gminy Stary Brus położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 82 i część gminy wiejskiej Włodawa położona na południe od granicy miasta Włodawa w powiecie włodawskim,

część gminy Cyców położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 82 i na północ od drogi nr 841 w powiecie łęczyńskim,

gminy Jabłoń, Podedwórze, Dębowa Kłoda, Parczew, część gminy Sosnowica położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 819, a następnie drogę nr 820 biegnące od północnej granicy gminy do miejscowości Nowy Orzechów i na północ od drogi biegnącej z miejscowości Nowy Orzechów w kierunku zachodnim do granicy gminy, część gminy Siemień położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 815 i część gminy Milanów położona na wschód od drogi nr 813 w powiecie parczewskim,

gminy Janów Podlaski, Leśna Podlaska, Kodeń, Sławatycze, Sosnówka, Tuczna i Wisznice w powiecie bialskim,

gminy Jeziorzany, Michów, Kock, część gminy Firlej położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19, część gminy Ostrów Lubelski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę 821 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Ostrów Lubelski, a następnie przez drogę łączącą miejscowości Ostrów Lubelski, Głębokie i Stary Uścimów i część gminy Uścimów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od zachodniej granicy gminy łączącą miejscowości Głębokie i Stary Uścimów i dalej w kierunku wschodnim do granicy gminy w powiecie lubartowskim,gminy Adamów, Serokomla i część gminy wiejskiej Łuków położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy przez miejscowość Wólka Świątkowa do północnej granicy miasta Łuków, a następnie na północ i zachód od linii stanowiącej północną i zachodnią granicę miasta Łuków do jej przecięcia się z drogą nr 76 i na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 76 biegnącą od zachodniej granicy miasta Łuków do zachodniej granicy gminy wiejskiej Łuków w powiecie łukowskim,

gmina Baranów w powiecie puławskim,

gminy Nowodwór i Ułęż w powiecie ryckim.

4.   Rumænien

Følgende områder i Rumænien:

Satu Mare county,

Tulcea county,

Constanța county,

Big Island of Brăila,

Pond of Ialomita.

DEL IV

Italien

Følgende områder i Italien:

tutto il territorio della Sardegna.

«

Berigtigelser

10.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 174/38


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) 2018/683 af 4. maj 2018 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163

( Den Europæiske Unions Tidende L 116 af 7. maj 2018 )

Side 20, betragtning 119:

I stedet for:

»(119)

Hvad angår et af Aeolus-gruppens datterselskaber, (Pirelli Tyre Co., Ltd.), modtog Kommissionen ikke de nødvendige oplysninger til at kunne fastsætte eksportprisen inden for den fastsatte frist. Den 23. marts 2018 meddelte Kommissionen virksomheden, at spørgeskemabesvarelserne fra dens forretningsmæssigt forbundne importører var ufuldstændige, og virksomheden blev bedt om at revidere og genfremsende besvarelser af spørgeskemaerne. Virksomheden blev gjort opmærksom på, at såfremt den undlod at indgive fuldstændige og præcise oplysninger inden for den fastsatte frist, kunne Kommissionen vende tilbage til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Den 4. april 2018 indsendte den pågældende virksomhed reviderede spørgeskemabesvarelser. Kommissionen mente dog stadig, at disse var ufuldstændige, og de kunne derfor ikke behandles og anvendes i dumping- og skadesanalysen. Som følge heraf fastsatte Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de verificerede oplysninger fra de øvrige kontrollerede virksomheder i Aeolus-gruppen, nemlig Aeolus Tyre and Chonche Auto Double Happiness Tyre. Aeolus-gruppen blev opfordret til at opdatere oplysningerne om Pirelli for den resterende del af proceduren.«

læses:

»(119)

Hvad angår Pirelli Tyre Co., Ltd, modtog Kommissionen ikke de nødvendige oplysninger til at kunne fastsætte eksportprisen inden for den fastsatte frist. Den 23. marts 2018 meddelte Kommissionen virksomheden, at spørgeskemabesvarelserne fra dens forretningsmæssigt forbundne importører var ufuldstændige, og virksomheden blev bedt om at revidere og genfremsende besvarelser af spørgeskemaerne. Virksomheden blev gjort opmærksom på, at såfremt den undlod at indgive fuldstændige og præcise oplysninger inden for den fastsatte frist, kunne Kommissionen vende tilbage til at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Den 4. april 2018 indsendte den pågældende virksomhed reviderede spørgeskemabesvarelser. Kommissionen mente dog stadig, at disse var ufuldstændige, og de kunne derfor ikke behandles og anvendes i dumping- og skadesanalysen. Som følge heraf fastsatte Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de verificerede oplysninger fra de øvrige kontrollerede virksomheder i Aeolus-gruppen, nemlig Aeolus Tyre and Chonche Auto Double Happiness Tyre. Aeolus-gruppen blev opfordret til at opdatere oplysningerne om Pirelli for den resterende del af proceduren.«

Side 45, bilaget, række 16:

I stedet for:

»Quindao GRT Rubber Co. Ltd

C350 «

læses:

»Qingdao GRT Rubber Co., Ltd

C350 «.