22.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/3

EUROPARÅDETS KONVENTION OM FOREBYGGELSE AF TERRORISME

Warszawa, 16. maj 2005

EUROPARÅDETS MEDLEMSSTATER OG DE ØVRIGE PARTER, DER UNDERTEGNER DENNE KONVENTION,

DER FINDER, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer,

DER ANERKENDER værdien af at styrke samarbejdet med konventionens øvrige parter,

DER ØNSKER at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge terrorisme og især til at imødegå enhver offentlig opfordring til at begå terrorhandlinger samt rekruttering til og oplæring i terrorisme,

DER ER BEVIDST OM, at stigningen i terrorhandlinger og den voksende terrortrussel giver anledning til dyb bekymring,

DER ER BEVIDST OM de terrorramtes uholdbare situation, og som i den forbindelse på ny bekræfter deres dybtfølte solidaritet med terrorofrene og deres familier,

DER ANERKENDER, at terrorhandlinger og de i konventionen anførte forbrydelser, uanset af hvem de begås, ikke under nogen omstændigheder er berettigede af politiske, filosofiske, ideologiske, racemæssige, etniske, religiøse eller andre lignende grunde, og som minder om alle parternes forpligtelse til at forebygge sådanne forbrydelser og, hvis de ikke forhindres, da at iværksætte retsforfølgning og sikre, at de kan straffes med straffe i overensstemmelse med deres alvorlige karakter,

DER MINDER OM behovet for at styrke kampen mod terror og på ny bekræfter, at alle foranstaltninger, der træffes for at forebygge eller bekæmpe terrorhandlinger, skal respektere retssikkerheden og de demokratiske værdier, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt andre folkeretlige bestemmelser, herunder de humanitære folkeretlige bestemmelser, der måtte finde anvendelse,

DER ANERKENDER, at det ikke er formålet med denne konvention at påvirke anerkendte retsprincipper om ytringsfrihed og foreningsfrihed,

DER MINDER OM, at terrorisme efter sin natur eller sammenhæng har til formål at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge en regering eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling, eller alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale struktur,

HAR INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

Artikel 1

Terminologi

1. I denne konvention betyder »terrorhandling« enhver af de forbrydelser, der er omfattet af og defineret i en af de i bilaget opregnede traktater.

2. Ved deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument kan en stat eller Det Europæiske Fællesskab, som ikke er deltager i en i bilaget angivet traktat, erklære, at den pågældende traktat ved anvendelse af denne konvention over for den pågældende part skal anses for ikke at være omfattet af bilaget. Erklæringen ophører med at være gældende, så snart traktaten træder i kraft for den part, der har afgivet erklæringen, idet parten skal underrette Europarådets generalsekretær om en sådan ikrafttræden.

Artikel 2

Formål

Formålet med denne konvention er at forstærke parternes bestræbelser på at forebygge terrorisme og terrorismens negative virkninger på den fulde nydelse af menneskerettighederne, særligt retten til liv, både gennem foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan, og ved internationalt samarbejde under behørig hensyntagen til de eksisterende multilaterale eller bilaterale traktater eller aftaler mellem parterne.

Artikel 3

National forebyggelsespolitik

1. Enhver part skal træffe passende foranstaltninger, særligt inden for uddannelse af de retshåndhævende myndigheder og andre organer samt inden for uddannelse, kultur, oplysning, medier og offentlig bevidstgørelse, til at forebygge terrorhandlinger og disses negative virkninger samtidig med, at parten respekterer de menneskeretlige forpligtelser, der er anført i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt andre folkeretlige forpligtelser, såfremt disse gælder for den pågældende part.

2. Enhver part skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige, for at forbedre og udvikle samarbejdet mellem de nationale myndigheder med henblik på at forebygge terrorhandlinger og disses negative virkninger ved bl.a.:

a)	at udveksle oplysninger

b)	at forbedre den fysiske beskyttelse af personer og faciliteter

c)	at styrke uddannelse og koordineringsplaner for civile katastrofesituationer.

3. Enhver part skal fremme tolerance ved at opfordre til en tværreligiøs og tværkulturel dialog, der i givet fald kan omfatte ikke- statslige organisationer og andre af civilsamfundets elementer med henblik på at forebygge spændinger, der kan bidrage til, at der begås terrorhandlinger.

4. Enhver part skal bestræbe sig på at fremme offentlighedens bevidsthed om eksistensen af, årsagerne til, alvoren af samt truslen fra terrorhandlinger og de i konventionen anførte forbrydelser samt overveje at opfordre offentligheden til at yde sine kompetente myndigheder faktuel og specifik bistand, der kan bidrage til at forebygge terrorhandlinger og de i denne konvention anførte forbrydelser.

Artikel 4

Internationalt samarbejde om forebyggelse

Parterne skal, som det findes passende og med behørig hensyntagen til deres muligheder, bistå og støtte hinanden med henblik på at styrke deres evne til at forebygge, at der begås terrorhandlinger, herunder ved udveksling af oplysninger og bedste praksis samt ved uddannelse og andre fælles bestræbelser af forebyggende karakter.

Artikel 5

Offentlig opfordring til at begå en terrorhandling

1. I denne konvention betyder »offentlig opfordring til at begå en terrorhandling« at udbrede eller på anden måde gøre en meddelelse til offentligheden tilgængelig med forsæt til at tilskynde nogen til at begå en terrorhandling, hvor denne adfærd, uanset om der derved direkte plæderes for terrorhandlinger eller ej, medfører fare for at der begås en eller flere terrorhandlinger.

2. Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at en uberettiget og forsætlig offentlig opfordring til at begå en terrorhandling som defineret i stk. 1 er en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 6

Rekruttering til at begå terrorhandlinger

1. I denne konvention betyder »rekruttering til terrorisme« at hverve en anden person til at begå eller deltage i en terrorhandling eller til at slutte sig til en forening eller en gruppe med henblik på at bidrage til, at foreningen eller gruppen begår en eller flere terrorhandlinger.

2. Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at uberettiget og forsætlig rekruttering til terrorisme som defineret i stk. 1 er en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 7

Oplæring i at begå terrorhandlinger

1. I denne konvention betyder »oplæring i at begå terrorhandlinger« at give undervisning i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at udføre eller bidrage til, at en terrorhandling begås, med viden om, at det er hensigten, at de givne færdigheder skal bruges til dette formål.

2. Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at uberettiget og forsætlig oplæring i at begå terrorhandlinger som defineret i stk. 1 er en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 8

Manglende relevans af, om en terrorhandling begås

For at en handling kan anses som en i konventionens artikel 5-7 anført forbrydelse, er det ikke nødvendigt, at en terrorhandling faktisk begås.

Artikel 9

Forsøg og medvirken

1. Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at følgende er en strafbar handling i henhold til national ret:

a)	medvirken til en forbrydelse som anført i konventionens artikel 5-7

b)	organisering af eller pålæg til andre om at begå en forbrydelse som anført i konventionens artikel 5-7

medvirken til at en gruppe personer, der handler med et fælles formål, begår en eller flere forbrydelser som anført i konventionens artikel 5-7. Denne medvirken skal være forsætlig og skal enten:

i)	foretages i den hensigt at fremme gruppens kriminelle virksomhed eller formål, når virksomheden eller formålet indebærer, at en i konventionens artikel 5-7 anført forbrydelse begås, eller

ii)	foretages med viden om, at gruppen har til hensigt at begå en i konventionens artikel 5-7 anført forbrydelse.

2. Enhver part skal ligeledes vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at forsøg på at begå en i konventionens artikel 6 og 7 anført forbrydelse er en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 10

Juridiske personers ansvar

1. Enhver part skal vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige, og er i overensstemmelse med dens juridiske principper, for at gøre det muligt at drage juridiske personer til ansvar for deltagelse i de i konventionens artikel 5-7 og 9 anførte forbrydelser.

2. Med forbehold for partens retsprincipper kan juridiske personers ansvar være strafferetligt, civilretligt eller administrativt.

3. Dette ansvar er uden præjudice for det strafferetlige ansvar, der ifaldes af de enkeltpersoner, som har begået forbrydelsen.

Artikel 11

Sanktioner og foranstaltninger

1. Enhver part skal vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige, for at forbrydelser som anført i konventionens artikel 5-7 og 9 kan pålægges effektive, forholdsmæssige og afskrækkende straffe.

2. Forudgående, endelige domme afsagt i fremmede stater for forbrydelser som anført i denne konvention kan i det omfang, det efter national ret er muligt, tages i betragtning ved udmålingen af straffen i overensstemmelse med national ret.

3. Enhver part skal sikre, at juridiske personer, der drages til ansvar i overensstemmelse med artikel 10, kan pålægges effektive, forholdsmæssige og afskrækkende strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner.

Artikel 12

Betingelser og beskyttelse af retssikkerheden

1. Enhver part skal sikre, at kriminaliseringen ifølge konventionens artikel 5-7 og 9 fastsættes, gennemføres og anvendes med respekt for de menneskeretlige forpligtelser, særligt retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og religionsfrihed, som anført i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt andre folkeretlige forpligtelser, såfremt disse gælder for den pågældende part.

2. Fastsættelse, implementering og anvendelse af kriminaliseringen ifølge konventionens artikel 5-7 og 9 bør endvidere være undergivet proportionalitetsprincippet med hensyn til de legitime mål, der forfølges, samt nødvendigheden deraf i et demokratisk samfund og bør udelukke enhver form for vilkårlighed eller diskriminerende eller racistisk behandling.

Artikel 13

Beskyttelse, erstatning og støtte til ofre for terrorisme

Enhver part skal vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at beskytte og støtte ofrene for terrorisme begået på partens eget område. Sådanne foranstaltninger kan gennem hensigtsmæssige nationale ordninger og ifølge den nationale lovgivning bl.a. omfatte økonomisk bistand og erstatning til ofrene for terrorisme samt deres nære familie.

Artikel 14

Jurisdiktion

1. Enhver part skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til de i konventionen anførte forbrydelser:

a)	når forbrydelsen begås på den pågældende parts område,

b)	når forbrydelsen begås ombord på et fartøj, der sejler under den pågældende parts flag, eller i et fly, der er registreret i henhold til den pågældende parts lovgivning,

c)	når forbrydelsen begås af en statsborger fra den pågældende part.

2. Enhver part kan ligeledes sikre, at den har straffemyndighed med hensyn til de i konventionen anførte forbrydelser:

a)	når forbrydelsen sigtede på eller medførte, at en i konventionens artikel 1 anført forbrydelse blev begået på den pågældende parts område eller mod en statsborger fra den pågældende part,

b)	når forbrydelsen sigtede på eller medførte, at en i konventionens artikel 1 anført forbrydelse blev begået mod stats- eller regeringsfaciliteter i udlandet tilhørende den pågældende part, herunder den pågældende parts diplomatiske eller konsulære lokaler,

c)	når forbrydelsen sigtede på eller medførte, at en i konventionens artikel 1 anført forbrydelse blev begået i et forsøg på at tvinge den pågældende part til at foretage eller undlade at foretage en bestemt handling,

d)	når forbrydelsen begås af en statsløs person, som har fast bopæl på den pågældende parts område,

e)	når forbrydelsen begås ombord på et fly, der drives af den pågældende parts regeringsmyndigheder.

3. Enhver part skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til de i konventionen anførte forbrydelser i tilfælde, hvor den formodede gerningsmand befinder sig på dens område, og den ikke udleverer den pågældende til en part, hvis straffemyndighed er baseret på en jurisdiktionsregel, der ligeledes eksisterer i den anmodede parts ret.

4. Denne konvention udelukker ikke straffemyndighed udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.

5. Når mere end en part påberåber sig straffemyndighed med hensyn til en formodet forbrydelse i henhold til denne konvention, skal de berørte parter, hvor det findes passende, rådføre sig med hinanden for at beslutte, hvis straffemyndighed er mest hensigtsmæssig med henblik på retsforfølgning.

Artikel 15

Efterforskningsforpligtelse

1. Når en part har modtaget meddelelse om, at en person, der har begået eller formodes at have begået en forbrydelse som anført i denne konvention, måske befinder sig på partens område, skal den pågældende part træffe de foranstaltninger, som måtte være nødvendige i henhold til national ret for at efterforske oplysningerne i meddelelsen.

2. Når betingelserne herfor er til stede, skal den part, på hvis område gerningsmanden eller den formodede gerningsmand befinder sig, træffe passende foranstaltninger i henhold til national ret for at sikre den pågældendes tilstedeværelse med henblik på retsforfølgning eller udlevering.

3. En person, over for hvem de i stk. 2 nævnte foranstaltninger træffes, har ret til:

a)	uden ophold at komme i forbindelse med den nærmeste relevante repræsentant for den stat, hvori den pågældende er statsborger, eller som af andre grunde er beføjet til at beskytte den pågældendes rettigheder, eller, hvis han er statsløs, den stat på hvis område han har fast bopæl,

b)	at modtage besøg af en repræsentant for den pågældende stat,

c)	at blive oplyst om sine rettigheder i henhold til a) og b).

4. De i stk. 3 nævnte rettigheder skal udøves i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser i den part, på hvis område gerningsmanden eller den formodede gerningsmand befinder sig, dog under forudsætning af at de pågældende love og bestemmelser i fuldt omfang gør det muligt at tilgodese formålet med de rettigheder, der tilstås i medfør af stk. 3.

5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er uden præjudice for den ret, som enhver part, som har krav på at udøve jurisdiktion i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1 c) og stk. 2 d), har til at anmode Den Internationale Røde Kors-Komité om at sætte sig i forbindelse med og besøge den formodede gerningsmand.

Artikel 16

Undladelse af at anvende konventionen

Denne konvention finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en af de i overensstemmelse med artikel 5-7 og 9 påviste forbrydelser er begået inden for en enkelt stat, hvori den formodede gerningsmand er statsborger og på hvis område den formodede gerningsmand befinder sig, og ingen anden stat har grundlag i henhold til konventionens artikel 14, stk. 1 eller 2, for at udøve jurisdiktion, idet det er underforstået, at bestemmelserne i konventionens artikel 17 og 20-22 skal gælde, hvor det er relevant.

Artikel 17

Internationalt samarbejde i straffesager

1. Parterne skal yde hinanden størst mulig bistand i forbindelse med strafferetlig efterforskning, retsforfølgning eller udlevering i anledning af de i konventionens artikel 5-7 og 9 nævnte forbrydelser, herunder bistand til at fremskaffe bevismateriale i deres besiddelse, som er nødvendigt for retssagen.

2. Parterne skal opfylde deres forpligtelser i medfør af stk. 1 i overensstemmelse med de traktater eller andre aftaler om retshjælp, de måtte have indgået indbyrdes. I mangel af sådanne traktater eller aftaler skal parterne yde hinanden bistand i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

3. Parterne skal samarbejde med hinanden i videst muligt omfang i medfør af den anmodede parts relevante lovgivning, traktater, aftaler og ordninger med hensyn til strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning vedrørende de forbrydelser, for hvilke en juridisk person kan ifalde ansvar i overensstemmelse med konventionens artikel 10 i den anmodende part.

4. Enhver part kan overveje at etablere yderligere ordninger med henblik på med andre parter at dele oplysninger eller beviser, som er nødvendige for at kunne pålægge strafferetligt, civilretligt eller administrativt ansvar ifølge artikel 10.

Artikel 18

Udlevering eller retsforfølgning

1. Den part, på hvis område den formodede gerningsmand befinder sig, skal, når den har jurisdiktion i overensstemmelse med artikel 14, hvis den ikke udleverer personen, uden nogen som helst undtagelse og uanset om forbrydelsen er begået på partens område eller ej, uden ugrundet ophold overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning i overensstemmelse med sin egen lovgivning. Disse myndigheder skal træffe deres afgørelse efter samme retningslinjer, som i henhold til statens lovgivning anvendes ved enhver anden forbrydelse af alvorlig karakter.

2. Hvis en part i henhold til sin egen lovgivning kun må udlevere eller på anden vis overgive en af sine statsborgere på den betingelse, at personen sendes tilbage til den pågældende part for at afsone den straf, der er resultatet af retsforfølgningen, som anmodningen om udlevering eller overgivelse angår, og denne part samt den part, der anmoder om udlevering af personen, er enige om denne betingelse og andre betingelser, som de måtte finde passende, er en sådan betinget udlevering eller overgivelse tilstrækkelig til at opfylde den i stk. 1 nævnte forpligtelse.

Artikel 19

Udlevering

1. De i konventionens artikel 5-7 og 9 nævnte forbrydelser skal i enhver udleveringstraktat mellem parterne, som er indgået, før denne konvention træder i kraft, anses for omfattet af de forbrydelser, der ifølge en sådan traktat kan medføre udlevering. Parterne forpligter sig til i enhver udleveringstraktat, de efterfølgende indgår med hinanden, at optage forbrydelserne blandt de forbrydelser, der kan medføre udlevering.

2. Hvis en part, som kun foretager udlevering på grundlag af en traktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en anden part, med hvilken den ikke har indgået en udleveringstraktat, kan den anmodede part betragte denne konvention som det retlige grundlag for udlevering med hensyn til de i konventionens artikel 5-7 og 9 nævnte forbrydelser. For udleveringen gælder i øvrigt de bestemmelser, der er fastsat i den anmodede parts lovgivning.

3. Parter, der ikke gør udlevering betinget af, at der består en traktat herom, skal gensidigt anse de i konventionens artikel 5-7 og 9 nævnte forbrydelser som forbrydelser, der kan medføre udlevering i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den anmodede parts lovgivning.

4. For så vidt angår udlevering mellem parterne skal de i konventionens artikel 5-7 og 9 nævnte forbrydelser om nødvendigt anses som begået ikke blot der, hvor de fandt sted, men også på de parters område, som ifølge artikel 14 har straffemyndighed med hensyn til forbrydelserne.

5. Bestemmelserne i samtlige traktater og aftaler om udlevering mellem parterne vedrørende de i konventionens artikel 5-7 og 9 nævnte forbrydelser skal anses for ændret i forholdet mellem parterne i det omfang, sådanne bestemmelser er uforenelige med denne konvention.

Artikel 20

Udelukkelse af den politiske undtagelsesklausul

1. For så vidt angår udlevering eller retshjælp skal ingen af de i konventionens artikel 5-7 og 9 nævnte forbrydelser anses for en politisk forbrydelse eller for en forbrydelse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse, eller for en forbrydelse, der udspringer af politiske motiver. En anmodning om udlevering eller retshjælp på grundlag af en sådan forbrydelse kan derfor ikke afvises alene med den begrundelse, at den angår en politisk forbrydelse eller en forbrydelse, der har forbindelse med en politisk forbrydelse, eller en forbrydelse, der udspringer af politiske motiver..

2. Uden præjudice for anvendelsen af artikel 19-23 i konventionen om traktatretten indgået i Wien den 23. maj 1969 på de andre artikler i denne konvention kan enhver stat eller Det Europæiske Fællesskab ved undertegnelsen eller deponeringen af partens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument til konventionen erklære, at parten forbeholder sig ret til ikke at anvende stk. 1 for så vidt angår udlevering på grundlag af en i konventionen nævnt forbrydelse. Parten forpligter sig til at anvende dette forbehold fra sag til sag og med en behørigt begrundet afgørelse.

3. Enhver part kan helt eller delvist tilbagekalde et forbehold taget i overensstemmelse med stk. 2 ved til Europarådets generalsekretær at afgive en erklæring, som træder i kraft fra datoen for dens modtagelse.

4. En part, der har taget forbehold i overensstemmelse med stk. 2, kan ikke kræve, at en anden part anvender stk. 1; hvis dens forbehold er delvist eller betinget, kan den imidlertid kræve, at denne artikel finder anvendelse i det omfang, den selv har accepteret den.

5. Forbeholdet gælder for en periode på tre år fra konventionens ikrafttrædelsesdato for den pågældende part. Et sådant forbehold kan dog forlænges med perioder af samme længde.

6. Europarådets generalsekretær skal give den pågældende part varsel om forbeholdets udløb 12 måneder før udløbsdatoen. Senest tre måneder før udløbet skal parten give Europarådets generalsekretær meddelelse om, at den opretholder, ændrer eller tilbagekalder sit forbehold. Hvis en part giver Europarådets generalsekretær meddelelse om, at den opretholder sit forbehold, skal den redegøre for de grunde, der berettiger til opretholdelsen. Ved manglende meddelelse fra den pågældende part giver Europarådets generalsekretær parten meddelelse om, at dens forbehold automatisk anses for at være forlænget for en periode på seks måneder. Hvis den pågældende part før udløbet af denne periode undlader at give meddelelse om, at den har til hensigt at opretholde eller ændre sit forbehold, bortfalder forbeholdet.

7. Hvis en part ikke udleverer en person under anvendelse af dette forbehold, skal den efter at have modtaget en udleveringsanmodning fra en anden part uden undtagelse og uden ugrundet ophold overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning, medmindre den anmodende stat og den anmodede stat træffer anden aftale. De kompetente myndigheder skal med henblik på retsforfølgning i den anmodede part træffe deres afgørelse efter samme retningslinjer, som i henhold til partens lovgivning anvendes ved enhver anden alvorlig lovovertrædelse. Den anmodede part skal uden unødigt ophold give meddelelse om sagens endelige resultat til den anmodende part og til Europarådets generalsekretær, som skal fremsende det til det i artikel 30 fastsatte samråd mellem parterne.

8. Afgørelsen om at afvise udleveringsanmodningen på grundlag af forbeholdet skal omgående fremsendes til den anmodende part. Hvis der ikke inden for rimelig tid er truffet en retslig afgørelse i sagen i den anmodede part i overensstemmelse med stk. 7, kan den anmodende part give Europarådets generalsekretær meddelelse herom, og denne skal forelægge sagen for det i artikel 30 nævnte samråd mellem parterne. Samrådet skal overveje sagen og udtale sig om, hvorvidt afslaget er i overensstemmelse med konventionen, og skal forelægge den for Ministerkomitéen, således at denne kan udstede en erklæring herom. Ved udførelsen af sit hverv efter dette stykke skal Ministerkomitéen mødes i den sammensætning, der er begrænset til de deltagende stater.

Artikel 21

Diskriminationsklausul

1. Intet i denne konvention skal fortolkes som forpligtende til udlevering eller retshjælp, hvis den anmodede part har vægtige grunde til at antage, at anmodningen om udlevering for en af de i artikel 5-7 og 9 anførte forbrydelser eller om retshjælp vedrørende sådanne forbrydelser er fremsat med det formål at tiltale eller straffe en person på grund af dennes race, religion, nationalitet, etniske oprindelse eller politiske overbevisning, eller at imødekommelse af anmodningen kunne skade den pågældendes stilling af nogen af disse grunde.

2. Intet i denne konvention skal fortolkes som forpligtende til udlevering, hvis den person, som udleveringen angår, risikerer at blive udsat for tortur eller for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

3. Ej heller skal noget i denne konvention fortolkes som forpligtende til udlevering, hvis den person, som udleveringsanmodningen angår, risikerer at blive udsat for dødsstraf eller, hvis lovgivningen i den anmodede part ikke giver mulighed for livstidsstraf, for livstidsstraf uden mulighed for prøveløsladelse, medmindre den anmodede part i henhold til gældende udleveringstraktater er forpligtet til udlevering, såfremt den anmodende part afgiver en efter den anmodede parts opfattelse tilstrækkelig garanti for, at den pågældende person ikke vil blive idømt dødsstraf, eller at en sådan eventuelt idømt straf ikke vil blive fuldbyrdet, eller at den pågældende ikke vil blive udsat for livstidsstraf uden mulighed for prøveløsladelse..

Artikel 22

Uanmodet videregivelse af oplysninger

1. Uden præjudice for deres egen efterforskning eller retsforfølgning kan en parts kompetente myndigheder, uden forudgående anmodning, til en anden parts kompetente myndigheder fremsende oplysninger, der er indhentet i forbindelse med deres egen efterforskning, når de antager, at videregivelse af sådanne oplysninger kan hjælpe den part, der modtager oplysningerne, til at indlede eller gennemføre efterforskning eller retsforfølgning eller kan føre til en anmodning fra den pågældende part i henhold til denne konvention.

2. Den part, der giver oplysningerne, kan i henhold til sin nationale lovgivning pålægge den part, der modtager oplysningerne, betingelser for brugen af sådanne oplysninger.

3. Den part, der modtager oplysningerne, er bundet af disse betingelser.

4. Enhver part kan imidlertid til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær erklære, at den forbeholder sig ret til ikke at være bundet af de betingelser, der pålægges den af den part, der giver oplysningerne i medfør af stk. 2, medmindre den modtager forudgående meddelelse om arten af de oplysninger, der vil blive givet, og indvilliger i oversendelsen deraf.

Artikel 23

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention er åben for undertegnelse for alle Europarådets medlemsstater, Det Europæiske Fællesskab samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i dens udarbejdelse.

2. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor seks undertegnende parter, herunder mindst fire af Europarådets medlemsstater, har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.

4. For så vidt angår enhver undertegnende part, der efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af konventionen, træder den i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for partens tilkendegivelse af at ville være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.

Artikel 24

Tiltrædelse af konventionen

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité efter at have konsulteret parterne og opnået deres enstemmige samtykke dertil opfordre enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet og ikke har deltaget i konventionens udarbejdelse, til at tiltræde konventionen. Beslutningen skal træffes med det flertal, der er fastsat i artikel 20 d), i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de parter, der er berettiget til at sidde i Ministerkomitéen.

2. For så vidt angår stater, der tiltræder konventionen i medfør af stk. 1, træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 25

Territorialt anvendelsesområde

1. Enhver stat eller Det Europæiske Fællesskab kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, inden for hvilket område eller hvilke områder denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til ovenstående to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er anført i en sådan erklæring, tilbagetrækkes ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækningen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.

Artikel 26

Konventionens retsvirkninger

1. Denne konvention supplerer gældende multilaterale eller bilaterale traktater eller aftaler mellem parterne, herunder bestemmelserne i Europarådets traktater som følger:

—	den europæiske konvention om udlevering, der blev åbnet for undertegnelse i Paris den 13. december 1957 (ETS nr. 24)

—	den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 20. april 1959 (ETS nr. 30)

—	den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 27. januar 1977 (ETS nr. 90)

—	tillægsprotokollen til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 17. marts 1978 (ETS nr. 99)

—	den 2. tillægsprotokol til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 8. november 2001 (ETS nr. 182)

—	ændringsprotokollen til den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 15. maj 2003 (ETS nr. 190).

2. Såfremt to eller flere parter allerede har indgået en aftale eller traktat for så vidt angår spørgsmål, der er omhandlet i denne konvention, eller på anden måde har etableret indbyrdes relationer for så vidt angår disse spørgsmål, eller såfremt de måtte gøre det i fremtiden, er de berettiget til at lade denne aftale eller traktat finde anvendelse eller til at lade disse relationer regulere deraf. Hvis parterne imidlertid etablerer deres indbyrdes relationer om de i denne konvention omhandlede spørgsmål på anden måde end den, der er foreskrevet i konventionen, skal dette ske på en måde, der ikke er uforenelig med konventionens formål og principper.

3. Parter, der er medlem af den Europæiske Union, skal i deres indbyrdes relationer uden præjudice for formålet med denne konvention og uden præjudice for dens fulde anvendelse over for andre parter anvende EF- og EU-regler, for så vidt der findes EF- eller EU-regler, der regulerer det pågældende emne og kan finde anvendelse på den konkrete sag.

4. Intet i denne konvention skal påvirke en parts eller en enkeltpersons øvrige rettigheder, forpligtelser eller ansvar i henhold til folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

5. Denne konvention gælder ikke for væbnede styrkers aktiviteter under en væbnet konflikt, sådan som disse udtryk forstås efter den humanitære folkeret, som gælder derfor, eller for aktiviteter foretaget af en stats militærstyrker under udøvelse af deres officielle hverv, for så vidt andre bestemmelser i folkeretten gælder derfor.

Artikel 27

Ændringer til konventionen

1. Enhver part, Europarådets Ministerkomité eller samrådet mellem parterne kan foreslå ændringer til denne konvention.

2. Europarådets generalsekretær skal underrette parterne om ethvert forslag til ændringer.

3. Enhver ændring, der foreslås af en part eller af Ministerkomitéen, skal meddeles til samrådet mellem parterne, som skal fremsende sin udtalelse om den foreslåede ændring til Ministerkomiteen.

4. Ministerkomiteen skal behandle den foreslåede ændring samt en eventuel udtalelse afgivet af samrådet mellem parterne og kan godkende ændringen.

5. Teksten til enhver ændring, der godkendes af Ministerkomitéen i overensstemmelse med stk. 4, skal fremsendes til parterne til accept.

6. Enhver ændring, der godkendes i overensstemmelse med stk. 4, træder i kraft den 30. dag efter, at alle parter har underrettet generalsekretæren om deres accept deraf.

Artikel 28

Revidering af bilaget

1. Enhver part eller Ministerkomitéen kan foreslå ændringer med henblik på ajourføring af listen af traktater i bilaget. Disse ændringsforslag må kun vedrøre universelle traktater, som er indgået inden for De Forenede Nationers rammer, og som specifikt beskæftiger sig med international terrorisme og er trådt i kraft. Europarådets generalsekretær skal underrette parterne om sådanne ændringsforslag.

2. Efter høring af de parter, som ikke er medlem af Europarådet, kan Ministerkomitéen vedtage et ændringsforslag med det i artikel 20 d) i Europarådets statut fastsatte flertal. Ændringen træder i kraft efter udløbet af en periode på et år efter den dato, hvor den blev fremsendt til parterne. I denne periode kan enhver part underrette Europarådets generalsekretær om indsigelser mod ændringens ikrafttræden for så vidt angår den pågældende part.

3. Hvis en tredjedel af parterne giver generalsekretæren meddelelse om indsigelse mod ændringens ikrafttræden, træder ændringen ikke i kraft.

4. Hvis mindre end en tredjedel af parterne giver meddelelse om indsigelse, træder ændringen i kraft for de parter, som ikke har givet meddelelse om indsigelse.

5. Når en ændring først er trådt i kraft i overensstemmelse med stk. 2, og en part har givet meddelelse om indsigelse mod ændringen, træder ændringen i kraft for så vidt angår den pågældende part på den første dag i den måned, der følger efter den dato, hvor den underrettede Europarådets generalsekretær om sin accept.

Artikel 29

Afgørelse af tvister

I tilfælde af en tvist mellem parterne for så vidt angår fortolkning eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre tvisten ved forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg, herunder indbringelse af tvisten for en voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for Den Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.

Artikel 30

Samråd mellem parterne

1. Parterne skal periodisk holde samråd med hinanden med henblik på:

a)	at komme med forslag til at lette eller forbedre den effektive anvendelse og implementering af konventionen, herunder identifikation af eventuelle problemer samt virkningerne af erklæringer afgivet i henhold til konventionen

b)	at udtale sig om, hvorvidt en afvisning af udlevering, der forelægges for dem i overensstemmelse med artikel 20, stk. 8, er i overensstemmelse med konventionen

c)	at fremsætte forslag til ændring af konventionen i overensstemmelse med artikel 27

d)	at udtale sig om et forslag til ændring af konventionen, der meddeles dem i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3

e)	at udtale sig om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af konventionen samt at fremme udvekslingen af oplysninger om betydelige juridiske, politiske eller teknologiske udviklinger.

2. Samrådet mellem parterne skal indkaldes af Europarådets generalsekretær, når denne finder det nødvendigt, og under alle omstændigheder når et flertal af parterne eller Ministerkomitéen anmoder om, at det samles.

3. Parterne modtager bistand fra Europarådets sekretariat til udførelse af deres funktioner ifølge denne artikel.

Artikel 31

Opsigelse

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige denne konvention ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.

Artikel 32

Notifikation

Europarådets generalsekretær skal notificere Europarådets medlemsstater, Det Europæiske Fællesskab, de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt enhver stat, der har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention, om:

a)	enhver undertegnelse

b)	deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter

c)	enhver dato for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 23

d)	erklæringer i henhold til artikel 1, stk. 2, artikel 22, stk. 4, og artikel 25

e)	enhver anden handling, notifikation eller meddelelse vedrørende denne konvention.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede efter at være behørigt bemyndiget hertil undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Warszawa den 16. maj 2005 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til Det Europæiske Fællesskab, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.

Tillæg

Konvention til bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, undertegnet i Haag den 16. december 1970

Konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, indgået i Montreal den 23. september 1971

Konvention om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter, vedtaget i New York den 14. december 1973

International konvention imod gidselstagning, vedtaget i New York den 17. december 1979

Konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, vedtaget i Wien den 3. marts 1980

Protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart, udfærdiget i Montreal den 24. februar 1988

Konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden, udfærdiget i Rom den 10. marts 1988

Protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsoklen, udfærdiget i Rom den 10. marts 1988

International konvention til bekæmpelse af terrorbombninger, vedtaget i New York den 15. december 1997

10.

International konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, vedtaget i New York den 9. december 1999

11.

International konvention til bekæmpelse af nuklear terrorisme, vedtaget i New York den 13. april 2005 (1).

(1) Ændringen af bilaget blev vedtaget af ministerrepræsentanterne på deres 1034. møde (den 11. september 2008, punkt 10.1) og trådte i kraft den 13. september 2009 i overensstemmelse med konventionens artikel 28.

22.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/17

TILLÆGSPROTOKOL TIL EUROPARÅDETS KONVENTION OM FOREBYGGELSE AF TERRORISME

Riga, den 22. oktober 2015

EUROPARÅDETS MEDLEMSSTATER OG DE ØVRIGE PARTER I EUROPARÅDETS KONVENTION OM FOREBYGGELSE AF TERRORISME (CETS nr. 196), der har undertegnet denne protokol, og

DER TAGER I BETRAGTNING, at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer,

DER ØNSKER at styrke indsatsen for at forebygge og bekæmpe terrorisme i alle dens afskygninger yderligere, både i Europa og på globalt plan, under overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet,

DER MINDER OM menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der særlig er nedfældet i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ETS nr. 5) og de dertil knyttede protokoller samt i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

DER UDTRYKKER deres dybe bekymring over den trussel, som udgøres af personer, der rejser til udlandet med det formål at begå, medvirke til eller deltage i terrorhandlinger, eller at oplære andre eller selv blive oplært i terrorisme på en anden stats territorium,

DER i den forbindelse HENVISER til resolution 2178 (2014), som De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog på sit 7272. møde den 24. september 2014, særlig punkt 4-6,

DER FINDER DET ØNSKELIGT at supplere Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme i visse henseender,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne protokol er at supplere bestemmelserne i Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, der blev åbnet for undertegnelse i Warszawa den 16. maj 2005 (i det følgende benævnt »konventionen«) for så vidt angår kriminaliseringen af de handlinger, der beskrives i denne protokols artikel 2-6, og dermed styrke parternes indsats for at forebygge terrorisme og dens negative virkninger på den fulde udøvelse af menneskerettighederne, særligt retten til liv, både gennem foranstaltninger, der skal træffes på nationalt plan, og gennem internationalt samarbejde under behørig hensyntagen til de gældende multilaterale eller bilaterale traktater eller aftaler mellem parterne.

Artikel 2

Deltagelse i en sammenslutning eller gruppe med terrorisme som formål

1. I denne protokol forstås ved »deltagelse i en sammenslutning eller en gruppe med terrorisme som formål« at deltage i en sammenslutnings eller en gruppes aktiviteter med det formål at begå eller medvirke til, at sammenslutningen eller gruppen begår en eller flere terrorhandlinger.

2. Hver part træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for at definere ulovlig og forsætlig »deltagelse i en sammenslutning eller gruppe med terrorisme som formål«, jf. stk. 1, som en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 3

Modtagelse af oplæring i terrorhandlinger

1. I denne protokol forstås ved »modtagelse af oplæring i terrorhandlinger« at modtage en anden persons oplæring i herunder viden om eller praktiske færdigheder i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med det formål at begå en terrorhandling eller medvirke til, at en terrorhandling begås.

2. Hver part vedtager de foranstaltninger, som er nødvendige for at definere ulovlig og forsætlig »modtagelse af oplæring i terrorhandlinger«, jf. stk. 1, som en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 4

Udlandsrejse med terrorisme som formål

1. I denne protokol forstås ved »udlandsrejse med terrorisme som formål« at rejse til en stat, hvori den rejsende ikke har statsborgerskab eller bopæl, med det formål at begå eller medvirke til eller deltage i en terrorhandling, eller at oplære andre eller selv blive oplært i terrorisme.

2. Hver part træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for at definere ulovlig og forsætlig »udlandsrejse med terrorisme som formål«, jf. stk. 1, som foretages fra partens område eller af partens statsborgere, som en strafbar handling i henhold til national ret. I den forbindelse kan hver part fastslå, hvilke betingelser der i henhold til og i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige principper skal være opfyldt.

3. Hver part træffer ligeledes de foranstaltninger, der er nødvendige for at definere forsøg på at begå en handling som omhandlet i denne artikel som en strafbar handling i henhold til og i overensstemmelse med national ret.

Artikel 5

Finansiering af udlandsrejse med terrorisme som formål

1. I denne protokol forstås ved »finansiering af udlandsrejse med terrorisme som formål« direkte eller indirekte tilvejebringelse eller indsamling på en hvilken som helst måde af økonomiske midler, der helt eller delvist sætter en person i stand til at rejse til udlandet med terrorisme som formål, jf. artikel 4, stk. 1, med viden om, at de økonomiske midler helt eller delvist skal anvendes til dette formål.

2. Hver part træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for at definere ulovlig og forsætlig »finansiering af udlandsrejse med terrorisme som formål«, jf. stk. 1, som en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 6

Tilrettelæggelse eller anden formidling af udlandsrejse med terrorisme som formål

1. I denne protokol forstås ved »tilrettelæggelse eller anden formidling af udlandsrejse med terrorisme som formål« enhver tilrettelæggelse eller formidling, hvorved en person bistås med en rejse til udlandet med terrorisme som formål, jf. artikel 4, stk. 1, med viden om, at denne medvirken har terrorisme som formål.

2. Hver part vedtager de foranstaltninger, som er nødvendige for at definere ulovlig og forsætlig »tilrettelæggelse eller anden formidling af udlandsrejse med terrorisme som formål«, jf. stk. 1, som en strafbar handling i henhold til national ret.

Artikel 7

Udveksling af oplysninger

1. Hver part træffer, uden at dette berører konventionens artikel 3, stk. 2, litra a), og i overensstemmelse med dens nationale ret og gældende internationale forpligtelser, de foranstaltninger, som er nødvendige for at styrke rettidig udveksling mellem parterne af alle tilgængelige relevante oplysninger om personer, der rejser til udlandet med terrorisme som formål, jf. artikel 4. Med henblik herpå udpeger hver part et kontaktpunkt, der er tilgængeligt 24 timer i døgnet alle ugens syv dage.

2. En part kan vælge at udpege et eksisterende kontaktpunkt som det i stk. 1 omhandlede kontaktpunkt.

3. Partens kontaktpunkt skal have kapacitet til hurtigt at kunne kommunikere med en anden part kontaktpunkt.

Artikel 8

Betingelser og garantier

1. Hver part sikrer, at gennemførelsen af denne protokol, herunder definition, gennemførelse og håndhævelse af kriminaliseringen i henhold til artikel 2-6, sker under overholdelse af menneskerettighedsforpligtelserne, navnlig retten til fri bevægelig, ytringsfrihed, foreningsfrihed og religionsfrihed, jf. konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder samt andre folkeretlige forpligtelser, såfremt disse gælder for den pågældende part.

2. Definitionen, gennemførelsen og håndhævelsen af kriminaliseringen efter denne protokols artikel 2-6 er endvidere undergivet proportionalitetsprincippet med hensyn til de legitime mål, der forfølges, samt nødvendigheden deraf i et demokratisk samfund, og udelukker enhver form for vilkårlighed eller diskriminerende eller racistisk behandling.

Artikel 9

Forholdet mellem protokollen og konventionen

De ord og udtryk, der anvendes i denne protokol, skal fortolkes i konventionens forstand. I forholdet mellem parterne finder alle konventionens bestemmelser med undtagelse af artikel 9 tilsvarende anvendelse.

Artikel 10

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Protokollen skal være åben for undertegnelse for alle parter, der har underskrevet konventionen. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. En underskrivende part kan ikke ratificere, acceptere eller godkende protokollen, medmindre den underskrivende part forinden eller samtidig ratificerer, accepterer eller godkender konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Protokollen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra deponeringen af det sjette ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, herunder instrumenter fra mindst fire af Europarådets medlemsstater.

3. For enhver underskrivende part, der på et senere tidspunkt deponerer sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, træder protokollen i kraft den første dag i måneden efter udløbet af et tidsrum på tre måneder fra datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 11

Tiltrædelse af protokollen

1. Efter denne protokols ikrafttræden kan enhver stat tiltræde protokollen samtidigt med konventionen eller på et senere tidspunkt.

2. For så vidt angår stater, der tiltræder protokollen i medfør af stk. 1, træder protokollen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 12

Territorialt anvendelsesområde

1. Enhver stat eller Den Europæiske Union kan samtidig med undertegnelsen eller deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument udpege det eller de territorier, som er omfattet af denne protokol.

2. Hver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område træder protokollen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

Artikel 13

Opsigelse

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige denne protokol ved notifikation til Europarådets generalsekretær.

2. Opsigelsen træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger udløbet af en tremåneders periode fra datoen for Europarådets generalsekretærs modtagelse af notifikationen.

3. Opsigelse af konventionen medfører automatisk opsigelse af protokollen.

Artikel 14

Notifikationer

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater, Den Europæiske Union, de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne protokol, samt enhver stat, der har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne protokol, om:

a.	enhver undertegnelse

b.	deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter

c.	enhver dato for denne protokols ikrafttrædelse i henhold til artikel 10 og 11

d.	enhver akt, erklæring, notifikation eller meddelelse vedrørende denne protokol.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Riga den 22. oktober 2015 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i ét eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til Den Europæiske Union, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne protokol, samt til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.

22.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/21

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/891

af 21. juni 2018

om fastsættelse for 2018 af budgetlofterne for visse ordninger for direkte støtte, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (1), særlig artikel 22, stk. 1, artikel 36, stk. 4, artikel 42, stk. 2, artikel 47, stk. 3, artikel 49, stk. 2, artikel 51, stk. 4, og artikel 53, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For hver medlemsstat, der gennemfører den grundbetalingsordning, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2018, jf. artikel 22, stk. 1, i nævnte forordning, ved at trække de i henhold til artikel 42, 47, 49, 51 og 53 fastsatte lofter fra det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II i nævnte forordning. I henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal der tages højde for enhver forhøjelse, som medlemsstaterne anvender efter denne bestemmelse.

(2)

For hver medlemsstat, der gennemfører den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2018, jf. artikel 36, stk. 4, i nævnte forordning, ved at trække de i henhold til artikel 42, 47, 49, 51 og 53 fastsatte lofter fra det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II i nævnte forordning. I henhold til artikel 36, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, skal Kommissionen tage højde for enhver forhøjelse, som medlemsstaterne anvender efter denne bestemmelse, når den fastsætter det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning.

(3)

For hver medlemsstat, der yder den omfordelingsbetaling, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2018, jf. artikel 42, stk. 2, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 42, stk. 1, i nævnte forordning.

(4)

I forbindelse med den betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, beregnes de årlige nationale lofter for 2018, jf. artikel 47, stk. 3, i nævnte forordning, i henhold til artikel 47, stk. 1, i nævnte forordning og udgør 30 % af den pågældende medlemsstats nationale loft, der er fastsat i bilag II til nævnte forordning.

(5)

For medlemsstater, der yder den betaling for arealer med naturlige begrænsninger, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2018, jf. artikel 49, stk. 2, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 49, stk. 1, i nævnte forordning.

(6)

I forbindelse med den betaling til unge landbrugere, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen de årlige nationale lofter for 2018, jf. artikel 51, stk. 4, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 51, stk. 1, og som ikke må overstige 2 % af det årlige loft, der er fastlagt i bilag II.

(7)

Hvis summen af betalingen til unge landbrugere, der er blevet ansøgt om i 2018 i en medlemsstat, overstiger det loft, som er fastsat i henhold til artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for den pågældende medlemsstat, finansierer medlemsstaten forskellen i henhold til artikel 51, stk. 2, i nævnte forordning, med forbehold for det maksimumsbeløb, der er fastsat i artikel 51, stk. 1, i nævnte forordning. Af klarhedshensyn bør dette maksimale beløb fastsættes for hver medlemsstat.

(8)

For hver medlemsstat, der yder den frivillige koblede støtte, der er omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i 2018, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2018, jf. artikel 53, stk. 7, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 54, stk. 1, i nævnte forordning.

(9)

For år 2018 begyndte gennemførelsen af de ordninger for direkte støtte, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1307/2013, den 1. januar 2018. Af hensyn til sammenhængen mellem nævnte forordnings anvendelighed for ansøgningsåret 2018 og anvendeligheden af de dertil svarende budgetlofter bør nærværende forordning anvendes fra samme dato.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De årlige nationale lofter for 2018 for grundbetalingsordningen, jf. artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt I i bilaget til nærværende forordning.

De årlige nationale lofter for 2018 for den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt II i bilaget til nærværende forordning.

De årlige nationale lofter for 2018 for omfordelingsbetalingen, jf. artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt III i bilaget til nærværende forordning.

De årlige nationale lofter for 2018 for betalingen for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, jf. artikel 47, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt IV i bilaget til nærværende forordning.

De årlige nationale lofter for 2018 for betalingen for arealer med naturlige begrænsninger, jf. artikel 49, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt V i bilaget til nærværende forordning.

De årlige nationale lofter for 2018 for betalingen til unge landbrugere, jf. artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt VI i bilaget til nærværende forordning.

Maksimumsbeløbene for 2018 for betalingen til unge landbrugere, jf. artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt VII i bilaget til nærværende forordning.

De årlige nationale lofter for 2018 for frivillig koblet støtte, jf. artikel 53, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013, er fastsat i punkt VIII i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2018

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

BILAG

I. Årlige nationale lofter for grundbetalingsordningen, jf. artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Belgien	214 405
Danmark	546 808
Tyskland	3 005 470
Irland	825 895
Grækenland	1 103 650
Spanien	2 835 995
Frankrig	3 036 371
Kroatien	126 001
Italien	2 217 396
Luxembourg	22 760
Malta	649
Nederlandene	475 161
Østrig	470 387
Portugal	273 500
Slovenien	74 288
Finland	262 554
Sverige	402 464
Det Forenede Kongerige	2 102 726

II. Årlige nationale lofter for den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Bulgarien	379 916
Tjekkiet	472 217
Estland	87 170
Cypern	30 340
Letland	137 210
Litauen	184 186
Ungarn	733 283
Polen	1 568 075
Rumænien	989 564
Slovakiet	260 865

III. Årlige nationale lofter for omfordelingsbetaling, jf. artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Belgien	46 780
Bulgarien	55 872
Tyskland	337 423
Frankrig	690 084
Kroatien	27 939
Litauen	71 298
Polen	293 930
Portugal	23 050
Rumænien	99 436
Det Forenede Kongerige	64 991

IV. Årlige nationale lofter for betalingen for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, jf. artikel 47, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Belgien	146 689
Bulgarien	238 428
Tjekkiet	258 512
Danmark	248 032
Tyskland	1 446 097
Estland	40 181
Irland	363 445
Grækenland	556 642
Spanien	1 464 015
Frankrig	2 070 253
Kroatien	83 816
Italien	1 125 581
Cypern	14 747
Letland	76 588
Litauen	142 596
Luxembourg	10 038
Ungarn	402 903
Malta	1 573
Nederlandene	204 785
Østrig	207 524
Polen	1 029 371
Portugal	177 212
Rumænien	561 846
Slovenien	40 542
Slovakiet	134 447
Finland	157 219
Sverige	209 617
Det Forenede Kongerige	958 734

V. Årlige nationale lofter for betalingen for arealer med naturlige begrænsninger, jf. artikel 49, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Danmark	2 857
Slovenien	2 135

VI. Årlige nationale lofter for betalingen til unge landbrugere, jf. artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Belgien	9 229
Bulgarien	1 329
Tjekkiet	1 723
Danmark	4 942
Tyskland	48 203
Estland	442
Irland	24 230
Grækenland	37 109
Spanien	97 601
Frankrig	69 008
Kroatien	5 588
Italien	37 519
Cypern	480
Letland	3 200
Litauen	5 941
Luxembourg	502
Ungarn	5 372
Malta	21
Nederlandene	13 652
Østrig	13 835
Polen	34 312
Portugal	11 814
Rumænien	18 728
Slovenien	2 027
Slovakiet	857
Finland	5 241
Sverige	10 481
Det Forenede Kongerige	16 358

VII. Maksimumsbeløb for betalingen til unge landbrugere, jf. artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Belgien	9 779
Bulgarien	15 895
Tjekkiet	17 234
Danmark	16 535
Tyskland	96 406
Estland	2 679
Irland	24 230
Grækenland	37 109
Spanien	97 601
Frankrig	138 017
Kroatien	5 588
Italien	75 039
Cypern	983
Letland	5 106
Litauen	9 506
Luxembourg	669
Ungarn	26 860
Malta	105
Nederlandene	13 652
Østrig	13 835
Polen	68 625
Portugal	11 814
Rumænien	37 456
Slovenien	2 703
Slovakiet	8 963
Finland	10 481
Sverige	13 974
Det Forenede Kongerige	63 916

VIII. Årlige nationale lofter for frivillig koblet støtte, jf. artikel 53, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1307/2013

(1000 EUR)
Kalenderår	2018
Belgien	82 129
Bulgarien	119 214
Tjekkiet	129 256
Danmark	24 135
Estland	6 142
Irland	3 000
Grækenland	184 049
Spanien	584 919
Frankrig	1 035 126
Kroatien	41 908
Italien	450 232
Cypern	3 932
Letland	38 294
Litauen	71 298
Luxembourg	160
Ungarn	201 452
Malta	3 000
Nederlandene	3 353
Østrig	14 527
Polen	505 548
Portugal	117 535
Rumænien	242 576
Slovenien	17 568
Slovakiet	58 260
Finland	102 716
Sverige	90 834
Det Forenede Kongerige	52 972

22.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/31

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/893

af 18. juni 2018

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændringen af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (som indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen (Generel forordning om databeskyttelse)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)	I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37, som indeholder den i artikel 101 omhandlede liste (»protokol 37«) til EØS-aftalen.

(3)	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)	Forordning (EU) 2016/679 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (4), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(5)	Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)	Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i Det Blandede EØS-Udvalg, til den foreslåede ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37, som indeholder den i artikel 101 omhandlede liste til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2018.

På Rådets vegne

R. PORODZANOV

Formand

(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(4) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

UDKAST

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …

af…

om ændring af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37, der indeholder den i artikel 101 omhandlede liste til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)	Det anerkendes, at retten til beskyttelse af personoplysninger er en grundlæggende rettighed i en række internationale menneskerettighedsaftaler.

(3)	Vigtigheden af lige rettigheder og forpligtelser for dataansvarlige og databehandlere i EØS anerkendes.

(4)

I denne afgørelse fastsættes det, at EFTA-staternes tilsynsmyndigheder deltager fuldt ud i one-stop-shop mekanismen og sammenhængsmekanismen, og at de bortset fra stemmeret og valgbarhed som formand eller næstformænd for Det Europæiske Databeskyttelsesråd (»rådet«), som er oprettet ved forordning (EU) 2016/679, i nævnte råd har samme rettigheder og forpligtelser som tilsynsmyndighederne i EU's medlemsstater. Tilsynsmyndighederne i EFTA-staterne skal i den forbindelse indgå i rådets aktiviteter, herunder i eventuelle undergrupper, som rådet måtte nedsætte til at udføre sit arbejde, og modtage alle nødvendige oplysninger for at sikre deres effektive deltagelse, herunder om nødvendigt ved hjælp af fuld adgang til ethvert elektronisk system for udveksling af oplysninger, som rådet måtte indføre.

(5)	Ved forordning (EU) 2016/679 ophæves Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (2), der er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(6)	Bilag XI og protokol 37 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Teksten til punkt 5e (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF) i bilag XI til EØS-aftalen affattes således:

»32016 R 0679: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

EFTA-staternes tilsynsmyndigheder deltager i aktiviteterne i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, herefter benævnt »rådet«. Med henblik herpå har de bortset fra stemmeret og valgbarhed til rådet som formand eller næstformænd samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstaternes tilsynsførende myndigheder i rådet, medmindre andet er fastsat i denne aftale. EFTA-staternes tilsynsmyndigheders holdninger skal registreres særskilt af rådet.

Rådets forretningsorden giver deltagelsen af EFTA-staternes tilsynsmyndigheder og EFTA-Tilsynsmyndigheden fuld virkning bortset fra stemmeret og valgbarhed i rådet som formand eller næstformænd.

b)	Uanset bestemmelserne i protokol 1 til denne aftale, og medmindre andet er fastsat i denne aftale, skal udtrykkene »medlemsstat(er)« og »tilsynsmyndigheder« forstås således, at de ud over deres betydning i forordningen også omfatter henholdsvis EFTA-staterne og deres tilsynsmyndigheder.

c)	Henvisninger til EU-retten eller Unionens databeskyttelsesbestemmelser skal forstås som henvisninger til henholdsvis EØS-aftalen eller databeskyttelsesbestemmelserne heri.

d)	I artikel 13, stk. 1, litra f), og artikel 14, stk. 1, litra f), indsættes for så vidt angår EFTA-staterne ordene »finder anvendelse i medfør af EØS-aftalen« indsættes efter ordene »Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet«.

I artikel 45 indsættes for så vidt angår EFTA-staterne følgende efter stk. 1:

»1a. En EFTA-stat kan i afventning af en afgørelse fra Det Blandede EØS-Udvalg om indarbejdelse i EØS-aftalen af en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 3 eller 5 træffe afgørelse om at anvende de heri indeholdte foranstaltninger.

Hver EFTA-stat træffer afgørelse og underretter Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden før ikrafttrædelsen af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 3 eller 5, om den i afventning af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse om at indarbejde gennemførelsesretsakten i EØS-aftalen agter at anvende foranstaltningerne heri fra samme dato som EU-medlemsstaterne eller ej. I mangel af en afgørelse om det modsatte anvender hver EFTA-stat de foranstaltninger, der er indeholdt i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 3 eller 5, fra samme dato som EU's medlemsstater.

Uanset aftalens artikel 102 gælder, at hvis Det Blandede EØS-Udvalg ikke kan nå til enighed om indarbejdelsen af en gennemførelsesretsakt i EØS-aftalen vedtaget i henhold til stk. 3 eller 5 inden for 12 måneder efter ikrafttrædelsen af denne gennemførelsesretsakt, kan enhver EFTA-stat bringe anvendelsen af sådanne foranstaltninger til ophør, og den underretter i så fald straks Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden herom.

De øvrige kontraherende parter i EØS-aftalen skal uanset artikel 1, stk. 3, begrænse eller forbyde den fri udveksling af personoplysninger til en EFTA-stat, der ikke finder anvendelse på de foranstaltninger, der er indeholdt i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 5, på samme måde som disse foranstaltninger forhindrer overførslen af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation.«

Når EU indleder konsultationer med tredjelande eller internationale organisationer med det formål at træffe afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til artikel 45, skal EFTA-staterne holdes behørigt underrettet. Hvis tredjelandet eller den internationale organisation påtager sig specifikke forpligtelser vedrørende behandling af personoplysninger fra medlemsstaterne, tager EU hensyn til EFTA-staternes situation og drøfter mulige mekanismer med tredjelandene eller de internationale organisationer med henblik på, at EFTA-medlemsstaterne kan anvende dem efterfølgende.

g)	I artikel 46, stk. 2, litra d), tilføjes følgende: »EFTA-staternes tilsynsmyndigheder har samme ret som EU's tilsynsmyndigheder til at fremsætte standardbestemmelser om databeskyttelse til Kommissionen til godkendelse i henhold til undersøgelsesproceduren i artikel 93, stk. 2.«

I artikel 46 indsættes for så vidt angår EFTA-staterne følgende stykke efter stk. 2:

»2a. I afventning af en afgørelse fra Det Blandede EØS-Udvalg om at indarbejde en gennemførelsesretsakt i EØS-aftalen kan de fornødne garantier, der er omhandlet i stk. 1, gives i form af de standardbestemmelser om databeskyttelse, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra c) og d), hvis en EFTA-stat anvender de deri indeholdte foranstaltninger.

Hver EFTA-stat træffer afgørelse og underretter Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden før ikrafttrædelsen af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 46, stk. 2, litra c) og d), om den i afventning af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse om at indarbejde gennemførelsesretsakten i EØS-aftalen agter at anvende foranstaltningerne heri fra samme dato som EU's medlemsstater eller ej. I mangel af en afgørelse om det modsatte anvender hver EFTA-stat de foranstaltninger, der er indeholdt i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 46, stk. 2, litra c) og d), fra samme dato som EU's medlemsstater.

Uanset artikel 102 i aftalen gælder, at hvis Det Blandede EØS-Udvalg ikke kan opnå en aftale om indarbejdelsen af en gennemførelsesretsakt i EØS-aftalen vedtaget i henhold til artikel 46, stk. 2, litra c) og d), inden for 12 måneder efter ikrafttrædelsen af denne gennemførelsesretsakt, kan enhver EFTA-stat bringe anvendelsen af sådanne foranstaltninger til ophør, og den underretter i så fald straks Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden herom.«

i)	I artikel 58, stk. 4, finder for så vidt angår EFTA-staterne ordene »i overensstemmelse med chartret« ikke anvendelse.

j)	I artikel 59 indsættes ordet »EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »Kommissionen«.

k)	EFTA-Tilsynsmyndigheden har ret til at deltage i rådets møder uden stemmeret. EFTA-Tilsynsmyndigheden udpeger en repræsentant.

EFTA-Tilsynsmyndigheden har, hvor det er relevant for udøvelsen af dens funktioner i henhold til denne aftales artikel 109, ret til at kræve rådgivning eller udtalelser fra rådet og til at meddele rådet forhold i henhold til artikel 63, artikel 64, stk. 2, artikel 65, stk. 1, litra c), og artikel 70, stk. 1, litra e). I artikel 63, artikel 64, stk. 2, artikel 65, stk. 1, litra c), og artikel 70, stk. 1, litra e), indsættes ordene »og hvor relevant EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »Kommissionen«.

Rådets formand eller sekretariatet oplyser EFTA-Tilsynsmyndigheden om rådets aktiviteter, hvor det er relevant i henhold til artikel 64, stk. 5, litra a) og b), artikel 65, stk. 5, og artikel 75, stk. 6, litra b). I artikel 64, stk. 5, litra a) og b), artikel 65, stk. 5, og artikel 75, stk. 6, litra b), indsættes ordene »og hvor relevant EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »Kommissionen«.

Hvor det er relevant for udøvelsen af dens funktioner i henhold til denne aftales artikel 109 har EFTA-tilsynsmyndigheden ret til at modtage oplysninger fra en tilsynsmyndighed i en af de pågældende EFTA-stater i henhold til artikel 66, stk. 1. I artikel 66, stk. 1, indsættes ordene »og hvor relevant EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »Kommissionen«.

n)	I artikel 71, stk. 1, indsættes ordene »EFTA-Staternes Stående Udvalg og EFTA-Tilsynsmyndigheden« efter ordet »Rådet«.

o)	I artikel 73, stk. 1, tilføjes følgende punktum: »EFTA-staternes medlemmer af rådet er ikke valgbare som formand eller næstformænd.««

Artikel 2

Punkt 13 (Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger) i protokol 37 til EØS-aftalen udgår.

Artikel 3

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) 2016/679, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraftdagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 5

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærer for Det Blandede EØS-Udvalg

(1) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(2) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(*1) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]

De kontraherende parters fælles erklæring til Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. XX af DD.MM.ÅÅ om indarbejdelse i EØS-aftalen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

Med EØS-aftalens tosøjlesystem in mente og under henvisning til den direkte bindende virkning af Databeskyttelsesrådets afgørelser for de nationale tilsynsmyndigheder i EØS/EFTA-staterne må de kontraherende parter:

—	notere sig, at Databeskyttelsesrådets afgørelser er rettet mod de nationale tilsynsmyndigheder, og

—	anerkende, at denne løsning ikke skaber præcedens for fremtidige tilpasninger af EU-retsakter, der skal indarbejdes i EØS-aftalen.

22.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 159/37

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/894

af 21. juni 2018

om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater

(meddelt under nummer C(2018) 4007)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 (3) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5 i en række medlemsstater (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«), og efter at de berørte medlemsstaters kompetente myndighed havde oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 2005/94/EF (4).

(2)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, der oprettes af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 foreskriver desuden, at de foranstaltninger, der skal anvendes i beskyttelses- og overvågningszoner, jf. artikel 29, stk. 1, og artikel 31 i direktiv 2005/94/EF, som minimum skal opretholdes indtil de datoer, der er angivet for de pågældende zoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(3)

Siden datoen for dens vedtagelse er gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blevet ændret flere gange for at tage hensyn til udviklingen i den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til aviær influenza. Først og fremmest blev gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/696 (5) med henblik på at fastsætte regler om afsendelse af sendinger af daggamle kyllinger fra de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247. Man tog med denne ændring hensyn til, at daggamle kyllinger udgør en meget lav risiko for spredning af højpatogen aviær influenza sammenlignet med andre fjerkræprodukter.

(4)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blev også efterfølgende ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1841 (6) med henblik på at styrke de gældende sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, hvis der er en øget risiko for spredning af højpatogen aviær influenza. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 foreskriver derfor nu, at der på EU-plan skal oprettes supplerende spærrezoner i de berørte medlemsstater, jf. artikel 16, stk. 4, i direktiv 2005/94/EF, efter et eller flere udbrud af højpatogen aviær influenza, og det fastsættes, hvor længe de foranstaltninger, der skal anvendes i zonerne, skal opretholdes. Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 er der nu også fastsat regler for afsendelse af levende fjerkræ, daggamle kyllinger og rugeæg fra de supplerende spærrezoner til andre medlemsstater på visse betingelser.

(5)	Desuden er bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blevet ændret adskillige gange for at tage hensyn til ændringer af grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de berørte medlemsstater har oprettet i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF.

(6)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/821 (7), efter at Bulgarien havde anmeldt et nyt udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en fjerkræbedrift i regionen Dobrich i denne medlemsstat. Bulgarien meddelte også Kommissionen, at det efter det pågældende nye udbrud på behørig vis havde gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring den inficerede fjerkræbedrift.

(7)	Siden datoen for den seneste ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/821 har Bulgarien anmeldt yderligere et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en fjerkræbedrift, igen i regionen Dobrich, i denne medlemsstat til Kommissionen.

(8)	Bulgarien har også meddelt Kommissionen, at det efter det nye udbrud har gennemført de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring den inficerede fjerkræbedrift i denne medlemsstat.

(9)

Kommissionen har gennemgået foranstaltningerne i samarbejde med Bulgarien, og Kommissionen finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som Bulgariens kompetente myndighed har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra den fjerkræbedrift, hvor det bekræftede nye udbrud er konstateret.

(10)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det som følge af det nye udbrud af højpatogen aviær influenza i Bulgarien nødvendigt, i samarbejde med denne medlemsstat, hurtigt på EU-plan at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i Bulgarien i henhold til direktiv 2005/94/EF.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor opdateres for at tage hensyn til den opdaterede epidemiologiske situation i Bulgarien for så vidt angår højpatogen aviær influenza. Først og fremmest bør de nyligt oprettede beskyttelses- og overvågningszoner i Bulgarien, der nu er underlagt restriktioner i henhold til direktiv 2005/94/EF, opføres i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247.

(12)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor ændres med henblik på at opdatere regionaliseringen på EU-plan ved at indsætte de beskyttelses- og overvågningszoner i Bulgarien, der er oprettet i henhold til direktiv 2005/94/EF som følge af de nye udbrud af højpatogen aviær influenza i denne medlemsstat, samt varigheden af de restriktioner, der gælder heri.

(13)	Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor ændres.

(14)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. juni 2018.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 af 9. februar 2017 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 36 af 11.2.2017, s. 62).

(4) Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/696 af 11. april 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 101 af 13.4.2017, s. 80).

(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1841 af 10. oktober 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 261 af 11.10.2017, s. 26).

(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/821 af 1. juni 2018 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (EUT L 137 af 4.6.2018, s. 35).

BILAG

I bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 foretages følgende ændringer:

I del A affattes oplysningerne vedrørende Bulgarien således:

»Medlemsstat: Bulgarien

Område

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)

Dobrich region:

Municipality of Dobrich

—

Donchevo

—

Bogdan

—

Opanets

21.7.2018«

I del B affattes oplysningerne vedrørende Bulgarien således:

»Medlemsstat: Bulgarien

Område

Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)

Dobrich Region:

Municipality of Dobrich:

—

Stefanovo

18.6.2018-30.7.2018

—

Donchevo

—

Bogdan

—

Opanets

21.7.2018-30.7.2018

Municipality of Dobrich:

—

Pchelino

—	Popgrigorovo

—

Slaveevo

—

Sokolnik

—

Stozher

26.6.2018

Municipality of Dobrich:

—

Stefanovo

—

Branishte

—

Dobrich

—

Dolina

—

Draganovo

—	Novo Botevo

—

Odrintsi

—

Plachidol

—

Vedrina

—	Vrachantsi

—

Zlatia

—	Malka Smolnitsa

30.7.2018«

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 159

Dansk udgave	Retsforskrifter	61. årgang 22. juni 2018

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2018/889 af 4. juni 2018 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme	1
		Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme	3
	*	Rådets afgørelse (EU) 2018/890 af 4. juni 2018 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme	15
		Tillægsprotokol til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme	17
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/891 af 21. juni 2018 om fastsættelse for 2018 af budgetlofterne for visse ordninger for direkte støtte, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013	21
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/892 af 21. juni 2018 om minimumssalgsprisen for skummetmælkspulver i forbindelse med den 21. dellicitation i den licitationsprocedure, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080	30
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2018/893 af 18. juni 2018 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, vedrørende ændringen af bilag XI (Elektronisk kommunikation, audiovisuelle tjenesteydelser og informationssamfund) og protokol 37 (som indeholder den i artikel 101 omhandlede liste) til EØS-aftalen (Generel forordning om databeskyttelse) ( 1)	31
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/894 af 21. juni 2018 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 om beskyttelsesforanstaltninger over for udbrud af højpatogen aviær influenza i visse medlemsstater (meddelt under nummer C(2018) 4007) ( 1)	37


	(1) EØS-relevant tekst.