25.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/3

AFTALE

i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter

A. Brev fra Den Europæiske Union

Hr./Fr. …

Jeg skal hermed henvise til forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge (»parterne«) om bilateral handel med landbrugsprodukter, som blev afsluttet den 5. april 2017.

Der blev på grundlag af artikel 19 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«) indledt en ny runde forhandlinger om handel med landbrugsprodukter mellem Europa-Kommissionen og den norske regering med det formål at fremme en gradvis liberalisering af handelen med landbrugsprodukter mellem parterne på et præferencemæssigt og gensidigt grundlag til begges fordel. Forhandlingerne blev ført på et ordnet grundlag under behørig hensyntagen til udviklingen i parternes respektive landbrugspolitik og -forhold, herunder udviklingen i den bilaterale samhandel, og handelsbetingelserne i forhold til andre handelspartnere.

Jeg bekræfter hermed, at forhandlingerne førte til følgende resultater:

1.	Norge forpligter sig til at indrømme de produkter med oprindelse i Den Europæiske Union, der er anført i bilag I til denne aftale, toldfri adgang.

2.	Norge forpligter sig til at fastsætte toldkontingenter for de produkter med oprindelse i Den Europæiske Union, der er anført i bilag II til denne aftale.

3.	Den Europæiske Union forpligter sig til at indrømme de produkter med oprindelse i Norge, der er anført i bilag III til denne aftale, toldfri adgang.

4.	Den Europæiske Union forpligter sig til at fastsætte toldkontingenter for de produkter med oprindelse i Norge, der er anført i bilag IV til denne aftale.

5.	Toldkoderne i bilag I-IV til denne aftale er de toldkoder, der gælder for parterne fra og med den 1. januar 2017.

Gennemførelsen af en eventuelt kommende WTO-landbrugsaftale får ingen indvirkning på de toldkontingenter for import til Norge af 600 t svinekød, 800 t fjerkrækød og 900 t oksekød, der er fastsat i bilag II til aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge, som blev undertegnet den 15. april 2011 (»aftalen fra 2011«). Punkt 7 i aftalen fra 2011 udgår derfor.

7.	Hvad angår det yderligere toldkontingent for import til Norge af 1 200 t ost og ostemasse er parterne enige om, at 700 t vil blive administreret ved hjælp af en auktionsordning og 500 t ved hjælp af en licensordning.

8.	Parterne fortsætter deres bestræbelser på at konsolidere alle bilaterale indrømmelser (de allerede gældende og dem, der er fastsat i denne aftale) i en ny brevveksling, der skal afløse de gældende bilaterale landbrugsaftaler.

Oprindelsesreglerne i forbindelse med gennemførelsen af de indrømmelser, der er omhandlet i bilag I-V til denne aftale, er fastsat i bilag IV til aftalen i form af brevveksling af 2. maj 1992 (»aftalen fra 1992«). Bilag II til protokol 4 til EØS-aftalen anvendes dog i stedet for tillægget til bilag IV til aftalen fra 1992.

10.	Parterne sørger for, at de indrømmelser, de giver hinanden, ikke bringes i fare.

11.	Parterne er enige om at sikre, at toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at importen kan foregå regelmæssigt, og at de aftalte mængder rent faktisk kan importeres.

12.	Parterne udveksler med regelmæssige mellemrum oplysninger om de berørte produkter, forvaltningen af toldkontingenterne, prisnoteringer og alle andre nyttige oplysninger om deres respektive hjemmemarkeder og om gennemførelsen af forhandlingsresultaterne.

13.

På anmodning af en af parterne holdes der konsultationer om ethvert spørgsmål vedrørende gennemførelsen af forhandlingsresultaterne. Hvis der opstår vanskeligheder med gennemførelsen af denne aftale, afholdes der hurtigst muligt konsultationer med henblik på vedtagelse af passende korrigerende foranstaltninger.

14.

Parterne bekræfter på ny, at de forpligter sig til i henhold til EØS-aftalens artikel 19 at fortsætte deres bestræbelser på at opnå en gradvis liberalisering af handelen med landbrugsprodukter. Med henblik herpå forpligter parterne sig til om to år at tage vilkårene for samhandelen med landbrugsprodukter op til fornyet behandling for at undersøge muligheden for yderligere indrømmelser.

15.	Hvis Den Europæiske Union udvides yderligere, vurderer parterne, hvilken indflydelse det får på den bilaterale handel med henblik på at tilpasse de bilaterale præferencer således, at allerede eksisterende præferencehandel mellem Norge og de tiltrædende lande kan fortsætte.

Denne aftale træder i kraft den første dag i den tredje måned efter datoen for deponering af det sidste godkendelsesinstrument.

De bedes bekræfte, at Deres regering er indforstået med ovenstående.

Modtag hr. …/fr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Съставено в Брюксел на

Hecho en Bruselas, el

V Bruselu dne

Udfærdiget i Bruxelles, den

Geschehen zu Brüssel am

Brüssel,

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις

Done at Brussels,

Fait à Bruxelles, le

Sastavljeno u Bruxellesu

Fatto a Bruxelles, addì

Briselē,

Priimta Briuselyje,

Kelt Brüsszelben,

Magħmul fi Brussell,

Gedaan te Brussel,

Sporządzono w Brukseli, dnia

Feito em Bruxelas,

Întocmit la Bruxelles,

V Bruseli

V Bruslju,

Tehty Brysselissä

Utfärdat i Bryssel den

Utferdiget i Brussel,

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

For Den europeiske union

BILAG I

TOLDFRI ADGANG FOR IMPORT TIL NORGE AF PRODUKTER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

Den norske toldtarif	Varebeskrivelse
01.01.2100	Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende; heste; racerene avlsdyr
01.01.2902	Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende; andre heste; med en vægt på under 133 kg
01.01.2908	Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende; andre heste; andre varer
02.07.4300	Kød og spiselige slagtebiprodukter af fjerkræ henhørende under pos. 01.05 , fersk, kølet eller frosset; af ænder, fed lever (»foies gras«), fersk eller kølet
02.07.5300	Kød og spiselige slagtebiprodukter af fjerkræ henhørende under pos. 01.05 , fersk, kølet eller frosset; af gæs, fed lever (»foies gras«), fersk eller kølet
05.06.9010	Ben og hornkerner, rå, affedtede, behandlede med syre eller afgelatiniserede, også simpelt bearbejdede (men ikke tilskåret i form); pulver og affald deraf; andre varer; til foderbrug
05.11.9911	Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde; andre varer; blodmel, uegnet til menneskeføde; til foderbrug
05.11.9930	Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde; andre varer; kød og blod; til foderbrug
05.11.9980	Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet; døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde; andre varer; til foderbrug
06.02.1021	Andre levende planter (herunder rødder), stiklinger og podekviste; mycelium; stiklinger uden rod samt podekviste; stiklinger til gartnerier, undtagen af grønne planter i perioden 15. december-30. april; begonier, alle arter, Campanula isophylla, Eupharboria pulcherrima, Poinsettia pulcherrima, Fuchsia, Hibiscus, Kalanchoe og hængepetunia (Petunia hybrida, Petunia atkinsiana)
06.02.1024	Andre levende planter (herunder rødder), stiklinger og podekviste; mycelium; stiklinger uden rod samt podekviste; stiklinger til gartnerier, undtagen af grønne planter i perioden 15. december-30. april; pelargonier
06.02.9032	Andre levende planter (herunder rødder), stiklinger og podekviste; mycelium; andre varer; med rodklump eller andre vækstmedier; andre potteplanter eller udplantningsplanter, herunder frugt- og grøntsagsplanter til pryd; grønne potteplanter i perioden 1. maj-14. december; Asplenium, Begonia x rex-cultorum Chlorophytum, Euonymus japanicus, Fatsia japonica, Aralia sieboldii, Ficus elastica, Monstera, Philodendron scandens, Radermachera, Stereospermum, Syngonium og X-Fatshedera, også indført som del af sammenplantninger
ex ex 07.08.2009 (1)	Bælgfrugter, også udbælgede, friske eller kølede; bønner; friske eller kølede bønner (Vigna spp., Phaseolus spp.) bortset fra grønne bønner, aspargesbønner, voksbønner og havebønner
07.09.9930	Andre grøntsager, friske eller kølede; andre varer; sukkermajs; til foderbrug
ex ex 07.10.2209 (1)	Grøntsager (også kogte i vand eller dampkogte), frosne; bælgfrugter, også udbælgede; bønner (Vigna spp., Phaseolus spp.); bortset fra grønne bønner, aspargesbønner, voksbønner og havebønner
07.11.5100	Grøntsager, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverede opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring; svampe og trøfler; svampe af slægten Agaricus
07.11.5900	Grøntsager, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverede opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring; svampe og trøfler; andre varer
07.14.3009	Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, batater (søde kartofler) og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer; yamsrødder (Dioscorea spp.); undtagen til foderbrug
ex ex 07.14.4000 (1)	Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, batater (søde kartofler) og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer; taro (Colocasia spp.)
07.14.5009	Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, batater (søde kartofler) og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets; marv af sagopalmer; yautia (Xanthosoma spp.); undtagen til foderbrug
08.11.2011	Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler; brombær, morbær og loganbær
08.11.2012	Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler; tilsat sukker eller andre sødemidler; hvide og røde ribs
08.11.2013	Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler; tilsat sukker eller andre sødemidler; stikkelsbær
08.11.2092	Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler; andre varer; brombær, morbær og loganbær
08.11.2094	Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler; andre varer; hvide og røde ribs
08.11.2095	Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller andre sødemidler; andre varer; stikkelsbær
08.12.1000	Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring; kirsebær
10.08.5000	Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter; quinoa (Chenopodium quinoa)
11.09.0010	Hvedegluten, også tørret til foderbrug
12.12.2910	Johannesbrød, tang og andre alger, sukkerroer og sukkerrør, friske, kølede, frosne eller tørrede, også formalede; frugtsten og -kerner samt andre vegetabilske produkter (herunder ikke-brændte cikorierødder af arten Chicorium intybus sativum), af den art der hovedsagelig anvendes til konsum, ikke andetsteds tariferet; tang og andre alger; andre varer; til foderbrug
17.02.2010	Andet sukker, herunder kemisk ren laktose, maltose, glukose og fruktose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel; ahornsukker og ahornsirup; til foderbrug
20.08.9300	Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet; andre varer, herunder andre blandinger end dem, der henhører under pos. 2008.1900 ; tranebær og tyttebær (Vaccinium macrocarpon, Vaccinium oxycoccos, Vaccinium vitis-idaea)
20.09.8100	Frugt- og grøntsagssafter (herunder druemost), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler; saft af andre enkeltfrugter eller -grøntsager; tranebær og tyttebær (Vaccinium macrocarpon, Vaccinium oxycoccos, Vaccinium vitis-idaea)
ex ex 20.09.8999	Frugt- og grøntsagssafter (herunder druemost), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler; saft af andre enkeltfrugter eller -grøntsager; andre varer; blåbærsaft eller blåbærkoncentrat
22.06	Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider, mjød og saké); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet
23.03.1012	Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling, også i form af pellets; restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter; til foderbrug; af kartofler.

BILAG II

TOLDKONTINGENTER FOR IMPORT TIL NORGE AF PRODUKTER MED OPRINDELSE I DEN EUROPÆISKE UNION

Den norske toldtarif	Varebeskrivelse	Konsoliderede toldkontingenter (årlig mængde i ton)	Heraf supplerende kontingenter (1)	Toldsats inden for kontingentet (NOK/kg)
	Kød af hornkvæg, fersk eller kølet	2 500	1 600	0
02.01.1000	Hele og halve kroppe
02.01.2001	»Quartiers compensés«, dvs. forfjerdinger og bagfjerdinger af samme dyr, der frembydes samhørende
02.01.2002	Andre forfjerdinger
02.01.2003	Andre bagfjerdinger
02.01.2004	Såkaldte »pistoler«
	Kød af hornkvæg, frosset
02.02.1000	Hele og halve kroppe
02.02.2001	»Quartiers compensés«, dvs. forfjerdinger og bagfjerdinger af samme dyr, der frembydes samhørende
02.02.2002	Andre forfjerdinger
02.02.2003	Andre bagfjerdinger
02.02.2004	Såkaldte »pistoler«
	Svinekød, fersk, kølet eller frosset	300 (2)	300 (2)	15
02.03.1904	Brystflæsk og stykker deraf Ikke udbenet	300 (2)	300 (2)	15
	Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 01.05 Af høns af arten Gallus domesticus	950	150	0
02.07.1100	Ikke udskåret, fersk eller kølet
02.07.1200	Ikke udskåret, frosset
02.07.2400	Af kalkuner Ikke udskåret, fersk eller kølet
02.07.2500	Ikke udskåret, frosset
02.07.4401	Af ænder, fersk eller kølet; bryst og stykker deraf	200	100	30
	Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget; spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter Svinekød; skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet;	600 (3)	200 (3)	0
02.10.1101	Med indhold af ben på 15 vægtprocent eller derover
02.10.1109	Andre varer (med mindre end 15 vægtprocent ben)
02.10.1900	Andre varer (end skinke og bov samt stykker deraf eller brystflæsk og stykker deraf, ikke udbenet)
04.06	Ost og ostemasse	8 400	1 200	0
ex ex 06.02.9043 (4) 06.02.9044	Andre levende planter (herunder rødder), stiklinger og podekviste; mycelium Andre varer; potteplanter eller udplantningsplanter i blomst	20 mio. NOK	12 mio. NOK	0
06.02.9031	Grønne potteplanter i perioden 1. maj-14. december (5)	7 mio. NOK	3 mio. NOK	0
	Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichorium-arter), friske eller kølede Iceberg-salat: I perioden 1. marts-31. maj	500 (6)	100 (6)	0
07.05.1112	Hel
07.05.1119	Andre varer
10.05.9010	Majs Til foderbrug	15 000	5 000	0
16.01.0000	Pølser og lignende varer af kød, slagtebiprodukter eller blod; tilberedte fødevarer på basis heraf	600	200	0

BILAG III

TOLDFRI ADGANG FOR IMPORT TIL DEN EUROPÆISKE UNION AF PRODUKTER MED OPRINDELSE I NORGE

KN-koder

Beskrivelse i den kombinerede nomenklatur

0101 21 00

Levende heste, racerene avlsdyr

0101 29 10

Andre levende heste end racerene avlsdyr, til slagtning

0101 29 90

Andre levende heste end racerene avlsdyr, ikke til slagtning

0207 43 00

Fed lever af ænder (»foies gras«), fersk eller kølet

0207 53 00

Fed lever af gæs (»foies gras«), fersk eller kølet

ex 0506 90 00

Ben og hornkerner, pulver og affald af ben og hornkerner, rå, affedtede eller afgelatiniserede, også simpelt bearbejdede (undtagen ossein og ben behandlet med syre og tilskåret); til foderbrug

ex 0511 99 85

Blodmel til foderbrug, uegnet til menneskeføde

ex 0511 99 85

Kød og blod til foderbrug, uegnet til menneskeføde

ex 0511 99 85

Andre animalske produkter til foderbrug, ikke andetsteds tariferet, uegnet til menneskeføde (men ikke produkter af fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr; døde dyr henhørende under kapitel 3; blod; kød; naturlige animalske svampe; tyresæd)

ex 0602 10 90

Stiklinger uden rod af alle sorter Begonia, Campanula isophylla, Euphorbia pulcherrima, Poinsettia pulcherrima, Fuchsia, Hibiscus, Kalanchoe og hængepetunia (Petunia hybrida, Petunia atkinsiana) til gartnerier [undtagen grønne planter i perioden 15. december-30. april]

ex 0602 10 90

Stiklinger af Pelargonium uden rod til gartnerier [undtagen af grønne planter i perioden 15. december-30. april]

ex 0602 90 99

Asplenium, Begonia x rex-cultorum, Chlorophytum, Euonymus japanicus, Fatsia japonica, Aralia sieboldii, Ficus elastica, Monstera, Philodendron scandens, Radermachera, Stereospermum, Syngonium og X-Fatshedera, som grønne potteplanter i perioden 1. maj-14. december

ex 0708 20 00

Andre bønner (Vigna spp., Phaseolus spp.), end grønne bønner, aspargesbønner, voksbønner og havebønner, også udbælgede, ferske eller kølede

ex 0709 99 60

Sukkermajs til foderbrug, friske eller kølede

ex 0710 22 00

Andre bønner (Vigna spp., Phaseolus spp.), end grønne bønner, aspargesbønner, voksbønner og havebønner, også kogte i vand eller dampkogte, frosne

0711 51 00

Svampe af slægten Agaricus, foreløbigt konserverede, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring

0711 59 00

Andre svampe end svampe af slægten Agaricus, og trøfler, foreløbigt konserverede, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring

ex 0714 30 00

Yamsrødder (Dioscorea spp.), ikke til foderbrug, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets

ex 0714 40 00

Taro (Colocasia spp.), ikke til foderbrug, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets

ex 0714 50 00

Yautia (Xanthosoma spp.), ikke til foderbrug, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets

ex 0811 20 11

Brombær, morbær eller loganbær, hvide eller røde ribs og stikkelsbær, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, tilsat sukker eller andre sødemidler, med et indhold af sukker på over 13 vægtprocent

ex 0811 20 19

0811 20 51

Ribs, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

0811 20 59

Brombær og morbær, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

ex 0811 20 90

Loganbær, hvide ribs og stikkelsbær, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

0812 10 00

Kirsebær, foreløbigt konserverede, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring

1008 50 00

Quinoa (Chenopodium quinoa)

ex 1109 00 00

Hvedegluten til foderbrug, også tørret

ex 1212 29 00

Tang og andre alger til foderbrug, friske, kølede, frosne eller tørrede, også formalede

ex 1702 20 10

Ahornsukker i fast form med tilsætning af smagsstoffer eller farvestoffer, til foderbrug

ex 1702 20 90

Ahornsukker (bortset fra ahornsukker i fast form med tilsætning af smagsstoffer eller farvestoffer) og ahornsirup til foderbrug

2008 93

Tranebær og tyttebær (Vaccinium macrocarpon, Vaccinium oxycoccos, Vaccinium vitis-idaea), tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol

2009 81

Saft af tranebær og tyttebær (Vaccinium macrocarpon, Vaccinium oxycoccos, Vaccinium vitis-idaea), ugæret og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler

ex 2009 89

Blåbærsaft eller koncentreret blåbærsaft, ugæret og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler

2206

Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider, mjød og saké); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet

ex 2303 10 90

Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter af kartofler til foderbrug

2302 50

Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn eller bælgfrugter:

—	Af bælgplanter

ex 2309 90 31

Tilberedninger af den art der anvendes som dyrefoder, uden indhold af stivelse eller med et indhold af stivelse på 10 vægtprocent eller derunder, uden indhold af mælkeprodukter eller med et indhold af mælkeprodukter på 10 vægtprocent eller derunder, bortset fra hunde- og kattefoder i pakninger til detailsalg og bortset fra fiskefoder

BILAG IV

TOLDKONTINGENTER FOR IMPORT TIL DEN EUROPÆISKE UNION AF PRODUKTER MED OPRINDELSE I NORGE

KN-kode

Beskrivelse i den kombinerede nomenklatur

Konsoliderede toldkontingenter (årlig mængde i ton)

Heraf supplerende kontingenter (7)

Toldsats inden for kontingentet (EUR/kg)

0207 14 30

Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105 :

Af høns af arten Gallus domesticus

Udskårne stykker, ikke udbenet, frosset

Hele vinger, også uden vingespids

550

0207 14 70

Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105 :

Af høns af arten Gallus domesticus

Andre udskårne stykker, ikke udbenet, frosset

150

0204

Kød af får og geder, fersk, kølet eller frosset

500

0210

Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget; spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter

0404 10

Valle og modificeret valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler

1 250

0404 10 02

Valle og modificeret valle, i pulverform, som granulat eller i anden fast form, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, med et proteinindhold »nitrogenindhold × 6,38« på <= 15 vægtprocent og med et fedtindhold på <= 1,5 vægtprocent

3 150

0603 19 70

Afskårne blomster og blomsterknopper, af den art der anvendes til buketter eller til pynt, friske, bortset roser, nelliker, orkideer, krysantemum, liljer (Lilium spp.), gladiolus og ranunkler

500 000 EUR

1602

Andre varer af kød, slagtebiprodukter eller blod, tilberedte eller konserverede

300

2005 20 20

Kartofler, i tynde skiver, stegte eller bagte, med eller uden salt eller krydderier, i hermetisk lukkede pakninger, tilberedte til umiddelbar fortæring

350

150

2309 90 96

Tilberedninger af den art, der anvendes som dyrefoder; andre varer

200

3502 20

Albuminer (herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner, med indhold af valleproteiner på over 80 vægtprocent, beregnet på grundlag af tørstofindholdet), albuminater og andre albuminderivater:

—	Mælkealbumin (laktalbumin), herunder koncentrater af to eller flere valleproteiner

500

B. Brev fra Kongeriget Norge

Hr./Fr. …

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato med følgende ordlyd:

»Jeg skal hermed henvise til forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge (»parterne«) om bilateral handel med landbrugsprodukter, som blev afsluttet den 5. april 2017.

Jeg bekræfter hermed, at forhandlingerne førte til følgende resultater:

1.	Norge forpligter sig til at indrømme de produkter med oprindelse i Den Europæiske Union, der er anført i bilag I til denne aftale, toldfri adgang.

2.	Norge forpligter sig til at fastsætte toldkontingenter for de produkter med oprindelse i Den Europæiske Union, der er anført i bilag II til denne aftale.

3.	Den Europæiske Union forpligter sig til at indrømme de produkter med oprindelse i Norge, der er anført i bilag III til denne aftale, toldfri adgang.

4.	Den Europæiske Union forpligter sig til at fastsætte toldkontingenter for de produkter med oprindelse i Norge, der er anført i bilag IV til denne aftale.

5.	Toldkoderne i bilag I-IV til denne aftale er de toldkoder, der gælder for parterne fra og med den 1. januar 2017.

7.	Hvad angår det yderligere toldkontingent for import til Norge af 1 200 t ost og ostemasse er parterne enige om, at 700 t vil blive administreret ved hjælp af en auktionsordning og 500 t ved hjælp af en licensordning.

8.	Parterne fortsætter deres bestræbelser på at konsolidere alle bilaterale indrømmelser (de allerede gældende og dem, der er fastsat i denne aftale) i en ny brevveksling, der skal afløse de gældende bilaterale landbrugsaftaler.

10.	Parterne sørger for, at de indrømmelser, de giver hinanden, ikke bringes i fare.

11.	Parterne er enige om at sikre, at toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at importen kan foregå regelmæssigt, og at de aftalte mængder rent faktisk kan importeres.

12.	Parterne udveksler med regelmæssige mellemrum oplysninger om de berørte produkter, forvaltningen af toldkontingenterne, prisnoteringer og alle andre nyttige oplysninger om deres respektive hjemmemarkeder og om gennemførelsen af forhandlingsresultaterne.

13.

14.

15.	Hvis Den Europæiske Union udvides yderligere, vurderer parterne, hvilken indflydelse det får på den bilaterale handel med henblik på at tilpasse de bilaterale præferencer således, at allerede eksisterende præferencehandel mellem Norge og de tiltrædende lande kan fortsætte.

Denne aftale træder i kraft den første dag i den tredje måned efter datoen for deponering af det sidste godkendelsesinstrument.«

Jeg kan hermed bekræfte, at Kongeriget Norge er indforstået med indholdet af dette brev.

Modtag hr. …/fr. …, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Utferdiget i Brussel,

Съставено в Брюксел на

Hecho en Bruselas, el

V Bruselu dne

Udfærdiget i Bruxelles, den

Geschehen zu Brüssel am

Brüssel,

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις

Done at Brussels,

Fait à Bruxelles, le

Sastavljeno u Bruxellesu

Fatto a Bruxelles, addì

Briselē,

Priimta Briuselyje,

Kelt Brüsszelben,

Magħmul fi Brussell,

Gedaan te Brussel,

Sporządzono w Brukseli, dnia

Feito em Bruxelas,

Întocmit la Bruxelles,

V Bruseli

V Bruslju,

Tehty Brysselissä

Utfärdat i Bryssel den

For Kongeriket Norge

За Кралство Норвегия

Por el Reino de Noruega

Za Norské království

For Kongeriget Norge

Für das Königreich Norwegen

Norra Kuningriigi nimel

Για το Βασίλειο της Νορβηγίας

For the Kingdom of Norway

Pour le Royaume de Norvège

Za Kraljevinu Norvešku

Per il Regno di Norvegia

Norvēģijas Karalistes vārdā –

Norvegijos Karalystės vardu

A Norvég Királyság részéről

Għar-Renju tan-Norveġja

Voor het Koninkrijk Noorwegen

W imieniu Królestwa Norwegii

Pelo Reino da Noruega

Pentru Regatul Norvegiei

Za Nórske kráľovstvo

Za Kraljevino Norveško

Norjan kuningaskunnan puolesta

För Konungariket Norge

(1) Disse varer importeres toldfrit. Norge forbeholder sig dog ret til at indføre told, hvis varerne importeres til foderbrug.

(1) I perioden 1.1-31.12 og i løbet af det første år for aftalens anvendelse, om nødvendigt pro rata. Yderligere kontingenter, som skal tilføjes til eksisterende kontingenter, der er forhandlet på plads i forbindelse med tidligere aftaler mellem EU og Norge.

(2) I perioden 1.12-31.12.

(3) Den angivne mængde gælder for ikke-udbenet skinke. Der anvendes en omregningsfaktor på 1,15 på import af udbenet skinke.

(4) Undtagen følende planter: Argyranthemum frutescens, Chrysanthemum frutescens, Begonia x hiemalis, Begonia elatior, Campanula, Dendranthema x grandiflora, Chrysanthemum x morifolium, Euphorbia pulcherrima, Poinsettia pulcherrima, Hibiscus, Kalanchoe, Pelargonium, Primula og Saintpaulia.

(5) Følgende planter er omfattet: Condiaeum, Croton, Dieffenbachia, Epipremnum, Scindapsus aureum, Hedera, Nephrolepis, Peperomia obtusifolia, Peperomia rotundifolia, Schefflera, Soleirolia and Helxine, også importeret som del af en blandet gruppe planter.

(6) Slutbrugerkriterier: forarbejdningsindustrien.

(7) I perioden 1.1-31.12 og i løbet af det første år for aftalens anvendelse, om nødvendigt pro rata. Yderligere kontingenter, som skal tilføjes til eksisterende kontingenter, der er forhandlet på plads i forbindelse med tidligere aftaler mellem EU og Norge.

25.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/16

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/761

af 16. februar 2018

om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (1), særlig artikel 6, stk. 6,

under henvisning til Det Europæiske Jernbaneagenturs henstilling ERA-REC-115-REC, der blev afgivet til Kommissionen den 9. marts 2017, om revision af de fælles sikkerhedsmetoder til vurdering af overensstemmelse med kravene og den fælles sikkerhedsmetode for tilsyn, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I de fælles sikkerhedsmetoder beskrives, hvordan sikkerhedsniveauer og opfyldelsen af sikkerhedsmålene samt overholdelsen af andre sikkerhedskrav vurderes.

(2)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/798 skal de fælles sikkerhedsmetoder revideres regelmæssigt under hensyntagen til erfaringen med deres anvendelse og den generelle udvikling i jernbanesikkerheden med det formål at opnå en generel fastholdelse og, hvor det med rimelighed er praktisk muligt, en løbende forbedring af sikkerhedsniveauet.

(3)

Kommissionen gav den 1. september 2016 (2) i sin gennemførelsesafgørelse et mandat til Det Europæiske Jernbaneagentur (agenturet) i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 med henblik på at revidere Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 (3), (EU) nr. 1169/2010 (4) og (EU) nr. 1077/2012 (5). Agenturet afgav sin henstilling den 9. marts 2017 og vedlagde en rapport om resultaterne af høringen af de nationale sikkerhedsmyndigheder, arbejdsmarkedets parter og brugerne samt en rapport med en vurdering af virkningerne af de ændrede sikkerhedsmetoder, der skal vedtages, i overensstemmelse med Kommissionens mandat. Kommissionen behandlede henstillingerne fra agenturet med henblik på at kontrollere, at mandatet, jf. artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/798, var opfyldt.

(4)

Efter at et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse er udstedt, skal den nationale sikkerhedsmyndighed gennemføre tilsynsaktiviteter med henblik på at kontrollere, om sikkerhedsledelsesordningerne benyttes på en effektiv måde under driften, og at alle nødvendige krav opfyldes løbende.

(5)

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1 og 8, i direktiv (EU) 2016/798 gælder det i tilfælde, hvor jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne tillige er enheder med ansvar for vedligeholdelse, som ikke er certificeret i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/798, at tilsynsaktiviteter udført af de nationale sikkerhedsmyndigheder med henblik på at kontrollere, hvordan enheder med ansvar for vedligeholdelse anvender de i artikel 6 i direktiv (EU) 2016/798 nævnte relevante fælles sikkerhedsmetoder, også må benyttes til at føre tilsyn med effektiviteten af disse jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres sikkerhedsledelsessystemer.

(6)	Der bør fastsættes en tilsynsproces for de nationale sikkerhedsmyndigheder med henblik på at forbedre den gensidige tillid til deres tilgange til og beslutningsprocesser i forbindelse med tilsynsaktiviteter.

(7)	De nationale sikkerhedsmyndigheder bør stå til ansvar for deres beslutninger, og derfor bør de have interne ordninger og procedurer, som de kan blive holdt ansvarlige i forhold til.

(8)

Tilsynet bør hovedsagelig være rettet mod de aktiviteter, som efter en national sikkerhedsmyndigheds opfattelse giver anledning til de største risici, eller hvor der er mindst kontrol med risici. Til dette formål bør den nationale sikkerhedsmyndighed udvikle og gennemføre en risikobaseret tilsynsstrategi og en eller flere tilsynsplaner, som beskriver, hvordan den målretter sine aktiviteter og fastlægger prioriteringer for tilsynet.

(9)

Håndhævelsesforanstaltninger, der træffes af de nationale sikkerhedsmyndigheder for at sikre, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere overholder retlige forpligtelser som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798, bør stå i et rimeligt forhold til eventuelle sikkerhedsrisici eller den potentielle alvorsgrad af en eventuel manglende overholdelse af deres retlige forpligtelser.

(10)	For at kunne udføre sine opgaver i henhold til artikel 16, stk. 2, litra i), i direktiv (EU) 2016/798 bør den nationale sikkerhedsmyndighed ud fra resultaterne af sine tilsynsaktiviteter endvidere udforme en vurdering af effektiviteten af de overordnede sikkerhedsforskrifter.

(11)

Audit- og inspektionsteknikker med henblik på tilsyn bør almindeligvis omfatte samtaler med personer på forskellige niveauer i en organisation, gennemgang af dokumenter og registreringer i relation til sikkerhedsledelsessystemet og undersøgelse af dette systems sikkerhedsmæssige resultater som observeret under inspektion eller tilknyttede aktiviteter.

(12)

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 13, i direktiv (EU) 2016/798 bør agenturet, når det fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, og de nationale sikkerhedsmyndigheder koordinere indbyrdes, når og hvor dette er hensigtsmæssigt for at sikre en fuldstændig udveksling af oplysninger mellem vurderings- og tilsynsaktiviteter, bl.a. om eventuelle advarsler rettet til jernbanevirksomheder. Tilsvarende bør de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder koordinere indbyrdes i tilfælde, hvor det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur.

(13)

Med henblik på at sikre, at de nationale sikkerhedsmyndigheder foretager tilsynet på effektiv vis, og for at styrke den gensidige tillid mellem dem, bør disse myndigheder sørge for, at det personale, der er involveret i tilsynet, har de nødvendige kompetencer. Det bør derfor fastsættes, hvilke kompetencer det drejer sig om.

(14)

De nationale sikkerhedsmyndigheder, der medvirker i tilsynet med en infrastrukturforvalter, der forvalter grænseoverskridende infrastruktur, eller en jernbanevirksomhed, der har aktiviteter i mere end en medlemsstat, bør samarbejde indbyrdes for at undgå dobbelt tilsyn og koordinere deres tilgang til tilsyn for at sørge for, at eventuelle centrale oplysninger om infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden — især hvad angår kendte risici og infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens sikkerhedsniveau — deles og anvendes til at målrette tilsynsaktiviteter mod de områder, hvor risikoen for den samlede drift er størst.

(15)

De nationale sikkerhedsmyndigheder bør om nødvendigt samarbejde med andre kompetente myndigheder eller organer, der indgår i et samspil i jernbanesektoren, såsom tilsynsorganerne og licensudstedende myndigheder som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (6), eller de kompetente myndigheder for at overvåge, om gældende arbejds-, køre- og hviletider for lokomotivførere overholdes, med henblik på at opfylde deres respektive mandater, dele oplysninger, proaktivt løse eventuelle konflikter, forebygge skadelige virkninger i jernbanesystemet og koordinere deres reaktion på manglende overholdelse af de overordnede sikkerhedsforskrifter.

(16)

I henhold til artikel 31, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/798 gælder den nye sikkerhedscertificeringsordning fra den 16. juni 2019. Medlemsstaterne kan dog i henhold artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 underrette agenturet og Kommissionen om, at de har forlænget gennemførelsesperioden, og kan dermed fortsat udstede certifikater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (7) indtil den 16. juni 2020. Denne forordnings anvendelsesdatoer bør derfor tilpasses til de datoer, der er fastsat i direktiv (EU) 2016/798, for at gøre overgangen til den nye certificeringsordning gnidningsløs.

(17)	Forordning (EU) nr. 1077/2012 er forældet og bør derfor erstattes af nærværende forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes fælles sikkerhedsmetoder som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv (EU) 2016/798 for de nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn med sikkerhedsledelse, efter at jernbanevirksomheder har fået tildelt et EU-sikkerhedscertifikat, og efter at infrastrukturforvaltere har fået tildelt en sikkerhedsgodkendelse.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved:

a) »sikkerhedscertificeringsorgan«: det organ, der er ansvarligt for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater, dvs. enten agenturet eller en national sikkerhedsmyndighed

b) »uafklaret observation«: mindre observation, der er konstateret i forbindelse med ansøgningen om et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse, som ikke forhindrer udstedelse af sikkerhedscertifikat eller sikkerhedsgodkendelse, og hvor behandlingen kan udskydes til efterfølgende tilsyn.

Artikel 3

Tilsynsproces

1. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal anvende den tilsynsproces, som er fastlagt i bilag I.

2. De nationale sikkerhedsmyndigheder indfører interne ordninger eller procedurer til forvaltning af tilsynsprocessen.

3. Når jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere eller deres kontrahenter, partnere eller leverandører ved tilsyn fremviser godkendelser og anerkendelser af samt certifikater for produkter og tjenester udstedt i overensstemmelse med EU-lovgivningen, skal de nationale sikkerhedsmyndigheder acceptere disse, som bevis for jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternes evne til at opfylde de relevante krav, der er defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 (8).

Artikel 4

Tilsynsteknikker

De nationale sikkerhedsmyndigheder skal vedtage egnede teknikker såsom audit og inspektioner og udvælge de mest hensigtsmæssige af disse, når de planlægger deres tilsynsaktiviteter.

Artikel 5

Sammenhæng mellem tilsyn og vurdering

1. Den nationale sikkerhedsmyndighed, som gennemfører tilsyn, skal benytte og i relevante tilfælde dele oplysninger, der er indsamlet ved tilsynet, om sikkerhedsledelsessystemets resultater, ved fornyelse eller opdatering af EU-sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser.

2. I tilfælde, hvor den i stk. 1 nævnte nationale sikkerhedsmyndighed ikke er ansvarlig for at udstede EU-sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen, skal den straks koordinere med agenturet, der fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, eller den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur, efter anmodning og efter modtagelse af en ansøgning om fornyelse eller opdatering.

Ud fra resultatet af den i første afsnit nævnte koordinering skal den nationale sikkerhedsmyndighed udpege og fokusere på de oplysninger, som er relevante for at vurdere, om jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem fungerer effektivt, og herunder som minimum:

a)	en beskrivelse af betydelige mangler, som kan påvirke sikkerhedsniveauet eller skabe alvorlige sikkerhedsrisici, og eventuelle andre problemområder, der er angivet i forbindelse med de tilsynsaktiviteter, som er udført siden den foregående vurdering

status over handlingsplanen (eller planerne), som jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fastlagt for at håndtere betydelige mangler og eventuelle andre problemområder, der er nævnt i litra a), samt hvilke relevante tiltag den nationale sikkerhedsmyndighed har gennemført i forbindelse med tilsynet med håndteringen af disse områder

c)	et overblik over sikkerhedsniveauet for den relevante jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter, der har aktiviteter i dennes medlemsstat

d)	status over handlingsplanen (eller planerne), som jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren har fastlagt for at håndtere uafklarede observationer fra tidligere vurderinger.

Artikel 6

Kompetencer hos det personale, der er involveret i tilsynet

1. De nationale sikkerhedsmyndigheder sikrer, at personale, der er involveret i tilsynet, besidder følgende kompetencer:

a)	kendskab til den relevante lovramme, der gælder for tilsynet

b)	kendskab til, hvordan jernbanesystemet fungerer

c)	en passende evne til at tænke kritisk

d)	erfaring med tilsyn med sikkerhedsledelsessystemer eller lignende systemer inden for jernbanesektoren eller et sikkerhedsledelsessystem i en sektor med tilsvarende driftsmæssige og tekniske udfordringer

e)	kendskab til og erfaring med interviewteknik

f)	evne til at løse problemer, kommunikere og arbejde sammen i teams.

2. Ved samarbejde i teams kan kompetencerne fordeles på medlemmerne af teamet.

3. Med henblik på at sikre, at stk. 1 anvendes korrekt, iværksætter de nationale sikkerhedsmyndigheder et kompetencestyringssystem, som skal omfatte:

a)	udvikling af kompetenceprofiler for hvert job og hver stilling eller rolle

b)	ansættelse af personale i overensstemmelse med de udarbejdede kompetenceprofiler

c)	vedligeholdelse, udvikling og vurdering af personalets kompetence i overensstemmelse med de udarbejdede kompetenceprofiler.

Artikel 7

Beslutningskriterier

1. Den nationale sikkerhedsmyndighed skal fastlægge og offentliggøre beslutningskriterier for, hvordan den evaluerer en jernbanevirksomheds eller en infrastrukturforvalters korrekte anvendelse af et sikkerhedsledelsessystem og sikkerhedsledelsessystemets effektivitet med hensyn til at håndtere sikkerhedsrisiciene ved jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens aktiviteter.

Disse kriterier skal omfatte oplysninger om, hvordan den nationale sikkerhedsmyndighed forvalter og håndterer påvist manglende overholdelse i jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens sikkerhedsledelsessystem.

2. Den nationale sikkerhedsmyndighed skal vedtage og offentliggøre en procedure med udførlige oplysninger om, hvordan jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre interessenter kan indgive en klage over beslutninger, der træffes i forbindelse med tilsynsaktiviteter.

Artikel 8

Koordinering blandt nationale sikkerhedsmyndigheder og samarbejde med andre myndigheder eller organer

1. De nationale sikkerhedsmyndigheder, der medvirker i tilsynet med en infrastrukturforvalter, der forvalter grænseoverskridende infrastruktur, eller en jernbanevirksomhed, der har aktiviteter i mere end en medlemsstat, skal koordinere deres tilgang til tilsyn i overensstemmelse med artikel 17, stk. 7 og 9, i direktiv (EU) 2016/798.

Efter tildelingen af sikkerhedsgodkendelsen eller EU-sikkerhedscertifikatet skal de nationale sikkerhedsmyndigheder straks beslutte, hvem af dem der skal have en ledende rolle i koordineringen af tilsynet med den korrekte anvendelse og effektiviteten af sikkerhedsledelsessystemet, uden at dette tilsidesætter de nationale sikkerhedsmyndigheders forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 2, litra d) og j), og artikel 17 i direktiv (EU) 2016/798.

2. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal med henblik på stk. 1 udvikle ordninger på grundlag af rammen for koordineret og fælles tilsyn, der er fastsat i bilag II.

3. De nationale sikkerhedsmyndigheder skal også udvikle samarbejdsaftaler med nationale undersøgelsesorganer, certificeringsorganer for enheder med ansvar for vedligeholdelsen og andre kompetente myndigheder eller organer.

Artikel 9

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1077/2012 ophæves med virkning fra den 16. juni 2019.

Artikel 10

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 16. juni 2019. Artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2, skal dog gælde fra den 16. juni 2020 for de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget gennemførelsesperioden for nævnte direktiv.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102.

(2) Commission Implementing Decision of 1 September 2016 on a mandate to the European Union Agency for Railways for the revision of the common safety methods for conformity assessment and the common safety method for supervision and repealing Implementing Decision C(2014) 1649 final (C(2016) 5504 final).

(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 af 9. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 326 af 10.12.2010, s. 11).

(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2010 af 10. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedsgodkendelser (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 13).

(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 3).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).

(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (se side 26 i denne EUT).

BILAG I

Tilsynsprocessen, jf. artikel 3.

1. GENERELT

De nationale sikkerhedsmyndigheder skal udarbejde en struktureret og auditerbar proces, der omfatter de samlede aktiviteter og tager nedenstående elementer i betragtning. Derved sikres, at tilsynsprocessen er iterativ, og at der tages hensyn til behovet for løbende forbedringer, som det fremgår af diagrammet i tillægget nedenfor.

2. UDFORMNING AF TILSYNSSTRATEGI OG -PLAN(ER)

Den nationale sikkerhedsmyndighed skal:

indsamle og analysere data/oplysninger fra en lang række kilder som input til strategien og planen eller planerne. Kilderne kan være oplysninger indsamlet under vurderingen af sikkerhedsledelsessystemer, resultater af tidligere tilsynsaktiviteter, oplysninger fra godkendelser af delsystemer eller køretøjer, nationale undersøgelsesorganers ulykkesrapporter/-anbefalinger, andre ulykkes-/hændelsesrapporter eller -data, jernbanevirksomheders/infrastrukturforvalteres årlige sikkerhedsrapporter til den nationale sikkerhedsmyndighed, årlige vedligeholdelsesrapporter fra enheder med ansvar for vedligeholdelsen, klager fra offentligheden og andre relevante kilder

b)	i tilsynsstrategien udpege risikoområder med henblik på at målrette tilsynsaktiviteterne mod disse; risikoområder, der opstår ved integrationen af menneskelige og organisatoriske faktorer, inddrages også, når dette er relevant

c)	udvikle en eller flere tilsynsplaner, som viser, hvordan den vil gennemføre tilsynsstrategien i løbetiden for gyldige EU-sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelse

d)	udarbejde et indledende overslag over de ressourcer, der kræves for at gennemføre planen eller planerne, med udgangspunkt i de udpegede målområder

e)	tildele ressourcer med henblik på at gennemføre planen eller planerne

f)	i tilsynsstrategien og planen eller planerne tage fat på eventuelle spørgsmål vedrørende grænseoverskridende operationer og infrastruktur via koordinering med en eller flere andre nationale sikkerhedsmyndigheder.

3. FORMIDLING AF TILSYNSSTRATEGIEN OG -PLAN(ER)

Den nationale sikkerhedsmyndighed skal:

a)	formidle de overordnede mål for tilsynsstrategien og en generel forklaring af planen eller planerne til de berørte jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere og, når det er hensigtsmæssigt, til andre berørte parter

b)	forklare de berørte jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, hvordan tilsynsplanen eller -planerne vil blive gennemført.

4. UDFØRELSE AF TILSYNSAKTIVITETERNE

Den nationale sikkerhedsmyndighed skal:

a)	gennemføre planen eller planerne

b)	træffe en eller flere passende foranstaltninger for at håndtere en jernbanevirksomheds eller en infrastrukturforvalters manglende overholdelse af sine retlige forpligtelser og herunder om fornødent at udstede eventuelle presserende sikkerhedsadvarsler og midlertidige sikkerhedsforanstaltninger

c)	evaluere, om en jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter har udviklet og gennemført en eller flere handlingsplaner på tilstrækkeligt niveau for at afhjælpe manglende overholdelse af krav eller uafklarede observationer inden for en angivet tidsfrist

d)	dokumentere resultaterne af sine tilsynsaktiviteter.

5. SLUTRESULTATER AF TILSYNSAKTIVITETER

Den nationale sikkerhedsmyndighed skal:

a)	dele resultaterne af sine tilsynsaktiviteter med den pågældende jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter og herunder udpege områder, hvor jernbanevirksomheden eller infrastrukturforvalteren ikke overholder kravene, og eventuelle områder, hvor god praksis kan bidrage til at forøge sikkerheden

b)	have et overblik over sikkerhedsniveauet i de enkelte jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, der opererer i den pågældende medlemsstat

c)	offentliggøre sine synspunkter angående det overordnede sikkerhedsniveau i medlemsstaten og formidle dem til relevante parter

d)	offentliggøre sine synspunkter på effektiviteten af de overordnede sikkerhedsforskrifter og formidle dem til relevante parter

bruge og når det er relevant dele oplysninger om sikkerhedsledelsessystemets resultater, der er indsamlet i forbindelse med tilsynet med jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere, forud for en fornyet vurdering af en ansøgning om at forny eller opdatere EU-sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen med agenturet, der fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, eller den relevante nationale sikkerhedsmyndighed, når det drejer sig om grænseoverskridende infrastruktur

i relevante tilfælde iværksætte foranstaltninger til håndhævelse af kravene, konstatere, om det er berettiget at begrænse eller tilbagekalde EU-sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen, og i de tilfælde, hvor den ikke selv er ansvarlig for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikatet eller sikkerhedsgodkendelsen, informere den kompetente myndighed.

6. EVALUERING AF TILSYNSAKTIVITETER

På grundlag af de indsamlede oplysninger om og høstede erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og sikkerhedsniveauet såvel på individuelt niveau som på medlemsstatsniveau skal den nationale sikkerhedsmyndighed regelmæssigt:

a)	gennemgå tilsynsstrategien og planen eller planerne for at kontrollere, om det oprindelige mål med tilsynsaktiviteten, anvendelsen af data/oplysninger fra en lang række kilder, tilsynsslutresultaterne og ressourcetildelingen er hensigtsmæssige, og ændre prioriteringerne efter behov

b)	revidere planen eller planerne efter behov og overveje indvirkningen af ændringerne på tilsynsstrategien

c)	fremsætte sine synspunkter og forslag over for medlemsstaten efter behov med det formål at afhjælpe eventuelle mangler i den overordnede sikkerhedslovgivning.

Tillæg

Indsamlede oplysnin-ger i forbindelse med sikkerheds-vurderingen

Relevante oplysninger om sikkerheds-ledelsessystemets præstation indsamles

Årlige sikkerheds-rapporter fra jernbanevirksom-heder og infrastruktur-forvaltere

Øvrige relevante oplysninger

Slutresultater af tidligere udførte tilsyn

Sikkerhedslovgiv-ningens effektivitet

Håndhævelse, fremme og/eller af sikkerheds-lovgivningen

Indsatsen på sikkerhedsområdet vurderes

Resultater af tilsyn dokumenteres

Manglende overholdelse?

Overordnet indsats på sikkerheds-området i medlemsstaten

Resultater af tilsyn

Tilsynsstra-tegiens overordnede målsætninger, overordnet redegørelse for tilsynsplan/planer og redegørelse for hvordan gennemførelsen heraf vil blive iværksat

Er foran-staltninger påkrævet?

Handlingsplan(er) udarbejdes og gennemføres

Nej

Undersøgelses-rapporter

Data vedrørende ulykker/hændelser

Passende foranstaltninger træffes

Handlingsplanens eller -planernes relevans og effek-tivitet vurderes

Nej

Planen/planerne føres ud i livet

Tilsynsplanen eller -planerne udarbejdes, og tilsynsaktiviteterne samordnes med øvrige nationale sikkerheds-myndigheder

Tilsynsaktiviteterne gennemgås

Risikoområder angives

Oplysninger indsamles og analyseres

Jernbanevirksomhed eller infrastrukturforvalter

National sikkerhedsmyndighed, der foretager tilsyn

Agentur eller relevant national sikkerheds-myndighed

BILAG II

Ramme for koordineret og fælles tilsyn som omhandlet i artikel 8, stk. 2

De relevante nationale sikkerhedsmyndigheder skal udvikle ordninger på grundlag af de følgende principper og specifikke elementer:

1.	Aftale, hvilke jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere der har aktiviteter af en sådan art, at koordineret eller fælles tilsyn er påkrævet.

2.	Aftale, hvilket eller hvilke sprog, der anvendes, og hvilket fortrolighedsniveau, som tillægges de oplysninger, der skal anvendes i forbindelse med deres koordinering.

Aftale, hvilke oplysninger der skal udveksles, og en tidsplan for udvekslingen:

a)	udveksle relevante oplysninger om jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der er udpeget i henhold til punkt 1, og dele resultaterne af deres vurderingsaktiviteter

b)	forelægge genparter af sikkerhedsgodkendelser, når det er relevant

c)	dele resultater fra tilknyttede tilsynsaktiviteter og herunder afgørelser og foranstaltninger med henblik på håndhævelse af krav, når dette er relevant

d)	dele oplysninger om sikkerhedsniveauet hos jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der er udpeget i henhold til punkt 1, i hver enkelt medlemsstat.

Deling af kriterier for beslutningstagning

a)	dele oplysninger om, hvordan den enkelte nationale sikkerhedsmyndighed målretter sine aktiviteter for hver berørt jernbanevirksomhed og infrastrukturforvalter som led i tilsynsplanen

b)	etablere en dialog mellem de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder om den foreslåede reaktion med henblik på at håndtere betydelige mangler i forhold til overholdelsen af krav.

Forvaltning af koordineringen:

a)	dele eksisterende tilsynsstrategier og -planer

b)	fastlægge fælles interesseområder og/eller fælles problemstillinger

c)	planlægge effektive, individuelle, koordinerede eller fælles initiativer uden at skabe unødige ulemper for jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne og ved at undgå overlap i disse initiativers anvendelsesområde.

6.	Aftale, hvilken eller hvilke nationale sikkerhedsmyndigheder der bør følge op på planlagte foranstaltninger til håndtering af uafklarede observationer, som er blevet udskudt til opfølgning på tilsyn, når dette er relevant.

Aftale, hvilke områder indsatsen skal målrettes mod på en koordineret eller fælles måde:

a)	påvise centrale risici for de relevante jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, som nationale sikkerhedsmyndigheder skal tage højde for på en koordineret eller fælles måde

b)	aftale, hvilken national sikkerhedsmyndighed der indtager den ledende rolle for hver problemstilling, når dette er relevant, på grundlag af veletablerede kriterier

c)	aftale, hvilke typer af fælles tilsynsaktiviteter der skal udføres, når dette er relevant

d)	aftale, hvordan jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne bør gøres opmærksomme på de ordninger og aftaler, som de nationale myndigheder indgår.

Deling af god praksis:

a)	udvikle ordninger med henblik på regelmæssigt at gennemgå og koordinere tilsynsaktiviteter for de relevante jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere

b)	udvikle ordninger med henblik på at evaluere effektiviteten af koordineringen og samarbejdet og samarbejdet mellem nationale sikkerhedsmyndigheder — og med agenturet i relevante tilfælde.

25.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/26

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/762

af 8. marts 2018

om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (1), særlig artikel 6, stk. 6,

ud fra følgende betragtninger:

(1)	De fælles sikkerhedsmetoder beskriver, hvordan sikkerhedsniveauer og opnåelsen af sikkerhedsmålene samt opfyldelsen af andre sikkerhedskrav vurderes.

(2)

(3)

Kommissionen udstedte den 1. september 2016 (2) i sin gennemførelsesafgørelse et mandat til Det Europæiske Jernbaneagentur (agenturet) i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 med henblik på at revidere Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 (3), (EU) nr. 1169/2010 (4) og (EU) nr. 1077/2012 (5). Agenturet afgav sin henstilling den 9. marts 2017 og vedlagde en rapport om resultaterne af høringen af de nationale sikkerhedsmyndigheder, arbejdsmarkedets parter og brugerne samt en rapport med en vurdering af virkningerne af de ændrede sikkerhedsmetoder, der skal vedtages, i overensstemmelse med Kommissionens mandat. Kommissionen behandlede henstillingerne fra agenturet med henblik på at kontrollere, at mandatet, jf. artikel 6, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/798, var opfyldt.

(4)

Sikkerhedsledelsessystemet har til formål at sikre, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere opfylder deres forretningsmål på en sikker måde. Sikkerhedsledelsessystemet er ofte integreret i andre ledelsessystemer for at øge organisationens samlede resultater og nedbringe omkostninger og sikre, at alle niveauer i virksomheden trækker i samme retning. Til dette formål anvendes den fælles ramme ISO High Level Structure (6) til at gruppere kravene til sikkerhedsledelsessystem efter funktioner, jf. artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798. Denne ramme letter ligeledes jernbanevirksomheders og infrastrukturforvalteres forståelse og anvendelse af en procesorienteret tilgang ved udarbejdelsen, gennemførelsen, vedligeholdelsen og den løbende forbedring af deres sikkerhedsledelsessystem.

(5)	Når ansøgeren har fået udstedt et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse, bør ansøgeren fortsætte med at anvende sit sikkerhedsledelsessystem i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798.

(6)

Menneskelig adfærd spiller en central rolle i en sikker og effektiv jernbanedrift. Når en sådan adfærd anses for at have medvirket til en ulykke eller hændelse, kan organisatoriske faktorer såsom arbejdsbyrde eller jobtilrettelæggelse være en medvirkende årsag til denne adfærd og derved have udmøntet sig i lavere ydeevne og forværret konsekvenserne af denne ulykke eller hændelse. Det er derfor afgørende, at jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere følger en systematisk tilgang, hvormed menneskers ydeevne understøttes, og menneskelige og organisatoriske faktorer håndteres inden for sikkerhedsledelsessystemet.

(7)

Den måde, hvorpå sikkerhed opfattes, påskønnes og prioriteres i en organisation, afspejler det reelle engagement i sikkerhed på alle organisationsniveauer. Det er derfor også vigtigt for jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere at udpege de tiltag og den adfærd, der kan skabe en positiv sikkerhedskultur og via deres sikkerhedsledelsessystem fremme den gensidige tillid, sikkerhed og læring, hvor personalet opfordres til at bidrage til sikkerheden ved at indberette farlige situationer og videregive sikkerhedsrelaterede oplysninger.

(8)

Der bør i sikkerhedsledelsessystemet tages hensyn til, at bestemmelserne i Rådets direktiv 89/391/EØF (7) og de dertil hørende relevante individuelle direktiver gælder i fuldt omfang for beskyttelsen af sundheden og sikkerheden for arbejdstagere beskæftiget med anlæg, drift og vedligeholdelse i jernbanesektoren. Det skaber ikke yderligere ansvarsområder eller opgaver for den udstedende myndighed bortset fra at kontrollere, om ansøgeren til et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse har taget hensyn til sundheds- og sikkerhedsrisici. Ansvaret for at kontrollere, at direktiv 89/391/EØF overholdes, kan stadig pålægges andre af medlemsstaterne udnævnte kompetente myndigheder.

(9)	Når det er relevant, bør sikkerhedsledelsessystemet tage hensyn til de potentielle ekstra risici, der opstår ved fragt af farligt gods med jernbane, og derfor bør der også tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (8).

(10)	Forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 er forældet og bør derfor erstattes af nærværende forordning.

(11)

For sikkerhedscertifikaters vedkommende følger det af artikel 10, stk. 15, i direktiv (EU) 2016/798, at den kompetente nationale myndighed kan forlange, at sikkerhedscertifikater revideres efter væsentlige ændringer i de overordnede sikkerhedsforskrifter. Ændringerne som følge af artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798 og nærværende forordning er ikke væsentlige i den forstand, om end de er relevante og vigtige. Forordning (EU) nr. 1158/2010 bør derfor gælde for sikkerhedscertifikater, der udstedes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (9), indtil deres udløbsdato. Af samme årsag er det også nødvendigt at udsætte ophævelsen af forordning (EU) nr. 1158/2010 til udløbet af den sidste dag i den periode, i hvilken den stadig kan anvendes af de nationale sikkerhedsmyndigheder med henblik på tilsynet. I overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/798 kan eksisterende sikkerhedscertifikater endvidere fortsat være underlagt direktiv 2004/49/EF, som danner grundlag for forordning (EU) nr. 1158/2010.

(12)

For sikkerhedsgodkendelsers vedkommende følger det af artikel 12, stk. 2, andet afsnit, i direktiv (EU) 2016/798, at den kompetente nationale myndighed kan forlange, at sikkerhedsgodkendelser revideres efter væsentlige ændringer i de overordnede sikkerhedsforskrifter. Ændringerne som følge af artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798 og nærværende forordning er ikke væsentlige i den forstand, om end de er relevante og vigtige. Forordning (EU) nr. 1169/2010 bør derfor gælde for sikkerhedsgodkendelser, der udstedes i henhold til direktiv 2004/49/EF, indtil deres udløbsdato. Af samme årsag er det også nødvendigt at udsætte ophævelsen af forordning (EU) nr. 1169/2010 til udløbet af den sidste dag i den periode, i hvilken den stadig kan anvendes af de nationale sikkerhedsmyndigheder med henblik på tilsynet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i relation til jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), i direktiv (EU) 2016/798.

2. Denne forordning finder anvendelse i forbindelse med EU-sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser udstedt i henhold til direktiv (EU) 2016/798.

Artikel 2

Definition

I denne forordning forstås ved »sikkerhedscertificeringsorgan«: det organ, der er ansvarligt for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater, dvs. enten agenturet eller en national sikkerhedsmyndighed.

Artikel 3

Krav til jernbanevirksomheders sikkerhedsledelsessystemer

Jernbanevirksomheder skal etablere deres sikkerhedsledelsessystemer i henhold til de krav, der er fastsat i bilag I.

Disse krav til sikkerhedsledelsessystemer finder anvendelse for de EU-sikkerhedscertifikater, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv (EU) 2016/798, med henblik på dels vurdering af ansøgninger, dels tilsyn.

Artikel 4

Krav til infrastrukturforvalteres sikkerhedsledelsessystemer

Infrastrukturforvaltere skal etablere deres sikkerhedsledelsessystemer i henhold til de krav, der er fastsat i bilag II.

Disse krav til sikkerhedsledelsessystemer finder anvendelse for de sikkerhedsgodkendelser, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv (EU) 2016/798, med henblik på dels vurdering af ansøgninger, dels tilsyn.

Artikel 5

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 ophæves med virkning fra den 16. juni 2025.

Artikel 6

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 16. juni 2019 i de medlemsstater, der ikke har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798. Den anvendes i alle medlemsstater fra den 16. juni 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102.

(6) ISO/IEC Directives, Part 1, consolidated supplement 2016, Annex SL Appendix 2.

(7) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).

BILAG I

Krav vedrørende sikkerhedsledelsessystemet i relation til jernbanevirksomheder

1. ORGANISATIONENS KONTEKST

1.1. Organisationen skal:

a)	beskrive driftens type, omfang og område

b)	udpege alvorlige sikkerhedsrisici, som dennes jernbanedrift giver anledning til, uanset om driften varetages af organisationen selv eller af kontrahenter, partnere eller leverandører under dennes kontrol

c)	udpege interessenter (f.eks. tilsynsorganer, myndigheder, infrastrukturforvaltere, kontrahenter, leverandører og partnere) og herunder parter uden for jernbanesystemet af relevans for sikkerhedsledelsessystemet

d)	udpege og vedligeholde lovgivning og andre sikkerhedsrelaterede krav fra de interessenter, der er nævnt i litra c)

e)	sikre, at de krav, der er nævnt i litra d), tages i betragtning i forbindelse med udviklingen, gennemførelsen og vedligeholdelsen af sikkerhedsledelsessystemet

f)	beskrive sikkerhedsledelsessystemets anvendelsesområde med angivelse af, hvilken del af forretningen, der indgår eller ikke indgår heri, og under hensyn til de krav, der er nævnt i litra d).

2. LEDERSKAB

2.1. Lederskab og engagement

2.1.1. Den øverste ledelse skal udvise lederskab og engagement i forbindelse med udviklingen, gennemførelsen, vedligeholdelsen og den løbende forbedring af sikkerhedsledelsessystemet ved at:

a)	udvise ansvarlighed og påtage sig det overordnede ansvar for sikkerheden

b)	sikre opbakning til sikkerhed på forskellige ledelsesniveauer i organisationen i kraft af ledelsens aktiviteter og i dens forhold til personalet og kontrahenterne

c)	sikre, at en sikkerhedspolitik og sikkerhedsmål fastsættes, forstås og kan forenes med organisationens strategiske kurs

d)	sikre, at kravene vedrørende sikkerhedsledelsessystemet integreres i organisationens forretningsgange

e)	sikre, at de fornødne ressourcer til sikkerhedsledelsessystemet er til rådighed

f)	sikre, at sikkerhedsledelsessystemet effektivt styrer de sikkerhedsrisici, som må tilskrives organisationen

g)	tilskynde personalet til at medvirke til at overholde kravene i sikkerhedsledelsessystemet

h)	tilskynde til løbende forbedringer af sikkerhedsledelsessystemet

i)	sikre, at sikkerhedsaspektet tages i betragtning, når organisationens forretningsmæssige risici udpeges og forvaltes, og redegøre for, hvordan konflikten mellem sikkerhedsaspektet og andre forretningsmæssige mål erkendes og håndteres

j)	fremme en positiv sikkerhedskultur

2.2. Sikkerhedspolitik

2.2.1. Et dokument, der beskriver organisationens sikkerhedspolitik, er fastlagt af den øverste ledelse, og det er:

a)	tilpasset typen og omfanget af organisationens jernbanedrift

b)	godkendt af organisationens administrerende direktør (eller en eller flere repræsentanter for den øverste ledelse)

c)	aktivt implementeret, formidlet til og gjort tilgængeligt for hele personalet.

2.2.2. Sikkerhedspolitikken skal:

a)	omfatte en forpligtelse til at overholde al lovgivning og andre sikkerhedsrelaterede krav

b)	sætte en ramme for at fastlægge sikkerhedsmål og evaluere organisationens sikkerhedsniveau i forhold til disse målsætninger

c)	omfatte en forpligtelse til at styre sikkerhedsrisici, der hidrører såvel fra egne aktiviteter som dem, der forårsages af andre

d)	omfatte en forpligtelse til løbende forbedringer af sikkerhedsledelsessystemet

e)	vedligeholdes i overensstemmelse med forretningsstrategien og evalueringen af organisationens sikkerhedsniveau.

2.3. Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser

2.3.1. Ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser for personale, der varetager en rolle af sikkerhedsmæssig betydning (herunder ledelsen og andet personale, der medvirker i sikkerhedsrelaterede opgaver), skal fastlægges for alle organisationsniveauer samt dokumenteres over for og tildeles og formidles til personalet.

2.3.2. Organisationen skal sikre, at personale med delegeret ansvar for sikkerhedsrelaterede opgaver har bemyndigelse, kompetence og tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine opgaver, uden at det berøres negativt af andre forretningsfunktioners aktiviteter.

2.3.3. Delegering af ansvar for sikkerhedsrelaterede opgaver skal dokumenteres og formidles til det relevante personale, som skal acceptere og forstå opgaverne.

2.3.4. Organisationen skal beskrive fordelingen af roller, der er omhandlet i afsnit 2.3.1, på forretningsfunktioner i og — i relevante tilfælde — uden for organisationen (jf. 5.3 Kontrahenter, partnere og leverandører).

2.4. Høring af personale og andre parter

2.4.1. Personalet, dets repræsentanter og eksterne interessenter skal, når dette er passende og relevant, høres angående udvikling, vedligeholdelse og forbedring af sikkerhedsledelsessystemets relevante dele, som de har ansvaret for, og herunder driftsprocedurernes sikkerhedsaspekter.

2.4.2. Organisationen skal lette høringen af personalet ved at indføre metoder og midler til at inddrage personalet, registrere personalets udtalelser og give feedback på personalets udtalelser.

3. PLANLÆGNING

3.1. Tiltag med henblik på at imødegå risici

3.1.1. Risikovurdering

3.1.1.1. Organisationen skal:

udpege og analysere alle driftsmæssige, organisatoriske og tekniske risici af relevans for typen, omfanget og området af den drift, som organisationen udfører. Sådanne risici skal omfatte risici, der opstår ved menneskelige og organisatoriske faktorer, som f.eks. arbejdspres, jobtilrettelæggelse, træthed eller procedurers egnethed og andre interessenters aktiviteter (jf. 1 Organisationens kontekst)

b)	evaluere de i litra a) nævnte risici ved at anvende tilstrækkelige risikovurderingsmetoder

c)	udvikle og iværksætte sikkerhedsforanstaltninger med udpegning af tilhørende ansvarsområder (jf. 2.3 Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser)

d)	udvikle et system med henblik på at overvåge sikkerhedsforanstaltningers effektivitet (jf. 6.1 Overvågning)

anerkende behovet for samarbejde med andre interessenter (som f.eks. jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, fabrikanter, vedligeholdelsesvirksomheder, enheder med ansvar for vedligeholdelse, ihændehavere af jernbanekøretøjer, leverandører af tjenesteydelser og ordregivere), når dette er relevant, om delte risici og iværksættelse af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger

f)	kommunikere om risici til personalet og involverede eksterne parter (jf. 4.4 Information og kommunikation).

3.1.1.2. Når en risiko vurderes, skal en organisation tage hensyn til behovet for at fastslå, tilvejebringe og opretholde et sikkert arbejdsmiljø, der overholder gældende lovgivning og navnlig direktiv 89/391/EØF.

3.1.2. Planlægning af ændringer

3.1.2.1. Organisationen skal udpege potentielle sikkerhedsrisici og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger (jf. 3.1.1 Risikovurdering), inden en ændring gennemføres (jf. 5.4 Styring af ændringer) i henhold til den risikostyringsproces, der er fastsat i forordning (EU) nr. 402/2013 (1), herunder overvejes sikkerhedsrisici hidrørende fra selve ændringsprocessen.

3.2. Sikkerhedsmål og -planlægning

3.2.1. Organisationen skal fastlægge sikkerhedsmål for relevante funktioner på relevante niveauer med henblik på at vedligeholde og, når det er praktisk gennemførligt, forbedre sit sikkerhedsniveau.

3.2.2. Sikkerhedsmålene skal:

a)	være i overensstemmelse med sikkerhedspolitikken og organisationens strategiske målsætninger (når dette er relevant)

b)	have sammenhæng med de prioriterede risici, der påvirker organisationens sikkerhedsniveau

c)	være målbare

d)	tage hensyn til gældende lovgivning og andre krav

e)	evalueres i forhold til de opnåede resultater og revideres, hvis dette er relevant

f)	formidles.

3.2.3. Organisationen skal have en eller flere planer, hvori det beskrives, hvordan den vil opfylde sine sikkerhedsmål.

3.2.4. Organisationen skal beskrive strategien og den eller de planer, der benyttes til at overvåge opfyldelsen af sikkerhedsmålene (jf. 6.1 Overvågning).

4. STØTTE

4.1. Ressourcer

4.1.1. Organisationen skal tilvejebringe de nødvendige ressourcer, herunder kompetent personale og effektivt og anvendeligt udstyr, for at etablere, implementere, vedligeholde og løbende forbedre sikkerhedsledelsessystemet.

4.2. Kompetence

4.2.1. Organisationens kompetencestyringssystem skal sikre, at det personale, der varetager en rolle, som påvirker sikkerheden, har kompetence inden for de sikkerhedsrelaterede opgaver, som det har ansvaret for (jf. 2.3 Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser), og herunder som minimum:

a)	fastlæggelse af de kompetencer (herunder viden, færdigheder, ikke-teknisk adfærd og holdninger), som er påkrævet for at løse sikkerhedsrelaterede opgaver

b)	udvælgelsesprincipper (grundlæggende uddannelsesniveau, krav til psykisk og fysisk egnethed)

c)	indledende oplæring, erfaring og kvalifikationer

d)	løbende efteruddannelse og regelmæssig ajourføring af eksisterende kompetencer

e)	periodisk kompetencevurdering og test af psykisk og fysisk egnethed for at sikre, at kvalifikationer og færdigheder vedligeholdes løbende

f)	specifik uddannelse i relevante dele af sikkerhedsledelsessystemet med henblik på at varetage deres sikkerhedsrelaterede opgaver.

4.2.2. Organisationen skal fastlægge et uddannelsesprogram som nævnt i afsnit 4.2.1, litra c), d) og f), for personale, som udfører sikkerhedsrelaterede opgaver, og med programmet skal det sikres, at:

a)	uddannelsesprogrammet gennemføres i henhold til de fastlagte kompetencekrav og personalets individuelle behov

b)	uddannelsen i relevante tilfælde sikrer, at personalet kan fungere under alle driftsvilkår (normal drift, uregelmæssig drift og nøddrift)

c)	uddannelsens varighed og hyppigheden af suppleringsuddannelsen er tilpasset uddannelsesmålsætningerne

d)	der føres registre for hele personalet (jf. 4.5.3 Styring af dokumenteret information)

e)	uddannelsesprogrammet gennemgås og auditeres regelmæssigt (jf. 6.2 Intern audit), og ændringer foretages, når det er nødvendigt (jf. 5.4 Styring af ændringer).

4.2.3. Ordninger skal være etableret for personale, som vender tilbage til arbejdet efter ulykker/hændelser eller langvarigt tjenestefravær, og herunder tilbydes ekstra uddannelse, når et behov for dette påvises.

4.3. Bevidsthed

4.3.1. Den øverste ledelse skal sikre, at den og det personale, der spiller en rolle, som påvirker sikkerheden, er bevidste om relevansen, betydningen og konsekvenserne af deres aktiviteter og om, hvordan de bidrager til den korrekte anvendelse og effektiviteten af sikkerhedsledelsessystemet, herunder opfyldelsen af sikkerhedsmålene (jf. 3.2 Sikkerhedsmål og -planlægning).

4.4. Information og kommunikation

4.4.1. Organisationen skal fastlægge passende kommunikationskanaler for derigennem at sikre, at sikkerhedsrelateret information udveksles mellem de forskellige organisationsniveauer og med eksterne interessenter, bl.a. kontrahenter, partnere og leverandører.

4.4.2. For at sikre, at sikkerhedsrelateret information når frem til dem, der skal foretage vurderinger og træffe beslutninger, skal organisationen styre udpegningen, modtagelsen, behandlingen, udarbejdelsen og formidlingen af sikkerhedsrelateret information.

4.4.3. Organisationen skal sikre, at sikkerhedsrelateret information er:

a)	relevant, fyldestgørende og forståelig for de tiltænkte brugere

gyldig

nøjagtig

d)	sammenhængende

e)	styret (jf. 4.5.3 Styring af dokumenteret information)

f)	formidlet, inden den træder i kraft

g)	modtaget og forstået.

4.5. Dokumenteret information

4.5.1. Dokumentation af sikkerhedsledelsessystemet

4.5.1.1. Der findes en beskrivelse af sikkerhedsledelsessystemet og herunder:

a)	fastlæggelse og beskrivelse af processer og aktiviteter i relation til jernbanens sikre drift, herunder sikkerhedsrelaterede opgaver og tilhørende ansvarsområder (jf. 2.3 Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser)

b)	samspillet mellem disse processer

c)	procedurer eller dokumenter, der beskriver, hvordan disse processer gennemføres

d)	udpegning af kontrahenter, partnere og leverandører sammen med en beskrivelse af typen og omfanget af de leverede ydelser

e)	udpegning af kontrakter og andre forretningsaftaler, som er indgået mellem organisationen og de øvrige parter, der er angivet i litra d), og som er påkrævet for at styre organisationens sikkerhedsrisici og sikkerhedsrisici som følge af, at der benyttes kontrahenter

f)	henvisning til dokumenteret information som krævet ifølge denne forordning.

4.5.1.2. Organisationen skal sikre, at en årlig sikkerhedsrapport forelægges den relevante nationale sikkerhedsmyndighed (eller myndigheder) i overensstemmelse med artikel 9, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/798 og herunder:

a)	et resumé over vurderinger af sikkerhedsrelaterede ændringers signifikans og herunder en oversigt over signifikante ændringer i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 402/2013

b)	organisationens sikkerhedsmål for det eller de kommende år, og hvordan alvorlige sikkerhedsrisici påvirker fastlæggelsen af disse sikkerhedsmål

c)	resultaterne af intern undersøgelse af ulykker/hændelser (jf. 7.1 Erfaringer fra ulykker og hændelser) og andre overvågningsaktiviteter (jf. 6.1 Overvågning, 6.2 Intern audit og 6.3 Ledelsens evaluering) i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1078/2012 (2)

d)	beskrivelse af fremdrift i behandlingen af ikke-lukkede anbefalinger fra de nationale undersøgelsesorganer (jf. 7.1 Erfaringer fra ulykker og hændelser)

e)	organisationens sikkerhedsindikatorer, der er fastsat med henblik på at evaluere organisationens sikkerhedsniveau (jf. 6.1 Overvågning)

f)	i relevante tilfælde konklusionerne af sikkerhedsrådgiverens årlige rapport som omhandlet i RID (3) angående organisationens aktiviteter i relation til transport af farligt gods (4).

4.5.2. Udarbejdelse og opdatering

4.5.2.1. Organisationen skal sikre, at hensigtsmæssige formater og medier anvendes i forbindelse med udarbejdelse og opdatering af dokumenteret information vedrørende sikkerhedsledelsessystemet.

4.5.3. Styring af dokumenteret information

4.5.3.1. Organisationen skal styre dokumenteret information i relation til sikkerhedsledelsessystemet, navnlig hvad angår arkivering, distribution og styring af ændringer heraf, for at sikre, at systemet er tilgængeligt, hensigtsmæssigt og sikret, når dette er relevant.

4.6. Integration af menneskelige og organisatoriske faktorer

4.6.1. Organisationen skal godtgøre, at menneskelige og organisatoriske faktorer integreres i sikkerhedsledelsessystemet efter en systematisk tilgang. Denne tilgang skal:

a)	omfatte udarbejdelsen af en strategi og brug af fagkundskab og anerkendte metoder inden for menneskelige og organisatoriske faktorer

b)	imødegå risici, der er forbundet med udformning og brug af udstyr, opgaver, arbejdsvilkår og organisatoriske tiltag, idet der tages hensyn til menneskelige evner og begrænsninger samt forhold, som påvirker den menneskelige ydeevne.

5. DRIFT

5.1. Planlægning og styring af driften

5.1.1. I forbindelse med planlægningen, udviklingen, gennemførelsen og gennemgangen af sine driftsprocesser skal organisationen sikre, at der under driften:

a)	anvendes risikoacceptkriterier og sikkerhedsforanstaltninger (jf. 3.1.1 Risikovurdering)

b)	stilles en eller flere planer for, hvordan sikkerhedsmålene opfyldes, til rådighed (jf. 3.2 Sikkerhedsmål og -planlægning)

c)	indsamles information for at måle den korrekte anvendelse og effektiviteten af driftsrelaterede ordninger (jf. 6.1 Overvågning).

5.1.2. Organisationen skal sikre, at dens driftsrelaterede ordninger overholder de sikkerhedsrelaterede krav i de gældende tekniske specifikationer for interoperabilitet og relevante nationale forskrifter samt andre relevante krav (jf. 1 Organisationens kontekst).

5.1.3. Med henblik på at styre risici, når dette er relevant for sikkerheden i forbindelse med driften (jf. 3.1.1 Risikovurdering), skal følgende som minimum tages i betragtning:

a)	planlægning af eksisterende eller nye togruter og -tjenester og herunder indførelsen af nye køretøjstyper, behovet for at lease køretøjer og/eller ansætte personale fra eksterne parter og udveksle information om driftsrelateret vedligeholdelse med vedligeholdelsesansvarlige enheder

b)	udvikling og gennemførelse af togkøreplaner

c)	klargøring af tog eller køretøjer inden kørsel, herunder tjek før afgang og oprangering af tog

d)	togtrafik eller køretøjsbevægelser på forskellige driftsvilkår (normal drift, uregelmæssig drift og nøddrift)

e)	tilpasning af driften i forhold til vedligeholdelsesansvarlige enheders anmodninger om at tage køretøjer ud af drift og meddelelser om genindsættelse i drift

f)	godkendelser af køretøjsbevægelser

g)	anvendelighed af grænseflader i trækkraftenheder og togkontrolcentre samt det udstyr, der benyttes af vedligeholdelsespersonale.

5.1.4. Med henblik på at styre allokeringen af ansvarsområder, når dette er relevant for sikkerheden i forbindelse med driften, skal organisationen fastlægge ansvarsfordelingen for den sikre koordinering og styring af togtrafikken og køretøjsbevægelser og fastlægge, hvordan relevante opgaver, der berører den sikre levering af alle ydelser, allokeres til kompetent personale i organisationen (jf. 2.3 Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser) og på andre eksterne, kvalificerede parter, når dette er relevant (jf. 5.3 Kontrahenter, partnere og leverandører).

5.1.5. Med henblik på at styre information og kommunikation, når dette er relevant for sikkerheden i forbindelse med driften (jf. 4.4 Information og kommunikation), skal det relevante personale (f.eks. togpersonalet) underrettes om de nærmere omstændigheder ved eventuelle særlige kørselsbetingelser og herunder relevante ændringer, som kan udmønte sig i en fare, midlertidige eller varige driftsmæssige begrænsninger (eksempelvis i forhold til særlige køretøjstyper eller særlige ruter) og vilkår for usædvanlige transporter, når det er relevant.

5.1.6. Med henblik på at styre kompetencer, når dette er relevant for sikkerheden i forbindelse med driften (jf. 4.2 Kompetencer), skal organisationen i overensstemmelse med gældende lovgivning sikre (jf. 1 Organisationens kontekst), at:

a)	personalets uddannelse og arbejdsinstrukser overholder forskrifterne, og at der træffes korrigerende foranstaltninger, når det er påkrævet

b)	tilbyde personalet særlig uddannelse, hvis der ventes ændringer, som påvirker gennemførelsen af driften eller personalets opgavebeskrivelse

c)	vedtage egnede foranstaltninger for personalet efter ulykker og hændelser.

5.2. Forvaltning af aktiver

5.2.1. Organisationen skal styre sikkerhedsrisici i tilknytning til fysiske aktiver i hele deres livscyklus (jf. 3.1.1 Risikovurdering) fra udformning til bortskaffelse og opfylde krav vedrørende menneskelige faktorer i alle livscyklusfaser.

5.2.2. Organisationen skal:

a)	sikre, at aktiverne benyttes til det tiltænkte formål, samtidig med at deres sikre driftstilstand, jf. artikel 14, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798, når dette er relevant, og deres forventede ydeevne opretholdes

b)	forvalte aktiverne under normal og uregelmæssig drift

c)	påvise tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene til driften før og under driften af aktivet, så hurtigt som det er praktisk muligt, herunder indføre driftsmæssige begrænsninger om nødvendigt for at sikre, at aktivets sikre driftstilstand opretholdes (jf. 6.1 Overvågning).

5.2.3. Organisationen skal sikre, at dens ordninger for forvaltning af aktiver i relevante tilfælde overholder alle væsentlige krav i de gældende tekniske specifikationer for interoperabilitet og eventuelle andre relevante krav (jf. 1 Organisationens kontekst).

5.2.4. Med henblik på at styre risici, når dette er relevant for levering af vedligeholdelse (jf. 3.1.1 Risikovurdering), skal følgende som minimum tages i betragtning:

a)	fastlæggelse af behovet for vedligeholdelse med henblik på at bevare aktivet i en sikker driftstilstand ud fra den planlagte og faktiske brug af aktivet samt dettes konstruktionsmæssige karakteristika

b)	styring af, at aktivet tages ud af drift med henblik på vedligeholdelse, hvis defekter er påvist, eller når aktivets tilstand forringes uden for kriterierne for sikker driftstilstand som omhandlet i litra a)

c)	styring af aktivets genindsættelse i drift, eventuelt med anvendelsesmæssige begrænsninger efter vedligeholdelse med det formål at sikre, at det er i en sikker driftstilstand

d)	styring af overvågnings- og måleudstyr for at sikre, at det er egnet til det tilsigtede formål.

5.2.5. Med henblik på at styre information og kommunikation, når dette er relevant for en sikker forvaltning af aktiver (jf. 4.4 Information og kommunikation), skal organisationen tage følgende i betragtning:

udvekslingen af relevant information internt i organisationen eller med eksterne vedligeholdelsesansvarlige enheder (jf. 5.3 Kontrahenter, partnere og leverandører) navnlig med hensyn til sikkerhedsrelaterede funktionsfejl, ulykker og hændelser samt eventuelle anvendelsesmæssige begrænsninger for aktivet

b)	sporbarheden af al nødvendig information og herunder information i relation til litra a), (jf. 4.4 Information og kommunikation og 4.5.3 Styring af dokumenteret information)

c)	etableringen og vedligeholdelsen af registre og herunder styringen af ændringer, der påvirker aktivers sikkerhed (jf. 5.4 Styring af ændringer).

5.3. Kontrahenter, partnere og leverandører

5.3.1. Organisationen skal udpege og styre sikkerhedsrisici, der hidrører fra udliciterede aktiviteter og herunder drift eller andet samarbejde med kontrahenter, partnere og leverandører.

5.3.2. Med henblik på at styre de sikkerhedsrisici, der er omhandlet i afsnit 5.3.1, skal organisationen fastlægge kriterier for udvælgelse af kontrahenter, partnere og leverandører samt de kontraktlige forpligtelser, som disse skal overholde, herunder:

a)	lovkrav og andre sikkerhedsrelaterede krav (jf. 1 Organisationens kontekst)

b)	det kompetenceniveau, der er nødvendigt for at udføre de opgaver, der er omfattet af kontrakten (jf. 4.2 Kompetencer)

c)	ansvaret for de opgaver, som skal udføres

d)	det forventede sikkerhedsniveau, der skal opretholdes i kontraktens løbetid

e)	forpligtelserne vedrørende udveksling af sikkerhedsrelateret information (jf. 4.4 Information og kommunikation)

f)	sporbarheden af sikkerhedsrelaterede dokumenter (jf. 4.5 Dokumenteret information).

5.3.3. I overensstemmelse med den proces, der er fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1078/2012, skal organisationen overvåge:

a)	sikkerhedsniveauet for samtlige aktiviteter og operationer, der er udført af kontrahenter, partnere og leverandører, med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i kontrakten

b)	kontrahenters, partneres og leverandørers bevidsthed om de sikkerhedsrisici, som deres aktiviteter medfører for organisationens drift.

5.4. Styring af ændringer

5.4.1. Organisationen skal gennemføre og styre ændringer af sikkerhedsledelsessystemet for at opretholde eller forbedre sikkerhedsniveauet. Dette skal omfatte beslutninger i de forskellige faser af ændringsprocessen og den efterfølgende gennemgang af sikkerhedsrisiciene (jf. 3.1.1 Risikovurdering).

5.5. Håndtering af nødsituationer

5.5.1. Organisationen skal udpege nødsituationer og tilhørende rettidige foranstaltninger, der skal træffes for at håndtere disse (jf. 3.1.1 Risikovurdering) og genoprette normal driftstilstand i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/995 (5).

5.5.2. Organisationen skal for hver udpeget type nødsituation sikre, at:

a)	redningstjenesterne kan kontaktes med det samme

b)	redningstjenesterne får al relevant information både på forhånd, så de kan forberede deres indsats, og når nødsituationen opstår

c)	førstehjælp ydes internt.

5.5.3. Organisationen skal fastlægge og dokumentere alle parters roller og ansvar i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/995.

5.5.4. Organisationen skal have handlingsplaner, alarmeringsplaner og informationsplaner for nødsituationer; disse skal omfatte ordninger med henblik på at:

a)	alarmere alt personale med ansvar for håndtering af nødsituationer

b)	formidle informationer til alle parter (f.eks. infrastrukturforvalteren, kontrahenter, myndigheder og redningstjenester) og herunder instrukser for nødsituationer til passagererne

c)	træffe alle påkrævede beslutninger alt efter typen af nødsituation.

5.5.5. Organisationen skal beskrive, hvordan ressourcer og midler til håndtering af nødsituationer er blevet tildelt (jf. 4.1 Ressourcer), og hvordan uddannelsesbehov er blevet påvist (jf. 4.2 Kompetencer).

5.5.6. Beredskabsplanerne skal afprøves regelmæssigt i samarbejde med andre interessenter og om nødvendigt opdateres.

5.5.7. Organisationen skal sikre, at kompetent, ledende personale med tilstrækkelige sprogkundskaber let kan kontaktes af infrastrukturforvalteren, så sidstnævnte kan gives den rette information.

5.5.8. Organisationen skal have en procedure for at kontakte den enhed, der er ansvarlig for vedligeholdelsen, eller ihændehaveren af jernbanekøretøjet, hvis en nødsituation opstår.

6. PRÆSTATIONSEVALUERING

6.1. Overvågning

6.1.1. Organisationen skal gennemføre overvågning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1078/2012:

a)	for at kontrollere den rette anvendelse og effektiviteten af alle sikkerhedsledelsessystemets processer og procedurer, herunder driftsrelaterede, organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger

b)	for at kontrollere den rette anvendelse af sikkerhedsledelsessystemet som helhed og konstatere, om de forventede slutresultater opnås

c)	for at undersøge, om sikkerhedsledelsessystemet overholder kravene i denne forordning

d)	for at fastlægge, gennemføre og evaluere effektiviteten af de korrigerende foranstaltninger (jf. 7.2 Løbende forbedring), når dette er relevant, hvis der påvises tilfælde af manglende overensstemmelse med litra a), b) og c).

6.1.2. Organisationen skal regelmæssigt overvåge udførelsen af sikkerhedsrelaterede opgaver på alle organisationsniveauer og gribe ind, hvis disse opgaver ikke løses på korrekt vis.

6.2. Intern audit

6.2.1. Organisationen skal gennemføre intern audit på en uafhængig, upartisk og gennemsigtig måde for at indsamle og analysere information til brug for sine overvågningsaktiviteter (jf. 6.1 Overvågning) og herunder:

a)	udarbejde en tidsplan over planlagte interne audit, der kan opdateres afhængigt af resultaterne af tidligere audit og overvågning af præstationerne

b)	udpege og udvælge kompetente auditorer (jf. 4.2 Kompetencer)

c)	analysere og evaluere resultaterne af gennemførte audit

d)	fastlægge behovet for korrigerende foranstaltninger eller forbedringer

e)	verificere disse foranstaltningers fuldførelse og effektivitet

f)	dokumentere gennemførelsen og resultaterne af audit

g)	formidle auditresultaterne til den øverste ledelse.

6.3. Ledelsens evaluering

6.3.1. Den øverste ledelse skal regelmæssigt evaluere, om sikkerhedsledelsessystemet fortsat er tilstrækkeligt og effektivt, og herunder skal den som minimum overveje:

a)	status for gennemførelsen af udestående handlinger fra tidligere evalueringer

b)	ændrede interne og eksterne forhold (jf. 1 Organisationens kontekst)

organisationens sikkerhedsniveau i relation til:

i.)	opfyldelsen af dens sikkerhedsmålsætning

ii.)	resultaterne af dens overvågningsaktiviteter, herunder observationer fra interne audit samt interne undersøgelser af ulykker/hændelser og status over deres respektive tiltag

iii.)

de relevante resultater fra tilsynsaktiviteter, der foretages af den nationale sikkerhedsmyndighed

d)	henstillinger med henblik på forbedring.

6.3.2. Den øverste ledelse skal ud fra resultaterne af sin evaluering påtage sig det overordnede ansvar for planlægningen og gennemførelsen af nødvendige ændringer i sikkerhedsledelsessystemet.

7. FORBEDRING

7.1. Erfaringer fra ulykker og hændelser

7.1.1. Ulykker og hændelser i forbindelse med organisationens jernbanedrift skal:

a)	indmeldes, registreres, undersøges og analyseres for at fastslå deres årsager

b)	indberettes til nationale organer, når det er relevant.

7.1.2. Organisationen skal sikre, at:

a)	anbefalingerne fra den nationale sikkerhedsmyndighed, det nationale undersøgelsesorgan, industrien eller fra interne undersøgelser evalueres og gennemføres, hvis det er hensigtsmæssigt eller påbudt

b)	relevante rapporter/relevant information fra andre interessenter såsom jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, enheder med ansvar for vedligeholdelsen og ihændehavere af jernbanekøretøjer behandles og tages i betragtning.

7.1.3. Organisationen skal bruge information fra undersøgelsen til at gennemgå risikovurderingen (jf. 3.1.1 Risikovurdering) for at drage erfaringer med sigte på at forbedre sikkerheden og, når det er relevant, indføre korrigerende foranstaltninger og/eller forbedringer (jf. 5.4 Styring af ændringer).

7.2. Løbende forbedring

7.2.1. Organisationen skal løbende forbedre sit sikkerhedsledelsessystems tilstrækkelighed og effektivitet, idet der tages hensyn til den ramme, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1078/2012, og som minimum skal resultaterne af følgende aktiviteter indgå i overvejelserne:

a)	overvågning (jf. 6.1 Overvågning)

b)	intern audit (jf. 6.2 Intern audit)

c)	ledelsens evaluering (jf. 6.3 Ledelsens evaluering)

d)	erfaringer fra ulykker og hændelser (jf. 7.1 Erfaringer fra ulykker og hændelser).

7.2.2. Organisationen skal fastlægge midler til at motivere personalet og andre interessenter til aktivt at forbedre sikkerheden som led i sin organisatoriske læring.

7.2.3. Organisationen skal udarbejde en strategi for løbende forbedringer af sin sikkerhedskultur baseret på fagkundskab og anerkendte metoder med henblik på at påvise adfærdsrelaterede problemstillinger, der påvirker sikkerhedsledelsessystemets forskellige dele, og iværksætte tiltag for at tage højde for disse.

(1) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009 (EUT L 121 af 3.5.2013, s. 8).

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1078/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for overvågning, der skal anvendes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter modtagelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse og af enheder med ansvar for vedligeholdelsen (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 8).

(3) Punkt 2.1. i tillægget til bilag I til direktiv (EU) 2016/798.

(4) Punkt 2.2. i tillægget til bilag I til direktiv (EU) 2016/798.

(5) Kommissionens forordning (EU) 2015/995 af 8. juni 2015 om ændring af afgørelse 2012/757/EU om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 165 af 30.6.2015, s. 1).

BILAG II

Krav vedrørende sikkerhedsledelsessystemet i relation til infrastrukturforvaltere

1. ORGANISATIONENS KONTEKST

1.1. Organisationen skal:

a)	beskrive driftens karakter og omfang

b)	udpege alvorlige sikkerhedsrisici, som dennes jernbanedrift giver anledning til, uanset om driften varetages af organisationen selv eller af kontrahenter, partnere eller leverandører under dennes kontrol

c)	udpege interessenter (f.eks. tilsynsorganer, myndigheder, jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, kontrahenter, leverandører og partnere) og herunder parter uden for jernbanesystemet af relevans for sikkerhedsledelsessystemet

d)	udpege og vedligeholde lovgivning og andre sikkerhedsrelaterede krav fra de interessenter, der er nævnt i litra c)

e)	sikre, at de krav, der er nævnt i litra d), tages i betragtning i forbindelse med udviklingen, gennemførelsen og vedligeholdelsen af sikkerhedsledelsessystemet

f)	beskrive sikkerhedsledelsessystemets anvendelsesområde med angivelse af, hvilken del af forretningen, der indgår eller ikke indgår heri, og under hensyn til de krav, der er nævnt i litra d).

1.2. I dette bilag forstås ved:

a) »karakter« (i relation til jernbanedrift, der udføres af infrastrukturforvaltere): driftens karakteristik i form af anvendelsesområde, herunder infrastrukturens udformning og konstruktion, vedligeholdelse af infrastrukturen, trafikplanlægning, trafikstyring og -kontrol, og anvendelse af jernbaneinfrastrukturen, herunder konventionelle og/eller højhastighedstog, passagerbefordring og/eller godstransport

b) »omfang« (i relation til jernbanedrift, der udføres af infrastrukturforvaltere): det omfang, som er karakteriseret ved jernbanesporets længde og infrastrukturforvalterens anslåede størrelse målt på antal ansatte, der arbejder i jernbanesektoren.

2. LEDERSKAB

2.1. Lederskab og engagement

2.1.1. Den øverste ledelse skal udvise lederskab og engagement i forbindelse med udviklingen, gennemførelsen, vedligeholdelsen og den løbende forbedring af sikkerhedsledelsessystemet ved at:

a)	udvise ansvarlighed og påtage sig det overordnede ansvar for sikkerheden

b)	sikre opbakning til sikkerhed på forskellige ledelsesniveauer i organisationen i kraft af ledelsens aktiviteter og i dens forhold til personalet og kontrahenterne

c)	sikre, at en sikkerhedspolitik og sikkerhedsmål fastsættes, forstås og kan forenes med organisationens strategiske kurs

d)	sikre, at kravene vedrørende sikkerhedsledelsessystemet integreres i organisationens forretningsgange

e)	sikre, at de fornødne ressourcer til sikkerhedsledelsessystemet er til rådighed

f)	sikre, at sikkerhedsledelsessystemet effektivt styrer de sikkerhedsrisici, som må tilskrives organisationen

g)	tilskynde personalet til at medvirke til at overholde kravene i sikkerhedsledelsessystemet

h)	tilskynde til løbende forbedringer af sikkerhedsledelsessystemet

i)	sikre, at sikkerhedsaspektet tages i betragtning, når organisationens forretningsmæssige risici udpeges og forvaltes, og redegøre for, hvordan konflikten mellem sikkerhedsaspektet og andre forretningsmæssige mål erkendes og håndteres

j)	fremme en positiv sikkerhedskultur

2.2. Sikkerhedspolitik

2.2.1. Et dokument, der beskriver organisationens sikkerhedspolitik, er fastlagt af den øverste ledelse, og det er:

a)	tilpasset organisationens karakter og jernbanedriftens omfang

b)	godkendt af organisationens administrerende direktør (eller en eller flere repræsentanter for den øverste ledelse)

c)	aktivt implementeret, formidlet til og gjort tilgængeligt for hele personalet.

2.2.2. Sikkerhedspolitikken skal:

a)	omfatte en forpligtelse til at overholde al lovgivning og andre sikkerhedsrelaterede krav

b)	sætte en ramme for at fastlægge sikkerhedsmål og evaluere organisationens sikkerhedsniveau i forhold til disse målsætninger

c)	omfatte en forpligtelse til at styre sikkerhedsrisici, der hidrører såvel fra egne aktiviteter som dem, der forårsages af andre

d)	omfatte en forpligtelse til løbende forbedringer af sikkerhedsledelsessystemet

e)	vedligeholdes i overensstemmelse med forretningsstrategien og evalueringen af organisationens sikkerhedsniveau.

2.3. Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser

2.3.3. Delegering af ansvar for sikkerhedsrelaterede opgaver skal dokumenteres og formidles til det relevante personale, som skal acceptere og forstå opgaverne.

2.4. Høring af personale og andre parter

2.4.2. Organisationen skal lette høringen af personalet ved at indføre metoder og midler til at inddrage personalet, registrere personalets udtalelser og give feedback på personalets udtalelser.

3. PLANLÆGNING

3.1. Tiltag med henblik på at imødegå risici

3.1.1. Risikovurdering

3.1.1.1. Organisationen skal:

udpege og analysere alle driftsmæssige, organisatoriske og tekniske risici af relevans for karakteren og omfanget af den drift, som organisationen udfører. Sådanne risici skal omfatte risici, der opstår ved menneskelige og organisatoriske faktorer, som f.eks. arbejdspres, jobtilrettelæggelse, træthed eller procedurers egnethed og andre interessenters aktiviteter (jf. 1 Organisationens kontekst)

b)	evaluere de i litra a) nævnte risici ved at anvende tilstrækkelige risikovurderingsmetoder

c)	udvikle og iværksætte sikkerhedsforanstaltninger med udpegning af tilhørende ansvarsområder (jf. 2.3 Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser)

d)	udvikle et system med henblik på at overvåge sikkerhedsforanstaltningers effektivitet (jf. 6.1 Overvågning)

f)	kommunikere om risici til personalet og involverede eksterne parter (jf. 4.4 Information og kommunikation).

3.1.2. Planlægning af ændringer

3.1.2.1. Organisationen skal udpege potentielle sikkerhedsrisici og egnede sikkerhedsforanstaltninger (jf. 3.1.1 Risikovurdering), inden en ændring gennemføres (jf. 5.4 Styring af ændringer) i henhold til den risikostyringsproces, der er fastsat i forordning (EU) nr. 402/2013, herunder overvejes sikkerhedsrisici hidrørende fra selve ændringsprocessen.

3.2. Sikkerhedsmål og -planlægning

3.2.2. Sikkerhedsmålene skal:

a)	være i overensstemmelse med sikkerhedspolitikken og organisationens strategiske målsætninger (når dette er relevant)

b)	have sammenhæng med de prioriterede risici, der påvirker organisationens sikkerhedsniveau

c)	være målbare

d)	tage hensyn til gældende lovgivning og andre krav

e)	evalueres i forhold til de opnåede resultater og revideres, hvis dette er relevant

f)	formidles.

3.2.3. Organisationen skal have en eller flere planer, hvori det beskrives, hvordan den vil opfylde sine sikkerhedsmål.

3.2.4. Organisationen skal beskrive strategien og den eller de planer, der benyttes til at overvåge opfyldelsen af sikkerhedsmålene (jf. 6.1 Overvågning).

4. STØTTE

4.1. Ressourcer

4.2. Kompetence

a)	fastlæggelse af de kompetencer (herunder viden, færdigheder, ikke-teknisk adfærd og holdninger), som er påkrævet for at løse sikkerhedsrelaterede opgaver

b)	udvælgelsesprincipper (grundlæggende uddannelsesniveau, krav til psykisk og fysisk egnethed)

c)	indledende oplæring, erfaring og kvalifikationer

d)	løbende efteruddannelse og regelmæssig ajourføring af eksisterende kompetencer

e)	periodisk kompetencevurdering og test af psykisk og fysisk egnethed for at sikre, at kvalifikationer og færdigheder vedligeholdes løbende

f)	specifik uddannelse i relevante dele af sikkerhedsledelsessystemet med henblik på at varetage deres sikkerhedsrelaterede opgaver.

a)	uddannelsesprogrammet gennemføres i henhold til de fastlagte kompetencekrav og personalets individuelle behov

b)	uddannelsen i relevante tilfælde sikrer, at personalet kan fungere under alle driftsvilkår (normal drift, uregelmæssig drift og nøddrift)

c)	uddannelsens varighed og hyppigheden af suppleringsuddannelsen er tilpasset uddannelsesmålsætningerne

d)	der føres registre for hele personalet (jf. 4.5.3 Styring af dokumenteret information)

e)	uddannelsesprogrammet gennemgås og auditeres regelmæssigt (jf. 6.2 Intern audit), og ændringer foretages, når det er nødvendigt (jf. 5.4 Styring af ændringer).

4.3. Bevidsthed

4.4. Information og kommunikation

4.4.3. Organisationen skal sikre, at sikkerhedsrelateret information er:

a)	relevant, fyldestgørende og forståelig for de tiltænkte brugere

gyldig

nøjagtig

d)	sammenhængende

e)	styret (jf. 4.5.3 Styring af dokumenteret information)

f)	formidlet, inden den træder i kraft

g)	modtaget og forstået.

4.5. Dokumenteret information

4.5.1. Dokumentation af sikkerhedsledelsessystemet

4.5.1.1. Der findes en beskrivelse af sikkerhedsledelsessystemet og herunder:

a)	fastlæggelse og beskrivelse af processer og aktiviteter i relation til jernbanens sikre drift, herunder sikkerhedsrelaterede opgaver og tilhørende ansvarsområder (jf. 2.3 Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser)

b)	samspillet mellem disse processer

c)	procedurer eller dokumenter, der beskriver, hvordan disse processer gennemføres

d)	udpegning af kontrahenter, partnere og leverandører sammen med en beskrivelse af typen og omfanget af de leverede ydelser

e)	udpegning af kontrakter og andre forretningsaftaler, som er indgået mellem organisationen og de øvrige parter, der er angivet i litra d), og som er påkrævet for at styre organisationens sikkerhedsrisici og sikkerhedsrisici som følge af, at der benyttes kontrahenter

f)	henvisning til dokumenteret information som krævet ifølge denne forordning.

a)	et resumé over vurderinger af sikkerhedsrelaterede ændringers signifikans og herunder en oversigt over signifikante ændringer i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 402/2013

b)	organisationens sikkerhedsmål for det eller de kommende år, og hvordan alvorlige sikkerhedsrisici påvirker fastlæggelsen af disse sikkerhedsmål

c)	resultaterne af interne undersøgelser af ulykker/hændelser (jf. 7.1 Erfaringer fra ulykker og hændelser) og andre overvågningsaktiviteter (jf. 6.1 Overvågning, 6.2 Intern audit og 6.3 Ledelsens evaluering) i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1078/2012

d)	beskrivelse af fremdrift i behandlingen af ikke-lukkede anbefalinger fra de nationale undersøgelsesorganer (jf. 7.1 Erfaringer fra ulykker og hændelser)

e)	organisationens sikkerhedsindikatorer, der er fastsat med henblik på at evaluere organisationens sikkerhedsniveau (jf. 6.1 Overvågning)

f)	i relevante tilfælde konklusionerne af sikkerhedsrådgiverens årlige rapport som omhandlet i RID (1) angående organisationens aktiviteter i relation til transport af farligt gods (2).

4.5.2. Udarbejdelse og opdatering

4.5.2.1. Organisationen skal sikre, at hensigtsmæssige formater og medier anvendes i forbindelse med udarbejdelse og opdatering af dokumenteret information vedrørende sikkerhedsledelsessystemet.

4.5.3. Styring af dokumenteret information

4.6. Integration af menneskelige og organisatoriske faktorer

4.6.1. Organisationen skal godtgøre, at menneskelige og organisatoriske faktorer integreres i sikkerhedsledelsessystemet efter en systematisk tilgang. Denne tilgang skal:

a)	omfatte udarbejdelsen af en strategi og brug af fagkundskab og anerkendte metoder inden for menneskelige og organisatoriske faktorer

b)	imødegå risici, der er forbundet med udformning og brug af udstyr, opgaver, arbejdsvilkår og organisatoriske tiltag, idet der tages hensyn til menneskelige evner og begrænsninger samt forhold, som påvirker den menneskelige ydeevne.

5. DRIFT

5.1. Planlægning og styring af driften

5.1.1. I forbindelse med planlægningen, udviklingen, gennemførelsen og gennemgangen af sine driftsprocesser skal organisationen sikre, at der under driften:

a)	anvendes risikoacceptkriterier og sikkerhedsforanstaltninger (jf. 3.1.1 Risikovurdering)

b)	stilles en eller flere planer for, hvordan sikkerhedsmålene opfyldes, til rådighed (jf. 3.2 Sikkerhedsmål og -planlægning)

c)	indsamles information for at måle den korrekte anvendelse og effektiviteten af driftsrelaterede ordninger (jf. 6.1 Overvågning).

5.1.3. Med henblik på at styre risici, når dette er relevant for sikkerheden i forbindelse med driften (jf. 3.1.1 Risikovurdering), skal følgende som minimum tages i betragtning:

a)	fastlæggelse af sikre grænser for transport med henblik på trafikplanlægning og -styring ud fra infrastrukturens konstruktionsmæssige karakteristika

b)	trafikplanlægning og herunder køreplan og kanaltildeling

c)	trafikstyring i realtid i normal tilstand og forringet funktionstilstand, hvor der er indført anvendelsesmæssige begrænsninger i trafikken, og håndtering af afbrydelser af trafikken

d)	fastsættelse af vilkår for usædvanlige transporter.

5.1.4. Med henblik på at styre allokeringen af ansvarsområder, når dette er relevant for sikkerheden i forbindelse med driften, skal organisationen fastlægge ansvarsfordelingen for den sikre drift af jernbanenettet og fastlægge, hvordan relevante opgaver, der berører den sikre levering af alle ydelser, allokeres til kompetent personale i organisationen (jf. 2.3 Organisatoriske roller, ansvarsområder, ansvarlighed og bemyndigelser) og på andre eksterne, kvalificerede parter, når dette er relevant (jf. 5.3 Kontrahenter, partnere og leverandører).

5.1.5. Med henblik på at styre information og kommunikation, når dette er relevant for sikkerheden i forbindelse med driften (jf. 4.4 Information og kommunikation), skal det relevante personale (f.eks. trafikledere) oplyses om særlige krav til ruteføring for tog og køretøjsbevægelser og herunder relevante ændringer, som kan udmønte sig i en fare, midlertidige eller varige driftsmæssige begrænsninger (eksempelvis som følge af særlige køretøjstyper eller særlige ruter) og vilkår for usædvanlige transporter, når dette er relevant.

a)	personalets uddannelse og arbejdsinstrukser overholder forskrifterne, og at der træffes korrigerende foranstaltninger, når det er påkrævet

b)	tilbyde personalet særlig uddannelse, hvis der ventes ændringer, som påvirker gennemførelsen af driften eller personalets opgavebeskrivelse

c)	vedtage egnede foranstaltninger for personalet efter ulykker og hændelser.

5.2. Forvaltning af aktiver

5.2.1. Organisationen skal forvalte sikkerhedsrisici i tilknytning til fysiske aktiver i hele deres livscyklus (jf. 3.1.1 Risikovurdering) fra udformning til bortskaffelse og opfylde krav vedrørende menneskelige faktorer i alle livscyklusfaser.

5.2.2. Organisationen skal:

a)	sikre, at aktiverne benyttes til det tiltænkte formål, samtidig med at deres sikre driftstilstand og forventede præstationsniveau vedligeholdes

b)	forvalte aktiverne under normal og uregelmæssig drift

c)	påvise tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene til driften før og under driften af aktivet, så hurtigt som det er praktisk muligt, herunder indføre driftsmæssige begrænsninger om nødvendigt for at sikre, at aktivets sikre driftstilstand opretholdes (jf. 6.1 Overvågning).

5.2.4. Med henblik på at styre risici, når dette er relevant for levering af vedligeholdelse (jf. 3.1.1 Risikovurdering), skal følgende som minimum tages i betragtning:

a)	fastlæggelse af behovet for vedligeholdelse med henblik på at bevare infrastrukturen i en sikker driftstilstand ud fra den planlagte og faktiske brug af infrastrukturen samt dennes konstruktionsmæssige karakteristika

b)	styring af, at aktivet tages ud af drift med henblik på vedligeholdelse, hvis defekter er påvist, eller når aktivets tilstand forringes uden for kriterierne for sikker driftstilstand som omhandlet i litra a)

c)	styring af aktivets genindsættelse i drift, eventuelt med anvendelsesmæssige begrænsninger efter vedligeholdelse med det formål at sikre, at det er i en sikker driftstilstand

d)	styring af overvågnings- og måleudstyr for at sikre, at det er egnet til det tilsigtede formål.

b)	sporbarheden af al nødvendig information og herunder information i relation til litra a), (jf. 4.4 Information og kommunikation og 4.5.3 Styring af dokumenteret information)

c)	etableringen og vedligeholdelsen af registre og herunder styringen af ændringer, der påvirker aktivers sikkerhed (jf. 5.4 Styring af ændringer).

5.3. Kontrahenter, partnere og leverandører

5.3.1. Organisationen skal udpege og styre sikkerhedsrisici, der hidrører fra udliciterede aktiviteter og herunder drift eller andet samarbejde med kontrahenter, partnere og leverandører.

a)	lovkrav og andre sikkerhedsrelaterede krav (jf. 1 Organisationens kontekst)

b)	det kompetenceniveau, der er nødvendigt for at udføre de opgaver, der er omfattet af kontrakten (jf. 4.2 Kompetencer)

c)	ansvaret for de opgaver, som skal udføres

d)	det forventede sikkerhedsniveau, der skal vedligeholdes i kontraktens løbetid

e)	forpligtelserne vedrørende udveksling af sikkerhedsrelateret information (jf. 4.4 Information og kommunikation)

f)	sporbarheden af sikkerhedsrelaterede dokumenter (jf. 4.5 Dokumenteret information).

5.3.3. I overensstemmelse med den proces, der er fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1078/2012, skal organisationen overvåge:

a)	sikkerhedsniveauet for samtlige aktiviteter og operationer, der er udført af kontrahenter, partnere og leverandører, med henblik på at sikre, at de opfylder kravene i kontrakten

b)	kontrahenters, partneres og leverandørers bevidsthed om de sikkerhedsrisici, som deres aktiviteter medfører for organisationens drift.

5.4. Styring af ændringer

5.5. Håndtering af nødsituationer

5.5.2. Organisationen skal for hver udpeget type nødsituation sikre, at:

a)	redningstjenesterne kan kontaktes med det samme

b)	redningstjenesterne får al relevant information både på forhånd, så de kan forberede deres indsats, og når nødsituationen opstår

c)	førstehjælp ydes internt.

5.5.3. Organisationen skal fastlægge og dokumentere alle parters roller og ansvar i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/995.

5.5.4. I tilfælde af nødsituationer skal organisationen råde over handlingsplaner, alarmeringsplaner og informationsplaner, herunder ordninger med henblik på at:

a)	alarmere alt personale med ansvar for håndtering af nødsituationer

b)	formidle information til alle parter (f.eks. jernbanevirksomheder, kontrahenter, myndigheder og redningstjenester) og herunder instrukser for nødsituationer til passagererne

c)	træffe alle påkrævede beslutninger alt efter typen af nødsituation.

5.5.6. Beredskabsplanerne skal afprøves regelmæssigt i samarbejde med andre interessenter og om nødvendigt opdateres.

5.5.7. Organisationen skal koordinere nød- og beredskabsprocedurer med alle jernbanevirksomheder, som har jernbanedrift på den pågældende organisations infrastruktur, med beredskabstjenesterne for at lette deres hurtige indgriben og med enhver anden part, der kan være involveret i en nødsituation.

5.5.8. Organisationen skal have ordninger for at stoppe driften og jernbanetrafikken øjeblikkeligt, hvis det er nødvendigt, og informere alle interessenter herom.

5.5.9. I forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur skal samarbejdet mellem de relevante infrastrukturforvaltere lette den nødvendige koordinering og det nødvendige beredskab hos de kompetente beredskabstjenester på begge sider af grænsen.

6. PRÆSTATIONSEVALUERING

6.1. Overvågning

6.1.1. Organisationen skal foretage overvågning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1078/2012:

a)	for at kontrollere den rette anvendelse og effektiviteten af alle sikkerhedsledelsessystemets processer og procedurer, herunder driftsrelaterede, organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger

b)	for at kontrollere den rette anvendelse af sikkerhedsledelsessystemet som helhed og konstatere, om de forventede slutresultater opnås

c)	for at undersøge, om sikkerhedsledelsessystemet overholder kravene i denne forordning

d)	for at fastlægge, gennemføre og evaluere effektiviteten af de korrigerende foranstaltninger (jf. 7.2 Løbende forbedring), når dette er relevant, hvis der påvises tilfælde af manglende overensstemmelse med litra a), b) og c).

6.1.2. Organisationen skal regelmæssigt overvåge udførelsen af sikkerhedsrelaterede opgaver på alle organisationsniveauer og gribe ind, hvis disse opgaver ikke løses på korrekt vis.

6.2. Intern audit

a)	udarbejde en tidsplan over planlagte interne audit, der kan opdateres afhængigt af resultaterne af tidligere audit og overvågning af præstationerne

b)	udpege og udvælge kompetente auditorer (jf. 4.2 Kompetencer)

c)	analysere og evaluere resultaterne af gennemførte audit

d)	fastlægge behovet for korrigerende foranstaltninger eller forbedringer

e)	verificere disse foranstaltningers fuldførelse og effektivitet

f)	dokumentere gennemførelsen og resultaterne af audit

g)	formidle auditresultaterne til den øverste ledelse.

6.3. Ledelsens evaluering

6.3.1. Den øverste ledelse skal regelmæssigt evaluere, om sikkerhedsledelsessystemet fortsat er tilstrækkeligt og effektivt, og herunder skal den som minimum overveje:

a)	status for gennemførelsen af udestående handlinger fra tidligere evalueringer

b)	ændrede interne og eksterne forhold (jf. 1 Organisationens kontekst)

organisationens sikkerhedsniveau i relation til:

i)	opfyldelsen af dens sikkerhedsmålsætning

ii)	resultaterne af dens overvågningsaktiviteter, herunder observationer fra interne audit samt interne undersøgelser af ulykker/hændelser og status over deres respektive tiltag

iii)	de relevante resultater fra tilsynsaktiviteter, der foretages af den nationale sikkerhedsmyndighed

d)	henstillinger med henblik på forbedring.

6.3.2. Den øverste ledelse skal ud fra resultaterne af sin evaluering påtage sig det overordnede ansvar for planlægningen og gennemførelsen af nødvendige ændringer i sikkerhedsledelsessystemet.

7. FORBEDRING

7.1. Erfaringer fra ulykker og hændelser

7.1.1. Ulykker og hændelser i forbindelse med organisationens jernbanedrift skal:

a)	indmeldes, registreres, undersøges og analyseres for at fastslå deres årsager

b)	indberettes til nationale organer, når det er relevant.

7.1.2. Organisationen skal sikre, at:

a)	anbefalingerne fra den nationale sikkerhedsmyndighed, det nationale undersøgelsesorgan, industrien eller fra interne undersøgelser evalueres og gennemføres, hvis det er hensigtsmæssigt eller påbudt

b)	relevante rapporter/relevant information fra andre interessenter såsom jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, enheder med ansvar for vedligeholdelsen og ihændehavere af jernbanekøretøjer behandles og tages i betragtning.

7.2. Løbende forbedring

a)	overvågning (jf. 6.1 Overvågning)

b)	intern audit (jf. 6.2 Intern audit)

c)	ledelsens evaluering (jf. 6.3 Ledelsens evaluering)

d)	erfaringer fra ulykker og hændelser (jf. 7.1 Erfaringer fra ulykker og hændelser).

7.2.2. Organisationen skal fastlægge midler til at motivere personalet og andre interessenter til aktivt at forbedre sikkerheden som led i sin organisatoriske læring.

(1) Punkt 2.1. i tillægget til bilag I til direktiv (EU) 2016/798.

(2) Punkt 2.2. i tillægget til bilag I til direktiv (EU) 2016/798.

25.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/49

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/763

af 9. april 2018

om praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (1), særlig artikel 10, stk. 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Bestemmelser, som harmoniserer tilgangen til sikkerhedscertificering på EU-plan og fremmer samarbejdet mellem alle de parter, der er involveret i sikkerhedsvurderingen, er nødvendige for at gøre certificeringsproceduren mindre kompleks, kortere og billigere.

(2)

Ud fra erfaringerne fra udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne som omtalt i artikel 11, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798 kan det udledes, at tidlig kontakt med ansøgeren i form af koordinering anerkendes som god praksis, når det gælder om at fremme etableringen af forbindelser mellem de parter, der er involveret i sikkerhedsvurderingen. Der bør gives mulighed for en sådan tidlig kontakt, inden en ansøgning om et EU-sikkerhedscertifikat indgives, således at certificeringsorganet kan få kendskab til ansøgerens sikkerhedsledelsessystem og dermed oplysninger om, hvordan sikkerhedsvurderingen vil blive foretaget, og hvordan afgørelserne vil blive truffet, og kan få bekræftet, at ansøgeren har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at vide, hvad der forventes af den pågældende. Afklaringer i forbindelse med den tidlige kontakt må ikke påvirke resultatet af vurderingen.

(3)	Agenturet bør overvåge udløbsdatoerne for alle gyldige EU-sikkerhedscertifikater med driftsområde i mere end én medlemsstat og dele oplysningerne med de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder for at lette planlægningen af deres respektive sikkerhedsvurderingsaktiviteter.

(4)

Agenturet bør offentliggøre og opdatere en gratis vejledning for ansøgere, som beskriver og om nødvendigt forklarer kravene i henhold til denne forordning. Ansøgervejledningen bør — for at harmonisere tilgangen til udveksling og registrering af oplysninger via one-stop-shoppen — også indeholde standardformularer udarbejdet af agenturet i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder.

(5)	Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder bør indføre interne ordninger eller procedurer for at sikre, at kravene til sikkerhedsvurderingen overholdes.

(6)

For at forhindre dobbeltarbejde i forbindelse med vurderingen og mindske den administrative byrde og omkostningerne for ansøgeren bør agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder, hvor det er relevant, tage hensyn til de samarbejdsaftaler og multilaterale aftaler, der er indgået i henhold til artikel 11 i direktiv (EU) 2016/798.

(7)

Når det planlagte driftsområde er begrænset til én medlemsstat, og ansøgeren planlægger at køre til en eller flere stationer tæt på grænsen i tilgrænsende medlemsstater, som har tilsvarende netegenskaber og tilsvarende driftsregler, bør ansøgeren kunne gøre det uden en udvidelse af driftsområdet. Når ansøgeren indgiver sin ansøgning om et EU-sikkerhedscertifikat, bør ansøgeren vælge certificeringsorgan i henhold til artikel 10, stk. 5 og 8, i direktiv (EU) 2016/798. Når agenturet fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, bør det høre de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder og tage højde for de relevante grænseoverskridende aftaler.

(8)

Når agenturet fungerer som certificeringsorgan, bør ansøgeren have ret til at indgive sin ansøgning til agenturet på et af EU's officielle sprog uden at være forpligtet til at oversætte den. Dette princip gælder med forbehold af muligheden for, at de nationale sikkerhedsmyndigheder kan fastlægge en sprogpolitik vedrørende den del af ansøgningen, der er nævnt i artikel 10, stk. 3, litra b), i direktiv (EU) 2016/798. I forbindelse med vurderingen bør de nationale sikkerhedsmyndigheder have ret til at fremsende dokumenter vedrørende vurderingen til agenturet på et af medlemsstatens sprog uden at være forpligtet til at oversætte dem.

(9)

Certificeringen bør være baseret på en vurdering af ansøgerens evne til at opfylde de krav til sikkerhedsledelsessystemer, der, der gælder for jernbanevirksomheder, herunder de relevante nationale forskrifter og krav i den gældende tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring, og til at anvende dem konsekvent. Når ansøgeren har fået udstedt et EU-sikkerhedscertifikat, bør ansøgeren fortsætte med at anvende sit sikkerhedsledelsessystem i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798.

(10)

Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder bør registrere alle relevante oplysninger om og resultatet af vurderingen i one-stop-shoppen for at kunne underbygge og begrunde afgørelser på hvert enkelt trin i sikkerhedsvurderingsprocessen. Hvis agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder har deres egne informationsstyringssystemer til sikkerhedsvurdering, bør de sikre, at alle relevante oplysninger overføres til one-stop-shoppen af samme årsager.

(11)

Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder bør udvikle interne ordninger eller procedurer for forvaltning af udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikater med henblik på at mindske de administrative byrder og udgifter for ansøgeren. I denne henseende bør ansøgeren have mulighed for at indsende genparter af dokumenter i ansøgningen. Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder bør kunne få adgang til originaldokumenterne med henblik på kontrol efter udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet.

(12)

Det er nødvendigt at harmonisere kategoriseringen af sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med vurderingen for at sikre, at ansøgeren forstår omfanget af eventuelle sikkerhedsspørgsmål, som agenturet eller en national sikkerhedsmyndighed rejser. Kategoriseringen er særlig vigtig, når flere nationale sikkerhedsmyndigheder er involveret i processen.

(13)

Med henblik på at sikre, at agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder foretager vurderingen på effektiv vis, og for at styrke den gensidige tillid mellem dem, bør agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder sikre, at det personale, der er involveret i vurderingerne, har de nødvendige kompetencer. Det bør derfor fastsættes, hvilke kompetencer det drejer sig om.

(14)

I henhold til artikel 31, stk. 3, i direktiv (EU) 2016/798 gælder den nye sikkerhedscertificeringsordning fra den 16. juni 2019. Medlemsstaterne kan dog i henhold til nævnte direktivs artikel 33, stk. 2, underrette agenturet og Kommissionen om, at de har forlænget gennemførelsesperioden, og kan dermed fortsat udstede certifikater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (2) indtil den 16. juni 2020. Det bør derfor præciseres, hvordan den nye ordning supplerer den gamle, når det planlagte driftsområde omfatter en eller flere af de pågældende medlemsstater.

(15)

Når en national sikkerhedsmyndighed konstaterer, at den ikke vil kunne udstede et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF inden den 16. juni 2019, eller den 16. juni 2020 for de medlemsstater, der har indgivet underretning til agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798, bør agenturet, når det fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, tage resultaterne af den nationale sikkerhedsmyndigheds vurdering af elementerne i artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/49/EF i betragtning for at undgå dobbeltarbejde.

(16)

Et EU-sikkerhedscertifikat udstedt af agenturet skal betragtes som svarende til den del af sikkerhedscertifikatet, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/49/EF. Denne certificering er gyldig i hele EU for tilsvarende jernbanetransportoperationer. Derfor bør medlemsstater, der har indgivet en underretning til agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798, acceptere et EU-sikkerhedscertifikat udstedt af agenturet som svarende til den del, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/49/EF.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i Rådets direktiv 96/48/EF (3) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes de praktiske ordninger, der skal anvendes af jernbanevirksomheder, når de ansøger om EU-sikkerhedscertifikater eller om fornyelse eller ajourføring af sådanne certifikater via en one-stop-shop som nævnt i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (4) (»one-stop-shop«).

I forordningen fastsættes desuden de praktiske ordninger, der skal anvendes af sikkerhedscertificeringsorganer, når de behandler ansøgninger om EU-sikkerhedscertifikater eller om fornyelse eller ajourføring af sådanne certifikater, og bestemmelser om koordinering med de nationale sikkerhedsmyndigheder, der er omfattet af det planlagte driftsområde.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved

1) »sikkerhedscertificeringsorgan«: det organ, der er ansvarligt for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater, dvs. enten agenturet eller en national sikkerhedsmyndighed

2) »dato for modtagelse af ansøgningen«:

a)	når agenturet fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan: den første arbejdsdag, der er fælles for agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde, efter kvitteringen for modtagelse af ansøgningen

b)	når en national sikkerhedsmyndighed fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan: den første arbejdsdag i den pågældende medlemsstat efter kvitteringen for modtagelse af ansøgningen

3) »tidlig kontakt«: fase i proceduren forud for indgivelsen af en ansøgning, hvor ansøgeren kan anmode om yderligere oplysninger om de efterfølgende faser i sikkerhedsvurderingen hos sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde

4) »uafklaret observation«: mindre observation, der er konstateret i forbindelse med ansøgningen om et EU-sikkerhedscertifikat, som ikke forhindrer udstedelse af EU-sikkerhedscertifikatet, og hvor behandlingen kan udskydes til efterfølgende tilsyn

5) »relevant dato«: den 16. juni 2019, undtagen for de medlemsstater, der har indgivet en underretning til agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget gennemførelsesperioden for nævnte direktiv; i så fald er den relevante dato den 16. juni 2020.

Artikel 3

Agenturets og de nationale sikkerhedsmyndigheders ansvarsområder

1. Ud over udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikater er sikkerhedscertificeringsorganet ansvarligt for følgende opgaver:

a)	planlægning, gennemførelse og overvågning af den vurdering, som det foretager

b)	etablering af koordinering mellem de relevante parter.

2. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde accepterer tidlig kontakt på foranledning af ansøgeren og tilvejebringer de præciseringer, som ansøgeren anmoder om i forbindelse med den tidlige kontakt.

3. I forbindelse med udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikater indsamler sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde hver især følgende oplysninger:

a)	alle relevante oplysninger om de forskellige trin af vurderingen, herunder begrundelser for de afgørelser, der træffes i forbindelse med vurderingen, og udpegning af eventuelle begrænsninger eller driftsbetingelser, der skal fremgå af EU-sikkerhedscertifikatet

b)	resultatet af vurderingen, herunder sammendrag af konklusionerne og, hvis det er relevant, en udtalelse om udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet.

4. Når agenturet fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, samler det de i stk. 3, litra b), nævnte oplysninger i det endelige resultat af vurderingen.

5. Agenturet overvåger udløbsdatoerne for alle gyldige EU-sikkerhedscertifikater med driftsområde i mere end én medlemsstat og deler oplysningerne med de relevante nationale sikkerhedsmyndigheder.

6. De nationale sikkerhedsmyndigheder deler alle relevante oplysninger, der kan påvirke sikkerhedsvurderingen, med agenturet og andre nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde.

7. Agenturet offentliggør og opdaterer en gratis vejledning for ansøgere, som beskriver og om nødvendigt forklarer kravene i henhold til denne forordning på alle EU's officielle sprog. Ansøgningsvejledningen indeholder også standardformularer udarbejdet af agenturet i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder.

8. De nationale sikkerhedsmyndigheder offentliggør og opdaterer en gratis vejledning for ansøgere, som beskriver og om nødvendigt forklarer de nationale bestemmelser, der gælder i det planlagte driftsområde, og de gældende nationale procedureregler.

9. Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder indfører interne ordninger eller procedurer til forvaltning af sikkerhedsvurderingsprocessen. I ordningerne eller procedurerne tages der højde for de i artikel 11 i direktiv (EU) 2016/798 nævnte aftaler.

10. Hvert enkelt EU-sikkerhedscertifikat tildeles et unikt europæisk identifikationsnummer (EIN). Agenturet fastlægger strukturen og indholdet i de europæiske identifikationsnumre og offentliggør dem på sit websted.

11. Når ansøgeren angiver i sin ansøgning, at ansøgeren planlægger at køre til stationer i tilgrænsende medlemsstater, som har tilsvarende netegenskaber og tilsvarende driftsregler, når disse stationer ligger tæt på grænsen, er EU-sikkerhedscertifikatet også gyldigt til sådanne stationer uden en udvidelse af driftsområdet, efter at sikkerhedscertificeringsorganet har holdt samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder i de tilgrænsende medlemsstater. Inden sikkerhedscertificeringsorganet udsteder EU-sikkerhedscertifikatet, bekræfter de berørte medlemsstaters nationale sikkerhedsmyndigheder for sikkerhedscertificeringsorganet, at de relevante meddelte nationale forskrifter og forpligtelser, der er knyttet til de relevante grænseoverskridende aftaler, er opfyldt.

12. Med henblik på vurderingen af ansøgningerne skal sikkerhedscertificeringsorganet acceptere de i overensstemmelse med EU-lovgivningen afgivne godkendelser og anerkendelser af og certifikater for produkter og tjenester, der leveres af jernbanevirksomheder eller kontrahenter, partnere eller leverandører, som bevis for jernbanevirksomhedernes formåen til at opfylde de dertil svarende krav, der er defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 (5).

Artikel 4

Ansøgernes ansvarsområder

1. Med forbehold af tidsfristen for vurderingen som fastsat i artikel 6 indgiver ansøgeren ansøgningen om et EU-sikkerhedscertifikat eller om ajourføring eller fornyelse af et sådant certifikat via one-stop-shoppen inden følgende datoer, alt efter hvad der er relevant:

a)	den planlagte startdato for nye jernbanetransportoperationer

b)	den planlagte startdato for en jernbanetransportoperation under andre vilkår end dem, der er fastsat i det nuværende EU-sikkerhedscertifikat, efter en væsentlig ændring af driftstype, -omfang eller -område

c)	udløbsdatoen for det nuværende EU-sikkerhedscertifikat.

2. Ansøgeren fremlægger i forbindelse med ansøgningen om et nyt EU-sikkerhedscertifikat de oplysninger, der er opført i bilag I.

3. Ansøgeren fremlægger i forbindelse med ansøgningen om ajourføring eller fornyelse af et EU-sikkerhedscertifikat de oplysninger, der er opført i bilag I, og beskriver de ændringer, der er foretaget, siden det nuværende certifikat blev udstedt.

Hvis der konstateres betydelige mangler, som kan påvirke sikkerhedsresultaterne eller skabe alvorlige sikkerhedsrisici, eller eventuelle andre sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med de tilsynsaktiviteter, som er udført siden den foregående vurdering, skal sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde træffe afgørelse om, hvorvidt hele ansøgningen skal vurderes på ny.

4. Ansøgerens valg af sikkerhedscertificeringsorgan er bindende, indtil sikkerhedsvurderingen er afsluttet.

5. Anmoder ansøgeren om tidlig kontakt, skal vedkommende forelægge oplysningerne i punkt 1-6 i bilag I via one-stop-shoppen.

6. Hvis det indsendte dossier indeholder genparter af dokumenter udstedt af andre enheder end sikkerhedscertificeringsorganet, opbevarer ansøgeren originalerne i mindst fem år efter udløbet af EU-sikkerhedscertifikatets gyldighedsperiode. I tilfælde af fornyelse eller ajourføring opbevarer ansøgeren originalerne af dokumenter, der er indsendt i forbindelse med ansøgningen og udstedt af andre enheder end sikkerhedscertificeringsorganet, i mindst fem år efter udløbet af det fornyede eller ajourførte EU-sikkerhedscertifikats gyldighedsperiode. Ansøgeren fremlægger originaldokumenterne efter anmodning fra agenturet eller de nationale sikkerhedsmyndigheder.

Artikel 5

Sprog

1. Når agenturet fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, anvendes følgende sprog til ansøgningen:

a)	med hensyn til den del af ansøgningen, der er nævnt i artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv (EU) 2016/798: et af EU's officielle sprog efter ansøgerens valg

med hensyn til den del af ansøgningen, der er nævnt i artikel 10, stk. 3, litra b), i direktiv (EU) 2016/798, og de dele af ansøgningen, der er nævnt i punkt 8.1 i bilag I: det sprog, som er fastsat af den berørte medlemsstat, og som fremgår af ansøgningsvejledningen, jf. artikel 3, stk. 8, i denne forordning.

2. Enhver afgørelse om udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater truffet af agenturet, herunder begrundelsen for afgørelsen i det endelige resultat af vurderingen og, hvis det er relevant, i EU-sikkerhedscertifikatet, affattes på det sprog, der fremgår af stk. 1, litra a).

Artikel 6

Proceduremæssige trin og tidsfrister

1. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde anvender den proces, der er fastsat i bilag II.

2. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde vurderer hver for deres egen del, om ansøgningen indeholder den nødvendige dokumentation i henhold til bilag I. Sikkerhedscertificeringsorganet underretter straks, og senest en måned efter datoen for modtagelsen af ansøgningen, ansøgeren om, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig.

3. Afgørelsen om udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat træffes senest fire måneder efter den dato, hvor ansøgeren underrettes om, at ansøgningen er fuldstændig, jf. dog stk. 5-7.

4. Hvis ansøgeren underrettes om, at ansøgningen ikke er fuldstændig, anmoder sikkerhedscertificeringsorganet straks, i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde, om de nødvendige yderligere oplysninger, herunder begrundelser og oplysninger om fristen for ansøgerens svar.

Fristen for fremlæggelse af yderligere oplysninger skal være rimelig, stå i et rimeligt forhold til vanskeligheden ved at fremlægge de krævede oplysninger og aftales med ansøgeren, så snart denne underrettes om, at ansøgningen ikke er fuldstændig. Hvis ansøgeren ikke fremlægger de krævede oplysninger inden for den aftalte frist, kan sikkerhedscertificeringsorganet beslutte at forlænge fristen for ansøgerens svar eller meddele ansøgeren, at ansøgningen er afvist.

Afgørelsen om udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat træffes senest fire måneder efter datoen for ansøgerens fremlæggelse af de krævede yderligere oplysninger.

5. Selv hvis ansøgningen er fuldstændig, kan agenturet eller en hvilken som helst national sikkerhedsmyndighed i det planlagte driftsområde anmode om yderligere oplysninger når som helst, inden afgørelsen træffes, og agenturet eller den nationale sikkerhedsmyndighed fastsætter en rimelig frist for fremlæggelse heraf. En sådan anmodning forlænger fristen i henhold til denne artikels stk. 3 på de betingelser, der er fastsat i bilag II.

6. Agenturet kan forlænge fristen i henhold til denne artikels stk. 3 for nedenstående perioder i henhold til artikel 10, stk. 7, i direktiv (EU) 2016/798:

a)	samarbejdsperioden med henblik på vedtagelse af en gensidigt acceptabel vurdering

b)	den periode, hvor sagen er henvist til voldgift i klagenævnet.

7. Fristen kan også forlænges med den tid, som kræves, for at ansøgeren kan arrangere et besøg på eller en inspektion af sine driftssteder eller en audit af sin organisation.

8. Sikkerhedscertifikatet indeholder de oplysninger, der er anført i bilag III.

Artikel 7

Kommunikation

1. Sikkerhedscertificeringsorganet, de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde og ansøgeren kommunikerer via one-stop-shoppen med hensyn til eventuelle sikkerhedsspørgsmål som omhandlet i artikel 12.

2. Ansøgeren underrettes om status for alle trin i sikkerhedsvurderingen, resultatet af vurderingen og afgørelsen om ansøgningen via one-stop-shoppen.

3. Med forbehold af stk. 1 fastlægger agenturets og de nationale sikkerhedsmyndigheders ansøgningsvejledning ordningerne for deres indbyrdes kommunikation og kommunikationen med ansøgeren.

4. One-stop-shoppen kvitterer for modtagelsen af ansøgningen om et EU-sikkerhedscertifikat.

Artikel 8

Gyldighedsperioder for EU-sikkerhedscertifikater

EU-sikkerhedscertifikater er gyldige i en periode på fem år.

Hvis en kortere periode er nødvendig for at sikre effektiv kontrol med risici, som berører eller kan berøre jernbanedriftens sikkerhed, kan sikkerhedscertificeringsorganet, i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde, beslutte at udstede EU-sikkerhedscertifikatet for en periode på under fem år. I dette tilfælde angiver sikkerhedscertificeringsorganet begrundelsen for sin afgørelse i resultatet af vurderingen, som registreres i henhold til artikel 9.

Artikel 9

Informationsstyring

Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde registrerer alle relevante oplysninger om og resultatet af vurderingen i henhold til artikel 3, stk. 3, i one-stop-shoppen. Agenturet registrerer også det endelige resultat af vurderingen i henhold til artikel 3, stk. 4, i one-stop-shoppen.

Hvis de nationale sikkerhedsmyndigheder bruger et informationsstyringssystem til behandling af de ansøgninger, de modtager, overfører de alle relevante oplysninger til one-stop-shoppen.

Artikel 10

Ordninger for besøg og inspektioner på jernbanevirksomhedernes driftssteder og audit

1. Ved besøg og inspektioner på ansøgerens driftssteder og audit som omhandlet i artikel 10, stk. 5, i direktiv (EU) 2016/798 skal formålet med og omfanget af de pågældende besøg, inspektioner eller audit såvel som hver myndigheds rolle, koordineres mellem agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde.

2. Ved besøg og inspektioner på ansøgerens driftssteder og audit som omhandlet i artikel 10, stk. 5 og 8, i direktiv (EU) 2016/798 skal det organ, der er ansvarligt for at foretage besøget, inspektionen eller auditten, udarbejde en rapport, hvori det påpeger sikkerhedsspørgsmål konstateret i forbindelse med vurderingen, og angive, om disse sikkerhedsspørgsmål er blevet afklaret, ved hjælp af dokumentation fremlagt i forbindelse med besøget, inspektionen eller auditten og i givet fald hvordan. Rapporten kan også omfatte yderligere sikkerhedsspørgsmål i henhold til artikel 12, som skal afhjælpes af ansøgeren inden for den aftalte frist.

3. Ved besøg og inspektioner på ansøgerens driftssteder og audit som omhandlet i artikel 10, stk. 5 og 8, i direktiv (EU) 2016/798, forelægger ansøgeren oplysninger om, hvem der repræsenterer ansøgeren, og om sikkerhedsreglerne på driftsstedet og de procedurer, der skal overholdes af det organ, der er ansvarligt for at foretage besøget, inspektionen eller auditten. Fristen for besøg, inspektioner og audit, herunder forelæggelsen af ovennævnte oplysninger, aftales mellem de berørte myndigheder og ansøgeren.

Artikel 11

Koordinering mellem agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder

1. Når agenturet fungerer som certificeringsorgan, koordinerer det sit arbejde på de forskellige trin af sikkerhedsvurderingen med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde. Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder drøfter eventuelle sikkerhedsspørgsmål vedrørende sikkerhedsvurderingen, herunder eventuelle mangler, og eventuelle anmodninger om yderligere oplysninger, der påvirker tidsrammen for vurderingen eller potentielt kan påvirke arbejdet i andre nationale sikkerhedsmyndigheder i driftsområdet.

2. Med forbehold af stk. 1 kan hvert enkelt organ, der er involveret i sikkerhedsvurderingen, henvende sig direkte til ansøgeren i forbindelse med spørgsmål om organets egen del af vurderingen.

3. Inden der træffes afgørelse om udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat, træffer agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde følgende foranstaltninger:

a)	De drøfter resultatet af deres respektive vurderinger.

b)	De aftaler, hvilke uafklarede observationer der skal behandles i forbindelse med efterfølgende tilsyn.

c)	De aftaler, hvilke begrænsninger eller driftsbetingelser der skal fremgå af EU-sikkerhedscertifikatet.

4. I tilfælde, hvor ansøgeren fastsætter en handlingsplan for at imødegå de uafklarede observationer, jf. stk. 3, litra b), aftaler de nationale sikkerhedsmyndigheder, hvilken af dem der skal følge op på gennemførelsen af handlingsplanen. I denne henseende koordinerer de nationale sikkerhedsmyndigheder, når det er relevant, i overensstemmelse med de ordninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2018/761 (6) og underretter agenturet om deres aftale og resultatet af de relevante tilsynsaktiviteter.

Ved vurderingen af en ansøgning om ajourføring eller fornyelse tager agenturet oplysninger om resultaterne af de tilsynsaktiviteter, der er udført af de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde, i betragtning i forbindelse med opfølgningen på uafklarede observationer for at afgøre, om disse kan anses for at være afklaret.

5. Agenturet fører fortegnelser over koordineringsaktiviteter og registrerer dem i one-stop-shoppen i overensstemmelse med artikel 9.

Artikel 12

Kategorisering af sikkerhedsspørgsmål

1. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde kategoriserer sikkerhedsspørgsmål identificeret i forbindelse med vurderingen af ansøgningen som følger:

a)	»Kategori 1«: sikkerhedsspørgsmål, der kræver et svar fra ansøgeren for at lette forståelsen af ansøgningen

b)	»Kategori 2«: sikkerhedsspørgsmål, der kan medføre en ændring af ansøgningen eller kræver mindre foranstaltninger fra ansøgeren; det overlades til ansøgeren at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og sikkerhedsspørgsmålet forhindrer ikke udstedelsen af et EU-sikkerhedscertifikat

»Kategori 3«: sikkerhedsspørgsmål, der kræver, at ansøgeren træffer specifikke foranstaltninger, som dog kan udsættes til efter udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet; foranstaltninger til at afhjælpe et sikkerhedsspørgsmål foreslås af ansøgeren og aftales med den part, der påpegede sikkerhedsspørgsmålet

»Kategori 4«: sikkerhedsspørgsmål, der kræver en ændring af ansøgningen eller kræver, at ansøgeren træffer specifikke foranstaltninger; EU-sikkerhedscertifikatet udstedes ikke, medmindre sikkerhedsproblemet løses, eller udstedes med begrænsninger eller driftsbetingelser for at løse det; foranstaltninger til at afhjælpe et sikkerhedsspørgsmål foreslås af ansøgeren og aftales med den part, der påpegede sikkerhedsspørgsmålet.

2. Afhængigt af sikkerhedsspørgsmålet revurderer sikkerhedscertificeringsorganet eller den relevante nationale sikkerhedsmyndighed efter ansøgerens svar eller foranstaltninger de påpegede sikkerhedsspørgsmål, omklassificerer dem, hvis det er relevant, og tildeler hvert af de påpegede sikkerhedsspørgsmål en af følgende statusser:

a)	»Uafklaret spørgsmål«, hvis ansøgerens dokumentation ikke er tilstrækkelig, og der stadig er brug for yderligere oplysninger

b)	»Uafklarede observationer, der skal følges op på«, hvis der stadig er uafklarede observationer

c)	»Afklaret spørgsmål«, hvis ansøgeren har givet et tilfredsstillende svar, og der ikke er uafklarede observationer.

Artikel 13

Kompetencer hos det personale, der er involveret i vurderingerne

1. Agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder sikrer, at personale, der er involveret i vurderingerne, besidder følgende kompetencer:

a)	kendskab til den relevante lovramme og om, hvordan den anvendes ved vurderingen

b)	kendskab til, hvordan jernbanesystemet fungerer

c)	en passende evne til at tænke kritisk

d)	erfaring med vurdering af sikkerhedsledelsessystemer eller lignende systemer inden for jernbanesektoren eller sikkerhedsledelsessystem i en sektor med tilsvarende driftsmæssige og tekniske udfordringer

e)	evne til at løse problemer, kommunikere og arbejde sammen i teams

f)	enhver anden kompetence, der kræves for at foretage en specifik vurdering.

Ved samarbejde i teams kan kompetencerne fordeles på medlemmerne af teamet

Personale, der foretager besøg, inspektioner og audit som omhandlet i artikel 10, godtgør desuden, at det har kendskab til og erfaring med at afholde samtaler.

2. Med henblik på at sikre, at stk. 1 anvendes korrekt, iværksætter agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder et kompetencestyringssystem, som omfatter:

a)	udvikling af kompetenceprofiler for hvert job og hver stilling eller rolle

b)	ansættelse af personale i overensstemmelse med de udarbejdede kompetenceprofiler

c)	vedligeholdelse, udvikling og vurdering af personalets kompetence i overensstemmelse med de udarbejdede kompetenceprofiler.

Artikel 14

Fornyet overvejelse i henhold til artikel 10, stk. 12, i direktiv (EU) 2016/798

1. Hvis sikkerhedscertificeringsorganet træffer en negativ afgørelse og afviser at udstede et EU-sikkerhedscertifikat, udelukker en del af nettet i medfør af en negativ vurdering i henhold til artikel 10, stk. 7, i direktiv (EU) 2016/798 og udpeger begrænsninger eller driftsbetingelser ud over det, der er anmodet om i ansøgningen, kan ansøgeren anmode om, at afgørelsen tages op til fornyet overvejelse.

2. Ansøgeren indgiver anmodningen om fornyet overvejelse via one-stop-shoppen og vedhæfter en fortegnelse over sikkerhedsspørgsmål, der ifølge ansøgeren ikke er blevet overvejet tilstrækkeligt under sikkerhedsvurderingen.

3. Eventuelle yderligere oplysninger fremlagt efter vedtagelsen af afgørelsen om udstedelse eller afvisningen af udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat kan ikke antages som dokumentation.

4. Sikkerhedscertificeringsorganet sikrer i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde uvildighed i forbindelse med den fornyede overvejelse.

5. Den fornyede overvejelse skal være målrettet de sikkerhedsspørgsmål, som ligger til grund for, at sikkerhedscertificeringsorganets afgørelse afviger fra ansøgerens ansøgning.

6. Når agenturet fungerer som sikkerhedscertificeringsorgan, koordineres revisionen med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde.

7. Sikkerhedscertificeringsorganet underretter alle parter, der er involveret i vurderingen, herunder ansøgeren, om sin afgørelse om at bekræfte eller ændre den oprindelige afgørelse via one-stop-shoppen.

Artikel 15

Overgangsbestemmelser

1. Når en national sikkerhedsmyndighed konstaterer, at den ikke vil kunne udstede et sikkerhedscertifikat i henhold til direktiv 2004/49/EF inden den relevante dato i den pågældende medlemsstat, underretter den straks ansøgeren og agenturet herom.

2. I det tilfælde, som er omhandlet i artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798, beslutter ansøgeren, hvorvidt ansøgningen fortsat skal vurderes af den nationale sikkerhedsmyndighed eller overføres til agenturet. Ansøgeren underretter både sikkerhedsmyndigheden og agenturet, og følgende gælder:

I tilfælde, hvor ansøgeren har besluttet at benytte agenturet som certificeringsorgan, overfører den nationale sikkerhedsmyndighed ansøgningen og resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/49/EF, til agenturet. Agenturet og den nationale sikkerhedsmyndighed samarbejder og bistår ansøgeren med at supplere ansøgningen med henblik på, at kravene i artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798 opfyldes.

I tilfælde, hvor ansøgeren har besluttet at benytte den nationale sikkerhedsmyndighed som certificeringsorgan, fortsætter den nationale sikkerhedsmyndighed vurderingen af ansøgningen og træffer afgørelse om udstedelse af EU-sikkerhedscertifikatet i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv (EU) 2016/798 og denne forordning. Myndigheden bistår ansøgeren med at supplere ansøgningen med henblik på, at kravene i artikel 9 i direktiv (EU) 2016/798 opfyldes.

3. I tilfælde, hvor en ansøger planlægger drift i mere end én medlemsstat, er sikkerhedscertificeringsorganet agenturet, og den procedure, som er fastsat i stk. 2, litra a), anvendes.

4. I alle tilfælde indsender ansøgeren den reviderede ansøgning efter den relevante dato i den berørte medlemsstat via one-stop-shoppen. Sikkerhedscertificeringsorganet bistår ansøgeren med dette.

5. Efter den relevante dato indsender enhver jernbanevirksomhed, der er etableret i den berørte medlemsstat, og som på grund af ændringer af driftstype, -omfang eller -område har behov for en fornyelse eller en ajourføring af et sikkerhedscertifikat udstedt i henhold til direktiv 2004/49/EF, en ny ansøgning om EU-sikkerhedscertifikat via one-stop-shoppen, i overensstemmelse med nævnte forordning

6. Når det planlagte driftsområde ikke er begrænset til én medlemsstat, omfatter et EU-sikkerhedscertifikat udstedt af agenturet mellem den 16. juni 2019 og den 16. juni 2020 ikke nettet eller nettene i nogen af de medlemsstater, der har indgivet en underretning til agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798, og som endnu ikke har gennemført nævnte direktiv og ikke har sat de nationale gennemførelsesforanstaltninger i kraft. De nationale sikkerhedsmyndigheder i de medlemsstater, der har foretaget en sådan underretning:

a)	behandler et EU-sikkerhedscertifikat udstedt af agenturet som svarende til den del af sikkerhedscertifikatet, der er udstedt i henhold til artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/49/EF

b)	udsteder sikkerhedscertifikater i henhold til artikel 10, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/49/EF fra den 16. juni 2019 med en gyldighedsperiode, der ikke overstiger EU-sikkerhedscertifikatets gyldighedsperiode.

7. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og i stk. 6 i denne artikel, samarbejder og koordinerer den nationale sikkerhedsmyndighed med agenturet med henblik på at foretage vurderingen af de elementer, der er angivet i artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv (EU) 2016/798. I den forbindelse accepterer agenturet den vurdering, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/49/EF, og som den nationale sikkerhedsmyndighed har udført.

Artikel 16

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 653/2007 ophæves med virkning fra den 16. juni 2019. Den gælder dog indtil den 15. juni 2020 for de medlemsstater, der har underrettet agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798 om, at de har forlænget gennemførelsesperioden for nævnte direktiv.

Artikel 17

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 16. juni 2019 i de medlemsstater, der ikke har indgivet en underretning til agenturet og Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/798. Den anvendes i alle medlemsstater fra den 16. juni 2020. Dog anvendes artikel 15, stk. 1, 2, 3 og 7, fra den 16. februar 2019, og artikel 15, stk. 6, anvendes fra den 16. juni 2019 i alle medlemsstater.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet) (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).

(3) Rådets direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).

(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (se side 26 i denne EUT).

(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 (se side 16 i denne EUT).

BILAG I

Indhold i ansøgningen om et EU-sikkerhedscertifikat

Bemærk: Alle oplysninger er obligatoriske, herunder de dokumenter, der er vedhæftet ansøgningen, undtagen hvis de er markeret med et »F« (frivillig). Når jernbanevirksomheden skal udarbejde en korrigerende handlingsplan i henhold til punkt 9, er oplysninger herom obligatoriske.

1. Ansøgningstype:

1.1. Nyt

1.2. Fornyelse

1.3. Ajourføring

1.4. EIN for det tidligere certifikat (kun ved ansøgning om fornyelse eller ajourføring)

2. Type operation, der ansøges om (vælg en eller flere) (1) :

2.1. Persontrafik, herunder højhastighedstrafik

2.2. Persontrafik, bortset fra højhastighedstrafik

2.3. Godstrafik, herunder transport af farligt gods (2)

2.4. Godstrafik, bortset fra transport af farligt gods

2.5. Rangerydelser alene

2.6. Andet (specificeres)

3. Jernbanetransportoperationer:

3.1. Forventet startdato for tjenester/drift (F)

3.2. Medlemsstat(er) i det planlagte driftsområde

3.3. Definition af det planlagte driftsområde (for de relevante net) (3)

3.4. Station(er) i tilgrænsende medlemsstat(er) (i de tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 11, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 og artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798)

4. Sikkerhedscertificeringsorgan:

4.1. Agenturet

4.2. Den nationale sikkerhedsmyndighed (i de tilfælde, der er nævnt i artikel 10, stk. 8, i direktiv (EU) 2016/798)

5. Oplysninger om ansøgeren:

5.1. Registreret navn

5.2. Forkortelse (F)

5.3. Postadresse

5.4. Telefon

5.5. Fax (F)

5.6. E-mail

5.7. Websted (F)

5.8. Nationalt registreringsnummer

5.9. Momsregistreringsnummer

5.10. Andre relevante oplysninger (F)

6. Kontaktperson:

6.1. Fornavn

6.2. Efternavn

6.3. Stillingsbetegnelse

6.4. Postadresse

6.5. Telefon

6.6. Fax (F)

6.7. E-mail

6.8. Talt(e) sprog

Dokumenter, der vedhæftes ansøgningen

7. Dokumenter indsendt med henblik på den del af vurderingen, der vedrører sikkerhedsledelsessystemet:

7.1. Beskrivelse af sikkerhedsledelsessystemet og andre dokumenter, der dokumenterer overholdelsen af kravene i artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv (EU) 2016/798 og viser, hvordan disse krav er opfyldt.

7.2. Krydshenvisninger mellem sikkerhedsledelsessystemet (se punkt 7.1) og bilag I i delegeret forordning (EU) 2018/762, herunder angivelse af, hvor i dokumentationen om sikkerhedsledelsessystemet det fremgår, at de relevante krav i de gældende tekniske specifikationer om interoperabilitet i forbindelse med delsystemet Drift og trafikstyring er opfyldt.

8. Dokumenter indsendt med henblik på den nationale del (for hver medlemsstat i det planlagte driftsområde) af vurderingen:

8.1. Beskrivelse eller andet belæg for, hvordan sikkerhedsledelsessystemet tager højde for de relevante nationale forskrifter, som meddeles i henhold til artikel 8 i direktiv (EU) 2016/798.

8.2. Krydshenvisninger mellem sikkerhedsledelsessystemet (se punkt 7.1) og de krav, der er fastsat i de relevante nationale forskrifter (se punkt 8.1).

9. Korrigerende handlingsplan(er)

9.1. Aktuel status for den eller de handlingsplaner, som jernbanevirksomheden har fastsat for at afhjælpe betydelige mangler med hensyn til overholdelse af forskrifterne og eventuelle andre sikkerhedsspørgsmål, der er konstateret i forbindelse med tilsynsaktiviteterne siden den foregående vurdering.

9.2. Aktuel status for den eller de handlingsplaner, som jernbanevirksomheden har fastsat for at afhjælpe uafklarede observationer fra den foregående vurdering.

(1) For hver medlemsstat i det planlagte driftsområde.

(2) Ved »farligt gods« forstås stoffer og genstande, der udelukkende må transporteres på de betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).

(3) For hver medlemsstat i det planlagte driftsområde.

BILAG II

Procedure for sikkerhedsvurdering

1. GENERELT

1.1. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde skal udarbejde en struktureret og reviderbar procedure for den samlede aktivitet og under hensyntagen til de elementer, der er angivet i dette bilag. Proceduren for sikkerhedsvurdering skal være iterativ, som vist i diagrammet nedenfor (se figur 1 i tillægget), hvilket vil sige, at sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde skal have ret til at fremsætte rimelige anmodninger om yderligere oplysninger eller fornyet indsendelse i overensstemmelse med denne forordning.

2. MODTAGELSE AF ANSØGNINGSSKEMA

2.1. Efter at have modtaget ansøgningen om et EU-sikkerhedscertifikat kvitterer sikkerhedscertificeringsorganet formelt og med det samme for modtagelsen af ansøgningen.

2.2. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde afsætter kompetente ressourcer til at foretage vurderingen.

3. INDLEDENDE GENNEMGANG

3.1. Sikkerhedscertificeringsorganet foretager i samordning med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde straks efter modtagelse af ansøgningen en indledende gennemgang for at kontrollere følgende elementer:

a)	ansøgeren har fremlagt de grundlæggende oplysninger, som enten kræves i henhold til lovgivningen, eller som er nødvendige, for at ansøgningen kan behandles effektivt

ansøgningen indeholder tilstrækkelig dokumentation, er struktureret og har interne krydshenvisninger, så det er muligt at vurdere den grundigt i forhold til kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter. Sikkerhedscertificeringsorganet foretager i samordning med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde en indledende gennemgang af ansøgningsdokumenternes faktiske indhold med henblik på at give en indledende bedømmelse af sikkerhedsledelsessystemets kvalitet og af, hvorvidt sikkerhedsledelsessystemet er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt.

i givet fald: den aktuelle status for den eller de handlingsplaner, som jernbanevirksomheden har fastsat for at afhjælpe betydelige mangler med hensyn til overholdelse af forskrifterne og eventuelle andre sikkerhedsspørgsmål, der er konstateret under tilsynsaktiviteterne siden den foregående vurdering.

d)	i givet fald: den aktuelle status for den eller de handlingsplaner, som jernbanevirksomheden har fastsat for at afhjælpe uafklarede observationer fra den foregående vurdering.

3.2. De nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde skal desuden kontrollere, at dokumentationen for driftens type, omfang og det planlagte driftsområde er klart angivet.

3.3. Efter de kontroller, der er omhandlet i punkt 3.1 og 3.2, træffer sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde hver for sin del afgørelse om, hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger. Hvis der er behov for yderligere oplysninger, kan sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde straks indhente oplysninger i det omfang, de anser dem for med rimelighed at være nødvendige for at bidrage til deres vurderinger.

3.4. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde læser hver for deres del et tilstrækkeligt udsnit af ansøgningen for at kontrollere, at indholdet er forståeligt. Hvis det er tydeligt, at det ikke er tilfældet, træffer sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde hver for deres del afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal sendes retur med anmodning om fremsendelse af en forbedret version.

4. DETALJERET VURDERING

4.1. Efter at have afsluttet den indledende gennemgang går sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde i gang med hver deres del af den detaljerede vurdering af ansøgningen (se figur 2 i tillægget), idet de anvender kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter.

4.2. Når sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde foretager den detaljerede vurdering, der er omhandlet i punkt 4.1 i henhold til artikel 18, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798, skal de foretage et fagligt skøn, være upartiske og rimelige og angive veldokumenterede årsager til de konklusioner, de har draget.

4.3. Ved vurderingen skal det fastslås, om kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter er opfyldt, eller om der skal anmodes om yderligere oplysninger. I løbet af vurderingen skal sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde også benytte resultaterne af sikkerhedsledelsessystemets processer, i givet fald med anvendelse af stikprøver, til at søge efter dokumentation for, at kravene til sikkerhedsledelsessystemet og relevante meddelte nationale forskrifter er opfyldt, med henblik på at sikre, at ansøgeren har forstået og kan opfylde kravene, afhængigt af driftens type og omfang og det planlagte driftsområde, og dermed sørge for en sikker drift af jernbanen.

4.4. Ethvert sikkerhedsspørgsmål af kategori 4 skal været løst til sikkerhedscertificeringsorganets tilfredsstillelse og, hvis det er relevant, resultere i en ajourføring af ansøgningen, før EU-sikkerhedscertifikatet kan udstedes.

4.5. Uafklarede observationer kan tages i betragtning i forbindelse med efterfølgende tilsyn, eller foranstaltninger kan aftales med ansøgeren på grundlag af dennes forslag om ajourføring af ansøgningen, eller begge. I så tilfælde skal sikkerhedsspørgsmålet formelt løses efter udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet.

4.6. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde skal være transparente i deres bedømmelse af, hvor alvorligt hvert af de i artikel 12, stk. 1, omhandlede konstaterede sikkerhedsspørgsmål er.

4.7. Når sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde konstaterer et sikkerhedsspørgsmål som omhandlet i artikel 12, stk. 1, skal de være specifikke og hjælpe ansøgeren med at forstå, hvilken detaljeringsgrad de forventer i svaret. Til dette formål skal sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde:

a)	give præcise henvisninger til de relevante krav til sikkerhedsledelsessystemet og meddelte nationale forskrifter og hjælpe ansøgeren med at forstå de sikkerhedsspørgsmål, der er konstateret

b)	fastlægge de relevante dele af forordninger og forskrifter

c)	angive, hvorfor det enkelte krav til sikkerhedsledelsessystemet eller den meddelte nationale forskrift, herunder al relateret lovgivning, ikke er opfyldt

d)	nå til enighed med ansøgeren om yderligere tilsagn, dokumenter og eventuelle supplerende oplysninger, som skal fremlægges, alt efter detaljeringsgraden i kravene til sikkerhedsledelsessystemet eller den meddelte nationale forskrift

e)	fastlægge og nå til enighed med ansøgeren om en frist for overholdelse, som står i et rimeligt forhold til vanskeligheden ved at fremlægge de krævede oplysninger.

4.8. Hvis ansøgeren i væsentlig grad forsinker fremlæggelsen af de krævede oplysninger, kan sikkerhedscertificeringsorganet beslutte at forlænge fristen for ansøgerens svar eller afvise ansøgningen efter at have givet meddelelse herom.

4.9. Fristen for afgørelsen om udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat kan kun forlænges, indtil de ønskede oplysninger er blevet forelagt og efter afgørelse truffet af sikkerhedscertificeringsorganet i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde og med ansøgerens samtykke i et af følgende tilfælde:

a)	sikkerhedsspørgsmål af kategori 1, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, betragtet enkeltvis eller samlet, forhindrer helt eller delvis den fortsatte bedømmelse

sikkerhedsspørgsmål af kategori 4, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, eller flere sikkerhedsspørgsmål af kategori 3, som er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og som, når de betragtes samlet, kan hæve kategorien til et sikkerhedsspørgsmål af kategori 4, forhindrer udstedelse af EU-sikkerhedscertifikatet.

4.10. For at være tilfredsstillende skal ansøgerens skriftlige svar være tilstrækkelige til at bortveje de betænkeligheder, der er udtrykt, og påvise, at de foranstaltninger, ansøgeren foreslår, opfylder de relevante kriterier eller meddelte nationale forskrifter.

4.11. Når et svar anses for at være utilstrækkeligt, skal årsagen forklares præcist, og det skal angives, hvilke yderligere oplysninger eller belæg, der kræves af ansøgeren, for at svaret bliver tilfredsstillende.

4.12. Hvis der opstår betænkeligheder om, at ansøgningen kan blive afvist, eller at det vil tage længere tid at nå frem til en konklusion, end tidsfristen for vurderingen tillader, kan sikkerhedscertificeringsorganet overveje mulige forholdsregler.

4.13. Konkluderes det enten, at ansøgningen opfylder alle krav, eller at yderligere fremskridt med hensyn til at opnå tilfredsstillende svar på udestående spørgsmål er usandsynlige, skal sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde hver for deres del afslutte vurderingen ved at:

a)	angive, om alle kriterier er opfyldt, eller om der stadig er udestående spørgsmål

b)	angive eventuelle uafklarede observationer

c)	angive, hvilke begrænsninger eller driftsbetingelser der skal fremgå af EU-sikkerhedscertifikatet

d)	rapportere om opfølgningen på betydelige mangler, som er konstateret i forbindelse med tilsynsaktiviteter som omhandlet i artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2018/761, hvis det er relevant

e)	sikre, at proceduren for sikkerhedsvurdering anvendes korrekt

f)	samle resultatet af vurderingen, herunder sammendrag af konklusionerne og, hvis det er relevant, en udtalelse om udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet.

4.14. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde registrerer og begrunder skriftligt alle konstateringer og bedømmelser både for at lette både processen for opnåelse af sikkerhed og beslutningsprocessen og for at bistå i forbindelse med en eventuel anke af en afgørelse om at udstede eller ikke udstede EU-sikkerhedscertifikatet.

5. BESLUTNINGSTAGNING

5.1. På grundlag af konklusionerne i den afsluttede vurdering skal der træffes en afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes et EU-sikkerhedscertifikat, eller om ansøgningen skal afvises. Når et EU-sikkerhedscertifikat skal udstedes, kan der være konstateret uafklarede observationer. Et EU-sikkerhedscertifikat må ikke udstedes, hvis der er konstateret et sikkerhedsspørgsmål af kategori 4, jf. artikel 12, stk. 1, og spørgsmålet ikke er løst i løbet af vurderingen.

5.2. Sikkerhedscertificeringsorganet kan beslutte at begrænse EU-sikkerhedscertifikatets anvendelsesområde ved at angive begrænsninger eller driftsbetingelser, hvis det i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde konkluderes, at sådanne begrænsninger eller driftsbetingelser tager højde for eventuelle kategori 4-sikkerhedsspørgsmål, som ellers ville forhindre udstedelsen af EU-sikkerhedscertifikatet. EU-sikkerhedscertifikatet skal ajourføres efter anmodning fra ansøgeren, efter at der er taget højde for alle uafklarede observationer i dennes ansøgningsdossier.

5.3. Ansøgeren oplyses om sikkerhedscertificeringsorganet afgørelse og herunder resultatet af vurderingen, og et EU-sikkerhedscertifikat skal udstedes, når dette er relevant.

5.4. Afvises det at udstede et EU-sikkerhedscertifikat, eller hvis EU-sikkerhedscertifikatet rummer andre begrænsninger eller driftsbetingelser end dem, der er fastlagt i ansøgningen, skal sikkerhedscertificeringsorganet oplyse ansøgeren herom, begrunde afgørelsen og underrette ansøgeren om proceduren med henblik på at anmode om en fornyet overvejelse eller anke afgørelsen.

6. AFSLUTTENDE VURDERING

6.1. Sikkerhedscertificeringsorganet afslutter den administrative behandling ved at sikre, at alle dokumenter og fortegnelser vurderes, organiseres og arkiveres. Med henblik på til stadighed at forbedre denne proces skal sikkerhedscertificeringsorganet kortlægge historiske oplysninger og høstede erfaringer til brug ved fremtidige vurderinger.

7. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FORNYELSE AF ET EU-SIKKERHEDSCERTIFIKAT

7.1. Et EU-sikkerhedscertifikat kan på ansøgerens anmodning fornys, før dets gyldighed udløber, for at sikre fortsat certificering.

7.2. Indgives en ansøgning om fornyelse, skal sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde omhyggeligt kontrollere ændringer af den forelagte dokumentation i den tidligere ansøgning og tage hensyn til resultaterne af tidligere tilsynsaktiviteter, jf. artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2018/761 for at prioritere og målrette kravene til det relevante sikkerhedsledelsessystem og de meddelte nationale forskrifter, som vurderingen af ansøgningen om fornyelse baseres på.

7.3. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde afpasser deres tilgang til den fornyede vurdering, alt efter hvor omfattende de foreslåede ændringer er.

8. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR AJOURFØRING AF ET EU-SIKKERHEDSCERTIFIKAT

8.1. Et EU-sikkerhedscertifikat skal ajourføres, når som helst der foreslås en væsentlig ændring af driftens type eller omfang i overensstemmelse med artikel 10, stk. 13, i direktiv (EU) 2016/798 eller, i tilfælde af en udvidelse af driftsområdet, i overensstemmelse med artikel 10, stk. 14, i nævnte direktiv.

8.2. Har jernbanevirksomheden, som er indehaver af EU-sikkerhedscertifikatet, til hensigt at foretage ændringer som nævnt i punkt 8.1, skal den straks meddele sikkerhedscertificeringsorganet dette.

8.3. Efter meddelelsen fra jernbanevirksomheden, jf. punkt 8.2, skal sikkerhedscertificeringsorganet:

a)	kontrollere, at den ændring, som er genstand for en potentiel ansøgning, beskrives tydeligt, og at de potentielle sikkerhedsrisici vurderes

b)	drøfte behovet for en ajourføring af EU-sikkerhedscertifikatet med jernbanevirksomheden og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde

8.4. Sikkerhedscertificeringsorganet kan i samråd med de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde stille ansøgeren yderligere spørgsmål. Hvis sikkerhedscertificeringsorganet er enig i, at den foreslåede ændring ikke er en væsentlig ændring, underretter den skriftligt ansøgeren om, at en ajourføring ikke er nødvendig, og registrerer afgørelsen sammen med den registrerede ansøgning.

8.5. Ved en ansøgning om ajourføring skal sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde:

a)	omhyggeligt kontrollere ændringer af den forelagte dokumentation i den tidligere ansøgning, som udstedelsen af det gældende certifikat blev baseret på

b)	tage resultaterne af tidligere tilsynsaktiviteter som omhandlet i artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2018/761 i betragtning, særlig når det drejer sig om sikkerhedsspørgsmål, der vedrører ansøgerens formåen til på effektiv vis at gennemføre og overvåge sin forandringsstyringsproces

c)	prioritere og målrette kravene til det relevante sikkerhedsledelsessystem og de meddelte nationale forskrifter med henblik på at vurdere den ajourførte ansøgning.

8.6. Sikkerhedscertificeringsorganet og de nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde afpasser deres tilgang til den fornyede vurdering, alt efter hvor omfattende de foreslåede ændringer er.

8.7. En ansøgning til sikkerhedscertificeringsorganet om at ajourføre et EU-sikkerhedscertifikat må ikke føre til en forlængelse af dettes gyldighedsperiode.

8.8. Sikkerhedscertificeringsorganet træffer på ansøgerens anmodning afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at ajourføre EU-sikkerhedscertifikatet, hvis de vilkår, på hvilke EU-sikkerhedscertifikatet blev udstedt, skal ændres, uden at driftstypen, -omfanget eller -området ændres.

Tillæg

Procedure for sikkerhedsvurdering

Figur 1: Procedure for sikkerhedsvurdering

Sikkerhedscertificeringsorgan og nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde

Afgørelsen modtages

Indledende gennemgang

Afgørelse træffes

Fuldstændig? Relevant? Kohærent?

Ansøgningsdossier indgives

Skal ansøgningen afvises?

Vurdering afsluttet

Vurdering afsluttes

Lagring/Database

Interesserede parter underrettes

Anmodning om fornyet vurdering / anke (hvis relevant)

Sikkerheds-ledelses-system

Der anmodes om yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger forelægges

Der kvitteres for modtagelsen af ansøgningen

Ansøgningen registreres

Ansøgningen modtages

Ansøger

Nej

Detaljeret vurdering

Fuldstændighed anerkendes

Procedure for detaljeret vurdering

Figur 2: Procedure for detaljeret vurdering

Aftale handlingsplan(er) og frister for opfyldelsen

Angiv og kategoriser spørgsmål

Uafklarede spørgsmål?

Tillbageværende betænkeligheder hvis relevant

Vurderingen afsluttes

Ansøgerens skriftlige svar modtages og forvaltes

Et svar sendes, og ansøgningsdossieret ajourføres hvis relevant

Handlingsplan(er) oprettes efter behov

Relevante oplysninger fra tidligere tilsyn

Vurderingen foretages

Sikkerhedscertificeringsorgan og nationale sikkerhedsmyndigheder i det planlagte driftsområde

Ansøger

BILAG III

EU-sikkerhedscertifikatets indhold

EU-sikkerhedscertifikatet, der bekræfter godkendelsen af jernbanevirksomhedens sikkerhedsledelsessystem, herunder de bestemmelser, jernbanevirksomheden har vedtaget for at opfylde de specifikke krav, der skal være opfyldt med henblik på sikker drift på det relevante netværk i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/798 og gældende national lovgivning, skal indeholde følgende oplysninger:

1. EU-sikkerhedscertifikatets unikke europæiske identifikationsnummer (EIN).

2. Identifikation af jernbanevirksomheden:

2.1. Registreret navn

2.2. Nationalt registreringsnummer

2.3. Momsregistreringsnummer

3. Identifikation af sikkerhedscertificeringsorganet:

3.1. Organisation

3.2. Medlemsstat (hvis det er relevant)

4. Certifikatoplysninger:

4.1. Nyt

4.2. Fornyelse

4.3. Ajourføring

4.4. EIN for det tidligere certifikat (kun ved fornyelse eller ajourføring)

4.5. Første og sidste gyldighedsdato

4.6. Operationstype (1)

4.6.1. Persontrafik, herunder højhastighedstrafik

4.6.2. Persontrafik, bortset fra højhastighedstrafik

4.6.3. Godstrafik, herunder transport af farligt gods

4.6.4. Godstrafik, bortset fra transport af farligt gods

4.6.5. Rangerydelser alene

4.6.6. Andre operationer (1)

5. Gældende national lovgivning (1)

6. Operationsområde (1)

7. Begrænsninger og driftsbetingelser

8. Yderligere oplysninger

9. Udstedelsesdato og myndighedens bemyndigede underskrivers underskrift/stempel

(1) For hver medlemsstat i det planlagte driftsområde.

25.5.2018

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/68

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/764

af 2. maj 2018

om de gebyrer og afgifter, der skal betales til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, og de tilhørende betalingsbetingelser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (1), særlig artikel 80, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) oppebærer indtægter, der udgøres af et bidrag fra Unionen samt gebyrer og afgifter, der betales af ansøgere for behandling af ansøgninger om certifikater, tilladelser og afgørelser om godkendelse, behandling af klager og andre tjenesteydelser, der leveres af agenturet i henhold til artikel 64 i forordning (EU) 2016/796.

(2)	De gebyrer og afgifter, der skal betales til agenturet, bør fastsættes på en gennemskuelig, rimelig og ensartet måde, navnlig med henblik på forenkling. De bør ikke påføre virksomhederne en unødig finansiel byrde og bør ikke skade den europæiske jernbanesektors konkurrenceevne.

(3)

Ved beregningen af gebyrer og afgifter bør der tages hensyn til omkostningerne til personale og eksterne eksperter, der deltager i behandlingen af ansøgninger, hvor dette er relevant. Der bør ligeledes tages hensyn til omkostningerne til støttetjenester og -aktiviteter i forbindelse med behandlingen af ansøgninger samt eventuelle andre driftsomkostninger vedrørende leveringen af disse tjenester. Disse omkostninger bør være forbundet med og stå i et rimeligt forhold til de relevante aktiviteter, og de bør være ikke-diskriminerende.

(4)	De afgifter og gebyrer, som agenturet opkræver, bør dække de fulde omkostninger i forbindelse med de tjenesteydelser, som agenturet leverer.

(5)

Den tid, agenturet bruger på at levere disse tjenesteydelser, bør faktureres efter en timesats, indtil systemet er modent til en ordning med faste satser. Agenturets gebyrer og afgifter bør i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/796 fastsættes således, at de hverken genererer et underskud eller et betydeligt overskud.

(6)	Beløbene bør ikke afhænge af, hvor ansøgeren er etableret, eller hvilket sprog ansøgningen er udfærdiget på. Derfor bør omkostningerne til rejser og oversættelse i forbindelse med de dele af ansøgningerne, der behandles af agenturet, lægges sammen og fordeles blandt alle ansøgninger.

(7)	Gebyrerne og afgifterne bør fastsættes således, at de særlige behov hos små og mellemstore virksomheder tilgodeses. Virksomhederne bør have mulighed for at opdele betalingen i flere afdrag, hvis det er nødvendigt.

(8)

Ansøgerne er sikret ret til at klage inden for rammerne af forordning (EU) 2016/796 og bør kunne søge oprejsning og udøve denne ret over for agenturets afgørelser. Betaling af gebyrer og afgifter til dækning af en klage over agenturets afgørelser bør derfor ikke være en forudsætning for, at en klage kan antages til realitetsbehandling. Der bør kun opkræves gebyrer og afgifter for behandling af klager i tilfælde, hvor klagen afvises.

(9)

I overensstemmelse med god projektledelse bør ansøgeren have mulighed for at anmode om et overslag. Ansøgerne bør, så vidt det overhovedet er muligt, informeres om størrelsen af det beløb, der forventes opkrævet, og om hvordan betalingen bør foretages. Der bør fastsættes frister for betaling af gebyrer og afgifter.

(10)

Oplysningerne om de gebyrer og afgifter, der fastsættes i denne forordning, bør være offentligt tilgængelige. Eventuelle fremtidige revisioner af de gebyrer, som agenturet opkræver, bør baseres på en gennemskuelig evaluering af agenturets omkostninger og de relevante omkostninger ved de opgaver, der udføres af de nationale sikkerhedsmyndigheder.

(11)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der henvises til i artikel 81 i forordning (EU) 2016/796 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. I denne forordning fastsættes de gebyrer og afgifter, der skal betales til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) for behandling af ansøgninger i henhold til artikel 14, 20, 21 og 22, i forordning (EU) 2016/796 samt for levering af andre tjenesteydelser i overensstemmelse med agenturets mål. Endvidere fastsættes metoden til beregning af disse gebyrer og afgifter samt betalingsbetingelserne.

2. I forordningen fastlægges også procedurer, der skal sikre åbenhed, ikkediskrimination og andre grundprincipper i EU-retten i forbindelse med de nationale sikkerhedsmyndigheders omkostninger til behandling af den nationale del af de ansøgninger, som agenturet er ansvarligt for i henhold til artikel 14, 20 og 21 i forordning (EU) 2016/796.

3. Denne forordning finder ikke anvendelse på de gebyrer og afgifter, der opkræves i forbindelse med følgende opgaver udført af de nationale sikkerhedsmyndigheder:

a)	behandling af ansøgninger om EU-sikkerhedscertifikater i henhold til artikel 10, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (2) samt den dermed forbundne forhåndskoordinering som omhandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 (3)

behandling af ansøgninger om tilladelse til at bringe køretøjer i omsætning og om typegodkendelse af køretøjer i henhold til artikel 21, stk. 8, og artikel 24, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 (4) samt den dermed forbundne forhåndskoordinering som omhandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (5)

c)	udtalelser om anmodninger om godkendelse af fast ERTMS-udstyr i henhold til artikel 19, stk. 3, sidste afsnit, i direktiv (EU) 2016/797

d)	udstedelse af midlertidige tilladelser til at foretage prøver på nettet i henhold til artikel 21, stk. 3 og 5, i direktiv (EU) 2016/797.

Artikel 2

Typer af gebyrer og afgifter

1. Agenturet opkræver gebyrer for behandling af ansøgninger, herunder for udarbejdelse af overslag og når en ansøgning trækkes tilbage af ansøgeren, eller når agenturet ændrer en afgørelse. Agenturet kan også opkræve gebyrer, når det tilbagekalder en tidligere afgørelse med den begrundelse, at indehaveren af en tilladelse eller et certifikat ikke overholder de tilknyttede betingelser.

2. De ansøgninger, der er nævnt i stk. 1, vedrører:

a)	tilladelser til at bringe køretøjer i omsætning og til at bringe køretøjstyper i omsætning i henhold til artikel 20 og 21 i forordning (EU) 2016/796

b)	EU-sikkerhedscertifikater i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2016/796

c)	afgørelser om godkendelse af, at en ERTMS-udstyrsløsning er i overensstemmelse med den relevante TSI og dermed interoperabel, jf. artikel 22 i forordning (EU) 2016/796

d)	klager, som omhandlet i artikel 58 i forordning (EU) 2016/796, i henhold til artikel 7 i nærværende forordning.

3. Agenturet opkræver afgifter for tjenesteydelser, der ikke er omfattet af stk. 1, og som leveres efter anmodning fra en ansøger eller en anden person. Det opkræver navnlig afgifter for ydelser i forbindelse med forhåndskoordinering som omhandlet i forordning (EU) 2018/545 og gennemførelsesforordning (EU) 2018/763.

4. Agenturet offentliggør en liste over tjenesteydelser på sit websted.

Artikel 3

Beregning af gebyrer og afgifter

1. Gebyrernes og afgifternes størrelse fastsættes som summen af følgende:

a)	det antal timer, som agenturets personale og eksterne eksperter har brugt på at behandle en ansøgning, ganget med agenturets timesats og

b)	de nationale sikkerhedsmyndigheders relevante omkostninger i forbindelse med behandlingen af den nationale del af ansøgningen.

2. I forbindelse med stk. 1, litra a), anvender agenturet en timesats på 130 EUR.

Artikel 4

Overslag over gebyrer og afgifter

1. Efter anmodning fra en ansøger udarbejder agenturet et ikkebindende overslag over størrelsen af de gebyrer og afgifter, der er forbundet med en ansøgning eller en anmodning om tjenesteydelser, og meddeler, hvornår fakturaen vil blive udstedt.

De nationale sikkerhedsmyndigheder, der deltager i behandlingen af en ansøgning, forelægger agenturet et ikkebindende overslag over deres omkostninger som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b); disse omkostninger skal indgå i det overslag, som udarbejdes af agenturet.

2. Under behandlingen af en ansøgning overvåger agenturet og de nationale sikkerhedsmyndigheder deres omkostninger. Efter anmodning fra ansøgeren underretter agenturet denne, når der er risiko for, at omkostningerne overskrider overslaget med mere end 15 %.

3. Hvis behandlingen af en ansøgning eller leveringen af en tjenesteydelse varer længere end et år, kan ansøgeren anmode om et nyt overslag.

4. Når der anmodes om udarbejdelse af overslag og en eventuel revision heraf, kan de frister, der er fastsat ved artikel 19, stk. 4, og artikel 21, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/797 samt i artikel 10, stk. 6, i direktiv (EU) 2016/798, suspenderes i op til ti arbejdsdage.

Artikel 5

Betalingsbetingelser

1. Agenturet udsteder en faktura over de skyldige gebyrer og afgifter inden for 30 kalenderdage fra datoen for

a)	agenturets eller klagenævnets afgørelse eller

b)	afslutningen af tjenesteydelsen eller

c)	tilbagetrækningen af en ansøgning eller

d)	enhver anden begivenhed, der medfører ophør af behandlingen af en ansøgning.

2. Af fakturaen skal fremgå:

a)	det antal timer, som agenturet har brugt på den leverede ydelse, og

b)	hvor det er relevant, de omkostninger, der opkræves pr. ansvarlig national sikkerhedsmyndighed. Omkostningerne specificeres med hensyn til opgave og tidsforbrug eller i form af faste satser for behandling af den nationale del af ansøgningen.

3. Senest når agenturet anmoder om det, forelægger de nationale sikkerhedsmyndigheder agenturet en opgørelse over omkostningerne i forbindelse med deres bidrag; disse omkostninger opføres på den faktura, som agenturet udsteder. Det skal fremgå af opgørelsen, hvordan omkostningerne er beregnet.

4. Gebyrer og afgifter angives og betales i euro.

5. Agenturet underretter ansøgerne om afgørelsen og udsteder fakturaen via den one-stop-shop, der er omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2016/796.

6. Agenturet kan udstede fakturaer på beløb til mellemliggende betaling hver sjette måned.

7. Betaling af gebyrer og afgifter sker ved overførsel til den bankkonto, som agenturet har anført til dette formål.

8. Ansøgerne skal sikre, at agenturet modtager betaling af de skyldige beløb, herunder eventuelle bankgebyrer i forbindelse med betalingen, senest 60 kalenderdage fra datoen for meddelelsen af fakturaen.

9. Hvis ansøgeren er en lille eller mellemstor virksomhed, tager agenturet anmodninger om en rimelig forlængelse af betalingsfristen og om afdragsbetaling i betragtning.

Ved små og mellemstore virksomheder forstås i denne forordning virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR

10. De nationale sikkerhedsmyndigheder modtager godtgørelse for deres omkostninger i forbindelse med behandling af den nationale del af ansøgningerne inden for de frister, der er omhandlet i stk. 8 og 9.

Artikel 6

Manglende betaling

1. Hvis agenturet ikke har modtaget betaling inden for fristerne, jf. artikel 5, stk. 8 og 9, kan det opkræve renter for hver kalenderdag, indtil betalingen er modtaget, og det anvender reglerne vedrørende inddrivelse i artikel 80 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6).

2. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med otte procentpoint.

3. Hvis agenturet har dokumentation for, at ansøgerens finansielle formåen frembyder en risiko, kan det afvise en ansøgning, medmindre ansøgeren forelægger en bankgaranti eller sikker deponering.

4. Agenturet kan afvise en ny ansøgning, hvis ansøgeren ikke har opfyldt sine betalingsforpligtelser i forbindelse med tidligere opgaver eller tjenesteydelser vedrørende tilladelser, certifikater eller godkendelser, som agenturet har udført, medmindre ansøgeren betaler det udestående skyldige beløb for disse opgaver eller tjenesteydelser.

5. Agenturet træffer alle passende retlige foranstaltninger for at sikre fuld betaling af de fakturaer, der er udstedt. De nationale sikkerhedsmyndigheder, der har indgivet en omkostningsopgørelse med henblik på godtgørelse, bistår agenturet i denne proces.

Artikel 7

Klager og gebyrer herfor

1. Agenturet opkræver et gebyr for enhver klage, der afvises eller trækkes tilbage.

2. Gebyret for en klage fastsættes til 10 000 EUR eller til det gebyrbeløb, der er opkrævet for den påklagede afgørelse, alt efter hvad der er lavest.

3. Klagenævnets sekretariatsleder underretter klageren om betalingsbetingelserne. Klageren har en frist på 30 kalenderdage fra datoen for meddelelse af fakturaen.

4. En ansøger kan klage over de fakturerede gebyrer og afgifter til klagenævnet.

Artikel 8

Offentliggørelse og revision af satserne

1. Agenturet offentliggør sin timesats, jf. artikel 3, på sit websted.

2. Den nationale sikkerhedsmyndighed offentliggør de satser, der er relevante for fastsættelsen af de omkostninger, som den opkræver af agenturet, jf. artikel 3, stk. 1, litra b). Hvis den nationale sikkerhedsmyndighed anvender en fast sats, anfører den, hvilke tilladelser og certifikater den faste sats gælder for.

3. Agenturets websted skal indeholde et link til disse oplysninger.

4. Agenturets årsrapport, jf. artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2016/796, skal indeholde oplysninger om de elementer, der tjener som grundlag for timesatsen, de økonomiske resultater og prognoserne.

Artikel 9

Agenturets procedurer

1. For at udskille indtægter og udgifter vedrørende aktiviteter, der er omfattet af de gebyrer og afgifter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, skal agenturet:

a)	modtage og beholde indtægter fra gebyrer og afgifter på en særskilt bankkonto

b)	hvert år aflægge beretning om de samlede indtægter og udgifter, der kan henføres til aktiviteter, som er omfattet af gebyrer og afgifter, samt om omkostningsstrukturen og performance.

2. Hvis de samlede indtægter fra gebyrer og afgifter ved udgangen af et regnskabsår overstiger de samlede omkostninger ved de aktiviteter, der er omfattet af gebyrer og afgifter, holdes det overskydende beløb i en budgetreserve og anvendes det til udligning af overskud og underskud i overensstemmelse med agenturets finansforordning.

3. Det skal sikres, at indtægterne fra aktiviteter, der er omfattet af gebyrer og afgifter, er bæredygtige.

Artikel 10

Evaluering og revision

1. Gebyr- og afgiftsordningen underkastes en vurdering hvert regnskabsår. Vurderingen foretages på grundlag af agenturets tidligere regnskabsresultater og dets skøn over indtægter og udgifter. Gebyr- og afgiftsordningen vurderes også i forhold til agenturets fælles programmeringsdokument.

2. På grundlag af vurderingen af agenturets økonomiske resultater og prognoser reviderer Kommissionen om nødvendigt gebyrerne og afgifterne.

3. I lyset af de oplysninger, som agenturet fremlægger i den årsrapport, der henvises til i artikel 8, tages denne forordning op til revision senest den 16. juni 2022 med henblik på en gradvis indførelse af faste gebyrer.

Artikel 11

Overgangsbestemmelser

I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4, i forordning (EU) 2018/545 og i artikel 15, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/763, er det arbejde, der er udført inden indgivelsen af en ansøgning til agenturet, ikke omfattet af gebyrer og afgifter i henhold til denne forordning, men er underlagt national lovgivning.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det anvendes fra den 16. februar 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 af 9. april 2018 om praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007 (se side 49 i denne EUT).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 129

Dansk udgave	Retsforskrifter	61. årgang 25. maj 2018

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2018/760 af 14. maj 2018 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter	1
		Aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om yderligere handelspræferencer for landbrugsprodukter	3
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 ( 1)	16
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 ( 1)	26
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 af 9. april 2018 om praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007 ( 1)	49
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/764 af 2. maj 2018 om de gebyrer og afgifter, der skal betales til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, og de tilhørende betalingsbetingelser ( 1)	68
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/765 af 23. maj 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080 for så vidt angår datoen for indlagring af skummetmælkspulver, der sælges ved licitation	73
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/766 af 23. maj 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin	74
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/767 af 22. maj 2018 om fastsættelse af perioden for det niende almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet	76
	*	Rådets afgørelse (EU) 2018/768 af 22. maj 2018 om fastsættelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 55. møde i ekspertkomitéen for befordring af farligt gods nedsat af Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer for så vidt angår visse ændringer af tillæg C til konventionen om internationale jernbanebefordringer	77
	*	Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/769 af 22. maj 2018 om beskikkelse af tre medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg efter indstilling fra Kongeriget Nederlandene	80
	*	Rådets afgørelse (EU) 2018/770 af 22. maj 2018 om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Spanien	81
	*	Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2018/771 af 25. januar 2018 om det gældende system til vurdering og kontrol af konstansen af forankringsanordninger, som anvendes til bygværk, og som skal hindre og standse fald fra højde, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 ( 1)	82

KN-kode	Varebeskrivelse	Repræsentativ pris (i EUR/100 kg)	Sikkerhed, jf. artikel 3 (i EUR/100 kg)	Oprindelse (1)
0207 12 10	70 pct.-høns af arten Gallus domesticus, frosne	105,7	0	AR
0207 12 90	65 pct.-høns af arten Gallus domesticus, frosne	127,4	0	AR
0207 12 90	65 pct.-høns af arten Gallus domesticus, frosne	126,2	0	BR
0207 14 10	Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne	247,1	16	AR
		242,0	17	BR
		328,9	0	CL
		239,5	18	TH
0207 27 10	Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne	325,2	0	BR
0207 27 10	Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne	310,1	0	CL
0408 91 80	Æg uden skal, tørrede	475,7	0	AR
1602 32 11	Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt	243,7	13	BR

Forslag	Referencedokument	Problemstilling	Bemærkninger	Unionens holdning
1	OTIF/RID/CE/GTP/2017/1	Farenummer svarende til FN-numrene 3166 og 3171	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne
2	OTIF/RID/CE/GTP/2017/3	Transport af farligt gods som håndbagage eller indregistreret rejsegods	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringen
3	OTIF/RID/CE/GTP/2017/5	102. møde i WP.15 (Genève, den 8.-12. maj 2017)	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.
4	OTIF/RID/CE/GTP/2017/7/Rev.1	Udkast til liste med korrektioner (nr. 2) til 2017-udgaven af RID	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.
5	OTIF/RID/CE/GTP/2017/8	Uformel arbejdsgruppe vedrørende tjeklister for påfyldning og tømning af tankvogne til flydende gas (Firenze, den 11.-13. juli 2017)	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.
6	OTIF/RID/CE/GTP/2017/15	Konsolideret tekst vedtaget på det fælles møde i 2016 og 2017 og af den stående arbejdsgruppe under ekspertudvalget vedrørende RID i november 2016	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.
7	Som ovenfor	Den stående arbejdsgruppe gransker ændringerne yderligere	—	—
8	Som ovenfor	Ændringer, som kræver en fælles holdning på det fælles FN/ECE- og OTIF-møde	Effektiv multimodal transport skal fremmes	Tilslutter sig de ændringer, som anbefales på det fælles møde
9	OTIF/RID/CE/GTP/2017/INF.8	Dobbelt indrykning i 4.3.3.5.	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.
10	OTIF/RID/CE/GTP/2017/INF.10	Overgangsbestemmelser	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.
11	OTIF/RID/CE/GTP/2017/INF.12	Forslået ændring af 2.1.3.5.5 i dokument OTIF/RID/CE/GTP/2017/15	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.
12	OTIF/RID/CE/GTP/2017/INF.16	103. møde i WP.15 (Genève, den 6.-10. november 2017)	Teknisk konsensus i OTIF's stående arbejdsgruppe om vedtagelse af en tekst som ændret.	Tilslutter sig ændringerne i den af den stående arbejdsgruppe reviderede udgave.

Produkter og påtænkt anvendelse	Væsentlige egenskaber	Nuværende system
Forankringsanordninger, som anvendes i bygværker, og som har til formål at hindre og standse fald fra højder	For alle væsentlige egenskaber	1+


	(1) EØS-relevant tekst.