BILAG

Almindeligt anvendt navn	IUPAC-navn Identifikationsnr.	Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1)	Dato for godkendelse	Udløbsdato for godkendelsen	Produkttype	Særlige betingelser
PHMB (1415; 4.7) (polyhexamethylenbiguanidhydrochlorid med en gennemsnitlig antalsmiddelmolekylvægt (Mn) på 1415 og en gennemsnitlig polydispersitet (PDI) på 4,7)	IUPAC-navn: copoly(bisiminoimidocarbonyl, hexamethylenhydrochlorid), (iminoimidocarbonyl, hexamethylenhydrochlorid) EF-nr.: foreligger ikke CAS-nr.: 32289-58-0 og 1802181-67-4	943 g/kg (beregnet tørvægt). Aktivstoffet som industrielt fremstillet er en vandig opløsning af 20 vægtprocent af PHMB (1415; 4,7)	1. november 2019	31. oktober 2026	2	PHMB (1415; 4.7) betragtes som kandidat til substitution i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 528/2012. Godkendelser af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser: 1) Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan. 2) I betragtning af de risici, der er konstateret for de anvendelser, der er vurderet, skal der ved vurderingen af produktet lægges særlig vægt på: a) erhvervsmæssige brugere b) ikke-erhvervsmæssige brugere c) sekundær eksponering af den almindelige offentlighed og af småbørn d) miljøet, overfladevand, sedimenter og jord. Behandlede artikler kan bringes i omsætning på følgende betingelse: Den person, der er ansvarlig for at bringe en behandlet artikel, der er behandlet med eller indeholder PHMB (1415; 4.7) skal sikre, at mærkningen af den behandlede artikel indeholder de oplysninger, der er nævnt i artikel 58, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012.
					4	PHMB (1415; 4.7) betragtes som kandidat til substitution i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 528/2012. Godkendelser af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser: 1) Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan. 2) I betragtning af de risici, der er konstateret for de anvendelser, der er vurderet, skal der ved vurderingen af produktet lægges særlig vægt på: a) erhvervsmæssige brugere b) ikke-erhvervsmæssige brugere c) sekundær eksponering af den almindelige offentlighed og af småbørn d) miljøet, overfladevand, sedimenter og jord. 3) For produkter, som kan føre til restkoncentrationer i fødevarer eller foder, undersøges behovet for at fastsætte nye eller ændre eksisterende maksimalgrænseværdier (i det følgende benævnt »MRL'er«) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 (2) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (3), og der træffes alle hensigtsmæssige risikobegrænsende foranstaltninger for at sikre, at gældende maksimalgrænseværdier ikke overskrides. 4) Produkter må ikke indgå i materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, jf. artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1935/2004, medmindre Kommissionen har fastsat specifikke grænser for migration af PHMB (1415; 4.7) over i fødevarer, eller det ved ovennævnte forordning er blevet fastsat, at sådanne grænser ikke er nødvendige. Behandlede artikler kan bringes i omsætning på følgende betingelse: Den person, der er ansvarlig for at bringe en behandlet artikel, der er behandlet med eller indeholder PHMB (1415; 4.7) skal sikre, at mærkningen af den behandlede artikel indeholder de oplysninger, der er nævnt i artikel 58, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012.

---

(1)  Renheden som angivet i denne kolonne er minimumsrenhedsgraden af det vurderede aktivstof. Aktivstoffet i det produkt, der bringes i omsætning, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1)

BILAG

Almindeligt anvendt navn	IUPAC-navn Identifikationsnr.	Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1)	Dato for godkendelse	Udløbsdato for godkendelsen	Produkttype	Særlige betingelser
Azoxystrobin	IUPAC-navn: methyl(E)-2-{2[6-(2-cyanophenoxy)pyrimidin-4-yloxy]phenyl}-3-methoxyacrylat EF-nr.: foreligger ikke CAS-nr.: 131860-33-8	965 g/kg	1. november 2018	31. oktober 2025	7	Azoxystrobin betragtes som kandidat til substitution i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 528/2012. Godkendelser af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelse: Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan. Behandlede artikler kan bringes i omsætning på følgende betingelse: Den person, som er ansvarlig for at bringe en behandlet artikel, der er blevet behandlet med eller indeholder azoxystrobin, i omsætning, skal sikre, at mærkningen af den behandlede artikel indeholder de oplysninger, der er nævnt i artikel 58, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012.
					9	Azoxystrobin betragtes som kandidat til substitution i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 528/2012. Godkendelser af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelse: Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan. Behandlede artikler kan bringes i omsætning på følgende betingelse: Den person, som er ansvarlig for at bringe en behandlet artikel, der er blevet behandlet med eller indeholder azoxystrobin, i omsætning, skal sikre, at mærkningen af den behandlede artikel indeholder de oplysninger, der er nævnt i artikel 58, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012.
					10	Azoxystrobin betragtes som kandidat til substitution i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 528/2012. Godkendelser af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelse: Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan. Behandlede artikler kan bringes i omsætning på følgende betingelse: Den person, som er ansvarlig for at bringe en behandlet artikel, der er blevet behandlet med eller indeholder azoxystrobin, i omsætning, skal sikre, at mærkningen af den behandlede artikel indeholder de oplysninger, der er nævnt i artikel 58, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012.

---

(1)  Renheden som angivet i denne kolonne er minimumsrenhedsgraden af det vurderede aktivstof. Aktivstoffet i det produkt, der bringes i omsætning, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.

»4.   Mazars og KPMG S.A. godkendes som eksterne revisorer for Banque de France for regnskabsårene 2018 til 2023.«

UDKAST

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2018

af …

om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)	Forordning (EU) nr. 1305/2014 ophæver Kommissionens forordning (EF) nr. 62/2006 (2), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(3)	Bilag XIII til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Punkt 37h (Kommissionens forordning (EF) nr. 62/2006) i bilag XIII til EØS-aftalen affattes således:

»32014 R 1305: Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438).

Forordningen skal med henblik på denne aftale læses med følgende tilpasning:

Følgende stykke tilføjes efter bilagets punkt 7.1.4, stk. 3:

4.	EFTA-Tilsynsmyndigheden har observatørstatus i styregruppen.«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 1305/2014, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den […], forudsat at alle meddelelser er indgivet i henhold til EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1), eller på dagen for ikrafttrædelsen af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. xx/xxxx af x.xx.xxxx (3) [om indarbejdelse af direktiv 2012/34/EU], hvis denne dato falder senere.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

---

(1)  EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438.

(2)  EUT L 13 af 18.1.2006, s. 1.

(*1)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]

(3)  EUT L …

BILAG

Den pågældende operatør skal træffe samtlige følgende foranstaltninger i forbindelse med de operationer, der udføres i henhold til afvigelsen:

1.

Det biomatematiske SAFE (System for Aircrew Fatigue Evaluation — et system til evaluering af flyvebesætningens træthed) eller en ækvivalent træthedsrisikomodel integreres i operatørens flyveplanlægning og i dennes piloters flyve- og tjenestetidsbegrænsninger for at forudsige og forebygge høje træthedsniveauer.

2.	Tilstrækkelige planlægningsparametre og grænseværdier fastsættes med det formål at analysere flyvebesætningens vagtordning og forelægge den kompetente myndighed disse planlægningsparametre og grænseværdier med henblik på validering.

3.	Levere træning i håndtering af træthed til sine piloter som omhandlet i punkt ORO.FTL.250 i Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014 (1).

4.	Forlænge den ugentlige hvileperiode til en hvileperiode på 72 timer, herunder to nætter i lokalområdet.

5.	Løbende overvåge forlængelsen af den samlede tjenesteperiode for operatørens piloter som led i ledelsessystemet.

6.	Løbende overvåge den tid, som operatørens piloter bruger på pendling, positionering og rejser før og i løbet af blokken af syv på hinanden følgende dage, som en potentiel kilde til akkumuleret træthed.

7.

Løbende overvåge og kontrollere piloternes indkvartering uden for basen, navnlig deres mulighed for at opnå tilstrækkelig søvn af en tilstrækkelig kvalitet i løbet af blokken af syv på hinanden følgende dage, ved at indsamle de nødvendige data fra operatørens piloter i form af søvndagbøger og subjektive undersøgelser af agtpågivenhedsniveauet.

8.	Løbende analysere indsamlede data fra dataindsamlingsværktøjer såsom monitorering af flyvedata (FDM) ved at sammenholde hyppigheden af utilsigtede hændelser med krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i relation til træthed.

9.	Løbende analysere piloternes vagtordning i forhold til planlægningsparametre og grænseværdier som valideret af den kompetente myndighed i henhold til punkt 2 ved at benytte SAFE (System for Aircrew Fatigue Evaluation) eller en ækvivalent træthedsrisikomodel.

10.	Løbende overvåge alle øvrige aspekter af operationerne ved hjælp af en risikovurdering for at påvise eventuelle risici for sikkerheden af operationer, der kan opstå som følge af at benytte afvigelsen. Den kompetente myndighed skal kunne godkende en sådan risikovurdering.

11.	Træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afbøde eventuelle sikkerhedsrisici for operationer, der er nævnt i punkt 5 til 10, herunder integrationen af disse nødvendige foranstaltninger i flyveplanlægningen og i operatørens piloters flyve- og tjenestetidsbegrænsninger.

12.	Forelægge resultaterne af de foranstaltninger, der er nævnt i punkt 5 til 10, for den kompetente myndighed med jævne mellemrum, og straks underrette myndigheden om eventuelle nødvendige foranstaltninger, som operatøren har truffet efter punkt 11.

---

(1)  Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014 af 29. januar 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 28 af 31.1.2014, s. 17).

BILAG

Punkt 3, litra b), i bilag II til gennemførelsesafgørelse 2012/535/EU affattes således:

BILAG I

ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER FOR COPERNICUSTJENESTEKOMPONENTEN

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Det præcise anvendelsesområde og målsætningerne for hver enkelt Copernicustjeneste findes i følgende tematiske bilag II-VII.

2.   ALMINDELIGE TJENESTESPECIFIKATIONER

2.1.   Arkitektur

De betroede enheder skal udvikle strukturen for de forskellige tjenester i henhold til deres særlige karakteristika. Følgende generelle opgaver skal udføres af alle tjenester:

a)	integrerede operationer med henblik på at levere rettidige og pålidelige tjenesteprodukter og -oplysninger

b)	styring af produkt- og tjenesteydelseskvalitet med henblik på at levere efterprøvede og tidssvarende videnskabelige oplysninger

c)	løbende forbedring og udvikling af tjenesterne med henblik på tilpasning til brugernes behov

d)	ibrugtagning og kommunikation med henblik på at optimere kendskabet til, anvendelsen og udnyttelsen af tjenesten

e)	produktformidling og -arkivering med henblik på at føre fortegnelse over de oplysninger, der leveres, og fortsat stille ældre og historiske datasæt til rådighed for brugerne.

I dette bilag forstås ved »betroede enheder«: enheder, som Kommissionen har overdraget opgaver til gennemførelse af tjenestekomponenten, herunder følgende enheder:

a)	Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som har ansvaret for in situ-komponenten i Copernicus og de paneuropæiske og lokale komponenter i landovervågningstjenesten

b)	Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), som har ansvaret for atmosfæreovervågningstjenesten og klimaændringstjenesten

c)	Mercator Océan, som har ansvaret for havmiljøovervågningstjenesten

d)	Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), som har ansvaret for grænseovervågning under Copernicussikkerhedstjenesten

e)	Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), som har ansvaret for havovervågning under Copernicussikkerhedstjenesten

f)	EU-Satellitcentret (SATCEN), som støtter Unionens optræden udadtil under Copernicussikkerhedstjenesten.

2.2.   Integrerede operationelle aktiviteter

Disse tjenester skal udformes, så de fungerer på en solid, effektiv og bæredygtig måde. Disse tjenester skal levere produkter, som har de tekniske egenskaber og den aktualitet, der er specificeret for hver af deres produkter i Copernicusporteføljen.

I forbindelse med udformningen af tjenester og operationelle aktiviteter skal der træffes egnede forholdsregler for at undgå, at tjenester og produkter ikke er tilgængelige, og forsinkede leveringer i forhold til overholdelsen af tidsgrænserne som angivet i porteføljen. Der skal indføres hensigtsmæssige (automatiserede) tekniske overvågningsprocesser for at afsløre uregelmæssigheder hurtigst muligt.

Tjenesterne skal omfatte en brugerstøttefunktion, der som minimum stiller fuldstændige tekniske oplysninger til rådighed om tjenesteprodukterne og den behandling, som fører til de metadata, der tilknyttes og leveres sammen med hvert tjenesteprodukt. En brugerhelpdesk skal være tilgængelig efter en tidsplan, som er i overensstemmelse den rettidige levering af selve tjenesteprodukterne.

De betroede enheder skal støtte samordningen af deres aktiviteter med Kommissionen samt med hinanden indbyrdes.

2.3.   Styring af produkt- og tjenestekvalitet

De betroede enheder skal indføre passende interne procedurer for at sikre en høj kvalitet af tjenesterne. Dette skal mindst omfatte kontrol af de tekniske egenskaber for (alle eller et udvalg af) tjenesteprodukterne, herunder en eventuel kvantitativ evaluering, samt indsamling af feedback om brugernes tilfredshed med tjenesteprodukterne.

Ud over den interne procedure skal tjenesterne fremlægge et sæt resultatindikatorer til støtte for overvågningen på programniveau [jf. afsnit 4].

2.4.   Løbende tjenesteforbedringer

Med udgangspunkt i resultaterne af kvalitetssikringsfunktionen og brugerfeedback skal tjenesterne udvikle, validere og regelmæssigt gennemføre procedureforbedringer for at øge kvaliteten af deres produkter og/eller tilfredsheden hos deres vigtigste brugere. De betroede enheder skal underrette Kommissionen på forhånd, inden de foretager ændringer i produktionen af tjenesterne for de operationelle produkter.

Ændringer, der ligger uden for den normale procedure for produktvedligeholdelse og -udvikling, som allerede er fastsat i de respektive delegationsaftaler mellem Kommissionen og de betroede enheder, skal aftales på forhånd mellem tjenesteoperatøren og Kommissionen. Denne procedure omfatter medlemsstaterne.

2.5.   Ibrugtagning og kommunikation

Disse tjenester skal udføre aktiviteter med henblik på at udvikle og udvide brugergrupperne for deres ydelser. Disse aktiviteter kan omfatte områder som f.eks. afholdelse af tematiske workshopper, uddannelsesaktiviteter, bidrag til trykte og elektroniske medier, bidrag til brugerdomænespecifikke konferencer og arrangementer.

I særligt begrundede tilfælde kan der ydes støtte til pilotaktiviteter og/eller specifik brug for at stimulere og fremme visse anvendelsesområder og påvise den potentielle nytte af disse downstreamaktiviteter.

På tjenesteniveau koordineres aktiviteterne med Kommissionens aktiviteter og planlægning på programniveau.

2.6.   Produktformidling og -arkivering

Formidlingsstrategien for tjenesteprodukter skal være baseret på et enkelt kontaktpunkt (one-stop-shop) for hver tjeneste, der giver brugeren adgang til produkter og oplysninger. Kontaktpunktet for hver tjeneste skal være en webportal med en harmoniseret grænseflade for hver enkelt tjenestekomponent, uafhængigt af datakildernes fysiske placering.

Blandt de vigtige krav er en ikke-restriktiv brugerregistrering, effektiv produktsøgning og quick view-funktion, let adgang til metadata, herunder produktbeskrivelser, evne til at visualisere datasæt, regionale underenheder og datadownload i forskellige formater.

Brugerne får adgang til Copernicusdata og -oplysninger gennem en heterogen samling af grænseflader, der skal etableres af de forskellige betroede enheder.

Der skal udvikles en effektiv Copernicusdata- og -oplysningsportal med henblik på at gøre de forskellige eksisterende formidlingsplatforme i Copernicus interoperable og styrke det samlede Copernicusformidlingssystem. Dette mål vil blive opfyldt med Kommissionens etablering af »data- og informationsadgangstjenesten« (DIAS), der gør Copernicusdata og -oplysninger tilgængelige for brugerne via en computingarkitektur af cloudtypen.

Alle produkter skal arkiveres, og der skal sikres hurtig adgang til de seneste produkter.

Arkiveringsstrategien skal være baseret på brugernes behov og krav. Alle dataprodukter, som frembringes af tjenesterne, skal være permanent tilgængelige for at sikre sporbarhed og reproducerbarhed af resultaterne. Observationsdatasæt i særdeleshed samt nye analyser skal arkiveres permanent. Der skal gennemføres passende foranstaltninger for at mindske risikoen for tab eller ødelæggelse af data.

Spørgsmål, klager og forslag fra brugerne skal behandles ved hjælp af et sporbart system. En brugerstøttefunktion skal behandle brugerhenvendelser interaktivt. Denne funktion skal varetages af helpdeske hos de betroede enheder, som varetager tjenesterne, suppleret af brugerstøtte hos dataleverandøren.

De betroede enheder skal sikre tjenesteportalernes interoperabilitet med »copernicus.eu« og den overordnede harmonisering af formidlingstjenester i samordning med Kommissionen.

3.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

3.1.   Generelle standarder for tjenesteprodukter — overensstemmelse med Inspire

De geodataprodukter og -oplysninger, der genereres som led i aktiviteterne under Copernicustjenestekomponenten, skal være kompatible og interoperable med de data og geoinformationssystemer, som medlemsstaterne stiller til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2008 (2), (EU) nr. 1089/2010 (3) og (EF) nr. 976/2009 (4).

4.   OVERVÅGNING OG EVALUERING AF TJENESTERNE

Der skal anvendes nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til at overvåge kvaliteten og udviklingen af Copernicustjenesterne.

Disse nøgleresultatindikatorer skal være med til at demonstrere, at programmet er godt i gang og skrider fremad som planlagt.

Tjenester, der leverer rutinemæssige produkter (land-, klimaændrings-, hav- og atmosfæreovervågning)

ID	KPI	Foreslået evalueringsmetode
1	Kvalitet og produkternes fuldstændighed	Kvalitet og fuldstændighed af produkterne
2	Rettidig levering af produkter (hvis det er relevant)	Procentdel af rettidigt leverede produkter på formidlingsportalen for Copernicustjenester i overensstemmelse med foruddefinerede benchmarks for hvert produkt
3	Tjenesternes tilgængelighed	Procentdel af den tid, formidlingsportalen for Copernicustjenester er tilgængelig for brugerne (pr. måned)
4	Brugertilfredshed (for bistand og tjenester)	Resultatet af spørgsmålet: »Hvor tilfreds er du med Copernicustjeneste X? (1 = ikke tilfreds, 4 = meget tilfreds)«, som skal indgå i den årlige brugertilfredshedsundersøgelse for hver Copernicustjeneste.
5	Ibrugtagning	A/antal registrerede brugere
		B/antal aktive brugere (der har downloadet eller gjort brug af produkter inden for de seneste 3 måneder)

Tjenester, der leverer on-demandprodukter (f.eks. sikkerhed, beredskab)

ID	KPI	Foreslået evalueringsmetode
1	Kvalitet og produkternes fuldstændighed	Kvalitet og fuldstændighed af produkterne
2	Rettidig levering af produkter (hvis det er relevant)	Procentdel af rettidigt leverede produkter på formidlingsportalen for Copernicustjenester i overensstemmelse med foruddefinerede benchmarks for hvert produkt
3	Tjenesternes tilgængelighed	Procentdel af den tid, formidlingsportalen for Copernicustjenester er tilgængelig for brugerne (pr. måned)
4	Brugertilfredshed (for bistand og tjenester)	Resultatet af spørgsmålet: »Hvor tilfreds er du med Copernicustjeneste X? (1 = ikke tilfreds, 4 = meget tilfreds)«, som skal stilles efter hver aktivering eller indgå i en årlig brugertilfredshedsundersøgelse.
5	Ibrugtagning	Antal aktiveringer

Resultaterne af målingerne ved hjælp af nøgleresultatindikatorer indberettes til Kommissionen. De betroede enheder kan anvende andre relevante nøgleresultatindikatorer i henhold til deres specifikke situation.

5.   DATABEHOV FOR COPERNICUS

Brugerkravene og tjenestespecifikationerne skal danne grundlag for en løbende tilpasning af Copernicusprogrammets databehov. Datainput til Copernicustjenesterne skal opdeles i to hovedkategorier:

a)	satellitbaserede observationer

b)	in situ-data.

5.1.   Satellitbaserede observationer

Leveringen af rumdata til Copernicustjenesterne forvaltes af:

a)	Kommissionen gennem Copernicus-dataadgangsspecifikationerne for de rumbaserede jordobservationsbehov i perioden 2014-2020

b)	ESA med henblik på den tekniske koordinering af Copernicusrumkomponenten, definition af arkitekturen, udvikling og indkøb af rumaktiver, dataadgang og gennemførelse af særlige Copernicusmissioner

c)	EUMETSAT med henblik på gennemførelse af særlige Copernicusmissioner.

Copernicus-dataadgangsspecifikationerne for de rumbaserede jordobservationsbehov i perioden 2014-2020 skal gennemføres ved datawarehouse-mekanismen, oprettet på grundlag af Copernicus-ESA-uddeleringsaftalen.

5.2.   In situ-observationer

Adgangen til in situ-data, der licenseres eller leveres til brug i Copernicus, skal primært koordineres efter Copernicustjenesternes behov.

Leveringen af in situ-data skal være baseret på forskellige datakilder, herunder medlemsstaternes datakilder. In situ-komponenten i Copernicus skal hovedsageligt være baseret på eksisterende datakilder og -kapacitet. Den omfatter forskellige kategorier af data (regelmæssige og hyppige in situ-målinger og observationsdata, regelmæssigt udarbejdede data eller data indsamlet en enkelt gang). In situ-komponenten i Copernicus skal på EU-plan integrere eksisterende in situ- og referencedata. I nogle tilfælde kan tjenesterne desuden have deres egen særlige ordning med leverandørerne af in situ-data inden for deres specifikke temaområde.

6.   UDVIKLINGEN AF COPERNICUSTJENESTEKOMPONENTEN FREM TIL 2020

De operationelle tjenester i Copernicus, som er planlagt inden for rammerne af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), vil udvikle sig i takt med anerkendte og nyopståede brugerkrav og de seneste metoder.

De betroede enheder skal udvikle deres portefølje kontinuerligt på grundlag af feedback fra brugerne, nye teknologiske fremskridt samt resultaterne af valideringsprocesser, således at de forskellige produkter opretholder deres relevans. Vedtagelsen af umiddelbare vedligeholdelsesforanstaltninger og forbedringer af tjenesterne i henhold til Copernicusarbejdsprogrammet skal være en del af de operationelle opgaver. I forbindelse med den langsigtede udvikling skal der om nødvendigt tages hensyn til input fra gennemførte aktiviteter inden for rammerne af Horisont 2020 og andre forskningsprogrammer.

I denne flerårige finansielle ramme kan tre nye situationer komme på tale:

a)	videreudviklingen af eksisterende produkter rettes mod produktforbedring

b)	i løbet af programperioden kan nye produkt- og tjenestegrupper indføres

c)	opdukkende og nye behov, der opstår på baggrund af politikgennemførelse, kan føre til tilføjelse af nye produktgrupper, der i øjeblikket ikke er planlagt i disse tekniske specifikationer for tjenesten.

I tilfælde som omhandlet i litra c) skal den betroede enhed foretage en analyse af de forventede fordele, omkostninger og konsekvenser for de operationelle aktiviteter. På dette grundlag skal der afholdes drøftelser i Copernicusbrugerforummet og Copernicusudvalget for at træffe afgørelse om implementering af nye produktgrupper.

I forbindelse med situationerne i litra a), b) og c) ovenfor skal der tages højde for følgende input:

a)	udviklingen i EU's politik

b)	udviklingen i brugerkravene

c)	feedback fra brugerne om den aktuelle tjeneste

d)	tilgængeligheden af nye observationsdata

e)	anbefalinger fra eksperter

f)	nye metoder, der stammer fra forskningsprojekter, såsom Horisont 2020.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2008 af 3. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF med hensyn til metadata (EUT L 326 af 4.12.2008, s. 12).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 af 23. november 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår interoperabilitet for geodatasæt og –tjenester (EUT L 323 af 8.12.2010, s. 11).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 976/2009 af 19. oktober 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår nettjenesterne (EUT L 274 af 20.10.2009, s. 9).

BILAG II

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR ATMOSFÆREOVERVÅGNINGSTJENESTEN I COPERNICUS

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus (CAMS) skal fremlægge oplysninger baseret på satellitdata for at lette overvågningen af sammensætningen af Jordens atmosfære. Den skal endvidere udvikle sin egen kapacitet til kontinuert at overvåge den kemiske sammensætning af jordens atmosfære på globalt og regionalt plan baseret på satellitanvendelse. Denne kapacitet skal omfatte en beskrivelse af de aktuelle atmosfæreforhold (analyse), en forudsigelse af situationen nogle dage frem (prognose) og levering af konsekvente retrospektive data for de seneste år (nyanalyse). Tjenesten skal generere geofysiske produkter, som kan være input til yderligere teknisk behandling samt forskellige former for oplysninger på højt niveau, som skal vurderes yderligere af eksperter, til støtte for beslutningstagningen. Disse produkter skal underkastes en streng kvalitetskontrol for at sikre den højeste kvalitet.

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal understøtte mange applikationer udviklet af de interesserede parter på forskellige områder, herunder sundhed, miljøovervågning, vedvarende energi, meteorologi og klimatologi. Den skal dagligt fremlægge oplysninger om atmosfærens sammensætning på globalt plan på basis af satellitdata og gennem overvågning og forudsigelse af koncentrationen af bestanddele såsom drivhusgasser (kuldioxid og methan), reaktive gasser og aerosoler, herunder pollen, i atmosfæren over Europa.

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal udvikles på en måde, som imødekommer behovet for data og behandlede oplysninger om miljøspørgsmål. Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal fremlægge emissionsopgørelser og anslå nettostrømningerne af CO2, CH4 og N2O ved jordens overflade. Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus sigter mod at fremme deltagelsen i FAIRMODE-netværket med henblik på at bidrage til harmoniseringen af regionale modelberegninger.

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal levere tjenesteydelser inddelt i følgende fem temaområder, hvor data- og/eller informationsprodukter grupperes efter deres primære anvendelsesområde:

a)

luftkvalitet og atmosfærens sammensætning: Disse produkter skal beskrive den kemiske sammensætning af atmosfæren og give oplysninger om drivhusgasser, reaktive gasser og aerosoler; produkterne skal leveres globalt for hele atmosfæren og med en detaljeret horisontal opløsning over et regionalt område, der omfatter EU og tilgrænsende områder, herunder EØS-landene; produkterne skal navnlig omfatte stoffer, der er relevante for EU-lovgivning og national lovgivning samt internationale traktater

b)	klimapåvirkning: Der skal leveres specialiserede produkter til at kvantificere påvirkningen af Jordens system, som skyldes ændringer i atmosfærens sammensætning forårsaget af menneskelige aktiviteter

c)	ozonlaget og UV: Oplysninger om bestanddele af særlig betydning for stratosfærens ozonlag skal fremlægges samt om ultraviolet stråling

d)	solstråling: Området skal omfatte strålingsprodukter af relevans i forbindelse med solenergi

e)	emissioner og overfladestrømme: Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal også levere oplysninger om arealkilder og dræn for de vigtigste drivhusgasser.

Områderne må ikke udelukke hinanden, og nogle produkter kan forekomme inden for forskellige områder.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

I udformningen af tjenestearkitekturen skal der sikres sammenhæng med den overordnede vision og udviklingsstrategi for Copernicus.

Der skal være fire centrale tjenesteelementer:

a)	indsamling og forudbehandling af inputdata, primært observationer (fra både satellit- og in situ-instrumenter) og supplerende data, som er nødvendige for at beregne emissionen af forurenende stoffer og vurdere, hvor store koncentrationer af forurenende stoffer der er i atmosfæren

b)

global behandling: skal sikre brugerne de ønskede produkter ved hjælp af tre metoder: 1) daglig produktion med henblik på nærrealtidsanalyser og -prognoser 2) daglig produktion med henblik på analyser og prognoser i forskudt tid 3) nye analyser af produktionsstrømme med henblik på flerårige sammenhængende datasæt ved hjælp af et fastlåst model-/assimilationssystem

c)	regional behandling: skal være omfattet af en højere rumlig opløsning og understøtte navnlig yderligere downstream-modelleringsaktiviteter for subregioner med en endnu finere opløsning samt overvågning af luftkvalitet og pollenkoncentration og prognosticering af nationale aktiviteter

d)	supplerende tjenester: skal vedrøre applikationsbehandling, -tjenester og -produkter, som bygger på eller er integreret i de vigtigste behandlingsresultater på globalt og EU-plan.

De fire tværgående funktioner skal omfatte følgende:

a)	kvalitetskontrol og -sikring

b)	arkivering

c)	produktformidling

d)	brugerinteraktion, -uddannelse og -kontakt.

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal være gratis for registrerede brugere via et interaktivt katalog, der findes på tjenestens webportal.

Produktporteføljen for Copernicus-atmosfæreovervågningstjenesten skal være opdelt i fire hovedkategorier og tretten produktlinjer.

1)   Regionale produkter

De regionale produkter skal leveres af en række luftkvalitetsmodeller (op til 10 medlemmer) for det europæiske område og for flere stoffer, f.eks.: episoder og baggrundskoncentrationer af O3, NO2, NO, CO, SO2, NH3, PAN, VOC, PM2.5, PM10, pollen (vigtigste allergener).

Tjenesterne skal bestå af følgende:

a)	daglige nærrealtidsanalyser og -prognoser

b)	daglige nye intermediære analyser i forskudt tid baseret på in situ-observationer i en foreløbig valideringsfase

c)	årlige nyanalyser baseret på fuldt validerede in situ-observationer.

2)   Globale produkter

De globale produkter skal leveres ved hjælp af ECMWF's integrerede prognosesystem (Integrated Forecasting System — IFS), som også anvendes i forbindelse med centrets numeriske vejrudsigter. Tjenesterne skal bestå af daglige analyser og prognoser i nærrealtid og forskudt tid samt nye analyser, der dækker perioden siden 2003. Stofferne skal omfatte aerosoler, reaktive gasser (kun en delmængde er direkte begrænset af observationerne), CO2 og CH4. De globale produkter skal omfatte både troposfæren og stratosfæren.

3)   Supplerende produkter

De supplerende produkter skal bygge videre på eller integreres i de globale og regionale produkter.

Produkter til støtte for den politiske beslutningstagning skal omfatte vurderingsrapporter med bemærkninger om de nye regionale analysedata for tekniske eksperter, der rådgiver de politiske beslutningstagere, daglige scenarieprognoser for forureningsepisoder med henblik på at vurdere effektiviteten af kortsigtede emissionsbekæmpelsesstrategier og kilde/receptor-beregninger med oplysninger om årsagen til luftforureningsepisoder.

a)	foreløbige evalueringsrapporter baseret på de foreløbige europæiske nyanalyser

b)	evalueringsrapporter baseret på nye europæiske analyser udført med validerede data

c)	daglige prognoser for »grønne scenarier« med reducerede menneskeskabte emissioner

d)	on-demand nationale kilde/receptor-beregninger

e)	daglige regionale kilde/receptor-beregninger (fordeling af lokale emissioner i forhold til transporterede emissioner for et stort antal europæiske byområder).

Solstrålingsprodukter skal omfatte globale udsigter for UV-stråling til støtte for sundhedssektoren samt databaser over solindstråling i klart vejr og overskyet vejr til støtte for solenergisektorerne og andre sektorer.

a)	global prognose for UV-indekset

b)	global solindstråling i klart vejr på jord-/havoverfladen

c)	solindstråling i overskyet vejr på jord-/havoverfladen (over områder, der er dækket af geostationære satellitter).

Inversionsprodukter vedrørende drivhusgasemissioner skal omfatte estimater over overfladestrømmene for nogle af de vigtigste drivhusgasser, baseret på invers modellering.

a)	globale strømme af methan pr. måned (2000-2015)

b)	globale strømme af dinitrogenoxid pr. måned (1996-2015)

c)	globale strømme af kuldioxid pr. måned (1979-2015).

Klimapåvirkningstjenesten skal give estimater over klimapåvirkningen forårsaget af aerosol baseret på de seneste nye globale analyser.

a)	påvirkning, der skyldes interaktion mellem aerosol og stråling

b)	påvirkning, der skyldes interaktion mellem aerosol og skyer

c)	påvirkning, der skyldes CO2

d)	påvirkning, der skyldes CH4

e)	påvirkning, der skyldes stratosfærisk ozon

f)	påvirkning, der skyldes troposfærisk ozon.

4)   Emissionsprodukter

Emissionsprodukterne fra Copernicus-atmosfæreovervågningstjenesten skal fungere som vigtigt input til de globale og regionale evalueringssystemer. Sideløbende hermed skal de leveres som slutprodukter til brugerne. Følgende skal være emissionsprodukter:

a)	antropogene emissioner: 1) europæiske antropogene emissioner 2) globale antropogene og naturlige emissioner

b)	emissioner fra brande — emissioner fra biomasseforbrænding baseret på satellitobservationer af brandstrålingskraft.

5.   DATABEHOV

Dataindsamling og -forbehandling skal udgøre den direkte grænseflade for in situ- og rumobservationsbaserede komponenter.

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal have to kategorier af krav for så vidt angår rettidigheden af de indberettede observationsdata.

a)

De dele af atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus, som skal fungere på daglig rutinebasis, behøver data, der er tilgængelige i nærrealtid (NRT), dvs. inden for få timer efter observationen, hvorfor de tilsvarende krav om datakvalitetskontrol skal være forenelige med nærrealtidsbehandling og automatiseret behandling.

b)	De dele af atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus, som håndterer data i forskudt tid (resultater i løbet af nogle uger eller få måneder).

5.1.   Satellitbaserede observationer

Den centrale del af produktionen i atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal omfatte dataassimilation og prognosesystemer. I CAMS-dataassimilationssystemet anvendes satellitobservationerne til at justere prognosemodellen for at komme så tæt som muligt på de reelle atmosfæriske forhold. Modellerne skal initialiseres dagligt. Med henblik herpå skal prognoser fra dagen før inkorporeres i observationer for at give et bedst muligt skøn over de atmosfæriske forhold ved begyndelsen af den nye prognose.

De globale prognosetjenester skal fungere i realtids-, forskudttids- og nyanalysekonfigurationer og anvende satellitobservationsdata til både meteorologiske observationer og atmosfærisk sammensætning.

De anvendte observationskategorier omfatter:

a)	de operationelle observationer, der i øjeblikket anvendes i CAMS-dataassimilations- og prognosesystemerne

b)	de præoperationelle observationer, der vurderes i øjeblikket med henblik på dokumentation af operationel kapacitet

c)	planlagte observationer, der overvejes implementeret i CAMS-systemerne.

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus skal støtte »ad hoc«-nærrealtidsbehandling for en række observationer, der ikke rutinemæssigt behandles af Copernicusruminfrastrukturen eller mere generelt af internationale rumagenturer vedrørende satellitdata. De data, der stammer fra atmosfæremissionerne Sentinel-5p, -4 og -5, skal tages i betragtning ved udviklingen af atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus.

5.2.   In situ-observationer

Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus må ikke drive in situ-observationssystemer og skal indsamle observationer fra en bred vifte af dataleverandører med henblik på dataassimilation og -validering. Den skal udnytte de eksisterende europæiske og internationale forskningsinfrastrukturer. Atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus må ikke yde økonomisk støtte til selve dataindsamlingen og skal finansiere særlige aktiviteter for at forbedre behandlingen heraf i driftsmæssig sammenhæng. Der skal i denne forbindelse indgås særlige aftaler med europæiske og internationale institutioner og organisationer.

BILAG III

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR HAVMILJØOVERVÅGNINGSTJENESTEN I COPERNICUS

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus (CMEMS) skal fremlægge regelmæssige og systematiske referenceoplysninger om havets og de marine økosystemers fysiske og biogeokemiske tilstand, dynamik og ustadighed, både globalt og for de europæiske regionale havområder. Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal levere produkter, som kan bruges inden for forskellige anvendelsesområder og omfatter en beskrivelse af de aktuelle havforhold (analyse), en forudsigelse af situationen nogle dage frem (prognose) og levering af konsekvente retrospektive data for de seneste år (genbehandling af observationer og fornyet modelanalyse). Tjenesten skal generere produkter, som kan være input til yderligere teknisk behandling, samt forskellige former for oplysninger på højt niveau, som skal vurderes yderligere af eksperter til støtte for beslutningstagningen.

Havtjenesten skal være et bæredygtigt svar på de europæiske brugeres behov, navnlig inden for områderne søfartssikkerhed, havressourcer, hav- og kystmiljø og vejr-, klima- og sæsonmæssige prognoser. Den skal levere generelle og pålidelige oplysninger, der hentes fra rum- og in situ-observationer og fra modeller — herunder prognoser, analyser og fornyede analyser — om verdenshavenes og de europæiske regionale haves fysiske og biogeokemiske tilstand.

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal levere tjenester inden for følgende fire temaområder.

1)   Søfartssikkerhed

Produkterne skal give oplysninger til støtte for sikre aktiviteter på havet, såsom søfart, vejrprognoser for havet, kortlægning af havis, bekæmpelse af olieudslip, skibsruter, eftersøgnings- og redningsaktioner, havvindmølleparker og alle aktiviteter, der kræver sikre offshoreaktiviteter.

2)   Havressourcer

Produkterne skal fokusere på bæredygtig forvaltning af levende havressourcer gennem fiskeri og havbrug og også til støtte for beskyttede havområder. De primære mål med fiskeriforvaltningen skal være tjenester vedrørende bæredygtige fiskeriøkosystemer, der sikrer et maksimalt bæredygtigt udbytte, samtidig med at overudnyttede fiskebestande genoprettes. Forvaltningsorganer for havbrug skal yde rådgivning om vurderingen af multitrofisk produktivitet og om miljøpåvirkningen fra havbrug.

3)   Hav- og kystmiljø

Denne tjeneste skal imødekomme brugernes behov på forskellige områder: bæredygtig turisme og havbrugsproduktion, beskyttelse af kyster mod erosion og forurening fra landbaserede kilder, bevarelse af økosystemet og menneskers sundhed. Produkter og oplysninger skal understøtte udviklingen af effektive strategier for integreret kystzoneforvaltning og beslutningsstøttesystemer.

4)   Vejr-, klima- og sæsonmæssige prognoser

Denne tjeneste skal sikre solid og pålidelig levering af kvalitetskontrollerede oplysninger om havene dagligt eller hver sjette time. Dette skal omfatte overfladefelter som grænsebetingelser samt observationer ved havoverfladen og modellerede oplysninger om havet langt under overfladen.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal omfatte tre centrale tjenesteelementer:

1)   Behandling

Behandlingscentrene skal ud fra forskellige sæt inputdata behandle de kerneprodukter, der beskriver havenes tilstand, i nærrealtid og forskudt tid. Behandlingen skal varetages af tematiske indsamlingssteder og overvågnings- og prognosecentre.

a)

De tematiske indsamlingssteder (Thematic Assembly Centres — TAC) skal hovedsageligt være koncentreret om direkte behandling af in situ-data, dvs. for temperatur, salinitet og biogeokemiske variabler, og L2-satellitdata for flere havvariabler såsom havoverfladetemperatur, havfarve, havisparametre og havniveau, opløst ilt, optiske egenskaber eller andre biogeokemiske komponenter. Resultatet af denne tematiske behandling skal være produkter, der tjener som direkte input til yderligere behandling i overvågnings- og prognosecentre, samt produkter til ekstern brug.

b)

Overvågnings- og prognosecentrene (Monitoring and Forecasting Centres — MFC) skal foretage en tredimensional beskrivelse af havenes tilstand: analyser og prognoser for havparametre (temperatur, salinitet, strømforhold, havis, havniveau, bølger og biogeokemiske forhold). Syv overvågnings- og prognosecentre skal dække verdenshavene og de europæiske regionale have: verdenshavene, Arktis, Østersøen, den nordvestlige fastlandssokkel, Biscayabugten og havområdet ud for den iberiske kyst, Det Irske Hav, Middelhavet, Sortehavet.

2)   Produktstyring

Produktstyringen skal varetage forvaltningen af alle havdata og produkter i realtid eller forskudt tid samt af arkiverne og sørge for tilstrækkelig kapacitet til, at tjenesteoperatører og eksterne brugere til enhver tid kan sikres pålidelig søgning, gennemsyn, adgang til og download af disse data og oplysninger. Den skal være baseret på en videreførelse og opdatering af de nuværende datakategorier og variabler i kataloget samt oplysningerne i tjenestegrupperne.

3)   Opsøgende aktiviteter og uddannelse

Opsøgende aktiviteter og uddannelse skal give brugerne let og effektiv adgang til disse data og produkter og give dem muligheder for at opdage tjenesten (enten online eller ved hjælp af målrettet uddannelse og arrangementer), forbedre deres færdigheder i at bruge den og udtrykke deres krav og feedback. Opsøgende aktiviteter skal være en integreret del af tjenesten for at skabe en direkte forbindelse til den tekniske og videnskabelige ekspertise, der er forbundet med tjenesten. To aspekter kan tages i betragtning: interaktion med brugerne og kommunikation.

Den betroede enhed skal have den dobbelte opgave at gennemføre disse centrale funktioner og de overordnede tværgående funktioner, der er nødvendige for at sikre en effektiv og pålidelig havtjeneste.

De tværgående funktioner omfatter tre hovedkrav:

a)	integrerede operationer med henblik på at levere rettidige og pålidelige tjenester

b)	styring af produkt- og tjenestekvalitet med henblik på at levere videnskabeligt efterprøvede og tidssvarende oplysninger samt et høj kvalitetsniveau og kontinuitet i tjenesten

c)	løbende tjenesteforbedringer med henblik på tilpasning til brugernes behov.

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal levere gratis produkter for registrerede brugere via et interaktivt katalog, der findes på tjenestens webportal. Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal sørge for regelmæssige og systematiske centrale referenceoplysninger om havenes og de regionale havområders fysiske og biogeokemiske tilstand. Tjenestens observationer og prognoser støtter alle marine anvendelser. Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal være baseret på kvalitet og forenkling: kvalitet i de havoplysninger, der leveres til brugerne, og forenklet adgang til oplysninger.

Det interaktive katalog skal gøre det muligt for brugerne at vælge produkter efter følgende kriterier:

a)	geografisk område: verdenshavene eller regionale områder: Det Nordlige Ishav, Østersøen, Nordsøen, det nordvestlige Atlanterhav, det sydvestlige Atlanterhav, Middelhavet, Sortehavet

b)

parametre: temperatur, salinitet, strømforhold, havisparametre (koncentration, kant, drift, tykkelse, type), havniveau (SSH, SLA gH, SLA-lyd), eufotisk zone, blandingslagets dybde, vind, bølger, optiske egenskaber for vand, havkemi (N, P, Fe, O2, Si, NH4, strålingsstrøm, PCO2, pH), havbiologi (chlorophyll-A, fytoplankton, zooplankton, primærproduktion)

c)	tidsdækning: prognose, nærrealtid, flerårig, tidsuafhængige produkter (enten fra observation eller modelberegning)

d)	modeller eller observationer (produkter baseret på modelsimulering, satellitmålinger, in situ-observationer eller en kombination af model- og observationsprodukter)

e)	netværkstype

f)

tidsrum

g)	vertikal dækning

h)	behandlingsniveau

i)	tidsopløsning.

5.   DATABEHOV

Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal baseres på havobservationer fra en række forskellige kilder, herunder satellitbaserede instrumenter (fra Sentineller og væsentlige bidragende missioner såsom Jason-serierne), in situ-platforme såsom overflade- og undervandsbøjer og -flydere og frivillige observationsskibe.

5.1.   Satellitbaserede observationer

Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus skal levere produkter baseret på operationelle satellitter. Endnu flere satellitobservationer skal anvendes af havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus til klimatologi, nye analyser og validering, fra tidligere missioner eller fra satellitter, der ikke leverer oplysninger i realtid.

De vigtigste typer af data, der anvendes i havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus, skal være fra spektroradiometre (til måling af klorofylindhold, indhold af organisk stof og mineralindhold, havoverfladetemperatur og havisdække), infrarøde radiometre (til måling af havoverfladetemperatur), mikrobølgeradiometre (til måling af indholdet af atmosfærisk vanddamp, indholdet af atmosfærisk vand (skyer), regnmængder, haviskoncentration, -type, -udbredelse, havoverfladetemperatur, salinitet), højdemålere (højde af havoverfladen, vindhastighed ved havoverfladen, bølgehøjde, havis), scatterometre (til måling af vindhastighed og -retning, regn, haviskoncentration) og syntetisk apertur-radarer (til måling af vind og overfladebølgefelter og sikring af havisovervågning).

Sentinel-1-, Sentinel-3- og Jason-3-rumobservationer skal være fuldt integreret i havmiljøovervågningstjenestens produkter, og porteføljen skal beriges med bølgedata og nye biogeokemiske produkter. Sentinel-2 skal integreres progressivt for at forbedre den biogeokemiske produktportefølje.

5.2.   In situ-observationer

Havmiljøovervågningstjenesten i Copernicus må ikke drive in situ-observationssystemer og skal indsamle observationer fra dataleverandører, hovedsageligt fra EuroGOOS, JCOMM-netværk, SeaDataNet og EMODnet.

BILAG IV

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR LANDOVERVÅGNINGSTJENESTEN I COPERNICUS

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Landovervågningstjenesten i Copernicus skal levere oplysninger af høj kvalitet, baseret på rumdata kombineret med andre datakilder, til brugere på miljøområdet og andre jordbaserede anvendelser.

Tjenesten skal beskæftige sig med en lang række politikker inden for f.eks. miljø, landbrug, regionaludvikling, transport, energi samt klimaændringer på EU-plan og på globalt plan under hensyntagen til EU's forpligtelser i henhold til internationale traktater og konventioner.

Landovervågningstjenesten skal fokusere på de allerede fastlagte prioriteter på grundlag af en bred høring blandt de vigtigste brugere: Kommissionens relevante tjenestegrene, Copernicus-brugerforummet, Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EIONET), nationale knudepunkter (NKP), referencecentre og internationale aktører, herunder FN-organer.

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

Landovervågningstjenesten i Copernicus skal omfatte en global komponent, herunder et systematisk og et hot spot-overvågningselement, en paneuropæisk komponent og en lokal komponent.

Den globale landovervågningskomponent skal støtte Kommissionen inden for flere anvendelsesområder. Produkterne skal blandt andet anvendes til overvågning af afgrøder, græsningsarealer og tørke, til støtte for husdyrproduktion, klimaundersøgelser, vurdering af vandkvaliteten, vand- og flodsejlads, til hydrologisk overvågning, vurdering af kunstvanding, systemer for tidlig varsling, i sundhedsundersøgelser, til bevarelse af biodiversitet, til transport og prognoser for jordforringelse og jorderosion. Produkterne skal stilles til rådighed for medlemsstater, tredjelande, FN-institutioner (FAO, WFP) og for offentlige og private institutioner og forskningsinstitutioner.

Som led i den systematiske del af overvågningen skal den globale landkomponent levere en lang række biofysiske variabler på verdensplan, som beskriver vegetationens tilstand, energibudgettet og vandkredsløbet. Som led i Hot Spot-overvågningsdelen skal den globale landkomponent efter anmodning levere detaljerede landoplysninger om særlige områder af interesse for EU uden for Unionens område til støtte for Unionens miljø- eller udviklingspolitikker eller andre politikker. Disse oplysninger skal supplere den systematiske overvågning. Det tredje element i den globale landkomponent skal være produktion af analyseklare data baseret på Sentinel-satellitdata.

Den paneuropæiske komponent skal producere højopløsningslag (HRL) inddelt i 5 tematiske partier, der beskriver de vigtigste arealdækkekarakteristika: kunstige overflader, skovarealer, landbrugsarealer (græsarealer), fugtighed og små vandområder. Højopløsningslagene skal give supplerende oplysninger ud over nomenklaturer vedrørende arealdække/arealanvendelse som f.eks. Corine Land Cover (CLC). Højopløsningslagene ajourføres hvert tredje år. I forbindelse med en række nye HRL-produkter skal der tages højde for udviklingen af et højopløsningslag for små træagtige kendetegn og fænologi.

Den paneuropæiske komponent skal vedligeholde og ajourføre Corine Land Cover (CLC)-datasættet hvert sjette år med 2012 og 2018 som referenceår. Dette omfatter udarbejdelse af oplysninger om ændringer i arealdække og arealanvendelse. Corine Land Cover skal være et centralt inputdatasæt, som er nødvendigt for beregningen af Det Europæiske Miljøagenturs kerneindikatorer (CSI), og en grundlæggende informationskilde for omfattende tematiske miljørapporter.

Fra 2018 og fremefter indføres der samtidigt en ny generation af Corine Land Cover-produkter baseret på det objektbaserede koncept, som er udarbejdet af Eionets aktionsgruppe vedrørende arealdække i Europa (EAGLE). Det nye arealdækkeprodukt skal imødegå forandrede brugerkrav, som foreslået i forbindelse med overvågningen af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).

Den lokale komponent skal levere specifikke og mere detaljerede oplysninger om arealdække og arealanvendelse, som supplerer de oplysninger, der indhentes via den paneuropæiske komponent. Den skal især lægge vægt på specifikke områder af interesse eller »hotspots«, som er udsat for særlige miljømæssige udfordringer. Produktet Urban Atlas (UA) skal omfatte tredimensionelle oplysninger for bykerneområder. Urban Atlas skal opfylde krav til støtte for EU's regional- og bypolitikker samt for udarbejdelse af en række rapporter om økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen.

Den lokale komponent skal fokusere på regelmæssig kortlægning og overvågning af miljøfølsomme områder samt ajourføring af bredzonerne på baggrund af foranstaltning 5 i EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020.

Støtte til og vurdering af EU's politikinstrument, Natura 2000, skal være i centrum for overvågningen af ændringer i landdække/landareal i udvalgte Natura 2000-områder, herunder potentielle trusler fra omgivelserne i forbindelse med arealanvendelse.

Udviklingen af den lokale komponent skal sikre udvikling af produkter inden for kystområdeovervågning (i samarbejde med havmiljøovervågningstjenesten under Copernicus). I forbindelse med en sne- og istjeneste skal mulighederne for opnå stordriftsfordele gennem samarbejde med de eksisterende sne- og istjenester i medlemsstaterne undersøges.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

Landovervågningstjenesten skal bestå af to centrale komponenter: den globale landkomponent og den europæiske landkomponent.

1)

Den globale landkomponent skal omfatte tre elementer. a) Den systematiske overvågning skal sikre systematiske, biogeofysiske jordvariabler i nærrealtid, som har høj prioritet, når det gælder om at støtte EU's politikker. Tjenesten skal fremstille en serie biofysiske variabler, som er relevante for overvågning af afgrøder, prognoser for afgrødeproduktion, kulstofbudget, biodiversitet, vandtilgængelighed og -kvalitet, overvågning af sne og klimaændringer på verdensplan samt yderligere biofysiske variabler, som er relevante i miljøovervågningssammenhæng på globalt og kontinentalt plan. Den globale landkomponent skal hovedsageligt levere produkter i mellemhøj opløsning (300 m), men dog med særlige produkter i højere opløsning, f.eks. 100 m opløsning med dynamisk arealdække ved hjælp af satellitkapacitet og tilgængelige Sentineldata. Den globale og systematiske landovervågningsaktivitet skal tilbyde en fuldstændig dækning af Jorden sammenlignet med den målrettede og præcise dækning af de paneuropæiske og lokale aktiviteter. Kvaliteten af variablerne skal til stadighed overvåges, og der skal lægges særlig vægt på etableringen af sammenhængende tidsserier, som har afgørende betydning for mange applikationer til overvågning og tidlig varsling. b) Hot Spot-overvågningen skal give detaljerede data i høj og meget høj opløsning om arealdække og tematiske referenceoplysninger om specifikke områder af interesse for EU uden for Den Europæiske Unions område, navnlig inden for bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Aktiviteterne skal omfatte kortlægning af arealdække og ændringer i arealdække i beskyttede områder og vigtige landskabsområder i Afrika samt udvikling af landdistrikterne i Asien. Aktiviteterne skal støtte skovovervågning, herunder processen for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse (REDD). Listen over områder af interesse, som skal overvåges og kortlægges, defineres i samarbejde med EU's tjenestegrene og EU-delegationerne efter feltaktiviteter, der i øjeblikket udføres på dette område, og i partnerskab med relevante programmer/institutioner. Der vil blive udarbejdet skræddersyede kort over arealdække og ændringer i arealdække for beskyttede områder og deres omgivelser, med henblik på at støtte strategierne for og udviklingen af biodiversiteten, og for områder, som er af interesse for REDD+-processen. c) Analyseklare data (ARD): Analyseklare data vil forenkle brugen af Sentinel-2-observationer til støtte for brugergrupper som f.eks. REDD+ for skov og landbrug eller miljøvurderinger med særlige variabler. Aktiviteterne skal tilbyde hele arkivet med Sentinel-2-data på niveau 3. En mosaik af Sentinel-1-data kan formidles efter anmodning.

2)

Den europæiske landovervågningsdel skal omfatte to komponenter. a) Den paneuropæiske landkomponent: skal fremlægge en portefølje af tjenester, der strækker sig fra billedmosaikker og kortlægning af arealdække og ændringer i arealdække til kortlægning af de supplerende tematiske arealdækkekarakteristika. Det første sæt opgaver for den paneuropæiske komponent er at håndtere efterbehandlingen af rumdata og produktionen af paneuropæiske mosaikker af ortokorrigerede billeder samt mellemprodukter såsom biofysiske variabler. Det andet sæt opgaver er at ajourføre og forbedre højopløsningslagene (HRL) for så vidt angår arealdækkekarakteristika. Højopløsningslagene skal ajourføres hvert tredje år. Som det tredje sæt opgaver vil tidsserier fra Corine Land Cover (CLC) blive yderligere vedligeholdt og ajourført. Corine Land Cover skal være landovervågningstjenestens flagskibsprodukt og ajourføres hvert sjette år. b) Den lokale landkomponent skal levere mere detaljerede oplysninger om arealdække og arealanvendelse som supplement til den paneuropæiske komponent om specifikke interesseområder, de såkaldte »hotspots«. Komponenten skal dække og fokusere på kortlægning og analyse af forandringer af større byområder i forlængelse af det arbejde, som blev udført af Urban Atlas fra 2006 og 2012 (nu med ajourføringer hvert femte år). Den lokale landkomponent skal kortlægge og overvåge miljøfølsomme områder og regelmæssigt ajourføre arbejdet vedrørende bredzonerne. Tjenesten vedrørende bredzoner skal levere vigtige oplysninger med henblik på overvågning og vurdering af, hvordan økosystemerne fungerer, samt overvågning af biodiversitet, som defineret inden for rammerne af MAES. Produkter, der vedrører ændringer i arealdække, skal også leveres i denne sammenhæng. Endvidere skal der gøres en tilsvarende indsats for at overvåge ændringer i Natura 2000-områder og potentielle trusler fra omgivelserne i forbindelse med arealanvendelse. Overvågningen af kystområder skal i samarbejde med havmiljøovervågningstjenesten under Copernicus håndtere kystzonens særlige karakter, nemlig et meget komplekst hotspotområde med gradienter, dynamik, tryk og samfundsmæssige risici.

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

Den globale landkomponent i Copernicus skal sammen med det systematiske overvågningselement levere et sæt globale biofysiske parametre, der systematisk beskriver tilstanden og udviklingen i vegetations- og jorddækket, energibudgettet ved overfladen og vandkredsløbet. Vegetationsproduktfamilien omfatter følgende variabler:

a)	Det normaliserede vegetationsindeks (Normalized Difference Vegetation Index — NDVI)

b)	Bladarealindeks (Leaf Area Index — LAI)

c)	Andel af absorberet fotosyntetisk aktiv stråling (Fraction of absorbed photosynthetically active radiation — FaPar)

d)	Andel af grønt plantedække (Fraction of Vegetation Cover — Fcover);

e)	Indeks for vegetationens tilstand (Vegetation Condition Index — VCI)

f)	Indeks for vegetationsproduktivitet (Vegetation Productivity Index — VPI)

g)	Indeks for grøn udvikling (Greenness Evolution Index — GEI)

h)	Produktivitet af tørstof (Dry Matter Productivity — DMP)

i)	Fænologiske parametre (Phenology metrics — PHENO)

j)	Evapotranspiration (ET)

k)	Strålingsstrømme

l)	Globalt arealdække (Global Land Cover — GLC)

m)	Afbrændte områder (Burnt areas — BA).

Gruppen af energibudgetprodukter skal omfatte:

a)	Refleksion af plantedække (Top of Canopy Reflectance — ToC-R)

b)	Overfladealbedo (Surface Albedo — SA)

c)	Jordoverfladetemperatur (Land Surface Temperature — LST).

Gruppen af vandprodukter skal omfatte:

a)	Fugtighed ved jordoverfladen (Surface Soil Moisture — SSM)

b)	Indeks for jordens vandindhold (Soil water Index — SWI)

c)	Vandområder (Water bodies — WB).

Gruppen af kryosfæreprodukter skal omfatte:

a)	Snedække (Snow extent — SE)

b)	Sneens vandækvivalent (Snow water equivalent — SE).

Gruppen af indsørelaterede produkter skal omfatte:

a)

Isdække

b)	Overfladevandtemperatur

c)	Vandniveau i søer og floder

d)	Overfladerefleksion

e)	Turbiditet

f)	Trofisk tilstand.

Hot Spot-produktgruppen skal være baseret på høje og meget højopløselige billeder med en rumlig opløsning på ca. 1-30 meter og med en frekvens for vurdering af ændringer på mellem 1 og 20 år, for områder af særlig interesse.

Den paneuropæiske komponent skal fremstille mosaikker af satellitbilleder, oplysninger om arealdække/arealanvendelse (LC/LU) i Corine Land Cover-dataene og højopløsningslagene.

a)	Billedmosaikkerne i høj og meget høj opløsning skal være sømløse, paneuropæiske, ortokorrigerede rastermosaikker baseret på satellitbilleder, der dækker 39 lande.

b)	CORINE Land Cover-data skal leveres regelmæssigt. Tidsserierne skal også omfatte et ændringslag, med fremhævelse af ændringer i arealdække og arealanvendelse.

c)	CLC+ skal levere den næste generation af CLC-produkter, der reducerer den mindste kortlægningsenhed til ± 0,5 ha, og der anvendes en datamodel baseret på EAGLE-konceptet.

d)

Højopløsningslagene (HRL) skal være rasterbaserede datasæt, som giver oplysninger om forskellige arealdækkekarakteristika til supplering af kortlægningsdatasættene for arealdække. Højopløsningslagene skal levere nogle af de vigtigste arealdækkekarakteristika: uigennemtrængelige (forseglede) overflader, skovområder (træbevoksning, kronetæthed og bladtype), græsarealer, fugtighed og vandområder, små træagtige kendetegn.

Den lokale komponent skal levere specifikke og mere detaljerede oplysninger, som supplerer de oplysninger, der indhentes via den paneuropæiske komponent. Den lokale komponent skal være fokuseret på forskellige typer af hotspots, dvs. områder, der er udsat for særlige miljømæssige udfordringer og problemer. Den skal være baseret på billedmateriale med meget høj opløsning (2,5 × 2,5 m pixel) i kombination med andre tilgængelige datasæt (billeder i høj og mellemhøj opløsning), der dækker det paneuropæiske område.

Produkter fra de lokale komponenter skal omfatte følgende:

a)	Urban Atlas skal levere paneuropæiske sammenlignelige data om arealanvendelse og arealdække (herunder den tredje dimension), der omfatter en række funktionelle byområder (Functional Urban Areas — FUA).

b)	Bredzonerne skal omhandle arealdække og arealanvendelse i områder langs floder.

c)	Natura 2000 (N2K)-områder.

5.   DATABEHOV

5.1.   Satellitbaserede observationer

De satellitbaserede data, som er nødvendige for produktudvikling, skal leveres af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) inden for rammerne af et datawarehouse (DWH) for Copernicus-satellitbilleder. Følgende liste over datasensorer skal tages i betragtning: optiske sensorer med høj og meget høj opløsning i det synlige nærinfrarøde område (VNIR), suppleret med SAR-sensorer i høj opløsning og optiske sensorer i mellemhøj opløsning i det kortbølgeinfrarøde område (SWIR).

Den globale systematiske overvågning af Jorden skal være baseret på satellitdata i rumlig og tidsmæssig sammensætning optaget med spektroradiometer, mikrobølgeradiometer, højdemåler og syntetisk apertur-radar. Geostationære satellitter og satellitter i polært kredsløb anvendes i produktionen og skal levere data i nærrealtid med henblik på at give brugerne variabler tidligere end tre dage efter hver periode på 10 dage. For at sikre kontinuiteten i observationerne og tilgængeligheden af længere tidsserier skal flere sensorer kombineres, og der skal anmodes om interkalibrerede data.

Kortlægningselementerne for arealdække og landanvendelse i de lokale, paneuropæiske og globale komponenter skal være baseret på satellitdata i høj eller meget høj opløsning optaget med spektroradiometer og syntetisk apertur-radar. Historiske data er også nødvendige med henblik på analyse af forandringer. Den paneuropæiske kortlægning skal være baseret på en fuldstændig multitemporal EU39-dækning. Sentinel-1 og -2 skal være operationelt integreret i processen. De skal suppleres med satellitdata i meget høj opløsning til specifikke anvendelser og med henblik på validering.

5.2.   In situ-observationer

Copernicus-landtjenesterne skal anvende in situ-data til kalibrerings- og valideringsaktiviteter.

BILAG V

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR KLIMAÆNDRINGSTJENESTEN I COPERNICUS

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Klimaændringstjenesten i Copernicus (C3S) skal kombinere observationer og modeller af klimasystemet med den nyeste forskning for at udvikle autoritative, kvalitetssikrede oplysninger om den tidligere, aktuelle og fremtidige klimatilstand i Europa og resten af verden.

CS3 har følgende målsætninger:

a)	at dokumentere den tidligere og aktuelle klimatilstand (baseret på observationer og nye analyser)

b)	at udarbejde halvårlige sæsonmæssige prognoser (ved hjælp af en sammenhængende metode med flere modeller)

c)	at levere klimaprognoser (baseret på forskellige scenarier).

Tjenesten skal give adgang til flere klimaindikatorer og -indekser for både de identificerede klimatiske drivkræfter og de forventede virkninger af klimapåvirkninger.

Tjenesten skal sigte mod at levere oplysninger, som kan hjælpe samfunds- og forretningssektorer med at forbedre beslutningstagningen og planlægningen for så vidt angår modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Tjenesten skal tage hensyn til relevante foranstaltninger under EU's rammeprogram for forskning og innovation (Horisont 2020), til eksisterende faciliteter på nationalt plan og — hvor muligt — bidrage til prioriteterne for den globale ramme for klimatjenester (GFCS) under Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

C3-tjenesten skal primært tjene europæiske politiske beslutningstagere, nationale/regionale leverandører af klimatjenester og formidlere i forhold til nationale myndigheder. C3S skal levere oplysninger om klimaændringer på globalt og europæisk niveau, suppleret af lokale skræddersyede oplysninger fra nationale og regionale leverandører af klimatjenester. C3-tjenesten skal være et europæisk knudepunkt for fremme af ensartethed og bedste praksis og udarbejdelse af fælles grundlæggende oplysninger og uddannelseskapacitet med henblik på at lette forståelsen mellem og inden for medlemsstaterne. Sidst, men ikke mindst, skal C3S gøre det lettere for de nationale klimatjenester at anvende dens infrastruktur, herunder klimadatasæt, -vejledning, -ekspertise og -værktøjer.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

C3-tjenesteinfrastrukturen skal fungere til fordel for samtlige tjenesteelementer ved at tilvejebringe fælles datasæt, interoperable systemer og værktøjer, computingfaciliteter, web- og datatjenester. C3S-infrastrukturen skal lette udvekslingen af ressourcer og bedste praksis med andre Copernicustjenester og skal fordeles over flere dataleverandører og genbruge så megen eksisterende infrastruktur og software som muligt.

Den foreslåede arkitektur for C3S skal være centreret omkring fire komplementære søjler:

a)

En klimadatabank (Climate Data Store — CDS) skal indeholde væsentlige klimaoplysninger for opfyldelsen af kravene i de senere led. Klimadatabanken skal være udformet og opbygget til at indeholde serier af geofysiske klimavariabler, hvoraf de fleste er opført som væsentlige klimavariabler (Essential Climate Variables — ECV) eller tematiske klimadatafortegnelser (Thematic Climate Data Records — TCDR), sæsonmæssige prognoser, klimaprognoser samt klimaindikatorer for forskellige sektorer.

b)

Sektorinformationssystemet (SIS) skal levere oplysninger og skræddersyede analyser, som er tilpasset behovene hos tjenestens slutbrugere og kunder inden for EU's forskellige sektorpolitikker. Sektorinformationssystemet skal først og fremmest indhente tilgængelige data og geofysiske produkter fra klimadatabanken, som om nødvendigt suppleres med yderligere datasæt, som kræves for at håndtere eksempelvis sektorspecifikke klimapåvirkninger på europæisk plan. Sektorinformationssystemet skal være udformet med henblik på at støtte de vigtigste europæiske sektorpolitikker, der beskæftiger sig med klimaændringer.

c)

Evaluerings- og kvalitetskontrolfunktionen (EQC) skal være en funktion, der omfatter flere opgaver med henblik på vurdering af tjenestens tekniske og videnskabelige kvalitet, bl.a. om den er til nytte for brugerne. Evaluerings- og kvalitetskontrolfunktionen skal være det naturlige værktøj, som sætter gang i indsatsen for at forbedre tjenesten og fungerer som grænseflade til eksterne undersøgelser, som eventuelt gennemføres af Kommissionen.

d)

Platformen for opsøgende aktiviteter og formidling (O&D) skal udformes med henblik på at sikre rettidig og effektiv formidling af oplysninger til de europæiske institutioner, offentlige myndigheder og offentligheden (alt efter omstændighederne) ved hjælp af alle moderne kommunikationsmidler. Denne komponent skal også fungere som grænseflade til andre institutioner på verdensplan med ansvar for overvågning af og rapportering om klimaændringer og dertil knyttede spørgsmål.

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

Klimaændringstjenesten skal kombinere observationer og forskellige kategorier af modeller af klimasystemet med den nyeste forskning for at udvikle autoritative, kvalitetssikrede oplysninger om den tidligere, aktuelle og fremtidige klimatilstand i Europa og resten af verden.

Klimadatabanken skal indeholde de geofysiske oplysninger, der skal bruges til at analysere klimaændringsindikatorerne på en konsekvent og harmoniseret måde. Klimadatabanken skal give konsekvente estimater over væsentlige klimavariabler, klimatiske indikatorer og andre relevante oplysninger om den tidligere, aktuelle og fremtidige udvikling af det kombinerede klimasystem på globalt, kontinentalt og regionalt plan.

Klimadatabanken skal hovedsageligt bestå af fire kategorier.

1)   Klimaobservationer

Dette tjenesteelement skal bidrage til at opbygge og give adgang til omfattende, langsigtede datasæt med oplysninger om en række væsentlige klimavariabler (overfladelufttemperatur, overfladenedbør, vanddamp, strålingsbalance ved overfladen, jordens strålingsbalance, kuldioxid, methan, ozon, aerosol, skyegenskaber, vindhastighed og -retning, havfarve, havis, havniveau, havoverfladetemperatur, globalt varmeindhold i havet, snedække, gletsjere og polarkapper, albedo, andel af absorberet fotosyntetisk aktiv stråling, forstyrrelser på grund af brande, iskapper). Det skal navnlig håndtere de ECV-datasæt, som hentes direkte fra registre over historiske jordobservationsdata og ikke genereres ved hjælp af nye analyser og modelsimuleringer.

2)   Nye klimaanalyser

Denne komponent skal tilvejebringe ressourcer til teknisk udvikling, produktion, overvågning, evaluering og levering af følgende:

a)

følgende globale datasæt og -produkter fra nye klimaanalyser: 1) en ny atmosfæreanalyse, der dækker en periode på mindst 30 år, med anvendelse af nærrealtidsovervågning (mindre end 5 dage) af klimasystemet baseret på det omfattende globale observationssystem, herunder in situ- og satellitobservationer 2) udvidede (> 100 år) nye analyser af det kombinerede klimasystem 3) nye globale analyser med høj opløsning, som er baseret på meteorologiske oplysninger om hav- og jordoverfladen fra nye atmosfæriske analyser, skal anvendes til at frembringe konsekvente estimater over væsentlige jord- og havklimavariabler med høj rumlig opløsning (16 km til en begyndelse)

b)	regionale datasæt og -produkter fra nye klimaanalyser.

Nye analyser skal produceres ved at integrere klimaobservationer af høj kvalitet i en kombineret atmosfære-/land-/hav-/havismodel, som er forenelig med ECMWF's system for sæsonprognoser. Nye regionale analyser skal anvende højopløsningsobservationer og levere dataprodukter med højere opløsning for den europæiske region end nye globale analyser. Der skal fastsættes en opdateringscyklus på ca. fem år for at drage fordel af alle input, som bidrager til at generere nye regionale analyser.

3)   Klimaprognoser

Denne del af tjenesteelementet yder støtte til integrering af de europæiske bidrag i avancerede klimaprognoser på globalt og regionalt plan. Disse data, som på nuværende tidspunkt forvaltes af ESGF (Earth System Grid Federation), skal være tilgængelige på en operationel måde. Dette tjenesteelement skal også støtte udviklingen af forskellige modeller af klimaprodukter og -indikatorer, både generiske og sektorspecifikke. Der skal gives en lignende støtte for at integrere de regionale prognosescenarier med høj opløsning i den tilknyttede udvikling af klimaindikatorer.

4)   Sæsonmæssige prognoser

Denne komponent skal levere ressourcer med henblik på at producere en række velkalibrerede produkter af høj kvalitet af forskellige modeller og for at sikre åben adgang til sæsonmæssige prognosedata. Dette skal opnås ved at støtte regelmæssig ny prognosevirksomhed på flere europæiske leverandørsites med en opløsning og frekvens, som ikke ville kunne opnås uden denne støtte. Den skal også, en gang om måneden, levere en serie produkter af forskellige modeller gennem anvendelse af disse nye prognoser og centrenes produktionsprognoser.

5.   DATABEHOV

Tjenesten skal bygge på og supplere eksisterende kapaciteter på nationalt plan, som udvikles gennem en række forskningsinitiativer vedrørende klimaændringer.

Tjenesten skal levere omfattende klimaoplysninger, der dækker en lang række af jordsystemets komponenter (atmosfære, land, hav, havis og kulstof) og tidsrammer, der spænder over flere årtier eller århundreder. Den skal maksimere brugen af tidligere, nuværende og fremtidige jordovervågningsobservationer (fra in situ- og satellitobservationssystemer) i forbindelse med modellerings-, supercomputing- og netværkskapaciteter. Denne kombination skal give en konsekvent, omfattende og troværdig beskrivelse af det tidligere, aktuelle og fremtidige klima.

5.1.   Satellitbaserede observationer

CS3 skal anvende operationelle og tidligere satellitbaserede instrumenter til at levere produkter til klimatologi, genanalyse og validering.

C3S skal anvende følgende typer af data:

a)	radiometer- og spektrometerdata, som er indsamlet inden for det område, der går fra infrarøde bølgelængder til mikrobølgelængder, med henblik på at måle strålingstemperatur og derefter udlede flere geofysiske parametre (vindvektor, ozon, overfladetemperatur)

b)	data fra GPS-radio-okkultation med henblik på at hente oplysninger om atmosfærens temperatur, tryk og vanddampindhold

c)	scatterometerdata til måling af vindhastighed og -retning nær overfladen

d)	højdemålingsdata med henblik på at aflede bølgehøjden på havet.

Tjenesten skal også understøttes af data og produkter fra Sentinelsatellitterne.

5.2.   In situ-observationer

C3S må ikke drive in situ-observationssystemer, men skal indsamle observationer fra dataleverandører. Den skal udnytte de eksisterende europæiske og internationale infrastrukturer. C3S må ikke yde økonomisk støtte til selve indsamlingen af data, men kun til aktiviteter, der vedrører databehandling (kvalitetskontrol, format og formidlingsaspekter) med henblik på at opfylde operationelle krav.

Flere former for observation (overfladetryk, temperatur, vind, fugt, vindprofiler) skal indsamles fra jordstationer, flydende bøjer, radiosonder, skibe og luftfartøjer.

BILAG VI

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR BEREDSKABSSTYRINGSTJENESTEN I COPERNICUS

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Beredskabsstyringstjenesten i Copernicus (CEMS) skal forsyne samtlige godkendte aktører i hele verden, som beskæftiger sig med naturkatastrofer, menneskeskabte krisesituationer og humanitære kriser, med rettidige og nøjagtige geospatiale oplysninger fra telemåling fra satellit og gennemført ved hjælp af tilgængelige in situ- eller åbne datakilder.

Tjenesten skal levere kort og analyser baseret på satellitbilleder (før, under eller efter en krise) samt varslingstjenester i forbindelse med risiko for tørke, oversvømmelse og brandfare. Tjenesten skal støtte kriseledere, civilbeskyttelsesmyndigheder og aktører inden for humanitær bistand, der beskæftiger sig med natur- og menneskeskabte katastrofer, humanitære kriser, samt aktører, der er involveret i aktiviteter med henblik på genopretning, nedbringelse af katastroferisici og beredskab.

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

Beredskabsstyringstjenesten i Copernicus (CEMS) skal tilbyde en række brugerfordele inden for katastrofeberedskab, krisestyring, humanitær bistand og nedbringelse af katastroferisici, katastrofeberedskab og -forebyggelse og giver nyttige og rettidige oplysninger hovedsageligt til civilbeskyttelsesmyndigheder og humanitære hjælpeorganisationer.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

Beredskabsstyringstjenesten i Copernicus skal være baseret på to komponenter: kortlægningstjenesten og systemer til tidlig varsling.

1)   Kortlægningskomponenten

Kortlægningskomponenten skal understøtte alle faser af beredskabsstyringsprocessen: beredskab, forebyggelse, nedbringelse af katastroferisici, katastrofeindsats og genopretning. CEMS-kortlægningstjenesten skal fungere efter en hasteprocedure i forbindelse med beredskabsstyringsaktiviteter, der kræver øjeblikkelig indsats, eller i ikke-hastende tilfælde for at støtte beredskabsstyringsaktiviteter, der ikke kræver en øjeblikkelig indsats.

Tjenesten skal leveres i to moduler.

a)

Hurtig kortlægning (Rapid mapping — RM) skal sikre meget hurtig levering af tjenester under eller umiddelbart efter katastrofale hændelser eller humanitære kriser og er tilgængelig døgnet rundt på alle årets dage. Denne tjeneste skal levere kort (og analyser) inden for få timer eller dage umiddelbart efter en katastrofal hændelse. Tjenesten skal være baseret på hurtig indsamling, behandling og analyse af satellitbilleder og andre geospatiale data og forsyner brugerne med produkter i form af kort og korte analyser.

b)

Kortlægning af risici og genopretning (RRM) skal være bestemt til situationer før eller efter en krise til støtte for genopretningsforanstaltninger, katastroferisikobegrænsnings-, forebyggelses- og beredskabsaktiviteter. Kortlægning af risici og genopretning skal levere kort (og analyser) inden for få uger eller måneder til støtte for aktiviteter, der vedrører genopretnings-, katastroferisikobegrænsnings-, forebyggelses- og beredskabsfaser. Oplysninger om forskellige farer for menneskers og bygningers eksponering, sårbarhed og modstandsdygtighed kan rekvireres.

En særskilt valideringskomponent skal anvendes til uafhængig verificering af et udvalg af tjenesteresultater frembragt af modulerne for hurtig kortlægning og kortlægning af risici og genopretning med henblik på løbende at forbedre tjenestens kvalitet.

2)   Komponenten for tidlig varsling skal levere varslinger og risikovurderinger i forbindelse med oversvømmelser, skovbrande og tørke.

Tjenesten skal være baseret på tre hovedmoduler.

a)

Det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS), der leverer prognoser for oversvømmelsesrisikoen fra alle europæiske floder. Det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem skal tilføre merværdi gennem tidlige oversvømmelsesprognoser og særlige produkter, der giver et overblik over igangværende og forventede oversvømmelser i Europa mere end 3 dage i forvejen.

b)

Det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS) er et webbaseret geografisk informationssystem, der beregner brandfareprognoser op til 10 dage i forvejen og leverer oplysninger i nærrealtid og historiske oplysninger om skovbrande og deres omfang i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Brandovervågningen inden for EFFIS skal dække hele brandcyklussen, og tjenesten skal give oplysninger både om forholdene før branden og skaderne efter branden. EFFIS skal udvides til et globalt informationssystem for skovbrande (Global Wildfire Information System — GWIS).

c)

Det europæiske tørkeobservatorium (European Drought Observatory — EDO) skal tilpasses de andre Copernicus EMS-moduler for tidlig varsling. Det skal anvende data fra de europæiske meteorologiske data, der indsamles for EFAS og EFFIS og fra resultaterne af den hydrologiske model, som EFAS distribuerer, for så vidt angår jordfugtighed og flodgennemstrømninger. Disse produkter skal derefter videreforarbejdes til indikatorer, som er relevante for tørke, og kombineres med satellitbaserede indikatorer for vegetationens tilstand. Det globale tørkeobservatorium (GDO) skal fremlægge sektorspecifikke indikatorer for tørkens følgevirkninger overalt på Jorden samt målrettede analyserapporter for igangværende tørke.

3.1.   Produktformidling

Oplysningerne fra beredskabsstyringstjenesten i Copernicus skal være gratis og gøres fuldstændigt offentligt tilgængelige via dens særlige offentlige webportal. Under særlige omstændigheder kan der indføres videregivelsesbegrænsninger af sikkerhedshensyn eller for at beskytte tredjemands rettigheder.

For kortlægningsprodukter skal ERCC foretage en følsomhedskontrol, og hvis produkterne cleares, vil de blive stillet til rådighed på CEMS-portalen. Hvis aktiveringen og produkterne anses for følsomme, skal tjenesteyderen dog underrette den godkendte bruger pr. e-mail om tilgængeligheden af produkterne på serveren for sikker filoverførsel (sftp) (kræver kodeord).

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

1)   CEMS — produkter til hurtig kortlægning

Brugeren har mulighed for at vælge mellem tre forskellige korttyper.

a)

Referencekort skal give en hurtig ajourført viden om området og ressourcerne ved at anvende data fra før katastrofen. Indholdet skal bestå af udvalgte topografiske karakteristika for det berørte område, navnlig eksponerede infrastrukturer og andre tilgængelige oplysninger, som kan hjælpe brugerne med deres konkrete krisestyringsopgaver.

b)	Afgrænsningskort skal indeholde en vurdering af hændelsens udstrækning (og dens udvikling efter anmodning). Afgrænsningskort skal udledes fra satellitbilleder efter katastrofen. De varierer afhængigt af katastrofens art og afgrænsningen af de områder, der er ramt af katastrofen.

c)

Graderingskort skal indeholde en vurdering af skadens omfang (og dens udvikling efter anmodning). Graderingskort skal udledes fra satellitbilleder efter hændelsen. Graderingskort skal vise omfang, størrelse eller grad af skade, som er specifik for hver type katastrofe. De kan også give relevante og ajourførte oplysninger, som er specifikke for de berørte befolkningsgrupper og infrastrukturer.

2)   CEMS — produkter til kortlægning af risici og genopretning

Denne tjeneste skal bestå af on-demandlevering af geospatiale oplysninger. Disse oplysninger skal støtte beredskabsstyringsaktiviteter, der ikke er forbundet med fasen for øjeblikkelig indsats. Det skal være muligt at anmode om produkter på to måder: ved at vælge et i forvejen defineret sæt detaljerede topografiske karakteristika (navnlig vedrørende infrastrukturer) og oplysninger om katastroferisici (fare, eksponering, risici) eller ved i fri tekst at beskrive de specifikke informationsbehov i den pågældende situation og den type produkt, som ønskes.

Følgende produktkategorier skal være tilgængelige:

a)	referencekort med omfattende og ajourført viden om området og relevante infrastrukturer i forbindelse med katastroferisikobegrænsning

b)	kort over situationen inden katastrofen med relevante og ajourførte tematiske oplysninger med henblik på beredskabsplanlægning i områder, der er sårbare over for farer, med et formål at mindske tab af menneskeliv og skader

c)	kort over situationen efter katastrofen med relevante og ajourførte tematiske oplysninger til brug for genopbygningsplanlægning og overvågning af fremskridt, med kortlægning af virkninger på lang sigt.

De nævnte kort under litra a), b) og c) skal ajourføres ofte.

Kortene skal indeholde følgende oplysninger:

a)	topografiske karakteristika for områder, der er sårbare over for farer, navnlig med hensyn til infrastrukturer

b)	oplysninger om katastroferisici

c)	andre tilgængelige oplysninger, der kan hjælpe brugerne med planlægningen af deres specifikke krisestyringsaktiviteter som f.eks. beskyttelse mod potentielle katastrofer, herunder tekniske og andre beskyttelsesforanstaltninger, vedtagelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger, oplysningskampagner.

3)   CEMS — EFAS

EFAS skal levere supplerende oplysninger om tidlig varsling af oversvømmelser til nationale/regionale hydrologiske tjenester og det europæiske beredskabskoordineringscenter (ERCC). EFAS skal omfatte følgende moduler, der tilvejebringer data op til 10 dage i forvejen:

a)	Oversvømmelsesprognoser: leverer oplysninger om tidlig varsling på paneuropæisk og globalt niveau.

b)	Oversvømmelsesvarslinger giver oplysninger, der omfatter advarsler om pludselige, kraftige oversvømmelser.

c)	Oversvømmelsesovervågning: overvåger igangværende oversvømmelser.

4)   CEMS — EFFIS

EFFIS skal fremme beskyttelsen mod skovbrande i Unionen ved at stille fire moduler til rådighed, der dækker faserne før og efter branden.

a)	Vurdering af brandfare: leverer paneuropæiske og globale data til støtte for forebyggelse og beredskab. Daglige kort med 1-6 dages prognoser for brandrisikoniveauet inden for EU ved hjælp af vejrudsigtsdata. Modulet skal være aktivt fra den 1. marts til den 31. oktober.

b)	Kortlægning af aktive brande: leverer paneuropæiske og globale data til støtte for brandbekæmpelse. Daglige kort over aktive brande med en oversigt over igangværende brande i verden.

c)	Hurtig skadesvurdering: leverer paneuropæiske evalueringsdata efter brand. Daglig ajourføring af afbrændte områders randområder i Europa for brande, der omfatter ca. 40 ha eller derover.

d)	Ugentlig skadesvurdering: leverer paneuropæiske evalueringsdata efter brand. Ugentlig ajourføring af afbrændte områders randområder i Europa.

5)   CEMS — Det europæiske tørkeobservatorium (EDO)

EDO skal levere fire moduler for meddelelse af vandknaphed og tørke.

a)

Overvågnings- og kortlægningsmodul: muliggør visualisering af den rumlige og tidsmæssige udvikling af tørke ved hjælp af forskellige indikatorer for regn, snedække, temperatur, jordfugtighed, grundvand, flodgennemstrømning og vegetationens tilstand. Indikatorerne skal beregnes ud fra in situ-målinger (meteorologiske data, grundvand), modelresultater (jordfugtighed, flodgennemstrømning) og satellitdata (stresspåvirkning af plantevækst, jordfugtighed, jordoverfladetemperaturer). Udvalgte indikatorer skal kombineres til varslingsniveauer for landbruget og indvirkninger på økosystemer.

b)	Prognosemodul: leverer prognoser for udvalgte tørkeindikatorer.

c)	Dataanalysemodul: muliggør analyser og sammenligninger af tidsmæssige profiler af tilgængelige indikatorer, rumlig sammenligning og deres sammenlægning til administrative enheder

d)	Analyserapporter for betydelige tørkesituationer med analyse af deres omfang og alvor samt de potentielle virkninger.

5.   DATABEHOV

5.1.   Satellitbaserede og in situ-observationer

Størstedelen af de geospatiale oplysninger, som leveres af kortlægningskomponenten under beredskabsstyringstjenesten i Copernicus (CEMS), skal udledes fra data fra satellitbaseret telemåling og suppleres med de tilgængelige in situ- eller åbne datakilder. Satellitbillederne skal leveres gennem Copernicusbidragende missioner (CCM) samt Sentinel 1- og 2- observationer for at sikre samtlige nødvendige observationskrav. In situ-data for kortlægningskomponenten skal leveres gennem data fra åbne kilder og/eller data, som stilles til rådighed af de nationale kortlægnings- og matrikelregistre (NMCA) i overensstemmelse med en bilateral aftale mellem NMCA'erne og EØS.

Komponenten for tidlig varsling i CEMS skal anvende alle tilgængelige billeder fra Sentinelsatellitterne, for øjeblikket Sentinel-1 og Sentinel-2 (skovbrande) og Sentinel 3. Som følge af behovet for indsamling af højfrekvensdata til vurdering af brandskader i nærrealtid anvendes også andre sensorer såsom MODIS og VIIRS til mellemhøj rumlig opløsning og en række billeder med høj rumlig opløsning fra blandt andet Landsat-, SPOT- og IRS-satellitterne. Variabler som f.eks. snes vandækvivalent og jordfugtighed, som anvendes i komponenten for tidlig varsling af oversvømmelser, skal udledes fra sensorer på Metop- og DMSP-satellitterne.

In situ-data skal omfatte luftbårne observationer (f.eks. fly og ubemandede luftfartøjer (UAV). Når det gælder komponenten for tidlig varsling, skal in situ-komponenten omfatte hydrometeorologiske observationer fra relevante nationale og regionale myndigheder.

BILAG VII

TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR SIKKERHEDSTJENESTEN I COPERNICUS

MÅLSÆTNINGER OG ANVENDELSESOMRÅDE FOR SIKKERHEDSTJENESTEN I COPERNICUS

Sikkerhedstjenesten i Copernicus er udformet med henblik på at sikre tilvejebringelse af relevante og hensigtsmæssige data og oplysninger for at gøre det muligt for Unionen at imødegå civile sikkerhedsudfordringer og forbedre kriseforebyggelse, -beredskab og -reaktionskapacitet, navnlig gennem styrket grænsekontrol og havovervågning, og med støtte fra Copernicus i forbindelse med Unionens optræden udadtil. Sikkerhedstjenesten i Copernicus skal bestå af følgende komponenter:

a)	grænseovervågningskomponenten, der efter delegation forvaltes af Frontex som bemyndiget enhed

b)	havovervågningskomponenten, der efter delegation forvaltes af EMSA som bemyndiget enhed

c)	støtte til komponenten for Unionens optræden udadtil, der efter delegation forvaltes af SATCEN som bemyndiget enhed.

Integreringen af de forskellige observationskapaciteter hos de tre bemyndigede enheder skal munde ud i et samordnet udvalg af produkter, der er udviklet med færrest mulige omkostninger i overensstemmelse med de operationelle synergier.

DEL I

Grænseovervågningskomponenten under sikkerhedstjenesten i Copernicus

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Grænseovervågningselementet under Copernicussikkerhedstjenesten skal udformes således, at det giver øget situationskendskab og støtter indsatsen over for sikkerhedsmæssige udfordringer ved Unionens ydre grænser gennem afsløring og overvågning af grænseoverskridende sikkerhedstrusler, risikovurdering og systemer til tidlig varsling, kortlægning og overvågning.

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

Som reaktion på de indsamlede brugerkrav skal grænseovervågningskomponenten levere tjenesteydelser inden for følgende tematiske områder og gruppere data og/eller informationsprodukter efter deres primære anvendelsesområde:

a)	Landtjenester (S1, S2, S3) skal være baseret på satellitbilleder og omfatte en analyse af havne, kyster, strande og grænseovergangssteder, som kræver menneskelig fortolkning fortaget af specialister.

b)	Søfartstjenester (S4, S5, S6, S7) skal være baseret på skibsrapporteringssystemer og detektion af skibe ved hjælp af satellitbilleder og være halvautomatiseret.

c)	Miljøtjenester (S8) skal fremlægge analyser af miljøvariabler, herunder terrænoplysninger og vejrforhold.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

Grænseovervågningskomponenten skal være inddelt i følgende aktivitetsområder:

a)	overordnet forvaltning af delegerede aktiviteter, herunder indkøb, kontraktstyring og rapportering

b)	tjenesteforvaltning, herunder definering af behov, erhvervelse, kvalitetssikring og levering af grænseovervågningstjenester

c)	udvikling af tjenesterne baseret på nye brugerbehov (grænsekontrolmyndigheder og Frontex)

d)	brugeranvendelse og -uddannelse, herunder alle de aktiviteter, der er nødvendige for at undervise brugerne, samt vurdering af brugsniveauet for hver af de leverede tjenester.

Grænseovervågningstjenesterne under Copernicus skal etableres inden for rammerne af de Frontex-fusionstjenester, der allerede findes i agenturet.

Følgende aktiviteter håndteres for størsteparten af Frontex, om nødvendigt med støtte fra kontrahenter:

a)	daglige aktiviteter og forbindelser med brugerne

b)	planlægning, bestilling, køb og fakturering af produkter (EO- og ikke-EO produkter)

c)	IT-driftsstyring, herunder hændelses- og problemstyring

d)	kvalitetssikring af leverede produkter

e)	gennemførelse af korrektioner og opgraderinger af tjenester

f)	overvågning af tjenestelevering.

Til støtte for ovennævnte aktiviteter har Frontex serviceleveranceaftaler med EUSC og EMSA, som delvis finansieres af Copernicus, med henblik på analyse af henholdsvis land- og havområder.

Gennemførelsen af »proof of concept«- og præoperationelle projekter kan bruges til at afprøve og validere nye brugerbehov.

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

De specifikke aktiveringer af Copernicustjenesten med henblik på grænseovervågning bestemmes af Frontex på grundlag af deres egen risikovurdering af den aktuelle situation. Grænseovervågningen består af følgende tjenester:

a)

(S1) Kystovervågning — Copernicusprodukterne, der er udviklet inden for kystovervågning, skal bestå af punktuelle og ad hoc-billedanalyserapporter, vektordata og billeder af kystområder (strande og havne), identificeret ved hjælp af risikoanalyser til støtte for den operationelle vurdering af irregulær migration og grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse hermed.

b)	(S2) Overvågning af området før grænsen — Punktuelle og ad hoc-billedanalyserapporter, vektordata og billeder af området før grænsen, identificeret ved hjælp af risikoanalyser til støtte for den operationelle vurdering af irregulær migration og grænseoverskridende kriminalitet i forbindelse hermed.

c)	(S3) Referencebilleder/kortlægning — Copernicusprodukter, som er udviklet i form af referencebilleder/kortlægning, er baseret på billedmateriale med meget høj opløsning og vektordata, der dækker specifikke områder i tredjelande, identificeret ved hjælp af risikoanalyser.

d)

(S4) Havovervågning af et interesseområde — Copernicusprodukter, der er udviklet inden for havovervågning af et interesseområde, skal omfatte identitet og sporing af skibe af interesse ved hjælp af jordobservationsdata kombineret med in situ-data formidlet via open source samt platforme og sensorer.

e)	(S5) Fartøjssporingstjeneste — Copernicusprodukter, der er udviklet inden for rammerne af fartøjssporingstjenesten, omfatter satellitbaseret fartøjssporing (SAR) og identificering (optisk), korreleret med kollaborative systemer (AIS, LRIT).

f)	(S6) Fartøjslokalisering- og indberetningstjeneste — Copernicusprodukter, der er udviklet inden for rammerne af fartøjslokaliserings- og indberetningstjenesten omfatter kombinerede jord-/satellitbaserede modtagelser fra AIS, LRIT og FOS.

g)	(S7) Tjeneste til sporing af fartøjsanomalier — Copernicusprodukter, som er udviklet inden for rammerne af tjenesten for sporing af fartøjsanomalier, skal omfatte automatiske alarmer ved opdagelse af mistænkelig adfærd.

h)	(S8) Miljøvurdering med henblik på risikoanalyse — Copernicusprodukter på området for miljøvurdering med henblik på risikoanalyse omfatter miljøoplysninger (aktuelle og forudsagte vejr- og havforhold) til støtte for operationel planlægning, beslutningstagning og planlægning af satellitindkøb.

i)	(S9) Miljøvurdering af store områder med henblik på risikoanalyse — tjenesten skal leveres »on demand« og kan bestilles gennem Eurosurs fusionstjenester. Den skal leveres gennem billedanalyse på grundlag af overvågning af særlige områder, idet der anvendes både arkiverede og nye billeder.

j)

(S10) Jordobservationstjenester (EO) med henblik på rekognoscering — tjenesten skal leveres »on demand« og kan bestilles af NCC'er gennem Eurosurs fusionstjenester. Jordobservationstjenesten (EO) med henblik på rekognoscering skal foretage en indledende vurdering og identificering af specifikke områder og målsætninger af interesse inden for store områder. De identificerede områder og objekter skal valideres af den, der har fremsat anmodningen, og om nødvendigt analyseres yderligere ved hjælp af regelmæssige overvågningstjenester.

k)

(S11) Overvågning af migration og grænseoverskridende kriminelle netværk — tjenesten skal leveres »on demand« og kan bestilles af NCC'er gennem Eurosurs fusionstjenester. Denne tjeneste skal levere et socioøkonomisk grundscenarie og en indledende analyse for et særligt område, særlig virksomhed og/eller organiserede kriminelle grupper forbundet med irregulær migration eller grænseoverskridende kriminalitet. Den skal være baseret på flere kilder.

5.   DATABEHOV

For at levere grænseovervågningsefterretninger indsamler Frontex data fra en bred vifte af kilder og skal skabe merværdi gennem sin datasammenlægningstjeneste.

Tjenesten skal anvende følgende datainput:

a)	satellitbilleder (både optisk og radarbaseret billedoptagelse)

b)	oplysninger fra specialiserede fartøjssporingssystemer

c)	meteorologiske oplysninger

d)	oplysninger af efterretningsmæssig art.

DEL II

Havovervågningskomponenten under sikkerhedstjenesten i Copernicus

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Havovervågningskomponenten under sikkerhedstjenesten i Copernicus skal have til formål at forbedre kriseforebyggelse, -beredskab og -reaktionskapacitet i Unionen gennem en styrket havovervågning, som kræver anvendelse af Copernicusdata og -oplysninger med henblik på bedre påvisning og overvågning af tværregionale trusler mod sikkerheden, risikovurdering og systemer til tidlig varsling, kortlægning og overvågning af havområder.

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

Havovervågningskomponenten skal reagere på overvågningskravene for følgende brugergrupper:

a)	fiskerikontrol

b)	søfartssikkerhed og havovervågning

c)	told- og retshåndhævelsesanliggender

d)

forsvar.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

Havovervågningstjenesten i Copernicus skal udnytte den eksisterende arkitektur inden for EMSA for at kombinere forskellige tjenesteelementer, herunder jordobservation, og skal levere tjenester, som er skræddersyede til forskellige brugergrupper. Disse tjenesteelementer skal inddeles i tjenestebidrag og tjenestemoduler.

Tjenestebidragene skal bestå af følgende kategorier:

a)	jordobservation

b)	maritimt områdekendskab (MDA).

Tjenestemodulerne skal bestå af følgende moduler:

a)	generiske tjenestemoduler

b)	integrationstjenestemoduler.

Kombinationen af bidrag fra tjenesten med den fornødne kapacitet (moduler) skal muliggøre levering af skræddersyede, omkostningseffektive tjenester til hele spektret af autoriserede brugergrupper.

EMSA skal varetage følgende særlige opgaver:

a)	den overordnede forvaltning af delegerede aktiviteter

b)	forvaltning og administration, hvilket omfatter indkøb, kontraktforvaltning og rapportering og kvalitetssikring

c)	tjenesteudvikling, som omfatter udformningen af tjenester, afprøvning og anvendelse

d)	tjenestedrift, som omfatter daglige aktiviteter, hændelses- og problemstyring og løbende forbedring af tjenesterne. Tjenestedriften omfatter samtlige aktiviteter forbundet med planlægning, bestilling og validering af satellitprodukter

e)	brugeranvendelse og -uddannelse, hvilket omfatter alle de aktiviteter, der er nødvendige for at undervise brugerne, samt vurdering af brugsniveauet for hver af de leverede tjenester.

Ud over disse aktiviteter, men forbundet med leveringen af tjenesten, skal der gennemføres »proof of concept«- og præoperationelle projekter, der kan bruges til at afprøve og validere nye brugerbehov inden for et specifikt område.

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

De leverede produkter inden for rammerne af havovervågningskomponenten under sikkerhedstjenesten i Copernicus omfatter følgende tjenester.

1)   Fiskerikontrol

Ulovligt fiskeri kan kompromittere gennemførelsen af forvaltningsplaner og undergrave en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne. Disse tjenester skal tage hensyn til følgende krav:

a)	overvågning af fangstområder

b)	overvågning af fiskerihavne for at undersøge og kontrollere de fiskerfartøjer, der sejler ud eller lægger til.

2)   Tjenester inden for søfartssikkerhed og maritim sikring

Tjenester inden for søfartssikkerhed og maritim sikring skal imødekomme to hovedkategorier af brugerbehov.

a)

Eftersøgning og redning. Eftersøgning og redning er, når der søges efter og ydes livreddende bistand til mennesker, som er i nød eller overhængende livsfare. Eftersøgnings- og redningsaktioner skal omfatte indsatser i fjerntliggende områder, redningsaktioner på havet og behovet for specialiserede eftersøgnings- og redningsfaciliteter, der normalt ikke er til rådighed for beredskabstjenesterne. En eftersøgnings- og redningstjeneste skal omfatte hurtig indsats ved hjælp af satellitressourcer, anvendelse af ubemandede fartøjer til overvågning af store områder og positionsvisualisering, samt de respektive søgningsmønstre, for eftersøgnings- og redningsindsatsen med henblik på bedre koordinering af foranstaltningerne.

b)	Skibssikkerhed. Tjenesten skal omfatte søgning efter og tilvejebringelse af et forbedret billede af skibstrafikken ved hjælp af jordobservationsprodukter. Den skal have en global rækkevidde med yderligere fokus på fjerntliggende områder og især polarområderne.

3)   Toldtjenester

Toldmyndighederne skal sikre, at der anvendes samarbejdsdata til at spore skibe og korrelere ruter og havneanløb ved hjælp af oplysninger fra allerede eksisterende systemer til en række forskellige formål.

Overvågning af varesmugling skal være rettet mod at give et større overblik over det maritime område og krydstjekke oplysninger med basisregistre, fartøjsrelaterede oplysninger og dataindberetning. Tjenesten skal understøtte specifikke operationer/interventioner, hvor en hurtig styring og overvågning er et vigtigt krav. Gennemførelsesaktiviteterne skal omfatte overvågning af tredjelandes havne og strande for afsejling af særlige skibe samt påvisning af unormal adfærd.

4)   Retshåndhævende tjenester

De retshåndhævende tjenester skal fokusere på at give større overblik over det maritime område på grundlag af eksisterende civile ressourcer og kapaciteter og en yderligere integrering af oplysninger. Dette skal være baseret på de nærmere regler for hurtig indgriben og overvågning af specifikke foranstaltninger.

5)   Havmiljøtjenester

Havmiljøtjenesterne består af CleanSeaNet-aktiviteter. De skal yde bistand til deltagende stater i forbindelse med følgende aktiviteter:

a)	identificering og sporing af olieforurening på havoverfladen

b)	overvågning af utilsigtet forurening i nødsituationer

c)	bidrage til identificering af forurenere.

5.   DATABEHOV

Havovervågningstjenesten i Copernicus skal omfatte både Copernicusdata og andre data som grundlag for levering af produkterne.

1)	Jordobservationsdata og afledte produkter fra: a) SAR-billeder b) optisk billeddannelse c) satellitvideo.

2)	Andre data end jordobservationsdata og produkter, der giver merværdi a) fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS) b) satellitbaseret AIS (SAT-AIS) c) skibsrapporteringssystemer i henhold til deres respektive retsgrundlag d) fartøjsrelaterede oplysninger (fra fartøjsdatabaser).

3)	In situ-data fra andre kilder — sensorer monteret på køretøjer, skibe eller andre fartøjer.

DEL III

Støtte til komponenten for Unionens optræden udadtil under sikkerhedstjenesten i Copernicus

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Oprettelsen af SEA-tjenesten skal være baseret på antagelsen om et tæt samarbejde med beredskabsstyringstjenesten i Copernicus. Koordineringen mellem SEA og EMS skal være baseret på følgende principper:

a)	integreringen af SEA's og EMS' porteføljer skal tage hensyn til behovene i begge brugergrupper

b)	tjenesternes koordinering må ikke påvirke tempoet, de særlige karakteristika eller kvaliteten for så vidt angår de respektive tjenesters porteføljer og følsomheden af anmodningen

c)	koordineringen skal sigte mod potentielle omkostningsbesparelser gennem deling af ressourcer.

2.   BRUGERKRAV OG VIGTIGSTE ANVENDELSESOMRÅDER

Tjenesten skal omfatte følgende hovedområder:

a)	kriseoplysninger

b)	kriseforebyggelse og -beredskab

c)	briefingnotater og aktivitetsanalyse.

SEA-tjenesteprodukterne må kun være tilgængelige for følgende autoriserede brugere:

a)	Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenestens krisestyringsstrukturer, EU-delegationer, EU-Udenrigstjenesten regionale kontorer)

b)	FSFP-missioner og -operationer

c)	følgende Kommissionstjenestegrene 1) GD ECHO 2) GD DEVCO

d)	forsvarsministerier, udenrigsministerier og efterretningscentre i medlemsstaterne.

e)	De Forenede Nationer.

3.   TJENESTEARKITEKTUR

Tjenesten skal bestå af on-demand levering af geospatiale oplysninger til støtte for beslutningstagning og operationer under en krise. Tjenesten skal være baseret på indsamling, behandling og analyse af satellitbilleder og supplerende oplysninger.

Produkterne skal være en kombination af standardiserede informationslag, der svarer til brugernes behov. Disse lag kan inddeles i forskellige outputformater, f.eks. kort, geodatasæt (vektordata og rasterdata) og/eller tjenester, som er tilgængelige via internettet (webkort). Brugerne kan vælge produkter fra SEA-porteføljen samt give udtryk for specifikke behov.

Tjenesten skal sigte mod at fungere døgnet rundt, syv dage om ugen og omfatte en »hurtig indsats«-funktion.

Driften af tjenesten skal omfatte:

a)	drift af tjenestens kontaktpunkt (SFP) for al SEA-virksomhed

b)	Copernicus-helpdesk

c)	produktudformning

d)	anmodning/håndtering af CSCDA-data

e)	vejledning af kontrahenter i produktfremstilling

f)	interne analyser og merværdi, når det er hensigtsmæssigt, for alle aktiveringer i overensstemmelse med forvaltningen af SATCEN

g)	produktvalidering og -distribution

h)	koordinering med beredskabsstyringstjenesten i Copernicus

i)	koordinering med andre Copernicustjenester, der er relevante for brugere af udenrigstjenesten og FUSP/FSFP

j)	formidling og politikgennemførelse — under hensyntagen til brugerprofiler og datafølsomhed.

Tjenestevirksomheden skal gennemføre og drive alle processer for SEA-tjenesten i overensstemmelse med den ramme, der er fastsat på forvaltnings- og koordineringsniveau.

SEA-tjenestekoordinatoren (SSC) skal for hver aktivering være ansvarlig for følgende foranstaltninger:

a)	vurdere omkostningerne til en afvejning af cost-benefit eller konsekvensanalyse

b)	håndtering af følsomme spørgsmål

c)	hændelses- og problemstyring

d)	overvågning af tjenestelevering.

4.   TEKNISK TJENESTEPORTEFØLJE

Den detaljerede portefølje for SEA-tjenesten i Copernicus skal bestå af følgende produkter.

1)   Referencekort

Referencekortene skal være kartografiske produkter af høj kvalitet med en lang række observerbare karakteristika. De forskellige informationslag skal omfatte grundtyper såsom vejnet, grænser, hydrografi, terræn osv. Oplysningerne i referencekortene skal støtte orientering, lokal navigation, strategisk beslutningstagning og logistikanvendelse. Afhængigt af omstændighederne kan informationslagene i referencekortene udvides med specifikke lag alt efter situationen.

2)   Vurdering af vejnettets beskaffenhed

Vurderingen af vejnettets beskaffenhed skal give brugerne et kort med forskellige former for oplysninger om vejnettets beskaffenhed.

3)   Skadesvurdering i konflikter

Ved skadesvurdering i konflikter skal der anvendes ændringsdetektering for at give en visuel fortolkning, som indeholder oplysninger om fordelingen af skader i et kriseområde. I byområder skal husblokkene være farvekodede for at vise skadens omfang. I spredte områder skal der anvendes et termisk kort til at illustrere skaden med farvegradueringer for at fremhæve, hvordan forskellige dele af hvert område er påvirket.

4)   Analyse af kritisk infrastruktur

Gennem en analyse af kritisk infrastruktur identificeres de mest relevante komponenter i menneskeskabte eller naturlige infrastrukturer, som anses for at være kritiske, ligesom deres driftsstatus vurderes.

5)   Støtte til evakueringsplan

Gennem støtten til evakueringsplaner leveres der geospatiale oplysninger til fordel for evakuering af mennesker i kriseområder. De produkter, der udvikles på grundlag af en foreløbig analyse foretaget i overensstemmelse med de typer risici, som er forbundet med en bestemt placering, skal indeholde oplysninger såsom potentielle samlingspunkter, helikopterlandingsområder og evakueringspunkter og -veje.

6)   Kort over grænser til tredjelande

Kort over grænser til tredjelande skal give brugerne mulighed for at få specifikke oplysninger til støtte for beslutninger om spørgsmål, der vedrører grænser til tredjelande.

7)   Analyse af lejre

Analyse af lejre skal være et produkt til støtte for beslutningsprocessen for så vidt angår fordrevne befolkningsgrupper (enten internt fordrevne eller flygtninge). Produkterne skal fokusere på at beskrive faciliteterne i en lejr, identificere boliger og bygninger med andre funktioner og til slut give et skøn over antallet af beboere.

8)   Krisesituationsbillede

Krisesituationsbilledet skal være et produkt, som er bestemt til samlet vurdering af alvoren af konflikten/krisen og dens konsekvenser. For at nå dette mål skal produktet bestå af en samling af supplerende oplysninger vedrørende krisen. Disse supplerende oplysninger skal indsamles, homogeniseres og integreres i et sømløst billede (bestående af kort over situationen og en eventuel rapport).

9)   Aktivitetsrapport

Aktivitetsrapporten skal være et produkt, som er fokuseret på at give brugeren en analyse af en bestemt menneskelig aktivitet. Produktet skal være meget fleksibelt.

5.   DATABEHOV

Tjenesten kræver anvendelse af data med meget høj opløsning.

BILAG

1.   ANVENDELSESOMRÅDE FOR RUMKOMPONENTENS TEKNISKE SPECIFIKATIONER

Copernicusrumkomponenten skal omfatte følgende aktiviteter:

a)	udvikling, opsendelse og drift af særlige Copernicussatellitter (Sentineller)

b)	behandling og generering af Sentineldataprodukter baseret på de indsamlede data

c)	formidling af data

d)	indkøb og levering af data fra tredjepartssatellitmissioner (Copernicusbidragende missioner), såfremt data udbedt af Copernicustjenesterne ikke kan leveres af Sentinelsatellitterne.

Satellitdataprodukterne skal anvendes af Copernicustjenesterne og andre brugere, som i kombination med data fra flere kilder konverterer dataene til ensartede geofysiske variabler eller informationsprodukter på et højere niveau.

Copernicusrumkomponenten skal konstrueres ud fra data- og observationskrav fra Copernicuskernebrugerne (EU-institutioner og -organer, europæiske, nationale, regionale eller lokale myndigheder, der er aktive inden for atmosfæreovervågning, havmiljøovervågning, landovervågning, klimaændringer, beredskabsstyring og sikkerhed). Brugerkravene skal danne grundlag for fastlæggelsen af systemkravene for Copernicusrumkomponenten.

Copernicuskravene for rumbaserede jordobservationsdata for perioden 2014-2020 skal dokumenteres i dokumentet »Data Warehouse Requirements« (version 2.x). Det skal indeholde de krav, der er indhentet fra Copernicustjenester og Copernicusbrugere, som anmoder om jordobservationsdata. Der skal tages højde for ajourføringer af dokumentet ved udviklingen af Copernicusrumkomponenten. Datakravene er anført i tabel 1.

Tabel 1

Oversigtstabel over kravene til Copernicusdatasæt

Vigtigste datakrav (1)	Potentielle Copernicusdatakilder
Land
Paneuropæisk (EEA39) skyfri billeddækning i høj opløsning (HR)	Særlige missioner Bidragende missioner
Fuldstændig dækning af Europa (EEA39) i meget høj opløsning (VHR)	Bidragende missioner
Global optisk dækning i høj opløsning	Særlige missioner
Global optisk dækning i mellemhøj opløsning	Særlige missioner Bidragende missioner
SAR global dækning i mellemhøj opløsning	Særlige missioner
SAR dækning med lav opløsning	Bidragende missioner
SAR højdemåling med global dækning i mellemhøj opløsning	Særlige missioner
Hav
SAR havisovervågning i mellemhøj opløsning	Særlige missioner Bidragende missioner
Globale/regionale systematiske havfarvedata	Særlige missioner Bidragende missioner
Systematiske globale og regionale temperaturdata for havoverfladen	Særlige missioner Bidragende missioner
Systematiske globale og regionale højdemålings-/havniveaudata	Særlige missioner Bidragende missioner
Atmosfære
Data for aerosolovervågning og -prognoser	Særlige missioner Bidragende missioner
Overvågnings- og prognosedata for svovldioxid (SO2) i atmosfærens sammensætning	Særlige missioner Bidragende missioner
Overvågnings- og prognosedata for formaldehyd (HCHO) i atmosfærens sammensætning	Særlige missioner Bidragende missioner
Overvågnings- og prognosedata for ozon (O3) i atmosfærens sammensætning	Særlige missioner Bidragende missioner
Overvågnings- og prognosedata for kulmonoxid (CO) i atmosfærens sammensætning	Særlige missioner Bidragende missioner
Overvågnings- og prognosedata for kuldioxid (CO2) i atmosfærens sammensætning	Særlige missioner Bidragende missioner
Overvågnings- og prognosedata for methan (CH4) i atmosfærens sammensætning	Særlige missioner Bidragende missioner
Overvågnings- og prognosedata for kvælstofdioxid (NO2) i atmosfærens sammensætning	Særlige missioner Bidragende missioner
Klima
Data for udledning af væsentlige klimavariabler (ECV)	Særlige missioner Bidragende missioner
Beredskab
Datasæt med fleksible specifikationer (hastesituation, standardsituation, høj/meget høj opløsning, optisk/SAR, arkiv/nye erhvervelser)	Særlige missioner Bidragende missioner

2.   OVERBLIK OVER COPERNICUSRUMKOMPONENTEN

2.1.   Generelt

Copernicusrumkomponenten (CSC) skal sikre en selvstændig kapacitet af rumbaserede observationer med henblik på at opfylde målene i Copernicusprogrammet og primært betjene Copernicustjenestekomponenten. Rumkomponenten skal bestå af et rumsegment af satellitmissioner og et jordsegment til støtte for disse missioner.

Rumsegmentet skal bestå af to typer satellitmissioner:

1)

Særlige satellitmissioner kaldet Sentineller, opdelt i seks forskellige »familier«: Sentinel-1, -2 og -3 (hver med 4 enheder, idet fuld driftskapacitet udgøres af 2 enheder, der flyver samtidigt, og som erstattes af 2 enheder med henblik på at sikre observationskontinuitet), Sentinel-4 (2 enheder), Sentinel-5 (3 enheder) og Sentinel-6 (2 enheder). Desuden udvikles Jason-3 og Sentinel-5p af tredjeparter, men drives af Copernicus.

2)	Tredjepartsmissioner bestående af jordobservationssatellitter fra europæiske, nationale eller kommercielle organisationer, dvs. Copernicusbidragende missioner (Copernicus Contributing Missions — CCM).

Jordsegmentet skal drive Sentinelmissionerne, modtage data fra satellitterne, behandle, arkivere og distribuere dem til Copernicustjenesterne og brugergrupperne og skabe en koordineret datastrøm til opfyldelse af Copernicusprogrammets databehov.

Copernicusrumkomponenten skal omfatte følgende aktiviteter:

a)	levering af rumbaserede observationer fra de særlige missioner. Dette omfatter færdiggørelse, vedligeholdelse, drift, validering og kalibrering af Sentinel-serien og dertil hørende jordsegmenter og dataprodukter samt beskyttelse af nødvendige frekvensspektre.

b)	levering, arkivering og formidling af bidragende missionsdata

c)	forberedelser i forbindelse med udvikling af rumkomponenten som reaktion på ændrede behov, herunder specificering af nye særlige missioner

d)	beskyttelse af satellitter mod risikoen for kollisioner

e)	sikker nedtagelse af udtjente satellitter.

2.2.   Finansiering af Copernicusrumkomponenten

De aktiviteter, der er finansieret under forordning (EU) nr. 377/2014, skal omfatte driften af alle Sentinelsatellitter og Jason-3, indkøb af C- og D-enheder til Sentinel-1, -2 og -3, indkøb af B- og C-enheder til Sentinel-5, indkøb af Sentinel-6B-enheden, opsendelsestjenester, formidling af data og fremskaffelse af bidragende missionsdata.

De aktiviteter, der er finansieret under Copernicusaftalen, skal være tæt forbundet med de aktiviteter, der er finansieret af ESA's GMES-rumkomponentprogram og EUMESTAT's optionelle Jason-3-CS-programmer.

2.3.   Forvaltning og gennemførelse

Gennemførelsen af de fleste Copernicusrumkomponentaktiviteter skal uddelegeres til ESA og EUMETSAT.

De aktiviteter, der uddelegeres til ESA, skal omfatte den samlede tekniske koordinering af rumkomponenten og fastsættelsen af den overordnede struktur for rumkomponenten. ESA skal varetage følgende opgaver:

a)	indkøb og udvikling af C- og D-erstatningsenhederne til Sentinel-1, -2 og -3-satellitterne

b)	indkøb af B- og C-enheder til Sentinel-5-instrumentet

c)	indkøb af Sentinel-6B-enheden

d)	indkøb af opsendelsestjenester og forberedelse til opsendelse (herunder aktiviteter fra godkendelsen af flyvningen til satellittens operationelle fase)

e)	drift af Copernicusrumkomponenten som angivet i afsnit 3.5

f)	operationer inden for dataudveksling og drift af nettjenester

g)	formidling af data fra Sentinel-1, -2, -3 (Land) og data fra Sentinel-5p samt data- og informationsadgangstjenester

h)	indkøb af adgang til data fra Copernicusbidragende missioner

i)	vedligeholdelse af relevante dele af Copernicusrumkomponenten

j)	udvikling af relevante dele af Copernicusrumkomponenten

k)	bistå Kommissionen med at fastlægge brugerkrav, tjenestespecifikationer og tjenestens datakrav for så vidt angår ruminfrastrukturen.

De aktiviteter, der uddelegeres til EUMETSAT, skal omfatte driften af særlige missioner og sikre adgangen til bidragende missionsdata i henhold til mandat og ekspertise. EUMESTAT skal varetage følgende opgaver:

a)	drift og vedligeholdelse af Sentinel-3-satellitserierne i koordinering med ESA

b)	drift og vedligeholdelse af Sentinel-4- og Sentinel-5-instrumenterne på MTG- og METOP-SG-satellitterne

c)	drift og vedligeholdelse af Jason-3-satellitten baseret på samarbejdet med partnerorganisationer

d)	drift og vedligeholdelse af Sentinel-6-missionen i koordinering med ESA og andre partnerorganisationer

e)	levering af jordsegmentet, foranstaltninger med henblik på dataadgang og dataformidling for Jason-3, Sentinel-3 (Hav), -4, -5 og -6 samt data- og informationsadgangstjenester

f)	vedligeholdelse og udvikling af jordsegment og infrastruktur

g)	formidling af relevante data fra udvalgte bidragende missioner i forbindelse med hav-, atmosfære- og klimaændringstjenester

h)	bistå ESA i udviklings- og opsendelsesfasen og den tidlige kredsløbsfase for C- og D-enhederne til Sentinel-3 og B-enheden til Sentinel-6

i)	bistå ESA med udviklingen af B- og C-enhederne til Sentinel-5

j)	bistå Kommissionen med at fastlægge brugerkrav, tjenestespecifikationer og krav til tjenestedata (efter anmodning og med forbehold af supplerende finansiering fra Kommissionen)

k)	bistå klimaændringsovervågningstjenesten i Copernicus, genbehandle EUMETSAT-data og aftalte Copernicus- og tredjepartsdata (efter anmodning og med forbehold af supplerende finansiering fra Kommissionen).

Forvaltningen af disse aktiviteter skal omfatte den daglige driftsmæssige kontakt med de tjenesteudbydere og -brugere, styring af risici, kommunikationsaktiviteter og bistand til Kommissionen i forbindelse med dens interaktioner med Copernicusinteressenter.

Koordineringen mellem ESA og EUMETSAT skal forvaltes ved hjælp af en forvaltningsplan for fælles operationer (JOMP).

2.4.   Vejledende plan for anvendelse

Aktiviteter og opgaver ved CSC-rumsegmentet med betydning for finansieringen gennem den flerårige finansielle ramme (2014-2020) skal gennemføres i et flerårigt perspektiv, navnlig indkøbsprogrammet for erstatningsenhederne.

De vigtigste milepæle for CSC-rumkomponenten skal omfatte de delmål og fremskridt, som er afbildet i nedenstående figur.

Figur 1

Vejledende plan for aktiviteterne i forbindelse med Copernicusrumkomponenten

Tidsplanen skal ajourføres i overensstemmelse med den tekniske gennemførelse af aktiviteterne og evalueringen af programmodellerne.

2.5.   Copernicusdata og -informationspolitik

Anvendelsen af data skal være omfattet af en juridisk meddelelse, hvori det angives:

a)	at brugere har gratis, fuldstændig og åben adgang til Sentineldata og tjenesteoplysninger fra Copernicus uden udtrykkelige eller underforståede garantier, herunder vedrørende kvalitet og egnethed til ethvert formål

b)

at EU-retten giver fri adgang til Sentineldata og tjenesteoplysninger fra Copernicus med henblik på følgende anvendelse, i det omfang det er lovligt: 1) reproduktion 2) distribution 3) kommunikation til offentligheden 4) tilpasning, ændring og kombinering med andre data og oplysninger 5) enhver kombination af punkt 1)-4).

c)	at brugeren ved anvendelse af Sentineldata eller -tjenesteoplysninger skal bekræfte, at disse betingelser er gældende for ham/hende, og at brugeren frasiger sig krav om erstatning mod Unionen og leverandørerne af disse data og oplysninger.

2.6.   Standarder

De geodataprodukter og -oplysninger, der genereres som led i aktiviteterne under Copernicusrumkomponenten, skal være kompatible og interoperable med data og geoinformationssystemer, som medlemsstaterne stiller til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2008 (3), (EU) nr. 1089/2010 (4) og (EF) nr. 976/2009 (5).

2.7.   Overvågning og evaluering

Gennemførelsen af CSC-aktiviteterne overvåges af Kommissionen. Både ESA og EUMETSAT skal hvert kvartal rapportere om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de aktiviteter, de er blevet betroet. Kommissionen behandler rapporterne og anmoder om nødvendigt om præciseringer. Kvartalsrapporterne skal bl.a. indeholde nøgleresultatindikatorer, som skal anvendes til at overvåge gennemførelsen af Copernicusrumkomponenten. Nøgleresultatindikatorerne skal omfatte:

a)	antal Sentinelmissioner og antal flyvende Sentinelenheder

b)	antal missioner, der har nået fuld driftskapacitet (2 enheder, der flyver samtidigt, hvilket gælder for Sentinel-1, -2 og -3)

c)	antal erstatningsenheder under udvikling

d)	tilgængelige Sentinelenheder og -instrumenter

e)	datamængder distribueret til brugerne

f)	antal brugere

g)	end-to-end-tilgængelighed og kontinuitet for Sentinel-dataadgangstjeneste

h)	end-to-end-adgang til dataadgangstjenesten for bidragende missioner

i)	datamængder fra Copernicusbidragende missioner, som brugerne har adgang til

j)	underskrevne licenser i forbindelse med Copernicusbidragende missioner

k)	rettidigheden af de indberettede data

l)	brugersupport og helpdeskfunktion.

Både EUMETSAT og ESA skal indberette nøgleresultatindikatorer i overensstemmelse med de aktiviteter, de er blevet betroet.

Foruden den operationelle overvågning af rumkomponentens drift skal der foretages en evaluering af opfyldelsen af målene for samtlige opgaver finansieret af Copernicus for så vidt angår resultater og virkninger, europæisk merværdi og effektiv ressourceanvendelse. Evalueringen skal gennemføres i tæt samarbejde med Copernicusoperatørerne (ESA og EUMETSAT for rumkomponenten) og Copernicusbrugerne.

3.   SÆRLIGE COPERNICUSMISSIONER (SENTINELSATELLITTER)

3.1.   Generelt

De særlige missioner skal bestå af et rumsegment og et jordsegment med hver deres funktioner og egenskaber. Rumsegmentet skal indeholde satellitten og/eller instrumentet, og jordsegmentet skal indeholde al infrastruktur placeret på jorden, bl.a. modtagestationer, behandlingscentre, flyveoperationssegmenter og missionskontrolcentre.

Den jordbaserede infrastruktur, som kontrolleres af ESA, skal leveres som en tjeneste. Driften af både rum- og jordsegmentet skal finansieres af Copernicus.

En nærmere beskrivelse af samtlige tekniske elementer i Copernicusrumkomponenten skal offentliggøres.

3.2.   Rumsegmentet — Sentinelmissioner

3.2.1.   Generel beskrivelse af rumsegmentet

De særlige Sentinelmissioner skal bære en række teknologier, herunder radar og multispektrale billeddannelsesinstrumenter til land-, hav- og atmosfæreovervågningsaktiviteter. De skal udvikles af ESA og opdeles i seks forskellige missionsgrupper.

Sentinel-1-missionen: omfatter en konstellation af mindst to satellitter i polært kredsløb med henblik på at opnå fuld operativ kapacitet (FOC), som er i drift dag og nat, og som udfører syntetisk apertur-radarbilleddannelse via C-båndet, hvilket gør dem i stand til at optage billeder i al slags vejr.

Sentinel-2-missionen: omfatter en konstellation af mindst to satellitter i polært kredsløb, som anvendes til overvågning af variationer i jordoverfladen og til overvågning af ændringer i vegetationsdække i vækstsæsonen.

Sentinel-3-missionen: omfatter en konstellation af mindst to satellitter i polært kredsløb med henblik på global overvågning af hav- og landområder. Sentinel-3 Hav skal måle topografi, temperatur og farve på havoverfladen til støtte for havprognosesystemer, miljøovervågning og klimaovervågning. Sentinel-3 Land skal måle højden af jordoverfladen og overfladen af vandløb og søer samt jordoverfladens temperatur og farve.

Sentinel-4-missionen: Sentinel-4 skal med korte mellemrum levere data i høj rumlig opløsning om forekomsten af sporgasser og aerosoler, som er nøgleindikatorer for luftkvaliteten, til støtte for atmosfæreovervågningstjenesten i Copernicus (CAMS). Sentinel-4 skal gennemføres som en del af det meteorologiske satellitsystem EUMESAT af typen »Meteosat Third Generation« i en geostationær bane. Sentinel-4-instrumenterne vil komme til at sidde på EUMETSAT-satellitterne MTG-S-1 (Sentinel-4A) og MTG-S-2 (Sentinel-4B) og forventes tilsammen at være operationelle i 15,5 år.

Sentinel-5-missionen: Sentinel-5 skal levere præcise målinger af vigtige atmosfærebestanddele såsom ozon, kvælstofdioxid, svovldioxid, kulmonoxid, methan, formaldehyd og aerosolegenskaber. Sentinel-5 skal gennemføres som en del af det meteorologiske satellitsystem EUMETSAT af typen Polar System of Second Generation (EPS-SG) i en polar bane. Sentinel-5-instrumenterne vil blive båret af EUMETSAT-satellitterne METOP-SG-A-1, METOP-SG-A-2 og METOP-SG-A-3 (der hver har en livscyklus på 7,5 år, og som bærer henholdsvis Sentinel-5A, -5B og -5C). Sentinel-5p (6) skal være en forløber for Sentinel-5-missionen.

Sentinel-6-missionen: skal levere radarhøjdemålerdata af høj nøjagtighed til beregning af den globale havoverflades højde og fungere som mission for referencehøjdemåling. Sentinel-6 skal omfatte to 2 enheder (A og B, hver med en livscyklus på 5 år), der dækker observationer over en 10-årig periode.

Sentinel-1, Sentinel-2 og Sentinel-3 skal hver omfatte 4 satellitter, hvor 2 enheder udgør fuld driftskapacitet (FOC), og hvor 2 enheder skal sikre fortsat observationskapacitet efter endt livscyklus for de første 2 enheder.

Driften af Jason-3  (7) skal indgå i Copernicusrumkomponenten for at sikre observationskontinuitet mellem Jason-2 og Sentinel-6 som en mission for referencehøjdemåling.

De særlige Copernicusmissioner beskrives nærmere i tabel 2.

Tabel 2

Særlige Copernicusmissioner — kendetegn

Sentinelmission	Vigtigste kendetegn og formål	Antal enheder	Nyttelast	Satellitkredsløb	Anslået driftstid (8)
Sentinel-1	RADAR-mission	4 enheder (A, B, C, D), to enheder flyver parallelt med fuld kapacitet	C-bånd SAR nyttelast med en centerfrekvens på 5,405 GHz (4 polariseringer) og 4 tilstande: — Strip Map-tilstand med 80 km swath og 5 × 5 meter rumlig opløsning — Interferometric Wide Swath-tilstand med 250 Km swath og 5 × 20 meter rumlig opløsning — Extra-wide Swath-tilstand med 400 km swath og 20 × 40 meter rumlig opløsning — Wave-tilstand med 5 × 5 meter rumlig opløsning ved 100 km langs kredsløbsbanen	Solsynkront kredsløb i en højde af ca. 693 km	A, B: 2014-2022 C, D: 2022-2030
Sentinel-2	Optisk mission med henblik på at danne højopløselige billeder af landområder	4 enheder (A, B, C, D), to enheder flyver parallelt med fuld kapacitet	— MSI — multispektral imager med 13 multispektrale kanaler mellem 400 nm og 2 300 nm, spektral opløsning mellem 1 nm og 180 nm og rumlig opløsning på 10 m, 20 m og 60 m. Omfatter en optisk kommunikationslast for overførsel af missionsdata gennem EDRS.	Solsynkront kredsløb i en højde af ca. 786 km	A, B: 2015-2023 C, D: 2023-2030
Sentinel-3	Globale billedoptagelser af hav- og landområder	4 enheder (A, B, C, D), to enheder flyver parallelt med fuld kapacitet	— OLCI — farveinstrument for hav og land med 21 bånd og rumlig opløsning på 300 m — SLSTR — radiometer til måling af hav- og landoverfladetemperaturen med 9 bånd og en rumlig opløsning på 500 m (VIS, SWIR) og 1 km (MWIR, TIR) (9) — SRAL — SAR radarhøjdemåler med dobbelte CX- og Ku-bånd — MWR — mikrobølgeradiometer, med en dobbelt driftsfrekvens på 23,8 GHz og 36,5 GHz	Solsynkront kredsløb i en højde af ca. 814,5 km	A, B: 2016-2023 C, D: 2023-2030
Sentinel-4	Overvågning af atmosfæren	2 instrumenter (A, B), der bæres af tredje generations Meteosat–satellitsonder	Sentinel-4-instrumentet er et højopløsnings-billedspektrometer (rumlig opløsning på 8 × 8 km), som dækker tre bølgelængdebånd: — Ultraviolet (305-400 nm) — Synlig (400-500 nm) — Nærinfrarød (750-775 nm)	Bæres af meteorologiske satellitter af typen »Meteosat Third Generation« i geostationær bane ca. 35 786 km fra Jorden. Dækker Europa og Nordafrika med levering af data ca. hver time	2022-2040
Sentinel-5	Overvågning af atmosfæren	3 enheder (A, B, C), der bæres af på hinanden følgende METOP Second Generation — A-satellitter	Sentinel-5- UVNS-instrumentet er et højopløsningsspektrometer (rumlig opløsning ca. 7 km), som dækker følgende bølgelængdebånd: — Ultraviolet (270-370 nm) — Synlig (370-500 nm) — Nærinfrarød (685-773 nm) — Kortbølgeinfrarød (1 590 -1 675 ; 2 305 -2 385 nm)	En del af det meteorologiske satellitsystem EUMETSAT af typen Polar System of Second Generation (EPS-SG) i en polær bane omkring 817 km over jordens overflade	2022-2040
Sentinel-5p	Overvågning af atmosfæren	Prækursorsatellit for Sentinel-5	— TROPOMI — TROPOspheric Monitoring Instrument med fire kanaler inden for følgende spektralområder: 270-500 nm, 675-775 nm, 2 305 -2 385 nm og rumlig opløsning på 7 × 7 km	Solsynkront kredsløb i en højde af ca. 824 km	2017-2024
Sentinel-6	Højpræcisionshøjdemåling	2 enheder (A, B)	— POSEIDON-4 — SAR-radarhøjdemåler — AMRC-C — mikrobølgeradiometer til måling af klimaets kvalitet, et bidrag fra NOAA/JPL	Ikke-solsynkroniseret ved ca. 1 336 km	A: 2020-2025 B: 2025-2030

3.2.2.   Rumsegmentaktiviteter

ESA skal være ansvarlig for indkøb og opsendelse af følgende satellitter og instrumenter:

a)	udvikling af C- og D-enhederne for Sentinel-1, -2 og -3

b)	sentinel-5B- og -5C-instrumenterne

c)	sentinel-6B-enheden

d)	opsendelsestjenester.

Udvikling og indkøb af C-/D-enheder til Sentinel-1, -2, -3

ESA skal være ansvarlig for indkøb, udvikling og undersøgelser med henblik på godkendelse af flyvning for C- og D-enhederne til Sentinel-1, -2 og -3. Derudover skal opsendelsesforberedelserne for C-enhederne være omfattet af Copernicus, såfremt de finder sted inden den 31. december 2021.

C- og D-enhederne skal være udstyret med tekniske specifikationer svarende til A- og B-enhederne for at sikre teknisk og operationel overensstemmelse. Ved udviklingen af A-, B- og C-, D-enhederne skal der imidlertid tages højde for forældelse af hardware, som skyldes tidsforskellen i forhold til udviklingen af A- og B-enhederne. C- og D-enhederne til Sentinel-1 bør være udstyret med et automatisk identifikationssystem (AIS) for at øge SAR-nyttelastdataene for applikationer, der følger skibstrafikken på havet, og alle C- og D-enheder skal være udstyret med GNSS-modtagere. C- og D-enhederne til Sentinel-1 og -2 skal være forsynet med en optisk kommunikationsnyttelast, og C- og D-enhederne til Sentinel-3 skal have en DORIS-nyttelast, der alt sammen skal indgå som led i kontrakten og finansieres inden for rammerne af Copernicus.

Udvikling og indkøb af instrumenter til Sentinel-5B og -5C

ESA skal være ansvarlig for indkøb, udvikling og støtte i forbindelse med integreringen af Sentinel-5B og -5C i METOP-SG, herunder verificering af instrumentets end-to-end-ydeevne.

Udvikling og indkøb af Sentinel-6 B-enheden

Sentinel-6B skal være en fast enhed i Sentinel-6A. Sentinel-6B skal medtages som en mulighed i aftalen om udvikling af Sentinel-6A.

Opsendelsestjenester

Opsendelsestjenesterne for A- og B-enhederne til Sentinel-1, -2 og -3, som indledtes i henhold til ESA's GMES-rumkomponentaftale, skal fortsættes i forbindelse med Copernicus. Som en del af Copernicus skal ESA påtage sig det fulde ansvar for indkøbet af opsendelsestjenester for Sentinel-1B, -2A og -3B. Indkøbet af opsendelsestjenester skal omfatte løfteraketfremstilling, adaptere til rumfartøjer, støtte under opsendelseskampagne, løfteraket-/satellitinterfaceteknik og samtlige aktiviteter lige fra godkendelsen af flyvninger til godkendelse af satellittens operationelle fase (herunder opsendelses- og tidlig kredsløbsfase).

3.3.   Jordsegmentet — Sentinelmissioner

3.3.1.   Generel beskrivelse

Sentineljordsegmentet skal levere den primære adgang til Sentinelmissionerne. De primære komponenter i Sentineljordsegmenterne skal være følgende:

a)	Sentinel-flyveoperationssegmentet (Flight Operations Segment — FOS)

b)	Sentineljordsegmentet for nyttelastdata (Payload Data Ground Segment — PDGS)

Sentinel PDGS-operationerne skal bygge på et Wide Area Network (WAN) og dataadgangstjenester.

3.3.2.   Flyveoperationssegmentet

Flyveoperationssegmentet (FOS) skal have kapacitet til at planlægge missionsoperationerne og overvåge og kontrollere rumfartøj og nyttelast i alle faser af missionen. Flyveoperationssegmentet skal være ansvarligt for aktiviteter i forbindelse med styring af rumfartøjer og erhvervelse af S-båndstelemetri. Det skal sørge for den funktionalitet, som kræves til generering og uplinking af rutineplatformen og tidsplaner for instrumentstyring og systematisk arkivering/analyse af fjernmålingen af fartøjets tilstand. Flyveoperationssegmentet skal omfatte en flyvedynamisk facilitet, der muliggør kredsløbsbestemmelse og -forudsigelse samt generering af kontroloplysninger om flyvestilling og kredsløb.

Flyveoperationssegmentets funktioner og aktiviteter skal omfatte planlægning af jordstationens synlige S-båndssegmenter og adgang til arkiverede fjernmålinger af fartøjets tilstand for autoriserede eksterne brugere. Ud over disse rutineopgaver skal flyveoperationssegmentets missionsstyringsgruppe være ansvarlig for at overvåge satellittens sundhedstilstand og gennemføre alle nødvendige genopretningsforanstaltninger i tilfælde af uregelmæssigheder samt kontrollere og uplinke opdateringer af software ombord.

Flyveoperationssegmentets skrot- og kollisionsforebyggende tjeneste skal beregne risikoen for kollision mellem en Sentinelsatellit og andre satellitter og/eller skrot og forelægge tilsvarende kollisionsforebyggelsesprognoser. Disse skal analyseres og om nødvendigt omsættes til manøvrer til forebyggelse af kollision mellem satellitter.

Flyveoperationssegmentet skal støtte sikre og pålidelige initiativer for så vidt angår udtjente rumfartøjer, bl.a. i forbindelse med re-entry og bortskaffelse.

3.3.3.   Jordsegmentet for nyttelastdata

Jordsegmentet for nyttelastdata skal indeholde følgende komponenter:

a)	Sentinel-centrale jordstationer (CGS)

b)	Sentinel-behandlings- og arkiveringscentre (PAC)

c)	Sentinel-missionskontrolcentre (MPC)

d)	Sentinel-forvaltningscentre for nyttelastdata (PDMC)

e)	Sentinel-tjeneste for præcis kredsløbsbestemmelse (POD).

Sentinel-centrale jordstationer (CGS)

ESA skal forvalte det overordnede net af centrale jordstationer, der kommunikerer via X-bånd. En særlig infrastruktur skal muliggøre følgende:

a)	sikre downlink for Sentineldata

b)	demodulere og lagre kildedata fra instrumentpakker (ISP)

c)	levere ISP til Level-0-processoren og til EUMETSAT for Sentinel-3

d)	sende L0-data til behandlings- og arkiveringscentrene

e)	at udføre nærrealtids L1/L2-produktion og stille dataene til rådighed for brugerne og PAC.

Sentinel-behandlings- og arkiveringscentre (PACs)

Behandlings- og arkiveringscentrene skal sørge for arkivering af Sentineldata, systematisk ikke-tidskritisk og/eller on-the-fly databehandling, onlineadgang til produkter og formidling af data til andre CSC-elementer.

Sentinel-missionskontrolcentre (MPC)

Kalibrerings- og valideringsaktiviteter for Sentinel-1, -2, -3 og -5p skal udføres af missionskontrolcentre. Aktiviteterne skal bl.a. omfatte vedligeholdelse og udvikling af algoritmer, operationel kvalitetskontrol og end-to-end-overvågning af systemets ydeevne. Driftscentrene skal basere sig på supplerende kvalitetstjenester fra ekspertlaboratorier og fra særlige CAL-/VAL-grupper med henblik på at sikre den nødvendige kvalitet i forbindelse med missionerne.

Sentinel-forvaltningscentre for nyttelastdata (PDMC)

Sentinel-forvaltningscentret for nyttelastdata (PDMC) skal udgøre grænsefladen til flyveoperationssegmentet for programmering af satellitopgaver og downlinkplanlægning. Disse centre er ansvarlige for Sentinelmissionen og den systematiske produktionsplanlægning i overensstemmelse med dataadgangskravene og missionskravene og PDGS- konfigureringen, herunder produktionstilrettelæggelse, formidling og spredning.

Sentineltjeneste til præcis kredsløbsbestemmelse (POD)

Sentineltjenesten til præcis kredsløbsbestemmelse skal levere præcise kredsløbsdata til støtte for PDGS-ikke-realtidsdatabehandling. Centret for præcis kredsløbsbestemmelse skal være fælles for Sentinel-1, -2 og -3-missioner. Det skal modtage GPS Level-0-data fra centrale jordstationer og generere præcise kredsløbsdata til behandlings- og arkiveringscentrene med henblik på offlineprocesser.

3.4.   EUMETSAT's jordsegmentoperationer

EUMETSAT's jordsegment skal anvende de tjenester, der gennemføres og leveres af ESA, herunder centrale jordstationer, til modtagelse af data fra Sentinel-3. Copernicusjordsegmentet, som gennemføres i forbindelse med EUMETSAT, kan omfatte funktioner og infrastruktur, der deles med de andre ikke-Copernicusmissioner som led i EUMETSAT-programmerne. EUMETSAT Copernicusjordsegmentet skal levere data fra særlige (Sentinel-3 Hav, -4, -5, -6 og Jason-3) og bidragende missioner, herunder adgang for brugere. De datasæt og -tjenester, der leveres af EUMETSAT, skal dokumenteres i tjenesteniveauspecifikationerne (SLS).

3.5.   Det europæiske datarelæsystem (EDRS)

Den europæiske datarelæsystemtjeneste (EDRS) skal give mulighed for at indsamle Sentineldata som supplement til de centrale jordstationer, der anvender X-bånd, hvilket gør det muligt at støtte navnlig næsten tidstro observationer (QRT, defineret som produkter med en aktualitet på mindre end en time). EDRS skal navnlig være i stand til:

a)	at gøre det generelle dataindsamlingsscenarie fleksibelt for at opnå større tilgængelighed af Sentineldata

b)	at downlinke data til jorden, når Sentinellerne er uden for synsfeltet for de centrale jordstationer, der anvender X-bånd

c)	at støtte og forbedre end-to-end-adgangen og pålideligheden for så vidt angår levering af data til slutbrugeren, i kombination med netværket af centrale jordstationer, der anvender X-bånd

d)	at skabe mere fleksibilitet til imødekommelse af de sikkerhedsrelaterede krav i Copernicus ved at »beskytte« modtagelsen af missionsdata via EDRS' krypterede Ka-band downlink.

Anvendelsen af EDRS-tjenester til støtte for Sentinel-1- og Sentinel-2-missioner skal skabe flere muligheder for at forbedre den rettidige produktlevering, også ud over den nuværende forpligtelse til levering af nærrealtidsdata, der defineres som rettidig produktlevering inden for tre timer.

EDRS skal skabe mulighed for hurtig downlinking af data, som er indsamlet uden for synsfeltet for de centrale stationer, der anvender X-bånd. Dataene skal downlinkes med pass-through-metoden via EDRS i forbindelse med observation af sådanne områder. Dette bør forbedre den rettidige produktlevering for kerneprodukterne. Derudover bør det give samarbejdspartnere mulighed for at generere produkter i QRT/NRT.

EDRS bør anvendes til at downlinke en høj procentdel af data, som er registreret i datalageret uden for synsfeltet for de X-båndsbaserede centrale stationer. Dette bør øge mængden af downlinkede data og hermed mængden af NRT-data, der genereres af CSC-jordsegmentet.

EDRS-tjenesten skal navnlig udføre følgende funktionelle opgaver:

a)	dataoverførsel fra sentinel-1- og -2-satellitterne via optisk (laser-)link mellem den optiske kommunikationslast på LEO-satellitterne og den tilsvarende enhed på GEO-satellitterne (EDRS-A og EDRS-C)

b)	missionsdatarelæ mellem GEO-satellitterne og de modtagende jordbaserede terminaler, der anvender Ka-båndet

c)	modtagelse, demultipleksering og levering af missionsdata til tjenestegrænsefladen, herunder dataudvekslingsnetværket.

Tjenesten skal være relevant for Sentinel-1- og Sentinel-2-missioner (andre Sentineller må ikke medføre den nødvendige optiske kommunikationslast). Det geografiske dækningsområde for så vidt angår download af Sentineldataene til EDRS-modtagestationer skal som minimum omfatte Europa.

De tjenester, der ydes af EDRS, skal leveres på grundlag af en særlig serviceaftalekontrakt, som forvaltes i overensstemmelse med et sæt strenge resultatindikatorer.

3.6.   Generel drifts- og dataindsamlingsstrategi for særlige Copernicusmissioner

Målene med driftsstrategien for samtlige Sentineller er:

a)	at levere data til Copernicus og andre brugere i henhold til de fastlagte krav

b)	at sikre systematiske og rutinemæssige operationelle aktiviteter med høj automatiseringsgrad og så vidt muligt fastlagte operationer.

Sentinel-driftsstrategien skal dokumenteres i en driftsplan på højt niveau (High Level Operations Plan — HLOP), som skal gøres offentlig tilgængelig. HLOP skal indeholde oplysninger vedrørende observation/planlægning, indsamling, behandling og formidling.

Driftsplanen på højt niveau skal defineres på grundlag af observationskravene fra hovedsageligt Copernicustjenesterne, nationale krav fra de deltagende stater i Copernicus, EU-institutioner og andre brugere, bl.a. baseret på internationale aftaler, videnskabelig anvendelse og kommerciel merværdi. Med udgangspunkt i de indhentede observationskrav skal der gennemføres en række simuleringer med henblik på at udarbejde observationsscenarier, idet der tages hensyn til de prioriterede ordninger og tekniske begrænsninger. I forbindelse med brugerforummet skal der typisk en gang om året gennemføres høringer af de deltagende stater i Copernicus, både vedrørende indhentning af observationskrav og observationsplaner.

Indsamlingsstrategien skal overholde følgende principper:

a)	Sentinel-1-indsamlinger skal gennemføres i henhold til en baggrundsplan for missionerne

b)	Sentinel-2-data skal indsamles systematisk mellem 56°S og 84° Nord over landområder, kystområder samt større øer

c)	Sentinel-3, -5p, -5 og -6 skal systematisk indsamle data over hele kloden

d)	Sentinel-4 skal systematisk indsamle data over Europa fra en geostationær bane.

3.7.   Dataproduktliste fra særlige Copernicusmissioner

De data, der indsamles af Sentinellerne, downlinkes automatisk til de centrale jordstationer og behandles systematisk af jordsegmentet for nyttelastdata. Dataene behandles systematisk for at generere et sæt foruddefinerede kerneprodukter (kaldet niveau 0 (Level 0), niveau 1 (Level 1) og niveau 2 (Level 2)). Disse kerneprodukter skal gøres tilgængelige for Copernicusbrugerne (»brugerprodukter«) i overensstemmelse med veldefinerede tidsgrænser, lige fra nærrealtid (Near-Real Time — NRT) til ikke-tidskritisk (Non-Time Critical — NTC), dvs. at produkterne normalt leveres mellem 3 og 24 timer eller 48 timer, efter at satellitten har registreret dem.

Tabel 3 indeholder en oversigt over de dataprodukter, der skal tilgængeliggøres fra særlige Copernicusmissioner. Brugerprodukterne for Sentinel-4, -5 og -6 skal specificeres i løbet af udviklingsfasen. En detaljeret liste over samtlige produkter skal gøres offentlig tilgængelig.

Tabel 3

Oversigt over dataprodukter fra særlige Copernicusmissioner

	Kategori af brugerprodukter:	Produktindhold/-beskrivelse
Sentinel-1
	SAR Level 0	Komprimerede, ufokuserede rå SAR-data
	SAR Level 1 Single Look Complex	Fokuserede komplekse SAR-data, med georeferencer, som leveres i slant range
	SAR Level 1 jordrækkevidde i fuld opløsning	Fokuserede komplekse SAR-data, med georeferencer, multi-looked og projekteret til jordrækkevidde
	SAR Level 2 havprodukt	Geolokaliserede geofysiske parametre (f.eks. havvindfelt, bølgespektrum og radialhastighed)
Sentinel-2
	Multispektralt instrument Level-1	Refleksion fra den øverste del af atmosfæren i kartografisk form
	Multispektralt instrument Level-2 (10)	Refleksion fra den nederste del af atmosfæren i kartografisk form
Sentinel-3 (fælles for hav og land)
	Farveinstrument for hav og land (OLCI) Level 1	OLCI-stråling fra den øverste del af atmosfæren, orto-geolokaliseret og resamplet
	Radiometer til måling af hav- og landoverfladetemperaturen (SLSTR) Level 1	SLSTR-strålingstemperaturer og stråling fra den øverste del af atmosfæren, orto-geolokaliseret og resamplet
Sentinel-3 Hav
	Havoverfladetopografi-mission (STM) Level 2	Geofysiske parametre for havet (f.eks. tilbagespredning fra overfladen, højde af havoverfladen, signifikant bølgehøjde, havdybde, tidevandshøjde, haviskoncentration, havisens fribord, vindhastighed ved havoverfladen, regnmængde)
	OLCI-Level 2	Geofysiske parametre for havet (f.eks. refleksion fra havoverfladen, koncentration af algepigment, koncentrationer af suspenderet materiale)
	SLSTR-Level-2	Havoverfladetemperatur
Sentinel-3 Land
	Havoverfladetopografi-mission (STM) Level 2	Geofysiske parametre for landjorden (f.eks. tilbagespredning fra overfladen, højdeinterval, overfladehøjde, snedensitet og -dybde)
	OLCI-Level 2	Geofysiske parametre for landjorden (f.eks. fotosynteseaktiv solindstråling, globalt vegetationsindeks)
	SLSTR-Level-2	Jordoverfladetemperatur
	OLCI og SLSTR-synergiprodukter	Geofysiske parametre for landjorden (refleksion fra jordoverfladen og aerosolbelastning over landjorden)
Sentinel-5p
	TROPOMI-instrument niveau 2	Ozon, kvælstofdioxid, svovldioxid, formaldehyd, kulmonoxid, methan, aerosoler, skyer
Jason-3 (samarbejde mellem Europa og USA, operationer finansieret af Copernicus)
	Registrering af geofysiske data Level 2	Geokodede produkter svarende til højdeparametre.

Anmærkning: Level 0 (L0)-, Level 1(L1)- og Level 2 (L2)-nomenklaturen henviser til det efterfølgende niveau for behandling af et produkt, hvor L0 refererer til ubehandlede instrument- og nyttelastdata, L1 refererer til georefererede og kalibrerede, beregnede data, og L2 refererer til afledte geofysiske variabler. For så vidt angår overfladetopografi-missionen (STM), genereres Level 2P- og 3-produkter også på grundlag af L2-produkter med yderligere geofysiske korrektioner, rettelser for misvisninger og justering af fejl i kredsløbet.

3.8.   Udvikling, der tager sigte på at modernisere Copernicusrumkomponenten

Ændringer (herunder politisk vedtagne strategiændringer) som reaktion på nye eller forandrede brugerbehov, der kan imødekommes gennem trinvis udvikling af den aktuelle Copernicusrumkomponent-infrastruktur, kan omfatte:

a)	opgradering af behandlings- og formidlingsinfrastrukturen for at forbedre præstationerne

b)	fremstilling af nye produkter baseret på eksisterende kapacitet

c)	tilvejebringelse af nye datasæt baseret på de eksisterende tredjepartsmissioner.

Kortsigtede opdateringer af Copernicusrumkomponenten skal følge en proces for ændringshåndtering, der omfatter følgende generelle trin:

1)	identificering af de nødvendige ændringer

2)	anmodning om ændringer enten fra Kommissionen, ESA eller EUMETSAT

3)	analyse af anmodningen om ændringer, herunder en analyse af konsekvenserne (tekniske resultater, omkostninger, tidsplan)

4)	tilsagn fra Kommissionen om gennemførelse af de foreslåede ændringer

5)	gennemførelse af ændringerne.

3.9.   Udviklingsaktiviteter, der har til formål at afbøde de operationelle risici

For at sikre Copernicussatellitterne beskyttelse mod risikoen for kollisioner skal ESA og EUMETSAT tage højde for EU's støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU (11). De pågældende foranstaltninger skal have indflydelse på Copernicusrumkomponenten, idet der inkluderes en funktion med henblik på levering af SST-tjenester til operatører af rumfartøjer og offentlige myndigheder.

4.   COPERNICUSBIDRAGENDE MISSIONER

4.1.   Generelt

Ved »Copernicusbidragende missioner« forstås: rumbaserede jordobservationsmissioner, der leverer data til Copernicus til supplering af data leveret af de særlige missioner.

Data fra Copernicusbidragende missioner indhentes af Copernicus med henblik på at opfylde datakravene i afsnit 1, når disse ikke kan tilfredsstilles af Sentinellerne.

Data fra Copernicusbidragende missioner kunne enten være gratis eller leveres ifølge specifikke tilladelsesbetingelser.

For datasæt, som af de Copernicusbidragende missioner er underlagt restriktive betingelser for videreformidling, gælder følgende brugerkategorier:

a)	Copernicustjenesterne

b)	Den Europæiske Unions institutioner og organer

c)	deltagere i forskningsprojekter, som er finansieret under EU's forskningsprogrammer

d)	offentlige myndigheder i EU-medlemsstaterne og deltagende stater i Copernicus

e)	internationale organisationer og internationale NGO'er

f)	offentligheden.

4.2.   Overordnet proces

På grundlag af datawarehouse-dokumentet (se afsnit 1) skal ESA og EUMETSAT foretage en fælles analyse for at fastlægge, hvilke datasæt der skal indkøbes, og hvilke datasæt der kan leveres uden at gøre brug af tredjepartsmissioner. Resultaterne af denne analyse skal dokumenteres i det fælles dokument om sporing af lagrede data. Datasættene skal beskrives yderligere i dokumentet om porteføljen for dataadgang (DAP), for så vidt angår datasættene fra ESA, og i dokumentet om tjenesteniveauspecifikationer (SLS), for så vidt angår datasættene fra EUMETSAT. Anvendelsen af datasæt skal indberettes af ESA og EUMETSAT hvert kvartal. Afhængigt af anvendelsen af dataene og en analyse af behovene skal indkøb/anskaffelse af tredjepartsdata om nødvendigt tilpasses.

4.3.   Indkøb af data fra Copernicusbidragende missioner

Licensbetingelserne for data, der skal indkøbes, skal forhandles på plads med leverandørerne af bidragende missionsdata. Disse licensbetingelser kan afvige fra den åbne datapolitik.

Dataindkøbsaktiviteterne varetages af ESA med fokus på at levere jordobservationsdata fra nationale eller internationale missioner, både private og institutionelle. BASIS-datasæt skal indkøbes på grundlag af foruddefinerede specifikationer, mens YDERLIGERE datasæt skal indkøbes ved hjælp af en kvotemekanisme og volumenaftaler med dataleverandørerne om formidling af data inden for finansieringsrammen.

Indkøbsaktiviteter skal omfatte:

a)	analyse af krav, udledning af specifikationer for dataindkøb og udvælgelse af relevante leverandører

b)	indkøb af faktiske data på basis af licenser eller ressourceindkøb

c)	integration/desintegration af bidragende missioner i Copernicusrumkomponentens jordbaserede infrastruktur

d)	harmonisering og ensartet formidling af data, selv i tilfælde af store datamængder fra forskellige missioner.

De indkøbte datasæt kan omfatte data fra følgende bidragende missioner (ikke-udtømmende lister, samlet liste findes på http://spacedata.copernicus.eu): Pleiades 1 A/B, Deimos-2, Worldview-1/2, Radarsat-2, TerraSAR-X, COSMO-Skymed (1/2/3/4), RISAT-1, Proba-V, GeoEye-1, SPOT-5/6/7 osv.

4.4.   Adgang til data fra bidragende missioner, som ikke kræver indkøb

Adgangen til data fra tredjepartsmissioner, som ikke omfatter indkøb, skal formidles af ESA, herunder data fra Earth Explorers-missionerne, og af EUMETSAT, herunder data fra EUMETSAT's missioner.

EUMETSAT bør sikre adgang til data fra egne missioner samt fra udvalgte tredjepartsmissioner, der vedrører hav-, atmosfære og klimaændringstjenester. I den forbindelse skal tredjepartsmissioner vedrøre missioner, der forvaltes af satellitoperatører, hvormed EUMETSAT har indgået formelle aftaler om samarbejde og/eller dataudveksling.

Aktiviteten skal omfatte følgende:

a)	adgang til og formidling af data fra Copernicusbidragende missioner til Copernicustjenesterne og brugerne

b)	eventuel behandling af sådanne data med henblik på at levere relevante produkter

c)	spredning af disse data og produkter ved hjælp af EUMETSAT's formidlingsinfrastruktur og -tjenester for flere missioner.

Datasæt under denne kategori kan omfatte data fra følgende missioner: Meteosat, Metop, Suomi-NPP, Landsat, Cryosat m.fl.

5.   FORMIDLING AF DATA FRA COPERNICUSRUMKOMPONENTEN

Dataformidlingen skal omfatte samtlige aktiviteter og funktioner med henblik på at gennemføre og støtte formidlingen af adgang til (»pull«-tjeneste) og/eller leveringen ('»push«-tjeneste) af data fra særlige missioner og bidragende missioner til Copernicusbrugerne. Formidlingen af data fra Copernicuskomponenten skal omfatte:

a)	særlige infrastrukturer for dataadgang

b)	brugertjenester.

Gennem Copernicus-infrastrukturen for dataadgang skal Copernicus-datapolitikken gennemføres, og den skal være tilpasset behovene hos et sæt foruddefinerede brugertyper, nemlig Copernicustjenester, medlemsstater, internationale partnere og anden/videnskabelig brug. Dataadgangs- og formidlingsinfrastrukturen skal omfatte følgende komponenter:

a)	dataadgangsinfrastruktur (Sentinelknudepunkter)

b)	online dataadgang (ODA)

c)	Copernicus online dataadgang (CODA)

d)	koordineret dataadgangssystem (CDS) for data fra bidragende missioner

e)	det europæiske datarelæsatellitsystem (EDRS)

f)

EUMETCast

g)	EUMETSAT-datacenter

h)	infrastruktur for data- og informationsadgangstjenester.

Dataformidlingssystemet for Copernicusrumkomponenten skal omfatte de tilgængelige dataprodukter som opført på listen i tabel 4.

Tabel 4

Oversigt over dataformidlingssystemerne for Copernicusrumkomponenten

Dataformidlingssystem	Beskrivelse	Tilgængelige dataprodukter (aktuel status)
Sentinelknudepunkter	Dataadgangsinfrastruktur, som drives af ESA og gør det muligt at hente Copernicusdata for:   Copernicustjenester (»dataknudepunkt for Copernicustjenester«)   Deltagende stater i Copernicus (»fælles dataknudepunkt«)   Internationale partnere (»internationalt dataknudepunkt«)   Åben adgang (»COA-knudepunkt«)	Sentinel-1, Sentinel-2, Sentinel-3 Land
Copernicus online dataadgang (CODA)	Dataadgangsinfrastruktur, som drives af EUMETSAT og giver brugerne mulighed for at hente Copernicusdata	Nærrealtid Sentinel-3 Hav, Jason-3
Online dataadgang (ODA)	Dataadgangsinfrastruktur, som drives af EUMETSAT og giver Copernicustjenester og medlemmer af valideringsgruppen mulighed for at hente Copernicusdata	Nærrealtid Sentinel-3 Hav, Jason-3
Koordineret dataadgangssystem (CDS)	Dataadgangsinfrastruktur, som drives af ESA og give brugerne mulighed for at downloade data fra bidragende missioner.	Data fra bidragende missioner
EUMETCast	Satellit- og jordbaserede multisendetjenester, som forvaltes af EUMETSAT med henblik på at levere Copernicus-jordobservationsprodukter i nærrealtid	Nærrealtidsdata fra Sentinel-3 Hav, Jason-3 og fra bidragende missioner, som distribueres af EUMETSAT
EUMETSAT-datacenter	Levering af Copernicusdatasæt og -produkter i hele missionens levetid, som kan bestilles af slutbrugerne ved hjælp af en søge-, filter- og ordrefunktion.	Arkiverede data fra Sentinel-3 Hav, Jason-3 og bidragende missioner, som distribueres af EUMETSAT
Infrastruktur for data- og informationsadgangstjenester	Infrastruktur, der gør det muligt for brugerne at få adgang til, behandle og analysere Copernicusdata og -oplysninger	Data og oplysninger fra Copernicusrum- og tjenestekomponenten

Dataformidlingssystemerne skal kunne anvendes af forskellige Copernicus-brugergrupper, og de data, som er tilgængelige i hvert af systemerne, skal optimeres i overensstemmelse med disse gruppers behov.

ESA's Sentinelknudepunkter skal tilpasses forskellige brugertyper (Copernicustjenester, deltagende stater, internationale partnere og andre). De kan være konfigureret forskelligt for så vidt angår garanteret ydeevne, produktudbud og tilladt antal samtidige downloads.

Dataknudepunktet for Copernicustjenester skal give adgang til samtlige Sentinelprodukter inden for en vis tidsgrænse (afhængigt af produktet) og sikre tilgængeligheden af end-to-end-tjenesten (minimum 94 % tilgængelighed for hver Sentinelkonstellation). Det fælles dataknudepunkt og det internationale dataknudepunkt skal give adgang til et rullende arkiv af Sentinelprodukter med præstationsmål. Copernicusknudepunktet for åben adgang skal konfigureres med henblik på at undgå overbelastning af ressourcerne som følge af massive downloads foretaget af et begrænset antal brugere.

Infrastrukturen for formidling af Copernicusdata skal opdateres og forbedres løbende for at håndtere det stigende antal downloads og de øgede datamængder, som skal distribueres.

Brugertjenesterne skal omfatte funktioner såsom brugerregistrering og -administration, søge-, visnings- og downloadtjenester, helpdesktjenester og hostede forarbejdningstjenester.

Copernicus-distributionstjenesterne skal være kompatible med hinanden og levere fuldstændige katalogoplysninger.

Detaljerede tekniske beskrivelser af infrastruktur og aktiviteter med henblik på formidling Copernicusdata skal gøres tilgængelige for offentligheden.

6.   UDVIKLING AF COPERNICUSRUMKOMPONENTEN PÅ GRUNDLAG AF BRUGERKRAV

6.1.   Generel sammenhæng og proces

Udviklingen af Copernicusrumkomponenten vedrører tilpasninger af rumkomponenten efter 2020 og ud over den nuværende flerårige finansielle ramme. I dette kapitel fastlægges de forberedende foranstaltninger, som er nødvendige til støtte for en beslutning om den fremtidige udvikling af Copernicusrumkomponenten inden for rammerne af rumstrategien. Der gives en nærmere beskrivelse af brugerkrav, som skal gennemføres i overensstemmelse med den nuværende flerårige finansielle ramme som forberedende foranstaltninger til udviklingen af Copernicusrumkomponenten. I den forbindelse skal der om nødvendigt tages hensyn til dele af ESA's langsigtede scenarie. Tilpasningerne kan omfatte:

a)	ændringer af den nuværende rumkomponentinfrastruktur

b)	udvikling af særlige Copernicusmissioner

c)	foranstaltninger med henblik på at indhente data fra bidragende missioner.

Foranstaltninger i forbindelse med brugerkrav, som skal gennemføres ved udviklingen af Copernicusrumkomponenten, (figur 2) skal omfatte:

a)	identificering af fremtidige observationskrav- og mangler

b)	analyse af muligheder for at tilgodese skiftende observationsbehov; disse kunne omfatte ovennævnte tilpasninger.

Figur 2

Udviklingsproces for Copernicusrumkomponenten

6.2.   Identificering af fremtidige observationskrav og -mangler

Identificeringen af fremtidige observationskrav og -mangler skal ledes af Kommissionen og støttes af udviklingsrelaterede aktiviteter, som gennemføres af Copernicus-bemyndigede enheder.

Processen skal bestå af tre hovedaktiviteter:

a)	høring af interesserede parter

b)	konsolidering og prioritering af brugerkrav

c)	fastsættelse af observationskrav.

Figur 3 illustrerer den overordnede proces for fastsættelse af datakrav og -mangler.

Figur 3

Overordnet proces for fastsættelse af datakrav

Høring af interesserede parter

Kommissionen skal gennemføre en omfattende høring om brugerkrav. Observations- og tjenestekrav skal indsamles gennem onlineundersøgelser, workshopper, ibrugtagnings- og markedsføringsaktiviteter, personlige møder og eksisterende processer og dokumentation. Høringen skal være rettet mod Copernicusbrugergruppen som helhed, navnlig Copernicustjenesterne og medlemsstaterne. Den endelige dokumentation skal omfatte brugerkrav for alle Copernicus-temaområder (hav, atmosfære, land, beredskab, sikkerhed og klimaændringer). Brugerkravene skal indgå i foranstaltningerne til konsolidering og prioritering af observationsbehov.

Konsolidering og prioritering af brugerkrav

Brugerkravene skal konsolideres og prioriteres. Dette skal følge en iterativ proces under Kommissionens vejledning mellem rumorganisationerne (ESA og EUMETSAT) og Copernicuskernebrugerne (med fokus på Copernicustjenesterne, EU-institutionerne og medlemsstaterne, repræsenteret af brugerforummet). En dybtgående analyse af dokumentationen fra høringen af de interesserede parter vil være nødvendig for at identificere og organisere brugerkravene i henhold til de underliggende observationsbehov. Denne analyse skal omfatte specifikationer af tekniske detaljer vedrørende rettidighed, geografisk område, som skal dækkes, opdateringsfrekvens med hensyn til tidsopløsning, indhold for så vidt angår observationer og påkrævet nøjagtighed.

Som en del af processen skal kravene prioriteres for at muliggøre en effektiv vurdering af forskellige tekniske alternativer. Denne prioritering skal gennemføres af Kommissionen og vurderes af ESA og EUMETSAT (evaluering af de tekniske aspekter) og kernebruger-ekspertgruppen (for at vurdere brugeraspekter).

6.3.   Analyse af muligheder for at tilgodese skiftende databehov

I forbindelse med en analyse af mulighederne for at tilgodese skiftende databehov bør følgende tages i betragtning:

a)	ændringer af den nuværende rumkomponentinfrastruktur

b)	udvikling af særlige Copernicusmissioner og

c)	fremtidige foranstaltninger med henblik på at indhente data fra bidragende missioner.

Ændringer af rumkomponentens nuværende infrastruktur kan omfatte tilføjelse af nye produkter baseret på de eksisterende Sentineller. Andre mulige tilpasninger kan omfatte en forøgelse af Sentinelkonstellationen fra to til tre satellitter efter 2020 for at håndtere eventuelle krav om mere hyppige data.

I forbindelse med fremtidige foranstaltninger med henblik på at indhente data fra bidragende missioner skal der tages højde for tilgængelige tredjepartsdata og de identificerede observationsbehov.

Ved udviklingen af særlige Copernicusmissioner skal følgende tages i betragtning:

a)	definering af næste generation af Sentinelsatellitter med henblik på observationskontinuitet efter 2030

b)	definering af yderligere Sentinelsatellitter med henblik på at imødegå observationsmangler efter 2022-2025.

I analysen af mulighederne for at opfylde de fastlagte observationskrav skal der tages hensyn til følgende elementer:

a)	teknisk grundlag for Copernicus og rumkomponentens tekniske specifikationer

b)	resultat af midtvejsevalueringen af Copernicusprogrammet

c)	konsekvensanalyse af flere udviklingsscenarier, herunder en cost-benefit-analyse.

Derudover skal der i analysen tages højde for tekniske elementer såsom adgangen til tredjepartsmissioner og det tekniske modenhedsniveau.

6.4.   Fastsættelse af tekniske krav for nye særlige missioner

Ved valg af nye særlige missioner skal der gennemføres en missionsanalyse, som omfatter:

a)	udarbejdelse af en missionsbeskrivelse baseret på datakravene, herunder forventede resultater

b)	specifikation af tekniske krav

c)	identificering af mulige missionskoncepter

d)	vurdering af aspekter vedrørende programlægning

e)	risikovurdering.

Resultatet af denne analyse skal indgå i dokumentet om missionskrav og udgør grundlaget for en mulig yderligere udvikling af satellitter og driftsfaser.

6.5.   Tidsplan og fremskridt for udviklingen af Copernicusrumkomponenten

6.5.1.   Generel tidsplan

Den generelle tidsplan for udviklingen af rumkomponenten skal omfatte aktiviteter som vist i tabellen nedenfor.

Tidspunkt	Aktivitet
frem til 2018	— Høringer af interesserede parter
frem til 2018	— Teknisk grundlag for Copernicus — Bruger- og observationskrav — Midtvejsevaluering af Copernicus — Konsekvensanalyse af udviklingsscenarier for Copernicus
frem til 2018	— Lovgivningsforslag om Copernicusforordningen for perioden 2021-2027 — Fastsættelse af tekniske krav for nye missioner
2019-2020	— Forberedende foranstaltninger til mulige CSC-udviklinger

6.5.2.   Fremskridt med udviklingen af Copernicusrumkomponenten

I forbindelse med de forberedende aktiviteter til udviklingen af Copernicusrumkomponenten skal der tages højde for de generelle retningslinjer i 2016-rumstrategien, idet der navnlig tages hensyn til brugerkravene for:

a)	»løbende forbedringer af nuværende tjenester og infrastruktur« og

b)

»supplerende tjenester til opfyldelse af nye behov inden for specifikke prioriterede områder«: 1) klimaændringer og bæredygtig udvikling med henblik på at overvåge CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, arealanvendelse og skovbrug samt ændringer i Arktis 2) sikkerhed og forsvar med henblik på at forbedre EU's kapacitet til at reagere på nye udfordringer vedrørende grænsekontrol og farvandsovervågning.

Der skal tages højde for følgende generelle observationsbehov ved fastlæggelsen af fremtidige udviklingsscenarier:

a)	Observationskontinuitet: En central prioritet for brugerne var behovet for at sikre observationskontinuiteten ud over det, der i øjeblikket planlægges, med potentielle langsigtede forbedringer for så vidt angår rumlig opløsning, opdateringsfrekvens og rettidighed.

b)

Nye observationer som svar på nye behov: 1) overvågning af antropogene CO2-emissioner 2) overvågning af polarområderne for at støtte operationel (is-) overvågning og/eller klimaændringsapplikationer inden for rammerne af EU's politik for Arktis 3) øget overvågning af landbrug og skovbrug, navnlig for at støtte applikationer for vandressourcer og biodiversitet 4) muliggøre innovative applikationer inden for minedrift, tørkeovervågning, kulturarv, hydrologi, biodiversitet, jordfugtighed og andre parametre, der kræver observationer, som ikke er til rådighed nu 5) forbedrede sikkerhedsapplikationer 6) applikationer til overvågning af overholdelsen af miljø- og straffelovgivningen.

Forberedende aktiviteter med henblik på at støtte fremtidige scenarier for Copernicusrumkomponenten kan omfatte:

a)

grupper af områdeeksperter for at analysere programindholdet på højt niveau, det aktuelle tekniske niveau, og hvorvidt konceptet er gennemførligt, til støtte for etableringen af taskforcer. Der skal nedsættes grupper af områdeeksperter for at vurdere overvågningsbehovene forbundet med sikkerhed og antropogene CO2-emissioner

b)

taskforcer for at udarbejde og yderligere finjustere observationskravene samt analysere potentielle tekniske løsninger med det formål at specificere de indledende missionskrav. I forbindelse med disse analyser skal der tages højde for den aktuelle observationskapacitet og fornyelse/opgradering af den eksisterende infrastruktur, teknologisk modenhed og mulighederne for internationalt samarbejde. Navnlig skal følgende taskforcer oprettes: 1) overvågning af antropogene CO2-emissioner 2) polarobservationer 3) overvågning af landoverfladetemperaturen med høj rumlig og tidsmæssig opløsning for at håndtere applikationer vedrørende landbrug, hydrologi, skovbrug og miljøet generelt 4) hyperspektral billeddannelse for at muliggøre innovative applikationer inden for biodiversitet, minedrift, landbrug og skovbrug.

c)	forberedende undersøgelser som input til taskforcernes arbejde

d)	samråd med EU-medlemsstaterne, deltagende stater i Copernicus, ESA- og EUMETSAT-medlemsstater med henblik på at sikre tilpasning af prioriteter og sikre overensstemmelse med indholdet af ESA's langsigtede scenarie.

På grundlag af disse aktiviteter skal mulige scenarier for udvikling af Copernicusrumkomponenten undersøges samt underkastes en grundig cost-benefit-analyse.

Udviklingen af Copernicusrumkomponenten skal tilpasses budgettet i den kommende flerårige finansielle ramme og de midler, som tilvejebringes af EU, ESA, deltagende medlemsstater og eventuelle yderligere finansieringskilder. Med tanke på disse begrænsninger, kan udviklingsscenarierne være:

a)   Grundlæggende udviklingsscenarie: et holdbart program, hvor Copernicus ifølge planen skal bevare sit nuværende ydeevneniveau, herunder fortsat levering af tjenester, nødvendig fornyelse/opgradering af den eksisterende infrastruktur, foranstaltninger til støtte for forbedret dataadgang og -distribution og støtte til ibrugtagning efter 2020

b)   udviklings- og ekspansionsscenarie: et holdbart og udvidet Copernicusprogram baseret på to prioriterede områder for at håndtere nye behov:

1)

ny observationskapacitet for at støtte miljømæssige behov med fokus på klimaændringer (f.eks. overvågning af CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige satellitobservationer), observationer af polarområderne (med fokus på overvågning af havisen og vejret i Arktis) og støtte til landbruget, herunder overvågning af vandrelaterede parametre, som kan gennemføres ved hjælp af termiske observationer i det infrarøde område

2)	ny observationskapacitet til støtte for sikkerheds- og/eller forsvarsbehov med henblik på at håndtere de nye udfordringer, som Unionen står over for, når det gælder sikkerhed, migration og grænsekontrol.

Resultatet af brugerbehovsprocessen, cost-benefit-analysen, den tekniske gennemførlighed, den teknologiske løsnings modenhed og den generelle omkostningsdækning skal definere de tekniske grænsebetingelser for udviklingen af Copernicusrumkomponenten efter 2020.

---

(1)  Den rumlige opløsning for billeder med meget høj (VHR), høj (HR), mellemhøj (MR) og lav (LR) opløsning defineres således: VHR: <= 4 m; HR: > 4 m og <= 30 m; MR > 30 m og <= 300 m; LR > 300 m.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1205/2008 af 3. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF med hensyn til metadata (EUT L 326 af 4.12.2008, s. 12).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 af 23. november 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår interoperabilitet for geodatasæt og -tjenester (EUT L 323 af 8.12.2010, s. 11).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 976/2009 af 19. oktober 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår nettjenesterne (EUT L 274 af 20.10.2009, s. 9).

(6)  Missionen Sentinel-5 Precursor (Sentinel-5p) er et fælles initiativ mellem ESA og Kongeriget Nederlandene.

(7)  Jason-3 er resultatet af det mangeårige samarbejde mellem EUMETSAT, NOAA, CNES og NASA. Det er en mission til levering af data med stor nøjagtighed til måling af den globale havoverflades højde, som sikrer kontinuitet mellem Jason-2 og Sentinel-6, og som har været i drift siden 2016 med en forventet levetid på 5 år.

(8)  Driftsperioderne kan variere alt efter de enkelte satellitenheders levetid og evalueringen af programmuligheder.

(9)  Forkortelser: VIS = Visual Range Bands SWIR = Short Wave Infrared MWIR = Mid-Wave Infrared TIR = Thermal Infrared.

(10)  Genereringen af Sentinel-2 Level-2-data skal gøres tilgængelig ved hjælp af centrale Sentineljordsegmenter eller skal gøres mulig ved hjælp af en værktøjskasse på brugersiden.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227).