20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/1

(1)

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udløb den 23. juli 2002, jf. nævnte traktats artikel 97. Alle Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF's) aktiver og passiver blev overført til Unionen den 24. juli 2002.

(2)

Protokol nr. 37 (bemærker ønsket om at anvende midlerne fra EKSF til forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og det heraf følgende behov for at fastlægge en række særlige regler herom. Artikel 1, stk. 1, i protokol nr. 37 fastslår, at nettoværdien af aktiverne og passiverne, som de fremgår af EKSF's balance pr. 23. juli 2002, skal betragtes som aktiver bestemt til forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og benævnes »EKSF under afvikling«. Når afviklingen er afsluttet, benævnes de »Kul- og Stålforskningsfondens aktiver«.

(3)

Protokol nr. 37 fastlægger også, at provenuet af disse aktiver, som benævnes »Kul- og Stålforskningsfonden«, udelukkende må anvendes til forskning inden for sektorer knyttet til kul- og stålindustrien og uden for rammeprogrammet for forskning i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol nr. 37 og i retsakter vedtaget på grundlag deraf.

(4)

Rådet vedtog den 1. februar 2003 beslutning 2003/76/EF (2), som opstiller regler for gennemførelse af protokol nr. 37.

(5)

I betragtning af de seneste års lave renter på kapitalmarkederne, som har medført et ekstraordinære fald i indtægterne fra aktiverne i EKSF under afvikling, der er bestemt til forskning inden for sektorer med tilknytning til kul- og stålindustrien, er det nødvendigt at revidere bestemmelserne om annullering af forpligtelser indgået inden for rammerne af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram (»programmet«) for at stille beløb, der svarer til en sådan annullering, til rådighed for forskningsprogrammet. Desuden bør også de beløb, som svarer til annulleringer af forpligtelser, der har fundet sted siden den 24. juli 2002, stilles til rådighed for Kul- og Stålforskningsfonden.

(6)

Af samme grund er det også nødvendigt at revidere reglerne om inddrivelser inden for rammerne af programmet for at fremføre disse til programmet i henhold til de relevante bestemmelser om formålsbestemte indtægter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3).

(7)

Beslutning 2003/76/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 4, stk. 4 og 5, affattes således:

»4.   Uudnyttede indtægter og disponible bevillinger for disse indtægter pr. 31. december samt inddrivelser fremføres automatisk til det følgende år. Disse bevillinger kan ikke overføres til andre budgetposter.

5.   De budgetbevillinger, der svarer til annulleringer af forpligtelser, bortfalder systematisk ved udgangen af hvert regnskabsår. De hensættelser til forpligtelser, der frigøres som følge af disse annulleringer, stilles til rådighed for Kul- og Stålforskningsfonden.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

Det beløb, som svarer til de annulleringer af forpligtelser, der siden den 24. juli 2002 er indgået i henhold til artikel 4, stk. 5, stilles til rådighed for Kul- og Stålforskningsfonden den 10. maj 2018.«

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/3

(1)

Den 22. juli 2013 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med New Zealand med henblik på indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldanliggender (»aftalen«). Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat ved parafering af aftalen den 23. september 2015.

(2)

Aftalen har til formål at etablere retsgrundlaget for en samarbejdsramme med henblik på at sikre forsyningskæden og fremme lovlig samhandel samt muliggøre udveksling af oplysninger for at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, og at brud på toldlovgivningen hindres, undersøges og bekæmpes.

(3)

Aftalen bør undertegnes —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/5

(1)

Den 22. juli 2013 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med New Zealand med henblik på indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldanliggender (»aftalen«). Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat ved parafering af aftalen den 23. september 2015. I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2018/600 (2) blev aftalen undertegnet den 3. juli 2017.

(2)

Aftalen har til formål at etablere retsgrundlaget for en samarbejdsramme med henblik på at sikre forsyningskæden og fremme lovlig samhandel samt muliggøre udveksling af oplysninger for at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, og at brud på toldlovgivningen hindres, undersøges og bekæmpes.

(3)

Aftalen bør godkendes —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/6

a)

beskytte lovlig handel gennem effektiv håndhævelse og overholdelse af lovgivningsmæssige krav

b)

sikre forsyningskæden for at lette sikre varebevægelser mellem Unionen og New Zealand

c)

maksimere deres bidrag til det arbejde, som WCO, WTO og andre relevante internationale organisationer udfører for at forbedre toldteknikker og løse problemer i forbindelse med toldprocedurer, håndhævelse af toldreglerne og handelslettelse, fjerne unødvendige byrder for økonomiske operatører, sørge for lettelser for operatører med højt overholdelsesniveau og sikre garantier mod svig og ulovlige eller skadelige aktiviteter

d)

gennemføre internationale instrumenter og standarder, som finder anvendelse på told- og handelsområdet, som de respektive kontraherende parter har accepteret, herunder de væsentlige elementer i den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling (som ændret) og den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem

e)

gennemføre WTO's aftale om handelslettelse ved dennes ikrafttræden

f)

samarbejde om forskning, udvikling, prøvning og evaluering af nye toldprocedurer og om at uddanne og udveksle personale samt yde bistand

g)

udveksle oplysninger om toldlovgivning, dennes gennemførelse og toldprocedurer, navnlig hvad angår forenkling og modernisering af toldprocedurerne, og

h)

udvikle fælles initiativer vedrørende import-, eksport- og andre toldprocedurer og sikre en effektiv servicering af erhvervslivet.

a)

styrke de toldrelaterede aspekter af at sikre den internationale samhandels logistikkæde og samtidig skabe bedre vilkår for lovlig samhandel

b)

etablere minimumstandarder for risikostyringsteknikker og de dermed forbundne krav og programmer i det omfang, det er praktisk muligt

c)

etablere gensidig anerkendelse af risikostyringsteknikker, risikostandarder, sikkerhedskontroller, forsyningskædesikkerheds- og handelspartnerskabsprogrammer, herunder tilsvarende foranstaltninger til lettelse af samhandel, hvor det er hensigtsmæssigt

d)

udveksle oplysninger om forsyningskædesikkerhed og risikostyring

e)

etablere kontaktpunkter med henblik på udveksling af oplysninger vedrørende forsyningskædesikkerhed og risikostyring

f)

hvor det er hensigtsmæssigt, indføre en grænseflade for udveksling af oplysninger, herunder data før ankomst eller før afgang

g)

samarbejde i multilaterale fora, hvor emner vedrørende forsyningskædesikkerhed og risikostyring passende kan tages op og drøftes.

a)

hvorvidt varer, der eksporteres fra en af de kontraherende parter, er blevet behørigt importeret til den anden part, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under, og

b)

hvorvidt varer, der importeres til en af de kontraherende parter, er blevet behørigt eksporteret fra den anden part, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under.

a)

personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været involveret i aktiviteter, der udgør en overtrædelse af toldlovgivningen

b)

steder, hvor lagre af varer opbevares eller kan opbevares på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at varerne er bestemt til at anvendes til aktiviteter, der udgør en overtrædelse af toldlovgivningen

c)

varer, der transporteres eller vil kunne transporteres på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til at anvendes til aktiviteter, der udgør en overtrædelse af toldlovgivningen, og

d)

transportmidler, der benyttes eller kan benyttes på en sådan måde, at der er rimelig grund til at antage, at de er bestemt til at anvendes til aktiviteter, der udgør en overtrædelse af toldlovgivningen.

a)

aktiviteter, som er eller forekommer at udgøre en overtrædelse af toldlovgivningen, og som det kan være af interesse for den anden kontraherende part at have kendskab til

b)

nye midler eller metoder, der anvendes til at udføre aktiviteter, der er i strid med toldlovgivningen

c)

varer, som vides at være genstand for aktiviteter, der er i strid med toldlovgivningen

d)

personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de er eller har været involveret i aktiviteter, der er i strid med toldlovgivningen, og

e)

transportmidler, om hvilke der er rimelig grund til at antage, at de har været anvendt, anvendes eller kan anvendes til aktiviteter, der er i strid med toldlovgivningen.

a)

fremsende ethvert dokument, eller

b)

meddele enhver beslutning, der hidrører fra den bistandssøgende myndighed, og som er omfattet af denne aftales anvendelsesområde, til en adressat, der er bosat eller etableret inden for den bistandssøgte myndigheds jurisdiktion.

a)

navn på den bistandssøgende myndighed

b)

den ønskede foranstaltning

c)

formål med og begrundelse for anmodningen

d)

relevante love og retsforskrifter

e)

så nøjagtige og udtømmende oplysninger som muligt om de varer og personer, der er genstand for undersøgelserne, og

f)

et sammendrag af de relevante faktiske omstændigheder vedrørende de allerede gennemførte undersøgelser.

a)

sandsynligvis ville krænke suveræniteten hos New Zealand eller en EU-medlemsstat, hvis kompetente myndighed har modtaget en anmodning om bistand i henhold til denne aftale

b)

sandsynligvis ville stride mod den offentlige orden, sikkerheden eller andre væsentlige interesser

c)

ville krænke en forretningshemmelighed eller skade legitime forretningsinteresser, eller

d)

ville være uforenelig med gældende love og retsforskrifter, herunder, men ikke begrænset til, love eller retsforskrifter til beskyttelse af privatlivets fred eller enkeltpersoners finansielle forhold og konti.

a)

træffe foranstaltninger, der er nødvendige for toldsamarbejde og -bistand i overensstemmelse med målsætningerne for denne aftale, navnlig ved at:

b)

handle som det kompetente organ i spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af afsnit III

c)

have bemyndigelse til at vedtage afgørelser til gennemførelse af denne aftale, herunder vedrørende overførsel af data og gensidigt aftalte fordele ved gensidig anerkendelse af risikostyringsteknikker, risikostandarder, sikkerhedskontroller og handelspartnerskabsprogrammer samt andre foranstaltninger til lettelse af samhandel

d)

udveksle synspunkter om alle spørgsmål af fælles interesse for toldsamarbejdet, herunder nye foranstaltninger og ressourcer af betydning herfor, og

e)

selv vedtage sin forretningsorden.

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/16

(1)

Rådet vedtog den 30. august 2017 forordning (EU) 2017/1509.

(2)

Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) fortsætter sine nukleare og ballistiske programmer i strid med sine forpligtelser som fastsat i flere af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner. Nævnte programmer finansieres delvist ved ulovlige overførsler af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Fire personer, der sørgede for overførslen af aktiver eller ressourcer, som kunne bidrage finansielt til DPRK's nukleare programmer, ballistiske missilprogrammer eller programmer for andre masseødelæggelsesvåben, bør føjes til listen over personer og enheder i bilag XV til forordning (EU) 2017/1509.

(4)

Bilag XV til forordning (EU) 2017/1509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/18

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/22

(1)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (2) fastlægges bl.a. de procedureregler, der henvises til i artikel 64, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 (»kodeksen«), for at lette fastsættelsen i Unionen af varers præferenceoprindelse.

(2)

I artikel 68, stk. 1, sidste punktum, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 henvises der i øjeblikket til en tilsvarende anvendelse af punkt 2-9 i nævnte forordnings afdeling 2, som vedrører oprindelsesregler for Unionens arrangement med det generelle toldpræferencesystem (GSP). Det er dog kun visse bestemmelser i disse punkter, der er relevante i forbindelse med registreringen af eksportører uden for rammerne af Unionens GSP-ordning. Det er derfor nødvendigt, at disse bestemmelser specificeres. Eftersom Kommissionens forpligtelse til at meddele de tredjelande, med hvilke Unionen har en præferenceordning, adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for verifikationen af et oprindelsesdokument, der er udfærdiget af en registreret eksportør, under alle omstændigheder fremgår af bestemmelserne for den relevante ordning, bør den ikke længere fastlægges i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Den midlertidige bestemmelse, der er fastlagt i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, hvorved en eksportør, der ikke er registreret, men som er en godkendt eksportør i Unionen, gives tilladelse til at udfærdige et oprindelsesdokument, er blevet forældet og bør ophæves. Af hensyn til forenklingen og sammenhængen mellem præferenceordningerne bør der for småforsendelser, hvis der er tale om import uden handelsmæssig karakter, være en undtagelse fra kravet om fremlæggelse af et oprindelsesdokument, hvis en sådan undtagelse er tilladt, men ikke direkte er fastlagt i præferenceordningen. I betragtning af, at der er andre måder at identificere eksportøren på, og at underskriften ikke bidrager til et oprindelsesdokuments retlige status i Unionen, bør eksportører ikke være forpligtet til at underskrive et sådant dokument, hvis dette er tilladt, men ikke er direkte fastlagt i præferenceordningen.

(3)

Reglerne i artikel 69 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 vedrørende erstatning af beviser for præferenceoprindelse, der ikke er udstedt eller udfærdiget inden for rammerne af Unionens GSP-ordning, bør finde bredere anvendelse på oprindelsesdokumenter. Desuden bør den form, hvori et erstatningsoprindelsesdokument kan udstedes eller udfærdiges, præciseres.

(4)

Der bør fastsættes regler med henblik på at lette fastsættelsen i Unionen af præferenceoprindelsen for forædlingsprodukter, der er fremstillet af varer med præferenceoprindelsesstatus. Eftersom disse regler tager sigte på at forhindre, at de pågældende økonomiske operatører udsættes for skadelige og utilsigtede konsekvenser som følge af sammenlægningen i kodeksen af proceduren for forarbejdning under kontrol og proceduren for aktiv forædling, bør de finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra datoen for anvendelsen af kodeksen.

(5)

Artikel 80, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør indeholde en henvisning til et nyt bilag 22-06A, som indeholder det ansøgningsskema, der skal anvendes af medlemsstaternes eksportører til registrering i REX-systemet, således at bilag 22-06 kun anvendes til registrering af eksportører i præferenceberettigede lande. Derfor bør dette nye bilag 22-06A indsættes i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447, samtidig med at bilag 22-06 til samme forordning ændres tilsvarende. Som følge af indførelsen af det nye bilag 22-06A bør artikel 82, 83 og 86 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 også ændres. I betragtning af, at der er andre måder at identificere eksportøren på, og at underskriften ikke bidrager til dokumentets retlige status i Unionen, bør eksportører ikke være forpligtet til at underskrive den udtalelse om oprindelse, der er omhandlet i artikel 92 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Stk. 1, 2 og 3 i nævnte artikel bør med de fornødne tilpasninger finde anvendelse på udtalelser om oprindelse, der udfærdiges af eksportører i Unionen, ikke alene med henblik på bilateral kumulation som omhandlet i artikel 53 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (3), men også for at angive oprindelsen for varer, der eksporteres til et præferenceberettiget land inden for rammerne af Norges, Schweiz' eller Tyrkiets GSP-ordninger med henblik på kumulation med materialer med oprindelse i Unionen. Artikel 92 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres.

(6)

Bilag 22-07 til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør ændres for at specificere, hvilket symbol eksportøren skal angive, hvis udtalelsen om oprindelse vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla. Det nævnte bilag bør endvidere ændres med henblik på at afspejle, at eksportøren i tilfælde, hvor udtalelsen om oprindelse vedrører produkter med oprindelse i Unionen, skal angive oprindelsen ved hjælp af mærket »EU«.

(7)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3510/80 (4) er blevet forældet, idet forordningens bestemmelser er erstattet af de bestemmelser, der nu er fastlagt i delegeret forordning (EU) 2015/2446 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden bør den derfor ophæves.

(8)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 209/2005 (5) indrømmes der undtagelser fra den forpligtelse, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1541/98 (6) om at fremlægge dokumentation for oprindelsen af tekstilvarer henhørende under afsnit XI i den kombinerede nomenklatur. Forordning (EF) nr. 1541/98 er blevet ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 955/2011 (7). Derfor er forordning (EF) nr. 209/2005 blevet forældet og bør af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden ophæves.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

1)

I artikel 68 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 69 affattes således:

»Artikel 69

Erstatning af oprindelsesdokumenter, der er udstedt eller udfærdiget uden for rammerne af Unionens GSP-ordning

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Når produkter med oprindelsesstatus, der er omfattet af et oprindelsesdokument, som er udstedt eller udfærdiget tidligere med henblik på en anden præferencetoldforanstaltning som omhandlet i kodeksens artikel 56, stk. 2, litra d) eller e), end Unionens GSP-ordning, endnu ikke er overgået til fri omsætning, men er under et toldsteds kontrol i Unionen, kan det oprindelige oprindelsesdokument erstattes af et eller flere erstatningsoprindelsesdokumenter med henblik på at sende alle eller nogle af produkterne til et andet sted i Unionen.

2.   Det i stk. 1 omhandlede erstatningsoprindelsesdokument kan udstedes eller udfærdiges i samme form som det oprindelige oprindelsesdokument eller i form af en erstatningsudtalelse om oprindelse, der indeholder de fornødne tilpasninger, jf. artikel 101 og bilag 22-20, af en af følgende:

Hvis erstatning af det oprindelige oprindelsesdokument ikke er muligt, jf. første afsnit, kan det erstatningsoprindelsesdokument, der er omhandlet i stk. 1, udstedes i form af et varecertifikat EUR.1 af det toldsted, som har varerne under kontrol.

3.   Hvis erstatningsoprindelsesdokumentet er et varecertifikat EUR.1, skal det toldsted, der har udstedt erstatningsvarecertifikatet EUR.1, anføre sin påtegning i rubrik 11 i certifikatet. Oplysningerne i certifikatets rubrik 4 vedrørende oprindelsesland skal svare til oplysningerne i det oprindelige oprindelsesdokument. Rubrik 12 underskrives af videreforsenderen. En videreforsender, der underskriver rubrik 12 i god tro, er ikke ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, der er anført i det oprindelige oprindelsesdokument.

Det toldsted, der anmodes om at udstede et erstatningsvarecertifikat EUR.1, skal på det oprindelige oprindelsesdokument eller i et bilag dertil anføre de videreforsendte produkters vægt, nummer, art og bestemmelsesland samt løbenummer for det eller de tilsvarende erstatningscertifikater. Det oprindelige oprindelsesdokument skal opbevares af toldstedet i mindst 3 år.«

3)

Følgende indsættes som artikel 69a:

»Artikel 69a

Præferenceoprindelse for forædlingsprodukter, der er fremstillet af varer med præferenceoprindelsesstatus

(Kodeksens artikel 64, stk. 1)

1.   Hvis ikke-EU-varer med præferenceoprindelsesstatus inden for rammerne af en præferenceordning mellem Unionen og tredjelande henføres under proceduren for aktiv forædling, skal forædlingsprodukter, der fremstilles heraf, når de overgår til fri omsætning, anses for at have samme præferenceoprindelsesstatus som de pågældende varer.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

3.   Hvis stk. 1 finder anvendelse, skal et oprindelsesdokument, der er udstedt eller udfærdiget for de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, anses for at være et oprindelsesdokument, der er udstedt eller udfærdiget for forædlingsprodukterne.«

4)

Stk. 2 i artikel 80 affattes således:

»2.   De kompetente myndigheder i de præferenceberettigede lande tildeler efter at have modtaget det udfyldte ansøgningsskema, jf. bilag 22-06, med det samme eksportøren et registreret eksportørnummer og indfører det registrerede eksportørnummer, registreringsoplysningerne og registreringens gyldighedsdato i REX-systemet, jf. artikel 86, stk. 4.

Medlemsstaternes toldmyndigheder tildeler efter at have modtaget det udfyldte ansøgningsskema, jf. bilag 22-06A, med det samme eksportøren eller, hvor det er relevant, videreforsenderen af varer et registreret eksportørnummer og indfører det registrerede eksportørnummer, registreringsoplysningerne og registreringens gyldighedsdato i REX-systemet, jf. artikel 86, stk. 4.

De kompetente myndigheder i et præferenceberettiget land eller toldmyndighederne i en medlemsstat meddeler eksportøren eller, hvor det er relevant, videreforsenderen af varer det registrerede eksportørnummer, som denne eksportør eller videreforsender af varer er blevet tildelt, og registreringens gyldighedsdato.«

5)

I artikel 82 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 83 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 86, stk. 2, ændres »bilag 22-06« til »bilag 22-06A«.

8)

I artikel 92 foretages følgende ændringer:

9)

Bilag 22-06 erstattes af teksten i bilag I til denne forordning.

10)

Efter bilag 22-06 indsættes et nyt bilag 22-06A som anført i bilag II til denne forordning.

11)

I bilag 22-07 affattes fodnote 5 således:

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/33

(1)

Der bør udvikles videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber ved aktivstoffer, safenere og synergister, under hensyntagen til målene med forordning (EF) nr. 1107/2009, som er at sikre et højt niveau for beskyttelse af både menneskers og dyrs sundhed og miljøet, især ved at sikre, at stoffer eller produkter, der markedsføres, ikke har nogen skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet, og at forbedre det indre markeds funktion, samtidig med at landbrugsproduktionen forbedres.

(2)

I 2002 foreslog Verdenssundhedsorganisationen (WHO) via sit internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikalier en definition af hormonforstyrrende stoffer (2) og i 2009 en definition af skadelige virkninger (3). Det er disse definitioner, der i dag er opnået den bredeste enighed om blandt forskere. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) tilsluttede sig definitionerne med sin videnskabelige udtalelse om hormonforstyrrende stoffer, som blev vedtaget den 28. februar 2013 (4) (i det følgende benævnt »autoritetens videnskabelige udtalelse«). Det samme gjorde Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (5). Kriterierne til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber bør derfor baseres på disse WHO-definitioner.

(3)

Der bør til implementering af disse kriterier foretages bestemmelse af vægten af evidens (»weight of evidence«) under hensyntagen til først og fremmest den fremgangsmåde, der er beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (6), til vægtning af evidens. Der bør ligeledes tages hensyn til tidligere erfaringer med OECD's vejledning om standardiserede testretningslinjer for evaluering af kemikalier for hormonforstyrrende virkninger (Guidance document on Standardised Test Guidelines for Evaluating Chemicals for Endocrine Disruption (7)). Implementeringen af kriterierne bør desuden baseres på al relevant videnskabelig evidens, herunder undersøgelser fremlagt i henhold til de nuværende lovbestemte datakrav i forordning (EF) nr. 1107/2009. Disse undersøgelser er hovedsagelig baseret på internationalt anerkendte undersøgelsesprotokoller.

(4)

Bestemmelsen af hormonforstyrrende egenskaber, for så vidt angår menneskers sundhed, bør baseres på dokumentation fra mennesker og/eller dyr og dermed give mulighed for identificering af både kendte og formodede hormonforstyrrende stoffer.

(5)

Eftersom de specifikke videnskabelige kriterier, der fastlægges ved denne forordning, afspejler den foreliggende videnskabelige og tekniske viden og skal anvendes i stedet for de nuværende kriterier i punkt 3.6.5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009, bør de fastlægges i nævnte bilag.

(6)

For at tage hensyn til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden bør specifikke videnskabelige kriterier også præciseres med henblik på at identificere aktivstoffer, safenere eller synergister med hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for organismer uden for målgruppen. Derfor bør punkt 3.8.2 i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009 ændres for at præcisere disse specifikke kriterier.

(7)

Kommissionen bør på baggrund af målene med forordning (EF) nr. 1107/2009 vurdere erfaringerne med anvendelsen af de videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, som indføres ved nærværende forordning.

(8)

Kriterierne til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber afspejler den foreliggende videnskabelige og tekniske viden og gør det muligt at identificere aktivstoffer med hormonforstyrrende egenskaber mere nøjagtigt. De nye kriterier bør derfor finde anvendelse hurtigst muligt, idet der tages hensyn til den tid, som er nødvendig, for at medlemsstaterne og autoriteten kan forberede anvendelsen af disse kriterier. Derfor bør disse kriterier finde anvendelse fra den 20. oktober 2018, dog ikke i tilfælde, hvor det relevante udvalg har stemt om et udkast til forordning pr. 20. oktober 2018. Kommissionen vil foretage en vurdering af konsekvenserne for hver enkelt procedure, som er iværksat, men ikke afsluttet, i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, og træffe de passende foranstaltninger, der måtte være nødvendige, under behørig hensyntagen til ansøgernes rettigheder. Dette kan omfatte anmodning om yderligere oplysninger fra ansøgeren og/eller om yderligere videnskabeligt input fra den rapporterende medlemsstat og autoriteten.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/37

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gennemgået Danmarks ansøgning om registrering af betegnelsen »Dons« (BOB) og har offentliggjort ansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Den 4., 5. og 8. februar 2016 modtog Kommissionen indsigelser pr. e-mail fra Italiens landbrugsministerium, Confederazione Nazionale dei Consorzi Volontari per la Tutela delle Denominazioni dei Vini Italiani (FEDERDOC) og L'Alleanza delle Cooperative Italiane-Agroalimentare, jf. artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (3). Kommissionen vurderede, at alle tre indsigelser kunne antages, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 607/2009.

(3)

Kommissionen videresendte indsigelserne til de danske myndigheder ved brev af 24. maj 2016 og opfordrede dem i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 607/2009 til at fremsætte deres bemærkninger til indsigelserne inden for en frist på to måneder. De danske myndigheder sendte deres bemærkninger den 4. juli 2016, dvs. inden for fristen.

(4)

Ved breve af 12. januar 2017 sendte Kommissionen de danske myndigheders bemærkninger til de tre indsigende parter, således som krævet i artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 607/2009, og de fik en frist på to måneder til at fremsætte eventuelle bemærkninger. Som svar herpå modtog Kommissionen den 10. marts 2017 en meddelelse fra det italienske landbrugsministerium, hvori ministeriet gentog sin indsigelse.

(5)

Ifølge artikel 16, stk. 3, i forordning (EF) nr. 607/2009 skal Kommissionen træffe afgørelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed.

(6)

De tre indsigende parter hævder, at nogle af de druesorter, der anvendes til fremstilling af »Dons«, nemlig »Cabernet Cortis«, »Orion«, »Regent«, »Rondo« og »Solaris«, og som de anser for at være hybrider, der er opnået ved at krydse arten Vitis vinifera med andre arter af slægten Vitis, i henhold til artikel 93, stk. 1, litra a), nr. iv), i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke bør anvendes til fremstilling af en beskyttet oprindelsesbetegnelse. De hævder også, at en sort, der er opnået ved at krydse forskellige arter med hinanden, på ingen måde kan anses for at høre til arten Vitis vinifera. Ifølge det italienske landbrugsministerium og FEDERDOC vil der i et hvilket som helst land i Den Europæiske Union kunne foretages en genetisk kortlægning, som gør det muligt at afgøre, om en sort tilhører arten Vitis vinifera, eller om der er tale om en krydsning med en anden art tilhørende slægten Vitis.

(7)

Det italienske landbrugsministerium fremfører desuden, at henvisningen til den menneskelige faktor er utilstrækkelig, hvilket også gælder for sammenhængen mellem de naturbetingede og menneskelige faktorer og oplysningerne om, hvilke kvalitative og andre egenskaber ved produktet der kan tilskrives det geografiske miljø. Det italienske landbrugsministerium hævder også, at påstanden om, at »vinens syreprofil« kan tilskrives »anvendelsen af relativt hårdføre druesorter«, ikke er baseret på noget teknisk eller videnskabeligt grundlag, idet det skal holdes for øje, at udvælgelsen af sorter er en langvarig proces, som ikke kan omfatte hybridsorter.

(8)

Endelig mener det italienske landbrugsministerium, at det er overflødigt at nævne kravene om, at druesorterne og årgangen skal angives på mærkningen, eftersom der allerede er fastsat krav herom i artikel 61 og 62 i forordning (EF) nr. 607/2009.

(9)

Kommissionen har vurderet argumenterne og det bevismateriale, som de indsigende parter og ansøgeren har forelagt, og har konkluderet, at betegnelsen »Dons« bør registreres som en beskyttet oprindelsesbetegnelse af følgende grunde.

(10)

Hvad angår påstandene om, at produktet ikke er fremstillet af druesorter, der tilhører Vitis vinifera, skal der tages hensyn til en række elementer. For det første findes der ikke på EU-plan en harmoniseret klassifikation af, hvilke druesorter der tilhører Vitis vinifera. Desuden forefindes der ikke hos noget officielt kompetent organ, som f.eks. Den Internationale Vinorganisation (OIV), nogen referenceliste eller noget videnskabeligt dokument, som pt. gør det muligt utvetydigt at kategorisere Vitis vinifera-arten eller krydsninger mellem Vitis vinifera-arten og andre arter fra slægten Vitis, eller at skelne mellem dem. I lyset af ovenstående bør spørgsmålet om en videnskabelig definition hovedsagelig behandles i forbindelse med den forudgående nationale vurdering, som medlemsstaterne skal gennemføre i henhold til artikel 96 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Danmark benytter den tyske klassifikation, hvor de fem omhandlede druesorter er klassificeret som tilhørende Vitis vinifera. For det andet skal Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 efter afsluttet undersøgelse af indsigelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den skal afvise eller imødekomme en ansøgning om registrering af en oprindelsesbetegnelse på grundlag af det bevismateriale, den har til rådighed I dette tilfælde har de indsigende parter ikke fremlagt solide videnskabelige beviser for, at produktet ikke er fremstillet af druesorter tilhørende Vitis vinifera. Sluttelig noterer Kommissionen sig, at flere andre medlemsstater anvender de nævnte druesorter til fremstilling af deres vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse.

(11)

Af ovennævnte grunde er det således ikke muligt at konkludere, at produktet med betegnelsen »Dons«, er fremstillet af druesorter, der ikke tilhører Vitis vinifera. De indsigelser, der er baseret på dette argument, skal derfor afvises.

(12)

Hvad angår de oplysninger om sammenhæng, der hævdes at mangle, bemærker Kommissionen, at der er inkluderet en beskrivelse af de relevante naturbetingede faktorer, der gør sig gældende i det geografiske miljø, ligesom det beskrives, hvordan disse faktorer har indflydelse på produktets karakteristika, herunder navnlig et højere indhold af mælkesyrer, som adskiller dette produkt fra klassiske mousserende vine. Det kan derfor konkluderes, at der er medtaget de nødvendige oplysninger om sammenhæng som krævet i artikel 7 i forordning (EF) nr. 607/2009. Med hensyn til de menneskelige faktorers betydning for vinen anses vinens syreprofil for at kunne tilskrives udvælgelsen af relativt hårdføre druesorter, hvorved kravet i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 1308/2013 opfyldes.

(13)

Påstanden om, at det er overflødigt at anføre krav, der allerede er fastsat i forordningen, må afvises, eftersom nogle af de nævnte krav går ud over, hvad der kræves i henhold til EU-lovgivningen; det er derfor relevant at inkludere dem af hensyn til klarheden og for at sikre, at potentielle producenter af det omhandlede produkt fortolker kravene korrekt.

(14)

Kommissionen konkluderer i lyset af ovenstående og i henhold til artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013, at ansøgningen opfylder betingelserne i nævnte forordning, og at betegnelsen »Dons« bør beskyttes og optages i det register, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 104.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/40

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Ungarn, Indien, Mexico, Polen, Sydafrika og Ukraine. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1796/1999, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter en række undersøgelser i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (3) blev det senere fastslået, at de oprindelige foranstaltninger vedrørende importen fra Ukraine og Kina blev omgået via henholdsvis Moldova og Marokko. Ved forordning (EF) nr. 760/2004 (4) udvidede Rådet følgelig den endelige antidumpingtold på importen af tovværk og kabler med oprindelse i Ukraine til også at omfatte importen af samme varer afsendt fra Moldova. På samme måde blev antidumpingtolden på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina udvidet ved Rådets forordning (EF) nr. 1886/2004 (5) til også at omfatte importen af samme varer afsendt fra Marokko.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (6) opretholdt Rådet efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/966 de oprindelse foranstaltninger, som indførtes på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina, Indien, Sydafrika og Ukraine. Foranstaltningerne vedrørende importen af varer med oprindelse i Mexico udløb den 18. august 2004 (7). Da Ungarn og Polen blev medlemmer af Den Europæiske Union den 1. maj 2004, udløb foranstaltningerne på denne dato.

(4)

I maj 2010 udvidede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 (8) den endelige antidumpingtold, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1858/2005, på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea, som følge af en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Visse koreanske eksporterende producenter blev indrømmet en fritagelse fra den udvidede told, da det blev konstateret, at de ikke omgik den endelige antidumpingtold.

(5)

Foranstaltningerne vedrørende importen af varer med oprindelse i Indien udløb den 17. november 2010 (9).

(6)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 (10) opretholdt Rådet i januar 2012 efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (11) antidumpingtolden for så vidt angår Kina og som udvidet til at omfatte Marokko og Republikken Korea, og for så vidt angår Ukraine som udvidet til at omfatte Moldova. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og den udløbsundersøgelse, der blev afsluttet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012, vil i det følgende blive benævnt »den tidligere udløbsundersøgelse«.

(7)

Ved samme forordning afsluttede Rådet også undersøgelsen vedrørende Sydafrika. Foranstaltningerne vedrørende importen af varer med oprindelse i Sydafrika udløb den 9. februar 2012.

(8)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (12) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»anmodning om en fornyet undersøgelse«).

(9)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 7. november 2016 af Liaison Committee of E.U. Wire Rope Industries (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af tovværk og kabler af stål. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne over for Kina sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. Ansøgeren fremlagde ikke tilstrækkelige beviser for, at udløbet af foranstaltningerne over for Ukraine sandsynligvis vil føre til fortsat eller fornyet dumping og skade.

(10)

Kommissionen fastslog efter høring af udvalget oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 8. februar 2017 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (13) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(11)

Da anmodningen om en udløbsundersøgelse vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Ukraine ikke var tilstrækkeligt begrundet, meddelte Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for Ukraine ville udløbe. Antidumpingtolden på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Ukraine udløb derfor den 10. februar 2017 (14).

(12)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, altså den 31. december 2016 (»den betragtede periode«).

(13)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden officielt ansøgeren, de øvrige kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, de importører/brugere, som den vidste, var berørt, samt myndighederne i Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(14)

Alle interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Interesserede parter fik også lejlighed til skriftligt at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(15)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(16)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(17)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen de 21 kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. De ønskede oplysninger omfattede produktionsmængden og produktionskapaciteten. Kommissionen anmodede endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(18)

Kun én gruppe af eksporterende producenter svarede, at den var villig til at samarbejde. Selv om gruppen tegnede sig for 100 % af den samlede eksport af tovværk og kabler af stål fra Kina til Unionen, tegnede den sig kun for mindre end 2 % af den samlede produktion af tovværk og kabler af stål i Kina. Da der kun var én gruppe af eksporterende producenter, der var villig til at samarbejde, var det ikke nødvendigt at anvende stikprøver.

(19)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I henhold til grundforordningens artikel 17 blev stikprøven udtaget på grundlag af salgsmængden af den samme vare. Stikprøven bestod af seks EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for 50,5 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i NUP. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger inden fristens udløb, og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(20)

For at Kommissionen kunne afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve opfordredes alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter til at deltage i denne undersøgelse. Parterne blev anmodet om at give sig til kende ved at indberette de oplysninger om deres virksomhed/virksomheder, som der anmodes om i bilag II til indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(21)

Desuden kontaktede Kommissionen i den indledende fase 44 importører, som blev identificeret i anmodningen om en fornyet undersøgelse og opfordrede dem til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde førnævnte bilag.

(22)

Kun syv importører gav sig til kende, men ifølge deres besvarelser importerede seks af dem ikke tovværk og kabler af stål i NUP. Stikprøveudtagning var derfor ikke nødvendig.

(23)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, der besvarede stikprøveskemaet, de seks EU-producenter i stikprøven, en importør, ti brugere, der gav sig til kende efter indledningen af undersøgelsen, og 50 kendte producenter i potentielle tredjelande med markedsøkonomi (Canada, Indien, Japan, Malaysia, Mexico, Rusland, Sydafrika, Sydkorea, Schweiz, Thailand, Tyrkiet, Ukraine og Amerikas Forenede Stater (»USA«).

(24)

Gruppen af eksporterende producenter og fem EU-producenter indsendte en spørgeskemabesvarelse. Ingen af importørerne eller brugerne indsendte en spørgeskemabesvarelse,

(25)

To producenter i tredjelande med markedsøkonomi, en i Tyrkiet og en i USA, indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(26)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(27)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (»den undersøgte vare«), med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98.

(28)

Tovværk og kabler af stål, som produceres i Kina og eksporteres til Unionen, tovværk og kabler af stål, som produceres og sælges på hjemmemarkedet i tredjelandet med markedsøkonomi, USA, og tovværk og kabler af stål, som produceres og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme endelige anvendelsesformål og tekniske egenskaber og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(29)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(30)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(31)

Som anført i betragtning 18 var det kun en gruppe af eksporterende producenter, der tegner sig for mindre 2 % af den samlede produktion af tovværk og kabler af stål i Kina, som samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Gruppen består af syv forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som er involveret i produktion og salg af tovværk og kabler af stål. Da denne gruppe tegnede sig for 100 % af eksporten af tovværk og kabler af stål fra Kina til Unionen i NUP, fandt Kommissionen, at den havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere eksportprisen og dumpingmargenen i NUP (afsnit 3.2).

(32)

De oplysninger, der blev afgivet af den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, for så vidt angår eksportsalg til andre tredjelande, blev imidlertid fundet mangelfulde: Fire virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med gruppen og involveret i produktion og salg af tovværk og kabler af stål, havde ikke indsendt en separat spørgeskemabesvarelse, hvilket var påkrævet. Da de ikke indsendte den påkrævede besvarelse, fremlagde de ingen oplysninger om deres eksportsalg til andre tredjelande. Desuden undlod en forretningsmæssigt forbundet virksomhed fra gruppen, selv om den havde indsendt en spørgeskemabesvarelse, at indberette virksomhedens eksportsalg til andre tredjelande baseret på varetype pr. transaktion.

(33)

Som følge heraf meddelte Kommissionen den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 med hensyn til eksportsalg til tredjelande, og at denne gruppe fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, i nævnte forordning.

(34)

I sine bemærkninger benægtede den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter ikke, at den havde undladt at indsende en spørgeskemabesvarelse for sine fire forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Gruppen påstod dog, at det var urimeligt at anmode om oplysninger om eksportsalget til tredjelande pr. varekontrolnummer (»PCN«) på transaktionsbasis. Denne påstand kan ikke accepteres. De ønskede oplysninger blev fundet nødvendige, da det for at forudsige de kinesiske producenters fremtidige adfærd ved foranstaltningernes bortfald er vigtigt at have et præcist og fyldestgørende kendskab til deres nuværende adfærd ved eksport af tovværk og kabler af stål til andre tredjelande. Når en part som i denne sag ikke gør sit bedste for at fremlægge det fulde datasæt, som der blev anmodet om, men kun fremlægger dele heraf, som desuden ikke er tilstrækkeligt detaljerede og ikke kan kontrolleres, kan disse oplysninger ikke betragtes som tilstrækkeligt detaljerede og fyldestgørende til at give Kommissionen mulighed for at foretage en velinformeret og korrekt vurdering af de kinesiske producenters adfærd ved eksport af tovværk og kabler af stål til andre tredjelande.

(35)

Konklusionerne i afsnit 3.3.2 blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Med henblik herpå anvendte Kommissionen de oplysninger, der blev afgivet af den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter undtagen for salg til tredjelande, anmodningen om en udløbsundersøgelse, ansøgernes indlæg, oplysninger fra de kinesiske eksportstatistikker (15) (»den kinesiske database«), oplysninger fra Verdensbanken og andre offentligt tilgængelige oplysninger med henblik på at fastlægge et fuldstændigt billede af de gældende antidumpingforanstaltninger på andre vigtige tredjelandsmarkeder for tovværk og kabler af stål, jf. betragtning 68.

(36)

På grundlag af oplysningerne fra den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, som tegnede sig for den samlede eksport af tovværk og kabler af stål fra Kina til Unionen i NUP (jf. betragtning 18), blev det konstateret, at der fandt dumping sted i NUP for så vidt angår eksporten fra Kina.

(37)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a) og b), skal den normale værdi for alle eksporterende producenter derfor fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Der skulle derfor vælges et tredjeland med markedsøkonomi.

(38)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at man påtænkte at anvende Tyrkiet som et passende tredjeland med markedsøkonomi. I indledningsmeddelelsen blev det desuden meddelt, at der kan være produktion af samme vare i andre tredjelande med markedsøkonomi såsom Thailand, Vietnam og Malaysia. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til valget af et tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Der blev ikke fremsat bemærkninger hertil inden for den tidsfrist, der var anført i indledningsmeddelelsen.

(39)

Som anført i indledningsmeddelelsen undersøgte Kommissionen, om der er produktion og salg af den samme vare i de tredjelande med markedsøkonomi, for hvilke der er tegn på, at produktion finder sted. Desuden identificerede Kommissionen på grundlag af oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og de foreliggende statistiske oplysninger (Eurostat) en række andre potentielle tredjelande med markedsøkonomi, nemlig: Canada, Indien, Japan, Sydkorea, Malaysia, Mexico, Rusland, Sydafrika, Schweiz, Thailand, Ukraine og USA. Kommissionen identificerede 50 potentielle producenter i disse lande, som blev kontaktet og opfordret til at fremlægge de nødvendige oplysninger.

(40)

Imidlertid gav kun én producent i Tyrkiet og én i USA sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

(41)

Der var i alt 15 potentielle producenter af samme vare i USA. Det amerikanske marked blev også anset for at være et åbent marked med en betydelig import og eksport af tovværk og kabler af stål i NUP. Der er i øjeblikket ingen gældende importafgifter eller antidumping- og udligningstold på importen af tovværk og kabler af stål i USA. Produktionsmængden hos den samarbejdsvillige producent i USA var betydelig sammenlignet med den anslåede samlede produktion i USA (den udgør ca. 15 %-25 % af den anslåede samlede hjemlige produktion i USA).

(42)

Det blev derfor konkluderet, at USA var et åbent og omfattende marked med mange indenlandske producenter og import, der konkurrerer med hinanden. Det blev konstateret, at der var større konkurrence i USA end i Tyrkiet. Desuden var de oplysninger, som producenten i Tyrkiet fremlagde, meget mangelfulde, og væsentlige elementer med henblik på fastsættelsen af den normale værdi var udeladt, hvorimod kvaliteten af besvarelsen fra producenten i USA var tilstrækkeligt fyldestgørende til at fastætte en pålidelig normal værdi på dette grundlag. Kommissionen valgte derfor USA som et passende tredjeland med markedsøkonomi.

(43)

Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger om hensigtsmæssigheden af valget af USA som et tredjeland med markedsøkonomi. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for den fastsatte tidsfrist.

(44)

På dette grundlag besluttede Kommissionen at vælge USA som tredjeland med markedsøkonomi i forbindelse denne undersøgelse.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare hos producenten i tredjelandet med markedsøkonomi var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode. Det konstateredes, at den samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg i USA af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den undersøgte vare, der blev eksporteret til Unionen af den kinesiske eksporterende producent.

(46)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over den amerikanske producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(47)

Kommissionen identificerede de varetyper, for hvilke 80 % af salget på hjemmemarkedet lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på alle typer var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne. I disse tilfælde blev den normale værdi pr. varetype beregnet som det vejede gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende varetype, uanset om det pågældende salg var fortjenstgivende. Dette var tilfældet for ca. 50 % af de varetyper, der eksporteres til Unionen.

(48)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i undersøgelsesperioden. Dette var tilfældet for ca. 50 % af de varetyper, der eksporteres til Unionen.

(49)

Den normale værdi for alle varetyper blev derfor fastsat på grundlag af salgspriserne på hjemmemarkedet.

(50)

Den normale værdi blev fastsat på grundlag af salgspriserne for tovværk og kabler af stål hos den samarbejdsvillige producent i USA i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a) og b), samt artikel 2, stk. 1-6.

(51)

Eksportprisen blev baseret på oplysninger fra den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter fra Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde i Unionen, som var en ikke forretningsmæssigt forbundet importør.

(52)

Da der ikke kunne foretages en matchning af det fulde varekontrolnummer mellem de varetyper, der eksporteres af gruppen af samarbejdsvillige eksporterende producenter, og hjemmemarkedssalget i tredjelandet med markedsøkonomi, blev den normale værdi fastsat på grundlag af hjemmemarkedspriserne i det pågældende tredjeland med markedsøkonomi for den mest sammenlignelige varetype. For at afspejle forskellene mellem varetyperne blev der ved fastsættelsen af den normale værdi taget hensyn til varetypens egenskaber som defineret af varekontrolnummeret: varekategori, trådens egenskaber, tovværkets type, ydre diameter og trækstyrke. Der blev foretaget justeringer i intervallet fra [5 % til 15 %] for at tage hensyn til forskellene mellem varetyperne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a).

(53)

Eksporten fra Kina er pålagt en delvis refunderbar eksportmerværdiafgift (moms), hvorimod alle afgifter i forbindelse med hjemmemarkedssalget i USA refunderes. Kommissionen foretog derfor en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), for differencen i merværdiafgift (moms) ved eksportsalg fra Kina til Unionen (pålagt 17 % moms på eksporten, hvoraf 5 % refunderes) for at sikre en rimelig sammenligning i henhold til fast retspraksis (16).

(54)

Der blev desuden også foretaget justeringer af den normale værdi for forskelle i emballeringsomkostninger (mindre 2 %) og indenlandsk transport (i et interval på 2 %-10 %) i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e) og f). Derudover blev eksportprisen justeret for omkostninger til håndtering og lastning (mindre end 1 %), indenlandsk fragt i Kina (i et interval på 1 %-5 %), søfragt (i et interval på 1 %-5 %) og forsikring (mindre end 1 %) i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e). Endvidere blev kreditomkostninger (mindre end 1 %) og bankgebyrer (mindre end 1 %) også trukket fra eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g) og k).

(55)

Endelig foregik eksportsalget til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder i Kina. Kommissionen tog ikke stilling til, om der skulle foretages en justering for dette salg, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Dette skyldes, at formålet med en udløbsundersøgelse ikke er at fastsætte nøjagtige dumpingmargener, men derimod at fastslå, om der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(56)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportpriserne, som blev beregnet i betragtning 45-51, med henblik på at sikre sammenligneligheden af priserne for hver varetype. Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype af samme vare i tredjelandet med markedsøkonomi sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende varetype af den undersøgte vare.

(57)

På dette grundlag er den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, 16,7 %.

(58)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionen, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd i andre tredjelande, omgåelsespraksis og EU-markedets tiltrækningskraft.

(59)

Den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter tegnede sig for mindre end 3 % af den samlede produktionskapacitet og mindre end 2 % af den samlede produktion af tovværk og kabler af stål i Kina. Da ingen andre producenter af tovværk og kabler af stål i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med henblik på at vurdere udviklingen i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse baseret på de oplysninger, Kommissionen havde til rådighed, dvs. oplysninger fra den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, anmodningen om en udløbsundersøgelse, oplysninger fra den kinesiske database, oplysninger fra Verdensbanken og andre offentligt tilgængelige oplysninger, jf. betragtning 68, med henblik på at skabe et fuldstændigt billede af de gældende antidumpingforanstaltninger på andre vigtige markeder for tovværk og kabler af stål.

(60)

Da der ikke forelå andre oplysninger, baserede Kommissionen sine konklusioner på anmodningen om en fornyet undersøgelse, som omfattede en undersøgelse af udbud og efterspørgsel i den kinesiske industri for stålwirer 2012-2016 samt i fremtiden (Supply and Demand-side Developments in the Chinese Steel Wire Rope Industry 2012-2016 as well as in the Near Future (»undersøgelsen«)). Ud fra disse oplysninger blev produktionskapaciteten for tovværk og kabler af stål i Kina anslået til 5,8 mio. ton pr. år, den faktiske produktion blev anslået til ca. 4,0 mio. ton pr. år, og som følge heraf blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til ca. 1,8 mio. ton i 2016, hvilket er langt over 10 gange større end det samlede EU-forbrug af tovværk og kabler af stål i NUP, jf. betragtning 75.

(61)

Undersøgelsen viste, at forbruget på hjemmemarkedet i Kina udgjorde ca. 3,8 mio. ton pr. år. Undersøgelsen viste ingen nye elementer, der kunne tyde på en væsentlig stigning i efterspørgslen på hjemmemarkedet i Kina i den nærmeste fremtid. Det samme gælder den kinesiske eksport til andre tredjelande, da der ikke foreligger nogen oplysninger, der kan tyde på en væsentlig stigning i efterspørgslen efter tovværk og kabler af stål på verdensplan.

(62)

Hvad angår anmodningen om en udløbsundersøgelse, skal det bemærkes, at oplysningerne heri ikke blev anfægtet af nogen interesseret part. Desuden skal det, jf. betragtning 17 og 18, også erindres, at hovedparten af de kinesiske eksporterende producenter af tovværk og kabler af stål ikke fremlagde de nødvendige oplysninger, som der blev anmodet om, og at den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter tegnede sig for mindre end 3 % af den samlede produktionskapacitet, samarbejdede og fremlagde de relevante oplysninger, som der blev anmodet om.

(63)

Da der ikke foreligger andre oplysninger, blev det derfor konkluderet, at hverken efterspørgslen på hjemmemarkedet eller efterspørgslen på verdensplan efter tovværk og kabler af stål vil kunne absorbere den væsentlige uudnyttede kapacitet i Kina.

(64)

Som det fremgår af betragtning 32-35, kunne de oplysninger, der blev fremlagt af den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter, ikke anvendes til at vurdere de kinesiske eksporterende producenters eksportadfærd i andre tredjelande. Kommissionen måtte derfor gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18 med henblik på at vurdere denne adfærd. Kommissionen anvendte i den forbindelse den kinesiske database, hvilket også var tilfældet i forbindelse med den foregående udløbsundersøgelse (17).

(65)

Det skal imidlertid bemærkes, at den kinesiske database har en bredere varedækning end den undersøgte vare, da den også omfatter snoet tråd, kabler og tovværk af rustfrit stål og tovværk og kabler af stål med største tværmål på ikke over 3 mm. Der kunne derfor ikke foretages en meningsfuld analyse af de eksporterede mængder til andre markeder på grundlag af oplysningerne fra den kinesiske database. Den kinesiske database kunne ikke desto mindre anvendes til prisanalysen. Prisanalysen er baseret på rimelige skøn i betragtning af tilsvarende egenskaber ved andre varer, som eventuelt indgår i analysen.

(66)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at når man sammenligner de kinesiske priser ved eksport til de fem største eksportmarkeder ud over EU-markedet (Indien, Sydkorea, Thailand, USA og Vietnam) med den normale værdi, som blev fastsat i tredjelandet med markedsøkonomi, jf. betragtning 45-50, lå dumpingmargenerne mellem 129 % og 314 % i NUP. Den kinesiske eksport af tovværk og kabler af stål til disse fem andre markeder udgør ca. 40 % af den samlede kinesiske eksport af tovværk og kabler af stål på verdensplan. På samme grundlag udgjorde dumpingmargenen ved salg til Unionen 97 %.

(67)

Eksporten af tovværk og kabler af stål til andre tredjelande fra Kina var derfor sandsynligvis dumpet i endnu højere grad end eksportsalget til Unionen i NUP. Da der ikke foreligger andre oplysninger, kan prisniveauet ved eksport til andre tredjelande derfor ses som en indikator for, hvordan prisniveauet sandsynligvis vil blive ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. I betragtning af de lave prisniveauer på tredjelandsmarkederne blev det også konkluderet, at der er en betydelig margen til at reducere priserne ved eksport til Unionen, hvilket potentielt kan medføre øget dumping.

(68)

I henhold til offentligt tilgængelige data (18) har både Tyrkiet (19), Mexico (20) og Brasilien (21) desuden indført antidumpingforanstaltninger over for importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina. Colombia indledte for nylig en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina (22) og indførte i december 2017 midlertidige antidumpingforanstaltninger på 15 %. Dette viser klart, at de kinesiske eksporterende producenter af tovværk og kabler af stål også har eksporteret til andre markeder til dumpingpriser. Det viser desuden, at den kinesiske eksport af tovværk og kabler af stål til disse markeder er eller vil blive begrænset, og at de kinesiske eksporterende producenter af tovværk og kabler af stål skal finde alternative markeder til deres uudnyttede kapacitet.

(69)

På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det, jf. betragtning 66, konstateret, at de eksporterende producenter fra Kina kan opnå højere priser på EU-markedet end i andre tredjelande. I henhold til den kinesiske database var den gennemsnitlige fob-pris (free on board) ved eksport til Unionen i NUP på 1 688 EUR/ton, mens den i gennemsnit kun var på 1 191 EUR/ton ved salg til de fem største tredjelandsmarkeder. Derfor var de kinesiske priser ved eksport til tredjelande ca. 30 % lavere end ved eksport til Unionen (uden hensyntagen til antidumpingtolden på EU-markedet). Dette viser, at EU-markedet er et attraktivt marked, da de kinesiske eksporterende producenter kan skabe højere fortjeneste på salget til Unionen end på deres salg til andre eksportmarkeder.

(70)

Konklusionen er, at den dumpingmargen, der blev fastsat i NUP, den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets indiskutable tiltrækningskraft og eksportadfærden i andre tredjelande tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat eller fornyet dumping, og at dumpingeksporten vil trænge ind på EU-markedet i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

(71)

I Unionen fremstillede flere end 22 producenter/grupper af producenter tovværk og kabler af stål i NUP. Disse udgør »EU-erhvervsgrenen« jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(72)

Den samlede EU-produktion i NUP blev fastsat til 168 701 ton baseret på anmodningen om en fornyet undersøgelse, yderligere data fra ansøgeren og spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(73)

Der blev, jf. betragtning 19, udtaget en stikprøve bestående af seks producenter/producentgrupper. Kommissionen indhentede og efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra fem EU-producenter. De fem EU-producenter tegnede sig for omkring 43 % af den samlede EU-produktion i NUP. Stikprøven blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(74)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og mængden af import fra tredjelande til Unionen ud fra data, som blev indberettet til Kommissionen fra medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) og efterprøvede data fra den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter fra Kina.

(75)

Tabel 1 viser udviklingen i EU-forbruget i den betragtede periode.

Tabel 1

EU-forbrug

(76)

EU-forbruget var stabilt fra 2013 til 2014 og faldt med 6 % fra 2014 til NUP.

(77)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter og data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, i den betragtede periode.

(78)

På dette grundlag udviklede importen til Unionen fra Kina og den tilsvarende markedsandel sig således:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(79)

I den betragtede periode varierede importmængden af tovværk og kabler af stål fra Kina fra år til år. Et fald på 34 % mellem 2013 og 2014 blev efterfulgt af en stigning på 80 % mellem 2014 og 2015 (23). Endelig faldt importmængden i NUP fra 2 697 ton i 2013 til 2 005 ton. Importmængden faldt samlet set med 26 % i den betragtede periode.

(80)

Markedsandelen for importen fra Kina fulgte en lignende tendens. Den faldt samlet set fra 1,5 % til 1,2 % i den betragtede periode.

(81)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter og data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, for den betragtede periode. De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 3

Gennemsnitsprisen for importen fra Kina

(82)

I den betragtede periode varierede gennemsnitsprisen for den importerede vare fra Kina fra år til år. Indledningsvis faldt priserne med 21 % i 2014. I 2015 steg priserne og nåede næsten niveauet fra 2013 og steg yderligere i NUP. Samlet steg priserne med 45 % i den betragtede periode.

(83)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(84)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspriser i NUP. Det manglende underbud viser, at foranstaltningerne er effektive. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og de kinesiske eksporterende producenter af tovværk og kabler af stål opretholder deres eksportpriser på et tilsvarende niveau, vil underbudsmargenen kunne beregnes ved at trække antidumpingtolden fra importprisen. Den således beregnede underbudsmargen ville være på 36,3 %. Denne margen anses for at være en passende indikation af mulige fremtidige priser ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(85)

Importen fra andre tredjelande end Kina stammede hovedsagelig fra Republikken Korea, Tyrkiet, Thailand, Rusland og Malaysia.

(86)

Importmængden til Unionen fra andre tredjelande end Kina og de tilsvarende markedsandele og gennemsnitspriser fremgår af tabel 4:

Tabel 4

Import fra andre tredjelande end Kina

(87)

Samlet set var importmængden fra andre tredjelande forholdsvis stabil i den betragtede periode, dog med en let stigning på 1 %.

(88)

Da det samlede EU-forbrug faldt i løbet af den betragtede periode, udmøntede denne stigning sig i en lille forøgelse af deres markedsandel fra 36,1 % til 38,8 % i denne periode.

(89)

I den betragtede periode varierede gennemsnitsprisen for den importerede vare fra andre tredjelande end Kina fra år til år. Indledningsvis faldt priserne med 7 % i 2014. I 2015 steg priserne med 2 % og faldt igen med 8 % i NUP. Samlet set faldt priserne med 13 % i den betragtede periode.

(90)

Republikken Korea havde den næststørste markedsandel på EU-markedet efter EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode.

(91)

Som nævnt i betragtning 4 blev de oprindelige foranstaltninger over for importen af tovværk og kabler af stål fra Kina omgået via Republikken Korea. Antidumpingtolden på importen af varer med oprindelse i Kina blev derfor udvidet i 2010 til også at omfatte importen af samme vare, afsendt fra Republikken Korea, bortset fra de varer, der er fremstillet af 15 rent koreanske producenter.

(92)

Stort set hele importen til Unionen af tovværk og kabler af stål fra Republikken Korea i NUP kom fra de eksporterende producenter, der blev fritaget fra den udvidede antidumpingtold, dvs. 99,98 % af importen fra Korea.

(93)

Tabel 5 viser udviklingen i mængde, markedsandel og gennemsnitspriser for import til Unionen fra Korea i den betragtede periode:

Tabel 5

Importmængde, markedsandel og gennemsnitspris fra Korea

(94)

Importmængden fra Republikken Korea faldt i den betragtede periode med 11 %, altså lidt hurtigere end den nedadgående tendens i forbruget.

(95)

Da importmængden faldt hurtigere end forbruget, faldt markedsandelen kun en smule fra 21,0 % til 20,0 % i den betragtede periode.

(96)

Gennemsnitsprisen på importen steg fra 2013 til 2015 med 6 % og faldt i NUP med 9 %, hvilket udgør et samlet fald på 3 % i den betragtede periode. Gennemsnitsprisen (cif-pris uden told) var 48 % lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris (ab fabrik).

(97)

Det blev konstateret, at importen med oprindelse i eller afsendt fra Marokko var tæt på nul i den betragtede periode. Der var således ikke behov for en yderligere analyse.

(98)

I den betragtede periode var der stadig en antidumpingtold på 51,8 % på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Ukraine, som blev udvidet til også at omfatte import af samme vare afsendt fra Moldova, uanset om varen er angivet med oprindelse i Moldova.

(99)

Disse foranstaltninger udløb den 10. februar 2017, jf. betragtning 11.

(100)

Det blev konstateret, at importen med oprindelse i eller afsendt fra Ukraine og Moldova var tæt på nul i den betragtede periode. Der var således ikke behov for en yderligere analyse for den betragtede periode.

(101)

Importen fra de øvrige tredjelande kom hovedsagelig fra Tyrkiet, Thailand, Rusland og Malaysia. Udviklingen i denne import fremgår af tabel 6:

Tabel 6

Import fra andre tredjelande

(102)

Den samlede import fra andre tredjelande steg med 27 % i perioden 2013-2015. I NUP faldt importen med 10 %. Samlet set steg importen med 17 % i den betragtede periode. Da forbruget faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 76, steg markedsandelen for importen fra andre tredjelande fra 15 % til 19 % i samme periode.

(103)

Importen fra Tyrkiet var svingende i den betragtede periode, men i NUP var den på samme niveau som i 2013 (begyndelsen af den betragtede periode), nemlig 7 028 ton. Samlet set var markedsandelen for denne import forholdsvis stabil med kun en svag stigning på 0,4 procentpoint i den betragtede periode, dvs. fra 3,9 % i 2013 til 4,3 % i NUP. Gennemsnitsprisen faldt med 9 %.

(104)

Importen fra Thailand steg med 25 % fra 2013 til 2014, men faldt konstant herefter og var i NUP på 6 122 ton, hvilket var en stigning fra 5 206 ton i 2013. Den samlede stigning i importen var på 18 % i den betragtede periode. Markedsandelen steg også i 2014 og var stabil indtil NUP. Den gennemsnitlige importpris varierede i perioden 2014-2015 (– 4 %, + 15 %) og nåede i NUP et niveau på 2 % over niveauet i 2013.

(105)

Importen fra Rusland steg markant i den betragtede periode, men var på et forholdsvis lavt niveau i hele den betragtede periode. Markedsandelen for denne import steg fra 0,9 % til 2,9 %. Den gennemsnitlige importpris steg med 21 % i den betragtede periode.

(106)

Importen fra Malaysia svingede i begyndelsen af den betragtede periode, men i NUP var den næsten på samme niveau som i 2013, nemlig 4 530 ton. Til trods for visse udsving i den betragtede periode steg markedsandelen for den malaysiske import generelt kun lidt, nemlig med 0,2 procentpoint. Den gennemsnitlige importpris faldt med 13 % i løbet af den betragtede periode.

(107)

I NUP var importpriserne på tovværk og kabler af stål fra Tyrkiet, Thailand, Rusland og Malaysia generelt lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser (49-63 %). De var også lavere end importpriserne fra Kina (41 %-57 %).

(108)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(109)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen ud fra oplysninger fra ansøgeren, som blev krydstjekket med oplysninger fra en række EU-producenter i perioden inden undersøgelsen og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra EU-producenterne i stikprøven. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra efterprøvede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev fundet repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(110)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(111)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlige enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(112)

Tabel 7 viser udviklingen i den samlede EU-produktion, -produktionskapacitet og -kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode:

Tabel 7

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(113)

Den samlede produktionsmængde var forholdsvis stabil i perioden 2013-2014 og faldt med 5 % i 2015. I NUP faldt produktionsmængden dog yderligere med 12 %. Samlet set faldt produktionsmængden med 18 % i den betragtede periode.

(114)

Produktionskapaciteten steg en anelse i den betragtede periode og samlet set med kun 5 %.

(115)

Kapacitetsudnyttelsen faldt således fra 71 % i 2013 til 55 % i NUP. Samlet set faldt kapacitetsudnyttelsen med 22 % i den betragtede periode, hvilket skyldtes faldet i produktionsmængden.

(116)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgsmængde og markedsandel

(117)

Salgsmængden fulgte den samme tendens som produktionsmængden. Den var forholdsvis stabil i perioden 2013-2014 og faldt med 5 % i 2015. I NUP faldt produktionsmængden med yderligere 5 %. Samlet set faldt salgsmængden med 10 % i den betragtede periode.

(118)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 2,4 procentpoint fra 62,4 % til 60,0 % i løbet af den betragtede periode.

(119)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 6 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt i endnu højere grad, nemlig med 10 %. EU-erhvervsgrenen havde følgelig et tab på 2,4 procentpoint i markedsandel. Faldet i salgsmængden blev også afspejlet i kapacitetsudnyttelsen, som faldt med 22 %

(120)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Beskæftigelse og produktivitet

(121)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen faldt i den betragtede periode med 9 %, og det største fald fandt sted i NUP. Det fulgte faldet i produktion og salgsmængde, som beskrevet i betragtning 113 og 117.

(122)

Som et resultat af det hurtigere fald i produktionen end i antallet af ansatte, faldt produktiviteten i den betragtede periode med 10 %.

(123)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 57, at importen af den undersøgte vare fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser med en dumpingsats på 16,7 %. Mængden af importen var lav, hvilket skyldtes de gældende antidumpingforanstaltningers effektivitet. Ikke desto mindre var den kinesiske import til stede på EU-markedet med en markedsandel på 1,2 % i NUP (jf. tabel 2).

(124)

I den tidligere udløbsundersøgelse viste EU-erhvervsgrenen tegn på genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping. I den betragtede periode var genrejsningsprocessen aftagende, og de vigtigste skadesindikatorer viste en faldende tendens. Desuden førte en lavere efterspørgsel efter bulkvarer og faldet i oliepriserne til en reduceret aktivitet inden for minedrift og olie- og gasindustrien. Herefter fulgte en negativ indvirkning på efterspørgslen efter tovværk og kabler af stål, hvilket førte til et fald i forbruget på 6 % i den betragtede periode (jf. tabel 1).

(125)

På grund af det gradvise fald i priserne på EU-markedet i den betragtede periode kunne EU-erhvervsgrenen ikke fortsætte med at genrejse sig efter virkningerne af tidligere dumping.

(126)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige salgspriser og enhedsomkostninger

(127)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 12 % i den betragtede periode.

(128)

Samtidig steg de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger med 13 % i den betragtede periode. Denne stigning i enhedsomkostningerne skyldtes hovedsagelig faldet i produktionen og salgsmængden (henholdsvis 18 % og 10 % i den betragtede periode, jf. betragtning 113 (se tabel 7) og 117 (se tabel 8)). Det skal bemærkes, at denne stigning i enhedsomkostningerne fandt sted til trods for, at de samlede produktionsomkostninger faldt i den betragtede periode. Selv om det lykkedes EU-erhvervsgrenen at reducere de samlede produktionsomkostninger, var den således ikke i stand til at reducere de samlede enhedsproduktionsomkostninger på grund af det omfattende fald i produktions- og salgsmængden.

(129)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(130)

Samlet set steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 3 % i den betragtede periode efter små udsving i den betragtede periode.

(131)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Lagerbeholdninger

(132)

Lagerbeholdningerne faldt en anelse, nemlig med 3 % i den betragtede periode. Da EU-erhvervsgrenen er nødt til at opretholde et minimumslager af de mest almindelige typer af tovværk og kabler af stål til umiddelbart at kunne dække efterspørgslen, kunne lagerbeholdningerne ikke falde yderligere, og deres værdi udtrykt i procent af produktionen steg derfor med 38 %.

(133)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(134)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i den betragtede periode; fortjenesten var først på 7,5 % i 2013 og endte med et tab i NUP på 1,6 %.

(135)

Likviditeten faldt betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 79 %. Den er en yderligere indikator for EU-erhvervsgrenen dårlige resultater i forbindelse med driftsaktiviteter og for den mangel på likviditet, som erhvervsgrenen oplevede.

(136)

Samlet set faldt investeringerne med 50 % i den betragtede periode. På grund af faldende fortjenstmargener og det høje prispres var investeringerne hovedsagelig begrænset til investeringer foranlediget af miljø- og sikkerhedskrav. Samtidig var der kun få investeringer vedrørende drift og produktionsteknologi med henblik på at øge effektiviteten og produktiviteten i undersøgelsesperioden.

(137)

Investeringsafkastet måler fortjenesten eller tabet på en investering i forhold til, hvor mange penge der investeres. I den betragtede periode faldt det fra 33,3 % til – 5,2 %.

(138)

På grund af den gældende antidumpingtold fortsatte EU-erhvervsgrenen med at genrejse sig efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping i de første to år (2013-2014) af den betragtede periode og var i stand til at beholde en fortjenstmargen, der oversteg målfortjenesten på 5 %.

(139)

Ikke desto mindre førte en lavere efterspørgsel efter bulkvarer og faldet i oliepriserne til en reduceret aktivitet inden for minedrift og olie- og gasindustrien. Følgelig faldt efterspørgslen efter tovværk og kabler af stål i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen blev direkte berørt af denne nedgang i efterspørgslen, hvilket gav sig udslag i et fald i produktionen og salgsmængden samt markedsandelen. Samtidig steg andelen af tovværk og kabler af stål til lavpris og førte til et fald i EU-erhvervsgrenens priser og en yderligere forringelse af erhvervsgrenens finansielle resultater. Næsten alle skadesindikatorer forværredes således. På dette grundlag konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(140)

Importen af tovværk og kabler af stål fra Kina havde en begrænset negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. Som følge af de gældende foranstaltninger var deres markedsandel lav i hele den betragtede periode. Importen af tovværk og kabler af stål fra Kina var dog fortsat til stede på EU-markedet.

(141)

Samtidig havde importen fra andre tredjelande en samlet markedsandel på 38,8 % med en svagt stigende tendens i den betragtede periode (se tabel 4). De gennemsnitlige importpriser fra andre tredjelande viste en faldende tendens og lå langt under EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet. Importen påvirkede således EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation betydeligt. Som det allerede fremgår af betragtning 85-89, var markedsandelen for importen ikke blot stabil, men blev også øget. Derudover faldt den gennemsnitlige importpris i den samme periode (jf. betragtning 89) og medførte et yderligere pres i nedadgående retning på EU-erhvervsgrenens priser, hvilket førte til et fald i EU-erhvervsgrenens priser på 12 % i den betragtede periode (jf. betragtning 127) og en yderligere forværring af erhvervsgrenens finansielle resultater.

(142)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen har nydt godt af de oprindelige foranstaltninger, da den i de to første år af den betragtede periode (2013-2014) fortsatte med at genrejse sig efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping. Genrejsningen blev dog sat i stå som følge af ovennævnte faktorer.

(143)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om den kinesiske import igen ville forårsage væsentlig skade, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe. Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i NUP (jf. betragtning 57), og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe (jf. betragtning 70).

(144)

For at fastsætte sandsynligheden for fornyet skade blev følgende elementer analyseret: i) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, ii) de mulige prisniveauer for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, iii) de kinesiske eksporterende producenters adfærd i andre tredjelande, iv) EU-markedets tiltrækningskraft og v) virkningerne af den kinesiske import på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(145)

Producenterne i Kina har, jf. betragtning 60, en omfattende produktionskapacitet i Kina og som følge heraf en uudnyttet kapacitet, som langt overstiger ikke blot eksportmængden til Unionen i NUP, men også det samlede EU-forbrug i NUP.

(146)

Som anført i betragtning 63 var der desuden ingen elementer, der kunne tyde på en væsentlig stigning i forbruget af tovværk og kabler af stål på hjemmemarkedet i Kina eller på andre tredjelandes markeder i den nærmeste fremtid. Kommissionen konkluderede derfor, at forbruget på det kinesiske hjemmemarked eller andre tredjelandes markeder ikke kunne absorbere den uudnyttede kapacitet.

(147)

Som nævnt i betragtning 18 indberettede den eneste samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenter i Kina ikke sit eksportsalg til andre tredjelandsmarkeder. Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den kinesiske database anvendt til at fastsætte de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder.

(148)

Prisniveauet for denne eksport blev også taget i betragtning som et rimeligt skøn over mulige fremtidige prisniveauer ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(149)

Eksportpriserne fra Kina til andre eksportmarkeder lå, jf. betragtning 69, i gennemsnit betydeligt under priserne ved eksport til Unionen, nemlig ca. 30 %. På dette grundlag blev det konkluderet, at producenterne i Kina har en betydelig margen til at reducere priserne ved eksport til Unionen.

(150)

Uden hensyntagen til antidumpingtolden underbød den samarbejdsvillige gruppe af eksporterende producenters importpris desuden EU-erhvervsgrenens salgspriser med 36,3 % i NUP, jf. betragtning 84. Dette anses for at være en passende indikation af mulige fremtidige priser ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(151)

Da der ikke forelå andre oplysninger, blev den kinesiske database anvendt til at fastsætte de kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder, jf. betragtning 64 og 65.

(152)

Ifølge disse oplysninger var de kinesiske eksportpriser for tovværk og kabler af stål til andre tredjelandsmarkeder i gennemsnit mellem ca. 40 % og ca. 80 % lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser, afhængigt af eksportmarkedet.

(153)

De tre største markeder for den kinesiske eksport af tovværk og kabler af stål udtrykt i mængder i NUP var Republikken Korea (123 891 ton eller 11 % af den samlede eksport), USA (97 936 ton eller 9 % af den samlede eksport) og Vietnam (76 344 ton eller 7 % af den samlede eksport). Den gennemsnitlige pris ved eksport til disse markeder var på hhv. 1 107 EUR/ton, 1 444 EUR/ton og 781 EUR/ton. De gennemsnitlige priser til disse lande lå således mellem 50 % og ca. 80 % under EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris.

(154)

I betragtning af prisanalysen i foregående betragtning vil de kinesiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, have en betydelig kapacitet til at sænke deres importpriser til EU-markedet og stadig opnå højere priser på EU-markedet end på andre tredjelandsmarkeder. De kinesiske eksporterende producenter har således et stort incitament til at omdirigere deres eksport til Unionen, hvor de kan opnå højere priser og stadig være i stand til at underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser betydeligt. De vil desuden have et incitament til at eksportere mindst en del af deres uudnyttede kapacitet til lave priser til EU-markedet.

(155)

Et andet tegn på EU-markedets tiltrækningskraft er den omstændighed, at der siden indførelsen af foranstaltningerne har været forsøg på omgåelse fra de kinesiske eksportørers side, som blev opdaget og neutraliseret, jf. betragtning 2 og 4.

(156)

Tilstedeværelsen af dumpingimporten fra Kina til trods for, at der siden 1999 har været indført foranstaltninger, viser også EU-markedets tiltrækningskraft.

(157)

Det konkluderes derfor, at de eksporterende producenter i Kina har potentialet og incitamentet til i væsentlig grad at øge omfanget af deres eksport af tovværk og kabler af stål til Unionen til dumpingpriser, der i betydelig grad underbyder EU-erhvervsgrenens priser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(158)

I et scenario, hvor EU-erhvervsgrenen bevarer sit nuværende prisniveau, vil den ikke være i stand til at opretholde sin salgsmængde og markedsandel over for lavprisimporten fra Kina. Det er meget sandsynligt, at den kinesiske markedsandel vil stige hurtigt, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Dette vil højst sandsynligt ske på EU-erhvervsgrenens bekostning, da dennes prisniveau er højest. Hvis EU-erhvervsgrenen påføres et tab af salgsmængde, vil dette føre til en endnu lavere kapacitetsudnyttelse og en stigning i de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Dette vil medføre en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation og af den tabsgivende situation, som allerede opstod i NUP.

(159)

Hvis EU-erhvervsgrenen imidlertid beslutter at sænke sine priser i et forsøg på at fastholde sin salgsmængde og markedsandel, vil dens finansielle situation næsten øjeblikkeligt forværres og den tabsgivende situation, som blev observeret i NUP, vil blive væsentligt forværret.

(160)

I begge scenarier vil foranstaltningernes udløb sandsynligvis have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, især på beskæftigelsen. I den betragtede periode blev EU-erhvervsgrenen allerede tvunget til at reducere den produktrelaterede beskæftigelse med 9 % (jf. tabel 9). En yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens situation kan medføre lukning af hele produktionsanlæg.

(161)

Det kan derfor konkluderes, at der er stor sandsynlighed for, at foranstaltningernes udløb vil føre til fornyet skade som følge af importen af tovværk og kabler af stål fra Kina, og at EU-erhvervsgrenens allerede skadevoldende situation sandsynligvis vil forværres yderligere.

(162)

I den betragtede periode 2007-2010 for den tidligere udløbsundersøgelse udviklede EU-erhvervsgrenens økonomiske situation sig positivt. Erhvervsgrenen var i stand til at opretholde en rentabilitet tæt på målfortjenesten på 5 %, selv i de to første år af den betragtede periode i den aktuelle undersøgelse (2013-2014). EU-erhvervsgrenen har således vist sig at være strukturelt levedygtig og i stand til at vende en tabsgivende situation. I den betragtede periode i den nuværende udløbsundersøgelse befandt EU-erhvervsgrenen sig dog igen i en vanskelig økonomisk situation, som forventes at blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne udløber. Den vil således ikke være i stand til at genrejse sig fra den nuværende skadevoldende situation, og vil i stedet lide yderligere skade som følge af den sandsynlige stigning i importen af tovværk og kabler af stål fra Kina til dumpingpriser.

(163)

Det erkendes, at importen af tovværk og kabler af stål fra Republikken Korea og andre tredjelande på grund af deres omfang og lave priser er faktorer, der bidrager til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, var denne undersøgelse imidlertid begrænset til en vurdering af, om der er sandsynlighed for fornyet skade forårsaget af importen af tovværk og kabler af stål fra Kina til skadevoldende priser, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger udløber. I betragtning af EU-erhvervsgrenens sårbare situation vil enhver væsentlig stigning i importen fra Kina forværre denne situation på grund af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de mulige lave priser på eksporten af tovværk og kabler af stål fra Kina til Unionen.

(164)

Det forhold, at importen af tovværk og kabler af stål fra Kina til EU-markedet i øjeblikket trænger ind i meget mindre mængder end før indførelsen af foranstaltningerne, viser, at antidumpingtolden reelt har bidraget til at genetablere lige konkurrencevilkår mellem de kinesiske eksportører af den undersøgte vare og EU-erhvervsgrenen. Det forhold, at importen fra Republikken Korea og andre tredjelande underbød importen fra Kina, rejser ikke tvivl om Kommissionens forpligtelse til at holde sig inden for rammerne af denne undersøgelse. Som anført i betragtning 165 har Kommissionen påvist, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af foranstaltningerne vil føre til fornyet skade.

(165)

Kommissionen konkluderede, at en ophævelse af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten af tovværk og kabler af stål fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser og dermed yderligere forværrer den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

(166)

Kommissionen undersøgte i henhold til grundforordningens artikel 21, om opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(167)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(168)

Det bør erindres, at det i den foregående udløbsundersøgelse blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da denne undersøgelse er en udløbsundersøgelse og dermed analyserer en situation, hvor der allerede har været indført antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(169)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette særlige tilfælde.

(170)

Undersøgelsen har også vist, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis have en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen, og dennes aktuelle sårbare økonomiske situation vil blive yderligere forværret. Udløbet af foranstaltningerne vil være en alvorlig trussel for EU-erhvervsgrenens levedygtighed og tvinge EU-producenterne til at indstille deres aktiviteter, hvorved EU-markedet vil blive helt afhængigt af import af tovværk og kabler af stål.

(171)

EU-erhvervsgrenen har tidligere vist sig at være en levedygtig erhvervsgren med positive økonomiske og finansielle resultater. Det lykkedes den at forblive rentabel med en fortjenstmargen, der oversteg målfortjenesten.

(172)

Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse at antidumpingforanstaltningerne opretholdes.

(173)

Der var, jf. betragtning 20-22 og 24, ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse eller fremlagde de ønskede oplysninger. Der mindes om, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at virkningerne af indførelsen af foranstaltninger ikke ville blive omfattende. Da der ikke foreligger beviser, der antyder det modsatte, kan det følgelig bekræftes, at de gældende foranstaltninger ikke har haft en væsentlig negativ indvirkning på deres økonomiske situation, og at videreførelsen af foranstaltninger ikke vil påvirke importørerne i urimelig grad.

(174)

Tovværk og kabler af stål benyttes til mange formål, herunder fiskeri, søfart, olie- og gasindustrien, minedrift, skovbrug, flytransport, bygningsingeniørarbejde, anlægsvirksomhed og løfteanordninger.

(175)

Der var, jf. betragtning 23 og 24, ingen brugere, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse eller fremlagde de ønskede oplysninger. Nogle af de brugere, der gav sig til kende, anførte, at de kun i begrænset omfang anvendte tovværk og kabler af stål. Som i de foregående undersøgelser blev det derfor konkluderet, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ indvirkning på brugernes økonomiske situation, og at videreførelsen af foranstaltningerne således ikke vil påvirke brugerindustriernes situation i urimelig grad.

(176)

Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af tovværk og kabler af stål fra Kina.

(177)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det er hensigten at anbefale, at de nuværende foranstaltninger på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina opretholdes. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra parterne.

(178)

Som anført i betragtning 6 blev den gældende antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål fra Kina udvidet til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål fra Marokko og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko eller Republikken Korea. Den antidumpingtold, der opretholdes på importen af tovværk og kabler af stål fra Kina, bør fortsat være udvidet til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål fra Marokko og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko eller Republikken Korea. Den marokkanske eksporterende producent, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved forordning (EF) nr. 1886/2004, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning. De 15 eksporterende producenter i Republikken Korea, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning.

(179)

I lyset af Domstolens seneste praksis (26) er det hensigtsmæssigt at fastsætte de morarenter, der skal betales i tilfælde af tilbagebetaling af en endelig told, fordi de pågældende bestemmelser vedrørende told ikke fastsætter en sådan rente, og anvendelsen af nationale regler ville føre til urimelige konkurrenceforvridninger mellem de økonomiske aktører, alt efter hvilken medlemsstat der vælges til toldklareringen.

(180)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/64

(1)

Ved direktiv 2014/90/EU tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte passende tekniske kriterier angående design af elektroniske mærker og deres ydeevne, anbringelse og brug.

(2)

Der er gennemført en cost-benefit-analyse (2), som udmundede i en positiv vurdering af anvendelsen af elektroniske mærker som supplement til ratmærket.

(3)

Elektronisk mærkning af skibsudstyr kræver ikke store investeringer og indebærer fordele for fabrikanter, skibsredere og operatører samt for markedsovervågningsmyndighederne.

(4)

Specifikationerne i denne forordning er baseret på en sammenligning, der er foretaget som led i cost-benefit-analysen, af de eksisterende teknologier samt på forslagene i samme analyse om en passende struktur for de koder, der anvendes til identifikation af skibsudstyr.

(5)

Sammenligningen af eksisterende datamedier og dataudvekslingsarkitekturer som led i cost-benefit-analysen førte til en anbefaling om at anvende datamatrixkoder og radiofrekvensidentifikation (»RFID«) som de mest hensigtsmæssige teknologier.

(6)

Det fremgik også af cost-benefit-analysen, at den begrænsede datalagringskapacitet på det elektroniske mærke nødvendiggør, at oplysningerne på mærket omfatter et link til databaser, hvor der kan findes mere detaljerede oplysninger. De datamatrixkoder og den radiofrekvensidentifikation (»RFID«), der fastlægges ved denne forordning, indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at etablere et sådant link.

(7)

Følgelig bør der anvendes en entydig identifikation af skibsudstyr baseret på en standardiseret kodestruktur, der er uafhængig af typen af elektronisk mærke. Denne identifikation bør være fleksibel nok til at kunne give brugerne direkte adgang til de mest relevante databaser over skibsudstyr.

(8)

Formatet for indkodning af de krævede oplysninger på datamediet bør være baseret på ISO-standarder. Det bør desuden give fabrikanterne mulighed for at indkode yderligere oplysninger, navnlig da de bør kunne indlejre yderligere sikkerhedselementer i datamediet for at gøre det lettere at identificere forfalskede varer.

(9)

For at lette visuel inspektion bør skibsudstyr med elektroniske mærker, der erstatter ratmærket, være påført et passende symbol.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS) —

a)

RFID-mærker, der er permanent fastgjort til skibsudstyret

b)

optisk læsbare mærker med datamatrixkoder, som er permanent fastgjort til skibsudstyret eller

c)

optisk læsbare mærker med datamatrixkoder, som er påført skibsudstyret permanent.

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/68

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/154 (2) er der indledt en udbudsprocedure med henblik på opkøb af skummetmælkspulver i den offentlige interventionsperiode, der løber fra den 1. marts til den 30. september 2018, jf. de betingelser, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (3).

(2)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 skal Kommissionen på grundlag af de noterede bud fastsætte en maksimumsopkøbspris eller træffe beslutning om ikke at fastsætte en maksimumsopkøbspris.

(3)

På grundlag af de bud, der er modtaget ved den 2. særlige licitation, bør der ikke fastsættes en maksimumsopkøbspris.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/69