ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 99

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

61. årgang
19. april 2018


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Ændringer til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen, 1975)

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2018/588 af 18. april 2018 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår 1-methyl-2-pyrrolidon ( 1 )

3

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2018/589 af 18. april 2018 om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår methanol ( 1 )

7

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2018/590 af 16. april 2018 om beskikkelse af et medlem af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

10

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2018/591 af 16. april 2018 om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

11

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2018/592 af 16. april 2018 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for Luxembourg

12

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/593 af 16. april 2018 om at give Den Italienske Republik tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 218 og 232 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

14

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/594 af 13. april 2018 om identifikation af benzen-1,2,4-tricarboxylsyre-1,2-anhydrid (trimellitsyreanhydrid) (TMA) som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (meddelt under nummer C(2018) 2112)  ( 1 )

16

 

 

III   Andre retsakter

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 94/17/COL af 31. maj 2017 om afslutning af den formelle undersøgelse af reglen om fritagelse for ambulante tjenesteydelser under ordningen om differentierede socialsikringsbidrag 2014-2020 (Norge) [2018/595]

18

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/1


Ændringer til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen, 1975)

I henhold til UN Depositary Notification C.N.201.2018.TREATIES — XI.A.16 træder følgende ændringer af TIR-konventionen i kraft den 1. juli 2018 for alle kontraherende

Bilag 6, Forklarende bemærkning 0.8.3:

I stedet for »50 000 USD« læses »100 000 EUR«.

Bilag 6, Forklarende bemærkning 8.1a.6:

Der indsættes en ny forklarende bemærkning 8.1a.6, som affattes således:

»Udvalget kan anmode De Forenede Nationers kompetente tjenester om at foretage en supplerende gennemgang. Alternativt kan udvalget beslutte at ansætte en uafhængig ekstern revisor og bemyndige TIR-kontrolkommissionen til at opstille vilkårene for revisionsopgaven ud fra genstanden for og formålet med revisionen som fastsat af udvalget. Udvalget skal godkende vilkårene. Den eksterne, uafhængige revisors supplerende gennemgang skal udmønte sig i en beretning og en revisionsskrivelse, som skal forelægges udvalget. I dette tilfælde skal de finansielle omkostninger ved at ansætte en uafhængig ekstern revisor, inklusive den tilknyttede udbudsprocedure, afholdes over TIR-kontrolkommissionens budget.«

Bilag 8, artikel 1a:

Efter den nuværende tekst indsættes følgende nye stk. 4, 5 og 6, der affattes således:

»4.   Udvalget modtager og gennemgår de reviderede årsregnskaber og revisionsberetninger, som den internationale organisation forelægger i henhold til de i bilag 9, tredje del, omhandlede forpligtelser. Udvalget kan ved sin gennemgang og inden for dennes rammer anmode om, at den internationale organisation eller den uafhængige eksterne revisor tilvejebringer supplerende oplysninger, præciseringer eller dokumentation.

5.   Uden at det berører den i stk. 4 nævnte gennemgang har udvalget på grundlag af en risikovurdering ret til at anmode om, at der foretages en supplerende gennemgang. Udvalget bemyndiger TIR-kontrolkommissionen til eller anmoder De Forenede Nationers kompetente tjenester om at udføre risikovurderingen.

Udvalget fastsætter omfanget af den supplerende gennemgang, idet der tages hensyn til TIR-kontrolkommissionens eller De Forenede Nationers kompetente tjenesters risikovurdering.

TIR-kontrolkommissionen opbevarer resultaterne af enhver gennemgang, der er omhandlet i denne artikel, og forelægger dem for alle kontraherende parter, således at der kan tages behørigt hensyn hertil.

6.   Udvalget skal godkende proceduren for at foretage en supplerende gennemgang.«

Bilag 9, første del, underoverskrift:

I stedet for »Betingelser og krav« læses »Mindstebetingelser og -krav«.

Bilag 9, første del, stk. 1 (første punktum):

I stedet for »betingelser og krav« læses »mindstebetingelser og -krav«.

Bilag 9, første del, stk. 7:

I stedet for »de kontraherende parter« læses »hver kontraherende part«.

Bilag 9, anden del, procedure, standardformular til autorisation, stk. 1:

I stedet for »godkendt« læses »autoriseret«.

Bilag 9, tredje del, stk. 2:

Efter litra n) indsættes et nyt litra o), p) og q), der affattes således:

»o)

føre særskilte regnskaber og bogføring med oplysninger og dokumentation vedrørende udformningen og driften af et internationalt garantisystem tillige med trykning og udstedelse af TIR-carneter

p)

samarbejde fuldt ud og rettidigt, herunder bl.a. give De Forenede Nationers kompetente tjenester eller enhver anden behørigt autoriseret kompetent enhed adgang til ovennævnte regnskaber og bogføring og til enhver tid lette yderligere inspektioner og revisioner, som disse foretager på vegne af de kontraherende parter i henhold til bilag 8, artikel 1a, stk. 5 og 6.

q)

ansætte en uafhængig ekstern revisor til at foretage årlig revision af de regnskaber og den bogføring, der er omhandlet i litra o). Den eksterne revision skal foretages i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder og udmønte sig i en årlig revisionsberetning og en revisionsskrivelse, som skal forelægges administrationsudvalget.«


FORORDNINGER

19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/588

af 18. april 2018

om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår 1-methyl-2-pyrrolidon

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 68, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 9. august 2013 indgav Nederlandene til Det Europæiske Kemikalieagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) i henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006 et dossier (i det følgende benævnt »bilag XV-dossieret« (2)), hvori det foreslås at fastsætte begrænsninger for 1-methyl-2-pyrrolidon (NMP). I bilag XV-dossieret blev det påvist, at det er nødvendigt med tiltag på EU-plan for at imødegå risici for arbejdstagernes sundhed ved eksponering for NMP.

(2)

Nederlandene baserede farevurderingen af NMP på stoffets virkninger på flere sundhedsmæssige effektparametre. Udviklingstoksicitet blev betragtet som det mest kritiske af disse effektparametre og blev anvendt til at fastslå et niveau (det afledte nuleffektniveau eller »DNEL«), over hvilket arbejdstagerne ikke bør eksponeres for NMP ved indånding.

(3)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3) fastsættes det, at blandinger med en NMP-koncentration på 0,3 % eller højere skal klassificeres som reproduktionstoksisk i kategori 1B. Begrænsningen bør gælde for både blandinger og for stoffet som sådan.

(4)

Den 5. juni 2014 vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (RAC) sin udtalelse, der bekræftede, at udviklingstoksicitet er den mest kritiske sundhedsmæssige effektparameter. RAC fandt dog, at der i beregningen af DNEL for NMP bør anvendes en anden vurderingsfaktor end den, som Nederlandene har anvendt. Dette resulterede i et niveau, der er dobbelt så højt som det niveau, som Nederlandene foreslog for arbejdstagernes eksponering for NMP ved indånding. RAC beregnede også en DNEL-værdi for arbejdstagernes eksponering for NMP gennem huden, som ikke har været foreslået af Nederlandene.

(5)

RAC bekræftede, at en samlet eksponering for NMP, der ligger over de to DNEL-værdier, udgør en risiko for arbejdstagernes sundhed, og at den foreslåede begrænsning, som er baseret på de to DNEL-værdier, er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til reducering af denne risiko.

(6)

Den 25. november 2014 vedtog agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) sin udtalelse, hvori det konkluderes, at den foreslåede begrænsning, som ændret ved RAC, med hensyn til socioøkonomiske fordele og omkostninger er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at reducere den risiko for arbejdstagerne, der opstår på grund af NMP.

(7)

I overensstemmelse med den i bilag XV-dossieret foreslåede frist anbefalede SEAC at udskyde anvendelsen af begrænsningen i fem år for at give interessenter mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til overholdelse. SEAC mener, at en længere udskydelsesperiode kan være hensigtsmæssig for trådbelægningsbranchen, der af Nederlandene er identificeret som den branche, hvor den foreslåede begrænsning kan få størst betydning i forhold til omkostningerne.

(8)

Agenturets forum for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter, jf. artikel 76, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, blev hørt under begrænsningsprocessen, og der blev taget hensyn til dets udtalelse.

(9)

Den 9. december 2014 forelagde agenturet udtalelserne fra RAC og SEAC (4) for Kommissionen.

(10)

Kommissionen blev opmærksom på en uoverensstemmelse mellem DNEL for eksponering for NMP ved indånding, som RAC foreslog i sin udtalelse, og de vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for NMP i henhold til Rådets direktiv 98/24/EF (5) på baggrund af en videnskabelig udtalelse fra Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering (»SCOEL«), og bad RAC og SCOEL om i fællesskab at løse problemet i overensstemmelse med artikel 95, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1907/2006. Som følge heraf foreslog RAC den 30. november 2016 et ændret DNEL for arbejdstagernes eksponering for NMP ved indånding.

(11)

På baggrund af udtalelser fra RAC og SEAC finder Kommissionen, at der er en uacceptabel risiko for arbejdstagernes sundhed ved fremstilling og anvendelse af NMP, som skal imødegås på EU-plan. En begrænsning, som fastsætter DNEL-værdier for arbejdstagernes eksponering for NMP både ved indånding og gennem huden, er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at imødegå denne risiko. En sådan begrænsning er mere passende end de vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for NMP i henhold til Rådets direktiv 98/24/EF af følgende årsager: den samlede risikokarakteriseringskvotient er baseret på kvantificerede DNEL-værdier for eksponering for NMP ved indånding og gennem huden, harmonisering af kemikaliesikkerhedsrapporten i registreringsdossieret via harmoniserede DNEL-værdier kan kun fastsættes i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, downstreambrugere vil have samme frist som producenterne og importørerne til at iværksætte passende risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold for at sikre, at arbejdstagernes eksponering for NMP ligger under de to DNEL-værdier, sikkerhedsdatabladene vil indeholde disse DNEL-værdier i de tilsvarende afsnit.

(12)

Den foreslåede begrænsning er derfor den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at håndtere risici for arbejdstagernes sundhed ved eksponering for NMP.

(13)

DNEL-værdier skal anvendes ved gennemførelse af kemikaliesikkerhedsvurderingen af et stof, jf. forordning (EF) nr. 1907/2006, for at fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at håndtere den risiko, som stoffet udgør, navnlig eksponeringsscenarier. Hvis producenterne, importørerne eller downstreambrugerne agter at markedsføre NMP som et stof som sådan eller i blandinger i en bestemt koncentration, bør denne vurdering stilles til rådighed for brugerne af stoffet gennem kemikaliesikkerhedsrapporter og sikkerhedsdatablade. Producenterne og downstreambrugerne bør sikre, at DNEL-værdierne overholdes, når stoffet markedsføres eller anvendes som sådan eller i en blanding.

(14)

Interessenter bør gives nok tid til at træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med den foreslåede begrænsning, navnlig i trådbelægningsbranchen, hvor omkostningerne i forbindelse med gennemførsel af begrænsningen vil være særligt høje. Under hensyntagen til anbefalingen fra SEAC bør anvendelsen af begrænsningen derfor udskydes. Udskydelsesperioden bør tage hensyn til forsinkelsen i begrænsningsprocessen på grund af samarbejdet mellem RAC og SCOEL.

(15)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  https://echa.europa.eu/documents/10162/ee4c88a9-d26f-4872-98fd-fb41646cc9e1

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(4)  https://echa.europa.eu/documents/10162/aa77c7c4-4026-4ab1-b032-8a73b61ca8bd

(5)  Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.)


BILAG

I bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 tilføjes følgende punkt:

»71.

1-methyl-2-pyrrolidon

(NMP)

CAS-nr. 872-50-4

EF-nr. 212-828-1

1.

Må ikke markedsføres som et stof som sådan eller i blandinger i en koncentration på eller over 0,3 % efter den 9. maj 2020, medmindre producenterne, importørerne og downstreambrugerne i de relevante kemikaliesikkerhedsrapporter og sikkerhedsdatablade har medtaget afledte nuleffektniveauer (Derived No-Effect Levels (DNEL-værdier)) ved eksponering af arbejdstagerne for 14,4 mg/m3 ved indånding og 4,8 mg/kg/dag ved eksponering gennem huden.

2.

Må ikke markedsføres eller anvendes som stof som sådan eller i blandinger i en koncentration på eller over 0,3 % efter den 9. maj 2020, medmindre producenterne og downstreambrugerne iværksætter passende risikohåndteringsforanstaltninger og sørger for passende anvendelsesforhold for at sikre, at eksponeringen af arbejdstagerne er under de DNEL-værdier, der er fastsat i stykke 1.

3.

Uanset stk.1 and 2 skal kravene, som fastsat deri, gælde fra den 9. maj 2024 med hensyn til markedsføring af anvendelse eller anvendelse som opløsningsmiddel eller reaktant i trådbeklædningsprocessen.«


19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/589

af 18. april 2018

om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår methanol

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 68, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Polen forelagde den 16. januar 2015 Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) et dossier (2) i henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (»bilag XV-dossieret«) for at indlede en begrænsningsprocedure i henhold til samme forordnings artikel 69-73. Det fremgik af bilag XV-dossieret, at eksponering for methanol i sprinklervæsker og denatureret alkohol udgør en risiko for menneskers sundhed, og det blev foreslået at forbyde markedsføring heraf. Bilag XV-dossieret påviste, at det er nødvendigt med en indsats på EU-plan.

(2)

Den begrænsning, der foreslås i bilag XV-dossieret, sigter mod at mindske forekomsten af alvorlig methanolforgiftning hos kroniske alkoholikere og sporadisk ikke-alkoholikere efter indtagelse af sprinklervæsker eller denatureret alkohol, der anvendes som en billig erstatning for alkohol til konsum. Begrænsningen forventes også at forebygge methanolforgiftning som følge af utilsigtet indtagelse af sprinklervæsker og denatureret alkohol, herunder forgiftning hos børn. I bilag XV-dossieret og ved den offentlige høring rapporteredes der tilfælde af forgiftning som følge af indtagelse af sprinklervæsker i syv medlemsstater og dødelige tilfælde i mindst to medlemsstater.

(3)

Den 4. december 2015 vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (»RAC«) en udtalelse, hvori det konkluderes, at eksponering for methanol i sprinklervæsker og denatureret alkohol i en koncentration på over 0,6 vægtprocent udgør en risiko for dødsfald, alvorlig øjentoksicitet eller andre alvorlige virkninger af methanolforgiftning. RAC udtalte endvidere, at den foreslåede begrænsning var den mest hensigtsmæssige foranstaltning på EU-plan til at håndtere de påviste risici, både hvad angår effektivitet og praktisk gennemførlighed.

(4)

Den 11. marts 2016 vedtog agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (»SEAC«) sin udtalelse om den foreslåede begrænsning. For så vidt angår denatureret alkohol, betød manglen på socioøkonomiske data i bilag XV-dossieret og fra den offentlige høring, at SEAC ikke kunne vurdere de socioøkonomiske virkninger af dets medtagelse i den foreslåede begrænsning. For så vidt angår sprinklervæsker, vurderede SEAC, at den foreslåede begrænsning er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at håndtere de påviste risici, hvad angår de socioøkonomiske fordele og de socioøkonomiske omkostninger. Samlet set vurderede SEAC, at forskelle i medlemsstaternes nationale lovgivninger kunne skabe forvridninger på det indre marked.

(5)

Agenturets forum for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter blev hørt under begrænsningsprocessen, og dets udtalelser er blevet taget i betragtning, navnlig ved at medtage væsker, der anvendes til afrimning af forruder i den foreslåede begrænsning.

(6)

Den 28. april 2016 forelagde agenturet udtalelserne fra RAC og SEAC (3) for Kommissionen. På grundlag af disse udtalelser konkluderede Kommissionen, at tilstedeværelsen af methanol i sprinklervæsker og væsker til afrimning af forruder udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed, som skal imødegås på EU-plan.

(7)

Interessenter bør gives tilstrækkelig tid til at træffe passende foranstaltninger for at overholde den foreslåede begrænsning, bl.a. for at muliggøre salg af lagerbeholdninger og sikre tilstrækkelig kommunikation i leverandørkæden. Anvendelsen af begrænsningen bør således udskydes.

(8)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  https://echa.europa.eu/documents/10162/78b0f856-3751-434b-b6bc-6d33cd630c85

(3)  https://echa.europa.eu/documents/10162/2b3f6422-ab4d-4b85-9642-ebe225070858


BILAG

I bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 tilføjes følgende punkt:

»69.

Methanol

CAS-nr. 67-56-1

EF-nr. 200-659-6

Må ikke markedsføres til offentligheden efter den 9. maj 2018 i sprinklervæsker eller afisningsvæsker, i en koncentration på 0,6 vægtprocent eller derover.«


AFGØRELSER

19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/10


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/590

af 16. april 2018

om beskikkelse af et medlem af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den tyske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af det mandat, på grundlag af hvilket Birgit J. HONÉ (Staatssekretärin für Europa und Regionale Landesentwicklung, Niedersächsische Staatskanzlei) blev indstillet.

(3)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Fritz JAECKELs mandatperiode er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende beskikkes herved til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:

a)

som medlem:

Birgit J. HONÉ, Ministerin für Bundes- und Europaangelegenheiten und Regionale Entwicklung (Niedersachsen) (ændret mandat)

og

b)

som suppleant:

Clemens LAMMERSKITTEN, Mitglied des Niedersächsischen Landtags.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 16. april 2018.

På Rådets vegne

R. PORODZANOV

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).


19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/11


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/591

af 16. april 2018

om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den tyske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 26. januar 2015, den 5. februar 2015 og den 23. juni 2015 afgørelse (EU) 2015/116 (1), (EU) 2015/190 (2) og (EU) 2015/994 (3) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020. Den 4. marts 2016 trådte Joachim WOLBERGS i stedet for Dagmar MÜHLENFIELD som medlem, jf. Rådets afgørelse (EU) 2016/333 (4).

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Joachim WOLBERGS' mandatperiode er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende beskikkes herved som medlem af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2020:

Dr. Peter KURZ, Oberbürgermeister der Stadt Mannheim.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 16. april 2018.

På Rådets vegne

R. PORODZANOV

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2015/116 af 26. januar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 20 af 27.1.2015, s. 42).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2015/190 af 5. februar 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 31 af 7.2.2015, s. 25).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2015/994 af 23. juni 2015 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2015 til den 25. januar 2020 (EUT L 159 af 25.6.2015, s. 70).

(4)  Rådets afgørelse (EU) 2016/333 af 4. marts 2016 om beskikkelse af et medlem af Regionsudvalget, som foreslået af Forbundsrepublikken Tyskland (EUT L 62 af 9.3.2016, s. 16).


19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/12


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2018/592

af 16. april 2018

om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for Luxembourg

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (1), særlig artikel 23 og 24,

under henvisning til de indstillinger, som Rådet har fået forelagt af Luxembourgs regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet har ved afgørelse af 20. september 2016 (2) udnævnt medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for perioden fra den 25. september 2016 til den 24. september 2018.

(2)

Luxembourgs regering har foretaget indstillinger til en række pladser, der skal besættes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende udnævnes til medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed for den periode, der udløber den 24. september 2018:

I.

REGERINGSREPRÆSENTANTER

Land

Medlemmer

Suppleanter

Luxembourg

Tom GOEDERS

Laurent PEUSCH

Jonathan PEREIRA NEVES

II.

REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTAGERORGANISATIONER

Land

Medlemmer

Suppleanter

Luxembourg

Carlos PEREIRA

Paul DE ARAUJO

Eduardo DIAS

III.

ARBEJDSGIVERREPRÆSENTANTER

Land

Medlemmer

Suppleanter

Luxembourg

Patricia HEMMEN

François ENGELS

Héloise ANTOINE

Artikel 2

Rådet vil senere udnævne de medlemmer og suppleanter, der endnu ikke er indstillet.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 16. april 2018.

På Rådets vegne

R. PORODZANOV

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1).

(2)  Rådets afgørelse af 20. september 2016 om udnævnelse af medlemmerne af og suppleanterne til Det Rådgivende Udvalg for Arbejdskraftens Frie Bevægelighed (EUT C 348 af 23.9.2016, s. 3).


19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/14


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/593

af 16. april 2018

om at give Den Italienske Republik tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 218 og 232 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved brev registreret i Kommissionen den 27. september 2017 anmodede Italien om tilladelse til, at anvende en særlig foranstaltning ved at fravige artikel 218 og 232 i direktiv 2006/112/EF med henblik på at indføre obligatorisk elektronisk fakturering for alle afgiftspligtige personer, som er etableret på Italiens område, med undtagelse af afgiftspligtige personer omfattet af fritagelsen for små virksomheder, jf. artikel 282 i nævnte direktiv, og at videresende disse fakturaer via systemet »Sistema di Interscambio« (»SdI«), der forvaltes af det italienske skattevæsen.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved breve af 3. november 2017 og 6. november 2017 de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning. Ved brev af 7. november 2017 meddelte Kommissionen Italien, at den rådede over alle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Italien anfører, at anvendelsen af obligatorisk elektronisk fakturering, hvorved fakturaer videresendes via SdI, vil give skattemyndighederne i Italien mulighed for at indhente oplysninger i realtid, der stammer fra fakturaer, som udstedes og modtages af erhvervsdrivende. Skattemyndighederne vil således være i stand til at udføre rettidig og automatisk kontrol af overensstemmelsen mellem de angivne og de betalte momsbeløb.

(4)

Italien finder, at indførelsen af et krav om almen elektronisk fakturering desuden vil bidrage til at bekæmpe momssvig og momsunddragelse, fremme digitaliseringen samt forenkle skatteopkrævningen.

(5)

Italien anfører, at der allerede er skabt et grundlag for indførelsen af obligatorisk elektronisk fakturering med den frivillige anvendelse af det eksisterende SdI-system, som vil sikre en glidende overgang til elektronisk fakturering og samtidig begrænse den særlige foranstaltnings virkning på afgiftspligtige personer.

(6)

I betragtning af at den særlige foranstaltning har et bredt anvendelsesområde og er ny, er det vigtigt at evaluere den særlige foranstaltnings virkning på bekæmpelsen af momssvig og momsunddragelse samt på afgiftspligtige personer. I tilfælde af at Italien finder det nødvendigt at udvide den særlige foranstaltning, bør landet sammen med anmodningen om udvidelse, fremlægge en rapport for Kommissionen, som indeholder en vurdering af den særlige foranstaltning i forhold til, hvor effektivt den bidrager til at bekæmpe momssvig og momsunddragelse samt til at forenkle momsopkrævningen.

(7)

Denne særlige foranstaltning bør ikke påvirke forbrugernes ret til at modtage fakturaer på papir i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet.

(8)

Den anmodede særlige foranstaltning bør være tidsbegrænset, så det er muligt at foretage en vurdering af, om den særlige foranstaltning i lyset af de fastsatte mål er hensigtsmæssig og effektiv.

(9)

Den særlige foranstaltning står derfor i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, eftersom den er tidsbegrænset og har en begrænset anvendelse, da den ikke finder anvendelse på afgiftspligtige personer, som er omfattet af fritagelsen for små virksomheder, jf. artikel 282 i direktiv 2006/112/EF. Desuden er der ingen risiko for, at den særlige foranstaltning giver anledning til momssvig i andre sektorer eller i andre medlemsstater.

(10)

Den særlige foranstaltning vil ikke have negative konsekvenser for de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, og den har ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Som undtagelse fra artikel 218 i direktiv 2006/112/EF gives Italien tilladelse til udelukkende at acceptere fakturaer som dokumenter eller som meddelelser i elektronisk form, hvis de er udstedt af andre skattepligtige personer etableret på Italiens område end dem, der er omfattet af fritagelsen for små virksomheder, jf. artikel 282 i direktiv 2006/112/EF.

Artikel 2

Som undtagelse fra artikel 232 i direktiv 2006/112/EF gives Italien tilladelse til at fastsætte, at anvendelsen af elektroniske fakturaer, der er udstedt af skattepligtige personer, som er etableret på Italiens område, ikke forudsætter, at modtageren er indforstået hermed, medmindre disse fakturaer er udstedt af skattepligtige personer omfattet af fritagelsen for små virksomheder, jf. artikel 282 i direktiv 2006/112/EF.

Artikel 3

Italien giver Kommissionen meddelelse om de nationale foranstaltninger der gennemfører af de undtagelser, der er omhandlet i artikel 1 og 2.

Artikel 4

Denne afgørelse anvendes fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2021.

Hvis Italien finder det nødvendigt at forlænge de undtagelser, der er omhandlet i artikel 1 og 2, fremsender Italien — sammen med en rapport, som indeholder en vurdering af, hvor effektivt de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3 har bidraget til at bekæmpe momssvig og momsunddragelse samt bidraget til at forenkle skatteopkrævningen — en anmodning om forlængelse til Kommissionen. Nævnte rapport skal også indeholde en evaluering af foranstaltningens virkning på afgiftspligtige personer, og navnlig om foranstaltningen øger disses administrative byrder og omkostninger.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Luxembourg, den 16. april 2018.

På Rådets vegne

R. PORODZANOV

Formand


(1)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.


19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/594

af 13. april 2018

om identifikation af benzen-1,2,4-tricarboxylsyre-1,2-anhydrid (trimellitsyreanhydrid) (TMA) som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006

(meddelt under nummer C(2018) 2112)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

underhenvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 59, stk. 9,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 59, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1907/2006 forelagde Nederlandene den 8. august 2016 Det Europæiske Kemikalieagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) et dossier i overensstemmelse med bilag XV i nævnte forordning (i det følgende benævnt »bilag XV-dossier«) til identifikation af benzen-1,2,4-tricarboxylsyre-1,2-anhydrid (trimellitsyreanhydrid) (TMA) (EC-nr. 209-008-0, CAS-nr. 552-30-7) som et særligt problematisk stof, da det opfylder kriterierne i artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006. I henhold til bilag XV-dossieret er der videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger for menneskers sundhed på grund af TMA's respiratorisk sensibiliserende egenskaber, der er problematiske i samme grad som virkningerne af de andre stoffer, der er anført i artikel 57, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 1907/2006.

(2)

Den 15. december 2016 vedtog Medlemsstatsudvalget sin udtalelse (2) om bilag XV-dossieret. Selv om et flertal af medlemmerne af Medlemsstatsudvalget mente, at TMA opfylder betingelserne for identifikation som et særligt problematisk stof i overensstemmelse med artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, blev der ikke opnået enstemmighed i Medlemsstatsudvalget. Tre medlemmer afholdt sig fra at stemme. Tre medlemmer var af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for TMA's sandsynlige alvorlige virkninger for menneskers sundhed, der er problematiske i samme grad som virkningerne af de andre stoffer, der er anført i artikel 57, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 1907/2006. De tre medlemmer udtrykte tvivl om typen af sundhedsmæssige virkninger ved TMA samt alvorligheden af virkningerne, irreversibiliteten af virkningerne og forsinkelsen af de sundhedsmæssige virkninger, de sociale overvejelser, som er knyttet til virkningen af TMA, samt det faktum, at det ikke er muligt at fastsætte et sikkert niveau for eksponering for TMA.

(3)

Den 17. januar 2017 videresendte agenturet i henhold til artikel 59, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1907/2006 Medlemsstatsudvalgets udtalelse til Kommissionen med henblik på en afgørelse om identifikation af TMA på baggrund af artikel 57, litra f), i nævnte forordning.

(4)

Kommissionen bemærker, i overensstemmelse med flertalsudtalelsen fra Medlemsstatsudvalget, at de data, der er opført og behandlet i bilag XV-dossieret, viser, at TMA forårsager alvorlig og permanent nedsættelse af lungefunktionen, hvis der er langvarig eksponering, og der ikke interveneres. De rapporterede tilfælde af skadelige virkninger varierer fra erhvervsrelateret rhinokonjunktivitis og astma til alvorlige sygdomme som f.eks. lungesygdom-anæmi syndrom, allergisk laryngitis og allergisk alveolitis. Nogle af virkningerne har været så alvorlige, at personer, der har været udsat derfor, har været nødt til at opgive deres job. De alvorligste virkninger kan kræve langvarig lægebehandling.

(5)

Kommissionen bemærker, at selv om visse virkninger af TMA er reversible, når eksponeringen er ophørt, er den første sensibiliseringsfase (induktion) irreversibel. Derudover er det ikke ud fra de tilgængelige data vedrørende mennesker muligt at fastsætte et koncentrationsniveau for TMA, under hvilket der ikke sker sensibilisering. Det lader desuden til, at alvorlige virkninger har en vis latenstid. Muligheden for, at der opstår irreversible virkninger, inden et sundhedsproblem er identificeret, anerkendes i identifikationen af andre særligt problematiske stoffer (3) i overensstemmelse med artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, på grund af deres respiratoriske sensibiliseringsegenskaber, og bekræftes ved europæisk retspraksis (4).

(6)

Kommissionen bemærker, at arbejdstagere, der tidligere er blevet sensibiliseret, kun kan flyttes til opgaver med nul-eksponering for TMA for at undgå en gentagelse af alvorlige skadelige virkninger, hvilket giver anledning til samfundsmæssige bekymringer og virkninger på livskvaliteten for sensibiliserede arbejdstagere.

(7)

Kommissionen vurderer derfor, i overensstemmelse med Medlemsstatsudvalgets flertalsudtalelse, at virkningerne af TMA er problematiske i samme grad som virkningerne af de stoffer, der er nævnt i artikel 57, litra a)-e), i forordning (EF) nr. 1907/2006, og mener derfor, at TMA på grund af dets respiratoriske sensibiliseringsegenskaber bør identificeres som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i nævnte forordning.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Benzen-1,2,4-tricarboxylsyre-1,2-anhydrid (trimellitsyreanhydrid) (TMA) (EC-nr. 209-008-0, CAS-nr. 552-30-7) er på grund af dets respiratoriske sensibiliseringsegenskaber identificeret som et særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i forordning (EF) nr. 1907/2006.

2.   Stoffet, som er omhandlet i stk. 1, skal optages på den kandidatliste, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006, med følgende angivelse under »Grund til optagelse«: »Respiratorisk sensibiliserende egenskaber (artikel 57, litra f)) — menneskers sundhed«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Det Europæiske Kemikalieagentur.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2018.

På Kommissionens vegne

Elżbieta BIEŃKOWSKA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  http://echa.europa.eu/role-of-the-member-state-committee-in-the-authorisation-process/svhc-opinions-of-the-member-state-committee

(3)  Enighed i Medlemsstatsudvalget om identifikation af diazen-1,2-dicarboxamid [C,C-azodi(formamid)] som et særligt problematisk stof https://echa.europa.eu/documents/10162/5b3971ca-7683-414b-b7df-085744c5b327;

Enighed i Medlemsstatsudvalget om identifikation af hexahydromethylphthalsyreanhydrid, hexahydro-4-methylphthalsyreanhydrid, hexahydro-1-methylphthalsyreanhydrid, hexahydro-3-methylphthalsyreanhydrid som særligt problematiske stoffer https://echa.europa.eu/documents/10162/ab858db8-5467-429c-a94d-2e563f523d01;

Enighed i Medlemsstatsudvalget om identifikation af cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid, cis-cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid, trans-cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid som særligt problematiske stoffer https://echa.europa.eu/documents/10162/8a707077-bf1c-462d-bf25-dd58ffa14cf8.

(4)  Rettens dom af 30. april 2015, Polynt og Sitre mod ECHA, T-134/13, ECLI:EU:T:2015:254, og Rettens dom af 30. april 2015, Hitachi Chemical Europe m.fl. mod ECHA, T-135/13, ECLI:EU:T:2015:253.


III Andre retsakter

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

19.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/18


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 94/17/COL

af 31. maj 2017

om afslutning af den formelle undersøgelse af reglen om fritagelse for ambulante tjenesteydelser under ordningen om differentierede socialsikringsbidrag 2014-2020 (Norge) [2018/595]

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (i det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«) har —

under henvisning til

aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61 og 62,

protokol 26 til EØS-aftalen,

aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 24,

protokol nr. 3 til tilsyns- og domstolsaftalen (»protokol 3«), særlig del II, artikel 7, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

1.   Sagsforløb

(1)

Ved brev af 13. marts 2014 anmeldte de norske myndigheder (1) ordningen om differentierede socialsikringsbidrag 2014-2020 i henhold til artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3. På grundlag af denne anmeldelse og de efterfølgende indsendte oplysninger (2) godkendte Tilsynsmyndigheden ved beslutning nr. 225/14/KOL af 18. juni 2014 den anmeldte støtteordning.

(2)

Ved dom af 23. september 2015 i sag E-23/14 Kimek Offshore AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden (3) annullerede EFTA-Domstolen delvist Tilsynsmyndighedens beslutning.

(3)

Ved brev af 15. oktober 2015 (4) anmodede Tilsynsmyndigheden de norske myndigheder om yderligere oplysninger. De norske myndigheder svarede ved brev af 6. november 2015 (5).

(4)

Tilsynsmyndigheden indledte den formelle undersøgelsesprocedure ved beslutning nr. 489/15/KOL af 9. december 2015. De norske myndigheder svarede ved brev af 13. januar 2016 (6) på Tilsynsmyndighedens beslutning.

(5)

Den 30. juni 2016 blev beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i EØS-tillægget hertil (7). Tilsynsmyndigheden modtog bemærkninger fra to interesserede parter, Kimek Offshore AS (brev af 12. maj 2016 (8)) og NHO Finnmark (brev af 4. juli 2016 (9)), inden den 30. juli 2016, som var fristen for indsendelse af bemærkninger. Ved brev af 2. august 2016 (10) videresendte Tilsynsmyndigheden disse bemærkninger til de norske myndigheder, som fik mulighed for at fremsætte kommentarer hertil. De norske myndigheder svarede ved brev af 5. september 2016 (11).

2.   Omfanget af den formelle undersøgelsesprocedure

(6)

EFTA-Domstolen annullerede ved dom delvist Tilsynsmyndighedens beslutning, der godkender ordningen om regionalt differentierede socialsikringsbidrag 2014-2020. Støtteordningen har ikke i sin helhed været genstand for Tilsynsmyndighedens fornyede undersøgelse i løbet af den formelle undersøgelse. Undersøgelsen har været begrænset til den del af ordningen (fritagelse for ambulante tjenesteydelser), for hvilken Tilsynsmyndighedens godkendelse blev annulleret.

(7)

Eftersom reglen om ambulante tjenesteydelser er en undtagelse fra bestemmelserne i ordningen om differentierede socialsikringsbidrag, finder Tilsynsmyndigheden det imidlertid hensigtsmæssigt, for fuldstændighedens skyld, at komme med en oversigt over den pågældende ordnings formål og retsgrundlag, før bestemmelserne om registrering af virksomheder i Norge og selve fritagelsen for ambulante tjenesteydelser fremlægges).

3.   Oversigt over ordningen

3.1.   Formål

(8)

Formålet med ordningen om differentierede socialsikringsbidrag er at reducere eller forebygge affolkningen i de tyndest befolkede regioner i Norge ved at fremme beskæftigelsen. Med henblik herpå reducerer driftsstøtteordningen personaleomkostninger ved at sænke satserne for socialsikringsbidrag i visse geografiske områder. Som hovedregel varierer støtteintensiteten alt efter det geografiske område, hvor forretningsenheden er registreret. Reglerne om registrering er uddybet herunder.

3.2.   Nationalt retsgrundlag

(9)

Det nationale retsgrundlag for ordningen er § 23-2 i den norske socialsikringslov (12). Denne bestemmelse fastlægger arbejdsgiverens generelle pligt til at betale socialsikringsbidrag, der er beregnet på grundlag af den bruttoløn, der udbetales til medarbejderen. I henhold til stk. 12 i den pågældende paragraf kan det norske storting vedtage regionalt differentierede satser samt særlige bestemmelser for virksomheder i bestemte brancher. Den norske socialsikringslov udgør således sammen med det norske stortings årlige beslutninger det nationale retsgrundlag for ordningen (13).

3.3.   Regler om registrering

(10)

Støtteberettigelse under ordningen afhænger af, om en virksomhed er registreret i det støtteberettigede område. Hovedreglen for ordningen er, at støtteintensiteten varierer alt efter det geografiske område, hvor forretningsenheden virksomheden er registreret.

(11)

Efter norsk ret skal virksomheder registrere underenheder for hver særskilt forretningsaktivitet (14). Hvis en virksomhed har flere forskellige forretningsaktiviteter, skal der registreres særskilte underenheder. Derudover skal der registreres særskilte enheder, hvis aktiviteterne udføres i forskellige geografiske områder.

(12)

Ifølge de norske myndigheder er kriteriet »særskilt forretningsaktivitet« opfyldt, når mindst én medarbejder udfører arbejde for moderenheden i et særskilt område, og der kan gennemføres besøg på virksomheden dér. Hver underenhed udgør et separat grundlag for beregning af enhedens differentierede socialsikringsbidrag, alt efter hvor den er registreret. En virksomhed, der er registreret uden for det område, der i henhold til ordningen er støtteberettiget, er således støtteberettiget, hvis og for så vidt virksomhedens økonomiske aktiviteter udføres i en underenhed, der er beliggende i det støtteberettigede område.

3.4.   Ambulante tjenester — den foranstaltning, der undersøges

(13)

Som undtagelse fra hovedreglen om registrering gælder ordningen også for virksomheder, der er registreret uden for det støtteberettigede område, hvis de stiller arbejdstagere til rådighed i det støtteberettigede område, eller hvis deres ansatte er beskæftiget i mobile aktiviteter inden for det støtteberettigede område. I denne beslutning benævnes arbejde, der leveres i disse situationer, »ambulante tjenesteydelser«. Det er denne fritagelse, der undersøges i den foreliggende beslutning. I denne beslutning benævnes denne regel »fritagelsen«. Det nationale retsgrundlag for fritagelsen findes i § 1, afsnit 4, i det norske stortings afgørelse nr. 1482 af 5. december 2013 om fastsættelse af afgiftssatser mv. under loven om national sikring af 2014.

(14)

Fritagelsen finder kun anvendelse, hvis arbejdstageren tilbringer mindst halvdelen af sine arbejdsdage i det støtteberettigede område. Derudover gælder den nedsatte sats kun for den del af arbejdet, der udføres dér. Som hovedregel er bidragsregistreringsperioden én kalendermåned. Socialsikringsbidrag beregnes på grundlag af den sats, der gælder i det område, hvor arbejdstageren anses for at udføre sine forretningsaktiviteter.

(15)

Det betyder for eksempel, at hvis en medarbejder i en enhed registreret i Oslo (Oslo er i område 1, et ikke-støtteberettiget område, hvor satsen derfor er den almindelige på 14,1 %) udfører 60 % at arbejdet i én kalendermåned i Vardø (som er i område 5, hvor den gældende sats er 0 %) og resten i Oslo, er virksomheden berettiget til satsen på nul % for den del af lønnen, der udbetales for det arbejde, der udføres i Vardø, men ikke for det arbejde, der udføres i Oslo.

4.   Dom afsagt af EFTA-Domstolen

(16)

EFTA-Domstolen annullerede Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL for så vidt, som den afsluttede den indledende fase af undersøgelsen vedrørende støtteforanstaltningen i § 1, afsnit 4 i det norske stortings beslutning nr. 1482 af 5. december 2013 om fastsættelse af afgiftssatser mv. under loven om national sikring 2014.

(17)

EFTA-Domstolen fandt (15), at Tilsynsmyndigheden ikke havde vurderet omstændighederne og konsekvenserne af dem for så vidt angår den i § 1, afsnit 4, omhandlede regels forenelighed med EØF-aftalen i henhold til denne aftales artikel 61, stk. 3, navnlig med hensyn til fritagelsens påvirkning af konkurrence og handel samt dens forenelighed med punkt 16 i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte for 2014-2020 (»regionalstøtteretningslinjerne« (16)). En sådan specifik vurdering var, ifølge Domstolen, afgørende for Tilsynsmyndighedens vurdering af den anmeldte ordning.

(18)

§ 1, afsnit 4 er affattet på den måde for at afspejle fritagelsen (som er genstand for denne beslutning), med en tilhørende foranstaltning til modvirkning af omgåelse for at forebygge, at virksomheder anmoder om støtte under ordningen simpelthen ved at registrere deres virksomhed i et område med en lavere sats for socialsikringsbidrag og derefter udføre ambulante aktiviteter eller stille arbejdstagere til rådighed i et område med en højere sats. Foranstaltningen til modvirkning af omgåelse er ikke genstand for denne procedure (17).

5.   Bemærkninger fra de norske myndigheder til beslutning nr. 489/15/KOL

(19)

Som svar på Tilsynsmyndighedens indledning af den formelle undersøgelse (18) har de norske myndigheder redegjort for deres synspunkt om, at den gældende sats under systemet om socialsikringsbidrag siden før 2007 har været baseret på, hvor arbejdsgiveren anses for at udføre sine forretningsaktiviteter. Denne regel tager udgangspunkt i den grundlæggende præmis, at kun virksomheder, der udfører økonomisk aktivitet i et støtteberettiget område, bør modtage støtte, og kun i det omfang de udfører økonomiske tjenester i det område. Registrering er ikke afgørende.

(20)

Den støtte, der tildeles på baggrund af ordningen om differentierede socialsikringsbidrag, beløber sig til 6,85 mia. NOK om året (19). På baggrund af indsamlede data for de første otte måneder af 2015 har de norske myndigheder fremlagt de anslåede samlede virkninger af fritagelsen for de forskellige områder for 2015. I beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 25 er der en beskrivelse af område 1, 2, 3, 4 og 4a. Område 1 dækker centrale områder i Norge samt alle områder uden for Norge. Aktiviteter, der udføres i område 1, er ikke støtteberettigede under ordningen. Aktiviteter, der udføres i område 1a, er heller ikke støtteberettigede under ordningen. De norske myndigheder har dog indført et system i område 1a med en reduceret sats for socialsikringsbidrag. Denne reducerede sats tildeles som de minimis-støtte. Foranstaltninger, der opfylder betingelserne for de minimis-reglen (20), udgør ikke støtte i henhold til artikel 61 i EØS-aftalen.

Tabel

Tabellen viser en oversigt for 2015 over støttebeløb tildelt virksomheder, der er registreret i de områder, der er udpeget i støtteordningen som følge af anvendelsen af fritagelsen

Område

Millioner NOK

1

240

1a

38

2

9

3

1

4

1

4a

10

I alt

300

(21)

De norske myndigheder har forklaret, at der kan være store variationer i tallene afhængigt af de ambulante tjenesters karakter. Store anlægsprojekter vil typisk være afhængige af ambulante tjenester og derfor øge anvendelsen af ambulante aktiviteter. Virksomheder, der udfører væsentlige aktiviteter i de støtteberettigede områder, kan desuden omstrukturere deres aktiviteter ved at oprette underenheder i det relevante område. Dette vil også påvirke den anslåede virkning af fritagelsen. Endelig peger de norske myndigheder på de positive indirekte virkninger af et øget aktivitetsniveau i byggebranchen på beskæftigelsen i andre sektorer i de støtteberettigede områder.

(22)

Fritagelsen giver virksomheder i de støtteberettigede områder adgang til arbejdskraft med færre udgifter. Uden fritagelsen ville virksomheder i det støtteberettigede område have problemer med at tiltrække specialiseret arbejdskraft. Specialiseret arbejdskraft gennem ambulante tjenester kan desuden give lokale virksomheder øget viden og flere kompetencer. Virksomhederne kan bevare denne viden og disse kompetencer, selv efter at den ambulante arbejdstager har forladt virksomheden, hvilket medfører langsigtede virkninger for den lokale arbejdsstyrke og de lokale virksomheder.

(23)

Fritagelsen skaber samme udgangspunkt for alle økonomiske operatører, der er aktive i det støtteberettigede område. De lokale virksomheder kan nyde godt af konkurrencefordelene i form af lavere priser for ambulante tjenester.

(24)

Medarbejdere, der opholder sig midlertidigt i støtteberettigede områder, bidrager til den lokale økonomi ved at købe varer og tjenesteydelser. Når de ambulante tjenester er knyttet til et midlertidigt projekt, er der her tale om midlertidige virkninger. Når brugen af ambulante tjenester i en region fastholdes, er virkningerne langsigtede.

(25)

Virksomheder, der er registreret i centrale områder og udfører ambulante tjenester i støtteberettigede områder, kan ansætte lokalt personale. Selv om disse job i sagens natur er midlertidige, bidrager de til øget lønindkomst i de støtteberettigede regioner, hvilket igen stimulerer også den økonomiske aktivitet. De norske myndigheder fremfører, at fritagelsen reducerer lønomkostningerne og gør arbejdskraft fordelagtig i forhold til kapital, i de situationer hvor arbejdskraften kan erstattes. Dette bidrager til øget beskæftigelse.

6.   Bemærkninger fra interesserede parter

6.1.   Kimek Offshore AS

(26)

Kimek Offshore AS (»Kimek«) er en tjenestevirksomhed i olie- og gasindustrien. Virksomheden er en del af Kimek-koncernen. Kimek er placeret i Finnmark-regionen, der er et område med en socialsikringsbidragssats på nul.

(27)

Udover at indsende bemærkninger til Tilsynsmyndighedens beslutning om at indlede den formelle undersøgelse har Kimek fremsat bemærkninger til de norske myndigheders bemærkninger, der er sammenfattet ovenfor.

(28)

Kimeks holdning er den, at de norske myndigheder generelt set ikke har dokumenteret følgende: at fritagelsen bidrager til et veldefineret mål af fælles interesse, at der er behov for statslig indgriben, at reglen er hensigtsmæssig, at den har en tilskyndelsesvirkning, at den er formålstjenlig, og at urimelige negative virkninger for konkurrencen og samhandelen mellem EØS-stater undgås.

(29)

Kimeks konkurrenter er i vidt omfang beliggende uden for de områder, der er berettiget til regional støtte. Kimek gør indsigelse mod fritagelsen, fordi den giver virksomheder, der er beliggende uden for de støtteberettigede områder, mulighed for at nyde godt af støtteordningen, når de udfører aktiviteter i de støtteberettigede områder. Kimek fremfører, at disse virksomheder ikke står over for samme udfordringer som de virksomheder, der befinder sig i de støtteberettigede områder. Virksomheden gør gældende, at fritagelsen ikke er egnet til at bekæmpe affolkning og styrke bosætningsmønstrene i de støtteberettigede områder. Tværtimod er fritagelsen skadelig for de virksomheder, der er beliggende i de støtteberettigede områder.

(30)

Kimek er uenig i de norske myndigheders holdning om, at fritagelsen for færre omkostninger giver lokale virksomheder adgang specialiseret arbejdskraft, som de ellers ikke ville have adgang til. Kimek gør gældende, at dette ikke hverken er påvist eller dokumenteret af de norske myndigheder.

(31)

Kimek fremfører, at der er en risiko for, at fritagelsen vil medføre hjerneflugt fra de støtteberettigede områder, fordi enkeltpersoner ikke kan finde arbejde lokalt.

(32)

Kimek påpeger, at de norske myndigheder ikke har dokumenteret, at virksomheder, der ikke er registreret lokalt, ansætter arbejdstagere, der bor i det støtteberettigede område.

(33)

Kimek fremfører desuden, at ambulante offshore-arbejdstagere ikke bidrager til den lokale økonomi på nogen bæredygtig måde. De bor på boreriggen, tilbringer det meste af deres fritid på boreriggen og indtager alle deres måltider der.

(34)

Med hensyn til de norske myndigheders argument om, at lokale virksomheder bibeholder viden og færdigheder fra ambulante arbejdstagere, kan Kimek ikke se, hvordan dette er med til at reducere eller forebygge affolkning.

(35)

Kimek gør gældende, at de norske myndigheder ikke har dokumenteret, hvordan fritagelsen øger konkurrencen. I denne henseende henviser Kimek navnlig til, at den norske arbejdsret, som giver virksomheder, der udsender ambulante arbejdstagere, mulighed for, at deres personale kan arbejde i skiftehold af 12 timer, hvorimod lokalt baserede virksomheder er underlagt en begrænsning af arbejdstiden på 8 timer. Dette er en væsentlig ulempe for lokalt baserede virksomheder.

6.2.   NHO Finnmark

(36)

NHO Finnmark er Norwegian Confederation of Norwegian Enterprises regionale kontor. NHO Finnmark tilslutter sig Kimeks bemærkninger ovenfor.

(37)

NHO Finnmark er af den holdning, at regionalstøtte kun bør ydes til virksomheder, der er beliggende i områder, som er berettigede til regional støtte. Virksomheder, der er registreret uden for de støtteberettigede områder, står ikke over for samme udfordringer som virksomheder, der er etableret i det støtteberettigede område. Fritagelsen er ikke egnet til at bekæmpe affolkning og styrke bosætningsmønstrene. Tværtimod fremfører NHO Finnmark, at fritagelsen skader virksomheder, der er beliggende i de støtteberettigede områder.

(38)

Ligesom Kimek understreger NHO Finnmark, at norsk arbejdsret giver virksomheder, der ikke er registreret i det støtteberettigede område, en særlig fordel. NHO Finnmark mener ikke, at ambulante arbejdstagere bidrager til den lokale økonomi på samme måde som arbejdstagere, der bor i området.

7.   De norske myndigheders bemærkninger til bemærkningerne fra interesserede parter

(39)

Som svar på bemærkningerne fra de interesserede parter påpeger de norske myndigheder, at det er fritagelsen og ikke støtteordningen som sådan, der er genstand for den formelle undersøgelse. De norske myndigheder forklarer, at fritagelsen er et udtryk for det generelle princip om, at regionalstøtte bør ydes til økonomiske aktiviteter, der faktisk udføres i de geografiske områder, der er omfattet af ordningen.

(40)

De norske myndigheder understreger, at hverken artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen eller regionalstøtteretningslinjerne kræver, at modtagere af regional støtte er registreret i det område, der er berettiget til regionalstøtte. De norske myndigheder er enige med Kimek i, at de udfordringer, som virksomheder, der formelt er registreret i det støtteberettigede områder, eventuelt ikke er præcist de samme som dem, som de virksomheder, der formelt er registreret udenfor, men som udfører ambulante tjenester i det støtteberettigede område, står overfor. Derimod er de norske myndigheder ikke enige med Kimeks vurdering af, at de virksomheder, der er registreret uden for det støtteberettigede område, ikke står over for de samme udfordringer, når de påtager sig arbejde i det støtteberettigede område. Virksomhederne er underlagt samme klimabetingelser og samme afstand til underleverandører. Virksomheder, der udsender ambulante arbejdstagere, skal desuden afholde ekstra udgifter til transport og indkvartering af deres personale. De norske myndigheder påpeger, at Kimeks argumenter stammer fra olieindustrien, som er den del af den økonomi, hvor virksomheden er aktiv. De fremfører, at vurderingen af støttens forenelighed skal udføres på et mere overordnet plan og tage højde for specifikke eller permanente handicap, som virksomheder i alle relevante sektorer står overfor.

(41)

De norske myndigheder begrunder deres udtalelser om, at virksomheder har vanskeligt ved at hyre kvalificeret arbejdskraft i de tre nordligste regioner, ved at henvise til en rapport fra NAV Finnmark (21), den norske arbejds- og velfærdsforvaltning i Finnmark-regionen. I Nordland- og Troms-regionen har 14 % af virksomhederne, der er med i rapporten, haft problemer med at rekruttere arbejdstagere på grund af mangel på kvalificerede arbejdstagere. I Finnmark-regionen var det tilsvarende tal på 11 %.

(42)

De norske myndigheder understreger, at virksomheder, der er registreret i det støtteberettigede område, kan benytte den lavere sats for socialsikringsbidrag på alle deres personaleomkostninger (medmindre de udfører ambulante tjenester uden for det støtteberettigede område), hvorimod virksomheder registreret i et andet område, og som udfører ambulante tjenester, kun kan anvende den reducerede sats, hvis medarbejderen tilbringer mindst halvdelen af arbejdsdagene i det støtteberettigede område, og i så fald kun for den del af lønnen der betales for arbejde udført i det pågældende område.

(43)

Med henblik på at underbygge regionalstøttens indirekte virkninger henviser de norske myndigheder til to undersøgelser af virkningerne ved olieaktiviteter i det nordlige Norge (22). Ifølge den første undersøgelse af olieprojektet Snøhvit i Finnmark var den direkte virkning på beskæftigelsen på 230 mandår, og den indirekte virkning var på yderligere 170 mandår. De norske myndigheder påpeger, at der er tale om virkningerne af selve projekterne, og ikke om direkte virkninger af nogen specifik foranstaltning. Den anden undersøgelse viser, at den største indirekte virkning fra olieindustrien finder sted i den sektor, der kaldes »private tjenester«, der omfatter: erhvervsmæssige, videnskabelige og tekniske aktiviteter, udsendelse af personale, leje af maskiner samt transport af maskiner, juridiske tjenester og regnskabstjenester, arkitekttjenester, hotel- og restauranttjenester, kloakering og bortskaffelse af affald.

(44)

De norske myndigheder stiller spørgsmålstegn ved, om den norske arbejdsret er relevant for vurderingen af fritagelsen. De understreger under alle omstændigheder, at retsgrundlaget for afvigelsen fra begrænsningen på 8 timer, som klageren henviser til, er åben for alle virksomheder, uanset arbejdstagerens eller arbejdsgiverens geografiske placering, men at den er betinget af en takstaftale.

II.   VURDERING

1.   Eksistensen af statsstøtte

(45)

EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, har følgende ordlyd: »Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af EF-medlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.«

(46)

Det betyder, at en foranstaltning i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, udgør statsstøtte, hvis følgende betingelser kumulativt er opfyldt: foranstaltningen i) ydes af staten eller af statsmidler ii) giver støttemodtageren en selektiv økonomisk fordel iii) vil kunne påvirke samhandelen mellem parterne og fordreje konkurrencevilkårene.

(47)

I beslutning nr. 225/14/KOl konkluderede Tilsynsmyndigheden, at ordningen om differentierede socialsikringsbidrag 2014-2020 udgør en støtteordning. Tilsynsmyndigheden henviser til sine begrundelser i punkt 68-74 i den beslutning. reglen om fritagelsen for ambulante tjenester er en del af de bestemmelser, der ligger til grund for denne støtteordning. Den udvider ordningens anvendelsesområde i den forstand, at den øger kredsen af potentielle støttemodtagere til virksomheder, der ikke er registreret i det støtteberettigede område. På samme måde som den anden støtte, der ydes under ordningen, vil en udvidelse af ordningen til virksomheder, der er registreret uden for de støtteberettigede områder, medføre, at statsmidler giver virksomheder selektive fordele. Disse fordele kan påvirke samhandelen og fordreje konkurrencevilkårene.

2.   Procedurekrav

(48)

I medfør af artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3: »EFTA-Tilsynsmyndigheden skal underrettes så betids om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger, at den kan fremsætte sine bemærkninger hertil. …. Den pågældende stat må ikke gennemføre de påtænkte foranstaltninger, før den nævnte procedure har ført til endelig beslutning.«

(49)

De norske myndigheder gennemførte fritagelsen fra den 1. juli 2014, efter at Tilsynsmyndigheden havde godkendt den ved beslutning nr. 225/14/KOL. Med annulleringen af Tilsynsmyndighedens godkendelse ved dom afsagt af EFTA-Domstolen blev støtten ulovlig. De norske myndigheder suspenderede den fritagelse, der undersøges, pr. 1. januar 2016, indtil det endelige resultat af den formelle undersøgelsesprocedure foreligger.

3.   Støttens forenelighed

(50)

Tilsynsmyndigheden skal vurdere, om fritagelsen er forenelig med EØS-aftalen i medfør af aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), i overensstemmelse med regionalstøtteretningslinjerne.

(51)

Fritagelsen for ambulante tjenester giver virksomheder, der ikke er registreret i det støtteberettigede område, ret til at nyde godt af lavere socialsikringsbidrag, når og i det omfang de udfører økonomiske aktiviteter i det registrerede område. Hverken EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), eller regionalstøtteretningslinjerne (eller de regionale statsstøtteregler i den generelle gruppefritagelsesforordning (23)) kræver, at modtagere af regionalstøtte er registreret i de støtteberettigede områder.

(52)

Regionalstøtte kan kun effektivt fremme den økonomiske udvikling i ugunstigt stillede områder, hvis den ydes for at tilskynde til yderligere investeringer eller økonomisk aktivitet i disse områder (24). Regionalstøtteretningslinjerne giver mulighed for både regional investeringsstøtte og regional driftsstøtte. Regional investeringsstøtte skal føre til investeringer i områder, der er omfattet af det norske regionalstøttekort, som er godkendt af Tilsynsmyndigheden (25). Regional driftsstøtte undersøges med nogle lidt andre briller. Regional driftsstøtte kan kun henhøre under EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra c), hvis den ydes for at løse specifikke eller permanente handicap, som de virksomheder, der udøver økonomiske aktiviteter i ugunstigt stillede regioner, står overfor (26). I denne forbindelse indeholder regionalstøtteretningslinjernes punkt 16 følgende bestemmelse: »Driftsstøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked, hvis den har til formål at (…) forhindre eller mindske affolkning i meget tyndt befolkede områder.«

(53)

Der er ingen tvivl om, at ordningens geografiske anvendelsesområde som sådan er begrænset til ugunstigt stillede områder. Omfanget af denne beslutning er begrænset til fritagelsen. Spørgsmålet er, om denne regel, der giver virksomheder, som er registreret uden for de områder, der er dækket af ordningen, mulighed for at modtage støtte i henhold ordningen i det omfang, de udfører økonomiske aktiviteter i de ugunstigt stillede områder, er forenelig med statsstøttereglerne.

(54)

Tilsynsmyndigheden er enig med de norske myndigheder i, at reglen ikke kan vurderes uafhængigt af ordningen om differentierede socialsikringsbidrag 2014-2020, som den hører under. Tilsynsmyndigheden henviser i denne sammenhæng til sin vurdering af ordningen i sin beslutning nr. 225/14/KOL, hvor myndigheden fandt, at ordningen er forenelig med EØS-aftalen i medfør af aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). I denne beslutning fandt Tilsynsmyndigheden, at ordningen som sådan bidrager til et veldefineret mål af fælles interesse (27), at der er behov for statslig indgriben (28), at den er formålstjenlig (29), at den har en tilskyndelsesvirkning (30), at den er forholdsmæssig (31), at urimelige negative virkninger for konkurrencen og samhandelen mellem EØS-stater undgås (32). Disse generelle vurderingsprincipper gælder for støtteordninger som sådan. Tilsynsmyndigheden underkaster ikke enkelte regler, der indgår i en ordning, en særskilt vurdering på grundlag af disse generelle vurderingsprincipper.

(55)

EFTA-Domstolen konkluderede, at undtagelsen kan adskilles fra resten af ordningen (33), dette betyder dog ikke, at selve reglen bør vurderes uafhængigt af ordningen. Spørgsmålet om uadskillelighed handler om, hvorvidt et element i en ordning er så tæt knyttet til ordningen som sådan, at det ikke logisk kan adskilles fra ordningen. Selv om fritagelsen logisk kan adskilles fra ordningen med hensyn til differentierede socialsikringsbidrag 2014-2020 i den forstand, at den kan adskilles fra ordningen, uden at ordningen derved fratages en afgørende komponent, der er nødvendig for ordningens eksistens, skal Tilsynsmyndigheden udføre en analyse af fritagelsens forenelighed, hvor den tager højde for, at reglen er en del af en generel støtteordning.

(56)

Denne generelle støtteordning er et centralt element i den kontekst, hvor fritagelsen anvendes. Fritagelsen er netop kun en undtagelse fra reglerne i den generelle ordning (34). Tilsynsmyndigheden skal derfor også tage i betragtning, at denne generelle ordning (med undtagelse af fritagelsen) på gyldig vis er blevet erklæret forenelig med EØS-aftalen.

(57)

De norske myndigheder har fremlagt en oversigt over de økonomiske virkninger af fritagelsen (jf. punkt 20 og tabellen herover).

(58)

Fritagelsen har, ligesom den ordning den er en del af, et regionalt sigte. Den har til hensigt at stimulere beskæftigelsesmuligheder i de støtteberettigede områder. Stimuleringen af beskæftigelsesmuligheder er dog kun et redskab til at opfylde støttens formål, nemlig at reducere eller forebygge affolkning. Det er yderst vigtigt at tage foranstaltningens mere vidtrækkende økonomiske virkninger i betragtning ved vurderingen af støttens forenelighed.

(59)

Tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at de norske myndigheder allerede har vist, at der er behov for statslig indgriben for at stimulere de økonomiske aktiviteter i de støtteberettigede områder. Dette behov gælder for alle virksomheder, der udfører økonomiske aktiviteter i de støtteberettigede områder, uanset hvor de er registreret eller ej. Bemærkningerne indsendt af de norske myndigheder har desuden i tilstrækkelig grad påvist, at støtte til ambulante tjenester stimulerer den økonomiske aktivitet i de støtteberettigede områder. Dette er i overensstemmelse med punkt 6 og 71 i regionalstøtteretningslinjerne, der omhandler støtte, som fremmer økonomisk aktivitet. Kimek og NHO Finnmark er af den holdning, at støtten bør begrænses til virksomheder, der er registreret i de støtteberettigede områder. Tilsynsmyndigheden på den anden side har den holdning, at virksomheder, der leverer ambulante tjenester, står over for samme udfordringer (klima, afstand til underleverandører) som de lokalt registrerede virksomheder. I denne henseende påpeger Tilsynsmyndigheden, at Kimek og NHO Finnmark ikke har henvist til nogen specifikke udfordringer, der gør driften vanskeligere for lokalt registrerede virksomheder i forhold til virksomheder, der udfører deres aktiviteter ved at levere ambulante tjenester til de støtteberettigede områder.

(60)

Omvendt mener Tilsynsmyndigheden, at de norske myndigheder ikke har dokumenteret, at virksomheder, der leverer ambulante tjenester, ansætter arbejdstagere lokalt og permanent i de støtteberettigede områder. De norske myndigheder har ikke fremlagt nogen økonomiske teorier eller generelle overvejelser, der kan underbygge påstanden om, at arbejdstagere ansættes permanent. På den baggrund finder Tilsynsmyndigheden, at de norske myndigheder ikke har bevist, at fritagelsen fører til skabelse af permanente job i de støtteberettigede områder. Dette er imidlertid ikke et absolut krav for foreneligheden af regionalstøtte (35). Som nævnt ovenfor ydes regionalstøtte for at stimulere økonomisk aktivitet. Dette gælder uanset, om den virksomhed, der udfører den økonomiske aktivitet, er registreret i det pågældende område eller ej.

(61)

For så vidt angår de mere indirekte virkninger af fritagelsen, fremfører de norske myndigheder, at de indirekte virkninger ikke kun omfatter de ambulante arbejdstageres øgede forbrug af varer og tjenester, men også viden og færdigheder der overføres til lokale virksomheder. Ordningen er ikke skræddersyet til én specifik sektor, men dækker de fleste økonomiske sektorer i Norge (36). På grund af ordningens brede anvendelsesområde er Tilsynsmyndigheden enig med de norske myndigheder i, at en foranstaltnings indirekte virkninger bør vurderes i et bredt perspektiv. En undersøgelse af sektorerne enkeltvis er imidlertid nyttig for at undersøge de faktiske virkninger af fritagelsen. De norske myndigheder har fremlagt undersøgelser for at påvise, at ambulante tjenester har positive indirekte virkninger i de støtteberettigede områder. Som nævnt ovenfor, har de norske myndigheder henvist til to undersøgelser om virkningerne af olieaktiviteter i det nordlige Norge. I henhold til den første undersøgelse af olieprojektet Snøhvit i Finnmark var den direkte virkning på beskæftigelsen 230 mandår, og den indirekte virkning var yderligere 170 mandår. Den anden undersøgelse viser, at de store indirekte virkninger fra olieindustrien finder sted i den sektor, der kaldes »private tjenester«, og som omfatter: erhvervsmæssige, videnskabelige og tekniske aktiviteter, udsendelse af personale, leje af maskiner samt transport af maskiner, juridiske tjenester og regnskabstjenester, arkitekttjenester, hotel- og restauranttjenester, kloakering og bortskaffelse af affald.

(62)

Tilsynsmyndigheden mener, at disse undersøgelser viser betydelige positive indirekte virkninger. Det er dog ikke nemt at isolere de indirekte virkninger, og generelle overvejelser om virkningerne af en foranstaltning, såsom den foranstaltning der behandles her, bør tillægges stor vægt. Tilsynsmyndigheden er overbevist om, at støtte til ambulante tjenester bidrager til salg af lokale varer og tjenester, og at den således bidrager til den lokale økonomi. Dette gælder især for medarbejdere, der pendler til stedet, navnlig på kort og mellemlang sigt, eftersom de sandsynligvis bor på hoteller, spiser på restauranter osv. På denne baggrund er Tilsynsmyndigheden overbevist om, at fritagelsen skaber betydelige positive indirekte virkninger, der bidrager til forebyggelse eller reducering af affolkningen i meget tyndt befolkede områder.

(63)

Kimek gør gældende, at ambulante offshore-arbejdstagere ikke bidrager til den lokale økonomi på nogen bæredygtig måde. De bor på boreriggen, tilbringer det meste af deres fritid på boreriggen og indtager alle deres måltider der. Tilsynsmyndigheden bemærker, at visse arbejdstagere vil bidrage mindre til de indirekte virkninger af fritagelsen på grund af karakteren af deres arbejdssituation. Fritagelsen er imidlertid ikke begrænset til en enkelt sektor, men er derimod en horisontal regel, der gælder på tværs af alle sektorer.

(64)

En person, der leverer ambulante tjenester, som kræver et vist niveau af viden og færdigheder, kan overføre den viden og de færdigheder til lokale virksomheder. Tilsynsmyndigheden tager til efterretning, at Kimek har bemærket, at virksomheden ikke kan se, hvordan viden og færdigheder, der overføres fra medarbejdere, som leverer ambulante tjenester, til virksomheder beliggende i de støtteberettigede områder, kan forebygge eller reducere affolkning. Tilsynsmyndigheden mener, at viden og færdigheder er nødvendige for at udføre mange økonomiske aktiviteter, og at de derfor er vigtige for at opretholde beskæftigelsen i de støtteberettigede områder. Især lokale virksomheder, der deltager i fælles projekter med virksomheder, som leverer ambulante tjenester (såsom store bygge- og anlægsprojekter), er i en position, hvor de kan erhverve viden, færdigheder og erfaring med det arbejde, der er påkrævet for denne type projekter. De lokalt registrerede virksomheder vil herefter bevare disse fordele. Lokalt registrerede virksomheder kan desuden drage fordel af viden og færdigheder erhvervet fra samarbejde med virksomheder, der leverer ambulante aktiviteter (såsom konsulenttjenester eller andet specialiseret arbejde) i det omfang, at disse aktiviteter kan klassificeres som »ambulante« i henhold til norsk lovgivning. Tilsynsmyndigheden er enig med de norske myndigheder i, at overførsel af viden og færdigheder til lokalt registrerede virksomheder fra ambulante arbejdstagere kan være en vigtig faktor med hensyn til at fastholde beskæftigelse for faglærte arbejdstagere i de støtteberettigede områder, og at de derved i høj grad kan bidrage til forebyggelse eller reduktion af affolkningen i disse områder.

(65)

Udover overførsel af viden og færdigheder har lokale virksomheder for færre udgifter adgang til specialiseret arbejdskraft, som ellers ikke havde været tilgængelig. Dette er til gavn for lokale virksomheder, fordi lavere udgifter til ambulante tjenester gør det mere attraktivt og rentabelt at drive forretning i det støtteberettigede område. Fritagelsen giver desuden alle økonomiske operatører, der er aktive i det støtteberettigede område, samme vilkår for så vidt angår socialsikringsbidrag for den periode, deres aktiviteter i det pågældende område varer.

(66)

Kort sagt er Tilsynsmyndigheden af den holdning, at de norske myndigheder i tilstrækkelig grad har begrundet, at støtten til de ambulante tjenester bidrager til positive indirekte virkninger i form af et øget forbrug på varer og tjenester i de støtteberettigede områder, hvilket er til gavn for arbejdsmarkedet i disse områder. Tilsynsmyndigheden er desuden overbevist om, at støtten til ambulante tjenester gør det muligt for lavere omkostninger at levere specialiseret arbejdskraft og overføre viden samt færdigheder til lokalt beliggende virksomheder, hvilket er afgørende for at videreføre mange økonomiske aktiviteter i de støtteberettigede områder. Fritagelsen bidrager således til at forebygge eller reducere affolkningen i meget tyndt befolkede områder.

(67)

Hvad angår fritagelsens indvirkning på konkurrencevilkårene og samhandelen, gør de norske myndigheder gældende, at fritagelsen skaber lige vilkår for alle virksomheder, der er aktive i de ugunstigt stillede områder, da den gælder ligeligt for enhver EØS-baseret. Virksomheder, der er registreret uden for Norge, og som udsender deres medarbejdere til de støtteberettigede områder og er underlagt norske socialsikringsbidrag, drager fordel af fritagelsen, hvis de relevante betingelser er opfyldt. Uden fritagelsen skulle disse virksomheder være registreret i det pågældende område for at være underlagt samme beskatning som deres lokalt registrerede norske modparter. Dette ville være en hindring for markedsadgang, hvilket strider mod logikken i punkt 134 i regionalstøtteretningslinjerne, som fastlægger, at: »Hvis støtten er nødvendig og står i et rimeligt forhold til det fælles mål, (…) vil de negative virkninger af støtten ofte kunne opvejes af dens positive virkninger. I nogle tilfælde vil støtten imidlertid kunne resultere i en ændring af markedets strukturer eller af forholdene i en sektor eller industrigren, der kunne fordreje konkurrencen betydeligt ved at skabe adgangs- eller exitbarrierer, substitutionsvirkninger eller omdirigering af handelsstrømme. I disse tilfælde vil disse negative virkninger normalt ikke kunne opvejes af nogen positive virkninger.« På denne baggrund anlægger Tilsynsmyndigheden den holdning, at fritagelsen sikrer, at uforholdsmæssigt negative virkninger på konkurrencevilkårene og markedsadgangen undgås. Dette er et positivt element i lyset af punkt 3 i regionalstøtteretningslinjerne, der fastslår, at vurderingen af regionalstøtte afvejer behovet for støtte til regional udvikling, samtidig med at den sikrer lige vilkår mellem EØS-stater. Som nævnt ovenfor er Tilsynsmyndigheden ikke overbevist om Kimeks påstand om, at virksomheder registreret i det støtteberettigede område står over for mere permanente vanskeligheder end de virksomheder, der midlertidigt udsender deres medarbejdere for at arbejde i området. Tværtimod kan virksomheder, der er registreret uden for det støtteberettigede område, være stillet ringere i konkurrencen end lokale virksomheder på grund af bl.a. omkostninger til transport og indkvartering er personale.

(68)

Virksomheder, der udfører ambulante tjenester, kan i en vis udstrækning registrere underenheder i det støtteberettigede område. Uden fritagelsen for ambulante tjenester i det støtteberettigede område vil virksomheder, der leverer tjenester, blive behandlet forskelligt afhængigt af, om de har etableret en underenhed i det støtteberettigede område. Der er en risiko for, at dette vil påvirke virksomheder registreret i udlandet mere end virksomheder registreret i Norge. Det kan formodes, at virksomheder, der ikke er registreret i Norge, navnlig SMV'er, har mindre detaljeret kendskab til detaljerne i de norske bestemmelser om registrering af virksomheder, og virkningen af disse bestemmelser på satserne for socialsikringsbidrag. På denne baggrund indtager Tilsynsmyndigheden den holdning, at fritagelsen sikrer, at uforholdsmæssigt negative virkninger (oprettelse af hindringer for markedsadgang og omdirigering af handelsstrømme) på konkurrencen og samhandelen mellem EØS-medlemsstaterne undgås, hvilket er i overensstemmelse med punkt 134 i regionalstøtteretningslinjerne.

(69)

På baggrund af sidste runde af bemærkninger fra de norske myndigheder forekommer det, at der ikke er nogen ubegrundet forskelsbehandling, for så vidt angår norsk arbejdsret, af virksomheder, der leverer ambulante tjenester, og lokalt registrerede virksomheder, sådan som de interesserede parter anfører. Tilsynsmyndigheden vil derfor ikke se yderligere på dette argument.

(70)

På baggrund af ovenstående konkluderer Tilsynsmyndigheden, at fritagelsen er forenelig med EØS-aftalen i medfør af artikel 61, stk. 3, litra c).

4.   Konklusion

(71)

Som det fremgår af ovenstående konkluderer Tilsynsmyndigheden, at fritagelsen for ambulante tjenester under ordningen om differentierede socialsikringsbidrag for 2014-2020 er forenelig med EØS-aftalen. Reglen er derfor godkendt som en del af ordningen, indtil Tilsynsmyndighedens godkendelse af ordningen udløber den 31. december 2020 —

VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

Artikel 1

Fritagelsen for ambulante tjenester under ordningen om differentierede socialsikringsbidrag for 2014-2020 er forenelig med EØS-aftalen i medfør af aftalens artikel 61, stk. 3, litra c). Den formelle undersøgelse afsluttes herved.

Artikel 2

Gennemførelsen af foranstaltningen godkendes derfor.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 4

Kun den engelske udgave af beslutningen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2017.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Sven Erik SVEDMAN

Formand

Frank J. BÜCHEL

Medlem af kollegiet


(1)  Dokument nr. 702438-702440, 702442 og 702443.

(2)  Jf. beslutning nr. 225/14/KOL (EUT C 344 af 2.10.2014, s. 14, og EØS-tillæg nr. 55 af 2.10.2014, s. 4), punkt 2.

(3)  Sag E-23/14 Kimek Offshore AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden [2015] EFTA Ct. Rep. 412.

(4)  Dokument nr. 776348.

(5)  Dokument nr. 779603 og 779604.

(6)  Dokument nr. 787605.

(7)  EUT C 263 af 30.6.2016, s. 21, og EØS-tillæg nr. 36 af 30.6.2016, s. 3.

(8)  Dokument nr. 804442.

(9)  Dokument nr. 811491.

(10)  Dokument nr. 813803.

(11)  Dokument nr. 816653.

(12)  LOV-1997-02-28-19 (lov om folketrygd).

(13)  Se Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL for yderligere oplysninger om støtteordningen.

(14)  Lov om enhedsregisteret (LOV-1994-06-03-15).

(15)  Sag E-23/14 Kimek Offshore AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden [2015] EFTA Ct. Rep. 412, punkt 116.

(16)  EUT L 166 af 5.6.2014, s. 44, og EØS-tillæg nr. 33 af 5.6.2014, s. 1.

(17)  Jf. EFTA-Domstolens kendelse af 23.11.2015 i sag E-23/14 INT Kimek Offshore AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden [2015] EFTA Ct. Rep. 666.

(18)  Beslutningen om at indlede en formel undersøgelse indeholder en oversigt over de bemærkninger, som de norske myndigheder tidligere har indsendt, jf. beslutning nr. 489/15/KOL, punkt 15-21.

(19)  Jf. beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 49.

(20)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18.12.2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1), der er indarbejdet i EØS-aftalen i bilag XV 1ea.

(21)  NAV Finnmark Bedriftsundersøkelse 2016, Notat 1 2016, kan downloades her: https://www.nav.no/no/Lokalt/Finnmark/Statistikk+og+presse/bedriftsunders%C3%B8kelse--378352.

(22)  Snøhvit og andre eventyr af NHO, kan downloades her: http://www.aksjonsprogrammet.no/vedlegg/Snohvit_12des.pdf og Ringvirkninger av petroleumsnæringen i norsk økonomi by Statistics Norway, findes her: https://www.ssb.no/nasjonalregnskap-og-konjunkturer/artikler-og-publikasjoner/_attachment/218398?_ts=14b82bba2f0.

(23)  Den generelle gruppefritagelsesforordning. Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1) er indarbejdet i EØS-aftalen i bilag XV 1j. Ændringerne af regionalstøttereglerne, der principielt er godkendt af Europa-Kommissionen den 17. maj 2017, ændrer ikke dette forhold. Artikel 15, stk. 3, litra a), i den ændrede forordning giver mulighed for regional driftsstøtte, hvor »støttemodtagerne driver deres økonomiske aktivitet« i meget tyndt befolkede områder. Den ændrede forordning kan hentes her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32017R1084.

(24)  Punkt 6 i regionalstøtteretningslinjerne.

(25)  Jf. beslutning nr. 91/14/KOL (EUT L 172 af 12.6.2014, s. 52).

(26)  Punkt 16 i regionalstøtteretningslinjerne.

(27)  Jf. Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 85-91.

(28)  Jf. Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 92-99.

(29)  Jf. Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 100-107.

(30)  Jf. Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 108-112.

(31)  Jf. Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 113-117.

(32)  Jf. Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 118-121.

(33)  EFTA-Domstolens dom i sag E-23/14 Kimek Offshore AS mod EFTA-Tilsynsmyndigheden [2015] EFTA Ct. Rep. 412, punkt 58.

(34)  Tilsynsmyndigheden påpeger i denne forbindelse, at de aktiviteter, der eventuelt kan omfattes af fritagelsen, er begrænset under norsk lovgivning om registrering af forretningsaktiviteter (jf. punkt 11 og 12 herover).

(35)  Formålet med regionalstøtte er at fremme økonomisk udvikling i visse ugunstigt stillede områder (punkt 1 i regionalstøtteretningslinjerne). Dette kan opnås ved at stimulere yderligere økonomisk aktivitet i de pågældende områder (punkt 6 i regionalstøtteretningslinjerne). Stimulering af permanent beskæftigelse er en metode til at nå dette mål, men det er ikke den eneste metode.

(36)  Jf. Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 225/14/KOL, punkt 11-16.