ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 347

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
28. december 2017


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2401 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012

35

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008

81

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

28.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2401

af 12. december 2017

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Securitiseringer er en vigtig bestanddel af velfungerende finansielle markeder, idet de bidrager til at sprede kreditinstitutters og investeringsselskabers (»institutters«) finansierings- og risikospredningskilder og frigøre lovpligtig kapital, som derefter kan reallokeres til støtte for yderligere långivning, navnlig finansiering af realøkonomien. Endvidere giver securitiseringer institutter og andre markedsdeltagere yderligere investeringsmuligheder og muliggør derved porteføljespredning samt fremmer strømmen af midler til virksomheder og enkeltpersoner både i medlemsstaterne og på tværs af grænser i hele Unionen. Disse fordele bør dog ses i forhold til deres eventuelle omkostninger og risici, herunder deres indvirkning på den finansielle stabilitet. Som det sås i første fase af finanskrisen, som begyndte i sommeren 2007, førte usund praksis på securitiseringsmarkederne til en væsentlig trussel mod det finansielle systems integritet, navnlig på grund af overdreven gearing, uigennemsigtige og komplekse strukturer, som gjorde prisfastsættelse problematisk, mekanisk afhængighed af eksterne kreditvurderinger og et skævt forhold mellem investorers og eksponeringsleverende institutters interesser (»agency risks«).

(2)

I de senere år er omfanget af securitiseringsudstedelser af flere årsager forblevet under højdepunktet før krisen, herunder på grund af den stigmatisering, der generelt er forbundet med sådanne transaktioner. For at hindre de forhold, som udløste finanskrisen, i at genopstå bør securitiseringsmarkedernes genopbygning baseres på sund og forsigtig markedspraksis. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (4) indføres derfor de væsentligste elementer i en overordnet ramme for securitisering med ad hoc-kriterier til at identificere simple, transparente og standardiserede securitiseringer (»STS-securitiseringer«) og en tilsynsordning til at overvåge, om eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter, udstedere og institutionelle investorer anvender disse kriterier korrekt. I nævnte forordning stilles der endvidere en række fælles krav til alle sektorer, som beskæftiger sig med finansielle tjenesteydelser, vedrørende risikotilbageholdelse, rettidig omhu og offentliggørelse af oplysninger.

(3)

I overensstemmelse med målene i forordning (EU) 2017/2402 bør de lovpligtige kapitalkrav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5) til institutter, der er eksponeringsleverende eller organiserende, eller som investerer i securitiseringer, ændres, således at de på passende vis afspejler de særlige karakteristika ved STS-securitiseringer, når sådanne securitiseringer også opfylder de øvrige krav i denne forordning, og tager højde for de mangler, som kom til syne under finanskrisen, dvs. dens mekaniske afhængighed af eksterne kreditvurderinger, overdrevent lave risikovægte for højtratede securitiseringstrancher og, omvendt, overdrevent høje risikovægte for lavtratede trancher samt utilstrækkelig risikofølsomhed. Den 11. december 2014 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn (»BCBS«) for specifikt at tage højde for disse mangler sine ændringer af regelsættet for securitisering (»Revisions to the securitisation framework«) (»det ændrede Baselregelsæt«), der indeholder forskellige ændringer af de lovpligtige kapitalkrav til securitiseringer. BCBS offentliggjorde den 11. juli 2016 en opdateret standard for behandling af securitiseringseksponeringer som lovpligtig kapital, der indbefatter behandling af »simple, transparente og sammenlignelige« securitiseringer som lovpligtig kapital. Denne standard ændrer det ændrede Baselregelsæt. Ændringen af forordning (EU) nr. 575/2013 bør afspejle bestemmelserne i det ændrede Baselregelsæt som ændret.

(4)

Kapitalkravene til positioner i en securitisering i forordning (EU) nr. 575/2013 bør være omfattet af samme beregningsmetoder i alle institutter. Hvis et institut har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode (»IRB-metoden«) i forbindelse med eksponeringer af samme type som securitiseringens underliggende eksponeringer og kan beregne de lovpligtige kapitalkrav i forbindelse med de underliggende eksponeringer, som om de ikke var securitiserede (KIRB), i alle tilfælde ved anvendelse af visse på forhånd fastsatte input (den interne ratingbaserede metode for securitisering — »SEC-IRBA«), bør det i første omgang, også for at fjerne enhver form for mekanisk afhængighed af eksterne kreditvurderinger, anvende sin egen beregning af lovpligtige kapitalkrav. Institutter, som ikke kan anvende SEC-IRBA i forbindelse med deres positioner i en given securitisering, bør så have adgang til en standardmetode for securitisering (»SEC-SA«). SEC-SA'en bør være baseret på en formel, der som input anvender de kapitalkrav, der ville blive beregnet efter standardmetoden for kreditrisiko i forbindelse med de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret (KSA). Institutter bør, når de første to metoder ikke er tilgængelige, kunne anvende den eksterne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-ERBA). I henhold til SEC-ERBA bør securitiseringstrancher tildeles kapitalkrav på grundlag af deres eksterne rating. Institutter bør imidlertid altid anvende SEC-ERBA som alternativ, hvis SEC-IRBA ikke er tilgængelig for lavtratede trancher og visse mellemratede trancher af STS-securitiseringer, der er identificeret ved hjælp af passende parametre. For så vidt angår ikke-STS-securitiseringer bør anvendelse af SEC-SA efter SEC-IRBA begrænses yderligere. Desuden bør de kompetente myndigheder kunne forbyde anvendelse af SEC-SA, når denne ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at imødegå de risici, som en securitisering udgør for et instituts solvens eller for den finansielle stabilitet. Efter underretning af den kompetente myndighed bør institutter have mulighed for at anvende SEC-ERBA på alle ratede securitiseringer, som de besidder, hvis de ikke kan anvende SEC-IRBA.

(5)

Agentur- og modelrisici er mere udbredte i forbindelse med securitiseringer end i forbindelse med andre finansielle aktiver og giver anledning til en vis usikkerhed ved beregning af kapitalkrav til securitiseringer, selv efter der er taget højde for alle relevante risikofaktorer. For at tage passende hensyn til disse risici bør forordning (EU) nr. 575/2013 ændres, således at der indføres en bundgrænse for risikovægt på 15 % i forbindelse med alle securitiseringspositioner. Resecuritiseringer er dog kendetegnet ved større kompleksitet og risiko, og derfor er kun visse former for resecuritiseringer tilladt i henhold til forordning (EU) 2017/2402. Derudover bør positioner i resecuritiseringer være omfattet af en mere konservativ beregning af lovpligtig kapital og en bundgrænse for risikovægt på 100 %.

(6)

Et institut bør i forbindelse med en foranstillet position ikke være underlagt krav om at anvende en større risikovægt end den risikovægt, der ville finde anvendelse, hvis de besad de underliggende eksponeringer direkte, således at der tages højde for den kreditforbedring, der kommer foranstillede positioner til gode på bekostning af efterstillede trancher i en securitiseringsstruktur. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor omfatte en transparensmetode, i henhold til hvilken en foranstillet securitiseringsposition bør tildeles en maksimumsrisikovægt svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitsrisikovægt, der finder anvendelse på de underliggende eksponeringer, og en sådan metode bør på visse betingelser kunne anvendes, uanset om den relevante position er ratet eller ikkeratet, og uanset hvilken metode der anvendes i forbindelse med den underliggende pulje (standardmetoden eller IRB-metoden).

(7)

I henhold til det gældende regelsæt har institutter, der kan beregne kapitalkravene for underliggende eksponeringer efter IRB-metoden, som om disse eksponeringer ikke var blevet securitiseret (KIRB), mulighed for at anvende et overordnet loft for maksimale risikovægtede eksponeringsbeløb. For så vidt som securitiseringsprocessen reducerer den risiko, der er forbundet med de underliggende eksponeringer, bør alle eksponeringsleverende og organiserende institutter have mulighed for at anvende dette loft, uanset hvilken metode de anvender til at beregne lovpligtige kapitalkrav til positioner i en securitisering.

(8)

Som fremhævet af den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (6), i dens rapport om kvalificering af securitisering fra juli 2015 klarede STS-securitiseringer sig i henhold til empiriske data om misligholdelse og tab bedre under finanskrisen end andre securitiseringer, hvilket skyldes de simple og transparente strukturer og den robuste gennemførelsespraksis i forbindelse med STS-securitisering, som reducerer kreditrisici, operationelle risici og agency risks. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres, således at der som anbefalet af EBA i rapporten indføres en passende risikofølsom kalibrering for STS-securitiseringer, forudsat at de også opfylder de øvrige krav til risikominimering, og som navnlig indebærer en lavere bundgrænse for risikovægt på 10 % for foranstillede positioner.

(9)

Lavere kapitalkrav gældende for STS-securitiseringer bør begrænses til securitiseringer, hvor ejendomsretten til de underliggende eksponeringer overføres til en securitiseringsenhed med særligt formål eller SSPE (»traditionelle securitiseringer«). Institutter, som beholder foranstillede positioner i syntetiske securitiseringer med sikkerhed i en underliggende pulje af lån til små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«), bør dog også have mulighed for at anvende de lavere kapitalkrav til STS-securitiseringer på disse positioner, når sådanne transaktioner i overensstemmelse med visse strenge kriterier, herunder vedrørende anerkendte investorer, anses for at være af høj kvalitet. Navnlig bør en sådan undergruppe af syntetiske securitiseringer garanteres eller regaranteres af enten en medlemsstats centralregering eller centralbank eller en støtteenhed eller af en institutionel investor, forudsat at garantien eller regarantien er fuldt sikret ved indskud i kontanter i de eksponeringsleverende institutter. Den gunstigere behandling for så vidt angår lovpligtig kapital af STS-securitiseringer, der ville kunne anvendes på disse transaktioner i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, skal dog være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (7).

(10)

For at harmonisere tilsynspraksis i hele Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter i lyset af EBA's rapport delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for så vidt angår den nærmere fastsættelse af betingelserne for overførsel af kreditrisiko til tredjeparter, begrebet »tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter« og kravene til de kompetente myndigheders vurdering af securitiseringstransaktioner, både hvad angår traditionelle og syntetiske securitiseringer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (8). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(11)

Tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser bør sikre passende beskyttelse af investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA er et organ med højt specialiseret viden, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt, at EBA får til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse for Kommissionen.

(12)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udviklet af EBA vedrørende hvad, der udgør en tilstrækkelig konservativ metode til at måle størrelsen af den uudnyttede del af faciliteterne med kontante forskud i forbindelse med beregning af en securitiserings eksponeringsværdi, og vedrørende nærmere fastsættelse af betingelserne for, at institutter kan beregne KIRB for puljerne af underliggende eksponeringer af en securitisering som i tilfælde af erhvervede fordringer. Kommissionen bør vedtage disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(13)

Der bør kun foretages konsekvensændringer af de resterende lovpligtige kapitalkrav til securitiseringer fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, i det omfang det er nødvendigt for at afspejle det nye hierarki af metoder og de særlige bestemmelser om STS-securitiseringer. Navnlig bør bestemmelserne om anerkendelse af væsentlig risikooverførsel og kravene om eksterne kreditvurderinger fortsat finde anvendelse på stort set samme betingelser som hidtil. Femte del i forordning (EU) nr. 575/2013 bør dog udgå i sin helhed med undtagelse af kravet om supplerende risikovægte, som bør pålægges institutter, der viser sig at have overtrådt bestemmelserne i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.

(14)

De ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013, der er omhandlet i nærværende forordning, bør finde anvendelse på alle securitiseringspositioner, som et institut besidder. For så vidt muligt at begrænse overgangsomkostninger og muliggøre en smidig overgang til den nye ramme bør institutter indtil den 31. december 2019 fortsætte med at anvende den tidligere ramme, nemlig de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013, der fandt anvendelse før datoen for anvendelse af nærværende forordning, på alle udestående securitiseringspositioner, som de besidder på datoen for nærværende forordnings anvendelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres således:

1)

I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

nr. 13) og 14) affattes således:

»13)

»eksponeringsleverende institut«: et eksponeringsleverende institut som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2017/2402 (*1)

14)

»organiserende institut«: et organiserende institut som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2017/2402

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).«"

b)

følgende nummer indsættes:

»14a)

»oprindelig långiver«: en oprindelig långiver som defineret i artikel 2, nr. 20), i forordning (EU) 2017/2402«

c)

nr. 61), 62) og 63) affattes således:

»61)

»securitisering«: en securitisering som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402

62)

»securitiseringsposition«: en securitiseringsposition som defineret i artikel 2, nr. 19), i forordning (EU) 2017/2402

63)

»resecuritisering«: en resecuritisering som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) 2017/2402«

d)

nr. 66) og 67) affattes således:

»66)

»securitiseringsenhed med særligt formål« eller »SSPE«: en securitiseringsenhed med særligt formål eller SSPE som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2017/2402

67)

»tranche«: en tranche som defineret i artikel 2, nr. 6), i forordning (EU) 2017/2402«

e)

følgende nummer tilføjes:

»129)

»administrationsselskab«: et administrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EU) 2017/2402.«

2)

Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. ii), affattes således:

»ii)

securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 244, stk. 1, litra b), artikel 245, stk. 1, litra b), og artikel 253«.

3)

Artikel 109 affattes således:

»Artikel 109

Behandling af securitiseringspositioner

Institutter beregner det risikovægtede eksponeringsbeløb for en position, som de besidder i en securitisering, i overensstemmelse med kapitel 5.«

4)

Artikel 134, stk. 6, affattes således:

»6.   Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, på den betingelse at den n'te misligholdelse blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer den pågældende kontrakt til ophør, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med undtagelse af n-1-eksponeringer, op til højst 1 250 % og ganges med den nominelle værdi af den afdækning, der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til de risikovægtede eksponeringsbeløb. De n-1-eksponeringer, der skal holdes ude fra aggregeringen, fastsættes således, at de omfatter de eksponeringer, der hver især resulterer i et lavere risikovægtet eksponeringsbeløb end det risikovægtede eksponeringsbeløb for alle de eksponeringer, der er omfattet af aggregeringen.«

5)

Artikel 142, stk. 1, nr. 8), udgår.

6)

Artikel 153, stk. 7 og 8, affattes således:

»7.   For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver first loss-risikoafdækning over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som first loss-risikoafdækning, der ydes af køberen af fordringerne eller af den af sikkerheden eller delgarantien begunstigede i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3. Den sælger, der giver købsrabat, som kan tilbagebetales, og udbyderen af sikkerhed eller delgarantier behandler disse som en eksponering mod en first loss-position i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3.

8.   Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, på den betingelse at den n'te misligholdelse blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer den pågældende kontrakt til ophør, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med undtagelse af n-1-eksponeringer, hvor summen af det forventede tab ganget med 12,5 og det risikovægtede eksponeringsbeløb ikke må overstige den nominelle værdi af den afdækning, der ydes af kreditderivatet ganget med 12,5. De n-1-eksponeringer, der skal holdes ude fra aggregeringen, fastsættes således, at de omfatter de eksponeringer, der hver især resulterer i et lavere risikovægtet eksponeringsbeløb end det risikovægtede eksponeringsbeløb for alle de eksponeringer, der er omfattet af aggregeringen. Der gælder en risikovægtning på 1 250 % for positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægtningen efter IRB-metoden.«

7)

Artikel 154, stk. 6, affattes således:

»6.   For erhvervede detailfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgarantier, der giver first loss-risikoafdækning over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som first loss-risikoafdækning, der ydes af køberen af fordringerne eller af den af sikkerheden eller delgarantien begunstigede i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3. Den sælger, der giver købsrabat, som kan tilbagebetales, og udbyderen af en sikkerhed eller en delgaranti behandler disse som en eksponering mod en first loss-position i overensstemmelse med kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 2 og 3.«

8)

Artikel 197, stk. 1, litra h), affattes således:

»h)

securitiseringspositioner, der ikke er resecuritiseringspositioner, og som er omfattet af en risikovægt på 100 % eller derunder i overensstemmelse med artikel 261-264.«

9)

I tredje del, afsnit II, affattes kapitel 5 således:

»KAPITEL 5

Securitisering

Afdeling 1

Definitioner og kriterier for simple, transparente og standardiserede securitiseringer

Artikel 242

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1)   »clean-up call option«: en kontraktbestemt option, som giver det eksponeringsleverende institut mulighed for at købe securitiseringspositionerne, før alle de securitiserede eksponeringer er tilbagebetalt, enten ved i tilfælde af traditionelle securitiseringer at genkøbe de resterende underliggende eksponeringer i puljen eller ved i tilfælde af syntetiske securitiseringer at ophæve kreditrisikoafdækningen, i begge tilfælde når størrelsen af de udestående underliggende eksponeringer når ned til eller under et bestemt forud fastsat niveau

2)   »kreditforbedrende interest-only strip«: et balanceført aktiv, som svarer til en vurdering af betalingsstrømme i tilknytning til fremtidig margenindkomst og er en efterstillet tranche i en securitisering

3)   »likviditetsfacilitet«: en likviditetsfacilitet som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) 2017/2402

4)   »ikkeratet position«: en securitiseringsposition, som ikke har en anerkendt kreditvurdering i overensstemmelse med afdeling 4

5)   »ratet position«: en securitiseringsposition, som har en anerkendt kreditvurdering i overensstemmelse med afdeling 4

6)   »foranstillet securitiseringsposition«: en position med sikkerhed i eller sikret ved et prioriteret krav på samtlige underliggende eksponeringer, idet der i denne forbindelse ikke tages hensyn til forfaldne beløb i henhold til kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og uanset eventuelle forskelle med hensyn til løbetid i forhold til en eller flere foranstillede trancher, som den pågældende position deler tab med på et pro rata-grundlag

7)   »IRB-pulje«: en pulje underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse med hvilken et institut har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 3 for alle disse eksponeringer

8)   »blandet pulje«: en pulje underliggende eksponeringer af en type, i forbindelse med hvilken et institut har tilladelse til at anvende IRB-metoden og kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 3 for nogle, men ikke for alle eksponeringer

9)   »overkollateralisering«: enhver form for kreditforbedring, hvorved underliggende eksponeringer opføres til en værdi, som er større end securitiseringspositionernes værdi

10)   »simpel, transparent og standardiseret securitisering« eller »STS-securitisering«: en securitisering, som opfylder kravene i artikel 18 i forordning (EU) 2017/2402

11)   »asset-backed commercial paper-program« eller »ABCP -program«: et asset-backed commercial paper-program eller et ABCP program som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) 2017/2402

12)   »asset-backed commercial paper-transaktion« eller »ABCP-transaktion«: en asset-backed commercial paper-transaktion eller ABCP-transaktion som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2017/2402

13)   »traditionel securitisering«: en traditionel securitisering som defineret i artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) 2017/2402

14)   »syntetisk securitisering«: en syntetisk securitisering som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) 2017/2402

15)   »revolverende eksponering«: en revolverende eksponering som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) 2017/2402

16)   »førtidsindfrielsesbestemmelse«: en førtidsindfrielsesbestemmelse som defineret i artikel 2, nr. 17), i forordning (EU) 2017/2402

17)   »first loss-tranche«: en first loss-tranche som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2017/2402

18)   »mezzaninsecuritiseringsposition«: en position inden for en securitisering, der er efterstillet den foranstillede securitiseringsposition og er mere privilegeret end first loss-tranchen, og som er omfattet af en risikovægtning, der er mindre end 1 250 % og større end 25 % i overensstemmelse med afdeling 3, underafdeling 2 og 3

19)   »støtteenhed«: et selskab eller en enhed, der er oprettet af en medlemsstats centralregering eller regionale eller lokale myndighed, og som yder støttelån eller stiller støttegarantier, og hvis primære mål ikke er at give overskud eller maksimere markedsandelen, men at fremme almene samfundsmæssige målsætninger, forudsat at regeringen eller myndigheden, med forbehold af statsstøtteregler, er forpligtet til at afdække selskabets eller enhedens økonomiske grundlag og opretholde dets/dens levedygtighed i hele dets/dens levetid, eller at mindst 90 % af dets/dens oprindelige kapital eller finansiering eller det støttelån, som selskabet eller enheden yder, direkte eller indirekte garanteres af medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndighed.

Artikel 243

Kriterier for STS-securitiseringer, der er berettiget til differentieret kapitalbehandling

1.   Positioner i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 260, 262 og 264, hvis følgende krav er opfyldt:

a)

de underliggende eksponeringer opfylder på det tidspunkt, hvor eksponeringerne inkluderes i ABCP-programmet, efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste overbevisning betingelserne for efter standardmetoden og under hensyntagen til en eventuel anerkendt kreditrisikoreduktion at blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre end 75 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er en detaileksponering, eller 100 % for alle andre eksponeringer, og

b)

den samlede værdi af alle eksponeringer mod en enkelt låntager i ABCP-programmet udgør højst 2 % af den samlede værdi af alle eksponeringer i ABCP-programmet på det tidspunkt, hvor eksponeringerne blev føjet til ABCP-programmet. Med henblik på denne beregning betragtes lån eller leasing til en gruppe indbyrdes forbundne kunder efter det organiserende instituts bedste overbevisning som eksponeringer mod en enkelt låntager.

For så vidt angår tilgodehavender fra salg finder første afsnit, litra b), ikke anvendelse, når kreditrisikoen ved disse tilgodehavender er fuldt omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, forudsat at udbyderen af kreditrisikoafdækningen i den forbindelse er et institut, et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Med henblik på dette afsnit anvendes kun den del af tilgodehavenderne fra salg, der efter hensyntagen til virkningen af eventuelle købsrabatter og overkollateralisering er tilbage, til at bestemme, om de er fuldt omfattet, og om koncentrationsgrænsen er nået.

For så vidt angår securitiserede resterende leasingværdier finder første afsnit, litra b), ikke anvendelse, når disse værdier ikke er eksponeret mod refinansierings- eller videresalgsrisiko på grund af en i henhold til artikel 201, stk. 1, anerkendt tredjeparts retsgyldige forpligtelse til at genkøbe eller refinansiere den pågældende eksponering til et forud fastsat beløb.

Den risikovægt, som et institut vil tillægge en likviditetsfacilitet, der helt dækker det ABCP, som er udstedt i henhold til programmet, svarer til eller er mindre end 100 % uanset første afsnit, litra a), når instituttet anvender artikel 248, stk. 3, eller har fået tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i overensstemmelse med artikel 265.

2.   Positioner i andre securitiseringer end et ABCP-program eller en ABCP-transaktion, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, er berettiget til den behandling, der er fastsat i artikel 260, 262 og 264, hvis følgende krav er opfyldt:

a)

Ved tilføjelsen til securitiseringen udgør den samlede værdi af alle eksponeringer mod en enkelt låntager i puljen højst 2 % af værdien af den samlede udestående værdi af puljen af underliggende eksponeringer. Med henblik på denne beregning betragtes lån eller leasing til en gruppe indbyrdes forbundne kunder som eksponeringer mod en enkelt låntager.

For så vidt angår securitiserede resterende leasingværdier finder første afsnit ikke anvendelse, når disse værdier ikke er eksponeret mod refinansierings- eller videresalgsrisiko på grund af en i henhold til artikel 201, stk. 1, anerkendt tredjeparts retsgyldige forpligtelse til at genkøbe eller refinansiere den pågældende eksponering til et forud fastsat beløb.

b)

Ved tilføjelsen til securitiseringen opfylder de underliggende eksponeringer betingelserne for efter standardmetoden og under hensyntagen til en eventuel anerkendt kreditrisikoreduktion at blive tildelt en risikovægt, der svarer til eller er mindre end:

i)

40 % på grundlag af et vægtet gennemsnit af eksponeringsværdien for porteføljen, når eksponeringerne er lån sikret ved pant i beboelsesejendom eller boliglån med fuld garanti, som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra e)

ii)

50 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er et lån sikret ved pant i erhvervsejendom

iii)

75 % på individuelt eksponeringsgrundlag, når eksponeringen er en detaileksponering

iv)

100 % på individuelt eksponeringsgrundlag for alle andre eksponeringer.

c)

Når litra b), nr. i) og ii), finder anvendelse, må lån sikret ved efterstillede sikkerhedsrettigheder til et givet aktiv kun føjes til securitiseringen, hvis alle lån sikret ved foranstillede sikkerhedsrettigheder til dette aktiv også føjes til securitiseringen.

d)

Når dette stykkes litra b), nr. i), finder anvendelse, må intet lån i puljen af underliggende eksponeringer ved tilføjelsen til securitiseringen have en belåningsgrad på over 100 % som fastsat i henhold til artikel 129, stk. 1, litra d), nr. i), og artikel 229, stk. 1.

Afdeling 2

Anerkendelse af væsentlig risikooverførsel

Artikel 244

Traditionel securitisering

1.   Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke underliggende eksponeringer fra sin beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald af de forventede tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

En væsentlig kreditrisiko i forbindelse med de underliggende eksponeringer er overført til tredjeparter.

b)

Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

2.   En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i et af følgende tilfælde:

a)

De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.

b)

Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

i)

Det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at eksponeringsværdien af first loss-tranchen væsentligt overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de underliggende eksponeringer.

ii)

Der er ingen mezzaninsecuritiseringspositioner.

Hvis den mulige reduktion af de risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville opnå ved securitiseringen i litra a) eller b), ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.

3.   Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give eksponeringsleverende institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:

a)

Instituttet har passende interne risikostyringspolitikker og metoder til at vurdere kreditrisikooverførslen.

b)

Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde med henblik på instituttets interne risikostyring og dets allokering af intern kapital.

4.   Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1. 2 og 3, skal alle følgende betingelser være opfyldt:

a)

Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.

b)

Securitiseringspositionerne udgør ikke betalingsforpligtelser for det eksponeringsleverende institut.

c)

De underliggende eksponeringer anbringes uden for det eksponeringsleverende instituts og dets kreditorers rækkevidde på en måde, som opfylder kravet i artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2017/2402

d)

Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke kontrol over de underliggende eksponeringer. Kontrol over de underliggende eksponeringer anses for bevaret, hvis det eksponeringsleverende institut har ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra erhververen med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det i øvrigt er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. At det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende de underliggende eksponeringer, udgør ikke i sig selv kontrol over eksponeringerne.

e)

Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser eller betingelser, som:

i)

stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre de underliggende eksponeringer for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af puljen, eller

ii)

øger det udbytte, der skal udbetales til indehavere af positioner, eller i øvrigt forbedrer positionerne i securitiseringen ved en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet.

f)

Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger træffes i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis.

g)

Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option også opfylde alle følgende betingelser:

i)

Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.

ii)

Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.

iii)

Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.

h)

Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra c).

5.   De kompetente myndigheder orienterer EBA om de tilfælde, hvor de har besluttet, at den mulige reduktion af de risikovægtede eksponeringsbeløb ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter i overensstemmelse med stk. 2, og de tilfælde, hvor institutter har valgt at anvende stk. 3.

6.   EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis for anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i forbindelse med traditionelle securitiseringer i overensstemmelse med denne artikel. EBA gennemgår navnlig:

a)

betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2, 3 og 4

b)

fortolkningen af »tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter« med henblik på de kompetente myndigheders vurdering, jf., stk. 2, andet afsnit, og stk. 3

c)

kravene til de kompetente myndigheders vurdering af securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det eksponeringsleverende institut søger anerkendelse af overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.

EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen senest den 2. januar 2021. Kommissionen kan efter at have taget rapporten fra EBA i betragtning vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 462 som supplement til denne forordning ved yderligere at præcisere de punkter, der er nævnt i dette stykkes litra a), b) og c).

Artikel 245

Syntetisk securitisering

1.   Det eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald størrelsen af forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

a)

En væsentlig kreditrisiko er overført til tredjeparter ved hjælp af enten finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning.

b)

Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1 250 % for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

2.   En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i et af følgende tilfælde:

a)

De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det eksponeringsleverende institut besidder i securitiseringen, overstiger ikke 50 % af de risikovægtede eksponeringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.

b)

Det eksponeringsleverende institut besidder ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af first loss-tranchen i securitiseringen, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:

i)

Det eksponeringsleverende institut kan godtgøre, at eksponeringsværdien af first loss-tranchen væsentligt overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de underliggende eksponeringer.

ii)

Der er ingen mezzaninsecuritiseringspositioner.

Hvis den mulige reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb, som det eksponeringsleverende institut ville opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.

3.   Uanset stk. 2 kan de kompetente myndigheder give eksponeringsleverende institutter tilladelse til at anerkende en væsentlig kreditrisikooverførsel i forbindelse med securitisering, hvis det eksponeringsleverende institut i hvert tilfælde godtgør, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Der kan kun gives tilladelse, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:

a)

Instituttet har passende interne risikostyringspolitikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.

b)

Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde med henblik på instituttets interne risikostyring og dets allokering af intern kapital.

4.   Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, skal alle følgende betingelser være opfyldt:

a)

Dokumentationen vedrørende transaktionen afspejler securitiseringens økonomiske substans.

b)

Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i overensstemmelse med artikel 249.

c)

Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser eller betingelser, som:

i)

pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen anses for ikke at være udløst, hvis en kreditbegivenhed indtræffer

ii)

giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet

iii)

stiller krav om, at det eksponeringsleverende institut skal ændre de underliggende eksponeringers sammensætning for at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af puljen, eller

iv)

øger instituttets omkostninger ved kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal betales til indehavere af positioner i securitiseringen ved en forringelse af den underliggende puljes kreditkvalitet.

d)

Kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder.

e)

Dokumentationen vedrørende transaktionen gør det klart, at det eksponeringsleverende eller det organiserende institut kun kan foretage et eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner eller et eventuelt genkøb eller en eventuel omlægning eller udskiftning af de underliggende eksponeringer ud over de kontraktlige forpligtelser, hvis sådanne foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med de gældende markedsvilkår, og parterne i denne forbindelse handler i egen interesse på fri og uafhængig basis (armslængde).

f)

Når der er tale om en clean-up call option, skal en sådan option opfylde samtlige følgende betingelser:

i)

Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.

ii)

Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de underliggende eksponeringers oprindelige værdi ikke er amortiseret.

iii)

Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på kreditforbedringspositioner eller andre positioner, som indehaves af investorer i securitiseringen, og er ikke i øvrigt struktureret med henblik på kreditforbedring.

g)

Det eksponeringsleverende institut har modtaget en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, der bekræfter, at securitiseringen opfylder betingelserne i dette stykkes litra d).

5.   De kompetente myndigheder orienterer EBA om de tilfælde, hvor de har besluttet, at den mulige reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter i overensstemmelse med stk. 2, og de tilfælde, hvor institutter har valgt at anvende stk. 3.

6.   EBA overvåger de forskellige former for tilsynspraksis for anerkendelse af væsentlig risikooverførsel i forbindelse med syntetiske securitiseringer i overensstemmelse med denne artikel. EBA gennemgår navnlig:

a)

betingelserne for overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2, 3 og 4

b)

fortolkningen af »tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter« med henblik på de kompetente myndigheders vurdering, jf. stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, og

c)

kravene til de kompetente myndigheders vurdering af securitiseringstransaktioner, i forbindelse med hvilke det eksponeringsleverende institut søger anerkendelse af overførsel af væsentlig kreditrisiko til tredjeparter i henhold til stk. 2 eller 3.

EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen senest den 2. januar 2021. Kommissionen kan efter at have taget rapporten fra EBA i betragtning vedtage en delegeret retsakt i henhold til artikel 462 som supplement til denne forordning ved yderligere at præcisere de punkter, der er nævnt i dette stykkes litra a), b) og c).

Artikel 246

Operationelle krav vedrørende førtidsindfrielsesbestemmelser

Når en securitisering omfatter revolverende eksponeringer og førtidsindfrielsesbestemmelser eller lignende, betragtes væsentlig kreditrisiko kun som overført af det eksponeringsleverende institut, hvis kravene i artikel 244 og 245 er opfyldt, og førtidsindfrielsesbestemmelsen, når den er udløst, ikke bevirker, at:

a)

instituttets foranstillede eller sidestillede krav på de underliggende eksponeringer underordnes de øvrige investorers fordringer

b)

instituttets krav på de underliggende eksponeringer ikke underordnes yderligere i forhold til andre parters fordringer, eller

c)

instituttets eksponering mod tab i tilknytning til de underliggende revolverende eksponeringer på anden måde øges.

Afdeling 3

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 247

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

1.   Hvis et eksponeringsleverende institut har overført væsentlig kreditrisiko i forbindelse med en securitiserings underliggende eksponeringer i overensstemmelse med afdeling 2, kan dette institut:

a)

i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de underliggende eksponeringer fra sin beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab

b)

i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i overensstemmelse med artikel 251 og 252.

2.   Hvis det eksponeringsleverende institut har besluttet at anvende stk. 1, skal det beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb som fastsat i dette kapitel vedrørende de positioner, som det måtte besidde i securitiseringen.

Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført væsentlig kreditrisiko eller har besluttet ikke at anvende stk. 1, skal det ikke beregne risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende nogen af de positioner, som det måtte besidde i securitiseringen, men medtager fortsat de underliggende eksponeringer i dets beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald forventede tab, som om de ikke var blevet securitiseret.

3.   Hvis der er en eksponering for positioner i forskellige trancher i en securitisering, skal eksponeringen for hver tranche anses som en separat securitiseringsposition. Udbyderne af kreditrisikoafdækning vedrørende securitiseringspositioner anses for at besidde positioner i securitiseringen. Securitiseringspositioner indbefatter eksponeringer for en securitisering hidrørende fra rente- eller valutaderivatkontrakter, som instituttet har indgået som led i transaktionen.

4.   Medmindre securitiseringspositioner fratrækkes i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), skal det risikovægtede eksponeringsbeløb medtages i instituttets sum af risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 3.

5.   Det risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition beregnes ved at gange eksponeringsværdien for positionen som beregnet i artikel 248 med den samlede relevante risikovægt.

6.   Den samlede risikovægt beregnes som summen af risikovægten i dette kapitel og en eventuel supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 270a.

Artikel 248

Eksponeringsværdi

1.   Eksponeringsværdien af en securitiseringsposition beregnes som følger:

a)

Eksponeringsværdien af en balanceført securitiseringsposition er dens regnskabsmæssige værdi efter justeringer af securitiseringspositionen for enhver relevant specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.

b)

Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført securitiseringsposition er dens nominelle værdi, fratrukket eventuelle relevante specifikke kreditrisikojusteringer af securitiseringspositionen i overensstemmelse med artikel 110, ganget med den relevante konverteringsfaktor som foreskrevet i dette litra. Konverteringsfaktoren er 100 %, medmindre der er tale om faciliteter med kontante forskud. Med henblik på at bestemme eksponeringsværdien af den uudnyttede del af faciliteter med kontante forskud kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditetsfacilitet, som kan ophæves betingelsesløst, under forudsætning af at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på pengestrømme fra de underliggende eksponeringer, og at institutionen har godtgjort over for den kompetente myndighed, at den anvender en tilstrækkelig konservativ metode til at måle størrelsen af den uudnyttede del.

c)

Eksponeringsværdien af en modpartskreditrisiko for en securitiseringsposition, der hidrører fra et derivatinstrument, som er anført i bilag II, fastlægges i overensstemmelse med kapitel 6.

d)

Et eksponeringsleverende institut kan trække beløbet for specifikke kreditrisikoreguleringer vedrørende de underliggende eksponeringer i henhold til artikel 110 og eventuelle ikkerefunderbare købsrabatter, der er knyttet til sådanne underliggende eksponeringer, i det omfang de har reduceret egne midler, fra eksponeringsværdien af en securitiseringsposition, der i henhold til underafdeling 3 er tildelt en risikovægt på 1 250 % eller i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), er fratrukket i den egentlige kernekapital.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør en tilstrækkelig konservativ metode til at måle størrelsen af den uudnyttede del, jf. første afsnit, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning gennem vedtagelse af de i dette stykkes tredje afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

2.   Når et institut har to eller flere overlappende positioner i en securitisering, skal det ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb kun medtage en af positionerne.

Når positioner overlapper hinanden delvist, kan instituttet splitte positionen op i to dele og kun anerkende overlapningen i forhold til den ene del i overensstemmelse med første afsnit. Alternativt kan instituttet behandle positionerne, som om de overlapper hinanden helt, ved med henblik på kapitalberegningen at udvide den position, der giver det højeste risikovægtede eksponeringsbeløb.

Instituttet kan også anerkende en overlapning mellem de specifikke risikokapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen og kapitalgrundlagskrav for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, under forudsætning af at instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalgrundlagskravene for de pågældende positioner.

Med henblik på dette stykke anses to positioner for at overlappe hinanden, når de udligner hinanden på en sådan måde, at instituttet kan udelukke tab, som skyldes den ene position, ved at opfylde de forpligtelser, der kræves i forbindelse med den anden position.

3.   Når artikel 270c, litra d), finder anvendelse på positioner i ABCP'er, kan instituttet anvende den risikovægt, der er tillagt en likviditetsfacilitet, til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for ABCP'et, hvis likviditetsfaciliteten dækker 100 % af ABCP'et udstedt af ABCP-programmet, og likviditetsfaciliteten er sidestillet med ABCP'et på en sådan måde, at de udgør en overlappende position. Instituttet skal underrette de kompetente myndigheder, hvis det har anvendt bestemmelserne i dette stykke. Instituttet kan med henblik på at fastlægge dækningen på 100 % i dette stykke tage hensyn til andre likviditetsfaciliteter i ABCP-programmet, forudsat at de udgør en overlappende position sammen med ABCP'et.

Artikel 249

Anerkendelse af kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner

1.   Et institut kan anerkende finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning vedrørende en securitiseringsposition, hvis kravene vedrørende kreditrisikoreduktion i dette kapitel og i kapitel 4 er opfyldt.

2.   Som anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning anses kun finansiel sikkerhed, der i henhold til kapitel 4 kan anerkendes til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter kapitel 2, og anerkendelse af kreditrisikoreduktion er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 opfyldes.

Som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning anses kun dem, der kan anerkendes i henhold til kapitel 4, og anerkendelse af kreditrisikoreduktion er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 opfyldes.

3.   Uanset stk. 2 skal anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-h), være tildelt en kreditvurdering af et anerkendt ECAI, som er kreditkvalitetstrin 2 eller derover på det tidspunkt, da kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, og derefter kreditkvalitetstrin 3 eller derover. Kravene i dette afsnit finder ikke anvendelse på kvalificerende centrale modparter.

Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte eksponering for udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i henhold til første afsnit på grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og den PD, der er forbundet med de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i artikel 136.

4.   Uanset stk. 2 er SSPE'er anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

SSPE'erne ejer aktiver, der kan betragtes som anerkendt finansiel sikkerhed i overensstemmelse med kapitel 4

b)

de aktiver, der er omhandlet i litra a), er ikke omfattet af fordringer eller eventualfordringer, som er foranstillede i forhold til eller ligestillede med fordringen eller eventualfordringen i det institut, som modtager ufinansieret kreditrisikoafdækning, og

c)

alle kravene til anerkendelse af finansiel sikkerhed i kapitel 4 er opfyldt.

5.   Med henblik på stk. 4 begrænses afdækningsbeløbet justeret for eventuelt manglende valutamatch eller løbetidsmatch (GA) i overensstemmelse med kapitel 4 til disse aktivers volatilitetsjusterede markedsværdi, og risikovægten for eksponeringer for udbyderen som angivet i standardmetoden (g) fastsættes som den vægtede gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på disse aktiver som finansiel sikkerhed i henhold til standardmetoden.

6.   Hvis en securitiseringsposition er omfattet af fuld kreditrisikoafdækning eller en delvis kreditrisikoafdækning på et pro rata-grundlag, skal følgende krav opfyldes:

a)

Det institut, der yder kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for den del af securitiseringspositionen, der er omfattet af kreditrisikoafdækning, i overensstemmelse med underafdeling 3, som om det besad den pågældende del af positionen direkte.

b)

Det institut, der køber kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med kapitel 4 for så vidt angår den afdækkede del.

7.   I alle tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 6, skal følgende krav opfyldes:

a)

Det institut, der yder kreditrisikoafdækning, behandler den del af positionen, som er omfattet af kreditrisikoafdækning, som en securitiseringsposition og beregner risikovægtede eksponeringsbeløb, som om det besad den pågældende position direkte, i overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8, 9 og 10.

b)

Det institut, der køber kreditrisikoafdækning, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for den afdækkede del af den position, der er omhandlet i litra a), i overensstemmelse med kapitel 4. Instituttet behandler den del af securitiseringspositionen, der ikke er omfattet af kreditrisikoafdækning, som en separat securitiseringsposition og beregner risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med underafdeling 3, jf. dog stk. 8, 9 og 10.

8.   Institutter, som anvender den interne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-IRBA) eller standardmetoden for securitisering (SEC-SA) i henhold til underafdeling 3, fastsætter attachment point (A) og detachment point (D) særskilt for hver af de positioner, som fremkommer i henhold til stk. 7, som om de var blevet udstedt som særskilte securitiseringspositioner ved transaktionens indgåelse. Værdien af henholdsvis KIRB og KSA beregnes under hensyntagen til securitiseringens oprindelige pulje af underliggende eksponeringer.

9.   Institutter, som anvender den eksterne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-ERBA) i henhold til underafdeling 3 i forbindelse med den oprindelige securitiseringsposition, beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for de positioner, der fremkommer i henhold til stk. 7, som følger:

a)

Hvis den afledte position er foranstillet, tildeles den risikovægten for den oprindelige securitiseringsposition.

b)

Hvis den afledte position er efterstillet, kan den tildeles en afledt rating i henhold til artikel 263, stk. 7. I dette tilfælde beregnes tykkelsen input T udelukkende på grundlag af den afledte position. Hvis en rating ikke kan afledes, anvender instituttet den største af følgende to risikovægte:

i)

den risikovægt, der fremkommer ved anvendelse af SEC-SA i henhold til stk. 8 og underafdeling 3, eller

ii)

risikovægten for den oprindelige securitiseringsposition efter SEC-ERBA.

10.   Den afledte position, der er efterstillet, skal behandles som en ikkeforanstillet securitiseringsposition, selv om den oprindelige securitiseringsposition før afdækningen betragtes som foranstillet.

Artikel 250

Implicit støtte

1.   Et organiserende institut eller et eksponeringsleverende institut, der med hensyn til en securitisering har anvendt artikel 247, stk. 1 og 2, til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb eller har solgt instrumenter fra sin handelsbeholdning med det resultat, at det ikke længere er forpligtet til at være i besiddelse af kapitalgrundlag til risiciene fra disse instrumenter, må ikke med henblik på at reducere investorers potentielle eller faktiske tab direkte eller indirekte yde støtte til securitiseringen ud over sine kontraktlige forpligtelser.

2.   En transaktion anses med henblik på stk. 1 ikke for at udgøre støtte, hvis den indgår behørigt i vurderingen af væsentlig kreditrisikooverførsel, og begge parter har gennemført transaktionen i egen interesse på fri og uafhængig basis. Instituttet skal med henblik herpå foretage en fuldstændig kreditgennemgang af transaktionen og som minimum tage højde for følgende:

a)

genkøbsprisen

b)

instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb

c)

udviklingen i de underliggende eksponeringer

d)

udviklingen i de securitiserede positioner

e)

virkningen af støtte på det eksponeringsleverende instituts forventede tab i forhold til investorer.

3.   Det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut underretter den kompetente myndighed om eventuelle transaktioner, der er indgået i forbindelse med securitiseringen i overensstemmelse med stk. 2.

4.   EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvad der med henblik på denne artikel svarer til uafhængig basis, og de omstændigheder, under hvilke en transaktion ikke er struktureret til at yde støtte.

5.   Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke stk. 1 for så vidt angår en securitisering, skal instituttet ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb medtage alle den pågældende securitiserings underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, og oplyse:

a)

at det har ydet støtte til securitiseringen i strid med stk. 1, og

b)

virkningen af den ydede støtte med hensyn til kapitalgrundlagskrav.

Artikel 251

Det eksponeringsleverende instituts beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb, der er securitiseret i en syntetisk securitisering

1.   Ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer skal det eksponeringsleverende institut for en syntetisk securitisering anvende de beregningsmetoder, der er anført i denne afdeling, hvis det er relevant, i stedet for dem, der er anført i kapitel 2. For institutter, der beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og i givet fald størrelsen af forventede tab vedrørende de underliggende eksponeringer i henhold til kapitel 3, er det forventede tab på sådanne eksponeringer nul.

2.   De krav, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvendes på hele puljen af eksponeringer, der sikrer securitiseringen. Med forbehold af artikel 252 beregner det eksponeringsleverende institut risikovægtede eksponeringsbeløb for alle trancher i securitiseringen i overensstemmelse med denne afdeling, herunder de positioner, for hvilke instituttet kan anerkende kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 249. Den risikovægt, der skal anvendes på positioner, der er omfattet af kreditrisikoreduktion, kan ændres i overensstemmelse med kapitel 4.

Artikel 252

Behandling af manglende løbetidsmatch i syntetiske securitiseringer

Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med artikel 251 skal eventuelt manglende løbetidsmatch mellem den kreditrisikoafdækning, med hvilken risikooverførslen foretages, og de underliggende eksponeringer beregnes som følger:

a)

Som løbetid for de underliggende eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i overensstemmelse med kapitel 4.

b)

Et eksponeringsleverende institut skal ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiseringspositioner, der i overensstemmelse med denne afdeling tildeles en risikovægt på 1 250 %, ikke tage hensyn til manglende løbetidsmatch. For alle andre positioner anvendes den behandling af manglende løbetidsmatch, som er angivet i kapitel 4, i overensstemmelse med følgende formel:

Formula

hvor:

RW*

=

risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a)

RWAss

=

risikovægtede eksponeringsbeløb for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, beregnet pro rata

RWSP

=

risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 251, som om der ikke var manglende løbetidsmatch

T

=

løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år

t

=

løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år

t*

=

0,25.

Artikel 253

Reduktion af risikovægtede eksponeringsbeløb

1.   Hvis en securitiseringsposition er tildelt en risikovægt på 1 250 % i overensstemmelse med denne afdeling, kan institutter i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), som alternativ til at medtage positionen i deres beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb fratrække eksponeringsværdien af en sådan position i deres egentlige kernekapital. I denne forbindelse kan beregningen af eksponeringsværdien afspejle anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med artikel 249.

2.   Hvis et institut benytter sig af alternativet i stk. 1, kan det fradrage det beløb, der fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), i det beløb, der er angivet i artikel 268 som det maksimale kapitalgrundlagskrav, der ville blive beregnet for de underliggende eksponeringer, hvis de ikke var blevet securitiseret.

Underafdeling 2

Hierarki af metoder og fælles parametre

Artikel 254

Hierarki af metoder

1.   Institutter anvender en af de metoder, der er omhandlet i underafdeling 3, til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til følgende hierarki:

a)

Hvis de betingelser, der er fastsat i artikel 258, er opfyldt, anvender et institut SEC-IRBA i henhold til artikel 259 og 260.

b)

Hvis SEC-IRBA ikke kan anvendes, anvender et institut SEC-SA i henhold til artikel 261 og 262.

c)

Hvis SEC-SA ikke kan anvendes, anvender et institut SEC-ERBA i henhold til artikel 263 og 264 for ratede positioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating.

2.   For ratede positioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating, anvender et institut SEC-ERBA i stedet for SEC-SA i hvert af følgende tilfælde:

a)

såfremt anvendelse af SEC-SA ville medføre en risikovægt, der er større end 25 %, for så vidt angår positioner, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering

b)

såfremt anvendelse af SEC-SA ville medføre en risikovægt, der er større end 25 %, eller anvendelse af SEC-ERBA ville medføre en risikovægt, der er større end 75 %, for så vidt angår positioner, der kan betragtes som positioner i en STS-securitisering

c)

for securitiseringstransaktioner med sikkerhed i puljer af billån, billeasingkontrakter og leasingkontrakter vedrørende udstyr.

3.   I tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 2, og uanset stk. 1, litra b), kan et institut beslutte at anvende SEC-ERBA i stedet for SEC-SA på alle sine ratede securitiseringspositioner eller positioner, for hvilke der kan anvendes en afledt rating.

Med henblik på første afsnit underretter et institut den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 17. november 2018.

Instituttet underretter sin kompetente myndighed om enhver efterfølgende beslutning om yderligere at ændre den metode, der anvendes for alle dets ratede securitiseringspositioner, inden den 15. november, der følger umiddelbart efter den pågældende beslutning.

I fravær af indsigelse fra den kompetente myndighed senest den 15. december, der følger umiddelbart efter den i andet eller i givet fald tredje afsnit omhandlede frist, får den af instituttet meddelte beslutning virkning den 1. januar det følgende år og forbliver gyldig, indtil en efterfølgende meddelt beslutning træder i kraft. Et institut må ikke anvende forskellige metoder i løbet af samme år.

4.   Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i det enkelte tilfælde forbyde et institut at anvende SEC-SA, når det risikovægtede eksponeringsbeløb, der fremkommer ved anvendelse af SEC-SA, ikke svarer til risiciene for instituttet eller den finansielle stabilitet, herunder, men ikke begrænset til, den kreditrisiko, der indgår i securitiseringens underliggende eksponeringer. For så vidt angår eksponeringer, der ikke kan betragtes som positioner i en STS-securitisering, skal der tages særligt hensyn til securitiseringer med yderst komplekse og risikobetonede karakteristika.

5.   Med forbehold af stk. 1 kan et institut anvende den interne vurderingsmetode til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb for en ikkeratet position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion i henhold til artikel 266, hvis betingelserne i artikel 265 er opfyldt. Hvis et institut har modtaget tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i henhold til artikel 265, stk. 2, og en specifik position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende tilladelse, anvender instituttet denne metode til at beregne denne positions risikovægtede eksponeringsbeløb.

6.   For en position i en resecuritisering anvender institutter SEC-SA i henhold til artikel 261 med de ændringer, der er omhandlet i artikel 269.

7.   I alle andre tilfælde skal securitiseringspositioner tildeles en risikovægt på 1 250 %.

8.   De kompetente myndigheder informerer EBA om eventuelle underretninger i henhold til stk. 3. EBA overvåger indvirkningen af denne artikel på kapitalkrav og de forskellige former for tilsynspraksis i forbindelse med stk. 4 og rapporterer årligt sine resultater til Kommissionen og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 255

Fastsættelse af KIRB og KSA

1.   Hvis et institut anvender SEC-IRBA i henhold til underafdeling 3, skal det beregne KIRB i overensstemmelse med stk. 2-5.

2.   Institutter fastsætter KIRB ved at gange de risikovægtede eksponeringsbeløb, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 3 for underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, med 8 % divideret med eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer. KIRB udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et.

3.   Med henblik på beregning af KIRB omfatter de risikovægtede eksponeringsbeløb, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 3 for de underliggende eksponeringer:

a)

størrelsen af forventede tab i tilknytning til alle securitiseringens underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer, som fortsat udgør en del af puljen i henhold til kapitel 3, og

b)

størrelsen af uventede tab i tilknytning til alle de underliggende eksponeringer, herunder misligholdte underliggende eksponeringer i puljen i henhold til kapitel 3.

4.   Institutter kan beregne KIRB for en securitiserings underliggende eksponeringer i henhold til bestemmelserne i kapitel 3 om beregning af kapitalkrav for erhvervede fordringer. Med henblik herpå behandles detaileksponeringer som erhvervede detailfordringer og ikkedetaileksponeringer som erhvervede erhvervsfordringer.

5.   Institutter beregner KIRB særskilt for udvandingsrisiko vedrørende en securitiserings underliggende eksponeringer, når udvandingsrisikoen er væsentlig for sådanne eksponeringer.

Hvis tab som følge af udvandings- og kreditrisici behandles samlet i securitiseringen, kombinerer institutter med henblik på underafdeling 3 KIRB for henholdsvis udvandings- og kreditrisiko i en fælles KIRB. Forekomst af en fælles reservefond eller overkollateralisering til dækning af tab som følge af enten kredit- eller udvandingsrisiko kan betragtes som en indikator for, at disse risici behandles samlet.

Hvis udvandings- og kreditrisici ikke behandles samlet i securitiseringen, ændrer institutter den behandling, der er omhandlet i andet afsnit, således at KIRB for henholdsvis udvandings- og kreditrisiko kombineres på forsigtig vis.

6.   Hvis et institut anvender SEC-SA i henhold til underafdeling 3, beregner det KSA ved at gange de risikovægtede eksponeringsbeløb, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 2 for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret, med 8 % divideret med værdien af de underliggende eksponeringer. KSA udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et.

Med henblik på dette stykke beregner institutter eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer uden modregning af specifikke kreditrisikoreguleringer og yderligere værdijusteringer i henhold til artikel 34 og 110 og andre reduktioner af kapitalgrundlaget.

7.   Hvis en securitiseringsstruktur omfatter brug af en SSPE, behandles alle SSPE'ens eksponeringer i tilknytning til securitiseringen med henblik på stk. 1-6 som underliggende eksponeringer. Et institut kan med henblik på beregning af KIRB eller KSA udelukke SSPE'ens eksponeringer fra puljen af underliggende eksponeringer, hvis risikoen som følge af SSPE'ens eksponeringer er uvæsentlig, eller hvis den ikke har indvirkning på instituttets securitiseringsposition, jf. dog ovenstående.

I tilfælde af finansierede syntetiske securitiseringer medtages eventuelle væsentlige indtægter fra credit-linked notes eller andre finansierede forpligtelser, som SSPE'en har udstedt, og som stilles som sikkerhed for tilbagebetaling af securitiseringspositionerne, i beregningen af KIRB eller KSA, hvis kreditrisikoen ved sikkerhedsstillelsen er omfattet af trancheopdelt tabsallokering.

8.   Med henblik på denne artikels stk. 5, tredje afsnit, udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for passende metoder til at kombinere KIRB for udvandings- og kreditrisici, når disse risici ikke behandles samlet i en securitisering.

9.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærmere fastlægger betingelserne for, at institutter kan beregne KIRB for puljer af underliggende eksponeringer i henhold til stk. 4, navnlig hvad angår:

a)

intern kreditpolitik og modeller til beregning af KIRB for securitiseringer

b)

anvendelse af forskellige risikofaktorer for puljen af underliggende eksponeringer og, såfremt tilstrækkelig nøjagtige eller pålidelige data om denne pulje ikke er tilgængelige, af indirekte data til at estimere PD og LGD, og

c)

krav om rettidig omhu for at overvåge sælgere af fordringers eller andre eksponeringsleverende institutters tiltag og politikker.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 256

Fastsættelse af attachment point (A) og detachment point (D)

1.   Med henblik på underafdeling 3 fastsætter institutter attachment point (A) til den tærskelværdi, som udløser allokering af tab i puljen af underliggende eksponeringer til en relevant securitiseringsposition.

Attachment point (A) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som er foranstillede i forhold til eller sidestillede med den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende eksponeringer i securitiseringen, herunder eksponeringen selv, afhængigt af hvad der er størst.

2.   Med henblik på underafdeling 3 fastsætter institutter detachment point (D) til den tærskelværdi, hvor tab i puljen af underliggende eksponeringer ville medføre tab af hele hovedstolen i den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition.

Detachment point (D) udtrykkes som et decimaltal mellem nul og et og svarer til nul eller forholdet mellem den udestående balance i puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen minus den udestående balance i alle trancher, som er foranstillede i forhold til den tranche, som indeholder den relevante securitiseringsposition, og den udestående balance i alle de underliggende eksponeringer i securitiseringen, afhængigt af hvad der er størst.

3.   Med henblik på stk. 1 og 2 behandler institutter overkollateralisering og finansierede reservekonti som trancher og de aktiver, der omfatter sådanne reservekonti, som underliggende eksponeringer.

4.   Med henblik på stk. 1 og 2 ser institutter bort fra ufinansierede reservekonti og aktiver, som ikke giver kreditforbedring, f.eks. dem, der kun tilvejebringer likviditetsstøtte, valuta- eller renteswaps og konti med kontant sikkerhedsstillelse i tilknytning til disse positioner i securitiseringen. For så vidt angår finansierede reservekonti og aktiver, som giver kreditforbedring, behandler institutter kun de dele af disse konti eller aktiver, der er tabsabsorberende, som securitiseringspositioner.

5.   Hvis to eller flere positioner i samme transaktion har forskellige løbetider, men deler pro rata-tabsallokering, bør beregningen af attachment points (A) og detachment points (D) baseres på den samlede udestående balance af disse positioner, og de attachment points (A) og detachment points (D), som er resultatet heraf, skal være ens.

Artikel 257

Fastsættelse af trancheløbetid (MT)

1.   Med henblik på underafdeling 3 kan institutter, jf. dog stk. 2, fastsætte trancheløbetid (MT) som enten:

a)

den vægtede gennemsnitlige løbetid for de beløb, der kontraktmæssigt forfalder til betaling i tranchen, i henhold til følgende formel:

Formula

hvor CFt angiver alle de beløb (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal betale i perioden t, eller

b)

tranchens endelige ubetingede udløb i henhold til følgende formel:

Formula

hvor ML er tranchens endelige ubetingede udløb.

2.   Med henblik på stk. 1 er fastsættelsen af trancheløbetid (MT) i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på et år og et loft på fem år.

3.   Hvis et institut i medfør af en kontrakt kan blive udsat for potentielle tab fra underliggende eksponeringer, fastsætter instituttet securitiseringspositionens løbetid ved at tage hensyn til kontraktens løbetid plus sådanne underliggende eksponeringers længste løbetid. For så vidt angår revolverende eksponeringer anvendes den længste kontraktmæssigt mulige resterende løbetid for eksponeringen, som kan tilføjes i den revolverende periode.

4.   EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område, navnlig med hensyn til anvendelsen af denne artikels stk. 1, litra a), og udsteder senest den 31. december 2019 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Underafdeling 3

Metoder til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb

Artikel 258

Betingelser for anvendelse af den interne ratingbaserede metode (SEC-IRBA)

1.   Institutter anvender SEC-IRBA til at beregne risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

positionen har sikkerhed i en IRB-pulje eller en blandet pulje, forudsat at det pågældende institut i sidstnævnte tilfælde kan beregne KIRB i henhold til afdeling 3 for mindst 95 % af den underliggende værdi af eksponeringen

b)

der er tilstrækkelige tilgængelige oplysninger om securitiseringens underliggende eksponeringer til, at instituttet kan beregne KIRB, og

c)

instituttet er ikke udelukket fra at anvende SEC-IRBA i forbindelse med en specifik securitiseringsposition i henhold til stk. 2.

2.   De kompetente myndigheder kan i det enkelte tilfælde udelukke anvendelse af SEC-IRBA, når securitiseringer har yderst komplekse eller risikobetonede karakteristika. Med henblik herpå kan følgende betragtes som yderst komplekse eller risikobetonede karakteristika:

a)

kreditforbedring, som kan udhules af andre årsager end porteføljetab

b)

puljer af underliggende eksponeringer med en høj grad af intern korrelation som følge af koncentrerede eksponeringer mod enkeltstående sektorer eller geografiske områder

c)

transaktioner, hvor tilbagebetaling af securitiseringspositioner i høj grad afhænger af risikofaktorer, som ikke er afspejlet i KIRB, eller

d)

yderst komplekse tabsallokeringer mellem trancher.

Artikel 259

Beregning af risikovægtet eksponering efter SEC-IRBA

1.   Efter SEC-IRBA beregnes den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien for positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt fastsat som følger og i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på 15 %:

RW = 1 250  %

når D ≤ KIRB

RW = 12,5 · KSSFA(KIRB)

når A ≥ KIRB

Formula

når A < KIRB < D

hvor:

KIRB

er kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som defineret i artikel 255

D

er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256

A

er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256

Formula

hvor:

a

=

– (1/(p * KIRB))

u

=

D – KIRB

l

=

max(A – KIRB; 0)

hvor:

Formula

hvor:

N

er det faktiske antal eksponeringer i puljen af underliggende eksponeringer beregnet i henhold til stk. 4

LGD

er det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for puljen af underliggende eksponeringer beregnet i henhold til stk. 5

MT

er tranchens løbetid som fastsat i henhold til artikel 257.

Parametrene A, B, C, D og E fastsættes i henhold til følgende opslagstabel:

 

A

B

C

D

E

Ikkedetail

Foranstillet, diversificeret (N ≥ 25)

0

3,56

–1,85

0,55

0,07

Foranstillet, ikkediversificeret (N < 25)

0,11

2,61

–2,91

0,68

0,07

Ikkeforanstillet, diversificeret (N ≥ 25)

0,16

2,87

–1,03

0,21

0,07

Ikkeforanstillet, ikkediversificeret (N < 25)

0,22

2,35

–2,46

0,48

0,07

Detail

Foranstillet

0

0

–7,48

0,71

0,24

Ikkeforanstillet

0

0

–5,78

0,55

0,27

2.   Hvis den underliggende IRB-pulje omfatter både detail- og ikkedetaileksponeringer, opdeles puljen i en detail- og en ikkedetailunderpulje, og for hver underpulje estimeres et særskilt p-parameter (og de tilsvarende inputparametre N, KIRB og LGD). Derefter beregnes et vægtet gennemsnitligt p-parameter for transaktionen på basis af p-parametrene for hver underpulje og den nominelle størrelse af eksponeringerne i hver underpulje.

3.   Hvis et institut anvender SEC-IRBA i forbindelse med en blandet pulje, baseres beregningen af p-parameteret udelukkende på de underliggende eksponeringer, som er omfattet af IRB-metoden. Der ses i denne forbindelse bort fra de underliggende eksponeringer, som er omfattet af standardmetoden.

4.   Det faktiske antal eksponeringer (N) beregnes som følger:

Formula

hvor EADi svarer til den eksponeringsværdi, der er knyttet til puljens eksponering nr. i.

Flere eksponeringer mod samme låntager konsolideres og behandles som en enkelt eksponering.

5.   Det eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD beregnes som følger:

Formula

hvor LGDi svarer til det gennemsnitlige LGD i tilknytning til alle eksponeringer mod låntager nr. i.

Hvis kredit- og udvandingsrisici for erhvervede fordringer håndteres i aggregeret form i en securitisering, beregnes LGD-inputtet som et vægtet gennemsnit af LGD for kreditrisiko og 100 % af LGD for udvandingsrisiko. Vægtene er de separate kapitalkrav i forbindelse med IRB-metoden vedrørende henholdsvis kreditrisiko og udvandingsrisiko. Med henblik herpå kan forekomst af en fælles reservefond eller overkollateralisering til dækning af tab som følge af enten kredit- eller udvandingsrisiko betragtes som en indikator for, at disse risici håndteres i aggregeret form.

6.   Hvis andelen af den største underliggende eksponering i puljen (C1) ikke er større end 3 %, kan institutter anvende følgende forenklede metode til at beregne N og de eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD'er:

Formula

LGD = 0,50

hvor

Cm

angiver andelen af puljen svarende til summen af de største m-eksponeringer, og

m

fastsættes af det pågældende institut.

Hvis kun C1 er tilgængelig og ikke er større end 0,03, kan instituttet fastsætte LGD som 0,50 og N som 1/C1.

7.   Hvis en position har sikkerhed i en blandet pulje, og det pågældende institut kan beregne KIRB for mindst 95 % af de underliggende eksponeringsbeløb i henhold til artikel 258, stk. 1, litra a), beregner instituttet kapitalkravet for puljen af underliggende eksponeringer som følger:

Formula

hvor

d er den andel af størrelsen af underliggende eksponeringer, for hvilken instituttet kan beregne KIRB, i forhold til størrelsen af alle underliggende eksponeringer.

8.   Hvis et institut har en securitiseringsposition i form af et derivat til at afdække markedsrisici, herunder rente- eller valutarisici, kan det tildele dette derivat en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen beregnet i henhold til denne artikel.

Med henblik på første afsnit er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.

Artikel 260

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-IRBA

Efter SEC-IRBA beregnes risikovægten for en position i STS-securitiseringer i henhold til artikel 259, dog med følgende ændringer:

bundgrænse for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner = 10 %

Formula

Artikel 261

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter standardmetoden (SEC-SA)

1.   Efter SEC-SA beregnes det risikovægtede eksponeringsbeløb for en position i en securitisering ved at gange eksponeringsværdien af positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt fastsat som følger og i alle tilfælde omfattet af en bundgrænse på 15 %:

RW = 1 250  %

når D ≤ KA

RW = 12,5 · KSSFA(KA)

når A ≥ KA

Formula

når A < KA < D

hvor:

D

er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256

A

er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256

KA

er et parameter beregnet i henhold til stk. 2

Formula

hvor:

a

=

– (1/(p · KA))

u

=

D – KA

l

=

max (A – KA; 0)

p

=

1 for en securitiseringseksponering, som ikke er en resecuritiseringseksponering.

2.   Med henblik på stk. 1 beregnes KA som følger:

Formula

hvor:

KSA er kapitalkravet for den underliggende pulje som defineret i artikel 255

W = forholdet mellem:

a)

summen af den nominelle størrelse af misligholdte underliggende eksponeringer, og

b)

summen af den nominelle størrelse af alle underliggende eksponeringer.

I denne forbindelse forstås ved misligholdt eksponering en underliggende eksponering, som enten: i) er 90 dage eller mere over forfald, ii) er omfattet af konkurs- eller insolvensbehandling, iii) er omfattet af tvangsrealisation eller en tilsvarende procedure eller iv) er misligholdt i henhold til securitiseringsdokumentationen.

Hvis et institut for 5 % eller derunder af de underliggende eksponeringer i en pulje ikke har kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, kan det anvende SEC-SA, dog med følgende justering i beregningen af KA:

Formula

Hvis et institut for over 5 % af de underliggende eksponeringer i en pulje ikke har kendskab til status med hensyn til overtrædelse af kontraktvilkår, skal positionen i securitiseringen risikovægtes med 1 250 %.

3.   Hvis et institut har en securitiseringsposition i form af et derivat til at afdække markedsrisici, herunder rente- eller valutarisici, kan det tildele dette derivat en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen beregnet i henhold til denne artikel.

Med henblik på dette stykke er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.

Artikel 262

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-SA

Efter SEC-SA beregnes risikovægten for en position i en STS-securitisering i henhold til artikel 261, dog med følgende ændringer:

 

bundgrænse for risikovægt for foranstillede securitiseringspositioner = 10 %

 

p = 0,5.

Artikel 263

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter den eksterne ratingbaserede metode (SEC-ERBA)

1.   Efter SEC-ERBA beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb for en securitiseringsposition ved at gange eksponeringsværdien af positionen som beregnet i henhold til artikel 248 med den relevante risikovægt i henhold til denne artikel.

2.   For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

Alle andre ratings

Risikovægt

15  %

50  %

100  %

1 250  %

3.   For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til denne artikels stk. 7, finder risikovægtene i tabel 2 anvendelse, behørigt justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og nærværende artikels stk. 4 og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til nærværende artikels stk. 5:

Tabel 2

Kreditkvalitetstrin

Foranstillet tranche

Ikkeforanstillet (tynd) tranche

Trancheløbetid (MT)

Trancheløbetid (MT)

1 år

5 år

1 år

5 år

1

15  %

20  %

15  %

70  %

2

15  %

30  %

15  %

90  %

3

25  %

40  %

30  %

120  %

4

30  %

45  %

40  %

140  %

5

40  %

50  %

60  %

160  %

6

50  %

65  %

80  %

180  %

7

60  %

70  %

120  %

210  %

8

75  %

90  %

170  %

260  %

9

90  %

105  %

220  %

310  %

10

120  %

140  %

330  %

420  %

11

140  %

160  %

470  %

580  %

12

160  %

180  %

620  %

760  %

13

200  %

225  %

750  %

860  %

14

250  %

280  %

900  %

950  %

15

310  %

340  %

1 050  %

1 050  %

16

380  %

420  %

1 130  %

1 130  %

17

460  %

505  %

1 250  %

1 250  %

Alle andre

1 250  %

1 250  %

1 250  %

1 250  %

4.   Institutter fastsætter risikovægten for trancher med en løbetid på mellem et og fem år ved brug af lineær interpolation mellem risikovægtene for en løbetid på henholdsvis et og fem år i henhold til tabel 2.

5.   Institutter tager højde for tranchetykkelse ved at beregne risikovægten for ikkeforanstillede trancher som følger:

Formula

hvor

T = tranchetykkelse udtrykt som D – A

hvor

D

er detachment point som fastsat i henhold til artikel 256

A

er attachment point som fastsat i henhold til artikel 256.

6.   De risikovægte for ikkeforanstillede trancher, der fremkommer ved anvendelse af stk. 3, 4 og 5, er omfattet af en bundgrænse på 15 %. Endvidere må risikovægtene ikke være mindre end den risikovægt, der svarer til en hypotetisk foranstillet tranche i samme securitisering med samme kreditvurdering og løbetid.

7.   Med henblik på brug af afledte ratings skal institutter tildele en ikkeratet position en afledt rating, der svarer til kreditvurderingen af en ratet referenceposition, som opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

Referencepositionen er i alle henseender sidestillet med den ikkeratede securitiseringsposition eller i mangel af en sidestillet position med den referenceposition, der er umiddelbart efterstillet den ikkeratede position.

b)

Referencepositionen er ikke omfattet af eventuelle tredjepartsgarantier eller andre former for kreditforbedring, som ikke er tilgængelige for den ikkeratede position.

c)

Referencepositionens løbetid er lig med eller længere end den pågældende ikkeratede positions løbetid.

d)

Alle afledte ratings ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle ændringer i kreditvurderingen af referencepositionen.

8.   Hvis et institut har en securitiseringsposition i form af et derivat til at afdække markedsrisici, herunder rente- eller valutarisici, kan det tildele dette derivat en afledt risikovægt svarende til risikovægten for referencepositionen beregnet i henhold til denne artikel.

Med henblik på første afsnit er referencepositionen den position, som i alle henseender er sidestillet med derivatet, eller i mangel af en sådan sidestillet position den position, som er umiddelbart efterstillet derivatet.

Artikel 264

Behandling af STS-securitiseringer efter SEC-ERBA

1.   Efter SEC-ERBA beregnes risikovægten for en position i en STS-securitisering i henhold til artikel 263, jf. dog ændringerne i denne artikel.

2.   For så vidt angår eksponeringer med kortsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en kortsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, finder følgende risikovægte anvendelse:

Tabel 3

Kreditkvalitetstrin

1

2

3

Alle andre ratings

Risikovægt

10  %

30  %

60  %

1 250  %

3.   For så vidt angår eksponeringer med langsigtede kreditvurderinger, eller når en rating baseret på en langsigtet kreditvurdering kan afledes i henhold til artikel 263, stk. 7, fastsættes risikovægte i henhold til tabel 4, justeret for trancheløbetid (MT) i henhold til artikel 257 og artikel 263, stk. 4, og for så vidt angår ikkeforanstillede trancher for tranchetykkelse i henhold til artikel 263, stk. 5:

Tabel 4

Kreditkvalitetstrin

Foranstillet tranche

Ikkeforanstillet (tynd) tranche

Trancheløbetid (MT)

Trancheløbetid (MT)

1 år

5 år

1 år

5 år

1

10  %

10  %

15  %

40  %

2

10  %

15  %

15  %

55  %

3

15  %

20  %

15  %

70  %

4

15  %

25  %

25  %

80  %

5

20  %

30  %

35  %

95  %

6

30  %

40  %

60  %

135  %

7

35  %

40  %

95  %

170  %

8

45  %

55  %

150  %

225  %

9

55  %

65  %

180  %

255  %

10

70  %

85  %

270  %

345  %

11

120  %

135  %

405  %

500  %

12

135  %

155  %

535  %

655  %

13

170  %

195  %

645  %

740  %

14

225  %

250  %

810  %

855  %

15

280  %

305  %

945  %

945  %

16

340  %

380  %

1 015  %

1 015  %

17

415  %

455  %

1 250  %

1 250  %

Alle andre

1 250  %

1 250  %

1 250  %

1 250  %

Artikel 265

Den interne vurderingsmetodes anvendelsesområde og operationelle krav

1.   Institutter kan beregne den risikovægtede eksponering for ikkeratede positioner i ABCP-programmer eller ABCP-transaktioner efter den interne vurderingsmetode i henhold til artikel 266, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt.

Hvis et institut har modtaget tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode i henhold til nærværende artikels stk. 2, og en specifik position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion falder ind under anvendelsesområdet for den pågældende tilladelse, anvender instituttet denne metode til at beregne denne positions risikovægtede eksponeringsbeløb.

2.   De kompetente myndigheder giver institutter tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode inden for et klart afgrænset område, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

Alle positioner i det pågældende gældsbrev, der udstedes i et ABCP-program, er ratede positioner.

b)

Den interne vurdering af positionernes kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af et eller flere ECAI'er til rating af securitiseringspositioner med sikkerhed i underliggende eksponeringer af den type, der securitiseres.

c)

Det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, udstedes hovedsagelig til tredjepartsinvestorer.

d)

Det pågældende instituts interne vurderingsprocedure er mindst lige så konservativ som de offentligt tilgængelige vurderinger foretaget af de ECAI'er, som har udarbejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der udstedes i ABCP-programmet, navnlig med hensyn til stressfaktorer og andre relevante kvantitative elementer.

e)

Instituttets interne vurderingsmetode tager hensyn til alle relevante offentligt tilgængelige ratingmetoder anvendt af ECAI'er, der vurderer ABCP-programmets gældsbrev, og omfatter ratingklasser, som svarer til ECAI'ers kreditvurderinger. Instituttet registrerer internt en redegørelse for, hvordan kravene i dette litra er opfyldt, og ajourfører regelmæssigt denne redegørelse.

f)

Instituttet anvender den interne vurderingsmetode til intern risikostyring, herunder i forbindelse med sine procedurer for beslutningstagning, administrative oplysninger og allokering af intern kapital.

g)

Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for kreditrevision eller risikostyring gennemgår regelmæssigt den interne vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditkvaliteten af instituttets eksponeringer i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion.

h)

Instituttet registrerer resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere resultaterne af sin interne vurderingsmetode og foretager eventuelle tilpasninger af denne metode, når resultaterne af eksponeringerne regelmæssigt afviger fra dem, som de interne ratings angiver.

i)

ABCP-programmet omfatter bevillingsstandarder og standarder for passivforvaltning i form af retningslinjer til programadministratoren vedrørende mindst:

i)

kriterierne for godkendelse af aktiver, jf. dog litra j)

ii)

eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af tilvejebringelsen af likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer

iii)

fordelingen af tab mellem securitiseringspositionerne i ABCP-programmet eller ABCP-transaktionen

iv)

den juridiske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne.

j)

ABCP-programmets kriterier for godkendelse af aktiver omfatter mindst:

i)

udelukkelse af anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt

ii)

begrænsning af uforholdsmæssig koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder, og

iii)

begrænsning af restløbetiden af de aktiver, der skal anskaffes.

k)

Der foretages en analyse af aktivsælgerens kreditrisiko- og forretningsprofil, som mindst omfatter en vurdering af sælgerens:

i)

hidtidige og forventede økonomiske resultater

ii)

nuværende markedsposition og forventet fremtidig konkurrenceevne

iii)

gearing, pengestrømme, rentedækning og gældsrating, og

iv)

bevillingsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer.

l)

ABCP-programmet omfatter inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn til administrationsselskabets operationelle muligheder og kreditværdighed, og har elementer, som begrænser risici i forbindelse med sælgers og administrationsselskabets resultater. Med henblik på dette litra kan risici i forbindelse med resultater begrænses ved hjælp af udløsende værdier baseret på sælgers eller administrationsselskabets aktuelle kreditværdighed for at undgå sammenblanding af midler i tilfælde af sælgers eller administrationsselskabets misligholdelse.

m)

Det aggregerede estimat af tab på en aktivpulje, som kan erhverves i ABCP-programmet, tager hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kredit- og udvandingsrisiko.

n)

Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, og udvandingsrisikoen er væsentlig for den pågældende aktivpulje, omfatter ABCP-programmet en separat reserve til udvandingsrisiko.

o)

Omfanget af det krævede kreditforbedringsniveau i ABCP-programmet beregnes under hensyntagen til adskillige års historiske oplysninger, herunder tab, misligholdelser, udvandinger samt omsætningstakt for fordringer.

p)

ABCP-programmet omfatter strukturelle elementer ved anskaffelse af eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle kreditforringelse af den underliggende portefølje. Sådanne elementer kan omfatte udløsende værdier for nedtrapning, der specifikt vedrører en pulje af eksponeringer.

q)

Instituttet evaluerer den underliggende aktivpuljes karakteristika, f.eks. dens vægtede gennemsnitskreditvurdering, og identificerer eventuel koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder og aktivpuljens diversifikation.

3.   Hvis instituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision eller risikostyring foretager den gennemgang, der er omhandlet i stk. 2, litra g), skal disse afdelinger være uafhængige af de interne afdelinger i instituttet, som beskæftiger sig med ABCP-programmet og kunderelationer.

4.   Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode, må ikke vende tilbage til at anvende andre metoder for positioner, som falder ind under anvendelsesområdet for den interne vurderingsmetode, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:

a)

Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at det har god grund til at gøre det.

b)

Instituttet har fået forudgående tilladelse af den kompetente myndighed.

Artikel 266

Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter den interne vurderingsmetode

1.   Efter den interne vurderingsmetode skal et institut placere en ikkeratet position i et ABCP-program eller en ABCP-transaktion i en af de ratingklasser, der er anført i artikel 265, stk. 2, litra e), på grundlag af sin interne vurdering. Positionen tildeles en afledt rating, der skal være den samme som de kreditvurderinger, som svarer til det ratingniveau, der er fastlagt i artikel 265, stk. 2, litra e).

2.   Den i henhold til stk. 1 afledte rating skal mindst svare til »investment grade« eller bedre på det tidspunkt, hvor den først tildeles, og skal anses som en anerkendt kreditvurdering foretaget af et ECAI med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til artikel 263 eller 264, alt efter hvad der er relevant.

Underafdeling 4

Lofter for securitiseringspositioner

Artikel 267

Maksimumsrisikovægte for foranstillede securitiseringspositioner: transparensmetoden

1.   Et institut, som til enhver tid har kendskab til underliggende eksponeringers sammensætning, kan tildele en foranstillet securitiseringsposition en maksimumsrisikovægt svarende til den eksponeringsvægtede gennemsnitsrisikovægt, som ville finde anvendelse på de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret.

2.   I tilfælde af puljer af underliggende eksponeringer, hvor instituttet udelukkende anvender standardmetoden eller IRB-metoden, svarer den foranstillede securitiseringspositions maksimumsrisikovægt til den eksponeringsvægtede gennemsnitsrisikovægt, som ville finde anvendelse på de underliggende eksponeringer i henhold til henholdsvis kapitel 2 eller 3, som om de ikke var blevet securitiseret.

I tilfælde af blandede puljer beregnes maksimumsrisikovægten som følger:

a)

Hvis instituttet anvender SEC-IRBA, tildeles den del af den underliggende pulje, der er omfattet af standardmetoden, og den del af den underliggende pulje, der er omfattet af IRB-metoden, hver især den tilsvarende risikovægt efter henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.

b)

Hvis instituttet anvender SEC-SA eller SEC-ERBA, svarer maksimumsrisikovægten for foranstillede securitiseringspositioner til den vægtede gennemsnitsrisikovægt for de underliggende eksponeringer efter standardmetoden.

3.   Med henblik på denne artikel omfatter den risikovægt, som ville finde anvendelse efter IRB-metoden i henhold til kapitel 3, forholdet mellem:

a)

forventede tab ganget med 12,5, og

b)

eksponeringsværdien af de underliggende eksponeringer.

4.   Hvis den maksimumsrisikovægt, der beregnes i henhold til stk. 1, resulterer i en lavere risikovægt end de bundgrænser for risikovægt, der er omhandlet i artikel 259-264, alt efter hvad der er relevant, anvendes førstnævnte i stedet.

Artikel 268

Maksimumskapitalkrav

1.   Et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller et andet institut, som anvender SEC-IRBA, og et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut, som anvender SEC-SA eller SEC-ERBA, kan anvende et maksimumskapitalkrav for den securitiseringsposition, som det besidder, svarende til de kapitalkrav, som ville blive beregnet i henhold til kapitel 2 eller 3 for de underliggende eksponeringer, som om de ikke var blevet securitiseret. Med henblik på denne artikel omfatter kapitalkravet efter IRB-metoden værdien af de forventede tab i tilknytning til de eksponeringer, der beregnes i henhold til kapitel 3, og værdien af uventede tab.

2.   I tilfælde af blandede puljer fastsættes maksimumskapitalkravet ved at beregne det eksponeringsvægtede gennemsnit af kapitalkravet for den del af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af IRB-metoden, og for den del af de underliggende eksponeringer, der er omfattet af standardmetoden, i henhold til stk. 1.

3.   Maksimumskapitalkravet fremkommer ved at gange det beløb, der beregnes i henhold til stk. 1 eller 2, med den største interesseandel, som instituttet besidder i de relevante trancher (V), udtrykt i procent og beregnet som følger:

a)

V er for et institut, som har en eller flere securitiseringspositioner i en enkelt tranche, forholdet mellem den nominelle størrelse af de securitiseringspositioner, som instituttet besidder i den givne tranche, og tranchens nominelle størrelse.

b)

V er for et institut, som har securitiseringspositioner i forskellige trancher, den maksimale interesseandel på tværs af trancher. I denne forbindelse beregnes interesseandelen for hver af de forskellige trancher som anført i litra a).

4.   Ved beregning af maksimumskapitalkravet for en securitiseringsposition i henhold til denne artikel trækkes hele værdien af eventuel gevinst ved salg og kreditforbedrende interest-only strips, der fremkommer ved securitiseringstransaktionen, fra de egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).

Underafdeling 5

Diverse bestemmelser

Artikel 269

Resecuritiseringer

1.   I forbindelse med positioner i en resecuritisering skal institutter anvende SEC-SA i henhold til artikel 261 med følgende ændringer:

a)

W = 0 for enhver eksponering mod en securitiseringstranche i puljen af underliggende eksponeringer

b)

p = 1,5

c)

den risikovægt, der fremkommer, er omfattet af en bundgrænse for risikovægt på 100 %.

2.   KSA for de underliggende securitiseringseksponeringer beregnes i henhold til underafdeling 2.

3.   Maksimumskapitalkravene i underafdeling 4 finder ikke anvendelse på resecuritiseringspositioner.

4.   Hvis puljen af underliggende eksponeringer består af en blanding af securitiseringstrancher og andre typer aktiver, fastsættes KA-parameteret som det nominelle eksponeringsvægtede gennemsnit af KA beregnet særskilt for hver undergruppe af eksponeringer.

Artikel 270

Foranstillede positioner i SMV-securitiseringer

Et eksponeringsleverende institut kan beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i forbindelse med en securitiseringsposition i henhold til artikel 260, 262 eller 264, alt efter hvad der er relevant, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Securitiseringen opfylder kravene til STS-securitisering i kapitel 4 i forordning (EU) 2017/2402, hvis det er relevant, bortset fra nævnte forordnings artikel 20, stk. 1–6.

b)

Positionen betragtes som den foranstillede securitiseringsposition.

c)

Securitiseringen har sikkerhed i en pulje af eksponeringer mod selskaber, forudsat at mindst 70 % heraf for så vidt angår porteføljebalance betragtes som SMV'er i den i artikel 501 anvendte betydning på tidspunktet for securitiseringens udstedelse eller, hvis der er tale om revolverende securitiseringer, på det tidspunkt, hvor en eksponering føjes til securitiseringen.

d)

Kreditrisikoen i tilknytning til de positioner, som det eksponeringsleverende institut ikke beholder, overføres gennem en garanti eller en regaranti, der opfylder kravene til ufinansieret kreditrisikoafdækning i kapitel 4 i forbindelse med standardmetoden for kreditrisiko.

e)

Den tredjepart, som kreditrisikoen overføres til, er en eller flere af følgende:

i)

en medlemsstats centralregering eller centralbank, en multilateral udviklingsbank, en international organisation eller en støtteenhed, forudsat at eksponeringerne mod garantistilleren eller regarantistilleren kan tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til kapitel 2

ii)

en institutionel investor som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2017/2402, forudsat at garantien eller regarantien er fuldt sikret ved indskud i kontanter i det eksponeringsleverende institut.

Artikel 270a

Supplerende risikovægt

1.   Opfylder et institut ikke i alt væsentligt kravene i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402 på grund af instituttets uagtsomhed eller undladelse, pålægger de kompetente myndigheder en forholdsmæssig supplerende risikovægt på mindst 250 %, og højst 1 250 %, af den risikovægt, som finder anvendelse på de relevante securitiseringspositioner i henhold til nærværende forordnings artikel 247, stk. 6, eller artikel 337, stk. 3. Den supplerende risikovægt forhøjes gradvis for hver efterfølgende overtrædelse af bestemmelserne om rettidig omhu og risikostyring. De kompetente myndigheder tager hensyn til de i artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 omhandlede undtagelser for visse securitiseringer ved at nedsætte den risikovægt, som de ellers ville pålægge i henhold til denne artikel, hvad angår en securitisering, for hvilken artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2017/2402 finder anvendelse.

2.   EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fremme konvergensen af tilsynspraksis for gennemførelse af stk. 1, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne vedrørende rettidig omhu og risikostyring. EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 4

Eksterne kreditvurderinger

Artikel 270b

Anvendelse af kreditvurderinger fra ECAI'er

Institutter må kun benytte kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en securitiseringsposition i overensstemmelse med dette kapitel, hvis de er udstedt eller er godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

Artikel 270c

Krav, som skal opfyldes i forbindelse med kreditvurderinger fra ECAI'er

Institutter anvender kun en kreditvurdering foretaget af et ECAI med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Der er ingen forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som instituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende securitiseringsposition.

b)

ECAI'et offentliggør kreditvurderinger og oplysninger om tabs- og likviditetsanalyse, vurderingers følsomhed over for ændringer i de underliggende vurderingsforudsætninger, herunder udviklingen i underliggende eksponeringer, og om de procedurer, metoder, forudsætninger og centrale elementer, der ligger til grund for kreditvurderinger i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009. Med henblik på dette litra anses oplysninger for at være offentligt tilgængelige, hvis de offentliggøres i et tilgængeligt format. Oplysninger, der kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentligt tilgængelige.

c)

Kreditvurderingen medtages i ECAI'ets transitionsmatrice.

d)

Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvis på ufinansieret støtte, som instituttet selv har stillet til rådighed. Hvis en position baseres helt eller delvis på ufinansieret støtte, skal instituttet betragte denne position, som om den ikke var kreditvurderet, med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for denne position i henhold til afdeling 3.

e)

ECAI'et har forpligtet sig til at offentliggøre redegørelser for, hvordan udviklingen i underliggende eksponeringer indvirker på kreditvurderingen.

Artikel 270d

Anvendelse af kreditvurderinger

1.   Et institut kan beslutte at udpege et eller flere ECAI'er, hvis kreditvurderinger skal anvendes ved beregning af dets risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til dette kapitel (et »udpeget ECAI«).

2.   Et institut benytter kreditvurderinger af sine securitiseringspositioner konsistent og ikke selektivt og skal i denne forbindelse opfylde følgende krav:

a)

Instituttet benytter ikke ét ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle trancher og et andet ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre trancher inden for samme securitisering, uanset om disse er blevet ratet af førstnævnte ECAI.

b)

Hvis en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, benytter instituttet den mindst fordelagtige kreditvurdering.

c)

Hvis en position har tre eller flere kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, benyttes de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige vurderinger er forskellige, benyttes den mindst fordelagtige af de to.

d)

Instituttet anmoder ikke aktivt om tilbagetrækning af mindre fordelagtige vurderinger.

3.   Hvis en securitiserings underliggende eksponeringer er omfattet af fuld eller delvis anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, og virkningen af en sådan risikoafdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen af en securitiseringsposition foretaget af et udpeget ECAI, skal instituttet benytte den risikovægt, der er knyttet til den pågældende kreditvurdering. Hvis den kreditrisikoafdækning, der er omhandlet i dette stykke, ikke er anerkendt i henhold til kapitel 4, godkendes kreditvurderingen ikke, og securitiseringspositionen behandles som ikke kreditvurderet.

4.   Hvis en securitiseringsposition er omfattet af anerkendt kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4, og virkningen af en sådan risikoafdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen heraf foretaget af et udpeget ECAI, skal instituttet behandle securitiseringspositionen, som om den ikke var kreditvurderet, og beregne de risikovægtede eksponeringsbeløb i henhold til kapitel 4.

Artikel 270e

Konvertering af securitisering

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på objektivt og konsistent at konvertere de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, til de relevante kreditvurderinger foretaget af alle ECAI'er. EBA skal med henblik på denne artikel navnlig:

a)

sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk i de enkelte vurderinger

b)

overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- eller tabsprocenter samt de hidtidige resultater i forbindelse med de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser

c)

overveje kvalitative faktorer såsom omfanget af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI, og dets metode og dets kreditvurderingers betydning, navnlig om sådanne vurderinger tager højde for forventet tab eller første eurotab, og rettidig betaling af renter eller endelig betaling af renter

d)

søge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke samme risikovægt anvendes på grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, er omfattet af samme kreditrisikograd.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

10)

Artikel 337 affattes således:

»Artikel 337

Kapitalgrundlagskrav for securitiseringsinstrumenter

1.   For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen, som er securitiseringspositioner, vægter et institut sine nettopositioner som beregnet i overensstemmelse med artikel 327, stk. 1, med 8 % af den risikovægt, som instituttet ville anvende på positionen uden for sin handelsbeholdning i henhold til afsnit II, kapitel 5, afdeling 3.

2.   Estimater af PD og LGD kan ved fastsættelse af risikovægte med henblik på stk. 1 beregnes på basis af estimater, der fremkommer ved anvendelse af en intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko (IRB-model) i et institut, der har fået tilladelse til at anvende en intern model for gældsinstrumenters specifikke risiko. Dette alternativ må kun anvendes, hvis de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil, idet en sådan tilladelse gives, hvis sådanne estimater opfylder de kvantitative krav til IRB-modellen, der er fastsat i afdeling II, kapitel 3.

I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA retningslinjer for brug af estimater for PD og LGD som input, når disse estimater er baseret på en IRB-model.

3.   For securitiseringspositioner, som er genstand for en supplerende risikovægt i henhold til artikel 247, stk. 6, anvendes 8 % af den samlede risikovægt.

4.   Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af stk. 1, 2 og 3, uanset om de er lange eller korte, med henblik på at beregne sit kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko, undtagen for securitiseringspositioner omfattet af artikel 338, stk. 4.

5.   Hvis et eksponeringsleverende institut med hensyn til en traditionel securitisering ikke opfylder betingelserne for væsentlig risikooverførsel i artikel 244, skal det i sin beregning af kapitalgrundlagskravet medtage securitiseringens underliggende eksponeringer, som om disse eksponeringer ikke var blevet securitiseret.

Hvis et eksponeringsleverende institut med hensyn til en syntetisk securitisering ikke opfylder betingelserne for væsentlig risikooverførsel i artikel 245, skal det i sin beregning af kapitalgrundlagskravet medtage securitiseringens underliggende eksponeringer, som om disse eksponeringer ikke var blevet securitiseret, og skal med henblik på kreditrisikoafdækning se bort fra den syntetiske securitiserings virkning.«

11)

Femte del udgår, og alle henvisninger til femte del gælder som henvisninger til kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.

12)

Artikel 457, litra c), affattes således:

»c)

kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 242-270a«.

13)

Artikel 462 affattes således:

»Artikel 462

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, og artikel 456-460, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 28. juni 2013.

3.   Den i artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, og artikel 456-460 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, og artikel 456-460 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa- Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

14)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 519a

Rapport og revision

Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2022 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 5, set i lyset af udviklingen på securitiseringsmarkederne, herunder i et makroprudentielt og økonomisk perspektiv. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag og skal navnlig indeholde en vurdering af følgende punkter:

a)

den indvirkning, som hierarkiet af metoder i artikel 254 og beregningen af de risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiseringspositioner i artikel 258-266 har på institutters udstedelses- og investeringsaktivitet på securitiseringsmarkederne i Unionen

b)

virkningerne for den finansielle stabilitet i Unionen og medlemsstaterne, med særligt fokus på potentiel spekulation på markedet for fast ejendom og øgede indbyrdes forbindelser mellem finansieringsinstitutter

c)

hvilke foranstaltninger, herunder en eventuel indførelse af en maksimumsgrænse for eksponering mod securitiseringer, der vil være påkrævet for at reducere og imødegå eventuelle negative virkninger af securitisering på den finansielle stabilitet, samtidig med at den positive virkning heraf for finansiering fastholdes, og

d)

virkningerne på finansieringsinstitutters evne til at udgøre en bæredygtig og stabil finansieringskanal for realøkonomien, med særligt fokus på SMV'er.

Rapporten skal også tage hensyn til den reguleringsmæssige udvikling i internationale fora, navnlig for så vidt angår internationale standarder for securitisering.«

Artikel 2

Overgangsbestemmelser vedrørende udestående securitiseringspositioner

For så vidt angår securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt før den 1. januar 2019, anvender institutter fortsat indtil den 31. december 2019 bestemmelserne fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 5, og artikel 337 i forordning (EU) nr. 575/2013 i den udgave, der var gældende den 31. december 2018.

For så vidt angår securitiseringer, der ikke indebærer udstedelse af værdipapirer, forstås med henblik på denne artikel ved »securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt«: »securitiseringer, hvis oprindelige securitiseringspositioner blev oprettet«.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT C 219 af 17.6.2016, s. 2.

(2)  EUT C 82 af 3.3.2016, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 26.10.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.11.2017.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(8)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.


28.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/35


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2402

af 12. december 2017

om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Securitisering er en transaktion, der gør det muligt for långiver eller kreditor — normalt et kreditinstitut eller en virksomhed — at refinansiere en række lån, eksponeringer eller tilgodehavender, f.eks. boliglån, billån eller -leasingaftaler, forbrugerlån, kreditkort eller tilgodehavender fra salg, ved at omdanne dem til omsættelige værdipapirer. Långiveren samler og omgrupperer en portefølje af sine lån, som han organiserer i forskellige risikokategorier for forskellige investorer, hvilket giver investorer adgang til investeringer i lån og andre eksponeringer, som de normalt ikke ville have direkte adgang til. Afkastet til investorerne skabes af pengestrømmene fra de underliggende lån.

(2)

I sin meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa meddelte Kommissionen, at den agtede at genopbygge securitiseringsmarkeder af høj kvalitet uden at gentage de fejltagelser, der blev begået forud for den finansielle krise i 2008. Udviklingen af et simpelt, transparent og standardiseret securitiseringsmarked er en af hjørnestenene i kapitalmarkedsunionen og bidrager til Kommissionens prioriterede mål om at støtte jobskabelse og en tilbagevenden til bæredygtig vækst.

(3)

Unionen har til hensigt at styrke den lovgivningsmæssige ramme, der blev gennemført efter den finansielle krise for at imødegå de risici, der er forbundet med yderst kompleks, ikketransparent og risikobetonet securitisering. Det er vigtigt at sikre, at der vedtages regler for bedre at kunne differentiere mellem simple, transparente og standardiserede produkter og komplekse, ikketransparente og risikobetonede instrumenter og anvende en mere risikofølsom tilsynsramme.

(4)

Securitisering er et vigtigt element i velfungerende finansielle markeder. En velstruktureret securitisering er et vigtig middel til at diversificere finansieringskilderne og allokere risici mere bredt inden for Unionens finansielle system. Det giver mulighed for en bredere fordeling af risikoen i den finansielle sektor og bidrager til at frigøre kapacitet på de eksponeringsleverende institutters balancer for dermed at give mulighed for yderligere långivning til økonomien. Generelt kan det øge det finansielle systems effektivitet og give yderligere investeringsmuligheder. Securitisering kan slå bro mellem kreditinstitutter og kapitalmarkeder med en indirekte fordel for virksomheder og borgere (f.eks. gennem billigere lån, virksomhedsfinansiering, realkreditlån og kreditkort). Ved denne forordning erkendes ikke desto mindre den risiko for større indbyrdes forbundenhed og overdreven gearing, som securitisering medfører, og de kompetente myndigheders mikrotilsyn med finansieringsinstitutters deltagelse i securitiseringsmarkedet samt makrotilsynet med dette marked udført af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (4), og af de nationale kompetente og udpegede myndigheder for makrotilsynsinstrumenter.

(5)

Indførelsen af en tilsynsramme, der er mere risikofølsom over for simple, transparente og standardiserede securitiseringer (»STS-securitiseringer«), kræver, at man på EU-plan klart definerer, hvad en STS-securitisering er, da den mere risikofølsomme reguleringsmæssige behandling af kreditinstitutter og forsikringsselskaber ellers vil kunne anvendes på forskellige typer af securitisering i forskellige medlemsstater. Dette vil medføre ulige konkurrencevilkår og tilsynsarbitrage, samtidig med at det er vigtigt at sikre, at Unionen fungerer som et indre marked for STS-securitiseringer, og at den letter grænseoverskridende transaktioner.

(6)

Der bør i overensstemmelse med de gældende definitioner i den sektorspecifikke EU-lovgivning fastsættes definitioner af alle de centrale begreber inden for securitisering. Der er navnlig behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dækker alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en eksponering eller pulje af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som anvendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som en eksponering mod en securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser med forskellig rang.

(7)

Et organiserende institut bør kunne delegere opgaver til et administrationsselskab, men bør forblive ansvarligt for risikostyring. Et organiserende institut bør navnlig ikke overføre kravet om risikotilbageholdelse til sit administrationsselskab. Administrationsselskabet bør være en reguleret kapitalforvalter såsom en forvalter af et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) eller en enhed omhandlet i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/65/EU (5) (MiFID-enhed).

(8)

Denne forordning indfører et forbud mod resecuritisering med forbehold af undtagelser for visse tilfælde af resecuritiseringer, der anvendes til lovlige formål, og af præciseringer af, hvorvidt asset-backed commercial paper-programmer (ABCP-programmer) betragtes som resecuritiseringer. Resecuritiseringer kan være til hinder for graden af transparens, som denne forordning søger at etablere. Resecuritiseringer kan dog under særlige omstændigheder være nyttige for at bevare investorernes interesser. Resecuritiseringer bør derfor kun være tilladt i særlige tilfælde som fastsat i denne forordning. Desuden er det vigtigt for finansieringen af realøkonomien, at fuldt ud støttede ABCP-programmer, der ikke indfører nogen ny trancheopdeling ud over de transaktioner, som finansieres af programmet, fortsat falder uden for anvendelsesområdet for forbuddet mod resecuritisering.

(9)

Investeringer i eller eksponeringer mod securitiseringer eksponerer ikke blot investorer for kreditrisici i forbindelse med de underliggende lån eller eksponeringer, men den proces, hvorved securitiseringerne struktureres, kunne også medføre andre risici som f.eks. agenturrisici, modelrisici, juridiske og operationelle risici, modpartsrisici, forvaltningsmæssige risici, likviditetsrisici og koncentrationsrisici. Det er derfor vigtigt, at institutionelle investorer er underlagt forholdsmæssige krav om rettidig omhu, der sikrer, at de foretager en passende vurdering af de risici, der opstår ved alle typer securitiseringer, til gavn for detailinvestoren. Rettidig omhu kan således også øge tilliden til markedet og mellem de enkelte eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og investorer. Det er nødvendigt, at investorer også udviser passende rettidig omhu med hensyn til STS-securitiseringer. De kan orientere sig på baggrund af de oplysninger, som parterne i securitiseringen stiller til rådighed, navnlig STS-meddelelsen og de oplysninger, der knytter sig hertil, som bør give investorerne alle relevante oplysninger om den måde, hvorpå STS-kriterierne er opfyldt. Institutionelle investorer bør kunne have passende tillid til STS-meddelelsen og de oplysninger, som gives af det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og securitiseringsenheden med særligt formål (SSPE'en) om, hvorvidt en securitisering opfylder STS-kravene. De bør dog ikke udelukkende eller mekanisk forlade sig på en sådan meddelelse og sådanne oplysninger.

(10)

Det er afgørende, at de interesser, som de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter, de oprindelige långivere, der er involveret i en securitisering, og investorerne har, afpasses i forhold til hinanden. Med henblik herpå bør det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver tilbageholde en væsentlig interesse i securitiseringens underliggende eksponeringer. Det er derfor vigtigt, at det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver tilbageholder en væsentlig nettoøkonomisk eksponering mod de pågældende underliggende risici. Generelt bør securitiseringstransaktioner ikke struktureres på en sådan måde, at man undgår anvendelse af tilbageholdelseskravet. Dette krav bør finde anvendelse i alle situationer, hvor en securitisering har et økonomisk indhold, uanset hvilke retlige strukturer eller instrumenter der anvendes. Det er ikke nødvendigt at anvende tilbageholdelseskravet flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter andre securitiseringspositioner som underliggende eksponeringer, bør tilbageholdelseskravet ligeledes kun finde anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for investeringen. STS-meddelelsen bør indikere over for investorer, at det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver tilbageholder en væsentlig nettoøkonomisk eksponering mod de underliggende risici. Der bør fastsættes visse undtagelser for tilfælde, hvor securitiserede eksponeringer er fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret navnlig af offentlige myndigheder. Når der gives offentlig støtte i form af garantier eller på anden måde, finder denne forordning anvendelse med forbehold af statsstøttereglerne.

(11)

Eksponeringsleverende institutter eller organiserende institutter bør ikke drage fordel af, at de kan rumme flere oplysninger end investorer og potentielle investorer om de aktiver, der overføres til SSPE'en, og bør ikke uden investorernes eller de potentielle investorers vidende til SSPE'en overføre aktiver, hvis kreditrisikoprofil er højere end sammenlignelige aktivers på de eksponeringsleverende institutters balance. En overtrædelse af denne forpligtelse bør gøres til genstand for sanktioner, der pålægges af de kompetente myndigheder, dog kun når overtrædelsen er forsætlig. Simpel uagtsomhed bør ikke sanktioneres i den forbindelse. Denne forpligtelse bør dog ikke på nogen måde være til hinder for eksponeringsleverende institutters eller organiserende institutters ret til at udvælge aktiver, der skal overføres til SSPE'en, som forudgående har en højere end gennemsnitlig kreditrisikoprofil sammenlignet med den gennemsnitlige kreditrisikoprofil for sammenlignelige aktiver, der forbliver på det eksponeringsleverende instituts balance, så længe den højere kreditrisikoprofil for de aktiver, der overføres til SSPE'en, klart meddeles investorerne eller de potentielle investorer. De kompetente myndigheder bør kontrollere overholdelsen af denne forpligtelse ved at sammenligne en securitiserings underliggende aktiver og sammenlignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts balance.

Sammenligningen af udviklingen bør ske mellem aktiver, der forudgående forventes at have en tilsvarende udvikling, f.eks. mellem misligholdt pant i beboelsesejendom, der er overført til SSPE'en, og misligholdt pant i beboelsesejendom på det eksponeringsleverende instituts balance.

Der er ingen formodning om, at en securitiserings underliggende aktiver bør udvikle sig på samme måde som gennemsnitlige aktiver på det eksponeringsleverende instituts balance.

(12)

Investorers og potentielle investorers mulighed for at udvise rettidig omhu og dermed foretage en velunderbygget vurdering af kreditværdigheden af et givent securitiseringsinstrument afhænger af deres adgang til oplysninger om disse instrumenter. Baseret på den gældende EU-ret er det vigtigt at etablere et omfattende system, hvor investorer og potentielle investorer har adgang til alle de relevante oplysninger i hele transaktionernes løbetid, at reducere de eksponeringsleverende institutters, de organiserende institutters og SSPE'ernes rapporteringsopgaver og at lette investorernes løbende, nemme og gratis adgang til pålidelige oplysninger om securitiseringer. For at øge transparensen på markedet bør der etableres securitiseringsregistre for at indsamle relevante rapporter, primært om underliggende eksponeringer i securitiseringer. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6), bør give tilladelse til og føre tilsyn med disse securitiseringsregistre. ESMA bør, når den præciserer enkelthederne for disse rapporteringsopgaver, sikre, at de oplysninger, der skal indberettes til disse lagre, så tæt som muligt afspejler de eksisterende skemaer til offentliggørelse af sådanne oplysninger.

(13)

Hovedformålet med den generelle forpligtelse for det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en til at stille oplysninger om securitiseringer til rådighed via securitiseringsregisteret er at give investorerne en enkelt og overvåget kilde til de data, der er nødvendige, for at de kan udvise rettidig omhu. Private securitiseringer er ofte skræddersyede. De er vigtige, fordi de giver parterne mulighed for at indgå i securitiseringstransaktioner uden at afsløre følsomme forretningsmæssige oplysninger om transaktionen (f.eks. afsløre, at en bestemt virksomhed har behov for finansiering til at udvide produktionen, eller at et investeringsselskab går ind på et nyt marked som en del af sin strategi) og/eller i forbindelse med de underliggende aktiver (f.eks. om typen af tilgodehavende fra en industriel virksomhed) til markedet og konkurrenterne. I disse tilfælde er investorer i direkte kontakt med det eksponeringsleverende og/eller organiserende institut og modtager de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udvise rettidig omhu, direkte fra dem. Det er derfor hensigtsmæssigt at fritage private securitiseringer fra kravet om at anmelde transaktionsoplysningerne til et securitiseringsregister.

(14)

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og oprindelige långivere bør anvende samme velfunderede og veldefinerede kriterier for långivning på eksponeringer, der skal securitiseres, som de anvender på ikkesecuritiserede eksponeringer. I det omfang tilgodehavender fra salg ikke har oprindelse i form af et lån, behøver långivningskriterierne dog ikke være opfyldt for så vidt angår tilgodehavender fra salg.

(15)

Securitiseringsinstrumenter er generelt ikke egnede til detailkunder som omhandlet i direktiv 2014/65/EU.

(16)

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør i investorrapporten stille alle væsentlige og relevante oplysninger om de underliggende eksponeringers kreditkvalitet og udvikling til rådighed, herunder oplysninger, som sætter investorerne i stand til klart at identificere underliggende låntageres overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse, gældsomlægning, gældseftergivelse, henstand, tilbagekøb, betalingsfrihed, tab, omklassificeringer (»charge offs«), inddrivelser og andre afhjælpende foranstaltninger relateret til udviklingen i aktiverne i puljen af underliggende eksponeringer. Investorrapporten bør i tilfælde af en securitisering, som ikke er en ABCP-transaktion, ligeledes indeholde oplysninger om de pengestrømme, der genereres af underliggende eksponeringer og af forpligtelserne i securitiseringen, herunder separat oplysning om securitiseringspositionens indtægter og udbetalinger, navnlig planlagt afdrag og rente, førtidige afdrag, forfaldne renter, gebyrer og omkostninger, samt oplysninger om udløsning af enhver begivenhed, der medfører ændringer i prioriteringen af betalinger eller udskiftning af en modpart, samt oplysninger om størrelsen og formen af kreditværdighedsforbedringer, der er til rådighed for hver tranche. Selv om simple, transparente og standardiserede securitiseringer tidligere har klaret sig godt, er opfyldelse af ethvert STS-krav ikke ensbetydende med, at securitiseringspositionen er fri for risici, og det antyder heller ikke noget om den underliggende kreditkvalitet i securitiseringen. Det betyder derimod, at en forudseende og påpasselig investor vil være i stand til at analysere de risici, der er forbundet med securitiseringen.

For at muliggøre de forskellige strukturelle karakteristika ved langfristede og kortfristede securitiseringer (navnlig ABCP-programmer og ABCP-transaktioner) bør der være to typer STS-krav: en for langfristede og en for kortfristede securitiseringer, som svarer til disse to forskelligt fungerende markedssegmenter. ABCP-programmer er baseret på en række ABCP-transaktioner bestående af kortfristede eksponeringer, som skal erstattes efter udløb. I en ABCP-transaktion kan securitisering bl.a. opnås, ved at der indgås en aftale om en variabel rabat på købsprisen for puljen af underliggende eksponeringer, eller ved at en SSPE udsteder foranstillede og efterstillede værdipapirer i en medfinansieringsstruktur, hvor de foranstillede værdipapirer derefter overføres til indkøbsenhederne i et eller flere ABCP-programmer. ABCP-transaktioner, der kan betragtes som STS, bør dog ikke omfatte alle resecuritiseringer. Desuden bør STS-kriterierne afspejle det organiserende instituts særlige rolle med hensyn til at yde likviditetsstøtte til ABCP-programmet, navnlig for så vidt angår fuldt ud støttede ABCP-programmer.

(17)

Der er på både internationalt plan og EU-plan allerede gjort et stort arbejde med henblik på at identificere STS-securitisering. I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (7) og (EU) 2015/61 (8) er der allerede fastsat kriterier for STS-securitiseringer til specifikke formål, som er omfattet af en mere risikofølsom tilsynsmæssig behandling.

(18)

SSPE'er bør kun oprettes i tredjelande, der ikke er opført som en højrisiko- og ikkesamarbejdsvillig jurisdiktion af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF). Hvis der på det tidspunkt, hvor der foretages en revision af denne forordning, er vedtaget en specifik EU-liste over jurisdiktioner i tredjelande, der nægter at overholde standarderne for god forvaltningspraksis på skatteområdet, bør denne EU-liste tages i betragtning og kan blive referenceliste over tredjelande, hvor SSPE'er ikke må være etableret.

(19)

Det er vigtigt, at der indføres en generel og tværsektorielt gældende definition af STS-securitisering på grundlag af de gældende kriterier samt af kriterier, der blev vedtaget af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) den 23. juli 2015, til identificering af simple, transparente og sammenlignelige securitiseringer, og navnlig på grundlag af udtalelsen om en europæisk ramme for kvalificering af securitiseringer, offentliggjort den 7. juli 2015 af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9).

(20)

Gennemførelse af STS-kriterier i hele Unionen bør ikke føre til forskellig praksis. Forskellig praksis ville kunne skabe potentielle hindringer for grænseoverskridende investorer ved at tvinge dem til at sætte sig ind i de specifikke regler for de enkelte medlemsstater og dermed underminere investorernes tillid til STS-kriterierne. EBA bør derfor udarbejde retningslinjer for at sikre en fælles og ensartet forståelse af STS-kravene i hele Unionen for at tage højde for eventuelle fortolkningsproblemer. Et sådant fælles fortolkningsgrundlag vil gøre det lettere at få eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og investorer til at overtage STS-kriterierne. ESMA bør også spille en aktiv rolle med at behandle eventuelle fortolkningsproblemer.

(21)

De tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) bør for at undgå forskellig praksis i gennemførelsen af STS-kriterierne og inden for rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder koordinere deres arbejde og de kompetente myndigheders arbejde for at sikre tværsektoriel sammenhæng og vurdere de praktiske spørgsmål, der kan opstå med hensyn til STS-securitiseringer. I den forbindelse bør man indhente markedsdeltagernes synspunkter og i videst muligt omfang tage disse i betragtning. Resultatet af disse drøftelser bør offentliggøres på de ESA'ernes websteder for at hjælpe eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter, SSPE'er og investorer med at vurdere STS-securitiseringer, inden de udsteder eller investerer i sådanne positioner. En sådan koordinationsmekanisme vil være særlig vigtig i perioden op til gennemførelsen af denne forordning.

(22)

Kun securitiseringer, der er genstand for et egentligt salg (»true sale«), kan i henhold til denne forordning kvalificeres som STS-securitiseringer. Ved en securitisering med egentligt salg vil ejerskabet af de underliggende eksponeringer blive overført eller effektivt tildelt en udstedende enhed, som er en SSPE. Overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en bør ikke være underlagt strenge tilbagebetalingsklausuler (»clawback provisions«) i tilfælde af sælgers insolvens med forbehold af bestemmelser i national insolvenslovgivning, hvorefter et salg af underliggende eksponeringer, der er indgået inden for en bestemt periode, inden sælger blev erklæret insolvent, under strenge betingelser kan erklæres ugyldigt.

(23)

Et juridisk responsum fra en kvalificeret juridisk rådgiver kan bekræfte det egentlige salg eller tildelingen eller overførslen med samme retlige virkning af de underliggende eksponeringer og håndhævelsen af dette egentlige salg, denne tildeling eller denne overførsel med samme retlige virkning i henhold til gældende ret.

(24)

Ved securitiseringer, der ikke foregår ved egentligt salg, overføres de underliggende eksponeringer ikke til en udstedende enhed, som er en SSPE, men kreditrisikoen i forbindelse med de underliggende eksponeringer overføres ved hjælp af en derivataftale eller garantier. Herved indføres en yderligere modpartsrisiko og en potentiel kompleksitet, særlig for så vidt angår derivataftalens indhold. STS-kriterierne bør derfor ikke give mulighed for syntetisk securitisering.

De fremskridt, som EBA har gjort ifølge sin rapport fra december 2015 med hensyn til at identificere et muligt sæt af STS-kriterier for syntetisk securitisering og fastlægge »balancens syntetiske securitisering« og »arbitragemæssig syntetisk securitisering«, bør anerkendes. Når EBA klart har fastsat et sæt af STS-kriterier, der specifikt finder anvendelse på balancens syntetiske securitiseringer, og for at øge finansieringen til realøkonomien og navnlig SMV'er, som drager mest fordel af disse securitiseringer, bør Kommissionen udarbejde en rapport og om nødvendigt vedtage et lovgivningsforslag for at udvide STS-rammen til også at omfatte disse securitiseringer. En sådan udvidelse bør dog ikke foreslås af Kommissionen med hensyn til arbitragemæssige syntetiske securitiseringer.

(25)

De underliggende eksponeringer, der er overført fra sælger til SSPE'en, bør opfylde forudbestemte og klart definerede kriterier, som ikke giver mulighed for aktiv porteføljeforvaltning for disse eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag. Udskiftning af eksponeringer, som er i strid med erklæringer og garantier, bør i princippet ikke anses for at være aktiv porteføljeforvaltning.

(26)

Underliggende eksponeringer bør ikke omfatte misligholdte eksponeringer eller eksponeringer mod låntagere eller garanter, som efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste overbevisning befinder sig i en særlig kreditsvag tilstand (f.eks. låntagere, der er erklæret insolvente).

Begrebet »bedste overbevisning« bør anses for at være opfyldt på grundlag af oplysninger fra låntagere om indgåelsen af eksponeringerne, oplysninger fra det eksponeringsleverende institut i løbet af dets servicering af eksponeringerne eller i løbet af dets risikostyringsprocedure eller oplysninger som meddelt det eksponeringsleverende institut af tredjemand.

Ved eksponeringer, der er blevet misligholdt og efterfølgende er blevet omlagt, bør der anvendes en forsigtig tilgang. Medtagelse af sidstnævnte i puljen af underliggende eksponeringer bør imidlertid ikke være udelukket, hvis sådanne eksponeringer ikke har frembragt nye restancer efter datoen for omlægningen, der bør have fundet sted mindst ét år forud for datoen for overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en. I sådanne tilfælde bør passende fremlæggelse af oplysninger sikre fuld transparens.

(27)

For at sikre, at investorer udviser robust rettidig omhu, og fremme vurderingen af underliggende risici er det vigtigt, at securitiseringstransaktioner er sikret ved puljer af eksponeringer, der er homogene med hensyn til aktivtype, såsom puljer af boliglån eller puljer af erhvervslån, lån til erhvervsejendomme, leasingaftaler og kreditfaciliteter til virksomheder i samme kategori eller puljer af billån og billeasingaftaler eller puljer af kreditfaciliteter til enkeltpersoner til personligt, familiemæssigt eller husholdningsmæssigt forbrug. De underliggende eksponeringer bør ikke omfatte værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU. For at tage hensyn til de medlemsstater, hvor det er almindelig praksis, at kreditinstitutter anvender obligationer i stedet for låneaftaler til at yde kredit til ikkefinansielle virksomheder, bør det være muligt at medtage sådanne obligationer, forudsat at de ikke er opført i et handelssystem.

(28)

Det er vigtigt at forebygge gentagelse af »originate to distribute«-modeller. I disse situationer yder långivere lån ved anvendelse af svage bevillingspolitikker, da de på forhånd ved, at de dermed forbundne risici vil blive solgt til tredjemand. De eksponeringer, som securitiseres, bør derfor indgås som led i det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers normale virksomhed i henhold til bevillingsstandarder, der ikke bør være mindre strenge end dem, som det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver anvender på tidspunktet for indgåelse af tilsvarende eksponeringer, der ikke securitiseres. Oplysninger om væsentlige ændringer i bevillingsstandarder bør være fuldt tilgængelige for potentielle investorer eller i tilfælde af fuldt ud støttede ABCP-programmer for det organiserende institut og andre parter, der er direkte eksponeret mod den pågældende ABCP-transaktion. Det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver bør have tilstrækkelig erfaring med indgåelse af eksponeringer af lignende art som dem, der er blevet securitiseret. I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån, bør puljen af lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiver. Vurderingen af låntagers kreditværdighed bør også, når det er relevant, opfylde de krav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (10) eller 2014/17/EU (11), eller tilsvarende krav i tredjelande.

(29)

Stærk afhængighed af salg af aktiver, der sikrer de underliggende eksponeringer, med henblik på tilbagebetaling af securitiseringspositioner skaber sårbarhed som illustreret af den ringe udvikling på dele af markedet for værdipapirer med sikkerhed i erhvervsejendom (CMBS) under den finansielle krise. CMBS'er bør derfor ikke betragtes som STS-securitiseringer.

(30)

Når der foreligger oplysninger om miljøvirkningerne af aktiver, der ligger til grund for securitiseringer, bør det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut for de pågældende securitiseringer offentliggøre dem.

Derfor bør det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en for en STS-securitisering, når de underliggende eksponeringer er boliglån eller billån eller billeasingaftaler, offentliggøre de tilgængelige oplysninger om miljøpræstationer for de aktiver, der finansieres via sådanne boliglån eller billån eller billeasingaftaler.

(31)

Ønsker eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er at anvende STS-betegnelsen for deres securitiseringer, bør investorer, kompetente myndigheder og ESMA underrettes om, at securitiseringen opfylder STS-kravene. Underretningen bør indeholde en redegørelse for, hvordan hvert af STS-kriterierne er opfyldt. ESMA bør derefter offentliggøre den på en liste over meddelte STS-securitiseringer, der stilles til rådighed på dens websted til orientering. Medtagelse af en securitiserings udstedelse på ESMA's liste over meddelte STS-securitiseringer indebærer ikke, at ESMA eller andre kompetente myndigheder har attesteret, at securitiseringen opfylder STS-kravene. Ansvaret for opfyldelse af STS-kravene påhviler udelukkende de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'erne. Dette bør sikre, at de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter og SSPE'erne tager ansvar for deres påstand om, at securitiseringerne er STS, og at der er transparens på markedet.

(32)

Opfylder en securitisering ikke længere STS-kravene, bør det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed. Har en kompetent myndighed pålagt administrative sanktioner med hensyn til en securitisering, der er blevet anmeldt som STS, bør denne kompetente myndighed straks underrette ESMA, som skal medtage dette på sin liste over STS-meddelelser, således at investorer har mulighed for at blive informeret om sådanne sanktioner og om pålideligheden af STS-meddelelser. Det er derfor i de eksponeringsleverende institutters og de organiserende institutters egen interesse at foretage velovervejede meddelelser for ikke at skade deres omdømme.

(33)

Investorer bør med hensyn til investeringer selv udvise rettidig omhu, der står mål med den faktiske risiko, men de bør kunne henholde sig til STS-meddelelserne og oplysningerne, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en stiller til rådighed, om, hvorvidt en securitisering opfylder STS-kravene. De bør dog ikke udelukkende eller mekanisk forlade sig på sådanne meddelelser og oplysninger.

(34)

Det kan være nyttigt for investorer, eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er at inddrage tredjeparter med henblik på at kontrollere, om en securitisering opfylder STS-kravene, og dette kan bidrage til at øge tilliden til markedet for STS-securitiseringer. Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er kunne også gøre brug af de tjenester, som en tredjepart, der er godkendt i overensstemmelse med denne forordning, yder, til at vurdere, om deres securitisering opfylder STS-kriterierne. De kompetente myndigheder bør skulle godkende sådanne tredjeparter. Meddelelsen til ESMA og den efterfølgende offentliggørelse på ESMA's websted bør nævne, om STS-opfyldelsen er bekræftet af en godkendt tredjepart. Det er dog vigtigt, at investorer foretager deres egen vurdering, tager ansvar for deres investeringsbeslutninger og ikke mekanisk forlader sig på sådanne tredjeparter. Inddragelsen af en tredjepart bør ikke på nogen måde flytte det endelige retlige ansvar for anmeldelse og behandling af en securitiseringstransaktion som STS fra eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og institutionelle investorer.

(35)

Medlemsstaterne bør udpege kompetente myndigheder og give dem de nødvendige tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser. Administrative sanktioner bør i princippet offentliggøres. Da investorer, eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter, oprindelige långivere og SSPE'er kan være etableret i forskellige medlemsstater og være underlagt forskellige sektorspecifikke kompetente myndigheders tilsyn, bør nært samarbejde mellem de relevante kompetente myndigheder, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB) for så vidt angår specifikke opgaver, som den tillægges ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (12), og med de europæiske tilsynsmyndigheder sikres gennem gensidig udveksling af oplysninger og bistand i forbindelse med tilsynsaktiviteter. De kompetente myndigheder bør kun anvende sanktioner i tilfælde af forsætlige eller uagtsomme overtrædelser. Anvendelsen af afhjælpende foranstaltninger bør ikke afhænge af, om der foreligger bevis for forsæt eller uagtsomhed. Ved fastsættelsen af den passende type af og det passende niveau for sanktionen eller den afhjælpende foranstaltning bør de kompetente myndigheder, når de tager hensyn til den finansielle styrke hos den ansvarlige fysiske eller juridiske person, navnlig tage den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst eller nettoaktiver i betragtning.

(36)

Kompetente myndigheder bør nøje koordinere deres tilsyn og sikre ensartede beslutninger, navnlig i tilfælde af overtrædelse af denne forordning. Vedrører en sådan overtrædelse en urigtig eller vildledende meddelelse, bør den kompetente myndighed, der konstaterer overtrædelsen, desuden underrette de europæiske tilsynsmyndigheder og de relevante kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder bør ESMA og i givet fald Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udøve deres bindende mæglingsbeføjelser.

(37)

Kravene til anvendelsen af betegnelsen »simpel, transparent og standardiseret securitisering« (STS-securitisering) er nye og vil med tiden blive præciseret nærmere ved EBA's retningslinjer og tilsynspraksis. For at undgå at afskrække markedsdeltagerne fra at anvende denne betegnelse bør de kompetente myndigheder have mulighed for at give det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en en frist på tre måneder til at afhjælpe eventuelle fejlagtige anvendelser af betegnelsen, som de har anvendt i god tro. God tro bør formodes, når det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en ikke kunne vide, at en securitisering ikke opfyldte alle STS-kriterierne for at blive betegnet som STS. I løbet af denne periode bør den pågældende securitisering fortsat anses for at opfylde STS-kriterierne og bør ikke fjernes fra den liste, der er udarbejdet af ESMA i henhold til denne forordning.

(38)

Denne forordning fremmer harmoniseringen af en række centrale elementer på securitiseringsmarkedet, med forbehold af supplerende markedsdreven harmonisering af processer og praksisser på værdipapirmarkederne. Af denne årsag er det vigtigt, at markedsdeltagerne og deres faglige sammenslutninger fortsat arbejder med yderligere at standardisere markedspraksis, særlig for så vidt angår standardisering af dokumentation vedrørende securitiseringer. Kommissionen bør nøje overvåge og rapportere om markedsdeltagernes standardiseringsbestræbelser.

(39)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (13), 2009/138/EF (14) og 2011/61/EU (15) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (16) og (EU) nr. 648/2012 (17) ændres i overensstemmelse hermed for at sikre sammenhæng mellem Unionens retlige ramme og nærværende forordning hvad angår bestemmelser vedrørende securitisering, idet disse bestemmelsers hovedformål er det indre markeds oprettelse og funktion, navnlig ved at sikre lige vilkår på det indre marked for alle institutionelle investorer.

(40)

For så vidt angår ændringen af forordning (EU) nr. 648/2012 bør »over-the-counter« (»OTC«)-derivataftaler, der er indgået af SSPE'er, ikke være omfattet af clearingforpligtelsen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Dette skyldes, at modparter i OTC-derivataftaler, der indgås med SSPE'er, er sikrede kreditorer i securitiseringsordningen, og der normalt forefindes en tilfredsstillende beskyttelse mod modpartskreditrisiko. Med hensyn til ikkecentralt clearede derivater bør størrelsen af den sikkerhedsstillelse, der kræves, også tage hensyn til securitiseringsordningens særlige struktur og den beskyttelse, som allerede er fastlagt heri.

(41)

Der er en vis grad af substituerbarhed mellem dækkede obligationer (covered bonds) og securitiseringer. For at forhindre forvridning eller arbitrage mellem anvendelsen af securitiseringer og dækkede obligationer som følge af den forskelligartede behandling af OTC-derivataftaler, der er indgået af enheder for dækkede obligationer eller SSPE'er, bør forordning (EU) nr. 648/2012 ændres for at sikre sammenhæng i behandlingen af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, og derivater, der er knyttet til securitiseringer, for så vidt angår clearingforpligtelsen og margenkravene for ikkecentralt clearede OTC-derivater.

(42)

For at harmonisere de tilsynsgebyrer, som ESMA pålægger, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), for så vidt angår præcisering af gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, og gebyrernes størrelse og betalingsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(43)

For at specificere risikotilbageholdelseskravet samt med henblik på yderligere at præcisere homogenitetskriterierne og de eksponeringer, der skal anses for homogene i henhold til kravene om forenkling, og samtidig sikre, at securitiseringen af SMV-lån ikke påvirkes negativt, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA vedrørende fastsættelse af de nærmere regler for risikotilbageholdelse, måling af tilbageholdelsesniveauet, visse forbud vedrørende den tilbageholdte risiko, tilbageholdelse på konsolideret grundlag og undtagelsen for visse transaktioner samt nærmere fastlæggelse af homogenitetskriterierne og af, hvilke underliggende eksponeringer der skal anses for homogene. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA bør nøje rådføre sig med de to andre ESA'er.

(44)

For at fremme investorernes løbende, nemme og gratis adgang til pålidelige oplysninger om securitiseringer og for at fastlægge betingelserne for de kompetente myndigheders pligt til at samarbejde og udveksle oplysninger bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA vedrørende sammenlignelige oplysninger om underliggende eksponeringer og regelmæssige investorrapporter; listen over de lovlige formål, i forhold til hvilke securitiseringer er tilladt; de procedurer, der gør det muligt for securitiseringsregistre at kontrollere fuldstændigheden af og konsistensen i de indberettede oplysninger, ansøgningen om registrering og den forenklede ansøgning om en udvidelse af registreringen; de oplysninger om securitiseringen, der skal fremlægges af gennemsigtighedsgrunde, de operationelle standarder, der er nødvendige for at indsamle, aggregere og sammenligne oplysninger mellem securitiseringsregistre; de oplysninger, som udpegede enheder har adgang til, og vilkårene og betingelser for direkte adgang; de oplysninger, der skal gives i tilfælde af en STS-meddelelse; de oplysninger, der skal gives til de kompetente myndigheder i ansøgningen om tilladelse som tredjepartskontrollør; samt de oplysninger, der skal udveksles, og om meddelelsespligternes indhold og omfang. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør nøje rådføre sig med de to andre ESA'er.

(45)

Med henblik på at gøre det lettere for investorer, eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør Kommissionen endvidere tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA vedrørende de indberetningsskemaer, der skal anvendes, når oplysninger gøres tilgængelige for indehavere af en securitiseringsposition; formatet for ansøgningen om registrering og for ansøgningen om en udvidelse af registreringen af securitiseringsregistre; en model til videregivelse af oplysninger; de indberetningsskemaer, der skal anvendes til at give oplysninger til securitiseringsregistret, idet der tages hensyn til løsninger, der er udviklet af eksisterende indsamlere af securitiseringsdata; og indberetningsskemaet for STS-meddelelser, der vil give investorer og kompetente myndigheder tilstrækkelige oplysninger til vurdering af opfyldelse af STS-kravene. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør nøje rådføre sig med de to andre ESA'er.

(46)

Målene for denne forordning, nemlig fastlæggelse af en generel ramme for securitisering og oprettelse af en specifik ramme for STS-securitisering, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, i betragtning af at securitiseringsmarkederne fungerer globalt, og at der bør sikres lige konkurrencevilkår på det indre marked for alle institutionelle investorer og enheder, der er involveret i securitisering, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(47)

Denne forordning bør finde anvendelse på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes den 1. januar 2019 eller senere.

(48)

For udestående securitiseringspositioner den 1. januar 2019 bør eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er kunne anvende betegnelsen »STS«, såfremt securitiseringen opfylder STS-kravene, for visse krav på tidspunktet for underretningen og for andre krav på tidspunktet for indgåelsen. Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er bør derfor kunne indgive en STS-meddelelse til ESMA i henhold til denne forordning. Eventuelle efterfølgende ændringer af securitiseringen bør godkendes, forudsat at securitiseringen fortsat opfylder alle gældende STS-krav.

(49)

Kravene om rettidig omhu, som anvendes i overensstemmelse med gældende EU-ret, inden denne forordnings anvendelsesdato, bør fortsat finde anvendelse på securitiseringer, der er udstedt fra den 1. januar 2011, og på securitiseringer, som er udstedt før den 1. januar 2011, hvor nye underliggende eksponeringer er blevet tilføjet eller erstattet efter den 31. december 2014. De relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014 (19), hvor risikotilbageholdelseskravene for kreditinstitutter og investeringsselskaber som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (20) specificeres, bør fortsat finde anvendelse indtil det tidspunkt, hvor de reguleringsmæssige tekniske standarder for risikotilbageholdelse i henhold til nærværende forordning finder anvendelse. Af hensyn til retssikkerheden bør kreditinstitutter eller investeringsselskaber, forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde for så vidt angår de ved nærværende forordnings ikrafttræden udestående securitiseringspositioner fortsat være omfattet af henholdsvis artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013 og kapitel I, II og III og artikel 22 i delegeret forordning (EU) nr. 625/2014, artikel 254 og 255 i delegeret forordning (EU) 2015/35 og artikel 51 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 (21).

For at sikre, at eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er opfylder deres transparensforpligtelser indtil de reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal vedtages af Kommissionen i henhold til nærværende forordning, finder anvendelse, bør de gøre de oplysninger, der er omhandlet i bilag I-VIII til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/3 (22), offentligt tilgængelige —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastlægger en generel ramme for securitisering. Den definerer securitisering og indfører krav om rettidig omhu, risikotilbageholdelse og transparens for de parter, der deltager i securitiseringer, kriterier for ydelse af lån, krav til salg af securitiseringer til detailkunder, et forbud mod resecuritisering, krav til SSPE'er samt betingelser og procedurer for securitiseringsregistre. Den opretter desuden en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (»STS-securitisering«).

2.   Denne forordning finder anvendelse på institutionelle investorer samt eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter, oprindelige långivere og securitiseringsenheder med særligt formål.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »securitisering«: en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher, og som har alle følgende karakteristika:

a)

betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller puljen af eksponeringer

b)

rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens løbetid

c)

transaktionen eller ordningen skaber ikke eksponeringer, som har alle de karakteristika, der er anført i artikel 147, stk. 8, i forordning (EU) nr. 575/2013

2)   »securitiseringsenhed med særligt formål« eller »SSPE«: en forvaltningsenhed, en trust eller en anden enhed end et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer, hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, og hvis struktur er udformet med henblik på at adskille SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleverende instituts

3)   »eksponeringsleverende institut«: en enhed, der:

a)

selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte den risiko, der securitiseres, eller

b)

overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem

4)   »resecuritisering«: en securitisering, hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securitiseringsposition

5)   »organiserende institut«: et andet kreditinstitut, uanset om det er beliggende i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller et andet investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU end et eksponeringsleverende institut, der:

a)

etablerer og forvalter et ABCP-program eller en anden securitisering, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand, eller

b)

etablerer et ABCP-program eller en anden securitisering, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand, og den daglige aktive porteføljeforvaltning, der er involveret i den securitisering, uddelegeres til en enhed, der har fået tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, direktiv 2011/61/EU eller direktiv 2014/65/EU

6)   »tranche«: et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end en position af samme størrelse i et andet segment, idet der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter

7)   »asset-backed commercial paper-program« eller »ABCP-program«: et securitiseringsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med sikkerhed i aktiver med en løbetid på et år eller derunder

8)   »asset-backed commercial paper-transaktion« eller »ABCP-transaktion«: en securitisering inden for et ABCP-program

9)   »traditionel securitisering«: en securitisering, der indebærer, at de økonomiske interesser i de eksponeringer, som securitiseres, overføres gennem overførsel af ejerskabet til disse eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til en SSPE eller gennem en SSPE's indirekte deltagelse, hvor de udstedte værdipapirer ikke repræsenterer det eksponeringsleverende instituts betalingsforpligtelser

10)   »syntetisk securitisering«: en securitisering, hvor overførslen af risiko sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og hvor de securitiserede eksponeringer vedbliver med at være det eksponeringsleverende instituts eksponeringer

11)   »investor«: en fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en securitiseringsposition

12)   »institutionel investor«: en investor, som er en af følgende:

a)

et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF

b)

et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

c)

en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 (23), jf. direktivets artikel 2, medmindre en medlemsstat har valgt helt eller delvis at undlade at anvende nævnte direktiv på den pågældende pensionskasse i henhold til nævnte direktivs artikel 5, eller en porteføljeforvalter eller en autoriseret enhed udpeget af en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse i henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2016/2341

d)

en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU, som forvalter og/eller markedsfører alternative investeringsfonde i Unionen

e)

et administrationsselskab for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS) som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF

f)

et internt administreret UCITS, som er et investeringsselskab godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og som ikke har udpeget et administrationsselskab, der er godkendt til at administrere det i henhold til nævnte direktiv

g)

et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på nævnte forordning eller et investeringsselskab som defineret i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 2)

13)   »administrationsselskab«: en enhed, der daglig forvalter en pulje af erhvervede fordringer eller de underliggende krediteksponeringer

14)   »likviditetsfacilitet«: en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til investorer

15)   »revolverende eksponering«: en eksponering, hvorved tilgodehavender hos låntagere kan variere, alt efter hvor meget disse låntagere vælger at låne eller betale tilbage, op til en aftalt grænse

16)   »revolverende securitisering«: en securitisering, hvor selve securitiseringens struktur revolverer, ved at der tilføjes eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer, uanset om de underliggende eksponeringer revolverer

17)   »førtidsindfrielsesbestemmelse«: en kontraktbestemmelse i forbindelse med securitisering af revolverende eksponeringer eller en revolverende securitisering, hvorved der stilles krav om, at investorers securitiseringspositioner, i tilfælde af at på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprindeligt anførte udløbsdato for disse positioner

18)   »first loss-tranche«: den mest efterstillede tranche i en securitisering, som er den første tranche, der påføres tab på securitiserede eksponeringer og derved beskytter second loss-trancher og i givet fald højere rangerende trancher

19)   »securitiseringsposition«: en eksponering mod en securitisering

20)   »oprindelig långiver«: en enhed, der selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte indgik den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisering af risikoen

21)   »fuldt ud støttet ABCP-program«: et ABCP-program, som dets organiserende institut direkte og fuldt ud understøtter ved at stille en eller flere likviditetsfaciliteter, der mindst dækker alle følgende forhold, til rådighed for SSPE'en eller SSPE'erne:

a)

alle ABCP-programmets likviditets- og kreditrisici

b)

alle væsentlige udvandingsrisici for de securitiserede eksponeringer

c)

andre udgifter på ABCP-transaktions- og ABCP-programniveau, hvis de er nødvendige for over for investor at garantere fuld betaling af beløb fra ABCP'et

22)   »fuldt ud støttet ABCP-transaktion«: en ABCP-transaktion, der understøttes af en likviditetsfacilitet, på transaktionsniveau eller på ABCP-programniveau, der mindst dækker alle følgende forhold:

a)

alle ABCP-transaktionens likviditets- og kreditrisici

b)

alle væsentlige udvandingsrisici for de securitiserede eksponeringer i ABCP-transaktionen

c)

andre udgifter på ABCP-transaktions- og ABCP-programniveau, hvis de er nødvendige for over for investor at garantere fuld betaling af beløb fra ABCP'et

23)   »securitiseringsregister«: en juridisk person, der på central vis indsamler og vedligeholder optegnelser over securitiseringer.

Med henblik på denne forordnings artikel 10 gælder henvisninger til »transaktionsregister« i artikel 61, 64, 65, 66, 73, 78, 79 og 80 i forordning (EU) nr. 648/2012 som henvisninger til »securitiseringsregister«.

Artikel 3

Salg af securitiseringer til detailkunder

1.   Sælgeren af en securitiseringsposition må ikke sælge en sådan position til en detailkunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2014/65/EU, medmindre alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

sælgeren af securitiseringspositionen har foretaget en egnethedstest i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i direktiv 2014/65/EU

b)

sælgeren af securitiseringspositionen har på grundlag af den test, der er nævnt i litra a), forvisset sig om, at securitiseringspositionen er egnet til denne detailkunde

c)

sælgeren af securitiseringspositionen meddeler i en rapport straks detailkunden resultaterne af egnethedstesten.

2.   Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og denne detailkundes portefølje af finansielle instrumenter ikke overstiger 500 000 EUR, skal sælgeren på grundlag af de oplysninger, som detailkunden har afgivet i overensstemmelse med stk. 3, sikre, at detailkunden ikke investerer et samlet beløb på over 10 % af kundens portefølje af finansielle instrumenter i securitiseringspositioner, og at det oprindelige minimumsbeløb, der investeres i en eller flere securitiseringspositioner, er på 10 000 EUR.

3.   Detailkunden skal give sælgeren nøjagtige oplysninger om sin portefølje af finansielle instrumenter, herunder investeringer i securitiseringspositioner.

4.   Med henblik på stk. 2 og 3 skal detailkundens portefølje af finansielle instrumenter omfatte kontantbeholdning og finansielle instrumenter, men ikke eventuelle finansielle instrumenter, der er blevet stillet som sikkerhed.

Artikel 4

Krav til SSPE'er

SSPE'er må ikke oprettes i et tredjeland, hvor et af følgende forhold gør sig gældende:

a)

tredjelandet er opført som en højrisiko- og ikkesamarbejdsvillig jurisdiktion af FATF

b)

tredjelandet har ikke undertegnet en aftale med en medlemsstat for at sikre, at det pågældende tredjeland fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue eller i OECD's modelaftale om udveksling af oplysninger i skattesager og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale beskatningsaftaler.

KAPITEL 2

BESTEMMELSER GÆLDENDE FOR ALLE SECURITISERINGER

Artikel 5

Krav om rettidig omhu for institutionelle investorer

1.   En institutionel investor, der ikke er det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver, skal, inden vedkommende besidder en securitiseringsposition, kontrollere, at:

a)

det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver yder alle de lån, der giver anledning til de underliggende eksponeringer, på grundlag af velfunderede og veldefinerede kriterier og klart fastsatte procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og finansiering af disse lån og har indført effektive systemer til anvendelse af disse kriterier og procedurer i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9, stk. 1, såfremt det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver, der er etableret i Unionen, ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver yder alle de lån, der giver anledning til de underliggende eksponeringer, på grundlag af velfunderede og veldefinerede kriterier og klart fastsatte procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og finansiering af disse lån og har indført effektive systemer til anvendelse af disse kriterier og procedurer for at sikre, at långivning er baseret på en grundig vurdering af låntagers kreditværdighed, såfremt det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver er etableret i et tredjeland

c)

det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver, såfremt instituttet eller långiveren er etableret i Unionen, løbende tilbageholder en væsentlig nettoøkonomisk interesse i overensstemmelse med artikel 6, og at risikotilbageholdelsen er oplyst til den institutionelle investor i overensstemmelse med artikel 7

d)

det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver, såfremt instituttet eller långiveren er etableret i et tredjeland, løbende tilbageholder en væsentlig nettoøkonomisk interesse, der under ingen omstændigheder må være under 5 % som fastsat i overensstemmelse med artikel 6, og oplyser risikotilbageholdelsen til den institutionelle investor

e)

det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en, hvis det er relevant, har stillet de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, til rådighed i overensstemmelse med den hyppighed og de bestemmelser, der er fastsat i artiklen.

2.   Uanset stk. 1, for så vidt angår fuldt ud støttede ABCP-transaktioner, finder kravet i stk. 1, litra a), anvendelse på det organiserende institut. I sådanne tilfælde skal det organiserende institut kontrollere, at det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver, som ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, yder alle de lån, der giver anledning til de underliggende eksponeringer, på grundlag af velfunderede og veldefinerede kriterier og klart fastsatte procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og finansiering af disse lån og har indført effektive systemer til anvendelse af disse kriterier og procedurer i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1.

3.   En institutionel investor, der ikke er det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver, skal, inden vedkommende besidder en securitiseringsposition, foretage en vurdering vedrørende rettidig omhu, som gør investoren i stand til at vurdere de pågældende risici. Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:

a)

risikokarakteristikken for de individuelle securitiseringspositioner og de underliggende eksponeringer

b)

alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som væsentligt vil kunne påvirke udviklingen i securitiseringspositionen, herunder den aftalemæssige prioritering af betalinger og betalingsrelaterede udløsningstærskler, kreditværdighedsforbedringer, likviditetsforbedringer, markedsværdiudløsningstærskler og transaktionsspecifikke definitioner af misligholdelse

c)

for så vidt angår en securitisering, som er anmeldt som STS i overensstemmelse med artikel 27, om denne securitisering overholder kravene i artikel 19–22 eller i artikel 23–26 og artikel 27. Institutionelle investorer kan fæste passende lid til STS-meddelelsen i henhold til artikel 27, stk. 1, og til det eksponeringsleverende instituts, det organiserende instituts og SSPE'ens oplysninger vedrørende overholdelsen af STS-kravene uden udelukkende eller mekanisk at forlade sig på disse meddelelser eller oplysninger.

Uanset første afsnit, litra a) og b), tager institutionelle investorer i gældsbreve udstedt af ABCP-programmet hensyn til karakteristika ved ABCP-programmet og den fulde likviditetsstøtte, hvis der er tale om et fuldt ud støttet ABCP-program.

4.   En institutionel investor, der ikke er det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver, og som er indehaver af en securitiseringsposition, skal som minimum:

a)

indføre hensigtsmæssige nedskrevne procedurer, der står i et rimeligt forhold til securitiseringspositionens risikoprofil og, hvor det er relevant, til den institutionelle investors positioner i og uden for handelsbeholdningen, for løbende at overvåge overholdelsen af stk. 1 og 3 og udviklingen i securitiseringspositionen og i de underliggende eksponeringer.

Hvis det er relevant for så vidt angår securitiseringen og de underliggende eksponeringer, skal disse nedskrevne procedurer omfatte overvågning af eksponeringstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og 90 dage, misligholdelsesrater, forudbetalingsrater, lån under tvangsrealisation, inddrivelsesrater, tilbagekøb, låneændringer, betalingsfrihed, sikkerhedsstillelsestype og ejer- eller lejerforhold i forbindelse med fast ejendom, frekvensfordelingen af kreditvurderinger eller andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende eksponeringer, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Hvis de underliggende eksponeringer selv er securitiseringspositioner, jf. artikel 8, overvåger de institutionelle investorer tillige de eksponeringer, der ligger til grund for disse positioner

b)

hvis der er tale om en anden securitisering end et fuldt ud støttet ABCP-program, regelmæssigt udføre stresstest af de pengestrømme og værdier af sikkerhedsstillelse, som understøtter de underliggende eksponeringer, eller, hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data om pengestrømme og værdier af sikkerhedsstillelse, udføre stresstest af antagelser vedrørende tab under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen ved securitiseringspositionen

c)

hvis der er tale om et fuldt ud støttet ABCP-program, regelmæssigt udføre stresstest af det organiserende instituts solvens og likviditet

d)

sikre intern rapportering til ledelsesorganet, således at ledelsesorganet er bekendt med væsentlige risici hidrørende fra securitiseringspositionen, og således at disse risici forvaltes hensigtsmæssigt

e)

efter anmodning kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder, at den har en grundig og indgående forståelse af securitiseringspositionen og de underliggende eksponeringer, og at den har iværksat nedskrevne politikker og procedurer til forvaltning af risiciene ved securitiseringspositionen samt til registrering af kontrol og rettidig omhu i overensstemmelse med stk. 1 og 2 samt alle andre relevante oplysninger, og

f)

hvis der er tale om eksponeringer mod et fuldt ud støttet ABCP-program, efter anmodning kunne godtgøre over for de kompetente myndigheder, at den har en grundig og indgående forståelse af det organiserende instituts kreditkvalitet og betingelserne for den udbudte likviditetsfacilitet.

5.   Med forbehold af denne artikels stk. 1-4 kan den institutionelle investor, hvis en institutionel investor har bemyndiget en anden institutionel investor til at træffe afgørelser om investeringsforvaltningen, som kan eksponere den mod en securitisering, pålægge den forvaltende part at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne artikel for så vidt angår en eksponering mod en securitisering, som følger af disse afgørelser. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en institutionel investor i henhold til dette stykke pålægges at opfylde en anden institutionel investors forpligtelser og undlader at gøre dette, kan en sanktion i medfør af artikel 32 og 33 pålægges den forvaltende part, men ikke den institutionelle investor, som eksponeres mod securitiseringen.

Artikel 6

Risikotilbageholdelse

1.   Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver i en securitisering tilbageholder løbende en væsentlig nettoøkonomisk interesse i securitiseringen på mindst 5 %. Denne interesse måles ved indgåelsen og bestemmes af de ikkebalanceførte posters notionale værdi. Hvis det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og den oprindelige långiver ikke indbyrdes har aftalt, hvem der tilbageholder den væsentlige nettoøkonomiske interesse, påhviler det det eksponeringsleverende institut at gøre dette. Tilbageholdelseskravene må ikke bringes i anvendelse flere gange for samme securitisering. Den væsentlige nettoøkonomiske interesse må ikke opdeles mellem forskellige typer af tilbageholdere og må ikke være omfattet af nogen kreditrisikoreduktion eller afdækning.

Med henblik på denne artikel anses en enhed ikke for at være et eksponeringsleverende institut, hvis denne udelukkende er etableret eller drives med henblik på securitisering af eksponeringer.

2.   Eksponeringsleverende institutter må ikke udvælge aktiver, der skal overføres til SSPE'en med det formål at gøre tab på de aktiver, der overføres til SSPE'en målt i transaktionens løbetid eller i højst fire år, hvis transaktionens løbetid er længere end fire år, højere end tabene i samme periode på sammenlignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts balance. Hvis den kompetente myndighed finder beviser, som tyder på overtrædelse af dette forbud, skal den kompetente myndighed undersøge udviklingen i de aktiver, der er overført til SSPE'en, og sammenlignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts balance. Hvis udviklingen i de overførte aktiver er betydeligt lavere end i sammenlignelige aktiver på det eksponeringsleverende instituts balance som følge af det eksponeringsleverende instituts forsæt, skal den kompetente myndighed pålægge en sanktion i medfør af artikel 32 og 33.

3.   Kun i følgende tilfælde anses der for at være tale om tilbageholdelse af en væsentlig nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % som omhandlet i stk. 1:

a)

tilbageholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de trancher, der er solgt eller overført til investorerne

b)

i tilfælde af revolverende securitiseringer eller securitiseringer af revolverende eksponeringer tilbageholdelse af det eksponeringsleverende instituts andel på mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de securitiserede eksponeringer

c)

tilbageholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende til mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi, når sådanne ikkesecuritiserede eksponeringer ellers ville være blevet securitiseret i securitiseringen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede eksponeringer er på mindst 100 ved indgåelsen

d)

tilbageholdelse af first loss-tranchen og, såfremt en sådan tilbageholdelse ikke udgør 5 % af den nominelle værdi af de securitiserede eksponeringer, om nødvendigt andre trancher med samme eller en strengere risikoprofil end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som ikke forfalder tidligere end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således at tilbageholdelsen i alt svarer til mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi, eller

e)

tilbageholdelse af en first loss-eksponering på mindst 5 % af hver securitiseret eksponering i securitiseringen.

4.   Hvis et blandet finansielt holdingselskab i Unionen som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (24), et moderinstitut eller et finansielt holdingselskab i Unionen eller et af dettes datterselskaber som omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013 som eksponeringsleverende eller organiserende institut securitiserer eksponeringer fra et eller flere kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter, der er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau, kan kravene i stk. 1 opfyldes på grundlag af den konsoliderede situation for det tilknyttede moderinstitut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab i Unionen.

Første afsnit finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter, investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter, der har indgået de securitiserede eksponeringer, opfylder kravene i artikel 79 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (25) og rettidigt meddeler det eksponeringsleverende eller organiserende institut og moderkreditinstituttet i Unionen eller det finansielle holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i Unionen de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i denne forordnings artikel 5.

5.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, når de securitiserede eksponeringer er eksponeringer mod nedenstående eller eksponeringer, som fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt er garanteret af nedenstående:

a)

centralregeringer eller centralbanker

b)

medlemsstaters regionale og lokale myndigheder samt offentlige enheder som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 8), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 % eller derunder i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

nationale erhvervsfremmende banker eller institutter som omhandlet i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (26), eller

e)

de multilaterale udviklingsbanker, der er opført i artikel 117 i forordning (EU) nr. 575/2013.

6.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på transaktioner baseret på et klart, transparent og tilgængeligt indeks, hvor de underliggende referenceenheder er identiske med dem, der indgår i et indeks over enheder, der handles bredt, eller som er andre omsættelige værdipapirer end securitiseringspositioner.

7.   EBA udarbejder i nært samarbejde med ESMA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (27), udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for nærmere at præcisere kravet om risikotilbageholdelse, særlig for så vidt angår:

a)

de nærmere bestemmelser for tilbageholdelsen af risiko i henhold til stk. 3, herunder opfyldelse gennem en syntetisk eller betinget form for tilbageholdelse

b)

målingen af det i stk. 1 omhandlede tilbageholdelsesniveau

c)

forbuddet mod afdækning eller salg af den tilbageholdte interesse

d)

betingelserne for tilbageholdelse på konsolideret niveau i henhold til stk. 4

e)

betingelserne for undtagelse af transaktioner baseret på et klart, transparent og tilgængeligt indeks som omhandlet i stk. 6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 7

Transparenskrav for eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er

1.   Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en securitisering gør i overensstemmelse med stk. 2 som minimum følgende oplysninger tilgængelige for indehavere af en securitiseringsposition, de i artikel 29 omhandlede kompetente myndigheder og, efter anmodning, potentielle investorer:

a)

oplysninger om de underliggende eksponeringer kvartalsvis eller, i tilfælde af ABCP, oplysninger om de underliggende tilgodehavender eller fordringer månedsvis

b)

al underliggende dokumentation, som er relevant for forståelsen af transaktionen, herunder, men ikke begrænset til, hvis det er relevant, følgende dokumenter:

i)

det endelige udbudsdokument eller prospekt sammen med de afsluttende transaktionsdokumenter, men ikke juridiske udtalelser og vurderinger

ii)

for en traditionel securitisering salgsaftalen for aktivet, aftalen om tildeling, nyordning eller overførsel samt relevante trusterklæringer

iii)

derivat- og garantiaftalerne samt eventuelle relevante dokumenter vedrørende aftaler om sikkerhedsstillelse, hvis de securitiserede eksponeringer vedbliver med at være det eksponeringsleverende instituts eksponeringer

iv)

aftaler med administrationsselskab og backup-administrationsselskab samt aftaler om forvaltning og likviditetsstyring

v)

trustdokumenter (»trust deed«), sikkerhedsdokumenter, agentaftale, aftale med kontoførende bank, aftale om garanteret afkast, »incorporated terms« eller »master trust framework« eller »master definitions agreement« eller juridisk dokumentation med tilsvarende juridisk værdi

vi)

relevante aftaler mellem kreditorer, derivat-dokumentation, aftaler om efterstillede lån, aftaler om iværksætterlån og aftaler om likviditetsfacilitet.

Denne underliggende dokumentation skal indeholde en detaljeret beskrivelse af prioriteringen af betalinger i securitiseringen

c)

hvis et prospekt ikke er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (28), en sammenfatning af transaktionen eller en oversigt over de væsentligste karakteristika ved securitiseringen, herunder, hvis det er relevant:

i)

oplysninger vedrørende transaktionens struktur, herunder strukturdiagrammerne indeholdende en oversigt over transaktionen, pengestrømmene og ejerforhold

ii)

oplysninger vedrørende eksponeringens karakteristika, pengestrømme, tab efter vandfaldsmodellen, karakteristik af kreditforbedring og likviditetsstøtte

iii)

oplysninger vedrørende stemmerettigheder for indehavere af en securitiseringsposition samt disses forhold til andre sikrede kreditorer, og

iv)

en liste over alle udløsningstærskler og hændelser i de i litra b) omhandlede dokumenter, som kan have en væsentlig indvirkning på udviklingen i securitiseringspositionen

d)

i tilfælde af STS-securitiseringer den i artikel 27 omhandlede STS-meddelelse

e)

kvartalsvise eller, i tilfælde af ABCP, månedlige investorrapporter indeholdende følgende:

i)

alle væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen i de underliggende eksponeringer

ii)

oplysninger om hændelser, der udløser ændringer i prioriteringen af betalinger eller udskiftningen af modparter, og i tilfælde af en securitisering, som ikke er en ABCP-transaktion, data om de pengestrømme, som de underliggende eksponeringer og forpligtelserne i securitiseringen genererer

iii)

oplysninger om den i henhold til artikel 6 tilbageholdte risiko, herunder oplysninger om, hvilken af de i artikel 6, stk. 3, fastsatte ordninger, der er anvendt

f)

enhver insiderviden om securitiseringen, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en er forpligtet til at offentliggøre i overensstemmelse med artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (29) om markedsmisbrug

g)

hvis litra f) ikke finder anvendelse, enhver væsentlig hændelse såsom:

i)

en væsentlig overtrædelse af forpligtelserne i de dokumenter, der er gjort tilgængelige i overensstemmelse med i litra b), herunder eventuel afhjælpning, fritagelse eller samtykke, som efterfølgende er blevet anvendt i forbindelse med en sådan overtrædelse

ii)

en ændring i de strukturelle karakteristika, som i væsentlig grad kan påvirke udviklingen i securitiseringen

iii)

en ændring i risikokarakteristikken for securitiseringen eller de underliggende eksponeringer, som væsentligt vil kunne påvirke udviklingen i securitiseringen

iv)

i tilfælde af STS-securitiseringer, såfremt securitiseringen ophører med at opfylde STS-kravene, eller de kompetente myndigheder har truffet afhjælpende eller administrative foranstaltninger

v)

enhver væsentlig ændring i transaktionsdokumenterne.

De i første afsnit, litra b), c) og d), beskrevne oplysninger gøres tilgængelige forud for prisfastsættelsen.

De i første afsnit, litra a) og e), beskrevne oplysninger gøres tilgængelige samtidigt i hvert kvartal og senest en måned efter forfaldsdagen for betaling af renter eller i tilfælde af ABCP-transaktioner senest en måned efter udløbet af den periode, rapporten dækker.

I tilfælde af ABCP gøres de i første afsnit, litra a), litra c), nr. ii), og litra e), nr. i), beskrevne oplysninger tilgængelige i aggregeret form for indehaverne af securitiseringspositioner og, efter anmodning, potentielle investorer. Oplysninger om lånet gøres tilgængelige for det organiserende institut og, efter anmodning, kompetente myndigheder.

Med forbehold af forordning (EU) nr. 596/2014 gøres de i første afsnit, litra f) og g), beskrevne oplysninger tilgængelige straks.

Under overholdelsen af dette stykke overholder det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en securitisering national ret og EU-ret om beskyttelse af fortrolige oplysninger og behandling af personoplysninger med henblik på at undgå mulige overtrædelser af sådan ret samt enhver tavshedspligt i forbindelse med oplysninger vedrørende kunder, den oprindelige långiver eller låntager, medmindre sådanne fortrolige oplysninger anonymiseres og aggregeres.

Med hensyn til de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger kan det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en navnlig forelægge en sammenfatning af den pågældende dokumentation.

De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 29, skal kunne kræve at få fremlagt sådanne fortrolige oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

2.   Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en i en securitisering udpeger af deres midte den enhed, som skal opfylde oplysningskravene i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), b), d), e), f) og g).

Den enhed, der er udpeget i overensstemmelse med første afsnit, gør oplysningerne vedrørende en securitiseringstransaktion tilgængelige ved hjælp af et securitiseringsregister.

Forpligtelserne i andet og fjerde afsnit gælder ikke for securitiseringer, for hvilke der ikke skal udarbejdes noget prospekt, jf. direktiv 2003/71/EF.

Hvis der ikke er registreret noget securitiseringsregister i overensstemmelse med artikel 10, gør den enhed, som er udpeget til at opfylde kravene i nærværende artikels stk. 1, oplysningerne tilgængelige ved hjælp af et websted, der:

a)

indeholder et velfungerende system til kontrol af datakvaliteten

b)

er underlagt passende governancestandarder og opretholdelse og anvendelse af en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, som sikrer webstedets kontinuitet og regelmæssighed

c)

er underlagt passende systemer, kontroller og procedurer, som identificerer alle relevante kilder til operationelle risici

d)

indeholder systemer, som sikrer beskyttelsen og integriteten af de modtagne oplysninger samt en hurtig registrering af disse, og

e)

gør det muligt at føre fortegnelser over oplysningerne i mindst fem år efter securitiseringens udløbsdato.

Den enhed, som er ansvarlig for at indberette oplysningerne, og securitiseringsregistret, hvor oplysningerne gøres tilgængelige, angives i dokumentationen vedrørende securitiseringen.

3.   ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal stille til rådighed for at overholde deres forpligtelser i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a) og e), under hensyntagen til oplysningernes nytteværdi for indehaveren af securitiseringspositionen, om securitiseringspositionen er kortfristet, samt i tilfælde af en ABCP-transaktion, om den støttes fuldt ud af et organiserende institut

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.   Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af de oplysninger, der skal præciseres i henhold til stk. 3, udarbejder ESMA i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder om fastlæggelse af formatet herfor i form af standardiserede indberetningsskemaer.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 8

Forbud mod resecuritisering

1.   De underliggende eksponeringer, der omfattes af securitiseringen, må ikke omfatte securitiseringspositioner.

Første afsnit gælder dog ikke:

a)

securitiseringer, hvis værdipapirer er udstedt før den 1. januar 2019, og

b)

securitiseringer, der skal anvendes til lovlige formål som fastsat i stk. 3, hvis værdipapirer er udstedt den 1. januar 2019 eller senere.

2.   En kompetent myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 2, 3 eller 4, alt efter tilfældet, kan give en enhed, som den fører tilsyn med, tilladelse til at lade underliggende eksponeringer i en securitisering omfatte securitiseringspositioner, hvis den pågældende kompetente myndighed skønner, at anvendelsen af en resecuritisering er til lovlige formål, jf. nærværende artikels stk. 3.

Er en sådan tilsynsbelagt enhed et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, hører den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede kompetente myndighed afviklingsmyndigheden og eventuelle andre myndigheder med relevans for den pågældende enhed, inden den giver tilladelse til at lade underliggende eksponeringer i en securitisering omfatte securitiseringspositioner. En sådan høring må ikke vare længere end 60 dage fra den dato, hvor den kompetente myndighed underretter afviklingsmyndigheden og eventuelle andre myndigheder med relevans for den pågældende enhed om behovet for høring.

Resulterer høringen i en afgørelse om at give tilladelse til at lade underliggende eksponeringer i en securitisering omfatte securitiseringspositioner, underretter den kompetente myndighed ESMA herom.

3.   Med henblik på denne artikel anses følgende for at være lovlige formål:

a)

lettelse af likvidationen af et kreditinstitut, et investeringsselskab eller et finansieringsinstitut

b)

sikring af et kreditinstituts, et investeringsselskabs eller et finansieringsinstituts levedygtighed som et institut i fortsat drift (en going concern) med henblik på at undgå likvidation heraf, eller

c)

bevarelse af investorernes interesser, hvis de underliggende eksponeringer er misligholdte.

4.   Et fuldt ud støttet ABCP-program betragtes ikke som en resecuritisering med henblik på denne artikel, forudsat at ingen af ABCP-transaktionerne inden for dette program er en resecuritisering, og at kreditforbedringen ikke etablerer en trancheopdeling i andet lag på programniveau.

5.   For at afspejle markedsudviklinger med hensyn til andre resecuritiseringer, der er foretaget til lovlige formål, og tage hensyn til det overordnede mål om finansiel stabilitet og bevarelse af investorernes interesser kan ESMA i nært samarbejde med EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at supplere listen over lovlige formål i stk. 3.

ESMA forelægger alle udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen. Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 9

Kriterier for långivning

1.   Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og oprindelige långivere anvender samme velfunderede og veldefinerede kriterier for långivning på eksponeringer, der skal securitiseres, som de anvender på ikkesecuritiserede eksponeringer. Med henblik herpå skal de samme klart fastsatte procedurer for godkendelse og, hvor det er relevant, ændring, fornyelse og refinansiering af lån anvendes. Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og oprindelige långivere skal indføre effektive systemer med henblik på at anvende disse kriterier og procedurer for at sikre, at långivning er baseret på en grundig vurdering af låntagers kreditværdighed, idet der tages behørigt hensyn til de faktorer, der er relevante for at anslå udsigten til, at låntageren opfylder sine forpligtelser i henhold til kreditaftalen.

2.   For securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån ydet efter ikrafttrædelsen af direktiv 2014/17/EU, må puljen af disse lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at de oplysninger, som låneansøgeren har stillet til rådighed, muligvis ikke er verificeret af långiveren.

3.   Når et eksponeringsleverende institut overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem, kontrollerer dette eksponeringsleverende institut, at den enhed, som direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte de forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der skal securitiseres, opfylder de i stk. 1 omhandlede krav.

4.   Stk. 3 gælder ikke, hvis:

a)

den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller den potentielle låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, blev indgået inden ikrafttrædelsen af direktiv 2014/17/EU og

b)

det eksponeringsleverende institut, der for egen regning overtager tredjemands eksponeringer og derefter securitiserer dem, opfylder de betingelser, som organiserende institutter i henhold til artikel 21, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 skulle opfylde inden den 1. januar 2019.

KAPITEL 3

BETINGELSER OG PROCEDURER FOR REGISTRERING AF ET SECURITISERINGSREGISTER

Artikel 10

Registrering af et securitiseringsregister

1.   Securitiseringsregistre skal med henblik på artikel 5 registreres hos ESMA på de betingelser og efter den procedure, der er fastsat i nærværende artikel.

2.   For at være berettiget til at blive registreret i henhold til denne artikel skal et securitiseringsregister være en juridisk person, der er etableret i Unionen, anvende procedurer til at kontrollere, at de oplysninger, der er gjort tilgængelige for det i henhold til denne forordnings artikel 7, stk. 1, er fuldstændige og konsistente og opfylde kravene i artikel 78 og 79 og artikel 80, stk. 1-3, 5 og 6, i forordning (EU) nr. 648/2012. Med henblik på nærværende artikel forstås henvisninger i artikel 78 og 80 i forordning (EU) nr. 648/2012 til nævnte forordnings artikel 9 som henvisninger til nærværende forordnings artikel 5.

3.   Registreringen af et securitiseringsregister gælder for hele Unionens område.

4.   Et registreret securitiseringsregister skal til enhver tid overholde betingelserne for registrering. Et securitiseringsregister skal omgående underrette ESMA om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for registrering.

5.   Et securitiseringsregister indgiver en af følgende til ESMA:

a)

en ansøgning om registrering

b)

en forenklet ansøgning om en udvidelse af registreringen med henblik på denne forordnings artikel 7 i tilfælde af et transaktionsregister, der allerede er registreret i henhold til afsnit VI, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller i henhold til kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (30).

6.   Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken securitiseringsregistret skal fremlægge supplerende oplysninger.

Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA securitiseringsregistret herom.

7.   For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer indholdet af samtlige følgende:

a)

de i denne artikels stk. 2 omhandlede procedurer, som securitiseringsregistre skal anvende for at kontrollere, at de oplysninger, der er gjort tilgængelige for dem i henhold til artikel 7, stk. 1, er fuldstændige og konsistente

b)

den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 5, litra a)

c)

en forenklet ansøgning om en udvidelse af registreringen, jf. stk. 5, litra b).

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af stk. 1 og 2 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer formatet af begge følgende:

a)

den ansøgning om registrering, der er omhandlet i stk. 5, litra a)

b)

den ansøgning om en udvidelse af registreringen, der er omhandlet i stk. 5, litra b).

For så vidt angår første afsnit, litra b), udarbejder ESMA et forenklet format for at undgå overlappende procedurer.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværendes stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 11

Underretning og samråd med de kompetente myndigheder inden registreringen eller udvidelsen af registreringen

1.   Hvis et securitiseringsregister ansøger om registrering eller udvidelse af sin registrering som transaktionsregister, og hvis det er en enhed, som har tilladelse eller er registreret af en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det er etableret, underretter og hører ESMA hurtigst muligt denne kompetente myndighed inden registreringen eller udvidelsen af securitiseringsregistrets registrering.

2.   ESMA og den relevante kompetente myndighed udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for registreringen eller udvidelsen af securitiseringsregistrets registrering og for tilsynet med, at enheden overholder betingelserne for dets registrering eller tilladelse i den medlemsstat, hvor det er etableret.

Artikel 12

Behandling af ansøgningen

1.   ESMA skal senest 40 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 10, stk. 6, behandle ansøgningen om registrering eller en udvidelse af registreringen på grundlag af securitiseringsregistrets overholdelse af dette kapitel og vedtager en fuldt begrundet afgørelse om at godkende eller nægte registreringen eller en udvidelse af registreringen.

2.   En afgørelse, som ESMA har truffet i henhold til stk. 1, får virkning på den femte arbejdsdag efter dens vedtagelse.

Artikel 13

Underretning om ESMA's afgørelser om registrering eller en udvidelse af registreringen

1.   Hvis ESMA vedtager en afgørelse som omhandlet i artikel 12 eller trækker den i artikel 15, stk. 1, omhandlede registrering tilbage, underretter ESMA securitiseringssregistret herom inden fem arbejdsdage med en fuldstændig begrundelse for afgørelsen.

ESMA underretter hurtigst muligt den i artikel 11, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om sin afgørelse.

2.   ESMA underretter hurtigst muligt Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til stk. 1.

3.   ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle securitiseringsregistre, der er registreret i henhold til denne forordning. Denne liste ajourføres senest fem arbejdsdage efter vedtagelse af en afgørelse i henhold til stk. 1.

Artikel 14

ESMA's beføjelser

1.   De beføjelser, som er tillagt ESMA i medfør af artikel 61-68, 73 og 74 i forordning (EU) nr. 648/2012 sammenholdt med bilag I og II til nævnte forordning, udøves også med hensyn til nærværende forordning. Henvisninger i nævnte forordnings bilag I til nævnte forordnings artikel 81, stk. 1 og 2, gælder som henvisninger til nærværende forordnings artikel 17, stk. 1.

2.   De beføjelser, som er tillagt ESMA, en embedsmand derfra eller anden person bemyndiget af ESMA i medfør af artikel 61–63 i forordning (EU) nr. 648/2012, må ikke anvendes til at kræve videregivelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt ret til fortrolighed.

Artikel 15

Tilbagetrækning af registreringen

1.   Med forbehold af artikel 73 i forordning (EU) nr. 648/2012 trækker ESMA registreringen af et securitiseringsregister tilbage, hvis securitiseringsregistret:

a)

udtrykkeligt giver afkald på registreringen eller ikke har leveret tjenesteydelser i de seks forudgående måneder

b)

har opnået registrering på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis, eller

c)

ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå registrering.

2.   ESMA underretter uden unødig forsinkelse den i artikel 11, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed om enhver afgørelse om at trække registreringen af et securitiseringsregister tilbage.

3.   Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et securitiseringsregister leverer tjenesteydelser og udøver aktiviteter, som finder, at en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækning af registreringen af det berørte securitiseringsregister er opfyldt. Hvis ESMA beslutter sig for ikke at trække registreringen af det berørte securitiseringsregister tilbage, skal ESMA give en detaljeret begrundelse for sin beslutning.

4.   Den i stk. 3 omhandlede kompetente myndighed er den myndighed, der er udpeget i henhold til denne forordnings artikel 29.

Artikel 16

Tilsynsgebyrer

1.   ESMA pålægger securitiseringsregistrene gebyrer i overensstemmelse med denne forordning og i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne artikels stk. 2.

Disse gebyrer skal stå i et rimeligt forhold til det berørte securitiseringsregisters omsætning og fuldt ud dække ESMA's nødvendige udgifter til registrering af og tilsyn med securitiseringsregistre samt godtgørelse af omkostninger, som de kompetente myndigheder pådrager sig som følge af en delegation af opgaver i medfør af denne forordnings artikel 14, stk. 1. I det omfang denne forordnings artikel 14, stk. 1, henviser til artikel 74 i forordning (EU) nr. 648/2012, gælder henvisninger til nævnte forordnings artikel 72, stk. 3, som henvisninger til nærværende artikels stk. 2.

Er et transaktionsregister allerede registreret i henhold til afsnit VI, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 eller i henhold til kapitel III i forordning (EU) 2015/2365, tilpasses de gebyrer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kun for at afspejle yderligere nødvendige udgifter og omkostninger i forbindelse med registrering af og tilsyn med securitiseringsregistre i henhold til nærværende forordning.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 47 for at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere gebyrernes art, de tjenester, for hvilke de skal erlægges, og gebyrernes størrelse og betalingsmåde.

Artikel 17

Tilgængelighed af oplysninger i et securitiseringsregister

1.   Med forbehold af artikel 7, stk. 2, indsamler og opbevarer et securitiseringsregister detaljerne vedrørende securitiseringen. Det giver alle følgende enheder direkte og øjeblikkelig adgang vederlagsfrit, således at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater:

a)

ESMA

b)

EBA

c)

EIOPA

d)

ESRB

e)

de relevante medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), i forbindelse med udførelsen af dens opgaver inden for en fælles tilsynsmekanisme i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013

f)

de relevante myndigheder, hvis respektive tilsynsmæssige forpligtelser og mandater omfatter transaktioner, markeder, deltagere og aktiver, som falder ind under nærværende forordnings anvendelsesområde

g)

de afviklingsmyndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (31)

h)

Den Fælles Afviklingsinstans, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (32)

i)

de myndigheder, der er omhandlet i artikel 29

j)

investorer og potentielle investorer.

2.   ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA og under hensyn til de i stk. 1 omhandlede enheders behov udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

de i stk. 1 omhandlede detaljer vedrørende securitiseringen, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en skal stille til rådighed for at overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1

b)

de operationelle standarder, der er nødvendige, for at muliggøre rettidig, struktureret og omfattende:

i)

indsamling af data ved securitiseringsregistre, og

ii)

aggregering og sammenligning af data imellem securitiseringsregistre

c)

indholdet af de oplysninger, som de i stk. 1 omhandlede enheder skal have adgang til, under hensyntagen til deres mandat og deres specifikke behov

d)

de betingelser og vilkår, hvorpå de i stk. 1 omhandlede enheder skal have direkte og øjeblikkelig adgang til data i securitiseringsregistre.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.   Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 2 udarbejder ESMA i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder om fastlæggelse af de indberetningsskemaer, hvormed det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en skal stille oplysningerne til rådighed for securitiseringsregistret, idet de tager hensyn til løsninger, der er udviklet af eksisterende indsamlere af securitiseringsdata.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL 4

SIMPEL, TRANSPARENT OG STANDARDISERET SECURITISERING

Artikel 18

Anvendelsen af betegnelsen »simpel, transparent og standardiseret securitisering«

Eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er må kun anvende betegnelsen »STS« eller »simpel, transparent og standardiseret« eller en betegnelse, som direkte eller indirekte henviser til disse begreber, i forbindelse med deres securitisering, hvis:

a)

securitiseringen opfylder alle kravene i dette kapitels afdeling 1 eller 2, og ESMA er blevet underrettet i henhold til artikel 27, stk. 1, og

b)

securitiseringen er opført på den liste, der er omhandlet i artikel 27, stk. 5.

Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en, der er involveret i en securitisering, der anses for at være STS, skal være etableret i Unionen.

AFDELING 1

Krav til simpel, transparent og standardiseret securitisering, der ikke er ABCP

Artikel 19

Simpel, transparent og standardiseret securitisering

1.   Securitiseringer, undtagen ABCP-programmer og ABCP-transaktioner, som opfylder de krav, der er fastsat i artikel 20, 21 og 22, anses for at være STS.

2.   Senest den 18. oktober 2018 vedtager EBA i nært samarbejde med ESMA og EIOPA og i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for og anbefalinger til en harmoniseret fortolkning og anvendelse af kravene i artikel 20, 21 og 22.

Artikel 20

Krav til simpelhed

1.   Rettigheden til de underliggende eksponeringer skal være erhvervet af SSPE'en ved et egentligt salg (»true sale«) eller en tildeling eller overførsel med samme retlige virkning på en måde, som kan håndhæves over for sælger eller enhver anden tredjepart. Overførslen af rettigheden til SSPE'en er ikke omfattet af strenge tilbagetagelsesklausuler (»clawback provisions«) i tilfælde af sælgers insolvens.

2.   Med henblik på stk. 1 udgør følgende strenge tilbagetagelsesklausuler:

a)

bestemmelser, som gør det muligt for sælgerens kurator udelukkende at erklære salget af de underliggende eksponeringer ugyldigt på den baggrund, at det blev indgået inden for en bestemt periode, inden sælgeren blev erklæret insolvent

b)

bestemmelser, hvor SSPE'en udelukkende kan forhindre den i litra a) omhandlede ugyldiggørelse, hvis den kan bevise, at den ikke var bekendt med sælgerens insolvens på salgstidspunktet.

3.   Med henblik på stk. 1 betragtes tilbagebetalingsklausuler i national insolvenslovgivning, som gør det muligt for kurator eller en domstol at erklære salget af de underliggende eksponeringer ugyldigt i tilfælde af svigagtige overførsler, uretmæssig skade for kreditorer eller overførsler, som har til formål urimeligt at begunstige visse kreditorer frem for andre, ikke som strenge tilbagetagelsesklausuler.

4.   Hvis sælgeren ikke er den oprindelige långiver, skal det egentlige salg, tildelingen eller overførslen med samme retlige virkning af de underliggende eksponeringer for den pågældende sælger opfylde de krav, der er fastsat i stk. 1-3, uanset om dette egentlige salg eller denne tildeling eller overførsel med samme retlige virkning sker direkte eller foretages gennem en eller flere mellemliggende faser.

5.   Såfremt overførslen af de underliggende eksponeringer sker ved tildeling og sikres på et senere tidspunkt end ved transaktionens afslutning, skal de hændelser, som udløser en sådan sikring, omfatte mindst følgende hændelser:

a)

en alvorlig forringelse af sælgers kreditkvalitetssituation

b)

sælgerens insolvens og

c)

sælgers uafhjulpne overtrædelser af sine aftalemæssige forpligtelser, herunder misligholdelse fra sælgers side.

6.   Sælger skal tilvejebringe erklæringer og garantier for, at de underliggende eksponeringer, der omfattes af securitiseringen, efter dennes bedste overbevisning ikke er behæftede eller på anden måde i en tilstand, som må forventes at påvirke håndhævelsen af det egentlige salg eller tildelingen eller overførslen med samme retlige virkning negativt.

7.   De underliggende eksponeringer, som overføres fra eller tildeles af sælger til SSPE'en, skal opfylde på forhånd fastsatte, klare og veldokumenterede kriterier, som ikke tillader aktiv porteføljeforvaltning af nævnte eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag. Med henblik på dette stykke anses udskiftning af eksponeringer, som er i strid med erklæringer og garantier, ikke for at være aktiv porteføljeforvaltning. Eksponeringer, der overføres til SSPE'en efter transaktionens afslutning, skal opfylde de kriterier, der gælder for de oprindelige underliggende eksponeringer.

8.   Securitiseringen skal sikres ved en pulje af underliggende eksponeringer, som er homogene med hensyn til aktivtype, idet der tages hensyn til de særlige karakteristika, der er forbundet med aktivtypens pengestrømme, herunder deres karakteristika med hensyn til kontrakter, kreditrisiko og forudbetaling. En pulje af underliggende eksponeringer må kun omfatte én aktivtype. De underliggende eksponeringer skal indeholde forpligtelser, der er kontraktmæssigt bindende, og som kan håndhæves med fuld regresret over for låntagerne og, hvor det er relevant, garanterne.

De underliggende eksponeringer er forbundet med fastsatte periodiske betalingsstrømme, hvis afdrag beløbsmæssigt kan variere, og som er betalinger vedrørende leje, hovedstol eller renter, eller som er relateret til eventuelle andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som understøtter sådanne betalinger. De underliggende eksponeringer kan også generere indtægter fra salget af finansierede eller leasede aktiver.

De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, bortset fra erhvervsobligationer, der ikke er opført i et handelssystem.

9.   De underliggende eksponeringer må ikke omfatte en securitiseringsposition.

10.   De underliggende eksponeringer skal indgås som led i det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers almindelige virksomhed i henhold til bevillingsstandarder, som ikke er mindre strenge end dem, som det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver har anvendt på tidspunktet for indgåelse over for tilsvarende eksponeringer, som ikke securitiseres. De bevillingsstandarder, som de underliggende eksponeringer indgås efter, og eventuelle væsentlige ændringer i forhold til forudgående bevillingsstandarder skal gøres fuldt tilgængelige for potentielle investorer uden unødig forsinkelse.

I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån, må puljen af lån ikke omfatte lån, som er markedsført og bevilget med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiveren.

Vurderingen af låntagerens kreditværdighed skal opfylde kravene i artikel 8 i direktiv 2008/48/EF eller artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a), og stk. 6, i direktiv 2014/17/EU eller, hvis det er relevant, tilsvarende krav i tredjelande.

Det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver skal have ekspertise inden for indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede.

11.   De underliggende eksponeringer overføres efter udvælgelsen til SSPE'en uden unødig forsinkelse og må på tidspunktet for udvælgelsen ikke omfatte misligholdte eksponeringer som omhandlet i artikel 178, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller eksponeringer mod en kreditsvag låntager eller garant, som efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste overbevisning:

a)

er blevet erklæret insolvent, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet en endelig ret til tvangsinddrivelse, som ikke kan appelleres, eller erstatning som følge af den manglende betaling inden for tre år forud for indgåelsesdatoen, eller som har gennemgået en gældsomlægningsproces for så vidt angår vedkommendes misligholdte eksponeringer inden for tre år forud for datoen for overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en, medmindre:

i)

en omlagt underliggende eksponering ikke har frembragt nye restancer efter datoen for omlægningen, der skal have fundet sted mindst ét år forud for datoen for overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en, og

ii)

de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en gør tilgængelige i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), og litra e), nr. i), udtrykkeligt fastsætter andelen af omlagte underliggende eksponeringer, tidspunktet for og nærmere oplysninger om omlægningen samt deres udvikling efter datoen for omlægningen

b)

på tidspunktet for indgåelse, hvis det er relevant, fandtes i et offentligt kreditregister over personer med negativ kredithistorik eller, hvis et sådant offentligt register ikke findes, et andet kreditregister, som er tilgængeligt for det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver, eller

c)

har en kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt aftalte betalinger, der ikke erlægges, er væsentligt højere end for sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut besidder, og som ikke securitiseres.

12.   Låntagerne skal på det tidspunkt, hvor eksponeringerne overføres, have erlagt mindst én betaling, medmindre der er tale om revolverende securitiseringer sikret ved eksponeringer, som afvikles med et enkelt afdrag, eller som har en restløbetid på mindre end ét år, herunder uden begrænsning månedlige betalinger på revolverende kreditter.

13.   Tilbagebetalingen til indehaverne af securitiseringspositionerne må ikke struktureres således, at de hovedsagligt afhænger af salget af aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer. Dette forhindrer ikke, at sådanne aktiver efterfølgende indgår i en roll-over eller refinansieres.

Tilbagebetalingen til indehaverne af de securitiseringspositioner, hvis underliggende eksponeringer er sikret med aktiver, hvis værdi er garanteret eller fuldt beskyttet af en tilbagekøbsforpligtelse af sælgeren af de aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer, eller af en anden tredjepart, anses ikke for at afhænge af salget af aktiver, som sikrer de pågældende underliggende eksponeringer.

14.   EBA udarbejder i nært samarbejde med ESMA og EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, hvilke af de i stk. 8 omhandlede underliggende eksponeringer der anses for at være homogene.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 21

Krav til standardisering

1.   Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver skal opfylde kravet om risikotilbageholdelse i henhold til artikel 6.

2.   Rente- og valutarisici, som opstår ved securitiseringen, skal begrænses på passende vis, og eventuelle foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, offentliggøres. Medmindre disse tjener til afdækning af rente- eller valutarisici, må SSPE'en ikke indgå derivataftaler, og den skal sikre, at puljen af underliggende eksponeringer ikke omfatter derivater. Disse derivater tegnes og dokumenteres i overensstemmelse med almindelige standarder for international finansiering.

3.   Alle refererede rentebetalinger vedrørende aktiver og forpligtelser i securitiseringen skal baseres på almindeligt anvendte markedsrentesatser eller almindeligt anvendte sektorbestemte rentesatser, der afspejler finansieringsomkostningerne, og må ikke knyttes til komplekse formler eller derivater.

4.   Hvis der er givet påkrav eller meddelelse om opsigelse:

a)

må intet kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en ud over det nødvendige for at sikre den operationelle drift af SSPE'en eller den velordnede tilbagebetaling til investorerne i overensstemmelse med kontraktvilkårene i securitiseringen, medmindre særlige omstændigheder kræver, at der i investorernes interesse tilbageholdes et beløb til at dække udgifter til at forhindre en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet

b)

videregives indtægter fra afdrag på de underliggende eksponeringer til investorerne via sekventielle afdrag på securitiseringspositionerne i overensstemmelse med securitiseringspositionens rangorden

c)

må tilbagebetaling af securitiseringspositionerne ikke ændres i forhold til disses rangorden, og

d)

må ingen bestemmelser kræve automatisk likvidation af de underliggende eksponeringer til markedsværdi.

5.   Transaktioner kendetegnet ved ikkesekventiel prioritering af betalinger skal omfatte hændelser, der er relateret til udviklingen i de underliggende eksponeringer, der medfører, at prioriteringen af betalinger igen ændres til sekventiel prioritering af betalinger. Sådanne udviklingsrelaterede hændelser omfatter som minimum forringelsen af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer denne ned under en på forhånd fastlagt tærskel.

6.   Transaktionsdokumentationen skal indeholde passende førtidsindfrielsesbestemmelser eller hændelser for afslutning af den revolverende periode, såfremt securitiseringen er en revolverende securitisering, herunder som minimum følgende:

a)

en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer denne ned på eller under en på forhånd fastlagt tærskel

b)

forekomst af en insolvensrelateret hændelse med hensyn til det eksponeringsleverende institut eller administrationsselskabet

c)

værdien af de underliggende eksponeringer, som SSPE'en besidder, når ned under en på forhånd fastlagt tærskel (førtidsindfrielseshændelse), og

d)

der genereres ikke tilstrækkeligt med nye underliggende eksponeringer, som opfylder den på forhånd fastlagte kreditkvalitet (hændelse for afslutning af den revolverende periode).

7.   Transaktionsdokumentationen skal klart angive:

a)

aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for administrationsselskabet og trustee, hvis det er relevant, og andre udbydere af accessoriske tjenesteydelser

b)

de processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører, såsom en kontraktmæssig bestemmelse, som i sådanne tilfælde giver mulighed for udskiftning af administrationsselskabet, og

c)

bestemmelser, der sikrer udskiftning af derivatmodparter, likviditetsstillere og kontoførende bank i tilfælde af misligholdelse fra disses side, disses insolvens og andre angivne hændelser, hvis det er relevant.

8.   Administrationsselskabet skal have ekspertise inden for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede og have veldokumenterede og passende politikker, procedurer og risikostyringskontroller, der er forbundet med forvaltning af eksponeringer.

9.   Transaktionsdokumentationen skal på klar og konsekvent vis fastsætte definitioner, afhjælpende foranstaltninger og foranstaltninger relateret til låntageres overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse, gældsomlægning, gældseftergivelse, henstand, betalingsfrihed, tab, omklassificeringer (»charge offs«), inddrivelser og andre afhjælpende foranstaltninger relateret til udviklingen i aktiverne. Transaktionsdokumentationen skal klart angive prioriteringerne af betalinger, hændelser, der udløser ændringer i sådanne prioriteringer af betalinger, samt forpligtelsen til at rapportere sådanne hændelser. Enhver ændring i prioriteringerne af betalinger som i væsentlig grad forringer tilbagebetalingen af securitiseringspositionen, rapporteres til investorerne uden unødig forsinkelse.

10.   Transaktionsdokumentationen skal indeholde klare bestemmelser, som letter den rettidige løsning af konflikter mellem forskellige investorklasser, stemmerettigheder skal defineres klart og tildeles obligationsindehaverne, og det ansvar, som påhviler trustee og andre enheder med betroede opgaver over for investorerne, skal klart identificeres.

Artikel 22

Krav til transparens

1.   Det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut skal forud for prisfastsættelsen gøre data vedrørende den statiske og dynamiske historiske misligholdelses- og tabsudvikling, bl.a. data vedrørende overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse, for eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til dem, som securitiseres, og datakilderne og kriterierne for at sidestille eksponeringer tilgængelige for potentielle investorer. Disse data skal omfatte en periode på mindst fem år.

2.   En stikprøve af de underliggende eksponeringer skal kontrolleres af en relevant og uafhængig ekstern instans forud for udstedelsen af de værdipapirer, som securitiseringen giver anledning til, idet det bl.a. undersøges, om de offentliggjorte data vedrørende de underliggende eksponeringer er nøjagtige.

3.   Det eksponeringsleverende institut eller det organiserende institut skal forud for fastsættelsen af prisen på securitiseringen gøre en »liability cash flow«-model tilgængelig for potentielle investorer, som netop repræsenterer det kontraktmæssige forhold mellem de underliggende eksponeringer og de betalinger, der finder sted mellem det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut, investorer, andre tredjeparter og SSPE'en, og skal efter prisfastsættelsen gøre den pågældende model tilgængelig for investorer på løbende basis og for potentielle investorer efter anmodning.

4.   I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån, billån eller billeasingaftaler, skal det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut offentliggøre de tilgængelige oplysninger om miljøpræstationer for de aktiver, der finansieres via sådanne boliglån eller billån eller billeasingaftaler som led i de oplysninger, der videregives i medfør af artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a).

5.   Det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut er ansvarlige for overholdelse af nærværende forordnings artikel 7. De oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), skal forud for prisfastsættelsen gøres tilgængelige for potentielle investorer efter anmodning. De oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra b), c) og d), skal gøres tilgængelige forud for prisfastsættelsen, i det mindste i udkast eller foreløbig form. Det endelige dokument skal gøres tilgængeligt for investorerne senest 15 dage efter transaktionens afslutning.

AFDELING 2

Krav til simpel, transparent og standardiseret ABCP-securitisering

Artikel 23

Simpel, transparent og standardiseret ABCP-securitisering

1.   En ABCP-transaktion anses for at være STS, hvis den overholder kravene i artikel 24 på transaktionsniveau.

2.   Et ABCP-program anses for at være STS, hvis det overholder kravene i artikel 26, og det organiserende institut for ABCP-programmet overholder kravene i artikel 25.

Med henblik på denne afdeling forstås ved »sælger« et »eksponeringsleverende institut« eller en »oprindelig långiver«.

3.   Senest den 18. oktober 2018 vedtager EBA i nært samarbejde med ESMA og EIOPA og i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for og anbefalinger til en harmoniseret fortolkning og anvendelse af kravene i nærværende forordnings artikel 24 og 26.

Artikel 24

Krav på transaktionsniveau

1.   Rettigheden til de underliggende eksponeringer skal være erhvervet af SSPE'en ved et egentligt salg (»true sale«) eller en tildeling eller overførsel med samme retlige virkning på en måde, som kan håndhæves over for sælger eller enhver anden tredjepart. Overførslen af rettigheden til SSPE'en er ikke omfattet af strenge tilbagetagelsesklausuler (»clawback provisions«) i tilfælde af sælgers insolvens.

2.   Med henblik på stk. 1 udgør følgende strenge tilbagetagelsesklausuler:

a)

bestemmelser, som gør det muligt for sælgerens kurator udelukkende at erklære salget af de underliggende eksponeringer ugyldigt på den baggrund, at det blev indgået inden for en bestemt periode, inden sælgeren blev erklæret insolvent

b)

bestemmelser, hvor SSPE'en udelukkende kan forhindre den i litra a) omhandlede ugyldiggørelse, hvis den kan bevise, at den ikke var bekendt med sælgerens insolvens på salgstidspunktet.

3.   Med henblik på stk. 1 betragtes tilbagebetalingsklausuler i national insolvenslovgivning, som gør det muligt for kurator eller en domstol at erklære salget af de underliggende eksponeringer ugyldigt i tilfælde af svigagtige overførsler, uretmæssig skade for kreditorer eller overførsler, som har til formål urimeligt at begunstige visse kreditorer frem for andre, ikke som strenge tilbagetagelsesklausuler.

4.   Hvis sælgeren ikke er den oprindelige långiver, skal det egentlige salg, tildelingen eller overførslen med samme retlige virkning af de underliggende eksponeringer for sælgeren opfylde de krav, der er fastsat i stk. 1-3, uanset om dette egentlige salg, denne tildeling eller overførsel med samme retlige virkning sker direkte eller foretages gennem en eller flere mellemliggende faser.

5.   Såfremt overførslen af de underliggende eksponeringer sker ved tildeling og sikres på et senere tidspunkt end ved transaktionens afslutning, skal de hændelser, som udløser en sådan sikring, omfatte mindst følgende hændelser:

a)

en alvorlig forringelse af sælgers kreditkvalitetssituation

b)

sælgerens insolvens, og

c)

sælgers uafhjulpne overtrædelser af sine aftalemæssige forpligtelser, herunder misligholdelse fra sælgers side.

6.   Sælger skal tilvejebringe erklæringer og garantier for, at de underliggende eksponeringer, der omfattes af securitiseringen, efter dennes bedste overbevisning ikke er behæftede eller på anden måde i en tilstand, som må forventes at påvirke håndhævelsen af det egentlige salg eller tildelingen eller overførslen med samme retlige virkning negativt.

7.   De underliggende eksponeringer, som overføres fra eller tildeles af sælger til SSPE'en, skal opfylde på forhånd fastsatte, klare og veldokumenterede kriterier, som ikke tillader aktiv porteføljeforvaltning af nævnte eksponeringer på et skønsmæssigt grundlag. Med henblik på dette stykke anses udskiftning af eksponeringer, som er i strid med erklæringer og garantier, ikke for at være aktiv porteføljeforvaltning. Eksponeringer, der overføres til SSPE'en efter transaktionens afslutning, skal opfylde de kriterier, der gælder for de oprindelige underliggende eksponeringer.

8.   De underliggende eksponeringer må ikke omfatte en securitiseringsposition.

9.   De underliggende eksponeringer overføres efter udvælgelsen til SSPE'en uden unødig forsinkelse og må på tidspunktet for udvælgelsen ikke omfatte misligholdte eksponeringer som omhandlet i artikel 178, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller eksponeringer mod en kreditsvag låntager eller garant, som efter det eksponeringsleverende instituts eller den oprindelige långivers bedste overbevisning:

a)

er blevet erklæret insolvent, eller hvis kreditorer ved en domstol er givet en endelig ret til tvangsinddrivelse, som ikke kan appelleres, eller erstatning som følge af den manglende betaling inden for tre år forud for indgåelsesdatoen, eller som har gennemgået en gældsomlægningsproces for så vidt angår vedkommendes misligholdte eksponeringer inden for tre år forud for datoen for overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en, medmindre

i)

en omlagt underliggende eksponering ikke har frembragt nye restancer efter datoen for omlægningen, der skal have fundet sted mindst ét år forud for datoen for overførsel eller tildeling af de underliggende eksponeringer til SSPE'en, og

ii)

de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en gør tilgængelige i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), og litra e), nr. i), udtrykkeligt fastsætter andelen af omlagte underliggende eksponeringer, tidspunktet for og nærmere oplysninger om omlægningen samt deres udvikling efter datoen for omlægningen

b)

på tidspunktet for indgåelse, hvis det er relevant, fandtes i et offentligt kreditregister over personer med negativ kredithistorik eller, hvis et sådant offentligt register ikke findes, et andet kreditregister, som er tilgængeligt for det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver, eller

c)

har en kreditvurdering, som indikerer, at risikoen for, at kontraktmæssigt aftalte betalinger, der ikke erlægges, er væsentligt højere end for sammenlignelige eksponeringer, som det eksponeringsleverende institut besidder, og som ikke securitiseres.

10.   Låntagerne skal på det tidspunkt, hvor eksponeringerne overføres, have erlagt mindst én betaling, medmindre der er tale om revolverende securitiseringer sikret ved eksponeringer, som afvikles med et enkelt afdrag, eller som har en restløbetid på mindre end ét år, herunder uden begrænsning månedlige betalinger på revolverende kreditter.

11.   Tilbagebetalingen til indehaverne af securitiseringspositionerne må ikke struktureres således, at de hovedsagligt afhænger af salget af aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer. Dette forhindrer ikke, at sådanne aktiver efterfølgende indgår i en roll-over eller refinansieres.

Tilbagebetalingen til indehaverne af de securitiseringspositioner, hvis underliggende eksponeringer er sikret med aktiver, hvis værdi er garanteret eller fuldt beskyttet af en tilbagekøbsforpligtelse af sælgeren af de aktiver, som sikrer de underliggende eksponeringer eller af en anden tredjepart, anses ikke for at være afhænge af salg af aktiver, som sikrer de pågældende underliggende eksponeringer.

12.   Rente- og valutarisici, som opstår ved securitiseringen, skal begrænses på passende vis, og eventuelle foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, offentliggøres. Medmindre disse tjener til afdækning af rente- eller valutarisici, må SSPE'en ikke indgå derivataftaler, og den skal sikre, at puljen af underliggende eksponeringer ikke omfatter derivater. Disse derivater tegnes og dokumenteres i overensstemmelse med almindelige standarder for international finansiering.

13.   Transaktionsdokumentationen skal på klar og konsekvent vis fastsætte definitioner, afhjælpende foranstaltninger og foranstaltninger relateret til låntageres overtrædelse af kontraktvilkår, gældsomlægning, gældseftergivelse, henstand, betalingsfrihed, tab, omklassificeringer (»charge offs«), inddrivelser og andre afhjælpende foranstaltninger relateret til udviklingen i aktiverne. Transaktionsdokumentationen skal klart angive prioriteringerne af betalinger, hændelser, der udløser ændringer i sådanne prioriteringer af betalinger, samt forpligtelsen til at rapportere sådanne hændelser. Enhver ændring i prioriteringerne af betalinger, som i væsentlig grad forringer tilbagebetalingen af securitiseringspositionen, rapporteres til investorerne uden unødig forsinkelse.

14.   Det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut skal forud for prisfastsættelsen gøre data vedrørende den statiske og dynamiske historiske misligholdelses- og tabsudvikling, bl.a. data vedrørende overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse, for eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til dem, som securitiseres, og datakilderne og kriterierne for at sidestille eksponeringer tilgængelige for potentielle investorer. Hvis det organiserende institut ikke har adgang til sådanne data, skal det af sælgeren få adgang til statisk eller dynamisk baserede data om den historiske udvikling, bl.a. data vedrørende overtrædelse af kontraktvilkår og misligholdelse, for eksponeringer, som i alt væsentligt svarer til dem, som securitiseres. Alle sådanne data skal omfatte en periode på mindst fem år, undtagen for data, der vedrører tilgodehavender fra salg og andre kortfristede tilgodehavender, hvis historiske periode ikke må være kortere end tre år.

15.   ABCP-transaktioner skal sikres ved en pulje af underliggende eksponeringer, som er homogene med hensyn til aktivtype, idet der tages hensyn til de særlige karakteristika, der er forbundet med de forskellige aktivtypers pengestrømme, herunder deres karakteristika med hensyn til kontrakter, kreditrisiko og forudbetaling. En pulje af underliggende eksponeringer må kun omfatte en aktivtype.

Puljen af underliggende eksponeringer har en vægtet gennemsnitlig restløbetid på højst ét år, idet ingen af de underliggende eksponeringer har en restløbetid på over tre år.

Uanset andet afsnit har puljer af billån, billeasing og leasingtransaktioner vedrørende udstyr en vægtet gennemsnitlig restløbetid på højst tre et halvt år, idet ingen af de underliggende eksponeringer har en restløbetid på over seks år.

De underliggende eksponeringer må ikke omfatte lån sikret ved pant i beboelses- eller erhvervsejendom eller boliglån med fuld garanti som omhandlet i artikel 129, stk. 1, første afsnit, litra e), i forordning (EU) nr. 575/2013. De underliggende eksponeringer skal indeholde forpligtelser, som er kontraktmæssigt bindende, og som kan håndhæves med fuld regresret over for låntagerne og er forbundet med fastsatte betalingsstrømme, som er betalinger vedrørende leje, hovedstol og renter, eller som er relateret til eventuelle andre rettigheder til at modtage indkomst fra aktiver, som garanterer sådanne betalinger. De underliggende eksponeringer kan også generere indtægter fra salget af finansierede eller leasede aktiver. De underliggende eksponeringer må ikke omfatte værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU, bortset fra erhvervsobligationer, som ikke er opført i et handelssystem.

16.   Alle refererede rentebetalinger vedrørende aktiver og forpligtelser i ABCP-transaktionen skal baseres på almindeligt anvendte markedsrentesatser eller almindeligt anvendte sektorbestemte rentesatser, der afspejler finansieringsomkostningerne, men må ikke knyttes til komplekse formler eller derivater. Refererede rentebetalinger vedrørende forpligtelser i ABCP-transaktionen kan baseres på rentesatser, der afspejler et ABCP-programs finansieringsomkostninger.

17.   Efter misligholdelse fra sælgers side eller en opsigelseshændelse:

a)

må ingen kontantbeløb tilbageholdes i SSPE'en ud over det nødvendige for at sikre den operationelle drift af SSPE'en eller den velordnede tilbagebetaling til investorerne i overensstemmelse med kontraktvilkårene i securitiseringen, medmindre særlige omstændigheder kræver, at der i investorernes interesse tilbageholdes et beløb til at dække udgifter til at forhindre en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet

b)

videregives indtægter fra afdrag på de underliggende eksponeringer til de investorer, som besidder en securitiseringsposition, via sekventiel betaling til securitiseringspositionerne i overensstemmelse med securitiseringspositionens rangorden, og

c)

må ingen bestemmelser kræve automatisk likvidation af de underliggende eksponeringer til markedsværdi.

18.   De underliggende eksponeringer skal indgås som led i sælgers almindelige virksomhed i henhold til bevillingsstandarder, som ikke er mindre strenge end dem, som sælger anvender på tidspunktet for indgåelse over for tilsvarende eksponeringer, som ikke securitiseres. De bevillingsstandarder, som de underliggende eksponeringer indgås efter, og eventuelle væsentlige ændringer i forhold til forudgående bevillingsstandarder skal være fuldt tilgængelige for det organiserende institut og andre parter, der er direkte eksponeret mod ABCP-transaktionen, uden unødig forsinkelse. Sælger skal have ekspertise inden for indgåelse af eksponeringer af samme art som de securitiserede.

19.   Hvis en ABCP transaktion er en revolverende securitisering, skal transaktionsdokumentationen indeholde hændelser for afslutning af den revolverende periode, herunder som minimum følgende:

a)

en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet, som bringer denne ned på eller under en på forhånd fastlagt tærskel, og

b)

forekomst af en insolvensrelateret hændelse med hensyn til sælger eller administrationsselskabet.

20.   Transaktionsdokumentationen skal klart angive:

a)

aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for det organiserende institut, administrationsselskabet og trustee, hvis det er relevant, og andre udbydere af accessoriske tjenesteydelser

b)

processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører

c)

bestemmelser, der sikrer udskiftning af derivatmodparter og kontoførende bank i tilfælde af misligholdelse fra disses side, disses insolvens og andre angivne hændelser, hvis det er relevant, og

d)

hvordan det organiserende institut opfylder kravene i artikel 25, stk. 3.

21.   EBA udarbejder i nært samarbejde med ESMA og EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, hvilke af de i stk. 15 omhandlede underliggende eksponeringer der anses for at være homogene.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 25

Organiserende institut for et ABCP-program

1.   Det organiserende institut for ABCP-programmet skal være et kreditinstitut under tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU.

2.   Det organiserende institut for et ABCP-program skal fungere som udbyder af en likviditetsfacilitet og understøtte alle securitiseringspositioner på ABCP-programniveau ved at dække dels alle likviditets- og kreditrisici og alle væsentlige udvandingsrisici for de securitiserede eksponeringer, dels øvrige transaktionsomkostninger og omkostninger på programniveau, hvis de er nødvendige for at garantere investoren fuld betaling af beløb fra ABCP'et, og som er forbundet med denne støtte. Det organiserende institut skal give investorer en beskrivelse af den støtte, der ydes på transaktionsniveau, herunder en beskrivelse af de likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed.

3.   Inden kreditinstituttet kan være organiserende institut for et STS-ABCP-program, skal det godtgøre over for sin kompetente myndighed, at dets rolle i henhold til stk. 2 ikke bringer dets solvens og likviditet i fare, heller ikke i en ekstrem stresssituation på markedet.

De krav, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, anses for at være opfyldt, når den kompetente myndighed på grundlag af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i artikel 97, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU, har fastslået, at de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som kreditinstituttet har iværksat, og det kapitalgrundlag og den likviditet, som det besidder, sikrer en sund styring og dækning af dets risici.

4.   Det organiserende institut skal selv udvise rettidig omhu og kontrollere overholdelsen af kravene i denne forordnings artikel 5, stk. 1 og 3, alt efter tilfældet. Det skal også kontrollere, at sælger har indført muligheder for gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer, som opfylder kravene i artikel 265, stk. 2, litra h)-p), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller tilsvarende krav i tredjelande.

5.   Sælger skal på transaktionsniveauet eller det organiserende institut på ABCP-programniveauet opfylde det i artikel 6 omhandlede krav.

6.   Det organiserende institut er ansvarligt for at overholde artikel 7 på ABCP-programniveau og stille følgende til rådighed for potentielle investorer efter anmodning forud for prisfastsættelsen:

a)

de samlede oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a), og

b)

de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra b)-e), som minimum i udkast eller foreløbig form.

7.   Såfremt det organiserende institut ikke fornyer finansieringstilsagnet om likviditetsfaciliteten inden dets udløbsdato, skal der ske træk på likviditetsfaciliteten, og de værdipapirer, som udløber, skal tilbagebetales.

Artikel 26

Krav på programniveau

1.   Alle ABCP-transaktioner i et ABCP-program skal opfylde kravene i artikel 24, stk. 1-8 og 12-20.

Højst 5 % af det samlede beløb af de eksponeringer, der ligger til grund for ABCP-transaktionerne, og som finansieres af ABCP-programmet, kan midlertidigt være i modstrid med kravene i artikel 24, stk. 9, 10 og 11, uden at det påvirker ABCP-programmets STS-status.

Med henblik på nærværende stykkes andet afsnit skal en stikprøve af de underliggende eksponeringer kontrolleres regelmæssigt af en relevant og uafhængig ekstern instans.

2.   Den vægtede gennemsnitlige restløbetid for de underliggende eksponeringer i et ABCP-program må ikke være mere end to år.

3.   ABCP-programmet skal understøttes fuldt ud af et organiserende institut i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2.

4.   ABCP-programmet må ikke indeholde en resecuritisering, og kreditforbedringen må ikke etablere en trancheopdeling i andet lag på programniveau.

5.   De værdipapirer, der udstedes som led i et ABCP-program, må ikke indeholde call-optioner, bestemmelser om forlængelse eller andre klausuler, som påvirker deres endelige udløbstidspunkt, når sådanne optioner eller klausuler kan udøves efter sælgerens, det organiserende instituts eller SSPE'ens skøn.

6.   Rente- og valutarisici, som opstår på ABCP-programniveau, skal begrænses på passende vis, og eventuelle foranstaltninger, der træffes med henblik herpå, offentliggøres. SSPE'en må ikke indgå derivataftaler, medmindre disse tjener til afdækning af rente- eller valutarisici, og den skal sikre, at puljen af underliggende eksponeringer ikke omfatter derivater. Disse derivater tegnes og dokumenteres i overensstemmelse med almindelige standarder for international finansiering.

7.   Dokumentationen vedrørende ABCP-programmet skal klart angive:

a)

det ansvar, som påhviler trustee og andre enheder med betroede opgaver, hvis det er relevant, over for investorerne

b)

de aftalemæssige forpligtelser, opgaver og ansvar for det organiserende institut, som skal have ekspertise inden for kreditbevilling, samt for trustee, hvis det er relevant, og andre udbydere af accessoriske tjenesteydelser

c)

de processer og ansvar, som er nødvendige for at sikre, at misligholdelse fra administrationsselskabets side eller dettes insolvens ikke medfører, at varetagelsen af forvaltningsopgaven ophører

d)

de bestemmelser vedrørende udskiftning af derivatmodparter og kontoførende bank på ABCP-programniveau i tilfælde af misligholdelse fra disses side, disses insolvens og andre angivne hændelser, hvis likviditetsfaciliteten ikke dækker sådanne hændelser

e)

at der i forbindelse med angivne hændelser samt misligholdelse fra det organiserende instituts side eller dettes insolvens vil blive truffet afhjælpende foranstaltninger med henblik på sikkerhedsstillelse for finansieringstilsagnet eller udskiftning af udbyderen af likviditetsfaciliteten, hvis det er nødvendigt, og

f)

at der skal ske træk på likviditetsfaciliteten, og de værdipapirer, som udløber, skal tilbagebetales, såfremt det organiserende institut ikke fornyer finansieringstilsagnet om likviditetsfaciliteten inden dets udløbsdato.

8.   Administrationsselskabet skal have ekspertise inden for forvaltning af eksponeringer af samme art som de securitiserede og have veldokumenterede politikker, procedurer og risikostyringskontroller, der er forbundet med forvaltning af eksponeringer.

AFDELING 3

STS-meddelelse

Artikel 27

STS-meddelelseskrav

1.   Eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter giver i fællesskab ved hjælp af indberetningsskemaet i stk. 7 ESMA meddelelse, når en securitisering opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26 (»STS-meddelelse«). I tilfælde af et ABCP-program er det kun det organiserende institut, der har ansvar for meddelelsen af nævnte program og, inden for dette program, ABCP-transaktioner, der overholder artikel 24.

STS-meddelelsen skal indeholde en redegørelse fra det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut for, hvordan hvert af de STS-kriterier, der er fastsat i artikel 20- 22 eller 24-26, er opfyldt.

ESMA offentliggør STS-meddelelsen på sit officielle websted i henhold til stk. 5. Eksponeringsleverende institutter og organiserende institutter i en securitisering underetter deres kompetente myndigheder om STS-meddelelsen og udpeger af deres midte den enhed, som skal være det første kontaktpunkt for investorer og kompetente myndigheder.

2.   Det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en kan gøre brug af en tredjepart, der er godkendt i henhold til artikel 28, for at kontrollere, om en securitisering overholder artikel 19-22 eller 23-26. Brugen af en sådan tjeneste må dog ikke under nogen omstændigheder påvirke det eksponeringsleverende instituts, det organiserende instituts eller SSPE'ens ansvar med hensyn til deres retlige forpligtelser i henhold til denne forordning. Brugen af en sådan tjeneste må ikke berøre de forpligtelser, som de institutionelle investorer er pålagt, jf. artikel 5.

Såfremt det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en gør brug af en tredjepart, der er godkendt i henhold til artikel 28, for at vurdere, om en securitisering overholder artikel 19-22 eller 23-26, skal STS-meddelelsen indeholde en erklæring om, at overholdelsen af STS-kriterierne er bekræftet af den pågældende godkendte tredjepart. Meddelelsen skal indeholde den godkendte tredjeparts navn og hjemsted og navnet på den kompetente myndighed, der har godkendt den.

3.   Såfremt det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, som er etableret i Unionen, ledsages meddelelsen i henhold til nærværende artikels stk. 1 af følgende:

a)

en bekræftelse fra det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver på, at ydelsen af lån sker på grundlag af velfunderede og veldefinerede kriterier og klart fastsatte procedurer for godkendelse, ændring, fornyelse og finansiering af lån, og at det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver har indført effektive systemer til anvendelse af sådanne procedurer i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9, og

b)

en erklæring fra det eksponeringsleverende institut eller den oprindelige långiver om, at ydelsen af lån, jf. litra a), er omfattet af tilsyn.

4.   Det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut giver straks ESMA meddelelse og underretter deres kompetente myndighed, når en securitisering ikke længere opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26.

5.   ESMA vedligeholder på sit officielle websted en liste over alle securitiseringer, for hvilke de eksponeringsleverende institutter og de organiserende institutter har meddelt, at securitiseringen opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26. ESMA tilføjer straks enhver securitisering, der er meddelt på denne måde, til listen og opdaterer listen, hvis securitiseringerne efter de kompetente myndigheders beslutning eller meddelelse fra det eksponeringsleverende institut eller det organiserende institut ikke længere anses for at være STS. Såfremt den kompetente myndighed har pålagt administrative sanktioner i henhold til artikel 32, giver den straks ESMA meddelelse herom. ESMA angiver det straks på listen, når en kompetent myndighed har pålagt administrative sanktioner i forbindelse med den pågældende securitisering.

6.   ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de oplysninger, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en skal stille til rådighed for at overholde forpligtelserne omhandlet i stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning udarbejder ESMA i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge de indberetningsskemaer, der anvendes til at afgive de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 28

Tredjeparts kontrol med STS-overholdelse

1.   En tredjepart som omhandlet i artikel 27, stk. 2, skal af den kompetente myndighed have tilladelse til at vurdere securitiseringers overholdelse af STS-kriterierne i artikel 19-22 eller 23-26. Den kompetente myndighed skal give tilladelsen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

tredjeparten opkræver kun ikkediskriminerende og omkostningsbaserede gebyrer fra de eksponeringsleverende institutter, de organiserende institutter eller de SSPE'er, der er involveret i de securitiseringer, som tredjeparten vurderer uden at gøre forskel på gebyrerne ved at gøre dem afhængige af eller knytte dem til resultaterne af sin vurdering

b)

tredjeparten er hverken en reguleret enhed som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2002/87/EF eller et kreditvurderingsbureau som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1060/2009, og udviklingen af tredjepartens øvrige aktiviteter kompromitterer ikke vurderingens uafhængighed eller integritet

c)

tredjeparten må ikke yde nogen form for rådgivnings- eller revisionstjeneste eller lignende tjeneste for det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den SSPE, der er involveret i de securitiseringer, der vurderes af tredjeparten

d)

medlemmerne af tredjepartens ledelsesorgan har faglige kvalifikationer, viden og erfaring, der er egnede til tredjepartens opgave, og deres omdømme og integritet er af god standard

e)

tredjepartens ledelsesorgan omfatter mindst en tredjedel, dog ikke mindre end to, uafhængige direktører

f)

tredjeparten træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kontrollen af STS-overholdelse ikke påvirkes af eventuelle eksisterende eller potentielle interessekonflikter eller forretningsforbindelser, der berører tredjeparten, dennes aktionærer eller medlemmer, ledere, ansatte eller enhver anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for tredjeparten eller under dennes kontrol. Med henblik herpå etablerer, fastholder, håndhæver og dokumenterer tredjeparten en effektiv intern kontrolordning for gennemførelse af politikker og procedurer til at identificere og forebygge potentielle interessekonflikter. Potentielle eller eksisterende interessekonflikter, der er blevet identificeret, fjernes eller afhjælpes og offentliggøres straks. Tredjeparten etablerer, fastholder, håndhæver og dokumenterer passende procedurer og processer for at sikre en uafhængig vurdering af STS-overholdelse. Tredjeparten overvåger og reviderer disse politikker og procedurer med jævne mellemrum for at vurdere deres effektivitet og vurdere, om det er nødvendigt at ajourføre dem, og

g)

tredjeparten kan påvise, at den råder over passende operationelle sikkerhedsforanstaltninger og interne processer, der gør det muligt for den at vurdere STS-overholdelse.

Den kompetente myndighed inddrager tilladelsen, hvis den mener, at tredjeparten i væsentlig grad ikke overholder første afsnit.

2.   En tredjepart, der har tilladelse i henhold til stk. 1, skal straks underrette den kompetente myndighed om alle væsentlige ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i nævnte stykke, og alle andre ændringer, der med rimelighed kan tænkes at påvirke den kompetente myndigheds vurdering.

3.   Den kompetente myndighed kan opkræve omkostningsbaserede gebyrer fra tredjeparten, jf. stk. 1, for at dække de nødvendige udgifter til vurdering af ansøgninger om tilladelse og til den efterfølgende overvågning af, om betingelserne i stk. 1 overholdes.

4.   ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de oplysninger, der skal indgives til de kompetente myndigheder i ansøgningen om en tredjeparts tilladelse i overensstemmelse med stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL 5

TILSYN

Artikel 29

Udpegning af kompetente myndigheder

1.   Følgende kompetente myndigheder fører tilsyn med overholdelsen af forpligtelserne i artikel 5 i henhold til de beføjelser, som tillægges dem ved de relevante retsakter:

a)

for forsikrings- og genforsikringsselskaber den kompetente myndighed i henhold til artikel 13, nr. 10), i direktiv 2009/138/EF

b)

for forvaltere af alternative investeringsfonde den ansvarlige kompetente myndighed i henhold til artikel 44 i direktiv 2011/61/EU

c)

for UCITS og administrationsselskaber for UCITS den kompetente myndighed i henhold til artikel 97 i direktiv 2009/65/EF

d)

for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser den kompetente myndighed i henhold til artikel 6, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF (33)

e)

for kreditinstitutter eller investeringsselskaber den kompetente myndighed i henhold til artikel 4 i direktiv 2013/36/EU, herunder ECB for så vidt angår specifikke opgaver, som den tillægges ved forordning (EU) nr. 1024/2013.

2.   De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med organiserende institutter i henhold til artikel 4 i direktiv 2013/36/EU, herunder ECB for så vidt angår specifikke opgaver, som den tillægges ved forordning (EU) nr. 1024/2013, fører tilsyn med, at organiserende institutter overholder forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 6, 7, 8 og 9.

3.   Såfremt eksponeringsleverende institutter, oprindelige långivere og SSPE'er er tilsynsbelagte enheder i henhold til direktiv 2003/41/EF, 2009/138/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1024/2013, herunder ECB for så vidt angår specifikke opgaver, som den tillægges ved forordning (EU) nr. 1024/2013, fører de relevante kompetente myndigheder i henhold til disse retsakter tilsyn med overholdelsen af forpligtelserne i nærværende forordnings artikel 6, 7, 8 og 9.

4.   For eksponeringsleverende institutter, oprindelige långivere og SSPE'er, der er etableret i Unionen, og som ikke er omfattet af EU's lovgivningsmæssige retsakter omhandlet i stk. 3, udpeger medlemsstaterne en eller flere kompetente myndigheder til at føre tilsyn med overholdelsen af forpligtelserne i artikel 6, 7, 8 og 9. Medlemsstaterne underretter senest den 1. januar 2019 Kommissionen og ESMA om udpegningen af kompetente myndigheder i henhold til dette stykke. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på de enheder, der kun sælger eksponeringer i et ABCP-program eller en anden securitiseringstransaktion eller -ordning, og som ikke aktivt indgår eksponeringer med det primære formål at securitisere dem regelmæssigt.

5.   Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at føre tilsyn med, at eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er overholder artikel 18-27, og at tredjeparter overholder artikel 28. Medlemsstaterne underretter senest den 18. januar 2019 Kommissionen og ESMA om udpegningen af kompetente myndigheder i henhold til dette stykke.

6.   Denne artikels stk. 5 finder ikke anvendelse på de enheder, der kun sælger eksponeringer i et ABCP-program eller en anden securitiseringstransaktion eller -ordning, og som ikke aktivt indgår eksponeringer med det primære formål at securitisere dem regelmæssigt. I så tilfælde skal det eksponeringsleverende institut eller det organiserende institut kontrollere, at disse enheder opfylder de relevante forpligtelser i artikel 18-27.

7.   ESMA sikrer ensartet anvendelse og håndhævelse af forpligtelserne i denne forordnings artikel 18-27 i overensstemmelse med de opgaver og beføjelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA overvåger EU's securitiseringsmarked i overensstemmelse med artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (34) og anvender, hvis det er relevant, sine midlertidige interventionsbeføjelser i henhold til artikel 40 i forordning (EU) nr. 600/2014.

8.   ESMA offentliggør og opdaterer på sit websted en liste over de i denne artikel omhandlede kompetente myndigheder.

Artikel 30

De kompetente myndigheders beføjelser

1.   Hver medlemsstat sikrer, at den kompetente myndighed, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1-5, har de tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for, at den kan opfylde sine opgaver i henhold til denne forordning.

2.   Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt de ordninger, processer og mekanismer, som eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter, SSPE'er og oprindelige långivere har gennemført for at overholde denne forordning.

Kontrollen omhandlet i første afsnit skal omfatte:

a)

processer og mekanismer til løbende og korrekt at måle og bibeholde en væsentlig nettoøkonomisk interesse, indsamling og rettidig videregivelse af alle oplysninger, som stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 7 og kriterierne for långivning i overensstemmelse med artikel 9.

b)

for STS-securitiseringer, som ikke er securitiseringer i et ABCP-program, processer og mekanismer til at sikre overholdelsen af artikel 20, stk. 7-12, artikel 21, stk. 7, og artikel 22, og

c)

for STS-securitiseringer, som er securitiseringer i et ABCP-program, processer og mekanismer til at sikre overholdelsen af artikel 24 med hensyn til ABCP-transaktioner og overholdelsen af artikel 26, stk. 7 og 8, med hensyn til ABCP-programmer.

3.   De kompetente myndigheder kræver, at risici hidrørende fra securitiseringstransaktioner, herunder omdømmemæssige risici, evalueres og imødegås gennem passende politikker og procedurer i de eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er samt hos de oprindelige långivere.

4.   Den kompetente myndighed overvåger, hvis det er relevant, de specifikke virkninger, som deltagelsen i securitiseringsmarkedet har for stabiliteten i det finansieringsinstitut, der fungerer som oprindelig långiver, eksponeringsleverende institut, organiserende institut eller investor som led i sit tilsyn med securitisering, ved at tage hensyn til følgende forhold, uden at dette berører strengere sektorspecifik regulering:

a)

størrelsen af kapitalbuffere

b)

størrelsen af likviditetsbuffere, og

c)

likviditetsrisikoen for investorer som følge af manglende løbetidsmatch mellem deres finansiering og investeringer.

I tilfælde, hvor den kompetente myndighed konstaterer en væsentlig risiko for den finansielle stabilitet i et finansieringsinstitut eller det finansielle system som helhed, skal den uafhængig af forpligtelserne i henhold til artikel 36 træffe foranstaltninger til at afbøde disse risici og indberette sine resultater til den udpegede kompetente myndighed med ansvar for makroprudentielle instrumenter i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og ESRB.

5.   Den kompetente myndighed overvåger enhver mulig omgåelse af forpligtelserne i artikel 6, stk. 2, og sikrer, at sanktioner anvendes i overensstemmelse med artikel 32 og 33.

Artikel 31

Makrotilsyn med securitiseringsmarkedet

1.   ESRB er inden for rammerne af sit mandat ansvarligt for makrotilsynet med EU's securitiseringsmarked.

2.   ESRB skal løbende overvåge udviklingen i securitiseringsmarkederne med det formål at bidrage til at forebygge eller reducere systemiske risici for den finansielle stabilitet i Unionen som følge af udviklinger i det finansielle system og under hensyn til de makroøkonomiske udviklinger, med henblik på at undgå perioder med omfattende finansiel uro. ESRB offentliggør i samarbejde med EBA, når det finder det nødvendigt eller mindst hvert tredje år, en rapport om konsekvenserne af den finansielle stabilitet for securitiseringsmarkedet for at fremhæve risici for den finansielle stabilitet. Hvis der konstateres væsentlige risici, advarer ESRB herom og retter om nødvendigt henstillinger om afhjælpende tiltag som reaktion på disse risici i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, herunder om hensigtsmæssigheden af at ændre niveauet for risikotilbageholdelse eller træffe andre makroprudentielle foranstaltninger, til Kommissionen, de europæiske tilsynsmyndigheder og medlemsstaterne. Kommissionen, de europæiske tilsynsmyndigheder og medlemsstaterne skal i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 1092/2010 underrette ESRB, Europa-Parlamentet og Rådet om handlinger, der er iværksat som svar på henstillingen, og give behørig begrundelse for eventuel manglende handling, senest tre måneder efter at henstillingen er blevet fremsendt til adressaterne.

Artikel 32

Administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger

1.   Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner i henhold til artikel 34, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om passende administrative sanktioner, hvad angår tilfælde af uagtsomme eller forsætlige overtrædelser, og afhjælpende foranstaltninger, der som minimum finder anvendelse, når:

a)

et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kravene i artikel 6

b)

et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 7

c)

et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en oprindelig långiver ikke har opfyldt kriterierne i artikel 9

d)

et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller en SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 18

e)

en securitisering kan betegnes som STS, og securitiseringens eksponeringsleverende institut, organiserende institut eller SSPE ikke har opfyldt kravene i artikel 19-22 eller 23-26

f)

et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut udarbejder en vildledende meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 1

g)

et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke har opfyldt kravene i artikel 27, stk. 4, eller

h)

en tredjepart, der har tilladelse i henhold til artikel 28, ikke har givet meddelelse om væsentlige ændringer i de oplysninger, der er givet efter artikel 28, stk. 1, eller alle andre ændringer, der med rimelighed kan tænkes at påvirke den kompetente myndigheds vurdering.

Medlemsstaterne sikrer desuden, at de administrative sanktioner og/eller afhjælpende foranstaltninger gennemføres effektivt.

Sanktionerne og foranstaltningerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver de kompetente myndigheder beføjelse til som minimum at anvende følgende sanktioner og foranstaltninger i tilfælde af de i stk. 1 omhandlede overtrædelser:

a)

en offentlig meddelelse, hvori identiteten på den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art nævnes i overensstemmelse med artikel 37

b)

et påbud om, at den fysiske eller juridiske person bringer den udviste adfærd til ophør og afholder sig fra at gentage en sådan adfærd

c)

et midlertidigt forbud, som forhindrer ethvert medlem af det eksponeringsleverende instituts, det organiserende instituts eller SSPE'ens ledelsesorgan eller andre fysiske personer, som findes at være ansvarlige for overtrædelsen, i at udøve ledelsesfunktioner i sådanne selskaber

d)

hvis der er tale om en overtrædelse som omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra e) eller f), et midlertidigt forbud, som forhindrer det eksponeringsleverende institut og det organiserende institut i at give meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 1, om, at en securitisering opfylder kravene i artikel 19-22 eller 23-26

e)

hvis der er tale om fysiske personer, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, det tilsvarende beløb i national valuta den 17. januar 2018

f)

hvis der er tale om juridiske personer, administrative maksimumbøder på mindst 5 000 000 EUR eller i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, det tilsvarende beløb i national valuta den 17. januar 2018 eller bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede årlige nettoomsætning ifølge de seneste regnskaber, der er godkendt af ledelsesorganet; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (35), er den relevante samlede årlige nettoomsætning den samlede nettoårsomsætning, eller den tilsvarende indkomsttype i henhold til de relevante regnskabsmæssige retsakter, ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt

g)

administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om dette beløb overstiger maksimumsbeløbene i litra e) og f)

h)

hvis der er tale om en overtrædelse som omhandlet i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra h), en midlertidig tilbagekaldelse af den i artikel 28 omhandlede tilladelse fra den tredjemand, der har tilladelse til at kontrollere, at en securitisering overholder artikel 19-22 eller 23-26.

3.   Såfremt de i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder anvendelse på juridiske personer, giver medlemsstaterne de kompetente myndigheder beføjelse til i overensstemmelse med betingelserne i national ret at anvende de administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger i stk. 2 på medlemmer af ledelsesorganet samt andre personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af administrative sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 2 er behørigt begrundet og kan påklages.

Artikel 33

Udøvelse af beføjelsen til at pålægge administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger

1.   De kompetente myndigheder udøver beføjelsen til at pålægge de administrative sanktioner og afhjælpende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 32, i overensstemmelse med nationale lovgivningsrammer, i det omfang det er hensigtsmæssigt:

a)

direkte

b)

i samarbejde med andre myndigheder

c)

på eget ansvar ved delegation til andre myndigheder

d)

ved anmodning til de kompetente judicielle myndigheder.

2.   De kompetente myndigheder tager ved valget af arten af og niveauet for en administrativ sanktion eller afhjælpende foranstaltning pålagt i henhold til artikel 32 hensyn til, i hvilken grad overtrædelsen er forsætlig eller skyldes uagtsomhed, og alle relevante omstændigheder, herunder, hvis det er relevant:

a)

overtrædelsens væsentlighed, grovhed og varighed

b)

graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke

d)

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes

e)

tredjemands tab som følge af overtrædelsen, såfremt de kan beregnes

f)

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det strider imod hensynet til at sikre aflevering af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

g)

overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.

Artikel 34

Strafferetlige sanktioner

1.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger for overtrædelser, der er omfattet af strafferetlige sanktioner i henhold til national ret.

2.   Såfremt medlemsstaterne i henhold til denne artikels stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for en overtrædelse omfattet af artikel 32, stk. 1, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt til de judicielle, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om overtrædelser omfattet af artikel 32, stk. 1, og til at give andre kompetente myndigheder samt ESMA, EBA og EIOPA de samme oplysninger, således at disse kan opfylde deres forpligtelse til at samarbejde med henblik på denne forordning.

Artikel 35

Meddelelsespligt

Medlemsstaterne giver senest den 18. januar 2019 Kommissionen, ESMA, EBA, og EIOPA meddelelse om de love og administrative bestemmelser, herunder relevante strafferetlige bestemmelser, som gennemfører dette kapitel. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen, ESMA, EBA, og EIOPA om eventuelle senere ændringer heraf.

Artikel 36

Samarbejde mellem kompetente myndigheder og ESA

1.   De kompetente myndigheder omhandlet i artikel 29 og ESMA, EBA og EIOPA samarbejder tæt med hinanden og udveksler oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til artikel 30-34.

2.   De kompetente myndigheder koordinerer deres tilsyn tæt for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning, udvikle og fremme bedste praksis, lette samarbejde, fremme en konsekvent fortolkning og tilvejebringe tværjuridiske vurderinger i tilfælde af eventuelle tvister.

3.   Der nedsættes et særligt securitiseringsudvalg inden for rammerne af Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, inden for hvilket de kompetente myndigheder skal samarbejde tæt med hinanden for at udføre deres opgaver i henhold til artikel 30-34.

4.   Såfremt en kompetent myndighed konstaterer, at et eller flere af kravene i artikel 6-27 er blevet overtrådt, eller har grund til at antage dette, underretter denne den kompetente myndighed for den eller de enheder, der mistænkes for en sådan overtrædelse, om sine undersøgelsesresultater på en tilstrækkelig detaljeret måde. De berørte kompetente myndigheder koordinerer deres tilsyn tæt for at sikre konsekvente afgørelser.

5.   Såfremt den i denne artikels stk. 4 omhandlede overtrædelse i særdeleshed vedrører en urigtig eller vildledende meddelelse i henhold til artikel 27, stk. 1, underretter den kompetente myndighed, som har konstateret den pågældende overtrædelse, straks den kompetente myndighed for den enhed, der er udpeget som det første kontaktpunkt i henhold til artikel 27, stk. 1, om sine undersøgelsesresultater. Den kompetente myndighed for den enhed, der er udpeget som det første kontaktpunkt i henhold til artikel 27, stk. 1, underretter derefter ESMA, EBA og EIOPA og følger proceduren i nærværende artikels stk. 6.

6.   Efter modtagelse af de i stk. 4 omhandlede oplysninger tager den kompetente myndighed for den enhed, der er mistænkt for en overtrædelse, inden for 15 arbejdsdage ethvert nødvendigt skridt til afhjælpning af den konstaterede overtrædelse og underretter de øvrige involverede kompetente myndigheder, særlig de kompetente myndigheder for det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en samt for indehaveren af en securitiseringsposition, hvis denne indehaver kendes. Hvis en kompetent myndighed er uenig med en anden kompetent myndighed for så vidt angår fremgangsmåde eller indhold i dennes tiltag eller mangel på tiltag, underretter den alle øvrige involverede kompetente myndigheder om dens uenighed uden unødig forsinkelse. Hvis uenigheden ikke er løst senest tre måneder fra den dato, hvor alle de involverede kompetente myndigheder er blevet underrettet, henvises sagen til ESMA i overensstemmelse med artikel 19 og, når det er relevant, artikel 20 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Forligsperioden, som der henvises til i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, er én måned.

Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke når til enighed inden for forligsfasen, jf. første afsnit, træffer ESMA afgørelsen omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010 inden for en måned. I den procedure, der er fastsat i nærværende artikel, anses en securitisering, der er opført på den liste, der føres af ESMA i henhold til nærværende forordnings artikel 27, fortsat for at være STS i henhold til nærværende forordnings kapitel 4 og beholdes på denne liste.

Hvis de berørte kompetente myndigheder er enige om, at overtrædelsen skyldes, at artikel 18 i god tro ikke er overholdt, kan de beslutte at give det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en en frist på op til tre måneder til at afhjælpe den konstaterede overtrædelse fra den dag, hvor den kompetente myndighed har underrettet det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut og SSPE'en om overtrædelsen. I denne periode anses en securitisering, der er opført på den liste, der føres af ESMA i henhold til artikel 27, fortsat for at være STS i henhold til kapitel 4 og beholdes på denne liste.

Hvis en eller flere af de involverede kompetente myndigheder er af den opfattelse, at overtrædelsen ikke er behørigt afhjulpet inden for den periode, der er fastsat i tredje afsnit, finder første afsnit anvendelse.

7.   Tre år efter denne forordnings anvendelsesdato foretager ESMA en peerevaluering i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedrørende gennemførelsen af kriterierne i nærværende forordnings artikel 19-26.

8.   ESMA udarbejder i nært samarbejde med EBA og EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den generelle samarbejdsforpligtelse, de oplysninger, der skal udveksles i henhold til stk. 1, samt underretningsforpligtelserne i henhold til stk. 4 og 5.

ESMA forelægger i et nært samarbejde med EBA og EIOPA disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. januar 2019.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 37

Offentliggørelse af administrative sanktioner

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse på deres officielle websteder som minimum offentliggør enhver afgørelse om pålæggelse af en administrativ sanktion, der ikke kan påklages, og som pålægges for overtrædelse af artikel 6, 7 eller 9 eller artikel 27, stk. 1, efter at den, som sanktionen er rettet imod, er blevet underrettet om nævnte afgørelse.

2.   Den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse omfatter oplysninger om overtrædelsens type og art, de ansvarlige personers identitet samt de pålagte sanktioner.

3.   Når den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers identitet og personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering, eller når den kompetente myndighed anser offentliggørelsen for at udgøre en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller når offentliggørelsen, i det omfang dette kan fastslås, vil påføre den involverede person uforholdsmæssig stor skade, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder gør et af følgende:

a)

udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge den administrative sanktion, indtil grunden til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere

b)

offentliggør afgørelsen om at pålægge den administrative sanktion anonymt i overensstemmelse med national ret, eller

c)

helt undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge den administrative sanktion, hvis mulighederne i litra a) og b) anses for at være utilstrækkelige til at sikre:

i)

at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare, eller

ii)

forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

4.   I tilfælde af en afgørelse om anonym offentliggørelse af en sanktion kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udsættes. Hvis en kompetent myndighed offentliggør en afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion, der kan indbringes for de relevante judicielle myndigheder, lægger de kompetente myndigheder desuden straks denne oplysning på deres officielle websted sammen med eventuelle efterfølgende oplysninger om resultatet af denne indbringelse. En judiciel afgørelse, som annullerer en afgørelse om at pålægge en administrativ sanktion, skal også offentliggøres.

5.   De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til stk. 1-4 forbliver på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i offentliggørelsen forbliver kun på den kompetente myndigheds websted i den periode, der er nødvendig, jf. de gældende databeskyttelsesregler.

6.   De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle administrative sanktioner, der pålægges, herunder i givet fald eventuelle indbringelser heraf samt resultater af disse.

7.   ESMA fører en central database over de administrative sanktioner, der indberettes til den. Databasen må kun være tilgængelig for ESMA, EBA, EIOPA og de kompetente myndigheder og opdateres på grundlag af oplysningerne fra de kompetente myndigheder, jf. stk. 6.

KAPITEL 6

ÆNDRINGER

Artikel 38

Ændring af direktiv 2009/65/EF

Artikel 50a i direktiv 2009/65/EF affattes således:

»Artikel 50a

Hvis administrationsselskaber for investeringsinstitutter eller internt administrerede investeringsinstitutter eksponeres mod en securitisering, der ikke længere opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (*1), skal de handle i investorernes interesse i det relevante investeringsinstitut og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger.

Artikel 39

Ændring af direktiv 2009/138/EF

I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 135, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 301a, der supplerer dette direktiv ved at præcisere, under hvilke omstændigheder et forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav kan pålægges, når kravene i artikel 5 eller 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402. (*2) er blevet overtrådt, jf. dog nærværende direktivs artikel 101, stk. 3.

3.   For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til nærværende artikels stk. 2 udarbejder EIOPA i henhold til artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoderne til beregning af det omhandlede forholdsmæssige supplerende kapitalkrav.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).«"

2)

Artikel 308b, stk. 11, udgår.

Artikel 40

Ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009

I forordning (EF) nr. 1060/2009 foretages følgende ændringer:

1)

I betragtning 22 erstattes »strukturerede finansielle instrumenter« af »et securitiseringsinstrument«, i betragtning 41 erstattes »strukturerede finansielle instrument« af »securitiseringsinstrument« og i artikel 8c og bilag I, afsnit D, del II, punkt 1, erstattes »struktureret finansielt instrument« af »securitiseringsinstrument«.

2)

I betragtning 34 og 40, artikel 8, stk. 4, artikel 8c, artikel 10, stk. 3, artikel 39, stk. 4, bilag I, afsnit A, punkt 2, femte afsnit, afsnit B, punkt 5, og afsnit D, del II, titlen, samt bilag III, del I, punkt 8, 24 og 45, og del III, punkt 8, erstattes »strukturerede finansielle instrumenter« af »securitiseringsinstrumenter« og i bilag I, afsnit D, del II, punkt 2, erstattes »de strukturerede finansielle instrumenters« af »securitiseringsinstrumenters«.

3)

Artikel 1, stk. 2, affattes således:

»Denne forordning indeholder også forpligtelser vedrørende securitiseringsinstrumenter for udstedere og tilknyttede tredjeparter, der er etableret i Unionen.«

4)

Artikel 3, stk. 1, litra l), affattes således:

»l)

»securitiseringsinstrument«: et finansielt instrument eller andre aktiver, som er resultatet af en securitiseringstransaktion eller -ordning, jf. artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2017/2402 (securitiseringsforordningen)«.

5)

Artikel 8b udgår.

6)

I artikel 4, stk. 3, litra b), artikel 5, stk. 6, andet afsnit, litra b), og artikel 25a udgår henvisningen til artikel 8b.

Artikel 41

Ændring af direktiv 2011/61/EU

Artikel 17 i direktiv 2011/61/EU affattes således:

»Artikel 17

Hvis FAIF'er eksponeres mod en securitisering, der ikke længere opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (*3), skal de handle i investorernes interesse i de relevante AIF'er og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger.

Artikel 42

Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»30)

»dækket obligation«: en obligation, som opfylder kravene i artikel 129 i forordning (EU) nr. 575/2013

31)

»enhed for dækkede obligationer«: en udsteder af dækkede obligationer eller en pulje til sikring af en dækket obligation.«

2)

I artikel 4 tilføjes følgende stykker:

»5.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, som er indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse med en dækket obligation eller af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (*4), forudsat at:

a)

securitiseringsenheden med særligt formål udelukkende udsteder securitiseringer, som opfylder kravene i artikel 18 og 19-22 eller 23-26 i forordning (EU) 2017/2402 (securitiseringsforordningen) i tilfælde af securitiseringsenheder med særligt formål

b)

OTC-derivataftalen udelukkende anvendes til afdækning af manglende rente- eller valutamatch i den dækkede obligation eller securitisering, og

c)

ordningerne i den dækkede obligation eller securitisering i tilstrækkelig grad mindsker modpartskreditrisikoen i tilknytning til de OTC-derivataftaler, som enheden for dækkede obligationer eller securitiseringsenheden med særligt formål har indgået i forbindelse med den dækkede obligation eller securitiseringen.

6.   For at sikre en konsekvent anvendelse af denne artikel og under hensyn til nødvendigheden af at forhindre regelarbitrage udarbejder de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer kriterierne til bestemmelse af, hvilke ordninger i dækkede obligationer eller securitiseringer der i tilstrækkelig grad mindsker modpartskreditrisiko som omhandlet i stk. 5.

ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 eller (EU) nr. 1095/2010.

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).«"

3)

Artikel 11, stk. 15, affattes således:

»15.   For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESA'erne fælles udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er nødvendige for at overholde stk. 3

b)

de procedurer for modparterne og de relevante kompetente myndigheder, der skal følges, når undtagelser anvendes i henhold til stk. 6-10

c)

de anvendelige kriterier i stk. 5-10, herunder navnlig, hvad der skal betragtes som praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne.

Det niveau og den type af sikkerhedsstillelse, der kræves i tilknytning til OTC-derivataftaler, som er indgået af enheder for dækkede obligationer i forbindelse med en dækket obligation eller af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering som omhandlet i denne forordning, og som opfylder betingelserne i denne forordnings artikel 4, stk. 5, samt kravene fastsat i artikel 18 og 19-22 eller 23-26 i forordning (EU) 2017/2402 (securitiseringsforordningen) fastsættes under hensyn til eventuelle hindringer for udveksling af sikkerhedsstillelse, som følger af gældende aftaler om sikkerhedsstillelse i den dækkede obligation eller securitisering.

ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

Afhængig af modpartens juridiske status tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 eller (EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 43

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning finder anvendelse på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 7 og 8.

2.   For så vidt angår securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt før den 1. januar 2019, må eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er kun anvende betegnelsen »STS« eller »simpel, transparent og standardiseret« eller en betegnelse, som direkte eller indirekte henviser til disse begreber, hvis kravene i artikel 18 og betingelserne i nærværende artikels stk. 3 overholdes.

3.   Securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt før den 1. januar 2019, bortset fra securitiseringspositioner forbundet med en ABCP-transaktion eller et ABCP-program, anses for at være »STS«, forudsat at:

a)

de på tidspunktet for udstedelsen af disse securitiseringer opfyldte kravene i artikel 20, stk. 1-5, 7-9 og 11-13, og artikel 21, stk. 1 og 3, og

b)

de på tidspunktet for meddelelsen i henhold til artikel 27, stk. 1, opfyldte kravene i artikel 20, stk. 6 og 10, artikel 21, stk. 2 og 4-10, og artikel 22, stk. 1-5.

4.   Med henblik på stk. 3, litra b), gælder følgende:

a)

i artikel 22, stk. 2, læses »forud for udstedelsen« som »forud for meddelelsen i henhold til artikel 27, stk. 1«

b)

i artikel 22, stk. 3, læses »før fastsættelsen af prisen på securitiseringen« som »forud for meddelelsen i henhold til artikel 27, stk. 1«

c)

i artikel 22, stk. 5:

i)

i det andet punktum læses »forud for prisfastsættelsen« som »forud for meddelelsen i henhold til artikel 27, stk. 1«

ii)

»forud for prisfastsættelsen, i det mindste i udkast eller foreløbig form« læses som »forud for meddelelsen i henhold til artikel 27, stk. 1«

iii)

kravet i det fjerde punktum finder ikke anvendelse

iv)

henvisninger til overholdelse af artikel 7 læses uanset artikel 43, stk. 1, som om artikel 7 fandt anvendelse på disse securitiseringer.

5.   For så vidt angår securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt fra den 1. januar 2011, men før den 1. januar 2019, og for så vidt angår securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt før den 1. januar 2011, hvis nye underliggende eksponeringer er blevet tilføjet eller erstattet efter den 31. december 2014, bør kravene om rettidig omhu i henholdsvis forordning (EU) nr. 575/2013, delegeret forordning (EU) 2015/35 og delegeret forordning (EU) nr. 231/2013, fortsat finde anvendelse i den udgave, der var gældende den 31. december 2018.

6.   For så vidt angår securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt før den 1. januar 2019, anvender kreditinstitutter eller investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 2), i forordning (EU) nr. 575/2013, forsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF, genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF, og forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/61/EU fortsat henholdsvis artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013 samt kapitel I, II og III og artikel 22 i delegeret forordning (EU) nr. 625/2014, artikel 254 og 255 i delegeret forordning (EU) 2015/35 og artikel 51 i delegeret forordning (EU) nr. 231/2013 i den udgave, der var gældende den 31. december 2018.

7.   Indtil de reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissionen vedtager i henhold til denne forordnings artikel 6, stk. 7, finder anvendelse, anvender eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter eller den oprindelige långiver med henblik på forpligtelserne i artikel 6, kapitel I, II og III og artikel 22 i delegeret forordning (EU) nr. 625/2014 på securitiseringer, hvis værdipapirer udstedes fra den 1. januar 2019.

8.   Indtil de reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissionen vedtager i henhold til denne forordnings artikel 7, stk. 3, finder anvendelse, gør eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er med henblik på forpligtelserne i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a) og e), de i bilag I-VIII i delegeret forordning (EU) 2015/3 omhandlede oplysninger tilgængelige i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 7, stk. 2.

9.   Med henblik på denne artikel og for så vidt angår securitiseringer, der ikke indebærer udstedelse af værdipapirer, forstås ved henvisninger til »securitiseringer, hvis værdipapirer blev udstedt«»securitiseringer, hvis oprindelige securitiseringspositioner er skabt«, forudsat at denne forordning finder anvendelse på alle securitiseringer, der skaber nye securitiseringspositioner fra den 1. januar 2019.

Artikel 44

Rapporter

Senest den 1. januar 2021 og hvert tredje år derefter offentliggør Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder en rapport om:

a)

gennemførelsen af STS-kravene i artikel 18-27

b)

en vurdering af de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har truffet, ligesom der rapporteres om væsentlige risici og nye sårbarheder, der kan være indtrådt, og om markedsdeltageres tiltag til yderligere standardisering af dokumentationen vedrørende securitisering

c)

funktionen af kravene om rettidig omhu i artikel 5 og transparenskravene i artikel 7 og graden af transparens på securitiseringsmarkedet i Unionen, herunder hvorvidt transparenskravene i artikel 7 tillader, at de kompetente myndigheder har et tilstrækkeligt overblik over markedet for at opfylde deres respektive mandater

d)

kravene i artikel 6, herunder markedsdeltagernes overholdelse heraf og de nærmere bestemmelser for tilbageholdelsen af risiko i henhold til artikel 6, stk. 3.

Artikel 45

Syntetiske securitiseringer

1.   Senest den 2. juli 2019 offentliggør EBA i nært samarbejde med ESMA og EIOPA en rapport om muligheden for en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret syntetisk securitisering, der er begrænset til balancens syntetiske securitisering.

2.   Senest den 2. januar 2020 forelægger Kommissionen på grundlag af den EBA-rapport, der er omhandlet i stk. 1, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om oprettelsen af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret syntetisk securitisering, der er begrænset til balancens syntetiske securitisering, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

Artikel 46

Gennemgang

Senest den 1. januar 2022 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt forordningen fungerer tilfredsstillende, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

Rapporten skal navnlig tage resultaterne i de rapporter, der er omhandlet i artikel 44, i betragtning, og indeholde en vurdering af:

a)

virkningerne af forordningen, herunder indførelsen af betegnelsen STS-securitisering, på funktionen af securitiseringsmarkedet i Unionen, securitiseringers bidrag til realøkonomien, navnlig SMV'ers adgang til lån og investeringer, og den indbyrdes forbindelse mellem finansieringsinstitutter og stabiliteten i den finansielle sektor

b)

forskellene i anvendelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, baseret på de data, der er indberettet i henhold til artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra e), nr. iii). Hvis resultaterne viser en stigning i tilsynsrisici som følge af anvendelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, litra a), b), c) og e), skal passende retsmidler tages i betragtning

c)

om der har været en uforholdsmæssig stigning i antallet af de transaktioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, siden anvendelsen af denne forordning, og om markedsdeltagerne har struktureret transaktionerne for at omgå forpligtelsen i artikel 7 til at stille oplysninger til rådighed gennem securitiseringsregistre

d)

om der er behov for at udvide oplysningskravene i artikel 7 til at omfatte transaktioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, og investorpositioner

e)

om der inden for STS-securitiseringer kan indføres en ækvivalensordning for eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter og SSPE'er fra tredjelande under hensyntagen til den internationale udvikling på securitiseringsområdet, navnlig initiativer om simple, transparente og sammenlignelige securitiseringer

f)

gennemførelsen af kravene i artikel 22, stk. 4, og om de skal udvides til at omfatte securitiseringer, når de underliggende eksponeringer ikke er boliglån eller billån eller billeasingaftaler, med henblik på at integrere offentliggørelse af oplysninger inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse

g)

om kontrolordningen for tredjeparter i artikel 27 og 28 er hensigtsmæssig, og om tilladelsesordningen for tredjeparter i artikel 28 skaber tilstrækkelig konkurrence mellem tredjeparter, og om der skal indføres ændringer i den tilsynsmæssige ramme for at sikre finansiel stabilitet, og

h)

om der er behov for at supplere den securitiseringsramme, der er fastsat i denne forordning, ved at indføre et system med begrænsede godkendte banker, der udfører SSPE'ernes funktioner og har eneret til at købe eksponeringer fra eksponeringsleverende institutter og sælge fordringer støttet af de købte eksponeringer til investorerne.

Artikel 47

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 17. januar 2018.

3.   Den i artikel 16, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 48

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT C 219 af 17.6.2016, s. 2.

(2)  EUT C 82 af 3.3.2016, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 26.10.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.11.2017.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).

(8)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014, som supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).

(12)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(18)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(19)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 625/2014 af 13. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende præciseringen af kravene til investorinstitutter, organiserende institutter, oprindelige långivere og eksponeringsleverende institutter i forbindelse med eksponeringer mod overført kreditrisiko (EUT L 174 af 13.6.2014, s. 16).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(21)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn (EUT L 83 af 22.3.2013, s. 1).

(22)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/3 af 30. september 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysningskrav vedrørende strukturerede finansielle instrumenter (EUT L 2 af 6.1.2015, s. 57).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(35)  Europa- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).


28.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/81


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2403

af 12. december 2017

om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (3) (»forordningen om fiskeritilladelser«) oprettes der en ordning med tilladelser til EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande.

(2)

Unionen er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (4) (UNCLOS) og har ratificeret De Forenede Nationers aftale af 4. august 1995 om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention for så vidt angår bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter (5). I disse internationale bestemmelser fastlægges princippet om, at alle stater har pligt til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at havets biologiske ressourcer forvaltes og bevares bæredygtigt, og til at samarbejde med hinanden i dette øjemed.

(3)

Unionen har godkendt aftalen af 24. november 1993 om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav vedtaget af De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (6). Nævnte aftale fastsætter, at en kontraherende part kun må give tilladelse til at anvende et fartøj til fiskeri på det åbne hav, hvis bestemte betingelser er opfyldt, og at der skal indføres sanktioner, hvis bestemte rapporteringsforpligtelser ikke er opfyldt.

(4)

Unionen har godkendt FAO's internationale handlingsplan vedtaget i 2001, som tager sigte på at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (»IPOA-IUU«). IPOA-IUU og FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer, der blev godkendt i 2014, understreger flagstatens ansvar for at sikre, at havets biologiske ressourcer og økosystemer bevares på langt sigt, og at de udnyttes bæredygtigt. Ifølge IPOA-IUU bør flagstaten udstede tilladelse til fartøjer, der fører dens flag, hvis de skal fiske i farvande uden for dens højhedsområde eller jurisdiktion. Det anbefales også i disse frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer, at både flag- og kyststaten udsteder tilladelse til fiskeri, uanset om fiskeriet finder sted i henhold til en aftale om adgang til fiskeri eller ej. Begge stater skal finde det godtgjort, at fiskeriet ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af bestandene i kyststatens farvande.

(5)

I 2014 vedtog alle medlemmer af FAO, herunder Unionen og dets partnere blandt udviklingslandene, enstemmigt de frivillige retningslinjer om værn om bæredygtig småfiskeri i forbindelse med fødevaresikkerhed og fattigdomsbekæmpelse. I disse retningslinjers punkt 5.7 fremhæves det, at der bør tages behørigt hensyn til småfiskeriet, inden der indgås aftaler med tredjelande eller tredjeparter om adgang til ressourcer. Disse retningslinjer opfordrer til vedtagelse af foranstaltninger til bevarelse på lang sigt og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og sikring af det økologiske grundlag for fødevareproduktion, og understreger vigtigheden af miljøstandarder for fiskeriaktiviteter uden for EU-farvande, der omfatter en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning sammen med forsigtighedstilgangen.

(6)

Foreligger der dokumentation for, at de betingelser, som fiskeritilladelsen er udstedt på grundlag af, ikke længere er opfyldt, bør flagmedlemsstaten træffe passende foranstaltninger, herunder til at ændre eller inddrage tilladelsen og om nødvendigt pålægge effektive sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Hvis et EU-fiskerfartøj under en regional fiskeriforvaltningsorganisation (»RFFO«) eller en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri ikke opfylder betingelserne for en fiskeritilladelse, og medlemsstaten ikke træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe situationen, selv efter at være blevet anmodet af Kommissionen om at gøre dette, bør Kommissionen konkludere, at der ikke er truffet passende foranstaltninger. Kommissionen bør følgelig træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at det pågældende fartøj ikke længere fisker, så længe betingelserne ikke er opfyldt.

(7)

Unionen forpligtede sig på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 til at gennemføre resolutionen, der indeholder slutdokumentet med titlen »Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling«, herunder bæredygtighedsmålsætning 14, som er at bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling, og bæredygtighedsmålsætning 12, som er at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, og målene hertil.

(8)

Den fælles fiskeripolitiks målsætning som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (7) (»grundforordningen«) er at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, om genoprettelse af fiskebestandene og opretholdelse af dem over niveauer, som kan frembringe et maksimalt bæredygtigt udbytte, og som bidrager til fødevareforsyningssikkerheden. Det er også nødvendigt ved implementeringen af denne politik at tage hensyn til udviklingssamarbejdets mål, jf. artikel 208, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«).

(9)

Grundforordningen kræver også, at partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri begrænses til overskydende fangster som omhandlet i artikel 62, stk. 2 og 3, i UNCLOS.

(10)

Ifølge grundforordningen bør Unionen fremme den fælles fiskeripolitiks mål internationalt ved at sikre, at EU-fiskeri uden for EU-farvande er baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder ifølge EU-retten, og at fremme lige vilkår for EU-operatører og tredjelandsoperatører.

(11)

Formålet med forordningen om fiskeritilladelser var at fastsætte fælles bestemmelser for udstedelse af tilladelser til EU-fartøjer, der fisker uden for EU-farvande, med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (»IUU-fiskeri«) og muliggøre en strengere kontrol med og overvågning af EU-flåden i hele verden, samt vilkårene for at tillade fartøjer fra tredjelande at fiske i EU-farvande.

(12)

Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (8) (»IUU-forordningen«) blev vedtaget sideløbende med forordningen om fiskeritilladelser, mens Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (9) (»kontrolforordningen«) blev vedtaget et år senere. Disse tre forordninger indeholder tilsammen gennemførelsesbestemmelserne til den fælles fiskeripolitik.

(13)

IUU-forordningen, forordningen om fiskeritilladelser og kontrolforordningen er dog ikke blevet gennemført konsekvent; der har navnlig vist sig at være uoverensstemmelser mellem forordningen om fiskeritilladelser og kontrolforordningen. I forbindelse med gennemførelsen af forordningen om fiskeritilladelser blev der desuden konstateret en række smuthuller i lovgivningen, idet visse spørgsmål vedrørende kontrol af f.eks. chartring, omflagning og tredjelandsmyndigheders udstedelse af fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer uden for rammerne af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri (»direkte tilladelser«) ikke er omfattet. Desuden har visse rapporteringsforpligtelser vist sig at være vanskelige at gennemføre, og det samme gør sig gældende for opdelingen af de administrative roller mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(14)

Grundprincippet i nærværende forordning er, at ethvert EU-fartøj, der fisker uden for EU-farvande, bør være i besiddelse af en tilladelse udstedt af flagmedlemsstaten og overvåges på passende vis, uanset hvor det udøver sine aktiviteter, og hvilke regler der i øvrigt gælder. Udstedelse af en tilladelse bør være betinget af, at visse fælles grundlæggende kriterier er opfyldt. De oplysninger, som medlemsstaterne indsamler og sender Kommissionen, bør sætte Kommissionen i stand til at intervenere i overvågningen af EU-fiskerfartøjers fiskeri i et hvilket som helst område og til enhver tid.

(15)

Gennem de seneste år er der sket væsentlige forbedringer af Unionens eksterne fiskeripolitik med hensyn til vilkår og betingelser for partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og den omhu, hvormed bestemmelserne håndhæves. Beskyttelse af Unionens interesser med hensyn til adgangsrettigheder og betingelser inden for rammerne af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri bør være et prioriteret mål for Unionens eksterne fiskeripolitik, og der bør gælde lignende vilkår for de EU-aktiviteter, som ikke er omfattet af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri.

(16)

Hjælpefartøjer kan have stor betydning for den måde, som fiskerfartøjer fisker på, og på den mængde, de kan tage. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til dem i de procedurer for udstedelse af tilladelser og rapportering, der er fastsat i denne forordning.

(17)

Omflagning bliver et problem, når formålet med omflagningen er at omgå den fælles fiskeripolitiks bestemmelser eller de gældende bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Unionen bør derfor kunne finde frem til, afsløre og hindre sådanne omflagninger. Der bør for et fartøj, der ejes af en EU-operatør — uanset hvilke(t) flag, det opererer under — sikres sporbarhed og ordentlig opfølgning af, om reglerne tidligere er overholdt, i hele dets levetid. Kravet om, at hvert fartøj skal have udstedt et unikt identifikationsnummer af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), når det kræves i henhold til EU-retten, bør også bidrage hertil.

(18)

EU-fartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande kan enten foregå i henhold til partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri indgået mellem Unionen og tredjelande eller i henhold til fiskeritilladelser, der er udstedt direkte af tredjelandene, hvis der ikke er en sådan aftale i kraft. I begge tilfælde bør fiskeriet foregå på en åben og bæredygtig måde. Flagmedlemsstaterne kan give fartøjer, der fører deres flag, tilladelse til at ansøge om og få udstedt tilladelser direkte af tredjelande, der er kyststater, efter en række klart definerede kriterier og under forudsætning af, at dette overvåges. Tilladelsen til fiskeri bør først gives, når flagmedlemsstaten har fået det godtgjort, at fiskeriet ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, og når Kommissionen ikke har behørigt begrundede indvendinger. Operatøren bør først gives tilladelse til at påbegynde sit fiskeri efter at have fået tilladelse af både flagmedlemsstaten og kysstaten.

(19)

EU-fiskerfartøjer har ikke tilladelse til at fiske i de farvande, der hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion, med hvilke Unionen har en aftale, men ingen protokol, der er trådt i kraft. I tilfælde af en sådan aftale, hvor der ikke har været nogen protokol i kraft i mindst tre år, bør Kommissionen undersøge årsagerne til situationen og træffe passende foranstaltninger, der kan omfatte forslag om at forhandle en ny protokol.

(20)

I forbindelse med partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri kan der opstå en situation, hvor fiskerimuligheder omfordeles, fordi de fiskemuligheder, der tildelt medlemsstaterne ved den relevante rådsforordning, ikke er udnyttet fuldt ud. Eftersom de adgangsomkostninger, der er fastsat i partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri for en stor dels vedkommende finansieres over Unionens almindelige budget, er det vigtigt at have en midlertidig om- og viderefordelingsordning for at beskytte Unionens finansielle interesser og for at sikre, at fiskerimuligheder, som der er betalt for, ikke går til spilde. Disse fordelingsordninger, som kun bør anvendes som sidste udvej, bør derfor præciseres og forbedres. De bør kun anvendes midlertidigt, og de bør ikke have nogen indvirkning på den oprindelige fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende princip om relativ stabilitet. Der bør kun omfordeles fiskerimuligheder, når de relevante medlemsstater har frasagt sig retten til at udveksle fiskerimuligheder indbyrdes, og omfordeling bør primært ske i forbindelse med partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der giver adgang til blandet fiskeri.

(21)

Er et tredjeland ikke part i en RFFO, kan Unionen bestræbe sig på at sørge for med et tredjeland, med hvilket en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri er under overvejelse, at afsætte en del af sektorstøtten til at lette det pågældende tredjelands optagelse i denne RFFO.

(22)

Fiskeri henhørende under en RFFO's kompetenceområde og fiskeri på det åbne hav bør også være betinget af, at der er udstedt tilladelse hertil af flagmedlemsstaten, og at fiskeriet foregår under overholdelse af de specifikke regler, der er fastsat af den pågældende RFFO, eller de EU-retlige bestemmelser, der gælder for fiskeri på det åbne hav.

(23)

For at gennemføre Unionens internationale forpligtelser i RFFO'erne og i overensstemmelse med målene i artikel 28 i grundforordningen bør Unionen tilskynde til periodiske resultatvurderinger, som udføres af uafhængige organer, og spille en aktiv rolle i oprettelsen og styrkelsen af gennemførelseskomitéer i alle RFFO'er, hvori Unionen er kontraherende part. Unionen bør navnlig sikre, at disse gennemførelseskomitéer varetager det overordnede tilsyn med gennemførelsen af den eksterne fiskeripolitik og de foranstaltninger, der besluttes i RFFO'er.

(24)

Effektiv forvaltning af charteraftaler er vigtig for at sikre, at den effektive gennemførelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger ikke undermineres, men også for at sikre den bæredygtige udnyttelse af havets biologiske ressourcer. Der bør derfor fastsættes retsregler, som sætter Unionen bedre i stand til at overvåge aktiviteter, der udøves af EU-fiskerfartøjer, som er chartrede af et tredjeland eller EU-operatører på grundlag af de regler, der er vedtaget af den relevante RFFO.

(25)

Ved at omlade på havet unddrager operatører sig ordentlig flag- eller kyststatskontrol, og på den måde kan de transportere ulovlig fangst. EU-fartøjers omladning på åbent hav og i henhold til direkte tilladelser bør meddeles forinden, når det foregår uden for havn. Medlemsstaterne bør oplyse Kommissionen om alle omladninger foretaget af fartøjer en gang om året.

(26)

Procedurerne bør være gennemskuelige og forudsigelige for EU- eller tredjelandsoperatører, såvel som for deres respektive myndigheder.

(27)

Det bør sikres, at der som krævet i kontrolforordningen udveksles oplysninger elektronisk mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Medlemsstaterne bør indsamle alle de krævede data om deres flåder og disses fiskeri, administrere disse data og stille dem til rådighed for Kommissionen. De bør desuden samarbejde med hinanden, Kommissionen og tredjelande, hvor det er relevant, for at koordinere disse dataindsamlingsaktiviteter.

(28)

For at gøre oplysningerne om EU-fiskeritilladelser mere gennemskuelige og tilgængelige bør Kommissionen oprette en elektronisk database over fiskeritilladelser, som indeholder både en offentligt tilgængelig del og en sikker del. Oplysningerne i EU-databasen over fiskeritilladelser omfatter personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning bør ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (11) og gældende national ret.

(29)

For at sikre en effektiv regulering af adgangen til EU-farvande for fiskerfartøjer, der fører et tredjelands flag, bør de relevante regler være i overensstemmelse med dem, der ifølge kontrolforordningen gælder for EU-fiskerfartøjer. Navnlig bør nævnte forordnings artikel 33 om registrering af fangster og fangstrelaterede data også finde anvendelse på tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i EU-farvande.

(30)

Tredjelandsfiskerfartøjer, som ikke har fået udstedt en tilladelse i henhold til denne forordning, bør, når de sejler i EU-farvande, være forpligtet til at sørge for, at deres fiskeredskaber er installeret på en sådan måde, at de ikke umiddelbart kan benyttes til fiskeri.

(31)

Medlemsstaterne bør være ansvarlige for at kontrollere tredjelandsfiskerfartøjers fiskeri i EU-farvande og til i tilfælde af overtrædelser at registrere disse i det nationale register, der er omhandlet i kontrolforordningens artikel 93.

(32)

Tredjelandes fiskerfartøjer, der fisker i henhold til aftaler om udveksling eller fælles forvaltning, bør respektere de kvoter, de er tildelt af deres egne flagstater i EU-farvande. Når tredjelandes fartøjer overskrider de kvoter, de er tildelt for bestande i EU-farvande, bør Kommissionen nedsætte de kvoter, disse tredjelande får tildelt i de følgende år. I disse tilfælde skal den nedsættelse af kvoter, som Kommissionen giver i tilfælde af overfiskning, forstås som det bidrag, Kommissionen giver inden for rammerne af konsultationerne med kyststaterne.

(33)

For at forenkle proceduren for udstedelse af tilladelser bør medlemsstaterne og Kommissionen benytte et fælles system for udveksling og lagring af data, som gør det muligt at stille de fornødne oplysninger til rådighed og ajourføre dem og samtidig lette den administrative byrde.

(34)

For at kunne tage hensyn til den teknologiske udvikling og eventuelle nye krav, der følger af den internationale ret, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår vedtagelsen af ændringer af bilaget til denne forordning, som indeholder listen over de oplysninger, som en operatør skal fremlægge for at få en fiskeritilladelse, og for at supplere betingelserne for fiskeritilladelser i artikel 10 i nødvendigt omfang for, at resultaterne af samrådene mellem Unionen og tredjelande, som Unionen har indgået en aftale med, eller af ordninger med kyststater, som Unionen deler fiskebestande med, afspejles i EU-retten. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(35)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til registrering af data, dataformatet og medlemsstaternes fremsendelse af data vedrørende fiskeritilladelser til Kommissionen og til EU-databasen over fiskeritilladelser og for at træffe afgørelse om midlertidig omfordeling af uudnyttede fiskerimuligheder i henhold til eksisterende protokoller til bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler som en overgangsforanstaltning, der svarer til bestemmelserne i artikel 10 i forordningen om fiskeritilladelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(36)

Til sikring af den operationelle drift af et EU-register over fiskeritilladelser og af medlemsstaternes opfyldelse af de tekniske transmissionskrav bør Kommissionen yde de pågældende medlemsstater teknisk bistand for at gøre dem i stand til at overføre data elektronisk. Medlemsstaterne kan også benytte sig af finansiel støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i henhold til artikel 76, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (14).

(37)

På grund af de mange og omfattende ændringer bør forordningen om fiskeritilladelser ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for udstedelse og forvaltning af fiskeritilladelser til:

a)

EU-fiskerfartøjer, der udøver fiskeri i farvande henhørende under et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, i farvande henhørende under en RFFO's kompetenceområde, som Unionen er kontraherende part i, i eller uden for EU-farvande eller på det åbne hav, og

b)

tredjelandsfiskerfartøjer, der udøver fiskeri i EU-farvande.

Artikel 2

Forholdet til international ret og EU-retten

Denne forordning finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne:

a)

i partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og andre fiskeriaftaler indgået mellem Unionen og tredjelande

b)

vedtaget af RFFO'er, som Unionen er kontraherende part i

c)

i EU-retten til gennemførelse af de bestemmelser, der er omhandlet i litra a) og b).

Artikel 3

Definitioner

1.   Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i grundforordningen og i artikel 2, nr. 1)-4), 15), 16) og 22), i IUU-forordningen anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

2.   I nærværende forordning forstås desuden ved:

a)   »hjælpefartøj«: et fartøj, bortset fra et fartøj, som medføres om bord, der ikke er rigget med driftsklare fiskeredskaber, der er udformet med henblik på at fange eller tiltrække fisk, og som letter, bistår med eller forbereder fiskeri

b)   »fiskeritilladelse«: for så vidt angår et EU-fiskerfartøj, en tilladelse

som omhandlet i artikel 4, nr. 10), i kontrolforordningen

udstedt af et tredjeland, som giver et EU-fiskerfartøj ret til i farvande henhørende under dette tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion at udøve et specifikt fiskeri i en nærmere angivet periode, i et bestemt område eller til at udøve et bestemt fiskeri på særlige betingelser,

og, for så vidt angår et tredjelandsfiskerfartøj, en tilladelse, der giver det ret til i EU-farvande at udøve et specifikt fiskeri i en nærmere angivet periode, i et bestemt område eller til at udøve et bestemt fiskeri på særlige betingelser

c)   »direkte tilladelse«: en fiskeritilladelse udstedt af et tredjelands kompetente myndighed til et EU-fiskerfartøj uden for rammerne af en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri eller en aftale om udveksling af fiskerimuligheder og fælles forvaltning af arter af fælles interesse

d)   »tredjelandsfarvande«: farvande henhørende under et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion. De af en medlemsstats farvande, der ikke er EU-farvande, betragtes i denne forordning som tredjelandsfarvande

e)   »observatørprogram«: en ordning, der gennemføres i en RFFO's, en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeris, et tredjelands eller en medlemsstats regi, og i henhold til hvilken der indsættes observatører om bord på et fartøj, herunder, hvis det er udtrykkeligt fastsat i den gældende observatørordning, for at kontrollere fartøjets overholdelse af de regler, der er vedtaget af den RFFO eller det pågældende tredjeland eller under den pågældende partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri

f)   »chartring«: en aftale, i henhold til hvilken et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag, i en fastlagt periode bortforpagtes til en operatør i en anden medlemsstat eller et tredjeland uden flagskifte

g)   »fiskeri«: alle aktiviteter i forbindelse med sporing af fisk, udsætning, træk og indhaling af aktive fiskeredskaber og udsætning, indhaling eller genudsætning af passive redskaber og tømning af redskaber og opbevaringsnet for eventuel fangst samt overførsel af eventuel fangst fra transportbure til opfednings- og opdrætsbure.

AFSNIT II

EU-FISKERFARTØJERS FISKERI UDEN FOR EU-FARVANDE

KAPITEL I

Fælles bestemmelser

Artikel 4

Generelle principper

Uden at dette berører kravet om at få udstedt tilladelse af den kompetente organisation eller tredjelandet, må et EU-fiskerfartøj ikke udøve fiskeri uden for EU-farvande, medmindre det har fået tilladelse til det af sin flagmedlemsstat, og fiskeriet er anført i en gyldig fiskeritilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med kapitel II-V alt efter omstændighederne.

Artikel 5

Kriterier for udstedelse af fiskeritilladelser

1.   En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse til fiskeri uden for EU-farvande, hvis:

a)

den har modtaget fuldstændige og nøjagtige oplysninger i overensstemmelse med kravene i bilaget eller den pågældende partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri eller RFFO om fiskerfartøjet og det eller de tilknyttede hjælpefartøjer, herunder om hjælpefartøjer, der ikke fører en medlemsstats flag

b)

fiskerfartøjet har en gyldig fiskerilicens udstedt i henhold til artikel 6 i kontrolforordningen

c)

fiskerfartøjet og eventuelle tilknyttede hjælpefartøjer anvender IMO's relevante ordning for identifikationsnumre, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten

d)

fiskerfartøjet ikke er opført på en IUU-liste vedtaget af en RFFO og/eller Unionen, jf. IUU-forordningen

e)

flagmedlemsstaten i givet fald råder over fiskerimuligheder i henhold til en fiskeriaftale eller i henhold til RFFO'ens relevante bestemmelser, og

f)

fiskerfartøjet opfylder kravene i artikel 6, hvis dette er relevant.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 44 med henblik på at ændre bilaget for at sikre passende overvågning af fiskerfartøjernes aktiviteter i henhold til denne forordning, navnlig gennem nye datakrav, som følger af fiskeriaftaler eller udviklingen af informationsteknologi.

Artikel 6

Omflagning

1.   Denne artikel finder anvendelse på fartøjer, der i løbet af de seneste fem år forud for ansøgningen om fiskeritilladelse:

a)

er afmeldt EU-fiskerflåderegistret og registreret under et tredjelands flag og

b)

efterfølgende er gentilmeldt EU-fiskerflåderegistret.

2.   En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse, hvis den har kontrolleret, at det i stk. 1 nævnte fartøj i den periode, hvor det sejlede under et tredjelands flag, ikke har:

a)

deltaget i IUU-fiskeri

b)

udøvet sine aktiviteter i farvande henhørende under et tredjeland, der er identificeret som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012 (15)

c)

udøvet sine aktiviteter i farvande henhørende under et tredjeland, der er opført som ikkesamarbejdende på listen, jf. artikel 33 i IUU-forordningen, og

d)

udøvet sine aktiviteter i farvande henhørende under et tredjeland identificeret som ikkesamarbejdende med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri, jf. artikel 31 i IUU-forordningen, efter en periode på seks uger efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse, hvori det pågældende tredjeland som sådan identificeres, undtagen eventuelle gennemførte aktiviteter, såfremt Rådet har afvist et forslag om at udpege det pågældende tredjeland som ikkesamarbejdende, jf. artikel 33 i nævnte forordning.

3.   Operatøren skal med henblik herpå fremlægge følgende oplysninger vedrørende den periode, hvori fartøjet sejlede under et tredjelands flag, som kræves af flagmedlemsstaten:

a)

en fangst- og indsatsopgørelse for den relevante periode som krævet af tredjelandsflagstaten

b)

en kopi af eventuelle fiskeritilladelser, i henhold til hvilke der måtte udøves fiskeri i den relevante periode

c)

en officiel erklæring fra det tredjeland, som fartøjet omflagede til, med oplysninger om de sanktioner, som fartøjet eller operatøren er blevet idømt i den relevante periode

d)

en komplet oversigt over, hvilke(t) flag fartøjet har sejlet under i den periode, hvor det har været afmeldt fra EU-registret over fiskerfartøjer.

4.   En flagmedlemsstat må ikke udstede fiskeritilladelse til et fartøj, der har været omflaget til et tredjeland:

a)

opført på listen som ikkesamarbejdende med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri, jf. artikel 33 i IUU-forordningen

b)

identificeret som ikkesamarbejdende med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri, jf. artikel 31 i IUU-forordningen, efter en periode på seks uger efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse, hvori det pågældende tredjeland som sådan identificeres, undtagen eventuelle gennemførte aktiviteter, såfremt Rådet har afvist et forslag om at udpege det pågældende tredjeland som ikkesamarbejdende, jf. artikel 33 i nævnte forordning, eller

c)

identificeret som et land, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1026/2012.

5.   Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis flagmedlemsstaten finder det godtgjort, at operatøren, så snart forholdene i stk. 2, litra b)-d), og stk. 4, litra a)-c), var relevante,

a)

indstillede alt fiskeri, og

b)

straks indledte de fornødne administrative procedurer for at fjerne fartøjet fra tredjelandets fiskerflåderegister.

Artikel 7

Forvaltning af fiskeritilladelser

1.   Ved ansøgning om en fiskeritilladelse meddeler operatøren flagmedlemsstaten fuldstændige og nøjagtige oplysninger.

2.   Operatøren informerer straks flagmedlemsstaten om eventuelle ændringer af de relevante oplysninger.

3.   Flagmedlemsstaten overvåger regelmæssigt, om de betingelser, som fiskeritilladelsen er udstedt på grundlag af, er opfyldt i hele fiskeritilladelsens gyldighedsperiode.

4.   Foreligger der som følge af det endelige resultat af de i stk. 3 omhandlede overvågningsaktiviteter dokumentation for, at de betingelser, som fiskeritilladelsen er udstedt på grundlag af, ikke længere er opfyldt, træffer flagmedlemsstaten passende foranstaltninger, herunder til at ændre eller inddrage tilladelsen og om nødvendigt pålægge sanktioner. De sanktioner, som flagmedlemsstaten anvender for så vidt angår overtrædelser, skal være tilstrækkeligt strenge til at sikre effektiv overholdelse af reglerne, forebygge overtrædelser og fratage overtrædere de fordele, der er forbundet med deres overtrædelser. Flagmedlemsstaten underretter straks operatøren og Kommissionen herom. Kommissionen underretter om fornødent RFFO'ens sekretariat eller det pågældende tredjeland herom.

5.   Flagmedlemsstaten skal på begrundet anmodning af Kommissionen træffe passende foranstaltninger som omhandlet i stk. 4 i tilfælde af overtrædelse af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af havets biologiske ressourcer, som er vedtaget af en RFFO, som Unionen er kontraherende part i, eller under partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri.

6.   Hvis Unionen er kontraherende part i en RFFO, og et EU-fiskerfartøj ikke opfylder betingelserne i artikel 21, litra b), som fastsat i den endelige kontrolrapport, som er anerkendt af RFFO'en, og hvis flagmedlemsstaten ikke træffer passende foranstaltninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 4, kan Kommissionen ved en afgørelse kræve, at den pågældende flagmedlemsstat sikrer, at det pågældende EU-fiskerfartøj opfylder disse betingelser.

Hvis den pågældende flagmedlemsstat ikke har truffet passende foranstaltninger for at efterkomme Kommissionens afgørelse, jf. første afsnit, inden for en periode på 15 dage, sender Kommissionen de ajourførte oplysninger om fiskerfartøjerne, jf. artikel 22, til RFFO'ens sekretariat angående det pågældende fiskerfartøj. Kommissionen underretter flagmedlemsstaten om sin foranstaltning. Flagmedlemsstaten underretter operatøren om Kommissionens foranstaltning.

7.   Hvis Unionen har indgået en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri med et tredjeland, og et EU-fiskerfartøj ikke opfylder betingelserne i artikel 10, litra b), som fastsat i den endelige kontrolrapport, der er anerkendt af de kompetente myndigheder, og hvis flagmedlemsstaten ikke træffer de passende foranstaltninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 4, kan Kommissionen ved en afgørelse kræve, at den pågældende flagmedlemsstat sikrer, at det pågældende EU-fiskerfartøj opfylder disse betingelser.

Hvis den pågældende flagmedlemsstat ikke har truffet passende foranstaltninger for at efterkomme Kommissionens afgørelse, jf. første afsnit, inden for en periode på 15 dage, sender Kommissionen de ajourførte oplysninger om fiskerfartøjerne til tredjelandet angående det pågældende EU-fiskerfartøj. Kommissionen underretter flagmedlemsstaten om sin foranstaltning. Flagmedlemsstaten underretter operatøren om Kommissionens foranstaltning.

KAPITEL II

EU-fiskerfartøjers fiskeri i tredjelandsfarvande

Afdeling 1

Fiskeri i henhold til partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri

Artikel 8

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i tredjelandsfarvande i henhold til en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri.

Artikel 9

RFFO-medlemskab

Et EU-fiskerfartøj må kun udøve fiskeri i et tredjelands farvande efter bestande, der forvaltes af en RFFO, hvis det pågældende tredjeland er kontraherende part i den relevante RFFO.

Artikel 10

Betingelser for flagmedlemsstaternes udstedelse af fiskeritilladelser

Flagmedlemsstater må kun udstede fiskeritilladelser til fiskeri i tredjelandsfarvande i henhold til en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri, hvis

a)

kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse i artikel 5 er opfyldt

b)

betingelserne i de relevante partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri er opfyldt

c)

operatøren har betalt alle afgifter, der er skyldige i henhold til de relevante aftaler, og i givet fald de dertil knyttede finansielle sanktioner, der er pålagt ved en retlig eller administrativ afgørelse, som har endelig og bindende virkning, og

d)

fiskerfartøjet har en gyldig fiskeritilladelse, der er udstedt af det tredjeland, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion der udøves fiskeri.

Artikel 11

Procedure for at opnå tredjelandets fiskeritilladelser

1.   Med henblik på artikel 10, litra d), sender en flagmedlemsstat, som har kontrolleret, at betingelserne i artikel 10, litra a), b) og c), er opfyldt, Kommissionen den dertil hørende ansøgning om tredjelandets tilladelse.

2.   Den i stk. 1 nævnte ansøgning skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri.

3.   Flagmedlemsstaten sender ansøgningen til Kommissionen senest ti kalenderdage før fristen for fremsendelse af ansøgninger, der er fastsat i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri. Kommissionen kan rette en behørigt begrundet anmodning til flagmedlemsstaten om eventuelle yderligere oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere betingelserne.

4.   Efter modtagelsen af ansøgningen eller eventuelle yderligere oplysninger, der er anmodet om i henhold til nærværende artikels stk. 3, foretager Kommissionen en indledende undersøgelse for at fastslå, om betingelserne, som er fastsat i artikel 10, litra a), b) og c), er opfyldt. Kommissionen:

a)

sender derpå straks og under alle omstændigheder før den frist for fremsendelse af ansøgninger, der er fastsat i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, ansøgningen til tredjelandet, såfremt fristen i nærværende artikels stk. 3 er overholdt, eller

b)

meddeler derpå medlemsstaten, at ansøgningen er afslået.

5.   Hvis et tredjeland meddeler Kommissionen, at det har besluttet at udstede fiskeritilladelse til et EU-fiskerfartøj, nægte at udstede en sådan tilladelse eller at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs fiskeritilladelse i henhold til aftalen, underretter Kommissionen straks flagmedlemsstaten herom, om muligt elektronisk.

Artikel 12

Midlertidig omfordeling af uudnyttede fiskerimuligheder tildelt i henhold til partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri

1.   Kommissionen kan under hensyntagen til fiskeritilladelsernes gyldighedsperioder og fangstperioder i et givet år eller en hvilken som helst anden relevant periode i gennemførelsen af en protokol til en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri identificere uudnyttede fiskerimuligheder og underrette medlemsstater, der har fået tildelt en andel af de pågældende fiskerimuligheder, herom.

2.   De i stk. 1 omhandlede medlemsstater kan inden for en frist på ti kalenderdage fra modtagelsen af en sådan underretning fra Kommissionen:

a)

meddele Kommissionen, at de har til hensigt at udnytte deres fiskerimuligheder senere i den relevante gennemførelsesperiode, idet de fremsender en fiskeriplan med detaljerede oplysninger om, hvor mange fiskeritilladelser de har ansøgt om, forventede fangster, område og fangstperiode, eller

b)

underrette Kommissionen om udnyttelsen af deres fiskerimuligheder gennem udveksling af fiskerimuligheder i henhold til artikel 16, stk. 8, i grundforordningen.

3.   Hvis nogle medlemsstater ikke har underrettet Kommissionen om en af handlingerne omhandlet i stk. 2 eller har underrettet den om en kun delvis udnyttelse af deres fiskerimuligheder, og hvis fiskerimulighederne derfor forbliver uudnyttede, kan Kommissionen indkalde interessetilkendegivelser fra de øvrige medlemsstater, der har fået tildelt en andel af fiskerimulighederne, om at få andel i disse uudnyttede muligheder. Kommissionen orienterer samtidig alle medlemsstaterne om indkaldelsen af interessetilkendegivelser.

4.   Medlemsstater, der har fået tildelt en andel af fiskerimulighederne, meddeler inden for ti kalenderdage fra modtagelsen af indkaldelsen af interessetilkendegivelser, jf. stk. 3, Kommissionen deres interesse i de uudnyttede fiskerimuligheder, der er til rådighed. De skal til støtte for deres ansøgning fremlægge en fiskeriplan med detaljerede oplysninger om, hvor mange fiskeritilladelser de har ansøgt om, forventede fangster, område og fangstperiode.

5.   Hvis det skønnes nødvendigt for vurderingen af ansøgningen, kan Kommissionen bede de pågældende medlemsstater om yderligere oplysninger.

6.   Hvis de medlemsstater, der har fået tildelt en andel af fiskerimulighederne, ikke tilkendegiver interesse i det samlede antal uudnyttede fiskerimuligheder, der er til rådighed, kan Kommissionen ved udløbet af fristen på ti dage, jf. stk. 4, udvide indkaldelsen af interessetilkendegivelser til at gælde samtlige medlemsstater. Medlemsstaterne kan meddele deres interesse i de uudnyttede fiskerimuligheder på de betingelser, der er fastsat i nævnte stykke.

7.   På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne forelægger i henhold til nærværende artikels stk. 4 eller 6, foretager Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF en kun midlertidig omfordeling af de uudnyttede fiskerimuligheder for den relevante tidsperiode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om, hvilke medlemsstater der har fået tildelt de omfordelte fiskerimuligheder, og de mængder, der er omfordelt.

8.   Den midlertidige omfordeling af fiskerimuligheder baseres på gennemsigtige og objektive kriterier, herunder, hvor det er relevant, kriterier af miljømæssig, social og økonomisk karakter. Disse kriterier kan omfatte:

a)

de fiskerimuligheder, der kan omfordeles

b)

antallet af medlemsstater, der har fremsendt ansøgning

c)

den andel, som hver ansøgende medlemsstat har fået tildelt ved den oprindelige fordeling af fiskerimuligheder

d)

hver ansøgende medlemsstats historiske fangst- og indsatsniveauer, hvor det er relevant

e)

levedygtigheden af de fiskeriplaner, som de ansøgende medlemsstater har fremlagt, på grundlag af fartøjernes antal, type og kendetegn og de anvendte redskaber.

Artikel 13

Viderefordeling af årlig kvote fordelt på flere på hinanden følgende fangstbegrænsninger

1.   Når der i en protokol til en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri er fastsat månedlige eller kvartalsmæssige fangstbegrænsninger eller en anden opdeling af fiskerimulighederne for det relevante år, og når alle de fordelte fiskerimuligheder ikke udnyttes i den samme måned eller samme kvartal eller en anden relevant tidsperiode, viderefordeler Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF de tilsvarende fiskerimuligheder, som er til rådighed, mellem de berørte medlemsstater for de relevante tidsperioder.

2.   Viderefordelingen af de fiskerimuligheder, som er til rådighed, foretages efter gennemsigtige og objektive kriterier. Den skal være i overensstemmelse med de årlige fiskerimuligheder, der er tildelt medlemsstaterne i henhold til den relevante rådsforordning.

Afdeling 2

Fiskeri i henhold til aftaler om udveksling eller fælles forvaltning

Artikel 14

Gældende bestemmelser

1.   Artikel 8-11 finder tilsvarende anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i tredjelandsfarvande i henhold til en aftale om udveksling af fiskerimuligheder eller fælles forvaltning af fiskebestande af fælles interesse.

2.   Uanset artikel 11 kan en flagmedlemsstat sende Kommissionen oplysningerne om EU-fiskerfartøjer, der er berettiget til at udøve fiskeri i tredjelandsfarvande i henhold til den relevante aftale. Når det er fastslået, at betingelserne i artikel 10, litra a), b) og c), er opfyldt, sender Kommissionen straks oplysningerne om de relevante EU-fiskerfartøjer til tredjelandet. Så snart tredjelandet meddeler Kommissionen, at oplysningerne om disse fiskerfartøjer er blevet godkendt, underretter Kommissionen flagmedlemsstaten herom. De EU-fiskerfartøjer, for hvilke de påkrævede oplysninger er blevet fremsendt, anses for at have en gyldig fiskeritilladelse med henblik på artikel 10, litra d). Kommissionen underretter ligeledes straks flagmedlemsstaten elektronisk om enhver meddelelse fra tredjelandet om, at et EU-fiskerfartøj ikke er berettiget til at udøve fiskeri i dets farvande.

Artikel 15

Samråd med tredjelande om EU-fiskerfartøjer

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 44 med henblik på at supplere artikel 10 ved at gennemføre resultaterne af samrådene mellem Unionen og tredjelande, som Unionen har indgået en aftale med, eller af ordninger med kyststater, som Unionen deler fiskebestande med, i EU-retten for så vidt angår betingelserne for fiskeritilladelser.

Afdeling 3

Fiskeri i henhold til direkte tilladelser

Artikel 16

Anvendelsesområde

Denne afdeling finder anvendelse på fiskeri, der udøves af EU-fiskerfartøjer i tredjelandsfarvande uden for rammerne af en aftale som omhandlet i afdeling 1 eller 2.

Artikel 17

Betingelser for flagmedlemsstaternes udstedelse af fiskeritilladelser

1.   En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse til fiskeri i tredjelandsfarvande uden for rammerne af en aftale som omhandlet i afdeling 1 eller 2, hvis

a)

kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse i artikel 5 er opfyldt

b)

ingen partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri eller aftale om udveksling af fiskerimuligheder eller fælles forvaltning er i kraft eller anvendes midlertidigt med det pågældende tredjeland

c)

operatøren har fremlagt følgende:

en kopi af eller en præcis henvisning til den gældende fiskerilovgivning, som operatøren har modtaget fra tredjelandet med højhedsområde eller jurisdiktion over de farvande, hvor aktiviteterne finder sted

en videnskabelig evaluering, der viser, at det planlagte fiskeri er bæredygtigt, herunder overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 62 i UNCLOS, alt efter hvad der finder anvendelse

en udpeget statslig bankkonto til indbetaling af alle afgifter

d)

i det tilfælde at hensigten er at udøve fiskeri efter arter, der forvaltes af en RFFO — tredjelandet er kontraherende part i den pågældende RFFO, og

e)

operatøren har fremlagt enten:

en gyldig fiskeritilladelse for det pågældende fiskerfartøj udstedt af det tredjeland, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion der udøves fiskeri, eller

en skriftlig bekræftelse udstedt af det tredjeland, under hvis højhedsområde eller jurisdiktion der udøves fiskeri, som beskriver, hvilke vilkår operatøren og det pågældende tredjeland har forhandlet sig frem til for den direkte tilladelse, som tredjelandet har til hensigt at udstede med henblik på at give operatøren adgang til sine fiskerressourcer, herunder varighed, betingelser og fiskerimuligheder udtrykt som indsats eller fangstbegrænsninger.

2.   Under alle omstændigheder må fiskeriet først påbegyndes, når tredjelandet har udstedt den gyldige fiskeritilladelse, der er omhandlet i stk. 1, litra e). Flagmedlemsstaten suspenderer sin tilladelse, hvis tilladelsen fra tredjelandet ikke er blevet udstedt, når det planlagte fiskeri påbegyndes.

3.   Den videnskabelige evaluering, jf. stk. 1, litra c), andet led, stilles til rådighed af en RFFO eller et regionalt fiskeriorgan med videnskabelig kompetence eller stilles til rådighed af eller i samarbejde med tredjelandet. Den videnskabelige evaluering fra tredjelandet gennemgås af et videnskabeligt institut eller organ i en medlemsstat eller Unionen.

Artikel 18

Procedure for at opnå et tredjelands fiskeritilladelser

1.   En flagmedlemsstat, som har kontrolleret, at betingelserne i artikel 17, stk. 1, litra a)-e), er opfyldt, sender Kommissionen de relevante oplysninger, der er omhandlet i bilaget, og oplysninger om opfyldelsen af betingelserne fastsat i artikel 17, stk. 1, litra c).

2.   Hvis Kommissionen finder, at oplysningerne i nærværende artikels stk. 1 ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om betingelserne fastsat i artikel 17 er opfyldt, anmoder den om yderligere oplysninger eller begrundelser inden for ti arbejdsdage fra modtagelsen af disse oplysninger.

3.   Hvis Kommissionen efter at have bedt om yderligere oplysninger eller begrundelser som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 og efter diskussioner med den pågældende medlemsstat konstaterer, at betingelserne fastsat i artikel 17 ikke er opfyldt, kan den gøre indsigelse mod udstedelsen af en fiskeritilladelse inden 30 kalenderdage fra modtagelsen af alle de ønskede oplysninger eller begrundelser. Hvis Kommissionen konstaterer, at disse betingelser er opfyldt, underretter den straks den pågældende medlemsstat om sin hensigt om ikke at gøre indsigelse.

4.   Flagmedlemsstaten kan udstede fiskeritilladelsen efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 2. Hvis Kommissionen har anmodet om yderligere oplysninger i overensstemmelse med stk. 2, kan flagmedlemsstaten udstede fiskeritilladelsen, hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelse inden for den i stk. 3 omhandlede frist eller inden denne frist, forudsat at Kommissionen har underrettet den pågældende medlemsstat om sin hensigt om ikke at gøre indsigelse.

5.   Som en undtagelse fra stk. 1-4 kan flagmedlemsstaten i tilfælde af fornyelse af en fiskeritilladelse med samme vilkår og betingelser og inden to år efter udstedelsen af den oprindelige fiskeritilladelse udstede en fiskeritilladelse, efter at den har kontrolleret de oplysninger, der blev modtaget vedrørende betingelserne i artikel 17, stk. 1, litra a), b),d) og e), og den underretter straks Kommissionen herom.

6.   Meddeler et tredjeland Kommissionen, at det har besluttet at udstede en direkte tilladelse til et EU-fiskerfartøj, nægte at udstede en sådan tilladelse eller at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs tilladelse, underretter Kommissionen straks flagmedlemsstaten herom.

7.   Meddeler et tredjeland flagmedlemsstaten, at det har besluttet at udstede en direkte tilladelse til et EU-fiskerfartøj, nægte at udstede en sådan tilladelse eller at suspendere eller inddrage et EU-fiskerfartøjs tilladelse, underretter flagmedlemsstaten straks Kommissionen herom.

8.   Operatøren forelægger flagmedlemsstaten en kopi af de betingelser, der er aftalt mellem denne og tredjelandet, sammen med en kopi af den direkte tilladelse.

KAPITEL III

EU-fiskerfartøjers fiskeri inden for RFFO’er

Artikel 19

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på EU-fiskerfartøjers fiskeri efter bestande henhørende under en RFFO's kompetenceområde i eller uden for EU-farvande, for så vidt som fiskeriet er underlagt en tilladelsesordning, som er indført af RFFO'en.

Artikel 20

Fiskeritilladelser

1.   Et EU-fiskerfartøj, hvis fiskeri er underlagt en tilladelsesordning, som er vedtaget af RFFO'en, må ikke udøve fiskeri inden for RFFO'ens kompetenceområde, medmindre:

a)

Unionen er kontraherende part i RFFO'en

b)

det af sin flagmedlemsstat har fået udstedt en fiskeritilladelse

c)

det er tilmeldt RFFO'ens relevante register eller er opført på dennes liste over godkendte fartøjer, og

d)

hvis fiskeriet udøves i tredjelandsfarvande, det af det relevante tredjeland har fået udstedt en fiskeritilladelse i overensstemmelse med kapitel II.

2.   Nærværende artikels stk. 1, litra a), gælder ikke for EU-fiskerfartøjer, der udelukkende fisker i EU-farvande, og som allerede har fået udstedt en fiskeritilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i kontrolforordningen.

Artikel 21

Betingelser for flagmedlemsstaternes udstedelse af fiskeritilladelser

En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse, hvis:

a)

kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse i artikel 5 er opfyldt

b)

de regler, der er fastsat af RFFO'en, eller de EU-retlige bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse heraf, overholdes, og

c)

kriterierne i artikel 10 eller 17 er opfyldt, hvis fiskeriet udøves i tredjelandsfarvande.

Artikel 22

Registrering hos RFFO'er

1.   Flagmedlemsstaten sender Kommissionen oplysninger om fartøjer, som den har udstedt tilladelse til med henblik på fiskeri i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 20 eller, for så vidt angår nærværende forordnings artikel 20, stk. 2, i overensstemmelse med artikel 7 i kontrolforordningen.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, opstilles i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af RFFO'en, og ledsages af de oplysninger, som denne organisation kræver.

3.   Kommissionen kan anmode flagmedlemsstaten om yderligere oplysninger, som den finder nødvendige, inden for en periode på ti dage efter den har modtaget de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1. Den skal give en begrundelse for en sådan anmodning.

4.   Kommissionen sender, når den finder det godtgjort, at betingelserne i artikel 21 er opfyldt, og inden for en periode på 15 dage efter den har modtaget de oplysninger, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, oplysningerne om fartøjer, der har fået udstedt tilladelse, til RFFO'en.

5.   Hvis RFFO'ens register eller liste ikke er offentligt tilgængelig, rundsender Kommissionen oplysningerne om godkendte fartøjer til de medlemsstater, der er involveret i det pågældende fiskeri.

KAPITEL IV

EU-fiskerfartøjers fiskeri på åbent hav

Artikel 23

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på fiskeri, der udøves på det åbne hav af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på over 24 m, men som ikke er omfattet af kapitel III.

Artikel 24

Betingelser for flagmedlemsstaternes udstedelse af fiskeritilladelser

En flagmedlemsstat må kun udstede en fiskeritilladelse til fiskeri på det åbne hav, hvis:

a)

kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse fastsat i artikel 5 er opfyldt

b)

det planlagte fiskeri er:

i overensstemmelse med en videnskabelig evaluering, der viser bæredygtigheden af det planlagte fiskeri, leveret eller valideret af et videnskabeligt institut i flagmedlemsstaten, eller

en del af et forskningsprogram, der omfatter en ordning for dataindsamling og organiseres af et videnskabeligt organ. Den videnskabelige forskningsprotokol, der vil være nødvendig under alle omstændigheder, valideres af et videnskabeligt institut i flagmedlemsstaten.

Artikel 25

Procedure for at opnå fiskeritilladelser

1.   En flagmedlemsstat, som har kontrolleret, at betingelserne i artikel 24 er opfyldt, sender Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i bilaget, og oplysninger om opfyldelsen af betingelserne fastsat i artikel 5.

2.   Hvis Kommissionen finder, at de oplysninger, der er givet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at vurdere, om betingelserne fastsat i artikel 24 er opfyldt, anmoder den om yderligere oplysninger eller begrundelser inden for ti kalenderdage fra modtagelsen af disse oplysninger.

3.   Hvis Kommissionen efter at have modtaget de ønskede yderligere oplysninger eller begrundelser som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 konstaterer, at betingelserne fastsat i artikel 24 ikke er opfyldt, kan den gøre indsigelse mod udstedelsen af en fiskeritilladelse inden for fem kalenderdage fra modtagelsen af de yderligere oplysninger eller begrundelser. Hvis Kommissionen konstaterer, at betingelserne er opfyldt, underretter den straks den pågældende medlemsstat om sin hensigt om ikke at gøre indsigelse.

4.   Flagmedlemsstaten kan udstede fiskeritilladelsen efter udløbet af den frist, der er omhandlet i stk. 2. Hvis Kommissionen har anmodet om yderligere oplysninger i overensstemmelse med stk. 2, kan flagmedlemsstaten udstede fiskeritilladelsen, hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelse inden for den i stk. 3 omhandlede frist, eller inden denne frist, forudsat at Kommissionen har underrettet medlemsstaten om sin hensigt om ikke at gøre indsigelse.

KAPITEL V

Chartring af EU-fiskerfartøjer

Artikel 26

Principper

1.   EU-fiskerfartøjer må ikke udøve fiskeri som led i charteraftaler i farvande, for hvilke en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri er i kraft eller anvendes midlertidigt.

2.   EU-fiskerfartøjer må ikke udøve fiskeri som led i mere end én charteraftale ad gangen eller indgå undercharteraftaler.

3.   EU-fiskerfartøjer må kun operere i henhold til charteraftaler i farvande henhørende under kompetenceområdet for en RFFO, hvis den stat, som fartøjet er chartret til, er kontraherende part i den pågældende organisation.

4.   Et EU-fiskerfartøj, der er omfattet af en charteraftale, må ikke udnytte sin flagmedlemsstats fiskerimuligheder, mens charteraftalen anvendes. Fangster taget af et EU-fiskerfartøj, der er omfattet af en charteraftale, skal modregnes charterstatens fiskerimuligheder.

5.   Intet i denne forordning begrænser flagmedlemsstatens ansvar for så vidt angår dens forpligtelser i henhold til international ret, kontrolforordningen, IUU-forordningen eller andre bestemmelser i den fælles fiskeripolitik, herunder rapporteringskrav.

6.   Indehaveren af fiskerilicensen til et EU-fiskerfartøj, der skal chartres, underretter flagmedlemsstaten om charteraftalen, inden den træder i kraft. Denne medlemsstat underretter omgående Kommissionen derom.

Artikel 27

Forvaltning af fiskeritilladelser som led i en charteraftale

Når en flagmedlemsstat udsteder en fiskeritilladelse til et fartøj i henhold til artikel 17, 21 eller 24, og det pågældende fiskeri foregår som led i en charteraftale, kontrollerer flagmedlemsstaten:

a)

at charterstatens kompetente myndigheder officielt har bekræftet, at aftalen er i overensstemmelse med landets nationale ret, og

b)

at charteraftalens oplysninger, herunder tidsperiode, fiskerimuligheder og fangstområde, er anført på fiskeritilladelsen.

KAPITEL VI

Omladningsaktiviteter

Artikel 28

Omladningsaktiviteter

1.   En omladningsaktivitet, der udføres af et EU-fiskerfartøj på åbent hav eller i henhold til direkte tilladelser, udføres i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i kontrolforordningen. Flagmedlemsstaten meddeler senest inden udgangen af marts hvert år for omladninger, der fandt sted det foregående år, Kommissionen oplysningerne i omladningsopgørelsen, datoen for omladningen, den geografisk position og området, hvor omladningen fandt sted.

2.   Førere af EU-fiskerfartøjer, der fisker i henhold til direkte tilladelser eller på åbent hav, meddeler de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat inden omladningen følgende oplysninger:

a)

navn og havnekendingsbogstaver og -nummer for det modtagende fartøj

b)

tidspunkt og geografisk position for den planlagte omladningsaktivitet og

c)

anslåede mængder af arter, der skal omlades.

3.   Denne artikel finder ikke anvendelse på omladninger, der er udført af EU-fiskerfartøjer i havne.

KAPITEL VII

Observations- og rapporteringsforpligtelser

Artikel 29

Data fra observatørprogrammer

Hvis der indsamles data om bord på et EU-fiskerfartøj som led i et observatørprogram, sendes de dermed forbundne rapporter i overensstemmelse med de fremsendelsesregler, der er fastsat i observatørprogrammet, omgående til flagmedlemsstatens kompetente myndighed.

Artikel 30

Udlevering af oplysninger til tredjelande

1.   Når der udøves fiskeri i henhold til dette afsnit, skal føreren af EU-fiskerfartøjet eller denne førers repræsentant stille de relevante fangst- og landingsopgørelser til rådighed for tredjelandet og tillige sende sin flagmedlemsstat en elektronisk kopi af disse data.

2.   Flagmedlemsstaten vurderer ved krydskontrol i overensstemmelse med artikel 109 i kontrolforordningen, om dataene, jf. nærværende artikels stk. 1, stemmer overens med de data, den har modtaget i henhold til nævnte forordning og, hvis det er relevant, i henhold til de relevante bestemmelser i partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri.

3.   Hvis der ikke fremsendes fangst- eller landingsopgørelser til tredjelandet som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, betragtes dette også som alvorlige overtrædelser i henhold til artikel 90 i kontrolforordningen afhængigt af den pågældende overtrædelses alvor, som flagmedlemsstatens kompetente myndighed træffer afgørelse om under hensyntagen til, hvilken type skade der er tale om, skadens værdi, overtræderens økonomiske situation, overtrædelsens omfang og om der er tale om gentagelser.

AFSNIT III

TREDJELANDSFISKERFARTØJERS FISKERI I EU-FARVANDE

Artikel 31

Krav om RFFO-medlemskab

Et fiskerfartøj fra et tredjeland må kun udøve fiskeri i EU-farvande efter bestande, der forvaltes af en RFFO, hvis tredjelandet er kontraherende part i den pågældende RFFO.

Artikel 32

Generelle principper

1.   Et tredjelandsfiskerfartøj må ikke udøve fiskeri i EU-farvande, medmindre det har fået udstedt en fiskeritilladelse af Kommissionen. Det kan kun få udstedt en sådan tilladelse, hvis det opfylder kriterierne for udstedelse af fiskeritilladelse i artikel 5.

2.   Et tredjelandsfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, skal overholde de kontrolregler, der gælder for EU-fartøjers fiskeri i det fiskeriområde, hvor det fisker. Skulle de bestemmelser, der er fastsat i den relevante fiskeriaftale, være anderledes, angives bestemmelserne udtrykkeligt enten i aftalen eller i form af regler, der er vedtaget med tredjelandet, der gennemfører aftalen.

3.   Hvis et tredjelandsfiskerfartøj sejler igennem EU-farvande uden at have fået udstedt en tilladelse i henhold til denne forordning, skal dens fiskeredskaber være fastgjort og stuvet i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i artikel 47 i kontrolforordningen, således at de ikke umiddelbart kan benyttes til fiskeri.

Artikel 33

Betingelser for udstedelse af fiskeritilladelser

1.   Kommissionen må kun udstede fiskeritilladelser til et tredjelandsfiskerfartøj med henblik på fiskeri i EU-farvande, hvis:

a)

der er et overskud af den tilladte fangstmængde, som vil dække de foreslåede fiskerimuligheder, som krævet i artikel 62, stk. 2 og 3, i UNCLOS

b)

betingelserne i den relevante fiskeriaftale er opfyldt, og fiskerfartøjet er berettiget i henhold til aftalen med det berørte tredjeland og, hvis det er relevant, opført på aftalens fartøjsliste

c)

de oplysninger, der kræves i aftalen om fiskerfartøjet og det eller de tilknyttede hjælpefartøjer, er fuldstændige og nøjagtige, og fiskerfartøjet og eventuelle tilknyttede hjælpefartøjer har et IMO-nummer, når det kræves i henhold til EU-retten

d)

fiskerfartøjet ikke er opført på en IUU-fartøjsliste vedtaget af en RFFO og/eller Unionen, jf. IUU-forordningen

e)

tredjelandet ikke er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. IUU-forordningen, eller over lande, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, jf. forordning (EU) nr. 1026/2012.

2.   Stk. 1, litra a), finder ikke anvendelse på tredjelandsfartøjer, der udøver fiskeri i henhold til en aftale om udveksling af fiskerimuligheder eller fælles forvaltning af arter af fælles interesse.

Artikel 34

Procedure for at opnå fiskeritilladelser

1.   Det pågældende tredjeland sender Kommissionen ansøgningerne vedrørende sine fartøjer før udløbet af den frist, der er fastsat i aftalen, eller den frist, som Kommissionen har fastsat.

2.   Kommissionen kan bede tredjelandet om yderligere oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere, at betingelserne i artikel 33 er opfyldt.

3.   Når det er fastslået, at betingelserne omhandlet i stk. 2 er opfyldt, udsteder Kommissionen en fiskeritilladelse og underretter omgående tredjelandet og de berørte medlemsstater herom.

Artikel 35

Forvaltning af fiskeritilladelser

1.   Er en af betingelserne fastsat i artikel 33 ikke længere opfyldt, træffer Kommissionen passende foranstaltninger, herunder til at ændre eller inddrage tilladelsen, og underretter tredjelandet og de berørte medlemsstater herom.

2.   Kommissionen kan nægte at udstede eller suspendere eller inddrage tilladelsen udstedt til et tredjelandsfiskerfartøj i tilfælde, hvor omstændighederne har ændret sig fundamentalt, eller i tilfælde af en alvorlig trussel mod den bæredygtige udnyttelse, forvaltning og bevarelse af havets biologiske ressourcer, eller hvor det er afgørende for at forebygge eller sætte en stopper for IUU-fiskeri, eller i tilfælde, hvor Unionen har besluttet at suspendere eller afbryde forbindelserne med det pågældende tredjeland.

Kommissionen underretter straks det pågældende tredjeland, såfremt den afviser, suspenderer eller inddrager tilladelsen i overensstemmelse med første afsnit.

Artikel 36

Indstilling af fiskeriet

1.   Når de fiskerimuligheder, som et tredjeland har fået tildelt, anses for at være opbrugt, underretter Kommissionen straks det pågældende tredjeland og medlemsstaternes kompetente kontrolmyndigheder herom. For at give mulighed for fortsat fiskeri inden for rammerne af ikkeopbrugte fiskerimuligheder, der også kan have indvirkning på opbrugte fiskerimuligheder, forelægger tredjelandet Kommissionen tekniske foranstaltninger, der har til formål at hindre negative virkninger for de opbrugte fiskerimuligheder.

2.   Fra datoen for den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, betragtes de fiskeritilladelser, der er udstedt til fartøjer, som fører det pågældende tredjelands flag, som suspenderet for det pågældende fiskeri, og fartøjerne har ikke længere tilladelse til at udøve dette fiskeri.

3.   Fiskeritilladelser betragtes som værende inddraget, hvis den i stk. 2 omhandlede suspension af fiskeritilladelser vedrører alle de aktiviteter, som de er udstedt til.

4.   Tredjelandet sørger for, at de pågældende fiskerfartøjer straks informeres om denne artikels anvendelse, og at de indstiller alt berørt fiskeri. Tredjelandet informerer også omgående Kommissionen, når fiskerfartøjer, der fører dets flag, har indstillet deres fiskeri.

Artikel 37

Overudnyttelse af kvoter i EU-farvande

1.   Konstaterer Kommissionen, at et tredjeland har overskredet de kvoter, det har fået tildelt for en bestand eller gruppe af bestande, nedsætter den de kvoter, der er tildelt det pågældende land for den pågældende bestand eller gruppe af bestande i de følgende år. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at omfanget af nedsættelsen svarer til nedsættelser pålagt medlemsstater under lignende omstændigheder.

2.   Kan der ikke foretages en nedsættelse i overensstemmelse med stk. 1 af den kvote for en bestand eller gruppe af bestande, der er overskredet, som sådan, fordi den pågældende kvote ikke i tilstrækkeligt omfang står til rådighed for det pågældende tredjeland, kan Kommissionen efter høring af tredjelandet i de følgende år nedsætte tredjelandets kvoter for andre bestande eller grupper af bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi.

Artikel 38

Kontrol og håndhævelse

1.   Et tredjelandsfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, skal overholde de kontrolregler, der gælder for EU-fartøjers fiskeri i det fiskeriområde, hvor det fisker.

2.   Et tredjelandsfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, forelægger Kommissionen eller det organ, den har udpeget, og, hvis det er relevant, kystmedlemsstaten de oplysninger, som EU-fartøjer i henhold til kontrolforordningen har pligt til at sende til flagmedlemsstaten.

3.   Kommissionen eller det organ, den har udpeget, sender de i stk. 2 omhandlede oplysninger til kystmedlemsstaten.

4.   Et tredjelandsfartøj, der har fået tilladelse til at fiske i EU-farvande, forelægger på anmodning Kommissionen eller det organ, den har udpeget, de observatørrapporter, der er udarbejdet som led i de gældende observatørprogrammer.

5.   Kystmedlemsstaterne registrerer samtlige overtrædelser begået af tredjelandsfiskerfartøjer og de dertil knyttede sanktioner, i det nationale register, der er oprettet i henhold til artikel 93 i kontrolforordningen.

AFSNIT IV

DATA OG OPLYSNINGER

Artikel 39

EU-database over fiskeritilladelser udstedt i henhold til denne forordning

1.   Kommissionen opretter og vedligeholder en EU-fiskeritilladelsesdatabase, der indeholder alle fiskeritilladelser, der er udstedt i overensstemmelse med afsnit II og III, og som består af en offentligt tilgængelig del og en sikker del. Følgende gælder for denne database:

a)

den indeholder samtlige oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med bilaget, og andre oplysninger, der er forelagt for Kommissionen med henblik på udstedelse af fiskeritilladelser i henhold til afsnit II og III, herunder navn, by, ejerens og op til fem reelle ejeres bopælsland, og status for hver enkelt tilladelse vises så snart som muligt

b)

den anvendes til udveksling af data og oplysninger mellem Kommissionen og en medlemsstat, og

c)

den anvendes udelukkende med henblik på en bæredygtig forvaltning af fiskerflåderne og med henblik på kontrol.

2.   Databasens liste over alle fiskeritilladelser, der er udstedt i henhold til afsnit II og III, skal være offentligt tilgængelig og omfatte alle nedenstående oplysninger:

a)

fartøjets navn og flag og dets CFR- og IMO-nummer, når det kræves i henhold til EU-retten

b)

type tilladelse, herunder målarter eller artsgruppe(r), og

c)

tidspunkt og område, hvor fiskeri er tilladt (start- og slutdatoer, fiskeriområde).

3.   Medlemsstaterne benytter databasen til at indgive ansøgninger om fiskeritilladelser til Kommissionen og til at ajourføre deres oplysninger, jf. artikel 11, 18, 22 og 26, og tredjelande benytter databasen til at indgive ansøgninger om fiskeritilladelser som fastsat i artikel 34.

Artikel 40

Tekniske krav

1.   Udvekslingen af oplysninger som omhandlet i afsnit II og III og i nærværende afsnit skal foregå elektronisk.

2.   Kommissionen kan, uden at dette berører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (16), vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte de tekniske driftskrav til registrering, formatering og transmission af de oplysninger, der er omhandlet i afsnit II og III og i nærværende afsnit. De tekniske driftskrav finder anvendelse tidligst seks måneder og senest 18 måneder efter deres vedtagelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 45, stk. 2.

Artikel 41

Adgang til data

Medlemsstaterne eller Kommissionen giver med forbehold af artikel 110 i kontrolforordningen de relevante kompetente administrative tjenester, der er inddraget i forvaltningen af fiskerflåderne, adgang til den sikre del af den EU-database over eksterne fiskerflåders fiskeritilladelser, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 39.

Artikel 42

Forvaltning af data, beskyttelse af persondata og fortrolighed

Data indsamlet i henhold til denne forordning behandles i overensstemmelse med artikel 112 og 113 i kontrolforordningen, forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF og de dertil knyttede nationale gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 43

Forbindelserne med tredjelande og RFFO'er

1.   Hvis en medlemsstat modtager oplysninger fra et tredjeland eller en RFFO af relevans for en effektiv anvendelse af denne forordning, videreformidler den disse oplysninger til Kommissionen eller det organ, den har udpeget, og, hvis det er relevant, til andre berørte medlemsstater, for så vidt dette er tilladt i henhold til de bilaterale aftaler med det pågældende tredjeland eller den pågældende RFFO's bestemmelser.

2.   Kommissionen eller det organ, den har udpeget, kan i henhold til fiskeriaftaler indgået mellem Unionen og et tredjeland eller i henhold til regler fastsat af RFFO'er, som Unionen er kontraherende part i, meddele relevante oplysninger om manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning eller alvorlige overtrædelser til andre parter i nævnte aftaler eller organisationer, hvis den medlemsstat, som fremlagde oplysningerne, giver sit samtykke hertil, og under overholdelse af forordning (EF) nr. 45/2001.

AFSNIT V

PROCEDURER, DELEGATION AF BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 44

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. januar 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 5, stk. 2, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 45

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur nedsat ved artikel 47 i grundforordningen. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

AFSNIT VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 46

Ophævelse

1.   Forordningen om fiskeritilladelser ophæves.

2.   Henvisninger til bestemmelserne i forordningen om fiskeritilladelser gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 47

Overgangsbestemmelser om den midlertidige omfordeling af fiskerimuligheder i henhold til eksisterende protokoller

1.   Uanset artikel 12 følges proceduren for midlertidig omfordeling af fiskerimuligheder fastsat i nærværende artikel, for så vidt angår de protokoller til partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri, der er i kraft eller anvendes midlertidigt den 17. januar 2018, indtil udløbet af den pågældende protokol.

2.   Viser det sig i forbindelse med en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri på grundlag af anmodningerne om fremsendelse af ansøgninger, jf. artikel 11, at det antal fiskeritilladelser eller de fiskerimuligheder, som Unionen har fået tildelt i henhold til en protokol, ikke udnyttes fuldt ud, underretter Kommissionen de pågældende medlemsstater og anmoder dem om at bekræfte, at de ikke fuldt ud udnytter fiskerimulighederne. Modtages der ikke noget svar inden udløbet af de frister, som Rådet træffer afgørelse om ved indgåelsen af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri, betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den givne periode.

3.   På grundlag af den pågældende medlemsstats bekræftelse vurderer Kommissionen, hvor mange uudnyttede fiskerimuligheder der er i alt, og forelægger vurderingen for medlemsstaterne.

4.   Medlemsstater, der ønsker at udnytte de uudnyttede fiskerimuligheder, som er omhandlet i stk. 3, sender Kommissionen en liste over alle fartøjer, for hvilke de har til hensigt at anmode om fiskeritilladelse, og anmodning om fremsendelse af ansøgninger for hvert af disse fartøjer i henhold til artikel 11.

5.   Kommissionen afgør, hvordan omfordelingen skal finde sted, i nært samarbejde med de pågældende medlemsstater.

Hvis en berørt medlemsstat gør indvendinger imod denne omfordeling, afgør Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, hvordan omfordelingen skal finde sted, idet den tager kriterierne i nærværende artikels stk. 8 i betragtning, og underretter de pågældende medlemsstater herom. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 2.

6.   Fremsendelsen af ansøgninger i henhold til nærværende artikel har ingen indflydelse på fordelingen af fiskerimuligheder eller udvekslingen heraf mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 16 i grundforordningen.

7.   Der er intet til hinder for, at Kommissionen anvender den i stk. 2-5 beskrevne mekanisme, indtil de i stk. 2 omhandlede frister er fastsat.

8.   Med henblik på omfordeling af fiskerimuligheder i henhold til nærværende artikel tager Kommissionen navnlig følgende i betragtning:

a)

datoen for modtagelsen af anmodningerne

b)

de fiskerimuligheder, der kan omfordeles

c)

antallet af modtagne anmodninger

d)

antallet af medlemsstater, der har fremsat anmodning, og

e)

hvis fiskerimulighederne er helt eller delvis baseret på fiskeriindsats eller fangster: hvert af de pågældende fartøjers forventede fiskeriindsats eller fangster.

Artikel 48

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT C 303 af 19.8.2016, s. 116.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 2.2.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets førstebehandlingsholdning af 17.10.2017 (EUT C 390 af 17.11.2017, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 26.10.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).

(4)  Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af de Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).

(5)  Rådets afgørelse 98/414/EF af 8. juni 1998 om Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fiskebestande, der bevæger sig både inden for og uden for eksklusive økonomiske zoner (fælles bestande), og stærkt vandrende fiskebestande (EFT L 189 af 3.7.1998, s. 14).

(6)  Rådets afgørelse 96/428/EF af 25. juni 1996 om Fællesskabets godkendelse af aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav (EFT L 177 af 16.7.1996, s. 24).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(12)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1026/2012 af 25. oktober 2012 om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 34).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).


BILAG

Liste over data, som skal forelægges

I

ANSØGER

1

Den økonomiske operatørs navn

2

E-mail

3

Adresse

4

Fax nr.

5

Tlf. nr.

6

Ejerens navn

7

E-mail

8

Adresse

9

Fax nr.

10

Tlf. nr.

11

Navn på den forening eller repræsentant, der repræsenterer den økonomiske operatør

12

E-mail

13

Adresse

14

Fax nr.

15

Tlf. nr.

16

Fartøjsførerens/fartøjsførernes navn

17

E-mail

18

Adresse

19

Fax nr.

20

Tlf. nr.


II

OPLYSNINGER OM FISKERFARTØJET

21

Fartøjets navn

22

Fartøjsidentifikator (IMO-nummer, CFR-nummer osv.)

23

Metode til opbevaring af fisken om bord

24

Fartøjstype FAO-kode

25

Redskabstype FAO-kode


III

KATEGORI AF FISKERI, SOM DER ANSØGES OM TILLADELSE TIL

26

Type tilladelse (direkte tilladelse — åbent hav — hjælp)

27

Fiskeriområde (FAO-område(r), Underområde(r), afsnit eller underafsnit, alt efter hvad der er relevant)

28

Fiskeriområde (åbent hav; tredjeland — præciseres)

29

Landingshavn(e)

30

Målarter FAO-kode(r) (eller kategori af fiskeri for partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri)

31

Periode, som der ansøges om tilladelse til at fiske i (start- og slutdato)

32

Liste over hjælpefartøjer (fartøjets navn, IMO-nummer, CFR-nummer)


IV

CHARTRING

33

Fartøj, som fisker som led i en charteraftale (J/N)

34

Type charteraftale

35

Charteraftalens gyldighedsperiode (start- og slutdato)

36

Fiskerimuligheder (mt) tildelt fartøj som led i en charteraftale

37

Tredjeland, der tildeler fiskerimuligheder til fartøj som led i en charteraftale