27.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (3) indfører harmoniserede regler og procedurer for at lette samarbejdet mellem de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om grænseoverskridende forbrugerbeskyttelse. I henhold til artikel 21a i forordning (EF) nr. 2006/2004 skal der foretages en revision af effektiviteten af nævnte forordning og dens operationelle mekanismer. Efter en sådan revision konkluderede Kommissionen, at forordning (EF) nr. 2006/2004 ikke er tilstrækkelig til effektivt at håndtere udfordringerne for håndhævelse på det indre marked, herunder det digitale indre markeds udfordringer.

(2)

I Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015, »En strategi for et digitalt indre marked i EU«, blev behovet for at styrke forbrugernes tillid gennem hurtigere, mere fleksibel og ensartet håndhævelse af forbrugerreglerne fastlagt som en af prioriteterne i denne strategi. I Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015, »Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne«, blev det gentaget, at håndhævelsen af Unionens forbrugerbeskyttelseslovgivning bør styrkes yderligere gennem revision af forordning (EF) nr. 2006/2004.

(3)

Den ineffektive håndhævelse i sager om grænseoverskridende overtrædelser, herunder overtrædelser i det digitale miljø, gør det muligt for erhvervsdrivende at undvige håndhævelse ved at flytte inden for Unionen. Den medfører også konkurrenceforvridning for lovlydige erhvervsdrivende, der driver virksomhed enten i hjemlandet eller på tværs af grænserne, online eller offline, og skader dermed direkte forbrugerne og undergraver forbrugertilliden til grænseoverskridende transaktioner og det indre marked. Der er derfor behov for en højere grad af harmonisering, der omfatter effektivt håndhævelsessamarbejde mellem de kompetente offentlige håndhævelsesmyndigheder, med henblik på at opdage og undersøge overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, og kræve dem bragt til ophør eller forbyde dem.

(4)

Med forordning (EF) nr. 2006/2004 blev der indført et netværk af kompetente offentlige håndhævelsesmyndigheder i hele Unionen. Det er nødvendigt med effektiv koordinering mellem de forskellige kompetente myndigheder, der deltager i dette netværk, såvel som effektiv koordinering blandt andre offentlige myndigheder på medlemsstatsplan. Det centrale forbindelseskontors koordinerende rolle bør overlades til en offentlig myndighed i hver medlemsstat. Denne myndighed bør have tilstrækkelige beføjelser og de nødvendige ressourcer til at varetage denne vigtige rolle. Hver medlemsstat opfordres til at udpege en af de kompetente myndigheder til centralt forbindelseskontor i medfør af denne forordning.

(5)

Forbrugerne bør også beskyttes mod overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, og som allerede er ophørt, men hvis skadelige virkninger kan fortsætte. De kompetente myndigheder bør have de nødvendige minimumsbeføjelser til at undersøge sådanne overtrædelser og kræve dem bragt til ophør eller forbyde dem i fremtiden for at undgå, at de gentages, hvorved der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

(6)

De kompetente myndigheder bør have et minimum af undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser med henblik på at anvende denne forordning, at samarbejde hurtigere og mere effektivt med hinanden og at afskrække erhvervsdrivende fra at begå overtrædelser, der er omfattet af denne forordning. Disse beføjelser bør være tilstrækkelige til effektivt at håndtere de håndhævelsesmæssige udfordringer i forbindelse med e-handel og det digitale miljø og til at forhindre erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne, i at udnytte huller i håndhævelsesordningen ved at flytte til medlemsstater, hvis kompetente myndigheder ikke er i stand til at håndtere ulovlige forretningsmetoder. Disse beføjelser bør gøre det muligt for medlemsstaterne at sikre, at de nødvendige oplysninger og bevismateriale lovligt kan udveksles mellem de kompetente myndigheder, for at opnå effektiv håndhævelse på samme niveau i alle medlemsstaterne.

(7)

Hver medlemsstat bør sikre, at alle kompetente myndigheder inden for dens jurisdiktion har alle de minimumsbeføjelser, der er nødvendige for at sikre korrekt anvendelse af denne forordning. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne beslutte ikke at tildele alle beføjelserne til hver kompetent myndighed, forudsat at hver af disse beføjelser kan udøves effektivt og i nødvendigt omfang i forbindelse med enhver overtrædelse, der er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne bør også i overensstemmelse med denne forordning kunne beslutte at overdrage visse opgaver til udpegede organer eller at give kompetente myndigheder beføjelse til at høre forbrugerorganisationer, erhvervssammenslutninger, udpegede organer eller andre berørte personer om effektiviteten af en erhvervsdrivendes foreslåede tilsagn for at bringe en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, til ophør. Medlemsstaterne bør imidlertid ikke være forpligtet til at inddrage udpegede organer i anvendelsen af denne forordning eller til at åbne mulighed for at høre forbrugerorganisationer, erhvervssammenslutninger, udpegede organer eller andre berørte personer om effektiviteten af foreslåede tilsagn i forbindelse med at bringe en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, til ophør.

(8)

Kompetente myndigheder bør kunne indlede undersøgelser eller procedurer på eget initiativ, hvis de bliver bekendt med overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, på andre måder end ved forbrugerklager.

(9)

Kompetente myndigheder bør have adgang til alle relevante dokumenter, data og oplysninger, der vedrører genstanden for en undersøgelse eller samordnede undersøgelser af et forbrugermarked (»kontrolaktioner«) med henblik på at klarlægge, om en overtrædelse af EU-retlige regler, der beskytter forbrugernes interesser, har fundet eller finder sted, og navnlig for at identificere den ansvarlige erhvervsdrivende, uanset hvem der er i besiddelse af de pågældende dokumenter, data eller oplysninger, og uanset deres form eller format, deres lagringsmedium eller det sted, hvor de er lagret. Kompetente myndigheder bør direkte kunne kræve, at tredjeparter i den digitale værdikæde fremlægger alt relevant bevismateriale og alle relevante data og oplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (4), og i overensstemmelse med lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger.

(10)

Kompetente myndigheder bør kunne anmode om alle relevante oplysninger fra alle offentlige myndigheder, organer eller agenturer i deres medlemsstat eller fra alle fysiske eller juridiske personer, herunder f.eks. betalingstjenesteudbydere, internetudbydere, teleoperatører, domæneregistre og -registratorer og udbydere af hostingtjenester, med henblik på at klarlægge, om en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, har fundet eller finder sted.

(11)

Kompetente myndigheder bør være i stand til at foretage nødvendige kontrolbesøg på stedet, og de bør have beføjelse til at få adgang til alle lokaliteter, arealer og transportmidler, som den erhvervsdrivende, der er omfattet af kontrolbesøget, anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession.

(12)

Kompetente myndigheder bør kunne anmode enhver repræsentant for eller medarbejder hos den erhvervsdrivende, der er omfattet af kontrolbesøget, om at afgive forklaring om faktiske forhold, oplysninger, data eller dokumenter vedrørende genstanden for kontrolbesøget og bør kunne registrere den pågældende repræsentants eller medarbejders svar.

(13)

Kompetente myndigheder bør kunne kontrollere overholdelsen af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser, og opnå bevis for overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, herunder overtrædelser, der finder sted under eller efter køb af varer eller tjenesteydelser. Kompetente myndigheder bør derfor have beføjelse til at købe varer eller tjenesteydelser som testkøb, herunder, hvor det er nødvendigt, under skjult identitet, med henblik på at opdage overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, såsom afvisninger af at gennemføre forbrugerens ret til at ophæve en aftale i tilfælde af aftaler vedrørende fjernsalg, og på at indhente bevismateriale. Denne beføjelse bør også omfatte beføjelsen til at besigtige, observere, undersøge, demontere eller teste et produkt eller en tjenesteydelse, som er købt af den kompetente myndighed med henblik herpå. Beføjelsen til at købe varer og tjenesteydelser som testkøb vil kunne omfatte kompetente myndigheders beføjelse til at sikre tilbagebetaling af enhver betaling, der er foretaget, hvis en sådan tilbagebetaling ikke er uforholdsmæssig og i øvrigt er i overensstemmelse med EU-ret og national ret.

(14)

Navnlig i det digitale miljø bør de kompetente myndigheder kunne bringe overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, til ophør hurtigt og effektivt, og navnlig når en erhvervsdrivende, der sælger varer eller tjenesteydelser, skjuler sin identitet eller flytter inden for Unionen eller til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på forbrugeres kollektive interesser, bør de kompetente myndigheder kunne vedtage foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med national ret, herunder fjernelse af indhold fra en onlinegrænseflade eller krav om, at der tydeligt vises en advarsel, når forbrugere får adgang til en onlinegrænseflade. Foreløbige foranstaltninger bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå deres mål. De kompetente myndigheder bør endvidere have beføjelse til at kræve, at der tydeligt vises en advarsel, når forbrugere får adgang til en onlinegrænseflade, eller til at kræve fjernelsen eller ændringen af digitalt indhold, hvis der ikke findes andre effektive midler til at bringe en ulovlig praksis til ophør. Sådanne foranstaltninger bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet om at overtrædelsen, der er omfattet af denne forordning, bringes til ophør eller forbydes.

(15)

Kompetente myndigheder bør i overensstemmelse med denne forordnings mål, og idet vigtigheden af de erhvervsdrivendes vilje til at handle i overensstemmelse med Unionens forbrugerbeskyttelsesret og afhjælpe følgerne af deres overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, understreges, have mulighed for at aftale tilsagn med erhvervsdrivende, der indeholder trin, som en erhvervsdrivende skal tage, og foranstaltninger, som en erhvervsdrivende skal træffe, vedrørende en overtrædelse, navnlig at bringe en overtrædelse til ophør.

(16)

Sanktioner for overtrædelser af forbrugerretten udgør en vigtig del af håndhævelsesordningen, da de har direkte betydning for, i hvilket omfang offentlig håndhævelse har afskrækkende virkning. Eftersom nationale sanktionsordninger ikke altid giver mulighed for at tage højde for den grænseoverskridende dimension af en overtrædelse, bør kompetente myndigheder som en del af deres minimumsbeføjelser have ret til at pålægge sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af denne forordning. Det bør ikke kræves af medlemsstaterne, at de fastlægger en ny sanktionsordning for overtrædelser, der er omfattet af denne forordning. I stedet bør de kræve, at kompetente myndigheder anvender den gældende ordning for den samme indenlandske overtrædelse, om muligt under hensyntagen til den pågældende overtrædelses faktiske omfang og rækkevidde. I lyset af konklusionerne i Kommissionens rapport om kvalitetskontrol (fitness check) af forbruger- og markedsføringslovgivning kan det blive vurderet at være nødvendigt at styrke sanktionsniveauet for overtrædelser af EU-retlige forbrugerbeskyttelsesregler.

(17)

Forbrugere bør have ret til at gøre krav gældende for skade som følge af overtrædelser, der er omfattet af denne forordning. Afhængigt af sagen bør de kompetente myndigheders beføjelse til på den erhvervsdrivendes initiativ at modtage yderligere tilsagn om afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser fra denne til gavn for forbrugere, der er blevet berørt af den påståede overtrædelse omfattet af denne forordning, eller, hvis det er relevant, til at søge at opnå tilsagn fra den erhvervsdrivende om at tilbyde passende afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser til de forbrugere, der er blevet berørt af den pågældende overtrædelse, bidrage til at fjerne de negative virkninger for forbrugerne af en grænseoverskridende overtrædelse. Disse tilsagn om afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser kan bl.a. omfatte reparation, omlevering, prisafslag, ophævelse af aftalen eller tilbagebetaling af købesummen for varerne eller tjenesteydelserne, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt for at begrænse de negative følger af overtrædelsen omfattet af denne forordning for den berørte forbruger, i overensstemmelse med kravene i EU-retten. Dette bør ikke berøre forbrugerens ret til at gøre krav gældende ved hjælp af passende retsmidler. Hvor det er relevant, bør de kompetente myndigheder på passende vis oplyse forbrugere, der hævder, at de har lidt skade som følge af en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, om, hvordan de søger erstatning i henhold til national ret.

(18)

Gennemførelsen og udøvelsen af beføjelser ved anvendelsen af denne forordning bør være forholdsmæssig og passende henset til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade af overtrædelsen af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser. Kompetente myndigheder bør tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder og bør vælge de bedst egnede foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere overtrædelsen, der er omfattet af denne forordning. Disse foranstaltninger bør være forholdsmæssige og effektive og have afskrækkende virkning.

(19)

Gennemførelsen og udøvelsen af beføjelser ved anvendelsen af denne forordning bør også overholde anden EU-ret og national ret, herunder gældende retssikkerhedsgarantier og principper for de grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne bør fortsat kunne fastsætte betingelser og begrænsninger for udøvelsen af beføjelserne i national ret i overensstemmelse med EU-retten. Hvis der f.eks. kræves forhåndstilladelse fra den berørte medlemsstats judicielle myndighed for at få adgang til fysiske eller juridiske personers lokaliteter i henhold til national ret, bør beføjelsen til at få adgang til sådanne lokaliteter kun anvendes efter, at en sådan forhåndstilladelse er blevet indhentet.

(20)

Medlemsstaterne bør kunne vælge, om de kompetente myndigheder skal udøve disse beføjelser direkte under egen deres myndighed, med bistand fra andre kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder, ved at give instruks til udpegede organer eller ved indbringelse for de kompetente domstole. Medlemsstaterne bør sikre, at disse beføjelser udøves effektivt og rettidigt.

(21)

Når kompetente myndigheder svarer på anmodninger, der er indgivet gennem mekanismen for gensidig bistand, bør de, hvor det er relevant, også gøre brug af andre beføjelser eller foranstaltninger, der er tillagt dem på nationalt plan, herunder beføjelsen til at rejse tiltale eller henvise sager til retsforfølgning. Det er af største betydning, at domstole og andre myndigheder, navnlig dem, der er involveret i straffesager, har de nødvendige midler og beføjelser til at samarbejde effektivt og rettidigt med de kompetente myndigheder.

(22)

Effektiviteten af mekanismen for gensidig bistand bør forbedres. Oplysninger, der anmodes om, bør gives inden for de frister, der er fastsat i denne forordning, og nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger bør vedtages rettidigt. Kompetente myndigheder bør svare på anmodninger om oplysninger og håndhævelse inden for fastsatte frister, medmindre andet aftales. Den kompetente myndigheds forpligtelser inden for mekanismen for gensidig bistand bør forblive uændrede, medmindre det er sandsynligt, at håndhævelsestiltag og administrative afgørelser truffet på nationalt plan uden for mekanismen for gensidig bistand vil sikre hurtigt og effektivt ophør af eller forbud mod overtrædelsen inden for Unionen. Administrative afgørelser bør i den henseende forstås som afgørelser, der gennemfører foranstaltninger, som er truffet for at bringe overtrædelser inden for Unionen til ophør eller forbyde den. I disse særlige tilfælde bør de kompetente myndigheder være berettiget til at afslå at efterkomme en anmodning om håndhævelsesforanstaltninger, der er fremsat i henhold til mekanismen for gensidig bistand.

(23)

Kommissionen bør være bedre i stand til at koordinere og overvåge, hvordan mekanismen for gensidig bistand fungerer, udstede vejledning, komme med anbefalinger og afgive udtalelser til medlemsstaterne, når der opstår problemer. Kommissionen bør også være bedre i stand til effektivt og hurtigt at bistå de kompetente myndigheder med at bilægge tvister om fortolkning af deres forpligtelser, der følger af mekanismen for gensidig bistand.

(24)

Denne forordning bør fastsætte harmoniserede regler for proceduren for koordinering af undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger i forbindelse med udbredte overtrædelser og udbredte overtrædelser med EU-dimension. Koordinerede tiltag til imødegåelse af udbredte overtrædelser og udbredte overtrædelser med EU-dimension bør sikre, at kompetente myndigheder er i stand til at vælge de mest egnede og effektive redskaber til at standse disse overtrædelser og, når det er relevant, til at modtage eller søge at opnå tilsagn om afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser fra de ansvarlige erhvervsdrivende til gavn for forbrugerne.

(25)

De berørte kompetente myndigheder bør som led i et koordineret tiltag koordinere deres undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for effektivt at håndtere den udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension og for at bringe den til ophør eller forbyde den. Med henblik herpå bør der udveksles al nødvendigt bevismateriale og oplysninger mellem de kompetente myndigheder, og nødvendig bistand bør tilbydes. Kompetente myndigheder, der er berørt af den udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension, bør træffe de nødvendige håndhævelsesforanstaltninger på en koordineret måde med henblik på at bringe denne overtrædelse til ophør eller forbyde den.

(26)

Hver kompetent myndigheds deltagelse i et koordineret tiltag, og navnlig de undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger, som en kompetente myndighed skal træffe, bør være tilstrækkelig for effektivt at håndtere den udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension. Kompetente myndigheder, der er berørt af denne overtrædelse, bør være forpligtet til kun at træffe de undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at fremskaffe alt nødvendigt bevismateriale og oplysninger vedrørende den udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension, og til at bringe overtrædelsen til ophør eller forbyde den. Mangel på tilgængelige ressourcer hos den kompetente myndighed, der er berørt af denne overtrædelse, bør imidlertid ikke betragtes som en begrundelse for ikke at deltage i et koordineret tiltag.

(27)

Kompetente myndigheder berørt af den udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension, som deltager i et koordineret tiltag, bør kunne gennemføre nationale undersøgelses- og håndhævelsesaktiviteter med hensyn til samme overtrædelse og over for den samme erhvervsdrivende. Samtidig bør den kompetente myndigheds forpligtelse til sammen med andre kompetente myndigheder, der er berørt af overtrædelsen, at koordinere sine undersøgelses- og håndhævelsesaktiviteter inden for rammerne af det koordinerede tiltag imidlertid stadig være gældende, medmindre det er sandsynligt, at håndhævelsestiltag og administrative afgørelser, der træffes på nationalt plan uden for rammerne af det koordinerede tiltag, vil sikre, at en udbredt overtrædelse eller udbredt overtrædelse med EU-dimension hurtigt og effektivt bringes til ophør eller forbydes. Administrative afgørelser bør i den henseende forstås som afgørelser, der gennemfører de foranstaltninger, som er truffet for at bringe overtrædelsen til ophør eller forbyde den. I disse særlige tilfælde bør de kompetente myndigheder have ret til at afslå at deltage i det koordinerede tiltag.

(28)

Er der en begrundet mistanke om en udbredt overtrædelse, bør de kompetente myndigheder, der er berørt af denne udbredte overtrædelse, efter aftale iværksætte et koordineret tiltag. For at fastlægge, hvilke kompetente myndigheder der er berørt af en udbredt overtrædelse, bør der tages hensyn til alle overtrædelsens relevante aspekter og navnlig hvor den erhvervsdrivende er etableret eller har bopæl, hvor den erhvervsdrivendes aktiver befinder sig, hvor de forbrugere, der har lidt skade som følge af den påståede overtrædelse, befinder sig, og beliggenheden af den erhvervsdrivendes salgssteder, dvs. butikker og websteder.

(29)

Kommissionen bør arbejde tættere sammen med medlemsstaterne for at forhindre, at der finder omfattende overtrædelser sted. Kommissionen bør derfor underrette kompetente myndigheder, hvis den har mistanke om eventuelle overtrædelser, der er omfattet af denne forordning. Hvis Kommissionen f.eks. ved at overvåge kompetente myndigheders varslinger har begrundet mistanke om, at en udbredt overtrædelse med EU-dimension har fundet sted, bør den gennem de kompetente myndigheder og centrale forbindelseskontorer, der er berørt af den påståede overtrædelse, underrette medlemsstaterne og i underretningen give en begrundelse for et eventuelt koordineret tiltag. Berørte kompetente myndigheder bør på grundlag af foreliggende oplysninger eller oplysninger, der er lettilgængelige for dem, foretage passende undersøgelser. De bør underrette de andre kompetente myndigheder, de centrale forbindelseskontorer, der er berørt af denne overtrædelse, og Kommissionen om resultaterne af deres undersøgelser. Hvis de berørte kompetente myndigheder konkluderer, at sådanne undersøgelser viser, at en overtrædelse muligvis finder sted, bør de påbegynde det koordinerede tiltag ved at træffe de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. Et koordineret tiltag med henblik på at håndtere en udbredt overtrædelse med EU-dimension bør altid koordineres af Kommissionen. Hvis det står klart, at en medlemsstat er berørt af denne overtrædelse, bør den deltage i et koordineret tiltag for at bidrage til at indsamle alt nødvendigt bevismateriale og oplysninger vedrørende overtrædelsen og til at bringe overtrædelsen til ophør eller forbyde den. For så vidt angår håndhævelsesforanstaltningerne bør straffesager og andre retssager i medlemsstaterne ikke berøres af anvendelsen af denne forordning. Princippet om ne bis in idem bør overholdes. Hvis den samme erhvervsdrivende gentager samme handling eller undladelse, der udgjorde en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, som allerede har været genstand for håndhævelsesprocedurer, der bevirkede, at overtrædelsen blev bragt til ophør eller blev forbudt, bør det imidlertid anses for en ny overtrædelse, og de kompetente myndigheder bør gribe ind over for den.

(30)

Berørte kompetente myndigheder bør træffe de undersøgelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at fastlægge detaljerne vedrørende den udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension, og navnlig den erhvervsdrivendes identitet, den erhvervsdrivendes handlinger eller undladelser og overtrædelsens virkninger. De kompetente myndigheder bør træffe håndhævelsesforanstaltninger baseret på undersøgelsens resultat. Når det er relevant, bør undersøgelsens resultat og vurderingen af den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU-dimension fremlægges i en fælles holdning, som de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er berørt af det koordinerede tiltag, når til enighed om, og som bør rettes til den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for denne overtrædelse. Den fælles holdning bør ikke udgøre en bindende afgørelse fra de kompetente myndigheder. Den bør imidlertid give adressaten mulighed for at blive hørt om de spørgsmål, der indgår i den fælles holdning.

(31)

I forbindelse med udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser med EU-dimension bør retten til et forsvar for de erhvervsdrivende respekteres. Dette kræver navnlig, at den erhvervsdrivende har ret til at blive hørt og til under sagen at benytte det officielle sprog eller et af de officielle sprog, der anvendes til officielle formål i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er etableret eller har bopæl. Det er også vigtigt at sikre overholdelse af EU-retten om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger.

(32)

De berørte kompetente myndigheder bør inden for deres jurisdiktion træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger. Virkningerne af udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser med EU-dimension er imidlertid ikke begrænset til en enkelt medlemsstat. Derfor er det nødvendigt med koordinerede tiltag mellem de kompetente myndigheder for at håndtere disse overtrædelser og bringe dem til ophør eller forbyde dem.

(33)

Den effektive opdagelse af overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, bør understøttes ved udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen i form af varslinger, hvis der er begrundet mistanke om sådanne overtrædelser. Kommissionen bør koordinere funktionsmåden af udveksling af oplysninger.

(34)

Forbrugerorganisationer spiller en væsentlig rolle ved at informere forbrugere om deres rettigheder og oplyse dem og beskytte deres interesser, herunder i forbindelse med bilæggelsen af tvister. Forbrugere bør tilskyndes til at samarbejde med de kompetente myndigheder om at styrke anvendelsen af denne forordning.

(35)

Forbrugerorganisationer og, hvor det er relevant, erhvervssammenslutninger bør gives adgang til at underrette de kompetente myndigheder om formodede overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, og at udveksle de oplysninger med dem, som er nødvendige for at opdage, undersøge og standse overtrædelser, for at give deres mening til kende om undersøgelser eller overtrædelser og for at underrette kompetente myndigheder om misbrug af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser.

(36)

For at sikre korrekt gennemførelse af denne forordning bør medlemsstaterne tillægge udpegede organer, europæiske forbrugercentre, forbrugerorganisationer og -sammenslutninger samt, hvor det er passende, erhvervssammenslutninger, der har den nødvendige ekspertise, beføjelse til at udstede eksterne varslinger til de kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater og Kommissionen om formodede overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, og til at give de nødvendige oplysninger, som er tilgængelige for dem. Medlemsstaterne kan have passende grunde til ikke at tillægge sådanne enheder beføjelser til at udføre disse handlinger. Hvis en medlemsstat i denne forbindelse beslutter ikke at tillade en af disse enheder at udstede eksterne varslinger, bør den give en forklaring, der begrunder dens beslutning herom.

(37)

Kontrolaktioner er en anden form for koordinering af håndhævelse, der har vist sig at være et effektivt redskab mod overtrædelser af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser, og som bør opretholdes og styrkes i fremtiden for både online- og offlinesektorer. Kontrolaktioner bør navnlig foretages, hvis markedstendenser, forbrugerklager eller andre forhold tyder på, at overtrædelser af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser, har fundet eller finder sted.

(38)

Data vedrørende forbrugerklager kan hjælpe beslutningstagere på EU- og nationalt plan med at vurdere, hvordan forbrugermarkeder fungerer, og med at opdage overtrædelser. Udveksling af sådanne data på EU-plan bør fremmes.

(39)

Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne, i det omfang det er nødvendigt for at bidrage til at nå målet for denne forordning, underretter hinanden og Kommissionen om deres aktiviteter vedrørende beskyttelse af forbrugernes interesser, herunder om deres støtte til forbrugerrepræsentanters aktiviteter, deres støtte til arbejdet i organer med ansvar for udenretslig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet og deres støtte til forbrugeres adgang til retlig prøvelse. Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen kunne gennemføre fælles aktiviteter med hensyn til udveksling af forbrugerpolitikoplysninger på de førnævnte områder.

(40)

De eksisterende udfordringer for håndhævelse går ud over Unionens grænser, og det er nødvendigt at beskytte EU-forbrugeres interesser mod erhvervsdrivende, som bevæger sig på kanten af loven, og som er baseret i tredjelande. Der bør derfor forhandles internationale aftaler med tredjelande om gensidig bistand i forbindelse med håndhævelsen af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser. Disse internationale aftaler bør omfatte genstanden for denne forordning og bør forhandles på EU-plan for at sikre den bedst mulige beskyttelse af EU- forbrugere og et gnidningsløst samarbejde med tredjelande.

(41)

Oplysninger, der udveksles mellem kompetente myndigheder, bør være omfattet af strenge regler om fortrolighed, tavshedspligt og forretningshemmeligheder for at sikre, at undersøgelser ikke kompromitteres, eller at erhvervsdrivendes rygte ikke lider urimelig skade. Kompetente myndigheder bør kun træffe afgørelse om at fremlægge sådanne oplysninger, når det i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er hensigtsmæssigt og nødvendigt under hensyntagen til almenhedens interesser, såsom offentlig sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, folkesundhed, miljøbeskyttelse eller korrekt gennemførelse af strafferetlige undersøgelser, og på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag.

(42)

Med henblik på at øge gennemsigtigheden i samarbejdsnetværket og for at øge bevidstheden blandt forbrugerne og den brede offentlighed bør Kommissionen hvert andet år udarbejde en oversigt over de oplysninger, statistikker og udviklingstendenser inden for håndhævelse af forbrugerret, der er indsamlet inden for håndhævelsesrammerne af det samarbejde, der er omhandlet i denne forordning, og gøre den offentligt tilgængelig.

(43)

Der bør findes effektive løsninger på udbredte overtrædelser. En ordning med udveksling af håndhævelsesprioriteter hvert andet år bør indføres for at opnå dette.

(44)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte de praktiske og operationelle bestemmelser for den elektroniske databases funktion. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(45)

Denne forordning berører ikke sektorspecifikke EU-regler om samarbejde mellem sektormyndigheder eller gældende sektorspecifikke EU-regler om kompensation til forbrugere for skader som følge af overtrædelser af disse regler. Denne forordning berører heller ikke andre samarbejdsordninger og -netværk, der er fastsat i sektorspecifik EU-lovgivning. Denne forordning fremmer samarbejde og koordinering mellem forbrugerbeskyttelsesnetværket og netværk af tilsynsorganer og -myndigheder, der er oprettet i henhold til sektorspecifik EU-lovgivning. Denne forordning berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål og retligt samarbejde i straffesager.

(46)

Denne forordning berører ikke retten til at gøre krav på individuel eller kollektiv kompensation, som er underlagt national ret, og fastsætter ikke bestemmelser om håndhævelsen af sådanne krav.

(47)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (8) bør finde anvendelse i forbindelse med denne forordning.

(48)

Denne forordning berører ikke de gældende EU-regler om beføjelserne for nationale tilsynsorganer, der er oprettet i henhold til sektorspecifik EU-lovgivning. Når det er hensigtsmæssigt og muligt, bør disse organer gøre brug af de beføjelser, som er tillagt dem i henhold til EU-retten og national ret, til at bringe overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, til ophør eller forbyde dem og til at bistå de kompetente myndigheder med at gøre dette.

(49)

Denne forordning berører ikke de kompetente myndigheders og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle og beføjelser i forbindelse med beskyttelsen af forbrugeres kollektive økonomiske interesser i spørgsmål vedrørende betalingskontotjenester og kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU (10).

(50)

I betragtning af de eksisterende samarbejdsmekanismer i henhold til direktiv 2014/17/EU og 2014/92/EU bør mekanismen for gensidig bistand ikke finde anvendelse på overtrædelser inden for Unionen som omhandlet i nævnte direktiver.

(51)

Denne forordning berører ikke Rådets forordning nr. 1 (11).

(52)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og findes i medlemsstaternes forfatningstraditioner. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, herunder dem, der vedrører ytringsfrihed, mediefrihed og mediernes pluralisme. Når de kompetente myndigheder udøver de minimumsbeføjelser, der er fastsat i denne forordning, bør de finde en passende balance mellem de interesser, der er beskyttet af de grundlæggende rettigheder, såsom et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, friheden til at drive en virksomhed og informationsfriheden.

(53)

Målet for denne forordning, nemlig samarbejde mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesregler, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi de ikke kan sikre samarbejde og koordinering ved at handle alene, men kan på grund af dens territoriale og personelle anvendelsesområde bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(54)

Forordning (EF) nr. 2006/2004 bør derfor ophæves —

a)

handlingen eller undladelsen har sin oprindelse eller har fundet sted

b)

den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for handlingen eller undladelsen, er etableret, eller

c)

bevismateriale eller den erhvervsdrivendes aktiver vedrørende handlingen eller undladelsen befinder sig

a)

enhver handling eller undladelse, der er i strid med EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser, og som har skadet, skader eller må antages at kunne skade de kollektive interesser for forbrugere med bopæl i mindst to medlemsstater ud over den medlemsstat, hvor:

b)

enhver handling eller undladelse, der er i strid med EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser, og som har skadet, skader eller må antages at kunne skade forbrugernes kollektive interesser, og som har fælles træk, herunder samme ulovlige praksis og tilsidesættelse af den samme interesse, og som begås samtidigt af den samme erhvervsdrivende i mindst tre medlemsstater

a)

det udpegede organ ikke indhenter de nødvendige oplysninger eller ikke uden ugrundet ophold bringer overtrædelsen, der er omfattet af denne forordning, til ophør eller forbyder den, eller

b)

de kompetente myndigheder, der er berørt af en overtrædelse omfattet af denne forordning, ikke er enige om, at det udpegede organ kan gives instruks i henhold til stk. 1.

a)

navnene på og kontaktoplysningerne for de kompetente myndigheder, det centrale forbindelseskontor, de udpegede organer og de enheder, der udsender eksterne varslinger, i henhold til artikel 27, stk. 1, og

b)

oplysninger om de kompetente myndigheders organisation, beføjelser og ansvar.

a)

beføjelsen til at få adgang til alle relevante dokumenter, data og oplysninger vedrørende en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, uanset form eller format og uanset deres lagringsmedium eller det sted, hvor de er lagret

b)

beføjelsen til at kræve, at alle offentlige myndigheder, organer eller agenturer i deres medlemsstat eller enhver fysisk eller juridisk person tilvejebringer alle relevante oplysninger, data og dokumenter, uanset form eller format og uanset deres lagringsmedium eller det sted, hvor de er lagret, med henblik på at fastslå, om en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, har fundet eller finder sted, og med henblik på at fastlægge detaljerne i forbindelse med en sådan overtrædelse, herunder sporing af finansielle strømme og datastrømme, forvisse sig om identiteten af personer, der er involveret i finansielle strømme og datastrømme, og forvisse sig om bankkontooplysninger og ejerskab til websteder

c)

beføjelsen til at gennemføre nødvendige kontrolbesøg på stedet, herunder beføjelsen til at få adgang til alle lokaliteter, arealer og transportmidler, som den erhvervsdrivende, der er berørt af kontrolbesøget, anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, eller anmode andre offentlige myndigheder om at gøre dette, for at undersøge, beslaglægge eller tage eller få kopier af oplysninger, data eller dokumenter, uanset deres lagringsmedium, beføjelsen til at beslaglægge alle oplysninger, data eller dokumenter i et nødvendigt tidsrum og i det omfang det er nødvendigt for kontrolbesøget, beføjelsen til at anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af personalet hos den erhvervsdrivende, der er berørt af kontrolbesøget, om at afgive forklaring om faktiske forhold, oplysninger, data eller dokumenter vedrørende genstanden for kontrolbesøget og at registrere svarene

d)

beføjelsen til at købe varer eller tjenesteydelser som testkøb, om nødvendigt under skjult identitet, med henblik på at opdage overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, og at indhente bevismateriale, herunder beføjelse til at besigtige, observere, undersøge, demontere eller teste varer eller tjenesteydelser.

a)

beføjelsen til at vedtage foreløbige foranstaltninger med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade på forbrugernes kollektive interesser

b)

beføjelsen til at søge at opnå eller at acceptere tilsagn fra den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for overtrædelsen, der er omfattet af denne forordning, om at bringe overtrædelsen til ophør

c)

beføjelsen til på den erhvervsdrivendes initiativ at modtage yderligere tilsagn om afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser til gavn for forbrugere, der er berørt af den påståede overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, eller, hvis det er relevant, at søge at opnå tilsagn fra den erhvervsdrivende om at tilbyde passende afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser til de forbrugere, der er berørt af denne overtrædelse

d)

beføjelsen til, hvor det er relevant, ved brug af passende midler at oplyse forbrugere, der hævder, at de har lidt skade som følge af en overtrædelse, der er omfattet af denne forordning, om, hvordan der kan søges erstatning i henhold til national ret

e)

beføjelsen til skriftligt at kræve, at en erhvervsdrivende bringer overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, til ophør

f)

beføjelsen til at bringe overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, til ophør eller forbyde dem

g)

hvis der ikke findes andre effektive midler til at bringe overtrædelsen, der er omfattet af denne forordning, til ophør eller forbyde den, og med henblik på at undgå risiko for alvorlig skade på forbrugernes kollektive interesser:

herunder ved at anmode en tredjepart eller en anden offentlig myndighed om at gennemføre sådanne foranstaltninger.

h)

beføjelsen til at pålægge sanktioner, såsom bøder eller tvangsbøder, for overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, og for manglende efterlevelse af enhver afgørelse, kendelse, foreløbig foranstaltning, tilsagn fra en erhvervsdrivende eller anden foranstaltning, som er vedtaget i medfør af denne forordning.

a)

direkte af de kompetente myndigheder under deres egen myndighed

b)

hvor det er relevant med bistand fra andre kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder

c)

ved at give instruks til udpegede organer, hvis det er relevant, eller

d)

ved indbringelse for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse, herunder, hvor det er relevant, ved appel, såfremt der ikke gives medhold i begæringen om at træffe den nødvendige afgørelse.

a)

om der er blevet pålagt foreløbige foranstaltninger

b)

om overtrædelsen er ophørt

c)

hvilke foranstaltninger der er blevet vedtaget, og om disse foranstaltninger er blevet gennemført

d)

i hvilket omfang forbrugere, der er berørt af den påståede overtrædelse, er blevet tilbudt tilsagn om afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser.

a)

Det står klart efter høring af den bistandssøgende myndighed, at den bistandssøgende myndighed ikke har behov for de pågældende oplysninger for at fastslå, om en overtrædelse inden for Unionen har fundet eller finder sted, eller for at fastslå, om det med rimelighed må formodes, at en sådan overtrædelse kan finde sted.

b)

Den bistandssøgende myndighed er ikke enig i, at oplysningerne er underlagt reglerne om fortrolighed, tavshedspligt og forretningshemmeligheder fastlagt i artikel 33.

c)

Der er allerede indledt strafferetlige undersøgelser eller anlagt retssag vedrørende den samme erhvervsdrivende for den samme overtrædelse inden for Unionen ved de judicielle myndigheder i den bistandssøgte myndigheds eller den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.

a)

Der er allerede indledt strafferetlige undersøgelser eller anlagt retssag eller afsagt en dom, indgået et retsforlig eller afsagt en retskendelse for den samme overtrædelse inden for Unionen og vedrørende den samme erhvervsdrivende ved de judicielle myndigheder i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat.

b)

Udøvelsen af de nødvendige håndhævelsesbeføjelser er allerede indledt, eller der er allerede vedtaget en administrativ afgørelse for den samme overtrædelse inden for Unionen og vedrørende den samme erhvervsdrivende i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat, med henblik på at overtrædelsen inden for Unionen hurtigt og effektivt bringes til ophør eller forbydes.

c)

Den bistandssøgte myndighed konkluderer efter en fyldestgørende undersøgelse, at der ikke har fundet nogen overtrædelse inden for Unionen sted.

d)

Den bistandssøgte myndighed konkluderer, at den bistandssøgende myndighed ikke givet de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1.

e)

Den bistandssøgte myndighed har accepteret tilsagn, som den erhvervsdrivende har foreslået, for at bringe overtrædelsen inden for Unionen til ophør inden for en bestemt frist, og denne frist er endnu ikke udløbet.

a)

Der er allerede indledt en strafferetlig undersøgelse eller anlagt retssag, der er afsagt en dom eller indgået et retsforlig vedrørende den samme erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i den pågældende kompetente myndigheds medlemsstat.

b)

Udøvelsen af de nødvendige håndhævelsesbeføjelser er allerede indledt inden udsendelsen af en af artikel 17, stk. 3, omhandlet varsling, eller der er vedtaget en administrativ afgørelse vedrørende den samme erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i den pågældende kompetente myndigheds medlemsstat for hurtigt og effektivt at bringe den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU-dimension til ophør eller forbyde den.

c)

Efter en passende undersøgelse står det klart, at den faktiske eller potentielle virkning af den påståede udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension i den pågældende kompetente myndigheds medlemsstat er ubetydelig, og at der derfor ikke er behov for, at denne kompetente myndighed vedtager håndhævelsesforanstaltninger.

d)

Den udbredte overtrædelse eller den udbredte overtrædelse med EU-dimension har ikke fundet sted i den pågældende kompetente myndigheds medlemsstat, og der er derfor ikke behov for, at denne kompetente myndighed vedtager håndhævelsesforanstaltninger.

e)

Den kompetente myndighed har accepteret tilsagn, der er foreslået af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den udbredte overtrædelse eller udbredte overtrædelse med EU-dimension, om at bringe denne overtrædelse til ophør i den pågældende kompetente myndigheds medlemsstat, og disse tilsagn er blevet opfyldt, og der er derfor ikke behov for, at denne kompetente myndighed vedtager håndhævelsesforanstaltninger.

a)

et øjeblikkeligt håndhævelsestiltag er nødvendigt for hurtigt og effektivt at bringe overtrædelsen til ophør eller forbyde den

b)

det er usandsynligt, at overtrædelsen vil ophøre som følge af de tilsagn, som den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for overtrædelsen, har foreslået

c)

den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for overtrædelsen, ikke har foreslået tilsagn inden udløbet af en frist, som er fastsat af de berørte kompetente myndigheder

d)

de tilsagn, som den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for overtrædelsen, foreslog, er utilstrækkelige til at sikre, at overtrædelsen ophører, eller, hvis det er relevant, til at give de forbrugere, der har lidt skade på grund af overtrædelsen, afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser, eller

e)

den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for overtrædelsen, har undladt at opfylde tilsagnene om at ophøre med overtrædelsen eller, hvis det er relevant, om afhjælpning eller andre misligholdelsesbeføjelser over de forbrugere, der har lidt skade på grund af overtrædelsen, inden for den frist, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3.

a)

sikre, at alle de berørte kompetente myndigheder og Kommissionen orienteres behørigt og rettidigt om de fremskridt, der gøres med undersøgelsen eller håndhævelsestiltaget, alt efter hvad der er relevant, og orienteres om ethvert forventet næste skridt og de foranstaltninger, der skal vedtages

b)

koordinere og overvåge de undersøgelsesforanstaltninger, der træffes af de berørte kompetente myndigheder i overensstemmelse med denne forordning

c)

koordinere forberedelsen og udvekslingen af alle nødvendige dokumenter mellem de berørte kompetente myndigheder og Kommissionen

d)

holde kontakt med den erhvervsdrivende og andre parter, der er berørt af undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltningerne, alt efter hvad der er relevant, medmindre andet er aftalt mellem de berørte kompetente myndigheder og koordinatoren

e)

hvor det er relevant, koordinere de berørte kompetente myndigheders vurdering, høringer og overvågning samt andre skridt, der er nødvendige for at behandle og opfylde de tilsagn, som de pågældende erhvervsdrivende har foreslået

f)

hvor det er relevant, koordinere håndhævelsesforanstaltninger, der træffes af de berørte kompetente myndigheder

g)

koordinere anmodninger om gensidig bistand, der er fremsat af de berørte kompetente myndigheder i medfør af kapitel III.

a)

en beskrivelse af den handling eller undladelse, der udgør overtrædelsen

b)

detaljer om den vare eller tjenesteydelse, der er berørt af overtrædelsen

c)

navnene på de medlemsstater, der er eller kan være berørt af overtrædelsen

d)

identiteten af den eller de erhvervsdrivende, der er ansvarlig for eller mistænkes for at være ansvarlig for overtrædelsen

e)

retsgrundlaget for eventuelle tiltag med henvisning til national ret og tilsvarende bestemmelser i de EU-retsakter, der er opført i bilaget

f)

en beskrivelse af eventuelle retssager, håndhævelsesforanstaltninger eller andre foranstaltninger i forbindelse med overtrædelsen og deres datoer og varighed, samt status herfor

g)

identiteten af de kompetente myndigheder, der gennemfører retssager og træffer andre foranstaltninger.

a)

uddannelsen af deres embedsmænd, som beskæftiger sig med denne forordnings anvendelse

b)

indsamlingen, klassificeringen og udvekslingen af data om forbrugerklager

c)

udviklingen af sektorspecifikke netværk af embedsmænd

d)

udviklingen af informations- og kommunikationsredskaber og

e)

udviklingen af standarder, metoder og retningslinjer vedrørende denne forordnings anvendelse, hvis det er relevant.

a)

til at bevise overtrædelser; der er omfattet af denne forordning, eller

b)

til at bringe overtrædelser, der er omfattet af denne forordning, til ophør eller forbyde dem.

a)

en bistandssøgt myndighed i henhold til artikel 12, stk. 2, underretter Kommissionen om, at en overtrædelse inden for Unionen er ophørt

b)

koordinatoren underretter om afslutningen af det koordinerede tiltag i henhold til artikel 22, stk. 1, eller

c)

oplysningerne blev indlæst i databasen i alle andre tilfælde.

a)

oplysninger om markedstendenser, der vil kunne påvirke forbrugernes interesser i den berørte medlemsstat og i andre medlemsstater

b)

en oversigt over foranstaltninger, som er gennemført i henhold til denne forordning i de seneste to år, navnlig undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger vedrørende udbredte overtrædelser

c)

statistikker, der er udvekslet ved hjælp af varslinger, jf. artikel 26

d)

de foreløbige prioriterede områder i de næste to år for håndhævelse af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser, i den berørte medlemsstat og

e)

de foreslåede prioriterede områder i de næste to år for håndhævelse af EU-retlige regler, som beskytter forbrugernes interesser på EU-plan.

27.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/27

(1)

Den 24. juli 2014 offentliggjorde International Accounting Standard Board International Financial Reporting Standard (IFRS) 9 Finansielle instrumenter (IFRS 9). IFRS 9 har til formål at forbedre regnskabsaflæggelsen vedrørende finansielle instrumenter ved at håndtere betænkeligheder, der opstod på dette område under finanskrisen. IFRS 9 udgør navnlig en reaktion på G20-landenes opfordring til at gå over til en mere fremadskuende model til indregning af forventede kredittab på finansielle aktiver. I forbindelse med indregningen af forventede kredittab på finansielle aktiver erstatter IFRS 9 den internationale regnskabsstandard (IAS) 39.

(2)

Kommissionen vedtog IFRS 9 ved Kommissionens forordning (EU) 2016/2067 (4). I overensstemmelse med nævnte forordning skal kreditinstitutter og investeringsselskaber, der anvender IFRS ved udarbejdelsen af deres regnskaber, anvende IFRS 9 fra den første dag i deres første regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter.

(3)

Anvendelsen af IFRS 9 kan føre til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab og dermed til et pludseligt fald i institutternes egentlige kernekapital. Mens Baselkomitéen for Banktilsyn i øjeblikket overvejer den mere langsigtede reguleringsmæssige behandling af nedskrivninger til forventede kredittab, bør der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5) indføres overgangsordninger, som afbøder, at der opstår potentielle betydelige negative indvirkninger på egentlig kernekapital som følge af indregningen af forventede kredittab.

(4)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. oktober 2016 om International Financial Reporting Standards: IFRS 9 (6) til, at der indføres en gradvis indfasningsordning med henblik på at afbøde virkningerne af den nye værdiforringelsesmodel i IFRS 9.

(5)

Hvis et instituts primobalance på den dag, hvor det første gang anvender IFRS 9, afspejler et fald i den egentlige kernekapital som følge af øgede nedskrivninger til forventede kredittab, herunder den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede, som defineret i tillæg A til IFRS 9 som fastsat i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (7) (»bilaget vedrørende IFRS 9«), i forhold til ultimobalancen den foregående dag, bør instituttet i en overgangsperiode kunne indregne en del af de øgede nedskrivninger til forventede kredittab i sin egentlige kernekapital. Denne overgangsperiode bør have en maksimal varighed på fem år og bør begynde i 2018. Den del af nedskrivningerne til forventede kredittab, der kan indregnes i den egentlige kernekapital, bør med tiden falde til nul for at sikre fuld gennemførelse af IFRS 9 på dagen umiddelbart efter udløbet af overgangsperioden. Virkningen af nedskrivningerne til forventede kredittab på egentlig kernekapital bør ikke neutraliseres fuldstændigt i overgangsperioden.

(6)

Institutterne bør træffe afgørelse om, hvorvidt disse overgangsordninger skal anvendes, og underrette den kompetente myndighed herom. Et institut bør i overgangsperioden have mulighed for én gang at ændre sin oprindelige beslutning med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse, som bør sikre, at en sådan afgørelse ikke er begrundet i regelarbitrage.

(7)

Da nedskrivninger til forventede kredittab som følge af en forværring af de makroøkonomiske udsigter vil kunne stige uventet efter den dag, hvor et institut første gang anvender IFRS 9, bør institutterne i sådanne tilfælde gives yderligere lempelser.

(8)

Institutter, som beslutter at anvende overgangsordninger, bør være forpligtet til at tilpasse beregningen af lovregulerede poster, der påvirkes direkte af nedskrivninger til forventede kredittab, for at sikre, at de ikke får en uforholdsmæssig lempelse af kapitalkravene. For eksempel bør de specifikke kreditrisikojusteringer, som eksponeringsværdien reduceres med efter standardmetoden for kreditrisiko, reduceres med en faktor, der har som virkning at øge eksponeringsværdien. Dette vil sikre, at et institut ikke vil nyde godt af både en forøgelse af dets egentlige kernekapital som følge af overgangsordninger og en reduceret eksponeringsværdi.

(9)

Institutter, som beslutter at anvende de IFRS 9-overgangsordninger, der er fastsat i denne forordning, bør offentliggøre deres kapitalgrundlag, kapitalprocenter og gearingsgrad, både med og uden anvendelse af disse ordninger, således at offentligheden får mulighed for at fastslå ordningernes indvirkning.

(10)

Det er også hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsordninger for undtagelsen fra den grænse for store eksponeringer, der er til rådighed for visse typer af medlemsstaternes offentlige gæld, som er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta. Overgangsperioden bør have en varighed på tre år fra den 1. januar 2018 for eksponeringer af denne type, der er opstået på eller efter den 12. december 2017, mens eksponeringer af denne type, som er opstået før denne dato, bør være omfattet af overgangsbestemmelser og fortsat bør nyde godt af undtagelsen for store eksponeringer.

(11)

For at gøre det muligt, at overgangsordningerne fastsat i denne forordning kan anvendes fra den 1. januar 2018, bør denne forordning træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(12)

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 473a

Indførelse af IFRS 9

1.   Uanset artikel 50 og indtil udgangen af den overgangsperiode, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6, kan følgende institutter indregne beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke i deres egentlige kernekapital:

Beløbet omhandlet i første afsnit beregnes som summen af følgende:

a)

for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, et beløb (ABSA) beregnet efter følgende formel: hvor: A2,SA = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 2 A4,SA = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3 f= den gældende faktor fastlagt i stk. 6 t= stigning i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbene A2,SA og A4,SA

b)

for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, et beløb (ABIRB) beregnet efter følgende formel: hvor: A2,IRB = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra a) A4,IRB = beløb beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstemmelse med stk. 3, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra b) og c) f= den gældende faktor fastlagt i stk. 6 t= stigning i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbene A2,IRB og A4,IRB.

2.   Institutter beregner de i stk. 1, andet afsnit, litra a) og b), omhandlede beløb A2,SA og A2,IRB som det største af beløbene omhandlet i henholdsvis litra a) og b) i nærværende stykke særskilt for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3:

3.   Institutter beregner det beløb, hvormed beløbet omhandlet i litra a) overstiger beløbet omhandlet i litra b) særskilt for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og for deres eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3:

4.   For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, hvor det beløb, som er fastsat i henhold til stk. 3, litra a), overstiger det beløb, som er fastsat i stk. 3, litra b), sætter institutter A4,SA lig forskellen mellem disse beløb, ellers sætter de A4,SA til nul.

For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, hvor det beløb, som er fastsat i henhold til stk. 3, litra a), efter anvendelse af stk. 5, litra b), overstiger beløb for disse eksponeringer, som er fastsat i stk. 3, litra b), efter anvendelse af stk. 5, litra c), sætter institutter A4,IRB lig forskellen mellem disse beløb, ellers sætter de A4,IRB til nul.

5.   For eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, anvender institutter stk. 2-4 således:

6.   Institutter anvender følgende faktorer til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhandlet i henholdsvis stk. 1, andet afsnit, litra a) og b):

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2018, men inden den 1. januar 2019, skal tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-e), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoer til deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2019 eller derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-e), så de starter med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.

7.   Hvis et institut i sin egentlige kernekapital indregner et beløb i henhold til nærværende artikels stk. 1, genberegner det alle krav i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, som anvender en af følgende poster, ved ikke at tage hensyn til den indvirkning, som de nedskrivninger til forventede kredittab, det har indregnet i sin egentlige kernekapital, har på disse poster:

b)

eksponeringsværdien som beregnet i henhold til artikel 111, stk. 1, hvorved de specifikke kreditrisikojusteringer, som eksponeringsværdien nedsættes med, multipliceres med følgende justeringsfaktor (sf): hvor: ABSA = beløb beregnet i henhold til stk. 1, andet afsnit, litra a) RASA = den samlede værdi af de specifikke kreditrisikojusteringer

8.   Udover at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, oplyser institutter, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, i den periode, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6, værdien af kapitalgrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitalprocenten, den samlede kapitalprocent og gearingsgraden, som de ville have, hvis de ikke anvendte nærværende artikel.

9.   Et institut beslutter, om det vil anvende ordningerne fastsat i nærværende artikel i overgangsperioden og underretter den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det i overgangsperioden en enkelt gang omgøre sin oprindelige beslutning. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit.

Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke at anvende stk. 4 og underretter i så fald den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. I så fald skal instituttet sætte beløbet A4 omhandlet i stk. 1 til nul. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det i overgangsperioden en enkelt gang omgøre sin oprindelige beslutning. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende afsnit.

10.   I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA senest den 30. juni 2018 retningslinjer vedrørende de oplysningskrav, der er fastsat i nærværende artikel.«

2)

I artikel 493 tilføjes følgende stykker:

»4.   Uanset artikel 395, stk. 1, kan de kompetente myndigheder tillade institutter at indgå enhver eksponering fastsat i nærværende artikels stk. 5, som opfylder de betingelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6, op til følgende grænser:

De grænser, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse på eksponeringsværdierne efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktionen i overensstemmelse med artikel 399-403.

5.   Overgangsordningerne fastsat i stk. 4 finder anvendelse på følgende eksponeringer:

Med henblik på første afsnit, litra a), b) og c), finder overgangsordningerne fastsat i nærværende artikels stk. 4 kun anvendelse på aktivposter og andre eksponeringer mod eller garanteret af offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod en centralregering, en regional eller lokal myndighed i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4. Hvis aktivposter og andre eksponeringer mod eller garanteret af offentlige enheder behandles som eksponeringer mod en regional eller lokal myndighed i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4, finder overgangsordningerne fastsat i nærværende artikels stk. 4 kun anvendelse, hvis eksponeringer mod den pågældende regionale eller lokale myndighed behandles som eksponeringer mod en centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2.

6.   Overgangsordningerne fastsat i stk. 4 finder kun anvendelse, hvis en eksponering omhandlet i stk. 5 opfylder alle følgende betingelser:

7.   En eksponering som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, der er indgået inden den 12. december 2017, og som den 31. december 2017 blev tildelt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 495, stk. 2, undtages fra anvendelsen af artikel 395, stk. 1.«

27.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/34

(1)

Siden Kommissionens meddelelse »En investeringsplan for Europa« (»investeringsplanen«) blev fremlagt den 26. november 2014, er betingelserne for et investeringsopsving blevet bedre, og tilliden til den europæiske økonomi og vækst er ved at vende tilbage. Unionen befinder sig nu i sit fjerde år med moderat økonomisk genopretning med en vækst i bruttonationalproduktet på 2 % i 2015, men arbejdsløshedsraterne ligger stadig over niveauet før krisen. Den storstilede indsats, der blev indledt med investeringsplanen, er allerede begyndt at give konkrete resultater, selv om det endnu ikke er muligt at vurdere den fulde indvirkning af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på væksten, eftersom den makroøkonomiske effekt af større investeringsprojekter ikke sker øjeblikkeligt. Investeringerne har gradvis taget til i løbet af 2017, men det går stadig langsomt, og investeringsniveauet ligger fortsat historisk lavt.

(2)

Det positive investeringsmomentum bør opretholdes, og bestræbelserne på at bringe investeringsniveauet tilbage til en langsigtet bæredygtig trend bør fortsættes på en sådan måde, at det når ud i realøkonomien. Mekanismerne i investeringsplanen virker, og de bør styrkes for fortsat at kunne mobilisere private investeringer på en måde, der skaber væsentlige makroøkonomiske resultater og bidrager til at skabe beskæftigelse i sektorer, der har stor betydning for Europas fremtid, og som fortsat er præget af markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer.

(3)

Den 1. juni 2016 udsendte Kommissionen en meddelelse med titlen »Europa investerer igen. Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag«, hvori den redegjorde for de resultater, der var opnået med investeringsplanen, og det påtænkte videre forløb, herunder en forlængelse af EFSI udover de oprindeligt fastsatte tre år, en forstærkning af vinduet for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for de nuværende rammer og en styrkelse af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH).

(4)

Den 11. november 2016 vedtog Den Europæiske Revisionsret en udtalelse om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 og den dertil knyttede vurdering fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) 2015/1017 med titlen »EFSI: Et tidligt forslag om forlængelse og udvidelse«.

(5)

EFSI, som implementeres og medsponsoreres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB)-Gruppen, er set fra et kvantitativt perspektiv på vej til at opfylde målet om at få mobiliseret mindst 315 000 000 000 EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. Der har især været en hurtig markedsreaktion og -absorption under SMV-vinduet, hvor EFSI har givet langt bedre resultater end ventet og anvender de eksisterende faciliteter og mandater fra Den Europæiske Investeringsfond (InnovFin SMV-garantifaciliteten, COSME-lånegarantifaciliteten (LGF) og EIB-mandatet for risikovillig kapital (RCR-mandatet)) til at sikre en hurtigere kickstart. I juli 2016 blev SMV-vinduet således forstærket med 500 000 000 EUR inden for rammerne af de eksisterende parametre i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (4). I betragtning af det meget store behov for EFSI-finansiering af SMV'er bør en større del af finansieringen kanaliseres ud til SMV'er. I den henseende bør 40 % af forhøjelsen af EFSI's risikobærende kapacitet målrettes til at lette SMV'ers adgang til finansiering.

(6)

Den 28. juni 2016 udtalte Det Europæiske Råd, at Investeringsplanen for Europa, navnlig EFSI, allerede har skabt konkrete resultater og er et vigtigt skridt i indsatsen for at mobilisere private investeringer og samtidig gøre intelligent brug af de knappe budgetmidler. Det Europæiske Råd bemærkede, at Kommissionen havde i sinde snart at fremsætte forslag om EFSI's fremtid, og at Europa-Parlamentet og Rådet burde behandle forslagene som en hastesag.

(7)

EFSI blev i første omgang oprettet for tre år med det formål at mobilisere investeringer på mindst 315 000 000 000 EUR og derved støtte målet om at fremme vækst og beskæftigelse. Presset for at opfylde dette overordnede mål bør imidlertid ikke have forrang frem for additionaliteten af de udvalgte projekter. Unionen ønsker derfor ikke blot at forlænge investeringsperioden og den finansielle kapacitet for EFSI, men også at øge fokus på additionalitetsniveauet. Forlængelsen af fonden dækker hele perioden med den nuværende flerårige finansielle ramme og bør mobilisere investeringer på mindst 500 000 000 000 EUR inden udgangen af 2020. For at gøre EFSI endnu mere slagkraftig og nå målet om en fordobling af investeringsmålet bør medlemsstaterne se det som en prioriteret opgave også at bidrage hertil.

(8)

EFSI og gennemførelsen heraf kan ikke fuldt ud realisere sit potentiale, uden at der gøres en indsats for at styrke det indre marked, skabe et gunstigt erhvervsklima og gennemføre socialt afbalancerede og bæredygtige strukturreformer. Derudover er velstrukturerede projekter som led i investerings- og udviklingsplaner på medlemsstaternes niveau af afgørende betydning for EFSI's succes.

(9)

For årene efter 2020 har Kommissionen til hensigt at fremlægge de forslag, der er nødvendige for at sikre et fortsat holdbart niveau i strategiske investeringer. Alle lovgivningsmæssige forslag bør baseres på konklusionerne i Kommissionens rapport og en uafhængig evaluering, herunder en makroøkonomisk vurdering af nytten af at opretholde en investeringsstøtteordning. Rapporten og den uafhængige evaluering bør også så vidt muligt undersøge anvendelsen af forordning (EU) 2015/1017 som ændret ved nærværende forordning i den forlængede gennemførelsesperiode for EFSI.

(10)

EFSI som forlænget ved denne forordning bør tage sigte på imødegåelse af resterende markedssvigt og suboptimale investeringssituationer og fortsætte med med en styrket additionalitet at mobilisere finansiering fra den private sektor til investeringer, der har afgørende betydning for Europas fremtidige skabelse af arbejdspladser, herunder til unge, og for øget vækst og konkurrenceevne. Sådanne investeringer omfatter bl.a. investeringer på energi-, miljø- og klimaområdet, social og menneskelig kapital og dertil knyttet infrastruktur, sundhed, forskning og innovation, grænseoverskridende og bæredygtig transport samt den digitale omstilling. Der bør navnlig ske en styrkelse af de EFSI-støttede projekters bidrag til virkeliggørelse af de ambitiøse EU-mål, der blev fastsat på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21), og Unionens tilsagn om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 80-95 %. For at styrke klimaelementet i EFSI bør EIB bygge på sine erfaringer som en af de største udbydere af klimafinansiering i verden og bruge sin førende og internationalt anerkendte metode til troværdigt at identificere klimahandlingsprojektkomponenter eller omkostningsandele. Projekter bør ikke være kunstigt struktureret med henblik på at falde ind under definitionerne af SMV'er og små midcapselskaber. Der bør også være øget fokus på prioriterede energisammenkoblingsprojekter og energieffektiviseringsprojekter.

Desuden bør EFSI-støtte til motorveje begrænses til at støtte private og/eller offentlige investeringer i transport i samhørighedslande, i mindre udviklede regioner eller i grænseoverskridende transportprojekter, eller hvis det er nødvendigt for at opgradere, vedligeholde eller forbedre trafiksikkerheden, udvikle udstyr til intelligente transportsystemer (ITS), garantere integriteten og standarden af eksisterende motorveje i det transeuropæiske transportnet, navnlig sikre parkeringsområder, tankstationer med alternative rene brændstoffer og ladesystemer til elbiler, eller bidrage til færdiggørelsen af det transeuropæiske transportnet senest i 2030 i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1316/2013 (5) og (EU) nr. 1315/2013 (6). Der bør fastsættes nye digitale infrastrukturmål i den digitale sektor og inden for rammerne af den ambitiøse EU-politik for den digitale økonomi med henblik på at mindske den digitale kløft og sikre, at EU bliver en global leder i den nye tidsalder med det såkaldte »tingenes internet«, blockchain-teknologi, cybersikkerhed og netværkssikkerhed. Af klarhedshensyn, og skønt de allerede er støtteberettigede, bør det udtrykkeligt fastsættes, at projekter inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur og andre elementer i en bredere bioøkonomi falder ind under de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte.

(11)

De kulturelle og kreative industrier spiller en central rolle i genindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og befinder sig i en strategisk position, hvor de kan skabe innovativ afsmitning i andre erhvervssektorer såsom turisme, detailhandel og digitale teknologier. Ud over programmet Et Kreativt Europa som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 (7) og den i henhold til nævnte forordning oprettede garantifacilitet for de kulturelle og kreative sektorer bør EFSI medvirke til at overvinde kapitalmangel i disse sektorer ved at tilvejebringe yderligere støtte, som bør være komplementær i forhold til den støtte, der ydes under Et Kreativt Europa og garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer, således at et større antal af disse risikobetonede projekter kan finansieres.

(12)

Operationer, der omfatter enheder, som er beliggende i Unionen og strækker sig uden for Unionen, bør også støttes af EFSI, når de fremmer investeringer i Unionen, navnlig når de omfatter grænseoverskridende elementer. EIAH bør yde proaktiv støtte for at fremme og tilskynde til sådanne operationer.

(13)

Der bør lægges større vægt på additionaliteten, som er et centralt element i EFSI, ved udvælgelsen af projekter. Navnlig bør projekter kun være berettigede til EFSI-støtte, hvis de tager sigte på at tackle klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer. Inden for infrastruktur- og innovationsvinduet bør projekter angående fysisk infrastruktur, som forbinder to eller flere medlemsstater, herunder e-infrastrukturer og navnlig bredbåndsinfrastruktur samt tjenesteydelser, der er nødvendige for opførelse, gennemførelse, vedligeholdelse eller drift af sådan infrastruktur, bør anses som en stærk indikation af additionalitet i betragtning af de iboende vanskeligheder, de er forbundet med, og deres høje merværdi for Unionen.

(14)

EFSI bør typisk være målrettet mod projekter med en højere risikoprofil end de projekter, der støttes gennem EIB's normale foranstaltninger, og EFSI-investeringskomitéen (»investeringskomitéen«) bør ved vurderingen af additionalitet tage hensyn til risici, som hindrer investeringer, såsom lande-, sektor- eller regionsspecifikke risici og risici, der er forbundet med innovation, navnlig i uprøvede vækst-, bæredygtigheds- og produktivitetsfremmende teknologier.

(15)

Med henblik på at sikre, at EFSI får bredere geografisk dækning, og øge effektiviteten af EFSI's mellemkomst bør der tilskyndes til kombinations- og/eller blandingsoperationer, hvor ikketilbagebetalingspligtige former for støtte og/eller finansielle instrumenter fra Unionens almindelige budget, såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde eller instrumenter under Connecting Europe-faciliteten (CEF), oprettet ved forordning (EU) nr. 1316/2013, og Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (8), kombineres med finansiering fra EIB-Gruppen, herunder EIB-finansiering inden for rammerne af EFSI, såvel som finansiering fra andre investorer. Med en sådan kombination og/eller blanding kan der opnås en øget merværdi af Unionens midler ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer og sikres, at de støttede projekter bliver økonomisk og finansielt rentable. Med henblik herpå blev bevillinger på 1 000 000 000 EUR overført sideløbende med fremlæggelsen af Kommissionens forslag til denne forordning fra Connecting Europe-facilitetens finansielle instrumenter til facilitetens tilskudsdel for at gøre det lettere at blande disse midler med EFSI. Et vellykket udbud med blandet finansiering er med henblik herpå blevet iværksat i februar 2017. Yderligere 145 000 000 EUR overføres til andre relevante instrumenter, navnlig instrumenter, der tager sigte på energieffektivisering. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre, at EU-midler og EFSI-støtte nemt kan kombineres.

Kommissionen har allerede offentliggjort en konkret vejledning om dette emne, men tilgangen til spørgsmålet om at kombinere EU-midlerne med EFSI bør udvikles yderligere med henblik på at øge de investeringer, der drager fordel af den løftestangseffekt, der kommer af at kombinere EU-midlerne med EFSI, idet der skal tages hensyn til den mulige udvikling i lovgivningen. For at sikre økonomisk effektivitet og tilstrækkelig løftestangseffekt bør en sådan kombination af finanser i princippet ikke overstige 90 % af projektets samlede omkostninger for de mindre udviklede regioner og 80 % for alle andre regioner.

(16)

For at fremme en bedre udnyttelse af mulighederne for EFSI-støtte i mindre udviklede regioner og overgangsregioner bør de generelle mål, der er berettigede til EFSI-støtte, udvides. Projekterne ville fortsat være genstand for investeringskomitéens undersøgelse og ville skulle overholde de samme støtteberettigelseskriterier for anvendelse af EU-garantien, oprettet i henhold til forordning (EU) 2015/1017 (»EU-garantien«), herunder princippet om additionalitet. Da der ikke bør være nogen begrænsning for størrelsen af projekter, der er støtteberettigede under EFSI, bør mindre projekter ikke afskrækkes fra at ansøge om EFSI-finansiering. Det er desuden nødvendigt med en yderligere indsats for at styrke den tekniske bistand og fremme af EFSI i mindre udviklede regioner og overgangsregioner.

(17)

Investeringsplatforme er et vigtigt redskab til at imødegå markedssvigt, navnlig ved finansieringen af flere, regionale eller sektorspecifikke projekter, herunder projekter vedrørende energieffektivitet og grænseoverskridende projekter. Det er også vigtigt at tilskynde til partnerskaber med nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, herunder med henblik på etablering af investeringsplatforme. Samarbejde med finansielle formidlere kan også spille en vigtig rolle i denne henseende. I denne sammenhæng bør EIB, når det er relevant, uddelegere vurderingen, udvælgelsen og overvågningen af små delprojekter til finansielle formidlere eller godkendte støtteberettigede vehicles.

(18)

I tilfælde af uddelegering af vurderingen, udvælgelsen og overvågningen af små projekter til finansielle formidlere eller godkendte støtteberettigede vehicles bør investeringskomitéen ikke bevare retten til at godkende anvendelsen af EU-garantien til underprojekter under EIB's finansierings- og investeringstransaktioner, når EFSI-bidraget til sådanne små delprojekter er mindre end en fastsat minimumsgrænse. EFSI-styringsrådet (»styringsrådet«) bør, hvor det er relevant, give vejledning om den procedure, der skal anvendes af investeringskomitéen til evaluering af delprojekter over denne minimumsgrænse.

(19)

I hele investeringsperioden bør Unionen for at sætte EFSI i stand til at støtte investeringer stille EU-garantien, som på intet tidspunkt bør overstige 26 000 000 000 EUR, og hvoraf højst 16 000 000 000 EUR bør være til rådighed inden den 6. juli 2018.

(20)

Når EU-garantien kombineres med de 7 500 000 000 EUR, som EIB skal tilvejebringe, ventes EFSI-støtten at generere yderligere EIB- og EIF-investeringer på 100 000 000 000 EUR. De EFSI-støttede investeringer på 100 000 000 000 EUR ventes at generere yderligere investeringer på mindst 500 000 000 000 EUR i realøkonomien ved udgangen af 2020.

(21)

Til delvis finansiering af bidraget fra Unionens almindelige budget til EU-garantifonden for disse yderligere investeringer bør der foretages en overførsel fra de disponible midler under CEF, jf. forordning (EU) nr. 1316/2013, samt fra indtægter og tilbagebetalinger fra det finansielle instrument under CEF og Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (»Margueritefonden«). Overførsel fra indtægter og tilbagebetalinger kræver en undtagelse fra artikel 140, stk. 6, andet og tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (9) for at tillade, at de anvendes under et andet instrument.

(22)

På grundlag af de hidtidige erfaringer med de EFSI-støttede investeringer bør målbeløbet i garantifonden sættes til 35 % af de samlede EU-garantiforpligtelser, hvilket vil sikre en tilstrækkelig beskyttelse.

(23)

I overensstemmelse med den meget store efterspørgsel på markedet efter EFSI-finansiering til SMV'er, som ventes at ville fortsætte, bør EFSI's SMV-vindue styrkes. Der bør lægges særlig vægt på sociale virksomheder og sociale ydelser, herunder ved udvikling og iværksættelse af nye instrumenter, som modsvarer de sociale virksomheders og sociale ydelsers behov og særlige kendetegn.

(24)

EIB og EIF bør sikre, at de endelige modtagere, herunder SMV'er, er bekendt med EFSI-støtten, for derved at øge synligheden af EU-garantien. En klar henvisning til EFSI-støtten bør være synlig i enhver aftale, der yder EFSI-støtte.

(25)

Med henblik på at øge gennemsigtigheden i EFSI-transaktionerne bør investeringskomitéen i sine beslutninger, som gøres offentligt tilgængelige, redegøre for, hvorfor den mener, at der bør ydes EU-garanti til et projekt, med særligt fokus på opfyldelse af additionalitetskravet. Der bør offentliggøres en resultattavle med indikatorer, når kontrakten om EU-garanti til et projekt er undertegnet. Offentliggørelsen bør ikke indeholde kommercielt følsomme oplysninger.

(26)

Resultattavlen bør anvendes i nøje overensstemmelse med denne forordning og med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1558 (10) og bilaget hertil som et uafhængigt og gennemsigtigt evalueringsredskab for investeringskomitéen til at prioritere anvendelsen af EU-garantien til projekter, som giver bedre resultater og merværdi. EIB bør beregne pointtallene og indikatorerne på forhånd og gennemgå resultaterne ved projektafslutningen.

(27)

Med henblik på at forbedre vurderingen af projekter bør styringsrådet i EFSI's strategiske retningslinjer fastsætte et minimumspointtal for hver søjle i resultattavlen.

(28)

Den relevante EU-politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet er fastsat i EU-retsakter og i rådskonklusioner, navnlig i bilaget til konklusionerne af 8. november 2016, og i efterfølgende opdateringer.

(29)

Due diligence-kontrollerne af EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger i henhold til denne forordning bør omfatte en grundig kontrol af overholdelsen af gældende EU-lovgivning og vedtagne internationale standarder og EU-standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, bekæmpelse af finansiering af terrorisme, skattesvig og skatteunddragelse. I forbindelse med EFSI's rapportering bør EIB endvidere give oplysninger land for land om EFSI-foranstaltningernes overensstemmelse med EIB's og EIF's politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og listen over formidlere, som EIF og EIB samarbejder med.

(30)

Der er behov for visse tekniske præciseringer med hensyn til indholdet af aftalen om forvaltningen af EFSI, ydelse af EU-garantien og de af aftalen omfattede instrumenter, herunder hvad angår dækning af tab på grund af valutakursudsving i visse situationer. Aftalen med EIB om forvaltningen af EFSI og ydelse af EU-garantien bør tilpasses denne forordning.

(31)

Selv om EIAH skal gøre brug af eksisterende rådgivningstjenester i EIB og Kommissionen og for at kunne fungere som et samlet centrum for rådgivning om projektfinansiering i Unionen, bør EIAH styrkes, og dets aktiviteter bør også fokusere på at bidrage aktivt til sektormæssig og geografisk spredning af EFSI og at bistå EIB og de nationale erhvervsfremmende banker eller institutter med at iværksætte og udvikle projekter, især i mindre udviklede regioner og overgangsregioner, og ved om nødvendigt at sætte gang i efterspørgslen efter EFSI-støtte. EIAH bør tilstræbe at indgå mindst én samarbejdsaftale med en national erhvervsfremmende bank eller et nationalt erhvervsfremmende institut pr. medlemsstat. I medlemsstater, hvor der ikke findes nationale erhvervsfremmende banker eller institutter, bør EIAH, hvor det er relevant og efter anmodning fra den berørte medlemsstat, yde proaktiv rådgivningsstøtte til oprettelse af sådanne banker eller institutter. Ydermere bør EIAH have særligt fokus på at bistå med udvikling af projekter, hvori to eller flere medlemsstater deltager, og projekter, der bidrager til virkeliggørelse af COP21-målene. Det bør også aktivt bidrage til etablering af investeringsplatforme og rådgive om mulighederne for at kombinere EFSI-støtte med andre former for EU-finansiering. EIAH bør sikre en lokal tilstedeværelse, hvor det er nødvendigt, og under hensyntagen til eksisterende støtteordninger med henblik på at tilvejebringe konkret, proaktiv, skræddersyet bistand på stedet.

(32)

Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker er baseret på en detaljeret analyse af medlemsstaternes planer for budgetmæssige, makroøkonomiske og strukturelle reformer og kommer med landespecifikke henstillinger til dem. På denne baggrund bør EIB informere Kommissionen om konstaterede hindringer og flaskehalse for investeringer i medlemsstaterne identificeret i forbindelse med gennemførelsen af de investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning. Kommissionen opfordres til at tage hensyn blandt andet til disse forhold i det arbejde, den udfører i forbindelse med den tredje søjle i investeringsplanen.

(33)

Det er for at imødegå markedssvigt og mangler, stimulere tilstrækkelige yderligere investeringer og fremme den geografiske og regionale balance af EFSI-støttede operationer nødvendigt med en integreret og strømlinet tilgang med det formål at fremme vækst, beskæftigelse og investeringer. Omkostningerne ved EFSI-finansiering bør bidrage til opnåelsen af disse mål.

(34)

For at fremme investeringsmålene i forordning (EU) 2015/1017 bør der, hvor det er relevant, tilskyndes til blanding med eksisterende midler for at sikre tilstrækkelig favorable vilkår og betingelser i finansieringsaftaler, herunder omkostningerne, for EFSI-foranstaltninger.

(35)

I de tilfælde, hvor en anspændt situation på de finansielle markeder ville forhindre gennemførelsen af et rentabelt projekt, eller hvor det er nødvendigt for at fremme oprettelsen af investeringsplatforme eller finansiering af projekter i sektorer eller områder, der oplever et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, bør EIB og Kommissionen gennemføre ændringer, navnlig vedrørende vederlaget for EU-garantien, for at bidrage til en reduktion af de finansielle omkostninger ved operationen, der bæres af modtageren af EIB-finansieringen under EFSI med henblik på at lette dens gennemførelse. En tilsvarende indsats bør iværksættes, når det er nødvendigt for at sikre, at EFSI støtter små projekter. Når brugen af lokale eller regionale formidlere muliggør en reduktion af omkostningerne ved EFSI-finansiering af små projekter, bør denne form for anvendelse også overvejes.

(36)

I overensstemmelse med behovet for økonomisk bæredygtighed for EFSI bør bestræbelserne på at reducere finansieringsomkostningerne ved EFSI-foranstaltninger i perioder med en anspændt situation på de finansielle markeder eller for at fremme oprettelsen af investeringsplatforme eller finansiering af projekter i sektorer eller områder, der oplever et betydeligt markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, koordineres med andre til rådighed værende finansielle EU-midler og instrumenter, der anvendes af EIB-Gruppen.

(37)

Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, nr. 4), litra b), affattes således:

2)

I artikel 4, stk. 2, foretages følgende ændringer:

3)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Med henblik på denne forordning forstås ved »additionalitet« støtte fra EFSI til foranstaltninger, som afhjælper markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som ikke eller ikke i samme omfang kunne have været gennemført via EIB, EIF eller efter Unionens eksisterende finansielle instrumenter i den periode, hvor EU-garantien kan anvendes, uden EFSI-støtte. Projekter, der støttes af EFSI, skal støtte de generelle mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, skal tilstræbe at skabe beskæftigelse og bæredygtig vækst og skal typisk have en højere risikoprofil end de projekter, der støttes gennem EIB's normale foranstaltninger Samlet set skal EFSI-porteføljen have en højere risikoprofil end den portefølje af investeringer, der støttes af EIB i henhold til dens normale investeringspolitikker forud for denne forordnings ikrafttræden.

For bedre at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer og navnlig for at lette anvendelsen af investeringsplatforme for mindre projekter og dermed sikre komplementaritet og undgå fortrængning af deltagere i det samme marked skal særlige EIB-aktiviteter støttet af EFSI som den foretrukne måde og i behørigt begrundede tilfælde:

Uden at det berører kravet om at opfylde definitionen af additionalitet som fastsat i første afsnit, er følgende elementer en stærk indikation på additionalitet:

4)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 10, stk. 2, litra a), affattes således:

8)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 16, stk. 1, affattes således:

»1.   EIB aflægger, når det er hensigtsmæssigt i samarbejde med EIF, hvert halve år en rapport til Kommissionen om EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betingelserne for anvendelse af EU-garantien og overholdelsen af de nøgleresultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra f), nr. iv). Rapporten skal endvidere indeholde statistiske og finansielle data samt regnskabsdata om hver af EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger samt de aggregerede data. Én gang om året skal rapporten også indeholde oplysninger om de hindringer for investeringer, som EIB har mødt i forbindelse med gennemførelsen af investeringsforanstaltninger, der er omfattet af denne forordning.«

12)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

13)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

14)

I artikel 19 tilføjes følgende stykke:

»EIB og EIF underretter eller pålægger de finansielle formidlere at underrette de endelige modtagere, herunder SMV'er, om EFSI-støtten ved gøre disse oplysninger synlige, navnlig for så vidt angår SMV'er, i den relevante aftale om EFSI-støtte, og dermed øge offentlighedens bevidsthed om denne støtte og forbedre synligheden heraf.«

15)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»2.   Med henblik på denne artikels stk. 1 gives Revisionsretten efter at have anmodet om det og i overensstemmelse med artikel 287, stk. 3, i TEUF fuld adgang til alle dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dens opgaver.«

16)

Artikel 22, stk. 1, affattes således:

»1.   EIB og EIF skal i deres finansierings- og investeringsforanstaltninger omfattet af denne forordning overholde gældende EU-lovgivning og vedtagne internationale standarder og EU-standarder og må derfor ikke støtte projekter under denne forordning, der bidrager til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig eller skatteunddragelse.

EIB og EIF må desuden ikke gå ind i nye eller fornyede foranstaltninger med enheder, der er registreret eller etableret i jurisdiktioner, der er anført som ikkesamarbejdsvillige i henhold til den relevante EU-politik vedrørende ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, eller der er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*3), eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger.

EIB og EIF skal ved indgåelsen af aftaler med finansielle formidlere indføre de i denne artikel omhandlede krav i de relevante aftaler og anmode de finansielle formidlere om at rapportere om efterlevelsen heraf.

EIB og EIF skal revidere deres politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner senest efter vedtagelsen af EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Hvert år derefter fremsender EIB og EIF en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af deres politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med hensyn til EFSI's finansierings- og investeringsforanstaltninger, herunder landeopdelte oplysninger, samt en liste over formidlere, som de samarbejder med.

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).«"

17)

Artikel 23, stk. 2, første afsnit, første og andet punktum, affattes således:

»Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 13 og 14, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.«

18)

Bilag II ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

1)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF er for perioden 2014-2020 fastsat til 30 192 259 000 EUR i løbende priser. Beløbet fordeles således:

Disse beløb berører ikke anvendelsen af fleksibilitetsmekanismen, der er fastlagt i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (*4).

(*4)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).«"

2)

I artikel 14 tilføjes følgende stykker:

»5.   Uanset artikel 140, stk. 6, andet og tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 udgør indtægter og tilbagebetalinger op til maksimalt 125 000 000 EUR fra de finansielle instrumenter, der er oprettet under nærværende forordning, og fra de finansielle instrumenter, der er oprettet under forordning (EF) nr. 680/2007, som er lagt sammen med finansielle instrumenter, der er oprettet ved nærværende forordning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (*5).

6.   Uanset artikel 140, stk. 6, andet og tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 udgør indtægter og tilbagebetalinger op til maksimalt 25 000 000 EUR fra Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (»Margueritefonden«), der er oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 680/2007, interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der er oprettet ved forordning (EU) 2015/1017.

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1).«"

27.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/53

(1)

Rådets direktiv 91/672/EØF (3) og 96/50/EF (4) er de første skridt, der er taget hen imod harmonisering og anerkendelse af erhvervskvalifikationer for besætningsmedlemmer i forbindelse med sejlads på indre vandveje.

(2)

Kravene til besætningsmedlemmer, der sejler på Rhinen, er ikke omfattet af direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF og fastsættes af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR) i henhold til besætningsreglerne for sejlads på Rhinen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (5) finder anvendelse på andre erhverv inden for indre vandveje end bådførere. Den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og certifikater i henhold til direktiv 2005/36/EF er imidlertid ikke fuldt ud tilpasset de regelmæssige og hyppige grænseoverskridende aktiviteter i forbindelse med erhverv inden for indre vandveje, som navnlig findes på indre vandveje, der er forbundet med en anden medlemsstats indre vandveje.

(4)

En evalueringsundersøgelse, som Kommissionen foretog i 2014, viste, at begrænsningen af anvendelsesområdet for direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF til kun at omfatte bådførere og den manglende automatiske anerkendelse af bådførercertifikater, der er udstedt for Rhinen i overensstemmelse med disse direktiver, hæmmer mobiliteten for besætningsmedlemmer i forbindelse med sejlads på indre vandveje.

(5)

For at fremme mobiliteten og sikre sejladssikkerheden og for at sikre beskyttelsen af menneskers liv og miljøet er det afgørende, at dæksbesætningsmedlemmer og navnlig personer, der har ansvaret for nødsituationer om bord på passagerfartøjer, og personer, der er involveret i bunkring af fartøjer, som anvender flydende naturgas som brændstof, er i besiddelse af certifikater, der dokumenterer deres kvalifikationer. For at sikre effektiv håndhævelse bør de være i besiddelse af sådanne certifikater i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv. Disse hensyn gælder også for unge, for hvem det er vigtigt, at deres sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen beskyttes i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/33/EF (6).

(6)

Sports- og fritidssejlads, føring af færger, der ikke bevæger sig uafhængigt, og væbnede styrkers eller beredskabstjenesters sejlads er aktiviteter, som ikke kræver kvalifikationer, der svarer til de kvalifikationer, som kræves ved erhvervsmæssig sejlads med henblik på transport af gods og personer. Derfor bør personer, der udøver sådanne aktiviteter, ikke være omfattet af dette direktiv.

(7)

Bådførere, der sejler under forhold, som udgør en særlig sikkerhedsrisiko, bør være i besiddelse af særlige tilladelser, navnlig til sejlads i store konvojer, føring af flydende strukturer, der anvender flydende naturgas som brændstof, sejlads under forhold med nedsat sigtbarhed, sejlads på indre vandveje for søgående skibsfart eller sejlads på vandveje, der medfører særlige risici for sejladsen. For at opnå sådanne tilladelser bør det være et krav, at bådførere dokumenterer særlige yderligere kompetencer.

(8)

For at sikre sejladssikkerhed bør medlemsstaterne kortlægge indre vandveje for søgående skibsfart i overensstemmelse med harmoniserede kriterier. Kompetencekravene til sejlads på disse vandveje bør fastsættes på EU-plan. Medlemsstaterne bør, hvor det er relevant i samarbejde med den relevante europæiske flodkommission, uden at begrænse mobiliteten for bådførere unødigt, og når det er nødvendigt af hensyn til sejladssikkerheden, også have mulighed for at identificere de vandveje, der indebærer særlige risici for sejladsen, i overensstemmelse med harmoniserede kriterier og procedurer efter dette direktiv. I så fald bør de dermed forbundne kompetencekrav fastsættes på medlemsstatsniveau.

(9)

Med henblik på at bidrage til mobiliteten for personer, der er involveret i at føre flydende strukturer, i hele Unionen, og i betragtning af at alle kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger, som er udstedt i overensstemmelse med dette direktiv, bør opfylde en række påkrævede mindstestandarder i overensstemmelse med harmoniserede kriterier, bør medlemsstaterne anerkende de erhvervskvalifikationer, der er certificeret i overensstemmelse med dette direktiv. Derfor bør indehaverne af sådanne kvalifikationer kunne udøve deres erhverv på alle Unionens indre vandveje.

(10)

I lyset af, at der ikke er nogen grænseoverskridende aktiviteter på visse nationale indre vandveje, og med henblik på at reducere omkostningerne, bør medlemsstaterne have mulighed for ikke at gøre det obligatorisk at være i besiddelse af EU-kvalifikationscertifikater på nationale indre vandveje, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats sejlbare indre vandveje. Sådanne EU-certifikater bør dog give adgang til sejlads på sådanne ikkeforbundne vandveje.

(11)

Direktiv 2005/36/EF finder fortsat anvendelse på dæksbesætningsmedlemmer, der er fritaget fra kravet om at være i besiddelse af et EU-kvalifikationscertifikat udstedt i overensstemmelse med dette direktiv, og finder endvidere fortsat anvendelse på kvalifikationer for indre vandveje, som ikke er omfattet af nærværende direktiv.

(12)

Når medlemsstater indrømmer fritagelser fra forpligtelsen til at være i besiddelse af et EU-kvalifikationscertifikat, bør de anerkende EU-kvalifikationscertifikater for personer, som besejler de af deres nationale indre vandveje, der ikke er forbundet med det sejlbare vandvejsnet i en anden medlemsstat, hvor fritagelsen finder anvendelse. Disse medlemsstater bør også sikre, at oplysninger vedrørende sejltid og gennemførte sejladser for så vidt angår disse indre vandveje godkendes i søfartsbøgerne for de personer, som er i besiddelse af et EU-kvalifikationscertifikat, hvis besætningsmedlemmet anmoder herom. Endvidere bør disse medlemsstater træffe og håndhæve passende foranstaltninger og sanktioner for at forebygge svindel og anden ulovlig praksis, der involverer EU-kvalifikationscertifikater og søfartsbøger, på disse ikkeforbundne indre vandveje.

(13)

Medlemsstater, der anvender fritagelser fra forpligtelsen til at være i besiddelse af et EU-kvalifikationscertifikat, bør have mulighed for at suspendere EU-kvalifikationscertifikater for personer, som besejler de af deres nationale indre vandveje, der ikke er forbundet med det sejlbare vandvejsnet i en anden medlemsstat, hvor fritagelsen finder anvendelse.

(14)

En medlemsstat, i hvilken ingen af de indre vandveje er forbundet med en anden medlemsstats sejlbare vandvejsnet, og som beslutter ikke at udstede EU-kvalifikationscertifikater i overensstemmelse med dette direktiv, ville være underlagt en uforholdsmæssig og unødvendig forpligtelse, hvis den skulle gennemføre og implementere alle bestemmelserne i dette direktiv. En sådan medlemsstat bør derfor være fritaget fra forpligtelsen til at gennemføre og implementere bestemmelserne vedrørende kvalifikationscertifikater, så længe den beslutter ikke at udstede EU-kvalifikationscertifikater. En sådan medlemsstat bør dog være forpligtet til at anerkende EU-kvalifikationscertifikaterne på sit område for at fremme arbejdstagernes mobilitet i Unionen, mindske den administrative byrde i forbindelse med arbejdskraftmobilitet og øge erhvervets tiltrækningskraft.

(15)

I en række medlemsstater er sejlads på indre vandveje en ikkehyppig aktivitet, der kun tjener lokale eller sæsonbetingede interesser, på vandveje, som ikke er forbundet med andre medlemsstater. Selv om princippet om anerkendelse af erhvervscertifikater i henhold til dette direktiv også bør efterleves i disse medlemsstater, bør den administrative byrde være forholdsmæssig. Gennemførelsesredskaber såsom databaser og registre ville skabe en betydelig administrativ byrde uden at give nogen reelle fordele, da informationsstrømmen mellem medlemsstaterne også kan opnås på andre samarbejdsmåder. Det er derfor rimeligt at tillade de berørte medlemsstater kun at gennemføre de minimumsbestemmelser, som er nødvendige for anerkendelsen af de erhvervscertifikater, der udstedes i henhold til dette direktiv.

(16)

I visse medlemsstater er sejlads på indre vandveje ikke teknisk mulig. Det ville derfor udgøre en uforholdsmæssig administrativ byrde for disse medlemsstater at kræve af dem, at de gennemfører dette direktiv.

(17)

Det er vigtigt, at sektoren for indre vandveje er i stand til at levere programmer, der er fokuseret på både at fastholde personer med en alder over 50 år og på at forbedre de unges kompetencer og beskæftigelsesegnethed.

(18)

Kommissionen bør sikre lige vilkår for alle besætningsmedlemmer, der udelukkende og regelmæssigt praktiserer deres fag i Unionen, og bør standse enhver nedadgående spiral i løn samt enhver diskrimination på grund af nationalitet, bopæl eller registreringsflag.

(19)

I lyset af det samarbejde, der siden 2003 er foregået mellem Unionen og CCNR, hvilket har ført til oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (CESNI) inden for rammerne af CCNR, og for at strømline de retlige rammer for erhvervskvalifikationer i Europa bør kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger udstedt i overensstemmelse med besætningsreglerne for sejlads på Rhinen, hvori der fastsættes krav, som er identiske med kravene i dette direktiv, være gældende for alle Unionens indre vandveje. Sådanne kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger, der udstedes af tredjelande, bør anerkendes i Unionen på betingelse af gensidighed.

(20)

Det er vigtigt, at arbejdsgivere anvender de social- og arbejdsmarkedsretlige bestemmelser i den medlemsstat, hvor aktiviteten udføres, når de i Unionen benytter dæksbesætningsmedlemmer, der er i besiddelse af kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger, som er udstedt af tredjelande og anerkendt af de ansvarlige myndigheder i Unionen.

(21)

For yderligere at fjerne hindringer for arbejdskraftmobiliteten og for yderligere at strømline de retlige rammer for erhvervskvalifikationer i Europa bør det være muligt at anerkende ethvert kvalifikationscertifikat, enhver søfartsbog og enhver logbog udstedt af et tredjeland på baggrund af krav, der er identiske med kravene i dette direktiv, for alle Unionens vandveje med forbehold af en vurdering foretaget af Kommissionen og med forbehold af det pågældende tredjelands anerkendelse af dokumenter, der er udstedt i overensstemmelse med dette direktiv.

(22)

Medlemsstaterne bør kun udstede kvalifikationscertifikater til personer, som har det minimumskompetenceniveau, den mindstealder, den helbredsmæssige egnethed og den sejltid, der kræves for at opnå en bestemt kvalifikation.

(23)

Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne tilskynder unge til at søge at opnå erhvervskvalifikationer inden for sejlads på indre vandveje, og at Kommissionen og medlemsstaterne indfører særlige foranstaltninger med henblik på at støtte arbejdsmarkedets parters aktiviteter i denne henseende.

(24)

For at sikre gensidig anerkendelse af kvalifikationer bør kvalifikationscertifikater baseres på de kompetencer, der er nødvendige for at føre en flydende struktur. Medlemsstaterne bør sikre, at personer, der får kvalifikationscertifikater, har det tilsvarende minimumskompetenceniveau, hvilket kontrolleres efter en passende vurdering. Sådanne vurderinger kan tage form af en administrativ eksamen eller kan indgå i godkendte uddannelsesprogrammer, der gennemføres i overensstemmelse med fælles standarder med henblik på at sikre et sammenligneligt minimumskompetenceniveau i alle medlemsstater for forskellige kvalifikationer.

(25)

Bådførere bør, når de sejler på Unionens indre vandveje, være i stand til at anvende viden om regler om transport ad indre vandveje, såsom det europæiske regelsæt for sejlads på indre vandveje (CEVNI) eller andre relevante færdsels- og signalregler, og om de relevante regler om bemanding af flydende strukturer, herunder om hviletid, som fastsat i EU-lovgivningen eller national lovgivning eller i specifikke bestemmelser, der er vedtaget på regionalt plan, såsom besætningsreglerne for sejlads på Rhinen.

(26)

I betragtning af ansvaret for sikkerheden ved udøvelsen af erhvervet som bådfører, ved sejlads med radarnavigation og bunkring af flydende strukturer, der anvender flydende naturgas som brændstof, eller ved føring af flydende strukturer, der anvender flydende naturgas som brændstof, kræves det, at det ved hjælp af praktiske eksamener kontrolleres, om det nødvendige kompetenceniveau er nået. Sådanne praktiske eksamener kan eventuelt gennemføres ved brug af godkendte simulatorer for yderligere at lette kompetenceevalueringen.

(27)

Kompetencer til at kunne betjene radioudstyret om bord er afgørende for at garantere sikkerheden ved sejlads på indre vandveje. Det er vigtigt, at medlemsstaterne tilskynder besætningsmedlemmer, der eventuelt vil skulle sejle flydende strukturer, til at blive uddannet og certificeret i at betjene sådant radioudstyr. For bådførere og rorgængere bør en sådan uddannelse og certificering være obligatorisk.

(28)

Det er nødvendigt at godkende uddannelsesprogrammer for at kontrollere, at programmerne opfylder fælles mindstekrav til indhold og tilrettelæggelse. Opfyldelse heraf giver mulighed for at fjerne unødige hindringer for adgang til erhvervet, da det undgås, at unødvendige yderligere eksaminer påtvinges personer, der allerede har erhvervet de nødvendige færdigheder under deres erhvervsuddannelse. Tilstedeværelsen af godkendte uddannelsesprogrammer kan også gøre det lettere for arbejdstagere med tidligere erfaring fra andre sektorer at få adgang til erhverv inden for sejlads på indre vandveje, da de kan deltage i særlige uddannelsesprogrammer, hvor der tages hensyn til deres allerede erhvervede kompetencer.

(29)

For yderligere at fremme mobiliteten for bådførere bør medlemsstaterne, forudsat at den medlemsstat, hvor en strækning med specifikke risici befinder sig, giver sit samtykke hertil, have mulighed for at vurdere de kompetencer, der er nødvendige for sejlads på den specifikke strækning på den indre vandvej.

(30)

Sejltid bør kontrolleres ved hjælp af attesterede påtegninger i søfartsbøger. For at muliggøre en sådan kontrol bør medlemsstaterne udstede søfartsbøger og logbøger og sikre, at sidstnævnte indeholder en optegnelse over flydende strukturers sejladser. En ansøgers helbredsmæssige egnethed bør certificeres af en godkendt læge.

(31)

Hvor laste- og losseaktiviteter kræver aktiv sejlads, såsom uddybning eller manøvrer mellem laste- eller lossesteder, bør medlemsstaterne betragte den tid, der bruges på disse aktiviteter, som sejltid og registrere den i overensstemmelse hermed.

(32)

Når foranstaltningerne i dette direktiv indebærer behandling af personoplysninger, bør dette foregå i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (7) og (EU) 2016/679 (8).

(33)

For at bidrage til en effektiv administration af kvalifikationscertifikater bør medlemsstaterne udpege de kompetente myndigheder, der skal gennemføre dette direktiv, og oprette registre til registrering af data om kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger. For at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater og med Kommissionen med henblik på at gennemføre, håndhæve og evaluere dette direktiv samt for at føre statistik, opretholde sikkerheden og lette sejladsen bør medlemsstaterne indberette sådanne oplysninger, herunder data om kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger, ved at inkludere oplysningerne i en database, der føres af Kommissionen. Kommissionen bør ved føringen af denne database behørigt respektere principperne for beskyttelse af personoplysninger.

(34)

Myndigheder, herunder myndigheder i tredjelande, der udsteder kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger efter regler, som er identiske med kravene i dette direktiv, behandler personoplysninger. De myndigheder, der er involveret i gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv, og, hvor det er nødvendigt, internationale organisationer, som har fastsat disse identiske regler, bør også have adgang til den database, der føres af Kommissionen, med henblik på at evaluere dette direktiv og for at føre statistik, evaluere sikkerheden, lette sejladsen og lette udvekslingen af oplysninger mellem disse myndigheder. Denne adgang bør dog være underlagt et passende niveau for databeskyttelse, navnlig hvad angår personoplysninger, og bør for så vidt angår tredjelande og internationale organisationer også være underlagt gensidighedsprincippet.

(35)

Med henblik på yderligere at modernisere sektoren for indre vandveje og at reducere den administrative byrde og samtidig gøre dokumenterne mindre sårbare over for manipulation bør Kommissionen under hensyntagen til princippet om bedre lovgivning overveje muligheden for at erstatte papirudgaven af EU-kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger med elektroniske værktøjer, såsom elektroniske erhvervspas og elektroniske fartøjsenheder.

(36)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på, hvor det er relevant, at modsætte sig en medlemsstats påtænkte vedtagelse af krav til kompetence i forbindelse med særlige risici på bestemte strækninger af indre vandveje. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

(37)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende vedtagelse af modeller for udstedelse af EU-kvalifikationscertifikater, certifikater for praktisk eksamen, søfartsbøger og logbøger og vedtagelse af afgørelser om anerkendelse i henhold til artikel 10. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(38)

For at sikre harmoniserede mindstekrav til certificering af kvalifikationer, for at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstater og for at lette Kommissionens gennemførelse, overvågning og evaluering bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår fastsættelse af uddannelses- og kvalifikationskrav, krav til helbredsmæssig egnethed, krav til praktiske eksamener, krav til godkendelse af simulatorer og krav til karakteristika og betingelser for brug af den database, der skal vedligeholdes af Kommissionen, hvor der skal opbevares en kopi af nøgledata vedrørende EU-kvalifikationscertifikater, søfartsbøger, logbøger og anerkendte dokumenter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(39)

Ikke kun problemet med certifikater, der er udstedt til bådførere i overensstemmelse med direktiv 96/50/EF, med besætningsreglerne for sejlads på Rhinen eller med visse nationale lovgivninger, men også problemet med sådanne certifikater udstedt til andre kategorier af dæksbesætningsmedlemmer inden for nærværende direktivs anvendelsesområde, bør løses ved hjælp af overgangsforanstaltninger. Disse foranstaltninger bør så vidt muligt sikre tidligere tilkendte rettigheder og bør sigte mod at give faglærte besætningsmedlemmer en rimelig frist til at ansøge om et EU-kvalifikationscertifikat. Disse foranstaltninger bør derfor fastsætte en passende periode, hvor disse certifikater fortsat kan anvendes på de af Unionens indre vandveje, hvor de var gyldige før gennemførelsesfristens udløb. Disse foranstaltninger bør desuden sørge for en overgangsordning til de nye regler for alle disse certifikater, navnlig for så vidt angår sejladser af lokal interesse.

(40)

Harmoniseringen af lovgivningen på området for erhvervskvalifikationer inden for sejlads på indre vandveje i Europa fremmes gennem et tæt samarbejde mellem Unionen og CCNR og ved udarbejdelse af CESNI-standarder. CESNI, som er åbent for eksperter fra alle medlemsstaterne, udarbejder standarder for sejlads på indre vandveje, herunder standarder for erhvervskvalifikationer. Europæiske flodkommissioner, relevante internationale organisationer, arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisationer bør inddrages fuldt ud i udformningen og udarbejdelsen af CESNI-standarder. Hvor betingelserne i dette direktiv er opfyldt, bør Kommissionen henvise til CESNI-standarder, når den vedtager gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i overensstemmelse med dette direktiv.

(41)

Målene for dette direktiv, nemlig fastsættelsen af en fælles ramme for anerkendelse af erhvervsmæssige mindstekvalifikationer til sejlads på indre vandveje, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(42)

For at forbedre kønsbalancen i sektoren for indre vandveje er det vigtigt, at kvinders adgang til certificering og erhvervet fremmes.

(43)

I henhold til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis skal de oplysninger, som medlemsstaterne er forpligtet til at give Kommissionen inden for rammerne af gennemførelsen af et direktiv, være klare og præcise. Dette gælder også for nærværende direktiv, der fastsætter en specifikt målrettet tilgang til gennemførelse.

(44)

Direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF bør derfor ophæves —

a)

fartøjer med en længde på 20 m eller derover

b)

fartøjer, for hvilke produktet af længde, bredde og dybgang er 100 kubikmeter eller derover

c)

slæbebåde og skubbebåde, som er bestemt til:

d)

passagerfartøjer

e)

fartøjer, for hvilke der kræves en godkendelsesattest i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (11)

f)

flydende materiel.

a)

som sejler med henblik på sport eller fritidssejlads

b)

som er involveret i føring af færger, der ikke bevæger sig uafhængigt

c)

som er involveret i føring af flydende strukturer, der anvendes af de væbnede styrker, ordensmagten, civilforsvarstjenester, vandvejsmyndigheder, brandvæsenet og andre beredskabstjenester

a)

sejler et begrænset antal sejladser af lokal interesse, når afstanden fra afgangspunktet på intet tidspunkt er mere end ti kilometer, eller

b)

sejler på sæsonbasis.

a)

sejler på vandveje, der er klassificeret som indre vandveje for søgående skibsfart i henhold til artikel 8

b)

sejler på vandveje, der er udpeget som strækninger af indre vandveje med særlige risici i henhold til artikel 9

c)

sejler med radarnavigation

d)

fører flydende strukturer, der anvender flydende naturgas som brændstof

e)

sejler i store konvojer.

a)

konventionen om internationale søvejsregler finder anvendelse

b)

farvandsafmærkningen og skilte og tavler er i overensstemmelse med reglerne på området

c)

terrestrisk navigation er nødvendig på den pågældende indre vandvej, eller

d)

skibsudstyr, hvis anvendelse forudsætter særligt kendskab, er nødvendigt for at sejle på den pågældende indre vandvej.

a)

at strømmønstrene og -hastigheden hyppigt ændrer sig

b)

den indre vandvejs hydromorfologiske forhold og mangel på relevante tjenester i form af farvandsefterretninger om den indre vandvej eller på egnede søkort

c)

at der foreligger særlige lokale færdsels- og signalregler, der er begrundet i den indre vandvejs særlige hydromorfologiske forhold, eller

d)

at der er en høj ulykkesfrekvens på en specifik strækning af den indre vandvej, der skyldes en manglende kompetence, som ikke er omfattet af de standarder, der er omhandlet i artikel 17.

a)

for deres identitet

b)

for, at de opfylder mindstekravene i bilag I om alder, kompetencer, administrative formaliteter og sejltid, til det kvalifikationscertifikat, som de har ansøgt om

c)

for, at de, hvor det er relevant, opfylder kravene til helbredsmæssig egnethed, jf. artikel 23.

a)

for deres identitet

b)

for, at de opfylder mindstekravene i bilag I om alder, kompetencer, administrative formaliteter og sejltid til den særlige tilladelse, som de har ansøgt om

c)

for, at de er i besiddelse af et EU-kvalifikationscertifikat for bådførere eller af et certifikat, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2 og 3, eller for, at de opfylder mindstekravene til EU-kvalifikationscertifikater for bådførere som fastsat i dette direktiv.

a)

for deres identitet

b)

for, at de opfylder de i overensstemmelse med de i artikel 20 fastsatte kompetencekrav med hensyn til særlige risici på den specifikke strækning af indre vandvej, hvor tilladelsen er påkrævet

c)

for, at de er i besiddelse af et EU-kvalifikationscertifikat som bådfører, eller af et certifikat, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2 og 3, eller for, at de opfylder mindstekravene til EU-kvalifikationscertifikater for bådførere som fastsat i dette direktiv.

a)

for så vidt angår EU-kvalifikationscertifikater som dæksbesætningsmedlem og for andre særlige tilladelser end den, der er omhandlet i artikel 6, litra d), er forelagt tilfredsstillende dokumentation som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a) og c)

b)

for så vidt angår EU-kvalifikationscertifikater til særlige operationer er forelagt tilfredsstillende dokumentation som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a) og b).

a)

under en administrativ myndigheds ansvar, jf. artikel 18, eller

b)

som led i et uddannelsesprogram, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 19.

a)

et EU-kvalifikationscertifikat som bådfører

b)

en særlig tilladelse til at sejle med radarnavigation, jf. artikel 6, litra c)

c)

et EU-kvalifikationscertifikat som ekspert i flydende naturgas

d)

et EU-kvalifikationscertifikat som ekspert i passagerskibsfart.

a)

uddannelsesmålene, læringsindholdet, metoderne, læringsmidlerne, procedurerne, herunder i givet fald brug af simulatorer, og undervisningsmaterialet er behørigt dokumenteret og gør det muligt for ansøgerne at opfylde kompetencekravene omhandlet i artikel 17, stk. 1

b)

programmerne til vurdering af de relevante kompetencer ledes af kvalificerede personer, som har indgående kendskab til uddannelsesprogrammet

c)

kvalificerede eksaminatorer uden nogen interessekonflikt gennemfører en eksamination, der bekræfter, at kompetencekravene omhandlet i artikel 17, stk. 1, er opfyldt.

a)

et begrænset antal sejladser på den pågældende strækning

b)

en simulatorprøve

c)

en multiple chance-test

d)

en mundtlig prøve eller

e)

en kombination af midlerne omhandlet i litra a)-d).

a)

sit første EU-kvalifikationscertifikat som dæksbesætningsmedlem

b)

sit EU-kvalifikationscertifikat som bådfører

c)

fornyelse af sit EU-kvalifikationscertifikat som dæksbesætningsmedlem, når betingelserne i denne artikels stk. 3 er opfyldt.

a)

gennemførelse, håndhævelse og evaluering af dette direktiv

b)

udveksling af oplysninger mellem de myndigheder, som har adgang til den i artikel 25 omhandlede database, og Kommissionen

c)

udarbejdelse af statistikker.

a)

instruktioner om, hvordan oplysninger indkodes i databasen

b)

brugernes adgangsrettigheder, opdelt, hvor det er passende, efter brugertype, adgangstype og det formål, som oplysningerne skal anvendes til

c)

den maksimale datalagringsperiode, jf. nærværende artikels stk. 3, opdelt, hvor det er passende, efter dokumenttype

d)

instruktioner om, hvordan databasen fungerer, og hvordan den interagerer med de registre, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

a)

kravene i artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001 er opfyldt, og

b)

tredjelandet eller den internationale organisation ikke begrænser medlemsstaternes eller Kommissionens adgang til tredjelandets eller den internationale organisations tilsvarende database.

a)

tilrettelægge og føre tilsyn med de eksaminationer, der er omhandlet i artikel 18

b)

godkende de uddannelsesprogrammer, der er omhandlet i artikel 19

c)

godkende de simulatorer, der er omhandlet i artikel 21

d)

udstede, forny, suspendere eller tilbagekalde de certifikater og udstede de særlige tilladelser, der er omhandlet i artikel 4, 5, 6, 11, 12, 13, 14 og 38, samt de søfartsbøger og logbøger, der er omhandlet i artikel 22

e)

validere sejltiden i de søfartsbøger, der er omhandlet i artikel 22

f)

bestemme, hvilke læger der må udstede lægeattester i henhold til artikel 23

g)

føre de registre, der er omhandlet i artikel 25

h)

afsløre og bekæmpe svindel og anden ulovlig praksis som omhandlet i artikel 29.

a)

udstedelse, fornyelse, suspension og tilbagekaldelse af EU-kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger

b)

alle uddannelseskurser og -programmer

c)

eksaminationer og vurderinger, der gennemføres af medlemsstaten eller under dennes myndighed, og

d)

de kvalifikationer og den erfaring, der kræves af undervisere og eksaminatorer.

a)

disse krav er tilgængelige og ajourførte

b)

disse krav opfylder eventuelle relevante krav i bilagene

c)

Unionens interesser ikke bringes i fare på grund af ændringer i beslutningsprocessen i CESNI.

a)

disse krav er tilgængelige og ajourførte

b)

disse krav opfylder eventuelle relevante krav i bilagene

c)

Unionens interesser ikke bringes i fare på grund af ændringer i beslutningsprocessen i CESNI.

a)

for EU-kvalifikationscertifikatet som bådsmand: 540 dages sejltid, herunder mindst 180 dages sejlads på indre vandveje

b)

for EU-kvalifikationscertifikatet som kvalificeret bådsmand: 900 dages sejltid, herunder mindst 540 dages sejltid på indre vandveje

c)

for EU-kvalifikationscertifikatet som rorgænger: 1 080 dage, herunder mindst 720 dages sejltid på indre vandveje.

a)

denne aktivitet forbundet med sejlads på indre vandveje udføres i begyndelsen eller slutningen af en søtransport og

b)

medlemsstaten har anerkendt de certifikater, der er omhandlet i nærværende stykke, i mindst fem år fra den 16. januar 2018 for de pågældende indre vandveje.