ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 317

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
1. december 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2111 af 5. juli 2016 om etablering og kapitalisering af Airport Handling S.p.A. SA.21420 (2014/C) (ex 2014/NN) gennemført af Italien (meddelt under nummer C(2016) 4103) (Kun den italienske udgave er autentisk) ( 1 )

1

 

*

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2112 af 6. marts 2017 om den foranstaltning/støtteordning/statsstøtte SA.38454 — 2015/C (ex 2015/N) som Ungarn påtænker at yde til udviklingen af to nye kernereaktorer på Paks II-kernekraftværket (meddelt under nummer C(2017) 1486) Kun den engelske udgave er autentisk ( 1 )

45

 

*

Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/2113 af 11. september 2017 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser (meddelt under nummer C(2017) 6054)  ( 1 )

119

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

1.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/1


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/2111

af 5. juli 2016

om etablering og kapitalisering af Airport Handling S.p.A. SA.21420 (2014/C) (ex 2014/NN) gennemført af Italien

(meddelt under nummer C(2016) 4103)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til i overensstemmelse med nævnte artikler (1) at fremsætte bemærkninger, under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Den 23. juni 2010 meddelte Kommissionen efter en klage de italienske myndigheder, at den havde besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) med hensyn til de kapitaltilførsler, der i perioden 2002-2010 blev foretaget af SEA S.p.A. (»SEA«), den statsejede operatør af Milanos to lufthavne Malpensa og Linate, til dets datterselskab SEA Handling S.p.A. (»SEAH«), leverandør af groundhandling-ydelser i de to lufthavne.

(2)

I denne periode var SEA næsten fuldt ud ejet af offentlige enheder, nemlig Milano kommune (84,56 %) og provinsen Milano (14,56 %), sammen med en række mindre aktionærer (0,88 %). I december 2011 blev 29,75 % af SEA's kapital solgt til den private fond F2i (Fondi italiani per le infrastrutture). Ved udgangen af 2012 øgede F2i sin aktieandel i SEA til 44,31 %. Ved afslutningen af den formelle undersøgelsesprocedure med denne afgørelse ejes SEA med 54,81 % af Milano kommune, 44,31 % af F2i og 0,88 % af andre aktionærer.

(3)

Den 19. december 2012 vedtog Kommissionen afgørelse C(2012) 9448 berigtiget ved afgørelse C(2013)1668 af 22. marts 2013 (»afgørelsen om tilbagebetaling«) om SEA's kapitaltilførsler til dets datterselskab SEAH i perioden 2002-2010. Kommissionen konkluderede, at SEA's kapitaltilførsler til dets datterselskab som helhed udgør ulovlig statsstøtte. Kommissionen konkluderede også, at disse kapitaltilførsler, selv om SEAH kunne klassificeres som en kriseramt virksomhed, ikke kunne anses for forenelige med det indre marked i henhold til EU's rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2).

(4)

Italien fik følgelig påbud om straks at tage alle nødvendige skridt i overensstemmelse med gældende national ret for at tilbagesøge den uforenelige statsstøtte fra SEAH på ca. 359,644 mio. EUR plus renter.

(5)

Den 4. marts 2013, 15. marts 2013 og 18. marts 2013 anlagde Italien, SEAH og Milano kommune sag ved Retten med henblik på annullation af afgørelsen om tilbagebetaling (sag T-125/13, T-152/13 og T-167/13). Sag T-125/13, T-152/13 og T-167/13 er verserende.

(6)

Den 18. marts 2013 og 21. marts 2013 indgav SEAH og Milano kommune begæringer med henblik på udsættelse af anvendelsen af afgørelsen om tilbagebetaling (sag T-152/13 R og T-167/13 R). Den 21. maj 2013 afsagde Lombardiets forvaltningsdomstol (»TAR Lombardia«) kendelse om udsættelse af anvendelsen af afgørelsen om tilbagebetaling. Den 25. september 2013 annullerede statsrådet TAR Lombardias kendelse. Begæringen om udsættelse indgivet til Retten blev trukket tilbage i juni 2013 (3).

(7)

Den 27. november 2013 henvendte Italien gennem en uformel procedure forud for anmeldelsen sig til Kommissionen vedrørende følgende projekter: for det første vedrørende SEA's plan om at afvikle SEAH og for det andet vedrørende SEA's planer om at etablere et nyt datterselskab, som skal være leverandør af groundhandling-ydelser i Milanos lufthavne, med navnet »Airport Handling S.p.A.« (»Airport Handling«), og at indskyde kapital i det. Under denne procedure forud for anmeldelsen anmodede Italien Kommissionen om at bekræfte, at:

a)

salget af SEAH's aktiver under afviklingen ikke indebærer elementer af økonomisk kontinuitet med Airport Handling og derfor ikke indebærer, at SEAH's forpligtelser overføres til Airport Handling, navnlig ikke forpligtelsen til at tilbagebetale ulovlig og uforenelig statsstøtte, som SEAH har modtaget

b)

SEA's kapitaltilførsel til Airport Handlings kapital ikke udgør statsstøtte.

(8)

Ved brev af 9. juli 2014 underrettede Kommissionen Italien om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF vedrørende SEA's etablering af Airport Handling (»åbningsafgørelsen fra 2014«). Med denne procedure opfordrede Kommissionen Italien til at fremlægge alle oplysninger, som kan hjælpe med at vurdere spørgsmålet om overførslen af tilbagebetalingsforpligtelsen fra SEAH til Airport Handling samt den mulige støtte, der er forbundet med SEA's kapitaltilførsel til Airport Handling, senest en måned efter modtagelsen af dette brev.

(9)

Den 19. september 2014 anlagde Italien, SEA og Airport Handling sag ved Retten med henblik på annullation af åbningsafgørelsen fra 2014 (sag T-673/14, T-674/14 og T-688/14). Retten (Fjerde Afdeling) gav Kommissionen medhold i sag T-673/14 ved kendelse af 8. december 2015. Søgsmålene i sag T-674/14 og T-688/14 blev trukket tilbage henholdsvis den 14. og 15. juli 2015.

(10)

Den 23. september 2014 og 25. september 2014 indgav SEA og Airport Handling begæringer om foreløbige forholdsregler med henblik på udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens åbningsafgørelse fra 2014 (sag T-674/14 R og T-688/14 R). Den 29. september 2014 afsagde Rettens præsident kendelse om udsættelse af offentliggørelse af åbningsafgørelsen fra 2014 i Den Europæiske Unions Tidende. Den 28. november 2014 afviste Rettens præsident SEA's og Airport Handlings begæringer om foreløbige forholdsregler og tilbagekaldte den foreløbige forholdsregel, hvorved Kommissionen fik påbud om ikke at offentliggøre åbningsafgørelsen fra 2014 (4).

(11)

Den 6. februar 2015 blev åbningsafgørelsen fra 2014 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (5), og Kommissionen opfordrede derved interesserede parter til at indgive bemærkninger til de undersøgte foranstaltninger.

(12)

Italien fremsendte sine bemærkninger til åbningsafgørelsen ved brev af 9. september 2014.

(13)

Kommissionen modtog bemærkninger fra fire interesserede parter. Den fremsendte disse bemærkninger til Italien med opfordring til at svare. Italien fremsendte sine kommentarer til disse bemærkninger til Kommissionen ved brev af 26. maj 2015.

(14)

Kommissionen anmodede Italien om supplerende oplysninger ved brev af 20. maj 2015. Italien svarede ved brev af 19. og 22. juni 2015 samt 2. juli 2015.

(15)

Møder mellem Kommissionens tjenestegrene og repræsentanter for de italienske myndigheder og Milan Airport Handling Trust fandt sted den 30. januar 2015, 7. maj 2015 og 15. september 2015. Disse møder blev efterfulgt af en række indgivelser fra Airport Handling Trust til Kommissionen den 6. februar 2015, 8. juni 2015, 13. august 2015 og 23. september 2015 primært med henblik på at informere Kommissionen om status for salget af en aktieminoritet i Airport Handling. Trustens karakter og opgave forklares i afsnit 2.3 nedenfor.

(16)

Ved brev af 23. oktober 2015 anmodede Kommissionen Italien om yderligere oplysninger. Italien svarede ved brev af 10. november 2015.

(17)

Den 25. november 2015 blev der afholdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og de italienske myndigheder, Milan Airport Handling Trust og selskabet D'Nata, som forberedte sig på at opkøbe kapitalinteresser i Airport Handlings kapital.

(18)

Ved brev af 16. december 2015 underrettede Italien Kommissionen om planerne om delvist at ændre omfanget af Airport Handlings økonomiske aktiviteter.

(19)

Italien fremlagde et sammendrag af de væsentligste elementer, de havde fremlagt i løbet af proceduren, ved brev af 18. december 2015. Kommissionen svarede ved brev af 19. januar 2016.

(20)

Ved brev af 29. januar og 15. februar 2016 ajourførte Italien Kommissionen om processen for privatisering af Airport Handling.

2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

(21)

Undersøgelsen omfatter to foranstaltninger: For det første etableringen af Airport Handling kombineret med afviklingen af SEAH. Kommissionen vurderede, hvorvidt denne foranstaltning gav anledning til økonomisk kontinuitet mellem de to selskaber, som førte til en overførsel af tilbagebetalingsforpligtelsen fra SEAH til Airport Handling. For det andet kapitaltilførslen til Airport Handling fra dets offentligt ejede moderselskab SEA. Kommissionen vurderede, om denne foranstaltning blev gennemført på markedsvilkår. I det følgende beskrives omstændighederne omkring disse transaktioner.

2.1.   Aftaler med fagforeningerne og nye arbejdskontrakter

(22)

I den periode, hvor de undersøgte foranstaltninger blev gennemført, indgik SEA-koncernen (SEA og SEAH), SEAH og Airport Handling aftaler med de fagforeninger, der repræsenterede SEAH's ansatte, på baggrund af SEAH's frivillige afvikling foranlediget af SEA. Det overordnede formål med disse aftaler var at sikre alle SEAH-medarbejdernes arbejdspladser og at sikre fortsatte og rentable groundhandling-ydelser i SEA-koncernen. Følgende aftaler blev indgået:

(23)

Da SEA havde besluttet, at SEAH skulle afvikles med henblik på at overholde afgørelsen om tilbagebetaling, indgik SEA-koncernen en aftale med fagforeningsorganisationerne den 4. november 2013 for at løse problemet med de afskedigede SEAH-ansatte. Aftalen omfattede en frivillig aftrædelsesordning for alle SEAH's ansatte, som skulle gennemføres via kollektive afskedigelser, og etableringen af et nyt helejet datterselskab af SEA, som ville ansætte en del af SEAH's arbejdsstyrke.

(24)

Denne aftale omhandlede et »forligsudkast« og fastsatte, at en »gennemførelsesaftale« var nødvendig for at angive reglerne for nye aftalebetingelser og en ny arbejdsstruktur for Airport Handlings ansatte, fordi Kommissionens krav om diskontinuitet nødvendiggjorde etableringen af nye ansættelsesforhold. Ifølge aftalen kunne en sådan gennemførelsesaftale kun indgås efter afslutningen af »kommercielle forhandlinger mellem Airport Handling og de luftfartsselskaber, der opererer i Linate og Malpensa lufthavn, på frie konkurrencevilkår« (6). Gennemførelsesaftalen skulle således baseres på følgende principper:

videreførelse af målet om at sikre alle SEAH-medarbejdernes arbejdspladser

fastlæggelse af klare kriterier for mulig omplacering af ansatte inden for SEA-koncernen

handling-aktiviteternes økonomiske levedygtighed

definition af et hensigtsmæssigt, inklusivt forhold mellem arbejdsmarkedets parter

fortsat anvendelse af SEA-koncernens velfærdsordning.

(25)

Den 22. april 2014 iværksatte SEAH mobilitetsordningen for afskedigede ansatte (Collocamento in mobilità), en socialsikringsordning, som den italienske stat har indført med henblik på at støtte ansatte i kriseramte selskaber, når de er arbejdsløse (7). På dette tidspunkt havde SEAH 2 214 ansatte svarende til 1 980 fuldtidsansatte.

(26)

Den 31. maj 2015 havde Airport Handling […] (*1) ansatte ([…] (*1) fuldtidsækvivalenter — herefter »årsværk«), hvoraf […] (*1) ansatte ([…] (*1) årsværk) var tidligere SEAH-ansatte.

(27)

Den 4. juni 2014 undertegnede SEAH og fagforeningerne gennemførelsesaftalen med henblik på at gennemføre bestemmelserne i forligsudkastet beskrevet i betragtning 24 ovenfor.

(28)

I henhold til aftalen havde SEA for det første accepteret, at Airport Handling ansætter SEAH-personale i det omfang og til de jobprofiler, Airport Handling har brug for, og for det andet, at forhandlinger med fagforeningsorganisationerne indledes med hensyn til kriterierne for personaleudvælgelse. I aftalen påpeges det også, at en ny ansættelseskontrakt med Airport Handling nødvendigvis indebærer et ophør af det formelle og materielle indhold af ansættelseskontrakten med SEAH.

(29)

I henhold til denne aftale var SEAH villig til at yde økonomisk kompensation til ansatte, som inden den 30. juni 2014 accepterede ikke at gøre indvendinger mod afskedigelse.

(30)

Den 4. juni 2014 indgik Airport Handling også en aftale med fagforeningsorganisationerne. I denne aftale angives det antal ansatte med tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, som Airport Handling skulle bruge pr. 1. juli 2014. Det anføres videre, at Airport Handling accepterede at genansætte visse tidligere ansatte i SEAH.

(31)

I aftalen angives Airport Handlings forventede behov for arbejdskraft udtrykt i årsværk. I denne forbindelse understreges det i aftalen, at tallene er med forbehold for ændringer, for så vidt angår det samlede antal og/eller de variabler, der er anført i aftalen. Estimaterne for personale var følgende: […] (*1) fastansatte til driften i årsværk, […] (*1) administrative medarbejdere i årsværk og […] (*1) personer med tidsbegrænset ansættelse i årsværk til sæsonaktiviteter. I henhold til aftalen vil Airport Handling med henblik på at opfylde dette behov først og fremmest henvende sig til personer, som i øjeblikket er ansat af SEAH. Aftalen omhandler også ansættelsesproceduren, ansættelseskontrakters juridiske og økonomiske indhold, velfærdspolitik og arbejdets tilrettelæggelse. Ifølge aftalens bestemmelser vil tidligere SEAH-ansatte blive ansat under nye kontrakter på væsentligt forskellige økonomiske betingelser.

(32)

De arbejdsaftaler, som er beskrevet i denne aftale, adskiller sig fra SEAH's aftaler med dets ansatte, herunder:

Under den nationale kollektive overenskomst for luftfartspersonale vil Airport Handling anvende afsnittet for handling-selskaber, mens afsnittet for lufthavnsoperatører fandt anvendelse på arbejdskontrakter med SEAH's tidligere ansatte. Ifølge Italien fastsættes der i afsnittet for handling-selskaber andre betingelser for ferie (20 dage i stedet for 22 dage om året), arbejdets varighed (7 timer 30 minutter om dagen i stedet for 7 timer 15 minutter om dagen) samt løn og godtgørelse (afskaffelse af seksdagesløn)

En anden organisering af retten til løn, som betyder, at Airport Handling f.eks. ikke anvender visse afsnit i den selskabskontrakt, der supplerer den nationale kollektive overenskomst, som SEAH anvendte på sine ansatte.

En anden organisering af de ansatte (f.eks. […] (*1)).

(33)

Dette betyder ifølge Italien, at:

Airport Handlings samlede arbejdsomkostninger faldt med 30 % sammenlignet med SEAH's samlede arbejdsomkostninger

vægten af omkostningerne til Airport Handlings supplerende selskabskontrakt faldt med […] (*1) % sammenlignet med SEAH's, idet de gennemsnitlige lønbesparelser årligt beløber sig til […] (*1) gange månedslønnen.

(34)

Den 9. juni 2014 godkendte SEAH's ekstraordinære generalforsamling afviklingen af selskabet og dets frivillige afvikling, og afviklingsdatoen blev fastsat til den 1. juli 2014 (8).

(35)

En likvidator blev udnævnt og pålagt at sælge selskabets aktiver, betale kreditorer og udarbejde den endelige likvidationsbalance og -rapport.

(36)

Fagforeningsorganisationerne havde krævet, at aftalerne af 4. juni 2014 kun kunne træde i kraft, hvis de blev godkendt ved en afstemning blandt SEAH's ansatte. Denne afstemning blev afholdt fra den 11.-13. juni 2014. Ved denne afstemning blev aftalen af 4. juni 2014 forkastet.

(37)

Den 1. juli 2014 besluttede SEAH's generalforsamling derfor at forlænge fristen for ophøret af SEAH's aktiviteter til den 31. august 2014 og gav likvidatoren (som påtog sig denne rolle den 1. juli 2014) beføjelse til midlertidigt at lede selskabet indtil denne dato og ved udløbet af denne frist at fortsætte med afhændelsen af SEAH's aktiver og indstillingen af dets aktiviteter.

(38)

For at afhjælpe det negative udfald af afstemningen den 14. juni 2014 foreslog fagforeningsorganisationerne den 4. juli 2014 visse afklaringer af punkter i aftalen af 4. juni 2014, f.eks. at yderligere arbejdsdage skulle fordeles jævnt over året, at henvisningen til »arbejdstidens effektivitet« betød, at der skulle arbejdes mindst 7,5 timer om dagen for hver arbejdsuge på fem dage, og at ansatte skulle have to valgmuligheder med hensyn til, hvordan de ville arbejde på bestemte dage, som ikke længere var med betaling efter den nye aftale. Den 7. juli 2014 godkendte Airport Handling disse forslag. Den 15. juli 2014 underskrev Airport Handling en supplerende aftale, som bekræftede gyldigheden af aftalen af 4. juni 2014 og indeholdt de afklaringer, som fagforeningsorganisationerne havde krævet. Den nye aftale indeholdt imidlertid ingen væsentlige ændringer i forhold til den tidligere afviste aftale af 4. juni 2014.

(39)

I august 2014 gik SEAH over til at afskedige hele arbejdsstyrken. Samtidig begyndte Airport Handling blandt SEAH's tidligere ansatte at ansætte de medarbejdere, selskabet fandt nødvendige for dets aktiviteter. Airport Handling kontaktede også Adecco, et vikarbureau, for at rekruttere midlertidigt ansatte.

(40)

SEAH indstillede sin drift pr. 1. september 2014. Samme dag indledte Airport Handling sin virksomhed i Milanos lufthavne. Pr. 1. september 2014 havde Airport Handling […] (*1) ansatte ([…] (*1) årsværk) og beskæftigede således […] (*1) % af SEAH's ansatte pr. 22. april 2014, den dato, hvor SEAH indledte den officielle procedure for kollektiv afskedigelse af arbejdsstyrken. Airport Handling havde desuden […] (*1) midlertidigt ansatte ([…] (*1) årsværk) […] (*1).

2.2.   Kontrakt med luftfartsselskaber

(41)

Ved brev af 22. april 2014 meddelte SEAH luftfartsselskaber, leverandører og andre interesserede parter, at det ville indstille driften pr. 1. juli 2014, og at SEAH fra denne dato derfor ville indstille leveringen af groundhandling-ydelser i Milanos lufthavne.

(42)

Efter ovennævnte meddelelse besluttede ti luftfartsselskaber at overlade groundhandling-ydelserne i Milanos lufthavne til andre leverandører end SEAH og Airport Handling.

(43)

Samtidig blev Airport Handling valgt som leverandør af groundhandling-ydelser af 19 luftfartsselskaber med aktiviteter i Milanos lufthavne efter åbne udbud. Andre luftfartsselskaber valgte Airport Handling efter udbud med konkurrencepræget dialog. Ifølge Italien baseres udvælgelsen af leverandøren sædvanligvis på en vurdering af bestemte faktorer, f.eks. pris, leverandørens finansielle sundhed, tilgængelighed af effektivt udstyr, eksistensen af et netværk, dokumenterede resultater, erfaring og operatørens kompetencer.

2.3.   Etablering af Airport Handling og overførsel af SEA's kapitalinteresse til Milan Airport Handling Trust — kapitalisering af Airport Handling

(44)

Airport Handling blev stiftet den 9. september 2013 som et anpartsselskab med en kapital på 10 000 EUR.

(45)

Den 10. marts 2014 besluttede SEA's bestyrelse at forhøje Airport Handlings kapital med op til 2,5 mio. EUR, således at Airport Handling kunne opfylde kravene for at blive certificeret som groundhandling-selskab af den italienske myndighed for civil luftfart (ENAC). I henhold til de gældende nationale regler udsteder ENAC licens til leverandører af groundhandling-ydelser, som opfylder følgende krav (9):

kapital på mindst en fjerdedel af den sandsynlige omsætning

driftsressourcer og organisatorisk kapacitet, som er tilstrækkelig til at levere ydelserne

dokumentation for overholdelse af alle forpligtelser efter arbejds- og sikkerhedslovgivningen.

(46)

Den 30. juni 2014 besluttede SEA's bestyrelse at etablere Milan Airport Handling Trust (»trusten«) og forhøje Airport Handlings kapital med op til 25 mio. EUR.

(47)

Trusten blev stiftet den 30. juni 2014, og trustdokumentet blev underskrevet den samme dag. Ifølge trustens stiftelsesdokument i) handler den som eneaktionær i Airport Handling indtil salget af en aktieminoritet i selskabet og ii) sikrer, at Airport Handling drives uden økonomisk kontinuitet med SEA Handling.

(48)

Ifølge trustdokumentet blev trusten etableret specifikt for at:

bekræfte og verificere, at der ikke er tale om økonomisk kontinuitet mellem Airport Handling og SEA og SEAH, som primært opnås ved, at Airport Handling forvaltes uafhængigt af SEA

tillade uafhængige tredjepartsinvestorer at erhverve en aktiepost på højst 30 % af Airport Handlings aktiekapital.

(49)

For at nå dette mål udøver trusten ifølge trustdokumentet sin beføjelse til at:

udnævne direktører, lovpligtige revisorer og andre selskabsorganer ved at vælge mellem egnede kandidater, som ikke har driftsmæssigt ansvar i eller står i et ansættelsesforhold til SEA eller SEAH

anmode om en rapport fra direktørerne om foranstaltningerne for at sikre økonomisk diskontinuitet, som blev truffet inden trustens stiftelse, og

sikre, at der er iværksat de nødvendige procedurer for at undgå, at SEA's kommercielle information giver Airport Handling urimelige fordele, når det skal opnå eller fastholde kontrakter med luftfartsselskaber, i forhold til konkurrenter, i overensstemmelse med de begrænsninger, der er fastsat i trustdokumentets bilag A.

(50)

Ifølge trustdokumentet skal trustforvalteren navnlig verificere, at der siden stiftelsen af Airport Handling ikke er vedtaget juridiske dokumenter, der medfører overførslen fra SEAH til Airport Handling af aktiver, løsøre og fast ejendom, kontrakter med luftfartsselskaber og/eller leverandører af handling-ydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder eller ensidige tilsagn med økonomiske virkninger (dvs. reelle eller personlige garantier), ud over dem, der er fastsat i trustdokumentet.

(51)

I denne forstand har trustforvalteren ifølge trustdokumentet ikke indflydelse på følgende:

det forhold, at Airport Handling blev stiftet og kapitaliseret af SEA

det forhold, at Airport Handling havde overtaget personale fra SEAH

det forhold, at Airport Handling lejer sine aktiver og sit handling-udstyr fra SEAH i henhold til en lejeaftale, som udløber den 28. februar 2015.

(52)

Trustforvalteren skal ifølge trustdokumentet desuden verificere, at:

Airport Handlings driftsmæssige forvaltning med undtagelse af de beføjelser, der er tildelt SEA ved trustdokumentet, er adskilt fra SEA's forvaltning under bestyrelsens kontrol og tilsyn, idet bestyrelsesmedlemmerne udnævnes alene af trustforvalteren

SEA og Airport Handling før eller efter etableringen af trusten ikke vedtager juridiske dokumenter, som bevirker, at SEA overfører aktiver, løsøre og fast ejendom, kontrakter, ensidige tilsagn med økonomiske virkninger (dvs. reelle eller personlige garantier) intellektuelle ejendomsrettigheder, ud over dem, der er fastsat i trustdokumentet, eller SEA anmoder om som koncessionshaver i Milanos, og

Airport Handling indfører procedurer og kontroller for at undgå, at SEA's beskyttede kommercielle oplysninger giver Airport Handling urimelige fordele, når det skal opnå eller fastholde kontrakter med luftfartsselskaber, f.eks. oplysninger om de kontrakter, som SEAH tidligere har indgået, eller luftfartsselskabernes krav, som SEA har fået oplyst som lufthavnsoperatør.

(53)

Ifølge trustdokumentet er det imidlertid ikke trustforvalterens opgave at verificere eller vurdere, at:

repræsentanter for SEA deltog i forhandlingerne med de ansatte, som skulle overtages af Airport Handling

Airport Handling får gavn af outsourcede SEA-ansatte, herunder dets administrerede direktør, som skulle blive der i trustens varighed

visse centraliserede tjenester stadig ville blive ydet af SEA

SEA kan verificere servicekvalitetsniveauer for at overholde dens forpligtelser som lufthavnsoperatør af Milanos lufthavnsinfrastruktur

beslutninger om den fremtidige finansiering af Airport Handling alene er overladt til SEA, uden at dette berører Airport Handlings bestyrelses ret til at træffe beslutninger for at gennemføre selskabets forretningsplan.

(54)

Med hensyn til en tredjepartsinvestors indtræden i Airport Handling fastlægges det i trustdokumentet, at den indledende fase i proceduren for åbning af Airport Handlings kapital for »egnede aktionærer« (dvs. fysiske eller juridiske personer, som, hvis de er hjemmehørende i Italien, ikke anses for offentlige enheder eller statsligt kontrollerede selskaber, med undtagelse af børsnoterede selskaber) skulle forvaltes af SEA og skulle være afsluttet den 28. februar 2015.

(55)

Hvis SEA den 1. marts 2015 stadig ejer mere end […] (*1) % af aktierne i Airport Handling, skal trustforvalteren ifølge trustdokumentet begynde at søge efter investorer, som skal overholde de betingelser, denne tidligere har fået meddelt af SEA gennem et trustdokument, som skal anmeldes til den advokat, som er trust-guardian, og som revideres rettidigt af SEA. I andre tilfælde kan trustforvalteren ikke afhænde aktieposten i Airport Handling uden SEA's samtykke.

(56)

I trustdokumentet anføres det videre, at SEA efter salget af […] (*1) % af SEA's aktiepost i Airport Handling skal søge efter private investorer, som er villige til at overtage yderligere andele af Airport Handlings kapital, under hensyntagen til sociale betingelser og SEA's forpligtelse til fortsat at sikre leveringen af groundhandling-ydelser i Milanos lufthavne.

(57)

Den 26. august 2014 godkendte Airport Handlings bestyrelse et tillæg til trustdokumentet. Ifølge dette tillæg skulle Airport Handling udstede 20 000 deltagende egenkapitalinstrumenter — SFP'er (strumenti finanziari partecipativi) i henhold til den italienske civillovs artikel 2346, stk. 6 (10), idet SEA skulle foreslås en nominel værdi på EUR 1 000 EUR pr. stk. Tillægget blev underskrevet den efterfølgende dag.

(58)

Den 27. august 2014 besluttede Airport Handlings generalforsamling (11) at forhøje Airport Handlings kapital fra 1,3 mio. EUR til 5 mio. EUR, som skulle tegnes og betales af SEA.

(59)

Samme dag overførte SEA hele aktieposten i Airport Handling til trusten og udpegede en trustforvalter, nemlig Crowe Horwath Trustee Services (»trustforvalteren«), til at forvalte Airport Handling.

(60)

Den 27. august 2014 udpegede trustforvalteren en ny bestyrelse for Airport Handling. SEA […] (*1) topchefer […] (*1), ud af fem, […] (*1). Ifølge Italien varetager de begge deres opgaver alene i Airport Handlings interesse på grundlag af en udlånsaftale fra moderselskabet SEA.

(61)

Stadig den 27. august 2014 besluttede Airport Handlings generalforsamling (12) efter tildelingen af SEA's interesse i trusten at omdanne Airport Handling fra et anpartsselskab (S.R.L) til et aktieselskab (S.p.A) og at udstede 20 000 SFP'er, som blev tilbudt SEA til 1 000 EUR pr. stk. SFP'erne blev tegnet og betalt af SEA den efterfølgende dag, hvorved Airport Handlings kapital blev forhøjet til i alt 25 mio. EUR (5 mio. EUR i aktiekapital og 20 mio. EUR i form af SFP'er).

2.4.   Forsøget på at sælge SEAH's aktiver og lejeaftalen med Airport Handling

(62)

Den 12. november 2014 udsendte likvidatoren en indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende købet af SEAH's aktiver. Indkaldelsen blev offentliggjort i supplementet til Den Europæiske Unions Tidende:

»Italien-Milano: Salg af udstyr, der rent vejledende omfatter: varelæssemaskiner, transportkøretøjer, løfteplatforme, pallevogne, mobile/trukne transportbånd, mobile/trukne/BAE-trapper, el-/diesel-/hybrid-traktorer, tønder, generatorer, klimaanlæg, kompressorer, vogne til bagage/gods 2014/S 218-385934 — Indkaldelse af interessetilkendegivelse« (13). I indkaldelsen af interessetilkendegivelse var aktiverne opdelt i ni partier (lots).

(63)

SEAH gav Istituto del Marchio di Qualità S.p.A. (»IMQ«) til opgave at udfærdige en omfattende vurdering af SEAH's aktiver og på dette grundlag fastsætte prisen for leje af SEAH's groundhandling-udstyr samt prisen for salget af aktiverne. IMQ leverede to rapporter: en rapport om lejen den 25. juni 2014 og en rapport den 16. oktober 2014 om opdelingen af aktiver i partier med henblik på salg. Ifølge IMQ skal den estimerede værdi af aktiverne forstås som den sandsynlige markedsværdi, som aktiver med lignende tekniske egenskaber, effektivitet, reparations- og opbevaringsstand, slid og alder ville have beløbsmæssigt.

(64)

Fristen for indgivelse af bud på de ni partier, der var til salg, var den 26. januar 2015.

(65)

IMQ foreslog en pris for leje af SEAH's groundhandling-udstyr på […] (*1) EUR pr. halvår ([…] (*1) pr. år).

(66)

Den 1. september 2014 indgik SEAH og Airport Handling en lejeaftale, hvorefter Airport Handling lejede SEAH's groundhandling-udstyr til en leje på […] (*1) EUR, dvs. det beløb, som IMQ havde foreslået. Udløbsdatoen for lejeaftalen var den 31. august 2015.

(67)

For at bekræfte, at IMQ's værdiansættelse var korrekt, indgik Airport Handling og SEAH den 1. september 2014 aftale med en anden uafhængig ekspert, Ernst & Young financial-business Advisors SpA (»E&Y«), om vurdering af lejens størrelse. I denne forbindelse havde SEAH og Airport Handling kontraktligt aftalt, at lejen skulle justeres tilsvarende med tilbagevirkende kraft, hvis det efter den anden vurdering blev konkluderet, at markedsværdien afveg med mindst […] (*1) % fra det niveau, IMQ havde fastsat.

(68)

Den 15. oktober 2014 leverede E&Y sin rapport, hvori markedsprisen for leje af SEAH's aktiver var fastsat til […] (*1) EUR pr. år. Den 25. oktober 2014 indgik Airport Handling og SEAH aftale om at udvide E&Y's analyse og gav sidstnævnte til opgave at analysere aktivernes faktiske driftsbetingelser og fysiske tilstand (E&Y havde oprindeligt baseret sin vurdering på en fysisk stikprøvekontrol af aktiverne). Denne analyse viste, at en del af maskinerne og udstyret ikke var egnet til anvendelse i betragtning af den korte lejeperiode og de høje omkostninger til nødvendig reparation, fordi en stor del af udstyret var forældet. Ifølge trusten overvejede SEAH og Airport Handling på den dato, hvor den indgav sine bemærkninger til åbningsafgørelsen fra 2014, en løsning for at undgå en retssag. Lejen blev derfor justeret med tilbagevirkende kraft til […] (*1) EUR pr. år.

(69)

Den 26. november 2014 besluttede Airport Handlings bestyrelse at iværksætte udbudsproceduren med henblik på indkøb af nyt udstyr på markedet. Den 11. februar 2015 erstattede Airport Handling som resultat af dette udbud omkring […] (*1) % af dets udstyr med aktiver indkøbt på markedet til en pris af ca. […] (*1) EUR. Ifølge de italienske myndigheder finansierede Airport Handling dette indkøb alene med egne ressourcer.

(70)

Den 9. februar 2015 blev udbudsproceduren med henblik på salg af SEAH's aktiver erklæret for resultatløs, da ingen tilbudsgiver havde tilkendegivet interesse for at købe nogen af partierne.

(71)

Den 26. februar 2015 modtog SEAH den første tilkendegivelse fra Airport Handling, hvorved sidstnævnte udtrykte interesse for at købe seks af de ni partier. Den 3. juni 2015 fornyede Airport Handling sin interessetilkendegivelse. Den 18. september 2015 blev […] (*1) solgt til Airport Handling til den pris, der var anført i den oprindelige udbudsprocedure, dvs. […] (*1) EUR.

2.5.   Salget af en aktieminoritet i Airport Handling

(72)

Som fastlagt i trustdokumentet indledte trustforvalteren proceduren med henblik på salg af en aktieminoritet i Airport Handling.

(73)

Til dette formål udpegede trustforvalteren den 27. januar 2015 den italienske afdeling af BNP Paribas som finansiel rådgiver i forbindelse med salget af »mindst 30 %« af aktiekapitalen i Airport Handling til tredjepartsinvestorer. De italienske myndigheder fremhævede, at BNP Paribas som finansiel rådgiver tilrettelagde salgsprocessen fuldstændigt uafhængigt. BNP Paribas planlagde følgende salgsfaser: 1. indledende screening, 2. organisering af transaktionen, 3. afslutning af transaktionen.

(74)

Fem interesserede investorer indgav ikkebindende tilbud på køb af en andel på […] (*1)-[…] (*1) % i Airport Handling: […] (*1),[…] (*1),[…] (*1),[…] (*1) og […] (*1).

(75)

Ifølge udkastet til salgsaftale fremlagt af Italien forpligter trustforvalteren sig — med henblik på at give investoren operationel kontrol over Airport Handling — for hele perioden indtil udløbet af stilstandsperioden (14) til at give investoren ret til at udnævne flertallet, dvs. tre af fem medlemmer, af bestyrelsen, herunder selskabets administrerende direktør, mens formanden for bestyrelsen udnævnes af generalforsamlingen.

(76)

Den 21. september 2015 undertegnede trustforvalteren en bindende rammeinvesteringsaftale med D'Nata om salg af […] (*1) % af aktierne i Airport Handling. I henhold til denne aftale gælder følgende:

(77)

Initialinvestering: Efter fusionskontrolmyndighedernes godkendelse af købet opkøber D'Nata […] (*1) % af Airport Handlings aktier med ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne og den administrerende direktør. Formålet med denne ordning er, at D'Nata, selv om selskabet er minoritetsaktionær, i realiteten er en kontrollerende kapitalejer.

(78)

Yderligere investering: Efter en call option-ordning har D'Nata ret til at erhverve endnu en andel på […] (*1) % i Airport Handling. Ifølge en specifik »statsstøtte-putoption« har D'Nata ret til at tilbagesælge sin andel på […] (*1) % til den justerede indledende købspris, hvis Kommissionen vedtager en negativ afgørelse, eller hvis statsstøtteproceduren stadig verserer 18 måneder efter gennemførelsen af initialinvesteringen.

(79)

Den 8. februar 2016 godkendte den italienske konkurrencemyndighed, Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato, D'Natas erhvervelse af enekontrollen over Airport Handling i henhold til den italienske fusionskontrollovgivning. Trustforvalteren meddelte Kommissionen, at den efter denne godkendelse sammen med D'Nata ville afslutte investeringen den 8. marts 2016.

2.6.   Forretningsplanen 2014-2017

2.6.1.   Forretningsplanen af 14. november 2013

(80)

I den indledende undersøgelsesfase fremlagde Italien forretningsplanen for Airport Handling for perioden 2014-2017 af 14. november 2013 (»forretningsplanen fra november 2013«) for at dokumentere, at SEA's investering i Airport Handlings kapital var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Hovedelementerne i denne plan er opsummeret i det følgende:

(81)

I forretningsplanen fokuseres der på forplads- (15) og passagerydelser (16), som tegner sig for den største del af Airport Handlings virksomhed. Selskabets samlede markedsandel i både Malpensa og Linate lufthavn forventedes at være henholdsvis [50-70] (*1) % og [50-70] (*1) % i andet halvår 2014 og at stige til henholdsvis [60-80] (*1) % og [60-80] (*1) % frem til 2017.

(82)

Ifølge prognoserne i planen vil driftsindtægterne stige i medfør af en forventet stigende markedsandel. De samlede indtægter forventedes at stige fra […] (*1) EUR for andet halvår 2014 til […] (*1) EUR i 2017 baseret på en årlig stigning på […] (*1)-[…] (*1) % i passagertrafikken for perioden 2014-2017.

(83)

Det gennemsnitlige antal medarbejdere forventedes at stige fra […] (*1) årsværk i 2014 til […] (*1) årsværk i 2017 som følge af en stigning i antallet af tidsbegrænsede kontrakter. Arbejdsomkostninger blev anslået til ca. […] (*1) % af de samlede driftsomkostninger. SEA ville øge produktiviteten med 12 % i referenceperioden ved at fokusere på tre hoveddrivere:

effektivitetsgevinster under opstarten af Airport Handling (justering af andelen af tidsbegrænsede kontrakter og deltidskontrakter, bedre definition af arbejdsprogrammet2, justering af organisationsstrukturen til effektiv udnyttelse af ressourcer ved at begrænse brugen af sæsonarbejdere og maksimering af den eksisterende arbejdsstyrkes kapacitet)

stordriftsfordele som følge af den øgede trafik

strukturelle justeringer af forretningsprocesserne (bedre planlægning af arbejdet og organisation, investeringer i tekniske løsninger med henblik på hel eller delvis automatisering af bestemte aktiviteter og sammenkædning af arbejdsomkostninger og forretningsoutput og -resultater).

(84)

De indledende startomkostninger til genforhandling af kunde- og leverandørkontrakter, arbejdsaftaler, rekruttering, udarbejdelse af organisatoriske og administrative procedurer samt driftsprocedurer, juridiske omkostninger, bankgebyrer, rådgivning og småanskaffelser forventedes at beløbe sig til […] (*1) EUR.

(85)

De driftsmæssige startomkostninger, dvs. de kapitaludgifter, der kræves for, at Airport Handling kunne sættes i drift, blev anslået til […] (*1) EUR for nyt udstyr. I forretningsplanen fra november 2013 blev det imidlertid antaget, a Airport Handling ville købe brugt groundhandling-udstyr til en værdi af […] (*1) EUR.

(86)

Med henblik på at dække udgifterne til alle de anslåede startomkostninger kræves der i forretningsplanen en kapitalforhøjelse på […] (*1) EUR i […] (*1).

2.6.2.   Forretningsplanen af 6. august 2014

(87)

I løbet af undersøgelsen indgav Italien en revideret forretningsplan for perioden 2014-2017 af 6. august 2014 (»forretningsplanen fra august 2014«) godkendt af Airport Handlings bestyrelse den 26. august 2014. Ifølge Italien forelå denne revision allerede i juli 2014. De primære antagelser i denne plan er opsummeret nedenfor:

(88)

Markedsandel: Med hensyn til […] (*1) antages en lidt lavere vækst i forretningsplanen fra august 2014 end i den foregående plan. Der antages en markedsandel på [70-80] (*1) % i […] (*1) baseret på ajourførte prognosticerede trafikmængder på […] (*1), og […] (*1).

(89)

Priser: Enhedspriser (pr. flyvning) er højere end de priser, der antages i forretningsplanen fra november 2013, og er konstante udtrykt nominelt i hele perioden 2014-2017.

(90)

Personaleomkostninger: De anslåede personaleomkostninger i forretningsplanen fra august 2014 er lidt højere end i forretningsplanen fra november 2013 og varierer mellem […] (*1) og […] (*1) % af driftsomkostningerne. Denne stigning skyldes […] (*1).

(91)

Andre medregnede omkostninger var eksterne omkostninger, afskrivninger og hensættelser, som samlet tegnede sig for ca. […] (*1) % af de samlede driftsomkostninger, og regulerede omkostninger (ca. […] (*1) %) af de ydelser, som SEA leverer til Airport Handling for brugen af de fælles delte infrastrukturer i lufthavnen (navnlig […] (*1)). I forretningsplanen fra august 2014 anslås det, at der skal investeres […] (*1) EUR i køb af udstyr, heraf […] (*1) % til køb af nyt udstyr og […] (*1) % til køb af brugte køretøjer på markedet. Disse tal var baseret på tilbud, som Airport Handling modtog fra potentielle leverandører i marts 2014.

(92)

Ligesom i forretningsplanen fra november 2013 forventes der i forretningsplanen fra august 2014 en reduktion af driftsomkostningerne sammenlignet med SEAH's omkostningsstruktur, som vil blive opnået gennem effektivitetsforbedringer og personalenedskæringer.

2.6.3.   Økonomiske værdiansættelser i forretningsplanen

2.6.3.1.   BCG-rapporten

(93)

Airport Handling gav Boston Consulting Group til opgave at udfærdige en foreløbig uafhængig evaluering af forretningsplanen for 2014-2017 (»BCG-rapporten«). BCG afleverede sin rapport den 14. oktober 2014.

(94)

BCG-rapporten er baseret på forretningsplanen godkendt den 26. august 2014, forretningsplanen fra november 2013, BCG's egen brancheerfaring og -knowhow samt offentlige data om markedsudvikling og de største handling-operatører.

(95)

BCG evaluerede således følgende antagelser, som lå til grund for forretningsplanen: indtægtsperspektiver (baseret på antaget trafikvækstpotentiale og antaget vækst i mængder håndteret af Airport Handling), personaleomkostninger (baseret på omkostninger pr. årsværk og forudsatte produktivitetsgevinster) og planlagte investeringer (i alt […] (*1) EUR).

(96)

BCG's konklusioner kan opsummeres som følger:

(97)

Forudsætningerne vedrørende trafikmængder på SEA's niveau forekommer i det væsentlige at være holdbare og i overensstemmelse med prognoser fra store organisationer, herunder navnlig IATA og Eurocontrol. BCG bemærkede imidlertid, at planen om at opretholde et konstant mix af luftfartsselskaber bestående af lavprisselskaber og såkaldte traditionelle selskaber ikke var i overensstemmelse med mixets historiske udvikling for terminalen i Malpensa, hvor lavprisselskabernes andel i de sidste fire år var steget med […] (*1) procentpoint. Nye nationale forskrifter (Decreto Linate) kunne desuden bevirke, at visse luftfartsselskaber blev flyttet fra Malpensa til Linate.

(98)

Antagelsen vedrørende den mulige udvikling i Airport Handlings håndterede mængder forekommer generelt realistisk, fordi de aftaler, der var indgået med nye luftfartsselskaber pr. den dato, hvor BCG udarbejdede rapporten, sikrede en markedsandel på [60-70] (*1) %, og fordi den fastsatte markedsandel på [70-80] (*1) % for 2017 var realistisk i lyset af den nuværende konkurrencedynamik inden for sektoren og SEAH's historiske markedsandel på [70-80] (*1) %.

(99)

Ifølge BCG blev antagelserne vedrørende indtægter fra ydelser til lufthavnsforvalteren generelt søgt opnået under de igangværende forhandlinger med SEA. BCG kunne imidlertid ikke vurdere de forventede indtægter i planens sidste år (2017) på grund af den forudsatte kontraktløbetid på to år.

(100)

Antagelserne vedrørende stigninger i de gennemsnitlige personaleenhedsomkostninger på […] (*1) % om året fra 2014-2017 var generelt i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået mellem den italienske sammenslutning af lufthavnsoperatører, Assaeroporti, og fagforeningerne i oktober 2014.

(101)

Forbedringen på […] (*1) % i ressourceproduktiviteten forekom generelt realistisk for det første, fordi produktivitetsgevinsten på […] (*1) % allerede var blevet opnået, da rapporten blev udarbejdet, og for det andet, fordi de resterende […] (*1) % forekom rimelige i lyset af den aktuelle udvikling i organisationen og den tekniske fase af gennemførelsen.

(102)

BCG fandt også, at budgettet på […] (*1) EUR til investeringer generelt er i overensstemmelse med købet af en ny flåde primært bestående af nye køretøjer (95 %), ifølge de detaljerede købsværdier i de tilbud, som Airport Handling havde modtaget pr. marts 2014.

(103)

BCG fandt således, at den fortjenstmargen, der forventedes i forretningsplanen frem til 2017 ([…] (*1) %, […] (*1) EUR), generelt var på linje med eller lidt under det gennemsnitlige rentabilitetsniveau for et betydeligt udsnit af andre europæiske selskaber inden for den private og offentlige sektor (baseret på en sammenligning med Portway, Acciona, Aviapartner, Fraport og ATA-Handling). BCG påpegede imidlertid, at trafikmixets faktiske udvikling og de mulige virkninger af nye bestemmelser vedrørende Linate (Decreto Linate) kunne føre til mindre trafik i Malpensa.

2.6.3.2.   Brattle-rapporten

(104)

SEA gav Brattle Group til opgave at analysere SEA's kapitalindskud i Airport Handling og navnlig at analysere, om denne investering var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Brattle afleverede sin rapport den 30. marts 2015.

(105)

Ifølge Brattle-rapporten er analysen baseret på oplysninger, som SEA havde kendskab til, da beslutningen om at investere i Airport Handling blev truffet, og på offentlige data vedrørende SEA's konkurrenceposition. Ifølge Brattle-rapporten er forudsætningerne i forretningsplanen fra november 2013 mest relevante for den markedsøkonomiske investortest, da de lå til grund for SEA's investeringsbeslutning (17).

(106)

Den tvivl, som Kommissionen giver udtryk for i åbningsafgørelsen fra 2014, nemlig at Airport Handlings forretningsplan var overdrevent optimistisk, kan ifølge Brattle-rapporten afvises, da de centrale antagelser i forretningsplanen var blevet opfyldt i praksis. Airport Handlings markedsandel i 2014 oversteg f.eks. prognosen i forretningsplanen fra november 2013.

(107)

Ifølge Brattle-rapporten er de enhedspriser (Airport Handlings pris for hver flyvning), der fremgår af forretningsplanen fra august 2014, baseret på kontrakter, der allerede er indgået med luftfartsselskaberne, dvs. i gennemsnit […] (*1) EUR, hvilket overstiger den pris, der antages i forretningsplanen fra november 2013, som varierer fra […] (*1) EUR i 2014 til […] (*1) EUR i 2017. På grundlag heraf har eksperterne draget følgende konklusioner: Markedspriserne i forretningsplanen fra august 2014 ligger for det første tættere på de faktiske priser, da de var baseret på underskrevne kontrakter. For det andet undervurderede forretningsplanen fra november 2013, som lå til grund for SEA's investeringsbeslutning, faktisk den markedspris, Airport Handling kunne opnå. Dette bekræfter for det tredje, at markedspriserne i forretningsplanen fra november 2013 ikke kun var rimelige, men faktisk var for lave.

(108)

Endelig bemærkede eksperterne, at de markedspriser, som Airport Handling forhandlede med luftfartsselskaberne, var lavere end de priser, som SEAH faktisk opkrævede.

(109)

Eksperterne er enige i, at den indledende markedsandel for Airport Handling, som var anført i forretningsplanen fra november 2013, kan forekomme høj for en ny aktør. De antager imidlertid, at en markedsøkonomisk investor ville have vidst, at SEAH's forsvinden ville skabe en usædvanlig situation, hvorved et stort antal handling-kontrakter i SEA's lufthavne ville blive udbudt. Eksperterne konkluderer, at Airport Handling derfor ville have udnyttet denne situation på samme måde, som andre operatører i the Milanos lufthavne kunne have gjort. Ifølge rapporten ville Airport Handlings forventede markedsandel desuden være typisk for store italienske lufthavne, hvor det største handling-selskab normalt har en markedsandel på ca. 70 %. Eksperterne havde desuden fastslået, at Airport Handling er det eneste handling-selskab med tilstrækkelige aktiver og tilstrækkeligt udstyr til at garantere ydelser døgnet rundt, hvilket er en betydelig konkurrencemæssig fordel.

(110)

Eksperterne fandt også, at lavere personaleomkostninger var en af hovedårsagerne til, at Airport Handling forventede at være rentabel, selv om SEAH var tabsgivende. Denne antagelse var ifølge eksperterne rimelig, da Airport Handling forhandlede nye arbejdskontrakter, hvor de ansatte accepterede at arbejde yderligere 20 dage om året sammenlignet med de tidligere kontrakter med SEAH.

(111)

Selv om arbejdsomkostningerne var let undervurderede i forretningsplanen fra november 2013, var årsværksomkostningerne i forretningsplanen fra august 2014 ifølge Brattle-rapporten anført til […] (*1) EUR/time, […] (*1).

(112)

En markedsøkonomisk investor ville ved en investering i Airport Handling efter eksperternes opfattelse have forventet et internt afkast, der var lig med eller højere end de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger ifølge almindelig finansiel teori. I dette tilfælde bekræftede beregningerne, at projektets forventede interne afkast i alle scenarier overstiger de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger, og at en privat investor derfor ville have forventet at få et overskud af sin investering i Airport Handling.

(113)

Eksperterne bemærkede også, at den private equity-fond F2i ejede 44,31 % af selskabet, da SEA besluttede at etablere Airport Handling i 2013. F2i udpeger to medlemmer af SEA's bestyrelse, og ifølge Brattle-rapporten stemte ingen af disse bestyrelsesmedlemmer mod forslaget om SEA's investering i Airport Handling. Det viser, at investeringen forventedes at være rentabel og derfor var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(114)

Ifølge Brattle-rapporten ville en markedsøkonomisk investor desuden have vurderet, at sandsynligheden for, at Kommissionen konstaterer økonomisk kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling og derfor kræver, at sidstnævnte tilbagebetaler den støtte, der ifølge afgørelsen om tilbagebetaling er uforenelig, er relativt lav. Dette skyldes, at SEA gennemførte foranstaltninger for at indhegne Airport Handling og forhindre økonomisk kontinuitet, f.eks. etableringen af trusten. Ifølge de finansielle overslag i Brattle-rapporten vedrørende forretningsplanen fra november 2013 var SEA's Airport Handling i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, hvis sandsynligheden for en konstatering af økonomisk kontinuitet var mindre end […] (*1) % (ved SEA's anslåede kapitalomkostninger) eller mindre end […] (*1) % (ved Brattles anslåede kapitalomkostninger). Det var ifølge Brattle rimeligt at antage, at en markedsøkonomisk investor — i lyset af sammenhængen og navnlig anmeldelsen til Kommissionen — ville vurdere, at en sådan sandsynlighed var mindre end […] (*1) %, og derfor ville investere i Airport Handling på rent økonomiske betingelser.

2.7.   Bebudet reduktion i omfanget af Airport Handlings økonomiske aktiviteter

(115)

Italien foreslog en yderligere reduktion i omfanget af de aktiviteter, der i øjeblikket udføres af Airport Handling i forhold til de aktiviteter, som SEAH tidligere udførte. Især vedrørende […] (*1).

(116)

SEA leverer i øjeblikket […] (*1) i henhold til en ny og anden aftale, der udløber den 31. december 2018.

(117)

SEA erklærede, at den var villig til inden den 31. december 2016 at bringe aftalen vedrørende […] (*1) til ophør, så den blev fjernet fra Airport Handling, og også til at ansætte omkring […] (*1) Airport Handling-ansatte, som i øjeblikket […] (*1). Som følge af denne ændring ville Airport Handlings omsætning på omkring […] (*1) EUR i dets første driftsår blive reduceret med omkring […] (*1) EUR.

3.   BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

3.1.   Vedrørende økonomisk kontinuitet og overførsel af tilbagebetalingsforpligtelsen

(118)

I åbningsafgørelsen fra 2014 konkluderede Kommissionen indledningsvis, at de kriterier, som EU-Domstolen har fastlagt for at fastslå, om en anden virksomhed end den oprindelige støttemodtager kan holdes ansvarlig for tilbagebetaling af støtten, generelt var opfyldt. Følgende gør sig navnlig gældende:

Selv om personalet ifølge aftalen indgået mellem SEA, SEAH og fagforeningerne den 4. november 2013 ville blive genansat af Airport Handling, blev SEAH's tidligere ansatte øjensynligt garanteret de rettigheder, de havde efter deres tidligere kontrakter med SEAH.

Baseret på de oplysninger, som Kommissionen på daværende tidspunkt var i besiddelse af, lader det til, at SEA og Airport Handling allerede inden udløbet af de væsentligste kontrakter med luftfartsselskaber havde gjort en fælles markedsføringsindsats for at forsikre de luftfartsselskaber, der opererer i lufthavnen, om, at SEA ville fortsætte sine groundhandling-aktiviteter gennem dets nye datterselskab Airport Handling efter afviklingen af SEAH.

Det nødvendige udstyr til levering af groundhandling-ydelser ville blive lejet af Airport Handling fra SEAH, indtil sådanne aktiver (eventuelt) var solgt til tredjeparter i et åbent udbud. Kommissionen fandt, at Italiens argument om, at Airport Handling vil leje disse aktiver til markedsprisen, ikke kunne godtages, eftersom værdien af de pågældende aktiver blev fastsat af en ekspert, der var udpeget af moderselskabet SEA, og det ikke var sikkert, at disse aktiver kunne sælges.

Den nye groundhandling-virksomhed ville have samme ejer som SEAH, nemlig SEA. Kommissionen fandt, at Italiens forslag om at udbyde 20 % af den nye groundhandling-leverandørs kapital ikke var tilstrækkeligt til at sikre diskontinuitet fra SEAH, eftersom forslaget for det første var begrænset til en minoritetsandel, og der for det andet ikke var udstedt nogen garantier i den henseende. Denne åbning af kapitalen ville ydermere først finde sted efter Airport Handlings indtræden på markedet.

Endelig tyder timingen — efter vedtagelsen af afgørelsen om tilbagebetaling — og den økonomiske følgerigtighed bag etableringen af den nye groundhandling-virksomhed på, at den plan, som Italien forhåndsanmeldte, er et forsøg på at omgå tilbagesøgning.

(119)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at formålet med og virkningen af etableringen af den nye virksomhed lod til at være omgåelse af forpligtelsen til at tilbagebetale støtten, og at Airport Handling var efterfølger til SEAH. På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Airport Handling kan være forpligtet til at tilbagebetale støtte, som SEAH tidligere har modtaget, og som i henhold til afgørelsen om tilbagebetaling fra 2012 er uforenelig.

3.2.   Vedrørende kapitaltilførslen

(120)

Kommissionen konkluderede foreløbigt, at SEA's beslutninger om at etablere Airport Handling og indskyde kapital i det kunne tilregnes staten: Kommissionen bemærkede først, at Milano kommune havde en aktiemajoritet på 54,81 % i SEA, og at staten derfor måtte anses for at have indflydelse på SEA's beslutningsprocedurer og for at være involveret i de beslutninger, der træffes i selskabet. Kommissionen henviste dernæst til en række udtalelser fra repræsentanter for de italienske myndigheder vedrørende spørgsmålet, som antyder, at etableringen af Airport Handling var organiseret af de italienske myndigheder med det formål at beskytte arbejdspladserne i Milanos lufthavne.

(121)

Eftersom SEA øjensynligt var under de italienske myndigheders kontrol, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at kapitaltilførslen, som var finansieret af SEA, involverede statsmidler.

(122)

Kommissionen fandt også, at SEA ikke handlede som en markedsøkonomisk investor, da det gennemførte kapitaltilførslen til Airport Handling.

(123)

Kommissionen tvivlede for det første på, at en privat investor ville have indskudt kapital i Airport Handling, da SEA gjorde det, da Kommissionens tjenestegrene allerede havde meddelt de italienske myndigheder, at den planlagte etablering af en ny groundhandling-leverandør sandsynligvis ville føre til økonomisk kontinuitet og dermed en forpligtelse for det nye selskab til at tilbagetale den støtte, som ifølge afgørelsen om tilbagebetaling fra 2012 var uforenelig. I forretningsplanen fra november 2013 blev der imidlertid ikke taget højde for risikoen for en overførsel af tilbagebetalingspligten fra SEAH til Airport Handling.

(124)

Kommissionen nærede for det andet tvivl om, hvorvidt den forretningsplan, der understøtter SEA's beslutning om at investere i Airport Handling, var baseret på tilstrækkeligt solide antagelser.

(125)

Kommissionen fandt derfor, at SEA's investering af 25 mio. EUR i Airport Handling ikke er baseret på økonomiske vurderinger, som var sammenlignelige med dem, som en rationel privat investor under lignende omstændigheder ville have foretaget inden en sådan investering for at vurdere dens fremtidige rentabilitet. På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at kapitaltilførslen på 25 mio. EUR udgjorde statsstøtte til Airport Handling.

4.   BEMÆRKNINGER FRA ITALIEN

4.1.   Om økonomisk kontinuitet

(126)

Italien mindede om, at tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig statsstøtte i henhold til fast retspraksis har til formål at eliminere konkurrencefordrejningerne som følge af den ulovlige støtte. Den ulovlige og uforenelige støtte skal derfor tilbagesøges fra den virksomhed, der faktisk modtog støtten. Tilbagebetalingspligten kan kun udvides til andre selskaber end den oprindelige støttemodtager, såfremt følgende kumulative betingelser er opfyldt:

det konstateres, at selskabet har videreført støttemodtagerens virksomhed, og

selskabet stadig nyder godt af den konkurrencefordel, der er forbundet med modtagelsen af støtten.

(127)

I dette tilfælde kan overførslen af den konkurrencefordel, der er forbundet med støtten til SEAH, ifølge Italien udelukkes allerede fra begyndelsen.

(128)

Italien bemærker, at den påståede fordel til SEAH ifølge betragtning 219 ff. til Kommissionens tilbagebetalingsafgørelse svarede til kompensationen af SEAH's tab i perioden 2002-2010. Som Kommissionen har tilkendegivet, skyldtes disse tab høje personaleomkostninger, som repræsenterer en betydelig del af en groundhandling-leverandørs omkostninger. Da de kapitaltilførsler, som Kommissionen har betegnet som statsstøtte, primært havde til formål at dække tab, der skyldtes SEAH's uforholdsmæssige personaleomkostninger, vil den konkurrencefordel, som SEAH nødt godt af, følgelig efter Italiens opfattelse være fjernet med dette selskabs afvikling og udtræden af markedet.

(129)

Selv om en del — om end en lille del — af den konkurrencefordel, der er forbundet med støtten til SEAH, kan være forbundet med selskabets aktiver, dvs. de aktiver, som SEAH brugte til at udføre groundhandling-aktiviteterne i Milanos lufthavne, var disse aktiver ifølge Italien ikke omfattet af overførslen fra SEAH til Airport Handling. De blev i stedet lejet midlertidigt af sidstnævnte på markedsbetingelser, indtil de blev solgt på det åbne marked.

(130)

Italien bemærkede videre, at det ikke, selv om der rent faktisk var tale om en overførsel af en konkurrencefordel fra SEAH til Airport Handling, i dette tilfælde ikke kan fastslås, at Airport Handling i realiteten viderefører SEAH's økonomiske aktiviteter.

(131)

For det første er der ikke sket en faktisk eller juridisk overførsel af arbejdskontrakter mellem SEAH og Airport Handling. Airport Handling ansatte ifølge Italien kun det personale, som var strengt nødvendigt for at udføre groundhandling-aktiviteterne, på væsentligt nye betingelser. De nye ansættelseskontrakter var desuden underlagt andre regler (afsnittet for handling-selskaber og ikke afsnittet for lufthavnsoperatører i den nationale kollektive overenskomst (Contratto Collettivo Nazionale di Lavoro (CCNL)) og en anden sammenslutning (Assohandlers i stedet for Assoaeroporti). På dette grundlag påpegede Italien, at Airport Handling ville opnå en reduktion af personaleomkostningerne samtidig med en væsentlig stigning i produktiviteten.

(132)

Italien tilføjede også, at Kommissionens påstand i åbningsafgørelsen fra 2014 om, at tidligere ansatte i SEAH var garanteret de samme rettigheder som i tidligere kontrakter med SEAH, ikke var underbygget af faktuel dokumentation. Ifølge Italien omhandlede aftalen af 4. november 2013 ingen garantier til fordel for SEAH's tidligere ansatte med hensyn til erhvervede rettigheder og anførte klart nødvendigheden af, at nye ansættelseskontrakter skulle baseres på nye betingelser.

(133)

Der ville heller ikke være tale om en overførsel af kontrakter mellem SEAH og luftfartsselskaberne med aktiviteter i Milanos lufthavne til Airport Handling. Ifølge Italien forhandlede Airport Handling efter udløbet af kontrakterne mellem SEAH og luftfartsselskaberne nye kontrakter med luftfartsselskaberne med aktiviteter i Milanos lufthavne. SEA og Airport Handling gjorde ifølge Italien ikke en fælles markedsføringsindsats til dette formål i modsætning til, hvad Kommissionen anfører i åbningsafgørelsen fra 2014, som ifølge Italien ikke er dokumenteret. Dette forhold er under alle omstændigheder irrelevant for vurderingen af økonomisk kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling. Italien mindede i denne henseende om, at Airport Handlings nuværende kundeportefølje er forskellig fra SEAH's. Airport Handling indgik visse kontrakter med luftfartsselskaber, som ikke i forvejen var kunder hos SEAH, og kunne samtidig ikke fastholde nogle af SEAH's tidligere kunder.

(134)

Italien anførte, at det forhold, at Airport Handlings forretningsplan omhandler en markedsandel […] (*1), ikke som sådan kan anses for bevis for økonomisk kontinuitet. En sådan markedsandel bør vurderes i lyset af Airport Handlings mål om levedygtighed på mellemlang sigt.

(135)

Italien anførte også, at Airport Handling ikke er involveret i salget af SEAH's aktiver, og at der derfor ikke er tale om overførsel af aktiver mellem de to selskaber. Efter Italiens opfattelse kan selve det forhold, at støttemodtagerens aktiver er udlejet til en tredjepart, ikke anses for tilstrækkeligt bevis for, at sidstnævnte nød godt af den konkurrencefordel, der er forbundet med støtten. For at dette kan udgøre et tegn på kontinuitet, skal udlejningen af disse aktiver efter Italiens opfattelse ske til en pris, der ligger under markedsprisen. I dette tilfælde blev lejeprisen imidlertid fastsat af en uafhængig virksomhed (IMQ).

(136)

Italien påpegede også, at SEA's ejersammensætning er markant forskellig i forhold til den periode, hvor den påståede støtte blev ydet til SEAH. Mens SEA var 100 % statsejet i perioden 2002-2010, ejer en privatinvestor, F2i, i øjeblikket 44,31 % af dens kapital.

(137)

Etableringen af trusten er efter Italiens opfattelse endnu en garanti for, at der ikke er tale om kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling. Som det er fastsat i trustdokumentet, skal trustforvalteren medvirke til at nå følgende mål:

sikre den uafhængige forvaltning af SEA's interesse i Airport Handling ved overtagelse af enekontrollen over selskabet, således at der ikke sker nogen overførsel af interesser og/eller oplysninger mellem Airport Handling og SEA-koncernen, især med hensyn til SEAH og de handling-aktiviteter, sidstnævnte tidligere udførte i Milanos lufthavne

tillade, at nye private investorer, som ikke har forbindelse til SEA-koncernen, investerer i Airport Handling, indledningsvis mindst […] (*1) %.

(138)

Som følge af overførslen af hele SEA's aktiepost i Airport Handling til trusten blev trustforvalteren registreret i selskabsregistret som selskabets eneaktionær. I denne kapacitet har trustforvalteren fuld og væsentlig kontrol over SEA's interesse i Airport Handling.

(139)

Som eneaktionær i Airport Handling skal trustforvalteren bl.a.:

udøve sin stemmeret ved udnævnelsen af ledelsesorganer i Airport Handling uafhængigt og uden indgriben fra SEA og på en sådan måde, at medlemmerne af disse organer ikke har eller ikke har haft operationelle roller i eller afhængighed af SEA eller SEAH. På tidspunktet for overførslen af SEA's interesse til trusten indgav alle de medlemmer af ledelsesorganerne i Airport Handling, som var udpeget af SEA, deres opsigelse og blev erstattet af personer udpeget af trustforvalteren

overvåge den økonomiske diskontinuitet mellem SEAH og Airport Handling, herunder anmode om regelmæssige rapporter om forvaltningen af selskabet, den korrekte gennemførelse af forretningsplanen og forventningerne med hensyn til markedsandel og udvikling

sikre, at der er indført procedurer med det formål at forhindre, at Airport Handling opnår urimelige fordele af oplysninger i SEA's besiddelse under erhvervelsen eller vedligeholdelsen af kontrakter med luftfartsselskaber eller leverandører af varer og tjenesteydelser

verificere, at der ikke har fundet salgstransaktioner sted mellem SEAH og Airport Handling.

4.2.   Om kapitaltilførslen

4.2.1.   Statsmidler og tilregnelse til staten

(140)

SEA's status som et offentligt foretagende kan efter Italiens opfattelse ikke lægges til grund for at konkludere, at dens ressourcer udgør statsmidler som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Italien mindede i den henseende om, at Airport Handlings finansielle ressourcer ikke er i SEA's besiddelse eller under SEA's kontrol, da SEA's interesse i Airport Handling forvaltes af et uafhængigt organ, trusten, fuldstændigt uafhængigt af SEA.

(141)

SEA har derfor ikke mulighed for at udøve typiske beføjelser som hovedaktionær, herunder bl.a. beføjelsen til at udnævne medlemmer af datterselskabets ledelsesorganer, og derfor udøve bestemmende indflydelse på selskabets ledelse.

(142)

Kommissionen kan ifølge Italien ikke basere konklusionen om de omtvistede foranstaltningers tilregnelse til staten alene på det forhold, at det er højst usandsynligt, at disse foranstaltninger ville være blevet truffet uden indgreb fra staten. Kommissionen skal ifølge Italien opfylde en høj bevistærskel. De foreliggende foranstaltninger kan kun tilregnes staten, for så vidt som den offentlige aktionær i SEA spillede en afgørende rolle ved vedtagelsen af kapitaltilførslen til Airport Handling. I denne forbindelse er det efter Italiens opfattelse vigtigt at bemærke, at beslutninger vedrørende bl.a. forhøjelsen af kapital i datterselskaber ifølge artikel 15 i SEA's vedtægter skal træffes med et flertal på seks ud af syv medlemmer, dvs. med samtykke fra de medlemmer, der er udpeget af den private aktionær F2i. Selv om staten er hovedaktionær i SEA, kan staten følgelig ikke foretage en kapitalforhøjelse uden samtykke (eller de afgørende stemmer) fra bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af den private aktionær.

(143)

Italien anførte desuden, at udtalelser, som f.eks. infrastruktur- og transportministeren har fremsat for at forsikre de ansatte, som Kommissionen henviser til i åbningsafgørelsen, er i fuld overensstemmelse med europæisk og italiensk praksis og derfor ikke kan bruges som bevis for, at foranstaltningen kan tilregnes staten. De pågældende udtalelser skal ses som politiske erklæringer, der har til formål at mindske de negative virkninger af arbejdsløshed.

(144)

På dette grundlag finder Italien, at SEA's investering i Airport Handling ikke kan tilregnes staten og ikke involverer statsmidler og derfor ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

4.2.2.   Om eksistensen af en økonomisk fordel

(145)

Italien anførte, at den private aktionær har bidraget til kapitaltilførslen i forhold til vedkommendes ejerandel i SEA, dvs. 44,31 %. Den private investor F2i's deltagelse har haft en reel økonomisk indvirkning og er betydelig. I denne forbindelse er det ifølge Italien vigtigt at bemærke, at private investeringer på omkring en tredjedel af den samlede investering efter Kommissionens praksis anses for betydelig. Dette er i sig selv efter Italiens opfattelse tilstrækkeligt til at udelukke, at kapitaltilførslen kan betegnes som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(146)

Italien gør for det andet gældende, at Airport Handlings forretningsplan blev evalueret af en uafhængig ekspert, som konkluderede, at SEA's investering er begrundet fra et rent økonomisk synspunkt og derfor er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

(147)

På dette grundlag finder Italien, at SEA's investering i Airport Handling blev foretaget under omstændigheder, der ville være acceptable for en privat investor, som opererer under normale markedsbetingelser, og at foranstaltningen derfor ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

5.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(148)

Kommissionen har modtaget bemærkninger fra SEAH (under afvikling), Milan Airport Handling Trust og Airport Handling, SEA og en interesseret part, der har ønsket at være anonym.

5.1.   Bemærkninger fra Milan Airport Handling Trust og Airport Handling (»trusten«)

5.1.1.   Om overførslen af arbejdsstyrken

(149)

Ifølge trusten har Airport Handling fra begyndelsen baseret sin forretningsmodel på en anden økonomisk følgerigtighed end SEAH's, idet selskabets mål er at operere selvstændigt på markedet og opnå levedygtighed uden kapitaltilførsler fra dets aktionær.

(150)

Airport Handling har altid ment, at dens forretningsmodel skulle følge en tilpasning af arbejdsstyrken ud fra effektivitets- og relevanskriterier. Ifølge trusten er handling-aktiviteter kendetegnet ved store arbejdskraftbehov på bestemte årstider (f.eks. om sommeren). For at imødegå disse hurtige ændringer i efterspørgslen skal leverandøren kunne reagere hurtigt ved at rekruttere midlertidigt personale i de perioder, hvor rekruttering er nødvendig på grund af den aktuelle arbejdsmængde.

(151)

Mens SEAH primært anvendte […] (*1) ([…] (*1)), har Airport Handling benyttet en strategi baseret på […] (*1) (f.eks. […] (*1)). Selv om dette kræver mere komplekse uddannelses-, forvaltnings- og koordineringsaktiviteter, sikrer det igen større fleksibilitet og følgelig lavere driftsomkostninger. Ifølge trusten gav det mulighed for […] (*1) (den 31. december 2014 havde Airport Handling […] (*1)).

(152)

Trusten anførte, at ansættelseskontrakter ikke blev overført fra SEAH til Airport Handling, som det dokumenteres af følgende:

Airport Handling rekrutterede sit personale efter en plan fastlagt selvstændigt af selskabet ud fra de forventede trafikmængder og den specifikke tilrettelæggelse af arbejdet, hvilket sikrede en betydelig nedskæring af arbejdsstyrken sammenlignet med SEAH.

Tidligere SEAH-ansatte blev rekrutteret af Airport Handling på formelt og væsentligt forskellige betingelser efter en forretningsmodel, der var forskellig fra SEAH's.

(153)

Trusten mindede desuden om den stærke modstand fra og det meget vanskelige forhold til fagforeningsorganisationerne i juni 2014. Det er efter trustens opfattelse indlysende, at disse ansatte ikke ville have haft grund til at klage, hvis Airport Handling ville genansætte SEAH's ansatte på de samme betingelser. Fagforeningernes stærke modstand mod aftalen fra juni 2014 viser tværtimod, at de ansatte var fuldt bevidste om, at deres ansættelsesbetingelser var blevet forringede.

5.1.2.   Om kontrakterne med luftfartsselskaberne

(154)

Trusten anførte for det første, at kontrakterne med luftfartsselskaberne i kraft af deres karakter ikke kan overdrages til tredjeparter. I henhold til standard groundhandling-kontraktens artikel 3, stk. 2, må luftfartsselskaber ikke overdrage opgaver til tredjeparter i henhold til kontrakten, medmindre der er tale om særlige tilfælde, som aftales med groundhandling-leverandøren:

»Luftfartsselskabet vælger ikke andre personer, selskaber eller organisationer til at levere de ydelser, som groundhandling-leverandøren har indvilliget i at levere i henhold til denne kontrakt, undtagen i specielle tilfælde, der aftales mellem parterne indbyrdes«.

(155)

Trusten fremlagde en række udtalelser fra luftfartsselskaber, som ikke havde gennemført en offentlig udbudsprocedure for at vælge Airport Handling som groundhandling-selskab. Ifølge disse luftfartsselskaber havde de valgt Airport Handling på grundlag af en udbudsprocedure med forhandling baseret på benchmarking i forhold til andre groundhandling-leverandører.

(156)

Trusten mindede desuden om, at løbetiden for groundhandling-kontrakten fastsættes af luftfartsselskabet, og at kontrakten ofte kan opsiges med et varsel. I henhold til IATA's standardkontrakt kan hver part opsige kontrakten med 60 dages varsel. Kontrakten med luftfartsselskabet er derfor ikke nødvendigvis en langvarig kontrakt, som kan beskytte handling-selskabet mod konkurrence. Luftfartsselskaber kan faktisk opsige kontrakten, hvis opnår bedre betingelser fra andre leverandører.

(157)

Da SEAH forlod markedet, og Airport Handling forhandlede nye kontrakter med luftfartsselskaberne, foreslog sidstnævnte ifølge trusten faktisk Airport Handling og andre kontaktede leverandører andre — gunstigere — betingelser end dem, der kunne opnås hos SEAH. Det er ifølge trusten ganske almindeligt, at et luftfartsselskab beslutter at opsige en kontrakt, når det modtager gunstigere betingelser fra andre konkurrerende handling-leverandører, eller truer med at opsige kontrakten, hvis den nuværende handling-leverandør ikke er villig til at forbedre sit tilbud sammenlignet med andre leverandørers.

(158)

Airport Handling indledte sine aktiviteter i Milanos lufthavne den 1. september 2014, efter at SEA's interesse var blevet overført til trusten. Selv om Airport Handling oprindeligt havde meddelt ENAC og luftfartsselskaberne, at det ville indlede sin virksomhed den 1. juli 2014, betød forsinkelser i overførslen af aktier til trusten og problemerne med fagforeningerne, at selskabet først kunne starte op den 1. september 2014.

(159)

Den 28. februar 2015 havde Airport Handling indgået groundhandling-kontrakter med […] (*1) luftfartsselskaber, […] (*1) med aktiviteter i Linate og […] (*1) med aktiviteter i Malpensa. Trusten anførte videre, at Airport Handling ikke indgik kontrakter med alle luftfartsselskaber, som tidligere havde haft kontrakt med SEAH. Mere specifikt […] (*1).

(160)

De kontrakter, som Airport Handling indgik med luftfartsselskaberne, adskiller sig ifølge trusten fra SEAH's kontrakter:

Fra et juridisk perspektiv: Airport Handling indgik et nyt kontraktligt forhold og blev derfor ikke efterfølger i en tidligere kontrakt. Airport Handling er derfor ikke ansvarlig for luftfartsselskabers tidligere forpligtelser, krav eller gæld over for SEAH.

Fra et indholdsmæssigt perspektiv:

Fra luftfartsselskaber har Airport Handling næsten systematisk (direkte eller gennem udbudsbekendtgørelser) modtaget anmodninger om […] (*1).

Nogle luftfartsselskaber har […] (*1).

Nogle luftfartsselskaber har anmodet om […] (*1).

(161)

Ifølge trusten har […] (*1) luftfartsselskaber opnået […] (*1) fra Airport Handling inden for rammerne af forhandlingen af den nye groundhandling-kontrakt. Samtidig har […] (*1) luftfartsselskaber indgået kontrakt […] (*1) med SEAH.

(162)

Trusten anførte også, at nogle af de vigtigste kontrakter med luftfartsselskaber ([…] (*1)) udløb som følger:

kontrakten med […] (*1) den […] (*1)

kontrakten med […] (*1) den […] (*1)

kontrakten med […] (*1) den […] (*1).

5.1.3.   Om den formodede fælles markedsføringsindsats

(163)

Ligesom Italien finder trusten, at enhver fælles markedsføringsindsats, som SEA/SEAH og Airport Handling har gennemført, hvis en sådan indsats kunne dokumenteres, er irrelevant for vurderingen af økonomisk kontinuitet.

(164)

Trusten finder endvidere, at det forhold, at SEA offentligt har tilkendegivet og/eller meddelt luftfartsselskaberne, at selskabet fortsat vil levere groundhandling, er irrelevant i forbindelse med undersøgelsen, for så vidt som Kommissionen har haft kendskab til etableringen og kapitaliseringen af Airport Handling siden 2013.

5.1.4.   Om Airport Handlings forventede markedsandel

(165)

Ifølge trusten følger det forhold, at Airport Handling han opnå en betydelig tilstedeværelse på markedet for groundhandling-ydelser i Milanos lufthavne, ikke af overførslen af aktiver fra SEAH til Airport Handling, men af den særlige situation for Milanos lufthavne og de forretningsmodeller, der anvendes af de forskellige handling-leverandører.

(166)

Det forhold, at et selskab forlader markedet, og en anden operatør (en ny aktør eller en allerede etableret operatør) opnår lignende markedsandele, er efter trustens opfattelse et fænomen, som jævnligt opstår på markedet, og er et resultat af krydselasticitet mellem konkurrerende virksomheder. På et hypotetisk marked med kun to virksomheder A og B, hvor virksomhed A går konkurs, vil virksomhed A's kunder og markedsandel sandsynligvis overgå til virksomhed B uden juridisk eller faktisk forbindelse mellem de to virksomheder. Der er ganske vist mere end to handling-leverandører i Milanos lufthavne, men ifølge trusten har kun to af disse leverandører målrettet deres forretningsmodeller mod Milanos lufthavne. Tilsvarende markedsandele kunne efter trustens opfattelse være begrundet ud fra det forhold, at Airport Handling er den eneste leverandør, som har organiseret sine aktiviteter i Milanos lufthavne som hub-leverandør for at kunne opfylde luftfartsselskabernes behov og levere ydelser af høj kvalitet.

(167)

Kommissionens begrundelse går ifølge trusten i ring: Enten er den markedsandel, som Airport Handling forventedes at opnå i Milanos lufthavne efter forretningsplanen, urealistisk, hvorved kapitaltilførslen til Airport Handling ville være statsstøtte, eller også er markedsandelen rent faktisk realistisk, men da er det forhold, at Airport Handling kunne opnå denne markedsandel, relevant for spørgsmålet om økonomisk kontinuitet.

5.1.5.   Om Airport Handlings anvendelse af SEAH's aktiver

(168)

Trusten understreger, at udbudsproceduren med henblik på salg af SEAH's aktiver blev erklæret for resultatløs, da ingen tilbudsgiver havde tilkendegivet interesse for at købe de partier, der var udbudt til salg.

(169)

Ifølge Airport Handling skyldes dette primært, at SEAH's aktiver er forældede og derfor ikke var attraktive for markedet. Trusten oplyser, at ud af de […] (*1) mest værdifulde enheder (dvs. […] (*1)) var kun […] (*1) aktiver blevet købt af SEAH efter den 31. december 2006. De fleste aktiver var mere end 15 år gamle, hvilket gør det meget vanskeligt at fremskaffe reservedele og derfor sikre de krævede præstationsniveauer.

(170)

Trusten mindede også om, at Airport Handling ikke indgav bud i udbudsproceduren med henblik på salg af SEAH's aktiver. Den finder imidlertid, at dens køb af aktiver ikke udgør bevis for økonomisk kontinuitet med SEAH.

(171)

Trusten anførte også, at Airport Handling i dag anvender SEAH's aktiver efter en bilateral kontrakt indgået den 1. september 2014. Ifølge trusten blev kontrakten forhandlet på armslængdevilkår af SEAH og trustforvalteren i perioden mellem datoen for etablering af trusten (30. juni 2014) og den faktiske overførsel af SEA's interesse i Airport Handling til trusten (27. august 2014).

(172)

Trustforvalteren sørgede for, at kontrakten blev ændret på vigtige områder, f.eks.:

verifikationen af lejens markedsværdi udført af en uafhængig ekspert, som var udpeget i fællesskab af Airport Handling og SEAH, med henblik på at sikre, at Airport Handling betalte en markedsorienteret leje for anvendelsen af SEAH's aktiver

justeringen af denne leje i tilfælde af en afvigelse på mere end 10 % fra den leje, som den uafhængige ekspert nåede frem til

forlængelsen af kontrakten indtil den 31. august 2015 for at bringe den i overensstemmelse med sædvanlig handelspraksis

muligheden for at fremleje udstyret til tredjeparter

kravet om, at Airport Handling sørger for rutinemæssig vedligeholdelse og reparationer, mens ekstraordinær vedligeholdelse stadig påhviler SEAH.

(173)

Trusten mindede om, at lejen var blevet fastsat på grundlag af forskellige eksperters uafhængige værdiansættelser og derfor afspejlede markedsprisen.

(174)

Trusten anførte også, at Airport Handling allerede havde indført procedurer for køb hos tredjeparter af en betydelig mængde aktiver ([…] (*1) %), som er nødvendige for at drive virksomheden, som erstatning for de aktiver, det havde lejet af SEAH, ved udløbet af lejeaftalen. I denne forbindelse:

besluttede Airport Handlings bestyrelse den 26. november 2014 at iværksætte en udbudsprocedure med henblik på fornyelse af de aktiver, der var lejet af SEAH, til en samlet anslået værdi af ca. […] (*1) EUR

blev disse udbud (med undtagelse af ét, som på tidspunktet for indgivelsen af trustens bemærkninger til åbningsafgørelsen fra 2014 stadig var i opstartsfasen) afsluttet i begyndelsen af januar 2015, og Airport Handling havde allerede godkendt den første ordre på køb af ca. […] (*1) % af aktiverne (herunder […] (*1)) den 11. februar 2015. Ifølge trusten kunne en anden ordre hurtigt afgives, hvis der blev fundet alternative finansierings- eller leveringsmuligheder, da resultaterne af udvælgelsesproceduren påviste en betydelig stigning i omkostningerne til nyt udstyr.

5.1.6.   Om operationens timing og logik

(175)

Ifølge trusten er den konklusion, at SEA's etablering af et nyt groundhandling-datterselskab har til formål at omgå tilbagebetalingsafgørelsen, det samme som at sige, at en negativ afgørelse om statsstøtte hindrer modtageren af den påstående støtte i at genoptage sin virksomhed på nye betingelser.

5.1.7.   Om trustforvalterens foranstaltninger for at sikre økonomisk diskontinuitet

(176)

Trusten påpeger, at trustforvalteren og SEA den 1. august 2014 indgik en protokol, som gav trustforvalteren mulighed for at begynde at udøve visse funktioner med henblik på at lede og overvåge driften af Airport Handling i juli og august 2014.

(177)

Ud over de foranstaltninger, der blev truffet i samråd med SEAH vedrørende leje af SEAH's aktiver og ekspertrapporten, anmodede trustforvalteren i denne fase SEA om de finansielle ressourcer, der var nødvendige for at udføre opgaverne i fuld uafhængighed fra sidstnævnte, og anmodningen blev imødekommet. Trustforvalteren opfordrede desuden indtrængende SEA til at omdefinere dens servicekontrakter med Airport Handling, udpegede en ny chefjurist i Airport Handling og krævede ændringer af Airport Handlings vedtægter for at sikre selskabets fulde autonomi.

(178)

Efter overførslen af SEA's interesse til trusten udpegede trustforvalteren en ny bestyrelse den 27. august 2014.

(179)

Trustforvalteren sørgede også for, at den nye bestyrelse:

anmodede medlemmerne af Airport Handlings bestyrelse om at udarbejde og forelægge en udførlig vurdering af virksomheden med henblik på at sikre, at der ikke var vedtaget foranstaltninger, som er uforenelige med kravet om økonomisk diskontinuitet

krævede, at der blev indført procedurer med det formål at:

sikre, at der bl.a. ikke fandtes juridiske akter mellem SEAH og Airport Handling vedrørende leveringen af varer, løsøre og/eller fast ejendom, kontrakter med luftfartsselskaber og/eller leverandører af varer og tjenesteydelser med tilknytning til handling-aktiviteterne

verificere, at Airport Handling ville indføre de nødvendige procedurer og kontroller med henblik på at undgå, at selskabet opnår urimelige fordele af oplysninger i SEA's besiddelse, som kunne gavne Airport Handling i forhold til konkurrenter ved erhvervelsen eller vedligeholdelsen af kontrakter med luftfartsselskaber, eller som er relevante for positioneringen af Airport Handling på groundhandling-markedet

tog hensyn til eksisterende stillinger ved efter behov at integrere ledelsesfunktioner (primært den juridiske afdeling og ressourceafdelingen)

ændrede Airport Handlings ledelsesstruktur ved at uddelegere omfattende beslutningsbeføjelser til en administrerende direktør, som er medlem af trustforvalteren

vurderede og godkendte foreløbigt direktøren

besluttede, at Airport Handling skulle have sit eget websted

gennemførte intense forhandlinger med SEA vedrørende en revision af de eksisterende tjenestekontrakter mellem Airport Handling og SEA med det formål at sikre, at alle tjenester er tilgængelige på de bedst mulige betingelser, og fik mulighed for at indstille en tjeneste uden omkostninger, hvis og når Airport Handling beslutter at anvende interne strukturer eller benytte andre og mere egnede leverandører

underrettede kunder, leverandører og den kompetente myndighed (ENAC) om ændringen i selskabets kontrol.

(180)

Trustforvalteren traf desuden foranstaltninger for at sikre økonomisk diskontinuitet. Disse procedurer omfatter kort sagt:

en opstilling af de operationer, der blev anset for relevante for at sikre økonomisk diskontinuitet

vurderingen og godkendelsen af disse operationer

informationsstrømmen til bestyrelser

procedurerne vedrørende forvaltning, adskillelse og lagring af oplysninger, som kan være relevante for den økonomiske diskontinuitet.

(181)

Ifølge trusten blev disse interne procedurer forklaret for top- og mellemledelsen i Airport Handling på to kurser.

5.1.8.   Om tilregnelsen af foranstaltningerne til staten

(182)

Ifølge trusten har de italienske myndigheder i perioden juni-august 2014 ikke udøvet direkte indflydelse på SEA og dens afgørelse om at investere i Airport Handling. Der har ikke på noget tidspunkt været hverken direkte eller indirekte tegn, som kunne give anledning til at mene, at beslutningen om at etablere og/eller kapitalisere Airport Handling afhang af de italienske myndigheder.

5.1.9.   Om Airport Handlings forretningsplan og overholdelse af det markedsøkonomiske investorprincip

(183)

Ifølge trusten er der ikke tale om kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling, og en privat investor ville derfor have taget hensyn til Kommissionens usikre vurdering i åbningsafgørelsen fra 2014 og ville ikke være blevet påvirket af denne vurdering i sin beslutning om at investere i Airport Handling.

(184)

Trusten præciserede, at forretningsplanen fra november 2013, som indledningsvis blev forelagt Kommissionen, i mellemtiden var blevet uddybet. Den forretningsplan, der lå til grund for beslutningen om at kapitalisere Airport Handling, var derfor forretningsplanen fra august 2014, som Airport Handlings bestyrelse godkendte den 26. august 2014.

(185)

Efter overførslen af SEA's interesse til trusten verificerede trustforvalteren, at Airport Handlings forretningsplan var troværdig. Ifølge trusten undersøgte Airport Handlings nyudnævnte bestyrelse først, om forretningsplanen af 6. august 2014 var troværdig, og udpegede Boston Consulting Group (»BCG«) til at udføre denne opgave.

(186)

BCG rapporterede sine resultater til Airport Handling den 14. oktober 2014. BCG konkluderede, at formålet med forretningsplanen, dvs. en EBIT i 2017 på […] (*1) EUR med en margen på […] (*1) %, var rimelig, og at afvigelsen generelt var på linje med eller lidt under det gennemsnitlige rentabilitetsniveau for et betydeligt udsnit af andre europæiske selskaber inden for groundhandling-sektoren. BCG bekræftede også gyldigheden af forretningsplanen fra november 2013.

5.1.9.1.   Om de planlagte personalenedskæringer og effektivitetsgevinster

(187)

Ifølge trusten vil Airport Handling sikre maksimal effektivitet og fleksibilitet gennem […] (*1). Ifølge forretningsplanen af 6. august 2014 forventer Airport Handling at have […] (*1) ansatte. Dette vil blive opnået ved at strømline koordineringsstrukturer og indføre nyt effektivt udstyr og nye effektive computersystemer til personalestyring, som betyder, at Airport Handling ikke skal erstatte fratrædende medarbejdere.

5.1.9.2.   Om effektivitetsgevinster knyttet til faktorer, som er specifikke for arbejdets tilrettelæggelse

(188)

Ifølge trusten vil endnu større effektivitet blive opnået gennem en række foranstaltninger:

Optimering af andelen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og deltidskontrakter: Effektiviteten anslås at stige med omkring […] (*1) % allerede inden 2015, og sammen med […] (*1) vil den stige med yderligere […] (*1) % inden 2017.

Bedre definition af arbejdsprogrammet: Den arbejdskontrakt, som Airport Handling anvender, omhandler […] (*1) end den kontrakt, som SEAH indgik med sine ansatte. Dette sikrer en nedskæring på […] (*1) % i antallet af ansatte. Fuldtidsansattes daglige arbejdstid har desuden været […] (*1), og det har påvirket personalebehovet med […] (*1) %. Med fornyelsen af den kollektive overenskomst i løbet af 2015 forventes endnu […] (*1). Airport Handling har desuden til hensigt at optimere udnyttelsen af ressourcer ved at indføre ordninger som f.eks. skifteholdsarbejde og kontrakter, hvor den daglige og ugentlige arbejdsplan er tilpasset de faktiske behov i overensstemmelse med de nye muligheder, der indføres med kollektive overenskomster på nationalt plan. Disse ordninger vil sætte Airport Handling i stand til at forbedre effektiviteten med endnu mindst […] (*1) %.

Tilpasning af organisationsstrukturen med henblik på at udnytte ressourcerne effektivt inden […] (*1): Allerede fra 2015 vil effektiviteten være forbedret som følge af den sæsonbaserede opgradering af matricerne ud fra trafikvækst og ved at omfordele ferie på ni perioder, som har sikret en […] (*1). Besparelserne anslås at være på […] (*1) %;

Optimering af det eksisterende personales kapacitet: Den progressive anvendelse […] (*1) vil føre til en positiv stigning i produktiviteten på 0,5 %. Nedskæringen i antallet af stillinger til […] (*1), som allerede er delvist gennemført ([…] (*1) og delvis under gennemførelse i 2015 ([…] (*1)), vil yderligere bidrage til den forbedrede effektivitet.

Stordriftsfordele som følge af øget trafik: Den øgede trafik blandt eksisterende kunder og indgåelsen af kontrakter med nye luftfartsselskaber, også selskaber, der flyver uden for spidsbelastningsperioder, vil sikre en forbedring af personalemætningsfaktorer, som vil have en positiv virkning på produktiviteten på +[…] (*1) % i 2017.

Strukturelle justeringer af driftsprocesser: Trusten nævnte følgende muligheder for at fremme effektiviteten: bedre planlægning af arbejdet og organisation, investeringer i tekniske løsninger med henblik på hel eller delvis automatisering af bestemte aktiviteter og sammenkædning af arbejdsomkostninger og forretningsoutput og -resultater. Med hensyn til planlægning af arbejdet anførte trusten, at Airport Handling planlagde at investere i nye IT-systemer til personalestyring og fordeling af skiftehold med henblik på at udnytte ressourcerne mere rationelt og forbedre effektiviteten med […] (*1) %. Airport Handling er desuden begyndt at indkøbe nyt udstyr med moderne GPS-systemer. Effektivitetsforbedringen for personaleudnyttelsen anslås til […] (*1) %.

(189)

De resultater, som Airport Handling opnåede i dets første driftsmåneder, giver ifølge trusten Kommissionen mulighed for efterfølgende at verificere, at forudsætningerne i forretningsplanen var forsvarlige. Trusten påpegede resultaterne af de første fire driftsmåneder, som viste […] (*1) EBIT på […] (*1) EUR og […] (*1) på […] (*1) EUR sammenlignet med prognoserne i forretningsplanen af 6. august 2014. Denne positive tendens var resultatet af […] (*1) indtægter ([…] (*1) EUR) og […] (*1) omkostninger ([…] (*1) EUR).

5.2.   Bemærkninger fra SEAH (under afvikling)

5.2.1.   Om SEAH's aktiver

(190)

Ifølge SEAH havde groundhandling-udstyret en bogført værdi af […] (*1) EUR, inden afviklingen af SEAH blev igangsat. Gennemsnitsalderen på disse aktiver var […] (*1). Af de ca. […] (*1) enheder af højere værdi ([…] (*1)-udstyr med undtagelse af […] (*1)) var kun […] (*1) blevet købt efter den 31. december 2006.

(191)

Da afviklingen af SEAH blev igangsat, bestod selskabets eneste øvrige aktiver af driftskapital tilknyttet virksomheden, som ophørte pr. 1. september 2014. Desuden fandtes der visse […] (*1). Disse positioner var i mellemtiden blevet likvideret. Ifølge SEAH kan likvidatoren derfor kun forvente, at salget af groundhandling-udstyr kan dække likvidationsomkostningerne og eventuel anden restgæld.

5.2.2.   Om udbudsproceduren med henblik på salg af SEAH's aktiver

(192)

En af likvidatorens hovedopgaver var at gennemføre den åbne, offentlige og ikkediskriminerende udbudsprocedure for salg af SEAH's aktiver, som allerede var påbegyndt, inden afviklingen af SEAH blev igangsat.

(193)

Aktiverne var ifølge SEAH samlet i ni partier, som omfattede komplementære aktiver af forskellige værdier og med funktionel autonomi. Målet var at garantere bred deltagelse i udbudsproceduren. Opdelingen af aktiverne i partier havde til formål at imødekomme markedets behov ud fra de største handling-virksomheders aktiviteter i de italienske lufthavne. De foreliggende oplysninger viser, at salgsproceduren var begrænset til handling-virksomheder, lufthavnsoperatører, luftfartsselskaber, producenter af den solgte udstyrstype, forhandlere og udlejningsvirksomheder. Der var desuden fastsat visse minimumskrav til solvens, herunder i) omsætning på mindst 1 mio. EUR pr. parti aktiver, de ville byde på, ii) nettoaktiver til en værdi af mindst 1 mio. EUR eller 2 mio. EUR, hvis potentielle tilbudsgivere byder på mere end ét parti, og iii) gældsrate på højst 3. I udbuddet var der ikke fastsat andre udvælgelseskriterier end ovennævnte obligatoriske krav.

(194)

SEAH bemærker, at der ingen potentielle tilbudsgivere var, som havde tilkendegivet interesse for at købe disse aktiver. De eneste anmodninger om information blev indgivet uden for rammerne af proceduren fra parter, som kun ønskede at købe bestemte aktiver, men til priser, der var væsentligt lavere end de priser, der var fastsat af de uafhængige eksperter. SEAH anførte også, at Airport Handling havde tilkendegivet interesse for at købe de pågældende aktiver, men ikke havde afgivet et bud. Kommissionen bemærker, at de italienske myndigheder allerede den 27. november 2013, da de hørte Kommissionen om SEA's plan om at likvidere SEAH, etablere Airport Handling og tilføre det kapital, havde erklæret, at Airport Handling ikke ville deltage i salgsproceduren og derfor ikke ville indgive tilbud i denne procedure.

(195)

Efter det resultatløse forsøg på at sælge SEAH's aktiver kontaktede likvidatoren de største operatører i sektoren for at drøfte muligheden for at sælge disse aktiver og de betingelser, der kunne gøre sig gældende for et sådant salg.

5.2.3.   Om værdiansættelsen af aktiverne

(196)

SEAH mindede om, at dets bestyrelse havde valgt IMQ som uafhængig ekspert til at værdiansætte aktiverne, inden afviklingen af SEAH blev igangsat. Værdiansættelsen blev fremlagt den 25. juni 2014 med en foreslået leje på […] (*1) EUR om året, hvilket angiveligt var en værdi i overensstemmelse med markedsbetingelserne. Den 1. september 2014 gav SEAH E&Y til opgave at foretage en anden værdiansættelse af aktiverne. Efter anmodning fra trustforvalteren anmodede SEAH og trustforvalteren i fællesskab E&Y om at foretage en sådan anden værdiansættelse. E&Y foreslog derefter en årlig leje på 1,4 mio. EUR.

(197)

SEAH tilføjede, at Airport Handling i øjeblikket anvender SEAH's aktiver i henhold til en lejeaftale og er ansvarlig for deres vedligeholdelse (vedligeholdelsesomkostningerne anslås at beløbe sig til […] (*1) EUR om året).

5.2.4.   Om lejeaftalen

(198)

Inden lejeaftalen blev indgået, var den ifølge SEAH genstand for intense forhandlinger mellem parterne uden indgriben fra SEA. SEAH anførte, at indgåelsen af lejeaftalen er en absolut betingelse for at opretholde aktivernes værdi indtil deres afhændelse. Uden lejeaftalen med Airport Handling ville SEAH have været nødt til at fjerne udstyret fra lufthavnsområdet, hvilket ville have medført betydelige transport- og vedligeholdelsesomkostninger.

(199)

SEAH anførte også, at likvidatoren i medfør af lejeaftalens udløb pr. 31. august 2015 overvejede muligheder for at afhænde aktiverne. SEAH påpeger, at salget af aktiverne til Airport Handling, når Kommissionens tvivl med hensyn til økonomisk kontinuitet var blevet fjernet, ville sætte SEAH i stand til at maksimere værdien af disse aktiver under afviklingen.

5.3.   Bemærkninger fra SEA

5.3.1.   Om økonomisk kontinuitet

(200)

Den retspraksis, der citeres i åbningsafgørelsen fra 2014, adskiller sig efter SEA's opfattelse markant fra den foreliggende sag.

(201)

I den pågældende sag henvises for det første alene til situationer, hvor der er tale om en overførsel af aktiver fra støttemodtageren til et nyetableret selskab. Denne retspraksis vedrører i det væsentlige sager, hvor den virksomhed, som modtog uforenelig støtte statsstøtte og ikke kunne tilbagebetale en sådan fordel, etablerede en ny virksomhed, som den overførte en del af sine aktiviteter til. I alle de sager, som Kommissionen har lagt til grund, vedrørte overførslen mellem støttemodtageren og den nye virksomhed for det andet aktiver af en betydelig værdi (aktiviteter, anlæg, varer, ejendom, varemærker og industrielle ejendomsrettigheder).

(202)

Omstændighederne i den foreliggende sag fører ifølge SEA til den konklusion, at Airport Handling ikke fik fordel af den konkurrencefordel, der angiveligt var forbundet med den støtte, SEAH havde modtaget, eftersom selskabet ikke havde overtaget nogen aktiver fra SEAH. Den konkurrencefordel, som SEAH angiveligt havde opnået, ophørte derimod med selskabets afvikling og kan derfor ikke være blevet overført.

(203)

SEA minder om, at Kommissionen i afgørelsen om tilbagebetaling fra 2012 konkluderede, at den konkurrencefordel, som SEAH angiveligt havde opnået, svarede til finansieringen af selskabets tab, som primært skyldtes høje personaleomkostninger. SEA minder om, at personaleomkostninger har en betydelig indvirkning på groundhandling-leverandørers omkostningsstruktur, idet de udgør omkring 65-80 % af de samlede omkostninger, men påpeger samtidig, at den foreliggende sag, i modsætning til de sager, som Kommissionen citerer, ikke vedrører en overførsel af aktier eller aktiver, som er nødvendige for at udøve (eller rettere videreføre) SEAH's virksomhed, eller en operation, som har til formål at beskytte støttemodtagerens aktiver og dermed omgår tilbagebetalingsforpligtelsen.

(204)

Eftersom den fordel, som den påståede statsstøtte angiveligt gav SEAH, blev anvendt til at dække tab, der skyldtes de høje arbejdsomkostninger, bør det ifølge SEA også bemærkes, at en sådan fordel bestemt ophørte med likvideringen af selskabet og afskedigelsen af de ansatte. Det forhold, at SEAH's tidligere ansatte efterfølgende blev ansat af Airport Handling på formelt og væsentligt forskellige betingelser, kan ikke væsentligt ændre denne konklusion.

(205)

Selv om det accepteres, at den manglende overførsel af aktiver fra SEAH til Airport Handling ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at der ikke er tale om økonomisk kontinuitet, kan omstændighederne bag den transaktion, der ligger til grund for etableringen af Airport Handling, som helhed ikke anses for at føre til en omgåelse af tilbagebetalingsforpligtelsen, tilføjer SEA.

(206)

Beslutningen om at etablere et nyt groundhandling-selskab, der drives på markedsvilkår i konkurrence med andre leverandører, var ifølge SEA baseret på økonomisk følgerigtighed og var begrundet i en forvaltningsmodel, som er væsentligt forskellig fra den tidligere operatørs ([…] (*1)), med det mål at opnå bæredygtig rentabilitet på mellemlang til lang sigt.

(207)

SEA anfører, at SEAH's meddelelse om, at selskabet ville indstille dets aktiviteter i Milanos lufthavne, og SEAH's afvikling havde forstærket den effektive konkurrence på markedet, hvor luftfartsselskaber med aktiviteter i Milanos lufthavne kunne vælge leverandør af groundhandling-ydelser på grundlag af en sammenlignende evaluering af de forskellige leverandørers tilbud.

(208)

Det var ifølge SEA i forlængelse af denne konkurrenceproces, at Airport Handling indgik kontrakter med luftfartsselskaber i fuld uafhængighed af SEA. Nogle luftfartsselskaber, som var SEAH's tidligere kunder, besluttede ikke at benytte Airport Handlings ydelser, mens Airport Handling indgik kontrakter med luftfartsselskaber, som ikke tidligere havde været kunder hos SEAH.

(209)

Airport Handling er i henhold til Rådets direktiv 78/660/EØF (18) og Rådets direktiv 83/349/EØF (19) om konsoliderede regnskaber gennemført i italiensk lovgivning ved lovdekret nr. 127 af 9. april 1991 ifølge SEA ikke længere en del af SEA-koncernen i regnskabsmæssig betydning, og derfor er dets budget ikke konsolideret med SEA's, idet SEA ikke har bestemmende indflydelse på Airport Handlings ledelse efter overførslen af dens interesse til trusten.

(210)

For at sætte skub i tredjeparters indtræden i Airport Handlings kapital undertegnede SEA og trustforvalteren den 26. januar 2015 desuden en »gennemførelsesbestemmelse i henhold til trustdokumentets artikel 20« med det formål at overdrage ansvaret for at finde en tredjepartsinvestor til trustforvalteren. Trustforvalteren og SEA besluttede at udnævne BNP Paribas som uafhængig rådgiver i denne forbindelse.

(211)

BNP Paribas hjalp Airport Handling med at udarbejde aktieprospektet, tage kontakt til forskellige investorer, som kunne være interesserede i at investere i Airport Handling, og afholdt møder med potentielle investorer.

(212)

SEA tilføjede, at SEA, når en privat investor har erhvervet mindst 30 % af Airport Handling, vil overveje at søge efter investorer, som er interesserede i at overtage aktiemajoriteten i selskabet.

5.3.2.   Om statsmidler og tilregnelse til staten

(213)

Airport Handlings status som et offentligt foretagende kan efter SEA's opfattelse ikke lægges til grund for at konkludere, at dets ressourcer udgør statsmidler som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Efter etableringen af trusten har SEA desuden ikke kontrol over Airport Handlings finansielle ressourcer, og de kan derfor ikke anses for statsmidler som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(214)

I denne forbindelse tilføjer SEA følgende:

Den første kapitalforhøjelse på 3,7 mio. EUR blev godkendt af Airport Handlings generalforsamling den 27. august 2014. Samme dag fik trusten overdraget hele SEA's interesse i SEAH. På denne dag blev trustforvalteren i enhver juridisk henseende eneaktionær i Airport Handling.

På den samme dag udstedte trustforvalteren som eneaktionær i Airport Handling 20 000 SFP'er til en samlet værdi af 20 mio. EUR. SFP'erne blev tegnet og betalt fuldt ud af SEA den 28. august 2014.

(215)

SEA understreger, at Airport Handlings finansielle ressourcer siden deres overførsel hele tiden har været kontrolleret af trustforvalteren, Airport Handlings eneaktionær.

(216)

Ovennævnte viser efter SEA's opfattelse, at SEA's offentlige aktionær (Milano kommune) ikke kan udøve direkte eller indirekte indflydelse på anvendelsen af finansielle instrumenter, for så vidt angår Airport Handling, og at sådanne ressourcer i hele trustens varighed vil være under trustforvalterens kontrol. Som følge af etableringen trusten mistede SEA under alle omstændigheder sin beføjelse til at udnævne medlemmerne af Airport Handlings bestyrelse.

5.4.   Bemærkninger fra en interesseret part

(217)

Kommissionen modtog bemærkninger fra en interesseret part, som ikke har ønsket sin identitet eller sine bemærkninger videregivet til tredjemand.

6.   ITALIENS KOMMENTARER TIL DE INTERESSEREDE PARTERS BEMÆRKNINGER

(218)

Italien indgav kommentarer til bemærkningerne indgivet i forbindelse med undersøgelsen af trusten og SEA.

(219)

Italien støttede fuldt ud bemærkningerne fra ovennævnte interesserede parter og understregede, at de på den ene side fuldt ud bekræftede, at de italienske myndigheder ikke havde været involveret i SEA's aktiviteter og sidstnævntes beslutning om at investere Airport Handling, og på den anden side, at Airport Handling ikke viderefører SEAH's økonomiske aktivitet.

7.   VURDERING

(220)

I denne sag skulle Kommissionen vurdere to særskilte forhold: før det første den mulige overførsel af tilbagebetalingsforpligtelsen i henhold til afgørelsen om tilbagebetaling fra SEA Handling til Airport Handling og for det andet den støtte, der muligvis ydes med SEA's kapitaltilførsel på 25 mio. EUR til Airport Handling.

7.1.   Økonomisk kontinuitet og overførsel af tilbagebetalingsforpligtelsen

(221)

I henhold til fast retspraksis skal ulovlig og uforenelig støtte tilbagesøges fra de virksomheder, der faktisk modtog støtten (20).

(222)

Hvis en støttemodtager er gået konkurs, kan kravet om tilbagebetaling opfyldes ved, at kravet opføres på listen over anmeldte krav, såfremt støttemodtageren udtræder af markedet (21). Domstolen fastslog følgende: »Når en virksomhed, der har modtaget ulovlig støtte, er gået konkurs, og der er stiftet et selskab med henblik på at fortsætte en del af den konkursramte virksomheds aktivitet, kan fortsættelsen af denne aktivitet, når den omhandlede støtte ikke er tilbagesøgt i sin helhed, bevirke, at den konkurrencefordrejning, som er forårsaget af den konkurrencefordel, som modtageren af dette selskab har opnået på markedet i forhold til sine konkurrenter, varer ved. Derfor kan et sådant nystiftet selskab, hvis der fortsat foreligger en fordel for det, være forpligtet til at tilbagebetale den omhandlede støtte. Dette er navnlig tilfældet, når det er godtgjort, at dette selskab faktisk nyder godt af den konkurrencefordel, der er forbundet med støtten, og særligt når selskabet erhverver aktiver fra selskabet i likvidation uden som modydelse at betale en pris svarende til markedsværdien, eller når det er godtgjort, at stiftelsen af et sådant selskab bevirker omgåelse af pligten til at tilbagesøge nævnte støtte« (22).

(223)

I forbindelse med overførslen af aktiver fra en støttemodtager til et andet selskab, som viderefører førstnævntes aktiviteter, har Domstolen fastslået, at følgende forhold kan tages i betragtning ved vurderingen af økonomisk kontinuitet mellem to selskaber (23): overførslens genstand (aktiver og passiver, personalets forbliven, bundlede aktiver osv.), overførslens pris, identiteten af den overtagende virksomheds og den oprindelige virksomheds aktionærer eller ejere, tidspunktet for overførslen (efter undersøgelsens iværksættelse, procedurens iværksættelse eller den endelige beslutning) og endelig transaktionens økonomiske følgerigtighed.

(224)

Ifølge retspraksis kan der tages hensyn til ovennævnte forhold i varierende omfang afhængigt af de specifikke omstændigheder i den foreliggende sag (24). Det påhviler følgelig ikke Kommissionen at tage alle de ovennævnte forhold i betragtning, således som det fremgår af udtrykket »kan tages hensyn til« (25).

(225)

For at afgøre, om der er økonomisk kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling, og om sidstnævnte kan forpligtes til at tilbagebetale den uforenelige støtte til førstnævnte, anvendte Kommissionen ovennævnte indikatorer på de særlige omstændigheder i den foreliggende sag.

7.1.1.   Overførslens genstand

7.1.1.1.   Overførsel af arbejdsstyrke og arbejdskontrakter

(226)

Efter igangsættelsen af afviklingen af SEAH blev mange af dens tidligere ansatte genansat af Airport Handling, og denne gruppe tegnede sig indledningsvis for størstedelen af Airport Handlings arbejdsstyrke. Det er derfor relevant at undersøge, om denne situation er et tegn på en omgåelse af afgørelsen om tilbagebetaling. Til det formål bør det vurderes, om den proces, der førte til denne situation, udgør en overførsel af SEAH's arbejdsstyrke til Airport Handling, som samtidig bevarer dens kernefunktioner. Dette er så meget desto mere relevant, da arbejdsstyrken er den primære ressource for en groundhandling-leverandørs virksomhed (26).

(227)

Ifølge Italien er der ingen kontinuitet af arbejdsstyrken mellem SEAH og Airport Handling, da arbejdskontrakter blev opsagt af SEAH, og personalet blev ansat af Airport Handling efter nye kontrakter, som var baseret på væsentligt forskellige betingelser. Dette synspunkt blev støttet af både Airport Handling og SEA.

(228)

Den aftale, som blev indgået mellem SEA, SEAH og fagforeningerne den 4. november 2013, bør ikke fortolkes således, at den garanterede SEAH's ansatte de rettigheder, de havde i henhold til de tidligere kontrakter med SEAH. Denne aftale var i det væsentlige en modelaftale, som efterfølgende blev erstattet af aftalerne underskrevet den 4. juni 2014. Det fremgår af disse aftalers ordlyd, at SEAH's ansatte ikke blev garanteret de tidligere erhvervede rettigheder, men i stedet blev genansat af Airport Handling på helt nye betingelser.

(229)

På grundlag af oplysninger fremlagt under den formelle undersøgelsesprocedure vurderede Kommissionen i) den proces, hvorved en betydelig del af SEAH's arbejdsstyrke blev genansat af Airport Handling, og ii) aftalerne med fagforeningerne om genansættelse af SEAH's arbejdsstyrke.

(230)

For det første bør det med hensyn til processen bemærkes, at der indledningsvis ikke var tale om en juridisk overførsel af arbejdskontrakter fra SEAH til Airport Handling. Kontrakter med SEAH blev opsagt juridisk, og nye kontrakter blev indgået med Airport Handling. Arbejdskontrakter blev desuden hverken automatisk eller globalt overført fra SEAH til Airport Handling. Faktisk fandt ingen form for overførsel af arbejdskontrakter sted. I stedet opsagde førstnævnte selskab arbejdskontrakterne, inden sidstnævnte selskab genansatte de pågældende på helt andre betingelser.

(231)

For det andet bør følgende bemærkes med hensyn til overførslens genstand: Den 22. april 2014, da SEAH iværksatte mobilitetsordningen for de afskedigede medarbejdere, talte arbejdsstyrken […] (*1) personer, svarende til […] (*1) årsværk. Ifølge de foreliggende data havde Airport Handling den 31. maj 2015, ni måneder efter dets opstart, […] (*1) ansatte, hvoraf […] (*1) tidligere havde været ansat hos SEAH. Airport Handling havde indtil da overtaget omkring […] (*1) % af SEAH's arbejdsstyrke. Overførslen var derfor ikke fuldstændig, heller ikke i praksis. Det bør ikke desto mindre bemærkes, at Airport Handlings arbejdsstyrke, i det mindste i dets tidligste driftsfase, næsten udelukkende bestod af tidligere SEAH-ansatte.

(232)

For det tredje bemærker Kommissionen med hensyn til de væsentlige betingelser for genansættelse, at Airport Handlings kontrakter med tidligere SEAH-ansatte adskilte sig både formelt og materielt fra de ansattes tidligere kontrakter med SEAH, da forskellige betingelser især er fastsat på følgende områder:

en […] (*1) gælder for Airport Handlings ansatte

Airport Handling anvender ikke […] (*1), som supplerer den nationale kollektive overenskomst.

De væsentlige ændringer af ansættelsesbetingelserne er:

[…] (*1)

[…] (*1), som SEAH anvendte på de ansatte

arbejdets tilrettelæggelse, f.eks. […] (*1).

Et måleligt resultat af ovennævnte ændringer er reduktionen af arbejdsomkostningerne på ca. […] (*1) % sammenlignet med SEAH's arbejdsomkostninger, både som følge af ændringerne i den gældende nationale kollektive overenskomst og den supplerende virksomhedsaftale. Sidstnævntes andel af arbejdsomkostningerne blev reduceret med 50 %.

(233)

Endelig viser de omstændigheder, hvorunder ansættelsesbetingelserne blev forhandlet og i sidste ende aftalt mellem de involverede parter i denne sag, at ansættelsesbetingelserne blev ændret i betydeligt omfang: SEA, SEAH og Airport Handling forhandlede separat med fagforeningerne og indgik separate aftaler med dem. Det tog Airport Handling og fagforeningerne mere end otte måneder at nå frem til en aftale om vilkårene for rekrutteringsproceduren, ansættelseskontrakternes juridiske og finansielle indhold, velfærdsordningen og arbejdets tilrettelæggelse. Ifølge trusten modsatte SEAH's ansatte sig indledningsvis de ændringer, som de fagforeninger, der repræsenterer arbejdstagerne, havde accepteret i aftalen fra juni 2014. De ansatte afviste disse ændringer ved en afstemning. Ifølge den dokumentation, som trusten har fremlagt, accepterede fagforeningerne først de nye ansættelsesbetingelser, efter at Airport Handling havde accepteret at indføje visse præciseringer i det tidligere nævnte dokument. Kommissionen bemærker, at Airport Handling forhandlede selvstændigt med fagforeningerne, og at det lykkedes for selskabet at gennemføre de ovenfor beskrevne ændringer på trods af den indledende uenighed. Som beskrevet i betragtning 38 ovenfor blev aftalen mellem Airport Handling og fagforeningerne af 4. juni 2014 ikke ændret væsentligt, efter at fagforeningerne afviste den ved en afstemning, hvor de krævede en række præciseringer i aftalen.

(234)

Som følge af ovennævnte var den faktiske overførsel af arbejdsstyrken ikke fuldstændig, og den var i det væsentlige ikke en kopiering af ansættelsesbetingelserne i SEAH's kontrakter.

(235)

Denne konklusion påvirkes ikke af aftalerne mellem henholdsvis SEA, SEAH og Airport Handling og fagforeningsorganisationerne vedrørende arbejdsstyrken. Formålet med aftalerne angiver ikke, at arbejdsstyrken overføres fuldstændigt fra SEAH til to Airport Handling, eller at betingelserne i SEAH's arbejdskontrakter vil blive videreført. Kommissionen bemærker navnlig, at en fremtidig gennemførelsesaftale i henhold til det indledende forligsudkast af 4. november 2013 mellem SEA og fagforeningerne skal være inspireret af målet om at sikre alle SEAH-medarbejdernes job (27). I denne aftale nævnes en række foranstaltninger, som træffes for at nå dette mål, og som i det væsentlige omfatter alle ordninger fastsat i den relevante lovgivning vedrørende ansættelse og overenskomstforhandlinger, f.eks. sociale sikkerhedsnet og frivillig fratrædelse, som også skal gennemføres inden for SEA-koncernen, og løsninger, som involverer omplacering inden for koncernen. Aftalen indebar derfor netop, at job ville blive omfordelt inden for SEA-koncernen som helhed (28), men ikke kun til Airport Handling, og kun som én foranstaltning ud af flere. Disse aftaler blev desuden ikke indgået med Airport Handling, som indgik særskilte aftaler med personalet. Det antal job, der blev omfordelt til Airport Handling, var derfor ikke på forhånd fastsat af parterne, men blev fastsat ud fra selskabets personalebehov efter indgåelsen af kontrakter med luftfartsselskaberne.

(236)

Kommissionen bemærker videre, at der ikke er tegn på, at Airport Handling var forpligtet af hverken de offentlige myndigheder eller dets moderselskab SEA til at ansætte tidligere SEAH-ansatte.

(237)

Med hensyn til omfanget af overførslen af arbejdsstyrken finder Kommissionen, at der ifølge omstændighederne umiddelbart var tale om et stærkere element af økonomisk kontinuitet som følge af Airport Handlings genansættelse af en betydelig del af SEAH's arbejdsstyrke. Der skal imidlertid tages hensyn til forholdene omkring genansættelse, især opsigelsen af kontrakterne og indgåelsen af nye kontrakter med nye betingelser. Kommissionen konkluderer derfor, at overførslen af arbejdsstyrken ikke kan anses for et tegn på økonomisk kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling.

7.1.1.2.   Kontrakter med luftfartsselskaber

(238)

I åbningsafgørelsen fra 2014 fandt Kommissionen indledningsvis, at Airport Handlings forventede markedsandele for de første seks driftsmåneder kun kunne anses for realistiske på grund af SEAH's forudgående insourcing af aktiviteter.

(239)

I løbet af undersøgelsen påstod Italien, SEA og Airport Handling, at disse forventninger var baseret på Airport Handlings forretningsplan fra august 2014. De blev muliggjort gennem betydelige reduktioner af driftsomkostningerne, som blev opnået ved effektivisering af arbejdet og personalenedskæringer.

(240)

Airport Handling forhandlede desuden nye kontrakter med luftfartsselskaber med aktiviteter i Milanos lufthavne. Ifølge Italien kunne sådanne kontrakter juridisk set ikke overføres fra SEAH til Airport Handling. De skulle forhandles igen i konkurrence med de øvrige leverandører i Milanos lufthavne.

(241)

Som det er beskrevet i betragtning 133 og 208 ovenfor, adskiller Airport Handlings kundeportefølje sig fra SEAH's. Da SEAH ophørte, besluttede flere af selskabets kunder at overlade deres groundhandling-ydelser til andre operatører end Airport Handling. Omvendt lykkedes det for Airport Handling at tiltrække kunder, som ikke tidligere havde været kunder hos SEAH.

(242)

Med henblik på at fremlægge yderligere dokumentation for, at de nye kontrakter, som Airport Handling indgik med luftfartsselskaberne, ikke kun var resultatet af nye forhandlinger, men også omfattede væsentligt forskellige kontraktbetingelser, indgav Italien oplysninger, som viste, at visse luftfartsselskaber, som tidligere havde været kunder hos SEAH (f.eks. […] (*1)), havde opnået væsentligt gunstigere betingelser hos Airport Handling end hos SEAH. Under forhandlingerne med Airport Handling krævede […] (*1) navnlig, at […] (*1). Som følge deraf opnåede […] (*1) en […] (*1)  (29).

(243)

I løbet af undersøgelsen forklarede Italien, at SEA ikke havde krævet, at luftfartsselskaber i Milanos lufthavne indgik groundhandling-kontrakter med Airport Handling, for at de kunne få rabat på lufthavnsgebyrer. På grundlag af bemærkningerne fremsat i løbet af undersøgelsen er der ikke dokumentation for, at SEA faktisk benyttede en sådan fremgangsmåde for at få luftfartsselskaberne i Milanos lufthavne til at indgå nye groundhandling-kontrakter med Airport Handling.

(244)

I åbningsafgørelsen fra 2014 udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt kontrakterne med luftfartsselskaber blev genforhandlet. I denne sammenhæng henviste Kommissionen til oplysninger, som viste, at SEA og Airport Handling allerede inden disse kontrakters udløb havde gjort en fælles markedsføringsindsats for at forsikre de luftfartsselskaber, der opererer i lufthavnen, om, at SEA ville fortsætte sine groundhandling-aktiviteter. Der blev under den formelle undersøgelsesprocedure imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at SEA og Airport Handling gennem en fælles markedsføringsindsats havde tilrettelagt en ren udskiftning af ordremodtageren uden at give luftfartsselskaberne som ordregivere mulighed for at forhandle kontraktvilkårene. Kommissionen blev ikke forelagt dokumentation for, at SEA eller Airport Handling ville have været i stand til effektivt at standse tidligere SEAH-kunders forsøg på at opnå gunstigere vilkår hos andre groundhandling-leverandører.

(245)

Kommissionen vurderede, om Airport Handling, da det forberedte sin indtræden på markedet, reelt var en ny virksomhed eller nød godt af SEAH's markedsposition og kundekontakter med henblik på at sikre driftskontinuitet. Hvis SEAH's ophør ikke havde givet selskabets kunder mulighed for at forhandle nye kontrakter med andre groundhandling-leverandører end Airport Handling, kunne dette under de specifikke omstændigheder i den foreliggende sag være et tegn på en omgåelse af afgørelsen om tilbagebetaling, idet dette ville være en overførsel af kunder fra SEAH til Airport Handling.

(246)

I denne forbindelse er navnlig følgende relevant: Airport Handlings forretningsplan omhandlede ikke alternative scenarier med mindre markedsandele. Dette kan være tegn på, at Airport Handling var relativt sikker på at overtage SEAH's kundeportefølje og derfor muligvis forventede at kunne udnytte SEAH's tidligere markedsposition og kundekontakter til at tiltrække kunder og de tilsvarende kontrakter uden at møde konkurrence fra andre groundhandling-selskaber om disse kontrakter.

(247)

Visse formelle og materielle forhold viser imidlertid, at dette ikke var tilfældet.

(248)

For det første, for så vidt angår overførslens form, blev juridisk set servicekontrakterne ikke overført fra SEAH til Airport Handling. Luftfartsselskaberne kunne dermed frit vælge en anden leverandør end Airport Handling, så snart deres kontrakter med SEAH var blevet opsagt, som det fremgår af betragtning 43 til denne afgørelse.

(249)

For det andet viser de foreliggende oplysninger, at kunder kunne henvende sig til andre leverandører, da SEAH meddelte dem, at selskabet ville indstille dets aktiviteter. Det forhold, at en række kunder fandt en anden leverandør, godtgør, at denne mulighed forelå. Mere vigtigt havde SEAH juridisk ikke mulighed for ensidigt at overdrage kontrakterne til en tredjepart, medmindre der var tale om særlige tilfælde. Ifølge de oplysninger, som de italienske myndigheder har fremlagt, blev bestemmelsen om særlige tilfælde ikke påberåbt. De italienske myndigheder fremlagde en oversigt over Airport Handlings kundeportefølje pr. 14. februar 2014, som viser, at ud af 68 tidligere SEAH-kunder havde […] (*1) valgt en anden groundhandling-leverandør, at ud af de […] (*1) kunder, som Airport Handling havde på daværende tidspunkt, var én skiftet fra en konkurrent, tre var nye selskaber i lufthavnen, og […] (*1) var tidligere SEAH-kunder. […] (*1) af disse […] (*1) tidligere SEAH-kunder forhandlede sig frem til nye kontraktvilkår, som var gunstigere for kunderne takket være lavere priser (13 kunder), ændret serviceportefølje ([…] (*1) kunder) eller endda en kombination af de to ([…] (*1) kunder). Kun 20 kunder indgik således servicekontrakter, som i det væsentlige omfattede de samme betingelser som de tidligere kontrakter med SEAH. Prisreduktionerne varierer fra […] (*1)-[…] (*1) % sammenlignet med de priser, der tidligere var aftalt med SEAH.

(250)

Efter en afvejning af ovennævnte er der efter Kommissionens opfattelse ingen tegn på en omgåelse af afgørelsen om tilbagebetaling (og dermed økonomisk kontinuitet) i den proces, hvorefter Airport Handling indgik aftaler med en række tidligere SEAH-kunder. Airport Handling blev faktisk øjensynligt udsat for ægte konkurrence under forhandlingerne med luftfartsselskaber i Milanos lufthavne, og der er tegn på, at konkurrencen mellem leverandører i Milanos lufthavne reelt blev indledt, da SEAH var ved at forlade markedet.

7.1.1.3.   SEAH's aktiver

(251)

Som det tredje punkt i analysen af overførslens genstand vurderede Kommissionen omfanget af overførslen af aktiver.

(252)

Kommissionen bemærker, at Airport Handling, da det indledte sin virksomhed, tilvejebragte 100 % af dets groundhandling-udstyr fra SEAH gennem en lejeaftale. Fem måneder senere begyndte selskabet gradvis at udskifte dette udstyr med aktiver indkøbt på markedet og købte endelig i september 2015 […] (*1) af […] (*1) partier af aktiver fra SEAH.

(253)

Airport Handling begyndte specifikt at levere groundhandling-ydelser ved brug af SEAH's aktiver under en lejeaftale. Denne aftale havde udløbsdato den 31. august 2015. Inden denne lejeaftale udløb, tilkendegav Airport Handling interesse for at købe […] (*1) af […] (*1) udbudspartier, dvs. partierne […] (*1). Selv om en tredjedel af det groundhandling-udstyr, som SEAH ejede og udlejede til Airport Handling, realistisk set var forældet, var Airport Handling ifølge selskabet selv villig til at købe omkring […] (*1) % af dette udstyr (som var tilstrækkeligt til, at Airport Handling kunne drive sin virksomhed), fordi Airport Handling i mellemtiden på markedet havde erhvervet en betydelig beholdning af reservedele, som kunne bruges til udskiftning af nogle af de ældste dele af SEAH-udstyret.

(254)

Den tilgængelige dokumentation viser, at salgsforhandlingerne mellem Airport Handling og SEAH blev indledt, da Airport Handling fremsatte følgende forslag ved brev af 3. juni 2015:

en rabat på […] (*1) % på […] (*1) som følge af for det første udstyrets alder og stand og for det andet udfaldet af den salgsprocedure, som SEA havde igangsat

betaling […] (*1) fra den 31. juli til den 31. december 2015

ophør efter fælles aftale af den oprindelige lejeaftale pr. 30. juni 2015 og foreløbig og begrænset lejefri leje (comodato) af ca. […] (*1) udvalgte enheder […] (*1) indtil senest den 31. december 2015, hvor Airport Handling afholder alle forsikrings- og vedligeholdelsesomkostninger.

(255)

Samme dag blev der afholdt et møde mellem parterne. Ved brev af 10. juni 2015 besvarede SEAH's likvidator Airport Handlings forslag som sammendraget i det følgende:

Selv om SEAH var villig til at acceptere dets tilbud, var SEAH ikke parat til at give rabat, da alle priser var blevet fastsat i overensstemmelse med eksperters evalueringer. Likvidatoren påpegede, at Airport Handling end ikke skulle afholde nogen transportomkostninger.

SEAH accepterede ikke betaling i afdrag, medmindre Airport Handling stillede tilstrækkelige garantier.

Uden rabat var SEAH villig til at overføre flåden den 30. juni 2015 og indgå aftale om udlejning af de angivne enheder, men kun indtil den 30. november 2015.

(256)

Ifølge de italienske myndigheder fortsatte forhandlingerne indtil september 2015, hvor SEAH accepterede betalingen af købsprisen på […] (*1) for salget af […] (*1) partier, […] (*1). Købsprisen var […] (*1) EUR, dvs. den pris, der oprindeligt var anført i den resultatløse udbudsprocedure. Den oprindelige lejeaftale blev undtagelsesvis forlænget indtil […] (*1), for […] (*1) enheder af flåden og mod betaling af en samlet leje på […] (*1) EUR baseret på disse enheders værdi i henhold til ovennævnte uafhængige vurderinger. Airport Handling returnerede disse […] (*1) enheder til SEAH den […] (*1).

(257)

Købet var ifølge Airport Handling økonomisk forsvarligt af især følgende grunde:

Efter Airport Handlings forretningsmodel har selskabet i det væsentlige sit driftscenter på ét sted, dvs. Milanos lufthavne, og forretningsmodellen er derfor baseret på en organisationsmodel, hvorefter de menneskelige og tekniske ressourcer kan opfylde behovet for ydelser på ét sted (forretningsmodel som hub-leverandør). Efter Airport Handlings opfattelse sikrer denne model bedre effektivitet og mere sikre fortjenstmargener. Udstyrets alder og effektivitet er af mindre betydning for Airport Handling end operatører, som har aktiviteter i flere lufthavne og derfor nødvendigvis skal forvalte deres udstyr efter »lean-metoder«.

Selv om udstyret var gammelt, var nogle enheder relativt nye og kunne anvendes effektivt.

Udstyret befandt sig allerede på stedet og var derfor ikke forbundet med nogen transportomkostninger.

Airport Handling håbede at kunne reducere vedligeholdelsesomkostningerne, idet de fleste enheder kom fra samme producent og var af samme model.

Da Airport Handling forsøgte at købe brugt udstyr på markedet i Unionen, konstaterede det, at der ikke var nok brugt udstyr på markedet til at opfylde Airport Handlings behov til en acceptabel pris.

Selskabet måtte anvende et afbalanceret mix af brugte og nye aktiver i opstartsfasen, primært fordi udstyrsleverandører ikke kunne levere det nye udstyr på én gang, og også fordi Airport Handling havde grund til at tro, at en pludselig massiv stigning i efterspørgslen ville udløse prisstigninger. Airport Handling ville derfor progressivt udfase brugte enheder og erstatte dem med nye.

Endelig ville det have været vanskeligt at teste nyt udstyr og sikre tilstrækkelig uddannelse af personalet i dets betjening under den almindelige drift, især i opstartsfasen.

(258)

Airport Handling havde i mellemtiden iværksat en udbudsprocedure fra november 2014 til januar 2015 med henblik på køb af nyt udstyr på markedet. Ifølge de italienske myndigheder beløber værdien af det udstyr, der er indkøbt under denne første udbudsprocedure, sig til ca. […] (*1) EUR.

(259)

Kommissionen vurderede, om en sammenligning af værdien og antallet af aktiver, som Airport Handling havde købt på markedet, med værdien og antallet af enheder, som det havde lejet og efterfølgende købt af SEAH, er en pålidelig indikator for økonomisk kontinuitet. Med hensyn til sammenligneligheden af de to typer aktiver fandt Kommissionen, at:

SEAH's likvidator havde opdelt udstyret i partier, således at hvert parti indeholdt enheder, som var velfungerende, og enheder, som var mindre funktionsdygtige.

Generelt var SEAH's udstyr gammelt.

Ifølge de italienske myndigheder var omkring […] (*1) af de […] (*1) enheder, der blev købt af SEAH, i god og rimelig driftsmæssig stand. Højst en tredjedel kunne anvendes som reservedele. Det blev senere konstateret, at 700 af de købte enheder var af minimal eller ingen værdi/nytte. 270 enheder blev derefter taget ud af drift og bortskaffet som skrot.

Groundhandling-udstyr forstår af mange forskellige udstyrstyper, f.eks. trapper, traktorer, gaffeltrucks, lastebånd og dolleys.

Det udelukkes ikke, at selv et enkelt nyt og moderne køretøj, der anvendes hele tiden, kan drives langt mere effektivt end flere ældre køretøjer, der oftere skal tages ud af drift med henblik på vedligeholdelse.

(260)

På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at sammenligningen af værdien og antallet af nye udstyrsenheder med værdien af det lejede og købte udstyr ikke kan anvendes som indikator for økonomisk kontinuitet i denne sag.

(261)

På denne baggrund vurderede Kommissionen aktivernes (driftsmidlernes) betydning som en produktionsfaktor for Airport Handling i forhold til arbejdskraft som en produktionsfaktor og også i forhold til både SEAH's and Airport Handlings omsætning.

(262)

Med hensyn til betydningen af aktiver i forhold til arbejdskraft beløb værdien af driftsmidler sig til omkring […] (*1) EUR på SEAH's sidste balance inden selskabets afvikling. Airport Handling havde i 2015 anlægsaktiver til en værdi af […] (*1) EUR (30). I modsætning dertil beløb Airport Handlings arbejdsomkostninger sig til […] (*1) EUR i perioden september 2014-august 2015 ifølge Airport Handlings driftsregnskab for den pågældende periode (31).

(263)

Aktivernes værdi er også af mindre betydning i sammenligning med omsætningen: Ifølge Airport Handlings driftsregnskab for september 2014-august 2015 var omsætningen på […] (*1) EUR. De pågældende aktiver var således en produktionsfaktor af mindre betydning end arbejdskraften. Deres værdi er også meget beskeden sammenlignet med den omsætning, der blev genereret med både arbejdskraft og aktiver. Det fremgår således af oplysninger fremlagt under den formelle undersøgelsesprocedure, at både SEAH og Airport Handling benytter en udtalt arbejdskraftintensiv forretningsmodel snarere end en aktivintensiv forretningsmodel.

(264)

Kommissionen konkluderer følgelig, at det forhold, at Airport Handling indledningsvis tilvejebragte alle dets aktiver fra SEAH, ikke i sig selv kan anses for et tegn på økonomisk kontinuitet, fordi aktiver kun er en produktionsfaktor af mindre betydning for groundhandling-virksomheder.

7.1.1.4.   Sammendrag af vurderingen af overførslens genstand

(265)

Vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt overførslens genstand kan indikere, at der er tale om økonomisk kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling, kan sammendrages til følgende:

(266)

Kundeporteføljen blev for det første ikke overført fra SEAH til Airport Handling. Med likvidationen af SEAH blev alle kontrakter i stedet opsagt, og Airport Handling måtte forhandle nye kontrakter, hvormed det kunne tiltrække nogle af SEAH's tidligere kunder, men mistede andre kunder til konkurrenter. Kontraktbetingelserne blev forhandlet uafhængigt af betingelserne i SEAH's tidligere kontrakter. I denne henseende havde Airport Handling samme udgangspunkt, som enhver anden konkurrent eller ny aktør ville have haft. Kommissionen finder, at det forhold, at kundeporteføljen ikke blev overført, er en stærk indikation mod økonomisk kontinuitet.

(267)

For det andet rekrutterede Airport Handling indledningsvis hele sin arbejdsstyrke fra SEAH, men under nye kontrakter og nye kontraktbetingelser. Det var ikke tale om en blokoverførsel af ansættelseskontrakter, ingen automatisk overførsel af sådanne kontrakter og ingen kopiering af deres ansættelsesbetingelser.

(268)

Mens Airport Handling for det tredje ganske vist indledningsvis lejede alle SEAH's groundhandling-aktiver, overtog det i sidste ende efter udløbet af lejeaftalen kun en del af SEAH's aktiver, da det i mellemtiden var begyndt at købe udstyr af tredjeparter. De foreliggende oplysninger viser desuden, at aktiverne kun repræsenterer en mindre andel af produktionsaktiverne inden for groundhandling-industrien og ikke er afgørende for Airport Handlings omkostningsstruktur og effektivitet.

(269)

Ud fra en vurdering af overførslens genstand finder Kommissionen, at alle omstændighederne ved etableringen af Airport Handling i kølvandet på likvidationen af SEAH samlet set ikke i tilstrækkelig grad indikerer, at der var tale om økonomisk kontinuitet mellem de to selskaber med henblik på at omgå afgørelsen om tilbagebetaling.

7.1.2.   Betaling af markedsprisen

(270)

Ifølge fast retspraksis er overførslen af aktiver til en pris under markedsprisen også en indikator for økonomisk kontinuitet mellem det likviderede selskab, som skal tilbagetale statsstøtten, og det nyetablerede selskab.

7.1.2.1.   SEAH's aktiver — generelle bemærkninger

(271)

I forbindelse med konkursbehandling kan der især være tale om omgåelse af en negativ statsstøtteafgørelse ved overførsel af aktiver, når:

aktiver sælges — eller udlejes — under markedsprisen (f.eks. efter en salgsprocedure, som ikke er tilstrækkelig åben, gennemsigtig eller ikkediskriminerende), eller

kurator for konkursboet har foretaget svigagtige handlinger, som har kunnet nedbringe aktivmassen for den konkursramte virksomhed til skade for dennes kreditorer, eller princippet om lige behandling af kreditorerne er blevet tilsidesat til skade for de offentlige kreditorer (32).

(272)

Kommissionen finder tværtimod, at en overførsel — eller udlejning — af aktiver fra et konkursramt selskab, som modtog uforenelig støtte, til et nyt selskab ikke er et tegn på en omgåelse af en afgørelse om tilbagebetaling, hvis:

der ikke er truffet foranstaltninger for at reducere værdierne af det insolvente selskabs aktiver til fordel for det nye selskab til skade for kreditorerne (da formålet med likvidationen er at maksimere indtægterne fra salget af aktiver med henblik på at godtgøre kreditorerne i videst mulige omfang)

de offentlige kreditorer (med kravet vedrørende den uforenelige støtte) ikke uretmæssigt er blevet stillet dårligere end andre kreditorer (herunder eventuelt det nye selskab eller dets stiftere) under konkursbehandlingen.

(273)

I den foreliggende sag gør følgende sig gældende:

Lejen var fastsat på grundlag af to eksterne værdiansættelser. Den blev forhøjet i overensstemmelse med den anden værdiansættelse, som var baseret på en omfattende kontrol af det lejede udstyr. Der er derfor ingen tegn på, at prisen for Airport Handlings leje af SEAH's aktiver adskilte sig fra den normale markedspris.

Der er heller ingen tegn på, at de transaktioner, der blev gennemført på likvidatorens initiativ, var svigagtige over for kreditorerne og kan have reduceret værdien af SEAH's aktiver. Som det påvises i yderligere detaljer nedenfor, viste alle de foreliggende oplysninger i stedet, at der var tilrettelagt behørige udbudsprocedurer med henblik på salg af SEAH's aktiver, som gav alle potentielt interesserede købere mulighed for at afgive bud. Det forhold, at lejen blev fastsat af eksterne eksperter og opjusteret efter en anden værdiansættelse, og det forhold, at SEAH's likvidator ikke var villig til at indrømme Airport Handling rabat på prisen for købet af udstyret, viser, at den afhændelsesproces, som likvidatoren havde tilrettelagt, var rettet mod indtægtsmaksimering, for så vidt angår de pågældende aktiver, til fordel for SEAH's kreditorer, og derfor ikke førte til en særlig overførsel af økonomisk fordel til Airport Handling.

Kommissionen bemærker også, at ingen af de interesserede parter hævdede, at likvidationsproceduren havde tilsidesat kreditorernes rettigheder eller reduceret værdien af SEAH's aktiver, eller at sådanne aktiver blev udlejet til Airport Handling under markedsprisen. SEAH's groundhandling-udstyr bestod af omkring 4 000 aktiver. Ifølge den plan, som Italien oprindeligt havde meddelt, ville disse aktiver blive udlejet af SEAH til markedspris, indtil de blev solgt på det åbne marked inden for rammerne af likvidationsproceduren.

7.1.2.2.   Udlejning af SEAH's aktiver til Airport Handling — fastsættelse af lejen

(274)

Efter den resultatløse udbudsprocedure blev groundhandling-udstyret udlejet til Airport Handling under en lejekontrakt, som oprindeligt udløb den 31. august 2015.

(275)

Ifølge fast retspraksis kan den omstændighed, at et selskab har lejet nogle eller alle aktiver fra et konkursramt selskab i en periode, ikke i sig selv kan godtgøre, at det nye selskab har fået en konkurrencefordel som følge af støtte, som tidligere var ydet til udlejer (33). Støttemodtagerens udleje af aktiver til et selskab, der udfører en lignende aktivitet, er ikke et tegn på økonomisk kontinuitet, hvis lejen afspejler markedsprisen. Hvis den leje, der blev betalt af det nye selskab til støttemodtageren, var lavere end markedsprisen, kan dette være et tegn på økonomisk kontinuitet, idet den fordel, som støttemodtageren blev tildelt ved den ulovlige og uforenelige støtte, kan anses for helt eller delvist at være blevet overført til det nye selskab gennem en pris, der er lavere end markedsværdien.

(276)

Ifølge de foreliggende oplysninger forhandlede SEAH og trustforvalteren lejeaftalen på armslængdevilkår. Lejen blev desuden fastsat i overensstemmelse med to efterfølgende eksterne evalueringer. Med henblik på at bekræfte rimeligheden af den første værdiansættelse, hvor den årlige leje var fastsat til […] (*1) EUR, gav SEAH og Airport Handling i fællesskab E&Y til opgave at revurdere lejen. Denne anden værdiansættelse mundede først ud i en anbefalet […] (*1) leje på […] (*1) EUR. Efter at SEAH og Airport Handling var blevet enige om at udvide denne anden værdiansættelse til at omfatte nye oplysninger fra tilstandsrapporter, fandt eksperterne, at et antal enheder ikke var egnede til brug, og reviderede deres første estimat på […] (*1) til […] (*1) EUR. På grundlag af den anden værdiansættelsesrapport aftalte SEAH og Airport Handling at sænke lejen til […] (*1) EUR om året.

(277)

De foreliggende oplysninger viser endelig, at SEAH og Airport Handling forhandlede på armslængdevilkår på grundlag af ekspertrapporter om de pågældende aktivers værdi. Det forhold, at den anden værdiansættelse blev revideret efter anmodning fra begge parter, viser, at begge parter ønskede, at lejen skulle ligge så tæt på markedsbetingelserne som muligt, og at foregribe enhver mulig mistanke om aftalt spil. Kommissionen finder derfor, at den aftalte leje mindst svarer til markedsprisen.

7.1.2.3.   Airport Handlings køb af en del af SEAH's aktiver — købsprisen

(278)

Airport Handling købte aktiverne efter den resultatløse udbudsprocedure og efter udløbet af lejeaftalen. Kommissionen vurderede, om Airport Handling gennem denne transaktion modtog en fordel, der kunne tilskrives den ulovlige støtte, som SEAH tidligere havde modtaget. Udgangspunktet for denne vurdering er, at der ikke er tale om en fordel, hvis købsprisen på […] (*1) EUR mindst svarer til markedsprisen.

(279)

Indkaldelsen af interessetilkendegivelser vedrørende købet af SEAH's aktiver blev offentliggjort den 12. november 2014 i supplementet til Den Europæiske Unions Tidende. I medfør af det store antal enheder besluttede likvidatoren i samråd med det uafhængige rådgivningsfirma IMQ at opdele enhederne i ni partier. Dette var ifølge SEAH alene begrundet i et ønske om at undgå manglende effektivitet på grund af unødig opsplitning. Med henblik på at tiltrække så mange tilbudsgivere som muligt blev hvert parti beskrevet som en enkeltstående kombination af aktiver, som omfattede komplementære enheder af forskellige værdier. En ekstern ekspert havde fastsat en mindstepris for hvert parti.

(280)

Salgsproceduren var begrænset til handling-virksomheder, lufthavnsoperatører, luftfartsselskaber, producenter af den solgte udstyrstype, forhandlere og udlejningsvirksomheder, der opfyldte visse minimumskriterier med hensyn til solvens.

(281)

Ifølge Italien blev der ikke modtaget nogen formel interessetilkendegivelse i forbindelse med udbudsproceduren. SEAH modtog kun uformelle henvendelser fra tredjeparter vedrørende muligheden for kun at købe bestemte aktiver, men til en lavere pris end anført i udbudsmaterialet. Disse henvendelser blev fremlagt for Kommissionen i løbet af undersøgelsen.

(282)

Italien anførte, at SEAH's likvidator efter den resultatløse udbudsprocedure forsøgte at vække interesse blandt potentielle købere af SEAH's aktiver ved at kontakte bestemte operatører inden for handling-industrien og operatører, som uformelt havde tilkendegivet deres interesse under udbudsproceduren, og ved at give adgang til datarummet og til aktiver, så interesserede operatører kunne undersøge aktiverne på stedet.

(283)

Som følge heraf blev der modtaget nogle tilkendegivelser af interesse for at købe SEAH's udstyr, men stadig til lavere priser end anført i udbudsmaterialet. Den eneste troværdige køber, som var interesseret i at købe SEAH's udstyr, var i sidste ende Airport Handling.

(284)

Kommissionen vurderede, om den pågældende udbudsprocedure i realiteten var henvendt til markedet, således at dens manglende resultat kan ses som et tegn på, at markedet ikke var interesseret i at købe SEAH's aktiver. Kommissionen anser en udbudsprocedure for i realiteten at være åben for markedet og rettet mod indtægtsmaksimering, hvis proceduren er åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende og ubetinget.

(285)

Med hensyn til den pågældende procedures åbenhed bemærker Kommissionen, at salget blev offentliggjort i supplementet til Den Europæiske Unions Tidende og dermed blev offentliggjort tilstrækkeligt bredt.

(286)

Proceduren var imidlertid begrænset til bestemte typer købere, nemlig handling-virksomheder, lufthavnsoperatører, luftfartsselskaber, producenter, forhandlere og udlejningsvirksomheder, der opfyldte visse minimumskriterier med hensyn til solvens (betragtning 193 ovenfor).

(287)

De italienske myndigheder har desuden ikke fremlagt en gyldig begrundelse for på forhånd at begrænse viften af potentielle købere. Udbudsproceduren var derfor ikke helt åben, da disse kriterier kan have begrænset udbudsproceduren, så den offentlige ejer ikke var sikker på at modtage det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

(288)

Kommissionen mener imidlertid, at der i praksis ikke er tegn på, at udbudsproceduren ville have givet resultat, hvis udbuddet ikke havde været begrænset til groundhandling-operatører eller tilknyttede virksomheder. Dette underbygges af det forhold, at forsøgene på uformelt at tiltrække tilbudsgivere uden for selve udbudsproceduren heller ikke udmøntede sig i bud til de anførte priser.

(289)

SEAH's likvidator modtog en række tilkendegivelser af interesse for at købe SEAH's udstyr til lavere priser end anført i udbudsmaterialet. Dette godtgør, at markedsoperatører uden for det indledningsvist begrænsede felt af kvalificerede tilbudsgivere ikke var parate til at betale den pris, SEAH forlangte.

(290)

Det resultat af både salgsproceduren og forhandlingerne mellem SEAH som sælger og Airport Handling som køber, der er beskrevet ovenfor, indikerer, at den oprindeligt forlangte pris var højere end den pris, som markedsoperatører var villige til at betale. SEAH's likvidator forhandlede som sælger på armslængdevilkår for at opnå maksimal økonomisk gevinst af salget af de pågældende aktiver. Dokumentation fremlagt af de italienske myndigheder viser, at Airport Handlings tilbud faktisk var det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som SEAH modtog. Airport Handling havde også økonomiske grunde til at købe aktiverne på trods af SEAH's afslag på en rabat eller gunstigere købsvilkår. Købsprisen kan anses for at være mindst markedsprisen. Der er derfor ikke tegn på, at Airport Handling gennem købet af en del af SEAH's aktiver modtog en fordel, der kunne tilskrives den ulovlige støtte, som SEAH tidligere havde fået.

7.1.2.4.   Konklusion vedrørende markedsprisen som en potentiel indikator for økonomisk kontinuitet

(291)

I lyset af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at omstændighederne bag udlejningen og det efterfølgende salg i realiteten udelukker enhver overførsel af økonomisk fordel fra SEAH til Airport Handling. Lejen og købsprisen kan derfor ikke anses for at være en indikator for økonomisk kontinuitet i denne sag.

7.1.3.   Aktionærernes identitet

(292)

I åbningsafgørelsen fra 2014 bemærkede Kommissionen, at Italien havde forpligtet sig til at overlade forvaltningen af Airport Handling til en uafhængig forvalter for en periode på tre år (34). Italien havde desuden foreslået at åbne 20 % af Airport Handlings aktiekapital for investorer. Kommissionen fandt på daværende tidspunkt for det første, at groundhandling-virksomheden ville have den samme ejer, SEA, og for det andet, at Italiens forslag om at udbyde 20 % af den nye groundhandling-leverandørs kapital ikke var tilstrækkeligt til at sikre diskontinuitet fra SEAH, eftersom forslaget for det første var begrænset til en minoritetsandel, og der for det andet ikke var udstedt nogen garantier i den henseende. Denne åbning af kapitalen vil ydermere først finde sted efter Airport Handlings indtræden på markedet.

(293)

I løbet af undersøgelsen hævdede Italien, at etableringen af trusten ville garantere, at der ikke kunne være tale om kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling. Trustforvalteren ville sikre den uafhængige forvaltning af SEA's interesse i Airport Handling ved overtagelse af enekontrollen over selskabet, således at der ikke sker nogen overførsel af interesser og/eller oplysninger mellem Airport Handling og SEA-koncernen.

(294)

Kommissionen vurderede de kronologiske og materielle karakteristika af ejernes identitet i den foreliggende sag.

(295)

Med hensyn til kronologi bemærker Kommissionen for det første, at SEA etablerede Airport Handling den 9. september 2013. Trusten blev stiftet den 30. juni 2014, og trustdokumentet blev underskrevet den samme dag. Kommissionen bemærker, at trusten først overtog den faktiske forvaltning af Airport Handling på et senere tidspunkt, den 27. august 2014, da SEA overførte hele interessen i Airport Handling til trusten og udnævnte en trustforvalter. Sidstnævnte udpegede derefter en ny bestyrelse for Airport Handling. Airport Handling indledte sin virksomhed få dage senere, den 1. september 2014. Kommissionen bemærker imidlertid, at selskabet ifølge de foreliggende oplysninger allerede havde udført økonomiske aktiviteter ved at tilbyde dets tjenester på markedet inden denne dato og angiveligt allerede i april 2014, da et antal servicekontrakter var […] (*1) blevet indgået (35). Airport Handling var på det tidspunkt imidlertid fuldt ejet og kontrolleret af SEA.

(296)

For det andet vurderede Kommissionen med hensyn til de materielle karakteristika ved overdragelsen af ejerskab og kontrol til trusten, om det forhold, at Airport Handling kort tid, før det indledte sin virksomhed, midlertidigt var forvaltet af en trustforvalter, var tilstrækkeligt til at udelukke, at SEA kunne udøve sine rettigheder med hensyn til forvaltningen af Airport Handling, for så vidt som SEA ensidigt kunne træffe kommercielle beslutninger. I denne forbindelse bemærker Kommissionen følgende:

(297)

I henhold til trustdokumentet er trustforvalterens aktivitet underlagt visse materielle begrænsninger. Det kræves f.eks. ikke, at trustforvalteren undersøger:

om repræsentanter for SEA deltog i forhandlingerne med de ansatte, som skulle genansættes af Airport Handling

om SEA har outsourcet personale til Airport Handling, herunder dets direktør

om visse centrale tjenester, herunder forbindelsen til investorer og kundepleje, stadig vil blive leveret af SEA

om finansieringsbeslutninger alene træffes af SEA.

(298)

Selv om forvaltningen af Airport Handling ifølge trustdokumentet skal være adskilt fra SEAH's forvaltning, forvaltes Airport Handling af den tidligere chef for SEA's afdeling for udvikling af luftfartsvirksomhed.

(299)

Kommissionen bemærker, at SEA udlånte to topchefer til Airport Handling. Begge har i dag toplederstillinger i Airport Handling. Der var ifølge Italien intet hierarkisk forhold mellem SEA og disse chefer, og sidstnævnte udførte ingen aktiviteter til fordel for SEA. Deres aflønning blev også fastsat selvstændigt af Airport Handling.

(300)

SEA's beslutning om at udlåne disse chefer til Airport Handling blev ifølge Italien truffet i lyset af Italiens forslag om at åbne Airport Handlings kapital for tredjeparter. Til dette formål var det nødvendigt for på den ene side at sikre, at Airport Handlings ledelse var fuldt kvalificeret, og på den anden side at sikre, at chefernes ansættelsesbetingelser var fleksible. Italien præciserede, at Airport Handling indgik udlånsaftaler med SEA vedrørende […] (*1) medarbejdere.

(301)

Kommissionen finder endelig, at både kronologien og de materielle bestemmelser vedrørende overdragelsen bekræfter, at SEA i Airport Handlings opstartsfase og iværksættelse af økonomiske aktiviteter havde haft kontrol over dette selskab i en grad, der hele tiden, om end i forskellig grad, sikrede SEA tilstrækkelig indflydelse på Airport Handlings daglige forvaltning.

(302)

Kommissionen bemærkede den ovenfor beskrevne rammeinvesteringsaftale af 21. september 2015 mellem trustforvalteren og den private operatør D'Nata om salget af en andel på […] (*1) % i Airport Handling i kombination med retten til at udnævne flertallet af bestyrelsesmedlemmerne og den administrerende direktør i Airport Handling og yderligere om en option på køb af en yderligere andel på […] (*1) % i Airport Handling.

(303)

D'Nata vil få effektiv kontrol over Airport Handling, da det udpeger flertallet af bestyrelsesmedlemmerne og også den administrerende direktør i Airport Handling. De foreliggende oplysninger om den udbudsprocedure, som blev tilrettelagt af en privat bank uafhængigt af både SEA og trustforvalteren, bekræfter endvidere, at D'Nata erhvervede en andel i Airport Handling til markedspris. De foreliggende oplysninger bekræfter endelig, at D'Nata ikke er identisk med eller på anden måde tilknyttet SEA.

(304)

Overførslen af kontrollen over Airport Handling fra SEA og trustforvalteren til D'Nata fandt imidlertid sted mere end to år efter SEA's etablering af Airport Handling og mere end ét år efter, at dette selskab indledte sin virksomhed.

(305)

Kommissionen kan derfor ikke alene på grundlag af kriteriet vedrørende aktionærernes identitet konkludere, at der ikke er tale om økonomisk kontinuitet. Kommissionen vurderede ikke desto mindre dette kriterium sammen med de øvrige relevante kriterier med henblik på at konkludere, om økonomisk kontinuitet kan udelukkes.

7.1.4.   Transaktionens timing

(306)

Likvidationen af SEAH den 1. juli 2014 og etableringen af Airport Handling den 9. september 2013 fandt sted efter Kommissionens vedtagelse af afgørelsen om tilbagebetaling den 12. december 2012. Selskabet under afvikling sørgede for groundhandling-operationerne, indtil Airport Handling indledte sin virksomhed den 1. september 2014.

(307)

Begivenhedernes timing kan derfor umiddelbart være et tegn på, at den proces, der kulminerede med etableringen af Airport Handling, førte til omgåelsen af afgørelsen om tilbagebetaling, som var blevet vedtaget, inden denne proces blev gennemført. Kommissionen minder imidlertid om, at Kommissionen i henhold til retspraksis ikke er forpligtet til specifikt, og ud over de øvrige kriterier, at undersøge, hvornår overførslen af aktiver fandt sted, hvilket er et af de forhold, der »kan« tages i betragtning med henblik på at udelukke, at der er kontinuitet mellem de to enheder (36).

7.1.5.   Transaktionens økonomiske følgerigtighed

(308)

De foreliggende oplysninger bekræfter, at Airport Handling i det væsentlige viderefører den samme type forretningsaktiviteter som SEAH, nemlig groundhandling-ydelser i Milanos lufthavne, Linate og Malpensa.

(309)

Kommissionen henviser i denne forbindelse til retspraksis, hvorefter den omstændighed, at køberen viderefører aktiviteterne for en virksomhed, der er forpligtet til at tilbagebetale støtte, ikke nødvendigvis godtgør, at førstnævnte virksomhed opnåede en konkurrencefordel som følge af den støtte, der var ydet til sidstnævnte. I den specifikke sag, der henvises til, lejede førstnævnte virksomhed et anlæg til markedspris af den virksomhed, der havde modtaget støtte næsten tre år før etableringen af førstnævnte virksomhed (37). Kommissionen minder om, at Airport Handling i den foreliggende sag har lejet og derefter købt SEAH's aktiver til en pris, der må anses for mindst markedsprisen, og at den ulovlige støtte, der skal tilbagesøges fra SEAH, blev ydet i perioden 2002-2010, dvs. tre år inden stiftelsen af Airport Handling og fire år, før Airport Handling indledte sin økonomiske aktivitet.

(310)

Med hensyn til specifikt transaktionens økonomiske følgerigtighed bemærker Kommissionen følgende:

(311)

Som beskrevet ovenfor i punkt 2.6.1 og 2.6.2 adskiller Airport Handlings forretningsplan sig fra SEAH's på en række områder, herunder:

[…] (*1)

[…] (*1)

[…] (*1)

[…] (*1)

[…] (*1)

[…] (*1).

(312)

Airport Handling forvaltede således dets aktiviteter på andre driftsbetingelser end SEAH's og efter dets egen forretningsplan. De italienske myndigheder krævede ikke, at Airport Handling anvendte en bestemt forretningsmodel, opretholdt et vist omfang af aktiviteter eller overtog bestemte aktiver eller ansatte.

7.1.6.   Samlet konklusion vedrørende økonomisk kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling

(313)

Den foreliggende sag rummer efter Kommissionens opfattelse elementer, som underbygger en konklusion om økonomisk kontinuitet, og elementer, der underbygger den modsatte konklusion.

(314)

Med hensyn til elementer, som underbygger en konklusion om økonomisk kontinuitet, har Kommissionen påpeget, at det var den tidligere ejer af SEAH, som etablerede Airport Handling, et selskab med aktiviteter i den samme branche som SEAH, og at Airport Handling indledningsvis rekrutterede næsten hele sin arbejdsstyrke blandt tidligere SEAH-ansatte og overtog en stor del af SEAH's aktiver — alt sammen efter Kommissionens afgørelse om tilbagebetaling.

(315)

En række andre faktorer indikerer imidlertid, at Airport Handling ikke blev etableret som et »omgåelsesselskab«, men som et reelt nyt selskab. Det stærkeste argument i denne henseende er, at Airport Handling skulle etablere sin kundeportefølje fra bunden ved at henvende sig til luftfartsselskaberne med tilbud, som var uafhængige af SEAH's tidligere kontrakter, og ved at indgå nye kontrakter på nye betingelser med dem. Airport Handling skulle derfor selv skaffe kunder og markedsandele som enhver anden konkurrent eller ny aktør på markedet. Eftersom kundeporteføljen er grundlaget for groundhandling-virksomheden, tillægger Kommissionen dette element stor betydning.

(316)

Med hensyn til aktiver overtaget fra SEAH betalte Airport Handling mindst markedsprisen for leje af aktiverne, og betalte senere, da det købte en del af aktiverne, en pris, som var mindst den markedspris, som markedsoperatører var villige til at betale.

(317)

Arbejdsstyrken blev desuden ikke overført samlet. Airport Handling indgik nye arbejdskontrakter på nye betingelser. Enhver konkurrent eller ny aktør ville have haft samme mulighed for at rekruttere SEAH's tidligere ansatte, og SEAH's tidligere ansatte forekom blot at være det mest hensigtsmæssige mål for nye rekrutteringer. Kun en del af aktiverne blev overført. De repræsenterer desuden kun en mindre del af den samlede produktionsfaktor inden for groundhandling-industrien.

(318)

Med hensyn til operationens økonomiske følgerigtighed forvalter Airport Handling dets aktiviteter på andre driftsbetingelser end SEAH's og efter dets egen forretningsplan. De italienske myndigheder krævede ikke, at Airport Handling anvendte en bestemt forretningsmodel, opretholdt et vist omfang af aktiviteter eller overtog bestemte aktiver eller ansatte.

(319)

På denne baggrund finder Kommissionen, at der samlet set ikke er tale om økonomisk kontinuitet mellem SEAH og Airport Handling, og at etableringen af sidstnævnte ikke kan anses for en omgåelse af afgørelsen om tilbagebetaling. Airport Handling kan følgelig ikke forpligtes til at tilbagebetale den støtte, som i henhold til afgørelsen om tilbagebetaling er uforenelig.

7.2.   SEA's investering i Airport Handling — forekomst af statsstøtte

(320)

Efter artikel 107, stk. 1, i traktaten er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(321)

Kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, er kumulative. For at afgøre, om de pågældende foranstaltninger udgør statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, skal alle ovennævnte betingelser være opfyldt. Den finansielle støtte skal især:

a)

være ydet af en medlemsstat eller med statsmidler

b)

begunstige visse virksomheder eller visse produktioner

c)

fordreje eller true med at fordreje konkurrencen og

d)

påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

7.2.1.   Selektiv økonomisk fordel — det markedsøkonomiske investorprincip

(322)

SEA's kapitaltilførsel til Airport Handling var efter Italiens opfattelse i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, og Airport Handling opnåede følgelig ikke nogen fordel. Foranstaltningen udgjorde derfor ikke statsstøtte. Selv om SEAH havde været tabsgivende siden 2000, var det rimeligt at antage, at Airport Handlings aktiviteter ville sikre et afkast, som var tilstrækkeligt til at gøre kapitaltilførslen rentabel, især i lyset af de tiltag, der er beskrevet i Airport Handlings forretningsplan for 2014-2017. Da SEA traf beslutningen om kapitaltilførslen til Airport Handling, handlede den som en fornuftig markedsøkonomisk investor.

(323)

I forbindelse med vurderingen af det markedsøkonomiske investorprincip skal det fastslås, om en hypotetisk markedsøkonomisk investor, som har profit for øje og ikke skal tage offentlige hensyn, under lignende omstændigheder ville have handlet på en tilsvarende måde. Ved bedømmelsen af, om en stat har iagttaget en handlemåde, som en fornuftig investor ville have fulgt under markedsøkonomiske vilkår, og af, om statens handlemåde er økonomisk rationel, skal der foretages en vurdering af situationen, som den var på det tidspunkt, da de finansielle støtteforanstaltninger blev truffet, og der må således ikke tages hensyn til omstændighederne, som de har udviklet sig sidenhen (38).

(324)

Den markedsøkonomiske begrundelse for en offentlig investering skal derfor vurderes på grundlag af de foreliggende oplysninger og udsigterne på det tidspunkt, hvor investeringen blev foretaget (39).

(325)

I løbet af undersøgelsen forklarede Italien, at beslutningen om at investere i Airport Handling var baseret på forretningsplanen af 6. august 2014. Kommissionen bemærker imidlertid, at denne forretningsplan er dateret efter, at den endelige beslutning om at forhøje selskabets kapital til 25 mio. EUR blev truffet den 30. juni 2014. Den indledende beslutning om at etablere Airport Handling og investere 25 mio. EUR må efter Kommissionen opfattelse være blevet truffet inden selskabets stiftelse den 9. september 2013. Den forretningsplan, som Kommissionen er blevet forelagt, som ligger tættest på denne dato, er forretningsplanen af 14. november 2013. Kommissionen bemærker også, at allerede denne forretningsplan forudsætter investeringen på 25 mio. EUR. Kommissionen finder derfor, at forretningsplanen fra november 2013 er den relevante forretningsplan for vurderingen af det markedsøkonomiske investorprincip.

(326)

I åbningsafgørelsen fra 2014 udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt SEA handlede som en markedsøkonomisk investor. For det første tog SEA ikke højde for risikoen for, at Airport Handling ville blive forpligtet til at tilbagebetale uforenelig støtte, der tidligere var blevet ydet til SEAH, hvis Kommissionen konstaterede økonomisk kontinuitet. For det andet nærede Kommissionen tvivl om, hvorvidt den forretningsplan, der understøtter SEA's beslutning om at investere i Airport Handling, var baseret på tilstrækkeligt solide antagelser. I sidste ende skal Kommissionen vurdere, hvorvidt beslutningen om at investere i Airport Handling blev truffet på markedsvilkår. Kommissionen skal med andre ord vurdere, om investoren kunne have forventet et rimeligt afkast under hensyntagen til de forventede risici i forbindelse med investeringen.

7.2.2.   SEA's risikobegrænsende foranstaltninger

(327)

Med hensyn til den første tvivl bemærker Kommissionen, at SEA var opmærksom på risikoen for en konstatering af økonomisk kontinuitet og traf risikobegrænsende foranstaltninger:

(328)

Det fremgår af de dokumenter, der blev indgivet til Kommissionen under proceduren forud for anmeldelsen i november 2013, at SEA var opmærksom på en sådan risiko. Risikoen for, at forpligtelsen kunne overføres til Airport Handling gennem økonomisk kontinuitet fra SEAH, var en juridisk risiko. Opfattelsen og vægtningen af risikoen og tilstrækkelige risikobegrænsende foranstaltninger afhænger af de juridiske forudsætninger på investeringstidspunktet.

(329)

Ifølge de foreliggende oplysninger havde SEA overvejet følgende risikobegrænsende foranstaltninger: I aftalen mellem SEA og fagforeningerne af 4. november 2013 erklærede SEA, at »der lægges afgørende vægt på kravet om »diskontinuitet«, som skal være en del af enhver alternativ løsning til betaling i penge, som en garanti for, at forpligtelsen til at tilbagebetale støtten ikke på nogen måde kan overføres til en tredjepart«. Under forhandlingerne om den delvise overførsel af arbejdsstyrken fra SEAH til Airport Handling blev arbejdsstrukturen og visse ansættelsesbetingelser ændret væsentligt som forklaret i detaljer i betragtning 232-234 ovenfor. De gældende principper var anført i de ovenfor beskrevne gennemførelsesaftaler med fagforeningerne af 4. juni 2014 og var allerede blevet meddelt i aftalen med fagforeningerne af 13. november 2013, dvs. inden gennemførelsen af de to store kapitaltilførsler af 10. marts og 30. juni 2014 (betragtning 45 og 46 ovenfor).

(330)

SEA traf følgende risikobegrænsende foranstaltninger for at sikre diskontinuitet fra SEAH's overførsel af aktiver: For det første udelukkede trustforvalteren Airport Handling fra den offentlige udbudsprocedure med henblik på salget af aktiverne. For det andet lejede Airport Handling aktiver fra SEAH til en markedsbaseret leje, som var blevet fastsat af to uafhængige eksperter.

(331)

SEA traf foranstaltninger for at sikre diskontinuitet mellem Airport Handling og SEAH med hensyn til kundeportefølje. SEAH's blev på forhånd underrettet om selskabets afvikling. Nye servicekontrakter med nye finansielle betingelser blev indgået med de luftfartsselskaber, der valgte Airport Handling som groundhandling-leverandør.

(332)

Som en yderligere risikobegrænsende foranstaltning etablerede SEA en trust. Som forklaret i afsnit 2.3 ovenfor skulle trusten først og fremmest fungere som eneaktionær i Airport Handling og sikre, at Airport Handling blev drevet i økonomisk diskontinuitet fra SEAH.

(333)

Kommissionen bemærker, at risikoen vedrørende en muligt fremtidig forpligtelse til at tilbagebetale støtten ikke nævnes i Airport Handlings forretningsplan fra november 2013. Kommissionen bemærker i denne henseende, at SEA udarbejdede denne forretningsplan til sine egne formål. Som moderselskab for en etableret aktør inden for groundhandling, som beviseligt var opmærksom på risiciene i forbindelse med forskellige kontinuitetsfaktorer, kunne SEA træffe informerede investeringsbeslutninger uden udtrykkeligt at nævne denne risiko i denne forretningsplan. Den endelige beslutning om at forhøje kapitalen til 25 mio. EUR blev desuden først truffet, efter at de risikobegrænsende foranstaltninger var sikret. Den ovenfor beskrevne eksterne evaluering af forretningsplanen fra november 2013 (betragtning 114 ovenfor) bekræfter endvidere, at en rationel investor ville have vurderet sandsynligheden for økonomisk kontinuitet — og dermed forpligtelsen til at tilbagebetale støtten — til at være mindre end […] (*1) % og derfor ville have fundet det økonomisk rationelt at investere i Airport Handling.

7.2.3.   Airport Handlings forretningsplan

(334)

Med hensyn til den anden tvivl, nemlig hvorvidt den forretningsplan, der lå til grund for SEA's beslutning om at investere i Airport Handling, var baseret på tilstrækkeligt solide antagelser, har Kommissionen følgende bemærkninger:

7.2.3.1.   Antagelser vedrørende trafikudvikling STOP

(335)

Flytrafikprognoserne for Milanos lufthavne kombineret med Airport Handlings markedsandele er en afgørende faktor i selskabets forretningsplan. Som det bekræftes af de eksterne eksperter (BCG), der evaluerede Airport Handlings forretningsplaner, er selskabets trafikprognoser i overensstemmelse med IATA's og Eurocontrols prognoser. Kommissionen anser disse organer for pålidelige kilder, for så vidt angår flytrafikprognoser. Med hensyn til anvendelsen af disse prognoser for Malpensa lufthavn bemærker Kommissionen, at Airport Handlings planer om at opretholde et konstant mix af luftfartsselskaber i denne lufthavn ifølge BCG ikke ville være i overensstemmelse med den historiske udvikling, og at nogle luftfartsselskaber muligvis flyttes til Linate på grund af nye forskrifter.

7.2.3.2.   Antagelser vedrørende personaleomkostninger

(336)

Ifølge forretningsplanen fra november 2013 udgør personaleomkostninger i gennemsnit […] (*1) % af driftsomkostningerne i perioden 2014-2017.

(337)

Kommissionen vurderede, hvorvidt de antagelser, der ligger til grund for denne betydelige omkostningspost, var solide.

(338)

Kommissionen bemærker for det første, at procentdelen af personaleomkostninger i forhold til Airport Handlings forventede samlede driftsomkostninger ifølge Brattle-rapporten generelt er på linje med omkostningsstrukturen for den europæiske groundhandling-industri, hvor personaleomkostningerne typisk udgør 65-80 % af de samlede driftsomkostninger. Rapporten henviser her til de tal, der nævnes i Kommissionens konsekvensanalyse, som ledsager dens forslag til en ny forordning om groundhandling (40).

(339)

For det andet bemærker Kommissionen på grundlag af oplysninger fremlagt af Italien, at Airport Handlings gennemsnitlige personaleomkostninger pr. time pr. årsværk tilsyneladende er […] (*1). De gennemsnitlige personaleomkostninger pr. time i forretningsplanen fra november 2013 er […] (*1) EUR og […] (*1) EUR i forretningsplanen fra august 2014, som er henholdsvis […] (*1) end SEAH's gennemsnitlige omkostninger pr. time i 2013 på omkring […] (*1) EUR (41). Brattle-rapporten bekræfter, at Airport Handling reelt opnåede disse arbejdsomkostninger, og konkluderer derfor, at forretningsplanen ikke var overdrevent optimistisk.

(340)

Kommissionen finder, at det antagne fald i arbejdsomkostningerne ikke er urealistisk i lyset af den typiske omkostningsstruktur i industrien.

7.2.3.3.   Antagelser vedrørende markedsandel

(341)

Kommissionen udtrykte betænkeligheder ved den relativt store markedsandel, der ligger til grund for Airport Handlings forretningsplan fra november 2013. Markedsandelen for forpladsydelser forventedes at være [60-70] (*1) % i 2014 og at stige til [70-80] (*1) % i 2017. Markedsandelen for passagerydelser forventedes at være [60-70] (*1) % i 2014 og at stige til [60-70] (*1) % i 2017.

(342)

I 2013 var SEAH's samlede markedsandel [70-80] (*1) % (42). Kommissionen bemærker, at Airport Handlings forventede markedsandel er mindre end SEAH's markedsandel. Det forventedes følgelig ikke, at Airport Handling ville få alle SEAH's kontrakter. Der er faktisk taget højde for visse tab i det nye selskabs markedsandel.

(343)

Airport Handlings strategi er at tilbyde udvidet tilgængelighed sammenlignet med andre handling-leverandører i Linate og Malpensa. Det garanterer døgnservice, således at groundhandling-ydelser leveres, selv om et fly ankommer sent. Dette er en konkurrencefordel, som kan være særligt vigtig for luftfartsselskaber med mange operationer og mange flyafgange og -ankomster i Milanos lufthavne, f.eks. Alitalia og EasyJet. Disse luftfartsselskaber kan være tilbøjelige til at blive hos den leverandør, der kan levere en sådan service. Dette kan rimeligvis forklare, hvorfor Airport Handling kunne forvente at opnå en relativt stor markedsandel fra starten af selskabets virksomhed.

(344)

Kommissionen bemærker også, at Airport Handlings forventede markedsandel, som bemærket i Brattle-rapporten, der er baseret på 2013-data, var mindre sammenlignet med markedsandelen anslået for større groundhandling-leverandører i andre italienske lufthavne: i) Bergamo (78,23 %), ii) Cagliari (75,61 %), iii) Catania (77,18 %), iv) Palermo (75,85 %) og v) Torino (68,8 %).

(345)

Kommissionen bemærker endvidere, at den markedsandel, som Airport Handling opnåede i 2014, faktisk er større end den, der var forventet i forretningsplanen fra november 2013. En så stor markedsandel kan primært forklares ved det forhold, at det lykkedes for Airport Handling at indgå kontrakter med […] (*1). Sammen tegner de sig for en betydelig del af trafikken i de to lufthavne, nemlig […] (*1) % af Linates flytrafik og […] (*1) % af Malpensas flytrafik.

(346)

Kommissionen er således ikke i tvivl om, at Airport Handlings antagelser vedrørende markedsandele er realistiske: De er for det første baseret på de konkurrencefordele, som Airport Handling tilbyder. Disse antagelser forekommer for det andet konservative sammenlignet med markedsandelene for en gruppe lignende groundhandling-leverandører, da forretningsplanen blev udarbejdet. Kommissionen bemærker også, at disse antagelser i praksis viste sig korrekte.

7.2.3.4.   Antagelser vedrørende rentabilitet

(347)

I forretningsplanen fra november 2013 forventedes en […] (*1) EBIT og et overskud før skat […] (*1) fra det andet driftsår. EBIT og overskud efter skat […] (*1). Forretningsplanen fra november 2013 indeholdt ikke de sædvanlige mål for rentabilitet, f.eks. internt afkast eller nettonutidsværdi. I Brattle-rapporten præsenteres disse beregninger imidlertid baseret på tallene i forretningsplanen.

(348)

For at investere i Airport Handling forventer en rationel privat investor et afkast, der er lig med eller højere end vedkommendes offeromkostninger ved kapital, som kan anslås ud fra de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger.

(349)

I Brattle-rapporten beregnes egenkapitalforrentningen af investeringen i Airport Handling, og det undersøges, om den er lig med eller højere end de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. I rapporten bruges to alternative værdier for de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger. Den første er […] (*1) %, som i følge rapporten er de ikkegearede vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger efter skat, der er anvendt i forretningsplanen (43). Den anden er […] (*1) % og beregnes i rapporten som den nederste grænse for offeromkostningerne ved kapital. Afhængigt af investeringens slutværdi anslås det i Brattle-rapporten, at den forventede egenkapitalforrentning af investeringen i Airport Handling varierer fra […] (*1) % til […] (*1) %. Ifølge beregningerne overstiger det forventede interne afkast offeromkostningerne ved kapital i alle scenarier, og investeringen er derfor rentabel.

(350)

Kommissionen bemærker, at tidshorisonten for forretningsplanen (2014-2017) er relativt kort. Forretningsplanen kan derfor være følsom over for svingninger i de tilgrundliggende antagelser. Denne tidslinje er imidlertid øjensynligt valgt af følgende grunde: For det første blev forretningsplanen udarbejdet for lufthavnsoperatøren SEA, som har ejet et groundhandling-datterselskab i mange år. For det andet var omstruktureringen allerede i gang, og der var allerede opnået betydelige produktivitetsforbedringer i SEAH. Det forekommer derfor ikke urimeligt at begrænse forretningsplanens tidshorisont til det minimum, der var nødvendigt for en erfaren investor som SEA.

(351)

Kommissionen bemærker, at nogle af de centrale antagelser i forretningsplanen fra november 2013 generelt blev realiseret, navnlig med hensyn til rentabilitet og markedsandele. Airport Handling var rentabelt allerede i dets første driftsår: Ifølge resultatopgørelsen for september 2014 til august 2015 opnåede selskabet en EBIT på […] (*1) EUR.

(352)

Kommissionen finder endelig, at der i forretningsplanen på grundlag af antagelser vedrørende udviklingen i arbejdsomkostninger og markedsandelen, som ikke forekommer urimelige, angives en tilstrækkeligt høj egenkapitalforrentning for SEA af kapitaltilførslen på 25 mio. EUR.

7.2.4.   Konklusion om selektiv økonomisk fordel

(353)

Kommissionen konkluderer, at SEA har truffet tilstrækkelige foranstaltninger for at begrænse risikoen for konstatering af økonomisk kontinuitet. Forretningsplanen var baseret på antagelser, som en rationel privat investor, der har betydelig erfaring inden for groundhandling-industrien, og som ønsker at omstrukturere selskabet, ville have anset for fornuftige og tilstrækkelige til at sikre Airport Handlings fremtidige rentabilitet. SEA's investering i Airport Handling udgør derfor ikke en fordel, som Airport Handling ikke kunne have opnået på normale markedsvilkår.

7.2.5.   Konklusion om tilstedeværelsen af statsstøtte i SEA's investering i Airport Handling

(354)

Investeringen indebærer ikke en fordel, som Airport Handling ikke kunne have opnået på normale markedsvilkår. Et af de kumulative kriterier i artikel 107, stk. 1, i TEUF er derfor ikke opfyldt. Derfor udgør denne investering ikke statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF —

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Den proces, der førte til afviklingen af SEA Handling S.p.A. og etableringen af Airport Handling S.p.A., gav ikke anledning til økonomisk kontinuitet mellem førstnævnte og sidstnævnte virksomhed.

2.   Airport Handling er ikke forpligtet til at tilbagebetale den statsstøtte, der anses for uforenelig med det indre marked i Kommissionens afgørelse C(2012) 9448 af 19. december 2012 berigtiget ved afgørelse C(2013)1668 af 22. marts 2013 om SEA's kapitaltilførsler til dets datterselskab SEAH i perioden 2002-2010.

Artikel 2

Den etablering og kapitalisering, som Italien har gennemført for Airport Handling S.p.A. til et beløb af 25 mio. EUR, udgør ikke statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Italien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2016.

På Kommissionens vegne

Margrethe VESTAGER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT C 44 af 6.2.2015, s. 30.

(2)  EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1.

(3)  Jf. kendelse afsagt den 1.7.2013 af Rettens præsident, sag T-152/13 R, ECLI:EU:T:2013:337, og kendelse afsagt den 20.6.2013 af Rettens præsident, sag T-167/13 R, ECLI:EU:T:2013:331.

(4)  Jf. kendelse afsagt den 28.11.2014 af Rettens præsident, sag T-688/14 R, ECLI:EU:T:2014:1010. Rettens præsident afviste begæringen i sag T-674/14 R ved kendelse af 27.11.2014, ECLI:EU:T:2014:1009.

(5)  EUT C 44 af 6.2.2015, s. 30.

(6)  Punkt 5 i aftalen af 4.11.2013.

(7)  Lov nr. 223 af 23.7.1991 om regler vedrørende teknisk arbejdsløshed, mobilitet, arbejdsløshedsunderstøttelse, gennemførelse af EU-direktiver, placering af arbejdskraft og om andre bestemmelser vedrørende arbejdsmarkedet (GURI nr. 175 af 27.7.1991).

(*1)  Forretningshemmelighed.

(8)  Frivillig afvikling svarer i det væsentlige til retslig afvikling bortset fra, at beslutningen om selskabets afvikling, udnævnelse af likvidatorer og fastlæggelse af deres beføjelser træffes af selskabets generalforsamling og ikke af retten. Kun hvis et flertal af aktionærerne ikke kan opnås, må selskabet henvende sig til retten for at få indledt afviklingen. Retten udnævner da likvidatorerne i henhold til selskabets vedtægter eller generalforsamlingens beslutning, medmindre det må anses for givet, at uenigheden mellem selskabsdeltagerne hindrer generalforsamlingen i at træffe beslutning, i hvilket fald retten udnævner en retslig likvidator.

(9)  Airport Handling ansøgte om licens til levering af groundhandling-ydelser i Linate og Malpensa den 21.1.2014. ENAC tildelte licensen til Airport Handling den 17.4.2014.

(10)  SFP'er er egenkapitalbaserede instrumenter, og de er derfor ikke omfattet af en pligt til tilbagebetaling af det beløb, som SEA har ydet. De indebærer ingen administrative rettigheder, men svarer til aktier med hensyn til tegningsretter. Disse instrumenter giver navnlig overskudsdelings- og hensættelsesrettigheder og rettigheder til andre egenkapitalposter, herunder i tilfælde af selskabets afvikling.

(11)  På denne dato var SEA stadig eneaktionær i Airport Handling.

(12)  På denne dato var trusten eneaktionær i Airport Handling.

(13)  Udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 218-385934 of 12.11.2014 i supplementet »tenders electronic daily« (TED) til EUT: http://ted.europa.eu/udl?uri=TED:NOTICE:385934-2014:TEXT:DA:HTML&src=0.

(14)  Slutdato (longstop date) er 18 kalendermåneder fra undertegnelsen og udvekslingen af alle dokumenter og gennemførelsen og opfyldelsen af alle forpligtelser, der følger af salgsaftalen.

(15)  Ydelser på forpladsen, herunder passagerboarding/-udstigning, bagage og fragt, afbalancering af fly og bagagefordeling.

(16)  Ydelser i lufthavnsterminalen.

(17)  Brattle-rapporten, s. 1, afsnit 1, og s. 7, afsnit 34.

(18)  Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11).

(19)  Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1).

(20)  Domstolens dom af 21. marts 1991, Italien mod Kommissionen, C-303/88, ECLI:EU:C:1991:367, præmis 57, og dom af 29. april 2014, Tyskland mod Kommissionen (»SMI«), C-277/00, ECLI:EU:C:2004:238, præmis 75. Ved at tilbagebetale støtten mister modtagerne den fordel, som de havde på markedet, og den situation, der herskede på markedet, før støtten blev ydet, genskabes.

(21)  Domstolens dom af 13. oktober 2011, Kommissionen mod Italien (»Støtte til New Interline SpA«), C-454/09, ECLI:EU:C:2011:650, præmis 36.

(22)  Domstolens dom af 11. december 2012, Kommissionen mod Spanien, C-610/10, ECLI:EU:C:2012:781, præmis 106.

(23)  Domstolens dom af 8. maj 2003, Italien og SIM 2 Multimedia mod Kommissionen (»Seleco-Multimedia«), Forenede sager C-328/99 og C-399/00, ECLI:EU:C:2003:252, præmis 69 og 77-78. Dette sæt indikatorer blev efterfølgende stadfæstet i Rettens dom af 28.3.2012, Ryanair mod Kommissionen, T-123/09, ECLI:EU:T:2012:164, præmis 155.

(24)  Rettens dom af 13. september 2010, Den Hellenske Republik m.fl. mod Kommissionen, forenede sager T-415/05, T-416/05 og T-423/05, ECLI:EU:T:2010:386, præmis 135.

(25)  Rettens dom af 28.3.2012, Ryanair mod Kommissionen, T-123/09, ECLI:EU:T:2012:164, præmis 156.

(26)  Se fodnote 40.

(27)  »videreførelse af målet om at sikre alle SEAH-medarbejdernes arbejdspladser« jf. punkt 6.1. i aftalen af 4.11.2013.

(28)  »Adgang til alle ordninger fastsat i den relevante lovgivning vedrørende ansættelse og overenskomstforhandlinger (primært f.eks. sociale sikkerhedsnet og frivillig fratrædelse, som også skal gennemføres glidende inden for SEA-koncernen inden den 31. december 2013) samt løsninger, som involverer omplacering inden for koncernen (både i overensstemmelse med de nye forretningsmuligheder og i henhold til de insourcing-processer, der gennemføres efter de efterfølgende »de-hubbing«-aftaler, og med intern mobilitet, som kan imødegå SEA SpA's organisationskrav)« (Ibid.).

(29)  […] (*).

(30)  Kommissionen bemærker, at den største del af SEAH's aktiver ifølge de udtalelser og udførlige lageropgørelser, Airport Handling havde fremlagt, var gammel, reparationskrævende og fuldt afskrevet.

(31)  Ifølge ovennævnte Brattle-rapport om Airport Handlings forretningsplan beløb selskabets arbejdsomkostninger sig til […] (*).

(32)  Domstolens dom af 29. april 2004, Tyskland mod Kommissionen (»SMI«), C-277/00, ECLI:EU:C:2004:238, præmis 93.

(33)  Domstolens dom af 29. april 2004, Tyskland mod Kommissionen (»SMI«), C-277/00, ECLI:EU:C:2004:238, præmis 88.

(34)  Betragtning 16 til åbningsafgørelsen.

(35)  Datoer for kontraktunderskrivelse i henhold til liste fremlagt af Italien, f.eks. […] (*).

(36)  Rettens dom af 28.3.2012, Ryanair mod Kommissionen, T-123/09 ECLI:EU:T:2012:164, præmis 156.

(37)  Domstolens dom af 29. april 2004, Tyskland mod Kommissionen (»SMI«), C-277/00, ECLI:EU:C:2004:238, præmis 86-89.

(38)  Sag C-482/99 Frankrig mod Kommissionen, nævnt ovenfor, præmis 71.

(39)  Rettens dom af 30. april 1998, Cityflyer Express mod Kommissionen, T-16/96, Cityflyer Express mod Kommissionen, ECLI:EU:T:1998:78, præmis 76.

(40)  Bilag til konsekvensanalysen, ledsagedokument til »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om groundhandling-ydelser i EU's lufthavne og om ophævelse af Rådets direktiv 96/67/EF«, af 16.1.2012, SEK(2011) 1439 endelig. På s. 95 i dette dokument bemærker Kommissionen følgende: »Liberaliseringen af groundhandling-ydelser og ophøret af monopoler eller (lufthavn/hub-luftfartsselskab) duopoler i lufthavne har betydet, at groundhandling-leverandører har skullet tilpasse sig for at blive mere konkurrencedygtige og har skullet håndtere skarpere konkurrence. Den mest synlige konsekvens for groundhandling-arbejdstagere var stigningen i arbejdsproduktivitet og -fleksibilitet. Groundhandling-leverandører forklarer ofte, at denne stigning i arbejdsproduktiviteten er nødvendig, da personaleomkostningerne udgør 65-80 % af deres samlede omkostninger, mens arbejdstagerorganisationerne ofte hævder, at groundhandling-virksomheder fokuserer for meget på arbejdsfaktoren for at sænke omkostningerne.«

(41)  I henhold til Brattle-rapporten, s. 11, punkt 48.

(42)  Brattle-rapporten, s. 9, punkt 40.

(43)  Disse vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger er ifølge Brattle-rapporten højere, fordi de tager højde for projektspecifikke risici gennem en stigning i beta-koefficienten (equity beta).


1.12.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 317/45


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/2112

af 6. marts 2017

om den foranstaltning/støtteordning/statsstøtte SA.38454 — 2015/C (ex 2015/N) som Ungarn påtænker at yde til udviklingen af to nye kernereaktorer på Paks II-kernekraftværket

(meddelt under nummer C(2017) 1486)

Kun den engelske udgave er autentisk

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte eventuelle bemærkninger (1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

På grundlag af artikler i medierne og uformelle kontakter med de ungarske myndigheder indledte Kommissionen den 13. marts 2014 en forundersøgelse af eventuel statsstøtte til opførelsen af Paks II-kernekraftværket (»Paks II«) under sagsnummer SA.38454 (2014/CP).

(2)

Efter flere udvekslinger af oplysninger og formelle møder anmeldte de ungarske myndigheder af hensyn til retssikkerheden foranstaltning den 22. maj 2015 med oplysning om, at projektet ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«).

(3)

Ved brev af 22. maj 2015 anmeldte Ungarn en foranstaltning vedrørende finansielle bidrag til udvikling af to nye kernekraftreaktorer på Paks-værket til Kommissionen.

(4)

Ved brev af 23. november 2015 meddelte Kommissionen Ungarn, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF vedrørende foranstaltningen (»åbningsafgørelsen«). Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(5)

Ungarn fremsendte sine bemærkninger til åbningsafgørelsen den 29. januar 2016.

(6)

Kommissionen modtog bemærkninger fra interesserede parter. Kommissionen videresendte bemærkningerne til Ungarn, som fik mulighed for at reagere herpå. Kommissionen modtog Ungarns bemærkninger hertil ved brev af 7. april 2016.

(7)

Yderligere oplysninger blev indgivet af Ungarn den 21. april, 27. maj, 9. juni, 16. juni og 28. juli 2016 samt 16. januar og 20. februar 2017.

(8)

Den 12. september 2016 meddelte de ungarske myndigheder Kommissionen, at de undtagelsesvis accepterede, at denne afgørelse vedtages på engelsk.

2.   DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1.   BESKRIVELSE AF PROJEKTET

(9)

Foranstaltningen består i udviklingen af to nye kernekraftreaktorer (enhed 5 og 6) i Ungarn, hvis opførelse finansieres af den ungarske stat til fordel for selskabet Paks II (MVM Paks II Nuclear Power Plant Development Private Company Limited by Shares), som skal eje og drive de nye reaktorer.

(10)

Den Russiske Føderation og Ungarn indgik en mellemstatslig aftale om et kernekraftprogram den 14. januar 2014 (3). På grundlag af den mellemstatslige aftale samarbejder de to lande om vedligeholdelsen og videreudviklingen af det nuværende Paks-kernekraftværk (»Paks NPP«). Samarbejdet omfatter udvikling, opførelse, idriftsættelse og afvikling af to nye kraftenheder (enhed 5 og 6) med trykvandsreaktorer af typen VVER med en installeret kapacitet for hver kraftenhed på mindst 1 000 MW (4) ud over de eksisterende reaktorer (kraftenhed 1-4). Driften af enhed 5 og 6 har til formål at kompensere for kapacitetstabet, når enhed 1-4 (i alt 2 000 MW) lukkes ned. Ungarn har oplyst, at enhed 1-4 vil være i drift indtil udgangen af henholdsvis 2032, 2034, 2036 og 2037, og at der ikke forventes yderligere forlængelse af levetiden.

(11)

I henhold til den mellemstatslige aftale (5) skal både Rusland og Ungarn udpege en erfaren statsejet og statsstyret organisation, som skal bære det finansielle og tekniske ansvar for opfyldelsen af dens forpligtelser som kontrahent/ejer i forbindelse med projektet.

(12)

Rusland har overdraget opførelsen af de nye reaktorer (enhed 5 og 6) til aktieselskabet Nizhny Novgorod Engineering Company Atomenergoproekt (JSC NIAEP), og Ungarn har udpeget MVM Paks II Nuclear Power Plant Development Private Company Limited by Shares  (1) (»Paks II«) som ejer af og driftsansvarlig for de to reaktorer.

(13)

Mens den mellemstatslige aftale fastsætter de generelle rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de to landes samarbejde på det nukleare område, fastlægges den detaljerede gennemførelse af den mellemstatslige aftale i følgende særskilte aftaler, der betegnes »gennemførelsesaftalerne« (6):

a)

rådgivnings-, indkøbs- og anlægskontrakt (Engineering, Procurement and Construction) vedrørende opførelsen af de to nye reaktorer (enhed 5 og 6) af typen VVER 1200 (V491) på Paks-værket (»EPC-kontrakten«)

b)

kontrakten vedrørende vilkårene og betingelserne for samarbejde om drift og vedligeholdelse af de nye reaktorer (»drifts- og vedligeholdelseskontrakten«)

c)

aftalen om vilkårene for levering af brændsel og håndtering af brugt brændsel.

(14)

Den 9. december 2014 indgik JSC NIAEP og Paks II EPC-kontrakten, som fastsætter, at de to nye reaktorer (enhed 5 og 6) sættes i drift i henholdsvis 2025 og 2026.

(15)

Rusland forpligtede sig særskilt til at yde Ungarn et statslån til finansieringen af udviklingen af Paks II. Dette lån er omhandlet i en mellemstatslig finansieringsaftale (7) og omfatter en løbende kreditfacilitet på 10 mia. EUR, som alene kan anvendes til udvikling, opførelse og idriftsættelse af kraftenhed 5 og 6 på Paks II. Ungarn vil bruge denne løbende kreditfacilitet til direkte at finansiere de investeringer i Paks II, der er nødvendige for at udvikle, opføre og idriftsætte de nye kraftenheder 5 og 6, i overensstemmelse med den mellemstatslige finansieringsaftale. I tillæg til den mellemstatslige finansieringsaftale yder Ungarn et yderligere beløb på op til 2,5 mia. EUR fra landets eget budget med henblik på at finansiere investeringerne i Paks II.

(16)

Ud over den investeringsstøtte, der er beskrevet i betragtning 15, har Ungarn ikke til hensigt at yde anden form for finansiel støtte til Paks II, når kraftenhed 5 og 6 er blevet opført. De nye reaktorer vil blive drevet på markedsvilkår uden faste indtægter eller garanterede priser. Paks II har på dette trin efter Ungarns opfattelse ikke behov for at optage direkte lån.

2.2.   FORMÅLET MED FORANSTALTNINGEN

(17)

Som anført i åbningsafgørelsen er Paks NPP det eneste kernekraftværk, som er i drift i Ungarn. Det tilhører det 100 % statsejede elektricitetsforhandler og kraftproducent Magyar Villamos Művek Zártkörűen Működő Részvénytársaság (»MVM-gruppen«) (8). Værkets fire reaktorer har en samlet installeret kapacitet på 2 000 MW, og hver reaktor er i dag udstyret med russisk teknologi (VVER-440/V213). Reaktorerne udfases gradvist inden 2037 (se betragtning 10).

(18)

Elproduktion fra nukleare kilder spiller en strategisk rolle i Ungarns energimix, idet ca. 50 % af Ungarns indenlandsk producerede elektricitet kommer fra de nuværende fire reaktorer på Paks NPP (9).

(19)

Med henblik på at:

fastholde en fornuftig andel af nationale ressourcer og

reducere Ungarns afhængighed af import og samtidig overholde den nationale klimapolitik

anmodede regeringen MVM-gruppen om at undersøge alternativerne til en udvidelse af elproduktionen på kernekraftværker. MVM-gruppen udarbejdede en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende gennemførelsen og finansieringen af et nyt kernekraftværk, der kunne integreres i elsystemet, og som kunne gennemføres på en økonomisk, sikker og miljøvenlig måde. På grundlag af denne gennemførlighedsundersøgelse, som MVM-gruppen fremlagde i 2008, foreslog regeringen for det ungarske parlament, som godkendte iværksættelsen af forberedelserne til opførelsen af de nye kernekraftblokke på Paks-værket (10). Dette blev underbygget af beregninger, som viste, at en kapacitet på 6 000 MW af den installerede bruttokapacitet på 8-9 000 MW vil blive nedlagt inden 2025 som følge af nedlukningen af de forældede kraftværker. Disse anlæg vil delvist blive erstattet af udvidelsen af Paks NPP.

(20)

I 2011 blev den nationale energistrategi for perioden indtil 2030 vedtaget (11). I denne strategi fokuseres der på et scenario med kernekraft, kul og vedvarende energi for Ungarn. Den ungarske transmissionssystemoperatør (»TSO'en«), MAVIR, forventer, at der vil være behov for mindst 5,3 GW ny produktionskapacitet i Ungarn i 2026 og mere end 7 GW i 2031 som følge af den fremtidige efterspørgsel og nedlæggelsen af eksisterende produktionskapacitet i Ungarn (12). MAVIR forventer også, at næsten alle de nuværende kulfyrede kraftværker vil være lukket inden 2025-2030, og at den installerede kapacitet på Ungarns gasfyrede kraftværker vil være faldet med ca. 1 GW, som vist i tabel 1, som Ungarn forelagde den 16. januar 2017. Ungarn forklarede, at MAVIR's undersøgelse ikke tager hensyn til import eller ny installeret kapacitet ved beregningen af den krævede nye kapacitet på 7 GW.

Tabel 1

Forventet udfasning af indenlandsk installeret kapacitet inden 2031

(MW)

 

Existing

Phase-out

Nuclear

2 000

 

Coal

1 292

1 222

Natural gas

3 084

960

Oil

410

 

Intermittent renewables/weather-dependent

455

100

Other renewables

259

123

Other non-renewables

844

836

Sum

8 344

3 241

Kilde: De ungarske myndigheder (Mavir)

(21)

Ungarn og Rusland indgik den mellemstatslige aftale med henblik på at udvikle ny kapacitet på Paks-værket. Ungarn forklarede, at man ved at bevare kernekraft i energimixet kunne imødekomme behovet for at erstatte udfaset kapacitet, udvikle nye kapacitet og nå Ungarns mål i inden for rammerne af Unionens klimamål (især målene vedrørende forventet reduktion af CO2-emissionerne).

2.3.   BESKRIVELSE AF DE NYE ENHEDER — DEN TEKNOLOGI, DER SKAL ANVENDES

(22)

De nye enheder 5 og 6 i Paks II-kernekraftværket vil blive udstyret med VVER 1200 (V491)-teknologi og vil blive mere avancerede end generation III+-reaktorer. Ungarn har forklaret, at de tekniske specifikationer for de enheder, der idriftsættes på Paks II, sikrer betydelige fordele i forhold til de nuværende Paks NPP-enheder, f.eks. øget effektivitet, mere økonomisk drift og forbedret sikkerhed.

(23)

Ud over VVER 1200 (V491)-reaktorernes betydeligt højere installerede kapacitet er der også en væsentlig forskel i den forventede levetid (60 år for VVER 1200-reaktorer, i modsætning til 30 år for de nuværende reaktorer på Paks NPP) og flere styringsmuligheder, som gør det muligt at tilpasse hver reaktors kapacitet til efterspørgslen på nettet inden for et interval.

(24)

Reduktionen i de nye reaktorers brændselsforbrug afspejler også de senere års teknologiske forbedringer. I stedet for det nuværende brændselskredsløb på 12 måneder drives de nye reaktorer med et kredsløb på 18 måneder. Dette betyder, at de nye reaktorer vil kræve færre nedlukninger pr. år i forbindelse med brændselsgenladning, og at kraftværket hvert år i gennemsnit vil have en længere driftstid og ikke miste produktionstid.

(25)

Ifølge de tekniske specifikationer vil effekttætheden, der leveres af nye brændselselementer, være betydeligt højere end de eksisterende brændselselementers. Det betyder igen, at der kan opnås en større produktion pr. masseenhed brændselsmateriale, hvilket kan forbedre kraftværkets økonomi.

2.4.   STØTTEMODTAGEREN

(26)

Som anført i åbningsafgørelsens afsnit 2.3 er støttemodtageren for foranstaltningen selskabet Paks II, som i øjeblikket ejes af den ungarske stat. Aktionærrettighederne udøves af premierministerens kontor. Paks II vil eje og drive reaktorerne, enhed 5 og 6, der betales af den ungarske stat.

(27)

I betragtning 19 til åbningsafgørelsen forklares det, hvordan aktierne i Paks II, som oprindeligt var ejet af MVM-gruppen, blev overført til den ungarske stat (13). Ifølge oplysninger indgivet af Ungarn den 30. januar 2016 var købsprisen for overførslen 10,156 mia. HUF, hvilket svarer til ca. 33 mio. EUR.

2.5.   PROJEKTETS FINANSIERINGSSTRUKTUR OG RETTIGHEDERNE OG FORPLIGTELSERNE I HENHOLD TIL EPC-KONTRAKTEN

2.5.1.   MELLEMSTATSLIG FINANSIERINGSAFTALE (»FINANSIERINGSAFTALEN«)

(28)

Inden for rammerne af den mellemstatslige aftale (14) ydede Rusland et statslån til Ungarn i form af en løbende kreditfacilitet på 10 mia. EUR til finansiering af udvikling af kernekraftreaktor 5 og 6 på Paks-kraftværket. Renten på lånet varierer fra 3,95 % til 4,95 % (15). Lånet er øremærket til udvikling, opførelse og idriftsættelse af de nye kraftenheder.

(29)

I henhold til finansieringsaftalen skal Ungarn anvende lånet til at finansiere 80 % af værdien af EPC-kontrakten om udførelse af bygge- og anlægsarbejder og -tjenester og levering af materiel, mens de resterende 20 % af EPC-kontrakten betales af Ungarn (se betragtning 15). Ungarn skal anvende lånet inden 2025.

(30)

Ungarn skal tilbagebetale lånet på 21 år pr. 15. marts eller 15. september efter datoen for idriftsættelse af de to nye kernekraftreaktorer (enhed 5 og 6), men senest den 15. marts 2026 (16).)

(31)

Betalinger under finansieringsaftalen kan kun ske, efter at Ungarns økonomiminister har indgivet en anmodning, og Ruslands finansministerium har udstedt en godkendelse.

2.5.2.   EPC-KONTRAKTEN

(32)

I henhold til EPC-kontrakten skal JSC NIAEP levere de to reaktorer som anført i de detaljerede tekniske specifikationer inden de fastsatte datoer og til den aftalte pris i faste beløb ([…] (*1) mia. EUR). Enhver omkostning, der ikke tidligere er defineret, anses for at være medtaget i denne pris […] (17).

(33)

I henhold til kontrakten betales en konventionalbod (18) under særlige omstændigheder […].

(34)

[…]

(35)

[…]

2.5.3.   FORHOLDET MELLEM STATEN OG STØTTEMODTAGEREN

(36)

Ungarn forventede oprindeligt, at Paks II skulle forblive et 100 % ejet datterselskab af MVM Hungarian Electricity Ltd., som ejes af den ungarske stat og de ungarske kommuner. Siden november 2014 har Paks II dog ikke været et datterselskab af MVM Hungarian Electricity Ltd. eller en del af MVM-gruppen, men er nu et 100 % direkte statsejet selskab, som ikke har et retsforhold til MVM-gruppen.

(37)

Med hensyn til Paks II's aktiviteter, navnlig salget af elektricitet, har Ungarn anført, at der ikke er indgået eller forventes en særskilt energiforsyningsaftale med en særskilt leverandør på nuværende tidspunkt. De ungarske myndigheder forventer, at den elektricitet, der produceres af Paks II, vil blive solgt på markedet og til elforbrugere i overensstemmelse med typisk markedspraksis og aftaler om salg af grundlastelektricitet. Ifølge de ungarske myndigheder vil Paks II som grundlastproducent i en forventet lang driftsperiode opkræve samme pris som eksisterende kernekraftværker i Europa.

(38)

Paks II bliver ejer af Paks II-kernekraftværket, og under opførelsen af to reaktorer vil selskabets egenkapital være fuldt finansieret af den ungarske stat. Ifølge de ungarske myndigheder vil Paks II ikke have behov for at optage direkte lån på dette trin.

(39)

Ungarn overfører ikke de midler, der kræves for at overføre købsprisen for Paks II-kernekraftværket til Paks II's konti. Den største del af disse midler placeres i den russiske Bank for Development and Foreign Economic Affairs (Vnesheconombank). For hver milepæl, der anses for opfyldt, anmoder Paks II Vnesheconombank om at udbetale 80 % af det skyldige beløb direkte til JSC NIAEP. Paks II sender også en anmodning til Ungarns gældsforvaltningsagentur om betaling af de resterende 20 %.

(40)

Resten af Paks II's finansielle behov i anlægsfasen sikres gennem egenkapital fra det ungarske statsbudget. I anlægsfasen øremærkes der et indledende beløb på op til […] mia. EUR (forskellen mellem beløbet på 12,5 mia. EUR til kernekraftprojektet i henhold til den mellemstatslige aftale og den faktiske købspris for Paks II-kernekraftværket på […] mia. EUR). Dette udgør ifølge Ungarn et loft over de statsmidler, der kan udnyttes til opførelsen af Paks II-kernekraftværket, i det mindste uden yderligere vurdering. Hvis egenkapitalbehovet overstiger dette beløb, vil Ungarn angiveligt investere mere, hvis man på det pågældende tidspunkt vurderer, at det er økonomisk forsvarligt for staten.

(41)

Ungarn har anført, at man efter en følsomhedsanalyse af ekstraomkostninger, som Paks II måtte pådrage sig i anlægsfasen, konkluderede, at omkostningerne skal ganges med 10, inden det forventede interne afkast falder med 1 %. Ungarn forventer derfor, at virkningen af øgede omkostninger vil ubetydelig.

2.6.   DET UNGARSKE ELMARKED

2.6.1.   BESKRIVELSE AF DET UNGARSKE ELMARKED

(42)

Det ungarske elmarkeds nuværende struktur blev etableret omkring 1995, da størstedelen af de store kraftværker og offentlige forsyningsselskaber samt distributionsselskaber blev privatiseret. Staten har stadig en dominerende stilling i sektoren gennem det statsejede vertikalt integrerede energiselskab MVM-gruppen.

(43)

Ifølge MAVIR's undersøgelse, som er omhandlet i betragtning 20, er det samlede indenlandske forbrug steget med 2,7 % siden 2014 og nåede op på 43,75 TWh i 2015. Ud af dette forbrug tegnede den indenlandske produktion sig for 30,06 TWh, hvilket svarer til 68,72 % af det samlede elforbrug (se figur 1). Importen udgjorde 13,69 TWh, hvilket svarer til 31,28 % af det samlede forbrug. Som producent har den statsejede MVM-gruppe en betydelig markedstilstedeværelse takket være gruppens primære produktionsaktiv, Paks NPP, som leverede 52,67 % af den indenlandsk producerede elektricitet i 2015, som det fremgår af figur 1. Mátra-kraftværket er et brunkulsfyret kraftværk, der ejes hovedsagelig af RWE Power AG (50,92 %), mens MVM-gruppen 26,15 % af dets aktier. De øvrige større (többi nagyerőmű) og mindre (kiserőművek) kraftværker spiller en beskeden rolle i de ungarske markeds overordnede produktionsstruktur. MVM-gruppens vertikalt integrerede engrossektion, MVM Partner, indtager desuden en dominerende stilling på engroselektricitetsmarkedet (19).

Figur 1

Sammensætningen af det samlede elforbrug i Ungarn i 2015

Image

Kilde:

Mellemlang- og langsigtet udvikling af det ungarske elsystems produktionsaktiver (Mavir, 2016) (20).

Figur 2

Samlet indenlandsk elproduktion i Ungarn i 2015

Image

Kilde:

Mellemlang- og langsigtet udvikling af det ungarske elsystems produktionsaktiver (Mavir, 2016).

(44)

I Ungarn indgås de fleste almindelige engrostransaktioner gennem bilaterale energiforsyningsaftaler, hvor producenter accepterer at sælge en fastsat minimumsmængde til engroshandlere, og hvor handlere forpligter sig til at aftage en minimumsmængde. Energiforsyningsaftalerne er indgås oftest i henhold til de standarder, der er fastsat af European Federation of Energy Traders.

(45)

Hungarian Power Exchange Company Ltd. (HUPX) påbegyndte sin virksomhed i juli 2010 som et datterselskab af TSO'en MAVIR. Det tilbyder day-ahead-handel og fysisk future-handel. Day-ahead-handel begynder kl. 11 hver dag på grundlag af tilbud og bud, der afgives for hver time af den efterfølgende dag. Handelen slutter senest kl. 11.40. Fysisk future-handel kan ske for fire uger forud, tre måneder forud, fire kvartaler forud og tre år forud. Der er fastsat handelsdage for sådanne transaktioner, hvor tilbud og bud afgives inden for et bestemt tidsinterval. Siden marts 2016 er både 15-minut-produkter og 1-times-blokke blevet handlet på HUPX's intraday-marked. Ud over de organiserede day-ahead- og intraday-markeder har HUPX indgået samarbejdsaftaler med to brokervirksomheder, som udfører OTC-handler mod børsclearing for fælles kunder.

(46)

Ud over de day-ahead-auktioner, der ikke er organiseret af HUPX, handles elektricitet også på børser baseret på EU- eller OTC-platforme og via direkte bilaterale aftaler (se betragtning 44).

(47)

Som det fremgår af figur 1 i betragtning 43 er Ungarn nettoimportør af elektricitet, idet importen tegner sig for ca. 30 % af det ungarske elforbrug. Som det fremgår af figur 3, er engrosprisen på elektricitet højest i Ungarn sammenlignet med de øvrige lande i den sammenkoblede region (dvs. med undtagelse af Polen og Slovenien).

Figur 3

Månedlige gennemsnitlige day-ahead-priser på grundlastelektricitet i CEE-regionen (inkl. Ungarn) og Tyskland (2010-2016)

Image

Kilde:

Europa-Kommissionen

(48)

En kortsigtet fremskrivning af priserne på grundlastelektricitet i regionen tyder på samme tendens: De ungarske priser på grundlastelektricitet er de højeste i regionen (se figur 4).

Figur 4

Regionale futurepriser på grundlastelektricitet januar-juni 2017

Image

Kilde:

Europa-Kommissionen (baseret på data offentliggjort af Central European Power Exchange) (https://www.pxe.cz/Kurzovni-Listek/Oficialni-KL/).

(49)

Ungarn er godt sammenkoblet med nabolandene — sammenkoblingskapaciteten for elektricitet var 30 % i 2014 og oversteg dermed 2020-målet (21). I 2014 blev markedskoblingen mellem de tjekkiske, slovakiske, ungarske og rumænske markeder etableret, og det har ført til en stigning i HUPX's likviditet og et fald i prisudsvingene. I figur 5 opsummeres dataene vedrørende elektricitetsudveksling med nabolandene i 2014.

Figur 5

Udveksling af elektricitet mellem Ungarn og nabolandene

Image

Kilde:

Data om det ungarske elsystem (Mavir, 2014).

2.6.2.   BESKRIVELSE AF DEN FORVENTEDE UDVIKLING AF DET UNGARSKE ELMARKED

(50)

Ifølge MAVIR's undersøgelse omhandlet i betragtning 20 (22) vil næsten alle kulkraftværker være lukket inden 2025-2030, og den installerede kapacitet på Ungarns gasfyrede kraftværker vil være faldet med ca. 1 GW. Sammenlignet med den estimerede vækst i spidsbelastningsefterspørgslen forventes den tilgængelige produktionskapacitet fra indenlandske energiproducenter at falde til under spidsbelastning inden 2021. Som følge deraf anslår TSO'en, at det ungarske marked vil få brug for mindst 5,3 GW yderligere ny elproduktionskapacitet inden 2026 og lidt mere end 7 GW inden udgangen af prognoseperioden i 2031. Dette er illustreret i figur 6 nedenfor, som viser, at der er behov for en betydelig mængde installeret kapacitet ud over den stigende spidsbelastning. Ungarn anførte i sin skrivelse af 16. januar 2017, at det skal sikre et vist niveau af overskydende kapacitet i overensstemmelse med industristandarden for ENTSO-E. Den overskydende kapacitet er forskellen mellem den indenlandske pålidelige tilgængelige kapacitet plus den indenlandske produktionskapacitet plus spidsbelastning og systemtjenesternes reserve. Overskydende kapacitet er den del af den nationale produktionskapacitet, der er tilbage i systemet til dækning af planlagt eksport, uventede belastningsvariationer, systemtjenesternes reserve og uforudsete udfald på et referencepunkt.

Figur 6

Yderligere kapacitetsbehov i den ungarske elsektor

Image

Kilde:

Mellemlang- og langsigtet udvikling af det ungarske elsystems produktionsaktiver (Mavir, 2016) »Csúcsterhelés« står for »spidsbelastning«.

(51)

Ungarn har anført, at data fra Platts Powervision — selv om der angiveligt er et relativt stort behov for ny produktionskapacitet — viser, at kun relativt begrænset ny kapacitet er under opførelse, som det fremgår af tabel 2. Ungarn har også gjort gældende, at et affaldsenergianlæg på 44 MW ifølge Platts data er det eneste kraftværk, der i øjeblikket er under opførelse i Ungarn. Ungarn har videre forklaret, at der foreligger investorplaner for opførelsen af større (gasfyrede) anlæg, men at ingen af disse projekter kan anses for bekræftet, da investorerne endnu ikke har afholdt betydelige ikkerefunderbare omkostninger, f.eks. bygge- og anlægsomkostninger, som viser, at de faktisk har til hensigt at gennemføre projektet.

Tabel 2

Ny kapacitet, som skal opføres i den ungarske elsektor

Plant

Plant Type

Primary Fuel

Nameplate MW

Online Year

Status

Dunaujvaros Chp

Waste

Biomass

44

2016

Under Constr

Szeged Ccgt

CC/Cogen

Natural Gas

460

2017

Advan Develop

Szeged Ccgt

CC/Cogen

Natural Gas

460

2017

Advan Develop

Csepel III

CC/Cogen

Natural Gas

430

2018

Advan Develop

Tolna

Wind

Wind

260

2018

Early Develop

Gyor Region

Wind

Wind

300

2019

Early Develop

Szazhalombatta — Dunai Refinery

CC

Natural Gas

860

2020

Advan Develop

Almasfuzito

Coal

Coal Generic

435

2020

Proposed

Source: Platts Powervision, data accurate as of September 2015.

2.7.   BEGRUNDELSE FOR INDLEDNING AF PROCEDUREN

(52)

I maj 2015 meddelte Ungarn af hensyn til retssikkerheden Kommissionen sine planer om at investere i opførelsen af to kernekraftreaktorer på Paks-værket og oplyste, at foranstaltningen ikke udgør statsstøtte, da staten handler som en markedsøkonomisk investor, der søger en rimelig fortjeneste. I åbningsafgørelsen udtrykte Kommissionen bekymring for, at foranstaltningen udgjorde statsstøtte i den forstand, der er fastsat i artikel 107 TEUF, på grundlag af de foreliggende oplysninger. Kommissionen udtrykte navnlig alvorlig tvivl om, hvorvidt foranstaltningen udgjorde en selektiv fordel for Paks II, eftersom Ungarn ikke gjorde indsigelse mod eksistensen af de øvrige elementer af statsstøtte i anmeldelsesfasen.

(53)

Tvivlen skyldes udfaldet af testen af det markedsøkonomiske investorprincip (»MEIP-testen«), som vurderer, om en markedsinvestor ville have investeret i projektet på de samme vilkår og betingelser som den offentlige investor på det tidspunkt, hvor den offentlige investeringsbeslutning blev truffet (23). MEIP-testen er også anerkendt i retspraksis (24).

(54)

Formelt havde MEIP-testen til formål at begrunde, om det forventede interne afkast af investeringen vil blive højere end et rent markedsbaseret benchmark for de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (»WACC«) for investeringsprojektet (25). Ungarn anslog, at det interne afkast af projektet vil blive højere end et rent markedsbaseret benchmark for WACC, men Kommissionen rejste tvivl om, hvorvidt WACC skulle anses for højere.

(55)

I medfør af tvivlen med hensyn til forekomsten af statsstøtte undersøgte Kommissionen videre, om eventuelle statsstøtteforanstaltninger kunne anses for forenelige med det indre marked. Eftersom de ungarske myndigheder fandt, at den pågældende foranstaltning ikke udgør statsstøtte, havde de ungarske myndigheder ikke i den indledende fase fremlagt begrundelser for, at foranstaltningen er forenelig med det indre marked. Kommissionen stillede sig ligeledes tvivlende over for, om foranstaltningen er omfattet af anvendelsesområdet for meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (26), da disse retningslinjer ikke omfatter foranstaltninger på området for kernekraft og radioaktivt affald. Selv om Kommissionen konkluderede, at ingen andre retningslinjer fandt anvendelse på vurderingen af den anmeldte foranstaltning, konkluderede den også, at den kan erklære en foranstaltning for direkte forenelig i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, hvis foranstaltningen har til formål at nå et mål af fælles interesse, hvis den er nødvendig og proportionel, og hvis foranstaltningens positive virkninger med hensyn til realisering af et mål af fælles interesse opvejer dens potentielt negative virkninger for samhandel og konkurrence.

(56)

Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt foranstaltningen kunne anses for at stå i et rimeligt forhold til formålet, dvs. om støtteforanstaltningen var begrænset til støtte til investeringer, der er nødvendige for at muliggøre en vellykket opførelse af yderligere elproduktionsanlæg med henblik på at nå de fælles mål. Støttemodtageren vil modtage produktionsaktiver uden at stå over for særlige risici i forbindelse med refinansieringsomkostninger, som andre markedsaktører står overfor. Kommissionen har ikke modtaget noget bevis for, hvordan Ungarn vil hindre en sådan overkompensation.

(57)

Kommissionen understregede, at det ungarske elproduktionsmarked er kendetegnet ved en relativt høj markedskoncentration, hvor det eksisterende Paks NPP står for ca. 50 % af den indenlandske produktion. I mangel af ny kapacitet vil Paks NPP's og Paks II's elproduktion sandsynligvis komme til at tegne sig for en endnu større del af forsyningsmarkedet, hvilket kan fordreje konkurrencen på det ungarske elmarked. Ungarn har ikke fremlagt detaljeret dokumentation for Kommissionen for, hvordan staten fortsat vil sikre uafhængig drift af de eksisterende og nye produktionsaktiver.

(58)

Endelig bemærkede Kommissionen, at driften af Paks II i medfør af de særlige forhold på det ungarske elmarked, også kan medføre en likviditetsrisiko for engrosmarkedet som følge af de begrænsede forsyningsmuligheder på markedet. Afhængigt af, hvordan den elektricitet, der produceres af de nye reaktorer, vil blive solgt på markedet, kan det have betydelige følger for likviditeten, adgangsbarrierer kan blive hævet, og konkurrencen kan blive reduceret på forskellige markedsniveauer. Ungarn har ikke i detaljer forklaret, hvordan elektricitet vil blive handlet af Paks II, og hvordan markedslikviditeten vil blive sikret.

(59)

Kommissionen udtrykte derfor tvivl om, hvorvidt foranstaltningen kunne anses for statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

(60)

I mangel af tilstrækkelig dokumentation kunne Kommissionen heller ikke drage nogen konklusion med hensyn til foranstaltningens forenelighed med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c). På grundlag af den tvivl, der blev rejst i åbningsafgørelsen, og i lyset af Ungarns manglende argumenter om forenelighed på daværende tidspunkt, har Kommissionen undersøgt en række spørgsmål vedrørende konkurrencefordrejning og mulighederne for, at Paks II vil blive overkompenseret.

(61)

Med hensyn til tvivlen om proportionalitet i betragtning 56 undersøgte Kommissionen, om Paks II som følge af støtten kunne geninvestere en eventuel fortjeneste, som ikke betales til staten i form af udbytte, med henblik på at udvikle eller købe yderligere produktionsaktiver og således styrke sin stilling på markedet.

(62)

Med hensyn til tvivlen om proportionalitet i betragtning 56 undersøgte Kommissionen også den udbyttepolitik, som Ungarn har til hensigt at anvende, herunder om Ungarn vil kræve udbytte (efter eget skøn afhængigt af den fortjeneste, Paks II opnår), eller om staten vil overlade fortjenesten til Paks II. Kommissionen var bekymret over den mulighed, at Paks II kan geninvestere sin fortjeneste i udvikling eller køb af yderligere produktionsaktiver og derved yderligere fordreje konkurrencen.

(63)

Som følge af den relativt høje markedskoncentration på det ungarske elproduktionsmarked, hvor Paks NPP (MVM) står for ca. 50 % af den indenlandske produktion (se betragtning 57), nærede Kommissionen tvivl om, hvorvidt Paks NPP og Paks II vil blive holdt adskilt og kan anses for uafhængige og uden forbindelse. Kommissionen fandt det ikke tilstrækkeligt, at Paks II i øjeblikket er juridisk uafhængigt af MVM-gruppen, da den i anmeldelsesfasen ikke modtog oplysninger om, hvorvidt Paks NPP og Paks II også i fremtiden vil være juridisk og organisatorisk særskilte enheder. Denne præcisering forekom nødvendig for at minimere risikoen for en yderligere markedskoncentration.

(64)

Som nævnt i afsnit 2.6 indgås langt de fleste transaktioner på det ungarske engroselektricitetsmarked gennem bilaterale energiforsyningsaftaler, og HUPX har endnu ikke sikret en passende likviditet. Da Ungarn i sin anmeldelse ikke har anført den forventede metode til salg af elektricitet fra Paks II, har Kommissionen undersøgt virkningerne af Paks II på det ungarske engroselektricitetsmarkeds nuværende likviditetsniveau.

(65)

I lyset af den tvivl med hensyn til markedslikviditet, der er anført i betragtning 58, ønskede Kommissionen at sikre, at der findes et bredt udvalg af forsyningstilbud på markedet, navnlig i lyset af MVM Partners dominerende stilling på engroselektricitetsmarkedet (27). Kommissionen fandt, at likviditetsniveauer kan påvirkes betydeligt, og at downstreamkonkurrenternes omkostninger kan forøges, hvis deres adgang til et vigtigt input begrænses (input-afskærmning). Dette kan f.eks. ske, hvis den elektricitet, der produceres af Paks II, primært sælges gennem langsigtede kontrakter til kun bestemte leverandører, hvorved Paks II's markedsstyrke på produktionsmarkedet overføres til detailmarkedet.

(66)

Kommissionen har derfor anmodet om yderligere oplysninger om Paks II's strategi for elektricitetshandel med særlig fokus på, om selskabet handler i overensstemmelse med armslængdeprincippet ved at tilbyde sin elektricitet på børsen eller andre gennemsigtige handelsplatforme.

3.   DEN UNGARSKE REGERINGS HOLDNING

3.1.   UNGARNS HOLDNING TIL FOREKOMSTEN AF STATSSTØTTE

3.1.1.   ØKONOMISK FORDEL

(67)

Ungarn har i anmeldelsen anført, at investeringen ikke udgør statsstøtte efter artikel 107 TEUF, da den ikke giver Paks II en økonomisk fordel. Ungarn underbygger denne påstand med det forhold, at Paks II-investeringen er i overensstemmelse med MEIP-testen (se betragtning 53 og 54).

(68)

Ungarn har navnlig anført, at MEIP-testen opfyldes på to måder (28). Projektets vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) vurderes for det første at være lavere end dets interne afkast. De normaliserede omkostninger ved produktion af energi er for det andet angiveligt tilstrækkelige lave til at gøre kernekraft konkurrencedygtig i forhold til andre produktionsteknologier og til at sikre et rimeligt afkast med de gældende elpriser (29).

(69)

Ungarn har indgivet følgende undersøgelser og dokumentation til støtte for sin opfattelse:

a)

Market Economic Investor Principle Substantiating Analysis (»MEIP-undersøgelsen« af 18. februar 2015)

b)

økonomisk analyse af Paks II-kernekraftprojektet (»den økonomiske undersøgelse« af 8. oktober 2015) (30)

c)

breve til vicegeneraldirektøren for statsstøtte vedrørende Kommissionen indledende analyse (uddybende breve)

første brev (»første uddybende brev« af 16. oktober 2015)

andet brev (»andet uddybende brev« af 29. oktober 2015)

d)

bemærkninger vedrørende åbningsafgørelsen (svar på åbningsafgørelsen)

brev til vicegeneraldirektøren for statsstøtte efter Kommissionens offentliggørelse af åbningsafgørelsen den 3. december 2015 (»anerkendelse af åbningsafgørelsen«)

Ungarn bemærkninger til Kommissionen af 29. januar 2016 (»bemærkninger vedrørende åbningsafgørelsen«)

e)

den ungarske regerings svar på tredjepartsbemærkningerne til Kommissionens åbningsafgørelse af 7. april 2016 (»svar på tredjepartsbemærkninger«)

f)

svar på anmodning om oplysninger fra 18. marts 2016 af 21. april 2016 (»yderligere oplysninger«).

(70)

Den ungarske regering har desuden indgivet en finansiel model, som blev anvendt til at beregne projektets interne afkast. To versioner af modellen blev forelagt Kommissionen:

a)

den oprindelige version den 16. marts 2015 (»den indledende finansielle model«)

b)

den endelige version den 16. oktober 2015 (»den finansielle model«).

(71)

Med undtagelse af de »yderligere oplysninger« omhandler de dokumenter, der er nævnt i betragtning 69, spørgsmålet om beregning af projektets WACC og interne afkast, om end på forskellige detaljeringsniveauer. Projektets interne afkast beregnes ved brug af den finansielle model (31). LCOE-metoden er omhandlet i den økonomiske undersøgelse og i de yderligere oplysninger (se betragtning 69).

(72)

Med hensyn til Ungarns analyse indeholder de dokumenter, der er anført i betragtning 69 c)-f), forskellige ajourføringer af figurerne i MEIP-undersøgelsen og efterfølgende i den økonomiske undersøgelse. Nogle ajourføringer er dateret efter datoen for undertegnelse af EPC-kontrakten (9. december 2014), dvs. den oprindelige investeringsbeslutning.

(73)

Åbningsafgørelsen indeholder en detaljeret evaluering af Ungarns holdning til hvert af de centrale spørgsmål, som den er afspejlet i Ungarns indgivelser indtil datoen for åbningsafgørelsen (32). I resten af dette afsnit gennemgås Ungarns holdning til de centrale spørgsmål, der blev rejst efter offentliggørelsen af åbningsafgørelsen. Anvendelsen af WACC og internt afkast samt LCOE vil blive præsenteret særskilt.

3.1.1.1.    Ungarns holdning til WACC

(74)

I sit svar på åbningsafgørelsen gentager Ungarn sit skøn på 6,2-7,7 % for WACC fra de tidligere bemærkninger. Ungarn gentager også sine tidligere argumenter fra de uddybende breve og bemærker, at Kommissionen ikke har taget stilling til disse argumenter i åbningsafgørelsen.

3.1.1.2.    Ungarns holdning til det interne afkast

(75)

I dette afsnit gennemgås Ungarns holdning til beregningen af det interne afkast, som anvendes i den finansielle model til at beregne de fremtidige frie pengestrømme for projektet og bestemme dets interne afkast. Hovedelementerne i den finansielle model er:

1)

forskellige langsigtede prognoser for elpriserne

2)

forskellige driftsmæssige antagelser vedrørende kernekraftværket.

A)   Prognoser for elpriserne

(76)

Den ungarske regerings prisprognoser blev gennemgået i åbningsafgørelsen. I sit svar på åbningsafgørelsen kritiserer Ungarn Kommissionen for kun at anvende én prisprognosekurve (baseret på Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook 2014 (IEA WEO 2014) til at beregne projektets interne afkast (33). Ungarn påpeger navnlig, at alle prisprognoserne i den økonomiske undersøgelse burde anvendes til at vurdere det interne afkast.

B)   Driftsmæssige antagelser

(77)

De driftsmæssige antagelser for den finansielle model og beregningerne af det interne afkast blev fremlagt af Paks II's tekniske afdeling. Der blev oprindeligt ikke indgivet dokumentation for disse driftsmæssige antagelser, men Ungarn indgav senere baggrundsoplysninger vedrørende disse antagelser i dets svar på Kommissionens anmodninger om oplysninger. En vigtig indgivelse i denne henseende er de yderligere oplysninger, der blev fremlagt som svar på en anmodning om oplysninger efter åbningsafgørelsen og bemærkningerne fra tredjeparter.

C)   Projektets interne afkast

(78)

I svaret på åbningsafgørelsen gentog Ungarn resultaterne af dets tidligere beregninger af det interne afkast af projektet på 8,6-12,0 %.

(79)

I sit svar på åbningsafgørelsen kritiserer Ungarn Kommissionens vurdering af indvirkningen af en forsinkelse på projektets interne afkast (et fald på 0,9 % ved en forsinkelse på fem år). Tallet blev beregnet ved antagelse af forsinkelser i løbet af driftsperioden. Ungarn har imidlertid gjort gældende, at en forsinkelse i anlægsperioden kan øge projektets interne afkast, hvis afholdelsen af omkostninger også forsinkes.

3.1.1.3.    Ungarns holdning til LCOE

(80)

Dette afsnit omhandler Ungarns holdning til LCOE for Paks II (34).

A)   Den økonomiske undersøgelse

(81)

I den økonomiske undersøgelse har Ungarn anført, at LCOE for Paks II er tilstrækkeligt lave til, at det kan konkurrere med andre produktionsteknologier. I undersøgelsen fremlægges tre estimater af LCOE for et kernekraftprojekt i Ungarn. Det første estimat på 70 EUR/MWh var baseret på en diskonteringssats på 7 % (den øvre grænse for de estimerede WACC fremlagt i den samme økonomiske undersøgelse) og er hentet fra en fælles publikation fra 2015 udgivet af OECD/IEA/NEA »Projected Costs of Generating Electricity« (»OECD/IEA/NEA-undersøgelsen fra 2015«) (35). Det andet estimat af LCOE på 50-63 EUR/MWh var baseret på en undersøgelse udført af Aszodi et al. (2014), som anvender en diskonteringssats baseret på renten på det russiske lån, som ligger i intervallet 4-5 % (36). Det tredje estimat af LCOE på 58-120 EUR/MWh (faste priser 2013) blev beregnet ved hjælp af en benchmarkanalyse baseret på tal offentliggjort af forskellige internationale agenturer, som beregner potentielle LCOE-intervaller (37). Det konkluderes i undersøgelsen, at LCOE for et ungarsk kernekraftværk ligger i intervallet 50,5-57,4 EUR/MWh (faste priser 2013), hvor de to slutværdier blev beregnet ud fra en rente svarende til de to slutværdier i WACC-intervallet (6,2 % og 7,0 %) anført i den samme økonomiske undersøgelse (38). Sammenlignet med de fremtidige elpriser anført i den samme økonomiske undersøgelse kan det ungarske kernekraftprojekt siges at være rentabelt, og en privat investor vil ifølge Ungarn anse det for forsvarligt at gennemføre projektet.

B)   Yderligere oplysninger

(82)

Som svar på Kommissionens spørgsmål om, hvordan LCOE-intervallet på 50,5-57,4 EUR/MWh i den økonomiske undersøgelses endelige konklusion kan forenes med intervallet på 89-94 USD/MWh i OECD/IEA/NEA-undersøgelsen, har Ungarn i de yderligere oplysninger forklaret, at forskellen skyldes de meget forskellige antagelser, der ligger til grund for henholdsvis den økonomiske undersøgelse og OECD/IEA/NEA-undersøgelsen, f.eks. forskellen i den forudsatte kapacitet (henholdsvis 85 % og 92 %) for kernekraftværker og i idriftsættelsesdatoerne (henholdsvis 2020 og 2025).

3.2.   UNGARNS HOLDNING TIL FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED DET INDRE MARKED

(83)

Selv om Ungarn i sit svar på åbningsafgørelsen understreger, at foranstaltningen ikke udgør statsstøtte, har Ungarn indgivet bemærkninger til Kommissionens betænkeligheder i åbningsafgørelsen med hensyn til foranstaltningens forenelighed med det indre marked, såfremt Kommissionen alligevel konkluderer, at der er tale om statsstøtte.

3.2.1.   HOLDNING TIL MÅLET AF FÆLLES INTERESSE

(84)

I sit svar på åbningsafgørelsen anfører Ungarn en række politiske hensyn, som den anser for relevante for fastsættelsen af målet af fælles interesse baseret på følgende:

a)

Ungarns energipolitik

b)

Euratomtraktatens (39) mål

c)

fremtidigt gab i installeret kapacitet

d)

diversificering af energikilder

e)

dekarbonisering

f)

jobskabelse

g)

økonomisk gennemførlighed.

(85)

Ungarn har på grundlag af artikel 194, stk. 2, TEUF, understreget, at hver medlemsstat har ret til at fastsætte sit energimix, og henviser til Ungarns nationale energistrategi 2030 (se betragtning 20), hvor en løsning med kernekraft, kul og vedvarende energi udpeges som landets mellemlangsigtede energistrategi.

(86)

Ungarn henviser ligeledes til Euratomtraktatens artikel 2, litra c), som pålægger Fællesskabet at lette investeringer og, særligt ved at støtte virksomhedernes initiativ, sikre oprettelsen af sådanne væsentlige anlæg, som er nødvendige for kerneenergiens udvikling i Fællesskabet. Ungarn understreger, at Euratomtraktatens bestemmelser, som er bindende for hver underskrivende medlemsstat, skal anses for et fælles mål for Unionen.

(87)

Ungarn forklarer desuden, at TSO'en forventer, at efterspørgslen efter elektricitet vil stige med ca. 4 % i perioden indtil 2030, primært som følge af den foreslåede elektrificering af Ungarns transport-, industri- og varmesystemer. I samme undersøgelse konkluderer TSO'en også, at mange af Ungarns eksisterende ældre kul- og gasfyrede kraftværker er forældede og forventes nedlukket inden 2030. Ifølge denne undersøgelse forventes kun meget få nye anlæg at blive taget i brug inden for den samme tidsramme. Dette vil føre til et forventet fald på 32 % i den eksisterende kapacitet, og Ungarn anfører, at opførelsen af Paks II vil være en målrettet reaktion på dette forventede gab i den fremtidige produktionskapacitet.

(88)

Ungarn understreger desuden, at dets afhængighed af importeret gas er større end gennemsnittet for EU-28. Mere end 95 % af den gas, der anvendes i Ungarn, importeres fra primært Rusland. Uden kernekraft i energimixet vil Ungarns afhængighed af olie og gas angiveligt stige betydeligt. Det vil blive yderligere forstærket efter udfasningen af de eksisterende driftsenheder på Paks NPP, hvor andre yderligere elproduktionsenheder skal bruge sådanne brændsler til at dække det fremtidige gab i den samlede nationale installerede kapacitet som beskrevet i betragtning 50. Ungarn vurderer følgelig, at foranstaltningen bidrager til at sikre diversiteten af energikilder i energimixet og landets energiforsyningssikkerhed.

(89)

Ungarn hævder, at projektet vil bidrage til, at Unionens 2020-målene om en nedbringelse af drivhusgasemissionerne, da nuklear fission anses for en energikilde med lavt kulstofindhold. De ungarske myndigheder anfører, at Ungarn i kraft af det topografiske og geografiske placering ikke kan udnytte offshorevindkraft eller -vandkraftværker. De tilbageværende muligheder for at producere elektricitet fra vedvarende energikilder er fra landbaserede vindmøller, solenergi og biomasse, men det forventede fremtidige kapacitetsgab, som er nævnt i betragtning 50 ovenfor, hvis der ikke installeres yderligere kernekraftkapacitet, kan ikke dækkes med sådanne teknologier. Projektet forfølger således ifølge Ungarn målet om dekarbonisering.

(90)

De ungarske myndigheder hævder, at projektet (både under og efter opførelsen) vil føre til betydelig jobskabelse. Dette er især vigtigt i lyset af Paks II-kernekraftværkets geografiske placering i en NUTS II-region, som har et BNP på mindre end 45 % af EU-gennemsnittet pr. indbygger. Ungarn finder derfor, at man med gennemførelsen af projektet forfølger et mål om vækst og betydelig jobskabelse inden for flere sektorer.

(91)

Endelig anfører Ungarn, at investeringen i ny nuklear elproduktionskapacitet vil give sig direkte udslag i lavere elpriser for både industrien og forbrugerne, hvilket er i overensstemmelse med Unionens mål om overkommelige priser for tjenesteydelser. Ifølge Ungarn underbygger den omstændighed, at der ikke vil blive ydet støtte til Paks II under driften, argumentet om prismæssig overkommelighed.

3.2.2.   HOLDNING TIL FORANSTALTNINGENS NØDVENDIGHED

(92)

I lyset af det voksende produktionsgab, som Ungarn står overfor, kræves der ifølge Ungarn betydelige investeringer i produktionskapacitet, som langt overstiger de projekter, som aktuelt er under opførelse eller udvikling.

(93)

Ungarn fik derfor Nera Economic Consulting til at analysere udviklingen på Ungarns og nabolandenes elmarkeder og den relevante markedsdefinition for Paks II-projektet, når det iværksættes (»Nera-analysen«). Ifølge denne analyse er det med udgangspunkt i Ungarns markedsforhold økonomisk mere fordelagtigt at opføre de nye enheder 5 og 6 på Paks II frem for at investere i andre typer energiproduktion, f.eks. en tilsvarende kapacitet leveret af gasturbiner med åbent kredsløb og kombinerede gas- og dampturbiner. Ungarn konkluderer, at der således ikke er andre løsninger, der opfylder de politiske målsætninger.

3.2.3.   HOLDNING TIL FORANSTALTNINGENS PROPORTIONALITET

(94)

Ungarn gentager, at det forventer at modtage fuld kompensation fra investeringen i Paks II-kernekraftværket fra både kapitaltilvækst og udbytte.

(95)

I sit brev af 28. juli 2016 fastholder Ungarn, at projektet ikke udgør statsstøtte, og at det er i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip, og fremlægger samtidig supplerende oplysninger som svar på Kommissionens betænkeligheder anført i åbningsafgørelsens afsnit 3.3.6 vedrørende proportionaliteten, såfremt Kommissionen alligevel konstaterer, at det anmeldte projekt indebærer statsstøtte.

(96)

Ungarn oplyser, at Paks II vil anvende hele fortjenesten af aktiviteterne på enhed 5 og 6 på Paks II til følgende formål:

a)

Paks II-projektet, der defineres som udvikling, finansiering, opførelse, idriftsættelse, drift og vedligeholdelse, renovering, affaldshåndtering og nedlukning af to nye kernekraftenheder med VVER-reaktorer (enhed 5 og 6) på Paks i Ungarn). Fortjenesten anvendes ikke til at finansiere investeringer i aktiviteter, der ikke falder ind under ovennævnte projekt.

b)

Betaling af fortjeneste til den ungarske stat (f.eks. i form af udbytte).

(97)

Ungarn har også bekræftet, at Paks II ikke vil foretage gen(investering) i udvidelsen af Paks II's egen kapacitet eller forlængelse af dets levetid eller i installationen af yderligere produktionskapacitet, bortset fra reaktor 5 og 6 på Paks II. Hvis der foretages sådanne nye investeringer, anmelder Ungarn dem til Kommissionen med henblik på særskilt godkendelse af statsstøtte.

3.2.4.   UNGARNS HOLDNING TIL FORANSTALTNINGENS INDVIRKNING PÅ DET INDRE MARKED

(98)

Hvis der opstår fordrejning af konkurrencen, vil den ifølge de ungarske myndigheder være begrænset til overlapningsperioden mellem udfasningen af de nuværende reaktorer på Paks NPP og idriftsættelsen af de to nye reaktorer på Paks II. Det er ifølge Ungarn urimeligt at antage, at Paks NPP's levetid kan overstige 50 år, og overlapningsperioden vil derfor være meget kort.

(99)

Efter Ungarns opfattelse er overlapningsperioden nødvendig og rimelig, eftersom det er nødvendigt, at Paks II er i drift på det tidspunkt, hvor Paks NPP nærmer sig slutningen på sin forlængende levetid, og eftersom Paks II's udvikling og idriftsættelse kan blive forsinket som følge af den tekniske kompleksitet, der er forbundet med idriftsættelsen af et nyt kernekraftværk, og eksterne faktorer uden for parternes kontrol (f.eks. ændringer i lovgivning, sikkerhedskrav og forskrifter). Ungarn har desuden anført, at der i forbindelse med visse reaktorer med VVER generation III- og III+-teknologi opstod eller forventes forsinkelser i forhold til den planlagte opførelsestid for Paks II, som fremgår af tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Akkumulerede forsinkelser i opførelsen af VVER generation III- og III+-reaktorer

Kraftværk (land)

Forsinkelser (år)

Status

Kudankulam — 1 (Indien)

+5,8

færdigopført

Kudankulam — 2 (Indien)

+7,0

i gang

Novovoronezh II.-1 (Rusland)

+1,5

færdigopført

Novovoronezh II.-2 (Rusland)

+2,5

i gang

Leningrad II.-1 (Rusland)

+2,0

i gang

Leningrad II.-2 (Rusland)

+2,5

i gang

Kilde:

De ungarske myndigheder

(100)

Ungarn fremhæver, at Paks NPP og Paks II's nye reaktorer ejes og drives af særskilte enheder, og at MVM-gruppen ikke på nogen måde er tilknyttet Paks II-projektet eller Paks II. Hvis Kommissionen konstaterer en koncentration mellem Paks II og MVM-gruppen, vil en sådan koncentration ifølge Ungarn være omfattet af fusionskontrolreglerne.

(101)

Ungarn har gjort gældende, at den omstændighed, at de to selskaber begge er statsejede, ikke umiddelbart kan så tvivl om deres kommercielle selvstændighed. Det kan tværtimod dokumenteres, at selskaberne er uafhængige af hinanden, idet hvert selskab har uafhængige beslutningsbeføjelser.

(102)

MVM-gruppen og Paks II er ifølge Ungarn uafhængige og uden forbindelse af følgende grunde:

a)

De forvaltes af forskellige ministerier (MVM-gruppen forvaltes af ministeriet for national udvikling gennem det ungarske National Asset Management Inc., og Paks II forvaltes af premierministerens kontor).

b)

Der er ingen personer, som er medlem af begge selskabers ledelse eller bestyrelse.

c)

Der er truffet foranstaltninger med henblik på at sikre, at kommercielt følsomme og fortrolige oplysninger ikke udveksles mellem selskaberne.

d)

De to selskabers beslutningsbeføjelser er særskilte og adskilte fra hinanden.

(103)

Ungarn kritiserer Kommissionens konstateringer i åbningsafgørelsen med hensyn til beregningen af MVM-gruppens andel af det ungarske elforsyningsmarked. Ungarn anfører, at markedsandelen ikke blev undersøgt i forhold til andre producenter på det ungarske marked, og at MVM-gruppens markedsandel kun blev beregnet med hensyn til indenlandsk produceret elektricitet uden at medregne import.

(104)

På grundlag af Nera-analysen har Ungarn gjort gældende, at en eventuel konkurrencefordrejning skal fortolkes i en markedssammenhæng, der er større end Ungarn. Nera-analysen lægger følgende elementer til grund for sin markedsvurdering:

a)

eksisterende produktionskapacitet og tekniske funktioner (f.eks. effektivitet og opstartsomkostninger)

b)

bekræftede udvidelser af produktionskapaciteten (f.eks. anlæg under opførelse og nye vedvarende energikilder)

c)

bekræftet afvikling af eksisterende enheder (f.eks. som følge af direktivet om store fyringsanlæg)

d)

sammenkoblingskapacitet

e)

brændsel, CO2-emissioner og variable drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

f)

faste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, som undgås, hvis en enhed lukkes ned

g)

omkostninger i forbindelse med etablering.

(105)

Det marked, der skal vurderes, er større end Ungarn, fordi importen af elektricitet fra nabolande tegnede sig for 31,4 % af det ungarske elforbrug i 2014. Ungarn gør endvidere gældende, at denne høje grad af sammenkobling med nabolandene vil stige yderligere som følge af nye samkøringslinjer, der tages i brug i perioden 2016-2021 mellem Slovakiet (2 × 400 kV og 1 × 400 kV) og Slovenien (1 × 400 kV). I Ungarns brev af 16. januar 2017 fremlagde Ungarn flere oplysninger om kommende projekter med grænseoverskridende transmissionslinjer. Der vil bl.a. blive anlagt en 2 × 400 kV-samkøringslinje til Slovakiet senest i 2029 og en 1 × 400 kV til Rumænien senest i 2030. Den forventede samlede sammenkoblingskapacitet for import og eksport vises i tabel 4 og 5.

Tabel 4

ENTSO-E's prognoser for installeret sammenkoblingskapacitet til import i Ungarn

 

Austria

Slovakia

Romania

Croatia

Serbia

Ukraine (*2)

Slovenia (*3)

Total

2015

600

800

1 000

1 200

1 000

450

0

5 050

2016

720

1 040

1 080

1 360

920

450

400

5 970

2017

840

1 280

1 160

1 520

840

450

800

6 890

2018

960

1 520

1 240

1 680

760

450

1 200

7 810

2019

1 080

1 760

1 320

1 840

680

450

1 600

8 730

2020

1 200

2 000

1 400

2 000

600

450

2 000

9 650

2021

1 200

2 000

1 400

2 000

600

450

2 000

9 650

 

 

 

 

 

 

 

 

2030

1 200

2 000

1 400

2 000

600

450

2 000

9 650

Tabel 5

ENTSO-E's prognoser for installeret sammenkoblingskapacitet til eksport i Ungarn

 

Austria

Slovakia

Romania

Croatia

Serbia

Ukraine (*4)

Slovenia (*5)

Total

2015

600

800

1 000

1 200

1 000

450

0

5 050

2016

640

1 040

1 060

1 360

920

450

340

5 810

2017

680

1 280

1 120

1 520

840

450

680

6 570

2018

720

1 520

1 180

1 680

760

450

1 020

7 330

2019

760

1 760

1 240

1 840

680

450

1 360

8 090

2020

800

2 000

1 300

2 000

600

450

1 700

8 850

2021

800

2 000

1 300

2 000

600

450

1 700

8 850

 

 

 

 

 

 

 

 

2030

800

2 000

1 300

2 000

600

450

1 700

8 850

(106)

Analysen beskriver også en vellykket sammenkobling af energiforsyningsmarkedet med Slovakiet, Tjekkiet og Rumænien og henviser til ENTSO-E's forslag offentliggjort i oktober 2015, som udpegede Ungarn som en del af en enkelt central- og østeuropæisk koordineret kapacitetsregion sammen med en række lande, med hvilke Ungarn endnu ikke har indgået koblingsordninger med, herunder Østrig, Tyskland og Polen (40). Ungarn har gjort gældende, at Ungarn i forhold til andre medlemsstater, allerede er et velintegreret elektricitetsmarked i Unionen med en sammenkoblingskapacitet på ca. 75 % af den samlede installerede indenlandske produktionskapacitet, dvs. ca. otte gange højere end EU's mål for medlemsstaterne i 2020 og fem gange højere end EU's mål for medlemsstaterne i 2030. Dette er efter Ungarns opfattelse tilstrækkelig grund til at vurdere eventuel konkurrencefordrejning ud fra et større marked.

(107)

Med hensyn til installation eller nye teknologier både i den faktiske situation og i mangel af Paks II forventes det i Nera-analysen, at gasturbiner med åbent kredsløb og kombinerede gas- og dampturbiner vil blive anvendt som nye teknologier, mens det antages, at andre teknologier, f.eks. vedvarende energikilder, kul og kernekraft, ikke vil blive etableret eller afviklet alene på et økonomisk grundlag af følgende grunde:

a)

Nuværende og tidligere beslutninger om etablering af vedvarende energianlæg har navnlig været afhængige af offentlige støtteprogrammer snarere end markedspriserne. Ud fra modeller, der simulerer grundlæggende markedskræfter, kan det ikke afgøres, om vedvarende energianlæg i praksis vil blive etableret eller afviklet.

b)

Som følge af hensynet til klimaændringer er det stærkt problematisk at opføre nye ureducerede kul- og brunkulsfyrede anlæg i Unionen, og mange projekter er genstand for forvaltnings- eller domstolssager. Det er derfor uklart, i hvilket omfang nye anlægsprojekter er længere kan gennemføres i Unionen.

c)

Udvikling af nye kernekraftværker i Unionen afhænger også af en energistrategi, der omfatter kernekraft, og kræver et tæt samarbejde på såvel forvaltningsmæssigt som reguleringsmæssigt plan i planlægnings- og godkendelsesprocessen. For kernekraftværker er planlægning og udvikling en betydeligt større opgave end for gasturbiner med åbent kredsløb og kombinerede gas- og dampturbiner, og resultaterne er langt mere afhængige af de nationale politikker og myndighedernes skøn. Det formodes derfor, at der ikke opføres nye kernekraftværker, bortset fra i lande, der allerede har energipolitikker, som omfatter kernekraft, og kun for aktive projekter, der allerede er under opførelse og/eller er omfattet af EPC-kontrakter.

(108)

Ifølge Nera-analysen kan der ved det faktiske scenario (opførelsen af Paks II) drages følgende konklusioner:

a)

Efterspørgslen efter elektricitet i Ungarn forventes at stige betydeligt frem til 2040.

b)

Ungarn har i øjeblikket et forsyningsunderskud og er nødt til at importere betydelige mængder elektricitet. Dette underskud vil vokse yderligere fra 2015-2025.

c)

Selv om Paks II sættes i drift i 2025, vil Ungarn være nettoimportør i hele overlapningsperioden med Paks NPP's nuværende driftsenheder og vil derefter igen begynde at blive mere og mere afhængig af import.

d)

De vedvarende energikilder i Ungarn stiger i de første år af den faktiske scenario baseret på ENTSO-E's prognoser og vil nå det 2020-mål for vedvarende energi på 10,9 % af elforbruget, som Ungarn har vedtaget i sin nationale handlingsplan for vedvarende energi.

Figur 7

Forventet produktion efter teknologi og national efterspørgsel indtil 2040 (faktisk scenario)

Image

Kilde:

Nera-analysen

(109)

Som nævnt i betragtning 93 ovenfor bekræfter Nera-analysen, at gasturbiner med åbent kredsløb og kombinerede gas- og dampturbiner er de energityper med tilsvarende kapacitet, som økonomisk er mest fordelagtige, med udgangspunkt i Ungarns markedsforhold, hvis Paks II ikke opføres. Nera-analysen viser, at Ungarn, selv om størstedelen af Paks II-værket blev erstattet med ny gaskapacitet, stadig vil være særdeles afhængig af import af elektricitet i hele modelberegningsperioden for det kontrafaktiske gasscenario (se figur 8).

Figur 8

Forventet produktion efter teknologi og national efterspørgsel indtil 2040 (kontrafaktisk scenario)

Image

Kilde:

Nera-analysen

(110)

Ungarn anfører endvidere, at konkurrenter som følge af den stærke konvergens mellem markedspriserne i nabolandene og Ungarn sandsynligvis kan afdække deres risici ved at handle elektricitet på nabomarkeder, uden at de skal handle direkte med ungarsk elektricitet. På grundlag af modelleringen i Nera-analysen hævder Ungarn, at prisen på grundlastelektricitet på det regionale marked vil være den samme i det kontrafaktiske scenario (jf. figur 9).

Figur 9

Forskel i ungarske priser på grundlastelektricitet mellem basisscenariet og det kontrafaktiske scenario

Image

Kilde:

Nera-analysen

(111)

Ungarn understreger, at Paks II's mulige virkninger er blevet vurderet i en bredere markedssammenhæng. På grundlag af Nera-analysen vil de mulige virkninger af Paks II være tydeligst for Slovakiet, da det er det mindste af de nabolande, med hvis marked Ungarn i dag er sammenkoblet. Ungarn oplyser, at Paks II's markedstilstedeværelse på dette sammenkoblede marked vil være ca. 20 % frem til 2040.

(112)

Nera-analysen undersøger også et muligt bredere sammenkoblet marked (Ungarn, Slovakiet og Rumænien) med den begrundelse, at disse er de nærmeste nabomarkeder, som Ungarn i dag er sammenkoblet med. På dette grundlag anfører Ungarn, at selv de kombinerede markedsandele for MVM-gruppen og Paks II (på 10-20 %) af det sammenkoblede marked for Ungarn, Slovakiet og Rumænien vil ligge et godt stykke under den tærskel, der angiver en mulighed for en dominerende stilling (se figur 10).

Figur 10

Kombinerede markedsandele for MVM-gruppen og Paks II efter produktion (MWh) på Ungarns, Slovakiets og Rumæniens markeder

Image

Kilde:

Nera-analysen

(113)

Ungarn understreger desuden, at prisfastsættelsesteknologien både om sommeren og vinteren vil være brunkuls- og kulfyrede kraftværker, som har højere marginale omkostninger end Paks II. Det betyder, at Paks II bliver prisfølger snarere end prisfører, også i overlapningsperioden for Paks NPP og Paks II, hvor sandsynligheden for, at kernekraft bliver prisfastsættelsesteknologi, stadig vil ligge et godt stykke under 5 % på alle tidspunkter (se figur 11).

Figur 11

Prisfastsættelsesbrændsel på det ungarske elmarked

Image

Kilde:

Nera-analysen

(114)

I modsætning til Kommissionens konklusioner i betragtning 144 til åbningsafgørelsen er der Ungarns opfattelse, at Paks II-kernekraftværket ikke vil medføre nogen form for likviditetsrisiko for engrosmarkedet ved at begrænse antallet af forsyningsmuligheder. Ungarn anfører, at det nye kraftværk som en særskilt produktionsenhed bør øge elproduktionens likviditet og diversitet. Ungarn bemærker også, at Paks II i øjeblikket ikke har et kundegrundlag, der sætter det i stand til at sælge elektricitet direkte uden markedshandel.

(115)

Ungarn henviser til en række argumenter fremsat af Det Forenede Kongerige i Hinkley Point C-sagen (41) vedrørende mulig konkurrencefordrejning og anfører, at disse også finder anvendelse på Paks II. Disse argumenter lyder:

a)

Foranstaltningen vil sikre, at modtageren er underlagt markedskræfterne og får incitamenter til at konkurrere på engrosmarkedet for elektricitet. Ungarn fastholder dette argument og tilføjer, at det ikke yder driftsstøtte til Paks II i form af differencekontrakter.

b)

Foranstaltningen får ingen væsentlig indflydelse på omfanget af elektricitetsstrømme på samkøringslinjer og incitamenterne til at investere i samkøringslinjer med nabolandene. Ungarn gentager, at det ungarske elmarked er allerede et godt sammenkoblet marked, og at der er fire sammenkoblingsprojekter, der er under udvikling.

c)

Foranstaltningen får ingen indflydelse på prisforskellene mellem Ungarn og nabomarkeder, der i øjeblikket er forbundet med Ungarn via samkøringslinjer.

(116)

Ungarn fremlagde desuden i sit brev af 28. juli 2016 yderligere oplysninger for at imødegå de betænkeligheder, som Kommissionen fremførte i åbningsafgørelsens afsnit 3.3.7 med hensyn til den samlede afvejning af foranstaltningens eventuelle fordrejende virkning på det indre marked, hvis Kommissionen alligevel vurderer, at disse foranstaltninger udgør statsstøtte.

(117)

Ungarn anfører her, at Paks II, dets efterfølgere og tilknyttede virksomheder bliver fuldstændigt juridisk og organisatorisk adskilte enheder, får selvstændig beslutningskompetence i den forstand, der er fastsat i punkt 52 og 53 i Kommissionens meddelelse om jurisdiktion (42), og vil blive ledet, forvaltet og drevet uafhængigt af og uden forbindelse til MVM-gruppen og alle dens virksomheder, efterfølgere og tilknyttede virksomheder og andre statskontrollerede selskaber med aktiviteter inden for energiproduktion samt engros- og detailhandel med energi.

(118)

Med hensyn til salg af elektricitet fra Paks II påpeger Ungarn samtidig, at Paks II's strategi for elektricitetshandel bliver en overskudsoptimerende handelsstrategi i overensstemmelse med armslængdeprincippet, som gennemføres gennem kommercielle handelsordninger, som indgås gennem bud, der cleares på en gennemsigtig handelsplatform eller børs. Ungarn anfører også, at strategien for handel med Paks II's produktion (ekskl. Paks II's eget forbrug) er følgende:

a)

Trin 1: Paks II sælger mindst 30 % af sin samlede elproduktion på HUPX's day-ahead-, intraday- og future-markeder. Andre lignende elektricitetsbørser kan anvendes, såfremt Kommissionens tjenestegrene godkender dette senest to uger efter de ungarske myndigheders anmodning herom.

b)

Trin 2: Resten af Paks II's samlede elektricitet sælges af Paks II på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår på auktion. Betingelserne for sådanne auktioner fastlægges af den ungarske energimyndighed og skal svare til de auktionskrav, der gælder for MVM Partner (den ungarske energimyndigheds afgørelse 741/2011). Ungarn bekræfter, at den ungarske energimyndighed også skal føre tilsyn med gennemførelsen af disse auktioner. Ungarn bekræfter, at auktionsplatformen for dette trin 2 vil blive drevet af Paks II, og at det skal sikres, at tilbud og bud er lige tilgængelige for alle autoriserede eller registrerede handlere på samme markedsvilkår. Ungarn giver tilsagn om, at budclearingssystemet bliver verificerbart og gennemsigtigt, og at der ikke indføres begrænsninger på den endelige anvendelse af den købte elektricitet.

3.3.   YDERLIGERE BEMÆRKNINGER FRA UNGARN SOM SVAR PÅ ÅBNINGSAFGØRELSEN

(119)

Ungarn anfører, at den ungarske regering, for så vidt som projektet er omfattet af Euratomtraktatens anvendelsesområde (f.eks. artikel 41 og bilag II, artikel 52-66 og artikel 103), ikke mener, at TEUF, særligt statsstøttereglerne i artikel 107 og 108, finder anvendelse på projektet. Euratomtraktaten er efter Ungarns opfattelse lex specialis i forhold til TEUF. Hvis udøvelsen af beføjelser i henhold til Euratomtraktaten begrænses af udøvelsen af de beføjelser, der følger af TEUF, har bestemmelserne i Euratomtraktaten forrang. Til støtte for denne påstand henviser Ungarn til Kommissionens afgørelse om Kernkraftwerke Lippe-Ems GmbH (43).

(120)

Ungarn bemærker, at Euratomtraktatens artikel 6, litra d), og artikel 70, selv om traktaten ikke omfatter et særligt regelsæt vedrørende statsstøtte, viser, at der ikke er et generelt forbud mod statsstøtte, og at støtte fra medlemsstaterne tilskyndes i særlige tilfælde.

(121)

Ungarn understreger, at finansieringen af projektet i den nukleare industri bør være omfattet af en anmeldelsespligt i henhold til Euratomtraktatens artikel 43. Ungarn gør videre gældende, at data om finansieringsmetoder i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1209/2000 (44) bør fremlægges, når der er tale om et nyt projekt i den pågældende medlemsstat. Ungarn finder, at det har fremlagt alle de nødvendige oplysninger i henhold til Euratomtraktatens artikel 41 og 43, og det er Ungarns opfattelse, at Kommissionen, eftersom aftalen om levering af brændsel (45) blev godkendt af Euratoms Forsyningsagentur i april 2015, ikke nu kan hævde, at finansieringen af projektet er ulovlig.

(122)

Ungarn sammenligner Euratomtraktaten med EKSF-traktaten med den begrundelse, at de begge er sektortraktater, og anfører, at EKSF-traktaten indeholder et vidtrækkende forbud mod statsstøtte, som i praksis var tilpasset artikel 107 TEUF gennem EKSF-traktatens artikel 67 og 95. Ungarn anfører, at Kommissionen ved at anvende TEUF's regler om statsstøtte tilsidesætter det reguleringsmæssige mål, der forfølges af Euratomtraktaten, som ikke indeholder specifikke statsstøtteregler.

(123)

Ungarn bemærker endvidere, at ingen andre egenkapitalinvesteringer i opførelsen af et kernekraftværk i Unionen har været genstand for en statsstøtteundersøgelse fra Kommissionens side, herunder kraftværkerne Flamanville og Hanhikivi. Efter Ungarns opfattelse blev investeringen i Hinkley Point C kun genstand for statsstøttekontrol som følge af de særlige finansielle vilkår, der gjorde sig gældende (f.eks. en statslig lånegaranti og differencekontrakter), som ikke er anvendt i andre investeringer i Europa.

4.   BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

4.1.   BEMÆRKNINGER OM FOREKOMSTEN AF STATSSTØTTE

(124)

De bemærkninger, som Kommissionen har modtaget fra følgende tredjeparter, indeholdt kvantitative oplysninger og analyser vedrørende eksistensen af foranstaltninger:

bemærkning fra det ungarske medlem af Europa-Parlamentet Benedek Jávor

bemærkning fra Green Peace (»GPs bemærkning«) med en undersøgelse udarbejdet af organisationens økonomiske rådgivere, Candole Partners (»Candole-undersøgelsen«) (46)

bemærkning fra EnergiaKlub (»EK's bemærkning«) med en underretning udarbejdet af Balazs Felsmann (»Felsmann-undersøgelsen«) (47)

Benedek Jávors bemærkning

(125)

Benedek Jávor fokuserer i sin bemærkning navnlig på ejeromkostninger, som er omkostninger, der ikke er anført i EPC-kontrakten (se afsnit 2.5.2 i denne afgørelse), og anfører, at disse omkostninger kan være stærkt undervurderede. Han fremsætter navnlig følgende påstande i bemærkningen:

a)

Da EPC-kontrakten vedrørende Paks II blev indgået på grundlag af »Leningradskaya-systemet (48)«, kan det rimeligvis antages, at der vil være behov for yderligere investeringer i et sikkerhedssystem, som vil beløbe sig til mindst 1 mia. EUR.

b)

Det interne ferskvandskølesystem har ikke kapacitet til at nedkøle vandet ved parallel drift af Paks NPP og Paks II på varme sommerdage. Dette vil medføre en yderligere belastning af miljøet, og det vil kræve investeringer i et mere effektivt køletårnsbaseret kølesystem, som er ca. 40 % dyrere end et internt kølesystem.

c)

Det beløb, der efter planen deponeres i den centrale nukleare fond, er næppe tilstrækkeligt til at dække oplagringen af radioaktivt affald og afvikling. Etablering af midlertidig og endelig oplagring af nukleart affald samt afvikling vil koste mindst henholdsvis 150 mio. EUR, 1,54 mia. EUR og 1,734 mia. EUR.

d)

Den opgradering af nettet, der er nødvendig for at integrere kernekraftværkets nye blokke, som omfatter investeringer i både 400 kV-kabelsystemet og det ekstra 120 kV-højspændingskabel kan beløbe sig til hele 1,6 mia. EUR.

e)

De investeringer, der skal foretages for at opfylde netforskrifterne i form af både et kraftværk med pumpemagasin og yderligere produktionsenheder, der tilvejebringer sikkerhedsreserver, som i henhold til lovgivningen skal svare til det største nationale elproduktionsanlæg, vil beløbe sig til 1,2 mia. EUR.

f)

Den reducerede drift på et af de to andre kernekraftværker i området af hensyn til systembalancen kan medføre et samlet økonomisk tab på ca. 1,2 mia. EUR.

g)

Diverse skatter og afgifter, som ikke er omfattet af EPC-kontrakten, vil beløbe sig til yderligere 1,8 mia. EUR.

(126)

Benedek Jávor gør gældende, at de udgiftsposter, der er anført i betragtning 125, bør lægges til projektomkostningerne, hvilket vil reducere projektets interne afkast betydeligt. Han påpeger også, at forsinkelser og kortere levetid for kraftværket vil reducere projektets interne afkast yderligere.

Candole-undersøgelsen

(127)

I Candole-undersøgelsen undersøges Paks II-projektets levedygtighed med udgangspunkt i antagelserne og oplysningerne i den økonomiske undersøgelse. Det anføres navnlig, at de prisprognoser, der anvendes i den økonomiske undersøgelse, muligvis er for optimistiske, og at projektet med mere realistiske prisprognoser vil give underskud, selv om de driftsmæssige antagelser i den økonomiske undersøgelse accepteres.

(128)

For at illustrere dette opstilles der i Candole-undersøgelsen en langsigtet prognose for elpriserne. Denne prognose omfatter langsigtede elpriser ud fra kul-, olie- og gasprisprognoserne i 2015-udgaven af Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook (IEA WEO 2015), og de marginale produktionsomkostninger for forskellige typer kraftværker beregnes (49). I undersøgelsen opstilles også en særskilt prognose for forskellige fremtidige scenarier, der er omhandlet i IEA WEO 2015, nemlig i) »New Policies-scenariet«, som beskriver til politikker og gennemførelsesforanstaltninger, der påvirker energimarkederne, der blev vedtaget indtil få måneder, før IEA WEO 2015 gik i trykken, sammen med relevante erklærede politiske hensigter, ii) »Current Policies-scenariet«, som beskriver til de politikker, der blev vedtaget indtil få måneder, før Candole-undersøgelsen gik i trykken, og iii) »Low Oil Price-scenariet«, der undersøger konsekvenserne af vedvarende lavere priser (som følge af lavere oliepriser) for energisystemet (50). I figuren nedenfor illustreres de langsigtede elprisprognoser baseret på hvert af de tre scenarier.

Figur 12

Langsigtede elprisprognoser (EUR/MWh)

Image

Kilde:

Candole Partners

(129)

Figuren viser, at Current Policies-scenariet medfører lidt højere fremtidige elpriser, mens Low Oil Price-scenariet medfører væsentligt lavere fremtidige elpriser end det centrale New Policies-scenario, som anvendes i Ungarns bemærkninger.

(130)

Ud over prognoserne i figur 12 sammenligner Candole-undersøgelsen også den langsigtede elprisprognose baseret på IEA WEO 2015's Low Oil Price-scenario med futurekontrakter handlet (februar 2016) på de tyske og ungarske elektricitetsbørser. Disse kurver vises i figur 13 nedenfor.

Figur 13

Langsigtede elprisprognoser (EUR/MWh)

Image

Kilde:

Candole Partners

(131)

Figuren viser, at priserne på tyske futurekontrakter indtil 2022, hvor tysk-østrigske kontrakter kan handles, ligger under prisprognosen i IEA WEO 2015's Low Oil Price-scenario. Det samme gælder ungarske børsfuturekontrakter, som kan handles indtil 2019 (51).

(132)

På denne baggrund anføres det i Candole-undersøgelsen, at Paks II-projektet under de langsigtede elprisprognoser, der anvendes i den økonomiske undersøgelse, vil give underskud, selv om de driftsmæssige antagelser i den økonomiske undersøgelse accepteres (52).

EK's bemærkning

(133)

I EK's bemærkning udpeges potentielle mangler i Kommissionens åbningsafgørelse samt problematiske punkter i Ungarns økonomiske undersøgelse. Bemærkningen fremhæver også visse risici, som kan gøre sig gældende for projektet. Endelig omfatter den Felsmann-undersøgelsen, som er en kvantitativ analyse af Paks II-projektets levedygtighed. I undersøgelsen beregnes Paks II-projektets nettonutidsværdi ud fra det nuværende Paks NPP's driftsomkostninger, og det konstateres, at projektet under de fleste af de overvejede scenarier vil give underskud.

(134)

Med hensyn til åbningsafgørelsen påpeges det i EK's bemærkning, at visse udgiftsposter er udeladt af vurderingen i åbningsafgørelsen eller er ikke taget i betragtning i deres helhed. Det er f.eks. ikke klart, i hvilket omfang beløbet i EPC-kontrakten omfatter de potentielle ekstraomkostninger til nuklear sikkerhed, omkostningerne til netudvikling, der kræves for at integrere Paks II's to nye reaktorer i systemet, eller omkostningerne til et effektivt kølesystem. I bemærkningen rejses der også tvivl om, hvorvidt udgifterne til indledende undersøgelser, tilladelser og kommunikation afspejles korrekt.

(135)

I bemærkningen gøres det videre gældende, at omkostningstallene på 2,1-2,7 EUR/MWh for affald og afvikling kan være undervurderede, da dette tal beløber sig til 4,5 EUR/MWh for det nuværende Paks NPP. Bemærkningen fremhæver også projektets negative indvirkning på det fremtidige statsbudget, som kan være i strid med det statistiske regnskabssystem og Unionens regel om gældsforøgelse (53). Endelig fremhæver bemærkningen risikoen for korruption, primært i medfør af projektets størrelse og leverandørens og ejerens informationsfordel (54).

(136)

For så vidt angår den økonomiske undersøgelse, der er udarbejdet af Ungarn, sættes der i bemærkningen spørgsmålstegn ved den høje belastningsfaktor (92 %), der anvendes i beregningerne, navnlig under den parallelle drift af Paks NPP og Paks II, i perioder med lav efterspørgsel samt gyldigheden af de prognoser, der bruges i undersøgelsen.

(137)

Med hensyn til forskellige typer risici for projektet fremhæver EK de potentielle virkninger af projektforsinkelser og budgetoverskridelser samt nødvendigheden af yderligere statsstøtte i løbet af projektets levetid.

(138)

Til støtte for sine betænkeligheder vedrørende Paks II-projektets levedygtighed henvises der i EK's bemærkning til Felsmann-undersøgelsen. I denne undersøgelse beregnes Paks II-projektets nettonutidsværdi ud fra det nuværende Paks NPP's driftsomkostninger (som omfatter et større midtvejseftersyn af kraftværket) og en række alternative tal (dvs. 75 %, 85 % og 92 %) for udnyttelsesgraden med elprisprognoser baseret på offentligt tilgængelige internationale kilder (f.eks. den amerikanske Energy Information Administration og Det Forenede Kongeriges National Grid). Ifølge undersøgelsen vil projektet under de fleste af de undersøgte scenarier give underskud, hvilket indebærer, at der er tale om statsstøtte.

Østrigs regering

(139)

Østrig har gjort gældende, at opførelsen og driften af kernekraftværker er urentabel i betragtning af alle de dermed forbundne omkostninger, som skal internaliseres efter princippet om, at forureneren betaler. Østrig finder, at det markedsøkonomiske investorprincip ikke overholdes i forbindelse med Ungarns investering i Paks II. Østrig hævder, at det ikke er dokumenteret, at de økonomiske undersøgelser, som Ungarn har indgivet til Kommissionen, er blevet udført med fornøden omhu, eller at de omkostninger, der ligger til grund for beregningerne, omfatter alle mulige omkostninger i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.

(140)

Østrig gør ligeledes gældende, at de øvrige betingelser for statsstøtte er opfyldt.

Andre bemærkninger om forekomsten af statsstøtte

(141)

Paks II har gjort gældende, at der i åbningsafgørelsen fejlagtigt anvendes en enkelt prisprognosekurve, især i lyset af projektets lange levetid. Det bemærker også i nogle af dets bemærkninger, at Kommissionen begår en fejl ved at lægge drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for det nuværende Paks NPP til grund for drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for de nye generation III+-enheder 5 og 6. Paks II understreger endvidere, at den oprindelige investeringsbeslutning blev truffet på tidspunktet for undertegnelsen af EPC-kontrakten, og at et sådant tilsagn kun omfattede udgifterne i udviklingsfasen, mens Paks II's endelige tilsagn vedrørende udgifterne i anlægsperioden vil blive givet på et senere fastsat tidspunkt. Paks II anfører, at selskabet indtil dette tidspunkt i fremtiden kan beslutte ikke at gå videre med projektet, hvis projektets økonomiske forudsætninger ændres som følge af eksterne markedsændringer, selv om dette er usandsynligt. Paks II henviser også til rapporten udarbejdet af Rothschild & Co for den ungarske regering (»Rothschild-rapporten«) (55), som konkluderer, at det interne afkast kan nå op på 12 %, hvilket langt overstiger det interval på 6,7-9 %, som Kommissionen nævner i åbningsafgørelsen. Endelig bemærker Paks II, at de intervaller for WACC og internt afkast, som Kommissionen har beregnet, overlapper hinanden, og at projektet derfor kan forventes give et passende afkast.

(142)

Enersense Group hævder, at den WACC-formel, som Kommissionen anvender, ikke er korrekt, for så vidt som Kommissionen har fastsat den ved brug af unødigt konservative faktorer. De gældsomkostninger, som ifølge Enersense Group bør anvendes på WACC-delen af MEIP-vurderingen, er 4,5 % før skat eller 3,6 % efter skat med mindre planlagte justeringer over tid. Eftersom den russiske leverandør finansierer ca. 80 % af kontraktbeløbet, bør investeringsafkastet ifølge Enersense Group baseres på en gearing på 80 % for at afspejle finansieringskilden, i tråd med andre kernekraftværker. Ved egenkapitalomkostninger på 11 % og gældsomkostninger efter skat på 3,6 % samt en reduktion på 80 % på grundlag af gearing bør WACC ifølge Enersense Group være 5,1 %. Enersense Group anfører endvidere, at dette tal vil stige til 6,2 %, hvis der anvendes en reduktion 65 % på grundlag af gearing. Den bemærker endelig, at investeringsafkastet kan forbedres betydeligt, hvis der vælges markedsbaserede gældsomkostnings- og gearingsfaktorer.

(143)

Interesserede parter har fremført yderligere argumenter om, at WACC reduceres betydeligt, når kraftværket tilsluttes nettet, og selskabets værdi stiger. Dele af kraftværket eller hele kraftværker kunne derfor sælges til en pris, der kan sammenlignes med andre kernekraftværker, som er i drift. Det anføres, at Kommissionens beregninger i åbningsafgørelsen ikke afspejler en sådan investeringsfleksibilitet.

(144)

Kommissionen har også modtaget bemærkninger om betydningen af fuldt ud at vurdere og medtage offeromkostningerne ved udelukkelse af nuklear teknologi fra det nationale energimix i forbindelse med væsentlige ændringer af den eksisterende portefølje af elproduktionskapacitet. Ud over modeller for »investeringsafkast« eller »tilbagediskonteret cashflow« er det ifølge disse bemærkninger vigtigt at tage hensyn til, at Paks II-projektet repræsenterer en væsentlig investering i en sektor, der skaber reel merværdi, og ikke kun er en porteføljeinvesteringsmulighed eller et mål for kortsigtet spekulation. De har gjort gældende, at disse elementer bør også afspejles i Kommissionens beregninger vedrørende projektets levedygtighed.

(145)

I en række bemærkninger henvises der til konklusionen i Rothschild-rapporten, hvorefter projektet kan blive levedygtigt alene baseret på markedsvilkår, også selv om det baseres på meget pessimistiske antagelser. Det anføres også, at de vigtigste antagelser med hensyn til fremtidige elpriser er forholdsvis moderate, og at disse priser forventes at stige efter 2025. På dette grundlag opnår Paks II ikke en fordel.

(146)

Det forhold, at projektet gennemføres som et nøglefærdigt EPC-projekt, som gør det attraktivt for en markedsøkonomisk investor, betyder ifølge nogle af bemærkningerne, at Ungarn foretager investeringerne på markedsvilkår.

4.2.   BEMÆRKNINGER OM FORANSTALTNINGENS FORENELIGHED MED DET INDRE MARKED

4.2.1.   BEMÆRKNINGER OM MÅLET AF FÆLLES INTERESSE

(147)

Østrig, IG Windkraft, Oekostorm AG og andre tredjeparter hævder, at støtte til opførelse og drift af nye kernekraftanlæg i henhold til de principper, der er fastlagt i artikel 107, stk. 3, TEUF, ikke er forenelig med det indre marked. Kernekraft er ikke en ny, innovativ og bæredygtig teknologi til elproduktion, som kan bidrage til at nå Unionens mål om at øge den andel af energi, der produceres ved hjælp af vedvarende teknologier. Projektet bør derfor ikke kunne modtage midlertidig støtte, indtil det opnår markedsmodenhed.

(148)

I henhold til Euratomtraktatens artikel 2, litra c), og artikel 40, kan fremme af nye investeringer i kernekraft ifølge Østrig ikke anses for et mål af fælles interesse, fordi et mål af fælles interesse som omhandlet i artikel 107, stk. 3, TEUF ikke kan udledes af Euratomtraktaten. Et sådant mål er desuden i strid med Unionens øvrige mål i henhold til TEUF, nemlig forsigtighedsprincippet i artikel 191 og bæredygtighedsprincippet under Horisont 2020-programmet (56).

(149)

Ifølge flere bemærkninger vil projektet bidrage til de europæiske målsætninger om idriftsættelse af nukleare anlæg og nuklear forskning, som også anerkendes i Euratomtraktaten.

(150)

I mange bemærkninger anføres det, at Kommissionen bør anerkende det forhold, at kerneenergi er en ren, kulstoffattig energikilde, som et fælles mål for Unionen, som begrunder investeringen.

(151)

I nogle bemærkninger henvises der til artikel 194, stk. 2, TEUF, som giver medlemsstaterne ret til at fastsætte deres energiproduktionsmix. Det påpeges, at Ungarns planlagte energiproduktionsmix er en del af den nationale energistrategi og forfølger et scenario med kernekraft, kul og vedvarende energi for Ungarn. På dette grundlag er investeringen berettiget.

(152)

Kommissionen har også modtaget bemærkninger, som påpeger, at kernekraft udgør en meget langsigtet, sikker og pålidelig energikilde i Unionens energiproduktionsmix. Ifølge disse bemærkninger kan elektricitet, der produceres fra nukleare kilder, typisk ved høje kapacitetsniveauet (85-90 %), yde et væsentligt bidrag til langsigtet forsyningssikkerhed. Andre interesserede parter har anført, at projektet kan være en ideel løsning med henblik på at sikre Ungarns forsyningssikkerhed og reducere landets brændselsafhængighed som følge af det betydelige fremtidige gab i installeret kapacitet, der forventes inden 2030 i takt med udfasningen af de nuværende reaktorer på Paks NPP og på grund af afhængigheden af importeret elektricitet.

(153)

Kommissionen har modtaget bemærkninger om, at gennemførelsen af dette projekt vil bidrage til vækst i regionen, navnlig ved at skabe arbejdspladser. Det påpeges desuden i nogle bemærkninger, at der er en væsentlig mulighed for virksomheder af alle størrelser i Unionen for at deltage i gennemførelsen af projektet, som derved vil styrke forsyningskæden. Med disse bemærkninger tilkendegives det, at den forventede vækst er en fælles interesse, som kan begrunde projektets gennemførelse.

4.2.2.   BEMÆRKNINGER OM FORANSTALTNINGENS HENSIGTSMÆSSIGHED

(154)

IG Windkraft og Energiaklub anfører, at foranstaltningen er uhensigtsmæssig som følge af projektets omkostninger sammenlignet med de mulige alternativer, som målrettet afhjælper det fremtidige gab i installeret kapacitet. Et tilsvarende støttebeløb kan årligt producere en meget større mængde elektricitet, hvis det blev investeret i andre energikilder, f.eks. vedvarende teknologier.

4.2.3.   BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE FORANSTALTNINGENS NØDVENDIGHED OG TILSKYNDELSESVIRKNING

(155)

Efter Østrigs opfattelse har Kommissionen foretaget en fejlagtig afgrænsning af det relevante marked med henblik på at vurdere, om der foreligger et markedssvigt, dvs. kernekraftmarkedet i Ungarn. Østrig hævder, at det korrekte relevante marked er Unionens liberaliserede indre marked for elektricitet. Østrig gør endvidere gældende, at der ikke er tale om markedssvigt med hensyn til elproduktion og -levering på det indre marked for elektricitet. Tværtimod vil elpriserne falde delvist som følge af tilstrækkelig produktionskapacitet. Ungarn er desuden godt sammenkoblet med nabomedlemsstaternes net.

(156)

Hvis Ungarn får forsyningsproblemer, er kernekraft ifølge IG Windkraft og Østrig ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige løsning på dette problem. De anfører, at mere miljøvenlige, fleksible og billigere energikilder i små, decentraliserede enheder kan være mere hensigtsmæssige. Østrig anfører endvidere, at kernekraftanlæg er følsomme over for hedebølger som følge af behovet for køling, og at medlemsstaterne er næsten 100 % afhængige af importeret uranmalm.

(157)

Interesserede parter anfører også, at markedet alene kan tilvejebringe etableringen af ny produktionskapacitet inden for elproduktionssektoren. Den omstændighed, at Ungarn er afhængig af importeret elektricitet, udgør ikke et markedssvigt og navnlig ikke et markedssvigt, som et nyt kernekraftværk vil afhjælpe. De fremsatte bemærkninger viser, at importen af billigere elektricitet fra andre medlemsstater er en sædvanlig og acceptabel virkning af et fungerende marked og ikke et markedssvigt. Dette er blot et udslag af muligheden for at købe råvarer til den laveste markedspris. Ifølge de modtagne bemærkninger fastsættes elpriserne af mange faktorer, herunder råvarepriser, udbud og efterspørgsel. Navnlig i Europa er et fald i elpriserne en reaktion på den kroniske overskydende produktionskapacitet. Eftersom dette kan anses for en reaktion på et velfungerende marked, kan det ikke gøres gældende, at faldet i markedsenergipriserne som følge af import udgør et markedssvigt og kan lægges til grund for opførelsen af ny kernekraftkapacitet.

(158)

Ifølge de modtagne bemærkninger bør Ungarn, selv hvis der var tale om et markedssvigt i elproduktionssektoren, overveje flere muligheder på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde.

(159)

Selv om udfordringerne i forbindelse med investeringer i kernekraft, herunder de store indledende kapitalinvesteringer og behovet for offentlig og politisk støtte, er velkendte, er en anerkendelse af disse vanskeligheder ifølge en række bemærkninger ikke det samme som at fastslå, at udvikling af kernekraft er forbundet med et markedssvigt. I de samme bemærkninger fremhæves det, at det — selv om Kommissionen konkluderede, at der forelå markedssvigt i Hinkley Point C-sagen — ikke bør antages, at alle nukleare investeringer kun kan gennemføres med støtteordninger, eller at der er grund til at antage, at der foreligger generel markedssvigt på det nukleare marked.

4.2.4.   BEMÆRKNINGER OM FORANSTALTNINGERNES PROPORTIONALITET

(160)

Østrig påpeger, at statsstøtte altid skal være begrænset til det nødvendige minimum. I dette tilfælde, hvor opførelsen af det foreslåede projekt sker uden indkaldelse af tilbud, kan det ikke fastslås, om de samlede projektomkostninger ved projektet er begrænset til det nødvendige minimum.

(161)

Energiaklub hævder, at de ungarske myndigheder ikke har undersøgt det minimumsniveau af finansiel støtte, som gør det muligt at gennemføre projektet. De ungarske myndigheder har i stedet valgt at finansiere projektet i dets helhed, herunder også muligvis driftsomkostninger. Energiaklub understreger også, at statsstøtte ifølge de beregninger, som Ungarn har fremlagt, ikke kun vil være begrænset til gennemførelsen af investeringen, men vil også blive ydet til driften af projektet, hvilket kan bevirke, at Paks II overkompenseres.

4.2.5.   BEMÆRKNINGER OM FORANSTALTNINGENS INDVIRKNING PÅ DET INDRE MARKED

(162)

Statsstøtte til en teknologi, som i sig selv ikke er rentabel på det liberaliserede indre marked for elektricitet, fører ifølge Østrig til uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger. Det kan desuden forhindre nye, bæredygtige og mere omkostningseffektive markedsdeltagere i at komme ind på markedet eller tvinge disse markedsdeltagere ud af markedet. Østrig hævder, at kernekraftværker sættes i drift for at dække høj grundlastkapacitet, og at denne kapacitet prioriteres, når den er nettilsluttet, fordi kernekraftværker kun i begrænset omfang kan justere deres kapacitet. Mens kernekraftværker har høje anlægs- og afviklingsomkostninger, har de lave driftsomkostninger, som giver dem en position i prioriteringsrækkefølgen.

(163)

De østrigske myndigheder og IG Windkraft hævder, at opførelsen af nye kernekraftværker vil give operatørerne af Paks-kernekraftværket en stærk markedsposition ved at øge markedskoncentrationen og vil muligvis give dem en dominerende stilling i henhold til artikel 102 TEUF.

(164)

MVM-gruppen og Paks II anfører, at de to selskaber efter MVM-gruppens salg af alle aktierne i Paks II til staten er blevet fuldstændigt uafhængige af hinanden. De fremhæver, at MVM-gruppen ikke har kontrol, hverken direkte eller på anden måde, over forvaltningen og driften af Paks II. De understreger også, at MVM-gruppen og Paks II er to særskilte elproduktionsselskaber, ligesom andre konkurrenter, og at der er ikke grund til at antage nogen form for koordinering eller aktiviteter, eller at de to selskaber vil blive fusioneret. MVM-gruppen anfører desuden, at gruppens egen strategi omfatter fremtidige investeringer, der muligvis kan konkurrere med Paks II.

(165)

Paks II hævder, at projektet efter hensigten skal erstatte de fire reaktorer i Paks NPP. Disse nuværende enheder forventes udfaset i midten af 2030'erne, og de nye enheder 5 og 6 (Paks II-projektet) vil først være i drift i midten af 2020'erne. Paks II anfører, at evalueringen af markedsandele og påstande om dominerende stilling derfor er ubegrundede og ikke kan tages i betragtning på dette tidspunkt.

(166)

Flere interesserede parter har understreget, at det energimarked, der skal undersøges, er større end den enkelte medlemsstats område, hvor der er flere internationale konkurrenter, som følge af Ungarns omfattende elimport og landets gode sammenkobling med nabolandene.

(167)

Nogle parter anfører udtrykkeligt, at projektet kan have en potentiel negativ indvirkning på de regionale elmarkeder, f.eks. det tyske, hvor den årlige grundlastpris forventes at falde med op til 0,6 % inden 2025, med op til 1,1 % inden 2030 og med op til 1,2 % inden 2040. På den anden side anfører andre parter, at anlæg for vedvarende energi i Tyskland vil få lavere indtægter som følge af de nye reaktorer på Paks II, og at skatteborgernes byrde til finansiering af de tyske støtteordninger for vedvarende energi vil vokse, mens leverandører af »grå elektricitet« kan opnå en besparelse på op til 1,02 % inden 2030.

4.3.   YDERLIGERE BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(168)

Flere interesserede parter fremhæver, at ikke alle oplysninger om projektet blev fremlagt for offentligheden i Ungarn. De anfører også, at afgørelsen om Paks II teknisk set er ubegrundet, da det ikke indledningsvis blev undersøgt, hvordan en investering i energieffektivitetsforanstaltninger og vedvarende energi i samme omfang ville bidrage til forsyningssikkerheden. De gør derfor opmærksom på, at projektet i medfør af den manglende inddragelse af offentligheden og erhvervslivet ikke bør videreføres.

(169)

I nogle bemærkninger påpeges den potentielle fare, der er forbundet med kernekraftværker. Nogle interesserede parter giver udtryk for bekymring over Ungarns og Paks II's kapacitet til at håndtere nukleare sikkerhedshændelser, herunder sikker bortskaffelse af nukleart affald.

(170)

Flere interesserede parter har understreget manglen på en udbudsprocedure i forbindelse med udnævnelsen af leverandøren af de nye produktionsenheder, hvilket efter deres opfattelse er i strid med EU-rettens bestemmelser. Benedek Jávor hævder desuden, at den formodede overtrædelse af Unionens udbudsregler er uløseligt forbundet med foranstaltningen, da Rusland efter hans opfattelse ikke ville have ydet et lån til Ungarn til Paks II-projektet uden at få tildelt investeringerne i Rosatom uden om Unionens regler om offentlige indkøb. Han konkluderer, at vurderingen af, hvorvidt anvendelsen af det russiske lån udgør ulovlig statsstøtte, ikke kan adskilles fra undgåelsen af reglerne om offentlige indkøb, da de er uløseligt forbundet, og deres virkning følgelig bør vurderes under ét.

(171)

Der er fremsat flere indvendinger mod det forhold, at projektet gennemføres med et russisk lån. De hævder, at det fremmer energiafhængigheden og den økonomiske afhængighed og samtidig er i strid med Unionens energisikkerhedsstrategi, fordi Unionens markedsaktører afskæres fra udviklingen af Unionens energinet og -infrastruktur.

(172)

Da Ungarn besluttede, at landet havde brug for ny elproduktionskapacitet i fremtiden, burdet det ifølge visse interesserede parter have overholdt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (57). I dette tilfælde blev der ikke gennemført en udbudsprocedure eller en procedure, der opfylder samme krav om gennemsigtighed og ikkediskrimination, for at tilvejebringe ny kapacitet. Paks II-investeringen kan følgelig efter deres opfattelse være i strid med EU-retten.

(173)

Nogle parter anfører, at statsstøtte ikke er et velegnet instrument i tilfælde, hvor forureneren fritages for den byrde at betale omkostningerne ved sin forurening i henhold til EU's retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (58).

4.4.   UNGARNS SVAR PÅ DE INTERESSEREDE PARTERS BEMÆRKNINGER

(174)

Ungarn fremsendte sit svar på bemærkninger fra tredjeparter til åbningsafgørelsen (»svar på tredjepartsbemærkninger«) den 8. april 2016.

(175)

Ungarn er især stærkt uenig i bemærkningerne fra den østrigske regering, Greenpeace Energy, Energiaklub og Benedek Jávor, medlem af Europa-Parlamentet, hvori de forskellige tredjeparter hævder, at omkostninger i forbindelse med sikkerheds- og miljøkrav, gældsfinansiering, forsikring, sikkerhed, affaldshåndtering, afvikling, transmissionsforbindelser og efterfølgende investeringer ikke var medtaget i Ungarns analyse. Ungarn hævder, at disse parter er fejlinformerede, og at deres påstande er ubegrundede.

(176)

Svaret omfatter en detaljeret tilbagevisning af Benedek Jávors bemærkninger. Ungarn påpeger navnlig, at:

omkostningerne i forbindelse med alle nødvendige sikkerhedsinvesteringer er medtaget i EPC-kontrakten

valget af det interne kølesystem er underbygget af miljøkonsekvensvurderingen af projektet

omkostningerne til affaldshåndtering og afvikling er beregnet af agenturet for håndtering af radioaktivt affald på grundlag af lov nr. CXVI af 1996 om atomenergi

omkostningerne vedrørende nettilslutning af Paks II er medtaget i den finansielle analyse af projektet

der vil ikke være nogen reduktion i driften af hverken Paks NPP og Paks II i perioder med lav efterspørgsel, da Paks II kommer til at erstatte ældre og eksisterende produktionskapacitet, som vil blive udfaset

da der anvendes en moderne generation III+-teknologi, kan der med sikkerhed antages en relativt høj (+ 90 %) udnyttelsesgrad i Paks II's levetid

driftsperioden på 60 år er bredt anerkendt internationalt, da det er en standardantagelse for mindre avancerede generation III-anlæg

projektet er momsneutralt, og fastsættelsen/beregningen af told er derfor ukorrekt, da en stor del af tjenesterne vil blive leveret af EU-leverandører.

(177)

Ungarn gør gældende, at det gennemførte en omfattende følsomhedsanalyse for at vurdere virkningen af antagelser og variabler, herunder levetid, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, omkostninger til affaldshåndtering og afvikling, belastningsfaktorer, makroøkonomiske faktorer, f.eks. valutakurser og inflation, forskellige markedsprisscenarier, forsinkelser osv., på forretningsplanen, og at denne følsomhedsanalyse fuldt ud støtte Ungarns konklusion om, at foranstaltningen ikke udgør statsstøtte.

(178)

Med hensyn til bemærkningerne om foranstaltningens mulige forenelighed gentager Ungarn flere argumenter, som det fremsatte i forbindelse med det frie valg og diversificeringen af produktionsmixet, behovet for erstatningskapacitet, dekarbonisering, jobskabelse, økonomisk overkommelighed og påståede multiplikatoreffekter.

(179)

Ungarn anfører, at den østrigske regerings argument om, at Euratomtraktatens mål med hensyn til »kerneenergiens udvikling i Fællesskabet« allerede er nået og ikke kan anvendes til støtte for et mål af fælles interesse som omhandlet i artikel 107, stk. 3, TEUF som følge af de teknisk udviklede og adskillige kernekraftværker, der er opført i Europa, er urigtigt. Dette argument forveksler efter Ungarns opfattelse målet om udvikling af kernekraft med begrebet teknologi, som ikke kan hævdes at være statisk. Ungarn påpeger, at Euratomtraktaten stadig indgår i Unionens konstitutionelle ordning, og at den ikke er blevet ophævet. Endelig understreger Ungarn, at Østrig og Greenpeace ikke har fremlagt retspraksis, der godtgør, at mål af fælles interesse nødvendigvis skal være begrænsede eller tidsmæssigt begrænsede.

(180)

Med hensyn til diversificeringen af energiproduktionsmixet afviser Ungarn Østrigs og den østrigske vindkraftsammenslutnings påstande om, at Unionen er afhængig af uran, og understreger, at der er bred diversitet og tilgængelighed af uran fra betydelige uudnyttede kilder. Ungarn anfører videre, at det forhold alene, at en ressource er knap, betyder ikke, at dens anvendelse er ubæredygtig. Ungarn henviser til bemærkninger fra energiøkonom Loreta Stankeviciute på vegne af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) (59), hvorefter »kerneenergi klarer sig godt i sammenligninger på tværs af mange bæredygtighedsindikatorer«.

(181)

Ungarn fremhæver, at nogle af de argumenter, der er fremført i forbindelse med behovet for dekarbonisering gennem anvendelse af kernekraft, er gyldige, eftersom vedvarende teknologier er forbundet med høje omkostninger og varierer betydeligt med hensyn til typen af energiproduktion. Ungarn udtaler, at faste statsstøttede takster for vedvarende energi er uforenelige med frie markedsvilkår, og citerer Greenpeace, som har anført, at energiforsyningsaftaler er mindre fordelagtige i scenarier med lavere markedspriser, selv om dette ikke er den måde, hvorpå Paks II vil sælge sin elektricitet.

(182)

Ungarn henviser til flere kilder, som hævder, at foranstaltningen ikke vil fordreje konkurrencen uforholdsmæssigt, og fremhæver, at Kommissionen ikke har givet udtrykt for tvivl med hensyn til foranstaltningens forenelighed med det indre marked (som Greenpeace har hævdet), men derimod om spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger støtte.

(183)

I samme forbindelse (den mulige konkurrencefordrejning) tilbageviser Ungarn Greenpeaces argumenter om, at Ungarn vil indføre en fast takst (svarende til Hinkley Point C's takst) med henblik på at støtte driften af Paks II på lang sigt.

(184)

Ungarn afviser bemærkningerne om, at projektet vil fortrænge investeringer i vedvarende energikilder i Ungarn og nabolandene. Den nationale energistrategi omfatter ifølge Ungarn både vedvarende energikilder og kernekraft, og det fremtidige gab i installeret kapacitet kan ikke afhjælpes af kernekraft alene. Den yderligere kernekraftkapacitet vil derfor ikke være til hinder for udviklingen af vedvarende energi. Ungarn bemærker, at Energy Brainpools markedsanalyse, som var vedlagt Greenpeaces bemærkning, antager, at vedvarende energi installeres i overensstemmelse med Ungarns nationale mål for vedvarende energi.

(185)

Ungarn gentager MVM-gruppens udtalelser om, at der ikke forventes en fusion mellem MVM-gruppen og Paks II, og at der dermed ikke vil ske en koncentration af markedet. Ungarn gentager også, at MVM-gruppen har udtalt, at dens forretningsstrategi omfatter fremtidige investeringer, der muligvis kan konkurrere med Paks II.

(186)

Ungarn gentager videre, at det marked, der skal undersøges, bør fortolkes mere bredt end Ungarn på grund af den høje grad af sammenkobling. I denne forbindelse vil foranstaltningens virkning være ubetydelig. Ungarn anfægter også den metode, der er anvendt i Energy Brainpools analyse for Greenpeace i forbindelse med projektets potentielle indvirkning på regionale elmarkeder, f.eks. det tyske. Den anvendte metode indebærer ifølge Ungarn en vurdering af projektets virkninger i en udelukkende indenlandsk kontekst uden hensyntagen til den rolle, som importen af energi til Ungarn spiller, og uden at ekstrapolere dette til Tyskland ud fra den underforståede antagelse, at den generelle indvirkning på det tyske elektricitetsmarked vil være den samme som på det ungarske marked. Ungarn anfører samtidig, at analysen er mangelfuld, idet den tager udgangspunkt i den eksisterende sammenkoblingskapacitet og ser bort fra yderligere sammenkoblinger, der er en del af Unionens mål.

(187)

For så vidt angår bemærkningerne vedrørende sikkerhedsproblemer, anfører Ungarn, at landet råder over betydelig viden og ekspertise på grundlag af de eksisterende fire kernekraftreaktorer. Ungarn bemærker også, at den ungarske atomenergimyndighed (som udsteder licenser til nukleare anlæg) er allerede meget fortrolig med VVER-teknologien og har udviklet et toårigt internt uddannelsesprogram om denne teknologi. Programmet omfatter medlemmer af tilsynsmyndigheden, som har betydelig relevant akademisk og praktisk erfaring, og vil uddanne og udvikle nye medarbejdere i de opgaver og ansvarsområder, de skal varetage for tilsynsmyndigheden.

(188)

Ungarn understreger desuden, at miljømyndigheden og tilsynsmyndighederne er uafhængige af hinanden, hvilket sikrer en forsvarlig og objektiv sikkerhedsramme. Ungarn bemærker også, at projektets relevante tekniske krav vedrørende nuklear sikkerhed blevet udviklet ved at kombinere ungarsk ret, europæiske krav til forsyningsvirksomheder, sikkerhedsanbefalingerne fra IAEA og De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning samt erfaringerne fra Fukushima-ulykken.

(189)

Som svar på bemærkningerne om den åbenlyse mangel på gennemsigtighed i forberedelsen af projektet forklarede Ungarn, at gennemsigtighed sikres gennem den parlamentariske beslutningsproces. Den parlamentariske proces sikrer, at alle interesserede parter og myndigheder, herunder Kommissionen, får adgang til alle relevante oplysninger. Som et led i processen blev alle uafhængige ekspertrapporter offentliggjort, herunder de økonomiske analyser af projektet, og materialer vedrørende miljøkonsekvensvurderingen blev gjort tilgængelige på flere sprog.

(190)

Ungarn henviser også til de offentlige høringer, der blev afholdt i perioden 17. marts-4. maj 2015 af den ansvarlige myndighed for projektet vedrørende de potentielle virkninger på miljøet af opførelsen og driften af Paks II. Ungarn underrettede også alle nabolande (EU-lande og tredjelande) om projektet og gennemførte ni offentlige høringer om projektet i forskellige lande.

(191)

Med hensyn til bemærkningerne om, at gennemførelsen af projektet er i strid med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/24/EU (60) og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/25/EU (61), forklarer de ungarske myndigheder, at den mellemstatslige aftale og gennemførelsesaftalerne er omfattet af anvendelsesområdet for TEUF samt direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU. De oplyser desuden, at TEUF finder anvendelse, selv hvis den mellemstatslige aftale og gennemførelsesaftalerne var omfattet af den særlige undtagelse for internationale aftaler omhandlet i artikel 22 i direktiv 2014/25/EU eller den tekniske undtagelse, der er fastsat i samme direktivs artikel 50, litra c), og derfor bør være undtaget fra anvendelsen af Unionens udbudsregler. Ungarn forklarer, at den mellemstatslige aftale indeholder klare procedurer for indgåelse af gennemførelsesaftaler, herunder særlige krav vedrørende udpegelse af virksomheder og tildeling af underkontrakter.

(192)

Ungarn tilbageviser også de bemærkninger, som hævder, at projektet er i strid med artikel 8 direktiv 2009/72/EF. Ungarn anfører, at dette direktiv ikke finder anvendelse på projektet, fordi det udelukkende henhører under Euratomtraktaten, som har forrang i forhold til bestemmelserne i TEUF og de afledte retsakter. De ungarske myndigheder fremhæver desuden, at bestemmelserne om udbud af kapacitet i direktiv 2009/72/EF efter deres opfattelse ikke finder anvendelse, da projektet ikke omfatter statsstøtte.

(193)

Ungarn henviser endelig til EU-Domstolens retspraksis (62), hvorefter det forhold, om der foreligger en tilsidesættelse af EU-retten, ikke kan tages i betragtning under en statsstøtteundersøgelse. På denne baggrund mener Ungarn, at en eventuel overtrædelse af eldirektivet skal behandles uden for rammerne af den formelle statsstøtteundersøgelse. Ungarn henviser også til Kommissionens afgørelse om statsstøtte i Hinkley Point C-sagen, som fastslår, at der kan anvendes procedurer, der opfylder samme krav om gennemsigtighed og ikkediskrimination, som omhandlet i artikel 8 direktiv 2009/72/EF, i stedet for en udbudsprocedure. Ungarn anfører, at tildeling af underkontrakter vil blive gennemført i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og ikkediskrimination.

4.5.   UNGARNS YDERLIGERE BEMÆRKNINGER I SVARET PÅ DE BEMÆRKNINGER, DER ER INDGIVET TIL KOMMISSIONEN

(194)

Ungarn hævder i sit svar på bemærkningerne til Kommissionen, at Kommissionens egen meddelelse om et vejledende kerneenergiprogram (PINC) (63) angiver, at der skal investeres milliarder af euro (mellem 650 mia. EUR og 760 mia. EUR) i kernekraft i perioden 2015-2050 for at sikre energiforsyningssikkerheden i hele Unionen.

5.   VURDERING AF FORANSTALTNINGEN

5.1.   FOREKOMST AF STØTTE

(195)

En foranstaltning udgør statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF, hvis den opfylder fire kumulative betingelser. For det første skal foranstaltningen finansieres af staten eller ved hjælp af statsmidler. For det andet skal foranstaltningen give støttemodtageren en fordel. For det tredje skal foranstaltningen begunstige bestemte virksomheder eller økonomiske aktiviteter (dvs. der skal være en vis selektivitet). For det fjerde skal foranstaltningen kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencen på det indre marked.

(196)

I åbningsafgørelsens afsnit 3.1 fastslog Kommissionen foreløbigt, at foranstaltningen kan give Paks II en økonomisk fordel, at den udgør statsstøtte, da den blev ydet med statsmidler, der kan tilregnes den ungarske stat, at foranstaltningen er selektiv, og at den kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje konkurrencen på det indre marked. Kommissionen er ikke blevet forelagt grunde til at ændre sin vurdering i disse henseender under den formelle undersøgelsesprocedure.

5.1.1.   ØKONOMISK FORDEL

(197)

Kommissionen har vurderet, om foranstaltningen vil give Paks II en økonomisk fordel, fordi selskabet kommer til at eje og drive de to nye kernekraftenheder, som finansieres fuldt ud af den ungarske stat. Kommissionen har endvidere vurderet, om en økonomisk fordel for Paks II kan udelukkes, hvis den ungarske stats investering kan anses for en markedsbaseret investering, der foretages i forretningsmæssigt øjemed.

(198)

Kommissionen mener ligesom Ungarn i, at MEIP-testen bør anvendes til at afgøre, om bestemt investering er markedsbaseret. Med denne test undersøges det, om en markedsinvestor ville have investeret i projektet på de samme vilkår og betingelser som den offentlige investor på det tidspunkt, hvor investeringsbeslutningen blev truffet (se også betragtning 53 og 54).

(199)

Denne test anerkender eksistensen af en økonomisk fordel og dermed også forekomsten af statsstøtte, hvis det forventede interne afkast af investeringen er lavere end en markedsbaseret benchmark-WACC-sats for det samme projekt, da en rationel privat investor ikke ville investere på sådanne betingelser.

(200)

MEIP-analysen kræver, at den dokumentation, der er anvendes til at estimere det interne afkast og WACC, er samtidig med investeringsbeslutningen med henblik på at gengive de oplysninger, som investorer havde adgang til på det pågældende tidspunkt. Kommissionen har opstillet en tidslinje for beslutningsprocessen vedrørende Paks II-projektet med henblik på at afgøre, hvilke oplysninger der var og ville være tilgængelige for investorer på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at gå videre med projektet (64).

(201)

Pr. vedtagelsesdatoen for denne afgørelse har Paks II endnu ikke uigenkaldeligt iværksat opførelsen af de to nye reaktorer (65) […]. Kommissionen finder derfor, at de tal, der var tilgængelige pr. februar 2017 (»2017-tallene«), er mest relevante for MEIP-vurderingen og bør anvendes som basisscenario.

(202)

Forhandlingerne om Paks II blev indledt mere end to år før dette tidspunkt. For at kontrollere pålideligheden af MEIP-testens resultater foretog Kommissionen også en særskilt vurdering pr. datoen for den oprindelige investeringsbeslutning, dvs. den 9. december 2014, hvor EPC-kontrakten blev undertegnet (»2014-tallene«). Kommissionen påpeger, at resultatet af den samme analyse, men for et tidligere tidspunkt, dvs. datoen for den oprindelige investeringsbeslutning, er i overensstemmelse med det resultat, der opnås med 2017-tallene.

(203)

For at vurdere, om MEIP-testen er opfyldt, har Kommissionen estimeret de teoretiske WACC for en investering med en tilsvarende profil som Paks II's. Kommissionen har derefter sammenlignet disse estimerede markeds-WACC med projektets WACC, først i basisscenariet ved brug af 2017-tallene og derefter for at kontrollere pålideligheden ved brug af 2014-tallene, som er relevante for den oprindelige investeringsbeslutning.

5.1.1.1.    Kommissionens vurdering af WACC

(204)

Kommissionen benytter de to metoder, som Ungarn har anvendt til at estimere WACC, dvs. en almindelig bottom-up-metode, der fører til en teoretisk WACC-sats ud fra et estimat af alle dens komponenter, og benchmarkinganalysen, som er baseret på referencer, der kan være relevante for og sammenlignelige med Paks II. Selv om der blev anvendt de samme metoder, adskilte Kommissionens resultat sig fra Ungarns konklusioner, fordi Kommissionen satte spørgsmålstegn ved nogle af de parameterværdier og referencer, som Ungarn anvendte, og afviste deres gyldighed. Andre parametre og referencer blev accepteret og anvendt som foreslået af Ungarn. I sin vurdering vil Kommissionen fremlægge dokumentation for enhver værdi, der afviger fra Ungarns forslag.

(205)

Begge de metoder, der anvendes i Kommissionens vurdering, anvender 2017-tallene som basisscenario og 2014-tallene til kontrol af pålideligheden.

(206)

I betragtning af det relativt store usikkerhed, der er forbundet med finansielle overslag har Kommissionen anført et interval for den teoretiske markedsbaserede benchmark-WACC-sats, der bør anvendes i MEIP-testen.

(207)

Ved begge metoder fandt Kommissionen, at det umiddelbare mål om en gennemsnitlig gearing i hele levetiden på 40-50 %, der foreslås af Ungarn i MEIP-undersøgelsen og den økonomiske undersøgelse, var i overensstemmelse med pålidelige benchmarks. Med henblik på denne afgørelse er gearing forholdet mellem projektets gæld og samlede egenkapital. Kommissionen accepterede også den ungarske selskabsskattesats på 19 %.

(208)

Inden Kommissionen fremlagde sin egen vurdering, gjorde den opmærksom på følgende svagheder med hensyn til Ungarns endelige WACC-benchmark:

a)

De intervaller, der beregnes ved hjælp af de to metoder, som Ungarn har foreslået, ikke er fuldstændigt samstemmende. Intervallet [5,9-8,4 %], som er resultatet af benchmarkingen i den økonomiske undersøgelse, er bredere end det interval [6,2-7,0 %], der er resultatet af bottom-up-metoden i den samme undersøgelse, som omfatter meget højere værdier. Ungarn påviser ikke, hvorfor den mest nøjagtige undergruppe for WACC bør begrænses til [6,2-7,0 %], som kun overlapper den nederste del af benchmarkingintervallet.

b)

Værdierne af de forskellige variabler, der anvendes i Ungarns benchmarkinganalyse, som indgår i MEIP-undersøgelsen og den økonomiske undersøgelse, er desuden ikke i overensstemmelse med de tilsvarende variabler, der anvendes i bottom-up-metoden, som indgår i de samme undersøgelser (66).

c)

For så vidt angår bottom-up-metoden, tilbageviser Kommissionen navnlig tre af de parametre, som Ungarn har anvendt, nemlig risikopræmien på egenkapital, den risikofrie rente og gældspræmien. Det begrundes for det første ikke, hvorfor de sidste ti års historiske indtjening på aktiemarkedet (brugt i både MEIP-undersøgelsen og den økonomiske undersøgelse) er det passende benchmark for den ungarske risikopræmie på egenkapital. Argumenterne for ikke at anvende den historiske risikopræmie vedrører markedsadfærden efter krisen i 2008, som adskilte sig fra adfærden før krisen (67). Den risikofrie rente, som Ungarn oplyser i det andet uddybende brev (inden åbningsafgørelsen), er for det andet benchmarket i forhold til afkastet på 3,8 % af den 15-årige ungarske statsobligation i HUF, som var gyldig i november-december 2014. På grund af den store variation i afkastet af den ungarske statsobligation er det efter Kommissionens opfattelse imidlertid mere rimeligt at beregne et gennemsnitligt afkast baseret på de månedlige tal for afkast, som er tilgængelige for et helt kalenderår forud for investeringsbeslutningen. Ungarn anvender for det tredje OECD's EUR-baserede markedsreferencerentesats (CIRR) for et projekt med en løbetid på 18 år som værdi for Paks II's gældspræmie. Som Ungarn påpeger i MEIP-undersøgelsen beregnes OECD's CIRR-sats imidlertid på grundlag af regler, hvorefter eksportkreditter og handelsrelateret støtte kan bruges til at finansiere kernekraft projekter. Eksportkreditters potentielle statsstøtteaspekt kan fordreje den markedsbaserede benchmarkgældspræmie.

d)

Endelig behandler Ungarn ikke estimaternes pålidelighed i detaljer. Der tages ikke højde for den ekstra risiko, der er forbundet med kernekraftværker, i estimaterne eller i følsomhedsanalysen. Dette er vigtigt, fordi kernekraftproduktion kan indebære forskellige typer potentielt større risici sammenlignet med andre typer elektricitetsproduktion (68), (69).

Første metode — bottom-up-metode

(209)

I bottom-up-metoden anvendes standardformlerne (som også anvendes af Ungarn) for WACC, og parametrene anslås:

Image

hvor D og E er gælds- og egenkapitalværdier, Rd og Re er omkostningerne til henholdsvis gæld og egenkapital, og t er selskabsskattesatsen, som er 19 % for Ungarn. Denne formel er baseret på forventede parameterværdier. Rd og Re er omkostningerne til gæld og egenkapital på tidspunktet for investeringsbeslutningerne og ikke historiske omkostninger.

(210)

Gældsomkostningerne beregnes ved hjælp af følgende formel (som også anvendes af Ungarn):

Image

hvor Rf er den risikofrie rente på markedet, og (Rd  –Rf ) er obligationspræmien på markedet.

(211)

Egenkapitalomkostningerne beregnes ved hjælp af den almindelige CAPM-formel (som også anvendes af Ungarn) (70):

Image

hvor Rf er den risikofrie rente på markedet, er risikopræmien på egenkapitalmarkedet, og β (beta) er en værdi for den idiosynkratiske, ikkediversificerbare risiko i forbindelse med projektet.

(212)

Kommissionen kan tilslutte sig følgende værdier for de parametre, der er anvendt til at beregne WACC:

Som værdi for den risikofrie rente anvender Kommissionen renten på den 15-årige ungarske statsobligation i HUF, da det er den obligation med den længste løbetid, der udstedes af den ungarske regering. Volatiliteten af den månedlige rentesats var meget høj i den periode, hvor den oprindelige investeringsbeslutning vedrørende Paks II blev truffet. En værdi, som kun svarer til en måned, kan derfor give et upålideligt resultat. Det afspejler ikke virkeligheden og kompleksiteten af en beslutning af dette omfang, hvor investorer ønsker helhedsorienterede oplysninger. Kommissionen bruger derfor en gennemsnitsværdi for de 12 kalendermåneder inden det omhandlede tidspunkt, mens Ungarn har valgt renten for måneden umiddelbart inden investeringsbeslutningen (71).

Af de grunde, der er forklaret i betragtning 208(c) vedrørende uhensigtsmæssigheden af historiske risikopræmier på egenkapital, som Ungarn har anvendt, har Kommissionen beregnet risikopræmien på egenkapital som det aritmetiske gennemsnit af risikopræmier på egenkapital fra to kilder, der er generelt anerkendt i finans- og forretningssektoren.

Den vigtigste datakilde er den globale database over risikopræmier på egenkapital, som er udviklet af professor Aswath Damodaran, New York University (»Damodaran-risikopræmiedatabasen«) (72).

En anden database er en database over markedsrisikopræmier udviklet af professor Fernandez ved IESE Business School, University of Navarra (73).

Resultaterne er sammenfattet i tabel 6 nedenfor.

Tabel 6

Risikopræmie på egenkapital — Ungarn

 

December 2014

Februar 2017

Risikopræmie på egenkapital Damodaran

8,84

8,05

Risikopræmie på egenkapital Fernandez

8,30

8,10

Gennemsnitlig risikopræmie på egenkapital

8,57

8,08

For estimatet af beta anvendte Kommissionen den foreslåede værdi i Ungarns MEIP-undersøgelse, nemlig 0,92 (74).

Gældsomkostningerne før skat er den ungarske risikofrie rente (gennemsnitsværdien for de 12 kalendermåneder inden det omhandlede tidspunkt) plus en kommerciel gældsrisikopræmie i tillæg til statsobligationerne på 2,26 %, som er et mål for landets gældsrisikopræmie (75).

For projektet forventes der to gearingsværdier, 50 % og 40 % som foreslået af Ungarn, i både MEIP-undersøgelsen og den økonomiske undersøgelse.

(213)

WACC-inputtallene anført i betragtning 212 og de afledte WACC-intervaller fremgår af tabel 7. Der anvendes en særskilt kolonne for hver periode, der er relevante for vurderingen.

Tabel 7

Bottom-up-beregning af WACC

INPUT

December 2014

Februar 2017

Risikofri rente Ungarn

5,30  %

3,45  %

Risikopræmie på egenkapital Ungarn

8,57  %

8,08  %

Beta

0,92

0,92

Afkast af egenkapital

13,19  %

10,88  %

Kommerciel gældsrisikopræmie i tillæg til afkastet af ungarske statsobligationer

2,26  %

2,26  %

Forrentning før skat

7,56  %

5,71  %

Selskabsskattesats

19 %

19 %

Forrentning efter skat

6,12  %

4,63  %

Gearing (D/(D+E)) — scenario I

50 %

50 %

Gearing (D/(D+E)) — scenario II

40 %

40 %

WACC med gearing I

9,66  %

7,75  %

WACC med gearing II

10,36  %

8,38  %

WACC-interval

9,66 -10,36  %

7,75 -8,38  %

(214)

De WACC-elementer, der er anført i tabel 7, giver et WACC-interval på [9,66-10,36 %] for december 2014 og [7,75-8,38 %] for februar 2017 (76). Det skal dog bemærkes, at det eneste sektorspecifikke input i disse beregninger, er industri-beta (0,92). De omfatter derfor næppe den fulde præmie for den større risiko, der er forbundet med kernekraftprojekter (se fodnote 68), og bør derfor ses som en nedre grænse for den faktiske risiko.

Anden metode — benchmarking

(215)

Kommissionen er enig med Ungarn i, at en alternativ tilgang til at finde et relevant interval for den markedsbaserede WACC-sats er at benchmarke den i forhold til referencer, som er sammenlignelige med Paks II-projektet. Af de grunde, der er anført i betragtning a), anser Kommissionen ikke de referencer og intervaller, som de Ungarske myndigheder har fremlagt, for tilstrækkeligt pålidelige. Kommissionen har derfor udviklet sin egen benchmarkinganalyse, som resulterer i en sektorspecifik og en landespecifik benchmark-WACC-sats baseret på Damodaran-databasen (77), (78) på grundlag af både 2017- og 2014-tallene.

(216)

Denne metode omfatter følgende tre trin (tal for alle tre trin er beregnet særskilt for både december 2014 og februar 2017):

a)

I det første trin anvendes Damodarans industrispecifikke WACC-database for »Western Europe« til at fastlægge gælds- og egenkapitalomkostningerne for industrier, der er sammenlignelige med kernekraftindustrien (79).

De industrier, der bruges til at sammenligne med kernekraftindustrien, er »Green and Renewables«, »Power« og »Utilities (General)« for 2017-databasen og »Power« og »Utilities (General)« for the 2014-databasen (80). Tal for gælds- og egenkapitalomkostninger, der er beregnet på grundlag af disse sektorer, kan anses for konservative estimater for Paks-kernekraftværket af to grunde. I Damodaran-databasen skelnes der for det første ikke mellem regulerede og ikkeregulerede segmenter inden for disse sektorer. Paks II tilhører det ikkeregulerede segment, som indebærer højere risiko og derfor højere værdier for gælds- og egenkapitalomkostninger end regulerede virksomheder inden for den samme sektor. Som følge af deres store størrelse og omfang er kernekraftværker mere risikobetonede end gennemsnitlige elproduktions- eller forsyningsselskaber (81).

I tabel 8 angives gælds- og egenkapitalomkostningerne før skat hentet direkte fra Damodarans WACC-database for Western Europe og de sektorspecifikke betaværdier (82). Tabellen indeholder også gennemsnitstallene for disse industrier på tværs af industrierne (83).

Tabel 8

Industrispecifikke gælds- og egenkapitalomkostninger (før skat) for Vesteuropa

År

Omkostninger

Green & Renewables

Power

Utilities (General)

Generation and utilities (gennemsnit)

2014

Gæld

5,90  %

5,40  %

5,65  %

Egenkapital

9,92  %

9,84  %

9,88  %

β

1,09

1,08

 

2017

Gæld

4,41  %

3,96  %

3,96  %

4,11  %

Egenkapital

9,31  %

9,82  %

9,82  %

9,65  %

β

1,01

1,08

1,08

 

b)

I det andet trin anvendes Damodarans risikopræmiedatabase til at beregne de gennemsnitlige gældsrisikopræmier og risikopræmier på egenkapital, som Ungarn kræver i forhold til de øvrige vesteuropæiske lande i undergruppen »Developed Europe« (se fodnote 77) som beskrevet i tabel 9, som har virksomheder med aktiviteter inden for de sektorer, der er omhandlet i tabel 8, og som er medtaget i den industrispecifikke WACC-database (84). Dette lægges til tallene for gælds- og egenkapitalomkostninger i det første trin a).

Tabel 9

Risikopræmier for Ungarn

(%)

År

Risikopræmie

Developed Europe

Ungarn

Forskel

2014

Landespecifik risikopræmie (obligationer)

0,99  %

2,56  %

1,57  %

Landespecifik risikopræmie (egenkapital)

1,48  %

3,84  %

2,36  %

2017

Landespecifik risikopræmie (obligationer)

1,06  %

1,92  %

0,86  %

Landespecifik risikopræmie (egenkapital)

1,30  %

2,36  %

1,06  %

c)

I det tredje trin lægges den respektive forskel i landespecifikke risikopræmier for Ungarn, som er fastsat i det andet trin b), til gælds- og egenkapitalomkostningerne fastsat i det første trin a), for at få gælds- og egenkapitalomkostningerne for Ungarn (85). Derefter beregnes WACC for de to gearingsniveauer, som de ungarske myndigheder har foreslået. I tabel 10 opsummeres resultaterne.

Tabel 10

Gælds- og egenkapitalomkostninger og WACC (*6) for Ungarn

(%)

År

Omkostninger

D/

(D+E)

Green & Renewables

Power

Utilities (General)

Generation and utilities (gennemsnit)

2014

Gæld før skat

 

 

7,47

6,97

7,22

Gæld efter skat

 

 

6,05

5,65

5,85

Egenkapital

 

 

12,50

12,40

12,45

WACC

50

 

9,28

9,02

9,15

WACC

40

 

9,92

9,70

9,81

2017

Gæld før skat

 

5,27

4,82

4,82

4,97

Gæld efter skat

 

4,27

3,91

3,91

4,03

Egenkapital

 

10,38

10,97

10,97

10,77

WACC

50

7,32

7,44

7,44

7,40

WACC

40

7,93

8,15

8,14

8,07

(217)

Med denne metode fås der en projekt-WACC for Paks II i intervallet 9,15-9,81 % pr. datoen for den oprindelige investeringsbeslutning i december 2014 og et interval på mellem 7,40-8,07 % pr. februar 2017. Dette interval er baseret på en gearing på 40-50 % som beskrevet i MEIP-undersøgelsen. Det skal også bemærkes, at den nedre grænse på 9,15 % for WACC for 2014 formentlig skulle opjusteres, hvis data om »Green and Renewables« var tilgængelige for 2014. Den udtrykkelige medregning af en ekstra risikopræmie for kernekraftværker (se fodnote 70) vil også forhøje begge intervaller.

Konklusion om WACC

(218)

De to metoder, der anvendes til at estimere et markedsbaseret benchmark for WACC, fører til overlappende intervaller. De overordnede værdier for 2017 er i gennemsnit lavere end værdierne for 2014, hvilket hovedsagelig afspejler markedernes vurdering af den ungarske risikofrie rente. De relevante intervaller er opsummeret i tabel 11.

Tabel 11

Opsummering vedrørende WACC

(%)

 

December 2014

Februar 2017

Bottom-up-metode

9,66 -10,36

7,75 -8,38

Benchmarkingmetode

9,15 -9,81

7,40 -8,07

Overordnet interval

9,15 -10,36

7,40 -8,38

Midtpunkt

9,76

7,89

(219)

I tabel 11 vises WACC-tallene i intervallet 9,15-10,36 % pr. datoen for den oprindelige investeringsbeslutning i december 2014 og et tal i intervallet 7,40-8,38 % pr. februar 2017. Alle disse WACC-værdier bør anses for konservative, fordi de ikke omfatter den potentielle risikopræmie, som kernekraftprojekter kræver (86).

5.1.1.2.    Kommissionens vurdering af projektets interne afkast

(220)

I sin vurdering af det interne afkast har Kommissionen anvendt den finansielle model, som Ungarn har indgivet. Kommissionen har navnlig accepteret den metode, der er anvendt i den finansielle model, samt modellens input, bortset fra elprisprognosen, for det undersøgte centrale scenario. Kommissionen bemærker imidlertid følgende:

a)

Værdien af det interne afkast er meget følsom over for den prisprognose, der er valgt i beregningen. Hvis f.eks. EUR/USD-valutakursen pr. november 2014 (87) anvendes i stedet for valutakursen pr. oktober 2015 (som valg af den ungarske regering) for at få den EUR-baserede IEA-prisprognose for 2014 (som var baseret på prognoserne i IEA WEO 2014), falder projektets interne afkast med mere end 0,8 %. Dette kræver en fornyet vurdering af den prisprognose, der ligger til grund for beregningen af projektets interne afkast.

b)

Værdien af det interne afkast er også følsom over for i) belastningen (eller udnyttelsen) af kernekraftværkets reaktorer, ii) de forskellige udgiftsposter i forbindelse med projektet, herunder ejeromkostninger under opførelsen og efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i driftsperioden, og iii) eventuelle forsinkelser i opførelsen. Virkningen af ændringer i disse faktorer skal nøje vurderes, dvs. bortset fra små afvigelser, som Ungarn har undersøgt i den finansielle model, i en følsomhedsanalyse med henblik på at kontrollere pålideligheden af de vigtigste resultater.

(221)

For at sikre en mere nøjagtig vurdering af resultaterne for projektets interne afkast samt for de ledsagende følsomhedsanalyser og pålidelighedskontroller har Kommissionen foretaget visse forbedringer af komponenter, der bruges til beregningen af det interne afkast. Kommissionen har navnlig revideret og suppleret Ungarns prisprognoser. Ud over at bruge de værdier for omkostninger og belastningsfaktor, som Ungarn har foreslået til det centrale scenario i den finansielle model, har Kommissionen også taget hensyn til oplysninger, der blev indgivet af interesserede parter, med henblik på at forbedre resultaternes nøjagtighed. Endelig har Kommissionen foretaget en grundig følsomhedskontrol af resultaterne ved at simulere ændringer i alle modellens relevante parametre.

(222)

Som for WACC blev de relevante intervaller for det interne afkast beregnet på grundlag af både de oplysninger, der var tilgængelige i februar 2017 (2017-tallene), og de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for den oprindelige investeringsbeslutning, dvs. den 9. december 2014 (2014-tallene).

Prisprognoser

(223)

Udgangspunktet for Kommissionens vurdering af prisprognoser er de prisprognosekurver, der vises i figur 16 i den økonomiske undersøgelse, som Ungarn har forelagt, og den prisprognose, der er baseret på IEA WEO (2014), som Kommissionen anvendte i åbningsafgørelsen. For at dække hele den forventede driftsperiode for Paks II udvidede Kommissionen disse grafer, så de kun omfatter perioderne indtil henholdsvis 2030 og 2040, ved at holde de prognosticerede prisniveauer konstante på deres slutværdier (dvs. værdier i 2030 og 2040). Disse prisprognoser fremgår af figur 14.

Figur 14

Langsigtede elprisprognoser (EUR/MWh) (88)

Image

Kilde:

Den økonomiske undersøgelse og den finansielle model (se betragtning 69).

(224)

Kommissionen har anvendt kurve D i figur 14 i åbningsafgørelsen til at beregnet projektets interne afkast. Kurve H repræsenterer desuden en BMWi-markedsprognose fra 2014 fra det tyske økonomiministerium, kurve I repræsenterer en BMWi-referenceprognose, kurve J repræsenterer IEA WEO (2014)-elprisprognosen, hvor tal i USD er omregnet til tal i EUR ved brug af den omtrentlige gennemsnitsvalutakurs for EUR/USD pr. september 2015 på 0,9 (89). De beregninger af det interne afkast, som Ungarn har forelagt, var primært baseret på kurve H, I og J.

(225)

Kommissionen har foretaget følgende justeringer af kurverne i figur 14. Kurve J er korrigeret på grundlag af den gennemsnitlige EUR/USD-valutakurs, da IEA WEO (2014)-prognoserne baseret på USD blev offentliggjort i november 2014. På daværende tidspunkt var den gennemsnitlige EUR/USD-valutakurs over de tre forudgående måneder 0,79. Denne justering (90) foretages også af kurve L i figur 15.

(226)

Med henblik på at estimere et nøjagtigt internt afkast for februar 2017 har Kommissionen anvendt prisprognoserne i Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook 2016 (IEA WEO 2016), som blev offentliggjort den 16. november 2016 (91). Da de oprindelige tal var anført i USD, anvendte Kommissionen den gennemsnitlige EUR/USD-valutakurs over tre måneder (midten af august 2016 til midten af november 2016) på 0,9, som er relevant for den pågældende offentliggørelsesdato, til at beregne tallene i EUR (92), (93). I kurve M i figur 15 nedenfor vises denne prisprognose.

Figur 15

Langsigtede elprisprognoser (EUR/MWh) (94)

Image

Kilde:

Den økonomiske undersøgelse og den finansielle model (se betragtning 69) samt Kommissionens beregninger.

(227)

Denne figur beskriver to forhold. Hvis den korrekte valutakurs til konverteringen af værdier i USD til værdier i EUR, bliver prisprognose for Europa i IEA WEO 2014 for det første ca. 12 % lavere (kurve L ligger under kurve J). For det andet er IEA WEO's prisprognose, der blev offentliggjort i november 2016, i gennemsnit lidt mere end 20 % lavere end den prisprognose, der blev offentliggjort i den samme publikation to år tidligere (kurve L og kurve M). Dette kan tilskrives de faldende elpriser i 2014 og 2016 og de krævede justeringer af prognoserne (95). Ved enhver vurdering af 2016-prognosen og beregninger af internt afkast, der er forbundet dermed, bør derfor følgelig tages højde for dette fald i prisprognoserne, og fokus bør rettes mod kurve M i figur 15 (96).

(228)

Med hensyn til de IEA WEO-baserede prisprognoser skal det bemærkes, at de var baseret på evalueringen af »New Policies-scenariet« (97). En omfattende vurdering bør også omfatte IEA WEO's øvrige scenarier, f.eks. »Current Policies-scenariet« og »Low Oil Price-scenariet«, på samme måde, som Candole-undersøgelsen omfatter prisprognoserne i IEA WEO 2015 (98). Dette er vigtigt, fordi man ved at vælge en anden politikmulighed får andre prisprognoser, som det fremgår af figur 12 og er gengivet i figur 16 nedenfor.

Figur 16

Langsigtede elprisprognoser (EUR/MWh)

Image

Kilde:

Candole Partners

(229)

Basis, høj og lav i figur 16 svarer til New Policies-scenariet, Current Policies-scenariet og Low Oil Price-scenariet i IEA WEO 2015 (se også betragtning 128). Det fremgår af figur 16, at Current Policies-scenariet forudsiger lidt højere elpriser i fremtiden end New Policies-scenariet, mens Low Oil Price-scenariet forudsiger væsentligt lavere fremtidige elpriser end det centrale New Policies-scenario (prognoser fra 2015). En omfattende følsomhedsanalyse, som bruges til at beregne det interne afkast for Paks II-projektet, skal tage hensyn til dette (99).

(230)

For at få en nøjagtig fortolkning og vurdering af de langsigtede prisprognoser, som forskellige institutioner har udarbejdet, bør disse tal desuden kædes sammen med de futurekontrakter for elpriser, der indgås på elektricitetsbørser, selv om sidstnævnte benytter langt kortere tidshorisonter, som det fremgår af figur 12. Priskurverne i figur 13, som sammenligner tyske og ungarske futurekontrakter for elpriser med de laveste IEA WEO-prisprognoser (svarende til Low Oil Price-scenariet), viser, at selv de seneste IEA WEO 2015-prisprognoser muligvis er for optimistiske, eftersom de overvurderer de fremtidige elpriser. Dette forhold skal også tages i betragtning ved beregningen af det interne afkast af Paks II-projektet og den underbyggende følsomhedsanalyse.

Belastningsfaktor, forskellige udgiftsposter og forsinkelser

(231)

Som følge af kernekraftværkers størrelse, kompleksiteten af deres opførelse og deres lange driftsperiode er de eksponeret for en række usikkerhedsfaktorer med hensyn til belastningsfaktor, anlægstid, forskellige udgiftsposter osv. Dette har igen stor betydning for projektets interne afkast.

(232)

Problemet med at vurdere disse usikkerhedsfaktorer er, at Paks II er et generation III+-kernekraftværk, og at der endnu ikke er andre værker af denne type i drift (100). Enhver benchmarking er derfor hypotetisk. Den teknologiske forskel mellem generation III- og generation III+-kernekraftværker er tilstrækkelig stor til at hævde, at de usikkerhedsfaktorer, der er nævnt i betragtning 231, ikke er relevante for Paks II.

Belastningsfaktor

(233)

Den ungarske regerings estimater af det interne afkast er baseret på en gennemsnitlig belastningsfaktor på [90-95] % (*7) for Paks II. Dette er et meget højere tal end den gennemsnitlige årlige belastningsfaktor på 72 % for alle kernekraftværker i verden, som er fremhævet i »The World Nuclear Industry — Status Report 2015« (WNISR2015) (101). I IEA WEO 2014 bemærker til gengæld i »Outlook for Nuclear Power«, at »den gennemsnitlige globale kapacitetsfaktor for reaktorer steg fra 56 % til 79 % i perioden 1980-2010. Dette er resultatet af bedre forvaltning, som har forkortet perioderne med afbrydelser med henblik på planlagt vedligeholdelse og brændselsskift. De mest effektive reaktorer har opnået en kapacitetsfaktor på omkring 95 %. Efterhånden som kraftværkerne bliver ældre, kan det imidlertid være vanskeligt at opnå så høje niveauer, da der kræves hyppigere inspektioner og test af komponenter« (102).

(234)

Det skal bemærkes, at så høje belastningstal nemt kan påvirkes af hændelser i løbet af kraftværkets levetid. Hændelsen i 2003 i Paks NPP's enhed 2 betød f.eks., at den gennemsnitlige belastningsfaktor for perioden 1990-2015 faldt med næsten fem procentpoint fra 85,3 % til 80,7 %.

(235)

Et andet forhold, som kan påvirke de to nye Paks II-reaktorers kapacitet til at opretholde en belastningsfaktor på over 90 %, er, at de efter planen skal være i drift samtidig med nogle af Paks NPP-reaktorerne. Den miljømæssige virkning af de to kernekraftværkers beliggenhed tæt på Donau på varme sommerdage kan kræve, at produktionen neddrosles for et af kraftværkerne. Eftersom det forudsættes, at de to nye Paks II-reaktorer konstant vil køre med en høj belastningsfaktor, vil dette medføre lavere produktion og lavere indtægter for Paks NPP, en økonomisk omkostning, der skal tages i betragtning ved evalueringen af Paks II-projektets økonomiske levedygtighed.

Omkostninger

(236)

Omkostninger i løbet af et langsigtet projekt kan i væsentlig grad afvige fra de langsigtede værdier, der blev projekteret i projekternes oprindelige forretningsplan. Det skyldes typisk, at man ikke har indarbejdet alle relevante udgiftsposter i forretningsplanen eller har benyttet fra alt for optimistiske antagelser og omkostningsestimater.

(237)

Som følge af sådanne projekters kompleksitet bliver de faktiske omkostninger ved opførelse af kernekraftværker ofte meget højere end projekteret. Anlægsomkostningerne for generation III+-kraftværkerne af AREVA EPR-typen i Frankrig og Finland beløb sig f.eks. til næsten det tredobbelte af de omkostninger, der oprindeligt var projekteret i anlægskontrakten (103). De Westinghouse AP1000-reaktorer, der opføres i Kina og USA, medfører også betydelige budgetoverskridelser på omkring 20 % eller more, og omkostningerne til kernekraftværket Rosatom AES-2006 i Hviderusland er næsten blevet dobbelt så høje som de projekterede anlægsomkostninger (104).

(238)

Selv om totalentreprisekontrakter med fast pris i princippet kan beskytte ejeren mod øgede anlægsomkostninger, dækker de i mange tilfælde ikke alle omkostningerne i forbindelse med de nye reaktorer. Ejeromkostninger, herunder omkostninger til indhentning af de nødvendige tilladelser, omkostninger til nettilslutning, udgifter til affaldshåndtering og afvikling samt miljøomkostninger ikke er faste udgifter, og de kan stige. Leverandøren kan til gengæld vælge ikke at absorbere ekstraomkostninger ud over visse grænser og kan gøre gældende, at de højere omkostninger skyldes ændringer, som ejeren har ønsket. En sådan tvist kan føre til voldgifts- og retssager, hvilket vil forøge omkostningerne ved investeringen yderligere.

(239)

Forretningsplanen for Paks II-kernekraftværket indeholder øjensynligt også visse omkostningsantagelser, der kan anses for at være optimistiske. Flere interesserede parter har i deres bemærkninger anført, at de foreløbige tal er for optimistiske for følgende poster:

Køling af kernekraftværket: I den finansielle model antages et ferskvandskølesystem med støtte fra Ungarn i stedet for et dyrere køletårnsbaseret kølesystem, som er nødvendigt i Benedek Jávor, medlem af Europa-Parlamentet. I miljøkonsekvensvurderingen af projektet fremlægges der ikke en detaljeret kvantitativ cost-benefit-analyse af de to systemer. Det kan også blive nødvendigt at installere et dyrere køletårn, mens de to kraftværker kører parallelt (105).

Nettilslutning: Den finansielle model omfatter et samlet beløb på [43 000-51 000] (*8) mio. HUF eller [124-155] mio. EUR (*8), hvilket er lavere end det beløb på 1,6 mia. EUR, som Benedek Jávor har anført. Ingen af parterne har fremlagt detaljerede oplysninger om, hvordan disse tal er blevet beregnet.

Omkostninger til reserver: Den finansielle model omfatter ikke en udgiftspost, som kan bruges til omkostninger til virkningerne af Paks II-kernekraftværket på det ungarske elsystem, f.eks. yderligere reservekrav. Der vil i henhold til loven blive krævet yderligere reserver som følge af de enkelte Paks II-enheders størrelse ifølge Benedek Jávor.

Forsikringsomkostninger: Forsikring, der dækker omfattende ulykker, som kernekraftværker kan forårsage, beyond design basis-ulykker (BDBA'er), kan koste mere end de beløb på [15 000-20 000] (*8) mio. EUR eller [45-60] (*8) mio. EUR, der fremgår af den finansielle model (106).

Vedligeholdelsesomkostninger: Der forventes ingen større moderniseringsomkostninger i kernekraftværkets levetid. Moderniseringsomkostninger kan være nødvendige, hvis nogle af kernekraftværkets komponenter forældes før tid, eller som følge af hændelser eller ulykker i kraftværkets levetid (107).

(240)

Kommissionen bemærker, at afvigelser, som skyldes de betænkeligheder, der er anført i betragtning 239, fra de tal, Ungarn har fremlagt, og som fremgår af Paks II's forretningsplan (og den finansielle model), vil medføre et fald i projektets interne afkast (108).

Potentielle forsinkelser

(241)

Opførelsen af kernekraftværker er udsat for forsinkelser, som kan forlænge anlægsperioden (109). Forsinkelser i opførelsen skyldes oftest mangel på kvalificeret arbejdskraft, tab af ekspertise, problemer i forsyningskæden, dårlig planlægning og førstegangsproblemer (110), (111).

(242)

Med hensyn til forsinkelser i anlægsperioden opstod der ved opførelsen af de første to generation III+-kraftværker, der er blevet opført og idriftsat, Oikiluoto-3-kraftværket i Finland (anlægsarbejdet påbegyndt i 2005) og Flamanville-kraftværket i Frankrig (anlægsarbejdet påbegyndt i 2007), forsinkelser på mere end fem år for hvert kraftværk (112). Begge kraftværker er af Areva EPR-typen.

(243)

Rosatoms fire generation III+-projekter af AES-2006-typen i Rusland, hvis anlægsarbejde blev påbegyndt mellem 2008 og 2010, blev også udsat for forsinkelser som anført i tabel 3 i betragtning 99. Opførelsen af en af de to V-491-enheder (samme type som Paks II) i Leningrad Phase II ved Skt. Petersborg (som oprindeligt skulle idriftsættes i oktober 2013) blev afbrudt, da en stålkonstruktion til indeslutning brød sammen den 17. juli 2011 (113). Idriftsættelse forventes nu i midten af 2017. Den anden enhed skulle efter planen idriftsættes i 2016, men er aktuelt planlagt til at blive nettilsluttet i 2018 (114). Opførelsen af en anden enhed på Niemen-kraftværket i Kaliningrad blev indstillet i 2013 (115).

(244)

De seneste erfaringer med opførelse af generation III+-kraftværker viser således, at forsinkelser i anlægsperioden ikke er ualmindelige (116). Dette har igen indvirkning på projektets interne afkast. Denne indvirkning kan kun i et vist omfang mindskes ved at fastsætte bestemmelser om kompensation under visse omstændigheder.

Beregning af det interne afkast

(245)

Kommissionen anvendte den finansielle model, som Ungarn har fremlagt, til at beregne intervallerne for de interne afkast for december 2014 og februar 2017. Kommissionen:

anvendte omkostningstallene i den ungarske regerings finansielle model som udgangspunkt

ajourførte prisprognosekurverne i den finansielle model i overensstemmelse med bemærkningerne i afsnittet om prisprognoser (se betragtning 223-230) — prisprognosekurve H, I og L blev anvendt til at beregne det interne afkast for december 2014, og prisprognosekurve M blev anvendt til at beregne det interne afkast for februar 2017

udviklede en Monte Carlo-baseret følsomhedsanalyse for at få de relevante intervaller for tallene for internt afkast, som svarer til de to tidspunkt, dvs. december 2014 og februar 2017 (117).

(246)

Kommissionen anvendte den Monte Carlo-baserede følsomhedsanalyse til at vurdere afvigelser i det interne afkast fra dets centrale værdi efter små ændringer i værdierne for de forskellige input i modellen. Følgende afvigelser fra Ungarns inputværdier blev antaget:

små symmetriske afvigelser for fremtidig inflation, valutakurs, driftsomkostninger, brændselsomkostninger, kapitaludgifter til vedligeholdelse, affaldshåndterings- og afviklingsomkostninger, forventet levetid og den anvendte prisprognosekurve (118)

må asymmetriske afgivelser for fremtidige driftsudfald — nedadgående afvigelser er begrænset af fuld (100 %) kapacitetsudnyttelse og antages at være mindre end opadgående afgivelser fra referenceværdien på [5-10] % (**)(dvs. en kapacitetsudnyttelse på [90-95] % (**)) (119)

Projektforsinkelser er ikke omfattet af Monte Carlo-analysen som følge af den ufuldstændige behandling af forsinkelser i den finansielle model (se betragtning 249 nedenfor).

I figur 17 og figur 18 nedenfor vises fordelingerne af værdierne for projektets interne afkast for de to vurderingsperioder. I hvert tilfælde er resultatet baseret på 10 000 simuleringer (120).

(247)

For december 2014 er fordelingen af det estimerede interne afkast koncentreret omkring 8,79 %, mens 90 % af de beregnede værdier for internt afkast ligger inden for intervallet [8,20-9,36 %].

Figur 17

Værdier for internt afkast — december 2014

Image

Kilde:

Kommissionens beregninger

(248)

For februar 2017 er fordelingen af det estimerede interne afkast koncentreret omkring 7,35 %, mens 90 % af de beregnede værdier for internt afkast ligger inden for intervallet [6,79-7,90 %] (121).

Figur 18

Værdier for internt afkast — februar 2017

Image

Kilde:

Kommissionens beregninger

(249)

Det skal bemærkes, at virkningen af potentielle forsinkelser ikke er medtaget i de beregninger af internt afkast, der ligger til grund for figur 17 og figur 18. Det skyldes primært den ufuldstændige behandling af forsinkelser i den finansielle model. Den finansielle model tager f.eks.. højde for følgende typer forsinkelser:

forsinkelser, der opstod inden påbegyndelsen af anlægsarbejdet (betegnes som »under opførelse« i den finansielle model)

forsinkelser, der opstod efter afslutningen af anlægsarbejdet (betegnes som »udgifter efter betaling af kontraktbeløbet i den finansielle model).

(250)

Kommissionen bemærker, at disse to typer forsinkelser, der er medtaget i den finansielle model, er grundlæggende og ikke kan anvendes til realistisk at modellere den reelle indvirkning af de mest almindelige typer forsinkelser, f.eks. når forsinkelser af forskellige varigheder opstår i forskellige faser af anlægsperioden (122).

(251)

Intervallerne for internt afkast for de to tidspunkter, der er relevante for vurderingen, er sammenfattet i tabel 12 nedenfor. Det estimerede interne afkast er lavere for februar 2017 som følge af et fald i elprisprognosen i perioden 2014-2017. Begge estimater kan dog anses for konservative, eftersom visse kvalitative elementer, der er beskrevet i betragtning 238 og 239, samt mangler i de ungarske myndigheders estimater, ikke kvantitativt kunne indregnes i den finansielle model.

Tabel 12

Internt afkast — oversigt

(%)

 

December 2014

Februar 2017

Interval

8,20 -9,36

6,79 -7,90

Midtpunkt

8,79

7,35

5.1.1.3.    Kommissionens vurdering af LCOE

(252)

Af hensyn til udførligheden og for at afspejle alle oplysninger indgivet af Ungarn (se betragtning 69 og 81-82) har Kommissionen også kort vurderet Paks II-projektets økonomiske levedygtighed ved brug af LCOE-målet (se afsnit 3.1.1.3).

(253)

I sin vurdering af LCOE for et ungarsk kernekraftværk som Paks II har Kommissionen anvendt OECD/IEA/NEA-undersøgelsen fra 2015 (se betragtning 81) som udgangspunkt. I denne undersøgelse anslås LCOE for et ungarsk kernekraftværk til 80,95 EUR/MWh ved en rente på 7 % og 112,45 EUR/MWh ved en rente på 10 % ved en belastningsfaktor på 85 % (123). Da disse tal blev offentliggjort i august 2015, kan de kun anvendes til at vurdere LCOE i 2017, ikke i 2014.

(254)

Kommissionen bemærker, at en forhøjelse af belastningsfaktoren til [90-95] % (*9), den centrale belastningsfaktor i Ungarns bemærkninger, bevirker, at LCOE-tallene i den foregående betragtning ændres til henholdsvis 74 EUR/MWh og 103 EUR/MWh (124).

(255)

På grundlag af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at LCOE for et ungarsk kernekraftværk er højere end 74 EUR/MWh, som igen er højere end prisprognosen på 73 EUR/MWh beregnet i 2015 eller prisprognosen på 68 EUR/MWh beregnet i 2016 (125).

5.1.1.4.    Konklusioner om økonomisk fordel

(256)

Kommissionen bruger estimaterne af WACC og internt afkast beregnet i afsnit 5.1.1.1 og 5.1.1.2 til at vurdere, om MEIP er opfyldt. I tabel 13 nedenfor opsummeres de relevante oplysninger for begge tidspunkter:

Tabel 13

Sammenligning af WACC og internt afkast

(%)

 

December 2014

Februar 2017

WACC-interval

9,15 -10,36

7,40 -8,35

Interval for internt afkast

8,20 -9,36

6,79 -7,90

WACC-midtpunkt

9,76

7,88

Midtpunkt for internt afkast

8,79

7,35

Procentdel af tilfælde med simuleret internt afkast, når internt afkast < min(WACC)

85

55

(257)

Følgende fremgår af tabel 13:

Det interne afkast er betydeligt lavere end midtpunktet i WACC-intervallet (8,79 % mod 9,66 % og 7,35 % mod 7,88 %), i begge perioder.

Den centrale værdi for internt afkast er betydeligt end den nedre grænse for WACC-intervallet (8,79 % mod 9,15 % og 7,35 % mod 7,40 %) i begge perioder.

Det interne afkast er lavere end det relevante WACC-interval i de fleste tilfælde. De estimerede værdier for internt afkast fra Monte Carlo-simuleringen er således lavere end den nedre grænse for WACC-intervallet i de fleste tilfælde (85 % for december 2014 og 55 % for februar 2017) (126), (127).

(258)

Kommissionen understreger, at disse resultater er konservative, idet:

Kommissionen ikke har mulighed for nøjagtigt at vurdere muligheden for yderligere omkostninger, navnlig af den størrelsesorden, der er anført i de bemærkninger, den modtog fra interesserede parter efter offentliggørelsen af åbningsafgørelsen udsvingene i omkostningerne, der indgik i Monte Carlo-simuleringerne, var meget mindre end dem, der er anført i bemærkningerne

prisprognoserne for scenarier baseret på lave fremtidige oliepriser, som er anført i de bemærkninger, som Kommissionen har modtaget, er ikke medtaget i følsomhedsanalysen, og der er heller ikke foretaget korrektion for eventuelle afgivelser i de futurekontrakter for elpriser, der indgås på elektricitetsbørser, fra de prisprognoser, der er taget i betragtning

risikopræmier for kernekraftværker ud over standardrisikopræmier for elproduktion og forsyningsydelser er ikke medregnet

for 2014 forelå der ingen estimater for WACC for sektoren »Green and Renewables« i WACC-benchmarkanalysen.

Dette viser, at den potentielle forskel mellem værdierne for internt afkast og WACC-værdierne for hvert relevant tidspunkt, med stor sandsynlighed er endnu større.

(259)

De beregninger, der ligger til grund for estimeringen af projektets interne afkast, kombineret med de estimerede WACC-værdier kan desuden bruges til at beregne nettonutidsværdien (NPV) af de samlede tab, som forventes i projektets levetid, hvis det blev finansieret af en markedsøkonomisk investor. Projektet forventes navnlig at give et tab på 600 mio. EUR i referencescenariet med en markeds-WACC på 7,88 % og et internt afkast på 7,35 %, som er middelværdierne for 2017-tallene (128).

(260)

Ud over sammenligningen mellem WACC og det interne bekræftede den korte analyse af LCOE også, at Paks II's normaliserede omkostninger ved produktion af elektricitet ikke vil blive dækket af de forventede priser.

(261)

På grundlag af disse resultater konkluderer Kommissionen, at projektet ikke vil give et tilstrækkeligt udbytte til at dække omkostningerne for en privat investor, som kun har adgang til finansiering på markedsvilkår. Selv om tallene fra februar 2017 er de mest relevante for MEIP-testen, er de resultater, der udledes af analysen af disse tal, gyldige, selv om analysen foretages ved brug af tal, der var tilgængelige, da den oprindelige investeringsbeslutning blev truffet i december 2014.

(262)

På grundlag af den vurdering, der her er redegjort for, konkluderer Kommissionen, at en privat investor ikke ville have investeret i projektet på samme vilkår og betingelser. Da Paks II drager fuld fordel af et nyt aktiv med en økonomisk værdi, finder Kommissionen følgende, at foranstaltningen indebærer en økonomisk fordel for Paks II.

5.1.2.   OVERFØRSEL AF STATSMIDLER OG TILREGNELSE TIL STATEN

(263)

Som anført i åbningsafgørelsen påtænker Ungarn at finansiere opførelsen af projektet med offentlige midler, hvoraf 80 % er et lån fra Den Russiske Føderation og 20 % er Ungarns egne midler. Ungarn vil direkte finansiere alle investeringer, der er nødvendige for idriftsættelse, udvikling og opførelse af kraftenhed 5 og 6 i overensstemmelse med den mellemstatslige finansieringsaftale. Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltningen indebærer en overførsel af midler fra den ungarske stat.

(264)

Kommissionen minder også om, at foranstaltningen kan tilregnes den ungarske stat, da Ungarn har truffet beslutningen om at investere i projektet og træffer beslutning om udbetaling af de midler til betaling af købsprisen i henhold til EPC-kontrakten og egenkapitalfinansieringen af de to nye Paks II-reaktorer.

5.1.3.   SELEKTIVITET

(265)

En foranstaltning er selektiv, såfremt den kun begunstiger visse virksomheder eller visse produktioner. Kommissionen gentager, at foranstaltningen er selektiv, fordi den kun vedrører en enkelt virksomhed, for så vidt som Ungarn har udpeget Paks II i regeringens resolution 1429/2014 (VII. 31.), som den ungarske godkendte organisation, som bliver ejer og operatør af de nye kernekraftenheder. Fordelen vurderes derfor at være selektiv.

5.1.4.   INDVIRKNING PÅ SAMHANDELEN OG KONKURRENCEFORDREJNING

(266)

Som Kommissionen har påpeget i åbningsafgørelsen, er elmarkedet blevet liberaliseret i Unionen, og elproducenterne er involveret i handel mellem medlemsstaterne. Den ungarske elektricitetsinfrastruktur er desuden forholdsvis stærk og har pålidelige sammenkoblinger (svarende til 30 % af den indenlandsk installerede kapacitet) med nabomedlemsstaterne. Selv om Ungarn er nettoimportør, viser figur 5 i betragtning 49, at Ungarn også eksporterer elektricitet, ikke blot til det sammenkoblede tjekkiske, slovakiske, ungarske og rumænske day-ahead-marked (siden 2014), men også til Østrig og Kroatien.

(267)

Den anmeldte foranstaltning vil gøre det muligt at udvikle en betydelig kapacitet, som andre private markedsoperatører fra Ungarn eller andre medlemsstater, der anvender alternative teknologier, ellers kunne have investeret i. Eftersom elektricitet handles på tværs af grænserne, kan enhver selektiv fordel til en virksomhed potentielt påvirke samhandelen inden for Unionen.

(268)

Kommissionen gentager derfor, at foranstaltningen truer med at fordreje konkurrencen.

5.1.5.   KONKLUSION OM FOREKOMSTEN AF STATSSTØTTE

(269)

Eftersom Kommissionen konkluderer, at foranstaltningen indebærer en økonomisk fordel for Paks II, og de øvrige kriterier for forekomsten af statsstøtte er opfyldt, konkluderer Kommissionen, at den ungarske stat med dette projekt yder støtte til Paks II, som udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

5.2.   STØTTENS LOVLIGHED

(270)

I overensstemmelse med åbningsafgørelsen (se betragtning 116) fastholder Kommissionen, at den endelige investeringsbeslutning, hvormed Paks II endelig iværksætter opførelsen af de to nye reaktorer, endnu ikke er truffet, og at der endnu ikke er foretaget betalinger i henhold til EPC-kontrakten, selv om der allerede er indgået en række aftaler, og den oprindelige investeringsbeslutning er blevet truffet. Ved at anmelde foranstaltningen, inden den gennemføres. har Ungarn overholdt standstill-forpligtelsen i artikel 108, stk. 3, TEUF.

5.3.   FORENELIGHED

(271)

Da foranstaltningen blev anset for at udgøre statsstøtte, har Kommissionen yderligere undersøgt, om foranstaltningen kan anses for forenelig med det indre marked.

(272)

Kommissionen bemærker, at foranstaltningen efter Ungarns opfattelse ikke udgør statsstøtte, men at Ungarn alligevel har fremsat argumenter vedrørende foranstaltningens forenelighed med det indre marked som svar på åbningsafgørelsen og de tredjepartsbemærkninger, som Kommissionen modtog efter åbningsafgørelsens offentliggørelse (se afsnit 3.2.).

5.3.1.   RETSGRUNDLAG FOR VURDERINGEN

(273)

Som nævnt i åbningsafgørelsens afsnit 3.3.1 kan Kommissionen erklære en foranstaltning for direkte forenelig i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, hvis foranstaltningen har til formål at nå et mål af fælles interesse, hvis den er nødvendig og står i et rimeligt forhold til dette mål, and hvis den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(274)

Foranstaltningen skal opfylde følgende betingelser: i) den har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, ii) den er målrettet mod situationer, hvor støtten kan føre til en væsentlig forbedring, som markedet ikke i sig selv kan give (f.eks. afhjælpning af et markedssvigt), iii) den foreslåede foranstaltning er et politisk virkemiddel, der egner sig til at opfylde målet af fælles interesse, iv) den har en tilskyndelsesvirkning, v) den står i et rimeligt forhold til de behov, der ligger til grund for dens gennemførelse, og vi) den fordrejer ikke uforholdsmæssigt konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne.

(275)

I deres svar på åbningsafgørelsen har de ungarske myndigheder anført, at statsstøttereglerne, navnlig det almindelige forbud mod statsstøtte, ikke finder anvendelse på foranstaltninger, der er omfattet af Euratomtraktaten.

(276)

Kommissionen anerkender, at den omhandlede investering er en aktivitet, der er omfattet af Euratomtraktaten (se traktatens bilag II). Dette forhold alene bevirker imidlertid ikke, at artikel 107 og 108 TEUF ikke finder anvendelse ved vurderingen af finansieringen af sådanne aktiviteter.

(277)

Selv om Euratomtraktatens artikel 2, litra c), pålægger medlemsstaterne at lette investeringer på kerneenergiområdet, og Euratomtraktatens artikel 40 forpligter Unionen til at offentliggøre programmer af vejledende karakter for at fremme investeringer i kerneenergi, indeholder Euratomtraktaten ikke specifikke bestemmelser, som pålægger en medlemsstat at kontrollere finansieringen af sådanne investeringer. I henhold til Euratomtraktatens artikel 106a, stk. 3, berører bestemmelserne i TEUF ikke bestemmelserne i Euratomtraktaten.

(278)

Artikel 107 og 108 TEUF fraviger ikke bestemmelserne i Euratomtraktaten, da der ikke er fastsat andre statsstøtteregler i Euratomtraktaten, og da den statsstøttekontrol, som Kommissionen udfører i henhold til artikel 107 og 108 TEUF, ikke er til hinder for opfyldelsen af Euratomtraktatens mål om fremme af nye investeringer i kerneenergi.

5.3.2.   FORENELIGHED MED EU-RETTEN UD OVER STATSSTØTTEREGLERNE

(279)

Adskillige interesserede parter har indgivet bemærkninger vedrørende foranstaltningens forenelighed med direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU (navnlig direktiv 2014/25/EU som følge af de sektorspecifikke regler) og artikel 8 i direktiv 2009/72/EF (eldirektivet). Kommissionen har derfor vurderet, i hvilket omfang en eventuel uforenelighed med bestemmelserne i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU og artikel 8 i direktiv 2009/72/EF, for så vidt angår den direkte tildeling af kontrakten vedrørende opførelsen af to nye reaktorer på Paks II til en virksomhed, kan påvirke vurderingen af statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF.

(280)

Det følger af Domstolens faste praksis, at »når Kommissionen anvender proceduren på området for statsstøtte, er den i medfør af traktatens almindelige opbygning forpligtet til at respektere sammenhængen mellem de bestemmelser, der regulerer statsstøtte, og de andre særlige bestemmelser end dem, der vedrører statsstøtte, og således vurdere den pågældende støttes forenelighed med disse særlige bestemmelser. Der gælder dog kun en sådan forpligtelse for Kommissionen med hensyn til de vilkår for en støtte, der er uløseligt forbundet med støttens formål i en sådan grad, at det ikke ville være muligt at vurdere dem isoleret. (…) En forpligtelse for Kommissionen til, i forbindelse med en procedure på støtteområdet — uanset forbindelsen mellem støttemåden og formålet med den pågældende støtte — at tage endelig stilling til, om der foreligger en tilsidesættelse af andre EU-retlige bestemmelser end dem, der er indeholdt i artikel 107 TEUF og 108 TEUF, (…) ville nemlig være i strid med for det første de proceduremæssige regler og garantier, der til dels er meget divergerende og indebærer forskellige retsfølger, og som er særlige for de procedurer, der er specielt fastsat for kontrollen med anvendelsen af disse bestemmelser, og for det andet med princippet om autonomien af de administrative procedurer og søgsmålsadgangen. (…) Hvis den pågældende støttemåde er uløseligt forbundet med støttens formål, vil dens forenelighed med andre bestemmelser end dem, der vedrører statsstøtte, således blive vurderet af Kommissionen inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 108 TEUF, og denne vurdering vil kunne føre til, at det blev fastslået, at den omhandlede støtte er uforenelig med det indre marked. Hvis den pågældende støttemåde kan udskilles fra støttens formål, er Kommissionen derimod ikke forpligtet til at vurdere dens forenelighed med andre bestemmelser end dem, der vedrører statsstøtte, inden for rammerne af den procedure, der er fastsat i artikel 108 TEUF« (129).

(281)

I lyset af det ovenstående mener Kommissionen, for så vidt angår den anmeldte foranstaltning, at dens vurdering af forenelighed kan blive påvirket af en eventuel manglende overensstemmelse med direktiv 2014/25/EU, hvis foranstaltningen medfører yderligere fordrejning af konkurrencen og samhandelen på elmarkedet (det marked, hvor støttemodtageren — Paks II — vil drive virksomhed).

(282)

Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at direktiv 2014/25/EU er relevant med hensyn til den direkte tildeling af kontrakten vedrørende opførelsen af de to nye reaktorer til en bestemt virksomhed. I den foreliggende sag har JSC NIAEP, en virksomhed med aktiviteter inden for opførelse af nukleare anlæg, direkte fået til opgave at opføre de to nye reaktorer gennem den mellemstatslige aftale, men JSC NIAEP er ikke modtager af støtten. Støttemodtageren er Paks II, en deltager på elmarkedet, som kommer til at eje og drive de to nye reaktorer. Som nævnt i åbningsafgørelsen anses JSC NIAEP ikke for en potentiel modtager af den pågældende foranstaltning.

(283)

En mulig manglende overholdelse af udbudsreglerne i den foreliggende sag kan derfor fordreje konkurrencen på markedet for opførelse af nukleare anlæg. Formålet med investeringsstøtten til Paks II er imidlertid at sætte dette selskab i stand til at producere elektricitet, uden at det skal bære investeringsomkostningerne til opførelse af nukleare anlæg. Der er følgelig ikke konstateret yderligere fordrejning af konkurrencen og samhandelen på elmarkedet, som ville opstå ved manglende overholdelse af direktiv 2014/25/EU, for så vidt angår den direkte tildeling af anlægsarbejdet til JSC NIAEP.

(284)

Da der ikke er konstateret en »uløselig forbindelse« mellem den mulige overtrædelse af direktiv 2014/25/EU og formålet med støtten, har denne mulige overtrædelse ingen betydning for vurderingen af støttens forenelighed.

(285)

Ungarns overholdelse af direktiv 2014/25/EU er under alle omstændigheder blevet vurderet i en særskilt procedure af Kommissionen, som på grundlag af de tilgængelige oplysninger foreløbigt har konkluderet, at de procedurer, der er fastsat i direktiv 2014/25/EU, ikke finder anvendelse på tildelingen af opgaven med at opføre to reaktorer i henhold til direktivets artikel 50, litra c).

(286)

Med hensyn til den mulige overtrædelse af artikel 8 i direktiv 2009/72/EF finder Kommissionen, at kravet om anvendelse af en udbudsprocedure eller en anden procedure, der opfylder samme krav om gennemsigtighed og ikkediskrimination, for at tilvejebringe ny kapacitet ikke er absolut. I henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 1, første punktum, skal medlemsstaterne fastlægge bestemmelser i national ret, som gør det muligt at anvende en udbudsprocedure for at tilvejebringe ny kapacitet. Ungarn har overholdt dette krav ved at gennemføre kravet i dets lov om elektricitet (130). I henhold til artikel 8, stk. 1, andet punktum, må en udbudsprocedure imidlertid ikke kræves, den produktionskapacitet, der skal etableres i henhold til bevillingsproceduren i direktivets artikel 7, er tilstrækkelige til at garantere forsyningssikkerheden. Følgende gør sig gældende i den foreliggende sag: Projektet er blevet godkendt (efter bevillingsproceduren i artikel 7) netop med henblik på bl.a. at afhjælpe det fremtidige forventede gab i indenlandsk installeret kapacitet, og Kommissionen er ikke blevet forelagt oplysninger, der viser, at den installerede kapacitet ikke vil være tilstrækkelig. Et krav om en udbudsprocedure eller en tilsvarende procedure i henhold til artikel 8 direktiv 2009/72/EF finder derfor ikke anvendelse på dette projekt. I lyset af ovenstående er Kommissionen ikke blevet forelagt tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at artikel 8 i direktiv 2009/72/EF finder anvendelse.

(287)

Kommissionen finder derfor, at vurderingen af den anmeldte foranstaltning i henhold til statsstøttereglerne ikke berøres af overholdelsen af andre bestemmelser i EU-retten.

5.3.3.   MÅL AF FÆLLES INTERESSE

(288)

Som anført i åbningsafgørelsens afsnit 3.3.2 skal foranstaltningen bidrage til et veldefineret mål af fælles interesse. Når et mål er blevet anerkendt af Unionen som et mål i medlemsstaternes fælles interesse, er det følgelig et mål af fælles interesse.

(289)

Kommissionen har bemærket, at foranstaltningen omfatter specifik støtte til nuklear teknologi. Kommissionen har i den forbindelse bemærket, at Unionen i henhold til Euratomtraktatens artikel 2, litra c), skal »lette investeringer og, særligt ved at støtte virksomhedernes initiativ, oprettelsen af sådanne væsentlige anlæg, som er nødvendige for kerneenergiens udvikling i Fællesskabet«.

(290)

Investeringsstøtten til Paks II, som Ungarn påtænker at yde med henblik på at fremme kerneenergi, kan derfor efter Kommissionens opfattelse anses for at forfølge et mål af fælles interesse ved at fremme nye investeringer i kernekraft.

(291)

Flere interesserede parter har fremsat bemærkninger om, at Ungarns investeringer i kerneenergi i henhold til Euratomtraktaten ikke kan anses for at være et mål af fælles interesse.

(292)

Euratomtraktatens bestemmelser blev imidlertid efter Kommissionens opfattelse udtrykkeligt bekræftet ved Lissabontraktaten, og Euratomtraktaten kan derfor ikke betragtes som en udløbet eller forældet traktat, der ikke finder anvendelse. Parterne i Lissabontraktaten fandt, at Euratomtraktatens bestemmelser fortsat skal have fuld retlig virkning (131). I betragtningerne til Euratomtraktaten anerkendes det, at der bør skabes betingelser for udvikling af en stærk kerneenergiindustri. Ligesom i tidligere kommissionsafgørelser (132) konkluderer Kommissionen, at fremme af kerneenergi er et centralt mål i Euratomtraktaten og derfor for Unionen. Som anført i betragtningerne til Euratomtraktaten er Kommissionen en institution i Atomenergifællesskabet og er forpligtet til at »skabe betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed«. Kommissionen bør tage denne forpligtelse i betragtning, når den udøver sine beføjelser til at godkende statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), og artikel 108, stk. 2, TEUF.

(293)

Selv om udviklingen af kerneenergi ikke er obligatorisk for medlemsstaterne, og nogle medlemsstater har valgt ikke at opføre og udvikle kernekraftværker, kan fremme af investeringer i kerneenergi anses for et mål af fælles interesse, for så vidt angår statsstøttekontrol. Mange mål, som kan accepteres og anerkendes i henhold til statsstøttereglerne og i praksis, f.eks. regional udvikling, er faktisk kun relevante for en enkelt medlemsstat eller kun få medlemsstater.

(294)

Kommissionen konkluderer derfor, at den foranstaltning, som de ungarske myndigheder påtænker at yde, har til formål at fremme nye investeringer i kernekraft i overensstemmelse med Euratomtraktaten.

(295)

Efter åbningsafgørelsen fremsendte de ungarske myndigheder ajourførte oplysninger fra TSO-undersøgelser, som tager import og udviklingen i efterspørgslen i betragtning. Ifølge den undersøgelse, som MAVIR har gennemført (nævnt i betragtning 50), vil det ungarske marked få brug for mindst 5,3 GW yderligere ny elproduktionskapacitet inden 2026 og lidt mere end 7 GW inden udgangen af prognoseperioden i 2031. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen til fremme af kerneenergi forfølger et mål af fælles interesse fastsat i Euratomtraktaten og samtidig bidrager til forsyningssikkerheden.

5.3.4.   STØTTENS NØDVENDIGHED OG MARKEDSSVIGT

(296)

Kommissionen konstaterede i åbningsafgørelsen, at kerneenergi er kendetegnet ved ekstremt høje faste irreversible omkostninger(»sunk costs«) og meget lange amortiseringsperioder for disse omkostninger. Det betyder, at investorer, der overvejer at investere i kernekraftsektoren, vil blive eksponeret for betydelige finansielle risici.

(297)

Kommissionen anmodede om oplysninger om potentielle nye investeringer i kerneenergi (uden statsstøtte), tidslinjerne (i betragtning af de særlige forhold, der kendetegner det ungarske elmarked), deres forventede udvikling og en markedsmodel i denne henseende med henblik på at vurdere, om der foreligger markedssvigt, som kan påvirke nye investeringer i kernekraftprojekter i Ungarn, og hvilke projekter der da var tale om.

(298)

Som nævnt i åbningsafgørelsens betragtning 129 skal Kommissionen, med henblik på at fastslå, om støtten er nødvendig, afgøre, om foranstaltningen er rettet mod en situation, hvor den kan føre til en væsentlig forbedring, som markedsmekanismerne ikke i sig selv kan give, eksempelvis ved at afhjælpe et veldefineret markedssvigt.

(299)

Eksistensen af et markedssvigt indgår i vurderingen af, om støtten er nødvendig for at nå det mål af fælles interesse, der forfølges. I den foreliggende sag forfølger Ungarn målet om at fremme nye investeringer i kerneenergi som fastsat i Euratomtraktaten med henblik på at afhjælpe det overordnede gab i indenlandsk installeret kapacitet, som landet snart står over for. Kommissionen skal derfor vurdere, om statsstøtte er nødvendig for at nå målet om at fremme nye investeringer i kerneenergi.

(300)

Kommissionen minder i den forbindelse om de interesserede parters bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen bør vurdere, om investeringer i elproduktion generelt er kendetegnet ved et markedssvigt. Nogle interesserede parter har bemærket, at der ikke foreligger markedssvigt for sådanne investeringer, og at den nuværende lave engrospris på elektricitet blot er en reaktion på markedets normale funktion. Andre interesserede parter har gjort gældende, at Kommissionen bør definere det relevante marked, hvorpå eksistensen af markedssvigt vurderes, som det liberaliserede indre marked for elektricitet. Hvis der var tale om et markedssvigt på dette relevante marked, ville den bedste løsning til afhjælpning heraf desuden ikke et kernekraftværk.

(301)

I sin vurdering af, om støtten er nødvendig, undersøger Kommissionen imidlertid, om målet af fælles interesse kan opfyldes uden statslig indgriben, eller om et markedssvigt forhindrer dette. Ved vurderingen af støttens nødvendighed skal Kommissionen ikke først definere et relevant marked. For at fastslå, om der foreligger et markedssvigt, skal Kommissionen først og fremmest afgøre, hvilket mål af fælles interesse der forfølges af medlemsstaten. Denne foranstaltnings mål af fælles interesse berører ikke det indre marked for elektricitet generelt eller investeringer i elproduktion generelt. Det vedrører derimod fremme af nye investeringer i kerneenergi som fastsat i Euratomtraktaten, som ubestrideligt er en del af elmarkedet og vil bidrage til at tackle Ungarns fremtidige gab i samlet installeret kapacitet. Kommissionen skal for det andet undersøge, hvorvidt det frie samspil mellem udbud og efterspørgsel på elmarkedet generelt sikrer, at målet om nye investeringer i kerneenergi kan opfyldes uden statslig indgriben. Det er ikke nødvendigt at definere et bestemt marked i denne henseende.

(302)

Kommissionen har derfor vurderet, om der er tale om et markedssvigt, for så vidt angår målet om at fremme nye investeringer i kerneenergi i Ungarn, og om dette gør sig gældende for det ungarske marked som helhed eller kun for kerneenergi.

(303)

I denne afgørelses afsnit 5.1.1.4 konkluderer Kommissionen, at projektet ikke vil give et tilstrækkeligt afkast til at dække omkostningerne for en privat investor, som kun kan få adgang til finansiering på markedsvilkår, da det forventede interne afkast af investeringen er lavere end en markedsbaseret benchmark-WACC-sats for projektet, og at en rationel privat investor derfor ikke ville investere på sådanne betingelser uden yderligere statsstøtte.

(304)

Med hensyn til investeringer i kerneenergi anerkender Ungarn, at denne teknologi er karakteriseret ved meget høje investeringsomkostninger i begyndelsen og meget lange ventetider, før investorerne modtager afkast.

(305)

I åbningsafgørelsen gives der en beskrivelse af det ungarske elmarked og rationalet bag Ungarns beslutning om at gennemføre et nyt kernekraftprojekt, navnlig det forhold, at de eksisterende kraftværker snart forventes at blive afviklet. Som nævnt i betragtning 14 til åbningsafgørelsen antages det i den gennemførlighedsundersøgelse, som MVM-gruppen har udarbejdet om gennemførelsen og finansieringen af et nyt kernekraftværk, at 6 000 MW af den installerede bruttokapacitet på 8-9 000 MW vil forsvinde inden 2025 som følge af lukningen af forældede kraftværker.

(306)

Som nævnt i betragtning 15 og 45 til åbningsafgørelsen forventer den ungarske TSO, MAVIR, et betydeligt gab i den fremtidige samlede installeret kapacitet i Ungarn (133). Ifølge de seneste tilgængelige oplysninger (nævnt i betragtning 50 til denne afgørelse) peger de nye estimater på et samlet kapacitetsbehov på over 7 GW i 2031. Ifølge de ungarske myndigheder vil den nuværende lokale elproduktion derfor i stigende grad ikke kunne opfylde den stigende energiefterspørgsel, og Ungarn vil således uundgåeligt komme ud for et gab mellem elektricitetsudbud og -efterspørgsel, stigende afhængighed af importeret energi og stigende energipriser for slutbrugerne, hvis der ikke foretages nye investeringer i kraftværker. Paks II-projektet på 2,4 GW vil bidrage til at opfylde dette behov.

(307)

De ungarske myndigheder har desuden henvist til MAVIR's konstatering af, at der — på trods af det påpegede store kapacitetsgab — kun opføres relativt lidt ny kapacitet i Ungarn, som nævnt i åbningsafgørelsens betragtning 46 og tabel 2 i denne afgørelses betragtning 51. Kommissionen stiller sig derfor tvivlende overfor, om et markedssvigt, der gør sig gældende i forbindelse med nye investeringer i kerneenergi i Ungarn, specifikt for den type investering.

(308)

Kommissionen bemærker, at investeringer i ny kerneenergi i Europa er kendetegnet ved usikkerhedsfaktorer, og at statsstøtteforanstaltninger kan planlægges i nogle tilfælde. Kommissionen har undersøgt de oplysninger, som Ungarn har forelagt med hensyn til nye kernekraftprojekter i Finland, Frankrig og Slovakiet, som hævdes at være finansieret på markedsvilkår. Ungarn har gjort gældende, at markedsfinansieringen af disse projekter udelukker, at der kan være tale om et markedssvigt for kernekraftprojekter (i hvert fald for visse medlemsstater). Kommissionen bemærker imidlertid, at beslutningerne om at investere i projekterne i Slovakiet, Frankrig og Finland (for reaktoren Olkiluoto 3) blev truffet inden den økonomiske krise i 2008 og før Fukushima-katastrofen, to begivenheder, som kan have haft stor betydning for investeringsparametrene. Investeringerne i Finland er desuden baseret på Mankala-forretningsmodellen (134), hvor de finske investorer får adgang til den producerede elektricitet til kostpris. Med Mankala-forretningsmodellen kan de mange aktionærer i investeringsselskabet dele risiciene, således at det ikke kun er en enkelt eller nogle få større aktionærer, som skal påtage sig hele projektrisikoen i forbindelse med opførelsen af et kernekraftværk.

(309)

Efter Ungarns opfattelse bør Paks II sammenlignes med Hanhikivi-1-projektet i Finland, som opføres af Fennovoima. Kommissionen bemærker, at Hanhikivi-1-projektet, ud over at benytte Mankala-forretningsmodellen, også ejer 34 % af aktierne i leverandøren, Rosatom, som skal opføre kraftværket. Kommissionen har ikke mulighed for at sammenligne de to projekter, som tilsyneladende har forskellige risikoprofiler med hensyn i hvert fald aktieposter. Som investor påtager Ungarn sig risikoen ved Paks II-projektet alene, mens Mankala-investorerne deler byrden. Leverandøren af kraftværker kan, som direkte aktionær i Hanhikivi-1-projektet, handle anderledes i Paks II-projektet, hvis denne alene er ansvarlig i henhold til EPC-kontrakten og ikke som investor eller aktionær.

(310)

Kernekraftprojekter, som allerede er under opførelse, er derfor ikke umiddelbart velegnede benchmarks til at vurdere, hvorvidt der er tale om markedssvigt i forbindelse med nye investeringer i kernekraft.

(311)

Ungarn har desuden indgivet oplysninger om planer i andre medlemsstater om udvikling af nye kernekraftværker: Litauen, Rumænien, Bulgarien og Tjekkiet. Disse planer er imidlertid enten behæftet med usikkerhed, er stadig under forhandling med hensyn til de nødvendige støtteforanstaltninger og finansieringsstrukturer (135) eller omfatter dækning af prisrisiko gennem differencekontrakter (136). Eftersom disse planer øjensynligt endnu ikke er blevet gennemført, udgør de ikke en gyldig indikator for vurderingen af tilstedeværelsen af et markedssvigt.

(312)

Ifølge en undersøgelse gennemført af ICF Consulting Services for Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender vedrørende en konsekvensanalyse af Euratoms lånefacilitet (137) (»ICF-undersøgelsen«) har kernekraftprojekter visse unikke karakteristika, der gør deres finansiering særligt problematisk. Disse karakteristika omfatter: de høje kapitalomkostninger og den tekniske kompleksitet ved kernekraftreaktorer, som indebærer relativt store risici i forbindelse med licensudstedelse, opførelse og drift, den lange tilbagebetalingsperiode, den ofte kontroversielle karakter af kernekraftprojekter, som giver anledning til yderligere politiske, offentlige og reguleringsmæssige risici, og behovet for klare strategier og finansieringsordninger for håndtering af radioaktivt affald og afvikling. Ud over de traditionelle udfordringer i forbindelse med finansiering står udviklere af kernekraftværker ifølge ICF-undersøgelsen over for skærpet granskning og forsigtighed fra mulige finansieringsinstitutter som følge af de aktuelle markedsforhold, nemlig den fortsatte virkninger af den globale finanskrise i 2008, Fukushima-ulykken, problemer i euroområdet og Basel III. Udfordringerne i forbindelse med finansiering har medført et fornyet fokus på projektrisiko (138). I ICF-undersøgelsen konstateres det på grundlag af udtalelser fra interessenter, som har deltager i undersøgelsen, at udfordringerne med finansiering i mindre grad skyldes manglende tilgængelighed af finansiering i den private sektor end den omstændighed, at de risici, der er forbundet med sådanne investeringer, er for høje i forhold til alternative investeringsmuligheder (dvs. i konventionel og vedvarende energiinfrastruktur). Det konkluderes i ICF-undersøgelsen, at det ikke er attraktivt at finansiere kernekraftteknologi, hvilket resulterer i et gab mellem det krævede investeringsniveau og det, som markedet er villig til at investere.

(313)

De finansielle risici i forbindelse med nye kernekraftprojekter omfatter: udviklings- og projektforberedelsesrisiko, anlægsrisiko, markeds- og indtægtsrisiko, politiske risici og reguleringsmæssige risici. Det konstateres i ICF-undersøgelsen, at de specifikke risici i forbindelse med kernekraft sammenlignet med andre typer elproduktion vedrører sikkerhedsstandarder for kernekraft, som medfører højere anlægsomkostninger og højere driftsomkostninger sammenlignet med andre energiteknologier, og den gennemsnitlige levetid for et kernekraftværk, som er væsentligt længere end sammenlignelige infrastrukturinvesteringer, hvilket giver anledning til dermed forbundne finansielle risici. Denne konstatering er i overensstemmelse med Kommissionens betragtninger i vurderingen af statsstøtte til Hinkley Point C (139).

(314)

Ifølge de interessenter, der blev hørt deltog i undersøgelsen, er markedsrisici er den primære hindring for investeringer i kernekraft. Med hensyn til markedsrisici konstateres det i ICF-undersøgelsen, at det tager længere tid at opføre og idriftsætte kernekraftværker med henblik på at opnå indtjening end kraftværker, der drives med konventionelle energikilder, som kan sættes i drift og være indtægtsgivende inden for tre år. En længere levetid for kraftværker betyder også, at afkastet optjenes over en længere periode i modsætning til kort- eller mellemlangsigtede investeringer i konventionelle energikilder. Da det er vanskeligt nøjagtigt at forudsige energipriser for en lang årrække, anvender investorer i prognoser for fremtidige priser på fossile brændstoffer, udbredelsen af vedvarende energi i sektoren og adgangen til vedvarende energi på netbetingelser og den fremtidige CO2-pris (140). Mens priserne på fossile brændstoffer fastsættes af markedet og i sagens natur er usikre, er CO2-prisen i en vis grad politisk betinget. Det er ifølge ICF-undersøgelsen uvist, om CO2-prisen i fremtiden til være tilstrækkelig høj til at sikre konkurrenceevnen for ikkefossile teknologier, herunder kerneenergi.

(315)

Kommissionen bemærker endvidere, at der generelt hersker stor uvished om elpriser på lang sigt, da de fremtidige priser på upstreammarkederne for gas, kul og olie samt de fremtidige politikker for vedvarende energi, kernekraft og emissionshandel alle har betydning for de fremtidige elpriser og meget vanskelige at forudsige. Denne konklusion understøttes også af lignende projekter i Unionen, hvor sikkerheden for indtægterne og sikre et output for elektriciteten var afgørende for investeringsbeslutningerne. Den nuværende tendens til lavere elpriser i Europa og et øget behov på elmarkederne for fleksibel energiproduktion skaber yderligere usikkerhed med hensyn til den fremtidige indtjening for et kernekraftværk, som producerer en ufleksibel grundlast.

(316)

I ICF-undersøgelsen udpeges der et yderligere element af markedsrisiko, nemlig kreditværdigheden for udvikleren eller forsyningsselskabet med ansvar for projektet og den medlemsstat, der yder finansiel støtte til projektet. Kreditværdigheden påvirker finansieringsomkostningerne, den kan blive for høje for private investeringer.

(317)

Ifølge ICF-undersøgelsen kan den lange finansieringsperiode og den lange systemlevetid for kernekraftværker eksponere dem for risici, der følger af ændringer i offentlig og politisk opbakning, som kan påvirke kernekraftprojekters kommercielle og finansielle levedygtighed. Investorer søger derfor garantier og vished for, at energikontrakten eller den anslåede driftstid for kraftværket vil blive overholdt efter dets opførelse. Investorernes bekymringer er også knyttet til reguleringsmæssige standarder, som kan ændre sig i løbet af et kernekraftværks livscyklus og kræve yderligere kapitalinvesteringer eller en stigning i driftsomkostningerne. Investorer er tilbageholdende med at finansiere sådanne projekter, medmindre der afsættes tilstrækkelige midler til sikkerhedsmæssige forbedringer. Dette er især vigtigt, når et kernekraftværk nærmer sig afslutningen af dets sædvanlige levetid, og dets levetid forlænges, hvilket kræver en ny godkendelse og opfyldelse af yderligere betingelser (141). De hørte interessenter anførte, at den politiske og reguleringsmæssige risiko var den tredjevigtigste hindring for investeringer i kernekraftværker.

(318)

Markedsliberalisering kan ifølge undersøgelsen også have en negativ indvirkning på størrelsen af investeringer i kernekraft sammenlignet med andre teknologier som følge af de større investeringer, der kræves. De lovgivningsmæssige rammer i hver medlemsstat har også betydning, da de påvirker forsyningsselskabets evne til at generere overskud og dermed også påvirker selskabets værdi og dets evne til at finansiere kernekraftudvikling med egne midler eller gennem langsigtede lån fra finansielle institutioner. En anden hindring for finansiering af nye investeringer i kernekraft vedrører Basel III-komitéen seneste regler for kapitalmarkederne, som kræver en forhøjelse af den kapital, som bankerne skal have som sikkerhed for langsigtede lån, f.eks. lån til udvikling af kernekraftværker (142).

(319)

Disse konstateringer er i tråd med bemærkningerne fra de ungarske myndigheder, som anfører, at der er en grænse for den finansielle risiko, som virksomheder i den private sektor og statslige budgetter kan påtage sig, når de foretager investeringer i individuelle projekter med store finansieringskrav, lange anlægsperioder og risici vedrørende levering og idriftsættelse, hvis de ikke er beskyttet mod forsinkelser og budgetoverskridelser. Investeringsresultaterne er højere inden for olie- og gassektoren end blandt forsyningsselskaber, især efter den seneste forværring af disse selskabers værdiansættelser. Hvis forsyningsselskaber investerer, investerer de også ofte sammen med andre forsyningsselskaber for at dele risiciene.

(320)

Modellering, som blev udført i forbindelse med ICF-undersøgelsen, viser, at investeringer i kernekraftværker ikke vil være konkurrencedygtige frem til 2030, men at denne manglende konkurrencedygtighed vil falde markant fra og med 2040. I worst case-scenariet med et ugunstigt økonomisk klima vil der næsten ikke blive foretaget nye investeringer i hele perioden (143). I ICF-undersøgelsen konstateres det også, at markedet bliver mere konkurrencepræget efter 2030, da CO2- og energipriserne fortsætter med at stige efter 2030. I ICF-undersøgelsen bruges følsomhedsmodeller til at vurdere udviklingen i CO2-prisen og dens indflydelse på investeringer i kernekraftværker. Ifølge undersøgelsen vil kernekraft ikke rentabel i perioden 2020-2025 under nogen af CO2-prisscenarierne.

(321)

Offentliggjorte oplysninger fra kreditvurderingstjenester (144) viser, at opførelsen af nye kernekraftværker generelt er giver negativ kredit, mens forsyningsselskaber har opnået positiv kredit ved at forlade kernekraftsektoren.

(322)

Modelleringen og resultaterne i ICF-undersøgelsen er fuldt ud relevante for markedssituationen i Ungarn, der — som nævnt i betragtning 305 og 306 — forventes at stå over for et betydeligt gab i den samlede installerede kapacitet i Ungarn. På baggrund af de elementer, der beskrevet i dette afsnit 5.3.4, finder Kommissionen derfor, at der er tale om et markedssvigt på finansieringsmarkedet, som påvirker nye investeringer i kernekraft, som også gælder for nye investeringer i kernekraft i Ungarn.

(323)

I forbindelse med denne afgørelse kan det naturligvis hævdes, at hovedrisiciene vedrørende udvikling, projektforberedelse og opførelse i hvert fald i et vist omfang mindskes af EPC-totalentreprisekontrakten. Dette mindsker imidlertid ikke markeds- og indtægtsrisiciene eller de politiske og reguleringsmæssige risici i forbindelse med Paks II. Foranstaltningen synes derfor at være nødvendig for at nå målet om at fremme nye investeringer i kerneenergi i Ungarn.

5.3.5.   PASSENDE INSTRUMENT

(324)

Kommissionen skal i sin vurdering afgøre, om den foreslåede foranstaltning er et passende politikinstrument til at nå målet af fælles interesse, nemlig at fremme kerneenergi.

(325)

Foranstaltningen har form af en investeringsforanstaltning ydet af den ungarske stat Paks II til udvikling af projektet. Ungarn har bekræftet, at det ikke har til hensigt at yde driftsstøtte til Paks II under systemets drift, og at statsstøtten kun vil dække investeringsomkostningerne til færdiggørelsen af projektet.

(326)

Efter åbningsafgørelsen har Ungarn ikke fremlagt oplysninger om potentielle alternative instrumenter, der kan give incitamenter til nye investeringer i kerneenergi.

(327)

Andre politiske instrumenter og ordninger, f.eks. lån på lempelige vilkår eller skattenedsættelser, vil efter Kommissionens opfattelse ikke være tilstrækkelige til at opnå det samme resultat som følge af projektets særlige karakter og omfanget af de nødvendige finansielle og andre ressourcer samt de potentielle markedssvigt, der er konstateret.

(328)

Kommissionen vurderer følgelig, at foranstaltningen er et passende instrument til opførelsen af de to nye Paks II-reaktorer.

5.3.6.   TILSKYNDELSESVIRKNING

(329)

For at foranstaltningen har en tilskyndelsesvirkning, skal den ændre den berørte virksomheds adfærd på en sådan måde, at den iværksætter yderligere aktiviteter, som den ikke ville have iværksat uden støtten, eller som den ville have iværksat på mere begrænset eller anden måde.

(330)

Kommissionen bemærker, at Paks II er et selskab, som er stiftet af staten alene med henblik på at udvikle og drive enhed 5 og 6 på kernekraftværket. Som beskrevet i betragtning 12, 26 og 27 ovenfor besluttede den ungarske stat at yde det finansielle bidrag til Paks II for at nå dette mål.

(331)

Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at projektet ikke vil blive videreført, fordi de nødvendige finansielle og andre ressourcer ikke vil være tilgængelige eller til rådighed for modtageren, som ikke har andre indtægtsgivende aktiviteter, og hvis kapitalstruktur leveres og udformes alene af staten. Dette blev bekræftet under den formelle undersøgelsesprocedure, hvor Kommissionen k