1.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/1

(1)

Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« om en europæisk vision om internetkonnektivitet for borgere og erhvervsliv på det digitale indre marked beskriver et antal mulige foranstaltninger, der kan forbedre konnektiviteten i Unionen.

(2)

Kommissionen erindrer i sin meddelelse af 26. august 2010 med titlen »En digital dagsorden for Europa« om, at Europa 2020-strategien understreger, at udbygningen af bredbåndsnet er et vigtigt middel til at fremme social integration og øge konkurrenceevnen i Unionen, og den bekræfter målsætningen om at sikre, at alle europæere inden 2020 skal have adgang til internethastigheder på over 30 Mbps, og at 50 % eller flere af de europæiske husstande skal være tilsluttet internetforbindelser på over 100 Mbps.

(3)

Som en af de foranstaltninger, der underbygger visionen om internetkonnektivitet på tværs af Unionen, fremmer Kommissionen i sin meddelelse af 14. september 2016 etableringen af lokale trådløse adgangspunkter gennem forenklede planlægningsprocedurer og færre lovgivningsmæssige hindringer. Sådanne adgangspunkter, herunder dem, der udgør et supplement til andre offentlige tjenesteydelser eller er af ikkekommerciel art, kan bidrage væsentligt til forbedring af nuværende trådløse kommunikationsnetværk og til udrulning af kommende generationer af sådanne netværk ved at lette bedre dækning, i takt med at behovet udvikler sig. Disse adgangspunkter bør kunne udgøre en del af et netværk med et fælles autentifikationssystem, som er gyldigtoveralt i Unionen, og andre gratis lokale trådløse konnektivitetsnet bør kunne tilslutte sig systemet. Dette system bør være i overensstemmelse med Unionens krav om databeskyttelse og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (4).

(4)

Med henblik på denne forordning betyder lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, hvad angår, at den er gratis, at den leveres, uden at der opkræves et vederlag herfor enten som direkte betaling eller andre former for vederlag, f.eks. i form af kommerciel reklame eller levering af personoplysninger til kommercielle formål. Hvad angår, at den er uden diskriminerende vilkår, betyder det, at den leveres med forbehold af restriktioner krævet efter EU-retten eller efter national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, samt at den er underlagt behovet for at sikre et smidigt fungerende netværk og navnlig behovet for at sikre en retfærdig tildeling af kapacitet mellem brugere på spidsbelastningstidspunkter.

(5)

Et konkurrencedygtigt marked og en lovgivningsramme, der kan tilpasses til udviklingen, og som fremmer konkurrence, investeringer og bred tilgængelighed og anvendelse af højkapacitetsdataforbindelser såvel som transeuropæiske netværk samt nye forretningsmodeller, er vigtige drivkræfter for investeringer i netværk med høj og meget høj kapacitet, som kan levere konnektivitet til borgerne i hele Unionen.

(6)

I lyset af Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 og for at fremme digital inklusion bør Unionen støtte tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til. En sådan støtte er indtil videre ikke omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (5) og (EU) nr. 283/2014 (6).

(7)

En sådan støtte bør tilskynde offentlige organer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (7) til at tilbyde lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, som et supplement til deres offentlige opgaver, således at det sikres, at befolkningerne i lokalsamfundene kan nyde godt af højhastighedsbredbånd og få mulighed for at forbedre deres digitale færdigheder på centrale steder i det offentlige liv. Sådanne organer kan omfatte kommuner, kommunesammenslutninger, andre lokale offentlige myndigheder og institutioner, biblioteker og hospitaler.

(8)

Lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, kan bidrage til at slå bro over den digitale kløft, navnlig i samfund, der halter bagud med hensyn til digitale færdigheder, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

(9)

Forbedret adgang til bredbånd med høj og meget høj hastighed og følgelig til onlinetjenester, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder, kan øge livskvaliteten ved at lette adgangen til tjenester, f.eks. e-sundhed og e-forvaltning, og kan fremme udviklingen af lokale små og mellemstore virksomheder.

(10)

For at sikre succes for støtten givet efter denne forordning og fremme Unionens aktion på dette område bør Kommissionen sikre, at de enheder, som gennemfører projekter, der nyder godt af Unionens finansielle støtte, som er til rådighed efter denne forordning, giver slutbrugerne så mange oplysninger som muligt om tjenesternes tilgængelighed, og bør gøre opmærksom på den omstændighed, at Unionen har ydet finansiering hertil. Sådanne oplysninger kan også give slutbrugerne let adgang til oplysninger om Unionen.

(11)

I betragtning af dets særlige formål og af, at det forfølger lokale behov, bør fremme af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det offentlige liv, udpeges som et særskilt projekt af fælles interesse i telekommunikationssektoren i den i forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 omhandlede betydning.

(12)

For at afsætte tilstrækkelige midler til fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund og sikre en vellykket gennemførelse heraf bør finansieringsrammen for gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten i telekommunikationssektoren øges med 25 000 000 EUR, og den bør kunne forhøjes til 50 000 000 EUR.

(13)

Da den støtte, som skal ydes i henhold til denne forordning, er af ikkekommerciel art, og da de individuelle projekter, der forventes, er små, bør den administrative byrde holdes på et minimum og stå i forhold til de forventede fordele, samtidig med at der tages hensyn til behovet for ansvarliggørelse og skabelse af den rette balance mellem forenkling og kontrol. Denne forordning bør derfor gennemføres ved hjælp af den mest relevante form for finansiel støtte, navnlig tilskud, for eksempel i form af kuponer, der er tilgængelige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8), nu eller i fremtiden. Den støtte, der skal ydes i henhold til nærværende forordning, bør ikke baseres på finansielle instrumenter. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør finde anvendelse.

(14)

I betragtning af de finansielle midlers begrænsede omfang i forhold til det mulige høje antal ansøgninger bør de administrative procedurer forenkles, således at der hurtigt kan træffes en afgørelse. Forordning (EU) nr. 1316/2013 bør ændres for at give medlemsstaterne mulighed for at give samtykke til de kategorier af forslag, der opfylder kravene i afsnit 4 i bilaget til forordning (EU) nr. 283/2014, med henblik på at undgå individuel godkendelse af ansøgninger og for at sikre, at det ikke er obligatorisk med attestering af udgifter og årlig indberetning til Kommissionen for tilskud eller andre former for finansiel bistand, der ydes inden for rammerne af denne forordning.

(15)

På grund af den begrænsede rækkevidde af hvert enkelt lokalt trådløst adgangspunkt og den lave værdi af de individuelle projekter, der er omfattet, forventes adgangspunkter, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, ikke at udfordre kommercielle tilbud. For yderligere at sikre, at sådan finansiel bistand ikke uretmæssigt forvrider konkurrencen, fortrænger private investeringer eller fjerner private investorers incitamenter til at investere, bør den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, begrænses til projekter, der ikke duplikerer allerede eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber i samme offentlige rum. Denne forordning bør ikke hindre fastsættelse af begrænsninger i brugervilkår og -betingelser såsom begrænsning af konnektivitet i et tidsrum eller til et rimeligt højeste dataforbrug.

(16)

Supplerende støtte kan bidrage til at opnå en større virkning og bør derfor ikke udelukkes. Sådan supplerende støtte kan komme fra enten offentlige finansieringskilder såsom EU-fonde eller nationale fonde, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, eller fra private finansieringskilder.

(17)

Det disponible budget bør fordeles på en geografisk afbalanceret måde på tværs af medlemsstaterne til projekter og som udgangspunkt efter »først til mølle«-princippet. Den mekanisme, der har til formål at sikre geografisk balance, bør medtages i de relevante arbejdsprogrammer, der vedtages i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013, og bør yderligere præciseres i indkaldelser af forslag vedtaget i overensstemmelse med nævnte forordning, hvis det er nødvendigt, ved f.eks. at muliggøre øget deltagelse af ansøgere fra medlemsstater, hvor benyttelsen af tilskud eller andre former for finansiel støtte har været forholdsvis lav.

(18)

For at sikre at tilrådighedsstillelsen af konnektivitet i henhold til denne forordning finder sted hurtigt, bør finansiel bistand gennemføres med størst mulig anvendelse af onlineværktøjer, der giver mulighed for hurtig indgivelse og håndtering af ansøgninger og støtter gennemførelse, overvågning og kontrol af de installerede lokale trådløse adgangspunkter. Kommissionen og de relevante myndigheder i medlemsstaterne bør fremme projektet af fælles interesse.

(19)

Denne forordning berører ikke national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, såsom nationale bestemmelser, der forhindrer kommuner i at stille trådløs konnektivitet, der er gratis, til rådighed direkte, samtidig med at det giver dem mulighed for at tilvejebringe sådan konnektivitet gennem private enheder.

(20)

Da der er presserende behov for internetkonnektivitet i Unionen og for at fremme adgang til netværk, der i hele Unionen, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, kan levere en internetoplevelse af høj kvalitet, der som minimum er baseret på højhastighedsbredbåndstjenester, og for samtidig gerne at nå målene for det europæiske gigabitsamfund, bør den finansielle bistand fordeles på en geografisk afbalanceret måde.

(21)

Støttemodtagende enheder bør forpligtes til at levere den gratis trådløse konnektivitet i mindst tre år.

(22)

Aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, bør anvende det nyeste og bedst tilgængelige udstyr, som kan levere let tilgængelig og passende beskyttet højhastighedskonnektivitet, der er gratis og uden diskriminerende vilkår, til sine brugere.

(23)

Målet for denne forordning, nemlig at støtte tilrådighedsstillelsen af trådløs konnektivitet af høj kvalitet i lokalsamfund i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)

Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, nr. 1), affattes således:

»1)   »projekt af fælles interesse«: et projekt, der er udpeget i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013, forordning (EU) nr. 347/2013 eller forordning (EU) nr. 283/2014 (*1)

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).«"

2)

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4.   I telekommunikationssektoren skal CEF støtte aktioner, der har til formål at opfylde de mål, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 283/2014.«

3)

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra b), affattes således:

4)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 9 indsættes følgende stykke:

»1a.   Når behovet for at undgå en uretmæssig administrativ byrde berettiger det, navnlig i tilfælde af tilskud med lav værdi i den i artikel 185 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 omhandlede betydning, kan de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede medlemsstater give deres samtykke til en særlig kategori af forslag i henhold til de arbejdsprogrammer, som er vedtaget i medfør af nærværende forordnings artikel 17, uden at udpege individuelle ansøgere. Et sådant samtykke fjerner behovet for, at medlemsstaterne giver samtykke til hver enkelt ansøgning.«

6)

I artikel 10, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»Aktioner inden for tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfund finansieres ved finansiel støtte fra Unionen, der dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.«

7)

Artikel 14, stk. 1, affattes således:

»1.   Finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, kan anvendes til at lette adgangen til finansiering for enheder, som gennemfører aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013, (EU) nr. 347/2013 og (EU) nr. 283/2014, samt til opfyldelsen af nævnte forordningers mål. Disse finansielle instrumenter skal være baseret på forhåndsvurderinger af markedsdefekter eller suboptimale investeringsforhold og investeringsbehov. De væsentligste bestemmelser, vilkår og procedurer for hvert finansielt instrument er dem, der er fastsat i bilag I, del III, til nærværende forordning.«

8)

Artikel 17, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen fastsætter, når den vedtager flerårige og sektorspecifikke årlige arbejdsprogrammer, udvælgelses- og tildelingskriterier i overensstemmelse med de fastlagte mål og prioriteter i denne forordnings artikel 3 og 4 og i forordning (EU) nr. 1315/2013, (EU) nr. 347/2013 og (EU) nr. 283/2014. Kommissionen tager ved fastlæggelsen af tildelingskriterierne hensyn til de generelle retningslinjer i bilag I, del V, til nærværende forordning.«

9)

I artikel 22 tilføjes følgende stykker:

»Attestering af de i denne artikels stk. 2 omhandlede udgiftsbeløb er ikke obligatorisk for tilskud eller andre former for finansiel støtte, der ydes i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 283/2014.

Kravet om årlig underretning af Kommissionen, jf. denne artikels stk. 3, gælder ikke for tilskud eller andre former for finansiel støtte, der ydes i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 283/2014.«

1)

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»h)   »lokalt trådløst adgangspunkt«: et stykke effektsvagt udstyr af lille størrelse, der opererer inden for en lille rækkevidde ved anvendelse af en ikkeeksklusiv basisradiofrekvens, for hvilken betingelserne for tilgængelighed og effektiv anvendelse til nævnte formål er harmoniseret på EU-plan, og som giver brugerne trådløs adgang til et elektronisk kommunikationsnet.«

2)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende litra:

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 6 indsættes følgende stykke:

»8a.   Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfund, skal for at være støtteberettigede opfylde kriterierne i bilagets afsnit 4.«

5)

I artikel 8, stk. 9, tilføjes følgende litra:

6)

I bilaget tilføjes følgende afsnit:

»AFSNIT 4. TRÅDLØS KONNEKTIVITET I LOKALSAMFUND

Aktioner skal sigte mod tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for det offentlige liv i lokalsamfund, for at være berettiget til finansiel bistand. Med henblik på tilgængelighed skal disse aktioner som minimum give adgang til tjenester på den berørte medlemsstats relevante sprog og, så vidt muligt, på andre af EU-institutionernes officielle sprog.

Den finansielle bistand skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (*2), der i overensstemmelse med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.

Aktioner med henblik på tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet er berettiget til finansiering, hvis de:

Aktioner, der duplikerer eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum, er ikke berettiget til at modtage finansiering. En sådan duplikering kan undgås ved at sikre, at omfanget af adgangspunkter, der finansieres i henhold til denne forordning, er udformet således, at det hovedsagelig dækker offentlige rum og ikke overlapper med eksisterende private eller offentlige tilbud med lignende karakteristika.

Det budget, der er til rådighed, fordeles på en geografisk afbalanceret måde på tværs af medlemsstaterne til aktioner, der opfylder betingelserne i dette afsnit, i lyset af antallet af modtagne forslag og som udgangspunkt efter »først til mølle«-princippet. Den samlede tildeling af midler i medfør af hver indkaldelse omfatter alle medlemsstater, fra hvilke støtteberettigede forslag modtages.

Aktioner, der finansieres efter dette afsnit, skal være operationelle og overvåges nøje af Kommissionen i mindst tre år. Kommissionens overvågning skal fortsætte efter den operationelle periode for at give et overblik over disse aktioners funktionalitet og mulige bidrag til fremtidige initiativer.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).«"

1.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/9

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 (2) indføres der en ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

(2)

Den nuværende ensartede udformning af opholdstilladelser, der har været anvendt i 20 år, betragtes som kompromitteret i lyset af alvorlige tilfælde af efterligning og forfalskning.

(3)

En ny fælles udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere bør derfor fastsættes med mere moderne sikkerhedselementer med henblik på at gøre sådanne tilladelser mere sikre og at forhindre forfalskning.

(4)

Tredjelandsstatsborgere, som har en gyldig opholdstilladelse i den ensartede udformning og udstedt af en af de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne i fuldt omfang, har ret til at færdes frit i op til 90 dage inden for Schengenområdet, forudsat at de opfylder de indrejsebetingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (3) (Schengengrænsekodeks).

(5)

EU-lovgivningen om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold fastsætter ordninger med tildeling af yderligere rettigheder vedrørende mobilitet med særlige betingelser for indrejse og ophold i medlemsstater, som er bundet af denne lovgivning. Opholdstilladelser udstedt i overensstemmelse med nævnte lovgivning anvender den ensartede udformning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002. For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at identificere tredjelandsstatsborgere, som kan gøre brug af disse særlige rettigheder vedrørende mobilitet, er det derfor vigtigt, at disse opholdstilladelser tydeligt angiver de relevante oplysninger såsom »forsker«, »studerende« eller »ICT« i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(6)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(8)

Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(9)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5).

(10)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7).

(11)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (9).

(12)

For at gøre det muligt for medlemsstaterne at få opbrugt eksisterende lagre af opholdstilladelser bør der fastsættes en overgangsperiode, inden for hvilken medlemsstaterne stadig kan anvende de gamle opholdstilladelser.

(13)

Forordning (EF) nr. 1030/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —