ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 286

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
1. november 2017


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1953 af 25. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014, for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund ( 1 )

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

9

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

1.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1953

af 25. oktober 2017

om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og forordning (EU) nr. 283/2014, for så vidt angår fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« om en europæisk vision om internetkonnektivitet for borgere og erhvervsliv på det digitale indre marked beskriver et antal mulige foranstaltninger, der kan forbedre konnektiviteten i Unionen.

(2)

Kommissionen erindrer i sin meddelelse af 26. august 2010 med titlen »En digital dagsorden for Europa« om, at Europa 2020-strategien understreger, at udbygningen af bredbåndsnet er et vigtigt middel til at fremme social integration og øge konkurrenceevnen i Unionen, og den bekræfter målsætningen om at sikre, at alle europæere inden 2020 skal have adgang til internethastigheder på over 30 Mbps, og at 50 % eller flere af de europæiske husstande skal være tilsluttet internetforbindelser på over 100 Mbps.

(3)

Som en af de foranstaltninger, der underbygger visionen om internetkonnektivitet på tværs af Unionen, fremmer Kommissionen i sin meddelelse af 14. september 2016 etableringen af lokale trådløse adgangspunkter gennem forenklede planlægningsprocedurer og færre lovgivningsmæssige hindringer. Sådanne adgangspunkter, herunder dem, der udgør et supplement til andre offentlige tjenesteydelser eller er af ikkekommerciel art, kan bidrage væsentligt til forbedring af nuværende trådløse kommunikationsnetværk og til udrulning af kommende generationer af sådanne netværk ved at lette bedre dækning, i takt med at behovet udvikler sig. Disse adgangspunkter bør kunne udgøre en del af et netværk med et fælles autentifikationssystem, som er gyldigtoveralt i Unionen, og andre gratis lokale trådløse konnektivitetsnet bør kunne tilslutte sig systemet. Dette system bør være i overensstemmelse med Unionens krav om databeskyttelse og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 (4).

(4)

Med henblik på denne forordning betyder lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, hvad angår, at den er gratis, at den leveres, uden at der opkræves et vederlag herfor enten som direkte betaling eller andre former for vederlag, f.eks. i form af kommerciel reklame eller levering af personoplysninger til kommercielle formål. Hvad angår, at den er uden diskriminerende vilkår, betyder det, at den leveres med forbehold af restriktioner krævet efter EU-retten eller efter national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, samt at den er underlagt behovet for at sikre et smidigt fungerende netværk og navnlig behovet for at sikre en retfærdig tildeling af kapacitet mellem brugere på spidsbelastningstidspunkter.

(5)

Et konkurrencedygtigt marked og en lovgivningsramme, der kan tilpasses til udviklingen, og som fremmer konkurrence, investeringer og bred tilgængelighed og anvendelse af højkapacitetsdataforbindelser såvel som transeuropæiske netværk samt nye forretningsmodeller, er vigtige drivkræfter for investeringer i netværk med høj og meget høj kapacitet, som kan levere konnektivitet til borgerne i hele Unionen.

(6)

I lyset af Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 og for at fremme digital inklusion bør Unionen støtte tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til. En sådan støtte er indtil videre ikke omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (5) og (EU) nr. 283/2014 (6).

(7)

En sådan støtte bør tilskynde offentlige organer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (7) til at tilbyde lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, som et supplement til deres offentlige opgaver, således at det sikres, at befolkningerne i lokalsamfundene kan nyde godt af højhastighedsbredbånd og få mulighed for at forbedre deres digitale færdigheder på centrale steder i det offentlige liv. Sådanne organer kan omfatte kommuner, kommunesammenslutninger, andre lokale offentlige myndigheder og institutioner, biblioteker og hospitaler.

(8)

Lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, kan bidrage til at slå bro over den digitale kløft, navnlig i samfund, der halter bagud med hensyn til digitale færdigheder, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

(9)

Forbedret adgang til bredbånd med høj og meget høj hastighed og følgelig til onlinetjenester, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder, kan øge livskvaliteten ved at lette adgangen til tjenester, f.eks. e-sundhed og e-forvaltning, og kan fremme udviklingen af lokale små og mellemstore virksomheder.

(10)

For at sikre succes for støtten givet efter denne forordning og fremme Unionens aktion på dette område bør Kommissionen sikre, at de enheder, som gennemfører projekter, der nyder godt af Unionens finansielle støtte, som er til rådighed efter denne forordning, giver slutbrugerne så mange oplysninger som muligt om tjenesternes tilgængelighed, og bør gøre opmærksom på den omstændighed, at Unionen har ydet finansiering hertil. Sådanne oplysninger kan også give slutbrugerne let adgang til oplysninger om Unionen.

(11)

I betragtning af dets særlige formål og af, at det forfølger lokale behov, bør fremme af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det offentlige liv, udpeges som et særskilt projekt af fælles interesse i telekommunikationssektoren i den i forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 omhandlede betydning.

(12)

For at afsætte tilstrækkelige midler til fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund og sikre en vellykket gennemførelse heraf bør finansieringsrammen for gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten i telekommunikationssektoren øges med 25 000 000 EUR, og den bør kunne forhøjes til 50 000 000 EUR.

(13)

Da den støtte, som skal ydes i henhold til denne forordning, er af ikkekommerciel art, og da de individuelle projekter, der forventes, er små, bør den administrative byrde holdes på et minimum og stå i forhold til de forventede fordele, samtidig med at der tages hensyn til behovet for ansvarliggørelse og skabelse af den rette balance mellem forenkling og kontrol. Denne forordning bør derfor gennemføres ved hjælp af den mest relevante form for finansiel støtte, navnlig tilskud, for eksempel i form af kuponer, der er tilgængelige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8), nu eller i fremtiden. Den støtte, der skal ydes i henhold til nærværende forordning, bør ikke baseres på finansielle instrumenter. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør finde anvendelse.

(14)

I betragtning af de finansielle midlers begrænsede omfang i forhold til det mulige høje antal ansøgninger bør de administrative procedurer forenkles, således at der hurtigt kan træffes en afgørelse. Forordning (EU) nr. 1316/2013 bør ændres for at give medlemsstaterne mulighed for at give samtykke til de kategorier af forslag, der opfylder kravene i afsnit 4 i bilaget til forordning (EU) nr. 283/2014, med henblik på at undgå individuel godkendelse af ansøgninger og for at sikre, at det ikke er obligatorisk med attestering af udgifter og årlig indberetning til Kommissionen for tilskud eller andre former for finansiel bistand, der ydes inden for rammerne af denne forordning.

(15)

På grund af den begrænsede rækkevidde af hvert enkelt lokalt trådløst adgangspunkt og den lave værdi af de individuelle projekter, der er omfattet, forventes adgangspunkter, der modtager finansiel bistand i henhold til denne forordning, ikke at udfordre kommercielle tilbud. For yderligere at sikre, at sådan finansiel bistand ikke uretmæssigt forvrider konkurrencen, fortrænger private investeringer eller fjerner private investorers incitamenter til at investere, bør den støtte, der ydes i henhold til denne forordning, begrænses til projekter, der ikke duplikerer allerede eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber i samme offentlige rum. Denne forordning bør ikke hindre fastsættelse af begrænsninger i brugervilkår og -betingelser såsom begrænsning af konnektivitet i et tidsrum eller til et rimeligt højeste dataforbrug.

(16)

Supplerende støtte kan bidrage til at opnå en større virkning og bør derfor ikke udelukkes. Sådan supplerende støtte kan komme fra enten offentlige finansieringskilder såsom EU-fonde eller nationale fonde, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, eller fra private finansieringskilder.

(17)

Det disponible budget bør fordeles på en geografisk afbalanceret måde på tværs af medlemsstaterne til projekter og som udgangspunkt efter »først til mølle«-princippet. Den mekanisme, der har til formål at sikre geografisk balance, bør medtages i de relevante arbejdsprogrammer, der vedtages i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013, og bør yderligere præciseres i indkaldelser af forslag vedtaget i overensstemmelse med nævnte forordning, hvis det er nødvendigt, ved f.eks. at muliggøre øget deltagelse af ansøgere fra medlemsstater, hvor benyttelsen af tilskud eller andre former for finansiel støtte har været forholdsvis lav.

(18)

For at sikre at tilrådighedsstillelsen af konnektivitet i henhold til denne forordning finder sted hurtigt, bør finansiel bistand gennemføres med størst mulig anvendelse af onlineværktøjer, der giver mulighed for hurtig indgivelse og håndtering af ansøgninger og støtter gennemførelse, overvågning og kontrol af de installerede lokale trådløse adgangspunkter. Kommissionen og de relevante myndigheder i medlemsstaterne bør fremme projektet af fælles interesse.

(19)

Denne forordning berører ikke national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, såsom nationale bestemmelser, der forhindrer kommuner i at stille trådløs konnektivitet, der er gratis, til rådighed direkte, samtidig med at det giver dem mulighed for at tilvejebringe sådan konnektivitet gennem private enheder.

(20)

Da der er presserende behov for internetkonnektivitet i Unionen og for at fremme adgang til netværk, der i hele Unionen, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, kan levere en internetoplevelse af høj kvalitet, der som minimum er baseret på højhastighedsbredbåndstjenester, og for samtidig gerne at nå målene for det europæiske gigabitsamfund, bør den finansielle bistand fordeles på en geografisk afbalanceret måde.

(21)

Støttemodtagende enheder bør forpligtes til at levere den gratis trådløse konnektivitet i mindst tre år.

(22)

Aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, bør anvende det nyeste og bedst tilgængelige udstyr, som kan levere let tilgængelig og passende beskyttet højhastighedskonnektivitet, der er gratis og uden diskriminerende vilkår, til sine brugere.

(23)

Målet for denne forordning, nemlig at støtte tilrådighedsstillelsen af trådløs konnektivitet af høj kvalitet i lokalsamfund i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)

Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013

I forordning (EU) nr. 1316/2013 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, nr. 1), affattes således:

»1)   »projekt af fælles interesse«: et projekt, der er udpeget i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013, forordning (EU) nr. 347/2013 eller forordning (EU) nr. 283/2014 (*1)

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).«"

2)

Artikel 4, stk. 4, affattes således:

»4.   I telekommunikationssektoren skal CEF støtte aktioner, der har til formål at opfylde de mål, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 283/2014.«

3)

Artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra b), affattes således:

»b)

telekommunikationssektoren: 1 066 602 000 EUR«.

4)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Kun aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1315/2013, (EU) nr. 347/2013 og (EU) nr. 283/2014 samt programstøtteaktioner er berettiget til støtte via Unionens finansielle støtte, navnlig i form af tilskud, offentlige udbud og finansielle instrumenter.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.   I telekommunikationssektoren er alle aktioner til gennemførelse af projekter af fælles interesse og programstøtteaktioner, der er identificeret i forordning (EU) nr. 283/2014, og som opfylder kriterierne og/eller betingelserne for støtteberettigelse, der er fastsat i overensstemmelse med nævnte forordning, berettiget til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til nærværende forordning som følger:

a)

generiske tjenester, centrale tjenesteplatforme og programstøtteaktioner finansieres ved hjælp af tilskud og/eller offentlige udbud

b)

aktioner inden for bredbåndsnet finansieres som hovedregel gennem finansielle instrumenter

c)

aktioner inden for tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfund finansieres gennem tilskud eller andre former for finansiel støtte, bortset fra finansielle instrumenter.«

5)

I artikel 9 indsættes følgende stykke:

»1a.   Når behovet for at undgå en uretmæssig administrativ byrde berettiger det, navnlig i tilfælde af tilskud med lav værdi i den i artikel 185 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 omhandlede betydning, kan de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede medlemsstater give deres samtykke til en særlig kategori af forslag i henhold til de arbejdsprogrammer, som er vedtaget i medfør af nærværende forordnings artikel 17, uden at udpege individuelle ansøgere. Et sådant samtykke fjerner behovet for, at medlemsstaterne giver samtykke til hver enkelt ansøgning.«

6)

I artikel 10, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»Aktioner inden for tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfund finansieres ved finansiel støtte fra Unionen, der dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.«

7)

Artikel 14, stk. 1, affattes således:

»1.   Finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til afsnit VIII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, kan anvendes til at lette adgangen til finansiering for enheder, som gennemfører aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013, (EU) nr. 347/2013 og (EU) nr. 283/2014, samt til opfyldelsen af nævnte forordningers mål. Disse finansielle instrumenter skal være baseret på forhåndsvurderinger af markedsdefekter eller suboptimale investeringsforhold og investeringsbehov. De væsentligste bestemmelser, vilkår og procedurer for hvert finansielt instrument er dem, der er fastsat i bilag I, del III, til nærværende forordning.«

8)

Artikel 17, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen fastsætter, når den vedtager flerårige og sektorspecifikke årlige arbejdsprogrammer, udvælgelses- og tildelingskriterier i overensstemmelse med de fastlagte mål og prioriteter i denne forordnings artikel 3 og 4 og i forordning (EU) nr. 1315/2013, (EU) nr. 347/2013 og (EU) nr. 283/2014. Kommissionen tager ved fastlæggelsen af tildelingskriterierne hensyn til de generelle retningslinjer i bilag I, del V, til nærværende forordning.«

9)

I artikel 22 tilføjes følgende stykker:

»Attestering af de i denne artikels stk. 2 omhandlede udgiftsbeløb er ikke obligatorisk for tilskud eller andre former for finansiel støtte, der ydes i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 283/2014.

Kravet om årlig underretning af Kommissionen, jf. denne artikels stk. 3, gælder ikke for tilskud eller andre former for finansiel støtte, der ydes i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 283/2014.«

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) nr. 283/2014

I forordning (EU) nr. 283/2014 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»h)   »lokalt trådløst adgangspunkt«: et stykke effektsvagt udstyr af lille størrelse, der opererer inden for en lille rækkevidde ved anvendelse af en ikkeeksklusiv basisradiofrekvens, for hvilken betingelserne for tilgængelighed og effektiv anvendelse til nævnte formål er harmoniseret på EU-plan, og som giver brugerne trådløs adgang til et elektronisk kommunikationsnet.«

2)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»c)

støtte tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfund.«

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Følgende stykke indsættes:

»5a.   Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for tilrådighedsstillelse af gratis lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfund, støttes ved:

a)

tilskud, og/eller

b)

andre former for finansiel bistand, bortset fra finansielle instrumenter.«

b)

Stk. 7, andet afsnit, affattes således:

»Dette beløb fastsættes til 15 % af finansieringsrammen for telekommunikationssektoren, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1316/2013.«

4)

I artikel 6 indsættes følgende stykke:

»8a.   Aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse inden for tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet af høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfund, skal for at være støtteberettigede opfylde kriterierne i bilagets afsnit 4.«

5)

I artikel 8, stk. 9, tilføjes følgende litra:

»d)

antallet af forbindelser til lokale trådløse adgangspunkter, der er etableret ved hjælp af aktioner, der gennemfører bilagets afsnit 4.«

6)

I bilaget tilføjes følgende afsnit:

»AFSNIT 4. TRÅDLØS KONNEKTIVITET I LOKALSAMFUND

Aktioner skal sigte mod tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for det offentlige liv i lokalsamfund, for at være berettiget til finansiel bistand. Med henblik på tilgængelighed skal disse aktioner som minimum give adgang til tjenester på den berørte medlemsstats relevante sprog og, så vidt muligt, på andre af EU-institutionernes officielle sprog.

Den finansielle bistand skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (*2), der i overensstemmelse med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.

Aktioner med henblik på tilrådighedsstillelse af lokal trådløs konnektivitet er berettiget til finansiering, hvis de:

1)

gennemføres af et offentligt organ, jf. andet afsnit, der er i stand til at planlægge og føre tilsyn med installeringen af indendørs og udendørs lokale trådløse adgangspunkter i offentlige rum samt i stand til at sikre mindst tre års finansiering af driftsomkostningerne i forbindelse hermed

2)

bygger på højhastighedsbredbånd, der gør det muligt at levere en internetoplevelse af høj kvalitet til brugerne, og som

a)

er gratis og uden diskriminerende vilkår, let tilgængelig, sikker og anvender det nyeste og bedst tilgængelige udstyr, der kan levere højhastighedsforbindelser til sine brugere, og

b)

understøtter adgang til innovative digitale tjenesteydelser såsom dem, der udbydes via digitaltjenesteinfrastrukturer

3)

anvender den fælles visuelle identitet, som Kommissionen skal udvikle, og linker til de tilhørende onlineværktøjer

4)

overholder princippet om netneutralitet for så vidt angår transmissionskapacitet (backhaul), effektiv anvendelse af offentlige midler og evnen til at tilpasse projekterne til de bedste teknologiske tilbud

5)

forpligter sig til at anskaffe det nødvendige udstyr og/eller tilhørende installationstjenester i overensstemmelse med gældende ret for at sikre, at projekter ikke unødigt forvrider konkurrencen.

Aktioner, der duplikerer eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum, er ikke berettiget til at modtage finansiering. En sådan duplikering kan undgås ved at sikre, at omfanget af adgangspunkter, der finansieres i henhold til denne forordning, er udformet således, at det hovedsagelig dækker offentlige rum og ikke overlapper med eksisterende private eller offentlige tilbud med lignende karakteristika.

Det budget, der er til rådighed, fordeles på en geografisk afbalanceret måde på tværs af medlemsstaterne til aktioner, der opfylder betingelserne i dette afsnit, i lyset af antallet af modtagne forslag og som udgangspunkt efter »først til mølle«-princippet. Den samlede tildeling af midler i medfør af hver indkaldelse omfatter alle medlemsstater, fra hvilke støtteberettigede forslag modtages.

Aktioner, der finansieres efter dette afsnit, skal være operationelle og overvåges nøje af Kommissionen i mindst tre år. Kommissionens overvågning skal fortsætte efter den operationelle periode for at give et overblik over disse aktioners funktionalitet og mulige bidrag til fremtidige initiativer.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).«"

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT C 125 af 21.4.2017, s. 69.

(2)  EUT C 207 af 30.6.2017, s. 87.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.9.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.10.2017.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).


Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at WiFi4EU-initiativet skal have meningsfuld virkning og skalerbarhed. Med henblik herpå noterer de, at hvis en stigning på 25 000 000 EUR til 50 000 000 EUR i finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF i telekommunikationssektoren ikke kan sikres fuldt ud, kan Kommissionen foreslå reallokeringer inden for denne ramme for at lette den samlede finansiering til fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund på 120 000 000 EUR.


1.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/9


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1954

af 25. oktober 2017

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 (2) indføres der en ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.

(2)

Den nuværende ensartede udformning af opholdstilladelser, der har været anvendt i 20 år, betragtes som kompromitteret i lyset af alvorlige tilfælde af efterligning og forfalskning.

(3)

En ny fælles udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere bør derfor fastsættes med mere moderne sikkerhedselementer med henblik på at gøre sådanne tilladelser mere sikre og at forhindre forfalskning.

(4)

Tredjelandsstatsborgere, som har en gyldig opholdstilladelse i den ensartede udformning og udstedt af en af de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne i fuldt omfang, har ret til at færdes frit i op til 90 dage inden for Schengenområdet, forudsat at de opfylder de indrejsebetingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (3) (Schengengrænsekodeks).

(5)

EU-lovgivningen om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold fastsætter ordninger med tildeling af yderligere rettigheder vedrørende mobilitet med særlige betingelser for indrejse og ophold i medlemsstater, som er bundet af denne lovgivning. Opholdstilladelser udstedt i overensstemmelse med nævnte lovgivning anvender den ensartede udformning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002. For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at identificere tredjelandsstatsborgere, som kan gøre brug af disse særlige rettigheder vedrørende mobilitet, er det derfor vigtigt, at disse opholdstilladelser tydeligt angiver de relevante oplysninger såsom »forsker«, »studerende« eller »ICT« i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen.

(6)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(8)

Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(9)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5).

(10)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7).

(11)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (9).

(12)

For at gøre det muligt for medlemsstaterne at få opbrugt eksisterende lagre af opholdstilladelser bør der fastsættes en overgangsperiode, inden for hvilken medlemsstaterne stadig kan anvende de gamle opholdstilladelser.

(13)

Forordning (EF) nr. 1030/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 erstattes af billederne og teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Opholdstilladelser, som er i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002, og som gælder indtil den dato, der er nævnt i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, kan udstedes indtil seks måneder efter nævnte dato.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Medlemsstaterne anvender denne forordning senest 15 måneder efter vedtagelsen af de supplerende tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1030/2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 2017.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 13.9.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.10.2017.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(4)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(5)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(6)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(7)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(8)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(9)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


BILAG

»

BILAG

KORTETS FORSIDE OG BAGSIDE

Image

Image

a)   Beskrivelse

Opholdstilladelsen med biometriske data udfærdiges som et selvstændigt dokument i ID 1-format. Den trækker på specifikationerne i ICAO-dokumentet om maskinlæsbare rejsedokumenter (dokument 9303, syvende udgave, 2015). Den indeholder følgende (1):

 

Kortets forside:

1.

Landekoden på tre bogstaver for den udstedende medlemsstat som fastsat i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare rejsedokumenter, integreret i baggrundstrykket.

2.

ICAO-symbolet for et maskinlæsbart rejsedokument med en kontaktløs mikrochip (e-MRTD-symbol) i optisk variable farver. Det fremtræder i forskellige farver afhængigt af synsvinklen.

3.1.

Dokumenttitlen (opholdstilladelse) anføres på den udstedende medlemsstats sprog.

3.2.

Gentagelse af dokumenttitlen, der er henvist til i rubrik 3.1, på mindst ét andet (og højst to andre) af EU-institutionernes officielle sprog for at gøre det lettere at genkende kortet som en opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere.

4.1.

Dokumentnummeret.

4.2.

Gentagelse af dokumentnummeret (med særlige sikkerhedselementer).

5.

Kortadgangsnummeret (CAN).

Overskrifterne til rubrik 6-12 anføres på den udstedende medlemsstats sprog. Den udstedende medlemsstat kan tilføje et andet af EU-institutionernes officielle sprog på samme linje, idet der i alt må være højst to sprog.

6.

Navn: efternavn(e) og fornavn(e) i nævnte rækkefølge (2).

7.

Køn.

8.

Nationalitet.

9.

Fødselsdato.

10.

Tilladelsens art: Hvilken form for opholdstilladelse medlemsstaten har udstedt til tredjelandsstatsborgeren. På opholdstilladelsen for et familiemedlem til en unionsborger, der ikke har udnyttet retten til fri bevægelighed, skal anføres oplysningen »familiemedlem«. Hvad angår personer, der er berettigede i medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (3), kan medlemsstaterne anføre »berettiget person i medfør af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF«.

11.

Dokumentets udløbsdato (4).

12.

Bemærkninger: Medlemsstaterne kan angive de nærmere detaljer og oplysninger til national brug, der er påkrævede i medfør af deres nationale bestemmelser om tredjelandsstatsborgere, herunder oplysninger vedrørende en eventuel arbejdstilladelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse (5).

13.

Et identitetsfoto integreres på en sikker måde i kortet og sikres ved hjælp af et diffraktivt optisk variabelt billede (DOVID).

14.

Indehaverens underskrift.

15.

DOVID til portrætbeskyttelse.

 

Kortets bagside:

16.

Bemærkninger: Medlemsstaterne kan angive de nærmere oplysninger til national brug, der er påkrævet i medfør af deres nationale bestemmelser om tredjelandsstatsborgere, herunder oplysninger vedrørende en eventuel arbejdstilladelse (6), efterfulgt af to obligatoriske rubrikker:

16.1.

Udstedelsesdato, udstedelsessted/udstedende myndighed: Opholdstilladelsens udstedelsesdato og -sted. Udstedelsesstedet kan i givet fald erstattes med en henvisning til den udstedende myndighed.

16.2.

Fødested

Rubrik 16.1 og 16.2 kan efterfølges af fakultative rubrikker (7) som f.eks. »Indehaverens adresse«.

16.3.

Fakultativ rubrik til brug for oplysninger vedrørende kortets fremstilling, såsom producentens navn, udgavenummer osv.

17.

Maskinlæsbart område. Det maskinlæsbare område skal være i overensstemmelse med de relevante ICAO-retningslinjer i ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare rejsedokumenter.

18.

Det trykte areal indeholder medlemsstatens nationale logo, således at opholdstilladelsen kan skelnes fra opholdstilladelser udstedt af andre medlemsstater, og således at der gives sikkerhed for dens nationale oprindelse.

19.

Det maskinlæsbare område indeholder en trykt tekst i baggrundstrykket, som angiver den udstedende medlemsstat. Denne tekst må ikke påvirke det maskinlæsbare områdes tekniske elementer.

Synlige nationale sikkerhedselementer (med forbehold af de tekniske specifikationer, der er fastlagt i medfør af denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra f)):

20.

Der skal anvendes en RF-chip som lagringsmedium i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4a. I opholdstilladelsen kan medlemsstaterne også integrere et dobbelt interface eller en separat kontaktchip til national brug. En sådan kontaktchip placeres på kortets bagside, skal overholde ISO-standarderne og må ikke på nogen måde påvirke RF-chippen.

21.

Fakultativt transparent vindue.

22.

Fakultativt transparent ramme.

b)   Farve, trykmetode

Medlemsstaterne fastlægger farve og trykmetode i overensstemmelse med de ensartede regler, der er fastsat i dette bilag, og de supplerende tekniske specifikationer, der fastlægges i overensstemmelse med denne forordnings artikel 2.

c)   Materiale

Kortet fremstilles udelukkende af polycarbonat eller tilsvarende syntetisk polymer (som kan holde i mindst 10 år).

d)   Trykketeknikker

Følgende trykketeknikker anvendes:

Baggrundsoffsettryk med høj sikkerhed

UV-fluorescerende tryk

Regnbuetryk.

Forsidens sikkerhedsdesign skal kunne skelnes fra kortets bagside.

e)   Nummerering

Dokumentnummeret angives mere end ét sted på dokumentet (bortset fra det maskinlæsbare område).

f)   Beskyttelse mod kopiering

En opgraderet DOVID, som sikrer en identifikationskvalitet og et sikkerhedsniveau, der er mindst lige så højt som den anordning, der anvendes i den nuværende ensartede udformning af visa, anvendes på opholdstilladelsens forside med et avanceret design og avancerede elementer, herunder et forbedret diffraktivt element til avanceret maskinkontrol.

g)   Personliggørelsesteknik

For at sikre at oplysningerne på opholdstilladelsen er tilstrækkeligt beskyttede mod efterlignings- eller forfalskningsforsøg, integreres personoplysninger, herunder fotografi, indehaverens underskrift og de andre vigtigste oplysninger, i dokumentets grundmateriale. Til denne personliggørelse anvendes lasergraveringsteknologi eller anden tilsvarende sikker teknologi.

h)   Medlemsstaterne kan også tilføje yderligere nationale sikkerhedselementer, forudsat at de er opført på den liste, der er opstillet i henhold til denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra f), at de er i overensstemmelse med ovenstående modellers harmoniserede udseende, og at effektiviteten af de ensartede sikkerhedselementer ikke forringes.

«

(1)  De overskrifter, der skal trykkes, er angivet i de tekniske specifikationer, som vedtages i henhold til denne forordnings artikel 6.

(2)  Der anvendes én enkelt rubrik til efternavne og fornavne. Efternavnene skal angives med store bogstaver; fornavnene med små bogstaver, men det første bogstav med stort bogstav. Der må ikke være adskillelse mellem efternavne og fornavne. Tegnet »,« er dog tilladt som adskillelse mellem første og andet efternavn eller fornavn (eksempel: TOLEDO, BURGOS Ana, Maria). Hvis det er nødvendigt, kan første og andet efternavn af pladshensyn placeres på samme linje, og det samme gælder efternavne og fornavne.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

(4)  Der anføres kun en dato i formatet (dd/mm/åååå) og ikke ord såsom »midlertidig« eller »tidsubegrænset«, eftersom udløbsdatoen refererer til det fysiske dokument og ikke til retten til ophold.

(5)  Yderligere bemærkninger kan også anføres i rubrik 16 (»Bemærkninger«) på kortets bagside.

(6)  Al den plads, der er tilgængelig på kortets bagside (bortset fra det maskinlæsbare område), forbeholdes rubrikken »Bemærkninger«. Her anføres de faktiske bemærkninger efterfulgt af de obligatoriske rubrikker (udstedelsesdato, udstedelsessted/udstedende myndighed, fødested) og efterfulgt af de fakultative rubrikker, som den enkelte medlemsstat har behov for.

(7)  Underoverskrifter skal angives inden de fakultative rubrikker.