ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 269

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
19. oktober 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/1897 af 18. oktober 2017 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1898 af 18. oktober 2017 om registrering af betegnelser i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Półtorak staropolski tradycyjny (GTS), Dwójniak staropolski tradycyjny (GTS), Trójniak staropolski tradycyjny (GTS), Czwórniak staropolski tradycyjny (GTS), Kiełbasa jałowcowa staropolska (GTS), Kiełbasa myśliwska staropolska (GTS) og Olej rydzowy tradycyjny (GTS))

3

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1899 af 18. oktober 2017 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Tradiční Lovecký salám/Tradičná Lovecká saláma (GTS) og Tradiční Špekáčky/Tradičné Špekačky (GTS))

5

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1900 af 18. oktober 2017 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Varaždinsko zelje (BOB))

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1901 af 18. oktober 2017 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Danbo (BGB))

10

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2017/1902 af 18. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for at tilpasse auktioneringen af kvoter til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 og med henblik på at opføre en auktionsplatform på listen, der agtes udpeget af Det Forenede Kongerige ( 1 )

13

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1903 af 18. oktober 2017 om godkendelse af præparaterne af Pediococcus parvulus DSM 28875, Lactobacillus casei DSM 28872 og Lactobacillus rhamnosus DSM 29226 som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter ( 1 )

22

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1904 af 18. oktober 2017 om godkendelse af et præparat af Bacillus licheniformis DSM 28710 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og hønniker (indehaver af godkendelsen er Huvepharma NV) ( 1 )

27

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1905 af 18. oktober 2017 om godkendelse af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079 som et tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og til mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning (indehaver af godkendelsen er Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS) ( 1 )

30

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1906 af 18. oktober 2017 om godkendelse af et præparat af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135) som et tilsætningsstof til foder til hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning (indehaver af godkendelsen er Huvepharma NV) ( 1 )

33

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1907 af 18. oktober 2017 om godkendelse af et præparat af Lactobacillus plantarum (KKP/593/p og KKP/788/p) og Lactobacillus buchneri (KKP/907/p) som et tilsætningsstof til foder til kvæg og får ( 1 )

36

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien

39

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2017/1909 af 18. oktober 2017 om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

44

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1910 af 17. oktober 2017 om ændring af beslutning 93/52/EØF for så vidt angår anerkendelse af bestemte regioner i Spanien som officielt frie for brucellose (B. melitensis), beslutning 2003/467/EF for så vidt angår kvægbesætningers status i Cypern og visse regioner i Spanien som officielt frie for brucellose og for så vidt angår kvægbesætningers status i Italien som officielt frie for enzootisk kvægleukose og beslutning 2005/779/EF for så vidt angår anerkendelse af regionen Campania i Italien som fri for smitsomt blæreudslæt hos svin (meddelt under nummer C(2017) 6891)  ( 1 )

46

 

 

III   Andre retsakter

 

 

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

 

*

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 081/17/KOL af 26. april 2017 om afslutning af den formelle undersøgelse af påstået statsstøtte gennem udlejning af grunde og ejendomme i Gufunes-området (Island) [2017/1911]

53

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1897

af 18. oktober 2017

om gennemførelse af forordning (EU) 2017/1509 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af forordning (EF) nr. 329/2007 (1), særlig artikel 47,1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 30. august 2017 forordning (EU) 2017/1509.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til Sikkerhedsrådets resolution (»UNSCR«) 1718 (2006), udpegede den 3. oktober 2017 fire fartøjer i medfør af punkt 6 i UNSCR 2375 (2017).

(3)

Bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT L 224 af 31.8.2017, s. 1.


BILAG

Følgende skibe tilføjes på listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag XIV til forordning (EU) 2017/1509.

Skibe, der er udpeget i henhold til punkt 6 i UNSCR 2375 (2017):

1.   Navn: PETREL 8

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 9562233 MMSI-nummer: 620233000

2.   Navn: HAO FAN 6

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 8628597. MMSI-nummer: 341985000

3.   Navn: TONG SAN 2

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 8937675 MMSI-nummer: 445539000

4.   Navn: JIE SHUN

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 8518780 MMSI-nummer: 514569000


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1898

af 18. oktober 2017

om registrering af betegnelser i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Półtorak staropolski tradycyjny (GTS), Dwójniak staropolski tradycyjny (GTS), Trójniak staropolski tradycyjny (GTS), Czwórniak staropolski tradycyjny (GTS), Kiełbasa jałowcowa staropolska (GTS), Kiełbasa myśliwska staropolska (GTS) og Olej rydzowy tradycyjny (GTS))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 26 og 52,2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1151/2012 har Polen indgivet betegnelserne »Półtorak staropolski tradycyjny«, »Dwójniak staropolski tradycyjny«, »Trójniak staropolski tradycyjny«, »Czwórniak staropolski tradycyjny«, »Kiełbasa jałowcowa staropolska«, »Kiełbasa myśliwska staropolska«, »Olej rydzowy tradycyjny« og »Kabanosy staropolskie« med henblik på registrering med betegnelsesforbehold i det register over garanterede traditionelle specialiteter, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Betegnelserne »Półtorak«, »Dwójniak«, »Trójniak«, »Czwórniak«, »Kiełbasa jałowcowa«, »Kiełbasa myśliwska«, »Olej rydzowy« og »Kabanosy« var tidligere registreret (2) som garanterede traditionelle specialiteter uden betegnelsesforbehold i overensstemmelse med artikel 13,1, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 (3).

(3)

Efter den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 26,1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, blev betegnelserne »Półtorak«, »Dwójniak«, »Trójniak« og »Czwórniak« suppleret af udtrykket »staropolski tradycyjny«, betegnelserne »Kiełbasa jałowcowa« og »Kiełbasa myśliwska« suppleret af udtrykket »staropolska«, betegnelsen »Olej rydzowy« suppleret af udtrykket »tradycyjny« og betegnelsen »Kabanosy« suppleret af »staropolskie«. Alle disse supplerende udtryk angiver produkternes traditionelle karakter, jf. artikel 26,1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(4)

Betegnelserne »Półtorak staropolski tradycyjny«, »Dwójniak staropolski tradycyjny«, »Trójniak staropolski tradycyjny«, »Czwórniak staropolski tradycyjny«, »Kiełbasa jałowcowa staropolska«, »Kiełbasa myśliwska staropolska«, »Olej rydzowy tradycyjny« og »Kabanosy staropolskie« blev undersøgt af Kommissionen og derefter offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

(5)

Kommissionen modtog en indsigelse vedrørende registreringen af »Kabanosy staropolskie«. Registreringen af denne betegnelse er således betinget af resultatet af indsigelsesproceduren, som gennemføres særskilt.

(6)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser i henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 vedrørende andre betegnelser end »Kabanosy staropolskie«, bør betegnelserne »Półtorak staropolski tradycyjny«, »Dwójniak staropolski tradycyjny«, »Trójniak staropolski tradycyjny«, »Czwórniak staropolski tradycyjny«, »Kiełbasa jałowcowa staropolska«, »Kiełbasa myśliwska staropolska« og »Olej rydzowy tradycyjny« derfor registreres med betegnelsesforbehold,

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelserne »Półtorak staropolski tradycyjny« (GTS), »Dwójniak staropolski tradycyjny« (GTS), »Trójniak staropolski tradycyjny« (GTS), »Czwórniak staropolski tradycyjny« (GTS), »Kiełbasa jałowcowa staropolska« (GTS), »Kiełbasa myśliwska staropolska« (GTS), »Olej rydzowy tradycyjny« (GTS) registreres med betegnelsesforbehold.

Varespecifikationen for de garanterede traditionelle specialiteter »Półtorak«, »Dwójniak«, »Trójniak«, »Czwórniak«, »Kiełbasa jałowcowa«, »Kiełbasa myśliwska« og »Olej rydzowy« anses for at være varespecifikation, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1151/2012, for de garanterede traditionelle specialiteter »Półtorak staropolski tradycyjny«, »Dwójniak staropolski tradycyjny«, »Trójniak staropolski tradycyjny«, »Czwórniak staropolski tradycyjny«, »Kiełbasa jałowcowa staropolska«, »Kiełbasa myśliwska staropolska« og »Olej rydzowy tradycyjny«, der hver især er beskyttet med betegnelseforbehold.

»Półtorak staropolski tradycyjny« (GTS), »Dwójniak staropolski tradycyjny« (GTS), »Trójniak staropolski tradycyjny« (GTS) og »Czwórniak staropolski tradycyjny« (GTS) er produkter i kategorien 1.8, dvs. andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) som opført i bilag XI i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (5), »Kiełbasa jałowcowa staropolska« (GTS) og »Kiełbasa myśliwska staropolska« (GTS) er produkter i kategorien 1.2, dvs. kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, mm.) som opført i nævnte bilag, »Olej rydzowy tradycyjny« (GTS) er et produkt i kategori 1.5, dvs. fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) som opført i samme bilag.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 729/2008 af 28. juli 2008 om registrering af betegnelser i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Czwórniak (GTS), Dwójniak (GTS), Półtorak (GTS), Trójniak (GTS)) (EUT L 200 af 29.7.2008, s. 6).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 379/2011 af 18. april 2011 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (»Kiełbasa jałowcowa« (GTS)) (EUT L 103 af 19.4.2011, s. 2).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 382/2011 af 18. april 2011 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (»Kiełbasa myśliwska« (GTS)) (EUT L 103 af 19.4.2011, s. 6).

Kommissionens forordning (EF) nr. 506/2009 af 15. juni 2009 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Olej rydzowy (GTS)) (EUT L 151 af 16.6.2009, s. 26).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1044/2011 af 19. oktober 2011 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Kabanosy (GTS)) (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 16).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1). Ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(4)  EUT C 188 af 27.5.2016, s. 6.

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/5


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1899

af 18. oktober 2017

om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Tradiční Lovecký salám/Tradičná Lovecká saláma (GTS) og Tradiční Špekáčky/Tradičné Špekačky (GTS))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 26 og artikel 52,2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1151/2012 har Den Tjekkiske Republik indgivet betegnelserne »Tradiční Lovecký salám«/»Tradičná Lovecká saláma« og »Tradiční Špekáčky«/»Tradičné Špekačky« med henblik på registrering med betegnelsesforbehold i det register over garanterede traditionelle specialiteter (GTS), der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Betegnelserne »Lovecký salám«/»Lovecká saláma« og »Špekáčky«/»Špekačky« er tidligere blevet registreret (2) som garanterede traditionelle specialiteter uden betegnelsesforbehold i overensstemmelse med artikel 13,1, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 (3).

(3)

Efter den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 26,1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, blev betegnelserne »Lovecký salám«/»Lovecká saláma« hver især suppleret af udtrykkene »Tradiční« og »Tradičná« og betegnelserne »Špekáčky«/»Špekačky« blev hver især suppleret med udtrykkene »Tradiční« og »Tradičné«. Alle disse supplerende udtryk angiver produkternes traditionelle og særlige karakter, jf. artikel 26,1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(4)

Betegnelserne »Tradiční Lovecký salám«/»Tradičná Lovecká saláma« og »Tradiční Špekáčky«/»Tradičné Špekačky« blev undersøgt af Kommissionen og derefter offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

(5)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelserne »Tradiční Lovecký salám«/»Tradičná Lovecká saláma« og »Tradiční Špekáčky«/»Tradičné Špekačky« registreres med betegnelsesforbehold —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelserne »Tradiční Lovecký salám«/»Tradičná Lovecká saláma« (GTS) og »Tradiční Špekáčky«/»Tradičné Špekačky« (GTS) registreres med betegnelsesforbehold.

Varespecifikationen for de garanterede traditionelle specialiteter »Lovecký salám«/»Lovecká saláma« og »Špekáčky«/»Špekačky« anses for at være specifikationen, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1151/2012, for de garanterede traditionelle specialiteter »Tradiční Lovecký salám«/»Tradičná Lovecká saláma« og »Tradiční Špekáčky«/»Tradičné Špekačky« med betegnelsesforbehold.

Betegnelsen i1 er produkter i kategori 1.2. kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.) i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (5).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 160/2011 af 21. februar 2011 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Lovecký salám/Lovecká saláma (GTS)) (EUT L 47 af 22.2.2011, s. 7).

Kommissionens forordning (EU) nr. 158/2011 af 21. februar 2011 om registrering af en betegnelse i registret over garanterede traditionelle specialiteter (Špekáčky/Špekačky (GTS)) (EUT L 47 af 22.2.2011, s. 3).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1). Ophævet og erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(4)  EUT C 167 af 11.5.2016, s. 21.

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1900

af 18. oktober 2017

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Varaždinsko zelje (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52,3, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kroatiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Varaždinsko zelje« som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 50,2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (2).

(2)

»Varaždinsko zelje« er et kålprodukt, der stammer fra den autoktone bevarelsessort »Varaždinski kupus« (Brassica oleracea var. capitata f. alba), der produceres inden for de administrative grænser af Varaždin amt i Kroatien.

(3)

Den 7. oktober 2015 modtog Kommissionen en meddelelse om indsigelse fra Slovenien. Den 4. december 2015 modtog Kommissionen den dermed forbundne begrundede indsigelse.

(4)

Kommissionen konstaterede, at indsigelsen kunne antages, og opfordrede ved brev af 28. januar 2016 Kroatien og Slovenien til i et tidsrum på tre måneder at føre drøftelser for at nå til enighed om en løsning i overensstemmelse med deres interne procedurer.

(5)

På ansøgerens anmodning blev fristen for drøftelserne forlænget med yderligere tre måneder.

(6)

Parterne nåede ikke til enighed. Oplysningerne om drøftelserne mellem Kroatien og Slovenien blev behørigt fremsendt til Kommissionen. Kommissionen bør derfor træffe afgørelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 52,3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012 under hensyntagen til resultaterne af disse drøftelser.

(7)

I overensstemmelse med artikel 10,1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 1151/2012 hævdede indsigerne, at registreringen af »Varaždinsko zelje« som beskyttet oprindelsesbetegnelse er i strid med artikel 6,2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, og at den vil skade en eksisterende enslydende betegnelse på et produkt, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden offentliggørelse, som omhandlet i artikel 50,2, litra a).

(8)

Betegnelsen »Varaždinsko zelje« er ifølge indsigeren enslydende med betegnelsen på en kålsort, der har været registreret siden 1967. Sorten »Varaždinski« blev i 1967 opført på Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslaviens liste over indenlandske eller domesticerede udenlandske frøsorter af landbrugsplantearter. I 1989 blev den registreret på den omtalte liste som »Varaždinski kupus«/»Varaždinsko zelje«. For nuværende er denne sort opført på listerne i alle de stater, der er opstået efter opløsningen af Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien. Republikken Slovenien registrerede sorten »Varaždinski«/»Varaždinsko« efter uafhængigheden. Den kroatiske sort »Varaždinski kupus« og de slovenske sorter »Varaždinsko 2« og »Varaždinsko 3« er alle opført på EU's fælles sortsliste for grøntsagsarter.

(9)

Ifølge indsigerens oplysninger er udbyttet fra disse sorter kendt som »Varaždinsko zelje« i Slovenien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Montenegro. Varaždinskokål er angiveligt blevet produceret i mere end 75 år i Republikken Slovenien. Den markedsmæssige produktion af frisk Varaždinskokål i Slovenien skønnes at ligge på ca. 2 800-4 000 ton pr. år.

(10)

Efter indsigerens opfattelse vil en registrering af »Varaždinsko zelje« kunne vildlede de slovenske forbrugere, da producenter og forbrugere i Republikken Slovenien ikke forbinder »Varaždinsko zelje« med den oprindelse eller det område, der er anført i punkt 4 i enhedsdokumentet, men først og fremmest med kvalitet og egnethed til syltning.

(11)

Indsigeren anfører, at registrering af den foreslåede betegnelse vil skade den eksisterende enslydende slovenske betegnelse »Varaždinsko zelje«, der betegner en sort, som allerede lovligt er på markedet i Republikken Slovenien. Registrering af den foreslåede betegnelse vil medføre økonomiske tab for producenterne af »Varaždinsko zelje« i Republikken Slovenien, da de vil blive tvunget til at opgive deres produktion. Det vil også skade produktionen af frø til de to slovenske kålsorter Varaždinsko 2 og Varaždinsko 3, der er registreret på EU's fælles sortsliste, da produkter fra disse frø i Slovenien markedsføres som Varaždinskokål.

(12)

Kommissionen har vurderet argumenterne i de begrundede indsigelser og i de oplysninger, som er blevet forelagt Kommissionen i forbindelse med drøftelserne mellem de interesserede parter, og er kommet til den konklusion, at betegnelsen »Varaždinsko zelje« bør registreres som BOB.

(13)

Kravene til registrering af »Varaždinsko zelje« som BOB er opfyldt. Produktet har egenskaber, navnlig det høje samlede indhold af phenol og flavonid, det høje indhold af tørstof og det usædvanligt høje indhold af sukker, der hovedsagelig skyldes de naturbetingede og menneskelige faktorer i det pågældende geografiske miljø. Det høje indhold af tørstof og usædvanligt høje indhold af sukker i »Varaždinsko zelje« skyldes produktionsmetoden, dvs. den omstændighed, at kålen takket være dens modstandsdygtighed over for lave temperaturer får lov til at blive stående på marken til sidst på efteråret. Det høje samlede indhold af phenol og flavonid i »Varaždinsko zelje« er en følge af produktets genetiske egenskaber samt miljømæssige betingelser og vækstbetingelser. »Varaždinsko zelje« produceres udelukkende af frø fra bevarelsessorten »Varaždinski kupus«, der er opført i EU-sortsregistret. Udtrykket »bevarelsessort« angiver, at frøene udelukkende er produceret i det afgrænsede geografiske område og ikke andre steder.

(14)

For så vidt angår påstanden om, at betegnelsen er vildledende, er Kommissionen af den opfattelse, at betegnelsen henviser til det område, hvor produktet produceres. Betegnelsen kan ikke i sig selv vildlede forbrugerne om produktets oprindelse.

(15)

Hvad angår påstanden om, at den betegnelse, der skal registreres, er enslydende med to registrerede kålsorter, og at registreringen vil skade en eksisterende enslydende betegnelse på udbyttet fra disse sorter, der er kendt som Varaždinsko zelje i Slovenien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Montenegro, bemærker Kommissionen, at, for så vidt angår det produkt, der markedsføres i Slovenien«, betegner udtrykket »Varaždinsko«, når det anvendes i forbindelse med »zelie« (»kål« på slovensk), udelukkende kålsorten. Betegnelsen »Varaždinsko zelje«, som den anvendes i Slovenien, angiver, at produktet består af kål af sorten Varaždinsko. Der er ikke fundet bevis for, at betegnelsen anvendes uafhængigt af kålsorten. På baggrund af ovenstående, og fordi udtrykket »Varaždinsko« først og fremmest fungerer som angivelse af sorten, er det efter Kommissionens opfattelse ikke hensigtsmæssigt at indrømme en overgangsperiode for anvendelsen af den slovenske betegnelse »Varaždinsko zelje« som sådan.

(16)

Anvendelsen ved mærkning af sortsbetegnelserne Varaždinsko 2 og Varaždinsko 3, der er registreret på EU's fælles sortsliste for grøntsagsarter, som betegnelse for frø og kålprodukter produceret uden for det geografiske område er imidlertid fortsat tilladt uden tidsbegrænsning. I overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 1151/2012 må betegnelserne Varaždinsko 2 og Varaždinsko 3 uanset registreringen af betegnelsen »Varaždinsko zelje« som BOB anvendes ved mærkningen, såfremt de anførte betingelser herfor er opfyldt. Navnlig for dette kålprodukt skal oprindelseslandet være klart angivet på etiketten, og etiketten må ikke indeholde nogen henvisning til Kroatien. Det vil desuden sikre, at forbrugerne informeres korrekt om forskellen i forhold til det produkt, der markedsføres under den registrerede BOB.

(17)

På baggrund af ovenstående bør betegnelsen »Varaždinsko zelje« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Varaždinsko zelje« (BOB) registreres.

Betegnelsen i1 henviser til et produkt i kategori 1.6. (Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet) i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Når udtrykket »Varaždinsko« i overensstemmelse med artikel 42,1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 anvendes på mærkningen med henvisning til kålsorten, skal oprindelseslandet være anført i samme synsfelt og med bogstaver af samme størrelse som ved angivelsen af betegnelsen.

I disse tilfælde er det forbudt at anvende ethvert flag, symbol, tegn eller anden grafisk illustration på mærkningen, hvis det vil kunne vildlede forbrugeren, navnlig hvad angår produktets kendetegn, oprindelse eller herkomst.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT C 223 af 8.7.2015, s. 7.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1901

af 18. oktober 2017

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Danbo (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52,3, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 trådte i kraft den 3. januar 2013. Den ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Danmarks ansøgning om registrering af betegnelsen »Danbo« som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3), jf. artikel 6,2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer.

(3)

Argentina og Centro de la Industria Lechera (den argentinske sammenslutning af mejeribrug), Australien og Dairy Australia (den australske organisation for mejeribrug), New Zealand og Dairy Companies Association of New Zealand (den newzealandske sammenslutning af mejeribrug), Uruguay, Office of the United States Trade Representative (USA's handelsrepræsentants kontor), Consortium for Common Food Names of the United States (det amerikanske konsortium for almindelige fødevarenavne) samt Østrig har i henhold til artikel 7,2, i forordning (EF) nr. 510/2006 gjort indsigelse mod registreringen. Disse indsigelser blev fundet antagelige i henhold til artikel 7,3, i nævnte forordning med undtagelse af Østrigs, da den ikke var indgivet inden for den fastsatte frist.

(4)

Indsigelserne vedrørte manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 510/2006, der er erstattet af artikel 5 i forordning (EU) nr. 1151/2012, og det argumenteres navnligt, at »Danbo« ikke besidder en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse. Det hævdes endvidere, at navnet »Danbo« ikke kan betragtes som en traditionel ikke-geografisk betegnelse, og at der ikke foreligger nogen særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at hele Danmark betegnes som det afgrænsede geografiske område. Derudover hævdes det i indsigelserne, at betegnelsen »Danbo« er blevet en artsbetegnelse i henhold til artikel 3,1, i forordning (EF) nr. 510/2006, der er erstattet af artikel 6,1, og artikel 41 i forordning (EU) nr. 1151/2012. Det påpeges i denne henseende at »Danbo« siden 1966 har været underlagt en Codex Alimentarius-standard, og at betegnelsen er opført i bilag B til Stresa-konventionen fra 1951. At betegnelsen skulle være en artsbetegnelse underbygges af, at »Danbo« også har sin egen toldposition. I indsigelserne henvises der endvidere til den betydning, produktionen og forbruget af »Danbo« har i flere EU-lande og lande uden for EU, og at der i visse af disse lande er en særlig retsstandard for »Danbo«.

(5)

Ved brev af 18. september 2012 opfordrede Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 7,5, i forordning (EF) nr. 510/2006 de berørte parter til at indlede passende konsultationer.

(6)

Da der ikke er opnået enighed inden for den fastsatte frist, skal Kommissionen træffe afgørelse efter proceduren i artikel 52,3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(7)

For så vidt angår påstanden om at betegnelsen »Danbo« ikke overholder artikel 2 i forordning (EF) nr. 510/2006, der er erstattet af artikel 5 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør det bemærkes, at et land ifølge den nugældende bestemmelse ikke betragtes som et undtagelsestilfælde for så vidt angår en geografisk betegnelse. Ligeledes er en vurdering af, hvorvidt »Danbo« udgør en »traditionel ikke-geografisk betegnelse« ikke længere nødvendig. Der ansøges nemlig om registrering af »Danbo« som en beskyttet geografisk betegnelse på grundlag af produktets omdømme, der kan tilskrives den geografiske oprindelse, jf. artikel 5,2, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012, og som beskrives udtømmende i det offentliggjorte enhedsdokument og i varespecifikationen. Indsigerne indeholder ikke en gyldig begrundelse for at anfægte denne beskrivelse.

(8)

De indsigende parter har fremført flere argumenter for, at den pågældende betegnelse er en artsbetegnelse. Men det, at betegnelsen »Danbo« er underlagt en Codex Alimentarius-standard og er opført i bilag B til Stresa-konventionen, medfører ikke i sig selv, at den nævnte betegnelse er blevet en artsbetegnelse. Som Domstolen påpeger i sin faste retspraksis, vedrører toldkoder toldspørgsmål og er derfor ikke relevante i forbindelse med intellektuel ejendomsret. Desuden er de begrænsede oplysninger, der er indgivet, navnlig vedrørende fremstilling af »Danbo« uden for EU, ikke relevante på grund af det territorialitetsprincip, der er forbundet med forordning (EU) nr. 1151/2012, hvorved produktets mulige generiske karakter skal vurderes i forhold til EU's eget område. Opfattelsen af denne betegnelse uden for Den Europæiske Union og den eventuelle eksistens af lovgivningsmæssige produktionsstandarder i tredjelande anses ikke som relevant for nærværende afgørelse.

(9)

Der er i indsigelsesproceduren ikke fremlagt beviser for så vidt angår indførsel af sådanne oste fra tredjelande til Den Europæiske Union. Som følge heraf er der i henhold til artikel 15,1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 ikke grundlag for at indrømme en overgangsperiode for bestemte producenter i tredjelande.

(10)

Betegnelsen »Danbo«s tilknytning til Danmark er baseret på produktets omdømme. Danmark har endvidere indgivet et stort antal særlige publikationer og henvisninger, som påviser, at der eksisterer en indbyrdes tilknytning baseret på omdømme mellem Danmark og betegnelsen »Danbo«. Produktets omdømme bekræftes yderligere af, at det deltager i udstillinger og konkurrencer både på nationalt og internationalt plan, samt at det har vundet en lang række udmærkelser.

(11)

For så vidt angår EU's område fremstilles »Danbo« hovedsageligt i Danmark og markedsføres også hovedsageligt i Danmark.

(12)

Danmark har fremlagt ubestridelig dokumentation for, at forbrug af og viden om »Danbo« er stærkt koncentreret i Danmark, samt at et overvældende flertal af danske forbrugere anerkender produktets vedvarende tilknytning til Danmark. Der er uden for Danmark meget begrænset kendskab til denne ost. »Danbo« kan på baggrund af dette manglende kendskab ikke anses som en artsbetegnelse.

(13)

På den baggrund bør betegnelsen »Danbo« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(14)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Danbo« (BGB) registreres.

Betegnelsen i1 henviser til et produkt i kategori 1.3. Oste i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (4).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(3)  EUT C 29 af 2.2.2012, s. 14.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1902

af 18. oktober 2017

om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for at tilpasse auktioneringen af kvoter til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 og med henblik på at opføre en auktionsplatform på listen, der agtes udpeget af Det Forenede Kongerige

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 3d,3, og artikel 10,4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (2) fastsættes der regler for det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner, jf. direktiv 2003/87/EF. Ved forordning (EU) nr. 1031/2010 fastsættes navnlig de kvotemængder, der skal auktioneres hvert år. Forordning (EU) nr. 1031/2010 sikrer således, at auktionen af kvoter er en velfungerende proces. Auktionering foregår aktuelt via en fælles auktionsplatform for 25 medlemsstater og et lille antal fravalgsplatforme.

(2)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 (3) skal der indføres en markedsstabilitetsreserve (»reserven«) i 2018, som skal begynde at fungere fra den 1. januar 2019. I overensstemmelse med de foruddefinerede regler i den pågældende afgørelse overføres kvoter til reserven eller frigives fra den for at tilpasse mængden af kvoter, der skal auktioneres i løbet af en periode på 12 måneder, begyndende den 1. september i et givet år. Reglerne for funktionen af reserven er nødvendige for at tage højde for situationer, hvor det samlede antal kvoter i omsætning i det foregående år, som offentliggjort af Kommissionen den 15. maj i det pågældende år, ligger uden for et forud fastsat interval. I det første år, hvor reserven anvendes, vil den første tilpasning af auktionsmængderne finde sted fra 1. januar til 1. september 2019.

(3)

Det er også fastsat i afgørelse (EU) 2015/1814, at 900 mio. kvoter, som oprindeligt skulle genindføres i 2019 og 2020, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2014 (4), ikke længere skal auktioneres, men i stedet overføres til reserven. Det er endvidere fastsat i afgørelse (EU) 2015/1814, at kvoter, som ikke tildeles fra reserven til nytilkomne, eller kvoter, som ikke er tildelt anlæg på grund af deres lukning eller delvise indstilling, jf. artikel 10a,7, artikel 10a,19, eller artikel 10a,20, i direktiv 2003/87/EF, skal placeres i reserven i 2020 snarere end auktioneres.

(4)

Ifølge afgørelse (EU) 2015/1814 skal auktionskalenderen for den fælles auktionsplatform og i givet fald for fravalgsauktionsplatforme tage højde for det antal kvoter, der enten overføres til eller frigives fra reserven.

(5)

Med sigte på at skabe klarhed og sikkerhed for markedsdeltagerne om antallet af kvoter, der auktioneres inden for en periode på mindst 12 måneder, bør ændringerne af auktionskalenderen i et givet år som følge af anvendelsen af afgørelse (EU) 2015/1814 foretages sammen med fastlæggelsen og offentliggørelsen af auktionskalenderen for det følgende år. Derudover bør markedsdeltagerne med sigte på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af tilpasningerne af kvotemængderne og undgå negative konsekvenser for auktionerne rettidigt underrettes om virkningerne af afgørelse (EU) 2015/1814 på auktionsmængderne for de næste 12 måneder. Følgelig bør de relevante ændringer af auktionskalenderen i et givet år og auktionskalenderne for det efterfølgende år offentliggøres i god tid inden den 1. september i et givet år, når den relevante tilpasning af auktionsmængderne finder anvendelse.

(6)

Artikel 1,5, og artikel 1,8, i afgørelse (EU) 2015/1814 indeholder undtagelser fra de generelle regler for driften af reserven, hvad angår de 10 % af den samlede kvotemængde, der skal auktioneres, som fordeles til nogle medlemsstater for at skabe solidaritet, i medfør af artikel 10,2, litra b), i direktiv 2003/87/EF. Medlemsstaternes andel af kvoter, der skal auktioneres et bestemt år, skal derfor også fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1,5, andet afsnit, og artikel 1,8, i afgørelse (EU) 2015/1814 vedrørende de specifikke regler for beregning af medlemsstaternes andele, der skal bidrage til overførslen af kvoter til reserven indtil udgangen af 2025 og den efterfølgende frigivelse af kvoter fra reserven.

(7)

Artikel 60,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010 indeholder en ikkeudtømmende liste over ikkefortrolige oplysninger, der skal offentliggøres på det dedikerede ajourførte auktioneringswebsted, der føres af den pågældende auktionsplatform. Listen over de personer, der har adgang til at byde på auktionerne, bør anses for at udgøre en ikkefortrolig oplysning, der er af betydning for auktionerne på en given auktionsplatform.

(8)

Forordning (EU) nr. 1031/2010 indeholder en række uoverensstemmelser, der skyldes tidligere ændringer af nævnte forordning, og som bør rettes. Navnlig bør artikel 10,3, ændres for at tydeliggøre, at beregningen af mængden af kvoter, der skal auktioneres hvert år, tager højde for enhver justering i henhold til artikel 24 og 27 i direktiv 2003/87/EF. I forordning (EU) nr. 1031/2010 blev der ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1143/2013 (5) indført en regel om, at en enhed kun kan udpeges som auktionsplatform, hvis den har fået tilladelse som et reguleret marked, og hvis operatør organiserer et sekundært marked for kvoter eller kvotederivater. For at sikre overensstemmelse med denne regel er det nødvendigt at ændre artikel 19, 20 og 35 i forordning (EU) nr. 1031/2010.

(9)

I overensstemmelse med artikel 30,4, i forordning (EU) nr. 1031/2010 har Det Forenede Kongerige, jf. artikel 26,1 og 2, i samme forordning, den 18. februar 2011 underrettet Kommissionen om sin beslutning om ikke at deltage i den fælles procedure og om at udpege sin egen auktionsplatform.

(10)

Den 30. april 2012 meddelte Det Forenede Kongerige Kommissionen, at landet agter at udpege ICE Futures Europe (»ICE«) som auktionsplatform i henhold til artikel 30,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010. Betingelserne og de gældende vilkår for ICE som auktionsplatform for Det Forenede Kongerige for perioden fra den 10. november 2012 til den 9. november 2017 blev indført i bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1042/2012 (6).

(11)

Den 16. november 2016 meddelte Det Forenede Kongerige Kommissionen, at landet agter at udpege ICE Futures Europe (»ICE«) som sin anden auktionsplatform i henhold til artikel 30,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010. Ifølge meddelelsen forbliver vilkårene og forpligtelserne for ICE's udpegelse de samme, som dem, der blev meddelt den 30. april 2012, og ICE's børsregler for auktionerne er blevet ændret for at sikre overholdelsen af vilkårene og forpligtelserne for opførelsen på listen i bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010, i overensstemmelse med punkt 6 i rækken om forpligtelser i tabellen for auktionsplatforme udpeget af Det Forenede Kongerige som opført i nævnte bilag. Herudover har Det Forenede Kongerige på Kommissionens anmodning forelagt yderligere oplysninger og afklaringer, som supplerer meddelelsen.

(12)

For at sikre, at den foreslåede udpegelse af ICE som Det Forenede Kongeriges anden auktionsplatform i henhold til artikel 30,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010, og navnlig at børsreglerne for ICE opfylder samme forordnings krav og er forenelige med artikel 10,4, andet afsnit, i direktiv 2003/87/EF, er det passende at udvide de betingelser og forpligtelser for ICE, som er opført i bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010, til opførelsen på listen af ICE som Det Forenede Kongeriges anden fravalgsauktionsplatform med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre, at deres mål nås, idet der tages hensyn til de specifikke vilkår for gennemførelse, der er fastsat i de gældende børsregler for ICE.

(13)

Forordning (EU) nr. 1031/2010 bør derfor ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1031/2010 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 2 ændres således:

i)

første og andet afsnit affattes således:

»2.   Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i 2013 og 2014 er den kvotemængde, der er fastlagt for det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 9 og 9a i nævnte direktiv, fratrukket den gratistildeling, der er omhandlet i artikel 10a,7, og artikel 11,2, i samme direktiv, og fratrukket halvdelen af den samlede kvotemængde, der er auktioneret i 2012.

Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i hvert af kalenderårene 2015-2018 er den kvotemængde, der er fastlagt for det pågældende kalenderår i overensstemmelse med artikel 9 og 9a i nævnte direktiv, fratrukket den gratistildeling, der er omhandlet i artikel 10a,7, og artikel 11,2, i samme direktiv.«

ii)

femte afsnit affattes således:

»Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering fra 2019 er den kvotemængde, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 10,1, og artikel 10,1a, i samme direktiv.«

iii)

niende afsnit affattes således:

»Uden at det berører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 (*1), skal der i mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i det sidste år i hver handelsperiode tages hensyn til anlæg, der har indstillet driften, jf. artikel 10a,19, i samme direktiv, og eventuelle tilpasninger af gratiskvoter ifølge artikel 10a,20, i samme direktiv og kvoter, der er sat til side i reserven til nytilkomne, jf. artikel 10a,7, i samme direktiv.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).«"

b)

stk. 3 affattes således:

»3.   Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i 2013 og hvert følgende kalenderår, baseres på bilag I og på den anslåede kvotemængde til auktionering, som Kommissionen har fastlagt og offentliggjort efter artikel 10,1, i samme direktiv, eller den seneste ændring af Kommissionens oprindelige skøn, som er offentliggjort senest den 31. januar året før, idet der tages hensyn til afgørelse (EU) 2015/1814, hvor det er relevant, og videst muligt tages hensyn til eventuelle midlertidige gratiskvoter, som er trukket fra eller skal trækkes fra den kvotemængde, den pågældende medlemsstat ellers ville have auktioneret i henhold til artikel 10,2, i direktiv 2003/87/EF, jf. artikel 10c,2, i samme direktiv, samt enhver tilpasning i medfør af samme direktivs artikel 24 og 27.

Uden at det berører bestemmelserne i afgørelse (EU) 2015/1814, skal der ved enhver efterfølgende ændring af kvotemængden til auktionering i et givet kalenderår tages højde herfor i den kvotemængde, der skal auktioneres i det følgende kalenderår.«

c)

stk. 4 affattes således:

»4.   Uden at det berører bestemmelserne i artikel 10a,7, i direktiv 2003/87/EF, opgøres i et givet kalenderår den enkelte medlemsstats andel af kvoter, der skal auktioneres, og som er omfattet af kapitel III i samme direktiv, som den andel, der er fastlagt ifølge artikel 10,2, i samme direktiv, under hensyntagen til eventuelle midlertidige gratistildelinger, som medlemsstaten har givet i samme kalenderår i henhold til artikel 10c i direktiv 2003/87/EF, eventuelle kvoter, som medlemsstaten skal auktionere i samme kalenderår i henhold til artikel 24 i samme direktiv, og de kvoter, der overføres til eller frigives fra markedsstabilitetsreserven i medfør af artikel 1,5, andet afsnit, og artikel 1,8, i afgørelse (EU) 2015/1814.«

2)

Artikel 11,1, affattes således:

»1.   De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26,1 og 2, i denne forordning, fastlægger og offentliggør budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion hvert kalenderår, senest den 30. juni året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato, idet de forinden har rådført sig med Kommissionen og fået dens udtalelse herom. De pågældende auktionsplatforme skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.«

3)

I artikel 14,1, foretages følgende ændringer:

a)

litra k) affattes således:

»k)

at en auktionsplatform kun derved kan undgå at gennemføre en auktion i strid med bestemmelserne i denne forordning eller direktiv 2003/87/EF.«

b)

som litra l) indsættes:

»l)

tilpasninger, der er nødvendige i henhold til afgørelse (EU) 2015/1814, som fastlægges og offentliggøres senest den 15. juli i det pågældende år, eller så snart det er praktisk muligt derefter.«

4)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemmer af eller deltagere i det sekundære marked, som er organiseret af en auktionsplatform, der er udpeget i henhold til artikel 26,1, eller artikel 30,1, som er berettigede i henhold til artikel 18,1 eller 2, har adgang til at byde direkte på de auktioner, den pågældende auktionsplatform afholder, uden at opfylde yderligere adgangsbetingelser, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

kravene til medlemmers eller deltageres adgang til handel med kvoter på det sekundære marked, som er organiseret af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26,1, eller artikel 30,1, er ikke mindre strenge end betingelserne i2

b)

auktionsplatformen, der er udpeget efter artikel 26,1, eller artikel 30,1, modtager alle eventuelle yderligere oplysninger, som er nødvendige for at kontrollere, at kravene i2, som ikke tidligere er kontrolleret, er opfyldt.«

b)

stk. 2, andet afsnit, udgår.

5)

Artikel 20,1, andet afsnit, affattes således:

»Medlemmer af eller deltagere i det sekundære marked, som er organiseret af den pågældende auktionsplatform, har adgang til at byde uden ansøgning som omhandlet i første afsnit, hvis de opfylder kravene i artikel 19,1.«

6)

Artikel 30,6, litra b), affattes således:

»b)

de detaljerede procedureregler, der kommer til at gælde for den auktionsproces, som skal gennemføres af den eller de auktionsplatform(e), der foreslås udpeget, herunder kontraktbestemmelserne om udpegelse af den pågældende auktionsplatform, inklusive ethvert clearingsystem(er) eller afviklingssystem(er), der er tilknyttet den foreslåede auktionsplatform, med angivelse af vilkår og betingelser for gebyrstrukturen og gebyrstørrelsen, collateral management-ydelser og betaling og levering«

7)

I artikel 32 foretages følgende ændringer:

a)

stk. 1 affattes således:

»1.   Den kvotemængde, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på individuelle auktioner af en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 30,1 eller 2, i nærværende forordning, må ikke være større end 20 mio. og ikke mindre end 3,5 mio., undtagen hvis den samlede kvotemængde, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som den udpegende medlemsstat auktionerer, er mindre end 3,5 mio. i et givet kalenderår, og i så fald auktioneres kvoterne på én auktion hvert kalenderår. Den kvotemængde, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på en individuel auktion af førnævnte auktionsplatforme, må dog ikke være mindre end 1,5 mio. kvoter i de respektive perioder på 12 måneder, når der skal trækkes et antal kvoter fra den kvotemængde, der skal auktioneres, i henhold til artikel 1,5, i afgørelse (EU) 2015/1814.«

b)

stk. 4, første afsnit, affattes således:

»4.   De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 30,1 og 2 i denne forordning, fastlægger og offentliggør budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion hvert år, senest den 31. oktober året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato, og for de kvoter, der er omfattet af kapitel III i samme direktiv, senest den 15. juli året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato. De pågældende auktionsplatforme foretager først deres fastlæggelser og offentliggørelser, efter at de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26,1 eller 2, har foretaget deres fastlæggelser og offentliggørelser efter artikel 11,1, og artikel 13,1, medmindre sådanne auktionsplatforme endnu ikke er udpeget. De pågældende auktionsplatforme foretager først deres fastlæggelser og offentliggørelser efter at have rådført sig med Kommissionen og indhentet dennes udtalelse. De pågældende auktionsplatforme skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.«

8)

Artikel 35,1, affattes således:

»1.   Der må kun gennemføres auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked, og hvis operatør organiserer et sekundært marked for kvoter eller kvotederivater.«

9)

I artikel 60,1, affattes første afsnit således:

»1.   Enhver auktionsplatform fører et dedikeret ajourført auktioneringswebsted, hvor den offentliggør al lovgivning og vejledning, alle instrukser, formularer, dokumenter og meddelelser, herunder auktionskalenderen, alle andre ikke-fortrolige oplysninger, der er relevante for auktionerne på den pågældende auktionsplatform, herunder listen over personer med adgang til at byde på auktionerne, alle beslutninger, herunder beslutninger i medfør af artikel 57 om indførelse af en maksimal budstørrelse, samt alle andre korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at mindske en reel eller potentiel påviselig risiko for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug på den pågældende auktionsplatform.«

10)

Bilag III ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

11)

Bilag IV erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2014 af 25. februar 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for så vidt angår fastsættelse af den mængde kvoter for drivhusgasemissioner, der skal auktioneres i 2013-2020 (EUT L 56 af 26.2.2014, s. 11).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1143/2013 af 13. november 2013 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, med særlig henblik på optagelse på listen af en auktionsplatform, der agtes udpeget af Tyskland (EUT L 303 af 14.11.2013, s. 10).

(6)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1042/2012 af 7. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 med henblik på optagelse af en auktionsplatform, der udpeges af Det Forenede Kongerige (EUT L 310 af 9.11.2012, s. 19).


BILAG I

I bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010 tilføjes følgende del 4:

»Auktionsplatforme udpeget af Det Forenede Kongerige

4

Auktionsplatform

ICE Futures Europe (ICE)

 

Retsgrundlag

Artikel 30, stk. 1

 

Udpegelsesperiode

Tidligst fra den 10. november 2017 til senest den 9. november 2022, jf. dog artikel 30, stk. 5, andet afsnit.

 

Definitioner

Ved betingelser og forpligtelser gældende for ICE forstås følgende:

a)   »ICE-børsregler«: ICE-regler, herunder især kontraktregler og procedurer i forbindelse med ICE FUTURES EUA AUCTION CONTRACT og ICE FUTURES AUAA AUCTION CONTRACT

b)   »børsmedlem«: et medlem som fastsat i del A.1 i ICE's børsregler

c)   »kunde«: et børsmedlems kunde samt kunder af deres kunder videre i kæden, som formidler adgang til personer til at byde og handle på vegne af bydende.

 

Betingelser

Adgang til auktionerne må ikke være afhængig af medlemskab af eller deltagelse på det sekundære marked, der organiseres af ICE, eller ethvert andet marked for handel med kvoter, som organiseres af ICE eller en tredjepart.

 

Forpligtelser

1.

ICE kræver, at enhver beslutning, der træffes af ICE's børsmedlemmer eller deres kunder med hensyn til tildeling af adgang til at byde på auktionerne, tilbagekaldelse eller suspension af en sådan adgang, uanset om beslutningen træffes i forbindelse med adgangen til at byde på auktionen alene eller med adgangen til at byde på auktionerne og blive medlem af eller deltager på det sekundære marked, skal meddeles ICE af de børsmedlemmer eller deres kunder, der træffer sådanne beslutninger, på følgende måde:

a)

Hvis det besluttes at nægte adgang til at byde eller at tilbagekalde eller suspendere adgang til auktioner, meddeles det øjeblikkeligt på individuel basis.

b)

Ved andre beslutninger meddeles det ved forespørgsel.

ICE sørger for, at enhver beslutning herom kan være genstand for undersøgelse af ICE, hvad angår overholdelse af de forpligtelser, der påhviler auktionsplatformen i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, og at ICE's børsmedlemmer eller deres kunder retter sig efter resultatet af sådan en undersøgelse foretaget af ICE. Det kan omfatte, men er ikke begrænset til, anvendelse af gældende ICE-børsregler, herunder disciplinære procedurer, eller enhver anden passende handling, der kan lette adgangen til at byde på auktionerne.

2.

ICE opretter og vedligeholder på sit websted en omfattende og ajourført liste over de børsmedlemmer eller deres kunder, der er berettigede til at gøre det lettere at få adgang til at byde på ICE-auktionerne i Det Forenede Kongerige, og denne liste skal også omfatte udbydere, som kun formidler adgang til auktioner, jf. ICE-børsreglerne, og børsmedlemmer eller deres kunder, som formidler adgang til at byde på auktionerne til personer, som også kan være medlemmer af eller deltagere i det sekundære marked.

Herudover opretter ICE og vedligeholder på sit websted en letforståelig praktisk vejledning til SMV'er og små drivhusgasemittenter om de skridt, de skal tage for at få adgang til auktionerne gennem sådanne børsmedlemmer eller deres kunder.

3.

Alle gebyrer og betingelser, som ICE og dens clearingsystem anvender ved personer med adgang til at byde eller bydende, skal være tydeligt angivet, let forståelige og offentligt tilgængelige på ICE's websted, som skal holdes ajour.

ICE sørger for, at alle yderligere gebyrer og betingelser, som børsmedlemmerne og deres kunder anvender i forbindelse med formidling af adgang til at byde, også er tydeligt angivet, let forståelige og offentligt tilgængelige på webstedet for dem, der udbyder disse tjenester, med direkte reference til ICE's eget websted, idet der skelnes mellem gebyrer og betingelser, der gælder for personer, som kun får adgang til at byde på auktionerne, hvis sådanne foreligger, og gebyrer og betingelser, der anvendes på personer, som gives adgang til at byde på auktionerne, og som også er medlem af eller deltager på det sekundære marked.

4.

Med forbehold af andre retsmidler sørger ICE for, at ICE's Complaints Resolution Procedures er til rådighed, når der skal træffes beslutning om klager, der kan opstå i forbindelse med de beslutninger om tildeling af adgang til at byde på auktionerne, nægtelse af adgang til at byde på auktionerne, tilbagekaldelse eller suspension af en allerede tildelt adgang til at byde på auktionerne, som nærmere beskrevet i punkt 1, der er truffet af ICE's børsmedlemmer eller deres kunder, og at alle sådanne klager i forbindelse med ICE's Complaints Resolution Procedures er berettigede klager.

5.

Inden for seks måneder efter begyndelsen på auktionerne meddeler ICE den auktionstilsynsførende, hvem der er omfattet af dens samarbejdsmodel med børsmedlemmerne og deres kunder, herunder også niveauet for den geografiske dækning. ICE skal tage størst muligt hensyn til alle anbefalinger fra den auktionstilsynsførende i denne forbindelse for at sikre opfyldelsen af sine forpligtelser, jf. artikel 35, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1031/2010.

6.

ICE skal sikre fuld overholdelse af de betingelser og forpligtelser, der er gældende for optagelsen på listen, som beskrevet i dette bilag.

7.

Det Forenede Kongerige skal underrette Kommissionen om enhver vigtig ændring i de relevante kontraktmæssige ordninger med ICE, der er meddelt Kommissionen.«


BILAG II

»

BILAG IV

Justering af de kvotemængder (i mio.) til auktionering i 2013-2020, der er omhandlet i artikel 10,2

År

Mængde, der reduceres med

2013

 

2014

400

2015

300

2016

200

2017

 

2018

 

2019

 

2020

 

«

19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/22


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1903

af 18. oktober 2017

om godkendelse af præparaterne af Pediococcus parvulus DSM 28875, Lactobacillus casei DSM 28872 og Lactobacillus rhamnosus DSM 29226 som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9,2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet ansøgninger om godkendelse af præparaterne af Pediococcus parvulus DSM 28875, Lactobacillus casei DSM 28872 og Lactobacillus rhamnosus DSM 29226. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7,3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningerne vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af præparaterne af Pediococcus parvulus DSM 28875, Lactobacillus casei DSM 28872 og Lactobacillus rhamnosus DSM 29226 som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine respektive udtalelser af 6. december 2016 (2) og 24. januar 2017 (3)  (4), at præparaterne af Lactobacillus rhamnosus DSM 29226, Pediococcus parvulus DSM 28875 og Lactobacillus casei DSM 28872 på de respektive foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at de pågældende præparater har potentiale til at forbedre produktionen af ensilage fremstillet af foderplantemateriale, som det er let og moderat vanskeligt at ensilere, ved at reducere tabet af tørstof og forbedre bevarelsen af protein. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA har ligeledes gennemgået rapporterne om metoden til analyse af de pågældende fodertilsætningsstoffer i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparaterne af Lactobacillus rhamnosus DSM 29226, Pediococcus parvulus DSM 28875 og Lactobacillus casei DSM 28872 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af de pågældende præparater bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De i bilaget opførte præparater, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2017; 15(1):4673.

(3)  EFSA Journal 2017; 15(3):4702.

(4)  EFSA Journal 2017; 15(3):4703.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg frisk materiale

Teknologiske tilsætningsstoffer: ensileringstilsætningsstoffer

1k21014

Pediococcus parvulus

DSM 28875

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Pediococcus parvulus

DSM 28875, der indeholder mindst 1 × 1011 CFU/g tilsætningsstof.

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige celler af Pediococcus parvulus

DSM 28875.

Analysemetode  (1)

Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet: pladespredning: EN 15786:2009.

Identifikation af fodertilsætningsstoffet: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis).

Alle dyrearter

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

2.

Minimumsindholdet af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer, der anvendes som ensileringstilsætningsstoffer: 5 × 107 CFU/kg frisk materiale, som det er let og forholdsvis vanskeligt at ensilere (2).

3.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan fjernes eller reduceres til et minimum ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

8. november 2027

1k20755

Lactobacillus casei

DSM 28872

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Lactobacillus casei

DSM 28872, der indeholder mindst 1 × 1011 CFU/g tilsætningsstof.

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige celler af Lactobacillus casei

DSM 28872

Analysemetode  (1)

Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet: pladespredning på MRS-agar (EN 15787).

Identifikation af fodertilsætningsstoffet: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis).

Alle dyrearter

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

2.

Minimumsindholdet af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 5 × 107 CFU/kg frisk materiale, som det er let og forholdsvis vanskeligt at ensilere (2).

3.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan fjernes eller reduceres til et minimum ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

8. november 2027

1k20756

Lactobacillus rhamnosus

DSM 29226

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Lactobacillus rhamnosus

DSM 29226, der indeholder mindst 1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof.

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige celler af Lactobacillus rhamnosus

DSM 29226

Analysemetode  (1)

Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet: pladespredning på MRS-agar (EN 15787).

Identifikation af fodertilsætningsstoffet: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis).

Alle dyrearter

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

2.

Minimumsindholdet af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 5 × 107 CFU/kg frisk materiale, som det er let og forholdsvis vanskeligt at ensilere (2).

3.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan fjernes eller reduceres til et minimum ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

8. november 2027


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.

(2)  Foderplantemateriale, som det er let at ensilere: > 3 % opløselige kulhydrater i det friske materiale. Foderplantemateriale, som det er moderat vanskeligt at ensilere: 1,5-3,0 % opløselige kulhydrater i det friske materiale. Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 1).


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/27


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1904

af 18. oktober 2017

om godkendelse af et præparat af Bacillus licheniformis DSM 28710 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og hønniker (indehaver af godkendelsen er Huvepharma NV)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9,2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Bacillus licheniformis DSM 28710. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7,3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af Bacillus licheniformis DSM 28710 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og hønniker.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 18. oktober 2016 (2), at præparatet af Bacillus licheniformis DSM 28710 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at det har potentiale til at forbedre forholdet mellem foderindtag og tilvækst hos slagtekyllinger, og at denne konklusion kan udvides til også at omfatte hønniker. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Bacillus licheniformis DSM 28710 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2016;14(11):4615.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer

4b1828

Huvepharma NV

Bacillus licheniformis DSM 28710

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Bacillus licheniformis DSM 28710,

der indeholder mindst 3,2 × 109 CFU/g tilsætningsstof.

Fast form

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige sporer af Bacillus licheniformis DSM 28710

Analysemetode  (1)

Kvantitativ bestemmelse af Bacillus licheniformis DSM 28710 i tilsætningsstoffet, forblandinger og foderstoffer:

pladespredning EN 15784

Identifikation af Bacillus licheniformis DSM 28710: Identifikation: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis)

Slagtekyllinger

Hønniker

1,6 × 109

1.

I brugsvejledningen for anvendelsen af tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne og stabilitet over for varmebehandling.

2.

Kan bruges i foder, der indeholder følgende tilladte coccidiostatika: decoquinat, diclazuril, halofuginon, nicarbazin, robenidin-hydrochlorid, lasalocid A-natrium, maduramicinammonium,monensinnatrium, narasin eller salinomycinnatrium.

3.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan fjernes eller reduceres til et minimum ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder hud- og øjenbeskyttelse.

8. november 2027


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/30


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1905

af 18. oktober 2017

om godkendelse af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079 som et tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og til mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning (indehaver af godkendelsen er Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9,2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7,3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og til mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 6. december 2016 (2), at præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at det ved anvendelse i foder til fjerkræ er effektivt med hensyn til at reducere forurening af slagtekroppen med Salmonella spp. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal (2017);15(1):4674.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (reduktion af forurening af slagtekroppe med Salmonella på grund af mindre forekomst heraf i ekskrementer)

4d1703

Danstar Ferment AG repræsenteret ved Lallemand SAS

Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079, der indeholder mindst:

2 × 1010 CFU/g tilsætningsstof (ikke-coated form)

1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof (coated form)

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige celler af Saccharomyces cerevisiae CNCM I-1079

Analysemetode  (1)

Kvantitativ bestemmelse: dybdeudsæd under anvendelse af chloranphenicolglukosegærekstraktagar (EN15789:2009)

Identifikation: PCR-metode (polymerasekædereaktion)

Slagtekyllinger

Mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning

1 × 109

1.

I brugsvejledningen for anvendelsen af tilsætningsstoffet og forblanding angives oplagringsbetingelserne og stabilitet over for varmebehandling.

2.

Til brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan fjernes eller reduceres til et minimum ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

8. november 2027


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/33


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1906

af 18. oktober 2017

om godkendelse af et præparat af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135) som et tilsætningsstof til foder til hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning (indehaver af godkendelsen er Huvepharma NV)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9,2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7,3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135) som et tilsætningsstof til foder til hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning.

(4)

Præparatet blev allerede ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1043 (2) godkendt for ti år til slagtekyllinger, slagtekalkuner, æglæggende høner, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og æglægning, fravænnede smågrise og slagtesvin.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 25. januar 2017 (3), at præparatet af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135) på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede, at tilsætningsstoffet betragtes som effektivt til hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører fodertilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, godkendes som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1043 af 30. juni 2015 om godkendelse af præparatet af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IM SD135) som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, slagtekalkuner, æglæggende høner, fravænnede smågrise, slagtesvin og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning og om ændring af forordning (EF) nr. 2148/2004, (EF) nr. 828/2007 og (EF) nr. 322/2009 (indehaver af godkendelsen er Huvepharma NV) (EUT L 167 af 1.7.2015, s. 63).

(3)  EFSA Journal (2017);15(2):4708.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Aktive enheder/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer.

4a1617

Huvepharma NV

Endo-1,4-beta-xylanase

EC 3.2.1.8

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Præparat af endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135) med en aktivitet på mindst 6 000 EPU (1)/g

(fast og flydende form)

Aktivstoffets karakteristika:

endo-1,4-beta-xylanase (EC 3.2.1.8) produceret af Trichoderma citrinoviride Bisset (IMI SD135)

Analysemetode  (2)

Til karakterisering af endo-1,4-beta-xylanases aktivitet:

kolorimetri med måling af det vandopløselige farvestof, der frigives ved hjælp af endo-1,4-beta-xylanase fra hvede-arabinoxylansubstrater tværbundet med azurin.

Hønniker

Mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning

1 500 EPU

 

1.

I brugsvejledningen for anvendelsen af tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne og stabilitet over for varmebehandling.

2.

Til brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan reduceres til et acceptabelt niveau ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder hud- og øjenbeskyttelse samt åndedrætsværn.

8. november 2027


(1)  1 EPU er den mængde enzym, der frigiver 0,0083 μmol reducerende sukker (xyloseækvivalent) pr. minut fra havreavne-xylan ved pH 4,7 og 50 °C.

(2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/36


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1907

af 18. oktober 2017

om godkendelse af et præparat af Lactobacillus plantarum (KKP/593/p og KKP/788/p) og Lactobacillus buchneri (KKP/907/p) som et tilsætningsstof til foder til kvæg og får

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9,2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af to stammer af Lactobacillus plantarum (KKP/593/p og KKP/788/p) og af Lactobacillus buchneri (KKP/907/p). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7,3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af præparatet af Lactobacillus plantarum (KKP/593/p og KKP/788/p) og Lactobacillus buchneri (KKP/907/p) som et tilsætningsstof til foder til kvæg og får.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 4. december 2013 (2), at præparatet af Lactobacillus plantarum (KKP/593/p og KKP/788/p) og Lactobacillus buchneri (KKP/907/p) på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at det pågældende præparat har potentiale til at forbedre produktionen af ensilage fremstillet af foderplantemateriale, som det er let, moderat vanskeligt eller vanskeligt at ensilere. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Lactobacillus plantarum (KKP/593/p og KKP/788/p) og Lactobacillus buchneri (KKP/907/p) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2014; 12(1):3529.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg frisk materiale

Teknologiske tilsætningsstoffer: ensileringstilsætningsstoffer

1k20754

Lactobacillus plantarum KKP/593/p

Lactobacillus plantarum KKP/788/p

Lactobacillus buchneri KKP/907/p

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Præparat af Lactobacillus plantarum KKP/593/p, Lactobacillus plantarum KKP/788/p og Lactobacillus buchneri KKP/907/p med et minimumsindhold på 1 × 109 CFU/g tilsætningsstof og i forholdet 4:4:1 (Lactobacillus plantarum KKP/593/p: Lactobacillus plantarum KKP/788/p: Lactobacillus buchneri KKP/907/p)

Aktivstoffets karakteristika:

Levedygtige celler af Lactobacillus plantarum KKP/593/p, Lactobacillus plantarum KKP/788/p og Lactobacillus buchneri KKP/907p.

Analysemetode  (1)

Optælling i fodertilsætningsstoffet: pladespredningsmetode på MRS-agar (EN 15787).

Identifikation af fodertilsætningsstoffet: PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis).

Kvæg

Får

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingerne angives oplagringsbetingelserne.

2.

Minimumsindholdet af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensileringstilsætningsstoffer: 1 × 108 CFU/kg frisk materiale.

3.

Til brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke kan fjernes eller reduceres til et minimum ved hjælp af disse procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

8. november 2027


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports


AFGØRELSER

19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/39


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/1908

af 12. oktober 2017

om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til akten vedrørende Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, særlig artikel 4,2,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 4,2, første afsnit, i tiltrædelsesakten af 2005 skal de bestemmelser i Schengenreglerne, der ikke er anført i bilag II til nævnte akt, og som Bulgarien og Rumænien tiltrådte ved tiltrædelsen, finde anvendelse i Bulgarien og Rumænien, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af alle Schengenreglerne er opfyldt.

(2)

Den 9. juni 2011 konkluderede Rådet i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer, at Bulgarien og Rumænien opfyldte betingelserne inden for alle områderne af Schengenreglerne vedrørende luftgrænser, landgrænser, politisamarbejde, databeskyttelse, Schengeninformationssystemet, søgrænser og visum.

(3)

Der blev indført en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU (2). Ordningen bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter, navnlig Schengenvisa, som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage.

(4)

Det er fra denne afgørelses ikrafttræden hensigtsmæssigt at give Bulgarien og Rumænien adgang til at søge i data i visuminformationssystemet (VIS) i skrivebeskyttet tilstand uden ret til at registrere, ændre eller slette data i VIS. For at lette deres nationale visumansøgningsprocedure for at forhindre svig og enhver form for misbrug af Schengenvisa ved at kontrollere visaenes gyldighed og ægthed i VIS, for — med hensyn til tredjelandsstatsborgere, der har et Schengenvisum — at lette kontrollen ved grænseovergangssteder ved de ydre grænser og inden for medlemsstaternes område, for at lette afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for ansøgninger om international beskyttelse, for at lette behandlingen af sådanne ansøgninger og for at øge det interne sikkerhedsniveau på medlemsstaternes område ved at lette bekæmpelsen af grov kriminalitet og terrorisme. Adgangen til at søge i og anvende VIS-data bør også gøre det lettere at identificere enhver person, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold på de pågældende medlemsstaters område.

(5)

Det er derfor hensigtsmæssigt at vedtage en afgørelse om anvendelse af de tilsvarende bestemmelser i VIS som omhandlet i bilaget samt enhver senere udvikling af disse bestemmelser. Anvendelsen af sådanne bestemmelser bør begrænses i det omfang, at de vedrører adgang til at søge i VIS-data i skrivebeskyttet tilstand. Bulgarien og Rumænien bør derfor have adgang til at søge i VIS-data i overensstemmelse med de procedurer og de betingelser, der er fastsat i de bestemmelser, der bringes i anvendelse. Bilaget bør indeholde de relevante EU-retlige bestemmelser vedrørende adgang til søgning i VIS-data. Dog finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 (3), Rådets beslutning 2004/512/EF (4) og Kommissionens beslutning 2006/648/EF (5) allerede anvendelse på Bulgarien og Rumænien. De er derfor ikke medtaget i bilaget.

(6)

Det er desuden hensigtsmæssigt, at der fastsættes en dato, fra hvilken bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende VIS bør finde anvendelse som fastsat i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (6) for så vidt angår Bulgarien og Rumænien. Dette bør ske, så snart Bulgarien og Rumænien har underrettet Kommissionen om, at alle tilknyttede omfattende afprøvninger, der skal udføres af eu-LISA, er afsluttet på tilfredsstillende vis.

(7)

Ophævelsen af kontrollen ved de pågældende medlemsstaters indre grænser og deres fulde deltagelse i Schengenreglerne vedrørende den fælles visumpolitik bør være genstand for en særskilt rådsafgørelse, der vedtages med enstemmighed, jf. artikel 4,2, i tiltrædelsesakten fra 2005. Indtil vedtagelsen af nævnte afgørelse, som bringer andre gældende bestemmelser vedrørende visa til kortvarigt ophold i anvendelse ud over dem, der er opført på listen i bilaget til nærværende afgørelse, for så vidt angår Bulgarien og Rumænien, og som navnlig omfatter visumkodeksen (7) og de bestemmelser, der er vedtaget med henblik på dennes gennemførelse, må Bulgarien og Rumænien ikke udstede Schengenvisa og skal fortsat udstede visa til kortvarigt ophold i henhold til deres nationale ret. Indtil den dato, der fastsættes i nævnte afgørelse, bør de restriktioner for anvendelsen af VIS, som følger af nærværende afgørelse, navnlig dem, der vedrører retten til at registrere relevante data i systemet, opretholdes.

(8)

Det er imidlertid hensigtsmæssigt, at de kompetente visummyndigheder i Bulgarien og Rumænien i denne overgangsperiode får adgang til at søge i VIS-data i skrivebeskyttet tilstand med henblik på at behandle ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, som de udsteder i henhold til deres nationale ret, og med henblik på at træffe afgørelse i forbindelse med disse ansøgninger. Dette skal omfatte afgørelser om, hvorvidt visa udstedt i henhold til deres relevante nationale bestemmelser skal annulleres, inddrages, forlænges, eller om deres gyldighedsperiode skal forkortes.

(9)

Da det i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer allerede er blevet kontrolleret, at Bulgarien og Rumænien opfylder betingelserne, jf. artikel 4,2, i tiltrædelsesakten fra 2005, vil kontrollen i henhold til artikel 1,1, litra b), i Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (8) ikke blive gennemført for så vidt angår disse medlemsstater. Efter vedtagelsen af denne afgørelse bør bestemmelserne i bilaget dog først finde anvendelse, når Bulgarien og/eller Rumænien på tilfredsstillende vis har gennemgået den omfattende afprøvning, som udføres af eu-LISA, og efter disse på behørig vis er blevet meddelt til Kommissionen. Det er desuden hensigtsmæssigt, at Bulgarien og Rumænien anmoder eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen om at evaluere anvendelsen af disse bestemmelser.

(10)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (10).

(11)

For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (12).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (14)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   De bestemmelser i Schengenreglerne vedrørende VIS, som er opført i bilaget, gælder i Bulgarien og Rumænien i deres indbyrdes forhold og i forbindelserne med Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige samt Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund. Disse bestemmelser finder anvendelse, når alle tilknyttede omfattende afprøvninger med hensyn til de i bilaget opførte bestemmelser, som skal udføres af eu-LISA, Bulgarien og Rumænien, er blevet afsluttet på tilfredsstillende vis, og Kommissionen har fået meddelelse om, at disse afprøvninger er blevet afsluttet på tilfredsstillende vis. Bulgarien og Rumænien kan desuden anmode eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen om at evaluere anvendelsen af disse bestemmelser.

2.   Indtil vedtagelsen af Rådets afgørelse om ophævelse af kontrollen ved de pågældende medlemsstaters indre grænser kan de kompetente visummyndigheder i Bulgarien og Rumænien få adgang til at foretage søgninger i VIS i skrivebeskyttet format med henblik på:

a)

behandling af ansøgninger om visa til kortvarigt ophold, som skal udstedes af Bulgarien og Rumænien i henhold til deres nationale ret

b)

afgørelser vedrørende disse ansøgninger, herunder afgørelser om, hvorvidt visa udstedt i henhold til deres relevante nationale bestemmelser skal annulleres, inddrages, forlænges, eller om deres gyldighedsperiode skal forkortes.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af Kommissionen, når Bulgarien og Rumænien meddeler Kommissionen, at de omfattende afprøvninger, der er omhandlet i artikel 1,1, er blevet afsluttet på tilfredsstillende vis.

Artikel 3

Denne afgørelse anvendes i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2017.

På Rådets vegne

U. REINSALU

Formand


(1)  Udtalelse afgivet den 4.10.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU af 15. maj 2014 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF (EUT L 157 af 27.5.2014, s. 23).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1).

(4)  Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5).

(5)  Kommissionens beslutning 2006/648/EF af 22. september 2006 om tekniske specifikationer for standarderne for biometriske identifikatorer i forbindelse med udviklingen af visuminformationssystemet (EUT L 267 af 27.9.2006, s. 41).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).

(9)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(10)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(11)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(12)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(13)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(14)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


BILAG

Liste over de bestemmelser i Schengenreglerne vedrørende VIS, der bringes i anvendelse i Bulgarien og Rumænien

1.

Artikel 1 og 126-130 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengenkonventionen«) (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19) i det omfang, at de vedrører andre bestemmelser, der er omhandlet i dette bilag

2.

Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 5)

3.

Følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60):

kapitel I med undtagelse af artikel 6,1

artikel 15, som finder tilsvarende anvendelse på behandlingen af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold, som Bulgarien og Rumænien skal udstede i henhold til deres nationale ret, herunder afgørelser vedrørende disse ansøgninger

kapitel III

kapitel V med undtagelse af artikel 31,2 og 3

kapitel VI og VII med undtagelse af artikel 50,6

4.

Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 129)

5.

Artikel 21,2, artikel 37,1, og artikel 43,5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1)

6.

Kommissionens beslutning 2009/756/EF af 9. oktober 2009 om specifikationer for opløsningen for og brugen af fingeraftryk til biometrisk identifikation og verifikation i visuminformationssystemet (EUT L 270 af 15.10.2009, s. 14)

7.

Kommissionens beslutning 2009/876/EF af 30. november 2009 om vedtagelse af tekniske gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at indlæse oplysninger og forbinde ansøgningsdossierer, at få adgang til oplysningerne, at ændre og slette oplysninger og slette oplysninger før tiden og at føre og give adgang til registrene over behandling af oplysninger i visuminformationssystemet (EUT L 315 af 2.12.2009, s. 30) i det omfang, at denne beslutning vedrører behandlingen af visumansøgninger

8.

Afsnit II og bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1) i det omfang, at de vedrører VIS.


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/44


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/1909

af 18. oktober 2017

om gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31,2,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2013/183/FUSP (1), særlig artikel 33,1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 27. maj 2016 afgørelse (FUSP) 2016/849.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til Sikkerhedsrådets resolution (»UNSCR«) 1718 (2006),, udpegede den 3. oktober 2017 fire fartøjer i medfør af punkt 6 i UNSCR 2375(2017).

(3)

Bilag IV til afgørelse (FUSP) 2016/849 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag IV til afgørelse (FUSP) 2016/849 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.

På Rådets vegne

M. MAASIKAS

Formand


(1)  EUT L 141 af 28.5.2016, s. 79.


BILAG

Følgende skibe tilføjes på listen over skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag IV til afgørelse (FUSP) 2016/849.

Skibe, der er udpeget i henhold til punkt 6 i UNSCR 2375 (2017):

1.   Navn: PETREL 8

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 9562233. MMSI-nummer: 620233000

2.   Navn: HAO FAN 6

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 8628597. MMSI-nummer: 341985000

3.   Navn: TONG SAN 2

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 8937675. MMSI-nummer: 445539000

4.   Navn: JIE SHUN

Supplerende oplysninger:

IMO-nummer: 8518780. MMSI-nummer: 514569000


19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/46


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/1910

af 17. oktober 2017

om ændring af beslutning 93/52/EØF for så vidt angår anerkendelse af bestemte regioner i Spanien som officielt frie for brucellose (B. melitensis), beslutning 2003/467/EF for så vidt angår kvægbesætningers status i Cypern og visse regioner i Spanien som officielt frie for brucellose og for så vidt angår kvægbesætningers status i Italien som officielt frie for enzootisk kvægleukose og beslutning 2005/779/EF for så vidt angår anerkendelse af regionen Campania i Italien som fri for smitsomt blæreudslæt hos svin

(meddelt under nummer C(2017) 6891)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), særlig bilag A.II, punkt 7, og bilag D, kapitel I, afsnit E,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10,4, og

under henvisning til Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder (3) inden for Fællesskabet, særlig bilag A, kapitel 1, afsnit II, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 91/68/EØF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder i Unionen. Det fastsættes ligeledes, på hvilke betingelser medlemsstaterne eller regioner heraf kan anerkendes som værende officielt frie for brucellose (Brucella melitensis).

(2)

I henhold til Kommissionens beslutning 93/52/EØF (4) er de regioner i medlemsstaterne, der er opført i bilag II til beslutningen, anerkendt som officielt friefor brucellose (B. melitensis) i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 91/68/EØF.

(3)

Spanien har forelagt Kommissionen dokumentation for, at betingelserne i direktiv 91/68/EØF for status som officielt fri for brucellose (B. melitensis), for så vidt angår får og geder, er overholdt i de selvstyrende regioner La Rioja og Valencia og provinserne Albacete, Cuenca og Guadalajara i den selvstyrende region Castilla-La Mancha.

(4)

På baggrund af den dokumentation, der er fremlagt af Spanien, bør de selvstyrende regioner La Rioja og Valencia og provinserne Albacete, Cuenca og Guadalajara i den selvstyrende region Castilla-La Mancha anerkendes som officielt frie for brucellose (B. melitensis), for så vidt angår får og geder.

(5)

Angivelserne vedrørende Spanien i bilag II til beslutning 93/52/EØF bør derfor ændres.

(6)

Direktiv 64/432/EØF finder anvendelse på handel inden for Unionen med kvæg og svin. Det fastsættes, på hvilke betingelser en medlemsstat eller en region heraf kan erklæres officielt fri for brucellose eller officielt fri for enzootisk kvægleukose, for så vidt angår kvægbesætninger.

(7)

I henhold til Kommissionens beslutning 2003/467/EF (5) er de medlemsstater og regioner heraf, der er opført i kapitel 1 og 2 i bilag II til beslutningen, erklæret officielt frie for brucellose, for så vidt angår kvægbesætninger. I henhold til Kommissionens beslutning 2003/467/EF er de medlemsstater og regioner heraf, der er opført i kapitel 1 og 2 i bilag III til beslutningen, erklæret officielt frie for enzootisk kvægleukose, for så vidt angår kvægbesætninger.

(8)

Cypern har forelagt Kommissionen dokumentation for, at hele landets område overholder betingelserne i direktiv 64/432/EØF for at blive erklæret officielt frit for brucellose, for så vidt angår kvægbesætninger.

(9)

På grundlag af evalueringen af den dokumentation, som Cypern har forelagt, bør Cypern anerkendes som en officielt brucellosefri medlemsstat, for så vidt angår kvægbesætninger, og opføres i overensstemmelse hermed i kapitel 1 i bilag II til beslutning 2003/467/EF.

(10)

Spanien har forelagt Kommissionen dokumentation for, at betingelserne i direktiv 64/432/EØF for status som officielt fri for brucellose, for så vidt angår kvægbesætninger, er overholdt i de selvstyrende regioner Catalonien, Castilla-La Mancha og Galicia og provinsen Zamora i den selvstyrende region Castilla y León.

(11)

På baggrund af evalueringen af den dokumentation, som Spanien har forelagt, bør de selvstyrende regioner Catalonien, Castilla-La Mancha og Galicia og provinsen Zamora i den selvstyrende region Castilla y León erklæres officielt frie for brucellose, for så vidt angår kvægbesætninger, og bør opføres i overensstemmelse hermed i kapitel 2 i bilag II til beslutning 2003/467/EF.

(12)

Visse regioner i Italien er på nuværende tidspunkt opført i kapitel 2 i bilag III til beslutning 2003/467/EF som regioner, der er officielt frie for enzootisk kvægleukose. Italien har nu forelagt Kommissionen dokumentation for, at hele landets område overholder betingelserne i direktiv 64/432/EØF for at blive erklæret officielt frit for enzootisk kvægleukose, for så vidt angår kvægbesætninger.

(13)

På grundlag af evalueringen af den dokumentation, som Italien har forelagt, bør denne medlemsstat erklæres officielt fri for enzootisk kvægleukose, for så vidt angår kvægbesætninger, og bør opføres i overensstemmelse hermed i kapitel 1 i bilag III til beslutning 2003/467/EF, og referencerne til bestemte regioner i denne medlemsstat i kapitel 2 i nævnte bilag bør udgå.

(14)

Bilag II og III til beslutning 2003/467/EF bør derfor ændres.

(15)

Kommissionens beslutning 2005/779/EF (6) blev vedtaget efter udbrud af smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien. Beslutningen fastsætter dyresundhedsbestemmelser vedrørende smitsomt blæreudslæt hos svin for de regioner i Italien, der er anerkendt som frie for smitsomt blæreudslæt hos svin og er opført i bilag I til nævnte beslutning, samt for de regioner i Italien, der ikke er anerkendt som frie for smitsomt blæreudslæt og er opført i bilag II til nævnte beslutning.

(16)

Der er i Italien gennem flere år blevet gennemført et program til udryddelse og overvågning af smitsomt blæreudslæt hos svin for at opnå status som værende fri for smitsomt blæreudslæt hos svin i alle medlemsstatens regioner. Italien har forelagt Kommissionen ny dokumentation for, at smitsomt blæreudslæt hos svin er udryddet i regionen Campania, og dermed for, at denne region er fri for sygdommen.

(17)

På grundlag af det bevismateriale, som Italien har forelagt, bør regionen Campania anerkendes som værende fri for smitsomt blæreudslæt hos svin, og regionen bør udgå af listen i bilag II til beslutning 2005/779/EF og i stedet opføres i bilag I til nævnte beslutning.

(18)

Bilag I og II til beslutning 2005/779/EF bør derfor ændres.

(19)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag II til beslutning 93/52/EØF ændres som angivet i bilag I til denne afgørelse.

Artikel 2

Bilag II og III til beslutning 2003/467/EF ændres som angivet i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 3

Bilag I og II til beslutning 2005/779/EF ændres som angivet i bilag III til denne afgørelse.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2017.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EFT L 46 af 19.2.1991, s. 19.

(4)  Kommissionens beslutning 93/52/EØF af 21. december 1992 om konstatering af, at bestemte medlemsstater eller regioner overholder betingelserne for brucellose (B. melitensis), og om anerkendelse af deres status som medlemsstat eller region, der er officielt fri for denne sygdom (EFT L 13 af 21.1.1993, s. 14).

(5)  Kommissionens beslutning 2003/467/EF af 23. juni 2003 om fastlæggelse af kvægbesætningers status i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt fri for tuberkulose, brucellose og enzootisk kvægleukose (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 74).

(6)  Kommissionens beslutning 2005/779/EF af 8. november 2005 om dyresundhedsforanstaltninger til beskyttelse mod smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien (EUT L 293 af 9.11.2005, s. 28).


BILAG I

I bilag II til beslutning 93/52/EØF affattes oplysningerne om Spanien således:

»I Spanien:

Den selvstyrende region Asturien

Den selvstyrende region Balearerne

Den selvstyrende region De Kanariske Øer

Den selvstyrende region Cantabrien

Den selvstyrende region Castilla-La Mancha: provinserne Albacete, Cuenca og Guadalajara

Den selvstyrende region Castilla y León

Den selvstyrende region Extremadura

Den selvstyrende region Galicien

Den selvstyrende region La Rioja

Den selvstyrende region Navarra

Den selvstyrende region País Vasco

Den selvstyrende region Valencia.«


BILAG II

I bilag II og III til beslutning 2003/467/EF foretages følgende ændringer:

1)

Bilag II ændres som følger:

a)

Kapitel 1 affattes således:

»KAPITEL 1

Medlemsstater, der officielt brucellosefrie

ISO-kode

Medlemsstat

BE

Belgien

CZ

Tjekkiet

DK

Danmark

DE

Tyskland

EE

Estland

IE

Irland

FR

Frankrig

CY

Cypern

LV

Letland

LT

Litauen

LU

Luxembourg

MT

Μalta

NL

Nederlandene

AT

Østrig

PL

Polen

RO

Rumænien

SI

Slovenien

SK

Slovakiet

FI

Finland

SE

Sverige«

b)

Angivelserne vedrørende Spanien i kapitel 2 affattes således:

»I Spanien:

Den selvstyrende region Asturien

Den selvstyrende region Balearerne

Den selvstyrende region De Kanariske Øer

Den selvstyrende region Castilla-La Mancha

Den selvstyrende region Castilla y León: provinserne Burgos, Soria, Valladolid og Zamora

Den en selvstyrende region Catalonien

Den selvstyrende region Galicien

Den selvstyrende region La Rioja

Den selvstyrende region Murcia

Den selvstyrende region Navarra

Den selvstyrende region País Vasco.«

2)

I bilag III foretages følgende ændringer:

a)

Kapitel 1 affattes således:

»KAPITEL 1

Medlemsstater, der er officielt frie for enzootisk kvægleukose

ISO-kode

Medlemsstat

BE

Belgien

CZ

Tjekkiet

DK

Danmark

DE

Tyskland

EE

Estland

IE

Irland

ES

Spanien

IT

Italien

CY

Cypern

LV

Letland

LT

Litauen

LU

Luxembourg

NL

Nederlandene

AT

Østrig

PL

Polen

SI

Slovenien

SK

Slovakiet

FI

Finland

SE

Sverige

UK

Det Forenede Kongerige«.

b)

I kapitel 2 udgår angivelserne vedrørende Italien.


BILAG III

I bilag I og II til beslutning 2005/779/EF foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I indsættes følgende mellem linjen vedrørende Basilicata og linjen vedrørende Emilia-Romagna:

»—

Campania«.

2)

I bilag II udgår linjen vedrørende Campania.


III Andre retsakter

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

19.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 269/53


EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 081/17/KOL

af 26. april 2017

om afslutning af den formelle undersøgelse af påstået statsstøtte gennem udlejning af grunde og ejendomme i Gufunes-området (Island) [2017/1911]

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN (»Tilsynsmyndigheden«) Har —

under henvisning til:

aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61 og protokol 26,

aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 24,

protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen (»protokol 3«), navnlig artikel 1 i del I og artikel 7,2, og artikel 13 i del II, og

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

1.   SAGSFORLØB

(1)

I en e-mail af 2. april 2014 indgav Gámaþjónustan hf. (»klageren«) en klage til Tilsynsmyndigheden om påstået ulovlig statsstøtte ydet af bystyret i Reykjavík (»bystyret«) gennem udlejning af grunde og ejendomme i Gufunes-området i Reykjavík, Island, til Íslenska Gámafélagið (»ÍG«), angiveligt til under markedsprisen (2).

(2)

Efter en foreløbig undersøgelse vedtog Tilsynsmyndigheden den 30. juni 2015 beslutning nr. 261/15/KOL om at indlede en formel undersøgelse af den påståede støtte. I brev af 1. oktober 2015 (3) svarede de islandske myndigheder på Tilsynsmyndighedens beslutning.

(3)

Den 24. september 2015 blev Tilsynsmyndighedens beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure offentliggjort i EU-Tidende og i EØS-tillægget, og interesserede parter fik en måned til at fremsætte bemærkninger til Tilsynsmyndighedens foreløbige synspunkter (4).

(4)

ÍG fik en uges udsættelse og fremsatte sine bemærkninger i brev af 29. oktober 2015 (5). Tilsynsmyndigheden modtog ikke andre bemærkninger. Efter fristen til at fremsætte bemærkninger på en måned udløb, modtog Tilsynsmyndigheden markedsoplysninger fra klageren via e-mail dateret den 25. november 2015 (6). I brev af 26. november 2015 (7) fremsendte Tilsynsmyndigheden bemærkningerne og markedsoplysningerne til de islandske myndigheder, som fik mulighed for at svare. I brev af 5. januar 2016 (8) svarede de islandske myndigheder. Sagen blev også drøftet mellem repræsentanter for de islandske myndigheder og Tilsynsmyndigheden på et møde i Reykjavík den 12. februar 2016.

(5)

Endelig modtog Tilsynsmyndigheden yderligere oplysninger om udviklingen i Gufunes-området fra klageren i e-mails af 21. maj 2016 (9), 27. maj 2016 (10) og 15. december 2016 (11).

2.   BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

2.1.   GUFUNES-OMRÅDET

(6)

Gufunes-området ligger i Grafarvogur-distriktet i Reykjavik, Island. Indtil 2001 drev gødningsfabrikken Áburðarverksmiðjan virksomhed i området. I 2002 opkøbte Reykjavíks planlægningsfond (Skipulagssjóður Reykjavíkur, »SR«) fabrikken og det omkringliggende område af aktionærerne i Áburðarverksmiðjan (»købsaftalen«). Ifølge de islandske myndigheder var planen dengang at fjerne alle bygninger og installationer fra området. I 2007 blev SR opløst, og en ny fond, Eignasjóður, blev grundlagt for at overtage SR's aktiver og opgaver.

(7)

Ifølge Reykjavíks kommunale zoneplan 2001-2024 skal Gufunes-området bruges til beboelse og ikke industrielle aktiviteter (12). Derudover skal området bruges til at anlægge Sundabraut-motorvejen, der forbinder Laugarnes og Gufunes. Ifølge Reykjavíks kommunalplan for 2010-2030 er industriområdet i Gufunes på tilbagetog, og i fremtiden forventes området at indeholde et blandet byområde med boliger og rene kommercielle aktiviteter (13). I ingen af planerne regner man med, at der vil være industrielle aktiviteter i området i fremtiden.

2.2.   AFTALER INDGÅET MELLEM BYSTYRET I REYKJAVÍK OG ÍSLENSKA GÁMAFÉLAGIÐ OM UDLEJNING AF GRUNDE OG EJENDOMME I GUFUNES-OMRÅDET

(8)

I februar 2002, da SR købte grunden og ejendommene i Gufunes-området, havde adskillige lejere (hovedsageligt entreprenører og bygherrer) til huse i området. På det tidspunkt havde ÍG en lejeaftale med Áburðarverksmiðjan, som var indgået den 29. oktober 1999 (»1999-aftalen«). 1999-aftalen indeholdt en månedlig leje på 159 240 ISK baseret på en pris pr. m2  (14). ÍG brugte grunden til affaldshåndtering. Ifølge købsaftalen overtog SR alle forpligtelser og rettigheder fra Áburðarverksmiðjan vedrørende de eksisterende lejeaftaler, herunder 1999-aftalen med ÍG.

(9)

Ifølge bystyret var Gufunes-området travlt og svært at styre. Derudover var bygningerne og installationerne i dårlig stand, nogle lejere betalte ikke leje, og der havde været en ophobning af skrot som f.eks. bilvrag. Det stod derfor klart for bystyret, at for at kunne udfylde rollen som grundejer skulle det ansætte personale til at kontrollere området både dag og nat.

(10)

I lyset af denne situation blev det ikke anset for at være realistisk at udbyde området til udlejning. Det blev derfor besluttet ikke at forny de eksisterende lejeaftaler og i stedet indgå en aftale kun med den ene part. SR besluttede derfor at forhandle betingelserne vedrørende udlejning, oprensning og tilsyn med området med ÍG, som var den største enkeltstående lejer og desuden betalte leje til tiden (15). Følgende er en oversigt over de aftaler, som er indgået mellem SR og ÍG:

i)

22. februar 2005. SR og ÍG indgik en lejeaftale om visse af ejendommene i området, som erstattede 1999-aftalen. Den samlede månedlige leje blev fastsat til 960 000 ISK for i alt 4 676 m2 (inklusive en grund på 500 m2) (16).

ii)

14. oktober 2005. SR og ÍG indgik en aftale (»2005-lejeaftalen«), som erstattede den tidligere aftale fra 22. februar 2005, om udlejning, oprensning og tilsyn med grunde i Gufunes-området. Ifølge aftalen var ÍG forpligtet til at foretage vedligeholdelsesarbejde og forbedringer på ejendommen. 2005-lejeaftalen var gyldig indtil den 31. december 2009. Det fremgik ikke af 2005-lejeaftalen, hvor mange m2 ÍG lejede. Som bilag til 2005-lejeaftalen viste et luftfoto, hvilke dele af området som var udlejet til ÍG (17). De islandske myndigheder har forklaret, at aftalen omfattede et område på ca. 130 000 m2. 2005-lejeaftalen indeholdt ikke en pris pr. m2 eller værdien af ÍG's forpligtelser. Den samlede månedlige leje blev fastsat til 2 000 000 ISK, som skulle tilpasses månedligt i overensstemmelse med forbrugerprisindekset (18).

iii)

29. december 2006. Gyldigheden af 2005-lejeaftalen blev forlænget med en ændring frem til den 31. december 2011. ÍG blev desuden forpligtet til at nedrive bestemte ejendomme og fjerne udstyr på grunden. ÍG fik lov til at beholde enheder og installationer, som blev fjernet fra grunden for egen regning (19).

iv)

21. december 2007. Gyldigheden af 2005-lejeaftalen blev forlænget med en ændring frem til den 31. december 2015. Ejeren kunne om nødvendigt til enhver tid overtage en del af eller hele det lejede område som følge af ændringer i den fysiske planlægning. ÍG var ligeledes forpligtet til at tilslutte rør til el, vand og varme, som ikke længere kunne bruges. Desuden trak ÍG et erstatningskrav mod bystyret tilbage (20).

v)

15. juni 2009. Gyldigheden af 2005-lejeaftalen blev forlænget med en ændring frem til den 31. december 2018. ÍG påtog sig at forestå vedligeholdelsen af området samt opføre en dæmning, og en eksisterende lejeaftale om bådopbevaring ejet af Reykjavík Yacht Club blev forlænget. ÍG forpligtede sig desuden til at trække et krav mod bystyret vedrørende vedligeholdelsesomkostninger tilbage (21).

(11)

Ifølge bystyret kunne det kun bruge 110 000 m2 til sit eget formål, selv om ÍG havde lejet 130 000 m2. Bygningernes samlede registrerede størrelse er 24 722 m2. Ifølge det islandske ejendomsregister er værdien af grunden, som tidligere var ejet af Áburðarverksmiðjan, 211 000 000 ISK. Værdien af den grund, som ÍG lejer, er ikke blevet vurderet, men værdien af hele den grund, som tidligere var ejet af Áburðarverksmiðjan, anslås af bystyret til omkring 137 000 000 ISK. Den samlede registrerede værdi af bygningerne lejet af ÍG er 850 323 512 ISK (22).

(12)

Ifølge artikel 4,2, i den islandske lov om kommunale indtægter nr. 4/1995 skal ejendommens ejer betale ejendomsskatten undtagen for lejede landbrug, lejede grunde eller anden kontraktmæssig udnyttelse af jord, i hvilket tilfælde skatten skal betales af beboeren eller brugeren. De pågældende grunde, bygninger og installationer ligger i et afgrænset havneområde, som tilhører Faxaflóahafnir sf. og som er udlejet til bystyret. Bystyret betaler derfor ejendomsskat på den lejede grund og de ejendomme, som er udlejet til ÍG.

(13)

Selv om ingen af aftalerne indeholder oplysninger om værdien af de tjenesteydelser, som ÍG leverer, har bystyret udarbejdet en tabel med et skøn over ÍG's omkostninger i 2005-lejeaftalen med senere ændringer (under ét »lejeaftalerne«) fra det tidspunkt, hvor 2005-lejeaftalen blev indgået og indtil slutningen af lejeperioden i 2018 (23). Skønnet blev foretaget af bystyrets ekspertanalytikere. Endvidere indeholder oplysninger omkostninger til både færdiggjorte og ufærdige nedrivningsprojekter. Ifølge de anførte oplysninger er de gennemsnitlige månedlige omkostninger, som bæres af ÍG, 10 815 624 ISK, inklusive lejebeløbet. Den månedlige husleje udgør derfor ca. 25 % af ÍG's samlede udgifter pr. måned.

(14)

Da lejeaftalen af 22. februar 2005 blev indgået, pålagde SR ikke ÍG nogen forpligtelser. ÍG's forpligtelser blev indført med 2005-lejeaftalen af 14. oktober 2005 og fastlagt i lyset af de foreslåede nedrivninger og anslåede omkostninger til rengøring, bortskaffelse og overvågning af området. Rengørings- og bortskaffelsesforpligtelserne blev anset for at være omfattende i lyset af områdets tilstand. Nedenfor er en vurdering af ÍG's omkostninger i overensstemmelse med deres forpligtelser, som er angivet i 2005-lejeaftalen (24):

År

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Lejeafgift

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

32 370 315

Medarbejder

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

11 520 000

Administration

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

Vedligeholdelse

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

Lovmæssig

1 500 000

1 000 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

Andres energiomkostninger

5 000 000

5 000 000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ufærdig nedrivning

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

21 538 462

Færdig nedrivning

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

8 835 222

Reparationer

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

Porte/hegn

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

600

600

600

600

600

600

600

600

600

Rengøring

7 000 000

7 000 000

7 000 000

7 000 000

3 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

Maling

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

2 000 000

Genopretning

30 000 000

10 000 000

10 000 000

8 000 000

6 000 000

6 000 000

6 000 000

6 000 000

6 000 000

6 000 000

6 000 000

6 000 000

6 000 000

Ledninger mv.

7 500 000

8 000 000

9 000 000

12 000 000

9 500 000

7 200 000

6 500 000

5 000 000

4 000 000

3 000 000

3 000 000

3 000 000

3 000 000

Spildevand

 

 

 

 

 

 

 

 

10 600 000

10 600 000

10 600 000

10 600 000

 

Bølgebryder

 

 

 

 

 

6 000 000

6 000 000

 

 

 

 

 

 

Bortskaffelse

500 000

500 000

500 000

7 200 000

6 500 000

2 000 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

500 000

Asfalt

8 000 000

8 000 000

8 000 000

8 000 000

6 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

5 000 000

Jord

10 000 000

10 000 000

10 000 000

10 000 000

5 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

4 000 000

Brandalarm

10 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

1 000 000

Samlede forpligtelser

138 393 684

109 393 684

104 893 684

112 593 684

95 394 284

91 594 284

89 394 284

81 894 284

91 494 284

90 494 284

90 494 284

90 494 284

79 894 284

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt ISK

170 763 999

141 763 999

137 263 999

144 963 999

127 764 599

123 964 599

121 764 599

114 264 599

123 864 599

122 864 599

122 864 599

122 864 599

112 264 599

Gennemsnit pr. md.

14 230 333

11 813 667

11 438 667

12 080 333

10 647 050

10 330 383

10 147 050

9 522 050

10 322 050

10 238 717

10 238 717

10 238 717

9 355 383

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennemsnit

10 815 624

Kilde: Bystyret i Reykjavík

2.3.   SENESTE UDVIKLING I GUFUNES-OMRÅDET

(15)

I starten af 2014 aftalte bystyret i Reykjavík at nedsætte en styregruppe til at fremlægge en vision for Gufunes-området (25). Udvalget foreslog en åben idékonkurrence om den fremtidige planlægning af Gufunes-området. På et møde i bystyret i Reykjavík i juni 2015 blev det aftalt at offentliggøre en annonce om en konkurrence, hvor interesserede parter blev opfordret til at indsende idéer om den fremtidige organisation af Gufunes-området (26). Bystyret modtog fire idéer efter annoncen. En af disse idéer kom fra RVK Studios, et filmproduktionsselskab, som udtrykte interesse i at købe en del af bygningerne i Gufunes-området med det formål at etablere en filmindustri i området. Bygningerne, som RVK Studios udtrykte interesse i at købe, er nogle af de gamle Áburðarverksmiðjan-ejendomme, som blev lejet ud til ÍG gennem lejeaftaler.

(16)

Bystyret og RVK Studios fik efterfølgende to uafhængige ejendomsmæglere til at vurdere en del af det pågældende Gufunes-område (27). På et møde i bystyret den 18. november 2015 aftalte bystyret at lade kontoret for ejendomsadministration og økonomi indlede forhandlinger med RVK Studios om grundlaget for vurderingerne (28). Endvidere lod bystyret kontoret indlede forhandlinger med ÍG om rømning og eventuel flytning i overensstemmelse med bestemmelserne i 2005-lejeaftalen.

(17)

Den 19. maj 2016 aftalte bystyret i Reykjavík at indgå en aftale med RVK Studios om at købe visse ejendomme i Gufunes-området (29). Bystyret bekendtgjorde efterfølgende, at ÍG ville flytte driften til bystyrets nye industriområde i Esjumelar (30). Den 20. maj 2016 underskrev borgmesteren i Reykjavík og direktøren for ÍG aftaler vedrørende udløbet af lejeaftalerne og flytningen af ÍG og tog fat på ÍG's nye lokaler i Esjumelar. Den 27. maj 2016 underskrev bystyret en aftale med RVK Studios om salg af visse gamle Áburðarverksmiðjan-ejendomme (31). Størrelsen af de ejendomme, som blev solgt til RVK Studios, er på 8 400 m2, og købsprisen var 301 650 000 ISK. Bystyret gav også RVK Studios mulighed for at købe et område øst for bygningerne på i alt 19 200 m2. RVK Studios vil betale ISK 1 000 pr. m2 hvert år for muligheden.

3.   KLAGEN

(18)

Ifølge klageren har bystyret ydet ulovlig statsstøtte til ÍG gennem udlejning af grunde og ejendomme i Gufunes-området til et beløb, som ligger under markedspriserne. I sin klage til Tilsynsmyndigheden anfører klageren, at selv om det er vanskeligt at fastslå det præcise støttebeløb, ligger prisen klart under den rimelige markedspris. Eftersom ÍG ikke betaler den normale markedspris, har selskabet en konkurrencemæssig fordel. Endvidere er Gufunes-området ifølge klageren af interesse for mange virksomheder, der har brug for store områder til deres aktiviteter, f.eks. transportcentraler og lagervirksomheder.

(19)

Klageren bemærkede, at lejen var fastsat til 2 mio. ISK i 2005-lejeaftalen med en årlig stigning i overensstemmelse med forbrugerprisindekset (ejendomsskatten, som ikke betales af ÍG, men af ejeren af ejendommen, dvs. bystyret, beløber sig til 41 % af det årlige lejebeløb). Desuden har ÍG visse vedligeholdelsesforpligtelser, som anses for at være en del af lejeprisen, selv om de omtrentlige omkostninger ved disse forpligtelser ikke kan findes i aftalerne. Endvidere forbyder lejeaftalerne ikke ÍG at fremleje jorden til tredjeparter. Klageren understregede, at der ikke er nogen vurdering i lejeaftalerne om den mulige indkomst ved at fremleje dele af ejendommen, og om dette påvirkede lejeprisen.

(20)

Klageren bemærker også, at det er uklart, hvad prisen pr. m2 er, og hvordan lejen blev fastslået. Ifølge klageren bør markedsprisen for udlejning af ejendommen ligge på mellem 12 og 41 mio. ISK pr. måned baseret på forskellige anerkendte prissætningsmetoder. Klageren fastholder, at udlejningen af ejendommen til ÍG til en pris, der ligger langt under markedsværdien, er i strid med EØS-statsstøttereglerne.

4.   GRUNDENE TIL INDLEDNINGEN AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(21)

I beslutning nr. 261/15/KOL vurderede Tilsynsmyndigheden foreløbigt, om de indgåede aftaler mellem bystyret og ÍG om udlejningen af Gufunes-området udgør statsstøtte inden for betydningen af artikel 61,1, i EØS-aftalen, og i givet fald om statsstøtte kunne anses for at være kompatibel med EØS-aftalen.

(22)

Efter at have vurderet oplysningerne fra de islandske myndigheder konkluderede Tilsynsmyndigheden foreløbigt, at det ikke kunne udelukkes, at aftalerne mellem bystyret og ÍG udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 61,1, i EØS-aftalen. I beslutning nr. 261/15/KOL anførtes følgende aspekter:

i)

Staten, som omhandlet i artikel 61,1, i EØS-aftalen, dækker alle organer i statsforvaltningen, fra den centrale regering til kommunerne. Eftersom de grunde og ejendomme, som er udlejet til ÍG, tilhørte bystyret, vil enhver rabat på lejen derfor udgøre en overførsel af statsmidler.

ii)

Tilsynsmyndigheden udtrykte tvivl om, hvorvidt bystyret, da det indgik aftalerne med ÍG, havde handlet som en privat udlejer i en sammenlignelig retlig og faktisk situation. Tilsynsmyndighedens foreløbige vurdering viste således, at det ikke kunne udelukkes, at der var tale om en økonomisk fordel for ÍG.

iii)

Eftersom ingen andre virksomheder havde mulighed for at forhandle med bystyret om udlejning af grundene og ejendomme, var det Tilsynsmyndighedens foreløbige opfattelse, at foranstaltningerne syntes at være selektive.

iv)

Endelig bemærkede Tilsynsmyndigheden, at eventuel støtte til ÍG i form af nedsat leje i teorien ville have givet selskabet mulighed for at øge eller i det mindste fastholde sine aktiviteter som følge af støtten. Støtten kunne derfor begrænse mulighederne for virksomheder med hjemsted i andre kontraherende parter, som kunne have ønsket at konkurrere med ÍG på det islandske affaldsindsamlingsmarked. Støtten kunne derfor fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen i EØS.

(23)

Ifølge Tilsynsmyndigheden var der behov for yderligere beviser for at kunne fastslå, om betingelserne i lejeaftalerne kunne anses for at være kompatible med EØS-aftalen.

(24)

Tilsynsmyndigheden var derfor i tvivl om, hvorvidt lejeaftalerne mellem bystyret og ÍG udgjorde statsstøtte, og om de i givet fald kunne være uforenelige med EØS-aftalen i henhold til artikel 61,3, litra c).

5.   BYSTYRETS BEMÆRKNINGER TIL BESLUTNINGEN OM AT INDLEDE UNDERSØGELSESPROCEDUREN

(25)

Ifølge bystyret omfatter aftalerne med ÍG ikke statsstøtte inden for betydningen af artikel 61,1, i EØS-aftalen, eftersom der ikke var tale om en fordel for ÍG.

(26)

Ifølge bystyret blev aftalerne af 22. februar 2005 og 14. oktober 2005 indgået på normale markedsbetingelser, eftersom lejen var baseret på den fastsatte leje efter en åben proces mod slutningen af år 2003 og stemte overens med analyserne/skønnene fra bystyrets eksperter.

(27)

Bystyret afviser, at de metoder, som klageren har præsenteret, er passende med hensyn til at bestemme markedslejen. I stedet sammenligner bystyret med lejen for en anden ejendom, nemlig den gamle statslige cementfabrik på Sævarhöfði 31, som ligger i et industriområde svarende til Gufunes.

(28)

I 2014 købte bystyret ejendommen Sævarhöfði 31. I 2013 udbød den offentlige indkøbsafdeling (Ríkiskaup) på vegne af den islandske stat ejendommen til leje. Da bystyret købte ejendommen, forpligtede det sig til at acceptere det højeste bud ifølge udbuddet. Ríkiskaup modtog fire bud, det højeste på 420 000 ISK pr. måned, uden særlige tjenesteydelser eller forpligtelser for lejeren. Ejendomsvurderingen for ejendommen på Sævarhöfði 31 er 293 028 000 ISK. Derfor er det højeste bud i procent af ejendomsvurderingen på 0,147 %. Til sammenligning er lejen ifølge 2005-lejeaftalen med ÍG 0,320 % af Gufunes-ejendomsvurderingen. Bystyret fremhæver, at lejen for Sævarhöfði 31 blev fundet efter en åben procedure og på rimelig vis afspejler markedsværdien for industriområder i byen under normale markedsbetingelser. Denne sammenligning viser, at den leje, som ÍG har betalt, under ingen omstændigheder kan anses for at være lavere end markedsværdien for industriområder i byen, navnlig i betragtning af, at lejen for Sævarhöfði 31 ikke tog højde for faktorer, der påvirkede lejen for Gufunes-området.

(29)

Ifølge bystyret er det kun af ringe relevans, at andre parter senere udviste interesse for området, da efterspørgslen efter området blev vurderet, da 2005-lejeaftalen blev indgået, dvs. i oktober 2005. På det tidspunkt blev det ikke anset for at være realistisk at udbyde området til udlejning. ÍG har båret alle omkostningerne til oprensning af området og til at bringe bygningerne i en ordentlig stand. Endvidere var der ingen andre parter, der udviste interesse, da området blev udbudt til leje i 2003. Det må derfor formodes, at den senere interesse skyldes områdets tilstand, efter ÍG overtog forvaltningen af området.

(30)

Ifølge bystyret er den højeste pris ikke den eneste faktor, som Tilsynsmyndigheden bør tage højde for i det markedsøkonomiske investorprincip. I stedet er det relevante spørgsmål, om en markedsøkonomisk investor ville have indgået den pågældende transaktion på samme vilkår (32). Endelig skal en offentlig og en privat investors adfærd sammenlignes under hensyn til den holdning, en privat investor ville have indtaget i forbindelse med den pågældende transaktion på grundlag af de foreliggende oplysninger og udsigterne på dette tidspunkt.

(31)

Da aftalerne blev indgået mellem bystyret og ÍG, var markedsbetingelserne ikke normale, da der ikke var et aktivt marked for industriejendomme af denne type og i denne tilstand. Ifølge bystyret skal de normale markedsbetingelser derfor vurderes ud fra et objektivt og verificerbart perspektiv, som eksisterede på det pågældende tidspunkt. Med henvisning til ovenstående mener bystyret, at sådanne oplysninger kan findes i de dokumenter, som Reykjavik har forelagt i denne sag. Hvis det endvidere kan påvises, at der foreligger normale markedsbetingelser for industrielle områder af denne type, viser eksemplet med lejen i 2014 for den tidligere cementfabrik på Sævarhöfði 31 markedsværdien for industriområder som Gufunes.

(32)

Ifølge bystyret kan de forpligtelser, som ÍG er pålagt af lejeaftalerne, ikke sammenlignes med forpligtelserne i sagen om Haslemoen Leir (33). Den prisreducerede forpligtelse i sagen vedrørte et muligt tab, idet Haslemoen AS ikke var i stand til at udleje en bestemt bygning. De forpligtelser, som ÍG var pålagt, vedrørte vedligeholdelsesarbejde og forbedringer på ejendommen, nedrivning, genoprettelse af rørledninger til el, vand og varme og andre konstruktioner på området. Omkostningerne til disse forpligtelser blev af bystyrets ekspertanalytiker vurderet ud fra resultaterne af de seneste udbud for lignende projekter. Trods den manglende dokumentation, der understøtter den præcise økonomiske virkning af de tjenesteydelser, som er overdraget til ÍG, og usikkerheden vedrørende zonen, skal Tilsynsmyndigheden acceptere, at disse forpligtelser har den effekt, at de reducerer lejen. Ifølge bystyret ville det være urimeligt at se bort fra virkningen af disse forpligtelser, navnlig eftersom de faktiske omkostninger, som ÍG har båret på grund af forpligtelserne, stemmer overens med vurderingen.

(33)

Ifølge bystyret handlede det som en markedsøkonomisk investor og tog højde for zoneovervejelserne, da det indgik lejeaftalerne med ÍG. Bystyret indarbejdede meget byrdefulde og korte opsigelsesklausuler for at kunne rydde området på kort tid, hvis og når staten aftalte at påbegynde at anlægge Sundabraut-motorvejen. SR var grundigt bekendt med ejendommene og området og var godt rustet til at foretage en objektiv vurdering af, om området var i en sådan stand, at det kunne lejes ud på markedet. En privat investor ville altid være opmærksom på zoneplanerne i forbindelse med at træffe beslutninger om brug af grunde og ejendomme.

(34)

I lyset af ovenstående fastholder bystyret, at lejeaftalerne med ÍG stemmer overnes med det markedsøkonomiske investorprincip.

6.   BEMÆRKNINGER FRA ÍG

(35)

Ifølge ÍG er grundens størrelse en meget begrænset fordel for dem som lejere og gør det kun mere besværligt og dyrt at vedligeholde og føre tilsyn med den. Og selv om bygningerne er store i kvadratmeter, er de i meget dårlig stand. ÍG fremhæver, at bygningerne blev købt med nedrivning for øje. Der blev planlagt en samlet nedrivning, og at der skulle opføres et boligområde og en motorvej på stedet. Enhver beregning baseret på kvadratmeter eller grundens størrelse er derfor irrelevant med hensyn til at bestemme områdets markedslejeværdi.

(36)

I 2003 havde SR brugt området og bygningerne i Gufunes til opbevaring til forskellige personer og virksomheder, som af SR var blevet pålagt at rømme andre områder i byen. Denne ordning blev hurtigt problematisk for SR fra et logistisk synspunkt, og SR tilbød derfor ÍG at leje hele området med det formål at få området oprenset. ÍG var i begyndelsen meget tilbageholdende med at påtage sig opgaven, da området gav flere problemer som besværlige lejere og en samling af bilvrag og industriaffald.

(37)

I de seneste 10 år har ÍG brugt i gennemsnit 16,5 mio. ISK hver måned til vedligeholdelse og andre omkostninger, der normalt skal betales af udlejer. Disse omkostninger skal tages i betragtning ved vurderingen af lejens markedsværdi.

(38)

Ifølge ÍG er der dystre udsigter for standen af bygningerne i Gufunes-området trods de ressourcer, som er blevet brugt på renoveringer. Næsten alle bygningerne er utætte, og de fleste af bygningernes tage er beskadigede og ubrugelige. Endvidere er næsten alle vinduer bortset fra i kontorbygningen beskadigede og ubrugelige, mange etager i bygningerne er i en farlig stand med huller visse steder og trapper, der ikke opfylder lovkravene. Derudover har de fleste bygninger ingen vand, ingen toiletter og elektricitet, der ikke overholder lovkravene.

(39)

Endvidere har ÍG i størstedelen af lejeperioden måttet acceptere, at bystyret kunne have krævet grunden tilbage med kort varsel. Den korte opsigelsesperiode på 18 måneder og forpligtelsen til at give grunden tilbage med kun 12 måneders varsel var en ulempe i forhold til at drive en virksomhed som affaldshåndtering, som omfatter tunge maskiner og udstyr.

(40)

Ifølge ÍG har klagerens sene interesse begrænset betydning, når efterspørgslen efter området skal vurderes, efter 2005-lejeaftalen blev indgået. I 2005 var situationen den, at det ikke blev anset for realistisk at udbyde området til leje. Side da har ÍG brugt betydelige ressourcer på at renovere, oprense og vedligeholde området. Det må derfor formodes, at den sene interesse har at gøre med områdets stand, efter ÍG overtog forvaltningen af området.

(41)

Endelig fremsendte ÍG en uafhængig lejevurdering af 15. oktober 2015 fra 101 Reykjavík Fasteignasala (34). Lejevurderingen indeholder en anslået værdi af 2005-lejeaftalen i oktober 2005 baseret på værdien og standen af de enkelte ejendomme. Vurderingsmandens konklusion er derfor, at den samlede månedlige lejeværdi af ejendommene og området er 1 870 000 ISK.

II.   VURDERING

1.   STATSSTØTTE

(42)

EØS-aftalens artikel 61,1, har følgende ordlyd:

»Bortset fra de i denne aftale hjemlede undtagelser er støtte, som ydes af EF-medlemsstater, EFTA-stater eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med denne aftale i det omfang, den påvirker samhandelen mellem de kontraherende parter.«

(43)

Det betyder, at en foranstaltning udgør statsstøtte inden for betydningen af artikel 61,1, i EØS-aftalen, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: Støtteforanstaltningen: i) er statsstøtte eller ydes ved hjælp af statsmidler ii) giver modtageren en selektiv økonomisk fordel iii), vil påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter og fordreje konkurrencevilkårene.

1.1.   INGEN FORDEL

1.1.1.   Generelt

(44)

I det følgende forklarer Tilsynsmyndigheden, hvorfor den har konkluderet, at lejeaftalen ikke giver ÍG en fordel som omhandlet i EØS-aftalens artikel 61,1.

(45)

En fordel i henhold til EØS-aftalens artikel 61,1, er en økonomisk fordel, som en virksomhed ikke ville have opnået på normale markedsbetingelser, dvs. uden statens indgriben, og som derfor sætter selskabet i en gunstigere situation end dets konkurrenter (35). Hvis transaktionen blev gennemført på gunstige vilkår, således at ÍG betalte en leje, der var lavere end markedsprisen, ville selskabet opnå en fordel som omhandlet i statsstøttereglerne.

(46)

For at undersøge dette spørgsmål bruger Tilsynsmyndigheden »det markedsøkonomiske investorprincip«, hvor staters eller offentlige myndigheders adfærd ved salg eller udlejning af aktiver sammenlignes med private økonomiske operatører (36).

(47)

Formålet med det markedsøkonomiske investorprincip er at vurdere, om staten har givet en virksomhed en fordel ved ikke at handle som en privat markedsøkonomisk investor med hensyn til en bestemt transaktion, f.eks. salg eller udlejning af aktiver (37). Den offentlige myndighed skal se bort fra offentlige politiske mål og i stedet fokusere på det eneste mål med at opnå et markedsafkast af sine investeringer og en markedspris for salg eller udlejning af aktiver (38). Tilsynsmyndigheden bemærker imidlertid, at der i denne vurdering normalt skal tages højde for eventuelle særlige rettigheder eller forpligtelser i forbindelse med de relevante aktiver, navnlig hvis de kan påvirke markedsværdien.

(48)

Overensstemmelse med markedsbetingelser, herunder om den aftalte pris i en transaktion svarer til markedsprisen, kan fastslås ved hjælp af visse indikatorer. Tilrettelæggelse af en åben, gennemsigtig og ubetinget udbudsprocedure er generelt en passende måde at sikre, at nationale myndigheders salg eller udlejning af aktiver stemmer overens med det markedsøkonomiske investorprincip, og at der er betalt en rimelig markedsværdi for de pågældende varer og tjenesteydelser. Dette betyder imidlertid ikke automatisk, at der kan være formodning om statsstøtte, hvis en formel udbudsprocedure ikke er fastlagt, eller der er fejl i en sådan procedure. Myndigheden kan også gøre brug af andre indikatorer, herunder ekspertvurderinger.

1.1.2.   Mangel på udbudsprocedure

(49)

På baggrund af ovennævnte betragtninger skal Tilsynsmyndigheden først undersøge, om bystyret tilrettelagde en udbudsprocedure, som var passende og egnet til at bestemme en markedspris (39). I dette tilfælde er det imidlertid blevet bekræftet, at der ikke blev indledt et offentligt udbud med hensyn til det pågældende område. Derudover blev der ikke foretaget en uafhængig vurdering forud for 2005-lejeaftalen.

(50)

Bystyret har imidlertid fremhævet, at de forskellige eksisterende lejeaftaler i området, som blev indgået efter en åben annonce i de islandske medier i 2003, blev taget i betragtning, da lejen i 2005-lejeaftalen med ÍG blev indgået. Tilsynsmyndigheden mener imidlertid, at disse annoncer blot var indkaldelser af interessetilkendegivelser og ikke ville udgøre en åben og konkurrencebaseret udbudsprocedure. Endvidere vedrørte de ikke hele området, som blev udbudt til leje til en enkelt lejer, men i stedet individuelle ejendomme i området.

(51)

Tilsynsmyndigheden konkluderer derfor, at denne annonceprocedure ikke opfylder kravene i det markedsøkonomiske investorprincip. Proceduren kan derfor ikke være en pålidelig indikator for at fastslå markedsprisen for den relevante lejeret.

1.1.3.   Ekspertvurdering af lejeværdien

(52)

Som angivet ovenfor betyder manglen på en tilstrækkelig udbudsprocedure ikke, at Tilsynsmyndigheden ikke kan anvende det markedsøkonomiske investorprincip. Tilsynsmyndigheden skal imidlertid undersøge indholdet af den pågældende transaktion og navnlig sammenligne den aftalte købesum med markedsprisen. Til dette formål benytter Tilsynsmyndigheden sædvanligvis en uafhængig vurderingsundersøgelse som indikator for markedsprisen. En sådan vurdering bør gennemføres på transaktionstidspunktet. Tilsynsmyndigheden kan dog også lægge en efterfølgende vurderingsundersøgelse (40) til grund for sin vurdering.

(53)

Bystyret har anført, at der er flere forhold der påvirker markedslejen for Gufunes-området. Først og fremmest var bygninger og installationer i dårlig stand, nogle lejere betalte ikke leje, og der var en ophobning af skrot, som skulle oprenses. For det andet var der en vis usikkerhed omkring zoneplanerne for Gufunes-området. Industrielle aktiviteter er på tilbagetog i området ifølge tidligere og nuværende kommunalplaner, og bystyret kan derfor ikke indgå en langsigtet lejeaftale for ejendommen. For det tredje er ÍG forpligtet til på anmodning at returnere en del af grunden med 12 måneders varsel, og opsigelsesperioden for hele området, herunder bygningerne, var helt nede på 18 måneder.

(54)

Som bemærket tidligere fik bystyret to uafhængige ejendomsmæglere til at vurdere ejendommenes værdi og lejerettighederne, da de forhandlede med RVK Studios om salget af bygningerne i Gufunes-området. Selv om disse uafhængige vurderinger ikke direkte vedrører ejendommenes markedsleje, bekræfter de ejendommens dårlige stand og deres markedsværdi. Begge uafhængige vurderingsmænd fremhæver, at bygningerne er utætte, er utilstrækkeligt isolerede, indeholder betydelige mængder industriaffald fra dengang, hvor grunden blev benyttet af et gødningsfirma, og generelt er nedslidte. Derudover indeholder nogle af bygningerne asbest, og andre skal rives ned.

(55)

Som bemærket tidligere har bystyret også sammenlignet med en tidligere industriejendom på Sævarhöfði 31. Ejendommen blev udlejet af den offentlige indkøbsafdeling, og det højeste af de fire bud på 420 000 ISK pr. måned blev accepteret. Denne lejeaftale indeholder ikke nogen særlige tjenesteydelser eller forpligtelser for lejeren. Det højeste bud i procent af ejendommens vurdering er 0,147 %, mens lejen ifølge 2005-lejeaftalen med ÍG er 0,320 % af ejendomsvurderingen for Gufunes-området.

(56)

Derudover har 101 Reykjavík Fasteignasala foretaget en uafhængig vurdering af 2005-lejeaftalen (41). Vurderingen er dateret den 15. oktober 2015. Den er baseret på værdien og standen af de enkelte ejendomme, som blev vurderet og analyseret individuelt. Vurderingen ser på ejendommens stand og området på det tidspunkt, hvor lejeaftalen blev indgået i 2005, samt de vigtigste markedsbetingelser på det tidspunkt. Vurderingsmandens konklusion var, at den samlede månedlige lejeværdi af ejendommene var 1 870 000 ISK i oktober 2005. I overensstemmelse med 2005-lejeaftalen var den samlede månedlige leje for ÍG 2 000 000 ISK, som skulle tilpasses månedligt i overensstemmelse med forbrugerprisindekset (42). Den månedlige afgift, som ÍG betalte, er dermed højere end markedslejen ifølge ekspertvurderingen.

(57)

Under hensyntagen til alt det ovennævnte finder Tilsynsmyndigheden, at 2005-lejeaftalen ikke blev indgået under markedsprisen.

(58)

Endelig bemærker Tilsynsmyndigheden, at hverken sammenligningen med ejendommen på Sævarhöfði 31 eller vurderingen udarbejdet af 101 Reykjavík Fasteignasala tager højde for de særlige forpligtelser i lejeaftalerne, navnlig den korte opsigelsesperiode (som nu er blevet iværksat) og de forskellige vedligeholdelsesforpligtelser. Den økonomiske virkning af disse forpligtelser for lejen er vanskelig at kvantificere. De favoriserer imidlertid byen på bekostning af ÍG og støtter Tilsynsmyndighedens konklusion om, at 2005-lejeaftalen blev indgået på markedsbetingelser.

(59)

I lyset af ovenstående konkluderer Tilsynsmyndigheden, at ÍG ikke modtog en økonomisk fordel af lejeaftalerne.

2.   KONKLUSION

(60)

Baseret på ovenstående vurdering mener Tilsynsmyndigheden, at de indgåede lejeaftaler mellem bystyret og ÍG vedrørende udlejning af Gufunes-området, ikke omfatter statsstøtte som omhandlet i artikel 61,1, i EØS-aftalen —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den lejeaftale, som er indgået mellem bystyret i Reykjavík og Íslenska Gámafélagið vedrørende udlejning af Gufunes-området, udgør ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 61,1, i EØS-aftalen. Den formelle undersøgelse afsluttes herved.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Island.

Artikel 3

Kun den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2017.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Sven Erik SVEDMAN

Formand

Frank J. BÜCHEL

Medlem af kollegiet


(1)  Beslutning nr. 261/15/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende eventuel statsstøtte gennem udlejning af grunde og ejendomme i Gufunes-området, offentliggjort i EUT C 316 af 24.9.2015, s. 22, og EØS-tillæg nr. 57 af 24.9.2015, s. 21.

(2)  Dokument nr. 704341-704343.

(3)  Dokument nr. 774957.

(4)  Beslutning nr. 261/15/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende eventuel statsstøtte gennem udlejning af grunde og ejendomme i Gufunes-området, offentliggjort i EUT C 316 af 24.9.2015, s. 22, og EØS-tillæg nr. 57 af 24.9.2015, s. 21.

(5)  Dokument nr. 778453.

(6)  Dokument nr. 781877.

(7)  Dokument nr. 781927.

(8)  Dokument nr. 786716.

(9)  Dokument nr. 805588.

(10)  Dokument nr. 806264.

(11)  Dokument nr. 831665.

(12)  Foreligger online: http://skipulagssja.skipbygg.is/skipulagssja/. Se også http://reykjavik.is/sites/default/files/adalskipulag/08_grafarvogur.pdf.

(13)  Ibid.

(14)  Dokument nr. 716986, s. 17.

(15)  Dokument nr. 716985 og 742948.

(16)  Dokument nr. 716986, s. 21.

(17)  Se dokument nr. 716985.

(18)  Dokument nr. 716986, s. 25.

(19)  Dokument nr. 716986, s. 29.

(20)  Dokument nr. 716986, s. 31.

(21)  Dokument nr. 716986, s. 33.

(22)  Dokument nr. 716985.

(23)  Dokument nr. 742948.

(24)  Alle beløb er i ISK.

(25)  Dokument nr. 716985.

(26)  Annoncen findes online på: http://www.hugmyndasamkeppni.is/samkeppnir/gufunes-framtidharskipulag

(27)  Dokument nr. 786718.

(28)  Referatet af bystyrets møde findes online på: http://reykjavik.is/fundargerd/fundur-nr-5386

(29)  Referatet af bystyrets møde findes online på: http://reykjavik.is/fundargerd/fundur-nr-5407

(30)  Annoncen findes online på: http://reykjavik.is/frettir/islenska-gamafelagid-flytur-esjumela

(31)  Annoncen findes online på: http://reykjavik.is/frettir/gengid-fra-kaupum-rvk-studios-fasteignum-undir-kvikmyndaver

(32)  Dom i Westdeutsche Landesbank Girozentrale mod Kommissionen, T-228/99 og T-233/99, EU:T.2003:57.

(33)  Se Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 90/12/KOL af 15.3.2012 om salg af visse bygninger i Indre Leir i Haslemoen Leir (Norge), som findes på: http://www.eftasurv.int/media/decisions/90-12-COL.pdf, punkt 81.

(34)  Dokument nr. 778453.

(35)  Dom i SFEI m.fl., C-39/94, ECLI:EU:C:1996:285, præmis 60, og dom i Spanien mod Kommissionen, C-342/96, ECLI:EU:C:1999:210, præmis 41.

(36)  Med hensyn til anvendelsen af det markedsøkonomiske investorprincip henvises til sag E-12/11, Asker Brygge, [2012] EFTA Ct. Rep. 536 og dom i Land Burgenland m.fl. mod Kommissionen, C-214/12 P, C-215/12 P og C-223/12 P, EU:C:2013:682. Disse sager vedrører salget af en direkte ejendomsret til jord. De fastlægger imidlertid også retningslinjer for salget af andre rettigheder til fast ejendom, herunder leasingretten i den foreliggende sag.

(37)  Se Tilsynsmyndighedens retningslinjer om begrebet statsstøtte i artikel 61,1, i EØS-aftalen, punkt 133. Findes her: http://www.eftasurv.int/media/esa-docs/physical/EFTA-Surveillance-Auhtority-Guidelines-on-the-notion-of-State-aid.pdf

(38)  Dom i Land Burgenland m.fl. mod Kommissionen, C-214/12 P, C-215/12 P og C-223/12 P, EU:C:2013:682.

(39)  EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 61/16/KOL om afslutning af den formelle undersøgelse om potentiel støtte gennem udlejning af et optisk fibernet, som tidligere blev drevet for NATO, endnu ikke offentliggjort, findes online på: http://www.eftasurv.int/media/esa-docs/physical/061-16-COL.pdf, punkt 80.

(40)  Sag E-12/11 Asker Brygge [2012] EFTA Ct. Rep. 536, præmis 81 og EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 61/16/KOL om afslutning af den formelle undersøgelse om potentiel støtte gennem udlejning af et optisk fibernet, som tidligere blev drevet for NATO, endnu ikke offentliggjort, punkt 88.

(41)  Dokument nr. 778453.

(42)  Dokument nr. 716986, s. 25.