(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2017/127 (1) fastsættes der fiskerimuligheder for 2017 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande.

(2)

Den undtagelse, der tillader fangster af havbars med visse redskabskategorier, er knyttet til fangsthistorikken for disse redskaber, og det bør præciseres, at undtagelsen bibeholdes, når fiskerfartøjer erstattes, idet det samtidig sikres, at antallet af fartøjer, som er omfattet af denne undtagelse, og deres samlede fiskerikapacitet ikke øges.

(3)

I 2017 ændrede Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) forvaltningsområderne for tobis i sin rådgivning i overensstemmelse med benchmarket fra 2016. Forvaltningsområdet for tobis 3r ligger hovedsageligt i norske farvande, men en del af området ligger også i EU-farvande, hvor nogle vigtige fiskebanker strækker sig over forvaltningsområde 2r og 3r. Det bør sikres, at EU-fiskerfartøjer har adgang til tobisbanker i EU-farvande i forvaltningsområde 3r. De fiskerimuligheder, der er fastsat for forvaltningsområde 2r, bør derfor også omfatte EU-farvande i forvaltningsområde 3r.

(4)

Den 27. marts 2017 fremlagde ICES rådgivning for fangster af dybvandsreje (Pandalus borealis) i ICES-afsnit IVa øst og ICES-underafsnit 20 (den nordlige del af Nordsøen, i Norske Rende og Skagerrak). På grundlag af denne rådgivning og efter samråd med Norge bør Unionens andel af dybvandsreje i Skagerrak fastsættes til 3 856 ton, og Unionens kvote i Norske Rende bør ændres.

(5)

I de foregående år er den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for brisling (Sprattus sprattus) i Nordsøen blevet fastsat for et kalenderår, mens ICES fremlægger sin rådgivning for perioden fra den 1. juli i det igangværende år til den 30. juni det følgende år. Disse perioder bør tilpasses hinanden, således at TAC-perioden stemmer overens med perioden for ICES' rådgivning. Undtagelsesvis og kun som følge af overgangen bør TAC'en for brisling ændres, så den dækker den periode på 18 måneder, der slutter den 30. juni 2018. Alle efterfølgende fiskerimuligheder bør fastsættes i overensstemmelse med den periode, som ICES fremlægger sin rådgivning for.

(6)

I forordning (EU) 2017/127 blev TAC'en for brisling fastsat til 33 830 tons for at dække brislingefangsterne i første halvdel af 2017. ICES rådede til, at fangsterne i perioden mellem den 1. juli 2017 og den 30. juni 2018 højst bør udgøre 170 387 ton. Derfor bør TAC'en for brisling for 18 måneder fastsættes således, at den dækker de faktiske fangster, der fandt sted i første halvdel af 2017 inden for grænserne af den TAC, der er fastsat i forordning (EU) 2017/127, og fangstniveauet ifølge ICES' rådgivning for de resterende 12 måneder f.eks. fra den 1. juli 2017 til den 30. juni 2018.

(7)

Den tabel over fiskerimuligheder for almindelig ising (Limanda limanda) og skrubbe (Platichthys flesus) for EU-farvande i ICES-afsnit IIa og underområde IV, som findes i bilag IA til forordning (EU) 2017/127, udgik af Rådets forordning (EU) 2017/595 (2). Derfor bør almindelig ising udgå af fodnoterne i bilag IA til forordning (EU) 2017/127, hvor der henvises til almindelig ising som en tilknyttet bifangstart.

(8)

I henstilling 1:2014 fra Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) blev det forbudt at fiske efter rødfisk (Sebastes mentella) i internationale farvande i ICES underområde I og II fra den 1. januar til den 30. juni 2014. Forbuddet i henhold til denne henstilling gjaldt ikke længere efter den pågældende periode. Fiskerimulighederne bør derfor ændres med henblik på at tillade fiskeriet efter rødfisk i løbet af 2017.

(9)

Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) vedtog på sit årlige møde i 2016 henstilling 16-05 (»henstilling 16-05«), der fastsætter TAC'en for sværdfisk (Xiphias gladius) i Middelhavet til 10 500 ton, og ved hvilken der nedsættes en arbejdsgruppe til at udarbejde en rimelig og retfærdig ordning for tildeling af TAC'er for sværdfisk i Middelhavet, fastsætte den kvote, der tildeles kontraherende parter, samarbejdende ikkekontraherende parter, organisationer eller fiskeriorganisationer for 2017, og udarbejde en mekanisme til forvaltning af TAC'en.

(10)

Den 23. december 2016 bekræftede Unionen ved skrivelse til ICCAT's sekretariat, at den ville gennemføre henstilling 16-05 fra den 1. januar 2017. Navnlig bekræftede Unionen, at den fra 2017 ville gennemføre den fiskeriforbudsperiode for sværdfisk i Middelhavet, der er omhandlet i punkt 11 i henstilling 16-05 i perioden fra den 1. januar til den 31. marts. Der bør derfor indføres en sådan fiskeriforbudsperiode som funktionelt tilknyttet betingelse til fastsættelsen og fordelingen af fiskerimuligheder for sværdfisk i Middelhavet.

(11)

Den arbejdsgruppe, der blev nedsat ved henstilling 16-05, mødtes den 20.-22. februar 2017 og foreslog en fordelingsnøgle såvel som et kompromis for forvaltningen af kvoteudnyttelsen for 2017. Som et led i dette kompromis blev Unionens andel fastsat til 70,756 % af ICCAT's TAC, svarende til 7 410,48 ton i 2017. Unionens andel bør derfor gennemføres i EU-retten, og medlemsstaternes kvoter bør fastsættes. Fordelingen er baseret på de historiske fangster i referenceperioden 2012-2015.

(12)

De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) 2017/127, anvendes fra den 1. januar 2017. De bestemmelser, der blev indført med nærværende ændringsforordning, der vedrører fangstbegrænsninger, bør derfor også anvendes fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt.

(13)

Forordning (EU) 2017/127 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»Ovennævnte undtagelser gælder for EU-fiskerfartøjer, der har registreret fangster af havbars i perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2016: i litra b) med registrerede fangster med anvendelse af kroge og liner, og i litra c) med registrerede fangster med anvendelse af fastgjorte garn. Såfremt et EU-fiskerfartøj erstattes, kan medlemsstaterne tillade, at undtagelsen gælder for et andet fiskerfartøj, forudsat at antallet af EU-fiskerfartøjer, som er omfattet af undtagelsen, og deres samlede fiskerikapacitet ikke øges.«

2)

Bilag IA og ID til forordning (EU) 2017/127 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

Kun fødevaretilsætningsstoffer, der er opført på EU-listen i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, kan markedsføres som sådanne og anvendes i fødevarer på de anvendelsesbetingelser, der er fastsat heri.

(3)

Nogle fødevaretilsætningsstoffer er bestemt til specifikke anvendelser til visse ønologiske praksisser og processer. Anvendelsen af sådanne fødevaretilsætningsstoffer bør ske i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008 og med de særlige bestemmelser i den relevante EU-lovgivning.

(4)

De særlige bestemmelser, der tillader anvendelse af tilsætningsstoffer i vin, er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (3), Rådets afgørelse 2006/232/EF (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 (5) samt gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

(5)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (6) er der fastsat specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(6)

EU-listen og specifikationerne kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(7)

Den 24. februar 2015 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af kaliumpolyaspartat som stabilisator i vin. Ansøgningen blev forelagt medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(8)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet evaluerede sikkerheden ved kaliumpolyaspartat som et fødevaretilsætningsstof og konkluderede i sin udtalelse (7) af 9. marts 2016, at den foreslåede anvendelse i vin ved et maksimalt anvendelsesniveau på 300 mg/l og typiske niveauer i størrelsesordenen 100-200 mg/l ikke gav anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder.

(9)

Kaliumpolyaspartat fungerer som en stabilisator i forhold til udfældning af vinsten i vin (rød, hvid og rosé). Det forbedrer holdbarheden og stabiliteten af vin og har ikke nogen virkning på de organoleptiske egenskaber. Kaliumpolyaspartat bør derfor optages på EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer, og det pågældende tilsætningsstof bør tildeles E-nummeret E 456 med henblik på at tillade, at det anvendes som stabilisator i vin, i de særlige bestemmelser i den relevante EU-lovgivning.

(10)

Specifikationerne for kaliumpolyaspartat (E 456) bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 231/2012, når det optages på EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 for første gang.

(11)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i afgørelse 2013/233/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya), herunder afgørelsen om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 30. august 2016 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2016/1634 (2) om udnævnelse af Vincenzo TAGLIAFERRI til missionschef for EUBAM Libya fra den 1. september 2016 til den 21. august 2017.

(3)

Den 4. august 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/1339 (3) om ændring og forlængelse af afgørelse 2013/233/FUSP indtil den 21. august 2017.

(4)

Den 17. juli 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1342 (4) om forlængelse af mandatet for EUBAM Libya fra den 22. august 2017 til den 31. december 2018.

(5)

Den 12. juli 2017 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at forlænge mandatet for Vincenzo TAGLIAFERRI som missionschef for EUBAM Libya fra den 22. august 2017 til den 21. august 2018 —

(1)

Bilproducenten BMW AG (»ansøgeren«) indgav den 23. juni 2016 en ansøgning om at få sin friløbsfunktion godkendt som en innovativ teknologi. Ansøgningens fuldstændighed blev vurderet i henhold til artikel 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. Kommissionen konstaterede, at ansøgningen var fuldstændig.

(2)

Ansøgningen er blevet vurderet i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009, gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 (3). På grund af teknologiens kompleksitet blev vurderingsperioden forlænget med fem måneder, jf. artikel 10, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011, dvs. til den 23. august 2017.

(3)

Ansøgningen vedrører BMW AG's »friløbsfunktion«, som vil blive anvendt i BMW's køretøjer i klasse M1 med konventionelt drivaggregat og automatgear. Grundprincippet i denne innovative teknologi er at frakoble forbrændingsmotoren fra fremdriftssystemet og forhindre, at hastigheden nedsættes på grund af motorbremsning. Funktionen bør automatisk aktiveres i den almindeligste kørselsform, som er den automatisk valgte form, når køretøjet tændes. Friløbet kan således anvendes til at øge køretøjets rullelængde i situationer, hvor der ikke er behov for fremdrift, eller der er behov for en langsom nedsættelse af hastigheden. I friløb bliver køretøjets kinetiske og latente energi direkte brugt til at modvirke køremodstanden, hvilket følgelig nedsætter brændstofforbruget. For at nedsætte hastighedstabet frakobles motoren fra fremdriftssystemet ved at koble ud. Det gøres automatisk af automatgearets styreenhed. I disse friløbsfaser kører motoren i tomgang (»friløbsfunktion«).

(4)

Kommissionen godkendte ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1132 (4) en ansøgning fra Porsche AG vedrørende en friløbsfunktion, som kun var beregnet til anvendelse i klasse M1-køretøjer i Porsches S-segment (sportscoupé). Ansøgningen fra BMW AG vedrører en friløbsfunktion, som vil blive anvendt i BMW's køretøjer i klasse M1 med konventionelt drivaggregat og automatgear.

(5)

Ansøgeren har fremlagt en metode til prøvning af CO2-reduktionerne ved anvendelse af friløbsfunktionen, herunder en ændret NEDC-testcyklus, som gør det muligt for køretøjet at være i friløb. For at kunne sammenligne køretøjet med friløbsfunktion med et basiskøretøj, hvor friløbsfunktionen ikke er monteret, ikke tilgængelig i den almindeligste kørselsform eller afbrudt i forbindelse med prøvning, bør begge køretøjer prøves under den samme ændrede NEDC-testcyklus. Da det er vanskeligt for basiskøretøjet at følge hastighedsprofilen i den ændrede NEDC-testcyklus, udføres prøvningen af basiskøretøjet dog med NEDC-standardcyklussen under varmstartsforhold, medens der tages højde for de ændrede forhold ved hjælp af en omregningsfaktor, der anvendes i forbindelse med beregningen af CO2-reduktionerne. Bestemmelsen af omregningsfaktoren er køretøjsspecifik og vedrører hovedsageligt drivaggregatets hardwarekonfiguration. Ud fra tidligere undersøgelser ser det ud til, at omregningsfaktoren ligger et sted mellem 0,96-0,99. Ansøgeren har anmodet om, at omregningsfaktoren fastsættes til 0,98. Kommissionen finder dog, at ansøgeren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der begrunder en omregningsfaktor større end 0,96. På denne baggrund er det passende at bibeholde en omregningsfaktor, der ligger i den lave ende af det identificerede interval, dvs. værdien 0,960, i tråd med omregningsfaktoren defineret i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1132.

(6)

Et vigtigt element, når størrelsen af CO2-besparelserne skal bestemmes, er, hvor stor en andel den distance, som køretøjet tilbagelægger med aktiveret friløbsfunktion, udgør, under hensyntagen til, at friløbsfunktionen kan være slået fra i andre kørselsformer end den almindeligste kørselsform. Ansøgeren har foreslået en udnyttelsesfaktor på 0,7, som udtrykker forholdet mellem den distance, som er konstateret tilbagelagt på friløbsbetingelser under prøvninger under faktiske forhold, og den tilbagelagte friløbsdistance under ændrede NEDC-betingelser. Den foreslåede udnyttelsesfaktor er dog resultatet af et bedste værdi-scenarie uden nogen solid underbyggende analyse. Ud fra yderligere analyser og under hensyntagen til analysen i forbindelse med gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1132, er det hensigtsmæssigt at overveje en mere konservativ udnyttelsesfaktor på 0,62.

(7)

Den casestudy, der er gennemført af BMW AG, vedrørte to køretøjer med friløbsfunktionen aktiveret ned til 40 km/h. I lyset af den kommende produktion af BMW-modeller, der kan køre i friløb ned til 15 km/h, har ansøgeren foreslået en analytisk metode, som udvider anvendelsesområdet, så det også dækker denne udvidede friløbsaktivering. Ansøgeren har dog ikke analyseret virkningen af den udvidede friløbsaktivering på udnyttelsesfaktoren. Det anses derfor for passende at antage, at friløbsfunktionen er aktiv ned til mindst 40 km/h.

(8)

Ifølge oplysningerne i ansøgningen er betingelserne og kriterierne i artikel 2 og 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og kriterierne omhandlet i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 opfyldt for mindst ét af de to køretøjer, der indgår i casestudyen. Ydermere understøttes ansøgningen af en verifikationsrapport, som er udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ i henhold til artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

(9)

På baggrund af de oplysninger, der medfølger den aktuelle ansøgning og under hensyntagen til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med vurderingen af ansøgningen vedrørende Porsche AG's friløbsfunktion inden for rammerne af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1132, vurderes det, at det på tilfredsstillende og fuldgyldig vis er påvist, at BMW's friløbsfunktion kan give en reduktion af CO2-emissionerne på mindst 1 g CO2/km i overensstemmelse med artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 for visse af BMW's køretøjer. Typegodkendelsesmyndigheden skal således kontrollere, at grænseværdien på 1 g CO2/km overholdes i overensstemmelse med artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 med henblik på certificering af CO2-besparelserne for de af BMW's køretøjer, der er udstyret med friløbsfunktionen.

(10)

På baggrund heraf finder Kommissionen, at der ikke bør gøres indvendinger mod godkendelsen af den pågældende innovative teknologi.

(11)

Fabrikanten BMW AG bør med henblik på certificering af CO2-besparelserne fra BMW AG's friløbsfunktion sammen med den ansøgning om certificering, der indgives til typegodkendelsesmyndigheden, fremlægge en verifikationsrapport, der er udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ, til bekræftelse af, at motorkøretøjet udstyret med funktionen opfylder betingelserne i nærværende afgørelse.

(12)

Med henblik på fastsættelse af den generelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (5), bør der fastsættes en individuel kode, der skal anvendes for den innovative teknologi —

a)

den innovative teknologi er monteret i BMW's køretøjer i klasse M1 med konventionelt drivaggregat og automatgear med friløbsfunktion, som automatisk aktiveres i den almindeligste kørselsform; det er den kørselsform, der altid er valgt, når køretøjet tændes, uanset den driftsform, der var valgt, da køretøjet tidligere blev slukket; BMW's friløbsfunktion må i den almindeligste kørselsform ikke slukkes af føreren eller ved ekstern indgriben

b)

BMW's friløbsfunktion fungerer ned til mindst 40 km/h

c)

for køretøjer, som kan køre i friløb ned til en hastighed på under 40 km/h, skal BMW's friløbsfunktion slukkes ved 40 km/h i forbindelse med den prøvning, der er fastsat i bilaget.

(1)

Den 16. marts 2016 godkendte Styrelsesrådet oprettelsen af Markedsinfrastrukturrådet (Market Infrastructure Board, MIB) — et nyt ledelsesorgan med ansvar for tekniske og operationelle ledelsesopgaver inden for markedsinfrastrukturer og platforme.

(2)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2012/6 (2) bør derfor ændres for at afspejle, at Markedsinfrastrukturrådet er blevet oprettet, og at T2S-rådet fungerer som en af Markedsinfrastrukturrådets særlige sammensætninger —

1)

Artikel 1 erstattes af følgende:

(*1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/13 af 18. juli 2012 om TARGET2-Securities (EUT L 215 af 11.8.2012, s. 19).« "

2)

Artikel 2, stk. 1, erstattes af følgende:

3)

I bilag I under afsnittet »Sammensætning« erstattes fjerde afsnit af følgende:

»Mandatperioden for T2S-rådets medlemmer udgør 24 måneder og kan forlænges. Styrelsesrådet kan træffe afgørelse om en kortere mandatperiode, herunder hvis medlemmer udtræder eller går på pension inden udløbet af deres mandat.«

4.

Bilag II ændres som følger:

(1)

Den 16. marts 2016 godkendte Styrelsesrådet oprettelsen af Markedsinfrastrukturrådet (Market Infrastructure Board), et nyt ledelsesorgan med ansvar for tekniske og operationelle ledelsesopgaver inden for markedsinfrastrukturer og platforme.

(2)

Samme dag godkendte Styrelsesrådet oprettelsen af Komitéen for Markedsinfrastruktur og Betalinger (Market Infrastructure and Payments Committee), som skal erstatte Komitéen for Betalings- og Afviklingssystemer (Payment and Settlement Systems Committee).

(3)

Den Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhed (Advisory group on Market Infrastructures for Securities and Collateral, herefter »AMI SeCo«) er blevet oprettet med henblik på at overtage den rådgivende T2S-gruppes ansvarsområder samt rådgive Eurosystemet i spørgsmål, som vedrører clearing og afvikling af værdipapirer, forvaltning af sikkerhedsstillelse samt T2S.

(4)

Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/13 (1) bør derfor ændres for at afspejle, at Komitéen for Betalings- og Afviklingssystemer er blevet erstattet af Komitéen for Markedsinfrastrukturer og Betalinger, at Markedsinfrastrukturrådet er blevet oprettet, og at Den Rådgivende T2S-gruppe er blevet erstattet af AMI SeCo —

1)

I artikel 2 tilføjes følgende definitioner:

»25)   »Den Rådgivende Gruppe om Markedsinfrastrukturer for Værdipapirer og Sikkerhed« eller »AMI SeCo« (Advisory Group on Market Infrastructures for Securities and Collateral, AMI SeCo): det rådgivende organ, der har til opgave at rådgive Eurosystemet i spørgsmål, som vedrører clearing og afvikling af værdipapirer, forvaltning af sikkerhedsstillelse samt T2S, og hvis mandat er offentliggjort på ECB's websted

26)   »Markedsinfrastrukturrådet« (Market Infrastructure Board, MIB): ledelsesorganet, der har til opgave at støtte Styrelsesrådet ved at sikre, at Eurosystemets markedsinfrastrukturer og platforme i forbindelse med kontantafvikling, værdipapirafvikling og forvaltning af sikkerhedsstillelse opretholdes og videreudvikles i overensstemmelse med Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) traktatfæstede mål, ESCB's forretningsmæssige behov, den teknologiske udvikling samt de regulerings- og tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse på det aktuelle tidspunkt

27)   »Komitéen for Markedsinfrastruktur og Betalinger« (Market Infrastructure and Payments Committee, MIPC): Eurosystem-komitéen, der har til opgave at bistå Eurosystemets beslutningstagende organer med at opfylde ESCB's lovfæstede pligt til at fremme betalingssystemernes smidige funktion, herunder ud fra et aspekt om forretningskontinuitet, eller dennes efterfølger«.

2)

Artikel 2, nr. 18), erstattes af følgende:

»18)   »T2S-rådet« (T2S Board): ledelsesorganet oprettet i henhold til afgørelse ECB/2012/6, som har til opgave at udarbejde forslag til Styrelsesrådet vedrørende vigtige strategiske spørgsmål og at udføre opgaver af rent teknisk karakter, som vedrører T2S, og som fungerer som en af Markedsinfrastrukturrådets særlige sammensætninger«.

3)

I artikel 7, stk. 1 til 3, erstattes alle henvisninger til »Den rådgivende T2S-gruppe« af »AMI SeCo«.

4)

Artikel 8, stk. 1, erstattes af følgende:

5)

I artikel 9, stk. 3 og 4, erstattes alle henvisninger til »Komitéen for Betalings- og Afviklingssystemer« (Payment and Settlement Systems Committee, PSSC) af »Komitéen for Markedsinfrastruktur og Betalinger (Market Infrastructure and Payments Committee, MIPC)«.

6)

Bilaget erstattes af bilaget til denne retningslinje.