21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/1

(1)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes der en forpligtelse til, at alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger og, i Middelhavet, også fangster af arter, der er underlagt mindstemål, skal landes (»landingsforpligtelsen«). Artikel 15, stk. 1, i nævnte forordning omfatter fiskeri i EU-farvande eller EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande i farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion.

(2)

I Rådets forordning (EF) nr. 1386/2007 (2) fastlægges bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne gældende for det område, der reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (3), som Unionen tiltrådte i 1978. Visse af NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger (NCEM) indebærer en forpligtelse til udsmid af fangster og bifangster af visse arter, for hvilke landingsforpligtelsen bør gælde.

(3)

Ved artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at gennemføre internationale forpligtelser i EU-lovgivningen, herunder især undtagelser fra landingsforpligtelsen.

(4)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 (4) gives der mulighed for undtagelser fra landingsforpligtelsen, der gælder fra den 1. januar 2015, for så vidt angår fangster og bifangster af lodde, der skal smides ud i henhold til NCEM.

(5)

Senest fra den 1. januar 2017 skal landingsforpligtelsen anvendes på yderligere arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri, herunder arter fanget i det NAFO-regulerede område.

(6)

I henhold til artikel 5 i NCEM er visse bestande, der fanges i det NAFO-regulerede område, underlagt fangstbegrænsninger, bortset fra bestanden af dybvandsrejer i NAFO-afsnit 3M, hvor forvaltningen gennemføres ved indsatstildeling.

(7)

I artikel 6 i NCEM fastlægges grænserne for opbevaring om bord af bifangster for de bestande, der er omfattet af fangst- eller indsatsbegrænsninger, når disse bestande fiskes som bifangst i andre fiskerier. I artikel 6, stk. 3, litra d), i NCEM som gennemført ved artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1386/2007 fastlægges det, at hvis der gælder et forbud mod fiskeri, er opbevaring om bord af arter, der er klassificeret som bifangst, begrænset til højst 1 250 kg eller 5 %, hvis sidstnævnte mængde er større.

(8)

Derudover fastsættes det i artikel 14 i NCEM som gennemført ved artikel 10 i forordning (EF) nr. 1386/2007, at der ikke på noget fartøj må beholdes fisk, der er mindre end mindstemålet, om bord, og at disse fisk straks skal genudsættes i havet.

(9)

Bilag I.A til NCEM indeholder en tabel med en årlig kvote for alle NAFO-bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(10)

I artikel 5, 6 og 14 i NCEM fastsættes der kombineret en forpligtelse til udsmid af fangster, der overskrider de fastsatte fangst- eller bifangstbegrænsninger. For så vidt angår EU-fartøjer, der fisker i det NAFO-regulerede område, berøres følgende NAFO-fiskeri: torsk (i afsnit 2J3KL, 3M, 3NO), skærising (i afsnit 3L 3NO), håising (i afsnit 3M og 3LNO), nordlig blæksprutte (i underafsnit 3 og 4), gulhalet ising (i afsnit 3LNO), hellefisk (i afsnit 3LMNO), rokker (i afsnit 3LNO), rødfisk (i afsnit 3LN, 3M, 3O og underafsnit 2, afsnit 1F og 3K), hvid skægbrosme (i afsnit 3NO) og dybvandsreje (i afsnit 3LNO). Det er nødvendigt at præcisere de situationer, hvor landingsforpligtelsen ikke bør anvendes, for at sikre, at Unionen opfylder sine internationale forpligtelser, og for at skabe retssikkerhed for fiskerne.

(11)

Det er hensigtsmæssigt at korrigere betegnelsen NAFO-området, som foranstaltningerne fastsat ved delegeret forordning (EU) 2015/98 skal finde anvendelse på, ved at erstatte udtrykket »NAFO-konventionsområde« med »NAFO-reguleret område« i nævnte forordning.

(12)

Delegeret forordning (EU) 2015/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

På baggrund af den tidsplan, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

1)

Artikel 2 ændres således:

2)

Kapitel III i delegeret forordning (EU) 2015/98 affattes således:

»KAPITEL III

NAFO-REGULERET OMRÅDE

Artikel 6

Beregning af bifangstbegrænsninger

1.   De bifangstbegrænsninger, der er omhandlet i denne forordning, gælder for de bestande (kombination af arter og afsnit), der er opført i bilag I.A til NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger.

2.   For hver enkelt bestand baseres den i denne forordning omhandlede beregning af bifangster på forholdet mellem den fangst af den pågældende bestand, der opbevares om bord, og den samlede fangst af alle bestande, der opbevares om bord.

3.   De grænser og procentsatser, der er omhandlet i denne forordning, vedrører fangstvægt, der opbevares om bord på inspektionstidspunktet, og beregnes pr. afsnit på grundlag af tallene i fiskerilogbogen. Som en undtagelse herfra skal beregningen af bifangstniveauer for bundfisk ikke omfatte fangster af dybvandsrejer i den samlede fangst om bord.

Artikel 6a

Generelle undtagelser for det NAFO-regulerede område

1.   Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 må fisk, der fanges i det NAFO-regulerede område ud over de fangstbegrænsninger, der er tildelt ved en retligt bindende EU-retsakt, ikke opbevares om bord.

2.   Artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1386/2007, hvor det fastsættes, at det er forbudt om bord at opbevare bifangster på over 1 250 kg eller 5 %, hvis sidstnævnte mængde er større, af arter, for hvilke fangstbegrænsningen er sat til 0 ved en retligt bindende EU-retsakt, finder anvendelse som undtagelse fra artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

3.   Artikel 10 i forordning (EF) nr. 1386/2007, hvor det fastsættes, at alle fisk, der er mindre end de mindstemål, der er fastsat i bilag III til nævnte forordning, straks skal genudsættes i havet, finder anvendelse som undtagelse fra artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 6b

Torsk i NAFO-afsnit 3NO

Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1386/2007, må torsk, der fanges som bifangst i NAFO-afsnit 3NO og overstiger 1 000 kg eller 4 %, hvis sidstnævnte mængde er størst, ikke beholdes om bord, så længe fangstbegrænsningen er fastsat til 0 ved en retligt bindende EU-retsakt.

Artikel 6c

Håising i NAFO-afsnit 3LNO

Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1386/2007, må håising, der fanges som bifangst i NAFO-afsnit 3LNO ved direkte fiskeri efter gulhalet ising og overstiger 15 %, ikke beholdes om bord, så længe fangstbegrænsningen er fastsat til 0 ved en retligt bindende EU-retsakt.

Artikel 6d

Gulhalet ising i NAFO-afsnit 3LNO

1.   Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1386/2007, må gulhalet ising, der fanges som bifangst i NAFO-afsnit 3LNO og overstiger 2 500 kg eller 10 %, hvis sidstnævnte mængde er størst, ikke beholdes om bord, så længe fangstbegrænsningen er fastsat til 0 ved en retligt bindende EU-retsakt.

2.   Når fangstbegrænsningen for gulhalet ising, som NAFO har fastsat for de kontraherende parter uden fastlæggelse af en bestemt andel af en bestand, er opbrugt, må gulhalet ising, der fanges som bifangst og overstiger 1 250 kg eller 5 %, hvis sidstnævnte mængde er størst, ikke beholdes om bord.

Artikel 6e

Rødfisk i NAFO-afsnit 3M

Mens direkte fiskeri efter rødfisk i NAFO-afsnit 3M er midlertidigt lukket, fordi 50 % af den årlige fangstbegrænsning er nået, må rødfisk, der fanges som bifangst i NAFO-afsnit 3 M og overstiger 1 250 kg eller 5 %, hvis sidstnævnte mængde er størst, ikke beholdes om bord.«

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/5

(1)

Kroatien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. juli 2013.

(2)

I forbindelse med tiltrædelsen af Den Europæiske Union den 1. juli 2013 anmodede Kroatien om, at den nationale liste over anerkendte druesorter blev optaget på den liste over druesorter med geografisk betegnelse, som kan anføres ved mærkningen af vine, og som var indeholdt i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 (2) og på nuværende tidspunkt er indeholdt i bilag XV til Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (3). I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (4) har Kommissionen oplyst Kroatien, at den nationale liste over sorter ikke godkendes på EU-plan, men at de enkelte medlemsstater selv træffer beslutning om deres liste. Kommissionen har ligeledes meddelt Kroatien, at i henhold til tidligere tiltrædelsespraksis og navnlig Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/2004 (5) om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 753/2002 tilføjes navnene på kroatiske druesorter til listen i bilag XV til forordning (EF) nr. 607/2009 efter tiltrædelsen. Kroatien trak på baggrund af disse oplysninger anmodningen tilbage fra sin forhandlingsposition.

(3)

Bilag XV til forordning (EF) nr. 607/2009 blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 753/2013 (6) for navnlig at omfatte de sortsnavne, der traditionelt set anvendes til fremstillingen af vine i Kroatien, og som indeholder eller består af en i Den Europæiske Union beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, så de fortsat kan anføres ved mærkningen af kroatiske vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse. I lyset af spørgsmålets betydning for Slovenien medtages sortsnavnet »Teran«, der er enslydende med den slovenske beskyttede oprindelsesbetegnelse »Teran« (PDO-SI-A1581), ikke i denne forordning, idet det afventes, at forhandlingerne mellem Kroatien og Slovenien bliver afsluttet.

(4)

Kroatien har begrænset sin ansøgning om at anvende sortsnavnet »Teran« til kun at gælde vine med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Hrvatska Istra« (PDO-HR-A1652). På trods af ansøgte tilladelses territoriale begrænsning og Kommissionens vedvarende indsats har det ikke har været muligt at finde en kompromisløsning mellem Kroatien og Slovenien.

(5)

Da forhandlingerne ikke har ført til enighed, på trods af Kommissionens bestræbelser på at forlige Kroatiens og Sloveniens holdninger og efter at Kommissionen har kontrolleret de tilgængelige oplysninger om den eksisterende mærkningspraksis for sortsnavnet »Teran«, findes det hensigtsmæssigt, at navnet på den pågældende sort tilføjes til bilag XV, del A, i forordning (EF) nr. 607/2009 under den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Hrvatska Istra«.

(6)

I betragtning af Sloveniens forbehold på grund af risikoen for at vildlede forbrugerne og i et forsøg på at finde en løsning, der er tilfredsstillende for alle de berørte producenter, og som de berørte medlemsstater kan støtte op om, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at præcisere, under hvilke betingelser sortsnavnet »Teran« kan anføres ved mærkningen af produkter, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen, under hensyntagen til de betingelser, som Kroatien underlægger sine egne producenter.

(7)

Forordning (EF) nr. 607/2009 bør derfor ændres.

(8)

Optagelsen af Kroatien i bilag XV, del A, til forordning (EF) nr. 607/2009, for så vidt angår anvendelsen af sortsnavnet »Teran«, bør gælde fra datoen for Kroatiens tiltrædelse, dvs. den 1. juli 2013, eftersom Kroatiens anmodning blev indgivet inden denne dato, og den traditionelle brug af navnet »Teran« som druesort til markedsføring af vin fremstillet i Kroatien var gældende praksis på tiltrædelsestidspunktet, og eftersom vedtagelsen af nærværende forordning kun udskydes i afventning af en forhandlingsløsning. Af samme årsager bør der indføres overgangsbestemmelser for vin, der er produceret inden nærværende forordnings ikrafttræden —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/7

(1)

Det fremgår af artikel 10, stk. 10, i direktiv 2014/53/EU, at hvis der findes begrænsninger for ibrugtagning eller krav om godkendelse i forbindelse med anvendelsen, skal oplysninger på emballagen gøre det muligt at identificere de medlemsstater eller det geografiske område i en medlemsstat, hvor der findes begrænsninger for ibrugtagning eller krav om godkendelse i forbindelse med anvendelsen, og at sådanne oplysninger skal uddybes i den brugsanvisning, der ledsager radioudstyret.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 10, i direktiv 2014/53/EU kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om, hvorledes disse oplysninger skal angives.

(3)

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 45, stk. 2, i direktiv 2014/53/EU.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Overensstemmelsesvurdering og Markedsovervågning på Teleområdet, der er nedsat i henhold til artikel 45 i direktiv 2014/53/EU —

a)

et piktogram, jf. bilag I, eller

b)

ordene »Begrænsninger eller krav i« på et for slutbrugerne let forståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat efterfulgt af forkortelserne for medlemsstaterne, jf. bilag II, hvis sådanne restriktioner eller krav findes.

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/11

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080 (3) indledes der en procedure for salg af skummetmælkspulver ved licitation.

(2)

På grundlag af de bud, der er modtaget i forbindelse med den 11. dellicitation, bør der ikke fastsættes en minimumssalgspris.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/12

(1)

Ifølge artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de relevante afgørelser om at udnævne den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»øverstbefalende for EU-styrken«).

(2)

Den 21. februar 2017 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2017/321 (2) om udnævnelse af kontreadmiral Rafael FERNÁNDEZ-PINTADO MUÑOZ-ROJAS som øverstbefalende for EU-styrken.

(3)

Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet kontreadmiral Fabio GREGORI som ny øverstbefalende for EU-styrken til at efterfølge kontreadmiral Rafael FERNÁNDEZ-PINTADO MUÑOZ-ROJAS fra den 27. juli 2017.

(4)

EU's Militærkomité gav den 27. juni 2017 sin støtte til denne indstilling.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2017/321 bør derfor ophæves.

(6)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/14

(1)

Når en harmoniseret standard, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, omfatter et eller flere af de sikkerhedskrav, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2), antages det elektriske materiel, der er beregnet til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, og som er fremstillet i overensstemmelse med standarden, at opfylde de relevante sikkerhedskrav.

(2)

I juni 2014 og juli 2014 indgav henholdsvis Tyskland og Norge en formel indsigelse med hensyn til standard EN 60335-2-9:2003, »Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-9: Særlige bestemmelser for grillapparater, brødristere og lignende transportable kogeapparater«, senest ændret ved A13:2010.

(3)

I de formelle indsigelser fra Tyskland og Norge konstateres det, at afsnit 11, »Opvarmning«, af standarden ikke indeholder tilstrækkelige bestemmelser om temperaturgrænserne for ikke-funktionelle tilgængelige overflader. Nærmere bestemt tillader standarden adskillige undtagelser fra temperaturgrænserne, hvorved producenten kan fordoble eller undlade at anvende temperaturgrænseværdierne afhængigt af apparatets størrelse, konstruktion og overfladedel, og hvorved der højst kræves advarselsmærkning. I denne forbindelse kræves der i standardens afsnit 7.1 blot en advarsel på overfladen med den højeste temperatur inde i de dele, som overstiger grænseværdierne. Farverne på advarselsmærkningen kan afvige fra de internationale advarselsfarver, hvilket kan forvirre brugerne. Herudover giver uklarheden i standardens bestemmelser mulighed for at fortolke standarden derhen, hvor det er muligt at udelade måling af temperaturstigninger i visse dele af et givent produkt, hvilket kan føre til udeladelse eller fordobling af de temperaturgrænseværdier, der er fastsat i standarden, for hele produktets vedkommende. Følgelig er der stadig risiko for forbrænding for mennesker og husdyr, og standarden som sådan bør ikke give formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/35/EU.

(4)

Kommissionen anerkendte argumenterne fremført af Tyskland og Norge i enighed med majoriteten af eksperter fra medlemsstaterne, efter at have undersøgt standard EN 60335-2-9:2003, senest ændret ved A13:2010, i Arbejdsgruppen for Lavspændingsdirektivet, der er en gruppe af sektorspecifikke eksperter, i samarbejde med medlemsstater og interessenter. Følgeligt blev det konkluderet, at standarden ikke opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i punkt 1, litra c), i bilag I til direktiv 2014/35/EU sammenholdt med punkt 2, litra b) i bilaget.

(5)

I betragtning af de sikkerhedsaspekter, der skal forbedres, og i afventning af en passende revidering af standarden bør referencen til standard EN 60335-2-9:2003, senest ændret ved A13:2010, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og ledsages af en passende begrænsning, der bevirker at tiltroen til specifikke dele af standarden, dækket af denne begrænsning, ikke vil give en formodning om overensstemmelse —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/16

(1)

Standardisering spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien som beskrevet i Kommissionens meddelelse »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«. Flere flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien har understreget betydningen af frivillig standardisering på produkt- eller tjenestemarkeder for at sikre kompatibilitet og interoperabilitet mellem produkter og tjenesteydelser, fremme teknologisk udvikling og støtte innovation.

(2)

Standarder er afgørende for europæisk konkurrenceevne samt for innovation og fremskridt. Kommissionen understreger deres relevans i forbindelse med de seneste initiativer til fuldførelsen af det indre marked (2) og det digitale indre marked (3), hvor betydningen af standardisering og interoperabilitet for skabelsen af en europæisk digital økonomi styrkes med vedtagelsen af meddelelsen om IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (4), som indeholder en omfattende strategisk og politisk tilgang til standardisering for prioriterede IKT-teknologier, der er afgørende for gennemførelsen af det digitale indre marked.

(3)

I det digitale samfund bliver standardiseringsprodukter uundværlige, når det gælder om at sikre interoperabilitet mellem netværk og systemer. I sin meddelelse »En strategisk vision for europæiske standarder: En indsats for at forbedre og fremskynde bæredygtig vækst i den europæiske økonomi inden 2020« (5) anerkender Kommissionen standardisering af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) som et særligt felt, hvor løsninger, applikationer og tjenesteydelser ofte udvikles af globale IKT-fora og -konsortier, der er blevet førende inden for udviklingen af IKT-standarder.

(4)

Forordning (EU) nr. 1025/2012 har til formål at modernisere og forbedre rammerne for europæisk standardisering. Den indfører en ordning, hvorved Kommissionen kan beslutte at udpege de mest relevante og mest anerkendte tekniske IKT-specifikationer, udstedt af organisationer, der ikke er europæiske, internationale eller nationale standardiseringsorganisationer. Muligheden for at anvende det fulde spektrum af IKT-tekniske specifikationer ved indkøb af hardware, software og informationsteknologiske tjenesteydelser vil muliggøre interoperabilitet mellem udstyr, tjenesteydelser og applikationer, hjælpe den offentlige forvaltning til at undgå den fastlåsning, der opstår, når den offentlige indkøber på grund af proprietære IKT-løsninger ikke kan skifte udbyder efter udløbet af den offentlige kontrakt, og skabe konkurrence i udbuddet af interoperable IKT-løsninger.

(5)

De IKT-tekniske specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud, skal være i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012. Overholdelsen af disse krav er for de offentlige myndigheder en sikkerhed for, at de IKT-tekniske specifikationer er etableret i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, åbenhed, rimelighed, upartiskhed og konsensus, som anerkendes af Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden for standardisering.

(6)

Afgørelsen om udpegning af bestemte IKT-specifikationer skal vedtages efter høring af Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering, der er oprettet ved Kommissionens afgørelse 2011/C 349/04 (6), og vil blive suppleret af andre former for høring af sektorspecifikke eksperter.

(7)

Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering evaluerede og afgav en positiv udtalelse vedrørende identifikation af følgende tekniske specifikationer, der kan henvises til i forbindelse med offentlige udbud: »Simple Knowledge Organization System« (i det følgende benævnt »SKOS«) og »Resource Description Framework« 1.0 og 1.1 (i det følgende benævnt »RDF 1.0 & 1.1«), som er udviklet af World Wide Web Consortium (W3C) »Service Metadata Publisher 1.0« (i det følgende benævnt »SMP 1.0«), som er udviklet af Organization for the Advancement of Structured Information Standards (OASIS) »MIME-Based Secure Peer-to-Peer Business Data Interchange Using HTTP, Applicability Statement 2«, RFC 4130 (i det følgende benævnt »AS2«) og »the Internationalized Resource Identifiers« RFC 3987 (i det følgende benævnt »IRI'er«), der er udviklet af Internet Engineering Task Force (IETF) »Data Foundation & Terminology Model«»PID Information Types API«, »Data Type Registries Model« og »Practical Policies Recommendations« tekniske specifikationer, der alle er udviklet af Forskningsdataalliancen (RDA). Platformens evaluering og udtalelse blev efterfølgende forelagt til høring blandt sektorspecifikke eksperter, der også afgav en positiv udtalelse om udpegningen.

(8)

Den tekniske specifikation »SKOS«, som er udviklet af W3C, gør ikkeformelle videnorganisationssystemer offentligt tilgængelige på internettet i en struktureret form med det formål at tilrettelægge og give adgang til knowhow om betydningen og samhørigheden i underliggende termer. »SKOS«-datamodellen omfatter en billig standardmigrationsplan for portering af eksisterende videnorganisationssystemer til det semantiske web. »SKOS« indeholder også et let, intuitivt sprog til udvikling og udveksling af nye videnorganisationssystemer. Det kan anvendes alene eller i kombination med formelle videnrepræsentationssprog såsom Web Ontology Language (OWL).

(9)

»RDF 1.0« er også udviklet af W3C og er en standardmodel for dataudveksling på internettet med karakteristika, der gør det lettere at samle data, selv om de underliggende skemaer er forskellige, og RDF 1.0 støtter specifikt udviklingen af skemaer over tid, uden at det kræver ændring af samtlige dataforbrugerne. »RDF 1.1« er en videreudvikling af »RDF 1.0« med bagudkompatibilitet, som anvender internationale identifikatorer, finjustering af anvendelsen af datatyper og sprogtags på literals samt en række serialiseringsformater.

(10)

Den tekniske specifikation »SMP 1.0« er udviklet af OASIS og definerer en protokol for offentliggørelse af metadata i et 4-corner net, hvor enheder udveksler dokumenter via gatewaytjenester (undertiden kaldet »Access Points«). For med held at sende et dokument i et 4-corner net skal virksomheden kunne se kritiske metadata om modtageren (endepunkt) af dokumentet, f.eks. med hensyn til, hvilke dokumenttyper endepunktet er i stand til at modtage, og hvilke transportmetoder der understøttes. Modtageren gør disse metadata tilgængelige for andre enheder i netværket gennem en Service Metadata Publisher-tjeneste. Specifikationen beskriver udvekslinger af forespørgsler/svar mellem Service Metadata Publisher og en kunde, der ønsker oplysninger om et endepunkt.

(11)

»AS2«, som er udarbejdet af IETF, er en af de mest populære metoder til transport af strukturerede forretningsdata på en sikker og pålidelig måde via internettet. Den indebærer først og fremmest to computere — en klient og en server — som forbindes direkte via internettet. AS2 skaber en »ramme« for strukturerede forretningsdata, således at de ved hjælp af digitale certifikater og kryptering kan sendes på en sikker måde over internettet. AS2 anvendes af organisationer i både den private og offentlige sektor og af regeringer i flere medlemsstater for både specifik brug og til generel infrastrukturimplementering, der understøtter sikker overførsel af meddelelser og forretningsdokumenter.

(12)

Den tekniske specifikation »IRI'er« blev udviklet af IETF og er en protokol, som bygger videre på Uniform ressource Identifier-ordningen (URI), som er baseret på ASCII-tegnsættet, ved at støtte en langt større gruppe af tegn, der anvendes i latinske alfabeter i EU, der indeholder bogstaver, der ikke indgår i ASCII, eller anvender en helt anden skrifttype (græsk, bulgarsk).

(13)

Forskningsdataalliancen (RDA) er en international organisation, der fokuserer på udvikling af infrastrukturer og aktiviteter i lokalsamfundet og henstillinger med henblik på at reducere hindringer for datadeling og udveksling og fremskynde datadreven innovation på verdensplan. Der findes fire tekniske specifikationer fra RDA. »RDA Data Foundation & Terminology Model« er en central model, grundordliste og it-søgeredskab med grundlæggende begreber, som sikrer, at forskere bruger en fælles terminologi, når der henvises til data »RDA PID Information Types API — Persistent Identifier Type Registry« er en konceptuel model for strukturering af indtastede oplysninger for bedre at identificere PID'er (parameteridentifikatorer) og en fælles grænseflade for adgang til disse oplysninger »RDA Data Type Registries Model« er en model og et register (»MIME-types« for data), der hjælper med at fortolke, vise og behandle data, og »RDA Practical Policies recommendations« er et sæt politikker, der kan aktiveres af maskinen for at øge tillid & interoperabilitet —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/20

(1)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) (1) indførte et program til opkøb af virksomhedsobligationer (corporate sector purchase programme, CSPP). Sammen med det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer, programmet vedrørende køb af værdipapirer af asset-backed typen og programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked udgør CSPP en del af det udvidede program til opkøb af aktiver (asset purchase programme, APP). APP har til formål at styrke transmissionen af pengepolitikken yderligere, fremme kreditgivningen i euroområdet, gøre det lettere for husholdninger og virksomheder at låne samt bidrage til at bringe inflationen tilbage på et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks (ECB) primære mål om at fastholde prisstabilitet.

(2)

Til indførelse af en fælles pengepolitik, herunder gennem APP, kræves en definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(3)

Styrelsesrådet traf den 22. marts 2017 en afgørelse om yderligere at præcisere reglerne for gældsinstrumenter udstedt af afviklingsenheder for at sikre en ensartet behandling heraf i Eurosystemets pengepolitiske operationer gennem APP.

(4)

Afgørelse (EU) 2016/948 (ECB/2016/16) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/22

(1)

Afgørelse ECB/2014/40 (1) indførte det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (third covered bond purchase programme, herefter »CBPP3«). Sammen med programmet vedrørende opkøb af værdipapirer af asset-backed typen, programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked og programmet til opkøb af virksomhedsobligationer udgør CBPP3 en del af det udvidede program til opkøb af aktiver (asset purchase programme, APP). APP har til formål at styrke transmissionen af pengepolitikken yderligere, fremme kreditgivningen i euroområdet, gøre det lettere for husholdninger og virksomheder at låne samt bidrage til at bringe inflationen tilbage på et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks (ECB) primære mål om at fastholde prisstabilitet.

(2)

Til indførelse af en fælles pengepolitik, herunder gennem APP, kræves definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(3)

Styrelsesrådet traf den 22. marts 2017 en afgørelse om yderligere at præcisere reglerne for udstedere af særligt dækkede obligationer, som er afviklingsenheder, for at sikre en ensartet behandling heraf i Eurosystemets pengepolitiske operationer gennem APP.

(4)

Afgørelse ECB/2014/40 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/24

(1)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/5 (ECB/2014/45) (1) indførte programmet vedrørende køb af værdipapirer af asset-backed typen (asset-backed securities purchase programme, ABSPP). Sammen med det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer, programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked og programmet til opkøb af virksomhedsobligationer udgør ABSPP en del af det udvidede program til opkøb af aktiver (asset purchase programme, APP). APP har til formål at styrke transmissionen af pengepolitikken yderligere, fremme kreditgivningen i euroområdet, gøre det lettere for husholdninger og virksomheder at låne samt bidrage til at bringe inflationen tilbage på et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks (ECB) primære mål om at fastholde prisstabilitet.

(2)

Til indførelse af en fælles pengepolitik, herunder gennem APP, kræves en definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(3)

Styrelsesrådet traf den 22. marts 2017 en afgørelse om yderligere at præcisere reglerne for værdipapirer af asset-backed typen (asset-backed securities, ABS) udstedt af afviklingsenheder for at sikre en ensartet behandling heraf i Eurosystemets pengepolitiske operationer gennem APP.

(4)

Afgørelse (EU) 2015/5 (ECB/2014/45) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/26

(1)

Til indførelse af en fælles pengepolitik kræves en definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(2)

Styrelsesrådet traf den 22. marts 2017 en afgørelse om yderligere at præcisere de regler, der finder anvendelse på »afviklingsenheder«, for så vidt angår Eurosystemets pengepolitiske rammer for modparter for at sikre en ensartet behandling i forbindelse med deres adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer. Særligt fandt Styrelsesrådet det hensigtsmæssigt ikke at tillade »afviklingsenheder«, som defineret i denne retningslinje, adgang til pengepolitiske operationer, da disse enheders hovedformål ikke er i overensstemmelse med kreditinstitutters almindelige aktiviteter, som er de regelmæssige deltagere i pengepolitiske operationer.

(3)

Af hensyn til gennemsigtighed og retlig klarhed bør Styrelsesrådets afgørelse af 22. marts 2017 uden ophold fastsættes i en bindende retsakt som supplement til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (1).

(4)

Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 indsættes følgende nr. 99a):

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«"

2)

Artikel 55a, stk. 5, affattes således:

»5.   En afviklingsenhed godkendes ikke til at få adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer, med mindre den pr. 22. marts 2017 er blevet godkendt som en modpart, der kan deltage i Eurosystemets pengepolitiske operationer. I tilfælde heraf forbliver den med at være godkendt indtil den 31. december 2021 med det forbehold, at dens adgang til Eurosystemets kreditoperationer, som defineret i artikel 2, nr. 31, begrænses til dens gennemsnitlige adgang til Eurosystemets kreditoperationer i 12-månedersperioden, der gik forud for den 22. marts 2017 med muligheden for at beregne og anvende en sådan begrænsning samlet på et antal afviklingsenheder, som tilhører den samme gruppe, hvor dette er relevant. Derefter vil en sådan afviklingsenhed ikke længere være godkendt til at få adgang til Eurosystemets pengepolitiske operationer.«

3)

I artikel 158 indsættes følgende stk. 3a:

»3a.   Med henvisning til afviklingsenheder, som ikke betragtes som godkendte i henhold til artikel 55a, stk. 5, kan Eurosystemet af forsigtighedshensyn suspendere, indskrænke eller ekskludere adgangen til pengepolitiske operationer for modparter, som leder likviditet fra Eurosystemet til en ikkegodkendt afviklingsenhed.«