8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/1

(1)

Et system til klassificering af byggevarers ydeevne med hensyn til deres reaktion ved brand blev vedtaget i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/364 (2). Laminerede limtræsprodukter og produkter af fingerskarret konstruktionstræ er blandt de byggevarer, som denne delegerede forordning finder anvendelse på.

(2)

Allerede i Kommissionens beslutning 2005/610/EF (3) blev der fastsat ydeevneklasser med hensyn til reaktion ved brand for laminerede limtræsprodukter, som er omfattet af EN 14080 i tabel 1 i bilaget til beslutningen. Yderligere prøvning af disse produkter har imidlertid begrundet en ændring af de betingelser, der er fastsat i nævnte beslutning for disse produkter.

(3)

Prøvninger har vist, at laminerede limtræsprodukter, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 14080, og produkter af fingerskarret konstruktionstræ, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 15497, har en stabil og forudsigelig ydeevne med hensyn til reaktion ved brand, forudsat at de opfylder visse betingelser vedrørende træets mindste gennemsnitlige massefylde og produktets mindste gennemsnitlige tykkelse.

(4)

Laminerede limtræsprodukter, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 14080, og produkter af fingerskarret konstruktionstræ, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 15497, bør derfor anses for at opfylde en bestemt ydeevneklasse for reaktion ved brand, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/364, på de relevante betingelser uden behov for yderligere prøvning.

(5)

Af hensyn til retssikkerheden bør tabel 1 i bilaget til beslutning 2005/610/EF derfor udgå, og bilaget til denne forordning bør i stedet finde anvendelse på laminerede limtræsprodukter omfattet af den harmoniserede standard EN 14080 —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/4

(1)

Et system til klassificering af byggevarers ydeevne med hensyn til deres reaktion ved brand blev vedtaget i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/364 (2). Puds til udvendig og indvendig brug på basis af organiske bindemidler og mørtel til murværk og puds er blandt de byggevarer, som denne delegerede forordning finder anvendelse på.

(2)

Prøvninger har vist, at puds til udvendig og indvendig brug på basis af organiske bindemidler, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 15824, og mørtel til murværk og puds, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 998-1, har en stabil og forudsigelig ydeevne med hensyn til reaktion ved brand, forudsat at de opfylder visse betingelser vedrørende varens maksimale organiske indhold, største masse pr. arealenhed for materialet og materialets brandydelse ved brand.

(3)

Puds til udvendig og indvendig brug på basis af organiske bindemidler, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 15824, og mørtel til murværk og puds, som er omfattet af den harmoniserede standard EN 998-1, bør derfor anses for at opfylde en bestemt ydeevneklasse for reaktion ved brand, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/364, på de relevante betingelser uden behov for yderligere prøvning —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/6

(1)

Den maltesiske, den nederlandske og den slovenske sprogudgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 (2) indeholder en fejl i betragtning 3, i artikel 1, første afsnit, i artikel 3 og i punkt I i bilag I, for så vidt angår bananer, der er omfattet af handelsnormerne fastsat ved samme forordning. Derfor er en berigtigelse af den maltesiske, den nederlandske og den slovenske sprogudgave nødvendig. Fejlen vedrører ikke de øvrige sprogudgaver.

(2)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1333/2011 bør derfor berigtiges —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/7

(1)

Anvendelsen af en præferencesats for ind- eller udgående pengestrømme ved grænseoverskridende uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter i en koncern eller en institutsikringsordning, jf. artikel 29 og 34 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (2), er begrænset til tilfælde, hvor den nødvendige sikring er indført, og kun med forhåndsgodkendelse fra de kompetente myndigheder. Denne sikring er fastsat i artikel 29, stk. 2, og artikel 34, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/61 i form af yderligere objektive kriterier, der skal opfyldes i forbindelse med de pågældende transaktioner. Sikringen bør præciseres yderligere med henblik på klart at definere betingelserne for opfyldelse.

(2)

Det bør sikres, at anvendelsen af sådanne præferencesatser ikke truer likviditetens soliditet hos likviditetsstilleren, og at den effektivt letter opfyldelsen af likviditetsdækningsgraden hos modtageren af likviditet. Som objektive referencer for kreditinstitutternes likviditet bør en lav likviditetsrisikoprofil påvises ved, at de opfylder likviditetsdækningsgraden og eventuelle øvrige likviditetsrelaterede tilsynskrav og -foranstaltninger, jf. afsnit VII, kapitel 2, afdeling III og IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (3), samt ved, at de kompetente myndigheder ved den seneste tilsynskontrol- og vurderingsproces har vurderet, at instituttets likviditet udgør en lav risiko.

(3)

Likviditetsstøttens effektivitet i en koncern eller en institutsikringsordning på tværs af grænserne bør sikres gennem solide kontraktmæssige rammer, der er dokumenteret i kraft af en juridisk udtalelse godkendt af kreditinstituttets ledelsesorgan. En mindste restløbetid for kredit- eller likviditetslinjen bør sikre, at forpligtelsen ikke er begrænset til én specifik transaktion, men forbliver gældende i en minimumsperiode.

(4)

Det bør sikres, at likviditetsstilleren kan give modtageren af likviditet den nødvendige likviditetsstøtte rettidigt, også i stressperioder. Med henblik herpå bør likviditetsstilleren overvåge likviditeten hos likviditetsmodtageren, og i eventuelle nødfinansieringsplaner for likviditetsstilleren og modtageren af likviditet skal der tages højde for konsekvenserne af at anvende en præferencesats for ind- eller udgående pengestrømme.

(5)

Betingelserne for opfyldelse af de yderligere objektive kriterier, der er fastsat i artikel 29, stk. 2, og artikel 34, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/61, bør have til formål at give tilstrækkelig grund til at forvente større grænseoverskridende pengestrømme i en koncern eller institutsikringsordning under stress end normalt uden at hæmme effektiviteten og produktiviteten af en model, hvor likviditeten normalt styres centralt. I visse særlige tilfælde af manglende opfyldelse af disse betingelser, nemlig hvis likviditetsstilleren eller modtageren af likviditet ikke opfylder likviditetsdækningsgraden eller eventuelle øvrige likviditetsrelaterede tilsynskrav eller -foranstaltninger, eller hvis restløbetiden for kredit- eller likviditetslinjen er kortere end det fastsatte minimumsniveau, eller hvis der gives meddelelse om opsigelse af kredit- eller likviditetslinjen, bør de relevante kompetente myndigheder foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt anvendelsen af præferencesatser for ind- eller udgående pengestrømme kan fortsættes, med henblik på at undgå utilsigtede konsekvenser af en automatisk suspension af præferencebehandlingen i form af konjunkturforstærkende og afsmittende virkninger.

(6)

Den yderligere præcisering af disse yderligere objektive kriterier bør ikke ændre kreditinstitutternes ansvar for som likviditetsstiller eller modtager af likviditet at forvalte deres likviditetsrisici forsvarligt.

(7)

Den yderligere præcisering af disse yderligere objektive kriterier bør desuden tage sigte på at give de kompetente myndigheder tilstrækkelige instrumenter til at fastsætte anvendelsen af en præferencesats for ind- eller udgående pengestrømme.

(8)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), og anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 —

a)

likviditetsstilleren og modtageren af likviditet har overholdt den foreskrevne likviditetsdækningsgrad som fastsat i artikel 4 og artikel 38 i delegeret forordning (EU) 2015/61, samt opfyldt eventuelle øvrige likviditetsrelaterede tilsynskrav og -foranstaltninger, jf. afsnit VII, kapitel 2, afdeling III og IV i direktiv 2013/36/EU, løbende og i mindst tolv måneder forud for tilladelsen til at anvende præferencesatsen for ind- eller udgående pengestrømme på uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter i henhold til artikel 29, stk. 1, og artikel 34, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61

b)

likviditeten hos likviditetsstilleren og modtageren af likviditet udgør en lav risiko ifølge den seneste tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er gennemført i overensstemmelse med afsnit VII, kapitel 2, afdeling III, i direktiv 2013/36/EU.

a)

Kredit- eller likviditetslinjen er en bevilget linje, som retligt og i praksis er til rådighed til enhver tid på tværs af grænserne under facilitetens løbetid, også i stressperioder. Den er beregnet specifikt til anvendelsen af præferencesatsen for ind- eller udgående pengestrømme i henhold til artikel 29 og 34 i delegeret forordning (EU) 2015/61 og stilles til rådighed på anmodning. Med henblik herpå skal kreditinstitutter have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der er underbygget af en skriftlig og begrundet juridisk udtalelse godkendt af deres ledelsesorganer, som bekræfter, at aftalen eller forpligtelsen om kredit- eller likviditetslinjen er retsgyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder.

b)

Valutadenomineringen af den bevilgede kredit- eller likviditetslinje stemmer overens med den valutamæssige fordeling af de udgående nettopengestrømme hos modtageren af likviditeten, som er uden tilknytning til kredit- eller likviditetslinjen.

c)

Omfanget og omkostningerne i forbindelse med den bevilgede kredit- eller likviditetslinje fremgår tydeligt af den relevante aftale.

d)

Aftalerne og forpligtelsen indeholder ikke nogen bestemmelse, som ville give likviditetsstilleren mulighed for at:

e)

Kredit- eller likviditetslinjen har til enhver tid en restløbetid på over seks måneder. Hvis kredit- eller likviditetslinjen ikke har nogen udløbsdato, er dens opsigelsesfrist på mindst seks måneder.

a)

Likviditetsstilleren overvåger og fører tilsyn med modtagerens likviditet dagligt. Ved brug af korrespondentbanktjenester kan overvågningen af og tilsynet med modtagerens likviditet eventuelt begrænses til saldoen på dennes vostrokonti.

b)

Virkningerne af præferencesatsen for ind- eller udgående pengestrømme tages fuldt ud i betragtning og integreres i nødfinansieringsplanerne for likviditetsstilleren og modtageren af likviditeten, hvori der tages højde for potentielle hindringer for at overføre denne likviditet og foretages en vurdering af den tid, det tager at gennemføre en sådan overførsel. Med henblik herpå godtgør likviditetsstilleren over for de relevante kompetente myndigheder, at det med rimelighed kan forventes, at denne fortsat kan stille likviditetsfaciliteten til rådighed for modtageren af likviditeten, også i stressperioder, uden at dette får en væsentlig negativ indvirkning på dens egen likviditet. Likviditetsstillerens nødfinansieringsplan sikrer, at den ikke er afhængig af den likviditet, der er nødvendig for at honorere den bevilgede kredit- eller likviditetslinje hos modtageren af likviditeten.

c)

Likviditetsstillerens nødfinansieringsplan tager hensyn til præferencesatsen for ind- eller udgående pengestrømme for at sikre dennes evne til at levere den nødvendige likviditet, når det er påkrævet.

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/11

(1)

Metoderne til at bestemme de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 (2) og — for lette erhvervskøretøjer — i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 (3). For at lette overgangen til den nye lovpligtige prøvningsprocedure for måling af CO2-emissioner og brændstofforbrug for lette erhvervskøretøjer (Worldwide Harmonised Light Vehicles Test Procedure, WLTP) bør korrelationsproceduren for personbiler i videst muligt omfang bringes i overensstemmelse med proceduren for lette erhvervskøretøjer.

(2)

Medlemsstaternes udpegelse af kontaktpunkter hos typegodkendelsesmyndighederne og de tekniske tjenester bør afklares, således at de elektroniske signaturnøgler, der er nødvendige for de formelle kørsler med korrelationsværktøjet, kan leveres på en effektiv og sikker måde.

(3)

Hvis der er tale om køretøjer i klasse M1 med en teknisk tilladt totalmasse på 3 000 kg eller derover, er det hensigtsmæssigt at give fabrikanterne den samme mulighed som for køretøjer i klasse N1 til enten at aflede NEDC-køremodstandskoefficienterne fra WLTP-prøvninger eller at anvende de tabulerede værdier i tabel 3 i bilag 4a i regulativ nr. 83 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) (FN/ECE-regulativ nr. 83) (4). Det burde gøre typegodkendelsesprøvning af denne særlige gruppe køretøjer nemmere.

(4)

På baggrund af videreudviklingen af korrelationsværktøjet er visse inputdataparametre ikke længere nødvendige, medens andre data af administrativ karakter bør tilføjes for at sikre en sporbar og verificerbar proces.

(5)

Det er også hensigtsmæssigt at indføre brugen af elektroniske hash-koder for korrelationsværktøjets resultatfiler. Visse begrænsede og ikke-fortrolige resultater fra korrelationsværktøjet bør stilles til rådighed for Kommissionen med henblik på at sikre den fortsatte udvikling og forbedring af korrelationsværktøjet og for at give mulighed for yderligere verifikation af korrelationsresultaterne.

(6)

Beregningen af NEDC-CO2-referenceværdien bør forenkles ved at fjerne behovet for efterbehandling af WLTP-prøvningsresultater og beregningen af differencen mellem WLTP-CO2-værdien simuleret med korrelationsværktøjet og NEDC-CO2-værdien. Den nye beregningsmetode giver en absolut NEDC-CO2-referenceværdi og enhver afvigelse i korrelationsværktøjet burde være nem at beregne og vise i den ikke-fortrolige sammenfattende outputfil. Denne fremgangsmåde mindsker i betydelig grad risikoen for fejl i beregningen af referenceværdierne.

(7)

Det er desuden hensigtsmæssigt at forenkle beregningen af kombineret og fasespecifikke værdier for brændstofforbrug. Brændstofforbruget bør beregnes ud fra den endelige NEDC-CO2-værdi (oplyst værdi, værdi fra korrelationsværktøjet eller fysiske prøvningsresultater) under anvendelse af formlerne i bilag XII til Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (5).

(8)

Bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2017/1153 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/23

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 er der fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/26

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/29

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 fastsættes almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/32

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 3. juli 2017 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne tre fysiske personer fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/34

(1)

I henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 1306/2013 skal der oprettes en reserve med det formål at yde yderligere støtte til landbrugssektoren i tilfælde af større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen, ved at der ved begyndelsen af hvert år foretages en nedsættelse af de direkte betalinger inden for rammerne af den ordning for finansiel disciplin, der er omhandlet i artikel 26 i nævnte forordning.

(2)

For at sikre, at de årlige lofter, der er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2) til finansiering af markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger, overholdes, skal der i henhold til artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsættes en tilpasningssats for de direkte betalinger, når prognoserne for finansieringen af de foranstaltninger, der finansieres under det pågældende underloft for et givet regnskabsår, viser, at de gældende årlige lofter vil blive overskredet.

(3)

Den reserve til kriser i landbrugssektoren, som er medtaget i Kommissionens forslag til budget for 2018, beløber sig til 459,5 mio. EUR i løbende priser. Til dækning af dette beløb finder mekanismen for finansiel disciplin anvendelse på direkte betalinger, der ydes i henhold til de støtteordninger, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3), for så vidt angår kalenderåret 2017.

(4)

De prognoser for de direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter, der er fastsat i Kommissionens budgetforslag for 2018, viser, at der ikke er behov for yderligere finansiel disciplin.

(5)

I overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedtog Kommissionen den 30. marts 2017 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger, som fastsat i forordning (EU) nr. 1306/2013, for kalenderåret 2017 (4).

(6)

Europa-Parlamentet og Rådet har den 30. juni 2017 endnu ikke truffet afgørelse om denne tilpasning. Derfor vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 en gennemførelsesretsakt, der fastsætter tilpasningssatsen, og underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom.

(7)

Ifølge artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan Kommissionen tilpasse tilpasningssatsen senest den 1. december 2017 på grundlag af nye elementer, den måtte være kommet i besiddelse af. Hvis der fremkommer nye elementer, vedtager Kommissionen en gennemførelsesforordning om tilpasning af tilpasningssatsen pr. 1. december 2017 inden for rammerne af ændringsskrivelsen til budgetforslaget for 2018 under hensyn til de nye elementer, der er kommet frem.

(8)

Som hovedregel modtager de landbrugere, der indgiver en støtteansøgning om direkte betalinger for ét kalenderår (N), betaling inden for en fastsat betalingsperiode inden for regnskabsåret (N + 1). Medlemsstaterne kan dog inden for visse frister foretage sene betalinger til landbrugerne uden for betalingsperioden. Sådanne sene betalinger kan foretages i et efterfølgende regnskabsår. Når mekanismen for finansiel disciplin anvendes i et givet kalenderår, bør tilpasningssatsen ikke anvendes på betalinger, der er indgivet ansøgninger om i andre kalenderår end det år, for hvilket den pågældende finansielle disciplin finder anvendelse. For at sikre ligebehandling af landbrugerne bør det derfor fastsættes, at tilpasningssatsen kun anvendes på betalinger, som der er indgivet ansøgning om i det kalenderår, hvor den pågældende tilpasningssats finder anvendelse, uafhængigt af hvornår betalingen til landbrugerne finder sted.

(9)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder den tilpasningssats for direkte betalinger, der er fastsat i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013, kun anvendelse på direkte betalinger på over 2 000 EUR, som foretages til landbrugere i det pågældende kalenderår. Endvidere finder tilpasningssatsen som følge af den gradvise indførelse af direkte betalinger i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 først anvendelse på Kroatien fra den 1. januar 2022. Derfor bør den tilpasningssats, der fastsættes ved nærværende forordning, ikke finde anvendelse på betalinger til landbrugere i denne medlemsstat —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/36

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) er der fastsat grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«) har vedtaget en videnskabelig udtalelse om akutte sundhedsrisici i forbindelse med tilstedeværelsen af cyanogene glycosider i rå abrikoskerner og produkter fremstillet af rå abrikoskerner (3). Udtrykket »rå abrikoskerner og produkter fremstillet af rå abrikoskerner«, der er anvendt i den videnskabelige udtalelse, vedrører samme produkter som udtrykket »uforarbejdede hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede abrikoskerner«, der anvendes i denne forordning.

(3)

Amygdalin er det vigtigste cyanogene glycosid i uforarbejdede abrikoskerner og nedbrydes til hydrogencyanid (cyanid) ved tygning. Hydrogencyanid (cyanid) er yderst giftigt for mennesker. Ekspertpanelet fastsatte en akut referencedosis (i det følgende benævnt »ARfD«) på 20 μg/kg kropsvægt med henblik på at vurdere de risici, der er forbundet med tilstedeværelsen af cyanogene glycosider i uforarbejdede hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede abrikoskerner. I betragtning af de indberettede værdier for cyanogene glycosider i uforarbejdede abrikoskerner ville ARfD blive overskredet allerede ved indtagelse af blot meget få uforarbejdede abrikoskerner.

(4)

Der bør derfor fastsættes en grænseværdi for hydrogencyanid i uforarbejdede hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede abrikoskerner, der markedsføres til den endelige forbruger

(5)

I lyset af det meget fragmenterede marked for uforarbejdede abrikoskerner og de mulige akutte sundhedsrisici bør det kræves, at virksomhedslederen garanterer, at alle uforarbejdede hele, stødte, formalede, knækkede eller hakkede abrikoskerner, der markedsføres til den endelige forbruger, overholder grænseværdien.

(6)

Reglerne for prøveudtagning, som skal anvendes til at sikre overholdelse af grænseværdien, bør fastsættes.

(7)

Forordning (EF) nr. 1881/2006 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/39

(1)

Den 9. december 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse varer af rustbestandigt stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) som følge af en klage, indgivet den 25. oktober 2016 af EUROFER (»klageren«) på vegne af producenter, der tegnede sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af visse varer af rustbestandigt stål.

(2)

Den undersøgte vare er visse varer af rustbestandigt stål (»CRS«) med oprindelse i Kina.

(3)

CRS består af fladvalsede produkter af jern eller legeret stål eller ulegeret stål, aluminiumberoliget, belagt eller overtrukket via varmgalvanisering med zink og/eller med aluminium, og ingen andre metaller, kemisk passiveret, med indhold af: kulstof på mindst 0,015 vægtprocent men ikke over 0,170 vægtprocent, aluminium på mindst 0,015 vægtprocent men ikke over 0,100 vægtprocent, niobium på ikke over 0,045 vægtprocent, titan på ikke over 0,010 vægtprocent og vanadium på ikke over 0,010 vægtprocent, som foreligger i oprullet stand, afkortede plader og smalle båndjern.

Følgende varer er udelukket:

(4)

Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 7210 41 00, ex 7210 49 00, ex 7210 61 00, ex 7210 69 00, ex 7212 30 00, ex 7212 50 61, ex 7212 50 69, ex 7225 92 00, ex 7225 99 00, ex 7226 99 30 og ex 7226 99 70 (Taric-kode: 7210410020, 7210490020, 7210610020, 7210690020, 7212300020, 7212506120, 7212506920, 7225920020, 7225990022, 7225990035, 7225990092, 7226993010, 7226997094).

(5)

Anmodningen om registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, blev indgivet af klageren den 24. maj 2017. Klageren anmodede om, at importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import fra datoen for en sådan registrering.

(6)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan Kommissionen pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.

(7)

Klageren hævder, at registrering er berettiget, eftersom den pågældende vare fortsat bliver dumpet, og at importørerne var bekendt med denne dumpingpraksis, som strakte sig over en længere periode og forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Endvidere hævder klageren, at importen fra Kina forvolder EU-erhvervsgrenen skade, og at der var en væsentlig importvækst selv efter undersøgelsesperioden, hvilket i alvorlig grad ville undergrave antidumpingtoldens afhjælpende virkninger, hvis en sådan told skal anvendes.

(8)

Kommissionen mener, at importørerne ganske rigtigt var bekendt med eller burde have været bekendt med eksportørernes dumpingpraksis. Klagen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser herfor, og dette blev fremhævet i meddelelsen om indledning af denne procedure (3). I den ikke-fortrolige version af klagen blev det anslået, at dumpingmargenen var på 50 % for importen fra Kina. Klagen indeholdt beviser for dumping, som var baseret på en sammenligning af de normale værdier, baseret på prisoplysninger fra en producent i Canada, som blev anvendt som referenceland, og eksportprisen ab fabrik på den pågældende vare ved salg til eksport til Unionen. Den kinesiske eksportpris blev fastlagt på grundlag af oplysninger om, hvad de kinesiske eksporterende producenter opkrævede på EU-markedet fra august 2012 til april 2016.

(9)

I betragtning af omfanget af den dumping, der muligvis finder sted, er det rimeligt at antage, at importørerne var over eller burde have været klar over situationen.

(10)

Klageren fremlagde endvidere tilstrækkelige beviser, både i klagen og i anmodningen om registrering, i form af pressemeddelelser, hvori de kinesiske eksportørers dumpingpraksis beskrives, og som ikke umiddelbart kunne ignoreres eller burde være blevet ignoreret af importørerne. Anmodningen om en undersøgelse henviste også til handelsbeskyttelsesforanstaltninger, herunder gældende antidumpingtold i tredjelande.

(11)

Siden indledningen af proceduren i december 2016 har Kommissionen konstateret en yderligere stigning på over 50 %, når den gennemsnitlige månedlige importmængde i perioden oktober 2015 til september 2016 (dvs. undersøgelsesperioden) sammenlignes med perioden januar til april 2017 (dvs. perioden efter indledningen af proceduren). Der blev fremlagt yderligere umiddelbare beviser for stigninger i markedsandel og oplagring.

(12)

Endvidere er der i klagen tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der forvoldes skade, og i de redegørelser, der blev fremlagt i forbindelse med undersøgelsen, herunder anmodningen om registrering, er der beviser for, at en fortsat importvækst ville forvolde yderligere skade. I lyset af tidspunktet vil stigningen i dumpingimporten samt andre omstændigheder (som f.eks. overkapaciteten i Kina og de kinesiske eksportørers prisadfærd, som blev godtgjort i den oprindelige klage) i alvorlig grad kunne underminere den afhjælpende virkning af en endelig antidumpingtold, medmindre en sådan told indføres med tilbagevirkende kraft. På baggrund af indledningen af denne procedure og under hensyntagen til udviklingen hidtil i importen fra Kina med hensyn til pris og mængde er det endvidere rimeligt at antage, at importniveauet for den pågældende vare yderligere vil kunne øges forud for vedtagelsen af eventuelle midlertidige foranstaltninger, og at lagerbeholdninger hurtigt vil kunne opbygges af importørerne.

(13)

I lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at klageren har forelagt tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige registrering af importen af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(14)

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder herom skriftligt og kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde til, at de bør høres.

(15)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen skulle føre til konklusioner om indførelse af antidumpingtold, kan denne told, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(16)

I klagen skønner klageren, at der er en gennemsnitlig dumpingmargen på omkring 50 % og en gennemsnitlig målprisunderbudsmargen på 37,8 %-41,0 % for den pågældende vare. Det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse er fastsat for Kina til målprisunderbuddet vurderet på grundlag af klagen, dvs. fra 37,8 %-41,0 % af cif-importværdien af den pågældende vare.

(17)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4) —

—

varer af rustfrit stål, af silicium-elektrisk stål og af hurtigstål,

—

varer kun varmvalsede eller koldvalsede

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/43

(1)

En medlemsstat kan i henhold til direktiv 2008/106/EF beslutte ved påtegning at anerkende sønæringsbeviser eller kvalifikationsbeviser for søfarende, der er udstedt af tredjelande, forudsat at det pågældende tredjeland er anerkendt af Kommissionen. Tredjelandene skal opfylde alle krav i Den Internationale Søfartsorganisations konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold fra 1978 (STCW-konventionen).

(2)

Ved brev af 9. januar 2014 og 5. november 2014 anmodede henholdsvis Luxembourg og Cypern om anerkendelse af Etiopien. Kommissionen har efter disse anmodninger kontaktet Etiopiens myndigheder med henblik på at foretage en vurdering af ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser i Etiopien for at kunne fastslå, om Etiopien overholder alle kravene i STCW-konventionen, og om der er truffet passende forholdsregler til at forebygge svig i forbindelse med kvalifikationsbeviser. Det blev forklaret, at vurderingen ville bygge på et kontrolbesøg, som eksperter fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (agenturet) foretager i Etiopien.

(3)

Kommissionen foretog en vurdering af ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser på grundlag af resultaterne af et kontrolbesøg, der fandt sted i oktober 2015. I denne vurdering konstaterede Kommissionen, at der var en række områder, som Etiopiens myndigheder skulle rette op på, herunder mangler vedrørende godkendelse af programmer og kurser, uddannelse om bord og bevisudstedelse og påtegning.

(4)

De Etiopiske myndigheder forelagde på eget initiativ en korrigerende handlingsplan i maj 2016, som blev suppleret i juli, oktober og december 2016.

(5)

Etiopien har bl.a. vedtaget ny lovgivning for at afhjælpe de mangler vedrørende de nationale bestemmelser, der blev konstateret i Kommissionens vurdering, og ajourført kvalitetsprocedurerne i sin administration og i sine maritime uddannelsesinstitutioner samt disse institutioners læseplaner og uddannelsesprogrammer.

(6)

På grundlag af alle de indsamlede oplysninger har Kommissionen konkluderet, at de etiopiske myndigheder har truffet foranstaltninger til at bringe det etiopiske system for uddannelse og certificering af søfarende i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen, herunder ved at fremlægge passende dokumentation.

(7)

I april 2017 forelagde Kommissionen Etiopiens myndigheder en vurdering, der byggede på resultaterne af kontrolbesøget i oktober 2016, og hvori der blev taget højde for den ajourførte korrigerende handlingsplan.

(8)

Slutresultaterne af vurderingen viser, at Etiopien opfylder kravene i STCW-konventionen, har afhjulpet de konstaterede mangler og har truffet passende forholdsregler til at forhindre svig i forbindelse med kvalifikationsbeviser.

(9)

Medlemsstaterne har modtaget en rapport om resultaterne af vurderingen.

(10)

Foranstaltningen i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe —

8.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/45

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 (3) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5 i en række medlemsstater (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«), og efter at de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder havde oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF (4).

(2)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, der oprettes af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse. Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 foreskriver desuden, at de foranstaltninger, der skal anvendes i beskyttelses- og overvågningszoner, jf. artikel 29, stk. 1, og artikel 31 i direktiv 2005/94/EF, som minimum opretholdes indtil de datoer, der er angivet for de pågældende zoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(3)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 blev efterfølgende ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/417 (5), (EU) 2017/554 (6), (EU) 2017/696 (7), (EU) 2017/780 (8), (EU) 2017/819 (9), (EU) 2017/977 (10) og (EU) 2017/1139 (11) for at tage hensyn til de beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne havde oprettet i henhold til direktiv 2005/94/EF som følge af yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Unionen. Desuden blev gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 ændret ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/696 for at fastsætte regler om afsendelse af sendinger af daggamle kyllinger fra de områder, der er opført i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247, efter visse forbedringer i den epidemiologiske situation for så vidt angår det pågældende virus i Unionen.

(4)

Mens der er sket en stadig forbedring af den generelle sygdomssituation i Unionen siden datoen for den seneste ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1139, har Frankrig konstateret et nyt udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 på en fjerkræbedrift beliggende i et landdistrikt i Brillon i det nordlige Frankrig nær grænsen til Belgien. Landet har også meddelt Kommissionen, at det har gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring den inficerede bedrift.

(5)

I forbindelse med det nylige udbrud, der er konstateret i Frankrig, har Belgien også oprettet en overvågningszone i Brunehaut og Rumes nær grænsen til Frankrig, jf. direktiv 2005/94/EF.

(6)

Kommissionen har gennemgået de foranstaltninger, som Frankrig og Belgien har gennemført i henhold til direktiv 2005/94/EF som følge af de seneste udbrud af aviær influenza af subtype H5N8 i det nordlige Frankrig, og fundet det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som den kompetente myndigheder i Frankrig har oprettet, og den overvågningszone, der er oprettet i Belgien, ligger tilstrækkelig langt fra den bedrift, hvor der er bekræftet et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N8.

(7)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det som følge af det nylige udbrud i Frankrig nødvendigt, i samarbejde med Frankrig og Belgien, hurtigt at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i Frankrig, samt den overvågningszone, der er oprettet i Belgien, i henhold til direktiv 2005/94/EF, på EU-plan. De nye områder for Frankrig og Belgien bør derfor indsættes i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247.

(8)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor ændres med henblik på at ajourføre regionaliseringen på EU-plan ved at indsætte de beskyttelses- og overvågningszoner, som Frankrig har oprettet, samt den overvågningszone, der er oprettet i Belgien, i henhold til direktiv 2005/94/EF, og varigheden af de restriktioner, der gælder heri.

(9)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/247 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —