17.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/1

(1)

Det er vigtigt at præcisere de oplysninger, som investeringsselskaber, markedsoperatører og, hvis det kræves i henhold til direktiv 2014/65/EU, kreditinstitutter skal fremsende til de kompetente myndigheder i deres hjemland, når de ønsker at yde investeringsservice, udføre investeringsaktiviteter og yde accessoriske tjenesteydelser i en anden medlemsstat, for at fastlægge ensartede oplysningskrav og udnytte de fordele, som muligheden for at levere tjenesteydelser i hele Unionen indebærer.

(2)

Omfanget og indholdet af de oplysninger, som investeringsselskaber, kreditinstitutter og markedsoperatører, der ønsker at yde investeringsservice, udføre investeringsaktiviteter eller yde accessoriske tjenesteydelser eller ordninger for at gøre adgang og handel lettere, skal meddele den kompetente myndighed i hjemlandet, varierer afhængigt af formålet med pasrettighederne og deres form. Af klarhedshensyn bør der derfor fastlægges forskellige typer pasmeddelelser med henblik på denne forordning.

(3)

Af samme grunde er det også vigtigt at præcisere de oplysninger, som investeringsselskaber eller markedsoperatører, der driver en multilateral handelsfacilitet (»MHF«) eller en organiseret handelsfacilitet (»OHF«), skal indgive, når de, på en anden medlemsstats område, ønsker at gøre det lettere for fjernmedlemmer, -deltagere eller -brugere, der er etableret i denne anden medlemsstat, at få adgang til og handle i disse systemer.

(4)

De kompetente myndigheder i hjem- og værtslandet bør modtage ajourførte oplysninger, hvis oplysningerne i en pasmeddelelse ændres, herunder inddragelse eller annullering af tilladelsen til at levere investeringsservice og investeringsaktiviteter. Disse oplysninger bør sikre, at de kompetente myndigheder kan træffe en informeret beslutning, som er i overensstemmelse med deres beføjelser og ansvar.

(5)

Ændringer af navn, adresse og kontaktoplysninger for investeringsselskaber i hjemlandet skal anses for relevante og bør derfor meddeles som en ændring af oplysninger om en filial eller en ændring af oplysninger om en tilknyttet agent.

(6)

Det er vigtigt for de kompetente myndigheder i hjem- eller værtslandet at samarbejde om at imødegå risikoen for hvidvaskning af penge. Denne forordning, og navnlig meddelelsen af investeringsselskabets driftsplan, bør gøre det lettere for værtslandets kompetente myndighed at vurdere og overvåge hensigtsmæssigheden af de systemer og kontroller, der skal forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i en filial, der er oprettet på deres område, herunder faglig kompetence, viden og hæderlighed hos den medarbejder, der er ansvarlig for indberetning af hvidvaskning af penge.

(7)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt forbundne, idet de omhandler meddelelser vedrørende fri udveksling af investeringsservice og investeringsaktiviteter og udøvelsen af etableringsretten for investeringsselskaber, markedsoperatører og, hvis det er relevant, kreditinstitutter. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse forpligtelser, lettere kan få et samlet overblik over og nem adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle de reguleringsmæssige tekniske standarder for fremsendelse af oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II, kapitel III, i direktiv 2014/65/EU, i én enkelt forordning.

(8)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og de tilsvarende nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(9)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(10)

I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2) har Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) gennemført åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i nævnte forordning, om en udtalelse —

a)

retten til at yde investeringsservice og udføre investeringsaktiviteter i henhold til artikel 34, stk. 5, i direktiv 2014/65/EU

b)

etableringsretten i henhold til artikel 35, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU.

a)

navn, adresse og kontaktoplysninger for investeringsselskabet samt navnet på en angiven kontaktperson i investeringsselskabet

b)

en driftsplan, der indeholder følgende punkter:

a)

navn, adresse og kontaktoplysninger for investeringsselskabet eller markedsoperatøren samt navnet på en angiven kontaktperson i investeringsselskabet eller hos markedsoperatøren

b)

en kort beskrivelse af de nødvendige ordninger, der skal etableres, og den dato, fra hvilken disse ordninger vil blive stillet til rådighed i værtslandet

c)

en kort beskrivelse af MHF'ens eller OHF'ens forretningsmodel, herunder de handlede finansielle instrumenter, type deltagere og MHF'ens eller OHF'ens markedsføringstilgang for at nå fjernbrugere, -medlemmer eller -deltagere.

a)

navn, adresse og kontaktoplysninger for investeringsselskabet eller kreditinstituttet i hjemlandet og navnet på en angiven kontaktperson i investeringsselskabet eller kreditinstituttet

b)

navn, adresse og kontaktoplysninger i værtslandet for den filial eller for den tilknyttede agent, hvorfra dokumenter kan rekvireres

c)

navne på de personer, der er ansvarlige for filialens ledelse, eller navn på den tilknyttede agent

d)

angivelse af, hvor det offentlige register, elektronisk eller andet, som den tilknyttede agent er registreret i, er placeret, og

e)

en driftsplan.

a)

en liste over den investeringsservice samt de investeringsaktiviteter, accessoriske tjenesteydelser og finansielle instrumenter, der skal leveres

b)

en oversigt, som forklarer, hvordan filialen eller den tilknyttede agent vil bidrage til investeringsselskabets, kreditinstituttets eller koncernens strategi, og af hvilken det fremgår, om investeringsselskabet indgår i en koncern, og hvilke hovedfunktioner filialen eller den tilknyttede skal have

c)

en beskrivelse af, hvilken type kunder eller modparter filialen eller den tilknyttede agent vil handle med, og hvordan investeringsselskabet eller kreditinstituttet vil skaffe sig disse kunder og modparter og handle med dem

d)

følgende oplysninger om filialens eller den tilknyttede agents organisatoriske struktur:

e)

nærmere oplysninger om personer med nøglefunktioner i filialen eller hos den tilknyttede agent, herunder de personer, der er ansvarlige for den daglige drift, compliance og behandling af klager i filialen eller hos den tilknyttede agent

f)

nærmere oplysninger om outsourcingordninger, som er afgørende for filialens eller den tilknyttede agents drift

g)

sammenfattende oplysninger om de systemer og kontroller, der indføres, herunder:

h)

prognoser for både fortjeneste og tab og cashflow for en indledende periode på 36 måneder.

a)

navn på den eller de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af ophøret af filialens eller den tilknyttede agents aktiviteter

b)

tidsplan for det planlagte ophør

c)

de nærmere oplysninger om og foreslåede processer til afvikling af forretningsaktiviteterne, herunder nærmere oplysninger om, hvordan kunders interesser skal beskyttes, klager skal løses og samlede forpligtelser skal indfries.

17.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/6

(1)

Den 31. marts 2016 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en undersøgelse (2) på grundlag af en klage indgivet den 15. februar 2016 af European Steel Association (»EUROFER« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af rebars.

(2)

Kommissionen indførte den 20. december 2016 en midlertidig antidumpingtold på importen af visse armeringsstænger af stål med oprindelse i Folkerepublikken Hviderusland (»Hviderusland« eller »det pågældende land«) ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2303 (3) (»forordningen om midlertidig told«).

(3)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav klageren og den eneste hviderussiske eksporterende producent skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt.

(4)

Der fandt høringer sted med den hviderussiske eksporterende producent og med EU-producenterne.

(5)

Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret.

(6)

Med henblik på at kontrollere de spørgeskemabesvarelser, der er nævnt i betragtning 124 og 133 i forordningen om midlertidig told og som ikke blev efterprøvet i sagens foreløbige fase, blev der udført kontrolbesøg på stedet hos følgende parter:

(7)

Kommissionen informerede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænker at indføre en endelig antidumpingtold på importen af rebars (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Samtlige parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. I lyset af undersøgelsesresultaterne, som fastsat i betragtning 18-24 i dokumentet med fremlæggelsen af oplysninger, analyserede Kommissionen efter den endelige fremlæggelse af oplysninger skadesindikatorerne uden at medtage data vedrørende det italienske marked, hvilket alle parter blev underrettet om (den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger). Efterfølgende fik alle parter en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af de supplerende oplysninger. De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(8)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om metoden til anvendelse af stikprøver, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 7-10 i forordningen om midlertidig told.

(9)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om undersøgelsesperioden (»UP«) og den betragtede periode, bekræftes fristerne, der er fastsat i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told.

(10)

Som anført i betragtning 15-16 i forordningen om midlertidig told, er den vare, der er genstand for undersøgelsen, defineret som »visse armeringsstænger af jern og ulegeret stål, kun smedede, varmvalsede, varmtrukne eller varmstrengpressede, herunder varer, der er snoet efter valsningen, også dem med indsnit, riller, ribber og lign., der er fremkommet under valsningen, med oprindelse i Hviderusland og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 10 00, ex 7214 20 00, ex 7214 30 00, ex 7214 91 10, ex 7214 91 90, ex 7214 99 10, ex 7214 99 71, ex 7214 99 79 og ex 7214 99 95 (»rebars« eller »den pågældende vare«). Armeringsstænger af jern eller stål med høj udmattelsesstyrke er udelukket«.

(11)

Allerede i undersøgelsens foreløbige fase påpegede den eksporterende producent fra Hviderusland en påstået selvmodsigelse mellem klagen (under henvisning til to KN-koder) og indledningsmeddelelsen (under henvisning til ni KN-koder). Efter de redegørelser, der blev givet i denne forbindelse, i forordningen om midlertidig told, ændrede den hviderussiske eksportør sin påstand og anmodede om at få optaget en sætning mere i den beskrivende del af den pågældende vare for at gøre det klart, at runde stænger og andre typer af stænger uden indsnit, ribber og lign., som også er omfattet af de øvrige syv KN-koder, ikke indgår i den pågældende vare.

(12)

I modstrid med den hviderussiske virksomheds anmodning påstod klageren derimod, at runde stænger og andre typer af stænger uden misdannelser netop burde indgå i varedækningen

(13)

Efter en grundig undersøgelse konkluderer Kommissionen, at den beskrivende del af definitionen af den pågældende vare i klagen og i indledningsmeddelelsen tydeligvis ikke omfatter runde stænger eller stænger uden misdannelser, og derfor er disse stænger ikke omfattet af varedækningen. Alle data vedrørende den pågældende vare, der indsamles i forbindelse med dumpingberegningerne og skadesanalysen omfattede desuden ikke data, der henviste til runde stænger eller stænger uden misdannelser. Derfor burde definitionen af varedækningen gøre det klart, at runde stænger eller stænger uden misdannelser ikke er en del af den pågældende vare. Kommissionen godkender således de ændringer i beskrivelsen af den pågældende vare, som den hviderussiske eksporterende producent havde anmodet om. I løbet af denne vurdering efterprøvede Kommissionen, at KN-koderne ex 7214 99 71 og ex 7214 99 79 udelukkende henviste til runde stænger og stænger uden misdannelser og udelod derfor henvisningen til dem i definitionen af varedækningen. Kommissionen bemærkede også, at disse stænger var blevet fejlagtigt medtaget i de oplysninger, som er anført i betragtning 62, 63, 65 og 103 i forordningen om midlertidig told (EU-forbruget, mængde og markedsandel af den pågældende import, importpriser, og import fra tredjelande), og disse data blev derfor justeret i overensstemmelse hermed.

(14)

Under hensyntagen til ovenstående har Kommissionen præciseret definitionen af den pågældende vare som følger:

»Den pågældende vare er visse armeringsstænger af jern og ulegeret stål, kun smedede, varmvalsede, varmtrukne eller varmstrengpressede, snoet efter valsningen eller ej, med indsnit, riller, ribber og lign., der er fremkommet under valsningen, med oprindelse i Hviderusland og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 10 00, ex 7214 20 00, ex 7214 30 00, ex 7214 91 10, ex 7214 91 90, ex 7214 99 10 og ex 7214 99 95 (»den pågældende vare«). Armeringsstænger af jern eller stål med høj udmattelsesstyrke og andre lange varer, som f.eks. runde stænger, er udelukket«.

(15)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til detaljerne ved dumpingberegningerne, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 19-55 i forordningen om midlertidig told.

(16)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til EU-erhvervsgrenen, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 56-59 i forordningen om midlertidig told.

(17)

Som nævnt i betragtning 13 og 14, er runde stænger og stænger uden misdannelser ikke en del af den pågældende vare. Disse varer er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 99 71 og 7214 99 79. Den reviderede information, der er vist i tabellerne, som anført i betragtning 62, 63 og 65 i forordningen om midlertidig, er som følger:

(18)

Korrigeringen af tallene ovenfor havde ingen indvirkning på skadesvurderingen. De tendenser, der blev konstateret, var de samme, og derfor bekræftes Kommissionens konklusioner i betragtning 62-66 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Som beskrevet i betragtning 132 i forordningen om midlertidig told, fremførte den hviderussiske eksporterende producent og én EU-producent, der ikke indgik i stikprøven, påstanden om påståede prisaftaler mellem EU-producenterne, hvilket ville have gjort skadesoplysningerne upålidelige. Denne påstand blev uddybet yderligere af den hviderussiske virksomhed i dens indlæg efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Den hviderussiske eksporterende producent anførte, at den italienske konkurrencemyndighed (Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato (»AGCM«)) i øjeblikket var ved at gennemføre en undersøgelse vedrørende karteldannelse blandt visse virksomheder, der er beliggende i det nordlige Italien. En af disse virksomheder er blandt de stikprøveudtagne EU-producenter i den aktuelle antidumpingundersøgelse.

(20)

På baggrund af denne påstand har Kommissionen anmodet AGCM om de relevante oplysninger for at vurdere, om og i hvilket omfang disse omstændigheder påvirker pålideligheden af skadesoplysningerne for EU-erhvervsgrenen i den nuværende antidumpingprocedure.

(21)

Ifølge fast retspraksis skal Kommissionen i en situation, hvor en undersøgelse af konkurrencebegrænsende adfærd er ved at blive gennemført af en national konkurrencemyndighed, tage stilling til, hvorvidt EU-erhvervsgrenen ved denne adfærd har bidraget til den forvoldte skade, og fastslå, at den skade, som Kommissionen har baseret sin konklusion på, ikke er et resultat af den pågældende konkurrencebegrænsende adfærd. Kommissionen kan i en sådan situation undlade at vente på at den kompetente nationale myndighed afslutter sin undersøgelse, og i stedet anmode parterne og de nationale myndigheder om de relevante oplysninger, i det omfang det er hensigtsmæssigt, efter de processuelle regler for antidumpingundersøgelser og foretage en vurdering af disse oplysninger (4).

(22)

Efter en anmodning, som er baseret på grundforordningens artikel 6, stk. 3, meddelte AGCM Kommissionen, at den indledte en formel undersøgelsesprocedure den 21. oktober 2015 over for seks italienske producenter af armeringsstænger og svejset tråd for en påstået overtrædelse af artikel 101 i TEUF (5). En af disse virksomheder er den stikprøveudtagne italienske producent i den nuværende antidumpingundersøgelse. I september 2016 udvidede AGCM proceduren til at omfatte yderligere to italienske producenter. Efter den tilbundsgående undersøgelse af alle tilgængelige oplysninger, udsendte AGCM en klagepunktsmeddelelse, som blev fremsendt til de berørte virksomheder den 18. januar 2017. Den konkurrencebegrænsende adfærd, der efterforskedes, vedrører en påstået udveksling af oplysninger og ulovlig prisfastsættelse mellem otte italienske virksomheder, der angiveligt skulle omfatte adskillige faser i værditilvækstkæden for deres aktiviteter, lige fra køb af inputmateriale, til niveauet for produktionskapacitet og den effektive produktion, frem til salget af resultatet, hvilket skulle have fundet sted i perioden 2010 til 2016. Ud fra sine egenskaber på udbuds- og efterspørgselssiden blev det relevante geografiske marked defineret som det nationale i den formelle beslutning om at indlede undersøgelsen.

(23)

Oplysningerne fra AGCM viser, at den pågældende vare i denne undersøgelse, rebars, overlapper med de varer, der er genstand for undersøgelsen af konkurrenceforholdene, samt at det påståede kartel var i kraft under hele undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder mener Kommissionen, at oplysningerne fra den italienske producent ikke er pålidelige med henblik på skadesanalysen.

(24)

Som følge heraf har Kommissionen analyseret EU's forbrug, mængde og markedsandel af den pågældende import samt de makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer uden at medtage data vedrørende det italienske marked. Af hensyn til gennemsigtigheden anføres de relevante tal uden de italienske virksomheder nedenfor.

(25)

Makroøkonomiske indikatorer (tabeller):

(26)

Mikroøkonomiske indikatorer (tabellerne er indekserede af fortrolighedshensyn):

(27)

På denne baggrund bemærker Kommissionen, at udviklingen i skadesindikatorerne, hvor data vedrørende Italien ikke er medtaget, stort set er den samme, som den udvikling for hele EU-markedet, der også omfatter Italien. Det kan derfor konkluderes, at efter at have udeladt data vedrørende det italienske marked fra skadesanalysen, har EU-erhvervsgrenen stadig lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(28)

For så vidt angår underbud, bemærker Kommissionen for det første, at den underbudsmargen, der blev konstateret i den foreløbige fase, var på 4,5 %. I lyset af undersøgelsesresultaterne i betragtning 19-23 undersøgte Kommissionen igen, om der kunne konstateres underbud. Underbuddet er etableret ved hjælp af data fra virksomhederne i stikprøven. Kommissionen medtog derfor ikke data vedrørende den italienske producent, som indgår i stikprøven, i beregningerne af underbud. Den underbudsmargen, der er baseret på alle de stikprøveudtagne virksomheder på nær den italienske, forbliver betydelig på 4,4 %.

(29)

Den hviderussiske eksporterende producent hævdede også, at beregningen af underbud (og målprisunderbud) ikke burde ske ved sammenligning af priserne for alle transaktioner foretaget af de stikprøveudtagne EU-producenter, men kun gennem sammenligning med de transaktioner, der finder sted i konkurrence med importen fra Hviderusland. Underbudsberegninger foretages normalt ud fra dumpingimporten af den pågældende vare til Unionen med alle EU-erhvervsgrenens sammenlignelige salg. I betragtning af de specifikke omstændigheder i denne sag og de særlige kendetegn ved den pågældende vare har Kommissionen dog også beregnet underbudsmargenen ved at begrænse analysen til de medlemsstater, hvor de hviderussiske varer først blev solgt, hvilket primært var i Nederlandene, Tyskland, Polen og Litauen. Denne tilgang er baseret på den konservative antagelse, at det umiddelbare og direkte pres fra dumpingimporten på EU-erhvervsgrenens salgspriser første fandt sted i disse medlemsstater. Enhver efterfølgende konsekvens af dette pres, som bredte sig til de øvrige medlemsstater, er således bevidst blevet ignoreret. Under dette scenario blev de behørigt justerede vejede gennemsnitlige salgspriser for den hviderussiske dumpingimport sammenlignet med de tilsvarende salgspriser fra de stikprøveudtagne EU-producenter — på nær den italienske — ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i de regioner, hvor der fandt direkte konkurrence med de hviderussiske varer sted. Dette førte til en underbudsmargen på 2,8 % i stedet for 4,5 % som fastsat i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told.

(30)

Den pågældende vare i denne undersøgelse kan betragtes som en råvare, hvilket er meget prisfølsomt. Det konkluderes derfor, at selv en underbudsmargen på 2,8 % er væsentlig og tilstrækkelig til at medføre et pristryk som forklaret i betragtning 83, 84 og 98 i forordningen om midlertidig told.

(31)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede den hviderussiske eksporterende producent også, at undersøgelsesresultaterne i betragtning 19-23 højst sandsynligt ville have en afsmittende virkning på andre medlemsstater, navnlig i Frankrig, hvor moderselskabet til en af de italienske producenter har et datterselskab med en stærk markedsposition. For så vidt angår den påståede konkurrencebegrænsende adfærd i Italien har AGCM dog defineret det relevante geografiske marked som værende nationalt. Desuden understøtter sagens akter, der er opsummeret i betragtning 19-23, ikke i sig selv en sådan påstand. Påstanden afvises derfor.

(32)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til EU-erhvervsgrenens skade, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 70-95 i forordningen om midlertidig told.

(33)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til dumpingimportens virkninger på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftes konklusionerne i betragtning 97-100 i forordningen om midlertidig told.

(34)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til EU-erhvervsgrenens eksportresultater, bekræftes konklusionen i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til salget til forretningsmæssigt forbundne parter, bekræftes konklusionerne i betragtning 102-103 i forordningen om midlertidig told.

(36)

Som nævnt i betragtning 13 og 14, er runde stænger og stænger uden misdannelser ikke en del af den pågældende vare. Den reviderede information, der er vist i tabellerne, som anført i betragtning 103 i forordningen om midlertidig told, er som følger:

(37)

Korrigeringen af tallene ovenfor havde ingen indvirkning på konklusionerne i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told. Gennem hele den betragtede periode var priserne på importen fra tredjelande i gennemsnit altid højere end EU-erhvervsgrenens priser. Det eneste eksporterende land med lavere gennemsnitspriser end EU-erhvervsgrenens var Hviderusland i undersøgelsesperioden, hvilket var det samme år, hvor mængden af import fra Hviderusland steg hurtigst. Kommissionens konklusioner i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(38)

Med hensyn til importen fra tredjelande var den hviderussiske eksporterende producent ikke enig i Kommissionens konklusion om, at individuelle markedsandele i tredjelande med undtagelse af Ukraines, kun var vokset marginalt. Den hviderussiske eksporterende producent underbyggede sit synspunkt med importstatistikker fra året 2016, hvilket er en periode der ligger efter undersøgelsesperioden. Desuden påpegede producenten en påstået uoverensstemmelse mellem de importtal, der optræder i tabel 6.3.3 i forordningen om midlertidig told, og tilgængelige Eurostat-statistikker.

(39)

Som reaktion herpå skal det for det første bemærkes, at data om og tendenser for udviklingen efter undersøgelsesperioden normalt ikke tages i betragtning i analysen af skade og årsagssammenhæng. Selv om Kommissionen, som anført i betragtning 111 i forordningen om midlertidig told, accepterede at indsamle og gennemgå visse oplysninger efter undersøgelsesperioden, blev det gennemført i forbindelse med påstande vedrørende virkningen af den såkaldte »momssvigordning«, som vedrører den påståede efterfølgende forskel mellem udbud og efterspørgsel efter den pågældende vare på markederne i Polen og i de baltiske stater og det unormalt høje niveau for eksportmængderne fra Hviderusland i undersøgelsesperioden som angiveligt var en følge af denne ordning.

(40)

For det andet kan Kommissionen ikke basere sin konklusion om virkningerne af importen fra tredjelande på importtal fra en periode efter undersøgelsesperioden, som leveres af den interesserede part, eftersom Kommissionen kun bør analysere tendenser, der blev observeret i den betragtede periode (2012-2015), og som Kommissionen indsamlede oplysninger om i løbet af undersøgelsen. Som forklaret i betragtning 39, vurderede Kommissionen i denne undersøgelse begrænsede oplysninger efter undersøgelsesperioden for at imødegå en ekstraordinær situation, dvs. momssvigordningen. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told, som vedrører ændringer i markedsandele for tredjelande i den betragtede periode, som slutter i 2015.

(41)

Selv hvis udviklingen i importen fra tredjelande efter undersøgelsesperioden blev taget med i betragtning, ville det ikke ændre Kommissionens konklusion om den mulige virkning af denne import på EU-erhvervsgrenens situation, da disse priser forblev højere end priserne på importen fra Hviderusland.

(42)

Hvad angår den påståede uoverensstemmelse mellem de importtal, der blev indberettet i forordningen om midlertidig told, og Eurostats statistikker, skal det bemærkes, at sidstnævnte statistikker også omfatter importmængder af såkaldte stænger med høj udmattelsesstyrke, som ikke er en del af varedækningen i denne procedure, og som ikke blev indrapporteret i tabel 6.3.3 i forordningen om midlertidig told (6). Under hensyntagen til ovenstående blev den hviderussiske eksporterende producents påstande vedrørende virkningen af importen fra tredjelande afvist.

(43)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til importen fra tredjelande, bekræftedes konklusionen i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told.

(44)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til omkostningsudviklingen, bekræftedes konklusionen i betragtning 105 i forordningen om midlertidig told.

(45)

I sine indlæg gentog den hviderussiske eksporterende producent de bemærkninger, som producenten tidligere fremsatte i undersøgelsens foreløbige fase med hensyn til virkningen af den såkaldte momssvigordning på EU-markedet og hævdede, at Kommissionen havde svigtet sin pligt til at undersøge sagen. Ifølge den eksporterende producent var denne ordning hovedårsagen til visse EU-producenters finansielle vanskeligheder. Som følge af denne svigagtige ordning gik to producenter i Letland (i begyndelsen af 2013) og i Slovakiet (i slutningen af 2014) konkurs og indstillede produktionen af samme vare. Dertil kommer, at en EU-producent i Polen indstillede sin produktion af samme vare i 3 måneder i 2014 for at opgradere sine maskiner. Alle disse omstændigheder tilsammen førte angiveligt til en knaphed i leveringen på hovedsagelig det polske marked og på de baltiske markeder fra 2013 og fremefter. Denne påståede mangel ville været blevet afbødet af den hviderussiske eksport.

(46)

Den hviderussiske eksporterende producent påstod endvidere, at på grund af momssvigordningen var 2015 (undersøgelsesperioden) et »unormalt år« set i forhold til hvor store mængder, der blev eksporteret af den pågældende vare til Unionen, og til at eksportmængderne begyndte at falde allerede ved udgangen af undersøgelsesperioden og fortsatte med at falde efter undersøgelsesperioden.

(47)

Som reaktion på disse påstande undersøgte Kommissionen først eksportoplysninger fra hviderussiske statistikkontorer og bemærkede følgende. Stigningen i mængden af eksport fra den eksporterende producent til Unionen fandt sted samtidig med faldet i mængden af den eksporterende producents eksport til det russiske marked. Som beskrevet i tabellen nedenfor reducerede den hviderussiske eksporterende producent mellem 2013 og 2015 sit salg til Rusland betydeligt, med ca. 370 000 ton og øgede sin salgsmængde til EU-markedet med omtrent den samme mængde, nemlig 380 000 ton.

(48)

For det andet har Kommissionen vurderet situationen på det polske marked og de baltiske landes markeder. I 2013 oplevede det polske marked og de baltiske landes marked et fald i produktionen hos en polsk producent og en indstilling af produktionen hos en lettisk producent. Fra den 1. oktober 2013 anvendte den polske regering desuden omvendt betalingspligt for moms for omkring 40 varer af stål, lige fra hegn og rør til færdige flade produkter af står såvel som rebars, hvilket tacklede momssvigordningen. Analysen af eksportsalget fra Hviderusland til Unionen viste, at den hviderussiske eksporterende producents salg til Polen og de baltiske lande forblev stabilt på ca. 110 000 ton i forhold til 2012. Det konkluderes derfor, at den hviderussiske eksporterende producent ikke udnyttede den påståede mangel i levering fra EU's produktion i 2013, og at de andre EU-producenter på markedet var i stand til at forsyne markedet enten fra lagerbeholdninger eller ved at omdirigere eksportsalg til disse markeder (7).

(49)

I 2014 indstillede en polsk producent produktionen i et kvartal for at opgradere sine maskiner og én slovakisk producent indstillede produktionen i august 2014 (virksomheden blev erklæret konkurs i februar 2015). Havde det ikke været for dette, anslås det, at en mængde på ca. 133 000 ton ville have været yderligere tilgængelig.

(50)

Analysen af eksportsalget fra Hviderusland til Unionen viste, at den hviderussiske eksporterende producents salg til Polen og de baltiske lande netop steg med omkring 75 000 ton. Den eksporterende producent øgede dog også sit salg til andre EU-markeder såsom Tyskland fra næsten ingenting til ca. 120 000 ton. Argumentet om, at den hviderussiske eksporterende producent kun øgede sit salg til Unionen på grund af den usædvanlige markedssituation i Polen og de baltiske lande afvises, da producenten også øgede (i et endnu højere tempo) sit salg til andre dele af Unionens marked, hvor der ikke forelå ekstraordinære omstændigheder.

(51)

For undersøgelsesperioden genåbnede den lettiske producent i marts 2015. Den polske produktion vendte tilbage til det normale niveau. Der var derfor ikke længere en ekstraordinær markedssituation i disse dele af EU-markedet.

(52)

Til trods herfor øgede den hviderussiske eksporterende producent sit salg til Polen endnu mere, og den fastholdt sit salg til de baltiske lande sammenlignet med 2014. Desuden fandt den største stigning sted på andre dele af EU-markedet (hovedsagelig i Bulgarien, Nederlandene og Tyskland).

(53)

Det konkluderes derfor, at stigningen i den hviderussiske eksport til Den Europæiske Union ikke skyldtes forskellen mellem udbud og efterspørgsel på EU-markedet, men omdirigering af den mistede mængde på det russiske marked. Derfor er påstanden om utilstrækkelig vurdering af virkningen af momssvigordningen i den foreløbige konstatering grundløs og afvises derfor.

(54)

I overensstemmelse med betragtning 111 i forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen mængden af import efter undersøgelsesperioden. Dataene viste, at importen fra Hviderusland faldt en smule, men at den stadig lå et godt stykke over niveauet for 2013, og mere eller mindre var på samme niveau som i 2014. Argumentet om, at stigningen i importen fra Hviderusland var af midlertidig karakter og skyldtes den særlige markedssituation på visse markedssegmenter i Unionen, afvises.

(55)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til momssvigordningen og udviklingstendenser efter undersøgelsesperioden, bekræftes resultaterne og konklusionerne i betragtning 106-111 i forordningen om midlertidig told.

(56)

Samlet set finder Kommissionen, at ingen af de argumenter, der er fremført af de interesserede parter efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, kunne ændre de foreløbige konklusioner, i henhold til hvilke der blev konstateret en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i undersøgelsesperioden. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 112-115 i forordningen om midlertidig told.

(57)

Kommissionen har konstateret, at den eneste anden faktor, der kunne have haft en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, var importen fra tredjelande, som anført i betragtning 104 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen konkluderede imidlertid, at denne import ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Hviderusland og den væsentlige skade, der blev konstateret for EU-erhvervsgrenen, og at dumpingimporten fra Hviderusland forblev den væsentligste årsag til skaden.

(58)

På baggrund af ovenstående analyse, hvori Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det, at dumpingimporten fra Hviderusland har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(59)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 117-122 i forordningen om midlertidig told.

(60)

Den hviderussiske eksporterende producent hævdede i sine indlæg, at Kommissionens vurdering af Unionens interesser ikke tog hensyn til de særlige problemer som importører og brugere i de baltiske lande har. Producenten hævdede, at på grund af logistiske årsager (såsom jernbaneforbindelser eller krav om certifikater), er Hviderusland den eneste leverandør af rebars til disse virksomheder.

(61)

I denne forbindelse har Kommissionen bekræftet, at den eneste samarbejdsvillige bruger, der er beliggende i de baltiske lande, har haft visse tekniske problemer med leverancer fra EU-producenter (ingen af dem er beliggende i de baltiske lande). På den anden side har denne virksomhed anført, at indkøb fra Hviderusland kunne — og blev efter undersøgelsesperioden — erstattet af indkøb fra Rusland og til en vis grad også fra Ukraine.

(62)

Endvidere modtog Kommissionen meget lidt samarbejde fra de virksomheder, der er beliggende i de baltiske lande, hvilket synes at antyde, at de ikke mener, at de vil blive negativt påvirket af eventuelle antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare fra Hviderusland.

(63)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til brugernes og importørernes interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 123-131 samt betragtning 134 i forordningen om midlertidig told.

(64)

I sine bemærkninger efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede klageren, at den antidumpingtold, der blev foreslået i den foreløbige fase (12,5 %), ikke ville være tilstrækkelig, da foranstaltningen let kunne absorberes af den hviderussiske eksporterende producent, som er en statsejet virksomhed, der er beliggende i et land uden markedsøkonomi med en påstået favorabel adgang til den subsidierede råvare metalskrot.

(65)

Med hensyn til denne påstand skal det understreges, at den potentielle absorption kun kan være et spørgsmål om at foretage en særskilt antiovervæltningsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 12, og dette kan ikke på forhånd påvirke graden af antidumpingforanstaltninger, der blev indført i den oprindelige undersøgelse. Desuden understøtter de tilgængelige beviser i denne undersøgelse ikke påstanden om, at den hviderussiske producent har nem adgang til en subsidieret råvare; faktisk konstaterede Kommissionen, at virksomheden køber størstedelen af sine råvarer fra Rusland og Ukraine, som anses for at være lande med markedsøkonomi.

(66)

I sine bemærkninger efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger henviste den hviderussiske eksporterende producent og de hviderussiske myndigheder til den strategiske betydning af samarbejdet med EU i stålsektoren, og dét at foranstaltningerne kan få en negativ indvirkning på hviderussiske køb af omsætningsaktiver i Unionen, oprettelse af netværk af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen og et eventuelt samarbejde med de europæiske finansielle institutioner.

(67)

I forbindelse med dette emne, understreger Kommissionen, at foranstaltningerne udelukkende har til formål at genetablere lige vilkår på EU-markedet. Foranstaltningerne har ikke en strafferetlig karakter. Hvis den eksporterende producent på vedvarende basis hæver sine priser i en grad, så dumpingen ophører med at eksistere, kan producenten anmode om at få pengene tilbage samt indledning af en interimsundersøgelse. Kommissionen mener derfor ikke, at disse betragtninger er relevante for vurderingen af Unionens interesser.

(68)

Sammenfattende kan det anføres, at ingen af de argumenter, der er fremført af de interesserede parter, viser, at der er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Hviderusland. Eventuelle negative virkninger for de ikke forretningsmæssigt forbundne brugere og importører kan afbødes af, at der findes alternative forsyningskilder. Hvis man betragter den samlede virkning af antidumpingforanstaltningerne på EU-markedet, lader de positive virkninger navnlig på EU-erhvervsgrenen desuden til at opveje de eventuelle negative virkninger på andre interesserede parter. Konklusionerne i betragtning 135-137 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(69)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede EU-erhvervsgrenen den målfortjeneste, der blev anvendt til at fastlægge skadestærsklen i betragtning 143 i forordningen om midlertidig told. De samme påstande blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(70)

Den målfortjeneste, som blev anvendt i de foreløbige beregninger af skadesmargenen, udgjorde 4,8 %. Dette tal var baseret på den fortjenstmargen fra 2012, som blev konstateret for en meget lignende vare, HFP rebars, og som blev anvendt i den nylige antidumpingprocedure vedrørende importen af HFP rebars med oprindelse i Kina (8).

(71)

I sine bemærkninger anfægtede klageren, at der blev anvendt den samme målfortjeneste som i undersøgelsen vedrørende HFP rebars og hævdede, at disse to varer og deres respektive markeder er forskellige. Klageren foreslog at anvende en målfortjeneste, der var endnu højere end de 16-17 %, der oprindeligt blev foreslået i klagen, og som var den fortjeneste, der blev opnået af EU-producenterne i 2006, eller som blev betragtet som værende »ønskværdig på længere sigt for stålindustrien« (9).

(72)

Den målfortjeneste, der blev anvendt i denne sag, og som Kommissionen anså for at være den mest hensigtsmæssige, er i denne forbindelse baseret på de tal, der faktisk blev opnået i 2012 (som er inden for den betragtede periode) af EU-producenterne for en meget ens vare, der i vid udstrækning er fremstillet ved at anvende de samme faciliteter som ved fremstilling af den pågældende vare i denne undersøgelse. Det skal også bemærkes, at i klagen anmodede Eurofer om at få fastsat en målfortjeneste på 9,9 %, hvilket blev anvendt i en undersøgelse af valsetråd, som er en vare, der ligner den pågældende vare endnu mindre end HFP rebars. Desuden er formålet med fastsættelsen af skadesmargenen at fjerne den del af skaden, der er forårsaget af dumpingimporten, men ikke af andre faktorer, som f.eks. den økonomiske krise. Mens fortjenesten på 1,3 %, som var den eneste fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede i den betragtede periode (10), blev anset for ikke at være hensigtsmæssig på grund af virkningerne af momssvigordningen, forekommer det mere overensstemmende at anvende en fortjenstmargen, som blev opnået af erhvervsgrenen i samme periode, som blev verificeret og fundet hensigtsmæssig for en meget lignende vare i en antidumpingsag med primært overlappende perioder. EU-erhvervsgrenens anmodning afvises derfor.

(73)

I den foreløbige beregning af skadesmargenen blev der anvendt en justering på 2 % for omkostninger efter import (11). I sine bemærkninger efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger, hævdede den hviderussiske eksporterende producent, at i dette særlige tilfælde burde det hæves til 4-6 %, da denne justering bedre ville afspejle de faktiske omkostninger efter import, som importørerne og brugerne afholder.

(74)

Ud fra denne påstand undersøgte Kommissionen mere indgående størrelsen og strukturen for de omkostninger under og efter importen, der blev indberettet af de samarbejdsvillige importører og brugere, der er nævnt i betragtning 6.

(75)

Ud fra resultaterne af kontrolbesøgene hos disse virksomheder har Kommissionen ingen grund til at ændre justeringen. De faktiske omkostninger efter import for importøren og en af brugerne var (i gennemsnit for hele undersøgelsesperioden) på under 2 %. Kun for én virksomhed (den tyske bruger) var omkostningerne efter import højere end 2 % — inden for det anmodede interval på 4-6 %. Denne virksomhed havde dog aktiviteter efter importen, der lå ud over det sædvanlige, til transport af den pågældende vare fra sine lagre til indenlandske fremstillingsanlæg. Disse omkostninger efter importen var ikke normale omkostninger, som andre importører også afholder, men omkostninger, der var helt specifikke for denne virksomheds aktiviteter. Det bør understreges, at i forbindelse med beregning af skadesmargenen, fastsættes eksportpriserne for niveauet ved EU's grænse (justeret for omkostninger efter importen) og sammenlignet med EU-producenternes priser ab fabrik. Omkostninger til transport af varen til brugernes fremstillingsanlæg er ikke relevante i denne sammenhæng og tages derfor ikke i betragtning. På grundlag af ovenstående bekræfter Kommissionen, at omkostningerne efter importen, der i den foreløbige fase blev fastsat til 2 %, er rimelige. Påstanden afvises derfor.

(76)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger rejste både klageren og den hviderussiske eksporterende producent en række supplerende spørgsmål af mindre betydning vedrørende beregningen af skadesmargenen.

(77)

Klageren anførte, at etableringen af cif-prisen for underbuds- og målprisunderbudsberegninger ikke burde være baseret på salgsprisen til forretningsmæssigt forbundne importører, men burde genberegnes ud fra det uafhængige videresalg. Kommissionen bekræfter hermed, at den cif-pris, der blev anvendt til beregning af underbud og målprisunderbud i den foreløbige fase, faktisk er baseret på det uafhængige videresalg.

(78)

Klageren foreslog en »alternativ« metode til omkostningsfordeling mellem forskellige varetyper til beregningen af underbud og målprisunderbud. Dette forslag blev imidlertid fremsat efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, hvor alle spørgeskemabesvarelser allerede var blevet kontrolleret på stedet og beregningerne var afsluttede. Under alle omstændigheder er omkostningsfordeling irrelevant for beregningen af skadesmargenen i denne sag, da skadesmargenen var baseret på priser ab fabrik for hver varetype og ikke på omkostninger for hver varetype. Påstanden afvises derfor.

(79)

Klageren foreslog også, at skadesmargenen ikke skulle baseres på data for hele undersøgelsesperioden, men derimod på et bestemt kvartal i undersøgelsesperioden, hvor margenen ville være »mere repræsentativ«. Klageren leverede dog ikke nogen dokumentation for at der skulle være særlige omstændigheder i denne sag, der kunne retfærdiggøre at man skulle afvige fra Kommissionens faste praksis om at basere skadesmargenen på hele undersøgelsesperioden. Anmodningen afvises derfor.

(80)

Kommissionen har besluttet at udvise forsigtighedshensyn for så vidt angår den pågældende beregning af skadesmargenen. I betragtning af den manglende pålidelighed af visse oplysninger (af de grunde, der er anført i betragtning 19-23) samt de særlige forhold i denne sag har Kommissionen revideret beregningen af skadestærsklen ved at undlade at medtage data fra den stikprøveudtagne italienske producent og begrænse beregningen til salg i Nederlandene, Tyskland, Polen og Litauen. Denne beregning afspejler de underbudsberegninger, der er nævnt i betragtning 29, som resulterede i en underbudsmargen på 2,8 %. På dette grundlag blev den reviderede skadesmargen fastsat til 10,6 %.

(81)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede klageren den metode, som Kommissionen anvendte i denne sag med begrundelse i, at Kommissionen de facto havde begrænset undersøgelsens anvendelsesområde så meget, at den var reduceret til en regional undersøgelse. Klageren hævdede også, at ovennævnte skadestærskel ikke ville afhjælpe skaden hos den samlede EU-erhvervsgren. Klageren bemærkede endvidere, at dumpingimporten fra Hviderusland fandt sted i 16 forskellige medlemsstater, dvs. langt flere end det antal, Kommissionen anvendte til at fastsætte skadesmargenen.

(82)

I den forbindelse bør det bemærkes, at Kommissionen rent faktisk baserede sin skadesanalyse på situationen hos den samlede EU-erhvervsgren og har konkluderet, at det ikke ændrer skadesbilledet at udelukke Italien fra undersøgelsen. For så vidt angår skadestærsklen, baserede Kommissionen kun beregningen af skadestærsklen på data fra de stikprøveudtagne virksomheder, der solgte samme vare i et mere begrænset antal lande, af de årsager, der er forklaret i betragtning 29, til trods for at importen fra Hviderusland ganske rigtigt fandt sted i flere medlemsstater (13). Dette berører ikke alle interesserede parters mulighed for at anmode om en interimsundersøgelse, når resultaterne af kartelefterforskningen er afsluttet, og afhængigt af de forhold, der gør sig gældende på det tidspunkt.

(83)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadestærsklen, fastsættes den endelige skadestærskel til 10,6 %.

(84)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare svarende til skadesmargenen i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(85)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede den hviderussiske eksporterende producent, at omstændighederne i sagen berettigede indførelsen af foranstaltninger i form af et delvist afgiftsfrit beløb, dvs. at de første 200 000 ton, der blev importeret, ville være toldfri, og at foranstaltningernes varighed burde begrænses til to år.

(86)

Det skal erindres, at dumping skyldes prisdiskriminering, og derfor bør den afhjælpende foranstaltning bestå af en antidumpingtold eller et pristilsagn. En toldfri kvote, sådan som den hviderussiske eksportør bad om, indeholder ikke nogen priselementer, der kunne afhjælpe skadevoldende dumping, og det kan derfor ikke accepteres. I dette tilfælde er der heller ikke nogen begrundelse for at reducere foranstaltningernes anvendelsesperiode. Hvis omstændighederne ændrer sig, har hviderussiske eksporterende producent mulighed for at anmode om en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Påstandene afvises derfor. Der mindes også om, at Kommissionen måske vil genoverveje resultaterne, hvis kartelundersøgelsen skulle give anledning til at stille spørgsmålstegn ved de endelige undersøgelsesresultater, der er fastsat i denne forordning.

(87)

Ud fra ovenstående fastsættes den toldsats, som vil blive indført, som følger:

(88)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

(89)

Det i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 fastsatte udvalg afgav ikke udtalelse —

17.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/21

(1)

I henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA må levering af personoplysninger som omhandlet i nævnte afgørelse ikke ske, før de almindelige bestemmelser om databeskyttelse fastsat i nævnte afgørelses kapitel 6 er gennemført i den nationale lovgivning på de berørte medlemsstaters område.

(2)

Artikel 20 i Rådets afgørelse 2008/616/RIA (3) bestemmer, at kontrollen af, at den i betragtning 1 omhandlede betingelse er opfyldt for så vidt angår elektronisk dataudveksling i henhold til kapitel 2 i afgørelse 2008/615/RIA, skal ske på grundlag af en evalueringsrapport, der baseres på et spørgeskema, et evalueringsbesøg og en forsøgsfase.

(3)

I henhold til kapitel 4, punkt 1.1, i bilaget til afgørelse 2008/616/RIA vedrører det spørgeskema, der udarbejdes af den relevante arbejdsgruppe i Rådet, hver af de elektroniske dataudvekslinger, og det skal besvares af en medlemsstat, så snart den mener, at den opfylder forudsætningerne for dataudveksling i den relevante datakategori.

(4)

Kroatien har besvaret spørgeskemaet om databeskyttelse og spørgeskemaet om udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre.

(5)

Kroatien har gennemført en vellykket forsøgsfase med Nederlandene.

(6)

Der er blevet gennemført et evalueringsbesøg i Kroatien, og den nederlandske og rumænske evalueringsgruppe har udarbejdet en rapport om evalueringsbesøget, som er blevet sendt til den relevante arbejdsgruppe i Rådet.

(7)

Rådet har fået forelagt en samlet evalueringsrapport, som opsummerer resultaterne af spørgeskemaet, evalueringsbesøget og forsøgsfasen vedrørende udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre.

(8)

Den 19. december 2016 konkluderede Rådet efter at have taget samtykket fra alle medlemsstater, som er bundet af afgørelse 2008/615/RIA, til efterretning, at Kroatien fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA.

(9)

Med henblik på elektronisk søgning af oplysninger i køretøjsregistre bør Kroatien derfor have ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA.

(10)

I sin dom af 22. september 2016 i de forenede sager C-14/15 og C-116/15 (4) fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at der ved artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA ulovligt er indført et krav om enstemmighed, når der skal vedtages foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse.

(11)

Artikel 33 i afgørelse 2008/615/RIA tillægger dog Rådet gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse, navnlig med hensyn til modtagelse og levering af personoplysninger som fastsat i nævnte afgørelse.

(12)

Da betingelserne for at udløse udøvelsen af sådanne gennemførelsesbeføjelser er opfyldt, og proceduren i den henseende er blevet fulgt, bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse om Kroatiens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med henblik på at give denne medlemsstat mulighed for at modtage og levere personoplysninger i henhold til artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA.

(13)

Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Danmark, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA.

(14)

Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland, som derfor deltager i vedtagelsen af denne afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA —

17.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/23

(1)

Efter henvendelser forud for anmeldelsen anmeldte de franske myndigheder den 29. april 2016 omstruktureringsstøtte til Areva-koncernen (herefter »Areva-koncernen«) i form af den franske stats deltagelse i to kapitaltilførsler til koncernen til Kommissionen. De sendte yderligere oplysninger til Kommissionen ved brev af 27. maj og 6. juli 2016.

(2)

Ved brev af 19. juli 2016 meddelte Kommissionen de franske myndigheder, at den havde truffet afgørelse om at indlede proceduren, jf. artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »TEUF«), med hensyn til denne støtteforanstaltning. De franske myndigheder meddelte Kommissionen deres bemærkninger til denne afgørelse ved brev af 12. september 2016.

(3)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren (herefter »åbningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. august 2016 (2). Kommissionen opfordrede interesserede tredjeparter til at fremsætte bemærkninger til den omhandlede støtte.

(4)

Kommissionen modtog inden for den fastsatte frist bemærkninger herom fra følgende interesserede tredjeparter: Urenco, Teollisuuden Voima Oyj (herefter »TVO«), Siemens, Areva-koncernen og en tredjepart, som har anmodet om anonymitet. Kommissionen videresendte disse til de franske myndigheder med henblik på en reaktion og modtog ved brev af 18. oktober 2016 denne medlemsstats bemærkninger.

(5)

De franske myndigheder fremsendte en række yderligere bemærkninger til Kommissionen af 30. november og af 7., 12., 21. og 22. december 2016.

(6)

Samtidig med proceduren vedrørende omstruktureringsstøtte meddelte de franske myndigheder den 27. juli 2016 Kommissionen en redningsplan for et beløb på 3,3 mia. EUR i form af to lån til Areva-koncernen, et til moderselskabet Areva SA (herefter »Areva SA«) på 2 mia. EUR og et til det 100 % ejede datterselskab Nouvel Areva (herefter »Nouvel Areva«) (3) på 1,3 mia. EUR. De pågældende lån skal overføres til de to enheders kapital i forbindelse med de kapitaltilførsler, der er genstand for denne afgørelse. Anmeldelsen af redningsplanen, som er registreret under nr. SA.46077, er genstand for en særskilt afgørelse.

(7)

Areva-koncernen er børsnoteret og — direkte eller indirekte — kontrolleret af den franske stat med en aktieandel på 86,52 %. Moderselskabet, Areva SA, er direkte ejet af staten med en andel på 28,83 % og indirekte statsejet via Commissariat à l'Energie Atomique (herefter »CEA«) og Bpifrance Participations, som ejer henholdsvis 54,37 % og 3,32 % af Areva SA. Areva SA ejer de forskellige datterselskaber i Areva-koncernen med kontrollerende aktieandele, der fremgår af figur 2 nedenfor.

(8)

Areva-koncernen varetager aktiviteter på det nukleare marked, som omfatter hele cyklussen, inden for fire områder:

(9)

En anden aktivitet, der ikke er så omfattende, og som er ved at blive rationaliseret, er vedvarende energi. Denne aktivitet tegnede sig for under 1 % af Areva-koncernens omsætning i 2015.

(10)

Rent skematisk svarer disse fire områder til to vigtige aktiviteter, som historisk har været adskilt og supplerer hinanden: i) forvaltning af den nukleare cyklus, herunder minedrift i hele produktionskæden, og ii) reaktorrelaterede aktiviteter. Den første af disse aktiviteter blev udviklet af Cogema og den anden af Framatome, inden disse to selskaber fusionerede i 2001 og dannede Areva-koncernen.

Figur 1

Skematisk præsentation af Areva-koncernens aktiviteter

(11)

Sondringen mellem disse to store enheder er bevaret i Areva-koncernens organisationsdiagram, som fremgår af figur 2. De reaktorrelaterede aktiviteter ligger således hos datterselskabet Areva Nuclear Power (»Areva NP«) (og Société Technique pour l'Energie Atomique (»Areva TA«) for så vidt angår reaktorer til fremdrift af skibe), hvorimod de aktiviteter, der er forbundet med brændselscyklussen, er fordelt mellem Areva Nuclear Cycle (»Areva NC«) i hele produktionskæden og datterselskabet »Areva Mines«, for så vidt angår minedrift. Montering af nukleare brændselselementer er, trods aktivitetens forbindelse med den nukleare brændselscyklus, tilknyttet Areva NP på grund af de betydelige synergieffekter mellem udviklingen af henholdsvis brændselselementerne og reaktorerne (5).

Figur 2

Forenklet organisationsdiagram for Areva-koncernen pr. 31. december 2014

(12)

Den 31. december 2015 beskæftigede Areva-koncernen 39 537 personer. I 2015 var virksomhedens samlede omsætning på 8,2 mia. EUR mod 8,3 mia. EUR i 2014. I henhold til regnskabsstandard IFRS 5 (anlægsaktiver, som besiddes med henblik på videresalg, og ophørte aktiver) (6) beløb Areva-koncernens offentliggjorte omsætning sig dog til 4,2 mia. EUR.

(13)

Areva-koncernens vanskeligheder skyldes først og fremmest konsekvenserne af det nukleare markeds voldsomme tilbagegang og forværringen af den økonomiske og finansielle situation siden 2008. Areva-koncernen har desuden lidt betydelige tab i forbindelse med et begrænset antal industrielle projekter. Endelig er koncernens rentabilitet svækket efter et antal overtagelser og udviklingen af visse aktiviteter.

(14)

For så vidt angår første punkt, bidrog Fukushima-ulykken i 2011 til en hurtig forværring af situationen på det nukleare marked. Siden den dag er et antal reaktorer lukket ned, og lande som Tyskland og Schweiz har besluttet at udfase brugen af atomenergi. Planer om nye anlæg i lande som f.eks. Kina er også blevet udskudt. Både brændselsmarkedet og reaktormarkedet er derfor berørt, hvilket har påvirket Areva-koncernens resultater negativt.

(15)

Manglen på langsigtede finansieringskilder som en konsekvens af finanskrisen i 2008 og nye tilsynsstandarder har desuden gjort det vanskeligt at finansiere så kapitaltunge projekter som atomkraftværker.

(16)

Tilbagegangen på markedet og den dermed opståede overkapacitet kom desuden på et tidspunkt, hvor Areva-koncernen havde besluttet at investere i moderniseringer og stod over for stigende driftsudgifter. Denne situation havde direkte indflydelse på virksomhedens cashflow og tvang den til at optage gæld for at finansiere sine aktiviteter på kort sigt. Samtidig måtte Areva-koncernen i lyset af de dårlige udsigter for markedet foretage nedskrivninger af aktiver.

(17)

For så vidt angår andet punkt, har Areva-koncernen lidt store tab inden for et antal industrielle projekter, herunder først og fremmest opførelsen af et atomkraftværk af den nyeste generation i Olkiluoto i Finland (»OL3-projektet«) for kunden TVO.

(18)

Projektet ledes af et konsortium (herefter »konsortiet«), som blev dannet i 2003 af Areva-koncernen gennem Areva NP og datterselskabet Areva GmbH (herefter »Areva GmbH«) og Siemens. Byggeriet blev forsinket med omkring ni år, og de ekstra omkostninger førte i sidste ende til et estimeret tab for Areva-koncernen på 5,5 mia. EUR (7). Areva-koncernen stillede gennem moderselskabet Areva SA sikkerhed for forpligtelser over for kunden TVO, hvis gyldighed og anvendelsesområde dog ifølge de franske myndigheder er uklart.

(19)

OL3-projektet er genstand for en omfattende voldgiftssag mellem konsortiet og TVO, hvor de enkelte parter bebrejder hinanden for de omfattende forsinkelser og ekstra omkostninger i forbindelse med byggeriet. Parterne kræver flere milliarder EUR i erstatning fra hinanden. […] (*1).

(20)

Konsortiet og TVO havde indledt forhandlingerne om en global aftale med kontraktmæssig fastsættelse af en ny foreløbig dato for levering (8) […], som skulle bringe voldgiftssagen til ophør […] (9).[…].

(21)

De franske myndigheder har desuden indsendt nærmere oplysninger om de tab, der er forbundet med RJH-projektet (Réacteur Jules Horowitz — et projekt vedrørende en atomforskningsreaktor under opførelse på CEA's center i Cadarache) og […]-projektet (modernisering af reaktoren […] på anlægget […]), der til dato har givet anledning til tab på flere hundrede millioner EUR.

(22)

For så vidt angår tredje punkt, er Areva-koncernens finansielle situation også forværret efter urentable overtagelser og projekteringsprojekter, navnlig inden for minedrift (overtagelse af selskabet Uramin, der bl.a. har givet anledning til tab på op imod […] EUR) og vedvarende energi.

(23)

Af disse grunde har Areva-koncernen lidt store tab, der samlet beløber sig til over 9 mia. EUR, i regnskabsårene 2011-2015. For at finansiere disse tab og de nødvendige investeringer til moderniseringen af koncernens produktionsapparat (10) har Areva-koncernen optaget lån både hos banker (herefter »bankgæld«) og på kapitalmarkederne (herefter »obligationsgæld«). Efter optagelsen af nye banklån i starten af 2016 nåede koncernens gæld pr. 5. januar 2016 op på 9,4 mia. EUR (11), hvoraf de 6,0 mia. EUR var obligationsgæld.

(24)

For så vidt angår udsigterne for Areva-koncernens rentabilitet, tillader koncernens kapitalstruktur den ikke at indfri sin gæld, hvilket er årsagen til, at de franske myndigheder sammen med Areva-koncernen har indledt en omfattende omstrukturering.

(25)

De franske myndigheder præsenterede i deres meddelelse af 29. april 2016 en omstruktureringsplan for perioden fra november 2014 til december 2019 (herefter »omstruktureringsperioden«), som skal genoprette Areva-koncernens konkurrencedygtighed og rette op på dens finansielle struktur. Ifølge planen skal Areva-koncernen fokusere på aktiviteter inden for den nukleare brændselscyklus. Planen ledsages af en industriel omstrukturering i henhold til en plan for ydeevne og konkurrencedygtighed, der skal sikre besparelser for omkring 500 mio. EUR om året frem til 2018 inden for de relevante aktivitetsområder. Den ledsages desuden af en omfattende finansiel omstrukturering, der navnlig består af en kapitaltilførsel til Areva-koncernen.

(26)

Centraliseringen omkring de aktiviteter, der er forbundet med den nukleare brændselscyklus, skal ske ved i) afhændelse af Areva-koncernens øvrige aktiviteter, ii) oprettelse af den nye juridiske enhed Nouvel Areva, som skal tage sig af aktiviteterne inden for brændselscyklussen, og iii) isolering af visse eksisterende passiver i det nuværende moderselskab Areva SA.

(27)

Følgende datterselskaber og aktiviteter er berørt:

(28)

Derudover agter Areva-koncernen på kort og mellemlang sigt at trække sig ud af stort set alle sine aktiviteter inden for vedvarende energi og energilagring. Selskabet Adwen, som specialiserer sig i havvindmøller, er ved at blive afhændet til den spanske koncern Gamesa. Inden for flydende vindmøller […]. Inden for biomasse […]. Inden for koncentreret solenergi besluttede Areva-koncernen i 2014 gradvist at standse sine aktiviteter efter afslutningen af de igangværende projekter. Endelig bevarer Areva-koncernen en minoritetsaktiepost i et selskab, der udvikler elektrolyseteknologier til energilagring, og har en mindre forsknings- og udviklingsaktivitet inden for cirkulationsbatterier og brintbaserede brændselsceller.

(29)

Frasalget af de aktiviteter, som Areva NP har varetaget til dato, er forbundet med særlige bestemmelser og visse betingelser, som er beskrevet i aktiekøbsaftalen (»share purchase agreement«, herefter »aktiekøbsaftalen«), som blev undertegnet af EDF og Areva-koncernen den 15. november 2016.

(30)

For det første blev det aftalt, at EDF skulle sikres mod visse risici, der i dag er forbundet med Areva NP. Det drejer sig først og fremmest om videreførelsen af OL3-projektet, men også de opdagede uoverensstemmelser i dokumentationen om overvågningen af Areva NP's produktion af udstyr i anlæg som Le Creusot, Jeumont og Saint-Marcel (herefter »komponentkontrakterne«). Med dette for øje valgte Areva og EDF at stifte et datterselskab (»drop down«-metode), dvs. at overdrage Areva NP's vigtigste aktiviteter til en ny enhed (herefter »Nouvel Areva NP«), som skulle overdrages til EDF. Det oprindelige Areva NP, og herigennem moderselskabet Areva SA, skulle bevare de aktiviteter, der var forbundet med gennemførelsen af kontrakten vedrørende OL3-projektet, […] (12).

(31)

Efterfølgende ville salget først finde sted, såfremt visse betingelser var opfyldt, herunder betingelsen om, at […] Flamanville 3-projektet ikke måtte være forbundet med afvigelser, der ville gøre projektet væsentligt dyrere eller forsinke det betydeligt. […] bassinet er […] genstand for et specifikt valideringsprogram, efter at man, i 2014, registrerede værdier over grænseværdierne i forbindelse med forsøg gennemført på en komponent, der svarer til Flamanville 3-komponenten, som følge af en højere koncentration af kulstof end forventet (herefter »kulstofsejgring«). Areva-koncernen og EDF foreslog supplerende foranstaltninger (herefter »berettigelsesprogrammet«), som skulle give yderligere garantier ved at demonstrere bassinets pålidelighed og sikkerhed trods problemet med kulstofsejgring. Disse tilpasninger blev valideret af l'Autorité de Sûreté Nucléaire (tilsynsmyndigheden for nuklear sikkerhed, herefter »ASN«) (13). De test, der indgik i berettigelsesprogrammet, fortsatte indtil udgangen af 2016. Areva-koncernen og EDF afleverede den 16. december 2016 en endelig rapport om disse test til ASN, som fastsatte en frist på fem måneder for analysen af resultaterne og offentliggørelsen af myndighedens konklusioner.

(32)

I henhold til den oprindelige omstruktureringsplan skulle Nouvel Areva beholde en strategisk aktiepost på 15 % i Nouvel Areva NP. Som reaktion på den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i forbindelse med sin tilbundsgående undersøgelse, forpligtede de franske myndigheder sig dog til at sikre, at Areva-koncernen helt trækker sig ud af sine investeringer i de reaktorrelaterede aktiviteter, dvs. at Areva SA og Nouvel Areva ikke længere i økonomisk henseende vil være forbundet med Nouvel Areva NP, når den til Kommissionen anmeldte omstruktureringsplan er afsluttet.

(33)

Areva-koncernen har stiftet selskabet Nouvel Areva, der i dag er 100 % ejet af Areva SA, og som omfatter:

(34)

Den 30. august 2016 blev kontrakten vedrørende delvis overdragelse af Areva SA's aktiver til Nouvel Areva undertegnet, og der var den 27. september 2016 indhentet samtykke fra samtlige kreditorer med gældsbreve, som blev overdraget til Nouvel Areva. Stiftelsen af Nouvel Areva blev godkendt af Areva SA's aktionærer på den ekstraordinære generalforsamling den 3. november 2016.

(35)

Planen er, at den franske stat og et antal tredjepartsinvestorer skal tilføre den nye enhed kapital for et beløb på 3 mia. EUR. Den franske stat tegner sig for 2,5 mia. EUR, mens tredjepartsinvestorerne tegner sig for 500 mio. EUR. Idet Nouvel Arevas aktier, inden transaktionen, havde en værdi på 2 mia. EUR, ejes denne enheds kapital, efter transaktionen, med følgende aktieandele: 40 % af Areva SA, 50 % direkte af den franske stat og 10 % af tredjepartsinvestorerne.

(36)

I henhold til omstruktureringsplanen bæres de risici, der er forbundet med OL3-projektet og […], direkte eller gennem Areva NP, af det nuværende moderselskab, Areva SA. Desuden bevarer Areva SA den bankgæld, som Areva-koncernen har optaget, og tømmes desuden for sine vigtigste aktiviteter i forbindelse med afhændelsen af Nouvel Areva NP og overførslen af aktiviteterne inden for brændselscyklussen til et nyt datterselskab.

(37)

Areva-koncernen har, for at øge sin konkurrencedygtighed og forbedre sine driftsresultater efter centraliseringen omkring brændselscyklussen, indledt gennemførelsen af en plan for ydeevne og konkurrencedygtighed.

(38)

Planen skal efter omfattende tiltag sikre Nouvel Areva årlige omkostningsbesparelser for et beløb på 500 mio. EUR.

(39)

Planen for ydeevne og konkurrencedygtighed vedrører fire områder: i) selektive køb, ii) bedre anvendelse af salgsapparatet, iii) øget produktivitet (navnlig via en plan for medarbejderes frivillige fratræden) og iv) kontrol med lønudviklingen. De første foranstaltninger blev truffet i 2015, og planen forventes gennemført i 2018.

(40)

Areva-koncernens ikke særlig holdbare finansielle struktur gør det nødvendigt at omstrukturere koncernen.

(41)

Indtægterne fra frasalget af de forskellige datterselskaber, jf. betragtning 27 og 28, udgør en første kilde til finansiering af Areva-koncernens likviditetsbehov.

(42)

Areva-koncernen mobiliserer desuden egenfinansiering for et beløb på omkring [0-2 mia.] EUR, fordelt mellem en strukturel sænkning på [0-1 mia.] EUR af minimumstærsklen for koncernens likvide midler og forskellige overdragelser af fordringer for et beløb på [0-1 mia.] EUR. Disse operationer er nærmere beskrevet i betragtning 321.

(43)

Det har ikke desto mindre vist sig, at disse midler har været utilstrækkelige til at løse Areva-koncernens gældsproblemer. De franske myndigheder har således skønnet Areva-koncernens egenkapitalbehov til 5 mia. EUR. Planen for omstrukturering af Areva-koncernen indeholdt derfor bestemmelser om en kapitaltilførsel på 5 mia. EUR, som skulle fordeles som følger:

(44)

Den 29. april 2016 anmeldte de franske myndigheder, som én støtteforanstaltning til omstrukturering, den franske stats bidrag til kapitaltilførslen til henholdsvis Areva SA og Nouvel Areva for et samlet beløb på 4,5 mia. EUR. Støtten skal finansieres med den franske stats egne midler.

(45)

Omstruktureringsstøttens forenelighed undersøges i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikkefinansielle virksomheder (16) (herefter »rammebestemmelserne«). Efter en indledende undersøgelse udtrykte Kommission tvivl om støttens forenelighed med rammebestemmelserne.

(46)

Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt hypoteserne i planen for genoprettelsen af Areva-koncernens langsigtede rentabilitet var realistiske.

(47)

Kommissionen konstaterede således, at basisscenariet for Nouvel Areva ikke klart identificerede de eventuelle konsekvenser for aktiviteterne inden for den nukleare brændselscyklus og med hensyn til tab af synergieffekter af de forskellige planlagte afhændelser som led i omstruktureringen (først og fremmest Nouvel Areva NP). Det var i strid med de franske myndigheders argument om, at afhændelserne ville mindske Areva-koncernens konkurrencedygtighed, og at der dermed reelt var tale om kompensationsforanstaltninger.

(48)

Kommissionen anførte desuden, at worst case-scenariet ikke var i overensstemmelse med en følsomhedsanalyse, der klart viste og rangordnede de væsentligste risikofaktorer, der kan ramme Areva-koncernen.

(49)

Kommissionen var desuden ikke sikker på, at Nouvel Areva igen ville kunne blive rentabel på lang sigt i et worst case-scenarie, idet virksomheden i dette scenarie ville mangle finansiering […].

(50)

For så vidt angår Areva SA, var de beregninger, som de franske myndigheder havde indsendt, stadig forbundet med for mange usikkerhedsfaktorer. Det gjorde sig bl.a. gældende for tallene i det scenarie, hvor der stiftes et datterselskab.

(51)

I lyset af de franske myndigheders oplysninger konkluderede Kommissionen, at princippet om rimelig fordeling af udgifterne lod til at være overholdt, dog med forbehold af de franske myndigheders indsendelse af nærmere oplysninger om behandlingen af de eksisterende minoritetsaktionærer.

(52)

Kommissionen udtrykte til gengæld tvivl om Areva-koncernens eget bidrag til omkostningerne til koncernens omstrukturering. I henhold til de franske myndigheders beregninger ville Areva-koncernen i princippet være i stand til at finansiere over 50 % af udgifterne til koncernens omstrukturering. De franske myndigheder angiver imidlertid koncernens egetbidrag til [9-11 mia.] EUR, hvilket er højere end det skønnede finansieringsbehov på [8-9 mia.] EUR, uden at forskellen begrundes behørigt. En række af de operationer, der skulle generere et egetbidrag, f.eks. de forskellige planlagte afhændelser og tredjepartsinvestorers bidrag til kapitaltilførslen til Nouvel Areva, så desuden ud til at være for usikre til at kunne karakteriseres som »reelle og faktiske« bidrag.

(53)

Kommissionen anerkendte, at Areva-koncernens forskellige, fuldstændige eller delvise, afhændelser indebar en betydelig reduktion af koncernens område — på omkring 50 % ud fra parametre som konsolideret omsætning og antal ansatte. Afhændelsernes indvirkning på konkurrenceevnen fremgår dog ikke klart.

(54)

Ifølge Kommissionen kunne de enkelte afhændelser ikke sidestilles. Afhændelsen af forholdsvis små datterselskaber som Areva TA og Canberra stod angiveligt ikke mål med den planlagte støttes omfang.

(55)

Endelig er der den delvise afhændelse af Nouvel Areva NP, hvis omfang til gengæld lod til at stemme overens med støtten, men som ifølge Kommissionen ikke direkte vedrørte markeder, hvorpå Areva-koncernen ville have en stor markedsandel efter omstruktureringen. Kommissionen såede således tvivl om de to hypoteser, som de franske myndigheder lagde til grund for deres argument om, at der var tale om en konkurrencefremmende foranstaltning: for det første at der er tale om omfattende synergieffekter mellem de reaktorrelaterede aktiviteter og aktiviteterne inden for brændselscyklussen, hvilket betyder, at der var en fordel ved at være en integreret koncern på de nukleare markeder; for det andet at Areva-koncernen ville miste fordelen ved disse synergieffekter ved at afhænde datterselskabet Nouvel Areva NP.

(56)

Især hvad angår den anden hypotese, bemærkede Kommissionen, at EDF og Areva-koncernen, i henhold til den aftaleprotokol, som de to parter undertegnede den 20. juli 2015, kontraktmæssigt genoprettede de synergieffekter, der hidtil havde eksisteret på strukturelt niveau.

(57)

Af disse årsager var Kommissionen i tvivl om, i hvilket omfang afhændelsen af Nouvel Areva NP ville have indflydelse på Areva-koncernens konkurrencedygtighed på de pågældende markeder efter omstruktureringen, og dermed hvorvidt kompensationsforanstaltningen var tilstrækkelig.

(58)

Endelig er Kommission overrasket over, at de franske myndigheder har valgt ikke at opfylde forpligtelsen i henhold til rammebestemmelserne til ikke at bruge omstruktureringsstøtte til at erhverve aktier. Kommissionen opfordrede derfor de franske myndigheder til kun at inddrage sådanne transaktioner i omstruktureringsplanen, hvis de viser sig at være absolut nødvendige for, at Areva-koncernen kan blive rentabel på lang sigt.

(59)

Areva-koncernen er helt enig i de franske myndigheders svar af 12. september 2016. Koncernen bidrog i øvrigt til udarbejdelsen af svaret.

(60)

For så vidt angår Kommissionens tvivlsspørgsmål, fremhæver Areva-koncernen navnlig følgende:

(61)

Areva-koncernen fastholder desuden, at omstruktureringsstøtten er af strategisk betydning for den europæiske atomkraftsektor og den europæiske økonomi som direkte kilde til beskæftigelse, vigtig aktør i bevarelsen af atomkraftsektoren med indflydelse på adskillige dele af denne sektors værdikæde og vigtig aktør i at sikre velfungerende europæiske atomkraftværker.

(62)

Endelig understreger Areva-koncernen, at omstruktureringsplanen skrider fornuftigt fremad med i) frasalget af Canberra (afsluttet) og Areva-koncernens aktieandel i Adwen (option udnyttet) og ii) godkendelse fra kreditorer med gældsbreve af den delvise overdragelse af Areva SA's aktiver til Nouvel Areva samt den samtidige overdragelse af obligationsgælden til Nouvel Areva. Med godkendelsen af Hinkley Point C-projektet er der desuden udsigt til en gunstig udvikling til fordel for en fornuftig gennemførelse af planen.

(63)

Selskabet Urenco er resultatet af et politisk samarbejde mellem Tyskland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige. Det blev stiftet i 1970, er hovedsagelig aktivt inden for berigelse af uran og har anlæg i de tre oprindelseslande og i USA.

(64)

Efter at have givet et overblik over værdikæden for den nukleare brændselscyklus kommer Urenco med tre argumenter: For det første vil den undersøgte støtte styrke Areva-koncernen betydeligt. For det andet vil støttens konkurrencefordrejende virkning især kunne mærkes på markedet for berigelse på bekostning af Urenco og andre konkurrenter, som er aktive inden for dette område. Endelig er de konkurrencefremmende foranstaltninger, som de franske myndigheder foreslår, utilstrækkelige og skal styrkes.

(65)

For så vidt angår det første punkt, konstaterer Urenco, at omstruktureringsplanen ikke omfatter en mindskelse af kapaciteten inden for nogen af Areva-koncernens aktiviteter trods dennes finansielle vanskeligheder og den overkapacitet, der kendetegner de markeder, hvorpå koncernen opererer. Nouvel Areva vil således fortsat råde over samme aktiver som hidtil inden for den nukleare brændselscyklus, hvilket sætter selskabet i den perfekte position til at opnå en stærk markedsposition.

(66)

Det er så meget desto mere åbenlyst i betragtning af, at den statslige indgriben bidrager til at sanere de nystiftede enheders balance og gøre rent bord, når det gælder den tidligere dårlige forvaltning. Nouvel Areva NP's og Nouvel Arevas manøvremargen genoprettes dermed, for så vidt angår nye investeringer, adgang til finansiering og forhandlingsstyrke. Nouvel Arevas konkurrenter må til gengæld fuldt ud bære omkostningerne ved deres tidligere investeringer og kan kun bruge deres overskud til at udvikle sig.

(67)

For så vidt angår det andet punkt, mener Urenco, at konkurrencefordrejningen vil kunne mærkes på sigt inden for berigelsesområdet, som er kendetegnet ved overkapacitet og et begrænset antal meget kapitalintensive projekter.

(68)

Ifølge Urenco er den internationale kapacitet inden for berigelse væsentligt større end efterspørgslen […]. Denne overkapacitet er så meget desto mere skadelig, fordi en del af den stigende efterspørgsel kommer fra lande som Kina og Rusland, der reelt er lukkede for vestlige aktører. EDF's atomkraftværker tegner sig for en betydelig andel af den efterspørgsel, der er tilgængelig for sidstnævnte, og det er derfor afgørende, at det styrkede bånd mellem EDF og Areva-koncernen ikke mindsker Urencos adgang til EDF.

(69)

Den undersøgte støtte gør det desuden muligt for Areva-koncernen at opretholde sine aktiviteter inden for MOX-brændsel, selv om denne type brændsel ikke er lige så konkurrencedygtig som naturligt beriget uran. Uden statsstøtte ville denne aktivitet være ophørt eller mindsket, hvilket ville have frigivet markederne for Areva-koncernens konkurrenter (især i forhold til EDF, hvor [0-25] % af selskabets behov kan opfyldes med MOX-brændsel).

(70)

Nouvel Arevas sanerede balance giver desuden selskabet mulighed for udvikling inden for handel med ydelser inden for berigelse (Separative Work Units, herefter »SWU«), som er en aktivitet, der kræver en betydelig finansiel manøvremargen. Dette marked […] kan bidrage til styrkelsen af Nouvel Areva i forhold til selskabets konkurrenter, der ikke modtager støtte, og hvis finansielle struktur, som afspejler sektorens meget kapitalintensive projekter, ikke tillader, at de udsætter sig for sådanne risici.

(71)

Endelig vurderer Urenco, at Nouvel Areva fortsat vil kunne drage nytte af den vertikale integration på markederne for aktiviteter inden for den nukleare brændselscyklus.

(72)

For så vidt angår det tredje punkt, understreger Urenco, at der bør træffes konkurrencefremmende foranstaltninger på de markeder, hvor Areva-koncernen vil være aktiv efter omstruktureringen, især da størstedelen af disse markeder (minedrift, omdannelse og berigelse) på nuværende tidspunkt lider under overkapacitet.

(73)

Urenco er ikke enig med de franske myndigheder i deres betragtning om, at udskillelsen af de reaktorrelaterede aktiviteter giver anledning til tab af synergieffekter, som vil ramme aktiviteterne inden for brændsel. Tilstedeværelsen af adskillige ikkeintegrerede og dog stærke aktører (f.eks. Urenco, Cameco og KAP) begrænser således betydningen af sådanne synergieffekter. Synergieffekterne kommer desuden kun til udtryk i forbindelse med levering af brændsel til nye reaktorer […].

(74)

Det strategiske partnerskab mellem EDF og Nouvel Areva genopretter i øvrigt eventuelle mistede synergieffekter. Nouvel Areva bevarer faktisk en strategisk andel i det fælles datterselskab med EDF, hvilket kræver et vist niveau af samarbejde mellem de to koncerner og vil kunne få EDF til at favorisere Nouvel Areva. De vil desuden have samme aktionær i form af den franske stat. Som Kommissionen bemærkede i sin åbningsafgørelse, er et styrket samarbejde desuden i støbeskeen. Endelig bæres ulemperne ved decentraliseringen først og fremmest af Nouvel Areva NP, som vil være tvunget til at danne nye salgsteam med henblik på salg af brændselselementer, hvorimod Nouvel Areva bibeholder fordelene ved centraliseringen omkring den nukleare brændselscyklus.

(75)

Urenco foreslår derfor følgende konkurrencefremmende foranstaltninger:

(76)

Urenco ønsker desuden, at de franske myndigheder undersøger andre konkurrencefremmende foranstaltninger, som er fælles for alle områder, f.eks. salg af en aktivitet til en ny virksomhed på markedet, med henblik på at mindske de synergieffekter, der er forbundet med Nouvel Arevas centralisering omkring aktiviteter inden for den nukleare brændselscyklus. Endelig fastholder Urenco, at det er vigtigt at respektere forbuddet mod at overtage virksomheder i omstruktureringsperioden, medmindre det dokumenteres, at en sådan overtagelse er afgørende for genoprettelsen af Areva-koncernens rentabilitet.

(77)

TVO er et finsk elselskab, som blev stiftet i 1969 og er ejet af andre finske elselskaber og industrielle virksomheder. TVO er den kommende ejer af OL3, et atomkraftværk baseret på teknologi af typen europæisk trykvandsreaktor (herefter »EPR«), som endnu er under opførelse. Aftalen om opførelse af dette anlæg […] blev indgået med konsortiet den 18. december 2003. Den oprindelige leveringsdato var den 30. april 2009. Efter adskillige forsinkelser har konsortiet nu meddelt, at anlægget vil være færdigt i december 2018.

(78)

TVO understreger OL3-reaktorens betydning for den finske og europæiske energisektor. Når OL3-reaktoren er sat i drift, vil den sandsynligvis tegne sig for 9 % af den samlede elproduktion i Finland inden 2020 og dække 14 % af den samlede efterspørgsel efter elektricitet og dermed øge Finlands energiuafhængighed. OL3 er desuden et nyskabende projekt, der bør blive en forløber for den nukleare industris »renæssance«.

(79)

OL3-projektet er i sin afsluttende fase. Opførelsen af den ydre del er stort set afsluttet, mens der stadig arbejdes på opførelsen og monteringen i den indre del af anlægget, navnlig på den nukleare blok (reaktoren). Omkring 2 400 personer arbejder på anlægget. TVO understreger, at OL3-projektet nu går ind i en afgørende fase, nemlig idriftsættelsen, der afsluttes på den foreløbige leveringsdato. Denne fase kræver permanent støtte fra konsortiet, der har kendskab til og ekspertviden om EPR.

(80)

TVO nævner desuden selskabets voldgiftssag mod konsortiet. Det samlede beløb, som konsortiet kræver i erstatning, ligger på nuværende tidspunkt på omkring [0-5 mia.] EUR, mens det beløb, som TVO kræver som erstatning for sine egne udgifter og tab, beløber sig til [0-5 mia.] EUR i henhold til TVO's seneste skøn. Det beløb, som de to parter kræver som led i voldgiftssagen, beløber sig således i alt til omkring [0-10 mia.] EUR.

(81)

TVO forklarer dernæst, at selskabet har forståelse for planen for omstrukturering af Areva-koncernen, som fremover er baseret på »plan B«, der består i at overdrage Nouvel Areva NP til EDF efter at have isoleret OL3-projektet og de midler, der er nødvendige for afslutningen heraf, og lade komponentkontrakterne og en del af Areva-koncernens gæld indgå i denne »afviklingsstruktur«.

(82)

Overordnet støtter TVO den franske stats kapitaltilførsel til Areva-koncernen. TVO udtrykker dog bekymring om omstruktureringens potentielle negative konsekvenser for OL3-projektet. Nærmere bestemt er TVO ikke sikker på, at den afviklingsstruktur, som OL3-projektet bliver isoleret i, vil være i stand til at opretholde de nødvendige midler til en fornuftig afslutning af projektet. Afviklingsstrukturen vil da også have begrænsede finansielle midler til at afvikle potentielt omfattende gæld, som det er vanskeligt at beregne på nuværende tidspunkt.

(83)

Afviklingsstrukturen har følgende finansielle midler: 2 mia. EUR i form af en kapitaltilførsel, 2,5 mia. EUR i form af indtægter fra salget af Nouvel Areva NP til EDF, resterende indtægter fra Arevas ikkestrategiske aktiviteter og den resterende del af det beløb, som TVO stadig mangler at betale til Areva-koncernen for afslutningen af OL3-projektet. Afviklingsstrukturens omkostninger vurderes til gengæld at være følgende: omkostninger til afslutning af OL3-projektet og de dermed forbundne garantier, indfrielse af bankgælden, som beløber sig til 3,4 mia. EUR, eventuel sikkerhedsstillelse over for EDF, for så vidt angår de kontrakter, der er forbundet med atomkraftværker, hvor komponenterne er underkastet revision, andre sikkerhedsstillelser i forbindelse med salg af ikkestrategiske aktiver og, hvis TVO vinder den verserende voldgiftssag, et beløb på op til [0-5 mia.] EUR.

(84)

TVO sætter således spørgsmålstegn ved den omstrukturerede Areva-koncerns evne til at imødegå den risiko, der er forbundet med OL3-projektet, navnlig omkostningerne til afslutning heraf, og forklarer konsekvenserne af denne tvivl ud fra en analyse af omstruktureringsstøtten i henhold til rammebestemmelserne, og nærmere bestemt i hvor høj grad støtten bidrager til et mål af fælles interesse, hvorvidt Areva-koncernens langsigtede rentabilitet kan genoprettes, og om princippet om engangsstøtte er opfyldt.

(85)

For det første — vedrørende mål af fælles interesse — er TVO enig med Frankrig i, at støtten bidrager til Euratomtraktatens mål, navnlig i artikel 2, litra d). TVO understreger dog, at det også er nødvendigt at evaluere denne traktats artikel 2, litra b) og c). For så vidt angår artikel 2, litra c), bidrager støtten til afslutning af OL3-projektet, som er et projekt, der er vigtigt for udviklingen af den europæiske energisektor og for forsyningssikkerheden i de nordiske lande. For så vidt angår artikel 2, litra b), indebærer målet om nuklear sikkerhed, som det fremgår af artikel 11 i konventionen om nuklear sikkerhed, følgende: »De kontraherende parter træffer hver især alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle nukleare anlæg i tilstrækkeligt omfang kan disponere over kvalificeret personale med relevant uddannelse til alle sikkerhedsbetonede opgaver i hele deres levetid«. Eftersom TVO's kapacitet primært begrænser sig til drift af anlæggene, afhænger TVO af konsortiets ekspertise med hensyn til sikkerheden i forbindelse med aktiviteterne under OL3-projektet. Enhver omstruktureringsplan, der omfatter isolering af OL3-projektet i en afviklingsstruktur, risikerer at medføre manglende tildeling fra Areva-koncernens side af tilstrækkeligt kvalificeret personale til OL3-projektet, tab af Areva-koncernens »back office« i Frankrig og Tyskland, tab af Areva-koncernens tekniske infrastruktur og eventuelle problemer med projektets leverandører.

(86)

For det andet — for så vidt angår genoprettelsen af Areva-koncernens langsigtede rentabilitet — udtrykker TVO tvivl om, hvorvidt kapitaltilførslen til Areva SA er tilstrækkelig, og om, hvorvidt hypoteserne i omstruktureringsplanen er realistiske, og dermed, om bistanden vil kunne sikre Areva SA's rentabilitet på lang sigt.

(87)

For det tredje — for så vidt angår princippet om engangsstøtte — mener TVO, at hvis omstruktureringsplanen ikke garanterer, at Areva-koncernen vil kunne opfylde sine forpligtelser til afslutning af OL3-projektet, vil der kunne opstå yderligere forpligtelser i form af erstatninger for nye forsinkelser. Ny statsstøtte vil dermed ikke kunne godkendes som følge af princippet om engangsstøtte.

(88)

For at imødegå denne tvivl fastholder TVO, at det er nødvendigt, at enhver omstruktureringsplan omfatter:

(89)

Siemens er, sammen med to selskaber i Areva-koncernen (Areva GmbH og Areva NP), partner i det konsortium, der står for OL3-projektet. Selv om Areva-koncernen er ansvarlig for en stor del af projektet, hæfter medlemmerne af konsortiet solidarisk over for TVO, deres kunde, for gennemførelsen af projektet.

(90)

Selv om Siemens-koncernen fuldt ud støtter den franske stats støtte til Areva-koncernen, giver koncernen dog udtryk for forbehold på flere niveauer.

(91)

Siemens udtrykker for det første tvivl om, hvorvidt støtten er tilstrækkelig til at dække Areva SA's forpligtelser og risici:

(92)

Siemens vil herefter vide, hvordan den struktur, der skal varetage OL3-projektet, skal opnå tilstrækkelige juridiske, menneskelige, finansielle og operationelle midler til at afslutte projektet, hvis de operationelle aktiviteter og midler til opførelsen skal overdrages til Nouvel Areva NP, som skal afhændes til EDF. Den nærmest uundgåelige overdragelse af en del af projektet til Nouvel Areva NP kan […].

(93)

Siemens er desuden bekymret for, at TVO blokerer […] omstruktureringen af Areva-koncernen, hvor OL3 isoleres i en specifik struktur, […].

(94)

Siemens mener, at de pågældende risici kan imødegås ved hjælp af supplerende mekanismer, såsom i) yderligere finansiel støtte fra den franske stat, ii) en statsgaranti vedrørende eventuelle yderligere passiver i forbindelse med OL3-projektet eller iii) et tilsagn fra den franske stat om finansiering af ethvert yderligere kapitalbehov i forbindelse med projektet.

(95)

Da Siemens og Areva-koncernen hæfter solidarisk i konsortiet, frygter Siemens endelig at skulle hæfte for de finansielle omkostninger, som Areva-koncernen ikke kan oppebære, hvilket ifølge Siemens ville være i strid med princippet om rimelig fordeling af udgifterne i henhold til rammebestemmelserne.

(96)

En sidste tredjepart, der ønsker at forblive anonym, gør Kommissionen opmærksom på den konkurrencefordrejning, som den undersøgte støtte giver anledning til. Ifølge den pågældende tredjepart vil ikke kun Nouvel Areva, men også Nouvel Areva NP, blive styrket som følge af omstruktureringen og som følge af statsstøtten.

(97)

De virksomheder, der modtager statsstøtte, har en betydelig konkurrencemæssig fordel på det nukleare område. Dette område er kendetegnet ved intensiv konkurrence og et krav om stadig større garantier.

(98)

Endelig mener den anonyme tredjepart, at det fremtidige samarbejde mellem Nouvel Areva og Nouvel Areva NP vil give anledning til betydelige synergieffekter, der vil bidrage til at hæmme konkurrencen.

(99)

Frankrigs bemærkninger vedrører de fire vigtigste tvivlsspørgsmål, som Kommissionen giver udtryk for i sin åbningsafgørelse. Indledningsvis forsøger de franske myndigheder at dokumentere, at den eneste foranstaltning, der kan udgøre statsstøtte, er kapitaltilførslen til Areva SA og Nouvel Areva. Derefter besvarer de franske myndigheder Kommissionens tvivlsspørgsmål om, hvorvidt de hypoteser, der ligger til grund for forretningsplanen, er realistiske, og om støttebeløbets og konkurrenceforanstaltningernes proportionalitet.

(100)

De franske myndigheder hævder for det første, at muligheden for, at Areva-koncernen yder statsstøtte til tredjeparter ved at sælge sine datterselskaber til en for lav pris, i) ikke er relevant i forbindelse med denne procedure og ii) kun er teoretisk, idet Areva-koncernen er interesseret i at få størst muligt udbytte af afhændelserne. De hævder desuden, at Areva-koncernen ikke modtager støtte til afhændelserne af Nouvel Areva NP og Areva TA, som ganske vist omfatter statsmidler, men som sker til markedspris.

(101)

For så vidt angår Nouvel Areva NP, forklarer de franske myndigheder, at der er indført en særlig ledelsesform i EDF for at sikre, at EDF's interesser varetages. Som led i denne ledelsesform er der specifikt i forbindelse med overtagelsen af Nouvel Areva NP nedsat en arbejdsgruppe, som består af uafhængige medlemmer, og som skal sikre, at denne operation er forenelig med EDF's sociale interesser, og afgive en uafhængig udtalelse til EDF's bestyrelse. Staten er ikke repræsenteret i denne arbejdsgruppe. Det var på grundlag af arbejdet i denne gruppe, som især byggede på en værdiundersøgelse foretaget af banken Société Générale, at EDF traf sin endelige afgørelse om overtagelsen.

(102)

De franske myndigheder forklarede desuden, at de i sidste ende havde valgt modellen med stiftelse af et datterselskab, for så vidt angår EDF's erhvervelse af Areva-koncernens reaktorrelaterede aktiviteter. Denne nye fremgangsmåde for afhændelsen påvirker ifølge de franske myndigheder ikke parternes og deres bestyrelsers værdiansættelse under antagelse af anvendelsen af førnævnte afhændelsesmodel: 2,5 mia. EUR for en andel på 100 % af egenkapitalen. Uafhængigt af de juridiske vilkår for afhændelsen forbliver den økonomiske virkelighed den samme for EDF, som påtager sig de aktiviteter, der hørte under Areva NP, uden dog at påtage sig den risiko, der er forbundet med OL3-projektet. EDF sikres også mod de risici, der er forbundet med komponentkontrakterne. Der blev ganske vist ikke taget højde for disse risici i forbindelse med værdiansættelsen i januar 2016, men den immunitet, som parterne nåede til enighed om, gør, at de ikke ændrer sig væsentligt.

(103)

For så vidt angår Areva TA, foregik værdiansættelsen i to faser i henhold til den mest almindelige praksis på markedet: i) Mellem januar og maj 2016 gav Areva-gruppen konsortiet af købere finansielle, operationelle, juridiske og skattemæssige oplysninger og tilrettelagde flere arbejdsmøder med Areva TA's ledelse. ii) Konsortiet fik derefter adgang til et »data room« og kunne kommunikere med Areva TA's ledelse i form af spørgsmål/svar. I den forbindelse blev Areva-koncernen og køberen bistået af 12 juridiske rådgivere, bankrådgivere og eksperter i forudgående revision (»due diligence«).

(104)

Den 18. august 2016 afgav det konsortium af købere, der er beskrevet i betragtning 27, et tilbud, der værdiansatte Areva TA's aktier til [0-2 mia.] EUR. Denne værdiansættelse byggede på metoden med tilbagediskonteret pengestrøm (»discounted cash flows«, herefter »DCF-metoden«) anvendt på en forretningsplan, som var udarbejdet på grundlag af hypoteser opstillet i samråd med køberen. Denne pris blev fastholdt i salgskontrakten, som blev undertegnet den 15. december 2016.

(105)

De franske myndigheder mener derfor, at den endelige værdiansættelse bygger på alment accepterede metoder anvendt med fornødent omhu.

(106)

De franske myndigheder præsenterer for det første en finansiel plan, som er blevet opdateret af Nouvel Areva. Denne plan bygger på hypoteser, der vurderes som særlig konservative: i) Prisen på uran er blevet sænket, […], ii) tallene for mineaktiviteten er blevet sænket, iii) der er taget højde for endnu en risiko, nemlig […], iv) planen for nedbringelse af omkostningerne er blevet styrket, for så vidt angår berigelse og omdannelse, v) omkostningerne ved stiftelsen af datterselskabet er stabiliseret til [200-900 mio.] EUR for perioden 2016-2025. Hypoteserne i worst case-scenariet er også blevet revideret i nedadgående retning ud fra en tilsvarende logik.

(107)

De franske myndigheder besvarer derefter de forskellige tvivlsspørgsmål, som Kommissionen har givet udtryk for, for så vidt angår planen for genoprettelse af rentabiliteten.

(108)

Ifølge de franske myndigheder vil de mest omfattende tab af synergieffekter — som følge af de lange cyklusser i den nukleare industri — forekomme inden for en tidshorisont, der ligger efter den finansielle plan for Areva-koncernen (2016-2025). Nouvel Arevas ordrebog er da også fyldt i de kommende 5-10 år, hvilket giver anledning til en vis inerti i udviklingen af selskabets markedsandele. Det gør sig dog gældende for alle leverandører af nukleart brændsel, idet forsyningsaftalerne generelt løber over flere år, typisk 5-10 år afhængigt af brændselstypen (råuran, omdannet uran, beriget uran) og kundetypen. Til gengæld vil de forskellige afhændelser og især afhændelsen af Nouvel Areva NP på længere sigt svække Nouvel Arevas konkurrencedygtighed.

(109)

Areva-koncernen gennemfører i øvrigt en plan for ydeevne og konkurrencedygtighed, som vil afbøde de mere kortsigtede konsekvenser af afhændelsen af Nouvel Areva NP for koncernens strukturelle omkostninger. For så vidt angår den reducerede afsætning, skal planen netop sikre indtjening på dette område for at kompensere for den reducerede afsætning efter afhændelsen af Nouvel Areva NP. I det finansielle worst case-scenarie forudsættes det dog, at målsætningerne i planen kun opfyldes med [50-100] %, og at man dermed vil opleve en negativ virkning.

(110)

De franske myndigheder og Areva-koncernen har identificeret de vigtigste risikofaktorer i Nouvel Arevas fremtid. Det præciseres, at basisscenariet allerede er meget konservativt, og at det således er meget lidt sandsynligt, at alle hypoteser i worst case-scenariet forekommer samtidig.

(111)

Den første af disse faktorer er kursforholdet mellem euro og dollar. […]. Eksponeringerne analyseres hver måned, og inddækningerne aftales løbende med henblik på at dække en minimumsprocentdel af den kommende handel. Visse aktiviteter, såsom minedrift, er i øvrigt til dels naturligt beskyttet mod denne risiko: 50 % af Nouvel Arevas minedrift foregår således i Canada, hvis valuta følger den amerikanske dollar.

(112)

Den anden risiko vedrører […]. I worst case-scenariet beløber konsekvenserne for det samlede operationelle cashflow i perioden 2016-2025 sig til ca. [0-100 mio.] EUR. De franske myndigheder præciserer, at Areva-koncernen allerede er ved at gennemføre en række tiltag, som skal optimere og nedbringe omkostningerne, med henblik på at afbøde konsekvenserne af denne risiko: Der er tale om driftsforbedringer, der har til formål at […]. Disse forbedringer indgår i planen for ydeevne og konkurrencedygtighed, der løber frem til 2018, […] og kan videreføres efter 2018, hvis risikoen forekommer.

(113)

Den tredje identificerede risiko vedrører konsekvenserne af en eventuel manglende […]. Denne risiko er i henhold til franske myndigheder meget lidt sandsynlig, eftersom […]. En manglende […] ville dog belaste Nouvel Arevas indtægter.

(114)

De finansielle planer for Nouvel Areva tager endelig højde for et antal risici […], hvis omfang afhænger af, om der er tale om basisscenariet eller worst case-scenariet. Disse risici tegner sig for et beløb på op imod [1-2 mia.] EUR i worst case-scenariet for perioden 2016-2025, dvs. [0-1 mia.] EUR højere end i basisscenariet. De franske myndigheder angiver de korrigerende foranstaltninger, der kan træffes: kommercielle foranstaltninger eller foranstaltninger til øget produktivitet (f.eks. optimering af køb og nedbringelse af lønudgifter) eller graduering af investeringsplanen […].

(115)

Som svar på Kommissionens tvivlsspørgsmål som beskrevet i betragtning 151 i åbningsafgørelsen præciserer de franske myndigheder, at Nouvel Areva i basisscenariet får dækket sit finansieringsbehov […]. Nouvel Areva bør på denne dato have opnået finansielle nøgletal, der er tilstrækkeligt fornuftige til, at der er mulighed for at anvende obligationsmarkederne uden at sætte virksomhedens »investment grade«-status over styr.

(116)

I worst case-scenariet får Nouvel Areva dog brug for finansiering for et beløb på […]. De franske myndigheder forklarer imidlertid, at Nouvel Areva vil kunne dække behovet […], uden at det sætter genoprettelsen af virksomhedens rentabilitet over styr […].

(117)

De franske myndigheder har forpligtet sig til at sikre, at Areva SA ikke varetager andre aktiviteter end dem, der er fastsat i den til Kommissionen anmeldte omstruktureringsplan. De mener derfor, at Areva SA råder over tilstrækkelige midler til at dække virksomhedens finansieringsbehov.

(118)

De franske myndigheder bekræfter deres hypoteser, for så vidt angår omkostningerne til afslutning af OL3-projektet i perioden 2017-2025. Ifølge deres beregninger vil der være et negativt cashflow på [0-2 mia.] EUR i den pågældende periode. […].

(119)

Ud fra disse hypoteser sikrer Areva SA's forretningsplan overskydende likviditet for et beløb på [0-500 mio.] EUR ved udgangen af perioden i basisscenariet og på [0-100 mio.] EUR i worst case-scenariet. […].

(120)

For det første minder de franske myndigheder om, at der allerede er foretaget omfattende hensættelser til tab og nedskrivninger af aktiver, og at aktiekursen er historisk lav. Ansvaret for den tidligere forvaltning bæres således reelt af minoritetsaktionærerne i forhold til deres aktieandel.

(121)

For det andet forventer de franske myndigheder, at den franske markedstilsynsmyndighed (l'Autorité des Marchés Financiers, herefter »markedstilsynsmyndigheden«) vil pålægge staten til at indgive et offentligt tilbagekøbstilbud. Den pris, som aktionærerne tilbydes, vil blive undersøgt grundigt af markedstilsynsmyndigheden, som vil sikre sig, at der er anvendt en værdiansættelsesmetode med flere kriterier.

(122)

For så vidt angår den eventuelle overskydende likviditet, jf. betragtning 172 i åbningsafgørelsen, mener de franske myndigheder, at den kendsgerning, at de likvide midler, der er mobiliseret til gennemførelse af omstruktureringsplanen, overstiger omstruktureringsudgifterne, ikke i sig selv betyder, at støttebeløbet ikke er begrænset til det nødvendige minimum. I henhold til rammebestemmelserne skal der være tale om et tilstrækkeligt stort egetbidrag, men rammebestemmelserne fastsætter ikke noget loft eller et matematisk forhold mellem statsstøttebeløbet og beløbet for omstruktureringsudgifterne.

(123)

Med andre ord mener de franske myndigheder, at der skal foretages en klar sondring mellem de to særskilte juridiske kriterier, nemlig dels den nødvendige finansiering til de finansielle planer for genoprettelse af rentabiliteten og dels begrænsningen af statsstøtten til et minimum ved at kræve et betydeligt egetbidrag til omstruktureringsudgifterne. Denne fortolkning illustreres ved Kommissionens beslutningspraksis (18). Kommissionen har førhen accepteret, at egetbidraget overstiger omstruktureringsudgifterne, uden at denne overskydende likviditet betyder, at støtten ikke er begrænset til det nødvendige minimum.

(124)

Endelig fremhæver de franske myndigheder, at det er nødvendigt, at Areva-koncernen råder over en likviditetsbuffer i tilfælde af, at worst case-scenariet bliver en realitet.

(125)

For så vidt angår Kommissionens tvivl om, hvorvidt Areva-koncernens egetbidrag er reelt og faktisk, kommer de franske myndigheder med en række præciseringer og minder om, at Kommissionen i sin beslutningspraksis har accepteret, at fremtidige salg af aktiver henregnes under egetbidraget, såfremt de har været genstand for uafhængige ekspertværdiansættelser af aktivernes handelsværdi (19).

(126)

For så vidt angår afhændelsen af Nouvel Areva NP, minder de franske myndigheder om, at uafhængige værdiansættelser blev fremsendt til Kommissionen i forbindelse med anmeldelsen. Frankrig understreger desuden, at der er dokumentation for, at afhændelsen af Nouvel Areva NP var reel og faktisk: for det første kontrakten vedrørende EDF's køb af Nouvel Areva NP's aktier, som blev undertegnet den 15. november 2016; for det andet den kendsgerning, at de suspensive betingelser, som afhændelsen er omfattet af, ikke gør den usikker. De franske myndigheder har således fuld tillid til ASN's konklusioner om berettigelsesprogrammet, for så vidt angår Flamanville 3-bassinet, idet alle de test, der indgik i programmet, er blevet gennemført, uden at der ifølge EDF og Areva-koncernen har været tale om nogen form for uoverensstemmelser. […] Forhandlingerne med TVO sår i øvrigt ikke nogen tvivl om afhændelsen af Nouvel Areva NP, men har udelukkende indflydelse på tidsplanen herfor.

(127)

For så vidt angår afhændelsen af Canberra, minder de franske myndigheder om, at den trådte i kraft den 1. juli 2016.

(128)

Afhændelsen af Areva TA er ved at blive afsluttet, som det fremgår af oplysningerne i denne afgørelses betragtning 103-105.

(129)

For så vidt angår datterselskabet Elta, modtog ECA Group den 4. august 2016 et unilateralt købstilsagn, og salget fandt sted den 1. december 2016 for en pris på [0-10 mio.] EUR.

(130)

Det fastsættes, at Areva-koncernens aktieandel i datterselskabet afhændes fuldt ud, idet Gamesa-koncernen stillede med et minimumsbeløb på 60 mio. EUR. Den reelle afhændelse finder sted først i januar 2017.

(131)

Afhændelserne […] finder til gengæld ikke sted før […].

(132)

Endelig meddeler de franske myndigheder — for så vidt angår tredjepartsinvestorers bidrag til kapitaltilførslen til Nouvel Areva — at de har modtaget interessetilkendegivelser fra […] de japanske koncerner JNFL og MHI […]. Status for forhandlingerne er, at MHI-koncernen og JNFL-koncernen hver har afgivet et bindende tilbud […] på 5 % af Nouvel Arevas kapital, som er værdiansat til 250 mio. EUR. […].

(133)

Ifølge de franske myndigheder udgør afhændelsen af Nouvel Areva NP en særlig vigtig kompensationsforanstaltning, fordi den udgør en fuldstændig tilbagetrækning fra Areva-koncernens side fra et stort antal markeder, hvorpå EDF-koncernen fremover vil konkurrere. Ved at afhænde Nouvel Areva NP giver Areva-koncernen afkald på en tredjedel af sine aktiver og omkring halvdelen af sin omsætning. Koncernen giver desuden afkald på alle fordelene ved den integrerede model, som den har udviklet i de seneste 15 år, og foretager dermed en meget betydelig strategisk omlægning. Areva-koncernen giver afkald på et positivt cashflow genereret af Nouvel Areva NP i den pågældende periode.

(134)

For at underbygge dette ræsonnement kommer de franske myndigheder nærmere ind på de forskellige punkter, som Kommissionen fremhæver i sin åbningsafgørelse.

(135)

De franske myndigheder minder om, at »foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger bør være rettet mod såvel moral hazard som mulige fordrejninger på de markeder, hvor støttemodtageren opererer«, idet der tages højde for »det pågældende markeds kendetegn« (20).

(136)

I denne sag er enhver moral hazard ifølge de franske myndigheder udelukket, fordi tabene hidtil er blevet båret af de eksisterende aktionærer i Areva-koncernen, først og fremmest staten, i form af hensættelser og nedskrivninger af aktiver. For så vidt angår de pågældende markeders kendetegn, gælder det i øvrigt, at statsstøtten i højere grad bevarer en effektiv konkurrence, end den begrænser den, eftersom størstedelen af de markeder, hvorpå Nouvel Areva vil være aktiv, har en oligopolpræget struktur, der forværres, når en erhvervsdrivende forlader markedet.

(137)

Ifølge de franske myndigheder viser en sammenligning af markederne i det kontrafaktiske scenarie, hvor der ikke ydes støtte, klart, at kun bevarelsen af Areva-koncernen ville gøre det muligt at opretholde en reel konkurrence på markederne.

(138)

Afhændelsen af Nouvel Areva NP udgør således en fuldt ud tilstrækkelig kompensationsforanstaltning, da den på kort sigt påfører Areva-koncernen tab af synergieffekter og på mellemlang sigt fratager koncernen særlig rentable udviklingsmuligheder, som er beskrevet nedenfor i punkt 4.4.2.

(139)

Den integrerede Areva-koncern rådede over en integreret afsætnings- og markedsføringsstyrke, som markedsførte naturligt uran samt ydelser inden for omdannelse, berigelse, design og produktion af brændselselementer og enhver mulig kombination af disse varer og tjenesteydelser. Sammenkædningen af afsætningen af brændselsceller med front end-aktiviteter gav Areva-koncernen en betydelig IT- og handelsfordel. Elselskaber råder generelt kun over én køber i forbindelse med levering af brændselselementer. Da brændselselementer kun i beskedent omfang er indbyrdes udskiftelige, er leverandøren af elementerne en nødvendig samarbejdspartner for et elselskab, hvilket ikke er tilfældet for front end-leverandører, hvis varer og tjenesteydelser er generiske.

(140)

Som eksempel nævner de franske myndigheder et elselskab […]. Areva-koncernen har i forbindelse med en udbudsprocedure vedrørende brændselselementer kunnet udvide afsætningen til det pågældende elselskab til at omfatte front end-varer og -tjenesteydelser. [5-10] ud af ti kunder er faktisk i dag både kunder hos Areva NC og Areva NP.

(141)

Udskillelsen af Nouvel Areva NP's aktiviteter gør det vanskeligt at optimere logistikken: Nouvel Areva skal fremover arbejde sammen med både Nouvel Areva NP's producenter af brændselselementer og med alle de andre amerikanske og europæiske producenter og får derved en logistisk ulempe, der f.eks. øger leveringsomkostningerne og begrænser muligheden for en jævn produktion af beriget uran.

(142)

De franske myndigheder forklarer desuden, at en leverandør af front end-varer og -tjenesteydelser, som har allieret sig med en leverandør af brændselselementer og reaktorer, har en uomtvistelig konkurrencefordel i forbindelse med front end-tilbud. Køberen af et nyt anlæg vil da også generelt kræve, at entreprenøren leverer den første reaktorkerne og eventuelle nye reaktorkerner. Fordi Areva-koncernens front end-aktiviteter hang sammen med Areva NP, blev de automatisk anvendt til at dække denne efterspørgsel. Areva-koncernen kunne desuden forhandle mere fordelagtige betingelser for koncernens uran, eftersom sådanne forhandlinger generelt udmunder i underhåndsaftaler uden en offentlig udbudsprocedure. Endelig gør denne type kontrakter det muligt at etablere et forretningsforhold, navnlig på de vanskeligt tilgængelige markeder som Kina.

(143)

Denne konkurrencefordel kom til udtryk i Areva-koncernens kontrakter vedrørende reaktorerne i OL3, Taishan 1 og 2, […]. For så vidt angår Taishan 1 og 2, gælder det f.eks. […]. Sådanne betingelser ville man ikke have kunnet forhandle sig frem til uden fordelene ved en integreret koncern: Til sammenligning har Areva-koncernen kun kunnet opnå aftaler om, at […].

(144)

Alle Nouvel Areva NP's fremtidige salg af reaktorer giver således i lige så høj grad anledning til, at Nouvel Areva mister muligheder for at sælge front end-produkter under optimale vilkår. Ifølge de franske myndigheder vil Nouvel Areva NP have gode muligheder for at vinde projekterne […]. Nouvel Areva NP kan ligeledes gøre krav på projekterne […]. På grund af den lange cyklus på det nukleare område vil tabene af synergieffekter dog først vise sig efter udløbet af den periode, som Areva-koncernen har indgivet finansielle planer for.

(145)

De mistede synergieffekter viser sig især i begyndelsen af en reaktors livscyklus, men også i resten af dens levetid. Visse elselskaber foretrækker da også at tage imod et fælles tilbud, der omfatter køb af uran, omdannelse, berigelse og montering, især for reaktorer, der allerede planlægges afviklet (i slutningen af deres levetid).

(146)

Endelig gør decentraliseringen det vanskeligt at udvikle en integreret sektor for genvinding af uran til oparbejdning, da denne sektor kræver en høj grad af logistisk koordinering mellem leverandøren af brændselselementerne (Nouvel Areva NP) og leverandøren af oparbejdningsaktiviteterne (Nouvel Areva).

(147)

Alle disse mistede synergieffekter giver Nouvel Areva en ulempe i forhold til konkurrenterne. Hvis Areva-koncernen var forblevet integreret, ville den have været i den perfekte position til at drage nytte af det forventede opsving på markedet, navnlig på grund af det moderniserede udstyr, koncernen råder over. Der åbner sig f.eks. et betydeligt marked inden for tilbud til elselskaber om forvaltning af deres reaktorer i slutningen af deres levetid. På grund af de forventede tab af synergieffekter agter de franske myndigheder og Areva-koncernen imidlertid at […].

(148)

Omvendt vil Nouvel Arevas konkurrenter kunne udnytte de muligheder, der opstår som følge af opsplitningen af Areva-koncernen, navnlig for levering af brændsel til nye reaktorer. Nouvel Areva vil skulle konkurrere mod integrerede konkurrenter, som Rosatom, eller konkurrenter, der arbejder hen imod vertikal integration, som KHNP, Toshiba/Westinghouse eller CNNC.

(149)

Afhændelsen af Nouvel Areva NP vedrører […] Nouvel Arevas aktiviteter inden for genvinding og behandling af brugt brændsel. Salget af MOX-brændsel afhænger af tilstedeværelsen på markedet af letvandsreaktorer, som kan drives med MOX-brændselselementer. Antallet af sådanne anlæg afhænger af den indsats, som Nouvel Areva NP gør for at projektere og anvende denne teknologi fremover.

(150)

Et elselskabs beslutning om at drive en reaktor med MOX-brændsel afhænger af det pågældende selskabs kapacitet til at sikre reaktorens ydeevne og de dermed forbundne udgifter. Disse to faktorer afhænger til gengæld af kvaliteten af samarbejdet mellem udvikleren af reaktoren, udvikleren af elementerne og leverandøren af MOX-brændsel. Hidtil har dette samarbejde kunnet lade sig gøre på grund af Areva-koncernens evne til fra centralt hold at sikre balance mellem disse enheders forskellige interesser.

(151)

Nouvel Areva NP […] har således kunnet øge antallet af reaktorer, der bruger MOX-brændsel, idet […]. Hidtil har tilhørsforholdet til samme koncern gjort det muligt at indgå aftaler internt i koncernen […] og sikre balance mellem de to aktiviteters forskellige interesser. Det vil ikke være tilfældet fremover, og der må således forventes omfattende tab af synergieffekter på lang sigt.

(152)

Områderne for afvikling og logistik vil også opleve tab af synergieffekter. Afviklingsaktiviteterne hænger i høj grad sammen med aktiviteterne inden for konstruktion af reaktorerne og vedligeholdelse af den installerede base. For så vidt angår de logistiske aktiviteter, er der i dag tale om et kundeforhold til Areva NP i dobbelt forstand: transport af kontaminerede vedligeholdelsesværktøjer og transport af brændselselementer. Disse ydelser internt i koncernen risikerer enten at blive internaliseret af Nouvel Areva NP eller at blive udbudt fremover.

(153)

Markederne for afvikling og logistik er to dynamiske markeder, hvorpå Areva-koncernen […].

(154)

De franske myndigheder har indsendt aftaleprotokollen af 28. juli 2016 mellem EDF og Areva-koncernen til Kommissionen. Bilag 7 til denne protokol vedrører indgåelse af et globalt strategisk og industrielt partnerskab.

(155)

Ifølge de franske myndigheder vil dette partnerskab ikke kunne genoprette de mistede synergieffekter […].

(156)

[…] de franske myndigheder understreger, at Nouvel Areva NP og Nouvel Areva er på vej ind i et kunde/leverandør-forhold. […].

(157)

Dermed vil et strategisk partnerskab ikke kunne sikre samme grad af balance og synergieffekter som førhen internt i koncernen.

(158)

Som reaktion på Kommissionens indvendinger vedrørende dette punkt har de franske myndigheder dog givet tilsagn om, at Nouvel Areva NP under EDF's og Nouvel Arevas kontrol — i omstruktureringsperioden — ikke indgår i noget strategisk partnerskab eller andre rammeaftaler om et forretningssamarbejde, der skal give Nouvel Areva en fordel i de situationer, hvor Nouvel Areva NP ønsker at give en kunde et tilbud i fællesskab med en leverandør af nukleart brændsel på de markeder, der er defineret i betragtning 344 og 347 — levering af brændselselementer og opførelse af nye reaktorer. Dette tilsagn forhindrer ikke Nouvel Areva og Nouvel Areva NP i at udarbejde fælles tilbud, såfremt Nouvel Areva er blevet udvalgt på grundlag af kommercielle og tekniske kriterier.

(159)

De franske myndigheder minder om betydningen af partnerskaber på det nukleare område, men forpligter sig til at sikre, at Areva-koncernen (Areva SA og Nouvel Areva) og de virksomheder, der er under koncernens kontrol, i omstruktureringsperioden afholder sig fra — direkte eller indirekte — at erhverve aktieandele i virksomheder, som ikke allerede er under koncernens kontrol, bortset fra de projekter, der er afgørende for genoprettelsen af Areva-koncernens rentabilitet. Denne forpligtelse gælder ikke erhvervelser af aktieandele foretaget af Nouvel Areva og de virksomheder, som selskabet kontrollerer direkte eller indirekte, med henblik på finansiel forvaltning i) af de afviklingsfonde, som Areva-koncernen er juridisk eller lovgivningsmæssigt forpligtet til at forvalte, ii) af pensionsfonde for Areva-koncernens personale og iii) af investeringer af likvide midler. De franske myndigheder har desuden forpligtet sig til at sikre, at Areva-koncernen (Areva SA og Nouvel Areva) afholder sig fra at præsentere den støtte, som koncernen modtager, som en konkurrencefordel, når den markedsfører sine varer og tjenesteydelser.

(160)

De franske myndigheder vurderer, at Areva SA vil være i stand til at dække hele sit foreløbige finansieringsbehov.

(161)

Dels er det ikke korrekt, at Areva-koncernens gennemførelse af den fastlagte omstruktureringsplan forhindrer en fornuftig afslutning af OL3-projektet. Det er afgørende for alle de enheder, der deltager i omstruktureringen, at dette projekt lykkes: Det gælder naturligvis Areva SA, men også Nouvel Areva (med hensyn til levering af brændsel) og Nouvel Areva NP (med hensyn til denne første europæiske trykvandsreaktors demonstrationsværdi). Areva SA råder således over alle de nødvendige operationelle midler, der ikke udskilles og omgående overføres til Nouvel Areva NP, til at færdiggøre projektet, og al den tvivl, som TVO giver udtryk for desangående, er ubegrundet.

(162)

De franske myndigheder fremhæver navnlig tilstedeværelsen af […] et specifikt samarbejde mellem Areva NP og Nouvel Areva NP, som gør det muligt for Areva NP at anvende Nouvel Areva NP, hvis det bliver nødvendigt […].

(163)

Dels har de franske myndigheder vurderet Areva SA's behov korrekt og konservativt.

(164)

For så vidt angår udgifterne til afslutning af OL3-projektet, er Areva-koncernens skøn i øvrigt sammenligneligt med, eller endda mere konservativt, end TVO's skøn, med undtagelse af […], men de franske myndigheder tager afstand fra […], der ifølge dem er fuldstændigt utroværdigt. De franske myndigheder kommenterer ikke Siemens' meget overordnede skøn, der ikke tillader en detaljeret analyse.

(165)

For så vidt angår den erstatning, der kan blive resultatet af en eventuel dom i voldgiftssagen, […].

(166)

Ifølge de franske myndigheder vil det være fuldstændigt uhensigtsmæssigt og i strid med målene og ånden i bestemmelserne om bistand til omstrukturering at øge støttebeløbet for at garantere tredjeparter betaling af en eventuel erstatning, de måtte blive tildelt som led i en tvist mod støttemodtageren. For det første hører denne type risiko ikke ind under de risici, der skal tages i betragtning i forbindelse med worst case-scenariet. Rammebestemmelserne henviser reelt kun til makroøkonomiske og kommercielle faktorer. For det andet ville en sådan forhøjelse af støtten være i strid med proportionalitetsprincippet og princippet om begrænsning af støttebeløbet til det absolut nødvendige minimum. For det tredje indebærer TVO's og Siemens' argumenter reelt, at staten garanterer deres eventuelle debitors/meddebitors (solidarisk hæftelse) rentabilitet, hvilket ville udgøre statsstøtte til Siemens og TVO. Kommissionen har udtrykkeligt anerkendt, at statsgarantier vedrørende hypotetiske tvister udgør statsstøtte (21) og har allerede udelukket, at sådanne garantier er forenelige (22). For det fjerde hænger Siemens' og TVO's argumenter ikke sammen, da de ikke omfatter muligheden for et positivt udfald for konsortiet. For det femte gælder det, hvis voldgiftssagen falder ugunstigt ud, […].

(167)

For så vidt angår […]. De franske myndigheder har fremsat flere argumenter.

(168)

For så vidt angår […].

(169)

De lovgivningsmæssige problematikker med hensyn til kulstofsejgring i EDF's eksisterende anlæg er ved at blive løst. ASN har givet tilladelse til genstart af samtlige idriftsatte franske reaktorer med dampgeneratorer fremstillet i Le Creusot-anlægget (hvori der var konstateret problemer med kulstofsejgring) og otte af de 12 reaktorer med dampgeneratorer, der er fremstillet af Areva NP's japanske partner.

(170)

Der har til dato heller ikke vist sig nogen fejl i Taishans primære kredsløb. Kontrakten fastsætter under alle omstændigheder, at Areva-koncernens kontraktmæssige ansvar højst kan beløbe sig til [0-1 mia.] EUR for Taishan-projektet.

(171)

[…], ethvert søgsmål kræver indgivelse af dokumentation for en sikker skade, dvs. en reel sikkerhedsfejl i en del, som indebærer en stor risiko for nedbrud.

(172)

For så vidt angår alle de spørgsmål, hvor Areva-koncernen kan drages civilretligt til ansvar, meddelte de franske myndigheder Kommissionen, at […].

(173)

For så vidt angår Siemens' argument om, at Areva SA's bevillinger skulle gøre det muligt for virksomheden at dække et teoretisk maksimalt beløb, som dækker alle teoretisk mulige risici, understreger de franske myndigheder, at eksemplerne i Kommissionens beslutningspraksis, som Siemens' argumentation bygger på, alle stammer fra procedurer indledt i forbindelse med støtte til midlertidig omstrukturering af finansielle virksomheder under den økonomiske og finansielle krise. Siemens kan derfor ifølge de franske myndigheder ikke anvende dem analogt i denne sag. De franske myndigheder hævder desuden, at worst case-scenariet i henhold til rammebestemmelserne ikke kan tage alle teoretisk mulige risici i betragtning, men kun skal tage højde for mulige begivenheder.

(174)

Som svar på Siemens' argument om, at en underkapitalisering af Areva SA ville være i strid med princippet om rimelig fordeling af udgifterne i henhold til rammebestemmelserne, minder de franske myndigheder om, at anvendelsen af dette princip kun vedrører aktionærer og efterstillede debitorer, som ikke må beskyttes unødigt som følge af støtten.

(175)

De franske myndigheder præciserer indledningsvis, at Urenco i høj grad har bidraget til den overkapacitet, der — siden Fukushima — har været kendetegnende for markedet for berigelse af uran. Urenco fordoblede sin andel af berigelseskapaciteten på verdensplan mellem 2007 og 2015, mens Areva-koncernens andel faldt.

(176)

De franske myndigheder godtgør herefter, at statsstøtten ikke giver anledning til konkurrencefordrejning, men tværtimod bidrager til at fremme konkurrencen på lang sigt.

(177)

På markederne for logistik og afvikling indebærer Areva-koncernens forholdsvis beskedne tilstedeværelse, at støtten ikke giver anledning til konkurrencefordrejning. Tilsvarende er Areva-koncernen den eneste erhvervsdrivende på verdensplan, der driver et oparbejdningsanlæg i industriel målestok, og bevarelsen af koncernen inden for dette område kan således ikke virke konkurrencefordrejende, da konkurrencen er ikkeeksisterende.

(178)

Inden for minedrift, omdannelse og berigelse er markedsstrukturerne meget koncentrerede, og Areva-koncernen er desuden den eneste betydelige europæiske koncern inden for sektorerne for minedrift og omdannelse. Areva-koncernens udtræden fra disse sektorer vil således hæmme konkurrencen, idet de vil blive endnu mere koncentrerede.

(179)

Areva-koncernen vil desuden ikke blive unødigt styrket af statsstøtten inden for den specifikke sektor (berigelse). For det første gør de franske myndigheder opmærksom på, at Areva-koncernens kapacitet til at indgå kontrakter vedrørende berigelse ikke hænger sammen med koncernens kreditvurdering, men nærmere med andre karakteristika, såsom forsyningsprisen, den kontraktmæssige fleksibilitet, den logistiske kvalitet osv. For det andet er Areva-koncernens datterselskab inden for berigelse (la Société d'Enrichissement du Tricastin, herefter »SET«) allerede rentabelt og finansielt uafhængigt, […].[…], og denne aktivitet bidrager nærmere til genoprettelsen af den omstrukturerede Areva-koncerns rentabilitet, end den selv får gavn af støtten. For det tredje har Areva ikke været aktiv inden for handel med SWU i mindst ti år, […].

(180)

De franske myndigheder henviser til argumentationen i deres bemærkninger af 12. september 2016 og minder om, at tabet af de synergieffekter, der er forbundet med den integrerede model, ikke kun skader aktiviteterne i begyndelsen og slutningen af cyklussen, men også og mere generelt samtlige aktiviteter i reaktorens levetid. Afhændelsen af Nouvel Areva NP udgør således en tilstrækkelig foranstaltning. Af de årsager, der fremgår af disse bemærkninger, genopretter det strategiske partnerskab med EDF ikke disse synergieffekter, og den kendsgerning, at den franske stat er aktionær i de to koncerner, ændrer ikke noget i den forbindelse, eftersom der er tale om uafhængige økonomiske enheder med selvstændig beslutningsbeføjelse.

(181)

Nærmere bestemt med hensyn til de forskellige foranstaltninger, som Urenco foreslår, gør de franske myndigheder følgende gældende:

(182)

Kommissionen skal vurdere, om den statsstøtte, der er genstand for denne procedure, eventuelt udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(183)

I henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF »er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(184)

På grundlag af denne bestemmelse finder Kommissionen, at betegnelsen af en offentlig foranstaltning som statsstøtte forudsætter, at følgende kumulative betingelser er opfyldt: i) støtten skal være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler, ii) den skal give modtageren en økonomisk fordel, iii) der skal være tale om en selektiv fordel, og iv) den pågældende støtteforanstaltning skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(185)

Selv om der er tale om to tilsyneladende særskilte indgreb, mener Kommissionen, at statens bidrag til kapitaltilførslen til henholdsvis Areva SA og Nouvel Areva skal betragtes som én støtteforanstaltning til fordel for Areva-koncernen. Det fremgår da også af analysen af Areva-koncernens vanskeligheder og gæld, at koncernen som helhed har brug for kapital. Den efterfølgende fordeling af den overordnede kapitaltilførsel mellem Areva SA og Nouvel Areva er blot en fremgangsmåde til gennemførelse af kapitaltilførslen til Areva-koncernen.

(186)

Bidraget kan tilskrives staten, og støtten ydes med statsmidler. De to kapitaltilførsler ydes da også direkte af staten i form af statsmidler.

(187)

Bidraget giver Areva-koncernen en økonomisk fordel. Dels forbedrer investeringen Areva-koncernens situation i den forstand, at koncernen får mulighed for at indfri en betydelig del af sin gæld. Dels ville Areva-koncernen ikke have kunnet opnå en sådan kapital under normale markedsvilkår, eftersom ingen privat investor under disse vilkår ville have bidraget til en kapitaltilførsel til Areva-koncernen i lyset af koncernens dårlige finansielle situation. De to tredjepartsinvestorer MHI og JNFL bidrager i øvrigt ikke til kapitaltilførslen til Areva-koncernen på samme vilkår som den franske stat, eftersom deres investering kun vedrører en af de to enheder under den omstrukturerede Areva-koncern (Nouvel Areva) og et beløb, som gør dem til […] minoritetsaktionærer.

(188)

Den fordel, som Areva-koncernen dermed opnår, er selektiv. Statens bidrag til kapitaltilførslerne er da også en ad hoc-foranstaltning, som udelukkende har Areva-koncernen som modtager og skal dækkes koncernens finansieringsbehov i forbindelse med omstruktureringen.

(189)

Endelig er den fordel, som Areva-koncernen opnår ved statens bidrag til de to kapitaltilførsler, af en sådan karakter, at den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. De forskellige markeder, hvorpå Areva-koncernen er aktiv, er kendetegnet ved betydelig samhandel mellem medlemsstaterne. I denne henseende har Kommissionen allerede haft mulighed for at konstatere, at de nukleare markeder mindst har europæisk udstrækning (23). Den fordel, der tilfalder Areva-koncernen, giver desuden koncernen supplerende finansielle midler, der gør det muligt for den at forblive aktiv på markedet. Foranstaltningen kan derfor fordreje konkurrencevilkårene.

(190)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den franske stats bidrag til kapitaltilførslerne til henholdsvis Areva SA og Nouvel Areva udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF til fordel for Areva-koncernen for et samlet beløb på 4,5 mia. EUR.

(191)

I sin åbningsafgørelse konstaterede Kommissionen, at de forskellige afhændelser, som Areva-koncernen havde planlagt, kunne udgøre statsstøtte, såfremt de ikke skete til markedspris. Der ville i givet fald enten være tale om støtte til køberen, hvis salgsprisen blev vurderet som værende for lav, eller om støtte til sælgeren (Areva-koncernen), hvis salgsprisen blev vurderet som værende for høj — idet støtten til sælgeren kun ville være relevant, hvis der var tale om afhændelse til en anden offentlig enhed, og såfremt kriterierne om statsstøtte og støtte ydet med statsmidler var opfyldt. Kommissionen minder om, at afhændelser, der omfatter et element af støtte til sælgeren (Areva-koncernen), i henhold til punkt 63 i rammebestemmelserne ikke må medregnes i forbindelse med beregningen af egetbidraget.

(192)

For så vidt angår afhændelserne til private tredjeparter (Canberra, Elta, Adwen), anerkender Kommissionen, at scenariet, hvor Areva-koncernen yder støtte til dennes købere i form af en unødigt lav pris, er usandsynligt, eftersom Areva-koncernen har en stærk interesse i at maksimere indtægterne fra afhændelserne. De pågældende afhændelser foregår desuden gennem konkurrenceprocesser, der sandsynligvis vil maksimere den pris, som Areva-koncernen kan opnå.

(193)

For så vidt angår afhændelsen af Nouvel Areva NP og Areva TA, kan det til gengæld ikke på forhånd udelukkes, at EDF eller det offentlige konsortium, der købte Areva TA, afgav et tilbud til en unødigt høj pris for at begunstige Areva-koncernen. Kommissionen kan dog — med den begrundelse, der er beskrevet nedenfor i punkt 5.1.2.1 og 5.1.2.2 — konkludere, at afhændelserne sker til markedspris, hvilket udelukker tilstedeværelsen af en økonomisk fordel i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(194)

Afhændelsen til EDF af en majoritetsaktiepost i Nouvel Areva NP har ikke været genstand for et åbent, gennemsigtigt og ubetinget udbud. Salg i form af underhåndsaftaler af kontrollerende aktieposter er dog almindelig markedspraksis. For så vidt angår Nouvel Areva NP, skal der også tages højde for selskabets aktivitetsområde og forbindelser til driften af atomkraftanlæg, hvor salg af kontrollerende aktieposter ved offentlige udbudsprocedurer ikke er almindelig markedspraksis. Parterne i transaktionen har i øvrigt, inden de indvilger i at sælge aktieposten, adgang til uafhængige eksperter med henblik på hver især at fastsætte salgsprisen. Selv om den reelle salgspris i sidste ende er resultatet af en forhandling mellem en sælger og en køber, som munder ud i en aftale, er anvendelsen af sådanne eksperter i forbindelse med forhandlingerne, inden der indgås en aftale om prisen, imidlertid også almindelig markedspraksis, som en rationel privat investor ville gøre brug af (24).

(195)

For så vidt angår indholdet af ekspertvurderingen, afgav EDF's finansielle rådgiver, banken BNP Paribas, efter en vurdering af aktieandelens værdi baseret på en tilgang med flere kriterier, følgende udtalelse den 24. juli 2015: »Ud fra oplysninger om og aspekter af førnævnte transaktion kan det konstateres, at prisen på 2,7 mia. EUR for en andel på 100 % af Areva NP's kapital, som foreslået af EDF i forbindelse med transaktionen, ifølge vores overbevisning rent finansielt er fornuftig for EDF.« EDF gjorde herefter brug af banken Société Générales tjenester med henblik på indledning af den forudgående revision. De franske myndigheder indsendte en detaljeret præsentation af resultaterne af denne revision, dateret januar 2016, til Kommissionen, hvori Société Générale validerede værdiansættelsen, som var genforhandlet mellem parterne, på 2,5 mia. EUR for 100 % af egenkapitalen.

(196)

Société Générales værdiansættelse er meget detaljeret (127 siders analyser) og bygger på DCF-metoden, som er almindeligt anerkendt på det finansielle område.

(197)

For det første omarbejdede Société Générale i samråd med EDF de forretningsplaner, som Areva-koncernen havde udarbejdet for hvert af de fem aktivitetsområder, der lå inden for Nouvel Areva NP's målområde: installeret base, brændselselementer, produktion, store projekter mv. (supportfunktioner, risici osv.). Disse forretningsplaner løber frem til 2023. Justeringerne vedrører adskillige hypoteser i forbindelse med et stort antal af Nouvel Areva NP's projekter. […] (25).

(198)

Ud fra disse forretningsplaner beregnes virksomhedsværdien for hvert aktivitetsområde ved hjælp af DCF-metoden. I denne henseende anvender Société Générale vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (herefter »WACC«), som er forskellige for de enkelte aktivitetsområder, afhængigt af den risiko, der er forbundet med de enkelte aktiviteter. Disse WACC beregnes ved hjælp af en forholdsvis grundig evalueringsmodel for finansielle aktiver (MEDAF: Modèle d'Evaluation des Actifs Financiers): For hvert aktivitetsområde beregnes WACC således for hvert land, hvori virksomheden er aktiv. Derefter beregnes de vægtede WACC ud fra disse forskellige geografiske WACC. De risikofri renter er hentet fra flere anerkendte kilder (SG Research, Bloomberg, Associés en finance), risikopræmierne for landene er baseret på Professor Damodarans arbejde (universitetet NYU Stern), og omkostningen ved gælden er baseret på risikopræmien for tilsvarende erhvervsobligationer. Disse tilsvarende virksomheder, som er udvalgt af Société Générale på grundlag af forskellige kriterier for hvert enkelt aktivitetsområde, fungerer også som beta for de enkelte aktiviteter. Stikprøven af sammenlignelige virksomheder består af syv børsnoterede selskaber inden for aktivitetsområdet brændsel, fem inden for den installerede base, seks inden for for produktion og seks inden for store projekter. De således opnåede betaværdier understøttes af sammenligningen med betaforudsigelser fremkommet ved Barra-modellen (flere faktorer).

(199)

Analysen, som bygger på DCF-metoden, af de enkelte aktivitetsområders værdi, omfatter desuden en terminalværdi efter 2023. Terminalværdien er beregnet ved hjælp af Gordon Shapiro-metoden, idet der er anvendt et normativt flow, der betragtes som repræsentativt for aktivitetens kapacitet til generering af likviditet. Der blev anvendt en hypotese om en uendelig stigningstakt på nul for alle aktivitetsområder.

(200)

Der blev foretaget følsomhedsanalyser af disse virksomhedsværdier ved ændring af parametre som WACC og EBITDA-margen. De enkelte aktivitetsområders nettogæld blev derefter trukket fra disse virksomhedsværdier med henblik på at beregne egenkapitalens værdi. Summen af disse forskellige beløb for de enkelte aktivitetsområder er den samlede værdi af Nouvel Areva NP's egenkapital. Société Générale vurderede, at der ud fra denne værdiansættelse kunne udledes et EBITDA-multiplum på […]. Dette EBITDA-multiplum er fornuftigt, eftersom det er lavere end gennemsnittene og medianværdierne for EBITDA-multipler konstateret for tilsvarende transaktioner — idet Société Générale anvendte en stikprøve bestående af 19 transaktioner, som var repræsentative for Nouvel Areva NP's forskellige aktivitetsområder.

(201)

Værdien af de forskellige anvendte parametre i DCF-metoden — og metoden med implicit EBITDA-multiplum — understøttes desuden af sammenligningen med gennemsnits- og medianværdierne fra undersøgelsen af tilsvarende virksomheder som omhandlet i betragtning 198.

(202)

I lyset af ovenstående bekræfter Kommissionen den konklusion, som den allerede drog i åbningsafgørelsen, at den værdiansættelse, som EDF og dennes rådgivere foretog, er baseret på objektive, verificerbare og pålidelige tilgængelige data, som afspejler den økonomiske situation på det tidspunkt, hvor der blev truffet afgørelse om at foretage transaktionen. Ingen interesseret tredjepart har anfægtet denne konklusion i forbindelse med undersøgelsen. De nye oplysninger, der er kommet frem siden værdiansættelsen, f.eks. stiftelsen af et datterselskab og opdagelsen af risici i forbindelse med komponentkontrakterne, påvirker ikke værdiansættelsens resultat, eftersom EDF har sørget for helt at sikre sig mod sådanne risici med den fremgangsmåde, der er beskrevet i betragtning 30.

(203)

På grundlag af denne værdiansættelse til 2,5 mia. EUR for 100 % af egenkapitalen dokumenterede Société Générale, at EDF kunne gøre sig håb om en investering til en intern forrentning (herefter »intern forrentning«) på [0-20] % i det centrale scenarie. Dette centrale scenarie forudsætter output (for beregningen af terminalværdien) […], og en output-multiplikator, som er lig med input-multiplikatoren, dvs. […] × EBITDA.

(204)

Denne interne forrentning skal sammenlignes med omkostningen ved egenkapitalen, vægtet ud fra Nouvel Areva NP's forskellige aktivitetsområder. I denne sag giver Société Générales beregninger, som er baseret på de objektive kriterier, der er opstillet i betragtning 198, følgende indikationer for de enkelte aktivitetsområder: [0-10] % for brændsel, [0-10] % for den installerede base, [0-20] % for store projekter, [0-10] % for produktion. Disse skøn er fornuftige, idet de er baseret på alment anerkendte kilder og metoder, som svarer til dem, som Kommissionen selv har anvendt i andre sager, i givet fald med støtte fra Retten (26). Ved at vægte disse skøn ud fra de enkelte aktivitetsområders andel i Nouvel Areva NP's omsætning opnås en vægtet gennemsnitlig omkostning ved egenkapitalen på [0-10] %. Den interne forrentning, som EDF kan gøre sig håb om, af investeringen i Nouvel Areva NP er således højere end omkostningerne ved egenkapitalen i den pågældende sektor, herunder i et antal negative scenarier, der er taget i betragtning i forbindelse med følsomhedsanalyser (pr. år og output-multiplikator) foretaget af Société Générale.

(205)

I lyset af disse objektive oplysninger konkluderer Kommissionen, at afhændelsen af Nouvel Areva NP iværksættes på normale markedsvilkår, som ikke giver hverken køberen (EDF) eller sælgeren (Areva-koncernen) nogen økonomisk fordel, og udelukker dermed, at der er tale om statsstøtte.

(206)

De franske myndigheder har præciseret fremgangsmåden for afhændelsen af Areva TA og givet oplysninger, der begrunder prisen på [0-2 mia.] EUR for 100 % af egenkapitalen. Disse oplysninger var sammenfattet i en undersøgelse fra den finansielle konsulent […] af 6. december 2016.

(207)

I forbindelse med sin forudgående revision udarbejdede konsortiet af købere sin egen forretningsplan for Areva TA med udgangspunkt i sælgerens vision og ved at justere hypoteserne for udarbejdelsen af planen ud fra sit bedste kendskab.

(208)

Kommissionen har gennemgået de i værdiansættelsen anvendte beregninger og hypoteser og mener, at værdiansættelsen er foretaget i overensstemmelse med en rationel privat investors kvalitetskrav. Den bygger på objektive, verificerbare og pålidelige data, der afspejler den økonomiske situation på det tidspunkt, hvor der blev truffet afgørelse om at foretage transaktionen.

(209)

I lyset af disse objektive oplysninger mener Kommissionen, at afhændelsen af Areva TA iværksættes på normale markedsvilkår, som ikke giver hverken køberen eller sælgeren (Areva-koncernen) nogen økonomisk fordel, og udelukker dermed, at der er tale om statsstøtte.

(210)

Statens bidrag til kapitaltilførslerne til Areva SA og Nouvel Areva udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, som Frankrig påtænker at yde til en virksomhed, Areva-koncernen, som er aktiv inden for områder, der er omfattet af Euratomtraktaten.

(211)

Euratomtraktaten opretter Det Europæiske Atomenergifællesskab og indeholder bestemmelser om de nødvendige instrumenter og ansvaret for at nå målsætningerne om f.eks. nuklear sikkerhed, energiuafhængighed, mangfoldighed og energiforsyningssikkerhed (27).

(212)

Som anerkendt af Kommissionen i tidligere afgørelser (28) er fremme af en effektiv sektor for atomkraft et vigtigt mål i Euratomtraktaten og dermed for EU. Som det fremgår af præamblen til Euratomtraktaten, er Kommissionen som institution i Det Europæiske Atomenergifællesskab forpligtet til at skabe »betingelserne for udviklingen af en stærk kerneenergiindustri, der vil kunne stille store mængder energi til rådighed«. Denne forpligtelse skal tages i betragtning, når Kommissionen udøver sine skønsbeføjelser til at tillade en statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og artikel 108, stk. 2, i TEUF.

(213)

TEUF definerer de betingelser, under hvilke støtte kan erklæres forenelig med det indre marked. I henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan Kommissionen give tilladelse til støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Ud fra den pågældende foranstaltnings art beslutter Kommissionen, om den er i overensstemmelse med bestemmelserne om omstruktureringsstøtte i rammebestemmelserne, med udgangspunkt i de tvivlsspørgsmål, som Kommissionen gav udtryk for i åbningsafgørelsen, og Frankrigs og de interesserede tredjeparters bemærkninger.

(214)

Ved udgangen af 2014, dvs. i begyndelsen af perioden for omstruktureringen af Areva-koncernen, havde koncernen en negativ egenkapital på -244 mio. EUR. Der er registreret nye tab siden, og situationen for Areva-koncernens egenkapital forværrede sig således yderligere i 2015. Pr. 31. december 2015 beløb Areva-koncernens egenkapital sig til — 2,3 mia. EUR.

(215)

Eftersom der er tale om negativ egenkapital, er kriterierne i rammebestemmelsernes punkt 20, litra a), opfyldt. Areva-koncernen skal således betragtes som en kriseramt virksomhed, hvilket gør den berettiget til omstruktureringsstøtte.

(216)

Euratomtraktaten indeholder som mål af fælles interesse nuklear sikkerhed, energiuafhængighed, mangfoldighed og energiforsyningssikkerhed. I artikel 2, litra d), i Euratomtraktaten fastsættes det navnlig, at Fællesskabet skal sørge for regelmæssig og ligelig forsyning med malme og nukleart brændsel til alle brugere i Fællesskabet. Ved at forhindre Areva-koncernens udtræden af markedet bidrager den undersøgte støtte til at nå disse forskellige mål.

(217)

Støtten sikrer, at Areva-koncernen, som er en vigtig aktør i den europæiske atomkraftsektor, kan overleve. Areva-koncernen er den største europæiske aktør på markedet for udvinding af uran og den eneste på markederne for henholdsvis omdannelse af uran, genvinding af brændsel og produktion af MOX-brændsel. Koncernen har de nødvendige kompetencer til drift, under de bedst mulige sikkerhedsmæssige forhold, af en række »væsentlige anlæg, som er nødvendige for kerneenergiens udvikling i Fællesskabet« i henhold til artikel 2. Det drejer sig f.eks. om anlæg som Comurhex II, la Hague og Melox. Endelig er Areva-koncernen en væsentlig europæisk aktør i produktionen af nukleart brændsel til forskningsreaktorer og mål for bestråling med henblik på produktion af radioisotoper til medicinske formål.

(218)

Koncernens udtræden ville således have omgående konsekvenser for den nukleare sikkerhed, energiuafhængigheden, mangfoldigheden og energiforsyningssikkerheden i EU.

(219)

Rammebestemmelserne fastsætter også de betingelser, under hvilke omstruktureringsstøtte bidrager til et mål af fælles interesse. Det er tilfældet, hvis støtten har til formål at undgå sociale problemer eller rette op på markedssvigt, som ville opstå som følge af virksomhedens udtræden af markedet og ophøret af dens aktiviteter.

(220)

Blandt de markedssvigt, der fremgår af rammebestemmelsernes punkt 44, finder følgende anvendelse i denne sag — afhængigt af de relevante markeder: i) risiko for afbrydelse af en vigtig tjeneste, der er vanskelig at genetablere, og som vanskeligt ville kunne overtages af en eventuel konkurrent, ii) de negative virkninger, hvis en virksomhed med en vigtig systemisk rolle for en bestemt region eller sektor udtræder af markedet, og iii) uopretteligt tab af vigtig teknisk viden eller ekspertise. Den måde, hvorpå støtten bidrager til at forhindre disse risici eller skadelige konsekvenser, undersøges nedenfor i betragtning 223-226.

(221)

Kommissionen bør i øvrigt undersøge andre scenarier end en fuldstændig udtræden af markedet, f.eks. fortsættelse af visse aktiviteter efter afvikling uden statsstøtte. Kommissionen bør sikre, at mål af fælles interesse ikke kan nås på samme måde i disse kontrafaktiske scenarier uden støtte. En sådan analyse foretages i denne afgørelses punkt 5.2.4.

(222)

For så vidt angår de konsekvenser, som Areva-koncernens udtræden af de pågældende markeder ville have, konstaterer Kommissionen følgende.

(223)

For så vidt angår minedrift, gælder det, at fordi Areva-koncernen er den største europæiske erhvervsdrivende i sektoren, ville dens udtræden af markedet betyde, at Europas forsyning af uran overvejende ville afhænge af aktører uden for EU, herunder russiske (Rosatom) og kasakhiske (KAP) operatører, der har en markedsandel på omkring [30-50] % (29). Ingen europæiske eller endog vestlige (f.eks. det canadiske selskab Cameco) aktører ser ud til at kunne øge deres minekapacitet i et omfang, der er i overensstemmelse med målet om at sikre mangfoldighed og forsyningssikkerhed i EU. Areva-koncernens udtræden ville også på sigt kunne indebære prisstigninger for uran som følge af koncentrationen på markedet. Areva-koncernen spiller således en vigtig systemisk rolle for den europæiske forsyning af uran.

(224)

For så vidt angår omdannelsesaktiviteterne, er Areva-koncernen den sidste europæiske aktør på markedet. Koncernens udtræden af markedet ville få alvorlige negative konsekvenser. For det første ville en sådan udtræden sætte EU's energiuafhængighed over styr, eftersom omdannelse af uran er en uundværlig del af den nukleare kæde. Endelig ville den begrænse konkurrencen på dette marked, der allerede er meget koncentreret, hvilket ville kunne medføre højere udgifter for europæiske elselskaber og dermed i sidste ende for de europæiske forbrugere. Areva-koncernen spiller således en vigtig systemisk rolle for de europæiske aktiviteter inden for brændselscyklussen, og koncernens udtræden af markedet ville indebære en risiko for afbrydelse af en vigtig tjeneste.

(225)

For så vidt angår berigelsesaktiviteterne, er Areva-koncernen og Urenco-konsortiet de to eneste europæiske aktører. Den eneste anden aktør, der reelt er til stede på det europæiske marked, er det russiske selskab Tenex (Rosatom-koncernen). Hvis Areva-koncernen trådte ud af markedet, ville det påvirke strukturen på markedet, som i givet fald ville være kendetegnet ved et europæisk oligopol, hvilket sandsynligvis ville føre til prisstigninger. Areva-koncernen spiller således igen, i forbindelse med sine berigelsesaktiviteter, en vigtig systemisk rolle.

(226)

For så vidt angår genvinding og behandling af brugt brændsel, er Areva-koncernen i dag den eneste aktør i industriel målestok inden for teknologien for genvinding af brugt brændsel og omdannelse heraf til MOX-brændsel til letvandsreaktorer. Ved hjælp af disse processer leverer Areva-koncernen således genvundet brændsel, som tegner sig for [0-25] % af den franske elproduktion. Frankrig har i øvrigt valgt at give Areva-koncernen ansvaret for den industrielle genvinding. Koncernen er således en vigtig aktør i politikken for håndtering af brugt brændsel i Frankrig og i EU generelt. Areva-koncernens udtræden af markedet ville derfor i høj grad være til hinder for et velfungerende marked i EU, idet det ville give anledning til et uopretteligt tab af teknisk viden og vigtig knowhow og til afbrydelse af en vigtig tjeneste, som vanskeligt ville kunne overtages af en eventuel konkurrent.

(227)

Kommissionen konkluderer, at den af de franske myndigheder anmeldte omstruktureringsstøtte, ved at forhindre Areva-koncernens udtræden og ophøret af dennes aktiviteter inden for brændselscyklussen, gør muligt at afhjælpe markedssvigt, der ville opstå som følge af et sådant ophør.

(228)

For at omstruktureringsstøtten bidrager effektivt til førnævnte mål af fælles interesse, skal det dokumenteres, at den planlagte omstrukturering kan genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. Kommissionen udtrykte imidlertid i åbningsafgørelsen tvivl om, hvorvidt visse af hypoteserne i planen for genoprettelsen af Areva-koncernens langsigtede rentabilitet var realistiske.

(229)

Analysen af genoprettelsen af Areva-koncernens rentabilitet skal omfatte den omstrukturerede Areva-koncern, der fremover vil bestå af to enheder: i) Nouvel Areva og ii) Areva SA. Disse to enheder vil varetage særskilte aktiviteter og vil være adskilt i regnskabsmæssig forstand. Ved vurderingen af genoprettelsen af Areva-koncernens rentabilitet kan de to virksomheders forretningsplaner således analyseres særskilt.

(230)

De franske myndigheder har indsendt Nouvel Arevas forretningsplan i et basisscenarie og et worst case-scenarie til Kommissionen. De finansielle beregninger for disse scenarier fremgår af tabel 1 og tabel 2 nedenfor.

Tabel 1

Finansiel plan for Nouvel Areva (basisscenarie)

Tabel 2

Finansiel plan for Nouvel Areva (worst case-scenarie)