2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/1

Meddelelse om datoen for ikrafttrædelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om adgang for fiskerfartøjer, der fører Seychellernes flag, til Mayottes farvande og marine biologiske ressourcer, som er under Den Europæiske Unions jurisdiktion

Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne undertegnede den 20. maj 2014 i Bruxelles en aftale om adgang for fiskerfartøjer, der fører Seychellernes flag, til Mayottes farvande og marine biologiske ressourcer, som er under Den Europæiske Unions jurisdiktion.

Den Europæiske Union meddelte den 10. februar 2015, at den havde afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for aftalens ikrafttrædelse. Republikken Seychellerne gav meddelelse den 18. maj 2017.

Aftalen trådte derfor i kraft den 18. maj 2017 i overensstemmelse med dens artikel 19.

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/2

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/938

af 23. september 2013

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kviksølv og kviksølvforbindelser er meget giftige for menneskers, dyrs og planters sundhed. I Unionen er kviksølv og kviksølvforbindelser omfattet af regler for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

(2)

De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP) styrelsesråd anmodede i 2009 UNEP's eksekutivdirektør om at nedsætte en mellemstatslig forhandlingskomité med mandat til at udarbejde et globalt juridisk bindende instrument om kviksølv, som skulle afslutte sit arbejde inden styrelsesrådets 27. møde i 2013.

(3)

Rådet bemyndigede i december 2010 Kommissionen til på Unionens vegne og i overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne i addendummet til denne bemyndigelse at deltage for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, og som Unionen har vedtaget regler om, i forhandlingerne om et globalt juridisk bindende instrument om kviksølv.

(4)	Forhandlingerne blev afsluttet med succes på den mellemstatslige forhandlingskomités 5. møde den 13.-18. januar 2013 i Genève.

(5)	Unionen spillede en afgørende rolle under forhandlingerne og bidrog aktivt til det endelige resultat inden for rammerne af de forhandlingsdirektiver, Kommissionen havde fået.

(6)	Rådet så på sin 3233. samling den 21. marts 2013 med tilfredshed på resultatet af forhandlingerne.

(7)	Det globale juridisk bindende instrument om kviksølv åbnes for undertegnelse som Minamatakonventionen om kviksølv på en diplomatkonference, der finder sted fra den 7.-11. oktober 2013 i Kumamoto i Japan.

(8)	Minamatakonventionen om kviksølv bør derfor undertegnes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af Minamatakonventionen om kviksølv bemyndiges med forbehold af indgåelse af konventionen (1).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne konventionen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2013.

På Rådets vegne

V. JUKNA

Formand

(1) Teksten til konventionen vil blive offentliggjort sammen med afgørelsen om dens indgåelse.

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/4

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/939

af 11. maj 2017

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2017/938 af 23. september 2013 (2) blev Minamatakonventionen om kviksølv (»konventionen«) den 10. oktober 2013 undertegnet på Den Europæiske Unions vegne med forbehold af senere indgåelse.

(2)

Konventionen blev vedtaget den 10. oktober 2013 i Kumamoto. Konventionen udgør en ramme for kontrol med og begrænsning af anvendelsen af kviksølv og af de menneskeskabte udledninger og emissioner af kviksølv og kviksølvforbindelser til luft, vand og jord med henblik på at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

(3)	Kviksølv er et stof, der er kendetegnet ved sin grænseoverskridende natur. Der er følgelig behov for global handling for at sikre, at mennesker og miljø i Unionen beskyttes som et supplement til Unionens egne foranstaltninger.

(4)	Det syvende miljøhandlingsprogram (3) fastsætter et ugiftigt miljø som langsigtet mål og slår fast, at der i den forbindelse er brug for tiltag, der sikrer en minimering af de signifikante skadelige virkninger af kemikalier for menneskers sundhed og miljøet inden 2020.

(5)	Fællesskabsstrategien for kviksølv fra 2005, som blev revideret i 2010, sigter mod at reducere kviksølvemissioner, stoppe kviksølvforsyningerne og kviksølvefterspørgslen og beskytte mod kviksølveksponering samt fremme internationale tiltag på området.

(6)

Rådet bekræfter sin tilslutning, således som det blev udtrykt i dets konklusioner af 14. marts 2011, til det overordnede mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod frigivelse af kviksølv og kviksølvforbindelser ved at mindske og om muligt i sidste instans fjerne globale menneskeskabte udledninger af kviksølv til luft, vand og jord. Konventionen bidrager til at nå disse mål.

(7)	I overensstemmelse med konventionens artikel 30, stk. 3, bør Unionen i sit godkendelsesinstrument angive omfanget af dens kompetence på de områder, der omfattes af konventionen.

(8)	Konventionen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Minamatakonventionen om kviksølv godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne.

Den kompetenceerklæring, der kræves efter konventionens artikel 30, stk. 3, godkendes herved også.

Teksten til konventionen og kompetenceerklæringen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at foranstalte den deponering af det godkendelsesinstrument, som er omhandlet i konventionens artikel 30, stk. 1, sammen med kompetenceerklæringen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2017.

På Rådets vegne

R. GALDES

Formand

(1) Godkendelse givet 27.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) Rådets afgørelse (EU) 2017/938. af 23. september 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv (se side 2 i denne EUT).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

OVERSÆTTELSE

BILAG

MINAMATAKONVENTIONEN OM KVIKSØLV

Parterne i denne konvention —

som erkender, at kviksølv er et kemisk stof med en global dimension på grund af dets spredning gennem luften over store afstande, dets persistens i miljøet, når det er introduceret af mennesker, dets evne til bioakkumulering i økosystemer og dets betydelige negative konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet

som erindrer om beslutning 25/5 af 20. februar 2009 truffet af Styrelsesrådet for De Forenede Nationers Miljøprogram med henblik på at indlede en international indsats for at håndtere kviksølv på en efficient, effektiv og kohærent måde

som erindrer om afsnit 221 i slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling, »The future we want«, hvor der opfordredes til at afslutte forhandlingerne om et globalt retligt bindende instrument vedrørende kviksølv for at begrænse risiciene for menneskers sundhed og miljøet

som erindrer om FN-konferencen om bæredygtig udviklings bekræftelse af principperne i Rio-erklæringen om miljø og udvikling, herunder bl.a. fælles men differentierede forpligtelser, og om anerkendelse af staters respektive omstændigheder og formåen samt behovet for en global indsats

som er bevidst om de sundhedsproblemer, specielt i udviklingslande, som lokal eksponering for kviksølv kan medføre for sårbare populationer, herunder navnlig kvinder og børn, og gennem dem, for kommende generationer

som er opmærksom på den særlige sårbarhed af arktiske økosystemer og oprindelige samfund på grund af biomagnifikationen af kviksølv og forureningen af traditionelle fødevarekilder og bekymret for oprindelige samfund mere generelt for så vidt angår virkningerne af kviksølv

som anerkender de hårde lektioner fra Minamatasygdommen, herunder navnlig de alvorlige sundheds- og miljøpåvirkninger fra kviksølvforureningen, og behovet for at sikre en korrekt håndtering af kviksølv, så denne art begivenheder ikke gentages i fremtiden

som understreger vigtigheden af finansiel, teknisk, teknologisk og kapacitetsopbyggende støtte, navnlig til udviklingslande og lande med overgangsøkonomier, for at styrke de enkelte landes kapacitet til at håndtere kviksølv og fremme en effektiv gennemførelse af konventionen

som også anerkender Verdenssundhedsorganisationens aktiviteter i forbindelse med beskyttelsen af menneskers sundhed mod kviksølv og den rolle, som relevante multilaterale miljøaftaler spiller, herunder navnlig Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og dettes bortskaffelse og Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel

som anerkender, at denne konvention og andre internationale aftaler på handels- og miljøområdet gensidigt understøtter hinanden

som understreger, at intet i denne konvention har til formål at berøre en parts rettigheder og forpligtelser i henhold til eksisterende internationale aftaler

som bekræfter, at den foregående betragtning ikke har til formål at skabe et hierarki mellem denne konvention og andre internationale instrumenter

som bemærker, at intet i denne konvention forhindrer en part i at træffe yderligere nationale foranstaltninger, som er i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser, i et forsøg på at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod eksponering for kviksølv i henhold til den pågældende parts andre forpligtelser under gældende international lovgivning —

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Mål

Målet med denne konvention er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte udledninger og udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a)	»småguldminedrift og forarbejdning«: guldminedrift, som udføres af enkeltpersoner eller små virksomheder med begrænset investeringskapital og begrænset produktion

»bedste tilgængelige teknikker«: de teknikker, der er mest effektive, når det gælder at forebygge, og hvis dette ikke er praktisk muligt, at mindske udledninger og udslip af kviksølv til luft, vand og jord samt virkningen af sådanne udledninger og udslip for miljøet som helhed, under hensyntagen til økonomiske og tekniske overvejelser for en given part eller et givet anlæg inden for den pågældende parts territorium. I denne sammenhæng gælder følgende:

»bedste« er den mest effektive teknik til at opnå et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed

»tilgængelige« teknikker er — i forbindelse med en given part og et givet anlæg på den pågældende parts territorium — de teknikker udviklet i en størrelsesorden, der gør dem økonomisk og teknisk anvendelige i en relevant industrisektor, under hensyntagen til omkostninger og fordele, uanset om disse teknikker anvendes eller er udviklet inden for den pågældende parts territorium eller ej, forudsat at de er tilgængelige for anlægsoperatøren som fastlagt af den pågældende part og

»teknikker« er både den anvendte teknologi, driftspraksis og den måde, hvorpå anlæg projekteres, konstrueres, vedligeholdes, drives og lukkes ned

c)	»bedste miljøpraksis«: anvendelse af den bedst egnede kombination af miljøbeskyttelsesstrategier og -foranstaltninger

d)	»kviksølv«: frit kviksølv (Hg(0), CAS No. 7439-97-6)

e)	»kviksølvforbindelse«: ethvert stof bestående af kviksølvatomer og et eller flere atomer af andre kemiske stoffer, som kun kan adskilles i forskellige komponenter ved hjælp af kemiske reaktioner

f)	»produkt tilsat kviksølv«: et produkt eller en produktkomponent, som indeholder kviksølv eller en kviksølvforbindelse, som bevidst er tilsat

g)	»part«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, der har givet sit samtykke til at være bundet af denne konvention, og for hvilken konventionen er trådt i kraft

h)	»tilstedeværende og stemmeafgivende parter«: parter, der er til stede ved et partsmøde og afgiver stemme for eller imod

i)	»primær kviksølvudvinding«: minedrift, hvor det materiale, der hovedsageligt søges udvundet, er kviksølv

»regional organisation for økonomisk integration«: en organisation oprettet af suveræne stater i et givet geografisk område, som af dens medlemsstater har fået tildelt kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og som, efter organisationens interne procedurer, er behørigt bemyndiget til at undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne konventionen, og

k)	»tilladt anvendelse« alle en parts anvendelser af kviksølv eller kviksølvforbindelser i overensstemmelse med denne konvention, herunder også, men ikke kun, anvendelser i overensstemmelse med artikel 3, 4, 5, 6 og 7.

Artikel 3

Forsyningskilder og handel med kviksølv

1. Ved anvendelse af denne artikel gælder følgende:

a)	henvisninger til »kviksølv« omfatter blandinger af kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, med en kviksølvkoncentration på mindst 95 vægtprocent og

b)	»kviksølvforbindelser«: kviksølv(I)chlorid (også kaldet kalomel), kviksølv(II)oxid, kviksølv(II)sulfat, kviksølv(II)nitrat, cinnobermalm og kviksølvsulfid.

2. Bestemmelserne i denne artikel anvendes ikke på:

a)	mængder af kviksølv eller kviksølvforbindelser i en størrelsesorden til brug i laboratorieforsøg eller som referencestandard eller

b)	naturligt forekommende spormængder af kviksølv eller kviksølvforbindelser, der findes i produkter som ikkekviksølvmetaller, malme eller mineralprodukter, herunder kul, eller produkter afledt af sådanne materialer, og utilsigtede spormængder i kemiske produkter eller

c)	produkter tilsat kviksølv.

3. Ingen part må tillade primær kviksølvudvinding, som ikke fandt sted på dens territorium på det tidspunkt, hvor konventionen trådte i kraft for parten.

4. En part må kun tillade primær kviksølvudvinding, som fandt sted på dens territorium på det tidspunkt, hvor konventionen trådte i kraft for parten, i en periode på op til femten år efter dette tidspunkt. I løbet af denne periode må kviksølv fra sådan udvinding kun anvendes til fremstilling af produkter tilsat kviksølv i overensstemmelse med artikel 4, i fremstillingsprocesser i overensstemmelse med artikel 5, eller bortskaffes i overensstemmelse med artikel 11, under anvendelse af operationer, som ikke fører til genvinding, genanvendelse, regenerering, direkte genbrug eller alternative anvendelser.

5. Hver part:

a)	bestræber sig på at identificere enkeltbeholdninger af kviksølv eller kviksølvforbindelser, som overskrider 50 tons samt kviksølvforsyningskilder, som genererer beholdninger på mere end 10 tons pr. år, og som befinder sig på partens territorium

træffer foranstaltninger i de tilfælde, hvor parten konstaterer, at der forefindes overskydende kviksølv fra nedlukningen af klor-alkalianlæg, for at sikre, at sådant kviksølv bortskaffes efter retningslinjerne for miljøforsvarlig håndtering, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra a), og at der anvendes operationer, som ikke fører til genvinding, genanvendelse, regenerering, direkte genbrug eller alternative anvendelser

6. Parterne tillader ikke eksport af kviksølv, bortset fra:

til en part, som har givet den eksporterende part sit skriftlige samtykke hertil, og kun til følgende formål:

i)	en anvendelse, som den importerende part har tilladelse til i medfør af denne konvention eller eller

ii)	miljøforsvarlig midlertidig oplagring, jf. artikel 10, eller

til en ikkepart, som har givet den eksporterende part sit skriftlige samtykke, herunder attestering, som påviser, at:

i)	ikkeparten har foranstaltninger på plads til at sikre beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet samt overholdelse af bestemmelserne i artikel 10 og 11 og

ii)	kviksølvet kun vil blive brugt til anvendelser tilladt i medfør af denne konvention eller til miljøforsvarlig midlertidig oplagring, jf. artikel 10.

7. En eksporterende part kan godtage en almindelig underretning til sekretariatet fra den importerende part eller ikkepart som det krævede skriftlige samtykke i stk. 6. En sådan almindelig underretning skal beskrive eventuelle vilkår og betingelser, under hvilke den importerende part eller ikkepart giver sit samtykke. Underretningen kan til enhver tid tilbagekaldes af den pågældende part eller ikkepart. Sekretariatet fører en offentligt tilgængelig fortegnelse over alle sådanne underretninger.

8. Parterne tillader ikke import af kviksølv fra en ikkepart, som de vil give deres skriftlige samtykke, medmindre ikkeparten attesterer, at kviksølvet ikke stammer fra kilder, som ikke er tilladt, jf. stk. 3 eller stk. 5, litra b).

9. En part, som indgiver en almindelig underretning om samtykke, jf. stk. 7, kan beslutte ikke at anvende stk. 8, forudsat at den opretholder omfattende restriktioner for eksporten af kviksølv og har nationale foranstaltninger på plads til at sikre, at importeret kviksølv håndteres på en miljøforsvarlig måde. Parten skal underrette sekretariatet om en sådan beslutning og forelægge oplysninger, som beskriver eksportrestriktionerne og de nationale lovgivningsforanstaltninger, og oplysninger om mængder og oprindelseslande for kviksølv importeret fra ikkeparter. Sekretariatet fører en offentligt tilgængelig fortegnelse over alle sådanne underretninger. Udvalget for gennemførelse og overholdelse gennemgår og evaluerer alle sådanne underretninger og støttedokumentation i henhold til artikel 15 og kan fremsætte anbefalinger til partskonferencen, hvis det er relevant.

10. Proceduren i stk. 9 kan anvendes indtil afslutningen af partskonferencens andet møde. Herefter kan proceduren ikke længere anvendes, medmindre partskonferencen beslutter noget andet ved simpelt flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, dog undtaget parter, som har afgivet en underretning i medfør af stk. 9, inden afslutningen af partskonferencens andet møde.

11. Alle parter inkluderer i de rapporter, der indgives i medfør af artikel 21, oplysninger, som viser, at denne artikels krav er opfyldt.

12. Partskonferencen skal ved sit første møde fastlægge yderligere retningslinjer i forbindelse med denne artikel, herunder for så vidt angår stk. 5, litra a), stk. 6 og stk. 8, og skal udarbejde og vedtage det krævede indhold af den attestering, der er omhandlet i stk. 6, litra b), og stk. 8.

13. Partskonferencen evaluerer, hvorvidt handelen med specifikke kviksølvforbindelser bringer målet for denne konvention i fare, og overvejer, hvorvidt specifikke kviksølvforbindelser bør underlægges stk. 6 og stk. 8 ved at opføre dem i et yderligere bilag vedtaget efter proceduren i artikel 27.

Artikel 4

Produkter tilsat kviksølv

1. Parterne tillader ikke — ved at træffe passende foranstaltninger — fremstilling, import eller eksport af produkter tilsat kviksølv, som er opført i bilag A, del I, efter den udfasningsdato, der er anført for de pågældende produkter, medmindre der er anført en undtagelse i bilag A, eller parten har en anmeldt en fritagelse i medfør af artikel 6.

2. En part kan, som et alternativ til stk. 1, på ratificeringstidspunktet eller på ikrafttrædelsestidspunktet af en ændring til bilag A for parten meddele, at den ønsker at gennemføre andre foranstaltninger eller strategier for så vidt angår produkter, som er opført i bilag A, del I. En part kan kun vælge dette alternativ, hvis den kan påvise, at den allerede har mindsket fremstilling, import og eksport af størstedelen af produkterne i bilag A, del I, til et bagatelniveau, og at den har indført foranstaltninger eller strategier til at mindske anvendelsen af kviksølv i yderligere produkter, som ikke er opført i bilag A, del I, på det tidspunkt, hvor den meddeler sekretariatet sin beslutning om at anvende dette alternativ. En part, som vælger dette alternativ, skal derudover:

a)	ved først givne lejlighed forelægge partskonferencen en rapport med en beskrivelse af de gennemførte foranstaltninger eller strategier, herunder også en mængdeangivelse af de opnåede reduktioner

b)	gennemføre foranstaltninger eller strategier med sigte på at reducere anvendelsen af kviksølv i alle produkter opført i bilag A, del I, for hvilke et bagatelniveau endnu ikke er nået

c)	overveje yderligere foranstaltninger, der sigter mod yderligere reduktioner og

d)	ikke være berettiget til at gøre krav på fritagelser i medfør af artikel 6 for nogen produktkategori, hvor dette alternativ er valgt.

Senest fem år efter konventionens ikrafttrædelsesdato gennemgår partskonferencen som led i revisionsproceduren i stk. 8 udviklingen og effektiviteten af de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette stykke.

3. Parterne træffer foranstaltninger vedrørende de produkter tilsat kviksølv, som er opført i bilag A, del II, jf. bestemmelserne herfor.

4. På grundlag af oplysninger fra parterne indsamler og vedligeholder sekretariatet oplysninger om produkter tilsat kviksølv og deres alternativer og gør sådanne oplysninger offentligt tilgængelige. Sekretariatet gør også alle andre relevante oplysninger, der indgives af parterne, offentligt tilgængelige.

5. Alle parter træffer foranstaltninger til at forhindre, at der i samlede produkter indbygges produkter tilsat kviksølv, hvis fremstilling, import og eksport ikke er tilladt for parten i medfør af denne artikel.

6. Alle parter søger at hindre fremstilling og handel med produkter tilsat kviksølv, som ikke er omfattet af nogen kendt anvendelse af produkter tilsat kviksølv før ikrafttræden af konventionen for den pågældende part, medmindre en vurdering af risici og fordele ved produktet påviser miljøfordele eller fordele for menneskers sundhed. Parter meddeler, hvis det er relevant, sekretariatet oplysninger om sådanne produkter, herunder alle oplysninger om produktets fordele og risici for miljøet og menneskers sundhed. Sekretariatet gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.

7. Alle parter kan forelægge et forslag for sekretariatet om at få opført et produkt tilsat kviksølv på listen i bilag A; forslaget skal omfatte oplysninger om tilgængelighed, teknisk og økonomisk gennemførlighed og miljø- og sundhedsfordele og -risici ved kviksølvfri alternativer til produktet, under hensyntagen til oplysningerne i medfør af stk. 4.

8. Senest fem år efter ikrafttræden af konventionen gennemgår partskonferencen bilag A og kan overveje ændringer til dette bilag, jf. artikel 27.

9. Ved gennemgangen af bilag A i medfør af stk. 8 tager partskonferencen mindst følgende i betragtning:

a)	alle forslag indgivet i medfør af stk. 7

b)	de oplysninger, der foreligger, jf. stk. 4, og

c)	hvorvidt parterne har adgang til kviksølvfri alternativer, som er teknisk og økonomisk gennemførlige, under hensyntagen til fordele og risici for menneskers sundhed og miljøet.

Artikel 5

Fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser

1. I forbindelse med denne artikel og bilag B omfatter fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser, ikke processer, hvor der anvendes produkter tilsat kviksølv, processer til fremstilling af produkter tilsat kviksølv eller processer til behandling af kviksølvholdigt affald.

2. Parterne tillader ikke — ved at træffe passende foranstaltninger — anvendelsen af kviksølv eller kviksølvforbindelser i de fremstillingsprocesser, der er opført i bilag B, del I, efter den udfasningsdato, der er anført i samme bilag for de individuelle processer, undtagen hvis en part har en registreret fritagelse i medfør af artikel 6.

3. Parterne træffer foranstaltninger til at begrænse anvendelsen af kviksølv eller kviksølvforbindelser i de processer, der er opført i bilag B, del II, jf. bestemmelserne herfor.

4. På grundlag af oplysninger fra parterne indsamler og vedligeholder sekretariatet oplysninger om processer, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser og deres alternativer og gør sådanne oplysninger offentligt tilgængelige. Parterne kan også indgive andre relevante oplysninger, som gøres offentligt tilgængelige af sekretariatet.

5. Parter med ét eller flere anlæg, der anvender kviksølv eller kviksølvforbindelser i de fremstillingsprocesser, der er opført i bilag B, skal:

a)	træffe foranstaltninger til at begrænse udledninger og udslip af kviksølv eller kviksølvforbindelser fra anlæggene

b)	i indberetninger i medfør af artikel 21 oplyse foranstaltninger, der er iværksat i medfør af dette stykke, og

bestræbe sig på at identificere anlæg på deres territorium, der anvender kviksølv eller kviksølvforbindelser til processer, som er opført i bilag B, og senest tre år efter konventionens ikrafttræden for den pågældende part forelægge sekretariatet oplysninger om antallet og arten af sådanne anlæg og de anslåede mængder af kviksølv eller kviksølvforbindelser, der anvendes i de pågældende anlæg. Sekretariatet gør disse oplysninger offentligt tilgængelige.

6. Parterne tillader ikke anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser i et anlæg, som ikke eksisterede før ikrafttrædelsen af konventionen for den pågældende part, og som anvender fremstillingsprocesser, der er opført i bilag B. Der gives ingen fritagelser for sådanne anlæg.

7. Parterne søger at begrænse udviklingen af ethvert anlæg, som anvender enhver anden fremstillingsproces, hvor der sker en tilsigtet brug af kviksølv eller kviksølvforbindelser, og som ikke eksisterede før ikrafttrædelsen af konventionen, undtagen hvis den pågældende part kan påvise til partskonferencens tilfredshed, at fremstillingsprocessen giver væsentlige miljø- og sundhedsmæssige fordele, og at der ikke findes nogen teknisk og økonomisk gennemførlige kviksølvfri alternativer, som giver de samme fordele.

8. Parterne opfordres til at udveksle oplysninger om relevante nye teknologiske udviklinger, økonomisk og teknisk gennemførlige kviksølvfri alternativer og eventuelle foranstaltninger og teknikker, der har til formål at mindske og, hvor det er muligt, eliminere anvendelsen af kviksølv eller kviksølvforbindelser i og udledninger og udslip af kviksølv eller kviksølvforbindelser fra de fremstillingsprocesser, der er opført i bilag B.

9. Enhver part kan fremlægge et forslag om ændring af bilag B for at få tilføjet en fremstillingsproces, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser. Forslaget skal omfatte oplysninger om tilgængelighed, teknisk og økonomisk gennemførlighed og miljø- og sundhedsfordele og -risici ved kviksølvfri alternativer til processen.

10. Senest fem år efter ikrafttræden af konventionen gennemgår partskonferencen bilag B og kan overveje ændringer til dette bilag, jf. artikel 27.

11. Ved gennemgangen af bilag B i medfør af stk. 10 tager partskonferencen mindst følgende i betragtning:

a)	alle forslag indgivet i medfør af stk. 9

b)	de oplysninger, der foreligger, jf. stk. 4, og

c)	hvorvidt parterne har adgang til kviksølvfri alternativer, som er teknisk og økonomisk gennemførlige, under hensyntagen til fordele og risici for menneskers sundhed og miljøet.

Artikel 6

Fritagelser efter anmodning fra en part

1. Alle stater eller regionale organisationer for økonomisk integration kan registrere en eller flere fritagelser fra de udfasningsdatoer, der er opført i bilag A og B, (i det følgende benævnt en »fritagelse«) ved en skriftlig underretning til sekretariatet:

a)	når de bliver part i konventionen eller

b)	i tilfælde af et produkt tilsat kviksølv, som tilføjes ved en ændring af bilag A, eller en fremstillingsproces, hvor der anvendes kviksølv, og som tilføjes ved en ændring af bilag B, senest på datoen, hvor den relevante ændring træder i kraft for parten.

En sådan registrering skal ledsages af en erklæring, som redegør for partens behov for en fritagelse.

2. En fritagelse kan registreres enten for en kategori opført i bilag A eller B eller for en underkategori, der er fastlagt af en stat eller regional organisation for økonomisk integration.

3. Alle parter, som har en eller flere fritagelser, skal være opført i et register. Sekretariatet opretter og vedligeholder registret og gør det offentligt tilgængeligt.

4. Registret skal omfatte:

a)	en fortegnelse over parter, som har en eller flere fritagelser

b)	den eller de fritagelser, der er registreret for hver part, og

c)	udløbsdatoen for hver fritagelse.

5. Medmindre en part angiver en kortere periode i registret, udløber alle fritagelser i medfør af stk. 1 fem år efter den relevante udfasningsdato, der er angivet i bilag A eller B.

6. Partskonferencen kan efter en parts anmodning beslutte at forlænge en fritagelse med fem år, medmindre parten anmoder om en kortere periode. Når den træffer sin beslutning, tager partskonferencen behørigt hensyn til:

a)	en rapport fra den pågældende part, som begrunder forlængelsen af fritagelsen og beskriver, hvilke aktiviteter, der er iværksat og planlagt for fjerne behovet for fritagelsen hurtigst muligt

b)	foreliggende oplysninger, herunder hvorvidt der findes alternative produkter og processer, som er kviksølvfri, eller hvor der bruges mindre kviksølv end i den fritagne anvendelse, og

c)	planlagte eller igangværende aktiviteter med sigte på at sørge for miljøforsvarlig oplagring af kviksølv og bortskaffelse af kviksølvaffald.

En fritagelse kan kun forlænges én gang pr. produkt pr. udfasningsdato.

7. En part kan når som helst trække en fritagelse tilbage ved skriftlig underretning til sekretariatet. Tilbagetrækningen af fritagelsen har virkning fra den i underretningen anførte dato.

8. Uanset stk. 1 må ingen stat eller regional organisation for økonomisk integration registrere en fritagelse efter fem år efter udfasningsdatoen for det relevante produkt eller den relevante proces, der er anført i bilag A eller B, medmindre en eller flere parter stadig har en registreret fritagelse for produktet eller processen, og har opnået en forlængelse i medfør af stk. 6. I så fald kan en stat eller en regional organisation for økonomisk integration på de tidspunkter, der er angivet i stk. 1, litra a) og b), registrere en fritagelse for produktet eller processen, som udløber ti år efter den relevante udfasningsdato.

9. Ingen part må have en fritagelse i kraft på noget tidspunkt efter 10 år efter udfasningsdatoen for et produkt eller en proces, der er anført i bilag A eller B.

Artikel 7

Småguldminedrift

1. Foranstaltningerne i denne artikel og i bilag C finder anvendelse på småguldminedrift og forarbejdning, hvor kviksølvamalgamering anvendes til at udvinde guld fra malm.

2. Parter som på deres territorium har småguldminedrift og forarbejdning, som er omfattet af denne artikel, tager skridt til at mindske og, hvor det er muligt, eliminere brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser samt udledninger og udslip til miljøet af kviksølv fra sådan minedrift og forarbejdning.

3. Hver part underretter sekretariatet, hvis den på noget tidspunkt konstaterer, at småguldminedrift og forarbejdning på dens territorium er mere end ubetydelig. I så fald skal parten:

a)	udarbejde og gennemføre en national handlingsplan i overensstemmelse med bilag C

b)	forelægge sekretariatet den nationale handlingsplan senest tre år efter konventionens ikrafttræden for parten eller tre år efter underretningen til sekretariatet, hvis dette er senere, og

c)	derefter forelægge en gennemgang hvert tredje år af fremskridtene med at opfylde forpligtelserne i medfør af denne artikel og inkludere sådanne gennemgange i de rapporter, der indgives i medfør af artikel 21.

4. Parter kan samarbejde med hinanden og med relevante mellemstatslige organisationer og andre enheder efter behov for at nå denne artikels mål. Samarbejdet kan omfatte:

a)	udvikling af strategier, som forhindrer omdirigering af kviksølv eller kviksølvforbindelser til brug i småguldminedrift og forarbejdning

b)	initiativer inden for uddannelse, oplysning og kapacitetsopbygning

c)	fremme af forskning i bæredygtige kviksølvfri alternative praksisser

d)	ydelse af teknisk og finansiel bistand

e)	partnerskaber med sigte på at gennemføre forpligtelserne i medfør af denne artikel og

f)	brug af bestående mekanismer til informationsudveksling for at fremme viden, bedste miljøpraksis og alternative teknologier, som er miljømæssigt, teknisk, socialt og økonomisk gennemførlige.

Artikel 8

Udledninger

1. Denne artikel vedrører begrænsning og, hvis muligt, nedbringelse af udledningerne af kviksølv og kviksølvforbindelser, ofte betegnet som »samlet kviksølv«, til luften ved hjælp af foranstaltninger til begrænsning af udledninger fra punktkilder, der er omfattet af kildekategorierne i bilag D.

2. I forbindelse med denne artikel forstås ved:

a) »udledninger«: udledninger af kviksølv eller kviksølvforbindelser til luften

b) »relevant kilde«: en kilde omfattet af en af kildekategorierne i bilag D. En part kan, hvis den ønsker det, opstille kriterier for at udpege de kilder, der hører under en kildekategori i bilag D, såfremt kriterierne for en kategori omfatter mindst 75 procent af udledningerne fra den pågældende kategori

c) »ny kilde«: enhver relevant kilde i en kategori opført i bilag D, hvis opførelse eller væsentlige ændring påbegyndes mindst et år efter datoen for:

i)	ikrafttrædelsen af denne konvention for den pågældende part eller

ii)	ikrafttrædelsen for den pågældende part af en ændring i bilag D, hvorved kilden alene i medfør af denne ændring underkastes bestemmelserne i denne konvention

d) »væsentlig ændring«: ændring af en relevant kilde, som medfører en betydelig stigning af udledninger, dog undtaget ændringer af udledningerne som følge af udnyttelse af biprodukter. Det er op til parten at afgøre, om en ændring er væsentlig eller ej

e) »bestående kilde«: enhver relevant kilde, som ikke er en ny kilde

f) »udledningsgrænseværdi«: grænsen for koncentration, masse eller udledningsrate af kviksølv eller kviksølvforbindelser, ofte betegnet som »samlet kviksølv«, der udledes fra en punktkilde.

3. En part med relevante kilder skal træffe foranstaltninger til at begrænse udledningerne og kan udarbejde en national plan, som beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse udledningerne og de forventede mål og resultater. Alle planer forelægges partskonferencen inden for fire år fra konventionens ikrafttræden for den pågældende part. Hvis en part udarbejder en gennemførelsesplan efter artikel 20, kan parten inkludere den i den plan, som udarbejdes i medfør af dette stykke.

4. For sine nye kilder skal hver part kræve anvendelsen af de bedste tilgængelige teknikker og bedste miljøpraksis for at begrænse og, hvis muligt, nedbringe udledningerne, så hurtigt som praktisk muligt, men senest fem år efter datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part. En part kan anvende udledningsgrænseværdier, der er i overensstemmelse med anvendelsen af de bedste tilgængelige teknikker.

5. For sine bestående kilder skal hver part i en eventuel national plan inkludere og gennemføre en eller flere af de følgende foranstaltninger, under hensyntagen til sine nationale forhold, og den økonomiske og tekniske gennemførlighed og overkommelighed af foranstaltningerne, så hurtigt som praktisk muligt, men senest ti år efter datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part:

a)	et kvantificeret mål for begrænsning og, hvis muligt, nedbringelse af udledningerne fra relevante kilder

b)	udledningsgrænseværdier med sigte på begrænsning og, hvis muligt, nedbringelse af udledningerne fra relevante kilder

c)	anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker og bedste miljøpraksis for at begrænse udledningerne fra relevante kilder

d)	en strategi til begrænsning af flere forurenende stoffer, som også gavner bestræbelserne på at begrænse udledningen af kviksølv

e)	alternative foranstaltninger med sigte på at mindske udledningerne fra relevante kilder.

6. Parterne kan anvende de samme foranstaltninger på alle relevante bestående kilder, eller de kan vedtage forskellige foranstaltninger for de forskellige kildekategorier. Målet for en parts foranstaltninger skal være at nå rimelige fremskridt med at nedbringe udledningerne over tid.

7. Hver part etablerer, så snart det er praktisk muligt og senest fem år efter datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part, og vedligeholder derefter en oversigt over udledninger fra relevante kilder.

8. Partskonferencen skal på sit første møde vedtage retningslinjer vedrørende:

a)	bedste tilgængelige teknikker og bedste miljøpraksis, under hensyntagen til eventuelle forskelle mellem nye og bestående kilder og behovet for at minimere tværmedievirkninger og

b)	støtte til parterne ved gennemførelsen af de foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 5, herunder navnlig fastsættelse af mål og bestemmelse af udledningsgrænseværdier.

9. Partskonferencen skal, så snart det er praktisk muligt, vedtage retningslinjer vedrørende:

a)	kriterier, som parterne kan udvikle i medfør af stk. 2, litra b)

b)	metoderne til udarbejdelse af oversigter over udledninger.

10. Partskonferencen skal løbende gennemgå og efter behov ajourføre de retningslinjer, der udarbejdes i medfør af stk. 8 og 9. Parterne tager hensyn til retningslinjerne ved gennemførelsen af denne artikels relevante bestemmelser.

11. Hver part skal inkludere oplysninger om sin gennemførelse af denne artikel i de rapporter, der indgives i medfør af artikel 21, herunder navnlig oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 4 til 7 og foranstaltningernes effektivitet.

Artikel 9

Udslip

1. Denne artikel vedrører begrænsning og, hvis muligt, nedbringelse af udledningerne af kviksølv og kviksølvforbindelser, ofte betegnet som »samlet kviksølv«, til jord og vand fra relevante punktkilder, som ikke er behandlet i andre af denne konventions bestemmelser.

2. I forbindelse med denne artikel forstås ved:

a)	»udslip« udslip af kviksølv eller kviksølvforbindelser til jord eller vand

b)	»relevant kilde«: enhver væsentlig menneskabt punktkilde til udslip, der er udpeget af en part, og som ikke er behandlet i andre af denne konventions bestemmelser

c)	»ny kilde« enhver relevant kilde, hvis opførelse eller væsentlige ændring påbegyndes mindst et år efter datoen for denne konventions ikrafttræden for den pågældende part

d)	»væsentlig ændring« ændring af en relevant kilde, som medfører en betydelig stigning af udslip, dog undtaget ændringer af udslip som følge af udnyttelse af biprodukter. Det er op til parten at afgøre, om en ændring er væsentlig eller ej

e)	»bestående kilde« enhver relevant kilde, som ikke er en ny kilde

f)	»udslipgrænseværdi« grænsen for koncentration eller masse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, ofte betegnet som »samlet kviksølv«, der slippes ud fra en punktkilde.

3. Hver part skal senest tre år efter denne konventions ikrafttræden for den pågældende part og derefter med jævne mellemrum udpege de relevante punktkildekategorier.

4. En part med relevante kilder skal træffe foranstaltninger til at begrænse udledningerne og kan udarbejde en national plan, som beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse udslippene og de forventede mål og resultater. Alle planer forelægges partskonferencen inden for fire år fra konventionens ikrafttræden for den pågældende part. Hvis en part udarbejder en gennemførelsesplan efter artikel 20, kan parten inkludere den i den plan, som udarbejdes i medfør af dette stykke.

5. Foranstaltningerne skal omfatte en eller flere af følgende, alt efter hvad der er relevant:

a)	udslipgrænseværdier med sigte på begrænsning og, hvis muligt, nedbringelse af udslip fra relevante kilder

b)	anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker og bedste miljøpraksis for at begrænse udslip fra relevante kilder

c)	en strategi til begrænsning af flere forurenende stoffer, som også gavner bestræbelserne på at begrænse udslip af kviksølv

d)	alternative foranstaltninger med sigte på at mindske udledningerne fra relevante kilder.

6. Hver part etablerer, så snart det er praktisk muligt og senest fem år efter datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part, og vedligeholder derefter en oversigt over udslip fra relevante kilder.

7. Partskonferencen skal, så snart det er praktisk muligt, vedtage retningslinjer vedrørende:

a)	bedste tilgængelige teknikker og bedste miljøpraksis, under hensyntagen til eventuelle forskelle mellem nye og bestående kilder og behovet for at minimere tværmedievirkninger

b)	metoderne til udarbejdelse af oversigter over udslip.

8. Hver part skal inkludere oplysninger om sin gennemførelse af denne artikel i de rapporter, der indgives i medfør af artikel 21, herunder navnlig oplysninger om de foranstaltninger, der er er truffet i overensstemmelse med stk. 3 til 6 og foranstaltningernes effektivitet.

Artikel 10

Miljøforsvarlig midlertidig oplagring af andet kviksølv end kviksølvaffald

1. Denne artikel gælder for midlertidig oplagring af kviksølv og kviksølvforbindelser som defineret i artikel 3, der ikke falder ind under definitionen af kviksølvaffald i artikel 11.

2. Hver part træffer foranstaltninger, som skal sikre, at den midlertidige oplagring af kviksølv og kviksølvforbindelser beregnet til en brug, som er tilladt en part i medfør af denne konvention, sker på en miljøforsvarlig måde, under hensyntagen til eventuelle retningslinjer og i overensstemmelse med alle krav, der er vedtaget i medfør af stk. 3.

3. Partskonferencen vedtager retningslinjer for miljøforsvarlig midlertidig oplagring af sådant kviksølv og kviksølvforbindelser, under hensyntagen til eventuelle relevante retningslinjer udarbejdet i medfør af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf samt andre relevante retningslinjer. Partskonferencen kan vedtage krav til midlertidig oplagring i et supplerende bilag til denne konvention efter proceduren i artikel 27.

4. Parterne samarbejder efter behov med hinanden og med relevante mellemstatslige organisationer og andre enheder for at styrke kapacitetsopbygningen for miljøforsvarlig midlertidig oplagring af sådant kviksølv og kviksølvforbindelser.

Artikel 11

Kviksølvaffald

1. De relevante definitioner i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf finder anvendelse på affald omfattet af nærværende konvention for parter i Baselkonventionen. Parter i nærværende konvention, som ikke er parter i Baselkonventionen, anvender definitionerne som retningslinjer for affald omfattet af nærværende konvention.

2. I forbindelse med denne konvention er kviksølvaffald stoffer eller genstande:

a)	der består af kviksølv eller kviksølvforbindelser

b)	der indeholder kviksølv eller kviksølvforbindelser, eller

c)	der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser

i en mængde, der overstiger de relevante tærskler, som partskonferencen har fastlagt i samarbejde med Baselkonventionens relevante organer på en harmoniseret måde, og som bortskaffes eller er beregnet på at blive bortskaffet eller kræves bortskaffet på grundlag af bestemmelser i national lovgivning eller denne konvention. Denne definition omfatter ikke overjord, stenaffald og restprodukter (tailings), undtagen fra primær kviksølvudvinding, medmindre de indeholder kviksølv eller kviksølvforbindelser, som overstiger tærskler, der er fastlagt af partskonferencen.

3. Parterne træffer passende foranstaltninger, således at kviksølvaffald:

håndteres på en miljøforsvarlig måde, under hensyntagen til de retningslinjer, der er udarbejdet under Baselkonventionen, og i overensstemmelse med de krav, som partskonferencen skal vedtage i et supplerende bilag efter proceduren i artikel 27. Ved udarbejdelsen af kravene tager partskonferencen hensyn til parters affaldshåndteringsforskrifter og -programmer

b)	kun genvindes, genanvendes, regenereres eller direkte genbruges til en anvendelse, som er tilladt parten i medfør af denne konvention, eller til miljøforsvarlig bortskaffelse i medfør af stk. 3, litra a)

for parter i Baselkonventionen ikke transporteres på tværs af internationale grænser, undtagen med henblik på miljøforsvarlig bortskaffelse i overensstemmelse med denne artikel eller Baselkonventionen. I tilfælde, hvor Baselkonventionen ikke finder anvendelse på transport på tværs af internationale grænser, tillader en part kun en sådan transport efter at have taget hensyn til de relevante internationale regler, standarder og retningslinjer.

4. Partskonferencen tilstræber et nært samarbejde med Baselkonventionens relevante organer ved gennemgangen og ajourføringen efter behov af de retningslinjer, der er omhandlet i stk. 3, litra a).

5. Parterne opfordres til at samarbejde med hinanden og med relevante mellemstatslige organisationer og andre organer efter behov med sigte på at udvikle og vedligeholde global, regional og national kapacitet til håndtering af kviksølvaffald på en miljøforsvarlig måde.

Artikel 12

Forurenede lokaliteter

1. Hver part skal søge at udvikle passende strategier til identificering og vurdering af lokaliteter, som er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser.

2. Alle foranstaltninger, der skal nedbringe risiciene fra sådanne lokaliteter, skal gennemføres på en miljøforsvarlig måde, som i givet fald omfatter en vurdering af risiciene for menneskers sundhed og miljøet fra det kviksølv eller de kviksølvforbindelser, som befinder sig på lokaliteten.

3. Partskonferencen skal vedtage retningslinjer for forvaltningen af forurenede lokaliteter, som kan omfatte metoder og fremgangsmåder vedrørende:

a)	identifikation og karakterisering af en lokalitet

b)	inddragelse af offentligheden

c)	vurderingen af risici for menneskers sundhed og miljøet

d)	muligheder for styring af de risici, der udgøres af forurenede lokaliteter

e)	evaluering af fordele og omkostninger og

f)	validering af resultater.

4. Parterne opfordres til at samarbejde om udviklingen af strategier og gennemførelsen af aktiviteter vedrørende identifikation, vurdering, prioritering, forvaltning og i givet fald genopretning af forurenede lokaliteter.

Artikel 13

Finansielle ressourcer og finansieringsmekanismen

1. Hver part forpligter sig til efter formåen at tilvejebringe ressourcer til de nationale aktiviteter, der sigter mod at gennemføre denne konvention, i overensstemmelse med partens nationale politikker, prioriteringer, planer og programmer. Ressourcerne kan omfatte nationale midler via relevante politikker, udviklingsstrategier og nationale budgetter og fra bilaterale og multilaterale kilder samt midler fra den private sektor.

2. Den overordnede effektivitet i udviklingslandsparters gennemførelse af denne konvention vil afhænge af den effektive gennemførelse af denne artikel.

3. Der opfordres til brug af multilaterale, regionale og bilaterale kilder til finansiel og teknisk bistand samt kapacitetsopbygning og teknologioverførsel til udviklingslandsparter snarest muligt for at styrke og udbygge deres aktiviteter vedrørende kviksølv og støtte gennemførelsen af denne konvention for så vidt angår finansielle ressourcer, teknisk bistand og teknologioverførsel.

4. Parterne tilgodeser i deres finansieringsforanstaltninger til fulde de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende i små østater under udvikling og i de mindst udviklede lande.

5. Herved oprettes en mekanisme for tilrådighedsstillelse af tilstrækkelige, forudsigelige og rettidige finansielle ressourcer. Mekanismen har til formål at støtte udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomier ved gennemførelsen af deres forpligtelser i medfør af denne konvention.

6. Mekanismen skal omfatte:

a)	The Global Environment Facility Trust Fund (GEFTF) og

b)	et særligt internationalt program til støtte for kapacitetsopbygning og teknisk bistand.

7. GEFTF skal tilvejebringe nye, forudsigelige, tilstrækkelige og rettidige finansielle ressourcer for at dække omkostningerne til støtte for gennemførelsen af denne konvention som aftalt af partskonferencen. I forbindelse med denne konvention sorterer GEFTF under og står til regnskab over for partskonferencen. Partskonferencen fastlægger retningslinjer for de overordnede strategier, politikker, programprioriteter og for berettigelse til adgang til og anvendelse af finansielle ressourcer. Herudover fastlægger partskonferencen retningslinjer for den vejledende liste over kategorier af aktiviteter, som kunne modtage støtte fra GEFTF. GEFTF stiller ressourcer til rådighed for at dække de aftalte meromkostninger ved globale miljøfordele og de aftalte fulde omkostninger for visse støtteaktiviteter.

8. Når der stilles ressourcer til rådighed for en aktivitet, bør GEFTF tage hensyn til en foreslået aktivitets potentiale til at mindske kviksølv i forhold til aktivitetens omkostninger.

9. I forbindelse med denne konvention sorterer driften af programmet i stk. 6, litra b), under og står til regnskab over for partskonferencen. Partskonferencen træffer på sit første møde beslutning om en værtsinstitution for programmet, som skal være en bestående enhed, som vejleder programmet, herunder om dets varighed. Alle parter og andre relevante interessenter opfordres til at stille finansielle ressourcer til rådighed for programmet på frivillig basis.

10. Partskonferencen og de enheder, som udgør finansieringsmekanismen, aftaler på partskonferencens første møde dispositioner til gennemførelse af de foregående stykker.

11. Partskonferencen gennemgår senest på sit tredje møde og derefter jævnligt finansieringsomfanget, de retningslinjer, som partskonferencen udsteder til de enheder, der er betroet med driften af den finansieringsmekanisme, der er oprettet i medfør af denne artikel, og deres effektivitet samt deres evne til at håndtere de skiftende behov hos udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomier. Partskonferencen træffer på grundlag af en sådan gennemgang passende foranstaltninger til at forbedre finansieringsmekanismens effektivitet.

12. Alle parter opfordres til at bidrage til finansieringsmekanismen efter deres formåen. Finansieringsmekanismen skal opmuntre til, at der stilles ressourcer til rådighed fra andre kilder, herunder den private sektor, og skal søge at geare sådanne ressourcer til de aktiviteter, som den støtter.

Artikel 14

Kapacitetsopbygning, teknisk bistand og teknologioverførsel

1. Parterne skal samarbejde efter deres formåen for at yde rettidig og passende kapacitetsopbygning og teknisk bistand til udviklingslandsparter, herunder navnlig de parter, der er mindst udviklet, eller små østater under udvikling og parter med overgangsøkonomier for at bistå dem med opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af denne konvention.

2. Kapacitetsopbygning og teknisk bistand, jf. stk. 1 og artikel 13, kan ydes gennem regionale, subregionale og nationale ordninger, herunder også via bestående regionale og subregionale centre, gennem andre multilaterale og bilaterale midler og gennem partnerskaber, herunder partnerskaber med deltagelse af den private sektor. Samarbejde og samordning med andre multilaterale miljøaftaler på kemikalie- og affaldsområdet bør tilstræbes for at øge effektiviteten af teknisk bistand og ydelsen heraf.

3. Industrilandsparter og andre parter efter deres formåen skal fremme og lette — støttet af den private sektor og andre relevante interessenter efter behov — udvikling, overførsel, udbredelse af og adgang til de nyeste miljøforsvarlige alternative teknologier for udviklingslandsparter, herunder navnlig de parter, der er mindst udviklet, eller små østater under udvikling og parter med overgangsøkonomier for at styrke deres evne til at gennemføre denne konvention effektivt.

4. Partskonferencen skal på sit andet møde og derefter regelmæssigt, og under hensyntagen til indgivelser og rapporter fra parterne, herunder rapporterne i medfør af artikel 21, og oplysninger forelagt af andre interessenter:

a)	overveje oplysninger om bestående alternativer og fremskridt, der er gjort i relation til alternative teknologier

b)	overveje parternes behov, herunder især udviklingslandsparternes behov, for alternative teknologier og

c)	identificere udfordringer, som parterne står over for i forbindelse med teknologioverførsel, herunder især udviklingslandsparterne.

5. Partskonferencen skal fremsætte anbefalinger om, hvordan kapacitetsopbygning, teknisk bistand og teknologioverførsel kan udbygges yderligere i medfør af denne artikel.

Artikel 15

Udvalget for gennemførelse og overholdelse

1. Herved oprettes en mekanisme, som også omfatter et udvalg underordnet partskonferencen, for at fremme gennemførelsen og gennemgå overholdelsen af alle bestemmelser i denne konvention. Mekanismen, og herunder udvalget, skal være et hjælpeorgan og særligt beskæftige sig med parternes respektive nationale formåen og omstændigheder.

2. Udvalget skal fremme gennemførelsen af og gennemgå overholdelsen af alle konventionens bestemmelser. Udvalget skal både undersøge individuelle og systemiske problemer i forbindelse med gennemførelsen og overholdelsen og i givet fald fremsætte anbefalinger til partskonferencen.

3. Udvalget skal bestå af 15 medlemmer, som udpeges af parterne og vælges af partskonferencen, hvorved der tages behørigt hensyn til en ligelig geografisk repræsentation på grundlag af De Forenede Nationers fem regioner; de første medlemmer vælges på partskonferencens første møde og derefter i henhold til den forretningsorden, som er godkendt af partskonferencen, jf. stk. 5; udvalgets medlemmer skal have kvalifikationer på områder, som er relevante for denne konvention, og afspejle en passende ligelig fordeling af ekspertise.

4. Udvalget kan overveje spørgsmål på grundlag af:

a)	skriftlige indgivelser fra enhver part for så vidt angår partens egen overholdelse

b)	nationale rapporter, jf. artikel 21, og

c)	anmodninger fra partskonferencen.

5. Udvalget fastlægger sin egen forretningsorden, som skal godkendes af partskonferencen på dennes andet møde; partskonferencen kan vedtage yderligere mandater for udvalget.

6. Udvalget gør alt for at vedtage sine anbefalinger ved konsensus. Hvis alle bestræbelser på at nå konsensus er udtømt, og der ikke er konsensus, vedtages anbefalingen som en sidste udvej med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, når mindst to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

Artikel 16

Sundhedsaspekter

1. Parterne opfordres til at:

fremme udviklingen og gennemførelsen af strategier og programmer, som identificerer og beskytter populationer, som er udsat for en risiko, herunder navnlig sårbare populationer, og som kan omfatte vedtagelsen af videnskabeligt baserede sundhedsretningslinjer for så vidt angår eksponering for kviksølv og kviksølvforbindelser, fastsættelse af mål for begrænsning af eksponering for kviksølv, hvis relevant, og folkeoplysning med deltagelse af den offentlige sundhedssektor og andre berørte sektorer

b)	fremme udviklingen og gennemførelsen af videnskabeligt baserede uddannelses- og forebyggelsesprogrammer vedrørende arbejdsbetinget eksponering for kviksølv og kviksølvforbindelser

c)	fremme passende sundhedstjenester til forebyggelse, behandling og pleje af populationer, som er påvirket af eksponering for kviksølv eller kviksølvforbindelser, og

d)	oprette og styrke, alt efter hvad der er relevant, de institutionelle kapaciteter og sundhedspersonalekapaciteter til forebyggelse, diagnosticering, behandling og overvågning af sundhedsrisici i forbindelse med eksponering for kviksølv og kviksølvforbindelser.

2. Partskonferencen bør ved overvejelsen af sundhedsrelaterede spørgsmål eller aktiviteter:

a)	konsultere og samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, Den Internationale Arbejdsorganisation og andre relevante mellemstatslige organisationer efter behov og

b)	fremme samarbejde og udveksling af oplysninger med Verdenssundhedsorganisationen, Den Internationale Arbejdsorganisation og andre relevante mellemstatslige organisationer efter behov.

Artikel 17

Udveksling af oplysninger

1. Hver part fremmer udvekslingen af:

a)	videnskabelige, tekniske, økonomiske og retlige oplysninger om kviksølv og kviksølvforbindelser, toksikologiske, økotoksikologiske og sikkerhedsmæssige oplysninger

b)	oplysninger om nedbringelse eller eliminering af produktion, anvendelse, handel med, udledninger og udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser

oplysninger om teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer til:

i)	produkter tilsat kviksølv

ii)	fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser, og

iii)	aktiviteter eller processer, hvor der sker udledning eller udslip af kviksølv eller kviksølvforbindelser,

herunder oplysninger om sundheds- og miljørisiciene samt de økonomiske og samfundsmæssige omkostninger og fordele ved sådanne alternativer, og

d)	epidemiologiske oplysninger vedrørende sundhedsvirkningerne i forbindelse med eksponering for kviksølv og kviksølvforbindelser, i nært samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen og andre relevante organisationer efter behov.

2. Parterne kan udveksle de i stk. 1 omhandlede oplysninger direkte, via sekretariatet eller i samarbejde med andre relevante organisationer, herunder i givet fald sekretariaterne for konventioner om kemikalier og affald.

3. Sekretariatet skal fremme samarbejde om udveksling af oplysninger omhandlet i denne artikel og med relevante organisationer, herunder sekretariaterne for multilaterale miljøaftaler og andre internationale initiativer. Ud over oplysninger fra parterne skal informationerne omfatte oplysninger fra mellemstatslige og ikkestatslige organisationer med ekspertise vedrørende kviksølv og fra nationale og internationale institutioner med en sådan ekspertise.

4. Hver part udpeger et nationalt forbindelsesorgan for udveksling af oplysninger under denne konvention, herunder også i forbindelse med importerende parters tilsagn, jf. artikel 3.

5. I forbindelse med denne konvention betragtes oplysninger om sikkerhed og sundhed for mennesker og miljø ikke som fortrolige. Parter, der udveksler andre oplysninger i medfør af denne konvention, beskytter eventuelle fortrolige oplysninger efter indbyrdes aftale.

Artikel 18

Folkeoplysning, bevidstgørelse og uddannelse

1. Hver part fremmer og letter efter formåen:

tilrådighedsstillelse for offentligheden af foreliggende oplysninger om:

i)	sundheds- og miljøvirkningerne af kviksølv og kviksølvforbindelser

ii)	alternativer til kviksølv og kviksølvforbindelser

iii)	de emner, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1

iv)	resultaterne af parternes forsknings-, udviklings- og overvågningsaktiviteter i medfør af artikel 19 og

v)	aktiviteter med sigte på at opfylde forpligtelserne i henhold til denne konvention

b)	uddannelse, undervisning og folkeoplysning vedrørende virkningerne af eksponering for kviksølv og kviksølvforbindelser på menneskers sundhed og miljøet i samarbejde med relevante mellemstatslige og ikkestatslige organisationer og sårbare populationer efter behov.

2. Hver part anvender bestående mekanismer eller overvejer at udvikle mekanismer, f.eks. registre over udslip af forurenende stoffer og i givet fald overførsler, til indsamling og formidling af oplysninger om skøn over partens årlige menneskabte mængder udledninger, udslip og bortskaffelse af kviksølv og kviksølvforbindelser.

Artikel 19

Forskning, udvikling og overvågning

1. Parterne tilstræber at samarbejde om udvikling og forbedring, under hensyntagen til deres respektive omstændigheder og formåen, af:

a)	fortegnelser over anvendelse, forbrug og menneskeskabte udledninger til luften og udslip til vand og jord af kviksølv og kviksølvforbindelser

b)	modellering og geografisk repræsentativ overvågning af niveauerne af kviksølv og kviksølvforbindelser i sårbare populationer og miljømedier, herunder biotiske medier, såsom fisk, havpattedyr, havskildpadder og fugle, samt samarbejde om indsamling og udveksling af relevante og egnede prøver

c)	vurdering af virkningen af kviksølv og kviksølvforbindelser på menneskers sundhed og miljøet, foruden de samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle virkninger, navnlig for så vidt angår sårbare populationer

d)	harmoniserede metoder for aktiviteterne i litra a), b) og c)

oplysninger om miljøcyklussen, transport (herunder transport over lange afstande og aflejring), kviksølvs og kviksølvforbindelsers omdannelse og forbliven i en række økosystemer, under behørig hensyntagen til en skelnen mellem menneskabte og naturlige udledninger og udslip af kviksølv og til fornyet mobilisering af kviksølv fra historiske aflejringer

f)	oplysninger om handel med kviksølv og kviksølvforbindelser og produkter tilsat kviksølv og

g)	oplysninger om og forskning i teknisk og økonomisk tilgængelige kviksølvfri produkter og processer og om de bedste tilgængelige teknikker og bedste miljøpraksis til nedbringelse og overvågning af udledninger og udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser.

2. Parterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, basere sig på bestående overvågningsnet og forskningsprogrammer, når de iværksætter de i stk. 1 anførte aktiviteter.

Artikel 20

Gennemførelsesplaner

1. Hver part kan efter en indledende vurdering udarbejde og iværksætte en gennemførelsesplan, som tager hensyn til partens nationale omstændigheder, med henblik på at opfylde forpligtelserne i medfør af denne konvention. Enhver plan bør fremsendes til sekretariatet, så snart den er udarbejdet.

2. Hver part kan gennemgå og ajourføre sin gennemførelsesplan, under hensyntagen til de nationale omstændigheder og under henvisning til retningslinjer for partskonferencen eller andre relevante retningslinjer.

3. Parterne bør, når de iværksætter aktiviteterne i stk. 1 og 2, konsultere nationale interessenter for at lette udarbejdelse, gennemførelse, gennemgang og ajourføring af deres gennemførelsesplaner.

4. Parterne kan også samordne regionale planer for at lette gennemførelsen af denne konvention.

Artikel 21

Indberetning

1. Hver part aflægger rapport til partskonferencen via sekretariatet om de foranstaltninger, den har truffet for at gennemføre denne konventions bestemmelser og om disses effektivitet med hensyn til at opfylde konventionens mål samt eventuelle problemer i denne henseende.

2. Hver part inkluderer i sin indberetning de oplysninger, der kræves efter konventionens artikel 3, 5, 7, 8 og 9.

3. Partskonferencen skal på sit første møde træffe beslutning om frister og format for parternes indberetning, hvorved der tages hensyn til ønskværdigheden af at samordne indberetningen med andre relevante konventioner om kemikalier og affald.

Artikel 22

Effektivitetsevaluering

1. Partskonferencen evaluerer denne konventions effektivitet første gang senest seks år efter konventionens ikrafttrædelsesdato og derefter med jævne mellemrum, som fastlægges af partskonferencen.

2. Med sigte på at lette evalueringen indleder partskonferencen på sit første møde etableringen af ordninger, som forsyner den med sammenlignelige overvågningsdata vedrørende tilstedeværelse og bevægelser af kviksølv og kviksølvforbindelser i miljøet samt tendenser for de niveauer af kviksølv og kviksølvforbindelser, der observeres i biotiske medier og sårbare populationer.

3. Evalueringen foretages på grundlag af de tilgængelige videnskabelige, miljømæssige, tekniske, finansielle og økonomiske data, herunder:

a)	rapporter og andre overvågningsoplysninger, som forelægges partskonferencen i medfør af stk. 2

b)	rapporter indgivet i medfør af artikel 21

c)	oplysninger og anbefalinger, jf. artikel 15, og

d)	rapporter og andre relevante oplysninger om driften af ordninger for finansiel bistand, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, der er iværksat i medfør af denne konvention.

Artikel 23

Partskonferencen

1. Hermed indstiftes en partskonference.

2. Partskonferencens første møde indkaldes af eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers Miljøprogram senest et år efter datoen for denne konventions ikrafttræden. Derefter afholder partskonferencen ordinære møder med regelmæssige mellemrum, som fastsættes af konferencen.

3. Ekstraordinære møder af partskonferencen afholdes på et hvilket som helst tidspunkt, som konferencen måtte skønne nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning, senest seks måneder efter, at parterne er blevet underrettet herom af sekretariatet, støttes af mindst en tredjedel af parterne.

4. Partskonferencen når på sit første møde til konsensus om og vedtager en forretningsorden og finansielle bestemmelser for sig selv og for eventuelle hjælpeorganer, såvel som finansielle bestemmelser om finansiering af sekretariatet.

5. Partskonferencen gør løbende status over og evaluerer konventionens gennemførelse. Den påtager sig de opgaver, den tildeles ved konventionen, og skal i dette øjemed:

a)	oprette de hjælpeorganer, som den finder nødvendig for gennemførelsen af denne konvention

b)	samarbejde i nødvendigt omfang med kompetente internationale organisationer og mellemstatslige og ikkestatslige organer

c)	jævnligt gennemgå alle oplysninger, som forelægges den og sekretariatet i medfør af artikel 21

d)	overveje alle anbefalinger, som den forelægges af udvalget for gennemførelse og overholdelse

e)	overveje og træffe yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at opfylde konventionens mål og

f)	gennemgå bilag A og B i medfør af artikel 4 og artikel 5.

6. De Forenede Nationer, FN's særorganisationer og Det Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver stat, der ikke er part i denne konvention, kan være repræsenteret på partskonferencens møder som observatører. Alle andre organer eller organisationer, nationale eller internationale, statslige eller ikkestatslige, som har kvalifikationer på områder, der er omfattet af konventionen, og som over for sekretariatet har tilkendegivet deres ønske om at være repræsenteret som observatør ved partskonferencen, kan få adgang dertil, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indsigelse herimod. Spørgsmålet om observatørers adgang og deltagelse behandles i overensstemmelse med den forretningsorden, som er vedtaget af partskonferencen.

Artikel 24

Sekretariat

1. Der oprettes herved et sekretariat.

2. Sekretariatets opgaver er følgende:

a)	at tilrettelægge møder i partskonferencen og dens hjælpeorganer og yde dem den fornødne service

b)	efter anmodning at formidle bistand til parterne, navnlig udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi, med at gennemføre konventionen

c)	at sørge for den fornødne samordning med sekretariater for andre relevante internationale organer, herunder navnlig andre konventioner vedrørende kemikalier og affald

d)	at bistå parterne med udveksling af oplysninger vedrørende gennemførelsen af konventionen

e)	at udarbejde og jævnligt stille rapporter, der er baseret på oplysninger modtaget i medfør af artikel 15 og 21, og andre relevante oplysninger, til rådighed for parterne

f)	i henhold til partskonferencens overordnede retningslinjer at indgå administrative og kontraktlige aftaler, der måtte kræves til effektiv udførelse af dets opgaver, og

g)	at udføre de andre sekretariatsopgaver, der er anført i konventionen, og andre opgaver, som partskonferencen måtte pålægge det.

3. Sekretariatsopgaverne for denne konvention varetages af eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers Miljøprogram, medmindre partskonferencen, med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, beslutter at overdrage sekretariatsopgaverne til en eller flere andre internationale organisationer.

4. Partskonferencen kan i samråd med relevante internationale organer fastlægge udvidet samarbejde og samordning mellem sekretariatet og sekretariaterne for andre konventioner om kemikalier og affald. Partskonferencen kan i samråd med relevante internationale organer fastlægge yderligere retningslinjer herfor.

Artikel 25

Bilæggelse af tvister

1. Parterne søger at bilægge eventuelle tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention ved forhandling eller ved andre fredelige midler efter eget valg.

2. En part, som ikke er en regional organisation for økonomisk integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention eller når som helst herefter, i et skriftligt instrument over for depositaren erklære, at den i tilfælde af tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen accepterer et eller begge følgende midler til bilæggelse som bindende over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse:

a)	voldgift i overensstemmelse med proceduren i bilag E, del I

b)	indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

3. En part, som er en regional organisation for økonomisk integration, kan fremsætte en erklæring med tilsvarende virkning vedrørende voldgift efter proceduren i stk. 2.

4. En erklæring fremsat i medfør af stk. 2 eller 3 forbliver i kraft, indtil den udløber i medfør af bestemmelserne heri eller indtil tre måneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om opsigelse af erklæringen.

5. Udløbet af en erklæring, et opsigelsesvarsel eller en ny erklæring har ingen indflydelse på sager, der er indbragt for en voldgiftsret eller Den Internationale Domstol, medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet.

6. Har parterne i en tvist ikke accepteret samme middel til tvistbilæggelse i medfør af stk. 2 eller 3, og har de ikke kunnet bilægge deres tvist ved hjælp af midlerne i stk. 1 inden tolv måneder efter at en af parterne har meddelt den anden part, at der er opstået en tvist mellem dem, indgives tvisten til en forligskommission på anmodning af en hvilken som helst af tvistens parter. Proceduren i bilag E, del II, finder anvendelse på en forligsprocedure i medfør af denne artikel.

Artikel 26

Ændringer til konventionen

1. Enhver part kan foreslå ændringer til denne konvention.

2. Ændringer til konventionen vedtages på et af partskonferencens møder. Ordlyden af enhver foreslået ændring meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder forud for det møde, hvor den foreslås vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes den foreslåede ændring til konventionens signatarer og, til depositaren til orientering.

3. Parterne gør alt for at nå til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til denne konvention. Hvis alle bestræbelser på at nå en konsensus er udtømt, og der ikke er enighed, vedtages ændringen som en sidste mulighed med et stemmeflertal på mindst tre fjerdedele af de parter, der er til stede og afgiver stemme ved mødet.

4. En vedtaget ændring sendes af depositaren til samtlige parter med henblik på ratifikation, accept eller godkendelse.

5. Ratifikation, accept eller godkendelse af en ændring meddeles depositaren skriftligt. En ændring, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret at være bundet af den, på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument fra mindst tre fjerdedele af de parter, der var parter i konventionen på det tidspunkt, hvor ændringen blev vedtaget. Derefter træder ændringen i kraft for enhver anden part på den halvfemsindstyvende dag efter datoen, hvor den pågældende part har deponeret sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse af ændringen.

Artikel 27

Vedtagelse og ændring af bilag

1. Bilag til denne konvention er en integreret del heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne konvention ligeledes en henvisning til bilagene hertil.

2. Eventuelle supplerende bilag, som vedtages efter denne konventions ikrafttræden, begrænses til proceduremæssige, videnskabelige, tekniske eller administrative spørgsmål

3. Følgende procedure finder anvendelse, når supplerende bilag til denne konvention foreslås, vedtages og træder i kraft:

a)	supplerende bilag foreslås og vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 1-3

parter, som ikke kan godkende et supplerende bilag, giver depositaren skriftlig meddelelse herom senest et år efter, at depositaren har givet underretning om et sådant bilags vedtagelse. Depositaren meddeler straks alle parter, at man har modtaget en sådan erklæring. En part kan når som helst trække en tidligere meddelelse om ikkegodkendelse af eventuelle supplerende bilag tilbage, og bilaget træder derefter i kraft for den pågældende part, jf. dog litra c), og

c)	et år efter, at depositaren har givet underretning om vedtagelsen af et supplerende bilag, træder bilaget i kraft for alle parter, som ikke har indgivet meddelelse om ikkegodkendelse i medfør af bestemmelserne i litra b).

4. Fremsættelse af forslag til, vedtagelse af og ikrafttræden af ændringer til bilag til denne konvention finder sted efter samme procedurer som for forslag til og vedtagelse af supplerende bilag til konventionen, dog træder en ændring til et bilag ikke i kraft for en part, der har fremsat en erklæring om ændringer til bilag i medfør af artikel 30, stk. 5, i hvilket tilfælde en sådan ændring træder i kraft for den pågældende part på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af partens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument for så vidt angår ændringen.

5. Hvis et supplerende bilag til eller en ændring af et bilag har tilknytning til en ændring af konventionen, træder det supplerende bilag eller ændringen ikke i kraft, før ændringen til konventionen træder i kraft.

Artikel 28

Stemmeret

1. Hver part i denne konvention har én stemme, jf. dog stk. 2.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Artikel 29

Undertegnelse

Denne konvention er åben for undertegnelse i Kumamoto, Japan, for alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration den 10. og 11. oktober 2013 og derefter i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York til den 9. oktober 2014.

Artikel 30

Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1. Denne konvention forelægges til ratifikation, accept og godkendelse for stater og for regionale organisationer for økonomisk integration. Den er åben for tiltrædelse af stater og regionale organisationer for økonomisk integration fra dagen efter den dato, hvor konventionen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part i konventionen, uden at nogen af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i konventionen, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater af en sådan organisation er part i konventionen, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive ansvarsområder for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af konventionen. I sådanne tilfælde er organisationen og medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.

3. Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

4. Enhver stat eller regional organisation for økonomisk integration opfordres til på tidspunktet for dens ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse til konventionen at meddele sekretariatet sine foranstaltninger for at gennemføre konventionen.

5. Enhver part kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at en ændring til et bilag først træder i kraft for den, når den har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument desangående.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af det halvtredsindstyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det halvtredsindstyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato, hvor den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept- godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 32

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold for denne konvention.

Artikel 33

Opsigelse

1. Efter tre år at regne fra datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2. Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse heraf eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i opsigelsesmeddelelsen.

Artikel 34

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for denne konvention.

Artikel 35

Autentiske tekster

Originaleksemplarer af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

TIL Bekræftelse HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Kumamoto, Japan tiende oktober to tusind og tretten

BILAG A

PRODUKTER TILSAT KVIKSØLV

Følgende produkter er ikke omfattet af dette bilag:

a)	produkter, som er væsentlige i forbindelse med civilbeskyttelses- og forsvarsmateriel

b)	produkter til forskning, kalibrering af instrumenter, til brug som referencestandard

c)	hvis der ikke findes et kviksølvfrit alternativ, som kan erstatte dem, koblinger og relæer, koldkatodelysstofrør (CCFL) og lysstofrør med eksterne elektroder (EEFL) til elektroniske skærme, og måleinstrumenter

d)	produkter, som anvendes til traditionelle eller religiøse formål, og

e)	vacciner, der indeholder thiormersal som konserveringsmiddel.

Del I: Produkter omfattet af artikel 4, stk. 1

Produkter tilsat kviksølv

Herefter er fremstilling, import eller eksport af produktet ikke tilladt (udfasningsdato)

Batterier, undtagen sølvoxid-zink-knapbatterier med et kviksølvindhold < 2 % og zink-luft-knapbatterier med et kviksølvindhold < 2 %

2020

Koblinger og relæer, undtagen kapacitans- og tabsfaktormålekredsløb med meget høj præcision og højfrekvente RF-koblinger og -relæer i overvågnings- og reguleringsinstrumenter, som ikke overskrider 20 mg kviksølv pr. kredsløb, kobling eller relæ

2020

Kompaktlysstofrør (CFL) til almen belysning, som er ≤ 30 watt, med et kviksølvindhold på mere end 5 mg pr. lyskilde

2020

Lineære lysstofrør (LFL) til almen belysning:

a)	Triband-phosphor < 60 watt med et kviksølvindhold på mere end 5 mg pr. lyskilde

b)	Halophosphat-phosphor ≤ 40 watt med et kviksølvindhold på mere end 10 mg pr. lyskilde

2020

Højtrykskviksølvlamper (HPMV) til almen belysning

2020

Kviksølv i koldkatodelysstofrør (CCFL) og lysstofrør med eksterne elektroder (EEFL) til elektroniske skærme:

a)	kort (≤ 500 mm) med et kviksølvindhold på mere end 3,5 mg pr. lyskilde

b)	medium (> 500 mm og ≤ 1 500 mm) med et kviksølvindhold på mere end 5 mg pr. lyskilde

c)	lang (> 1 500 mm) med et kviksølvindhold på mere end 13 mg pr. lyskilde

2020

Kosmetiske produkter (med et kviksølvindhold over 1 ppm), herunder hudblegende sæbe og creme, men ikke kosmetiske produkter til øjenomgivelserne, hvis kviksølv bruges som et konserveringsmiddel og der ikke findes effektive og sikre alternative konserveringsmidler (1)

2020

Pesticider, biocider og topiske antiseptika.

2020

Følgende ikke-elektroniske måleanordninger, undtagen ikke-elektroniske måleanordninger, der er monteret i stort udstyr, eller som anvendes i målinger med stor præcision, hvis der ikke findes noget egnet kviksølvfrit alternativ:

barometre

b)	hygrometre

manometre

d)	thermometre

e)	blodtryksmålere.

2020

Del II: Produkter omfattet af artikel 4, stk. 3

Produkter tilsat kviksølv

Bestemmelser

Tandfyldningsamalgam

Foranstaltninger, som skal træffes af en part for at mindske brugen af tandfyldningsamalgam, skal tage højde for den pågældende parts nationale omstændigheder og relevante internationale retningslinjer og skal omfatte én eller flere foranstaltninger fra nedenstående liste:

i.	Fastsætte nationale mål for forebyggelse af karies og sundhedsfremme for at mindske behovet for tandpleje

ii.	Fastsætte nationale målsætninger om at mindske brugen af tandfyldningsamalgam

iii.	Fremme anvendelsen af omkostningseffektive og klinisk effektive kviksølvfri alternativer til tandpleje

iv.	Fremme af forskning i og udvikling af kviksølvfri kvalitetsmaterialer til tandbehandling

v.	Opmuntre til at repræsentative erhvervsorganisationer og tandlægeskoler uddanner og underviser tandplejepersonale, tandlæger, tandteknikere og studerende i anvendelsen af kviksølvfri tandbehandlingsalternativer og bedste håndteringspraksis

vi.	Fraråde brugen af forsikringspolicer og -programmer, som foretrækker tandfyldningsamalgam frem for kviksølvfri tandbehandling

vii.	Opmuntre til at bruge forsikringspolicer og -programmer, som foretrækker anvendelsen af kvalitetsalternativer til tandbehandling frem for tandfyldningsamalgam

viii.

Begrænse anvendelsen af tandfyldningsamalgam til dens indkapslede form

ix.	Fremme anvendelsen af bedste miljøpraksis i tandklinikker for at mindske udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser til vand og jord.

(1) Det er ikke hensigten at omfatte kosmetiske produkter, sæber eller cremer med sporforurening af kviksølv.

BILAG B

FREMSTILLINGSPROCESSER, HVOR DER ANVENDES KVIKSØLV ELLER KVIKSØLVFORBINDELSER

Del I: Produkter omfattet af artikel 5, stk. 2

Fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser	Udfasningsdato
Klor-alkaliproduktion	2025
Acetaldehydproduktion, hvor kviksølv eller kviksølvforbindelser anvendes som katalysator	2018

Del II: Produkter omfattet af artikel 5, stk. 3

Proces, hvor der anvendes kviksølv

Bestemmelser

Produktion af monomert vinylchlorid (MVC)

Foranstaltninger, som parterne skal træffe, omfatter, men er ikke begrænset til:

i.	Mindske anvendelsen af kviksølv pr. produktionsenhed med 50 % frem til 2020 i forhold til 2010-anvendelsen

ii.	Fremme foranstaltninger, som mindsker afhængigheden af kviksølv fra primær kviksølvudvinding

iii.	Træffe foranstaltninger til at mindske udledninger og udslip af kviksølv til miljøet

iv.	Støtte forskning i og udvikling af kviksølvfri katalysatorer og processer

v.	Ikke tillade anvendelsen af kviksølv fem år efter, at partskonferencen har fastslået, at kviksølvfri katalysatorer på grundlag af bestående processer er blevet teknisk og økonomisk gennemførlige

vi.	Indberetning til partskonferencen af indsatsen for at udvikle og/eller identificere alternativer og udfase kviksølvanvendelsen, jf. artikel 21.

Natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat

Foranstaltninger, som parterne skal træffe, omfatter, men er ikke begrænset til:

i.	Foranstaltninger til at nedbringe anvendelsen af kviksølv med sigte på at udfase denne anvendelse hurtigst muligt og inden 10 år efter konventionens ikrafttræden

ii.	Mindske udledninger og udslip pr. produktionsenhed med 50 % frem til 2020 i forhold til 2010

iii.	Forbyde anvendelsen af nyt kviksølv fra primær udvinding

iv.	Støtte forskning i og udvikling af kviksølvfri processer

v.	Ikke tillade anvendelsen af kviksølv fem år efter, at partskonferencen har fastslået, at kviksølvfri katalysatorer er blevet teknisk og økonomisk gennemførlige

vi.	Indberetning til partskonferencen af indsatsen for at udvikle og/eller identificere alternativer og udfase kviksølvanvendelsen, jf. artikel 21.

Produktion af polyurethan under anvendelse af kviksølvholdige katalysatorer

Foranstaltninger, som parterne skal træffe, omfatter, men er ikke begrænset til:

i.	Træffe foranstaltninger til at nedbringe anvendelsen af kviksølv med sigte på at udfase denne anvendelse hurtigst muligt og inden 10 år efter konventionens ikrafttræden

ii.	Træffe foranstaltninger for at mindske afhængigheden af kviksølv fra primær kviksølvudvinding

iii.	Træffe foranstaltninger til at mindske udledninger og udslip af kviksølv til miljøet

iv.	Støtte forskning i og udvikling af kviksølvfri katalysatorer og processer

v.	Indberetning til partskonferencen af indsatsen for at udvikle og/eller identificere alternativer og udfase kviksølvanvendelsen, jf. artikel 21.

Artikel 5, stk. 6, finder ikke anvendelse på denne fremstillingsproces.

BILAG C

SMÅGULDMINEDRIFT

Nationale handlingsplaner

Alle parter, som skal opfylde bestemmelserne i artikel 7, stk. 3, inkluderer i deres nationale handlingsplan:

a)	Nationale målsætninger og reduktionsmål

Foranstaltninger med sigte på at eliminere:

i)	amalgamering af råmalm

ii)	afbrænding af amalgam eller forarbejdet amalgam i fri luft

iii)	afbrænding af amalgam i beboelseskvarterer og

iv)	cyanidudlugning i sediment, malm eller restprodukter, hvor der er tilsat kviksølv,uden at fjerne kviksølvet først

c)	Skridt til at fremme formalisering eller regulering af sektoren for småguldminedrift

d)	Referenceskøn over de mængder kviksølv, der anvendes, og praksis inden for småguldminedrift og forarbejdning på partens territorium

e)	Strategier til fremme af nedbringelsen af udledninger og udslip samt eksponering for kviksølv ved småguldminedrift og forarbejdning, herunder kviksølvfri metoder

f)	Strategier til kontrol med handelen med og forhindre omdirigeringen af kviksølv eller kviksølvforbindelser fra både udenlandske og indenlandske kilder til brug i småguldminedrift og forarbejdning

g)	Strategier med sigte på at inddrage interessenterne i gennemførelsen og den løbende udvikling af den nationale handlingsplan

h)	En folkesundsstrategi for den eksponering for kviksølv, som guldgravere og lokalsamfund udsættes for i forbindelse med småguldminedrift og forarbejdning. Denne strategi bør bl.a. omfatte indsamling af sundhedsdata, uddannelse af sundhedspersonale og oplysningskampagner via sundhedsfaciliteter

i)	Strategier, som tager sigte på at forhindre sårbare populationers eksponering, herunder navnlig børn, kvinder i den fødedygtige alder, især gravide, for kviksølv, der anvendes i småguldminedrift

j)	strategier for formidling af oplysninger til guldgravere i småguldminedrift og forarbejdning og de berørte lokalsamfund og

k)	en tidsplan for gennemførelsen af den nationale handlingsplan.

Hver part kan i sin nationale handlingsplan inkludere yderligere strategier til opfyldelse af partens målsætninger, herunder også brugen eller indførelsen af standarder for kviksølvfri småguldminedrift og forarbejdning samt markedsbaserede mekanismer eller markedsføringsinstrumenter.

BILAG D

LISTE OVER PUNKTKILDER FOR UDLEDNINGER AF KVIKSØLV OG KVIKSØLVFORBINDELSER TIL LUFTEN

Punktkildekategori:

Kulfyrede kraftværker

Kulfyrede industrielle kedelanlæg

Smeltnings- og ristningsprocesser, som anvendes ved fremstilling af non-ferro-metaller (1)

Affaldsforbrændingsanlæg

Cementclinkerproduktionsanlæg.

(1) I forbindelse med dette bilag henviser »non-ferro-metaller« til bly, zink, kobber og industrielt guld.

BILAG E

VOLDGIFTS- OG MÆGLINGSPROCEDURER

Del I: Voldgiftsprocedure

Voldgiftsproceduren i forbindelsen med denne konventions artikel 25, stk. 2, litra a), er som følger:

Artikel 1

1. En part kan indlede en voldgiftssag, jf. denne konventions artikel 25, ved skriftlig underretning af den anden part eller parter i tvisten. Underretningen skal være ledsaget af en stævning sammen med eventuel støttedokumentation. Underretningen skal præcisere voldgiftens genstand og navnlig indbefatte de artikler i konventionen, hvis fortolkning eller anvendelse stridsspørgsmålet drejer sig om.

2. Den part, der ønsker en sag afgjort ved voldgift, skal meddele sekretariatet, at den indbringer en tvist til voldgiftsbehandling i medfør af denne konventions artikel 25. Meddelelsen skal være ledsaget af den klagende parts skriftlige underretning, stævningen og den i stk. 1 omhandlede støttedokumentation. Sekretariatet videresender de modtagne oplysninger til alle parter.

Artikel 2

1. Hvis en tvist henvises til voldgift, jf. artikel 1, nedsættes en voldgiftsret. Den har tre medlemmer.

2. Hver af tvistens parter udpeger en voldgiftsmand, og de to således udpegede voldgiftsmænd udpeger efter fælles overenskomst en tredje voldgiftsmand, som er formand for voldgiftsretten. Ved tvister mellem mere end to parter skal de parter, der har samme interesse, udpege en voldgiftsmand efter fælles overenskomst. Formanden for voldgiftsretten må ikke være statsborger i nogen af de stater, der er parter i tvisten, ej heller må han eller hun have sit sædvanlige opholdssted på nogen af disse parters territorium eller være ansat hos nogen af dem eller have beskæftiget sig med sagen i nogen anden egenskab.

3. Er ikke alle pladser i voldgiftsretten besat, udpeges den eller de manglende medlemmer som foreskrevet for førstegangsudpegningen.

Artikel 3

1. Hvis en af parterne i tvisten ikke udpeger en voldgiftsmand senest to måneder efter datoen for respondentens modtagelse af den skriftlige underretning om voldgiftssagen, kan den anden part informere De Forenede Nationers generalsekretær herom, som udpeger en voldgiftsmand inden for en frist på yderligere to måneder.

2. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget senest to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand, skal generalsekretæren for De Forenede Nationer efter anmodning fra en af parterne udpege formanden inden for en frist på yderligere to måneder.

Artikel 4

Voldgiftsretten afsiger kendelse i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser og international ret.

Artikel 5

Voldgiftsretten fastsætter selv sin forretningsorden, medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet.

Artikel 6

Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en af parterne i tvisten anbefale presserende foreløbige beskyttelsesforanstaltninger.

Artikel 7

Tvistens parter skal lette voldgiftsdomstolens arbejde, og skal i særdeleshed med alle til rådighed værende midler:

a)	stille alle relevante dokumenter, oplysninger og faciliteter til rådighed for den og

b)	i det nødvendige omfang gøre det muligt for voldgiftsretten at indkalde vidner eller eksperter og høre disse.

Artikel 8

Parterne i tvisten og voldgiftsmændene er forpligtet til at sikre, at alle oplysninger og dokumenter, de modtager i fortrolighed under voldgiftsbehandlingen, behandles fortroligt.

Artikel 9

Medmindre voldgiftsretten beslutter andet på grund af særlige omstændigheder i sagen, skal voldgiftsrettens udgifter afholdes ligeligt af parterne i tvisten. Voldgiftsretten skal føre regnskab over alle sine udgifter og fremlægge en endelig opgørelse derover for parterne.

Artikel 10

En part, som har en juridisk interesse i tvistens genstand, og som kan berøres af en kendelse i sagen, kan intervenere i sagsbehandlingen med voldgiftsrettens samtykke.

Artikel 11

Voldgiftsretten kan høre og træffe afgørelse om modpåstande, der har direkte forbindelse med tvistens genstand.

Artikel 12

Voldgiftsrettens kendelser både vedrørende procedure og substans træffes ved flertalsafgørelse mellem medlemmerne.

Artikel 13

1. Hvis en af parterne i tvisten ikke møder for voldgiftsretten eller ikke forsvarer sin sag, kan den anden part anmode voldgiftsretten om at fortsætte sagsbehandlingen og afsige kendelse. At en part undlader at møde op eller undlader at forsvare sin sag, forhindrer ikke videre sagsbehandling.

2. Før den afsiger sin endelige kendelse, skal voldgiftsretten påse at både de faktiske og de retlige forhold gør påstanden velbegrundet.

Artikel 14

Voldgiftsretten afsiger sin endelige kendelse senest fem måneder efter datoen for dens endelige nedsættelse, medmindre den skønner det nødvendigt at forlænge denne tidsfrist med en periode, der ikke bør overstige yderligere fem måneder.

Artikel 15

Voldgiftsrettens endelige kendelse skal være begrænset til tvistens genstand og skal ledsages af en begrundelse. Den skal indeholde navnene på de medlemmer, der har deltaget, og datoen for den endelige kendelse. Ethvert medlem af voldgiftsretten kan vedføje den endelige kendelse en særskilt eller afvigende udtalelse.

Artikel 16

Den endelige kendelse er bindende for tvistens parter. Fortolkningen af denne konvention, jf. den endelige kendelse, er også bindende for en part, der intervenerer i medfør af artikel 10, for så vidt der er tale om spørgsmål, som partens intervention vedrørte. Den endelige kendelse kan ikke appelleres, medmindre tvistens parter forud er blevet enige om en appelprocedure.

Artikel 17

Enhver uoverensstemmelse mellem de parter, der er bundet af den endelige kendelse, jf. artikel 16, for så vidt angår fortolkningen eller gennemførelsen af den endelige kendelse, kan af en af parterne forelægges den voldgiftret, som afsagde kendelsen, med henblik på en afgørelse.

Del II: Forligsprocedure

Forligsproceduren i forbindelsen med denne konventions artikel 25, stk. 6, er som følger:

Artikel 1

En anmodning fra en part i en tvist om nedsættelse af en forligskommission i medfør af denne konventions artikel 25, stk. 6, sendes skriftligt til sekretariatet med kopi til den eller de andre parter i tvisten. Sekretariatet informerer straks alle parter herom.

Artikel 2

1. Medmindre parterne bliver enige om andet, sammensættes kommissionen af tre medlemmer, hvoraf én udpeges af hver af de berørte parter, og formanden vælges af disse medlemmer i fællesskab.

2. Ved tvister mellem mere end to parter skal de parter, der har samme interesse, udpege deres medlem af kommissionen ved fælles overenskomst.

Artikel 3

Hvis en af parterne i tvisten ikke har udpeget et medlem senest to måneder efter datoen for sekretariatets modtagelse af den skriftlige anmodning omhandlet i artikel 1, kan De Forenede Nationers generalsekretær på anmodning af en af parterne udpege medlemmet inden for en frist på yderligere to måneder.

Artikel 4

Hvis formanden for forligskommissionen ikke er udpeget senest to måneder efter udpegelsen af det andet medlem af kommissionen, skal generalsekretæren for De Forenede Nationer efter anmodning fra en af parterne udpege formanden inden for en frist på yderligere to måneder.

Artikel 5

Forligskommissionen bistår parterne i tvisten på en uafhængig og upartisk måde i deres bestræbelser på at nå frem til en mindelig løsning.

Artikel 6

1. Forligskommissionen gennemfører forligsproceduren på en måde, som den finder passende, under fuld hensyntagen til sagens omstændigheder og de synspunkter, som parterne i tvisten, fremsætter, herunder en eventuel anmodning om en hurtig løsning. Medmindre parterne aftaler andet, fastsætter forligskommissionen selv sin forretningsorden.

2. Forligskommissionen kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet fremsætte forslag eller anbefalinger til en løsning af tvisten.

Artikel 7

Parterne i tvisten samarbejder med forligskommissionen. De skal navnlig bestræbe sig på at opfylde kommissionens anmodninger om indgivelse af skriftligt materiale, forelægge dokumentation og deltage i møder. Parterne i tvisten og medlemmerne af forligskommissionen er forpligtet til at sikre, at alle oplysninger og dokumenter, de modtager i fortrolighed under forligsproceduren, behandles fortroligt.

Artikel 8

Forligskommissionen træffer sine afgørelser ved flertalsafgørelse blandt sine medlemmer.

Artikel 9

Medmindre tvisten allerede er løst, skal forligskommissionen forelægge en rapport med anbefalinger til løsning af tvisten senest tolv måneder efter datoen for den endelige nedsættelse, som parterne i tvisten skal tage stilling til i god tro.

Artikel 10

Alle uoverensstemmelser for så vidt angår forligskommissionens kompetence til at undersøge en tvist, som henvises til den, afgøres af kommissionen.

Artikel 11

Medmindre parterne beslutter andet, skal forligskommissionens udgifter afholdes ligeligt af parterne i tvisten. Forligskommissionen skal føre regnskab over alle sine udgifter og fremlægge en endelig opgørelse derover for parterne.

BILAG

ERKLÆRING OM DEN EUROPÆISKE UNIONS KOMPETENCE I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 30, STK. 3, I MINAMATAKONVENTIONEN OM KVIKSØLV

Følgende stater er i øjeblikket medlem af Den Europæiske Union: Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Kroatien, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Minamatakonventionens artikel 30, stk. 3, fastsætter følgende: »3. Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.«

Den Europæiske Union erklærer, at den i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, har kompetence til at indgå internationale aftaler og opfylde de forpligtelser, som de medfører, når de bidrager til bestræbelserne på at nå følgende mål:

—	bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

—	beskyttelse af menneskers sundhed

—	en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

—	fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af regionale og globale miljøproblemer, herunder klimaændringer.

Følgende liste over EU-retlige instrumenter viser, i hvilket omfang Unionen har udøvet sin kompetence på internt plan i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de anliggender, der reguleres af Minamatakonventionen. Unionen har kompetence til at opfylde forpligtelserne i Minamatakonventionen om kviksølv på de områder, hvor bestemmelser i EU-retlige instrumenter, navnlig de nedenfor anførte, fastsætter fælles regler, og hvor disse fælles regler berøres af eller deres anvendelsesområde ændres som følge af bestemmelserne i Minamatakonventionen eller en retsakt til gennemførelse heraf.

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017 om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 (1)

—	Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59)

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1)

—	Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3)

—	Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1)

—	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

Udøvelsen af den kompetence, som medlemsstaterne af Den Europæiske Union ved traktaterne har tillagt Den Europæiske Union, udvikler sig i sagens natur løbende. Unionen forbeholder sig derfor ret til at tilpasse denne erklæring.

(1) EUT L 137 af 24.5.2017, s. 1.

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/40

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/940

af 1. juni 2017

om godkendelse af myresyre som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)	Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af myresyre. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)	Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af myresyre som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 30. april 2015 (2), at præparatet af myresyre under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet er effektivt til hindring eller reducering af antallet af bakterielle patogener i fodermidler og foderblandinger. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)	Vurderingen af præparatet af myresyre viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse

Det i bilaget opførte præparat, som tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »hygiejneforbedrende midler«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2) EFSA Journal 2015: 13(5):4113.

BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetoder

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg myresyre/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Teknologiske tilsætningsstoffer: hygiejneforbedrende midler

1k236

Myresyre

Tilsætningsstoffets sammensætning

Myresyre (≥ 84,5 %)

Flydende form

Aktivstoffets karakteristika

Myresyre (≥ 84,5 %)

H2CO2

CAS-nr.: 64-18-6

Analysemetode (1)

Til bestemmelse af myresyre: ionkromatografi med elektrisk ledningsevnedetektion (IC/ECD).

Alle dyrearter

—

10 000

1.	I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne.

2.	Blandinger af forskellige kilder til myresyre må ikke overskride det tilladte maksimumsindhold i fuldfoder.

For brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes eller begrænses til et minimum gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker.

21.6.2027

(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/43

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/941

af 1. juni 2017

om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»antidumpinggrundforordningen«), særlig artikel 8,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (2) (»antisubsidiegrundforordningen«), særlig artikel 13,

efter at have orienteret medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

A. TILSAGN OG ANDRE GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte ved forordning (EU) nr. 513/2013 (3) en midlertidig antidumpingtold på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium (»moduler«) og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

En gruppe eksporterende producenter bemyndigede China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) til at afgive et pristilsagn på deres vegne til Kommissionen, hvilket CCCME gjorde. Det fremgår klart af dette pristilsagns betingelser, at det består af en samling individuelle pristilsagn for hver eksporterende producent, der af praktiske grunde koordineres af CCCME.

(3)

Ved afgørelse 2013/423/EU (4) godtog Kommissionen pristilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold. Ved forordning (EU) nr. 748/2013 (5) ændrede Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013 for at foretage de tekniske ændringer, der var nødvendige som følge af godtagelsen af tilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 (6) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina (»de pågældende varer«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 (7) indførte Rådet også en endelig udligningstold på importen til Unionen af de pågældende varer.

(5)

Efter meddelelsen om en ændret udgave af pristilsagnet fra en gruppe eksporterende producenter (»de eksporterende producenter«) i samarbejde med CCCME bekræftede Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (8) godtagelsen af pristilsagnet som ændret (»tilsagnet«) i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode. Bilaget til denne afgørelse indeholder en liste over de eksporterende producenter, hvis tilsagn blev godtaget, bl.a.:

a)	BYD (Shangluo) Industrial Co. Ltd, samt dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Kina og i Unionen, der i fællesskab er omfattet af Taric-tillægskode: B871 (»BYD«)

b)	Yingli Energy (China) Co. Ltd, samt dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina og i Unionen, der i fællesskab er omfattet af Taric-tillægskode: B797 (»Yingli«)

(6)

Ved gennemførelsesafgørelse 2014/657/EU (9) godtog Kommissionen et forslag fremsat af de eksporterende producenter i samarbejde med CCCME om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet for de pågældende varer, der er omfattet af tilsagnet, dvs. moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina, som i øjeblikket henhører under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541409021, 8541409029, 8541409031 og 8541409039), og som er fremstillet af de eksporterende producenter (»den omfattede vare«). Den antidumping- og udligningstold, der er omhandlet i betragtning 4 ovenfor, omtales i det følgende under ét sammen med tilsagnet som »foranstaltninger«.

(7)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/866 (10) trak Kommissionen sin godtagelse af tre eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(8)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1403 (11) trak Kommissionen sin godtagelse af endnu en eksporterende producents tilsagn tilbage.

(9)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2018 (12) trak Kommissionen sin godtagelse af to eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(10)	Kommissionen indledte en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (13) den 5. december 2015.

(11)	Kommissionen indledte en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (14) den 5. december 2015.

(12)	Kommissionen indledte også en delvis interimsundersøgelse af antidumping- og udligningsforanstaltningerne ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (15) den 5. december 2015.

(13)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/115 (16) trak Kommissionen sin godtagelse af endnu en eksporterende producents tilsagn tilbage.

(14)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/185 (17) udvidede Kommissionen den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 på importen af de pågældende varer med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, til at omfatte importen af de pågældende varer afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan.

(15)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/184 (18) udvidede Kommissionen den endelige udligningstold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 på importen af de pågældende varer med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina, til at omfatte importen af de pågældende varer afsendt fra Malaysia og Taiwan, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Malaysia og Taiwan.

(16)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1045 (19) trak Kommissionen sin godtagelse af endnu en eksporterende producents tilsagn tilbage.

(17)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1382 (20) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere fem eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(18)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1402 (21) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere tre eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(19)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1998 (22) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere fem eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(20)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2146 (23) trak Kommissionen sin godtagelse af yderligere to eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(21)	Efter den udløbsundersøgelse og den interimsundersøgelse, der er omhandlet i betragtning 10-12, opretholdt Kommissionen de gældende foranstaltninger ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/366 (24) og (EU) 2017/367 (25).

(22)	Kommissionen indledte også en delvis interimsundersøgelse af foranstaltningernes form ved en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (26) den 3. marts 2017.

(23)	Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/454 (27) trak Kommissionen sin godtagelse af fire eksporterende producenters tilsagn tilbage.

(24)	Ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/615 (28) godtog Kommissionen et forslag fremsat af en gruppe eksporterende producenter i samarbejde med CCCME om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet.

B. VILKÅR FOR TILSAGNET OG FRIVILLIG TILBAGETRÆKNING AF YINGLIS OG BYDS TILSAGN

(25)	I henhold til tilsagnet kan enhver eksporterende producent frivilligt trække tilsagnet tilbage når som helst i løbet af dets anvendelsesperiode.

(26)	BYD meddelte i marts 2017 Kommissionen, at den ønskede at trække sit tilsagn tilbage.

(27)	Yingli meddelte i april 2017 Kommissionen, at den ønskede at trække sit tilsagn tilbage.

C. TILBAGETRÆKNING AF GODTAGELSEN AF TILSAGNET OG INDFØRELSE AF ENDELIG TOLD

(28)	Kommissionen har derfor i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, og også i overensstemmelse med tilsagnsvilkårene konkluderet, at godtagelsen af BYDs og Yinglis tilsagn bør trækkes tilbage.

(29)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, finder den endelige antidumpingtold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, og den endelige udligningstold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, derfor automatisk anvendelse for importen med oprindelse i eller afsendt fra Kina af den pågældende vare, som er fremstillet af BYD (Taric-tillægskode: B871) og Yingli (Taric-tillægskode: B797), fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(30)

Kommissionen minder også om, at hvis medlemsstaternes toldmyndigheder har indikationer på, at prisen på en tilsagnsfaktura ikke svarer til den pris, der reelt er betalt, bør de undersøge, om kravet om at medtage rabatter i tilsagnsfakturaerne er overtrådt, samt om minimumsimportprisen er overholdt. Hvis medlemsstaternes toldmyndigheder finder, at en sådan overtrædelse har fundet sted, eller at minimumsimportprisen ikke er overholdt, bør de opkræve told som følge heraf. Med henblik på at befordre medlemsstaternes toldmyndigheders arbejde bør Kommissionen i sådanne tilfælde dele fortrolig tekst samt andre oplysninger om annulleringen med henblik på nationale procedurer, jf. artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(31)

Kommissionen bemærker desuden, at en godtagelse af frivillig tilbagetrækning ikke berører de beføjelser, der er tillagt Kommissionen ved artikel 3, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, til at annullere de tilsagnsfakturaer, der er udstedt forud for godtagelsen af den frivillige tilbagetrækning, i de tilfælde, hvor Kommissionen bliver opmærksom på forhold, som begrunder en sådan annullering.

(32)	Til orientering findes der i tabellen i bilaget til nærværende forordning en liste over de eksporterende producenter, for hvilke godtagelsen af tilsagnet ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU ikke er berørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godtagelsen af tilsagnet i forbindelse med følgende virksomheder trækkes hermed tilbage:

Virksomhedens navn

Taric-tillægskode

Shanghai BYD Co., Ltd

BYD (Shangluo) Industrial Co. Ltd

B871

Yingli Energy (China) Co. Ltd

Baoding Tianwei Yingli New Energy Resources Co., Ltd

Hainan Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Hengshui Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Tianjin Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Lixian Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Baoding Jiasheng Photovoltaic Technology Co. Ltd

Beijing Tianneng Yingli New Energy Resources Co. Ltd

Yingli Energy (Beijing) Co. Ltd

B797

Artikel 2

1. Hvis der for toldmyndighederne er indikationer på, at prisen på en tilsagnsfaktura, i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366, udstedt af én af de virksomheder, for hvilke tilsagnet oprindelig var blevet godtaget ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU, ikke svarer til den betalte pris, og disse virksomheder derfor kan have misligholdt tilsagnet, kan toldmyndighederne, hvis det er nødvendigt for at kunne behandle sagen på nationalt plan, anmode Kommissionen om at tilsende dem en kopi af tilsagnet og andre oplysninger for at bekræfte den relevante minimumsimportpris på den dag, hvor tilsagnsfakturaen blev udstedt.

2. Hvis kontrollen viser, at den betalte pris er lavere end minimumsimportprisen, skal toldskylden opkræves, jf. artikel 8, stk. 9, i forordning (EU) 2016/1036 og artikel 13, stk. 9, i forordning (EU) 2016/1037.

Hvis kontrollen viser, at rabatter og nedslag ikke er medtaget i handelsfakturaen, skal toldskylden opkræves, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366.

3. Oplysningerne i henhold til stk. 1 må kun anvendes til opkrævning af toldskyld under artikel 3, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/367, artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 og artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/366. I denne forbindelse kan medlemsstaternes toldmyndigheder give tolddebitoren disse oplysninger udelukkende med henblik på at sikre deres ret til forsvar. Sådanne oplysninger må under ingen omstændigheder videregives til tredjeparter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(3) EUT L 152 af 5.6.2013, s. 5.

(4) EUT L 209 af 3.8.2013, s. 26.

(5) EUT L 209 af 3.8.2013, s. 1.

(6) EUT L 325 af 5.12.2013, s. 1.

(7) EUT L 325 af 5.12.2013, s. 66.

(8) EUT L 325 af 5.12.2013, s. 214.

(9) EUT L 270 af 11.9.2014, s. 6.

(10) EUT L 139 af 5.6.2015, s. 30.

(11) EUT L 218 af 19.8.2015, s. 1.

(12) EUT L 295 af 12.11.2015, s. 23.

(13) EUT C 405 af 5.12.2015, s. 8.

(14) EUT C 405 af 5.12.2015, s. 20.

(15) EUT C 405 af 5.12.2015, s. 33.

(16) EUT L 23 af 29.1.2016, s. 47.

(17) EUT L 37 af 12.2.2016, s. 76.

(18) EUT L 37 af 12.2.2016, s. 56.

(19) EUT L 170 af 29.6.2016, s. 5.

(20) EUT L 222 af 17.8.2016, s. 10.

(21) EUT L 228 af 23.8.2016, s. 16.

(22) EUT L 308 af 16.11.2016, s. 8.

(23) EUT L 333 af 8.12.2016, s. 4.

(24) EUT L 56 af 3.3.2017, s. 1.

(25) EUT L 56 af 3.3.2017, s. 131.

(26) EUT C 67 af 3.3.2017, s. 16.

(27) EUT L 71 af 16.3.2017, s. 5.

(28) EUT L 86 af 31.3.2017, s. 14.

BILAG

Liste over virksomheder

Virksomhedens navn	Taric-tillægskode
Jiangsu Aide Solar Energy Technology Co. Ltd	B798
Alternative Energy (AE) Solar Co. Ltd	B799
Anhui Chaoqun Power Co. Ltd	B800
Anji DaSol Solar Energy Science & Technology Co. Ltd	B802
Anhui Schutten Solar Energy Co. Ltd Quanjiao Jingkun Trade Co. Ltd	B801
Anhui Titan PV Co. Ltd	B803
Xi'an SunOasis (Prime) Company Limited TBEA SOLAR CO. LTD XINJIANG SANG'O SOLAR EQUIPMENT	B804
Changzhou NESL Solartech Co. Ltd	B806
Changzhou Shangyou Lianyi Electronic Co. Ltd	B807
CHINALAND SOLAR ENERGY CO. LTD	B808
ChangZhou EGing Photovoltaic Technology Co. Ltd	B811
CIXI CITY RIXING ELECTRONICS CO. LTD ANHUI RINENG ZHONGTIAN SEMICONDUCTOR DEVELOPMENT CO. LTD HUOSHAN KEBO ENERGY & TECHNOLOGY CO. LTD	B812
CSG PVtech Co. Ltd	B814
China Sunergy (Nanjing) Co. Ltd CEEG Nanjing Renewable Energy Co. Ltd CEEG (Shanghai) Solar Science Technology Co. Ltd China Sunergy (Yangzhou) Co. Ltd China Sunergy (Shanghai) Co. Ltd	B809
Dongfang Electric (Yixing) MAGI Solar Power Technology Co. Ltd	B816
EOPLLY New Energy Technology Co. Ltd SHANGHAI EBEST SOLAR ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD JIANGSU EOPLLY IMPORT & EXPORT CO. LTD	B817
Zheijiang Era Solar Co. Ltd	B818
GD Solar Co. Ltd	B820
Greenway Solar-Tech (Shanghai) Co. Ltd Greenway Solar-Tech (Huaian) Co. Ltd	B821
Guodian Jintech Solar Energy Co. Ltd	B822
Hangzhou Bluesun New Material Co. Ltd	B824
Hanwha SolarOne (Qidong) Co. Ltd	B826
Hengdian Group DMEGC Magnetics Co. Ltd	B827
HENGJI PV-TECH ENERGY CO. LTD	B828
Himin Clean Energy Holdings Co. Ltd	B829
Jiangsu Green Power PV Co. Ltd	B831
Jiangsu Hosun Solar Power Co. Ltd	B832
Jiangsu Jiasheng Photovoltaic Technology Co. Ltd	B833
Jiangsu Runda PV Co. Ltd	B834
Jiangsu Sainty Photovoltaic Systems Co. Ltd Jiangsu Sainty Machinery Imp. And Exp. Corp. Ltd	B835
Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Technology Co. Ltd Changzhou Shunfeng Photovoltaic Materials Co. Ltd Jiangsu Shunfeng Photovoltaic Electronic Power Co. Ltd	B837
Jiangsu Sinski PV Co. Ltd	B838
Jiangsu Sunlink PV Technology Co. Ltd	B839
Jiangsu Zhongchao Solar Technology Co. Ltd	B840
Jiangxi Risun Solar Energy Co. Ltd	B841
Jiangxi LDK Solar Hi-Tech Co. Ltd LDK Solar Hi-Tech (Nanchang) Co. Ltd LDK Solar Hi-Tech (Suzhou) Co. Ltd	B793
Jiangyin Shine Science and Technology Co. Ltd	B843
Jinzhou Yangguang Energy Co. Ltd Jinzhou Huachang Photovoltaic Technology Co. Ltd Jinzhou Jinmao Photovoltaic Technology Co. Ltd Jinzhou Rixin Silicon Materials Co. Ltd Jinzhou Youhua Silicon Materials Co. Ltd	B795
Juli New Energy Co. Ltd	B846
Jumao Photonic (Xiamen) Co. Ltd	B847
King-PV Technology Co. Ltd	B848
Kinve Solar Power Co. Ltd (Maanshan)	B849
Lightway Green New Energy Co. Ltd Lightway Green New Energy (Zhuozhou) Co. Ltd	B851
Nanjing Daqo New Energy Co. Ltd	B853
NICE SUN PV CO. LTD LEVO SOLAR TECHNOLOGY CO. LTD	B854
Ningbo Jinshi Solar Electrical Science & Technology Co. Ltd	B857
Ningbo Komaes Solar Technology Co. Ltd	B858
Ningbo South New Energy Technology Co. Ltd	B861
Ningbo Sunbe Electric Ind Co. Ltd	B862
Ningbo Ulica Solar Science & Technology Co. Ltd	B863
Perfectenergy (Shanghai) Co. Ltd	B864
Perlight Solar Co. Ltd	B865
SHANGHAI ALEX SOLAR ENERGY SCIENCE & TECHNOLOGY CO. LTD SHANGHAI ALEX NEW ENERGY CO. LTD	B870
Shanghai Chaori Solar Energy Science & Technology Co. Ltd	B872
Propsolar (Zhejiang) New Energy Technology Co. Ltd Shanghai Propsolar New Energy Co. Ltd	B873
SHANGHAI SHANGHONG ENERGY TECHNOLOGY CO. LTD	B874
SHANGHAI SOLAR ENERGY S&T CO. LTD Shanghai Shenzhou New Energy Development Co. Ltd Lianyungang Shenzhou New Energy Co. Ltd	B875
Shanghai ST Solar Co. Ltd Jiangsu ST Solar Co. Ltd	B876
Shenzhen Sacred Industry Co. Ltd	B878
Shenzhen Topray Solar Co. Ltd Shanxi Topray Solar Co. Ltd Leshan Topray Cell Co. Ltd	B880
Sopray Energy Co. Ltd Shanghai Sopray New Energy Co. Ltd	B881
SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD NINGBO SUN EARTH SOLAR POWER CO. LTD Ningbo Sun Earth Solar Energy Co. Ltd	B882
SUZHOU SHENGLONG PV-TECH CO. LTD	B883
TDG Holding Co. Ltd	B884
Tianwei New Energy Holdings Co. Ltd Tianwei New Energy (Chengdu) PV Module Co. Ltd Tianwei New Energy (Yangzhou) Co. Ltd	B885
Wenzhou Jingri Electrical and Mechanical Co. Ltd	B886
Shanghai Topsolar Green Energy Co. Ltd	B877
Shenzhen Sungold Solar Co. Ltd	B879
Wuhu Zhongfu PV Co. Ltd	B889
Wuxi Saijing Solar Co. Ltd	B890
Wuxi Shangpin Solar Energy Science and Technology Co. Ltd	B891
Wuxi Solar Innova PV Co. Ltd	B892
Wuxi Taichang Electronic Co. Ltd China Machinery Engineering Wuxi Co. Ltd Wuxi Taichen Machinery & Equipment Co. Ltd	B893
Xi'an Huanghe Photovoltaic Technology Co. Ltd State-run Huanghe Machine-Building Factory Import and Export Corporation Shanghai Huanghe Fengjia Photovoltaic Technology Co. Ltd	B896
Yuhuan BLD Solar Technology Co. Ltd Zhejiang BLD Solar Technology Co. Ltd	B899
Yuhuan Sinosola Science & Technology Co. Ltd	B900
Zhangjiagang City SEG PV Co. Ltd	B902
Zhejiang Fengsheng Electrical Co. Ltd	B903
Zhejiang Global Photovoltaic Technology Co. Ltd	B904
Zhejiang Heda Solar Technology Co. Ltd	B905
Zhejiang Jiutai New Energy Co. Ltd Zhejiang Topoint Photovoltaic Co. Ltd	B906
Zhejiang Kingdom Solar Energy Technic Co. Ltd	B907
Zhejiang Koly Energy Co. Ltd	B908
Zhejiang Mega Solar Energy Co. Ltd Zhejiang Fortune Photovoltaic Co. Ltd	B910
Zhejiang Shuqimeng Photovoltaic Technology Co. Ltd	B911
Zhejiang Shinew Photoelectronic Technology Co. Ltd	B912
Zhejiang Sunflower Light Energy Science & Technology Limited Liability Company Zhejiang Yauchong Light Energy Science & Technology Co. Ltd	B914
Zhejiang Sunrupu New Energy Co. Ltd	B915
Zhejiang Tianming Solar Technology Co. Ltd	B916
Zhejiang Trunsun Solar Co. Ltd Zhejiang Beyondsun PV Co. Ltd	B917
Zhejiang Wanxiang Solar Co. Ltd WANXIANG IMPORT & EXPORT CO. LTD	B918
ZHEJIANG YUANZHONG SOLAR CO. LTD	B920

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/53

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/942

af 1. juni 2017

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Gældende foranstaltninger

(1)

Ved Rådets forordning (EØF) nr. 2737/90 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»den oprindelige undersøgelse«). Ved afgørelse 90/480/EØF (3) godtog Kommissionen tilsagn fra to store eksportører vedrørende den vare, der er genstand for foranstaltninger.

(2)	Efter at de pågældende to kinesiske eksportører havde trukket deres tilsagn tilbage, ændrede Rådet — ved Rådets forordning (EF) nr. 610/95 (4) — forordning (EØF) nr. 2737/90 og indførte en endelig told på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid.

(3)	Efter en udløbsundersøgelse blev disse foranstaltninger forlænget med yderligere fem år ved Rådets forordning (EF) nr. 771/98 (5).

(4)	Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet — ved Rådets forordning (EF) nr. 2268/2004 (6) — en endelig antidumpingtold på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(5)	Ved Rådets forordning (EF) nr. 1275/2005 (7) ændrede Rådet definitionen af varedækningen, således at wolframcarbid blandet med et metallisk pulver også var omfattet.

(6)	Efter en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (8), forlængede Rådet foranstaltningerne med yderligere fem år ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 287/2011 (9) (»den tidligere udløbsundersøgelse«).

1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(7)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (10) af de gældende foranstaltninger modtog Kommissionen den 7. december 2015 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»anmodningen om en fornyet undersøgelse«).

(8)	Anmodningen blev indgivet på vegne af seks EU-producenter (»ansøgeren«), der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver (»wolframcarbid«).

(9)	Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3. Indledning

(10)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 23. marts 2016 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (11) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

(11)

En række brugere hævdede, at de forud for indledningen af den nuværende udløbsundersøgelse havde anmodet Kommissionen om, at der blev indledt en parallel interimsundersøgelse (i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3), hvis der blev indledt en udløbsundersøgelse. Denne påstand blev også gentaget efter fremlæggelsen af oplysninger.

(12)

Til trods for denne påstand modtog Kommissionen dog ikke en sådan anmodning. De pågældende parter rejste kun spørgsmålet over for Kommissionen om, hvorvidt de tidligere konklusioner vedrørende dumping og skade stadig var gyldige. Disse spørgsmål var ikke kombineret med en anmodning om at indlede en interimsundersøgelse, og parterne fremlagde heller ikke nogen dokumentation, der viste, at der forelå ændrede omstændigheder af varig karakter. Kun en anmodning, der var underbygget med tilstrækkelige beviser, der viste ændrede omstændigheder af varig karakter, kan betragtes som en gyldig anmodning.

1.4. Interesserede parter

(13)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt de kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(14)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(15)	Der blev afholdt fire høringer i forbindelse med undersøgelsen: to høringer med en række brugere, én med EU-producenterne og én i tilstedeværelse af høringskonsulenten i handelsprocedurer for en importør/bruger.

a) Stikprøveudtagning

(16)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(17)	I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning.

(18)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(19)	Der blev modtaget oplysninger i forbindelse med stikprøveudtagningen fra otte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter i Kina.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen oprindeligt en stikprøve på tre eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter samt myndighederne i Kina hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

(21)

Der blev udsendt spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, men ingen af dem fremsendte de ønskede oplysninger til Kommissionen. For at indsamle de oplysninger, som er nødvendige for at fastlægge sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade anså Kommissionens tjenestegrene det for nødvendigt at søge samarbejde fra de øvrige eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter, der fremsendte oplysninger i forbindelse med stikprøven. Alle berørte kendte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter samt myndighederne i Kina blev hørt om udtagningen af den nye stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil. Der blev derfor sendt spørgeskemaer til de resterende eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter. Ikke desto mindre fremsendte ingen af de kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter de ønskede oplysninger til Kommissionen.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(22)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse findes der ni producenter af wolframcarbid i Unionen, hvoraf seks af dem producerer til det frie marked og tre af dem hovedsagelig producerer til bunden anvendelse. Alle seks EU-producenter/grupper af EU-producenter, der producerer til det frie marked, gav sig til kende i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten, og tilsammen udgør de 65 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen besluttede sig for at udtage stikprøver fra alle seks producenter. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(23)	De tre producenter, der hovedsagelig producerer til det bundne marked, hverken samarbejdede eller modsatte sig undersøgelsen.

Stikprøveudtagning blandt importører/brugere

(24)	For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, kontaktede Kommissionen 10 kendte importører/brugere og bad dem om at indsende de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(25)	Syv virksomheder gav sig til kende inden for tidsfristen, og der blev sendt spørgeskemaer ud til dem alle. De var alle brugere.

b) Spørgeskemabesvarelser

(26)	Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks stikprøveudtagne EU-producenter, til syv kendte brugere, til otte eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter i Kina og til 20 kendte producenter i potentielle referencelande (Canada, Japan og USA).

(27)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra seks EU-producenter, fra otte brugere (hvor to var forretningsmæssigt forbundne), fra én producent i det potentielle referenceland USA og fra én producent i det potentielle referenceland Japan. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet.

(28)	En tysk sammenslutning af ikkejernholdige metaller henvendte sig for at støtte fortsættelsen af foranstaltningerne.

c) Kontrolbesøg

(29)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

—	Eurotungstène Poudres SA, Grenoble, Frankrig

—	Global Tungsten & Powders spol. s r.o, Bruntál, Tjekkiet

—	H. C. Starck GmbH & Co. KG, Goslar, Tyskland

—	Tikomet Oy, Jyväskylä, Finland

—	Treibacher Industrie AG, Althofen, Østrig

—	Wolfram Bergbau und Hütten-GmbH Nfg.KG., St Peter, Østrig

Brugere

—	Atlas Copco Secoroc AB, Fagersta, Sverige

—	Betek GmbH & Co. KG, Aichhalden, Tyskland

—	Gühring KG, Albstadt, Tyskland

—	Konrad Friedrichs GmbH & Co. KG, Kulmbach, Tyskland

—	Technogenia SAS, Sait-Jorioz, Frankrig

Producent i referencelandet

—	Global Tungsten & Powders Corp., Towanda, USA.

1.5. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(30)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

2.1. Den undersøgte vare

(31)	Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 2849 90 30 og ex 3824 30 00 (Taric-kode 3824300010).

(32)

Wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver er forbindelser af kulstof og wolfram, der fremstilles ved varmebehandling. Disse varer er mellemprodukter, der benyttes som råstoffer ved fremstilling af emner i hårdt metal såsom hårdtmetalskæreværktøjer og komponenter med stor slidstyrke, slidbestandige belægninger, borehoveder til olieboring og mineværktøjer samt præge- og lokkeværktøjer til strækning og formning af metaller.

(33)

I den betragtede periode blev den undersøgte vare fremstillet i Unionen af »nye« råstoffer (malm, koncentrat, ammoniumparawolframat og oxider) ved en proces, der kaldes »ny produktion« og fra skrot ved en proces, der kaldes »genanvendelsesproduktion«. Skrot af hårdt metal opstår under produktionsprocessen hos virksomheder, der fremstiller hårdt metal, samt under produktionsprocessen for værktøj og hos slutbrugerne af varer af hårdt metal. I wolframbranchen kan skrot genanvendes ved at anvende kemisk genanvendelse eller gennem genvindingsprocessen for zink.

(34)	Nyt wolframcarbid og kemisk genanvendt wolframcarbid har de samme fysiske og kemiske egenskaber og den samme anvendelse. Desuden er der i fremstillingsprocessen ingen adskillelse mellem wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer, og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot.

(35)	Gennem genvindingsprocessen for zink opstår wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, f.eks. cobalt. Denne fremstillingsproces er en fysisk-mekanisk genanvendelsesproces og kvaliteten af produktet (det anvendte skrot) afgør kvaliteten af wolframcarbid.

(36)

En række interesserede parter påstod, at det genvundne zinkpulver ikke burde være omfattet af denne undersøgelse på grund af forskellighed i produktionsomkostninger, forskellighed i efterspørgselsniveauet, forskellighed af kunder og forskellighed i anvendelsesformål i forhold til wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer.

(37)

Genvundet zinkpulver hører under definitionen af wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, som er en af de tre varetyper, der er omfattet af denne undersøgelse. Den nuværende undersøgelse viste, at genvundet zinkpulver har en lavere kemisk renhed og en bredere kornstørrelsesfordeling end wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer eller wolframcarbid, der er fremstillet af skrot gennem den kemiske genanvendelsesproces. Kvaliteten af det opnåede pulver afhænger af kvaliteten af skrottet. Selv om det genvundne zinkpulver ikke kan anvendes som wolframcarbid på alle anvendelsesområder, anvendes det som wolframcarbid til at fremstille visse værktøjer af hårdt metal. Det konkluderedes derfor, at denne type af wolframcarbid har samme fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelse som wolframcarbid fremstillet af nye råstoffer eller fra skrot ved hjælp af den kemiske genanvendelsesproces. Desuden er de øvrige punkter, der er nævnt i betragtning 36, såsom fremstillingsomkostninger og efterspørgsel, ikke som sådan relevante for definitionen af den undersøgte vare. Hvad angår den påståede forskellighed af kunder for genvundet zinkpulver, viste undersøgelsen, at tre af de interesserede parter, der stod bag denne påstand, faktisk var forbrugere af denne type vare, såvel som af wolframcarbid. Påstanden blev derfor afvist.

(38)

Flere interesserede parter påstod, at den nuværende undersøgelse ikke burde omfatte wolframcarbid, der er fremstillet af skrot. Det blev hævdet, at den undersøgte vare, der importeres fra Kina, næsten udelukkende fremstilles af nye råstoffer, mens EU-erhvervsgrenen også fremstiller wolframcarbid fra genanvendte materialer. Disse parter hævdede, at omkostningerne ved fremstilling af wolframcarbid varierer afhængigt af de anvendte materialer, og at indsamling, transport og forarbejdning af skrot har en anden omkostningsstruktur.

(39)

Produktionsomkostningernes variation afhængigt af det anvendte materiale (nye råstoffer eller skrot) er ikke i sig selv relevant for varedefinitionen, men snarere varens tekniske, fysiske og kemiske egenskaber samt de grundlæggende anvendelsesområder. Som det blev bekræftet under vurderingen af EU-erhvervsgrenens produktionsproces, skelnes der ikke mellem wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot. Visse EU-producenter anvender kun nye råstoffer i deres fremstillingsproces, mens andre også anvender skrot. Som nævnt i betragtning 34, har wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer, og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot, de samme fysiske og kemiske egenskaber og den samme anvendelse. Under alle omstændigheder var der, som anført i betragtning 21, ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet. Kommissionen var derfor hverken i stand til at vurdere deres fremstillingsproces, eller de varetyper, der eksporteres til Unionen. Påstanden om at den nuværende undersøgelse ikke bør omfatte wolframcarbid, der er fremstillet af skrot, blev derfor afvist.

(40)

En bruger påstod, at undersøgelsen burde tage hensyn til forskellige handelskvaliteter af wolframcarbid, eftersom de forskellige kvaliteter af wolframcarbid (såsom ultrafin, standard og opkullet ved høj temperatur) har en indflydelse på priserne og prissammenligneligheden. Det blev desuden påstået, at de kinesiske eksporterende producenter er specialiseret i at fremstille wolframcarbid af standardkvalitet, hvorimod EU-erhvervsgrenen producerer det i alle kvaliteter.

(41)

Denne påstand blev ikke dokumenteret og kunne ikke bekræftes i forbindelse med undersøgelsen. Den pågældende bruger fremlagde ingen dokumentation for en væsentlig prisforskel mellem de forskellige varetyper og kvaliteter. Denne påstand kunne heller ikke bekræftes gennem de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen. Som anført i betragtning 21, var der heller ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet. Kommissionen var derfor ikke i stand til at vurdere bl.a., hvilken type varer, de fremstiller, deres omkostningsstruktur eller deres salgspriser. Denne påstand blev derfor afvist.

2.2. Samme vare

(42)

Det konkluderedes i undersøgelsen, at den pågældende vare, der fremstilles og sælges af de eksporterende producenter til Unionen, er identisk hvad angår de fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål for den vare, der fremstilles af EU-producenterne, og som sælges på EU-markedet, eller den vare, der fremstilles og sælges i referencelandet.

(43)	Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

3.1. Dumping

Referenceland

(44)

Ingen af de kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for alle eksporterende producenter fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Af den grund skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(45)	Amerikas Forenede Stater (»USA«) blev valgt som referenceland i de tidligere fornyede undersøgelser. I den nuværende undersøgelses indledningsmeddelelse foreslog Kommissionen at anvende USA som referenceland og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(46)

Kommissionen søgte at etablere et samarbejde i andre potentielle referencelande og kontaktede kendte producenter af wolframcarbid i Japan og Canada og opfordrede dem til at indsende de nødvendige oplysninger. Kommissionen kontaktede myndighederne i Israel, Japan, USA, Canada, Republikken Korea, Indien og Den Russiske Føderation og anmodede dem om at fremsende oplysninger vedrørende fremstillingen af wolframcarbid i deres respektive lande. Kommissionen modtog oplysninger fra Canada, Japan og USA om ca. 20 kendte producenter af samme vare i disse lande, og disse blev kontaktet og opfordret til at besvare et spørgeskema. Kun én producent i USA og én i Japan gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

(47)	Begge markeder i USA og Japan var sammenlignelige med hensyn til antallet af indenlandske producenter, manglen på gældende antidumpingforanstaltninger og de betydelige mængder af import fra Kina. Dette tydede på, at begge markeder var konkurrencedygtige.

(48)	Men hvor den japanske producent kun solgte en ubetydelig mængde af den samme vare på hjemmemarkedet, solgte den amerikanske producent ret betydelige mængder på sit hjemmemarked i undersøgelsesperioden.

(49)

Selv om flere parter bemærkede, at producenten i USA var forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen, er denne omstændighed i sig selv ikke en hindring for at vælge USA som referenceland. Ingen parter fremlagde dokumentation for, at denne forbindelse i dette tilfælde ville have en indvirkning på priserne på hjemmemarkedet i USA, og at USA derfor ikke ville være et passende referenceland.

(50)

Flere interesserede parter hævdede også, at der ikke blev taget hensyn til de fremstillingsmetoder, der blev anvendt i USA, navnlig hvorvidt wolframcarbid blev fremstillet af nye råstoffer eller af skrot (jf. betragtning 33). Disse parter påstod, at disse forskellige fremstillingsmetoder påvirkede efterspørgslen og priserne på det amerikanske marked, hvilket der burde tages hensyn til. De hævdede endvidere, at priserne i USA lå på et særdeles højt niveau, fordi de amerikanske producenter havde indbringende kontrakter med den amerikanske hær.

(51)

Som allerede nævnt i betragtning 34, har wolframcarbid, der er fremstillet af nye råstoffer, og wolframcarbid, der er fremstillet af skrot, de samme fysiske og kemiske egenskaber og den samme anvendelse. Derfor blev der heller ikke for USA's vedkommende sondret mellem wolframcarbid, der var fremstillet af nye råstoffer og wolframcarbid, der var fremstillet af skrot, i fremstillingsprocessen. Desuden viste undersøgelsen, at fremstillingsprocessen ikke havde nogen indvirkning på efterspørgslen og priserne.

(52)	Selv om wolframcarbid netop anvendes til militære formål (konkluderet på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen) var der desuden ingen dokumentation for, at et samarbejde med regeringen påvirkede prisen på hjemmemarkedet for producenten i referencelandet.

(53)	Endelig foreslog disse interesserede parter ikke et alternativt referenceland.

(54)	De argumenter, der rejser tvivl om valget af USA som referenceland, blev derfor afvist.

(55)

På grundlag af ovenstående og under hensyntagen til de mængder, der blev solgt på hjemmemarkedet af producenter i potentielle referencelande på tidspunktet for udvælgelsen, og eftersom USA også blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse, samt dét at Kommissionen ikke modtog nogen bemærkninger fra interesserede parter, som kunne rejse tvivl om valget af USA som referenceland, blev USA anset for at være et egnet referenceland.

(56)	Interesserede parter blev informeret om dette valg. Der blev ikke modtaget bemærkninger hertil.

Normal værdi

(57)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om referencelandsproducentens samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette salg blev anset for repræsentativt, hvis det samlede salg til uafhængige kunder udgjorde mindst 5 % af den samlede kinesiske eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen, som fastsat i betragtning 111, i den nuværende undersøgelsesperiode. På den baggrund var referencelandsproducentens salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(58)	For referencelandsproducentens vedkommende undersøgte Kommissionen dernæst, om den samme vare, der solgtes på hjemmemarkedet, var fortjenstgivende i den nuværende undersøgelsesperiode, og derfor kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(59)	Mængden af fortjenstgivende salg af samme vare udgjorde under 80 % af den samlede salgsmængde af samme vare, derfor baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit udelukkende af det fortjenstgivende salg.

Eksportpris

(60)

Som nævnt i betragtning 21, blev eksportprisen som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, dvs. ud fra oplysninger fra Eurostat, der blev justeret i forhold til oplysninger fra de brugere, der importerede wolframcarbid fra Kina.

(61)

Eksport fra Kina foregik både i henhold til proceduren for aktiv forædling (12) (»IPP«) og de normale ordninger. Idet den eksport (som vist i betragtning 111), der foregik under den normale ordning kun udgjorde 0,1 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, blev det anset for at være ubetydeligt, og beregningerne blev foretaget udelukkende på grundlag af eksportprisen under IPP.

Sammenligning

(62)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og den fastsatte eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik. I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, blev eksportprisen og den normale værdi justeret for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger (indenlandsk fragt og søfragt) og eksportafgift på 5 % (ophævet i maj 2015) baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(63)

Flere interesserede parter påstod, at de kinesiske producenter har en komparativ fordel hvad angår prisen på råvaren, navnlig ammoniumparawolframat, og dermed lavere produktionsomkostninger. Denne påstand blev også gentaget efter fremlæggelsen af oplysninger. De hævdede også, at de kinesiske eksporterende producenter havde en mere effektiv produktion og stordriftsfordele. Disse elementer bør tages i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen.

(64)

Som anført i betragtning 21, fremsendte ingen af de kinesiske eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter dog en spørgeskemabesvarelse til Kommissionen. Endvidere fremlagde ingen af de interesserede parter beviser, der støttede deres påstand. Det var derfor ikke muligt at vurdere denne påståede komparative fordel over for referencelandsproducenten i de kinesiske producenters fremstillingsproces. Påstanden blev derfor afvist.

(65)	Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række brugere, at forskelle i kvalitet afhængig af anvendelsen, samt produktionsomkostninger og salg skulle tages i betragtning ved beregningen af dumping- og skadesmargenerne.

(66)

I denne henseende, som anført ovenfor i betragtning 34 og 37, har de tre varetyper de samme fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål. Som anført i betragtning 21, var der heller ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet. Kommissionen var derfor ikke i stand til at vurdere bl.a., hvilken type varer, de fremstiller, forskelle i kvalitet og i deres endelige anvendelse, deres omkostningsstruktur eller deres salgspriser. Denne påstand blev derfor afvist.

(67)	Flere brugere hævdede desuden efter fremlæggelsen af oplysninger, at ved ikke at anvende varekontrolnumre i denne undersøgelse afveg Kommissionen fra sin normale praksis.

(68)	I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at der ikke var behov for at anvende forskellige varekontrolnumre for at differentiere mellem varetyperne, bl.a. med henblik på beregningen af dumpingmargener.

(69)

Den nuværende undersøgelse bekræftede, at der ikke skete nogen ændringer i de faktiske omstændigheder, der ville have berettiget en afvigelse fra den oprindelige metode. På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter, som nævnt i betragtning 21, var det desuden ikke muligt at foretage en sammenligning mellem den vare, der fremstilles og sælges i referencelandet, og den vare, der eksporteres fra Kina til Unionen. Påstanden blev derfor afvist.

Dumpingmargen

(70)	Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris som fastlagt ovenfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(71)	På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring, fragt), Unionens grænse, ufortoldet, over 40 %.

(72)	En række interesserede parter hævdede, at de kinesiske eksporterende producenters overgang til at fremstille varer i efterfølgende produktionsled, gør det højst usandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil sælge til dumpingpriser.

(73)

Det skal bemærkes, at den dumpingmargen, der blev fastsat i betragtning 71, var i overensstemmelse med den metode, der er defineret i grundforordningens artikel 2. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede og indsendte de relevante oplysninger til beregning af dumpingmargener. De pågældende parter fremlagde heller ikke nogen beviser til støtte for deres påstand. Påstanden blev afvist.

(74)	Flere interesserede parter påstod, at de oplysninger, der var indhentet fra de kinesiske eksporterende producenter og referencelandsproducenten, var mangelfulde og ikke gav mulighed for en egentlig sammenligning pr. varetype. De fremførte, at oplysningerne burde være indsamlet pr. varetype.

(75)

Denne påstand blev ikke dokumenteret. Det blev fastsat under undersøgelsen — ligesom i de tidligere undersøgelser af samme vare — at forskellene i typer og kvalitet af wolframcarbid ikke havde en væsentlig indvirkning på omkostninger og priser. Den interesserede part fremlagde heller ingen dokumentation for en væsentlig prisforskel mellem de forskellige varetyper/kvaliteter. Som anført i betragtning 21, var der desuden ingen af de kinesiske eksporterende producenter, der besvarede spørgeskemaet, og Kommissionen kunne derfor ikke fastslå, hvilken type varer, de kinesiske eksporterende producenter fremstillede, eller en eventuel indvirkning på omkostninger og priser. Påstanden blev afvist.

3.2. Udvikling i importen ved foranstaltningernes bortfald

(76)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, blev følgende elementer analyseret: i) produktion, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, ii) oplagring af råstoffer og eksportafgiften på wolframkoncentrat, iii) den kinesiske eksport og EU-markedets tiltrækningskraft og iv) udviklingen i forbruget i Kina og landets andre vigtige eksportmarkeder.

3.2.1. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina

(77)

I mangel af samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter blev produktionen, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 grundforordningen, og på grundlag af følgende kilder: i) oplysninger, der blev indhentet i forbindelse med stikprøveudtagningen blandt eksporterende producenter, ii) oplysningerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse (baseret på ansøgerens markedskendskab) og iii) oplysninger, der er offentligt tilgængelige, dvs. Metal Bulletin, der er specialiseret i at levere oplysninger om de globale markeder for stål, ikkejernholdige metaller og metalskrot.

(78)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev produktionen af wolframcarbid i Kina anslået til omkring 30 000 ton og produktionskapaciteten til mellem 42 000 og 50 000 ton, og den overskydende kapacitet er derfor mellem 12 000 og 20 000 ton. Den anslåede uudnyttede kapacitet udgjorde således mellem 94 % og 156 % af EU-forbruget (jf. betragtning 107) i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.2.2. Oplagring af råstoffer og eksportafgiften på wolframkoncentrat

(79)

På grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger (13) konkluderede Kommissionen, at både under og efter den nuværende undersøgelsesperiode, rådede Kina over en oplagring af råstoffer (dvs. ammoniumparawolframat og wolframkoncentrat), hvorfra der kunne fremstilles over 25 000 ton wolframcarbid, og det betyder, at en betydelig mængde kunne blive tilgængelig på kort sigt. Undersøgelsen viste ingen tegn på en stigning i efterspørgslen på globalt plan efter fremstilling af wolframcarbid fra disse råstoffer.

(80)	Desuden kontrollerer Kina 60 % af verdens reserver af wolframmalm og opkræver samtidig en eksportafgift på 20 % på wolframkoncentrat (14).

3.2.3. Kinesisk eksport og EU-markedets tiltrækningskraft

(81)

Både eksportmængder fra Kina og EU-markedets tiltrækningskraft blev fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 grundforordningen ud fra følgende kilder: i) databasen over kinesiske eksportstatistikker, ii) de oplysninger fra Eurostat, der blev justeret i forhold til oplysninger fra de brugere, der importerede wolframcarbid fra Kina, som beskrevet i betragtning 106, iii) de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med stikprøveudtagningen blandt eksporterende producenter, iv) de oplysninger om kinesiske priser på spotmarkedet, der blev indhentet i forbindelse med undersøgelsen, og v) et kinesisk pristilbud til Japan, som blev indsamlet under undersøgelsen.

(82)	De vigtigste kendte kinesiske eksporterende producenter eksporterede ca. 20 % af deres produktion af den undersøgte vare, og andelen af eksport til Unionen og til andre tredjelande (Japan, Republikken Korea, USA osv.) var på ca. 1:3.

(83)	Desuden steg andelen af den kinesiske eksport af den undersøgte vare til andre tredjelande med 10 % i den betragtede periode.

(84)

Til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger var Kina fortsat det land, der eksporterede mest wolframcarbid til Unionen. Importen af den undersøgte vare fra Kina var i undersøgelsesperioden over fem gange så stor som importen i 2012 (eller 406 %), svarende til en stigning på 6,9 procentpoint udtrykt i Unionens markedsandel (jf. betragtning 109 — fra 2,0 % i 2012 til 8,9 % i NUP). Dette viser den fortsatte kinesiske interesse i EU-markedet. Efter Japan er EU Kinas næststørste eksportmarked for wolframcarbid.

(85)	For at vurdere EU-markedets tiltrækningskraft hvad angår priser blev de kinesiske priser ved eksport til Unionen sammenlignet med de kinesiske hjemmemarkedspriser og kinesiske eksportpriser til andre tredjelande.

(86)	De gennemsnitlige kinesiske priser på hjemmemarkedet i NUP var op til 19 % lavere end de kinesiske priser ved eksport til Unionen.

(87)	De kinesiske eksportpriser for salg til andre tredjelandsmarkeder i NUP var op til 25 % lavere end de kinesiske priser ved eksport til Unionen.

(88)	Det forhold, at de kinesiske eksportpriser for den undersøgte vare til EU-markedet i NUP var højere end de kinesiske hjemmemarkedspriser og deres eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder, er en stærk indikation af, at EU-markedet er attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter.

(89)

Det skal desuden bemærkes, at selv uden antidumpingforanstaltninger i andre tredjelande er Unionen fortsat Kinas næststørste eksportmarked (efter Japan) for wolframcarbid, som nævnt ovenfor i betragtning 84. I deres bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger erklærede flere brugere sig enige i, at der altid vil være efterspørgsel efter den kinesiske vare på EU-markedet.

(90)

Flere interesserede parter påstod, at EU-markedets tiltrækning på de kinesiske producenter var forholdsvis lav. Parterne hævdede, at dette bekræftes af den omstændighed, at de kinesiske eksporterende producenter i de seneste ti år ikke tyede til omgåelse eller overvæltningsmetoder, ikke i væsentlig grad øgede deres eksport til eller markedsandele på EU-markedet, og ikke reducerede deres eksportpriser til Unionen.

(91)

Selv om omgåelse eller overvæltningspraksis er gyldige indikatorer, der viser, hvorvidt visse eksporterende producenter kan have interesse i et bestemt marked på trods af gældende foranstaltninger, er de ikke altafgørende, når det skal fastslås om dette marked er attraktivt for import fra tredjelande. Parternes øvrige påstande kunne ikke bekræftes af resultaterne af undersøgelsen, der — som forklaret i betragtning 109 og 114 — fastslog en stigning i markedsandelen for kinesiske eksporterende producenter og et fald i deres eksportpriser til Unionen i løbet af den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(92)	En række interesserede parter fremførte, at der ikke er nogen antidumpingtold på wolframcarbid på andre markeder, og hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, er det derfor usandsynligt, at en del af denne uudnyttede kapacitet ville blive anvendt til at øge eksporten til Unionen.

(93)

For det første kunne de kinesiske eksporterende producenter allerede eksportere til disse andre tredjelande uden antidumpingtold. For det andet, som anført i betragtning 107, steg forbruget på EU-markedet med 15 % i den betragtede periode. For det tredje, som forklaret i betragtning 111-112, foregik størstedelen af importen fra Kina under IPP (uden afgifter), og den mængde steg med 477 % i den betragtede periode. Hvis antidumpingtolden ophæves, vil den kinesiske eksport til Unionen derfor sandsynligvis stige. Påstanden blev afvist.

3.2.4. Udviklingen i forbruget i Kina og landets andre vigtige eksportmarkeder

(94)

Med hensyn til den sandsynlige udvikling af det indenlandske forbrug i Kina fremkom der ikke oplysninger i forbindelse med undersøgelsen, som kunne tyde på en væsentlig stigning i det indenlandske forbrug i Kina i den nærmeste fremtid. Efter stigningen i den kinesiske eksport af wolframcarbid til EU (406 %) og andre tredjelande (10 %) (som forklaret i betragtning 83 og 84) konkluderede Kommissionen, at den indenlandske efterspørgsel i Kina ikke kan absorbere den uudnyttede kapacitet.

(95)

Med hensyn til den sandsynlige udvikling i forbruget på andre store kinesiske eksportmarkeder (Japan, Republikken Korea og USA), fremkom der ikke i forbindelse med undersøgelsen oplysninger, der kunne tyde på en væsentlig stigning i den indenlandske efterspørgsel på disse markeder. Stigningen i den kinesiske eksportmængde til disse lande var på 8 % i den betragtede periode, hvorimod den kinesiske eksportmængde til USA faldt med 35 % i samme periode. Under hensyntagen til at Kina er verdens største producent af wolfram (jf. betragtning 192), og selv om der ikke foreligger oplysninger om den indenlandske produktion og import fra disse lande, konkluderede Kommissionen, at disse markeder ikke i betydelig grad kan absorbere den uudnyttede kapacitet i Kina.

3.2.5. Konklusion

(96)

Konklusionen er, at den dumpingmargen, der blev fastsat i NUP, den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft tyder på, at en ophævelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat eller fornyet dumping, og at dumpingimporten vil indføres på EU-markedet i betydelige mængder. Det konkluderes derfor, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe.

4. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(97)

I Unionen fremstilles samme vare af ni virksomheder eller grupper af virksomheder, hvoraf seks virksomheder fremstiller og sælger på det frie marked, og de resterende tre selskaber fremstiller primært wolframcarbid til anvendelse i varer i de senere produktionsled (»bunden anvendelse«). De anses for at udgøre EU-erhvervsgrenen som defineret i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(98)

En af brugerne understregede, at en af EU-producenterne anvender en anden KN-kode (8101 10 00), som ikke er omfattet af den nuværende undersøgelse, når producenten sælger sine produkter i Unionen. Brugeren mente derfor, at denne EU-producent ikke burde være en del af EU-erhvervsgrenen, som defineret i betragtning 97.

(99)

De KN-koder, der anvendes ved salg af varer inden for Unionen, er irrelevante for definitionen af den pågældende vare og for definitionen af EU-erhvervsgrenen. Det afgørende er, om den vare, der fremstilles af EU-producenterne, falder ind under definitionen af den undersøgte vare, som anført i betragtning 31. Undersøgelsen viste, at den vare, der fremstilles af nævnte EU-producent, netop henhører under denne definition. Denne EU-producent er derfor en del af EU-erhvervsgrenen, som defineret i betragtning 97.

4.2. EU-forbruget

(100)

Som nævnt i betragtning 97, fremstiller nogle af EU-producenterne hovedsagelig den undersøgte vare til bunden anvendelse som det primære råstof i fremstillingen af forskellige varer i efterfølgende produktionsled, og derfor blev forbruget på det bundne og det frie marked analyseret separat.

(101)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og de interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker og er derfor ikke pålidelige. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den undersøgte vare, og priserne er frie markedspriser.

(102)

På grundlag af de indsamlede oplysninger fra de samarbejdsvillige EU-producenter og ansøgeren om EU-erhvervsgrenens samlede aktivitet (bunden og fri) fastslog Kommissionen, at ca. 31 % af den samlede EU-produktion var bestemt til bunden anvendelse.

(103)

Når EU-erhvervsgrenen fremstiller varer til det frie marked, foregår det desuden under normale aftaler (EU-erhvervsgrenen ejer råstofferne) og inden for rammerne af forarbejdningsaftaler (kunden til wolframcarbid ejer råstofferne, og betaler en forarbejdningsafgift til EU-producenterne for at omdanne råstoffet til wolframcarbid). Forarbejdningsaftaler anvendes til genanvendelsesaktiviteter, idet kunderne leverer skrottet til EU-erhvervsgrenen til forarbejdning. I den nuværende undersøgelsesperiode blev 23 % af den samlede produktionsmængde fremstillet under en forarbejdningsaftale, hvoraf ca. 89 % var bestemt til EU-markedet. Den normale produktion til det frie marked må derfor være på omkring 46 % af den samlede produktion.

4.2.1. Det bundne forbrug

(104)

Kommissionen fastsatte det bundne forbrug i Unionen på grundlag af den bundne anvendelse og det bundne salg på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen. På dette grundlag udviklede det bundne forbrug på EU-markedet sig som følger:

Tabel 1

Det bundne forbrug

	2012	2013	2014	NUP
Bundet forbrug (ton)	2 249	2 461	2 599	2 653
Indeks (2012 = 100)	100	109	116	118
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(105)

I den betragtede periode steg det bundne forbrug i Unionen med 18 % og nåede op på 2 653 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.2.2. Forbrug på det frie marked

(106)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af: a) mængden af alle kendte EU-producenters frie salg og b) den samlede importmængde til Unionen ifølge Eurostat. Hvad angår Kina, blev oplysningerne om importmængder fra Eurostat justeret i forhold til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere, eftersom disse indberettede større importmængder end Eurostat.

(107)

På dette grundlag udviklede det frie forbrug på EU-markedet sig som følger:

Tabel 2

Forbruget på det frie marked

	2012	2013	2014	NUP
Forbrug på det frie marked (ton)	11 151	11 778	13 815	12 814
Indeks (2012 = 100)	100	106	124	115
Kilde: Spørgeskemabesvarelser og Eurostat.

(108)

EU-forbruget på det frie marked steg med 24 % mellem 2012 og 2014 og faldt så i NUP med 7 % i forhold til 2014 og nåede op på 12 814 ton. Generelt steg forbruget på EU-markedet med 15 % i den betragtede periode.

4.3. Import fra det pågældende land

4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(109)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats data, der blev justeret i forhold til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere, eftersom disse samlet set indberettede større importmængder end Eurostat, som det også er nævnt i betragtning 106. Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

	2012	2013	2014	NUP
Kinesisk import (ton)	225	303	905	1 140
Indeks (2012 = 100)	100	135	402	506
Kinas markedsandel (%)	2,0	2,6	6,6	8,9
Indeks (2012 = 100)	100	127	325	441
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(110)

Importen fra Kina steg betragteligt i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode blev 1 140 ton importeret fra Kina, hvilket er mere end fem gange så meget som importen fra Kina i begyndelsen af den betragtede periode (225 ton). Stigningen i importmængden oversteg stigningen i forbruget, og derfor steg den kinesiske markedsandel med 6,9 procentpoint i den betragtede periode, fra 2,0 % i 2012 til 8,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.3.1.1. Importordninger

(111)

Importmængden fra Kina blev importeret via normale ordninger og IPP, som vist nedenfor:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel pr. importordning

	2012	2013	2014	NUP
Normal importordning
Kinesisk import (ton)	29	8	10	10
Indeks (2012 = 100)	100	27	34	33
Kinas markedsandel (%)	0,3	0,1	0,1	0,1
Indeks (2012 = 100)	100	25	28	29
Aktiv forædling
Kinesisk import (ton)	196	295	895	1 131
Indeks (2012 = 100)	100	151	457	577
Kinas markedsandel (%)	1,8	2,5	6,5	8,8
Indeks (2012 = 100)	100	143	369	502
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(112)

Stort set hele importen fra Kina foregik under IPP, og i løbet af den betragtede periode blev mængden næsten femdoblet. Importen under den normale ordning var ubetydelig i hele den betragtede periode (under 0,1 % i markedsandel) og udviste endda en faldende tendens.

4.3.2. Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(113)

Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på den kinesiske import på grundlag af oplysninger fra Eurostat, under hensyntagen til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere. Da importmængden fra Kina under den normale importordning var ubetydelig, blev der set bort fra denne ved opgørelsen af den gennemsnitlige importpris og i beregningen af prisunderbuddet.

(114)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 5

Importpriser (i EUR/ton) under IPP

	2012	2013	2014	NUP
Priser på import fra Kina (EUR/ton)	39 418	35 465	34 414	33 327
Indeks (2012 = 100)	100	90	87	85
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser.

(115)

Den gennemsnitlige pris på den vare, der blev importeret under IPP, faldt samlet set med 15 % i den betragtede periode. Dette prisfald fulgte faldet i priserne på råstoffer.

(116)

Ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere og de importordninger, der blev anvendt ved import fra Kina, foregik al import fra Kina af den undersøgte vare under normale aftaler. Derfor — og for at sikre en retfærdig sammenligning — blev den del af EU-erhvervsgrenens salg, der foregik inden for rammerne af forarbejdningsaftaler, ikke taget med i betragtning ved beregningen af prisunderbuddet. Som nævnt i betragtning 113, var importen under den normale ordning ubetydelig i hele den betragtede periode, og den blev derfor ikke taget med. Beregningen af underbuddet var derfor kun baseret på importpriser under IPP.

(117)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

—	de vejede gennemsnitlige salgspriser for wolframcarbid, som EU-producenterne opkrævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet under normale aftaler, justeret til ab fabrik-niveau og

—	de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser på importen ifølge Eurostat, idet der her blev taget hensyn til de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de samarbejdsvillige brugere, med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(118)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige priser i NUP og var i gennemsnit på 13,2 %. Denne beregning tager hensyn til den omstændighed, at det genvundne zinkpulver ikke blev importeret fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, og det blev derfor ikke medregnet.

4.4. Importen fra andre tredjelande

(119)

Importmængden til Unionen fra andre tredjelande end det pågældende land udviklede sig således: Både mængden og pristendensen er baseret på oplysninger fra Eurostat og omfatter alle importordninger (normal ordning, aktiv forædling og passiv forædling). Størstedelen af importen fra tredjelande er importeret under den normale ordning.

Tabel 6

Import fra andre tredjelande

	2012	2013	2014	NUP
Import (ton)	1 896	1 402	1 724	1 359
Indeks (2012 = 100)	100	74	91	72
Markedsandel (%)	17,0	11,9	12,5	10,6
Markedsandel for USA (%)	4,2	2,8	4,7	4,8
Gennemsnitlig pris i EUR/ton	54 525	52 342	40 543	39 878
Indeks (2012 = 100)	100	96	74	73
Markedsandel for Sydkorea (%)	1,4	2,3	2,0	2,4
Gennemsnitlig pris i EUR/ton	49 249	38 022	39 256	41 316
Indeks (2012 = 100)	100	77	80	84
Markedsandel for Vietnam (%)	1,3	1,0	1,1	0,9
Gennemsnitlig pris i EUR/ton	44 633	35 110	36 869	37 352
Indeks (2012 = 100)	100	79	83	84
Kilde: Eurostat.

(120)

Den samlede import fra tredjelande faldt med 28 % i den betragtede periode. Deres udvikling fulgte ikke den generelle markedstendens, som blev udløst af det stigende forbrug, som beskrevet i betragtning 108. Først i 2014 steg importmængden sammenlignet med 2013 (med 23 %), men faldt derefter med 21 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2014. Derved faldt markedsandelen for denne import 17,0 % til 10,6 % i løbet af den betragtede periode.

(121)

USA og Sydkorea fulgte ikke denne generelle tendens og steg en anelse i den betragtede periode, men lå dog på et lavere niveau i den nuværende undersøgelsesperiode end importen fra Kina gjorde. Desuden faldt den gennemsnitlige pris på import fra USA og Sydkorea i den betragtede periode, men forblev dog konstant over de gennemsnitlige salgspriser for den kinesiske eksport, der er importeret under IPP.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(122)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(123)

Som anført i betragtning 97, udgøres EU-erhvervsgrenen af ni virksomheder eller grupper af virksomheder, hvoraf seks virksomheder fremstiller og sælger på det frie marked, og de resterende tre virksomheder primært fremstiller til bunden anvendelse. Tre af de EU-producenter, der er aktive på det frie marked, og de tre producenter, der fremstiller til det bundne marked, er integreret i de senere produktionsled. Som nævnt i betragtning 22, besluttede Kommissionen desuden at undersøge alle de seks EU-producenter, der opererer på det frie marked med henblik på konstatering af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(124)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger fra ansøgeren. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudtagne virksomheder, ud fra de verificerede oplysninger i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(125)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(126)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, gennemsnitlige enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(127)

Ved visse makroøkonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen analyserede Kommissionen oplysningerne for det frie marked og det bundne marked hver for sig og foretog en sammenlignende analyse. Disse faktorer er: salg og markedsandel. Andre økonomiske indikatorer kunne dog kun med rimelighed undersøges ved at se på aktiviteten som helhed, herunder EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse, fordi disse indikatorer afhænger af den samlede aktivitet, uanset om produktionen er bundet eller sælges på det frie marked. Disse faktorer er: produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, likviditet, investeringer, investeringsafkast, beskæftigelse, produktivitet og arbejdskraftomkostninger. For disse faktorer er det nødvendigt med en analyse af hele EU-erhvervsgrenen for at kunne opnå et fuldstændigt overblik over EU-erhvervsgrenens skadesituation, idet de omtalte informationer ikke kan opdeles for henholdsvis det bundne salg og det frie salg.

(128)

For nogle mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger og rentabilitet), skelnes der mellem normale aftaler og forarbejdningsaftaler. Dette skyldtes, at forarbejdningsaftaler ikke omfatter omkostningerne til råstoffer, og priserne er reelt set forarbejdningsgebyrer.

(129)

Flere interesserede parter hævdede, at forarbejdningsaktiviteter ikke burde være omfattet af undersøgelsen, ud fra argumentet om at eftersom kunden ejer råstoffet, er det diskutabelt hvem den egentlige producent er. Endvidere hævdedes det, at produktionsomkostningerne for forarbejdning er lavere end produktionsomkostningerne for den normale produktion, hvor EU-erhvervsgrenen forbliver ejeren af råstoffet (eftersom råstof ikke er omfattet af forarbejdningsaftaler), og de to forretningsmodeller burde ikke blandes sammen i skadesanalysen.

(130)

Undersøgelsen viste, at i EU-producenternes fremstillingsproces er det ikke muligt at adskille wolframcarbid, der er produceret under normale aftaler fra wolframcarbid, der er fremstillet under forarbejdningsaftaler. Kunderne kan ikke vide, om de har modtaget wolframcarbid, der er fremstillet af skrot eller nye råstoffer. Kun ved genvindingsprocessen for zink opereres der med partier, og, i dette tilfælde, modtager kunden wolframcarbid, der er fremstillet af kundens eget skrot. Men de mængder, der blev fremstillet gennem genvindingsprocessen for zink under forarbejdningsaftaler, var meget beskedne (mindre end 3 %) i forhold til EU-erhvervsgrenens samlede produktion i den betragtede periode. De mængder, der blev fremstillet gennem denne proces under forarbejdningsaftaler, fordrejer derfor ikke den generelle vurdering af EU-produktionen. Endvidere varierede andelen af produktionen under forarbejdningsaftaler set i forhold til den samlede EU-produktion fra det ene år til det andet afhængigt af tilgængeligheden af råstoffer på markedet.

(131)

Vedrørende forskellen mellem produktionsomkostningerne under forarbejdningsaftaler og produktionsomkostningerne under normale aftaler, er dette ikke en grund til at udelukke forarbejdningsaktiviteter fra skadesundersøgelsen. Uanset hvad er denne forskel afspejlet i analysen. Derfor blev påstanden om, at forarbejdningsaftaler ikke burde være omfattet af undersøgelsen, afvist.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(132)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	2012	2013	2014	NUP
Produktion (ton)	12 667	13 903	15 068	14 668
Indeks (2012 = 100)	100	110	119	116
Produktionskapacitet (ton)	19 225	20 100	21 245	21 565
Indeks (2012 = 100)	100	105	111	112
Kapacitetsudnyttelse (%)	66	69	71	68
Indeks (2012 = 100)	100	105	108	103
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(133)

Oplysningerne i tabellen ovenfor omfatter både produktion under normale aftaler og forarbejdningsaftaler, samt nye og genanvendte varer.

(134)

Den samlede produktionsmængde steg med 16 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter en smule med 3 % fra 2014 til undersøgelsesperioden og nåede op på 14 668 ton. Samlet steg produktionsmængden med 16 % i den betragtede periode.

(135)

Produktionskapaciteten steg også i den betragtede periode med 12 % og nåede op på 21 565 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Flere EU-producenter har også planer om at fortsætte med at øge deres produktionskapacitet i løbet af de næste 3-4 år.

(136)

Desuden steg kapacitetsudnyttelsesgraden med 8 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter lidt i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2012. Samlet set steg kapacitetsudnyttelsesgraden med 3 % i den betragtede periode til 68 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.5.2.2. Salgsmængde og markedsandel

(137)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked

	2012	2013	2014	NUP
Salgsmængde på EU's frie marked (ton)	9 030	10 073	11 186	10 314
Indeks (2012 = 100)	100	112	124	114
Markedsandel (%)	81,0	85,5	81,0	80,5
Indeks (2012 = 100)	100	106	100	99
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(138)

Salgsmængden på det frie marked steg mellem 2012 og 2014 med 24 % og faldt derefter med 8 % mellem 2014 og undersøgelsesperioden. Samlet set steg salgsmængden med 14 % i den betragtede periode og nåede op på 10 314 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udvikling følger stigningen i EU-forbruget i den samme periode.

(139)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked steg med 4,5 procentpoint mellem 2012 og 2013 og faldt derefter med 5 procentpoint ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode og nåede op på 80,5 %. Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked en smule med 0,5 procentpoint i den betragtede periode.

(140)

For så vidt angår det bundne marked udviklede salgsmængden og markedsandelen sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Mængde og markedsandel på det bundne marked

	2012	2013	2014	NUP
Bundet forbrug (ton)	2 249	2 461	2 599	2 653
Indeks (2012 = 100)	100	109	116	118
Markedsandel (af de bundne og frie markeder i alt) (%)	17	17	16	17
Indeks (2012 = 100)	100	103	94	102
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(141)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det bundne marked (bestående af bunden anvendelse samt EU-erhvervsgrenens bundne salg) steg med 18 % i den betragtede periode, hvilket er lidt over stigningen i det samlede forbrug på både det bundne og det frie marked. Som følge heraf lå EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked, udtrykt som en procentdel af det samlede forbrug (både det bundne og det frie marked) stort set stabilt i løbet af den betragtede periode på 17 %.

4.5.2.3. Vækst

(142)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på det frie marked fulgte nøje udviklingen i EU-forbruget og steg med 14 % i den betragtede periode. Som følge heraf forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel relativt stabil i hele den betragtede periode, undtagen i 2013, hvor den steg med 4,5 procentpoint sammenlignet med 2012.

4.5.2.4. Beskæftigelse og produktivitet

(143)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

	2012	2013	2014	NUP
Antal ansatte	681	687	700	704
Indeks (2012 = 100)	100	101	103	103
Produktivitet (ton/ansat)	19	20	22	21
Indeks (2012 = 100)	100	109	116	112
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren.

(144)

Antallet af ansatte hos EU-erhvervsgrenen steg svagt i løbet af den betragtede periode med 3 % til 704 ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode. Som følge af en større stigning i produktionen, steg produktiviteten i den betragtede periode med 12 %.

4.5.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(145)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 71, at importen af den undersøgte vare fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til betydelige dumpingpriser.

(146)

Det lykkedes i vidt omfang EU-erhvervsgrenen at rejse sig igen efter virkningerne af tidligere dumping, og de gældende antidumpingforanstaltninger viste sig at være effektive. Således øgede EU-erhvervsgrenen sin salgsmængde med 14 %. Dens markedsandel faldt en smule med 0,5 procentpoint på det frie marked i den betragtede periode.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne

(147)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder under normale aftaler på det frie marked i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris

	2012	2013	2014	NUP
Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)	47 296	41 686	41 118	36 160
Indeks (2012 = 100)	100	88	87	76
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(148)

EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser for mængder under normale aftaler faldt med 24 % i den betragtede periode. Prisfaldet fulgte faldet i priserne på råstoffer.

(149)

EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsgebyr ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder under forarbejdningsaftaler til det frie marked i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Vejet gennemsnitligt enhedsforarbejdningsgebyr

	2012	2013	2014	NUP
Vejet gennemsnitligt enhedsforarbejdningsgebyr i Unionen (EUR/ton)	12 792	13 497	13 669	13 452
Indeks (2012 = 100)	100	106	107	105
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(150)

EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsgebyr for mængder under forarbejdningsaftaler steg med 5 % i den betragtede periode.

(151)

For så vidt angår EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger og omkostninger til forarbejdning, var Kommissionen nødt til at anføre disse data i indekser, da der er tale om fortrolige forretningsoplysninger.

(152)

EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger under normale aftaler udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger under normale aftaler

	2012	2013	2014	NUP
Indeks (2012 = 100)	100	82	85	78
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(153)

I den betragtede periode faldt de vejede gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger med 22 %. Produktionsomkostningerne fulgte også faldet i priserne på råstoffer.

(154)

EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsomkostninger under forarbejdningsaftaler udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsomkostninger under forarbejdningsaftaler

	2012	2013	2014	NUP
Indeks (2012 = 100)	100	105	97	99
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(155)

I den betragtede periode faldt de vejede gennemsnitlige enhedsforarbejdningsomkostninger med 1 %.

4.5.3.2. Arbejdskraftomkostninger

(156)

EU-producenternes gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 15

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	2012	2013	2014	NUP
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat	65 626	70 243	73 736	71 898
Indeks (2012 = 100)	100	107	112	110
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(157)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg med 12 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter med 2 % i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2014. Samlet set steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 10 % i den betragtede periode.

4.5.3.3. Lagerbeholdninger

(158)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 16

Lagerbeholdninger

	2012	2013	2014	NUP
Slutlagre (ton)	1 201	1 095	923	1 069
Indeks (2012 = 100)	100	91	77	89
Slutlagre i procent af produktionen (%)	9	9	7	8
Indeks (2012 = 100)	100	91	77	89
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(159)

Lagerniveauet faldt med 11 % i den betragtede periode. Lagerbeholdningerne udgjorde 8 % af produktionsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket blev anset for at være på et normalt niveau.

4.5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(160)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 17

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	2012	2013	2014	NUP
Rentabilitet ved det samlede salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder — under normale aftaler og forarbejdningsaftaler (% af omsætningen)	11,9	16,8	13,6	11,6
Indeks (2012 = 100)	100	140	114	97
Likviditet (EUR)	63 654 025	57 060 905	54 583 859	40 680 386
Indeks (2012 = 100)	100	90	86	64
Investeringer (EUR)	19 902 447	21 890 061	25 810 548	15 752 867
Indeks (2012 = 100)	100	110	130	79
Investeringsafkast (%)	37,1	46,0	35,9	20,1
Indeks (2012 = 100)	100	124	97	54
Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(161)

Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af disse salg for EU-erhvervsgrenens samlede aktivitet (under normale aftaler og forarbejdningsaftaler). Rentabiliteten for aktiviteten under normale aftaler, der udgjorde 77 % af den samlede produktion i NUP, var lavere end rentabiliteten for aktiviteter under forarbejdningsaftaler. Desuden skal det bemærkes, at rentabiliteten for aktiviteter under normale aftaler var lavere end målfortjenesten på 10 %.

(162)

EU-erhvervsgrenen var fortjenstgivende i hele den betragtede periode med udsving i rentabiliteten. Rentabiliteten steg således med 4,8 procentpoint i 2013 i forhold til 2012 og nåede op på 16,8 %, hvorefter den faldt i undersøgelsesperioden med 5,1 procentpoint til 11,6 %. Samlet set faldt rentabiliteten med 0,3 procentpoint i den betragtede periode.

(163)

Tendensen for likviditeten, som er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter, forblev positiv i den betragtede periode. Den faldt dog betydeligt i den betragtede periode med 36 %.

(164)

Investeringerne steg med 30 % mellem 2012 og 2014 og faldt derefter med 39 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2014. Samlet set faldt investeringerne med 21 % i den betragtede periode. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens investeringer på over 80 mio. EUR. Investeringerne blev foretaget med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af råstofferne og dermed opnå et fald i produktionsomkostningerne, f.eks. forbedring af sorteringen, forbedringer i genanvendelsesanlægget hvad angår sugeaktiviteter, og forbedringer af knusningsaktiviteter. Derudover foretog EU-erhvervsgrenen investeringer for at overholde de miljømæssige bestemmelser i Unionen. Der blev også foretaget investeringer for at øge effektiviteten ved at udskifte ældre teknologi med nyere, mere energieffektiv teknologi. Desuden blev der investeret i at erstatte en række ovne for at blive mere fleksibel med hensyn til blanding af hårdt og blødt skrot og for at kunne forarbejde et bredere sortiment af skrot.

(165)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det var positivt i den betragtede periode. Det steg med 24 % i 2013 sammenlignet med 2012 og faldt derefter ved udgangen af undersøgelsesperioden med 25,9 procentpoint. Generelt steg investeringsafkastet med 17 procentpoint i den betragtede periode.

4.5.4. Konklusion vedrørende skade

(166)

På grund af den gældende antidumpingtold fortsatte EU-erhvervsgrenen med at rejse sig igen efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumping.

(167)

Salgsmængderne og markedsandelen udviklede sig positivt i den betragtede periode, da EU-erhvervsgrenen kunne følge med stigningen i forbruget. Produktionen og kapacitetsudnyttelsen steg også i den betragtede periode.

(168)

Skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater (rentabilitet, likviditet og investeringsafkast) var positive i den betragtede periode. Ikke desto mindre fulgte likviditeten en nedadgående tendens.

(169)

I lyset af ovennævnte konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen rejste sig igen efter tidligere dumping, og at den ikke led væsentlig skade i den betragtede periode i den forstand, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 5.

4.6. Sandsynligheden for fornyet skade

4.6.1. Indledende bemærkninger

(170)

Undersøgelsen har vist, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(171)

Da EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, blev det vurderet, om der var sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(172)

For at fastsætte sandsynligheden for fornyet skade blev følgende elementer analyseret: i) den uudnyttede kapacitet og oplagring af råstoffer i Kina, ii) de mulige prisniveauer for den kinesiske import til EU-markedet af den undersøgte vare og iii) deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen

4.6.2. Uudnyttet kapacitet og oplagring af råstoffer i Kina

(173)

Som forklaret i betragtning 78, har Kina en omfattende uudnyttet kapacitet til produktion af wolframcarbid, der anslås til at være mellem 12 000 og 20 000 ton, hvilket udgjorde mellem 94 % og 156 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(174)

Som anført i betragtning 79, har Kina desuden opbygget et lager af råstoffer af wolframcarbid (dvs. ammoniumparawolframat og wolframkoncentrat), hvoraf mere end 25 000 ton af wolframcarbid kunne fremstilles inden for en kort periode.

(175)

Hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, vil den uudnyttede kapacitet kombineret med lagret af råstoffer sandsynligvis blive anvendt til fremstilling til eksport til Unionen, da dette er et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter, som beskrevet i betragtning 85 og i det følgende. Der er heller ikke noget, der tyder på, at der ville være en øget efterspørgsel efter wolframcarbid på markeder i andre tredjelande, samtidig med at forbruget i Unionen viste en stigende tendens, og som det også blev nævnt i betragtning 84, var EU-markedet Kinas største eksportmarked efter Japan i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Kina vil derfor sandsynligvis genindføres på EU-markedet i betydelige mængder.

(176)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte flere brugere, at de kinesiske producenter vil foretrække at levere til de kinesiske producenter i senere produktionsled end at eksportere råstofferne til EU-markedet. Denne påstand blev dog ikke underbygget med nogen dokumentation, og den blev derfor afvist.

4.6.3. Mulige prisniveauer for importen fra Kina til EU-markedet

(177)

Som en angivelse af det prisniveau, hvorpå det er sandsynligt, at kinesisk wolframcarbid vil blive importeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, blev de kinesiske importpriser til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode taget i betragtning. Under IPP-ordningen underbød de EU-erhvervsgrenens priser med ca. 13,2 % i gennemsnit. I overvejelsen af de mulige priser under den normale importordning — uden antidumpingtold og med told — ville underbuddet desuden også være betydeligt og ville i gennemsnit ligge på 8,6 %.

(178)

Desuden blev prisniveauet for importen fra Kina til andre tredjelande samt de kinesiske priser på hjemmemarkedet analyseret. I begge tilfælde var de kinesiske priser lavere end EU-erhvervsgrenens priser med op til 33 % i forhold til andre tredjelande, og med op til 28 % i forhold til priserne på det kinesiske hjemmemarked.

4.6.4. Virkning på EU-erhvervsgrenen

(179)

Den betydelige uudnyttede kapacitet og oplagringen af råstoffer i Kina, der er anført i betragtning 173 og 174 i kombination med de prisforskelle, der er beskrevet i betragtning 85-87 og 177, vil tilskynde de kinesiske eksporterende producenter til inden for kort tid at eksportere betydelige mængder til lave priser på dumpingniveau på EU-markedet, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger.

(180)

Disse store mængder af billigt wolframcarbid vil udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen, som vil være nødt til at sænke sine priser for at kunne blive ved at sælge i EU. Samtidig vil EU-erhvervsgrenen også få reduceret sine salgsmængder, da de ikke vil kunne sænke deres priser til det samme lave niveau som de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser. Der mindes om, som nævnt i betragtning 80, at de kinesiske eksporterende producenter har adgang til billigere råstoffer end EU-erhvervsgrenen, da Kina kontrollerer 60 % af verdens reserver af wolframmalm og samtidig opkræver en eksportafgift på 20 % for wolframkoncentrat, hvilket øger prisen på dette råstof for parter uden for Kina.

(181)

Hvis priserne på den kinesiske import under IPP med en toldafgift oveni kan betragtes som et muligt benchmark for EU-erhvervsgrenens fremtidige salgspriser efter ophævelse af foranstaltningerne, vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være fortjenstgivende, men vil blot få dækket sine udgifter ind, hvilket ikke er bæredygtigt. Dette scenario er faktisk et konservativt estimat, eftersom de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis vil sælge på EU-markedet til priser, som er endnu lavere end dette benchmark, på grundlag af de kinesiske priser, der er observeret i andre tredjelande. De ville have et incitament til at gøre dette for at reducere deres lagre af råstoffer, som forklaret i betragtning 79. I så fald vil EU-erhvervsgrenen være nødt til at fortsætte med at sænke deres salgspriser, hvilket vil medføre, at den normale aktivitet vil blive tabsgivende inden for kort tid (1-2 år). Desuden skal det bemærkes, at den undersøgte vare er kendetegnet ved store udsving i fortjenstmargenen. Som det fremgår af tabel 17, faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet med 5,2 procentpoint i løbet af kun to år (mellem 2013 og den fornyede undersøgelsesperiode).

(182)

Derudover vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis blive tvunget til også at reducere sin produktionsmængde, fordi den ikke vil være i stand til at matche de lave kinesiske priser uden at lide tab. Reduktionen i mængde vil have en direkte virkning på aktiviteter under forarbejdningsaftaler. Wolframindustrien er en kapitalintensiv industri, for hvilken det er nødvendigt at opretholde en vis produktionsmængde for at holde de faste omkostninger på et rimeligt niveau. Stigningen i de faste omkostninger som følge af en reduktion i produktionen vil ikke kun medføre en stigning i produktionsomkostningerne for den normale aktivitet, men også forarbejdningsomkostningerne. Hvilket også vil have en negativ indvirkning på forarbejdningsaftalernes rentabilitet.

(183)

Hvis der sker et fald i produktionsmængden på 25 % (3 700 ton eller 23 % af Kinas uudnyttede kapacitet) vil forarbejdningsomkostningerne for eksempel stige med 82 % og forarbejdningsaktiviteterne vil gå fra at være fortjenstgivende til at blive over 30 % tabsgivende. Dette blev også observeret i den tidligere undersøgelse, da et fald i produktionsmængden på ca. 50 % (6 400 ton) medførte et fald i rentabiliteten fra 7,6 % til -19,5 % på blot ét år.

(184)

Forarbejdningsaktiviteterne giver kun mening ud fra et økonomisk synspunkt for EU-erhvervsgrenens kunder (brugere), så længe forarbejdningsgebyrerne (forarbejdningsomkostninger + margin), kombineret med prisen på skrot (for brugeren) er lavere end prisen på import af wolframcarbid fra Kina. Hvis denne grænse bliver overskredet, vil brugerne ikke længere have et incitament til at benytte sig af forarbejdningsaftaler med EU-erhvervsgrenen, men vil få leveret wolframcarbid fra Kina. Muligheden for at genforhandle forarbejdningsgebyrer med EU-erhvervsgrenen lader ikke til at være tilgængelig, eftersom EU-erhvervsgrenens forarbejdningsomkostninger vil stige, som forklaret ovenfor.

(185)

Desuden kan EU-erhvervsgrenen ikke udelukkende arbejde under forarbejdningsaftaler, selv om forarbejdningsaktiviteter er mere fortjenstgivende end normale aktiviteter. Forarbejdning kan kun anvendes ved genanvendelsesaktiviteter, og EU-erhvervsgrenens kapacitet til at omdanne skrottet til wolframkoncentrat er for lav set i forhold til det samlede behov for wolframkoncentrat i fremstillingsprocessen. EU-erhvervsgrenen er derfor nødt til at opfylde en del af efterspørgslen efter wolframkoncentrat med leverancer af nye koncentrater under normale aftaler. Der er desuden ikke nok skrot på markedet, til at EU-erhvervsgrenen kan øge sin genanvendelseskapacitet.

(186)

På baggrund af det ovenstående vil et fald i salgsprisen til et niveau, der som minimum er lig IPP-importprisen i NUP, med en toldafgift oveni, kombineret med en reduktion i mængden, gøre EU-erhvervsgrenen til en tabsgivende erhvervsgren.

(187)

På grundlag af de kendsgerninger, der er beskrevet ovenfor, konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne ophæves, er det sandsynligt, at der igen vil opstå væsentlig skade meget hurtigt. Navnlig er det sandsynligt, at de EU-producenter, der ikke er integreret i de senere produktionsled, inden for kort tid (1-2 år) vil blive tvunget til at afvikle deres virksomhed, da de på det frie marked vil blive direkte udsat for det nedadgående pristryk fra lavprisdumpingimporten fra Kina. To af disse virksomheder er ikke involveret i genanvendelsesaktiviteter og kan derfor ikke benytte sig af forarbejdningsaftalernes højere margener. Desuden vil de EU-producenter, der er integreret i de senere produktionsled, fortsat sælge wolframcarbid til forretningsmæssigt forbundne brugere til lavere priser, men forarbejdningsomkostningerne i forarbejdningsaftalerne vil stige som følge af faldet i produktionsmængden. På længere sigt (4-5 år) er det sandsynligt, at også de EU-producenter, der er integreret i de senere produktionsled, vil standse deres aktiviteter, da de ikke vil være i stand til at konkurrere med dette pres på længere sigt, eftersom deres forretningsmæssigt forbundne brugere også vil vælge at købe wolframcarbid fra Kina. Hvis det sker, vil der ikke længere være nogen produktion af dette strategiske råstof i Unionen.

5. UNIONENS INTERESSER

(188)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger på importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina som følge af konklusionerne i denne udløbsundersøgelse ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og leverandørernes interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(189)

Det bør erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en udløbsundersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(190)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger i denne bestemte sag trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

5.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(191)

På baggrund af konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 166-169 og som følge af argumenterne om analysen af sandsynligheden for fornyet skade, jf. betragtning 170-186, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af sin økonomiske situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Foranstaltningerne har vist sig at være af afgørende betydning for at beholde produktionen af wolframcarbid i Unionen, da EU-erhvervsgrenen ikke ville have kunnet modstå presset fra store mængder dumpingimport af wolframcarbid fra Kina, der blev solgt på EU-markedet til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens.

(192)

Det vurderes, at en opretholdelse af foranstaltningerne vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen, som derefter burde være i stand til at fortsætte med at investere i ny teknologi til sine fremstillingsanlæg, især i dens genanvendelsesaktiviteter for at blive mere uafhængig af Kina, og dermed stå i en bedre situation med hensyn til manglen på nye råstoffer på markedet.

(193)

Hvis foranstaltningerne derimod ophæves, vil det sandsynligvis have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Det vil være en alvorlig trussel for EU-erhvervsgrenens eksistensgrundlag, der som følge heraf kan være nødt til at indstille deres aktiviteter, hvilket vil reducere både de tilgængelige forsyningskilder på EU-markedet samt konkurrencen. Hvis EU-producenterne indstiller deres produktion, vil Unionen primært være afhængig af import fra andre tredjelande, navnlig fra Kina, som ikke kun er verdens førende producent af wolfram, men som også ejer de fleste af verdens råstofreserver.

5.2. Brugernes interesser

(194)

Ved indledningen blev ti kendte importører/brugere kontaktet. Syv brugere gav sig til kende inden for tidsfristen, og der blev sendt spørgeskemaer ud til dem alle. De indkøbte wolframcarbid fra Kina og andre tredjelande (Sydkorea, Vietnam, Japan, Israel og Indien) og fra EU-erhvervsgrenen. Disse brugere anvendte wolframcarbid til at fremstille cementeret carbid til at fremstille værktøjer af hårdt metal til forskellige brancher som f.eks. olie- og mineindustrien.

(195)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra otte brugere (to af dem var forretningsmæssigt forbundne). De indrapporterede større importmængder fra Kina, end hvad der var registreret i Eurostat. Alle på nær én importerede kun den undersøgte vare under IPP. De samarbejdsvillige brugere tegnede sig for 32 % af forbruget på det frie marked i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Yderligere fem brugere henvendte sig for at støtte de gældende foranstaltninger, men besvarede ikke spørgeskemaet. Disse brugere tegnede sig for omkring 8 % af det samlede forbrug på det frie marked.

(196)

En af de samarbejdsvillige brugere fremførte, at den havde behov for en specifik varetype i sin fremstillingsproces, som ikke blev fremstillet af EU-erhvervsgrenen i den krævede kvalitet, og anmodede om at blive fritaget for antidumpingtolden for denne særlige varetype. Den varetype, der importeredes af denne bruger, faldt dog ind under varedækningen som beskrevet i betragtning 31 og 32. Der var intet belæg for at udelukke visse varetyper fra varedækningen i undersøgelsen, inden for rammerne af den nuværende udløbsundersøgelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(197)

De syv øvrige samarbejdsvillige brugere hævdede, at de gældende antidumpingforanstaltninger havde en væsentlig negativ indvirkning på deres rentabilitet.

(198)

Det fremgik af undersøgelsen, at den aktivitet, som omfattede wolframcarbid, hos disse brugere tegnede sig for mellem 55 % og 100 % af deres samlede omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Nogle af brugerne var en del af en gruppe af virksomheder, og de solgte også de af deres varer, der var fremstillet af wolframcarbid, inden for denne gruppe, mens andre var selvstændige enheder. Disse virksomheder solgte værktøjer af cementeret wolframcarbid til uafhængige kunder på EU-markedet såvel som uden for Unionen. For salget uden for Unionen indkøbte brugerne hovedsagelig den undersøgte vare fra Kina under IPP, og der blev derfor ikke betalt importtold på denne import.

(199)

Alle samarbejdsvillige brugere fremstillede en lang række varer, der anvendte den undersøgte vare. Omkostningerne til wolframcarbid ud af de samlede produktionsomkostninger svingede betydeligt fra en bruger til en anden, dvs. mellem 6 % og 50 %, afhængigt af typen af færdige varer. I nogle af de varer, der blev fremstillet af de samarbejdsvillige brugere, blev der tilført en betydelig merværdi og knowhow, og disse brugere kunne derfor opkræve betydelige margener, mens andre varer, hvori der blev tilført mindre merværdi, er mindre fortjenstgivende. Hertil kommer, at de fleste af de samarbejdsvillige brugere var rentable i den nuværende undersøgelsesperiode (med op til 15 %). Desuden viste undersøgelsen, at disse brugeres rentabilitet også blev påvirket af andre faktorer end de gældende antidumpingforanstaltninger, f.eks. lav efterspørgsel på de markeder, de var til stede på (olieboring og minedrift).

(200)

De fem yderligere brugere, som er nævnt i betragtning 194, som henvendte sig for at støtte opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger var EU-erhvervsgrenens kunder. Disse brugere fremførte, at selv om et fald i priserne på wolfram ville være til fordel for brugerne på kort sigt, vil de kinesiske priser sandsynligvis stige igen på mellemlang og lang sigt i mangel af konkurrence fra EU-erhvervsgrenen. De fremførte også, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne ville få negative følger for genanvendelsesaktiviteterne i Unionen, idet import af store mængder af wolframcarbid til lave priser fra Kina ville gøre genanvendelsesaktiviteter i Unionen urentable. Endeligt fremhævede disse brugere deres interesse i at have flere forsyningskilder, herunder EU-erhvervsgrenen.

(201)

Resultaterne af undersøgelsen viser, at brugerne kunne fortsætte med at købe wolframcarbid fra flere kilder. Dette omfattede importen af wolframcarbid fra Kina i betydelige mængder, uden at betale told som led i IPP-ordningen. De fleste af dem var fortjenstgivende. Selv om man med rimelighed kunne forvente, at visse brugere ville drage fordel af, i det mindste på kort sigt, tilgængeligheden af billigere import fra Kina, har foranstaltningerne ikke haft en alvorlig negativ indvirkning på dem, og dette bekræfter, at opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ikke har en alvorlig indvirkning på brugerne. Desuden støttede flere brugere opretholdelsen af foranstaltningerne.

(202)

En række berørte parter fremførte, at vurderingen af virkningen af foranstaltninger på brugerne burde ske henover hele den periode, hvori foranstaltninger har været i kraft, ligesom i sagen vedrørende ferrosilicium (15), ud fra det argument at brugerne oplever langsigtede kumulative negative virkninger, der er uforholdsmæssige set i forhold til alle potentielle eller faktiske fordele for EU-producenterne.

(203)

I denne henseende skal det bemærkes, at selv om foranstaltningerne har været gældende siden 1990, har brugerne været i stand til at absorbere stigningen i omkostninger og stadig være rentable. I den oprindelige undersøgelse og hver udløbsundersøgelse, der er gennemført siden da i relation hertil, har Kommissionen vurderet antidumpingforanstaltningernes indvirkning på brugerne. Hver gang har Kommissionen konkluderet, at opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke vil have alvorlige følger for brugerne i Unionen. Hertil kommer, at den aktuelle vurdering bekræftede denne konklusion på grundlag af den faktiske virkning af foranstaltningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(204)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gav yderligere fire brugere af den undersøgte vare sig til kende, hvoraf tre er forretningsmæssigt forbundet med en af de samarbejdsvillige brugere, der indsendte en spørgeskemabesvarelse. En af dem er imidlertid placeret i Brasilien og anses derfor ikke for at være en interesseret part i denne undersøgelse. Disse virksomheder var imod opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(205)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte adskillige brugere desuden, at deres evne til at absorbere omkostningerne ved foranstaltningerne og forblive fortjenstgivende har nået grænsen. Det blev desuden hævdet, at disse brugere har vist og dokumenteret, at der ikke findes yderligere potentielle teknologiske forbedringer af varen, og at det er ved at blive umuligt at fortsætte med at afholde yderligere omkostninger.

(206)

Som anført i betragtning 198, fremstillede de samarbejdsvillige brugere en lang række varer, der indeholder den undersøgte vare og wolframcarbids andel af de samlede produktionsomkostninger svingede betydeligt fra en bruger til en anden, dvs. mellem 6 % og 50 %, afhængigt af typen af færdige varer. Selv om det ikke kan udelukkes, at rentabiliteten varierer pr. vare, var de fleste af de samarbejdsvillige brugere fortjenstgivende i den nuværende undersøgelsesperiode (med op til 15 %). Påstanden afvises derfor.

(207)

Ud fra dette konkluderede Kommissionen, at der for så vidt angår virkningen på brugerne ikke er tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne vil få en betydelig negativ indvirkning på deres aktiviteter.

5.3. Leverandørernes interesser

(208)

Ti virksomheder, der opererede på markedet for de foregående produktionsled, gav sig til kende og udtrykte deres støtte til videreførelsen af foranstaltningerne. Heraf var fire minevirksomheder og producenter af wolframkoncentrat og leverede til EU-erhvervsgrenen.

(209)

De øvrige seks virksomheder var leverandører af genanvendte materialer til EU-erhvervsgrenen. De fremførte, at lukningen af EU-erhvervsgrenen i høj grad ville få en negativ indvirkning på deres aktivitet, fordi de ville miste deres kunder. De fremhævede også betydningen af genanvendelse af skrot i EU med argumentet om, at skrotmaterialer har et højere indhold af wolfram end malmkoncentratet, hvorved wolframskrottet bliver et værdifuldt råstof, som kan sænke omkostningerne til råstoffer for brugerne.

(210)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det er i leverandørernes interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

5.4. Wolfram som et råstof af kritisk betydning

(211)

Siden 2011 har wolfram været klassificeret som et råstof af kritisk betydning (16) i Den Europæiske Union.

(212)

Det er derfor i Unionens interesse at opretholde fremstillingen af wolfram i EU, fremme genanvendelse for at mindske forbruget af primære råstoffer og reducere den relative importafhængighed.

5.5. Konkurrence i Unionen

(213)

En række interesserede parter påstod, at antidumpingforanstaltningerne havde forværret konkurrenceniveauet i Unionen, fordi de havde medført et mindre udvalg af leverandører. De fremførte, at alle EU-producenter havde samme prisniveau, hvilket ikke kunne anses for konkurrence.

(214)

Der er seks EU-producenter på markedet, der anvender forskellige fremstillingsprocesser og forskellige råstoffer. Som nævnt i betragtning 33, anvender nogle af EU-producenterne kun nye råstoffer, og nogle anvender både nye råstoffer og skrot. Ved produktionsprocessen med nye råstoffer kan fremstillingsprocessen enten tage udgangspunkt i koncentrat, ammoniumparawolframat eller wolframoxider. Disse elementer har indflydelse på produktionsomkostningerne. Det gebyr, som EU-erhvervsgrenen opkræver af sine kunder, oveni prisen på ammoniumparawolframat afhænger af dens produktionsomkostninger. De seks EU-producenter er uafhængige af hinanden og konkurrerer med hinanden på EU-markedet. Desuden viste undersøgelsen, at der findes andre forsyningskilder på EU-markedet som USA, Vietnam og Sydkorea og Israel. Påstanden afvises derfor.

5.6. Konkurrencemæssige ulemper for producenter i de senere produktionsled

(215)

En række interesserede parter hævdede, at de gældende foranstaltninger er en konkurrencemæssig ulempe for brugere i Unionen sammenlignet med brugernes konkurrenter i andre tredjelande, eftersom foranstaltningerne favoriserer brugere uden for EU på bekostning af brugere i Unionen. De påstod desuden, at eftersom tredjelandes brugere i de senere produktionsled nyder godt af et lavere omkostningsgrundlag, er disse brugere mere fortjenstgivende end deres konkurrenter i EU. Det blev endvidere hævdet, at den omstændighed, at Kina fjernede eksportafgiften på 5 % på wolframcarbid samt restriktionerne for varer i de foregående produktionsled (eksportkvoter på ammoniumparawolframat) i maj 2015 havde en negativ indvirkning på dem. De hævdede også, at hvis foranstaltningerne opretholdes, vil brugerne være nødt til at flytte deres produktionsanlæg til lande uden for Unionen for at undgå at miste deres kunder.

(216)

Som anført i betragtning 198, viste undersøgelsen, at de fleste samarbejdsvillige brugere i Unionen var fortjenstgivende i den nuværende undersøgelsesperiode, og at andre faktorer end de gældende antidumpingforanstaltninger, f.eks. lav efterspørgsel på de markeder, de er på (olieboring og minedrift), påvirkede deres rentabilitet. Argumentet om, at brugere i andre tredjelande angiveligt skaber større fortjeneste end brugerne i Unionen, er irrelevant for vurderingen af Unionens interesser. Dertil kommer, at disse parter hverken kunne forklare, hvordan den omstændighed, at Kina fjernede eksportafgifter og restriktioner for varer i de foregående produktionsled skulle have en negativ virkning på brugerne, eller hvorfor påstanden ikke var underbygget med beviser. Påstanden om udflytning af en række brugere var ubegrundet, da disse brugeres rentabilitet afhænger af den type varer, der fremstilles, men samtidig også af andre faktorer, som f.eks. et fald i efterspørgslen efter disse varer. Under alle omstændigheder foreligger der ikke noget bevis for, at ophævelsen af foranstaltninger ville forhindre udflytning af brugerne. Påstanden i betragtning 214 afvises derfor.

5.7. Integration i de senere produktionsled

(217)

En række interesserede parter påstod, at størstedelen af EU-producenterne af wolframcarbid er integrerede i de senere produktionsled, og derfor kan deres forretningsmæssigt forbundne producenter, der fremstiller redskaber, få fat i råstoffer til lavere priser end ikke integrerede brugere, hvilket medfører konkurrenceforvridende ulemper blandt brugerne.

(218)

Undersøgelsen har vist, at ud af de seks EU-producenter af wolframcarbid til det frie marked, var tre af dem integreret i de senere produktionsled. Disse EU-producenter solgte den undersøgte vare til forretningsmæssigt forbundne virksomheder til markedspriser, og de havde derfor ikke nogen prisfordel hvad angår anskaffelse af råstoffer, i sammenligning med ikke integrerede brugere. Påstanden afvises derfor.

(219)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række brugere, at de vertikalt integrerede leverandører også er konkurrenter til brugerne og forhindrer fair konkurrence, idet de kan standse leveringen af den undersøgte vare til brugerne.

(220)

Undersøgelsen viste ingen tegn på, at EU-erhvervsgrenen vil ophøre med at sælge den undersøgte vare til ikke forretningsmæssigt forbundne brugere. I den betragtede periode steg salget fra de EU-producenter, der er integreret i de senere produktionsled, til ikke forretningsmæssigt forbundne brugere tværtimod med 16 %. Påstanden blev derfor afvist.

5.8. Manglende investeringer og forældede teknologier

(221)

En række interesserede parter hævdede, at som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger havde EU-erhvervsgrenen ikke noget incitament til at investere i nye teknologier. Disse parter påstod, at EU-erhvervsgrenen anvender gamle og forældede teknologier.

(222)

Undersøgelsen viste dog, at som anført i betragtning 164, foretog EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode betydelige investeringer med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af råstofferne og dermed mindske produktionsomkostningerne, forbedre effektiviteten, øge fleksibiliteten med hensyn til at blande hårdt og blødt skrot og på at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne. Påstanden afvises derfor.

5.9. Råstoffer

(223)

En række brugere påstod, at EU-erhvervsgrenens situation afhang af deres adgang til råstoffet, deres tilgængelighed og prisfastsætningen. Antidumpingforanstaltninger bør ikke kompensere for eventuelle ulemper med hensyn til at skaffe råstoffer.

(224)

Der blev indført antidumpingforanstaltninger på grundlag af en konklusion om dumping fra de kinesiske eksporterende producenter, som forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Påstanden om, at antidumpingforanstaltninger kompenserer for ulemper med hensyn til at skaffe råstoffer, blev derfor afvist.

(225)

Den nye EU-toldkodeks

(226)

En række brugere hævdede, at der i artikel 169, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (17), blev indført ændringer i Unionens toldbestemmelser med det resultat, at IPP ikke længere vil være tilladt for varer, der er omfattet af antidumpingforanstaltninger, eller at det i det mindste ikke længere vil være økonomisk levedygtigt. Derfor vil produktionsomkostningerne stige.

(227)

Denne påstand er faktuelt forkert, fordi artikel 169, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 ikke forbyder anvendelse af IPP i tilfælde af en antidumpingtold, men henviser til anvendelse af ækvivalente varer. Varer, der er importeret under IPP, vil derfor kun være underlagt en antidumpingtold, såfremt de yderligt forarbejdede varer senere overgår til fri omsætning i Unionen. Den gældende bestemmelse lige nu er, at de forarbejdede varer ikke vil være omfattet af nogen antidumpingtold, hvis de geneksporteres. Desuden har de interesserede parter ikke fremlagt nogen dokumentation for, at IPP ikke længere vil være økonomisk levedygtigt. Denne påstand blev derfor afvist.

(228)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en række brugere, at ændringer i EU-toldkodeksen vil begrænse anvendelsen af IPP på grund af en forøgelse af dokumentationen samt den høje risiko for manglende overholdelse, hvilket vil øge omkostningerne til råstoffer med op til 15 %.

(229)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ændringerne i EU-toldkodeksen har til formål at forbedre sporbarheden af de varer, der er genstand for antidumpingforanstaltninger, som importeres under IPP. Det kan derfor ikke udelukkes, at dette vil føre til en forøgelse i de administrative omkostninger for virksomhederne. Brugerne fremlagde dog ingen understøttende dokumentation eller forklaring af, hvordan stigningen på 15 % var beregnet. I betragtning af påstandens hypotetiske karakter, blev den derfor afvist.

5.10. Foranstaltningernes varighed

(230)

Interesserede parter fremførte, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af den undersøgte vare har været gældende siden 1990 og derfor ikke bør blive forlænget yderligere.

(231)

I henhold til de bestemmelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 11, stk. 2, skal sådanne foranstaltninger opretholdes, hvis der etableres fortsat eller fornyet skadevoldende dumping, og foranstaltningerne ikke er i strid med Unionens interesser som helhed. Alle betingelser var opfyldt i den nuværende undersøgelse. De berørte parter påviste heller ikke nogen særlig grund vedrørende Unionens generelle interesser, der ville tale imod foranstaltningerne. Kommissionen har derfor ingen anden mulighed end at indføre antidumpingforanstaltninger. Denne påstand afvises derfor.

5.11. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(232)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende grunde vedrørende Unionens interesser, der taler imod opretholdelse af endelige antidumpingforanstaltninger på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Kina.

6. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

6.1. Foranstaltninger

(233)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(234)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte en række brugere, som anført i betragtning 65, at forskelle i kvalitet afhængig af anvendelsen, samt produktionsomkostninger og salg skulle tages i betragtning ved beregning af bl.a. skadesmargenen.

(235)

Denne påstand er ubegrundet. Det erindres, at den aktuelle undersøgelse er en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, med henblik på at vurdere, om de gældende foranstaltninger bør opretholdes eller ophæves. Der blev ikke beregnet nogen ny skadesmargenen inden for rammerne af denne undersøgelse.

(236)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede adskillige brugere desuden om, at foranstaltningerne burde få lov at udløbe, når proceduren for aktiv forædling udfases, dvs. om to år.

(237)

I den forbindelse bør det bemærkes, at undersøgelsen ikke afslørede nogen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en forlængelse af foranstaltningerne i en periode på mindre end fem år, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i grundforordningen.

(238)

Det fremgår af det ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, vedrørende importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Kina bør opretholdes. Det skal erindres, at disse foranstaltninger består af værditold.

(239)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2849 90 30 og ex 3824 30 00 (18) (Taric-kode 3824300010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Antidumpingtolden fastsættes til 33 % af nettoprisen, frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer.

3. De relevante gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2737/90 af 24. september 1990 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkrævning af den midlertidige told (EFT L 264 af 27.9.1990, s. 7).

(3) Kommissionens afgørelse 90/480/EØF af 24. september 1990 om godtagelse af tilsagn afgivet af visse eksportører i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om afslutning af undersøgelsen vedrørende de pågældende eksportører (EFT L 264 af 27.9.1990, s. 59).

(4) Rådets forordning (EF) nr. 610/95 af 20. marts 1995 om ændring af forordning (EØF) nr. 2735/90, (EØF) nr. 2736/90 og (EØF) nr. 2737/90 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframmalm og koncentrater deraf, wolframoxid og wolframsyre, wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik og om endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som indførtes ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2286/94 (EFT L 64 af 22.3.1995, s. 1).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 771/98 af 7. april 1998 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EFT L 111 af 9.4.1998, s. 1).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 2268/2004 af 22. december 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 395 af 31.12.2004, s. 56).

(7) Rådets forordning (EF) nr. 1275/2005 af 26. juli 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2268/2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 202 af 3.8.2005, s. 1).

(8) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51). Denne forordning er kodificeret ved grundforordningen.

(9) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 287/2011 af 21. marts 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, wolframcarbid blandet med et metallisk pulver og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 78 af 24.3.2011, s. 1).

(10) Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 212 af 27.6.2015, s. 8).

(11) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 108 af 23.3.2016, s. 6).

(12) Det wolframcarbid, der er importeret under IPP, er ikke betinget af, at der er betalt told og antidumpingtold, og det anvendes i fremstillingen af værktøj, der eksporteres til lande uden for EU.

(13) Metal Bulletin: 1) https://www.metalbulletin.com/Article/3646910/2017-PREVIEW-Chinese-tungsten-prices-will-continue-journey-of-recovery-as-market-reaches-consensus-on.html og 2) https://www.metalbulletin.com/Article/3596231/Chinas-SRB-tungsten-concentrate-stockpiling-boosts-domestic-export-prices.html

(14) https://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/tungsten/mcs-2015-tungs.pdf

(15) Kommissionens afgørelse 2001/230/EF af 21. februar 2001 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af ferrosilicium med oprindelse i Brasilien, Folkerepublikken Kina, Kasakhstan, Rusland, Ukraine og Venezuela (EFT L 84 af 23.3.2001, s. 36).

(16) KOM(2011) 25 final af 2. februar 2011 og COM(2014) 297 final af 26. maj 2014.

(17) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(18) Partiklerne er uregelmæssige og ikke frit flydende i modsætning til partiklerne i »presseklart pulver«, der er kugle- eller kornformede, homogene og frit flydende. Den manglende flydeevne kan måles ved hjælp af en kalibreret tragt, f.eks. et HALL-flowmeter efter ISO-standard 4490.

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/84

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/943

af 18. maj 2017

om elektronisk udveksling med Malta, Cypern og Estland af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (1), særlig artikel 33,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA må levering af personoplysninger som omhandlet i nævnte afgørelse ikke ske, før de almindelige bestemmelser om databeskyttelse fastsat i nævnte afgørelses kapitel 6 er gennemført i national ret på de berørte medlemsstaters område.

(2)

Artikel 20 i Rådets afgørelse 2008/616/RIA (3) bestemmer, at kontrollen af, at den i betragtning 1 omhandlede betingelse er opfyldt for så vidt angår elektronisk dataudveksling i henhold til kapitel 2 i afgørelse 2008/615/RIA, skal ske på grundlag af en evalueringsrapport, der baseres på et spørgeskema, et evalueringsbesøg og en forsøgsfase.

(3)	Rådet har fået forelagt de samlede evalueringsrapporter, som opsummerer resultaterne af spørgeskemaet, evalueringsbesøget og forsøgsfasen vedrørende oplysninger fra køretøjsregistre i Malta, Cypern og Estland.

(4)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2014/731/EU (4) konkluderede Rådet, at Malta fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 9. oktober 2014, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(5)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2014/743/EU (5) konkluderede Rådet, at Cypern fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 21. oktober 2014, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(6)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2014/744/EU (6) konkluderede Rådet, at Estland fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 21. oktober 2014, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(7)

Nærværende afgørelse erstatter afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU, som Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) annullerede ved dom af 22. september 2016 i de forenede sager C-14/15 og C-116/15. I dommen opretholdt Domstolen virkningerne af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU, indtil nye retsakter, der skal erstatte dem, træder i kraft. Derfor ophører afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden.

(8)

Med henblik på at sikre den fortsatte modtagelse og levering af personoplysninger i henhold til artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA bør nærværende afgørelses ikrafttræden ikke berøre gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU. De medlemsstater, der har modtaget personoplysninger i medfør af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU, bør fortsat have ret til at viderebehandle disse oplysninger på nationalt plan eller medlemsstaterne imellem til de formål, der er fastsat i artikel 26 i afgørelse 2008/615/RIA.

(9)

Artikel 33 i afgørelse 2008/615/RIA tillægger Rådet gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse, navnlig med hensyn til modtagelse og levering af personoplysninger som fastsat i nævnte afgørelse. Da betingelserne for at udløse udøvelsen af sådanne gennemførelsesbeføjelser er opfyldt, og proceduren herfor er fulgt, bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med hensyn til Malta, Cypern og Estland med henblik på at erstatte de annullerede afgørelser 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU og give disse medlemsstater mulighed for at fortsætte med at modtage og levere personoplysninger i henhold til artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA.

(10)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Danmark, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA.

(11)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på elektronisk søgning af oplysninger i køretøjsregistre har Malta, Cypern og Estland fortsat ret til at modtage og levere personoplysninger i medfør af artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA.

Artikel 2

1. Afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU ophører med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden, uden at det berører gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af de nævnte afgørelser.

2. Medlemsstater, der har modtaget personoplysninger i medfør af de i stk. 1 nævnte afgørelser, bør fortsat have ret til at viderebehandle disse oplysninger på nationalt plan eller medlemsstaterne imellem til de formål, der er fastsat i artikel 26 i afgørelse 2008/615/RIA.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne afgørelse anvendes i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2017.

På Rådets vegne

C. ABELA

Formand

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

(2) Udtalelse af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 12).

(4) Rådets afgørelse 2014/731/EU af 9. oktober 2014 om Maltas elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 302 af 22.10.2014, s. 56).

(5) Rådets afgørelse 2014/743/EU af 21. oktober 2014 om Cyperns elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 308 af 29.10.2014, s. 100).

(6) Rådets afgørelse 2014/744/EU af 21. oktober 2014 om Estlands elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 308 af 29.10.2014, s. 102).

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/87

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/944

af 18. maj 2017

om elektronisk udveksling med Letland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2014/911/EU

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA må levering af personoplysninger som omhandlet i nævnte afgørelse ikke ske, før de almindelige bestemmelser om databeskyttelse fastsat i nævnte afgørelses kapitel 6 er gennemført i national ret på de berørte medlemsstaters område.

(2)

(3)	Rådet har fået forelagt en samlet evalueringsrapport, som opsummerer resultaterne af spørgeskemaet, evalueringsbesøget og forsøgsfasen vedrørende udveksling med Letland af fingeraftryksdata.

(4)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2014/911/EU (4) konkluderede Rådet, at Letland fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 4. december 2014, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(5)

Nærværende afgørelse erstatter afgørelse 2014/911/EU, som Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) annullerede ved dom af 22. september 2016 i de forenede sager C-14/15 og C-116/15. I denne dom opretholdt Domstolen virkningerne af afgørelse 2014/911/EU, indtil en ny lovgivning træder i kraft som erstatning herfor. Derfor ophører afgørelse 2014/911/EU med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden.

(6)

Med henblik på at sikre den fortsatte modtagelse og levering af personoplysninger i henhold til artikel 9 i afgørelse 2008/615/RIA bør nærværende afgørelses ikrafttræden ikke berøre gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af afgørelse 2014/911/EU. De medlemsstater, der har modtaget personoplysninger i medfør af afgørelse 2014/911/EU, bør fortsat have ret til at viderebehandle disse oplysninger på nationalt plan eller medlemsstaterne imellem til de formål, der er fastsat i artikel 26 i afgørelse 2008/615/RIA.

(7)

Artikel 33 i afgørelse 2008/615/RIA tillægger Rådet gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse, navnlig med hensyn til modtagelse og levering af personoplysninger som fastsat i nævnte afgørelse. Da betingelserne for at udløse udøvelsen af sådanne gennemførelsesbeføjelser er opfyldt, og proceduren herfor er fulgt, bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med hensyn til Letland med henblik på at erstatte den annullerede afgørelse 2014/911/EU og give denne medlemsstat mulighed for at fortsætte med at modtage og levere personoplysninger i henhold til artikel 9 i afgørelse 2008/615/RIA.

(8)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Danmark, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA.

(9)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på elektronisk søgning af fingeraftryksdata har Letland fortsat ret til at modtage og levere personoplysninger i medfør af artikel 9 i afgørelse 2008/615/RIA.

Artikel 2

1. Afgørelse 2014/911/EU ophører med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden, uden at det berører gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af den nævnte afgørelse.

2. Medlemsstater, der har modtaget personoplysninger i medfør af afgørelse 2014/911/EU, bør fortsat have ret til at viderebehandle disse oplysninger på nationalt plan eller medlemsstaterne imellem til de formål, der er fastsat i artikel 26 i afgørelse 2008/615/RIA.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne afgørelse anvendes i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2017.

På Rådets vegne

C. ABELA

Formand

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

(2) Udtalelse af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4) Rådets afgørelse 2014/911/EU af 4. december 2014 om elektronisk udveksling med Letland af fingeraftryksdata (EUT L 360 af 17.12.2014, s. 28).

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/89

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/945

af 18. maj 2017

om elektronisk udveksling med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien af DNA-oplysninger og om erstatning af afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA må levering af personoplysninger som omhandlet i nævnte afgørelse ikke ske, før de almindelige bestemmelser om databeskyttelse fastsat i nævnte afgørelses kapitel 6 er gennemført i national ret på de berørte medlemsstaters område.

(2)

(3)	Rådet har fået forelagt de samlede evalueringsrapporter, som opsummerer resultaterne af spørgeskemaet, evalueringsbesøget og forsøgsfasen vedrørende DNA-oplysninger i Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien.

(4)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/689/EU (4) konkluderede Rådet, at Slovakiet fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 8. november 2010, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(5)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/472/EU (5) konkluderede Rådet, at Portugal fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 19. juli 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(6)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/715/EU (6) konkluderede Rådet, at Letland fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 27. oktober 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(7)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/887/EU (7) konkluderede Rådet, at Litauen fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 13. december 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(8)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/58/EU (8) konkluderede Rådet, at Den Tjekkiske Republik fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 23. januar 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(9)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/299/EU (9) konkluderede Rådet, at Estland fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 7. juni 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(10)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/445/EU (10) konkluderede Rådet, at Ungarn fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 24. juli 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(11)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/673/EU (11) konkluderede Rådet, at Cypern fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 25. oktober 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(12)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/3/EU (12) konkluderede Rådet, at Polen fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 20. december 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(13)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/148/EU (13) konkluderede Rådet, at Sverige fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 21. marts 2013, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(14)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/152/EU (14) konkluderede Rådet, at Malta fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 21. marts 2013, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(15)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2014/410/EU (15) konkluderede Rådet, at Belgien fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 3 og 4 fra den 24. juni 2014, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(16)

Ved dom af 22. september 2016 i de forenede sager C-14/15 og C-116/15 fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at der ved artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA ulovligt er indført et krav om enstemmighed, når der skal vedtages foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse. Afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU blev vedtaget på grundlag af artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA og er dermed behæftet med en procedurefejl.

(17)

Med henblik på at sikre retssikkerheden i forbindelse med modtagelsen og leveringen af personoplysninger i henhold til afgørelse 2008/615/RIA for så vidt angår de medlemsstater, der er berørt af afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU, bør de nævnte afgørelser erstattes af nærværende afgørelse.

(18)

Med henblik på at sikre den fortsatte modtagelse og levering af personoplysninger i henhold til artikel 3 og 4 i afgørelse 2008/615/RIA ophører afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden.

(19)

Af samme grund bør nærværende afgørelses ikrafttræden ikke berøre gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU.

(20)

Endvidere bør de medlemsstater, der har modtaget personoplysninger i henhold til afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU, fortsat have ret til at viderebehandle disse oplysninger på nationalt plan eller medlemsstaterne imellem til de formål, der er fastsat i artikel 26 i afgørelse 2008/615/RIA.

(21)

Artikel 33 i afgørelse 2008/615/RIA tillægger Rådet gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse, navnlig med hensyn til modtagelse og levering af personoplysninger som fastsat i nævnte afgørelse. Da betingelserne for at udløse udøvelsen af sådanne gennemførelsesbeføjelser er opfyldt, og proceduren herfor er fulgt, bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling af DNA-oplysninger med hensyn til Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien med henblik på at give disse medlemsstater mulighed for at fortsætte med at modtage og levere personoplysninger i henhold til artikel 3 og 4 i afgørelse 2008/615/RIA.

(22)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Danmark, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA.

(23)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på elektronisk søgning og sammenligning af DNA-oplysninger har Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien fortsat ret til at modtage og levere personoplysninger i medfør af artikel 3 og 4 i afgørelse 2008/615/RIA.

Artikel 2

1. Afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU ophører med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden, uden at det berører gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af de nævnte afgørelser.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne afgørelse anvendes i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2017.

På Rådets vegne

C. ABELA

Formand

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

(2) Udtalelse af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4) Rådets afgørelse 2010/689/EU af 8. november 2010 om elektronisk udveksling med Slovakiet af dna-oplysninger (EUT L 294 af 12.11.2010, s. 14).

(5) Rådets afgørelse 2011/472/EU af 19. juli 2011 om elektronisk udveksling med Portugal af dna-oplysninger (EUT L 195 af 27.7.2011, s. 71).

(6) Rådets afgørelse 2011/715/EU af 27. oktober 2011 om elektronisk udveksling med Letland af dna-oplysninger (EUT L 285 af 1.11.2011, s. 24).

(7) Rådets afgørelse 2011/887/EU af 13. december 2011 om elektronisk udveksling med Litauen af dna-oplysninger (EUT L 344 af 28.12.2011, s. 36).

(8) Rådets afgørelse 2012/58/EU af 23. januar 2012 om elektroniske udveksling med Den Tjekkiske Republik af dna-oplysninger (EUT L 30 af 2.2.2012, s. 15).

(9) Rådets afgørelse 2012/299/EU af 7. juni 2012 om elektronisk udveksling med Estland af dna-oplysninger (EUT L 151 af 12.6.2012, s. 31).

(10) Rådets afgørelse 2012/445/EU af 24. juli 2012 om elektronisk udveksling med Ungarn af dna-oplysninger (EUT L 202 af 28.7.2012, s. 22).

(11) Rådets afgørelse 2012/673/EU af 25. oktober 2012 om elektronisk udveksling med Cypern af dna-oplysninger (EUT L 302 af 31.10.2012, s. 12).

(12) Rådets afgørelse 2013/3/EU af 20. december 2012 om elektronisk udveksling med Polen af dna-oplysninger (EUT L 3 af 8.1.2013, s. 5).

(13) Rådets afgørelse af 2013/148/EU 21. marts 2013 om elektronisk udveksling med Sverige af dna-oplysninger (EUT L 84 af 23.3.2013, s. 26).

(14) Rådets afgørelse 2013/152/EU af 21. marts 2013 om elektronisk udveksling med Malta af dna-oplysninger (EUT L 86 af 26.3.2013, s. 20).

(15) Rådets afgørelse 2014/410/EU af 24. juni 2014 om elektronisk udveksling med Belgien af DNA-oplysninger (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 80).

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/93

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/946

af 18. maj 2017

om elektronisk udveksling med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA må levering af personoplysninger som omhandlet i nævnte afgørelse ikke ske, før de almindelige bestemmelser om databeskyttelse fastsat i nævnte afgørelses kapitel 6 er gennemført i national ret på de berørte medlemsstaters område.

(2)

(3)

Rådet har fået forelagt de samlede evalueringsrapporter, som opsummerer resultaterne af spørgeskemaet, evalueringsbesøget og forsøgsfasen vedrørende fingeraftryksdata i Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland.

(4)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/682/EU (4) konkluderede Rådet, at Slovakiet fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 8. november 2010, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(5)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/758/EU (5) konkluderede Rådet, at Bulgarien fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 2. december 2010, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(6)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/355/EU (6) konkluderede Rådet, at Frankrig fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 9. juni 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(7)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/434/EU (7) konkluderede Rådet, at Den Tjekkiske Republik fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 19. juli 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(8)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/888/EU (8) konkluderede Rådet, at Litauen fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 13. december 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(9)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/46/EU (9) konkluderede Rådet, at Nederlandene fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 23. januar 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(10)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/446/EU (10) konkluderede Rådet, at Ungarn fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 24. juli 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(11)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/672/EU (11) konkluderede Rådet, at Cypern fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 25. oktober 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(12)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/710/EU (12) konkluderede Rådet, at Estland fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 13. november 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(13)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/153/EU (13) konkluderede Rådet, at Malta fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 21. marts 2013, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(14)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/229/EU (14) konkluderede Rådet, at Rumænien fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til samme afgørelses artikel 9 fra den 14. maj 2013, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(15)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/792/EU (15) konkluderede Rådet, at Finland fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 9 fra den 16. december 2013, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(16)

Ved dom af 22. september 2016 i de forenede sager C-14/15 og C-116/15 fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at der ved artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA ulovligt er indført et krav om enstemmighed, når der skal vedtages foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse. Afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU blev vedtaget på grundlag af artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA og er dermed behæftet med en procedurefejl.

(17)

Med henblik på at sikre retssikkerheden i forbindelse med modtagelsen og leveringen af personoplysninger i henhold til afgørelse 2008/615/RIA for så vidt angår de medlemsstater, der er berørt af afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU, bør de nævnte afgørelser erstattes af nærværende afgørelse.

(18)

Med henblik på at sikre den fortsatte modtagelse og levering af personoplysninger i henhold til artikel 9 i afgørelse 2008/615/RIA ophører afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden.

(19)

Af samme grund bør nærværende afgørelses ikrafttræden ikke berøre gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU.

(20)

Endvidere bør de medlemsstater, der har modtaget personoplysninger i henhold til afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU, fortsat have ret til at viderebehandle disse oplysninger på nationalt plan eller medlemsstaterne imellem til de formål, der er fastsat i artikel 26 i afgørelse 2008/615/RIA.

(21)

Artikel 33 i afgørelse 2008/615/RIA tillægger Rådet gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse, navnlig med hensyn til modtagelse og levering af personoplysninger som fastsat i nævnte afgørelse. Da betingelserne for at udløse udøvelsen af sådanne gennemførelsesbeføjelser er opfyldt, og proceduren herfor er fulgt, bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse om elektronisk udveksling af fingeraftryksdata med hensyn til Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland med henblik på at give disse medlemsstater mulighed for at fortsætte med at modtage og levere personoplysninger i henhold til artikel 9 i afgørelse 2008/615/RIA.

(22)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Danmark, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA.

(23)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på elektronisk søgning af fingeraftryksdata har Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland fortsat ret til at modtage og levere personoplysninger i medfør af artikel 9 i afgørelse 2008/615/RIA.

Artikel 2

1. Afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU ophører med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden, uden at det berører gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af de nævnte afgørelser.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne afgørelse anvendes i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2017.

På Rådets vegne

C. ABELA

Formand

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

(2) Udtalelse af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4) Rådets afgørelse 2010/682/EU af 8. november 2010 om Slovakiets elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (EUT L 293 af 11.11.2010, s. 58).

(5) Rådets afgørelse 2010/758/EU af 2. december 2010 om elektronisk udveksling med Bulgarien af fingeraftryksdata (EUT L 322 af 8.12.2010, s. 43).

(6) Rådets afgørelse 2011/355/EU af 9. juni 2011 om Frankrigs elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (EUT L 161 af 21.6.2011, s. 23).

(7) Rådets afgørelse 2011/434/EU af 19. juli 2011 om Den Tjekkiske Republiks elektroniske udveksling af fingeraftryksdata (EUT L 190 af 21.7.2011, s. 72).

(8) Rådets afgørelse 2011/888/EU af 13. december 2011 om elektronisk udveksling med Litauen af fingeraftryksdata (EUT L 344 af 28.12.2011, s. 38).

(9) Rådets afgørelse 2012/46/EU af 23. januar 2012 om elektronisk udveksling med Nederlandene af fingeraftryksdata (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 32).

(10) Rådets afgørelse 2012/446/EU af 24. juli 2012 om elektronisk udveksling med Ungarn af fingeraftryksdata (EUT L 202 af 28.7.2012, s. 23).

(11) Rådets afgørelse 2012/672/EU af 25. oktober 2012 om elektronisk udveksling med Cypern af fingeraftryksdata (EUT L 302 af 31.10.2012, s. 11).

(12) Rådets afgørelse 2012/710/EU af 13. november 2012 om elektronisk udveksling med Estland af fingeraftryksdata (EUT L 321 af 20.11.2012, s. 61).

(13) Rådets afgørelse 2013/153/EU af 21. marts 2013 om elektronisk udveksling med Malta af fingeraftryksdata (EUT L 86 af 26.3.2013, s. 21).

(14) Rådets afgørelse 2013/229/EU af 14. maj 2013 om elektronisk udveksling med Rumænien af fingeraftryksdata (EUT L 138 af 24.5.2013, s. 11).

(15) Rådets afgørelse 2013/792/EU af 16. december 2013 om elektronisk udveksling med Finland af fingeraftryksdata (EUT L 349 af 21.12.2013, s. 103).

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/97

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/947

af 18. maj 2017

om elektronisk udveksling med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA må levering af personoplysninger som omhandlet i nævnte afgørelse ikke ske, før de almindelige bestemmelser om databeskyttelse fastsat i nævnte afgørelses kapitel 6 er gennemført i national ret på de berørte medlemsstaters område.

(2)

(3)	Rådet har fået forelagt de samlede evalueringsrapporter, som opsummerer resultaterne af spørgeskemaet, evalueringsbesøget og forsøgsfasen vedrørende oplysninger fra køretøjsregistre i Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn.

(4)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/559/EU (4) konkluderede Rådet, at Finland fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 13. september 2010, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(5)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/387/EU (5) konkluderede Rådet, at Slovenien fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 28. juni 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(6)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2011/547/EU (6) konkluderede Rådet, at Rumænien fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 12. september 2011, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(7)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/236/EU (7) konkluderede Rådet, at Polen fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 26. april 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(8)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/664/EU (8) konkluderede Rådet, at Sverige fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 25. oktober 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(9)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2012/713/EU (9) konkluderede Rådet, at Litauen fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 13. november 2012, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(10)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/230/EU (10) konkluderede Rådet, at Bulgarien fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 14. maj 2013, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(11)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2013/692/EU (11) konkluderede Rådet, at Slovakiet fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 19. november 2013, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(12)

Med vedtagelsen af Rådets afgørelse 2014/264/EU (12) konkluderede Rådet, at Ungarn fuldt ud har gennemført de almindelige bestemmelser om databeskyttelse i henhold til kapitel 6 i afgørelse 2008/615/RIA og har ret til at modtage og levere personoplysninger i henhold til nævnte afgørelses artikel 12 fra den 6. maj 2014, og det konkluderede også, at evalueringsrapporten var godkendt i henhold til artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA.

(13)

Ved dom af 22. september 2016 i de forenede sager C-14/15 og C-116/15 fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at der ved artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA ulovligt er indført et krav om enstemmighed, når der skal vedtages foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse. Afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU blev vedtaget på grundlag af artikel 25, stk. 2, i afgørelse 2008/615/RIA og er dermed behæftet med en procedurefejl.

(14)

Med henblik på at sikre retssikkerheden i forbindelse med modtagelsen og leveringen af personoplysninger i henhold til afgørelse 2008/615/RIA for så vidt angår de medlemsstater, der er berørt af afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU, bør de nævnte afgørelser erstattes af nærværende afgørelse.

(15)

Med henblik på at sikre den fortsatte modtagelse og levering af personoplysninger i henhold til artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA ophører afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden.

(16)	Af samme grund bør nærværende afgørelses ikrafttræden ikke berøre gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU.

(17)

Endvidere bør de medlemsstater, der har modtaget personoplysninger i henhold til afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU, fortsat have ret til at viderebehandle disse oplysninger på nationalt plan eller medlemsstaterne imellem til de formål, der er fastsat i artikel 26 i afgørelse 2008/615/RIA.

(18)

Artikel 33 i afgørelse 2008/615/RIA tillægger Rådet gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre nævnte afgørelse, navnlig med hensyn til modtagelse og levering af personoplysninger som fastsat i nævnte afgørelse. Da betingelserne for at udløse udøvelsen af sådanne gennemførelsesbeføjelser er opfyldt, og proceduren herfor er fulgt, bør der vedtages en gennemførelsesafgørelse om elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre med hensyn til Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn med henblik på at give disse medlemsstater mulighed for at fortsætte med at modtage og levere personoplysninger i henhold til artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA.

(19)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Danmark, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA.

(20)	Afgørelse 2008/615/RIA er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2008/615/RIA —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på elektronisk søgning af oplysninger i køretøjsregistre har Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn fortsat ret til at modtage og levere personoplysninger i medfør af artikel 12 i afgørelse 2008/615/RIA.

Artikel 2

1. Afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU ophører med at have virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden, uden at det berører gyldigheden af elektronisk udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne har foretaget i medfør af de nævnte afgørelser.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne afgørelse anvendes i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. maj 2017.

På Rådets vegne

C. ABELA

Formand

(1) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.

(2) Udtalelse af 5.4.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4) Rådets afgørelse 2010/559/EU af 13. september 2010 om elektronisk udveksling med Finland af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 245 af 17.9.2010, s. 34).

(5) Rådets afgørelse 2011/387/EU af 28. juni 2011 om Sloveniens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 173 af 1.7.2011, s. 9).

(6) Rådets afgørelse 2011/547/EU af 12. september 2011 om Rumæniens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 242 af 20.9.2011, s. 8).

(7) Rådets afgørelse 2012/236/EU af 26. april 2012 om Polens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 118 af 3.5.2012, s. 8).

(8) Rådets afgørelse 2012/664/EU af 25. oktober 2012 om Sveriges elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 44).

(9) Rådets afgørelse 2012/713/EU af 13. november 2012 om Litauens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 323 af 22.11.2012, s. 17).

(10) Rådets afgørelse 2013/230/EU af 14. maj 2013 om Bulgariens elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 138 af 24.5.2013, s. 12).

(11) Rådets afgørelse 2013/692/EU af 19. november 2013 om Slovakiets elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 319 af 29.11.2013, s. 7).

(12) Rådets afgørelse 2014/264/EU af 6. maj 2014 om Ungarns elektroniske udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre (EUT L 137 af 12.5.2014, s. 7).

2.6.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/100

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2017/948

af 31. maj 2017

om anvendelsen af brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier, som er typegodkendt og målt i overensstemmelse med den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer, når oplysninger gøres tilgængelige for forbrugere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF

(meddelt under nummer C(2017) 3525)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (1), særlig artikel 9, stk. 2, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En ny prøvningsprocedure til måling af CO2-emissioner og brændstofforbrug for lette køretøjer, den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedure — WLTP), som er fastsat i Kommissionens forordning C(2017) 3521 (2), vil erstatte New European Test Cycle (NEDC), som på nuværende tidspunkt anvendes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (3), men ikke længere svarer til vor dages kørselsforhold og køretøjsteknologier. WLTP vil stramme prøvningsbetingelserne og vise mere realistiske brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier til gavn for forbrugerne. Kravene til forbrugeroplysninger bør omfatte den måde, hvorpå det sikres, at der gives adgang til de forbedrede oplysninger, således at den nødvendige sammenligning af disse oplysninger kan finde sted.

(2)

Direktiv 1999/94/EF har til formål at sikre, at oplysninger om nye personbilers brændstofforbrug og CO2-emissioner gøres tilgængelige for forbrugerne, når bilerne udbydes til salg eller leasing i Unionen, således at de kan foretage et informeret valg, når de køber en ny bil. I direktivet kræves det, for så vidt angår nye personbiler, at både nye personbilers officielle brændstofforbrug og deres officielle specifikke CO2-emissioner gøres tilgængelige for forbrugerne, jf. direktivets artikel 2, nr. 5 og 6. De værdier, der skal anvendes hertil, skal være typegodkendt og målt af den typegodkendende myndighed i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 (4) og til forordning (EF) nr. 692/2008, særlig bilag XII hertil, og i henhold til bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (5). Værdierne skal være tilknyttet EF-typegodkendelsesattesten og inkluderes i overensstemmelsesattesten.

(3)

WLTP skal indfases for nye typer personbiler i begyndelsen, som beskrevet i del B i bilag II til direktiv 2007/46/EF, fra 1. september 2017, og efterfølgende for nye personbiler fra 1. september 2018. Restkøretøjer, som defineret i artikel 3, nr. 22, i direktiv 2007/46/EF, der er typegodkendt og målt i overensstemmelse med NEDC, må markedsføres i en periode på tolv måneder fra den dato, hvor EF-typegodkendelsen udløb, dvs. indtil 31. august 2019. Som følge heraf skal alle nye personbiler, der markedsføres i Unionen, fra 1. september 2019 testes i overensstemmelse med WLTP.

(4)

Under indfasningen af WLTP skal brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier, som er typegodkendt og målt i overensstemmelse med NEDC og/eller WLTP, fremgå af EF-typegodkendelsesattesten og overensstemmelsesattesten. For personbiler, der er typegodkendt i overensstemmelse med WLTP, skal både WLTP- og NEDC-brændstofforbrug og CO2 -emissionsværdier registreres i overensstemmelsesattesten.

(5)	I den overgangsperiode, hvor WLTP indfases, er det derfor vigtigt at præcisere, hvilke værdier der skal oplyses til forbrugerne i henhold til direktiv 1999/94/EF for at sikre, at forbrugeroplysningerne fortsat er sammenlignelige for alle nye personbiler og i alle medlemsstater.

(6)

Det er meget sandsynligt, at brændstofforbruget og CO2-emissionsværdierne målt i overensstemmelse med WLTP vil være forskellige fra dem, der måles i overensstemmelse med NEDC. WLTP-værdier vil i mange tilfælde være højere end NEDC-værdierne for den samme bil. I modsætning til NEDC oplyser WLTP endvidere specifikt brændstofforbrug og specifikke CO2-emissionsværdier for hvert enkelt køretøj, som afspejler køretøjets specifikationer og ekstraudstyr, der påvirker disse værdier. Dette burde udstyre forbrugerne med mere præcise og realistiske oplysninger om hver enkelt ny personbil eller om det mulige brændstofforbrugsinterval og de mulige CO2-emissionsværdier for en given bilmodel.

(7)

Testresultater for brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier registreres for forskellige prøvningsfaser. For køretøjer, der er typegodkendt i overensstemmelse med NEDC, angives værdierne for »bykørsel« og »landevejskørsel« samt »blandet kørsel« og »vægtet, blandet kørsel«. For køretøjer, der er typegodkendt i overensstemmelse med WLTP, angives værdierne for »lav«, »middel«, »høj« og »ekstra høj« samt værdierne »blandet« og »vægtet, blandet«. For som minimum at sikre sammenlignelighed mellem værdierne »blandet« i de gældende prøvningsmetoder, bør de gøres tilgængelige for forbrugerne.

(8)

Hvis oplysningerne ikke vises sammen med mærkninger, oversigter, plakater eller reklamemateriale og andre former for reklame som krævet i direktiv 1999/94/EF, gøres oplysninger om brændstofforbrug eller CO2-emissioner tilgængelige for forbrugerne på grundlag af ikke-harmoniserede prøvningsprotokoller inden for rammerne af frivillige producentordninger, og det bør gøres forbrugerne fuldstændig klart, at disse værdier er baseret på ikke-harmoniserede prøvningsprotokoller. Forbrugerne skal gøre opmærksom på, at for at sammenlige brændstofforbrug og CO2-emissioner for nye personbiler, bør der anvendes værdier, som er målt og typegodkendt i overensstemmelse med en harmoniseret EU-prøvningsprotokol.

(9)

I forbindelse med gennemførelsen af direktiv 1999/94/EF har nogle medlemsstater valgt også at inkludere oplysninger om luftforurenende stoffer i bilens mærkning tillige med oplysninger om brændstofforbrug og specifikke CO2-emissioner. Med indførelsen af WLTP og prøvningsproceduren for emission ved faktisk kørsel og med de nye krav til erklæring af en maksimalemissionsværdi ved faktisk kørsel på nye bilers overensstemmelsesattester (6) vil oplysninger om luftforurenende stoffer være tilgængelige fra 1. september 2017 for alle nye typer køretøjer og fra 1. september 2019 for alle nye køretøjer. I tråd med Europa-Parlamentets henstilling efter undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien (7) bør medlemsstaterne overveje, om de skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige for forbrugerne med henblik på at gøre dem bevidst om og i stand til at træffe et informeret valg, når de køber en bil.

(10)

For at sikre at forbrugerne fuldt ud forstår konsekvenserne af overgangen til WLTP, bør alle berørte parter gennemføre eller bidrage til oplysningskampagner, der forklarer virkningen af den nye prøvningsprocedure for brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier. Disse oplysningskampagner bør involvere offentlige myndigheder, forbrugerorganisationer, miljøorganisationer og ikke-statslige organisationer, motorejerforeninger og bilindustrien.

(11)

Efter at have gennemført høringer med ekspertgruppen for politikudvikling og gennemførelse af bestemmelserne for vejkøretøjers CO2-udledning, med eksperter fra industrien, forbrugerorganisationer og andre ikke-statslige organisationer og medlemsstater, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt at fremsætte henstillinger til, hvordan nye personbilers officielle brændstofforbrug og deres officielle specifikke CO2-emissioner bør oplyses med henblik på at informere forbrugerne.

(12)	Der bør vedtages en henstilling med henblik på at give forbrugerne mulighed for at træffe et informeret valg og fremme en harmoniseret anvendelse af direktiv 1999/94/EF i hele Unionen.

(13)	Foranstaltningerne i denne henstilling er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 10 i direktiv 1999/94/EF —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Medlemsstaterne bør sikre, at de NEDC-værdier, der registreres i overensstemmelsesattesterne for nyregistrerede biler, anvendes til at kommunikere det officielle brændstofforbrug og de officielle, specifikke CO2-emissioner, som defineret i artikel 2, nr. 5 og 6, i direktiv 1999/94/EF, til forbrugere frem til 31. december 2018, hvorefter alle nye køretøjer, der markedsføres i Unionen, skal prøves og typegodkendes i overensstemmelse med WLTP.

2.	Fra 1. januar 2019 bør medlemsstaterne sikre, at det kun er brændstofforbruget og CO2 -emissionsværdierne fra WLTP, der anvendes til forbrugeroplysning.

Medlemsstaterne bør sikre, at når restkøretøjer efter 1. januar 2019 stadig godt må nøjes med at anføre NEDC-værdier, skal disse værdier være ledsaget af en ansvarsfraskrivelse, hvoraf det fremgår, at køretøjet er et restkøretøj, og at værdierne ikke er sammenlignelige med de værdier, der er baseret på WLTP.

4.	Medlemsstaterne bør sikre, at den mærkning, som er klistret på eller vist ved siden af hver ny personbil på salgsstedet, omfatter oplysninger om det pågældende køretøjs officielle brændstofforbrug og dets officielle specifikke CO2-emissionsværdier.

Medlemsstaterne bør sikre, at oversigten over brændstoføkonomi og CO2-emissioner samt den plakat eller mærkning, som vises på salgsstedet, omfatter oplysninger om det pågældende køretøjs officielle brændstofforbrug og dets officielle specifikke CO2-emissionsværdier. Hvis en model omfatter flere varianter og/eller versioner, som er grupperet under én model, skal de værdier, der anføres, bygge på det individuelle køretøj, der har de højeste værdier i gruppen.

Medlemsstaterne bør sikre, at reklamemateriale, der indeholder henvisninger til bestemte modeller, versioner eller varianter af nye personbiler, omfatter oplysninger om det pågældende køretøjs officielle brændstofforbrug og dets officielle specifikke CO2-emissionsværdier. Hvis der er angivet mere end én model, bør medlemsstaten sikre, at der er oplysninger om alle de angivne køretøjers officielle brændstofforbrug og deres officielle specifikke CO2-emissionsværdier, eller om intervallet mellem den højeste eller den laveste værdi for alle de omfattede køretøjer. For køretøjer, der er typegodkendt efter WLTP, bør de højeste og laveste værdier afspejle værdierne for nye personbiler, der kan købes på markedet, og som fremgår af overensstemmelsesattesterne.

Medlemsstaterne bør sikre, at reklamemateriale, der distribueres elektroniske, og som giver kunderne mulighed for at sammensætte et specifikt køretøj, som f.eks. bilkonfiguratorer på internettet, tydeligt viser forbrugerne, hvordan forskelligt specifikt udstyr og valgfrit ekstraudstyr påvirker brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier, som er typegodkendt og målt i overensstemmelse med WLTP.

Hvis medlemsstater tillader, at WLTP-brændstofforbrug og -CO2-emissionsværdier gives som supplerende oplysninger forud for 1. januar 2019 med henblik på tidligst muligt at give forbrugerne adgang til værdier for CO2-emission og brændstofforbrug, som er mere repræsentative for faktiske kørselsforhold, bør medlemsstaterne sikre, at de supplerende oplysninger fremstilles tydeligt og adskilt fra de mærkninger, oversigter, plakater eller det reklamemateriale eller andre former for reklame, der kræves i direktiv 1999/94/EF, og at de omfatter følgende oplysninger:

»Fra 1. september 2017 vil visse nye køretøjer blive typegodkendt ved brug af den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), som er en ny, mere realistisk prøvningsmetode til måling af brændstofforbrug og CO2-emissioner. Fra 1. september 2018 vil WLTP fuldt ud erstatte New European Driving Cycle (NEDC), som er den gældende prøvningsprocedure. Eftersom prøvningsbetingelserne er mere realistiske, er det brændstofforbrug og de CO2-emissioner, der måles under WLTP, i mange tilfælde højere end dem, der blev målt under NEDC.«

9.	Medlemsstaterne bør sikre, at forbrugerne — inden de træffer beslutning om købet af en bil — er oplyst om ændringerne i brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier som følge af indførelsen af WLTP, og om de konsekvenser, som ændringerne kan have på registreringstidspunktet.

10.	Medlemsstaterne bør sikre, at det officielle brændstofforbrug og de officielle specifikke CO2-emissionsværdier som minimum omfatter værdierne for »blandet kørsel« målt i overensstemmelse med den relevante prøvningsprocedure.

11.

Hvis oplysninger om brændstofforbrug og CO2-emissioner baseret på ikke-harmoniserede prøvningsprotokoller udført inden for rammerne af frivillige producentordninger stilles til rådighed for forbrugerne adskilt fra de mærkninger, oversigter, plakater eller det reklamemateriale eller andre former for reklame, der kræves i direktiv 1999/94/EF, bør medlemsstaterne sikre, at disse oplysninger omfatter følgende:

»Brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier er baseret på ikke-harmoniserede prøvningsprotokoller. De stilles alene til rådighed til orientering. For at sammenligne nye personbilers brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier, som er baseret på en harmoniseret EU-prøvningsprotokol, bør officielt brændstofforbrug eller officielle CO2-emissionsværdier anvendes [indsæt link, hvor disse værdier kan findes].«.

12.	Medlemsstater bør overveje muligheden for også at inkludere oplysninger om maksimalværdi for luftforurenende stoffer ved faktisk kørsel på hver enkelt køretøjs overensstemmelsesattest på det mærke, som klistres på eller vises ved hver ny personbil på salgsstedet.

13.

Medlemsstaterne bør sikre, at der lanceres passende oplysningskampagner, som forklarer indførelsen af WLTP til forbrugerne og konsekvenserne af denne for brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier, navnlig stigningen i forhold til de værdier, der fremkommer under NEDC, og betydningen af de værdier, der er resultatet af forskellige prøvningsfaser.

14.	Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2017.

På Kommissionens vegne

Miguel ARIAS CAÑETE

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.

(2) Kommissionens forordning C(2017) 3521 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 692/2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektivet) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

(6) Kommissionens forordning (EU) 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) (EUT L 109 af 26.4.2016, s. 1).

(7) P8_TA(2017)0100

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 142

Dansk udgave	Retsforskrifter	60. årgang 2. juni 2017

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Meddelelse om datoen for ikrafttrædelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om adgang for fiskerfartøjer, der fører Seychellernes flag, til Mayottes farvande og marine biologiske ressourcer, som er under Den Europæiske Unions jurisdiktion	1
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/938 af 23. september 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv	2
	*	Rådets afgørelse (EU) 2017/939 af 11. maj 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Minamatakonventionen om kviksølv	4
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/940 af 1. juni 2017 om godkendelse af myresyre som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter ( 1 )	40
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/941 af 1. juni 2017 om tilbagetrækning af godtagelsen af et tilsagn for to eksporterende producenter i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU om bekræftelse af godtagelse af et tilsagn afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren og antisubsidieproceduren vedrørende importen af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode	43
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/942 af 1. juni 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036	53
		AFGØRELSER
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/943 af 18. maj 2017 om elektronisk udveksling med Malta, Cypern og Estland af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2014/731/EU, 2014/743/EU og 2014/744/EU	84
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/944 af 18. maj 2017 om elektronisk udveksling med Letland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2014/911/EU	87
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/945 af 18. maj 2017 om elektronisk udveksling med Slovakiet, Portugal, Letland, Litauen, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Cypern, Polen, Sverige, Malta og Belgien af DNA-oplysninger og om erstatning af afgørelse 2010/689/EU, 2011/472/EU, 2011/715/EU, 2011/887/EU, 2012/58/EU, 2012/299/EU, 2012/445/EU, 2012/673/EU, 2013/3/EU, 2013/148/EU, 2013/152/EU og 2014/410/EU	89
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/946 af 18. maj 2017 om elektronisk udveksling med Slovakiet, Bulgarien, Frankrig, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Ungarn, Cypern, Estland, Malta, Rumænien og Finland af fingeraftryksdata og om erstatning af afgørelse 2010/682/EU, 2010/758/EU, 2011/355/EU, 2011/434/EU, 2011/888/EU, 2012/46/EU, 2012/446/EU, 2012/672/EU, 2012/710/EU, 2013/153/EU, 2013/229/EU og 2013/792/EU	93
	*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/947 af 18. maj 2017 om elektronisk udveksling med Finland, Slovenien, Rumænien, Polen, Sverige, Litauen, Bulgarien, Slovakiet og Ungarn af oplysninger fra køretøjsregistre og om erstatning af afgørelse 2010/559/EU, 2011/387/EU, 2011/547/EU, 2012/236/EU, 2012/664/EU, 2012/713/EU, 2013/230/EU, 2013/692/EU og 2014/264/EU	97
		HENSTILLINGER
	*	Kommissionens henstilling (EU) 2017/948 af 31. maj 2017 om anvendelsen af brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier, som er typegodkendt og målt i overensstemmelse med den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer, når oplysninger gøres tilgængelige for forbrugere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF (meddelt under nummer C(2017) 3525)	100


	(1) EØS-relevant tekst.