ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
60. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/890
af 24. maj 2017
om gennemførelse af artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 224/2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 224/2014 af 10. marts 2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Den Centralafrikanske Republik (1), særlig artikel 17, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 10. marts 2014 forordning (EU) nr. 224/2014. |
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013), tilføjede én person til listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger den 17. maj 2017. |
(3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017
På Rådets vegne
L. GRECH
Formand
(1) EUT L 70 af 11.3.2014, s. 1.
BILAG
Den person, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, tilføjes til listen i bilag I til forordning (EU) nr. 224/2014.
A. Personer
»12. |
Abdoulaye HISSENE (alias: a) Abdoulaye Issène, b) Abdoulaye Hissein, c) Hissene Abdoulaye, d) Abdoulaye Issène Ramadane, e) Abdoulaye Issene Ramadan, f) Issene Abdoulaye). |
Fødselsdato: 1967.
Fødested: Ndele, Bamingui-Bangoran, Den Centralafrikanske Republik.
Nationalitet: Centralafrikaner.
Pas nr.: diplomatpas fra CAR nr. D00000897, udstedt den 5. april 2013 (gyldigt indtil den 4. april 2018).
Adresse: a) KM5, Bangui, Den Centralafrikanske Republik, b) Nana-Grebizi, Den Centralafrikanske Republik.
Dato for FN's opførelse på listen:17. maj 2017
Andre oplysninger: Hissène var tidligere minister for ungdom og sport i Den Centralafrikanske Republiks tidligere præsident Michel Djotodias regering. Inden da var han leder af Konventionen af Patrioter for Retfærdighed og Fred (Convention of Patriots for Justice and Peace), et politisk parti. Han har også etableret sig som leder af væbnede militser i Bangui, navnlig PK5-kvarteret (3. distrikt).
Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:
Yderligere oplysninger:
|
Abdoulaye Hissène og andre medlemmer af eks-Séléka samarbejdede med anti-balaka splittelseskandidater, der var allieret med Den Centralafrikanske Republiks (CAR's) tidligere præsident François Bozizé, bl.a. Maxime Mokom, med henblik på at anspore til voldelige protester og sammenstød i september 2015 som led i et mislykket kupforsøg med det formål at vælte regeringen, mens den daværende fungerende præsident Catherine Samba-Panza deltog i FN's Generalforsamling i 2015. Mokom, Hissène og andre blev af den centralafrikanske regering tiltalt for forskellige strafbare handlinger, herunder drab, brandstiftelse, tortur og plyndring i forbindelse med det mislykkede kup. |
|
Siden 2015 var Hissène blevet en af de vigtigste ledere af væbnede militser i PK5-kvarteret i Bangui, der bestod af mere end 100 mænd. I denne egenskab forhindrede han bevægelsesfrihed og statsmagtens tilbagevenden i området, bl.a. gennem ulovlig beskatning af transport og kommercielle aktiviteter. I andet halvår af 2015 fungerede Hissène som repræsentant for eks-Sélékas »Nairobister« i Bangui og søgte tilnærmelse til antibalakakrigere under Mokom. Bevæbnede mænd under Haroun Gayes og Hissènes kontrol deltog i de voldelige begivenheder, der fandt sted mellem den 26. september og den 3. oktober 2015 i Bangui. |
|
Medlemmer af Hissènes gruppe er mistænkt for at have deltaget i et angreb den 13. december 2015 — dagen for folkeafstemningen om forfatningen — på Mohamed Moussa Dhaffanes køretøj, en af lederne af eks-Séléka. Hissène anklages for at anstifte til vold i Banguis KM5-distrikt, hvor fem blev dræbt og 20 såret, og hvor beboerne blev forhindret i at stemme ved folkeafstemningen om forfatningen. Hissène bragte valget i fare ved at forårsage en cyklus af gengældelsesangreb mellem forskellige grupper. |
|
Den 15. marts 2016 blev Hissène tilbageholdt af politiet i Bangui M'Poko-lufthavnen og overført til det nationale gendarmeris eftersøgnings- og efterforskningsafdeling. Hans milits befriede ham efterfølgende med magtanvendelse og stjal et våben, der tidligere var blevet overdraget af MINUSCA som led i en anmodning om fritagelse, som komitéen havde godkendt. |
|
Den 19. juni 2016, efter at de interne sikkerhedsstyrker havde anholdt muslimske handlende i PK 12, bortførte Gayes og Hissènes militser fem nationale politibetjente i Bangui. Den 20. juni forsøgte MINUSCA at befri politibetjentene. Bevæbnede mænd under Hissènes og Gayes kontrol udvekslede ild med den fredsbevarende styrke, der forsøgte at befri gidslerne. Som følge heraf blev mindst seks personer dræbt, og et medlem af den fredsbevarende styrke blev såret. |
|
Den 12. august 2016 overtog Hissène ledelsen af en konvoj på 6 køretøjer med svært bevæbnede personer. Konvojen, der flygtede fra Bangui, blev standset af MINUSCA syd for Sibut. På vej mod nord udvekslede konvojen ild med interne sikkerhedsstyrker ved flere checkpoints. Konvojen blev til sidst standset af MINUSCA 40 km syd for Sibut. Efter flere skudkampe pågreb MINUSCA 11 af mændene, men Hissène og flere andre slap væk. Nogle af de arresterede personer tilkendegav over for MINUSCA, at Hissène var leder af konvojen, hvis mål det var at nå Bria og deltage i forsamlingen af eks-Sélékagrupper, der var organiseret af Nourredine Adam. |
|
I august og september 2016 rejste ekspertpanelet to gange til Sibut med henblik på at inspicere de ejendele, der tilhørte Hissènes, Gayes og Hamit Tidjanis konvoj, som blev beslaglagt af MINUSCA den 13. august. Panelet inspicerede også den ammunition, der blev beslaglagt i Hissènes hus den 16. august. Der blev taget dødbringende og ikkedødbringende militært udstyr i de seks køretøjer og fra de seks pågrebne personer. Den 16. august 2016 stormede det centrale gendarmeri Hissènes hjem i Bangui. Der blev fundet over 700 våben. |
|
Den 4. september 2016 åbnede en gruppe af eks-Sélékaelementer, der kom fra Kaga-Bandoro på seks motorcykler for at samle Hissène og personer med tilknytning til ham op, ild mod MINUSCA nær Dékoa. I forbindelse med denne hændelse blev en eks-Sélékakriger dræbt, og to medlemmer af den fredsbevarende styrke og en civil blev såret.« |
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/4 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/891
af 13. marts 2017
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
Under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 37, litra a), nr. i), ii), iii) og vi), litra b), litra c), litra d), nr. i), iii) til vi), viii), x), xi) og xii), og litra e), nr. i), artikel 173, stk. 1, litra b), c), d) og f) til j), artikel 181, stk. 2, artikel 223, stk. 2, litra a), og artikel 231, stk. 1,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 62, stk. 1, og artikel 64, stk. 6, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) nr. 1308/2013 har erstattet Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3) og fastsætter nye bestemmelser vedrørende sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager. Ved nævnte forordning bemyndiges Kommissionen desuden til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i så henseende. Disse retsakter bør erstatte de tilsvarende bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (4). |
(2) |
For at styrke forhandlingspositionen for producenter af frugt og grøntsager og fremme en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden, bør anerkendelsen af producentorganisationer og deres sammenslutninger fremmes. Dette skal opnås, samtidig med at de nationale retlige og administrative strukturer respekteres. |
(3) |
Der bør fastsættes bestemmelser om anerkendelse af producentorganisationer for de produkter, som disse ansøger om. Ansøges der udelukkende om anerkendelse for produkter til forarbejdning, bør det sikres, at de rent faktisk leveres til forarbejdning. Producentorganisationerne bør råde over de strukturer, der er nødvendige for at de kan varetage deres opgaver. For at gennemføre et driftsprogram bør det desuden kræves af producentorganisationerne, at de opnår en mindsteværdi for den afsatte produktion, der skal fastlægges af den berørte medlemsstat, med henblik på at sikre effektiviteten af den støtte, der er modtaget og derved bidrage til at styrke forhandlingspositionen for frugt- og grøntsagsproducenterne. |
(4) |
For at nå frugt- og grøntsagsordningens mål og sikre, at producentorganisationerne udfører deres arbejde på en bæredygtig og effektiv måde, skal der sikres stabilitet i producentorganisationerne. Der bør derfor fastsættes en minimumsperiode for medlemskab af en producentorganisation. Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte udmeldelsesfrister og tidspunkter for, hvornår et medlems udmeldelse kan få virkning. |
(5) |
Hvis en producentorganisation er anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, bør den have mulighed for at tilvejebringe disse faciliteter via sine medlemmer, via datterselskaber, via en sammenslutning af producentorganisationer, som den er medlem af, eller ved udlicitering. |
(6) |
En producentorganisations hovedaktiviteter og væsentligste aktiviteter bør være knyttet til koncentrationen af udbud og afsætning af producenternes produkter, således at frugt- og grøntsagsproducenternes forhandlingsposition styrkes, og der opnås en mere retfærdig fordeling af de dermed forbundne fordele i hele forsyningskæden. En producentorganisation bør dog have mulighed for at udøve andre aktiviteter, uanset om de er af handelsmæssig eller anden art. Producentorganisationerne bør tilskyndes til at samarbejde og bør i den sammenhæng have tilladelse til at afsætte frugt og grøntsager, der udelukkende er købt hos en anden anerkendt producentorganisation, forudsat at produktionsværdien ikke medtages ved beregningen af værdien af den afsatte produktion i forbindelse med både hovedaktiviteten og andre aktiviteter. |
(7) |
Selv om en producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for, bør de tilsluttede producenter i visse tilfælde have lov til at sælge en vis procentdel af deres produktion uden om producentorganisationen, såfremt producentorganisationen tillader dette, og såfremt det er i overensstemmelse med medlemsstatens og producentorganisationens regler og betingelser. Den samlede procentdel af salget uden om producentorganisationen bør ikke overstige en maksimal tærskel. |
(8) |
Bestemmelserne om udlicitering, hvor aktiviteter udliciteres til enheder, der er tæt knyttet til producentorganisationerne, bør præciseres yderligere. |
(9) |
For at lette koncentrationen af udbuddet bør der tilskyndes til, at bestående producentorganisationer sammenlægges til nye producentorganisationer, ved at der fastlægges regler for sammenlægning af de sammenlagte producentorganisationers driftsprogrammer. |
(10) |
Samtidig med, at princippet om, at en producentorganisation skal oprettes på producenternes eget initiativ og kontrolleres af disse, overholdes, bør det overlades til medlemsstaterne at fastsætte betingelserne for, at andre fysiske eller juridiske personer kan accepteres som medlemmer af en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer. |
(11) |
For at sikre, at producentorganisationerne rent faktisk repræsenterer et mindsteantal producenter, bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger for at sikre, at et mindretal af medlemmer, der eventuelt tegner sig for størstedelen af den pågældende producentorganisations produktion eller kapitalandele, ikke i ubehørig grad dominerer producentorganisationens forvaltning og drift. Der er allerede sikret demokratisk ansvarlighed, hvis enheder har en juridisk form, hvori dette kræves i henhold til national lovgivning, før de anerkendes som en producentorganisation. I andre tilfælde bør medlemsstaterne fastlægge en maksimal procentdel af stemmerettigheder eller kapitalandele og gennemføre relevante kontrolforanstaltninger. |
(12) |
Der bør fastlægges regler for anerkendelse af og funktionsmåde for sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer. For at opnå sammenhæng bør de i videst muligt omfang afspejle de regler, der er fastsat for producentorganisationer. |
(13) |
For at lette anvendelsen af støtteordningen på driftsprogrammer bør værdien af producentorganisationernes afsatte produktion fastlægges klart, og der bør herunder fastlægges regler om, hvilke produkter der kan tages i betragtning, og i hvilket handelsled produktionens værdi skal beregnes. Af kontrol- og forenklingshensyn er det hensigtsmæssigt at anvende en fast sats til beregning af værdien af frugt og grøntsager, der er bestemt til forarbejdning. Den faste sats bør fastsættes på grundlag af værdien af basisproduktet, nemlig frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning, som kun kan suppleres med værdien af aktiviteter, som ikke udgør egentlige forarbejdningsaktiviteter. Da de mængder frugt og grøntsager, der medgår til fremstilling af forarbejdede frugter og grøntsager, afviger væsentligt fra produktgruppe til produktgruppe, bør disse forskelle afspejles i de faste satser, der anvendes. For frugt og grøntsager, der skal forarbejdes til aromatiske krydderurter og paprikapulver, bør der også indføres en fast sats til beregning af værdien af frugt og grøntsager til forarbejdning, som kun repræsenterer basisproduktets værdi. Metoden til beregning af værdien af den afsatte produktion bør tjene til at afbøde de årlige udsving eller utilstrækkelige data og undgå dobbelttælling, navnlig i tilfælde af tværnationale producentorganisationer og sammenslutninger heraf. For at forhindre, at ordningen misbruges, bør producentorganisationerne generelt set ikke kunne ændre metoden til fastsættelse af referenceperioden, mens programmet løber. |
(14) |
Producentorganisationer kan have kapitalandele i datterselskaber, der bidrager til, at deres medlemmers produktion opnår større værditilvækst. Der bør fastlægges regler for beregning af værdien af en sådan afsat produktion. Disse datterselskaber bør have samme hovedaktiviteter som producentorganisationen. |
(15) |
For at sikre, at støtten anvendes korrekt, bør der fastlægges bestemmelser for forvaltningen af og bogføringen for driftsfonde og medlemmernes finansielle bidrag, der er så fleksible som muligt, på betingelse af, at alle producenter kan udnytte driftsfonden og deltage demokratisk i beslutningerne om, hvordan den skal anvendes. |
(16) |
Der bør fastlægges bestemmelser for omfanget og opbygningen af den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer og for de nationale regler for miljøforanstaltninger. Målet bør være at optimere tildelingen af finansielle ressourcer og forbedre strategiens kvalitet. Der bør endvidere fastsættes bestemmelser med henblik på at undgå dobbeltfinansiering af de samme aktiviteter fra andre støtteordninger som f.eks. programmer for udvikling af landdistrikter eller fremstødsprogrammer. |
(17) |
Af finansielle grunde og af hensyn til retssikkerheden bør der udarbejdes lister over foranstaltninger og udgifter, der ikke kan omfattes, og en ikke-udtømmende liste over foranstaltninger, der kan omfattes af driftsprogrammer. Der bør fastlægges bestemmelser vedrørende støtteberettigede udgifter, anvendelsen af faste satser og satser for enhedsomkostninger samt investeringer. I artikel 33 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastlægges der en række mål for driftsprogrammer, herunder mål vedrørende produkter, der produceres i både frisk og forarbejdet form. For at sikre, at disse mål nås, er det hensigtsmæssigt at fastlægge betingelserne for, at aktioner i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager til forarbejdede frugter og grøntsager kan være støtteberettigede. Med hensyn til investeringer, der gennemføres på de enkelte bedrifter, bør der fastlægges bestemmelser vedrørende inddrivelse af restværdien i de tilfælde, hvor et medlem udtræder af producentorganisationen. |
(18) |
Selv om sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer er underlagt de samme regler som producentorganisationers driftsprogrammer, bør der gælde visse krav for tilsluttede producentorganisationer. |
(19) |
Der bør fastlægges procedurer for forelæggelse og godkendelse af driftsprogrammer, herunder frister, for at myndighederne kan foretage en passende evaluering af oplysningerne og de foranstaltninger og aktioner, der skal indgå i eller udelukkes fra programmerne. Da programmerne forvaltes på årsbasis, bør det fastsættes, at programmer, der ikke er godkendt inden en given dato, udsættes et år. |
(20) |
Der bør fastsættes en procedure for ændring af driftsprogrammer for efterfølgende år, så de kan tilpasses for at tage hensyn til eventuelle nye betingelser, som ikke kunne forudses, da de oprindeligt blev forelagt. Det bør også være muligt at ændre driftsfondens foranstaltninger og beløb i løbet af det år, et program gennemføres. For at sikre, at de overordnede formål fastholdes i de godkendte programmer, bør alle sådanne ændringer være underlagt visse begrænsninger og betingelser, der fastlægges af medlemsstaterne, og det bør være obligatorisk at give myndighederne meddelelse om ændringer. |
(21) |
For at undgå likviditetsproblemer bør producentorganisationerne kunne anvende en ordning med udbetaling af forskud, som der skal stilles sikkerhed for. Hvis et driftsprogram ophører, eller en anerkendelsen tilbagetrækkes, uanset om det er frivilligt eller obligatorisk, eller en producentorganisation opløses, skal det sikres, at de formål, der er betalt støtte til, er blevet nået, da den udbetalte støtte ellers bør tilbagebetales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget. |
(22) |
Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv ikke alt for store overskud på markedet kan medføre væsentlige forstyrrelser. Derfor bør der fastlægges regler for omfanget og anvendelsen af krisestyrings- og kriseforebyggelsesforanstaltninger i forbindelse med de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013. Disse regler bør så vidt muligt sikre fleksibilitet og hurtig indgriben i krisesituationer og bør derfor give medlemsstaterne og producentorganisationerne mulighed for selv at træffe de relevante beslutninger. Disse regler bør dog sikre, at den finansielle støtte fra EU ikke misbruges, og bør derfor fastsætte de nødvendige begrænsninger for anvendelsen af visse foranstaltninger, herunder på det finansielle område. De skal også sikre, at plantesundheds- og miljøkravene overholdes. |
(23) |
Der bør fastsættes regler for tilbagekøb fra markedet, hvor der tages hensyn til den pågældende foranstaltnings potentielle betydning. Der bør navnlig fastlægges regler om en ordning for øget støtte til tilbagekøbte frugter og grøntsager, som velgørende organisationer og andre foretagender og institutioner uddeler gratis som humanitær hjælp. For at lette den gratis uddeling bør velgørende organisationer og institutioner have mulighed for at anmode om et symbolsk bidrag fra de endelige modtagere af tilbagekøbte produkter. Der bør desuden fastlægges lofter over støtte til tilbagekøb for at sikre, at tilbagekøb ikke bliver en permanent alternativ afsætningsmulighed for produkterne, frem for at de bringes i omsætning på markedet. I den sammenhæng er det hensigtsmæssigt fortsat at anvende fælles støtteniveauer for hovedprodukterne. For andre produkter, hvor erfaringen endnu ikke har vist, at der er risiko for overdrevne tilbagekøb, er det hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale støtteniveauer som en procentdel af gennemsnittet af noteringerne i hver medlemsstat. Af samme årsager bør der dog under alle omstændigheder fastsættes en kvantitativ grænse for tilbagekøb pr. produkt pr. producentorganisation. |
(24) |
I lyset af de erfaringer, der er gjort, bør bestemmelserne om grøn høst og undladt høst udbygges yderligere. Bestemmelserne om støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde og genplantning af frugtplantager efter en obligatorisk rydning bør forenkles. |
(25) |
Der bør fastsættes regler for den nationale finansielle støtte, som medlemsstaterne kan yde i områder af EU, hvor producenternes organisationsgrad er særlig lav, herunder regler om, hvordan organisationsgraden beregnes og en lav organisationsgrad bekræftes. Disse regler bør afspejle de nugældende regler. |
(26) |
Støtte til producentsammenslutninger indgår nu som en del af politikken for udvikling af landdistrikter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (5), men reglerne om meddelelser om producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i støtteordningen, bør opretholdes i nærværende forordning. |
(27) |
Der bør fastlægges bestemmelser om de meddelelser, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning, deres art, hvilket format de skal have, og hvordan de skal sendes. Disse bestemmelser bør omfatte meddelelser fra producenter og producentorganisationer til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til Kommissionen. Ud fra erfaringerne vedrørende de registrerede data er der mulighed for visse forenklinger vedrørende antallet og hyppigheden af de data, der kræves. |
(28) |
Det bør fastsættes, at såvel producentorganisationer som medlemsstater skal foretage passende overvågning og evaluering af igangværende programmer og ordninger for at vurdere, hvor effektive de er. Det er muligt at reducere antallet af de nuværende krav og deres detaljeringsgrad, uden at det berører kvaliteten af vurderingen. |
(29) |
Der bør fastlægges bestemmelser om passende administrative sanktioner, der skal anvendes, hvis der konstateres uregelmæssigheder. Disse foranstaltninger bør omfatte både specifikke kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner på EU-niveau og supplerende nationale kontrolforanstaltninger og administrative sanktioner. |
(30) |
Der bør vedtages proceduremæssige bestemmelser for, hvornår regler, der er fastsat af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, kan udvides til at gælde for alle aktører inden for et bestemt økonomisk område. Hvad angår produkter, der sælges på træ eller busk, bør det præciseres, hvilke regler der skal udvides til at gælde for henholdsvis producenter og købere. |
(31) |
Der bør fastlægges regler for indgangsprisordningen for frugt og grøntsager. Da de fleste letfordærvelige frugter og grøntsager leveres i konsignation, er det særligt vanskeligt at bestemme deres værdi. Det bør fastsættes, hvilke metoder der skal anvendes til beregning af den indgangspris, som skal danne grundlag for tariferingen af de importerede produkter i den fælles toldtarif. For at sikre, at ordningen anvendes korrekt, bør der også være regler for sikkerhedsstillelse under visse omstændigheder. |
(32) |
Der skal fastlægges bestemmelser vedrørende indberetning af priser og mængder af importerede produkter for at sikre, at de nødvendige oplysninger er Kommissionen i hænde rettidigt og på en sammenhængende måde. Der skal fastlægges bestemmelser om anmeldelse af tilfælde af force majeure, således at følgerne af sådanne situationer kan afhjælpes. |
(33) |
Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør de bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, der erstattes ved denne delegerede forordning og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 (6), udgå. Bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 om handelsnormer bør opretholdes, indtil de erstattes. Bestemmelserne om producentsammenslutninger, der er oprettet direkte i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, bør bevares, mens visse andre artikler, der indirekte vedrører dem, fortsat bør anvendes indtil gennemførelsen af deres anerkendelsesplan og deres anerkendelse som producentorganisation er afsluttet. |
(34) |
Der bør fastlægges overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs overgang fra de tidligere krav til de nye. Producentorganisationerne bør have mulighed for at afslutte de igangværende driftsprogrammer under de tidligere regler. |
(35) |
Denne forordning træder i kraft på og anvendes fra syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i) og j), i nævnte forordning, med undtagelse af handelsnormer, og supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de sanktioner, der skal anvendes inden for disse sektorer.
Afsnit II i denne forordning gælder dog kun for de produkter fra frugt- og grøntsagssektoren, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og sådanne produkter, der er bestemt til forarbejdning.
AFSNIT II
PRODUCENTORGANISATIONER
KAPITEL I
Krav og anerkendelse
Artikel 2
Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
a) »producent«: en landbruger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (7), der producerer frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og sådanne produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning
b) »tilsluttet producent«: en producent eller en af producenter oprettet juridisk enhed, der er medlem af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer
c) »datterselskab«: en virksomhed, som en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer har en kapitalandel i eller har tilført egenkapital til, og som bidrager til at nå målene for de pågældende organisationer eller sammenslutninger
d) »tværnational producentorganisation«: en organisation, hvor mindst en af producenternes bedrifter ligger i en anden medlemsstat end den, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde
e) »tværnational sammenslutning af producentorganisationer«: en sammenslutning af producentorganisationer, hvor mindst en af de tilsluttede producentorganisationer har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end den, hvor sammenslutningen har sit hovedsæde
f) »foranstaltning«:
i) |
aktioner med sigte på at planlægge produktionen, herunder investeringer i fysiske aktiver |
ii) |
aktioner med sigte på at forbedre eller opretholde kvaliteten for både friske og forarbejdede produkter, herunder investeringer i fysiske aktiver |
iii) |
aktioner med sigte på at øge den kommercielle værdi af produkter og forbedre afsætningen, herunder investeringer i fysiske aktiver, samt fremstød for både friske og forarbejdede produkter og andre kommunikationsaktiviteter end de fremstøds- og kommunikationsaktiviteter, der henhører under nr. vi) |
iv) |
aktioner inden for forskning og forsøgsproduktion, herunder investeringer i fysiske aktiver |
v) |
aktioner inden for uddannelse og udveksling af bedste praksis, der ikke henhører under nr. vi), og aktioner med sigte på at fremme adgangen til rådgivningstjenester og teknisk bistand |
vi) |
en af de kriseforebyggelses- og krisestyringsaktioner, der er anført i artikel 33, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 |
vii) |
miljøforanstaltninger, jf. artikel 33, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder investeringer i fysiske aktiver |
viii) |
andre aktioner, herunder investeringer i fysiske aktiver, undtagen aktioner, der henhører under nr. i) til vii), som opfylder et eller flere af de mål, der er omhandlet eller anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 |
g) »aktion«: en specifik aktivitet eller et specifikt instrument, der sigter mod at bidrage til at nå et eller flere af de mål, der er omhandlet eller anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013
h) »investeringer i fysiske aktiver«: erhvervelse af materielle aktiver, der sigter mod at bidrage til at nå et eller flere af de mål, der er omhandlet eller anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013;
i) »biprodukt«: et produkt, der fremkommer ved tilberedning af et frugt- eller grøntsagsprodukt, og som har en positiv økonomisk værdi, men ikke er det tilsigtede hovedprodukt
j) »tilberedning«: klargøring såsom vask, udskæring, skrælning, afpudsning og tørring af frugt og grøntsager, uden at de omdannes til forarbejdede frugter og grøntsager
k) »foranstaltninger, der gennemføres af en branche«: jf. artikel 34, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013: aktiviteter med henblik på at nå et eller flere af de mål, der er anført i artikel 157, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, og som er godkendt af medlemsstaten og forvaltes i fællesskab af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer og mindst én anden aktør i fødevareforarbejdnings- og/eller distributionskæden
l) »udgangsindikator«: enhver indikator, som afspejler en tilstand eller en tendens, der er fremherskende ved en programmeringsperiodes start, og som kan give nyttige oplysninger:
i) |
ved analysen af udgangssituationen med henblik på at fastlægge en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer eller et driftsprogram |
ii) |
som en reference, som en national strategis eller et driftsprograms resultater og virkninger kan vurderes i forhold til eller |
iii) |
ved fortolkning af en national strategis eller et driftsprograms resultater og virkninger |
m) »specifikke omkostninger«: ekstraomkostninger beregnet som forskellen mellem traditionelle omkostninger og faktiske omkostninger og indkomsttab som følge af en foranstaltning, med undtagelse af yderligere indtægter og omkostningsbesparelser.
Artikel 3
Producentorganisationers retlige status
Medlemsstaterne definerer, hvilke juridiske enheder der kan ansøge om anerkendelse i henhold til artikel 154 i forordning (EU) nr. 1308/2013, på baggrund af deres nationale juridiske og administrative strukturer. Hvis det er relevant, fastlægger de også bestemmelser for klart definerede dele af juridiske enheder, der ansøger om anerkendelse i henhold til nævnte artikel. Medlemsstaterne kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af producentorganisationer og for juridiske enheder, der kan ansøge om anerkendelse som producentorganisationer.
Artikel 4
Omfattede produkter
1. Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, som er specificeret i ansøgningen om anerkendelse.
2. Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, hvis producentorganisationerne kan sikre, at de pågældende produkter leveres til forarbejdning, hvad enten det sker på grundlag af leveringskontrakter eller på anden vis.
Artikel 5
Mindsteantal medlemmer
I henhold til artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne fastlægge et mindsteantal medlemmer.
Ved fastlæggelsen af mindsteantallet af medlemmer for en producentorganisation kan medlemsstaterne, hvis en ansøger om anerkendelse helt eller delvis består af medlemmer, der selv er juridiske enheder eller klart definerede dele af juridiske enheder bestående af producenter, bestemme, at mindsteantallet af producenter kan beregnes på grundlag af antallet af producenter, der er tilsluttet hver af de juridiske enheder eller klart definerede dele af juridiske enheder.
Artikel 6
Minimumsperiode for medlemskab
1. En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år.
2. Opsiges medlemskabet, skal det meddeles producentorganisationen skriftligt. Medlemsstaterne fastlægger opsigelsesperioden på højst seks måneder og bestemmer, på hvilken dato udtrædelsen træder i kraft.
Artikel 7
Producentorganisationernes strukturer og aktiviteter
Medlemsstaterne kontrollerer, at producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der er påkrævet for at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 152, 154 og 160 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a. med hensyn til:
a) |
kendskab til medlemmernes produktion |
b) |
tekniske faciliteter til indsamling, sortering, oplagring og emballering af medlemmernes produktion |
c) |
afsætning af medlemmernes produktion |
d) |
forretningsmæssig og budgetmæssig forvaltning og |
e) |
centralt omkostningsbaseret regnskabssystem og faktureringssystem i henhold til national ret. |
Artikel 8
Værdi eller mængde af salgbar produktion
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 beregnes værdien eller mængden af salgbar produktion på samme grundlag som værdien af den afsatte produktion, jf. denne forordnings artikel 22 og 23.
2. Hvis de historiske data om et medlems afsatte produktion med henblik på anvendelsen af stk. 1 ikke er tilstrækkelige, svarer værdien af den salgbare produktion til den faktiske værdi af den afsatte produktion i en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Disse 12 måneder skal ligge inden for de tre år, der går forud for det år, hvor ansøgningen om anerkendelse er indsendt.
Artikel 9
Den afsatte produktions mindsteværdi
Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne foruden et mindsteantal medlemmer fastlægge en mindsteværdi for den afsatte produktion for producentorganisationer, som gennemfører et driftsprogram.
Artikel 10
Tilvejebringelse af tekniske faciliteter
Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 7, litra b), i nærværende forordning anses en producentorganisation, der er anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, for at opfylde sin forpligtelse i så henseende, såfremt den sørger for tilstrækkelige tekniske faciliteter, enten selv eller via sine medlemmer, via datterselskaber eller via en sammenslutning af producentorganisationer, som den er medlem af, eller ved udlicitering.
Artikel 11
Producentorganisationernes hovedaktivitet
1. En producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.
Afsætning som omhandlet i første afsnit skal udføres af producentorganisationen eller ved udlicitering under producentorganisationens kontrol, jf. artikel 13. Afsætning omfatter bl.a. beslutningen om, hvilket produkt der skal sælges, hvordan salget skal finde sted, og, medmindre salget sker ved auktion, forhandlingerne om dets mængde og pris.
Producentorganisationerne opbevarer dokumentation, herunder regnskabsdokumenter, i mindst fem år, der påviser, at producentorganisationen har koncentreret udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.
2. En producentorganisation kan sælge produkter fra producenter, der ikke er medlemmer af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, hvis den er anerkendt for disse produkter, og forudsat at denne aktivitets økonomiske værdi er lavere end dens afsatte produktions værdi beregnet i henhold til artikel 22.
3. Afsætning af frugt og grøntsager, der er købt direkte fra en anden producentorganisation, og af produkter, som producentorganisationen ikke er anerkendt for, anses ikke for at udgøre en del af producentorganisationens aktiviteter.
4. Anvendes artikel 22, stk. 8, finder nærværende artikels stk. 2 tilsvarende anvendelse på de berørte datterselskaber.
Artikel 12
Afsætning af produktionen uden om producentorganisationen
1. Hvis producentorganisationen tillader det, og hvis det er i overensstemmelse med de af medlemsstaten og producentorganisationen fastsatte vilkår og betingelser, kan de tilsluttede producenter:
a) |
sælge produkter direkte eller uden for deres bedrifter til forbrugerne til deres personlige brug |
b) |
selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation, afsætte produkter, som udgør en beskeden mængde i forhold til den produktionsmængde, der kan afsættes gennem deres egen producentorganisation af det pågældende produkt |
c) |
selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen organisation, afsætte produkter, som på grund af deres kendetegn ikke normalt hører med til deres egen producentorganisations forretningsmæssige aktiviteter. |
2. Den procentdel af en tilsluttet producents produktion, som afsættes uden om producentorganisationen, må ikke overstige 25 % målt i mængde eller værdi. Medlemsstaterne kan dog fastsætte en lavere procentdel. Medlemsstaterne kan dog forhøje denne procentdel op til 40 %, hvis der er tale om produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (8), eller hvis de tilsluttede producenter afsætter deres produktion gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation.
Artikel 13
Udlicitering
1. De aktiviteter, som en medlemsstat kan tillade udliciteret i henhold til artikel 155 i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal have at gøre med de formål, der er anført i artikel 152, stk. 1, litra c), i samme forordning, og kan bl.a. omfatte indsamling, oplagring, emballering og afsætning af producentorganisationens medlemmers produkter.
2. En producentorganisation, der udliciterer en aktivitet, indgår en skriftlig forretningsmæssig ordning i form af en kontrakt, aftale eller protokol med en anden enhed, herunder en eller flere medlemmer eller et datterselskab, med henblik på at udføre den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver ansvarlig for at sikre gennemførelsen af den udliciterede aktivitet og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den forretningsmæssige ordning om at udføre aktiviteten.
Imidlertid anses aktiviteten for at være varetaget af producentorganisationen, hvis den gennemføres af en sammenslutning af producentorganisationer eller et kooperativ, hvis medlemmer selv er kooperativer, såfremt producentorganisationen er medlem deraf, eller af et datterselskab, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8.
3. Den overordnede kontrol og overvågning, jf. stk. 2, første afsnit, skal være effektiv og kræve, at kontrakten, aftale eller protokol om udlicitering:
a) |
gør det muligt for producentorganisationen at udstede bindende instrukser, og omfatter bestemmelser, der sætter producentorganisationen i stand til at opsige kontrakten, aftalen eller protokollen, hvis tjenesteudbyderen ikke opfylder udliciteringskontraktens vilkår og betingelser |
b) |
fastsætter de nærmere vilkår og betingelser, herunder regelmæssige indberetningsforpligtelser og frister, der sætter producentorganisationen i stand til at udøve effektiv kontrol med de udliciterede aktiviteter. |
Kontrakter, aftaler eller protokoller om udlicitering samt de rapporter, der er omhandlet i litra b) i første afsnit, skal opbevares af producentorganisationen i mindst 5 år med henblik på efterfølgende kontrol og være tilgængelig for alle medlemmer efter anmodning.
Artikel 14
Tværnationale producentorganisationer
1. Hovedsædet for en tværnational producentorganisation skal være placeret i den medlemsstat, hvor organisationen tegner sig for hovedparten af den afsatte produktions værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 22 og 23.
Alternativt kan hovedsædet være placeret i den medlemsstat, hvor flertallet af de tilsluttede producenter befinder sig, hvis de berørte medlemsstater er enige herom.
2. Hvis den tværnationale producentorganisation gennemfører et driftsprogram, og hvis hovedparten af værdien af den afsatte produktion på tidspunktet for ansøgningen om et nyt driftsprogram er opnået i en anden medlemsstat eller hvis flertallet af de tilsluttede producenter befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, opretholdes hovedsædet i den nuværende medlemsstat indtil afslutningen af gennemførelsen af det nye driftsprogram.
Hvis det ved afslutningen af gennemførelsen af det pågældende nye driftsprogram er således, at hovedparten af den afsatte produktions værdi stadig er opnået i en anden medlemsstat eller at flertallet af organisationens medlemmer fortsat befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor det hovedsædet er placeret, skal hovedsædet overføres til den pågældende anden medlemsstat, medmindre de berørte medlemsstater er enige om, at hovedsædets placering ikke skal ændres.
3. Den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:
a) |
at anerkende den tværnationale producentorganisation |
b) |
at godkende den tværnationale producentorganisations driftsprogram |
c) |
at etablere det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er medlemmer, med hensyn til at overholde betingelserne for anerkendelse og ordningen vedrørende kontrol og administrative sanktioner. De andre medlemsstater yder rettidigt al nødvendig bistand til den medlemsstat, hvor hovedsædet er placeret, og |
d) |
efter anmodning fra en medlemsstat, hvor der er medlemmer, at forelægge al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, der skal oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat. |
Artikel 15
Sammenlægninger af producentorganisationer
1. Hvis producentorganisationer sammenlægges, påtager den producentsammenslutning, der er resultatet af sammenlægningen, sig rettighederne og forpligtelserne for de enkelte producentorganisationer, som er blevet sammenlagt. Medlemsstaten sikrer, at den nye producentorganisation opfylder alle anerkendelseskriterierne og tildeler den et nyt nummer med henblik på entydigt identifikationssystem som omhandlet i artikel 22 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.
Den producentorganisation, der oprettes som følge af sammenlægningen, kan enten gennemføre separate programmer sideløbende indtil den 1. januar året efter sammenlægningen eller sammenlægge driftsprogrammerne fra sammenlægningstidspunktet.
Artikel 34 denne forordning finder anvendelse på driftsprogrammer, der er lagt sammen.
2. Medlemsstaterne kan uanset stk. 1, andet afsnit, på grundlag af en velbegrundet anmodning tillade, at driftsprogrammer videreføres sideløbende indtil deres normale udløb.
Artikel 16
Medlemmer, der ikke er producenter
1. Medlemsstaterne kan beslutte, på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.
2. Ved fastsættelsen af de i stk. 1 omhandlede betingelser sørger medlemsstaterne især for, at artikel 153, stk. 2, litra c), og artikel 159, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 1308/2013 overholdes.
3. De i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer må ikke:
a) |
tages i betragtning i forbindelse med anerkendelseskriterierne |
b) |
have direkte fordel af foranstaltninger, der finansieres af EU. |
Medlemsstaterne kan under overholdelse af de i stk. 1 omhandlede betingelser begrænse fysiske og juridiske personers ret til at stemme om beslutninger om driftsfonden eller afskære dem herfra.
Artikel 17
Demokratisk kontrol med producentorganisationerne
1. Hvis en producentorganisation har en retlig struktur, som kræver demokratisk ansvarlighed i henhold til gældende national lovgivning, anses den for at opfylde dette krav med henblik på denne forordning, medmindre den pågældende medlemsstat træffer anden beslutning.
2. For producentorganisationer, der ikke er omfattet af stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en maksimal procentdel af stemmerettigheder og aktier eller kapitalandele, som fysiske og juridiske personer må have i en producentorganisation. Den maksimale procentdel af stemmerettigheder og aktier eller kapitalandele skal være på under 50 % af det samlede antal stemmerettigheder og mindre end 50 % af aktierne eller kapitalandelene.
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne fastsætte en højere øvre procentdel af aktier eller kapitalandele, som en juridisk person må have i en producentorganisation, under forudsætning af, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at der under alle omstændigheder ikke forekommer magtmisbrug fra disse juridiske personers side.
Hvis producentorganisationen gennemfører et driftsprogram den 17. maj 2014, finder den af medlemsstaten fastsatte maksimale procentdel af aktier eller kapitalandele, jf. første afsnit, som undtagelse til første afsnit dog først anvendelse efter det pågældende driftsprograms afslutning.
3. Medlemsstaternes myndigheder skal på grundlag af en risikoanalyse foretage kontrol af stemmerettigheder og kapitalandele. Hvis medlemmerne af producentorganisationen selv er juridiske personer, skal kontrollen omfatte identiteten af de fysiske eller juridiske personer, som besidder aktier eller kapitalandele hos medlemmerne.
4. Hvis producentorganisationen er en klart defineret del af en juridisk person, kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at begrænse den pågældende juridiske persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise producentorganisationens beslutninger eller afskære den fra disse beføjelser.
Artikel 18
Regler for producentorganisationer, der også gælder for sammenslutninger af producentorganisationer
Artikel 3, artikel 6, artikel 11, stk. 3, og artikel 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer. Hvis sammenslutningen af producentorganisationer sælger sine tilsluttede producentorganisationers produkter, finder artikel 11, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Artikel 19
Anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer
1. Medlemsstaterne kan kun anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til aktiviteter vedrørende det produkt eller den gruppe af produkter, som er anført i ansøgningen om anerkendelse, hvis sammenslutningen af producentorganisationer er i stand til effektivt at varetage de pågældende aktiviteter.
2. En sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan varetage alle en producentorganisations aktiviteter eller funktioner, også selv om afsætningen af de pågældende produkter fortsat varetages af dens medlemmer.
3. En producentorganisation kan for et bestemt produkt eller en bestemt gruppe af produkter og aktiviteter, kun være medlem af en enkelt sammenslutning af producentorganisationer, som gennemfører et driftsprogram.
4. Medlemsstaterne kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer.
Artikel 20
Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke selv er producentorganisationer
1. Medlemsstaterne kan beslutte, på hvilke betingelser andre fysiske eller juridiske personer end en anerkendt producentorganisation kan være medlem af en sammenslutning af producentorganisationer.
2. Medlemmer af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, der ikke selv er anerkendte producentorganisationer, må ikke:
a) |
tages i betragtning i forbindelse med anerkendelseskriterierne |
b) |
have direkte fordel af foranstaltninger, der finansieres af EU. |
Medlemsstaterne kan give disse medlemmer ret til at stemme om beslutninger om driftsprogrammer eller begrænse deres stemmeret eller afskære dem herfra.
Artikel 21
Tværnational sammenslutning af producentorganisationer
1. Hovedsædet for en tværnational sammenslutning af producentorganisationer skal være etableret i den medlemsstat, hvor de tilsluttede producentorganisationer tegner sig for hovedparten af den afsatte produktions værdi.
Alternativt kan hovedsædet være etableret i den medlemsstat, hvor flertallet af de tilsluttede producentorganisationer befinder sig, hvis de berørte medlemsstater er enige herom.
2. Hvis den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer gennemfører et driftsprogram, og hvis hovedparten af værdien af den afsatte produktion på tidspunktet for ansøgningen om et nyt driftsprogram er opnået i en anden medlemsstat eller hvis flertallet af de tilsluttede producentorganisationer befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor den tværnationale sammenslutning har sit hovedsæde, opretholdes hovedsædet i den nuværende medlemsstat indtil afslutningen af gennemførelsen af det nye driftsprogram.
Hvis det ved afslutningen af gennemførelsen af det pågældende nye driftsprogram er således, at hovedparten af den afsatte produktions værdi stadig er opnået i en anden medlemsstat eller at flertallet af de tilsluttede producentorganisationer fortsat befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor det hovedsædet er placeret, skal hovedsædet overføres til den pågældende anden medlemsstat, medmindre de berørte medlemsstater er enige om, at hovedsædets placering ikke skal ændres.
3. Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:
a) |
at anerkende sammenslutningen |
b) |
eventuelt at godkende den tværnationale sammenslutnings driftsprogram |
c) |
at etablere det nødvendige administrative samarbejde med de andre medlemsstater, hvor der er tilsluttede producentorganisationer, med hensyn til overholdelse af betingelserne for anerkendelse, de tilsluttede producentorganisationers gennemførelse af driftsprogrammet og ordningen vedrørende kontrol og administrative sanktioner. De andre medlemsstater yder al nødvendig bistand til den medlemsstat, hvor hovedsædet er placeret, og |
d) |
efter anmodning fra en medlemsstat, hvor der er medlemmer, at forelægge al relevant dokumentation, herunder gældende lovgivning, der skal oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat. |
KAPITEL II
Driftsfonde og driftsprogrammer
Artikel 22
Beregningsgrundlag
1. For en producentorganisation beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af producentorganisationens egen og de tilsluttede producenters produktion, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for. Den afsatte produktions værdi kan omfatte frugt og grøntsager, der ikke skal overholde handelsnormerne, hvis disse normer ikke gælder.
For en sammenslutning af producentorganisationer beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af den produktion, der afsættes af sammenslutningen af producentorganisationen selv og af de tilsluttede producentorganisationer, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som sammenslutningen af producentorganisationer er anerkendt for. Ved denne beregning skal der undgås dobbelttælling.
2. Den afsatte produktions værdi må ikke omfatte værdien af forarbejdede frugter og grøntsager eller andre produkter, der ikke hører til frugt- og grøntsagssektoren.
Har en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. denne artikels stk. 8, enten selv eller ved udlicitering forarbejdet frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning til de forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, der er anført i del X i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eller ethvert andet forarbejdet produkt, der er omhandlet i denne artikel og yderligere beskrevet i bilag I til nærværende forordning, beregnes den afsatte produktions værdi som en fast procentsats, der anvendes på af disse forarbejdede produkters fakturerede værdi. Den faste sats er:
a) |
53 % for frugtsaft |
b) |
73 % for koncentreret saft |
c) |
77 % for tomatkoncentrat |
d) |
62 % for frosne frugter og grøntsager |
e) |
48 % for frugt- og grøntsagskonserves |
f) |
70 % for svampekonserves af slægten Agaricus |
g) |
81 % for frugt, foreløbigt konserveret i saltlage |
h) |
81 % for tørret frugt |
i) |
27 % for forarbejdede frugter og grøntsager, undtagen dem, der er omhandlet i litra a)-h) |
j) |
12 % for forarbejdede aromatiske krydderurter |
k) |
41 % for paprikapulver. |
3. Medlemsstaterne kan tillade producentorganisationerne at medregne biprodukternes værdi i den afsatte produktions værdi.
4. I den afsatte produktions værdi medregnes værdien af tilbagekøb fra markedet, der er afsat som foreskrevet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Værdien beregnes på grundlag af gennemsnitsprisen for de produkter, som producentorganisationen har afsat i den pågældende periode.
5. Kun producentorganisationens og de tilsluttede producenters produktion, som afsættes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi. Har en producentorganisations tilsluttede producenter en produktion, der afsættes af en anden producentorganisation, som deres egen organisation har udpeget, medregnes denne produktion i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion. Der skal undgås dobbelttælling.
6. Medmindre stk. 8 finder anvendelse, faktureres den afsatte produktion af frugt og grøntsager »ab producentorganisation« som et klargjort og emballeret produkt, der er anført i del IX i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eksklusive:
a) |
moms |
b) |
omkostninger ved intern transport for producentorganisationen, hvis afstanden mellem producentorganisationens opsamlings- eller emballeringscentral og producentorganisationens distributionssted er større end 300 km. |
7. Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab sammenslutning af producentorganisationer« på samme måde som i stk. 6.
8. Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab datterselskab« på samme måde som i stk. 6, hvis mindst 90 % af datterselskabets aktier eller kapital ejes:
a) |
af en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer eller |
b) |
med forbehold af medlemsstatens godkendelse af tilsluttede producenter i producentorganisationerne eller af sammenslutningerne af producentorganisationer, hvis dette bidrager til at opfylde målene i artikel 152, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013. |
9. Ved udlicitering beregnes den afsatte produktions værdi »ab producentorganisation«, og den omfatter den økonomiske merværdi, som den aktivitet, som producentorganisationen udliciterer til sine medlemmer, tredjemand eller et andet datterselskab end det, der er nævnt i stk. 8, repræsenterer.
10. Hvis produktionen falder som følge af en naturkatastrofe, vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan en eventuel forsikringserstatning, der i den forbindelse modtages i henhold til høstforsikringsforanstaltninger, jf. afdeling 7 i kapitel III, eller tilsvarende aktioner, der forvaltes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi.
Artikel 23
Referenceperiode og loft for finansiel støtte fra EU
1. Medlemsstaterne fastlægger for hver producentorganisation en 12-måneders referenceperiode, der tidligst begynder den 1. januar tre år før det år, som der anmodes om støtte for, og slutter senest den 31. december året før det år, som der anmodes om støtte for.
Den pågældende 12-måneders referenceperiode skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode.
Metoden til fastsættelse af referenceperioden må ikke ændres i løbet af et driftsprograms løbetid, medmindre særlige forhold berettiger hertil.
2. Loftet over den finansielle støtte fra EU, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, beregnes hvert år på grundlag af værdien af den afsatte produktionsmængde i referenceperioden fra de producenter, der er medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer, den 1. januar i det år, der ansøges om støtte for.
3. Som et alternativ til metoden i stk. 2 for producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er tværnationale, kan medlemsstaterne beslutte at anvende den faktiske værdi af den afsatte produktionsmængde i den pågældende referenceperiode fra den producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der er tale om. I så fald gælder reglen for samtlige de producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er tværnationale, i den pågældende medlemsstat.
4. Er et produkts værdi faldet med mindst 35 % af årsager, som producentorganisationen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, anses værdien af den afsatte produktion af dette produkt for at udgøre 65 % af dens værdi i den foregående referenceperiode.
Producentorganisationen begrunder de årsager, der er nævnt i første afsnit, over for medlemsstatens ansvarlige myndighed.
Dette stykke finder også anvendelse ved fastlæggelsen af, om kravet om den afsatte produktions mindsteværdi, jf. artikel 9, er overholdt.
5. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion for nyligt anerkendte producentorganisationer med henblik på anvendelsen af stk. 1, er den afsatte produktions værdi lig med værdien af den salgbare produktion, som producentorganisationen har oplyst med henblik på anerkendelse.
Artikel 24
Regnskaber
Medlemsstaterne sikrer, at producentorganisationerne opfylder de nationale standarder for omkostningsbaserede regnskabssystemer, der giver uafhængige revisorer mulighed for hurtigt at identificere, kontrollere og godkende deres udgifter og indtægter.
Artikel 25
Finansiering af driftsfonde
1. Medlemmernes finansielle bidrag til driftsfonden, jf. artikel 32, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, fastsættes af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.
2. Alle tilsluttede producenter eller medlemsorganisationer skal kunne udnytte driftsfonden og deltage demokratisk i beslutninger om anvendelsen af driftsfonden for producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer og om de finansielle bidrag til driftsfonden.
3. Vedtægterne for en producentorganisation eller for en sammenslutning af producentorganisationer skal pålægge medlemmerne at betale de finansielle bidrag i overensstemmelse med de pågældende vedtægter med henblik på oprettelse af og tilførsel af kapital til en driftsfond som omhandlet i artikel 32 forordning (EU) nr. 1308/2013.
Artikel 26
Meddelelse af anslået beløb
1. Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer meddeler senest den 15. september den medlemsstat, der har anerkendt dem, størrelsesordenen af den anslåede finansielle støtte fra EU og af det anslåede bidrag fra medlemmerne og producentorganisationen eller sammenslutningen selv til driftsfondene for det følgende år, sammen med driftsprogrammerne eller eventuelle anmodninger om godkendelse af ændringer af et eksisterende driftsprogram.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte en senere dato end den 15. september.
2. Driftsfondenes anslåede størrelse beregnes på grundlag af driftsprogrammerne og den afsatte produktions værdi. Beregningen opdeles på udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt andre foranstaltninger.
Artikel 27
National strategi
1. Den nationale strategi, der er omhandlet i artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de nationale regler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, i nævnte forordning fastsættes forud for den årlige indsendelse af udkast til driftsprogrammer. De nationale regler indarbejdes i den nationale strategi, efter at de er fremsendt til Kommissionen og eventuelt ændret i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Den nationale strategi kan opdeles i regionale elementer.
2. Foruden de elementer, der er anført i artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal den nationale strategi også omfatte alle de beslutninger og bestemmelser, som er truffet af medlemsstaten i medfør af artiklerne 152 til 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
3. I forbindelse med udformningen af den nationale strategi skal der på medlemsstatens ansvar foretages en analyse af udgangssituationen.
Deri skal der foretages en identificering og vurdering af de prioriterede behov, de fastsatte mål, de forventede resultater og de kvantificerede mål i forhold til udgangssituationen.
Der skal også fastsættes instrumenter og aktioner til at nå disse mål.
4. Medlemsstaterne overvåger og evaluerer den nationale strategi og dens gennemførelse ved hjælp af driftsprogrammerne.
Den nationale strategi kan ændres forud for den årlige indsendelse af udkast til driftsprogrammer.
5. Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi de maksimale procentsatser for, hvor stor en del af fonden der kan bruges på en enkelt foranstaltning eller aktionstype med henblik på at sikre en balance mellem de forskellige foranstaltninger.
Artikel 28
Nationale regler for miljøforanstaltninger
Medlemsstaterne skal udover at forelægge udkastet til nationale regler, jf. artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, underrette Kommissionen om eventuelle ændringer af de nationale regler, som er omfattet af proceduren i nævnte afsnit.
Kommissionen gør de nationale regler tilgængelige for andre medlemsstater på den måde, den finder passende.
Artikel 29
Supplerende medlemsstatsregler
Medlemsstaterne kan vedtage regler, der supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, for så vidt angår foranstaltninger, aktioner eller udgifter, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammerne.
Artikel 30
Forhold til udvikling af landdistrikter, statsstøtte og fremstødsprogrammer
1. Hvis der inden for rammerne af medlemsstatens program eller programmer for udvikling af landdistrikter er ydet støtte til operationer, som er identiske med de aktioner, der kan være støtteberettigede i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, skal medlemsstaten sikre, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.
Hvis en medlemsstat medtager sådanne operationer i sit program eller sine programmer for udvikling af landdistrikter, skal den sikre, at det i den nationale strategi er angivet, hvilke foranstaltninger, bestemmelser og kontroltiltag der skal iværksættes for at sikre, at der undgås dobbelt finansiering af samme aktion eller operation.
2. Producentorganisationer, der har modtaget støtte i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 19 i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 (9), må ikke gennemføre et driftsprogram i samme periode.
3. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 34, stk. 1 og 3, samt artikel 35 i forordning (EU) nr. 1308/2013 må støtteniveauet for foranstaltninger, der er omfattet af nævnte forordning, hvis det er relevant, ikke overstige det niveau, der finder anvendelse på foranstaltningerne under programmet til udvikling af landdistrikter.
4. Støtte til miljøaktioner, der er identiske med forpligtelser til miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug som omhandlet i henholdsvis artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. 1305/2013, skal være begrænset til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilag II til nævnte forordning for betalinger til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug. Disse beløb kan i velbegrundede tilfælde forhøjes, så der tages hensyn til specifikke forhold, som skal begrundes i den nationale strategi og i producentorganisationernes driftsprogrammer.
5. Stk. 4 gælder ikke for miljøaktioner, der ikke har direkte eller indirekte forbindelse til en bestemt parcel.
6. Hvis producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer drager fordel af programmer for salgsfremstød, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 (10), skal medlemsstaterne sikre, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.
Artikel 31
Aktioner, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammer
1. Driftsprogrammer må ikke indeholde aktioner eller udgifter, der er anført på listen i bilag II. Bilag III indeholder en ikke-udtømmende liste over støtteberettigede aktioner.
2. Støtteberettigede udgifter i forbindelse med driftsprogrammer skal begrænses til de faktisk afholdte udgifter. Medlemsstaterne kan dog fastsætte faste satser eller satser for enhedsomkostninger i følgende tilfælde:
a) |
hvis de pågældende faste standardsatser eller satser for enhedsomkostninger er anført i bilag III |
b) |
for ekstra kilometerudgifter til ekstern transport sammenholdt med udgifterne til landevejstransport, ved brug af jernbane- eller skibstransport som en del af en miljøvenlig foranstaltning. |
Desuden kan medlemsstaterne beslutte at anvende differentierede satser for enhedsomkostninger for at tage hensyn til specifikke regionale eller lokale forhold.
Medlemsstaterne revurderer de faste satser eller satserne for enhedsomkostninger mindst hvert femte år.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de relevante beregninger er korrekte og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregning. Med henblik herpå skal medlemsstaterne:
a) |
sikre, at et organ, som er funktionelt uafhængigt af de myndigheder, der er ansvarlige for programgennemførelsen, og som besidder den rigtige ekspertise, foretager beregningerne eller bekræfter, at beregningerne er korrekte og nøjagtige |
b) |
opbevare al dokumentation vedrørende fastlæggelsen af faste standardsatser eller satser for enhedsomkostninger og revurderingen deraf. |
4. For at en aktion kan være støtteberettiget, skal de produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, udgøre mere end 50 % af værdien af de produkter, der er omfattet af den pågældende aktion. Desuden skal de pågældende produkter komme fra producentorganisationens medlemmer eller producenter, der er tilsluttet en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer. Artikel 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse på beregningen af værdien.
5. Investeringer i fysiske aktiver indebærer følgende forpligtelser:
a) |
de fysiske aktiver skal anvendes i overensstemmelse med det formål, de er bestemt til, og som er beskrevet i det godkendte driftsprogram, jf. dog stk. 4 |
b) |
de erhvervede fysiske aktiver skal forblive som modtagerens ejendom og i dennes besiddelse indtil udløbet af den skattemæssige afskrivningsperiode for det fysiske aktiv eller i 10 år, alt efter hvilken periode der er kortest, jf. dog stk. 6, tredje og fjerde afsnit. Modtageren skal også sikre, at det fysiske aktiv vedligeholdes i denne periode. Hvis investeringen foretages på jord, der er lejet inden for rammerne af særlige nationale ejendomsregler, kan kravet om, at den skal være modtagerens ejendom, dog fraviges, forudsat at modtageren har været i besiddelse af investeringerne i mindst den periode, der kræves i første punktum i dette litra |
c) |
hvis producentorganisationen er ejeren, og medlemmet af producentorganisationen er indehaver af de fysiske aktiver, som investeringen vedrører, skal producentorganisationen have adgangsret til aktiverne, så længe den skattemæssige afskrivningsperiode varer. |
Med henblik på første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne dog bestemme, at der skal anvendes en anden periode end den skattemæssige afskrivningsperiode. En sådan periode skal angives og begrundes behørigt i deres nationale strategi og mindst omfatte den periode, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (11).
6. Investeringer, bl.a. i forbindelse med leasingkontrakter, kan finansieres via driftsfonden med et samlet beløb eller i lige store rater som godkendt i driftsprogrammet. Medlemsstaterne kan godkende ændringer af driftsprogrammet, således at der fastlægges en ny fordeling af raterne i behørigt begrundede tilfælde.
Hvis den skattemæssige afskrivningsperiode for en investering er længere end driftsprogrammets varighed, kan den overføres til et efterfølgende driftsprogram.
Såfremt investeringerne fornyes, skal restværdien af de investeringer, der fornyes:
a) |
tilføres producentorganisationens driftsfond eller |
b) |
fratrækkes fornyelsesomkostningerne. |
Hvis investeringen sælges før udløbet af den frist, der er anført i stk. 5, men ikke erstattes, skal EU's støtte til finansiering af investeringen inddrives og tilbagebetales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i forhold til antallet af fulde år, der er tilbage indtil udløbet af afskrivningsperioden, jf. stk. 5, første afsnit, litra b).
7. Der kan iværksættes aktioner, herunder investeringer, der bidrager til at nå driftsprogrammets mål, på individuelle bedrifter eller i bedriftslokaler tilhørende producenter, som er tilsluttet producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, også når aktionerne udliciteres til medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.
Hvis den tilsluttede producent forlader producentorganisationen, skal medlemsstaten sikre, at investeringen eller dens restværdi inddrives af producentorganisationen og i sidstnævnte tilfælde tilføres driftsfonden.
I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog fastsætte, at producentorganisationen ikke skal kræve investeringen eller dens restværdi tilbagebetalt.
8. Aktioner, herunder investeringer, i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager til forarbejdede frugter og grøntsager kan være støtteberettigede, hvis de pågældende aktioner og investeringer tager sigte på at nå de mål, der er anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de mål, der er anført i artikel 160 i nævnte forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
9. Investeringer i immaterielle aktiver kan være støtteberettigede, hvis de pågældende investeringer tager sigte på at nå de mål, der er anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de mål, der er anført i artikel 160 i nævnte forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Artikel 32
Sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer
1. Medlemsstaterne kan tillade, at medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er producentorganisationer, men som er medlemmer af disse sammenslutninger i henhold til artikel 20, finansierer de foranstaltninger, der iværksættes af sammenslutningen af producentorganisationer, i forhold til de tilsluttede producentorganisationers bidrag.
2. Artikel 30, 31, 33 og 34 i denne forordning og artikel 4-7 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer. Der kræves dog ikke balance mellem aktiviteterne, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, i de delprogrammer, som sammenslutninger af producentorganisationer har udarbejdet.
3. Udgiftsloftet for kriseforebyggelse og -styring omhandlet i artikel 33, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 inden for rammerne af sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer beregnes for hver enkel producentorganisation, der er medlem.
Artikel 33
Beslutning
1. Medlemsstaterne:
a) |
godkender driftsfondenes beløb og de driftsprogrammer, der opfylder kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i dette kapitel |
b) |
godkender driftsprogrammerne på den betingelse, at producentorganisationen accepterer visse ændringer, eller |
c) |
afviser driftsprogrammerne eller dele deraf. |
2. Medlemsstaterne træffer beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene senest den 15. december det år, de er indgivet.
Medlemsstaterne underretter producentorganisationerne om beslutningerne senest den 15. december.
Efter behørig begrundelse kan sådanne beslutninger dog træffes efter nævnte dato, men senest den 20. januar efter indgivelsesdatoen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter indgivelsen.
Artikel 34
Ændringer af driftsprogrammer
1. Producentorganisationerne kan anmode om ændringer af driftsprogrammer, herunder deres varighed, for de efterfølgende år. Medlemsstaterne fastsætter frister for indgivelse og godkendelse af sådanne anmodninger, således at de godkendte ændringer anvendes fra den 1. januar det følgende år.
I behørigt begrundede tilfælde kan sådanne anmodninger godkendes efter de frister, der fastsættes af medlemsstaterne, men senest den 20. januar året efter anmodningen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter anmodningen.
2. Medlemsstaterne kan på betingelser, de selv fastsætter, give tilladelse til ændringer af driftsprogrammer i årets løb. Beslutninger om sådanne ændringer træffes senest den 20. januar i året efter det år, hvor der er anmodet om ændringer.
Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til i årets løb:
a) |
kun delvis at gennemføre deres driftsprogrammer |
b) |
at ændre driftsprogrammernes indhold |
c) |
at forhøje driftsfondens beløb med højst 25 % og nedsætte den med en procentdel, der fastsættes af medlemsstaten, af det oprindeligt godkendte beløb, hvis driftsprogrammets overordnede formål fastholdes |
d) |
føje national finansiel støtte til driftsfonden, hvis artikel 53 finder anvendelse. |
Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser driftsprogrammerne kan ændres i årets løb uden forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Disse ændringer er kun støtteberettigede, hvis producentorganisationen straks giver de kompetente myndigheder meddelelse om dem.
Medlemsstaterne kan ændre de procentdele, der er anført i andet afsnit, litra c), i tilfælde af sammenlægning af producentorganisationer som anført i artikel 15, stk. 1.
3. Anmodninger om ændringer vedlægges dokumentation for årsagen til ændringerne og deres art og betydning.
Artikel 35
Forskudsbetalinger
1. Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at ansøge om forskud på en del af støtten. Dette forskud skal svare til de forudsete udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tre- eller firemåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives.
Medlemsstaterne fastsætter betingelser for at sikre, at de finansielle bidrag til driftsfonden er blevet opkrævet i overensstemmelse med artikel 24 og 25, og at tidligere forskud og det tilsvarende bidrag fra producentorganisationen faktisk er brugt.
2. Der kan indgives ansøgninger om frigivelse af sikkerhedsstillelse i det igangværende programår, og disse vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.
Sikkerhedsstillelsen frigives for op til 80 % af forskuddet.
3. Hvis driftsprogrammer ikke overholdes, eller hvis forpligtelserne i artikel 5, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 misligholdes i alvorlig grad, inddrages sikkerhedsstillelsen, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre administrative sanktioner i henhold til kapitel V, afdeling 3, i dette afsnit.
Hvis andre krav ikke overholdes, inddrages sikkerhedsstillelsen i forhold til, hvor alvorlig den konstaterede uregelmæssighed er.
Artikel 36
Ophør af et driftsprogram og afbrydelse af anerkendelse
1. Hvis en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer ophører med at gennemføre sit driftsprogram inden udløbet af den planlagte varighed, foretages der ingen yderligere betalinger til denne organisation eller sammenslutning for aktioner, der gennemføres efter ophørsdatoen.
2. Støtte, der er modtaget til støtteberettigede aktioner, som er gennemført før ophøret af driftsprogrammet, inddrives ikke, såfremt:
a) |
den pågældende producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer har overholdt anerkendelseskriterierne, og målene for de aktioner, der er fastsat i driftsprogrammet, var opfyldt på ophørstidspunktet og |
b) |
producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, eller medlemmerne deraf fortsat er i besiddelse af og anvender de investeringer, der finansieres med støtte fra driftsfonden, mindst indtil udløbet af afskrivningsperioden, jf. artikel 31, stk. 5. I modsat fald skal den finansielle støtte fra EU, der er betalt til at finansiere disse investeringer, inddrives og tilbagebetales til EGFL. |
3. Den finansielle støtte fra EU til flerårige forpligtelser, f.eks. miljøforanstaltninger, skal, hvis deres langsigtede mål og forventede fordele ikke kan realiseres på grund af afbrydelsen af foranstaltningen, inddrives og tilbagebetales til EGFL.
4. Denne artikel finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af frivillig afbrydelse af anerkendelse, tilbagetrækning af anerkendelse eller opløsning af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.
5. Uretmæssigt udbetalt støtte inddrives i overensstemmelse med artikel 67.
KAPITEL III
Kriseforebyggelse og krisestyring
Artikel 37
Udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger
Medlemsstaterne kan bestemme, at en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 33, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke finder anvendelse på deres område.
Artikel 38
Lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger
Lån, der er optaget for at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger i henhold til artikel 33, stk. 3, femte afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan af behørigt begrundede økonomiske årsager overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis tilbagebetalingsperioden for dem er længere end driftsprogrammets varighed.
Artikel 39
Investeringer i forbindelse med forvaltningen af mængder
1. Medlemsstaterne medtager i deres nationale strategi listen over de støtteberettigede investeringer, der tager sigte på at opnå en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
2. Medlemsstaterne skal, før de godkender driftsprogrammer, der indeholder aktioner vedrørende investeringer, der er omhandlet i stk. 1, kræve dokumentation for, at de foreslåede investeringer er egnede til effektivt at forebygge eller bedre at modstå en krise.
Artikel 40
Betingelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde
1. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
2. Den støtte, der er omhandlet i stk. 1, omfatter både den finansielle støtte fra EU og producentorganisationens bidrag. Det samlede støttebeløb må ikke overstige 5 %, 4 % og 2 % af producentorganisationens bidrag til den gensidige fond i henholdsvis dennes første, andet og tredje driftsår.
3. En producentorganisation kan kun modtage den støtte, der er anført i stk. 1, én gang og kun i fondens tre første driftsår. Hvis en producentorganisation først anmoder om støtte i fondens andet eller tredje driftsår, udgør støtten henholdsvis 4 % og 2 %.
4. Medlemsstaterne kan fastsætte lofter over de beløb, producentorganisationerne kan modtage i støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde.
Artikel 41
Genplantning af frugtplantager
1. Hvis en medlemsstat i sin nationale strategi medtager genplantning af frugtplantager, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra e), i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal de iværksatte foranstaltninger være i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/29/EF (12).
2. Genplantning af frugtplantager må ikke udgøre mere end 20 % af driftsprogrammets samlede udgifter. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte en lavere procentgrænse.
Artikel 42
Anvendelsesområde
Denne afdeling indeholder bestemmelser om tilbagekøb fra markedet og gratis uddeling, jf. henholdsvis artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra f), og artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Artikel 43
Treårigt gennemsnit for tilbagekøb af produkter til gratis uddeling
1. Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der henvises til i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, beregnes på grundlag af et aritmetisk gennemsnit af de samlede mængder produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter, og som markedsføres af producentorganisationen i de tre foregående år.
2. For nyligt anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger til grund for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen:
a) |
hvis organisationen var en producentsammenslutning, i givet fald de tilsvarende oplysninger for denne producentsammenslutning eller |
b) |
den mængde, der dannede grundlaget for anmodningen om anerkendelse. |
Artikel 44
Forhåndsmeddelelse om tilbagekøb
1. Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer sender på forhånd medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at tilbagekøbe produkter.
Meddelelsen skal bl.a. indeholde en liste over de produkter, der vil blive tilbagekøbt, og deres vigtigste kendetegn ud fra de gældende handelsnormer, et skøn over den tilbagekøbte mængde af hvert produkt, deres forventede anvendelse og det sted, hvor de tilbagekøbte produkter kan blive kontrolleret i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.
Meddelelserne skal indeholde en skriftlig attestering af, at de produkter, der vil blive tilbagekøbt, er i overensstemmelse med de gældende handelsnormer eller mindstekrav, jf. artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.
2. Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for de meddelelser, jf. stk. 1, der sendes af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, navnlig hvad angår fristerne herfor.
Artikel 45
Støtte
1. Støtten til tilbagekøb, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen, må ikke overstige de beløb, der er fastsat i bilag IV.
For produkter, der ikke er anført i bilag IV, fastsætter medlemsstaterne maksimale støttebeløb, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen, på et niveau, der ikke overstiger 40 % af de gennemsnitlige markedspriser for de foregående fem år i tilfælde af gratis uddeling, og på et niveau, der ikke overstiger 30 % af de gennemsnitlige markedspriser for de foregående fem år, for andre anvendelsesformål end gratis uddeling.
Hvis producentorganisationen har modtaget godtgørelse fra tredjemand for tilbagekøbte produkter, nedsættes den støtte, der er nævnt i første afsnit, med et beløb, som svarer til den modtagne godtgørelse. De pågældende frugter og grøntsager må for at være støtteberettigede ikke bringes på markedet igen.
2. Tilbagekøb fra markedet må ikke overstige 5 % af en given producentorganisations afsatte produktionsmængde af et givet produkt. Mængder, der er afhændet på en af de måder, der er nævnt i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller på en anden måde, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 46, stk. 2, i nærværende forordning, medregnes dog ikke i denne procentsats.
Den afsatte produktionsmængde, der er omhandlet i første afsnit, beregnes som gennemsnittet af de produktionsmængder, der er afsat i de foregående tre år. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, anvendes den afsatte produktionsmængde, som producentorganisationen blev anerkendt for.
Procentsatsen i første afsnit er et årligt gennemsnit for en treårsperiode, der inkluderer det pågældende år og de to foregående år, der i et år højst må overskrides med 5 procentpoint.
3. EU's finansielle støtte i forbindelse med tilbagekøb af frugt og grøntsager, som afhændes ved gratis uddeling til velgørende institutioner og institutioner som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, må kun anvendes til betaling af produkter, der afhændes i henhold til nærværende artikels stk. 1, og de omkostninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, og artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.
Artikel 46
Tilbagekøbte produkters anvendelsesformål
1. Medlemsstaterne bestemmer, hvad de produkter, der købes tilbage fra markedet, må anvendes til. De vedtager bestemmelser for at forhindre, at de tilbagekøbte produkter eller anvendelsen af dem får negative følger for miljøet eller plantesundheden.
2. Til de anvendelsesformål, der er nævnt i stk. 1, hører gratis uddeling, jf. artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, og tilsvarende anvendelsesformål, som medlemsstaterne har godkendt.
Medlemsstater kan efter anmodning give velgørende organisationer og institutioner som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 mulighed for at anmode om et bidrag fra de endelige modtagere af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet.
Når de pågældende velgørende organisationer og institutioner har opnået en sådan tilladelse, skal de, ud over at overholde forpligtelserne i artikel 47, stk. 1, i nærværende forordning føre finansregnskab over den pågældende uddeling.
Modtagerne af de gratis uddelte frugt- og grøntsagsprodukter kan betale forarbejdningsvirksomhederne i naturalier, hvis betalingen kun kompenserer for forarbejdningsomkostningerne, og hvis den medlemsstat, hvor betalingen finder sted, har fastsat regler, der sikrer, at de forarbejdede produkter virkelig er beregnet til forbrug for de endelige modtagere, som er nævnt i andet afsnit.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakten og samarbejdet mellem producentorganisationerne og de velgørende institutioner og andre institutioner, som de har godkendt, jf. artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
3. Produkterne skal kunne afhændes til forarbejdningsindustrien. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for at forhindre fordrejning af konkurrencevilkårene for den pågældende industri i EU eller for importerede produkter, og at tilbagekøbte produkter bliver bragt på markedet igen. Alkohol, der fremkommer ved destillation, må udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.
Artikel 47
Betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter
1. De modtagere af tilbagekøbte produkter, der er nævnt i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forpligter sig til:
a) |
at overholde de regler, der er fastlagt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 |
b) |
at føre et detaljeret lagerregnskab over de pågældende operationer |
c) |
at underkaste sig kontrol som fastsat i EU-retten og |
d) |
at fremlægge bilagene vedrørende de pågældende produkters endelige anvendelse i form af en overtagelsesattest eller et tilsvarende dokument, der bekræfter, at de tilbagekøbte produkter er afhentet af tredjemand med henblik på anvendelse til gratis uddeling. |
Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskab som anført i første afsnit, litra b), hvis de kun modtager mængder, der er under de maksimale mængder, de selv fastlægger, og de baserer sig på en dokumenteret risikoanalyse.
2. Modtagerne af tilbagekøbte produkter til andre anvendelsesformål forpligter sig til:
a) |
at overholde de regler, der er fastlagt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 |
b) |
at føre et detaljeret lagerregnskab og finansregnskab, hvis medlemsstaten finder det nødvendigt, selv om produktet er blevet denatureret inden leveringen |
c) |
at underkaste sig kontrol som fastsat i EU-retten og |
d) |
ikke at anmode om supplerende støtte til den alkohol, der fremstilles af de pågældende produkter, når der er tale om tilbagekøbte produkter til destillation. |
Artikel 48
Betingelser for grøn høst og undladt høst
1. Grøn høst og undladt høst som omhandlet i artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal ses som et supplement og et alternativ til de almindelige dyrkningsmetoder.
2. Frugt- og grøntsagsplanter, som har været genstand for grøn høst eller undladt høst, må ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme vækstsæson, efter at foranstaltningen har fundet sted.
3. Foranstaltninger vedrørende grøn høst kan ikke anvendes for frugt og grøntsager, hvor den normale høst allerede er gået i gang, og foranstaltninger vedrørende undladt høst kan ikke anvendes, hvor der er hentet en erhvervsmæssig produktion på det pågældende areal i forbindelse med den normale produktionscyklus.
Første afsnit anvendes ikke i tilfælde, hvor frugt og grøntsager har en høstperiode på mere end en måned. I disse tilfælde dækker godtgørelsen i stk. 4 kun den produktion, som skulle have været høstet i seks uger efter grøn høst og undladt høst. De pågældende frugt- og grøntsagsplanter må ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme vækstsæson, efter at foranstaltningen har fundet sted.
I forbindelse med andet afsnit kan medlemsstaterne forbyde anvendelsen af grøn høst og undladt høst, hvis der i tilfælde af grøn høst er en betydelig del af den normale høst, som allerede er udført, og hvis der i tilfælde af undladt høst allerede er hentet en betydelig del af den erhvervsmæssige produktion. En medlemsstat, der agter at anvende denne bestemmelse, fastsætter i sin nationale strategi, hvad den anser for at være en betydelig del.
Grøn høst og undladt høst kan ikke anvendes for samme produkt og samme areal i et givet år, bortset fra de i andet afsnit omhandlede tilfælde, hvor begge foranstaltninger kan anvendes samtidigt.
4. Støtte til grøn høst dækker kun de produkter, som fysisk er på markerne, og som faktisk har været genstand for grøn høst. Godtgørelserne, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen til grøn høst og undladt høst, er betalinger pr. hektar, som fastsættes af medlemsstaten i henhold til artikel 49, første afsnit, litra a), således at de ikke dækker mere end 90 % af det maksimale støtteniveau for tilbagekøb fra markedet, som kan anvendes på tilbagekøb til andre formål end gratis uddeling som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
5. Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer sender på forhånd medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at gennemføre grøn høst eller undladt høst.
Artikel 49
Medlemsstaternes forpligtelser
Medlemsstaterne vedtager:
a) |
nærmere bestemmelser for gennemførelsen af foranstaltningerne med grøn høst og undladt høst, herunder om forhåndsmeddelelser om grøn høst og undladt høst, deres indhold og frister, om den godtgørelse, der skal betales, og om anvendelsen af foranstaltningerne, og opstiller en liste over de produkter, der er omfattet af foranstaltningerne |
b) |
bestemmelser for at forhindre, at gennemførelsen af foranstaltningerne får negative følger for miljøet eller plantesundheden. |
Medlemsstaterne kontrollerer, at foranstaltningerne gennemføres korrekt, bl.a. i forhold til bestemmelserne i første afsnit, litra a) og b). Hvis medlemsstaterne finder, at foranstaltningerne ikke er blevet gennemført korrekt, må de ikke godkende anvendelsen af foranstaltningerne.
Artikel 50
Målet med høstforsikringsforanstaltninger
Høstforsikringsforanstaltninger, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra h), i forordning (EU) nr. 1308/2013, bidrager til at beskytte producenternes indkomster og dække markedstab, som producentorganisationen eller dens medlemmer har lidt som følge af naturkatastrofer, vejrforhold eller eventuelt sygdomme eller skadedyrsangreb.
Artikel 51
Gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger
1. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger, herunder bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at høstforsikringsforanstaltningerne ikke fordrejer konkurrencevilkårene på forsikringsmarkedet.
2. Medlemsstaterne kan bevilge supplerende nationale midler til de høstforsikringsforanstaltninger, der finansieres af driftsfonden. Den samlede offentlige støtte til høstforsikringer må dog ikke overstige:
a) |
80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer |
b) |
50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod:
|
Loftet i første afsnit, litra b), gælder også, selv om den finansielle støtte fra EU i henhold til artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ellers vil kunne dække 60 % af driftsfondens udgifter.
3. Høstforsikringsforanstaltninger omfatter ikke forsikringserstatninger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.
KAPITEL IV
National finansiel bistand
Artikel 52
Producenternes organisationsgrad og definition af et område
1. Med henblik på artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 beregnes producenternes organisationsgrad i et område af en medlemsstat på grundlag af værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af:
a) |
anerkendte producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer og |
b) |
producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, og producentorganisationer og producentsammenslutninger som omhandlet i artikel 27 forordning (EU) nr. 1305/2013. |
Værdien af de frugter og grøntsager, der er produceret, divideres med den samlede værdi af de frugter og grøntsager, der er produceret i dette område.
Værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af de organisationer, sammenslutninger og grupper, der er nævnt i første afsnit, litra a) og b), omfatter kun de produkter, for hvilke disse producentorganisationer, sammenslutninger og grupper er anerkendt. Artikel 22 finder tilsvarende anvendelse.
Kun frugt og grøntsager, der er produceret i den pågældende region af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger og deres medlemmer, og som er afsat af dem, medtages i beregningen af denne værdi.
Med hensyn til beregningen af den samlede værdi af de frugt- og grøntsager, der er produceret i nævnte område, finder metoden i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 (13) tilsvarende anvendelse.
2. Producenternes organisationsgrad i et område af en medlemsstat anses for at være særlig lav, hvis den gennemsnitlige organisationsgrad beregnet i overensstemmelse med stk. 1 for de sidste tre år, som der foreligger data for, er mindre end 20 %.
3. Der kan kun ydes national finansiel støtte til frugt- og grøntsager, der er produceret i det område, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
4. Ved anvendelsen af dette kapitel skal medlemsstaterne definere områderne som en bestemt del af deres område efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og økonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugs/frugt- og grøntsagspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur, og for hvilke der findes data til at beregne organiseringsgraden efter stk. 1.
De områder, som en medlemsstat definerer med henblik på anvendelsen af dette kapitel, må ikke ændres i mindst fem år, medmindre en sådan ændring er objektivt begrundet ud fra væsentlige hensyn, der ikke står i forbindelse med beregningen af organiseringsgraden for producenter i det eller de pågældende områder.
Når en medlemsstat anmoder om en delvis refusion af national finansiel støtte i overensstemmelse med artikel 20 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, skal den pågældende anmodning vedrøre den samme definition af områder som den, der er anført i anmodningen om tilladelse.
Artikel 53
Ændringer af driftsprogrammet
En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, ændrer om nødvendigt sit driftsprogram i henhold til artikel 34.
KAPITEL V
Generelle bestemmelser
Artikel 54
Medlemsstaternes meddelelser om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger
Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger og dokumenter:
a) |
senest den 31. januar hvert år driftsfondenes samlede størrelse, der det pågældende år er godkendt for samtlige driftsprogrammer. Driftsfondenes samlede beløbsstørrelse og den samlede finansielle bistand fra EU til driftsfondene skal fremgå af denne meddelelse. Beløbene fordeles endvidere på kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger og andre foranstaltninger. |
b) |
senest den 15. november hvert år en årlig rapport om producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og om producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, og om driftsfonde, driftsprogrammer og anerkendelsesplaner, der er i drift i løbet af det foregående år. Denne årlige rapport skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag V til nærværende forordning |
c) |
senest den 31. januar hvert år de beløb, der svarer til hver af de kommende årlige perioder til gennemførelse af anerkendelsesplanerne for producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, herunder også det pågældende gennemførelsesår. Godkendte og anslåede beløb skal opgives. Denne meddelelse skal indeholde følgende oplysninger for hver producentsammenslutning og for hver kommende årlig periode til gennemførelse af planen:
|
Artikel 55
Medlemsstaternes meddelelser om producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen senest kl. 12.00 (belgisk tid) hver onsdag om de vejede gennemsnitlige priser på frugt og grøntsager, der er opført i bilag VI, i løbet af den foregående uge, hvis der er data til rådighed.
For frugt og grøntsager, der er omfattet af den generelle handelsnorm, der er anført i del A i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, indberettes der kun priser for produkter, der er i overensstemmelse med denne norm, mens der for produkter, som er omfattet af en særlig handelsnorm, jf. del B i samme bilag, kun indberettes priser for produkter i klasse I.
Medlemsstaterne meddeler en enkelt vejet gennemsnitlig pris for de produkttyper og -sorter, størrelser og præsentationer, der er anført i bilag VI til nærværende forordning. Vedrører noteringerne andre typer, sorter, størrelser eller præsentationer end dem, der er anført i det pågældende bilag, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om, hvilke typer, sorter, størrelser og præsentationer noteringerne gælder for.
Noteringerne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller, udtrykt i EUR/100 kg nettovægt.
2. Medlemsstaterne udpeger repræsentative markeder i det område, hvor de pågældende frugter og grøntsager produceres. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de repræsentative markeder og deres vægt i gennemsnittet i den første meddelelse, eller når de ændres. Medlemsstaterne kan frivilligt give meddelelse om andre priser.
Artikel 56
Fælles præstationsindikatorer
1. Driftsprogrammerne og de nationale strategier overvåges og evalueres, således at det kan vurderes, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne, og hvor effektive og virkningsfulde de er set i forhold til disse mål.
2. Fremskridt og effektivitet vurderes ved hjælp af fælles præstationsindikatorer, jf. bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, for udgangssituationen og input (finansiel gennemførelse), output, resultater og virkninger af de driftsprogrammer, der gennemføres.
3. Medlemsstaterne kan specificere yderligere indikatorer i deres nationale strategi.
Artikel 57
Procedurer for overvågning og evaluering af driftsprogrammer
1. Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer skal etablere et system til indsamling, registrering og opbevaring af oplysninger til udarbejdelse af relevante indikatorer for overvågning og evaluering af driftsprogrammerne.
2. Overvågningen gennemføres således, at den fører til:
a) |
at programgennemførelsens kvalitet kontrolleres |
b) |
at det klarlægges, om der er behov for justeringer eller revurderinger af driftsprogrammet |
c) |
at der foreligger oplysninger til rapporteringskravene. Oplysninger om resultaterne af overvågningen medtages i den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. |
3. Evalueringen sker i form af en rapport i det næstsidste år for gennemførelsen af driftsprogrammet, jf. artikel 21, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.
Ved evalueringen undersøges det, hvilke fremskridt der er gjort set i forhold til programmets overordnede mål. Der skal til dette formål anvendes fælles præstationsindikatorer vedrørende udgangssituationen, output og resultater.
Hvis det er relevant, omfatter evalueringen en kvalitativ vurdering af resultaterne af miljøaktionerne og deres virkninger med hensyn til:
a) |
at forebygge jorderosion |
b) |
at reducere brugen eller forbedre forvaltningen af plantebeskyttelsesmidler |
c) |
at beskytte levesteder og biodiversiteten og |
d) |
at bevare landskabet. |
Resultaterne heraf benyttes til:
a) |
at forbedre driftsprogrammets kvalitet |
b) |
at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af driftsprogrammet og |
c) |
at høste erfaringer, der kan udnyttes til at forbedre fremtidige driftsprogrammer. |
Evalueringsrapporten knyttes som bilag til den tilsvarende årlige rapport, der er anført i artikel 21, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.
Artikel 58
Procedurer for overvågning og evaluering af den nationale strategi
1. Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, registrering og ajourføring af den elektroniske information, der kræves for at indsamle de indikatorer, der er anført i artikel 56. Til dette formål benytter de den information, som producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer har fremsendt, vedrørende overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer.
2. Overvågningen skal gennemføres løbende, således at det kan vurderes, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne. Med henblik herpå anvendes oplysningerne i de årlige rapporter, som producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer har fremsendt. Overvågningen gennemføres således, at den fører til:
a) |
at kvaliteten af driftsprogrammernes gennemførelse kontrolleres |
b) |
at det klarlægges, om der er behov for justeringer eller revurdering af den nationale strategi med henblik på at nå de mål, der er opstillet for strategien, eller at forbedre forvaltningen af strategiens gennemførelse, herunder den finansielle forvaltning af driftsprogrammerne. |
3. Formålet med evalueringen er at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med at opfylde de overordnede mål for strategien. I den forbindelse anvendes de resultater af overvågningen og evalueringen af driftsprogrammerne, der er angivet i den seneste og den næstsidste årlige rapport, producentorganisationerne har fremsendt. Resultaterne af evalueringen benyttes til:
a) |
at forbedre strategiens kvalitet |
b) |
at klarlægge, om der er behov for mere omfattende ændringer af strategien. |
Evalueringen skal omfatte en evaluering, som skal gennemføres i 2020. Dens resultater skal udgøre en del af den for samme år årlige nationale rapport, som er omhandlet i artikel 54, litra b). Rapporten skal sigte mod at klarlægge udnyttelsesgraden for de økonomiske ressourcer og effektiviteten og gennemslagskraften af de driftsprogrammer, der er gennemført, og at vurdere, hvilke virkninger og konsekvenser disse programmer haft set i forhold til de overordnede og specifikke mål og foranstaltninger, der er fastsat i strategien, og eventuelt de andre mål, der er fastsat i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Artikel 59
Manglende overholdelse af anerkendelseskriterier
1. Hvis en medlemsstat har fastlagt, at en producentorganisation ikke opfylder et af de anerkendelseskriterier, der er omhandlet i artikel 5, artikel 7, artikel 11, stk. 1 og 2, og artikel 17, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, at den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kræves, og inden for hvilken frist de skal træffes, idet fristen dog ikke må være længere end fire måneder. Fra det tidspunkt, hvor den manglende opfyldelse konstateres, suspenderer medlemsstaten støttebetalingerne, indtil de afhjælpende foranstaltninger er truffet på en tilfredsstillende måde.
2. Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 inden for den af medlemsstaten fastsatte frist, medfører det suspension af producentorganisations anerkendelse. Medlemsstaten underretter producentorganisationen om suspensionsperiodens varighed, der begynder umiddelbart efter udløbet af den frist, der er fastsat for at træffe disse afhjælpende foranstaltninger, og må ikke overstige 12 måneder fra den dato, hvor producentorganisationen har modtaget varslingsskrivelsen. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter at der er indledt retlige procedurer.
Under suspensionen af anerkendelsen kan producentorganisationen fortsætte sine aktiviteter, men støtte tilbageholdes, indtil suspensionen ophæves. Det årlige støttebeløb nedsættes med 2 % for hver kalendermåned eller del deraf, hvor anerkendelsen er suspenderet.
Suspensionen ophæves den dag, hvor det ved kontrol bekræftes, at anerkendelseskriterierne er opfyldt.
3. Hvis kriterierne ikke er opfyldt inden udgangen af den af medlemsstaten fastsatte suspensionsperiode, tilbagekalder medlemsstaten anerkendelsen med virkning fra den dato, hvor betingelserne for anerkendelsen ikke længere blev opfyldt, eller, hvis det ikke er muligt at klarlægge den dato, udbetales udestående støtte ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives fra den dato, hvor den manglende opfyldelse blev fastslået. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension af anerkendelse, efter at der er indledt retlige procedurer. Udestående støtte vedrørende den periode, hvori den manglende opfyldelse er konstateret, udbetales ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives.
4. Hvis en medlemsstat har fastslået, at en producentorganisation ikke opfylder andre anerkendelseskriterier omhandlet i artikel 154 i forordning (EU) nr. 1308/2013 end de i stk. 1 nævnte, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilken mangel der er konstateret, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kræves, og inden for hvilken frist de skal træffes, idet fristen dog ikke må være længere end fire måneder.
5. Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, jf. stk. 4, inden for den af medlemsstaten fastsatte tidsfrist, suspenderes betalingerne, og det årlige støttebeløb nedsættes med 1 % for hver kalendermåned eller del deraf efter udløbet af nævnte frist. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter der er indledt retlige procedurer.
6. Medlemsstaterne tilbagekalder anerkendelsen, hvis producentorganisationen ikke beviser, at kriterierne for mindstemængde eller -værdi af den afsatte produktion, jf. artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, er opfyldt senest den 15. oktober i det andet år efter det år, hvor disse kriterier ikke var opfyldt. Tilbagetrækningen får virkning fra den dato, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere var opfyldt, eller, hvis det ikke er muligt at fastsætte den dato, fra den dato, hvor den manglende opfyldelse blev konstateret. Udestående støtte vedrørende den periode, hvori den manglende opfyldelse er konstateret, udbetales ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives.
Hvis en producentorganisation fremsender dokumentation til medlemsstaten om, at den på grund af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb og på trods af at den har truffet risikoforebyggelsesforanstaltningerne, ikke er i stand til at opfylde anerkendelseskriterierne, jf. artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår mindstemængden eller -værdien af den af medlemsstaten fastsatte salgbare produktion, kan medlemsstaten dog for det pågældende år fravige bestemmelserne om mindstemængden eller -værdien af den salgbare produktion for denne producentorganisation.
7. I de tilfælde, hvor stk. 1, 2, 4 og 5 finder anvendelse, kan medlemsstaterne foretage betalinger efter fristen i artikel 10 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. Disse betalinger må dog ikke finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets gennemførelse.
8. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en producentorganisation ikke giver medlemsstaten de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 21 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.
Artikel 60
Svig
1. Medlemsstaterne suspenderer betalinger til og anerkendelse af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, som er genstand for en national myndigheds undersøgelse i forbindelse med en anklage om svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, indtil anklagen er blevet afgjort.
2. Hvis det konstateres, at en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer har begået svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, skal medlemsstaterne gøre følgende, medmindre der anvendes andre sanktioner i henhold til EU's og medlemsstaternes lovgivning:
a) |
tilbagekalde anerkendelsen af den pågældende organisation eller sammenslutning |
b) |
udelukke de pågældende aktioner fra at modtage støtte i henhold til driftsprogrammet og inddrive allerede udbetalt støtte i forbindelse med aktionerne og |
c) |
udelukke den pågældende organisation eller sammenslutning fra anerkendelse i det følgende år. |
Artikel 61
Sanktion for ikke-støtteberettigede beløb
1. Betalingerne beregnes på grundlag af støtteberettigede aktioner.
2. Medlemsstaten gennemgår støtteansøgningen og fastsætter, hvilke beløb der er støtteberettigede. Den fastsætter det beløb, der:
a) |
vil skulle betales til støttemodtageren udelukkende på grundlag af ansøgningen |
b) |
skal betales til støttemodtageren, efter at det er undersøgt, om ansøgningen opfylder støttekriterierne. |
3. Hvis det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra a), overstiger det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra b), med mere end 3 %, skal der betales en bøde. Bøden er lig med forskellen mellem de beløb, der beregnes i henhold til stk. 2, litra a) og litra b). Der skal dog ikke betales bøde, hvis producentorganisationen kan begrunde, at den ikke selv er ansvarlig for, at det beløb, som ikke er støtteberettiget, er anført.
4. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter, der ikke er støtteberettigede, og som findes ved kontrol på stedet eller efterfølgende kontrol.
5. Anmeldes og kontrolleres den afsatte produktions værdi, før der ansøges om støtte, lægges den anmeldte og den kontrollerede værdi til grund ved beregningen af beløbene i henhold til stk. 2, litra a) og litra b).
6. Hvis betingelserne i artikel 33, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke er overholdt ved driftsprogrammets afslutning, nedsættes den samlede støtte til driftsprogrammets sidste år i forhold til omfanget af udgifter, der ikke er afholdt til miljøforanstaltninger.
Artikel 62
Administrative sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb
1. Hvis der i forlængelse af kontrollen som omhandlet i artikel 29 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 konstateres en manglende opfyldelse med hensyn til de handelsnormer eller mindstekrav, der er anført i artikel 15 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, der overskrider de fastsatte tolerancer, skal den pågældende producentorganisation betale en bøde, der beregnes i forhold til andelen af de tilbagekøbte produkter, der ikke opfylder betingelserne:
a) |
hvis de pågældende mængder udgør mindre end 10 % af de mængder, der rent faktisk er tilbagekøbt i henhold til nærværende forordnings artikel 44, er bøden lig med EU's finansielle støtte, beregnet på grundlag af mængderne af tilbagekøbte produkter, der ikke opfylder betingelserne |
b) |
hvis de pågældende mængder udgør mellem 10 % og 25 % af mængder, der rent faktisk er tilbagekøbt, er bøden det dobbelte af EU's finansielle støtte, beregnet på grundlag af mængderne af tilbagekøbte produkter, der ikke opfylder betingelserne eller |
c) |
hvis de pågældende mængder udgør mere end 25 % af de mængder, der rent faktisk er tilbagekøbt, er bøden lig med EU's finansielle bistand for hele den mængde, der er givet meddelelse om i henhold til artikel 44 denne forordning. |
2. Bøderne i stk. 1 finder anvendelse med forbehold af en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.
Artikel 63
Administrative sanktioner over for producentorganisationer i forbindelse med tilbagekøb
Udgifter til tilbagekøb er ikke støtteberettigede, hvis produkterne ikke er blevet afhændet, som medlemsstaten har bestemt i henhold til artikel 46, stk. 1, eller operationen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, med forbehold af en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.
Artikel 64
Administrative sanktioner over for modtagere af tilbagekøbte produkter
Hvis der ved den kontrol, der føres i henhold til artikel 29 og 30 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, konstateres uregelmæssigheder, som kan tilskrives modtagerne af tilbagekøbte produkter, skal de pågældende modtagere:
a) |
udelukkes fra retten til at modtage tilbagekøbte produkter og |
b) |
forpligtes til at tilbagebetale værdien af de produkter, de har modtaget, plus de dermed forbundne sorterings-, emballerings- og transportomkostninger i overensstemmelse med medlemsstaternes bestemmelser. |
Den i stk. 1, litra a), omhandlede udelukkelse har øjeblikkeligt virkning og gælder i mindst ét år med mulighed for forlængelse.
Artikel 65
Administrative sanktioner i forbindelse med grøn høst og undladt høst
1. Hvis producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til grøn høst, skal den betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:
a) |
det areal, der er anmeldt med henblik på grøn høst, ikke opfylder kriterierne for grøn høst |
b) |
ikke hele arealet er høstet, eller produktionen ikke er denatureret |
c) |
foranstaltningen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, som producentorganisationen er ansvarlig for. |
2. Hvis producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til undladt høst, skal den betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:
a) |
det areal, der er anmeldt med henblik på undladt høst, ikke opfylder kriterierne for undladt høst |
b) |
hele arealet eller en del heraf alligevel er blevet høstet |
c) |
foranstaltningen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, som producentorganisationen er ansvarlig for. |
Første afsnit, litra b), er ikke gældende i de tilfælde, hvor artikel 48, stk. 3, andet afsnit, er gældende.
3. Bøderne i stk. 1 og 2 lægges oven i en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.
Artikel 66
Forhindring af kontrol på stedet
En anmodning om anerkendelse, godkendelse af et driftsprogram eller en støtteansøgning afvises for den pågældende post eller del af udgifterne, hvis en producentorganisation, herunder dens medlemmer eller relevante repræsentanter, forhindrer, at der foretages kontrol på stedet.
Artikel 67
Betaling af opkrævet støtte og bøder
1. Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer eller andre erhvervsdrivende tilbagebetaler uberettiget udbetalt støtte med renter og betaler de bøder, der er fastsat i denne afdeling.
Renterne beregnes:
a) |
på grundlag af den periode, der er gået fra modtagelsen af den uberettigede betaling til modtagerens tilbagebetaling |
b) |
på grundlag af den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender til sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, og som gjaldt på datoen for den uberettigede udbetaling forhøjet med 3 procentpoint. |
2. Opkrævet støtte, renter og bøder betales til EGFL.
KAPITEL VI
Udvidelse af regler
Artikel 68
Betingelser for udvidelse af regler
1. Artikel 164 i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse på produkter i sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, forudsat at de regler, der er omhandlet i stk. 4 i nævnte artikel:
a) |
har været gældende i mindst ét år |
b) |
er gjort bindende i højst tre år. |
Medlemsstaterne kan dog fravige betingelsen i litra a) i første afsnit af dette stykke, hvis målet for de regler, der skal udvides, er et af dem, der er omhandlet i artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra a), e), f), h), i), j), m) og n), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
2. Regler, der bliver gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område, gælder ikke for produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet før høstens påbegyndelse, medmindre udvidelsen af reglerne udtrykkeligt omfatter produkter, med undtagelse af reglerne om rapportering, jf. artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
3. Reglerne for producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, kan ikke gøres bindende for producenter af økologiske produkter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007, medmindre de er vedtaget af mindst 50 % af de producenter, som er omfattet af nævnte forordning i det økonomiske område, hvor producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer udøver sin virksomhed, og organisationen eller sammenslutningen tegner sig for mindst 60 % af denne produktion i området.
4. De regler, der er omhandlet i artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, gælder ikke for produkter, som er produceret uden for det økonomiske område som omhandlet i artikel 164, stk. 2, i nævnte forordning.
Artikel 69
Nationale regler
1. Ved anvendelsen af artikel 164, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne beslutte, at de økonomiske områder, der tages i betragtning i tilfælde af udvidelse af reglerne i en brancheorganisation, er en region eller hele det nationale område, hvis produktions- og afsætningsvilkårene er ensartede.
2. Med henblik på bestemmelse af, om producentorganisationer eller en sammenslutninger af producentorganisationer er repræsentative efter artikel 164, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, fastsætter medlemsstaterne reglerne for udelukkelse af:
a) |
producenter, hvis produktion hovedsagelig er bestemt til direkte salg til forbrugerne på bedriften eller i produktionsområdet |
b) |
direkte salg som nævnt i litra a) |
c) |
produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet før høstens påbegyndelse, medmindre de udvidede regler udtrykkeligt omfatter sådanne produkter |
d) |
producenter eller produktion af økologiske produkter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007. |
Artikel 70
Underretning om udvidelse af regler og økonomiske områder
1. Når en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 164, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013 underretter Kommissionen om de regler, den har gjort bindende for et bestemt produkt og for et bestemt økonomisk område, oplyser den samtidig Kommissionen om:
a) |
det økonomiske område, hvor disse regler finder anvendelse |
b) |
den producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer eller brancheorganisation, der har anmodet om udvidelse af reglerne, og de data, der viser, at kravene i artikel 164, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 er overholdt |
c) |
i de tilfælde hvor en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer anmoder om udvidelse af regler, hvor mange producenter der er medlem af den enkelte producentorganisation eller sammenslutning og det samlede antal producenter i det pågældende økonomiske område. Disse oplysninger skal vedrøre situationen på det tidspunkt, hvor der anmodes om udvidelsen |
d) |
i de tilfælde hvor en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer anmoder om udvidelse af regler, hvor stor den samlede produktion er i det økonomiske område, samt hvor stor en produktion, der er afsat af organisationen eller sammenslutningen i det sidste år, som der foreligger tal for |
e) |
fra hvilken dato reglerne er blevet udvidet til at gælde for den pågældende producentorganisation, sammenslutning af producentorganisationer eller brancheorganisation og |
f) |
fra hvilken dato og hvor længe udvidelsen gælder. |
2. Hvis en medlemsstat har fastsat nationale regler hvad angår repræsentativiteten i tilfælde af udvidelse af reglerne for brancheorganisationer i henhold til artikel 164, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, underretter den Kommissionen om disse regler og begrundelsen herfor, samtidig med at den underretter om selve udvidelsen af reglerne.
3. Inden de udvidede regler offentliggøres, informerer Kommissionen medlemsstaterne om de pågældende regler på en måde, den finder passende.
Artikel 71
Ophævelse af en udvidelse af regler
Kommissionen vedtager den afgørelse, der er omhandlet i artikel 175, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013, vedrørende kravet om, at en medlemsstat ophæver en udvidelse af de regler, som den pågældende medlemsstat har besluttet i henhold til artikel 164, stk. 1, i nævnte forordning, hvis den konstaterer, at:
a) |
medlemsstatens beslutning medfører, at konkurrencen udelukkes på en stor del af det indre marked, eller skader den frie samhandel, eller at målsætningerne i traktatens artikel 39 bringes i fare |
b) |
Traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på de regler, som udvides til at omfatte andre producenter |
c) |
bestemmelserne i dette kapitel ikke er opfyldt. |
Kommissionens afgørelse vedrørende de pågældende regler anvendes fra datoen for meddelelsen af en sådan afgørelse til den berørte medlemsstat.
Artikel 72
Købere af produkter, der sælges på træ eller busk
1. Hvis en producent, der ikke er medlem af en producentorganisation, sælger deres produkter på træ eller busk, anses køberen for at være producent af de pågældende produkter med henblik på overholdelse af de regler, der vedrører indberetning af data om produktion og afsætning.
2. Den pågældende medlemsstat kan bestemme, at andre regler end dem, der er anført i stk. 1, kan gøres bindende for køberen, hvis denne er ansvarlig for den pågældende produktions forløb.
AFSNIT III
SAMHANDEL MED TREDJELANDE — INDGANGSPRISORDNING
Artikel 73
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
a) »parti«: varer, der frembydes med en angivelse til overgang til fri omsætning, som kun omfatter varer af samme oprindelse henhørende under en og samme KN-kode og
b) »importør«: en klarerer som anført i artikel 5, nr. 15, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (14).
Artikel 74
Indberetning af priser og mængder importerede produkter
1. For hvert af produkterne og for perioderne i bilag VII, del A, giver medlemsstaterne for hver markedsdag og oprindelse senest kl. 12.00 (belgisk tid) den førstfølgende arbejdsdag Kommissionen meddelelse om:
a) |
de gennemsnitlige repræsentative noteringer for produkter importeret fra tredjelande og solgt på medlemsstaternes importmarkeder og |
b) |
de samlede mængder, der svarer til de noteringer, der er nævnt i litra a). |
I forbindelse med første afsnit, litra a), underretter medlemsstaterne Kommissionen om de importmarkeder, de anser for at være repræsentative, og som omfatter London, Milano, Perpignan og Rungis.
Hvis de samlede mængder, der er omhandlet i første afsnit, litra b), er mindre end ti ton, fremsendes de pågældende noteringer ikke til Kommissionen.
2. De priser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), omfatter:
a) |
for hvert af produkterne i bilag VII, del A |
b) |
for alle disponible sorter og størrelser og |
c) |
i import/engrosleddet eller i engros/detailleddet, hvis der ikke foreligger noteringer i import/engrosleddet. |
De nedsættes med følgende beløb:
a) |
en margen på 15 % for handelscentrene i London, Milano og Rungis og på 8 % for de øvrige handelscentre og |
b) |
transport- og forsikringsomkostninger inden for EU's toldområde. |
For de transport- og forsikringsomkostninger, der skal fradrages i henhold til andet afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte faste beløb. De faste beløb og metoden til beregning heraf meddeles straks Kommissionen.
3. De noteringer, der registreres i henhold til stk. 2, skal, hvis de er fastlægges i engros/detailleddet, nedsættes med:
a) |
et beløb svarende til 9 % i forhold til grossistens fortjenstmargen og |
b) |
et beløb svarende til 0,7245 EUR pr. 100 kg i forhold til de omkostninger, der er forbundet med håndtering og markedsskatter og -afgifter. |
4. For produkter, der er anført i bilag VII, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses følgende noteringer for at være repræsentative:
a) |
noteringerne for produkter i klasse I, for så vidt mængderne i denne klasse udgør mindst 50 % af de samlede afsatte mængder |
b) |
noteringerne for produkter i klasse I og klasse II, for så vidt mængderne i disse klasser udgør mindst 50 % af de samlede afsatte mængder |
c) |
noteringerne for produkter i klasse II, hvis der ikke foreligger produkter i klasse I, medmindre det besluttes at multiplicere dem med en tilpasningskoefficient, hvis disse produkter ikke normalt afsættes i klasse I som følge af deres kvalitetsegenskaber. |
Den tilpasningskoefficient, der er nævnt i første afsnit, litra c), anvendes efter fradrag af de beløb, som er nævnt i stk. 2.
For produkter, der er anført i bilag VII, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses noteringerne for produkter, der opfylder den generelle handelsnorm, for repræsentative.
Artikel 75
Grundlæggende indgangspris
1. I forbindelse med artikel 181, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, som er omhandlet i nævnte artikel, de samme som dem, der er anført i bilag VII til denne forordning.
2. Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag VII, del A, beregnes i overensstemmelse med transaktionsværdien i artikel 70 i forordning (EU) nr. 952/2013, og denne toldværdi er mere end 8 % højere end den af Kommissionen beregnede faste importværdi på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning, skal importøren stille en sikkerhed, jf. artikel 148 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (15). Den importtold, som de produkter, der er opført i del A i bilag VII til denne forordning, kan blive pålagt, er den told, der skulle have været betalt, hvis det pågældende produkt var blevet tariferet på grundlag af den faste værdi.
Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den faste importværdi er højere end indgangspriserne i del 3, afsnit I, bilag 2, i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (16), eller hvis klarereren anmoder om straks at få bogført det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne, i stedet for at stille sikkerhed.
3. Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag VII, del A, beregnes i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, fradrages tolden på betingelserne i artikel 38, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. I så tilfælde skal importøren stille en sikkerhed svarende til den told, han skulle have betalt, hvis tariferingen af produkterne var blevet foretaget på grundlag af den gældende faste importværdi.
4. Toldværdien af varer, der importeres i konsignation, fastsættes direkte i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, og i så fald finder den faste importværdi beregnet i overensstemmelse med artikel 38 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 anvendelse i de gældende perioder.
5. Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog højst fire måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet er blevet afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter, at priserne i artikel 70 i forordning (EU) nr. 952/2013 er korrekte, eller til at fastsætte den i artikel 74, stk. 2, litra c), i samme forordning nævnte toldværdi.
Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes sikkerhedsstillelsen, jf. dog stk. 6.
Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for toldmyndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted. I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for importtolden.
Som bevis for, at partiet er blevet afsat på de betingelser, der er fastsat i første afsnit, fremlægger importøren fakturaen samt alle de dokumenter, som er nødvendige for toldkontrol af salg og afsætning af hvert af produkterne i det pågældende parti, herunder dokumenter vedrørende transport, forsikring, håndtering og opbevaring af partiet.
Hvis den handelsnorm, der er omhandlet i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, kræver, at frugternes og grøntsagernes sortsbetegnelse eller type er angivet på emballagen, angives sortsbetegnelse eller type for de frugter og grøntsager, som indgår i partiet, på transportdokumenter, fakturaer og følgeseddel.
6. Den frist på fire måneder, der er nævnt i første afsnit i stk. 5, kan forlænges af medlemsstatens myndigheder med højst tre måneder efter behørigt begrundet anmodning fra importøren.
Hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder ved en kontrol konstaterer, at kravene i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 952/2013. Ved beregningen af den told eller det restbeløb, der skal opkræves, pålægges der renter fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i henhold til national ret.
AFSNIT IV
ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 76
Medlemsstaternes sanktioner
Uden at dette indskrænker anvendelsen af eventuelle sanktioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1306/2013, forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning eller gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, skal medlemsstaterne anvende sanktioner på nationalt plan i forbindelse med uregelmæssigheder med hensyn til kravene i disse forordninger, bl.a. over for producentorganisationer, der ikke gennemfører et driftsprogram. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.
Artikel 77
Meddelelser
1. Medlemsstaterne udpeger en myndighed eller et organ, der har eneansvar for at opfylde forpligtelserne til at sende meddelelser om følgende emner:
a) |
producentsammenslutninger, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, jf. artikel 54 |
b) |
producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked, jf. artikel 55 |
c) |
priser på og mængder af produkter, der er importeret fra tredjelande og solgt på de repræsentative importmarkeder, jf. artikel 74 |
d) |
importerede mængder, der er overgået til fri omsætning, jf. artikel 39 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. |
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilken myndighed eller hvilket organ de har udpeget med angivelse af kontaktoplysninger, og om ændringer af disse oplysninger.
Listen over udpegede myndigheder og organer med deres navne og adresser gøres tilgængelig for medlemsstaterne og offentligheden på passende måde via de informationssystemer, Kommissionen har indført, herunder ved at de offentliggøres på internettet.
3. De meddelelser, der er omhandlet i nærværende forordning og i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (17).
4. Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning eller gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1306/2013, for frugt og grøntsager, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.
Artikel 78
Meddelelse om force majeure
I forbindelse med artikel 59, stk. 7, og artikel 64, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, meddeles alle tilfælde af force majeure til medlemsstatens kompetente myndighed sammen med dokumentation, som myndigheden anser for tilstrækkelig, senest 30 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor tilfældet af force majeure har fundet sted.
Artikel 79
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2 udgår. |
2) |
Artikel 19 til 35 udgår. |
3) |
Artikel 50 til 148 udgår. |
4) |
Bilag VI til XVIII udgår. |
Artikel 80
Overgangsbestemmelser
1. Uden at dette indskrænker anvendelsen af artikel 34, kan et driftsprogram, der er godkendt i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, efter anmodning fra en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer:
a) |
videreføres, indtil det afsluttes, på de betingelser, der gælder i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 |
b) |
ændres for at opfylde kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 eller |
c) |
erstattes af et nyt driftsprogram, som er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. |
2. Som undtagelse fra artikel 23 beregnes loftet for EU's finansielle bistand i 2017 i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.
3. For så vidt angår producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, finder de ophævede bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, jf. artikel 79 i nærværende forordning, fortsat anvendelse, indtil de pågældende producentsammenslutninger er blevet anerkendt som producentorganisationer, eller den pågældende medlemsstat har inddrevet den støtte, der er udbetalt i henhold til artikel 116, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.
Artikel 81
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 af 13. marts 2017 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (se side 57 i denne EUT).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(8) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).
(9) Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(12) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).
(16) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
(17) Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).
BILAG I
Forarbejdede produkter, jf. artikel 22, stk. 2
Kategori |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
|||||||||||||||
Frugtsafter |
ex 2009 |
Frugtsafter, dog ikke druesaft og druemost henhørende under pos. 2009 61 og 2009 69 , banansaft henhørende under pos. ex 2009 80 og koncentrerede safter, ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler Koncentrerede frugtsafter er frugtsafter henhørende under pos. ex 2009 fremstillet ved fysisk fjernelse af mindst 50 % af vandindholdet, i pakninger af nettovægt 200 kg og derover |
|||||||||||||||
Tomatkoncentrat |
ex 2002 90 31 ex 2002 90 91 |
Tomatkoncentrat med et tørstofindhold på 28 vægtprocent eller derover, i pakninger af nettovægt 200 kg og derover |
|||||||||||||||
Frosne frugter og grøntsager |
ex 0710 |
Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos. 0710 40 00 , oliven henhørende under pos. 0710 80 10 og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0710 80 59 |
|||||||||||||||
ex 0811 |
Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex 0811 90 95 |
||||||||||||||||
ex 2004 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006 , bortset fra sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2004 90 10 , oliven henhørende under pos. 2004 90 30 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2004 10 91 |
||||||||||||||||
Frugt- og grøntsagskonserves |
ex 2001 |
Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen:
|
|||||||||||||||
ex 2002 |
Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, bortset fra ovenfor beskrevne tomatkoncentrat henhørende under pos. ex 2002 90 31 og ex 2002 90 91 |
||||||||||||||||
ex 2005 |
Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006 , bortset fra oliven henhørende under pos. 2005 70 , sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2005 80 00 og frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2005 99 10 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2005 20 10 |
||||||||||||||||
ex 2008 |
Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen:
|
||||||||||||||||
Svampekonserves |
2003 10 |
Svampe af slægten Agaricus, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre |
|||||||||||||||
Frugter, foreløbigt konserveret i saltlage |
ex 0812 |
Frugter og nødder, foreløbigt konserveret i saltlage, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring, bortset fra foreløbigt konserverede bananer henhørende under pos. ex 0812 90 98 |
|||||||||||||||
Tørrede frugter |
ex 0813 0804 20 90 0806 20 ex 2008 19 |
Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos. 0801 til 0806 . Tørrede figner Tørrede druer Andre nødder, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet, bortset fra tropiske nødder og blandinger deraf |
|||||||||||||||
Andre forarbejdede frugter og grøntsager |
|
Forarbejdede frugter og grøntsager, der er opført i del X i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, og som ikke hører til produkterne i ovenstående kategorier |
|||||||||||||||
Forarbejdede aromatiske krydderurter |
ex 0910 ex 1211 |
Tørret timian Basilikum, melisse, mynte, Origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin, salvie, tørret, også snittet, knust eller pulveriseret |
|||||||||||||||
Paprikapulver |
ex 0904 |
Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede, undtagen sød peber henhørende under pos. 0904 20 10 |
BILAG II
Liste over aktioner og udgifter, der ikke er støtteberettigede under driftsprogrammer, jf. artikel 31, stk. 1
1. |
Generelle produktionsomkostninger og navnlig omkostninger til (selv godkendte) mycelier, frø og etårige planter; plantebeskyttelsesmidler (herunder integrerede kontrolmaterialer); gødning og andet input; afhentnings- eller transportomkostninger (interne eller eksterne); lageromkostninger; emballageomkostninger (herunder brug og håndtering af emballage), også hvis disse indgår i nye processer; driftsomkostninger (navnlig el, brændstof og vedligeholdelse). |
2. |
Administrations- og personaleomkostninger med undtagelse af udgifter til gennemførelse af driftsfonde og driftsprogrammer. |
3. |
Indkomst- og pristillæg, dog ikke i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring. |
4. |
Forsikringsomkostninger, dog ikke de høstforsikringsforanstaltninger, der er anført i afsnit II, kapitel III, afdeling 7. |
5. |
Tilbagebetaling af lån, der er optaget til en foranstaltning, som er gennemført inden driftsprogrammets begyndelse, dog ikke foranstaltninger omfattet af artikel 38. |
6. |
Erhvervelse af ubebygget jord, der koster mere end 10 % af alle støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning. |
7. |
Omkostninger til møder og uddannelsesprogrammer, der ikke er knyttet til driftsprogrammet. |
8. |
Foranstaltninger eller omkostninger i forbindelse med mængder, der produceres af producentorganisationens medlemmer uden for EU. |
9. |
Foranstaltninger, der kan fordreje konkurrencevilkårene inden for producentorganisationens øvrige erhvervsaktiviteter. |
10. |
Investeringer i transportmidler, som producentorganisationen skal anvende til afsætning eller distribution. |
11. |
Driftsomkostninger i forbindelse med det lejede kapitalgode. |
12. |
Udgifter til leasingkontrakter (gebyrer, renter, forsikringsomkostninger m.v.) og driftsomkostninger. |
13. |
Underleverandør- eller udliciteringskontrakter i forbindelse med de foranstaltninger og udgifter, der ikke er støtteberettigede ifølge denne liste. |
14. |
Moms, medmindre momsen i henhold til national momslovgivning ikke kan refunderes. |
15. |
Nationale eller regionale skatter og afgifter. |
16. |
Renter af gæld, medmindre bidraget gives i en anden form end direkte støtte, der ikke skal tilbagebetales. |
17. |
Investeringer i aktier eller kapitalandele i selskaber, hvis investeringen udgør en finansiel investering. |
18. |
Omkostninger afholdt af andre parter end producentorganisationen eller dens medlemmer, sammenslutninger af producentorganisationer eller deres medlemmer eller datterselskaber som omhandlet i artikel 22, stk. 8. |
19. |
Investeringer eller lignende aktioner, der ikke finder sted på bedrifter og/eller i lokaler tilhørende producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller et datterselskab som omhandlet i artikel 22, stk. 8. |
20. |
Foranstaltninger, som producentorganisationen har udliciteret uden for EU. |
BILAG III
Ikke-udtømmende liste over aktioner og udgifter, der er støtteberettigede under driftsprogrammer, jf. artikel 31, stk. 1
1. |
Specifikke omkostninger for:
Ved specifikke omkostninger forstås ekstraomkostninger beregnet som forskellen mellem traditionelle omkostninger og faktiske omkostninger og indkomsttab som følge af en foranstaltning med undtagelse af yderligere indtægter og omkostningsbesparelser. For hver kategori af de i første afsnit anførte støtteberettigede specifikke omkostninger kan medlemsstaterne for at beregne ekstraomkostninger i forhold til traditionelle omkostninger fastsætte behørigt begrundede faste standardsatser eller satser for enhedsomkostninger. |
2. |
Administrations- og personaleomkostninger til gennemførelse af driftsfonde og driftsprogrammer, der omfatter:
|
3. |
Omkostninger til møder og uddannelsesprogrammer, hvis disse vedrører driftsprogrammet, herunder dagpenge samt rejse- og opholdsomkostninger (på grundlag af faste satser eller satser for enhedsomkostninger, når dette er relevant). |
4. |
Fremme af:
Geografiske navne er kun tilladt, hvis de:
Reklamemateriale, der skal bruges til generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker, skal være forsynet med Den Europæiske Unions symbol (kun i forbindelse med visuelle medier) og omfatte følgende tekst: »Kampagne finansieret med støtte fra Den Europæiske Union«. Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og datterselskaber som omhandlet i artikel 22, stk. 8, i denne forordning er ikke forpligtet til at anvende Den Europæiske Unions symbol i reklamer for deres mærker/varemærker. |
5. |
Transport-, sorterings- og emballeringsomkostninger i forbindelse med gratis uddeling, jf. artikel 16 og 17 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. |
6. |
Køb af ubebygget jord, hvis erhvervelsen er nødvendig for en investering, der figurerer i driftsprogrammet, forudsat at den koster mindre end 10 % af alle støtteberettigede udgifter til den pågældende foranstaltning. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan der fastsættes en højere procentdel for foranstaltninger, der vedrører miljøbevaring. |
7. |
Køb af udstyr, herunder brugt udstyr, forudsat at det ikke er købt med EU-støtte eller national støtte i en periode på syv år forud for købet. |
8. |
Investeringer i transportmidler, hvis producentorganisationen over for den pågældende medlemsstat på behørig vis dokumenterer, at transportmidlet kun vil blive anvendt til transport internt i organisationen, og investeringer til supplerende udstyr til kølevogne eller vogne med kontrolleret atmosfære. |
9. |
Leasing, også af brugt materiel, hvortil der ikke er ydet EU-støtte eller national støtte i en periode på syv år forud for leasingen, inden for grænserne af genstandens nettomarkedsværdi. |
10. |
Leje af udstyr eller andre genstande, hvis medlemsstaten finder det godtgjort, at det er et økonomisk berettiget alternativ til køb. |
11. |
Investeringer i selskabsaktier, hvis investeringerne bidrager direkte til at opfylde driftsprogrammets mål. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
BILAG IV
Maksimal støtte til tilbagekøb, jf. artikel 45, stk. 1
Produkt |
Maksimal støtte (EUR/100 kg) |
|
Gratis uddeling |
Andre anvendelsesformål |
|
Blomkål |
21,05. |
15,79 |
Tomater (fra den 1. juni til den 31. oktober) |
7,25 |
7,25 |
Tomater (fra den 1. november til den 31. maj) |
33,96 |
25,48 |
Æbler |
24,16 |
18,11 |
Druer |
53,52 |
40,14 |
Abrikoser |
64,18 |
48,14 |
Nektariner |
37,82 |
28,37 |
Ferskner |
37,32 |
27,99 |
Pærer |
33,96 |
25,47 |
Auberginer |
31,2 |
23,41 |
Meloner |
48,1 |
36,07 |
Vandmeloner |
9,76 |
7,31 |
Appelsiner |
21,00 |
21,00 |
Mandariner |
25,82 |
19,50 |
Klementiner |
32,38 |
24,28 |
Satsumas |
25,56 |
19,50 |
Citroner |
29,98 |
22,48 |
BILAG V
Oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes årlige rapport, jf. artikel 54, litra b)
Alle oplysninger skal vedrøre det år, der aflægges rapport om. Der skal også gives oplysninger om udgifter, der er afholdt efter udgangen af det år, som der aflægges rapport om. Der skal gives oplysninger om den kontrol og de administrative sanktioner, der er foretaget og indført i løbet af det pågældende år og efter udgangen dette år. For så vidt angår de oplysninger, som varierer i årets løb, bør den årlige rapport indeholde en oversigt over ændringer af disse oplysninger, som er sket i det år, der aflægges rapport om, og den situation, der var gældende den 31. december i det år, der aflægges rapport om.
DEL A — OPLYSNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFORVALTNING
1. Administrative oplysninger
a) |
National lovgivning, der er vedtaget for at gennemføre artikel 32-38, 152-160, 164 og 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer, som gælder for driftsprogrammer, der er gennemført i det år, der aflægges rapport om. |
b) |
Oplysninger om producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger:
|
c) |
Oplysninger om brancheorganisationer:
|
2. Oplysninger om udgifter
a) |
Producentorganisationer. Finansielle oplysninger om hver modtager (producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer):
|
b) |
For producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e forordning (EF) nr. 1234/2007. Finansielle oplysninger om hver modtager:
|
c) |
For producentorganisationer og producentsammenslutninger som omhandlet i artikel 27, i forordning (EU) nr. 1305/2013:
|
3. Oplysninger om gennemførelsen af den nationale strategi:
— |
Kort beskrivelse af gennemførelsen af driftsprogrammerne fordelt på hver type foranstaltning som anført i artikel 2, stk. 1, litra f). Beskrivelsen baseres på de finansielle indikatorer og de fælles output- og resultatindikatorer og sammenfatter oplysningerne i de årlige statusrapporter om driftsprogrammerne, som producentorganisationerne sender; |
— |
et resumé af resultaterne af evalueringerne af driftsprogrammerne, som fremsendes af producentorganisationerne, herunder de kvalitative vurderinger af miljøforanstaltningernes resultater og virkninger; |
— |
et resumé af de væsentligste problemer i forbindelse med gennemførelsen af den nationale strategi og forvaltningen deraf samt eventuelle foranstaltninger, der er truffet, herunder angivelse af, om den nationale strategi er blevet ajourført og hvorfor. En kopi af den ajourførte strategi vedlægges den årlige rapport |
DEL B — OPLYSNINGER VEDRØRENDE REGNSKABSAFSLUTNING
Oplysninger om kontrol og administrative sanktioner:
— |
kontrol udført af medlemsstaten: oplysninger om organer, der er blevet kontrolleret, og kontroldatoen |
— |
kontrolprocenter |
— |
kontrolresultater |
— |
anvendte administrative sanktioner. |
BILAG VI
Indberetning af priser, jf. artikel 55, stk. 1
Produkt |
Type/sort |
Præsentation/størrelsessortering |
Repræsentative markeder |
Tomater |
Runde |
Størrelse 57-100 mm, løst i pakninger a ca. 5-6 kg |
Belgien Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn Nederlandene Polen Portugal Rumænien |
I klase |
løst i pakninger a ca. 3-6 kg |
||
Kirsebærtomater |
bakker a ca. 250-500 g |
||
Abrikoser |
Alle typer og sorter |
Størrelse 45-50 mm Bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg |
Bulgarien Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn |
Nektariner |
Hvidt kød |
Størrelse A/B Bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg |
Grækenland Spanien Frankrig Italien |
Gult kød |
Størrelse A/B Bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg |
||
Ferskner |
Hvidt kød |
Størrelse A/B Bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg |
Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn Portugal |
Gult kød |
Størrelse A/B Bakker eller pakninger a ca. 6-10 kg |
||
Spisedruer |
Alle typer og sorter med kerner |
Bakker eller pakninger a 1 kg |
Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn Portugal |
Bakker eller pakninger a 1 kg |
|||
Alle typer og sorter uden sten |
|||
Pærer |
Blanquilla |
Størrelse 55/60, pakninger a ca. 5-10 kg |
Belgien Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn Nederlandene Polen Portugal |
Conference |
Størrelse 60/65+, pakninger a ca. 5-10 kg |
||
Williams |
Størrelse 65+/75+, pakninger a ca. 5-10 kg |
||
Rocha |
|||
Abbé Fétel |
Størrelse 70/75, pakninger a ca. 5-10 kg |
||
Kaiser |
|||
Doyenné du Comice |
Størrelse 75/90, pakninger a ca. 5-10 kg |
||
Æbler |
Golden delicious |
Størrelse 70/80, pakninger a ca. 5-20 kg |
Belgien Tjekkiet Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Østrig |
Braeburn |
|||
Jonagold (eller Jonagored) |
|||
Idared |
|||
Fuji |
|||
Shampion |
|||
Granny smith |
|||
Red delicious og andre røde sorter |
|||
Boskoop |
|||
Gala |
Størrelse 70/80, pakninger a ca. 5-20 kg |
Frankrig Italien Ungarn Nederlandene Polen Portugal Rumænien |
|
Elstar |
|||
Cox orange |
|||
Satsumas |
Alle sorter |
Størrelse 1-X — 3, pakninger a ca. 10-20 kg |
Spanien |
Citroner |
Alle sorter |
Størrelse 3-4, pakninger a ca. 10-20 kg |
Grækenland Spanien Italien |
Klementiner |
Alle sorter |
Størrelse 1-X -3, pakninger a ca. 10-20 kg |
Grækenland Spanien Italien |
Mandariner |
Alle sorter |
Størrelse 1 — 2, pakninger a ca. 10-20 kg |
Grækenland Spanien Italien Portugal |
Appelsiner |
Salustiana |
Størrelse 3-6 kg, pakninger a ca. 10-20 kg |
Grækenland Spanien Italien Portugal |
Navelinas |
|||
Navelate |
|||
Lanelate |
|||
Valencia late |
|||
Tarocco |
|||
Navel |
|||
Courgetter |
Alle sorter |
Størrelse 14-21, løst i pakningen |
Grækenland Spanien Frankrig Italien Nederlandene |
Kirsebær |
Alle sorter sødkirsebær |
Størrelse 22 og derover, løst i pakningen |
Bulgarien Tjekkiet Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn Polen Portugal Rumænien |
Agurker |
Glatte sorter |
Størrelse 350-500 g, ordnet i pakningen |
Bulgarien Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn Nederlandene Polen |
Hvidløg |
Hvidt |
Størrelse 50-60 mm, pakninger a ca. 2-5 kg |
Grækenland Spanien Frankrig Italien Ungarn |
Violet |
Størrelse 45-55 mm, pakninger a ca. 2-5 kg |
||
Forår |
Størrelse 50-60 mm, pakninger a ca. 2-5 kg |
||
Blommer |
Alle typer og sorter |
Størrelse 35 mm og derover |
Bulgarien Tyskland Spanien Frankrig Italien Ungarn Polen Rumænien |
Størrelse 35 mm og derover |
|||
Størrelse 40 mm og derover |
|||
Størrelse 40 mm og derover |
|||
Sød peber |
Alle typer og sorter |
Størrelse 70 mm og derover |
Bulgarien Grækenland Spanien Italien Ungarn Nederlandene Portugal |
Størrelse 50 mm og derover |
|||
Størrelse 40 mm og derover |
|||
Havesalat |
Alle typer og sorter |
Størrelse 400 g og derover, pakninger a 8-12 styk |
Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Italien Nederlandene Portugal Det Forenede Kongerige |
Størrelse 400 g og derover, pakninger a 8-12 styk |
|||
Jordbær |
Alle sorter |
Pakninger a 250/500 g |
Belgien Tyskland Spanien Frankrig Italien Nederlandene Polen Portugal Det Forenede Kongerige |
Dyrkede svampe |
Lukkede |
Størrelse middel (30-65 mm) |
Irland Spanien Frankrig Ungarn Nederlandene Polen Det Forenede Kongerige |
Kiwier |
Hayward |
Størrelse 105-125 g, pakninger a ca. 3-10 kg |
Grækenland Frankrig Italien Portugal |
Blomkål |
Alle typer og sorter |
Størrelse 16-20 mm |
Tyskland Spanien Frankrig Italien Polen |
Asparges |
Alle typer og sorter |
Størrelse 10-16/16+ |
Tyskland Spanien Frankrig Nederlandene Polen |
Auberginer |
Alle typer og sorter |
Størrelse 40+/70+ |
Spanien Italien Rumænien |
Gulerødder |
Alle typer og sorter |
almindelige standarder på det repræsentative marked |
Tyskland Spanien Frankrig Italien Nederlandene Polen Det Forenede Kongerige |
Kepaløg |
Alle typer og sorter |
Størrelse 40-80 |
Tyskland Spanien Frankrig Italien Nederlandene Polen Det Forenede Kongerige |
Bønner |
Alle typer og sorter |
almindelige standarder på det repræsentative marked |
Belgien Grækenland Spanien Frankrig Italien Polen |
Porrer |
Alle typer og sorter |
almindelige standarder på det repræsentative marked |
Belgien Tyskland Spanien Frankrig Nederlandene Polen |
Vandmeloner |
Alle typer og sorter |
almindelige standarder på det repræsentative marked |
Grækenland Spanien Italien Ungarn Rumænien |
Meloner |
Alle typer og sorter |
almindelige standarder på det repræsentative marked |
Grækenland Spanien Frankrig Italien |
Kål |
Alle typer og sorter |
almindelige standarder på det repræsentative marked |
Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Polen Rumænien Det Forenede Kongerige |
BILAG VII
LIste over produkter i forbindelse med indgansprisordningen, jf. afsnit III
Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun for at være vejledende. I forbindelse med dette bilag er anvendelsesområdet for ordningerne i henhold til afsnit III bestemt af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning. Hvis der står »ex« foran KN-koden, bestemmes tillægstoldens anvendelsesområde både af KN-kodens og varebeskrivelsens anvendelsesområde og den tilsvarende anvendelsesperiode.
DEL A
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Anvendelsesperiode |
ex 0702 00 00 |
Tomater |
1. januar til 31. december |
ex 0707 00 05 |
Agurker (1) |
1. januar til 31. december |
ex 0709 90 80 |
Artiskokker |
1. november til 30. juni |
0709 90 70 |
Courgetter |
1. januar til 31. december |
ex 0805 10 20 |
Søde appelsiner, friske |
1. december til 31. maj |
ex 0805 20 10 |
Klementiner |
1. november til udgangen af februar |
ex 0805 20 30 ex 0805 20 50 ex 0805 20 70 ex 0805 20 90 |
Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter |
1. november til udgangen af februar |
ex 0805 50 10 |
Citroner (Citrus limon og Citrus limonum) |
1. juni til 31. maj |
ex 0806 10 10 |
Spisedruer |
21. juli til 20. november |
ex 0808 10 80 |
Æbler |
1. juli til 30. juni |
ex 0808 20 50 |
Pærer |
1. juli til 30. april |
ex 0809 10 00 |
Abrikoser |
1. juni til 31. juli |
ex 0809 20 95 |
Kirsebær, undtagen surkirsebær |
21. maj til 10. august |
ex 0809 30 10 ex 0809 30 90 |
Ferskner, herunder nektariner |
11. juni til 30. september |
ex 0809 40 05 |
Blommer |
11. juni til 30. september |
DEL B
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Anvendelsesperiode |
ex 0707 00 05 |
Agurker bestemt til forarbejdning |
1. maj til 31. oktober |
ex 0809 20 05 |
Surkirsebær (Prunus cerasus) |
21. maj til 10. august |
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/57 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/892
af 13. marts 2017
om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 38, artikel 174, stk. 1, litra d), artikel 181, stk. 3, og artikel 182, stk. 1 og 4,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 58, stk. 4, litra a), artikel 62, stk. 2, litra a)-d) og litra h), og artikel 64, stk. 7, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) nr. 1308/2013 har erstattet Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3) og fastsætter nye regler for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager. Ved nævnte forordning bemyndiges Kommissionen desuden til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i så henseende. Disse retsakter bør erstatte nogle af bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (4). Nævnte forordning ændres ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 (5). |
(2) |
For at optimere allokeringen af finansielle ressourcer og forbedre strategiens kvalitet bør der fastsættes bestemmelser om strukturen og indholdet af den nationale strategi for bæredygtige driftsprogrammer og de nationale regler for miljøforanstaltninger. De miljøforanstaltninger, der kan være omfattet af disse nationale regler, og de krav, der skal være opfyldt, bør fastlægges for at lette udformningen og gennemførelsen af disse foranstaltninger. |
(3) |
Endvidere bør der fastsættes regler om driftsprogrammernes indhold, de dokumenter, der skal forelægges, fristerne for forelæggelse og gennemførelsesperioderne for driftsprogrammer. |
(4) |
For at sikre, at støtteordningen for producentorganisationer anvendes korrekt, bør det fastlægges, hvilke oplysninger der skal anføres i støtteansøgningerne, og hvilke procedurer der skal gælde for støtteudbetalingen. For at undgå likviditetsproblemer bør producentorganisationerne kunne anvende en ordning med udbetaling af forskud, som der skal stilles sikkerhed for. Af de samme årsager bør der kunne anvendes en alternativ ordning til at refundere allerede afholdte udgifter. |
(5) |
Eftersom produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige, kan selv ikke alt for store overskud på markedet medføre væsentlige markedsforstyrrelser. Derfor bør der fastlægges gennemførelsesregler vedrørende kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger. |
(6) |
Der bør fastsættes nærmere regler vedrørende den nationale finansielle støtte, som medlemsstaterne kan yde i områder af EU, hvor producenternes organisationsgrad er særlig lav. Der bør fastlægges procedurer for godkendelsen af en sådan national støtte og for godkendelsen og omfanget af EU's refusion. Derudover bør refusionssatsen fastsættes. |
(7) |
Der bør fastsættes bestemmelser vedrørende typen og formatet af visse oplysninger for anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2103, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 og nærværende forordning. Disse bestemmelser bør omfatte oplysninger fra producenter og producentorganisationer til medlemsstaterne og fra medlemsstaterne til Kommissionen. |
(8) |
Der bør fastsættes bestemmelser om de administrative og stedlige kontroller, som er nødvendige for at sikre, at forordning (EU) nr. 1308/2013 anvendes korrekt for frugt og grøntsager. |
(9) |
I forbindelse med artikel 59, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør der fastsættes regler om korrektion af åbenlyse fejl i støtteansøgninger, meddelelser, krav eller anmodninger. |
(10) |
Der bør fastsættes regler om finansielle bidrag fra producenter, der ikke er tilsluttet producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer, for hvilke de regler, der er aftalt inden for organisationer eller sammenslutninger, der anses for at være repræsentative i et bestemt økonomisk område, gøres bindende. |
(11) |
Der bør beregnes faste importværdier på grundlag af det vejede gennemsnit af de gennemsnitlige repræsentative noteringer for importerede produkter, der er solgt på medlemsstaternes importmarkeder, ved hjælp af dataene om disse priser for og de importerede mængder af de pågældende produkter, som medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om i henhold til artikel 74 i delegeret forordning (EU) 2017/891. Der bør fastsættes bestemmelser vedrørende tilfælde, hvor der ikke foreligger gennemsnitlige repræsentative noteringer for produkter med en given oprindelse. |
(12) |
Der bør fastlægges nærmere regler for den importtold, der kan pålægges bestemte produkter ud over den told, der er fastsat i den fælles toldtarif. Der bør fastsættes bestemmelser om, at der kan pålægges tillægstold, hvis den importerede mængde af de pågældende produkter overstiger et udløsningsniveau, der er fastsat for produktet og anvendelsesperioden. Varer, der er under transport til EU, er fritaget for tillægstold, og der bør derfor fastsættes særlige bestemmelser for dem. |
(13) |
Denne forordning bør træde i kraft på og anvendes fra syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
PRODUCENTORGANISATIONER
AFDELING 1
Indledende bestemmelser
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastlægges der regler for anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, med undtagelse af handelsnormer.
2. Kapitel I-V gælder dog kun for de produkter fra frugt- og grøntsagssektoren, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og sådanne produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning.
AFDELING 2
Driftsprogrammer
Artikel 2
National strategi for bæredygtige driftsprogrammer
Den nationale strategis struktur og indhold, jf. artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal fastlægges i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.
Artikel 3
Nationale regler for miljøforanstaltninger og støtteberettigede investeringer
1. Der skal i en separat del af de nationale regler, jf. artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, anføres de krav, der er fastsat i artikel 28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (6), og som skal opfyldes af de miljøforanstaltninger, der udvælges som led i et driftsprogram.
De nationale regler skal indeholde en ikke-udtømmende liste over miljøforanstaltninger og de betingelser, der gælder herfor i medlemsstaten, jf. artikel 33, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Den liste, der er omhandlet i andet afsnit, kan omfatte følgende typer miljøforanstaltninger:
a) |
foranstaltninger, der er identiske med forpligtelser til at drive miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug, jf. henholdsvis artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. 1305/2013, og som er fastlagt i programmet for udvikling af landdistrikter i den pågældende medlemsstat |
b) |
investeringer til fordel for miljøet |
c) |
andre aktioner til fordel for miljøet, herunder aktioner, der ikke har direkte eller indirekte forbindelse til en bestemt parcel, men som er knyttet til frugt- og grøntsagssektoren, forudsat at de bidrager til jordbundsbeskyttelse, vand- eller energibesparelser, forbedring eller bevarelse af vandkvalitet, beskyttelse af levesteder eller biodiversitet, modvirkning af klimaændringer og reduktion eller forbedret forvaltning af affald. |
For hver miljøforanstaltning, der er omhandlet i tredje afsnit, litra b) og c), skal de nationale regler angive:
a) |
begrundelsen for foranstaltningen baseret på dens miljøpåvirkning og |
b) |
den eller de specifikke forpligtelser, den medfører. |
De nationale regler skal indeholde mindst én foranstaltning om anvendelse af metoder for integreret bekæmpelse af skadegørere.
2. Miljøforanstaltninger, der er identiske med forpligtelser til at drive miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug, som støttes i henhold til et program for udvikling af landdistrikter, skal have samme varighed som disse forpligtelser. Hvis foranstaltningen varer længere end varigheden af det oprindelige driftsprogram, videreføres foranstaltningen i et efterfølgende driftsprogram.
Medlemsstaterne kan tillade, at miljøforanstaltningernes varighed afkortes, eller at de endog afbrydes i behørigt begrundede tilfælde og navnlig under hensyn til resultaterne af evalueringen i det næstsidste år for gennemførelsen af driftsprogrammet, jf. artikel 57, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2017/891.
3. Investeringer til fordel for miljøet, der er foretaget hos producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, i delegeret forordning (EU) 2017/891, eller hos de tilsluttede producenter, er støtteberettigede, hvis de:
a) |
vil kunne medføre en reduktion af den nuværende anvendelse af produktionsinput, emission af forurenende stoffer eller affald fra produktionsprocessen eller |
b) |
vil kunne medføre, at anvendelse af fossile energikilder erstattes af vedvarende energikilder eller |
c) |
vil kunne medføre en reduktion af de miljømæssige risici, der er forbundet med anvendelsen af visse former for produktionsinput, herunder plantebeskyttelsesmidler eller gødning eller |
d) |
vil kunne føre til en forbedring af miljøet eller |
e) |
er knyttet til ikke-produktive investeringer, der er nødvendige for at nå målene i forbindelse med en forpligtelse til at drive miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug, navnlig når disse mål vedrørende beskyttelse af levesteder og biodiversitet. |
4. De investeringer, der er omhandlet i stk. 3, litra a), er kun støtteberettigede, hvis de medfører en reduktion på mindst 15 %, beregnet for den skattemæssige afskrivningsperiode for investeringen i forhold til den tidligere situation, af:
a) |
anvendelse af produktionsinput, som er ikke-vedvarende naturressourcer, såsom vand eller fossilt brændsel, eller en eventuel kilde til forurening af miljøet, såsom gødning, plantebeskyttelsesmidler eller visse typer energikilder |
b) |
emissionen til luft-, jord- eller vandforurenende stoffer fra produktionsprocessen eller |
c) |
produktion af affald, herunder spildevand, fra produktionsprocessen. |
Som undtagelse fra første afsnit kan medlemsstaterne acceptere investeringer, der giver mulighed for en reduktion på mindst 7 %, beregnet for den skattemæssige afskrivningsperiode for investeringen i forhold til den tidligere situation, forudsat at disse investeringer giver mulighed for mindst én yderligere miljøfordel.
Den forventede reduktion og, hvis det er relevant, den forventede yderligere miljøfordel skal påvises forudgående via projektspecifikationer eller andre tekniske dokumenter, der forelægges af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer på tidspunktet for indgivelsen til godkendelse af det foreslåede driftsprogram eller af en ændring af et sådant program, og som viser de resultater, der kan opnås ved gennemførelsen af investeringen, attesteret af de tekniske dokumenter eller af et uafhængigt, kvalificeret organ eller en uafhængig ekspert, der er godkendt af medlemsstaten.
Investeringer med henblik på at opnå en reduktion af vandforbruget:
a) |
skal sikre en reduktion på mindst 5 % i vandforbruget ved drypvanding eller lignende systemer i forhold til forbruget forud for investeringen, og |
b) |
må ikke resultere i en nettoforøgelse af kunstvandingsarealet, medmindre det samlede vandforbrug til kunstvanding på bedriften som helhed, herunder det forøgede areal, ikke overstiger gennemsnittet af vandforbruget i de sidste 5 år forud for investeringen. |
5. De i stk. 3, litra b), omhandlede investeringer, som består af systemer, der producerer energi, er støtteberettigede, hvis den energimængde, der produceres, ikke overstiger den mængde, der kan anvendes på forhånd på årsbasis i forbindelse med tiltag vedrørende frugt og grøntsager gennemført af producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller datterselskaber eller medlemmer af producentorganisationen, der drager fordel af investeringen.
6. De i stk. 3, litra c) og d), omhandlede investeringer er støtteberettigede, hvis de bidrager til jordbundsbeskyttelse, vand- eller energibesparelser, forbedring eller bevarelse af vandkvalitet, beskyttelse af levesteder eller biodiversitet, modvirkning af klimaændringer og reduktion eller forbedret forvaltning af affald, også selv om bidraget ikke kan kvantificeres.
Producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer skal fremlægge dokumentation for det forventede positive bidrag til et eller flere miljømæssige mål på tidspunktet for indgivelsen til godkendelse af det foreslåede driftsprogram eller af en ændring af et sådant program. Den nationale kompetente myndighed kan kræve, at den dokumentation, der skal fremlægges i form af projektspecifikationer, attesteres af et uafhængigt kvalificeret organ eller en uafhængig ekspert inden for de pågældende miljøområder.
7. For miljøforanstaltninger gælder følgende regler:
a) |
Forskellige miljøforanstaltninger kan kombineres, hvis de supplerer hinanden og er forenelige. Hvis andre miljøforanstaltninger end investeringer i fysiske aktiver kombineres, skal der ved fastsættelsen af støtten tages hensyn til de specifikke indkomsttab og supplerende omkostninger, der opstår som følge af kombinationen |
b) |
forpligtelser til at begrænse anvendelsen af gødning, plantebeskyttelsesmidler eller andre hjælpestoffer accepteres kun, hvis begrænsningen kan vurderes på en måde, der giver sikkerhed for, at forpligtelserne opfyldes |
c) |
investeringer til fordel for miljøet som omhandlet i stk. 3 er fuldt ud støtteberettigede. |
Artikel 4
Driftsprogrammers indhold
1. Driftsprogrammerne indeholder følgende:
a) |
en beskrivelse af udgangssituationen, der, hvis det er relevant, er baseret på de fælles udgangsindikatorer, som er anført i punkt 5 i bilag II |
b) |
programmets mål, under hensyntagen til produktions- og afsætningsmulighederne, og en redegørelse for, hvordan programmet skal bidrage til og er i overensstemmelse med målene for den nationale strategi, herunder balancen mellem aktiviteterne. I beskrivelsen af målene skal der angives målbare målsætninger for at lette overvågningen af de fremskridt, som gradvis opnås ved gennemførelsen af programmet |
c) |
de foreslåede foranstaltninger, herunder aktioner til kriseforebyggelse og -styring |
d) |
programmets varighed og |
e) |
de finansielle aspekter, særlig:
|
2. Driftsprogrammerne skal indeholde angivelse af:
a) |
det omfang, hvori de forskellige foranstaltninger supplerer og er i overensstemmelse med andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der finansieres eller er berettigede til støtte fra andre EU-fonde, og navnlig i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 og fremstødsprogrammer, som er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 (7). I den forbindelse skal der, hvis det er relevant, også specifikt henvises til foranstaltninger, som er gennemført under tidligere driftsprogrammer og |
b) |
at de ikke medfører risiko for dobbeltfinansiering fra EU-fonde. |
Artikel 5
Dokumenter, der skal forelægges med driftsprogrammet
Driftsprogrammer ledsages af:
a) |
dokumentation for, at der er oprettet en driftsfond |
b) |
producentorganisationens skriftlige forpligtelse til at overholde bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1308/2013, delegeret forordning (EU) 2017/891 og nærværende forordning og |
c) |
producentorganisationens skriftlige forpligtelse til, at den hverken direkte eller indirekte har modtaget eller vil modtage anden EU-støtte eller national støtte til de aktioner, der er støtteberettigede i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 for frugt og grøntsager. |
Artikel 6
Frist for forelæggelse
1. En producentorganisation forelægger et driftsprogram til godkendelse for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor producentorganisationen har sit hovedsæde, senest den 15. september året før det år, hvor programmet skal gennemføres. Medlemsstaterne kan dog fastsætte en senere dato end den 15. september.
2. Når en juridisk person eller en klart defineret del af en juridisk person, herunder en producentsammenslutning, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, eller en producentsammenslutning som omhandlet i artikel 27 forordning (EU) nr. 1305/2013, indgiver en ansøgning om anerkendelse som producentorganisation, kan den samtidig indgive driftsprogrammet til godkendelse, jf. stk. 1. For at driftsprogrammet kan godkendes, skal der opnås anerkendelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 33, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2017/891.
Artikel 7
Gennemførelsesperioder for driftsprogrammer
1. Driftsprogrammerne gennemføres i årlige perioder fra 1. januar til 31. december.
2. Et driftsprogram, der godkendes senest den 15. december, iværksættes fra den efterfølgende 1. januar.
Gennemførelsen af programmer, der godkendes efter den 15. december, udsættes et år.
3. Hvis artikel 33, stk. 2, eller artikel 34, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) 2017/891 finder anvendelse, påbegyndes gennemførelsen af driftsprogrammer, der er godkendt i overensstemmelse med nævnte bestemmelser, dog som undtagelse til stk. 2 senest den førstkommende 31. januar, efter at de er godkendt.
AFDELING 3
Støtte
Artikel 8
Godkendt støttebeløb
Medlemsstaterne giver producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer meddelelse om den godkendte støtte senest den 15. december året før det år, som der anmodes om støtte for.
Hvis artikel 33, stk. 2, trejde afsnit, eller artikel 34, stk. 1, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) 2017/891 finder anvendelse, giver medlemsstaterne dog som undtagelse fra stk. 1 meddelelse om den godkendte støtte senest den 20. januar det år, som der anmodes om støtte for.
Artikel 9
Støtteansøgninger
1. Producentorganisationerne indgiver deres ansøgning om støtte eller reststøtte til medlemsstatens myndigheder for hvert driftsprogram, der ansøges om støtte for, senest den 15. februar året efter det år, der ansøges om støtte for.
2. Støtteansøgningerne vedlægges dokumentation, der angiver:
a) |
den støtte, der ansøges om |
b) |
den afsatte produktions værdi |
c) |
de finansielle bidrag, der er erlagt af producentorganisationens medlemmer og af organisationen selv |
d) |
de udgifter, der er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet |
e) |
udgifterne til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger fordelt på aktioner |
f) |
den andel af driftsfonden, der er anvendt til kriseforebyggelse og krisestyring fordelt på aktioner |
g) |
at artikel 33, stk. 3, artikel 33, stk. 5, første afsnit, og artikel 34 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er overholdt |
h) |
en skriftlig forpligtelse om, at producentorganisationen ikke har modtaget dobbelt EU-støtte eller national støtte til de foranstaltninger eller aktioner, der er støtteberettigede i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 for frugt og grøntsager |
i) |
bevis for, at den pågældende aktion er blevet gennemført, hvis der ansøges om betaling på grundlag af fast standardsatser eller satser for enhedsomkostninger, jf. artikel 31, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2017/891 og |
j) |
den årsrapport, der er omhandlet i artikel 21. |
3. Støtteansøgningerne kan vedrøre programmerede, men endnu ikke afholdte udgifter, hvis følgende kan dokumenteres:
a) |
foranstaltningerne kunne ikke gennemføres senest den 31. december i året for driftsprogrammets gennemførelse af årsager, som ikke kan tilskrives den pågældende producentorganisation |
b) |
foranstaltningerne kan gennemføres senest den 30. april året efter det år, der er ansøgt om støtte for, og |
c) |
der er stadig et tilsvarende bidrag fra producentorganisationen tilbage i driftsfonden. |
Støtten udbetales kun, og den sikkerhed, der er stillet i henhold til artikel 11, stk. 2, frigives kun på betingelse af, at det dokumenteres, at de programmerede udgifter, der er anført i dette stykke, første afsnit, litra b), er afholdt, senest den 30. april året efter det år, som de pågældende udgifter var programmeret for, for så vidt retten til støtte er fastslået.
4. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstatens myndigheder acceptere ansøgninger, der indgives efter datoen i stk. 1, hvis den fornødne kontrol er udført, og betalingsfristen i artikel 10 er overholdt. Indgives ansøgningerne efter datoen i stk. 1, nedsættes støtten med 1 % for hver dag, fristen for ansøgning overskrides.
5. Sammenslutninger af producentorganisationer kan kun indgive en ansøgning om støtte som omhandlet i stk. 1 på vegne af de medlemmer, der er producentorganisationer, som er anerkendt i samme medlemsstat, som har anerkendt sammenslutningen af producentorganisationer, og den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, forelægges for hvert medlem. Det er producentorganisationerne, der i sidste ende skal modtage støtten.
6. Producentorganisationer, der er medlemmer af tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, skal ansøge om støtte i den medlemsstat, hvor de er anerkendt, for så vidt angår aktioner, der gennemføres på den pågældende medlemsstats område. En tværnational sammenslutning af producentorganisationer forelægger den medlemsstat, hvor den har sit hovedsæde, en kopi af ansøgningen.
7. Uden at dette berører stk. 6, kan tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer indgive en ansøgning om støtte i den medlemsstat, hvor sammenslutningen har sit hovedsæde, i forbindelse med aktioner, der gennemføres af sammenslutningen, forudsat at der ikke er nogen risiko for dobbeltfinansiering.
Artikel 10
Udbetaling af støtte
Medlemsstaterne udbetaler støtten senest den 15. oktober året efter det år, programmet gennemføres.
Artikel 11
Forskudsbetalinger
1. Forskudsansøgninger kan indgives efter medlemsstatens beslutning enten hver tredje måned i januar, april, juli og oktober eller hver fjerde måned i januar, maj og september.
De samlede forskud for et givet år må ikke overstige 80 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet.
2. Der udbetales forskud mod, at der stilles en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (8).
3. Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb og frister for udbetaling af forskud.
Artikel 12
Delvis betaling
1. Medlemsstaterne kan tillade, at producentorganisationerne ansøger om betaling af den del af støtten, som svarer til udgifter, der allerede er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet.
2. Ansøgningerne kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt, men højst tre gange hvert år. De vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.
3. Betalingerne på grundlag af ansøgninger om dele af støtten må ikke overstige 80 % af den del af støtten, som svarer til udgifter, som allerede er afholdt i forbindelse med driftsprogrammet for den pågældende periode. Medlemsstaterne kan fastsætte et mindstebeløb for udbetaling af dele af støtten og ansøgningsfrister.
KAPITEL II
KRISEFOREBYGGELSES- OG KRISESTYRINGSFORANSTALTNINGER
Artikel 13
Uddannelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis
Medlemsstaterne vedtager bestemmelser om, hvilke betingelser der skal opfyldes af uddannelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis for, at de kan betragtes som kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger.
Artikel 14
Fremstøds- og kommunikationsforanstaltninger
1. Medlemsstaterne vedtager bestemmelser om, hvilke betingelser der skal opfyldes af fremstøds- og kommunikationsforanstaltninger, uanset om disse foranstaltninger vedrører kriseforebyggelse eller krisestyring. Bestemmelserne skal gøre det muligt hurtigt at træffe foranstaltninger, når der er behov for det.
2. Aktionerne inden for fremstød og kommunikation skal supplere eventuelle igangværende fremstøds- og kommunikationsaktioner, som de pågældende producentorganisationer har iværksat som led i deres driftsprogram, og som ikke har noget at gøre med deres kriseforebyggelse og krisestyring.
Artikel 15
Handelsnormer for tilbagekøbte produkter
1. Et produkt, der købes tilbage fra markedet, skal opfylde handelsnormerne for dette produkt, jf. afsnit II i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, undtagen bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter. Hvis købes tilbage i bulk, skal mindstekravene til klasse II overholdes.
Miniatureprodukter som defineret i den pågældende norm skal dog være i overensstemmelse med den gældende handelsnorm, herunder bestemmelserne om præsentation og mærkning af produkter.
2. Hvis der ikke er fastsat nogen handelsnorm for et bestemt produkt, skal mindstekravene i bilag III opfyldes. Medlemsstaterne kan ud over disse mindstekrav fastsætte supplerende regler.
Artikel 16
Transportomkostninger ved gratis uddeling
1. Omkostningerne ved landtransport i forbindelse med gratis uddeling af alle produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, kan godtgøres som led i driftsprogrammet på grundlag af satserne for enhedsomkostninger efter afstanden mellem afhentningsstedet og leveringsstedet, jf. bilag IV.
Ved søtransport bestemmer medlemsstaterne afstanden mellem afhentningsstedet og det endelige leveringssted. Godtgørelsen må ikke overstige omkostningerne ved landtransport ad den korteste vej mellem indskibningsstedet og det endelige leveringssted, hvis landtransport er mulig. De beløb, der er fastsat i bilag IV, multipliceres med en korrektionskoefficient på 0,6.
I tilfælde af kombineret transport, udgør de gældende transportomkostninger summen af omkostninger svarende til afstanden ved landtransport plus 60 % af omkostningsforøgelsen, hvis den samlede transportafstand havde været over land, jf. bilag IV.
2. Transportomkostningerne udbetales til den part, der reelt har afholdt omkostningerne ved den pågældende transport.
Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:
a) |
modtagerorganisationernes navne |
b) |
den omhandlede produktmængde |
c) |
modtagerorganisationernes overtagelse af produkterne og de anvendte transportmidler og |
d) |
afstanden mellem afhentningssted og leveringssted. |
Artikel 17
Sorterings- og emballeringsomkostninger ved gratis uddeling
1. Omkostningerne ved sortering og emballering af tilbagekøbte frugter og grøntsager til gratis uddeling kan godtgøres som led i driftsprogrammer. For produkter i kolli på under 25 kg netto anvendes de faste beløb, der er anført i bilag V.
2. Emballager med produkter til gratis uddeling skal være forsynet med EF-symbolet og en eller flere af de angivelser, der er anført i bilag VI.
3. Sorterings- og emballeringsomkostningerne udbetales til den producentorganisation, der har forestået sorteringen og emballeringen.
Godtgørelsen udbetales mod, at der fremlægges bilag til dokumentation af:
a) |
modtagerorganisationernes navne |
b) |
den omhandlede produktmængde og |
c) |
modtagerinstitutionernes overtagelse af produkterne og produkternes præsentation. |
KAPITEL III
NATIONAL FINANSIEL STØTTE
Artikel 18
Tilladelse til at yde national finansiel støtte
1. Medlemsstaterne anmoder i henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 Kommissionen om tilladelse til at yde national finansiel støtte til driftsprogrammer, der skal gennemføres i et givet kalenderår, senest den 31. januar i det pågældende kalenderår.
Anmodningen skal være ledsaget af dokumentation, der viser:
a) |
at organisationsgraden for producenter i den pågældende region er særlig lav i overensstemmelse med artikel 52 i delegeret forordning (EU) 2017/891 |
b) |
at kun produkter fra frugt- og grøntsagssektoren i den pågældende region får fordel af støtten og |
c) |
nærmere oplysninger om de pågældende producentorganisationer og den pågældende støtte og andelen af de finansielle bidrag, der ydes i henhold til artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013. |
2. Kommissionen godkender eller afviser anmodningen ved hjælp af en afgørelse inden for en frist på tre måneder. Denne frist løber fra dagen efter den dag, hvor Kommissionen har modtaget en fuldstændig anmodning fra medlemsstaten. Hvis Kommissionen ikke anmoder om yderligere oplysninger inden for perioden på tre måneder, anses anmodningen for at være fuldstændig.
Artikel 19
Ansøgning om og udbetaling af national finansiel støtte
1. Artikel 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om og udbetaling af national støtte.
2. Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for udbetalingen af den nationale finansielle støtte, herunder mulighed for udbetaling af forskud og dele af støtten.
Artikel 20
EU-refusion af national finansiel støtte
1. Inden den 1. januar i det andet år efter året for programmets gennemførelse kan medlemsstaterne anmode om EU-refusion af den godkendte nationale finansielle støtte, der reelt er udbetalt til producentorganisationerne.
Anmodningen skal ledsages af dokumentation for, at betingelserne i artikel 35, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 er overholdt i tre af de fire foregående år.
I forbindelse med beregningen af organisationsgraden for producenter i frugt- og grøntsagssektoren skal værdien af frugt- og grøntsagsproduktionen fra producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e forordning (EF) nr. 1234/2007, også tages i betragtning.
Anmodningen om EU-refusion af den nationale finansielle støtte skal også indeholde:
a) |
nærmere oplysninger om den pågældende producentorganisation |
b) |
det udbetalte støttebeløb, som for hver producentorganisation er begrænset til det beløb, der oprindeligt er godkendt og |
c) |
en beskrivelse af driftsfonden med angivelse af den samlede finansielle støtte fra EU, den nationale finansielle støtte og bidragene fra producentorganisationerne og medlemmerne. |
2. Kommissionen godkender eller afviser anmodningen.
Anmodningen afvises, hvis den anmodende medlemsstat ikke har overholdt reglerne for tilladelse til at yde national finansiel støtte eller refusion heraf, eller de regler, der er fastsat for producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer i forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke er overholdt.
3. Hvis der er godkendt EU-refusion af støtten, anmeldes de refusionsberettigede udgifter til Kommissionen efter proceduren i artikel 11 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (9).
4. EU kan højst refundere 60 % af den nationale finansielle støtte, der ydes til producentorganisationen. Det beløb, der kan refunderes, må højst udgøre 48 % af den finansielle støtte fra EU, der er anført i artikel 32, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
KAPITEL IV
OPLYSNINGER, RAPPORTER OG KONTROL
AFDELING 1
Oplysninger og rapporter
Artikel 21
Oplysninger og årlige rapporter fra producentsammenslutninger, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og årlige rapporter fra medlemsstaterne
1. Efter anmodning fra medlemsstatens myndigheder skal producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e forordning (EF) nr. 1234/2007, anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer udlevere relevante oplysninger, der kræves til at udarbejde den årlige rapport, der er anført i artikel 54, litra b), i delegeret forordning (EU) 2017/891. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indsamle oplysninger om antallet af medlemmer og den afsatte produktionsmængde og -værdi for producentorganisationer, som ikke har forelagt driftsprogrammer. De producentorganisationer og producentsammenslutninger, der er anført i artikel 27 forordning (EU) nr. 1305/2013, skal give oplysninger om antallet af medlemmer og den afsatte produktionsmængde og -værdi.
2. Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer skal forelægge årlige rapporter om gennemførelsen af deres driftsprogrammer sammen med deres ansøgninger om støtte.
De årlige rapporter skal indeholde oplysninger om følgende:
a) |
det driftsprogram, der er gennemført det foregående år |
b) |
større ændringer af driftsprogrammet og |
c) |
forskelle mellem den anslåede støtte og den støtte, der er ansøgt om. |
3. Den årlige rapport fra producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer skal angive:
a) |
fremskridtene under driftsprogrammet, på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i bilag II, og eventuelt de supplerende indikatorer, der er fastlagt i den nationale strategi, som følger:
|
b) |
en oversigt over de største problemer, der er forbundet med at forvalte programmet, og de foranstaltninger, der måtte være truffet for at sikre kvalitet og effektivitet under programmets gennemførelse. |
Hvis det er relevant, skal det i den årlige rapport specificeres, hvilke beskyttelsesforanstaltninger, der er iværksat i henhold til den nationale strategi og i medfør af artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013 for at beskytte miljøet mod eventuelt øget pres på grund af investeringer, hvortil der er ydet støtte under driftsprogrammet.
4. Det skal af den årlige rapport fra producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer for det næstsidste år af et driftsprogram fremgå, i hvilket omfang programmålene er blevet opfyldt. I denne rapport skal det også oplyses, hvilke faktorer der har bidraget til en vellykket eller mislykket gennemførelse af programmet, og hvordan disse faktorer er taget i betragtning i det igangværende program eller vil blive taget i betragtning i det efterfølgende driftsprogram.
Medlemsstaten skal give nærmere oplysninger om de i stk. 1 omhandlede tilfælde i sin årlige rapport, jf. artikel 54, litra b), i delegeret forordning (EU) 2017/891.
AFDELING 2
Kontrol
Artikel 22
Entydigt identifikationssystem
Medlemsstaterne sikrer, at der anvendes ét enkelt identifikationssystem for producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår deres støtteansøgninger. Dette identifikationssystem skal være foreneligt med det system til identifikation af støttemodtagere, der er omhandlet i artikel 73 i forordning (EU) nr. 1306/2013.
Artikel 23
Ansøgningsprocedurer
Medmindre andet gælder i medfør af artikel 9, 24 og 25, fastsætter medlemsstaterne procedurer for indsendelse af støtteansøgninger, anmodninger om anerkendelse, anmodninger om godkendelse af driftsprogrammer og betalingsanmodninger.
Artikel 24
Anerkendelse
1. Før medlemsstaterne anerkender en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer i henhold til artikel 154, stk. 4, litra a), eller artikel 156, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal de foretage administrativ kontrol og en kontrol på stedet hos producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer for at verificere, om kriterierne for anerkendelse er overholdt.
2. Medlemsstaterne foretager administrativ kontrol og kontrol på stedet for så vidt angår de kriterier for anerkendelse, som gælder for alle anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, mindst en gang hvert femte år, også selv om producentorganisationerne eller sammenslutningerne af producentorganisationer ikke gennemfører et driftsprogram.
Artikel 25
Godkendelse af driftsprogrammer og ændringer deraf
1. Før medlemsstatens godkender et driftsprogram i henhold til artikel 33 i delegeret forordning (EU) 2017/891, verificerer de på enhver relevant måde, herunder ved kontrol på stedet, det driftsprogram, der er forelagt til godkendelse, og eventuelle anmodninger om ændring. Kontrollen omfatter bl.a. kontrol af:
a) |
at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), b) og e), og som skal indgå i udkastet til driftsprogram, er rigtige |
b) |
at programmet stemmer overens med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1308/2013 samt med den nationale strategi og de nationale regler |
c) |
at aktionerne er støtteberettigede, og at de foreslåede udgifter er støtteberettigede og |
d) |
at programmet er sammenhængende og har den fornødne tekniske kvalitet, at overslagene og støtteplanen er velbegrundede, og at den planlagte gennemførelse er tilfredsstillende. |
2. Den i stk. 1 omhandlede kontrol foretages for at sikre, at:
a) |
målene er målbare og kan overvåges og opnås ved hjælp af de foreslåede foranstaltninger; og |
b) |
de operationer, for hvilke der er ansøgt om støtte, er i overensstemmelse med medlemsstaternes og EU's gældende lovgivning, navnlig vedrørende statsstøtte, udvikling af landdistrikter og salgsfremmeprogrammer, og de bindende normer, som er fastsat i den nationale lovgivning eller den nationale strategi. |
Artikel 26
Administrativ kontrol
1. I procedurerne vedrørende administrativ kontrol skal det sikres, at de gennemførte foranstaltninger, kontrolresultaterne og de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af uoverensstemmelser, registreres.
2. Før støtten tildeles, foretager medlemsstaterne administrativ kontrol af alle støtteansøgninger.
3. Den administrative kontrol af støtteansøgninger skal, hvis det er relevant, omfatte kontrol af:
a) |
den årlige rapport om gennemførelsen af driftsprogrammet, der fremsendes sammen med støtteansøgningen |
b) |
værdien af den afsatte produktion, bidragene til driftsfonden og de afholdte udgifter |
c) |
en nøjagtig korrelation af anmeldte udgifter med de produkter og tjenesteydelser, der leveres |
d) |
at de iværksatte aktioner svarer til dem, der er anført i det godkendte driftsprogram og |
e) |
at de finansielle begrænsninger og lofter m.v. er overholdt. |
4. Udgifter, der er afholdt under driftsprogrammet, skal underbygges med dokumentation for betaling. De anvendte fakturaer skal udstedes i navnet på producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers eller datterselskabets navn, hvis disse opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, i delegeret forordning (EU) 2017/891, eller, hvis medlemsstaten godkender det, i en eller flere af de tilsluttede producenters navn. Dog skal fakturaer for personaleudgifter, jf. punkt 2 i bilag III til delegeret forordning (EU) 2017/891, udstedes i producentorganisationens, sammenslutningen af producentorganisationers eller datterselskabets navn, hvis disse opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, i nævnte forordning, eller, hvis medlemsstaten godkender det, i et kooperativs navn, hvis dette er medlem af producentorganisationen.
Artikel 27
Kontrol på stedet af årlige støtteansøgninger
1. Medlemsstaterne foretager kontrol på stedet hos producentorganisationerne, sammenslutningerne af producentorganisationer og deres datterselskaber, hvis det er relevant, for at sikre, at betingelserne er opfyldt for så vidt angår anerkendelse, ydelse af støtte eller saldoen herfor for det pågældende år, jf. artikel 9, stk. 1, som supplement til den administrative kontrol.
2. Kontrollen på stedet skal omfatte en stikprøve, der mindst repræsenterer 30 % af det samlede støtte, der er ansøgt om for hvert år. Der skal aflægges kontrolbesøg hos hver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der gennemfører et driftsprogram, mindst en gang hvert tredje år.
3. Medlemsstaterne fastlægger, hvilke producentorganisationer der skal kontrolleres, på grundlag af en risikoanalyse, hvori der tages hensyn til følgende kriterier:
a) |
støttebeløbet |
b) |
resultaterne af kontrollen de foregående år |
c) |
et vilkårligt parameter og |
d) |
andre parametre, som skal fastlægges af medlemsstaterne. |
4. Kontrollen på stedet kan varsles på forhånd, når blot formålet med kontrollen ikke bringes i fare.
5. Kontrollen på stedet omfatter alle de forpligtelser, der påhviler producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer samt deres medlemmer eller datterselskaber, hvis det er relevant, som det er muligt at kontrollere på tidspunktet for kontrolbesøget, og som ikke kunne være blevet kontrolleret under den administrative kontrol. Kontrol på stedet omfatter især kontrol af:
a) |
at anerkendelseskriterierne er overholdt for det pågældende år |
b) |
gennemførelsen af aktionerne og af deres overensstemmelse med det godkendte driftsprogram |
c) |
i forbindelse med et relevant antal aktioner: om udgifterne er i overensstemmelse med EU-retten, og om de frister, der er fastsat deri, er overholdt |
d) |
anvendelsen af driftsfonden i det pågældende år, herunder hvilke udgifter der er anmeldt i anmodninger om forskud eller delvis betaling, og den afsatte produktions værdi, bidragene til driftsfonden og de afholdte udgifter dokumenteret ved hjælp af regnskabsbilag eller tilsvarende dokumenter |
e) |
medlemmernes fuldstændige levering af produkterne, leveringen af tjenesteydelser og rigtigheden af de anmeldte udgifter og |
f) |
kontrol i andet led, jf. artikel 30, af udgifter til tilbagekøb fra markedet, grøn høst og undladt høst. |
6. Den afsatte produktions værdi kontrolleres på grundlag af det regnskabssystem, der er revideret og påtegnet i henhold til national ret.
Medlemsstaterne kan derfor beslutte, at anmeldelsen af den afsatte produktions værdi skal godkendes på samme måde som regnskabsoplysningerne.
Kontrollen af anmeldelsen af den afsatte produktions værdi kan udføres, inden den relevante støtteansøgning fremsendes, men skal senest gennemføres, før støtten udbetales.
7. Kontrollen skal omfatte et kontrolbesøg på det sted, hvor den pågældende aktion gennemføres, eller, hvis aktionen er immateriel, et kontrolbesøg hos initiativtageren, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder. I forbindelse med aktioner på individuelle bedrifter, der tilhører medlemmer af producentorganisationer, som er omfattet af den stikprøve, der er nævnt i stk. 2, er det særlig vigtigt, at der aflægges mindst ét kontrolbesøg for at undersøge, om de er gennemført.
Medlemsstaterne kan dog beslutte at undlade at aflægge besøg, når det drejer sig om mindre aktioner, eller hvis der efter deres opfattelse er ringe risiko for, at betingelserne for at modtage støtte ikke er opfyldt, eller at aktionen ikke er gennemført. Den pågældende beslutning og begrundelsen herfor skal registreres. De risikoanalysekriterier, der er fastsat i stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på dette stykke.
8. Kun kontrol, der opfylder alle kravene i denne artikel, kan betragtes som en del af den kontrol, som skal foretages i henhold til stk. 2.
9. Resultaterne af kontrollen på stedet vurderes for at fastslå, om eventuelle problemer er af systemisk art og indebærer en risiko for tilsvarende aktioner, andre støttemodtagere eller andre organer. Ved vurderingen fastslås det også, hvad problemerne skyldes, om der er behov for yderligere undersøgelser, og hvilke korrigerende eller forebyggende foranstaltninger der anbefales.
Afslører kontrollen betydelige uregelmæssigheder i en region eller en del af en region eller en specifik producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, foretager medlemsstaten det pågældende år supplerende kontrol i den pågældende region eller organisation eller sammenslutning og forhøjer andelen af de pågældende ansøgninger, som skal kontrolleres det følgende år.
Artikel 28
Rapporter om kontrol på stedet
1. For hver kontrol på stedet udarbejdes der en detaljeret rapport med angivelse af mindst følgende oplysninger:
a) |
den kontrollerede støtteordning og ansøgning |
b) |
navn og stilling på de tilstedeværende personer |
c) |
de kontrollerede aktioner, foranstaltninger og dokumenter, herunder revisionssporet og kontrolleret dokumentationen herfor og |
d) |
kontrolresultaterne. |
2. En repræsentant for producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer skal have mulighed for at underskrive rapporten, så han eller hun derved kan bekræfte sin tilstedeværelse ved kontrollen og registrere sine bemærkninger. Hvis der konstateres uregelmæssigheder, udleveres der en kopi af rapporten til støttemodtageren.
Artikel 29
Kontrol i første led af tilbagekøb
1. Medlemsstaterne foretager kontrol i første led af hver enkelt producentorganisations tilbagekøb bestående i dokument- og identitetskontrol ledsaget af fysisk kontrol af de tilbagekøbte produkters vægt og kontrol af, om artikel 15 er overholdt, i henhold til reglerne i afsnit II, kapitel II, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011. Kontrollen foretages efter modtagelsen af den meddelelse, der er nævnt i artikel 44, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2017/891, inden for de frister, som er fastsat i henhold til stk. 2 i nævnte artikel.
2. Kontrollen i første led skal omfatte 100 % af den mængde produkter, der er tilbagekøbt fra markedet. De tilbagekøbte produkter, dog ikke produkter til gratis uddeling, denatureres eller afhændes efter kontrollen til forarbejdningsindustrien under myndighedernes tilsyn efter de forskrifter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til artikel 46 i delegeret forordning (EU) 2017/891.
3. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne, hvis produkterne skal uddeles gratis, nøjes med at kontrollere en mindre procentdel end anført i nævnte stykke, men ikke under 10 % af de pågældende mængder i løbet af en producentorganisations produktionsår. Kontrollen kan finde sted hos producentorganisationen eller modtagerne af de pågældende produkter. Hvis der ved kontrollen konstateres uregelmæssigheder, foretager medlemsstaterne yderligere kontrol.
Artikel 30
Kontrol i andet led af tilbagekøb
1. Medlemsstaterne foretager kontrol i andet led af tilbagekøb hos producentorganisationerne og modtagerne af de tilbagekøbte produkter på grundlag af en risikoanalyse. I risikoanalysen skal der bl.a. tages hensyn til resultaterne af tidligere kontrol i første og andet led og til, om producentorganisationen anvender en form for kvalitetssikringsordning. På grundlag af denne risikoanalyse fastlægges hyppigheden af kontrollen i andet led for hver producentorganisation.
2. Den i stk. 1 omhandlede kontrol i andet led vedrører:
a) |
gennemgang af det særlige lagerregnskab og det finansregnskab, som alle producentorganisationer, der foretager tilbagekøb i løbet af det pågældende produktionsår, skal føre |
b) |
de afsatte mængder som oplyst i støtteansøgningerne, navnlig kontrol af lagerregnskab og finansregnskab og fakturaer og kontrol af, om der er overensstemmelse mellem disse oplysninger og de pågældende producentorganisationers regnskabstal og/eller skatte- og afgiftsmæssige oplysninger |
c) |
regnskaberne, herunder især kontrol af, om de nettoindtægter, producentorganisationerne har angivet i betalingsanmodningerne, er rigtige, og om eventuelle tilbagekøbsomkostninger står i forhold hertil og |
d) |
de tilbagekøbte produkters anvendelse som angivet i betalingsanmodningen og deres denaturering. |
3. Hver kontrol skal bl.a. omfatte en stikprøve, der mindst repræsenterer 5 % af de mængder, producentorganisationen har tilbagekøbt i løbet af produktionsåret.
4. I det lagerregnskab og det finansregnskab, der er anført i stk. 2, litra a), skal der for hvert produkt, der er genstand for tilbagekøb, skelnes mellem følgende mængdebevægelser udtrykt i ton:
a) |
den produktion, som producentorganisationens medlemmer har leveret, og som medlemmer af andre producentorganisationer har leveret i henhold til artikel 12, stk. 1, litra b), og c), i delegeret forordning (EU) 2017/891 |
b) |
producentorganisationens salg, med angivelse af produkter bestemt til markedet for friske produkter og produkter til forarbejdning og |
c) |
tilbagekøbte produkter. |
5. Kontrollen af de tilbagekøbte produkters anvendelse skal omfatte:
a) |
stikprøvekontrol af det lagerregnskab, som modtagerne skal føre, og af de berørte velgørende organisationers og institutioners finansregnskab, i de tilfælde, som er omfattet af artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) 2017/891 og |
b) |
kontrol af, at de gældende miljøkrav er overholdt. |
6. Hvis der ved kontrollen i andet led konstateres uregelmæssigheder, udvider medlemsstaterne kontrollen i andet led for det pågældende år og indfører hyppigere kontrol i andet led i det følgende produktionsår hos de berørte producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer.
Artikel 31
Grøn høst og undladt høst
1. Forud for grøn høst sikrer medlemsstaterne sig ved kontrol på stedet, at de omhandlede produkter ikke er beskadigede, og at det pågældende areal er velplejet. Efter den grønne høst kontrollerer medlemsstaten, at hele det pågældende areal er blevet høstet, og at det høstede produkt er blevet denatureret.
2. Forud for undladt høst undersøger medlemsstaterne ved kontrol på stedet, om det pågældende areal er velplejet, at en del af arealet ikke allerede er blevet høstet, og om produktet er veludviklet og generelt er af sund, sædvanlig handelskvalitet.
Medlemsstaterne sørger for, at produktionen denatureres. Er dette ikke muligt, sikrer de sig ved et besøg på stedet eller kontrolbesøg i høstsæsonen, at der ikke høstes.
3. Hvis artikel 48, stk. 3, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) 2017/891 finder anvendelse:
a) |
finder kravet i denne artikel, stk. 2, første afsnit, om at en del af arealet ikke er blevet høstet, ikke anvendelse og |
b) |
skal medlemsstaterne sikre, at de frugt- og grøntsagsplanter, for hvilke der er iværksat foranstaltninger vedrørende undladt høst og grøn høst, ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme produktionsår. |
4. Artikel 30, stk. 1, 2, 3 og 6, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 32
Tværnationale producentorganisationer
1. Den medlemsstat, hvor en tværnational producentorganisation har sit hovedsæde, har det overordnede ansvar for at organisere kontrollen med den pågældende organisation hvad angår driftsprogrammet og driftsfonden og for at anvende administrative sanktioner, hvis en sådan kontrol viser, at forpligtelserne ikke er overholdt.
2. De andre medlemsstater, som er forpligtet til at indgå i det administrative samarbejde, der er nævnt i artikel 14, stk. 3, litra c), i delegeret forordning (EU) 2017/891, gennemfører den administrative kontrol og den kontrol på stedet, der kræves af den medlemsstat, som er nævnt i nærværende artikels stk. 1, og underretter den om resultaterne. De overholder de tidsfrister, som den medlemsstat, der er nævnt i stk. 1, fastsætter.
3. De regler, der gælder i den medlemsstat, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse på producentorganisationen, driftsprogrammet og driftsfonden. For så vidt angår miljø- og plantesundsområdet og kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, er det dog reglerne i den medlemsstat, hvor de pågældende aktioner finder sted, der finder anvendelse.
Artikel 33
Tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer
1. Den medlemsstat, hvor en producentorganisation, som er medlem af en tværnational sammenslutning, har sit hovedsæde, har det overordnede ansvar for at organisere kontrollen af aktioner under det driftsprogram, der gennemføres på dens område, og af driftsfonden og for at anvende administrative sanktioner, hvis en sådan kontrol viser, at forpligtelserne ikke er overholdt.
2. Den medlemsstat, der er omhandlet i stk. 1, samarbejder med den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, og meddeler straks resultaterne af den kontrol, der er foretaget, og de eventuelle administrative sanktioner, der er anvendt.
3. Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, har det overordnede ansvar for at organisere kontrollen af aktioner under det driftsprogram, der gennemføres af den tværnationale sammenslutning, og af den tværnationale sammenslutnings driftsfond og for at anvende administrative sanktioner, hvis en sådan kontrol viser, at forpligtelserne ikke er overholdt. Den sikrer desuden koordinationen af kontroller og betalinger i forbindelse med aktioner under de driftsprogrammer, der gennemføres på de andre medlemsstaters område.
4. Aktionerne under driftsprogrammerne skal være i overensstemmelse med de nationale regler i den medlemsstat, hvor de rent faktisk gennemføres.
Artikel 34
Kontrol
Medmindre andet gælder ifølge særlige bestemmelser i denne forordning eller andre EU-retsakter, iværksætter medlemsstaterne de kontroller og foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordning (EU) nr. 1308/2013, delegeret forordning (EU) 2017/891 og nærværende forordning anvendes korrekt. De pågældende kontroller og foranstaltninger skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.
Medlemsstaterne skal især sikre, at:
a) |
alle de støttekriterier, der er fastsat i EU's eller medlemsstaternes lovgivning eller den nationale strategi eller de nationale regler, kan kontrolleres |
b) |
medlemsstaternes myndigheder råder over et tilstrækkeligt stort, kvalificeret og erfarent personale til at kunne udføre kontrollen effektivt, og |
c) |
kontrollen tilrettelægges således, at der undgås uregelmæssig dobbeltfinansiering af foranstaltningerne i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 for frugt og grøntsager og andre EU-ordninger eller nationale ordninger. |
Artikel 35
Åbenlyse fejl
I tilfælde af åbenlyse fejl, som erkendes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er omhandlet i artikel 59, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1306/2013, kan alle meddelelser, krav eller anmodninger, der rettes til en medlemsstat i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, delegeret forordning (EU) 2017/891 eller nærværende forordning, og enhver støtteansøgning korrigeres og tilpasses når som helst efter indgivelsen.
KAPITEL V
UDVIDET ANVENDELSE AF REGLER
Artikel 36
Finansielle bidrag
Hvis en medlemsstat i medfør af artikel 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013 beslutter, at erhvervsdrivende, der ikke er tilsluttet producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer, men for hvem regler gøres bindende, skal betale et finansielt bidrag, giver medlemsstaten Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i denne artikel er opfyldt. Disse oplysninger omfatter beregningsgrundlaget for bidraget, enhedsbeløbet, de omfattede aktiviteter og de dermed forbundne omkostninger.
Artikel 37
Udvidet anvendelse for mere end ét år
1. Hvis det besluttes, at en udvidet anvendelse af regler skal gælde i mere end ét år, kontrollerer medlemsstaterne for hvert år, om betingelserne om repræsentativitet efter artikel 164, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 vedvarende er opfyldt i hele den periode, hvor den udvidede anvendelse gælder.
2. Hvis medlemsstaterne konstaterer, at betingelserne ikke længere er opfyldt, ophæver de straks den udvidede anvendelse med virkning fra begyndelsen af det efterfølgende år.
3. Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen om enhver ophævelse. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på en passende måde.
KAPITEL VI
INDGANGSPRISORDNING OG IMPORTTOLD
Artikel 38
Faste importværdier
1. For hvert af produkterne og for de anvendelsesperioder, der er anført i del A i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/891, fastsætter Kommissionen hver arbejdsdag for hver oprindelse en fast importværdi, der er lig med det vejede gennemsnit af de repræsentative noteringer, der er anført i artikel 74 i nævnte forordning, nedsat med et fast beløb på 5 EUR/100 kg og med værditolden.
2. Er der for de produkter og de anvendelsesperioder, der er anført i del A i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/891, fastsat en fast importværdi i overensstemmelse med artikel 74 og 75 i nævnte forordning og denne artikel, anvendes den enhedspris, der er omhandlet i artikel 142 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (10), ikke. I stedet anvendes den faste importværdi, som er anført i stk. 1.
3. Er der ikke fastsat nogen fast importværdi for et produkt af en given oprindelse, anvendes det vejede gennemsnit af de gældende faste importværdier for dette produkt.
4. I de anvendelsesperioder, der er anført i del A i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/891, gælder de faste importværdier, så længe de ikke ændres. De ophører dog med at gælde, hvis der ikke er indberettet repræsentative gennemsnitsnoteringer til Kommissionen i to på hinanden følgende uger.
Hvis der i henhold til første afsnit ikke gælder en fast importværdi for et produkt, er den faste importværdi for produktet lig med det seneste gennemsnit af de faste importværdier.
5. Uanset stk. 1 anvendes der ikke en fast importværdi fra den første dag i de anvendelsesperioder, der er anført i del A i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/891, hvis det ikke har været muligt at beregne en fast importværdi.
6. Vekselkursen for den faste importværdi er den seneste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggør inden den sidste dag i den periode, som noteringerne indgives for.
7. De faste importværdier udtrykt i euro offentliggøres af Kommissionen via TARIC (11).
KAPITEL VII
TILLÆGSIMPORTTOLD
Artikel 39
Opkrævning af tillægsimporttold
1. Den tillægsimporttold, der er omhandlet i artikel 182, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan pålægges de produkter, der er anført i bilag VII til nærværende forordning, i de deri angivne perioder. Denne tillægsimporttold pålægges, hvis den mængde produkter, der overgår til fri omsætning i en af de anvendelsesperioder, der er anført i nævnte bilag, overstiger udløsningsniveauet for det pågældende produkt.
2. For hvert af de produkter, der er anført i bilag VII, sender medlemsstaterne i de i nævnte bilag angivne perioder Kommissionen nærmere oplysninger om de mængder, der er bragt i fri omsætning, efter den metode, der i artikel 55 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 er fastsat for tilsyn med præferenceimport.
3. Tillægsimporttolden opkræves for de mængder, der overgår til fri omsætning efter den dato, hvor tolden skal anvendes, hvis:
a) |
deres toldværdi, der er fastlagt i henhold til artikel 74 i delegeret forordning (EU) 2017/891, medfører anvendelse af de højeste specifikke toldsatser, der gælder for import fra den pågældende oprindelse og |
b) |
importen finder sted i anvendelsesperioden for tillægsimporttolden. |
Artikel 40
Tillægsimporttoldens størrelse
Den tillægsimporttold, der pålægges i henhold til artikel 39, er lig med en tredjedel af den told, der er fastsat i den fælles toldtarif for det pågældende produkt.
For produkter, der er omfattet af importtoldpræferencer med hensyn til værditold, er tillægsimporttolden dog lig med en tredjedel af den specifikke told for det pågældende produkt, for så vidt artikel 39, stk. 2, finder anvendelse.
Artikel 41
Fritagelser for tillægsimporttold
1. Følgende varer er fritaget for tillægsimporttold:
a) |
varer, der importeres inden for rammerne af et toldkontingent |
b) |
varer, som har forladt oprindelseslandet inden beslutningen om at pålægge tillægsimporttolden, og som transporteres i henhold til et transportdokument, der er gyldigt fra pålæsningsstedet i oprindelseslandet til aflæsningsstedet i EU, som er udfærdiget inden indførelsen af tillægsimporttolden. |
2. De berørte parter skal over for toldmyndighederne dokumentere, at kravene i stk. 1, litra b), er opfyldt.
Toldmyndighederne kan anse varerne for at have forladt oprindelseslandet inden datoen for indførelsen af tillægsimporttolden, hvis et af følgende dokumenter fremlægges:
a) |
i forbindelse med søtransport et konnossement, hvoraf det fremgår, at lastningen fandt sted inden nævnte dato |
b) |
i forbindelse med jernbanetransport et fragtbrev, der er antaget af jernbanemyndighederne i oprindelseslandet inden nævnte dato |
c) |
i forbindelse med vejtransport en fragtaftale ad landevej (CMR) eller et andet forsendelsesdokument, der er udstedt i oprindelseslandet inden nævnte dato, hvis betingelserne i de bilaterale eller multilaterale ordninger, der er aftalt i forbindelse med EU-forsendelse eller fælles forsendelse, overholdes |
d) |
i forbindelse med lufttransport et luftfragtbrev, hvoraf det fremgår, at flyselskabet har overtaget varerne inden nævnte dato. |
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 42
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 af 13. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (se side 4 i denne EUT).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).
(8) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).
(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 59).
(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).
(11) http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_duties/tariff_aspects/customs_tariff/index_en.htm
BILAG I
National strategi for bæredygtige driftsprogrammer og dens struktur og indhold, jf. artikel 2
1. Den nationale strategis varighed
Angives af medlemsstaten.
2. Analyse af situationen med hensyn til styrker og svagheder og udviklingspotentiale, den strategi, der vælges på denne baggrund, samt begrundelse for de valgte prioriteringer, jf. artikel 36, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
2.1. Analyse af situationen
Beskrivelse af den aktuelle situation i frugt- og grøntsagssektoren ved hjælp af kvantificerede data, idet styrker og svagheder, forskelle, behov og mangler samt udviklingspotentiale belyses på baggrund af de relevante fælles udgangsindikatorer, der er fastlagt i punkt 5 i bilag II, og, hvis det er relevant, andre supplerende indikatorer. Beskrivelsen skal mindst omfatte følgende:
— |
frugt- og grøntsagssektorens resultater: sektorens styrker og svagheder, konkurrenceevne, og producentorganisationernes udviklingspotentiale |
— |
frugt- og grøntsagsproduktionens betydning for miljøet (påvirkninger, belastninger og fordele), herunder de vigtigste tendenser. |
2.2. Valg af strategi på baggrund af styrker og svagheder
Beskrivelse af de centrale områder, hvor indgreb forventes at skabe den maksimale værditilvækst:
— |
relevansen af målsætningerne for driftsprogrammerne og de forventede resultater, og i hvilket omfang det er realistisk at forvente, at de nås |
— |
om der er sammenhæng i strategien, eksisterer gensidigt forstærkende vekselvirkninger og eventuelt er konflikter eller indbyrdes modstridende elementer mellem de forskellige udvalgte aktioners operationelle mål |
— |
om der er komplementaritet og sammenhæng mellem de udvalgte aktioner med andre nationale eller regionale aktioner og med aktiviteter, hvortil der ydes EU-støtte, navnlig programmer til udvikling af landdistrikterne og fremstødsprogrammer |
— |
forventede resultater og virkninger sammenholdt med udgangssituationen og disses bidrag til at nå EU's mål. |
2.3. Virkningerne af den tidligere nationale strategi (hvis det er relevant)
Beskrivelse af resultater og virkninger af de driftsprogrammer, der senest er gennemført.
3. Driftsprogrammers mål og resultatindikatorer, jf. artikel 36, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013
Beskrivelse af de aktionstyper, der er udvalgt som støtteberettigede (ikke udtømmende liste), hvilke mål der skal nås, de kontrollerbare mål og de indikatorer, der gør det muligt at vurdere effektivitet og fremskridt med hensyn til at nå målene.
3.1. Krav til alle eller flere aktionstyper
Medlemsstaterne skal sikre, at alle aktioner, der er omfattet af den nationale strategi og de nationale regler, kan verificeres og kontrolleres. Hvis vurderingen under gennemførelsen af driftsprogrammerne viser, at kravet om, at aktionerne kan verificeres og kontrolleres, ikke er opfyldt, skal de pågældende aktioner tilpasses i overensstemmelse hermed eller fjernes.
Hvis der ydes støtte på grundlag af faste standardsatser eller satser for enhedsomkostninger, sørger medlemsstaterne for, at de relevante beregninger er passende og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og verificerbar beregning. Miljøforanstaltninger skal opfylde de krav, der er fastsat i artikel 33, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
Medlemsstaterne vedtager beskyttelsesforanstaltninger samt bestemmelser og kontroller til at sikre, at aktioner, der er udvalgt som støtteberettigede, ikke også tildeles støtte i henhold til andre af den fælles landbrugspolitiks instrumenter, især gennem programmer til udvikling af landdistrikterne og fremstødsprogrammer eller andre nationale eller regionale ordninger.
Foranstaltninger, der er indført i medfør af artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013 for at beskytte miljøet mod en eventuelt øget belastning, som skyldes investeringer, hvortil der er ydet støtte i henhold til driftsprogrammer, og støttekriterier, der er vedtaget i medfør af samme forordnings artikel 36, stk. 1, for at sikre, at investeringer på individuelle bedrifter, hvortil der er ydet støtte i henhold til driftsprogrammer, overholder målene i artikel 191 i TEUF og i Unionens syvende miljøhandlingsprogram.
3.2. Der skal gives specifikke oplysninger om aktionstyper, der tager sigte på at nå de mål, der er fastsat eller omhandlet i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 (udfyldes kun for de valgte aktionstyper).
3.2.1. Erhvervelse af anlægsaktiver
— |
støtteberettigede investeringstyper, |
— |
andre former for støtteberettiget erhvervelse, f.eks. leje eller leasing |
— |
oplysninger om betingelser for støtteberettigelse. |
3.2.2. Andre aktioner
— |
beskrivelse af støtteberettigede aktionstyper |
— |
oplysninger om betingelser for støtteberettigelse. |
4. Udpegning af kompetente myndigheder og ansvarlige organer
Medlemsstatens udpegning af den nationale myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen, overvågningen og evalueringen af den nationale strategi
5. Beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemer
De resultatindikatorer, der er fastsat i den nationale strategi, skal omfatte de fælles resultatindikatorer, der er fastsat i artikel 4 og i bilag II. Hvis det anses for hensigtsmæssigt, skal der i den nationale strategi specificeres supplerende indikatorer, der afspejler nationale eller regionale behov, samt betingelser og målsætninger, der er specifikke for de nationale driftsprogrammer.
5.1. Vurdering af driftsprogrammer og producentorganisationernes indberetningsforpligtelser, jf. artikel 36, stk. 2, litra d) og e), i forordning (EU) nr. 1308/2013
Beskrivelse af overvågnings- og evalueringskrav og -procedurer i forbindelse med driftsprogrammer, herunder producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.
5.2. Overvågning og evaluering af den nationale strategi
Beskrivelse af overvågnings- og evalueringskrav og -procedurer i forbindelse med den nationale strategi.
BILAG II
Liste over fælles resultatindikatorer, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 21, stk. 3, litra a), i nærværende forordning og artikel 56, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2017/891
Systemet med fælles resultatindikatorer for aktioner, som iværksættes af produktorganisationer, sammenslutninger af produktorganisationer og deres medlemmer i henhold til et driftsprogram, omfatter ikke nødvendigvis alle faktorer, der kan gribe ind og påvirke et driftsprograms output, resultater og virkninger. I denne sammenhæng skal de data, som de fælles resultatindikatorer genererer, fortolkes i lyset af kvantitative og kvalitative oplysninger i forbindelse med andre centrale faktorer, som bidrager til, om programmet bliver vellykket gennemført eller mislykkes.
1. FÆLLES INDIKATORER FOR DEN FINANSIELLE GENNEMFØRELSE (INPUTINDIKATORER)(ÅRLIGE)
Foranstaltning |
Aktionstype |
Inputindikatorer (årlige) |
||||||||||||||||||||
Aktioner med sigte på produktionsplanlægning |
|
Udgifter (EUR) |
||||||||||||||||||||
Aktioner med sigte på at forbedre eller opretholde produktkvaliteten |
|
Udgifter (EUR) |
||||||||||||||||||||
Aktioner med sigte på at forbedre afsætningen |
|
Udgifter (EUR) |
||||||||||||||||||||
Forskning og forsøgsproduktion |
|
Udgifter (EUR) |
||||||||||||||||||||
Uddannelsesaktioner og aktioner til fremme af informationsudveksling om bedste praksis (undtagen vedrørende kriseforebyggelse og krisestyring) og aktioner, der sigter mod at fremme adgang til rådgivningstjenester og teknisk bistand |
Baseret på det vigtigste emneområde:
|
Udgifter (EUR) |
||||||||||||||||||||
Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger |
|
Udgifter (EUR) |
||||||||||||||||||||
Miljøforanstaltninger |
|
Udgifter (EUR) |
||||||||||||||||||||
Andre aktioner |
|
Udgifter (EUR) |
2. FÆLLES OUTPUTINDIKATORER (DRIFTSPROGRAMMETS SIDSTE TO ÅR)
Foranstaltning |
Aktionstype |
Outputindikatorer (årlige) |
|||||||||||||||
Aktioner med sigte på produktionsplanlægning |
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne Samlet investeringsvolumen (EUR) |
|||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
Aktioner med sigte på at forbedre eller opretholde produktkvaliteten |
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne Samlet investeringsvolumen (EUR) |
|||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
Aktioner med sigte på at forbedre afsætningen |
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne Samlet investeringsvolumen (EUR) |
|||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
|
Antal gennemførte aktioner (1) |
||||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
Forskning og forsøgsproduktion |
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne Antal projekter |
|||||||||||||||
Uddannelsesaktioner og aktioner til fremme af informationsudveksling om bedste praksis (undtagen vedrørende kriseforebyggelse og krisestyring) og aktioner, der sigter mod at fremme adgang til rådgivningstjenester og teknisk bistand |
Baseret på det vigtigste emneområde:
|
Antal uddannelsesdage modtaget af deltagerne |
|||||||||||||||
Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger |
|
Samlet investeringsvolumen (EUR) |
|||||||||||||||
|
Antal gennemførte aktioner |
||||||||||||||||
|
Antal gennemførte aktioner (1) |
||||||||||||||||
|
Antal gennemførte aktioner (4) |
||||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
|
Antal gennemførte aktioner (2) |
||||||||||||||||
|
Antal gennemførte aktioner (3) |
||||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
Miljøforanstaltninger |
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne Samlet investeringsvolumen (EUR) |
|||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne. Antal berørte hektar |
||||||||||||||||
Andre aktioner |
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne Samlet investeringsvolumen (EUR) |
|||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
||||||||||||||||
|
Antal bedrifter, der deltager i aktionerne |
3. FÆLLES RESULTATINDIKATORER (DRIFTSPROGRAMMETS SIDSTE TO ÅR)
Foranstaltning |
Resultatindikatorer (måling) |
||
Aktioner med sigte på produktionsplanlægning |
Ændring i den samlede afsatte produktionsmængde (ton) Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg) |
||
Aktioner med sigte på at forbedre eller opretholde produktkvaliteten |
Ændring i afsat produktionsmængde, som opfylder kravene i en bestemt »kvalitetsordning« (ton) (7) Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg) |
||
Aktioner med sigte på at forbedre afsætningen |
Ændring i den samlede afsatte produktionsmængde (ton) Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg) |
||
Uddannelsesaktioner og udveksling om bedste praksis (undtagen vedrørende kriseforebyggelse og krisestyring) og aktioner, der sigter mod at fremme adgang til rådgivningstjenester og teknisk bistand |
Antal personer, som har afsluttet et fuldt uddannelsesprogram Antal bedrifter, der benytter sig af rådgivningstjenester |
||
Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger |
|
||
|
Samlet mængde omfattet af forvaltning af mængder (ton) |
||
|
Antal personer, som har afsluttet et fuldt uddannelsesprogram |
||
|
Skønnet ændring i afsat produktionsmængde for produkter, der har været genstand for fremstøds/kommunikationsaktiviteter (ton) |
||
|
Samlet værdi af den oprettede gensidige forsikringsfond (EUR) |
||
|
Samlet areal omfattet af genplantning af frugtplantager (ha) |
||
|
Samlet tilbagekøbt produktionsmængde (ton) |
||
|
Samlet areal, der har været genstand for grøn høst eller undladt høstet (ha) |
||
|
Samlet forsikringsværdi (EUR) |
||
Miljøforanstaltninger |
Skønnet ændring i årligt forbrug af kunstgødning/ha pr. type gødning (N og P2O3) (ton/ha) Skønnet ændring i årligt vandforbrug/ha (m3/ha) Skønnet ændring i årligt energiforbrug pr. energikilde- eller brændstoftype (l/m3/Kwh pr. ton afsat produktion) Skønnet ændring i den årlige mængde produceret affald (ton) |
||
Andre aktioner |
Ændring i den samlede afsatte produktionsmængde (ton) Ændring i den afsatte produktions enhedsværdi (EUR/kg) |
||
Bemærkninger: Referencen for ændringer er status ved programstart. |
4. FÆLLES EFFEKTINDIKATORER (DRIFTSPROGRAMMETS SIDSTE TO ÅR)
Foranstaltning |
Overordnede mål |
Effektindikatorer (måling) |
|
Aktioner med sigte på produktionsplanlægning |
Forbedring af konkurrenceevnen At gøre det mere tiltrækkende at være medlem af producentorganisationen |
Skønnet ændring i den afsatte produktions samlede værdi (EUR) Ændring i det samlede antal frugt og grøntsagsproducenter, der er aktive medlemmer (8) af den pågældende producentorganisation (PO)/sammenslutning af producentorganisationer (SPO) (antal) Ændring i det samlede areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha) |
|
Aktioner med sigte på at forbedre eller opretholde produktkvaliteten |
|||
Aktioner med sigte på at forbedre afsætningen |
|||
Forskning og forsøgsproduktion |
|||
Uddannelsesaktioner og udveksling om bedste praksis (undtagen vedrørende kriseforebyggelse og krisestyring) og/eller aktioner, der sigter mod at fremme adgang til rådgivningstjenester og teknisk bistand |
|||
Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger |
|||
Miljøforanstaltninger |
Bevaring og beskyttelse af miljøet: |
|
|
|
Skønnet ændring i samlet forbrug af kunstgødning pr. type gødning (N og P2O3) (ton) |
||
|
Skønnet ændring i det samlede vandforbrug (m3) |
||
|
Skønnet ændring i det samlede energiforbrug pr. energikilde- eller brændstoftype (liter/m3/Kwh) |
||
Andre aktioner |
Forbedring af konkurrenceevnen At gøre det mere tiltrækkende at være medlem af producentorganisationen |
Skønnet ændring i den afsatte produktions samlede værdi (EUR) Ændring i det samlede antal frugt og grøntsagsproducenter, der er aktive medlemmer (8) af den pågældende PO/SPO (antal) Ændring i det samlede areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha) |
|
Bemærkninger: Referencen for ændringer er status ved programstart. |
5. FÆLLES UDGANGSINDIKATORER
Bemærk: |
Udgangsindikatorer er nødvendige for at kunne analysere situationen ved starten af programmeringsperioden. Nogle udgangsindikatorer er kun relevante for de enkelte driftsprogrammer på producentorganisationsplan (f.eks. produktionsmængde, der er afsat til under 80 % af den gennemsnitspris, som PO'en/SPO'en har fået). Andre fælles udgangsindikatorer er også relevante for de nationale strategier på medlemsstatsplan (f.eks. den afsatte produktions samlede værdi). |
Generelt skal udgangsindikatorer beregnes som treårige gennemsnit. Hvis der ikke foreligger data, bør de i det mindste beregnes ud fra data for ét år.
Mål |
Udgangsindikatorer i forbindelse med målsætninger |
|
Overordnede mål |
Indikator |
Definition (og måling) |
Forbedring af konkurrenceevnen |
Den afsatte produktions samlede værdi |
PO'ens/SPO'ens samlede afsatte produktion (ton) |
At gøre det mere tiltrækkende at være medlem af producentorganisationen |
Antal frugt- og grøntsagsproducenter, som er aktive medlemmer af den pågældende PO/SPO |
Antal frugt- og grøntsagsproducenter, som er aktive medlemmer (9) af den pågældende PO/SPO |
Samlet areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO |
Samlet areal til frugt- og grøntsagsproduktion, som dyrkes af medlemmer af den pågældende PO/SPO (ha) |
|
Specifikke målsætninger |
|
|
Fremme af koncentrationen af udbuddet |
Den samlede afsatte produktionsmængde |
PO'ens/SPO'ens samlede afsatte produktion (ton) |
Fremme af afsætningen af medlemmernes produkter |
||
Sikring af, at produktionen tilpasses efterspørgslen, for så vidt angår kvalitet og kvantitet |
Den afsatte produktionsmængde, der opfylder kravene i en bestemt »kvalitetsordning« (10), inddelt efter de primære typer »kvalitetsordninger« (ton) |
|
Forøgelse af produkternes handelsværdi |
Den afsatte produktions gennemsnitlige enhedsværdi |
Den afsatte produktions samlede værdi/ den samlede afsatte produktionsmængde (EUR/kg) |
Fremme af viden og forbedring af menneskeligt potentiale |
Antal personer, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter |
Antal personer, som har fuldført et uddannelsesprogram/en uddannelsesaktivitet i de seneste tre år (antal) |
|
Antal bedrifter, der benytter sig af rådgivningstjenester |
Antal bedrifter, der er medlem af PO'en/SPO'en, og som benytter rådgivningstjenester (antal) |
Mål |
Udgangsindikatorer i forbindelse med målsætninger |
|
Indikator |
Definition (og måling) |
|
Specifikke målsætninger på miljøområdet |
||
Bidrag til beskyttelse af jorden |
Areal udsat for erosionsrisiko, med angivelse af erosionsbekæmpelsesforanstaltning |
Areal til frugt- og grøntsagsproduktion, hvor der er risiko for jorderosion (11), og hvor der er gennemført erosionsbekæmpelsesforanstaltninger (ha) |
Bidrag til opretholdelse og forbedring af vandkvaliteten |
Areal med forbrugsbegrænsning/bedre forvaltning af gødning |
Areal med produktion af frugt og grøntsager omfattet af forbrugsbegrænsning eller bedre forvaltning af gødning (ha) |
Bidrag til bæredygtig udnyttelse af vandressourcer |
Areal med vandbesparelsesforanstaltninger |
Areal med produktion af frugt og grøntsager, hvor der er truffet vandbesparelsesforanstaltninger (ha) |
Bidrag til beskyttelse af levesteder og biodiversitet og landskabsbevaring |
Økologisk produktion |
Areal til økologisk produktion af frugt og/eller grøntsager (ha) |
Integreret produktion |
Areal til integreret produktion af frugt og/eller grøntsager (ha) |
|
Andre aktioner, der bidrager til beskyttelse af levesteder og biodiversitet og landskabsbevaring |
Areal omfattet af andre aktioner, som bidrager til at beskytte levesteder og biodiversitet og landskabsbevaring (ha) |
|
Bidrag til modvirkning af klimaændringer |
Væksthusopvarmning — energieffektivitet |
Anslået årligt energiforbrug til væksthusopvarmning, inddelt efter energikildetype (ton/liter/m3/Kwh pr. ton afsat produktion) |
Nedbringelse af den producerede affaldsmængde |
Mængde eller omfang af affald |
Ton/Liter/m3 |
(1) Hver dag i en fremstødskampagne tæller som en aktion.
(2) Tilbagekøb af det samme produkt i forskellige perioder af året og tilbagekøb af forskellige produkter tæller som forskellige aktioner. Hvert tilbagekøb af et bestemt produkt tæller som en aktion.
(3) Grøn høst og undladt høst af forskellige produkter tæller som forskellige aktioner. Grøn høst og undladt høst af det samme produkt tæller som en aktion, uanset hvor mange dage høsten tager, hvor mange bedrifter der deltager, og hvor mange marker eller hektar der er tale om.
(4) Aktioner, der omfatter oprettelse af forskellige gensidige forsikringsfonde, tæller som forskellige aktioner.
(5) Herunder ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået som led i andre miljøaktioner.
(6) Herunder andre former for erhvervelse af anlægsaktiver i tilknytning til gennemførelse af forpligtelser, der er indgået som led i andre miljøaktioner.
(7) Ved »kvalitetskrav« forstås her en række detaljerede forpligtelser med hensyn til produktionsmetoder, a) hvis opfyldelse gøres til genstand for uafhængig kontrol, og b) som resulterer i et slutprodukt, hvis kvalitet i) ligger væsentligt over de normale kommercielle standarder for folkesundhed, plantesundhed eller miljø, og ii) som lever op til aktuelle og forventede afsætningsmuligheder. Det foreslås, at de primære typer »kvalitetsordninger« dækker følgende: a) certificeret økologisk produktion b) beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, c) certificeret integreret produktion, d) private certificerede produktkvalitetsordninger.
(8) Aktive medlemmer er medlemmer, som leverer produkter til PO'en/SPO'en.
(9) Aktive medlemmer er medlemmer, som leverer produkter til PO'en/SPO'en.
(10) Ved »kvalitetskrav« forstås her en række detaljerede forpligtelser med hensyn til produktionsmetoder, a) hvis opfyldelse gøres til genstand for uafhængig kontrol, og b) som resulterer i et slutprodukt, hvis kvalitet i) ligger væsentligt over de normale kommercielle standarder for folkesundhed, plantesundhed eller miljø, og ii) som lever op til aktuelle og forventede afsætningsmuligheder. De primære typer »kvalitetsordninger« dækker følgende: a) certificeret økologisk produktion b) beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser, c) certificeret integreret produktion, d) private certificerede produktkvalitetsordninger.
(11) Ved »areal udsat for erosionsrisiko« forstås enhver skrånende lod med en hældning på over 10 %, uanset om der er foretaget erosionsbekæmpelse (f.eks. jorddække, sædskifte m.v.). Hvis de relevante oplysninger foreligger, kan en medlemsstat i stedet anvende følgende definition: Ved »areal udsat for erosionsrisiko« forstås enhver lod med et forventet tab af jord, som overstiger den naturlige jorddannelse, uanset om der er foretaget erosionsbekæmpelse (f.eks. jorddække, sædskifte m.v.).
BILAG III
Mindstekrav til tilbagekøbte produkter, jf. artikel 15, stk. 2
1. |
Produkterne skal være:
|
2. |
Produkterne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne deres type taget i betragtning. |
3. |
Produkterne skal have sortens og/eller handelstypens kendetegn. |
BILAG IV
Transportomkostninger i forbindelse med gratis uddeling, jf. artikel 16, stk. 1
Afstand mellem tilbagekøbssted og leveringssted |
Transportomkostninger (EUR/t) (1) |
25 km eller derunder |
18,20 |
Mere end 25 km, dog højst 200 km |
41,40 |
Mere end 200 km, dog højst 350 km |
54,30 |
Mere end 350 km, dog højst 500 km |
72,60 |
Mere end 500 km, dog højst 750 km |
95,30 |
Mere end 750 km |
108,30 |
(1) Tillæg ved køletransport: 8,50 EUR/t.
BILAG V
Sorterings-og emballeringsomkostninger, jf. artikel 17, stk. 1
Produkt |
Sorterings- og emballeringsomkostninger (EUR/t) |
Æbler |
187,70 |
Pærer |
159,60 |
Appelsiner |
240,80 |
Klementiner |
296,60 |
Ferskner |
175,10 |
Nektariner |
205,80 |
Vandmeloner |
167,00 |
Blomkål |
169,10 |
Andre produkter |
201,10 |
BILAG VI
Angivelse, der skal anbringes på produkternes emballage, jf. artikel 17, stk. 2
— |
Продукт, предназначен за безплатна дистрибуция (Регламент за изпълнение (ЕC) 2017/… ) |
— |
Producto destinado a su distribución gratuita [Reglamento de ejecución (UE) 2017/… ] |
— |
Produkt určený k bezplatné distribuci [prováděcí nařízení (EU) 2017/… ] |
— |
Produkt til gratis uddeling (gennemførelsesforordning (EU) 2017/… ) |
— |
Zur kostenlosen Verteilung bestimmtes Erzeugnis (Durchführungsverordnung (EU) 2017/… ) |
— |
Tasuta jagamiseks mõeldud tooted [rakendusmäärus (EL) 2017/… ] |
— |
Προϊόν προοριζόμενο για δωρεάν διανομή [εκτελεστικός κανονισμός (ΕΕ) 2017/… ] |
— |
Product for free distribution (Implementing Regulation (EU) 2017/… ) |
— |
Produit destiné à la distribution gratuite [règlement d'exécution (UE) 2017/… ] |
— |
Proizvod za slobodnu distribuciju (Provedbena uredba (EU) 2017/… ) |
— |
Prodotto destinato alla distribuzione gratuita [regolamento di esecuzione (UE) 2017/… ] |
— |
Produkts paredzēts bezmaksas izplatīšanai [Īstenošanas regula (ES) 2017/… ] |
— |
Nemokamai platinamas produktas [Įgyvendinimo reglamentas (ES) 2017/… ] |
— |
Ingyenes szétosztásra szánt termék ((EU) 2017/… végrehajtási rendelet) |
— |
Prodott destinat għad-distribuzzjoni bla ħlas [Regolament ta' implimentazzjoni (UE) 2017/… ] |
— |
Voor gratis uitreiking bestemd product (Uitvoeringsverordening (EU) 2017/… ) |
— |
Produkt przeznaczony do bezpłatnej dystrybucji [Rozporządzenie wykonawcze (UE) 2017/… ] |
— |
Produto destinado a distribuição gratuita [Regulamento de execução (UE) 2017/… ] |
— |
Produs destinat distribuirii gratuite [Regulamentul de punere în aplicare (UE) 2017/… ] |
— |
Výrobok určený na bezplatnú distribúciu [vykonávacie nariadenie (EÚ) 2017/… ] |
— |
Proizvod, namenjen za prosto razdelitev [Izvedbena uredba (EU) 2017/… ] |
— |
Ilmaisjakeluun tarkoitettu tuote (täytäntöönpanoasetus (EU) 2017/… ) |
— |
Produkt för gratisutdelning (genomförandeförordning (EU) 2017/…) |
BILAG VII
Produkter og perioder for anvendelse af tillægsimporttold, jf. artikel 39
Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun for at være vejledende. I forbindelse med dette bilag bestemmes anvendelsesområdet for tillægstold af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.
Løbenummer |
KN-kode |
Beskrivelse af produktet |
Anvendelsesperiode |
78.0015 |
0702 00 00 |
Tomater |
1. oktober til 31. maj |
78.0020 |
1. juni til 30. september |
||
78.0065 |
0707 00 05 |
Agurker |
1. maj til 31. oktober |
78.0075 |
1. november til 30. april |
||
78.0085 |
0709 91 00 |
Artiskokker |
1. november til 30. juni |
78.0100 |
0709 93 10 |
Courgetter |
1. januar til 31. december |
78.0110 |
0805 10 20 |
Appelsiner |
1. december til 31. maj |
78.0120 |
0805 20 10 |
Klementiner |
1. november til udgangen af februar |
78.0130 |
0805 20 30 0805 20 50 0805 20 70 0805 20 90 |
Mandariner (herunder tangeriner og satsumas); wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter |
1. november til udgangen af februar |
78.0155 |
0805 50 10 |
Citroner |
1. juni til 31. december |
78.0160 |
1. januar til 31. maj |
||
78.0170 |
0806 10 10 |
Spisedruer |
16. juli til 16. november |
78.0175 |
0808 10 80 |
Æbler |
1. januar til 31. august |
78.0180 |
1. september til 31. december |
||
78.0220 |
0808 30 90 |
Pærer |
1. januar til 30. april |
78.0235 |
1. juli til 31. december |
||
78.0250 |
0809 10 00 |
Abrikoser |
1. juni til 31. juli |
78.0265 |
0809 29 00 |
Kirsebær, undtagen surkirsebær |
16. maj til 15. august |
78.0270 |
0809 30 |
Ferskner, herunder nektariner |
16. juni til 30. september |
78.0280 |
0809 40 05 |
Blommer |
16. juni til 30. september |
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/92 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/893
af 24. maj 2017
om ændring af bilag I og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og af bilag X, XIV og XV til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 for så vidt angår bestemmelserne om forarbejdet animalsk protein
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (2), særlig artikel 31, stk. 2, andet afsnit, artikel 41, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 42, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (i det følgende benævnt »TSE«) hos kvæg, får og geder. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf. |
(2) |
I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 999/2001 er anvendelse af protein fra dyr i foder til drøvtyggere forbudt. Dette forbud udvides ved artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning til at omfatte andre dyr end drøvtyggere og begrænses, hvad angår fodring af disse dyr med animalske produkter, i overensstemmelse med bilag IV til samme forordning. |
(3) |
Ved bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 udvides forbuddet i artikel 7, stk. 1, til at omfatte fodring af andre opdrættede dyr end drøvtyggere, undtagen fodring af kødædende pelsdyr, med bl.a. forarbejdet animalsk protein. Dog giver bilag IV, kapitel II, litra c), som en undtagelse fra forbuddet, og såfremt visse særlige betingelser er opfyldt, mulighed for at fodre akvakulturdyr med forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere, forudsat at det forarbejdede animalske protein og foderblandinger, der indeholder sådant protein, er fremstillet i overensstemmelse med kapitel IV, afsnit D, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001. I henhold til dette afsnit i dets nuværende form skal de animalske biprodukter, der skal anvendes til fremstilling af sådant forarbejdet animalsk protein, komme fra slagterier eller opskæringsvirksomheder. På grund af fremstillingsprocessen for forarbejdet animalsk protein afledt af insekter kan dette krav ikke opfyldes for insekters vedkommende. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke tilladt at anvende forarbejdet animalsk protein afledt af insekter i foder til akvakulturdyr. |
(4) |
Der er i flere medlemsstater påbegyndt opdræt af insekter med henblik på fremstilling af forarbejdet animalsk protein og andre insektderivater, der skal anvendes til foder til selskabsdyr. Produktionen finder sted inden for rammerne af de nationale kontrolordninger, som medlemsstaternes kompetente myndigheder forvalter. Undersøgelser har vist, at opdrættede insekter kan udgøre et bæredygtigt alternativ til konventionelle kilder til animalsk protein til foder til andre opdrættede dyr end drøvtyggere. |
(5) |
Den 8. oktober 2015 offentliggjorde EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) en videnskabelig udtalelse vedrørende en risikoprofil i forbindelse med fremstilling og indtagelse af insekter som fødevarer og foder (3). For så vidt angår risiciene i forbindelse med tilstedeværelsen af prioner konkluderer EFSA, at forekomsten af farer i ikkeforarbejdede insekter — sammenlignet med forekomsten af farer i kilder til animalsk protein, der på nuværende tidspunkt er tilladt — forventes at være den samme eller lavere, så længe insekterne fodres med substrater, der ikke indeholder materiale fra drøvtyggere eller mennesker (gødning). Da forarbejdningen af insekterne yderligere kan reducere forekomsten af biologiske farer, er denne konklusion også gyldig for så vidt angår forarbejdet animalsk protein afledt af insekter. |
(6) |
Insekter, der avles med henblik på fremstilling af animalsk protein afledt af insekter, skal i henhold til definitionen i artikel 3, nr. 6), i forordning (EF) nr. 1069/2009 betragtes som opdrættede dyr, og de er derfor omfattet af forbuddet vedrørende foder, jf. artikel 7 i og bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001, samt af de regler for fodring af dyr, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1069/2009. Det er således forbudt at anvende protein fra drøvtyggere, køkken- og madaffald, kød- og benmel samt gødning som foder til insekter. I henhold til bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 (4) er det desuden forbudt at anvende fæces til dyreernæringsmæssige formål. |
(7) |
Forarbejdet animalsk protein afledt af insekter og foderblandinger, der indeholder sådant protein, bør derfor tillades som foder til akvakulturdyr. Kapitel II, litra c), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres, og der bør tilføjes et afsnit, hvori der fastsættes TSE-relaterede betingelser for fremstilling af forarbejdet animalsk protein afledt af opdrættede insekter og foderblandinger, der indeholder sådant protein, i kapitel IV i bilag IV til samme forordning. |
(8) |
I analogi med de regler, der allerede gælder for forarbejdet animalsk protein afledt af andre dyr end drøvtyggere og for foderblandinger, der indeholder sådant protein, bestemt til foder til akvakulturdyr, bør der fastsættes særlige betingelser for fremstilling og anvendelse af forarbejdet protein afledt af insekter for at undgå enhver risiko for krydskontaminering med andre proteiner, der kan udgøre en TSE-risiko for drøvtyggere. Navnlig bør forarbejdet animalsk protein afledt af insekter — i analogi med betingelserne i kapitel IV, afsnit A, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 — fremstilles på virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med fremstilling af produkter afledt af opdrættede insekter. |
(9) |
Af hensyn til retssikkerheden bør der desuden indsættes en definition af opdrættede insekter i bilag I til forordning (EF) nr. 999/2001. |
(10) |
Bilag I og IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres. |
(11) |
Der er i bilag X til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (5) fastsat regler for gennemførelse af forordning (EF) nr. 1069/2009, herunder parametre for fremstilling af sikkert foder af animalsk oprindelse til fodring af opdrættede dyr. Kun animalske biprodukter og afledte produkter, der opfylder kravene i bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011, må anvendes til fodring af andre opdrættede dyr end pelsdyr. Mens bestemmelserne i bilag X til nævnte forordning ikke omfatter levende insekter og tørrede insekter i foder til opdrættede dyr, er anvendelsen af tørrede insekter i eller som foder til selskabsdyr omfattet af bestemmelserne i bilag XIII til forordningen. |
(12) |
Ændringen af forordning (EF) nr. 999/2001 med henblik på at tillade fodring af akvakulturdyr med forarbejdet animalsk protein afledt af insekter vil sandsynligvis åbne op for en større produktion af forarbejdet animalsk protein afledt af insekter i Unionen. Mens det nuværende opdræt i lille målestok af insekter til foder til selskabsdyr kan håndteres på passende vis inden for rammerne af de eksisterende nationale kontrolordninger, bør der fastsættes EU-bestemmelser vedrørende dyresundhed, folkesundhed, plantesundhed og miljømæssige risici for at sikre, at opdræt af insekter i Unionen i større målestok er sikker. For så vidt angår de insektarter, der opdrættes i Unionen, bør disse ikke være patogene eller have andre negative virkninger på planters, dyrs eller menneskers sundhed, de bør ikke være anerkendt som vektorer for human-, dyre- eller plantepatogener, og de bør ikke være beskyttede eller defineret som invasive ikkehjemmehørende arter. Under hensyntagen til disse nationale risikovurderinger samt til EFSA's udtalelse af 8. oktober 2015 kan følgende insektarter identificeres som de insektarter, der på nuværende tidspunkt opdrættes i Unionen, og som opfylder ovennævnte betingelser for sikkerhed i forbindelse med produktion af insekter til anvendelse til foder: sort soldaterflue (Hermetia illucens), stueflue (Musca domestica), melskrubbe (Tenebrio molitor), hønseribille (Alphitobius diaperinus), husfårekylling (Acheta domesticus), stribet fårekylling (Gryllodes sigillatus) og steppefårekylling (Gryllus assimilis). |
(13) |
Bilag X til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres med henblik på at tilføje en liste over insektarter, der kan anvendes til fremstilling af forarbejdet animalsk protein fra opdrættede insekter, i kapitel II, afsnit 1. Listen bør omfatte ovennævnte insektarter og kan fremover udvides på grundlag af en vurdering af de risici, som insektarterne udgør for dyresundheden, folkesundheden, plantesundheden og miljøet. |
(14) |
Der er i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 fastsat krav for import af animalske biprodukter og afledte produkter fra tredjelande. De sikkerhedskrav, der gælder for opdræt af insekter til anvendelse i foder til akvakulturdyr og for markedsføring af forarbejdede animalske proteiner, der er afledt af disse insekter, bør også anvendes i tilfælde af import fra tredjelande, navnlig for så vidt angår de insektarter, der kan anvendes, og den type foder, der kan gives til insekterne. Kapitel I, afsnit 1 og 2, i bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres med henblik på at fastsætte disse krav for import til Unionen. |
(15) |
Der er i bilag XV til forordning (EU) nr. 142/2011 fastsat standardsundhedscertifikater til brug ved import til Unionen af animalske biprodukter. Standardsundhedscertifikatet i kapitel 1 i bilag XV til nævnte forordning anvendes ved import til Unionen af forarbejdet animalsk protein. Med henblik på import af forarbejdet animalsk protein afledt af opdrættede insekter bør der fastsættes et nyt standardsundhedscertifikat, der indeholder de særlige krav for avl af opdrættede insekter til fremstilling af forarbejdet animalsk protein, jf. bilag XIV til forordning (EU) nr. 142/2011, samt de øvrige relevante krav for import af forarbejdet animalsk protein. Der bør derfor indsættes et nyt sundhedscertifikat til brug ved import af forarbejdet animalsk protein afledt af opdrættede insekter i kapitel 1 i bilag XV. |
(16) |
Desuden bør det nye standardsundhedscertifikat, der indsættes i kapitel 1 i bilag XV til forordning (EU) nr. 142/2011, også tage hensyn til den ændring af de TSE-relaterede krav for import af animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra kvæg, får eller geder, jf. kapitel D i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001, der er indført ved Kommissionens forordning (EU) 2016/1396 (6). |
(17) |
Bilag X, XIV og XV til forordning (EU) nr. 142/2011 bør derfor ændres. |
(18) |
Der er i kapitel III, afsnit A, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat krav for at undgå krydskontaminering under transport i løs vægt mellem på den ene side fiskemel, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse, blodprodukter fra andre dyr end drøvtyggere samt foderblandinger, der indeholder sådanne blodprodukter, bestemt til foder til andre dyr end drøvtyggere og på den anden side foder bestemt til drøvtyggere. I betragtning af at en lignende risiko for krydskontaminering gør sig gældende, når de pågældende materialer opbevares i løs vægt, bør kravene i kapitel III, afsnit A, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 udvides til at omfatte opbevaring i løs vægt af fiskemel, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse, blodprodukter fra andre dyr end drøvtyggere og foderblandinger, der indeholder disse materialer. |
(19) |
Der er i kapitel V, afsnit B, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat krav for at undgå krydskontaminering under transport mellem på den ene side fodermidler i løs vægt og foderblandinger i løs vægt, der indeholder andre produkter fra drøvtyggere end mælk og mælkebaserede produkter, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse samt hydrolyseret protein fremstillet af huder og skind, og på den anden side foder bestemt til andre opdrættede dyr end pelsdyr. I betragtning af at en lignende risiko for krydskontaminering gør sig gældende, når de pågældende materialer opbevares i løs vægt, bør kravene i kapitel V, afsnit B, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 udvides til at omfatte opbevaring i løs vægt af fodermidler og foderblandinger, der indeholder andre produkter fra drøvtyggere end mælk og mælkebaserede produkter, dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse samt hydrolyseret protein fremstillet af huder og skind. |
(20) |
I henhold til kapitel IV, afsnit D, litra a), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 skal animalske biprodukter, der skal anvendes til fremstilling af forarbejdet animalsk protein, bortset fra fiskemel, fra andre dyr end drøvtyggere, som er bestemt til fodring af akvakulturdyr, komme fra slagterier, der ikke slagter drøvtyggere, og opskæringsvirksomheder, der ikke udbener eller opskærer kød af drøvtyggere. Litra a) giver mulighed for, at slagterier, der træffer effektive foranstaltninger til at forhindre krydskontaminering mellem animalske biprodukter fra henholdsvis drøvtyggere og andre dyr end drøvtyggere, og som på grundlag af inspektion er blevet godkendt af den kompetente myndighed, kan undtages fra dette krav. |
(21) |
For at give mulighed for at anvende flere typer råvarer til fremstilling af forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere til fodring af akvakulturdyr eller til import bør kapitel IV, afsnit D, litra a), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres med henblik på at tillade anvendelse af animalske biprodukter, der kommer fra andre virksomheder end slagterier og opskæringsvirksomheder, forudsat at disse andre virksomheder udelukkende beskæftiger sig med håndtering af materialer fra andre dyr end drøvtyggere eller — som følge af et kontrolbesøg — er blevet godkendt af den kompetente myndighed på grundlag af de samme kanaliseringskrav som dem, der er fastsat i den gældende undtagelse for slagterier, idet de pågældende kanaliseringskrav giver de nødvendige garantier for undgåelse og bekæmpelse af krydskontaminering. Den gældende undtagelse for slagterier bør også udvides til at omfatte opskæringsvirksomheder, forudsat at der gælder samme kanaliseringskrav herfor. Kapitel IV, afsnit D, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres. |
(22) |
I henhold til kapitel IV, afsnit A, litra b), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 skal det ledsagende handelsdokument eller sundhedscertifikat samt al emballage, der indeholder fiskemel og foderblandinger indeholdende fiskemel, mærkes med teksten »Indeholder fiskemel — må ikke gives til drøvtyggere«. Dog er det handelsdokument eller sundhedscertifikat, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1069/2009, ikke påkrævet for foderblandinger. Kapitel IV, afsnit A, litra b), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at gøre det klart, at teksten »Indeholder fiskemel — må ikke gives til drøvtyggere« for så vidt angår foderblandinger, der indeholder fiskemel, kun bør tilføjes på etiketten til foderblandingerne. Kapitel IV, afsnit B, afsnit C, litra d), og afsnit D, litra e), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør også ændres i den henseende. |
(23) |
I henhold til kapitel V, afsnit C, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 er det forbudt at fremstille foder til opdrættede dyr, bortset fra pelsdyr, på virksomheder, der fremstiller foder til selskabsdyr eller pelsdyr indeholdende produkter fra drøvtyggere, der ikke må anvendes i foder til opdrættede dyr, bortset fra pelsdyr. Der bør fastsættes et lignende forbud for så vidt angår virksomheder, der fremstiller foder til selskabsdyr eller pelsdyr indeholdende forarbejdet protein fra andre dyr end drøvtyggere, bortset fra fiskemel, for at sikre, at foder til andre opdrættede dyr end pelsdyr eller akvakulturdyr ikke krydskontamineres med produkter, der ikke må anvendes i sådant foder. Kapitel V, afsnit C, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres. |
(24) |
I henhold til kapitel V, afsnit E, punkt 1, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 er det forbudt at eksportere forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere. Hensigten med dette krav var oprindeligt at bekæmpe spredning af bovin spongiform encephalopati (i det følgende benævnt »BSE«) på et tidspunkt, hvor BSE var epidemisk i Unionen, og hvor Europa var den del af verden, der var hårdest ramt af epidemien. BSE-situationen i Unionen er imidlertid blevet betydeligt forbedret. Der blev i 2015 indberettet fem tilfælde af BSE i Unionen sammenlignet med 2 166 indberettede tilfælde i 2001. Forbedringen af BSE-situationen i Unionen afspejles i den kendsgerning, at 23 medlemsstater — på grundlag af deres BSE-risiko som anerkendt på internationalt niveau af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) — nu er anerkendt som lande med en ubetydelig BSE-risiko i henhold til Kommissionens beslutning 2007/453/EF (7). |
(25) |
Forbuddet mod eksport af forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere bør derfor afskaffes og erstattes af særlige betingelser, der skal være opfyldt, for at reducere byrden for handelen og give mere proportionalitet i betragtning af den nuværende epidemiologiske situation for så vidt angår BSE. Formålet med disse betingelser bør navnlig være at sikre, at de eksporterede produkter ikke indeholder kød- og benmel, der i henhold til artikel 43, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1069/2009 ikke må eksporteres. Da kød- og benmel kan indeholde specificeret risikomateriale eller stamme fra selvdøde dyr eller dyr, der er blevet dræbt af andre årsager end slagtning med henblik på konsum, udgør kød- og benmel en højere BSE-risiko og bør derfor ikke eksporteres. |
(26) |
For at sikre, at det eksporterede forarbejdede animalske protein fra drøvtyggere ikke indeholder kød- og benmel og ikke anvendes til andre formål end dem, der er tilladt ved EU-lovgivningen, bør det forarbejdede animalske protein fra drøvtyggere transporteres i forseglede beholdere direkte fra forarbejdningsanlægget til udgangsstedet fra Unionen, der bør være et grænsekontrolsted opført i bilag I til Kommissionens afgørelse 2009/821/EF (8), for at give mulighed for offentlig kontrol. Sådan offentlig kontrol bør foretages ved anvendelse af eksisterende procedurer for offentlig kontrol, navnlig handelsdokumentet, jf. standarddokumentet i kapitel III, punkt 6, i bilag VIII, til forordning (EU) nr. 142/2011, og kommunikation mellem kompetente myndigheder via det integrerede veterinærinformationssystem (Traces), der blev indført ved Kommissionens beslutning 2004/292/EF (9). |
(27) |
I henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 1069/2009 skal forarbejdningsanlægget være godkendt til forarbejdning af kategori 3-materiale, og der skal i henhold til artikel 45 i samme forordning foretages regelmæssig offentlig kontrol af anlægget, herunder for så vidt angår den permanente mærkning af kategori 1- og kategori 2-materiale, som forordningen foreskriver, hvis forarbejdningsanlægget også er godkendt til forarbejdning af kategori 1- og kategori 2-materiale. |
(28) |
I henhold til kapitel V, afsnit E, punkt 2, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 skal foderblandinger, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere, og som er bestemt til eksport, være fremstillet i overensstemmelse med visse krav, jf. navnlig kapitel V, afsnit A, litra e), i bilag IV til samme forordning, der igen henviser til kapitel IV, afsnit D, i samme bilag. Da disse krydshenvisninger har ført til divergerende fortolkninger, bør kapitel V, afsnit E, punkt 2, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 omformuleres med henblik på at gøre det klart, hvilke krav der gælder for fremstilling af forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere eller foderblandinger, der indeholder sådant protein, bestemt til eksport til Unionen. |
(29) |
Navnlig er henvisningen i kapitel V, afsnit E, punkt 2, litra b), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001, der vedrører eksport af foderblandinger, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere, til kapitel IV, afsnit D, litra d), i samme bilag, der vedrører fremstilling af foderblandinger indeholdende forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere til fodring af akvakulturdyr, ikke tilpasset alle tilfælde. Mens foderblandingsvirksomheden i henhold til kapitel IV, afsnit D, litra d), i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 skal være en virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med fremstilling af foder til akvakulturdyr, eller som er godkendt på grundlag af foranstaltninger, der er truffet med henblik på at undgå krydskontaminering mellem foder bestemt til akvakulturdyr og foder bestemt til andre opdrættede dyr, begrænser bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 i tilfælde af eksport ikke, hvilke arter de eksporterede foderblandinger kan gives til i tredjelandet. Den krydskontaminering, der skal undgås i dette tilfælde, er derfor krydskontaminering mellem de eksporterede foderblandinger indeholdende forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere og foder bestemt til andre opdrættede dyr end akvakulturdyr, der skal markedsføres i Unionen. Kapitel V, afsnit E, punkt 2, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres. |
(30) |
De i de foregående betragtninger beskrevne ændringer vedrørende 1) opbevaring af visse fodermidler og foderblandinger, 2) fremstilling af forarbejdet animalsk protein afledt af opdrættede insekter og af foderblandinger, der indeholder sådant protein, 3) eksport af foderblandinger, der indeholder forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere og 4) anvendelse af råvarer fra andre virksomheder end slagterier og opskæringsvirksomheder til fremstilling af forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere indebærer, at medlemsstaternes kompetente myndighed skal registrere eller godkende visse virksomheder, afhængigt af om de opfylder de pågældende krav. Kapitel V, afsnit A, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres med henblik på at forpligte medlemsstaterne til at ajourføre og offentliggøre lister over de pågældende virksomheder. |
(31) |
For at reducere byrden for de kompetente myndigheder bør offentliggørelse af lister over erhvervsdrivende begrænses til de tilfælde, hvor sådan offentliggørelse er nødvendig for, at de erhvervsdrivende kan identificere, hvilke leverandører der opfylder kravene i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001, og for, at de kompetente myndigheder kan kontrollere, at kravene bliver overholdt i hele produktionskæden. Bilag IV, kapitel V, afsnit A, bør derfor ændres for at undtage lister over hjemmeblandere fra at skulle offentliggøres. |
(32) |
Da medlemsstater og erhvervsdrivende har behov for tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de ændringer, der ved denne forordning foretages i kapitel III, afsnit A, for så vidt angår opbevaring af visse fodermidler og foderblandinger i løs vægt og i kapitel V, afsnit A, B og C, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår listerne over virksomheder, hvis produktion opfylder visse krav for opbevaring af foder, der indeholder produkter fra drøvtyggere, og for fremstilling af foder til selskabsdyr indeholdende animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere, jf. bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001, bør disse ændringer anvendes fra den 1. januar 2018. |
(33) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I og IV til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
Bilag X, XIV og XV til forordning (EU) nr. 142/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. juli 2017.
Dog anvendes følgende ændringer, der ved nærværende forordning foretages af bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001, fra den 1. januar 2018:
a) |
ændringerne af kapitel III, afsnit A, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 ved punkt 2, litra b), nr. i), i bilag I til denne forordning og |
b) |
ændringerne af kapitel V, afsnit A, B og C, i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001 ved punkt 2, litra d), nr. i), i bilag I til denne forordning |
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.
(2) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.
(3) Scientific Opinion on a Risk profile related to production and consumption of insects as food and feed, EFSA Journal (2015);13(10):4257.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EU) 2016/1396 af 18. august 2016 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EUT L 225 af 19.8.2016, s. 76).
(7) Kommissionens beslutning 2007/453/EF af 29. juni 2007 om fastsættelse af BSE-status for medlemsstater eller tredjelande eller deres regioner i henhold til deres BSE-risiko (EUT L 172 af 30.6.2007, s. 84).
(8) Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (EUT L 296 af 12.11.2009, s. 1).
(9) Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet og om ændring af beslutning 92/486/EØF (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63).
BILAG I
I bilag I og IV til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
2) |
I bilag IV foretages følgende ændringer:
|
BILAG II
I bilag X, XIV og XV til forordning (EU) nr. 142/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag X, kapitel II, afsnit 1, del A, affattes således: »A. Råvarer
|
2) |
I bilag XIV, kapitel I, foretages følgende ændringer:
|
3) |
I bilag XV foretages følgende ændringer:
|
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/117 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/894
af 24. maj 2017
om ændring af bilag III og VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår genotypebestemmelse af får
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (i det følgende benævnt »TSE«) hos kvæg, får og geder. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf. |
(2) |
I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 skal hver medlemsstat gennemføre et årligt overvågningsprogram for TSE i overensstemmelse med bilag III til nævnte forordning, i hvilket der er fastsat regler for et overvågningssystem. Der er ved kapitel A, del II, i nævnte bilag fastsat regler for overvågning af får og geder, og i henhold til del II, punkt 8.2, i nævnte kapitel skal alle medlemsstater bestemme prionproteinets genotype for codon 136, 141, 154 og 171 i en minimumsstikprøve af får, der er repræsentativ for hele medlemsstatens fårepopulation, og som omfatter mindst 600 dyr i medlemsstater med en fårepopulation på over 750 000 voksne dyr og mindst 100 dyr i andre medlemsstater. |
(3) |
Siden indførelsen af kravet om genotypebestemmelse ved tilfældig stikprøveudtagning, jf. kapitel A, del II, punkt 8.2, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001, har man nået det oprindelige mål om at kortlægge genotyper af får, der er modtagelige over for scrapie, og om at identificere resistente genotyper af får pr. land. Dog er genotypebestemmelse af får ved tilfældig stikprøveudtagning fortsat nyttig i medlemsstater, der i overensstemmelse med artikel 6a i forordning (EF) nr. 999/2001 og kapitel C i bilag VII hertil gennemfører et avlsprogram med henblik på selektion af TSE-resistens hos deres egne fårepopulationer, og hvis avlsprogram har til formål at indvirke på den genetiske profil af deres samlede fårepopulation. Genotypebestemmelse af en del af hele deres fårepopulation ved tilfældig stikprøveudtagning giver de pågældende medlemsstater mulighed for at vurdere, hvorvidt det avlsprogram, der gennemføres, har den ønskede virkning, som er at øge hyppigheden af ARR-allelen og samtidig reducere prævalensen af de alleler, man har konstateret bidrager til TSE-modtagelighed. |
(4) |
Der er ved kapitel C i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 fastsat minimumskrav for avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får i medlemsstaterne, og i henhold til del 1, punkt 1, i nævnte kapitel skal avlsprogrammet fokusere på besætninger af høj genetisk værdi. Punkt 1, andet afsnit, giver medlemsstater, der gennemfører et avlsprogram, mulighed for at beslutte at tillade, at der i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet, kun udtages prøver fra og foretages genotypebestemmelse af avlsvæddere. Denne bestemmelse anvendes, hvis en medlemsstats avlsprogram har til formål at indvirke på den genetiske profil af dets samlede fårepopulation. Kravet om genotypebestemmelse ved tilfældig stikprøveudtagning, jf. kapitel A, del II, punkt 8.2, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001, bør derfor begrænses til medlemsstater, der gennemfører et avlsprogram, og som tillader, at der udtages prøver fra og foretages genotypebestemmelse af avlsvæddere i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet. |
(5) |
I udtalelsen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets Ekspertpanel for Biologiske Farer (BIOHAZ) vedrørende avlsprogrammet med henblik på TSE-resistens hos får af 13. juli 2006 (2) (i det følgende benævnt »EFSA's udtalelse«) vurderedes det, at det nuværende krav, jf. kapitel A, del II, punkt 8.2, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001, om genotypebestemmelse af 100 eller 600 dyr ved tilfældig stikprøveudtagning årligt, afhængigt af størrelsen af medlemsstatens fårepopulation, synes uhensigtsmæssigt med hensyn til at overvåge virkningen af et avlsprogram på en medlemsstats samlede fårepopulation på grund af stikprøvens ringe størrelse. I EFSA's udtalelse anbefaledes det at øge størrelsen af stikprøven, og det bemærkedes, at det — hvis man antager, at den genotype, som overvågningen retter sig imod, har en prævalens på 50 % — ville være nødvendigt at teste 1 560 dyr hvert år for at kunne påvise en ændring på 5 % i genotypens prævalens med et konfidensniveau på 95 %. Da der sandsynligvis ikke sker en ændring på 5 % i en genotypes prævalens i hele fårepopulationen inden for et år, bør der foretages sådan genotypebestemmelse ved tilfældig stikprøveudtagning én gang hvert tredje år. |
(6) |
I EFSA's udtalelse anbefaledes det også, at der blev indsamlet epidemiologisk relevante data, for eksempel vedrørende regionen, typen af besætning og dyrets køn, med henblik på efterfølgende tilpasning og overvågning af, at stikprøveplanen er korrekt udformet. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at fastsætte den nøjagtige stikprøvestørrelse samt hyppigheden af deres repræsentative stikprøveudtagning og genotypebestemmelse af den nationale fårepopulation under hensyntagen til epidemiologiske data indsamlet under tidligere stikprøveudtagninger, forudsat at stikprøveplanen gør det muligt at påvise en ændring på 5 % i en genotypes prævalens med et konfidensniveau på 95 %. |
(7) |
Kravet om genotypebestemmelse ved tilfældig stikprøveudtagning, jf. kapitel A, del II, punkt 8.2, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001, bør derfor udgå og i kapitel C, del 1, i bilag VII til samme forordning erstattes af et krav om, at medlemsstater, der gennemfører et avlsprogram for får, og som tillader, at der udtages prøver fra og foretages genotypebestemmelse af avlsvæddere i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet, bør foretage genotypebestemmelse af en tilfældigt udtaget stikprøve af får, der er repræsentativ for medlemsstatens fårepopulation — enten af mindst 1 560 dyr én gang hvert tredje år eller af en stikprøve, hvor størrelsen og hyppigheden, hvormed den udtages, fastsættes af medlemsstaterne på grundlag af kriterierne i foregående betragtning. |
(8) |
Bilag III og VII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres. |
(9) |
Da genotypebestemmelse ved tilfældig stikprøveudtagning tilrettelægges pr. kalenderår, bør denne ændring anvendes fra den 1. januar 2018. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag III og VII til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2018.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.
(2) The EFSA Journal (2006) 382, 1-46.
BILAG
I bilag III og VII til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
2) |
I bilag VII, kapitel C, del 1, tilføjes følgende som punkt 8:
|
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/120 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/895
af 24. maj 2017
om godkendelse af et præparat af 3-fytase produceret af Komagataella pastoris (CECT 13094) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og æglæggende høner (indehaver af godkendelsen er Fertinagro Nutrientes S.L.)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. |
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af 3-fytase produceret af Komagataella pastoris (CECT 13094). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af 3-fytase produceret af Komagataella pastoris (CECT 13094) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og æglæggende høner. |
(4) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 19. oktober 2016 (2), at 3-fytase produceret af Komagataella pastoris (CECT 13094) på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet potentielt kan være effektivt med hensyn til at forbedre tilgængeligheden af fytatfosfor i ernæring til målarterne. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der er blevet forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(5) |
Vurderingen af 3-fytase viser, at betingelserne for godkendelse af 3-fytase produceret af Komagataella pastoris (CECT 13094), jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af præparatet bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastlagt i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EFSA Journal 2016;14(11):4622.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||
Aktive enheder/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer |
|||||||||||||||||||
4a25 |
Fertinagro Nutrientes S.L. |
3-fytase EC 3.1.3.8 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af 3-fytase produceret af Komagataella pastoris (CECT 13094) med en aktivitet på mindst: 1 000 FTU (1) /ml Flydende form Aktivstoffets karakteristika 3-fytase (EC 3.1.3.8) produceret af Komagataella pastoris (CECT 13094) Analysemetode (2) Til kvantificering af 3-fytaseaktivitet i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af 3-fytaseaktivitet i foderstoffer:
|
Slagtekyllinger |
— |
500 FTU |
— |
|
14. juni 2027 |
||||||||||
Æglæggende høner |
1 000 FTU |
(1) 1 FTU er den mængde enzym, der frigiver 1 mikromol uorganisk fosfat pr. minut fra et natriumfytatsubstrat ved pH 5,5 og 37 °C.
(2) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/123 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/896
af 24. maj 2017
om godkendelse af et præparat af 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) som fodertilsætningsstof i fast form til alle fjerkræarter og alle svinearter (undtagen pattegrise) (indehaver af godkendelsen er Danisco (UK) Ltd)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. |
(2) |
Anvendelsen af et præparat af 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) i flydende form blev tilladt anvendt i ti år til alle fjerkræarter og alle svinearter (undtagen pattegrise) ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/899 (2). |
(3) |
Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) i fast form. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(4) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) i fast form som fodertilsætningsstof til fjerkræ- og svinearter. |
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 20. oktober 2016 (3), at præparatet af 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) i fast form under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at tilsætningsstoffet forbedrer tilgængeligheden af fytatfosfor hos målarterne. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(6) |
Vurderingen af præparatet af 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører fodertilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, godkendes som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/899 af 8. juni 2016 om godkendelse af en 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) som fodertilsætningsstof til alle fjerkræarter og alle svinearter (undtagen pattegrise) (indehaver af godkendelsen er Danisco (UK) Ltd) (EUT L 152 af 9.6.2016, s. 15).
(3) EFSA Journal 2016 14(11):4625.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||
Aktive enheder/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer |
|||||||||||||||||||
4a24 |
Danisco (UK) Ltd |
6-fytase EC 3.1.3.26 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af 6-fytase produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) med en aktivitet på mindst 20 000 FTU/g (1). Fast form Aktivstoffets karakteristika: 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Trichoderma reesei (ATCC SD-6528) Analysemetode (2) Til kvantificering af 6-fytaseaktivitet i fodertilsætningsstoffet og forblandinger:
Til kvantificering af 6-fytaseaktivitet i fuldfoder:
|
Alle fjerkræarter Alle svinearter (undtagen pattegrise) |
— |
250 FTU |
— |
|
14. juni 2027 |
(1) 1 FTU er den mængde enzym, der frigiver 1 mikromol uorganisk fosfat pr. minut fra et natriumfytatsubstrat ved pH 5,5 og 37 °C.
(2) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/126 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/897
af 24. maj 2017
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
99,7 |
TR |
67,0 |
|
ZZ |
83,4 |
|
0707 00 05 |
TR |
84,9 |
ZZ |
84,9 |
|
0709 93 10 |
TR |
130,3 |
ZZ |
130,3 |
|
0805 10 22 , 0805 10 24 , 0805 10 28 |
EG |
53,1 |
MA |
54,5 |
|
TR |
48,9 |
|
ZA |
91,0 |
|
ZZ |
61,9 |
|
0805 50 10 |
AR |
116,2 |
TR |
153,8 |
|
ZA |
150,8 |
|
ZZ |
140,3 |
|
0808 10 80 |
AR |
158,4 |
BR |
117,1 |
|
CL |
132,2 |
|
CN |
145,5 |
|
NZ |
153,3 |
|
ZA |
107,8 |
|
ZZ |
135,7 |
|
0809 29 00 |
TR |
367,5 |
ZZ |
367,5 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
DIREKTIVER
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/128 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2017/898
af 24. maj 2017
om ændring af tillæg C til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj med henblik på vedtagelse af specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj for så vidt angår bisphenol A
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (1), særlig artikel 46, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I direktiv 2009/48/EF fastlægges generelle krav til kemiske stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2). I tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF fastsættes specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj beregnet til børn under 36 måneder eller andet legetøj, der er beregnet på at blive puttet i munden. |
(2) |
Den specifikke grænseværdi for bisphenol A (CAS-nummer 80-05-7) er 0,1 mg/l (migrationsværdi). I europæisk standard EN 71-10:2005 (prøveforberedelse) og EN 71-11:2005 (måling) fastsættes de relevante prøvningsmetoder. |
(3) |
EN 71-10:2005 kræver at 10 cm2 legetøjsmateriale ekstraheres med 100 ml vand i en time. Da den specifikke grænseværdi er på 0,1mg/l, må der således under ekstraheringen maximalt migrere 0,01 mg bisphenol A ud af legetøjsmaterialet. |
(4) |
Kommissionen nedsatte Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj, der har til opgave at rådgive Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag og politiske initiativer vedrørende sikkerhedskrav til legetøj. Ekspertgruppens undergruppe »Kemikalier« har til opgave at rådgive vedrørende kemiske stoffer, der kan anvendes i legetøj. Ved mødet den 1. oktober 2015 fandt undergruppen »Kemikalier« under Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj, at ved at anvende den specifikke grænseværdi og prøvningsmetoder som fastsat ovenfor leder det til en eksponering på 3 mikrogram per kilogram kropsvægt pr. dag hos et barn på 10 kg gennem 3 timers daglig oral adfærd. |
(5) |
Nye data om bisphenol A og avancerede metodologier førte til, at Ekspertpanelet for Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, Enzymer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer (CEF) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fastsatte et »midlertidigt« tolerabelt dagligt indtag (TDI) af bisphenol A på 4 mikrogram per kilogram kropsvægt pr. dag (3). CEF mente, at TDI'et skulle være midlertidigt, indtil der foreligger et resultat af et langtidsforsøg med rotter, involverende prænatal såvel som postnatal eksponering for bisphenol A, der i øjeblikket udføres af National Toxicology Programme of the United States Food and Drug Administration. |
(6) |
I betragtning af ovenstående anbefalede undergruppen »Kemikalier« under Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj ved mødet den 1. oktober 2015, at bisphenol A i legetøj begrænses til 0,04 mg/l (migrationsgrænse), når det testes i overensstemmelse med EN 71-10:2005 og EN 71-11:2005, ud fra antagelsen af et barn på 10 kilo, 3 timers daglig oral adfærd, 10 cm2 oralt eksponeret areal på legetøjet og en allokering af 10 % af det midlertidige TDI for et barns eksponering for bisphenol A fra legetøj. Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj støttede denne anbefaling ved deres møde den 14. januar 2016. |
(7) |
Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (4) fastsættes en specifik migrationsværdi for bisphenol A som en monomer til anvendelse i visse materialer i kontakt med fødevarer og et forbud imod anvendelse af bisphenol A ved fremstillingen af polycarbonatsutteflasker, men de grundlæggende antagelser for at udlede migrationsværdien og nedlægge forbuddet adskiller sig fra antagelserne for migrationsværdien for bisphenol A i legetøj. |
(8) |
I betragtning af den tilgængelige videnskabelige dokumentation og under hensyntagen til forskellene mellem legetøj og materialer i kontakt med fødevarer er den nuværende specifikke grænseværdi af bisphenol A i legetøj for høj og bør revideres. |
(9) |
Bisphenol A's virkninger vurderes i videnskabelige fora. Om end det kan blive nødvendigt at revurdere migrationsværdien, hvis ny videnskabelig information bliver tilgængelig i fremtiden, bør værdien, der afspejler nuværende videnskabelig viden, fastsættes, således at den sikrer tilstrækkelig beskyttelse af børn. |
(10) |
Tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF bør derfor ændres. |
(11) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelsen fra Ekspertgruppen for Sikkerhedskrav til Legetøj, nedsat i medfør af artikel 47 i direktiv 2009/48/EF — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Tabellen i tillæg C til bilag II til direktiv 2009/48/EF affattes således:
»Bisphenol A |
80-05-7 |
0,04 mg/l (migrationsværdi) i overensstemmelse med metoderne fastlagt i EN 71-10:2005 og EN 71-11:2005.« |
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 25. november 2018 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 26. november 2018.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(3) EFSA's Ekspertpanel for Materialer, der Kommer i Berøring med Fødevarer, Enzymer, Smagsstoffer og Hjælpestoffer, der Anvendes i Fødevarer (CEF) (2015) Scientific Opinion on the risks to public health related to the presence of bisphenol A (BPA) in foodstuffs: PART II — Toxicological assessment and risk characterisation. EFSA Journal 2015;13(1):3978, s. 196
http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/scientific_output/files/main_documents/3978part2.pdf
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).
AFGØRELSER
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/131 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/899
af 17. maj 2017
om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2),
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I det flerårige radiofrekvenspolitikprogram, som blev indført ved afgørelse nr. 243/2012/EU (3), fastsatte Europa-Parlamentet og Rådet som mål, at der senest i 2015 skulle identificeres mindst 1 200 MHz frekvenser, som kan anvendes til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i Unionen, at den fremtidige udvikling af innovative radio-/TV-spredningstjenester skal støttes ved at sikre, at der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed for satellitbaseret og jordbaseret levering af sådanne tjenester, forudsat at behovet er behørigt begrundet, og at det skal sikres, at der er tilstrækkelige frekvenser til programproduktion og særlige begivenheder (»PMSE«). |
(2) |
Kommissionen fremhævede i sin meddelelse af 6. maj 2015 med titlen »En strategi for et digitalt indre marked« betydningen af 694-790 MHz-frekvensbåndet (»700 MHz«-frekvensbåndet) med hensyn til at sikre levering af bredbåndstjenester i landdistrikter for at sikre adgang og forbindelsesmuligheder og understregede behovet for en koordineret frigivelse af frekvensbåndet, samtidig med at der tages højde for de særlige behov, der gør sig gældende for radio-/TV-spredningstjenester. Mindskelse af den digitale kløft, hvad angår såvel dækning som kendskab, er et vigtigt aspekt, der skal prioriteres, uden at der skabes nye kløfter, når brugerne tager nye teknologier i anvendelse. |
(3) |
Effektiv frekvensforvaltning er en forudsætning for den industrielle overgang til 5G, som vil kunne sætte Unionen i centrum for innovation og skabe et gunstigt miljø for udvikling af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som således maksimerer den digitale økonomis vækstpotentiale. Unionens økonomi vil i stigende grad være centreret omkring det digitale samfund, hvilket kræver en allestedsnærværende netdækning for at udvikle tjenester i forbindelse med tingenes internet, e-handel og europæiske cloudtjenester og for fuldt ud at kunne drage fordel af Industry 4.0 overalt i Unionen. |
(4) |
700 MHz-frekvensbåndet udgør en mulighed for globale harmoniserede og koordinerede frekvenser for trådløst bredbånd, der giver stordriftsfordele. Dette frekvensbånd bør gøre det muligt at udvikle nye innovative digitale tjenester i byområder og i landdistrikter eller afsidesliggende områder såsom e-sundhed og m-sundhed understøttet af mobiltelefoner, patientovervågningsudstyr og andre trådløse apparater samt intelligente energinet. |
(5) |
Europa-Parlamentet mindede i sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen »På vej mod en akt for det digitale indre marked« medlemsstaterne om deres tilsagn om som minimum at levere mindstemålet for nethastighed på 30 megabit pr. sekund inden 2020 og fremhævede, at radiofrekvenser er essentielle ressourcer for det indre marked for trådløs bredbåndskommunikation samt for radiospredning og er af afgørende betydning for Unionens konkurrenceevne i fremtiden, og opfordrede som en prioritet til en harmoniseret og konkurrencefremmende ramme for tildeling af frekvenser og effektiv frekvensforvaltning. |
(6) |
Frekvenser er et offentligt gode. I 470-790 MHz-frekvensbåndet er de en værdifuld ressource, når det gælder omkostningseffektiv udbygning af de trådløse net med universel dækning både inden- og udendørs. Disse frekvenser anvendes i dag i hele Unionen til digitalt jordbaseret TV (»DTT«) og trådløst PMSE. De udgør dermed nødvendige forudsætninger for adgang til og udbredelse af kulturelt indhold og af information og ideer. Samtidig med de nye distributionsformer støtter de udviklingen af medierne og af den kreative og kulturelle sektor og forskningssektoren, som i høj grad er afhængige af denne frekvensressource for at kunne levere trådløst indhold til slutbrugere. |
(7) |
Anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet bør struktureres, så den letter konkurrencen, og den bør gennemføres på en sådan måde, at det ikke undergraver den eksisterende konkurrence. |
(8) |
For region 1, der omfatter Unionen, indeholder den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, der i 2015 blev vedtaget af den verdensomspændende radiokommunikationskonference, tildelingen af 700 MHz-frekvensbåndet til radio-/TV-spredning og mobiltjenester (dog ikke mobiltjenester for luftfarten) på co-primær basis. 470-694 MHz-frekvensbåndet (»frekvensbåndet under 700 MHz«) allokeres fortsat udelukkende til radio-/TV-spredningstjenester på primær basis og til trådløst PMSE-lydudstyr på sekundær basis. |
(9) |
Den hastigt voksende trådløse bredbåndstrafik og den digitale økonomis voksende økonomiske, industrielle og sociale betydning nødvendiggør en større trådløs netkapacitet. Frekvenserne i 700 MHz-frekvensbåndet giver både yderligere kapacitet og universel dækning, navnlig til de økonomisk set problematiske landdistrikter, bjergområder, øområder og andre fjerntliggende områder, der er forudbestemte i overensstemmelse med områder, der er nationale prioriteter, herunder langs store landtransportveje, og til brug indendørs og til vidtrækkende maskinkommunikation. Her bør sammenhængende og koordinerede foranstaltninger for jordbaseret trådløs dækning af høj kvalitet i Unionen, som bygger på bedste nationale praksis for operatørernes tilladelsesvilkår, sigte mod at opfylde radiofrekvenspolitikprogrammets målsætning om, at alle borgere i hele Unionen skal have adgang både indendørs og udendørs til de hurtigste bredbåndshastigheder på mindst 30 Mb/s i 2020, og de bør sigte mod at opnå en ambitiøs vision om et gigabit-samfund i Unionen. Sådanne foranstaltninger vil fremme innovative digitale tjenester og sikre socioøkonomiske fordele på langt sigt. |
(10) |
5G vil få væsentlig indvirkning, ikke alene på den digitale sektor, men på økonomierne som helhed. Især på baggrund af den langsomme udvikling af 4G og tilsvarende tjenester vil en vellykket lancering af 5G i Unionen være afgørende for den økonomiske udvikling og for Unionens økonomis konkurrenceevne og produktivitet. Det er derfor nødvendigt, at Unionen går forud ved at sikre tilstrækkelige frekvenser til en vellykket lancering og udvikling af 5G. Desuden bør medlemsstaterne ved at tillade brugen af 700 MHz-frekvensbåndet tage hensyn til muligheden for at sikre, at virtuelle mobilnetoperatører kan øge deres geografiske dækning. Efter anmodning fra en medlemsstat fremmer Kommissionen, hvor det er gennemførligt, muligheden for auktioner tilrettelagt i fællesskab, hvilket således bidrager til de paneuropæiske strukturer. |
(11) |
Teknisk set er det problematisk i et fælles frekvensbånd at dele frekvenser mellem brug af tovejs trådløst bredbånd til vidtrækkende brug (uplink og downlink) på den ene side og brug af envejs radio-/TV-spredning eller trådløst PMSE-lydudstyr på den anden side, hvis deres dækningsområder overlapper eller er tæt på hinanden. Det betyder, at reallokeringen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ville fratage brugere af DTT og trådløst PMSE-lydudstyr en del af deres frekvensressourcer. DTT og PMSE har derfor brug for lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt vedrørende tilstrækkelige ledige frekvenser, så de kan sikre bæredygtig levering og udvikling af deres tjenester, navnlig gratis TV, idet de sikrer et passende miljø for investeringer, så målene i Unionens og national audiovisuel politik om f.eks. social samhørighed, mediepluralisme og kulturel mangfoldighed bliver nået. Det er muligt, at der kan være behov for at træffe foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan for at sikre yderligere frekvensressourcer til brug for trådløst PMSE-lydudstyr uden for 470-790 MHz-frekvensbåndet. |
(12) |
I sin rapport til Kommissionen anbefalede Pascal Lamy, formand for den højtstående gruppe for den fremtidige brug af UHF-båndet (»470-790 MHz«), at 700 MHz-frekvensbåndet skal stilles til rådighed for trådløst bredbånd inden 2020 (+/– to år). En sådan frigivelse vil bidrage til at nå målet om lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt for DTT ved at stille frekvensbåndet under 700 MHz til rådighed indtil 2030, selv om denne anvendelse vil skulle revideres inden 2025. |
(13) |
Frekvenspolitikgruppen anbefalede i sin udtalelse af 19. februar 2015 om en langsigtet strategi for den fremtidige brug af UHF-båndet (470-790 MHz) i Den Europæiske Union, at der vedtages en koordineret strategi i Unionen med henblik på at stille 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester inden udgangen af 2020, idet det noteredes, at medlemsstaterne af behørigt begrundede årsager kan beslutte at udsætte adgangen til båndet med op til to år. Endvidere bør adgangen til frekvensbåndet under 700 MHz for levering af radio-/TV-spredningstjenester sikres frem til 2030. |
(14) |
Visse medlemsstater har allerede iværksat eller afsluttet en national proces for at tillade brugen af 700 MHz-frekvensbåndet til tovejs jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester. Der er behov for en koordineret strategi for den fremtidige anvendelse af 700 MHz-frekvensbåndet, som også bør tilvejebringe lovgivningsmæssig forudsigelighed, skabe balance mellem medlemsstaternes mangfoldighed og det digitale indre markeds målsætninger og fremme europæisk lederskab inden for international teknologisk udvikling. I den forbindelse bør der stilles krav om, at medlemsstaterne skal omlægge brugen af 700 MHz-frekvensbåndet i tide i overensstemmelse med EU-retten og national ret. |
(15) |
Medlemsstaterne bør af behørigt begrundede årsager kunne udsætte tilladelsen af anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, der kan levere trådløse bredbåndskommunikationstjenester, til efter udløbet af en fælles EU-frist i 2020, i op til to år. Årsagerne til denne udsættelse bør begrænses til uløste grænseoverskridende koordineringsspørgsmål, der medfører skadelig interferens, behovet for at sikre teknisk migrering til avancerede TV-spredningsstandarder for store befolkningsgrupper, de finansielle omkostninger ved overgangen, som oversteg det forventede provenu af tildelingsprocedurerne, samt force majeure. Medlemsstaterne bør tage alle nødvendige skridt til at mindske deraf følgende skadelig interferens i berørte medlemsstater. Hvis en medlemsstat beslutter at udsætte tilladelsen af anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet, bør den underrette de andre medlemsstater og Kommissionen herom og derfor medtage disse behørigt begrundede årsager i sin nationale køreplan. En sådan medlemsstat og de medlemsstater, der er berørt af udsættelsen, bør samarbejde om at koordinere processen med frigivelse af 700 MHz-frekvensbåndet og bør inkludere oplysninger om denne koordination i deres nationale køreplaner. |
(16) |
Anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet til andre formål i tredjelande i overensstemmelse med internationale aftaler eller i visse nationale delområder uden for medlemsstaternes myndigheders effektive kontrol kan i nogle medlemsstater begrænse anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester. Dermed kan disse medlemsstater ikke overholde den fælles tidsplan, som er fastlagt på EU-plan. De pågældende medlemsstater bør tage alle nødvendige skridt til at mindske varigheden og den geografiske udbredelse af disse begrænsninger og bør om nødvendigt søge bistand fra Unionen, jf. artikel 10, stk. 2, i afgørelse nr. 243/2012/EU. De bør ligeledes underrette Kommissionen om sådanne begrænsninger, jf. artikel 6, stk. 2, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF (4), og disse oplysninger bør offentliggøres, jf. artikel 5 i beslutning nr. 676/2002/EF. |
(17) |
Denne afgørelse bør ikke berøre foranstaltninger, der i overensstemmelse med EU-retten træffes på nationalt plan, og som forfølger mål af almen interesse i forbindelse med medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvenser med henblik på at opretholde den offentlige orden og den offentlige sikkerhed samt at sikre forsvaret. |
(18) |
Anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester bør hurtigst muligt underlægges en fleksibel tilladelsesordning. Denne ordning bør bl.a. give mulighed for, at indehavere af brugsrettigheder til frekvenserne kan overdrage og udleje deres eksisterende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af artikel 9, 9a og 9b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (5), idet der tages hensyn til forpligtelsen til at fremme effektiv konkurrence uden konkurrenceforvridning på det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester under artikel 5 i afgørelse nr. 243/2012/EU. Medlemsstaterne bør under deres respektive vurderinger, når de tillader brug af frekvenser, tage hensyn til varigheden af tilladelser, operatørers forretningsplaner og disses bidrag til at nå den digitale dagsordens mål og til, at innovative digitale tjenester og langsigtede socioøkonomiske fordele fremmes. |
(19) |
Det er vigtigt at opnå lovgivningsmæssig forudsigelighed på lang sigt for DTT vedrørende adgang til frekvensbåndet under 700 MHz under hensyntagen til resultatet af den verdensomspændende radiokommunikationskonference i 2015. I overensstemmelse med artikel 9 og 9a i direktiv 2002/21/EF bør medlemsstaterne, hvor det er muligt, anvende en fleksibel tilgang, ligesom de bør kunne tillade, at der indføres alternative anvendelser som f.eks. jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i båndet under 700 MHz i overensstemmelse med nationale behov for distribution af radio/TV-spredningstjenester, herunder innovative brugerdrevne initiativer. Sådanne alternative anvendelser bør garantere fortsat adgang til frekvenser for digitale TV-tjenester som primær bruger alt efter den nationale efterspørgsel. Medlemsstaterne bør med henblik herpå fremme samarbejdet mellem radio- og TV-sendere, deres operatører og mobile operatører for at fremme konvergensen af audiovisuelle platforme og internetplatforme og delt anvendelse af frekvenser. Når medlemsstaterne tillader anvendelse i frekvensbåndet under 700 MHz for jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, bør de sikre, at en sådan anvendelse ikke forårsager skadelig interferens for digital jordbaseret radio-/TV-spredning i nabomedlemsstaterne som fastsat i den aftale, der blev indgået på den regionale radiokommunikationskonference i 2006. |
(20) |
Medlemsstaterne bør vedtage sammenhængende nationale køreplaner for at gøre det lettere at anvende 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og samtidig sikre kontinuitet for de radio-/TV-spredningstjenester, der forlader båndet. Når sådanne nationale køreplaner er vedtaget, bør medlemsstaterne gøre dem tilgængelige i Unionen på en gennemsigtig måde. De nationale køreplaner bør omfatte aktiviteter og tidsplaner for omlægning af frekvensanvendelsen, teknisk udvikling vedrørende net og slutbrugerudstyr, sameksistens mellem radio- og ikkeradio-udstyr, eksisterende og nye tilladelsesordninger, mekanismer til at undgå skadelig interferens med frekvensbrugere i tilstødende bånd og oplysninger om muligheden for kompensation for eventuelle leveringsomkostninger, hvor sådanne omkostninger måtte opstå, bl.a. for at undgå omkostninger for slutbrugerne eller radio-/TV-selskaberne. Såfremt medlemsstaterne har til hensigt at opretholde DTT, bør muligheden for at gøre det lettere at opgradere radio-/TV-udstyr til mere frekvenseffektive teknologier såsom avancerede videoformater (f.eks. HEVC) eller signaltransmissionsteknologier (f.eks. DVB-T2) overvejes i de nationale køreplaner. |
(21) |
Omfanget af og mekanismen i forbindelse med en eventuel kompensation for at gennemføre overgangen i brugen af frekvenser, navnlig for slutbrugere, bør analyseres i overensstemmelse med de relevante nationale bestemmelser, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF (6), og bør være i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, f.eks. for at lette overgangen til mere frekvenseffektive teknologier. Kommissionen bør kunne yde vejledning til en medlemsstat på dens anmodning med henblik på at lette overgangen i brugen af frekvenser. |
(22) |
Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i anvendelsen af frekvensbåndet under 700 MHz med henblik på at sikre effektiv brug af radiofrekvenserne i henhold til gældende EU-ret. Kommissionen skal tage hensyn til de sociale, økonomiske, kulturelle og internationale aspekter, der påvirker brugen af frekvensbåndet under 700 MHz, den fortsatte teknologiske udvikling, ændringer i forbrugeradfærd samt forbindelseskravene for at fremme vækst og innovation i Unionen. |
(23) |
Målet med denne afgørelse, nemlig at sikre en koordineret tilgang til anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen i overensstemmelse med de fælles målsætninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål –– |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Medlemsstaterne tillader senest den 30. juni 2020, at 694-790 MHz-frekvensbåndet (»700 MHz-frekvensbåndet«) anvendes til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester på de harmoniserede tekniske betingelser, som Kommissionen har fastsat i henhold til artikel 4 i beslutning nr. 676/2002/EF.
Medlemsstaterne kan dog udsætte tilladelsen af anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet i op til to år af behørigt begrundede årsager i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse. I tilfælde af sådan udsættelse meddeler den pågældende medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen dette og indføjer disse behørigt begrundede årsager i den nationale køreplan, der er vedtaget i overensstemmelse med denne afgørelses artikel 5. Medlemsstaterne gennemfører om nødvendigt tilladelsesprocessen eller ændrer de relevante eksisterende rettigheder til at bruge frekvenserne i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF for at muliggøre sådan anvendelse.
En medlemsstat, der udsætter tilladelsen af anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet efter andet afsnit, og de medlemsstater, der er berørt af denne udsættelse, samarbejder med hinanden med henblik på at koordinere processen for frigivelse af 700 MHz-frekvensbåndet til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester og indføjer oplysninger om denne koordination i de nationale køreplaner, der er vedtaget i henhold til artikel 5.
2. For at muliggøre anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet i overensstemmelse med stk. 1 indgår medlemsstaterne senest den 31. december 2017 alle de nødvendige grænseoverskridende aftaler om frekvenskoordinering i Unionen.
3. Medlemsstaterne er ikke bundet af forpligtelserne fastsat i stk. 1 og 2 i geografiske områder, hvor der ikke er fundet en løsning på frekvenskoordineringen med tredjelande, forudsat at de træffer alle praktiske foranstaltninger for at mindske varigheden og den geografiske rækkevidde af sådanne uløste koordineringsproblemer og årligt rapporterer resultaterne til Kommissionen, indtil alle udestående koordineringsproblemer er løst.
Dette stykke finder anvendelse på problemerne med frekvenskoordinering i Republikken Cypern, som skyldes, at Cyperns regering ikke kan udøve en effektiv kontrol på en del af sit område.
4. Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvenser med henblik på at opretholde den offentlige orden og den offentlige sikkerhed samt at sikre forsvaret.
Artikel 2
Ved tildelingen af brugsrettigheder i 700 MHz-frekvensbåndet til jordbaserede systemer, som kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, tillader medlemsstaterne overdragelse eller udlejning af sådanne rettigheder i overensstemmelse med åbne og gennemsigtige procedurer i henhold til gældende EU-ret.
Artikel 3
1. Når medlemsstaterne giver tilladelse til at anvende eller ændrer eksisterende rettigheder til at anvende 700 MHz-frekvensbåndet, tager de behørigt hensyn til behovet for at nå målhastigheden og kvalitetsmålsætninger, jf. artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 243/2012/EU, herunder dækning i forudbestemte nationale prioriterede områder, såsom langs store landtransportveje, for at muliggøre trådløse applikationer og europæisk førerposition inden for nye digitale tjenester med henblik på at bidrage effektivt til Unionens økonomiske vækst. Sådanne foranstaltninger kan omfatte vilkår for at lette eller tilskynde til deling af netinfrastruktur eller frekvenser i overensstemmelse med EU-retten.
2. Ved anvendelse af stk. 1 skal medlemsstaterne vurdere behovet for at knytte vilkår til brugsrettigheder til frekvenser i 700 MHz-frekvensbåndet og, hvor det er relevant, rådføre sig med relevante interessenter herom.
Artikel 4
Medlemsstaterne sikrer, at 470-694 MHz-frekvensbåndet (»frekvensbåndet under 700 MHz«) i hvert fald indtil 2030 er til rådighed for jordbaseret levering af radio-/TV-spredningstjenester, herunder gratis TV, og for trådløst PMSE baseret på nationale behov, samtidig med at der tages hensyn til princippet om teknologisk neutralitet. Medlemsstaterne sikrer, at enhver anden anvendelse af frekvensbåndet under 700 MHz på deres område er forenelig med de nationale radio-/TV-spredningsbehov i den relevante medlemsstat og hverken forårsager skadelig interferens for eller kræver beskyttelse mod den jordbaserede levering af radio-/TV-spredningstjenester i en nabomedlemsstat. En sådan anvendelse indskrænker ikke de forpligtelser, der følger af internationale aftaler såsom grænseoverskridende aftaler om frekvenskoordinering.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør snarest muligt og senest 30. juni 2018 deres nationale plan og tidsplan (»national køreplan«), herunder detaljerede skridt, for opfyldelsen af deres forpligtelser efter artikel 1 og 4. Medlemsstaterne udarbejder deres nationale køreplaner efter høring af alle relevante interessenter.
2. For at sikre, at anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet sker i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, indarbejder medlemsstaterne i deres nationale køreplaner, hvor det er relevant, oplysninger om foranstaltninger, herunder eventuelle støtteforanstaltninger, der har til formål at begrænse konsekvenserne af den forestående overgang for offentligheden og af trådløst PMSE-lydudstyr og at lette rettidig adgang til interoperabelt udstyr og modtagere til TV-spredningsnet på det indre marked.
Artikel 6
Medlemsstaterne kan, hvor det er relevant og i overensstemmelse med EU-retten, sikre, at der hurtigt og på en gennemsigtig måde med henblik på at lette overgangen i brugen af frekvenser til mere frekvenseffektive teknologier ydes en tilstrækkelig kompensation for de direkte omkostninger, navnlig for slutbrugere, forbundet med migrering eller reallokering af brugen af frekvenser.
På anmodning fra den pågældende medlemsstat kan Kommissionen yde vejledning om en sådan kompensation med henblik på at lette overgangen i brugen af frekvenser.
Artikel 7
Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i anvendelsen af frekvensbåndet under 700 MHz med henblik på at sikre effektiv anvendelse af radiofrekvenserne i henhold til gældende EU-ret. Kommissionen skal tage hensyn til de sociale, økonomiske, kulturelle og internationale aspekter, der påvirker anvendelsen af frekvensbåndet under 700 MHz i henhold til artikel 1 og 4, den fortsatte teknologiske udvikling, ændringer i forbrugeradfærd samt forbindelseskravene for at fremme vækst og innovation i Unionen.
Artikel 8
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 9
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg; den 17. maj 2017.
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
C. ABELA
Formand
(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 127.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 15.3.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2017.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).
BILAG
Begrundede årsager til en udsat tilladelse af anvendelsen af 700 MHz-frekvensbåndet for jordbaserede systemer, der kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester senere end 30. juni 2020 (artikel 1, stk. 1):
1) |
uløste grænseoverskridende koordineringsproblemer, der medfører skadelig interferens |
2) |
behovet for at sikre og det komplekse i at sikre den tekniske migrering til avancerede radio-/TV-spredningsstandarder for en stor del af befolkningen |
3) |
de finansielle omkostninger ved overgangen, der overstiger de forventede indtægter fra tildelingsprocedurer |
4) |
force majeure. |
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/138 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/900
af 22. maj 2017
om nedsættelse af ad hoc-gruppen vedrørende artikel 50 i TEU under ledelse af Generalsekretariatet for Rådet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 240, stk. 3,
under henvisning til Det Europæiske Råds afgørelse 2009/881/EU af 1. december 2009 om udøvelsen af formandskabet for Rådet (1), særlig artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 29. marts 2017 modtog Det Europæiske Råd en meddelelse fra Det Forenede Kongerige om, at det har til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union, hvilket indledte processen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). |
(2) |
Den 29. april 2017 vedtog Det Europæiske Råd retningslinjer som fastsat i artikel 50, stk. 2, i TEU. Det godkendte navnlig de proceduremæssige ordninger, der blev fastsat i bilaget til erklæringen fra 27 stats- og regeringschefer samt formændene for Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen af 15. december 2016. I overensstemmelse med punkt 4 i dette bilag vil Rådet og komitéen af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer (Coreper) mellem møderne i Det Europæiske Råd med bistand fra en særlig gruppe med en fast formand sikre, at forhandlingerne føres i overensstemmelse med Det Europæiske Råds retningslinjer og Rådets forhandlingsdirektiver, og udstikke retningslinjer for Unionens forhandler. |
(3) |
Der skal derfor nedsættes en særlig ad hoc-gruppe vedrørende artikel 50 i TEU (»ad hoc-gruppen«) med en fast formand. |
(4) |
Ad hoc-gruppen bør bistå Coreper og Rådet i alle forhold vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Navnlig bør ad hoc-gruppen bistå Coreper og Rådet under forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU i overensstemmelse med Det Europæiske Råds retningslinjer og Rådets forhandlingsdirektiver. Ad hoc-gruppen kan endvidere yde bistand i forhold vedrørende processen i henhold til artikel 50 i TEU, som ikke er til forhandling med Det Forenede Kongerige. |
(5) |
Da processen i henhold til artikel 50 i TEU er midlertidig, bør ad hoc-gruppen ophøre med at eksistere, når dens mandat er opfyldt. |
(6) |
Efter meddelelsen i henhold til artikel 50 i TEU deltager det medlem af Det Europæiske Råd eller Rådet, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ad hoc-gruppen vedrørende artikel 50 i TEU nedsættes herved.
Den ledes af Generalsekretariatet for Rådet.
Artikel 2
Ad hoc-gruppen vedrørende artikel 50 i TEU bistår Coreper og Rådet i alle forhold vedrørende Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen.
Den ophører med at eksistere, når dens mandat er opfyldt.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. maj 2017.
På Rådets vegne
L. GRECH
Formand
(1) EUT L 315 af 2.12.2009, s. 50.
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/140 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/901
af 24. maj 2017
om gennemførelse af afgørelse 2013/798/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse 2013/798/FUSP af 23. december 2013 om restriktive foranstaltninger over for Den Centralafrikanske Republik (1), særlig artikel 2c,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 23. december 2013 afgørelse 2013/798/FUSP. |
(2) |
De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2127 (2013), tilføjede én person til] listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger den 17. maj 2017. |
(3) |
Bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2017.
På Rådets vegne
L. GRECH
Formand
(1) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 51.
BILAG
Den person, der er opført på listen i bilaget til denne afgørelse, tilføjes til listen i bilaget til afgørelse 2013/798/FUSP.
A. Personer
»12. |
Abdoulaye HISSENE (alias: a) Abdoulaye Issène, b) Abdoulaye Hissein, c) Hissene Abdoulaye, d) Abdoulaye Issène Ramadane, e) Abdoulaye Issene Ramadan, f) Issene Abdoulaye). Fødselsdato: 1967. Fødested: Ndele, Bamingui-Bangoran, Den Centralafrikanske Republik. Nationalitet: Centralafrikaner. Pas nr.: diplomatpas fra CAR nr. D00000897, udstedt den 5. april 2013 (gyldigt indtil den 4. april 2018). Adresse: a) KM5, Bangui, Den Centralafrikanske Republik, b) Nana-Grebizi, Den Centralafrikanske Republik. Dato for FN's opførelse på listen:17. maj 2017 Andre oplysninger: Hissène var tidligere minister for ungdom og sport i Den Centralafrikanske Republiks tidligere præsident Michel Djotodias regering. Inden da var han leder af Konventionen af Patrioter for Retfærdighed og Fred (Convention of Patriots for Justice and Peace), et politisk parti. Han har også etableret sig som leder af væbnede militser i Bangui, navnlig i PK5-kvarteret (3. distrikt). Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen: Yderligere oplysninger: Abdoulaye Hissène og andre medlemmer af eks-Séléka samarbejdede med antibalakasplittelseskandidater, der var allieret med Den Centralafrikanske Republiks (CAR's) tidligere præsident François Bozizé, bl.a. Maxime Mokom, med henblik på at anspore til voldelige protester og sammenstød i september 2015 som led i et mislykket kupforsøg med det formål at vælte regeringen, mens den daværende fungerende præsident Catherine Samba-Panza deltog i FN's Generalforsamling i 2015. Mokom, Hissène og andre blev af den centralafrikanske regering tiltalt for forskellige strafbare handlinger, herunder drab, brandstiftelse, tortur og plyndring i forbindelse med det mislykkede kup. Siden 2015 var Hissène blevet en af de vigtigste ledere af væbnede militser i PK5-kvarteret i Bangui, der bestod af mere end 100 mænd. I denne egenskab forhindrede han bevægelsesfrihed og statsmagtens tilbagevenden i området, bl.a. gennem ulovlig beskatning af transport og kommercielle aktiviteter. I andet halvår af 2015 fungerede Hissène som repræsentant for eks-Sélékas »Nairobister« i Bangui og søgte tilnærmelse til antibalakakrigere under Mokom. Bevæbnede mænd under Haroun Gayes og Hissènes kontrol deltog i de voldelige begivenheder, der fandt sted mellem den 26. september og den 3. oktober 2015 i Bangui. Medlemmer af Hissènes gruppe er mistænkt for at have deltaget i et angreb den 13. december 2015 — dagen for folkeafstemningen om forfatningen — på Mohamed Moussa Dhaffanes køretøj, en af lederne af eks-Séléka. Hissène anklages for at anstifte til vold i Banguis KM5-distrikt, hvor fem blev dræbt og 20 såret, og hvor beboerne blev forhindret i at stemme ved folkeafstemningen om forfatningen. Hissène bragte valget i fare ved at forårsage en cyklus af gengældelsesangreb mellem forskellige grupper. Den 15. marts 2016 blev Hissène tilbageholdt af politiet i Bangui M'Poko-lufthavnen og overført til det nationale gendarmeris eftersøgnings- og efterforskningsafdeling. Hans milits befriede ham efterfølgende med magtanvendelse og stjal et våben, der tidligere var blevet overdraget af MINUSCA som led i en anmodning om fritagelse, som komitéen havde godkendt. Den 19. juni 2016, efter at de interne sikkerhedsstyrker havde anholdt muslimske handlende i PK 12, bortførte Gayes og Hissènes militser fem nationale politibetjente i Bangui. Den 20. juni forsøgte MINUSCA at befri politibetjentene. Bevæbnede mænd under Hissènes og Gayes kontrol udvekslede ild med den fredsbevarende styrke, der forsøgte at befri gidslerne. Som følge heraf blev mindst seks personer dræbt, og et medlem af den fredsbevarende styrke blev såret. Den 12. august 2016 overtog Hissène ledelsen af en konvoj på 6 køretøjer med svært bevæbnede personer. Konvojen, der flygtede fra Bangui, blev standset af MINUSCA syd for Sibut. På vej mod nord udvekslede konvojen ild med interne sikkerhedsstyrker ved flere checkpoints. Konvojen blev til sidst standset af MINUSCA 40 km syd for Sibut. Efter flere skudkampe pågreb MINUSCA 11 af mændene, men Hissène og flere andre slap væk. Nogle af de arresterede personer tilkendegav over for MINUSCA, at Hissène var leder af konvojen, hvis mål det var at nå Bria og deltage i forsamlingen af eks-Sélékagrupper, der var organiseret af Nourredine Adam. I august og september 2016 rejste ekspertpanelet to gange til Sibut med henblik på at inspicere de ejendele, der tilhørte Hissènes, Gayes og Hamit Tidjanis konvoj, som blev beslaglagt af MINUSCA den 13. august. Panelet inspicerede også den ammunition, der blev beslaglagt i Hissènes hus den 16. august. Der blev taget dødbringende og ikkedødbringende militært udstyr i de seks køretøjer og fra de seks pågrebne personer. Den 16. august 2016 stormede det centrale gendarmeri Hissènes hjem i Bangui. Der blev fundet over 700 våben. Den 4. september 2016 åbnede en gruppe af eks-Sélékaelementer, der kom fra Kaga-Bandoro på seks motorcykler for at samle Hissène og personer med tilknytning til ham op, ild mod MINUSCA nær Dékoa. I forbindelse med denne hændelse blev en eks-Sélékakriger dræbt, og to medlemmer af den fredsbevarende styrke og en civil blev såret.« |
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/143 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902
af 23. maj 2017
om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009
(meddelt under nummer C(2017) 3252)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 79, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 1224/2009 oprettes der en ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse for at sikre overholdelse af reglerne i Unionens fælles fiskeripolitik. EU-kontrollørerne kan i henhold til nævnte forordning udføre inspektioner i overensstemmelse med forordningens bestemmelser i EU-farvande og på EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvande, jf. dog kystmedlemsstaternes primære ansvar. |
(2) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (2) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til Unionens kontrolordning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1224/2009. |
(3) |
Det fastsættes i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, at fortegnelsen over EU-kontrollører vedtages af Kommissionen på grundlag af meddelelserne fra medlemsstaterne og EU-Fiskerikontrolagenturet (i det følgende benævnt »agenturet«). |
(4) |
Den første fortegnelse over EU-kontrollører blev opstillet ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/883/EU (3). Denne fortegnelse er fire gange blevet afløst af nye fortegnelser over EU-kontrollører, første gang ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/174/EU (4), senere ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/120/EU (5), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/645 (6) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/706 (7). Ifølge gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 skal medlemsstaterne og agenturet, efter at den første fortegnelse er opstillet, senest i oktober hvert år meddele Kommissionen eventuelle ændringer, som de ønsker foretaget for det følgende kalenderår, og Kommissionen skal ændre fortegnelsen i overensstemmelse hermed senest den 31. december. |
(5) |
En række medlemsstater og agenturet har meddelt ændringer til den gældende fortegnelse over kontrollører. Den fortegnelse, der blev opstillet ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/706, bør derfor afløses af en ny fortegnelse over EU-kontrollører, som opstilles under hensyntagen til disse meddelelser. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Fortegnelsen over EU-kontrollører findes i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/706 ophæves.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Karmenu VELLA
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/883/EU af 21. december 2011 om en fortegnelse over EU-kontrollører i medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 343 af 23.12.2011, s. 123).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/174/EU af 8. april 2013 om en fortegnelse over EU-kontrollører i medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 101 af 10.4.2013, s. 31).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/120/EU af 4. marts 2014 om en fortegnelse over EU-kontrollører i medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 66 af 6.3.2014, s. 31).
(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/645 af 20. april 2015 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 31).
(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/706 af 3. maj 2016 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 122 af 12.5.2016, s. 26).
BILAG
LISTE OVER EU-KONTROLLØRER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 79, STK. 1, I FORORDNING (EF) Nr. 1224/2009
Land |
Kontrollører |
Belgien |
Coens, Philippe De Vleeschouwer, Guy Devogel, Geert Huygh, Gerd Lieben, Richard Monteyne, Ian Noet, Werner Steenssens, Kurt Timmerman, Thierry Vandenbrouck, Frank Van Rompaey, Tim Van Torre, Mike Verhaeghe, Dirk |
Bulgarien |
Angelov, Todor Bakardzhiev, Stefan Cholakov, Atanas Damyanov, Konstantin Encheva, Kremena Hristov, Martin Ivanov, Ivan Ivanov, Todor Kerekov, Nikolay Kostadinov, Ivan Kyumyurdzhiev, Kiril Nikolov, Galin Petkov, Dimitar Petrova, Miroslava Raev, Yordan Valkov, Dimitar |
Tjekkiet |
Ikke relevant |
Danmark |
Akselsen, Ole Andersen, Dan Søgård Andersen, Hanne Skjæmt Andersen, Lars Ole Andersen, Martin Burgwaldt Andersen, Mogens Godsk Andersen, Niels Jørgen Anton Andersen, Peter Bunk Anderson, Jacob Edward Astrup, Iben Bache, René Bang, Mai Beck, Bjarne Baagø Bendtsen, Lars Kjærsgaard Bernholm, Kristian Bjerre, Casper Carl, Morten Grand Wiglaur Christensen, Jesper Just Christensen, Peter Grim Christensen, Thomas Christiansen, Michael Koustrup Damsgaard, Kresten Degn, Jesper Leon Due-Boje, Thomas Zinck Dølling, Robert Ebert, Thomas Axel Regaard Eiersted, Jesper Bech Elnef, Frank Godt Fick, Carsten Frandsen, René Brian Frederiksen, Torben Broe Gotved, Jesper Hovby Groth, Niels Grupe, Poul Gaarde, Børge Handrup, Jacob Hansen, Gunnar Beck Hansen, Ina Kjærgaard Hansen, Jan Duval Hansen, John Daugaard Hansen, Martin Hansen, Martin Baldur Hansen, Ole Hansen, Thomas Harrison, Dorthe Kronborg Hartmann, Christian Hestbek, Flemming Høgild, Lars Højrup, Torben Jaeger, Michael Wassermann Jensen, Anker Mark Jensen, Flemming Bergtorp Jensen, Hanne Juul Jensen, Jimmy Langelund Jensen, Jonas Krøyer Jensen, Lars Henrik Jensen, Lone Agathon Jensen, René Sandholt Jensen, Søren Palle Jespersen, René Johansen, Allan Juul, Simon Juul, Torben Jørgensen, Lasse Elmgren Jørgensen, Ole Holmberg Karlsen, Jesper Herning Knudsen, Malene Knudsen, Ole Hvid Kofoed, Kim Windahl Kokholm, Peder Kristensen, Henrik Kristensen, Peter Holmgaard Kristiansen, Jeanne Marie Larsen, Michael Søeballe Larsen, Peter Hjort Larsen, Tim Bonde Lundbæk, Tommy Oldenborg Madsen, Arne Madsen, Jens-Erik Madsen, Johnny Gravesen Melgaard, Bo Kornum Mortensen, Erik Mortensen, Jan Lindholdt Møller, Gert Nielsen, Christian Nielsen, Dan Randum Nielsen, Hans Henrik Nielsen, Henrik Nielsen, Henrik Frühstück Nielsen, Henrik Kruse Nielsen, Jeppe Nielsen, Mads Grundvad Nielsen, Niels Kristian Nielsen, Steen Nielsen, Steven Bo Nielsen, Søren Nielsen, Søren Egelund Nielsen, Tage Kim Nielsen, Trine Fris Nørgaard, Max Reno Bang Paulsen, Kim Thor Pedersen, Claus Pedersen, Knud Jan Pedersen, Morten Berg Petersen, Christina Holmer Petersen, Henning Juul Petersen, Jimmy Torben Porsmose, Tommy Poulsen, Bue Poulsen, John Ramm, Heine Rømer, Jan Schjoldager, Tim Rasmussen Schmidt, Stefan Göttsche Schou, Kasper Siegumfeldt, Jeanette Simonsen, Kjeld Simonsen, Morten Skrivergaard, Lennart Sørensen, Allan Lindgaard Thomsen, Bjarne Kondrup Thomsen, Klaus Ringive Solgaard Thorsen, Michael Trab, Jens Ole Vind, Finn Vistrup, Annette Klarlund Wallenstrøm, Silas Lindgreen Wille, Claus Wind, Bernt Paul Østergård, Lars Aasted, Lars Jerne |
Tyskland |
Abs, Volker Ahlmeyer, Jens Angermann, Henry Baumann, Jörg Bembenek, Jörg Bergmann, Udo Bernhagen, Sven Bieder, Mathias Bloch, Ralf Borchardt, Erwin Bordolo, Jan-Hendrik Borowy, Matthias Bösherz, Andreas Brunnlieb, Jürgen Buchholz, Matthias Büttner, Harald Cassens, Enno Christiansen, Dirk Cramer, Arne Döhnert, Tilman Drenkhahn, Michael Ehlers, Klaus Fiedler, Sebastian Fink, Jens Franke, Hermann Franz, Martin Frenz, Sandro Garbe, Robert Gätjen, Sebastian Golz, Ulrich Gräfe, Roland Grawe, André Griemberg, Lars Haase, Christian Hannes, Chistoph Hänse, Dirk Hansen, Hagen Heidkamp, Max Heisler, Lars Herda, Heinrich Hickmann, Michael Homeister, Alfred Hoyer, Oliver Jansen- Raabe, Karsten Käding, Christian Keidel, Quirin Kinast, Daniel Köhn, Thorsten Kollath, Mark Kopec, Reinhard Kraack, Sönke Krüger, Torsten Kupfer, Christian Kutschke, Holger Lange, Michael Lehmann, Jan Lorenzen, Alexander Lübke, Torsten Lührs, Carsten Möhring, Torsten Mücher, Martin Mundt, Mario Nickel, Jörg Nitze, Andreas Nöckel, Steffen Pauls, Werner Perkuhn, Martin Pötzsch, Frank Radzanowski, Sven Ramm, Jörg Reimers, Andre Richter, Thomas Rutz, Dietmar Sauerwein, Dirk Schmiedeberg, Christian Schröter, Robert Schuchardt, Karsten Schuler, Claas Schulze, Roberto Sehne, Dirk Siebrecht, Hannes Skrey, Erich Springer, Gunnar Stüber, Jan Sween, Gorm Teetzmann, Julian Thieme, Stefan Thomas, Raik Vetterick, Arno Wagner, Ralf Welz, Henning Welz, Oliver Wessels, Heinrich Wichert, Peter |
Estland |
Grossmann, Meit Kutsar, Andres Lasn, Margus Nigu, Silver Niinemaa, Endel Pai, Aare Parts, Erik Soll, Simon Torn, Kerdo Ulla, Indrek Varblane, Viljar Hioväin, Heikki Aid, Ott Grigorjev, Mait Lillema, Tarvo Melk, Kristi |
Irland |
Ahern Christy Allan, Damien Amrien, Rudi Ankers, Brian Ansbro, Mark Armstrong, Stuart Barber, Kevin Barcoe, Michael Barr, William Barret, Brendan Barrett, Elizabeth Barrett, Jamie Beale, Derek Bones, Anthony Brannigan, Steve Breen, Kieran Brennan, Colm Brett, Martin Brophy, James Brophy, Paul Browne, Brendan Brunicardi, Michael Bryant, William Buckley, Anthony Buckley, David Buckley, John Bugler, Andrew Butler, David Butler, John Byrne, Kenneth Byrne, Paul Cagney, Daniel Cahalane, Donnchadh Campbell, Aoife Campbell, Stephen Carr, Kieran Casey, Anthony Chandler, Frank Chute, Killian Chute, Richard Claffey, Seamus Clarke, Tadhg Cleary, James Clinton, Andrew Clinton, Finbar Cloake, Niall Cogan, Jerry Collins, Damien Connaghan, Fintan Connery, Paul Connolly, Stephen Cooper, Thomas Corish, Cormac Corrigan, Kieran Cosgrave, Karl Cosgrove, Thomas Cotter, Colm Cotter, James Cotter, Jamie Coughlan, Neville Craven, Cormac Croke, Jason Cronin, Martin Cronin, Philip Crowley, Brian Cummins, Alan Cummins, Paul Cummins, William Cunningham, Diarmiad Curran, Donal Curran, Siubhan Curtin, Brendan Daly, Brendan Daly, Joe Daly, John Daly, Mick Darcy, Enna De Barra, Ruairi Dempsey, Brian Devaney, Michael Dicker, Philip Dohery, Brian Doherty, Patrick Donaldson, Stuart Donnachie, Martin Donnchadh, Cahalane Donovan, Tom Downes, Eamon Downing, Erica Downing, John Doyle, Billy Doyle, Cronan Duane, Paul Ducker, Nigel Duggan, Cian Duignam, Ray Fanning, Grace Farrell, Brian Farrelly, Emmett Faulkner, Damien Fealy, Gerard Fennel, Siobhan Fenton, Garry Ferguson, Kevin Finegan, Ultan Finnegan, David Fitzgerald, Brian, Fitzpatrick, Gerry Fleming, David Flynn, Alan Foley, Brendan Foley, Connor Foley, Kevin Fowler, Patrick Fox, Colm Fox, Dennis Freeman, Harry Friel, Aidan Gallagher, Damien Gallagher, Danny Gallagher, Neil Gallagher, Orlaith Gallagher, Patrick Galvin, Rory Gannon, James Geraghty, Tony Gernon, Ross Gleeson, Marie Goulding, Donal Grogan, Susanne Hamilton, Alan Hamilton, Gillian Hamilton, Greg Hamilton, Martin Hannon, Gary Hanrahan, Michael Harding, James Harkin, Patrick Harrington, Michael Harty, Paddy Hastings, Brian Healy, Conor Healy, Jef Heffernan, Bernard Hegarthy, Mark Hegarty, Paul Hickey, Adrian Hickey, Andrew Hickey, Declan Hickey, Michael Hobbins, Tom Holland, Ken Hollingsworth, Edward Humphries, Daniel Irwin, Richard Ivory, Sean Kavanagh, Ian Kavanagh, Paul Kearney, Brendan Keating, Debbie Keeley, David Keirse, Gavin Kenneally, Jonathan Kennedy, Liam Kennedy, Tom Keogh, Mark Kerr, Charlie Kickham, Jon-Lawrence Kinsella, Gordan Kirwan, Conor Kirwan, Darragh Lacey-Byrne, Dillon Laide, Cathal Landy, Glen Lane, Brian Lane, Mary Lawlor, Collie Leahy, Brian Lenihen, Marc Linehan, Sean Long Emmett Lynch, Darren Lynch, Mark Lynch, Paul Mackey, Eoin Mackey, John Madden, Brendan Madine, Stephen Maguire, Paul Mallon, Keith Maloney, Nessa Manning, Neil Martin, Jamie Matthews, Brian McCarthy, Gavin McCarthy, Michael McCarthy, Niall McCarthy, Paul McCarthy, Robert McCoy, Sean McDermot, Paul McGarry, John McGee, Noel McGee, Paul McGrath, Owen McGroarty, John McGroarty, Mark McGroary, Peter McHale, Laura McKenna, David McLoughlin, John McLoughlin, Ronan McMahon, Dean McNamara, Ken McNamara, Paul McPhilbin, Dwain McUmfraidh, Caoimhin Meehan, Robert Melvin, David Meredith, Helen Minehane, John Molloy, Darragh Molloy, John Paul Moloney, Kara Mooney, Gerry Mooney, Keith Moore, Conor Morrissey, Stephen Mulcahy, John Mulcahy, Liam Mulcahy, Shane Mullan, Patrick Mullane, Paul Mundy, Brendan Murphy, Adam Murphy, Aidan Murphy, Barry Murphy, Caroline Murphy, Chris Murphy, Claire Murphy, Daniel Murphy, Enda Murphy, Honour Murphy, John Murran, Sean Murray, Paul Newstead, Sean Nic Dhonnchadha, Stephanie Ni Cionnach Pic, Dubheasa Nolan, Brian Nolan, James Northover, James O'Beirnes, Derek O'Brien, Jason O'Brien, Ken O'Brien, Paul O'Brien, Roberta O'Callaghan, Maria O'Connell, Paul O'Connor, Dermot O'Connor, Frank O'Donovan, Diarmuid O'Donovan, Michael O'Driscoll, Olan O'Flynn, Aisling O'Grady, Vivienne O'Leary, David O'Mahoney, Kevin O'Mahony, David O'Mahony, Denis O'Mahony, Karl O'Meara, Pat O'Neill Donal O'Regan, Alan O'Regan, Cliona O'Regan, Tony O'Reilly, Brendan O'Seaghdha, Ciaran O'Sullivan, Cormac O'Sullivan, Patricia Ó Neachtain, Aonghus Parke, Declan Patterson, Adrienne Patterson, John Pender, Darragh Pentony, Declan Pierce, Paul Piper, David Plante, Thomas Plunkett, Thomas Power, Cathal Power, Gillian Prendergast, Kevin Pyke, Gavin Quigg, James Quinn, Mikey Raferty, Damien Reddin, Tony Reidy, Patrick Ridge, Patrick Robinson, Niall Russell, Mark Ryan, Fergal Ryan, Marcus Scalici, Fabio Scanlon, Gordon Shalloo, Jim Sheridan, Glenn Sills, Barry Sinnott, Lee Smith, Brian Smith, Dean Smith, Gareth Smyth, Eoin Snowdon, Edward Stack, Stephen Stapleton, Alan Sweeney, Brian Sweetnam, Vincent Swords, Graham Tarrant, Martin Tigh, Declan Timon, Eric Tobin, John Troy, Ivan Tubridy, Fergal Turley, Mark Turnbull, Michael Twomey, Tom Valls Senties, Virginia Verling, Ronan Von Raesfeldt, Mark Wall, Danny Wallace, Robert Walsh, Conleth Walsh, Dave Walsh, Karen Walsh, Richard Weldon, James Whelan, Mark White, John Whoriskey, David Wickham, Larry Wilson, Tony Wise, James Woodward, Ciaran |
Grækenland |
ΑΒΡΑΜΙΔΗΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΑΓΑΠΗΤΟΣ, ΕΥΘΥΜΙΟΣ ΑΔΑΜΙΔΗΣ, ΘΕΜΙΣΤΟΚΛΗΣ ΑΘΑΝΑΣΙΟΥ, ΑΡΓΥΡΩ ΑΙΒΑΛΙΩΤΟΥ, ΕΙΡΗΝΗ ΑΚΡΙΒΟΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΑΛΕΞΙΟΥ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΑΛΥΓΙΖΑΚΗΣ, ΝΕΚΤΑΡΙΟΣ ΑΛΥΦΑΝΤΑΚΗΣ, ΕΜΜΑΝΟΥΗΛ ΑΜΒΡΟΣΙΑΤΟΥ, ΑΙΚΑΤΕΡΙΝΗ ΑΝΑΓΝΩΣΤΟΥ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΑΝΑΣΟΤΣΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΑΝΔΡΙΚΟΠΟΥΛΟΣ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΑΝΕΜΟΓΙΑΝΝΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΑΝΤΩΝΑΚΟΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΑΝΩΜΕΡΙΑΝΑΚΗΣ, ΕΠΑΜΕΙΝΩΝΔΑΣ ΑΡΑΜΠΑΤΖΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΑΡΑΧΩΒΙΤΗΣ, ΑΝΔΡΕΑΣ ΑΡΓΥΡΟΥ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΑΣΠΡΟΠΟΥΛΟΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΑΣΠΡΟΥΛΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΑΥΓΕΡΙΝΟΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΒΑΙΣ, ΠΑΥΛΟΣ ΒΑΙΤΣΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΒΑΙΤΣΗΣ, ΔΗΜΟΣ ΒΑΚΑΤΑΣΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΒΑΡΔΙΔΑΚΗ, ΕΥΡΥΚΛΕΙΑ ΒΑΡΕΛΟΠΟΥΛΟΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ-ΧΡΗΣΤΟΣ ΒΑΡΛΑΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΒΑΣΙΛΕΙΟΥ, ΒΑΣΩ ΒΑΣΙΛΟΠΟΥΛΟΣ, ΣΩΤΗΡΙΟΣ ΒΑΣΙΛΟΠΟΥΛΟΥ, ΚΛΕΑΝΘΗ ΒΕΛΙΣΣΑΡΟΠΟΥΛΟΣ, ΑΛΕΞΑΝΔΡΟΣ ΒΕΝΕΤΗΣ, ΔΗΜΟΣΘΕΝΗΣ ΒΕΡΓΑΚΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΒΕΤΤΑΣ, ΑΘΑΝΑΣΙΟΣ ΒΛΙΩΡΑΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΒΟΓΙΑΤΖΑΚΗΣ, ΕΜΜΑΝΟΥΗΛ ΒΟΡΤΕΛΙΝΑΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΒΟΤΣΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΒΟΥΡΛΕΤΣΗΣ, ΣΩΤΗΡΙΟΣ ΓΑΒΑΛΑΣ, ΑΝΤΩΝΙΟΣ ΓΑΚΗΣ, ΑΛΕΞΙΟΣ ΓΑΛΑΝΑΚΗΣ, ΑΝΔΡΕΑΣ ΓΑΛΑΤΟΥΛΑ, ΑΝΝΑ ΓΑΛΗΝΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΓΑΛΟΥΖΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΓΑΡΕΦΑΛΟΣ, ΑΝΤΩΝΙΟΣ ΓΕΡΙΚΗ, ΑΙΚΑΤΕΡΙΝΗ ΓΕΩΡΓΑΝΤΑΣ, ΜΙΧΑΗΛ ΓΕΩΡΓΙΑΔΗ, ΜΑΡΙΑ ΓΙΑΝΝΟΥΛΗΣ, ΑΝΑΣΤΑΣΙΟΣ ΓΙΑΝΝΟΥΣΑΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΓΙΑΝΝΟΥΣΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΓΚΑΖΑΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΓΚΙΝΗΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΓΚΟΥΣΗΣ, ΦΙΛΙΠΠΟΣ ΓΟΛΕΓΟΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΓΡΗΓΟΡΑΣ, ΑΘΑΝΑΣΙΟΣ ΓΥΠΑΡΑΚΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΔΑΡΔΩΝΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΔΕΛΗΜΗΤΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΔΕΛΙΕΖΑ, ΑΝΤΩΝΙΑ ΔΕΛΧΑΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΔΕΣΠΟΥΛΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΔΗΜΑΚΗ, ΑΙΚΑΤΕΡΙΝΗ ΔΗΜΟΠΟΥΛΟΣ, ΑΠΟΣΤΟΛΟΣ ΔΙΑΜΑΝΤΑΚΗΣ, ΑΘΑΝΑΣΙΟΣ ΔΙΑΜΑΝΤΟΠΟΥΛΟΣ, ΜΙΧΑΗΛ ΔΟΚΙΑΝΑΚΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΔΟΥΝΑΣ, ΠΡΟΚΟΠΙΟΣ ΔΡΟΛΑΓΙΑ, ΕΥΘΥΜΙΑ ΔΡΟΣΑΚΗΣ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΔΡΟΣΟΥΝΗΣ, ΣΤΕΦΑΝΟΣ ΕΚΤΑΡΙΔΗΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΕΜΜΑΝΟΥΗΛ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΕΞΗΝΤΑΒΕΛΩΝΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΕΡΓΟΛΑΒΟΥ, ΑΝΝΑ ΕΥΑΓΓΕΛΑΤΟΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΕΥΜΟΡΦΟΠΟΥΛΟΣ, ΧΑΡΙΛΑΟΣ ΖΑΒΙΤΣΑΝΟΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΖΑΚΥΝΘΙΝΟΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΖΑΜΠΕΤΑΚΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΖΑΡΚΑΔΑ, ΑΛΕΞΙΑ ΖΑΧΑΡΟΠΟΥΛΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΖΙΑΝΑΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΖΟΥΡΙΔΑΚΗΣ, ΜΙΛΤΙΑΔΗΣ ΖΩΓΑΛΗΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΖΩΓΑΛΗΣ, ΣΤΑΥΡΟΣ ΖΩΗΣ, ΠΑΝΤΕΛΗΣ ΗΛΙΟΥ, ΣΠΥΡΙΔΩΝΑΣ ΘΕΟΔΩΡΟΥΔΗ, ΑΙΜΙΛΙΑ ΘΕΟΛΟΓΟΥ, ΑΙΚΑΤΕΡΙΝΗ ΘΕΟΧΑΡΟΥΛΗΣ, ΑΘΑΝΑΣΙΟΣ ΙΚΙΟΥΖΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΚΑΒΟΥΡΑΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΚΑΓΙΑΣ, ΧΑΡΑΛΑΜΠΟΣ ΚΑΛΑΒΡΕΖΟΣ, ΑΝΤΩΝΙΟΣ ΚΑΛΛΙΝΙΚΟΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΚΑΛΟΓΡΙΑΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΚΑΜΑΚΑΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΚΑΝΕΛΛΟΠΟΥΛΟΥ, ΠΕΛΑΓΙΑ ΚΑΠΕΛΟΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΚΑΠΟΓΙΑΝΝΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΚΑΠΟΤΑΣ, ΜΙΛΤΙΑΔΗΣ ΚΑΡΑΒΟΤΑΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΚΑΡΑΚΑΤΣΑΝΗΣ,ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΚΑΡΑΚΟΝΤΗΣ, ΑΝΤΩΝΙΟΣ ΚΑΡΑΤΑΓΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΚΑΡΟΥΝΤΖΟΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΚΑΡΥΣΤΙΑΝΟΣ, ΣΤΕΦΑΝΟΣ ΚΑΣΣΗ, ΒΑΣΙΛΙΚΗ ΚΑΣΤΑΝΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΚΑΤΣΑΚΟΥΛΗΣ, ΠΑΡΑΣΧΟΣ ΚΑΤΣΑΜΠΑΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΚΑΤΣΑΡΟΣ, ΛΕΩΝΙΔΑΣ ΚΑΤΣΗΣ, ΑΝΑΣΤΑΣΙΟΣ ΚΑΤΣΙΓΙΑΝΝΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΚΛΟΥΜΑΣΗΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΚΟΚΚΟΤΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΚΟΚΟΛΟΓΙΑΝΝΑΚΗΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΚΟΛΛΙΑΣ, ΑΝΑΣΤΑΣΙΟΣ ΚΟΛΟΚΟΤΑΣ, ΠΕΤΡΟΣ ΚΟΛΟΚΟΤΡΩΝΗ, ΑΡΓΥΡΩ ΚΟΜΗΝΟΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΚΟΝΤΗ, ΜΑΡΙΑ ΚΟΝΤΟΒΑΣ, ΓΡΗΓΟΡΙΟΣ ΚΟΝΤΟΓΙΑΝΝΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΚΟΝΤΟΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΚΟΡΚΙΖΟΓΛΟΥ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΚΟΡΤΕΣΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΚΟΡΩΝΑΙΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΚΟΡΩΝΑΙΟΣ, ΠΑΡΑΣΚΕΥΑΣ ΚΟΣΜΑΣ, ΣΤΥΛΙΑΝΟΣ ΚΟΥΖΙΛΟΥ, ΣΤΑΥΡΟΥΛΑ ΚΟΥΚΑΡΑΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΚΟΥΚΔΑ, ΕΥΑΓΓΕΛΙΑ ΚΟΥΛΑΞΙΔΗΣ, ΔΡΑΚΟΥΛΗΣ ΚΟΥΝΤΟΥΡΑΔΑΚΗ, ΚΑΛΛΙΟΠΗ ΚΟΥΡΕΛΗ, ΙΩΑΝΝΑ ΚΟΥΡΕΝΤΖΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΚΟΥΡΟΥΛΗΣ, ΣΤΥΛΙΑΝΟΣ ΚΟΥΤΣΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΚΟΥΤΣΟΥΜΑΝΙΩΤΗΣ, ΑΝΑΣΤΑΣΙΟΣ ΚΥΡΙΑΚΟΥ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΚΥΡΙΤΣΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΚΩΝΣΤΑΝΤΑΚΟΣ, ΠΕΡΙΚΛΗΣ ΚΩΝΣΤΑΝΤΕΛΛΟΣ, ΘΕΟΔΩΡΟΣ ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΙΔΗΣ, ΣΤΑΥΡΟΣ ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΙΔΗ, ΜΑΡΙΑ ΚΩΝΣΤΑΝΤΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΚΩΝΣΤΑΣ, ΑΝΤΩΝΙΟΣ ΚΩΤΤΑΣ,ΣΩΤΗΡΙΟΣ ΛΑΜΠΕΤΣΟΣ, ΑΛΕΞΑΝΔΡΟΣ ΛΑΤΤΑΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΛΕΚΑΚΟΣ, ΘΕΟΔΩΡΟΣ ΛΕΜΟΝΙΔΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΛΕΟΝΤΑΡΑΚΗΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΛΙΑΚΟΠΟΥΛΟΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΛΙΑΚΟΠΟΥΛΟΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΛΙΑΛΙΟΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΛΙΑΝΤΙΝΙΩΤΗΣ, ΠΑΥΛΟΣ ΛΙΟΚΑΡΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΛΟΥΓΙΑΚΗ, ΑΝΝΑ ΛΟΥΚΑΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΛΥΜΠΕΡΗΣ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΜΑΙΛΗΣ, ΣΤΕΦΑΝΟΣ ΜΑΚΡΗΣ, ΑΝΤΩΝΙΟΣ ΜΑΚΡΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΜΑΛΛΙΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΜΑΝΔΑΛΟΣ, ΑΝΑΣΤΑΣΙΟΣ ΜΑΝΙΑΤΗ, ΑΝΔΡΙΑΝΝΑ ΜΑΡΑΓΚΟΥ, ΑΝΝΑ ΜΑΡΑΘΑΚΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΜΑΡΓΑΡΙΤΗΣ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΜΑΡΓΩΜΕΝΟΣ, ΕΥΣΤΑΘΙΟΣ ΜΑΥΡΕΛΟΣ, ΕΜΜΑΝΟΥΗΛ ΜΑΥΡΟΕΙΔΗ, ΝΙΚΗ-ΑΝΔΡΙΑΝΑ ΜΑΥΡΟΜΜΑΤΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΜΑΥΡΟΥΤΣΟΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΜΑΧΑΙΡΙΔΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΜΕΡΚΟΒΙΤΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΜΗΝΑΣ, ΣΩΚΡΑΤΗΣ ΜΗΤΣΟΥ, ΣΑΠΦΩ ΜΙΛΤΣΑΚΑΚΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΜΙΝΑΧΕΙΛΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΜΙΣΟΓΙΑΝΝΗΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΜΙΧΑΗΛΙΔΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΜΟΣΧΟΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΜΟΥΣΤΑΚΑΣ, ΓΡΗΓΟΡΙΟΣ ΜΟΥΣΤΟΣ, ΜΙΧΑΗΛ ΜΟΥΤΣΙΑΝΑΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΜΠΑΛΑΤΣΟΥΚΑΣ, ΘΕΟΦΑΝΗΣ ΜΠΑΜΠΑΝΗΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΜΠΑΝΟΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΜΠΑΞΕΒΑΝΑΚΗΣ, ΓΡΗΓΟΡΙΟΣ ΜΠΑΡΛΑΣ, ΑΘΑΝΑΣΙΟΣ ΜΠΑΡΟΥΝΗΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΜΠΑΤΖΟΓΙΑΝΝΗΣ, ΣΤΑΜΟΣ ΜΠΑΤΖΟΛΗΣ, ΣΤΥΛΙΑΝΟΣ ΜΠΑΧΛΙΤΖΑΝΑΚΗΣ, ΜΙΧΑΛΗΣ ΜΠΕΖΙΡΓΙΑΝΝΗΣ, ΑΝΤΩΝΙΟΣ ΜΠΕΘΑΝΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΜΠΕΘΑΝΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΜΠΕΙΝΤΑΡΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΜΠΙΧΑΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΜΠΛΑΤΣΙΟΣ, ΠΕΤΡΟΣ ΜΠΟΤΗΣ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΜΠΟΤΣΗΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΜΠΟΥΖΟΥΝΙΕΡΑΚΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΜΠΡΑΟΥΔΑΚΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΜΠΡΕΖΑΤΗΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΜΥΛΟΥΛΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΜΥΤΙΛΗΝΑΙΟΣ ΣΙΔΕΡΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΝΑΣΤΟΥΛΗΣ, ΙΩΣΗΦ ΝΙΚΟΛΑΙΔΗΣ, ΑΛΕΞΑΝΔΡΟΣ ΝΙΚΟΛΑΟΥ, ΑΛΕΞΑΝΔΡΟΣ ΝΙΚΟΛΟΠΟΥΛΟΣ, ΑΣΗΜΑΚΗΣ ΝΙΚΟΛΟΠΟΥΛΟΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΝΙΚΟΛΟΠΟΥΛΟΣ, ΕΛΕΥΘΕΡΙΟΣ ΝΤΑΛΤΑΣ, ΙΚΟΛΑΟΣ ΝΤΑΦΟΥΛΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΝΤΕΚΟΥΡΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΝΤΕΛΛΑΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΝΤΕΜΙΡΗ ΔΕΜΙΡΗ, ΝΙΚΗ ΝΤΕΜΟΣ, ΘΕΟΦΑΝΗΣ ΞΑΝΘΟΥ, ΑΙΚΑΤΕΡΙΝΗ ΟΙΚΟΝΟΜΑΚΟΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΟΜΑΛΙΑΝΑΚΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΟΥΡΓΑΝΤΖΙΔΟΥ, ΠΑΡΘΕΝΑ ΠΑΛΑΙΟΛΟΓΟΣ, ΦΡΑΓΚΙΣΚΟΣ ΠΑΝΑΓΙΩΤΙΔΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΠΑΝΑΓΙΩΤΟΥ, ΣΤΥΛΙΑΝΟΣ ΠΑΝΤΑΖΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΠΑΠΑΔΗΜΑΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΠΑΠΑΔΟΓΙΩΡΓΑΚΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΠΑΠΑΔΟΠΟΥΛΟΥ, ΘΕΩΝΗ ΠΑΠΑΙΩΑΝΝΟΥ, ΣΩΤΗΡΙΟΣ ΠΑΠΑΚΟΣΜΑΣ, ΣΤΥΛΙΑΝΟΣ ΠΑΠΑΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΥ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΠΑΠΑΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΥ, ΑΡΧΟΝΤΙΑ ΠΑΠΑΝΩΤΑΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΠΑΠΟΥΤΣΗ, ΑΝΤΩΝΙΑ ΠΑΡΑΔΑΛΗΣ, ΑΡΙΣΤΟΤΕΛΗΣ ΠΑΡΑΣΚΕΥΑ, ΑΝΘΟΥΛΑ ΠΑΡΑΣΚΕΥΑΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΠΑΡΔΑΛΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΠΑΡΙΑΡΟΣ, ΜΑΤΘΑΙΟΣ ΠΑΡΙΣΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΠΑΡΤΣΑΡΟΥΧΑ, ΑΘΑΝΑΣΙΑ ΠΑΣΧΑΛΑΚΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΠΑΤΕΡΑΚΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΠΑΤΙΛΑΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΠΑΤΡΙΚΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΠΑΤΣΑΡΟΥΧΑ, ΑΘΑΝΑΣΙΑ ΠΑΥΛΑΚΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΠΕΓΙΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΠΕΤΡΟΓΓΟΝΑΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΠΕΤΤΑΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΠΟΛΙΤΙΔΗΣ,ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΠΟΤΤΑΚΗ, ΠΕΛΑΓΙΑ ΠΡΟΒΑΤΑΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΡΑΜΙΩΤΗΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΡΟΖΟΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΡΟΥΤΣΗ, ΙΩΑΝΝΑ ΣΑΜΑΡΑΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΣΑΡΑΝΤΑΚΟΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΣΑΡΔΕΛΗ, ΑΝΑΣΤΑΣΙΑ ΣΑΤΑΝΤΙΔΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΣΗΦΑΚΗΣ, ΜΙΧΑΗΛ ΣΚΑΡΒΕΛΑΚΗ, ΑΝΝΑ ΣΚΟΥΡΤΑΣ, ΕΥΣΤΡΑΤΙΟΣ ΣΚΥΛΟΔΗΜΟΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΣΛΑΝΚΙΔΗΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΣΛΙΑΡΑΣ, ΑΡΓΥΡΙΟΣ ΣΠΑΝΟΜΗΤΣΙΟΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΣΠΗΛΙΩΤΗ, ΕΙΡΗΝΗ ΣΠΥΡΙΔΩΝ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΣΠΥΡΤΟΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΣΤΑΘΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΣΤΑΥΡΙΝΟΥΔΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΣΤΕΛΙΑΤΟΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΣΤΕΡΓΙΟΥ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΣΤΕΡΓΙΟΥ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΣΤΟΥΠΑΚΗΣ, ΜΑΡΙΟΣ ΣΤΟΥΠΑΚΗΣ, ΜΙΧΑΗΛ ΣΤΟΥΡΝΑΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΣΤΡΑΤΗΓΑΚΗΣ, ΔΙΟΝΥΣΙΟΣ-ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΣΤΡΙΧΑΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΣΥΒΙΤΟΥ, ΒΑΣΙΛΙΚΗ ΣΥΓΚΟΥΝΑΣ, ΒΑΣΙΛΕΙΟΣ ΣΦΑΚΙΑΝΑΚΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΣΦΕΝΔΥΛΑΚΗ, ΜΑΡΙΑ ΤΑΜΠΑΚΑΚΗ, ΕΛΕΥΘΕΡΙΑ ΤΑΡΤΑΝΗΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΤΑΤΣΗ, ΙΩΑΝΝΑ ΤΕΡΖΑΚΗ-ΠΑΠΑΔΟΠΟΥΛΟΥ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΑ ΤΖΑΝΟΣ, ΑΘΑΝΑΣΙΟΣ ΤΖΙΜΑΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΤΖΙΟΛΑΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΤΟΥΡΝΗΣ, ΣΤΑΜΑΤΙΟΣ ΤΡΙΧΑΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΤΣΑΒΑΛΙΑΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΤΣΑΜΑΔΙΑΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΤΣΑΜΗΣ, ΧΡΗΣΤΟΣ ΤΣΑΜΟΥΡΑΣ, ΡΑΦΑΗΛ ΤΣΑΝΔΗΛΑΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΤΣΑΠΑΤΣΑΡΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΤΣΑΧΠΑΖΗΣ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΤΣΕΛΗΣ, ΑΝΔΡΕΑΣ ΤΣΕΣΟΥΡΗΣ, ΓΕΩΡΓΙΟΣ ΤΣΙΑΤΣΟΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΤΣΙΜΠΛΙΔΑΚΗ, ΖΑΦΕΙΡΙΑ ΤΣΙΤΑΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΤΣΟΛΑΚΟΣ, ΠΑΝΑΓΙΩΤΗΣ ΤΣΟΥΜΑΣ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΤΣΟΥΦΛΙΔΗΣ, ΘΕΟΔΩΡΟΣ ΦΙΛΙΠΠΑ, ΕΥΑΓΓΕΛΙΑ ΦΛΩΡΑΚΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΦΛΩΡΟΥ, ΧΡΥΣΟΥΛΑ ΦΡΑΓΚΟΥΛΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΦΡΑΖΗΣ, ΕΜΜΑΝΟΥΗΛ ΦΡΥΣΟΥΛΗΣ, ΝΙΚΟΛΑΟΣ ΦΩΤΕΙΝΟΣ, ΣΤΑΜΑΤΙΟΣ ΦΩΤΙΑΔΗΣ, ΣΤΕΦΑΝΟΣ ΧΑΒΑΤΖΟΠΟΥΛΟΣ, ΠΑΡΑΣΚΕΥΑΣ ΜΑΡΙΟΣ ΧΑΙΔΟΓΙΑΝΝΗΣ, ΣΠΥΡΙΔΩΝ ΧΑΡΑΛΑΜΠΑΚΗΣ, ΕΥΑΓΓΕΛΟΣ ΧΑΡΑΛΑΜΠΙΔΗΣ, ΑΝΑΣΤΑΣΙΟΣ ΧΑΡΙΤΑΚΗΣ, ΙΩΑΝΝΗΣ ΧΑΤΖΗΠΑΣΧΑΛΗΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΧΡΙΣΤΟΔΟΥΛΟΥ, ΔΗΜΗΤΡΙΟΣ ΨΑΡΡΑΣ, ΑΓΓΕΛΟΣ ΨΗΛΟΣ, ΚΩΝΣΤΑΝΤΙΝΟΣ ΨΥΧΟΓΥΙΟΣ, ΣΤΥΛΙΑΝΟΣ |
Spanien |
Almagro Carrobles, Jorge Alonso Sánchez, Beatriz Álvarez Gómez, Marco Antonio Al-Ismail Calderon, Samer Amunárriz Emazabel, Sebastián Arteaga Sánchez, Ana Avedillo Contreras, Buenaventura Barandalla Hernando, Eduardo Boy Carmona, Esther Bravo Téllez, Guillermo Calderón Gómez, José Gabriel Carmona Mazaira, Manuel Carro Martínez, Pedro Ceballos Pérez-Canales, Alba Cervantes de la Torre, Andrés Chamizo Catalán, Carlos Cortés Fernández, Natalia Couce Prieto, Carlos Criado Bará, Bernardo Delgado González, Gonzalo De la Rosa Cano, Francisco Javier Del Hierro Suanzes, Javier Deniz Fleitas, Jose Manuel Elices López, Juan Manuel Expósito González, Jonay Fariña Clavero, Irene Fernández Costas, Antonio Fernandez Despiau, Estrella Ferreño Martínez, José Antonio Fontán Aldereguía, Manuel Fontanet Domenech, Felipe García Antoni, Mónica Garcia Cantón, Javier García González, Francisco Javier Genovés Ferriols, José Carlos Gómez Cayuelas, Carmen González Fernández, Manuel A. González Fernández, Marta Guerrero Claros, María Guisado Sancho, María Jesús Gundín Payero, Laura Hernández Betzen, Roberto Iglesias Prada, Juan Antonio Jimenez Álvarez, Ignacio Lado Codesido, Beatriz Lastra Torre, Ruth Lestón Leal, Juan Manuel López González, María Lorenzo Sentis, José Manuel Lucena Garcia, Antonio Jesús Marra-López Porta, Julio Martínez González, Jesús Martínez Velasco, Carolina Mayoral Vázquez, Fernando Mayoral Vázquez, Gonzalo Medina García, Estebán Méndez-Villamil Mata, María Miranda Almón, Fernando Núñez Casas, Julio Ochando Ramos, Ana María Oñorbe Esparraguera, Manuel Orgueira Pérez Vanessa Ossorio González, Carlos Ovejero González, David Pérez González, Virgilio Piñón Lourido, Jesús Ponte Fernández, Gerardo Ríos Cidrás, Manuel Ríos Cidrás, Xosé Rodriguez Bermejo, José Rodríguez Moreno, Alberto Rueda Aguirre, Luzdivina Ruiz Gómez, Sonia Rull Del Águila, Laura Sáenz Arteche, Idoia Sánchez Sánchez, Esmeralda Santas Barge, Verònica Sendra Gamero, Ma Esther Serrano Sánchez, Daniel Sieira Rodríguez, José Tenorio Rodríguez, José Luis Torre González, Miguel A. Tubío Rodríguez, Xosé Vicente Castro, José Yeregui Velasco, Pablo Zamora de Pedro, Carlos |
Frankrig |
Allanic, Gilles Beyaert, Francis Beyaert, Frédéric Bigot, Jean-Paul Bistour, Stéphane Bon, Philippe Bouniol, Anthony Bourbigot, Jean-Marc Cacitti, Raymond Caillat, Marc Celton Arnaud Ceres, Michel Charbonnier, Alexandre Cluzel, Stéphane Cras, Renaud Crochard, Thierry Croville, Serge Daden, Nicolas Dambron, François Darsu, Philippe Davies, Philippe Dechaine, Frédéric Delattre, Nicolas Desson, Patrick Dolou, Claude Donnart, Christian Duval, Laurent Fernandez, Gabriel Fortier, Eric Garbe, Steeve Gauvain, Benoît Gehanne, Laurent Gloaguen, Maurice Goron, Xavier Guillard, Thimothée Guillemette, Jean Luc Guittet-Dupont, Gaëtan Hitier, Sébastien Isore, Pascal Lacombe, Thomas Lalanne, Anne Lebosquain, Olivier Le Berriguaud, Thierry Le Corre, Joseph Le Cousin, Jean-Luc Le Dreau, Gilbert Le Mentec, Arnaud Legouedec, Loïg Lenormand, Daniel Lelandois, Cyril Lescroel, Yann Maingraud, Dominique Maniette, Yves Masseaux, Yanick Menuge, Gilles Peoch, Philippe Peron, Olivier Peron, Pascal Petit, François Pochet, Ludovic Radius, Caroline Raguet, José Renault, Alan Reunavot, Matthieu Richou, Fabrice Robin, Yannick Rousselet, Pascal Sauvage, Christian Schneider, Frédéric Sottiaux, David Trividic, Bernard Urvoy, Jonathan Vesque Arnaud Vilbois, Pierre Villenave, Yorrick Virlogeux, Julian |
Kroatien |
Aćimov, Dejan Aunedi, Jurica Barbalić, Boris Bartulović, Ivica Bašić, Vicko Bilobrk, Stipe Bratičević, Nino Brlek, Neda Brnadić, Ivica Budimir, Miroslav Dolić, Nedjeljko Dvoraček, Tomislav Ercegović, Marin Franceschi, Jenko Grljušić, Frano Hrženjak, Jurica Hržić, Ivica Ivković, Hrvoje Jelić, Božidar Jeftimijades, Ivor Jukić, Ivica Jurčević, Marinko Kalinić, Andrej Kerum, Jurica Krišto, Rino Kusanović, Gordan Lešić, Lidija Marčina, Robert Matković, Mijo Miletić, Ivana Novak, Danijel Orešković, Lovro Paparić, Neven Perković, Kristijan Perović, Andrea Petrić, Andrea Prtenjača, Silvija Pupić-Bakrač, Marko Radovčić, Ivica Rogić, Ante Rukavina, Dubravko Rumora, Ivan Šalaj, Damir Šestan, Hrvoje Sikirica, Nenad Skelin, Stipe Škorjanec, Mario Skroza, Nikica Sobin, Mijo Strinović, Boris Verzon, Nikola Vuletić, Ivo |
Italien |
Abate, Massimiliano Affinita, Enrico Albani, Emidio Ambrosio, Salvatore Annicchiarico, Dario Antonioli, Giacomo Aprile, Giulio Aquilano, Donato Arena, Enrico Astelli, Gabriele Barraco, Francesco Basile, Giuseppe Basile, Marco Battaglia, Daniele Battista, Filomena Bavila, Nicola Benvenuto, Salvatore Giovanni Biondo, Fortunato Bizzarro, Federico Boccoli, Fabrizio Bongermino, Onofrio Bonsignore, Antonino Borghi, Andrea Bottiglieri, Vincenzo Bove, Gian Luigi Buccioli, Andrea Caforio, Cosimo Caiazzo, Luigia Calandrino, Salvatore Camicia, Ciro Cappelli, Salvatore Carafa, Simone Carini, Vito Carta, Sebastiano Cesareo, Michele Chionchio, Alessandro Cianci, Vincenzo Cignini, Innocenzo Clemente, Cosimo Colarossi, Mauro Colucciello, Roberto Comuzzi, Alberto Conte, Fabio Coppola, Giorgio Corallo, Domenico Cormio, Carlo Costanzo, Antonino Croce, Aldo Cuciniello, Luigi Cuscela, Michele D'Acunto, Francesco D'Amato, Fabio Dammicco, Luigi D'Arrigo, Antonio De Crescenzo, Salvatore De Pinto, Giuseppe De Quarto, Enrico D'Erchia, Alessandro De Santis, Antonio Di Benedetto, Luigi Di Domenico, Marco Di Donato, Eliana Di Matteo, Michele Di Santo, Giovanni Doria, Angelo D'Orsi, Francesco Paolo Errante, Domenico Esibini, Daniele Esposito, Robertino Esposito, Salvatore Fanizzi, Tommaso Fava, Antonello Ferioli, Debora Ferrara, Manfredo Fiorentino, Giovanni Fogliano, Pasquale Folliero, Alessandro Francolino, Giuseppe Fuggetta, Pasquale Fuso, Vittorio Gagliardi, Raffaele Gallo, Antonio Gangemi, Domenico Gangemi, Roberto Francesco Genchi, Paolo Giannone, Giuseppe Claudio Giovannone, Vittorio Golizia, Pasquale Graziani, Walter Greco, Giuseppe Guida, Giuseppe Guido, Alessandro Guzzi, Davide Iemma, Oreste La Porta, Santi Alessandro Lambertucci, Alessandro Lanza, Alfredo Leto, Antonio Limatola, Daniele Limetti, Fabio Lo Pinto, Nicola Lombardi, Pasquale Longo, Pierino Paolo Luperto, Giuseppe Magnolo, Lorenzo Giovanni Maio, Giuseppe Malaponti, Salvatore Francesco Maresca, Emanuel Mariotti, Massimiliano Marrello Luigi Martina, Francesco Martire, Antonio Mastrobattista, Giovanni Eligio Matera, Riccardo Messina, Gianluca Minò, Alessandro Monaco, Paolo Morciano, Giuseppe Morelli, Alessio Morra, Tommaso Mostacci, Sergio Massimo Mugavero, Amalia Mule, Vincenzo Musella, Stefano Nardelli, Giuseppe Negro, Mirco Novaro, Giovanni Pagan, Francesco Palmerini, Giorgio Palombella, Fabio Luigi Pantaleo, Cosimo Paoletti, Dario Paolillo, Francesco Patalano, Andrea Pellegrino, Roberto Pepe, Angelo Pipino, Leonardo Piroddi, Paola Pisano, Paolo Piscopello, Luciano Pisino, Tommaso Porru, Massimiliano Postiglione, Vito Praticò, Daniele Puca, Michele Puddinu, Fabrizio Puleo, Isidoro Quinci, Gianbattista Rallo, Tommaso Randis, Orazio Roberto Ravanelli, Marco Restuccia, Marco Romanazzi, Valentina Ronca, Gianluca Rossano, Michele Russo, Aniello Sacco, Giuseppe Salce, Paolo Sarpi, Stefano Scanu, Fabrizio Scaramuzzino, Paola Schiattino, Andrea Scuccimarri, Gianluca Sebastio, Luciano Siano, Gianluca Signanini, Claudio Silvestri, Nicola Silvia, Salvatore Siniscalchi, Francesco Soccorso, Alessandro Stramandino, Rosario Strazzulla, Francesco Sufrà, Emanuele Tersigni, Tonino Tescione, Francesco Tesone, Luca Tordoni, Maurizio Torrisi, Ivano Triolo, Alessandro Tumbarello, Davide Tumminello, Salvatore Vangelo, Pietro Varone, Stefano Vellucci, Alfredo Verde, Maurizio Vero, Pietro Virdis, Antonio Vitali, Daniele Zaccaro, Giuseppe Saverio |
Cypern |
Apostolou, Antri Avgousti, Antonis Christodoulou, Lakis Christoforou, Christiana Christou, Nikoletta Flori, Panayiota Fylaktou, Anthi Georgiou, Markella Heracleous, Andri Ioannou, Georgios Ioannou, Theodosis Karayiannis, Christos Konnaris, Kostas Korovesis, Christos Kyriacou, Kyriacos Kyriacou, Yiannos Michael, Michael Nicolaou Nicolas Panagopoulos Argyris Pavlou George Prodromou, Pantelis Savvides, Andreas Shamma, Theodora |
Letland |
Avdjukeviča, Svetlana Brants, Jānis Brente, Elmārs Griezīte, Frančeska Gronska, Ieva Gudovannijs, Vsevolods Holštroms, Artūrs Jansons, Kārlis Jaunzems, Aldis Junkurs, Andris Kalējs, Rūdolfs Kalniņa, Ingūna Kaptelija, Liene Naumova, Daina Priediens, Ainars Putniņš, Raitis Raginskis, Jānis Štraubis, Valērijs Šuideiķis, Aigars Tīģeris, Ģirts Vārsbergs, Jānis Veide, Andris Veinbergs, Miks Ziemelis, Elvijs |
Litauen |
Balnis, Algirdas Dambrauskis, Tomas Giedrius, Vaitkus Jonaitis, Arūnas Kairyté, Lina Kazlauskas, Tomas Lendzbergas, Erlandas Vitalij, Zartun |
Luxembourg |
Ikke relevant |
Ungarn |
Ikke relevant |
Malta |
Abela, Claire Attard, Glen Attard, Godwin Attard, Omar Azzopardi, Joseph Baldacchino, Duncan Balzan, Gilbert Barbara, Anthony Borg, Benjamin Borg, Jonathan Borg, Robert Briffa, Daniel Bugeja, Stephanie Cachia, Pierre Calleja, Martin Camilleri, Aldo Camilleri, Christopher Carabott, Paul Caruana, Gary Cassar, Gaetano Cassar Jonathan Cassar, Kenneth Cassar Lucienne Cauchi David Cuschieri, Roderick Farrugia, Emanuel Farrugia, Joseph Farrugia, Omar Fenech, Melvin Fenech, Paul Gatt, Glen Gatt, Joseph Gatt, Mervin Gatt, William Gauci, Mark Little, Elaine Lungaro, Gordon Mallia, Ramzy Micallef, Rundolf Muscat, Christian Muscat, Simon Musu, Matthew Piscopo, Christine Psaila, Kevin Psaila, Mark Anthony Sammut, Adem Sciberras, Christopher Sciberras, Norman Seguna, Marvin Tabone, Mark Theuma, Johan Vassallo, Benjamin Vella, Anthony Vella, Charlie |
Nederlandene |
Bastinaan, Robert Beij, Willem Boone, Jan Cees de Boer, Meindert de Mol, Gert Dieke, Richard Duinstra, Jacob Fortuin, Annelies Freke, Hans Groeneveld, Daan Jonk, Jan Kleczewski-Schoon, Anneke Kleinen, Tom Koenen, Gerard Kraayenoord, Jaap Kramer, Willem Meijer, Cor Meijer, Willem Miedema, Anco Parlevliet, Koos Ros, Michel Ruijter, Tim Schneider, Leendert Starreveld, Nanette van den Berg, Dirk van der Laan, Yvonne van der Veer, Siemen van Doorn, Joost van Geenen, Koen van Westen, Jan Velt, Ernst Vervoort, Hans Wijbenga, Arjan Wijkhuisen, Eddy Zevenbergen, Jan |
Østrig |
Ikke relevant |
Polen |
Augustynowicz, Mariusz Bartczak, Tomasz Belej, Konrad Chrostowski, Paweł Dębski, Jarosław Domachowski, Marian Górski, Marcin Jeziorny, Przemysław Jóźwiak, Marek Kasperek, Stanisław Kołodziejczak, Michał Konefał, Szymon Konkel, Adam Korthals, Jakub Kościelny, Jarosław Kowalska, Justyna Kozłowski, Piotr Kucharski, Tadeusz Kunachowicz, Tomasz Letki, Paweł Lisiak, Agnieszka Litwin, Ireneusz Łukaszewicz, Paweł Łuczkiewicz, Tomasz Maciejewski, Maciej Mystek, Marcin Niewiadomski, Piotr Nowak, Włodzimierz Pankowski, Piotr Patyk, Konrad Prażanowski, Krystian Sikora, Marek Simlat,Tomasz Skibior, Sławomir Słowiński, Roman Smolarski, Łukasz Sokołowski, Paweł Stankiewicz, Marcin Szumicki, Tomasz Tomaszewski, Tomasz Trzepacz, Michał Wereszczyński, Leszek Wiliński, Adam Zacharzewski, Dawid Zięba, Marcin |
Portugal |
Albuquerque, José Brabo, Rui Cabeçadas, Paula Carvalho, Ricardo Diogo, João Escudeiro, João Ferreira, Carlos Fonseca, Álvaro Moura, Nuno Pedroso, Rui Quintans, Miguel Silva, António Miguel |
Rumænien |
Balaci, Kety Bîrsan, Marilena Conțolencu, Radu Dima, Richard Dinu, Lucian Ianuris, Mihail Ionaşcu, Neculai Kazimirovicz, Ancuta Larie, Gabriel Panaitescu, Laurenţiu Lorin Puiu, Gheorghe Serștiuc, Mihail Dorin Stroie, Constantin Țăranu, Sorinel Vasile, Bocaneala |
Slovenien |
Šiško, Slavko Smoje, Robert Smoje, Vinko |
Slovakiet |
Ikke relevant |
Finland |
Aheristo, Marko Aho, Jere-Joonas Arvilommi, Markku Grönfors, Niko Heickell, Carl-Arthur Hiiterä, Timo Hiltunen, Juha Hägerström, Matti Iljina, Ilja Johansson, Esko Kaasinen, Harry Kajosmaa, Jesse Kontto, Tommi Koskinen, Aki Lejonqvist, Mika Leppikorpi, Markus Leppäkorpi, Juho Leskinen, Henri Luukkonen, Tuomas Lähde, Jukka Niemelä, Teemu Nieminen, Jere Niittylä, Pekka Normia, Pertti Nousiainen, Kyösti Nousiainen, Markku Nurminen, Joona Painilainen, Laura Purhonen, Jere Pyykönen, Pekka Rautavirta, Miikka Saarilehto, Tuomas Sahla, Ilkka Salmela, Janne Salovaara, Tuomas Salmi, Veera Savola, Petri Sundqvist, Lars Suominen, Ari Suominen, Paavo Suvilaakso, Hannes Sjöberg, Joni Taattola, Olli Tervakangas, Ville Träskelin, Otto Uitti, Mika Ulenius, Niklas Vanninen, Vesa Välimäki, Juha Väänänen, Timo Yläjääski, Antti Ääri, Mikko |
Sverige |
Åberg, Christian Ahnlund, Jenny Almström, Petter Andersson, Karin Andersson, Per-Olof Andersson, Per-Olof Vidar Antonsson, Jan-Eric Bäckman, Johan Baltzer, Martin Bergman, Daniel Bjerner, Martin Borg, Calle Bryngelsson, Tomas Brännström, Lennart Cannehag, Niclas Cardell, Christina Carlsson, Christian Englund, Raymond Erlandsson, Björn Falk, David Frejd, Maud Fristedt, David Gynäs, Mattias Hagberg, Elice Hartman Bergqvist, Désirée Havh, Johan Hedman, Elin Hellberg, Stefan Hellqvist, Johan Holmberg, Hanna Holmer, Johanna Jakobsson, Magnus Jansson, Anders Jeppsson, Tobias Johansson, Daniel Johansson, Isabella Johansson, Klaes Johansson, Thomas Joxelius, Paul Karlsson, Kent Kempe, Clas Koivula, Mikael Kurtsson, Morgan Larsson, Mats Lilja, Filip Lindström, Jakob Lindved, Martin Lundberg, Johan Lundh, Emelie Lundin, Stig Lundkvist, Mats Lundqvist, Annica Malmström, John Martini, Martin Mattson, Olof Montan, Anders Mukkavaara, Henrik Nihlén, Linus Nilsson, Pierre Nilsson, Stefan Nord, Iza Nyberg, Linda Näsman, Lars Olson, Magnus Olsson, Kenneth Olsson, Lars Penson, Lena Persson, Göran Persson, Mats Peters, Linda Peterson, Jan Petterson, Joel Petterson, Johan Philipsson, Gunnar Piltonen, Janne Podsedkowski, Zenek Rase, Dennis Reuterljung, Thomas Rinaldo, Joakim Rönnlund, Agneta Sjödin, Ronny Skölderud, Svante Snäckerström, Leif Stålnacke, Erik Strandberg, Magnus Stührenberg, Björn Sundberg, Andreas Sundberg, Patrick Svärd, Lars-Erik Svensson, Rutger Svensson, Tony Thilly, Tomas Timan, Hans Toresson, Martin Turesson, Andreas Uppman, Kerstin Werner, Lars Westerlund, Emma Wilson, Pierre Österlund, Erik |
Det Forenede Kongerige |
Adamson, Gary Alexander, Stephen Alston, Colin Anderson, Reid Arris, Martin Ashby, Peter Bailey Roberta Baker, Edward Barclay, Michael Barfoot, Lt Cdr Peter Beasley, Adam Bedlingham, Sarah Bell, Stuart Bhandari, Kiran Billson, Carol Bolden, Rachel Bourne, Adam Bowers, Claire Boyce, Sean Brough, Derek Brown, Carley Bruce, John Bugg, Jennifer Caldwell, Mark Campbell, Jonathan Campbell, Murray Chittenden, Gordon Cook, David Craig, Ian Craig, Stephen Critchlow, Amy Croucher, Tim Crowe, Michael Cunningham, George Davis, Danielle Dawkins, Matthew Dawson, Liam Devine, Warren Dixon-Lack, Emma Douglas, Sean Draper, Peter Dunkerely, Sabrina Eccles, David Ellison, Peter Errington, Sarah Evans, David Evans, Mathilda Faulds, Mike Fenwick, Peter Ferguson, Adam Ferguson, Simon Ferrari, Richard Finnie, Andrew Fitzpatrick, DeeAnn Fletcher, Norman Flint, Toby Foster, Pam Fraser, Uilleam Frew, Clare Fullerton, Gareth Gibson, Philip Gough, Callum Graham, Chris Grant, Leigh Gray, Neil Gray, Patrick Gregor, Stuart Gregory, Sam Griffin, Stuart Gwillam, SLt Ben Hamilton, Ian Harris, Hugh Harris, William Harsent, SLt Paul Hay, David Hay, John Henning, Alan Hepburn, Ian Higgins, Frank Higby, Louisa Hildreth, Joe Hill, Julie Holbrook, Joanna Howarth, Dan Hudson, John Hugues, Gary Hughes, Greta Imrie, Peter Irish, Rachel Irwin, Gerry James, Katie Jasinski, Michael John, Barrie Johnston, Heather Johnson, Matthew Johnson, Paul Johnston, Steve Johnston, Isobel Johnstone, Ann Jones, Carl Karavla, Alexandra Kelly, Kevin Kemp, Gareth Kozlowski, Stephen Lane, Rory Lardeur, Beth Law, Garry Lethbridge, Wendy Legge, James Lindsay, Andrew Livingston, Andrew Lockwood, Mark Lowry, Thomas Lucas, David MacEachan, Iain MacGregor, Duncan MacIver, Roderick MacKay, Janice MacLean, Paula MacLean, Robin Magill, SLt Michael Marshall, Phil Martin David Mason, Liam Mason, Roger Matheson, Louise May, Colin Mayger, Lt Martyn McBain, Billy McCaughan, Mark McComiskey, Stephen McCowan, Alisdair McCrindle, John McCubbin, Stuart McCusker, Simon McHardy, Alex McKay, Andrew McKenzie, Gregor McKeown, Nick McMillan, Robert McPherson, Katie McQuillan, David Merrilees, Kenny Milligan, David Mills, John Mitchell,Hugh Mitchell, John Moar, Laurence Moloughney, Bernie Morris, Chris Morrison, Donald Muir, James Mustard, Emma Mynard, Nick Neat, Simon Neilson, SLt Robert Nelson, Paul Newlands, Andrew Newlyn, Lindsley Newman, Chris Nye, Verity Overy, Thomas Owen, Gary Parr, Jonathan Pateman, Jason Paterson, Craig Perry, Andrew Phillips, Michael Pole Mark Poulding, Daniel Poulson, Lt Chris Pringle, Geoff Proud, Christian Quinn, Barry Reeves, Adam Reid, Ian Reid, Peter Rendall, Colin Rhodes, Glen Richardson, David Riley, Joanne Roberts, Julian Robertson, Tom Robinson, Neil Salt, Isaac Scarrf, David Sheperd, Ashley Shepley, Ben Skillen, Damien Smith, David Smith, Barry Smith, Don Smith, Matthew Smith, Pam Spencer, James Steele, Gordon Stevens, Emma Storton, George Strang, Nicol Stray, Sloyan Styles, Mario Sutton, Andrew Sykes-Gelder, Dan Taylor, Mark Templeton, John Thain, Marc Thompson, Dan Thompson, Gerald Thomson, Dave Thomson, Dave Turner, Alun Turner, Patrick Tyack, Paul Venton, Andrew Ward, Daniel Ward, Mark Watson, Stacey Watt, Barbara Watt, James Webb, Simon Wensley, Phil Weychan, Paul Whelton, Karen Whitby, Phil Whitford, Annika Williams, Adam Wilkinson, Dave Williams, Carolyn Wilson, Jane Wilson, Tom Windebank, James Wood, Ben Wordley, Sara Worsnop, Mark Worth, Steven Young, Ally Young, James Yuille, Derek Zalewski, Alex |
Europa-Kommissionen |
Arena, Francesca Casier, Maarten Courcy, Nils Hederman, John Janakakisz, Marta Jury, Justine Kelterbaum, Richard Libioulle, Jean-Marc Martins E Amorim, Sergio Luis Muhrbeck, Lars Musella, Manuela Nordstrom Saba Skountis Vasileios Spezzani, Aronne Surace, Michele Vitiello-Ferrara, Sarah Rosaria Wolff, Gunnar Wysocka, Małgorzata |
EU-fiskerikontrolagenturet |
Allen, Patrick Chapel, Vincent Del Hierro, Belén Del Zompo, Michele Dias Garçao, José Fulton, Grant Mueller, Wolfgang Papaioannou, Themis Quelch, Glenn Roobrouck, Christ Sokolowski, Paweł Sorensen, Svend Stewart, William Tahon, Sven |
25.5.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 138/189 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/903
af 23. maj 2017
om ændring af afgørelse 2011/163/EU om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF
(meddelt under nummer C(2017) 3324)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (1), særlig artikel 29, stk. 1, fjerde afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved direktiv 96/23/EF er der fastsat kontrolforanstaltninger vedrørende de i bilag I til direktivet omhandlede stoffer og grupper af restkoncentrationer. Ved direktivets artikel 29 kræves det, at tredjelande, hvorfra medlemsstaterne har tilladelse til at importere dyr og animalske produkter, der er omfattet af direktivet, forelægger en overvågningsplan for restkoncentrationer med de krævede garantier (i det følgende benævnt »planen«). Planen bør mindst finde anvendelse på de grupper af stoffer og restkoncentrationer, der er nævnt i bilag I. |
(2) |
Ved Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (2) godkendes planer forelagt af visse tredjelande vedrørende bestemte dyr og animalske produkter som opført på listen i bilaget til afgørelsen (i det følgende benævnt »listen«). |
(3) |
Colombia har forelagt en plan vedrørende mælk for Kommissionen. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Colombia bør derfor opføres på listen for så vidt angår mælk. |
(4) |
Montenegro har forelagt en plan vedrørende mælk for Kommissionen. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Montenegro bør derfor opføres på listen for så vidt angår mælk. |
(5) |
Ukraine har forelagt en plan vedrørende kaniner for Kommissionen. Planen giver tilstrækkelige garantier og bør godkendes. Ukraine bør derfor opføres på listen for så vidt angår kaniner. |
(6) |
Afgørelse 2011/163/EU bør derfor ændres. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse 2011/163/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2017.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.
(2) Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40).
BILAG
BILAG
ISO2-kode |
Land |
Kvæg |
Får og geder |
Svin |
Dyr af hestefamilien |
Fjerkræ |
Akvakultur |
Mælk |
Æg |
Kaniner |
Vildtlevende vildt |
Opdrættet vildt |
Honning |
AD |
Andorra |
X |
X |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
X |
AE |
De Forenede Arabiske Emirater |
|
|
|
|
|
X (3) |
X (1) |
|
|
|
|
|
AL |
Albanien |
|
X |
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
|
AM |
Armenien |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
AR |
Argentina |
X |
X |
|
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
AU |
Australien |
X |
X |
|
X |
|
X |
X |
|
|
X |
X |
X |
BA |
Bosnien-Hercegovina |
|
|
|
|
X |
X |
X |
X |
|
|
|
X |
BD |
Bangladesh |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
BN |
Brunei |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
BR |
Brasilien |
X |
|
|
X |
X |
X |
|
|
|
|
|
X |
BW |
Botswana |
X |
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
X |
|
BY |
Hviderusland |
|
|
|
X (2) |
|
X |
X |
X |
|
|
|
|
BZ |
Belize |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
CA |
Canada |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
CH |
Schweiz |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
CL |
Chile |
X |
X |
X |
|
X |
X |
X |
|
|
X |
|
X |
CM |
Cameroun |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
CN |
Kina |
|
|
|
|
X |
X |
|
X |
X |
|
|
X |
CO |
Columbia |
|
|
|
|
|
X |
X |
|
|
|
|
|
CR |
Costa Rica |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
CU |
Cuba |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
DO |
Den Dominikanske Republik |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
EC |
Ecuador |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
ET |
Etiopien |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
FK |
Falklandsøerne |
X |
X |
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
FO |
Færøerne |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
GE |
Georgien |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
GH |
Ghana |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
GL |
Grønland |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
GT |
Guatemala |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
HN |
Honduras |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
ID |
Indonesien |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
IL |
Israel (7) |
|
|
|
|
X |
X |
X |
X |
|
|
X |
X |
IN |
Indien |
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
X |
IR |
Iran |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
JM |
Jamaica |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
JP |
Japan |
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
KE |
Kenya |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
KG |
Kirgisistan |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
KR |
Sydkorea |
|
|
|
|
X |
X |
|
|
|
|
|
|
LK |
Sri Lanka |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
MA |
Marokko |
|
|
|
|
X |
X |
|
|
|
|
|
|
MD |
Moldova |
|
|
|
|
X |
X |
|
X |
|
|
|
X |
ME |
Montenegro |
X |
X |
X |
|
X |
X |
X |
X |
|
|
|
X |
MG |
Madagaskar |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
MK |
Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (4) |
X |
X |
X |
|
X |
X |
X |
X |
|
X |
|
X |
MM |
Myanmar/Burma |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
MU |
Mauritius |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
MX |
Mexico |
|
|
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
X |
MY |
Malaysia |
|
|
|
|
X (3) |
X |
|
|
|
|
|
|
MZ |
Mozambique |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
NA |
Namibia |
X |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
NC |
Ny Kaledonien |
X (3) |
|
|
|
|
X |
|
|
|
X |
X |
X |
NI |
Nicaragua |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
NZ |
New Zealand |
X |
X |
|
X |
|
X |
X |
|
|
X |
X |
X |
PA |
Panama |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
PE |
Peru |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
PH |
Filippinerne |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
PM |
Saint Pierre og Miquelon |
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
PN |
Pitcairn |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
PY |
Paraguay |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
RS |
Serbien (5) |
X |
X |
X |
X (2) |
X |
X |
X |
X |
|
X |
|
X |
RU |
Rusland |
X |
X |
X |
|
X |
|
X |
X |
|
|
X (6) |
X |
RW |
Rwanda |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
SA |
Saudi-Arabien |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
SG |
Singapore |
X (3) |
X (3) |
X (3) |
X (8) |
X (3) |
X |
X (3) |
|
|
X (8) |
X (8) |
|
SM |
San Marino |
X |
|
X (3) |
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
SR |
Surinam |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
SV |
El Salvador |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
SZ |
Swaziland |
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
TH |
Thailand |
|
|
|
|
X |
X |
|
|
|
|
|
X |
TN |
Tunesien |
|
|
|
|
X |
X |
|
|
|
X |
|
|
TR |
Tyrkiet |
|
|
|
|
X |
X |
X |
X |
|
|
|
X |
TW |
Taiwan |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
TZ |
Tanzania |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
UA |
Ukraine |
X |
|
X |
|
X |
X |
X |
X |
X |
|
|
X |
UG |
Uganda |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
US |
USA |
X |
X |
X |
|
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
X |
UY |
Uruguay |
X |
X |
|
X |
|
X |
X |
|
|
X |
|
X |
VE |
Venezuela |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
|
VN |
Vietnam |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
|
X |
ZA |
Sydafrika |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
X |
|
ZM |
Zambia |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
X |
ZW |
Zimbabwe |
|
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
(1) Udelukkende kamelmælk.
(2) Eksport til Unionen af levende dyr af hestefamilien til slagtning (kun dyr bestemt til fødevareproduktion).
(3) Tredjelande, der udelukkende anvender råvarer fra medlemsstater eller fra andre tredjelande, der er godkendt med henblik på import til Unionen af sådanne råvarer, jf. artikel 2.
(4) Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien landets endelige nomenklatur vil blive fastsat efter afslutningen af de igangværende forhandlinger i FN herom.
(5) Ekskl. Kosovo (denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring).
(6) Kun for rensdyr fra regionerne Murmansk og Yamalo-Nenets.
(7) I det følgende forstået som Staten Israel bortset fra territorierne under israelsk administration siden juni 1967, nærmere betegnet Golanhøjderne, Gazastriben, Østjerusalem og resten af Vestbredden.
(8) Kun for fersk kød med oprindelse i New Zealand, der er bestemt til Unionen, og som er aflæsset, genlæsset og i transit — med eller uden opbevaring — gennem Singapore.