19.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/1

(1)

I henhold til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er der behov for, at Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed. Desuden, og som det er fastsat i artikel 11 i TEUF, skal miljøbeskyttelseskrav integreres i Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

(2)

Artikel 120 og 121 i TEUF foreskriver, at det kræves af medlemsstaterne, at de fører deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål og inden for rammerne af de overordnede retningslinjer, som Rådet fastsætter. Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker er derfor et spørgsmål af fælles interesse.

(3)

Flere medlemsstater har gennemgået og gennemgår fortsat tilpasningsprocesser med det formål at rette op på makroøkonomiske ubalancer, der er opstået i den seneste tid, og mange medlemsstater er konfronteret med lav potentiel vækst. Unionen har placeret gennemførelsen af strukturreformer blandt sine politiske prioriteter med henblik på at genskabe et bæredygtigt opsving, frigøre det vækstpotentiale, der er nødvendigt for at forbedre tilpasningsevnen, og understøtte konvergensprocessen.

(4)

Reformer er i deres natur komplekse processer, der kræver en komplet kæde af højt specialiserede kundskaber og færdigheder samt langsigtede visioner. Gennemførelse af strukturreformer på flere forskellige offentlige politikområder er en krævende udfordring, da deres virkninger ofte er længe om at slå igennem. Derfor er en rettidig og effektiv gennemførelse afgørende i såvel kriseramte som strukturelt svage økonomier. I den forbindelse har Unionens støtte i form af teknisk bistand haft stor betydning for den økonomiske tilpasning i Grækenland og Cypern de seneste få år. Ejerskab til strukturreformer i nærområderne er afgørende for en vellykket gennemførelse af dem.

(5)

Medlemsstaterne kan drage fordel af støtte til at imødegå udfordringer ved udformning og gennemførelse af vækstfremmende strukturreformer, der er i overensstemmelse med Unionens økonomiske og sociale mål. Disse udfordringer kan bero på forskellige faktorer, f.eks. begrænset administrativ og institutionel kapacitet såvel som inadækvat anvendelse og gennemførelse af EU-retten.

(6)

Unionen har betydelig erfaring med at stille særlig støtte til rådighed for den nationale forvaltning og andre myndigheder i medlemsstaterne, når det gælder kapacitetsopbygning og lignende tiltag på bestemte områder (f.eks. beskatning, told og støtte til små og mellemstore virksomheder) og i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken. Unionens erfaringer med at bistå nationale myndigheder med at gennemføre reformer bør anvendes til at styrke Unionens evne til at yde støtte til medlemsstaterne. Det er absolut nødvendigt, at der gøres en omfattende og integreret indsats for at yde støtte til de medlemsstater, der er i færd med at gennemføre vækstfremmende reformer og i den forbindelse anmoder om bistand fra Unionen.

(7)

Den Europæiske Revisionsrets særberetning (19/2015) med titlen »En mere resultatorienteret tilgang er nødvendig for at forbedre leveringen af teknisk bistand til Grækenland« indeholder nyttige anbefalinger vedrørende Kommissionens tekniske bistand til medlemsstaterne. Disse anbefalinger skal der tages hensyn til i forbindelse med gennemførelsen af den støtte, der ydes efter denne forordning.

(8)

På den baggrund er det nødvendigt at oprette et støtteprogram for strukturreformer (»programmet«) med det formål at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer, bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Programmet har til formål at bidrage til opfyldelsen af fælles mål i form af støtte til økonomisk genopretning, samhørighed og jobskabelse, styrkelse af Europas konkurrenceevne og produktivitet og stimulering af investeringer i realøkonomien. Dette vil også give mulighed for en bedre reaktion på de økonomiske og sociale udfordringer for så vidt angår opnåelsen af et højt niveau af social velfærd såvel som sundheds- og uddannelsesydelser af høj kvalitet og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

(9)

Støtte under programmet bør stilles til rådighed af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat på områder, der har at gøre med samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, innovation, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, arbejdspladser og investering, budget og beskatning, offentlige tjenester, institutionelle og administrative reformer, retssystemer, bekæmpelse af svig, korruption og hvidvaskning af penge samt skatteunddragelse, erhvervsklima, udvikling af den private sektor, konkurrence, offentlige indkøb, offentlig deltagelse i virksomheder, privatiseringsprocesser, adgang til finansiering, finanssektorpolitikker, handel, bæredygtig udvikling, uddannelse, arbejdsmarkedspolitik, folkesundhed, asyl- og migrationspolitik, landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri.

(10)

Medlemsstaterne bør kunne anmode om støtte fra Kommissionen under programmet for at få hjælp til gennemførelsen af reformer i forbindelse med processerne for økonomisk styring, navnlig de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester, og aktioner til gennemførelse af EU-retten samt i forbindelse med gennemførelsen af økonomiske tilpasningsprogrammer. De bør også kunne anmode om støtte, når de gennemfører reformer på eget initiativ med henblik på at opnå samhørighed, investeringer, bæredygtig vækst, jobskabelse og konkurrenceevne. Kommissionen kan give vejledning til de vigtigste dele af støtteanmodningen.

(11)

Efter en dialog med den bistandssøgende medlemsstat, herunder inden for rammerne af det europæiske semester, bør Kommissionen analysere anmodningen under hensyntagen til principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og sund finansiel forvaltning og afgøre, hvilken form for støtte der bør ydes på grundlag af, hvor akutte, vidt- og dybtgående de identificerede problemer er, støttebehovet på de pågældende politikområder, en analyse af de socioøkonomiske indikatorer samt den generelle administrative kapacitet i medlemsstaten. På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til de eksisterende aktioner og aktiviteter, der finansieres af EU-fondene eller andre EU-programmer, bør Kommissionen nå til enighed med den pågældende medlemsstat om de prioriterede områder, målene, en vejledende tidsplan, støtteforanstaltningernes omfang og det skønnede samlede finansielle bidrag, som fastlægges i en samarbejds- og støtteplan.

(12)

Af hensyn til bl.a. gennemsigtigheden bør Kommissionen på de i denne forordning fastsatte betingelser forelægge samarbejds- og støtteplanerne for Europa-Parlamentet og Rådet.

(13)

Kommissionen bør, med samtykke fra den medlemsstat, der ønsker at modtage støtte, kunne organisere tilvejebringelsen af støtte i samarbejde med europæiske og internationale organisationer eller andre medlemsstater, der har indgået aftale om at fungere som reformpartnere. Den medlemsstat, der ønsker at modtage støtte, bør for et eller flere specifikke støtteområder have mulighed for at indgå et partnerskab med en eller flere medlemsstater som reformpartner med henblik på udarbejdelse af strategier og reformkøreplaner og udformning af bistand af høj kvalitet eller tilsyn med gennemførelsen af strategier og projekter. Det er den medlemsstat, der ønsker at modtage støtte, der har ansvaret for reformerne, medens reformpartnerne eller andre medlemsstater eller begge, som yder støtte, bør kunne bidrage til en vellykket gennemførelse af programmet.

(14)

I Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 med titlen »Gennemgang af EU's budget« og af 29. juni 2011 med titlen »Et budget for Europa 2020« understreges vigtigheden af at fokusere finansieringen på tiltag og foranstaltninger, der har en klar europæisk merværdi, dvs. hvor der på EU-plan kan tilvejebringes en merværdi i forhold til en indsats fra medlemsstaterne alene. På den baggrund bør støtteaktioner og -aktiviteter, som gennemføres under programmet, sikre komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på regionalt plan, nationalt plan, EU-plan og internationalt plan, afhængigt af, hvad der er hensigtsmæssigt. Aktionerne og aktiviteterne under programmet bør give mulighed for udvikling og gennemførelse af løsninger, der på hensigtsmæssigt niveau løser nationale udfordringer, og som har indvirkning på udfordringer på tværs af grænserne eller på EU-plan, og som også kunne bidrage til social, økonomisk og territorial samhørighed. Endvidere bør aktionerne og aktiviteterne under programmet bidrage til at opnå en konsekvent og sammenhængende gennemførelse af EU-retten. Desuden bør de også bidrage til en yderligere forbedring af tilliden og fremme af samarbejdet med Kommissionen og blandt medlemsstaterne. Unionen har endvidere bedre forudsætninger end medlemsstaterne for at skabe en platform for udveksling og deling af god praksis mellem ligestillede og for mobilisering af ekspertise.

(15)

Det er nødvendigt at fastlægge en finansieringsramme for programmet over en periode tilpasset den løbetid, der gælder for den flerårige finansielle ramme som fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (4).

(16)

Den finansielle ramme for programmet bør omfatte finansielle midler taget fra bevillingerne til teknisk bistand på Kommissionens initiativ i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (5) og (EU) nr. 1305/2013 (6). For at tillade denne overførsel af midler til dette særlige program og med forbehold for eventuelle fremtidige forslag er det nødvendigt at ændre disse forordninger.

(17)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (7), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Finansiering af programmet via overførsel af bevillinger fra teknisk bistand på Kommissionens initiativ i medfør af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 bør kun betragtes som en ekstraordinær løsning og bør ikke skabe præcedens for finansiering af fremtidige initiativer.

(18)

Medlemsstater, der anmoder om støtte, bør have mulighed for at bidrage på frivillig basis til programmets finansielle ramme med yderligere midler. På nuværende tidspunkt begrænser forordning (EU) nr. 1303/2013 muligheden for at overføre ressourcer, der er afsat til teknisk bistand på initiativ af en medlemsstat til de medlemsstater, som står over for midlertidige budgetproblemer. Forordning (EU) nr. 1303/2013 bør derfor ændres for at give alle medlemsstater mulighed for at deltage i finansieringen af programmet. De midler, der overføres til EU-budgettet, bør anvendes til at støtte aktioner, der bidrager til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i de pågældende medlemsstater.

(19)

Denne forordning bør gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8) (»finansforordningen«). Med henblik herpå bør Kommissionen vedtage årlige arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Det årlige arbejdsprogram bør fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål for programmet, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud samt alle andre elementer, der kræves.

(20)

Med henblik på betydningen af at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at forfølge og gennemføre strukturelle, institutionelle og administrative reformer er det nødvendigt at tillade en medfinansieringssats for tilskud på op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger for at nå programmets mål og samtidig sikre overholdelse af principperne om samfinansiering og ikkefortjeneste.

(21)

I tilfælde af uforudsete og behørigt begrundede årsager til en hastende indsats, f.eks. en alvorlig forstyrrelse i økonomien eller væsentlige omstændigheder, som har alvorlige konsekvenser for de økonomiske og sociale forhold i en medlemsstat, der ligger uden for dens kontrol, bør Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat, der ønsker at modtage støtte, kunne træffe særlige foranstaltninger for en begrænset del af det årlige arbejdsprogram og for en begrænset periode på op til seks måneder i overensstemmelse med de mål og aktioner, der er støtteberettigede under programmet, for at bistå nationale myndigheder med at imødegå de akutte behov.

(22)

For at sikre en effektiv og sammenhængende tildeling af midler fra Unionens budget og overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør aktioner under dette program komplettere og supplere igangværende EU-programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af samme udgifter. Inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder bør Kommissionen og den berørte medlemsstat på EU-plan og nationalt plan i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, komplementaritet og synergi mellem de finansieringskilder, der benyttes til aktioner i de relevante medlemsstater med tætte forbindelser til dette program, navnlig med foranstaltninger, der finansieres gennem EU-fondene og EU-programmerne i medlemsstaterne. Kommissionen bør gøre sit bedste for at sikre komplementaritet og synergi med den støtte, der ydes af andre relevante internationale organisationer.

(23)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(24)

For at lette evalueringen af programmet bør der fra starten opstilles passende og gennemsigtige rammer for overvågning af gennemførelsen af aktionerne og programmets resultater. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig tilsynsrapport om gennemførelsen af programmet, herunder oplysninger om støtteanmodninger, der er indgivet af medlemsstaterne, om analyser af anvendelsen af kriterierne for vurdering af anmodninger om støtte, om samarbejds- og støtteplaner, om reformpartneres deltagelse og om særlige foranstaltninger, der er truffet. Der bør foretages en uafhængig midtvejsevaluering af opfyldelsen af programmets mål, effektiviteten af anvendelsen af dets ressourcer og af dets merværdi på europæisk plan. Der bør endvidere foretages en uafhængig efterfølgende evaluering af programmets langsigtede virkning og bæredygtigheden heraf. Evalueringerne bør baseres på de indikatorer, der måler virkningerne af programmet.

(25)

For at tilpasse listen over indikatorer til måling af opfyldelsen af programmets mål i lyset af de erfaringer, der høstes under gennemførelsen af programmet, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for så vidt angår ændring af denne liste. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(26)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedrørende vedtagelsen af de årlige arbejdsprogrammer bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(27)

Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til institutionelle, administrative og strukturelle reformer i medlemsstater gennem støtte til nationale myndigheder, som defineret i denne forordning, til foranstaltninger, der tager sigte på at reformere institutioner, styringsstrukturer eller offentlig administration, økonomiske og sociale sektorer, herunder gennem bistand til en effektiv, gennemsigtig og virkningsfuld anvendelse af EU-fondene, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, eftersom anvendelsesområdet for støtte skal fastsættes i samråd med den berørte medlemsstat.

(28)

For at sikre en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne i denne forordning bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

a)

udvikling og gennemførelse af løsninger på lokale, regionale og nationale udfordringer, der påvirker udfordringer på tværs af grænserne eller på EU-plan, og som også kan bidrage til social, økonomisk og territorial samhørighed

b)

komplementaritet og synergi med andre EU-programmer og politikker på henholdsvis regionalt plan, nationalt plan, EU-plan og internationalt plan

c)

bidrag til en konsekvent og sammenhængende gennemførelse af EU-retten og EU-politikker samt fremme af europæiske værdier, herunder solidaritet

d)

bidrag til udveksling af god praksis, også med henblik på at gøre Unionens reformprogrammer mere synlige, og opbygning af en platform og netværk af ekspertise på EU-plan

e)

fremme af gensidig tillid mellem støttemodtagende medlemsstater og Kommissionen og af samarbejde mellem medlemsstaterne.

a)

at bistå de nationale myndigheders initiativer til at udforme reformer i henhold til deres prioriteringer under hensyn til de oprindelige forhold og de forventede socioøkonomiske virkninger

b)

at bistå de nationale myndigheder med at forbedre deres evne til at formulere, udvikle og gennemføre reformpolitikker og -strategier og med at følge en integreret tilgang, der sikrer sammenhæng mellem mål og midler på tværs af sektorer

c)

at bistå de nationale myndigheders bestræbelser på at fastlægge og gennemføre hensigtsmæssige procedurer og metoder under hensyntagen til god praksis og de erfaringer, som andre lande har gjort sig i lignende situationer

d)

at hjælpe de nationale myndigheder med at gøre forvaltningen af menneskelige ressourcer mere effektiv og virkningsfuld, bl.a. ved at styrke de faglige kundskaber og færdigheder og ved at fastlægge klare ansvarsområder.

a)

offentlig finans- og kapitalforvaltning, budgetprocesser, gælds- og skatteforvaltning

b)

institutionelle reformer og effektiv og serviceorienteret offentlig forvaltning, herunder om nødvendigt gennem regelforenklinger, en velfungerende retsstat, reformer af retssystemet og styrkelse af bekæmpelsen af svig, korruption og hvidvaskning af penge

c)

erhvervsklimaet (herunder for SMV'er), genindustrialisering, udvikling af den private sektor, investeringer, offentlig deltagelse i virksomheder, privatiseringsprocesser, handel og udenlandske direkte investeringer, konkurrence og offentlige indkøb, bæredygtig sektorudvikling og støtte til innovation og digitalisering

d)

uddannelse; arbejdsmarkedspolitikker, herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, med sigte på at skabe beskæftigelse; bekæmpelse af fattigdom; fremme af social inklusion; socialsikring og sociale velfærdssystemer; folkesundhed og sundhedssystemer; samt samhørigheds-, asyl-, migrations- og grænsepolitik

e)

politikker for gennemførelse af klimaindsatsen, fremme af energieffektivitet, opnåelse af energidiversificering samt for landbruget, fiskeriet og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne

f)

politikker for finanssektoren, herunder fremme af finansiel forståelse, finansiel stabilitet, adgang til finansiering og långivning til realøkonomien, udarbejdelse, levering og kvalitetsovervågning af data og statistikker samt politikker til bekæmpelse af skatteunddragelse.

a)

ekspertise inden for politisk rådgivning, politikændring, udformning af strategier og køreplaner for reformer samt lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative reformer

b)

hjælp fra eksperter, herunder udstationerede eksperter, i en kortere eller længere periode til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med tolkning, oversættelse og samarbejde, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr

c)

institutionel, administrativ og sektorspecifik kapacitetsopbygning og hermed beslægtede støtteaktioner på alle forvaltningsniveauer, herunder i givet fald aktioner, der bidrager til en styrkelse af civilsamfundet, navnlig:

d)

indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks

e)

tilrettelæggelse af lokal operationel støtte på områderne asyl, migration og grænsekontrol

f)

IT-kapacitetsopbygning: ekspertise vedrørende udvikling, vedligeholdelse, drift og kvalitetskontrol af IT-infrastrukturen og applikationer, der er nødvendige for at gennemføre de relevante reformer, samt ekspertise vedrørende programmer, der retter sig mod digitalisering af offentlige tjenesteydelser

g)

undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer og konsekvensanalyser og udvikling og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale

h)

kommunikationsprojekter for indlæring, samarbejde, bevidstgørelse, informationsformidling og udveksling af god praksis, tilrettelæggelse af oplysnings- og informationskampagner, mediekampagner og -begivenheder, herunder intern kommunikation og i givet fald kommunikation via sociale netværk

i)

udarbejdelse og offentliggørelse af materiale med henblik på at formidle oplysninger om og resultaterne af programmet, herunder gennem udvikling, drift og vedligeholdelse af systemer og redskaber, hvortil der bruges informations- og kommunikationsteknologier

j)

alle andre relevante aktiviteter til støtte for de overordnede og specifikke mål i artikel 4 og 5.

a)

gennemførelse af reformer i medlemsstaterne på deres eget initiativ, navnlig for at opnå bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse

b)

gennemførelse af de økonomiske tilpasningsprogrammer i medlemsstater, der modtager finansiel støtte fra Unionen i henhold til eksisterende instrumenter, navnlig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (14) for medlemsstater i euroområdet og Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (15) for medlemsstater uden for euroområdet

c)

gennemførelse af vækstskabende reformer i forbindelse med økonomiske styringsprocesser, navnlig de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester og aktioner forbundet med gennemførelsen af EU-retten.

a)

så snart den støttemodtagende medlemsstat har bortredigeret alle følsomme eller fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse ville skade offentlighedens interesse i den støttemodtagende medlemsstat

b)

efter en rimelig tidsfrist, når offentliggørelsen af de relevante oplysninger ikke vil indvirke negativt på gennemførelsen af støtteforanstaltningerne under programmet, og under ingen omstændigheder senere end to måneder efter gennemførelsen af sådanne foranstaltninger i henhold til samarbejds- og støtteplanen.

a)

tilskud, herunder tilskud til medlemsstaternes nationale myndigheder

b)

offentlige indkøbskontrakter

c)

godtgørelse af eksterne eksperters udgifter, herunder eksperter fra de nationale, regionale eller lokale myndigheder i medlemsstater, der yder eller modtager støtte

d)

bidrag til trustfonde, der er oprettet af internationale organisationer, og

e)

aktioner gennem indirekte forvaltning.

a)

medlemsstaterne, og

b)

lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i overensstemmelse med betingelserne heri.

a)

sikrer de komplementaritet og synergi mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og i givet fald på regionalt plan, navnlig for så vidt angår foranstaltninger, der finansieres af EU-fonde, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen

b)

optimerer de koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde, og

c)

sikrer de et tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelsen på EU-plan, nationalt plan og i givet fald regionalt plan for at skabe sammenhængende og strømlinede støtteaktioner.

a)

anmodninger om støtte, der indgives af medlemsstater som omhandlet i artikel 7, stk. 1

b)

analyser af anvendelsen af de i artikel 7, stk. 2, omhandlede kriterier, som anvendes til at analysere anmodninger om støtte, der indgives af medlemsstater

c)

samarbejds- og støtteplaner som omhandlet i artikel 7, stk. 2

d)

deltagelse af reformpartnere som omhandlet i artikel 9, og

e)

særlige foranstaltninger, der er vedtaget, som omhandlet i artikel 13, stk. 6.

1)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 58, stk. 1, tredje afsnit, litra l), affattes således:

3)

Artikel 91, stk. 3, affattes således:

»3.   0,35 % af de samlede midler efter fradrag af støtten til CEF som omhandlet i artikel 92, stk. 6, og til bistanden til de socialt dårligst stillede i henhold til artikel 92, stk. 7, afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ, hvoraf højst 112 233 000 EUR i løbende priser afsættes til støtteprogrammet for strukturreformer oprettet ved forordning (EU) 2017/825 til anvendelse inden for anvendelsesområdet for og formålet med dette program.«

19.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/17

(1)

Unionen bidrager til at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og til at sætte forbrugerne i centrum for det indre marked ved at støtte og supplere medlemsstaternes politikker med henblik på at sikre, at borgerne fuldt ud kan udnytte fordelene ved det indre marked, og at deres juridiske og økonomiske interesser i den forbindelse tilgodeses og forsvares på passende vis. En velfungerende og pålidelig sektor for finansielle tjenesteydelser er et vigtigt element i det indre marked og dets grænseoverskridende kapaciteter. Den kræver solide rammer for regulering og overvågning, som på én og samme tid sikrer finansiel stabilitet og støtter en bæredygtig økonomi. Samtidig bør en velfungerende og pålidelig sektor for finansielle tjenesteydelser sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder private investorer, sparere, forsikringstagere, pensionskassemedlemmer og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er.

(2)

Den finansielle og økonomiske krise har bevirket, at tilliden blandt slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, navnlig forbrugere, har været svækket siden 2007. For at genoprette deres tillid til den finansielle sektors soliditet og at bidrage til at forbedre dens praksisser er det derfor vigtigt at øge niveauet af aktiv deltagelse og inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, herunder detailinvestorer, sparere, forsikringstagere, pensionskassemedlemmer og pensionsmodtagere, individuelle aktionærer, låntagere og SMV'er, samt aktører, der repræsenterer deres interesser, i Unionens og i andre relevante multilaterale instansers politikudformning i den finansielle sektor.

(3)

For at nå disse mål i forlængelse af et tværpolitisk initiativ fra Europa-Parlamentets side iværksatte Kommissionen i slutningen af 2011 et pilotprojekt, der skulle yde tilskud til at støtte udviklingen af et finansielt ekspertisecenter til gavn for forbrugere, andre slutbrugere og aktører, der repræsenterer deres interesser, for at styrke deres evne til at deltage i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser og til at fremme udviklingen af et modstandsdygtigt banksystem. De vigtigste politikmålsætninger var at sikre, at Unionens beslutningstagere, når de iværksætter ny EU-ret, får kendskab til andre synspunkter end dem, som fagfolk i den finansielle sektor fremfører, at sikre, at forbrugerinteresser og interesser for andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser bliver bedre afspejlet i ny EU-ret, at sikre, at den brede offentlighed bliver bedre oplyst om vigtige spørgsmål vedrørende finansiel regulering og derved opnår øget finansiel forståelse, og at sikre, at den aktive deltagelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser styrkes, hvilket skulle føre til en velafbalanceret EU-ret.

(4)

Som følge heraf ydede Kommissionen mellem 2012 og 2015 og efter en åben indkaldelse af forslag driftstilskud til to nonprofitorganisationer: Finance Watch og Better Finance. Disse tilskud blev i 2012 og 2013 ydet under et pilotprojekt, der varede i to år, og er siden 2014 ydet i form af en forberedende aktion. Endvidere blev det i 2016 besluttet at yde aktionstilskud i stedet for driftstilskud, da aktionstilskud sikrer bedre kontrol med Unionens budgetudgifter. Da en forberedende aktion kun kan anvendes i op til tre på hinanden følgende år efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3), er en retsakt nødvendigt for at tilvejebringe et retsgrundlag for finansiering af sådanne aktioner i 2017.

(5)

Finance Watch blev oprettet med EU-tilskud i 2011 som en international nonprofitorganisation i henhold til belgisk ret. Dens opgave er at forsvare civilsamfundets interesser i den finansielle sektor. På grund af sine EU-tilskud lykkedes det på kort tid Finance Watch at samle et hold af kvalificerede eksperter, som kunne gennemføre undersøgelser, politikanalyser og kommunikationsaktiviteter på området for finansielle tjenesteydelser.

(6)

Better Finance er et resultat af successive omorganiseringer og rebranding af eksisterende europæiske sammenslutninger af investorer og aktionærer siden 2009. Takket være EU-tilskud har organisationen oprettet et finansielt ekspertisecenter, der først og fremmest fokuserer på forbrugernes, individuelle investorers, individuelle aktionærers, spareres og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelsers interesser i overensstemmelse med organisationens medlemsgrundlag og ressourcer.

(7)

Evalueringen af pilotprojektet gennemført i 2015 og den efterfølgende forberedende aktion konkluderede, at politikmålsætningerne generelt var blevet opfyldt. Finance Watch og Better Finance har arbejdet på politikområder, der supplerer hinanden, og har haft forskellige målgrupper. Sammen har deres aktiviteter dækket det meste af Unionens politiske dagsorden på det finansielle område siden 2012, og Finance Watch og Better Finance har, i det omfang deres ressourcer har tilladt, arbejdet på at udvide deres aktiviteter med henblik på at have bred geografisk dækning inden for Unionen.

(8)

Begge organisationer har tilført merværdi til deres nationale medlemmers aktiviteter og for Unionens forbrugere. Nationale organisationer, der beskæftiger sig med en bred vifte af forbrugerspørgsmål, mangler ofte teknisk ekspertviden inden for politikområder, der specifikt vedrører finansielle tjenesteydelser og den hermed forbundne politiske politikudformning i Unionen. Desuden er der hidtil ikke identificeret andre lignede organisationer på EU-plan. Selv om evalueringen af pilotprojektet viste, at ingen andre ansøgere har reageret på de årlige indkaldelser af forslag foretaget siden 2012, bør programmet oprettet i denne forordning efter udløbet af perioden 2017-2020 åbnes for andre potentielle tilskudsmodtagere, såfremt de opfylder dets krav.

(9)

Trods en løbende indsats er det ikke lykkedes for Finance Watch og Better Finance at tiltrække stabil og væsentlig finansiering fra andre donorer, som er uafhængige af den finansielle sektor, og de er derfor fortsat stærkt afhængige af EU-finansiering for at kunne klare sig økonomisk. Medfinansiering fra Unionen er derfor på nuværende tidspunkt påkrævet for at sikre, at de får de ressourcer, der er nødvendige for at nå de ønskede politikmålsætninger i de kommende år, og for at tilvejebringe et stabilt finansielt grundlag for disse organisationer og for deres eksperter og administrative personale, der hidtil har formået at igangsætte deres relevante aktiviteter på kort tid. Det er derfor nødvendigt at oprette et EU-program for perioden 2017-2020 til støtte for Finance Watch's og Better Finance's aktiviteter (»programmet«), der vil supplere tilsvarende politikker, som medlemsstaterne forfølger på nationalt plan. Finansiel stabilitet er af central betydning for at bevare ekspertisen samt for at kunne planlægge projekter i begge organisationer. Organisationerne, der modtager tilskud fra programmet, bør dog sigte mod at øge andelen af finansiering fra andre kilder.

(10)

Ved fortsat at finansiere Finance Watch og Better Finance i perioden 2017-2020 efter samme princip som for den forberedende aktion sikres det, at de positive virkninger af disse organisationers aktiviteter, som indtil nu er blevet vurderet, fastholdes. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet bør baseres på de gennemsnitlige omkostninger, som hver tilskudsmodtager rent faktisk har afholdt mellem 2012 og 2015. Unionens maksimale medfinansieringsstats på 60 % bør forblive uændret. I tilfælde af, at programmet og den tilhørende finansiering forlænges efter 2020, og der dukker andre pålidelige aktører op, bør indkaldelsen af ansøgninger åbnes for andre potentielt kvalificerede organisationer, der opfylder kriterierne og bidrager til programmets mål.

(11)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for hele programmets varighed, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(12)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af de årlige arbejdsprogrammer.

(13)

Hvert år inden den 30. november bør hver tilskudsmodtager indsende en beskrivelse af de aktiviteter, der er planlagt for det kommende år for at opfylde programmets politikmålsætninger, til Kommissionen. Disse aktiviteter bør beskrives detaljeret, herunder deres målsætninger, forventede resultater og virkninger, anslåede omkostninger og tidsramme samt relevante indikatorer til vurdering heraf.

(14)

Der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (5).

(15)

Senest 12 måneder inden programmets afslutning bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om de resultater, der er opnået med dette program. I evalueringsrapporten bør det vurderes, om programmet skal videreføres efter perioden 2017-2020. Enhver forlængelse, ændring eller fornyelse af programmet efter perioden 2017-2020 bør gøres til genstand for et offentligt udbud med henblik på at udvælge tilskudsmodtagerne.

(16)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(17)

Tilskudsmodtagerne bør gøre sig alle bestræbelser på at synliggøre deres aktiviteter i alle medlemsstater. De bør med henblik herpå bestræbe sig på at knytte kontakter med relevante nonprofit-forbrugerorganisationer i hele Unionen og, hvor det er muligt, oversætte oplysninger om deres organisation, medlemskab og aktiviteter og vise disse oplysninger på deres websteder.

(18)

For at sikre kontinuiteten i de af tilskudsmodtagernes aktioner, der støttes af EU-midler, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen og anvendes fra den 1. maj 2017.

(19)

Målet for denne forordning, nemlig at oprette et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

forskningsaktiviteter, herunder produktion af egen forskning og data samt udvikling af ekspertviden

b)

inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser ved at samarbejde med eksisterende forbrugernetværk og -rådgivningslinjer i medlemsstaterne samt med henblik på at identificere spørgsmål, der er relevante for Unionens politikudformning med henblik på beskyttelse af forbrugernes interesser inden for finansielle tjenesteydelser

c)

bevidstgørelsesaktiviteter, formidlingsaktiviteter og levering af finansiel uddannelse, direkte eller gennem deres nationale medlemmer, herunder rettet mod et bredt publikum af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser og ikkeeksperter

d)

aktiviteter, der styrker interaktionen mellem medlemmerne af de organisationer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, samt fortaleraktiviteter og politisk rådgivning, der støtter disse medlemmers holdning på EU-plan og fremmer den offentlige og generelle interesse for finansiel regulering og EU-regulering.

a)

yderligere at styrke den aktive deltagelse og inddragelse af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer interesserne for forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, i Unionens og i andre relevante multilaterale instansers politikudformning på området for finansielle tjenesteydelser

b)

at oplyse forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser samt aktører, der repræsenterer deres interesser, om vigtige spørgsmål vedrørende regulering af den finansielle sektor.

a)

en årlig beskrivelse af de aktioner, som tilskudsmodtageren har iværksat under programmet

b)

en årlig aktivitetsrapport, som skal omfatte kvantitative og kvalitative indikatorer for hver aktivitet, som tilskudsmodtageren har planlagt og gennemført

c)

en finansiel rapport.

a)

arbejdets tilrettelæggelse og udstrækning

b)

muligheder og betingelser for at blive medlem og tilskudsmodtagerens opbygning

c)

hvilke af dens aktiviteter, der er omfattet af artikel 1, stk. 2.

19.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 129/24

(1)

På baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014 (3) drager International Financial Reporting Standards Foundation (»IFRS Foundation«), som er retssuccessor for International Accounting Standards Committee Foundation, og Public Interest Oversight Board (PIOB) fordel af medfinansiering fra Unionen i form af driftstilskud indtil den 31. december 2020.

(2)

Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) drog på baggrund af forordning (EU) nr. 258/2014 fordel af medfinansiering fra Unionen i form af driftstilskud indtil den 31. december 2016.

(3)

Den 12. november 2013 offentliggjorde Kommissionen en rapport af Philippe Maystadt, den særlige rådgiver for kommissæren med ansvar for det indre marked og tjenesteydelser, (»rapporten fra den særlige rådgiver«), hvori han beskrev de mulige reformer af EFRAG's forvaltning, der har til formål at styrke Unionens bidrag til udarbejdelsen af internationale regnskabsstandarder.

(4)

Kommissionen overvågede nøje gennemførelsen af reformen af EFRAG's forvaltning og orienterede behørigt Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i den forbindelse. På dette grundlag bør finansieringen af EFRAG fortsættes for perioden 2017-2020 for at opfylde EU-programmets langsigtede mål om at støtte særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision.

(5)

EFRAG's bestyrelse, som afspejler en afbalanceret repræsentation af både offentlige og private interesser, bør sikre, at dens bestyrelsesmedlemmer forpligter sig til at handle i den europæiske offentligheds interesse. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Centralbank opfordres til så vidt muligt at bidrage aktivt til arbejdet i EFRAG's bestyrelse.

(6)

Kommissionen bør aflægge årlig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EFRAG's vigtigste resultater og aktiviteter i det foregående år. Rapporten bør desuden undersøge udviklingen for så vidt angår kriteriet om udvidet offentligt gode og indeholde en detaljeret oversigt over udviklingen i de internationale standarder for regnskabsaflæggelse (IFRS). Regnskabsstandarder bør hverken bringe den finansielle stabilitet i Unionen i fare eller stå i vejen for Unionens økonomiske udvikling.

(7)

Med hensyn til udviklingen af IFRS, PIOB og EFRAG bør Kommissionens årlige rapport også omhandle opfølgningen på og gennemførelsen af Europa-Parlamentets henstillinger. Herudover opfordres IFRS Foundation, PIOB og EFRAG til regelmæssigt og mindst én gang årligt at deltage i høringer arrangeret af Europa-Parlamentet for at give en fuldstændig redegørelse for udviklingen af internationale standarder for regnskabsaflæggelse og revision.

(8)

Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet mere regelmæssige oplysninger om IFRS Foundations, PIOB's og EFRAG's fælles arbejde i betragtning af, at disse tre organer er medfinansieret af Unionen og arbejder hen imod de samme mål.

(9)

Kommissionen bør også overveje mulige ændringer af EFRAG's funktion og privatretlige status på lang sigt.

(10)

Forordning (EU) nr. 258/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Målet for denne forordning, nemlig at øge budgettet for et EU-program for perioden 2017-2020 for at støtte EFRAG's aktiviteter, som bidrager til at opfylde Unionens politikmål i forbindelse med regnskabsaflæggelse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

For at sikre kontinuitet i finansieringen af EFRAG bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen og bør finde anvendelse fra den 1. januar 2017 —

1)

Artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), affattes således:

2)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 9 foretages følgende ændringer: