29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/1

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/2

(1)

Den Fælles Afviklingsfond (»Afviklingsfonden«) blev oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 som en fælles finansieringsordning for alle de medlemsstater, der deltager i den fælles tilsynsmekanisme i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (2) og i den fælles afviklingsmekanisme (»de deltagende medlemsstater«).

(2)

Ved artikel 67 i forordning (EU) nr. 806/2014 oprettes Den Fælles Afviklingsfond, og det fastsættes, til hvilke formål Den Fælles Afviklingsinstans (»Afviklingsinstansen«) må anvende Afviklingsfonden.

(3)

I overensstemmelse med artikel 76 i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsfonden kun anvendes i afviklingsprocedurer, hvor Afviklingsinstansen finder det nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med Afviklingsfondens formål. Afviklingsfonden bør derfor råde over tilstrækkelige finansielle ressourcer til, at afviklingsrammerne kan fungere effektivt, og til i den forbindelse om nødvendigt at kunne gribe ind for at sikre, at afviklingsværktøjerne anvendes på effektiv vis, og for at beskytte den finansielle stabilitet uden at gøre brug af skatteydernes penge.

(4)

I artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 fastsættes det, at Afviklingsinstansen har beføjelse til at beregne de individuelle ex ante-bidrag, der skal betales af alle de institutter, der er meddelt tilladelse på alle de deltagende medlemsstaters områder, i henhold til artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014, og at disse årlige bidrag skal beregnes på grundlag af et fælles målniveau, som er fastsat som en procentdel af beløbet af dækkede indskud i alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i alle de deltagende medlemsstater.

(5)

I henhold til artikel 67, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsinstansen derfor sikre, at Afviklingsfondens disponible finansielle midler inden udgangen af en indledende periode på otte år fra den 1. januar 2016 eller fra den dato, hvor artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning finder anvendelse, i henhold til nævnte forordnings artikel 99, stk. 6, når mindst det målniveau, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i nævnte forordning.

(6)

I henhold til artikel 67 og 69 i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsinstansen sikre, at der i den indledende periode, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, fordeles bidrag til Afviklingsfonden så jævnt som muligt over perioden, indtil målniveauet er nået, og forlænge den indledende periode med højst fire år, i tilfælde af at Afviklingsfonden har foretaget samlede udbetalinger på mere end 50 % af målniveauet, og når kriterierne i nærværende forordning er opfyldt. Derfor kan de årlige bidrag, der opkræves i henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014, overstige 12,5 % af målniveauet. Hvis de disponible midler efter den indledende periode falder til under målniveauet, bør Afviklingsinstansen sikre, at der opkræves regelmæssige ex ante-bidrag, indtil målniveauet er nået. Efter at målniveauet er nået første gang, og når de disponible finansielle midler efterfølgende er blevet reduceret til mindre end to tredjedele af målniveauet, bør Afviklingsinstansen sikre, at disse bidrag sættes til et niveau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for seks år. Derfor kan de årlige bidrag, der er omhandlet i artikel 69, stk. 4, andet punktum, i forordning (EU) nr. 806/2014, overstige 12,5 % af målniveauet for at nå målniveauet inden for seks år.

(7)

I henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør der ved beregningen af ex ante-bidrag tages hensyn til konjunkturudviklingen og den indvirkning, som procykliske bidrag kan have på de bidragydende institutters finansielle stilling.

(8)

Enhver ændring, der fører til lavere ex ante-bidrag, bør beregnes under hensyntagen til, at det senere vil føre til en stigning for at sikre, at målniveauet nås inden for de fastsatte frister.

(9)

Enhver ændring af niveauet for ex ante-bidrag eller forlængelse af den indledende periode bør anvendes ensartet på alle institutter i de deltagende medlemsstater, således at det ikke resulterer i en omfordeling af bidragene blandt disse institutioner.

(10)

I henhold til artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014 bør Afviklingsinstansen helt eller delvist udsætte et instituts betaling af ekstraordinære ex post-bidrag, såfremt det er nødvendigt for at beskytte dets finansielle stilling. Afviklingsinstansen bør ved afgørelsen af, om det er nødvendigt at beskytte et instituts finansielle stilling, vurdere den indvirkning, som en betaling af ekstraordinære ex post-bidrag vil have på det pågældende instituts solvens og likviditetsmæssige status.

(11)

Udsættelsen af ekstraordinære ex post-bidrag bør indrømmes af Afviklingsinstansen efter anmodning fra et institut for at lette Afviklingsinstansens vurdering af, om det pågældende institut opfylder betingelserne for udsættelse, jf. artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014. Det berørte institut bør fremlægge alle de oplysninger, som Afviklingsinstansen finde nødvendige for at foretage en sådan vurdering. Afviklingsinstansen bør tage hensyn til alle de oplysninger, som de nationale kompetente myndigheder råder over, for at undgå overlapninger af underretningskrav.

(12)

Afviklingsinstansen bør ved vurderingen af ekstraordinære ex post-bidrags indvirkning på instituttets solvens eller likviditet analysere, hvilken indvirkning betalingen har på instituttets kapital og likviditetsmæssige status. I forbindelse med denne analyse bør man gå ud fra et tab på instituttets balance svarende til det beløb, der skal betales på det tidspunkt, hvor det forfalder, og foretage en fremskrivning af instituttets kapitalprocenter som følge af dette tab inden for en passende tidsramme. Desuden bør analysen forudsætte en udgående strøm af midler svarende til det beløb, der skal betales på det tidspunkt, hvor det forfalder, og den bør vurdere likviditetsrisikoen —

1)

kriterierne for fordeling over perioden af bidrag til Afviklingsfonden i henhold til artikel 69, stk. 2, i forordning (EU) nr. 806/2014

2)

kriterierne for fastlæggelse af det antal år, hvormed den indledende periode, jf. artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, kan forlænges i overensstemmelse med artikel 69, stk. 3, i samme forordning

3)

kriterierne for fastsættelse af de årlige bidrag, jf. artikel 69, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014

4)

under hvilke omstændigheder og betingelser betalingen af ekstraordinære ex post-bidrag kan udsættes helt eller delvist i henhold til artikel 71, stk. 2, i forordning (EU) nr. (EU) 806/2014.

a)

de i bilaget fastsatte makroøkonomiske indikatorer til identifikation af konjunkturudviklingen

b)

de i bilaget fastsatte indikatorer til identifikation af de bidragydende institutters finansielle stilling.

a)

det minimumsantal år, der kræves for at nå det målniveau, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, under forudsætning af at de årlige bidrag ikke overstiger det dobbelte af de gennemsnitlige årlige bidrag i den indledende periode

b)

konjunkturudviklingen og den indvirkning, som procykliske bidrag kan have på de bidragydende institutters finansielle stilling som angivet ved de i artikel 3, stk. 1, omhandlede indikatorer

c)

enhver yderligere udbetaling fra Afviklingsfonden, som forventes af Afviklingsinstansen, efter høring af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, i den efterfølgende fireårsperiode.

a)

instituttet inden for de følgende seks måneder forventes ikke at opfylde minimumskapitalgrundlagskravene som fastsat i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3)

b)

instituttet inden for de følgende seks måneder forventes ikke at opfylde minimumslikviditetsdækningskravene som fastsat i artikel 412, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (4)

c)

instituttet inden for de følgende seks måneder forventes ikke at opfylde de særlige likviditetskrav som fastsat i artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5).

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/9

(1)

Den værdi for den gennemsnitlige masse, der skal anvendes til at beregne de specifikke CO2-emissioner for hvert nyt let erhvervskøretøj, skal justeres hvert tredje år for at tage hensyn til ændringer i den gennemsnitlige masse af nye køretøjer, der registreres i Unionen.

(2)

Det fremgår tydeligt af overvågningen af massen i køreklar stand af nye lette erhvervskøretøjer, der blev registreret i kalenderårene 2013, 2014 og 2015, at den gennemsnitlige masse er steget, og værdien M0, der er omhandlet i punkt 1, litra b), i bilag I til forordning (EU) nr. 510/2011, bør derfor justeres.

(3)

Den nye værdi bør der derfor fastsættes ved kun at tage hensyn til de masseværdier, der kunne bekræftes af de pågældende fabrikanter, mens værdier, der var åbenlyst ukorrekte, udelukkes fra beregningen, f.eks. værdier under 500 kg, samt værdier vedrørende køretøjer, der ikke var omfattet af forordning (EU) nr. 510/2011, herunder køretøjer med en referencemasse på over 2 840 kg. Endvidere er den nye værdi baseret på det vægtede gennemsnit under hensyn til antallet af nye registreringer i hvert referenceår.

(4)

På baggrund heraf bør den M0-værdi, der skal anvendes fra 2018, øges med 60,4 kg fra 1 706,0 kg til 1 766,4 kg —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/11

(1)

Med henblik på Kasakhstans tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen bør der fastsættes bestemmelser om fjernelse af Kasakhstan fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2015/755.

(2)

Forordning (EU) 2015/755 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/12

(1)

Da USA undlod at bringe loven Continued Dumping and Subsidy Offset Act (CDSOA) i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne, blev der ved forordning (EF) nr. 673/2005 indført en tillægstold i form af en værditold på 15 % på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater fra den 1. maj 2005. Eftersom WTO har givet tilladelse til at suspendere anvendelsen af indrømmelser over for USA, skal Kommissionen afpasse suspensionsniveauet årligt efter niveauet for den annullation eller forringelse, som CDSOA forårsagede for Den Europæiske Union på det pågældende tidspunkt.

(2)

CDSOA-udbetalingerne for det seneste år, for hvilket der foreligger data, vedrører fordelingen af antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i regnskabsåret 2016 (1. oktober 2015-30. september 2016), såvel som den yderligere fordeling af antidumping- og udligningstold opkrævet i regnskabsårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015. På grundlag af data offentliggjort af United States' Customs and Border Protection er niveauet for annullation eller forringelse forårsaget for Unionen blevet beregnet til 8 165 179 USD.

(3)

Niveauet for annullation eller forringelse og følgelig suspensionsniveauet er steget. Imidlertid kan suspensionsniveauet ikke afpasses efter niveauet for annullation eller forringelse ved at tilføje produkter til eller fjerne produkter fra listen i bilag I til forordning (EF) nr. 673/2005. Derfor bør Kommissionen bevare listen over produkter i bilag I i uændret form og ændre satsen for tillægstolden for at afpasse suspensionsniveauet efter niveauet for annullation eller forringelse, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra e). De fire produkter, der er anført i bilag I, bør derfor beholdes på listen, og satsen for tillægstolden bør ændres til 4,3 %.

(4)

Virkningerne af tillægstolden i form af en værditold på 4,3 % på importen fra USA af produkterne i bilag I repræsenterer i et år en handelsværdi på ikke over 8 165 179 USD.

(5)

For at undgå forsinkelse i anvendelsen af den ændrede sats for tillægsimporttolden bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

(6)

Forordning (EF) nr. 673/2005 bør derfor ændres —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/15

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 (2), (EU) 2016/592 (3) og (EU) 2016/1178 (4) opdeles modparter i 4 kategorier med henblik på fastsættelse af de datoer, hvor de respektive clearingforpligtelser får virkning. Modparter opdeles i kategorier efter omfanget af deres retlige og operationelle kapacitet og efter deres handelsaktivitet i forhold til OTC-derivater.

(2)

For at sikre, at clearingforpligtelsen anvendes rettidigt og på en velordnet måde, er der indført forskudte indfasningsperioder for nævnte forskellige kategorier af modparter.

(3)

Ved fastsættelsen af den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i kategori 3, tages der hensyn til, at de fleste af nævnte modparter kun kan få adgang til en central modpart (CCP) ved at blive direkte eller indirekte kunde hos et clearingmedlem.

(4)

Kategori 3 omfatter de modparter, som har det laveste aktivitetsniveau i OTC-derivater. I henhold til nylig dokumentation har modparterne i nævnte kategori store vanskeligheder med at forberede de ordninger, der er nødvendige for at cleare nævnte derivataftaler. Det skyldes de komplekse forhold, der gør sig gældende i forbindelse med begge typer adgang til clearingordninger, dvs. kundeclearing og indirekte kundeclearing.

(5)

For det første synes der i forbindelse med kundeclearingordninger på grund af omkostningsaspektet kun at være et yderst begrænset incitament for clearingmedlemmer til at fremme deres kundeclearingudbud væsentligt. Det gælder i endnu højere grad for modparter med en begrænset aktivitetsvolumen i OTC-derivativer. Endvidere er de rammebestemmelser vedrørende kapitalkrav, der finder anvendelse på kundeclearingaktiviteter, ved at blive ændret, hvilket skaber usikkerhed, der for clearingmedlemmerne fungerer som en hindring for at fremme en række kundeclearingtilbud.

(6)

For det andet kan modparter i forbindelse med indirekte kundeclearingordninger, på grund af det manglende udbud, ikke i øjeblikket få adgang til CCP'er ved at blive indirekte kunde hos et clearingmedlem.

(7)

I betragtning af nævnte vanskeligheder og for at give nævnte modparter en længere periode til at færdiggøre de nødvendige clearingordninger bør de datoer, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i kategori 3, ændres til senere. Der er dog allerede taget højde for incitamenterne til at centralisere risikostyring inden for en koncern i forhold til koncerninterne transaktioner, og ændringen af datoerne til senere har ikke nogen indvirkning på disse incitamenter og på datoerne for visse OTC-derivataftaler mellem modparter, der tilhører den samme koncern.

(8)

I lyset af de positive følger det vil få at etablere clearingordninger og for at undgå dobbeltarbejde med at forberede clearing af forskellige aktivklasser, som er omfattet af clearingforpligtelsen, bør de nye datoer, hvor clearingforpligtelsen får virkning for modparter i kategori 3, koordineres.

(9)

Delegeret forordning (EU) 2015/2205, (EU) 2016/592 og (EU) 2016/1178 bør derfor ændres.

(10)

Denne forordning er baseret på udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(11)

ESMA har afholdt en åben offentlig høring om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, analyseret de potentielle omkostninger og fordele, anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder nedsat ved artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5) om en udtalelse og hørt Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/18

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) (i det følgende benævnt »forordningen«) er der fastsat særlige bestemmelser for plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

(2)

Siden den seneste ændring af forordningen har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) offentliggjort flere rapporter om bestemte stoffer, der kan anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer, samt om tilladt anvendelse af allerede godkendte stoffer. Desuden er der blevet konstateret visse redaktionelle fejl og tvetydigheder. For at sikre, at forordningen afspejler autoritetens seneste konklusioner, og for at fjerne enhver tvivl for så vidt angår korrekt anvendelse heraf bør forordningen ændres og berigtiges.

(3)

I forbindelse med godkendelsen af en række stoffer i tabel 1 i bilag I til forordningen er der henvist til note 1 i tabel 3 i samme bilag. Overensstemmelseskontrol udføres derfor på grundlag af restindhold pr. overfladeareal i kontakt med fødevaren (QMA), indtil der foreligger en analysemetode til bestemmelse af den specifikke migration. Da der findes egnede testmetoder til migrationsundersøgelser, og da der er fastsat specifikke migrationsgrænser, bør muligheden for at udføre overensstemmelseskontrol på grundlag af restindhold udgå af rækken vedrørende stoffer med MKF-stof-nr. 142, 168, 202, 387, 462, 467, 481, 502, 662 og 779.

(4)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (3) for så vidt angår anvendelsen af diethyl[[3,5-bis(1,1-dimethylethyl)-4-hydroxyphenyl]methyl]phosphonat med CAS-nr. 976-56-7 og MKF-stof-nr. 1007. Autoriteten konkluderede, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til forbrugeren, hvis det anvendes i en mængde på op til 0,2 % w/w på grundlag af den endelige polymervægt i den polymerisationsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af poly(ethylenterephthalat) (i det følgende benævnt »PET«) bestemt til kontakt med alle typer fødevarer på alle kontaktbetingelser for så vidt angår tid og temperatur. Stoffet bør derfor tilføjes til EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes i den polymerisationsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af PET, og i en mængde på op til 0,2 % w/w. Da autoriteten pegede på, at stoffet anvendes i polymerisationsprocessen og bliver en del af det polymeriske skelet i den færdige polymer, bør det opføres som et udgangsstof.

(5)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (4) for så vidt angår anvendelsen af stoffet (methacrylsyre, ethylacrylat, n-butylacrylat, methylmethacrylat og butadien) copolymer i nanoform med MKF-stof-nr. 1016. Autoriteten konkluderede, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til forbrugeren, hvis det anvendes som additiv i en mængde på op til 10 % w/w i ikke blødgjort PVC eller i en mængde på op til 15 % w/w i ikke blødgjort PLA, der anvendes i kontakt med alle typer fødevarer ved stuetemperatur eller derunder til langtidsopbevaring. Additivet bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at de pågældende specifikationer bør overholdes.

(6)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (5) for så vidt angår additivet montmorillonitler modificeret med dimethyldialkyl(C16-C18)ammoniumchlorid med MKF-stof-nr. 1030. Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af blandingen ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis stoffet anvendes i en mængde på op til 12 % w/w i polyolefiner bestemt til tørre fødevarer, for hvilke der i bilag III til forordning (EU) nr. 10/2011 er anvist simulator E, hvis det kun anvendes ved stuetemperatur eller derunder, og hvis migrationen af stofferne 1-chlorhexadecan og 1-chloroctadecan, der kan være til stede som urenheder eller nedbrydningsprodukter, ikke overstiger 0,05 mg/kg fødevare. Autoriteten bemærkede, at partiklerne kan danne plader, der kan være i én dimension i nanoskalaen, men at sådanne plader ikke forventes at migrere, hvis de er placeret parallelt med folieoverfladen, og hvis de er fuldt indlejret i polymeren. Det pågældende additiv bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at disse specifikationer bør overholdes.

(7)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (6) for så vidt angår anvendelsen af additivet α-tocopherolacetat med MKF-stof-nr. 1055 og CAS-nr. 7695-91-2 og 58-95-7. Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet som antioxidant i polyolefiner ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder. Autoriteten bemærkede, at stoffet hydrolyserer til α-tocopherol og eddikesyre, der begge er godkendte fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (7). Som følge heraf er der risiko for, at de begrænsninger, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1333/2008 for de pågældende to hydrolyseprodukter, kan blive overskredet. Additivet bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes som antioxidant i polyolefiner, og der bør tilføjes en bemærkning om, at de begrænsninger, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1333/2008, skal overholdes.

(8)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (8) for så vidt angår additivet formalede solsikkefrøskaller med MKF-stof-nr. 1060. Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis det anvendes som additiv i plast bestemt til kontakt med tørrede fødevarer, hvis plasten anvendes ved stuetemperatur eller derunder. Frøskallerne bør være fremstillet af solsikkefrø, der er egnede til konsum, og den plast, der indeholder additivet, bør underkastes en forarbejdningstemperatur på højst 240 °C. Additivet bør derfor opføres på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes i kontakt med fødevarer, for hvilke der i tabel 2 i bilag III er anvist simulator E, hvis det er fremstillet af solsikkefrø, der er egnede til konsum, og hvis den fremstillede plast, der indeholder additivet, ikke underkastes forarbejdningstemperaturer på over 240 °C.

(9)

Autoriteten har vedtaget en positiv videnskabelig udtalelse (9) om anvendelsen af den definerede blanding med MKF-stof-nr. 1062 bestående af 97 % tetraethylorthosilicat (TEOS) med CAS nr. 78-10-4 og 3 % hexamethyldisilazan med CAS nr. 999-97-3. Autoriteten konkluderede, at blandingen ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, hvis den anvendes i en mængde på op til 0,12 % w/w som udgangsstof ved genanvendelse af PET. Tilsætningsstoffet bør derfor tilføjes som et udgangsstof på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at det kun må anvendes ved genanvendelse af PET og i en mængde på op til 0,12 %.

(10)

Autoriteten har vedtaget en udtalelse vedrørende folkesundheden i forbindelse med tilstedeværelsen af nikkel i fødevarer og drikkevand (10). Der er ved udtalelsen fastsat et tolerabelt dagligt indtag på 2,8 μg Ni/kg kropsvægt pr. dag, og det er angivet, at middelværdien for kronisk eksponering for Ni via kosten ligger over TDI, navnlig for så vidt angår den yngre del af befolkningen. Som følge heraf bør der anvendes en tildelingskoefficient på 10 % for den konventionelt beregnede migrationsgrænse. Der bør derfor anvendes en migrationsgrænse på 0,02 mg/kg fødevare for migrationen af nikkel fra plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer. Denne grænse bør derfor tilføjes til specifikationerne for migration af metaller i bilag II til forordningen.

(11)

I punkt 4 i bilag III til forordningen anvises der kombinationer af simulatorer, der er repræsentative for forskellige typer fødevarer, og som bør anvendes til undersøgelser af samlet migration. Teksten i punkt 4 er ikke tilstrækkelig tydelig og bør derfor tydeliggøres.

(12)

I punkt 8, nr. iii), i bilag IV til forordningen er det fastsat, at det forhold mellem overfladeareal i kontakt med fødevaren og rumindhold, der er anvendt til at fastslå, at materialet eller genstanden overholder gældende krav, kan være specificeret i den overensstemmelseserklæring, som fødevarevirksomhedslederen udsteder. Det er imidlertid ikke altid klart for den leder, der modtager materialet eller genstanden, hvorvidt dette forhold også er det største forhold, ved hvilket det/den vil opfylde forordningens artikel 17 og 18. I andre tilfælde giver det ikke nødvendigvis mening at specificere forholdet mellem overfladeareal og rumindhold for at forstå, hvorvidt det færdige materiale eller den færdige genstand kan antages at overholde kravene med hensyn til proportioner. I disse tilfælde er der behov for tilsvarende oplysninger såsom emballagens minimumsrumfang i tilfælde af kapsler og lukninger. Punkt 8, nr. iii), i bilag IV til forordningen bør derfor tydeliggøres gennem en henvisning til det største forhold mellem overfladeareal og rumindhold, hvorved artikel 17 og 18 overholdes, eller tilsvarende oplysninger.

(13)

Forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor ændres.

(14)

For at begrænse den administrative byrde og give virksomhedslederne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres praksis for at opfylde kravene i denne forordning, bør der vedtages overgangsforanstaltninger.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/24

(1)

Ved Kommissionens direktiv 2002/64/EF (2) blev cyhalofop-butyl optaget som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet cyhalofop-butyl, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 30. juni 2017.

(4)

Der blev i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 (5) indgivet en ansøgning om forlængelse af optagelsen af cyhalofop-butyl i bilag I til direktiv 91/414/EØF inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, der kræves i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 1141/2010. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende forlængelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 18. oktober 2013.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende forlængelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 9. december 2014 meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion (6) om, hvorvidt cyhalofop-butyl kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Kommissionen forelagde udkastet til den reviderede vurderingsrapport om cyhalofop-butyl for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 28. maj 2015.

(9)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Disse godkendelseskriterier anses derfor for at være opfyldt.

(10)

Godkendelsen af cyhalofop-butyl bør derfor fornys.

(11)

Risikovurderingen vedrørende fornyelse af godkendelsen af cyhalofop-butyl er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser, hvilke anvendelsesformål plantebeskyttelsesmidler, der indeholder cyhalofop-butyl, kan godkendes til. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til anvendelse som herbicid.

(12)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det imidlertid nødvendigt at fastsætte visse betingelser.

(13)

I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med artikel 13, stk. 4, i samme forordning, bør bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/28

(1)

Ved afgørelse (EU) 2016/2369 (2) (»afgørelsen«) gav Rådet bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af tiltrædelsesprotokollen (»protokollen«) til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen og godkendelse til midlertidig anvendelse af protokollen fra 1. januar 2017 (3).

(2)

Ifølge aftalen skal tolden på import til Unionen af varer med oprindelse i Ecuador reduceres eller afskaffes i overensstemmelse med toldafviklingsplanen i aftalens bilag I. I bilag I fastsættes det, at tolden på visse varer med oprindelse i Ecuador skal reduceres eller afskaffes inden for toldkontingenter.

(3)

De toldkontingenter, der er fastsat i tillæg 1, afdeling B, underafdeling 3, i bilag I til aftalen, bør forvaltes af Kommissionen i kronologisk orden efter datoerne for antagelse af toldangivelser om overgang til fri omsætning i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (4).

(4)

For at sikre en problemfri anvendelse og forvaltning af den kvoteordning, der er i henhold til protokollen, bør denne forordning anvendes fra samme dato som den midlertidige anvendelse af protokollen.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/35

(1)

Mesosulfuron blev ved Kommissionens direktiv 2003/119/EF (2) optaget som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

(2)

Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet mesosulfuron, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. januar 2018.

(4)

Der blev i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af mesosulfuron inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

(5)

Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

(6)

Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 5. oktober 2015.

(7)

Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

(8)

Den 22. september 2016 meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion (6) om, hvorvidt mesosulfuron (den vurderede variant: mesosulfuron-methyl) kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Kommissionen forelagde udkastet til vurderingsrapport vedrørende fornyelse af godkendelsen af mesosulfuron-methyl for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 6. december 2016.

(9)

Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt.

(10)

Godkendelsen af mesosulfuron bør derfor fornys.

(11)

Risikovurderingen vedrørende fornyelse af godkendelsen af mesosulfuron er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser, hvilke anvendelsesformål plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mesosulfuron, kan godkendes til. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til anvendelse som herbicid.

(12)

Det er imidlertid, i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden, nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(13)

I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med artikel 13, stk. 4, i samme forordning, bør bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

(14)

Godkendelsesperioden for mesosulfuron blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2016 (7) forlænget til den 31. januar 2018 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af aktivstoffet udløber. Da der er blevet truffet afgørelse om fornyelse forud for den forlængede udløbsdato, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. juli 2017.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/40

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/42

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011 (2) blev der åbnet en række toldkontingenter for import af ris og brudris, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder samt fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf, jf. bilag I til nævnte gennemførelsesforordning.

(2)

April måned er den anden delperiode for det kontingent, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011.

(3)

Det fremgår af meddelelserne i henhold til artikel 8, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i april 2017, jf. nævnte gennemførelsesforordnings artikel 4, stk. 1, for kontingentet med løbenummer 09.4130, omfatter en mængde, der overstiger den disponible mængde. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der udstedes importlicenser, idet de tildelingskoefficienter fastsættes, som skal anvendes på de ansøgte mængder, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3).

(4)

Det fremgår desuden af meddelelserne, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i april 2017, jf. artikel 4, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, for kontingenterne med løbenummer 09.4127, 09.4128 og 09.4129, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde.

(5)

Derfor bør der desuden for kontingenterne med løbenummer 09.4127 09.4128, 09.4129 og 09.4130 fastsættes de samlede disponible mængder for den følgende delperiode, jf. artikel 5, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011.

(6)

For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/45

(1)

Den 14. oktober 2004 blev Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (»konventionen«) godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2006/507/EF (1).

(2)

Unionen har gennemført konventionens bestemmelser i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 (2).

(3)

Den Europæiske Union lægger stor vægt på, at bilag A, B og/eller C til konventionen gradvis og under hensyntagen til forsigtighedsprincippet udvides med nye stoffer, der opfylder betingelserne for persistente organiske miljøgifte (»POP«), med henblik på at leve op til konventionens målsætninger og til de tilsagn, som regeringerne gav på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002 om at mindske de negative virkninger af kemikalier inden 2020.

(4)

I henhold til artikel 22 i konventionen kan partskonferencen (»COP«) vedtage beslutninger om ændring af bilag A, B og/eller C til konventionen. Sådanne beslutninger træder i kraft et år efter datoen for depositarens underretning om en ændring, undtagen for de parter i konventionen (»parterne«), der har fravalgt ændringen af bilaget.

(5)

Efter modtagelse i 2013 af en indstilling fra Norge af kommerciel decabromdiphenylether (c-decaBDE) til optagelse i bilagene afsluttede Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte (»POP-komitéen«), der er oprettet i medfør af konventionen, sit arbejde vedrørende c-decaBDE. POP-komitéen er nået til den konklusion, at c-decaBDE overholder konventionens kriterier for opførelse i bilag A til konventionen. Det ventes, at COP på sit ottende møde træffer beslutning om at optage c-decaBDE i bilag A til konventionen.

(6)

Fremstilling, markedsføring eller anvendelse af decabromdiphenylether som sådan eller som en bestanddel i andre stoffer, i blandinger eller i artikler er underlagt begrænsninger i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/227 (3), hvorved punkt 67 blev tilføjet i bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4) (REACH) (»punkt 67«). I henhold til punkt 67 er fremstilling, markedsføring eller anvendelse af decabromdiphenylether kun tilladt i et afgrænset tidsrum for nye luftfartøjer og for reservedele til luftfartøjer, motorkøretøjer, landbrugs- og skovbrugstraktorer og visse maskiner.

(7)

Efter modtagelse i 2006 af en indstilling fra Unionen af korte chlorparaffiner (SCCP) er POP-komitéen nået til den konklusion, at SCCP overholder konventionens kriterier for opførelse i bilag A til konventionen. Det ventes, at COP på sit ottende møde træffer beslutning om at optage SCCP i bilag A til konventionen.

(8)

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af SCCP er forbudt med visse undtagelser i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2015/2030 (5). I nævnte forordning som ændret er der også fastsat grænseværdier for tilstedeværelse af SCCP i andre chlorparaffinblandinger, som stammer fra fremstillingsprocessen. Eftersom SCCP kan transporteres over store afstande i miljøet, ville en global udfasning af anvendelsen af dette stof være mere gavnlig for EU-borgerne end alene et EU-dækkende forbud i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004.

(9)

Efter modtagelse i 2011 af en indstilling fra Unionen af hexachlorbutadien (»HCBD«) er POP-komitéen nået til den konklusion, at HCBD overholder konventionens kriterier for opførelse i bilag A og C til konventionen. COP traf på sit syvende møde beslutning om at optage HCBD i bilag A til konventionen. COP vedtog imidlertid beslutning SC-7/11, hvori POP-komitéen blev anmodet om at foretage en yderligere vurdering af HCBD på baggrund af de seneste tilgængelige oplysninger vedrørende stoffets opførelse i bilag C til konventionen og om at henstille til COP om opførelse af HCBD i bilag C for yderligere overvejelser på sit ottende møde.

(10)

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af HCBD er forbudt i Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2012 (6), men stoffet kan muligvis fremstilles utilsigtet i forbindelse med visse industrielle aktiviteter. Sådanne aktiviteter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (7) og kræver anvendelse af visse emissionsbegrænsende foranstaltninger. Eftersom HCBD kan transporteres over store afstande i miljøet, ville en global indsats over for utilsigtede udslip af anvendelsen af dette stof være mere gavnlig for EU-borgerne end alene de EU-dækkende foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004.

(11)

Perfluoroctansulfonsyre (»PFOS«) og derivater heraf er opført på listen i bilag B til konventionen med et antal acceptable formål. COP vil blive anmodet om at tage stilling til, hvorvidt der fortsat er behov for disse acceptable formål. Fremstilling, markedsføring og anvendelse af PFOS er forbudt i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004, dog med undtagelse af visse anvendelser, der stadig er nødvendige i Unionen. Derfor bør Unionen støtte fjernelsen af de acceptable formål for PFOS og derivater heraf, som ikke længere er nødvendige for parterne, undtagen for fotoresister og antireflektive coatings til halvledere, som ætsemiddel til sammensatte halvledere og keramiske filtre og i hård metalbeklædning, dog kun i lukkede systemer —

—

optagelse af decabromdiphenylether (BDE-209), som findes i kommerciel decabromdiphenylether (c-decaBDE), i bilag A til konventionen med »specifikke undtagelser« for fremstilling og anvendelse af decaBDE i reservedele til bilindustrien. Unionen støtter den nævnte optagelse med yderligere »specifikke undtagelser« for luftfartøjer og reservedele til luftfartøjer i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/227 samt reservedele til landbrugs- og skovbrugskøretøjer og visse maskiner, såfremt andre parter eller direkte involverede interessenter kan påvise et behov herfor

—

optagelse af korte chlorparaffiner (SCCP) i bilag A til konventionen

—

optagelse af hexachlorbutadien (HCBD) i bilag C til konventionen

—

fjernelse af følgende acceptable formål fra angivelsen for perfluoroctansulfonsyre (PFOS) og derivater heraf fra bilag B til konventionen: fotografiske formål, hydrauliske væsker til luftfartsindustrien, visse typer medicinsk udstyr (f.eks. fremstilling af lag af ethylentetrafluorethylen-copolymer (ETFE) og røntgenabsorberende ETFE, medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og CCD-farvefiltre), brandbekæmpende skum, insektgift til bekæmpelse af bladskærermyrer af slægterne Atta spp. og Acromyrmex spp.

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/48

(1)

Kommissionen skal i henhold til direktiv (EU) 2016/681 opstille en liste over fælles protokoller og understøttede dataformater, som luftfartsselskaberne skal benytte ved videregivelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til medlemsstaterne. Luftfartsselskaberne skal fra listen vælge den fælles protokol og det fælles dataformat, som de har til hensigt at benytte, og informere medlemsstaterne herom.

(2)

Listen over valgmuligheder bør opstilles under hensyntagen til den aktuelle situation i luftfartssektoren for at muliggøre en hurtig gennemførelse af direktiv (EU) 2016/681 og begrænse de negative økonomiske virkninger for luftfartsselskaberne. Med valgmulighederne bør det samtidig sikres, at PNR-oplysningerne overføres på sikker og pålidelig vis.

(3)

Små luftfartsselskaber, der ikke foretager flyvninger ifølge en specifik, offentliggjort fartplan, og som ikke råder over den tekniske infrastruktur, der er nødvendig for at kunne benytte de dataformater og transmissionsprotokoller, der er nævnt i bilaget, bør undtages fra forpligtelsen til at benytte disse dataformater og protokoller. Medlemsstaterne bør aftale bilateralt med disse luftfartsselskaber, hvilke elektroniske midler de skal benytte for at opnå et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau for disse luftfartsselskabers transmission af PNR-oplysninger.

(4)

Ifølge betragtning 17 i direktiv (EU) 2016/681 bør de retningslinjer, som Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har udarbejdet, danne grundlaget for vedtagelsen af de understøttede dataformater for luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-oplysninger til medlemsstaterne.

(5)

PNRGOV-dataformatet, der anerkendes som en international standard for transmission af PNR-data, er udviklet af offentlige myndigheder, luftfartsselskaber og tjenesteleverandører i fællesskab inden for rammerne af Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA), ICAO og Verdenstoldorganisationen (WCO). PNRGOV-dataformatet bør være i overensstemmelse med standarderne for udveksling af passager- og lufthavnsdata (Passenger and Airport Data Interchange Standards — PADIS) som fastsat i EDIFACT- og XML-implementeringsvejledningerne for PNRGOV-meddelelser og som godkendt og offentliggjort af kontaktudvalget for WCO/IATA/ICAO vedrørende API- og PNR-oplysninger.

(6)

UN/EDIFACT PAXLST er det dataformat, der benyttes til transmission af forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger). Dette format bør benyttes til transmission i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/681 af API-oplysninger, som luftfartsselskaberne indsamler som led i deres normale forretningsgang, men som de ikke opbevarer ved hjælp af de samme tekniske midler som andre PNR-data.

(7)

IBM MQ og IATA Type B er de to transmissionsprotokoller, som de fleste luftfartsselskaber i øjeblikket benytter til videregivelse af passageroplysninger til de nationale myndigheder.

(8)

IBM MQ, der er en patentbeskyttet protokol udviklet af IBM Corporation, sikrer pålidelig og sikker overførsel af intakte meddelelser, idet den begrænser risikoen for tab af oplysninger ved hjælp af meddelelseskøer, der letter udvekslingen af oplysninger mellem applikationer, systemer, tjenester og filer.

(9)

»Type B messaging« er det navn, som IATA har givet det meddelelsessystem, som anvendes inden for og mellem virksomheder i lufttransportsektoren og rejsebranchen. Dette meddelelsessystem anses af lufttransportsektoren for at være yderst pålideligt og sikkert, og det anvendes derfor til støtte for forretningskritiske applikationer.

(10)

Ikke alle luftfartsselskaber har forudsætningerne for inden for de kommende højst 4-5 år at tage andre transmissionsprotokoller i anvendelse end dem, de i øjeblikket anvender.

(11)

I henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/681 bør luftfartsselskaberne kunne benytte mindst ét af de dataformater og én af de transmissionsprotokoller, der er fastlagt ved denne gennemførelsesafgørelse, senest et år efter afgørelsens vedtagelse.

(12)

Gennemførelsesafgørelsen bør følgelig anerkende luftfartssektorens aktuelle situation og give luftfartsselskaberne mulighed for, også med henblik på anvendelsen af direktiv (EU) 2016/681, fortsat at anvende de dataformater og transmissionsprotokoller, som på nuværende tidspunkt udgør en standard inden for sektoren.

(13)

Der bør på den anden side i videst muligt omfang tilskyndes til anvendelsen af åbne standarder for dataformater og transmissionsprotokoller, herunder også europæiske standarder.

(14)

Kommissionen slår i øjeblikket til lyd for anvendelsen af »AS4«-protokollen, navnlig inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten (CEF). Nævnte protokol bør derfor opføres som et alternativ til IBM MQ-protokollen og IATA's Type B-protokol.

(15)

Luftfartssektoren og medlemsstaterne bør tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger sammen med de internationale partnere, ICAO og WCO, med det formål at få hensigtsmæssige åben standard-protokoller anerkendt som internationalt godkendte referenceprotokoller til luftfartsselskabernes transmission af PNR-oplysninger til medlemsstaternes passageroplysningsenheder (PIU).

(16)

Denne gennemførelsesafgørelse bør således revideres senest fire år efter dens vedtagelse for at overveje muligheden for at erstatte patentbeskyttede produkter med åben standard-transmissionsprotokoller. Det bør også overvejes at tilføje eventuelle ændringer af de nuværende EDIFACT- og XML-versioner af PNRGOV og EDIFACT PAXLST og den potentielle udvikling af XML-standarder for API-meddelelser.

(17)

Medlemsstaterne kan ligeledes overveje muligheden for at sende luftfartsselskaberne en kvittering for modtagelsen af PNR-oplysninger (ved hjælp af ACKRES-meddelelser). En sådan beslutning bør baseres på bilaterale aftaler mellem det enkelte luftfartsselskab og medlemsstaten, således som anbefalet af IATA.

(18)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/681 —

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/52

(1)

Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer, der skal opkræves i henhold til artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) bør dække, men ikke overstige, de udgifter, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har afholdt i forbindelse med sine tilsynsopgaver i den pågældende gebyrperiode. Disse udgifter består primært af omkostninger, som er direkte forbundet med ECB's tilsynsopgaver, f.eks. tilsyn med signifikante enheder, overvågning af tilsynet med mindre signifikante enheder og udførelsen af horisontale og specialiserede opgaver. De omfatter også omkostninger, der er indirekte forbundet med ECB's tilsynsopgaver, f.eks. omkostninger til tjenesteydelser, som leveres af ECB's eksisterende forretningsområder, herunder byggeforvaltning, personaleforvaltning, administrative tjenester, budgetlægning og styring, bogføring, juridiske tjenester, kommunikations- og oversættelselsestjenester, intern revision samt statistik- og IT-tjenester.

(2)

Med henblik på beregningen af de årlige tilsynsgebyrer, som skal betales af de signifikante enheder og signifikante koncerner under tilsyn og de mindre signifikante enheder og mindre signifikante koncerner under tilsyn, bør de samlede omkostninger fordeles på grundlag af de udgifter, der vedrører de relevante funktioner, som varetager det direkte tilsyn med signifikante enheder og signifikante koncerner under tilsyn og det indirekte tilsyn med mindre signifikante enheder og mindre signifikante koncerner under tilsyn.

(3)

Det samlede beløb for de årlige tilsynsgebyrer for 2017 bør beregnes som summen af a) de anslåede årlige udgifter til tilsynsopgaver i 2017, baseret på det godkendte budget for ECB for 2017, under hensyntagen til den forventede udvikling i ECB's anslåede årlige udgifter, som var kendt på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse, og b) et eventuelt overskud eller underskud fra 2016.

(4)

Et eventuelt overskud eller underskud bør bestemmes ved at trække de faktiske årlige omkostninger afholdt i forbindelse med tilsynsopgaverne i 2016, således som de fremgår af ECB's årsregnskab for 2016 (3), fra de anslåede årlige omkostninger, som er blevet opkrævet i 2016, som fastsat i bilaget til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/661 (ECB/2016/7) (4).

(5)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1163/2014 (ECB/2014/41) bør der også tages højde for eventuelle gebyrer vedrørende tidligere gebyrperioder, som ikke kunne inddrives, modtagne rentebetalinger i overensstemmelse med artikel 14 og modtagne eller tilbagebetalte beløb i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i den forordning, i forbindelse med estimeringen af de årlige omkostninger for tilsynsopgaverne i 2017 —

a)

signifikante enheder under tilsyn og signifikante koncerner under tilsyn: 391 279 654 EUR

b)

mindre signifikante enheder under tilsyn og mindre signifikante koncerner under tilsyn: EUR 33 677 998 EUR.

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/56

(1)

I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union er Unionens mål bl.a. at fremme befolkningernes velfærd og at arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.

(2)

I henhold til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

(3)

I henhold til artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, have som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

(4)

I henhold til artikel 152 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen anerkende og fremme arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Den skal lette dialogen mellem dem og respektere deres uafhængighed.

(5)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som blev proklameret for første gang på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. december 2000, sikrer og fremmer en række grundlæggende principper, som er af afgørende betydning for den europæiske sociale model. Bestemmelserne i dette charter er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten.

(6)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indeholder bestemmelser om Unionens beføjelser bl.a. vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 45-48), etableringsretten (artikel 49-55), social- og arbejdsmarkedspolitikken (artikel 151-161), fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter (artikel 154), herunder aftaler indgået og iværksat på EU-plan (artikel 155), lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde (artikel 157), bidrag til udviklingen af et højt uddannelsesniveau og erhvervsuddannelsesniveau (artikel 165 og 166), Unionens indsats som supplement til de nationale politikker og til fremme af samarbejdet på sundhedsområdet (artikel 168), økonomisk, social og territorial samhørighed (artikel 174-178), udarbejdelse og overvågning af gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (artikel 121), fastlæggelse og gennemgang af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen (artikel 148) og mere generelt tilnærmelse af lovgivningerne (artikel 114-117).

(7)

Europa-Parlamentet slog til lyd for en solid europæisk søjle for sociale rettigheder, der styrker de sociale rettigheder, giver en positiv indvirkning på borgernes liv på kort og mellemlang sigt og giver støtte til europæisk integration i det 21. århundrede (1). Det Europæiske Råd understregede, at der er behov for at håndtere økonomisk og social usikkerhed som en prioritet, og opfordrede til at skabe en lovende fremtid for alle, sikre vores levevis og skabe bedre muligheder for de unge. (2) Lederne af 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen forpligtede sig på Romdagsordenen. Forpligtelsen bygger på principperne om bæredygtig vækst og fremme af økonomiske og sociale fremskridt såvel som samhørighed og konvergens, samtidig med at det indre markeds integritet fastholdes (3). Arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til fortsat at bidrage til et Europa, der leverer resultater for sine arbejdstagere og virksomheder (4).

(8)

Gennemførelsen af det europæiske indre marked i de sidste årtier har været ledsaget af udviklingen af en solid gældende EU-ret på det sociale område, som har ført til fremskridt, for så vidt angår fri bevægelighed, leve- og arbejdsvilkår, ligestilling mellem kvinder og mænd, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social beskyttelse og uddannelse. Indførelsen af euroen har givet Unionen en stabil fælles valuta, som deles af 340 millioner borgere i nitten medlemsstater, gør deres dagligdag lettere og beskytter dem mod finansiel ustabilitet. Unionen er også blevet udvidet betydeligt, hvilket har øget de økonomiske muligheder og fremmet sociale fremskridt over hele kontinentet.

(9)

Arbejdsmarkeder og samfund er i hastig udvikling med nye muligheder og nye udfordringer som følge af globaliseringen, den digitale revolution, foranderlige arbejdsmønstre og den samfundsmæssige og demografiske udvikling. Udfordringer såsom en betydelig ulighed, langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed eller solidaritet mellem generationerne er ofte de samme i de forskellige medlemsstater, dog i forskelligt omfang.

(10)

Europa har vist, at det er indstillet på at overvinde den finansielle og økonomiske krise, og som et resultat af den målbevidste indsats er Unionens økonomi nu mere stabil med hidtil uset høje beskæftigelsesniveauer og en støt faldende arbejdsløshed. De sociale konsekvenser af krisen har imidlertid været omfattende — fra ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed til risiko for fattigdom — og håndteringen af disse konsekvenser har fortsat højeste prioritet.

(11)

De beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer, som Europa står over for, er i vidt omfang et resultat af forholdsvis beskeden vækst, som har rod i uudnyttet potentiale, for så vidt angår deltagelse på arbejdsmarkedet og produktivitet. Økonomiske og sociale fremskridt er tæt forbundet, og oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder bør indgå som led i bredere bestræbelser på at udvikle en mere inklusiv og bæredygtig vækstmodel ved at forbedre Europas konkurrenceevne og gøre det til et bedre sted at investere, skabe arbejdspladser og fremme social samhørighed.

(12)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at tjene som rettesnor for effektive beskæftigelsesmæssige og sociale resultater som svar på nuværende og fremtidige udfordringer, der er direkte rettet mod at opfylde borgernes basale behov og sikre bedre vedtagelse og gennemførelse af sociale rettigheder.

(13)

Et stærkere fokus på beskæftigelsesmæssige og sociale resultater er af afgørende betydning for at øge modstandsdygtigheden og uddybe Den Økonomiske og Monetære Union. Derfor er den europæiske søjle for sociale rettigheder først og fremmest udtænkt til euroområdet, men den vil kunne anvendes i alle medlemsstater, der ønsker at være en del af den.

(14)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder omfatter principper og rettigheder, der er afgørende for retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i Europa i det 21. århundrede. Den bekræfter nogle af de rettigheder, der allerede findes i gældende EU-ret. Den tilføjer nye principper til at håndtere udfordringer som følge af den samfundsmæssige, teknologiske og økonomiske udvikling.

(15)

De principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, vedrører EU-borgere og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold. Når et princip henviser til arbejdstagere, vedrører det alle personer i beskæftigelse, uanset beskæftigelsens status, form og varighed.

(16)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder er ikke til hinder for, at medlemsstaterne eller deres arbejdsmarkedsparter fastsætter mere ambitiøse sociale standarder. Der er navnlig intet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som må fortolkes, så det indskrænker eller modvirker rettigheder og principper, således som de på de respektive anvendelsesområder er anerkendt af EU-retten eller international ret og af internationale aftaler, som Unionen eller alle medlemsstaterne er part i, herunder den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og Den Internationale Arbejdsorganisations relevante konventioner og henstillinger.

(17)

At opnå resultater på grundlag af den europæiske søjle for sociale rettigheder er en fælles forpligtelse og et fælles ansvar for Unionen, dens medlemsstater og arbejdsmarkedets parter. Principperne og rettighederne i den europæiske søjle for sociale rettigheder bør gennemføres både på EU-plan og på medlemsstatsplan inden for deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

(18)

På EU-plan medfører den europæiske søjle for sociale rettigheder ikke en udvidelse af Unionens beføjelser som fastlagt i traktaterne. Den bør gennemføres inden for rammerne af disse beføjelser.

(19)

På medlemsstatsplan tager søjlen hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet og organisering af deres offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan. Navnlig anfægter oprettelsen af søjlen ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og bør ikke berøre den økonomiske balance i disse ordninger.

(20)

Den sociale dialog spiller en central rolle i styrkelsen af sociale rettigheder og fremme af bæredygtig og inklusiv vækst. Arbejdsmarkedets parter på alle niveauer har en afgørende rolle at spille med hensyn til at fremme og gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder i overensstemmelse med deres uafhængighed og retten til kollektive skridt —

a.

Ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd skal sikres og fremmes på alle områder, herunder for så vidt angår deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder.

b.

Kvinder og mænd har ret til lige løn for arbejde af samme værdi.

a.

Alle har ret til rettidig og skræddersyet bistand til at forbedre udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Dette omfatter retten til at modtage støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling. Alle har ret til at overføre social beskyttelse og ret til uddannelse ved erhvervsskift.

b.

Unge har ret til videreuddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et seriøst jobtilbud, senest 4 måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt uddannelsen.

c.

Arbejdsløse har ret til personlig, vedvarende og konsekvent støtte. Langtidsledige har ret til en tilbundsgående individuel vurdering senest efter 18 måneders ledighed.

a.

Uanset ansættelsesforholdets art og varighed har arbejdstagere ret til rimelig og lige behandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse og uddannelse. Overgang til tidsubegrænset beskæftigelse skal fremmes.

b.

Den nødvendige fleksibilitet hos arbejdsgiverne til hurtigt at tilpasse sig ændringer i de økonomiske forhold skal sikres i overensstemmelse med lovgivningen og kollektive overenskomster.

c.

Innovative arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af høj kvalitet, skal fremmes. Der skal tilskyndes til iværksætteri og selvstændig virksomhed. Erhvervsmæssig mobilitet skal fremmes.

d.

Ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, skal hindres, bl.a. ved at forbyde brug af atypiske kontrakter. En prøvetid bør være af rimelig varighed.

a.

Arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard.

b.

De skal sikres passende mindstelønninger, således at behovene hos arbejdstageren og dennes familie er opfyldt, i lyset af de nationale økonomiske og sociale vilkår, samtidig med at adgangen til beskæftigelse og incitamenterne til at søge arbejde bibeholdes. Fattigdom blandt personer i arbejde skal hindres.

c.

Alle lønninger skal fastsættes på en gennemsigtig og forudsigelig måde i overensstemmelse med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parters uafhængighed.

a.

Arbejdstagere har ret til ved ansættelsesforholdets start at blive underrettet skriftligt om deres rettigheder og pligter i forbindelse hermed, herunder om prøvetiden.

b.

Forud for en opsigelse har arbejdstagere ret til at blive underrettet om årsagerne hertil og få et rimeligt varsel. De har ret til adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og i tilfælde af ubegrundet opsigelse ret til at klage, herunder passende kompensation.

a.

Arbejdsmarkedets parter skal høres om udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i overensstemmelse med national praksis. De skal tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, samtidig med at deres uafhængighed og retten til kollektive skridt respekteres. Aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter skal gennemføres på EU- og medlemsstatsplan, hvis det er relevant.

b.

Arbejdstagere eller deres repræsentanter har ret til at blive underrettet og hørt i god tid på områder, der er relevante for dem, navnlig for så vidt angår overførsel, omstrukturering og sammenlægning af virksomheder og kollektive afskedigelser.

c.

Støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme den sociale dialog skal fremmes.

a.

Arbejdstagere har ret til et højt niveau af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

b.

Arbejdstagere har ret til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet.

c.

Arbejdstagere har ret til at få deres personoplysninger beskyttet i et ansættelsesforhold.

a.

Børn har ret til prismæssigt overkommelige dagtilbud af høj kvalitet.

b.

Børn har ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.

a.

Pensionerede arbejdstagere og selvstændige har ret til en pension, som svarer til deres bidrag og sikrer en passende indkomst. Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at erhverve pensionsrettigheder.

b.

Alle ældre har ret til midler, der sikrer et værdigt liv.

a.

Der skal være adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af høj kvalitet for dem, der har behov for det.

b.

Udsatte personer har ret til passende støtte og beskyttelse mod tvangsudsættelse.

c.

Hjemløse skal have adgang til passende husly og tjenester for at fremme deres sociale inklusion.

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/62

29.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 113/62