31.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/1

(1)

Artikel 329 i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (2) (»aftalen«), der blev undertegnet den 26. juni 2012, giver mulighed for, at andre medlemsstater i Det Andinske Fællesskab kan tiltræde aftalen. Ecuador har været medlemsstat i Det Andinske Fællesskab siden dets oprettelse i 1969.

(2)

Unionen og Ecuador afsluttede forhandlinger om Ecuadors tiltrædelse af aftalen den 17. juli 2014. Tiltrædelsesprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen (3) (»tiltrædelsesprotokollen«) blev undertegnet den 11. november 2016 og anvendes i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, heri midlertidigt fra den 1. januar 2017.

(3)

Efter undertegnelsen af tiltrædelsesprotokollen er det nødvendigt at sikre for så vidt angår Ecuador, at den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer anvendes effektivt som fastsat i aftalen.

(4)

Herudover er den KN-kode (KN — den kombinerede nomenklatur) for bananer, der anvendes i bilag I til aftalen (toldafviklingsplaner), KN-koden fra 2007. Den samme kode anvendes i både Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 19/2013 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 20/2013 (5). Imidlertid blev den relevante kode for bananer ændret den 1. januar 2012 fra 0803 00 19 til 0803 90 10 for at afspejle de obligatoriske ændringer i det harmoniserede system (HS). Af hensyn til klarheden bør denne ændring indarbejdes i både forordning (EU) nr. 19/2013 og forordning (EU) nr. 20/2013 i de relevante dele, der vedrører stabiliseringsmekanismen for bananer.

(5)

Ecuador er en af de primære producenter og leverandører af bananer til Unionen sammen med Colombia. Den nuværende stabiliseringsmekanisme for bananer bør derfor udvides til at omfatte Ecuador.

(6)

Stabiliseringsmekanismen har eksisteret siden 2013, og på grundlag af tidligere erfaringer ser det ud til, at informationsudvekslingen mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet bør forbedres, navnlig ved at indføre et system for tidlig varsling, når importmængden når 80 % af den udløsende importmængde.

(7)

Som følge af den tætte sammenhæng med aftalen er det hensigtsmæssigt at anvende denne forordning fra datoen for tiltrædelsesprotokollens midlertidige anvendelse.

(8)

Forordning (EU) nr. 19/2013 og forordning (EU) nr. 20/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Titlen affattes således:

»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 19/2013 af 15. januar 2013 om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia, Peru og Ecuador på den anden side«.

2)

I artikel 1, litra a), artikel 2, stk. 1, artikel 4, stk. 4, artikel 5, stk. 11, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 1, og artikel 11, ændres »Colombia eller Peru« til »Colombia, Ecuador eller Peru« og i artikel 5, stk. 6, ændres »Columbia og Peru« til »Colombia, Ecuador eller Peru«.

3)

Artikel 1, litra h), affattes således:

4)

I artikel 3, stk. 1 og 3, og artikel 13, stk. 4, ændres »Colombia og Peru« til »Colombia, Ecuador og Peru«, og i artikel 3, stk. 4, ændres »Colombias og Perus« til »Columbias, Ecuadors og Perus«.

5)

I artikel 15 erstattes stk. 1 og 2 af følgende:

»1   For bananer med oprindelse i Colombia, Ecuador og Peru henhørende under pos. 0803 90 10 i den kombinerede nomenklatur (friske bananer, bortset fra pisang) og opført i afviklingskategori »BA« i toldafviklingsplanen for Colombias og Perus vedkommende og i afviklingskategori »SP1« i toldafviklingsplanen for Ecuadors vedkommende under pos. 0803 00 19 finder en stabiliseringsmekanisme anvendelse indtil den 31. december 2019.

2.   En separat årlig udløsende importmængde fastsættes for import af produkter omhandlet i stk. 1 som anført i anden, tredje og fjerde kolonne i tabellen i bilaget. Når den udløsende mængde for enten Colombia, Ecuador eller Peru er nået i det pågældende kalenderår, vedtager Kommissionen efter hasteproceduren i artikel 14, stk. 4, en gennemførelsesretsakt, hvorved den enten midlertidigt suspenderer den præferencetold, der finder anvendelse på produkter af den pågældende oprindelse, samme år i en periode på højst tre måneder, som ligger inden for det pågældende kalenderår, eller fastsætter, at en sådan suspension ikke er hensigtsmæssig.

2a.   Når importmængden når 80 % af den udløsende importmængde som angivet i bilaget til denne forordning for en eller flere parter i aftalen, underretter Kommissionen formelt Europa-Parlamentet og Rådet skriftligt. Samtidig sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de relevante oplysninger om tendenserne i banan- og importstatistikkerne med hensyn til import fra lande, der er omfattet af stabiliseringsmekanismen, og deres relevante tærskler med henblik på at foregribe udviklingen i importen for resten af kalenderåret.«

6)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

31.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/6

(1)

Unionen bygger på de universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Den bygger på princippet om demokrati og retsstatsprincippet, som medlemsstaterne har til fælles.

(2)

Terrorhandlinger udgør en af de alvorligste krænkelser af de universelle værdier, som Unionen er baseret på, nemlig menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet, samt udøvelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. De udgør også et af de alvorligste angreb på demokratiet og retsstaten, der er principper, som medlemsstaterne har til fælles, og som Unionen er baseret på.

(3)

Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA (3) er hjørnestenen i medlemsstaternes strafferetlige foranstaltninger over for terror. En retlig ramme, der er fælles for alle medlemsstater, og navnlig en harmoniseret definition af terrorhandlinger tjener som et benchmark for udveksling af oplysninger og samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder i henhold til Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA (4), Rådets afgørelse 2008/615/RIA (5) og 2005/671/RIA (6), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (7) og Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (8) og 2002/465/RIA (9).

(4)

Terrortruslen er taget til og har udviklet sig hurtigt i de senere år. Personer, der betegnes som »fremmedkrigere«, rejser til udlandet med terror for øje. Hjemvendende fremmedkrigere udgør en øget sikkerhedstrussel for alle medlemsstater. Fremmedkrigere er blevet sat i forbindelse med nylige angreb og planer i adskillige medlemsstater. Hertil kommer, at Unionen og dens medlemsstater står over for tiltagende trusler fra enkeltpersoner, der er inspireret af eller modtager instrukser fra terrorgrupper i udlandet, men som bliver i Europa.

(5)

I sin resolution 2178 (2014) gav De Forenede Nationers Sikkerhedsråd udtryk for sin bekymring over den stigende trussel fra fremmedkrigere og krævede, at alle FN's medlemsstater sikrer, at lovovertrædelser med tilknytning til dette fænomen er strafbare i henhold til national ret. Europarådet har i denne forbindelse i 2015 vedtaget en tillægsprotokol til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme.

(6)

Under hensyn til terrortruslernes udvikling og Unionens og medlemsstaternes retlige forpligtelser i henhold til folkeretten bør definitionen af terrorhandlinger, lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe og lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter tilnærmes yderligere i alle medlemsstaterne, således at den mere bredt dækker adfærd med hensyn til navnlig fremmedkrigere og finansiering af terror. Disse former for adfærd bør også være strafbare, når de udøves via internettet, herunder de sociale medier.

(7)

Endvidere kræver terrorismens grænseoverskridende karakter en stærk koordineret reaktion og et stærkt koordineret samarbejde i og mellem medlemsstaterne samt med og blandt de kompetente EU-agenturer og -organer for at bekæmpe terrorisme, herunder Eurojust og Europol. Med henblik herpå bør der gøres effektiv brug af de tilgængelige samarbejdsværktøjer og -ressourcer såsom fælles efterforskningshold og koordineringsmøder, der faciliteres af Eurojust. Terrorismens globale karakter nødvendiggør en international løsning, der kræver, at Unionen og dens medlemsstater styrker samarbejdet med relevante tredjelande. En stærk koordineret reaktion og et stærkt koordineret samarbejde er også nødvendigt med henblik på at sikre og fremskaffe elektronisk bevismateriale.

(8)

Dette direktiv indeholder en udtømmende liste over en række alvorlige forbrydelser, såsom angreb på en persons liv, som værende forsætlige handlinger, der kan betragtes som terrorhandlinger, når og for så vidt de begås med henblik på et særligt terrorformål, dvs. at intimidere en befolkning i alvorlig grad, uretmæssigt at tvinge en regering eller en international organisation til at udføre eller til at undlade at udføre en handling eller alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer. Trusler om at begå sådanne forsætlige handlinger bør også betragtes som værende en terrorhandling, når det på grundlag af objektive omstændigheder kan fastslås, at sådanne trusler er fremsat med et af disse terrorformål for øje. Derimod anses handlinger, der f.eks. sigter mod at tvinge en regering til at udføre eller undlade at udføre en handling, uden dog at være opført på den udtømmende liste over alvorlige forbrydelser, ikke for at være terrorhandlinger i henhold til dette direktiv.

(9)

Lovovertrædelserne med forbindelse til terroraktiviteter er af en meget alvorlig karakter, da de kan resultere i, at der begås terrorhandlinger, og sætte terrorister og terrorgrupper i stand til at opretholde og videreudvikle deres kriminelle aktiviteter, og dette berettiger til kriminalisering af sådan adfærd.

(10)

Lovovertrædelsen bestående i offentlig opfordring til at begå en terrorhandling omfatter bl.a. forherligelse og retfærdiggørelse af terror eller videreformidling af budskaber eller billeder online eller offline, herunder vedrørende terrorofre, som et middel til at samle støtte til terroristernes sag eller intimidere en befolkning i alvorlig grad. En sådan adfærd bør være strafbar, når den skaber en fare for, at der begås terrorhandlinger. I hvert enkelt konkret tilfælde bør der ved vurderingen af, om der er skabt en sådan fare, tages hensyn til såvel sagens særlige omstændigheder såsom ophavsmanden til og modtageren af meddelelsen som den sammenhæng, hvori handlingen er begået. Farens betydning og troværdige karakter bør også tages i betragtning ved anvendelsen af bestemmelsen om offentlig opfordring i overensstemmelse med national ret.

(11)

Kriminalisering af modtagelse af oplæring i terror supplerer den eksisterende lovovertrædelse, varetagelse af oplæring, og adresserer specifikt trusler hidrørende fra personer, der aktivt forbereder at begå terrorhandlinger, herunder personer, som i sidste instans handler alene. Modtagelse af oplæring i terror omfatter opnåelse af viden, dokumentation eller praktiske færdigheder. Selvstudium, herunder over internettet eller ved at konsultere andet undervisningsmateriale, bør også anses for at være modtagelse af oplæring i terror, når det er en følge af en aktiv adfærd og sker med forsæt om at begå eller medvirke til at begå en terrorhandling. I forbindelse med alle sagens særlige omstændigheder kan denne hensigt f.eks. udledes af typen af materialer og konsultationshyppigheden. At downloade en vejledning i at fremstille sprængstoffer med det formål at begå en terrorhandling vil således kunne betragtes som værende modtagelse af oplæring i terror. Derimod anses det ikke som værende modtagelse af oplæring i terror i henhold til dette direktiv blot at besøge websteder eller indsamle materiale til lovlige formål såsom akademiske eller forskningsformål.

(12)

Under hensyn til truslens alvor og behovet for navnlig at dæmme op for strømmen af fremmedkrigere er det nødvendigt at kriminalisere rejser til udlandet med terror for øje, dvs. ikke blot for at begå terrorhandlinger og varetage eller modtage oplæring, men også for at deltage i en terrorgruppes aktiviteter. Det er ikke strengt nødvendigt at kriminalisere selve det at rejse. Derudover udgør rejser til Unionens område med terror for øje en voksende sikkerhedstrussel. Medlemsstaterne kan også beslutte at tackle terrortrusler som resultat af rejser med terror for øje til den pågældende medlemsstat ved at kriminalisere forberedende handlinger, som kan omfatte planlægning eller sammensværgelse med henblik på at begå eller medvirke til en terrorhandling. Enhver facilitering af rejser af denne art bør også kriminaliseres.

(13)

Ulovlig handel med skydevåben, olie, stoffer, cigaretter, forfalskede varer og kulturgenstande såvel som menneskehandel, opkrævning af beskyttelsespenge og afpresning er blevet lukrative måder for terrorgrupper til at opnå finansiering. I denne sammenhæng udgør de stadig flere forbindelser mellem organiseret kriminalitet og terrorgrupper en voksende sikkerhedstrussel for Unionen og bør derfor tages med i betragtning af de myndigheder i medlemsstaterne, som er involveret i straffesager.

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (10) fastlægger fælles regler om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af Unionens finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Ud over denne forebyggende tilgang bør finansiering af terror være strafbar i medlemsstaterne. Kriminaliseringen bør ikke blot dække finansiering af terrorhandlinger, men også finansiering af en terrorgruppe samt andre lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter, f.eks. rekruttering og oplæring eller rejse med terror for øje, med det formål at nedbryde støttestrukturer, der letter, at der begås terrorhandlinger.

(15)

Ydelse af materiel støtte til terrorisme gennem personer, der deltager i eller optræder som formidlere med hensyn til levering af eller bevægelighed for tjenester, aktiver og varer, herunder handelstransaktioner, der indebærer indførsel i eller udførsel fra Unionen, såsom salg, erhvervelse eller udveksling af en kulturgenstand af arkæologisk, kunstnerisk, historisk eller videnskabelig interesse, der ulovligt er fjernet fra et område, der på det tidspunkt, hvor genstanden fjernes, kontrolleres af en terrorgruppe, bør være strafbar i medlemsstaterne som medvirken og tilskyndelse til terror eller finansiering af terror, hvis sådan adfærd udføres med viden om, at disse operationer eller indtægterne herfra skal anvendes helt eller delvis med terror for øje eller vil gavne terrorgrupper. Det kan blive nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på effektivt at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande som indtægtskilde for terrorgrupper.

(16)

Forsøg på at rejse med terror for øje, på at varetage oplæring i terror og på at rekruttere med henblik på terrorisme bør være strafbart.

(17)

Hvad angår de strafbare handlinger, der er omhandlet i dette direktiv, er det nødvendigt, at begrebet forsæt anvendes på alle de elementer, der indgår i disse lovovertrædelser. Det forsætlige aspekt ved en handling eller undladelse kan fastslås på grundlag af de objektive faktiske forhold.

(18)

For fysiske og juridiske personer, der er ansvarlige for sådanne lovovertrædelser, bør der fastsættes straffe og sanktioner, som afspejler disse lovovertrædelsers alvor.

(19)

Når rekruttering og oplæring i terror er rettet mod et barn, bør medlemsstaterne sikre, at dommere har mulighed for at tage dette forhold i betragtning, når de dømmer lovovertrædere, selv om dommere ikke bør være forpligtet til at skærpe straffen. Det påhviler dommeren at vurdere det pågældende forhold sammen med de andre forhold i den konkrete sag.

(20)

Der bør fastsættes bestemmelser om straffemyndighed for at sikre, at de lovovertrædelser, der er fastsat i dette direktiv, kan retsforfølges effektivt. Det forekommer navnlig hensigtsmæssigt at fastlægge straffemyndigheden for lovovertrædelser, som begås af personer, der varetager oplæring i terror, uanset deres nationalitet, på grund af de mulige virkninger af sådan adfærd på Unionens område og den nære materielle forbindelse, der er mellem lovovertrædelserne bestående i varetagelse og modtagelse af oplæring i terror.

(21)

For at sikre en vellykket efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger, lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe eller lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter bør de ansvarlige for efterforskning eller retsforfølgning af sådanne lovovertrædelser have mulighed for at benytte effektive efterforskningsmidler såsom dem, der anvendes i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og anden alvorlig kriminalitet. Brugen af sådanne midler i overensstemmelse med national ret bør være målrettet og ske under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og karakteren og alvoren af de lovovertrædelser, der efterforskes, og bør respektere retten til beskyttelse af personoplysninger. Sådanne midler bør, hvis det er relevant, omfatte for eksempel undersøgelse af personlige ejendele, aflytning af kommunikationer, skjult overvågning, herunder elektronisk overvågning, optagelse og opbevaring af lydoptagelser, i private eller offentlige køretøjer og på private eller offentlige steder og af billeder af personer i offentlige køretøjer og på offentlige steder samt finansiel efterforskning.

(22)

Et effektivt middel til bekæmpelse af terrorisme på internettet er at fjerne onlineindhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling, ved kilden. Medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at samarbejde med tredjelande i forsøget på at sikre, at onlineindhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling, fjernes fra servere beliggende på deres område. Når det imidlertid ikke er muligt at fjerne dette indhold ved kilden, kan der også iværksættes mekanismer for at blokere adgangen til et sådant indhold fra Unionens område. De foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv med henblik på at fjerne indhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling, eller, hvis dette ikke er muligt, blokere adgangen til et sådant indhold, vil kunne baseres på offentlige tiltag, som f.eks. lovgivningsmæssige, ikkelovgivningsmæssige eller judicielle tiltag. Dette direktiv berører i den forbindelse ikke de frivillige tiltag, der iværksættes af internetbranchen for at forebygge misbrug af dens tjenester, eller medlemsstaternes støtte til sådanne tiltag, såsom afsløring og signalering af terrorrelateret indhold. Uanset hvilket grundlag eller hvilken metode der vælges, bør medlemsstaterne sørge for, at der sikres et tilstrækkeligt niveau af retssikkerhed og forudsigelighed for brugere og tjenesteudbydere og mulighed for domstolsprøvelse i overensstemmelse med national ret. Det er nødvendigt, at sådanne foranstaltninger tager hensyn til slutbrugernes rettigheder og er i overensstemmelse med gældende retlige og judicielle procedurer og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret).

(23)

Fjernelse af onlineindhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling, eller, hvis det ikke er muligt, blokering af adgangen til sådant indhold, i henhold til dette direktiv, bør ikke berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (11). Navnlig bør der ikke pålægges tjenesteudbyderne nogen generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller til aktivt at lede efter forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed. Desuden bør udbydere af hostingtjenester ikke drages til ansvar, så længe de ikke har reel viden om en ulovlig aktivitet eller information og ikke er bekendt med de forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller information klart fremgår.

(24)

For at bekæmpe terrorisme effektivt har effektiv udveksling af oplysninger, der betragtes som værende relevante af de kompetente myndigheder med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger, mellem kompetente myndigheder og EU-agenturer afgørende betydning. Medlemsstaterne bør sikre, at der effektivt og rettidigt udveksles oplysninger i overensstemmelse med national ret og Unionens eksisterende retlige ramme, som f.eks. afgørelse 2005/671/RIA, Rådets afgørelse 2007/533/RIA (12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 (13). Når de nationale kompetente myndigheder overvejer, om de skal udveksle relevante oplysninger, bør de tage hensyn til, at terrorhandlinger udgør en alvorlig trussel.

(25)

For at styrke den nuværende ramme for udveksling af oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, jf. afgørelse 2005/671/RIA, bør medlemsstaterne sikre, at de relevante oplysninger, der indsamles af deres kompetente myndigheder i forbindelse med straffesager, f.eks. retshåndhævende myndigheder, anklagere eller undersøgelsesdommere, gøres tilgængelige for de respektive kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, som de vurderer, at disse oplysninger kunne være relevante for. Som minimum bør sådanne relevante oplysninger, alt efter hvad der er relevant, omfatte de oplysninger, der er videregivet til Europol eller Eurojust i overensstemmelse med afgørelse 2005/671/RIA. Dette er i overensstemmelse med EU-reglerne om databeskyttelse som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (14) og berører ikke EU-reglerne om samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med straffesager, såsom dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU (15) eller rammeafgørelse 2006/960/RIA.

(26)

Relevante oplysninger, der er indsamlet af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne som led i straffesager i forbindelse med terrorhandlinger, bør udveksles. Udtrykket »straffesager« forstås som omfattende alle sagens faser fra det tidspunkt, hvor en person mistænkes eller tiltales for at have begået en strafbar handling, indtil afgørelsen om den endelige fastsættelse af, hvorvidt denne person har begået den pågældende strafbare handling, er blevet endelig.

(27)

Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU (16) og som yderligere fastlagt ved nærværende direktiv vedtage foranstaltninger til beskyttelse, hjælp og bistand, der imødekommer terrorofres særlige behov. Et terroroffer er som defineret i artikel 2 i direktiv 2012/29/EU en fysisk person, som har lidt skade, herunder fysisk, psykisk eller følelsesmæssig skade eller økonomisk tab, som direkte er forvoldt ved en terrorhandling, eller et familiemedlem til en person, hvis død direkte blev forvoldt ved en terrorhandling, og som har lidt skade som følge af personens død. Overlevende terrorofres familiemedlemmer som defineret i nævnte artikel har i overensstemmelse med nævnte direktiv adgang til hjælpetjenester for ofre og beskyttelsesforanstaltninger.

(28)

Bistanden i forbindelse med ofres erstatningskrav berører ikke, men er et supplement til den bistand, som terrorofre får fra de bistandsydende myndigheder i overensstemmelse med Rådets direktiv 2004/80/EF (17). Dette berører ikke de nationale regler om retlig repræsentation i forbindelse med erstatningskrav, herunder gennem retshjælpsordninger, og andre relevante nationale regler om erstatning.

(29)

Medlemsstaterne bør sikre, at der inden for rammerne af den nationale beredskabsinfrastruktur ydes en omfattende indsats, der imødekommer terrorofres særlige behov umiddelbart efter et terrorangreb og så længe, det er nødvendigt. Med henblik herpå kan medlemsstaterne oprette et enkelt og ajourført websted med alle relevante oplysninger og et krisestøttecenter, der kan yde psykologisk førstehjælp og følelsesmæssig støtte til ofre og deres familiemedlemmer. Medlemsstaternes initiativer i denne henseende bør støttes ved at gøre fuld brug af tilgængelige fælles bistandsmekanismer og -ressourcer på EU-plan. Hjælpetjenesterne bør tage hensyn til, at terrorofres særlige behov kan ændre sig med tiden. Medlemsstaterne bør i den forbindelse sikre, at hjælpetjenesterne i første omgang imødekommer i det mindste de mest sårbare terrorofres følelsesmæssige og psykologiske behov og underretter alle terrorofre om tilgængeligheden af yderligere følelsesmæssig og psykologisk støtte, herunder traumestøtte og -rådgivning.

(30)

Medlemsstaterne bør sikre, at alle terrorofre har adgang til oplysninger om ofres rettigheder, tilgængelige hjælpetjenester og erstatningsordninger i den medlemsstat, hvor terrorhandlingen blev begået. De pågældende medlemsstater bør træffe passende foranstaltninger med henblik på at facilitere deres indbyrdes samarbejde for at sikre, at terrorofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor terrorhandlingen blev begået, har reel adgang til sådanne oplysninger. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at terrorofre har adgang til hjælpetjenester i en lang periode i deres bopælsmedlemsstat, også selv om terrorhandlingen fandt sted i en anden medlemsstat.

(31)

Som afspejlet i den reviderede EU-strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme fra 2014 og konklusionerne vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og af medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, om styrkelse af den strafferetlige respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, fra 2015 kræver forebyggelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme, herunder radikalisering på internettet, en langsigtet, proaktiv og samlet tilgang. En sådan tilgang bør kombinere foranstaltninger på det strafferetlige område med politikker inden for uddannelse, social inklusion og integration samt gennemførelse af effektive programmer for afradikalisering eller løsrivelse og udtrædelse eller rehabilitering, herunder i fængsler og i forbindelse med prøveløsladelse. Medlemsstaterne bør udveksle god praksis om effektive foranstaltninger og projekter på dette område, navnlig for så vidt angår fremmedkrigere såvel som hjemvendte fremmedkrigere, hvis det er hensigtsmæssigt i samarbejde med Kommissionen og de relevante EU-agenturer og -organer.

(32)

Medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at forebygge og bekæmpe radikalisering, der fører til terrorisme, ved at koordinere og udveksle oplysninger og erfaringer om de nationale forebyggelsespolitikker og ved at gennemføre eller i givet fald ajourføre de nationale forebyggelsespolitikker under hensyntagen til deres egne behov, målsætninger og kapaciteter og på baggrund af deres egne erfaringer. Kommissionen bør, hvis det er hensigtsmæssigt, yde støtte til nationale, regionale og lokale myndigheder i forbindelse med udformningen af forebyggelsespolitikker.

(33)

Medlemsstaterne bør alt efter de relevante behov og særlige forhold i den enkelte medlemsstat yde støtte til fagfolk, herunder civilsamfundspartnere, der kan forventes at komme i kontakt med personer, som er sårbare over for radikalisering. Sådanne støtteforanstaltninger kan navnlig omfatte uddannelses- og bevidstgørelsestiltag, der tager sigte på at identificere og håndtere tegn på radikalisering. Sådanne tiltag bør, hvis det er hensigtsmæssigt, gennemføres i samarbejde med private virksomheder, relevante civilsamfundsorganisationer, lokalsamfund og andre interessenter.

(34)

Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for harmoniserede regler for hele Unionen bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(35)

Dette direktiv er i overensstemmelse med de principper, der anerkendes i artikel 2 i TEU, og de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt med de principper, der navnlig er anerkendt i chartret, herunder i afsnit II, III, V og VI, som bl.a. omfatter retten til frihed og sikkerhed, ytrings- og informationsfrihed, foreningsfrihed, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, det generelle forbud mod forskelsbehandling, navnlig på grund af race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf, hvilket også omfatter kravet om præcision, klarhed og forudsigelighed i strafferetten, uskyldsformodningen samt fri bevægelighed som fastsat i artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (18). Nærværende direktiv skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper og under samtidig hensyntagen til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre menneskerettighedsforpligtelser i henhold til folkeretten.

(36)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EU-retten med hensyn til mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager.

(37)

Dette direktiv bør ikke resultere i en ændring af medlemsstaternes rettigheder, forpligtelser og ansvar i henhold til folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Dette direktiv fastsætter ikke regler for de aktiviteter, som væbnede styrker udfører under væbnede konflikter, som er reguleret af den humanitære folkeret, jf. den betydning som disse udtryk har i henhold til den humanitære folkeret, eller for de aktiviteter, en stats militære styrker udfører som led i deres officielle funktioner, for så vidt disse aktiviteter er omfattet af andre folkeretlige retsregler.

(38)

Humanitære aktioner, der gennemføres af upartiske humanitære organisationer, som anerkendt af folkeretten, herunder den humanitære folkeret, falder ikke inden for dette direktivs anvendelsesområde, idet der tages hensyn til retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol.

(39)

Gennemførelsen af strafferetlige foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette direktiv, bør stå i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens art og omstændighederne ved den med hensyn til de legitime mål, der forfølges, samt nødvendigheden heraf i et demokratisk samfund og bør udelukke enhver form for vilkårlighed, racisme eller diskrimination.

(40)

Intet i dette direktiv bør fortolkes som havende til formål at reducere eller begrænse spredning af oplysninger til videnskabelige eller akademiske formål eller rapporteringsformål. Fremsættelsen af radikale, polemiske eller kontroversielle holdninger i den offentlige debat om følsomme politiske spørgsmål falder uden for dette direktivs anvendelsesområde og navnlig uden for definitionen af offentlig opfordring til at begå terrorhandlinger.

(41)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(42)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(43)

Nærværende direktiv bør derfor erstatte rammeafgørelse 2002/475/RIA for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af nærværende direktiv, og ændre afgørelse 2005/671/RIA —

a)

legemsangreb, der kan have døden til følge

b)

alvorlige overgreb mod en persons fysiske integritet

c)

bortførelse eller gidseltagning

d)

massive ødelæggelser af et regeringsanlæg eller et offentligt anlæg, et transportsystem, en infrastruktur, herunder et EDB-system, en fast platform på kontinentalsoklen, et offentligt sted eller en privat ejendom, der sandsynligvis vil bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab

e)

kapring af luftfartøjer, skibe eller andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler

f)

fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport, levering eller brug af sprængstoffer eller skydevåben, herunder kemiske, biologiske eller radiologiske våben eller kernevåben, samt forskning vedrørende og udvikling af kemiske, biologiske eller radiologiske våben eller kernevåben

g)

spredning af farlige stoffer, brandstiftelse, fremkaldelse af oversvømmelser eller eksplosioner med den følgevirkning, at menneskeliv bringes i fare

h)

forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyningen eller forsyningen med andre grundlæggende naturressourcer med den følgevirkning, at menneskeliv bringes i fare

i)

ulovligt indgreb i informationssystemer som omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU (19) i de tilfælde, hvor artikel 9, stk. 3, eller stk. 4, litra b) eller c), i nævnte direktiv finder anvendelse, og ulovligt indgreb i data som omhandlet i artikel 5 i nævnte direktiv i de tilfælde, hvor artikel 9, stk. 4, litra c), i nævnte direktiv finder anvendelse

j)

fremsættelse af trusler om at ville begå en af de i litra a)-i) anførte handlinger.

a)

alvorligt at intimidere en befolkning

b)

uretmæssigt at tvinge en regering eller en international organisation til at udføre eller til at undlade at udføre en handling

c)

alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.

a)

ledelse af en terrorgruppe

b)

deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter, herunder ved tilvejebringelse af informationer eller materielle midler eller gennem enhver form for finansiering af dens aktiviteter, med viden om, at denne deltagelse bidrager til terrorgruppens kriminelle aktiviteter.

a)

rejser til den pågældende medlemsstat med det formål at begå eller medvirke til at begå en terrorhandling som omhandlet i artikel 3, med henblik på at deltage i en terrorgruppes aktiviteter med viden om, at denne deltagelse bidrager til en sådan gruppes kriminelle aktiviteter som omhandlet i artikel 4, eller med henblik på at varetage eller modtage oplæring i terror som omhandlet i artikel 7 og 8 eller

b)

forberedende handlinger udført af en person, der rejser ind i den pågældende medlemsstat, med det formål at begå eller medvirke til at begå en terrorhandling som omhandlet i artikel 3.

a)

tyveri af særlig grov beskaffenhed med det formål at begå en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 3

b)

afpresning med det formål at begå en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 3

c)

fremstilling eller anvendelse af falske administrative dokumenter med det formål at begå en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), artikel 4, litra b), og artikel 9.

a)

opgiver sin terrorvirksomhed og

b)

giver de administrative eller retslige myndigheder oplysninger, som de ikke kunne have skaffet sig på anden vis, og som hjælper dem med at:

a)

bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

b)

beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

c)

beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

a)

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

b)

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed

c)

anbringelse under retsligt tilsyn

d)

likvidation efter retskendelse

e)

midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå lovovertrædelsen.

a)

den strafbare handling helt eller delvis er begået på dens område

b)

den strafbare handling er begået på et skib, der fører dens flag, eller et luftfartøj, der er registreret i medlemsstaten

c)

gerningsmanden er statsborger eller har bopæl i medlemsstaten

d)

den strafbare handling er begået til fordel for en juridisk person, som har hjemsted på dens område

e)

den strafbare handling er begået mod medlemsstatens institutioner eller befolkning eller mod en af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, som har hjemsted i den pågældende medlemsstat.

a)

den strafbare handling blev begået på medlemsstatens område

b)

gerningsmanden er statsborger eller har bopæl i medlemsstaten

c)

medlemsstaten er ofrenes hjemland

d)

gerningsmanden blev fundet på medlemsstatens område.

1)

I artikel 1 affattes litra a) således:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).«"

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

krisehjælp og psykologisk bistand, f.eks. traumestøtte og -rådgivning

b)

vejledning og oplysning om ethvert retligt, praktisk eller finansielt anliggende, herunder at lette terrorofres udøvelse af retten til oplysninger, som fastsat i artikel 26

c)

bistand i forbindelse med terrorofres krav om erstatning, der er til rådighed i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret.

31.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/22

1.

Side 17, artikel 13, stk. 2:

2.

Side 21, artikel 22, stk. 2, litra d):

»d)

ændringer som omhandlet i artikel 20, stk. 3, samt i tilfælde af yderligere ændringer af den i artikel 18, stk. 1, litra n), omhandlede del af det operationelle program.«

»d)

ændringer som omhandlet i artikel 20, stk. 3, samt i tilfælde af yderligere ændringer af den i artikel 18, stk. 1, litra o), omhandlede del af det operationelle program.«

3.

Side 22, artikel 26, stk. 1:

4.

Side 23, artikel 27, stk. 1, litra a):

»a)

gennemførlighedsundersøgelser og rådgivningstjenester, der vurderer levedygtigheden af projekter, som potentielt er støtteberettigede i henhold til dette kapitel«

»a)

gennemførlighedsundersøgelser og rådgivningstjenester, der vurderer levedygtigheden af operationer, som potentielt er støtteberettigede i henhold til dette kapitel«

5.

Side 28, artikel 40, stk. 1, litra d):

»d)

forberedelse, herunder undersøgelser, udarbejdelse, overvågning og ajourføring af beskyttelses- og forvaltningsplaner for fiskerirelaterede aktiviteter i tilknytning til Natura 2000-områder og særlige beskyttede områder som omhandlet i direktiv 2008/56/EF og vedrørende andre særlige habitater«

»d)

forberedelse, herunder undersøgelser, udarbejdelse, overvågning og ajourføring af beskyttelses- og forvaltningsplaner for fiskerirelaterede aktiviteter i tilknytning til Natura 2000-områder og geografiske beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i direktiv 2008/56/EF og vedrørende andre særlige habitater«

6.

Side 31, artikel 44, stk. 2:

7.

Side 33, artikel 49, stk. 2, litra b), og den tilhørende fodnote:

»b)

vurdering af virkningerne på miljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (1) og direktiv 92/43/EØF

»b)

vurdering af virkningerne på miljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (2) og direktiv 92/43/EØF

8.

Side 36, artikel 56, stk. 1, litra a), og den tilhørende fodnote:

»a)

udgifter til kontrol med og udryddelse af sygdomme inden for akvakultur i overensstemmelse med Rådets beslutning 2009/470/EF (3), herunder de driftsomkostninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i en udryddelsesplan

»a)

udgifter til kontrol med og udryddelse af sygdomme inden for akvakultur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 (4), herunder de driftsomkostninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i en udryddelsesplan

9.

Side 38, artikel 61, stk. 4:

10.

Side 44, artikel 76, stk. 3 og 4:

11.

Side 51, artikel 98, stk. 1:

12.

Side 52, artikel 100, stk. 1:

13.

Side 52, artikel 100, stk. 3:

14.

Side 52, artikel 101, stk. 1:

15.

Side 52, artikel 101, stk. 3:

16.

Side 53, artikel 105, stk. 1, litra a) og b):

»a)

udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt er berørt af tilfælde, hvor støttemodtageren ikke overholder forpligtelserne som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 2, og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt er berørt af tilfælde af medlemsstatens alvorlige manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler, hvilket har ført til suspension af betalinger i henhold til nærværende forordnings artikel 101, og hvis den berørte medlemsstat fortsat ikke godtgør, at der er truffet de nødvendige afhjælpende tiltag til at sikre, at gældende regler overholdes i fremtiden.«

»a)

udgifterne i en betalingsansøgning er berørt af tilfælde, hvor støttemodtageren ikke overholder forpligtelserne som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 2, og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

b)

udgifterne i en betalingsansøgning er berørt af tilfælde af medlemsstatens alvorlige manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler, hvilket har ført til suspension af betalinger i henhold til nærværende forordnings artikel 101, og hvis den berørte medlemsstat fortsat ikke godtgør, at der er truffet de nødvendige afhjælpende tiltag til at sikre, at gældende regler overholdes i fremtiden.«

17.

Side 54, artikel 109, stk. 2, 1. punktum:

18.

Side 54, artikel 110, stk. 1:

19.

Side 55, artikel 114, stk. 2, litra d):

»d)

oplysninger om tiltag foretaget for at overholde nærværende forordnings artikel 41, stk. 10«

»d)

oplysninger om tiltag foretaget for at overholde nærværende forordnings artikel 41, stk. 8«

20.

Side 58, artikel 125, litra a):

»a)

senest den 31. marts 2017, en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater …«

»a)

i overensstemmelse med artikel 15, en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater …«.