ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 64

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
10. marts 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/418 af 28. februar 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende gennemførelsesprotokol

1

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/419 af 9. marts 2017 om godkendelse af basisstoffet Urtica spp., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ( 1 )

4

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/420 af 9. marts 2017 om godkendelse af et præparat af timianolie, syntetisk stjerneanisolie og pulver af kvillajabark som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning (indehaver af godkendelsen er Delacon Biotechnik GmbH) ( 1 )

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/421 af 9. marts 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

10

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/422 af 9. marts 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

46

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/423 af 9. marts 2017 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og fremstillet af Fujian Viscap Shoes Co. Ltd, Vietnam Ching Luh Shoes Co. Ltd, Vinh Thong Producing-Trading-Service Co. Ltd, Qingdao Tae Kwang Shoes Co. Ltd, Maystar Footwear Co. Ltd, Lien Phat Company Ltd, Qingdao Sewon Shoes Co. Ltd, Panyu Pegasus Footwear Co. Ltd, PanYu Leader Footwear Corporation, Panyu Hsieh Da Rubber Co. Ltd, An Loc Joint Stock Company, Qingdao Changshin Shoes Company Limited, Chang Shin Vietnam Co. Ltd, Samyang Vietnam Co. Ltd, Qingdao Samho Shoes Co. Ltd, Min Yuan, Chau Giang Company Limited, Foshan Shunde Fong Ben Footwear Industrial Co. Ltd og Dongguan Texas Shoes Limited Co. og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14

72

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/424 af 9. marts 2017 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

105

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/425 af 9. marts 2017 om minimumssalgsprisen for skummetmælkspulver i forbindelse med den 6. dellicitation i den licitationsprocedure, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2080

107

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2017/426 af 7. marts 2017 om beskikkelse af et medlem af og en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark

108

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/427 af 8. marts 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/535/EU for så vidt angår foranstaltninger mod spredning inden for Unionen af Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematoden) (meddelt under nummer C(2017) 1482)

109

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU ( EUT L 173 af 12.6.2014 )

116

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/418

af 28. februar 2017

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende gennemførelsesprotokol

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nummer v), og artikel 218, stk. 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen og Cookøernes regering har forhandlet sig frem til en partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri (»aftalen«) for en periode på fem år, der forlænges stiltiende, og en protokol om gennemførelse af aftalen (»protokollen«), hvorved EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, der hører under Cookøernes suveræne rettigheder, eller som fiskerimæssigt hører under disses jurisdiktion.

(2)

Aftalen og protokollen er blevet undertegnet i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/776 (2) og finder midlertidig anvendelse fra den 14. oktober 2016.

(3)

Aftalen nedsætter en blandet komité, som skal overvåge aftalens gennemførelse, fortolkning og anvendelse. Desuden kan Den Blandede Komité godkende visse ændringer af protokollen. For at lette godkendelsen af sådanne ændringer er det hensigtsmæssigt at bemyndige Kommissionen til på særlige betingelser at godkende dem efter en forenklet procedure.

(4)

Aftalen og protokollen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende gennemførelsesprotokol godkendes herved på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne de meddelelser, der er omhandlet i aftalens artikel 17 og protokollens artikel 13 (3).

Artikel 3

Med forbehold af bestemmelserne og betingelserne i bilaget til denne afgørelse bemyndiges Kommissionen til på Unionens vegne at godkende ændringer af protokollen i Den Blandede Komité.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2017.

På Rådets vegne

J. HERRERA

Formand


(1)  Godkendelse af 14.2.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2016/776 af 29. april 2016 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Cookøernes regering og den tilhørende gennemførelsesprotokol (EUT L 131 af 20.5.2016, s. 1).

(3)  Datoen for aftalens og protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


BILAG

Bemyndigelsens omfang og procedure for fastlæggelse af Unionens holdning i Den Blandede Komité

1)

Kommissionen har bemyndigelse til at forhandle med Cookøernes regering og, hvor det er relevant og under overholdelse af nærværende bilags punkt 3, at godkende ændringer af protokollen i forbindelse med følgende emner:

a)

revision af niveauet af fiskerimulighederne og dermed størrelsen af den relevante finansielle modydelse i overensstemmelse med aftalens artikel artikel 5 og artikel 6, stk. 3, litra a), og protokollens artikel 5 og 6

b)

afgørelse om reglerne for sektorstøtten i overensstemmelse med aftalens artikel 6, stk. 3, litra b), og protokollens artikel 3

c)

de tekniske betingelser og nærmere regler, som ligger til grund for EU-fartøjers fiskeri i overensstemmelse med aftalens artikel 6, stk. 3, litra c), og protokollens artikel 4 og 6.

2)

I Den Blandede Komité, der er nedsat i henhold til aftalen, skal Unionen:

a)

handle i overensstemmelse med de mål, som Unionen forfølger inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik

b)

følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om meddelelsen om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

c)

fremme holdninger, der er forenelige med de relevante regler, som er vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og inden for rammerne af den fælles kyststatsforvaltning.

3)

Når en afgørelse om ændringer af protokollen som nævnt i punkt 1 forventes at blive vedtaget på et møde i Den Blandede Komité, træffes de nødvendige foranstaltninger, så den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, tager hensyn til de seneste statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen.

Med henblik herpå og på grundlag af disse oplysninger fremsender Kommissionens tjenestegrene i rette tid inden det relevante møde i Den Blandede Komité et dokument, der fastlægger enkelthederne i forslaget til Unionens holdning, til Rådet eller dets forberedende organer med henblik på drøftelse og godkendelse.

Med hensyn til de spørgsmål, der er nævnt i punkt 1, litra a), godkender Rådet Unionens påtænkte holdning med kvalificeret flertal. I andre tilfælde betragtes Unionens påtænkte holdning i det forberedende dokument som godkendt, medmindre et antal medlemsstater svarende til et blokerende mindretal gør indsigelse på et møde i Rådets forberedende organ eller senest 20 dage efter modtagelsen af det forberedende dokument, afhængigt af hvad der indtræffer først. I tilfælde af indsigelse henvises sagen til Rådet.

Hvis det på senere møder, herunder møder på stedet, er umuligt at nå til enighed, så Unionens holdning tager hensyn til nye de elementer, henvises sagen til Rådet eller dets forberedende organer.

4)

Kommissionen opfordres til i rette tid at træffe alle nødvendige foranstaltninger til opfølgning af Den Blandede Komités afgørelse, herunder eventuelt offentliggørelse af den relevante afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende og forelæggelse af ethvert forslag, der er nødvendigt for at gennemføre denne afgørelse.


FORORDNINGER

10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/419

af 9. marts 2017

om godkendelse af basisstoffet Urtica spp., jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 23, stk. 5, sammenholdt med samme forordnings artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen modtog den 18. august 2015 i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 en ansøgning fra Institut Technique de l'Agriculture Biologique (ITAB) om godkendelse af Urtica spp. som basisstof. Ansøgningen var vedlagt de i artikel 23, stk. 3, andet afsnit, krævede oplysninger. Derudover modtog Kommissionen den 5. januar 2016 en ansøgning fra Myosotis om godkendelse af Nettle som basisstof. Da denne ansøgning også vedrører Urtica spp., men med en anden foreslået anvendelse, behandlede Kommissionen vurderingen af begge ansøgninger samlet.

(2)

Kommissionen anmodede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om videnskabelig bistand. Autoriteten forelagde en teknisk rapport om det pågældende stof for Kommissionen den 28. juli 2016 (2). Kommissionen forelagde den reviderede vurderingsrapport (3) samt udkast til nærværende forordning for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 7. december 2016 og færdiggjorde dem inden komitéens møde den 24. januar 2017.

(3)

Af den dokumentation, ansøgeren har fremsendt, fremgår det, at Urtica spp. opfylder kravene til fødevarer, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4). Desuden anvendes det ikke primært til plantebeskyttelse, men er alligevel brugbart til plantebeskyttelse i et produkt bestående af stoffet og vand. Det bør derfor anses for at være et basisstof.

(4)

Det fremgår af de foretagne undersøgelser, at Urtica spp. kan forventes generelt at opfylde kravene i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1107/2009, især med hensyn til de anvendelsesformål, der er undersøgt og udførligt beskrevet i Kommissionens reviderede vurderingsrapport. Urtica spp. bør derfor godkendes som basisstof.

(5)

Dog er det i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og i lyset af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at fastsætte visse betingelser for godkendelse; disse er beskrevet i bilag I til nærværende forordning.

(6)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5) derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Godkendelse af et basisstof

Det i bilag I opførte stof Urtica spp. godkendes som basisstof på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

Artikel 2

Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, 2016. Outcome of the consultation with Member States and EFSA on the basic substance applications for Urtica spp. for use in plant protection as insecticide, acaricide and fungicide. EFSA supporting publication 2016:EN-1075. 72 s.

(3)  http://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/public/?event=activesubstance.selection&language=EN

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).


BILAG I

Almindeligt anvendt navn Identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (1)

Dato for godkendelse

Særlige bestemmelser

Urtica spp.

CAS-nr. 84012-40-8 (ekstrakt af Urtica dioica)

CAS-nr. 90131-83-2 (ekstrakt af Urtica dioica)

Urtica spp.

Den Europæiske Farmakopé

30. marts 2017

Urtica spp. skal anvendes i overensstemmelse med særlige betingelser omfattet af konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om Urtica spp. (SANTE/11809/2016) og særlig tillæg I og II.


(1)  Yderligere oplysninger om basisstoffets identitet, specifikation og anvendelsesmåde fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


BILAG II

I del C i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 tilføjes følgende:

Nummer

Almindeligt anvendt navn Identifikationsnr.

IUPAC-navn

Renhed (*1)

Dato for godkendelse

Særlige bestemmelser

»14

Urtica spp.

CAS-nr. 84012-40-8 (ekstrakt af Urtica dioica)

CAS-nr. 90131-83-2 (ekstrakt af Urtica dioica)

Urtica spp.

Den Europæiske Farmakopé

30. marts 2017

Urtica spp. skal anvendes i overensstemmelse med særlige betingelser omfattet af konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om Urtica spp. (SANTE/11809/2016) og særlig tillæg I og II.«


(*1)  Yderligere oplysninger om basisstoffets identitet, specifikation og anvendelsesmåde fremgår af den reviderede vurderingsrapport.


10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/420

af 9. marts 2017

om godkendelse af et præparat af timianolie, syntetisk stjerneanisolie og pulver af kvillajabark som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning (indehaver af godkendelsen er Delacon Biotechnik GmbH)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er der indgivet en ansøgning om godkendelse af præparatet af timianolie, syntetisk stjerneanisolie og pulver af kvillajabark som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af timianolie, syntetisk stjerneanisolie og pulver af kvillajabark som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, hønniker og mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 4. december 2015 (2), at præparatet af timianolie, syntetisk stjerneanisolie og pulver af kvillajabark på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet har potentiale til at forbedre tilvæksten hos slagtekyllinger. Ifølge autoriteten kan denne konklusion udvides til også at omfatte hønniker og ekstrapoleres til alle mindre udbredte fjerkræarter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af timianolie, syntetisk stjerneanisolie og pulver af kvillajabark viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal (2016);14(7):4351.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (forbedring af resultatparametrene)

4d15

Delacon Biotechnik GmbH

Timianolie, syntetisk stjerneanisolie og pulver af kvillajabark

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af æteriske mikroindkapslede olier af timian (Thymus vulgaris L.) (1) og syntetisk stjerneanis (2): ≥ 74 mg/g,

Pulver af kvillajabark (Quillaja saponaria) ≥ 200 mg/g

Saponiner ≤ 23 mg/g

Fast form

Aktivstoffernes karakteristika

Timianolie: Thymol 2-4 mg/g

Stjerneanisolie (fremstillet ved kemisk syntese): (trans og cis)-anethol 40-50 mg/g

Pulver af kvillajabark (Quillaja saponaria) ≥ 200 mg/g

Analysemetoder  (3)

Kvantificering af thymol i fodertilsætningsstoffet, forblandinger og foderstoffer: gaskromatografi-massespektrometri (GC-MS)

Slagtekyllinger

Hønniker

Mindre udbredte fuglearter beregnet til slagtning og opdrættet til æglægning

150

150

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

2.

Til brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. I tilfælde, hvor risiciene ikke fjernes eller begrænses til et minimum ved hjælp af sådanne procedurer og foranstaltninger, må tilsætningsstoffet og forblandingerne kun anvendes med de fornødne personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn.

30. marts 2027


(1)  Som defineret i Den Europæiske Farmakopé udarbejdet af Europarådet (PhEur, 2005).

(2)  Blanding af rene forbindelser, der efterligner profilen for naturlig æterisk stjerneanisolie (uden estragol).

(3)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.


10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/421

af 9. marts 2017

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1628/2004 (2) en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (»det pågældende land«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010) og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010).

(2)

Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1629/2004 (3) ligeledes en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

(3)

Efter en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af udligningsforanstaltningerne ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1354/2008 (4) forordning (EF) nr. 1628/2004 og forordning (EF) nr. 1629/2004.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 18 forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010 (5) udligningsforanstaltningerne. Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2010 (6) antidumpingforanstaltningerne.

(5)

Udligningsforanstaltningerne blev indført i form af en værditold på 6,3 % og 7,0 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 7,2 %.

2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(6)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien har Kommissionen modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (8).

(7)

Anmodningen blev indgivet af SGL Carbon GmbH, TOKAI Erftcarbon GmbH og GrafTech Switzerland SA (»ansøgerne«), der tegner sig for mere end 25 % af EU's samlede produktion af visse grafitelektrodesystemer.

(8)

Anmodningen begrundes med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat subsidiering og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

3.   Indledning

(9)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 15. december 2015 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (9) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 597/2009.

4.   Sideløbende undersøgelse

(10)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 15. december 2015 (10) bebudede Kommissionen ligeledes indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (11), vedrørende de endelige gældende antidumpingforanstaltninger over for importen til Unionen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

5.   Interesserede parter

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste var berørt, og de indiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

5.1.   Stikprøveudtagning

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

a)   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(14)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til den geografiske placering. Stikprøven bestod af fire EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for over 80 % af den samlede EU-produktion ifølge de modtagne oplysninger i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og stikprøven blev derfor godkendt. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

b)   Stikprøveudtagning af importører

(15)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16)

Ingen importører gav sig til kende for at indberette de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

5.2.   Spørgeskemaer og kontrolbesøg

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de indiske myndigheder, alle EU-producenterne i stikprøven, de to kendte indiske producenter/eksportører og 53 brugere, der gav sig til kende efter indledningen.

(18)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de indiske myndigheder, de fire EU-producenter i stikprøven, en indisk eksporterende producent og otte brugere.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 26 hos de indiske myndigheder i Delhi og Bhopal og hos følgende virksomheder:

a)

EU-producenter:

Graftech France SNC Calais, Frankrig

Graftech Iberica S.L., Navarra, Spanien

SGL Carbon SA, Wiesbaden, Tyskland

Tokai Erftcarbon GmbH, Grevenbroich, Tyskland

b)

Eksporterende producent i Indien:

HEG Limited, Bhopal (»HEG«).

6.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(20)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(21)

Den undersøgte vare er grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien (»GES« eller »den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010) og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010).

2.   Samme vare

(22)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den undersøgte vare

den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(23)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT SUBSIDIERING

1.   Indledning

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

(25)

Ud fra de oplysninger, der indgik i anmodningen om en fornyet undersøgelse, blev følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier, undersøgt:

 

Landsdækkende ordninger

a)

Duty Drawback Scheme (»DDS«) (toldgodtgørelsesordning)

b)

Advance Authorisation Scheme (»AAS«) (forhåndstilladelsesordning)

c)

Focus Market Scheme (»FMS«) (markedsfokusordning)

d)

Merchandise Export from India Scheme (»MEIS«) (ordning for vareeksport fra Indien)

e)

Export Promotion Capital Goods Scheme (»EPCGS«) (eksportfremmeordning for kapitalgoder)

f)

Export Credit Scheme (»ECS«) (eksportkreditordning)

 

Regional ordning

g)

Electricity Duty Exemption Scheme (»EDES«) (ordning for fritagelse for elektricitetsafgift).

(26)

De i litra a) til e) nævnte ordninger er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (»loven om udenrigshandel«), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved Foreign Trade Act bemyndiges de indiske myndigheder til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser sammenfattes i udenrigshandelspolitiske dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. To udenrigshandelspolitiske dokumenter er relevante for NUP i forbindelse med denne undersøgelse: udenrigshandelspolitikken 2009-2014 (»FTP 09-14«) og udenrigshandelspolitikken 2015-2020 (»FTP 15-20«). Sidstnævnte trådte i kraft i april 2015. De indiske myndigheder fastlægger også de procedurer, der styrer FTP 09-14 og FTP 15-20, i »Handbook of Procedures, Volume I, 2009-2014« (procedurehåndbogen »HOP I 09-14«) og »Handbook of Procedures, Volume I, 2015-2020« (procedurehåndbogen »HOP I 15-20«). Procedurehåndbøgerne ajourføres regelmæssigt.

(27)

ECS-ordningen i litra f) ovenfor er baseret på afsnit 21 og 35A i Banking Regulation Act of 1949 (bankloven), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(28)

Den ordning, der er anført i litra g) ovenfor, forvaltes af myndighederne i delstaten Madhya Pradesh.

(29)

DDS-ordningen i form af den tidligere ordning Duty Entitlement Passbook Scheme (»DEPB«) (toldgodtgørelsesordning) (12) og EPCGS-ordningen blev allerede udlignet i den oprindelige undersøgelse, hvorimod AAS-, FMS-, MEIS-, ECS- og EDES-ordningerne ikke blev undersøgt.

(30)

Som anført i betragtning 18 samarbejdede kun én indisk eksporterende producent. Denne eksporterende producent tegnede sig for over 95 % af den samlede indiske import af GES til Unionen og for 50 % af den samlede anslåede produktionskapacitet i Indien. Produktionskapaciteten i Indien blev fastslået på grundlag af den samarbejdsvillige eksporterende producents verificerede spørgeskemabesvarelse og de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenters offentligt tilgængelige årsregnskaber. De indiske eksporterende producenters samarbejdsvilje blev derfor anset for at være lav. De indiske myndigheder blev behørigt orienteret om, at Kommissionen som følge af de indiske eksporterende producenters ringe samarbejde kan anvende grundforordningens artikel 28. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(31)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de indiske myndigheder, at samarbejdet ikke kunne anses for at være begrænset, da den samarbejdsvillige producent tegnede sig for mere end 95 % af Indiens eksport af GES til EU i NUP og for 50 % af den samlede anslåede produktionskapacitet i Indien. I denne forbindelse skal det præciseres, at Kommissionen fastslog graden af samarbejde på grundlag af den samlede produktionskapacitet i Indien, hvilket blev betragtet som mere relevant end de indiske eksportmængder af GES til Unionen i NUP i forbindelse med en udløbsundersøgelse. Da der kun findes to lige store producenter i Indien og kun en af disse samarbejdede, er det berettiget at betegne samarbejdet som begrænset, da den ikke-samarbejdsvillige virksomhed potentielt har en stor indflydelse på vurderingen af sandsynligheden for fortsat subsidiering og fornyet skade. Som forklaret i betragtning 155 har den ikke-samarbejdsvillige producent ganske rigtigt næsten indstillet sin eksport til EU på grund af toldsatserne, og producenten vil efter al sandsynlighed genoptage eksporten i større mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Da de to kendte producenter hver især tegner sig for 50 % af den samlede anslåede indiske produktionskapacitet, kan det således ikke udelukkes, at deres respektive andele i den samlede indiske eksport til EU vil blive mere afbalanceret og dermed helt anderledes end det konstaterede omtrentlige forhold 95/5 i NUP. Påstanden blev derfor afvist. Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at denne påstand ikke er relevant i forbindelse med en udløbsundersøgelse, hvis formål er at afgøre, om der er fortsat subsidiering. På baggrund af konklusionerne vedrørende den eneste eksporterende producent kan Kommissionen allerede nu konkludere, at der er tale om fortsat subsidiering. Det er derfor helt irrelevant, om graden af samarbejde er lav eller høj.

2.   Duty Drawback Scheme (DDS) (toldgodtgørelsesordning)

2.1.   Retsgrundlag

(32)

En detaljeret beskrivelse af DDS findes i Custom & Central Excise Duties Drawback Rules 1995 med efterfølgende ændringer.

2.2.   Støtteberettigelse

(33)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

2.3.   Praktisk gennemførelse

(34)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om en godtgørelse, der beregnes som en procentdel af fob-værdien af de varer, der eksporteres under denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat godtgørelsessatser for en række varer, herunder den undersøgte vare. De fastlægges på grundlag af den gennemsnitlige mængde eller værdi af materialer, der er anvendt som råvarer til fremstilling af en vare, og det gennemsnitlige toldbeløb, der betales for råvarerne. De anvendes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej. I NUP var DDS-satsen 3 % med et loft på 3,2 INR/kg indtil den 22. november 2014 og 2,4 % med et loft på 8 INR/kg derefter.

(35)

For at få støtte under denne ordning skal en virksomhed eksportere. Når forsendelsesoplysningerne er indlæst i toldserveren (ICEGATE), fremgår det, at eksporten finder sted under DDS-ordningen, og DDS-beløbet fastsættes endegyldigt. Når rederiet har udfyldt Export General Manifest (EGM), og toldmyndighederne har sammenlignet dokumentet med forsendelsesoplysningerne og fundet det tilfredsstillende, er alle betingelser opfyldt for at tillade udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, enten direkte til eksportørens bankkonto eller pr. bankanvisning.

(36)

Eksportøren skal desuden fremlægge bevis for, at de eksporterede varer er blevet betalt, i form af en bankbekræftelse (Bank Realisation Certificate). Denne bekræftelse kan fremlægges efter udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, men de indiske myndigheder kræver beløbet tilbagebetalt, hvis eksportøren ikke fremlægger bankbekræftelsen inden for en bestemt frist.

(37)

Godtgørelsesbeløbet kan anvendes til et hvilket som helst formål.

(38)

Det blev konstateret, at toldgodtgørelsesbeløbet i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder kan bogføres som indtægter i regnskaberne efter periodiseringsprincippet, når eksportforpligtelsen er opfyldt.

(39)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent fortsat benyttede sig af DDS-ordningen i NUP.

2.4.   Konklusion vedrørende DDS-ordningen

(40)

Som bemærket i den oprindelige undersøgelse ydes der ved DDS-ordningen subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Den såkaldte toldgodtgørelse er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da den har form af en direkte overførsel af midler fra den indiske regering. Der er ingen begrænsninger for anvendelsen af disse midler. Desuden medfører toldgodtgørelsesbeløbet en fordel for eksportøren, idet virksomhedens likviditet forbedres.

(41)

Toldgodtgørelsessatsen ved eksport fastsættes af de indiske myndigheder for hver enkelt vare. Selv om subsidiet omtales som en toldgodtgørelse, har ordningen imidlertid ikke karakter af en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Kontantudbetalingen til eksportøren er ikke knyttet til importafgifter på råmaterialer, der faktisk er betalt, og den er ikke en toldkredit til udligning af importafgifter på tidligere eller fremtidig import af råmaterialer.

(42)

Under kontrolbesøget påstod de indiske myndigheder og den samarbejdsvillige eksporterende producent, at der var en passende sammenhæng mellem godtgørelsessatserne og den told, der betales for råmaterialer. Årsagen hertil er, at de indiske myndigheder tager højde for den gennemsnitlige mængde eller den gennemsnitlige værdi af de materialer, der er anvendt som råvarer ved fremstilling af varen, samt for det gennemsnitlige toldbeløb, der betales for råvarerne, ved fastsættelse af toldgodtgørelsessatserne.

(43)

Kommissionen mener imidlertid ikke, at den angivelige sammenhæng mellem godtgørelsessatserne og den told, der betales for råmaterialer, er tilstrækkelig til, at ordningen lever op til reglerne i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Kreditbeløbet beregnes navnlig ikke ud fra de faktisk anvendte råvarer. Der findes desuden ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer (herunder mængder og oprindelse) der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I og bilag II og III til grundforordningen. De indiske myndigheder har desuden ikke foretaget nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktiske råvarer og transaktioner for at fastslå, om der har været tale om for stor betaling. Påstanden blev derfor afvist.

(44)

Udbetalingen, der tager form af en direkte overførsel af midler fra de indiske myndigheder som følge af eksport foretaget af eksportører, må derfor betragtes som et direkte tilskud fra de indiske myndigheder, betinget af eksportresultater, og anses derfor for at være specifikt og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

2.5.   Beregning af subsidiebeløbet

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal de indiske myndigheder udbetale godtgørelsesbeløbet, hvilket udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den godtgørelse, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, kan de indiske myndigheder ikke frit bestemme, om subsidiet skal ydes eller ej. I betragtning af ovenstående, og da der ikke foreligger nogen pålidelig dokumentation, som viser noget andet, anses det for passende at betragte fordelen ved DDS-ordningen som summen af de godtgørelsesbeløb, der er opnået for eksporttransaktioner, som har fundet sted under denne ordning i NUP.

(46)

Disse subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning af den undersøgte vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(47)

Ud fra ovenstående udgjorde den subsidiesats, der blev konstateret under denne ordning for den samarbejdsvillige eksporterende producent, 2,02 %.

3.   Advance Authorisation Scheme (AAS) (forhåndstilladelsesordning)

3.1.   Retsgrundlag

(48)

Der findes en nærmere beskrivelse af ordningen i afsnit 4.1.1-4.1.14 i FTP 09-14 og i kapitel 4.1-4.30 i HOP I 09-14 samt i afsnit 4.03-4.24 i FTP 15-20 og i kapitel 4.04- 4.52 i HOP I 15-20.

3.2.   Støtteberettigelse

(49)

AAS består af seks delordninger, der er nærmere beskrevet i betragtning 50 nedenfor. Disse delordninger er forskellige, bl.a. med hensyn til støtteberettigelse. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støtteproducenter, er berettiget til støtte efter AAS-delordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er berettiget til støtte efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 8.2 i FTP 09-14, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder (»EOU«), er berettigede til AAS-underordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til støtte i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til delordningerne »ARO« (Advance Release Order — attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.

3.3.   Praktisk gennemførelse

(50)

Der kan udstedes AAS for:

i)

Fysisk eksport: Dette er den vigtigste delordning. Den muliggør toldfri import af råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk område. I licensen er der angivet en importtilladelse og en eksportforpligtelse, samt hvilken type eksportvare det drejer sig om.

ii)

Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske produkter og hertil knyttede varer). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, der fastsættes ud fra tidligere eksportresultater — toldfrit importere råmaterialer, der skal benyttes til fremstilling af en af de varer, der henhører under en sådan varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere de færdige varer, der henhører under varegruppen, og hvortil der er anvendt sådanne toldfri råmaterialer.

iii)

Mellemleverancer: Denne delordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan toldfrit importere råmaterialer og med henblik herpå opnå en AAS-licens for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

iv)

Transaktioner ligestillet med eksport: Denne delordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige ved fremstillingen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført i afsnit 8.2, litra b)-f), og litra g), i) og j), i FTP 09-14. Ifølge de indiske myndigheder forstås ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder (»EOU«) eller til virksomheder i særlige økonomiske zoner (»SEZ«).

v)

Attester til forudgående frigivelse (»Advance Release Order« eller »ARO«): En AAS-licensindehaver, der ønsker at købe råmaterialerne hos indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af ARO. I sådanne tilfælde godkendes forhåndstilladelserne som attester til forudgående frigivelse og påtegnes til fordel for den indenlandske leverandør ved leveringen af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af attesten til forudgående frigivelse giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der er forbundet med transaktioner ligestillet med eksport, jf. afsnit 8.3 i FTP 09-14 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution ved transaktioner ligestillet med eksport og refusion af endelige punktafgifter). Ved ARO-ordningen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb refunderes til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Der kan refunderes skatter og afgifter for både indenlandske og importerede råmaterialer.

vi)

Løbende indenlandsk remburs: Denne delordning dækker også indenlandske leverancer til en indehaver af en forhåndstilladelse. Denne kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken validerer tilladelsen til direkte import udelukkende for den værdi og de varemængder, der købes indenlandsk i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der er forbundet med transaktioner ligestillet med eksport, jf. afsnit 8.3 i FTP 09-14 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution ved transaktioner ligestillet med eksport og refusion af endelige punktafgifter).

(51)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede indrømmelser under den første delordning, dvs. AAS-ordningen for fysisk eksport, i NUP. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de øvrige, uudnyttede delordninger er udligningsberettigede.

(52)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i HOP I 09-14 samt tillæg 23), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Denne fortegnelse skal kontrolleres af en ekstern statsautoriseret revisor, som certificerer, at den foreskrevne fortegnelse og de relevante regnskaber er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende.

(53)

For så vidt angår den delordning, som den pågældende virksomhed anvendte i NUP, dvs. ordningen for fysisk eksport, fastsætter de indiske myndigheder den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner anføres på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den importmængde, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af de indiske myndigheder på grundlag af de såkaldte standard input/output-normer (»SION-normer«), som findes for de fleste varer, herunder den undersøgte vare.

(54)

De importerede råmaterialer er ikke omsættelige og skal bruges til fremstilling af den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(55)

Som anført i betragtning 26 trådte en ny FTP i kraft i april 2015. For så vidt angår den praktiske gennemførelse, jf. betragtning 50-54, var den eneste ændring, der er indført med den nye FTP, en nedsættelse af eksportforpligtelsesperioden fra 24 måneder til 18 måneder. Det skal også bemærkes, at alle de licenser, som den samarbejdsvillige eksporterende producent anvendte i NUP, stadig var underlagt FTP 09-14, da de blev udstedt før april 2015.

(56)

I undersøgelsen blev det fastslået, at de indiske myndigheders kontrolkrav ikke blev opfyldt eller afprøvet i praksis.

(57)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent førte en fortegnelse over produktion og forbrug. Det var imidlertid ikke muligt at kontrollere, hvilke råmaterialer (herunder deres oprindelse) der var forbrugt ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder. Det indførte system gjorde det navnlig ikke muligt at identificere og måle præcist, om for store afgiftsbeløb var blevet eftergivet.

(58)

Hvad angår kravene til kontrol, jf. betragtning 52, blev det fastslået, at ingen af de AAS-licenser, der blev anvendt af virksomheden, var i en fase, hvor tillæg 23 skulle indgives til myndighederne. Det blev dog også konstateret, at virksomhederne ikke førte fortegnelser, der ville gøre det muligt at beregne eftergivelsen af for store afgiftsbeløb, hvilket er et krav i tillæg 23, hvorved det ikke er muligt for en ekstern statsautoriseret revisor at foretage en verificering på et senere tidspunkt.

(59)

Det blev desuden fastslået, at blot 75-85 % af den vigtigste råvare (brændt jordoliekoks eller »CPC«), der importeres toldfrit under AAS-ordningen, indgik fysisk i GES, hvorimod 15-25 % blev anvendt i to biprodukter, dvs. klumper og småpartikler. Det blev ligeledes konstateret, at i hvert fald en del af begge biprodukter blev solgt på hjemmemarkedet, og at der ikke var noget system til måling af de faktiske mængder CPC, der blev importeret toldfrit og anvendt i de biprodukter, som blev eksporteret eller solgt på hjemmemarkedet.

(60)

Kort sagt blev det konkluderet, at den samarbejdsvillige eksportør ikke var i stand til at påvise, at de relevante FTP-betingelser var blevet opfyldt.

3.4.   Konklusion vedrørende AAS-ordningen

(61)

Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs. at den udgør et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den reducerer de toldindtægter, som de ellers ville have fået, og medfører en fordel for den undersøgte eksportør ved at forbedre dennes likviditet.

(62)

Desuden er AAS-ordningerne for fysisk eksport helt klart retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til disse ordninger.

(63)

Den delordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke reglerne i litra i) i bilag I og bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. De indiske myndigheder anvendte ikke nogen effektiv kontrolordning eller -procedure til at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (jf. punkt 4, i bilag II til grundforordningen og, for substitutionsgodtgørelsesordningernes vedkommende, del II, punkt 2, i bilag III til grundforordningen). Det vurderes desuden, at SION-normerne for den undersøgte vare ikke var tilstrækkelig præcise og ikke i sig selv kan udgøre en ordning til kontrol af det faktiske forbrug, fordi disse standardnormer er udformet således, at de ikke giver de indiske myndigheder mulighed for at kontrollere tilstrækkelig præcist, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt ved produktionen til eksport. De indiske myndigheder foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råvarer, selv om det er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(64)

Delordningen er derfor udligningsberettiget.

3.5.   Beregning af subsidiebeløbet

(65)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, udgør den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af importtold, der normalt betales ved import af råmaterialer.

(66)

Da der ikke forelå nogen pålidelig dokumentation, som viste noget andet, blev subsidiebeløbet for den samarbejdsvillige eksporterende producent beregnet på grundlag af de importafgifter, der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til delordningen i NUP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som nødvendigvis påløb for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der var fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt over eksportomsætningen af den undersøgte vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(67)

Den fastslåede subsidiesats for den eksporterende producent under denne ordning i NUP beløber sig til 0,30 %.

4.   Focus Market Scheme (FMS) (markedsfokusordning)

4.1.   Retsgrundlag

(68)

Der findes en nærmere beskrivelse af FMS-ordningen i afsnit 3.14 i FTP 09-14 og i afsnit 3.8 i HOP I 09-14.

4.2.   Støtteberettigelse

(69)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

4.3.   Praktisk gennemførelse

(70)

Under denne ordning er eksport af alle varer, der omfatter eksport af GES til lande, som er opført i tabel 1 og 2 i tillæg 37C til HOP I 09-14, berettiget til en toldkredit på 3 % af fob-værdien. Fra den 1. april 2011 er eksporten af alle varer til lande, der er opført i tabel 3 i tillæg 37C (»Special Fokus Markets«), berettiget til en toldkredit på 4 % af fob-værdien. Visse former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenesteydelser og eksportomsætning for virksomheder, der opererer i særlige økonomiske områder eller er eksportorienterede.

(71)

Toldkreditter under FMS-ordningen er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra datoen for udstedelsen af det relevante toldkreditdokument. De kan benyttes til at betale told på råmaterialer eller varer, der importeres efterfølgende, herunder også kapitalgoder.

(72)

Toldkreditdokumentet udstedes i eksporthavnen, når eksporten eller afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe klageren fremlægger kopier af al relevant eksportdokumentation for myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer, forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan de indiske myndigheder ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(73)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede fordele under FMS-ordningen i NUP.

4.4.   Konklusion vedrørende FMS-ordningen

(74)

Ved FMS-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den i sidste ende benyttes til at udligne importafgifter, hvorved de indiske myndigheder giver afkald på toldindtægter, de ellers ville have fået. Desuden medfører FMS-toldkreditten en fordel for eksportøren, da den forbedrer dennes likviditet.

(75)

FMS-ordningen er endvidere retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(76)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og toldkreditten beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer (herunder mængder og oprindelse) der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, og således om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I og bilag II og III til grundforordningen. En eksportør er berettiget til FMS-fordele, uanset om denne importerer råmaterialer eller ej. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at der er blevet importeret råmaterialer. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, kan således stadig komme i betragtning til FMS-ordningen. Desuden kan en eksportør anvende FMS-toldkreditter til at importere kapitalgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladte toldgodtgørelsesordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, da de ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer. Kommissionen bemærker desuden, at de indiske myndigheder ikke har foretaget nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktiske råvarer og transaktioner for at fastslå, om der har været tale om for stor betaling.

4.5.   Beregning af subsidiebeløbet

(77)

Da der ikke forelå nogen pålidelig dokumentation, som viste noget andet, blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP, og som ansøgerne havde bogført som indtægter efter periodiseringsprincippet på tidspunktet for eksporttransaktionen. Dette subsidiebeløb (tæller) er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen af den undersøgte vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(78)

Ud fra ovenstående udgjorde den subsidiesats, der blev konstateret under denne ordning for den samarbejdsvillige eksporterende producent, 0,13 %.

Tilbagekaldelse og erstatning af FMS-ordningen

(79)

Efter ikrafttrædelsen af FTP 15-20 den 1. april 2015 blev FMS-ordningen sammen med fire andre ordninger lagt sammen med MEIS-ordningen (Merchandise Export Incentive Scheme), der er beskrevet i betragtning 83-100. Som anført i »Highlights of the Foreign Trade Policy 2015-2020« (13) offentliggjort af den indiske regerings generaldirektorat for udenrigshandel: »Der var tidligere fem forskellige ordninger (Focus Product Scheme, Market Linked Focus Product Scheme, Focus Market Scheme, Agricultural Infrastructure Incentive Scrip og VKGUY) for godtgørelse af vareeksport med forskellige former for toldkredit med forskellige vilkår (sektorspecifikke eller rent brugerspecifikke) for deres anvendelse. Alle disse ordninger er nu blevet samlet i én enkelt ordning, nemlig Merchandise Export from India Scheme […].«

(80)

Undersøgelsen viste, at den samarbejdsvillige eksporterende producent skiftede fra FMS- til MEIS-ordningen, så snart FMS-ordningen blev trukket tilbage.

(81)

I lyset af betragtning 79 og 80 mener Kommissionen, at subsidieringen gennem FMS-ordningen ikke ophørte, men blot blev kumuleret med den øvrige subsidiering og omdøbt, og at fordelene ved FMS-ordningen fortsat tildeles gennem den nye ordning. På dette grundlag anses FMS-ordningen for at være udligningsberettiget, indtil den tilbagekaldes.

5.   Merchandise Export from India Scheme (MEIS) (ordning for vareeksport fra Indien)

5.1.   Retsgrundlag

(82)

Der findes en nærmere beskrivelse af MEIS-ordningen i kapitel 3 i FTP 15-20 og i kapitel 3 i HOP I 15-20.

(83)

MEIS-ordningen trådte i kraft den 1. april 2015, dvs. midt i NUP. Det skal som anført i betragtning 79-81 erindres, at MEIS-ordningen følger efter FMS-ordningen og fire andre ordninger (Focus Product Scheme, Market Linked Focus Product Scheme, Agricultural Infrastructure Incentive Scrip og VKGUY).

5.2.   Støtteberettigelse

(84)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

5.3.   Praktisk gennemførelse

(85)

Støtteberettigede virksomheder kan benytte MEIS-ordningen ved at eksportere bestemte varer til bestemte lande, der er klassificeret i gruppe A (»Traditionelle markeder«, herunder alle EU-medlemsstater), gruppe B (»Nye markeder og fokusmarkeder«) og gruppe C (»Andre markeder«). De lande, som er omfattet af hver enkelt gruppe og af listen over varer med tilsvarende godtgørelsessatser, er anført i henholdsvis tabel 1 og tabel 2 i tillæg 3B til FTP 15-20.

(86)

Fordelen består i en toldkredit svarende til en procentdel af eksportens fob-værdi. For GES var denne procentdel 2 % for eksport til gruppe B-lande og 0 % for eksport til gruppe A- og C-lande i NUP. Visse former for eksport er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenesteydelser og eksportomsætning for virksomheder, der opererer i særlige økonomiske områder eller er eksportorienterede.

(87)

Toldkreditter under MEIS-ordningen er frit omsættelige og gyldige i en periode på 18 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at i) betale told på råmaterialer eller varer, der importeres, herunder også kapitalgoder, ii) betale afgifter på indenlandske indkøb af råmaterialer eller varer, herunder kapitalgoder og betaling, og iii) betale afgifter på serviceydelser.

(88)

En ansøgning om fordele under MEIS-ordningen skal indgives online på generaldirektoratet for udenrigshandels websted. Relevant dokumentation (forsendelsespapirer, bankbekræftelse og bevis for landing) skal vedhæftes den elektroniske ansøgning. Den relevante regionale myndighed i Indien udsteder toldkreditten efter kontrol af dokumenterne. Så længe eksportøren forelægger den relevante dokumentation, kan den relevante myndighed ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(89)

Det blev konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede fordele under MEIS-ordningen i NUP.

5.4.   Konklusion vedrørende MEIS-ordningen

(90)

Ved MEIS-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En MEIS-toldkredit er et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da den i sidste ende anvendes til at udligne importafgifter, hvorved de indiske myndigheder giver afkald på toldindtægter, som de ellers ville have fået. Desuden medfører MEIS-toldkreditten en fordel for eksportøren, da den forbedrer dennes likviditet.

(91)

MEIS-ordningen er endvidere retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(92)

Denne ordning kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i litra i) i bilag I, bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og toldkreditten beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. litra i) i bilag I og bilag II og III til grundforordningen. En eksportør er berettiget til MEIS-fordele, uanset om denne importerer råmaterialer eller ej. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise, at der er blevet importeret råmaterialer. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, kan således stadig komme i betragtning til MEIS-ordningen. Desuden kan en eksportør anvende MEIS-toldkreditter til at importere kapitalgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladte toldgodtgørelsesordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, da de ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer. De indiske myndigheder har desuden ikke foretaget nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktiske råvarer og transaktioner for at fastslå, om der har været tale om for stor betaling.

(93)

Eksporten til EU var ikke direkte støtteberettiget under MEIS-ordningen i NUP, da EU-medlemsstaterne indgår i gruppe A-landene, som ikke var berettiget til MEIS-fordele i denne periode. De indiske myndigheder hævdede på dette grundlag, at MEIS-ordningen ikke burde anses for at være udligningsberettiget. MEIS-toldkreditter opnået ved eksport af GES til tredjelande er imidlertid frit omsættelige, og de kan benyttes til at udligne importafgifter på råmaterialer, som indgår i den undersøgte vare, selv når varen eksporteres til Unionen. Det var derfor opfattelsen, at MEIS-ordningen indebar fordele ved eksport af GES generelt, herunder ved eksport til Unionen, og påstanden blev derfor afvist.

(94)

Efter forelæggelsen af oplysninger gentog de indiske myndigheder deres påstand om, at ordningen ikke kunne betragtes som udligningsberettiget, da det kun var eksport til tredjelande, der var direkte berettiget til MEIS-ordningens fordele i NUP. De indiske myndigheder har dog ikke fremført nye argumenter, som kunne anfægte konklusionerne i betragtning 93, og navnlig det forhold, at toldkreditter opnået ved eksport af GES til tredjelande er frit omsættelige og kan benyttes til at udligne importafgifter på råmaterialer, som indgår i den undersøgte vare, når varen eksporteres til EU. Påstanden blev derfor afvist.

5.5.   Beregning af subsidiebeløbet

(95)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP, og som ansøgerne havde bogført som indtægter efter periodiseringsprincippet på tidspunktet for eksporttransaktionen.

(96)

Det blev konstateret, at selv om MEIS-ordningen og den tidligere FMS-ordning begge var gældende i seks måneder (første halvdel af NUP for FMS-ordningens vedkommende og anden halvdel for MEIS-ordningens vedkommende), var det udligningsberettigede subsidiebeløb tildelt ved MEIS-ordningen omkring tre gange større end beløbet tildelt ved FMS-ordningen.

(97)

I fremlæggelsen af oplysninger har Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, fordelt dette subsidiebeløb (tæller) over eksportomsætningen af den undersøgte vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(98)

De indiske myndigheder påstod, at Kommissionens beregningsmetode som beskrevet i betragtning 97 resulterede i, at MEIS-fordelene blev talt med to gange, én gang i forbindelse med eksport til lande, der er direkte berettiget til MEIS-fordelene, og én gang i forbindelse med den samlede eksport (herunder eksporten til EU). Da den beregningsmetode, der er beskrevet i betragtning 97, udelukkende består i at dividere de fordele, der tildeles ved al eksport, med eksportomsætningen (herunder eksporten til EU), var der imidlertid ikke tale om dobbelttælling af fordele. Påstanden blev derfor afvist.

(99)

I forbindelse med denne udløbsundersøgelse er det under alle omstændigheder ikke nødvendigt at beregne den nøjagtige subsidiesats i MEIS-ordningen, da der er tilstrækkelige beviser for fortsat subsidiering i lyset af resultaterne af undersøgelsen af de andre ordninger. Det er derfor kun nødvendigt at fastlægge, at fordelene ved FMS-ordningen fortsat blev tildelt gennem MEIS-ordningen, da MEIS-ordningen er en videreførelse af FMS-ordningen, jf. betragtning 79-81. Kommissionen genberegnede subsidiesatsen så konservativt som muligt ved at anvende den største tilgængelige nævner, dvs. den samlede omsætning af GES. På dette grundlag udgjorde den subsidiesats, der blev beregnet for denne ordning for den samarbejdsvillige eksporterende producent, 0,31 %. Denne sats udgør den nedre grænse for subsidiesatsen i NUP.

(100)

Det skal bemærkes, at subsidiesatsen under denne ordning forventes at stige betydeligt efter NUP, da de indiske myndigheder ved offentlig bekendtgørelse nr. 44/2015-2020 af 29. oktober 2015 udvidede fordelen i form af satsen på 2 % til gruppe A- og C-lande og således udvidede MEIS-ordningens til at omfatte markederne i alle lande, herunder navnlig EU-medlemsstaterne. Denne udvikling vil øge subsidieringsniveauet i forhold til det konstaterede niveau i NUP. Da MEIS-ordningens fordele i princippet kan gøres gældende ved enhver eksport, forventes subsidiesatsen under denne ordning at stige betydeligt og at nå op på 2 %.

6.   Export Promotion Capital Goods Scheme (EPCGS) (eksportfremmeordning for kapitalgoder)

6.1.   Retsgrundlag

(101)

Der findes en nærmere beskrivelse af ordningen i kapitel 5 i FTP 09-14 og i FTP 15-20 samt i kapitel 5 i HOP I 09-14 og HOP I 15-20.

6.2.   Støtteberettigelse

(102)

Producent-eksportører, forhandler-eksportører, der er »forbundet med« støtteproducenter, og tjenesteydere er berettiget til støtte efter denne ordning.

6.3.   Praktisk gennemførelse

(103)

Forudsat at en virksomhed forpligter sig til at eksportere, har den lov til at importere kapitalgoder til en nedsat toldsats. En eksportforpligtelse er en forpligtelse til at eksportere for en mindsteværdi af varer, der — afhængigt af den valgte delordning — svarer til seks eller otte gange det beløb, der er sparet i told. Med henblik herpå udsteder de indiske myndigheder efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ved denne ordning er der fastsat en reduceret importafgiftssats på 3 % på alle kapitalgoder, der importeres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for et bestemt tidsrum. Kapitalgoderne kan også importeres til nultold under EPCGS-ordningen, men i så fald er tidsfristen for indfrielse af eksportforpligtelsen kortere.

(104)

EPCGS-licensindehaveren kan også købe kapitalgoderne på hjemmemarkedet. I så fald kan den indenlandske producent af kapitalgoder benytte fordelen til toldfrit at importere de dele, der er nødvendige til at fremstille de pågældende kapitalgoder. Alternativt kan den indenlandske producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport ved levering af kapitalgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(105)

Som i den oprindelige undersøgelse blev det konstateret, at den samarbejdsvillige eksporterende producent opnåede fordele under EPCGS-ordningen i NUP.

6.4.   Konklusion vedrørende EPCGS-ordningen

(106)

Ved EPCGS-ordningen ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen udgør et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som staten ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(107)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(108)

EPCGS-ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Sådanne tilladte ordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, omfatter ikke kapitalgoder, da disse ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer.

6.5.   Beregning af subsidiebeløbet

(109)

Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke-betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder i den pågældende erhvervsgren. Det således beregnede beløb for NUP er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i NUP i Indien blev anset for passende til dette formål.

(110)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den relevante eksportomsætning i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(111)

Ud fra ovenstående udgjorde den subsidiesats, der blev konstateret under denne ordning for den samarbejdsvillige eksporterende producent, 0,27 %.

(112)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent, at subsidiebeløbet ved beregningen af subsidiesatsen for denne ordning burde være blevet fordelt over virksomhedens samlede omsætning, herunder både eksport og hjemmemarkedssalg, og ikke kun over eksportomsætningen. Producenten begrundede sin påstand med, at maskiner, der er omfattet af EPCGS-subsidiering, også kan benyttes til at fremstille varer, der sælges på hjemmemarkedet, og som der henvises til afsnit F, litra b), nr. ii), i retningslinjerne for beregningen af subsidiebeløbet i forbindelse med undersøgelser vedrørende udligningstold (14) (»retningslinjerne«), der også indeholder en vejledning om beregning af subsidiesatser for andre subsidier end eksportsubsidier. Muligheden for at fremstille GES solgt på hjemmemarkedet ved brug af maskiner, der er importeret under EPCGS-ordningen, er imidlertid ikke til hinder for at betegne EPCGS-subsidiet som et eksportsubsidie, da subsidiet som anført i betragtning 103 og 107 er retligt betinget af, at der finder eksport sted. Afsnit F, litra b), nr. ii), i retningslinjerne, der vedrører andre subsidier end eksportsubsidier, fandt således ikke anvendelse på beregningen af EPCGS-subsidieringen, og påstanden blev afvist. Det skal desuden erindres, at den anvendte beregningsmetode for EPCGS i den nuværende undersøgelse er den samme som den, der anvendes i de andre undersøgelser vedrørende GES med oprindelse i Indien, dvs. i den oprindelige undersøgelse (jf. betragtning 57 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1008/2004 (15)), den delvise interimsundersøgelse (jf. betragtning 54 i forordning (EF) nr. 1354/2008) og den første udløbsundersøgelse (jf. betragtning 47 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010).

7.   Export Credit Scheme (ECS) (eksportkreditordning)

(113)

Ansøgerne påstod, at Reserve Bank of India (»RBI«) under ECS-ordningen fastsatte maksimumsrentesatser for eksportkreditter ydet af banker. Dette loft blev angiveligt fastsat til bankernes primære udlånsrente minus 2,5 %.

(114)

Det blev imidlertid konstateret, at de fastsatte maksimumsrentesatser for bankernes eksportkreditter i INR blev ophævet med virkning fra den 1. juli 2010 ved RBI's Master Circular DBOD No DIR(Exp.) BC 06/04.02.002/2010-11, og de fastsatte maksimumsrentesatser for bankernes eksportkreditter i udenlandsk valuta blev ophævet med virkning fra den 5. maj 2012 ved Master Circular DBOD No DIR(Exp.) BC 04/04.02.002/2011-2012, undtagen for et begrænset antal specifikke erhvervssektorer. GES var ikke medtaget på listen over undtagelser, og i henhold til det gældende retsgrundlag var ECS-ordningen derfor ikke til rådighed for producenterne af GES i NUP.

(115)

Undersøgelsen bekræftede, at de faktiske satser opnået af den samarbejdsvillige eksporterende producent på sine lån svarede til eller kun adskilte sig lidt fra de respektive långivende bankers basisrenter. Da der ikke var noget, der tydede på, at det var RBI, som fastsatte bankernes basisrenter, blev det konkluderet, at renterne på eksportkreditterne blev fastsat frit af bankerne.

(116)

Det skal bemærkes, at kort efter NUP udsendte RBI en meddelelse om en ny ordning, »Interest Equalisation Scheme on Pre and Post Shipment Rupee Export Credit« i Master Circular DBR.Dir.BC.No.62/04.02.001/2015-16 af 4. december 2015. Ordningen er til rådighed for eksportører af en lang række varer, herunder GES, uanset den eksporterende producents størrelse, og for eksporterende små og mellemstore virksomheder. På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at den samarbejdsvillige eksporterende producent begyndte at anvende eller vil anvende denne ordning i fremtiden. Eventuelle fordele ville imidlertid være opnået efter NUP.

(117)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen det ikke nødvendigt at drage konklusioner om denne ordning i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

8.   Electricity Duty Exemption Scheme (EDES) (ordning for fritagelse for elektricitetsafgift)

(118)

Inden for rammerne af sin erhvervsfremmepolitik fra 2004 giver delstaten Madhya Pradesh (»MP«) industrivirksomheder, der investerer i elektricitetsproduktion til bundet forbrug, afgiftsfritagelse for elektricitet.

8.1.   Retsgrundlag

(119)

Beskrivelsen af den afgiftsfritagelsesordning for elektricitet, som MP's regering anvender, kan findes i Section 3-B i »Electricity Duty Act of 1949« (elektricitetsafgiftsloven fra 1949).

8.2.   Støtteberettigelse

(120)

Enhver producent, som investerer en vis kapital i etableringen af et kraftværk i delstaten Madhya Pradesh, er støtteberettiget under denne ordning.

8.3.   Praktisk gennemførelse

(121)

I henhold til bekendtgørelse nr. 5691-XIII-2004 fra MP's regering af 29. september 2004 kan virksomheder eller personer, der investerer i nye kraftværker, hvis produktion er bundet, og som har en kapacitet på over 10 kW, få en erklæring om afgiftsfritagelse fra MP's elektricitetsinspektorat. Fritagelsen gives kun til elektricitet, der produceres til eget forbrug, og kun hvis det nye kraftværk, hvis produktion er bundet, ikke erstatter et eksisterende kraftværk. Fritagelsen indrømmes for en periode på fem år.

(122)

Ved bekendtgørelse nr. 3023/F-4/3/13/03 af 5. april 2005 fritog MP's regering det første kraftværk, der var bygget af den samarbejdsvillige eksporterende producent (»30 MW anlægget«), i en periode på 10 år med virkning fra den 6. april 2005. Det skal bemærkes, at denne bekendtgørelse kun fandt anvendelse på den samarbejdsvillige eksporterende producent og derfor var en undtagelse fra den almindelige undtagelsesperiode på fem år fastsat i bekendtgørelse nr. 5691-XIII-2004. Dette tyder på, at dette incitament ikke tildeles systematisk ud fra de kriterier, der er klart fastsat i love eller administrative bestemmelser.

(123)

Ved bekendtgørelse nr. 4328-XIII-2006 af 21. juli 2006 indførte MP's regering særskilte undtagelsesperioder på fem, syv og 10 år, der kunne indrømmes alt efter det subsidierede kraftværks investeringsværdi.

(124)

Ifølge en skrivelse fra MP's regering af 4. februar 2015 blev den samarbejdsvillige eksporterende producents andet kraftværk (»33 MW-anlægget«) indrømmet en undtagelsesperiode på syv år med virkning fra den 10. juni 2009 til den 9. juni 2016.

8.4.   Konklusion vedrørende EDES-ordningen

(125)

Subsidiebeløbet blev beregnet i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, ud fra den salgsafgift, der ikke er betalt på elektricitet, som blev indkøbt i NUP (tælleren), og virksomhedens samlede salgsomsætning (nævneren), da EDES-ordningen ikke er betinget af eksportresultater, og anvendelsen af elektricitet ikke er begrænset til kun at omfatte produktionen af den undersøgte vare.

(126)

Ud fra ovenstående er den subsidiesats, der blev konstateret under denne ordning for den samarbejdsvillige eksporterende producent, på omkring 2 %.

(127)

30 MW-anlægget, der drives af den samarbejdsvillige eksporterende producent, var imidlertid ikke længere berettiget under EDES-ordningen fra april 2015 (dvs. i NUP) i henhold bekendtgørelse nr. 3023/F-4/3/13/03, jf. betragtning 122. Undersøgelsen bekræftede, at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke opnåede toldfritagelse for det pågældende kraftværk efter denne dato.

(128)

For så vidt angår 33 MW-anlægget, udløb støtteberettigelsen i juni 2016, jf. betragtning 124. Da kontrolbesøget ligeledes blev udført i juni 2016, var det ikke muligt at verificere på stedet, at fordelene rent faktisk ikke længere blev tildelt efter denne dato. Da udløbet af fordelene imidlertid kunne verificeres for 30 MW-anlægget, er der ingen konkret grund til at anfægte, at fordelene for 33 MW-anlægget også udløb rettidigt.

(129)

I betragtning af udløbet af fordelene ved denne ordning konkluderede Kommissionen, at den eksporterende producent ikke længere drog fordel af denne ordning. I forbindelse med denne udløbsundersøgelse finder Kommissionen det under alle omstændigheder ikke nødvendigt at drage konklusioner om denne ordning, da der er tilstrækkelige beviser for fortsat subsidiering gennem de ordninger, som Kommissionen drager konklusioner om.

9.   Udligningsberettigede subsidiebeløb

(130)

I overensstemmelse med grundforordningen var de udligningsberettigede subsidiebeløb for den samarbejdsvillige eksporterende producent, udtrykt i værdi:

Tabel 1

ORDNINGER

DDS

AAS

FMS

MEIS

EPCGS

I alt

HEG Limited (%)

2,02

0,30

0,13

0,31

0,27

3,03

(131)

Det samlede subsidiebeløb overstiger den bagatelgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(132)

De indiske myndigheder fremførte, at den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent Graphite India Limited (»GIL«) ikke benyttede sig af nogen af de fem udligningsberettigede ordninger, der indebar fordele for HEG på grundlag af følgende påstande:

a)

Der blev ikke udstedt nogen DDS-toldkredit for eksport til Unionen i NUP.

b)

FMS-ordningen blev ophævet i NUP og vil ikke medføre fordele for eksporterende producenter i fremtiden.

c)

MEIS-ordningen var ikke til rådighed for eksport til Unionen i NUP, for så vidt angår GES.

d)

Der blev ikke udstedt nogen AAS- eller EPCGS-licenser til GIL i NUP.

(133)

Disse påstande skal imidlertid afvises af følgende grunde:

a)

Selv om GIL ikke opnåede nogen DDS-toldkreditter for deres eksport til Unionen, ville det stadig ikke være tilstrækkeligt til at konkludere, at ordningen ikke indebar fordele for GIL. DDS-subsidiesatsen beregnes på grundlag af hele virksomhedens eksport, der også omfatter eksport til andre tredjelande.

b)

Selv om undersøgelsen bekræftede, at FMS-ordningen ophørte i NUP, blev det også fastslået, at fordelene ved FMS-ordningen før dens ophør fortsat blev tildelt gennem den nye MEIS-ordning, der trådte i kraft umiddelbart efter FMS-ordningens ophør, jf. betragtning 79-81.

c)

Som anført i betragtning 93 er den omstændighed, at eksport til Unionen ikke giver direkte adgang til MEIS-toldkreditter, ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at en eksporterende producent ikke drager fordel af MEIS-ordningen i forbindelse med sin eksport- eller produktionsvirksomhed generelt. MEIS-toldkreditter opnået ved eksport af GES til tredjelande er nemlig frit omsættelige, og de kan benyttes til at udligne importafgifter på råmaterialer, som indgår i den undersøgte vare, selv hvis varen eksporteres til Unionen. Det konkluderes derfor, at disse toldkreditter indebærer fordele i forbindelse med eksport af GES samt GIL's produktion generelt, herunder ved eksport til Unionen.

d)

Selv om der ikke blev udstedt nogen ny AAS- eller EPCGS-licens til GIL i NUP ville dette stadig ikke være tilstrækkeligt til at konkludere, at ordningerne ikke indebar fordele for GIL. GIL kunne have benyttet sig af de respektive ordninger ved brug af licenser udstedt inden NUP. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at selv om der ikke blev udstedt nogen ny AAS- eller EPCGS-licens til den samarbejdsvillige eksporterende producent i NUP, opnåede producenten fortsat fordele under begge ordninger ved brug af licenser udstedt inden NUP.

(134)

Ifølge anmodningen om fornyet undersøgelse drog GIL fordel af de samme udligningsberettigede ordninger som den samarbejdsvillige eksporterende producent. Der findes ingen oplysninger, som kunne tyde på, at dette ikke var tilfældet. Den nuværende undersøgelse har rent faktisk vist, at de to ordninger, som GIL drog fordel af, og som blev udlignet i den oprindelige undersøgelse (DDS- og EPCGS-ordningerne), fortsat er i kraft og til fordel for den samarbejdsvillige eksportør. På grundlag af disse foreliggende faktiske oplysninger og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 blev det konkluderet, at subsidieringen på landeplan fortsatte i NUP.

10.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat subsidiering

(135)

Det blev fastslået, at den samarbejdsvillige eksporterende producent fortsat opnåede fordele af udligningsberettigede subsidier fra de indiske myndigheder i NUP. I betragtning 134 konstateredes det, at subsidieringen ligeledes fortsatte på landeplan.

(136)

De udligningsberettigede subsidieordninger indebærer tilbagevendende fordele, og der er ikke noget, der tyder på (undtagen for så vidt angår FMS-ordningen, der straks blev erstattet af MEIS-ordningen), at disse ordninger vil blive udfaset inden for en overskuelig fremtid, eller at den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke længere vil opnå fordele under disse ordninger. Tværtimod blev disse ordninger forlænget i NUP som led i udenrigshandelspolitikken 2015-2020, der er gældende indtil marts 2020. Det skal desuden erindres, at efter NUP i) blev subsidiesatsen under MEIS-ordningen forhøjet, jf. betragtning 96 og 100, og ii) subsidieringen af eksportkreditordningen blev reaktiveret, jf. betragtning 116. Den enkelte eksportør er desuden berettiget til støtte under flere af ordningerne.

(137)

Det blev også undersøgt, om eksporten til Unionen ville ske i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne blev ophævet. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, den indiske eksport til andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(138)

Som anført i betragtning 30 samarbejdede blot én indisk eksporterende producent, der kun repræsenterede 50 % af den samlede indiske produktionskapacitet. Konklusionerne i de efterfølgende afsnit blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, anmodningen om en udløbsundersøgelse, FN's database, statistikker fra Directorate General of Commercial Intelligence and Statistics (»DGCIS«) udleveret af de indiske myndigheder og offentligt tilgængelige oplysninger.

10.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet

(139)

Ifølge offentligt tilgængelige finansielle oplysninger og verificerede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent HEG (16), (17) har de to indiske producenter begge forøget deres produktionskapacitet efter den tidligere udløbsundersøgelse som omhandlet i betragtning 4 med 27 %. Ved udgangen af NUP udgjorde den samlede produktionskapacitet i Indien 160 000 ton pr. år, ligeligt fordelt mellem de to producenter (18). Det fremgik desuden af undersøgelsen, at de indiske eksporterende producenter sandsynligvis vil øge deres kapacitet yderligere, hvis efterspørgslen stiger (19).

(140)

De to indiske producenters produktionsmængde udgjorde 110 000-120 000 ton i NUP. På grundlag af ovenstående blev den samlede indiske uudnyttede kapacitet anslået til 40 000-50 000 ton, hvilket udgjorde mellem 29 % og 36 % af EU-forbruget i NUP.

(141)

Kapacitetsforøgelsen skete parallelt med et fald i forbruget af GES i Indien og globalt. GES anvendes primært i elektrostålindustrien, mere specifikt i stålværker til smeltning af stålskrot. Udviklingen i forbruget af GES hænger derfor sammen med udviklingen inden for fremstilling af elektrostål og viser samme tendenser. Undersøgelsen viste, at fremstillingen af elektrostål i Indien og globalt faldt mellem 2012 og NUP (20), hvorimod GES-produktionskapaciteten i Indien steg.

(142)

Ved udgangen af november 2014 indførte de indiske myndigheder antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Kina (21). Det forventes, at de indiske producenter vil forøge deres markedsandel på hjemmemarkedet.

10.2.   Eksport til tredjelande

(143)

På baggrund af offentliggjorte årsregnskaber konstateredes det, at de to indiske eksporterende producenter begge var eksportorienterede (22), (23) og eksporterede omkring 60 % af deres samlede produktion i NUP.

(144)

Unionen var fortsat et vigtigt eksportmarked for den samarbejdsvillige eksporterende producent HEG på trods af de gældende foranstaltninger. HEG's eksport tegnede sig for mellem 10 % og 17 % af virksomhedens samlede salg i værdi og mellem 10 % og 20 % i mængde i NUP. Den ikke-samarbejdsvillige indiske virksomhed GIL tegnede sig for en meget beskeden eksportmængde til Unionen i NUP. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med den antidumping- og udligningstold, der gælder for GIL (15,7 % i alt) i forhold til HEG (7 % i alt).

(145)

Da der ikke forelå andre mere pålidelige kilder til at fastsætte eksportmængden fra Indien til andre tredjelandsmarkeder, blev FN's database anvendt. Ifølge denne database steg eksporten til andre tredjelande mellem 2012 og 2013 med 43 % og faldt herefter i 2014 og 2015 med 38 % i forhold til 2013. Eksportmængden faldt generelt mellem 2012 og NUP (med 10 %). De vigtigste eksportmarkeder for den indiske eksport i 2015 var USA, Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, Republikken Korea og Egypten. I perioden 2012-2015 steg den indiske eksport til nogle af disse markeder (f.eks. Saudi-Arabien, De Forenede Emirater og USA), hvorimod eksporten til en række andre lande (Iran, Tyrkiet, Republikken Korea og Egypten) faldt samlet med 9 %.

(146)

Rusland var i 2012 de indiske producenters tredjestørste eksportmarked målt i mængde, men efter Ruslands indførelse af en værditold på importen af GES fra Indien på mellem 16,04 % og 32,83 % i december 2012 (24) faldt eksporten fra Indien til Rusland fra 4 415 ton til 638 ton i 2015, hvilket er et fald på 86 %.

(147)

Oplysningerne om eksportmængder i FN's database kunne kontrolleres ved at sammenligne dem med DGCIS-statistikker, der viste samme tendens som den, der blev konstateret i FN's database.

(148)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent HEG's eksportmængde til andre tredjelande viste derudover ligeledes samme tendens, dvs. en stigning i eksportmængden til andre tredjelande fra 2012 til 2013 og et fald fra 2014 til NUP med en generel faldende tendens i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at den samlede eksportmængde i NUP fortsat var betydelig og udgjorde mellem 20 000 og 30 000 ton på trods af dette fald i eksportmængden.

(149)

Med hensyn til prisniveauerne ved eksport viste undersøgelsen baseret på FN's database, at de indiske eksportpriser til visse lande såsom USA og Republikken Korea, der i gennemsnit normalt var lavere end priserne i EU mellem 2012 og 2014, steg i 2015 til omkring samme niveau som priserne i EU. De indiske priser ved eksport til andre lande såsom Saudi-Arabien, som var lavere end priserne i EU mellem 2012 og 2014, steg desuden stærkere end EU-priserne i 2015. De indiske eksportpriser til visse andre lande såsom Tyrkiet var fortsat lavere end EU-priserne i hele den betragtede periode. Det skal imidlertid bemærkes, at der i priserne i denne database ikke skelnes mellem forskellige varetyper, og pålideligheden af denne prissammenligning er derfor begrænset.

(150)

Analysen af oplysningerne om den samarbejdsvillige eksporterende producents priser ved eksport til andre tredjelandsmarkeder viste, at gennemsnitspriserne på EU-markedet i 2012 og 2014 var højere end HEG's gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder (justeret for kalenderår, da dataene var fremlagt på regnskabsårsbasis), hvorimod gennemsnitspriserne på EU-markedet var lavere end HEG's gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder i NUP.

(151)

Der forelå ingen andre oplysninger, der kunne bruges til at fastsætte præcise niveauer for de indiske eksporterende producenters priser ved eksport til andre tredjelandsmarkeder.

10.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(152)

EU-markedets tiltrækningskraft blev påvist derved, at GES fra Indien fortsat blev indført på EU-markedet på trods af den gældende antidumping- og udligningstold. I den betragtede periode var Indien fortsat den næststørste eksportør til Unionen efter Folkerepublikken Kina (»Kina«). På trods af et fald mellem 2012 og NUP var Indiens eksport til Unionen i mængde og markedsandele fortsat betydelig, jf. betragtning 179 nedenfor.

(153)

Den mulige udvikling af eksportsalget til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, skal ses på baggrund af det samlede fald i forbruget af GES i Indien og globalt kombineret med den uudnyttede kapacitet i Indien. Dette vil efter al sandsynlighed øge presset på de indiske eksporterende producenter til at udforske andre eksportmarkeder, navnlig i betragtning af deres eksportorienterede forretningsmodel. Hvis EU-foranstaltningerne ophæves, og der bliver adgang til EU-markedet uden antidumping- eller udligningstold, er det derfor sandsynligt, at en stor del af den tilgængelige uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til eksport til EU-markedet. Undersøgelsen viste navnlig, at den indiske eksport til nogle eksportmarkeder (f.eks. Saudi-Arabien, De Forenede Emirater og USA) steg i 2015, hvorimod den samlede eksport fra Indien til andre tredjelandsmarkeder faldt. Dette viser, at visse tredjelande tilsyneladende har begrænset kapacitet til at absorbere yderligere eksportmængder.

(154)

Som anført i betragtning 146 har Rusland desuden indført antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Indien. Indiske eksporterende producenter har således begrænset adgang til dette marked og kan ikke øge eller omdirigere deres eksportmængder til Rusland, hvilket faldet i eksporten til dette land fra 2012 vidner om.

(155)

På denne baggrund er det sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter fortsat vil eksportere betydelige mængder til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og endog øge deres nuværende eksportmængder i betragtning af deres betydelige uudnyttede kapacitet. Dette er rent faktisk sandsynligt for den samarbejdsvillige eksporterende producent, som vil have et incitament til at øge sin allerede betydelige tilstedeværelse på EU-markedet, og endog endnu mere sandsynligt for den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent, der betaler højere toldsatser i forhold til den samarbejdsvillige eksporterende producent, og som næsten har indstillet sin eksport til EU-markedet.

10.4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat subsidiering

(156)

Ovenstående undersøgelse viser, i) at subsidierede varer fra Indien fortsat kom ind på EU-markedet i betydelige mængder i NUP, ii) at støtteordninger fortsat vil være tilgængelige i en overskuelig fremtid, iii) at de to indiske producenter begge er eksportorienterede og har en uudnyttet kapacitet, som kan anvendes til at øge eksportmængderne til Unionen, iv) at det globale forbrug er faldende, hvilket begrænser mulighederne for eksport til visse andre tredjelandsmarkeder, og v) at de gældende antidumpingforanstaltninger i Rusland over for GES fra Indien begrænser de indiske eksporterende producenters muligheder for eksport yderligere. Det er således sandsynligt, at GES fra Indien fortsat ville komme ind på EU-markedet i betydelige mængder og til subsidierede priser, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

(157)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 3, at der er sandsynlighed for fortsat subsidiering, hvis de gældende foranstaltninger får lov til at udløbe.

(158)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producent, HEG, at Kommissionen ikke har taget højde for de faktiske omstændigheder vedrørende perioden efter NUP i sin vurdering af sandsynligheden for fortsat subsidiering. Den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent fremførte, at Kommissionen ved anvendelsen af grundforordningens artikel 28 ikke har taget hensyn til, at den anden indiske producent af GES, GIL, har investeret i et produktionsanlæg i EU, nemlig Graphite Cova GmbH (»GIL Cova«). HEG gjorde endvidere gældende, at GIL har en strategisk langfristet kontrakt vedrørende salg af sintrede grønne elektroder — baked green electrodes — (der er et halvfabrikata) til sit grafitiseringsanlæg GIL Cova. HEG fremførte endvidere, at Kommissionens konklusion om, at eksporten fra Indien til EU vil stige, er forkert på grund af GIL's strategiske investering, og at konklusionen om, at begge indiske producenter har en uudnyttet eksportkapacitet, er baseret på rene antagelser. HEG gjorde også gældende, at foranstaltningernes udløb ikke vil øge importmængden til EU på grund af den faldende eksport fra Indien til EU (herunder HEG's eksport til EU) efter NUP.

(159)

HEG hævdede desuden, at HEG's planer om at øge produktionskapaciteten kun var formandens vision i lyset af det gunstige økonomiske scenario i 2010. HEG's årsberetning for det regnskabsår, der blev afsluttet den 31. marts 2016, indeholder således ikke længere nye forslag om kapacitetsudvidelse, som drøftes af bestyrelsen.

(160)

For så vidt angår Kommissionens prissammenligning i betragtning 149 og 150 vedrørende eksporten til andre tredjelandsmarkeder, fremlagde HEG en analyse af sine gennemsnitlige CIF/CFR-priser til fire andre tredjelande i forhold til de gennemsnitlige CIF-priser til EU og konkluderede, at gennemsnitspriserne til de fire andre tredjelandsmarkeder generelt var højere end HEG's priser til EU. HEG gjorde derfor gældende, at EU-markedet med lavere prisniveauer til sammenligning ville være mindre attraktivt.

(161)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende GIL's investering i GIL Cova i den betragtede periode, eksporterede GIL en meget lille mængde til EU-markedet. Det er imidlertid opfattelsen, at dette ikke kun skyldes GIL's investering i GIL Cova, men primært den høje antidumping- og udligningstold på den indiske producent GIL's eksport til EU (15,7 % i alt). Hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at GIL vil genoptage sin eksport til Unionen på trods af sin investering i GIL Cova, også under hensyntagen til GIL's uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 152-155 ovenfor.

(162)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende eksportudviklingen efter NUP, understreges det, at denne eksport fandt sted på et tidspunkt, hvor antidumping- og udligningsforanstaltningerne var gældende. Selv om HEG's eksportmængde efter NUP var faldende, er det derfor sandsynligt, at HEG's eksport til EU vil stige, hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, da HEG på trods af de indførte foranstaltninger fortsatte med at eksportere til EU-markedet til betydelige dumpingpriser og subsidierede priser og henset til HEG's eksportorienterede forretningsmodel og uudnyttede kapacitet, som kan forøges i fremtiden, hvis efterspørgslen efter virksomhedens produkter stiger, jf. betragtning 139-155.

(163)

For så vidt angår HEG's hensigt om at øge kapaciteten, understreges det, at HEG under kontrolbesøget i 2016 viste de besøgende en kort film, der gav et overblik over HEG-koncernen. Et af de elementer, der blev præsenteret i denne film, var virksomhedens fremtidige planer om at øge sin produktionskapacitet. Virksomhedens repræsentanter forklarede desuden under kontrolbesøget, at disse planer var stillet i bero i øjeblikket, da virksomheden ikke udnyttede sin kapacitet fuldt ud og henset til faldet i den globale efterspørgsel. Hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at efterspørgslen efter GES fra Indien på EU-markedet vil stige, og at HEG derfor vil have et incitament til at øge sin kapacitet for at dække efterspørgslen.

(164)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende prisforskellene mellem EU-markedet og andre tredjelandsmarkeder, understreges det, at Kommissionens sammenligning i betragtning 149 og 150 foretages mellem de indiske eksporterende producenters gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder og EU-producenternes gennemsnitspriser på EU-markedet og ikke de indiske producenters gennemsnitspriser på EU-markedet. Det erindres, at HEG's gennemsnitspris på EU-markedet er stærkt dumpet og underbyder EU-producenternes gennemsnitspris og derfor ikke er egnet til at indgå i den pågældende sammenligning.

(165)

I lyset af ovenstående afvises HEG's påstande.

(166)

Kommissionens konklusion om, at der er sandsynlighed for fortsat subsidiering, hvis foranstaltningerne ophæves, bekræftes således.

D.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(167)

Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af otte producenter (to individuelle virksomheder og to virksomhedsgrupper). De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

2.   Indledende bemærkninger

(168)

Som anført i betragtning 141 er udviklingen i GES-industrien tæt forbundet med udviklingen i elektrostålindustrien, hvor GES anvendes i elektriske stålovne til smeltning af stålskrot. I denne forbindelse var markedsvilkårene i elektrostålindustrien negative i den betragtede periode, hvor forbruget faldt, hvilket også afspejles i forbruget af GES.

(169)

Da der kun er to eksporterende producenter af den pågældende vare i Indien, er oplysningerne om importen af GES fra Indien og andre tredjelande til Unionen ikke gengivet i nøjagtige tal af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 29.

3.   EU-forbruget

(170)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge:

i)

de stikprøveudtagne EU-producenters salg indhentet efter kontrol af spørgeskemabesvarelserne

ii)

de ikke-stikprøveudtagne samarbejdsvillige EU-producenters salg indhentet fra anmodningen om fornyet undersøgelse

iii)

den ikke-stikprøveudtagne ikke-samarbejdsvillige EU-producents salg indhentet fra producentens årsberetninger

iv)

importen fra Indien baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og

v)

importen fra alle andre tredjelande indhentet fra Eurostat (Taric-niveau).

(171)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

EU-forbrug (ton)

151 508

140 244

146 637

139 974

Indeks (2012 = 100)

100

93

97

92

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger, anmodningen om fornyet undersøgelse, Eurostat (Taric-niveau) og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(172)

EU-forbruget faldt med 8 % i den betragtede periode. Helt konkret faldt EU-forbruget med 7 % i 2013, hvorefter det steg med 4 % mellem 2013 og 2014 og derefter faldt igen med 5 % fra 2014 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(173)

Som anført i betragtning 141 og 168 var det samlede fald i efterspørgslen et resultat af de negative markedsvilkår i elektrostålindustrien, da salget af grafitelektroder mængdemæssigt fulgte udviklingen i stålfremstillingen i elektriske ovne.

(174)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at der ved analysen af markedsandelen og forbruget burde tages hensyn til EU-producenternes import fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i USA, Mexico, Japan og Malaysia, der var steget betydeligt i løbet af de sidste tre år.

(175)

Importen fra alle andre tredjelande blev behørigt taget i betragtning ved beregningen af EU-forbruget, jf. betragtning 170 ovenfor, og denne afspejles derfor behørigt i det samlede forbrug. Påstanden blev derfor afvist.

4.   Importen fra det pågældende land

4.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

Land

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Indien

Importmængde (ton)

9 000 -10 000

5 000 -6 000

7 000 -8 000

6 500 -7 500

 

Indekseret importmængde (2012 = 100)

100

57

80

74

Markedsandel (%)

6-7

3-4

5-6

4-5

Indekseret markedsandel

100

62

83

80

Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(176)

Importmængden var faldende i den betragtede periode. Importmængden faldt betydeligt i 2013 (med 43 %), steg i 2014 og faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet var der et fald på 26 % i den betragtede periode.

(177)

Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 170 ovenfor.

(178)

Markedsandelen viste samme tendens som importmængderne, dvs. et fald mellem 2012 og 2013, en stigning mellem 2013 og 2014 og herefter igen et fald mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den samlede markedsandel faldt med 1,2 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2012.

(179)

Den indiske imports markedsandel i starten af den betragtede periode udgjorde mellem 6-7 %. Den faldt til 4-5 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

4.2.   Priserne på importen fra det pågældende land

(180)

Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på importen fra Indien på grundlag af data registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. De var generelt i overensstemmelse med priserne indberettet af den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(181)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser  (*1)

Land

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Indien

Importpriser (EUR/ton)

2 500 -3 500

3 000 -4 000

2 500 -3 500

2 200 -3 200

 

Indeks (2012 = 100)

100

105

89

86

(182)

Samlet set faldt de gennemsnitlige importpriser med 14 % i den betragtede periode. Importpriserne steg med 5 % mellem 2012 og 2013, hvorefter de faldt med 16 % i 2014 og med yderligere 3 % i NUP.

4.3.   Prisunderbud

(183)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne i) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau og ii) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra den samarbejdsvillige indiske producent ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for antidumping- eller udligningstold og omkostninger efter importen.

(184)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode.

(185)

Sammenligningen viste for en samarbejdsvillig eksporterende producent en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 3 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. Når den gældende antidumping- og udligningstold trækkes fra, vil underbudsmargenen imidlertid udgøre 9 %. Med hensyn til den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent blev der kun importeret meget små mængder i NUP. Kommissionen foretog imidlertid en vurdering af underbuddet. Kommissionen konstaterede en underbudsmargen på 12 %, når den gældende antidumping- og udligningstold trækkes fra beregningerne. Denne vurdering er imidlertid baseret på en meget lille importmængde, og der tages ikke hensyn til varetyper på grund af det manglende samarbejde. Troværdigheden er derfor begrænset.

4.4.   Import fra andre tredjelande

Tabel 5

Importmængde og markedsandel

Land

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Andre tredjelande i alt

Import (ton)

33 000 -35 000

30 000 -32 000

34 000 -36 000

30 000 -32 000

Indeks

100

90

103

90

Markedsandel (%)

22-23

22-23

24-25

22-23

Pris (EUR/ton)

2 500 -3 500

2 400 -3 400

2 400 -3 400

2 300 -3 300

Indeks

100

98

89

92

Kina

Import (ton)

14 000 -15 000

11 000 -12 000

16 000 -17 000

14 000 -15 000

 

Indeks

100

80

117

103

Markedsandel (%)

9-10

8-9

11-12

10-11

Pris (EUR/ton)

2 000 -3 000

1 500 -2 500

1 400 -2 400

1 600 -2 600

Indeks

100

94

90

99

USA

Import (ton)

3 000 -4 000

4 000 -5 000

4 200 -5 200

4 200 -5 200

 

Indeks

100

118

129

128

Markedsandel (%)

2-3

3-4

3-4

3-4

Pris (EUR/ton)

3 300 -4 300

3 200 -4 200

3 000 -4 000

2 800 -3 800

Indeks

100

96

84

81

Mexico

Import (ton)

3 000 -4 000

4 000 -5 000

5 500 -6 500

4 000 -5 000

 

Indeks

100

127

165

119

Markedsandel (%)

2-3

3-4

4-5

3-4

Pris (EUR/ton)

3 800 -4 800

3 900 -4 900

3 900 -4 900

4 000 -5 000

Indeks

100

103

103

115

Rusland

Import (ton)

3 000 -4 000

2 500 -3 500

3 500 -4 500

3 700 -4 700

 

Indeks

100

70

101

103

Markedsandel (%)

2-3

1-2

2-3

2-3

Pris (EUR/ton)

3 000 -4 000

2 800 -3 800

2 500 -3 500

2 100 -3 100

Indeks

100

91

79

75

Japan

Import (ton)

4 500 -5 500

3 000 -4 000

3 000 -4 000

2 000 -3 000

 

Indeks

100

74

62

50

Markedsandel (%)

3-4

2-3

2-3

1-2

Pris (EUR/ton)

3 400 -4 400

3 300 -4 300

2 800 -3 800

2 900 -3 900

Indeks

100

99

82

83

Andre tredjelande

Import (ton)

4 000 -5 000

4 000 -5 000

1 000 -2 000

700-1 700

 

Indeks

100

104

25

19

Markedsandel (%)

2-3

3-4

0,5-1,5

0,5-1,5

Pris (EUR/ton)

2 600 -3 600

2 000 -3 000

1 900 -2 900

1 600 -2 600

Indeks

100

83

78

72

Kilde: Eurostat (Taric-niveau).

(186)

I tråd med det faldende forbrug faldt importmængden fra alle andre tredjelande med 10 % mellem 2012 og NUP. Markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande udgjorde 22-23 % i den betragtede periode. Størstedelen af importen kom fra Kina, USA, Mexico, Rusland og Japan, der var de eneste lande med individuelle markedsandele på over 1 % i NUP.

(187)

Importpriserne fra USA, Japan og Mexico var højere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser. Markedsandelen for importerede varer fra USA og Mexico steg med under 1 procentpoint i den betragtede periode. Markedsandelen for importerede varer fra Japan faldt med 1,5 procentpoint i den betragtede periode.

(188)

Priserne på import fra Kina og Rusland var lavere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser (undtagen i 2012 for Rusland). Ifølge oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med anmodningen om en fornyet undersøgelse udgør en del af de importerede varer fra Kina GES med lille diameter (en diameter på under 400 mm), hvorimod størstedelen af de importerede varer fra Indien er GES med stor diameter, og EU-erhvervsgrenen producerer GES med stor diameter (25) (en diameter på over 400 mm), der er dyrere.

(189)

Markedsandelen for importerede varer fra Kina steg med 1 procentpoint i den betragtede periode og udgjorde 10-11 % i NUP, hvorimod markedsandelen for importerede varer fra Rusland kun udgjorde 2-3 % i NUP. Den steg med 0,3 procentpoint i den betragtede periode. Disse stigninger reducerede imidlertid ikke EU-erhvervsgrenens markedsandel, der som anført i betragtning 202 blev forøget med 1,9 procentpoint i den betragtede periode.

(190)

Det kan konkluderes, at det ikke var muligt klart at fastslå indvirkningen af importen fra Kina og Rusland, da der i dataene i importstatistikkerne ikke blev skelnet mellem forskellige varetyper og således ikke kunne foretages en fornuftig prissammenligning mellem varetyper, hvilket var muligt for Indien på grundlag af de detaljerede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent.

5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.1.   Generelle bemærkninger

(191)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af virkningerne af den subsidierede import på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(192)

Der blev anvendt stikprøver til at afgøre, hvilken skade der måtte være påført EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 14.

(193)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Oplysningerne vedrørte de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(194)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, subsidiemargenens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(195)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(196)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

5.2.   Makroøkonomiske indikatorer

a)   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(197)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (ton)

235 915

235 502

241 623

221 971

Indeks (2012 = 100)

100

100

102

94

Produktionskapacitet (ton)

297 620

297 245

299 120

290 245

Indeks (2012 = 100)

100

100

101

98

Kapacitetsudnyttelse (%)

79

79

81

76

Kilde: Anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(198)

Produktionsmængden faldt med 6 % i den betragtede periode. Helt specifikt steg den først med 2 % frem til 2014 og faldt derefter med 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2014.

(199)

Produktionskapaciteten faldt med 2 % i den betragtede periode.

(200)

Da produktionsmængden faldt, faldt kapacitetsudnyttelsen med 3 procentpoint i den betragtede periode.

b)   Salgsmængde og markedsandel

(201)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Salgsmængde i Unionen (ton)

107 655

103 779

103 704

102 123

Indeks (2012 = 100)

100

96

96

95

Markedsandel (%)

71,1

74,0

70,7

73,0

Kilde: Anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(202)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt med omkring 5 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel svingede i den betragtede periode. Den steg med 2,9 procentpoint i 2013 og faldt herefter med 3,3 procentpoint i 2014 og steg igen med 2,3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens samlede markedsandel steg med 1,9 procentpoint i den betragtede periode.

(203)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at EU-producenternes import fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i USA, Mexico, Japan og Malaysia skulle tages i betragtning ved beregningen af EU-erhvervsgrenens markedsandel. EU-erhvervsgrenens markedsandel er imidlertid beregnet på grundlag af salget af erhvervsgrenens egenproduktion på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens import tages ikke i betragtning, da dette ville fordreje det samlede billede, da importen ville blive talt med to gange, nemlig som en import på den ene side og som EU-erhvervsgrenens salg på den anden side. Denne påstand blev derfor afvist.

c)   Vækst

(204)

Mellem 2012 og NUP faldt EU-forbruget med 8 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 5 %, hvilket ikke desto mindre svarede til en forøgelse af markedsandelen på 1,9 procentpoint.

d)   Beskæftigelse og produktivitet

(205)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

EU-producenternes beskæftigelse og produktivitet

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

1 526

1 539

1 475

1 523

Indeks (2012 = 100)

100

101

97

100

Produktivitet (ton/ansat)

155

153

164

146

Indeks (2012 = 100)

100

99

106

94

Kilde: Anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(206)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var stort set uændret i den betragtede periode. På grund af faldet i produktionen (fald på 6 % i den betragtede periode) faldt produktiviteten ligeledes med 6 % i samme periode.

e)   Subsidiemargenens størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering

(207)

Undersøgelsen viste, at importen af GES fra Indien til EU-markedet fortsatte til subsidierede priser. Den subsidiemargen, der blev fastsat for Indien i den nuværende undersøgelsesperiode, var langt over bagatelgrænsen, jf. betragtning 130. Dette faldt sammen med et fald i importpriserne i forhold til 2012. EU-erhvervsgrenen drog imidlertid fordel af de gældende udligningsforanstaltninger ved at fastholde og øge sin markedsandel svagt.

5.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

f)   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(208)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)

3 784

3 468

2 997

2 825

Indeks (2012 = 100)

100

92

79

75

Produktionsomkostninger pr. enhed (EUR/ton)

3 357

3 116

2 776

2 745

Indeks (2012 = 100)

100

93

83

82

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(209)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt støt med 25 % og nåede ned på 2 825 EUR/ton i NUP. EU-erhvervsgrenen var nødt til at nedjustere sine priser for at afspejle det generelle fald i salgspriserne på GES-markedet som følge af den faldende efterspørgsel i elektrostålindustrien.

(210)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt mindre, dvs. med 18 % i den betragtede periode. Den vigtigste faktor, der havde påvirket faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed, var faldet i råvarepriserne.

(211)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at de globale råvarepriser faldt mere end EU-erhvervsgrenens omkostninger til råvarer. EU-erhvervsgrenen var derfor ineffektiv med hensyn til indkøb af råvarer, og det var således tvivlsomt, om den var levedygtig.

(212)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen købte råvarerne globalt af forretningsmæssigt og ikke forretningsmæssigt forbundne parter til samme pris, og der var ingen tegn på ineffektive indkøb af råvarer. Da påstanden ikke blev yderligere underbygget, blev den afvist.

g)   Arbejdskraftomkostninger

(213)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/ansat)

66 111

66 842

67 113

67 253

Indeks (2012 = 100)

100

101

102

102

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(214)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i den betragtede periode med en marginal stigning på 2 %.

h)   Lagerbeholdninger

(215)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre

8 952

8 821

13 770

18 465

Indeks (2012 = 100)

100

99

154

206

Slutlagre i procent af produktionen (%)

6

5

7

11

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(216)

De stikprøveudtagne EU-producenters slutlagre blev mere end fordoblet i absolutte tal i den betragtede periode. I NUP tegnede lagerbeholdningerne sig for 11 % af deres produktion.

i)   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(217)

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen)

11,3

10,2

7,4

2,8

Likviditet (EUR)

47 981 432

46 443 978

30 426 147

31 283 121

Indeks (2012 = 100)

100

97

63

65

Investeringer (EUR)

25 293 559

23 133 505

21 672 869

12 313 975

Indeks (2012 = 100)

100

91

86

49

Investeringsafkast (%)

16,5

13,9

10,1

3,9

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(218)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt støt fra 11,3 % i 2012 til 2,8 % i NUP, dvs. et fald på 8,5 procentpoint.

(219)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at faldet i EU-producenternes rentabilitet skyldtes de høje administrations- og salgsomkostninger.

(220)

Undersøgelsen viste, at produktionsomkostningerne pr. enhed faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 210. Faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed vedrørte administrations- og salgsomkostningerne, om end den største udgiftspost var råvarer. Påstanden blev derfor afvist.

(221)

Nettolikviditeten er EU-producentens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten faldt med 35 % i den betragtede periode. Det betydelige fald i likviditeten skyldtes hovedsagelig det betydelige fald i rentabiliteten, jf. betragtning 218.

(222)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens årlige investeringsstrøm i den pågældende vare med over halvdelen fra 25 mio. EUR i 2012 til 12 mio. EUR i NUP.

(223)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at faldet i investeringer udelukkende skyldes en nedgang i efterspørgslen og en overkapacitet inden for fremstilling af GES.

(224)

Undersøgelsen bekræftede ganske rigtigt, at forbruget af GES faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 172 ovenfor. Det bør imidlertid bemærkes, at EU-erhvervsgrenens investeringer i den pågældende vare i NUP i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse, der også var berørt af nedgangen i forbruget, var tre gange højere end investeringerne i NUP i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse.

(225)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet af produktion og salg af samme vare faldt støt fra 16,5 % i 2012 til 3,9 % i NUP.

5.4.   Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(226)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation blev forværret i den betragtede periode, på trods af de gældende foranstaltninger. Det lykkedes imidlertid EU-erhvervsgrenen at fastholde og øge sin markedsandel en smule, hvilket kun var muligt ved at reducere fortjenesten.

(227)

Selv om denne negative udvikling kan forklares ved nedgangen i forbruget, der faldt med 8 % i den betragtede periode, blev der fortsat importeret varer til EU-markedet fra Indien. De importerede varer blev solgt til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og som underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3 % i NUP. Den konstaterede målprisunderbudsmargen var desuden på 9 %. Dumpingimporten og den subsidierede import fra Indien udøvede således fortsat et prispres. Prispresset i NUP steg ganske rigtigt i forhold til den tidligere udløbsundersøgelse, hvor prisunderbuddet var på under 2 %.

(228)

På baggrund af det reducerede forbrug og prispresset fra dumpingimport og subsidieret import var EU-erhvervsgrenen tvunget til at reducere sine salgspriser. Selv om fortjenesten fortsat var positiv (2,8 %) i den nuværende undersøgelsesperiode, var den derfor under målfortjenesten på 8 % som fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(229)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at EU-producenterne har haft betydelige fordele af nedgangen i importen fra Indien, da EU-erhvervsgrenens markedsandel er steget med 2 %. Det blev hævdet, at EU-erhvervsgrenens markedsandel ville være endnu højere, hvis der også blev taget hensyn til EU-erhvervsgrenens import fra andre tredjelande. EU-erhvervsgrenen har samtidig været udsat for en hård priskonkurrence fra andre kilder (navnlig lave priser på import fra Kina og Rusland). Det blev derfor gjort gældende, at ingen skade kan tilskrives den indiske import som følge af EU-producenternes påståede reducerede markedsandel.

(230)

Undersøgelsen viste ganske rigtigt et fald i importmængder og markedsandele for importen fra Indien, men som anført ovenfor i betragtning 227 udøvede dumpingimport og subsidieret import fra Indien fortsat et prispres, der endog steg i NUP i forhold til den tidligere udløbsundersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(231)

Samme interesserede part anførte endvidere, at Kommissionen ikke har taget hensyn til, at lavprisimport fra Kina og Rusland er en af de vigtigste årsager til prispresset på EU-markedet, og opfordrede Kommissionen til at foretage en fuld analyse af lavprisimporten fra Kina og Rusland af den pågældende vare inden sandsynligheden for, at EU-erhvervsgrenen påføres fornyet skade, fastlægges. Denne part hævdede endvidere, at nogle kinesiske producenter øgede importen af GES med stor diameter til EU-markedet.

(232)

Med hensyn til priserne på import af GES fra Kina og Rusland, jf. betragtning 188 og 190, bør det erindres: i) at der ikke kunne foretages en fornuftig prissammenligning efter varetyper for importen fra disse lande, hvilket var muligt for Indien på grundlag af de detaljerede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, ii) at de importstatistikker fra disse lande, der var tilgængelige for Kommissionen, ikke gør det muligt at skelne mellem forskellige varetyper, og iii) at størstedelen af de importerede varer fra disse lande ifølge oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med anmodningen om en fornyet undersøgelse og bekræftet af brugerne udgøres af GES med lille diameter, som er billigere. Den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien begrundede desuden ikke sin påstand vedrørende den øgede import af GES med stor diameter fra Kina til EU.

(233)

For så vidt angår GES-importmængderne fra Kina og Rusland og deres markedsandele, steg markedsandelen for importerede varer fra Kina med 1 procentpoint, jf. betragtning 189, og markedsandelen for importerede varer fra Rusland steg med 0,3 procentpoint i den betragtede periode. Disse stigninger reducerede ikke EU-erhvervsgrenens markedsandel, der som anført i betragtning 189 blev forøget med 1,9 procentpoint i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(234)

Den samme interesserede part hævdede, at EU-erhvervsgrenens produktion af GES med lille diameter var ineffektiv, da salget af disse varer kun udgjorde en del af deres samlede salgsmængde.

(235)

Markedsvilkårene sikrer normalt, at udbuddet, dvs. den varetype, der sælges, drives af efterspørgslen. Da påstanden om EU-erhvervsgrenens ineffektive produktion af GES med lille diameter ikke blev yderligere begrundet, blev påstanden afvist.

(236)

Den samme interesserede part påpegede, at der ikke var foretaget en analyse af virkningen af den øgede import til dumpingpriser fra andre lande, herunder import fra tilknyttede virksomheder i USA, Mexico, Malaysia og Japan.

(237)

Som angivet i betragtning 187 var priserne på import fra USA, Japan og Mexico højere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser. Markedsandelen for import fra disse lande steg med 0,1 procentpoint i den betragtede periode og udgjorde under 10 % ved udgangen af NUP. Kommissionen havde heller ingen dokumentation for, at importen fra disse lande skete til dumpingpriser. Påstanden blev derfor afvist.

(238)

Samme interesserede part hævdede, at Kommissionen ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne pr. varetype anvendte varekontrolnummeret, hvor de anvendte råvarer ikke tages i betragtning, selv om de imidlertid har en betydelig indvirkning på omkostninger og priser. Ved en sammenligning af varetyper fremstillet af de samme råvarer reduceres målprisunderbudsmargenen fra 9 % til 8 %.

(239)

Forskellen med hensyn til råvarer var ganske rigtigt ikke afspejlet i varekontrolnummeret, og denne forskel blev derfor ikke taget i betragtning ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne. Ved en opdeling af varetyper under hensyntagen til de anvendte råvarer med henblik på beregningen af underbuddet og målprisunderbuddet faldt underbudsmargenen som påpeget af den interesserede part efter forelæggelsen af oplysninger kun med 1 procentpoint til 8 %, jf. betragtning 227. Denne nedgang havde derfor ingen væsentlig indflydelse på Kommissionens konklusioner vedrørende underbudsmargenen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(240)

Den samme interesserede part satte spørgsmålstegn ved målfortjenesten på 8 % som fastsat i den oprindelige undersøgelse og påstod, at GES-producenterne led tab på grund af nedgangen i den internationale efterspørgsel efter stål, og at en målfortjeneste på 8 % derfor ikke længere var begrundet.

(241)

Det erindres, at målfortjenesten for salg af samme vare på EU-markedet bør være den, som en erhvervsgren af denne type i sektoren med rimelighed ville kunne opnå under normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport/subsidieret import. I denne forbindelse og som bemærket i betragtning 34 i forordning (EF) nr. 1628/2004 blev der foretaget en behørig undersøgelse af EU-erhvervsgrenens fortjeneste, da markedsandelen for subsidieret import var på sit laveste (i 1999). Det blev derfor endeligt konkluderet, at den fortjenstmargen, som med rimelighed kunne anses for at afspejle EF-erhvervsgrenens finansielle situation uden skadevoldende subsidiering fra Indien, burde fastsættes til 8 % med henblik på beregning af skadesmargenen. Påstanden blev derfor afvist.

(242)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen var i en ekstremt skrøbelig situation i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket primært skyldes de negative markedsvilkår og den heraf følgende nedgang i forbruget. Det er grunden til, at der i Kommissionens vurdering var fokus på sandsynligheden for fornyet skade som følge af subsidieret import fra Indien.

6.   Sandsynligheden for fornyet skade

(243)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves, blev følgende elementer analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, den indiske eksport til andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(244)

I betragtning 155 blev det konkluderet, at det er sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter fortsat vil eksportere betydelige mængder til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, og endog øge deres nuværende eksportmængder, og at det er sandsynligt, at denne eksport vil blive foretaget til subsidierede priser.

(245)

Som fastslået i betragtning 139 og 140 blev den indiske kapacitet anslået til omkring 160 000 ton i NUP, og den uudnyttede kapacitet blev anslået til 40 000-50 000 ton, hvilket udgjorde mellem 29 % og 36 % af EU-forbruget i samme periode. Som anført i betragtning 139 vil de indiske eksporterende producenter derudover sandsynligvis øge deres kapacitet yderligere, hvis efterspørgslen stiger. Som anført i betragtning 142 indførte de indiske myndigheder ved udgangen af november 2014 antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Kina. Det forventes derfor, at de indiske producenter vil forøge deres markedsandel på hjemmemarkedet.

(246)

Som følge af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 152-155, vil i det mindste en del af den uudnyttede kapacitet efter al sandsynlighed blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. Som anført i betragtning 143 er indiske producenter desuden stærkt eksportorienterede. Med hensyn til priserne på GES blev der konstateret højere prisniveauer end i EU på en række af de indiske eksportmarkeder, jf. betragtning 149. I lyset af de forskellige varemiks ændrer disse oplysninger imidlertid ikke ved den overordnede vurdering af, at ny kapacitet vil blive omdirigeret til EU-markedet, da pålideligheden af denne prissammenligning er begrænset.

(247)

Som anført i betragtning 146 har Rusland indført antidumpingforanstaltninger over for import af GES fra Indien, og eksporten fra Indien til Rusland faldt betydeligt i den betragtede periode. Dette indebærer, at de indiske eksporterende producenters adgang til det tredje vigtige eksportmarked er begrænset, og i lyset af den nuværende eller sandsynlige øgede uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 245 ovenfor, er der stor sandsynlighed for, at de indiske eksporterende producenter vil øge deres import af den pågældende vare til EU-markedet betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(248)

Som anført i betragtning 185 ville de indiske importpriser uden antidumping- og udligningstold underbyde EU's salgspriser med 9 %. For den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent blev underbudsmargenen, når antidumping- og udligningstolden trækkes fra, anslået til 12 %. Dette er en indikator for, hvad der kunne være det sandsynlige prisniveau for importen fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves. I lyset heraf er det sandsynligt, at pristrykket på EU-markedet vil stige væsentligt, hvis foranstaltningerne ophæves, og dermed vil der ske en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(249)

Med hensyn til mængde vil ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis give de indiske eksporterende producenter mulighed for at vinde markedsandele på EU-markedet. Den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent, som i øjeblikket betaler den højere toldsats på 15,7 %, ville navnlig have et stærkt incitament til at genoptage eksporten til EU-markedet i betydelige mængder. Hvis en sådan situation skulle opstå, ville EU-erhvervsgrenen opleve et øjeblikkeligt fald i sine salgsmængder og markedsandele.

(250)

På denne baggrund vil de indiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne blev ophævet, sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af importmængder og markedsandele til dumpingpriser og subsidierede priser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser. Dette vil skabe et øget pristryk på EU-markedet med en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og økonomiske situation. Dette vil også yderligere forværre EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(251)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

E.   UNIONENS INTERESSER

(252)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende udligningsforanstaltninger over for Indien ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(253)

Det erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.

(254)

Alle berørte parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 31, stk. 2.

(255)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat subsidiering og fornyet skade.

1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(256)

Som anført i betragtning 226 gav foranstaltningerne EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastholde sine markedsandele. Det blev desuden også konkluderet i betragtning 250, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ville opleve en forværring af sin situation, hvis udligningsforanstaltningerne over for Indien fik lov til at udløbe. Det kan derfor konkluderes, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Indien vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

2.   Importørernes/forhandlernes interesser

(257)

Som anført i betragtning 16 var der ingen importører, der samarbejdede eller gav sig til kende i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne.

3.   Brugernes interesser

(258)

Som anført i betragtning 18 indsendte otte af de 53 brugere, der blev kontaktet, en spørgeskemabesvarelse. Fire af disse brugere har anvendt importeret GES fra Indien. Deres import udgjorde omkring 20 % af den samlede import af den pågældende vare fra Indien.

(259)

Det skal erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for brugerne. Selv om der har været anvendt foranstaltninger i ti år, fortsætter brugerne i Unionen med at købe varen i bl.a. Indien. Brugerne fremlagde ingen dokumentation for, at der havde været problemer med at finde andre kilder, og undersøgelsen afslørede heller ikke en sådan dokumentation.

(260)

For så vidt angår virkningerne af indførelsen af foranstaltninger for brugerne, skal det desuden erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at brugerindustrierne kun i ubetydelig grad blev påvirket af omkostningerne til GES, og at det derfor ikke var sandsynligt, at eventuelle omkostningsstigninger ville påvirke brugerindustrien væsentligt. Disse konklusioner blev bekræftet i den nuværende undersøgelse, da der ikke blev konstateret tegn på det modsatte efter indførelsen af foranstaltningerne. Ingen af de fire brugere fremsatte desuden argumenter mod opretholdelsen af foranstaltningerne.

(261)

En enkelt sammenslutning af stålproducenter, den tyske sammenslutning af stålproducenter (Wirtschaftsvereinigung Stahl), var imod opretholdelsen af foranstaltningerne og hævdede, at foranstaltningerne indebar konkurrencemæssige ulemper for stålproducenter i Unionen i forhold til stålproducenter i andre regioner, hvor GES ikke er omfattet af foranstaltninger. Sammenslutningen hævdede, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen fortsat at opretholde en dominerende stilling. Udviklingen af den indiske import efter foranstaltningernes indførelse viser dog klart, at importen fra Indien fortsatte i den betragtede periode. Dertil kommer, at undersøgelsen har vist, at GES i stigende grad indføres på EU-markedet fra en række andre tredjelande.

(262)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i den oprindelige undersøgelse forventes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på brugerne, og at der derfor ikke er nogen tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(263)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde til, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger over for importen fra Indien.

F.   UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

(264)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende udligningsforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(265)

Det følger af ovenstående, at de udligningsforanstaltninger vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 18.

(266)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien Kommissionen om at overveje at videreføre foranstaltningerne i to år. Undersøgelsen viste imidlertid ingen særlige omstændigheder, der ville begrunde en begrænsning af foranstaltningernes varighed til to år.

(267)

Den individuelle udligningstold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke benytte disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(268)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle udligningstold (f.eks. efter den pågældende virksomheds navneforandring eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (26) sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneforandring eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(269)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (27)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig udligningstold på importen af grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010), og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, henhørende under KN-kode ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010), uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien.

2.   Tolden på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer, fremstillet af nedenstående virksomheder, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Toldsats (%)

Taric-tillægskode

Graphite India Limited (GIL), 31 Chowringhee Road, Kolkatta — 700016, West Bengal

6,3

A530

HEG Limited, Bhilwara Towers, A-12, Sector-1, Noida — 201301, Uttar Pradesh

7,0

A531

Alle andre virksomheder

7,2

A999

3.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1628/2004 af 13. september 2004 om indførelse af en endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 295 af 18.9.2004, s. 4).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1629/2004 af 13. september 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 295 af 18.9.2004, s. 10).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1354/2008 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1628/2004 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 1629/2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 24).

(5)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010 af 13. december 2010 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 597/2009 (EUT L 332 af 16.12.2010, s. 1).

(6)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2010 af 13. december 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 332 af 16.12.2010, s. 17).

(7)  EUT C 82 af 10.3.2015, s. 4.

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93). Denne forordning er kodificeret ved grundforordningen.

(9)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT C 415 af 15.12.2015, s. 25).

(10)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT C 415 af 15.12.2015, s. 33).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).

(12)  Der redegøres bl.a. for overgangen fra DEPB- til DDS-ordningen i betragtning 47-54 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 461/2013 af 21. maj 2013 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 597/2009 (EUT L 137 af 23.5.2013, s. 1).

(13)  http://dgft.gov.in/exim/2000/highlight2015.pdf

(14)  EFT C 394 af 17.12.1998, s. 6.

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1008/2004 af 19. maj 2004 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 183 af 20.5.2004, s. 35).

(16)  http://www.google.be/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiqt6H2u9_QAhWEzRoKHYUwBVEQFggfMAA&url=http%3A%2F%2Fhegltd.com%2Fwebmaster%2FDownloadFile.aspx%3Fd%3D..%2Fuploads%2FFinance%2F70Results_Release.pdf&usg=AFQjCNGMpUymLm4BNOjIMmolLDgwSGgcDw

(17)  http://content.icicidirect.com/mailimages/IDirect_GraphiteIndia_Q1FY16.pdf

(18)  http://hegltd.com/ og http://www.graphiteindia.com/

(19)  http://hegltd.com/WEBMASTER/DownloadFile.aspx?D=../Uploads/Newsletter/News9.pdf

(20)  https://www.worldsteel.org/statistics/statistics-archive/yearbook-archive.html

(21)  http://www.dgtr.gov.in/sites/default/files/adfin_Graphite_Electrodes_diameters_ChinaPR.pdf

(22)  http://hegltd.com/pdf/HEGLtd_Q1_FY_16_Investors_Presentation.pdf

(23)  http://www.graphiteindia.com/View/investor_relation.aspx (jf. GIL Q3 FY2015 Earnings Presentation.pdf, s. 14).

(24)  http://www.eurasiancommission.org/_layouts/Lanit.EEC.Desicions/Download.aspx?IsDlg=0&ID=3805&print=1

(*1)  Gennemsnitspriserne inkluderer ikke gældende antidumping- eller udligningstold.

Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(25)  De samme Taric-koder omfatter både grafitelektroder med lille og stor diameter.

(26)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.

(27)  Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).


10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/46


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/422

af 9. marts 2017

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1629/2004 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (»det pågældende land«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010) og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010).

(2)

Efter en antisubsidieundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1628/2004 (3) ligeledes en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

(3)

Efter en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af udligningsforanstaltningerne ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1354/2008 (4) forordning (EF) nr. 1628/2004 og forordning (EF) nr. 1629/2004.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2010 (5) antidumpingforanstaltningerne. Efter en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010 (6) udligningsforanstaltningerne.

(5)

Antidumpingforanstaltningerne blev indført i form af en værditold på 9,4 % og 0 % på importen af varer fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 8,5 %.

2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(6)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien har Kommissionen modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (8).

(7)

Anmodningen blev indgivet af SGL Carbon GmbH, TOKAI Erftcarbon GmbH og GrafTech Switzerland SA (»ansøgerne«), der tegner sig for mere end 25 % af EU's samlede produktion af visse grafitelektrodesystemer.

(8)

Anmodningen begrundes med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

3.   Indledning

(9)

Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 15. december 2015 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (9) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

4.   Sideløbende undersøgelse

(10)

Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 15. december 2015 (10) bebudede Kommissionen ligeledes indledningen af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 (11), vedrørende de endelige gældende udligningsforanstaltninger over for importen til Unionen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien.

5.   Interesserede parter

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede derudover udtrykkeligt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter, importører og brugere i Unionen, som den vidste var berørt, og de indiske myndigheder om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

Alle interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til indledningen af den fornyede undersøgelse og til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

5.1.   Stikprøveudtagning

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

a)   Stikprøveudtagning af EU-producenter

(14)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, også under hensyntagen til den geografiske placering. Stikprøven bestod af fire EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for over 80 % af den samlede EU-produktion ifølge de modtagne oplysninger i forbindelse med gennemgangen af repræsentativiteten. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og stikprøven blev derfor godkendt. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

b)   Stikprøveudtagning af importører

(15)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16)

Ingen importører gav sig til kende for at indberette de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

5.2.   Spørgeskemaer og kontrolbesøg

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle EU-producenterne i stikprøven, to indiske eksporterende producenter og 53 brugere, der gav sig til kende efter indledningen.

(18)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter i stikprøven, en indisk eksporterende producent og otte brugere af den undersøgte vare. Den anden eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, nemlig Graphite India Limited (»GIL«), indsendte ikke en spørgeskemabesvarelse i forbindelse med nærværende fornyede undersøgelse.

(19)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

a)

EU-producenter:

Graftech France S.N.C. Calais, Frankrig

Graftech Iberica S.L., Navarra, Spanien

SGL Carbon S.A., Wiesbaden, Tyskland

Tokai Erftcarbon GmbH, Grevenbroich, Tyskland

b)

Eksporterende producent i Indien:

HEG Limited, Bhopal (»HEG«).

6.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(20)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(21)

Den undersøgte vare er grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien (»GES« eller »den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010) og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010).

2.   Samme vare

(22)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den undersøgte vare

den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(23)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

1.   Indledende bemærkninger

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb vil føre til fortsat eller fornyet dumping.

(25)

Som anført i betragtning 18 samarbejdede kun én indisk eksporterende producent i den aktuelle undersøgelse. Denne virksomhed tegnede sig for over 95 % af eksporten af GES fra Indien til Unionen i NUP. Kommissionen fandt derfor, at den havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere eksportprisen og dumpingmargenen i NUP.

(26)

Denne eksporterende producent repræsenterede imidlertid kun 50 % af den samlede produktionskapacitet og kun mellem 40 % og 50 % af den samlede produktion af GES i Indien i NUP. Producentens eksport til andre tredjelande udgjorde desuden kun mellem 43 % og 52 % af den samlede eksport fra Indien til andre tredjelande i NUP (den præcise vægt af den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producent i den samlede indiske produktion og den samlede eksport kan ikke oplyses af fortrolighedshensyn). Kommissionen fandt derfor og i lyset af det forhold, at den anden indiske GES-producent ikke samarbejdede, at den ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at undersøge sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og deraf følgende skade, og at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 måtte anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at vurdere importens udvikling i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse.

(27)

De indiske myndigheder blev behørigt orienteret om, at Kommissionen som følge af de indiske eksporterende producenters ringe samarbejde kan anvende grundforordningens artikel 18. Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger i denne henseende.

(28)

Konklusionerne i afsnit 3 blev derfor baseret på de foreliggende oplysninger. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, anmodningen om en udløbsundersøgelse, Eurostat-statistikker, data indsamlet af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) og offentligt tilgængelige oplysninger.

2.   Dumping i EU i den nuværende undersøgelsesperiode

2.1.   Normal værdi

(29)

Kommissionen undersøgte først, om den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet er repræsentativt, når det samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet pr. eksporterende producent udgør mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den undersøgte vare til Unionen i NUP. På den baggrund var den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(30)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt salg på hjemmemarkedet. De faktorer, der blev taget i betragtning ved fastlæggelsen af GES-varetyperne, var i) om de blev solgt med en nippel eller ej, ii) deres diameter og iii) deres længde.

(31)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent gjorde gældende, at der burde tages hensyn til det forhold, at GES fremstilles af jordoliekoks (basisråvare) af varierende kvalitet, ved fastlæggelsen af identiske eller direkte sammenlignelige GES-typer. Undersøgelsen bekræftede rent faktisk, at virksomheden anvendte to forskellige typer jordoliekoks i fremstillingsprocessen, nemlig importeret jordoliekoks af høj kvalitet og almindelig jordoliekoks købt på det indiske marked. Det blev også bekræftet, at den anvendte form for koks er afgørende for produktionsomkostningerne og for prisen på slutproduktet.

(32)

For at sikre en rimelig sammenligning opdelte Kommissionen derfor af hensyn til dumpingberegningen de enkelte varetyper i varer af dårligere kvalitet og varer af topkvalitet.

(33)

Kommissionen undersøgte dernæst, om den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents salg på hjemmemarkedet af hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet af en varetype er repræsentativt, når det samlede salg på hjemmemarkedet af denne varetype til uafhængige kunder i NUP udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at disse varetyper var repræsentative.

(34)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i NUP for at afgøre, hvorvidt de faktiske salgspriser på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(35)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

a)

hjemmemarkedssalget af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)

den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype er lig med eller højere end enhedsproduktionsomkostningerne.

(36)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i NUP.

(37)

Den normale værdi er kun den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for det fortjenstgivende salg af varetyperne på hjemmemarkedet i NUP, hvis:

a)

mængden af rentable salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller

b)

den vejede gennemsnitspris for denne varetype ligger under enhedsproduktionsomkostningerne.

(38)

Når der ikke var noget salg, eller der kun var et utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, beregnede Kommissionen den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(39)

Den normale værdi blev beregnet ved at lægge følgende til den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i NUP:

a)

den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ved salg på hjemmemarkedet af samme vare i normal handel i løbet af NUP og

b)

det vejede gennemsnit af den eneste samarbejdsvillige eksporterende producents fortjeneste ved salg på hjemmemarkedet af samme vare i normal handel i NUP.

(40)

For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten for alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet lagt til.

2.2.   Eksportpris

(41)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder. Derfor blev eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(42)

Under kontrolbesøget blev der fundet en række fejl i de eksportpriser, som den samarbejdsvillige eksportør havde indberettet. Disse fejl er blevet rettet, og den eksporterende producent er blevet behørigt informeret.

2.3.   Sammenligning

(43)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen som beregnet ovenfor på grundlag af priserne ab fabrik.

(44)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og udligningstold betalt af den samarbejdsvillige eksporterende producent, når dette var relevant og velbegrundet.

(45)

Den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent stillede krav om en justering for importafgifter på råmaterialer pålagt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at GES blev pålagt importafgifter, når den var beregnet til forbrug i Indien, men at disse afgifter blev refunderet gennem en toldgodtgørelsesordning (»DDS«), når varen solgtes med henblik på eksport til Unionen. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke var nogen direkte forbindelse mellem DDS-beløb opnået ved eksport af GES og den told, der rent faktisk blev betalt for anvendte importerede råvarer. Det er derfor opfattelsen, at den eksporterende producent ikke har påvist, at en refunderet afgift på eksportsalget var inkluderet i hjemmemarkedsprisen. Dette blev ligeledes bekræftet i betragtning 38-42 i den sideløbende antisubsidieundersøgelse, hvori det blev fastslået, at DDS udgør et subsidie i form af et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, som ikke kan betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning. Denne justering kan derfor ikke indrømmes.

(46)

Den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent stillede desuden krav om en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), med den begrundelse, at den samme vare angiveligt blev pålagt importafgifter, når den var beregnet til forbrug i Indien, men at disse afgifter blev refunderet gennem Advance Authorisation Scheme (»AAS«) — forhåndstilladelsesordning, når varen solgtes med henblik på eksport til Unionen. Undersøgelsen viste imidlertid, at der ikke var noget system til at vurdere, om råvaren importeret toldfrit under AAA-ordningen udelukkende indgik i den eksporterede GES. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at den eksporterende producent ikke har påvist, at den ikke-betalte told på eksportsalget var inkluderet i hjemmemarkedsprisen. Dette blev ligeledes bekræftet i betragtning 59-62 i den sideløbende antisubsidieundersøgelse, hvor det blev fastslået, at AAS udgør et subsidie i form af et finansielt bidrag fra de indiske myndigheder, som ikke kan betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning. Denne justering kan derfor ikke indrømmes.

2.4.   Dumpingmargen

(47)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare. Ud fra denne metode beløber den fastsatte dumpingmargen for den samarbejdsvillige eksporterende producent sig til 29,8 % i NUP.

(48)

Under kontrolbesøget hos den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Indien fremførte virksomheden, at det angiveligt betydelige udsving i prisen på den vigtigste råvare (jordoliekoks) i NUP burde tages i betragtning, og Kommissionen blev derfor anmodet om at beregne en kvartalsvis dumpingmargen. Dette ville vise, at der ikke var nogen dumping i NUP. I denne forbindelse forelagde virksomheden den kvartalsvise oversigt over produktionsomkostningerne (»COP«) ved kontrolbesøgets afslutning.

(49)

Da denne påstand ikke blev fremsat på et tidligere tidspunkt i sagsforløbet eller i spørgeskemabesvarelsen, var Kommissionen ikke i stand til at verificere påstanden behørigt og kunne ikke fastslå, om de forelagte oplysninger var fuldstændige og korrekte.

(50)

På grundlag af de forelagte oplysninger under kontrolbesøget blev det under alle omstændigheder fastslået, at produktionsomkostningerne pr. enhed pr. varetype havde været faldende i NUP fra kvartal til kvartal for nogle varetyper, men ikke for alle. For flere varekontrolnumres vedkommende steg produktionsomkostningerne pr. enhed i sidste kvartal. Eksportprisen pr. enhed havde ligeledes været faldende, med undtagelse af sidste kvartal, hvor eksportpriserne steg, undtagen for to varetyper. Virksomheden eksporterede betydelige mængder i hvert kvartal i NUP fordelt over de enkelte kvartaler som vist i tabellen nedenfor (de præcise mængdetal kan ikke oplyses af fortrolighedshensyn). Derudover var det ikke alle varetyper, der blev solgt i alle kvartaler. Kun seks af de 23 varetyper, der blev solgt af den samarbejdsvillige eksporterende producent til EU-markedet, blev solgt i alle kvartaler.

(51)

Dumpingmargenerne for hvert kvartal beregnet på grundlag af den i betragtning 29-47 beskrevne metode viste, at der var en betydelig dumping i hvert kvartal i NUP.

Tabel 1

NUP

Dumpingmargen (%)

Eksportmængde (ton)

Oktober 2014-december 2014

23,1

[1 500 -1 700 ]

Januar 2015-marts 2015

32,3

[1 900 -2 100 ]

April 2015-juni 2015

15,4

[1 500 -1 700 ]

Juli 2015-september 2015

6,4

[1 100 -1 400 ]

(52)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents påstand om, at en kvartalsvis beregning af producentens dumpingmargen ville vise, at der ikke var nogen dumping, var derfor forkert. Dumpingmargenerne var betydelige i hvert kvartal, og den gennemsnitlige dumpingmargen i NUP beregnet på grundlag disse kvartalsvise margener var ligeledes fortsat betydelig, nemlig 19,3 %.

(53)

Selv om dumpingmargenerne i de forskellige kvartaler beregnet på grundlag af varetype var svingende (stigende mellem oktober 2014-december 2014 og januar 2015-marts 2015 og herefter faldende mellem januar 2015-marts 2015 og udgangen af NUP), havde det gradvise fald i produktionsomkostningerne i NUP ikke den påståede indvirkning. Det skal imidlertid bemærkes, at faldet i dumpingmargenen til dels også skyldtes en stigning i eksportprisen. Det skal erindres, at den samarbejdsvillige eksporterende producents krav om beregning af en kvartalsvis dumpingmargen udelukkende var baseret på udsvingene i råvarepriserne. Kommissionen konkluderede derfor, at de forelagte oplysninger ikke rejste tvivl om konklusionerne om dumping i NUP og således om konklusionerne om fortsat dumping i betragtning 57-87.

(54)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producent, at Kommissionen ved beregningen af den rentabilitet, der indgik i beregningen af den normale værdi, burde skelne mellem varer, der er fremstillet ved brug af indenlandsk koks, og varer, der er fremstillet ved brug af importeret jordoliekoks. Dette skyldtes forskellig brug af disse produkter. Eksportøren hævdede endvidere, at det kun er varer, der er fremstillet ved brug af importeret jordoliekoks, som anvendes i elektriske lysbueovne, der sælges på EU-markedet, og at den rentabilitet, der anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, derfor kun bør beregnes på grundlag af disse varetyper. I forbindelse med en høring afholdt af Kommissionen efter fremlæggelsen af oplysninger anførte HEG, at Kommissionen på baggrund af disse påstande, ikke burde anvende en vejet gennemsnitlig rentabilitetssats beregnet på grundlag af det samlede salg på hjemmemarkedet som grundlag for beregningen af den normale værdi. HEG anførte, at Kommissionen burde beregne to særskilte rentabilitetssatser under hensyntagen til koksens oprindelse og anvende disse ved beregningen af den normale værdi.

(55)

Som svar på spørgeskemaet indberettede HEG for hver enkelt varetype råvarernes oprindelse og GES-resultaterne. Hvis der kun tages hensyn til disse to elementer viste sammenligningen mellem varetyperne solgt på EU-markedet og varetyperne solgt på det indiske marked imidlertid, at HEG solgte de samme varetyper på begge markeder i den nuværende undersøgelsesperiode. Den første del af denne påstand er derfor faktuelt forkert.

(56)

Som anført i betragtning 39 og 40 anvendte Kommissionen ved beregningen af den normale værdi desuden det vejede gennemsnit af fortjenesten på alt salg på hjemmemarkedet af samme vare i normal handel i den nuværende undersøgelsesperiode i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6. Ved anvendelse af de individuelle fortjenester for hver enkelt varetype, som virksomheden fremlagde under høringen omhandlet i betragtning 54, ville dumpingmargenen omhandlet i betragtning 47 imidlertid kun falde med 3,2 procentpoint til 26,7 %. Denne nedgang har derfor ingen væsentlig indflydelse på Kommissionens konklusioner vedrørende dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og således på konklusionerne vedrørende fortsat dumping i betragtning 57-87.

3.   Importens udvikling i tilfælde af foranstaltningernes ophævelse

(57)

I forlængelse af konstateringen af en væsentlig dumping i NUP undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, den indiske eksport til andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(58)

Som anført i betragtning 25 samarbejdede blot én indisk eksporterende producent, der kun repræsenterede 50 % af den samlede indiske produktionskapacitet. Konklusionerne i de efterfølgende afsnit blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Til dette formål anvendte Kommissionen oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, anmodningen om en udløbsundersøgelse, FN's database, oplysninger fra de indiske myndigheder i den sideløbende antisubsidieundersøgelse som omhandlet i betragtning 10 og offentligt tilgængelige oplysninger.

3.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet

(59)

Ifølge offentligt tilgængelige finansielle oplysninger og verificerede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent (12), (13) har de to indiske producenter begge forøget deres produktionskapacitet efter den tidligere udløbsundersøgelse som omhandlet i betragtning 4 med 27 %. Ved udgangen af NUP udgjorde den samlede produktionskapacitet i Indien 160 000 ton pr. år, ligeligt fordelt mellem de to producenter (14). Det fremgik desuden af undersøgelsen, at de indiske eksporterende producenter sandsynligvis vil øge deres kapacitet yderligere, hvis efterspørgslen stiger (15).

(60)

De to indiske producenters produktionsmængde udgjorde 110 000-120 000 ton i NUP. På grundlag af ovenstående blev den samlede indiske uudnyttede kapacitet anslået til 40 000-50 000 ton, hvilket udgjorde mellem 29 % og 36 % af EU-forbruget i NUP.

(61)

Kapacitetsforøgelsen skete parallelt med et fald i forbruget af GES i Indien og globalt. GES anvendes primært i elektrostålindustrien, mere specifikt i stålværker til smeltning af stålskrot. Udviklingen i forbruget af GES hænger derfor sammen med udviklingen inden for fremstilling af elektrostål og viser samme tendenser. Undersøgelsen viste, at fremstillingen af elektrostål i Indien og globalt faldt mellem 2012 og NUP (16), hvorimod GES-produktionskapaciteten i Indien steg.

(62)

Ved udgangen af november 2014 indførte de indiske myndigheder antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Kina (17). Det forventes, at de indiske producenter vil forøge deres markedsandel på hjemmemarkedet.

3.2.   Eksport til tredjelande

(63)

På baggrund af offentliggjorte årsregnskaber konstateredes det, at de to indiske eksporterende producenter begge var eksportorienterede (18), (19) og eksporterede omkring 60 % af deres samlede produktion i NUP.

(64)

Unionen var fortsat et vigtigt eksportmarked for den samarbejdsvillige eksporterende producent HEG på trods af de gældende foranstaltninger. HEG's eksport tegnede sig for mellem 10 % og 17 % af virksomhedens samlede salg i værdi og mellem 10 % og 20 % i mængde i NUP. Den ikke-samarbejdsvillige indiske virksomhed GIL tegnede sig for en meget beskeden eksportmængde til Unionen i NUP. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med den antidumping- og udligningstold, der gælder for GIL (15,7 % i alt) i forhold til HEG (7 % i alt).

(65)

Da der ikke forelå andre mere pålidelige kilder til at fastsætte eksportmængden fra Indien til andre tredjelandsmarkeder, blev FN's database anvendt. Ifølge denne database steg eksporten til andre tredjelande mellem 2012 og 2013 med 43 % og faldt herefter i 2014 og 2015 med 38 % i forhold til 2013. Eksportmængden faldt generelt mellem 2012 og NUP (med 10 %). De vigtigste eksportmarkeder for den indiske eksport i 2015 var USA, Saudi-Arabien, Iran, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater, Republikken Korea og Egypten. I perioden 2012-2015 steg den indiske eksport til nogle af disse markeder (f.eks. Saudi-Arabien, De Forenede Emirater og USA), hvorimod eksporten til en række andre lande (Iran, Tyrkiet, Republikken Korea og Egypten) faldt samlet med 9 %.

(66)

Rusland var i 2012 de indiske producenters tredjestørste eksportmarked målt i mængde, men efter Ruslands indførelse af en værditold på importen af GES fra Indien på mellem 16,04 % og 32,83 % i december 2012 (20) faldt eksporten fra Indien til Rusland fra 4 415 ton til 638 ton i 2015, hvilket er et fald på 86 %.

(67)

Oplysningerne om eksportmængder i FN's database kunne kontrolleres ved at sammenligne dem med oplysningerne fra de indiske myndigheder fremlagt i den sideløbende antisubsidieundersøgelse, dvs. eksportstatistikker fra Directorate General of Commercial Intelligence and Statistics (»DGCIS«), der viste samme tendens som i FN's database.

(68)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent HEG's eksportmængde til andre tredjelande viste derudover ligeledes samme tendens, dvs. en stigning i eksportmængden til andre tredjelande fra 2012 til 2013 og et fald fra 2014 til NUP med en generelt faldende tendens i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at den samlede eksportmængde i NUP fortsat var betydelig og udgjorde mellem 20 000 og 30 000 ton på trods af dette fald i eksportmængden.

(69)

Med hensyn til prisniveauerne ved eksport viste undersøgelsen baseret på FN's database, at de indiske eksportpriser til visse lande såsom USA og Republikken Korea, der i gennemsnit normalt var lavere end priserne i EU mellem 2012 og 2014, er steget i 2015 til omkring samme niveau som priserne i EU. De indiske priser ved eksport til andre lande såsom Saudi-Arabien, som var lavere end priserne i EU mellem 2012 og 2014, steg desuden stærkere end EU-priserne i 2015. De indiske eksportpriser til visse andre lande såsom Tyrkiet var desuden fortsat lavere end EU-priserne i hele den betragtede periode. Det skal imidlertid bemærkes, at der i priserne i denne database ikke skelnes mellem forskellige varetyper, og pålideligheden af denne prissammenligning er derfor begrænset.

(70)

Analysen af oplysningerne om den samarbejdsvillige eksporterende producents priser ved eksport til andre tredjelandsmarkeder viste, at gennemsnitspriserne på EU-markedet i 2012 og 2014 var højere end HEG's gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder (justeret for kalenderår, da dataene blev fremlagt på regnskabsårsbasis), hvorimod gennemsnitspriserne på EU-markedet var lavere end HEG's gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder i NUP.

(71)

Der forelå ingen andre oplysninger, der kunne bruges til at fastsætte præcise niveauer for de indiske eksporterende producenters priser ved eksport til andre tredjelandsmarkeder.

3.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(72)

EU-markedets tiltrækningskraft blev påvist derved, at GES fra Indien fortsat blev indført på EU-markedet på trods af den gældende antidumping- og udligningstold. I den betragtede periode var Indien fortsat den næststørste eksportør til Unionen efter Folkerepublikken Kina (»Kina«). På trods af et fald mellem 2012 og NUP var Indiens eksport til Unionen i mængde og markedsandele fortsat betydelig, jf. betragtning 100 nedenfor.

(73)

Den mulige udvikling af eksportsalget til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, skal ses på baggrund af det samlede fald i forbruget af GES i Indien og globalt kombineret med den uudnyttede kapacitet i Indien. Dette vil efter al sandsynlighed øge presset på de indiske eksporterende producenter til at udforske andre eksportmarkeder, navnlig i betragtning af deres eksportorienterede forretningsmodel. Hvis EU-foranstaltningerne ophæves, og der blev adgang til EU-markedet uden antidumping- og udligningstold, er det således sandsynligt, at en stor del af den tilgængelige uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til eksport til EU-markedet. Undersøgelsen viste navnlig, at den indiske eksport til nogle eksportmarkeder (f.eks. Saudi-Arabien, De Forenede Emirater og USA) steg i 2015, hvorimod den samlede eksport fra Indien til andre tredjelandsmarkeder faldt. Dette viser, at visse tredjelande tilsyneladende har begrænset kapacitet til at absorbere yderligere eksportmængder.

(74)

Som anført i betragtning 66 har Rusland desuden indført antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Indien. Indiske eksporterende producenter har således begrænset adgang til dette marked og kan ikke øge eller omdirigere deres eksportmængder til Rusland, hvilket faldet i eksporten til dette land fra 2012 vidner om.

(75)

På denne baggrund er det sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter fortsat vil eksportere betydelige mængder til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, og endog øge deres nuværende eksportmængder i betragtning af deres betydelige uudnyttede kapacitet. Dette er rent faktisk sandsynligt for den samarbejdsvillige eksporterende producent, som vil have et incitament til at øge sin allerede betydelige tilstedeværelse på EU-markedet, og endog endnu mere sandsynligt for den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent, der betaler højere toldsatser i forhold til den samarbejdsvillige eksporterende producent, og som næsten har indstillet sin eksport til EU-markedet.

3.4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(76)

Ovenstående undersøgelse viser, i) at importen fra Indien til EU-markedet fortsat foregik til betydelige dumpingpriser og i betydelige mængder, ii) at de to indiske producenter begge er eksportorienterede og har en uudnyttet kapacitet, som kan anvendes til at øge eksportmængden til Unionen til dumpingpriser, iii) at det globale forbrug er faldende, hvilket begrænser mulighederne for eksport til visse andre tredjelandsmarkeder, og iv) at de gældende antidumpingforanstaltninger i Rusland over for GES fra Indien yderligere begrænser de indiske eksporterende producenters muligheder for eksport.

(77)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves.

(78)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod den eneste samarbejdsvillige indiske eksporterende producent, HEG, at Kommissionen ikke har taget højde for de faktiske omstændigheder vedrørende perioden efter NUP i sin vurdering af sandsynligheden for fortsat dumping. Den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent fremførte i den forbindelse, at Kommissionen ved anvendelsen af grundforordningens artikel 18 ikke har taget hensyn til, at den anden indiske producent af GES, GIL, har investeret i et produktionsanlæg i EU, nemlig Graphite Cova GmbH (»GIL Cova«). HEG gjorde endvidere gældende, at GIL har en strategisk langfristet kontrakt vedrørende salg af sintrede grønne elektroder — baked green electrodes — (der er et halvfabrikata) til sit grafitiseringsanlæg GIL Cova. HEG fremførte endvidere, at Kommissionens konklusion om, at eksporten fra Indien til EU vil stige, er forkert på grund af GIL's strategiske investering, og at konklusionen om, at begge indiske producenter har en uudnyttet eksportkapacitet, er baseret på rene antagelser. HEG gjorde også gældende, at foranstaltningernes udløb ikke vil øge importmængden til EU på grund af den faldende eksport fra Indien til EU (herunder HEG's eksport til EU) efter NUP.

(79)

HEG hævdede desuden, at HEG's planer om at øge produktionskapaciteten kun var formandens vision i lyset af det gunstige økonomiske scenario i 2010. HEG's årsberetning for det regnskabsår, der blev afsluttet den 31. marts 2016, indeholder således ikke længere nye forslag om kapacitetsudvidelse, som drøftes af bestyrelsen.

(80)

For så vidt angår Kommissionens prissammenligning i betragtning 69 og 70 vedrørende eksporten til andre tredjelandsmarkeder, fremlagde HEG en analyse af sine gennemsnitlige CIF/CFR-priser til fire andre tredjelande i forhold til de gennemsnitlige CIF-priser til EU og konkluderede, at gennemsnitspriserne til de fire andre tredjelandsmarkeder generelt var højere end HEG's priser til EU. HEG gjorde derfor gældende, at EU-markedet med lavere prisniveauer til sammenligning ville være mindre attraktivt.

(81)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende GIL's investering i GIL Cova i den betragtede periode, eksporterede GIL en meget lille mængde til EU-markedet. Det er imidlertid opfattelsen, at dette ikke kun skyldes GIL's investering i GIL Cova, men primært den høje antidumping- og udligningstold på den indiske producent GIL's eksport til EU (15,7 % i alt). Hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at GIL vil genoptage sin eksport til Unionen på trods af sin investering i GIL Cova, også under hensyntagen til GIL's uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 72-75 ovenfor.

(82)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende eksportudviklingen efter NUP, understreges det, at denne eksport fandt sted på et tidspunkt, hvor antidumping- og udligningsforanstaltningerne var gældende. Selv om HEG's eksportmængde efter NUP var faldende, er det derfor sandsynligt, at HEG's eksport til EU vil stige, hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, da HEG på trods af de indførte foranstaltninger fortsatte med at eksportere til EU-markedet til betydelige dumpingpriser og henset til HEG's eksportorienterede forretningsmodel og uudnyttede kapacitet, som kan forøges i fremtiden, hvis efterspørgslen efter virksomhedens produkter stiger, jf. betragtning 59-75.

(83)

For så vidt angår HEG's hensigt om at øge kapaciteten, understreges det endvidere, at HEG under kontrolbesøget i 2016 viste de besøgende en kort film, der gav et overblik over HEG-koncernen. Et af de elementer, der blev præsenteret i denne film, var virksomhedens fremtidige planer om at øge sin produktionskapacitet. Virksomhedens repræsentanter forklarede desuden under kontrolbesøget, at disse planer var stillet i bero i øjeblikket, da virksomheden ikke udnyttede sin kapacitet fuldt ud og henset til faldet i den globale efterspørgsel. Hvis antidumping- og/eller udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at efterspørgslen efter GES fra Indien på EU-markedet sandsynligvis vil stige, og at HEG derfor vil have et incitament til at øge sin kapacitet for at dække efterspørgslen.

(84)

For så vidt angår HEG's påstand vedrørende prisforskellene mellem EU-markedet og andre tredjelandsmarkeder, understreges det, at Kommissionens sammenligning i betragtning 69 og 70 foretages mellem de indiske eksporterende producenters gennemsnitspriser på andre tredjelandsmarkeder og EU-producenternes gennemsnitspriser på EU-markedet og ikke de indiske producenters gennemsnitspriser på EU-markedet. Det erindres, at HEG's gennemsnitspris på EU-markedet er stærkt dumpet og underbyder EU-producenternes gennemsnitspris og derfor ikke er egnet til at indgå i den pågældende sammenligning.

(85)

I lyset af ovenstående afvises HEG's påstande.

(86)

En anden interesseret part hævdede, at de indiske producenter som følge af det lavere energiforbrug som den vigtigste omkostningsfaktor og lavere arbejdskraftomkostninger har klare komparative fordele i form af omkostningseffektivitet. Det bør imidlertid bemærkes, at undersøgelsen viste, at den vigtigste omkostningsfaktor i fremstillingen af GES i Indien faktisk er koks og ikke energi eller arbejdskraft. Selv om der var en komparativ fordel for de indiske producenter, bør dette under alle omstændigheder have samme indvirkning på eksportprisen og på den normale værdi og derfor ingen indvirkning på dumpingmargenen. Denne påstand er derfor faktuelt forkert og afvises derfor.

(87)

Kommissionens konklusion om, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, bekræftes således.

D.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(88)

Samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af otte producenter (to individuelle virksomheder og to virksomhedsgrupper). De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

2.   Indledende bemærkninger

(89)

Som anført i betragtning 61 er udviklingen i GES-industrien tæt forbundet med udviklingen i elektrostålindustrien, hvor GES anvendes i elektriske stålovne til smeltning af stålskrot. I denne forbindelse var markedsvilkårene i elektrostålindustrien negative i den betragtede periode, hvor forbruget faldt, hvilket også afspejles i forbruget af GES.

(90)

Da der kun er to eksporterende producenter af den pågældende vare i Indien, er oplysningerne om importen af GES fra Indien og andre tredjelande til Unionen ikke gengivet i nøjagtige tal af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19.

3.   EU-forbruget

(91)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at sammenlægge:

i)

de stikprøveudtagne EU-producenters salg indhentet efter kontrol af spørgeskemabesvarelserne

ii)

de ikke-stikprøveudtagne samarbejdsvillige EU-producenters salg indhentet fra anmodningen om fornyet undersøgelse

iii)

den ikke-stikprøveudtagne ikke-samarbejdsvillige EU-producents salg indhentet fra producentens årsberetninger

iv)

importen fra Indien baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og

v)

importen fra alle andre tredjelande indhentet fra Eurostat (Taric-niveau).

(92)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

EU-forbrug (ton)

151 508

140 244

146 637

139 974

Indeks (2012 = 100)

100

93

97

92

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger, anmodningen om fornyet undersøgelse, Eurostat (Taric-niveau) og databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(93)

EU-forbruget faldt med 8 % i den betragtede periode. Helt konkret faldt EU-forbruget med 7 % i 2013, hvorefter det steg med 4 % mellem 2013 og 2014 og derefter faldt igen med 5 % fra 2014 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(94)

Som anført i betragtning 61 og 89 var det samlede fald i efterspørgslen et resultat af de negative markedsvilkår i elektrostålindustrien, da salget af grafitelektroder mængdemæssigt fulgte udviklingen i stålfremstillingen i elektriske ovne.

(95)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at der ved analysen af markedsandelen og forbruget burde tages hensyn til EU-producenternes import fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i USA, Mexico, Japan og Malaysia, der var steget betydeligt i løbet af de sidste tre år.

(96)

Importen fra alle andre tredjelande blev behørigt taget i betragtning ved beregningen af EU-forbruget, jf. betragtning 91 ovenfor, og denne afspejles derfor behørigt i det samlede forbrug. Påstanden blev derfor afvist.

4.   Importen fra det pågældende land

4.1.   Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

Land

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Indien

Importmængde (ton)

9 000 -10 000

5 000 -6 000

7 000 -8 000

6 500 -7 500

Indekseret importmængde (2012 = 100)

100

57

80

74

Markedsandel (%)

6-7

3-4

5-6

4-5

Indekseret markedsandel

100

62

83

80

Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(97)

Importmængden var faldende i den betragtede periode. Importmængden faldt betydeligt i 2013 (med 43 %), steg i 2014 og faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet var der et fald på 26 % i den betragtede periode.

(98)

Kommissionen beregnede importens markedsandel på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 91 ovenfor.

(99)

Markedsandelen viste samme tendens som importmængderne, dvs. et fald mellem 2012 og 2013, en stigning mellem 2013 og 2014 og herefter igen et fald mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Den samlede markedsandel faldt med 1,2 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2012.

(100)

Den indiske imports markedsandel i starten af den betragtede periode udgjorde 6-7 %. Den faldt til 4-5 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

4.2.   Priserne på importen fra det pågældende land

(101)

Kommissionen fastsatte tendensen for priserne på importen fra Indien på grundlag af data registreret i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. De var generelt i overensstemmelse med priserne indberettet af den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(102)

De gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser  (21)

Land

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Indien

Importpriser (EUR/ton)

2 500 -3 500

3 000 -4 000

2 500 -3 500

2 200 -3 200

Indeks (2012 = 100)

100

105

89

86

(103)

Samlet set faldt de gennemsnitlige importpriser med 14 % i den betragtede periode. Importpriserne steg med 5 % mellem 2012 og 2013, hvorefter de faldt med 16 % i 2014 og med yderligere 3 % i NUP.

4.3.   Prisunderbud

(104)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne i) de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som EU-producenterne i stikprøven forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau og ii) de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra den samarbejdsvillige indiske producent ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis (dvs. inklusive omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer for antidumping-/udligningstold og omkostninger efter importen.

(105)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled — justeret, hvor det var nødvendigt — og med fradrag af nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen for EU-producenterne i stikprøven i den nuværende undersøgelsesperiode.

(106)

Sammenligningen viste for en samarbejdsvillig eksporterende producent en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 3 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. Når den gældende antidumping- og udligningstold trækkes fra, vil underbudsmargenen imidlertid udgøre 9 %. Med hensyn til den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent blev der kun importeret meget små mængder i NUP. Kommissionen foretog imidlertid en vurdering af underbuddet. Kommissionen konstaterede en underbudsmargen på 12 %, når den gældende antidumping- og udligningstold trækkes fra beregningerne. Denne vurdering er imidlertid baseret på en meget lille importmængde, og der tages ikke hensyn til varetyper på grund af det manglende samarbejde. Troværdigheden er derfor begrænset.

4.4.   Importen fra andre tredjelande

Tabel 5

Importmængde og markedsandel

Land

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Andre tredjelande i alt

Import (ton)

33 000 -35 000

30 000 -32 000

34 000 -36 000

30 000 -32 000

Indeks

100

90

103

90

Markedsandel (%)

22-23

22-23

24-25

22-23

Pris (EUR/ton)

2 500 -3 500

2 400 -3 400

2 400 -3 400

2 300 -3 300

Indeks

100

98

89

92

Kina

Import (ton)

14 000 -15 000

11 000 -12 000

16 000 -17 000

14 000 -15 000

Indeks

100

80

117

103

Markedsandel (%)

9-10

8-9

11-12

10-11

Pris (EUR/ton)

2 000 -3 000

1 500 -2 500

1 400 -2 400

1 600 -2 600

Indeks

100

94

90

99

USA

Import (ton)

3 000 -4 000

4 000 -5 000

4 200 -5 200

4 200 -5 200

Indeks

100

118

129

128

Markedsandel (%)

2-3

3-4

3-4

3-4

Pris (EUR/ton)

3 300 -4 300

3 200 -4 200

3 000 -4 000

2 800 -3 800

Indeks

100

96

84

81

Mexico

Import (ton)

3 000 -4 000

4 000 -5 000

5 500 -6 500

4 000 -5 000

Indeks

100

127

165

119

Markedsandel (%)

2-3

3-4

4-5

3-4

Pris (EUR/ton)

3 800 -4 800

3 900 -4 900

3 900 -4 900

4 000 -5 000

Indeks

100

103

103

115

Rusland

Import (ton)

3 000 -4 000

2 500 -3 500

3 500 -4 500

3 700 -4 700

Indeks

100

70

101

103

Markedsandel (%)

2-3

1-2

2-3

2-3

Pris (EUR/ton)

3 000 -4 000

2 800 -3 800

2 500 -3 500

2 100 -3 100

Indeks

100

91

79

75

Japan

Import (ton)

4 500 -5 500

3 000 -4 000

3 000 -4 000

2 000 -3 000

Indeks

100

74

62

50

Markedsandel (%)

3-4

2-3

2-3

1-2

Pris (EUR/ton)

3 400 -4 400

3 300 -4 300

2 800 -3 800

2 900 -3 900

Indeks

100

99

82

83

Andre tredjelande

Import (ton)

4 000 -5 000

4 000 -5 000

1 000 -2 000

700-1 700

Indeks

100

104

25

19

Markedsandel (%)

2-3

3-4

0,5-1,5

0,5-1,5

Pris (EUR/ton)

2 600 -3 600

2 000 -3 000

1 900 -2 900

1 600 -2 600

Indeks

100

83

78

72

Kilde: Eurostat (Taric-niveau).

(107)

I tråd med det faldende forbrug faldt importmængden fra alle andre tredjelande med 10 % mellem 2012 og NUP. Markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande udgjorde 22-23 % i den betragtede periode. Størstedelen af importen kom fra Kina, USA, Mexico, Rusland og Japan, der var de eneste lande med individuelle markedsandele på over 1 % i NUP.

(108)

Importpriserne fra USA, Japan og Mexico var højere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser. Markedsandelen for importerede varer fra USA og Mexico steg med under 1 procentpoint i den betragtede periode. Markedsandelen for importerede varer fra Japan faldt med 1,5 procentpoint i den betragtede periode.

(109)

Priserne på import fra Kina og Rusland var lavere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser (undtagen i 2012 for Rusland). Ifølge oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med anmodningen om en fornyet undersøgelse udgør en del af de importerede varer fra Kina GES med lille diameter (en diameter på under 400 mm), hvorimod størstedelen af de importerede varer fra Indien er GES med stor diameter, og EU-erhvervsgrenen producerer GES med stor diameter (22) (en diameter på over 400 mm), der er dyrere.

(110)

Markedsandelen for importerede varer fra Kina steg med 1 procentpoint i den betragtede periode og udgjorde 10-11 % i NUP, hvorimod markedsandelen for importerede varer fra Rusland kun udgjorde 2-3 % i NUP og steg med 0,3 procentpoint i den betragtede periode. Disse stigninger reducerede imidlertid ikke EU-erhvervsgrenens markedsandel, der som anført i betragtning 123 blev forøget med 1,9 procentpoint i den betragtede periode.

5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.1.   Generelle bemærkninger

(112)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(113)

Der blev anvendt stikprøver til at afgøre, hvilken skade der måtte være påført EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 14.

(114)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Oplysningerne vedrørte de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(115)

De makroøkonomiske indikatorer er produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(116)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(117)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

5.2.   Makroøkonomiske indikatorer

a)   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(118)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (ton)

235 915

235 502

241 623

221 971

Indeks (2012 = 100)

100

100

102

94

Produktionskapacitet (ton)

297 620

297 245

299 120

290 245

Indeks (2012 = 100)

100

100

101

98

Kapacitetsudnyttelse (%)

79

79

81

76

Kilde: Anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(119)

Produktionsmængden faldt med 6 % i den betragtede periode. Helt specifikt steg den først med 2 % frem til 2014 og faldt derefter med 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2014.

(120)

Produktionskapaciteten faldt med 2 % i den betragtede periode.

(121)

Da produktionsmængden faldt, faldt kapacitetsudnyttelsen med 3 procentpoint i den betragtede periode.

b)   Salgsmængde og markedsandel

(122)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Salgsmængde i Unionen (ton)

107 655

103 779

103 704

102 123

Indeks (2012 = 100)

100

96

96

95

Markedsandel (%)

71,1

74,0

70,7

73,0

Kilde: Anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(123)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet faldt med omkring 5 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel svingede i den betragtede periode. Den steg med 2,9 procentpoint i 2013 og faldt herefter med 3,3 procentpoint i 2014 og steg igen med 2,3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens samlede markedsandel steg med 1,9 procentpoint i den betragtede periode.

(124)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at EU-producenternes import fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i USA, Mexico, Japan og Malaysia burde tages i betragtning ved beregningen af EU-erhvervsgrenens markedsandel. EU-erhvervsgrenens markedsandel er imidlertid beregnet på grundlag af salget af erhvervsgrenens egenproduktion på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens import tages ikke i betragtning, da dette ville fordreje det samlede billede, da importen ville blive talt med to gange, nemlig som en import på den ene side og som EU-erhvervsgrenens salg på den anden side. Denne påstand blev derfor afvist.

c)   Vækst

(125)

Mellem 2012 og NUP faldt EU-forbruget med 8 %. EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 5 %, hvilket ikke desto mindre svarede til en forøgelse af markedsandelen på 1,9 procentpoint.

d)   Beskæftigelse og produktivitet

(126)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

EU-producenters beskæftigelse og produktivitet

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

1 526

1 539

1 475

1 523

Indeks (2012 = 100)

100

101

97

100

Produktivitet (ton/ansat)

155

153

164

146

Indeks (2012 = 100)

100

99

106

94

Kilde: Anmodningen om fornyet undersøgelse, den ikke-samarbejdsvillige EU-producents årsberetninger og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(127)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var stort set uændret i den betragtede periode. På grund af faldet i produktionen (fald på 6 % i den betragtede periode) faldt produktiviteten ligeledes med 6 % i samme periode.

e)   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(128)

Undersøgelsen viste, at importen af GES fra Indien til EU-markedet fortsatte til dumpingpriser. Den dumpingmargen, der blev fastsat for Indien i den nuværende undersøgelsesperiode, var langt over bagatelgrænsen, jf. betragtning 47. Dette faldt sammen med et fald i importpriserne i forhold til 2012. EU-erhvervsgrenen drog imidlertid fordel af de gældende antidumpingforanstaltninger ved at fastholde og øge sin markedsandel svagt.

5.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

a)   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(129)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)

3 784

3 468

2 997

2 825

Indeks (2012 = 100)

100

92

79

75

Produktionsomkostninger pr. enhed (EUR/ton)

3 357

3 116

2 776

2 745

Indeks (2012 = 100)

100

93

83

82

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(130)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt støt med 25 % og nåede ned på 2 825 EUR/ton i NUP. EU-erhvervsgrenen var nødt til at nedjustere sine priser for at afspejle det generelle fald i salgspriserne på GES-markedet som følge af den faldende efterspørgsel i elektrostålindustrien.

(131)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger faldt mindre, dvs. med 18 % i den betragtede periode. Den vigtigste faktor, der havde påvirket faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed, var faldet i råvarepriserne.

(132)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at de globale råvarepriser faldt mere end EU-erhvervsgrenens omkostninger til råvarer. EU-erhvervsgrenen var derfor ineffektiv med hensyn til indkøb af råvarer, og det var således tvivlsomt, om den var levedygtig.

(133)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen købte råvarerne globalt af forretningsmæssigt og ikke forretningsmæssigt forbundne parter til samme pris, og der var ingen tegn på ineffektive indkøb af råvarer. Da påstanden ikke blev yderligere underbygget, blev den afvist.

b)   Arbejdskraftomkostninger

(134)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/ansat)

66 111

66 842

67 113

67 253

Indeks (2012 = 100)

100

101

102

102

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(135)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i den betragtede periode med en marginal stigning på 2 %.

c)   Lagerbeholdninger

(136)

Lagerbeholdningerne udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre

8 952

8 821

13 770

18 465

Indeks (2012 = 100)

100

99

154

206

Slutlagre i procent af produktionen

6

5

7

11

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(137)

De stikprøveudtagne EU-producenters slutlagre blev mere end fordoblet i absolutte tal i den betragtede periode. I NUP tegnede lagerbeholdningerne sig for 11 % af deres produktion.

d)   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(138)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2012

2013

2014

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen)

11,3

10,2

7,4

2,8

Likviditet (EUR)

47 981 432

46 443 978

30 426 147

31 283 121

Indeks (2012 = 100)

100

97

63

65

Investeringer (EUR)

25 293 559

23 133 505

21 672 869

12 313 975

Indeks (2012 = 100)

100

91

86

49

Investeringsafkast (%)

16,5

13,9

10,1

3,9

Kilde: De verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(139)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt støt fra 11,3 % i 2012 til 2,8 % i NUP, dvs. et fald på 8,5 procentpoint.

(140)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at faldet i EU-producenternes rentabilitet skyldtes de høje administrations- og salgsomkostninger.

(141)

Undersøgelsen viste, at produktionsomkostningerne pr. enhed faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 131. Faldet i produktionsomkostningerne pr. enhed vedrørte administrations- og salgsomkostningerne, om end den største udgiftspost var råvarer. Påstanden blev derfor afvist.

(142)

Nettolikviditeten er EU-producentens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten faldt med 35 % i den betragtede periode. Det betydelige fald i likviditeten skyldtes hovedsagelig det betydelige fald i rentabiliteten, jf. betragtning 139.

(143)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens årlige investeringsstrøm i den pågældende vare med over halvdelen fra 25 mio. EUR i 2012 til 12 mio. EUR i NUP.

(144)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at faldet i investeringer udelukkende skyldes en nedgang i efterspørgslen og en overkapacitet inden for fremstilling af GES.

(145)

Undersøgelsen bekræftede ganske rigtigt, at forbruget af GES faldt i den betragtede periode, jf. betragtning 93 ovenfor. Det bør imidlertid bemærkes, at EU-erhvervsgrenens investeringer i den pågældende vare i NUP i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse, der også var berørt af nedgangen i forbruget, var tre gange højere end investeringerne i NUP i forbindelse med den nuværende udløbsundersøgelse.

(146)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet af produktion og salg af samme vare faldt støt fra 16,5 % i 2012 til 3,9 % i NUP.

5.4.   Konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation

(147)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer udviklede sig negativt, og EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation blev forværret i den betragtede periode, på trods af de gældende foranstaltninger. Det lykkedes imidlertid EU-erhvervsgrenen at fastholde og øge sin markedsandel en smule, hvilket kun var muligt ved at reducere fortjenesten.

(148)

Selv om denne negative udvikling kan forklares ved nedgangen i forbruget, der faldt med 8 % i den betragtede periode, blev der fortsat importeret varer til EU-markedet fra Indien. De importerede varer blev solgt til priser, der var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, og som underbød EU-erhvervsgrenens priser med 3 % i NUP. Den konstaterede målprisunderbudsmargen var desuden på 9 %. Dumpingimporten og den subsidierede import fra Indien udøvede således fortsat et prispres. Prispresset i NUP steg ganske rigtigt i forhold til den tidligere udløbsundersøgelse, hvor prisunderbuddet var på under 2 %.

(149)

På baggrund af det reducerede forbrug og prispresset fra dumpingimport og subsidieret import var EU-erhvervsgrenen tvunget til at reducere sine salgspriser. Selv om fortjenesten fortsat var positiv (2,8 %) i den nuværende undersøgelsesperiode, var den derfor under målfortjenesten på 8 % som fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(150)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien, at EU-producenterne har haft betydelige fordele af nedgangen i importen fra Indien, da EU-erhvervsgrenens markedsandel er steget med 2 %. Det blev hævdet, at EU-erhvervsgrenens markedsandel ville være endnu højere, hvis der også blev taget hensyn til EU-erhvervsgrenens import fra andre tredjelande. EU-erhvervsgrenen har samtidig været udsat for en hård priskonkurrence fra andre kilder (navnlig lave priser på import fra Kina og Rusland). Det blev derfor gjort gældende, at ingen skade kan tilskrives den indiske import som følge af EU-producenternes påståede reducerede markedsandel.

(151)

Undersøgelsen viste ganske rigtigt et fald i importmængder og markedsandele for importen fra Indien, men som anført ovenfor i betragtning 148 udøvede dumpingimport og subsidieret import fra Indien fortsat et prispres, der endog steg i NUP i forhold til den tidligere udløbsundersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(152)

Den samme interesserede part anførte endvidere, at Kommissionen ikke har taget hensyn til, at lavprisimport fra Kina og Rusland er en af de vigtigste årsager til prispresset på EU-markedet, og opfordrede Kommissionen til at foretage en fuld analyse af lavprisimporten fra Kina og Rusland af den pågældende vare inden sandsynligheden for, at EU-erhvervsgrenen påføres fornyet skade, fastlægges. Denne part hævdede endvidere, at nogle kinesiske producenter øgede importen af GES med stor diameter til EU-markedet.

(153)

Med hensyn til priserne på import af GES fra Kina og Rusland, jf. betragtning 109 og 111, bør det erindres: i) at der ikke kunne foretages en fornuftig prissammenligning efter varetyper for importen fra disse lande, hvilket var muligt for Indien på grundlag af de detaljerede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, ii) at de importstatistikker fra disse lande, der var tilgængelige for Kommissionen, ikke gør det muligt at skelne mellem forskellige varetyper, og iii) at størstedelen af de importerede varer fra disse lande ifølge oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen i forbindelse med anmodningen om en fornyet undersøgelse og bekræftet af brugerne udgøres af GES med lille diameter, som er billigere. Den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien begrundede desuden ikke sin påstand vedrørende den øgede import af GES med stor diameter fra Kina til EU.

(154)

For så vidt angår GES-importmængderne fra Kina og Rusland og deres markedsandele, voksede markedsandelen for importerede varer fra Kina med 1 procentpoint, jf. betragtning 110, og markedsandelen for importerede varer fra Rusland steg med 0,3 procentpoint i den betragtede periode. Disse stigninger reducerede ikke EU-erhvervsgrenens markedsandel, der som anført i betragtning 110 blev forøget med 1,9 procentpoint i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(155)

Samme interesserede part hævdede, at EU-erhvervsgrenens produktion af GES med lille diameter var ineffektiv, da salget af disse varer kun udgjorde en del af deres samlede salgsmængde.

(156)

Markedsvilkårene sikrer normalt, at udbuddet, dvs. den varetype, der sælges, drives af efterspørgslen. Da påstanden om EU-erhvervsgrenens ineffektive produktion af GES med lille diameter ikke blev yderligere begrundet, blev påstanden afvist.

(157)

Samme interesserede part påpegede, at der ikke var foretaget en analyse af virkningen af den øgede import til dumpingpriser fra andre lande, herunder import fra tilknyttede virksomheder i USA, Mexico, Malaysia og Japan.

(158)

Som angivet i betragtning 108 var priserne på import fra USA, Japan og Mexico højere end de indiske eksportørers og EU-producenternes priser. Markedsandelen for import fra disse lande steg med 0,1 procentpoint i den betragtede periode og udgjorde under 10 % ved udgangen af NUP. Kommissionen havde heller ingen dokumentation for, at importen fra disse lande skete til dumpingpriser. Påstanden blev derfor afvist.

(159)

Samme interesserede part hævdede, at Kommissionen ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne pr. varetype anvendte varekontrolnummeret, hvor de anvendte råvarer ikke tages i betragtning, selv om de imidlertid har en betydelig indvirkning på omkostninger og priser. Ved en sammenligning af varetyper fremstillet af de samme råvarer reduceres målprisunderbudsmargenen fra 9 % til 8 %.

(160)

Forskellen med hensyn til råvarer var ganske rigtigt ikke afspejlet i varekontrolnummeret, og denne forskel blev derfor ikke taget i betragtning ved beregningen af underbuds- og målprisunderbudsmargenerne. Ved en opdeling af varetyper under hensyntagen til de anvendte råvarer med henblik på beregningen af underbuddet og målprisunderbuddet faldt underbudsmargenen som påpeget af den interesserede part efter forelæggelsen af oplysninger kun med 1 procentpoint til 8 %, jf. betragtning 148. Denne nedgang havde derfor ingen væsentlig indflydelse på Kommissionens konklusioner vedrørende underbudsmargenen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(161)

Samme interesserede part satte spørgsmålstegn ved målfortjenesten på 8 % som fastsat i den oprindelige undersøgelse og påstod, at GES-producenterne led tab på grund af nedgangen i den internationale efterspørgsel efter stål, og at en målfortjeneste på 8 % derfor ikke længere var begrundet.

(162)

Det erindres, at målfortjenesten for salg af samme vare på EU-markedet bør være den, som en erhvervsgren af denne type i sektoren med rimelighed ville kunne opnå under normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport/subsidieret import. I denne forbindelse og som bemærket i betragtning 26 i forordning (EF) nr. 1629/2004 blev der foretaget en behørig undersøgelse af EU-erhvervsgrenens fortjeneste, da markedsandelen for dumpingimporten var på sit laveste (i 1999). Det blev derfor endeligt konkluderet, at den fortjenstmargen, som med rimelighed kunne anses for at afspejle EU-erhvervsgrenens finansielle situation uden skadevoldende dumping fra Indien, burde fastsættes til 8 % med henblik på beregning af skadesmargenen. Påstanden blev derfor afvist.

(163)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen var i en ekstremt skrøbelig situation i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket primært skyldes de negative markedsvilkår og den heraf følgende nedgang i forbruget. Det er grunden til, at der i Kommissionens vurdering var fokus på sandsynligheden for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Indien.

6.   Sandsynligheden for fornyet skade

(164)

For at fastslå sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Indien ophæves, blev følgende elementer analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, den indiske eksport til andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft.

(165)

I betragtning 75 blev det konkluderet, at det er sandsynligt, at de indiske eksporterende producenter fortsat vil eksportere betydelige mængder til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, og endog øge deres nuværende eksportmængder, og at det er sandsynligt, at denne eksport vil blive foretaget til dumpingpriser.

(166)

Som fastslået i betragtning 60 blev den indiske kapacitet anslået til omkring 160 000 ton i NUP, og den uudnyttede kapacitet blev anslået til 40 000-50 000 ton, hvilket udgjorde mellem 29 % og 36 % af EU-forbruget i samme periode. Som anført i betragtning 59 vil de indiske eksporterende producenter derudover sandsynligvis øge deres kapacitet yderligere, hvis efterspørgslen stiger. Som anført i betragtning 62 indførte de indiske myndigheder ved udgangen af november 2014 antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Kina. Det forventes derfor, at de indiske producenter vil forøge deres markedsandel på hjemmemarkedet.

(167)

Som følge af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 72-75 vil i det mindste en del af den uudnyttede kapacitet efter al sandsynlighed blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. Som anført i betragtning 63 er indiske producenter desuden stærkt eksportorienterede. Med hensyn til priserne på GES blev der konstateret højere prisniveauer end i EU på en række af de indiske eksportmarkeder, jf. betragtning 69. I lyset af de forskellige varemiks ændrer disse oplysninger imidlertid ikke ved den overordnede vurdering af, at ny kapacitet vil blive omdirigeret til EU-markedet, da pålideligheden af denne prissammenligning er begrænset.

(168)

Som anført i betragtning 66 har Rusland indført antidumpingforanstaltninger over for importen af GES fra Indien, og eksporten fra Indien til Rusland faldt betydeligt i den betragtede periode. Dette indebærer, at de indiske eksporterende producenters adgang til det tredje vigtige eksportmarked er begrænset, og i lyset af den nuværende eller sandsynlige øgede uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 166 ovenfor, er der stor sandsynlighed for, at de indiske eksporterende producenter vil øge deres import af den pågældende vare til EU-markedet betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(169)

Som anført i betragtning 106 ville de indiske importpriser uden antidumping- og udligningstold underbyde EU's salgspriser med 9 %. For den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent blev underbudsmargenen, når antidumping- og udligningstolden trækkes fra, anslået til 12 %. Dette er en indikator for, hvad der ville være det sandsynlige prisniveau for importen fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves. I lyset heraf er det sandsynligt, at pristrykket på EU-markedet vil stige væsentligt, hvis foranstaltningerne ophæves, og dermed vil der ske en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(170)

Med hensyn til mængde vil ophævelsen af foranstaltningerne sandsynligvis give de indiske eksporterende producenter mulighed for at vinde markedsandele på EU-markedet. Den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent, som i øjeblikket betaler den højere toldsats på 15,7 %, ville navnlig have et stærkt incitament til at genoptage eksporten til EU-markedet i betydelige mængder. Hvis en sådan situation skulle opstå, ville EU-erhvervsgrenen opleve et øjeblikkeligt fald i sine salgsmængder og markedsandele.

(171)

På denne baggrund vil de indiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne blev ophævet, sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet i form af importmængder og markedsandele til dumpingpriser og subsidierede priser, der i væsentligt omfang underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser. Dette vil skabe et øget pristryk på EU-markedet med en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og økonomiske situation. Dette vil også yderligere forværre EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(172)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Indien, hvis foranstaltningerne ophæves.

E.   UNIONENS INTERESSER

(173)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Indien ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(174)

Det erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse.

(175)

Alle berørte parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(176)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(177)

Som anført i betragtning 147 gav foranstaltningerne EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastholde sine markedsandele. Det blev desuden også konkluderet i betragtning 172, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis ville opleve en forværring af sin situation, hvis antidumpingforanstaltningerne over for Indien fik lov at udløbe. Det kan derfor konkluderes, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Indien vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen.

2.   Importørernes/forhandlernes interesser

(178)

Som anført i betragtning 16 var der ingen importører, der samarbejdede eller gav sig til kende i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på importørerne, som var større end de positive virkninger af foranstaltningerne.

3.   Brugernes interesser

(179)

Som anført i betragtning 18 indsendte otte af de 53 brugere, der blev kontaktet, en spørgeskemabesvarelse. Fire af disse brugere har anvendt importeret GES fra Indien. Deres import udgjorde omkring 20 % af den samlede import af den pågældende vare fra Indien.

(180)

Det skal erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for brugerne. Selv om der har været anvendt foranstaltninger i ti år, fortsætter brugerne i Unionen med at købe varen i bl.a. Indien. Brugerne fremlagde ingen dokumentation for, at der havde været problemer med at finde andre kilder, og undersøgelsen afslørede heller ikke en sådan dokumentation.

(181)

For så vidt angår virkningerne af indførelsen af foranstaltninger for brugerne, skal det desuden erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at brugerindustrierne kun i ubetydelig grad blev påvirket af omkostningerne til GES, og at det derfor ikke var sandsynligt, at eventuelle omkostningsstigninger ville påvirke brugerindustrien væsentligt. Disse konklusioner blev bekræftet i den nuværende undersøgelse, da der ikke blev konstateret tegn på det modsatte efter indførelsen af foranstaltningerne. Ingen af de fire brugere fremsatte desuden argumenter mod opretholdelsen af foranstaltningerne.

(182)

En enkelt sammenslutning af stålproducenter, den tyske sammenslutning af stålproducenter (Wirtschaftsvereinigung Stahl), var imod opretholdelsen af foranstaltningerne og hævdede, at foranstaltningerne indebar konkurrencemæssige ulemper for stålproducenter i Unionen i forhold til stålproducenter i andre regioner, hvor GES ikke er omfattet af foranstaltninger. Sammenslutningen hævdede, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen fortsat at opretholde en dominerende stilling. Udviklingen af den indiske import efter foranstaltningernes indførelse viser dog klart, at importen fra Indien fortsatte i den betragtede periode. Dertil kommer, at undersøgelsen har vist, at GES i stigende grad indføres på EU-markedet fra en række andre tredjelande.

(183)

På dette grundlag og i overensstemmelse med konklusionerne i den oprindelige undersøgelse forventes det, at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på brugerne, og at der derfor ikke er nogen tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(184)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde til, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Indien.

F.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(185)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(186)

Det følger af ovenstående, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af GES med oprindelse i Indien, der indførtes ved Rådets forordning (EU) nr. 1225/2009, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(187)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Indien Kommissionen om at overveje at videreføre foranstaltningerne i to år. Undersøgelsen viste imidlertid ingen særlige omstændigheder, der ville begrunde en begrænsning af foranstaltningernes varighed til to år.

(188)

Den individuelle antidumpingtold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke benytte disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(189)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle antidumpingtold (f.eks. efter den pågældende virksomheds navneforandring eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (23) sammen med alle relevante oplysninger, herunder især ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneforandring eller ændringen i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(190)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 (Taric-kode 8545110010), og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, henhørende under KN-kode ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545909010), uanset om de importeres sammen eller separat, med oprindelse i Indien.

2.   Tolden på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer, fremstillet af nedenstående virksomheder, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Toldsats

Taric-tillægskode

Graphite India Limited (GIL), 31 Chowringhee Road, Kolkatta — 700016, West Bengal

9,4 %

A530

HEG Limited, Bhilwara Towers, A-12, Sector-1, Noida — 201301, Uttar Pradesh

0 %

A531

Alle andre virksomheder

8,5 %

A999

3.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1629/2004 af 13. september 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 295 af 18.9.2004, s. 10).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1628/2004 af 13. september 2004 om indførelse af en endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 295 af 18.9.2004, s. 4).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1354/2008 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1628/2004 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 1629/2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 24).

(5)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2010 af 13. december 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 332 af 16.12.2010, s. 17).

(6)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010 af 13. december 2010 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 597/2009 (EUT L 332 af 16.12.2010, s. 1).

(7)  EUT C 82 af 10.3.2015, s. 5.

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51). Denne forordning er blevet kodificeret ved grundforordningen.

(9)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT C 415 af 15.12.2015, s. 33).

(10)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT C 415 af 15.12.2015, s. 25).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93). Denne forordning er blevet kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).

(12)  http://www.google.be/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiqt6H2u9_QAhWEzRoKHYUwBVEQFggfMAA&url=http%3A%2F%2Fhegltd.com%2Fwebmaster%2FDownloadFile.aspx%3Fd%3D..%2Fuploads%2FFinance%2F70Results_Release.pdf&usg=AFQjCNGMpUymLm4BNOjIMmolLDgwSGgcDw

(13)  http://content.icicidirect.com/mailimages/IDirect_GraphiteIndia_Q1FY16.pdf

(14)  http://hegltd.com/ and http://www.graphiteindia.com/

(15)  http://hegltd.com/WEBMASTER/DownloadFile.aspx?D=../Uploads/Newsletter/News9.pdf

(16)  https://www.worldsteel.org/statistics/statistics-archive/yearbook-archive.html

(17)  http://www.dgtr.gov.in/sites/default/files/adfin_Graphite_Electrodes_diameters_ChinaPR.pdf

(18)  http://hegltd.com/pdf/HEGLtd_Q1_FY_16_Investors_Presentation.pdf

(19)  http://www.graphiteindia.com/View/investor_relation.aspx (jf. GIL Q3 FY2015 Earnings Presentation.pdf, s. 14).

(20)  http://www.eurasiancommission.org/_layouts/Lanit.EEC.Desicions/Download.aspx?IsDlg=0&ID=3805&print=1

(21)  Gennemsnitspriserne inkluderer ikke gældende antidumping- eller udligningstold.

Kilde: Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(22)  De samme Taric-koder omfatter både grafitelektroder med lille og stor diameter.

(23)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, B-1049 Bruxelles, Belgien.


10.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 64/72


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/423

af 9. marts 2017

om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og fremstillet af Fujian Viscap Shoes Co. Ltd, Vietnam Ching Luh Shoes Co. Ltd, Vinh Thong Producing-Trading-Service Co. Ltd, Qingdao Tae Kwang Shoes Co. Ltd, Maystar Footwear Co. Ltd, Lien Phat Company Ltd, Qingdao Sewon Shoes Co. Ltd, Panyu Pegasus Footwear Co. Ltd, PanYu Leader Footwear Corporation, Panyu Hsieh Da Rubber Co. Ltd, An Loc Joint Stock Company, Qingdao Changshin Shoes Company Limited, Chang Shin Vietnam Co. Ltd, Samyang Vietnam Co. Ltd, Qingdao Samho Shoes Co. Ltd, Min Yuan, Chau Giang Company Limited, Foshan Shunde Fong Ben Footwear Industrial Co. Ltd og Dongguan Texas Shoes Limited Co. og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), særlig artikel 266,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 14, stk. 1 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

(1)

Den 23. marts 2006 vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 553/2006 (2) om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for fodtøj med overdel af læder (»fodtøj«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Vietnam (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1472/2006 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 9,7 % og 16,5 % på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og Kina i en periode på to år (»forordning (EF) nr. 1472/2006« eller »den anfægtede forordning«).

(3)

Ved forordning (EF) nr. 388/2008 (4) udvidede Rådet de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina til også at omfatte import af samme vare afsendt fra Det Særlige Administrative Område (»SAR«) Macao, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse, som indledtes den 3. oktober 2008 (5), forlængede Rådet yderligere antidumpingforanstaltningernes gyldighed med 15 måneder ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 (6), dvs. indtil den 31. marts 2011, hvor foranstaltningerne udløb (»gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009«).

(5)

Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd og Risen Footwear (HK) Co. Ltd samt Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd (»ansøgerne«) bestred den anfægtede forordning i Retten i Første Instans (nu: Retten). Ved dom af 4. marts 2010 i sag T-401/06, Brosmann Footwear (HK) m.fl. mod Rådet, og af 4. marts 2010 i de forenede sager T-407/06 og T-408/06, Zhejiang Aokang Shoes og Wenzhou Taima Shoes mod Rådet, afviste Retten disse anfægtelser.

(6)

Ansøgerne appellerede disse domme. Ved dom af 2. februar 2012 i sag C-249/10 P, Brosmann Footwear (HK) m.fl. mod Rådet, og af 15. november 2012 i sag C-247/10P, Zhejiang Aokang Shoes mod Rådet (»Brosmann- og Aokang-dommene«), ophævede Domstolen disse domme. Det fremgik, at Retten begik en retlig fejl, for så vidt som den fandt, at Kommissionen ikke var forpligtet til at undersøge anmodningerne om markedsøkonomisk behandling på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b) og c), fra operatører, der ikke indgik i stikprøven (præmis 36 i dommen i sag C-249/10 P og præmis 29 og 32 i dommen i sag C-247/10 P).

(7)

Domstolen afsagde derefter selv dom i sagen. Den fandt at »Kommissionen burde have undersøgt de velbegrundede krav, som appellanterne havde indgivet på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b) og c), med henblik på at opnå markedsøkonomisk behandling inden for rammerne af den antidumpingprocedure, [der er] omhandlet i den anfægtede forordning. Det skal herefter fastslås, at det ikke er udelukket, at en sådan undersøgelse i forhold til appellanterne ville have ført til pålæggelse af en endelig antidumpingtold, som var forskellig fra den told på 16,5 %, som de blev pålagt i henhold til den anfægtede forordnings artikel 1, stk. 3. Det fremgår således af denne bestemmelse, at den eneste kinesiske operatør, som indgik i stikprøven, og som opnåede markedsøkonomisk behandling, blev pålagt en endelig antidumpingtold på 9,7 %. Hvis Kommissionen havde konstateret, at de markedsøkonomiske principper ligeledes var fremherskende for appellanterne, ville de, som det fremgår af denne doms præmis 38, når beregningen af en individuel dumpingmargen ikke var mulig, ligeledes have draget fordel af denne sats« (præmis 42 i dommen i sag C-249/10 P og præmis 36 i dommen i sag C-247/10 P).

(8)

Domstolen annullerede således den anfægtede forordning, for så vidt som den vedrører de pågældende ansøgere.

(9)

I oktober 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (7) om, at den havde besluttet at genoptage antidumpingproceduren på det præcise tidspunkt, hvor ulovligheden indtraf, og undersøge, om der gjaldt markedsøkonomiske vilkår for ansøgerne i perioden fra 1. april 2004 til 31. marts 2005. I denne meddelelse blev interesserede parter opfordret til give sig til kende.

(10)

I marts 2014 forkastede Rådet ved gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU (8) Kommissionens forslag til Rådets gennemførelsesforordning om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd, Risen Footwear (HK) Co. Ltd og Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd og afsluttede sagen vedrørende disse producenter. Rådet mente, at importører, der havde købt sko af disse eksporterende producenter, og som de kompetente nationale myndigheder havde ydet toldgodtgørelse på grundlag af artikel 236 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (9) (»EF-toldkodeksen«), havde opnået berettigede forventninger på grundlag af artikel 1, stk. 4, i den anfægtede forordning, hvoraf det følger, at bestemmelserne i EF-toldkodeksen, særlig artikel 221, finder anvendelse på opkrævningen af tolden.

(11)

Tre importører af den pågældende vare, C&J Clark International Ltd (»Clark«), Puma SE (»Puma«) og Timberland Europe B.V. (»Timberland«) (»de pågældende importører«) anfægtede antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer af fodtøj fra Kina og Vietnam og påberåbte sig den retspraksis, der er nævnt i betragtning 5-7, ved deres nationale domstole, som forelagde spørgsmålene for Domstolen med henblik på en præjudiciel afgørelse.

(12)

I de forenede sager C-659/13 C&J Clark International Limited og C-34/14 Puma SE (10) erklærede Domstolen den 4. februar 2016 forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 ugyldige, for så vidt som Europa-Kommissionen ikke undersøgte de anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, som var indsendt af eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der ikke indgik i stikprøven (»dommene«), hvilket er i strid med kravene i artikel 2, stk. 7, litra b), og artikel 9, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (11).

(13)

For så vidt angår sag C-571/14, Timberland Europe, besluttede Domstolen den 11. april 2016 at slette sagen af registret efter anmodning fra den forelæggende nationale ret.

(14)

I henhold til artikel 266 i TEUF skal institutionerne træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af Domstolens domme. Når en retsakt, der er vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure som f.eks. en antidumpingprocedure, annulleres, består gennemførelsen af Domstolens dom i at lade den annullerede retsakt afløse af en ny, hvori den ulovlighed, som Domstolen havde påpeget, ikke indgår (12).

(15)

I henhold til Domstolens praksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt afløse genoptages på det præcise tidspunkt, hvor ulovligheden indtraf (13). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. Hvis en forordning om indførelse af endelig antidumpingtold annulleres, betyder dette, at antidumpingproceduren efter annullationen stadig er pågående, idet den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (14), medmindre ulovligheden indtraf i forbindelse med indledningen af proceduren.

(16)

Bortset fra, at institutionerne ikke har undersøgt anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra de eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der ikke indgik i stikprøven, er alle øvrige konklusioner i forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 fortsat gyldige.

(17)

I den nuværende sag indtraf ulovligheden efter indledningen af proceduren. Kommissionen besluttede derfor at genoptage antidumpingproceduren, der stadig pågik efter dommene, på det præcise tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte, og at undersøge, om der gjaldt markedsøkonomiske forhold for de pågældende eksporterende producenter i perioden fra den 1. april 2004 til den 31. marts 2005, som udgjorde undersøgelsesperioden (»undersøgelsesperioden«). Kommissionen undersøgte også, hvor det var relevant, om de pågældende eksporterende producenter havde krav på individuel behandling i henhold til artikel 9, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (15) (»grundforordningen før dens ændring«) (16).

(18)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395 (17) genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold og en endelig opkrævning af den midlertidige told på Clarks og Pumas import af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina produceret af tretten kinesiske eksporterende producenter, der havde indgivet anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, men som ikke indgik i stikprøven.

(19)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 (18) genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold og en endelig opkrævning af den midlertidige told på Clarks, Pumas og Timberlands import af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam produceret af visse vietnamesiske eksporterende producenter, der indgav anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, men som ikke indgik i stikprøven.

(20)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1731 (19) genindførte Kommissionen en endelig antidumpingtold og en endelig opkrævning af den midlertidige told på Pumas og Timberlands import af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af General Footwear Ltd og visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og produceret af Diamond Vietnam Co. Ltd og Ty Hung Footgearmex/Footwear Co. Ltd (»Ty Hung Co. Ltd«), som indgav anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, men som ikke indgik i stikprøven.

(21)

Gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395, (EU) 2016/1647 og (EU) 2016/1731 er blevet anfægtet ved Retten af Puma og Timberland i sag T-781/16 Puma m.fl. mod Kommissionen, og sag T-782/16 Timberland Europe mod Kommissionen. Gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395 er desuden også blevet anfægtet ved Retten af Clark i sag T-790/16 C&J Clark International mod Kommissionen og i sag T-861/16 C&J Clark International mod Kommissionen.

(22)

Med henblik på at gennemføre dommen i de forenede sager C-659/13 C&J Clark International Limited og C-34/14 Puma SE, der er nævnt i betragtning 12, vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 (20). I nævnte forordnings artikel 1 pålagde Kommissionen de nationale toldmyndigheder at fremsende alle anmodninger om godtgørelse af den endelige antidumpingtold, der er betalt på importen af fodtøj med oprindelse i Kina og Vietnam, som importørerne havde fremsat på grundlag af EF-toldkodeksens artikel 236 og baseret på, at en eksporterende producent, som ikke indgik i stikprøven, havde anmodet om markedsøkonomisk eller individuel behandling i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de endelige foranstaltninger ved forordning (EF) nr. 1472/2006 (»den oprindelige undersøgelse«). Kommissionen vurderer de relevante anmodninger om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling og genindfører en passende told. På dette grundlag bør de nationale toldmyndigheder derefter træffe afgørelse om anmodningen om tilbagebetaling af og fritagelse for antidumpingtold.

(23)

Gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 er genstand for en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf den 9. maj 2016 (sag C-256/16 Deichmann). Denne anmodning om præjudiciel afgørelse blev fremsat i forbindelse med en tvist mellem Deichmann, en tysk importør af fodtøj, og den relevante nationale toldmyndighed, Hauptzollamt Duisburg. Tvisten vedrører godtgørelse af antidumpingtold, som Deichmann har betalt på importen af fodtøj fra bl.a. virksomhedens kinesiske leverandør Chengdu Sunshine Shoes Co. Ltd, som indgav en anmodning om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, og som ikke indgik i stikprøven. Den anden anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 blev indgivet af UK First-tier Tribunal (Tax Chamber) den 28. november 2016 (sag C-612/16 C&J Clark International).

(24)

Efter en anmeldelse fra de franske toldmyndigheder i overensstemmelse med artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 analyserede Kommissionen anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling fra tre kinesiske eksporterende producenter, Chengdu Sunshine Shoes Co. Ltd, Foshan Nanhai Shyang Yuu Footwear Ltd og Fujian Sunshine Footwear Co. Ltd.

(25)

Som følge af ovenstående genindførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2257 (21) en endelig antidumpingtold og en endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Kina og produceret af tre eksporterende producenter, der indgav anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, men som ikke indgik i stikprøven.

(26)

Den 12. juli 2016 anmeldte toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 en række anmodninger om godtgørelse fra importører i Unionen og forelagde dokumentation for Kommissionen.

(27)

Den 13. juli 2016 anmeldte toldmyndighederne i Belgien i overensstemmelse med artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 en række anmodninger om godtgørelse fra importører i Unionen og forelagde dokumentation for Kommissionen.

(28)

Den 26. juli 2016 anmeldte toldmyndighederne i Sverige i overensstemmelse med artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 en række anmodninger om godtgørelse fra importører i Unionen og forelagde dokumentation for Kommissionen.

(29)

I disse anmeldelser, som er omfattet af denne forordning, er der opført i alt 246 virksomheder som leverandører af fodtøj fra Kina og Vietnam.

(30)

Mange af disse virksomheder, 168, (opført i bilag III til denne forordning) havde ikke anmodet Kommissionen om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling i den oprindelige undersøgelse. Heriblandt var der også virksomheder, som ikke er berørt af undersøgelsen, idet de f.eks. ikke er beliggende i Kina eller Vietnam, eller de er handelsvirksomheder eller blot forarbejdningsvirksomheder, som under alle omstændigheder ikke er berettiget til en individuel dumpingmargen. De virksomheder, der er opført i bilag III, var heller ikke i stand til at påvise, at de var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter, som havde indgivet en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Men som nævnt i betragtning 79 anerkender Kommissionen, at det måske ikke er alle de importører, der købte fodtøj fra de pågældende forhandlere, som var bevidste om, at de skulle underrette Kommissionen om navnene på de eksporterende producenter, som forhandlerne havde købt deres fodtøj af. I betragtning 79 forklares det mere detaljeret, hvorfor Kommissionen på dette grundlag har besluttet midlertidigt at suspendere undersøgelsen af de virksomheder, der er anført i bilag III.

(31)

Af de resterende virksomheder var 20 allerede blevet vurderet individuelt eller som del af en virksomhedsgruppe, der blev udtaget til stikprøven af kinesiske eller vietnamesiske eksportende producenter som led i den oprindelige undersøgelse (opført i bilag IV til denne forordning). Da ingen af disse virksomheder blev pålagt en individuel toldsats, anvendes toldsatsen for Kina på 16,5 % eller toldsatsen for Vietnam på 10 % på importen af fodtøj fra disse virksomheder. Disse satser blev ikke berørt af dommen i betragtning 12.

(32)

Af de resterende virksomheder var 31 (opført i bilag V til denne forordning) allerede blevet vurderet enten individuelt eller som del af en virksomhedsgruppe, som led i gennemførelsen af den dom, der er nævnt i betragtning 12, dvs. i gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU eller i gennemførelsesforordning henholdsvis (EU) 2016/1395, (EU) 2016/1647, (EU) 2016/1731 eller (EU) 2016/2257. Disse vurderinger omfatter også otte virksomheder, der blev anmeldt til Kommissionen og er identificeret gennem bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger fra Federation of European Sporting Goods Industry (»FESI« eller »FESI-parterne«) og the Footwear Coalition som værende forretningsmæssigt forbundet med en af de virksomheder eller virksomhedsgrupper, der allerede er vurderet i en af de ovennævnte forordninger.

(33)

For de virksomheder eller virksomhedsgrupper, der blev vurderet i forbindelse med gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU, blev der ikke genindført nogen antidumpingtold som nævnt i betragtning 10, fordi godtgørelsen af told til disse virksomheder allerede havde fundet sted, og dermed skabte berettigede forventninger hos dem om, at en sådan genindførelse ikke ville finde sted. EU-importørers krav om godtgørelse i forbindelse med virksomheder eller virksomhedsgrupper, der blev vurderet i forbindelse med gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395, (EU) 2016/1647, (EU) 2016/1731 og (EU) 2016/2257 bør på den anden side ikke imødekommes. Det skyldes, at disse importører befinder sig i en anden juridisk situation end dem, der blev vurderet i forbindelse med gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU, og som netop ikke havde opbygget berettigede forventninger.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger, blev en kinesisk eksporterende producent (gennem bemærkninger, der blev fremsat af FESI og the Footwear Coalition), der var anmeldt til Kommissionen, udpeget som en virksomhed, der havde indgivet en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, men som ikke indgik i stikprøven og heller ikke var blevet vurderet i forbindelse med de tidligere gennemførelser, der er nævnt i betragtning 18-20 og 25. De samme parter udpegede også fire andre virksomheder, der var anmeldt til Kommissionen, som værende forretningsmæssigt forbundne med de kinesiske eller vietnamesiske eksporterende producenter, som havde indgivet en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, men som ikke indgik i stikprøven, og som heller ikke var blevet vurderet i forbindelse med de tidligere gennemførelser, der er nævnt i betragtning 18-20 og 25. Der er således i alt fem virksomheder (opført i bilag VI), hvis egen anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, eller anmodningen om samme fra deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, bør vurderes. Disse vurderinger kan ikke færdigbehandles inden for tidsrammen for den aktuelle gennemførelse og vil derfor blive behandlet i en senere gennemførelse. EU-importørernes krav om godtgørelsen til disse virksomheder (bilag VI) bør derfor midlertidigt suspenderes, indtil resultatet af vurderingen af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling af de relevante leverandører i Kina og/eller Vietnam foreligger.

(35)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod de samme parter desuden, at seks virksomheder, der står opført i bilag III, var forretningsmæssigt forbundne med en virksomhed eller virksomhedsgruppe, der allerede var blevet vurderet i forbindelse med en tidligere gennemførelse og bør betegnes som sådan. Sagsakterne bekræftede imidlertid ikke denne påstand, som under alle omstændigheder heller ikke var underbygget af yderligere beviser. Påstanden afvises derfor.

(36)

De resterende 19 virksomheder var kinesiske eller vietnamesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, og som havde anmodet om markedsøkonomisk/individuel behandling. Kommissionen undersøgte derfor anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra disse virksomheder. Denne vurdering omfattede også to virksomheder, som blev anmeldt til Kommissionen og som efter fremlæggelsen af oplysninger blev udpeget (via bemærkninger der blev modtaget fra FESI og the Footwear Coalition) som værende forretningsmæssigt forbundne med en kinesisk eksporterende producent, der er omfattet af den aktuelle undersøgelse.

(37)

I nærværende forordning vurderede Kommissionen anmodningerne om markedsøkonomisk/individuel behandling fra: Fujian Viscap Shoes Co. Ltd, Vietnam Ching Luh Shoes Co. Ltd, Vinh Thong Producing-Trading-Service Co. Ltd, Qingdao Tae Kwang Shoes Co. Ltd, Maystar Footwear Co. Ltd, Lien Phat Company Ltd, Qingdao Sewon Shoes Co. Ltd, Panyu Pegasus Footwear Co. Ltd, PanYu Leader Footwear Corporation, Panyu Hsieh Da Rubber Co. Ltd, An Loc Joint Stock Company, Qingdao Changshin Shoes Company Limited, Chang Shin Vietnam Co. Ltd, Samyang Vietnam Co. Ltd, Qingdao Samho Shoes Co. Ltd, Min Yuan, Chau Giang Company Limited, Foshan Shunde Fong Ben Footwear Industrial Co. Ltd og Dongguan Texas Shoes Limited Co.

B.   GENNEMFØRELSE AF DOMSTOLENS DOMME I DE FORENEDE SAGER C-659/13 OG C-34/14 VEDRØRENDE IMPORT FRA KINA

(38)

Kommissionen har mulighed for at afhjælpe de aspekter af den anfægtede forordning, som førte til annullationen heraf, og samtidig lade de dele af vurderingen, som ikke blev påvirket af dommen (22), forblive uændrede.

(39)

Nærværende forordning søger at korrigere de aspekter af den anfægtede forordning, som blev fundet i strid med grundforordningen, og som således førte til ugyldighedserklæringen, for så vidt angår de eksporterende producenter i betragtning 37.

(40)

Alle andre konklusioner i den anfægtede forordning og i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009, som ikke blev erklæret ugyldige af Domstolen, er fortsat gyldige og indarbejdes hermed i nærværende forordning.

(41)

Følgende betragtninger er derfor begrænset til den nye vurdering, der var nødvendig for at gennemføre Rettens domme.

(42)

Kommissionen har undersøgt, om kriterierne for markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling gjorde sig gældende for de eksporterende producenter, der er omtalt i betragtning 37 (»de pågældende eksporterende producenter«), og som anmodede om markedsøkonomisk/individuel behandling for undersøgelsesperioden. Formålet med dette er at fastslå, i hvilket omfang de pågældende importører har ret til godtgørelse af den betalte antidumpingtold for så vidt angår den antidumpingtold, som er betalt for eksport fra disse leverandører.

(43)

Hvis det af analysen fremgår, at der skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling til de pågældende eksporterende producenter, hvis eksport var pålagt den antidumpingtold, som blev betalt af de pågældende importører, vil der skulle tildeles en individuel toldsats til den pågældende eksporterende producent, og udbetalingen af toldgodtgørelse vil blive begrænset til et beløb svarende til forskellen mellem den betalte told og den individuelle toldsats, dvs. ved import fra Kina er det forskellen mellem 16,5 % og den told, der blev pålagt den eneste eksporterende virksomhed i stikprøven, som fik tildelt markedsøkonomisk behandling, nemlig 9,7 %, og ved import fra Vietnam er det forskellen mellem 10 % og den eventuelle individuelle toldsats, der blev beregnet for den pågældende eksporterende producent.

(44)

Hvis det fremgår af analysen, at der skulle indrømmes individuel behandling til en eksporterende producent, som blev nægtet markedsøkonomisk behandling, måtte man lade den pågældende eksporterende producent være omfattet af en individuel toldsats, og udbetalingen af toldgodtgørelse ville være begrænset til et beløb svarende til forskellen mellem den betalte told — dvs. 16,5 % ved import fra Kina og 10 % ved import fra Vietnam — og den eventuelle beregnede individuelle told for den pågældende eksporterende producent.

(45)

Skulle analysen af disse anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling derimod vise, at der hverken bør indrømmes markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, kan der ikke ydes godtgørelse af antidumpingtold.

(46)

Som forklaret i betragtning 12 annullerede Domstolen den anfægtede forordning og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009, for så vidt angår eksport af visse typer fodtøj fra visse kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter, idet Kommissionen ikke undersøgte anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra disse eksporterende producenter.

(47)

Kommissionen har derfor behandlet anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra de pågældende eksporterende producenter for at fastlægge, hvilken toldsats der finder anvendelse på deres eksport. Vurderingen viste, at de fremlagte oplysninger ikke påviste, at de pågældende eksporterende producenter drev virksomhed på markedsøkonomiske vilkår, eller at de havde krav på individuel behandling (en nærmere redegørelse findes i betragtning 48 ff.).

1.   Vurdering af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling

(48)

Det skal bemærkes, at bevisbyrden påhviler den producent, som ønsker at anmode om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Det fremgår af artikel 2, stk. 7, litra c), første afsnit, at en sådan producents krav skal indeholde tilstrækkelige beviser, som specificeret i nævnte bestemmelse, for, at producenten driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår. Det påhviler således ikke EU-institutionerne at bevise, at producenten ikke opfylder betingelserne for at opnå denne status. Derimod påhviler det EU-institutionerne at vurdere, om de af den pågældende producent angivne forhold udgør tilstrækkelige beviser for, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første afsnit, for at indrømme denne markedsøkonomisk behandling er opfyldt, og det påhviler Unionens retsinstanser at efterprøve, om denne vurdering er behæftet med en åbenbar fejl (præmis 32 i dommen i sag C-249/10 P og præmis 24 i dommen i sag C-247/10 P).

(49)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), skal alle fem kriterier i denne artikel være opfyldt, for at en eksporterende producent kan indrømmes markedsøkonomisk behandling. Kommissionen mente derfor, at den manglende opfyldelse af mindst et kriterium var tilstrækkeligt til at afvise anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(50)

Ingen af de pågældende eksporterende producenter kunne bevise, at de opfyldte kriterium 1 (erhvervsmæssige beslutninger). Mere specifikt fastslog Kommissionen, at de fleste af de pågældende eksporterende producenter (virksomhed nummer 7, 11, 12, 13, 14, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25) (23) ikke frit kunne fastsætte deres salgsmængder på hjemmemarkedet og eksportmarkedet. I den forbindelse fastslog Kommissionen, at der var begrænsninger i produktionen og/eller en begrænsning af salgsmængderne på specifikke markeder (hjemme- og eksportmarkederne). Nogle af de pågældende eksporterende producenter (virksomhed 8, 9, 10, 15) undlod desuden at indgive væsentlige og fuldstændige oplysninger (f.eks. dokumentation vedrørende virksomhedens struktur og kapital, dokumentation eller forklaringer vedrørende virksomhedens beslutningsproces) til påvisning af, at deres virksomheders beslutninger blev truffet i overensstemmelse med markedssignalerne uden nogen omfattende statslig indgriben.

(51)

Hvad angår kriterium 2 (regnskaber) kunne virksomhed 8, 10, 13, 14, 15, 16, 17, 19, 20, 21, 24 og 25 ikke påvise, at de benyttede ét klart sæt grundlæggende regnskabsforskrifter, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder. Vurderingerne af markedsøkonomisk behandling viste navnlig, at disse virksomheder enten undlod at fremsende en udtalelse/beretning fra en uafhængig revisor til Kommissionen, eller virksomhedernes regnskaber blev ikke revideret eller manglede forklarende noter om flere poster på balancen og resultatopgørelsen.

(52)

Hvad angår kriterium 3 (aktiver og »overførsel«) kunne virksomhed 7, 8, 9, 10, 11, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 22, 23 og 25 ikke påvise, at der ikke var overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Virksomhederne fremlagde navnlig ikke væsentlige og fuldstændige oplysninger, bl.a. om aktiver, der ejes af virksomheden, eller om vilkårene for og værdien af brugsrettigheder til jord.

(53)

I lyset af de grunde, der er angivet i betragtning 49, vurderede Kommissionen hverken kriterium 4 (love om konkurs og ejerforhold) eller kriterium 5 (valutaomregninger) for nogen af de pågældende eksporterende producenter. Kommissionen informerede de pågældende eksporterende producenter om resultaterne af vurderingen angående markedsøkonomisk behandling og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

2.   Vurdering af anmodningerne om individuel behandling

(54)

Ifølge artikel 9, stk. 5, i grundforordningen før dens ændring skal en individuel told imidlertid anføres for de eksportører, som kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen før dens ændring, såfremt artikel 2, stk. 7, litra a), i nævnte forordning finder anvendelse.

(55)

Som nævnt i betragtning 48 skal det bemærkes, at bevisbyrden påhviler den producent, som ønsker at anmode om individuel behandling i henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen før dens ændring. I den forbindelse fremgår det af artikel 9, stk. 5, første afsnit, at anmodningen skal være behørigt dokumenteret. Det påhviler således ikke EU-institutionerne at bevise, at eksportøren ikke opfylder betingelserne for at opnå denne status. Derimod påhviler det EU-institutionerne at vurdere, om de af den pågældende eksportør angivne forhold udgør tilstrækkelige beviser for, at kriterierne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen før dens ændring med henblik på at indrømme individuel behandling er opfyldt.

(56)

I henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen før dens ændring bør eksportører på grundlag af behørigt dokumenterede påstande påvise, at alle fem kriterier heri er opfyldt, så de kan indrømmes individuel behandling. Kommissionen mente derfor, at den manglende opfyldelse af mindst et kriterium var tilstrækkeligt til at afvise anmodningen om individuel behandling.

(57)

Det drejer sig om at opfylde følgende fem kriterier:

1)

eksportører, som er helt eller delvist udenlandsk ejede virksomheder eller joint ventures, kan frit tilbageføre kapital og fortjeneste

2)

eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit

3)

størstedelen af aktierne tilhører private statslige tjenestemænd i bestyrelsen eller i ledende managementstillinger skal være i klart mindretal, eller det skal påvises, at virksomheden er tilstrækkelig uafhængig af statslig indgriben

4)

valutaomregninger foretages til markedskursen og

5)

statens indgriben er ikke af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører.

(58)

Alle de 19 pågældende eksporterende producenter, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, såfremt de ikke skulle blive indrømmet markedsøkonomisk behandling. Kommissionen vurderede derfor anmodningerne om individuel behandling af hver af de pågældende eksporterende producenter.

(59)

Hvad angår kriterium 1 (tilbageførsel af kapital og fortjeneste) fremlagde virksomhed 9 og 20 ikke beviser, der godtgjorde, at de frit kunne tilbageføre kapital og fortjeneste, og de påviste således ikke, at dette kriterium var opfyldt.

(60)

Hvad angår kriterium 2 (eksportsalg og -priser fastsættes frit) konkluderede Kommissionen, at virksomhed 7, 8, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 22, 23 og 24 ikke havde kunnet påvise, at de erhvervsmæssige beslutninger, såsom at eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser kunne fastsættes frit på grundlag af markedsvilkår, eftersom de undersøgte beviser, f.eks. vedtægter eller erhvervslicenser viste en begrænsning i produktionen og/eller salgsmængderne af fodtøj på bestemte markeder.

(61)

Hvad angår kriterium 3 (virksomheden — ledende managementstillinger og aktier — er tilstrækkelig uafhængig af statslig indgriben) kunne virksomhed 7, 8, 9, 10, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 22, 23 og 25 ikke fremlægge de nødvendige oplysninger til at påvise, at de var tilstrækkelig uafhængige af statslig indgriben. Der blev bl.a. hverken fremsendt oplysninger om, hvordan brugsrettighederne til jord var blevet overført til disse virksomheder eller på hvilke vilkår og betingelser, det var sket.

(62)

Virksomhed 8, 10, 17, 18 og 25 kunne heller ikke påvise, at de opfyldte kravene i kriterium 5 (omgåelse), eftersom der ikke blev fremlagt oplysninger om, hvordan virksomhedens beslutninger blev truffet.

(63)

I lyset af de bestemmelser, der er angivet i betragtning 56, vurderede Kommissionen ikke kriterium 4 (valutaomregninger foretages til markedskursen) for nogen af de pågældende eksporterende producenter.

(64)

Ingen af de 19 pågældende eksporterende producenter opfyldte betingelserne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen før dens ændring, og som følge heraf blev ingen af dem indrømmet individuel behandling. Kommissionen informerede de pågældende eksporterende producenter herom og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(65)

Restantidumpingtolden for Kina og Vietnam på henholdsvis 16,5 % og 10 % bør derfor pålægges eksporten fra disse 19 pågældende eksporterende producenter i anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 1472/2006. Anvendelsesperioden for denne forordning var oprindeligt fra 7. oktober 2006 til 7. oktober 2008. Efter indledningen af en udløbsundersøgelse blev forordningen den 30. december 2009 forlænget til 31. marts 2011. Den ulovlighed, der blev identificeret i dommene, består i, at EU-institutionerne ikke fastslog, om varer produceret af de pågældende eksporterende producenter skulle pålægges resttolden eller en individuel told. På baggrund af den ulovlighed, som Domstolen identificerede, er der intet lovgrundlag for helt at undtage de pågældende eksporterende producenter af den pågældende vare fra at erlægge en eventuel antidumpingtold. En ny retsakt, der afhjælper den ulovlighed, som Domstolen konstaterede, skal derfor kun indeholde en ny vurdering af den gældende antidumpingtold og ikke af selve foranstaltningerne.

(66)

Idet det konkluderes, at resttolden for henholdsvis Kina og Vietnam bør genindføres, for så vidt angår de pågældende eksporterende producenter, med den samme sats, som oprindeligt indførtes ved den anfægtede forordning og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009, er det ikke nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 388/2008. Sidstnævnte forordning er fortsat gyldig.

C.   KONKLUSIONER

(67)

Efter at have taget hensyn til de modtagne bemærkninger og analysen heraf konkluderedes det, at restantidumpingtolden for Kina og Vietnam, dvs. på henholdsvis 16,5 % og 10 %, bør genindføres i anvendelsesperioden for den anfægtede forordning.

D.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(68)

De pågældende eksporterende producenter og alle de parter, der gav sig til kende, blev informeret om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale genindførelse af den endelige antidumpingtold på eksporten fra de 19 pågældende eksporterende producenter. De blev indrømmet en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger.

E.   DE INTERESSEREDE PARTERS BEMÆRKNINGER EFTER FREMLÆGGELSEN AF OPLYSNINGER

(69)

Efter fremlæggelsen af oplysninger modtog Kommissionen bemærkninger på vegne af i) FESI og the Footwear Coalition (24), der repræsenterede EU-importører af fodtøj, og ii) Cortina NV (»Cortina«), en EU-importør af fodtøj.

(70)

I deres bemærkninger til fremlæggelsen fremførte FESI og the Footwear Coalition først, at den gældende gennemførelse er baseret på samme retsgrundlag og begrundelse som de forordninger, som Kommissionen tidligere vedtog i forbindelse med den samme gennemførelsesprocedure, nemlig gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395, (EU) 2016/1647, (EU) 2016/1731 og (EU) 2016/2257. I deres bemærkninger til fremlæggelsen henviste de derfor til — og indarbejdede gennem henvisninger — de bemærkninger, som de havde fremsendt i forbindelse med ovenstående forordninger hhv. den 16. december 2015, den 6. juni 2016, den 16. juni 2016 og den 11. august 2016, dog uden at uddybe disse bemærkninger og påstande yderligere.

(71)

Som svar på disse bemærkninger henviser Kommissionen til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395, (EU) 2016/1647, (EU) 2016/1731 og (EU) 2016/2257, som til fulde besvarer bemærkningerne fra FESI og the Footwear Coalition i forbindelse med den gældende gennemførelse. Da FESI og the Footwear Coalition ikke uddybede deres argumenter yderligere, finder Kommissionen, at de blev fuldt ud besvaret i ovennævnte forordninger, og konklusionerne i disse forordninger bekræftes derfor.

(72)

Derudover fremsendte FESI og the Footwear Coalition bemærkninger, der behandles nærmere nedenfor.

Status for virksomheder, der er opført i bilag III

(73)

FESI og the Footwear Coalition fremførte, at den tilgang, som Kommissionen har anlagt med hensyn til de virksomheder, der er opført i bilag III, var ulovlig. Kommissionen havde ikke holdt sig til konceptet »økonomisk enhed«, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, ved at opføre virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet med virksomheder, der allerede var vurderet i forbindelse med gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395, (EU) 2016/1647, (EU) 2016/1731 og (EU) 2016/2257, i bilag III. En sådan tilgang ville desuden føre til retlige uoverensstemmelser, idet Kommissionen gennem de tidligere nævnte forordninger genindførte antidumpingtold for disse virksomheder, mens de samme virksomheder i bilag III er anført som virksomheder, der ikke lader til at have indgivet en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(74)

Hvad angår ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere, ville det under alle omstændigheder ikke være nødvendigt at opføre dem i bilag III, da de ikke havde nogen retlig forpligtelse til at indgive anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

(75)

FESI og the Footwear Coalition fremførte også, at de virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet til kinesiske eller vietnamesiske leverandører, som havde indgivet en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, men som endnu ikke var blevet vurderet i forbindelse med nogen af de forordninger, der er henvist til i betragtning 63 i forbindelse med gennemførelsen af de domme, der er nævnt i betragtning 12, ikke burde have været opført i bilag III. Især blev det fremført at en sådan tilgang ville forhindre at Kommissionen fremover kunne vurdere nogen anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling fra deres forretningsmæssigt forbundne leverandører i Kina eller Vietnam. De samme parter hævdede også, at på den liste over virksomheder, som de nationale toldmyndigheder havde anmeldt, ville det være Kommissionens forpligtelse at identificere de virksomheder/forhandlere, der tilhørte samme virksomhedsgruppe, og hvorvidt de indgik i nogen af de kinesiske eller vietnamesiske eksporterende producenter, der havde indgivet anmodning om markedsøkonomisk/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, men som ikke indgik i stikprøven i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. I modsat fald ville Kommissionen bede de interesserede parter om at løfte en umulig bevisbyrde.

(76)

Som nævnt i betragtning 34, udpegede FESI og the Footwear Coalition efter fremlæggelsen af oplysninger faktisk virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundne med de kinesiske eller vietnamesiske eksporterende producenter, som havde indgivet en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, men som ikke indgik i stikprøven, og som heller ikke var blevet vurderet i forbindelse med de tidligere gennemførelser, der er nævnt i betragtning 18-20 og 25. Oplysningerne i sagsakterne bekræftede de oplysninger, der var modtaget fra disse interesserede parter, og anmodningerne om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling fra disse virksomheder vil blive vurderet. Resultatet af denne vurdering vil være genstand for en særskilt retsakt. Anmodningen fra disse virksomheder blev derfor indrømmet, og disse virksomheder er ikke opført på listen i bilag III.

(77)

Med hensyn til forhandlere, der krævede tilbagebetaling af den betalte told (forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne til kinesiske eller vietnamesiske leverandører), mener Kommissionen, at bevisbyrden ligger hos disse forhandlere.

(78)

Ingen af de forhandlere, der er opført i bilag III, fremsendte dog oplysninger eller dokumentation for deres leverandører i Kina eller Vietnam (med undtagelse af dem, der er nævnt i betragtning 76).

(79)

Kommissionen anerkender dog, at det måske ikke er alle de importører, der købte fodtøj fra de pågældende forhandlere, som var bevidste om, at de skulle underrette Kommissionen om navnene på de eksporterende producenter som disse forhandlere havde købt deres fodtøj af. For at sikre fuld overholdelse af retten til at forsvare sig har Kommissionen derfor besluttet specifikt at kontakte de pågældende importører og gøre dem opmærksom på deres situation og deres bevisbyrde. For at sikre den fornødne tid til at gennemføre denne afgørelse, suspenderes undersøgelsen af de virksomheder, der er anført i bilag III, midlertidigt, indtil Kommissionen har kontaktet de relevante importører og givet dem tid til at reagere. Fristen på otte måneder til at vurdere anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling vil tælle fra den dag, hvor importøren underretter Kommissionen om navne og adresser på de pågældende eksporterende producenter, eller, hvis der ikke er modtaget noget svar, inden for tidsperioden fastsat af Kommissionen, fra datoen for udløbet af den tidsperiode.

Suspension af igangværende gennemførelse

(80)

FESI og the Footwear Coalition fremførte også, at Kommissionen af hensyn til retssikkerheden ikke burde vedtage og offentliggøre flere retsakter vedrørende gennemførelsen af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14, før Domstolen afsiger dom i en pågående præjudiciel afgørelse angående gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/223, som er nævnt i betragtning 23, og gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647, der er nævnt i betragtning 19, samt gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1731, der er nævnt i betragtning 20. Det blev i den forbindelse fremført, at artikel 278 i TEUF, der henviser til, at retssager vedrørende retsakter vedtaget af institutionerne ikke har opsættende virkning, ikke er gældende i dette tilfælde, idet anmodningen i denne henseende ikke handler om at suspendere gennemførelsesforordning (EU) 2016/223, men om at undlade at vedtage yderligere forordninger vedrørende genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af fodtøj fra Kina og Vietnam. Af de samme grunde blev det også fremført, at dommene vedrørende Zuckerfabrik Süderdithmarschen/Altana ikke var en juridisk relevant henvisning.

(81)

Hvad angår artikel 278 i TEUF og dommene vedrørende Zuckerfabrik Süderdithmarschen/Altana, er Kommissionen enig med FESI og the Footwear Coalition i, at denne retspraksis ikke kan anvendes til at vurdere, om gennemførelsen af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 skal suspenderes. Kommissionen mener imidlertid, at den er forpligtet til at gennemføre denne dom inden for en rimelig tidsramme, og at igangværende procedurer vedrørende tidligere retsakter til gennemførelse af denne dom ikke udgør en gyldig grund til ikke at færdigbehandle gennemførelsen af dommen. Kommissionen mener især, at dette ville forhindre andre interesserede parter end FESI og the Footwear Coalition i at udøve deres rettigheder under den administrative procedure og i en eventuel retssag.

(82)

For så vidt angår gyldigheden af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 og (EU) 2016/1731 hævdede FESI og the Footwear Coalition, at eftersom sidstnævnte og enhver ny forordning om genindførelse af en endelig told på importen af fodtøj med oprindelse i Kina og Vietnam har samme retsgrundlag, tilgang og ræsonnement fra Kommissionen, ville ophævelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 og (EU) 2016/1731 også betyde, at alle andre lignende forordninger ville være tilsvarende ugyldige. Kommissionens tilgang vil derfor ikke afspejle en indsats i god tro vedrørende gennemførelsen af dommene i de forenede sager C-659/13 C&J Clark International og C-34/14 Puma, der er nævnt i betragtning 12.

(83)

Endelig hævdede FESI og the Footwear Coalition, at gennemførelsen af ovennævnte dom ikke ville være underlagt nogen tidsfrister fastsat af Domstolen og ville have en negativ indvirkning på importører i Unionen, uden at det samtidig ville have en finanspolitisk fordel for Unionen. Kommissionen burde derfor afstå fra at gennemføre dommen, indtil resultatet af de retssager, der er nævnt i betragtning 80, foreligger.

(84)

Kommissionen henviser til de årsager, der er anført i betragtning 81.

Procedurekrav ved vurderingen af ansøgningsformularer vedrørende markedsøkonomisk behandling og individuel behandling

(85)

FESI og the Footwear Coalition hævdede, at bevisbyrden ved vurderingen af anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling ligger hos Kommissionen, eftersom de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter havde løftet bevisbyrden ved at indgive anmodningerne om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. FESI og the Footwear Coalition påstod også, at de eksporterende producenter, der er berørt af denne gennemførelse, burde have haft samme proceduremæssige rettigheder som dem, de eksporterende producenter i stikprøven i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fik. FESI og the Footwear Coalition påstod især, at der kun var foretaget en skrivebordsanalyse og ikke noget kontrolbesøg på stedet, og at de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter ikke havde fået mulighed for at underbygge deres anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling gennem mangelskrivelser.

(86)

FESI og the Footwear Coalition påstod endvidere, at de eksporterende producenter, der er berørt af denne gennemførelse, ikke fik de samme proceduremæssige garantier som dem, der anvendes i standardantidumpingundersøgelser, men at der blev anvendt strengere standarder. FESI og the Footwear Coalition påstod, at Kommissionen ikke tog højde for tidsforskydningen mellem indgivelsen af en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i den oprindelige undersøgelse og vurderingen af disse anmodninger. Desuden fik de eksporterende producenter i forbindelse med den oprindelige undersøgelse kun 15 dage til at udfylde anmodningerne om markedsøkonomisk/individuel behandling, i stedet for de sædvanlige 21 dage.

(87)

På dette grundlag hævdede FESI og the Footwear Coalition, at det grundlæggende retsprincip om at tildele interesserede parter mulighed for fuldt ud at udøve deres ret til et forsvar, som er fastsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, ikke blev overholdt. På dette grundlag blev det hævdet, at Kommissionen ved ikke at give de eksporterende producenter mulighed for at udfylde manglende oplysninger misbrugte sine beføjelser og vendte rundt på ansvaret for bevisbyrden under gennemførelsen.

(88)

Endelig hævede FESI og the Footwear Coalition også, at denne tilgang ville være diskriminerende over for de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, men også over for andre eksporterende producenter i lande uden markedsøkonomi, som var genstand for en antidumpingundersøgelse og som indgav anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i den oprindelige undersøgelse. De kinesiske og vietnamesiske virksomheder, der er berørt af den nuværende gennemførelse, bør derfor ikke være underlagt den samme tærskel for informationsformidling, der anvendes i en normal 15 måneders undersøgelse, og bør ikke være underlagt strengere proceduremæssige standarder.

(89)

FESI og the Footwear Coalition hævdede også, at Kommissionen faktisk anvendte de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, hvorimod Kommissionen tilsidesatte procedurereglerne i grundforordningens artikel 18, stk. 4.

(90)

Kommissionen minder om, at bevisbyrden ifølge retspraksis påhviler den producent, som ønsker at anmode om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Det fremgår af artikel 2, stk. 7, litra c), første afsnit, at en sådan producents krav skal indeholde tilstrækkelige beviser som specificeret i nævnte bestemmelse, for at producenten driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår. I henhold til Brosmann- og Aokang-dommene påhviler det således ikke institutionerne at bevise, at producenten ikke opfylder betingelserne for at opnå denne status. Derimod påhviler det Kommissionen at vurdere, om de af den pågældende producent angivne forhold udgør tilstrækkelige beviser for, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første afsnit, med henblik på at tildele producenten markedsøkonomisk/individuel behandling er opfyldt (jf. betragtning 48). Det skal i den forbindelse erindres, at Kommissionen ikke er forpligtet til at anmode den eksporterende producent om at supplere anmodningen om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling. Kommissionen kan basere sin vurdering på de oplysninger, som den eksporterende producent har indgivet.

(91)

Hvad angår argumentet om, at der kun blev foretaget en skrivebordsanalyse, bemærker Kommissionen, at en skrivebordsanalyse er en procedure, hvori anmodningerne om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling analyseres på grundlag af de dokumenter, som er indsendt af den eksporterende producent. Kommissionen foretager en skrivebordsanalyse af alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling. Derudover kan Kommissionen beslutte at foretage kontrolbesøg på stedet. Kontrolbesøg på stedet er dog ikke påkrævet, og de foretages heller ikke ved hver ansøgning om markedsøkonomisk/individuel behandling. Når kontrolbesøg på stedet gennemføres, har de normalt til formål at bekræfte en vis foreløbig vurdering foretaget af institutionerne og/eller at kontrollere rigtigheden af oplysningerne fra den pågældende eksporterende producent. Med andre ord vil et kontrolbesøg på stedet normalt ikke foretages, hvis den dokumentation, der var fremsendt af den eksporterende producent, tydeligt viser, at der ikke er belæg for at indrømme markedsøkonomisk behandling/individuel behandling. Det er op til Kommissionen at vurdere, om det er nødvendigt med et kontrolbesøg (25). Retten til at beslutte hvordan oplysningerne i en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling skal verificeres ligger hos denne institution. Så når Kommissionen i den nuværende sag beslutter — på grundlag af en skrivebordsanalyse — at den havde tilstrækkelige beviser til at træffe afgørelse om en anmodning om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, er det ikke nødvendigt med et kontrolbesøg og det kan ikke kræves.

(92)

Hvad angår påstanden om, at retten til forsvar ikke blev behørigt respekteret gennem Kommissionens afgørelse om ikke at sende mangelskrivelser, skal det for det første bemærkes, at retten til forsvar er subjektive rettigheder, og at FESI og the Footwear Coalition ikke kan påberåbe sig en tilsidesættelse af en subjektiv ret hos andre virksomheder. For det andet anfægter Kommissionen den påstand, at der skulle være en praksis for Kommissionen gående ud på, at der foretages en omfattende udveksling af oplysninger og en detaljeret færdiggørelse af proceduren vedrørende mangler, når der kun anvendes en skrivebordsanalyse i modsætning til når en skrivebordsanalyse suppleres af et kontrolbesøg på stedet. FESI og the Footwear Coalition har ikke været i stand til at fremlægge bevis for det modsatte.

(93)

Bemærkningerne fra FESI og the Footwear Coalition vedrørende diskrimination forkastes ligeledes som værende ubegrundede. Der mindes om at ligebehandlingsprincippet er overtrådt, når EU-institutionerne behandler sammenlignelige forhold forskelligt og dermed stiller visse forhandlere dårligere end andre, uden at denne forskelsbehandling er berettiget gennem væsentlige objektive forskelle (26). Men dette er netop, hvad Kommissionen ikke gør: ved at kræve, at de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, indsendte anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling til fornyet vurdering, agter Kommissionen at bringe disse eksporterende producenter, der førhen ikke indgik i stikprøven, op på samme niveau som dem, der netop indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse. Da der desuden ikke er fastsat en minimumsfrist i denne henseende i grundforordningen, når blot tidsrammen til dette formål er rimelig og giver parterne tilstrækkelig mulighed for at indsamle (eller genindsamle) de nødvendige oplysninger, samtidig med at deres ret til forsvar beskyttes, foregår der ikke nogen diskriminering.

(94)

Hvad angår grundforordningens artikel 18, stk. 1, accepterede Kommissionen i det foreliggende tilfælde de oplysninger, som de pågældende eksporterende producenter havde indsendt; Kommissionen afviste således ikke de oplysninger og baserede sin vurdering herpå. Kommissionen anvendte således ikke artikel 18. Der var derfor ikke behov for at anvende proceduren i grundforordningens artikel 18, stk. 4. Proceduren i artikel 18, stk. 4, anvendes i tilfælde, hvor Kommissionen agter at afvise visse oplysninger fra en interesseret part og i stedet anvende de foreliggende faktiske oplysninger.

Retsgrundlaget for at genåbne undersøgelsen

(95)

FESI og the Footwear Coalition fremførte, at Kommissionen ville misligholde artikel 266 i TEUF, idet denne artikel ikke giver Kommissionen hjemmel til at genåbne undersøgelsen med hensyn til de udløbne foranstaltninger. FESI og the Footwear Coalition gentog også, at artikel 266 i TEUF ikke giver mulighed for at indføre antidumpingtold med tilbagevirkende kraft, hvilket også blev bekræftet af Domstolens afgørelse i sag C-458/98 P, IPS mod Rådet.

(96)

I den forbindelse fremførte FESI og the Footwear Coalition, at antidumpingproceduren vedrørende importen af fodtøj fra Kina og Vietnam blev afsluttet den 31. marts 2011 med udløbet af foranstaltningerne. Til det formål udsendte Kommissionen en meddelelse den 16. marts 2011 i Den Europæiske Unions Tidende om toldens udløb (27) (»meddelelse om udløb«), og EU-erhvervsgrenen havde ikke hævdet, at udløbet ville medføre fortsat dumping, og en dom afsagt af Domstolen gjorde heller ikke meddelelsen om udløb ugyldig.

(97)

Endvidere fremførte de samme parter, at der heller ikke ville være noget grundlag i grundforordningen, som gjorde det muligt for Kommissionen at genoptage antidumpingundersøgelsen.

(98)

I denne forbindelse fremførte FESI og the Footwear Coalition desuden, at genoptagelsen af undersøgelsen og vurderingen af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, der blev indgivet af de pågældende kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse, er i strid med det universelle princip om forældelsesfrister. Dette princip er fastsat i WTO-aftalen og i grundforordningen, hvor der fastsættes en tidsmæssig begrænsning på 5 år for varigheden af foranstaltninger, samt i artikel 236, stk. 1, og artikel 221, stk. 3, i EF-toldkodeksen, hvor der fastsættes en 3-årig periode for at henholdsvis importørerne kan kræve tilbagebetaling af antidumpingtold og de nationale toldmyndigheder kan opkræve importtold og antidumpingtold (28). Artikel 266 i TEUF giver ikke mulighed for at afvige fra dette princip.

(99)

Det blev derudover også hævdet, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt nogen begrundelse eller tidligere retspraksis til støtte for anvendelsen af artikel 266 i TEUF som retsgrundlag for genåbning af proceduren.

(100)

For så vidt angår et manglende retsgrundlag for at genåbne undersøgelsen, minder Kommissionen om den i betragtning 15 nævnte retspraksis, i henhold til hvilken den kan genoptage undersøgelsen netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte. Ifølge retspraksis skal lovligheden af en antidumpingforordning vurderes på baggrund af de objektive regler i EU-retten og ikke på baggrund af en beslutningspraksis, også selv om en sådan praksis eksisterer (hvilket ikke er tilfældet her). Derfor kan Kommissionens tidligere praksis, hvilket det ikke er, ikke skabe berettigede forventninger: i henhold til Domstolens faste praksis kan den berettigede forventning kun opstå, når institutionerne har afgivet præcise forsikringer, der kunne berettige en interesseret part til lovligt at udlede, at EU-institutionerne ville handle på en bestemt måde (29). Hverken FESI eller the Footwear Coalition har forsøgt at påvise, at sådanne forsikringer blev afgivet i den nuværende sag. Dette gælder så meget desto mere, fordi den tidligere nævnte praksis ikke svarer til den faktiske og retlige situation i den nuværende sag, og forskellene ikke kan forklares med faktiske og retlige forskelle i forhold til den nuværende sag.

(101)

Forskellene er som følger: Den ulovlighed, som Domstolen har konstateret, vedrører ikke konklusionerne om dumping, skade og Unionens interesser og dermed princippet om indførelse af told, men kun den præcise toldsats. De tidligere annullationer, som de interesserede parter tog udgangspunkt i, vedrørte derimod konklusionerne om dumping, skade og Unionens interesser. Det er derfor tilladt for institutionerne at genberegne den præcise toldsats for de pågældende eksporterende producenter.

(102)

Navnlig var det i den nuværende sag ikke nødvendigt at indhente supplerende oplysninger fra interesserede parter. Derimod skulle Kommissionen vurdere oplysninger, som var blevet modtaget, men ikke vurderet før vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1472/2006. Under alle omstændigheder, som anført i betragtning 100, udgør tidligere praksis i andre tilfælde ikke nogen præcis og betingelsesløs sikkerhed i forbindelse med den nuværende sag.

(103)

Endelig er alle parter, som proceduren er rettet mod, dvs. de pågældende eksporterende producenter samt parterne i retssagerne og den sammenslutning, der repræsenterer en af disse parter, gennem fremlæggelsen af oplysninger blevet underrettet om de relevante faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke Kommissionen agter at vedtage den nuværende vurdering af markedsøkonomisk behandling/individuel behandling. Dermed er deres ret til at forsvare sig sikret. I den forbindelse bemærkes navnlig, at ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke kan påberåbe sig ret til forsvar i en antidumpingprocedure, eftersom proceduren ikke er rettet mod dem.

(104)

Hvad angår påstanden om, at de pågældende foranstaltninger udløb den 31. marts 2011, forstår Kommissionen ikke, hvorfor foranstaltningernes udløb skulle være relevant for Kommissionens mulighed for at vedtage en ny retsakt til at afløse den annullerede retsakt som følge af en dom, der annullerede den oprindelige retsakt. I henhold til den retspraksis, der er omtalt i betragtning 15, genoptages den administrative procedure netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte.

(105)

Antidumpingprocedurerne er derfor stadig igangværende som følge af annullationen af den retsakt, der afsluttede procedurerne. Kommissionen er forpligtet til at afslutte disse procedurer — grundforordningens artikel 9, stk. 4, fastsætter, at en undersøgelse skal afsluttes ved en retsakt fra Kommissionen.

Artikel 236 i EF-toldkodeksen

(106)

FESI og the Footwear Coalition fremførte også, at den valgte procedure til at genåbne undersøgelsen og indføre tolden med tilbagevirkende kraft udgør magtmisbrug fra Kommissionens side og er i strid med TEU. FESI og the Footwear Coalition fastholder i denne forbindelse, at Kommissionen ikke har beføjelse til at gribe ind i EF-toldkodeksens artikel 236, stk. 1, ved at forhindre tilbagebetaling af antidumpingtold. De fremførte, at det var op til de nationale toldmyndigheder at drage konsekvenserne af en annullering af en retsakt, der indførte tolden, og at de nationale toldmyndigheder også ville være forpligtet til at godtgøre den antidumpingtold, der er blevet erklæret ugyldig af Domstolen.

(107)

I denne forbindelse fremførte FESI og the Footwear Coalition, at grundforordningens artikel 14, stk. 3, ikke bemyndiger Kommissionen til at fravige EF-toldkodeksens artikel 236, da begge lovgivninger er af samme retsorden, og grundforordningen kan ikke betragtes som lex specialis i forhold til EF-toldkodeksen.

(108)

De samme parter fremførte endvidere at grundforordningens artikel 14, stk. 3, ikke henviser til artikel 236 i EF-toldkodeksen og kun nævner, at særlige bestemmelser kan vedtages af Kommissionen, men ikke undtagelser til EF-toldkodeksen.

(109)

Som svar hertil er det vigtigt at understrege, at grundforordningens artikel 14, stk. 1, ikke automatisk fastsætter, at de regler, der gælder for EU's toldlovgivning til indførelsen af den individuelle antidumpingtold, finder anvendelse (30). Derimod giver grundforordningens artikel 14, stk. 3, EU's institutioner ret til — hvor det er nødvendigt og nyttigt — at gennemføre og gøre reglerne for Unionens toldlovgivning gældende (31).

(110)

Denne gennemførelse kræver ikke en fuld anvendelse af alle bestemmelserne i EU's toldlovgivning. Grundforordningens artikel 14, stk. 3, fastsætter udtrykkeligt særlige bestemmelser vedrørende den fælles definition af begrebet varers oprindelse — et godt eksempel på hvor afvigelserne fra bestemmelserne i EU's toldlovgivning finder sted. Det er på dette grundlag, at Kommissionen — ud fra de beføjelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 14, stk. 3, — krævede, at de nationale toldmyndigheder midlertidigt afholdt sig fra godtgørelser af nogen art. Dette anfægter ikke nationale toldmyndigheder enekompetence vedrørende tvister om toldskyld — beføjelsen til at træffe beslutninger forbliver hos toldmyndighederne i medlemsstaterne. Medlemsstaternes toldmyndigheder beslutter stadig — på grundlag af de konklusioner, som Kommissionen har draget med hensyn til anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling — om der bør indrømmes godtgørelser eller ej.

(111)

Selv om det er korrekt, at EU's toldlovgivning ikke tillader, at der indføres forhindringer for godtgørelse af fejlagtigt betalt told, kan der ikke fremsættes samme påstand i forbindelse med godtgørelse af antidumpingtold. I overensstemmelse hermed og ud fra den generelle nødvendighed af at beskytte Unionens egne ressourcer fra uberettigede anmodninger om godtgørelse og de dermed forbundne vanskeligheder dette ville medføre ved en efterfølgende indsats for at opkræve uberettigede tilbagebetalinger, var Kommissionen nødt til midlertidigt at fravige Unionens toldlovgivning ved at gøre brug af sine beføjelser i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 3.

Manglende angivelse af retsgrundlaget

(112)

FESI og the Footwear Coalition fremførte også, at Kommissionen i strid med artikel 296 i TEUF havde undladt at give en tilstrækkelig begrundelse herfor, og angive på hvilket retsgrundlag tolden blev genindført med tilbagevirkende kraft, og de importører, som er berørt af den nuværende gennemførelse, derfor blev nægtet godtgørelse af told. FESI og the Footwear Coalition hævdede i overensstemmelse hermed, at Kommissionen havde tilsidesat retten til en effektiv retsbeskyttelse af de berørte parter.

(113)

Kommissionen mener, at den omfattende retlige begrundelse, der er indeholdt i dokumentet med fremlæggelsen af oplysninger og i denne forordning behørigt motiverer sidstnævnte.

Berettigede forventninger

(114)

FESI og the Footwear Coalition gjorde endvidere gældende, at korrektion af foranstaltninger, der er udløbet, med tilbagevirkende kraft er i strid med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger. FESI fremførte for det første, at parterne, inklusive importører, havde modtaget sikkerhed for, at foranstaltningerne udløb den 31. marts 2011, og at parterne i betragtning af den tid, der er gået siden den oprindelige undersøgelse, kunne have berettigede forventninger om, at den oprindelige undersøgelse ikke ville blive genoptaget eller genåbnet. På samme måde havde de kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter ret til at have berettigede forventninger til, at deres anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i den oprindelige undersøgelse ikke længere ville blive efterprøvet af Kommissionen, på basis af den omstændighed, at disse anmodninger ikke blev vurderet inden for den tre måneders-periode, der gælder i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(115)

Med hensyn til interesserede parters berettigede forventninger til, at antidumpingforanstaltningerne udløb, og at undersøgelsen ikke ville blive genåbnet, henvises der til betragtning 104-105, hvor disse anmodninger blev behandlet i detaljer.

(116)

Med hensyn til den berettigede forventning hos kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter til, at deres anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling ikke efterprøves, henvises der til betragtning 100, hvor dette ligeledes er blevet behandlet i lyset af Domstolens faste praksis på dette område.

Princip om ikke-diskriminering

(117)

FESI og the Footwear Coalition fremførte, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft udgør diskrimination af i) de importører, der er berørt af den nuværende gennemførelse, i forhold til de importører, der er berørt af Brosmann- og Aokang-dommene i betragtning 6, og som fik godtgjort told betalt på importen af fodtøj fra de fem eksporterende producenter, der var berørt af disse domme, samt ii) de eksporterende producenter, som er berørt af denne gennemførelse, i forhold til de fem eksporterende producenter, der er berørt af Brosmann- og Aokang-dommene, og som ikke var omfattet af told som følge af gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU.

(118)

For så vidt angår påstanden om diskrimination minder Kommissionen først og fremmest om kravene til diskrimination, som beskrevet i betragtning 93.

(119)

Derefter skal det bemærkes, at forskellen mellem de importører, der er berørt af denne gennemførelse, og dem, som er berørt af gennemførelsen af Brosmann- og Aokang-dommene er, at sidstnævnte besluttede at anfægte forordning (EF) nr. 1472/2006 ved Retten i modsætning til førstnævnte.

(120)

En afgørelse vedtaget af en EU-institution, som ikke er blevet anfægtet af dens adressat inden udløbet af fristen i henhold til artikel 263, sjette afsnit, i TEUF, bliver endelig i forhold til denne. Denne regel er især baseret på den betragtning, at søgsmålsfristerne skal værne om retssikkerheden, således at det undgås, at EU-foranstaltninger, der afføder retsvirkninger, kan anfægtes i ubegrænset tid (32).

(121)

Dette proceduremæssige princip i EU-retten skaber uomgåeligt to grupper: dem, der anfægter en EU-foranstaltning, og som kan have opnået en gunstig position som følge heraf (f.eks. Brosmann og de fire øvrige eksporterende producenter), og dem, der ikke har. Men det betyder ikke, at Kommissionen har forskelsbehandlet de to parter i strid med princippet om ligebehandling. En anerkendelse af, at en part falder under sidstnævnte kategori som følge af en bevidst beslutning om ikke at anfægte en EU-foranstaltning, er ikke en diskrimination mod denne gruppe.

(122)

Så alle interesserede parter nød hele tiden godt af retsbeskyttelse ved Unionens retsinstanser.

(123)

For så vidt angår den påståede diskrimination af de eksporterende producenter, som er berørt af denne gennemførelse, og som ikke var omfattet af nogen told som følge af gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU, bør det bemærkes, at Rådets afgørelse om ikke at genindføre told tydeligvis blev truffet med henvisning til de særlige omstændigheder i den særlige situation, der eksisterede på det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsatte sit forslag til genindførelsen af denne told, og især fordi den pågældende antidumpingtold allerede var blevet godtgjort, og til det omfang hvor den oprindelige meddelelse om gælden til den pågældende debitor var blevet trukket tilbage efter Brosmann- og Aokang-dommene. Ifølge Rådet havde denne godtgørelse skabt en berettiget forventning hos de pågældende importører. Da der ikke foregik en sammenlignelig godtgørelse til andre importører, befinder disse sig ikke i en situation, der kan sammenlignes med de importører, der er omfattet af Rådets afgørelse.

(124)

Under alle omstændigheder kan dét, at Rådet vælger at handle på en bestemt måde, i betragtning af de særlige omstændigheder i den verserende sag, ikke forpligte Kommissionen til at gennemføre en anden dom på nøjagtigt samme måde.

Kommissionens kompetence til at indføre endelige antidumpingforanstaltninger

(125)

Desuden påstod FESI og the Footwear Coalition, at Kommissionen ikke har kompetence til at vedtage forordningen om indførelse af en antidumpingtold med tilbagevirkende kraft i den nuværende gennemførelse, og at denne kompetence under alle omstændigheder ville ligge hos Rådet. Påstanden var baseret på det argument, at hvis undersøgelsen genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtraf, burde de samme regler være gældende som dem, der eksisterede på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse, hvor de endelige foranstaltninger blev vedtaget af Rådet. Disse parter fremførte, at i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 (33) (også omtalt som »handelsomnibus I-forordningen«) finder den nye beslutningsprocedure inden for den fælles handelspolitik ikke anvendelse i den nuværende sag, for inden ikrafttrædelsen af handelsomnibus I-forordningen i) havde Kommissionen allerede vedtaget en retsakt (den midlertidige forordning), ii) de høringer, der var påkrævet i henhold til forordning (EF) nr. 384/96, var indledt og afsluttet, og iii) Kommissionen havde allerede vedtaget et forslag til Rådets forordning om vedtagelse af endelige foranstaltninger. På dette grundlag konkluderede disse parter, at beslutningsprocedurerne inden ikrafttrædelsen af handelsomnibus I-forordningen bør finde anvendelse.

(126)

Denne påstand fokuserer imidlertid på datoen for indledningen af undersøgelsen (hvilket netop er relevant i forhold til de andre indholdsmæssige ændringer, der er foretaget i grundforordningen), men undlader at bemærke, at forordning (EU) nr. 37/2014 anvender et andet kriterium (dvs. indledningen af proceduren for vedtagelse af foranstaltninger). Holdningen hos FESI og the Footwear Coalition bygger således på en fejlagtig fortolkning af overgangsbestemmelserne i forordning (EU) nr. 37/2014.

(127)

I lyset af henvisningen i artikel 3 i forordning (EU) nr. 37/2014 til »de procedurer, som er indledt med henblik på vedtagelse af foranstaltninger«, som fastsætter overgangsbestemmelser for ændringerne af beslutningsprocedurer for vedtagelse af antidumpingforanstaltninger, og i betragtning af betydningen af ordet »procedure« i grundforordningen for en undersøgelse, der blev indledt før ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 37/2014, men hvor Kommissionen ikke havde indledt høringen af de relevante udvalg med henblik på at vedtage foranstaltninger før dennes ikrafttræden, finder de nye regler for proceduren for vedtagelse af de omtalte antidumpingforanstaltninger anvendelse. Det samme er gældende i sager, hvor foranstaltninger er blevet indført på grundlag af de gamle regler, og som skal revideres, eller for foranstaltninger, hvor der er blevet indført en midlertidig told på grundlag af de gamle regler, men hvor proceduren for vedtagelse af endelige foranstaltninger endnu ikke var blevet iværksat, da forordning (EU) nr. 37/2014 trådte i kraft. Med andre ord finder forordning (EU) nr. 37/2014 anvendelse på en specifik »procedure for vedtagelse« og ikke for hele perioden for en given undersøgelse eller sag.

(128)

Den beslutningsprocedure, der er indført ved handelsomnibus I-forordningen var den korrekte forordning at anvende.

(129)

Hvad angår Cortina-sagen, blev det først påstået, at Kommissionen ikke har retsgrundlag for at undersøge anmodningerne om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling fra eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse. Cortina påstod, at proceduren, som blev afsluttet ved foranstaltningernes udløb den 31. marts 2011, ikke var blevet ugyldiggjort ved dommen i de forenede sager C-659/13 og C-34/14, og at den derfor ikke kan genåbnes.

(130)

Som svar på denne bemærkning henviser Kommissionen til forklaringen i betragtning 104-105.

(131)

Dernæst påstod Cortina, at den nuværende procedure er i strid med princippet om tilbagevirkende kraft og retssikkerhedsprincippet, der er fastsat i grundforordningens artikel 10.

(132)

For så vidt angår kravet om tilbagevirkende kraft på grundlag af grundforordningens artikel 10 og artikel 10 i WTO's antidumpingaftale, hedder det i grundforordningens artikel 10, stk. 1, som overtager teksten fra artikel 10, stk. 1, i WTO's antidumpingaftale, at midlertidige foranstaltninger og endelig antidumpingtold kun finder anvendelse på varer, der overgår til fri omsætning efter det tidspunkt, hvor afgørelsen i medfør af henholdsvis grundforordningens artikel 7, stk. 1, eller artikel 9, stk. 4, træder i kraft. I den nuværende sag anvendes den pågældende antidumpingtold kun på varer, der overgik til fri omsætning, efter at den midlertidige og den anfægtede (endelige) forordning, som blev vedtaget i medfør af henholdsvis grundforordningens artikel 7, stk. 1, og artikel 9, stk. 4, var trådt i kraft. Tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 1, vedrører imidlertid kun situationer, hvor varerne overgik til fri omsætning, inden der blev indført foranstaltninger, som det fremgår af selve ordlyden i denne bestemmelse og af undtagelsen i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(133)

Kommissionen bemærker endvidere, at der hverken foreligger en overtrædelse af princippet om tilbagevirkende kraft eller krænkelse af retssikkerheden og de berettigede forventninger i forbindelse med den nuværende sag.

(134)

For så vidt angår tilbagevirkende kraft, sondrer Domstolens praksis ved afgørelsen af, om en foranstaltning anvendes med tilbagevirkende kraft, mellem anvendelsen af en ny regel i en situation, der er blevet endelig (også omtalt som en eksisterende eller endeligt etableret retlig situation) (34), og en situation, der startede før den nye regels ikrafttræden, men som endnu ikke er endelig (også omtalt som en midlertidig situation) (35).

(135)

I den nuværende sag er situationen med import af den pågældende vare, som startede i løbet af anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 1472/2006, endnu ikke blevet endelig, idet den gældende antidumpingtold for disse varer endnu ikke er endeligt fastlagt som følge af annullationen af den anfægtede forordning. Samtidig blev importørerne af fodtøj ved offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen (36) og forordningen om midlertidig told advaret om, at en sådan told kunne indføres. Det er almindelig praksis ved EU's domstole, at operatører ikke kan erhverve berettigede forventninger, før institutionerne har vedtaget en retsakt, der afslutter den administrative procedure, som er blevet endelig (37).

(136)

Denne forordning medfører øjeblikkelig anvendelse på de fremtidige virkninger af en aktuel situation, nemlig den told på fodtøj, der er blevet opkrævet af de nationale toldmyndigheder. Som følge af, at der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om anmodningerne om godtgørelse, udgør tolden en aktuel situation. I denne forordning fastsættes den toldsats, der skal gælde for importen, og dermed regulerer den de fremtidige virkninger af den aktuelle situation.

(137)

Selv hvis der var tale om tilbagevirkende kraft i EU-retlig forstand, hvilket ikke er tilfældet, ville en sådan tilbagevirkende kraft være berettiget af følgende grund:

(138)

EU-rettens materielle regler kan anvendes på situationer, der eksisterede før deres ikrafttræden, for så vidt at det klart fremgår af betingelserne, målsætningerne eller de generelle mål, at de får en sådan virkning (38). Navnlig blev det i sag C-337/88, Società agricola fattoria alimentare (SAFA), fastslået, at: »Selv om retssikkerhedsprincippet i almindelighed er til hinder for, at en fællesskabsretsakt tillægges gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse, kan dette rent undtagelsesvis tillades, når det tilstræbte formål fordrer det, og de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt« (39).

(139)

I den nuværende sag er målet at efterkomme Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 266 i TEUF. Da Domstolen i de domme, der er omtalt i betragtning 12, kun konstaterede en ulovlighed vedrørende fastlæggelsen af den gældende told og ikke vedrørende indførelsen af selve foranstaltningerne (dvs. vedrørende konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser), kunne de pågældende eksporterende producenter ikke have haft en berettiget forventning om, at der ikke ville blive indført endelige antidumpingforanstaltninger. Det kan således ikke antages, at denne indførelse af told, selv hvis den havde tilbagevirkende kraft — hvilket den ikke havde — var et brud på de berettigede forventninger.

(140)

For det tredje påstod Cortina, at Kommissionens udtalelse i betragtning 46 om, at Domstolen annullerede den anfægtede forordning og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009, for så vidt angår eksport af visse typer fodtøj fra visse kinesiske og vietnamesiske eksporterende producenter, ikke er korrekt, idet dommen i sag C-659/13 og C-34/14 ikke annullerede forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009, for så vidt angår de 19 pågældende eksporterende producenter, men havde annulleret disse forordninger med erga omnes-virkning. Cortina mente, at hvis Kommissionen genindførte en antidumpingtold kun på importen fra de 19 pågældende eksporterende producenter, og ikke på importen fra andre eksporterende producenter, der ligeledes blev berørt af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 C&J Clark International Limited og Puma SE, ville dette udgøre uberettiget forskelsbehandling af importen fra disse andre eksporterende producenter og ville desuden være i strid med artikel 266 i TEUF.

(141)

Hvad angår påstanden om forskelsbehandling af importen fra andre eksporterende producenter, der blev berørt af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 C&J Clark International Limited og Puma SE, bemærker Kommissionen, at eksporterende producenter og visse importører, der var berørt af denne forordning, nyder domstolsbeskyttelse i EU's retssystem mod det. Andre importører nyder godt af denne beskyttelse via de nationale domstole, der gennemfører EU-retten.

(142)

Med henblik på at gennemføre dommen i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 C&J Clark International Limited og Puma SE vedtog Kommissionen, jf. betragtning 21, gennemførelsesforordning (EU) 2016/223. I nævnte forordnings artikel 1 pålagde Kommissionen de nationale toldmyndigheder at fremsende alle anmodninger om godtgørelse af den endelige antidumpingtold, der er betalt på importen af fodtøj med oprindelse i Kina og Vietnam, som importørerne havde fremsat på grundlag af EF-toldkodeksens artikel 236 og baseret på, at en eksporterende producent, som ikke indgik i stikprøven, havde anmodet om markedsøkonomisk eller individuel behandling i den oprindelige undersøgelse. Kommissionen vil vurdere de relevante anmodninger om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling og genindføre en passende told. På dette grundlag vil de nationale toldmyndigheder derefter træffe afgørelse om anmodningen om tilbagebetaling af og fritagelse for antidumpingtold.

(143)

For al import af fodtøj, hvor ovennævnte kriterier er opfyldt, vil Kommissionen således undersøge anmodningerne om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling, og antidumpingtolden vil blive genindført på grundlag af de objektive kriterier i artikel 2, stk. 7, litra b), og artikel 9, stk. 5, i grundforordningen før dens ændring. Derfor vil alle andre eksporterende producenter fra Kina og Vietnam, der ikke indgik i stikprøven, og deres importører blive behandlet på samme måde på et senere tidspunkt i henhold til den procedure, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2016/223. Kun i tilfælde, hvor der ikke er udestående nationale procedurer, vil der ikke blive foretaget en vurdering af anmodninger om markedsøkonomisk og individuel behandling, da dette ville være formålsløst.

(144)

For det fjerde påstod Cortina, at der ville være tale om forskelsbehandling, hvis man genindførte en antidumpingtold for de 19 pågældende eksporterende producenter, idet der ikke blev genindført antidumpingtold efter Brosmann- og Aokang-dommene.

(145)

Denne påstand er ubegrundet. Importører, der har importeret fra Brosmann og de fire øvrige eksporterende producenter, der er berørt af dommene i sagerne C-247/10 P og C-249/10 P, befinder sig i en anden faktisk og retlig situation, fordi deres eksporterende producenter besluttede at bestride den anfægtede forordning, og fordi de fik godtgjort deres told, således at de beskyttes af artikel 221, stk. 3, i EF-toldkodeksen. En sådan anfægtelse og en sådan godtgørelse har ikke fundet sted for andre. Se i denne forbindelse også betragtning 118-122.

(146)

For det femte påstod Cortina, at der opstod en række proceduremæssige uregelmæssigheder i denne undersøgelse. For det første påstod virksomheden, at de pågældende eksporterende producenter ikke længere med sikkerhed befinder sig i en situation, hvor de kan indsende relevante bemærkninger eller tilføre yderligere bevis til støtte for de anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, som de indsendte for flere år siden. Eksempelvis eksisterer virksomhederne måske ikke længere, eller de relevante dokumenter foreligger måske heller ikke længere.

(147)

Desuden påstod Cortina, at Kommissionens foranstaltninger i modsætning til i den oprindelige undersøgelse både retligt og faktisk kun påvirker importører, som imidlertid ikke har mulighed for at fremlægge relevante bemærkninger og ikke kan pålægge deres leverandører at samarbejde med Kommissionen.

(148)

Kommissionen bemærker, at der i grundforordningen ikke er noget krav til Kommissionen om at give eksporterende virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, mulighed for at tilvejebringe manglende faktuelle oplysninger. Den minder om, at bevisbyrden ifølge retspraksis påhviler den producent, som ønsker at anmode om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Det fremgår af artikel 2, stk. 7, litra c), første afsnit, at en sådan producents krav skal indeholde tilstrækkelige beviser som specificeret i nævnte bestemmelse, for at producenten driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår. I henhold til Brosmann- og Aokang-dommene påhviler det således ikke institutionerne at bevise, at producenten ikke opfylder betingelserne for at opnå denne status. Derimod påhviler det Kommissionen at vurdere, om de af den pågældende producent angivne forhold udgør tilstrækkelige beviser for, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første afsnit, med henblik på at tildele producenten markedsøkonomisk/individuel behandling er opfyldt (jf. betragtning 44). Retten til at blive hørt vedrører vurderingen af disse faktiske omstændigheder, men omfatter ikke retten til at afhjælpe mangelfulde oplysninger. Ellers ville den eksporterende producent kunne forlænge vurderingen på ubestemt tid ved at fremlægge oplysningerne lidt efter lidt.

(149)

Det skal i den forbindelse erindres, at Kommissionen ikke er forpligtet til at anmode den eksporterende producent om at supplere anmodningen om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling. Som nævnt i foregående betragtning kan Kommissionen basere sin vurdering på de oplysninger, som den eksporterende producent har indgivet. Under alle omstændigheder har de pågældende eksporterende producenter ikke anfægtet Kommissionens vurdering af deres anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, og de har ikke meddelt, hvilke dokumenter eller medarbejdere de ikke længere råder over. Påstanden er derfor så abstrakt, at institutionerne ikke kan tage hensyn til disse vanskeligheder i forbindelse med vurderingen af anmodningerne om markedsøkonomisk/individuel behandling. Da denne påstand er baseret på formodninger og ikke understøttes af nøjagtige angivelser af, hvilke dokumenter og medarbejdere man ikke længere råder over, og af relevansen af disse dokumenter og medarbejdere for vurderingen af anmodningen om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, afvises denne påstand.

(150)

Hvad angår påstanden om, at en importør ikke ville have mulighed for at fremlægge relevante oplysninger, bemærker Kommissionen følgende: for det første er importører ikke omfattet af retten til forsvar, da antidumpingforanstaltningerne ikke er rettet mod dem, men mod de eksporterende producenter. For det andet havde importørerne mulighed for at fremsætte bemærkninger herom allerede i den administrative procedure forud for vedtagelsen af den anfægtede forordning. Hvis importørerne for det tredje mente, at der var tale om en uregelmæssighed i denne forbindelse, måtte de træffe de nødvendige kontraktmæssige aftaler med deres leverandører for at sikre sig, at de rådede over de nødvendige dokumenter. Påstanden må derfor afvises.

(151)

For det sjette påstod Cortina, at Kommissionen undlod at undersøge, om indførelse af antidumpingtold ville være i Unionens interesse, og fremførte, at foranstaltningerne ville være i strid med Unionens interesser, fordi i) foranstaltningerne allerede havde deres ønskede virkning, da de blev indført i første omgang, ii) foranstaltningerne ikke ville udgøre en yderligere fordel for EU-erhvervsgrenen, iii) foranstaltningerne ikke ville have nogen indvirkning på de eksporterende producenter, og iv) foranstaltningerne ville pålægge importørerne i Unionen en betydelig omkostning.

(152)

Den foreliggende sag vedrører kun anmodninger om markedsøkonomisk behandling/individuel behandling, fordi dette er det eneste punkt, hvor EU's retsinstanser har identificeret en retlig fejl. Hvad angår Unionens interesser, er vurderingen i forordning (EF) nr. 1472/2006 stadig gyldig. Desuden er den nuværende foranstaltning berettiget for at beskytte Unionens finansielle interesser.

(153)

For det syvende påstod Cortina, at antidumpingtolden, hvis den genindføres, ikke længere vil kunne opkræves, da forældelsesfristen i artikel 221, stk. 3, i EF-toldkodeksen (nu artikel 103, stk. 1, i EU-toldkodeksen) var udløbet. Cortina mente, at denne situation var et tilfælde af misbrug af beføjelser fra Kommissions side.

(154)

Kommissionen minder om, at forældelsesfristen iflg. artikel 221, stk. 3 i EF-toldkodeksen/artikel 103, stk. 1, i EU-toldkodeksen ikke finder anvendelse, når der er indgivet en appel i henhold til artikel 243 i EF-toldkodeksen/artikel 44, stk. 2 i EU-toldkodeksen, hvilket er tilfældet i alle de nuværende sager, som vedrører appelsager på grundlag af artikel 236 i EF-toldkodeksen/artikel 119 i EU-toldkodeksen. En klage i henhold til artikel 103, stk. 3, i EU-toldkodeksen, jf. præciseringen i artikel 44, stk. 2, i samme forordning, strækker sig fra den oprindelige anfægtelse til afgørelsen fra de nationale toldmyndigheder om indførelse af told og frem til den endelige dom afsagt af den nationale ret, herunder, hvis det er nødvendigt, en anmodning om en præjudiciel afgørelse. Perioden på tre år er derfor udsat fra datoen for anfægtelsen.

(155)

Endelig hævdede Cortina, at efter udløbet af afsnit 15, litra a), nr. ii), i Kinas protokol for tiltrædelse af WTO den 11. december 2016, kan Kommissionen ikke længere benytte sig af den metode, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi for kinesiske eksportører i den oprindelige undersøgelse (dvs. referencelandsmetoden i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a)).

(156)

Den anfægtede forordning blev vedtaget i 2006. Den relevante lovgivning, der finder anvendelse i denne sag er forordning (EU) 2016/1036. Denne påstand afvises derfor.

(157)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fodtøj med overdel af læder eller kunstlæder, undtagen sportsfodtøj, fodtøj, hvortil der kræves en særlig teknologi, hjemmefodtøj og andre typer af indendørs fodtøj og fodtøj med beskyttelseståkappe, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam, produceret af de eksporterende producenter, som er opført i bilag II til denne forordning, og henhørende under KN-kode: 6403 20 00, ex 6403 30 00 (40), ex 6403 51 11, ex 6403 51 15, ex 6403 51 19, ex 6403 51 91, ex 6403 51 95, ex 6403 51 99, ex 6403 59 11, ex 6403 59 31, ex 6403 59 35, ex 6403 59 39, ex 6403 59 91, ex 6403 59 95, ex 6403 59 99, ex 6403 91 11, ex 6403 91 13, ex 6403 91 16, ex 6403 91 18, ex 6403 91 91, ex 6403 91 93, ex 6403 91 96, ex 6403 91 98, ex 6403 99 11, ex 6403 99 31, ex 6403 99 33, ex 6403 99 36, ex 6403 99 38, ex 6403 99 91, ex 6403 99 93, ex 6403 99 96, ex 6403 99 98 og ex 6405 10 00 (41), som fandt sted i anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 1472/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009. Taric-koderne er opført i bilag I til nærværende forordning.

2.   I denne forordning forstås ved:

—   »sportsfodtøj«: fodtøj i henhold til definitionen i underpositionsbestemmelse 1 til kapitel 64 i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 (42)

—   »fodtøj, hvortil der kræves en særlig teknologi«: fodtøj, for hvilket cif-prisen pr. par er lig med eller højere end 7,5 EUR, til sportsbrug, med en støbt (dog ikke sprøjtestøbt) sål i et eller flere lag, fremstillet af syntetiske materialer, der er specielt beregnede til at afbøde stød fra vertikale eller laterale bevægelser, og med tekniske karakteristika som f.eks. hermetiske puder indeholdende luft eller væske, mekaniske stødabsorberende eller -neutraliserende dele eller materialer som polymerer med lav massefylde og henhørende under KN-kode ex 6403 91 11, ex 6403 91 13, ex 6403 91 16, ex 6403 91 18, ex 6403 91 91, ex 6403 91 93, ex 6403 91 96, ex 6403 91 98, ex 6403 99 91, ex 6403 99 93, ex 6403 99 96 og ex 6403 99 98

—   »fodtøj med beskyttelseståkappe«: fodtøj med en indbygget beskyttelseståkappe og en modstandsdygtighed over for stød på mindst 100 joule (43) og henhørende under KN-kode: ex 6403 30 00 (44), ex 6403 51 11, ex 6403 51 15, ex 6403 51 19, ex 6403 51 91, ex 6403 51 95, ex 6403 51 99, ex 6403 59 11, ex 6403 59 31, ex 6403 59 35, ex 6403 59 39, ex 6403 59 91, ex 6403 59 95, ex 6403 59 99, ex 6403 91 11, ex 6403 91 13, ex 6403 91 16, ex 6403 91 18, ex 6403 91 91, ex 6403 91 93, ex 6403 91 96, ex 6403 91 98, ex 6403 99 11, ex 6403 99 31, ex 6403 99 33, ex 6403 99 36, ex 6403 99 38, ex 6403 99 91, ex 6403 99 93, ex 6403 99 96, ex 6403 99 98 og ex 6405 10 00

—   »hjemmefodtøj og andre typer af indendørs fodtøj«: fodtøj henhørende under KN-kode ex 6405 10 00.

3.   For de pågældende kinesiske eksporterende producenter fastsættes den endelige antidumpingtold til 16,5 %, og for de pågældende vietnamesiske eksporterende producenter fastsættes den endelige antidumpingtold til 10 % af nettoprisen, frit EU's grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af de eksporterende producenter, som er opført i bilag II til denne forordning.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EF) nr. 553/2006, opkræves endeligt. Beløb til sikkerhedsstillelse, som ligger ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 3

Vurderingen af situationen for de virksomheder, der er opført i bilag III til denne forordning, suspenderes midlertidigt, indtil den importør, der anmoder om godtgørelse fra de nationale toldmyndigheder, har underrettet Kommissionen om navne og adresser på de eksporterende producenter, fra hvilke den pågældende forhandler har købt fodtøj, eller, hvis der ikke er modtaget noget svar inden for denne frist, indtil udløbet af Kommissionens fastsatte frist for at give denne underretning. Denne tidsfrist skal være indeholdt i en skrivelse fra Kommissionen til den pågældende importør og skal under alle omstændigheder være på under en måned.

Kommissionen skal behandle de modtagne oplysninger senest otte måneder efter datoen for modtagelsen. De nationale toldmyndigheder pålægges hermed ikke at godtgøre den opkrævede told, indtil Kommissionen har afsluttet sin undersøgelse af disse påstande.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 553/2006 af 23. marts 2006 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse former for fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (EUT L 98 af 6.4.2006, s. 3).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1472/2006 af 5. oktober 2006 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam (EUT L 275 af 6.10.2006, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 388/2008 af 29. april 2008 om udvidelse af de endelige antidumpingforanstaltninger, som indførtes ved forordning (EF) nr. 1472/2006, på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte import af samme vare afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej (EUT L 117 af 1.5.2008, s. 1).

(5)  EUT C 251 af 3.10.2008, s. 21.

(6)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22. december 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 352 af 30.12.2009, s. 1).

(7)  EUT C 295 af 11.10.2013, s. 6.

(8)  Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/149/EU af 18. marts 2014 om forkastelse af forslaget til Rådets gennemførelsesforordning om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd, Risen Footwear (HK) Co. Ltd og Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd (EUT L 82 af 20.3.2014, s. 27).

(9)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

(10)  EUT C 106 af 21.3.2016, s. 2.

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1).

(12)  Forenede sager 97, 193, 99 og 215/86, Asteris AE m.fl. og Den Hellenske Republik mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 2181, præmis 27 og 28.

(13)  Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998-I, s. 6993, præmis 31, sag C-458/98 P, Industrie des Poudres Sphériques mod Rådet, Sml. 2000-I, s. 8147, præmis 80-85, sag T-301/01, Alitalia mod Kommissionen, Sml. 2008-II, s. 1753, præmis 99 og 142, forenede sager T-267/08 og T-279/08, Région Nord-Pas de Calais mod Kommissionen, Sml. 2011-II, s. 1999, præmis 83.

(14)  Sag C-415/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1998-I, s. 6993, præmis 31, sag C-458/98 P, Industrie des Poudres Sphériques mod Rådet, Sml. 2000-I, s. 8147, præmis 80-85.

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).

(16)  Forordning (EF) nr. 1225/2009 blev efterfølgende ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 765/2012 af 13. juni 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 237 af 3.9.2012, s. 1). I henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 765/2012 finder de ændringer, som indføres ved nævnte ændringsforordning, kun anvendelse på undersøgelser, der indledes efter nævnte forordnings ikrafttrædelse. Den nuværende undersøgelse indledtes imidlertid den 7. juli 2005 (EUT C 166 af 7.7.2005, s. 14).

(17)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395 af 18. august 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina, produceret af Buckinghan Shoe Mfg Co. Ltd, Buildyet Shoes Mfg., DongGuan Elegant Top Shoes Co. Ltd, Dongguan Stella Footwear Co. Ltd, Dongguan Taiway Sports Goods Limited, Foshan City Nanhai Qun Rui Footwear Co., Jianle Footwear Industrial, Sihui Kingo Rubber Shoes Factory, Synfort Shoes Co. Ltd, Taicang Kotoni Shoes Co. Ltd, Wei Hao Shoe Co. Ltd, Wei Hua Shoe Co. Ltd, Win Profile Industries Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT L 225 af 19.8.2016, s. 52).

(18)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 af 13. september 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam, produceret af Best Royal Co. Ltd, Lac Cuong Footwear Co. Ltd, Lac Ty Co. Ltd, Saoviet Joint Stock Company (Megastar Joint Stock Company), VMC Royal Co. Ltd, Freetrend Industrial Ltd og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Freetrend Industrial A (Vietnam) Co. Ltd, Fulgent Sun Footwear Co. Ltd, General Shoes Ltd, Golden Star Co. Ltd, Golden Top Company Co. Ltd, Kingmaker Footwear Co. Ltd, Tripos Enterprise Inc. og Vietnam Shoe Majesty Co. Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT L 245 af 14.9.2016, s. 16).

(19)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1731 af 28. september 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af General Footwear Ltd (China), Diamond Vietnam Co. Ltd og Ty Hung Footgearmex/Footwear Co. Ltd og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT L 262 af 29.9.2016, s. 4).

(20)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 af 17. februar 2016 om fastlæggelse af en procedure for vurdering af en række anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra eksporterende producenter i Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT L 41 af 18.2.2016, s. 3).

(21)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2257 af 14. december 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af Chengdu Sunshine Shoes Co. Ltd, Foshan Nanhai Shyang Yuu Footwear Ltd og Fujian Sunshine Footwear Co. Ltd og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT L 340 I af 15.12.2016, s. 1).

(22)  Sag C-458/98 P, Industrie des Poudres Sphériques mod Rådet, Sml. 2000-I, s. 8147, præmis 80-85.

(23)  Af fortrolighedshensyn er virksomhedernes navne blevet erstattet af tal. Virksomhed 1-3 har været omfattet af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1731, der er nævnt i betragtning 20, mens virksomhed 4-6 har været omfattet af gennemførelsesforordning (EU) 2016/2257, der er nævnt i betragtning 24. De virksomheder, der er omfattet af den nuværende forordning, blev tildelt de fortløbende numre 7-25.

(24)  Wolverine Europe BV, Wolverine Europe Limited og Damco Netherlands BV henviste i deres bemærkninger til dokumentet med fremlæggelsen af oplysninger til de bemærkninger, der blev fremsat af FESI og the Footwear Coalition.

(25)  Sag T-192/08, Transnational Company Kazchrome og ENRC Marketing mod Rådet, Sml. 2011-II, s. 7449, præmis 298. Dommen blev stadfæstet i appelinstansen, se sag C-10/12 P, Transnational Company Kazchrome og ENRC Marketing mod Rådet, ECLI:EU:C:2013:865.

(26)  Sag T-255/01, Changzhou Hailong Electronics & Light Fixtures og Zhejiang Sunlight Group mod Rådet, Sml. 2003-II, s. 4741, præmis 60.

(27)  Meddelelse om ophør af antidumpingforanstaltninger (EUT C 82 af 16.3.2011, s. 4).

(28)  Denne tidsfrist findes nu i artikel 103, stk. 1, og i artikel 121, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(29)  Sag C-373/07 P Mebrom mod Kommissionen, Sml. 2009-I, s. 54, præmis 91-94.

(30)  Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, Efterkommelse af Domstolens domme af 2. februar 2012 i sag C-249/10 P Brosmann og af 15. november 2012 i sag C-247/10 P Zhejiang Aokang, der ledsager forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og produceret af Brosmann Footwear (HK) Ltd, Seasonable Footwear (Zhongshan) Ltd, Lung Pao Footwear (Guangzhou) Ltd, Risen Footwear (HK) Co. Ltd og Zhejiang Aokang Shoes Co. Ltd,/* SWD/2014/46 final, betragtning 45-48.

(31)  Sag C-382/09, Stils Met, Sml. 2010-I, s. 9315, præmis 42-43. Taric, for eksempel, der også anvendes som et middel til at sikre overholdelsen af handelsbeskyttelsesforanstaltninger, finder sin oprindelse i artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(32)  Sag C-239/99, Nachi Europe, Sml. 2001-I, s. 1197, præmis 29.

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 af 15. januar 2014 om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger (EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1).

(34)  Sag 270/84, Licata mod ØSU, Sml. 1986, s. 2305, præmis 31, sag C-60/98, Butterfly Music mod CEMED, Sml. 1999-I, s. 3939, præmis 24, sag 68/69, Bundesknappschaft mod Brock, Sml. 1970, s. 171, præmis 6, sag 1/73, Westzucker GmbH mod Einfuhr und Vorratsstelle für Zucker, Sml. 1973, s. 723, præmis 5, sag 143/73 Sopad mod Forma m.fl., Sml. 1973, s. 1433, præmis 8, sag 96/77, Bauche, Sml. 1978, s. 383, præmis 48, sag 125/77, KoninklijkeScholten-Honig NV mod Floofdproduktschaap voor Akkerbouwprodukten, Sml. 1978, s. 1991, præmis 37, sag 40/79, Ρ mod Kommissionen, Sml. 1981, s. 361, præmis 12, sag T-404/05, Grækenland mod Kommissionen, Sml. 2008-II, s. 272, præmis 77, sag C-334/07 Ρ, Kommissionen mod Freistaat Sachsen, Sml. 2008-I, s. 9465, præmis 53.

(35)  Sag T-176/01 Ferriere Nord mod Kommissionen, Sml. 2004-II, s. 3931, præmis 139, C-334/07 Ρ.

(36)  EUT C 166 af 7.7.2005, s. 14.

(37)  Sag C-169/95, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1997-I, s. 135, præmis 51-54, forenede sager T-116/01 og T-118/01, P&O European Ferries (Vizcaya) SA mod Kommissionen, Sml. 2003-II, s. 2957, præmis 205.

(38)  Sag C-34/92, GruSa Fleisch mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas, Sml. 1993-I, s. 4147, præmis 22. Samme eller lignende ordlyd kan eksempelvis findes i forenede sager 212-217/80, Meridionale Industria Salumi α.δ., Sml. 1981, s. 2735, præmis 9 og 10, sag 21/81, Bout, Sml. 1982, s. 381, præmis 13, sag T-42/96, Eyckeler & Malt mod Kommissionen, Sml. 1998-II, s. 401, præmis 53 og 55-56, sag T-180/01, Euroagri mod Kommissionen, Sml. 2004-II, s. 369, præmis 36-37.

(39)  Sag C-337/88, Società agricola fattoria alimentare (SAFA), Sml. 1990-I, s. 1, præmis 13.

(40)  I medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 301 af 31.10.2006, s. 1) udskiftes denne KN-kode pr. 1. januar 2007 med KN-kode ex 6403 51 05, ex 6403 59 05, ex 6403 91 05 og ex 6403 99 05.

(41)  Som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 286 af 28.10.2005, s. 1). Hvilke varer, der er omfattet, bestemmes ved at kombinere varebeskrivelsen i artikel 1, stk. 1, med varebeskrivelsen for de tilsvarende KN-koder set under ét.

(42)  Se fodnote ovenfor.

(43)  Modstandsdygtigheden over for stød måles efter den europæiske standard EN345 eller EN346.

(44)  I medfør af forordning (EF) nr. 1549/2006 udskiftes denne KN-kode pr. 1. januar 2007 med KN-kode ex 6403 51 05, ex 6403 59 05, ex 6403 91 05 og ex 6403 99 05.


BILAG I

Taric-koder for fodtøj med overdel af læder eller kunstlæder som omhandlet i artikel 1

a)

Fra den 7. oktober 2006:

6403300039, 6403300089, 6403511190, 6403511590, 6403511990, 6403519190, 6403519590, 6403519990, 6403591190, 6403593190, 6403593590, 6403593990, 6403599190, 6403599590, 6403599990, 6403911199, 6403911399, 6403911699, 6403911899, 6403919199, 6403919399, 6403919699, 6403919899, 6403991190, 6403993190, 6403993390, 6403993690, 6403993890, 6403999199, 6403999329, 6403999399, 6403999629, 6403999699, 6403999829, 6403999899 og 6405100080

b)

Fra den 1. januar 2007:

6403510519, 6403510599, 6403511190, 6403511590, 6403511990, 6403519190, 6403519590, 6403519990, 6403590519, 6403590599, 6403591190, 6403593190, 6403593590, 6403593990, 6403599190, 6403599590, 6403599990, 6403910519, 6403910599, 6403911199, 6403911399, 6403911699, 6403911899, 6403919199, 6403919399, 6403919699, 6403919899, 6403990519, 6403990599, 6403991190, 6403993190, 6403993390, 6403993690, 6403993890, 6403999199, 6403999329, 6403999399, 6403999629, 6403999699, 6403999829, 6403999899 og 6405100080

c)

Fra den 7. september 2007:

6403510515, 6403510518, 6403510595, 6403510598, 6403511191, 6403511199, 6403511591, 6403511599, 6403511991, 6403511999, 6403519191, 6403519199, 6403519591, 6403519599, 6403519991, 6403519999, 6403590515, 6403590518, 6403590595, 6403590598, 6403591191, 6403591199, 6403593191, 6403593199, 6403593591, 6403593599, 6403593991, 6403593999, 6403599191, 6403599199, 6403599591, 6403599599, 6403599991, 6403599999, 6403910515, 6403910518, 6403910595, 6403910598, 6403911195, 6403911198, 6403911395, 6403911398, 6403911695, 6403911698, 6403911895, 6403911898, 6403919195, 6403919198, 6403919395, 6403919398, 6403919695, 6403919698, 6403919895, 6403919898, 6403990515, 6403990518, 6403990595, 6403990598, 6403991191, 6403991199, 6403993191, 6403993199, 6403993391, 6403993399, 6403993691, 6403993699, 6403993891, 6403993899, 6403999195, 6403999198, 6403999325, 6403999328, 6403999395, 6403999398, 6403999625, 6403999628, 6403999695, 6403999698, 6403999825, 6403999828, 6403999895, 6403999898, 6405100081 og 6405100089


BILAG II

Liste over eksporterende producenter, på hvis import der indføres en endelig antidumpingtold

Navn på den eksporterende producent

Taric-tillægskode

An Loc Joint Stock Company (Vietnam)

A999

Chang Shin Vietnam Co. Ltd (Dong Nai — Vietnam) og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed Changshin Inc. (Busan — Sydkorea)

A999

Chau Giang Company Limited (Haiphong City, Vietnam)

A999

Dongguan Texas Shoes Limited Co.

A999

Foshan Shunde Fong Ben Footwear Industrial Co. Ltd (Foshan City — Kina)

A999

Fujian Viscap Shoes Co.Ltd (Quanzhou — Kina)

A999

Lien Phat Company Ltd (Vietnam)

A999

Maystar Footwear Co. Ltd (Zhuhai — Kina) (forretningsmæssigt forbundet til Kingmaker)

A999

Min Yuan (Guangzhou — China) og de forretningsmæssigt forbundne virksomheder E-Light og Golden Chang

A999

Panyu Hsieh Da Rubber Co. Ltd (Kina)

A999

PanYu Leader Footwear Corporation (Guangzhou — Kina)

A999

Panyu Pegasus Footwear Co. Ltd (Guangzhou — Kina)

A999

Qingdao Changshin Shoes Company Limited (Qingdao — Kina) og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed Changshin Inc. (Busan — Sydkorea)

A999

Qingdao Samho Shoes Co. Ltd (Kina) og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed Samho shoes Co. Ltd (Sydkorea)

A999

Qingdao Sewon Shoes Co. Ltd (Qingdao — Kina)

A999

Qingdao Tae Kwang Shoes Co. Ltd (Kina) og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed Tae Kwang Industrial Co. (Korea) (forretningsmæssigt forbundet til den stikprøveudtagne virksomhed Taekwang Vina)

A999

Samyang Vietnam Co. Ltd (Ho Chi Minh City — Vietnam)

A999

Vietnam Ching Luh Shoes Co. Ltd (Vietnam)

A999

Vinh Thong Producing-Trading-Service Co. Ltd (Ho Chi Minh — Vietnam)

A999


BILAG III

Liste over virksomheder, for hvem undersøgelsen suspenderes i henhold til artikel 3:

 

ALAMODE

 

ALL PASS

 

ALLIED JET LIMITED

 

ALLIED JET LIMITED C/O SHENG RONG F

 

AMERICAN ZABIN INTL

 

AN THINH FOOTWEAR CO. LTD

 

AQUARIUS CORPORATION

 

ASIA FOOTWEAR

 

BCNY INTERNATIONAL INC.

 

BESCO ENTERPRISE

 

BEST CAPITAL

 

BRANCH OF EMPEREOR CO. LTD

 

BRENTWOOD FUJIAN INDUSTRY CO. LTD

 

BRENTWOOD TRADING COMPANY

 

BROWN PACIFIC TRADING LTD,

 

BUFENG

 

BULLBOXER

 

C AND C ACCORD LTD

 

CALSON INVESTMENT LIMITED

 

CALZ.SAB SHOES S.R.L.

 

CARLSON GROUP

 

CD STAR

 

CHAOZHOU ZHONG TIAN CHENG

 

CHINA EVER

 

CORAL REEF ASIA PACIFIC LTD

 

CULT DESIGN

 

DHAI HOAN FOOTWEAR PRODUCTION JOINT STOCK COMPANY

 

DIAMOND GROUP INTERNATIONAL LTD/YONG ZHOU XIANG WAY SPORTS GOODS LTD

 

DONG GUAN CHANG AN XIAO BIAN SEVILLA

 

DONG GUAN HUA XIN SHOES LTD

 

DONGGUAN QIAOSHENG FOOTWEAR CO

 

DONGGUAN TA YUE SHOES CO. LTD

 

DONGGUAN YONGXIN SHOES CO. LTD

 

EASTERN SHOES COLLECTION CO. LTD

 

EASY DENSE LIMITED

 

ENIGMA/MORE SHOES INC.

 

EVAIS CO. LTD

 

EVER CREDIT PACIFIC LTD

 

EVERGIANT

 

EVERGO ENTERPRISES LTD C/O THUNDER

 

FH SPORTS AGENCIES LTD

 

FIJIAN GUANZHOU FOREIGN TRADE CORP

 

FOSTER INVESTMENTS INC.

 

FREEMANSHOES CO. LTD

 

FU XIANG FOOTWEAR

 

FUJIAN JINMAIWANG SHOES & GARMENTS PRODUCTS CO. LTD

 

GERLI

 

GET SUCCESS LIMITED GLOBE DISTRIBUTING CO. LTD

 

GOLDEN STEPS FOOTWEAR LTD

 

GOODMILES

 

HA CHEN TRADE CORPORATION

 

HAI VINH TRADING COMP

 

HAIPHONG SHOLEGA

 

HANLIN (BVI) INT'L COMPNAY LTD C/O

 

HAPPY THOSE INTERNATIONAL LTD

 

HAWSHIN

 

HESHAN SHI HENGYU FOOTWEAR LTD

 

HIEP TRI CO. LTD

 

HISON VINA CO. LTD

 

HOLLY PACIFIC LTD

 

HUEY CHUEN SHOES GROUP/FUH CHUEN CO. LTD

 

HUI DONG FUL SHING SHOES CO. LTD

 

HUNEX

 

HUNG TIN CO. LTD

 

IFR

 

INTER — PACIFIC CORP.

 

IPC HONG KONG BRANCH LTD

 

J.C. TRADING LIMITED

 

JASON FOOTWEAR

 

JIA HSIN CO. LTD

 

JIA HUAN

 

JINJIANG YIREN SHOES CO. LTD

 

JOU DA

 

JUBILANT TEAM INTERNATIONAL LTD

 

JWS INTERNATIONAL CORP

 

KAI YANG VIETNAM CO. LTD

 

KAIYANG VIETNAM CO. LTD

 

KIM DUCK TRADING PRODUCTION

 

LEGEND FOOTWEAR LTD ALSO SPELLED AT LEGENT FOOTWEAR LTD

 

LEIF J. OSTBERG, INC.

 

LU XIN JIA

 

MAI HUONG CO. LTD

 

MARIO MICHELI

 

MASTERBRANDS

 

MAYFLOWER

 

MING WELL INT'L CORP.

 

MIRI FOOTWEAR INTERNATIONAL, INC.

 

MIX MODE

 

MORGAN INT'L CO. LTD C/O HWASHUN

 

NEW ALLIED

 

NEW FU XIANG

 

NORTHSTAR SOURCING GROUP HK LTD

 

O.T. ENTERPRISE CO.

 

O'LEAR IND VIETNAM CO. LTD ALSO SPELLED AS O'LEER IND. VIETNAM CO. LTD

 

O'LEER IND. VIETNAM CO. LTD

 

ONTARIO DC

 

OSCO INDUSTRIES LTD

 

OSCO VIETNAM COMPANY LTD

 

PACIFIC BEST CO. LTD

 

PERFECT GLOBAL ENTERPRISES LTD

 

PETER TRUONG STYLE, INC.

 

PETRONA TRADING CORP

 

PHUOC BINH COMPANY LTD

 

PHY LAM INDUSTRY TRADING INVESTMENT CORP

 

POP EUROPE

 

POU CHEN P/A POU SUNG VIETNAM CO, LTD

 

POU CHEN CORP P/A IDEA

 

POU CHEN CORP P/A YUE YUEN INDUSTRIAL ESTATE

 

PRO DRAGON INC.

 

PUIBRIGHT INVESTMENTS LIMITED T/A

 

PUTIAN LIFENG FOOTWEAR CO. LTD

 

PUTIAN NEWPOWER INTERNATIONAL T

 

PUTIAN XIESHENG FOOTWEAR CO

 

QUAN TAK

 

RED INDIAN

 

RICK ASIA (HONG KONG) LTD

 

RIGHT SOURCE INVESTMENT LIMITED/VINH LONG FOOTWEAR CO. LTD

 

RIGHT SOURCE INVESTMENTS LTD

 

ROBINSON TRADING LTD

 

RUBBER INDUSTRY CORP. RUBIMEX

 

SENG HONG SHOES (DONG GUAN) CO. LTD

 

SEVILLE FOOTWEAR

 

SHANGHAI XINPINGSHUN TRADE CO. LTD

 

SHENG RONG

 

SHENZHEN GUANGYUFA INDUSTRIAL CO. LTD

 

SHENZHEN HENGGTENGFA ELECTRONI

 

SHINING YWANG CORP

 

SHISHI

 

SHISHI LONGZHENG IMPORT AND EXPORT TRADE CO. LTD

 

SHOE PREMIER

 

SIMONATO

 

SINCERE TRADING CO. LTD

 

SINOWEST

 

SLIPPER HUT & CO.

 

SUN POWER INTERNATIONAL CO. LTD

 

SUNKUAN TAICHUNG OFFICE/JIA HSIN CO. LTD

 

SUNNY

 

SUNNY FAITH CO. LTD

 

SUNNY STATE ENTERPRISES LTD

 

TBS

 

TENDENZA ENTERPRISE LTD

 

TEXAS SHOE FOOTWEAR CORP

 

THAI BINH HOLDING & SHOES MANUFAC

 

THANH LE GENERAL IMPORT-EXPORT TRADING COMPANY

 

THUONG TANG SHOES CO. LTD

 

TIAN LIH

 

TONG SHING SHOES COMPANY

 

TOP ADVANCED ENTERPRISE LIMITED

 

TRANS ASIA SHOES CO. LTD

 

TRIPLE WIN

 

TRULLION INC.

 

TRUONG SON TRADE AND SERVICE CO. LTD

 

TUNLIT INTERNATIONAL LTD- SIMPLE FOOTWEAR

 

UYANG

 

VIETNAM XIN CHANG SHOES CO.

 

VINH LONG FOOTWEAR CO. LTD