ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 42

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

60. årgang
18. februar 2017


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Rådets forordning (EU) 2017/284 af 17. februar 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/285 af 15. februar 2017 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

5

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/286 af 17. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1613 for så vidt angår landbrugere i husdyrsektoren i de jordskælvsramte områder i Italien

7

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/287 af 17. februar 2017 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

9

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/288 af 17. februar 2017 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

11

 

*

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/289 af 17. februar 2017 om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/2005 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan

13

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/290 af 17. februar 2017 om ændring af afgørelse 2009/935/RIA, for så vidt angår listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler

17

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 2/2016 truffet af Luftfartsudvalget EU/Schweiz, der er oprettet i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 8. december 2016 om erstatning af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart [2017/291]

19

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014 om afløsning af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver ( EUT L 365 af 19.12.2014 )

43

 

*

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF ( EUT L 173 af 12.6.2014 )

43

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/1


RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/284

af 17. februar 2017

om ændring af forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/288 af 17. februar 2017 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 (2) giver Rådets afgørelse 2011/101/FUSP (3) virkning og indfører visse foranstaltninger over for personer i Zimbabwe, herunder indefrysning af deres aktiver.

(2)

Der bør tilføjes en undtagelse fra forbuddet mod salg, levering, overførsel og eksport af udstyr, der vil kunne anvendes til intern undertrykkelse, for således om nødvendigt at muliggøre tilladelsen af visse former for udstyr til civil brug i minedrifts- eller infrastrukturprojekter efter vedtagelsen af Rådets afgørelse (FUSP) 2017/288.

(3)

Det er derfor nødvendigt at indføre lovgivning på EU-plan for at give afgørelse (FUSP) 2017/288 virkning, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender den på samme måde.

(4)

Forordning (EF) nr. 314/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 314/2004 ændres således:

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

1.   Uanset artikel 3 kan den kompetente myndighed, jf. listen i bilag II, i den medlemsstat, hvor eksportøren er etableret, eller den medlemsstat, hvorfra sprængstofferne eller det tilknyttede udstyr leveres, på betingelser, som myndighederne skønner passende, tillade salg, levering, fremsendelse eller eksport af sprængstoffer og tilknyttet udstyr, jf. listen i bilag I, punkt 4, samt finansiel og teknisk bistand, såfremt sprængstofferne og det tilknyttede udstyr er bestemt til og udelukkende vil blive anvendt til civil brug i forbindelse med minedrifts- og infrastrukturprojekter.

2.   Den i denne artikel omhandlede tilladelse gives i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i artikel 11 i forordning (EF) nr. 428/2009. Tilladelsen er gyldig i hele Unionen.

3.   Eksportører giver de kompetente myndigheder alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at vurdere deres ansøgning om tilladelse.

4.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen mindst to uger i forvejen om sin hensigt om at give en tilladelse som omhandlet i denne artikels stk. 1.«

2)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2017.

På Rådets vegne

E. BARTOLO

Formand


(1)  EUT L 42 af 18.2.2017, s. 12.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 af 19. februar 2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 55 af 24.2.2004, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse 2011/101/FUSP af 15. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6).


BILAG

»BILAG I

Liste over udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, jf. artikel 3

1.

Følgende skydevåben, ammunition og tilbehør hertil:

1.1.

Skydevåben, som ikke er underlagt ML 1 og ML 2 i EU's fælles liste over militært udstyr

1.2.

Ammunition, der er specielt konstrueret til skydevåben nævnt i 1.1, og specielt konstruerede komponenter hertil

1.3.

Våbensigter, som ikke er underlagt EU's fælles liste over militært udstyr.

2.

Bomber og håndgranater, der ikke er underlagt EU's fælles liste over militært udstyr.

3.

Følgende køretøjer:

3.1.

Køretøjer udstyret med en vandkanon, der er specielt konstrueret eller modificeret til bekæmpelse af optøjer

3.2.

Køretøjer, der er specielt konstrueret eller modificeret til at blive elektrificeret for at afvise angribere

3.3.

Køretøjer, der er specielt konstrueret eller modificeret til at fjerne barrikader, herunder byggeudstyr med ballistisk beskyttelse

3.4.

Køretøjer, der er specielt konstrueret til transport eller overførsel af fanger og/eller arrestanter

3.5.

Køretøjer, der er specielt konstrueret til at indsætte mobile barrierer

3.6.

Komponenter til de i 3.1 til 3.5 nævnte køretøjer, som er specielt konstrueret til bekæmpelse af optøjer

Note 1: Dette punkt omfatter ikke køretøjer, som er specielt konstrueret til brandbekæmpelse.

Note 2: Under punkt 3.5 forstås ved udtrykket »køretøjer« også påhængsvogne.

4.

Følgende sprængstoffer og tilknyttet udstyr:

4.1.

Udstyr og anordninger specielt konstrueret til at iværksætte eksplosioner med elektriske eller ikke-elektriske midler, herunder tændapparater, detonatorer, sprængkapsler, boostere og detonationslunter, og specielt konstruerede komponenter hertil, bortset fra dem, der er specielt konstrueret til specifik handelsbrug, der består i styring eller betjening ved hjælp af sprængstof af andet udstyr eller anordninger, hvis funktion ikke er at fremkalde eksplosioner (f.eks. air bag-pumper i biler, elektriske overspændingssikringer i sprinklerudløsere)

4.2.

Retlinet afskæring af sprængladninger, der ikke er underlagt EU's fælles liste over militært udstyr

4.3.

Følgende andre sprængladninger, som ikke er underlagt EU's fælles liste over militært udstyr, og beslægtede stoffer:

a)

amatol

b)

nitrocellulose (indeholdende mere end 12,5 % nitrogen)

c)

nitroglycol

d)

pentaerythritoltetranitrat (PETN)

e)

picrylchlorid

f)

2,4,6-trinitrotoluen (TNT).

5.

Følgende beskyttelsesudstyr, som ikke er underlagt ML 13 i EU's fælles liste over militært udstyr:

5.1.

Armerede beskyttelsesdragter, der giver ballistisk beskyttelse og/eller beskyttelse mod knivoverfald

5.2.

Hjelme, der giver ballistisk beskyttelse og/eller beskyttelse mod fragmentationsbomber, hjelme til brug under optøjer, skjolde til brug under optøjer og ballistiske skjolde.

Note: Dette punkt omfatter ikke:

udstyr, der er specielt konstrueret til sportsudøvelse

udstyr, der er specielt konstrueret med henblik på kravene til sikkerhed på arbejdspladsen.

6.

Simulatorer, bortset fra dem, der er underlagt ML 14 i EU's fælles liste over militært udstyr, til træning i anvendelsen af skydevåben og specielt udformet software hertil.

7.

Natoptagelses- og termalt afbildningsudstyr og billedforstærkerrør, bortset fra det, der er underlagt EU's fælles liste over militært udstyr.

8.

Barberbladspigtråd.

9.

Militærknive, kampknive og bajonetter med en bladlængde på mere end 10 cm.

10.

Produktionsudstyr specielt konstrueret til de emner, der er nævnt i denne liste.

11.

Speciel teknologi til udvikling, produktion eller anvendelse af de emner, der er nævnt i denne liste.«


18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/5


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/285

af 15. februar 2017

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Stephen QUEST

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En fjernstyret helikopter med flere rotorer (en såkaldt »drone«). Den har en diagonal længde på 35 cm, vejer 1 030 g og ledsages af en fjernstyringsenhed i en pakke beregnet til detailsalg.

Helikopteren er udstyret med et stabiliseringssystem, wi-fi og et GPS-modul. Den maksimale flyvehastighed er ca. 54 km/t, og flyvetiden er op til 25 minutter.

Fjernstyringsenheden fungerer ved en frekvens på 2,4 GHz og drives af fire batterier.

Helikopteren kan styres med fjernstyringsenheden (i et åbent område) på op til 1 000 meters afstand.

8802 11 00

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8802 og 8802 11 00 .

Da helikopteren er udstyret med avancerede flyvesystemer og har en betragtelig tophastighed, kan den ikke betragtes som legetøj henhørende under pos. 9503 .

Helikopteren tariferes derfor under KN-kode 8802 11 00 som en helikopter med egenvægt 2 000 kg og derunder.


18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/7


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/286

af 17. februar 2017

om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1613 for så vidt angår landbrugere i husdyrsektoren i de jordskælvsramte områder i Italien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 219, stk. 1, sammenholdt med artikel 228, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1613 (2) blev vedtaget for at tackle markedsforstyrrelser i mælkesektoren som følge af en global ubalance og i andre husdyrsektorer, navnlig sektorerne for svinekød, oksekød og fåre- og gedekød, hvor der var store markedsproblemer.

(2)

Det jordskælv, der ramte det centrale Italien den 24. august 2016, forårsagede store menneskelige og materiale skader, hvilket resulterede i alvorlige markedsforstyrrelser i de jordskælvsramte områder, som primært er bjergområder, der lider under strukturelle handicap, og hvor landbrug i husdyrsektoren har stor økonomisk og social betydning. Da regionen stadig rammes af eftervirkninger og nye jordskælv, er det blevet så meget desto vigtigere for Italien at kunne ty til finansiel støtte i medfør af delegeret forordning (EU) 2016/1613.

(3)

Eftersom det beløb, Italien tildeles i medfør af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1613, kun vil kompensere for en begrænset del af det faktiske tab, som landbrugere i husdyrsektoren i jordskælvsramte områder lider, bør Italien undtagelsesvist kunne yde yderligere støtte til disse landbrugere ved at supplere støtten fra EU.

(4)

Det blev fastsat i delegeret forordning (EU) 2016/1613, at udgifter i forbindelse med betalinger kun er berettigede til EU-støtte, hvis betalingerne er foretaget senest den 30. september 2017, men på daværende tidspunkt var det ikke muligt at vide, at situationen i Italiens jordskælvsramte områder ville blive værre. Fristen for, hvornår de pågældende udgifter skal være afholdt, bør derfor udsættes til en senere dato.

(5)

Ligeledes bør der gives en forlængelse af fristen for, hvornår Italien skal underrette om det samlede udbetalte beløb pr. foranstaltning, antallet og arten af støttemodtagere og vurderingen af foranstaltningens effektivitet.

(6)

For at sikre, at landbrugere i husdyrsektoren i Italiens jordskælvsramte områder modtager støtten hurtigst muligt, bør det fastsættes, at Italien anvender reglerne i delegeret forordning (EU) 2016/1613, som ændret ved denne forordning, omgående. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I delegeret forordning (EU) 2016/1613 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»For så vidt angår de jordskælvsramte områder i Italien er udgifter i forbindelse med betalingerne i henhold til denne forordning til landbrugere i husdyrsektoren imidlertid berettigede til EU-støtte, forudsat at betalingerne er foretaget senest den 30. september 2018.«

2)

I artikel 2 tilføjes følgende afsnit:

»Udover den støtte, der er omhandlet i første afsnit, kan der for så vidt angår Italien, ydes yderligere støtte til landbrugere i husdyrsektoren i jordskælvsramte områder på op til 100 % af det beløb, der er fastsat i bilaget.

Yderligere støtte til landbrugere i husdyrsektoren i jordskælvsramte områder i Italien skal betales senest den 30. september 2018.«

3)

I artikel 3, litra b), tilføjes følgende afsnit:

»Hvad angår støtte til landbrugere i husdyrsektoren i jordskælvsramte områder, underretter Italien senest den 15. oktober 2018 Kommissionen om det samlede udbetalte beløb pr. foranstaltning, antallet og arten af støttemodtagere og vurderingen af foranstaltningens effektivitet.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1613 af 8. september 2016 om ekstraordinær tilpasningsstøtte til mælkeproducenter og landbrugere i andre husdyrsektorer (EUT L 242 af 9.9.2016, s. 10).


18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/287

af 17. februar 2017

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2017.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

337,2

MA

108,3

TN

194,0

TR

126,9

ZZ

191,6

0707 00 05

MA

79,2

TR

184,4

ZZ

131,8

0709 91 00

EG

128,6

ZZ

128,6

0709 93 10

MA

58,6

TR

175,4

ZZ

117,0

0805 10 22 , 0805 10 24 , 0805 10 28

EG

51,5

IL

74,6

MA

45,3

TN

49,5

TR

76,2

ZZ

59,4

0805 21 10 , 0805 21 90 , 0805 29 00

EG

88,5

IL

127,8

JM

122,7

MA

92,4

TR

86,8

ZZ

103,6

0805 22 00

IL

115,2

MA

98,4

ZZ

106,8

0805 50 10

EG

82,4

TR

74,5

ZZ

78,5

0808 10 80

CN

128,2

US

115,7

ZZ

122,0

0808 30 90

CL

163,7

CN

102,6

ZA

115,6

ZZ

127,3


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/11


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/288

af 17. februar 2017

om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. februar 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (1).

(2)

Der bør indføres en undtagelse fra forbuddet mod salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, der vil kunne anvendes til intern undertrykkelse, for at muliggøre salg, levering, overførsel eller eksport af visse varer udelukkende til civil brug i minedrifts- eller infrastrukturprojekter.

(3)

Rådet har taget afgørelse 2011/101/FUSP op til fornyet vurdering, hvor det har taget hensyn til den politiske udvikling i Zimbabwe.

(4)

De restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe bør forlænges indtil den 20. februar 2018.

(5)

De restriktive foranstaltninger bør opretholdes for syv personer og den enhed, der er opført på listen i bilag I til afgørelse 2011/101/FUSP. Suspensionen af de restriktive foranstaltninger bør forlænges for fem personer, der er opført på listen i bilag II til afgørelse 2011/101/FUSP.

(6)

Afgørelse 2011/101/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2011/101/FUSP ændres således:

1)

I artikel 3 tilføjes følgende stykke:

»3.   Artikel 2 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af visse former for udstyr, der vil kunne anvendes til intern undertrykkelse, såfremt udstyret udelukkende er til civil brug i minedrifts- eller infrastrukturprojekter, forudsat at den eksporterende medlemsstats kompetente myndigheder giver tilladelse hertil efter en konkret og individuel vurdering.«

2)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2.   Denne afgørelse anvendes indtil den 20. februar 2018.

3.   De i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede foranstaltninger suspenderes indtil den 20. februar 2018, for så vidt som de finder anvendelse på de personer, der er opført på listen i bilag II.

4.   Denne afgørelse kan til enhver tid tages op til fornyet vurdering og kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet fastslår, at målene heri ikke er nået.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2017.

På Rådets vegne

E. BARTOLO

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2011/101/FUSP af 15. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6).


18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/13


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/289

af 17. februar 2017

om ændring af afgørelse (FUSP) 2015/2005 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 22. juli 2013 afgørelse 2013/393/FUSP (1) om udnævnelse af Franz-Michael SKJOLD MELLBIN til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Afghanistan.

(2)

Den 10. november 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/2005 (2) om forlængelse af EUSR's mandat indtil den 28. februar 2017.

(3)

Den 12. maj 2016 bekræftede Rådet Unionens tilsagn om at støtte den civile politiindsats i Afghanistan efter afslutningen af EUPOL Afghanistan 2016. Rådet fremhævede navnlig, at det er nødvendigt, at de fremskridt, som Afghanistan har gjort med hensyn til overholdelse, beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, navnlig kvinders og børns rettigheder, konsolideres og yderligere forbedres og integreres i alle regeringsaktiviteter. Denne støtte bør navnlig ydes gennem styrkelse af EUSR's mandat i Afghanistan.

(4)

EUSR's mandat bør forlænges i en yderligere periode på seks måneder.

(5)

EUSR gennemfører sit mandat under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2015/2005 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Mandatet for Franz-Michael SKJOLD MELLBIN som EUSR i Afghanistan forlænges indtil den 31. august 2017. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og et forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).«

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Politikmål

EUSR repræsenterer Unionen og fremmer Unionens politikmål i Afghanistan i tæt koordinering med medlemsstaternes repræsentanter i Afghanistan. Mere specifikt skal EUSR:

a)

bidrage til gennemførelsen af den fælles erklæring EU-Afghanistan, EU-strategien i Afghanistan 2014-2016 samt til udviklingen af den nye EU-strategi i Afghanistan 2017-2020 og, i det omfang det er relevant, til gennemførelsen af samarbejdsaftalen EU-Afghanistan om partnerskab og udvikling og aftalen mellem Afghanistan og EU om en fælles vej frem i migrationsspørgsmål

b)

støtte den politiske dialog mellem Unionen og Afghanistan

c)

støtte den centrale rolle, som De Forenede Nationer (FN) spiller i Afghanistan, idet der lægges særlig vægt på at bidrage til en bedre koordineret international bistand og dermed fremme gennemførelsen af kommunikéerne fra Bonn-, Chicago-, Tokyo-, London- og Bruxelleskonferencerne samt de relevante FN-resolutioner

d)

støtte den afghanske reformproces, der tager sigte på et tillidsvækkende og effektivt politi, der i overensstemmelse med internationale standarder arbejder inden for rammerne af retsstatsprincippet og med fuld respekt for menneskerettighederne.«

3)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Mandat

For at opfylde mandatet skal EUSR i tæt samarbejde med medlemsstaternes repræsentanter i Afghanistan:

a)

fremme Unionens synspunkter vedrørende den politiske proces og udviklingen i Afghanistan

b)

holde tæt kontakt med og støtte udviklingen af relevante afghanske institutioner, særlig regeringen og parlamentet samt de lokale myndigheder. Der bør også holdes kontakt med andre afghanske politiske grupper og andre relevante aktører i Afghanistan, navnlig relevante civilsamfundsaktører

c)

opretholde tæt kontakt med relevante internationale og regionale interessenter i Afghanistan, særlig FN-generalsekretærens særlige repræsentant og den højtstående civile repræsentant for Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) samt andre nøglepartnere og -organisationer

d)

rådgive om de fremskridt, der er opnået med at nå målene i den fælles erklæring EU-Afghanistan, EU-strategien i Afghanistan 2014-2016, samarbejdsaftalen EU-Afghanistan om partnerskab og udvikling og kommunikéerne fra Bonn-, Chicago-, Tokyo-, London- og Bruxelleskonferencerne, navnlig på følgende områder:

i)

civil kapacitetsopbygning, særlig på subnationalt niveau

ii)

god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og oprettelse af institutioner, der er nødvendige for retsstaten, navnlig et uafhængigt retsvæsen

iii)

valg- og forfatningsreformer

iv)

reformer af sikkerhedssektoren, herunder styrkelse af de retlige institutioner og retsstaten, den nationale hær og politistyrken, navnlig udviklingen af civilpolitiet

v)

fremme af vækst, navnlig gennem landbrug og landdistriktsudvikling

vi)

respekt for Afghanistans internationale menneskerettighedsforpligtelser, herunder respekt for rettighederne for personer, der tilhører mindretal, og kvinders og børns rettigheder

vii)

respekt for de demokratiske principper og retsstatsprincippet

viii)

fremme af kvinders deltagelse i den offentlige forvaltning, i civilsamfundet og, i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325(2000), i fredsprocesser

ix)

respekt for Afghanistans internationale forpligtelser, herunder deltagelse i den internationale indsats for at bekæmpe terrorisme, ulovlig narkotikahandel, menneskehandel og spredning af våben og masseødelæggelsesvåben og dertil knyttede materialer

x)

lettelse af humanitær bistand og af flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden under velordnede forhold, og

xi)

øget effektivitet i Unionens tilstedeværelse og aktiviteter i Afghanistan og bidrag til:

udarbejdelsen af rapporten om gennemførelsen af EU-strategien i Afghanistan 2014-2016, som Rådet har anmodet om

udarbejdelsen af den nye EU-strategi i Afghanistan 2017-2020

gennemførelsen af aftalen mellem Afghanistan og EU om en fælles vej frem i migrationsspørgsmål

e)

støtte udviklingen af politiet i Afghanistan, navnlig ved at:

i)

overvåge og rådgive de afghanske myndigheder på strategisk plan for at forbedre den langsigtede udvikling af ledelses- og beslutningskapacitet med henblik på at fremme den civile politiindsats i det afghanske nationale politi

ii)

overvåge og rådgive indenrigsministeriet vedrørende udvalgte aspekter i forbindelse med reformen af indenrigsministeriet og professionaliseringen af det afghanske nationale politi, såsom gennemførelse af politikker vedrørende nærpolitiarbejde eller efterretningsstyret politiarbejde samt kriminalefterforskning

iii)

overvåge og rådgive centret for bekæmpelse af korruption i justitsministeriet med henblik på udvikling af kapacitet og evne til at bekæmpe korruption på højt niveau i den offentlige sektor

f)

aktivt deltage i lokale koordinationsfora, såsom det fælles koordinations- og overvågningsorgan, og samtidig holde ikkedeltagende medlemsstater fuldt orienteret om de beslutninger, der træffes på disse niveauer

g)

deltage i og rådgive om Unionens holdninger på internationale konferencer om Afghanistan i tæt samarbejde med de afghanske myndigheder og de vigtigste internationale partnere

h)

indtage en aktiv rolle i fremme af regionalt samarbejde gennem relevante initiativer, bl.a. Asiens Hjerte/Istanbulprocessen og den regionale økonomiske konference om Afghanistan

i)

bidrage til gennemførelsen af Unionens menneskerettighedspolitik og EU-retningslinjerne om menneskerettigheder, navnlig med hensyn til kvinder og børn i konfliktramte områder, især ved at overvåge og imødegå udviklingen i den henseende

j)

om nødvendigt yde støtte til inklusive og afghansk ledede fredsprocesser, der kan føre til forhandlede politiske løsninger og varig forsoning i overensstemmelse med punkt 25 i kommunikéet fra deltagerne i Bruxelleskonferencen om Afghanistan, partnerskab for velstand og fred.«

4)

Artikel 5, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. marts 2017 til den 31. august 2017 udgør 5 700 000 EUR.«

5)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Revision

Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet ved udløbet af sit mandat.«

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2017.

På Rådets vegne

E. BARTOLO

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2013/393/FUSP af 22. juli 2013 om ændring af afgørelse 2013/382/FUSP om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Afghanistan (EUT L 198 af 23.7.2013, s. 47).

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/2005 af 10. november 2015 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Afghanistan (EUT L 294 af 11.11.2015, s. 53).


18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/17


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/290

af 17. februar 2017

om ændring af afgørelse 2009/935/RIA, for så vidt angår listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (1), særlig artikel 26, stk. 1, litra a),

under henvisning til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne for Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer (2), særlig artikel 5 og 6,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 30. november 2009 afgørelse 2009/935/RIA (4).

(2)

Artikel 26, stk. 1, litra a), i afgørelse 2009/371/RIA tillægger Rådet gennemførelsesbeføjelser til at opstille listen over tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler. I henhold til afgørelse 2009/371/RIA og 2009/935/RIA er listen opført i bilaget til afgørelse 2009/935/RIA.

(3)

Det er Europols Styrelsesråd, der om nødvendigt reviderer listen og træffer afgørelse om, hvorvidt det skal foreslå Rådet at foretage ændringer heraf.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (5) (»Europolforordningen«) finder anvendelse fra den 1. maj 2017. I medfør af protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er Europolforordningen ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Danmark vil derfor fra den 1. maj 2017 blive betragtet som et tredjeland i forhold til Europol.

(5)

I betragtning af den betydning, som alle parter tillægger forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik, er det vigtigt at sikre samarbejde mellem Europol og Danmark om centrale spørgsmål for at øge Unionens modstandsdygtighed over for sikkerhedstrusler.

(6)

I overensstemmelse med Europolforordningens artikel 25, stk. 1, litra c), kan en samarbejdsaftale, der muliggør udveksling af personoplysninger, og som er indgået før den 1. maj 2017 mellem Europol og et tredjeland i overensstemmelse med artikel 23 i afgørelse 2009/371/RIA danne grundlag for overførsel af personoplysninger fra Europol til et tredjeland, i det omfang en sådan videregivelse er nødvendig for, at Europol kan udføre sine opgaver.

(7)

Den 20. december 2016 besluttede Europols Styrelsesråd at henstille, at Rådet tilføjer Danmark på listen og redegør for den operationelle nødvendighed af at indgå en samarbejdsaftale med Danmark.

(8)

For at undgå et operationelt tomrum fra den 1. maj 2017, når Danmark ikke længere deltager i Europol som medlemsstat, er det særdeles vigtigt, at Europol straks indleder proceduren med henblik på indgåelse af en samarbejdsaftale med Danmark som et tredjeland.

(9)

Afgørelse 2009/371/RIA er bindende for Danmark, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2009/371/RIA.

(10)

Afgørelse 2009/371/RIA er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland, som derfor deltager i vedtagelsen og anvendelsen af nærværende afgørelse, der gennemfører afgørelse 2009/371/RIA.

(11)

Afgørelse 2009/935/RIA bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I punkt 1 i bilaget til afgørelse 2009/935/RIA indsættes følgende:

»—

Danmark«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2017.

På Rådets vegne

E. BARTOLO

Formand


(1)  EUT L 121 af 15.5.2009, s. 37.

(2)  EUT L 325 af 11.12.2009, s. 6.

(3)  Udtalelse af 14.2.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 12).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/19


AFGØRELSE Nr. 2/2016 TRUFFET AF LUFTFARTSUDVALGET EU/SCHWEIZ, DER ER OPRETTET I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM LUFTFART

af 8. december 2016

om erstatning af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart [2017/291]

LUFTFARTSUDVALGET EU/SCHWEIZ HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 23, stk. 4 —

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Aftalens bilag erstattes af bilaget til nærværende afgørelse fra den 1. februar 2017.

Udfærdiget i Genova, den 8. december 2016.

På Det Blandede Udvalgs vegne

Filip CORNELIS

Leder af den Europæiske Unions delegation

Christian HEGNER

Leder af den schweiziske delegation


BILAG

For denne aftales vedkommende gælder følgende:

I kraft af Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, erstattes og efterfølges Det Europæiske Fællesskab af Den Europæiske Union

når der i retsakterne i dette bilag henvises Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater, som erstattes af Den Europæiske Unions medlemsstater, eller betingelserne for en forbindelse med dem, gælder henvisningerne i forbindelse med aftalen også for Schweiz eller for betingelserne for en forbindelse med Schweiz

henvisningerne til Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 og (EØF) nr. 2408/92 i artikel 4, 15, 18, 27 og 35 i aftalen forstås som henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008

hvis ikke andet gælder efter denne aftales artikel 15, omfatter udtrykket »EF-luftfartsselskab«, når det anvendes i nedenstående EF-direktiver og -forordninger, også luftfartsselskaber, der er driftsgodkendt og har deres vigtigste forretningsområde og eventuelle hovedkontor i Schweiz, jf. Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1008/2008. Enhver henvisning til forordning (EØF) nr. 2407/92 forstås som en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008

enhver henvisning i følgende tekster til traktatens artikel 81 og 82 eller til artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde forstås som en henvisning til denne aftales artikel 8 og 9.

1.   Luftfartsliberalisering og andre regler for civil luftfart

Nr. 1008/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet.

Nr. 2000/79

Rådets direktiv af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

Nr. 93/104

Rådets direktiv af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som ændret ved:

Direktiv 2000/34/EF

Nr. 437/2003

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 27. februar 2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning

Nr. 1358/2003

Kommissionens forordning af 31. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 437/2003 om indberetning af statistiske oplysninger om passager-, fragt- og postflyvning og om ændring af bilag I og II hertil

Nr. 785/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 285/2010

Nr. 95/93

Rådets forordning af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, artikel 1-12, som ændret ved:

Forordning (EF) nr. 793/2004

Nr. 2009/12

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter

Nr. 96/67

Rådets direktiv af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne

(Artikel 1-9, 11-23 og 25)

Nr. 80/2009

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89.

2.   Konkurrenceregler

Nr. 1/2003

Rådets forordning af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (artikel 1-13, 15-45)

(I det omfang denne forordning er relevant for anvendelsen af denne aftale. Indsættelsen af denne forordning berører ikke opgavefordelingen i henhold til denne aftale).

Nr. 773/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2008

Nr. 139/2004

Rådets forordning af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«)

(Artikel 1-18, artikel 19, stk. 1 og 2, og artikel 20-23)

For så vidt angår fusionsforordningens artikel 4, stk. 5, gælder følgende mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz:

(1)

Hvad angår fusioner, som de er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, og som ikke har fællesskabsdimension som defineret i samme forordnings artikel 1, og som vil kunne efterprøves i henhold til den nationale konkurrencelovgivning i mindst tre medlemsstater og Det Schweiziske Forbund, kan personer eller virksomheder som anført i samme forordnings artikel 4, stk. 2, før anmeldelsen til de kompetente myndigheder ved en begrundet erklæring meddele Europa-Kommissionen, at fusionen bør behandles af Kommissionen.

(2)

Europa-Kommissionen videresender omgående alle erklæringer i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 139/2004 og ovenstående afsnit til Det Schweiziske Forbund.

(3)

Har Det Schweiziske Forbund tilkendegivet, at det ikke indvilliger i anmodningen om at henvise sagen, forbliver kompetencen hos den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed, og sagen henvises ikke fra Det Schweiziske Forbund i henhold til dette afsnit.

Hvad angår de i fusionsforordningens artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, nævnte tidsfrister, gælder følgende:

(1)

Europa-Kommissionen fremsender omgående alle relevante dokumenter i henhold til artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, til den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed.

(2)

De tidsfrister, der er anført i forordning (EF) nr. 139/2004, artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 9, stk. 2 og 6, og artikel 22, stk. 2, begynder for Det Schweiziske Forbunds vedkommende at løbe, når den kompetente schweiziske konkurrencemyndighed modtager de relevante dokumenter.

Nr. 802/2004

Kommissionens forordning af 7. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (artikel 1-24), som ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2008

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1269/2013

Nr. 2006/111

Kommissionens direktiv af 16. november 2006 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.

Nr. 487/2009

Rådets forordning af 25. maj 2009 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren.

3.   Flyvesikkerhed (safety)

Nr. 216/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF som ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009

forordning (EF) nr. 1108/2009

Kommissionens forordning (EU) nr. 6/2013

Kommissionens forordning (EU) 2016/4

Luftfartssikkerhedsagenturet (EASA) besidder også i Schweiz den kompetence, som forordningens bestemmelser tillægger det.

Kommissionen besidder også i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 5 og 7, artikel 24, stk. 5, artikel 25, stk. 1, artikel 38, stk. 3, nr. i), artikel 39, stk. 1, artikel 40, stk. 3, artikel 41, stk. 3 og 5, artikel 42, stk. 4, artikel 54, stk. 1 og artikel 61, stk. 3.

Uanset den horisontale tilpasning i det andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart er Schweiz ikke omfattet af henvisningerne til »medlemsstater« i forordningens artikel 65 eller i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i denne afgørelse.

Intet i denne forordning må fortolkes på en sådan måde, at EASA bemyndiges til at handle på Schweiz' vegne i forbindelse med internationale aftaler, medmindre der er tale om at bistå med overholdelsen af dets forpligtelser i henhold til sådanne aftaler.

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 1 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

ii)

I stk. 2, litra a), indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

iii)

Stk. 2, litra b) og c), udgår.

iv)

følgende stykke tilføjes:

»3.   Når Fællesskabet forhandler med et tredjeland for at indgå en aftale, som fastsætter, at en medlemsstat eller EASA må udstede certifikater på grundlag af certifikater udstedt af det pågældende tredjelands luftfartsmyndigheder, bestræber det sig på at opnå et tilbud fra Schweiz om en lignende aftale med det pågældende tredjeland. Schweiz bestræber sig på sin side på at indgå aftaler med tredjelande, som svarer til Fællesskabets aftaler med disse.«

b)

I artikel 29 tilføjes følgende stykke:

»4.   Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne kan schweiziske statsborgere, som råder over alle deres borgerrettigheder, blive ansat på kontrakt af agenturets administrerende direktør.«

c)

I artikel 30 indsættes følgende stykke:

»Schweiz anvender protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, jf. bilag A til nærværende bilag, på agenturet i overensstemmelse med tillægget til bilag A.«

d)

I artikel 37 indsættes følgende stykke:

»Schweiz deltager fuldt ud i bestyrelsen og har i denne de samme rettigheder og forpligtelser som EU-medlemsstater med undtagelse af stemmeret.«

e)

I artikel 59 tilføjes følgende stykke:

»12.   Schweiz medvirker til at yde det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), efter følgende formel:

 

S (0,2/100) + S [1 — (a + b) 0,2/100] c/C

hvor:

S

=

den del af EASA's budget, som ikke dækkes af de gebyrer og betalinger, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d)

A

=

antallet af associerede stater

b

=

antallet af EU-medlemsstater

c

=

Schweiz' bidrag til ICAO's budget

C

=

EU-medlemsstaternes og de associerede staters samlede bidrag til ICAO's budget.«

f)

I artikel 61 indsættes følgende stykke:

»Bestemmelserne om Fællesskabets finanskontrol i Schweiz af deltagerne i agenturets aktiviteter findes i bilag B til nærværende bilag.«

g)

Bilag II til forordningen udvides til at omfatte følgende luftfartøjer som produkter, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), punkt ii), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (1):

 

A/c — [HB-IMY, HB-IWY] — type Gulfstream G-IV

 

A/c — [HB-IMJ, HB-IVZ, HB-JES] — type Gulfstream G-V

 

A/c — [HB-ZCW, HB-ZDF] — type MD900.

Nr. 1178/2011

Kommissionens forordning af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012

Kommissionens forordning (EU) nr. 70/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2014

Kommissionens forordning (EU) 2015/445

Kommissionens forordning (EU) 2016/539

Nr. 3922/91

Rådets forordning af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (artikel 1-3, artikel 4, stk. 2, artikel 5-11 og artikel 13), som ændret senest ved:

Forordning (EF) nr. 1899/2006

Forordning (EF) nr. 1900/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 8/2008

Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008

Nr. 996/2010

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF senest ændret ved:

forordning (EU) nr. 376/2014

Nr. 104/2004

Kommissionens forordning af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Nr. 2111/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF

Nr. 473/2006

Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005

Nr. 474/2006

Kommissionens forordning af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, som ændret senest ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/963

Nr. 1332/2011

Kommissionens forordning af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2016/583

Nr. 646/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Nr. 748/2012

Kommissionens forordning af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 7/2013

Kommissionens forordning (EU) nr. 69/2014

Kommissionens forordning (EU) 2015/1039

Kommissionens forordning (EU) 2016/5

Nr. 965/2012

Kommissionens forordning af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 800/2013

Kommissionens forordning (EU) nr. 71/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 379/2014

Kommissionens forordning (EU) 2015/140

Kommissionens forordning (EU) 2015/1329

Kommissionens forordning (EU) 2015/640

Kommissionens forordning (EU) 2015/2338

Kommissionens forordning (EU) 2016/1199

Nr. 2012/780

Kommissionens afgørelse af 5. december 2012 om adgangsrettigheder til det centrale europæiske register over sikkerhedsanbefalinger i henhold til artikel 18, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF

Nr. 628/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 28. juni 2013 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006

Nr. 139/2014

Kommissionens forordning af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Nr. 319/2014

Kommissionens forordning af 27. marts 2014 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og om ophævelse af forordning (EF) nr. 593/2007

Nr. 376/2014

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007

Nr. 452/2014

Kommissionens forordning af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2016/1158

Nr. 1321/2014

Kommissionens forordning af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, senest ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2015/1088

Kommissionens forordning (EU) 2015/1536

Nr. 2015/340

Kommissionens forordning af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011

Nr. 2015/640

Kommissionens forordning af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012

Nr. 2015/1018

Kommissionens gennemførelsesforordning af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014.

4.   Luftfartssikkerhed (security)

Nr. 300/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002

Nr. 272/2009

Kommissionens forordning af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 297/2010

Kommissionens forordning (EU) nr. 720/2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2013

Nr. 1254/2009

Kommissionens forordning af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger

Nr. 18/2010

Kommissionens forordning af 8. januar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 med hensyn til specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart

Nr. 72/2010

Kommissionens forordning af 26. januar 2010 om fastlæggelse af procedurer for gennemførelse af Kommissionens inspektioner på luftfartssikkerhedsområdet, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/472

Nr. 2015/1998

Kommissionens gennemførelsesforordning af 5. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2426

Nr. 2015/8005

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 16. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, der indeholder oplysninger som omhandlet i artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008.

5.   Lufttrafikstyring

Nr. 549/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) som ændret ved:

Forordning (EF) nr. 1070/2009

Kommissionen besidder i Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 6, 8, 10, 11 og 12.

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

I stk. 2 affattes ordene »på fællesskabsplan« som »på fællesskabsplan, hvori Schweiz deltager«.

Uanset den horisontale tilpasning, der henvises til i det andet led i bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart, gælder henvisningerne til »medlemsstaterne« i artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 eller i bestemmelserne i afgørelse 1999/468/EF, som der henvises til i denne bestemmelse, ikke for Schweiz.

Nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) som ændret ved:

Forordning (EF) nr. 1070/2009

Kommissionen besidder i henseende til Schweiz den kompetence, som den er tildelt i henhold til artikel 9a, 9b, 15, 15a, 16 og 17.

Forordningens bestemmelser skal i forbindelse med denne aftale ændres således:

a)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

I stk. 2 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 og stk. 6 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

d)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 indsættes ordene »og Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

e)

Artikel 16, stk. 3, affattes således:

»3.   Kommissionen fremsender sin afgørelse til medlemsstaterne og underretter tjenesteudøveren herom, for så vidt denne er retligt berørt.«

Nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) som ændret ved:

Forordning (EF) nr. 1070/2009

De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 3a, 6, og 10, har den også i Schweiz.

Nr. 552/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) som ændret ved:

Forordning (EF) nr. 1070/2009

De beføjelser, Kommissionen har i henhold til artikel 4 og 7 samt artikel 10, stk. 3, har den også i Schweiz.

Forordningens bestemmelser skal i forbindelse med denne aftale ændres således:

a)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

I stk. 2 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

b)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

I stk. 4 indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

c)

I bilag III foretages følgende ændringer:

I afsnit 3, andet og sidste led, indsættes ordene »eller Schweiz« efter ordet »Fællesskabet«.

Nr. 2150/2005

Kommissionens forordning af 23. december 2005 om fastsættelse af fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet

Nr. 1033/2006

Kommissionens forordning af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum, ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 428/2013

Nr. 1032/2006

Kommissionens forordning af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2009

Nr. 219/2007

Rådets forordning af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), som ændret ved:

Rådets forordning (EF) nr. 1361/2008

Rådets forordning (EU) nr. 721/2014

Nr. 633/2007

Kommissionens forordning af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2011

Nr. 482/2008

Kommissionens forordning af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011

Nr. 29/2009

Kommissionens forordning af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/310

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

»Schweiz UIR« indsættes i bilag I, del A.

Nr. 262/2009

Kommissionens forordning af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum

Nr. 73/2010

Kommissionens forordning af 26. januar 2010 om fastlæggelse af krav til luftfartsdatas og luftfartsinformations kvalitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1029/2014

Nr. 255/2010

Kommissionens forordning af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (ATFM), som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1006

Nr. C(2010) 5134

Kommissionens afgørelse af 29. juli 2010 om udpegning af et præstationsvurderingsorgan for det fælles europæiske luftrum

Nr. 2014/672

Kommissionens afgørelse af 24. september 2014 om en forlængelse af den periode, som præstationsvurderingsorganet for det fælles europæiske luftrum udpeges for

Nr. 176/2011

Kommissionens forordning af 24. februar 2011 om oplysninger, som skal forelægges forud for oprettelse eller ændring af en funktionel luftrumsblok

Nr. 677/2011

Kommissionens forordning af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 970/2014

Nr. 2011/4130

Kommissionens afgørelse af 7. juli 2011 om udnævnelse af en netforvalter for lufttrafikstyringsnetfunktionerne i det fælles europæiske luftrum.

Nr. 1034/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. oktober 2011 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010

Nr. 1035/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2014

Nr. 1206/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum

Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

»Schweiz UIR« indsættes i bilag I.

Nr. 1207/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1028/2014

Nr. 923/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2015/340

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1185

Nr. 1079/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning af 16. november 2012 om krav til talekanaladskillelse for det fælles europæiske luftrum som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 657/2013

Nr. 390/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner

Nr. 391/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester

Nr. 409/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen

Nr. 2014/132

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. marts 2014 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnet og varslingstærskelværdier for den anden referenceperiode 2015-19

Nr. 716/2014

Kommissionens gennemførelsesforordning af 27. juni 2014 om oprettelse af Pilot Common Project til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen

Nr. 2015/2224

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 27. november 2015 om udnævnelse af formanden, medlemmerne og deres suppleanter i netadministrationsorganet for netfunktioner for lufttrafikstyring for den anden referenceperiode (2015-2019)

Nr. 2016/1373

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. august 2016 om godkendelse af netpræstationsplanen for den anden referenceperiode for det fælles europæiske luftrums præstationsordning (2015-2019)

6.   Miljø og støj

Nr. 2002/30

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. marts 2002 om bestemmelser og procedurer med henblik på indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne (artikel 1-12 og 14-18).

(De ændringer af bilag I, der hidrører fra bilag II, kapitel 8 (Transportpolitik), afsnit G (Lufttransport), punkt 2, i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, er gældende).

Nr. 89/629

Rådets direktiv af 4. december 1989 om begrænsning af støjemissionen fra civile subsoniske jetfly

(artikel 1-8)

Nr. 2006/93

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988).

7.   Forbrugerbeskyttelse

Nr. 90/314

Rådets direktiv af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure

(artikel 1-10)

Nr. 93/13

Rådets direktiv af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

(artikel 1-11)

Nr. 2027/97

Rådets forordning af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker (artikel 1-8), som ændret ved:

Forordning (EF) nr. 889/2002

Nr. 261/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

(artikel 1-18)

Nr. 1107/2006

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly.

8.   Diverse

Nr. 2003/96

Rådets direktiv af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

(Artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 2).

9.   Bilag

A:

Protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter

B:

Bestemmelser om Den Europæiske Unions finanskontrol af schweiziske deltagere i EASA's aktiviteter


(1)  EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.

BILAG A

Protokol vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 343 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) på medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

KAPITEL I

DEN EUROPÆISKE UNIONS EJENDOM, PENGEMIDLER, AKTIVER OG FORRETNINGER

Artikel 1

Unionens lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Unionens ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Unionens arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Unionen, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Unionen til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Unionen.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Unionen er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.

Unionen er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dens publikationer.

KAPITEL II

MEDDELELSER OG PASSÉRSEDLER

Artikel 5

Unionens institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Unionens institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 6

Formændene for Unionens institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passérsedler, hvis form bestemmes af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Unionen.

Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passérsedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.

KAPITEL III

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 7

Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:

a)

af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv

b)

af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 8

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 9

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a)

på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b)

på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

KAPITEL IV

REPRÆSENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNE, SOM DELTAGER I ARBEJDET I DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER

Artikel 10

Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Unionens institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Unionens rådgivende organer.

KAPITEL V

DEN EUROPÆISKE UNIONS TJENESTEMÆND OG ØVRIGE ANSATTE

Artikel 11

Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte skal uanset deres nationalitet på hver af medlemsstaternes områder nyde følgende privilegier og immuniteter:

a)

fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør

b)

fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge

c)

med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligt indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer

d)

ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne

e)

ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne.

Artikel 12

Løn, vederlag og honorarer, som Unionen udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, der fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Unionen.

Artikel 13

Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Unionens tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Unionens tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen, i det omfang denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Artikel 14

Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 15

Europa-Parlamentet og Rådet bestemmer ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af andre interesserede institutioner, på hvilke grupper af Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 finder anvendelse helt eller delvis.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.

KAPITEL VI

PRIVILEGIER OG IMMUNITETER FOR DE REPRÆSENTATIONER FOR TREDJELANDE, DER ER AKKREDITERET HOS UNIONEN

Artikel 16

Den medlemsstat, på hvis område Unionens hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hos Unionen akkrediterede repræsentationer sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.

KAPITEL VII

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 17

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Unionens interesse.

Enhver af Unionens institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Unionens interesser.

Artikel 18

Ved anvendelse af denne protokol handler Unionens institutioner i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 19

Artikel 11 til 14 og artikel 17 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.

Artikel 20

Artikel 11 til 14 og artikel 17 finder anvendelse på Den Europæiske Unions Domstols dommere, generaladvokater, justitssekretærer og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 21

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.

Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.

Artikel 22

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.

Tillæg

Nærmere bestemmelser for anvendelsen af protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter i Schweiz

1.   Udvidelsen af anvendelsen til Schweiz

Henvisninger til medlemsstaterne i protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt »protokollen«) omfatter også Schweiz, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes i de følgende bestemmelser.

2.   Agenturets fritagelse for indirekte skatter (herunder moms)

Der opkræves ikke moms for varer og tjenesteydelser, der eksporteres fra Schweiz. Moms, der opkræves ved levering af varer og tjenesteydelser til tjenestebrug til agenturet i Schweiz, skal ifølge protokollens artikel 3, stk. 2, tilbagebetales. Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på varerne og ydelserne angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument udgør mindst 100 schweiziske francs (inkl. skatter og afgifter).

Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante schweiziske formularer til »Administration fédérale des contributions, Division principale de la TVA«. Ansøgningerne behandles i princippet inden for tre måneder fra indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.

3.   Procedurer for anvendelsen af reglerne for agenturets personale

For så vidt angår protokollens artikel 12, stk. 2, fritager Schweiz ifølge egne retsprincipper agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte, jf. artikel 2 i Rådets forordning (EKSF, Euratom, EØF) nr. 549/69 (1), for alle skatter, der opkræves af de føderale, kantonale og kommunale myndigheder af lønninger, vederlag og honorarer, der udbetales af Den Europæiske Union, og som beskattes til fordel for Den Europæiske Union.

Schweiz betragtes ikke som en medlemsstat i betydningen i punkt 1 i dette tillæg med henblik på anvendelsen af protokollens artikel 13.

Agenturets tjenestemænd og øvrige ansatte samt medlemmerne af deres familie, der er tilsluttet ordningen for sociale ydelser for Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte, tilsluttes ikke obligatorisk den schweiziske socialforsikringsordning.

Den Europæiske Unions Domstol har enekompetence i alle spørgsmål vedrørende forholdet mellem agenturet eller Kommissionen og dets personale med hensyn til anvendelsen af Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (2) og andre bestemmelser i EU-retten om arbejdsforhold.


(1)  Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter skal finde anvendelse (EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (Vilkårene for de øvrige ansatte) (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

BILAG B

Finanskontrol af schweiziske deltagere i det europæiske luftfartssikkerhedsagenturs aktiviteter

Artikel 1

Direkte kommunikation

Agenturet og Kommissionen kommunikerer direkte med de deltagere i agenturets aktiviteter, der enten som kontrahenter, deltagere i agenturets programmer, modtagere af en betaling over agenturets eller Kommissionens budget eller som underkontrahenter er hjemmehørende i Schweiz. De pågældende kan direkte til Kommissionen og agenturet sende alle oplysninger og relevante dokumenter, som de skal meddele i henhold til de instrumenter, der henvises til i denne aftale, samt til de kontrakter og aftaler, der er indgået, og de beslutninger, der er truffet i medfør af disse instrumenter.

Artikel 2

Kontroller

1.   Ifølge Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1) og den finansforordning, som agenturets bestyrelse vedtog den 26. marts 2003 i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 (2), og ifølge de øvrige bestemmelser, som nærværende afgørelse henviser til, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og beslutninger, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz fastsættes, at agenturets og Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.

2.   Ansatte i agenturet eller Kommissionen eller andre af agenturet eller Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have uhindret adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af denne revision. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås ifølge de instrumenter, som nærværende aftale henviser til.

3.   Den Europæiske Revisionsret har samme rettigheder som Kommissionen.

4.   Revisionen kan finde sted fem år efter nærværende afgørelses ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakterne og aftalerne eller de pågældende beslutninger.

5.   Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om de revisioner, der gennemføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.

Artikel 3

Kontrol på stedet

1.   Som led i denne afgørelse bemyndiges Kommissionen (OLAF) til at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 (3).

2.   Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre af denne udpegede kompetente schweiziske myndigheder, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.

3.   Hvis de berørte kompetente schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og de kompetente schweiziske myndigheder i fællesskab.

4.   Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.

5.   Kommissionen meddeler så hurtigt som muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen og inspektionen.

Artikel 4

Information og konsultation

1.   For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, foretager de kompetente myndigheder i Schweiz og i Fællesskaberne jævnligt udveksling af oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når den ene eller den anden af parterne anmoder herom.

2.   De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks agenturet og Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de instrumenter, som denne aftale henviser til.

Artikel 5

Fortrolighed

Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter den schweiziske lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.

Artikel 6

Administrative foranstaltninger og sanktioner

Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet, kan agenturet eller Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (4) samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (5).

Artikel 7

Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse

Agenturets eller Kommissionens beslutninger, der vedtages som led i anvendelsen af denne aftale, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz.

Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget og anmeldt for agenturet og Kommissionen. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af den beslutning, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.

Afgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, har fuldbyrdelseskraft på samme betingelser.


(1)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72).

(3)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(4)  Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).


Berigtigelser

18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/43


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014 om afløsning af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver

( Den Europæiske Unions Tidende L 365 af 19. december 2014 )

Side 91, øverst:

I stedet for:

»ANNEX«

læses:

»BILAG«

Side 96, bilaget, sidste afsnit efter tabel 9:

I stedet for:

»Testmetoder:

»De metoder, der skal anvendes, er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 440/2008 (1) og i andre relevante CEN-noter eller andre internationalt anerkendte forsøgsmetoder og retningslinjer.«

læses:

»Forsøgsmetoder:

De metoder, der skal anvendes, er beskrevet i Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 (1) og i andre relevante CEN-noter eller andre internationalt anerkendte forsøgsmetoder og retningslinjer.«

På side 96, bilaget, fodnote 1:

I stedet for:

»Rådets forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1).«

læses:

»Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1).««


18.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 42/43


Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF

( Den Europæiske Unions Tidende L 173 af 12. juni 2014 )

1.

Side 30, artikel 12, stk. 1, litra c):

I stedet for:

»… en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt højt niveau, herunder spredning af rygter, …«

læses:

»… en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt niveau, herunder spredning af rygter, …«.

2.

Side 33, artikel 16, stk. 1, første afsnit:

I stedet for:

»Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fastlægge og opretholde effektive ordninger, …«

læses:

»Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal indføre og opretholde effektive ordninger, …«.

3.

Side 36, artikel 18, stk. 1, indledningen:

I stedet for:

»1.   Udstedere eller personer, der handler på deres vegne og for deres regning, skal«

læses:

»1.   Udstedere eller personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal«.