9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/1

(1)

Bilag II til forordning (EU) nr. 98/2013 indeholder en liste over udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der er omfattet af harmoniserede regler for den brede offentligheds adgang til disse stoffer, og som skal sikre en passende indberetning af mistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri i hele forsyningskæden.

(2)

Stoffer, der er opført i bilag II, er tilgængelige for almindelige borgere, men de er omfattet af indberetningsforpligtelsen, der både gælder for professionelle brugere i hele forsyningskæden og almindelige borgere.

(3)

Medlemsstaterne har vist, at aluminiumpulver både er blevet brugt i og erhvervet til fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer i Europa.

(4)

Markedsføringen og brugen af aluminiumpulver er ikke på nuværende tidspunkt harmoniseret på EU-plan. Der er dog allerede mindst en medlemsstat, der begrænser den brede offentligheds adgang til det, og Verdenstoldorganisationen overvåger forsendelserne på verdensplan for at identificere tilfælde af ulovlig handel med henblik på fremstilling af udgangsstoffer til improviserede eksplosivstoffer.

(5)

I lyset af trusselsniveauet eller omfanget af den handel, der er forbundet med dette stof, kan udviklingen med hensyn til misbrug af aluminiumpulver ikke på nuværende tidspunkt berettige til at begrænse adgangen for almindelige borgere.

(6)

Det er nødvendigt med øget kontrol for at de nationale myndigheder kan forhindre og afsløre mulig ulovlig brug af disse stoffer som udgangsstoffer til eksplosivstoffer, og dette kan opnås gennem den indberetningsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 98/2013.

(7)

I lyset af den risiko, der er forbundet med tilgængeligheden af aluminiumpulver, og i betragtning af at indberetningsforpligtelsen ikke vil have nogen væsentlig betydning for de økonomiske aktører eller forbrugerne, er det berettiget og forholdsmæssigt at tilføje dette stof i bilag II til forordning (EU) nr. 98/2013 —

a)

Overskriften i anden kolonne affattes således:

»Kode i den kombinerede nomenklatur (KN) (1)«.

b)

Følgende stof tilføjes:

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/3

(1)

Bilag II til forordning (EU) nr. 98/2013 indeholder en liste over udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der er omfattet af harmoniserede regler for den brede offentligheds adgang til disse stoffer, og som skal sikre en passende indberetning af mistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri i hele forsyningskæden.

(2)

Stoffer, der er opført i bilag II, er tilgængelige for almindelige borgere, men de er omfattet af indberetningsforpligtelsen, der både gælder for professionelle brugere i hele forsyningskæden og almindelige borgere.

(3)

Der er allerede opført en række nitratsalte i bilag II, idet de kan misbruges som udgangsstoffer til eksplosivstoffer. Magnesiumnitrat, som leveres i dets hexahydrat-form, er et stof med mange af de samme egenskaber, men det er endnu ikke opført på listen.

(4)

Magnesiumnitrathexahydrat fungerer på nuværende tidspunkt som et ikke-kontrolleret alternativ til de nitratsalte, der er opført på listen i bilag II. Derudover har der været indberetninger i de senere år om misbrug af stoffet som et udgangsstof til eksplosivstoffer uden for EU.

(5)

I lyset af trusselsniveauet eller omfanget af den handel, der er forbundet med dette stof, kan udviklingen med hensyn til misbrug af magnesiumnitrathexahydrat ikke på nuværende tidspunkt berettige til at begrænse adgangen for almindelige borgere.

(6)

Det er nødvendigt med øget kontrol for at de nationale myndigheder kan forhindre og afsløre mulig ulovlig brug af dette stof som udgangsstof til eksplosivstoffer, og dette kan opnås gennem den indberetningsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 98/2013.

(7)

I lyset af den risiko, der er forbundet med tilgængeligheden af magnesiumnitrathexahydrat, og i betragtning af at indberetningsforpligtelsen ikke vil have nogen væsentlig betydning for de økonomiske aktører eller forbrugerne, er det berettiget og forholdsmæssigt at tilføje dette stof i bilag II til forordning (EU) nr. 98/2013 —

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/5

(1)

Bilag II til forordning (EU) nr. 98/2013 indeholder en liste over udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der er omfattet af harmoniserede regler for den brede offentligheds adgang til disse stoffer, og som skal sikre en passende indberetning af mistænkelige transaktioner, bortkomst og tyveri i hele forsyningskæden.

(2)

Stoffer, der er opført i bilag II, er tilgængelige for almindelige borgere, men de er omfattet af indberetningsforpligtelsen, der både gælder for professionelle brugere i hele forsyningskæden og almindelige borgere.

(3)

Medlemsstaterne har vist, at aluminiumpulver både er blevet brugt i og erhvervet til fremstilling af hjemmelavede eksplosivstoffer i Europa. Magnesiumpulver er et stof med egenskaber, der er meget lig egenskaberne for aluminium.

(4)

Markedsføringen og brugen af aluminiumpulver og magnesiumpulver er ikke på nuværende tidspunkt harmoniseret på EU-plan. Der er dog allerede mindst en medlemsstat, der begrænser den brede offentligheds adgang til dem, og Verdenstoldorganisationen overvåger forsendelserne af aluminiumpulver på verdensplan for at identificere tilfælde af ulovlig handel med henblik på fremstilling af udgangsstoffer til improviserede eksplosivstoffer.

(5)

I lyset af trusselsniveauet eller omfanget af den handel, der er forbundet med disse stoffer, kan udviklingen med hensyn til misbrug af aluminiumpulver og magnesiumpulver ikke på nuværende tidspunkt berettige til at begrænse adgangen for almindelige borgere.

(6)

Det er nødvendigt med øget kontrol for at de nationale myndigheder kan forhindre og afsløre mulig ulovlig brug af disse stoffer som udgangsstoffer til eksplosivstoffer, og dette kan opnås gennem den indberetningsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 98/2013.

(7)

Aluminiumpulver er omfattet af en separat delegeret retsakt, som tilføjer stoffet til bilag II. Derefter bliver magnesiumpulver et realistisk alternativ, som der ikke er kontrol med.

(8)

I lyset af den risiko, der er forbundet med tilgængeligheden af magnesiumpulver, og i betragtning af at indberetningsforpligtelsen ikke vil have nogen væsentlig betydning for de økonomiske aktører eller forbrugerne, er det berettiget og forholdsmæssigt at tilføje dette stof i bilag II til forordning (EU) nr. 98/2013 —

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/7

(1)

Artikel 4 i forordning (EU) nr. 978/2012 indeholder kriterierne for indrømmelse af toldpræferencer under den generelle toldpræferenceordning (»GSP«).

(2)

I artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 978/2012 fastsættes det, at et land, der af Verdensbanken er blevet klassificeret som henholdsvis højindkomstland eller højere middelindkomstland i tre på hinanden følgende år, eller et land, der er omfattet af en præferentiel markedsadgangsordning med samme toldpræferencer som GSP eller gunstigere for praktisk taget hele handelen, ikke bør være omfattet af GSP.

(3)

Listen over begunstigede lande under den generelle GSP, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 978/2012, findes i bilag II til nævnte forordning. I artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 978/2012 er det fastsat, at bilag II skal revideres inden den 1. januar hvert år. Revisionen bør tage højde for ændringer i de begunstigede landes økonomiske, udviklingsmæssige eller handelsmæssige forhold, set ud fra de kriterier, der er fastsat i artikel 4.

(4)

I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 978/2012 skal et GSP-begunstiget land og de erhvervsdrivende have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig ordentligt til ændringen af landets GSP-status. GSP-ordningen bør derfor fortsætte i ét år efter ikrafttrædelsen af en ændring af et lands status, jf. artikel af artikel 4, stk. 1, litra a), og i to år efter datoen for anvendelsen af en præferentiel markedsadgangsordning, jf. artikel 4, stk. 1, litra b).

(5)

Tonga blev af Verdensbanken klassificeret som et højere middelindkomstland i 2013, 2014 og 2015. Tonga blev derfor fjernet fra listen over GSP-begunstigede lande i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012 fra den 1. januar 2017 ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1979 (2). I 2016 blev Tonga dog klassificeret som et lavere middelindkomstland af Verdensbanken. Tonga bør derfor genindsættes i bilag II til forordning (EU) nr. 978/2012 med virkning fra den 1. januar 2017.

(6)

Gennemførelsen af det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA), der blev undertegnet af Unionen og Ukraine den 27. juni 2014, som led i den større associeringsaftale, har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. januar 2016. Da der er mere fordelagtige toldpræferencer med DCFTA end med GSP-ordningen for praktisk taget al handel, bør Ukraine fjernes fra listen over GSP-begunstigede lande i bilag II med virkning fra 1. januar 2018 —

1)

Det følgende land og den tilsvarende alfabetiske kode tilføjes i henholdsvis kolonne A og B:

2)

Det følgende land og den tilsvarende alfabetiske kode fjernes fra henholdsvis kolonne A og B:

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/9

(1)

EU-fiskerflåderegistret er et nødvendigt værktøj til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Dette register bør omfatte alle EU-fiskerfartøjer.

(2)

De gældende regler for de nationale fiskerflåderegistre og for EU-fiskerflåderegistret er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 26/2004 (2).

(3)

Medlemsstaterne bør for EU-fiskerfartøjer, der fører deres flag, registrere oplysninger om sådanne fartøjers ejerforhold, fartøjs- og udstyrsspecifikationer og indsende disse oplysninger til Kommissionen, jf. artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Kommissionen bør føre et EU-fiskerflåderegister med de data, den modtager fra medlemsstaterne.

(4)

Medlemsstaterne er ansvarlige for nøjagtigheden af de oplysninger, der er registreret i de nationale fiskerflåderegistre. Medlemsstaterne bør derfor kontinuerligt overvåge kvaliteten af disse oplysninger og sikre, at de ajourføres regelmæssigt og til hver en tid kan kontrolleres af Kommissionen ved hjælp af specifikke forespørgsler.

(5)

Den behandling af personoplysninger, der er registreret i de nationale fiskerflåderegistre, og som foretages af medlemsstaternes kompetente myndigheder, er omfattet af EU-rettens bestemmelser om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (3), og af den relevante nationale gennemførelseslovgivning. Karakteristika og udvendig mærkning, der er registreret i den database, som hver medlemsstat fører, bør registreres i henhold til betingelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2930/86 (4) og i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (5).

(6)

For at kunne overvåge fartøjernes aktiviteter mellem medlemsstaterne og for at skabe en entydig forbindelse mellem dataene i EU-fiskerflåderegistret og dataene i andre fiskeriinformationssystemer bør hvert EU-fiskerfartøj tildeles et individuelt identifikationsnummer, som aldrig kan tildeles et andet fartøj eller ændres.

(7)

For at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning bør der indføres nye værktøjer og procedurer, som yderligere forenkler dataforvaltningen mellem medlemsstaterne og Kommissionen, og som garanterer mere regelmæssig adgang til ajourførte oplysninger.

(8)

For at kunne forvalte fiskerflådernes kapacitet og aktivitet bør medlemsstaterne have fuld adgang til EU-fiskerflåderegistret, mens offentligheden bør have begrænset adgang. Med henblik på beskyttelse af personlysninger bør denne begrænsede adgang ikke omfatte personoplysninger, mens den bør omfatte fiskerfartøjsidentifikatorer med det formål at lette adgangen til og øge gennemsigtigheden af oplysninger bestemt for offentligheden.

(9)

Behandlingen af personoplysninger i henhold til denne forordning, der foretages af EU's institutioner og organer, samt medlemsstaternes adgang til oplysninger i EU-fiskerflåderegistret er omfattet af EU-rettens bestemmelser om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (6), og navnlig for så vidt angår krav om fortrolighed og behandlingssikkerhed, videregivelse af personoplysninger fra Kommissionen til medlemsstaterne, lovligheden af behandlingen samt de registreredes rettigheder, hvad angår oplysning om, indsigt i og berigtigelse af deres personoplysninger.

(10)

Kommissionen har udviklet et nyt værktøj til udveksling af data, som bør anvendes til al elektronisk udveksling af data.

(11)

Idet medlemsstaterne i medfør af artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal indsende oplysninger om ejerforhold, fartøjs- og udstyrsspecifikationer for fiskerfartøjer, der fører deres flag, til Kommissionen, bør disse oplysninger også være omfattet af nærværende forordning.

(12)

Forordning (EF) nr. 26/2004 bør ophæves.

(13)

Medlemsstaterne bør indrømmes tilstrækkelig frist til at tilpasse deres nationale registre til de nye datakrav i denne forordning.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

a)

fastsættes det, hvilke forpligtelser Kommissionen har med hensyn til oprettelsen og vedligeholdelsen af EU-fiskerflåderegistret

b)

fastsættes det, hvilke forpligtelser medlemsstaterne har med hensyn til indsamling og validering af data til deres nationale fiskerflåderegister samt overførsel af disse data til Kommissionen

c)

fastsættes det, hvilke minimumsoplysninger om fartøjers karakteristika og aktiviteter det nationale fiskerflåderegister skal indeholde.

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/18

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (DSM 27273). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af et præparat af Bacillus subtilis (DSM 27273) som tilsætningsstof til foder til fravænnede smågrise og mindre udbredte svinearter (fravænnede).

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 20. oktober 2015 (2), at præparatet af Bacillus subtilis (DSM 27273) under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Det blev også konkluderet, at præparatet kan forbedre tilvæksten hos fravænnede smågrise. Denne konklusion kan udvides til også at omfatte mindre udbredte svinearter (fravænnede), hvis tilsætningsstoffet anvendes ved samme dosis. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Bacillus subtilis (DSM 27273) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/21

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 861/2013 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1106/2013 (3) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien (»den oprindelige undersøgelse«).

(3)

I september 2015 blev antidumpingforanstaltningerne ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1483 (4) efter en fornyet overvæltningsundersøgelse i henhold til artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (5).

(4)

Den antidumpingtold, der i øjeblikket er gældende for import fra Venus Wire Industries Pvt. Ltd er på 9,4 % (den gældende dumpingmargen på 12,4 % minus 3 % i udligningstold) og fra Garg Inox Ltd er på 8,4 % (den gældende dumpingmargen på 11,8 % minus 3,4 % i udligningstold). Den antidumpingtold, der i øjeblikket er gældende for import fra eksporterende producenter i Indien, der ikke samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, er på 12,5 % (dumpingmargen på 16,2 % minus 3,7 % udligningstold).

(5)

Kommissionen modtog to anmodninger om en delvis interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet.

(6)

En anmodning om en fornyet undersøgelse blev indgivet af Venus-gruppen (»Venus«), som er en gruppe af eksporterende producenter fra Indien (»det pågældende land«). Venus-gruppen omfatter virksomhederne Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Precision Metals, Hindustan Inox. Ltd, Sieves Manufacturer India, Pvt. Ltd, og den forretningsmæssigt forbundne importør Venus Edelstahl GmbH.

(7)

En anden anmodning om en fornyet undersøgelse blev indgivet af Garg Inox Ltd (»Garg«), som er en eksporterende producent i Indien. Venus og Garg betegnes under ét som »ansøgerne«.

(8)

Ansøgerne hævdede i deres anmodning, at de omstændigheder, som lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, har ændret sig, og at disse ændringer er af varig karakter. Ansøgerne fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde foranstaltningerne på deres nuværende niveau for at modvirke den skadevoldende dumping.

(9)

Efter at have informeret medlemsstaterne fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgerne, og den 11. december 2015 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgerne.

(10)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til de undersøgte eksporterende producenter og modtog besvarelser fra dem inden for den fastsatte frist.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på at undersøge, om der havde fundet dumping sted. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(12)

På Venus' anmodning fandt en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer sted den 26. juli 2016.

(13)

Undersøgelsen af dumpingens omfang omfattede perioden fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015 (»undersøgelsesperiode for den fornyede undersøgelse«).

(14)

Den undersøgte vare blev defineret som tråd af rustfrit stål med indhold af:

med oprindelse i Indien og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7223 00 19 og 7223 00 99 (»den pågældende vare«).

(15)

Den fornyede undersøgelse bekræftede, at tråd af rustfrit stål som defineret i betragtning 14, og som fremstilles af ansøgerne og sælges på hjemmemarkedet, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål som den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen.

(16)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om de ændringer i omstændighederne, som ansøgerne gjorde gældende, kunne anses for at være af vedvarende karakter.

(18)

Der mindes om, at grundforordningens artikel 18 i den oprindelige undersøgelse blev anvendt for Venus med hensyn til fastsættelse af produktionsomkostningerne og beregningen af dumpingmargenen. Dette skyldtes, at oplysninger om stålsorter blev anset for at være upålidelige, da det ikke var muligt at spore de enkelte stålsorter i alle stadier af produktionsprocessen.

(19)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse hævdede Venus at have ændret virksomhedens regnskabs- og lagerstyringssystem. De oplysninger, der blev indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen, viste, at Venus har indført en ny softwarekontrol i lagerstyringssystemet, der giver virksomheden mulighed for at spore de enkelte stålsorter i gennem hele produktionsprocessen. Disse kontroller har elimineret risikoen for uoverensstemmelser vedrørende de enkelte stålsorter. Derfor kan den rapporterede fordeling af råvarer pr. stålsort betragtes som pålidelig hvad angår fastsættelse af omkostninger og salgspriser for individuelle varetyper, hvilket har en indvirkning på produktionsomkostningerne for den pågældende vare og på beregningen af dumpingmargenen. Det er ikke sandsynligt, at den omtalte omstændighed vil ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kunne påvirke disse konklusioner.

(20)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at de ændrede omstændigheder for Venus' vedkommende er af varig karakter.

(21)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse kanaliserede Garg en betydelig mængde eksport via en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. Virksomheden hævdede, at efter datterselskabet i Unionen blev lukket, eksisterer forbindelsen mellem de to enheder ikke længere, og at dette udgjorde en betydelig ændring i beregningerne af dumpingmargenen, da eksportpriserne ikke længere ville behøve at blive beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(22)

Undersøgelsen bekræftede lukningen af datterselskabet i Unionen. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at de ændrede omstændigheder for Gargs vedkommende er af betydelig og varig karakter.

(23)

Som anført nedenfor opstod der en række spørgsmål med hensyn til Garg, som førte Kommissionen til at overveje anvendelsen af grundforordningens artikel 18.

(24)

Kontrolbesøget hos Garg viste, at virksomheden betalte provisioner på eksporttransaktioner til sin tidligere forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen i løbet af perioden for interimsundersøgelsen, men havde undladt at indberette dem i sin besvarelse af spørgeskemaet.

(25)

Ved skrivelse af 30. maj 2016 meddelte Kommissionen Garg, at ud fra den begrundelse, der er anført i betragtning 24, agtede Kommissionen at benytte de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, for hvad angår disse provisioner.

(26)

Den 15. juni 2016 fremsatte virksomheden bemærkninger til Kommissionens hensigt om at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, og erkendte, at provisionen for visse transaktioner ikke var blevet indberettet, og at de foreliggende faktiske oplysninger af denne grund kunne anvendes til fastsættelse af provisionernes størrelse.

(27)

Kommissionen gennemgik virksomhedens bemærkninger og konkluderede, at virksomheden ikke bestred de grunde, der er anført i betragtning 24. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 anvendte Kommissionen derfor de bedste foreliggende oplysninger med hensyn til provisionerne i beregningen af dumpingmargenen.

(28)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for ansøgerne var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, hvis hver ansøgers samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af deres samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse. På grundlag heraf var det samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt for ansøgerne.

(29)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for hver ansøger.

(30)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver af ansøgerne på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen.

(31)

Kommissionen fastslog, at de fleste varetyper var repræsentative for Gargs vedkommende. Hvad angår Venus var det kun visse varetyper, der var repræsentative. For de varetyper, der ikke var repræsentative, gik Kommissionen til værks som beskrevet i betragtning 36 og 37.

(32)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(33)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(34)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse.

(35)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse, hvis:

(36)

På grundlag af ovenstående blev den normale værdi for hver af ansøgerne beregnet som et vejet gennemsnit af det rentable salg, bortset fra når der ikke var noget salg, eller der kun var et utilstrækkeligt salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller når en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, hvor Kommissionen i så fald beregnede den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(37)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til ansøgernes gennemsnitlige produktionsomkostninger til den samme vare i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse:

Produktionsomkostningerne blev justeret, hvor det var nødvendigt.

(38)

Venus' eksport til Unionen foregik enten direkte til uafhængige kunder eller gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der fungerede som importør.

(39)

Når den pågældende vare blev eksporteret direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, navnlig på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(40)

Når eksportsalget til Unionen fandt sted gennem den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, der fungerede som importør, blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, fastsat på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang blev videresolgt til en uafhængig køber, behørigt justeret for alle de omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, samt en rimelig margen til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Den forretningsmæssigt forbundne importørs egne SA&G-omkostninger blev anvendt, og på grund af manglende pålidelighed af den forretningsmæssigt forbundne importørs fortjenstmargen og manglende oplysninger om fortjeneste fra en uafhængig importør i forbindelse med denne undersøgelse blev der anvendt samme fortjenstmargen som i den oprindelige undersøgelse, dvs. 5 %.

(41)

Hvad angår Garg foregik alt eksportsalg til Unionen direkte til uafhængige kunder, og Kommissionen fastsatte derfor eksportprisen på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales for salg af den pågældende vare til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(42)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og ansøgernes eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik.

(43)

I de tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(44)

Der blev foretaget justeringer for omkostninger til transport, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, importrelaterede omkostninger, kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner. For Gargs vedkommende gjorde Kommissionen brug af de bedste foreliggende oplysninger vedrørende størrelsen af provisionerne ved eksport til Unionen.

(45)

For de eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(46)

På dette grundlag udgør Venus' vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 9,9 %, og Gargs er på 19,2 %.

(47)

Eftersom Gargs reviderede dumpingmargen er højere end dumpingmargenen for alle andre virksomheder, der ikke samarbejdede i den oprindelige undersøgelse, besluttede Kommissionen også at revidere dumpingmargenen for alle andre virksomheder, der ikke samarbejdede i den oprindelige undersøgelse, til dumpingmargenniveauet for Garg, som nu er det højeste blandt alle samarbejdsvillige virksomheder.

(48)

Venus, Garg og EU-erhvervsgrenen blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen havde til hensigt at ændre antidumpingtolden for Venus og Garg, og de fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(49)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte en af de eksporterende producenter spørgsmålstegn ved afvigelsen i den beregningsmetode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. Den eksporterende producent fremførte, at i) i sammenligning med den oprindelige undersøgelse omklassificerede Kommissionen nogle typer af den pågældende vare, at ii) Kommissionen har anvendt en anden metode til omkostningsfordeling, end i den oprindelige undersøgelse, hvilket er i strid med grundforordningens artikel 11, stk. 9, og at iii) udelukkelse af bestemte stålsorter fra beregningen af dumpingmargenen var uberettiget.

(50)

Kommissionen besluttede at justere klassificeringen af visse typer af den pågældende vare og samme vare til grupper af varetyper med henblik på at undersøge, om salget havde fundet sted i normal handel, samt for at udføre sammenligninger på grundlag af disse varers fysiske egenskaber. De fysiske egenskaber berettigede ikke den klassificering, som den eksporterende producent selv havde foretaget. Det er et spørgsmål om nøjagtig klassificering af den pågældende vares egenskaber, som muliggør en præcis klassificering inden for de forskellige varetyper. Denne justering vedrører ikke den »metode«, som er omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 9, men i stedet den korrekte fastsættelse af den normale værdi på grundlag af de faktiske oplysninger, der er indsamlet og verificeret i løbet af denne undersøgelse. Dette udgør derfor ikke en ændring i metoden. Denne påstand må derfor afvises.

(51)

I den oprindelige undersøgelse anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger vedrørende den endelige fastlæggelse af produktionsomkostningerne og beregningen af dumpingmargenen for denne eksporterende producent. Den eksporterende producent hævdede, at omstændigheder i forbindelse med de udgørende elementer i dumpingberegningen, dvs. produktionsomkostninger, har ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter. Der mindes om, at Kommissionen i den oprindelige undersøgelse anvendte de foreliggende faktiske oplysninger for at fastsætte prisen på råvarer. Essensen af ændringen i den nuværende undersøgelse er, at Kommissionen besluttede at anvende prisoplysninger for råvarer fra den eksporterende producent. Dette udgør ikke en ændring i metoden. Selv hvis den nuværende beregningsmetode kunne betragtes som en ændring af metoden, er formålet med den nuværende fornyede undersøgelse desuden at fastlægge nye resultater på grund af ændrede omstændigheder med hensyn til de udgørende elementer i dumpingberegningen, dvs. produktionsomkostninger. Den omstændighed, at den eksporterende producents egne krav med hensyn til de ændrede omstændigheder, er blevet accepteret, ville have berettiget en ændring i metoden. Den eksporterende producent hævdede, at Kommissionen burde have anvendt en metode til fordeling af omkostningerne til fremstilling, som blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. Denne metode til omkostningsfordeling er imidlertid blevet anvendt under de særlige omstændigheder ved brugen af de foreliggende faktiske oplysninger ved fastsættelsen af produktionsomkostningerne. I betragtning af, at Kommissionen i denne undersøgelse anvender den eksporterende producents egne oplysninger, kunne Kommissionen anvende en hensigtsmæssig metode til omkostningsfordeling, hvilket ikke var muligt i den oprindelige undersøgelse, hvor det var de foreliggende faktiske oplysninger, der blev anvendt. Den metode, som den eksporterende producent foreslog, blev udelukkende anvendt i forbindelse med denne antidumpingundersøgelse, afspejlede ikke tidligere anvendt regnskabspraksis, kunne ikke anvendes på hele virksomhedens produktion og afspejlede ikke på behørig vis omkostningsfaktorerne til fremstilling af den pågældende vare og samme vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5, besluttede Kommissionen at anvende en fordeling, der var baseret på merværdi i forhold til omkostningerne til råvarer i fremstillingsprocessen, hvilket er en variant af fordelingen på grundlag af omsætning, som neutraliserer den store indflydelse, som omkostningerne til råvarer kan have på omsætningen af hver varetype.

(52)

Den samme eksporterende producent hævdede, at Kommissionen med urette så bort fra en vis mængde indkøbt stål i beregningen af produktionsomkostningerne. Den anvendte type råvarer er et kriterium i klassificeringen af den pågældende vare med henblik på at undersøge, om salget havde fundet sted i normal handel samt for at udføre sammenligninger. For at kunne beregne omkostningerne til råvarer for hver af de varetyper, som virksomheden solgte, tilbageholdt Kommissionen omkostningsregnskaberne, som svarede til de specifikationer, der kræves til klassificeringen af den pågældende vare, og som kan kædes direkte sammen med det salg, som virksomheden oplyste i henhold til denne klassifikation. At gruppere råvarer på et andet niveau, som virksomheden foreslog, blev ikke anset for et konsekvent eller rimeligt alternativ. Påstanden må derfor afvises.

(53)

Den anden eksporterende producent hævdede, at den fornyede antiabsorptionsundersøgelse er den undersøgelse, som førte til den nuværende toldsats, og ifølge grundforordningens artikel 11, stk. 9, bør Kommissionen anvende den samme metode som i den fornyede antiabsorptionsundersøgelse. Dette vedrørte især i) beregningen af de enkelte produktionsomkostninger for hver type af den pågældende vare og samme vare, uanset om den blev solgt på hjemmemarkedet eller på eksportmarkederne, og ii) justeringen i klassificeringen af de forskellige varetyper i grupper med fælles egenskaber med henblik på at undersøge om salget havde fundet sted i normal handel samt for at udføre sammenligninger, for at tage hensyn til specifikke varetyper og udelukke visse virksomhedsspecifikke grupper af varetyper.

(54)

Den undersøgelse, der førte til indførelsen af tolden på dens nuværende niveau, er den oprindelige undersøgelse. Den fornyede antiabsorptionsundersøgelse ændrede ikke toldsatsen for denne eksporterende producent. Påstanden om, at Kommissionen burde have anvendt den samme metode som i den fornyede antiabsorptionsundersøgelse, afvises derfor.

(55)

I den oprindelige undersøgelse blev produktionsomkostningerne for denne eksporterende producent baseret på produktionsomkostningerne for andre samarbejdsvillige eksporterende producenter, uden at sondre mellem de varer, der blev solgt på hjemmemarkedet og dem, der blev solgt på eksportmarkedet. Påstanden om, at Kommissionen afveg fra den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse ved at beregne de enkelte produktionsomkostninger for hver varetype, uanset om varen blev solgt på hjemmemarkedet eller på eksportmarkedet, er derfor ubegrundet, og påstanden må derfor afvises.

(56)

For så vidt angår justeringen af de grupper af varetyper, der anvendes til undersøgelse af om salget havde fundet sted i normal handel samt for at udføre sammenligninger, besluttede Kommissionen at definere anvendelsesområdet for en varetype mere præcist baseret på dens fysiske egenskaber. Den eksporterende producent forklarede under kontrolbesøget, at denne type vare blev solgt på et nichemarked og havde sammenlignelige produktionsomkostninger med andre varer i samme gruppe af varetyper, men væsentligt højere priser. Kommissionen konkluderede, at priserne og prissammenligneligheden blev påvirket, og at en justering for fysiske egenskaber i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), var berettiget. Det er et spørgsmål om den nøjagtige klassificering af den pågældende vares egenskaber, som muliggør en præcis klassificering inden for de varetyper og en præcis sammenligning. Denne justering udgør derfor ikke en ændring i metoden, og denne påstand må derfor afvises.

(57)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede den eksporterende producent om en opadgående justering af eksportprisen, for så vidt angår kreditter i forbindelse med toldgodtgørelsesordningen »Duty Drawback Scheme« og markedsfokusordningen »Focus Market Scheme« samt en justering for kreditomkostninger i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), kan en justering, hvis der er grundlag herfor, dog kun foretages for importafgifter til den normale værdi og ikke til eksportpriser. Hvad angår påstanden om at en justering af kreditomkostninger til den beregnede normale værdi skal det bemærkes, at en sådan justering kun kan foretages i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), når den normale værdi fastsættes på grundlag af de priser, der opkræves, og ikke når den normale værdi beregnes i mangel af sådanne prisoplysninger. Begge påstande må derfor afvises.

(58)

Kommissionen accepterede denne eksporterende producents påstand vedrørende udelukkelsen af visse virksomhedsspecifikke grupper af varetyper og nogle skrivefejl angående dobbeltindberetning af en godtgørelse, en lagerjustering og en fordelingsnøgle for produktionsomkostninger. Accepten af disse påstande førte til en nedsættelse af denne eksporterende producents dumpingmargen.

(59)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Eurofer, at detaljerne i den ikke-fortrolige version af sagsakterne var for begrænsede til, at det var muligt at fremlægge nogen relevante bemærkninger til undersøgelsen, men ikke desto mindre støttede den Kommissionens konklusioner.

(60)

I henhold til grundforordningens artikel 19, stk. 1, skal oplysninger, som ifølge deres natur er fortrolige, eller som er stillet til rådighed på et fortroligt grundlag af parter i en undersøgelse, behandles som sådan. Da de eksporterende producenter har fremsendt ikke-fortrolige sammendrag af de fortrolige oplysninger, som muliggør en rimelig forståelse af substansen i de oplysninger, der er afgivet i fortrolighed, afviste Kommissionen denne påstand.

(61)

Den reviderede dumpingmargen og toldsats blev meddelt de interesserede parter. Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gentog begge eksporterende producenter deres tidligere bemærkninger.

(62)

Efter den fornyede undersøgelse udgør den reviderede antidumpingtold, som skal gælde for import af den pågældende vare fremstillet af Venus, 6,9 % (dvs. dumpingmargenen på 9,9 % minus 3 % i udligningstold).

(63)

Den reviderede antidumpingtold, som skal gælde for import af den pågældende vare fremstillet af Garg, udgør 10,3 % (dvs. dumpingmargenen på 13,7 %, minus 3,4 % i udligningstold).

(64)

Da den reviderede dumpingmargen for Garg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger ikke længere er højere end dumpingmargenen for alle andre ikke samarbejdsvillige virksomheder i den oprindelige undersøgelse, bør dumpingmargenen og toldsatsen for alle andre ikke samarbejdsvillige virksomheder i den oprindelige undersøgelse ikke revideres som anført i betragtning 47 ovenfor.

(65)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU 2016/1036 —

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/30

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd besluttede den 3. februar 2017 at fjerne en fysisk person fra listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/32

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/34

(1)

Ved beslutning 2000/258/EF udpeges Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA) i Nancy, Frankrig, som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. AFSSA er nu blevet integreret i Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l'environnement et du travail (ANSES) i Frankrig.

(2)

Ved beslutning 2000/258/EF fastsættes bl.a., at ANSES skal evaluere de laboratorier i tredjelande, som har indsendt en ansøgning om at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

(3)

Den kompetente myndighed i Brasilien har indgivet en ansøgning om godkendelse af laboratoriet »LANAGRO/PE« i Recife, og ANSES har udarbejdet og fremlagt en gunstig evalueringsrapport for det pågældende laboratorium dateret 19. oktober 2016 for Kommissionen.

(4)

Laboratoriet »LANAGRO/PE« i Recife bør derfor godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

LANAGRO/PE (Laboratório Nacional Agropecuário em Pernambuco)

Rua Manoel de Medeiros, s/no

Dois Irmãos – CEP: 52171-030

Recife/PE

BRASILIEN

9.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/36

(1)

I henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 1285/2013 skal den forretningsmæssige tjeneste, der leveres af systemet etableret under Galileoprogrammet, gøre det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste.

(2)

Den forretningsmæssige tjeneste er et af grundelementerne i systemet under Galileoprogrammet, både fordi de andre globale satellitnavigationssystemer (GNSS) ikke omfatter en sådan tjeneste, og fordi den bør generere indtægter, jf. artikel 10 i forordning (EU) nr. 1285/2013. Tjenesten bør tilbydes mod betaling. Prissætningen af den forretningsmæssige tjeneste er ikke omfattet af denne afgørelse og bør fastlægges senere.

(3)

Den forretningsmæssige tjeneste bør leveres i henhold til aftaler indgået med en eller flere tjenesteydere.

(4)

Det er vigtigt allerede nu at gå i gang med at fastsætte de tekniske og operationelle specifikationer for den forretningsmæssige tjeneste, da der vil gå flere år fra det tidspunkt, hvor specifikationerne bestemmes, til tjenesten rent faktisk tages i brug. Udarbejdelsen af specifikationerne har i de senere år været genstand for forskellige undersøgelser, eksperimenter og samråd med de berørte parter. Den er også resultatet af et kompromis mellem behovet for at yde brugerne en reel merværdi og ambitionen om at begrænse antallet af ændringer af systemet, som kan være forbundet med risici, og at følge den tidsplan, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1285/2013.

(5)

Hvis der effektivt skal kunne udvikles anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål, er det således vigtigt, og teknisk muligt, at foretage to væsentlige forbedringer af den forretningsmæssige tjeneste i forhold til den åbne tjeneste, nemlig en højere præcision ved geolokalisering og en styrket autentificeringsfunktion. For at opfylde behovene hos den forretningsmæssige tjenestes forskellige brugergrupper bedst muligt er det desuden vigtigt, at disse to forbedringer kan tilbydes uafhængigt af hinanden.

(6)

Den høje præcision ved geolokalisering bør udvide satellitnavigationsteknologiens anvendelsesområde. Derfor er det vigtigt at forbedre kvaliteten af de data, der leveres af systemet under Galileoprogrammet, således at fejlmargenen ved positionsbestemmelse mindskes til under en decimeter under nominelle brugsbetingelser. Det bemærkes, at de signaler, der udsendes af andre globale satellitnavigationssystemer, såsom det globale positioneringssystem (GPS) fra USA, ligeledes vil kunne bidrage til at opfylde dette mål.

(7)

Autentificeringsfunktionen ventes at øge sikkerheden og undgå navnlig risikoen for forfalskning og bedrageri. Det er derfor nødvendigt at inkorporere yderligere elementer i satellitsignalerne for at garantere brugerne, at de oplysninger, de modtager, virkelig stammer fra systemet etableret under Galileoprogrammet og ikke fra en ikke-anerkendt kilde. Den forretningsmæssige tjenestes autentificeringsfunktion ville således dels bestå af kapaciteten til autentificering af data i forbindelse med geolokalisering, som vil være indeholdt i signalerne fra den åbne tjeneste, der tilbydes vederlagsfrit, og dels omfatte en særlig identificering af signalerne ved hjælp af aflæsning af krypterede koder, der også er indeholdt i signalerne, hvortil adgangen ville være pålagt gebyr.

(8)

Inden den operative udvikling af den forretningsmæssige tjeneste påbegyndes, bør der gennemføres en omfattende risikoanalyse. Denne analyse bør foretages, inden der gives grønt lys for »GNSS Service Centre delta Critical Design Review«, som er planlagt til den 1. juni 2017.

(9)

Den forretningsmæssige tjeneste bør tilføre en merværdi sammenlignet med den åbne tjeneste, hvilket muliggør udviklingen af anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål, og bør dermed være tilgængelig for så mange brugere som muligt og omfatte en kommerciel kryptering. I den forbindelse er der hverken for den åbne tjeneste eller den forretningsmæssige tjeneste planer om at give kommercielle udbydere eller slutbrugere mulighed for at anvende EU-klassificerede informationer (EUCI). Skulle en sådan anvendelse imidlertid blive nødvendig, bør der træffes afgørelse herom i henhold til sikkerhedsbestemmelserne i artikel 17, litra a), i forordning (EU) nr. 1285/2013, navnlig på grundlag af en analyse af sikkerhedsrisici og under fuld hensyntagen til ekspertudtalelser fra medlemsstaterne. I afgørelsen bør der ligeledes tages højde for en costbenefitanalyse.

(10)

Specifikationerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat på internationalt plan for satellitnavigation, navnlig standarderne fastlagt af Den Internationale Telekommunikationsunion, samt bestemmelserne i aftalen indgået den 26. juni 2004 om fremme, tilrådighedsstillelse og brug af de satellitbaserede navigationssystemer, Galileo og GPS, samt tilhørende anvendelser mellem på den ene side Den Europæiske Union og dens medlemsstater og på en anden side Amerikas Forenede Stater.

(11)

Det er således hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske og operationelle specifikationer, som gør det muligt for den forretningsmæssige tjeneste, der leveres af systemet etableret under Galileoprogrammet, at opfylde funktionen som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 1285/2013, i hvilken forbindelse bestemmelserne i Rådets afgørelse 2014/496/FUSP (2) endvidere finder fuld anvendelse.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 36, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1285/2013 —