23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/1

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (4) oprettes et fælles europæisk jernbaneområde med fælles regler for forvaltning af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, for finansiering af infrastruktur og afgifter, for betingelserne for adgang til jernbaneinfrastruktur og tjenester og for tilsyn med jernbanemarkedet. Gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde bør opnås ved at udvide princippet om åben adgang til de indenlandske jernbanemarkeder og gennemføre en reform af infrastrukturforvalteres forvaltning for at sikre lige adgang til infrastrukturen.

(2)

Væksten i passagertransporten med jernbane har ikke holdt trit med udviklingen af andre transportformer. Gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde bør bidrage til videreudviklingen af jernbanetransporten som et troværdigt alternativ til andre transportformer. I den forbindelse er det afgørende, at lovgivningen om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde reelt anvendes inden for de fastsatte frister.

(3)

EU-markederne for jernbanegodstransport og international passagertransport med jernbane har siden henholdsvis 2007 og 2010 været åbnet for konkurrence i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/51/EF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/58/EF (6). Endvidere har nogle medlemsstater også åbnet deres marked for indenlandsk passagertransport for konkurrence ved at indføre fri adgang til markedet eller ved at sende kontrakter om offentlig tjeneste i udbud eller begge dele. En sådan åbning af markedet bør få en positiv indvirkning på det fælles europæiske jernbaneområdes funktion og føre til bedre tjenester for brugerne.

(4)

Specifikke fritagelser fra direktiv 2012/34/EU's anvendelsesområde bør give medlemsstaterne mulighed for at tage højde for særlige karakteristika ved strukturen og organiseringen af jernbanesystemer på deres område, samtidig med at det fælles europæiske jernbaneområdes integritet sikres.

(5)

Driften af jernbaneinfrastruktur på et net omfatter togkontrol og signaler. Så længe en strækning er i drift, bør infrastrukturforvalteren navnlig sikre, at infrastrukturen er egnet til den fastlagte anvendelse.

(6)

For at afgøre, om en virksomhed skal betragtes som vertikalt integreret, bør kontrolbegrebet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (7) anvendes. Er en infrastrukturforvalter og en jernbanevirksomhed helt uafhængige af hinanden, men begge kontrolleres direkte af staten uden en mellemliggende enhed, bør de betragtes som adskilte. Et ministerium, der udøver kontrol over både en jernbanevirksomhed og en infrastrukturforvalter, bør ikke betragtes som en mellemliggende enhed.

(7)

Med dette direktiv indføres der yderligere krav for at sikre infrastrukturforvalterens uafhængighed. Medlemsstaterne bør frit kunne vælge mellem forskellige organisationsmodeller, der spænder fra fuld strukturel adskillelse til vertikal integration, på betingelse af, at der er passende beskyttelsesforanstaltninger til sikring af infrastrukturforvalterens uvildighed med hensyn til de væsentlige funktioner, trafikstyring og vedligeholdelsesplanlægning. Medlemsstaterne bør inden for grænserne af de fastsatte afgifts- og tildelingsrammer sikre, at infrastrukturforvalteren har organisatorisk og beslutningsmæssig uafhængighed med hensyn til de væsentligste funktioner.

(8)

Beskyttelsesforanstaltninger bør finde anvendelse i vertikalt integrerede virksomheder for at sikre, at andre retlige enheder i de pågældende virksomheder ikke har nogen afgørende indflydelse på udnævnelser og afskedigelser af de personer, der er ansvarlige for at træffe beslutninger om de væsentlige funktioner. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at der findes klageprocedurer.

(9)

Medlemsstaterne bør indføre en national ramme for vurdering af interessekonflikter. Tilsynsorganet bør inden for denne ramme tage hensyn til eventuelle personlige finansielle, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, der på utilbørlig vis kan påvirke infrastrukturforvalterens uvildighed. Er en infrastrukturforvalter og en jernbanevirksomhed uafhængige af hinanden, bør det faktum, at de kontrolleres direkte af samme myndighed i en medlemsstat, ikke anses for at give anledning til en interessekonflikt i den i dette direktiv anvendte betydning.

(10)

Infrastrukturforvalteres beslutningstagning vedrørende kanaltildeling og beslutningstagning vedrørende infrastrukturafgifter er væsentlige funktioner, der er af afgørende betydning for at sikre retfærdig og ikkediskriminerende adgang til jernbaneinfrastruktur. Der bør etableres strenge beskyttelsesforanstaltninger for at undgå, at der udøves uberettiget indflydelse på de beslutninger, der træffes af infrastrukturforvalteren i forbindelse med sådanne funktioner. Disse beskyttelsesforanstaltninger bør tilpasses for at tage hensyn til jernbaneenhedernes forskellige forvaltningsstrukturer.

(11)

Der bør også træffes passende foranstaltninger for at sikre, at funktionerne forbundet med trafikstyring og vedligeholdelsesplanlægning udøves uvildigt for at undgå enhver form for konkurrenceforvridning. Inden for denne ramme bør infrastrukturforvalterne sikre, at jernbanevirksomhederne har adgang til relevante oplysninger. Hvis jernbanevirksomheder i den forbindelse har fået yderligere adgang til trafikstyringen af infrastrukturforvaltere, bør der gives en sådan adgang på lige vilkår til alle berørte jernbanevirksomheder.

(12)

Hvis de væsentlige funktioner udføres af et uafhængigt afgifts- og/eller tildelingsorgan, bør infrastrukturforvalterens uvildighed sikres for så vidt angår funktionerne i forbindelse med trafikstyring og vedligeholdelse, uden at der er behov for at overdrage disse opgaver til en uafhængig enhed.

(13)

Tilsynsmyndighederne bør have beføjelser til at overvåge trafikstyringen, fornyelsesplanlægning samt planlagte og uplanlagte vedligeholdelsesarbejder for at sikre, at disse ikke fører til forskelsbehandling.

(14)

Medlemsstaterne bør som hovedregel sikre, at infrastrukturforvalteren er ansvarlig for drift, vedligeholdelse og fornyelse på et net og for udviklingen af jernbaneinfrastrukturen på dette net. Hvis disse funktioner er outsourcet til forskellige enheder, bør infrastrukturforvalteren dog bevare tilsynsbeføjelsen over og bære det endelige ansvar for udøvelsen af disse funktioner.

(15)

Infrastrukturforvaltere, der indgår i en vertikalt integreret virksomhed, kan inden for denne virksomhed outsource andre funktioner end de væsentlige funktioner på de betingelser, der er fastsat i dette direktiv, forudsat at dette ikke giver anledning til en interessekonflikt, og at fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger er sikret. Væsentlige funktioner bør ikke outsources til en anden enhed i den vertikalt integrerede virksomhed, medmindre en sådan enhed udelukkende varetager væsentlige funktioner.

(16)

Hvis det er hensigtsmæssigt, især af hensyn til effektiviteten, herunder i forbindelse med offentlig-private partnerskaber, kan funktionerne i infrastrukturforvaltning deles mellem forskellige infrastrukturforvaltere. Infrastrukturforvalterne bør hver især bære det fulde ansvar for de funktioner, de udøver.

(17)

Finansielle overførsler mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheder, og i vertikalt integrerede virksomheder mellem infrastrukturforvalteren og andre retlige enheder i den integrerede virksomhed, bør forhindres, hvis de kan føre til konkurrenceforvridning på markedet, navnlig som følge af krydssubsidiering.

(18)

Infrastrukturforvaltere kan anvende indtægter fra forvaltningsaktiviteter vedrørende infrastrukturnettet, som indebærer anvendelse af offentlige midler, til at finansiere egne aktiviteter eller til at betale udbytte til deres investorer, som et afkast af deres investeringer i jernbaneinfrastruktur. Sådanne investorer kan omfatte statslige aktionærer og eventuelle private aktionærer, men kan ikke omfatte virksomheder, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, og som udøver kontrol både over en jernbanevirksomhed og den pågældende infrastrukturforvalter. Udbytte, der hidrører fra aktiviteter, som ikke indebærer anvendelse af offentlige midler eller indtægter fra afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur, kan også anvendes af virksomheder, som er en del af en vertikalt integreret virksomhed, og som udøver kontrol både over en jernbanevirksomhed og den pågældende infrastrukturforvalter.

(19)

Afgiftsprincipperne bør ikke udelukke muligheden for, at indtægter fra infrastrukturafgifter passerer gennem statsregnskabet.

(20)

Har infrastrukturforvalteren i en vertikalt integreret virksomhed ikke status som særskilt juridisk person, og de væsentlige funktioner er outsourcet ved at være overdraget til et uafhængigt afgifts- og/eller tildelingsorgan, bør de relevante bestemmelser om finansiel gennemsigtighed og infrastrukturforvalterens uafhængighed finde tilsvarende anvendelse på bestemte afdelinger inden for virksomheden.

(21)

For at opnå en effektiv forvaltning af jernbanenettet og effektiv anvendelse af infrastrukturen bør der sikres bedre samordning mellem infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder gennem anvendelse af passende samordningsmekanismer.

(22)

Med henblik på at lette leveringen af effektive jernbanetjenester i Unionen bør der oprettes et europæisk netværk af infrastrukturforvaltere med udgangspunkt i eksisterende platforme. Med henblik på deltagelsen i dette netværk bør medlemsstaterne frit kunne bestemme, hvilket organ eller hvilke organer der bør betragtes som deres vigtigste hovedinfrastrukturforvaltere.

(23)

Henset til nettenes forskelligartethed med hensyn til størrelse og tæthed og variationerne i de nationale, lokale og regionale myndigheders organisationsstrukturer og deres respektive erfaringer med markedsåbning bør medlemsstaterne gives tilstrækkelig fleksibilitet til at organisere deres jernbanenet på en sådan måde, at der kan ydes tjenester med åben adgang og tjenester i henhold til kontrakter om offentlige tjenester, med henblik på at sikre lettilgængelige tjenester af høj kvalitet for alle passagerer.

(24)

Når EU-jernbanevirksomhederne gives ret til adgang til jernbaneinfrastruktur i alle medlemsstater med henblik på at udføre indenlandske passagertransporttjenester, vil det kunne få konsekvenser for tilrettelæggelsen og finansieringen af passagertransport med jernbane i henhold til en kontrakt om offentlig tjeneste. Medlemsstaterne bør have mulighed for at begrænse retten til adgang, i de tilfælde hvor den vil skabe ubalance i den økonomiske ligevægt i sådanne kontrakter om offentlig tjeneste, på grundlag af en afgørelse truffet af det relevante tilsynsorgan.

(25)

Jernbanevirksomheders ret til at få tildelt adgang til infrastrukturen berører ikke en kompetent myndigheds mulighed for at tildele enerettigheder i overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (8) eller for at indgå en kontrakt om offentlig trafikbetjening uden forudgående udbud på de betingelser, der er fastsat i artikel 5 i nævnte forordning. Eksistensen af en sådan kontrakt om offentlig trafikbetjening bør ikke give en medlemsstat ret til at begrænse andre jernbanevirksomheders ret til adgang til den pågældende jernbaneinfrastruktur med henblik på udførelse af jernbanepassagertransport, medmindre en sådan transport ville bringe den økonomiske balance i kontrakten om offentlig tjeneste i fare.

(26)

Tilsynsorganerne bør på grundlag af en objektiv økonomisk analyse vurdere, om den økonomiske balance i eksisterende kontrakter om offentlig tjeneste vil blive bragt i fare, efter anmodning fra interesserede parter.

(27)

Under vurderingsprocessen bør der tages hensyn til behovet for at give alle markedsaktører tilstrækkelig retssikkerhed til at udvikle deres aktiviteter. Denne procedure bør være så enkel, effektiv og gennemsigtig som muligt samt være i overensstemmelse med proceduren for tildeling af infrastrukturkapacitet.

(28)

Forudsat at der sikres ikkediskriminerende adgang, kan medlemsstaterne knytte særlige betingelser til retten til adgang til infrastrukturen, så der kan gennemføres en integreret køreplan for indenlandske passagertransporttjenester med jernbane.

(29)

Udvikling af jernbaneinfrastrukturen og forbedring af jernbanepassagertransportens kvalitet er centrale prioriteter i indsatsen for at fremme et bæredygtigt transport- og mobilitetssystem i Europa. Navnlig har udviklingen af et højhastighedstognet potentiale til at skabe bedre og hurtigere forbindelser mellem Europas økonomiske og kulturelle centre. Højhastighedsjernbanetransporttjenester forbinder mennesker og markeder på en hurtig, pålidelig, miljøvenlig og omkostningseffektiv måde og tilskynder til, at passagerer skifter til jernbane. Det er derfor særlig vigtigt at fremme både offentlig og privat investering i jernbaneinfrastrukturen til højhastighedstog, skabe gunstige betingelser for et positivt afkast af investeringer og maksimere de økonomiske og sociale fordele ved sådanne investeringer. Medlemsstaterne bør fortsat kunne vælge, hvordan de vil fremme investeringer i jernbaneinfrastrukturen til højhastighedstog og anvendelsen af højhastighedsstrækninger.

(30)

Med henblik på at udvikle markedet for højhastighedspassagertransport, fremme optimal brug af den tilgængelige infrastruktur og tilskynde til konkurrencedygtig højhastighedspassagertransport, der er til gavn for passagererne, bør den åbne adgang til højhastighedspassagertransport kun begrænses under særlige omstændigheder og efter en objektiv økonomisk analyse foretaget af tilsynsorganet.

(31)

For at give passagerer mulighed for at få adgang til data, der er nødvendige for at planlægge rejser og bestille billetter i Unionen, bør fælles informationssystemer og gennemgående billetsystemer, der er udviklet af markedet, fremmes. I betragtning af hvor vigtigt det er at fremme velfungerende offentlige transportsystemer, bør jernbanevirksomheder tilskyndes til at arbejde på at udvikle sådanne systemer, der muliggør multimodale, grænseoverskridende og dør-til-dør-mobilitetsløsninger.

(32)

Gennemgående billetsystemer bør være interoperable og ikkediskriminerende. Jernbanevirksomhederne bør bidrage til udviklingen af sådanne systemer ved at gøre alle relevante data, der er nødvendige for at planlægge rejser og bestille billetter, tilgængelige på en ikkediskriminerende måde og i et interoperabelt format. Medlemsstaterne bør sikre, at sådanne systemer ikke skaber forskelsbehandling mellem jernbanevirksomhederne, og at de tager hensyn til behovet for at sikre fortroligheden af forretningsmæssige oplysninger, beskyttelsen af personoplysninger og overholdelse af konkurrencereglerne. Kommissionen bør overvåge og rapportere om udviklingen af sådanne systemer og, hvor det er hensigtsmæssigt, fremsætte lovgivningsmæssige forslag.

(33)

Medlemsstaterne bør sørge for, at leveringen af jernbanetjenester afspejler de krav, der er knyttet til garantien om passende social beskyttelse, samtidig med at der sikres en gradvis udvikling hen imod gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde. I denne forbindelse bør de forpligtelser, der i overensstemmelse med national ret følger af bindende kollektive overenskomster eller aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter, og relevante sociale standarder overholdes. Disse forpligtelser bør ikke berøre EU-lovgivningen inden for social- og arbejdsret. Kommissionen bør aktivt støtte det arbejde, der gøres som led i sektordialogen om jernbaner mellem arbejdsmarkedet parter.

(34)

Inden for rammerne af den igangværende revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (9) bør Kommissionen vurdere, om der er behov for nye lovgivningsmæssige retsakter om certificering af togpersonale ombord.

(35)

Medlemsstaterne bør frit kunne træffe afgørelse om passende finansieringsstrategier for at fremskynde indførelsen af det europæiske togkontrolsystem (ETCS), og navnlig om eventuel anvendelse af differentierede sporadgangsafgifter.

(36)

Infrastrukturforvaltere bør samarbejde i forbindelse med hændelser og ulykker, der påvirker den grænseoverskridende trafik, for at dele alle relevante oplysninger, der gør det muligt hurtigt at genoprette normal trafik.

(37)

Med henblik på at nå målene for det fælles europæiske jernbaneområde bør tilsynsorganerne samarbejde for at sikre ikkediskriminerende adgang til jernbaneinfrastruktur.

(38)

Det er navnlig vigtigt, at tilsynsorganerne arbejder sammen, når spørgsmål vedrørende internationale jernbanetjenester eller binational jernbaneinfrastruktur kræver, at der træffes afgørelser af to eller flere tilsynsorganer, så de samordner deres beslutningstagning med henblik på at undgå retsusikkerhed og sikre effektive internationale jernbanetjenester.

(39)

I processen med åbning af nationale jernbanemarkeder for konkurrence, ved at alle jernbanevirksomheder gives adgang til nettene, bør medlemsstaterne have en tilstrækkelig overgangsperiode til at tilpasse deres nationale lovgivning og organisatoriske strukturer. Medlemsstaterne bør som følge heraf have mulighed for at bevare deres eksisterende nationale regler om markedsadgang indtil udløbet af overgangsperioden.

(40)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (10) har medlemsstaterne forpligtet sig til, i tilfælde hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

1)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 3 ændres således:

3)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»2.   Med henblik på denne artikel kræver medlemsstater, der anvender artikel 7a, stk. 3, at virksomheden er organiseret i særskilte afdelinger, der ikke har status som særskilte juridiske personer inden for en enkelt virksomhed.«

4)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Infrastrukturforvalterens uafhængighed

1.   Medlemsstaterne sikrer, at infrastrukturforvalteren er ansvarlig for drift, vedligeholdelse og fornyelse på et net og for udviklingen af jernbaneinfrastrukturen på dette net, i overensstemmelse med national ret.

Medlemsstaterne sikrer, at ingen af de andre retlige enheder i den vertikalt integrerede virksomhed har en afgørende indflydelse på infrastrukturforvalterens beslutninger i forbindelse med de væsentlige funktioner.

Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af infrastrukturforvalterens bestyrelse og direktion og de ledere, der refererer direkte til dem, handler på en ikkediskriminerende måde, og at deres uvildighed ikke påvirkes af eventuelle interessekonflikter.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at infrastrukturforvalteren er organiseret som en enhed, som er retligt adskilt fra alle jernbanevirksomheder og, i vertikalt integrerede virksomheder, fra alle andre retlige enheder i virksomheden.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de samme personer ikke samtidigt kan være udpeget eller ansat:

4.   I vertikalt integrerede virksomheder må medlemmer af infrastrukturforvalterens direktion og de personer, der er ansvarlige for at træffe beslutninger om de væsentlige funktioner, ikke modtage resultatbaseret aflønning fra andre retlige enheder i den vertikalt integrerede virksomhed eller bonusser, der primært er forbundet med de finansielle resultater af bestemte jernbanevirksomheder. De kan dog tilbydes incitamenter, der er knyttet til jernbanesystemets overordnede resultater.

5.   Hvis informationssystemer er fælles for forskellige enheder i en vertikalt integreret virksomhed, begrænses adgangen til følsomme oplysninger vedrørende de væsentlige funktioner til infrastrukturforvalterens bemyndigede personale. Følsomme oplysninger må ikke udveksles med andre retlige enheder i en vertikalt integreret virksomhed.

6.   Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 berører ikke medlemsstaternes beslutningskompetence med hensyn til udvikling og finansiering af jernbaneinfrastruktur og medlemsstaternes kompetencer med hensyn til finansiering af infrastruktur og opkrævning af afgifter samt kapacitetstildeling, som defineret i artikel 4, stk. 2, og artikel 8, 29 og 39.«

5)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 7a

De væsentlige funktioners uafhængighed

1.   Medlemsstaterne sikrer, at infrastrukturforvalteren har organisatorisk og beslutningsmæssig uafhængighed inden for de grænser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 29 og 39, for så vidt angår de væsentlige funktioner.

2.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1 sikrer medlemsstaterne navnlig, at:

3.   Medlemsstaterne kan beslutte, at infrastrukturafgifter opkræves og kanaltildeling udføres af et afgiftsorgan og/eller et tildelingsorgan, der i deres retlige form, organisation og beslutningstagning er uafhængige af alle jernbanevirksomheder. I et sådant tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, og artikel 7, stk. 3, litra c) og d).

Artikel 7, stk. 3, litra a), og artikel 7, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på de afdelingsledere, der er ansvarlige for forvaltning af infrastrukturen og levering af jernbanetjenester.

4.   Dette direktivs bestemmelser, der henviser til en infrastrukturforvalters væsentlige funktioner, finder anvendelse på det uafhængige afgifts- og/eller tildelingsorgan.

Artikel 7b

Infrastrukturforvalterens uvildighed for så vidt angår trafikstyring og vedligeholdelsesplanlægning

1.   Medlemsstaterne sikrer, at funktionerne forbundet med trafikstyring og vedligeholdelsesplanlægning udøves på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, og at de personer, der er ansvarlige for at træffe beslutninger vedrørende disse funktioner, ikke påvirkes af eventuelle interessekonflikter.

2.   For så vidt angår trafikstyring sikrer medlemsstaterne, at jernbanevirksomheder i tilfælde af afbrydelser, der vedrører dem, har fuld og rettidig adgang til relevante oplysninger. Hvis infrastrukturforvalteren giver yderligere adgang til trafikstyringen, gør vedkommende det på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde for de berørte jernbanevirksomheder.

3.   For så vidt angår den langsigtede planlægning af omfattende vedligeholdelse og/eller fornyelse af jernbaneinfrastrukturen hører infrastrukturforvalteren ansøgerne og tager i videst muligt omfang hensyn til de udtrykte bekymringer.

Planlægning af vedligeholdelsesarbejde varetages af infrastrukturforvalteren på en ikkediskriminerende måde.

Artikel 7c

Outsourcing og deling af infrastrukturforvalterens funktioner

1.   Hvis der ikke opstår interessekonflikter, og fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger er sikret, kan infrastrukturforvalteren:

Infrastrukturforvalteren bevarer tilsynsbeføjelsen vedrørende og bærer det endelige ansvar for udøvelsen af de funktioner, der er beskrevet i artikel 3, nr. 2). Enhver enhed, der udfører væsentlige funktioner, skal overholde artikel 7, 7a, 7b og 7d.

2.   Uanset artikel 7, stk. 1, kan funktioner forbundet med infrastrukturforvaltning varetages af forskellige infrastrukturforvaltere, herunder parter i offentlig-private partnerskaber, forudsat at de alle opfylder kravene i artikel 7, stk. 2-6, og artikel 7a, 7b og 7d, og at de påtager sig det fulde ansvar for udførelsen af de pågældende funktioner.

3.   Når en strømforsyningsoperatør ikke tildeles væsentlige funktioner, fritages den for de regler, der finder anvendelse på infrastrukturforvaltere, forudsat at det sikres, at de relevante bestemmelser vedrørende udvikling af nettet, særlig artikel 8, overholdes.

4.   En infrastrukturforvalter, der er underlagt tilsyn af tilsynsorganet eller af ethvert andet uafhængigt kompetent organ, som medlemsstaterne har fastlagt, kan indgå samarbejdsaftaler med en eller flere jernbanevirksomheder på en ikkediskriminerende måde og med henblik på at skabe fordele for forbrugerne såsom lavere omkostninger eller forbedrede resultater på den del af nettet, der er omfattet af aftalen.

Dette organ overvåger gennemførelsen af sådanne aftaler og kan i begrundede tilfælde anbefale, at de bør ophøre.

Artikel 7d

Finansiel gennemsigtighed

1.   Under overholdelse af de nationale procedurer, der gælder i hver medlemsstat, må indtægter fra infrastrukturnetforvaltningsaktiviteter, herunder offentlige midler, kun anvendes af infrastrukturforvalteren til at finansiere egne aktiviteter, herunder betaling af renter og afdrag på sine lån. Infrastrukturforvalteren kan også anvende disse indtægter til at betale udbytte til ejerne af virksomheden, som kan omfatte eventuelle private aktionærer, men udelukker virksomheder, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, og som udøver kontrol over både en jernbanevirksomhed og den pågældende infrastrukturforvalter.

2.   Infrastrukturforvaltere må ikke yde lån til jernbanevirksomheder, hverken direkte eller indirekte.

3.   Jernbanevirksomheder må ikke yde lån til infrastrukturforvaltere, hverken direkte eller indirekte.

4.   Der må kun ydes og udbetales lån og betales renter og afdrag på lån mellem retlige enheder i en vertikalt integreret virksomhed i henhold til den markedsrente og de markedsbetingelser, der afspejler den pågældende enheds individuelle risikoprofil.

5.   Lån mellem retlige enheder i en vertikalt integreret virksomhed, der er ydet inden den 24. december 2016 fortsætter, indtil de udløber, forudsat at lånene blev optaget til markedsrenten, at de faktisk er udbetalt, og at der betales renter og afdrag på dem.

6.   Alle tjenester, der tilbydes af andre retlige enheder i en vertikalt integreret virksomhed til infrastrukturforvalteren, skal ydes på grundlag af kontrakter og betales enten til markedspriser eller til priser, der afspejler produktionsomkostningerne, plus en rimelig fortjenstmargen.

7.   Gæld, der tilskrives infrastrukturforvalteren, skal være klart adskilt fra gæld, der tilskrives andre retlige enheder i vertikalt integrerede virksomheder. Der betales særskilt renter og afdrag af sådan gæld. Dette er ikke til hinder for, at den endelige betaling af gæld foretages via en virksomhed, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, og som udøver kontrol over både en jernbanevirksomhed og en infrastrukturforvalter, eller via en anden enhed i virksomheden.

8.   Regnskaberne for infrastrukturforvalteren og de andre retlige enheder i en vertikalt integreret virksomhed føres på en måde, der sikrer, at denne artikel overholdes, og giver mulighed for særskilt regnskab og gennemsigtige finansielle kredsløb i virksomheden.

9.   I vertikalt integrerede virksomheder opbevarer infrastrukturforvalteren udførlig dokumentation for eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser med de andre retlige enheder i den pågældende virksomhed.

10.   Når de væsentlige funktioner varetages af et uafhængigt afgifts- og/eller tildelingsorgan i henhold til artikel 7a, stk. 3, og medlemsstaterne ikke anvender artikel 7, stk. 2, finder bestemmelserne i denne artikel tilsvarende anvendelse. Henvisninger til infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder og andre retlige enheder i en vertikalt integreret virksomhed i nærværende artikel forstås som en henvisning til de respektive afdelinger i virksomheden. Overensstemmelse med kravene i nærværende artikel skal fremgå af de respektive virksomhedsafdelingers særskilte regnskab.

Artikel 7e

Samordningsmekanismer

Medlemsstaterne sikrer, at der er passende samordningsmekanismer for at sikre samordningen mellem deres vigtigste infrastrukturforvaltere og alle berørte jernbanevirksomheder samt ansøgere, jf. artikel 8, stk. 3. Repræsentanter for brugerne af jernbanegodstransport og -passagertransport og nationale, lokale eller regionale myndigheder inviteres i givet fald til at deltage. Det berørte tilsynsorgan kan deltage som observatør. Samordningen vedrører bl.a.

Infrastrukturforvalteren udarbejder og offentliggør retningslinjer for samordningen i samråd med interesserede parter. Samordningen finder sted mindst en gang om året, og infrastrukturforvalteren offentliggør på sit websted en oversigt over aktiviteter, der udføres i henhold til denne artikel.

Samordningen i henhold til denne artikel berører ikke ansøgernes ret til at indgive klage til tilsynsorganet og vedrørende tilsynsorganets beføjelser som fastsat i artikel 56.

Artikel 7f

Europæisk netværk af infrastrukturforvaltere

1.   Med henblik på at lette leveringen af effektive jernbanetjenester i Unionen sikrer medlemsstaterne, at deres vigtigste infrastrukturforvaltere deltager og samarbejder i et netværk, som mødes regelmæssigt for at

Med henblik på litra d) identificerer netværket fælles principper og metoder for overvågning og benchmarking af resultater på en konsekvent måde.

Samordningen i henhold til dette stykke berører ikke ansøgernes ret til at indgive klage til tilsynsorganet og vedrørende tilsynsorganets beføjelser som fastsat i artikel 56.

2.   Kommissionen skal være medlem af netværket. Den skal støtte netværkets arbejde og lette samordningen.«

6)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

8)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 11a

Højhastighedspassagertransport

1.   Med henblik på at udvikle markedet for højhastighedspassagertransport, fremme optimal brug af den tilgængelige infrastruktur og tilskynde til konkurrencedygtig højhastighedspassagertransport, der er til gavn for passagererne, jf. dog artikel 11, stk. 5, kan udøvelsen af den i artikel 10 fastsatte ret til adgang for så vidt angår højhastighedspassagertransport kun være underlagt de krav, der er fastsat af tilsynsorganet i overensstemmelse med denne artikel.

2.   Hvis tilsynsorganet efter analysen som omhandlet i artikel 11, stk. 2, 3 og 4, fastslår, at den planlagte højhastighedstogpassagertransport mellem et bestemt afgangs- og bestemmelsessted bringer ubalance i den økonomiske ligevægt i en kontrakt om offentlig tjeneste, der dækker den samme rute eller en alternativ rute, angiver tilsynsorganet de eventuelle ændringer af tjenesten, som vil kunne sikre, at betingelserne for tildeling af ret til adgang i artikel 10, stk. 2, er opfyldt. Sådanne ændringer kan omfatte en ændring af den planlagte tjeneste.«

»Artikel 13a

Fælles informationssystemer og gennemgående billetsystemer

1.   Medlemsstaterne kan pålægge jernbanevirksomheder, der udfører indenlandsk passagertransport, at deltage i en ordning med fælles information og integrerede billetsystemer i forbindelse med billetudstedelse, gennemgående billetter og reservationer, eller give de kompetente myndigheder beføjelse til at etablere en sådan ordning, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 (*2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (*3). Hvis der etableres en sådan ordning, sikrer medlemsstaterne, at den ikke skaber markedsforvridning eller forskelsbehandling mellem jernbanevirksomheder, og at den forvaltes af en offentlig eller privat retlig enhed, eller en sammenslutning af alle jernbanevirksomheder, der udfører passagertransport.

2.   Kommissionen overvåger jernbanemarkedets udvikling i forbindelse med indførelsen og anvendelsen af fælles informationssystemer og gennemgående billetsystemer og vurderer behovet for handling på EU-plan under hensyntagen til markedets initiativer. Den overvejer navnlig ikkediskriminerende adgang for jernbanepassagerer til data, der er nødvendige for at planlægge rejser og bestille billetter. Senest den 31. december 2022 forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om tilgængeligheden af sådanne fælles informationssystemer og gennemgående billetsystemer, der om nødvendigt ledsages af lovgivningsforslag.

3.   Medlemsstaterne skal pålægge jernbanevirksomheder, der udfører passagertransport, at indføre beredskabsplaner og sikre, at disse beredskabsplaner samordnes hensigtsmæssigt med henblik på at yde assistance til passagerer, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 1371/2007, i tilfælde af større driftsafbrydelser.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1).«"

9)

I artikel 19 tilføjes følgende litra:

10)

Artikel 32, stk. 4, affattes således:

»4.   De infrastrukturafgifter for brug af jernbanekorridorer, som er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (*4), kan differentieres som incitament til, at togene udstyres med ETCS, der opfylder kravene i den udgave, som blev vedtaget ved Kommissionens beslutning 2008/386/EF (*5), samt i de efterfølgende udgaver. En sådan differentiering må ikke resultere i, at der samlet sker en stigning i infrastrukturforvalterens indtægter.

Medlemsstaterne kan beslutte, at differentieringen af infrastrukturafgifter ikke finder anvendelse på de i forordning (EU) 2016/919 anførte jernbanestrækninger, hvor der kun må køre tog, der er udstyret med ETCS.

Medlemsstaterne kan beslutte at udvide differentieringen til at omfatte jernbanestrækninger, som ikke er anført i forordning (EU) 2016/919.

(*4)  Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1)."

(*5)  Kommissionens beslutning 2008/386/EF af 23. april 2008 om ændring af bilag A i beslutning 2006/679/EF om den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende delsystemet Styringskontrol og signaler i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog og bilag A i beslutning 2006/860/EF om den tekniske specifikation for interoperabilitet vedrørende delsystemet Togkontrol og signaler i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (EUT L 136 af 24.5.2008, s. 11).«"

11)

Artikel 38, stk. 4, affattes således:

»4.   Hvis en ansøger agter at indgive en ansøgning om infrastrukturkapacitet med henblik på at udføre passagertransport i en medlemsstat, hvor retten til adgang til jernbaneinfrastruktur er begrænset i overensstemmelse med artikel 11, underretter den de relevante infrastrukturforvaltere og tilsynsorganer mindst 18 måneder før den køreplan, som ansøgningen om kapacitet vedrører, træder i kraft. For at gøre det muligt for de relevante tilsynsorganer at vurdere den potentielle økonomiske betydning for eksisterende kontrakter om offentlig tjeneste skal tilsynsorganerne sikre, at enhver kompetent myndighed, der har indgået en kontrakt om passagertransport med jernbane på den pågældende rute i henhold til en kontrakt om offentlig tjeneste, alle andre berørte kompetente myndigheder med ret til at begrænse adgangen i henhold til artikel 11 og enhver jernbanevirksomhed, der opfylder en kontrakt om offentlig tjeneste på den rute, passagertransporten vedrører, underrettes herom hurtigst muligt og senest inden for 10 dage.«

12)

I artikel 53, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

»Tilsynsorganet kan kræve, at infrastrukturforvalteren gør sådanne oplysninger tilgængelige, hvis det anser det for nødvendigt.«

13)

Artikel 54, stk. 1, affattes således:

»1.   Hvis der opstår forstyrrelser i togtrafikken på grund af tekniske fejl eller som følge af en ulykke, træffer infrastrukturforvalteren alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at normalisere situationen. Med henblik herpå udarbejder infrastrukturforvalteren en beredskabsplan med en liste over de forskellige organer, der skal underrettes i tilfælde af alvorlige hændelser eller alvorlige forstyrrelser i togtrafikken. Hvis der opstår en forstyrrelse, som kan påvirke den grænseoverskridende trafik, videregiver infrastrukturforvalteren alle relevante oplysninger til andre infrastrukturforvaltere, hvis net og trafik kan blive påvirket af forstyrrelserne. De relevante infrastrukturforvaltere normaliserer i fællesskab den grænseoverskridende trafik.«

14)

I artikel 56 foretages følgende ændringer:

15)

I artikel 57 foretages følgende ændringer:

16)

Artikel 63, stk. 1, affattes således:

»1.   Senest den 31. december 2024 skal Kommissionen evaluere indvirkningen af dette direktiv på jernbanesektoren og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen.

Rapporten skal navnlig evaluere udviklingen af højhastighedsjernbanetjenester og vurdere, om der består diskriminerende praksis vedrørende adgang til højhastighedsstrækninger. Kommissionen vurderer, om det er nødvendigt at fremsætte lovgivningsmæssige forslag.

Senest samme dato skal Kommissionen vurdere, hvorvidt der fortsat består diskriminerende praksis eller andre former for konkurrenceforvridning i relation til infrastrukturforvaltere, der indgår i en vertikalt integreret virksomhed. Kommissionen fremsætter, hvis det er relevant, lovgivningsmæssige forslag.«

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/18

(1)

Forbindelserne mellem Den Europæiske Union (»Unionen«) og Det Hashemitiske Kongerige Jordan (»Jordan«) udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. Jordan undertegnede en associeringsaftale (2) med Unionen den 24. november 1997, som trådte i kraft den 1. maj 2002. Inden for rammerne af denne associeringsaftale har Unionen og Jordan gradvist etableret et frihandelsområde over en overgangsperiode på 12 år. Derudover trådte en aftale om yderligere liberalisering af landbrugsprodukter (3) i kraft i 2007. I 2010 indgik Unionen og Jordan et partnerskab med »avanceret status«, som indebærer et større samarbejde på flere områder. I december 2009 blev en protokol om tvistbilæggelsesordninger for handel mellem Unionen og Jordan paraferet, og den 1. juli 2011 trådte den i kraft. Den bilaterale politiske dialog og det økonomiske samarbejde er blevet videreudviklet inden for rammerne af associeringsaftalen og den fælles støtteramme, som er blevet vedtaget for perioden 2014-2017.

(2)

Siden 2011 har Jordan iværksat en række politiske reformer for at styrke det parlamentariske demokrati og retsstaten. Der er oprettet en forfatningsdomstol og en uafhængig valgkommission, og det jordanske parlament har vedtaget en række større love, bl.a. valgloven og loven om politiske partier samt love om decentralisering og kommuner.

(3)

Jordans økonomi er blevet hårdt ramt af den fortsatte regionale uro, navnlig i nabolandene Irak og Syrien. Sammen med de svagere forhold i resten af verden har den regionale uro i betydelig grad påvirket de eksterne indtægter og belastet de offentlige finanser. Turismen og de udenlandske direkte investeringer er blevet påvirket negativt, handelsruterne er blevet blokeret, og forsyningen af naturgas fra Egypten er blevet afbrudt. Samtidig er den jordanske økonomi også blevet påvirket af en betydelig tilstrømning af syriske flygtninge, som har øget presset på budgetstillingen, de offentlige tjenester og infrastrukturen

(4)

Siden den syriske konflikt brød ud i 2011, har Unionen erklæret sin utvetydige støtte til Jordan til at håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af krisen i Syrien og navnlig tilstedeværelsen af det store antal syriske flygtninge på landets område. Unionen har øget sin finansielle bistand til Jordan, styrket samarbejdet på mange områder, bl.a. inden for civilsamfundet, valgsystemet, sikkerhed, regional udvikling og sociale og økonomiske reformer. Unionen har desuden åbnet mulighed for, at Jordan kan indgå en aftale om etablering af et vidtgående og bredt frihandelsområde.

(5)

Som følge af de vanskelige økonomiske og finansielle forhold nåede de jordanske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF) i august 2012 til enighed om et første økonomisk tilpasningsprogram, som blev støttet af en treårig standbyaftale på 2 000 mio. USD. Dette program blev afsluttet på tilfredsstillende vis i august 2015. Jordan har som led i dette program gjort markante fremskridt med den finanspolitiske konsolidering, også hjulpet godt på vej af faldet i oliepriserne, og gennemførelsen af en række strukturreformer.

(6)

I december 2012 anmodede Jordan Unionen om supplerende makrofinansiel bistand. Det førte til, at en afgørelse om at yde makrofinansiel bistand på 180 mio. EUR i form af lån (MFA-I) blev vedtaget i december 2013 (4). Aftalememorandummet, som indeholder de politiske betingelser for MFA-I, trådte i kraft den 18. marts 2014. Efter implementeringen af de aftalte politiske foranstaltninger blev den første rate under MFA-I udbetalt den 10. februar 2015 og den anden rate udbetalt den 15. oktober 2015.

(7)

Siden den syriske krise brød ud, har Unionen bevilget knap 1 130 mio. EUR til Jordan. Foruden de 180 mio. EUR under den første aftale om makrofinansiel bistand omfatter det 500 mio. EUR via det almindelige programmerede bilaterale samarbejde med Jordan finansieret over det europæiske naboskabsinstrument, omkring 250 mio. EUR fra budgettet til humanitær bistand og mere end 30 mio. EUR fra instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred. Den Europæiske Investeringsbank har desuden stillet lån på i alt 264 mio. EUR til rådighed siden 2011.

(8)

Intensiveringen af den syriske krise i 2015 har påvirket Jordan betydeligt på grund af dens følger for handelen, turismen og investortilliden. Jordan blev samtidig påvirket af nedgangen i den finansielle støtte fra landene i Golfsamarbejdsrådet, som blev ramt af faldet i oliepriserne. Den økonomiske vækst er derfor atter aftaget, arbejdsløsheden er steget, og der er opstået nye behov for budgetfinansiering og ekstern finansiering.

(9)

I denne vanskelige situation har Unionen gentaget sit tilsagn om at støtte Jordan med håndteringen af landets økonomiske og sociale udfordringer og reformprocessen. Unionen erklærede navnlig sin støtte på konferencen »Supporting Syria and the Region«, som blev afholdt i London den 4. februar 2016, ved at afgive tilsagn om 2 390 mio. EUR i finansiel bistand i 2016-2017 til de lande, der er hårdest påvirket af flygtningekrisen, herunder Jordan. Politisk og økonomisk støtte fra Unionen til Jordans reformproces er i overensstemmelse med Unionens politik over for det sydlige Middelhavsområde, som fastsat inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik.

(10)

Efter at de økonomiske og finansielle forhold i Jordan er blevet forværret, har Jordan desuden indledt forhandlinger om en ny opfølgende aftale med IMF (IMF-programmet), som kunne tage form af en udvidet lånefacilitet (»Extended Fund Facility«) og ventes at have en varighed på tre år begyndende i anden halvdel af 2016. Det nye IMF-program vil sigte mod at afhjælpe Jordans kortsigtede betalingsbalanceproblemer og samtidig støtte gennemførelsen af solide tilpasningsforanstaltninger.

(11)

På grund af den forværrede økonomiske situation og de ringe udsigter anmodede Jordan i marts 2016 Unionen om yderligere makrofinansiel bistand.

(12)

Eftersom Jordan er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør landet betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(13)

Unionens makrofinansielle bistand bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække modtagerens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre betalingsbalancen på kort sigt.

(14)

Eftersom der stadig findes et stort residualt eksternt finansieringsgab på Jordans betalingsbalance, som overstiger de midler, der stilles til rådighed af IMF og andre multilaterale institutioner, anses Unionens makrofinansielle bistand til Jordan, i kombination med IMF-programmet, under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være en hensigtsmæssig reaktion på Jordans anmodning om støtte til økonomisk stabilisering. Unionens makrofinansielle bistand vil bidrage til Jordans økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle aftale.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genopretningen af en bæredygtig ekstern finansieringssituation for Jordan og derved støtte landets økonomiske og sociale udvikling.

(16)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand er baseret på en omfattende kvantitativ vurdering af Jordans residuale behov for ekstern finansiering og tager hensyn til Jordans evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det råder over. Unionens makrofinansielle bistand bør supplere IMF's og Verdensbankens programmer og midler. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet er der også taget højde for den forventede finansielle støtte fra multilaterale donorer og nødvendigheden af at sikre en rimelig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Jordan og merværdien af Unionens samlede engagement.

(17)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og målene for de forskellige områder af eksterne foranstaltninger, foranstaltninger, der træffes for så vidt angår disse områder, og andre af Unionens relevante politikker.

(18)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Unionens udenrigspolitik over for Jordan. Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele det makrofinansielle bistandsforløb med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(19)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Jordans tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstat, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom, samt landets tilslutning til principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(20)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Jordan respekterer effektive, demokratiske mekanismer — herunder et parlamentarisk flerpartisystem — og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig være at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden af de offentlige finansforvaltningssystemer i Jordan og bør fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, jobskabelse og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør regelmæssigt føre kontrol med, at såvel forudsætningerne opfyldes, som at disse målsætninger nås.

(21)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Jordan vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

(22)

Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets beføjelser som budgetmyndighed.

(23)

Størrelsen af hensættelsen til den makrofinansielle bistand bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(24)

Unionens makrofinansielle bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

(25)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(26)

Unionens makrofinansielle bistand bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som nedfældes i et aftalememorandum. For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser, samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle om disse betingelser med de jordanske myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i nævnte forordning. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 mio. EUR vil det være hensigtsmæssigt, at undersøgelsesproceduren anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Jordan bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver reduktion, suspendering eller annullering af bistanden —

a)

forudsætningen i artikel 2 er opfyldt

b)

kontinuerlig tilfredsstillende gennemførelse af et politikprogram, der omfatter stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger støttet af en ikke-forebyggende IMF-låneaftale samt

c)

tilfredsstillende gennemførelse af de økonomisk-politiske og finansielle betingelser i aftalememorandummet.

a)

sikrer, at Jordan regelmæssigt kontrollerer, at midler modtaget fra Unionens budget er blevet anvendt efter hensigten, træffer passende foranstaltninger til at forhindre uregelmæssigheder og svig og om nødvendigt tager retlige skridt til at inddrive eventuelt misbrugte midler, der er udbetalt i henhold til denne afgørelse

b)

sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og navnlig fastlægger specifikke foranstaltninger til at forhindre og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke Unionens makrofinansielle bistand, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (10), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12)

c)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, eller dens repræsentant til at foretage kontrol og inspektion på stedet

d)

udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen og Revisionsretten til at foretage revision i og efter rådighedsperioden for Unionens makrofinansielle bistand, herunder dokumentrevision og revision på stedet, f.eks. operationelle vurderinger og

e)

sikrer, at Unionen har ret til førtidig tilbagebetaling af lånet, hvis det konstateres, at Jordan i forbindelse med forvaltningen af Unionens makrofinansielle bistand har været involveret i svig eller korruption eller andre illegale aktiviteter, som skader Unionens finansielle interesser.

a)

gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)

vurderes Jordans økonomiske situation og udsigter samt fremskridt med at gennemføre de i artikel 3, stk. 1, omhandlede politiske foranstaltninger

c)

redegøres der for forbindelsen mellem de økonomisk-politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Jordans aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af raterne af Unionens makrofinansielle bistand.

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/26

(1)

I traktatens artikel 43, stk. 3, fastsættes det, at Rådet på forslag af Kommissionen skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskeri eller fiskerigrupper i Sortehavet, herunder, hvor det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 1 og 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fordeles mellem medlemsstaterne på en måde, som sikrer de enkelte medlemsstater relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte fiskebestande eller i de enkelte fiskerier og i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordning artikel 2, stk. 2.

(4)

Fiskerimulighederne bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer og under hensyntagen til de holdninger, som kom til udtryk under høringen af de berørte parter.

(5)

Den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder anvendelse på fiskeriet efter brisling fra den 1. januar 2015. Når landingsforpligtelsen indføres for en fiskebestand, skal fiskerimulighederne i henhold til nævnte forordnings artikel 16, stk. 2, fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne.

(6)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (2), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at specificere de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

(7)

Ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (3) skal det fastsættes, hvilke bestande de forskellige foranstaltninger, der er fastsat deri, skal gælde for.

(8)

Fiskerimulighederne bør udnyttes i fuld overensstemmelse med gældende EU-ret.

(9)

For at undgå en afbrydelse af fiskeriaktiviteterne og sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier i Sortehavet fra den 1. januar 2017. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

a)

pighvar (Psetta maxima)

b)

brisling (Sprattus sprattus).

a)

udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)

nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c)

nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/31

(1)

Rådet vedtog den 12. juli 2016 gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 (2) om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001, der opstiller en ajourført liste over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på.

(2)

Rådet har fastslået, at yderligere tre personer har været involveret i terrorhandlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og 3, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP (3), at der er truffet en afgørelse for så vidt angår disse personer af en kompetent myndighed som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i nævnte fælles holdning, og at de bør være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2580/2001.

(3)

Listen over personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på, bør ændres i overensstemmelse hermed —

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/33

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Ved delegeret forordning (EU) 2015/2439 (2) har Kommissionen fastlagt en udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i de sydvestlige farvande for perioden 2016-2018 som følge af en fælles henstilling, der blev indgivet af de berørte medlemsstater i 2015.

(4)

Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Den 31. maj 2016 indgav disse medlemsstater efter høring af Det Rådgivende Råd for De Sydvestlige Farvande en fælles henstilling til Kommissionen. Videnskabelige bidrag blev indhentet fra relevante videnskabelige organer og gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Foranstaltningerne i den fælles henstilling er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og kan indgå i denne forordning.

(5)

Når det gælder de sydvestlige farvande, kommer landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 til at gælde for de arter, der karakteriserer fiskeriet, senest fra den 1. januar 2016.

(6)

I delegeret forordning (EU) 2015/2439 fastsættes der bestemmelser om indførelse af landingsforpligtelsen i visse fiskerier efter demersale arter i de sydvestlige farvande for perioden 2016-2018.

(7)

I overensstemmelse med den nye fælles henstilling, der blev indgivet af de berørte medlemsstater i 2016, bør udsmidsplanen fra 2017 omfatte fiskeriet efter almindelig tunge, kulmule, havtaske og jomfruhummer (kun inden for bestandenes udbredelsesområde, også kaldet »funktionelle enheder«) i ICES-afsnit VIIIa, b, d og e, jomfruhummer i ICES-afsnit VIIIc og IXa (kun inden for funktionelle enheder), almindelig tunge og rødspætte i ICES-afsnit IXa, kulmule i ICES-afsnit VIIIc og IXa, og havtaske i ICES-afsnit VIIIa, b, c, d, e og IXa.

(8)

I den fælles henstilling foreslås en undtagelse fra landingsforpligtelsen for jomfruhummer, der fanges med trawl i ICES-underområde VIII og IX, da den foreliggende videnskabelige dokumentation viser mulige høje overlevelsesrater under hensyntagen til karakteristikaene ved de redskaber, der anvendes til at fange denne art, samt fangstmetoderne og økosystemet. STECF konkluderede i sin vurdering, at de seneste undersøgelser viser overlevelsesrater i samme interval som den overlevelsesrate, der blev observeret i tidligere undersøgelser. Der er planer om at foretage yderligere undersøgelser, som burde resultere i supplerende oplysninger om de overlevelsesrater, der kan forventes. Derfor bør undtagelsen omfattes af nærværende forordning for året 2017 med en bestemmelse om, at de berørte medlemsstater skal indsende yderligere oplysninger fra igangværende forsøg til Kommissionen for at give STECF mulighed for fuldt ud at vurdere begrundelsen for undtagelsen.

(9)

Den fælles henstilling omfatter tre de minimis-undtagelser fra landingsforpligtelsen for visse fiskerier og op til visse niveauer. STECF har vurderet den dokumentation, som medlemsstaterne indsendte. STECF konkluderer, at den fælles henstilling indeholdt rimelige begrundelser for de vanskeligheder, der er forbundet med at øge selektiviteten, kombineret med uforholdsmæssigt høje omkostninger til håndtering af uønskede fangster. I lyset af ovenstående bør der fastsættes de minimis-undtagelser i overensstemmelse med procentsatserne i den fælles henstilling og på niveauer, som ikke overstiger dem, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(10)

De minimis-undtagelsen for almindelig tunge på op til højst 5 % af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der fisker efter denne art i ICES-afsnit VIIIa og VIIIb med bomtrawl og bundtrawl, er baseret på, at det er særdeles vanskeligt at opnå rentable forøgelser af selektiviteten. STECF vurderede, at de underbyggende oplysninger er tilstrækkelige til at begrunde denne undtagelse. Derfor bør denne undtagelse omfattes af nærværende forordning.

(11)

De minimis-undtagelsen for almindelig tunge på op til højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der fisker efter denne art i ICES-afsnit VIIIa og VIIIb med toggergarn og gællegarn, er begrundet i, at det er særdeles vanskeligt at opnå rentable forøgelser af selektiviteten. STECF vurderede, at de underbyggende oplysninger er tilstrækkelige til at begrunde den undtagelse, der ansøges om. Derfor bør denne undtagelse omfattes af nærværende forordning.

(12)

De minimis-undtagelsen for kulmule på op til højst 7 % i 2017 og 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der fisker efter denne art i ICES-underområde VIII og IX med trawl, er baseret på, at det er særdeles vanskeligt at opnå rentable forøgelser af selektiviteten. STECF konkluderede, at de supplerende oplysninger om selektivitet ikke indeholdt yderligere dokumentation for de vanskeligheder, der er forbundet med at opnå øget selektivitet i de pågældende metierer. Der bør derfor gennemføres yderligere undersøgelser for bedre at dokumentere berettigelsen af denne undtagelse. Derfor bør denne undtagelse omfattes af nærværende forordning for 2017, dvs. kun for ét år, og på betingelse af, at de berørte medlemsstater indgiver mere fyldestgørende oplysninger til begrundelse for denne undtagelse, som vil blive forelagt STECF til vurdering.

(13)

Delegeret forordning (EU) 2015/2439 bør derfor ophæves og erstattes af en ny forordning.

(14)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2017 —

a)

for kulmule (Merluccius merluccius) op til højst 7 % i 2017 og op til 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der anvender trawl og not (redskabskode: OTT, OTB, PTB, OT, PT, TBN, TBS, TX, SSC, SPR, TB, SDN, SX og SV), og som fisker efter denne art i ICES-underområde VIII og IX

b)

for almindelig tunge (Solea solea) op til højst 5 % af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der anvender bomtrawl (redskabskode: TBB) og bundtrawl (redskabskode: OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TBB, OT, PT og TX), og som fisker efter denne art i ICES-afsnit VIIIa og VIIIb

c)

for almindelig tunge (Solea solea) op til højst 3 % af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der anvender toggergarn og gællegarn (redskabskode: GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR og GEN), og som fisker efter denne art i ICES-afsnit VIIIa og VIIIb.

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/39

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Ved delegeret forordning (EU) 2015/2438 (2) har Kommissionen fastlagt en udsmidsplan for visse fiskerier efter demersale arter i de nordvestlige farvande for perioden 2016-2018 som følge af en fælles henstilling, der blev indgivet af medlemsstaterne i 2015.

(4)

Belgien, Irland, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Det Forenede Kongerige har direkte interesser i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de nordvestlige farvande. Den 3. juni 2016 indgav disse medlemsstater efter høring af Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande en ny fælles henstilling til Kommissionen. Videnskabelige bidrag blev indhentet fra relevante videnskabelige organer og gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Foranstaltningerne i den fælles henstilling er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og kan indgå i denne forordning.

(5)

For så vidt angår de nordvestlige farvande gælder landingsforpligtelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 for de arter, der karakteriserer de fiskerier, som er omfattet af fangstbegrænsninger, senest fra den 1. januar 2016. I den fælles henstilling fastsættes det, hvilke fartøjskategorier der er omfattet af landingsforpligtelsen i det blandede fiskeri efter torsk, kuller, hvilling og sej, i fiskeriet efter jomfruhummer, i det blandede fiskeri efter almindelig tunge og rødspætte og i fiskeri efter kulmule og lubbe.

(6)

I delegeret forordning (EU) 2015/2438 fastsættes der bestemmelser om indførelse af landingsforpligtelsen i visse fiskerier efter demersale arter i de nordvestlige farvande for perioden 2016-2018.

(7)

I overensstemmelse med den nye fælles henstilling, der blev indgivet af de berørte medlemsstater i 2016, bør udsmidsplanen fra 2017 omfatte yderligere arter, som karakteriserer det meget blandede fiskeri efter torsk, kuller, hvilling og sej, fiskeriet efter jomfruhummer, det blandede fiskeri efter almindelig tunge og rødspætte og fiskeriet efter kulmule og lubbe. I visse fiskerier bør bifangstarter også være omfattet af udsmidsplanen.

(8)

I den fælles henstilling blev det foreslået at indføre en undtagelse fra landingsforpligtelsen for jomfruhummer, der er fanget med tejner, fælder eller kurve i ICES-underområde VI og VII, som ifølge den videnskabelige dokumentation udviser en høj overlevelsesrate under hensyntagen til redskabernes specifikationer, fangstpraksis og økosystemet. STECF konkluderede, at undtagelsen er begrundet. Derfor bør denne undtagelse fortsat omfattes af nærværende forordning.

(9)

Det foreslås i den fælles henstilling at der i fiskerier, der opfylder visse særlige krav, indføres en undtagelse fra landingsforpligtelsen for fangster af tunge under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er taget med skovltrawl med en maskestørrelse på 80-99 mm i ICES-afsnit VIId inden for 6 sømil fra kysten og uden for fastlagte yngleområder. Den videnskabelige dokumentation udviser en høj overlevelsesrate under hensyntagen til redskabernes specifikationer og økosystemet. STECF bemærkede, at fiskenes overlevelse afhænger af en række faktorer, og anbefalede derfor at man udviste forsigtighed med at anvende resultaterne på andre fiskerier, og opfordrede desuden til, at der foretages yderligere forsøg for at understøtte denne anmodning. Derfor bør denne undtagelse indgå i 2017-udgaven af denne forordning forudsat at den fiskerflåde, der gør brug af undtagelsen, opererer under betingelser svarende til dem, der gælder for forsøget, samt at de berørte medlemsstater foretager yderligere undersøgelser. Resultaterne af disse yderligere forsøg bør vurderes af STECF i 2017.

(10)

Den fælles henstilling omfatter desuden syv de minimis-undtagelser fra landingsforpligtelsen for visse fiskerier og op til visse niveauer. STECF har gennemgået den dokumentation, der blev modtaget fra medlemsstaterne, og konkluderede generelt, at den fælles henstilling indeholdt velbegrundede argumenter for, at yderligere forbedringer i selektiviteten er vanskelige at opnå og/eller at der er uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster, hvilket i nogle tilfælde er underbygget med en kvalitativ vurdering af omkostningerne. På baggrund af ovenstående og i mangel af videnskabelige oplysninger, der viser det modsatte, bør disse de minimis-undtagelser omfattes af denne forordning i overensstemmelse med den procentsats, der er foreslået i den fælles henstilling, og på niveauer, der ikke overstiger dem, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(11)

De minimis-undtagelsen for almindelig tunge på op til højst 3 % i 2017-2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender toggergarn og gællegarn til at fiske efter almindelig tunge i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf og VIIg, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet. STECF konkluderede, at undtagelsen er veldefineret og derfor bør omfattes af nærværende forordning.

(12)

De minimis-undtagelsen for hvilling på op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og not med en maskestørrelse på under 100 mm samt flydetrawl til at fiske efter hvilling i ICES-afsnit VIId og VIIe, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet.

(13)

De minimis-undtagelsen for hvilling på op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og not med en maskestørrelse på mindst 100 mm til at fiske efter hvilling i ICES-afsnit VIIb–VIIj, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet.

(14)

De minimis-undtagelsen for hvilling på op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og not med en maskestørrelse på under 100 mm til at fiske efter hvilling i ICES-underområde VII (bortset fra VIIa, VIId og VIIe), er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet.

(15)

Hvad angår de tre de minimis-undtagelser for hvilling, skal de berørte medlemsstater i henhold til delegeret forordning (EU) 2015/2438 forelægge Kommissionen yderligere videnskabelige oplysninger som begrundelse for undtagelserne. STECF bemærkede, at de supplerende oplysninger bidrager til at løse nogle af de udestående spørgsmål, som komitéen har konstateret, omend der fortsat mangler fuldstændig dokumentation. STECF fremhævede, at der er behov for en mere sammenhængende tilgang til forvaltningen af denne bestand. På baggrund af de videnskabelige beviser STECF har vurderet, og i betragtning af den forbedrede dokumentation for undtagelsen, kan denne undtagelse videreføres og bør omfattes af nærværende forordning.

(16)

De minimis-undtagelsen for jomfruhummer på op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande jomfruhummer i ICES-underområde VII, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet. STECF konkluderede, at undtagelsen var begrundet. Derfor bør denne undtagelse omfattes af nærværende forordning.

(17)

De minimis-undtagelsen for jomfruhummer på op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande jomfruhummer i ICES-underområde VI, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet og at der foreligger kvantificerede oplysninger, som begrunder, at der er uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. STECF konkluderede, at undtagelsen var begrundet. Derfor bør denne undtagelse omfattes af nærværende forordning.

(18)

De minimis-undtagelsen for almindelig tunge på op til højst 3 % i 2017 og 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender fiskeredskaber, som øger selektiviteten (bomtrawl med en maskestørrelse på 80-119 mm) i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf, VIIg og VIIh, er begrundet i, at det er meget vanskeligt at opnå øget selektivitet. STECF bemærkede, at formålet med undtagelsen er at kompensere for anvendelsen af mere selektive redskaber, og at den ønskede de minimis-undtagelse skal dække resterende udsmid. Derfor bør denne undtagelse omfattes af nærværende forordning.

(19)

Kommissionens forordning (EU) 2015/2438 bør derfor ophæves og erstattes af en ny forordning.

(20)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2017 —

a)

på jomfruhummer (Nephrops norvegicus) fanget med tejner, fælder eller kurve (redskabskode (3) FPO og FIX) i ICES-underområde VI og VII

b)

i 2017, på almindelig tunge (Solea solea) under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er fanget med skovltrawl (redskabskode OTT, OTB, TBS, TBN, TB, PTB, OT, PT og TX) med en maskestørrelse på 80-99 mm i ICES-afsnit VIId inden for 6 sømil fra kysten og uden for fastlagte yngleområder, i de fiskerier, der opfylder følgende krav: fartøjer med en længde på højst 10 meter og en maskineffekt på højst 180 kW, når de fisker på vanddybder på højst 15 meter, idet hvert træk højst må vare i 1 time og 30 minutter. Sådanne fangster af almindelig tunge genudsættes straks.

a)

for hvilling (Merlangius merlangus) op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og not med en maskestørrelse på under 100 mm (OTB, SSC, OTT, PTB, SDN, SPR, TBN, TBS, TB, SX, SV OT, PT og TX) og pelagiske trawl til at fiske efter hvilling i ICES-afsnit VIId og VIIe.

b)

for hvilling (Merlangius merlangus) op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og not med en maskestørrelse på mindst 100 mm (OTB, SSC, OTT, PTB, SDN, SPR, TBN, TBS, TB, SX, SV OT, PT og TX) og pelagiske trawl til at fiske efter hvilling i ICES-afsnit VIIb–VIIj

c)

for hvilling (Merlangius merlangus) op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande hvilling, og som anvender bundtrawl og not med en maskestørrelse på under 100 mm (OTB, SSC, OTT, PTB, SDN, SPR, TBN, TBS, TB, SX, SV OT, PT og TX) og pelagiske trawl (OTM, PTM) til at fiske efter hvilling i ICES-underområde VII, med undtagelse af afsnit VIIa, VIId og VIIe

d)

for jomfruhummer (Nephrops norvegicus) op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande jomfruhummer i ICES-underområde VII

e)

for jomfruhummer (Nephrops norvegicus) op til højst 7 % i 2017 og op til højst 6 % i 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande jomfruhummer i ICES-underområde VI

f)

for almindelig tunge (Solea solea) op til højst 3 % i 2017 og 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der anvender toggergarn og gællegarn til at fiske efter almindelig tunge i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf og VIIg

g)

for almindelig tunge (Solea solea) op til højst 3 % i 2017 og 2018 af de samlede årlige fangster af denne art taget af fartøjer, der er forpligtet til at lande almindelig tunge, og som anvender fiskeredskaber, som øger selektiviteten (bomtrawl med en maskestørrelse på 80-119 mm) i ICES-afsnit VIId, VIIe, VIIf, VIIg og VIIh.

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/48

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd. Udsmidsplaner kan også omfatte tekniske foranstaltninger vedrørende fiskeri.

(3)

Som den eneste medlemsstat med en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet efter venusmuslinger (Venus spp.) i de italienske territorialfarvande forelagde Italien en henstilling for Kommissionen i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Efter høring af Det Rådgivende Råd for Middelhavet (MEDAC) blev denne henstilling forelagt i form af en national forvaltningsplan for udsmid af Venus spp. Efter at henstillingen blev forelagt, blev Italiens videnskabelige bidrag gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). De foranstaltninger, som den fælles henstilling omfatter, overholder bestemmelserne i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(4)

Med henblik på at vedtage udsmidsplaner og for de arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, tillægges Kommissionen ved artikel 15a i forordning (EF) nr. 1967/2006 beføjelse til at fastsætte en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse med det formål at sikre beskyttelse af unge marine organismer. Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser kan, hvor det er hensigtsmæssigt, afvige fra de størrelser, der er fastsat i bilag III til samme forordning.

(5)

Ifølge STECF's konklusioner om den nationale forvaltningsplan for udsmid af Venus spp. er Venus spp. blandt de arter, der har en høj overlevelsesrate efter fangst, hvilket berettiger til en anmodning om undtagelse fra landingsforpligtelsen for den del af fangsten, der smides ud igen. En reduktion af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fra 25 mm til 22 mm er ikke uforenelig med længden af de voksne individer, så det bør ikke have nogen betydelig indvirkning på beskyttelsen af de unge organismer. Det forventes at føre til en lille reduktion af bestandens reproduktive potentiale, hvilket ikke anses for at have nogen væsentlig indvirkning på bestanden. Endelig konkluderedes det, at det foreslåede videnskabelige overvågningsprogram sandsynligvis vil give tilstrækkelige data til at kunne vurdere virkningerne af udsmidsplanen.

(6)

For at sikre passende kontrol med gennemførelsen af landingsforpligtelsen bør medlemsstaten udarbejde en liste over fartøjer, der er omfattet af nærværende forordning.

(7)

Idet foranstaltningerne i denne forordning indvirker direkte på de økonomiske aktiviteter knyttet til fiskeri og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør nærværende forordning højst anvendes i en periode på tre år —

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/50

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 tillægges Kommissionen beføjelse til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år på grundlag af fælles henstillinger, som de berørte medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1394/2014 (2) fastsættes der en udsmidsplan for visse pelagiske fiskerier i de sydvestlige farvande med henblik på at fremme gennemførelsen af landingsforpligtelsen ved hjælp af visse fleksibilitetsmekanismer.

(4)

I henhold til artikel 15, stk. 5, litra e), i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan der i en udsmidsplan fastsættes bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

(5)

Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Den 30. maj 2016 indgav disse medlemsstater efter høring af Det Rådgivende Råd for De Sydvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande en fælles henstilling til Kommissionen, hvori det foreslås, at den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for hestemakrel (Trachurus spp.) i ICES-afsnit VIIIc og ICES-underområde IX fastsættes til 12 cm for 5 % af Spaniens og Portugals respektive kvoter, uanset bilag XII til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (3). Endvidere foreslås det i den fælles henstilling at 1 % af Portugals fangstkvote inden for denne 5 %-grænse af kvoten for ikkeindustrielt fiskeri med landragningsvod efter hestemakrel i ICES-afsnit IXa, må være mindre end 12 cm.

(6)

Videnskabelige bidrag blev indhentet fra relevante videnskabelige organer og gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). STECF konkluderede, at en nedsættelse af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som det foreslås i den fælles henstilling, kun er forbundet med en meget lille risiko for, at det veletablerede udnyttelsesmønster i det pågældende fiskeri ændres. Dette udnyttelsesmønster kombineret med moderate udnyttelsesgrader for hestemakrel lader ikke til at have en skadelig indvirkning på dynamikken i de relevante bestande. Samtidig påpegede STECF, at det kan være vanskeligt at kontrollere fangster, der er omfattet af forskellige størrelsesbegrænsninger, og at utilstrækkelig kontrol kan bidrage til højere dødelighed. Det er desuden vigtigt, at de procentvise grænser, der er fastlagt for de mindre størrelser, bliver overholdt. Derfor er det vigtigt, at de berørte medlemsstater indfører passende kontrolforanstaltninger i det pågældende fiskeri.

(7)

Foranstaltningerne i den fælles henstilling er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og kan derfor indgå i udsmidsplanen for visse pelagiske fiskerier i de sydvestlige farvande.

(8)

Delegeret forordning (EU) nr. 1394/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i forbindelse med og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør den træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2017 —

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/52

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/55

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/57

(1)

I henhold til afgørelse 2010/452/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38, stk. 3, at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 19. december 2014 vedtog PSC afgørelse EUMM GEORGIA/1/2014 (2), hvorved Kęstutis JANKAUSKAS udnævntes som missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2014 til den 14. december 2015.

(3)

Den 13. november 2015 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2015/2200 (EUMM GEORGIA/1/2015) (3), hvorved mandatet for Kęstutis JANKAUSKAS som missionschef for EUMM Georgia forlængedes fra den 15. december 2015 til den 14. december 2016.

(4)

Den 12. december 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/2238 (4), hvorved mandatet for EUMM Georgia forlængedes fra den 15. december 2016 til den 14. december 2018.

(5)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge Kęstutis JANKAUSKAS' mandat som missionschef for EUMM Georgia fra den 15. december 2016 til den 14. december 2017 —

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/59

(1)

I medfør af afgørelse 2014/219/FUSP har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndigelse til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af missionen EUCAP Sahel Mali, herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 26. maj 2014 vedtog PSC afgørelse EUCAP Sahel Mali/1/2014 (3) om udnævnelse af Albrecht CONZE til missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 26. maj 2014 til den 14. januar 2015.

(3)

Albrecht CONZEs mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali er blevet forlænget flere gange, senest ved PSC's afgørelse (FUSP) 2016/938 (4), som forlængede hans mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali indtil den 14. januar 2017.

(4)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge Albrecht CONZEs mandat som missionschef for EUCAP Sahel Mali fra den 15. januar 2017 indtil den 14. juli 2017 —

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/60

(1)

Den 18. juli 2005 vedtog Rådet fælles aktion 2005/575/FUSP om oprettelse af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (»ESDC«) (1). Nævnte fælles aktion blev erstattet af Rådets fælles aktion 2008/550/FUSP (2). Sidstnævnte fælles aktion blev ophævet ved Rådets afgørelse 2013/189/FUSP (3).

(2)

I november 2008 vedtog Rådet det europæiske initiativ til udveksling af unge officerer inspireret af Erasmus (4), og det besluttede, at en gennemførelsesgruppe ville mødes inden for rammerne af ESDC's akademiske styrelsesråd.

(3)

Den 15. juli 2016 nåede ESDC's styringskomité til enighed om anbefalinger vedrørende ESDC's fremtidsperspektiver.

(4)

Uddannelsesaktiviteterne inden for rammerne af ESDC skal handle om området for FSFP/FUSP, herunder konfliktstabilisering, konfliktløsning og de nødvendige betingelser for bæredygtig udvikling.

(5)

Selv om ESDC hovedsageligt bør bestå af udstationeret personale, kan det være nødvendigt at besætte stillingen som administrativ og finansiel assistent med en kontraktansat.

(6)

EU-Udenrigstjenesten bør yde ESDC den støtte, der tidligere blev ydet af Generalsekretariatet for Rådet, jf. Rådets afgørelse 2010/427/EU (5) —

a)

at fremme den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarskultur inden for Unionen yderligere og at fremme de principper, der er fastlagt i artikel 21, stk. 1, i TEU, uden for Unionen

b)

at fremme en bedre forståelse for FSFP som en væsentlig del af FUSP

c)

at forsyne EU-organer med kvalificerede medarbejdere, som kan arbejde effektivt med alle FSFP- og FUSP-spørgsmål

d)

at forsyne medlemsstaternes administrative myndigheder og stabe med kvalificerede medarbejdere, som har kendskab til EU-politikker, -institutioner og -procedurer inden for FSFP- og FUSP-området

e)

at sikre, at FSFP-missioners og -operationers medarbejdere får en fælles forståelse for FSFP-missioners og -operationers driftsprincipper og en følelse af fælles europæisk identitet

f)

at tilbyde uddannelse, der opfylder FSFP-missioners og -operationers uddannelsesbehov

g)

at støtte EU-partnerskaber på FSFP- og FUSP-området, navnlig partnerskaber med de lande, der deltager i FSFP-missioner

h)

at støtte civil krisestyring, herunder inden for konfliktforebyggelse, og etablering eller opretholdelse af de nødvendige betingelser for bæredygtig udvikling

i)

at fremme det europæiske initiativ til udveksling af unge officerer

j)

at bidrage til at fremme professionelle forbindelser og kontakter blandt deltagerne i uddannelsesaktiviteterne.

a)

grundkurser og videregående kurser, der fremmer den generiske forståelse af FSFP og FUSP

b)

kurser, der udvikler lederevner

c)

kurser, der direkte støtter FSFP-missioner og -operationer, herunder uddannelse forud for deployering eller under missioner eller operationer

d)

kurser, der støtter EU-partnerskaber og lande, der deltager i FSFP-missioner og -operationer

e)

moduler, der støtter civil og militær uddannelse inden for FSFP- og FUSP-området

f)

FSFP- og FUSP-kurser, -seminarer, -programmer og -konferencer for specialiserede målgrupper eller med specifikt fokus

g)

fælles moduler, der afvikles under det europæiske initiativ til udveksling af unge officerer inspireret af Erasmus-programmet.

a)

støtte de forbindelser, der skal etableres mellem de i artikel 5, stk. 1, nævnte institutter, der er involveret i det i nævnte stykke omhandlede netværk (»netværket«)

b)

installere og drive et e-læringssystem, der skal yde støtte til FSFP- og FUSP-uddannelsesaktiviteter eller under ekstraordinære omstændigheder skal anvendes som selvstændige uddannelsesaktiviteter

c)

udarbejde og fremstille uddannelsesmateriale inden for FSFP- og FUSP-området, bl.a. under anvendelse af allerede eksisterende relevant materiale

d)

støtte en alumnesammenslutning mellem tidligere deltagere

e)

støtte udvekslingsprogrammer inden for FSFP- og FUSP-området mellem medlemsstaternes uddannelsesinstitutter

f)

fungere som områdeadministrator af Goalkeeperprojektets Schoolmastermodul og yde bidrag til Unionens årlige FSFP-uddannelsesprogram gennem dette modul

g)

yde støtte til forvaltning af uddannelse inden for konfliktforebyggelse, civil krisestyring, etablering eller opretholdelse af de nødvendige betingelser for bæredygtig udvikling og initiativer vedrørende reform af sikkerhedssektoren samt fremme af IT-sikkerhed og bevidsthed om hybride trusler

h)

tilrettelægge og gennemføre en årlig netværkskonference, der samler relevante civile og militære eksperter i FSFP fra medlemsstaternes uddannelsesinstitutter og ministerier og, når det er hensigtsmæssigt, relevante eksterne uddannelsesaktører, og

i)

opretholde forbindelser med relevante aktører på området frihed, sikkerhed og retfærdighed og området for udvikling og samarbejde og med relevante internationale organisationer.

a)

med EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (»Cepol«)

b)

med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (»Frontex«)

c)

med Det Europæiske Forsvarsagentur (»EDA«)

d)

med EU-Satellitcentret (»EU Satcen«), og

e)

med Den Europæiske Politienhed (Europol).

a)

kunne udføre sine opgaver og virkeliggøre sine mål

b)

indgå kontrakter og administrative ordninger, der er nødvendige for akademiets drift, herunder gennemføre udstationering af personale og rekruttere kontraktansatte samt indkøbe udstyr, navnlig undervisningsudstyr

c)

indehave bankkonti, og

d)

optræde som part i retssager.

a)

styringskomitéen med ansvar for den overordnede koordinering og ledelse af ESDC-uddannelsesaktiviteterne

b)

det akademiske styrelsesråd (»styrelsesrådet«) til sikring af kvaliteten af og sammenhængen i ESDC-uddannelsesaktiviteterne

c)

chefen for ESDC (»chefen«), ESDC's eneste retlige repræsentant, som er ansvarlig for den finansielle og administrative forvaltning af ESDC samt for at rådgive komitéen og styrelsesrådet ved tilrettelæggelsen og ledelsen af ESDC-aktiviteter

d)

ESDC-sekretariatet (»sekretariatet«), der skal bistå chefen ved varetagelsen af dennes opgaver og navnlig ved at bistå styrelsesrådet med at sikre den samlede kvalitet af og sammenhængen i ESDC-uddannelsesaktiviteterne.

a)

vedtage og regelmæssigt ajourføre ESDC's uddannelsesaktiviteter, så det afspejler de vedtagne ESDC-uddannelseskrav

b)

godkende ESDC's årlige akademiske program

c)

udvælge og prioritere de uddannelsesaktiviteter, der foregår under ESDC, under hensyntagen til de ressourcer, der er stillet til rådighed for ESDC, og de kortlagte uddannelseskrav

d)

udvælge den eller de medlemsstater, hvor ESDC-uddannelsesaktiviteterne skal foregå, og de institutter, der skal gennemføre dem

e)

beslutte at åbne op for deltagelse fra tredjestater i ESDC-uddannelsesaktiviteter inden for den generelle politiske ramme, der er fastlagt af Den Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Komité

f)

vedtage læseplanerne for alle ESDC-uddannelsesaktiviteter

g)

tage evalueringsrapporterne om kurserne til efterretning

h)

notere sig den generelle årsberetning om ESDC-uddannelsesaktiviteter og vedtage anbefalingerne deri, som sendes til Rådets relevante organer

i)

opstille overordnede retningslinjer for arbejdet i styrelsesrådet

j)

udnævne formændene for det akademiske styrelsesråd og dets forskellige sammensætninger

k)

træffe de nødvendige afgørelser vedrørende ESDC's drift i det omfang, det ikke tilkommer andre organer at træffe dem

l)

godkende det årlige budget og ethvert ændringsbudget på forslag af chefen

m)

godkende årsregnskabet og meddele decharge til chefen

n)

godkende yderligere bestemmelser vedrørende udgifter, der forvaltes af ESDC

o)

godkende enhver finansieringsaftale og teknisk ordning med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, et EU-agentur eller en medlemsstat angående finansieringen eller gennemførelsen af ESDC's udgifter

p)

bidrage til processen til udvælgelse af chefen som fastsat i artikel 11, stk. 3.

a)

give akademisk rådgivning og anbefalinger til styringskomitéen

b)

gennemføre det vedtagne årlige akademiske program gennem netværket

c)

føre tilsyn med e-læringssystemet

d)

udarbejde læseplaner for alle ESDC-uddannelsesaktiviteter

e)

sørge for almindelig koordinering af ESDC-uddannelsesaktiviteter mellem alle institutter

f)

evaluere standarden af det foregående akademiske års uddannelsesaktiviteter

g)

forelægge styringskomitéen forslag til uddannelsesaktiviteter i det kommende akademiske år

h)

sikre systematisk evaluering af alle ESDC-uddannelsesaktiviteter og godkende evalueringsrapporterne om kurserne

i)

bidrage til udkastet til den generelle årsberetning om ESDC's aktiviteter

j)

støtte gennemførelsen af det europæiske initiativ til udveksling af unge officerer inspireret af Erasmus-programmet.

a)

er ansvarlig for ESDC-uddannelsesaktiviteterne

b)

er ESDC's eneste retlige repræsentant

c)

er ansvarlig for den finansielle og administrative forvaltning af ESDC

d)

rådgiver komitéen og styrelsesrådet og støtter deres arbejde, og

e)

fungerer som ESDC's repræsentant for uddannelsesaktiviteter i og uden for netværket.

a)

træffe alle de fornødne foranstaltninger til at sikre, at ESDC's aktiviteter fungerer effektivt, herunder indføre interne administrative bestemmelser og offentliggøre meddelelser og cirkulærer

b)

udarbejde det foreløbige udkast til ESDC's årsberetning og det foreløbige udkast til arbejdsprogram til forelæggelse for styringskomitéen på baggrund af forslag fra styrelsesrådet

c)

koordinere gennemførelsen af ESDC's arbejdsprogram

d)

opretholde kontakt til de relevante myndigheder i medlemsstaterne

e)

opretholde kontakt til relevante eksterne uddannelsesaktører inden for FSFP- og FUSP-området

f)

om nødvendigt indgå tekniske ordninger om ESDC-uddannelsesaktiviteter med de relevante myndigheder og uddannelsesaktører inden for FSFP- og FUSP-området

g)

udføre enhver anden opgave, som styringskomitéen pålægger vedkommende.

a)

opstille budgetforslag og forelægge dem for styringskomitéen

b)

vedtage budgetterne, efter at de er godkendt af styringskomitéen

c)

være anvisningsberettiget for ESDC's budget

d)

åbne en eller flere bankkonti på vegne af ESDC

e)

forhandle, forelægge styringskomitéen og indgå enhver finansieringsaftale og/eller teknisk ordning med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten eller en medlemsstat angående finansieringen og/eller gennemførelsen af ESDC's udgifter

f)

udvælge sekretariatets personale bistået af et udvælgelsespanel

g)

på ESDC's vegne forhandle og undertegne enhver brevveksling angående udstationering af sekretariatspersonale til ESDC

h)

på ESDC's vegne forhandle og undertegne enhver ansættelseskontrakt for personale, der aflønnes over ESDC's budget

i)

repræsentere ESDC generelt i forbindelse med alle retsakter med finansielle konsekvenser

j)

forelægge styringskomitéen ESDC's årsregnskab.

a)

personale, der er udstationeret i ESDC af EU-institutioner, EU-Udenrigstjenesten og EU-agenturer

b)

nationale eksperter, der er udstationeret i ESDC af medlemsstaterne

c)

kontraktansatte, når der ikke er fundet en national ekspert til stillingen som administrativ og finansiel assistent og efter styringskomitéens godkendelse.

23.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/74

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 Den Europæiske Unions strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (»strategien«), der i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger til at bekæmpe sådan spredning, som skal træffes både i Unionen og i tredjelande.

(2)

Unionen er aktivt i gang med at gennemføre strategien og iværksætte de foranstaltninger, der er opført i oversigten i strategiens kapitel III, navnlig ved at stille finansielle midler til rådighed for specifikke projekter, der gennemføres af multilaterale organisationer såsom Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA).

(3)

Rådet vedtog den 17. november 2003 fælles holdning 2003/805/FUSP (1) om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler. I denne fælles holdning opfordres der bl.a. til at fremme indgåelse af generelle IAEA-kontrolaftaler og tillægsprotokoller, og Unionen forpligtes til at arbejde hen imod at gøre de generelle kontrolaftaler og tillægsprotokoller til normen i IAEA's verifikationsordning.

(4)

Rådet vedtog den 17. maj 2004 fælles aktion 2004/495/FUSP (2) om støtte til IAEA's aktiviteter under dens nukleare sikkerhedsprogram og inden for rammerne af gennemførelsen af strategien.

(5)

Rådet vedtog den 18. juli 2005 fælles aktion 2005/574/FUSP (3) om støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af strategien.

(6)

Rådet vedtog den 12. juni 2006 fælles aktion 2006/418/FUSP (4) om støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af strategien.

(7)

Rådet vedtog den 14. april 2008 fælles aktion 2008/314/FUSP (5) om støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af strategien.

(8)

Rådet vedtog den 27. september 2010 afgørelse 2010/585/FUSP (6) om støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af strategien.

(9)

Rådet vedtog den 21. oktober 2013 afgørelse 2013/517/FUSP (7) om EU-støtte til Den Internationale Atomenergiorganisations aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af strategien.

(10)

Den 8. maj 2016 trådte ændringen af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer (»ændringen af konventionen«) i kraft. Unionen og dets medlemsstater fremmede ændringen gennem diplomatisk outreach og finansiering af IAEA-aktiviteterne i denne forbindelse. Efter dens ikrafttræden er en fortsat indsats nødvendig for at sikre national håndhævelse og universalisering af ændringen af konventionen.

(11)

IAEA forfølger samme mål som dem, der er omhandlet i betragtning 3-10, ved gennemførelse af IAEA's nukleare sikkerhedsplan, som udelukkende finansieres gennem frivillige bidrag til IAEA's Fond for Nuklear Sikkerhed.

(12)

Unionen forpligter sig til at styrke den nukleare sikkerhed i hele verden og er rede til fortsat at bistå tredjelande hermed. Unionen hilser det velkommen, at der for nylig er taget skridt til at styrke IAEA's nukleare sikkerhedsprogram, og at IAEA fra den 5. til den 9. december 2016 er vært for den internationale konference om nuklear sikkerhed: forpligtelser og tiltag. Unionen agter at opretholde bæredygtigheden og effektiviteten i forbindelse med gennemførelsen af fælles aktion 2004/495/FUSP, 2005/574/FUSP, 2006/418/FUSP, 2008/314/FUSP og afgørelse 2010/585/FUSP (»tidligere fælles aktioner og afgørelser«) til støtte for IAEA's nukleare sikkerhedsplaner og forpligter sig til at yde yderligere støtte med henblik på vedtagelse af IAEA's nukleare sikkerhedsplan for 2018-2021. Der vil være tæt koordination med EU's initiativ vedrørende kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) ekspertisecentre og med andre initiativer og programmer for at undgå dobbeltarbejde og maksimere omkostningseffektiviteten og den fortsatte risikoreduktion.

(13)

Den tekniske gennemførelse af denne afgørelse bør overlades til IAEA, som på grundlag af sin mangeårige og bredt anerkendte ekspertise på området nuklear sikkerhed kan styrke den relevante kapacitet i mållandene væsentligt. De projekter, som Unionen støtter, kan kun finansieres gennem frivillige bidrag til IAEA's Fond for Nuklear Sikkerhed. Sådanne bidrag, som Unionen skal yde, vil være medvirkende til, at IAEA kan spille en nøglerolle på området nuklear sikkerhed ved at støtte landenes indsats for at opfylde deres nukleare sikkerhedsforpligtelser.

(14)

Ansvaret for nuklear sikkerhed i en stat påhviler udelukkende staten —

a)

at opnå fremskridt i retning af universalisering af de internationale instrumenter vedrørende ikkespredning og nuklear sikkerhed

b)

at bistå stater med at etablere den nationale tekniske, videnskabelige og menneskelige kapacitet, der er nødvendig for effektiv og bæredygtig nuklear sikkerhed

c)

at styrke forebyggelses-, afslørings- og reaktionskapaciteten og kapaciteten til at beskytte mennesker, ejendom, miljøet og samfundet mod kriminelle eller forsætlige uautoriserede handlinger, der omfatter nukleare eller andre radioaktive materialer uden for reguleringskontrol

d)

at forbedre afsløring og imødegåelse af ulovlig handel med nukleare og andre radioaktive materialer

e)

at bidrage til computersikkerhed på det nukleare område

f)

at styrke sikkerheden for radioaktive kilder og at bringe dem til sikker oplagring i de lande, der har behov for støtte, herunder tilbageførsel til oprindelseslandet eller leverandøren

g)

at forbedre den fysiske beskyttelse af nukleare og andre radioaktive materialer.

a)

at sikre bæredygtigheden og effektiviteten af den støtte, der er ydet i henhold til de tidligere fælles aktioner og afgørelser

b)

at styrke staters nationale støtteinfrastruktur vedrørende nuklear sikkerhed

c)

at styrke staters lovgivning og regulering

d)

at styrke nukleare sikkerhedssystemer og foranstaltninger vedrørende nukleare og andre radioaktive materialer

e)

at styrke staters institutionelle infrastruktur og evne til at håndtere nukleare og radioaktive materialer uden for reguleringskontrol

f)

at styrke staters beredskab vedrørende og modstandsdygtighed over for cyberkriminalitet og at begrænse følgerne heraf for den nukleare sikkerhed

g)

at styrke uddannelseskapaciteten på området nuklear sikkerhed

h)

at sikre fokuseret og fortsat støtte til gennemførelse og universalisering af ændringen af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer.