ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 297

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

59. årgang
4. november 2016


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1920 af 19. oktober 2016 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Hånnlamb (BOB))

9

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1921 af 20. oktober 2016 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Štajersko prekmursko bučno olje (BGB))

11

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1922 af 20. oktober 2016 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Poularde du Périgord (BGB))

12

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1923 af 24. oktober 2016 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Karp zatorski (BOB))

13

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1924 af 3. november 2016 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

14

 

 

AFGØRELSER

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1925 af 31. oktober 2016 om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/17 om at bemyndige Det Forenede Kongerige til at forbyde handel på landets område med en hampesort, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til Rådets direktiv 2002/53/EF (meddelt under nummer C(2016) 6860)

16

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1926 af 3. november 2016 om godkendelse af solcelletag til batteriopladning som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 ( 1 )

18

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1919

af 26. oktober 2016

om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med dette direktiv er at sikre effektiviteten af retten til adgang til advokatbistand som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU (3) ved, at medlemsstaterne finansierer adgangen til advokatbistand for mistænkte og tiltalte i straffesager og for eftersøgte, der er genstand for sager angående europæiske arrestordrer i henhold til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (4) (»eftersøgte«).

(2)

Ved at fastsætte fælles minimumsregler vedrørende retten til retshjælp til mistænkte, tiltalte og eftersøgte sigter dette direktiv på at styrke medlemsstaternes tillid til hinandens strafferetlige systemer og således at forbedre gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager.

(3)

Artikel 47, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), artikel 6, stk. 3, litra c), i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og artikel 14, stk. 3, litra d), i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) sikrer retten til retshjælp i straffesager i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i disse bestemmelser. Chartret har samme juridiske værdi som traktaterne, og medlemsstaterne er parter i EMRK og ICCPR. Erfaringerne har imidlertid vist, at dette ikke altid i sig selv giver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters strafferetlige systemer.

(4)

Den 30. november 2009 vedtog Rådet en resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (5) (»køreplanen«). Trin for trin opfordres der i køreplanen til vedtagelse af foranstaltninger vedrørende retten til oversættelse og tolkning (foranstaltning A), retten til oplysninger om rettigheder og om tiltalen (foranstaltning B), retten til juridisk rådgivning og retshjælp (foranstaltning C), retten til at kommunikere med pårørende, arbejdsgivere og konsulære myndigheder (foranstaltning D) og særlige beskyttelsesforanstaltninger for mistænkte eller tiltalte, som er sårbare (foranstaltning E).

(5)

Den 11. december 2009 udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med køreplanen og gjorde den til en del af Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (6) (punkt 2.4). Det Europæiske Råd understregede køreplanens ikke-udtømmende karakter ved at opfordre Kommissionen til at undersøge yderligere elementer af mistænktes og tiltaltes proceduremæssige minimumsrettigheder samt til at vurdere, hvorvidt der er behov for at behandle andre emner, såsom uskyldsformodningen, med henblik på at fremme et bedre samarbejde på dette område.

(6)

Der er hidtil blevet vedtaget fem foranstaltninger om proceduremæssige rettigheder i straffesager i henhold til køreplanen, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (7), 2012/13/EU (8), 2013/48/EU, (EU) 2016/343 (9) og (EU) 2016/800 (10).

(7)

Nærværende direktiv vedrører anden del af foranstaltning C i køreplanen vedrørende retshjælp.

(8)

Retshjælp bør omfatte omkostninger til forsvaret af mistænkte, tiltalte og eftersøgte. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør i forbindelse med bevilling af retshjælp kunne kræve, at mistænkte, tiltalte eller eftersøgte selv bærer en del af disse omkostninger afhængigt af deres økonomiske midler.

(9)

Uden at det berører artikel 6 i direktiv (EU) 2016/800, bør nærværende direktiv ikke finde anvendelse, hvor mistænkte eller tiltalte eller eftersøgte har givet afkald på deres ret til adgang til advokatbistand i overensstemmelse med henholdsvis artikel 9 eller artikel 10, stk. 3, i direktiv 2013/48/EU og ikke efterfølgende har tilbagekaldt deres afkald, eller, hvor medlemsstaterne har anvendt de midlertidige fravigelser i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5 eller 6, i direktiv 2013/48/EU, i den periode, hvor disse fravigelser er gældende.

(10)

Såfremt en person, som ikke oprindelig var mistænkt eller tiltalt, såsom et vidne, bliver mistænkt eller tiltalt, bør vedkommende have retten til ikke at inkriminere sig selv og retten til ikke at udtale sig i overensstemmelse med EU-retten og EMRK som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) og af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (»EMD«). Dette direktiv henviser derfor udtrykkeligt til den konkrete situation, hvor en sådan person bliver mistænkt eller tiltalt under politiets eller en anden retshåndhævende myndigheds afhøring i forbindelse med en straffesag. Når en person, der ikke er mistænkt eller tiltalt, under en sådan afhøring bliver mistænkt eller tiltalt, bør afhøringen straks indstilles. Det bør dog være muligt at fortsætte afhøringen, hvor den pågældende person er blevet gjort bekendt med, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt, og i fuld udstrækning kan udøve de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

(11)

I nogle medlemsstater har andre myndigheder end en domstol med kompetence til at afgøre straffesager kompetence til at pålægge andre sanktioner end frihedsberøvelse for mindre lovovertrædelser. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med færdselsforseelser, som begås i stort omfang, og som eventuelt konstateres efter en færdselskontrol. I sådanne situationer ville det ikke være rimeligt at kræve, at de kompetente myndigheder sikrer alle de rettigheder, der følger af dette direktiv. Hvor det i en medlemsstats ret er bestemt, at en sådan myndighed kan pålægge sanktioner for mindre lovovertrædelser, og der enten er ret til appel eller mulighed for på anden vis at indbringe sagen for en domstol med kompetence til at afgøre straffesager, bør dette direktiv derfor kun finde anvendelse på sager ved den pågældende domstol efter en sådan appel eller indbringelse.

(12)

I nogle medlemsstater betragtes visse mindre lovovertrædelser, navnlig mindre færdselsforseelser samt mindre forseelser i forbindelse med generelle kommunale bestemmelser og forstyrrelse af den offentlige orden, som strafbare handlinger. I sådanne situationer ville det ikke være rimeligt at kræve, at de kompetente myndigheder sikrer alle de rettigheder, der følger af dette direktiv. Er det i en medlemsstats ret bestemt i forbindelse med mindre lovovertrædelser, at frihedsberøvelse ikke kan pålægges som en sanktion, bør dette direktiv derfor alene finde anvendelse på sager ved en domstol med kompetence til at afgøre straffesager.

(13)

Anvendelse af dette direktiv på mindre lovovertrædelser er underlagt de betingelser, der er fastsat i dette direktiv. Medlemsstaterne bør kunne anvende en trangsvurdering, en vurdering af sagens realitet eller begge dele som grundlag for en afgørelse om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp. Det kan i forbindelse med visse mindre lovovertrædelser bestemmes, at kriteriet om sagens realitet ikke er opfyldt, forudsat at dette er foreneligt med retten til en retfærdig rettergang.

(14)

Anvendelsesområdet for dette direktiv for så vidt angår visse mindre lovovertrædelser bør ikke påvirke medlemsstaternes forpligtelser i henhold til EMRK til at sikre retten til en retfærdig rettergang, herunder retten til at modtage advokatbistand.

(15)

Forudsat at det er i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang, udgør følgende ikke frihedsberøvelse i henhold til dette direktiv: identifikation af den mistænkte eller tiltalte; beslutning om, hvorvidt der skal indledes en efterforskning; kontrol af våbenbesiddelse eller lignende sikkerhedsspørgsmål; udførelse af andre efterforsknings- eller bevissikringsforanstaltninger end dem, der udtrykkeligt er nævnt i dette direktiv, såsom kropsundersøgelser, fysiske undersøgelser, blodprøver, alkoholtest eller tilsvarende, fotografering eller optagelse af fingeraftryk; foranstaltninger for at få den mistænkte eller tiltalte til at give møde for en kompetent myndighed i overensstemmelse med national ret.

(16)

Dette direktiv fastlægger minimumsregler. Medlemsstaterne bør kunne bevilge retshjælp i situationer, som ikke er omfattet af dette direktiv, f.eks. i forbindelse med udførelse af andre efterforsknings- eller bevissikringsforanstaltninger end dem, der udtrykkeligt er nævnt i dette direktiv.

(17)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra c), i EMRK skal mistænkte og tiltalte, som ikke har tilstrækkelige midler til at betale for advokatbistand, have ret til retshjælp, når dette er påkrævet i retfærdighedens interesse. Denne minimumsregel giver medlemsstaterne mulighed for at anvende en trangsvurdering, en vurdering af sagens realitet eller begge dele. Anvendelsen af disse vurderinger bør ikke medføre begrænsning eller fravigelse af de rettigheder og proceduremæssige garantier, som er sikret i henhold til chartret og EMRK som fortolket af Domstolen og af EMD.

(18)

Medlemsstaterne bør fastlægge praktiske ordninger for ydelse af retshjælp. Det kan i sådanne ordninger bestemmes, at retshjælp bevilges efter anmodning fra en mistænkt, tiltalt eller eftersøgt. Navnlig under hensyntagen til behovene hos sårbare personer bør en sådan anmodning dog ikke være en materiel betingelse for bevilling af retshjælp.

(19)

De kompetente myndigheder bør bevilge retshjælp uden unødig forsinkelse, og senest inden den pågældende afhøres af politiet, af en anden retshåndhævende myndighed eller af en judiciel myndighed, eller inden de særlige efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger, der er omhandlet i dette direktiv, udføres. Hvis de kompetente myndigheder ikke er i stand til at gøre dette, bør de i det mindste bevilge retshjælp på et akut eller foreløbigt grundlag, før en sådan afhøring eller før sådanne efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger udføres.

(20)

I lyset af den særlige karakter af sager angående europæiske arrestordrer bør fortolkningen af de bestemmelser i dette direktiv, som alene vedrører eftersøgte, tage hensyn til denne særlige karakter og bør ikke på nogen måde foregribe fortolkningen af de øvrige bestemmelser i dette direktiv.

(21)

Eftersøgte bør have retten til retshjælp i den fuldbyrdende medlemsstat. Desuden bør eftersøgte, som er genstand for sager angående europæiske arrestordrer med henblik på strafforfølgning, og som udøver deres ret til at udpege en advokat i den udstedende medlemsstat i overensstemmelse med direktiv 2013/48/EU, have ret til retshjælp i sidstnævnte medlemsstat med henblik på behandlingen af en sådan sag i den fuldbyrdende medlemsstat, hvis retshjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse, jf. chartrets artikel 47. Dette vil være tilfældet, hvor advokaten i den fuldbyrdende medlemsstat ikke kan udføre sine opgaver vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre effektivt uden bistand fra en advokat i den udstedende medlemsstat. Enhver afgørelse om at bevilge retshjælp i den udstedende medlemsstat bør træffes af en myndighed, der er kompetent til at træffe sådanne afgørelser i denne medlemsstat, på grundlag af kriterier fastlagt af den pågældende medlemsstat i forbindelse med gennemførelsen af nærværende direktiv.

(22)

For at sikre, at eftersøgte har effektiv adgang til advokatbistand, bør medlemsstaten sikre, at eftersøgte har ret til retshjælp, indtil de overgives, eller indtil afgørelsen om ikke at overgive dem bliver endelig.

(23)

Medlemsstaterne bør, når de gennemfører dette direktiv, sikre overholdelse af den grundlæggende ret til retshjælp, jf. bestemmelserne i chartret og EMRK. I denne forbindelse bør de overholde De Forenede Nationers principper og retningslinjer for adgang til retshjælp i strafferetssystemer.

(24)

Uden at det berører bestemmelser i national ret vedrørende en advokats obligatoriske tilstedeværelse, bør en kompetent myndighed uden unødig forsinkelse træffe afgørelse om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp. Den kompetente myndighed bør være en uafhængig myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelser om bevilling af retshjælp, eller en domstol, herunder en enkelt dommer. I hastetilfælde bør en midlertidig inddragelse af politiet og anklagemyndigheden dog også være mulig i det omfang, dette er nødvendigt for at kunne bevilge rettidig retshjælp.

(25)

Når der er bevilget retshjælp til en mistænkt, tiltalt eller eftersøgt, kan dens effektivitet og kvalitet bl.a. sikres ved at fremme kontinuiteten i vedkommendes retlige repræsentation. Medlemsstaterne bør i den henseende gøre det lettere at beholde den samme retlige repræsentation under hele straffesagen samt — hvis det er relevant — i sager angående europæiske arrestordrer.

(26)

Der bør sørges for den fornødne uddannelse af personale, der er involveret i beslutningstagningen om retshjælp i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer. Uden at det berører retsvæsenets uafhængighed og forskellene i retssystemernes opbygning i medlemsstaterne, bør medlemsstaterne anmode om, at de ansvarlige for uddannelse af dommere sørger for en sådan uddannelse til domstole og dommere, der træffer afgørelser om bevilling af retshjælp.

(27)

Princippet om EU-rettens effektive virkning kræver, at medlemsstaterne indfører egnede og effektive retsmidler i tilfælde af tilsidesættelse af en rettighed, som EU-retten tillægger enkeltpersoner. Der bør være adgang til et effektivt retsmiddel, hvis retten til retshjælp er undergravet, eller ydelsen af retshjælp er forsinket eller helt eller delvist nægtet.

(28)

For at overvåge og evaluere, hvor effektivt dette direktiv er, er der behov for at indsamle relevante data fra de foreliggende data om gennemførelsen af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv. Sådanne data omfatter, hvor det er muligt, antallet af anmodninger om retshjælp i straffesager samt i sager angående europæiske arrestordrer, hvor den pågældende medlemsstat handler som en udstedende eller fuldbyrdende medlemsstat, antallet af sager, hvor retshjælp er blevet bevilget, og antallet af sager, hvor en anmodning om retshjælp er blevet afvist. Der bør så vidt muligt også indsamles data om omkostninger til at yde retshjælp til mistænkte eller tiltalte og til eftersøgte.

(29)

Dette direktiv bør finde anvendelse på mistænkte, tiltalte og eftersøgte uanset deres retlige status, borgerskab eller nationalitet. Medlemsstaterne bør respektere og garantere de i dette direktiv fastsatte rettigheder uden nogen forskelsbehandling på grund af race, farve, køn, seksuel orientering, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, nationalitet, etnisk eller social oprindelse, formue, handicap eller fødsel. Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i chartret og i EMRK, herunder forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, retten til respekt for menneskets integritet, børns rettigheder, integrationen af mennesker med handicap, retten til adgang til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og retten til et forsvar. Direktivet bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(30)

Dette direktiv fastlægger minimumsregler. Medlemsstaterne bør kunne udvide de rettigheder, der er fastlagt i dette direktiv, for at fastsætte et højere beskyttelsesniveau. Et sådant højere beskyttelsesniveau bør ikke udgøre en hindring for gensidig anerkendelse af retsafgørelser, som disse minimumsregler er beregnet på at fremme. Det beskyttelsesniveau, der fastsættes af medlemsstaterne, bør aldrig være lavere end de standarder, der er fastsat i chartret eller i EMRK, som fortolket af Domstolen og af EMD.

(31)

Målet for dette direktiv, nemlig at fastsætte fælles minimumsregler vedrørende retten til retshjælp for mistænkte, tiltalte og eftersøgte, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(32)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(33)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

1.   Dette direktiv fastlægger fælles minimumsregler vedrørende retten til retshjælp for:

a)

mistænkte og tiltalte i straffesager, og

b)

personer, som er genstand for sager angående europæiske arrestordrer i henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA (»eftersøgte«).

2.   Nærværende direktiv supplerer direktiv 2013/48/EU og direktiv (EU) 2016/800. Intet i nærværende direktiv må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i de rettigheder, der er fastsat i de nævnte direktiver.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på mistænkte og tiltalte i straffesager, som har ret til adgang til advokatbistand i medfør af direktiv 2013/48/EU, og som:

a)

frihedsberøves

b)

skal bistås af en advokat i henhold til EU-retten eller national ret, eller

c)

skal eller kan deltage i efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger, herunder som minimum følgende:

i)

konfrontationsparader

ii)

konfrontationer

iii)

rekonstruktioner af gerningsstedet.

2.   Dette direktiv finder også anvendelse ved anholdelse i den fuldbyrdende medlemsstat af eftersøgte, som har ret til adgang til advokatbistand i medfør af direktiv 2013/48/EU.

3.   Dette direktiv finder på de samme betingelser som fastsat i stk. 1 også anvendelse på personer, som indledningsvist ikke var mistænkt eller tiltalt, men bliver mistænkt eller tiltalt under politiets eller en anden retshåndhævende myndigheds afhøringer.

4.   Uden at det berører retten til en retfærdig rettergang i forbindelse med mindre lovovertrædelser, finder

a)

hvor det i en medlemsstats ret er bestemt, at andre myndigheder end en domstol med kompetence til at afgøre straffesager kan pålægge sanktioner, og pålæggelsen af sådanne sanktioner kan appelleres til eller indbringes for en sådan domstol, eller

b)

hvor frihedsberøvelse ikke kan pålægges som en sanktion,

dette direktiv alene anvendelse på retssager ved en domstol med kompetence til at afgøre straffesager.

Dette direktiv finder under alle omstændigheder anvendelse, mens der træffes afgørelse om tilbageholdelse samt under tilbageholdelsen på ethvert trin i sagen frem til dennes afslutning.

Artikel 3

Definition

I dette direktiv forstås ved »retshjælp« en medlemsstats finansiering af advokatbistand, der gør det muligt at udøve retten til adgang til en advokat.

Artikel 4

Retshjælp i straffesager

1.   Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte og tiltalte, som ikke har tilstrækkelige midler til at betale for advokatbistand, har ret til retshjælp, når dette er påkrævet i retfærdighedens interesse.

2.   Medlemsstaterne kan anvende en trangsvurdering, en vurdering af sagens realitet eller begge dele som grundlag for en afgørelse om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Når en medlemsstat anvender en trangsvurdering, skal den tage hensyn til alle relevante og objektive faktorer såsom den pågældendes indkomst, formue og familiemæssige forhold samt omkostningerne ved advokatbistanden og levestandarden i den pågældende medlemsstat med henblik på at afgøre, om en mistænkt eller tiltalt i henhold til de gældende kriterier i den pågældende medlemsstat ikke har tilstrækkelige midler til at betale for advokatbistanden.

4.   Når en medlemsstat anvender en vurdering af sagens realitet, skal den tage hensyn til den strafbare handlings grovhed, sagens kompleksitet og hårdheden af den sanktion, der i givet fald kan pådrages, med henblik på at afgøre, hvorvidt det er påkrævet i retfærdighedens interesse, at retshjælp bevilges. Under alle omstændigheder anses kriteriet om sagens realitet for at være opfyldt i følgende situationer:

a)

hvor en mistænkt eller tiltalt stilles for en kompetent domstol eller dommer med henblik på, at der skal træffes afgørelse om tilbageholdelse, på ethvert trin i sagen inden for rammerne af dette direktiv, og

b)

under tilbageholdelsen.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at der bevilges retshjælp uden unødig forsinkelse, og senest inden den pågældende afhøres af politiet, af en anden retshåndhævende myndighed eller af en retslig myndighed, eller inden de efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), udføres.

6.   Der bevilges udelukkende retshjælp med henblik på den eller de straffesager, hvor den pågældende er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling.

Artikel 5

Retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer

1.   Den fuldbyrdende medlemsstat sikrer, at eftersøgte har ret til adgang til retshjælp ved anholdelse i henhold til en europæisk arrestordre, indtil de overgives, eller indtil afgørelsen om ikke at overgive dem bliver endelig.

2.   Den udstedende medlemsstat sikrer, at eftersøgte, som er genstand for sager angående europæiske arrestordrer med henblik på strafforfølgning, og som udøver deres ret til at udpege en advokat i den udstedende medlemsstat til at bistå advokaten i den fuldbyrdende medlemsstat, jf. artikel 10, stk. 4 og 5, i direktiv 2013/48/EU, har ret til retshjælp i den udstedende medlemsstat i sådanne sager i den fuldbyrdende medlemsstat, hvis retshjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.

3.   Den ret til retshjælp, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan undergives en trangsvurdering i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, som finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 6

Afgørelser om bevilling af retshjælp

1.   Afgørelser om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp, og om udpegelsen af advokater skal træffes af en kompetent myndighed uden unødig forsinkelse. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den kompetente myndighed træffer sine afgørelser efter omhyggelig overvejelse og med respekt af retten til et forsvar.

2.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at mistænkte, tiltalte og eftersøgte informeres skriftligt, hvis deres anmodning om retshjælp afvises helt eller delvist.

Artikel 7

Kvaliteten af tjenester og uddannelse inden for retshjælp

1.   Medlemsstaterne træffer nødvendige foranstaltninger, herunder med hensyn til finansiering, for at sikre, at:

a)

der er et effektivt retshjælpssystem af tilstrækkelig kvalitet, og

b)

retshjælpstjenesterne er af tilstrækkelig kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, uden at det berører advokatstandens uafhængighed.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at personale, som er involveret i beslutningstagningen om retshjælp i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer, modtager den fornødne uddannelse.

3.   Uden at det berører advokatstandens uafhængighed og den rolle, som de ansvarlige for uddannelse af advokater har, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger med henblik på at fremme den fornødne uddannelse af advokater, der yder retshjælpstjenester.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at mistænkte, tiltalte og eftersøgte har ret til efter anmodning at få den retshjælpsadvokat, de er blevet tildelt, udskiftet, hvis de konkrete omstændigheder berettiger det.

Artikel 8

Retsmidler

Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte, tiltalte og eftersøgte har adgang til effektive retsmidler i henhold til national ret i tilfælde af krænkelse af deres rettigheder i henhold til dette direktiv.

Artikel 9

Sårbare personer

Medlemsstaterne sikrer, at der ved gennemførelsen af dette direktiv tages hensyn til de særlige behov hos mistænkte, tiltalte og eftersøgte, som er sårbare.

Artikel 10

Levering af data og rapportering

1.   Medlemsstaterne forelægger senest den 25. maj 2021 og derefter hvert tredje år Kommissionen de disponible data over, hvordan rettighederne fastlagt i dette direktiv er blevet gennemført.

2.   Senest den 25. maj 2022 og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv for Europa-Parlamentet og for Rådet. I sin rapport vurderer Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv med hensyn til retten til retshjælp i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer.

Artikel 11

Forholdet til det eksisterende beskyttelsesniveau

Intet i dette direktiv må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er sikret i henhold til chartret, EMRK eller andre relevante folkeretlige regler eller retsregler i medlemsstaterne, der fastsætter et højere beskyttelsesniveau.

Artikel 12

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 25. maj 2019. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 14

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 26. oktober 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

I. LESAY

Formand


(1)  EUT C 226 af 16.7.2014, s. 63.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 4.10.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.10.2016.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1).

(4)  Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).

(5)  EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1.

(6)  EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1).


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1920

af 19. oktober 2016

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Hånnlamb (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Sveriges ansøgning om registrering af betegnelsen »Hånnlamb« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Hånnlamb« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Hånnlamb« (BOB) registreres.

Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk, i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT C 239 af 1.7.2016, s. 22.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1921

af 20. oktober 2016

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Štajersko prekmursko bučno olje (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Sloveniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Štajersko prekmursko bučno olje«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 901/2012 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende vedrørende betegnelsen »Štajersko prekmursko bučno olje« (BGB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 901/2012 af 2. oktober 2012 om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Štajersko prekmursko bučno olje (BGB)) (EUT L 268 af 3.10.2012, s. 3).

(3)  EUT C 225 af 22.6.2016, s. 11.


4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/12


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1922

af 20. oktober 2016

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Poularde du Périgord (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Poularde du Périgord« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Poularde du Périgord« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Poularde du Périgord« (BGB) registreres.

Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.1. Kød (og slagteaffald), fersk, i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT C 228 af 24.6.2016, s. 3.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1923

af 24. oktober 2016

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Karp zatorski (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Polens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Karp zatorski«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 485/2011 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Karp zatorski« (BOB), godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 485/2011 af 18. maj 2011 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Karp zatorski (BOB)) (EUT L 133 af 20.5.2011, s. 6).

(3)  EUT C 225 af 22.6.2016, s. 6.


4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1924

af 3. november 2016

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

104,9

ZZ

104,9

0707 00 05

TR

142,5

ZZ

142,5

0709 93 10

MA

91,2

TR

148,9

ZZ

120,1

0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90

PE

132,9

TR

74,7

ZZ

103,8

0805 50 10

AR

67,2

BR

79,0

CL

77,0

TR

87,7

ZA

65,7

ZZ

75,3

0806 10 10

BR

307,6

PE

304,9

TR

151,1

ZZ

254,5

0808 10 80

AR

260,6

AU

236,5

CL

139,2

NZ

145,3

ZA

126,7

ZZ

181,7

0808 30 90

TR

176,8

ZZ

176,8


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1925

af 31. oktober 2016

om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/17 om at bemyndige Det Forenede Kongerige til at forbyde handel på landets område med en hampesort, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til Rådets direktiv 2002/53/EF

(meddelt under nummer C(2016) 6860)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (1), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at forhindre, at der ydes støtte til ulovlige afgrøder, fastsættes det i artikel 32, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (2), at arealer, der anvendes til produktion af hamp, kun er støtteberettigede, hvis de anvendte sorter højst har et indhold af tetrahydrocannabinol (THC) på 0,2 %.

(2)

I artikel 45, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (3) fastsættes det, at hvis gennemsnittet af alle prøverne af en given sort for andet år i træk overstiger det indhold af THC, der er fastlagt i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013, anmoder den pågældende medlemsstat om bemyndigelse til at forbyde handel med sorten i henhold til artikel 18 i direktiv 2002/53/EF.

(3)

Den 28. april 2015 modtog Kommissionen en anmodning fra Det Forenede Kongerige om bemyndigelse til at forbyde handel med hampesorten Finola, fordi dens indhold af THC for andet år i træk oversteg det tilladte indhold på 0,2 %.

(4)

Kommissionen vedtog som svar på denne anmodning Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/17 (4) og gav Det Forenede Kongerige bemyndigelse til at forbyde handel på landets område med pågældende hampesort.

(5)

Den 15. marts 2016 underrettede Det Forenede Kongerige officielt Kommissionen om at yderligere testning af prøver af hampesorten Finola viste, at THC-indholdet for 2014 ikke oversteg grænsen på 0,2 % fastlagt i artikel 32, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

(6)

I den forbindelse anmodede Det Forenede Kongerige om en ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/17.

(7)

Følgelig bør gennemførelsesafgørelsen ophæves.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/17

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/17 ophæves.

Artikel 2

Adressater

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. oktober 2016.

På Kommissionens vegne

Vytenis ANDRIUKAITIS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse (EUT L 227 af 31.7.2014, s. 69).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/17 af 7. januar 2016 om at bemyndige Det Forenede Kongerige til at forbyde handel på landets område med en hampesort, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til Rådets direktiv 2002/53/EF (EUT L 5 af 8.1.2016, s. 7)


4.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1926

af 3. november 2016

om godkendelse af solcelletag til batteriopladning som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 12, stk. 4,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 af 25. juli 2011 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (2), særlig artikel 10, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den ansøgning, der den 4. februar 2016 blev indgivet af leverandøren a2solar Advanced and Automotive Solar Systems GmbH (»ansøgeren«) om godkendelse af solcelletag til batteriopladning som en miljøinnovation, er blevet vurderet i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009, gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 (3).

(2)

Ifølge oplysningerne i ansøgningen er betingelserne og kriterierne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 og i artikel 2 og 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 opfyldt. Det af ansøgeren foreslåede solcelletag til batteriopladning bør derfor godkendes som innovativ teknologi.

(3)

Kommissionen har ved gennemførelsesafgørelse 2014/806/EU (4) og (EU) 2015/279 (5) godkendt to ansøgninger vedrørende solcelletag til batteriopladning. På baggrund af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med vurderingen af disse ansøgninger såvel som den nærværende ansøgning, vurderes det, at det på tilfredsstillende og fuldgyldig vis er påvist, at et solcelletag til batteriopladning opfylder kriterierne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 og i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og giver en reduktion af CO2-emissionerne på mindst 1 g CO2/km sammenlignet med et basiskøretøj. Denne innovative teknologis evne til at reducere CO2-emissioner bør derfor generelt anerkendes og, i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009, attesteres, og der bør fastsættes en generisk prøvningsmetode til certificering af CO2-besparelserne.

(4)

Fabrikanterne bør derfor have mulighed for at certificere de CO2-besparelser fra solcelletag til batteriopladning, der opfylder disse kriterier. For at sikre at det kun foreslås at certificere solcelletag, der opfylder de nævnte betingelser, skal fabrikanten sammen med den ansøgning om certificering, der indgives til typegodkendelsesmyndigheden, fremlægge en verifikationsrapport, der er udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ, til bekræftelse af, at komponenten opfylder betingelserne i denne afgørelse.

(5)

Hvis typegodkendelsesmyndigheden finder, at solcelletaget til batteriopladning ikke opfylder betingelserne for certificering, bør ansøgningen om certificering af besparelserne afvises.

(6)

Den prøvningsmetode, der anvendes med henblik på påvisning af CO2-besparelserne fra solcelletag til batteriopladning, bør godkendes.

(7)

For at bestemme hvor store CO2-besparelser der vil kunne opnås med et solcelletag til batteriopladning, er det nødvendigt at definere det basiskøretøj, som køretøjet med den innovative teknologi skal sammenholdes med, jf. artikel 5 og 8 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. Kommissionen finder, at basiskøretøjet bør være en variant, der i alle henseender er identisk med det miljøinnovative køretøj bortset fra solcelletaget og i givet fald uden det ekstra batteri og andre apparater, som er specifikt nødvendige for at omdanne solenergi til elektricitet og for at oplagre elektriciteten.

(8)

I henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 skal det påvises, at solcelletaget til batteriopladning er væsentligt for køretøjets effektive drift. Det betyder, at den energi, der produceres af solcelletaget, f.eks. ikke udelukkende bør anvendes til apparater, der har til formål at øge komforten.

(9)

For at fremme en større udbredelse af solcelletag til batteriopladning i nye køretøjer bør fabrikanterne også have mulighed for at ansøge om certificering af CO2-besparelserne fra flere forskellige systemer med solcelletag ved indgivelse af én enkelt ansøgning. Hvis denne mulighed benyttes, bør der imidlertid anvendes en mekanisme, der skaber incitament til kun at udbrede brugen af de systemer med solcelletag, der har den største virkningsgrad.

(10)

Med henblik på fastsættelse af den generelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (6), bør der fastsættes en individuel kode, der skal anvendes for den innovative teknologi —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Godkendelse

Det solcelletag til batteriopladning, der er beskrevet i den ansøgning, som er indgivet af a2solar Advanced and Automotive Solar Systems GmbH, godkendes som en innovativ teknologi, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009.

Artikel 2

Ansøgning om certificering af CO2-besparelser

1.   Fabrikanten kan ansøge om certificering af CO2-besparelser fra et system med solcelletag til batteriopladning, som er beregnet til brug i konventionelle M1-køretøjer med forbrændingsmotor, og som omfatter alle følgende elementer:

a)

et solcelletag

b)

et apparat, der er nødvendigt for at omdanne solenergi til elektricitet og til at oplagre elektriciteten

c)

særlig lagerkapacitet.

2.   Den samlede masse af disse komponenter skal kontrolleres og bekræftes i en rapport udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ.

Artikel 3

Certificering af CO2-besparelser

1.   Reduktionen af CO2-emissioner ved brug af systemer med solcelletag til batteriopladning som omhandlet i artikel 2, stk. 1, bestemmes ved brug af den metode, der er angivet i bilaget.

2.   Hvis en fabrikant ansøger om certificering af CO2-besparelserne fra mere end ét system med solcelletag til batteriopladning for mere end én køretøjstype, fastsætter typegodkendelsesmyndigheden, hvilken af de testede tage der giver de laveste CO2-besparelser, og registrerer den laveste værdi i de relevante typegodkendelsesdokumenter. Denne værdi angives i typeattesten i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

Artikel 4

Miljøinnovationskode

Miljøinnovationskoden »21« anføres i typegodkendelsesdokumenterne, hvor der henvises til denne afgørelse, jf. artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.

(2)  EUT L 194 af 26.7.2011, s. 19.

(3)  https://circabc.europa.eu/w/browse/f3927eae-29f8-4950-b3b3-d2e700598b52.

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/806/EU af 18. november 2014 om godkendelse af solcelletag til batteriopladning fra Webasto som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 332 af 19.11.2014, s. 34).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/279 af 19. februar 2015 om godkendelse af solcelletag til batteriopladning fra Asola som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 47 af 20.2.2015, s. 26).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).


BILAG

METODE TIL BESTEMMELSE AF CO2-BESPARELSERNE VED SOLCELLETAGE TIL BATTERIOPLADNING

1.   INDLEDNING

For at bestemme den reduktion af CO2-emissioner, som kan tilskrives brugen af et solcelletag til batteriopladning i et køretøj i klasse M1, er det nødvendigt at specificere følgende:

1)

prøvningsbetingelser

2)

prøvningsudstyr

3)

bestemmelse af den maksimale udgangseffekt

4)

beregning af CO2-besparelserne

5)

beregning af den statistiske margen for CO2-besparelserne.

2.   SYMBOLER, PARAMETRE OG ENHEDER

Latinske symboler

Formula

CO2-besparelser [g CO2/km]

CO2

Carbondioxid

CF

Omregningsfaktor (l/100 km) — (g CO2/km) [gCO2/l] som fastsat i tabel 3

M

Årligt tilbagelagt gennemsnitsstrækning [km/år] som fastsat i tabel 4

Formula

Målt gennemsnitlig værdi af den maksimale udgangseffekt [W] for solcelletaget

n

Antal målinger foretaget af den maksimale udgangseffekt for solcelletaget: mindst 5

SCC

Justeringskoefficient for solenergi [-] som fastsat i tabel 1

Formula

Statistisk margen for de samlede CO2-besparelser [CO2/km]

SIR

Årlig europæisk gennemsnitlig solindstråling [W/m2]: 120 W/m2

SIR_STC

Global bestråling under normale prøvningsbetingelser (STC) [W/m2]: 1 000 W/m2

Formula

Standardafvigelse for det aritmetiske gennemsnit af den maksimale udgangseffekt [W] for solcelletaget

UFIR

Udnyttelsesfaktor (skyggeeffekt): 0,51

VPe

Faktisk effektforbrug [l/kWh] som fastsat i tabel 2

Image

Den beregnede CO2-besparelses følsomhed i relation til den gennemsnitlige maksimale udgangseffekt for solcelletaget

Græske symboler

ΔCO2m

CO2-justeringskoefficienten på grund af den ekstra masse af solcellesystemet [g CO2/km] som fastsat i tabel 5

Δm

Ekstra masse på grund af installationen af solcellesystemet [kg]

ηA

Generatorens virkningsgrad [%]: 67 %.

ηSS

Solcellesystemets virkningsgrad [%]: 76 %

Φ

Solcellepanelets hældning i længderetningen [°]

Nedre indeks

Indeks i) refererer til målingen af den maksimale udgangseffekt for solcelletaget

3.   MÅLINGER OG BESTEMMELSE AF DEN MAKSIMALE UDGANGSEFFEKT

Den målte gennemsnitlige maksimale udgangseffekt Formula for solcelletaget bestemmes ved forsøg for hver køretøjsvariant. Der skal foretages en indledende stabilisering af prøveudstyret i overensstemmelse med den prøvningsmetode, der er anvist i den internationale standard IEC 61215-2:2016 (1). Målingerne af den maksimale udgangseffekt skal udføres under normale prøvebetingelser som fastlagt i den internationale standard IEC/TS 61836:2007 (2).

Der skal anvendes et komplet, demonteret solcelletag. Panelets fire hjørnepositioner skal være i berøring med måleplanet.

Målingerne af den maksimale udgangseffekt skal foretages mindst fem gange, og det aritmetiske gennemsnit (Formula) skal beregnes.

4.   BEREGNING AF CO2-BESPARELSERNE

CO2-besparelserne ved solcelletaget skal beregnes ved hjælp af formel 1 (3).

Formel 1

Formula

Hvor:

Formula

:

CO2-besparelser [g CO2/km]

SIR

:

Årlig europæisk gennemsnitlig solindstråling [W/m2]: 120 W/m2

UFIR

:

Udnyttelsesfaktor (skyggeeffekt) [–]: 0,51

ηSS

:

Solcellesystemets virkningsgrad [%]: 76 %.

Formula

:

Målt gennemsnitlig værdi for den maksimale udgangseffekt [W] for solcelletaget

SIR_STC

:

Global bestråling under normale prøvningsbetingelser (STC) [W/m2]: 1 000 W/m2

SCC

:

Justeringskoefficient for solenergi [–] som fastsat i tabel 1 Køretøjets fabrikant skal angive batterisystemets samlede tilgængelige lagringskapacitet eller SCC-værdien.

Tabel 1

Justeringskoefficient for solenergi

Batterisystemets samlede tilgængelige lagringskapacitet (12 V)/gennemsnitlig maksimal udgangseffekt [Ah/W] for solcelletaget (4)

0,10

0,20

0,30

0,40

0,50

0,60

> 0,666

Justeringskoefficient for solenergi (SCC)

0,481

0,656

0,784

0,873

0,934

0,977

1

VPe

:

Faktisk effektforbrug [l/kWh] som fastsat i tabel 2

Tabel 2

Faktisk effektforbrug

Motortype

Faktisk effektforbrug (VPe)

[l/kwh]

Benzinmotor

0,264

Benzinmotor med turbolader

0,280

Dieselmotor

0,220

ηA

:

Generatorens virkningsgrad [%]: 67 %.

CF

:

Omregningsfaktor (l/100 km) — (g CO2/km) [gCO2/l] som fastsat i tabel 3

Tabel 3

Brændstofomregningsfaktor

Brændstoftype

Omregningsfaktor (l/100 km) — (gCO2/km) (CF)

[gCO2/l]

Benzin

2 330

Diesel

2 640

M

:

Årligt tilbagelagt gennemsnitsstrækning [km/år] som fastsat i tabel 4

Tabel 4

Årligt tilbagelagt gennemsnitsstrækning for køretøjer i klasse M1

Brændstoftype

Årligt tilbagelagt gennemsnitsstrækning (M) [km/år]

Benzin

12 700

Diesel

17 000

Φ

:

Solcellepanelets hældning i længderetningen [°] Denne værdi skal angives af køretøjsfabrikanten

ΔCO2m

:

Justeringskoefficient CO2 som følge af den ekstra masse forbundet med solcelletaget og i givet fald det ekstra batteri og andre apparater, som er specifikt nødvendige til at omdanne solenergi til elektricitet og til at oplagre elektriciteten [g CO2/km] som fastsat i tabel 5.

Tabel 5

Justeringskoefficient for CO2 på grund af den ekstra masse

Brændstoftype

Justeringskoefficient for CO2 på grund af den ekstra masse (ΔCO2m)

[g CO2/km]

Benzin

0,0277 · Δm

Diesel

0,0383 · Δm

Δm i tabel 5 er den ekstra masse på grund af installationen af solcellesystemet, der består af solcelletaget og i givet fald det ekstra batteri og andre apparater, som er specifikt nødvendige til at omdanne solenergi til elektricitet og til at oplagre elektriciteten.

Navnlig er Δm den positive forskel mellem et solcellesystems og et standardståltags masse. Massen af et standardståltag sættes til 12 kg. Er vægten af solcellesystemet på mindre end 12 kg, skal der ikke korrigeres for masseændring.

5.   BEREGNING AF DEN STATISTISKE MARGEN

Standardafvigelsen for det aritmetiske gennemsnit af den maksimale udgangseffekt skal beregnes ved hjælp af formel 2.

Formel 2

Formula

Hvor:

Formula

:

Standardafvigelse for det aritmetiske gennemsnit af den maksimale udgangseffekt [W]

Formula

:

Målt værdi for den maksimale udgangseffekt [W]

Formula

:

Aritmetisk gennemsnitsværdi af den maksimale udgangseffekt [W]

n

:

Antal målinger foretaget af den maksimale udgangseffekt: mindst 5

Standardafvigelsen for det aritmetiske gennemsnit af den største udgangseffekt for solcelletaget giver en statistisk margen i CO2-besparelserne Formula. Denne værdi skal beregnes i henhold til formel 3.

Formel 3

Image

6.   STATISTISK SIGNIFIKANS

Det skal for hver type, variant og version af et køretøj udstyret med et solcelletag til batteriopladning påvises, at minimumstærsklen på 1 g CO2/km er overskredet på en statistisk signifikant måde, der er angivet i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. Formel 4 skal derfor anvendes.

Formel 4

Formula

Hvor:

MT

:

Minimumstærskel [g CO2/km]: 1 g CO2/km

Formula

:

Statistisk margen af de samlede CO2-besparelser [CO2/km]

Ligger de besparelser i CO2-emissioner, der fremgår af beregningen ved brug af formel 4, under den tærskelværdi, der er angivet i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011, finder artikel 11, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning anvendelse.


(1)  Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), IEC 61215-2:2016 standard for »Terrestrial photovoltaic (PV) modules — Design qualification and type approval«.

(2)  Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC), IEC 61836-2007 standard for »Solar photovoltaic energy systems — Terms, definitions and symbols«.

(3)  Tekniske retningslinjer for udarbejdelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 https://circabc.europa.eu/sd/a/bbf05038-a907-4298-83ee-3d6cce3b4231/Technical%20Guidelines%20October%202015.pdf.

(4)  Den samlede lagringskapacitet inkluderer en gennemsnitlig anvendelig lagringskapacitet i startbatteriet på 10 Ah (12 V). Alle værdier refererer til en gennemsnitlig årlig solindstråling på 120 W/m2, en skyggeandel på 0,49 og en gennemsnitlig køretid for køretøjet på 1 time pr. dag ved et effektbehov på 750 W.