Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 44 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn, som er passagerer i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger) [2016/1722]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 10 til 04-ændringsserien med ikrafttrædelsesdato: 18. juni 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1.

Anvendelsesområde

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Mærkning

5.

Godkendelse

6.

Almindelige forskrifter

7.

Særlige specifikationer

8.

Beskrivelse af prøvninger

9.

Prøvningsrapporter for typegodkendelse og produktionsgodkendelse

10.

Ændringer og udvidelse af godkendelsen af en type barnefastholdelsesanordning

11.

Produktionsgodkendelse

12.

Produktionens overensstemmelse og rutineprøvninger

13.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

14.

Endeligt ophør af produktionen

15.

Vejledning

16.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

17.

Overgangsbestemmelser

BILAG

1

Meddelelse

2

Udformning af godkendelsesmærker

3

Opstilling af apparatur til prøvning for modstandsdygtighed mod støv

4

Korrosionsprøvning

5

Prøvning af slid og glidning

6

Beskrivelse af prøvevognen

7

Kurve over vognens deceleration eller acceleration som funktion af tiden

8

Beskrivelse af attrapperne

9

Prøvning af frontalsammenstød mod barriere

10

Fremgangsmåde ved prøvning med påkørsel bagfra

11

Supplerende forankringer, der kræves til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger i kategorien semi-universal til motorkøretøjer

12

Stol

13

Standardsikkerhedssele

14

Typegodkendelsesordning (rutediagram ISO 9002:2000)

15

Forklarende bemærkninger

16

Kontrol med produktionens overensstemmelse

17

Prøvning af energioptagende materiale

18

Metode til fastlæggelse af anslagsområdet for hovedet for anordninger med ryglæn og for bagudvendende anordninger, med fastlæggelse af sidefløjenes mindstestørrelse

19

Beskrivelse af konditioneringen af justeringsanordninger monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen

20

Anordning til styrkeprøvning af typisk lukkebeslag

21

Opstilling til dynamisk sammenstødsprøvning

22

Prøvning med underkrop-blok

23

Anordninger til kraftpåføring

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.   Dette regulativ finder anvendelse på barnefastholdelsesanordninger, der er egnet til montering i motordrevne køretøjer, som har mindst tre hjul og er bestemt til anvendelse på sammenklappelige (nedfældbare) og sidevendende sæder.

2.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.

»Barnefastholdelsesanordning« (»fastholdelsesanordning«): en kombination af dele, der kan omfatte kombinationen af gjorde eller fleksible dele med et fastgøringsspænde, justeringsanordninger, forankringer og i visse tilfælde en supplerende anordning som liftsele, bæresele til spædbørn, ekstra stol og/eller beskyttelsesskærm, som kan fastgøres på et motordrevet køretøj. Den er konstrueret med henblik på at nedsætte skadesrisikoen for brugeren i tilfælde af en pludselig deceleration af køretøjet ved at begrænse bevægelsesmuligheden for brugerens krop. »Isofix«: et system til forankring af barnefastholdelsesanordninger i køretøjer, som har to faste forankringer i køretøjet, to tilsvarende faste beslag på barnefastholdelsesanordningen og en anordning til at begrænse en barnefastholdelsesanordnings rotation. 2.1.1.   Barnefastholdelsesanordninger inddeles i fem »massegrupper«: 2.1.1.1. Gruppe 0+ til børn med masse under 10 kg 2.1.1.2. Gruppe 0+ til børn med masse under 13 kg 2.1.1.3. Gruppe I til børn med masse fra 9 kg til 18 kg 2.1.1.4. Gruppe II til børn med masse fra 15 kg til 25 kg 2.1.1.5. Gruppe III til børn med masse fra 22 kg til 36 kg 2.1.1.6. Isofix-barnefastholdelsesanordninger inddeles i 7 Isofix-størrelsesklasser beskrevet i regulativ nr. 16, bilag 17, tillæg 2: A — ISO/F3: Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, fuld højde B — ISO/F2: Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret højde B1 — ISO/F2X: Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret højde C — ISO/R3: Bagudvendende barnefastholdelsesanordning, fuld størrelse D — ISO/R2: Bagudvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret størrelse E — ISO/R1: Bagudvendende småbørnsfastholdelsesanordning F — ISO/L1: Venstrevendende barnefastholdelsesanordning (babylift) G — ISO/L2: Højrevendende barnefastholdelsesanordning (babylift) Massegruppe   Isofix-størrelseskategori 0 — til 10 kg F ISO/L1 G ISO/L2 E ISO/R1 0+ — til 13 kg C ISO/R3 D ISO/R2 E ISO/R1 I — 9 til 18 kg A ISO/F3 B ISO/F2 B1 ISO/F2X C ISO/R3 D ISO/R2 2.1.2.   Barnefastholdelsesanordninger kan inddeles i fire »kategorier«: 2.1.2.1. en kategori »universal« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1, 6.1.3.1 og 6.1.3.2 til anvendelse på de fleste siddepladser i køretøjer, specielt dem, der i henhold til regulativ nr. 16 er vurderet som kompatible med denne kategori barnefastholdelsesanordning 2.1.2.2. en kategori »begrænset« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1 og 6.1.3.1 til udpegede siddepladser i bestemte køretøjstyper som angivet enten af barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller køretøjsfabrikanten 2.1.2.3. en kategori »semi-universal« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1. og 6.1.3.2 2.1.2.4. en »køretøjsspecifik« kategori til brug enten: 2.1.2.4.1. i nærmere angivne køretøjstyper i overensstemmelse med punkt 6.1.2. og 6.1.3.3 eller 2.1.2.4.2. som »indbygget« barnefastholdelsesanordning. 2.1.3.   Fastholdelselssystemerne i barnefastholdelsesanordninger kan tilhøre to klasser:   en integreret klasse, hvis fastholdelsen af barnet i fastholdelsesanordningen er uafhængig af midler direkte forbundet med køretøjet   en ikke-integreret klasse, hvis fastholdelsen af barnet i fastholdelsesanordningen er afhængig af midler direkte forbundet med køretøjet. 2.1.3.1.   »partiel fastholdelsesanordning«: en anordning som f.eks. en selepude, der, når den anvendes i forbindelse med en voksensele, der føres omkring barnets krop eller fastholder den anordning, som barnet er anbragt i, udgør en komplet barnefastholdelsesanordning. 2.1.3.2.   »selepude«: en fast pude, der kan anvendes sammen med en voksensele.

2.2.	»barnesikkerhedsstol«: en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en stol, hvori barnet er fastholdt.

2.3.	»sele«: en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en kombination af gjorde med lukkebeslag, justeringsanordninger og befæstigelsesbeslag.

2.4.

»stol«: en struktur, der udgør en del af barnefastholdelsesanordningen og er bestemt til anbringelse af et barn i siddende stilling. 2.4.1.   »lift«: en fastholdelsesanordning beregnet til anbringelse og fastgøring af barnet liggende på ryggen eller på maven med barnets ryg vinkelret på køretøjets længdeakse. Systemet er udformet, så det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop, men ikke dets lemmer, i tilfælde af et sammenstød. 2.4.2.   »liftsele«: en anordning, der anvendes til at fastholde en lift til køretøjets struktur. 2.4.3.   »bagudvendt barnesæde«: en fastholdelsesanordning beregnet til anbringelse af et barn i bagudvendende halvt liggende stilling. Systemet er udformet, så det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop, men ikke dets lemmer, i tilfælde af et frontalsammenstød.

2.5.	»stoleunderstøtning«: den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken stolen kan hæves.

2.6.	»barneunderstøtning«: den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken barnet kan løftes i barnefastholdelsesanordningen.

2.7.	»kollisionsværn«: en anordning, der er fastgjort foran barnet og beregnet til at fordele fastholdelseskræfterne i højderetningen over størstedelen af barnets krop i tilfælde af et frontalsammenstød. Disse er inddelt i to klasser, jf. punkt 2.1.3: Klasse A : Integreret Klasse B : Ikke-integreret.

2.8.

»gjord«: en bøjelig komponent, der skal overføre påvirkninger. 2.8.1.   »hoftesele«: en sele, der, enten i form af en komplet sele eller som del af en sådan sele, føres hen over og enten direkte eller indirekte fastholder barnets bækken. 2.8.2.   »skuldersele«: den del af selen, der fastholder barnets overkrop. 2.8.3.   »skridtgjord«: en gjord (eller delte gjorde, hvis den består af to eller flere gjorde), som er fastgjort til barnefastholdelsesanordningen og hofteselen og er placeret, så den føres mellem barnets lår; den er bestemt til at forhindre, at barnet glider under hofteselen under normal brug og til at forhindre at hofteselen glider op over hoften ved et sammenstød. 2.8.4.   »barnefastholdelsesgjord«: en gjord, der er en del af selen og kun fastholder barnets krop. 2.8.5.   »befæstigelsesgjord for barnefastholdelsesanordning«: en gjord, der fastgør barnefastholdelsesanordningen til køretøjets struktur og kan være en del af fastholdelsesanordningen for køretøjets sæde. 2.8.6.   »H-sele«: en komplet sele bestående af hoftesele, skuldergjord og en eventuel skridtgjord. 2.8.7.   »Y-sele«: en sele bestående af en gjord, der føres mellem barnets ben, og en gjord til hver skulder. 2.8.8.   »styregjord«: en gjord, der fastholder skuldergjorden af en voksensele i en stilling, der passer til barnet, og på hvilken skuldergjordens effektive stilling kan justeres med en anordning, der føres op og ned ad gjordene til brugerens skulder og derefter fastgøres i den pågældende stilling. Denne styregjord er ikke bestemt til at skulle bære nogen væsentlig del af den dynamiske belastning.

2.9.

»lukkebeslag«: beslag af en type med hurtig udløsning, som sikrer, at barnet fastholdes af fastholdelsesanordningen, eller at fastholdelsesanordningen fastholdes til køretøjets stel og hurtigt kan åbnes. Lukkebeslaget kan være forsynet med en justeringsanordning. 2.9.1.   »indesluttet udløserknap for lukkebeslag«: en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget ikke kan udløses med en kugle med en diameter på 40 mm. 2.9.2.   »ikke indesluttet udløserknap for lukkebeslag«: en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget skal kunne udløses ved hjælp af en kugle med en diameter på 40 mm.

2.10.

»justeringsanordning«: anordning, der gør det muligt at tilpasse fastholdelsesanordningen eller dens befæstigelsesbeslag til den enkelte bærer og/eller til køretøjets udformning. Justeringsanordningen kan enten være en del af lukkebeslaget eller være en retractor eller enhver anden del af sikkerhedsselen. 2.10.1.   »kvikjusteringsanordning«: en anordning, der kan betjenes med én hånd i en enkelt jævn bevægelse. 2.10.2.   »justeringsanordning monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen«: en justeringsanordning, der er bestemt til en integreret sele og er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen i stedet for at være anbragt direkte på den gjord, som den er bestemt til at justere.

2.11.

»befæstigelsesbeslag«: de dele af barnefastholdelsesanordningen samt de nødvendige fastgørelsesdele, som gør det muligt at fæstne denne sikkert til køretøjets struktur enten direkte eller gennem køretøjets sæde. 2.11.1.   »støtteben«: et fast beslag på en barnefastholdelsesanordning, der skaber en rute for kompressionsbelastningen mellem barnefastholdelsesanordningen og køretøjets konstruktion for at omgå sædehyndeeffekter under deceleration; et støtteben kan være justerbart.

2.12.

»energiafledende anordning«: en anordning, som er beregnet til at bortlede energi uafhængigt af gjorden eller sammen med denne, og som er en del af en barnefastholdelsesanordning.

2.13.

»retractor«: en anordning til oprulning af en del af eller hele barnefastholdelsesanordningens gjord. Begrebet omfatter følgende arter af anordninger: 2.13.1.   »automatisk retractor«: en retractor, som gør det muligt at rulle den ønskede længde gjord ud, og som automatisk tilpasser gjorden til brugeren, når lukkebeslaget lukkes, således at yderligere udrulning kun kan finde sted ved brugerens forsætlige indgriben. 2.13.2.   »inerti-retractor«: en retractor, som under normale kørselsforhold ikke hæmmer bevægelsesfriheden for bæreren. Retractoren indeholder en længdejusteringsanordning, som automatisk tilpasser gjorden til brugeren samt en låsemekanisme, der aktiveres i nødstilfælde ved: 2.13.2.1. deceleration af køretøjet eller udtrækning af gjorden af retractoren eller ved andet automatisk middel (enkeltvirkende) eller 2.13.2.2. en kombination af flere af disse faktorer (dobbeltvirkende).

2.14.

»fastholdelsesanordningens forankringer«: de dele af køretøjets struktur eller sædets stel, hvortil barnesikkerhedsanordningens befæstigelsesbeslag er fastgjort. 2.14.1.   »ekstra forankring«: en del af køretøjets struktur eller af stellet af køretøjets sæder, hvortil en barnefastholdelsesanordning påtænkes fastgjort, og som supplerer de forankringer, der er godkendt efter regulativ nr. 14. Dette inkluderer prøvevognens vognbund som beskrevet i bilag 6 og strukturdele af et bestemt køretøj/bestemte køretøjer, når de belastes af et støtteben. 2.14.2.   »nedre Isofix-forankring«: en stiv, rund horisontal stang med en diameter på 6 mm, der stikker ud fra køretøjets eller sædets konstruktion til fastgørelse og fastholdelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning ved hjælp af Isofix-beslag. 2.14.3.   »Isofix-forankringssystem«: et system bestående af to nedre Isofix-forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, og som er konstrueret til fastgørelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning sammen med en antirotationsanordning. 2.14.4.   »antirotationsanordning«: a) En antirotationsanordning for en »universal« Isofix-barnefastholdelsesanordning består af en Isofix-topstrop. b) En antirotationsanordning for en Isofix »semi-universal« barnefastholdelsesanordning består af enten en topstrop, køretøjets instrumentbræt eller et støtteben, der skal begrænse fastholdelsesanordningens rotation ved frontalsammenstød. c) For så vidt angår »universale« og »semi-universale« Isofix-barnefastholdelsesanordninger udgør køretøjets sæde i sig selv ikke en anti-rotationsanordning. 2.14.5.   »Isofix topstrop-forankring«: en anordning, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, som f.eks. en stang, der er placeret i en nærmere bestemt zone og er beregnet til fastgørelse af et Isofix topstrop-beslag og overføre fastholdelseskraften til køretøjets konstruktion.

2.15.

»fremadvendende«: som vender i køretøjets normale kørselsretning.

2.16.

»bagudvendt«: rettet modsat køretøjets normale kørselsretning.

2.17.

»tilbagelænet position«: den særlige position af stolen, hvor barnet kan læne sig tilbage.

2.18.

»liggende/rygliggende/maveliggende«: en stilling, hvori barnets hoved og krop bortset fra lemmerne befinder sig på en vandret overflade, mens barnet indtager hvilestilling i fastholdelsesanordningen.

2.19.

»type barnefastholdelsesanordning«: barnefastholdelsesanordninger, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig på følgende punkter: 2.19.1. Den kategori og de(n) massegruppe(r), for hvilke(n) og den position og retning, (som defineret i punkt 2.15 og 2.16) i hvilken fastholdelsesanordningen er bestemt til at blive anvendt. 2.19.2. Barnefastholdelsesanordningens geometriske form 2.19.3. Dimensioner, masse, materiale og farve af: a) sædet b) polstringen og c) kollisionsværnet. 2.19.4. Materiale, vævning, mål og farve af gjordene 2.19.5. De stive dele (lukkebeslag, befæstigelsesbeslag, retractorer mv.).

2.20.

»køretøjets sæde«: en opbygning med polstring, uanset om den indgår som del i køretøjets opbygning, der tjener som siddeplads for en voksen person. I denne forbindelse forstås ved: 2.20.1.   »sammenhængende sæder«: enten et udelt sæde eller adskilte sæder, der er monteret side om side (dvs. fastgjort på en sådan måde, at et af sædernes forreste forankringer flugter med et andet sædes forreste eller bageste forankringer eller befinder sig mellem dettes forankringer) og tjener som siddeplads til en eller flere voksne personer. 2.20.2.   »udelt sæde«: en opbygning, komplet med beslag, der tjener som siddeplads for mindst to voksne personer. 2.20.3.   »køretøjets forsæder«: sammenhængende sæder, der er placeret længst fremme i passagerkabinen, dvs. uden at noget andet sæde er direkte foran dem. 2.20.4.   »køretøjets bagsæder«: faste, fremadvendende sæder, der er placeret bag andre sammenhængende sæder. 2.20.5.   »Isofix-position«: et system, der tillader montering af: a) enten en »universal« fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ b) eller en »semi-universal« fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ c) eller en »semi-universal« bagudvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ d) eller en »semi-universal« sidevendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ e) eller en »køretøjsspecifik« Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ.

2.21.

»indstillingsanordning«: anordning, der gør det muligt at indstille sædet eller dets bestanddele, således at det passer til den siddende voksnes legemsform; denne indstillingsanordning kan navnlig muliggøre: 2.21.1. længdeindstilling og/eller 2.21.2. højdeindstilling og/eller 2.21.3. vinkelindstilling.

2.22.

»sædets forankring«: de anordninger, hvormed hele voksensædet er fastgjort til køretøjet, herunder de deraf berørte dele af køretøjets stel.

2.23.

»sædetype«: en kategori af voksensæder, der ikke udviser forskelle indbyrdes på væsentlige områder som f.eks.: 2.23.1. udformning, dimensioner og materialer anvendt til sædekonstruktionen 2.23.2. type og dimensioner af ryglænets justeringssystem og låsesystem og 2.23.3. type og dimensioner af voksenselernes forankringer på sædet, af sædets forankring og de deraf berørte dele af køretøjets stel.

2.24.

»forskydningsanordning«: en anordning, der for at lette ind- og udstigning og læsning og udtagning af bagage gør det muligt at foretage en vinkel — eller længdeforskydning af sædet eller dets bestanddele uden fast mellemstilling.

2.25.

»spærreanordning«: en anordning, der sikrer fastholdelse af voksensædet og dele deraf i brugsstillingen.

2.26.

»låseanordning«: an anordning, der låser et afsnit af gjorden af en voksensele i forhold til et andet afsnit af samme sele. Sådanne anordninger kan virke på enten den diagonale del eller samtidig sikre både hoftedelen og den diagonale del af voksenselen. Begrebet omfatter følgende klasser af anordninger: 2.26.1.   »anordning af klasse A«: en anordning, der forhindrer, at barnet trækker gjorden fra retractoren igennem til selens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnet direkte. 2.26.2.   »anordning af klasse B«: en anordning, der giver mulighed for at fastholde en påført stramning af voksenselens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnefastholdelsesanordningen. Anordningen er bestemt til at forhindre, at gjorden fra retractoren føres gennem anordningen og derved slappes, så fastholdelsesanordningen ikke er i optimal stilling.

2.27.

»fastholdelsesanordning til særlige behov«: en barnefastholdelsesanordning bestemt til børn med særlige behov som følge af fysisk eller mentalt handicap; sådanne anordninger kan specielt give mulighed for supplerende fastspændingsanordninger til enhver legemsdel, men skal som minimum omfatte de primære fastholdelsesmidler i henhold til dette regulativ.

2.28.

»Isofix-beslag«, en af de to forbindelser, der opfylder forskrifterne i dette regulativs punkt 6.3.2, og som stikker ud fra Isofix-barnefastholdelsesanordningens konstruktion og er kompatibel med en nedre Isofix-forankring.

2.29.

»Isofix-barnefastholdelsesanordning«: en barnefastholdelsesanordning, som skal fastgøres til et Isofix-forankringssystem, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

2.30.

»samling mellem ryg og sæde«: området i nærheden af skæringslinjen for køretøjssædets sædehynde og ryglænet.

2.31.

»køretøjets sædebeslag«: et beslag i overensstemmelse med de Isofix-størrelsesklasser, der er fastlagt i punkt 2.1.1.6, og hvis dimensioner er angivet i figur 1 til 6 i bilag 17, tillæg 2, til regulativ nr. 16, som af en fabrikant af barnefastholdelsesanordninger bruges til at bestemme de omtrentlige dimensioner af en Isofix-barnefastholdelsesanordning og placeringen af dennes Isofix-beslag.

2.32.

»Isofix-topstropkonnektor«: en anordning beregnet til fastgørelse til en Isofix-topstropforankring.

2.33.

»Isofix-topstropkrog« en Isofix-topstropforbindelse, der typisk anvendes til at fastgøre en Isofix-topstrop til en Isofix-topstropsforankring som defineret i figur 3 i regulativ nr. 14

2.34.

»Isofix-topstropgjord«: en gjord (eller tilsvarende), der går ud fra toppen af Isofix-barnefastholdelsesanordningen og til Isofix-topstropforankringen, og som er forsynet med en justeringsanordning, en spændingsudløsende anordning og en Isofix-topstropkonnektor.

2.35.

»Isofix-topstropbeslag«, en anordning til fastgørelse af Isofix-topstropgjorden til Isofix-barnefastholdelsesanordningen.

2.36.

»spændingsudløsningsanordning«: et system, som gør det muligt at udløse den anordning, som justerer og fastholder tilspændingen af Isofix-topstropgjorden.

2.37.

»gjordestyr til voksensele«: en anordning, som voksenselen føres igennem for at styre den korrekt, og som tillader fri bevægelse af gjorden.

2.38.

»typegodkendelsesprøvning«: en prøvning til bestemmelse af i hvor høj grad en type barnefastholdelsesanordning, der er indleveret til godkendelse, opfylder forskrifterne.

2.39.

»produktionsprøvning«: en prøvning, der skal bestemme, om fabrikanten er i stand til at producere en barnefastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med den barnefastholdelsesanordning, der er indleveret til typegodkendelse.

2.40.

»rutinemæssig prøvning«: prøvning af et antal barnefastholdelsesanordninger udvalgt fra en enkelt batch for at kontrollere, om de opfylder forskrifterne.

2.41.

»forskydningsanordning til barnefastholdelsesanordning«: en anordning, der gør det muligt at foretage en vinkel- eller længdeforskydning af barnefastholdelsesanordningen eller dens bestanddele.

2.42.

»spærreanordning til barnefastholdelsesanordning«: en anordning, der sikrer, at barnefastholdelsesanordningen og dens dele fastholdes i brugsstillingen.

2.43.

»belastningsbegrænsende anordning«: en anordning, der kan brydes eller blokere i henhold til fastlagte belastningsforhold. Anordningen skal være specifikt udformet til disse betingelser, og dens adfærd skal være reproducerbar og dokumenteres objektivt i den tekniske dokumentation.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgning om godkendelse af en type barnefastholdelsesanordning indgives af indehaveren af varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant og følger godkendelsesproceduren omhandlet i bilag 14.

3.2.   Ansøgningen om godkendelse skal for hver type barnefastholdelsesanordning ledsages af:

3.2.1.

En teknisk beskrivelse af barnefastholdelsesanordningen med oplysninger om gjordene og de andre anvendte materialer sammen med de belastningsbegrænsende anordningers forventede og reproducerbare reaktion. Den skal være ledsaget af tegninger af barnefastholdelsesanordningens dele og, i tilfælde af retractorer, en monteringsvejledning for disse og deres følere samt en erklæring om giftighed (punkt 6.1.5). og antændelighed (punkt 6.1.6), idet tegningerne skal vise den påtænkte placering af godkendelsesnummer og ekstra symbol(er) i forhold til godkendelsesmærkets cirkel. Beskrivelsen skal omfatte farven på den model, der indleveres til godkendelse.

3.2.2.

Fire prøver af barnefastholdelsesanordningen.

3.2.3.

Ti meter af hver type gjord, der er anvendt i barnefastholdelsesanordningen, og

3.2.4.

på begæring af den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen, indleveres yderligere prøver.

3.2.5.

Vejledning og nærmere enkeltheder vedrørende emballering i henhold til punkt 15 nedenfor.

3.2.6.

For lifte gælder, at hvis liftselen kan anvendes i kombination med en række forskellige typer lifte, skal liftselens fabrikant indlevere en liste over disse.

3.3.   Når en godkendt voksensele anvendes til fastholdelse af barnefastholdelsesanordningen, skal det af ansøgningen fremgå, hvilken kategori voksensele der skal anvendes, f.eks. fast hoftesele.

3.4.   Inden en kontraherende parts typegodkendende myndighed meddeler typegodkendelse, skal den forvisse sig om, at der findes sådanne foranstaltninger og procedurer, at det effektivt kan kontrolleres, at producerede barnefastholdelsesanordninger, udstyr og dele er i overensstemmelse med den godkendte type.

4.   MÆRKNING

4.1.   Prøveeksemplarerne af en type barnefastholdelsesanordninger, som indleveres til godkendelse efter punkt 3.2.2 og 3.2.3 ovenfor, skal let læseligt og uudsletteligt være påført fabrikantens navn, initialer eller firmamærke.

4.2.   En af de af plast fremstillede dele af barnefastholdelsesanordningen (f.eks. skal, kollisionsværn, selepude osv.), bortset fra sele(r) eller H-seler, skal være tydeligt og uudsletteligt mærket med produktionsåret.

4.3.   Hvis fastholdelsesanordningen skal anvendes i kombination med en voksensele, skal anbringelsen af gjordene være tydeligt angivet gennem en tegning, der er permanent fastgjort på anordningen. Hvis fastholdelsesanordningen holdes på plads af voksenselen, skal gjordenes anbringelse være tydeligt markeret på produktet med farvekoder. Sikkerhedsselens placering skal angives med rødt for fremadvendende og blåt for bagudvendende anbringelse. Udstyr, der kan installeres bagud- og fremadrettet uden at ændre selens rutning (f.eks. turnable-systemer), skal anvende begge farvekoder. Samme farvekoder skal benyttes på de mærkater på anordningen, der viser anvendelsesmåderne.

Der skal være en klar skelnen mellem fremføring af selens hoftedel og fremføring af den diagonale del af selen. Angivelse med f.eks. farvekoder, ord, figurer osv. skal gøre det muligt at skelne mellem sikkerhedsselens dele.

I enhver illustration på produktet af fremføringen af selen skal det klart angives, hvilken vej barnefastholdelsesanordningen skal vende i forhold til køretøjet. Diagrammer over selers fremføring, der ikke viser køretøjets sæde, kan ikke accepteres.

Den i dette punkt fastlagte mærkning skal være synlig, når fastholdelsesanordningen er anbragt i køretøjet. For fastholdelsesanordninger i gruppe 0 skal mærkningen også være synlig, når barnet er anbragt i fastholdelsesanordningen.

4.4.   På den synlige indvendige flade (inklusive sidestykkerne ved barnets hoved) i nærheden af det område, hvor barnets hoved hviler i barnefastholdelsesanordningen, skal bagudvendende fastholdelsesanordninger være forsynet med nedenstående permanente mærkat (de viste oplysninger er minimumsoplysninger).

Mærkatens minimumsstørrelse: 60 × 120 mm.

Mærkaten skal fastsys til betrækket omkring hele dets omkreds og/eller være permanent fastklæbet til betrækket over hele bagsiden. Enhver anden form for fastgørelse, der er permanent, og som ikke let kan fjernes fra produktet og ikke let bliver skjult, kan accepteres. Mærkater af flagtypen er ikke tilladt.

Hvis dele af fastholdelsesanordningen eller tilbehør leveret af fabrikanten af fastholdelsesanordningen vil kunne skjule mærkaten, kræves der en ekstra mærkat. Der skal hele tiden være en advarselsmærkat synlig i alle situationer, hvor fastholdelsesanordningen klargøres til brug, uanset i hvilken konfiguration.

Piktogrambilledere skal grupperes, være i foreskreven størrelse eller større og i de angivne farver rød, sort og hvid

Piktogrammet skal overholde ISO 2575:2004 - Z.01, være i foreskreven størrelse eller større og i de angivne farver rød, sort og hvid

Mærkatets omrids, sort lodret og vandret linje

Øverste symboler sorte med gul eller ravgul baggrund

Hvid baggrund

Hvid baggrund

4.5.   For barnefastholdelsesanordninger, der kan anbringes BÅDE fremad- og bagudvendende, anføres:

4.6.   For barnefastholdelsesanordninger med alternativ føring af selen skal de alternative belastningsoverførende kontaktpunkter mellem fastholdelsesanordningen og voksenselen være mærket permanent. Af denne mærkning skal det fremgå, at der er tale om en alternativ føring af selen, og mærkningen skal være i overensstemmelse med ovenstående forskrifter for kodning til fremad- og bagudvendende sæder.

4.7.   Hvis barnefastholdelsesanordningen har alternative belastningsoverførende kontaktpunkter, skal den i punkt 4.3 foreskrevne mærkning indeholde en oplysning om, at den alternative føring af selen er beskrevet i vejledningen.

4.8.   Isofix-mærkning

Hvis produktet omfatter Isofix-beslag, skal følgende oplysninger hele tiden være synlige for en person, der monterer fastholdelsesanordningen i køretøjet:

ISO Isofix-logoet efterfulgt af det eller de bogstaver der hører til den eller de Isofix-størrelsesklasser, som produkter passer til. Som et minimum et symbol bestående af en cirkel med en diameter på mindst 13 mm indeholdende et piktogram, der skal kontrastere med cirklens baggrund. Piktogrammet skal være klart synligt enten ved hjælp af kontrastfarver eller ved et passende relief, hvis det er støbt eller præget.

B, C og F

Følgende oplysninger kan gives ved hjælp af piktogrammer og/eller tekst. Mærkningen skal angive:

a)	De væsentligste relevante trin i klargørelse af sædet. F.eks. skal det forklares, hvordan Isofix-fastlåsningssystemet forlænges.

b)	Placering, funktion og fortolkning af en eventuel indikator skal forklares.

c)	Placering og om nødvendigt fremføring af topstrop eller andre midler til begrænsning af rotation, som kræver en handling fra brugerens side, skal angives ved hjælp af det relevante af følgende symboler.

d)	Justering af Isofix-låsemekanismer og topstrop eller andre midler til begrænsning af rotation, som kræver handling fra brugerens side, skal angives.

e)	Mærkningen skal være permanent fastgjort og skal kunne ses af en bruger, som monterer sædet.

f)	Hvis det er nødvendigt, skal der være en henvisning til barnefastholdelsesanordningens brugsanvisning og til placeringen af denne ved hjælp af nedenstående symbol.

5.   GODKENDELSE

5.1.   Hver prøve, der er indleveret i henhold til punkt 3.2.2 og 3.2.3 ovenfor, skal opfylde forskrifterne i punkt 6 til 8 i dette regulativ i alle henseender, før godkendelse kan meddeles.

5.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De to første cifre (i øjeblikket 04 svarende til ændringsserie 04, der trådte i kraft den 12. september 1995) angiver serien af de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele samme nummer til en anden type barnefastholdelsesanordning, som omfattes af dette regulativ.

5.3.   En meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type barnefastholdelsesanordning i henhold til dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

5.4.   Foruden mærkerne i punkt 4 ovenfor skal hver barnefastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med en type godkendt efter dette regulativ, være påført følgende:

5.4.1.

Et internationalt godkendelsesmærke bestående af: 5.4.1.1. en cirkel, der omgiver bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (1) 5.4.1.2. et godkendelsesnummer

5.4.2.

følgende yderligere symboler: 5.4.2.1. ordet (-ene) »universal«, »begrænset«, »semi-universal« eller »køretøjsspecifik«, alt efter fastholdelsesanordningens kategori 5.4.2.2. det masseområde, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt for: 0-10 kg, 0-13 kg, 9-18 kg, 15-25 kg, 22-36 kg, 0-18 kg, 9-25 kg, 15-36 kg, 0-25 kg, 9-36 kg, 0-36 kg. 5.4.2.3. symbolet »Y« for anordninger med skridtgjord i henhold til forskrifterne i tillæg 3 til ændringsserie 02 til regulativet. 5.4.2.4. symbolet »S« for fastholdelsesanordninger »til særlige behov«.

5.5.   Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets udformning.

5.6.   Angivelserne i punkt 5.4 ovenfor skal enten ved hjælp af en mærkat eller direkte mærkning påføres let læseligt og uudsletteligt. Mærkaten eller mærkningen skal være modstandsdygtig over for slid.

5.7.   De i punkt 5.6 ovenfor omhandlede mærkater kan enten udstedes af den myndighed, der har meddelt godkendelsen, eller kan med denne myndigheds godkendelse udformes af fabrikanten.

6.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

6.1.   Placering og fastgørelse på køretøjet

6.1.1.   Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, »semi-universal« og »begrænset« er tilladt på for- og bagsædet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning.

6.1.2.   Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »køretøjsspecifik« er tilladt på alle sædepladser, herunder i bagageområdet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning. For bagudvendende fastholdelsesanordninger skal konstruktionen sikre, at der altid er støtte til barnets hoved, når anordningen er klar til brug. Dette fastlægges for en linje vinkelret på sædets ryglæn gennem øjenlinjen, idet skæringspunktet skal være mindst 40 mm under begyndelsen af en sådan hovedstøttes runding.

6.1.3.   Alt efter den kategori, anordningen tilhører, skal denne fastgøres til køretøjets konstruktion eller til sædets stel.

Mulige konfigurationer for

Godkendelsesgrupper/Kategoritabel

Gruppekategori		Universal (2)		Semi-universal (3)		Begrænset		Køretøjsspecifik
		CRS	ISOFIXCRS	CRS	ISOFIXCRS	CRS	ISOFIXCRS	CRS	ISOFIXCRS
0	Lift	A	IR	A	A	A	IR	A	A
	Bagudvendende	A	IR	A	A	A	IR	A	A
0+	Bagudvendende	A	IR	A	A	A	IR	A	A
I	Bagudvendende	A	IR	A	A	A	IR	A	A
	Fremadvendende (integral)	A	A	A	A	A	IR	A	A
	Fremadvendende (ikke-integral)	IR	IR	IR	IR	IR	IR	IR	IR
	Fremadvendende (ikke-integral — jf. punkt 6.1.12)	A	IR	A	IR	A	IR	A	A
II	Bagudvendende	A	IR	A	IR	A	IR	A	A
	Fremadvendende (integral)	A	IR	A	IR	A	IR	A	A
	Fremadvendende (ikke-integral)	A	IR	A	IR	A	IR	A	A
III	Bagudvendende	A	IR	A	IR	A	IR	A	A
	Fremadvendende (integral)	A	IR	A	IR	A	IR	A	A
	Fremadvendende (ikke-integral)	A	IR	A	IR	A	IR	A	A
hvor: CRS: Barnefastholdelsesanordning A: Gældende IR: Ikke relevant

6.1.3.1.   For kategorierne »universal« og »begrænset«, ved hjælp af voksensikkerhedssele (med eller uden retractor), som opfylder forskrifterne i regulativ nr. 16 (eller tilsvarende) og er fastgjort til forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14 (eller tilsvarende).

6.1.3.2.   For Isofix »universal« barnefastholdelsesanordninger, ved hjælp af Isofix-beslag og Isofix-topstrop, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, fastgjort til Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

6.1.3.3.   For kategorien »semi-universal«: ved hjælp af nederste forankringer som foreskrevet i regulativ nr. 14 samt ekstra forankringer i overensstemmelse med anbefalingen i bilag 11 til dette regulativ.

6.1.3.4.   For Isofix »semi-universal« barnefastholdelsesanordninger, ved hjælp af Isofix-beslag og Isofix-topstrop eller støtteben eller instrumentbræt, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, fastgjort til Isofix-forankringer og/eller Isofix-topstropforankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

6.1.3.5.   For kategorien »køretøjsspecifik«: ved hjælp af forankringer konstrueret af køretøjsfabrikanten eller fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen.

6.1.3.6.   For sådanne barnesikkerhedsseler eller seler til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger, som anvender seleforankringer, hvortil der i forvejen er monteret en voksensele, kontrollerer den tekniske tjeneste, at:

den effektive forankringsposition for voksensele er godkendt efter regulativ nr. 14 eller tilsvarende

de to anordninger ikke virker hindrende på hinandens funktion

lukkebeslagene på voksenselen og det supplerende system ikke kan forbyttes.

For barnefastholdelsesanordninger, som anvender stænger eller ekstra anordninger fastgjort til forankringer godkendt efter regulativ nr. 14, og som falder uden for anvendelsesområdet for regulativ nr. 14, finder følgende punkter anvendelse:

En sådan anordning vil kun blive godkendt som semi-universal eller køretøjsspecifik.

Den tekniske tjeneste anvender forskrifterne i bilag 11 til dette regulativ på stangen og befæstigelserne.

Stangen indgår i den dynamiske prøvning, idet belastningen påføres i midterpositionen og med stangen i den mest udstrakte stilling, hvis den er indstillelig.

Den effektive positionering og funktion af en eventuel voksenseleforankring, hvortil stangen er fastgjort, må ikke blive hæmmet.

6.1.3.7.   Barnefastholdelsesanordninger, hvor der anvendes et støtteben, kan kun godkendes i kategori »semi-universal« eller »køretøjsspecifik«, og forskrifterne i bilag 11 til dette regulativ finder anvendelse. Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal tage hensyn til, hvad der i de enkelte køretøjer er nødvendigt for, at støttebenet kan fungere korrekt, og give oplysninger herom.

6.1.4.   En selepude skal fastholdes enten af en voksensele, idet den underkastes prøven i punkt 8.1.4., eller på anden måde.

6.1.5.   Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal afgive en skriftlig erklæring om, at giftigheden af de materialer, der anvendes til produktion af barnefastholdelsesanordningen, og som er tilgængelige for barnet, når dette fastholdes af anordningen, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af EN 71:2009, del 3. Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed. Dette punkt finder ikke anvendelse på fastholdelsesanordninger af gruppe II og III.

6.1.6.   Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal afgive en skriftlig erklæring om, at antændeligheden af de materialer, der anvendes til produktion af barnefastholdelsesanordningen, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af EN 71:2009, del 2. Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed.

6.1.7.   For bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, der understøttes af køretøjets instrumentbræt, anses instrumentbrættet med henblik på godkendelse efter dette regulativ for at være tilstrækkelig stift.

6.1.8.   I barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, bortset fra Isofix-barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, skal der være et vigtigste belastningsoverførende kontaktpunkt mellem fastholdelsesanordningen og voksenselen. Dette punkt skal være mindst 150 mm fra Cr-aksen, målt med barnefastholdelsesanordningen anbragt i dynamisk prøvebænk, der er monteret i overensstemmelse med bilag 21 til dette regulativ, uden en prøvedukke. Dette skal gælde for alle indstillingsmuligheder. Ekstra alternative seleføringer er tilladt. Når der foreligger en alternativ føring af selen, skal fabrikanten i vejledningen udtrykkeligt henvise til den alternative føring som foreskrevet i punkt 15. Når barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af sådanne alternative seleføringer, skal anordningen være i overensstemmelse med alle regulativets forskrifter bortset fra dette punkt.

6.1.9.   Hvis voksenselen skal anvendes til fastgørelse af en barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« på den dynamiske prøvebænk, er den største længde af denne voksensele fastlagt i bilag 13 til dette regulativ.

For at kontrollere opfyldelsen af denne forskrift fastgøres barnefastholdelsesanordningen til prøvebænken ved anvendelse af den passende standardsele beskrevet i bilag 13. Attrappen skal ikke anbringes i anordningen, medmindre fastholdelsesanordningen er konstrueret således, at anbringelsen af prøvedukken ville øge den selelængde, der skal bruges. Med barnefastholdelsesanordningen i den monterede position må der ikke være nogen stramning af selen, bortset fra den stramning, der skyldes standardretractoren, hvis en sådan er monteret. Hvis retractorselen anvendes, skal denne betingelse være opfyldt med mindst 150 mm sele stadig på rullen.

6.1.10.   Barnefastholdelsesanordninger af gruppe 0 og 0+ må ikke anvendes fremadvendende.

6.1.11.   Barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0 og 0+ skal, med undtagelse af lifte som defineret i punkt 2.4.1, tilhøre den integrerede klasse.

6.1.12.   Barnefastholdelsesanordninger i gruppe I skal tilhøre den integrerede klasse, medmindre de er udstyret med kollisionsværn i klasse B som defineret i punkt 2.7 i dette regulativ.

6.2.   Konfiguration

6.2.1.   Fastholdelsesanordningens udformning skal være sådan, at

6.2.1.1.

anordningen giver den foreskrevne beskyttelse i enhver påtænkt position af fastholdelsesanordningen. For anordninger »til særlige behov« skal det primære fastholdelsesmiddel give den ønskede beskyttelse i enhver af fastholdelsesanordningernes stillinger uden brug af supplerende fastholdelsesanordninger, der måtte forefindes.

6.2.1.2.

barnet let og hurtigt kan anbringes og tages ud. For fastholdelsesanordninger, i hvilke barnet fastholdes med H-sele eller Y-sele uden retractor, skal hver skuldergjord og hoftegjord kunne forskydes indbyrdes under den i punkt 7.2.1.4 beskrevne procedure. I disse tilfælde kan barnefastholdelsesanordningens sele være forsynet med to eller flere forbindelsesdele. For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« anerkendes det, at de supplerende fastholdelsesanordninger vil være begrænsende for, hvor hurtigt barnet kan anbringes og tages ud. Sådanne supplerende anordninger skal imidlertid så vidt muligt være udformet med henblik på hurtig udløsning.

6.2.1.3.

Hvis fastholdelsesanordningens hældning kan indstilles, må en ændring i hældningen ikke kræve manuel efterjustering af gjordene. Det skal kræve et forsætligt indgreb med hånden at ændre fastholdelsesanordningens hældning.

6.2.1.4.

For gruppe 0, 0+ og I skal fastholdelsesanordningen holde barnet i en stilling, der giver den foreskrevne beskyttelse, også når barnet sover.

6.2.1.5.

For alle fremadvendende fastholdelsesanordninger af gruppe I med integreret H-sele til forhindring af, at barnet, enten ved en kollision eller ved rastløshed, glider under selen, skal skridtgjord være påkrævet.

6.2.2.   På gruppe I, II og III skal alle anordninger med hoftegjord have tvungen styring af hoftegjorden, således at det sikres, at den af hoftegjorden overførte belastning overføres til hoften. Enheden må ikke udsætte svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for stærke belastninger.

6.2.2.1.   Med skridtgjorden påsat og indstillet til sin største længde må hoftegjorden hverken på den mindste eller største prøvedukke i de massegrupper, der er omfattet af godkendelsen, kunne justeres, så den kommer op over bækkenet. For alle fremadvendende anordninger må hoftegjorden hverken på den mindste eller største prøvedukke i de massegrupper, der er omfattet af godkendelsen, kunne justeres, så den kommer op over bækkenet.

6.2.2.2.   Under den dynamiske prøvning, som er beskrevet i punkt 8.1.3, må hofteselen ikke gå helt ud over prøvedukkens bækkenparti i tidsrummet forud for det maksimale horisontale hovedudslag. Vurdering heraf foretages ved hjælp af billeder fra højhastighedsvideo.

6.2.3.   Alle fastholdelsesanordningens gjorde skal være placeret således, at de ikke kan medføre ubehag for brugeren ved normal brug eller kan indtage en farlig stilling. Afstanden mellem skuldergjordene i nærheden af halsen skal mindst svare til tykkelsen af halsen på den pågældende attrap.

6.2.4.   Konstruktionen skal sikre, at barnets isse ikke udsættes for kompressionsbelastning i tilfælde af et sammenstød.

6.2.4.1.   Y-seler må kun benyttes på bagudvendende og sidevendende barnefastholdelsesanordninger (lifte).

6.2.5.   Barnefastholdelsesanordninger skal være konstrueret og monteret således, at:

6.2.5.1.

der er mindst mulig fare for, at barnet eller andre personer i køretøjet kvæstes af skarpe kanter eller fremspring (som f.eks. defineret i regulativ nr. 21)

6.2.5.2.

de ikke frembyder skarpe kanter eller fremspring, der kan beskadige køretøjets indtræk eller passagernes tøj

6.2.5.3.

de ikke udsætter svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for ekstra inertikræfter, de frembringer

6.2.5.4.

deres stive dele ikke, på steder hvor de er i berøring med gjordene, udsætter disse for at gnave mod skarpe kanter.

6.2.6.   Dele, der er aftagelige med henblik på at tillade komponenter at blive fastgjort og løsnet, skal være udformet, så enhver risiko for forkert montering og brug så vidt muligt er udelukket. Fastholdelsesanordninger »til særlige behov« kan have supplerende fastholdelsesanordninger; disse skal være udformet, så der ikke er risiko for forkert montering, og således, at deres udløsning og funktionsmåde umiddelbart fremgår for udenforstående, der yder hjælp i en nødsituation.

6.2.7.   Når barnefastholdelsesanordninger bestemt for gruppe I, gruppe II og gruppe I og II kombineret er forsynet med stolerygsæde, skal dettes indvendige højde, bestemt efter diagrammet i bilag 12, være mindst 500 mm.

6.2.8.   Kun automatiske retractorer og inerti-retractorer må anvendes.

6.2.9.   For anordninger bestemt til brug for gruppe I må barnet ikke let kunne løsne den del af systemet, der fastholder hoften, efter at barnet er anbragt. I denne forbindelse skal kravene i afsnit 7.2.5 (låseanordninger) være opfyldt; anordninger, der er bestemt til at opnå dette, skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsesanordningen.

6.2.10.   En barnefastholdelsesanordning kan være bestemt til anvendelse hos flere end én massegruppe og/eller af flere end ét barn, forudsat at den kan opfylde forskrifterne for hver af de pågældende grupper. En barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« skal opfylde forskrifterne for denne kategori for alle de massegrupper, den er godkendt til.

6.2.11.   Barnefastholdelsesanordninger med retractor

For barnefastholdelsesanordninger med retractor skal retractoren opfylde forskrifterne i punkt 7.2.3 nedenfor.

6.2.12.   For selepuder vurderes, om gjorde og låsetunge af en voksensele let kan føres gennem fastgøringspunkterne. Dette gælder navnlig for selepuder, der er bestemt til forsæderne i personbiler, idet disses seler kan have lange halvstive skafter. Det faste lukkebeslag må ikke kunne føres gennem selepudens fastgøringspunkter eller give mulighed for, at selen anbringes helt anderledes end på testvognen.

6.2.13.   Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til flere børn, skal hvert fastholdelsessystem være helt uafhængigt hvad angår belastningsoverførsel og justering.

6.2.14.   Barnefastholdelsesanordninger, der indeholder oppustelige dele, skal være således konstrueret, at anvendelsesforholdene (tryk, temperatur, fugtighed) ikke påvirker deres evne til at opfylde forskrifterne i dette regulativ.

6.3.   Specifikationer for Isofix-fastholdelsesanordninger

6.3.1.   Generelle karakteristika

6.3.1.1.   Dimensioner

De maksimale dimensioner for Isofix-barnefastholdelsanordningen til siden, nedad og bagud samt placeringen af Isofix-forankringssysstemet, som fastholdelsesanordningens beslag skal gå i indgreb med, er for Isofix-barnefastholdelsesanordningens fabrikant defineret ved køretøjets sædebeslag, der er defineret i punkt 2.31 i dette regulativ.

6.3.1.2.   Masse

Massen for en Isofix-barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« eller »semi-universal« og for massegruppe 0, 0+ og 1 må ikke være over 15 kg.

6.3.2.   Isofix-beslag

6.3.2.1.   Type

Isofix-beslag kan være i overensstemmelse med de eksempler, der er vist i figur 0 (a) nedenfor, eller af anden hensigtsmæssig konstruktion, der udgør en del af en stiv mekanisme, der kan justeres, og hvis art bestemmes af fabrikanten af Isofix-barnefastholdelsesanordningen.

Figur 0 (a)

Tekst af billedet

6.3.2.2.   Dimensioner

Målene for den del af Isofix-barnefastholdelsesanordningen, der går i indgreb med Isofix-forankringssystemet, må ikke overskride de maksimale dimensioner i figur 0 (b).

Figur 0 (b)

6.3.2.3.   Indikation af delvis fastlåsning

Isofix-barnefastholdelsesanordningen skal omfatte et middel, der viser, at begge Isofix-beslag er fuldstændigt fastlåst med de tilsvarende nedre Isofix-forankringer. Denne indikation kan være en lyd, en følbar indikation, en synlig indikation eller en kombination af to eller flere af disse. Hvis der er tale om en synlig indikation, skal denne kunne ses under alle normale belysningsforhold.

6.3.3.   Specifikationer for Isofix-topstrop

6.3.3.1.   Topstropkonnektor

Topstropkonnektoren bør være en Isofix-topstropkrog som vist i figur 0 (c), eller lignende anordninger, der kan placeres inden for de afgrænsninger, der er angivet i figur 0 (c).

6.3.3.2.   Karakteristika for Isofix-topstrop

Isofix-topstroppen skal være forsynet med en gjord (eller tilsvarende), og der skal være midler til at foretage justering og udløse tilspændingen.

6.3.3.2.1.   Længden af Isofix-topstrop

Topstroppen på en Isofix-barnefastholdelsesanordning skal have en længde på mindst 2 000 mm.

6.3.3.2.2.   Tilspændingsindikator

Isofix-topstroppen eller Isofix-barnesædet skal være forsynet med en anordning, der indikerer, at stroppen er tilspændt. Anordningen kan være del af en justerings- og spændingsudløsningsanordning.

6.3.3.2.3.   Dimensioner

Dimensionerne for Isofix-topstropkroge er vist i figur 0(c).

Figur 0(c)

Dimensioner for Isofix-topstropkonnektor (krogtypen)

Tekst af billedet

Tekst af billedet

6.3.4.   Forskrifter vedrørende justering

Isofix-beslagene eller selve Isofix-barnefastholdelsesanordningen skal kunne justeres, så den kan tilpasses de placeringer af Isofix-forankringer, der er beskrevet i regulativ nr. 14.

6.4.   Kontrol af mærkning

6.4.1.   Den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at mærkningen er i overensstemmelse forskrifterne i punkt 4.

6.5.   Kontrol af monteringsvejledning og brugsanvisning

6.5.1.   Den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at monteringsvejledning og brugsanvisning er i overensstemmelse med punkt 15.

7.   SÆRLIGE SPECIFIKATIONER

7.1.   Forskrifter, der finder anvendelse på den samlede fastholdelsesanordning

7.1.1.   Korrosionsbestandighed

7.1.1.1.   En komplet barnefastholdelsesanordning, eller de af dens dele, der er påvirkelige af korrosion, underkastes den i punkt 8.1.1 nedenfor beskrevne korrosionsprøvning.

7.1.1.2.   Efter den i punkt 8.1.1.1 og 8.1.1.2 foreskrevne korrosionsprøvning må der hverken ses forandringer, som kan skade barnefastholdelsesanordningens gode funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.1.2.   Energioptagelse

7.1.2.1.   For alle anordninger med ryglæn skal de i bilag 18 til dette regulativ definerede områder ved prøvning i henhold til bilag 17 resultere i en maksimal acceleration på under 60 g. Dette krav gælder også de områder af kollisionsværn, som befinder sig i det område, som rammes af hovedet.

7.1.2.2.   Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning med permanent mekanisk fastgjorte justerbare hovedstøtteanordninger, i hvilke højden af enten voksenselen eller barneselen styres direkte af den justerbare hovedstøtte, er det ikke nødvendigt at kræve energiabsorbering i de områder defineret i bilag 18, som attrappens hoved ikke kan komme i berøring med, dvs. bagved hovedstøtten.

7.1.3.   Væltning

7.1.3.1.   Barnefastholdelsesanordningen prøves som foreskrevet i punkt 8.1.2; på intet tidspunkt i løbet af hele prøvningen må attrappen falde helt ud af anordningen, og når prøvesædet anbringes på hovedet, må attrappens hoved ikke flytte sig mere end 300 mm fra udgangsstillingen i lodret retning i forhold til prøvesædet.

7.1.4.   Dynamisk prøvning

7.1.4.1.   Generelt. Barnefastholdelsesanordningen underkastes dynamisk prøvning efter bestemmelserne i punkt 8.1.3 nedenfor.

7.1.4.1.1.   Barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal«, »begrænset« og »semi-universal« prøves på prøvevognen ved hjælp af det i punkt 6 beskrevne prøvesæde og i overensstemmelse med punkt 8.1.3.1.

7.1.4.1.2.   Barnefastholdelsesanordninger i kategori »køretøjsspecifik« afprøves med hver køretøjsmodel, som anordningen er bestemt for. Den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen, kan indskrænke antallet af prøvede køretøjsmodeller, hvis de ikke adskiller sig meget i de i punkt 7.1.4.1.2.3 anførte henseender. Barnefastholdelsesanordningen kan afprøves på en af følgende måder:

7.1.4.1.2.1.

på et komplet køretøj, som foreskrevet i punkt 8.1.3.3

7.1.4.1.2.2.

i et køretøjskarrosseri på prøvevognen som foreskrevet i punkt 8.1.3.2 eller

7.1.4.1.2.3.

i dele af køretøjets karrosseri, der er tilstrækkelige til at være repræsentative for køretøjets opbygning og kollisionsoverflader. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på bagsædet, skal de afprøvede dele omfatte forsæderyglæn, vognbund, B- og C-stolper og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på forsædet, skal de afprøvede dele omfatte instrumentbræt, A-stolper, vindspejl, alle håndtag og knapper, der monteret i vognbunden eller på midterkonsollen, forsæde, vognbund og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug i kombination med voksensele, skal de afprøvede dele endvidere omfatte de(n) pågældende voksensele(r). Den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningen, kan tillade, at nogle dele undlades, hvis de findes overflødige. Prøvningen skal finde sted som foreskrevet i punkt 8.1.3.2.

7.1.4.1.3.   Dynamisk prøvning skal udføres på barnefastholdelsesanordninger, der ikke tidligere har været underkastet belastning.

7.1.4.1.4.   Ved de dynamiske prøvninger må der ikke opstå brud på nogen af de dele, der faktisk medvirker til at holde barnet i stilling, og intet lukkebeslag, spærreanordning, forskydningssystem eller støtteben må gå i stykker, udløses eller falde sammen, undtagen når det er identificeret som en belastningsbegrænsende anordning. Enhver belastningsbegrænsende anordning skal være klart angivet i fabrikantens tekniske beskrivelser som defineret i punkt 3.2.1 i dette regulativ.

7.1.4.1.5.   Til den »ikke-integrerede type« skal den anvendte sikkerhedssele være standardselen og de tilhørende forankringsbeslag, der foreskrives i bilag 13 til dette regulativ. Dette gælder dog ikke godkendelser for typen »køretøjsspecifik«, hvor køretøjets egen sele skal anvendes.

7.1.4.1.6.   Hvis en barnefastholdelsesanordning af typen »køretøjsspecifik« monteres i området bag det bageste fremadvendende voksensæde, (f.eks. i bagagerummet), skal der udføres én prøvning med de(n) største prøvedukke(r) på et komplet køretøj som foreskrevet i punkt 8.1.3.3.3. De øvrige prøvninger, herunder produktionens overensstemmelse, kan udføres som foreskrevet i punkt 8.1.3.2, hvis fabrikanten ønsker det.

7.1.4.1.7.   For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« skal alle dynamiske prøvninger som foreskrevet i dette regulativ for hver massegruppe udføres to gange: første gang med det primære fastholdelsesmiddel, anden gang med alle fastholdelsesanordninger i brug. Ved disse prøver skal man være særlig opmærksom på forskrifterne i punkt 6.2.3 og 6.2.4.

7.1.4.1.8.   Ved de dynamiske prøvninger må den standardsikkerhedssele, der anvendes til fastgøring af en integreret barnefastholdelsesanordning, ikke gå ud af indgreb med nogen førings- eller spærreanordning, der anvendes under prøvningen.

Ved de dynamiske prøvninger må den standardsikkerhedssele, der anvendes til fastgøring af en ikke-integreret barnefastholdelsesanordning, ikke gå ud af indgreb med nogen førings- eller spærreanordning, der anvendes under prøvningen. Imidlertid skal dette for standardsikkerhedsselens diagonalgjord vurderes indtil det tidspunkt, hvor det maksimale horisontale hovedudslag af prøvedukken er nået. Under den dynamiske prøvning af den ikke-integrerede barnefastholdelsesanordning gælder den grænse for acceptabel bevægelse af diagonalselen, at underkanten af standardsikkerhedsselens diagonalgjord ikke må være lavere end prøvedukkens albue i det punkt, hvor prøvedukkens horisontale hovedudslag er maksimalt.

7.1.4.1.9.   En barnefastholdelsesanordning med støtteben prøves som følger:

a)

Hvis der er tale om kategorien »semi-universal« skal frontalsammenstødsprøvninger udføres med støttebenet justeret til både det maksimum og det minimum, der er foreneligt med prøvevognens vognbunds placering. Prøvninger af påkørsler bagfra skal udføres med placering som i »værste tilfælde«, udvalgt af den tekniske tjeneste. Under prøvningerne skal støttebenet understøttes af prøvevognens vognbund som beskrevet i bilag 6, tillæg 3, figur 2. Hvis der er et mellemrum mellem mindste støttebenslængde og højeste vognbundsniveau, justeres støttebenet til vognbundsniveauet 140 mm under Cr. Hvis den største støttebenslængde er større end det laveste vognbundsniveau gør det muligt at anvende, justeres støttebenet til det pågældende laveste vognbundsniveau 280 mm under Cr. Hvis der er tale om et støtteben med trinvis justering, justeres støttebenet til efterfølgende justeringsposition for at sikre, at støttebenet er i berøring med bunden.

b)	Hvis der er tale om støtteben, der ikke befinder sig i symmetriplanet, udvælges »værste tilfælde« af den tekniske tjeneste til prøvningen.

c)	Hvis der er tale om kategorien »køretøjsspecifik«, justeres efter anvisningerne fra barnefastholdelsesanordningens fabrikant.

7.1.4.1.10.   Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning, der anvender et Isofix-forankringssystem og eventuel antirotationsanordning, udføres den dynamiske prøvning:

7.1.4.1.10.1.

For Isofix-barnefastholdelsesanordninger i størrelsesklasse A, B og B1: 7.1.4.1.10.1.1. med antirotationsanordningen i brug, og 7.1.4.1.10.1.2. uden antirotationsanordningen i brug. Hvis antirotationsanordningen er et støtteben, og det kan være helt nedsænket i barnefastholdelsesanordningens basis eller skal, skal prøvningen udføres med anordningen i stuvet position eller med benet fjernet). Hvis benet ikke helt kan nedsænkes i basen, skal prøvningen udføres med anordningen i sin korteste længde med prøvevognens vognbund i sin laveste stilling. Dette krav finder ikke anvendelse, når et permanent og ikke-justerbart støtteben anvendes som antirotationsanordning.

7.1.4.1.10.2.

For Isofix-barnefastholdelsesanordninger af andre størrelsesklasser med antirotationsanordningen i brug.

7.1.4.2.   Acceleration af brystkassen (4)

7.1.4.2.1.   Den resulterende acceleration af brystkassen må ikke overstige 55 g, bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.2.2.   Den lodrette komposant af accelerationen fra maven til hovedet må ikke overstige 30 g bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.3.   Abdominal penetration (5)

7.1.4.3.1.   Ved den i bilag 8, tillæg 1, punkt 5.3, beskrevne kontrol må der ikke findes synlige tegn på penetration af modellerleret i abdomen, forårsaget af nogen del af fastholdelsesanordningen.

7.1.4.4.   Forskydning af attrappen

7.1.4.4.1.   Barnefastholdelsesanordninger af kategorier »universal«, »begrænset« og »semi-universal«:

7.1.4.4.1.1.

Fremadvendende barnefastholdelsesanordninger: attrappens hoved må ikke overskride plan BA og DA som fastlagt i figur 1 nedenfor, undtagen hvis der er tale om selepuder, når den største attrap P10 anvendes, hvor værdien i forhold til DA-planet er 840 mm. Figur 1 Prøveopstilling for fremadvendende anordning

7.1.4.4.1.2.

Bagudvendende barnefastholdelsesanordninger: 7.1.4.4.1.2.1.   Barnefastholdelsesanordning understøttet af instrumentbræt: attrappens hoved må ikke overskride plan AB, AD og DCr som defineret i figur 2 nedenfor. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændigt i ro, afhængigt af hvilken begivenhed indtræder først. Figur 2 Prøveopstilling for fremadvendende anordning Tekst af billedet Stålrør 500 × 100 × 90 7.1.4.4.1.2.2.   Barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0, som ikke støtter mod instrumentbrættet, samt lifte: Attrappens hoved må ikke overskride plan AB, AD og DE som vist i fig. 3 nedenfor. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændigt i ro, afhængigt af hvilken begivenhed indtræder først. Figur 3 Prøvningsopstilling for barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0, der ikke støtter mod instrumentbrættet 7.1.4.4.1.2.3.   Barnefastholdelsesanordninger af andre grupper end gruppe 0, som ikke støtter mod instrumentbrættet:   Attrappens hoved må ikke overskride plan FD, FG og DE som vist i figur 4 nedenfor, og der må ikke være direkte berøring af attrappens hoved med stangen. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændigt i ro, afhængigt af hvilken begivenhed indtræder først.   I tilfælde, hvor en sådan barnefastholdelsesanordning er i berøring med stangen Ø 100 mm, og alle præstationskrav er opfyldt, skal der udføres endnu en dynamisk prøvning (frontalsammenstød) med den tungeste prøvedukke beregnet for den pågældende barnefastholdelsesanordning og uden stangen Ø 100 mm. Ved denne prøvning skal alle krav bortset fra kravet om fremadgående forskydning være opfyldt. Figur 4 Prøvningsopstilling for bagudvendende barnefastholdelsesanordninger af andre grupper end gruppe 0, der ikke støtter mod instrumentbrættet Tekst af billedet Stålrør 500 × Ø 100 × Ø 90

7.1.4.4.2.   Barnefastholdelsesanordninger af kategori »køretøjsspecifik«: Ved afprøvning i et komplet køretøj eller et karrosseri må hovedet ikke komme i berøring med nogen del af køretøjet. Hvis berøring forekommer, skal hovedets anslagshastighed imidlertid være under 24 km/h, og den berørte del skal opfylde kravene til energioptagelsesprøven i regulativ nr. 21, bilag 4. Ved prøver med komplette køretøjer skal det være muligt at tage attrapperne ud af barnefastholdelsesanordningen uden brug af værktøj efter prøvningen.

7.1.5.   Temperaturbestandighed

7.1.5.1.   Lukkebeslag, retractorer, justeringsanordninger og låseanordninger, der er temperaturpåvirkelige, skal underkastes prøven i punkt 8.2.8 nedenfor.

7.1.5.2.   Efter temperaturprøven som foreskrevet i punkt 8.2.8.1 må der ikke kunne ses nedbrydning, som kan skade barnefastholdelsesanordningens funktion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.2.   Forskrifter for fastholdelsesanordningens enkelte dele

7.2.1.   Lukkebeslag

7.2.1.1.   Lukkebeslaget skal være konstrueret, så ukorrekt betjening er udelukket. Dette betyder bl.a., at lukkebeslaget ikke må kunne være delvist låst; dets dele må ikke utilsigtet kunne forbyttes, når beslaget lukkes; lukkebeslaget må kun kunne låses, når alle dele er i indgreb. Når lukkebeslaget er i berøring med barnet, må det ikke være smallere end gjordens mindstebredde som fastlagt i punkt 7.2.4.1.1 nedenfor. Dette punkt finder ikke anvendelse på seler, der i forvejen er godkendt efter ECE-regulativ nr. 16 eller en tilsvarende gældende standard. For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« behøver kun lukkebeslaget på det primære fastholdelsesmiddel opfylde kravene i dette punkt 7.2.1.1 til og med 7.2.1.9.

7.2.1.2.   Lukkebeslaget skal forblive lukket uanset dets stilling, også når det ikke er belastet. Det skal være let at betjene og gribe fat i. Det skal kunne åbnes ved tryk på en knap eller tilsvarende anordning. Den overflade, som man skal trykke på, skal i faktisk oplåsningsstilling, og når den projiceres ind i et plan vinkelret på knappens indledende bevægelsesretning: for indkapslede anordninger have en overflade på mindst 4,5 cm2 med en bredde på mindst 15 mm for ikke-indkapslede anordninger have en overflade på mindst 2,5 cm2 med en bredde på mindst 10 mm. Bredden er det mindste af de to mål, der danner det foreskrevne areal, og skal måles vinkelret på udløserknappens bevægelsesretning.

7.2.1.3.   Lukkebeslagets udløsningsflade skal være farvet rød. Ingen anden del af beslaget må have denne farve.

7.2.1.4.   Man skal kunne frigøre barnet af fastholdelsesanordningen ved et simpelt indgreb på ét lukkebeslag. For gruppe 0 og 0+ kan det godtages, at barnet tages ud sammen med anordninger som bæresele, lift eller liftsele, hvis barnefastholdelsesanordningen kan udløses ved hjælp af højst to lukkebeslag.

7.2.1.4.1.   En klemmeforbindelse mellem skuldergjordene af en H-sele anses ikke for at opfylde kravet om etgrebsbetjening i punkt 7.2.1.4 ovenfor.

7.2.1.5.   For gruppe II og III skal lukkebeslaget være placeret således, at barnet i anordningen kan nå det. Derudover skal det for alle grupper være placeret således, at dets formål og virkemåde umiddelbart fremgår for en udenforstående, der kommer til hjælp i en nødsituation.

7.2.1.6.   Ved oplukning af lukkebeslaget skal barnet kunne udtages uafhængigt af en eventuel »stol«, »stoleholder« eller et eventuelt »kollisionsværn«, og hvis anordningen er forsynet med skridtgjord, skal denne udløses ved betjening af samme lukkebeslag.

7.2.1.7.   Lukkebeslaget skal overholde kravene for temperaturafhængighed i funktionsprøven i punkt 8.2.8.1 og gentagen betjening og skal, inden den dynamiske prøve i punkt 8.1.3, gennemgå en prøve bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser under normale anvendelsesbetingelser.

7.2.1.8.   Lukkebeslaget underkastes følgende åbningsprøvninger:

7.2.1.8.1.

Prøvning under belastning 7.2.1.8.1.1.   Til denne prøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3 nedenfor. 7.2.1.8.1.2.   Den til åbning af lukkebeslaget nødvendige kraft under prøvningen i punkt 8.2.1.1 nedenfor må højst være 80 N.

7.2.1.8.2.

Prøvning uden belastning 7.2.1.8.2.1.   Til denne prøvning anvendes et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning. Den nødvendige kraft til åbning af lukkebeslaget, når dette er ubelastet, skal være mellem 40 og 80 N i prøvningen i punkt 8.2.1.2 nedenfor.

7.2.1.9.   Styrke

7.2.1.9.1.   Under prøvningen i punkt 8.2.1.3.2 må ingen del af lukkebeslaget eller de tilstødende gjorde eller justeringsanordninger svigte eller løsne sig.

7.2.1.9.2.   Lukkebeslag for H-seler til massegruppe 0 og 0+ skal kunne modstå 4 000 N.

7.2.1.9.3.   Lukkebeslag til H-seler til massegruppe I og derover skal kunne modstå 10 000 N.

7.2.1.9.4.   Den typegodkendende myndighed kan dispensere fra kravet om prøvning af lukkebeslagets styrke, hvis de foreliggende oplysninger gør denne prøvning overflødig.

7.2.2.   Indstillingsanordning

7.2.2.1.   Justeringsområdet skal være tilstrækkeligt til at give mulighed for korrekt justering af barnefastholdelsesanordningen med alle attrapper i den vægtgruppe, som anordningen er bestemt for, og til at muliggøre tilfredsstillende montering i alle de foreskrevne køretøjsmodeller.

7.2.2.2.   Alle justeringsanordninger skal være af typen med »hurtigjustering«, dog kan justeringsanordninger, der kun anvendes i forbindelse med den første montering af fastholdelsesanordningen i køretøjet, være af anden type end typen med »hurtigjustering«.

7.2.2.3.   Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal være lette at nå, når barnefastholdelsesanordningen er korrekt monteret, og barnet eller attrappen er på plads.

7.2.2.4.   Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal let kunne justeres efter barnets fysik. Specielt må den nødvendige betjeningskraft for en manuel justeringsanordning ikke overstige 50 N ved prøvning efter punkt 8.2.2.1.

7.2.2.5.   To prøver af barnefastholdelsesanordningen gennemgår funktionsprøvning for temperaturafhængighed efter kravene i punkt 8.2.8.1 og i punkt 8.2.3 nedenfor.

7.2.2.5.1.   Glidning af gjorden må ikke overstige 25 mm for én justeringsanordning eller 40 mm for alle justeringsanordninger.

7.2.2.6.   Der må ikke forekomme brud eller løsning af anordningen, når den prøves som foreskrevet i punkt 8.2.2.1 nedenfor.

7.2.2.7.   Justeringsanordninger, der er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen, skal kunne modstå gentagen brug og skal, inden den dynamiske prøve i punkt 8.1.3, gennemgå en prøvning bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser som angivet i punkt 8.2.7.

7.2.3.   Retraktorer

7.2.3.1.   Automatiske retractorer

7.2.3.1.1.   Gjorden i en sikkerhedssele med automatisk retractor må ikke bevæge sig mere end 30 mm mellem retractorens låsestillinger. Bevæger bæreren sig bagud, skal gjorden enten forblive i sin udgangsstilling eller automatisk vende tilbage til denne stilling, når bæreren på ny bevæger sig fremad.

7.2.3.1.2.   Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til punkt 8.2.4.1 nedenfor på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.1.3.   Man trækker gentagne gange gjorden ud af retractoren og lader den rulle sig ind under de i punkt 8.2.4.2 nedenfor foreskrevne betingelser. indtil der er gennemført 5 000 cyklusser. Retractoren gennemgår derefter prøve for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1, korrosionsprøven i punkt 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i punkt 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cyklusser med udtrækning og tilbagetrækning. Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungere korrekt og opfylde kravene i punkt 7.2.3.1.1 og 7.2.3.1.2 ovenfor.

7.2.3.2.   Inerti-retractorer

7.2.3.2.1.   En inerti-retractor skal ved prøvning efter forskrifterne i punkt 8.2.4.3 opfylde nedenstående krav:

7.2.3.2.1.1.

Retractoren skal låse, når køretøjets deceleration når 0,45 g.

7.2.3.2.1.2.

Den må ikke låse ved en acceleration af gjorden på under 0,8 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.1.3.

Den må ikke låse ved, at dens føler hælder 12° eller derunder i nogen retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning.

7.2.3.2.1.4.

Den skal låse ved, at dens føler hælder mere end 27° i en vilkårlig retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning.

7.2.3.2.2.   Når retractorens afhænger af et ydre signal med hensyn til energitilførsel, skal konstruktionen sikre, at retractoren låser automatisk ved svigt eller afbrydelse af signalet eller energikilden.

7.2.3.2.3.   Dobbeltvirkende inerti-retractorer skal opfylde ovenstående krav. Desuden gælder, at hvis en af følsomhedsfaktorerne er knyttet til udtrækning af gjorden, skal gjorden låse ved en gjord-acceleration på 1,5 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.4.   I de i punkt 7.2.3.2.1.1 og 7.2.3.2.3 ovenfor omhandlede prøvninger må højst 50 mm gjord kunne udrulles ud over den i punkt 8.2.4.3.1 fastsatte længde, før retractoren låser. I den i punkt 7.2.3.2.1.2 ovenfor omhandlede prøvning må låsning ikke finde sted i løbet af de 50 mm udtrækning af gjorden, der begynder ved den i punkt 8.2.4.3.1 nedenfor fastsatte udtrækningslængde.

7.2.3.2.5.   Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til punkt 8.2.4.1 på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.2.6.   Gjorden trækkes gentagne gange ud af retractoren og ruller sig ind under de i punkt 8.2.4.2 foreskrevne betingelser, indtil der er gennemført 40 000 cyklusser. Retractoren gennemgår derefter prøven for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1, korrosionsprøven i punkt 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i punkt 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cyklusser med udtrækning og tilbagetrækning (indtil i alt 45 000). Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungere korrekt og opfylde kravene i punkt 7.2.3.2.1 til 7.2.3.2.5 ovenfor.

7.2.4.   Gjorde

7.2.4.1.   Bredde

7.2.4.1.1.   Mindstebredden af de af barnefastholdelsesanordningens gjorde, der er i berøring med attrappen, er 25 mm for grupperne 0, 0+ og I og 38 mm for grupperne II og III. Disse mål skal tages under den i punkt 8.2.5.1 foreskrevne prøve for gjordlængde, uden at maskinen standes og under en belastning svarende til 75 % af gjordens brudbelastning.

7.2.4.2.   Styrke efter rumkonditionering

7.2.4.2.1.   På to gjordprøver, der er konditioneret som foreskrevet i punkt 8.2.5.2.1, bestemmes gjordens brudbelastning som foreskrevet i punkt 8.2.5.1.2 nedenfor.

7.2.4.2.2.   Forskellen mellem brudbelastningerne for de to prøver må ikke være over 10 % af den højeste målte brudbelastning.

7.2.4.3.   Styrke efter særlig konditionering

7.2.4.3.1.   På to gjorde, der er konditioneret som foreskrevet i en af forskrifterne i punkt 8.2.5.2 (undtagen punkt 8.2.5.2.1), skal gjordens brudbelastning være mindst 75 % af gennemsnittet af de belastninger, der er bestemt i den i punkt 8.2.5.1 nedenfor omhandlede prøvning.

7.2.4.3.2.   Endvidere skal brudstyrken være mindst 3,6 kN for fastholdelsesanordninger i gruppe 0, 0+ og I, 5 kN for anordninger i gruppe II, og 7,2 kN for anordninger i gruppe III.

7.2.4.3.3.   Den typegodkendende myndighed kan dispensere fra kravet om en eller flere af disse prøvninger, hvis det anvendte materiales sammensætning eller allerede foreliggende oplysninger gør prøvningerne overflødige.

7.2.4.3.4.   Den i punkt 8.2.5.2.6 fastlagte slidkonditionering af type 1 behøver kun udføres, når den i punkt 8.2.3 nedenfor fastlagte mikroglideprøve giver et resultat, der er over 50 % af den i punkt 7.2.2.5.1 ovenfor foreskrevne grænseværdi.

7.2.4.4.   Det må ikke være muligt at trække hele gjorden gennem nogen justeringsanordninger, lukkebeslag eller forankringer.

7.2.5.   Låseanordning

7.2.5.1.   Låseanordningen skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsesanordningen.

7.2.5.2.   Låseanordningen må ikke nedsætte voksenselens holdbarhed og skal gennemgå prøvning for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1.

7.2.5.3.   Låseanordningen må ikke forhindre hurtig frigørelse af barnet.

7.2.5.4.   Anordninger af klasse A

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i punkt 8.2.6.1 nedenfor beskrevne prøvning.

7.2.5.5.   Anordninger af klasse B

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i punkt 8.2.6.2 nedenfor beskrevne prøvning.

7.2.6.   Specifikationer for Isofix-beslag

»Isofix-beslag« og indgrebsindikatorer skal kunne modstå gentagen betjening, og skal, inden den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3, gennemgå en prøvning bestående af 2 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser under normale anvendelsesbetingelser.

7.2.7.   Isofix-beslag skal have en låsemekanisme, som opfylder de krav, der er angivet i a) og b):

a)	Udløsning af lukkemekanismen på det komplette sæde skal kræve to på hinanden følgende handlinger, hvor den første skal opretholdes, mens den anden udføres, eller

b)	Åbningskraften på Isofix-beslaget skal være mindst 50 N ved prøvning efter forskrifterne i punkt 8.2.9 nedenfor.

8.   BESKRIVELSE AF PRØVNINGER (6)

8.1.   Prøvning af den samlede fastholdelsesanordning

8.1.1.   Korrosion

8.1.1.1.   Metalgenstande i barnefastholdelsesanordningen anbringes i et prøvekammer som foreskrevet i bilag 4. For barnefastholdelsesanordninger med retractor trækkes gjorden ud i sin fulde længde minus 100 ± 3 mm. Bortset fra korte afbrydelser, der måtte være nødvendige, til f.eks. kontrol og supplering af saltopløsningen, fortsættes prøvningen uafbrudt i 50 ± 0,5 timer.

8.1.1.2.   Ved afslutning af eksponeringen afvaskes anordningens metaldele forsigtigt eller dyppes i rent rindende vand med temperatur højst 38 °C for at fjerne eventuelle dannede saltbelægninger, hvorefter den tørrer ved rumtemperatur på 18 til 25 °C i 24 ± 1 timer, før den inspiceres i henhold til punkt 7.1.1.2 ovenfor.

8.1.2.   Væltning

8.1.2.1.   Attrappen skal være udstyret med en af de belastningsanordninger, som foreskrives i bilag 23. Attrappen anbringes i fastholdelsesanordningen, der er monteret i overensstemmelse med dette regulativ og fabrikantens vejledning, idet den standardslaphed, der foreskrives i punkt 8.1.3.6 nedenfor, finder anvendelse på alle anordninger.

8.1.2.2.   Fastholdelsesanordningen skal være fastgjort til prøvesædet eller køretøjets sæde. Hele sædet drejes om en vandret akse beliggende i sædets langsgående midterplan gennem en vinkel på 540° ± 5° med en hastighed på 2-5 grader pr. sekund og standses i denne stilling. Til brug ved denne prøvning kan anordninger, der er bestemt til anvendelse i nærmere bestemte personbiler, fastgøres til det i bilag 6 beskrevne prøvesæde.

8.1.2.3.   I denne omvendte stilling påføres en masse svarende til fire gange prøvedukkens i nedadgående retning i et plan vinkelret på rotationsaksen, samtidigt med at prøvedukken anvender den i bilag 23 beskrevne belastningsanordning. Belastningen påføres gradvist og kontrolleret med en hastighed, der ikke overstiger tyngdeaccelerationen eller 400 mm/min. Den foreskrevne maksimale belastning fastholdes i 30 – 0/+ 5 sekunder.

8.1.2.4.   Belastningen fjernes med en hastighed på højst 400 mm/min, og forskydningen måles.

8.1.2.5.   Hele sædet drejes 180°, så det er tilbage i udgangspositionen.

8.1.2.6.   Denne prøvningscyklus gentages med drejning i den modsatte retning. Idet drejningsaksen ligger i det vandrette plan og danner en vinkel på 90° med aksen i de to foregående prøver, gentages proceduren i begge drejningsretninger.

8.1.2.7.   Prøvningerne gennemføres med både den mindste og den største pågældende attrap for de(n) gruppe(r), som fastholdelsesanordningen er bestemt for.

Under hele prøvningscyklussen må der ikke foretages justering af prøvedukken eller barnefastholdelsesanordningen.

8.1.3.   Dynamiske prøvninger

8.1.3.1.   Prøvninger på prøvevogn og prøvesæde

8.1.3.1.1.   Fremadvendende

8.1.3.1.1.1.   Prøvevognen og prøvesædet anvendt i den dynamiske prøvning skal opfylde kravene i bilag 6 til dette regulativ, og ved den dynamiske sammenstødsprøve skal monteringen ske i henhold til bilag 21.

8.1.3.1.1.2.   Prøvevognen skal forblive vandret under deceleration eller acceleration.

8.1.3.1.1.3.   Decelerations- eller accelerationsanordninger

Ansøgeren skal vælge mellem en af følgende to anordninger:

8.1.3.1.1.3.1.

Anordning til decelerationsprøvning: Prøvevognens deceleration opnås ved hjælp af det i bilag 6 til dette regulativ beskrevne apparat eller med enhver anden anordning, der giver tilsvarende resultater. Apparatets præstationer skal svare til forskrifterne i punkt 8.1.3.4 og nedenfor beskrevne forskrifter:   Kalibreringsmetode: Decelerationskurven for prøvevognen skal, når barnefastholdelsesanordningen afprøves i overensstemmelse med punkt 8.1.3.1, hvor der på prøvevognen er anbragt ballastmasser på indtil 55 kg for at reproducere en barnefastholdelsesanordning med barn, og når barnefastholdelsesanordningen afprøves i et køretøjskarrosseri i overensstemmelse med punkt 8.1.3.2, hvor der på prøvevognen er påført ballast svarende til køretøjskonstruktionen og ballastmasser indtil x gange 55 kg, der reproducerer antallet x af barnefastholdelsesanordninger med barn, ved frontalsammenstød være inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 1, til dette regulativ og ved påkørsel bagfra, inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 2, til dette regulativ. Ved kalibrering af stopanordningen skal standselængden være 650 ± 30 mm for frontalsammenstød og 275 ± 20 mm for påkørsel bagfra.

8.1.3.1.1.3.2.

Anordning til accelerationsprøvning   Dynamiske prøvningsbetingelser:   For så vidt angår frontalsammenstød skal prøvevognen fremdrives således, at dens samlede hastighedsændring DV under prøvningen er 52 + 0 — 2 km/h, og dens accelerationskurve befinder sig inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 1, og hele tiden ligger over det segment, der afgrænses af koordinaterne (5 g, 10 ms) og (9 g, 20 ms). Anslagets starttidspunkt (T0) defineres i henhold til ISO 17373 for et accelerationsniveau på 0,5 g.   For så vidt angår påkørsel bagfra skal prøvevognen fremdrives således, at dens samlede hastighedsændring DV under prøvningen er 32 + 2 — 0 km/h, og dens accelerationskurve befinder sig inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 2, og hele tiden ligger over det segment, der afgrænses af koordinaterne (5 g, 5 ms) og (10 g, 10 ms). Anslagets starttidspunkt (T0) defineres i henhold til ISO 17373 for et accelerationsniveau på 0,5 g. Uanset opfyldelsen af ovenstående forskrifter anvender den tekniske tjeneste en prøvevogn (med dets sæde), som specificeret i bilag 6, punkt 1, med en masse på over 380 kg. Hvis ovennævnte prøvninger imidlertid blev udført ved en højere hastighed, og/eller hvis accelerationskurven har overskredet det skraverede område, og barnefastholdelsesanordningen opfylder kravene, anses prøvningen dog for tilfredsstillende.

8.1.3.1.1.4.   Der foretages målinger af følgende:

8.1.3.1.1.4.1.

prøvevognens hastighed umiddelbart før anslag (kun for decelerationsslæder, nødvendig til beregning af standselængde)

8.1.3.1.1.4.2.

standselængden (kun for decelerationsslæder), som kan beregnes ved dobbelt integrering af den registrerede slædedeceleration

8.1.3.1.1.4.3.

forskydningen af attrappens hoved i det lodrette og vandrette plan for gruppe I II og III, og, for gruppe 0 og 0+, attrappens forskydning uden hensyn til dens lemmer

8.1.3.1.1.4.4.

brystkassens deceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.1.1.4.5.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1), idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.1.1.4.6.

prøvevognens acceleration eller deceleration som minimum for de første 300 ms.

8.1.3.1.1.5.   Efter sammenstødet foretages en visuel undersøgelse af barnefastholdelsesanordningen, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.1.2.   Bagudvendende

8.1.3.1.2.1.   Prøvesædet drejes 180° ved prøvning efter kravene for påkørsel bagfra.

8.1.3.1.2.2.   Ved prøvning af en bagudvendende barnefastholdelsesanordning bestemt til brug på forsædet skal køretøjets instrumentbræt være repræsenteret af en stiv stang, der fastgøres til prøvevognen på en sådan måde, at al energioptagelse finder sted i barnefastholdelsesanordningen.

8.1.3.1.2.3.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.1.1.3.1.

Accelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.1.1.3.2.

8.1.3.1.2.4.   Der skal foretages målinger svarende til målingerne i punkt 8.1.3.1.1.4 til 8.1.3.1.1.4.6 ovenfor.

8.1.3.2.   Prøvninger på prøvevogn og karrosseri

8.1.3.2.1.   Fremadvendende

8.1.3.2.1.1.   Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under prøvning, må ikke styrke forankringspunkterne af sæder eller voksenseler eller af eventuelle supplerende forankringspunkter, der er nødvendige til at fastgøre barnefastholdelsesanordningen, eller nedsætte den normale deformation af konstruktionen. Ingen del af køretøjet må medtages under forsøget, hvis det ved at begrænse attrappens bevægelse kan tænkes at formindske den belastning, der påføres fastholdelsesanordningen. De manglende dele kan erstattes af dele af en tilsvarende modstandsdygtighed på betingelse af, at disse ikke hindrer attrappens bevægelse.

8.1.3.2.1.2.   Et befæstigelsesbeslag anses for tilfredsstillende, såfremt det ikke har nogen indvirkning på en overflade, der dækker hele opbygningens bredde, og såfremt køretøjet eller opbygningen blokeres eller standses fortil i en afstand på mindst 500 mm fra fastholdelsesanordningens forankringspunkt. Bagtil skal opbygningen fæstnes tilstrækkeligt langt fra forankringspunkterne til at alle krav i punkt 8.1.3.2.1.1 ovenfor er opfyldt.

8.1.3.2.1.3.   Køretøjets sæde og barnefastholdelsesanordningen skal være anbragt i en position, som af den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningen, vælges som den mest ugunstige med henblik på styrken, og som er kompatibel med anbringelse af attrappen i køretøjet. Placeringen af køretøjssædets ryglæn og af barnefastholdelsesanordningen angives i rapporten. Hvis køretøjsryglænet har justerbar hældning, skal det være låst som foreskrevet af fabrikanten, eller i mangel af sådan forskrift, i en faktisk ryglænsvinkel så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.2.1.4.   Medmindre andet kræves i monterings- og brugsvejledningen, skal forsædet være i den længst fremadrykkede normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på forsædet, og den bageste normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på bagsædet.

8.1.3.2.1.5.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.4 nedenfor. Som prøvesæde skal anvendes det, der faktisk hører til det pågældende køretøj.

8.1.3.2.1.6.   Der foretages målinger af følgende:

8.1.3.2.1.6.1.

prøvevognens hastighed umiddelbart før anslag (kun for decelerationsslæder, nødvendig til beregning af standselængde)

8.1.3.2.1.6.2.

standselængden (kun for decelerationsslæder), som kan beregnes ved dobbelt integrering af den registrerede slædedeceleration

8.1.3.2.1.6.3.

eventuel berøring af attrappens hoved med indersiden af karrosseriet

8.1.3.2.1.6.4.

brystkassens deceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.2.1.6.5.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1), idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.2.1.6.6.

prøvevognen og karrosseriets acceleration eller deceleration for mindst de første 300 ms.

8.1.3.2.1.7.   Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt.

8.1.3.2.2.   Bagudvendende

8.1.3.2.2.1.   Ved prøvning med påkørsel bagfra drejes køretøjets karrosseri 180° på prøvevognen.

8.1.3.2.2.2.   Kravene er de samme som for frontalsammenstød.

8.1.3.3.   Prøvning med komplet køretøj

8.1.3.3.1.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.4 nedenfor.

8.1.3.3.2.   Ved frontalsammenstødsprøvning anvendes fremgangsmåden i bilag 9 til dette regulativ.

8.1.3.3.3.   Ved prøvning med påkørsel bagfra anvendes fremgangsmåden i bilag 10 til dette regulativ.

8.1.3.3.4.   Der foretages målinger af følgende:

8.1.3.3.4.1.

hastigheden af køretøj/stødklods umiddelbart før anslag

8.1.3.3.4.2.

eventuel berøring af attrappens hoved (for gruppe 0, attrappen uden hensyntagen til dens lemmer) med køretøjets indre

8.1.3.3.4.3.

brystkassens acceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.3.4.4.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1), idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap.

8.1.3.3.5.   Hvis forsædernes hældning kan indstilles, låses de i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger; i mangel af sådanne anvisninger låses de, så ryglænets hældning er så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.3.6.   Efter sammenstødet foretages en visuel undersøgelse af barnefastholdelsesanordningen, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.4.   Betingelserne ved den dynamiske prøvning er sammenfattet i nedenstående tabel:

		FRONTALSAMMENSTØD			PÅKØRSEL BAGFRA
Prøvning	Fastholdelsesanordning	Hastighed (km/h)	Testimpuls	Standselængde under prøvning (mm)	Hastighed (km/h)	Testimpuls	Standselængde under prøvning (mm)
Prøvevogn med prøvesæde	Fremadvendende for- og bagsæde universal, semi-universal eller begrænset (*1)	50 + 0 – 2	1	650 ± 50	—	—	—
	Bagudvendende for- og bagsæde universal, semi-universal eller begrænset (*2)	50 + 0 – 2	1	650 ± 50	30 + 2 – 0	2	275 ± 25
Køretøjets karosseri på prøvevogn	Fremadvendende (*1)	50 + 0 – 2	1 eller 3	650 ± 50	—	—	—
	Bagudvendende (*2)	50 + 0 – 2	1 eller 3	650 ± 50	30 + 2 – 0	2 ell. 4	275 ± 25
Barriereprøvning med komplet køretøj	Fremadvendende	50 + 0 – 2	3	ikke angivet	—	—	—
	Bagudvendende	50 + 0 – 2	3	ikke angivet	30 + 2 – 0	4	ikke angivet
Bemærk: Alle fastholdelsesanordninger til gruppe 0 og 0+ afprøves i henhold til betingelserne for »bagudvendende« ved frontalsammenstød og påkørsel bagfra. Forklaring:   Testimpuls nr. 1 — Som foreskrevet i bilag 7 — frontalsammenstød.   Testimpuls nr. 2 — Som foreskrevet i bilag 7 — påkørsel bagfra.   Testimpuls nr. 3 — Decelerationsimpuls af køretøj underkastet frontalsammenstød.   Testimpuls nr. 4 — Decelerationsimpuls af køretøj underkastet påkørsel bagfra.

8.1.3.5.   Barnefastholdelsesanordninger, der anvender ekstra forankringer

8.1.3.5.1.   For barnefastholdelsesanordninger, der er bestemt til brug som foreskrevet i punkt 2.1.2.3, og som anvender ekstra forankringer, skal frontalsammenstødsprøvningen efter punkt 8.1.3.4 udføres på følgende måde:

8.1.3.5.2.   For anordninger med korte øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til fastgørelse til bageste pakkehylde, skal udformningen af den øverste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.3.   For anordninger med lange øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til brug hvor en bageste pakkehylde ikke forefindes, og hvor de øverste fastgørelsesgjorde fastgøres til køretøjets bund, skal udformningen af forankringerne på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.4.   For anordninger bestemt til begge konfigurationer udføres prøverne i punkt 8.1.3.5.2 og 8.1.3.5.3 bortset fra, at der i prøven udført efter punkt 8.1.3.5.3 ovenfor, kun anvendes den tunge attrap.

8.1.3.5.5.   For bagudvendende anordninger skal udformningen af den nederste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.6.   For lifte, der anvender ekstra gjorde fastgjort til to voksenseler, hvor belastningsruten gennem voksenselen direkte påvirker voksenselens nedre forankring, skal forankringen på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3, punkt 7 (A1, B1). Montering i prøvebænk skal foretages som beskrevet i bilag 21, bemærkning 5. Anordningen skal fungere korrekt, også selv om voksenselerne ikke er fastspændt, og den anses for at være »universal«, hvis den er i overensstemmelse med punkt 6.1.8.

8.1.3.6.   Attrapper

8.1.3.6.1.   Barnefastholdelsesanordningen og attrapperne monteres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 8.1.3.6.3.

8.1.3.6.2.   Barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af de attrapper, der foreskrives i bilag 8 til dette regulativ.

8.1.3.6.3.   Anbringelse af attrappen

8.1.3.6.3.1.   Attrappen anbringes, så mellemrummet er mellem attrappens bagside og fastholdelsesanordningen. For lifte anbringes attrappen i strakt vandret stilling så tæt som muligt på liftens midterlinje.

8.1.3.6.3.2.   Barnesædet anbringes på prøvesædet.

Attrappen anbringes i barnesædet.

For fastholdelsesanordninger eller gjorde, der indvirker direkte på en retractor eller en 3-punkts voksensikkerhedssele, hvor ingen låseanordninger eller systemer, der er i stand til at hæmme retractoren, anvendes:

a)	anbringes selen i overensstemmelse med fabrikantens angivelser

b)	monteres barnesædet på prøvesædet i henhold til bilag 21 til dette regulativ.

For alle andre begrænsninger:

a)

Anbring et hængslet bræt eller en tilsvarende bøjelig anordning, 2,5 cm tyk, 6 cm bred og af en længde svarende til skulderhøjde (siddende, bilag 8), fratrukket højden af hoftecentrum (siddende, i bilag 8 popliteushøjden plus halvdelen af siddende lårhøjde) relevant for den afprøvede attrap mellem attrappen og stolens ryglæn. Brættet skal følge stolens krumning så tæt som muligt, og dets nederste ende skal være i højde med attrappens hofteled.

b)	Selen indstilles efter fabrikantens vejledning, men med en spænding, der er 250 ± 25 N over justeringskraften, og med en afbøjning af gjorden ved justeringsanordningen på 45 ± 5°, eller, alternativt, den af fabrikanten foreskrevne vinkel.

c)	Barnesædet monteres på prøvesædet i henhold til bilag 21 til dette regulativ.

d)	Den bøjelige anordning fjernes.

8.1.3.6.3.3.   Det langsgående plan gennem attrappens centerlinje skal være midt mellem de to underste seleforankringer; dog skal der også tages hensyn til punkt 8.1.3.2.1.3. Når barnefastholdelsesanordninger skal afprøves med attrappen svarende til et 10-års barn, skal det langsgående plan gennem attrappens centerlinje anbringes indtil 80 mm mod siden af forankringspunkt C for så vidt angår punktet midt mellem de to underste seleforankringer. Omfanget af denne forskydning bestemmes af den tekniske tjeneste for at optimere seleføringen på attrappen.

8.1.3.6.3.4.   For anordninger, der kræver brug af en standardsele, kan føringen af skuldergjorden fastholdes på attrappen inden den dynamiske prøve ved hjælp af letvægts-afdækningstape med en maksimal længde på 250 mm og en maksimal bredde på 20 mm. For bagudvendende anordninger kan hovedet holdes mod fastholdelsessystemets ryglæn ved hjælp af letvægts-afdækningstape af tilstrækkelig længde og maksimal bredde på 20 mm.

8.1.3.7.   Kategori attrap, som skal anvendes:

8.1.3.7.1.

Anordning til gruppe 0: afprøves med »nyfødt« attrap og en attrap på 9 kg

8.1.3.7.2.

Anordning til gruppe 0+: afprøves med »nyfødt« attrap og en attrap på 11 kg

8.1.3.7.3.

Anordning til gruppe I: afprøves med en attrap på hhv. 9 kg og 15 kg

8.1.3.7.4.

Anordning til gruppe II: afprøves med en attrap på hhv. 15 kg og 22 kg

8.1.3.7.5.

Anordning til gruppe III: afprøves med en attrap på hhv. 22 kg og 32 kg.

8.1.3.7.6.

Hvis barnefastholdelsesanordningen er egnet for to eller flere massegrupper, skal prøverne udføres med de letteste og tungeste attrapper, der foreskrives ovenfor for alle de pågældende grupper.

8.1.3.7.7.

Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til to eller flere børn, udføres en prøvning med de tungeste attrapper på alle siddepladser. Der udføres endnu en prøvning med den letteste og den tungeste af de ovenfor foreskrevne attrapper. Til prøvningerne anvendes det prøvesæde, der er vist i bilag 6, tillæg 3, figur 3. Hvis prøvningslaboratoriet finder det tilrådeligt, kan det supplere med en tredje prøvning med enhver kombination af attrapper eller tomme sædepladser.

8.1.3.7.8.

Hvis en barnefastholdelsesanordning til gruppe 0 eller 0+ giver mulighed for forskellige konfigurationer afhængigt af barnets masse, skal hver konfiguration prøves med begge attrapper i den enkelte massegruppe.

8.1.3.7.9.

Hvis Isofix-barnefastholdelsesanordningen skal anvende en topstrop, udføres en prøvning med den mindste attrap med den korteste topstropafstand (forankringspunkt G1). Der udføres en anden prøvning med den tungeste prøvedukke med den længste topstropafstand (forankringspunkt G2). Topstroppen justeres til en spænding på 50 ± 5 N.

8.1.3.7.10.

Den i punkt 7.1.4.1.10.1.2 omhandlede prøvning skal kun udføres med den største attrap, som barnefastholdelsesanordningen er konstrueret til. Hvis flere konfigurationer af barnefastholdelsesanordningen er mulige (f.eks. lodret eller skrå), skal den konfiguration, som medfører det værste horisontale hovedudslag, anvendes ved denne prøvning.

8.1.4.   Tilbageholdelse af selepuder

Der lægges en bomuldsklud på prøvebænkens siddeflade. Selepuden lægges på prøvebænken, den underste torsoblok anbringes som beskrevet i figur 1 i bilag 22 på sædeoverfladen, og 3-punkts voksensikkerhedsselen anbringes og spændes som foreskrevet i bilag 21. Med et stykke 25 mm bred gjord eller lignende bundet omkring selepuden påføres en belastning på 250 ± 5 N i retningen af pilen »A« (se bilag 22, figur 2) på linje med prøvebænkens sædeflade.

8.2.   Prøvning af de enkelte komponenter

8.2.1.   Lukkebeslag

8.2.1.1.   Oplukningsprøve under belastning

8.2.1.1.1.   Til denne prøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3.

8.2.1.1.2.   Fastholdelsesanordningen fjernes fra prøvevognen eller køretøjet, uden at lukkebeslaget åbnes. Lukkebeslaget påføres en belastning på 200 ± 2 N. Hvis lukkebeslaget er fastgjort til en stiv del, skal kraften påføres med samme vinkel som den vinkel, der blev dannet mellem lukkebeslaget og den pågældende stive del under den dynamiske prøvning.

8.2.1.1.3.   Ved en hastighed på 400 ± 20 mm/min. påføres det geometriske centrum for den trykknap, hvormed lukkemekanismen åbnes, en belastning langs en fast akse, der forløber parallelt med knappens oprindelige bevægelsesretning; det geometriske centrum henviser til den del af lukkebeslagets overflade, som udløsningstrykket påføres. Lukkebeslaget skal være fastgjort til en stiv understøtning under påføring af åbningskraften.

8.2.1.1.4.   Lukkebeslagets åbningskraft påføres med anvendelse af et dynamometer eller tilsvarende anordning på en måde og i en retning svarende til normal brug. Berøringsfladen skal være en poleret halvkugleformet metaloverflade med radius på 2,5 ± 0,1 mm.

8.2.1.1.5.   Lukkebeslagets åbningskraft måles, og ethvert svigt af lukkebeslaget noteres.

8.2.1.2.   Åbningsprøvning, ubelastet

8.2.1.2.1.   Et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning, monteres og anbringes i »ubelastet« tilstand.

8.2.1.2.2.   Til måling af lukkebeslagets åbningskraft benyttes metoden i punkt 8.2.1.1.3 og 8.2.1.1.4.

8.2.1.2.3.   Lukkebeslagets åbningskraft måles.

8.2.1.3.   Styrkeprøve

8.2.1.3.1   Til styrkeprøven anvendes to prøveeksemplarer. Alle justeringsanordninger, bortset fra anordninger monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning, skal omfattes af prøvningen.

8.2.1.3.2.   Bilag 20 viser en typisk anordning til prøvning af styrken af lukkebeslag. Lukkebeslaget anbringes på den øverste runde plade (A) i forsænkningen. Alle tilstødende gjorde har en længde på mindst 250 mm og anbringes hængende ned fra den øverste plade i forhold til deres position på lukkebeslaget. De frie ender af gjorden føres derefter omkring den underste runde plade (B), indtil de kommer frem ved pladens indvendige åbning. Alle gjorde skal være lodrette mellem A og B. Den runde spændplade (C) spændes derefter let mod undersiden af (B), således at gjorden stadig har en vis bevægelsesmulighed mellem dem. Med strækanordningen spændes gjordene let og trækkes mellem (B) og (C), indtil alle gjorde er belastet i forhold til deres anbringelse. Lukkebeslaget skal forblive frit af plade (A) og alle dele ved (A) under denne operation og under selve prøvningen. (B) og (C) klemmes derefter fast sammen, og trækstyrken øges med en vandringshastighed på 100 ± 20 mm/min, indtil de ønskede værdier er nået.

8.2.2.   Indstillingsanordning

8.2.2.1.   Indstillingsmuligheder

8.2.2.1.1.   Ved prøvning af håndbetjente justeringsanordninger trækkes gjorden ud af anordningen på normal måde under hensyntagen til normale brugsvilkår ved en hastighed af ca. 100 ± 20 mm/min, og maksimumsbelastningen bestemmes til nærmeste hele antal N, efter at gjorden har bevæget sig de første 25 ± 5 mm.

8.2.2.1.2.   Gjordens bevægelse gennem justeringsanordningen prøves i begge retninger, og gjorden skal gennemføre 10 komplette cyklusser før måling.

8.2.3.   Mikroglideprøve (se bilag 5, figur 3)

8.2.3.1.   De komponenter eller anordninger, der skal underkastes mikroglideprøven, opbevares i mindst 24 timer ved en lufttemperatur på 20 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 65 ± 5 %. Prøvningen gennemføres ved en temperatur på mellem 15 og 30 °C.

8.2.3.2.   Gjordens frie ende anbringes, som når anordningen er i brug i køretøjet, og må ikke fastgøres til nogen anden del.

8.2.3.3.   Justeringsanordningen anbringes på et lodret stykke gjord, hvis ene ende belastes med 50 ± 0,5 N (styret således, at loddet ikke kan svinge, og gjorden ikke bliver snoet). Den frie ende af gjorden fra justeringsanordningen monteres lodret opad eller nedad, ligesom den er i køretøjet. Den anden ende føres over en styrerulle med sin vandrette akse parallel med planet af den del af gjorden, der bærer loddet, mens den del af gjorden, der føres over rullen, er vandret.

8.2.3.4.   Den prøvede anordning anbringes, så dens centrum i den højeste stilling, den kan indtage, er 300 ± 5 mm fra underlaget, og belastningen på et 50 N er 100 ± 5 mm fra underlaget.

8.2.3.5.   Der gennemføres 20 ± 2 forprøvecyklusser efterfulgt af 1 000 ± 5 cyklusser med en frekvens på 30 ± 10 cyklusser pr. minut, idet den totale amplitude er 300 ± 20 mm eller som foreskrevet i punkt 8.2.5.2.6.2. Belastningen på 50 N påføres kun i et tidsrum svarende til den tid, det tager at gennemløbe 100 ± 20 mm for hver halvperiode. Mikroglidning måles fra positionen svarende til afslutning af de 20 forprøvecyklusser.

8.2.4.   Retractor

8.2.4.1.   Oprulningskraft

8.2.4.1.1.   Oprulningskraften måles med sikkerhedsselen spændt på en attrap svarende til den, der benyttes til den dynamiske afprøvning efter punkt 8.1.3. Gjordspændingen måles ved berøringspunktet med (men netop fri af) attrappen, mens gjorden ruller sig ind med en hastighed på 0,6 m/min.

8.2.4.2.   Retractormekanismens holdbarhed

8.2.4.2.1.   Gjorden udtrækkes og oprulles det foreskrevne antal gange med højst 30 frem- og tilbagegående bevægelser i minuttet. Ved inerti-retractorer gives gjorden et ryk, der låser retractoren ved hver femte bevægelse. Samme antal ryk påføres fem forskellige steder på gjorden, når denne er trukket ud til henholdsvis 90 %, 80 %, 75 %, 70 % og 65 % af gjordens totale længde. Er gjorden imidlertid længere end 900 mm, opfattes de nævnte procenttal i forhold til de sidste 900 mm gjord, der kan trækkes ud af retractoren.

8.2.4.3.   Låsning af inerti-retractorer

8.2.4.3.1.   Retractoren afprøves én gang for låsning, når gjorden er rullet ud i sin fulde længde minus 300 ± 3 mm.

8.2.4.3.2.   Når låsningen af en inerti-retractor fremkaldes ved en bevægelse af gjorden, skal udtrækningen af gjorden ske i den retning, den normalt forekommer, når retractoren er monteret i et køretøj.

8.2.4.3.3.   Ved prøvning af retractorernes følsomhed for acceleration af køretøjet skal udtrækningen ske efter to på hinanden vinkelrette akser, som er vandrette, hvis retractoren er bestemt til at monteres i et køretøj som foreskrevet af fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Når denne position ikke er angivet, skal den prøvende myndighed forhøre sig hos fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Den ene prøveretning skal være den, som den tekniske tjeneste, der foretager godkendelsesprøvningen, anser for mest ugunstig for låsemekanismens funktion.

8.2.4.3.4.   Apparaturet skal være udført således, at den foreskrevne acceleration nås med en middeltilvækst på mindst 25 g/s (7).

8.2.4.3.5.   For at kontrollere overensstemmelsen med forskrifterne i punkt 7.2.3.2.1.3 og 7.2.3.2.1.4 monteres retractoren på en vandret plade, og denne vippes med en hastighed af højst 2° i sekundet, indtil retractoren låser. Prøvningen gentages i andre retninger for at sikre, at kravene er opfyldt.

8.2.4.4.   Korrosionsprøvning

8.2.4.4.1.   Korrosionsprøvningen er beskrevet i punkt 8.1.1 ovenfor.

8.2.4.5.   Prøvning af modstandsdygtighed imod støv

8.2.4.5.1.   Retractoren anbringes i et prøvekammer som beskrevet i bilag 3 til dette regulativ. Den monteres med en hældning svarende til monteringen i et køretøj. Prøvekammeret skal indeholde støv som beskrevet i punkt 8.2.4.5.2 nedenfor. Retractorens gjord trækkes 500 mm ud og holdes udtrukket således, undtagen efter hver støvblæsning, hvor gjorden rulles op og trækkes ud 10 gange i løbet af 1-2 minutter. I fem timer blæses støvet i fem sekunder hvert 20. minut op mod retractoren ved hjælp af tør, oliefri trykluft med et overtryk på 5,5 ± 0,5 bar, der tilføres gennem en åbning med en diameter på 1,5 ± 0,1 mm.

8.2.4.5.2.   Det anvendte støv til prøvningen i punkt 8.2.4.5.1 skal bestå af omkring 1 kg tørt kvarts. Partikelstørrelsesfordelingen skal være følgende:

a)	skal kunne passere en 150 μm maskevidde, 104 μm tråddiameter: 99-100 %

b)	skal kunne passere en 105 μm maskevidde, 64 μm tråddiameter: 76-86 %

c)	skal kunne passere en 75 μm maskevidde, 52 μm tråddiameter: 60-70 %.

8.2.5.   Statisk prøvning af gjorde

8.2.5.1.   Styrkeprøvning af gjorde

8.2.5.1.1.   Hver prøvning udføres på to nye gjordprøver, der er konditioneret som angivet i punkt 7.2.4.

8.2.5.1.2.   Hver af prøverne monteres i indspændingshovedet på en trækprøvningsmaskine. Indspændingshovederne skal være konstrueret således, at brud på gjorden inde i disse eller i nærheden af dem ikke finder sted. Bevægelseshastigheden skal være 100 ± 20 mm/min. Ved prøvningens begyndelse skal gjordens fri længde mellem indspændingshovederne være 200 mm ± 40 mm.

8.2.5.1.3.   Spændingen øges, indtil gjorden brister, og brudspændingen noteres.

8.2.5.1.4.   Hvis prøveemnet glider eller brister i indspændingshovederne eller brister mindre end 10 mm fra et af disse, anses prøvningen for ugyldig og skal gentages på et nyt prøveemne.

8.2.5.2.   Prøver, der udtages af de i punkt 3.2.3 omhandlede gjorde, konditioneres på følgende måde:

8.2.5.2.1.   Rumkonditionering

8.2.5.2.1.1.   Gjorden opbevares i 24 ± 1 timer i luft med temperatur 23 ± 5° og relativ luftfugtighed 50 ± 10 %. Hvis prøvningen ikke påbegyndes straks efter konditioneringen, anbringes stykket i en hermetisk lukket beholder, indtil prøvningen begynder. Brudbelastningen skal bestemmes mindre end 5 minutter efter, at prøven er taget ud af konditioneringsatmosfæren eller beholderen.

8.2.5.2.2.   Konditionering med lys

8.2.5.2.2.1.   Bestemmelserne i anbefaling ISO/105-B02(1978) finder anvendelse. Gjorden udsættes for lys, indtil der et fremkommet en ændring af blå standardtype nr. 7, der svarer til grad 4 på gråskalaen.

8.2.5.2.2.2.   Efter eksponering opbevares gjorden i mindst 24 timer i luft med en temperatur på 23 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 10 %. Brudbelastningen skal bestemmes, mindre end fem minutter efter at prøven er taget ud af konditioneringsenheden.

8.2.5.2.3.   Konditionering med kulde

8.2.5.2.3.1.   Gjorden opbevares i mindst 24 timer i luft med en temperatur på 23 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 10 %.

8.2.5.2.3.2.   Gjorden anbringes derefter i 90 ± 5 minutter på en plan flade i fryserum med en lufttemperatur på – 30 ± 5 °C. Derefter foldes prøven, og folden belastes med en vægt på 2 ± 0,2 kg, som i forvejen er afkølet til – 30 ± 5 °C. Efter endnu 30 ± 5 minutters belastning i samme fryserum fjernes vægten, og brudbelastningen bestemmes inden fem minutter efter at gjorden er taget ud af fryserummet.

8.2.5.2.4.   Konditionering med varme

8.2.5.2.4.1.   Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter i varmeskab med en temperatur på 60 ± 5 °C og relativ luftfugtighed på 65 ± 5 %.

8.2.5.2.4.2.   Brudbelastningen bestemmes, inden fem minutter efter at gjorden er taget ud af varmeskabet.

8.2.5.2.5.   Konditionering med vand

8.2.5.2.5.1.   Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter helt nedsænket i destilleret vand ved en temperatur på 20 ± 5 °C tilsat en anelse befugtningsmiddel. Der kan anvendes ethvert befugtningsmiddel, der er egnet til det afprøvede fibermateriale.

8.2.5.2.5.2.   Brudbelastningen bestemmes inden 10 minutter efter, at gjorden er taget op af vandet.

8.2.5.2.6.   Konditionering med slid

8.2.5.2.6.1.   De komponenter eller anordninger, der skal underkastes slidprøven, opbevares i mindst 24 timer før prøvningen i luft med en temperatur på 23 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 10 %. Konditioneringen udføres ved en temperatur på mellem 15 °C og 30 °C.

8.2.5.2.6.2.   Nedenstående skema angiver de almindelige vilkår for hver prøvning.

	Belastning [N]	Cyklusser pr. minut	Cyklusser (antal)
Type 1-procedure	60 ± 0,5	30 ± 10	1 000 ± 5
Type 2-procedure	10 ± 0,1	30 ± 10	5 000 ± 5

8.2.5.2.6.3.   Særlige prøvningsbetingelser

8.2.5.2.6.3.1.   Type 1-procedure: i tilfælde, hvor gjorden passerer gennem en hurtigjusteringsanordning. Påfør en belastning på 10 N, om nødvendigt kan belastningen øges i trin på 10 N med henblik på at give mulighed for korrekt glidning, men begrænset til højst 60 N. Denne belastning påføres lodret og konstant på gjordene. Den del af gjorden, der forløber horisontalt, skal gå gennem den hurtigjustering, den er monteret i, og fastgøres til en anordning, der påfører gjorden en frem- og tilbagegående bevægelse. Hurtigjusteringsanordningen indstilles, så den vandrette sektion af gjorden holdes strakt (se bilag 5, figur 1). Aktiver hurtigjusteringen, samtidig med at gjordene trækkes i en retning, hvorved selen løsnes, og deaktiver den, samtidig med at gjordene trækkes i retning, hvorved selen strammes.

8.2.5.2.6.3.2.   Type 2-procedure: i tilfælde, hvor gjorden skifter retning ved passage gennem en stiv del. Under denne prøvning skal gjorden skal passere gennem den stive del, som den er tiltænkt, og prøveopstillingen skal genskabe vinklerne i den virkelige montering (i tre dimensioner) — se bilag 5, figur 2, for eksempler. Belastningen på 10 N skal påføres konstant. I tilfælde, hvor gjorden skifter retning mere end én gang ved at passere gennem en stiv del, kan belastningen på 10 N øges i trin på 10 N for at give mulighed for den korrekte glidning og opnåelse af den foreskrevne bevægelse af gjorden på 300 mm gennem den stive del.

8.2.6.   Låseanordninger

8.2.6.1.   Anordninger af klasse A

Barnefastholdelsesanordningen og den største attrap, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt til, anbringes som vist i figur 5 nedenfor. Den anvendte sele skal være som foreskrevet i bilag 13 til dette regulativ. Låseanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen går ind i låseanordningen. Kraftmålerne fastgøres til selen ved hjælp af en D-ring, og der påføres en kraft svarende til det dobbelte (± 5 %) af massen af den tungeste attrap for gruppe I i mindst ét sekund. Den laveste position anvendes til låseanordninger i position A, den øverste til låseanordninger i position B. Kraften påføres yderligere ni gange. Der sættes endnu et mærke på selen, hvor den går ind i låseanordningen, og afstanden mellem de to mærker måles. Under denne prøvning skal retractoren være ulåst.

Figur 5

undersøg for glidning

ECE44 prøvesæde

“D”-ring

spænde/låsetunge

låsespænde

abdominal

diagonal

barnesæde

retractor

15 kg attrap

8.2.6.2.   Anordninger af klasse B

Barnefastholdelsesanordningen skal være forsvarligt fastgjort, og selen skal efter forskrifterne i bilag 13 til dette regulativ føres gennem låseanordningen og rammen som angivet i fabrikantens vejledning. Selen føres gennem prøvningsapparaturet som beskrevet i figur 6 nedenfor og fastgøres til en masse på 5,25 ± 0,05 kg. Der skal være 650 ± 40 mm fri gjord mellem massen og det punkt, hvor selen forlader rammen. Låseanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen går ind i låseanordningen. Massen løftes og slippes, så den falder frit over en distance på 25 ± 1 mm. Dette gentages 100 ± 2 gange med en frekvens på 60 ± 2 cyklusser/minut for at simulere den rykvise påvirkning af en barnefastholdelsesanordning i et køretøj. Der sættes endnu et mærke på selen, hvor den går ind i låseanordningen, og afstanden mellem de to mærker måles.

Låseanordningen skal i monteret stand dække hele gjordens bredde med 15 kg-attrappen anbragt. Denne prøve skal udføres med samme gjordvinkler som under normal brug. Den frie ende af selens hoftesektion skal være fastgjort. Prøvningen udføres med barnefastholdelsesanordningen solidt fastgjort til den prøvebænk, der er anvendt til væltningsprøve eller dynamisk prøve. Belastningsgjorden kan fastgøres til det simulerede lukkebeslag.

Figur 6

Prøvning af låseanordning af klasse B — vist skematisk

Faldhøjde af masse = 25 mm

Afstand fra rullestang til styrerulle = 300 mm

Ved hjælp af gjorden af den sele, der foreskrives for standardselen specificeret i bilag 13.

Til barnefastholdelsesanordn ingens ramme og spærre

masse

rullestang

25 mm

styrerulle

8.2.7.   Konditioneringsprøvning for justeringsanordninger, der er monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning

Monter den største attrap, som fastholdelsesanordningen er bestemt for, på samme måde som til den dynamiske prøve, herunder med den standardslaphed, der foreskrives i punkt 8.1.3.6. Afsæt en referencelinje på selen, hvor selens frie ende træder ind i justeringsanordningen.

Fjern attrappen og anbring fastholdelsesanordningen i konditioneringsopstillingen vist i bilag 19, figur 1.

Den cykliske bevægelse af selen i justeringsanordningen skal være mindst 150 mm. Denne bevægelse skal være sådan, at mindst 100 mm af selen nærmest den frie ende af selen i forhold til referencelinjen og resten af den bevægelige længde (ca. 50 mm) nærmest den indbyggede sele i forhold til referencelinjen bevæger sig gennem justeringsanordningen.

Er gjordens længde fra referencelinjen til selens frie ende ikke tilstrækkelig til ovenstående bevægelse, skal de 150 mm bevægelse gennem justeringsanordningen finde sted fra selens helt udtrukne position.

Den cykliske bevægelse skal have en frekvens på 10 ± 1 cyklusser/min. med en hastighed i »B« på 150 ± 10 mm/s.

8.2.8.   Temperaturprøvning

8.2.8.1.   De i punkt 7.1.5.1 angivne komponenter anbringes over en vandoverflade i et lukket rum med en lufttemperatur mindst 80 °C i mindst 24 timer uden afbrydelse og køler derefter af ved en omgivende temperatur på højst 23 °C. Afkølingsperioden efterfølges straks af tre på hinanden følgende 24 timers cyklusser, der hver består af nedenstående på hinanden følgende sekvenser:

a)	en omgivende temperatur på mindst 100 °C opretholdes i et tidsrum af på 6 timer uafbrudt, idet disse betingelser skal nås inden 80 minutter efter cyklussens påbegyndelse; derefter

b)	en omgivende temperatur på højst 0 °C opretholdes uafbrudt i 6 timer, idet disse betingelser skal nås inden 90 minutter; derefter

c)	en omgivende temperatur på højst 23 °C opretholdes i resten af 24-timers-cyklusen.

8.2.9.   Det komplette sæde eller komponenten monteret med Isofix-beslag (f.eks. Isofix-sokkel), hvis denne har en udløserknap, fastgøres solidt til en prøveopstilling, således at Isofix-konnektorerne er lodretstillede som vist i figur 7. En stang med en diameter på 6 mm og en længde på 350 mm forbindes til Isofix-konnektorerne. Der forbindes en masse på 5 kg til stangens ender.

8.2.9.1.   Udløserknappen eller -håndtaget påføres en åbningskraft langs en fast akse, der forløber parallelt med knappens/håndtagets oprindelige bevægelsesretning; det geometriske centrum henviser til den del af Isofix-beslagets overflade, som udløsningstrykket påføres på.

8.2.9.2.   Isofix-beslagets åbningskraft påføres med anvendelse af et dynamometer eller tilsvarende anordning på normal måde og i den normale retning som angivet af fabrikanten i instruktionsbogen. Kontaktpunktet skal være en poleret halvkugleformet metaloverflade med radius 2,5 ± 0,1 mm for en udløserknap eller en poleret metalkrog med radius 25 mm.

8.2.9.3.   Hvis udformningen af barnefastholdelsesanordningen gør det umuligt at følge den i punkt 8.2.9.1 og 8.2.9.2 beskrevne metode, kan der anvendes en alternativ metode efter aftale med den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningen.

8.2.9.4.   Den åbningskraft for Isofix-beslaget, der skal måles, er den, som er nødvendig for at udløse den første konnektor.

8.2.9.5.   Prøvningen udføres med et nyt sæde og gentages med et sæde, som har gennemgået den cyklus, som er beskrevet i punkt 7.2.6.

Figur 7

8.3.   Certificering af prøvebænkens sædehynde

8.3.1.   Prøvebænkens sædehynde skal certificeres, når den er ny, for at bestemme de indledende værdier af indtrængning ved anslag og decelerationens spidsværdi, derefter for hver 50 dynamiske prøvninger, dog mindst en gang om måneden, eller før hver prøvning, hvis prøveopstillingen anvendes hyppigt.

8.3.2.   Certificerings- og måleprocedurer skal svare til dem, der foreskrives i den seneste version af ISO 6487; måleudstyret skal svare til specifikationen af en datakanal i kanalfilterklasse (CFC) 60.

Ved hjælp af prøvningsanordningen foreskrevet i bilag 17 til dette regulativ udføres tre prøvninger 150 ± 5 mm fra forkanten af sædehynden i centerlinjen og 150 ± 5 mm i hver retning fra centerlinjen.

Anordningen anbringes lodret på et fladt, stift underlag. Sænk slagmassen, til den rører overfladen, og nulstil penetrationsmarkøren. Anbring anordningen lodret over prøvepunktet, løft massen 500 ± 5 mm, og lad den falde frit, så den rammer sædets overflade. Registrer penetrationen og decelerationskurven.

8.3.3.   Spidsværdierne må højst afvige 15 procent fra startværdierne.

8.4.   Registrering af dynamiske egenskaber

8.4.1.   For at bestemme attrappens dynamiske opførsel og dens forskydninger skal alle dynamiske prøvninger registreres efter følgende betingelser:

8.4.1.1.   Betingelser for videooptagelse og registrering:

a)	frekvensen skal være mindst 500 billeder pr. sekund

b)	prøvningen skal optages på film, video eller et digitalt medium.

8.4.1.2.   Usikkerhedsvurdering:

Prøvningslaboratorier skal have og skal anvende procedurer til vurderingen af usikkerheden ved måling af forskydningen af attrappens hoved. Usikkerheden skal ligge inden for ± 25 mm.

Eksempler på internationale standarder for sådanne procedurer er EA-4/02 fra European Accreditation Organization eller ISO 5725:1994 eller metoden General Uncertainty Measurement (GUM).

8.5.   Måleprocedurerne skal svare til dem, der er fastlagt i den nyeste udgave af ISO 6487: 2002. Kanalfrekvensklassen skal være:

Målingens art	CFC(FH)	Afskæringsfrekvens (FN)
Acceleration af prøvevogn	60	se ISO 6487:2002 Bilag A
Selebelastning	60	se ISO 6487:2002 Bilag A
Acceleration af brystkassen	180	se ISO 6487:2002 Bilag A
Acceleration af hoved	1 000	1 650

Der skal anvendes en samplingfrekvens på mindst 10 gange kanalfrekvensklassen (i opstillinger med en kanalfrekvensklasse på 1 000 svarer dette således til en mindste samplingfrekvens på ca. 10 000 samplinger pr. sekund pr. kanal).

9.   PRØVNINGSRAPPORTER FOR TYPEGODKENDELSE OG PRODUKTIONSGODKENDELSE

9.1.   Prøvningsrapporten skal registrere resultaterne af alle prøvninger og målinger, herunder følgende prøvningsdata:

a)	den type anordning, der er anvendt ved prøvningen (accelerations- eller decelerationsanordning)

b)	den samlede hastighedsændring

c)	prøvevognens hastighed umiddelbart før anslaget, kun for decelerationsslæder

d)	accelerations- eller decelerationskurve under hele prøvevognens hastighedsændring og i mindst 300 ms

e)	tiden (i ms) hvor attrappens hoved når den maksimale forskydning under gennemførelsen af den dynamiske prøvning

f)	lukkebeslagets plads under prøven, hvis den kan ændres, og

g)	eventuelle svigt eller brud.

9.2.   Hvis bestemmelserne om forankringer i bilag 6, tillæg 3, til dette regulativ ikke er blevet overholdt, skal prøvningsrapporten beskrive, hvordan barnefastholdelsesanordningen er monteret og angive vigtige vinkler og dimensioner.

9.3.   Når barnefastholdelsesanordningen afprøves i et køretøj eller en køretøjsstruktur, skal forsøgsrapporten angive, hvordan køretøjsstrukturen er fastgjort til prøvevognen, placeringen af barnefastholdelsesanordningen og køretøjets sæde samt hældningen af køretøjets ryglæn.

9.4.   Kontrollen af mærkninger og monterings- og brugsanvisninger skal registreres i prøvningsrapporterne for typegodkendelse og produktionsgodkendelse.

10.   ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF TYPEN AF BARNEFASTHOLDELSESANORDNING

10.1.   Enhver ændring af en type barnefastholdelsesanordning skal anmeldes til den typegodkendende myndighed, som har barnefastholdelsesanordningen. Denne myndighed kan da enten:

10.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at barnefastholdelsesanordningen stadig opfylder forskrifterne, eller

10.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

10.1.3.

Hvis der kræves en yderligere prøvningsrapport, sammenlignes resultatet af det horisontale hovedudslag med det værste tilfælde blandt alle de tidligere registrerede resultater. a) Hvis udslaget er større, skal der foretages en ny produktionsprøvning. b) Hvis udslaget er mindre, er produktionsprøvning ikke nødvendig.

10.2.   Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den ovenfor i punkt 5.3 anførte procedure.

10.3.   Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ herom, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   PRODUKTIONSGODKENDELSE

11.1.   For at sikre, at fabrikantens produktionssystem er tilfredsstillende skal den tekniske tjeneste, der udførte typegodkendelsesprøvningerne, gennemføre produktionsgodkendelsesprøvninger i overensstemmelse med punkt 11.2.

11.2.   Godkendelse af produktionen af en barnefastholdelsesanordning

Produktionen af hver ny godkendt type barnefastholdelsesanordning i kategorierne »universal«, »semi-universal« og »begrænset« skal gennemgå produktionsgodkendelsesprøvninger. Der kan foreskrives yderligere produktionsprøvning efter punkt 10.1.3.

Med henblik herpå udtages en stikprøve på 5 barnefastholdelsesanordninger fra den første produktionsbatch af den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne, eller en teknisk tjeneste, der er udpeget af den typegodkendende myndighed, der meddeler godkendelsen, eller af den typegodkendende myndighed selv.

Seks prøveenheder kan udvælges tilfældigt i tilfælde af, at betingelsen i punkt 7.1.4.4.1.2.3 ovenfor er udvalgt som betingelse for den prøve, der er beskrevet i punkt 11.2.1.1.

Den første produktionsbatch anses for at være produktionen af den første blok omfattende mindst 50 barnefastholdelsesanordninger og højst 5 000 barnefastholdelsesanordninger.

11.2.1.   Dynamiske prøvninger

11.2.1.1.   Fem barnefastholdelsesanordninger skal gennemgå den dynamiske prøvning, der er beskrevet i punkt 8.1.3. Den tekniske tjeneste, der udførte typegodkendelsesprøvningerne, skal udvælge de betingelser, der gav anledning til det maksimale horisontale hovedudslag i de dynamiske typegodkendelsesprøvninger, med undtagelse af de betingelser, der er beskrevet i punkt 7.1.4.4.1.2.3 ovenfor, som kun refererer til prøvningen uden 100 mm-stang, og punkt 7.1.4.1.10.1.2 ovenfor. Alle fem barnefastholdelsesanordninger skal prøves under samme betingelser.

Hvis barnefastholdelsesanordningen under mindst én af de fem udførte prøvninger berører stangen, udføres en yderligere prøvning under de betingelser, der er beskrevet i punkt 7.1.4.4.1.2.3 ovenfor, som henviser til prøvningen uden 100 mm-stang. Denne prøvning må ikke anvendes til beregningen beskrevet i punkt 11.2.1.3, litra a), nedenfor.

11.2.1.2.   For hver prøvning beskrevet i punkt 11.2.1.1 måles det horisontale hovedudslag og brystkasseaccelerationerne.

11.2.1.3.   

a)	Resultaterne for maksimalt horisontalt hovedudslag skal opfylde følgende to betingelser:   Ingen værdi må overskride 1,05 L, og   X + S må ikke overskride L Hvor: L = den foreskrevne grænseværdi X = værdiernes gennemsnit S = standardafvigelsen for værdierne

b)	Brystaccelerationsresultaterne skal opfylde kravene i punkt 7.1.4.2.1, og desuden skal X + S-betingelsen i punkt 11.2.1.3 a) anvendes på 3 ms-resultaterne for den resulterende acceleration af brystkassen (som defineret i punkt 7.1.4.2.1) og registreres udelukkende til orientering.

11.2.2.   Kontrol af mærkning

11.2.2.1   Den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at mærkningen opfylder forskrifterne i punkt 4.

11.2.3.   Kontrol af monteringsvejledning og brugsanvisning

11.2.3.1.   Den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at monteringsvejledning og brugsanvisning er i overensstemmelse med punkt 15.

12.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE OG RUTINEPRØVNINGER

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2) med følgende krav:

12.1.   Barnefastholdelsesanordninger, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6 til 8 ovenfor.

12.2.   De i bilag 16 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

12.3.   Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Disse kontroller skal normalt udføres to gange årligt.

13.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

13.1.   En godkendelse for en type barnefastholdelsesanordning, der er meddelt i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis en barnefastholdelsesanordning med de i punkt 5.4 omhandlede mærker ikke består stikprøvekontrollen som beskrevet i punkt 11 eller ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

13.2.   Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

14.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

14.1.   Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt indstiller produktionen af en bestemt type barnefastholdelsesanordning, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

15.   VEJLEDNING

15.1.   Hver barnefastholdelsesanordning skal ledsages af en vejledning affattet på et sprog svarende til den stat, hvor anordningen er solgt, med følgende indhold:

15.2.   Monteringsvejledninger skal indeholde følgende punkter:

15.2.1.

For barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages: Meddelelse Dette er en barnefastholdelsesanordning af kategori »Universal«. Den er godkendt efter regulativ nr. 44, ændringsserie 04, til almindelig brug i køretøjer og passer til de fleste, men ikke til alle bilsæder. Den passer sandsynligvis i køretøjet, hvis køretøjsfabrikanten i køretøjets instruktionsbog har angivet, at køretøjet kan monteres med barnefastholdelsesanordning af kategori »universal« til denne aldersgruppe. Denne barnefastholdelsesanordning er klassificeret som »universal« efter strengere regler end dem, der er blevet anvendt på tidligere konstruktioner, som ikke er forsynet med denne anvisning. Er De i tvivl, bedes De forhøre Dem hos barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller forhandleren.

15.2.2.

For barnefastholdelsesanordninger i kategorierne »begrænset« og »semi-universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages: Denne barnefastholdelsesanordning er klassificeret til »begrænset/semi-universal« brug og er egnet til fastgørelse på sæderne i følgende biler: BIL FORTIL BAGTIL Yderplads Midterplads (Model) Ja Ja Nej Denne anordning kan også være egnet til anbringelse på sædet i andre biler. Er De i tvivl, bedes De forhøre Dem hos barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller forhandleren.

15.2.3.

For barnefastholdelsesanordninger af kategorien »køretøjsspecifik« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages.

15.2.4.

Hvis anordningen kræver en voksensele, skal endvidere følgende tekst være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages. »Er kun egnet, hvis de godkendte køretøjer er monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder.« (Det ikke gældende overstreges.) For liftseler indsættes en liste over lifte, som anordningen er egnet for.

15.2.5.

Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal på emballagen angive en adresse, hvortil kunden kan rette skriftlig henvendelse for at få nærmere oplysninger om montering af barnefastholdelsesanordningen i nærmere bestemte biler.

15.2.6.

Fremgangsmåde ved montering, illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger.

15.2.7.

Brugeren skal gøres opmærksom på, at sikkerhedsselens stive dele og plastdele skal anbringes og monteres, så der ved normal brug af køretøjet ikke er mulighed for, at de bliver fastklemt under et forskydeligt sæde eller i døren på køretøjet.

15.2.8.

Brugeren skal instrueres i, at lifte skal anbringes vinkelret på køretøjets længdeakse.

15.2.9.

For bagudvendende systemer skal kunden instrueres i, at de ikke må benyttes på siddepladser, hvor der er monteret airbag. Disse oplysninger skal være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige, uden at emballagen aftages.

15.2.10.

For barnefastholdelsesanordninger af kategorien »særlige behov« skal nedenstående oplysninger være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige, uden at emballagen aftages: Denne barnefastholdelsesanordning »til særlige behov« er bestemt til at give ekstra støtte til børn, der har vanskeligt ved at sidde korrekt i sædvanlige sæder. Forhør Dem altid hos lægen om egnetheden af denne fastholdelsesanordning til Deres barn.

15.2.11.

For en Isofix-barnefastholdelsesanordning skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages: Meddelelse 1. Dette er en Isofix-barnefastholdelsesanordning. Den er godkendt efter FN/ECE-regulativ nr. 44, ændringsserie 04, til almindelig brug i køretøjer med Isofix-forankringssystemer. 2. Den passer til køretøjer med positioner godkendt som Isofix-positioner (som nærmere angivet i køretøjets instruktionsbog) afhængig af barnesædets kategori og af beslaget. 3. Denne anordning er beregnet til følgende massegruppe og Isofix-størrelsesklasse: …

15.3.   Brugsvejledningen skal indeholde følgende punkter:

15.3.1.

Den massegruppe og det beslag, som anordningen er beregnet til:

15.3.2.

Når anordningen anvendes kombineret med en voksensele, følgende ordlyd: Kun egnet til brug i de anførte køretøjer, monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE-regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder. (Det ikke gældende overstreges.)

15.3.3.

Anvendelsesmetoden skal være illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger. For sæder, der kan anvendes både fremad- og bagudvendende, skal der tydeligt advares om, at anordningen skal anvendes bagudvendende, indtil barnets masse er større end en angiven grænse eller en anden størrelsesangivelse er overskredet

15.3.4.

Lukkebeslagets og justeringsanordningens virkemåde skal være tydeligt forklaret.

15.3.5.

Det skal anbefales, at alle gjorde, der fastspænder fastholdelsesanordningen til køretøjet, skal være stramme, at alle gjorde, der fastholder barnet, indstilles efter barnets krop, og at gjordene ikke må være snoede.

15.3.6.

Det skal fremhæves, at det er vigtigt at sørge for, at hoftegjorden placeres lavt, så den ligger fast hen over bækkenet.

15.3.7.

Det skal anbefales, at anordningen udskiftes, hvis den har været udsat for kraftig belastning under et uheld.

15.3.8.

Der skal gives vejledning i renholdelse.

15.3.9.

Der skal gives en generel advarsel til brugeren om faren ved at foretage ændringer eller tilføjelser til anordningen uden den typegodkendende myndigheds godkendelse, og om faren ved ikke nøje at følge monteringsvejledningen fra fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen

15.3.10.

Har stolen ikke tekstilovertræk, skal det anbefales, at stolen beskyttes mod sollys, da den ellers kan blive for varm for barnets hud

15.3.11.

Det skal anbefales, at børn ikke efterlades i barnefastholdelsesanordningen uden opsyn

15.3.12.

Det skal anbefales, at al bagage og andre genstande, der kan medføre kvæstelser ved et sammenstød, skal være forsvarligt fastgjort.

15.3.13.

Følgende anbefalinger skal gives: a) Barnefastholdelsesanordningen må ikke bruges uden betrækket. b) Sædets betræk må ikke erstattes med et andet end det, der anbefales af fabrikanten, da betrækket er nødvendigt for fastholdelsesanordningens funktion.

15.3.14.

Der skal være en tekst eller et diagram, der angiver, hvordan brugeren kan fastslå, om voksenselens lukkebeslag er forkert placeret i forhold til de vigtigste belastningsoverførende berøringspunkter på fastholdelsesanordningen. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis der er tvivl på dette punkt.

15.3.15.

Hvis barnefastholdelsesanordningen giver mulighed for et alternativt belastningsoverførende berøringspunkt, skal dettes anvendelse være tydeligt beskrevet. Brugeren skal oplyses om, hvordan han vurderer, om denne alternative føring af selen er tilfredsstillende. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis der er tvivl på dette punkt. Brugeren skal instrueres om at begynde monteringen af barnefastholdelsesanordningen i de positioner af køretøjets sæder, der er kategoriseret som »Universal« i køretøjets instruktionsbog, ved at vælge den primære føringsmåde for selen.

15.3.16.

Der skal være bestemmelser, der sikrer, at vejledningen på barnefastholdelsesanordningen kan bevares i hele dennes levetid eller, for indbyggede fastholdelsesanordninger, i køretøjets instruktionsbog.

15.3.17.

Der skal være en udtrykkelig advarsel om ikke at benytte andre belastningsoverførende berøringspunkter end dem, der er beskrevet i vejledningen og markeret på barnefastholdelsesanordningen.

15.3.18.

For en Isofix-barnefastholdelsesanordning skal det anføres, at man skal læse køretøjets instruktionsbog.

16.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

16.1.   De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som udfører godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

17.   OVERGANGSBESTEMMELSER

17.1.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 må ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.2.   Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis det barnefastholdelsessystem, der skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.3.   I den periode på 12 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03, kan kontraherende parter, der anvender dette direktiv, forsat meddele godkendelse for de barnefastholdelsesanordninger, der opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

17.4.   I samme periode på 12 måneder må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

17.5.   Fra datoen fra ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 finder bestemmelserne i bilag 16 til dette regulativ også anvendelse på barnefastholdelsesanordninger, der allerede er typegodkendt efter ændringsserie 02.

17.6.   Fra datoen for ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af en type barnefastholdelsesanordning, som ikke opfylder forskrifterne i punkt. 6.2.2 og 6.2.14 i ændringsserie 03.

17.7.   Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 03 til dette regulativ.

17.8.   Fra datoen for ikrafttrædelse af supplement 2 til ændringsserie 03 skal den mærkat, der er påkrævet i henhold til punkt 4.5 i dette regulativ, påføres alle nye barnefastholdelsesanordninger fremstillet i overensstemmelse med dette regulativ.

17.9.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 04 må ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

17.10.   Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis den barnefastholdelsesanordning, der skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

17.11.   I den periode på 12 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04, kan kontraherende parter, der anvender dette direktiv, forsat meddele godkendelse for de barnefastholdelsesanordninger, der opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.12.   I den periode på 36 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04, må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

17.13.   Fra 48 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 04, kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 04 til dette regulativ.

17.14.   Fra 6 måneder efter datoen for ikrafttrædelse af supplement 04 til ændringsserie 04 ophører gyldigheden af godkendelser meddelt i henhold til ændringsserie 03 eller 04 for barnefastholdelsesanordninger tilhørende gruppe 0, 0+ og I, hvis de ikke er i overensstemmelse med punkt 6.1.11. eller 6.1.12.

17.15.   Fra datoen for ikrafttrædelsen af supplement 4 til ændringsserie 04 til dette regulativ kan Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater som undtagelse fra de kontraherende parters forpligtelser i den overgangsperiode, der er fastsat i punkt 17.14, og på grundlag af den erklæring, der blev afgivet af Det Europæiske Fællesskab ved tiltrædelsen af 1958-overenskomsten (Depositary Notification C.N.60.1998.TREATIES-28) forbyde markedsføringen af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i supplement 4 til ændringsserie 04 til dette regulativ.

---

(1)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 3, bilag 3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(2)  Ved »Universal Isofix CRS« forstås fremadvendende fastholdelsesanordninger til brug i køretøjer udstyret med positioner med Isofix-forankringssystem og topstropforankring.

(3)  Ved »Semi-universal Isofix CRS« forstås:

—	fremadvendende fastholdelsesanordninger med støtteben, eller

—	bagudvendende fastholdelsesanordninger udstyret med et støtteben eller en topstrop til brug i køretøjer udstyret med positioner med Isofix-forankringssystem og, om nødvendigt, topstropforankring

—	eller bagudvendende fastholdelsesanordninger understøttet af køretøjets instrumentbræt til brug på forsæde udstyret med Isofix-forankringssystem

—	eller sidevendende positionsfastholdelsesanordninger, om nødvendigt udstyret med en anti-rotationsanordning, til brug i køretøjer udstyret med positioner med Isofix-forankringssystem og, om nødvendigt, topstropforankring.

(4)  Grænserne for acceleration af brystkassen finder ikke anvendelse, når den »nyfødte« attrap anvendes, da denne ikke er instrumenteret.

(5)  Den »nyfødte« attrap er ikke udstyret med abdominalindsats. Der kan derfor kun foretages en subjektiv analyse med hensyn til abdominal penetration.

(6)  Tolerancer på dimensioner gælder ikke som grænseværdier, medmindre andet er angivet.

Område (mm)	under 6	over 6 til 30	over 30 til 120	over 120 til 315	over 315 til 1 000	over 1 000
Tolerance (mm)	± 0,5	± 1	± 1,5	± 2	± 3	± 4

Tolerance på vinkler, medmindre andet er angivet: ± 1°

(*1)  Under kalibreringen skal standselængden være 650 ± 30 mm.

(*2)  Under kalibreringen skal standselængden være 275 ± 20 mm.

(7)  g = 9,81 m/s2.