ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 265

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

59. årgang
30. september 2016


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Regulativ nr. 44 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn, som er passagerer i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger) [2016/1722]

1

 

*

Regulativ nr. 48 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler [2016/1723]

125

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

30.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/1


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 44 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn, som er passagerer i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger) [2016/1722]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 10 til 04-ændringsserien med ikrafttrædelsesdato: 18. juni 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1.

Anvendelsesområde

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Mærkning

5.

Godkendelse

6.

Almindelige forskrifter

7.

Særlige specifikationer

8.

Beskrivelse af prøvninger

9.

Prøvningsrapporter for typegodkendelse og produktionsgodkendelse

10.

Ændringer og udvidelse af godkendelsen af en type barnefastholdelsesanordning

11.

Produktionsgodkendelse

12.

Produktionens overensstemmelse og rutineprøvninger

13.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

14.

Endeligt ophør af produktionen

15.

Vejledning

16.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

17.

Overgangsbestemmelser

BILAG

1

Meddelelse

2

Udformning af godkendelsesmærker

3

Opstilling af apparatur til prøvning for modstandsdygtighed mod støv

4

Korrosionsprøvning

5

Prøvning af slid og glidning

6

Beskrivelse af prøvevognen

7

Kurve over vognens deceleration eller acceleration som funktion af tiden

8

Beskrivelse af attrapperne

9

Prøvning af frontalsammenstød mod barriere

10

Fremgangsmåde ved prøvning med påkørsel bagfra

11

Supplerende forankringer, der kræves til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger i kategorien semi-universal til motorkøretøjer

12

Stol

13

Standardsikkerhedssele

14

Typegodkendelsesordning (rutediagram ISO 9002:2000)

15

Forklarende bemærkninger

16

Kontrol med produktionens overensstemmelse

17

Prøvning af energioptagende materiale

18

Metode til fastlæggelse af anslagsområdet for hovedet for anordninger med ryglæn og for bagudvendende anordninger, med fastlæggelse af sidefløjenes mindstestørrelse

19

Beskrivelse af konditioneringen af justeringsanordninger monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen

20

Anordning til styrkeprøvning af typisk lukkebeslag

21

Opstilling til dynamisk sammenstødsprøvning

22

Prøvning med underkrop-blok

23

Anordninger til kraftpåføring

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.   Dette regulativ finder anvendelse på barnefastholdelsesanordninger, der er egnet til montering i motordrevne køretøjer, som har mindst tre hjul og er bestemt til anvendelse på sammenklappelige (nedfældbare) og sidevendende sæder.

2.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.

»Barnefastholdelsesanordning« (»fastholdelsesanordning«): en kombination af dele, der kan omfatte kombinationen af gjorde eller fleksible dele med et fastgøringsspænde, justeringsanordninger, forankringer og i visse tilfælde en supplerende anordning som liftsele, bæresele til spædbørn, ekstra stol og/eller beskyttelsesskærm, som kan fastgøres på et motordrevet køretøj. Den er konstrueret med henblik på at nedsætte skadesrisikoen for brugeren i tilfælde af en pludselig deceleration af køretøjet ved at begrænse bevægelsesmuligheden for brugerens krop.

»Isofix«: et system til forankring af barnefastholdelsesanordninger i køretøjer, som har to faste forankringer i køretøjet, to tilsvarende faste beslag på barnefastholdelsesanordningen og en anordning til at begrænse en barnefastholdelsesanordnings rotation.

2.1.1.   Barnefastholdelsesanordninger inddeles i fem »massegrupper«:

2.1.1.1.

Gruppe 0+ til børn med masse under 10 kg

2.1.1.2.

Gruppe 0+ til børn med masse under 13 kg

2.1.1.3.

Gruppe I til børn med masse fra 9 kg til 18 kg

2.1.1.4.

Gruppe II til børn med masse fra 15 kg til 25 kg

2.1.1.5.

Gruppe III til børn med masse fra 22 kg til 36 kg

2.1.1.6.

Isofix-barnefastholdelsesanordninger inddeles i 7 Isofix-størrelsesklasser beskrevet i regulativ nr. 16, bilag 17, tillæg 2:

A

ISO/F3: Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, fuld højde

B

ISO/F2: Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret højde

B1

ISO/F2X: Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret højde

C

ISO/R3: Bagudvendende barnefastholdelsesanordning, fuld størrelse

D

ISO/R2: Bagudvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret størrelse

E

ISO/R1: Bagudvendende småbørnsfastholdelsesanordning

F

ISO/L1: Venstrevendende barnefastholdelsesanordning (babylift)

G

ISO/L2: Højrevendende barnefastholdelsesanordning (babylift)

Massegruppe

 

Isofix-størrelseskategori

0 — til 10 kg

F

ISO/L1

G

ISO/L2

E

ISO/R1

0+ — til 13 kg

C

ISO/R3

D

ISO/R2

E

ISO/R1

I — 9 til 18 kg

A

ISO/F3

B

ISO/F2

B1

ISO/F2X

C

ISO/R3

D

ISO/R2

2.1.2.   Barnefastholdelsesanordninger kan inddeles i fire »kategorier«:

2.1.2.1.

en kategori »universal« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1, 6.1.3.1 og 6.1.3.2 til anvendelse på de fleste siddepladser i køretøjer, specielt dem, der i henhold til regulativ nr. 16 er vurderet som kompatible med denne kategori barnefastholdelsesanordning

2.1.2.2.

en kategori »begrænset« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1 og 6.1.3.1 til udpegede siddepladser i bestemte køretøjstyper som angivet enten af barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller køretøjsfabrikanten

2.1.2.3.

en kategori »semi-universal« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1. og 6.1.3.2

2.1.2.4.

en »køretøjsspecifik« kategori til brug enten:

2.1.2.4.1.

i nærmere angivne køretøjstyper i overensstemmelse med punkt 6.1.2. og 6.1.3.3 eller

2.1.2.4.2.

som »indbygget« barnefastholdelsesanordning.

2.1.3.   Fastholdelselssystemerne i barnefastholdelsesanordninger kan tilhøre to klasser:

 

en integreret klasse, hvis fastholdelsen af barnet i fastholdelsesanordningen er uafhængig af midler direkte forbundet med køretøjet

 

en ikke-integreret klasse, hvis fastholdelsen af barnet i fastholdelsesanordningen er afhængig af midler direkte forbundet med køretøjet.

2.1.3.1.   »partiel fastholdelsesanordning«: en anordning som f.eks. en selepude, der, når den anvendes i forbindelse med en voksensele, der føres omkring barnets krop eller fastholder den anordning, som barnet er anbragt i, udgør en komplet barnefastholdelsesanordning.

2.1.3.2.   »selepude«: en fast pude, der kan anvendes sammen med en voksensele.

2.2.

»barnesikkerhedsstol«: en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en stol, hvori barnet er fastholdt.

2.3.

»sele«: en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en kombination af gjorde med lukkebeslag, justeringsanordninger og befæstigelsesbeslag.

2.4.

»stol«: en struktur, der udgør en del af barnefastholdelsesanordningen og er bestemt til anbringelse af et barn i siddende stilling.

2.4.1.   »lift«: en fastholdelsesanordning beregnet til anbringelse og fastgøring af barnet liggende på ryggen eller på maven med barnets ryg vinkelret på køretøjets længdeakse. Systemet er udformet, så det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop, men ikke dets lemmer, i tilfælde af et sammenstød.

2.4.2.   »liftsele«: en anordning, der anvendes til at fastholde en lift til køretøjets struktur.

2.4.3.   »bagudvendt barnesæde«: en fastholdelsesanordning beregnet til anbringelse af et barn i bagudvendende halvt liggende stilling. Systemet er udformet, så det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop, men ikke dets lemmer, i tilfælde af et frontalsammenstød.

2.5.

»stoleunderstøtning«: den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken stolen kan hæves.

2.6.

»barneunderstøtning«: den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken barnet kan løftes i barnefastholdelsesanordningen.

2.7.

»kollisionsværn«: en anordning, der er fastgjort foran barnet og beregnet til at fordele fastholdelseskræfterne i højderetningen over størstedelen af barnets krop i tilfælde af et frontalsammenstød.

Disse er inddelt i to klasser, jf. punkt 2.1.3:

Klasse A

:

Integreret

Klasse B

:

Ikke-integreret.

2.8.

»gjord«: en bøjelig komponent, der skal overføre påvirkninger.

2.8.1.   »hoftesele«: en sele, der, enten i form af en komplet sele eller som del af en sådan sele, føres hen over og enten direkte eller indirekte fastholder barnets bækken.

2.8.2.   »skuldersele«: den del af selen, der fastholder barnets overkrop.

2.8.3.   »skridtgjord«: en gjord (eller delte gjorde, hvis den består af to eller flere gjorde), som er fastgjort til barnefastholdelsesanordningen og hofteselen og er placeret, så den føres mellem barnets lår; den er bestemt til at forhindre, at barnet glider under hofteselen under normal brug og til at forhindre at hofteselen glider op over hoften ved et sammenstød.

2.8.4.   »barnefastholdelsesgjord«: en gjord, der er en del af selen og kun fastholder barnets krop.

2.8.5.   »befæstigelsesgjord for barnefastholdelsesanordning«: en gjord, der fastgør barnefastholdelsesanordningen til køretøjets struktur og kan være en del af fastholdelsesanordningen for køretøjets sæde.

2.8.6.   »H-sele«: en komplet sele bestående af hoftesele, skuldergjord og en eventuel skridtgjord.

2.8.7.   »Y-sele«: en sele bestående af en gjord, der føres mellem barnets ben, og en gjord til hver skulder.

2.8.8.   »styregjord«: en gjord, der fastholder skuldergjorden af en voksensele i en stilling, der passer til barnet, og på hvilken skuldergjordens effektive stilling kan justeres med en anordning, der føres op og ned ad gjordene til brugerens skulder og derefter fastgøres i den pågældende stilling. Denne styregjord er ikke bestemt til at skulle bære nogen væsentlig del af den dynamiske belastning.

2.9.

»lukkebeslag«: beslag af en type med hurtig udløsning, som sikrer, at barnet fastholdes af fastholdelsesanordningen, eller at fastholdelsesanordningen fastholdes til køretøjets stel og hurtigt kan åbnes. Lukkebeslaget kan være forsynet med en justeringsanordning.

2.9.1.   »indesluttet udløserknap for lukkebeslag«: en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget ikke kan udløses med en kugle med en diameter på 40 mm.

2.9.2.   »ikke indesluttet udløserknap for lukkebeslag«: en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget skal kunne udløses ved hjælp af en kugle med en diameter på 40 mm.

2.10.

»justeringsanordning«: anordning, der gør det muligt at tilpasse fastholdelsesanordningen eller dens befæstigelsesbeslag til den enkelte bærer og/eller til køretøjets udformning. Justeringsanordningen kan enten være en del af lukkebeslaget eller være en retractor eller enhver anden del af sikkerhedsselen.

2.10.1.   »kvikjusteringsanordning«: en anordning, der kan betjenes med én hånd i en enkelt jævn bevægelse.

2.10.2.   »justeringsanordning monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen«: en justeringsanordning, der er bestemt til en integreret sele og er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen i stedet for at være anbragt direkte på den gjord, som den er bestemt til at justere.

2.11.

»befæstigelsesbeslag«: de dele af barnefastholdelsesanordningen samt de nødvendige fastgørelsesdele, som gør det muligt at fæstne denne sikkert til køretøjets struktur enten direkte eller gennem køretøjets sæde.

2.11.1.   »støtteben«: et fast beslag på en barnefastholdelsesanordning, der skaber en rute for kompressionsbelastningen mellem barnefastholdelsesanordningen og køretøjets konstruktion for at omgå sædehyndeeffekter under deceleration; et støtteben kan være justerbart.

2.12.

»energiafledende anordning«: en anordning, som er beregnet til at bortlede energi uafhængigt af gjorden eller sammen med denne, og som er en del af en barnefastholdelsesanordning.

2.13.

»retractor«: en anordning til oprulning af en del af eller hele barnefastholdelsesanordningens gjord. Begrebet omfatter følgende arter af anordninger:

2.13.1.   »automatisk retractor«: en retractor, som gør det muligt at rulle den ønskede længde gjord ud, og som automatisk tilpasser gjorden til brugeren, når lukkebeslaget lukkes, således at yderligere udrulning kun kan finde sted ved brugerens forsætlige indgriben.

2.13.2.   »inerti-retractor«: en retractor, som under normale kørselsforhold ikke hæmmer bevægelsesfriheden for bæreren. Retractoren indeholder en længdejusteringsanordning, som automatisk tilpasser gjorden til brugeren samt en låsemekanisme, der aktiveres i nødstilfælde ved:

2.13.2.1.

deceleration af køretøjet eller udtrækning af gjorden af retractoren eller ved andet automatisk middel (enkeltvirkende) eller

2.13.2.2.

en kombination af flere af disse faktorer (dobbeltvirkende).

2.14.

»fastholdelsesanordningens forankringer«: de dele af køretøjets struktur eller sædets stel, hvortil barnesikkerhedsanordningens befæstigelsesbeslag er fastgjort.

2.14.1.   »ekstra forankring«: en del af køretøjets struktur eller af stellet af køretøjets sæder, hvortil en barnefastholdelsesanordning påtænkes fastgjort, og som supplerer de forankringer, der er godkendt efter regulativ nr. 14. Dette inkluderer prøvevognens vognbund som beskrevet i bilag 6 og strukturdele af et bestemt køretøj/bestemte køretøjer, når de belastes af et støtteben.

2.14.2.   »nedre Isofix-forankring«: en stiv, rund horisontal stang med en diameter på 6 mm, der stikker ud fra køretøjets eller sædets konstruktion til fastgørelse og fastholdelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning ved hjælp af Isofix-beslag.

2.14.3.   »Isofix-forankringssystem«: et system bestående af to nedre Isofix-forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, og som er konstrueret til fastgørelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning sammen med en antirotationsanordning.

2.14.4.   »antirotationsanordning«:

a)

En antirotationsanordning for en »universal« Isofix-barnefastholdelsesanordning består af en Isofix-topstrop.

b)

En antirotationsanordning for en Isofix »semi-universal« barnefastholdelsesanordning består af enten en topstrop, køretøjets instrumentbræt eller et støtteben, der skal begrænse fastholdelsesanordningens rotation ved frontalsammenstød.

c)

For så vidt angår »universale« og »semi-universale« Isofix-barnefastholdelsesanordninger udgør køretøjets sæde i sig selv ikke en anti-rotationsanordning.

2.14.5.   »Isofix topstrop-forankring«: en anordning, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, som f.eks. en stang, der er placeret i en nærmere bestemt zone og er beregnet til fastgørelse af et Isofix topstrop-beslag og overføre fastholdelseskraften til køretøjets konstruktion.

2.15.

»fremadvendende«: som vender i køretøjets normale kørselsretning.

2.16.

»bagudvendt«: rettet modsat køretøjets normale kørselsretning.

2.17.

»tilbagelænet position«: den særlige position af stolen, hvor barnet kan læne sig tilbage.

2.18.

»liggende/rygliggende/maveliggende«: en stilling, hvori barnets hoved og krop bortset fra lemmerne befinder sig på en vandret overflade, mens barnet indtager hvilestilling i fastholdelsesanordningen.

2.19.

»type barnefastholdelsesanordning«: barnefastholdelsesanordninger, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig på følgende punkter:

2.19.1.

Den kategori og de(n) massegruppe(r), for hvilke(n) og den position og retning, (som defineret i punkt 2.15 og 2.16) i hvilken fastholdelsesanordningen er bestemt til at blive anvendt.

2.19.2.

Barnefastholdelsesanordningens geometriske form

2.19.3.

Dimensioner, masse, materiale og farve af:

a)

sædet

b)

polstringen og

c)

kollisionsværnet.

2.19.4.

Materiale, vævning, mål og farve af gjordene

2.19.5.

De stive dele (lukkebeslag, befæstigelsesbeslag, retractorer mv.).

2.20.

»køretøjets sæde«: en opbygning med polstring, uanset om den indgår som del i køretøjets opbygning, der tjener som siddeplads for en voksen person. I denne forbindelse forstås ved:

2.20.1.   »sammenhængende sæder«: enten et udelt sæde eller adskilte sæder, der er monteret side om side (dvs. fastgjort på en sådan måde, at et af sædernes forreste forankringer flugter med et andet sædes forreste eller bageste forankringer eller befinder sig mellem dettes forankringer) og tjener som siddeplads til en eller flere voksne personer.

2.20.2.   »udelt sæde«: en opbygning, komplet med beslag, der tjener som siddeplads for mindst to voksne personer.

2.20.3.   »køretøjets forsæder«: sammenhængende sæder, der er placeret længst fremme i passagerkabinen, dvs. uden at noget andet sæde er direkte foran dem.

2.20.4.   »køretøjets bagsæder«: faste, fremadvendende sæder, der er placeret bag andre sammenhængende sæder.

2.20.5.   »Isofix-position«: et system, der tillader montering af:

a)

enten en »universal« fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ

b)

eller en »semi-universal« fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ

c)

eller en »semi-universal« bagudvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ

d)

eller en »semi-universal« sidevendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ

e)

eller en »køretøjsspecifik« Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i dette regulativ.

2.21.

»indstillingsanordning«: anordning, der gør det muligt at indstille sædet eller dets bestanddele, således at det passer til den siddende voksnes legemsform; denne indstillingsanordning kan navnlig muliggøre:

2.21.1.

længdeindstilling og/eller

2.21.2.

højdeindstilling og/eller

2.21.3.

vinkelindstilling.

2.22.

»sædets forankring«: de anordninger, hvormed hele voksensædet er fastgjort til køretøjet, herunder de deraf berørte dele af køretøjets stel.

2.23.

»sædetype«: en kategori af voksensæder, der ikke udviser forskelle indbyrdes på væsentlige områder som f.eks.:

2.23.1.

udformning, dimensioner og materialer anvendt til sædekonstruktionen

2.23.2.

type og dimensioner af ryglænets justeringssystem og låsesystem og

2.23.3.

type og dimensioner af voksenselernes forankringer på sædet, af sædets forankring og de deraf berørte dele af køretøjets stel.

2.24.

»forskydningsanordning«: en anordning, der for at lette ind- og udstigning og læsning og udtagning af bagage gør det muligt at foretage en vinkel — eller længdeforskydning af sædet eller dets bestanddele uden fast mellemstilling.

2.25.

»spærreanordning«: en anordning, der sikrer fastholdelse af voksensædet og dele deraf i brugsstillingen.

2.26.

»låseanordning«: an anordning, der låser et afsnit af gjorden af en voksensele i forhold til et andet afsnit af samme sele. Sådanne anordninger kan virke på enten den diagonale del eller samtidig sikre både hoftedelen og den diagonale del af voksenselen. Begrebet omfatter følgende klasser af anordninger:

2.26.1.   »anordning af klasse A«: en anordning, der forhindrer, at barnet trækker gjorden fra retractoren igennem til selens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnet direkte.

2.26.2.   »anordning af klasse B«: en anordning, der giver mulighed for at fastholde en påført stramning af voksenselens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnefastholdelsesanordningen. Anordningen er bestemt til at forhindre, at gjorden fra retractoren føres gennem anordningen og derved slappes, så fastholdelsesanordningen ikke er i optimal stilling.

2.27.

»fastholdelsesanordning til særlige behov«: en barnefastholdelsesanordning bestemt til børn med særlige behov som følge af fysisk eller mentalt handicap; sådanne anordninger kan specielt give mulighed for supplerende fastspændingsanordninger til enhver legemsdel, men skal som minimum omfatte de primære fastholdelsesmidler i henhold til dette regulativ.

2.28.

»Isofix-beslag«, en af de to forbindelser, der opfylder forskrifterne i dette regulativs punkt 6.3.2, og som stikker ud fra Isofix-barnefastholdelsesanordningens konstruktion og er kompatibel med en nedre Isofix-forankring.

2.29.

»Isofix-barnefastholdelsesanordning«: en barnefastholdelsesanordning, som skal fastgøres til et Isofix-forankringssystem, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

2.30.

»samling mellem ryg og sæde«: området i nærheden af skæringslinjen for køretøjssædets sædehynde og ryglænet.

2.31.

»køretøjets sædebeslag«: et beslag i overensstemmelse med de Isofix-størrelsesklasser, der er fastlagt i punkt 2.1.1.6, og hvis dimensioner er angivet i figur 1 til 6 i bilag 17, tillæg 2, til regulativ nr. 16, som af en fabrikant af barnefastholdelsesanordninger bruges til at bestemme de omtrentlige dimensioner af en Isofix-barnefastholdelsesanordning og placeringen af dennes Isofix-beslag.

2.32.

»Isofix-topstropkonnektor«: en anordning beregnet til fastgørelse til en Isofix-topstropforankring.

2.33.

»Isofix-topstropkrog« en Isofix-topstropforbindelse, der typisk anvendes til at fastgøre en Isofix-topstrop til en Isofix-topstropsforankring som defineret i figur 3 i regulativ nr. 14

2.34.

»Isofix-topstropgjord«: en gjord (eller tilsvarende), der går ud fra toppen af Isofix-barnefastholdelsesanordningen og til Isofix-topstropforankringen, og som er forsynet med en justeringsanordning, en spændingsudløsende anordning og en Isofix-topstropkonnektor.

2.35.

»Isofix-topstropbeslag«, en anordning til fastgørelse af Isofix-topstropgjorden til Isofix-barnefastholdelsesanordningen.

2.36.

»spændingsudløsningsanordning«: et system, som gør det muligt at udløse den anordning, som justerer og fastholder tilspændingen af Isofix-topstropgjorden.

2.37.

»gjordestyr til voksensele«: en anordning, som voksenselen føres igennem for at styre den korrekt, og som tillader fri bevægelse af gjorden.

2.38.

»typegodkendelsesprøvning«: en prøvning til bestemmelse af i hvor høj grad en type barnefastholdelsesanordning, der er indleveret til godkendelse, opfylder forskrifterne.

2.39.

»produktionsprøvning«: en prøvning, der skal bestemme, om fabrikanten er i stand til at producere en barnefastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med den barnefastholdelsesanordning, der er indleveret til typegodkendelse.

2.40.

»rutinemæssig prøvning«: prøvning af et antal barnefastholdelsesanordninger udvalgt fra en enkelt batch for at kontrollere, om de opfylder forskrifterne.

2.41.

»forskydningsanordning til barnefastholdelsesanordning«: en anordning, der gør det muligt at foretage en vinkel- eller længdeforskydning af barnefastholdelsesanordningen eller dens bestanddele.

2.42.

»spærreanordning til barnefastholdelsesanordning«: en anordning, der sikrer, at barnefastholdelsesanordningen og dens dele fastholdes i brugsstillingen.

2.43.

»belastningsbegrænsende anordning«: en anordning, der kan brydes eller blokere i henhold til fastlagte belastningsforhold. Anordningen skal være specifikt udformet til disse betingelser, og dens adfærd skal være reproducerbar og dokumenteres objektivt i den tekniske dokumentation.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgning om godkendelse af en type barnefastholdelsesanordning indgives af indehaveren af varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant og følger godkendelsesproceduren omhandlet i bilag 14.

3.2.   Ansøgningen om godkendelse skal for hver type barnefastholdelsesanordning ledsages af:

3.2.1.

En teknisk beskrivelse af barnefastholdelsesanordningen med oplysninger om gjordene og de andre anvendte materialer sammen med de belastningsbegrænsende anordningers forventede og reproducerbare reaktion. Den skal være ledsaget af tegninger af barnefastholdelsesanordningens dele og, i tilfælde af retractorer, en monteringsvejledning for disse og deres følere samt en erklæring om giftighed (punkt 6.1.5). og antændelighed (punkt 6.1.6), idet tegningerne skal vise den påtænkte placering af godkendelsesnummer og ekstra symbol(er) i forhold til godkendelsesmærkets cirkel. Beskrivelsen skal omfatte farven på den model, der indleveres til godkendelse.

3.2.2.

Fire prøver af barnefastholdelsesanordningen.

3.2.3.

Ti meter af hver type gjord, der er anvendt i barnefastholdelsesanordningen, og

3.2.4.

på begæring af den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen, indleveres yderligere prøver.

3.2.5.

Vejledning og nærmere enkeltheder vedrørende emballering i henhold til punkt 15 nedenfor.

3.2.6.

For lifte gælder, at hvis liftselen kan anvendes i kombination med en række forskellige typer lifte, skal liftselens fabrikant indlevere en liste over disse.

3.3.   Når en godkendt voksensele anvendes til fastholdelse af barnefastholdelsesanordningen, skal det af ansøgningen fremgå, hvilken kategori voksensele der skal anvendes, f.eks. fast hoftesele.

3.4.   Inden en kontraherende parts typegodkendende myndighed meddeler typegodkendelse, skal den forvisse sig om, at der findes sådanne foranstaltninger og procedurer, at det effektivt kan kontrolleres, at producerede barnefastholdelsesanordninger, udstyr og dele er i overensstemmelse med den godkendte type.

4.   MÆRKNING

4.1.   Prøveeksemplarerne af en type barnefastholdelsesanordninger, som indleveres til godkendelse efter punkt 3.2.2 og 3.2.3 ovenfor, skal let læseligt og uudsletteligt være påført fabrikantens navn, initialer eller firmamærke.

4.2.   En af de af plast fremstillede dele af barnefastholdelsesanordningen (f.eks. skal, kollisionsværn, selepude osv.), bortset fra sele(r) eller H-seler, skal være tydeligt og uudsletteligt mærket med produktionsåret.

4.3.   Hvis fastholdelsesanordningen skal anvendes i kombination med en voksensele, skal anbringelsen af gjordene være tydeligt angivet gennem en tegning, der er permanent fastgjort på anordningen. Hvis fastholdelsesanordningen holdes på plads af voksenselen, skal gjordenes anbringelse være tydeligt markeret på produktet med farvekoder. Sikkerhedsselens placering skal angives med rødt for fremadvendende og blåt for bagudvendende anbringelse. Udstyr, der kan installeres bagud- og fremadrettet uden at ændre selens rutning (f.eks. turnable-systemer), skal anvende begge farvekoder. Samme farvekoder skal benyttes på de mærkater på anordningen, der viser anvendelsesmåderne.

Der skal være en klar skelnen mellem fremføring af selens hoftedel og fremføring af den diagonale del af selen. Angivelse med f.eks. farvekoder, ord, figurer osv. skal gøre det muligt at skelne mellem sikkerhedsselens dele.

I enhver illustration på produktet af fremføringen af selen skal det klart angives, hvilken vej barnefastholdelsesanordningen skal vende i forhold til køretøjet. Diagrammer over selers fremføring, der ikke viser køretøjets sæde, kan ikke accepteres.

Den i dette punkt fastlagte mærkning skal være synlig, når fastholdelsesanordningen er anbragt i køretøjet. For fastholdelsesanordninger i gruppe 0 skal mærkningen også være synlig, når barnet er anbragt i fastholdelsesanordningen.

4.4.   På den synlige indvendige flade (inklusive sidestykkerne ved barnets hoved) i nærheden af det område, hvor barnets hoved hviler i barnefastholdelsesanordningen, skal bagudvendende fastholdelsesanordninger være forsynet med nedenstående permanente mærkat (de viste oplysninger er minimumsoplysninger).

Mærkatens minimumsstørrelse: 60 × 120 mm.

Mærkaten skal fastsys til betrækket omkring hele dets omkreds og/eller være permanent fastklæbet til betrækket over hele bagsiden. Enhver anden form for fastgørelse, der er permanent, og som ikke let kan fjernes fra produktet og ikke let bliver skjult, kan accepteres. Mærkater af flagtypen er ikke tilladt.

Hvis dele af fastholdelsesanordningen eller tilbehør leveret af fabrikanten af fastholdelsesanordningen vil kunne skjule mærkaten, kræves der en ekstra mærkat. Der skal hele tiden være en advarselsmærkat synlig i alle situationer, hvor fastholdelsesanordningen klargøres til brug, uanset i hvilken konfiguration.

Image 1

Piktogrambilledere skal grupperes, være i foreskreven størrelse eller større og i de angivne farver rød, sort og hvid

Piktogrammet skal overholde ISO 2575:2004 - Z.01, være i foreskreven størrelse eller større og i de angivne farver rød, sort og hvid

Mærkatets omrids, sort lodret og vandret linje

Øverste symboler sorte med gul eller ravgul baggrund

Hvid baggrund

Hvid baggrund

4.5.   For barnefastholdelsesanordninger, der kan anbringes BÅDE fremad- og bagudvendende, anføres:

»VIGTIGT: MÅ IKKE BENYTTES FREMADVENDENDE, FØR BARNETS VÆGT ER OVER …(Se vejledning)«

4.6.   For barnefastholdelsesanordninger med alternativ føring af selen skal de alternative belastningsoverførende kontaktpunkter mellem fastholdelsesanordningen og voksenselen være mærket permanent. Af denne mærkning skal det fremgå, at der er tale om en alternativ føring af selen, og mærkningen skal være i overensstemmelse med ovenstående forskrifter for kodning til fremad- og bagudvendende sæder.

4.7.   Hvis barnefastholdelsesanordningen har alternative belastningsoverførende kontaktpunkter, skal den i punkt 4.3 foreskrevne mærkning indeholde en oplysning om, at den alternative føring af selen er beskrevet i vejledningen.

4.8.   Isofix-mærkning

Hvis produktet omfatter Isofix-beslag, skal følgende oplysninger hele tiden være synlige for en person, der monterer fastholdelsesanordningen i køretøjet:

ISO Isofix-logoet efterfulgt af det eller de bogstaver der hører til den eller de Isofix-størrelsesklasser, som produkter passer til. Som et minimum et symbol bestående af en cirkel med en diameter på mindst 13 mm indeholdende et piktogram, der skal kontrastere med cirklens baggrund. Piktogrammet skal være klart synligt enten ved hjælp af kontrastfarver eller ved et passende relief, hvis det er støbt eller præget.

Image 2

B, C og F

Følgende oplysninger kan gives ved hjælp af piktogrammer og/eller tekst. Mærkningen skal angive:

a)

De væsentligste relevante trin i klargørelse af sædet. F.eks. skal det forklares, hvordan Isofix-fastlåsningssystemet forlænges.

b)

Placering, funktion og fortolkning af en eventuel indikator skal forklares.

c)

Placering og om nødvendigt fremføring af topstrop eller andre midler til begrænsning af rotation, som kræver en handling fra brugerens side, skal angives ved hjælp af det relevante af følgende symboler.

Image 3

d)

Justering af Isofix-låsemekanismer og topstrop eller andre midler til begrænsning af rotation, som kræver handling fra brugerens side, skal angives.

e)

Mærkningen skal være permanent fastgjort og skal kunne ses af en bruger, som monterer sædet.

f)

Hvis det er nødvendigt, skal der være en henvisning til barnefastholdelsesanordningens brugsanvisning og til placeringen af denne ved hjælp af nedenstående symbol.

Image 4

5.   GODKENDELSE

5.1.   Hver prøve, der er indleveret i henhold til punkt 3.2.2 og 3.2.3 ovenfor, skal opfylde forskrifterne i punkt 6 til 8 i dette regulativ i alle henseender, før godkendelse kan meddeles.

5.2.   Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De to første cifre (i øjeblikket 04 svarende til ændringsserie 04, der trådte i kraft den 12. september 1995) angiver serien af de seneste større tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelsen af godkendelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele samme nummer til en anden type barnefastholdelsesanordning, som omfattes af dette regulativ.

5.3.   En meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type barnefastholdelsesanordning i henhold til dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

5.4.   Foruden mærkerne i punkt 4 ovenfor skal hver barnefastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med en type godkendt efter dette regulativ, være påført følgende:

5.4.1.

Et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

5.4.1.1.

en cirkel, der omgiver bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (1)

5.4.1.2.

et godkendelsesnummer

5.4.2.

følgende yderligere symboler:

5.4.2.1.

ordet (-ene) »universal«, »begrænset«, »semi-universal« eller »køretøjsspecifik«, alt efter fastholdelsesanordningens kategori

5.4.2.2.

det masseområde, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt for: 0-10 kg, 0-13 kg, 9-18 kg, 15-25 kg, 22-36 kg, 0-18 kg, 9-25 kg, 15-36 kg, 0-25 kg, 9-36 kg, 0-36 kg.

5.4.2.3.

symbolet »Y« for anordninger med skridtgjord i henhold til forskrifterne i tillæg 3 til ændringsserie 02 til regulativet.

5.4.2.4.

symbolet »S« for fastholdelsesanordninger »til særlige behov«.

5.5.   Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets udformning.

5.6.   Angivelserne i punkt 5.4 ovenfor skal enten ved hjælp af en mærkat eller direkte mærkning påføres let læseligt og uudsletteligt. Mærkaten eller mærkningen skal være modstandsdygtig over for slid.

5.7.   De i punkt 5.6 ovenfor omhandlede mærkater kan enten udstedes af den myndighed, der har meddelt godkendelsen, eller kan med denne myndigheds godkendelse udformes af fabrikanten.

6.   ALMINDELIGE FORSKRIFTER

6.1.   Placering og fastgørelse på køretøjet

6.1.1.   Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, »semi-universal« og »begrænset« er tilladt på for- og bagsædet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning.

6.1.2.   Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »køretøjsspecifik« er tilladt på alle sædepladser, herunder i bagageområdet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning. For bagudvendende fastholdelsesanordninger skal konstruktionen sikre, at der altid er støtte til barnets hoved, når anordningen er klar til brug. Dette fastlægges for en linje vinkelret på sædets ryglæn gennem øjenlinjen, idet skæringspunktet skal være mindst 40 mm under begyndelsen af en sådan hovedstøttes runding.

6.1.3.   Alt efter den kategori, anordningen tilhører, skal denne fastgøres til køretøjets konstruktion eller til sædets stel.

Mulige konfigurationer for

Godkendelsesgrupper/Kategoritabel

Gruppekategori

Universal (2)

Semi-universal (3)

Begrænset

Køretøjsspecifik

CRS

ISOFIXCRS

CRS

ISOFIXCRS

CRS

ISOFIXCRS

CRS

ISOFIXCRS

0

Lift

A

IR

A

A

A

IR

A

A

Bagudvendende

A

IR

A

A

A

IR

A

A

0+

Bagudvendende

A

IR

A

A

A

IR

A

A

I

Bagudvendende

A

IR

A

A

A

IR

A

A

Fremadvendende

(integral)

A

A

A

A

A

IR

A

A

Fremadvendende

(ikke-integral)

IR

IR

IR

IR

IR

IR

IR

IR

Fremadvendende

(ikke-integral — jf. punkt 6.1.12)

A

IR

A

IR

A

IR

A

A

II

Bagudvendende

A

IR

A

IR

A

IR

A

A

Fremadvendende

(integral)

A

IR

A

IR

A

IR

A

A

Fremadvendende

(ikke-integral)

A

IR

A

IR

A

IR

A

A

III

Bagudvendende

A

IR

A

IR

A

IR

A

A

Fremadvendende

(integral)

A

IR

A

IR

A

IR

A

A

Fremadvendende

(ikke-integral)

A

IR

A

IR

A

IR

A

A

hvor:

CRS: Barnefastholdelsesanordning

A: Gældende

IR: Ikke relevant

6.1.3.1.   For kategorierne »universal« og »begrænset«, ved hjælp af voksensikkerhedssele (med eller uden retractor), som opfylder forskrifterne i regulativ nr. 16 (eller tilsvarende) og er fastgjort til forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14 (eller tilsvarende).

6.1.3.2.   For Isofix »universal« barnefastholdelsesanordninger, ved hjælp af Isofix-beslag og Isofix-topstrop, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, fastgjort til Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

6.1.3.3.   For kategorien »semi-universal«: ved hjælp af nederste forankringer som foreskrevet i regulativ nr. 14 samt ekstra forankringer i overensstemmelse med anbefalingen i bilag 11 til dette regulativ.

6.1.3.4.   For Isofix »semi-universal« barnefastholdelsesanordninger, ved hjælp af Isofix-beslag og Isofix-topstrop eller støtteben eller instrumentbræt, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, fastgjort til Isofix-forankringer og/eller Isofix-topstropforankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

6.1.3.5.   For kategorien »køretøjsspecifik«: ved hjælp af forankringer konstrueret af køretøjsfabrikanten eller fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen.

6.1.3.6.   For sådanne barnesikkerhedsseler eller seler til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger, som anvender seleforankringer, hvortil der i forvejen er monteret en voksensele, kontrollerer den tekniske tjeneste, at:

 

den effektive forankringsposition for voksensele er godkendt efter regulativ nr. 14 eller tilsvarende

 

de to anordninger ikke virker hindrende på hinandens funktion

 

lukkebeslagene på voksenselen og det supplerende system ikke kan forbyttes.

For barnefastholdelsesanordninger, som anvender stænger eller ekstra anordninger fastgjort til forankringer godkendt efter regulativ nr. 14, og som falder uden for anvendelsesområdet for regulativ nr. 14, finder følgende punkter anvendelse:

 

En sådan anordning vil kun blive godkendt som semi-universal eller køretøjsspecifik.

 

Den tekniske tjeneste anvender forskrifterne i bilag 11 til dette regulativ på stangen og befæstigelserne.

 

Stangen indgår i den dynamiske prøvning, idet belastningen påføres i midterpositionen og med stangen i den mest udstrakte stilling, hvis den er indstillelig.

 

Den effektive positionering og funktion af en eventuel voksenseleforankring, hvortil stangen er fastgjort, må ikke blive hæmmet.

6.1.3.7.   Barnefastholdelsesanordninger, hvor der anvendes et støtteben, kan kun godkendes i kategori »semi-universal« eller »køretøjsspecifik«, og forskrifterne i bilag 11 til dette regulativ finder anvendelse. Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal tage hensyn til, hvad der i de enkelte køretøjer er nødvendigt for, at støttebenet kan fungere korrekt, og give oplysninger herom.

6.1.4.   En selepude skal fastholdes enten af en voksensele, idet den underkastes prøven i punkt 8.1.4., eller på anden måde.

6.1.5.   Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal afgive en skriftlig erklæring om, at giftigheden af de materialer, der anvendes til produktion af barnefastholdelsesanordningen, og som er tilgængelige for barnet, når dette fastholdes af anordningen, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af EN 71:2009, del 3. Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed. Dette punkt finder ikke anvendelse på fastholdelsesanordninger af gruppe II og III.

6.1.6.   Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal afgive en skriftlig erklæring om, at antændeligheden af de materialer, der anvendes til produktion af barnefastholdelsesanordningen, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af EN 71:2009, del 2. Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed.

6.1.7.   For bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, der understøttes af køretøjets instrumentbræt, anses instrumentbrættet med henblik på godkendelse efter dette regulativ for at være tilstrækkelig stift.

6.1.8.   I barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, bortset fra Isofix-barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, skal der være et vigtigste belastningsoverførende kontaktpunkt mellem fastholdelsesanordningen og voksenselen. Dette punkt skal være mindst 150 mm fra Cr-aksen, målt med barnefastholdelsesanordningen anbragt i dynamisk prøvebænk, der er monteret i overensstemmelse med bilag 21 til dette regulativ, uden en prøvedukke. Dette skal gælde for alle indstillingsmuligheder. Ekstra alternative seleføringer er tilladt. Når der foreligger en alternativ føring af selen, skal fabrikanten i vejledningen udtrykkeligt henvise til den alternative føring som foreskrevet i punkt 15. Når barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af sådanne alternative seleføringer, skal anordningen være i overensstemmelse med alle regulativets forskrifter bortset fra dette punkt.

6.1.9.   Hvis voksenselen skal anvendes til fastgørelse af en barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« på den dynamiske prøvebænk, er den største længde af denne voksensele fastlagt i bilag 13 til dette regulativ.

For at kontrollere opfyldelsen af denne forskrift fastgøres barnefastholdelsesanordningen til prøvebænken ved anvendelse af den passende standardsele beskrevet i bilag 13. Attrappen skal ikke anbringes i anordningen, medmindre fastholdelsesanordningen er konstrueret således, at anbringelsen af prøvedukken ville øge den selelængde, der skal bruges. Med barnefastholdelsesanordningen i den monterede position må der ikke være nogen stramning af selen, bortset fra den stramning, der skyldes standardretractoren, hvis en sådan er monteret. Hvis retractorselen anvendes, skal denne betingelse være opfyldt med mindst 150 mm sele stadig på rullen.

6.1.10.   Barnefastholdelsesanordninger af gruppe 0 og 0+ må ikke anvendes fremadvendende.

6.1.11.   Barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0 og 0+ skal, med undtagelse af lifte som defineret i punkt 2.4.1, tilhøre den integrerede klasse.

6.1.12.   Barnefastholdelsesanordninger i gruppe I skal tilhøre den integrerede klasse, medmindre de er udstyret med kollisionsværn i klasse B som defineret i punkt 2.7 i dette regulativ.

6.2.   Konfiguration

6.2.1.   Fastholdelsesanordningens udformning skal være sådan, at

6.2.1.1.

anordningen giver den foreskrevne beskyttelse i enhver påtænkt position af fastholdelsesanordningen. For anordninger »til særlige behov« skal det primære fastholdelsesmiddel give den ønskede beskyttelse i enhver af fastholdelsesanordningernes stillinger uden brug af supplerende fastholdelsesanordninger, der måtte forefindes.

6.2.1.2.

barnet let og hurtigt kan anbringes og tages ud. For fastholdelsesanordninger, i hvilke barnet fastholdes med H-sele eller Y-sele uden retractor, skal hver skuldergjord og hoftegjord kunne forskydes indbyrdes under den i punkt 7.2.1.4 beskrevne procedure.

I disse tilfælde kan barnefastholdelsesanordningens sele være forsynet med to eller flere forbindelsesdele. For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« anerkendes det, at de supplerende fastholdelsesanordninger vil være begrænsende for, hvor hurtigt barnet kan anbringes og tages ud. Sådanne supplerende anordninger skal imidlertid så vidt muligt være udformet med henblik på hurtig udløsning.

6.2.1.3.

Hvis fastholdelsesanordningens hældning kan indstilles, må en ændring i hældningen ikke kræve manuel efterjustering af gjordene. Det skal kræve et forsætligt indgreb med hånden at ændre fastholdelsesanordningens hældning.

6.2.1.4.

For gruppe 0, 0+ og I skal fastholdelsesanordningen holde barnet i en stilling, der giver den foreskrevne beskyttelse, også når barnet sover.

6.2.1.5.

For alle fremadvendende fastholdelsesanordninger af gruppe I med integreret H-sele til forhindring af, at barnet, enten ved en kollision eller ved rastløshed, glider under selen, skal skridtgjord være påkrævet.

6.2.2.   På gruppe I, II og III skal alle anordninger med hoftegjord have tvungen styring af hoftegjorden, således at det sikres, at den af hoftegjorden overførte belastning overføres til hoften. Enheden må ikke udsætte svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for stærke belastninger.

6.2.2.1.   Med skridtgjorden påsat og indstillet til sin største længde må hoftegjorden hverken på den mindste eller største prøvedukke i de massegrupper, der er omfattet af godkendelsen, kunne justeres, så den kommer op over bækkenet. For alle fremadvendende anordninger må hoftegjorden hverken på den mindste eller største prøvedukke i de massegrupper, der er omfattet af godkendelsen, kunne justeres, så den kommer op over bækkenet.

6.2.2.2.   Under den dynamiske prøvning, som er beskrevet i punkt 8.1.3, må hofteselen ikke gå helt ud over prøvedukkens bækkenparti i tidsrummet forud for det maksimale horisontale hovedudslag. Vurdering heraf foretages ved hjælp af billeder fra højhastighedsvideo.

6.2.3.   Alle fastholdelsesanordningens gjorde skal være placeret således, at de ikke kan medføre ubehag for brugeren ved normal brug eller kan indtage en farlig stilling. Afstanden mellem skuldergjordene i nærheden af halsen skal mindst svare til tykkelsen af halsen på den pågældende attrap.

6.2.4.   Konstruktionen skal sikre, at barnets isse ikke udsættes for kompressionsbelastning i tilfælde af et sammenstød.

6.2.4.1.   Y-seler må kun benyttes på bagudvendende og sidevendende barnefastholdelsesanordninger (lifte).

6.2.5.   Barnefastholdelsesanordninger skal være konstrueret og monteret således, at:

6.2.5.1.

der er mindst mulig fare for, at barnet eller andre personer i køretøjet kvæstes af skarpe kanter eller fremspring (som f.eks. defineret i regulativ nr. 21)

6.2.5.2.

de ikke frembyder skarpe kanter eller fremspring, der kan beskadige køretøjets indtræk eller passagernes tøj

6.2.5.3.

de ikke udsætter svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for ekstra inertikræfter, de frembringer

6.2.5.4.

deres stive dele ikke, på steder hvor de er i berøring med gjordene, udsætter disse for at gnave mod skarpe kanter.

6.2.6.   Dele, der er aftagelige med henblik på at tillade komponenter at blive fastgjort og løsnet, skal være udformet, så enhver risiko for forkert montering og brug så vidt muligt er udelukket. Fastholdelsesanordninger »til særlige behov« kan have supplerende fastholdelsesanordninger; disse skal være udformet, så der ikke er risiko for forkert montering, og således, at deres udløsning og funktionsmåde umiddelbart fremgår for udenforstående, der yder hjælp i en nødsituation.

6.2.7.   Når barnefastholdelsesanordninger bestemt for gruppe I, gruppe II og gruppe I og II kombineret er forsynet med stolerygsæde, skal dettes indvendige højde, bestemt efter diagrammet i bilag 12, være mindst 500 mm.

6.2.8.   Kun automatiske retractorer og inerti-retractorer må anvendes.

6.2.9.   For anordninger bestemt til brug for gruppe I må barnet ikke let kunne løsne den del af systemet, der fastholder hoften, efter at barnet er anbragt. I denne forbindelse skal kravene i afsnit 7.2.5 (låseanordninger) være opfyldt; anordninger, der er bestemt til at opnå dette, skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsesanordningen.

6.2.10.   En barnefastholdelsesanordning kan være bestemt til anvendelse hos flere end én massegruppe og/eller af flere end ét barn, forudsat at den kan opfylde forskrifterne for hver af de pågældende grupper. En barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« skal opfylde forskrifterne for denne kategori for alle de massegrupper, den er godkendt til.

6.2.11.   Barnefastholdelsesanordninger med retractor

For barnefastholdelsesanordninger med retractor skal retractoren opfylde forskrifterne i punkt 7.2.3 nedenfor.

6.2.12.   For selepuder vurderes, om gjorde og låsetunge af en voksensele let kan føres gennem fastgøringspunkterne. Dette gælder navnlig for selepuder, der er bestemt til forsæderne i personbiler, idet disses seler kan have lange halvstive skafter. Det faste lukkebeslag må ikke kunne føres gennem selepudens fastgøringspunkter eller give mulighed for, at selen anbringes helt anderledes end på testvognen.

6.2.13.   Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til flere børn, skal hvert fastholdelsessystem være helt uafhængigt hvad angår belastningsoverførsel og justering.

6.2.14.   Barnefastholdelsesanordninger, der indeholder oppustelige dele, skal være således konstrueret, at anvendelsesforholdene (tryk, temperatur, fugtighed) ikke påvirker deres evne til at opfylde forskrifterne i dette regulativ.

6.3.   Specifikationer for Isofix-fastholdelsesanordninger

6.3.1.   Generelle karakteristika

6.3.1.1.   Dimensioner

De maksimale dimensioner for Isofix-barnefastholdelsanordningen til siden, nedad og bagud samt placeringen af Isofix-forankringssysstemet, som fastholdelsesanordningens beslag skal gå i indgreb med, er for Isofix-barnefastholdelsesanordningens fabrikant defineret ved køretøjets sædebeslag, der er defineret i punkt 2.31 i dette regulativ.

6.3.1.2.   Masse

Massen for en Isofix-barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« eller »semi-universal« og for massegruppe 0, 0+ og 1 må ikke være over 15 kg.

6.3.2.   Isofix-beslag

6.3.2.1.   Type

Isofix-beslag kan være i overensstemmelse med de eksempler, der er vist i figur 0 (a) nedenfor, eller af anden hensigtsmæssig konstruktion, der udgør en del af en stiv mekanisme, der kan justeres, og hvis art bestemmes af fabrikanten af Isofix-barnefastholdelsesanordningen.

Figur 0 (a)

Image 5

Tekst af billedet

6.3.2.2.   Dimensioner

Målene for den del af Isofix-barnefastholdelsesanordningen, der går i indgreb med Isofix-forankringssystemet, må ikke overskride de maksimale dimensioner i figur 0 (b).

Figur 0 (b)

Image 6

6.3.2.3.   Indikation af delvis fastlåsning

Isofix-barnefastholdelsesanordningen skal omfatte et middel, der viser, at begge Isofix-beslag er fuldstændigt fastlåst med de tilsvarende nedre Isofix-forankringer. Denne indikation kan være en lyd, en følbar indikation, en synlig indikation eller en kombination af to eller flere af disse. Hvis der er tale om en synlig indikation, skal denne kunne ses under alle normale belysningsforhold.

6.3.3.   Specifikationer for Isofix-topstrop

6.3.3.1.   Topstropkonnektor

Topstropkonnektoren bør være en Isofix-topstropkrog som vist i figur 0 (c), eller lignende anordninger, der kan placeres inden for de afgrænsninger, der er angivet i figur 0 (c).

6.3.3.2.   Karakteristika for Isofix-topstrop

Isofix-topstroppen skal være forsynet med en gjord (eller tilsvarende), og der skal være midler til at foretage justering og udløse tilspændingen.

6.3.3.2.1.   Længden af Isofix-topstrop

Topstroppen på en Isofix-barnefastholdelsesanordning skal have en længde på mindst 2 000 mm.

6.3.3.2.2.   Tilspændingsindikator

Isofix-topstroppen eller Isofix-barnesædet skal være forsynet med en anordning, der indikerer, at stroppen er tilspændt. Anordningen kan være del af en justerings- og spændingsudløsningsanordning.

6.3.3.2.3.   Dimensioner

Dimensionerne for Isofix-topstropkroge er vist i figur 0(c).

Figur 0(c)

Dimensioner for Isofix-topstropkonnektor (krogtypen)

Image 7

Tekst af billedet

Image 8

Tekst af billedet

6.3.4.   Forskrifter vedrørende justering

Isofix-beslagene eller selve Isofix-barnefastholdelsesanordningen skal kunne justeres, så den kan tilpasses de placeringer af Isofix-forankringer, der er beskrevet i regulativ nr. 14.

6.4.   Kontrol af mærkning

6.4.1.   Den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at mærkningen er i overensstemmelse forskrifterne i punkt 4.

6.5.   Kontrol af monteringsvejledning og brugsanvisning

6.5.1.   Den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at monteringsvejledning og brugsanvisning er i overensstemmelse med punkt 15.

7.   SÆRLIGE SPECIFIKATIONER

7.1.   Forskrifter, der finder anvendelse på den samlede fastholdelsesanordning

7.1.1.   Korrosionsbestandighed

7.1.1.1.   En komplet barnefastholdelsesanordning, eller de af dens dele, der er påvirkelige af korrosion, underkastes den i punkt 8.1.1 nedenfor beskrevne korrosionsprøvning.

7.1.1.2.   Efter den i punkt 8.1.1.1 og 8.1.1.2 foreskrevne korrosionsprøvning må der hverken ses forandringer, som kan skade barnefastholdelsesanordningens gode funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.1.2.   Energioptagelse

7.1.2.1.   For alle anordninger med ryglæn skal de i bilag 18 til dette regulativ definerede områder ved prøvning i henhold til bilag 17 resultere i en maksimal acceleration på under 60 g. Dette krav gælder også de områder af kollisionsværn, som befinder sig i det område, som rammes af hovedet.

7.1.2.2.   Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning med permanent mekanisk fastgjorte justerbare hovedstøtteanordninger, i hvilke højden af enten voksenselen eller barneselen styres direkte af den justerbare hovedstøtte, er det ikke nødvendigt at kræve energiabsorbering i de områder defineret i bilag 18, som attrappens hoved ikke kan komme i berøring med, dvs. bagved hovedstøtten.

7.1.3.   Væltning

7.1.3.1.   Barnefastholdelsesanordningen prøves som foreskrevet i punkt 8.1.2; på intet tidspunkt i løbet af hele prøvningen må attrappen falde helt ud af anordningen, og når prøvesædet anbringes på hovedet, må attrappens hoved ikke flytte sig mere end 300 mm fra udgangsstillingen i lodret retning i forhold til prøvesædet.

7.1.4.   Dynamisk prøvning

7.1.4.1.   Generelt. Barnefastholdelsesanordningen underkastes dynamisk prøvning efter bestemmelserne i punkt 8.1.3 nedenfor.

7.1.4.1.1.   Barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal«, »begrænset« og »semi-universal« prøves på prøvevognen ved hjælp af det i punkt 6 beskrevne prøvesæde og i overensstemmelse med punkt 8.1.3.1.

7.1.4.1.2.   Barnefastholdelsesanordninger i kategori »køretøjsspecifik« afprøves med hver køretøjsmodel, som anordningen er bestemt for. Den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen, kan indskrænke antallet af prøvede køretøjsmodeller, hvis de ikke adskiller sig meget i de i punkt 7.1.4.1.2.3 anførte henseender. Barnefastholdelsesanordningen kan afprøves på en af følgende måder:

7.1.4.1.2.1.

på et komplet køretøj, som foreskrevet i punkt 8.1.3.3

7.1.4.1.2.2.

i et køretøjskarrosseri på prøvevognen som foreskrevet i punkt 8.1.3.2 eller

7.1.4.1.2.3.

i dele af køretøjets karrosseri, der er tilstrækkelige til at være repræsentative for køretøjets opbygning og kollisionsoverflader. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på bagsædet, skal de afprøvede dele omfatte forsæderyglæn, vognbund, B- og C-stolper og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på forsædet, skal de afprøvede dele omfatte instrumentbræt, A-stolper, vindspejl, alle håndtag og knapper, der monteret i vognbunden eller på midterkonsollen, forsæde, vognbund og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug i kombination med voksensele, skal de afprøvede dele endvidere omfatte de(n) pågældende voksensele(r). Den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af prøvningen, kan tillade, at nogle dele undlades, hvis de findes overflødige. Prøvningen skal finde sted som foreskrevet i punkt 8.1.3.2.

7.1.4.1.3.   Dynamisk prøvning skal udføres på barnefastholdelsesanordninger, der ikke tidligere har været underkastet belastning.

7.1.4.1.4.   Ved de dynamiske prøvninger må der ikke opstå brud på nogen af de dele, der faktisk medvirker til at holde barnet i stilling, og intet lukkebeslag, spærreanordning, forskydningssystem eller støtteben må gå i stykker, udløses eller falde sammen, undtagen når det er identificeret som en belastningsbegrænsende anordning. Enhver belastningsbegrænsende anordning skal være klart angivet i fabrikantens tekniske beskrivelser som defineret i punkt 3.2.1 i dette regulativ.

7.1.4.1.5.   Til den »ikke-integrerede type« skal den anvendte sikkerhedssele være standardselen og de tilhørende forankringsbeslag, der foreskrives i bilag 13 til dette regulativ. Dette gælder dog ikke godkendelser for typen »køretøjsspecifik«, hvor køretøjets egen sele skal anvendes.

7.1.4.1.6.   Hvis en barnefastholdelsesanordning af typen »køretøjsspecifik« monteres i området bag det bageste fremadvendende voksensæde, (f.eks. i bagagerummet), skal der udføres én prøvning med de(n) største prøvedukke(r) på et komplet køretøj som foreskrevet i punkt 8.1.3.3.3. De øvrige prøvninger, herunder produktionens overensstemmelse, kan udføres som foreskrevet i punkt 8.1.3.2, hvis fabrikanten ønsker det.

7.1.4.1.7.   For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« skal alle dynamiske prøvninger som foreskrevet i dette regulativ for hver massegruppe udføres to gange: første gang med det primære fastholdelsesmiddel, anden gang med alle fastholdelsesanordninger i brug. Ved disse prøver skal man være særlig opmærksom på forskrifterne i punkt 6.2.3 og 6.2.4.

7.1.4.1.8.   Ved de dynamiske prøvninger må den standardsikkerhedssele, der anvendes til fastgøring af en integreret barnefastholdelsesanordning, ikke gå ud af indgreb med nogen førings- eller spærreanordning, der anvendes under prøvningen.

Ved de dynamiske prøvninger må den standardsikkerhedssele, der anvendes til fastgøring af en ikke-integreret barnefastholdelsesanordning, ikke gå ud af indgreb med nogen førings- eller spærreanordning, der anvendes under prøvningen. Imidlertid skal dette for standardsikkerhedsselens diagonalgjord vurderes indtil det tidspunkt, hvor det maksimale horisontale hovedudslag af prøvedukken er nået. Under den dynamiske prøvning af den ikke-integrerede barnefastholdelsesanordning gælder den grænse for acceptabel bevægelse af diagonalselen, at underkanten af standardsikkerhedsselens diagonalgjord ikke må være lavere end prøvedukkens albue i det punkt, hvor prøvedukkens horisontale hovedudslag er maksimalt.

7.1.4.1.9.   En barnefastholdelsesanordning med støtteben prøves som følger:

a)

Hvis der er tale om kategorien »semi-universal« skal frontalsammenstødsprøvninger udføres med støttebenet justeret til både det maksimum og det minimum, der er foreneligt med prøvevognens vognbunds placering. Prøvninger af påkørsler bagfra skal udføres med placering som i »værste tilfælde«, udvalgt af den tekniske tjeneste. Under prøvningerne skal støttebenet understøttes af prøvevognens vognbund som beskrevet i bilag 6, tillæg 3, figur 2. Hvis der er et mellemrum mellem mindste støttebenslængde og højeste vognbundsniveau, justeres støttebenet til vognbundsniveauet 140 mm under Cr. Hvis den største støttebenslængde er større end det laveste vognbundsniveau gør det muligt at anvende, justeres støttebenet til det pågældende laveste vognbundsniveau 280 mm under Cr. Hvis der er tale om et støtteben med trinvis justering, justeres støttebenet til efterfølgende justeringsposition for at sikre, at støttebenet er i berøring med bunden.

b)

Hvis der er tale om støtteben, der ikke befinder sig i symmetriplanet, udvælges »værste tilfælde« af den tekniske tjeneste til prøvningen.

c)

Hvis der er tale om kategorien »køretøjsspecifik«, justeres efter anvisningerne fra barnefastholdelsesanordningens fabrikant.

7.1.4.1.10.   Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning, der anvender et Isofix-forankringssystem og eventuel antirotationsanordning, udføres den dynamiske prøvning:

7.1.4.1.10.1.

For Isofix-barnefastholdelsesanordninger i størrelsesklasse A, B og B1:

7.1.4.1.10.1.1.

med antirotationsanordningen i brug, og

7.1.4.1.10.1.2.

uden antirotationsanordningen i brug. Hvis antirotationsanordningen er et støtteben, og det kan være helt nedsænket i barnefastholdelsesanordningens basis eller skal, skal prøvningen udføres med anordningen i stuvet position eller med benet fjernet). Hvis benet ikke helt kan nedsænkes i basen, skal prøvningen udføres med anordningen i sin korteste længde med prøvevognens vognbund i sin laveste stilling.

Dette krav finder ikke anvendelse, når et permanent og ikke-justerbart støtteben anvendes som antirotationsanordning.

7.1.4.1.10.2.

For Isofix-barnefastholdelsesanordninger af andre størrelsesklasser med antirotationsanordningen i brug.

7.1.4.2.   Acceleration af brystkassen (4)

7.1.4.2.1.   Den resulterende acceleration af brystkassen må ikke overstige 55 g, bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.2.2.   Den lodrette komposant af accelerationen fra maven til hovedet må ikke overstige 30 g bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.3.   Abdominal penetration (5)

7.1.4.3.1.   Ved den i bilag 8, tillæg 1, punkt 5.3, beskrevne kontrol må der ikke findes synlige tegn på penetration af modellerleret i abdomen, forårsaget af nogen del af fastholdelsesanordningen.

7.1.4.4.   Forskydning af attrappen

7.1.4.4.1.   Barnefastholdelsesanordninger af kategorier »universal«, »begrænset« og »semi-universal«:

7.1.4.4.1.1.

Fremadvendende barnefastholdelsesanordninger: attrappens hoved må ikke overskride plan BA og DA som fastlagt i figur 1 nedenfor, undtagen hvis der er tale om selepuder, når den største attrap P10 anvendes, hvor værdien i forhold til DA-planet er 840 mm.

Figur 1

Prøveopstilling for fremadvendende anordning

Image 9

7.1.4.4.1.2.

Bagudvendende barnefastholdelsesanordninger:

7.1.4.4.1.2.1.   Barnefastholdelsesanordning understøttet af instrumentbræt: attrappens hoved må ikke overskride plan AB, AD og DCr som defineret i figur 2 nedenfor. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændigt i ro, afhængigt af hvilken begivenhed indtræder først.

Figur 2

Prøveopstilling for fremadvendende anordning

Image 10

Tekst af billedet

7.1.4.4.1.2.2.   Barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0, som ikke støtter mod instrumentbrættet, samt lifte: Attrappens hoved må ikke overskride plan AB, AD og DE som vist i fig. 3 nedenfor. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændigt i ro, afhængigt af hvilken begivenhed indtræder først.

Figur 3

Prøvningsopstilling for barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0, der ikke støtter mod instrumentbrættet

Image 11

7.1.4.4.1.2.3.   Barnefastholdelsesanordninger af andre grupper end gruppe 0, som ikke støtter mod instrumentbrættet:

 

Attrappens hoved må ikke overskride plan FD, FG og DE som vist i figur 4 nedenfor, og der må ikke være direkte berøring af attrappens hoved med stangen. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændigt i ro, afhængigt af hvilken begivenhed indtræder først.

 

I tilfælde, hvor en sådan barnefastholdelsesanordning er i berøring med stangen Ø 100 mm, og alle præstationskrav er opfyldt, skal der udføres endnu en dynamisk prøvning (frontalsammenstød) med den tungeste prøvedukke beregnet for den pågældende barnefastholdelsesanordning og uden stangen Ø 100 mm. Ved denne prøvning skal alle krav bortset fra kravet om fremadgående forskydning være opfyldt.

Figur 4

Prøvningsopstilling for bagudvendende barnefastholdelsesanordninger af andre grupper end gruppe 0, der ikke støtter mod instrumentbrættet

Image 12

Tekst af billedet

7.1.4.4.2.   Barnefastholdelsesanordninger af kategori »køretøjsspecifik«: Ved afprøvning i et komplet køretøj eller et karrosseri må hovedet ikke komme i berøring med nogen del af køretøjet. Hvis berøring forekommer, skal hovedets anslagshastighed imidlertid være under 24 km/h, og den berørte del skal opfylde kravene til energioptagelsesprøven i regulativ nr. 21, bilag 4. Ved prøver med komplette køretøjer skal det være muligt at tage attrapperne ud af barnefastholdelsesanordningen uden brug af værktøj efter prøvningen.

7.1.5.   Temperaturbestandighed

7.1.5.1.   Lukkebeslag, retractorer, justeringsanordninger og låseanordninger, der er temperaturpåvirkelige, skal underkastes prøven i punkt 8.2.8 nedenfor.

7.1.5.2.   Efter temperaturprøven som foreskrevet i punkt 8.2.8.1 må der ikke kunne ses nedbrydning, som kan skade barnefastholdelsesanordningens funktion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.2.   Forskrifter for fastholdelsesanordningens enkelte dele

7.2.1.   Lukkebeslag

7.2.1.1.   Lukkebeslaget skal være konstrueret, så ukorrekt betjening er udelukket. Dette betyder bl.a., at lukkebeslaget ikke må kunne være delvist låst; dets dele må ikke utilsigtet kunne forbyttes, når beslaget lukkes; lukkebeslaget må kun kunne låses, når alle dele er i indgreb. Når lukkebeslaget er i berøring med barnet, må det ikke være smallere end gjordens mindstebredde som fastlagt i punkt 7.2.4.1.1 nedenfor. Dette punkt finder ikke anvendelse på seler, der i forvejen er godkendt efter ECE-regulativ nr. 16 eller en tilsvarende gældende standard. For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« behøver kun lukkebeslaget på det primære fastholdelsesmiddel opfylde kravene i dette punkt 7.2.1.1 til og med 7.2.1.9.

7.2.1.2.   Lukkebeslaget skal forblive lukket uanset dets stilling, også når det ikke er belastet. Det skal være let at betjene og gribe fat i. Det skal kunne åbnes ved tryk på en knap eller tilsvarende anordning. Den overflade, som man skal trykke på, skal i faktisk oplåsningsstilling, og når den projiceres ind i et plan vinkelret på knappens indledende bevægelsesretning: for indkapslede anordninger have en overflade på mindst 4,5 cm2 med en bredde på mindst 15 mm for ikke-indkapslede anordninger have en overflade på mindst 2,5 cm2 med en bredde på mindst 10 mm. Bredden er det mindste af de to mål, der danner det foreskrevne areal, og skal måles vinkelret på udløserknappens bevægelsesretning.

7.2.1.3.   Lukkebeslagets udløsningsflade skal være farvet rød. Ingen anden del af beslaget må have denne farve.

7.2.1.4.   Man skal kunne frigøre barnet af fastholdelsesanordningen ved et simpelt indgreb på ét lukkebeslag. For gruppe 0 og 0+ kan det godtages, at barnet tages ud sammen med anordninger som bæresele, lift eller liftsele, hvis barnefastholdelsesanordningen kan udløses ved hjælp af højst to lukkebeslag.

7.2.1.4.1.   En klemmeforbindelse mellem skuldergjordene af en H-sele anses ikke for at opfylde kravet om etgrebsbetjening i punkt 7.2.1.4 ovenfor.

7.2.1.5.   For gruppe II og III skal lukkebeslaget være placeret således, at barnet i anordningen kan nå det. Derudover skal det for alle grupper være placeret således, at dets formål og virkemåde umiddelbart fremgår for en udenforstående, der kommer til hjælp i en nødsituation.

7.2.1.6.   Ved oplukning af lukkebeslaget skal barnet kunne udtages uafhængigt af en eventuel »stol«, »stoleholder« eller et eventuelt »kollisionsværn«, og hvis anordningen er forsynet med skridtgjord, skal denne udløses ved betjening af samme lukkebeslag.

7.2.1.7.   Lukkebeslaget skal overholde kravene for temperaturafhængighed i funktionsprøven i punkt 8.2.8.1 og gentagen betjening og skal, inden den dynamiske prøve i punkt 8.1.3, gennemgå en prøve bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser under normale anvendelsesbetingelser.

7.2.1.8.   Lukkebeslaget underkastes følgende åbningsprøvninger:

7.2.1.8.1.

Prøvning under belastning

7.2.1.8.1.1.   Til denne prøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3 nedenfor.

7.2.1.8.1.2.   Den til åbning af lukkebeslaget nødvendige kraft under prøvningen i punkt 8.2.1.1 nedenfor må højst være 80 N.

7.2.1.8.2.

Prøvning uden belastning

7.2.1.8.2.1.   Til denne prøvning anvendes et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning. Den nødvendige kraft til åbning af lukkebeslaget, når dette er ubelastet, skal være mellem 40 og 80 N i prøvningen i punkt 8.2.1.2 nedenfor.

7.2.1.9.   Styrke

7.2.1.9.1.   Under prøvningen i punkt 8.2.1.3.2 må ingen del af lukkebeslaget eller de tilstødende gjorde eller justeringsanordninger svigte eller løsne sig.

7.2.1.9.2.   Lukkebeslag for H-seler til massegruppe 0 og 0+ skal kunne modstå 4 000 N.

7.2.1.9.3.   Lukkebeslag til H-seler til massegruppe I og derover skal kunne modstå 10 000 N.

7.2.1.9.4.   Den typegodkendende myndighed kan dispensere fra kravet om prøvning af lukkebeslagets styrke, hvis de foreliggende oplysninger gør denne prøvning overflødig.

7.2.2.   Indstillingsanordning

7.2.2.1.   Justeringsområdet skal være tilstrækkeligt til at give mulighed for korrekt justering af barnefastholdelsesanordningen med alle attrapper i den vægtgruppe, som anordningen er bestemt for, og til at muliggøre tilfredsstillende montering i alle de foreskrevne køretøjsmodeller.

7.2.2.2.   Alle justeringsanordninger skal være af typen med »hurtigjustering«, dog kan justeringsanordninger, der kun anvendes i forbindelse med den første montering af fastholdelsesanordningen i køretøjet, være af anden type end typen med »hurtigjustering«.

7.2.2.3.   Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal være lette at nå, når barnefastholdelsesanordningen er korrekt monteret, og barnet eller attrappen er på plads.

7.2.2.4.   Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal let kunne justeres efter barnets fysik. Specielt må den nødvendige betjeningskraft for en manuel justeringsanordning ikke overstige 50 N ved prøvning efter punkt 8.2.2.1.

7.2.2.5.   To prøver af barnefastholdelsesanordningen gennemgår funktionsprøvning for temperaturafhængighed efter kravene i punkt 8.2.8.1 og i punkt 8.2.3 nedenfor.

7.2.2.5.1.   Glidning af gjorden må ikke overstige 25 mm for én justeringsanordning eller 40 mm for alle justeringsanordninger.

7.2.2.6.   Der må ikke forekomme brud eller løsning af anordningen, når den prøves som foreskrevet i punkt 8.2.2.1 nedenfor.

7.2.2.7.   Justeringsanordninger, der er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen, skal kunne modstå gentagen brug og skal, inden den dynamiske prøve i punkt 8.1.3, gennemgå en prøvning bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser som angivet i punkt 8.2.7.

7.2.3.   Retraktorer

7.2.3.1.   Automatiske retractorer

7.2.3.1.1.   Gjorden i en sikkerhedssele med automatisk retractor må ikke bevæge sig mere end 30 mm mellem retractorens låsestillinger. Bevæger bæreren sig bagud, skal gjorden enten forblive i sin udgangsstilling eller automatisk vende tilbage til denne stilling, når bæreren på ny bevæger sig fremad.

7.2.3.1.2.   Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til punkt 8.2.4.1 nedenfor på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.1.3.   Man trækker gentagne gange gjorden ud af retractoren og lader den rulle sig ind under de i punkt 8.2.4.2 nedenfor foreskrevne betingelser. indtil der er gennemført 5 000 cyklusser. Retractoren gennemgår derefter prøve for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1, korrosionsprøven i punkt 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i punkt 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cyklusser med udtrækning og tilbagetrækning. Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungere korrekt og opfylde kravene i punkt 7.2.3.1.1 og 7.2.3.1.2 ovenfor.

7.2.3.2.   Inerti-retractorer

7.2.3.2.1.   En inerti-retractor skal ved prøvning efter forskrifterne i punkt 8.2.4.3 opfylde nedenstående krav:

7.2.3.2.1.1.

Retractoren skal låse, når køretøjets deceleration når 0,45 g.

7.2.3.2.1.2.

Den må ikke låse ved en acceleration af gjorden på under 0,8 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.1.3.

Den må ikke låse ved, at dens føler hælder 12° eller derunder i nogen retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning.

7.2.3.2.1.4.

Den skal låse ved, at dens føler hælder mere end 27° i en vilkårlig retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning.

7.2.3.2.2.   Når retractorens afhænger af et ydre signal med hensyn til energitilførsel, skal konstruktionen sikre, at retractoren låser automatisk ved svigt eller afbrydelse af signalet eller energikilden.

7.2.3.2.3.   Dobbeltvirkende inerti-retractorer skal opfylde ovenstående krav. Desuden gælder, at hvis en af følsomhedsfaktorerne er knyttet til udtrækning af gjorden, skal gjorden låse ved en gjord-acceleration på 1,5 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.4.   I de i punkt 7.2.3.2.1.1 og 7.2.3.2.3 ovenfor omhandlede prøvninger må højst 50 mm gjord kunne udrulles ud over den i punkt 8.2.4.3.1 fastsatte længde, før retractoren låser. I den i punkt 7.2.3.2.1.2 ovenfor omhandlede prøvning må låsning ikke finde sted i løbet af de 50 mm udtrækning af gjorden, der begynder ved den i punkt 8.2.4.3.1 nedenfor fastsatte udtrækningslængde.

7.2.3.2.5.   Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til punkt 8.2.4.1 på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.2.6.   Gjorden trækkes gentagne gange ud af retractoren og ruller sig ind under de i punkt 8.2.4.2 foreskrevne betingelser, indtil der er gennemført 40 000 cyklusser. Retractoren gennemgår derefter prøven for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1, korrosionsprøven i punkt 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i punkt 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cyklusser med udtrækning og tilbagetrækning (indtil i alt 45 000). Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungere korrekt og opfylde kravene i punkt 7.2.3.2.1 til 7.2.3.2.5 ovenfor.

7.2.4.   Gjorde

7.2.4.1.   Bredde

7.2.4.1.1.   Mindstebredden af de af barnefastholdelsesanordningens gjorde, der er i berøring med attrappen, er 25 mm for grupperne 0, 0+ og I og 38 mm for grupperne II og III. Disse mål skal tages under den i punkt 8.2.5.1 foreskrevne prøve for gjordlængde, uden at maskinen standes og under en belastning svarende til 75 % af gjordens brudbelastning.

7.2.4.2.   Styrke efter rumkonditionering

7.2.4.2.1.   På to gjordprøver, der er konditioneret som foreskrevet i punkt 8.2.5.2.1, bestemmes gjordens brudbelastning som foreskrevet i punkt 8.2.5.1.2 nedenfor.

7.2.4.2.2.   Forskellen mellem brudbelastningerne for de to prøver må ikke være over 10 % af den højeste målte brudbelastning.

7.2.4.3.   Styrke efter særlig konditionering

7.2.4.3.1.   På to gjorde, der er konditioneret som foreskrevet i en af forskrifterne i punkt 8.2.5.2 (undtagen punkt 8.2.5.2.1), skal gjordens brudbelastning være mindst 75 % af gennemsnittet af de belastninger, der er bestemt i den i punkt 8.2.5.1 nedenfor omhandlede prøvning.

7.2.4.3.2.   Endvidere skal brudstyrken være mindst 3,6 kN for fastholdelsesanordninger i gruppe 0, 0+ og I, 5 kN for anordninger i gruppe II, og 7,2 kN for anordninger i gruppe III.

7.2.4.3.3.   Den typegodkendende myndighed kan dispensere fra kravet om en eller flere af disse prøvninger, hvis det anvendte materiales sammensætning eller allerede foreliggende oplysninger gør prøvningerne overflødige.

7.2.4.3.4.   Den i punkt 8.2.5.2.6 fastlagte slidkonditionering af type 1 behøver kun udføres, når den i punkt 8.2.3 nedenfor fastlagte mikroglideprøve giver et resultat, der er over 50 % af den i punkt 7.2.2.5.1 ovenfor foreskrevne grænseværdi.

7.2.4.4.   Det må ikke være muligt at trække hele gjorden gennem nogen justeringsanordninger, lukkebeslag eller forankringer.

7.2.5.   Låseanordning

7.2.5.1.   Låseanordningen skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsesanordningen.

7.2.5.2.   Låseanordningen må ikke nedsætte voksenselens holdbarhed og skal gennemgå prøvning for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1.

7.2.5.3.   Låseanordningen må ikke forhindre hurtig frigørelse af barnet.

7.2.5.4.   Anordninger af klasse A

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i punkt 8.2.6.1 nedenfor beskrevne prøvning.

7.2.5.5.   Anordninger af klasse B

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i punkt 8.2.6.2 nedenfor beskrevne prøvning.

7.2.6.   Specifikationer for Isofix-beslag

»Isofix-beslag« og indgrebsindikatorer skal kunne modstå gentagen betjening, og skal, inden den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3, gennemgå en prøvning bestående af 2 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser under normale anvendelsesbetingelser.

7.2.7.   Isofix-beslag skal have en låsemekanisme, som opfylder de krav, der er angivet i a) og b):

a)

Udløsning af lukkemekanismen på det komplette sæde skal kræve to på hinanden følgende handlinger, hvor den første skal opretholdes, mens den anden udføres, eller

b)

Åbningskraften på Isofix-beslaget skal være mindst 50 N ved prøvning efter forskrifterne i punkt 8.2.9 nedenfor.

8.   BESKRIVELSE AF PRØVNINGER (6)

8.1.   Prøvning af den samlede fastholdelsesanordning

8.1.1.   Korrosion

8.1.1.1.   Metalgenstande i barnefastholdelsesanordningen anbringes i et prøvekammer som foreskrevet i bilag 4. For barnefastholdelsesanordninger med retractor trækkes gjorden ud i sin fulde længde minus 100 ± 3 mm. Bortset fra korte afbrydelser, der måtte være nødvendige, til f.eks. kontrol og supplering af saltopløsningen, fortsættes prøvningen uafbrudt i 50 ± 0,5 timer.

8.1.1.2.   Ved afslutning af eksponeringen afvaskes anordningens metaldele forsigtigt eller dyppes i rent rindende vand med temperatur højst 38 °C for at fjerne eventuelle dannede saltbelægninger, hvorefter den tørrer ved rumtemperatur på 18 til 25 °C i 24 ± 1 timer, før den inspiceres i henhold til punkt 7.1.1.2 ovenfor.

8.1.2.   Væltning

8.1.2.1.   Attrappen skal være udstyret med en af de belastningsanordninger, som foreskrives i bilag 23. Attrappen anbringes i fastholdelsesanordningen, der er monteret i overensstemmelse med dette regulativ og fabrikantens vejledning, idet den standardslaphed, der foreskrives i punkt 8.1.3.6 nedenfor, finder anvendelse på alle anordninger.

8.1.2.2.   Fastholdelsesanordningen skal være fastgjort til prøvesædet eller køretøjets sæde. Hele sædet drejes om en vandret akse beliggende i sædets langsgående midterplan gennem en vinkel på 540° ± 5° med en hastighed på 2-5 grader pr. sekund og standses i denne stilling. Til brug ved denne prøvning kan anordninger, der er bestemt til anvendelse i nærmere bestemte personbiler, fastgøres til det i bilag 6 beskrevne prøvesæde.

8.1.2.3.   I denne omvendte stilling påføres en masse svarende til fire gange prøvedukkens i nedadgående retning i et plan vinkelret på rotationsaksen, samtidigt med at prøvedukken anvender den i bilag 23 beskrevne belastningsanordning. Belastningen påføres gradvist og kontrolleret med en hastighed, der ikke overstiger tyngdeaccelerationen eller 400 mm/min. Den foreskrevne maksimale belastning fastholdes i 30 – 0/+ 5 sekunder.

8.1.2.4.   Belastningen fjernes med en hastighed på højst 400 mm/min, og forskydningen måles.

8.1.2.5.   Hele sædet drejes 180°, så det er tilbage i udgangspositionen.

8.1.2.6.   Denne prøvningscyklus gentages med drejning i den modsatte retning. Idet drejningsaksen ligger i det vandrette plan og danner en vinkel på 90° med aksen i de to foregående prøver, gentages proceduren i begge drejningsretninger.

8.1.2.7.   Prøvningerne gennemføres med både den mindste og den største pågældende attrap for de(n) gruppe(r), som fastholdelsesanordningen er bestemt for.

Under hele prøvningscyklussen må der ikke foretages justering af prøvedukken eller barnefastholdelsesanordningen.

8.1.3.   Dynamiske prøvninger

8.1.3.1.   Prøvninger på prøvevogn og prøvesæde

8.1.3.1.1.   Fremadvendende

8.1.3.1.1.1.   Prøvevognen og prøvesædet anvendt i den dynamiske prøvning skal opfylde kravene i bilag 6 til dette regulativ, og ved den dynamiske sammenstødsprøve skal monteringen ske i henhold til bilag 21.

8.1.3.1.1.2.   Prøvevognen skal forblive vandret under deceleration eller acceleration.

8.1.3.1.1.3.   Decelerations- eller accelerationsanordninger

Ansøgeren skal vælge mellem en af følgende to anordninger:

8.1.3.1.1.3.1.

 

Anordning til decelerationsprøvning:

Prøvevognens deceleration opnås ved hjælp af det i bilag 6 til dette regulativ beskrevne apparat eller med enhver anden anordning, der giver tilsvarende resultater. Apparatets præstationer skal svare til forskrifterne i punkt 8.1.3.4 og nedenfor beskrevne forskrifter:

 

Kalibreringsmetode:

Decelerationskurven for prøvevognen skal, når barnefastholdelsesanordningen afprøves i overensstemmelse med punkt 8.1.3.1, hvor der på prøvevognen er anbragt ballastmasser på indtil 55 kg for at reproducere en barnefastholdelsesanordning med barn, og når barnefastholdelsesanordningen afprøves i et køretøjskarrosseri i overensstemmelse med punkt 8.1.3.2, hvor der på prøvevognen er påført ballast svarende til køretøjskonstruktionen og ballastmasser indtil x gange 55 kg, der reproducerer antallet x af barnefastholdelsesanordninger med barn, ved frontalsammenstød være inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 1, til dette regulativ og ved påkørsel bagfra, inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 2, til dette regulativ.

Ved kalibrering af stopanordningen skal standselængden være 650 ± 30 mm for frontalsammenstød og 275 ± 20 mm for påkørsel bagfra.

8.1.3.1.1.3.2.

Anordning til accelerationsprøvning

 

Dynamiske prøvningsbetingelser:

 

For så vidt angår frontalsammenstød skal prøvevognen fremdrives således, at dens samlede hastighedsændring DV under prøvningen er 52 + 0 — 2 km/h, og dens accelerationskurve befinder sig inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 1, og hele tiden ligger over det segment, der afgrænses af koordinaterne (5 g, 10 ms) og (9 g, 20 ms). Anslagets starttidspunkt (T0) defineres i henhold til ISO 17373 for et accelerationsniveau på 0,5 g.

 

For så vidt angår påkørsel bagfra skal prøvevognen fremdrives således, at dens samlede hastighedsændring DV under prøvningen er 32 + 2 — 0 km/h, og dens accelerationskurve befinder sig inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 2, og hele tiden ligger over det segment, der afgrænses af koordinaterne (5 g, 5 ms) og (10 g, 10 ms). Anslagets starttidspunkt (T0) defineres i henhold til ISO 17373 for et accelerationsniveau på 0,5 g.

Uanset opfyldelsen af ovenstående forskrifter anvender den tekniske tjeneste en prøvevogn (med dets sæde), som specificeret i bilag 6, punkt 1, med en masse på over 380 kg.

Hvis ovennævnte prøvninger imidlertid blev udført ved en højere hastighed, og/eller hvis accelerationskurven har overskredet det skraverede område, og barnefastholdelsesanordningen opfylder kravene, anses prøvningen dog for tilfredsstillende.

8.1.3.1.1.4.   Der foretages målinger af følgende:

8.1.3.1.1.4.1.

prøvevognens hastighed umiddelbart før anslag (kun for decelerationsslæder, nødvendig til beregning af standselængde)

8.1.3.1.1.4.2.

standselængden (kun for decelerationsslæder), som kan beregnes ved dobbelt integrering af den registrerede slædedeceleration

8.1.3.1.1.4.3.

forskydningen af attrappens hoved i det lodrette og vandrette plan for gruppe I II og III, og, for gruppe 0 og 0+, attrappens forskydning uden hensyn til dens lemmer

8.1.3.1.1.4.4.

brystkassens deceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.1.1.4.5.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1), idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.1.1.4.6.

prøvevognens acceleration eller deceleration som minimum for de første 300 ms.

8.1.3.1.1.5.   Efter sammenstødet foretages en visuel undersøgelse af barnefastholdelsesanordningen, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.1.2.   Bagudvendende

8.1.3.1.2.1.   Prøvesædet drejes 180° ved prøvning efter kravene for påkørsel bagfra.

8.1.3.1.2.2.   Ved prøvning af en bagudvendende barnefastholdelsesanordning bestemt til brug på forsædet skal køretøjets instrumentbræt være repræsenteret af en stiv stang, der fastgøres til prøvevognen på en sådan måde, at al energioptagelse finder sted i barnefastholdelsesanordningen.

8.1.3.1.2.3.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.1.1.3.1.

Accelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.1.1.3.2.

8.1.3.1.2.4.   Der skal foretages målinger svarende til målingerne i punkt 8.1.3.1.1.4 til 8.1.3.1.1.4.6 ovenfor.

8.1.3.2.   Prøvninger på prøvevogn og karrosseri

8.1.3.2.1.   Fremadvendende

8.1.3.2.1.1.   Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under prøvning, må ikke styrke forankringspunkterne af sæder eller voksenseler eller af eventuelle supplerende forankringspunkter, der er nødvendige til at fastgøre barnefastholdelsesanordningen, eller nedsætte den normale deformation af konstruktionen. Ingen del af køretøjet må medtages under forsøget, hvis det ved at begrænse attrappens bevægelse kan tænkes at formindske den belastning, der påføres fastholdelsesanordningen. De manglende dele kan erstattes af dele af en tilsvarende modstandsdygtighed på betingelse af, at disse ikke hindrer attrappens bevægelse.

8.1.3.2.1.2.   Et befæstigelsesbeslag anses for tilfredsstillende, såfremt det ikke har nogen indvirkning på en overflade, der dækker hele opbygningens bredde, og såfremt køretøjet eller opbygningen blokeres eller standses fortil i en afstand på mindst 500 mm fra fastholdelsesanordningens forankringspunkt. Bagtil skal opbygningen fæstnes tilstrækkeligt langt fra forankringspunkterne til at alle krav i punkt 8.1.3.2.1.1 ovenfor er opfyldt.

8.1.3.2.1.3.   Køretøjets sæde og barnefastholdelsesanordningen skal være anbragt i en position, som af den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningen, vælges som den mest ugunstige med henblik på styrken, og som er kompatibel med anbringelse af attrappen i køretøjet. Placeringen af køretøjssædets ryglæn og af barnefastholdelsesanordningen angives i rapporten. Hvis køretøjsryglænet har justerbar hældning, skal det være låst som foreskrevet af fabrikanten, eller i mangel af sådan forskrift, i en faktisk ryglænsvinkel så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.2.1.4.   Medmindre andet kræves i monterings- og brugsvejledningen, skal forsædet være i den længst fremadrykkede normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på forsædet, og den bageste normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på bagsædet.

8.1.3.2.1.5.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.4 nedenfor. Som prøvesæde skal anvendes det, der faktisk hører til det pågældende køretøj.

8.1.3.2.1.6.   Der foretages målinger af følgende:

8.1.3.2.1.6.1.

prøvevognens hastighed umiddelbart før anslag (kun for decelerationsslæder, nødvendig til beregning af standselængde)

8.1.3.2.1.6.2.

standselængden (kun for decelerationsslæder), som kan beregnes ved dobbelt integrering af den registrerede slædedeceleration

8.1.3.2.1.6.3.

eventuel berøring af attrappens hoved med indersiden af karrosseriet

8.1.3.2.1.6.4.

brystkassens deceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.2.1.6.5.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1), idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.2.1.6.6.

prøvevognen og karrosseriets acceleration eller deceleration for mindst de første 300 ms.

8.1.3.2.1.7.   Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt.

8.1.3.2.2.   Bagudvendende

8.1.3.2.2.1.   Ved prøvning med påkørsel bagfra drejes køretøjets karrosseri 180° på prøvevognen.

8.1.3.2.2.2.   Kravene er de samme som for frontalsammenstød.

8.1.3.3.   Prøvning med komplet køretøj

8.1.3.3.1.   Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.4 nedenfor.

8.1.3.3.2.   Ved frontalsammenstødsprøvning anvendes fremgangsmåden i bilag 9 til dette regulativ.

8.1.3.3.3.   Ved prøvning med påkørsel bagfra anvendes fremgangsmåden i bilag 10 til dette regulativ.

8.1.3.3.4.   Der foretages målinger af følgende:

8.1.3.3.4.1.

hastigheden af køretøj/stødklods umiddelbart før anslag

8.1.3.3.4.2.

eventuel berøring af attrappens hoved (for gruppe 0, attrappen uden hensyntagen til dens lemmer) med køretøjets indre

8.1.3.3.4.3.

brystkassens acceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.3.4.4.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1), idet der ses bort fra den »nyfødte« attrap.

8.1.3.3.5.   Hvis forsædernes hældning kan indstilles, låses de i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger; i mangel af sådanne anvisninger låses de, så ryglænets hældning er så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.3.6.   Efter sammenstødet foretages en visuel undersøgelse af barnefastholdelsesanordningen, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.4.   Betingelserne ved den dynamiske prøvning er sammenfattet i nedenstående tabel:

 

 

FRONTALSAMMENSTØD

PÅKØRSEL BAGFRA

Prøvning

Fastholdelsesanordning

Hastighed

(km/h)

Testimpuls

Standselængde under prøvning (mm)

Hastighed

(km/h)

Testimpuls

Standselængde under prøvning (mm)

Prøvevogn med prøvesæde

Fremadvendende for- og bagsæde universal, semi-universal eller begrænset (*1)

50 + 0 – 2

1

650 ± 50

Bagudvendende for- og bagsæde universal, semi-universal eller begrænset (*2)

50 + 0 – 2

1

650 ± 50

30 + 2 – 0

2

275 ± 25

Køretøjets karosseri på prøvevogn

Fremadvendende (*1)

50 + 0 – 2

1 eller 3

650 ± 50

Bagudvendende (*2)

50 + 0 – 2

1 eller 3

650 ± 50

30 + 2 – 0

2 ell. 4

275 ± 25

Barriereprøvning med komplet køretøj

Fremadvendende

50 + 0 – 2

3

ikke angivet

Bagudvendende

50 + 0 – 2

3

ikke angivet

30 + 2 – 0

4

ikke angivet

Bemærk: Alle fastholdelsesanordninger til gruppe 0 og 0+ afprøves i henhold til betingelserne for »bagudvendende« ved frontalsammenstød og påkørsel bagfra.

Forklaring:

 

Testimpuls nr. 1 — Som foreskrevet i bilag 7 — frontalsammenstød.

 

Testimpuls nr. 2 — Som foreskrevet i bilag 7 — påkørsel bagfra.

 

Testimpuls nr. 3 — Decelerationsimpuls af køretøj underkastet frontalsammenstød.

 

Testimpuls nr. 4 — Decelerationsimpuls af køretøj underkastet påkørsel bagfra.

8.1.3.5.   Barnefastholdelsesanordninger, der anvender ekstra forankringer

8.1.3.5.1.   For barnefastholdelsesanordninger, der er bestemt til brug som foreskrevet i punkt 2.1.2.3, og som anvender ekstra forankringer, skal frontalsammenstødsprøvningen efter punkt 8.1.3.4 udføres på følgende måde:

8.1.3.5.2.   For anordninger med korte øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til fastgørelse til bageste pakkehylde, skal udformningen af den øverste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.3.   For anordninger med lange øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til brug hvor en bageste pakkehylde ikke forefindes, og hvor de øverste fastgørelsesgjorde fastgøres til køretøjets bund, skal udformningen af forankringerne på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.4.   For anordninger bestemt til begge konfigurationer udføres prøverne i punkt 8.1.3.5.2 og 8.1.3.5.3 bortset fra, at der i prøven udført efter punkt 8.1.3.5.3 ovenfor, kun anvendes den tunge attrap.

8.1.3.5.5.   For bagudvendende anordninger skal udformningen af den nederste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.6.   For lifte, der anvender ekstra gjorde fastgjort til to voksenseler, hvor belastningsruten gennem voksenselen direkte påvirker voksenselens nedre forankring, skal forankringen på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3, punkt 7 (A1, B1). Montering i prøvebænk skal foretages som beskrevet i bilag 21, bemærkning 5. Anordningen skal fungere korrekt, også selv om voksenselerne ikke er fastspændt, og den anses for at være »universal«, hvis den er i overensstemmelse med punkt 6.1.8.

8.1.3.6.   Attrapper

8.1.3.6.1.   Barnefastholdelsesanordningen og attrapperne monteres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 8.1.3.6.3.

8.1.3.6.2.   Barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af de attrapper, der foreskrives i bilag 8 til dette regulativ.

8.1.3.6.3.   Anbringelse af attrappen

8.1.3.6.3.1.   Attrappen anbringes, så mellemrummet er mellem attrappens bagside og fastholdelsesanordningen. For lifte anbringes attrappen i strakt vandret stilling så tæt som muligt på liftens midterlinje.

8.1.3.6.3.2.   Barnesædet anbringes på prøvesædet.

Attrappen anbringes i barnesædet.

For fastholdelsesanordninger eller gjorde, der indvirker direkte på en retractor eller en 3-punkts voksensikkerhedssele, hvor ingen låseanordninger eller systemer, der er i stand til at hæmme retractoren, anvendes:

a)

anbringes selen i overensstemmelse med fabrikantens angivelser

b)

monteres barnesædet på prøvesædet i henhold til bilag 21 til dette regulativ.

For alle andre begrænsninger:

a)

Anbring et hængslet bræt eller en tilsvarende bøjelig anordning, 2,5 cm tyk, 6 cm bred og af en længde svarende til skulderhøjde (siddende, bilag 8), fratrukket højden af hoftecentrum (siddende, i bilag 8 popliteushøjden plus halvdelen af siddende lårhøjde) relevant for den afprøvede attrap mellem attrappen og stolens ryglæn. Brættet skal følge stolens krumning så tæt som muligt, og dets nederste ende skal være i højde med attrappens hofteled.

b)

Selen indstilles efter fabrikantens vejledning, men med en spænding, der er 250 ± 25 N over justeringskraften, og med en afbøjning af gjorden ved justeringsanordningen på 45 ± 5°, eller, alternativt, den af fabrikanten foreskrevne vinkel.

c)

Barnesædet monteres på prøvesædet i henhold til bilag 21 til dette regulativ.

d)

Den bøjelige anordning fjernes.

8.1.3.6.3.3.   Det langsgående plan gennem attrappens centerlinje skal være midt mellem de to underste seleforankringer; dog skal der også tages hensyn til punkt 8.1.3.2.1.3. Når barnefastholdelsesanordninger skal afprøves med attrappen svarende til et 10-års barn, skal det langsgående plan gennem attrappens centerlinje anbringes indtil 80 mm mod siden af forankringspunkt C for så vidt angår punktet midt mellem de to underste seleforankringer. Omfanget af denne forskydning bestemmes af den tekniske tjeneste for at optimere seleføringen på attrappen.

8.1.3.6.3.4.   For anordninger, der kræver brug af en standardsele, kan føringen af skuldergjorden fastholdes på attrappen inden den dynamiske prøve ved hjælp af letvægts-afdækningstape med en maksimal længde på 250 mm og en maksimal bredde på 20 mm. For bagudvendende anordninger kan hovedet holdes mod fastholdelsessystemets ryglæn ved hjælp af letvægts-afdækningstape af tilstrækkelig længde og maksimal bredde på 20 mm.

8.1.3.7.   Kategori attrap, som skal anvendes:

8.1.3.7.1.

Anordning til gruppe 0: afprøves med »nyfødt« attrap og en attrap på 9 kg

8.1.3.7.2.

Anordning til gruppe 0+: afprøves med »nyfødt« attrap og en attrap på 11 kg

8.1.3.7.3.

Anordning til gruppe I: afprøves med en attrap på hhv. 9 kg og 15 kg

8.1.3.7.4.

Anordning til gruppe II: afprøves med en attrap på hhv. 15 kg og 22 kg

8.1.3.7.5.

Anordning til gruppe III: afprøves med en attrap på hhv. 22 kg og 32 kg.

8.1.3.7.6.

Hvis barnefastholdelsesanordningen er egnet for to eller flere massegrupper, skal prøverne udføres med de letteste og tungeste attrapper, der foreskrives ovenfor for alle de pågældende grupper.

8.1.3.7.7.

Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til to eller flere børn, udføres en prøvning med de tungeste attrapper på alle siddepladser. Der udføres endnu en prøvning med den letteste og den tungeste af de ovenfor foreskrevne attrapper. Til prøvningerne anvendes det prøvesæde, der er vist i bilag 6, tillæg 3, figur 3. Hvis prøvningslaboratoriet finder det tilrådeligt, kan det supplere med en tredje prøvning med enhver kombination af attrapper eller tomme sædepladser.

8.1.3.7.8.

Hvis en barnefastholdelsesanordning til gruppe 0 eller 0+ giver mulighed for forskellige konfigurationer afhængigt af barnets masse, skal hver konfiguration prøves med begge attrapper i den enkelte massegruppe.

8.1.3.7.9.

Hvis Isofix-barnefastholdelsesanordningen skal anvende en topstrop, udføres en prøvning med den mindste attrap med den korteste topstropafstand (forankringspunkt G1). Der udføres en anden prøvning med den tungeste prøvedukke med den længste topstropafstand (forankringspunkt G2). Topstroppen justeres til en spænding på 50 ± 5 N.

8.1.3.7.10.

Den i punkt 7.1.4.1.10.1.2 omhandlede prøvning skal kun udføres med den største attrap, som barnefastholdelsesanordningen er konstrueret til. Hvis flere konfigurationer af barnefastholdelsesanordningen er mulige (f.eks. lodret eller skrå), skal den konfiguration, som medfører det værste horisontale hovedudslag, anvendes ved denne prøvning.

8.1.4.   Tilbageholdelse af selepuder

Der lægges en bomuldsklud på prøvebænkens siddeflade. Selepuden lægges på prøvebænken, den underste torsoblok anbringes som beskrevet i figur 1 i bilag 22 på sædeoverfladen, og 3-punkts voksensikkerhedsselen anbringes og spændes som foreskrevet i bilag 21. Med et stykke 25 mm bred gjord eller lignende bundet omkring selepuden påføres en belastning på 250 ± 5 N i retningen af pilen »A« (se bilag 22, figur 2) på linje med prøvebænkens sædeflade.

8.2.   Prøvning af de enkelte komponenter

8.2.1.   Lukkebeslag

8.2.1.1.   Oplukningsprøve under belastning

8.2.1.1.1.   Til denne prøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3.

8.2.1.1.2.   Fastholdelsesanordningen fjernes fra prøvevognen eller køretøjet, uden at lukkebeslaget åbnes. Lukkebeslaget påføres en belastning på 200 ± 2 N. Hvis lukkebeslaget er fastgjort til en stiv del, skal kraften påføres med samme vinkel som den vinkel, der blev dannet mellem lukkebeslaget og den pågældende stive del under den dynamiske prøvning.

8.2.1.1.3.   Ved en hastighed på 400 ± 20 mm/min. påføres det geometriske centrum for den trykknap, hvormed lukkemekanismen åbnes, en belastning langs en fast akse, der forløber parallelt med knappens oprindelige bevægelsesretning; det geometriske centrum henviser til den del af lukkebeslagets overflade, som udløsningstrykket påføres. Lukkebeslaget skal være fastgjort til en stiv understøtning under påføring af åbningskraften.

8.2.1.1.4.   Lukkebeslagets åbningskraft påføres med anvendelse af et dynamometer eller tilsvarende anordning på en måde og i en retning svarende til normal brug. Berøringsfladen skal være en poleret halvkugleformet metaloverflade med radius på 2,5 ± 0,1 mm.

8.2.1.1.5.   Lukkebeslagets åbningskraft måles, og ethvert svigt af lukkebeslaget noteres.

8.2.1.2.   Åbningsprøvning, ubelastet

8.2.1.2.1.   Et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning, monteres og anbringes i »ubelastet« tilstand.

8.2.1.2.2.   Til måling af lukkebeslagets åbningskraft benyttes metoden i punkt 8.2.1.1.3 og 8.2.1.1.4.

8.2.1.2.3.   Lukkebeslagets åbningskraft måles.

8.2.1.3.   Styrkeprøve

8.2.1.3.1   Til styrkeprøven anvendes to prøveeksemplarer. Alle justeringsanordninger, bortset fra anordninger monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning, skal omfattes af prøvningen.

8.2.1.3.2.   Bilag 20 viser en typisk anordning til prøvning af styrken af lukkebeslag. Lukkebeslaget anbringes på den øverste runde plade (A) i forsænkningen. Alle tilstødende gjorde har en længde på mindst 250 mm og anbringes hængende ned fra den øverste plade i forhold til deres position på lukkebeslaget. De frie ender af gjorden føres derefter omkring den underste runde plade (B), indtil de kommer frem ved pladens indvendige åbning. Alle gjorde skal være lodrette mellem A og B. Den runde spændplade (C) spændes derefter let mod undersiden af (B), således at gjorden stadig har en vis bevægelsesmulighed mellem dem. Med strækanordningen spændes gjordene let og trækkes mellem (B) og (C), indtil alle gjorde er belastet i forhold til deres anbringelse. Lukkebeslaget skal forblive frit af plade (A) og alle dele ved (A) under denne operation og under selve prøvningen. (B) og (C) klemmes derefter fast sammen, og trækstyrken øges med en vandringshastighed på 100 ± 20 mm/min, indtil de ønskede værdier er nået.

8.2.2.   Indstillingsanordning

8.2.2.1.   Indstillingsmuligheder

8.2.2.1.1.   Ved prøvning af håndbetjente justeringsanordninger trækkes gjorden ud af anordningen på normal måde under hensyntagen til normale brugsvilkår ved en hastighed af ca. 100 ± 20 mm/min, og maksimumsbelastningen bestemmes til nærmeste hele antal N, efter at gjorden har bevæget sig de første 25 ± 5 mm.

8.2.2.1.2.   Gjordens bevægelse gennem justeringsanordningen prøves i begge retninger, og gjorden skal gennemføre 10 komplette cyklusser før måling.

8.2.3.   Mikroglideprøve (se bilag 5, figur 3)

8.2.3.1.   De komponenter eller anordninger, der skal underkastes mikroglideprøven, opbevares i mindst 24 timer ved en lufttemperatur på 20 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 65 ± 5 %. Prøvningen gennemføres ved en temperatur på mellem 15 og 30 °C.

8.2.3.2.   Gjordens frie ende anbringes, som når anordningen er i brug i køretøjet, og må ikke fastgøres til nogen anden del.

8.2.3.3.   Justeringsanordningen anbringes på et lodret stykke gjord, hvis ene ende belastes med 50 ± 0,5 N (styret således, at loddet ikke kan svinge, og gjorden ikke bliver snoet). Den frie ende af gjorden fra justeringsanordningen monteres lodret opad eller nedad, ligesom den er i køretøjet. Den anden ende føres over en styrerulle med sin vandrette akse parallel med planet af den del af gjorden, der bærer loddet, mens den del af gjorden, der føres over rullen, er vandret.

8.2.3.4.   Den prøvede anordning anbringes, så dens centrum i den højeste stilling, den kan indtage, er 300 ± 5 mm fra underlaget, og belastningen på et 50 N er 100 ± 5 mm fra underlaget.

8.2.3.5.   Der gennemføres 20 ± 2 forprøvecyklusser efterfulgt af 1 000 ± 5 cyklusser med en frekvens på 30 ± 10 cyklusser pr. minut, idet den totale amplitude er 300 ± 20 mm eller som foreskrevet i punkt 8.2.5.2.6.2. Belastningen på 50 N påføres kun i et tidsrum svarende til den tid, det tager at gennemløbe 100 ± 20 mm for hver halvperiode. Mikroglidning måles fra positionen svarende til afslutning af de 20 forprøvecyklusser.

8.2.4.   Retractor

8.2.4.1.   Oprulningskraft

8.2.4.1.1.   Oprulningskraften måles med sikkerhedsselen spændt på en attrap svarende til den, der benyttes til den dynamiske afprøvning efter punkt 8.1.3. Gjordspændingen måles ved berøringspunktet med (men netop fri af) attrappen, mens gjorden ruller sig ind med en hastighed på 0,6 m/min.

8.2.4.2.   Retractormekanismens holdbarhed

8.2.4.2.1.   Gjorden udtrækkes og oprulles det foreskrevne antal gange med højst 30 frem- og tilbagegående bevægelser i minuttet. Ved inerti-retractorer gives gjorden et ryk, der låser retractoren ved hver femte bevægelse. Samme antal ryk påføres fem forskellige steder på gjorden, når denne er trukket ud til henholdsvis 90 %, 80 %, 75 %, 70 % og 65 % af gjordens totale længde. Er gjorden imidlertid længere end 900 mm, opfattes de nævnte procenttal i forhold til de sidste 900 mm gjord, der kan trækkes ud af retractoren.

8.2.4.3.   Låsning af inerti-retractorer

8.2.4.3.1.   Retractoren afprøves én gang for låsning, når gjorden er rullet ud i sin fulde længde minus 300 ± 3 mm.

8.2.4.3.2.   Når låsningen af en inerti-retractor fremkaldes ved en bevægelse af gjorden, skal udtrækningen af gjorden ske i den retning, den normalt forekommer, når retractoren er monteret i et køretøj.

8.2.4.3.3.   Ved prøvning af retractorernes følsomhed for acceleration af køretøjet skal udtrækningen ske efter to på hinanden vinkelrette akser, som er vandrette, hvis retractoren er bestemt til at monteres i et køretøj som foreskrevet af fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Når denne position ikke er angivet, skal den prøvende myndighed forhøre sig hos fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Den ene prøveretning skal være den, som den tekniske tjeneste, der foretager godkendelsesprøvningen, anser for mest ugunstig for låsemekanismens funktion.

8.2.4.3.4.   Apparaturet skal være udført således, at den foreskrevne acceleration nås med en middeltilvækst på mindst 25 g/s (7).

8.2.4.3.5.   For at kontrollere overensstemmelsen med forskrifterne i punkt 7.2.3.2.1.3 og 7.2.3.2.1.4 monteres retractoren på en vandret plade, og denne vippes med en hastighed af højst 2° i sekundet, indtil retractoren låser. Prøvningen gentages i andre retninger for at sikre, at kravene er opfyldt.

8.2.4.4.   Korrosionsprøvning

8.2.4.4.1.   Korrosionsprøvningen er beskrevet i punkt 8.1.1 ovenfor.

8.2.4.5.   Prøvning af modstandsdygtighed imod støv

8.2.4.5.1.   Retractoren anbringes i et prøvekammer som beskrevet i bilag 3 til dette regulativ. Den monteres med en hældning svarende til monteringen i et køretøj. Prøvekammeret skal indeholde støv som beskrevet i punkt 8.2.4.5.2 nedenfor. Retractorens gjord trækkes 500 mm ud og holdes udtrukket således, undtagen efter hver støvblæsning, hvor gjorden rulles op og trækkes ud 10 gange i løbet af 1-2 minutter. I fem timer blæses støvet i fem sekunder hvert 20. minut op mod retractoren ved hjælp af tør, oliefri trykluft med et overtryk på 5,5 ± 0,5 bar, der tilføres gennem en åbning med en diameter på 1,5 ± 0,1 mm.

8.2.4.5.2.   Det anvendte støv til prøvningen i punkt 8.2.4.5.1 skal bestå af omkring 1 kg tørt kvarts. Partikelstørrelsesfordelingen skal være følgende:

a)

skal kunne passere en 150 μm maskevidde, 104 μm tråddiameter: 99-100 %

b)

skal kunne passere en 105 μm maskevidde, 64 μm tråddiameter: 76-86 %

c)

skal kunne passere en 75 μm maskevidde, 52 μm tråddiameter: 60-70 %.

8.2.5.   Statisk prøvning af gjorde

8.2.5.1.   Styrkeprøvning af gjorde

8.2.5.1.1.   Hver prøvning udføres på to nye gjordprøver, der er konditioneret som angivet i punkt 7.2.4.

8.2.5.1.2.   Hver af prøverne monteres i indspændingshovedet på en trækprøvningsmaskine. Indspændingshovederne skal være konstrueret således, at brud på gjorden inde i disse eller i nærheden af dem ikke finder sted. Bevægelseshastigheden skal være 100 ± 20 mm/min. Ved prøvningens begyndelse skal gjordens fri længde mellem indspændingshovederne være 200 mm ± 40 mm.

8.2.5.1.3.   Spændingen øges, indtil gjorden brister, og brudspændingen noteres.

8.2.5.1.4.   Hvis prøveemnet glider eller brister i indspændingshovederne eller brister mindre end 10 mm fra et af disse, anses prøvningen for ugyldig og skal gentages på et nyt prøveemne.

8.2.5.2.   Prøver, der udtages af de i punkt 3.2.3 omhandlede gjorde, konditioneres på følgende måde:

8.2.5.2.1.   Rumkonditionering

8.2.5.2.1.1.   Gjorden opbevares i 24 ± 1 timer i luft med temperatur 23 ± 5° og relativ luftfugtighed 50 ± 10 %. Hvis prøvningen ikke påbegyndes straks efter konditioneringen, anbringes stykket i en hermetisk lukket beholder, indtil prøvningen begynder. Brudbelastningen skal bestemmes mindre end 5 minutter efter, at prøven er taget ud af konditioneringsatmosfæren eller beholderen.

8.2.5.2.2.   Konditionering med lys

8.2.5.2.2.1.   Bestemmelserne i anbefaling ISO/105-B02(1978) finder anvendelse. Gjorden udsættes for lys, indtil der et fremkommet en ændring af blå standardtype nr. 7, der svarer til grad 4 på gråskalaen.

8.2.5.2.2.2.   Efter eksponering opbevares gjorden i mindst 24 timer i luft med en temperatur på 23 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 10 %. Brudbelastningen skal bestemmes, mindre end fem minutter efter at prøven er taget ud af konditioneringsenheden.

8.2.5.2.3.   Konditionering med kulde

8.2.5.2.3.1.   Gjorden opbevares i mindst 24 timer i luft med en temperatur på 23 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 10 %.

8.2.5.2.3.2.   Gjorden anbringes derefter i 90 ± 5 minutter på en plan flade i fryserum med en lufttemperatur på – 30 ± 5 °C. Derefter foldes prøven, og folden belastes med en vægt på 2 ± 0,2 kg, som i forvejen er afkølet til – 30 ± 5 °C. Efter endnu 30 ± 5 minutters belastning i samme fryserum fjernes vægten, og brudbelastningen bestemmes inden fem minutter efter at gjorden er taget ud af fryserummet.

8.2.5.2.4.   Konditionering med varme

8.2.5.2.4.1.   Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter i varmeskab med en temperatur på 60 ± 5 °C og relativ luftfugtighed på 65 ± 5 %.

8.2.5.2.4.2.   Brudbelastningen bestemmes, inden fem minutter efter at gjorden er taget ud af varmeskabet.

8.2.5.2.5.   Konditionering med vand

8.2.5.2.5.1.   Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter helt nedsænket i destilleret vand ved en temperatur på 20 ± 5 °C tilsat en anelse befugtningsmiddel. Der kan anvendes ethvert befugtningsmiddel, der er egnet til det afprøvede fibermateriale.

8.2.5.2.5.2.   Brudbelastningen bestemmes inden 10 minutter efter, at gjorden er taget op af vandet.

8.2.5.2.6.   Konditionering med slid

8.2.5.2.6.1.   De komponenter eller anordninger, der skal underkastes slidprøven, opbevares i mindst 24 timer før prøvningen i luft med en temperatur på 23 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 50 ± 10 %. Konditioneringen udføres ved en temperatur på mellem 15 °C og 30 °C.

8.2.5.2.6.2.   Nedenstående skema angiver de almindelige vilkår for hver prøvning.

 

Belastning [N]

Cyklusser pr. minut

Cyklusser (antal)

Type 1-procedure

60 ± 0,5

30 ± 10

1 000 ± 5

Type 2-procedure

10 ± 0,1

30 ± 10

5 000 ± 5

8.2.5.2.6.3.   Særlige prøvningsbetingelser

8.2.5.2.6.3.1.   Type 1-procedure: i tilfælde, hvor gjorden passerer gennem en hurtigjusteringsanordning. Påfør en belastning på 10 N, om nødvendigt kan belastningen øges i trin på 10 N med henblik på at give mulighed for korrekt glidning, men begrænset til højst 60 N. Denne belastning påføres lodret og konstant på gjordene. Den del af gjorden, der forløber horisontalt, skal gå gennem den hurtigjustering, den er monteret i, og fastgøres til en anordning, der påfører gjorden en frem- og tilbagegående bevægelse. Hurtigjusteringsanordningen indstilles, så den vandrette sektion af gjorden holdes strakt (se bilag 5, figur 1). Aktiver hurtigjusteringen, samtidig med at gjordene trækkes i en retning, hvorved selen løsnes, og deaktiver den, samtidig med at gjordene trækkes i retning, hvorved selen strammes.

8.2.5.2.6.3.2.   Type 2-procedure: i tilfælde, hvor gjorden skifter retning ved passage gennem en stiv del. Under denne prøvning skal gjorden skal passere gennem den stive del, som den er tiltænkt, og prøveopstillingen skal genskabe vinklerne i den virkelige montering (i tre dimensioner) — se bilag 5, figur 2, for eksempler. Belastningen på 10 N skal påføres konstant. I tilfælde, hvor gjorden skifter retning mere end én gang ved at passere gennem en stiv del, kan belastningen på 10 N øges i trin på 10 N for at give mulighed for den korrekte glidning og opnåelse af den foreskrevne bevægelse af gjorden på 300 mm gennem den stive del.

8.2.6.   Låseanordninger

8.2.6.1.   Anordninger af klasse A

Barnefastholdelsesanordningen og den største attrap, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt til, anbringes som vist i figur 5 nedenfor. Den anvendte sele skal være som foreskrevet i bilag 13 til dette regulativ. Låseanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen går ind i låseanordningen. Kraftmålerne fastgøres til selen ved hjælp af en D-ring, og der påføres en kraft svarende til det dobbelte (± 5 %) af massen af den tungeste attrap for gruppe I i mindst ét sekund. Den laveste position anvendes til låseanordninger i position A, den øverste til låseanordninger i position B. Kraften påføres yderligere ni gange. Der sættes endnu et mærke på selen, hvor den går ind i låseanordningen, og afstanden mellem de to mærker måles. Under denne prøvning skal retractoren være ulåst.

Figur 5

Image 13

undersøg for glidning

ECE44 prøvesæde

“D”-ring

spænde/låsetunge

låsespænde

abdominal

diagonal

barnesæde

retractor

15 kg attrap

8.2.6.2.   Anordninger af klasse B

Barnefastholdelsesanordningen skal være forsvarligt fastgjort, og selen skal efter forskrifterne i bilag 13 til dette regulativ føres gennem låseanordningen og rammen som angivet i fabrikantens vejledning. Selen føres gennem prøvningsapparaturet som beskrevet i figur 6 nedenfor og fastgøres til en masse på 5,25 ± 0,05 kg. Der skal være 650 ± 40 mm fri gjord mellem massen og det punkt, hvor selen forlader rammen. Låseanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen går ind i låseanordningen. Massen løftes og slippes, så den falder frit over en distance på 25 ± 1 mm. Dette gentages 100 ± 2 gange med en frekvens på 60 ± 2 cyklusser/minut for at simulere den rykvise påvirkning af en barnefastholdelsesanordning i et køretøj. Der sættes endnu et mærke på selen, hvor den går ind i låseanordningen, og afstanden mellem de to mærker måles.

Låseanordningen skal i monteret stand dække hele gjordens bredde med 15 kg-attrappen anbragt. Denne prøve skal udføres med samme gjordvinkler som under normal brug. Den frie ende af selens hoftesektion skal være fastgjort. Prøvningen udføres med barnefastholdelsesanordningen solidt fastgjort til den prøvebænk, der er anvendt til væltningsprøve eller dynamisk prøve. Belastningsgjorden kan fastgøres til det simulerede lukkebeslag.

Figur 6

Prøvning af låseanordning af klasse B — vist skematisk

Image 14

Faldhøjde af masse = 25 mm

Afstand fra rullestang til styrerulle = 300 mm

Ved hjælp af gjorden af den sele, der foreskrives for standardselen specificeret i bilag 13.

Til barnefastholdelsesanordn ingens ramme og spærre

masse

rullestang

25 mm

styrerulle

8.2.7.   Konditioneringsprøvning for justeringsanordninger, der er monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning

Monter den største attrap, som fastholdelsesanordningen er bestemt for, på samme måde som til den dynamiske prøve, herunder med den standardslaphed, der foreskrives i punkt 8.1.3.6. Afsæt en referencelinje på selen, hvor selens frie ende træder ind i justeringsanordningen.

Fjern attrappen og anbring fastholdelsesanordningen i konditioneringsopstillingen vist i bilag 19, figur 1.

Den cykliske bevægelse af selen i justeringsanordningen skal være mindst 150 mm. Denne bevægelse skal være sådan, at mindst 100 mm af selen nærmest den frie ende af selen i forhold til referencelinjen og resten af den bevægelige længde (ca. 50 mm) nærmest den indbyggede sele i forhold til referencelinjen bevæger sig gennem justeringsanordningen.

Er gjordens længde fra referencelinjen til selens frie ende ikke tilstrækkelig til ovenstående bevægelse, skal de 150 mm bevægelse gennem justeringsanordningen finde sted fra selens helt udtrukne position.

Den cykliske bevægelse skal have en frekvens på 10 ± 1 cyklusser/min. med en hastighed i »B« på 150 ± 10 mm/s.

8.2.8.   Temperaturprøvning

8.2.8.1.   De i punkt 7.1.5.1 angivne komponenter anbringes over en vandoverflade i et lukket rum med en lufttemperatur mindst 80 °C i mindst 24 timer uden afbrydelse og køler derefter af ved en omgivende temperatur på højst 23 °C. Afkølingsperioden efterfølges straks af tre på hinanden følgende 24 timers cyklusser, der hver består af nedenstående på hinanden følgende sekvenser:

a)

en omgivende temperatur på mindst 100 °C opretholdes i et tidsrum af på 6 timer uafbrudt, idet disse betingelser skal nås inden 80 minutter efter cyklussens påbegyndelse; derefter

b)

en omgivende temperatur på højst 0 °C opretholdes uafbrudt i 6 timer, idet disse betingelser skal nås inden 90 minutter; derefter

c)

en omgivende temperatur på højst 23 °C opretholdes i resten af 24-timers-cyklusen.

8.2.9.   Det komplette sæde eller komponenten monteret med Isofix-beslag (f.eks. Isofix-sokkel), hvis denne har en udløserknap, fastgøres solidt til en prøveopstilling, således at Isofix-konnektorerne er lodretstillede som vist i figur 7. En stang med en diameter på 6 mm og en længde på 350 mm forbindes til Isofix-konnektorerne. Der forbindes en masse på 5 kg til stangens ender.

8.2.9.1.   Udløserknappen eller -håndtaget påføres en åbningskraft langs en fast akse, der forløber parallelt med knappens/håndtagets oprindelige bevægelsesretning; det geometriske centrum henviser til den del af Isofix-beslagets overflade, som udløsningstrykket påføres på.

8.2.9.2.   Isofix-beslagets åbningskraft påføres med anvendelse af et dynamometer eller tilsvarende anordning på normal måde og i den normale retning som angivet af fabrikanten i instruktionsbogen. Kontaktpunktet skal være en poleret halvkugleformet metaloverflade med radius 2,5 ± 0,1 mm for en udløserknap eller en poleret metalkrog med radius 25 mm.

8.2.9.3.   Hvis udformningen af barnefastholdelsesanordningen gør det umuligt at følge den i punkt 8.2.9.1 og 8.2.9.2 beskrevne metode, kan der anvendes en alternativ metode efter aftale med den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningen.

8.2.9.4.   Den åbningskraft for Isofix-beslaget, der skal måles, er den, som er nødvendig for at udløse den første konnektor.

8.2.9.5.   Prøvningen udføres med et nyt sæde og gentages med et sæde, som har gennemgået den cyklus, som er beskrevet i punkt 7.2.6.

Figur 7

Image 15

8.3.   Certificering af prøvebænkens sædehynde

8.3.1.   Prøvebænkens sædehynde skal certificeres, når den er ny, for at bestemme de indledende værdier af indtrængning ved anslag og decelerationens spidsværdi, derefter for hver 50 dynamiske prøvninger, dog mindst en gang om måneden, eller før hver prøvning, hvis prøveopstillingen anvendes hyppigt.

8.3.2.   Certificerings- og måleprocedurer skal svare til dem, der foreskrives i den seneste version af ISO 6487; måleudstyret skal svare til specifikationen af en datakanal i kanalfilterklasse (CFC) 60.

Ved hjælp af prøvningsanordningen foreskrevet i bilag 17 til dette regulativ udføres tre prøvninger 150 ± 5 mm fra forkanten af sædehynden i centerlinjen og 150 ± 5 mm i hver retning fra centerlinjen.

Anordningen anbringes lodret på et fladt, stift underlag. Sænk slagmassen, til den rører overfladen, og nulstil penetrationsmarkøren. Anbring anordningen lodret over prøvepunktet, løft massen 500 ± 5 mm, og lad den falde frit, så den rammer sædets overflade. Registrer penetrationen og decelerationskurven.

8.3.3.   Spidsværdierne må højst afvige 15 procent fra startværdierne.

8.4.   Registrering af dynamiske egenskaber

8.4.1.   For at bestemme attrappens dynamiske opførsel og dens forskydninger skal alle dynamiske prøvninger registreres efter følgende betingelser:

8.4.1.1.   Betingelser for videooptagelse og registrering:

a)

frekvensen skal være mindst 500 billeder pr. sekund

b)

prøvningen skal optages på film, video eller et digitalt medium.

8.4.1.2.   Usikkerhedsvurdering:

 

Prøvningslaboratorier skal have og skal anvende procedurer til vurderingen af usikkerheden ved måling af forskydningen af attrappens hoved. Usikkerheden skal ligge inden for ± 25 mm.

 

Eksempler på internationale standarder for sådanne procedurer er EA-4/02 fra European Accreditation Organization eller ISO 5725:1994 eller metoden General Uncertainty Measurement (GUM).

8.5.   Måleprocedurerne skal svare til dem, der er fastlagt i den nyeste udgave af ISO 6487: 2002. Kanalfrekvensklassen skal være:

Målingens art

CFC(FH)

Afskæringsfrekvens (FN)

Acceleration af prøvevogn

60

se ISO 6487:2002 Bilag A

Selebelastning

60

se ISO 6487:2002 Bilag A

Acceleration af brystkassen

180

se ISO 6487:2002 Bilag A

Acceleration af hoved

1 000

1 650

Der skal anvendes en samplingfrekvens på mindst 10 gange kanalfrekvensklassen (i opstillinger med en kanalfrekvensklasse på 1 000 svarer dette således til en mindste samplingfrekvens på ca. 10 000 samplinger pr. sekund pr. kanal).

9.   PRØVNINGSRAPPORTER FOR TYPEGODKENDELSE OG PRODUKTIONSGODKENDELSE

9.1.   Prøvningsrapporten skal registrere resultaterne af alle prøvninger og målinger, herunder følgende prøvningsdata:

a)

den type anordning, der er anvendt ved prøvningen (accelerations- eller decelerationsanordning)

b)

den samlede hastighedsændring

c)

prøvevognens hastighed umiddelbart før anslaget, kun for decelerationsslæder

d)

accelerations- eller decelerationskurve under hele prøvevognens hastighedsændring og i mindst 300 ms

e)

tiden (i ms) hvor attrappens hoved når den maksimale forskydning under gennemførelsen af den dynamiske prøvning

f)

lukkebeslagets plads under prøven, hvis den kan ændres, og

g)

eventuelle svigt eller brud.

9.2.   Hvis bestemmelserne om forankringer i bilag 6, tillæg 3, til dette regulativ ikke er blevet overholdt, skal prøvningsrapporten beskrive, hvordan barnefastholdelsesanordningen er monteret og angive vigtige vinkler og dimensioner.

9.3.   Når barnefastholdelsesanordningen afprøves i et køretøj eller en køretøjsstruktur, skal forsøgsrapporten angive, hvordan køretøjsstrukturen er fastgjort til prøvevognen, placeringen af barnefastholdelsesanordningen og køretøjets sæde samt hældningen af køretøjets ryglæn.

9.4.   Kontrollen af mærkninger og monterings- og brugsanvisninger skal registreres i prøvningsrapporterne for typegodkendelse og produktionsgodkendelse.

10.   ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF TYPEN AF BARNEFASTHOLDELSESANORDNING

10.1.   Enhver ændring af en type barnefastholdelsesanordning skal anmeldes til den typegodkendende myndighed, som har barnefastholdelsesanordningen. Denne myndighed kan da enten:

10.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at barnefastholdelsesanordningen stadig opfylder forskrifterne, eller

10.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for prøvningens udførelse.

10.1.3.

Hvis der kræves en yderligere prøvningsrapport, sammenlignes resultatet af det horisontale hovedudslag med det værste tilfælde blandt alle de tidligere registrerede resultater.

a)

Hvis udslaget er større, skal der foretages en ny produktionsprøvning.

b)

Hvis udslaget er mindre, er produktionsprøvning ikke nødvendig.

10.2.   Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den ovenfor i punkt 5.3 anførte procedure.

10.3.   Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de andre parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ herom, ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   PRODUKTIONSGODKENDELSE

11.1.   For at sikre, at fabrikantens produktionssystem er tilfredsstillende skal den tekniske tjeneste, der udførte typegodkendelsesprøvningerne, gennemføre produktionsgodkendelsesprøvninger i overensstemmelse med punkt 11.2.

11.2.   Godkendelse af produktionen af en barnefastholdelsesanordning

Produktionen af hver ny godkendt type barnefastholdelsesanordning i kategorierne »universal«, »semi-universal« og »begrænset« skal gennemgå produktionsgodkendelsesprøvninger. Der kan foreskrives yderligere produktionsprøvning efter punkt 10.1.3.

Med henblik herpå udtages en stikprøve på 5 barnefastholdelsesanordninger fra den første produktionsbatch af den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne, eller en teknisk tjeneste, der er udpeget af den typegodkendende myndighed, der meddeler godkendelsen, eller af den typegodkendende myndighed selv.

Seks prøveenheder kan udvælges tilfældigt i tilfælde af, at betingelsen i punkt 7.1.4.4.1.2.3 ovenfor er udvalgt som betingelse for den prøve, der er beskrevet i punkt 11.2.1.1.

Den første produktionsbatch anses for at være produktionen af den første blok omfattende mindst 50 barnefastholdelsesanordninger og højst 5 000 barnefastholdelsesanordninger.

11.2.1.   Dynamiske prøvninger

11.2.1.1.   Fem barnefastholdelsesanordninger skal gennemgå den dynamiske prøvning, der er beskrevet i punkt 8.1.3. Den tekniske tjeneste, der udførte typegodkendelsesprøvningerne, skal udvælge de betingelser, der gav anledning til det maksimale horisontale hovedudslag i de dynamiske typegodkendelsesprøvninger, med undtagelse af de betingelser, der er beskrevet i punkt 7.1.4.4.1.2.3 ovenfor, som kun refererer til prøvningen uden 100 mm-stang, og punkt 7.1.4.1.10.1.2 ovenfor. Alle fem barnefastholdelsesanordninger skal prøves under samme betingelser.

Hvis barnefastholdelsesanordningen under mindst én af de fem udførte prøvninger berører stangen, udføres en yderligere prøvning under de betingelser, der er beskrevet i punkt 7.1.4.4.1.2.3 ovenfor, som henviser til prøvningen uden 100 mm-stang. Denne prøvning må ikke anvendes til beregningen beskrevet i punkt 11.2.1.3, litra a), nedenfor.

11.2.1.2.   For hver prøvning beskrevet i punkt 11.2.1.1 måles det horisontale hovedudslag og brystkasseaccelerationerne.

11.2.1.3.   

a)

Resultaterne for maksimalt horisontalt hovedudslag skal opfylde følgende to betingelser:

 

Ingen værdi må overskride 1,05 L, og

 

X + S må ikke overskride L

Hvor:

L

=

den foreskrevne grænseværdi

X

=

værdiernes gennemsnit

S

=

standardafvigelsen for værdierne

b)

Brystaccelerationsresultaterne skal opfylde kravene i punkt 7.1.4.2.1, og desuden skal X + S-betingelsen i punkt 11.2.1.3 a) anvendes på 3 ms-resultaterne for den resulterende acceleration af brystkassen (som defineret i punkt 7.1.4.2.1) og registreres udelukkende til orientering.

11.2.2.   Kontrol af mærkning

11.2.2.1   Den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at mærkningen opfylder forskrifterne i punkt 4.

11.2.3.   Kontrol af monteringsvejledning og brugsanvisning

11.2.3.1.   Den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at monteringsvejledning og brugsanvisning er i overensstemmelse med punkt 15.

12.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE OG RUTINEPRØVNINGER

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2) med følgende krav:

12.1.   Barnefastholdelsesanordninger, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6 til 8 ovenfor.

12.2.   De i bilag 16 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

12.3.   Den kompetente myndighed, som har meddelt godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Disse kontroller skal normalt udføres to gange årligt.

13.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

13.1.   En godkendelse for en type barnefastholdelsesanordning, der er meddelt i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis en barnefastholdelsesanordning med de i punkt 5.4 omhandlede mærker ikke består stikprøvekontrollen som beskrevet i punkt 11 eller ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

13.2.   Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

14.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

14.1.   Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændigt indstiller produktionen af en bestemt type barnefastholdelsesanordning, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den typegodkendende myndighed, som har meddelt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

15.   VEJLEDNING

15.1.   Hver barnefastholdelsesanordning skal ledsages af en vejledning affattet på et sprog svarende til den stat, hvor anordningen er solgt, med følgende indhold:

15.2.   Monteringsvejledninger skal indeholde følgende punkter:

15.2.1.

For barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages:

Meddelelse

Dette er en barnefastholdelsesanordning af kategori »Universal«. Den er godkendt efter regulativ nr. 44, ændringsserie 04, til almindelig brug i køretøjer og passer til de fleste, men ikke til alle bilsæder.

Den passer sandsynligvis i køretøjet, hvis køretøjsfabrikanten i køretøjets instruktionsbog har angivet, at køretøjet kan monteres med barnefastholdelsesanordning af kategori »universal« til denne aldersgruppe.

Denne barnefastholdelsesanordning er klassificeret som »universal« efter strengere regler end dem, der er blevet anvendt på tidligere konstruktioner, som ikke er forsynet med denne anvisning.

Er De i tvivl, bedes De forhøre Dem hos barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller forhandleren.

15.2.2.

For barnefastholdelsesanordninger i kategorierne »begrænset« og »semi-universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages:

Denne barnefastholdelsesanordning er klassificeret til »begrænset/semi-universal« brug og er egnet til fastgørelse på sæderne i følgende biler:

BIL

FORTIL

BAGTIL

Yderplads

Midterplads

(Model)

Ja

Ja

Nej

Denne anordning kan også være egnet til anbringelse på sædet i andre biler. Er De i tvivl, bedes De forhøre Dem hos barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller forhandleren.

15.2.3.

For barnefastholdelsesanordninger af kategorien »køretøjsspecifik« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages.

15.2.4.

Hvis anordningen kræver en voksensele, skal endvidere følgende tekst være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages.

»Er kun egnet, hvis de godkendte køretøjer er monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder.« (Det ikke gældende overstreges.)

For liftseler indsættes en liste over lifte, som anordningen er egnet for.

15.2.5.

Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal på emballagen angive en adresse, hvortil kunden kan rette skriftlig henvendelse for at få nærmere oplysninger om montering af barnefastholdelsesanordningen i nærmere bestemte biler.

15.2.6.

Fremgangsmåde ved montering, illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger.

15.2.7.

Brugeren skal gøres opmærksom på, at sikkerhedsselens stive dele og plastdele skal anbringes og monteres, så der ved normal brug af køretøjet ikke er mulighed for, at de bliver fastklemt under et forskydeligt sæde eller i døren på køretøjet.

15.2.8.

Brugeren skal instrueres i, at lifte skal anbringes vinkelret på køretøjets længdeakse.

15.2.9.

For bagudvendende systemer skal kunden instrueres i, at de ikke må benyttes på siddepladser, hvor der er monteret airbag. Disse oplysninger skal være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige, uden at emballagen aftages.

15.2.10.

For barnefastholdelsesanordninger af kategorien »særlige behov« skal nedenstående oplysninger være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige, uden at emballagen aftages:

Denne barnefastholdelsesanordning »til særlige behov« er bestemt til at give ekstra støtte til børn, der har vanskeligt ved at sidde korrekt i sædvanlige sæder. Forhør Dem altid hos lægen om egnetheden af denne fastholdelsesanordning til Deres barn.

15.2.11.

For en Isofix-barnefastholdelsesanordning skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages:

Meddelelse

1.

Dette er en Isofix-barnefastholdelsesanordning. Den er godkendt efter FN/ECE-regulativ nr. 44, ændringsserie 04, til almindelig brug i køretøjer med Isofix-forankringssystemer.

2.

Den passer til køretøjer med positioner godkendt som Isofix-positioner (som nærmere angivet i køretøjets instruktionsbog) afhængig af barnesædets kategori og af beslaget.

3.

Denne anordning er beregnet til følgende massegruppe og Isofix-størrelsesklasse: …

15.3.   Brugsvejledningen skal indeholde følgende punkter:

15.3.1.

Den massegruppe og det beslag, som anordningen er beregnet til:

15.3.2.

Når anordningen anvendes kombineret med en voksensele, følgende ordlyd: Kun egnet til brug i de anførte køretøjer, monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE-regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder. (Det ikke gældende overstreges.)

15.3.3.

Anvendelsesmetoden skal være illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger. For sæder, der kan anvendes både fremad- og bagudvendende, skal der tydeligt advares om, at anordningen skal anvendes bagudvendende, indtil barnets masse er større end en angiven grænse eller en anden størrelsesangivelse er overskredet

15.3.4.

Lukkebeslagets og justeringsanordningens virkemåde skal være tydeligt forklaret.

15.3.5.

Det skal anbefales, at alle gjorde, der fastspænder fastholdelsesanordningen til køretøjet, skal være stramme, at alle gjorde, der fastholder barnet, indstilles efter barnets krop, og at gjordene ikke må være snoede.

15.3.6.

Det skal fremhæves, at det er vigtigt at sørge for, at hoftegjorden placeres lavt, så den ligger fast hen over bækkenet.

15.3.7.

Det skal anbefales, at anordningen udskiftes, hvis den har været udsat for kraftig belastning under et uheld.

15.3.8.

Der skal gives vejledning i renholdelse.

15.3.9.

Der skal gives en generel advarsel til brugeren om faren ved at foretage ændringer eller tilføjelser til anordningen uden den typegodkendende myndigheds godkendelse, og om faren ved ikke nøje at følge monteringsvejledningen fra fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen

15.3.10.

Har stolen ikke tekstilovertræk, skal det anbefales, at stolen beskyttes mod sollys, da den ellers kan blive for varm for barnets hud

15.3.11.

Det skal anbefales, at børn ikke efterlades i barnefastholdelsesanordningen uden opsyn

15.3.12.

Det skal anbefales, at al bagage og andre genstande, der kan medføre kvæstelser ved et sammenstød, skal være forsvarligt fastgjort.

15.3.13.

Følgende anbefalinger skal gives:

a)

Barnefastholdelsesanordningen må ikke bruges uden betrækket.

b)

Sædets betræk må ikke erstattes med et andet end det, der anbefales af fabrikanten, da betrækket er nødvendigt for fastholdelsesanordningens funktion.

15.3.14.

Der skal være en tekst eller et diagram, der angiver, hvordan brugeren kan fastslå, om voksenselens lukkebeslag er forkert placeret i forhold til de vigtigste belastningsoverførende berøringspunkter på fastholdelsesanordningen. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis der er tvivl på dette punkt.

15.3.15.

Hvis barnefastholdelsesanordningen giver mulighed for et alternativt belastningsoverførende berøringspunkt, skal dettes anvendelse være tydeligt beskrevet. Brugeren skal oplyses om, hvordan han vurderer, om denne alternative føring af selen er tilfredsstillende. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis der er tvivl på dette punkt. Brugeren skal instrueres om at begynde monteringen af barnefastholdelsesanordningen i de positioner af køretøjets sæder, der er kategoriseret som »Universal« i køretøjets instruktionsbog, ved at vælge den primære føringsmåde for selen.

15.3.16.

Der skal være bestemmelser, der sikrer, at vejledningen på barnefastholdelsesanordningen kan bevares i hele dennes levetid eller, for indbyggede fastholdelsesanordninger, i køretøjets instruktionsbog.

15.3.17.

Der skal være en udtrykkelig advarsel om ikke at benytte andre belastningsoverførende berøringspunkter end dem, der er beskrevet i vejledningen og markeret på barnefastholdelsesanordningen.

15.3.18.

For en Isofix-barnefastholdelsesanordning skal det anføres, at man skal læse køretøjets instruktionsbog.

16.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

16.1.   De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som udfører godkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse skal sendes.

17.   OVERGANGSBESTEMMELSER

17.1.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 må ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.2.   Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis det barnefastholdelsessystem, der skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.3.   I den periode på 12 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03, kan kontraherende parter, der anvender dette direktiv, forsat meddele godkendelse for de barnefastholdelsesanordninger, der opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

17.4.   I samme periode på 12 måneder må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

17.5.   Fra datoen fra ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 finder bestemmelserne i bilag 16 til dette regulativ også anvendelse på barnefastholdelsesanordninger, der allerede er typegodkendt efter ændringsserie 02.

17.6.   Fra datoen for ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af en type barnefastholdelsesanordning, som ikke opfylder forskrifterne i punkt. 6.2.2 og 6.2.14 i ændringsserie 03.

17.7.   Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 03 til dette regulativ.

17.8.   Fra datoen for ikrafttrædelse af supplement 2 til ændringsserie 03 skal den mærkat, der er påkrævet i henhold til punkt 4.5 i dette regulativ, påføres alle nye barnefastholdelsesanordninger fremstillet i overensstemmelse med dette regulativ.

17.9.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 04 må ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

17.10.   Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis den barnefastholdelsesanordning, der skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

17.11.   I den periode på 12 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04, kan kontraherende parter, der anvender dette direktiv, forsat meddele godkendelse for de barnefastholdelsesanordninger, der opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.12.   I den periode på 36 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04, må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

17.13.   Fra 48 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 04, kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 04 til dette regulativ.

17.14.   Fra 6 måneder efter datoen for ikrafttrædelse af supplement 04 til ændringsserie 04 ophører gyldigheden af godkendelser meddelt i henhold til ændringsserie 03 eller 04 for barnefastholdelsesanordninger tilhørende gruppe 0, 0+ og I, hvis de ikke er i overensstemmelse med punkt 6.1.11. eller 6.1.12.

17.15.   Fra datoen for ikrafttrædelsen af supplement 4 til ændringsserie 04 til dette regulativ kan Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater som undtagelse fra de kontraherende parters forpligtelser i den overgangsperiode, der er fastsat i punkt 17.14, og på grundlag af den erklæring, der blev afgivet af Det Europæiske Fællesskab ved tiltrædelsen af 1958-overenskomsten (Depositary Notification C.N.60.1998.TREATIES-28) forbyde markedsføringen af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i supplement 4 til ændringsserie 04 til dette regulativ.


(1)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev. 3, bilag 3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(2)  Ved »Universal Isofix CRS« forstås fremadvendende fastholdelsesanordninger til brug i køretøjer udstyret med positioner med Isofix-forankringssystem og topstropforankring.

(3)  Ved »Semi-universal Isofix CRS« forstås:

fremadvendende fastholdelsesanordninger med støtteben, eller

bagudvendende fastholdelsesanordninger udstyret med et støtteben eller en topstrop til brug i køretøjer udstyret med positioner med Isofix-forankringssystem og, om nødvendigt, topstropforankring

eller bagudvendende fastholdelsesanordninger understøttet af køretøjets instrumentbræt til brug på forsæde udstyret med Isofix-forankringssystem

eller sidevendende positionsfastholdelsesanordninger, om nødvendigt udstyret med en anti-rotationsanordning, til brug i køretøjer udstyret med positioner med Isofix-forankringssystem og, om nødvendigt, topstropforankring.

(4)  Grænserne for acceleration af brystkassen finder ikke anvendelse, når den »nyfødte« attrap anvendes, da denne ikke er instrumenteret.

(5)  Den »nyfødte« attrap er ikke udstyret med abdominalindsats. Der kan derfor kun foretages en subjektiv analyse med hensyn til abdominal penetration.

(6)  Tolerancer på dimensioner gælder ikke som grænseværdier, medmindre andet er angivet.

Område (mm)

under 6

over 6 til 30

over 30 til 120

over 120 til 315

over 315 til 1 000

over 1 000

Tolerance (mm)

± 0,5

± 1

± 1,5

± 2

± 3

± 4

Tolerance på vinkler, medmindre andet er angivet: ± 1°

(*1)  Under kalibreringen skal standselængden være 650 ± 30 mm.

(*2)  Under kalibreringen skal standselængden være 275 ± 20 mm.

(7)  g = 9,81 m/s2.


BILAG 1

Image 16

Tekst af billedet

Image 17

Tekst af billedet

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

Image 18

Tekst af billedet

Barnefastholdelsesanordningen med ovenstående godkendelsesmærke er en anordning, der kan monteres i ethvert køretøj og kan anvendes i masseområdet 9 kg til 36 kg (gruppe I til III); den er godkendt i Nederlandene (E4) under nummer 042439. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen blev meddelt i henhold til kravene i regulativet om godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger) som ændret ved ændringsserie 04.

Image 19

Tekst af billedet

Barnefastholdelsesanordningen med ovenstående godkendelsesmærke er en anordning, der ikke kan monteres i ethvert køretøj, og kan anvendes i masseområdet 9 kg til 25 kg (gruppe I og II); den er godkendt i Nederlandene (E4) under nummer 042450. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen blev meddelt i henhold til kravene i regulativet om godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger) som ændret ved ændringsserie 04. Symbolet »Y« angiver, at systemet har skridtgjord.

Bemærk: Godkendelsesnummeret og tillægssymboler dertil skal være placeret tæt ved cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til højre eller til venstre for dette. Godkendelsesnummerets cifre skal være på samme side af bogstavet »E« og vende samme vej. De supplerende symboler skal anbringes diametralt over for godkendelsesnummeret. Brug af romertal som godkendelsesnummer bør undgås for at undgå forveksling med andre symboler.


BILAG 3

OPSTILLING AF APPARATUR TIL PRØVNING FOR MODSTANDSDYGTIGHED MOD STØV

(målangivelser i mm)

Image 20

Tekst af billedet

BILAG 4

KORROSIONSPRØVNING

1.   PRØVNINGSAPPARATUR

1.1.   Apparatet består af et salttågekammer, en beholder til saltopløsningen, en tilførsel af komprimeret luft tilpasset formålet, en eller flere forstøverdyser, holdere for prøveeksemplarerne, en anordning til opvarmning af kammeret og de nødvendige kontrolmidler. Dimensioner og konstruktionsdetaljer for apparatet er valgfri, når blot prøvningsbetingelserne overholdes.

1.2.   Det er vigtigt at sikre, at dråber af opløsningen, som samler sig på kammerets dæksel, ikke falder ned på prøveeksemplaret.

1.3.   Opløsning, som drypper ned fra prøveemnet, må ikke føres tilbage til beholderen og derefter forstøves på ny.

1.4.   Apparatet må ikke være bygget af materialer, der kan påvirke opløsningens korroderende egenskaber.

2.   PRØVEEMNETS ANBRINGELSE I TÅGEKAMMERET

2.1.   Prøveeksemplarerne med undtagelse af retractorerne skal fastholdes eller være udspændt mellem 15° og 30° i forhold til lodret og så vidt muligt parallelt med den vandrette salttågestrøms hovedretning bestemt i forhold til den dominerende overflade af prøveemnet.

2.2.   Retractorerne skal være understøttet eller udspændt på en sådan måde, at aksler i ruller til oprulning af gjorden er vinkelrette på den vandrette salttågestrøms hovedretning i kammeret. Den åbning, som er bestemt til selens indgang i retractoren, skal vende mod denne hovedretning.

2.3.   Hver prøve skal anbringes, så salttågen har fri adgang til alle prøver.

2.4.   Prøverne skal være anbragt således, at det forhindres, at saltopløsning drypper fra den ene prøve på den anden.

3.   SALTOPLØSNING

3.1.   Saltopløsningen fremstilles ved opløsning af 5 ± 1 dele efter vægt natriumchlorid i 95 dele destilleret vand. Det anvendte natriumchlorid skal i det væsentlige være nikkel- og kobberfrit og må i tør tilstand indeholde højst 0,1 % natriumiodid og højst 0,3 % totale urenheder.

3.2.   Opløsningen skal være sådan, at når den forstøves ved 35 °C, ligger pH af den opsamlede væske i området 6,5 til 7,2.

4.   TRYKLUFT

4.1.   Den tilførte trykluft til dysen (dyserne) til forstøvning af saltopløsningen skal være fri for olie og urenheder og skal have et tryk mellem 70 kN/m2 og 170 kN/m2.

5.   BETINGELSERNE I TÅGEKAMMERET

5.1.   Eksponeringsområdet i tågekammeret skal holdes på 35 ± 5 °C. Der anbringes mindst to rene opsamlingskar i eksponeringsområdet, således at der ikke opsamles dråber af opløsning fra prøverne eller fra nogen anden kilde. Opsamlingskarrene skal være placeret tæt ved prøveeksemplarerne, det ene så tæt som muligt på dyserne, det andet så langt fra alle dyserne som muligt. Tågen skal være således, at der på hver 80 cm2 af den vandrette opsamlingszone i hvert opsamlingskar gennemsnitligt opsamles mellem 1,0 og 2,0 ml opløsning i timen, målt over gennemsnitligt mindst 16 timer.

5.2.   Dysen (eller dyserne) skal være rettet eller forskudt på en sådan måde, at forstøvningen ikke direkte slår imod prøveeksemplarerne.


BILAG 5

PRØVNING AF SLID OG GLIDNING

Figur 1

Fremgangsmåde 1

Eksempler på prøveopstillinger for forskellige typer justeringsanordninger

Image 21

Tekst af billedet

Image 22

Tekst af billedet

Bemærkninger F = 10 ± 0,1 N, kan øges op til F = 60 ± 0,5 N

Figur 2

Fremgangsmåde 2

To eksempler på prøveopstilling

Eksempel 1

Image 23

Tekst af billedet

Eksempel 2

Image 24

Tekst af billedet

Hvor α og β gengiver vinklerne i de virkelige anlæg (i tre dimensioner).

Image 25

Tekst af billedet

Belastningen på 50 N af prøvningsanordningen skal være lodret styret, så det forhindres, at massen kommer i svingninger og gjorden bliver snoet. Fastgørelsesanordningen skal være fastgjort til belastningen på 50 N på samme måde som i køretøjet.


BILAG 6

BESKRIVELSE AF PRØVEVOGNEN

1.   VOGNEN

1.1.   Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger skal vognens masse, når den alene bærer sædet, være større end 380 kg. Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger i kategorien »køretøjsspecifik« skal prøvevognen med den påmonterede køretøjsstruktur have en masse på over 800 kg.

2.   KALIBRERINGSSKÆRM

2.1.   En kalibreringsskærm fastgøres solidt til vognen og forsynes med en tydelig udslagsgrænselinje, der gør det muligt at fastslå overholdelsen af kriterierne for fremadgående bevægelse ud fra fotografiske optegnelser.

3.   SÆDE

3.1.   Sædet skal være konstrueret som følger:

3.1.1.

Sædet skal have stift, fast ryglæn med de i tillæg 1 til dette bilag angivne mål. Underdelen og overdelen er udført i stålrør med diameter 20 mm.

3.1.2.

Sædehynden er stiv og har de i tillæg 1 til dette bilag angivne mål. Sædehyndens bageste del er udført i stiv metalplade med overkant bestående af et rør med diameter 20 mm. Sædets forreste del er ligeledes udført i rør Ø 20 mm.

3.1.3.

For at give adgang til forankringsbeslagene skal sædehynden bagtil have åbninger som foreskrevet i tillæg 1 til dette bilag.

3.1.4.

Sædets bredde er 800 mm.

3.1.5.

Sædets ryglæn og sædehynde er betrukket med polyurethanskum, hvis karakteristika er angivet i tabel 1. Hyndens dimensioner er angivet i tillæg 1 til dette bilag.

Tabel 1

Vægtfylde efter ISO 485 (kg/m3)

43

Hårdhed efter ISO 2439B (N)

 

p — 25 %

125

p — 40 %

155

Trykstyrke efter ISO 3386 (kPa)

4

Brudforlængelse efter ISO 1798 (%)

180

Brudstyrke efter ISO 1798 (kPa)

100

Blivende deformation efter ISO 1856 (%)

3

3.1.6.

Polyurethanskummet skal være overtrukket med markisestof af polyacrylat-fiber med karakteristika som angivet i tabel 2.

Tabel 2

Specifik masse (g/m2)

290

Brudstyrke efter DIN 53587 på 50 mm bredt prøveemne:

 

i længderetningen (kg):

120

i tværretningen (kg):

80

3.1.7.

Betrækning af sædet og ryglænet (1)

3.1.7.1.   Sædets skumhynde fremstilles af en kasseformet skumblok (800 × 575 × 135 mm) på en sådan måde (se figur 1 i tillæg 1 til dette bilag), at dets form svarer til den i figur 2 i tillæg 1 til dette bilag foreskrevne aluminiumbundplade.

3.1.7.2.   Der bores seks huller i bundpladen til fastboltning til vognen. Hullerne bores langs pladens længste side, tre i hver side, og placeres afhængigt af vognens konstruktion. Der føres seks bolte gennem hullerne. Det anbefales at fæstne boltene til pladen med et passende klæbemiddel. Derefter fastgøres boltene med møtrikker.

3.1.7.3.   Betrækket (1 250 × 1 200 mm, figur 3 i tillæg 1 til dette bilag) skæres i tværretningen, så materialet ikke har mulighed for at overlappe efter påsætning. Mellem betrækkets kanter skal der være et mellemrum på ca. 100 mm. Der skal således skæres ca. 1 200 mm af materialet.

3.1.7.4.   Der afsættes to streger på tværs hen over betrækket. De afsættes 375 mm fra dettes midterlinje (se figur 3 i tillæg 1 til dette bilag).

3.1.7.5.   Sædets skumhynde anbringes med oversiden nedad på betrækket med aluminiumbundpladen opad.

3.1.7.6.   Betrækket strækkes på begge sider, til de afsatte streger passer med kanterne af aluminiumbundpladen. Svarende til hver bolt skæres et lille snit, og betrækket trækkes over boltene.

3.1.7.7.   Der skæres et snit i betrækket svarende til rillerne i bundpladen og i skummet.

3.1.7.8.   Betrækket limes fast på aluminiumpladen med en fleksibel lim. Møtrikkerne skal fjernes, før der limes.

3.1.7.9.   Flapperne på siden foldes ind mod pladen og limes ligeledes.

3.1.7.10.   Flapperne i rillerne foldes ind og fæstnes med stærk tape.

3.1.7.11.   Den fleksible lim skal tørre i mindst 12 timer.

3.1.7.12.   Ryglænets hynde betrækkes på nøjagtig samme måde som sædet, bortset fra at stregerne på betrækket (1 250 × 850 mm) afsættes 320 mm fra materialets centerlinje.

3.1.8.

Linjen Cr falder sammen med skæringslinjen mellem oversiden af sædet og forsiden af ryglænet.

3.2.   Prøvning af bagudvendende anordninger

3.2.1.   Til at bære barnefastholdelsesanordningen monteres en særlig ramme på vognen som vist i figur 1.

3.2.2.   Et stålrør fastgøres solidt til vognen, således at en belastning på 5 000 ± 50 N, der påføres vandret på midten af røret, ikke medfører en større bevægelse end 2 mm.

3.2.3.   Rørets dimensioner skal være: 500 × 100 × 90 mm.

Figur 1

Opstilling til afprøvning af bagudvendende anordning

Image 26

Tekst af billedet

3.3.   Prøvevognens vognbund

3.3.1.   Prøvevognens vognbund skal være fremstillet af en flad metalplade af ensartet tykkelse og ensartet materiale, jf. figur 2 til tillæg 3 til dette bilag.

3.3.1.1.   Vognbunden skal være stift monteret på prøvevognen. Vognbundens højde i forhold til projektionspunktet for Cr-aksen, dimension X (2) i figur 2, skal justeres, så den opfylder forskrifterne i punkt 7.1.4.1.9.

3.3.1.2.   Vognbunden skal være konstrueret således, at overfladehårdheden ikke er under 120 HB i henhold til EN ISO 6506-1:1999.

3.3.1.3.   Vognbunden skal kunne modstå en påført vertikal belastning på 5 kN uden at der opstår en vertikal bevægelse på mere end 2 mm i forhold til Cr-aksen, og uden at der opstår blivende deformation.

3.3.1.4.   Vognbundens overfladeruhed må højst være Ra 6,3 i henhold til ISO 4287:1997.

3.3.1.5.   Vognbunden skal være konstrueret således, at der ikke opstår en blivende deformation efter en dynamisk prøvning af en barnefastholdelsesanordning i overensstemmelse med dette regulativ.

4.   STOPANORDNING

4.1.   Anordningen består af to ens energioptagende enheder, der er monteret parallelt.

4.2.   Om nødvendigt anvendes en ekstra energioptagende enhed for hver 200 kg forøgelse af den nominelle masse. Hver energioptagende enhed består af:

4.2.1.

en kappe bestående af et stålrør

4.2.2.

et energiafledende rør af polyuretan

4.2.3.

en olivenformet knap af poleret stål, der trænger ind i den energioptagende enhed og

4.2.4.

en stang og en anslagsplade.

4.3.   Dimensionerne på de forskellige dele af denne energioptagende enhed er gengivet i tillæg 2 til dette bilag.

4.4.   Specifikationerne for det energioptagende materiale er angivet i tabel 3 og 4 i dette bilag.

4.5.   Stopanordningen opbevares i mindst 12 timer ved en temperatur mellem 15 og 25 °C, før den anvendes til den i bilag 7 til de i dette regulativ beskrevne kalibreringsprøver. Ved hver type prøve skal stopanordningen opfylde præstationskravene i bilag 7, tillæg 1 og 2. Til dynamisk prøvning af barnefastholdelsesanordningen skal stopanordningen opbevares i mindst 12 timer ved samme temperatur, som inden for ± 2 °C svarer til temperaturen ved kalibreringsprøven. Enhver anden anordning, der giver tilsvarende resultater, kan godtages.

Tabel 3

Specifikationer for energioptagende materiale »A«  (3)

(Metode ASTM D 735 medmindre andet angives)

Shore-hårdhed A:

95 ± 2 ved en temperatur på 20 ± 5 °C

Brudstyrke:

Ro ≥ 350 kg/cm2

Minimumsforlængelse:

Ao ≥ 400 %

Modul

ved 100 % forlængelse:

≥ 110 kg/cm2

ved 300 % forlængelse:

≥ 240 kg/cm2

Lavtemperaturskørhed (ASTM Metode D 736): 5 timer ved — 55 °C

Blivende deformation (Metode B): 22 timer ved 70 °C ≤ 45 %

Vægtfylde ved 25 °C:

1,05 til 1,10

Ældning i luft (metode ASTM Metode D 573):

70 timer ved 100 °C:

Shore-hårdhed: maks. ændring ± 3

 

brudstyrke: formindskelse < 10 % af Ro

 

forlængelse: formindskelse < 10 % af Ro

 

vægt: formindskelse < 1 %

Nedsænkning i olie (ASTM Metode nr. 1 olie):

70 timer ved 100 °C:

Shore-hårdhed: maks. ændring ± 4

 

brudstyrke: formindskelse < 15 % af Ro

 

forlængelse: formindskelse < 10 % af Ro

 

volumen: ekspandering < 5 %

Nedsænkning i olie (ASTM Metode nr. 3 olie):

70 timer ved 100 °C:

brudstyrke: formindskelse < 15 % af Ro

 

forlængelse: formindskelse < 15 % af Ro

 

volumen: ekspandering < 20 %

Nedsænkning i destilleret vand:

 

brudstyrke: formindskelse < 35 % af Ro

1 uge ved 70 °C:

 

 

forlængelse: formindskelse < 20 % af Ro


Tabel 4

Specifikationer for energioptagende materiale »B«

(ASTM Metode 2000 (1980) medmindre andet er angivet)

Shore-hårdhed A:

88 ± 2 ved en temperatur på 20 ± 5 °C

Brudstyrke:

Ro ≥ 300 kg/cm2

Minimumsforlængelse:

Ao ≥ 400 %

Modul

ved 100 % forlængelse:

≥ 70 kg/cm2

ved 300 % forlængelse:

≥ 130 kg/cm2

Lavtemperaturskørhed (ASTM Metode D 736): 5 timer ved — 55 °C

Blivende deformation (Metode B): 22 timer ved 70 °C ≤ 45 %

Vægtfylde ved 25 °C:

1,08 til 1,12

Ældning i luft (ASTM Metode D 573 (1981)):

70 timer ved 100 °C:

Shore-hårdhed: maks. ændring ± 3

 

brudstyrke: formindskelse < 10 % af Ro

 

forlængelse: formindskelse < 10 % af Ro

 

vægt: formindskelse < 1 %

Nedsænkning i olie (ASTM Metode D 471 (1979) Olie nr. 1):

70 timer ved 100 °C:

Shore-hårdhed: maks. ændring ± 4

 

brudstyrke: formindskelse < 15 % af Ro

 

forlængelse: formindskelse < 10 % af Ro

 

volumen: ekspandering < 5 %

Nedsænkning i olie (ASTM Metode D 471 (1979) Olie nr. 3):

70 timer ved 100 °C:

brudstyrke: formindskelse < 15 % af Ro

 

forlængelse: formindskelse < 15 % af Ro

 

volumen: ekspandering < 20 %

Nedsænkning i destilleret vand:

 

brudstyrke: formindskelse < 35 % af Ro

1 uge ved 70 °C:

 

 

forlængelse: formindskelse < 20 % af Ro


(1)  Nærmere oplysninger om de anvendte materialer i denne proces kan rekvireres fra TNO (Research Institute for Road Vehicles), Schoemakerstraat 97, 2628 VK Delft, Nederlandene.

(2)  Dimensionen X skal være 210 mm med et justeringsområde på ± 70 mm.

(3)  Den relevante ASTM-standard kan rekvireres fra: ASTM, 1916 Race Street, Philadelphia, USA PA 19 103.

Tillæg 1

Figur 1

Dimensioner af sædet og dets hynder

Image 27

Tekst af billedet

Figur 2

Dimensioner på aluminiumbundplade

Image 28

Tekst af billedet

Figur 3

Dimensioner af materiale til betræk

Image 29

Tekst af billedet

Figur 4

Tredimensional afbildning af sædet

Image 30

Tillæg 2

STOPANORDNING

DIMENSIONER TIL FRONTALSAMMENSTØD (I MM)

Figur 1

Image 31

Tekst af billedet

Figur 1a

Materiale A

Image 32

Figur 1b

Materiale B

Image 33

Figur 2

Stopanordning med olivenformet knap

Image 34

Figur 3

Stopanordning med olivenformet knap

Image 35

Figur 4

Stopanordning (samlet)

Påkørsel bagfra

dimensioner i mm

Image 36

Tekst af billedet

Figur 5

Stopanordning

polyurethanrør

Påkørsel bagfra

dimensioner i mm

Image 37

Tekst af billedet

Tillæg 3

ANBRINGELSE OG BRUG AF FORANKRINGER PÅ PRØVEVOGNEN

1.   Forankringerne anbringes som vist i nedenstående figur.

Når standardforankringspladen fastgøres til forankringspunkt A og B eller B0, skal pladerne monteres med bolten i tværgående horisontal retning og med vinkeloverfladen vendende indad, og de skal kunne rotere frit om aksen.

2.   Til barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal« og »begrænset« skal anvendes følgende forankringspunkter:

2.1.

for barnefastholdelsesanordninger, der anvender hofteseler, punkt A og B

2.2.

for barnefastholdelsesanordninger med hofte- og diagonalseler, punkt A, B0 og C

2.3.

for barnefastholdelsesanordninger med Isofix-beslag, bageste punkt H1 og H2.

3.   Forankring A, B og/eller (bagerste) H1, H2 og D skal anvendes til barnefastholdelsesanordninger i kategorien »semi-universal« med kun én øverste forankring.

4.   Forankring A, B og/eller (bagerste) H1, H2, E og F skal anvendes til barnefastholdelsesanordninger i kategorien »semi-universal« med kun én øverste forankring.

5.   Forankringspunkterne R1, R2, R3, R4 og R5 er supplerende forankringspunkter til bagudvendende barnefastholdelsesanordninger i kategori »semi-universal« med en eller flere supplerende forankringer (se punkt 8.1.3.5.3 i dette regulativ).

6.   Bortset fra punkt C (der repræsenterer vendebeslagets placering på stolpen), viser de punkter, der svarer til forankringernes placering, hvor gjordenes ender skal tilsluttes vognen eller belastningstransduceren. Den struktur, der bærer forankringerne, skal være stiv. De øverste forankringer må ikke blive forskudt mere end 0,2 mm i længderetningen, når de belastes med 980 N i denne retning. Vognen skal være udført således, at der ikke sker nogen blivende deformering af de dele, som bærer forankringerne under prøvningen.

7.   Til lifte i gruppe 0 kan punkterne A1 og/eller B1 anvendes alternativt som angivet af fastholdelsesanordningens fabrikant. A1 og B1 er beliggende på en tværgående linje gennem R1 i en afstand af 350 mm fra R1.

8.   Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal« og »begrænset« monteres en standardsele med retractor som specificeret i bilag 13, på prøvesædet. Den gjord, der anvendes mellem retractoren og standardselens forankringsplade A1, skal udskiftes før hver dynamisk prøvning.

9.   Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger med topstrop anvendes forankringerne G1 og G2.

10.   Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning, der anvender et støtteben, udvælger den tekniske tjeneste de forankringer, der skal anvendes, i henhold til punkt 2, 3, 4 eller 5 ovenfor og med støttebenet justeret som angivet i punkt 7.1.4.1.9 i dette regulativ.

Figur 1

Image 38

Tekst af billedet

Figur 2

Gulvarealet er skraveret

Image 39

Tekst af billedet

Figur 3

Image 40

Tekst af billedet

BILAG 7

KURVE OVER VOGNENS DECELERATION ELLER ACCELERATION SOM FUNKTION AF TIDEN

I alle tilfælde skal kalibrerings- og måleprocedurerne svare til dem, der er fastlagt i den internationale standard ISO 6487:2002; måleudstyret skal svare til specifikationen for en datakanal med kanalfrekvensklasse (CFC) 60.

Tillæg 1

KURVE OVER VOGNENS DECELERATION ELLER ACCELERATION SOM FUNKTION AF TIDEN

Frontalsammenstød

Definition af de forskellige kurver

Tid (ms)

Acceleration (g)

Lavt område

Acceleration (g)

Højt område

0

10

20

0

50

20

28

65

20

80

28

100

0

120

0

Regulativ nr. 44 Frontalsammenstød

Image 41

Acceleration / Deceleration (g)

Tid (ms)

110

105

115

100

95

120

5

90

85

80

75

70

65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

15

10

0

15,0

25,0

20,0

30,0

10,0

0,0

5,0

Lav

Høj

Tillægssegmentet (jf. punkt 8.1.3.1.1.3.2) finder kun anvendelse på accelerationsslæden.

Tillæg 2

KURVE OVER VOGNENS DECELERATION ELLER ACCELERATION SOM FUNKTION AF TIDEN

Påkørsel bagfra

Definition af de forskellige kurver

Tid (ms)

Acceleration (g)

Lavt område

Acceleration (g)

Højt område

0

21

10

0

 

10

7

20

14

37

14

52

7

52

0

 

70

21

70

0

Regulativ nr. 44 Påkørsel bagfra

Image 42

Acceleration / Deceleration (g)

7,0

14,0

21,0

35

40

45

50

55

60

65

70

0

5

10

15

20

25

30

Tid (ms)

0,0

28,0

Lav

Høj

Tillægssegmentet (jf. punkt 8.1.3.1.1.3.2) finder kun anvendelse på accelerationsslæden.


BILAG 8

BESKRIVELSE AF ATTRAPPERNE

1.   GENERELT

1.1.   Attrapperne i dette regulativ er beskrevet i tillæg 1 til 3 til dette bilag og i tekniske tegninger udarbejdet af TNO (Research Institute for Road Vehicles), Schoemakerstraat 97, 2628 VK Delft, Nederlandene.

1.2.   Alternative attrapper kan anvendes, forudsat at:

1.2.1.

deres ækvivalens kan godtgøres til den typegodkendende myndigheds tilfredshed, og

1.2.2.

deres anvendelse er registreret i prøvningsrapporten og i den i bilag 1 til dette regulativ beskrevne meddelelsesformular.

Tillæg 1

BESKRIVELSE AF 9-MÅNEDERS OG 3-, 6- OG 10-ÅRS ATTRAPPER

1.   GENERELT

Dimensioner og masse af de nedenfor beskrevne attrapper er baseret på antropometri af børn svarende til 50 % percentilen for en alder af hhv. 9 måneder og 3, 6 og 10 år.

1.2.   Attrappen består af et skelet af metal og polyester med kropsdele af støbt polyuretan.

1.3.   De enkelte dele af attrappen ses i figur 9.

2.   OPBYGNING

2.1.   Hoved

2.1.1.   Hovedet er udført i polyuretan forstærket med metalbånd. Indvendigt i hovedet kan måleudstyr monteres på en polyamidblok placeret i tyngdepunktet.

2.2.   Hvirvler

2.2.1.   Halshvirvler

2.2.1.1.   Halsen består af 5 ringe af polyuretan med en kerne af polyamid. Ring-taphvirvelblokken er af polyamid.

2.2.2.   Lændehvirvler

2.2.2.1.   De fem lændehvirvler er fremstillet af polyamid.

2.3.   Brystkasse

2.3.1.   Brystkassens skelet består af en ramme af stålrør, hvorpå skulderleddene er monteret. Rygraden består af et stålkabel med fire gevindstykker.

2.3.2.   Skelettet er betrukket med polyuretan. Måleudstyr kan monteres i brysthulen.

2.4.   Lemmer

2.4.1.   Arme og ben er ligeledes udført i polyuretan forstærket med metalelementer i form af firkantrør, bånd og plader. Knæene og albuerne har justerbare hængselled. Leddene for overarme og lår er justerbare kugleled.

2.5.   Bækken

2.5.1.   Bækkenet er udført i glasfiberarmeret polyester, ligeledes betrukket med polyuretan.

2.5.2.   Formen af bækkenets overside, der er vigtig for bestemmelse af følsomheden for abdominal belastning, er så vidt som muligt eftergjort efter et barns bækken.

2.5.3.   Hofteleddene er placeret lige under bækkenet.

2.6.   Samling af attrappen

2.6.1.   Hals-brystkasse-bækken

2.6.1.1.   Lændehvirvler og bækken skrues på stålkablet, og spændingen korrigeres med en møtrik. Halshvirvlerne monteres og justeres på samme måde. Da stålkablet ikke må kunne bevæge sig frit gennem brystkassen, må lændehvirvlernes spænding ikke kunne indstilles fra halsen eller omvendt.

2.6.2.   Hoved-hals

2.6.2.1.   Hovedet kan monteres og justeres med en bolt og en møtrik gennem ring-taphvirvelblokken.

2.6.3.   Torso-lemmer

2.6.3.1.   Arme og ben kan monteres og justeres i forhold til torsoen ved hjælp af kugleled.

2.6.3.2.   Skulderleddenes ledkugler er fastgjort på torsoen; hofteleddenes er fastgjort på benene.

3.   HOVEDKARAKTERISTIKA

3.1.   Masse

Tabel 1

Komponent

Masse i kg efter aldersgruppe

9 måneder

3 år

6 år

10 år

Hoved-hals

2,20 ± 0,10

2,70 ± 0,10

3,45 ± 0,10

3,60 ± 0,10

Torso

3,40 ± 0,10

5,80 ± 0,15

8,45 ± 0,20

12,30 ± 0,30

Overarm (2×)

0,70 ± 0,05

1,10 ± 0,05

1,85 ± 0,10

2,00 ± 0,10

Underarm (2×)

0,45 ± 0,05

0,70 ± 0,05

1,15 ± 0,05

1,60 ± 0,10

Lår (2×)

1,40 ± 0,05

3,00 ± 0,10

4,10 ± 0,15

7,50 ± 0,15

Underben (2×)

0,85 ± 0,05

1,70 ± 0,10

3,00 ± 0,10

5,00 ± 0,15

I alt

9,00 ± 0,20

15,00 ± 0,30

22,00 ± 0,50

32,00 ± 0,70

3.2.   Vigtigste dimensioner

3.2.1.   De vigtigste dimensioner, baseret på figur 1 i dette bilag, er givet i tabel 2.

Figur 1

Hoveddimensioner for attrap

Image 43

Tabel 2

Nr.

Dimensioner

Målangivelser i mm for hver aldersgruppe

9 måneder

3 år

6 år

10 år

1

Fra bagside af balder til forside af knæ

195

334

378

456

2

Bagside af balder til popliteus, siddende

145

262

312

376

3

Tyngdepunkt til sæde

180

190

190

200

4

Bryskasseomkreds

440

510

580

660

5

Brystkassedybde

102

125

135

142

6

Afstand mellem skulderblade

170

215

250

295

7

Hovedets bredde

125

137

141

141

8

Længde af hoved

166

174

175

181

9

Hoftevidde, siddende

510

590

668

780

10

Hoftevidde, stående (ikke vist)

470

550

628

740

11

Hoftedybde, siddende

125

147

168

180

12

Hoftebredde, siddende

166

206

229

255

13

Halsbredde

60

71

79

89

14

Sæde til albue

135

153

155

186

15

Skulderbredde

216

249

295

345

16

Øjenhøjde, siddende

350

460

536

625

17

Højde, siddende

450

560

636

725

18

Skulderhøjde, siddende

280

335

403

483

19

Fodsål til popliteus, siddende

125

205

283

355

20

Højde (ikke vist)

708

980

1 166

1 376

21

Lårhøjde, siddende

70

85

95

106

4.   JUSTERING AF LED

4.1.   Generelt

4.1.1.   For at anvendelse af attrapperne skal give reproducerbare resultater, er det uomgængeligt nødvendigt at specificere og justere friktionen i de forskellige led, spændingen i hals- og lændekabler, samt stivheden af abdominalindsatsen.

4.2.   Justering af halskablet

4.2.1.   Torsoen lægges på ryggen i et vandret plan.

4.2.2.   Monter den komplette halsenhed uden hoved.

4.2.3.   Spænd strammemøtrikken på ring-tapvirvelblokken.

4.2.4.   Før en passende stang eller bolt gennem ring-tapvirvelblokken

4.2.5.   Løsn strammemøtrikken, indtil ring-tapvirvelblokken er sænket 10 ± 1 mm, når der påføres en nedadgående belastning på 50 N på stangen eller bolten gennem ring-tapvirvelblokken (se figur 2).

Figur 2

Image 44

4.3.   Ring-taphvirvelled

4.3.1.   Torsoen lægges på ryggen i et vandret plan.

4.3.2.   Monter den komplette hals- og hovedenhed.

4.3.3.   Spænd bolten og justermøtrikken gennem hovedet og ring-tapvirvelblokken med hovedet vandret.

4.3.4.   Løsn justermøtrikken, indtil hovedet begynder at bevæge sig (se figur 3).

Figur 3

Image 45

4.4.   Hofteled

4.4.1.   Læg bækkenet med forsiden nedad i et vandret plan.

4.4.2.   Monter låret uden underben.

4.4.3.   Spænd justermøtrikken med låret i vandret stilling.

4.4.4.   Løsn justermøtrikken, indtil låret begynder at bevæge sig.

4.4.5.   I de indledende stadier skal hofteleddet kontrolleres ofte på grund af problemer med »tilkøring« (se figur 4).

Figur 4

Image 46

4.5.   Knæled

4.5.1.   Låret anbringes vandret.

4.5.2.   Monter underbenet.

4.5.3.   Spænd justermøtrikken på knæleddet med underbenet i vandret stilling.

4.5.4.   Løsn justermøtrikken, indtil underbenet begynder at bevæge sig (se figur 5).

Figur 5

Image 47

4.6.   Skulderled

4.6.1.   Anbring torsoen i opret stilling.

4.6.2.   Monter overarmen uden underarmen.

4.6.3.   Spænd skulderens justermøtrikker med overarmen i vandret stilling.

4.6.4.   Løsn justermøtrikken, indtil overarmen begynder at bevæge sig (se figur 6).

4.6.5.   I de indledende stadier skal skulderleddene kontrolleres ofte på grund af problemer med »tilkøring«.

Figur 6

Image 48

4.7.   Albueled

4.7.1.   Anbring overarmen i lodret stilling.

4.7.2.   Monter underarmen.

4.7.3.   Spænd albueleddets justermøtrik med underarmen i vandret stilling.

4.7.4.   Løsn justermøtrikken, indtil underarmen begynder at bevæge sig (se figur 7).

Figur 7

Image 49

4.8.   Lændekabel

4.8.1.   Øverste del af torsoen, lændehvirvler, nederste del af torsoen, abdominalindsats, kabel og fjeder samles.

4.8.2.   Spænd kablets justermøtrik i torsoens nedre del, så fjederen presses sammen til 2/3 af sin frie længde. (se figur 8).

Figur 8

Image 50

4.9.   Kalibrering af abdominalindsatsen

4.9.1.   Generelt

4.9.1.1.   Til testen skal anvendes en egnet belastningsfrembringende maskine

4.9.2.   Læg abdominalindsatsen på en stiv blok af samme længde og bredde som lændehvirvelsøjlen. Denne blok skal være mindst dobbelt så tyk som lændehvirvelsøjlen (se figur 9).

4.9.3.   Der påføres en indledende belastning på 20 N.

4.9.4.   Der påføres en vedholdende belastning på 50 N.

4.9.5.   Efter to minutter skal udbøjningen af abdominalindsatsen være følgende:

for

 

9 måneders attrap: 11,5 ± 2,0 mm.

 

3 års attrap: 11,5 ± 2,0 mm.

 

6 års attrap: 13,0 ± 2,0 mm.

 

10 års attrap: 13,0 ± 2,0 mm.

Figur 9

Image 51

5.   INSTRUMENTERING

5.1.   Generelt

5.1.1.   Kalibrerings- og målemetoder skal baseres på den internationale standard ISO 6487:1980.

5.2.   Montering af accelerometeret i brystkassen

Accelerometeret monteres i det beskyttede hulrum i brystet.

5.3.   Angivelse af abdominal penetration

5.3.1.   En prøve af modellerler forbindes lodret med forsiden af lændehvirvlerne med tynd selvklæbende tape.

5.3.2.   Deformation af modellerleret betyder ikke nødvendigvis, at der har været penetration.

5.3.3.   Prøverne af modellerleret skal have samme længde og bredde som lændehvirvelsøjlen; prøvernes tykkelse skal være 25 ± 2 mm.

5.3.4.   Kun det modellerler, der følger med attrapperne, må anvendes.

5.3.5.   Modellerlerets temperatur skal under testen være 30 ± 5 °C.

Tillæg 2

BESKRIVELSE AF »NYFØDT« ATTRAP

Attrappen består af hoved, torso, arme og ben som en samlet enhed. Torso, arme og ben er støbt ud i ét i Sorbothan, overtrukket med PVC-hud og forsynet med en rygsøjle bestående af en stålfjeder. Hovedet, der er støbt i polyuretan-skum og overtrukket med hud af PVC, er permanent fastgjort til torsoen. Attrappen er iklædt en tætsiddende dragt af bomuld/polyester.

Attrappens dimensioner og massefordeling er baseret på tilsvarende data for et nyfødt barn svarende til 50 % percentilen og er angivet i tabel 1 og 2 og i figur 1.

Tabel 1

De vigtigste dimensioner for »nyfødt« attrap

Dimensioner

mm

Dimensioner

mm

A

Hale — isse

345

E

Skulderbredde

150

B

Hale — fodsål (med strakt ben)

250

F

Bredde af brystkasse

105

G

Brystkassedybde

100

C

Hovedets bredde

105

H

Hoftebredde

105

D

Hovedets dybde

125

I

Tyngdepunkt fra isse

235


Tabel 2

Massefordeling for »nyfødt« attrap  (*1)

Hoved og hals

0,7 kg

Torso

1,1 kg

Arme

0,5 kg

Ben

1,1 kg

Samlet masse

3,4 kg

Figur 1

Kalibrering af spædbarnsattrap

Image 52

1.   SKULDERLEDDETS STIVHED

1.1.   Attrappen anbringes liggende på ryggen på en vandret overflade, og torsoen understøttes i den ene side, så den ikke kan flytte sig (figur 2).

1.2.   Med et fladt stempel Ø 40 mm påføres en vandret belastning på 150 N, vinkelret på attrappens superiore-inferiore akse. Stemplets akse skal være i centrum af attrappens skulder og berøre punktet A på skulderen (se figur 2). Stemplets sideafbøjning fra det punkt, hvor det først rører armen, skal være mellem 30 mm og 50 mm.

1.3.   Dette gentages på den anden skulder, idet understøtningen vendes.

2.   HOFTELEDDETS STIVHED

2.1.   Attrappen anbringes liggende på ryggen på et vandret plan (figur 3), og underbenene holdes sammen med stropper, så knæene rører hinanden.

2.2.   Ved hjælp af et stempel 35 mm × 95 mm med flad endeflade påføres knæene en lodret belastning, idet stemplets centerlinje er over det højeste punkt af knæet.

2.3.   Stemplet påføres en kraft, der er tilstrækkelig til at bøje hofterne, indtil stemplets endeflade er 85 mm over underlagsplanet. Denne kraft skal være mellem 30 N og 70 N. Sørg for at underbenene ikke berører nogen overflade under testen.

3.   TEMPERATUR

Kalibreringen skal foretages ved en temperatur mellem 15 °C og 30 °C.

Figur 2

Image 53

Figur 3

Image 54

(*1)  Tykkelsen af PVC-huden skal være 1 ± 0,5 mm – 0

Den specifikke vægt skal være 0,865 ± 0,1.

Tillæg 3

BESKRIVELSE AF 18 MÅNEDERS ATTRAPPEN

1.   GENERELT

1.1.   Attrappens dimensioner og masser er baseret på antropomorfien af et 18 måneders barn svarende til 50 % percentilen.

2.   OPBYGNING

2.1.   Hoved

2.1.1.   Hovedet består af et halvstift kranium af plast overtrukket med hud. I kraniehulen er der plads til montering af (ikke obligatoriske) instrumenter.

2.2.   Hals

2.2.1.   Halsen består af tre dele:

2.2.2.

En massiv hvirvelsøjle af gummi.

2.2.3.

Et justerbart øvre nakkeled i den øverste ende af gummihvirvelsøjlen giver mulighed for rotation om den laterale akse med justerbar friktion.

2.2.4.

Et ikkejusterbart kugleled ved basis af nakken.

2.3.   Torso

2.3.1.   Torsoen består af et skelet i plast, overtrukket med et kød-/hudsystem. Torsoen har et hulrum på forsiden af skelettet med plads til en skumfyldning, som skal sikre korrekt stivhed af brystkassen. Bagtil har torsoen et hulrum, hvori der kan monteres instrumenter.

2.4.   Underliv

2.4.1.   Attrappens abdomen er et udelt deformerbart element, som indføres i åbningen mellem brystkassen og bækkenet.

2.5.   Lændehvirvelsøjle

2.5.1.   Lændehvirvelsøjlen består af en gummisøjle, der er monteret mellem brystkassens skelet og bækkenet. Lændehvirvelsøjlens stivhed er forudindstillet ved hjælp af et metalkabel, der er anbragt i gummisøjlens hule kerne.

2.6.   Bækken

2.6.1.   Bækkenet består af halvstiv plast og er støbt i form som bækkenet på et barn. Det er overtrukket med et kød-/hudsystem, der simulerer kød/hud på bækken og balder.

2.7.   Hofteled

2.7.1.   Hofteleddene er monteret på den nederste del af bækkenet. Leddene giver mulighed for rotation dels om en lateral akse, dels om en akse vinkelret på den laterale akse, idet der anvendes et kardanled. Den justerbare friktion gælder begge akser.

2.8.   Knæled

2.8.1.   Knæleddet giver mulighed for bøjning og strækning af underbenet med justerbar friktion.

2.9.   Skulderled

2.9.1.   Skulderleddet er monteret på brystkassens skelet. Ved hjælp af klikstop kan armen anbringes i to udgangsstillinger.

2.10.   Albueled

2.10.1.   Albueleddet giver mulighed for bøjning og strækning af underarmen. Ved hjælp af klikstop kan underarmen anbringes i to udgangsstillinger.

2.11.   Samling af attrappen

2.11.1.   Rygsøjlekablet monteres i lændehvirvelsøjlen.

2.11.2.   Lændehvirvelsøjlen monteres i skelettet mellem bækken og brysthvivelsøjle.

2.11.3.   Abdominalindsatsen monteres mellem brystkasse og bækken.

2.11.4.   Halsen monteres øverst på brystkassen.

2.11.5.   Hovedet monteres øverst på halsen ved hjælp af mellempladen.

2.11.6.   Arme og ben monteres.

3.   HOVEDKARAKTERISTIKA

3.1.   Masse

Tabel 1

Massefordeling for 18 måneders attrap

Komponent

Masse (kg)

Hoved + hals

2,73

Torso

5,06

Overarm

0,27

Underarm

0,25

Lår

0,61

Underben

0,48

Samlet masse

11,01

3.2.   Vigtigste dimensioner

3.2.1.   De vigtigste dimensioner, baseret på figur 1 i dette bilag (gengivet nedenfor), er angivet i tabel 2.

Figur 1

De vigtigste dimensioner for 18 måneders attrap

Image 55

Tabel 2

Nr.

Dimensioner

Mål (mm)

1

Bagside af balder til forside af knæ

239

2

Bagside af balder til popliteus, siddende

201

3

Tyngdepunkt til sæde

193

4

Bryskasseomkreds

474

5

Brystkassedybde

113

7

Hovedets bredde

124

8

Længde af hoved

160

9

Hoftevidde, siddende

510

10

Hoftevidde, stående (ikke vist)

471

11

Hoftedybde, siddende

125

12

Hoftebredde, siddende

174

13

Halsbredde

65

14

Sæde til albue

125

15

Skulderbredde

224

17

Højde, siddende

495 (*1)

18

Skulderhøjde, siddende

305

19

Fodsål til popliteus, siddende

173

20

Højde (ikke vist)

820 (*1)

21

Lårhøjde, siddende

66

4.   JUSTERING AF LED

4.1.   Generelt

4.1.1.   For at anvendelse af attrapperne skal føre til reproducerbare resultater, er det uomgængeligt nødvendigt at justere friktionen i de forskellige led, spændingen i lændehvirvelsøjlen og stivheden af abdominalindsatsen.

Alle dele skal kontrolleres for beskadigelse inden anvisningerne følges.

4.2.   Lændehvirvelsøjle

4.2.1.   Lændehvirvelsøjlen skal kalibreres, før den monteres i attrappen.

4.2.2.   Lændehvivelsøjlens nedre monteringsplade anbringes i en opstilling, således at siden af lændehvirvelsøjlen er forneden (figur 2).

Figur 2

Image 56

4.2.3.   Der påføres en nedadrettet kraft på 250 N på den øverste monteringsplade. Den resulterende nedadgående forskydning, der registreres mellem 1 og 2 sekunder efter, kraften er påført, skal være mellem 9 og 12 mm.

4.3.   Underliv

4.3.1.   Abdominalindsatsen monteres på en stiv blok med samme længde og bredde som lændehvirvelsøjlen. Tykkelsen af denne blok skal være mindst det dobbelte af tykkelsen af lændehvirvelsøjlen (figur 3).

4.3.2.   Der påføres en indledende belastning på 20 N.

4.3.3.   Der påføres en vedholdende belastning på 50 N.

4.3.4.   Efter to minutter skal udbøjningen af abdominalindsatsen skal være 12 ± 2 mm.

Figur 3

Image 57

4.4.   Justering af halsen

4.4.1.   Den komplette hals, bestående af gummihvirvelsøjle, nedre kugleled og øvre nakkeled, monteres på en lodret flade med forsiden nedad (figur 4).

Figur 4

Image 58

4.4.2.   Der påføres en lodret nedadrettet kraft på 100 N på aksen af øvre nakkeled. Det øvre nakkeled skal derved forskydes 22 ± 2 mm nedad.

4.5.   Øvre nakkeled

4.5.1.   Den komplette hals- og hovedenhed monteres

4.5.2.   Torsoen lægges på ryggen i et vandret plan.

4.5.3.   Med en momentnøgle spændes bolten og justermøtrikken gennem hovedet og øvre nakkeled, indtil hovedet ikke kan bevæge sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.6.   Hofte

4.6.1.   Låret uden underben monteres på bækkenet.

4.6.2.   Låret anbringes vandret.

4.6.3.   Friktionen på den laterale akse øges, indtil benet ikke kan bevæge sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.6.4.   Lårene anbringes vandret i den laterale akses retning.

4.6.5.   Friktionen i kardanleddet øges, til låret ikke flytter sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.7.   Knæ

4.7.1.   Underbenet monteres på låret.

4.7.2.   Lår og underben anbringes vandret, idet låret understøttes.

4.7.3.   Justermøtrikken spændes ved knæet, indtil underbenet ikke kan flytte sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.8.   Skuldre

4.8.1.   Underarmen strækkes ud, og overarmen anbringes svarende til den højeste klikstopstilling.

4.8.2.   Bliver armen ikke stående i denne stilling, bør klikstoppene i skulderen efterses eller udskiftes.

4.9.   Albue

4.9.1.   Overarmen anbringes i klikstoppet svarende til laveste position, og underarmen i klikstoppet svarende til øverste position.

4.9.2.   Bliver underarmen ikke stående i denne stilling, bør klikstoppene i albuen efterses eller udskiftes.

5.   INSTRUMENTERING

5.1.   Generelt

5.1.1.   18 måneders attrappen er forberedt til montering af et antal transducere, men er som standardudstyr forsynet med erstatninger af tilsvarende størrelse og masse.

5.1.2.   Kalibrerings- og målemetoder skal baseres på den internationale standard ISO 6487:1980.

5.2.   Montering af accelerometeret i brystkassen

5.2.1.   Accelerometeret monteres i brysthulen. Dette gøres fra attrappens rygside.

5.3.   Angivelse af abdominal penetration

5.3.1.   Det skal ved hurtigfotografering vurderes, hvorvidt der optræder abdominal penetration.


(*1)  Attrappens balder, ryg og hoved støtter mod en lodret flade.


BILAG 9

PRØVNING AF FRONTALSAMMENSTØD MOD BARRIERE

1.   INSTALLATIONER, METODER OG MÅLEINSTRUMENTER

1.1.   Prøvningsareal

Prøvningsarealet skal være tilstrækkeligt til tilløbsbane, barriere og de tekniske installationer, der er nødvendige til prøvningen. Den sidste del af prøvebanen — mindst 5 m før barrieren — skal være vandret, plan og jævn.

1.2.   Barriere

Barrieren er en armeret betonblok, som fortil er mindst 3 m bred og mindst 1,5 m høj. Barrierens tykkelse skal være således, at dens masse er mindst 70 ton. Frontfladen skal være vinkelret på den sidste del af tilløbsbanen og belagt med krydsfiner med tykkelse 20 ± 1 mm. Barrieren skal være fastgjort til jorden, om nødvendigt med en ekstra stopanordning, der begrænser dens bevægelse. En alternativ barriere med andre karakteristika kan anvendes, når den giver mindst lige så konklusive resultater.

1.3.   Køretøjets fremdrift

I sammenstødsøjeblikket må køretøjet ikke længere være underkastet virkningen af ekstra styre- eller fremdrivningsanordninger. Det skal ramme forhindringen i en bane vinkelret på kollisionsvæggen; den lodrette midterlinje gennem køretøjets front og den lodrette midterlinje gennem sammenstødsvæggen må højst være forskudt ± 30 cm fra hinanden i sideretningen.

1.4.   Køretøjets tilstand

1.4.1.   Under prøvningen skal køretøjet enten være monteret med alle sine sædvanlige komponenter og udstyrsdele, som medregnes i dets egenvægt, eller være i en sådan tilstand, at dette krav er opfyldt for komponenter og udstyr, som har betydning for passagerkabinen og køretøjets vægtfordeling som helhed.

1.4.2.   Bliver køretøjet fremdrevet med ydre midler, skal brændstoftanken være fyldt op til mindst 90 % af sin kapacitet med en ikke-brændbar væske med en massefylde og viskositet omtrent svarende til det normalt anvendte brændstofs. Alle øvrige systemer (bremsevæskebeholdere, køler osv.) skal være tomme.

1.4.3.   Bliver køretøjet fremdrevet af sin egen motor, skal brændstoftanken være mindst 90 % fyldt. Alle øvrige væskebeholdere skal være fyldt op.

1.4.4.   På fabrikantens begæring kan den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne, tillade, at samme køretøj, som er blevet benyttet til prøver i henhold til andre regulativer (herunder prøver, som kan påvirke køretøjets opbygning), desuden benyttes til de i dette regulativ foreskrevne prøver.

1.5.   Sammenstødshastighed

Sammenstødshastigheden skal være 50 + 0/– 2 km/h. Har sammenstødshastigheden været højere, anses udfaldet af prøven dog for tilfredsstillende, når de fastlagte krav er overholdt.

1.6.   Måleinstrumenter

Det i punkt 1.5 ovenfor omhandlede apparat til hastighedsregistrering skal have en tolerance på 1 %.


BILAG 10

FREMGANGSMÅDE VED PRØVNING MED PÅKØRSEL BAGFRA

1.   OPSTILLING, FREMGANGSMÅDE OG MÅLEAPPARATUR

1.1.   Prøvningsareal

Prøvningsarealet skal være tilstrækkelig stort til at rumme fremdriftssystemet for slaglegemet og give plads til, at det ramte køretøj bevæger sig efter sammenstødet, samt til at montere prøvningsudstyret. Den del af prøvningsarealet, hvor sammenstød og forskubning af det ramte køretøj finder sted, skal være vandret (mindre end 3 % hældning, målt et vilkårligt sted over en længde af en meter).

1.2.   Slaglegeme

1.2.1.   Slaglegemet skal være udført i stål og af stiv konstruktion.

1.2.2.   Anslagsfladen skal være flad og mindst 2 500 mm bred og 800 mm høj. Den kanter skal være afrundede med krumningsradius mellem 40 og 50 mm. Den skal være beklædt med et lag krydsfiner med tykkelse 20 ± 1 mm.

1.2.3.   I anslagsøjeblikket skal følgende krav være opfyldt:

1.2.3.1.

Anslagsfladen skal være lodret og vinkelret på køretøjets langsgående midterplan.

1.2.3.2.

Slaglegemets bevægelsesretning skal være tilnærmelsesvis vandret og parallel med det ramte køretøjs langsgående midterplan.

1.2.3.3.

Den lodrette midterlinje af anslagsfladen og det ramte køretøjs langsgående midterplan må højst afvige 300 mm i sideretningen fra hinanden. Endvidere skal anslagsfladen strække sig over hele det ramte køretøjs bredde.

1.2.3.4.

Frihøjden af underkanten af den anslåede overflade skal være 175 ± 25 mm.

1.3.   Fremdrivning af slaglegemet

Slaglegemet kan enten være fastgjort på en vogn (bevægelig barriere) eller være en del af et pendul.

1.4.   Særlige bestemmelser, som finder anvendelse, når en bevægelig barriere anvendes

1.4.1.   Er slaglegemet fastgjort til vognen (bevægelig barriere) med en fastgøringsdel, skal denne være stiv og ude af stand til at blive deformeret ved anslaget; i anslagsøjeblikket skal vognen kunne bevæge sig frit og skal ikke længere være påvirket af fremdriftsanordningen.

1.4.2.   Den samlede masse af vogn og slaglegeme skal være 1 100 ± 20 kg.

1.5.   For anvendelse af et pendul gælder særlige bestemmelser

1.5.1.   Afstanden mellem centrum af anslagsoverfladen og pendulets drejningsakse skal være mindst 5 m.

1.5.2.   Slaglegemet skal være frit ophængt i stive arme, der er stift fastgjort på det. Det således opbyggede pendul må i det væsentlige ikke kunne deformeres ved anslaget.

1.5.3.   Pendulet skal have en indbygget stopanordning, der forhindrer sekundært anslag af slaglegemet mod prøvekøretøjet.

1.5.4.   I anslagsøjeblikket skal hastigheden af pendulets slagcentrum være mellem 30 og 32 km/h.

1.5.5.   Den reducerede masse »mr« af pendulets slagcentrum defineres som en funktion af totalmassen »m«, afstanden »a« (*1) mellem slagcentrum og drejningsaksen og afstanden »l« mellem tyngdepunktet og drejningsaksen, ved følgende udtryk:

Formula

1.5.6.   Den reducerede masse »mr« skal være 1 100 ± 20 kg.

1.6.   Almindelige bestemmelser for slaglegemets masse og hastighed

Har prøvning fundet sted med højere anslagshastighed end de i punkt 1.5.4 foreskrevne og/eller med en større masse end de i punkt 1.5.3 eller 1.5.6 foreskrevne, og køretøjets opfylder kravene, anses prøven for at være tilfredsstillende udført.

1.7.   Køretøjets tilstand under prøvningen

Under prøvningen skal køretøjet enten være monteret med alle sine sædvanlige komponenter og udstyrsdele, som medregnes i egenvægten, eller være i en sådan tilstand, at dette krav er opfyldt for komponenter og udstyr, som har betydning for passagerkabinen og køretøjets vægtfordeling som helhed.

1.8.   Det komplette køretøj, hvori barnefastholdelsesanordningen er monteret efter monteringsvejledningen, skal stå på en hård, flad og vandret overflade med håndbremsen udløst og i frigear. Der kan afprøves flere barnefastholdelsesanordninger ved samme sammenstødsprøve.


(*1)  Afstanden »a« er lig længden af det betragtede synkrone pendul.


BILAG 11

SUPPLERENDE FORANKRINGER, DER KRÆVES TIL FASTGØRELSE AF BARNEFASTHOLDELSESANORDNINGER I KATEGORIEN SEMI-UNIVERSAL TIL MOTORKØRETØJER

1.

Dette bilag finder kun anvendelse på supplerende forankringer til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger i kategorien »semi-universal« til karrosseriet, uanset om der til disse anvendes forankringer efter regulativ nr. 14.

2.

Forankringerne fastlægges af fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen, og nærmere enkeltheder forelægges til godkendelse af den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

Den tekniske tjeneste kan tage oplysninger fra køretøjsfabrikanten i betragtning.

3.

Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal levere de nødvendige dele til fastgørelse af forankringerne og for hvert køretøj et særligt diagram med angivelse af deres nøjagtige placering.

4.

Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal oplyse, om de nødvendige forankringer til fastgørelse af fastholdelsesanordningen til bilens struktur er i overensstemmelse med kravene til placering og styrke i punkt 3 ff. i anbefalingen til regeringer, der har til hensigt at vedtage særlige forskrifter for forankringer for barnefastholdelsesanordninger til anvendelse i personbiler (1).

(1)  Jf. teksten i regulativ nr. 16.


BILAG 12

STOL

Image 59

Tekst af billedet

BILAG 13

STANDARDSIKKERHEDSSELE

1.

Sikkerhedsselen til den dynamiske prøvning og vedrørende forskriften for maksimal længde skal have en af de to i figur 1 viste udformninger, dvs. en trepunktssele med retractor og en fast topunktssele.

2.

Trepunktsselen med retractor har følgende stive dele: en retractor (R), et vendebeslag på stolpe (P), to forankringspunkter (A1 og A2) (se figur 1b) og en central del (N, i detailtegningen i figur 3). Retractoren skal være i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 16 hvad angår tilbagetrækningskraften. Retractorens rullediameter skal være 33 ± 0,5 mm.

3.

Retractorselen skal være monteret i forankringerne af det i bilag 6, tillæg 1 og 4, beskrevne prøvesæde på følgende måde:

 

Seleforankring A1 fastgøres til prøvevognens forankring B0 (yderst)

 

Seleforankring A2 fastgøres til prøvevognens forankring A (inderst)

 

Vendebeslag P til stolpe fastgøres til prøvevognens forankring C.

 

Seleretractor R fastgøres til prøvevognens forankring, således at rullens centerlinje befinder sig på Re.

Målet X i figur 1b nedenfor er 200 ± 5 mm. Den faktiske gjordelængde mellem A1 og centerlinjen for retractorrullen Re (når gjorden er helt udtrukket, herunder minimumslængden på 150 mm, for prøvning af kategorierne »universal« og »semi-universal«) skal være 2 820 ± 5 mm, når den måles i en lige linje uden belastning og på en vandret overflade; denne længde kan øges ved prøvning af kategorien »begrænset«; for alle kategorier med barnefastholdelsesanordning monteret, skal der være mindst 150 mm sele på retractorrullen.

4.

For selens gjord gælder følgende krav:

Materiale: polyester spinnblack

a)

bredde:

48 ± 2 mm ved 10 000  N

b)

tykkelse:

1,0 ± 0,2 mm.

c)

forlængelse:

8 ± 2 % ved 10 000  N

5.

Den faste topunktssele vist i figur 1a består af to standardforankringsplader som vist i figur 2 og en gjord, der opfylder kravene i punkt 4 ovenfor.

6.

Topunktsselens forankringsplader skal monteres på prøvevognens forankring A og B. Målet Y i figur 1a er 1 300 ± 5 mm. Dette er den maksimale længde for godkendelse af universal-barnefastholdelsesanordninger med topunktsseler (se punkt 6.1.9 i dette regulativ).

Figur 1a og 1b

Udformning af standardsele

Figur 1a

Fast topunktssele

Image 60

Figur 1b

Trepunktssele med retractor

Image 61

Figur 2

Typisk standardforankringsplade

Dimensioner i mm

Image 62

Tekst af billedet

Figur 3

Udformning af standardselens centrale del

Image 63

Tekst af billedet

Figur 4

Vendebeslag på stolpe

Image 64

Tekst af billedet

BILAG 14

TYPEGODKENDELSESORDNING (RUTEDIAGRAM ISO 9002:2000)

Image 65

Inspektion på stedet foretaget af den typegodkendende myndighed

Prod. prøvning (3) & besøg (2)

Produktionens over-ensstemmelse, intern

Produktionens overensstemmelse, teknisk tjeneste

Typegodkendelsesprøv-ning & Produktionsprøvning (1)

Ansøgning om typegodkendelse

Prod. prøvning (3) & besøg (2)

Meddelelse af typegodkendelse

Ja

Nej

ISO 9002:2000 (0)

Kendt anøger

Ukendt ansøger

Laboratorieinspektion ved typegodkendende myndighed

Bemærkninger:

(0)

Eller tilsvarende standard med mulighed for dispensation fra krav vedrørende »udvikling og konstruktion«, punkt 7.3 i ISO 9002:2000 »kundetilfredshed og løbende forbedring«.

(1)

Disse prøvninger skal udføres af de tekniske tjenester.

(2)

Prøvninger i henhold til bilag 16

a)

hvis der ikke er en ISO 9002:2000:

i)

foretaget af myndigheden eller den tekniske tjeneste under det i fodnote 3a omhandlede besøg

ii)

foretaget af fabrikanten mellem de i fodnote 3b omhandlede besøg

b)

hvis der er en ISO 9002:2000: foretaget af fabrikanten, proceduren kontrolleres ved det i fodnote 3b omhandlede besøg.

(3)

Besøg hos fabrikanten med henblik på inspektion og stikprøveudtagning, foretaget af kompetent myndighed eller teknisk tjeneste,

a)

hvis der ikke er en ISO 9002:2000: 2 gange om året

b)

hvis der er en ISO 9002:2000: 1 gang om året


BILAG 15

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

De forklarende bemærkninger i dette bilag vedrører fortolkningsproblemer i forbindelse med visse af regulativets bestemmelser. Bemærkningerne er tænkt som vejledning for de tekniske tjenester, der skal foretage prøvningerne.

 

Punkt 2.10.1.

En hurtigjusteringsanordning kan også være en anordning med drejeaksel og fjeder svarende til en retractor med manuel udløsning. Justeringsanordningen skal afprøves efter forskrifterne i punkt 7.2.2.5 og 7.2.3.1.3.

 

Punkt 2.19.2.

En semi-universal fastholdelsesanordning, som foreskrives til montering på bagsædet i både sedan- og stationcar-modeller, hvor hele seleenheden er identisk, er én »type«.

 

Punkt 2.19.3.

Ved afgørelse af, om der er tale om en ny type, må betydningen af ændringer i sædets dimensioner og/eller masse, polstring og kollisionsværn og materialets energioptagende egenskaber og farve tages i betragtning.

 

Punkt 2.19.4 og 2.19.5.

Disse punkter finder ikke anvendelse på sikkerhedsseler, der er separat godkendt efter regulativ nr. 16 og nødvendige til at fastgøre barnefastholdelsesanordningen til køretøjet eller fastholde barnet.

 

Punkt 6.1.2.

For bagudvendende barnefastholdelsesanordninger sikres korrekt placering af anordningens overside i forhold til barneattrappens hoved ved at isætte den største attrap, anordningen er specificeret til, i den mest tilbagelænede udformning og sørge for, at en vandret linje i øjenhøjde er lavere end sædets overkant.

 

Punkt 6.1.8.

Kravet om 150 mm finder også anvendelse på lifte.

 

Punkt 6.2.4.

Som grænse for acceptabel bevægelse af diagonalselen gælder, at underkanten af standardsikkerhedsselens diagonalgjord ikke må være lavere end attrappens albue i det punkt, hvor attrappen bevæger sig længst.

 

Punkt 6.2.9.

Det er almindelig anerkendt, at reglen også finder anvendelse på anordninger, der har en sådan låseanordning, uanset at der ikke er noget krav herom for den pågældende gruppe. Prøven finder altså anvendelse på anordninger, der kun er bestemt til gruppe 2, men med den foreskrevne kraft, dvs. det dobbelte af massen af attrappen for gruppe I.

 

Punkt 7.1.3.

Væltningsprøven udføres med samme monteringsmetode og parametre som fastlagt for den dynamiske prøve.

 

Punkt 7.1.3.1.

Standsning af forsøgsapparatet under væltningen er ikke tilladt.

 

Punkt 7.1.4.1.4.

Dette punkt skal sikre, at barnefastholdelsesanordningen vil understøtte alle påførte belastninger under den dynamiske prøvning og holde barnet i stilling ved at opretholde den oprindelige position og konfiguration. Enhver ændring i den originale montering, herunder ændringer i den siddende stilling eller af støttebenets længde må anses for en misligholdelse. En bærende del eller svigt af komponenter, såsom voksenselekontaktpunkter (identificeret som selens føringsmåde), antirotationsanordning eller barnefastholdelsesanordningens stoleskal betragtes som et svigt, medmindre en sådan adfærd er klart identificeret som en belastningsbegrænsende anordnings funktion.

 

Punkt 7.1.4.1.10.1.2.

Helt nedsænket betyder, at der med benet nedsænket fuldstændigt i stuvet position ikke er er nogen del af benet, der rager ud over overfladen af bunden eller skallen, således at det ikke har indflydelse på placeringen af barnefastholdelsesanordningen på prøvebænken. Se følgende figurer med henblik på præcisering eksempler.

Figur 1

Eksempler på helt nedsænket støtteben

Image 66

Støtteben

CRS

Støtteben

Figur 2

Eksempler på helt nedsænket støtteben

Image 67

Støtteben

CRS

Støtteben

 

Punkt 7.1.4.2.2.

Teksten i dette punkt henviser til accelerationer, der repræsenterer trækspændinger i attrappens rygsøjle.

 

Punkt 7.1.4.3.1.

Med synlige tegn på penetration menes penetration af leret af abdominalindsatsen (under trykket fra fastholdelsesanordningen), men ikke bukning af leret uden kompression i vandret retning, som det f.eks. fremkaldes ved simpel bøjning af rygsøjlen. Se også fortolkningen af punkt 6.2.4.

 

Punkt 7.2.1.5.

Første punktum anses for overholdt, hvis attrappens hånd kan nå lukkebeslaget.

 

Punkt 7.2.2.1.

Dette skal anvendes for at sikre, at separat godkendte styregjorde let kan påsættes og aftages.

 

Punkt 7.2.4.1.1.

Der anvendes to gjorde. Bestem brudstyrken af den første gjord. Mål bredden af den anden gjord ved en belastning svarende til 75 % heraf.

 

Punkt 7.2.4.4.

Dele, der kan adskilles eller skrues af, og som af en uøvet bruger kan forventes samlet ukorrekt med farlig anbringelse til følge, er ikke tilladt.

 

Punkt 8.1.2.2.

Med »fastgjort til sædet« henvises til prøvesædet som foreskrevet i bilag 6. Med »Specifikke anordninger kan« menes, at en »specifik« fastholdelsesanordning normalt vil blive prøvet for væltning ved anbringelse i prøvesædet, men at prøvning i køretøjets sæde godtages.

 

Punkt 8.1.3.6.3.2.

Hængslet plade eller lignende bøjelig anordning er beregnet til at simulere fjernelse af beklædningsgenstande fra barnet og undladelsen af at justere bæltesystemet. Hvis barnet fastholdes af en anordning, der tilpasser sig til barnets fysik uden ekstern indgriben (når voksenselen anvendes eller selen indeholder automatiske retractorer eller inerti-retractorer), er det ikke nødvendigt at anvende hængslet plade. For barnefastholdelsesanordninger, hvor længden af gjorden kan fastsættes (f.eks. anvendes en sikkerhedsline uden retractorer, eller voksenselen anvendes med en låseanordning), er brug af hængslet plade påkrævet. Den hængslede plade skal anvendes ved opstilling af en barnefastholdelsesanordning, der benytter kollisionsværn med sele.

 

Punkt 8.2.2.1.1.

Ved »under hensyntagen til normale brugsvilkår« forstås, at denne prøve udføres med fastholdelsesanordningen monteret på prøve- eller køretøjssædet, men uden attrappen.

Attrappen skal kun anvendes til positionering af justeringsanordningen. I første instans skal gjordene indstilles i overensstemmelse med det pågældende punkt 8.1.3.6.3.2 eller 8.1.3.6.3.3 (afhængigt af, hvilket er relevant). Prøven udføres da efter udtagning af attrappen.

 

Punkt 8.2.5.2.6.

Dette punkt finder ikke anvendelse på styregjorde, der er godkendt særskilt efter dette regulativ.

 

Punkt 10.1.3.

Når ændringerne kun vedrører ét barnefastholdelsessystem, udføres udvidelsesprøvning kun for denne gruppe, og hvis udslaget er dårligere end det tidligere værste tilfælde for barnefastholdelsesanordningen (fra en gruppe fra den oprindelige godkendelse eller tidligere udvidelser), foretages derefter nye produktionsprøvninger. Hvis hovedudslaget ikke er værre end ved enhver anden forudgående godkendelses- eller udvidelsesprøvning (bortset fra OK-prøvning), er yderligere produktionsprøvning ikke nødvendig.

I tilfælde, hvor ændringer i forbindelse med udvidelsen påvirker mere end én gruppe, f.eks. hvis en gruppe barnefastholdelsesanordninger 2/3 udvides for at tilføje gruppe 1, men ændringen kan påvirke gruppe 2/3 (f.eks.: styrke), foretages gruppe 1-prøvninger og prøvninger for det værste tilfælde i gruppe 2/3 (oprindelig godkendelse). Hvis resultatet er værre end den oprindelige godkendelse eller den seneste udvidelse (undtagen OK-prøvning), udføres derefter produktionsprøvning vedrørende nye værste tilfælde.

Altid skal der sammenlignes med det værste tilfælde i forbindelse med al godkendelses- og udvidelsesprøvning (bortset fra OK-prøvning).


BILAG 16

KONTROL MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1.   PRØVNING

Barnefastholdelsesanordninger skal godtgøres at være i overensstemmelse med de forskrifter, som følgende prøvninger er baseret på:

1.1.

Kontrol af inerti-retractorers låsetærskel og holdbarhed

Efter bestemmelserne i punkt 8.2.4.3 i den retning, der anses for mest ugunstig efter udførelse af holdbarhedsprøvningen beskrevet i punkt 8.2.4.2, 8.2.4.4 og 8.2.4.5 i henhold til forskriften i punkt 7.2.3.2.6.

1.2.

Kontrol af holdbarheden af automatiske retractorer

Efter bestemmelserne i punkt 8.2.4.2, suppleret med prøvningerne i punkt 8.2.4.4 og 8.2.4.5 ifølge forskriften i punkt 7.2.3.1.3.

1.3.

Prøvning af gjordenes styrke efter konditionering

Efter metoden beskrevet i punkt 7.2.4.2 efter konditionering i henhold til forskrifterne i punkt 8.2.5.2.1 til 8.2.5.2.5.

1.3.1.   Prøvning af gjordenes styrke efter konditionering med slid

Ifølge metoden beskrevet i punkt 7.2.4.2 efter konditionering i henhold til forskrifterne i punkt 8.2.5.2.6.

1.4.

Mikroglideprøvning

Efter metoden beskrevet i punkt 8.2.3 i dette regulativ.

1.5.

Energioptagelse

Efter bestemmelserne i punkt 7.1.2 i dette regulativ.

1.6.

Efterprøvning af barnefastholdelsesanordningens præstationer ved den pågældende dynamiske prøve

Efter forskrifterne i punkt 8.1.3 med eventuelle lukkebeslag forkonditioneret efter forskrifterne i punkt 7.2.1.7, således at de pågældende forskrifter i punkt 7.1.4 (for barnefastholdelsesanordningens samlede præstationer) og punkt 7.2.1.8.1 (for funktion af eventuelle belastede lukkebeslag) er opfyldt.

1.7.

Temperaturprøvning

Efter bestemmelserne i punkt 7.1.5. i dette regulativ.

2.   AFPRØVNINGSFREKVENS OG -RESULTATER

2.1.   Hyppigheden af prøvning efter forskrifterne i punkt 1.1 til 1.5 og 1.7 ovenfor skal baseres på en statistisk kontrolleret stikprøveudtagning svarende til den, der anvendes ved rutinemæssig kvalitetssikring, og skal udføres mindst én gang om året.

2.2.   Minimumbetingelserne for kontrol af overensstemmelsen af barnefastholdelsesanordninger i kategorierne »universal«, »semi-universal« og »begrænset« i forbindelse med de dynamiske prøvninger i henhold til punkt 1.6 ovenfor.

I forståelse med de relevante myndigheder overvåger indehaveren af en godkendelse overensstemmelseskontrollen efter metoden med batchkontrol (punkt 2.2.1) eller metoden med løbende kontrol (punkt 2.2.2).

2.2.1.   Batchkontrol af barnefastholdelsesanordninger

2.2.1.1.   Indehaveren af godkendelsen skal inddele barnefastholdelsesanordningerne i batches, som er så ensartede som mulig med hensyn til de råvarer eller mellemprodukter, der indgår i produktionen (forskellige farver på skallen, forskellige selefabrikater) og med hensyn til produktionsbetingelserne. Antallet i en batch må ikke overstige 5 000 enheder.

Efter aftale med de relevante myndigheder kan prøvninger udføres af den tekniske tjeneste eller under godkendelsesindehaverens ansvar.

2.2.1.2.   Der skal udtages en prøve fra hver batch i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.1.4. Prøven kan udtages, før batchen er komplet, men mindst 20 % af batchen skal være produceret.

2.2.1.3.   Barnefastholdelsesanordningerne og antallet af dynamiske prøvninger, der skal udføres, er angivet i punkt 2.2.1.4.

2.2.1.4.   For at kunne accepteres, skal en batch af barnefastholdelsesanordninger opfylde følgende betingelser:

Antal stk. i batchen

Antal prøver/karakteristika for barnefastholdelsesanordningen

Antal prøver i alt

Godkendelseskriterier

Afvisningskriterier

Kontrolniveau

N<500

1. = 1MH

1

0

Almindelige

2. = 1MH

2

1

2

500<N<5 000

1. = 1MH + 1LH

2

0

2

Almindelige

2. = 1MH + 1LH

4

1

2

N<500

1. = 2MH

2

0

2

Streng

2. = 2MH

4

1

2

500<N<5 000

1. = 2MH + 2LH

4

0

2

Streng

2. = 2MH + 2LH

8

1

2

Bemærk:

 

Ved MH forstås hårdere konfiguration (de mindst gode resultater opnået ved godkendelse eller udvidelse af godkendelse).

 

Ved LH forstås mindre hård konfiguration.

Denne dobbelte prøveudtagningsplan fungerer som følger:

 

Ved normal kontrol accepteres batchen, hvis den første prøveudtagning ikke indeholder defekte enheder, uden prøvning af en anden prøveudtagning. Hvis den første prøveudtagning indeholder to defekte enheder, accepteres batchen ikke. Hvis den indeholder én defekt enhed, foretages en anden prøveudtagning, og det er det samlede antal, der skal opfylde kravet i kolonne 5 i ovenstående tabel.

 

Der skiftes fra normal kontrol til streng kontrol, hvis to ud 5 på hinanden følgende batches ikke accepteres. Der skiftes igen til normal kontrol, hvis 5 på hinanden følgende batch accepteres.

 

Hvis en batch ikke accepteres, anses produktionen for at være ikke-overensstemmende og batchen må ikke frigives.

 

Hvis to på hinanden følgende batch underkastet den strenge kontrol ikke accepteres, finder bestemmelserne i punkt 13 anvendelse.

2.2.1.5.   Kontrollen af barnefastholdelsesanordningernes overensstemmelse starter med den første batch, der fremstilles efter den første batch, der var genstand for produktionsgodkendelse.

2.2.1.6.   Prøvningsresultaterne i punkt 2.2.1.4 må ikke overskride L, hvor L er grænseværdien foreskrevet for hver enkel godkendelsesprøvning.

2.2.2.   Løbende kontrol

2.2.2.1.   Indehaveren af en godkendelse er forpligtet til at udføre løbende kvalitetskontrol af sin fabrikationsproces på statistisk grundlag og ved prøveudtagning. Efter aftale med de relevante myndigheder kan prøvninger udføres af den tekniske tjeneste eller under godkendelsesindehaverens ansvar, som er ansvarlig for produktets sporbarhed.

2.2.2.2.   Prøveudtagninger skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.2.4.

2.2.2.3.   Barnefastholdelsesanordningens karakteristika udvælges tilfældigt, og de prøvninger, der skal udføres, er beskrevet i punkt 2.2.2.4.

2.2.2.4.   Kontrollen skal opfylde følgende krav:

Udtagne barnefastholdelsesanordninger

Kontrolniveau

ved 0,02 % forstås én udtaget barnefastholdelsesanordning for hver 5 000 fremstillet

normal

ved 0,05 % forstås én udtaget barnefastholdelsesanordning for hver 2 000 fremstillet

streng

Denne dobbelte prøveudtagningsplan fungerer som følger:

 

Hvis barnefastholdelsesanordningen anses for overensstemmende, er produktionen overensstemmende.

 

Hvis barnefastholdelsesanordningen ikke opfylder forskrifterne, udtages en andet barnefastholdelsesanordning.

 

Hvis den andet barnefastholdelsesanordning opfylder forskrifterne, er produktionen overensstemmende.

 

Hvis hverken den første eller den andet barnefastholdelsesanordning opfylder forskrifterne, er produktionen ikke overensstemmende, og barnefastholdelsesanordninger, der med sandsynlighed indeholder samme defekt, skal trækkes tilbage, og der skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at genetablere produktionens overensstemmelse.

 

Normal kontrol erstattes af streng kontrol, hvis produktionen skal trækkes tilbage to gange ud af 10 000 konsekutivt fremstillede barnefastholdelsesanordninger.

 

Der skiftes tilbage til normal kontrol, hvis 10 000 konsekutivt fremstillede barnefastholdelsesanordninger anses for at være overensstemmende.

 

Hvis produktionen underkastet den strenge kontrol tilbagetrækkes i to på hinanden følgende tilfælde, finder bestemmelserne i punkt 13 anvendelse.

2.2.2.5.   Den løbende kontrol af barnefastholdelsesanordninger indledes efter produktionsgodkendelsen.

2.2.2.6.   Prøvningsresultaterne i punkt 2.2.2.4 må ikke overskride L, hvor L er grænseværdien foreskrevet for hver enkel godkendelsesprøvning.

2.3.   For »indbyggede« køretøjsspecifikke anordninger finder følgende prøvningsfrekvenser anvendelse:

Barnefastholdelsesanordninger bortset fra selepuder:

En gang for hver 8 uger

Selepuder:

En gang for hver 12 uger

Forskrifterne i punkt 7.1.4 og 7.2.1.8.1 i dette regulativ skal være overholdt ved hver afprøvning. Giver alle prøvninger i løbet af et år tilfredsstillende resultater, kan fabrikanten dog efter aftale med den kompetente myndighed nedsætte frekvensen som følger:

Barnefastholdelsesanordninger bortset fra selepuder:

En gang for hver 16 uger

Selepuder:

En gang for hver 24 uger

Når årsproduktionen er 1 000 barnefastholdelsesanordninger eller derunder, tillades dog en mindste prøvningsfrekvens på én prøvning om året.

2.3.1.   For køretøjsspecifikke anordninger i henhold til punkt 2.1.2.4.1 kan barnefastholdelsesanordningens fabrikant vælge metoder til produktionens overensstemmelse i henhold til enten punkt 2.2 ovenfor for et prøvesæde eller punkt 2.3 ovenfor for et køretøjskarrosseri.

2.3.2.   Når et prøveeksemplar ikke består en given prøve, skal endnu en prøvning med samme krav udføres på mindst tre andre prøveeksemplarer. For dynamiske prøvninger gælder, at hvis en af disse prøveeksemplarer ikke klarer prøvningen, anses produktionen for at være ikke-overensstemmende, og prøvningsfrekvensen øges til den højere frekvens, hvis den lavere blev anvendt i henhold til punkt 2.3, og de nødvendige foranstaltninger træffes til genetablering af produktionens overensstemmelse.

2.4.   Hvis produktionen konstateres at være ikke-overensstemmende i henhold til punkt 2.2.1.4, 2.2.2.4 eller 2.3.2, skal indehaveren af godkendelsen eller dennes bemyndigede repræsentant:

2.4.1.

underrette den typegodkendende myndighed, som har meddelt typegodkendelsen, og angive, hvilke foranstaltninger der er truffet til genoprettelse af produktionens overensstemmelse.

2.5.   Fabrikanten skal på kvartårlig basis underrette den typegodkendende myndighed om mængden af produkter, der er produceret for hvert godkendelsesnummer, med angivelse af, hvordan det fastslås, hvilke produkter der svarer til det pågældende godkendelsesnummer.


BILAG 17

PRØVNING AF ENERGIOPTAGENDE MATERIALE

1.   HOVEDFORM

1.1.   Hovedattrappen er en massiv halvkugle af træ, hvorpå der er påsat en mindre kuglekalot som vist i figur A nedenfor. Den skal være konstrueret, så den kan falde frit langs den angivne akse, og være indrettet så den kan monteres med et accelerometer til måling af accelerationen i faldretningen.

1.2.   Hovedattrappens totale masse, inklusive accelerometer, skal være 2,75 ± 0,05 kg.

Figur A

Hovedform

Image 68

Dimensioner i mm

Faldretning

2.   INSTRUMENTERING

Under prøvningen skal accelerationen registreres ved hjælp af udstyr i overensstemmelse med kanalfrekvensklasse 1 000 som foreskrevet i den seneste version af ISO 6487.

3.   METODE

3.1.   Den samlede barnefastholdelsesanordning placeres på en stiv og plan overfalde i anslagsområdet med mindstemål på 500 × 500 mm, således at anslagsretningen er vinkelret på barnefastholdelsesanordnings indre flade i anslagsområdet.

3.2.   Løft hovedformen til en højde af 100 – 0/+ 5 mm fra de pågældende øverste overflader af den samlede barnefastholdelsesanordning til det laveste punkt på hovedformen, og lad den falde. Registrer hovedformens acceleration under anslaget.


BILAG 18

METODE TIL FASTLÆGGELSE AF ANSLAGSOMRÅDET FOR HOVEDET FOR ANORDNINGER MED RYGLÆN OG FOR BAGUDVENDENDE ANORDNINGER, MED FASTLÆGGELSE AF SIDEFLØJENES MINDSTESTØRRELSE

1.

Enheden anbringes på det i bilag 6 beskrevne prøvesæde. På anordninger med indstilleligt ryglæn stilles dette i den mest oprette position. Anbring den mindste prøvedukke i anordningen efter fabrikantens vejledning. Afsæt et punkt »A« på ryglænet i samme vandrette niveau som skulderen af den mindste prøvedukke i et punkt 2 cm inden for ydersiden af armen. Alle indvendige overflader over det vandrette plan gennem punkt A skal prøves efter bilag 17. Dette område skal omfatte ryglænet og sidefløjene, herunder sidefløjenes indvendige kanter (afrundede områder). Hvis der er tale om lifte, hvor det ikke er muligt at anbringe attrappen symmetrisk som følge af anordningen og fabrikantens anvisninger, er det område, der er i overensstemmelse med bilag 17, alle indvendige flader over punktet »A«, som tidligere defineret, i hovedets retning, når der måles med denne attrap i liften i den værste position, der er i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, når liften er anbragt på prøvebænken.

Hvis det er muligt at anbringe attrappen symmetrisk i liften, skal alle de indvendige flader være i overensstemmelse med bilag 17.

2.

Bagudvendende anordninger skal have sidefløje med en mindstedybde på 90 mm, målt fra midterlinjen af ryglænets overflade. Sidefløjene skal udgå fra det vandrette plan gennem punktet »A« og fortsætte til overkanten af ryglænet. Begyndende fra et punkt 90 mm under ryglænets overkant kan sidefløjenes dybde gradvis aftage.

3.

Forskriften i punkt 2 ovenfor for sidefløjes mindstestørrelse finder ikke anvendelse på barnefastholdelsesanordninger af massegruppe II og III i den køretøjsspecifikke kategori, som skal anvendes i bagageområdet i henhold til punkt 6.1.2 i dette regulativ.

BILAG 19

BESKRIVELSE AF KONDITIONERINGEN AF JUSTERINGSANORDNINGER MONTERET DIREKTE PÅ BARNEFASTHOLDELSESANORDNINGEN

Figur 1

Image 69

1,25 kg

fast rulle

fast rulle

1.   METODE

1.1.   Med gjordene anbragt i den i punkt 8.2.7 beskrevne referenceposition trækkes mindst 50 mm gjord af den indbyggede sele ud ved træk i gjordens frie ende.

1.2.   Den justerede del af den indbyggede sele anbringes i trækanordningen A.

1.3.   Justeringsanordningen aktiveres, og der trækkes mindst 150 mm gjord ind i den indbyggede sele. Dette repræsenterer halvdelen af en cyklus og bringer trækanordningen A i en position svarende til maksimal udtrækning af gjorden.

1.4.   Gjordens frie ende tilsluttes trækanordning B.

2.   CYKLUSSEN BESTÅR AF FØLGENDE:

2.1.

Træk mindst 150 mm ud i B, mens A ikke udøver noget træk i den indbyggede sele.

2.2.

Aktivér justeringsanordningerne og træk i A, mens B ikke udøver noget træk i den frie ende af gjorden.

2.3.

Ved afslutningen af bevægelsen bringes justeringsanordningen ud af funktion.

2.4.

Gentag cyklussen som foreskrevet i punkt 7.2.2.7 i dette regulativ.


BILAG 20

ANORDNING TIL STYRKEPRØVNING AF TYPISK LUKKEBESLAG

Image 70

Tekst af billedet

BILAG 21

OPSTILLING TIL DYNAMISK SAMMENSTØDSPRØVNING

Image 71

Vendebeslag på stolpe

Belastningscelle 2

Isofix-forankringer i samling mellem ryg og sæde

“B”-stolpe

Prøvepude

Prøveslæde

Belastningscelle 1

Standard retractor

Evt. låsestilling

1.   METODE

1.1.   Hoftesele alene

Belastningscelle 1 monteres på yderpositionen som vist ovenfor. Barnefastholdelsesanordningen monteres, og referenceselen på yderpositionen strammes til en belastning på 75 N ± 5 N på yderpositionen.

1.2.   Hofte- og diagonalsele

1.2.1.   Belastningscelle 1 monteres på yderpositionen som vist ovenfor. Barnefastholdelsesanordningen monteres i korrekt position. Hvis anordningen har en låseanordning og virker på diagonalselen, anbringes belastningscelle 2 et passende sted bag barnefastholdelsesanordningen mellem spærreanordningen og lukkebeslaget som vist ovenfor. Er der ingen låseanordning, eller er låseanordningen monteret på lukkebeslaget, anbringes lukkebeslaget en passende position mellem vendebeslaget på stolpen og barnefastholdelsesanordningen.

1.2.2.   Juster hoftedelen af referenceselen til en spænding på 50 N ± 5 N ved belastningscelle 1. Sæt et kridtmærke på det sted af gjorden, hvor denne passerer gennem det simulerede lukkebeslag. Mens selen fastholdes i denne stilling, indstilles diagonalen til en spænding på 50 N ± 5 N ved belastningscelle 2 ved enten at låse gjorden ved barnefastholdelsesanordningens gjordlås eller trække i selen tæt på standardretractoren.

1.2.3.   Træk al gjord ud af retractorens rulle og rul den på igen med en spænding af selen på 4 ± 3 N mellem retractoren og vendebeslaget på stolpen. Rullen skal være låst inden den dynamiske prøve. Udfør den dynamiske sammenstødsprøve.

1.2.4.   Før forsøget opstilles, kontrolleres barnefastholdelsesanordningen for overensstemmelse med punkt 6.2.1.3. Er monteringsspændingen ændret på grund af ændret vinkelfunktion, prøver man sig frem til den tilstand, der bevirker den slappeste montering, opstiller forsøget og bringer selen i strammeste position, hvorefter man bringer barnefastholdelsesanordningen i stillingen svarende til værste tilfælde uden igen at stramme voksenselen. Foretag den dynamiske prøvning.

1.3.   Isofix-beslag

For en Isofix-barnefastholdelsesanordning med Isofix-forankringer i samlingen mellem ryg og sæde, hvis position kan justeres. Den ubelastede Isofix-barnefastholdelsesanordning fastgøres til forankringerne i samlingen mellem ryg og sæde, H1-H2, i den passende prøvningsposition. Lad Isofix-barnefastholdelsesanordningens låsemekanisme trække den ubelastede Isofix-barnefastholdelsesanordning i retning mod samlingen mellem ryg og sæde. Påfør en yderligere kraft på 135 ± 15 N i et plan parallelt med prøvebænkens sædehyndeoverflade i retning af samlingen mellem ryg og sæde for at overvinde friktionskræfter mellem Isofix-barnefastholdelsesanordningen og sædehynden, idet låsemekanismens selvstrammende virkning derved hjælpes. Kraften skal påføres eller fordeles ligeligt omkring Isofix-barnefastholdelsesanordningens centerlinje og i en højde højst 100 mm over prøvebænkens hyndeoverflade. Topstroppen justeres om nødvendigt til en spænding på 50 ± 5 N (*1). Den pågældende attrap anbringes i barnefastholdelsesanordningen, når Isofix-barnefastholdelsesanordningen skal justeres.

Bemærkninger

1.

Montering sker efter at attrappen er anbragt i fastholdelsesanordningen for så vidt angår punkt 1.1 og 1.2.

2.

Da prøvepuden af skum vil blive sammenpresset efter montering af barnefastholdelsesanordningen, skal den dynamiske prøvning så vidt muligt udføres senest 10 minutter efter monteringen. For at puden kan rejse sig, skal der gå mindst 20 minutter mellem to prøvninger med samme pude.

3.

Belastningsceller monteret direkte på selens gjord kan være frakoblet elektrisk, men skal blive siddende under den dynamiske prøvning. Massen af hver celle må ikke være over 250 gram. Alternativt kan hofteselens belastningscelle erstattes af en belastningscelle fastgjort ved forankringspunktet.

4.

Hvis der er tale om fastholdelsesanordninger med anordninger til at stramme voksenselen, er prøvningsmetoden som følger:

Barnefastholdelsesanordningen monteres i henhold til dette bilag, og derefter aktiveres strammeanordningen ifølge fabrikantens anvisninger. Kan anordningen ikke aktiveres, fordi topstroppen er for stram, anses den for uacceptabel.

5.

Ingen yderligere kraft påføres barnefastholdelsesanordningen ud over det minimum, der er nødvendigt for at opnå de korrekte monteringskræfter som angivet i punkt 1.1 og 1.2.2.

6.

Hvis der er tale om en lift monteret som angivet i punkt 8.1.3.5.6 i dette regulativ, simuleres forbindelsen mellem voksenselen og fastholdelsesanordningen. En voksensele med en 500 mm fri endelængde (målt som beskrevet i bilag 13) forbindes med forankringspladen beskrevet i bilag 13 til de foreskrevne forankringspunkter. Fastholdelsesanordningen forbindes derefter til voksenselerne med frie ender. Voksenselens tilspænding målt mellem forankringspunkt og fastholdelsesanordning skal være 50 ± 5 N.

(*1)  Hvis der er tale om fastholdelsesanordninger med anordninger til at stramme topstroppen, er prøvningsmetoden som følger:

Isofix-barnefastholdelsesanordningen monteres i henhold til dette bilag, og derefter aktiveres strammeanordningen ifølge fabrikantens anvisninger. Kan anordningen ikke aktiveres, fordi topstroppen er for stram, anses den for uacceptabel.


BILAG 22

PRØVNING MED UNDERKROP-BLOK

Figur 1

Afskåret attrapblok P10

Materiale: EPS (40 til 45 g/l)

Image 72

10,0 blanding RAD (TYP)

110 DIA

125 RAD

55 RAD

3,2°

9,5°

80 RAD (TYP)

220 RAD

160

Figur 2

Trækprøvning af selepude ved hjælp af attrapblok

Image 73

BILAG 23

ANORDNINGER TIL KRAFTPÅFØRING

Anordning til kraftpåføring I

Image 74

Tekst af billedet

Stræklængde

(± 5 mm)

 

 

 

 

 

 

Prøvedukke P/Q 0

Prøvedukke P/Q 3/4

P/Q 1,5

P/Q 3

P/Q 6

P/Q 10

Hovedsele

1 000  mm

1 000  mm

1 000  mm

1 200  mm

1 200  mm

1 200  mm

Skuldersele

750 mm

850 mm

950 mm

1 000  mm

1 100  mm

1 300  mm

Skridtsele

300 mm

350 mm

400 mm

400 mm

450 mm

570 mm

Hoftesele

400 mm

500 mm

550 mm

600 mm

700 mm

800 mm

Dimension X

120 mm

130 mm

140 mm

140 mm

150 mm

160 mm


Nr.

Navn

Oplysninger

Mængde

1

Hovedsele — 39 mm

1

2

Skuldersele ventre/højre — 39 mm

2

3

Skridtsele — 39 mm

1

4

Hoftesele — 39 mm

1

5

Syningens mønster (30 × 17)

Syning: 77, tråd: 30

8

6

Plastikspænde

 

2

7

Syningens mønster (2 × 37)

Syning: 77, tråd: 30

2


Syningens mønster

Min. påkrævede kraft

12 × 12 mm

3,5 kN

30 × 12 mm

5,3 kN

30 × 17 mm

5,3 kN

30 × 30 mm

7,0 kN

alle selers radius = 5 mm

Image 75

Tekst af billedet

Anordning til kraftpåføring II

Image 76

Nr.

Navn

Oplysninger

Mængde

1

Hovedsele — 39 mm

1

2

Hoftesele (øvre/nedre) — 39 mm

2

3

Syningens mønster (30 × 17)

Syning: 77, tråd: 30-

4


Stræklængde

(± 5 mm)

 

 

 

 

 

 

Prøvedukke P/Q 0

Prøvedukke P/Q 3/4

P/Q 1,5

P/Q 3

P/Q 6

P/Q 10

Hovedsele

1 600  mm

1 600  mm

1 600  mm

2 000  mm

2 000  mm

2 000  mm

Hoftesele

440 mm

540 mm

640 mm

740 mm

740 mm

840 mm


Syningens mønster

Min. påkrævede kraft

12 × 12 mm

3,5 kN

30 × 12 mm

5,3 kN

30 × 17 mm

5,3 kN

30 × 30 mm

7,0 kN

alle selers radius = 5 mm

Image 77

Isometrisk afbildning

Målestok: 1:10

Set fra oven

Målestok: 1:2


30.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 265/125


Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 48 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjer for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler [2016/1723]

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 7 til ændringsserie 06 — Ikrafttrædelsesdato: 8. oktober 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1.

Anvendelsesområde

2.

Definitioner

3.

Ansøgning om godkendelse

4.

Godkendelse

5.

Generelle forskrifter

6.

Særlige forskrifter

7.

Ændringer og udvidelse af godkendelsen af køretøjstypen eller monteringen af dens lygter og lyssignaler

8.

Produktionens overensstemmelse

9.

Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

10.

Endeligt ophør af produktionen

11.

Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

12.

Overgangsbestemmelser

BILAG

1

Meddelelse

2

Udformning af godkendelsesmærker

3

Eksempler på lygters overflader, akser, referencecentre samt vinkler for geometrisk synlighed

4

En rød lygtes synlighed fremad og en hvid lygtes synlighed bagud

5

Belastningstilstande, der skal tages i betragtning ved bestemmelse af variationer i nærlysets lodrette indstilling

6

Måling af variationer i nærlysets fald som funktion af belastningstilstanden

7

Angivelse af det vertikale fald for nærlyslygternes afskæring som omhandlet i punkt 6.2.6.1.1 og det vertikale fald for tågeforlygtens afskæring som omhandlet i punkt 6.3.6.1.2 i dette regulativ

8

Betjeningsorganer til de i regulativets punkt 6.2.6.2.2 omtalte lygteindstillingsanordninger

9

Kontrol med produktionens overensstemmelse

10

Reserveret

11

Synlighedsmærkningers synlighed bagud, fremad og til siden

12

Prøvekørsel

13

Betingelser for automatisk tænding af nærlys

14

Observationsområde i retning af manøvrerings- og omgivelseslygternes synlige overflade.

15

Gonio(foto)metersystem, der anvendes til fotometriske målinger som defineret i punkt 2.34 i dette regulativ.

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på køretøjer i klasse M og N og på påhængskøretøjer dertil (klasse O) (1) for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler.

2.   DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1.   »godkendelse af et køretøj«: godkendelse af en køretøjstype med hensyn til antallet af og monteringen af lygter og lyssignaler

2.2.   »køretøjstype, for så vidt angår montering af lygter og lyssignaler«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på de i punkt 2.2.1 til 2.2.4 nævnte væsentlige områder.

Følgende betragtes ikke som »andre køretøjstyper«: køretøjer, der adskiller sig fra hinanden på de i punkt 2.2.1 til 2.2.4 nævnte områder, uden at dette medfører ændringer af de for den pågældende køretøjstype foreskrevne lygters art, antal, placering, geometriske synlighed og nærlysfald, samt køretøjer med eller uden valgfrie ekstralygter:

2.2.1.

køretøjets ydre dimensioner og form

2.2.2.

lygternes/lyssignalernes antal og placering

2.2.3.

systemet til indstilling af forlygteniveauet

2.2.4.

affjedringssystem

2.3.   »tværplan«: et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen

2.4.   »ulastet køretøj«: et køretøj uden fører, mandskab, passagerer og last, men med fuld brændstoftank, reservehjul og værktøj, der normalt medføres

2.5.   »lastet køretøj«: køretøjet lastet til den teknisk tilladte totalmasse, der er angivet af fabrikanten, der også skal fastsætte fordelingen af denne masse på akslerne i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i bilag 5

2.6.   »anordning«: et element eller kompleks af elementer, som skal udføre en eller flere funktioner

2.6.1.   »lysfunktion«: det lys, der udsendes af en anordning for at belyse vej og genstande i køretøjets bevægelsesretning

2.6.2.   »lyssignalfunktion«: det lys, der udsendes eller reflekteres af en anordning for visuelt at signalere køretøjets tilstedeværelse, identifikation og/eller retningsændring over for andre trafikanter.

2.7.   »lygte«: en anordning, der har til formål at belyse vejbanen eller at afgive et lyssignal til andre trafikanter. Også nummerpladelygter og refleksanordninger betragtes som lygter. For så vidt angår dette regulativ betragtes lysemitterende bagnummerplader og lyssystemer ved udstigningsdøre i henhold til bestemmelserne i regulativ nr. 107 vedrørende køretøjer i klasse M2 og M3 ikke som lygter

2.7.1.   Lyskilde

2.7.1.1.   »lyskilde«: et eller flere elementer til synlig stråling, som kan være samlet med en eller flere gennemsigtige omslutninger og med en sokkel til mekanisk og elektrisk tilslutning

2.7.1.1.1.   »udskiftelig lyskilde«: en lyskilde, der er konstrueret til at kunne isættes i og udtages af anordningens holder uden brug af værktøj

2.7.1.1.2.   »ikke-udskiftelig lyskilde«: en lyskilde, der kun kan udskiftes ved udskiftning af den anordning, som lyskilden er fastgjort på

a)

hvis der er tale om et lyskildemodul: en lyskilde, der kun kan udskiftes ved udskiftning af det lyskildemodul, som lyskilden er fastgjort på

b)

hvis der er tale om et adaptivt forlygtesystem (AFS): en lyskilde, der kun kan udskiftes ved udskiftning af den lygteenhed, som lyskilden er fastgjort på

2.7.1.1.3.   »lyskildemodul«: en optisk del af en anordning, som ikke er specifik for den pågældende anordning. Det indeholder en eller flere lyskilder, og det kan eventuelt indeholde en eller flere holdere for godkendte udskiftelige lyskilder

2.7.1.1.4.   »lyskilde med glødetråd«: (glødelampe) en lyskilde, hvor elementerne for synlig stråling er en eller flere opvarmede glødetråde, der frembringer termisk stråling.

2.7.1.1.5.   »gasudladningslyskilde«: en lyskilde, hvor elementet for synlig stråling er en udladningsbue, der frembringer elektro-luminiscens/elektro-fluorescens

2.7.1.1.6.   »lysemitterende diode-lyskilde (LED)«: en lyskilde, hvor elementet for synlig stråling er én eller flere halvledersamlinger, der frembringer injektionsluminiscens/injektionsfluorescens

2.7.1.1.7.   »LED-modul«: et lyskildemodul, der kun har LED'er som lyskilder. Det kan dog eventuelt indeholde en eller flere holdere for godkendte udskiftelige lyskilder

2.7.1.2.   »styringsanordninger for elektronisk lyskilde«: en eller flere komponenter mellem strømforsyning og lyskilde, uanset om disse er integreret med lyskilden eller den anvendte lygte, til styring af lyskildens spænding og/eller elektriske strøm

2.7.1.2.1.   »forkobling«: en styringsanordning for elektronisk lyskilde mellem strømforsyning og lyskilde, uanset om disse er integreret med lyskilden eller den anvendte lygte, til stabilisering af den elektriske strøm i en gasudladningslyskilde

2.7.1.2.2.   »starter«: en styringsanordning for en elektronisk lyskilde til start af buen i en gasudladningslyskilde

2.7.1.3.   »variabel intensitetsregulering«: den anordning, der automatisk regulerer bagudrettede lyssignalanordninger med variabel lysintensitet for at sikre, at signalerne hele tiden er lige synlige. Den variable intensitetsregulering udgør en del af lygten, en del af køretøjet eller er fordelt på både lygten og køretøjet

2.7.2.   »tilsvarende lygter«: lygter, der har samme funktion og er tilladt i det land, hvor køretøjet er indregistreret; sådanne lygter kan have andre specifikationer end de lygter, der ved godkendelsen er påmonteret køretøjet, forudsat de opfylder forskrifterne i dette regulativ

2.7.3.   »uafhængige lygter«: anordninger, der har separate synlige overflader i referenceaksens retning (2), separate lyskilder og separate lygtehuse

2.7.4.   »sammenbyggede lygter«: anordninger, der har separate synlige overflader i referenceaksens retning (2) og separate lyskilder, men et fælles lygtehus

2.7.5.   »kombinerede lygter«: anordninger, der har separate synlige overflader i referenceaksens retning (2), men en fælles lyskilde og et fælles lygtehus

2.7.6.   »i hinanden indbyggede lygter«: anordninger med særskilte lyskilder eller med en fælles lyskilde, som fungerer under forskellige betingelser (f.eks. optiske, mekaniske eller elektriske forskelle), helt eller delvis fælles synlige overflader i referenceaksens retning (2) og fælles lygtehus (3)

2.7.7.   »enkeltfunktionslygte«: en del af en anordning, som udfører en enkelt belysnings- eller signaleringsfunktion

2.7.8.   »lygte, som kan skjules«: en lygte, der kan skjules helt eller delvis, når den ikke er i brug. Dette kan ske ved hjælp af et bevægeligt dæksel, ved ændring af lygtens position eller på andre måder. Betegnelsen »indtrækkelig lygte« benyttes mere specielt om en lygte, som, når den ændrer position, kan trækkes ind i karrosseriet

2.7.9.   »fjernlyslygte«: en lygte, der belyser en længere vejstrækning foran køretøjet

2.7.10.   »nærlyslygte«: en lygte, der belyser vejstrækningen foran køretøjet uden at blænde eller genere modgående bilister eller trafikanter unødigt

2.7.10.1.   »hovednærlysstråle«: den nærlysstråle, der fremkommer uden bidrag fra en infrarød (IR) lysafgiver og/eller ekstra lyskilder til kurvelys

2.7.11.   »retningsviserblinklygte«: en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre.

En retningsviserblinklygte kan også anvendes ifølge bestemmelserne i regulativ nr. 97 eller nr. 116.

2.7.12.   »stoplygte«: en lygte, som skal advare trafikanter bag køretøjet om, at køretøjets bevægelse i længderetningen forsætlig nedbremses

2.7.13.   »bagnummerpladebelysningsanordning«: en anordning, der skal belyse den bageste nummerplades anbringelsessted; den kan bestå af forskellige optiske elementer

2.7.14.   »positionslygte fortil«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set forfra

2.7.15.   »baglygte«: en lygte, der skal angive køretøjets tilstedeværelse og dets bredde set bagfra

2.7.16.   »refleksanordning«: en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren.

I dette regulativ betragtes følgende ikke som refleksanordninger:

2.7.16.1.   reflekterende nummerplader

2.7.16.2.   de i ADR (den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej) nævnte refleksskilte

2.7.16.3.   andre refleksplader og refleksskilte, som ifølge medlemsstaternes forskrifter skal benyttes i forbindelse med bestemte køretøjsklasser eller bestemte former for virksomhed

2.7.16.4.   reflekterende materialer godkendt som klasse D, E eller F i henhold til FN-regulativ nr. 104 og anvendt til andre formål i henhold til nationale forskrifter

2.7.17.   »synlighedsmærkning«: en anordning, der skal øge et køretøjs synlighed, når dette ses fra siden eller bagfra (og for påhængskøretøjer også forfra), ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren

2.7.17.1.   »konturmarkering«: en synlighedsmærkning, der skal vise et køretøjs horisontale og vertikale dimensioner (længde, bredde og højde)

2.7.17.1.1.   »fuld konturmarkering«: en konturmarkering, der viser køretøjets omrids med en kontinuerlig linje

2.7.17.1.2.   »delvis konturmarkering«: en konturmarkering, der viser køretøjets horisontale dimension med en kontinuerlig linje og dets vertikale dimension ved markering af de øvre hjørner

2.7.17.2.   »linjemarkering«: en synlighedsmærkning, der skal vise et køretøjs horisontale dimensioner (længde og bredde) ved en kontinuerlig linje

2.7.18.   »havariblink«: alle køretøjets retningsviserblinklygter i samtidig funktion for at vise, at køretøjet udgør en midlertidig særlig fare for andre trafikanter

2.7.19.   »tågeforlygte«: en lygte, der skal forbedre belysningen af vejen foran køretøjet i tåge eller under alle andre lignende forhold med nedsat sigtbarhed

2.7.20.   »tågebaglygte«: en lygte, der skal gøre køretøjet mere synligt bagfra i tæt tåge

2.7.21.   »baklygte«: en lygte, der skal belyse vejstrækningen bag køretøjet og advare andre trafikanter om, at køretøjet bakker eller skal til at bakke

2.7.22.   »parkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på et parkeret køretøj i bebygget område. Den erstatter under disse omstændigheder positionslygterne fortil og baglygterne

2.7.23.   »endemarkeringslygte«: en lygte, som er anbragt ved køretøjets yderkant så nær dets overkant som muligt for tydeligt at angive køretøjets totalbredde. For visse køretøjer og påhængskøretøjer skal den sammen med positionslygterne fortil og baglygterne gøre opmærksom på køretøjets størrelse

2.7.24.   »sidemarkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse, når det ses fra siden

2.7.25.   »kørelyslygte«: en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet lettere synligt under kørsel i dagslys

2.7.26.   »kurvelyslygte«: en lygte, der giver yderligere oplysning af den del af vejen, der befinder sig nær køretøjets forreste hjørne i den side, som køretøjet skal til at dreje mod

2.7.27.   ved »objektiv lysstrøm« forstås:

a)

hvis der er tale om en lyskilde:

værdien af den objektive lysstrøm uden eventuelle tolerancer som angivet i det relevante datablad i det regulativ, som lyskilden er godkendt efter

b)

hvis der er tale om et LED-modul:

værdien af den objektive lysstrøm som angivet i de tekniske specifikationer, der blev indsendt sammen med LED-modulet med henblik på godkendelse af den lygte, som LED-modulet indgår i

2.7.28.   »adaptivt forlygtesystem« (eller »AFS«): en lysanordning godkendt i henhold til regulativ nr. 123, hvor lysstrålerne har forskellige karakteristika med henblik på automatisk tilpasning til forskellige forhold under brug af nærlys og, hvis relevant, fjernlys

2.7.28.1.   »lygteenhed«: en lysemitterende komponent konstrueret til at levere eller bidrage til en eller flere forlysfunktioner i det adaptive forlygtesystem (AFS)

2.7.28.2.   »installationsenhed«: et udeleligt hus (lygtehus), som indeholder en eller flere lygteenheder

2.7.28.3.   »lysmodus« eller »modus«: status for en forlygtefunktion i AFS-systemet som specificeret af fabrikanten og beregnet til tilpasning til specifikke køretøjsforhold og omgivende forhold

2.7.28.4.   »systemstyring«: den eller de dele af AFS, der modtager AFS-styresignaler fra køretøjet og automatisk styrer lygteenhedernes funktion.

2.7.28.5.   »AFS-styresignal«: (V, E, W, T) input til AFS i overensstemmelse med punkt 6.22.7.4 i dette regulativ

2.7.28.6.   »neutraltilstand«: den AFS-tilstand, hvor en defineret modus af et klasse C-nærlys (»standardnærlys«) eller eventuelt af et fjernlys frembringes uden anvendelse af et AFS-styresignal

2.7.28.7.   »adaptivt fjernlys«: fjernlys i AFS-systemet, som automatisk foretager nedblænding/opblænding afhængigt af, om der er modkørende og forankørende køretøjer for at forbedre førerens lange udsyn uden at genere, distrahere eller blænde andre trafikanter

2.7.29.   »udvendig omgivelsesbelysning«: en lygte, der anvendes til at give ekstra belysning, for at hjælpe førerens og passagerernes ind- og udstigning eller for at gøre det lettere at læsse bilen

2.7.30.   »samvirkende lygtesystem«: et aggregat af to eller tre samvirkende lygter, der opfylder samme funktion

2.7.30.1.   »samvirkende« Y»-mærket lygte«: en anordning, der indgår som en del af et samvirkende lygtesystem. Samvirkende lygter fungerer sammen, når de aktiveres, har separate synlige overflader i referenceaksens retning og separate lygtehuse, og de kan have separat(e) lyskilde(r).

2.7.31.   »manøvreringslygte«: en lygte, der anvendes til at give supplerende belysning ved køretøjets side, til hjælp ved langsomme manøvrer

2.7.32.   »«D»-mærkede lygter«: uafhængige lygter, der er godkendt som separate anordninger på en sådan måde, at de enten kan anvendes uafhængigt eller i et aggregat med to lygter, der betragtes som en »enkelt lygte«

2.8.   »lysemitterende flade«: på en »belysningsanordning«, en »lyssignalanordning« eller en refleksanordning: overfladen som angivet på tegningen i fabrikantens ansøgning om typegodkendelse, jf. bilag 3 (f.eks. del 1 og 4).

De skal angives i overensstemmelse med en af følgende betingelser:

a)

hvis det ydre lygteglas er tekstureret, skal den angivne lysemitterede flade være hele eller en del af den udvendige overflade på det ydre lygteglas

b)

hvis det ydre lygteglas ikke er tekstureret, kan der ses bort fra det ydre lygteglas, og den lysemitterende flade skal være som angivet i tegningen i bilag 3 (jf. f.eks. del 5).

2.8.1.   »tekstureret ydre lygteglas« eller »tekstureret ydre lygteglasområde«: hele eller en del af det ydre lygteglas konstrueret til at ændre eller påvirke lysspredningen fra lyskilden/lyskilderne, således at lysstrålerne i betydelig grad afledes fra deres oprindelige retning

2.9.   »lysflade«: (se bilag 3)

2.9.1.   »en belysningsanordnings lysflade«: (punkt 2.7.9, 2.7.10, 2.7.19, 2.7.21 og 2.7.26): hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan, for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog »projektionsglassets« projektion. Har belysningsanordningen ingen reflektor, benyttes definitionen i punkt 2.9.2. Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning.

Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen.

Hvis der er monteret et adaptivt forlygtesystem (AFS): Hvis en lysfunktion frembringes af to eller flere lygteenheder, der er i funktion samtidigt, i den ene side af køretøjet, udgøres den pågældende lysflade af de enkelte lysflader under ét (i figuren i punkt 6.22.4 nedenfor f.eks. udgør lysfladerne af lygteenhed 8, 9 og 11 under ét, og under hensyntagen til deres respektive placering, den pågældende lysflade for køretøjets højre side)

2.9.2.   »lyssignalers, dog ikke refleksanordningers, lysflade« (punkt 2.7.11-2.7.15, 2.7.18, 2.7.20. og 2.7.22-2.7.25): lygtens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse og berører dens udvendige lysemitterende flade, således at skærmkanterne i dette plan afgrænser projektionen og nedsætter den samlede lysintensitet i referenceaksens retning til 98 %.

Til bestemmelse af lysfladens grænser foroven, forneden og til siden benyttes kun skærme med vandrette eller lodrette kanter for at kunne kontrollere afstanden til køretøjets yderkantet og højden over jorden.

For andre aspekter af lysfladen, f.eks. afstanden mellem to lygter eller funktioner, anvendes formen af denne lysflades omkreds. Skærmene skal forblive parallelle, men kan vendes i andre retninger.

Hvis der er tale om en lyssignalanordning, hvis lysflade helt eller delvist omslutter en anden funktions lysflade eller en ikke-oplyst flade, kan lysfladen anses for at være den lysemitterende flade (se f.eks. bilag 3, del 2, 3, 5 og 6).

2.9.3.   »refleksanordningers lysflade« (punkt 2.7.16): refleksanordningens projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på dens referenceakse, afgrænset af planer, som går gennem de angivne yderkanter på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse, som angivet af ansøgeren under komponentgodkendelsesproceduren for refleksanordninger. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer

2.10.   »synlig overflade«: i en bestemt iagttagelsesretning — efter fabrikantens eller dennes bemyndigede repræsentants valg —

 

enten projektionen af grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside

 

eller projektionen af den lysemitterende flade

 

Kun hvis der er tale om en lyssignalanordning med variabel lysintensitet, skal dens synlige overflade, der kan være variabel, som specificeret i punkt 2.7.1.3, betragtes under alle de forhold, som den variable intensitetsregulering tillader, hvis dette er relevant.

I et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt. Forskellige eksempler på anvendelse af synlige overflader findes i bilag 3 til dette regulativ

2.11.   »referenceakse«: lygtens særegne akse, der bestemmes af (lygte)fabrikanten og benyttes som retningsreference (H = 0°, V = 0°) for vinkler for fotometriske målinger og lygtens montering på køretøjet

2.12.   »referencecentrum«: skæringspunktet mellem referenceaksen og den ydre lysemitterende flade; referencecentret angives af lygtefabrikanten.

2.13.   »vinkler for geometrisk synlighed«: de vinkler, der afgrænser området inden for den mindste rumvinkel, hvori lygtens synlige overflade skal kunne ses. Rumvinklens område bestemmes af de afsnit, den skærer af en kugle med centrum i referencecentret og storcirkel parallelt med jorden. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler β svarer til længde, og de lodrette vinkler α svarer til bredde

2.14.   »yderste kant«: på hver side af køretøjet, et plan parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som berører sidens yderkant, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:

2.14.1.

dæk i nærheden af deres berøringspunkt med vejbanen samt tilslutninger til dæktrykmålere

2.14.2.

eventuelle anordninger mod udskridning på hjulene

2.14.3.

anordninger til indirekte udsyn

2.14.4.

retningsviserblinklygter på siden, endemarkeringslygter, positionslygter fortil, baglygter, parkeringslygter, refleksanordninger og sidemarkeringslygter

2.14.5.

toldplomber på køretøjet og fastgørelses- og beskyttelsesanordninger til dem

2.14.6.

lyssystemer ved udstigningsdøre i køretøjer i klasse M2 og M3, som specificeret i punkt 2.7.

2.15.   »udvendige mål«: afstanden mellem de to i punkt 2.14 ovenfor definerede lodrette planer

2.15.1.   »total bredde«: afstanden mellem de to i punkt 2.14 ovenfor definerede lodrette planer.

2.15.2.   »total længde«: afstanden mellem de to lodrette planer vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen, som berører den yderste kant foran og bagved, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:

a)

anordninger til indirekte udsyn

b)

endemarkeringslygter

c)

tilkoblingsanordninger, hvis der er tale om motorkøretøjer.

For påhængskøretøjer medregnes trækstangen i enhver måling af den »totale længde«, medmindre denne er specifikt undtaget

2.16.   »enkeltlygter og sammensatte lygter«:

2.16.1.   »enkeltlygte«:

a)

en anordning eller del af en anordning, som har én lys- eller lyssignaleringsfunktion, én eller flere lyskilder og én synlig overflade i referenceaksens retning, som kan være en kontinuerlig overflade eller sammensat af to eller flere særskilte dele, eller

b)

ethvert aggregat bestående af to »D«-mærkede identiske eller uidentiske lygter med samme funktion eller

c)

enhver samling af to separate refleksanordninger, uanset om de er ens eller ej, som er blevet godkendt særskilt eller

d)

et samvirkende lygtesystem bestående af to eller tre Y-mærkede samvirkende lygter, som er godkendt sammen og giver samme funktion

2.16.2.   »to lygter« eller »et lige antal lygter« i form af et bånd eller en stribe: to lygter med en enkelt lysemitterende flade, forudsat at et sådant bånd eller en sådan stribe er placeret symmetrisk i forhold til køretøjets langsgående midterplan

2.17.   »afstanden mellem to lygter«, som vender i samme retning: den korteste afstand mellem de to synlige overflader i referenceaksens retning. Er det åbenbart, at afstanden mellem lygterne opfylder regulativets forskrifter, behøver de synlige overfladers kanter ikke at bestemmes nøjagtigt

2.18.   »funktionskontrol«: et lys- eller lydsignal (eller et tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, og om den fungerer korrekt eller ikke

2.19.   »tilslutningskontrol«: et lyssignal (eller tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, men ikke, om den fungerer korrekt

2.20.   »valgfri ekstralygte«: en lygte, som bilfabrikanten kan montere efter eget valg

2.21.   »jorden«: den flade, køretøjet står på. Den skal stort set være vandret

2.22.   »bevægelige komponenter«: karrosseripaneler eller andre vogndele, der kan ændre stilling ved at vippes, drejes eller forskydes uden brug af værktøj. De omfatter ikke førerhuse på lastvogne, som kan vippes fremover

2.23.   »bevægelige komponenters normale brugsstilling«: den bevægelige komponents af fabrikanten angivne stilling(er) i forbindelse med køretøjets normale brugs- og parkeringstilstand

2.24.   »køretøjets normale brugstilstand«:

2.24.1.

for motorkøretøjers vedkommende, køretøjet i køreklar stand med motoren i gang og de bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er)

2.24.2.

for påhængskøretøjers vedkommende, påhængskøretøjet tilkoblet et trækkende motorkøretøj i den i punkt 2.24.1 beskrevne tilstand med påhængskøretøjets bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er)

2.25.   »køretøjets parkeringstilstand«:

2.25.1

for motorkøretøjers vedkommende, køretøjet i holdende stilling med motoren slukket og de bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er)

2.25.2.

for påhængskøretøjers vedkommende, påhængskøretøjet tilkoblet et trækkende motorkøretøj i den i punkt 2.25.1 beskrevne tilstand med påhængskøretøjets bevægelige komponenter i den (de) i punkt 2.23 definerede normale stilling(er)

2.26.   »kurvelys«: en lygtefunktion, der giver en forbedret belysning i kurver

2.27.   »par«: et sæt lygter med samme funktion i køretøjets venstre og højre side

2.27.1.   »afstemt par«: et sæt lygter med samme funktion i køretøjets venstre og højre side, der som et par opfylder de fotometriske forskrifter

2.28.   »nødbremsesignal«: et signal, der viser andre trafikanter bag køretøjet, at køretøjet er påført en kraftig nedbremsningskraft i forhold til vejforholdene

2.29.   farven på lyset fra en anordning

2.29.1.   »hvid«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (4) for det udsendte lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

W12

grænse mod grøn

y = 0,150 + 0,640 x

W23

grænse mod gullig grøn

y = 0,440

W34

grænse mod gul

x = 0,500

W45

grænse mod rødlig purpur

y = 0,382

W56

grænse mod purpur

y = 0,050 + 0,750 x

W61

grænse mod blå

x = 0,310

Med skæringspunkterne:

 

x

y

W1

0,310

0,348

W2

0,453

0,440

W3

0,500

0,440

W4

0,500

0,382

W5

0,443

0,382

W6

0,310

0,283

2.29.2.   »selektivt gult«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (5) for det udsendte lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

SY12

grænse mod grøn

y = 1,290 x — 0,100

SY23

locus-spektret

 

SY34

grænse mod rød

y = 0,138 + 0,580 x

SY45

grænse mod gullig hvid

y = 0,440

SY51

grænse mod hvid

y = 0,940 — x

Med skæringspunkterne:

 

x

y

SY1

0,454

0,486

SY2

0,480

0,519

SY3

0,545

0,454

SY4

0,521

0,440

SY5

0,500

0,440

2.29.3.   »ravgul«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (5) for det udsendte lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

A12

grænse mod grøn

y = x — 0,120

A23

locus-spektret

 

A34

grænse mod rød

y = 0,390

A41

grænse mod hvid

y = 0,790 — 0,670 x

Med skæringspunkterne:

 

x

y

A1

0,545

0,425

A2

0,560

0,440

A3

0,609

0,390

A4

0,597

0,390

2.29.4.   »rød«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (5) for det udsendte lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

R12

grænse mod gul

y = 0,335

R23

locus-spektret

 

R34

den purpur linje

(dens lineære forlængelse over det purpur farveområde mellem locus-spektrets røde og blå yderpunkter)

R41

grænse mod purpur

y = 0,980 — x

Med skæringspunkterne:

 

x

y

R1

0,645

0,335

R2

0,665

0,335

R3

0,735

0,265

R4

0,721

0,259

2.30.   natfarven af det lys, der retroreflekteres fra en anordning, bortset fra retroreflekterende dæk i henhold til regulativ nr. 88

2.30.1.   »hvid«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (6) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

W12

grænse mod blå

y = 0,843 — 1,182 x

W23

grænse mod purpur

y = 0,489 x + 0,146

W34

grænse mod gul

y = 0,968 — 1,010 x

W41

grænse mod grøn

y = 1,442 x — 0,136

Med skæringspunkterne:

 

x

y

W1

0,373

0,402

W2

0,417

0,350

W3

0,548

0,414

W4

0,450

0,513

2.30.2.   »gul«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (6) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

Y12

grænse mod grøn

y = x — 0,040

Y23

locus-spektret

 

Y34

grænse mod rød

y = 0,200 x + 0,268

Y41

grænse mod hvid

y = 0,970 — x

Med skæringspunkterne:

 

x

y

Y1

0,505

0,465

Y2

0,520

0,480

Y3

0,610

0,390

Y4

0,585

0,385

2.30.3.   »ravgul«: kromaticitetskoordinaterne (x,y) (7) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

A12

grænse mod grøn

y = 1,417 x — 0,347

A23

locus-spektret

 

A34

grænse mod rød

y = 0,390

A41

grænse mod hvid

y = 0,790 — 0,670 x

Med skæringspunkterne:

 

x

y

A1

0,545

0,425

A2

0,557

0,442

A3

0,609

0,390

A4

0,597

0,390

2.30.4.   »rød«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (7) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

R12

grænse mod gul

y = 0,335

R23

locus-spektret

 

R34

den purpur linje

 

R41

grænse mod purpur

y = 0,978 — x

Med skæringspunkterne:

 

x

y

R1

0,643

0,335

R2

0,665

0,335

R3

0,735

0,265

R4

0,720

0,258

2.31.   dagfarven på lyset reflekteret fra en anordning

2.31.1.   »hvid«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (7) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

W12

grænse mod purpur

y = x — 0,030

W23

grænse mod gul

y = 0,740 — x

W34

grænse mod grøn

y = x + 0,050

W41

grænse mod blå

y = 0,570 — x

Med skæringspunkterne:

 

x

y

W1

0,300

0,270

W2

0,385

0,355

W3

0,345

0,395

W4

0,260

0,310

2.31.2.   »gul«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (8) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

Y12

grænse mod rød

y = 0,534 x + 0,163

Y23

grænse mod hvid

y = 0,910 — x

Y34

grænse mod grøn

y =1,342 x — 0,090

Y41

locus-spektret

 

Med skæringspunkterne:

 

x

y

Y1

0,545

0,454

Y2

0,487

0,423

Y3

0,427

0,483

Y4

0,465

0,534

2.31.3.   »rød«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (8) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

R12

grænse mod rød

y = 0,346 — 0,053 x

R23

grænse mod purpur

y = 0,910 — x

R34

grænse mod gul

y = 0,350

R41

locus-spektret

 

Med skæringspunkterne:

 

x

y

R1

0,690

0,310

R2

0,595

0,315

R3

0,560

0,350

R4

0,650

0,350

2.32.   dagfarven på fluorescens fra en anordning

2.32.1.   »rød«: kromaticitetskoordinaterne (x, y) (9) for det reflekterede lys, som ligger inden for kromaticitetsområdet defineret af grænserne:

FR12

grænse mod rød

y = 0,346 — 0,053 x

FR23

grænse mod purpur

y = 0,910 — x

FR34

grænse mod gul

y = 0,315 + 0,047 x

FR41

locus-spektret

 

Med skæringspunkterne:

 

x

y

FR1

0,690

0,310

FR2

0,595

0,315

FR3

0,569

0,341

FR4

0,655

0,345

2.33.   »advarselssignal for påkørsel bagfra« (RECAS — Rear-end collision alert signal): et automatisk signal, der afgives af det forankørende køretøj til det bagvedkørende køretøj. Det advarer om, at det bagvedkørende køretøj skal træffe nødforanstaltninger for at undgå påkørsel.

2.34.   »gonio(foto)metersystem«: (hvis ikke andet er angivet i et særskilt regulativ) et system, der anvendes til de fotometriske målinger, der angives af vinkelkoordinaterne i grader på en kugle med en lodret polakse, jf. CIE-publikation nr. 70, Wien 1987, dvs. svarende til et gonio(foto)metersystem med en vandret akse (»højdeakse«) fastgjort til jorden og en anden, bevægelig akse (»rotationsakse«) vinkelret på den faste vandrette akse (jf. bilag 14 til dette regulativ). Bemærk: I ovennævnte CIE-publikation angives en procedure til korrektion af vinkelkoordinaterne, såfremt der anvendes et alternativt gonio(foto)metersystem.

2.35.   »H-plan«: det horisontale plan, der omfatter lygtens referencecentrum

2.36.   sekventiel aktivering: en elektrisk forbindelse, hvor de enkelte lyskilder i lygten er forbundet på en sådan måde, at de aktiveres i en forudbestemt sekvens.

3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1.   Ansøgning om godkendelse af en køretøjstype hvad angår montering af lygter og lyssignaler skal indgives af køretøjets fabrikant eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentant.

3.2.   Ansøgningen skal vedlægges nedennævnte dokumenter og oplysninger i tre eksemplarer:

3.2.1.

en beskrivelse af køretøjstypen for så vidt angår de punkter, der er nævnt i punkt 2.2.1-2.2.4 ovenfor med angivelse af grænserne for køretøjets belastning, navnlig den største tilladte last i bagagerummet

3.2.2.

en liste over de anordninger, der ifølge fabrikantens angivelser indgår i belysnings- og lyssignalsystemet. Listen kan omfatte flere typer til hver funktion. Hver type skal være behørigt identificeret (komponent, typegodkendelsesmærke, fabrikantens navn osv.), og listen kan desuden med hensyn til hver funktion indeholde den supplerende anmærkning »eller tilsvarende anordninger«

3.2.3.

en tegning af belysnings- og lyssignaludstyret som helhed med angivelse af de forskellige anordningernes placering på køretøjet

3.2.4.

tegning(er) af de enkelte lygter, som viser den i punkt 2.9 definerede lysflade, den i punkt 2.8 definerede lysemitterende flade, den i punkt 2.11 definerede referenceakse og det i punkt 2.12 definerede referencecentrum, såfremt disse tegninger er nødvendige for at kontrollere belysnings- og lyssignalsystemets overensstemmelse med dette regulativs forskrifter; disse oplysninger er ikke nødvendige for bagnummerpladelygten (punkt 2.7.13)

3.2.5.

ansøgningen skal indeholde en erklæring om den metode, der er benyttet til bestemmelse af den synlige overflade (jf. punkt 2.10)

3.2.6.

hvis et adaptivt forlygtesystem (AFS) er monteret på køretøjet, skal ansøgeren indsende en detaljeret beskrivelse indeholdende følgende oplysninger:

3.2.6.1.

de lygtefunktioner og modusser, som det adaptive forlygtesystem (AFS) er godkendt til

3.2.6.2.

de tilhørende AFS-styresignaler og deres tekniske specifikationer som defineret i henhold til bilag 10 til regulativ nr. 123

3.2.6.3.

de bestemmelser, der er anvendt med hensyn til automatisk tilpasning af forlysfunktioner og modusser i henhold til punkt 6.22.7.4 i dette regulativ

3.2.6.4.

eventuelle særlige anvisninger vedrørende inspektion af lyskilder og den visuelle inspektion af lysstrålen

3.2.6.5.

dokumenter i henhold til punkt 6.22.9.2 i dette regulativ

3.2.6.6.

sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter i AFS-systemet

3.2.6.7.

lygteenheder, der er konstrueret til at opfylde forskrifterne i punkt 6.22.5 i dette regulativ

3.2.7.

for køretøjer i klasse M og N en beskrivelse af strømforsyningsbetingelserne for de anordninger, der er angivet i punkt 2.7.9, 2.7.10, 2.7.12, 2.7.14 og 2.7.15 ovenfor, herunder evt. oplysninger om særligt udstyr til styring af strømforsyning/elektronisk lyskilde og variabel intensitetsregulering.

3.3.   Til den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for godkendelsesprøvningen, indleveres et ulastet køretøj monteret med et komplet sæt belysnings- og lyssignalgivningsudstyr, som foreskrevet i punkt 3.2.2 ovenfor, der er repræsentativt for den køretøjstype, der søges godkendt.

3.4.   Det i bilag 1 til dette regulativ viste dokument vedlægges typegodkendelsesdokumentationen.

4.   GODKENDELSE

4.1.   Opfylder den køretøjstype, der indleveres med henblik på godkendelse i henhold til dette regulativ, regulativets forskrifter med hensyn til alle de i listen nævnte anordninger, godkendes den pågældende køretøjstype.

4.2.   Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. De første to cifre (i øjeblikket 06, svarende til ændringsserie 06) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Medmindre andet følger af bestemmelserne i dette regulativs punkt 7, må samme nummer ikke af samme kontraherende part tildeles en anden køretøjstype eller samme køretøjstype, som er blevet indleveret til prøvning med udstyr, der ikke er nævnt i den i punkt 3.2.2 ovenfor omhandlede liste.

4.3.   Meddelelse om godkendelse, udvidelse af godkendelse eller nægtelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en køretøjstype/del i henhold til dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

4.4.   Ethvert køretøj, som er i overensstemmelse med en type, som er godkendt efter dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, der er angivet i godkendelsesattesten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

4.4.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (10)

4.4.2.

nummeret på dette regulativ fulgt af bogstavet »R«, en bindestreg og typegodkendelsesnummeret til højre for cirklen, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.5.   Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som i henhold til et eller flere andre af de til overenskomsten vedføjede regulativer er godkendt i samme stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 4.4.1 ovenfor foreskrevne symbol ikke gentages. I så fald anbringes regulativets nummer og typegodkendelsesnummeret samt yderligere symboler for alle regulativer, i henhold til hvilke typegodkendelse er meddelt i det land, som har meddelt typegodkendelse i henhold til dette regulativ, i lodrette kolonner til højre for det mærke, der er beskrevet i punkt 4.4.1.

4.6.   Godkendelsesmærket skal være let læseligt og må ikke kunne slettes.

4.7.   Godkendelsesmærket skal anbringes tæt ved eller på den identifikationsplade, fabrikanten har anbragt på køretøjet.

4.8.   Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på udformning af godkendelsesmærker.

5.   GENERELLE FORSKRIFTER

5.1.   Lygter og lyssignaler skal monteres således, at de i den i punkt 2.24, 2.24.1 og 2.24.2 definerede normale brugstilstand bevarer de i dette bilag beskrevne egenskaber på trods af eventuelle vibrationer og sætter køretøjet i stand til at opfylde regulativets forskrifter. Navnlig skal enhver utilsigtet fejlindstilling af lygterne være udelukket.

5.2.   De i punkt 2.7.9, 2.7.10 og 2.7.19 beskrevne lygter skal monteres således, at de uden vanskelighed kan indstilles korrekt.

5.2.1.   Hvis der er tale om forlygter med foranstaltninger til at forhindre gener for andre trafikanter i et land, hvor trafikken kører i modsat side af vejen i forhold til i det land, som lygten er konstrueret til brug i, skal sådanne foranstaltninger virke automatisk eller skal betjenes af brugeren med køretøjet parkeret, uden at det er nødvendigt at bruge specialværktøj (ud over specialværktøj leveret sammen med køretøjet (11)). Køretøjsfabrikanten skal levere detaljerede vejledninger sammen med køretøjet.

5.3.   For alle lyssignaler, også dem på sidepanelerne, skal referenceaksen efter lygtens montering på køretøjet være parallel med køretøjets standflade på vejbanen; siderefleksanordningers og sidemarkeringslygters referenceakse skal desuden være vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen og for alle andre lyssignalers vedkommende parallel hermed. En tolerance på± 3° er tilladt i hver retning. Har fabrikanten angivet særlige monteringsforskrifter, skal disse tillige iagttages.

5.4.   Medmindre der ikke foreligger særlige anvisninger, kontrolleres lygternes højde og indstilling med det ulastede køretøj i den i punkt 2.24, 2.24.1 og 2.24.2 beskrevne tilstand anbragt på en vandret flade, og hvis der er installeret et AFS-system, skal dette befinde sig i neutral tilstand.

5.5.   Foreligger der ikke særlige anvisninger, skal lygterne i samme lygtepar:

5.5.1.

være anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen (bestemt efter lygtens geometriske form, ikke efter den i punkt 2.9. definerede lysflades kant)

5.5.2.

være indbyrdes symmetriske i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen; dette krav gælder ikke lygtens indre opbygning

5.5.3.

opfylde samme kolorimetriske krav og have stort set samme fotometriske egenskaber; dette gælder ikke for et afstemt par klasse F3-tågeforlygter

5.5.4.

have stort set samme fotometriske egenskaber.

5.6.   Er køretøjets ydre form asymmetrisk, opfyldes ovenstående forskrifter i videst muligt omfang.

5.7   Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter eller enkeltlygter

5.7.1.   Lygter kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden, forudsat at alle forskrifter med hensyn til farve, placering, retning, geometrisk synlighed og elektriske forbindelser samt eventuelle andre forskrifter er opfyldt.

5.7.1.1.   De fotometriske og kolorimetriske forskrifter for lygten skal være opfyldt, når alle andre funktioner, som lygten er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med, er slukket.

Når en positionslygte fortil eller en baglygte er gensidigt indbygget med en eller flere andre funktioner, som kan aktiveres sammen med den, skal farveforskrifterne for disse andre funktioner være opfyldt, når de gensidigt indbyggede funktioner og positionslygten fortil og baglygten er tændt.

5.7.1.2.   Stoplygter og retningsviserblinklygter må ikke være gensidigt indbygget.

5.7.1.3.   Hvis stoplygter og retningsviserblinklygter er sammenbyggede, skal følge forskrifter være opfyldt:

5.7.1.3.1.

Ingen horisontal eller vertikal ret linje, der går igennem projektionen af disse funktioners synlige overflade på et plan vinkelret på referenceaksen, må imidlertid skære mere end to grænselinjer til tilstødende områder med anden farve.

5.7.1.3.2.

Deres synlige overflader i referenceaksens retning, baseret på de områder, der afgrænses af deres lysemitterende overflader, må ikke overlappe hinanden.

5.7.2.   Enkeltlygter

5.7.2.1.   Enkeltlygter som defineret i punkt 2.16.1 a) bestående af to eller flere særskilte dele skal være således monteret:

a)

Enten skal det samlede område af projektionen af en særskilt del på et plan, der tangerer den udvendige overflade på det yderste lygteglas og er vinkelret på referenceaksen, mindst dække 60 % af det mindste rektangel, hvormed den nævnte projektion kan omskrives, eller

b)

den mindste afstand mellem kanterne af de to tilstødende/tangentielle særskilte dele må ikke være over 75 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen.

Disse forskrifter gælder ikke enkeltrefleksanordninger.

5.7.2.2.   Enkeltlygter som defineret i punkt 2.16.1 b) eller c) bestående af to »D«-mærkede lygter eller to separate refleksanordninger skal være således monteret:

a)

Enten skal den synlige overflade projekteret i referenceaksens retning for de to lygter eller refleksanordninger dække mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed de nævnte synlige overflader projekteret i referenceaksens retning kan omskrives, eller

b)

den mindste afstand mellem kanterne af de tilstødende synlige overflader i referenceaksens retning for de to lygter eller to separate refleksanordninger må ikke være mere end 75 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen.

5.7.2.3.   Enkeltlygter som defineret i punkt 2.16.1 d) skal opfylde forskrifterne i punkt 5.7.2.1

Hvis to eller flere lygter og/eller to eller flere separate synlige overflader indgår i samme lygtehus og/eller har et fælles ydre lygteglas, betragtes disse ikke som et samvirkende lygtesystem.

Dog kan en lygte i form af et bånd eller en stribe indgå i et samvirkende lygtesystem.

5.7.2.4.   To lygter eller et lige antal lygter i form af et bånd eller en stribe placeres symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen og skal være mindst 0,8 m lange og i begge sider højst 0,4 m fra køretøjets yderste kant. Der skal være mindst to lyskilder til oplysning af denne flade, og disse skal være anbragt så yderligt i enderne som muligt. Den lysemitterende overflade kan udgøres af en række elementer, som er anbragt ved siden af hinanden, forudsat at disse individuelle lysemitterende overflader ved projektion i et tværplan opfylder forskrifterne i punkt 5.7.2.1.

5.8.   Den største højde over jorden måles fra det højeste punkt af den synlige overflade i referenceaksens retning, og den mindste højde over jorden fra dens laveste punkt.

Er det åbenbart, at (største og mindste) højde over jorden opfylder regulativets forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.

5.8.1.   Med henblik på at reducere de geometriske synlighedsvinkler skal lygtens placering med hensyn til højden over jorden måles fra H-planet.

5.8.2.   Nærlyslygters mindste højde i forhold til jorden måles fra det nederste punkt i det optiske systems faktiske åbning (f.eks. reflektoren, lygteglasset eller projektionsglasset), uanset om den benyttes.

5.8.3.   Lygternes placering i bredden bestemmes i forhold til køretøjets totalbredde ud fra den kant af den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, og, når det drejer sig om afstanden mellem lygterne, ud fra inderkanten af den synlige overflade i referenceaksens retning.

Er det åbenbart, at placeringen i bredden opfylder regulativets forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.

5.9.   Medmindre der foreligger særlige anvisninger, må en lygtes fotometriske egenskaber (f.eks. intensitet, farve, synlig overflade osv.) ikke forsætligt ændres i den periode, hvor lygten er aktiveret.

5.9.1.   Retningsviserblinklygter, havariblink og ravgule sidemarkeringslygter i overensstemmelse med punkt 6.18.7 nedenfor samt nødbremsesignaler skal være blinkende lygter.

5.9.2.   Enhver lygtes fotometriske egenskaber må variere:

a)

i forhold til det omgivende lys

b)

som følge af aktiveringen af andre lygter, eller

c)

hvis lygterne anvendes til at udføre en anden belysningsfunktion,

forudsat at enhver variation i de fotometriske egenskaber er i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for den pågældende lygte.

5.9.3.   De fotometriske egenskaber af en retningsviserblinklygte i kategori 1, 1a, 1b, 2a eller 2b kan variere under blinken ved sekventiel aktivering af lyskilderne som specificeret i punkt 5.6 i regulativ nr. 6.

Denne bestemmelse gælder ikke, når retningsviserblinklygter i kategori 2a og 2b anvendes som nødbremsesignal, jf. punkt 6.23.1 i dette regulativ.

5.10.   De i punkt 2.7 definerede lygter må ikke udsende fremadrettet rødt lys, som kan give anledning til forveksling, og heller ikke bagudrettet hvidt lys, som kan give anledning til forveksling. Der tages ikke hensyn til belysningsanordninger til køretøjets indre belysning. I tvivlstilfælde kontrolleres disse forskrifter således:

5.10.1.

For så vidt angår synlighed af rødt lys fremad, bortset fra røde, bagudrettede sidemarkeringslygter, må den synlige overflade af en rød lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 1, som angivet i bilag 4.

5.10.2.

For så vidt angår synlighed af hvidt lys bagud, bortset fra baklygter og hvid synlighedsmærkning på siden, må den synlige overflade af en hvid lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m bag køretøjets bageste ende (jf. bilag 4).

5.10.3.

Set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer:

5.10.3.1.

i højden af to vandrette planer henholdsvis 1 m og 2,2 m over jorden

5.10.3.2.

i bredden af to lodrette planer, som henholdsvis foran og bag køretøjet danner en vinkel på 15° udad i forhold til dets midterplan i længderetningen og passerer gennem berøringspunktet (eller berøringspunkterne) med de lodrette planer parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, som afgrænser dets totalbredde; er der flere berøringspunkter, svarer det forreste til det forreste plan og det bageste til det bageste plan.

5.11.   De elektriske forbindelser skal være således udført, at positionslygter fortil, baglygter, eventuelle endemarkeringslygter, eventuelle sidemarkeringslygter og nummerpladelygten kun kan tændes og slukkes samtidig.

5.11.1.   Denne betingelse gælder ikke:

5.11.1.1.

når positionslygterne fortil og baglygterne er tændt som parkeringslys sammen med sidemarkeringslygter, når disse er kombineret eller gensidigt indbygget med nævnte lygter, eller

5.11.1.2.

når sidemarkeringslygterne blinker sammen med retningsviserne, eller

5.11.1.3.

når lyssignalsystemet fungerer i overensstemmelse med punkt 6.2.7.6.2.

5.11.2.   for positionslygter fortil, når deres funktion erstattes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 5.12.1 nedenfor.

5.11.3.   Hvis der er tale om et samvirkende lygtesystem, skal alle lyskilder tænde og slukke samtidigt.

5.12.   De elektriske forbindelser skal være således udført, at fjernlyslygterne, nærlyslygterne og tågeforlygterne ikke kan tændes, medmindre de i punkt 5.11 omtalte lygter også er tændt. Dette gælder dog ikke fjernlyslygter og nærlyslygter, der benyttes som advarselssignal ved hjælp af korte nær- eller fjernlysblink eller ved skiftevis tænding af nærlys og fjernlys.

5.12.1.   Nærlyslygter og/eller fjernlyslygter og/eller tågeforlygter kan erstatte funktionen af positionslygter fortil, hvis:

5.12.1.1.

de elektriske forbindelser er udført således, at positionslygterne fortil ved svigt at en af disse lysanordninger automatisk reaktiveres, og

5.12.1.2.

de lygter/funktioner, der erstatter positionslygterne, for de pågældende lygter opfylder forskrifterne vedrørende:

a)

den geometriske synlighed, der er foreskrevet for positionslygter fortil i punkt 6.9.5, og

b)

de fotometriske mindsteværdier i henhold til lysfordelingsvinklerne, og

5.12.1.3.

prøvningsrapporterne for de lygter, der erstatter positionslygten, på tilfredsstillende vis godtgør overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.12.1.2 ovenfor.

5.13.   Kontrolanordning

Er der i dette regulativ foreskrevet en tilslutningskontrol, kan denne erstattes af en funktionskontrol.

5.14.   Lygter, som kan skjules

5.14.1.   Bortset fra fjernlyslygter, nærlyslygter og tågeforlygter, der kan være således indrettet, at de skjules, når de ikke er i brug, må lygter ikke kunne skjules.

5.14.2.   Svigter skjulemekanismen, skal lygterne forblive i brugsstilling, hvis de allerede er i brug, eller skal kunne anbringes i brugsstilling uden brug af værktøj.

5.14.3.   Lygterne skal kunne bringes i brugsstilling og tændes ved hjælp af et enkelt betjeningsorgan, dog skal der være mulighed for at bringe dem i brugsstilling uden samtidig at tænde dem. Er der tale om sammenbyggede fjernlys- og nærlyslygter, skal det omtalte betjeningsorgan dog kun kunne aktivere nærlyslygterne.

5.14.4.   De tændte lygters bevægelse må ikke forsætligt kunne standses fra førersædet, før brugsstillingen er nået. Er der fare for, at lygterne under deres bevægelse blænder andre trafikanter, må de først tændes, når de har nået brugsstillingen.

5.14.5.   Når skjulemekanismen har en temperatur på mellem — 30 °C og + 50 °C, skal forlygterne kunne nå deres brugsstilling senest tre sekunder efter, at betjeningsorganet er blevet aktiveret.

5.15.   Lyset fra de forskellige lygter (12) skal have følgende farver:

Fjernlyslygte:

hvidt

Nærlyslygte:

hvidt

Tågeforlygte:

hvidt eller selektivt gult

Baklygter:

hvidt

Retningsviserblinklygte:

ravgult

Havariblink:

ravgult

Stoplygte:

rødt

Nødbremsesignal:

ravgult eller rødt

Advarselssignal for påkørsel bagfra:

ravgult

Bagnummerpladelygte:

hvidt

Positionslygte fortil:

hvidt

Baglygte:

rødt

Tågeforlygte:

hvidt eller selektivt gult

Tågebaglygte:

rødt

Parkeringslygte:

foran hvidt, bagpå rødt; ravgult, hvis den er indbygget i retningsviserblinklygterne på siden eller sidemarkeringslygterne

Sidemarkeringslygte:

ravgult. Er den bageste sidemarkeringslygte sammenbygget eller kombineret med eller indbygget i den bagudrettede positionslygte, den bagudrettede endemarkeringslygte, tågebaglygten eller stoplygten, eller er den sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med den bagudvendende refleksanordning, kan det dog være rødt

Endemarkeringslygte:

foran hvidt, bagpå rødt

Kørelyslygte:

hvidt

Bageste refleksanordning, ikke-trekantet:

rødt

Bageste refleksanordning, trekantet

rødt

Refleksanordning fortil, ikke-trekantet:

samme farve som det indfaldende lys (13)

Siderefleksanordning, ikke-trekantet:

ravgult. Er den bagudvendende siderefleksanordning sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med baglygten, den bagudrettede markeringslygte, tågebaglygten, stoplygten, den røde, bagudrettede sidemarkeringslygte, eller den bagudrettede ikke-trekantede refleksanordning, kan det dog være rødt

Kurvelyslygte:

hvidt

Synlighedsmærkning:

hvidt fremadrettet

hvidt eller gult til siden

rødt eller gult bagud (14).

Adaptivt forlygtesystem (AFS):

hvidt

Udvendig omgivelsesbelysning:

hvidt

Manøvreringslygte:

hvidt

5.16.   Lygternes antal

5.16.1.   Antallet af lygter på køretøjet skal svare til det antal, der er angivet i de særlige forskrifter i dette regulativ.

5.17.   Enhver lygte må monteres på en bevægelig komponent, hvis betingelserne i punkt 5.18, 5.19 og 5.20 er opfyldt.

5.18.   Baglygter, bageste retningsviserblinklygter og bagudvendende refleksanordninger, trekantede eller ikke, må kun monteres på bevægelige komponenter:

5.18.1.

hvis lygterne i alle de bevægelige komponenters indstillinger opfylder alle forskrifterne for disse lygter med hensyn til position, geometrisk synlighed fotometri

5.18.2.

hvis de funktioner, der omhandlet i punkt 5.18, opnås ved hjælp af en enhed af to »D«-mærkede lygter (jf. punkt 2.16.1), behøver kun den ene lygte opfylde kravene til placering, geometrisk synlighed og fotometri for disse lygter i alle den bevægelige komponents faste stillinger,

eller

5.18.3.

hvis supplerende lygter er monteret for ovennævnte funktioner og er aktiveret, når den bevægelige komponent er i en hvilken som helst fast åben stilling, forudsat at disse yderligere lygter opfylder alle de forskrifter for placering, geometrisk synlighed og fotometriske egenskaber, der gælder for de lygter, der er monteret på den bevægelige komponent.

5.18.4.

Hvis de funktioner, der er omhandlet i punkt 5.18, opnås ved hjælp af et samvirkende lygtesystem, finder en af de to følgende betingelser anvendelse:

a)

Hvis hele det samvirkende lygtesystem er monteret på de(n) bevægelige komponent(er), er forskrifterne i punkt 5.18.1 opfyldt. Supplerende lygter for ovennævnte funktioner kan dog aktiveres, når den bevægelige komponent er i en hvilken som helst fast åben stilling, forudsat at disse yderligere lygter opfylder alle de forskrifter for placering, geometrisk synlighed, kolorimetriske og fotometriske egenskaber, der gælder for de lygter, der er monteret på den bevægelige komponent, eller

b)

Hvis det samvirkende lygtesystem er delvis monteret på den faste komponent og delvis på en bevægelig komponent, med undtagelse af retningsviserblinklygter, skal de(n) samvirkende lygte(r), der er angivet af ansøgeren ved ansøgning om godkendelse af anordningen, opfylde alle forskrifter for disse lygter for så vidt angår placering, geometrisk synlighed udadtil, kolorimetri og fotometri i alle den/de bevægelige komponenters faste stillinger.

Forskrifterne for geometrisk synlighed indadtil anses for at være opfyldt hvis denne/disse samvirkende lygter stadig er i overensstemmelse med de foreskrevne fotometriske værdier i lysfordelingsfeltet for godkendelsen i alle den/de) bevægelige komponenters faste stillinger.

For retningsviserblinklygter skal de samvirkende lygter, som er angivet af ansøgeren ved ansøgning om godkendelse af anordningen, opfylde alle forskrifter for disse lygter for så vidt angår placering, geometrisk synlighed udadtil, kolorimetri og fotometri i alle den/de bevægelige komponenters faste stillinger. Dette gælder ikke, hvis supplerende lygter aktiveres for at opfylde eller udfylde den geometriske synlighedsvinkel, når den bevægelige komponent er i en hvilken som helst fast åben stilling, forudsat at disse yderligere lygter opfylder alle de forskrifter for placering, kolorimetri og fotometri, der gælder for de lygter, der er monteret på den bevægelige komponent.

5.19.   Når de bevægelige komponenter befinder sig i andre stillinger end den »normale brugsstilling«, må påmonterede anordninger ikke være til unødig gene for andre trafikanter.

5.20.   En lygte, som er påmonteret en bevægelig komponent, skal altid vende tilbage til den (de) af fabrikanten i overensstemmelse med dette regulativ angivne stilling(er), når den bevægelige komponent befinder sig i sin(e) normal(e) brugsstilling(er). For nærlyslygters og tågeforlygters vedkommende anses dette krav for opfyldt, hvis disse lygters hældningsvinkel i forhold til støttepunktet, når de bevægelige komponenter bevæges og bringes tilbage til normal stilling 10 gange, ved måling efter hver bevægelse ikke afviger mere end 0,15 % fra de 10 målte værdiers gennemsnit. Overskrides denne værdi, nedsættes hver enkelt af grænserne i punkt 6.2.6.1.1 med overskridelsen, således at det tilladte interval for hældningsvinklen ved kontrol ifølge bilag 6 bliver mindre.

5.21.   Den synlige overflade i retning af referenceaksen for positionslygterne fortil, baglygterne, forreste og bageste retningsviserblinklygter og de bagudvendende refleksanordninger må ikke være skjult mere end 50 % af nogen bevægelig komponent, med eller uden påmonteret lyssignalanordning, i nogen fast stilling bortset fra den »normale brugsstilling«.

Fast stilling for en bevægelig komponent betyder den bevægelige komponents stabile eller naturlige hvileposition(er) som angivet af køretøjsfabrikanten, uanset om positionen er låst eller ej.

Er det ikke praktisk muligt at opfylde ovenstående forskrifter:

5.21.1.

skal supplerende lygter, der opfylder alle de forskrifter for placering, geometrisk synlighed, kolorimetriske og fotometriske egenskaber, der gælder for de ovenfor anførte lygter, aktiveres, når disse lygters synlige overflade i referenceaksens retning er mere end 50 % skjult af den bevægelige komponent, eller

5.21.2.

andre myndigheder skal ved en bemærkning i meddelelsesformularen i bilag 1, punkt 10.1, underrettes om, at mere end 50 % af den synlige overflade i referenceaksens retning kan blive skjult af bevægelige komponenter, og

en meddelelse i køretøjet skal fortælle brugeren, at andre trafikanter ved en bestemt stilling/bestemte stillinger af de bevægelige komponenter skal advares om køretøjets tilstedeværelse på vejen; f.eks. ved hjælp af en advarselstrekant eller anden anordning i henhold til nationale forskrifter for brug på vej.

5.21.3.

Punkt 5.21.2 finder ikke anvendelse på refleksanordninger.

5.22.   Med undtagelse af refleksanordninger anses selv lygter med godkendelsesmærke for at mangle, hvis de ikke kan bringes til at fungere blot ved montering af en lyskilde og/eller en sikring.

5.23.   Lygter, som er godkendt med lyskilder efter regulativ nr. 37, bortset fra når sådanne lyskilder anvendes som ikke-udskiftelige lyskilder som defineret i 2.7.1.1.2 i dette regulativ, skal monteres på et køretøj på en sådan måde, at lyskilden kan udskiftes korrekt i henhold til køretøjsfabrikantens anvisninger uden anvendelse ekspertbistand og uden brug af specialværktøj, bortset fra værktøj leveret af fabrikanten sammen med køretøjet. Køretøjsfabrikanten skal sammen med køretøjet levere en detaljeret beskrivelse af udskiftningsproceduren.

5.23.1.   Såfremt et lyskildemodul omfatter en holder til en godkendt udskiftelig lyskilde, jf. regulativ nr. 37, skal denne lyskilde være udskiftelig som foreskrevet i punkt 5.23 ovenfor.

5.24.   Enhver midlertidig fejlsikker erstatning af en baglygtes lyssignalfunktion er tilladt, hvis den funktion der træder til som erstatning ved en fejl med hensyn til farve, vigtigste lysintensitet og placering omtrent svarer til den funktion, der er ophørt med at fungere, og hvis den anordning, der træder til som erstatning, fortsat virker med hensyn til dens oprindelige sikkerhedsfunktion. Under udskiftningen skal en kontrolanordning på instrumentbrættet (jf. punkt 2.18 i dette regulativ) vise, at en midlertidig erstatning er i funktion, og at reparation er påkrævet.

5.25.   Hvis der er monteret et AFS-system, skal det anses for ækvivalent med et par nærlyslygter, og hvis det frembringer fjernlysfunktion(er), skal det anses for ækvivalent med et par fjernlyslygter.

5.26.   Bageste retningsviserblinklygter, baglygter, stoplygter (bortset fra kategori S4-stoplygter) og tågebaglygter med variabel lysintensitet er tilladt, hvis de samtidig reagerer på mindst én af følgende eksterne påvirkninger: Omgivende belysning, tåge, sne, regn, støvregn, støvskyer, forurening af den lysemitterende flade, forudsat at deres foreskrevne intensitetsforhold opretholdes i overgangene mellem de forskellige indstillinger. Der må ikke være en pludselig ændring af intensiteten i overgangene. Kategori S4-stoplygter kan frembringe variabel lysintensitet uafhængigt af andre lygter. Det kan være muligt for føreren at indstille ovennævnte funktioner til lysintensiteter, der svarer til deres normale kategori og senere indstille dem til deres automatiske variable kategori.

5.27.   For køretøjer i klasse M og N skal ansøgeren over for den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for typegodkendelsesprøvningen, påvise, at strømtilførselsbetingelserne for anordningerne anført i punkt 2.7.9, 2.7.10, 2.7.12, 2.7.14 og 2.7.15 er i overensstemmelse, når køretøjets elektriske system fungerer ved en konstant spænding, der er repræsentativ for den relevante klasse af motorkøretøjer som specificeret af ansøgeren, idet følgende betingelser er gældende:

5.27.1.

Den spænding, der tilføres terminalerne på anordninger, som ifølge deres typegodkendelsesdokumentation er blevet prøvet ved anvendelse af specielt kontroludstyr for strømforsyning/elektronisk lyskilde, eller i en sekundær driftsmodus eller ved en spænding, som ansøgeren har anmodet om, må ikke overskride den spænding, der er specificeret for de relevante anordninger eller funktioner, sådan som disse er blevet godkendt.

5.27.2.

I alle tilfælde, hvor strømtilførselsbetingelserne ikke er omfattet af punkt 5.27.1, må spændingen ved anordningen/anordningernes eller funktionen/funktionernes terminaler ikke overstige 6,75 V (6 volt-systemer), 13,5 V (12 volt-systemer) eller 28 V (24 volt-systemer) med mere end 3 procent. Midlerne til at styre den maksimale spænding ved anordningens terminaler kan for nemheds skyld placeres inde i anordningens hus.

5.27.3.

Bestemmelserne i punkt 5.27.1 og 5.27.2 gælder ikke anordninger, hvor en styringsanordning for en elektronisk lyskilde eller en variabel intensitetsregulering indgår som en del af anordningen.

5.27.4.

Godkendelsesdokumentationen skal vedlægges en rapport, der beskriver de metoder, der er anvendt til at påvise overensstemmelse, og de opnåede resultater.

5.28.   Generelle bestemmelser vedrørende geometrisk synlighed

5.28.1.   Inden for vinklerne for geometrisk synlighed må der ikke over en uendelig afstand være hindringer for lysets spredning fra alle dele af lygtens synlige overflade. Der tages dog ikke hensyn til hindringer, hvis de allerede blev forelagt, da lygten blev typegodkendt.

5.28.2.   Foretages der målinger i kortere afstand fra lygten, flyttes observationsretningen parallelt for at opnå samme nøjagtighed.

5.28.3.   Er dele af lygtens synlige overflade efter monteringen skjult af andre dele af køretøjet, skal det godtgøres, at den del af lygten, der ikke er skjult, stadig er i overensstemmelse med de fotometriske værdier, som er en betingelse for, at anordningen kan godkendes.

5.28.4.   Kan den lodrette vinkel for geometrisk synlighed under vandret imidlertid reduceres til 5° (lygten er anbragt mindre end 750 mm over jorden, jf. bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan de fotometriske målinger af den monterede optiske enhed reduceres til 5° under vandret.

5.28.5.   Hvis der er tale om et samvirkende lygtesystem, skal forskrifterne for geometrisk synlighed være opfyldt, når alle de samvirkende lygter i systemet fungerer sammen.

5.29.   Et LED-modul behøver ikke være udskifteligt, hvis dette er angivet på oplysningsarket for komponenttypegodkendelsen.

6.   SÆRLIGE FORSKRIFTER

6.1.   Fjernlyslygter (regulativ nr. 98 og 112)

6.1.1.   Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.1.2.   Antal

To eller fire, typegodkendt i henhold til regulativ 98 eller 112, med undtagelse af klasse A-forlygter.

For motorkøretøjer i klasse N3: Der må monteres to ekstra fjernlyslygter.

Er køretøjet forsynet med fire forlygter, som kan skjules, er montering af yderligere to forlygter kun tilladt, hvis de skal benyttes til lyssignalering i form af korte blink (se punkt 5.12 ovenfor) i dagslys.

6.1.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.1.4.   Placering

6.1.4.1.   I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.1.4.2.   I højden: Ingen særlige forskrifter.

6.1.4.3.   I længden: Foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem anordninger til indirekte udsyn og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.1.5.   Geometrisk synlighed

Lysfladens synlighed, herunder dens synlighed i uoplyste områder i den pågældende iagttagelsesretning, skal sikres inden for et kegleformet rum afgrænset af frembringere, som udgår fra lysfladens omkreds og danner en vinkel på mindst 5° med lygtens referenceakse. Udgangspunktet for de geometriske synlighedsvinkler er omkredsen af lysfladens projektion på et tværplan, der tangerer forlygteglassets forreste del.

6.1.6.   Retning

Fremadrettet.

Højst én fjernlyslygte i hver side af køretøjet må dreje for at frembringe kurvelys.

6.1.7.   Elektriske forbindelser

6.1.7.1.   Undtagen når de anvendes til at give korte advarselsblink, må fjernlyslygterne kun tændes, når lygternes hovedbetjeningsenhed er tændt eller er i positionen »AUTO« (automatisk), og betingelserne for automatisk aktivering af nærlyset er til stede. I sidstnævnte tilfælde skal fjernlyslygterne slukkes automatisk, når betingelserne for automatisk aktivering af nærlyset ikke længere er til stede.

6.1.7.2.   Styring af fjernlyslygterne kan være automatisk med hensyn til aktivering og deaktivering, idet styresignalerne frembringes af et sensorsystem, som kan detektere og reagere på hvert af følgende input:

a)

omgivende lysforhold

b)

det lys, der udsendes af forlygteanordninger og forreste lyssignalanordninger på modkørende køretøjer

c)

det lys, der udsendes af de bageste lyssignalanordninger på forankørende køretøjer.

Det er tilladt at anvende supplerende sensorfunktioner, der forbedrer et sådant system.

I dette punkt skal »køretøjer« forstås som køretøjer i klasse L, M, N, O og T samt cykler, såfremt sådanne køretøjer er udstyret med refleksanordninger og tændte lys- og lyskildeanordninger.

6.1.7.3.   Det skal altid være muligt at tænde/slukke fjernlyslygterne manuelt og at afbryde den automatiske styring af fjernlyslygterne.

Desuden skal slukning af fjernlyslygterne og deres automatiske styring kunne foretages ved hjælp af et simpelt og umiddelbart manuelt indgreb; det er ikke tilladt at anvende undermenuer.

6.1.7.4.   Fjernlyslygterne kan tændes enten samtidig eller parvis. Hvis der er monteret to ekstra fjernlyslygter, som der for køretøjer i klasse N3 gives tilladelse til i punkt 6.1.2, må højst to par være tændt samtidig. Ved skifte fra nærlys til fjernlys skal mindst ét par fjernlyslygter tændes. Ved skifte fra fjernlys til nærlys skal alle fjernlyslygter slukke samtidig.

6.1.7.5.   Nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

6.1.7.6.   Er køretøjet forsynet med fire forlygter, som kan skjules, skal disse lygters brugsstilling forhindre samtidig anvendelse af eventuelle supplerende forlygter, som er påmonteret af hensyn til lyssignalering i form af korte blink (se punkt 5.12) i dagslys.

6.1.8.   Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk.

6.1.8.1.   Hvis styringen af fjernlyslygterne er automatisk som beskrevet i punkt 6.1.7.1 ovenfor, skal føreren kunne se, at den automatiske styring af fjernlyslygtefunktionen er aktiveret. Denne oplysning skal vises, så længe den automatiske funktion er aktiveret.

6.1.9.   Andre forskrifter

6.1.9.1.   Den samlede lysstyrke for fjernlyslygter, der kan tændes samtidig, må ikke være over 430 000 cd, hvilket svarer til en referenceværdi på 100.

6.1.9.2.   Denne maksimale lysstyrke er summen af de enkelte lygters referencemærker. Til de forlygter, der er mærket »R« eller »CR«, gives referencemærket »10«.

6.1.9.3.   Automatisk aktivering og deaktivering af fjernlyslygterne:

6.1.9.3.1.

Det sensorsystem, der anvendes til at styre den automatiske aktivering og deaktivering af fjernlyslygterne som beskrevet i punkt 6.1.7.1, skal opfylde følgende forskrifter:

6.1.9.3.1.1.

Grænserne for de minimumsfelter, hvori sensoren skal kunne detektere lys udsendt fra andre køretøjer, jf. punkt 6.1.7.1 ovenfor, defineres af de nedenfor angivne vinkler.

6.1.9.3.1.1.1.

Vandrette vinkler: 15° til venstre og 15° til højre.

Lodrette vinkler:

Opadgående vinkel

Sensorens monteringshøjde (målt fra midten af sensoråbningen over jorden)

Under 2 m

Mellem 1,5 m og 2,5 m

Over 2,0 m

Nedadgående vinkel

2°-5°

Disse vinkler måles fra midten af sensoråbningen i forhold til en lige vandret linje gennem midtpunktet og parallelt på køretøjets midterplan i længderetningen.

6.1.9.3.1.2.

Sensorsystemet skal på en lige og plan vej kunne detektere:

a)

et modkørende motorkøretøj på en afstand af mindst 400 m

b)

et forankørende motorkøretøj eller et vogntog på en afstand af mindst 100 m

c)

en modkørende cykel på en afstand af mindst 75 m, idet dennes belysning udgøres af en hvid lygte med en lysintensitet på 150 cd med et lysemitterende område på 10 cm2 ± 3 cm2 og en højde over jorden på 0,8 m.

Til kontrol af overholdelse af a) og b) ovenfor skal det modkørende og forankørende køretøj (eller vogntog) have (eventuelle) positionslygter og nærlyslygterne tændt.

6.1.9.3.2.

Overgangen fra fjernlys til nærlys og omvendt, jf. betingelserne i punkt 6.1.7.1 ovenfor, kan foretages automatisk og må ikke genere, distrahere eller blænde.

6.1.9.3.3.

Den automatiske styrings samlede ydelse kontrolleres:

6.1.9.3.3.1.

ved hjælp af simulation eller andre af ansøgeren angivne kontrolmetoder, der kan accepteres af den typegodkendende myndighed

6.1.9.3.3.2.

ved hjælp af en prøvekørsel som angivet i punkt 1 i bilag 12. Den automatiske styrings funktionsdygtighed skal dokumenteres og holdes op imod ansøgerens beskrivelse. Der gøres indsigelse mod eventuelle åbenbare tilfælde af fejlfunktion (f.eks. overvinkling eller flimmer).

6.1.9.3.4.

Styringen af nærlyslygterne kan være således, at nærlyslygterne kun tændes automatisk, når:

a)

der som nævnt i punkt 6.1.7.1 ovenfor ikke detekteres nogen køretøjer inden for de felter og afstande, der er angivet i punkt 6.1.9.3.1.1 og 6.1.9.3.1.2 og

b)

de detekterede omgivende lysniveauer er foreskrevet i punkt 6.1.9.3.5 nedenfor.

6.1.9.3.5.

Såfremt nærlyslygterne tændes automatisk, skal de slukke automatisk, når modkørende køretøjer, jf. punkt 6.1.7.1 ovenfor, detekteres inden for de felter og afstande, der er angivet i punkt 6.1.9.3.1.1 og 6.1.9.3.1.2.

Desuden skal de automatisk slukke, når lysstyrken fra de omgivende lysforhold overstiger 7 000 lx.

Opfyldelse af denne forskrift skal påvises af ansøgeren ved simulation eller anden kontrolmetode, der accepteres af den typegodkendende myndighed. Om nødvendigt skal lysstyrken måles på en horisontal flade med en cosinuskorrigeret sensor på samme højde som monteringsstedet for sensoren på køretøjet. Dette kan påvises af fabrikanten ved tilstrækkelig dokumentation eller på anden måde, som accepteres af den godkendende myndighed.

6.2.   Nærlyslygter (regulativ nr. 98 og 112)

6.2.1.   Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.2.2.   Antal

To, typegodkendt i henhold til regulativ nr. 98 eller 112, med undtagelse af klasse A-forlygter.

6.2.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.2.4.   Placering

6.2.4.1.   I bredden: den kant af den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

De inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm fra hinanden. Dette gælder dog ikke for køretøjer i klasse M1 og N1; for alle andre klasser af motorkøretøjer kan denne afstand reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.2.4.2.   I højden: mindst 500 mm og højst 1 200 mm over jorden. For klasse N3G-køretøjer (terrængående) (15) kan den maksimale højde øges til 1 500 mm.

6.2.4.3.   I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem anordninger til indirekte udsyn og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.2.5.   Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og β:

 

α = 15° opad og 10° nedad

 

ß = 45° udad og 10° indad.

Skillevægge eller andet udstyr i nærheden af forlygterne må ikke skabe bivirkninger til gene for andre trafikanter.

6.2.6.   Retning

Fremadrettet.

6.2.6.1.   Lodret indstilling

6.2.6.1.1.   Den oprindelige indstilling af nærlysets fald for det ulastede køretøj med en person i førersædet opgives af bilfabrikanten med en nøjagtighed på 0,1 % og angives tydeligt på alle køretøjer ved hjælp af det i bilag 7 viste symbol, enten ved siden af lygterne eller fabrikantmærket, hvorfra det ikke må kunne fjernes.

Det således angivne nærlysfalds værdi fastslås i henhold til punkt 6.2.6.1.2.

6.2.6.1.2.   Afhængigt af den højde (h), målt i meter på det ulastede køretøj, som den underste kant af nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning befinder sig i, skal nærlysets fald i alle de i bilag 5 beskrevne tilstande holde sig mellem følgende grænser og det oprindelige sigte have følgende værdier:

h < 0,8

Grænser:

mellem — 0,5 % og — 2,5 %

Oprindeligt sigte:

mellem — 1,0 % og — 1,5 %

0,8 < h < 1,0

Grænser:

mellem — 0,5 % og — 2,5 %

Oprindeligt sigte:

mellem — 1,0 % og — 1,5 %

eller efter bilfabrikantens valg

Grænser:

mellem — 1,0 % og — 3,0 %

Oprindeligt sigte:

mellem — 1,5 % og — 2,0 %

Ansøgningen om typegodkendelse af køretøjet skal i så fald indeholde oplysninger om, hvilke af de to alternativer der skal benyttes.

h > 1,0

Grænser:

mellem — 1,0 % og — 3,0 %

Oprindeligt sigte:

mellem — 1,5 % og — 2,0 %

En sammenfatning af disse grænser og oprindelige sigteværdier findes i diagrammet nedenfor.

For køretøjer i klasse N3G (terrængående), hvor forlygternes højde er over 1 200 mm, skal grænserne for det vertikale fald være mellem: — 1,5 % og — 3,5 %

Det oprindelige sigte indstilles mellem: — 2 % og — 2,5 %.

Image 78

6.2.6.2.   Anordning til indstilling af forlygteniveau

6.2.6.2.1.   Hvis forskrifterne i punkt 6.2.6.1.1 og 6.2.6.1.2 kun kan opfyldes ved hjælp af en anordning til indstilling af forlygteniveau, skal anordningen fungere automatisk.

6.2.6.2.2.   Manuelle indstillingsanordninger af såvel kontinuerlig som ikke-kontinuerlig type tillades dog, såfremt der forefindes en neutral stilling, ud for hvilken lygterne under anvendelse af de sædvanlige indstillingsskruer eller lignende kan indstilles i den i punkt 6.2.6.1.1 anførte udgangsstilling.

Disse manuelle indstillingsanordninger skal kunne betjenes fra førersædet.

Trinløse indstillingsanordninger skal være forsynet med en mærkning, som angiver de belastningstilstande, der kræver justering af nærlyset.

Anordninger, som ikke indstilles trinløst, skal have et tilstrækkeligt antal stillinger til at sikre, at de i punkt 6.2.6.1.2 foreskrevne værdier overholdes i alle de i bilag 5 definerede belastningstilstande.

Også i forbindelse med disse anordninger skal de af belastningstilstandene i bilag 5, som kræver justering af nærlyset, være klart markeret ved betjeningsorgan (se bilag 8).

6.2.6.2.3.   I tilfælde af at de i punkt 6.2.6.2.1 og 6.2.6.2.2 beskrevne anordninger svigter, må nærlyset ikke være mindre nedadrettet end, da fejlen indtraf.

6.2.6.3.   Måleprocedure

6.2.6.3.1.   Når nærlysets oprindelige fald er indstillet, måles dets fald i procent under statiske forhold i alle de i bilag 5 definerede belastningstilstande.

6.2.6.3.2.   Nærlysfaldets variation i forhold til belastningstilstanden måles efter proceduren i bilag 6.

6.2.6.4.   Horisontal retning

Den ene eller begge nærlyslygters horisontale retning må kunne ændres for at frembringe kurvelys, under forudsætning af at hvis hele strålen eller knækket på afskæringens albue flyttes, må knækket på afskæringens albue ikke skære linjen for trajektoriet for køretøjets tyngdepunkt i afstande fra køretøjets forende, som er større end 100 gange monteringshøjden for de pågældende nærlygter.

6.2.7.   Elektriske forbindelser

6.2.7.1.   Det betjeningsorgan, hvormed der skiftes til nærlys, skal slukke alle fjernlyslygter samtidig.

6.2.7.2.   Nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

6.2.7.3.   Hvad angår nærlyslygter ifølge regulativ nr. 98 skal gasudladningslyskilder være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

6.2.7.4.   Én ekstra lyskilde eller et eller flere ekstra LED-moduler, der er anbragt inden i nærlyslygterne eller i en lygte (undtagen fjernlyslygten), der er sammenbygget med eller gensidigt indbygget i de pågældende nærlyslygter, kan aktiveres for at frembringe kurvelys, under forudsætning af at den horisontale krumningsradius for trajektoriet for køretøjets tyngdepunkt er 500 m eller derunder. Dette kan påvises af fabrikanten ved beregning eller på anden måde, som accepteres af den typegodkendende myndighed.

6.2.7.5.   Nærlyslygter kan tændes eller slukkes automatisk. Det skal dog altid være muligt at tænde eller slukke disse nærlyslygter manuelt.

6.2.7.6.   Hvis der forefindes kørelyslygter, og de fungerer i overensstemmelse med punkt 6.19, gælder det, at enten

6.2.7.6.1.

skal nærlyslygterne tændes og slukkes automatisk afhængigt af de omgivende lysforhold (f.eks. tændes ved kørsel om natten, i tunneller osv.) i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 13, eller

6.2.7.6.2.

kørelyslygterne skal fungere i sammenhæng med de lygter, der er anført i punkt 5.11, hvor mindst baglygterne som et mindstekrav skal være aktiveret, eller

6.2.7.6.3.

der skal være særlige indretninger, der fortæller føreren, at forlygterne, positionslygterne, baglygterne og eventuelle endemarkeringslygter og sidemarkeringslygter ikke lyser. Sådanne indretninger er:

6.2.7.6.3.1.

to klart forskellige niveauer for lysstyrken i instrumentbrættet for natkørsel og dagskørsel, der over for føreren angiver, at nærlyset skal tændes, eller

6.2.7.6.3.2.

ikke oplyste indikatorer og symboler for betjeningsorganer, som i henhold til regulativ nr. 121 skal være oplyste, når forlygterne er aktiveret, eller

6.2.7.6.3.3.

en kontrolanordning, enten visuel eller lydafgivende, skal udelukkende aktiveres ved nedsatte lysforhold som defineret i bilag 13 for at fortælle føreren, at nærlyset bør tændes. Når kontrolanordningen er aktiveret, må den først slukkes, når nærlyslygterne er blevet tændt eller den anordning, der starter og/eller standser motoren (fremdriftssystemet), er bragt i en stilling, som gør det umuligt for motoren (fremdriftssystemet) at være i drift.

6.2.7.7.   Med forbehold af punkt 6.2.7.6.1 må nærlyslygterne ikke tændes eller slukkes automatisk som følge af andre faktorer som tid eller omgivende forhold (f.eks. tidspunkt på dagen, køretøjets geografiske placering, regn, tåge osv.).

6.2.8.   Kontrolanordning

6.2.8.1.   Valgfri kontrolanordning

6.2.8.2.   En visuel kontrolanordning, blinkende eller ikke-blinkende, er obligatorisk:

a)

i tilfælde, hvor hele strålen eller knækket på afskæringens albue forskydes for at frembringe kurvelys, eller

b)

hvis et eller flere LED-moduler anvendes til at frembringe hovednærlysstrålen, bortset fra når disse er forbundet på en sådan måde, at svigt i ét af LED-modulerne får alle modulerne til at ophøre med at udsende lys.

Den skal aktiveres:

a)

hvis der opstår en fejl med hensyn til forskydningen af knækket på afskæringens albue, eller

b)

hvis et eller flere LED-moduler anvendes til at frembringe hovednærlysstrålen, bortset fra når disse er forbundet på en sådan måde, at svigt i ét af LED-modulerne får alle modulerne til at ophøre med at udsende lys.

Den skal forblive aktiveret, så længe fejlen er til stede. Den kan annulleres midlertidigt, men skal gentages, hver gang den anordning, der starter og stopper motoren, tændes eller slukkes.

6.2.9.   Andre forskrifter

Forskrifterne i punkt 5.5.2 finder ikke anvendelse på nærlyslygter.

Nærlyslygter med en lyskilde eller et eller flere LED-moduler, der frembringer hovednærlysstrålen og har en samlet objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen, må kun monteres sammen med montering af forlygtevasker(e) i henhold til regulativ nr. 45 (16).

Med hensyn til vertikalt fald finder bestemmelserne i punkt 6.2.6.2.2 ovenfor ikke anvendelse på nærlyslygter med en lyskilde eller med et eller flere LED-moduler, der frembringer hovednærlysstrålen, med en objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen.

Hvis der er tale om glødelamper, for hvilke der er specificeret mere end én prøvespænding, anvendes den objektive lysstrøm, som frembringer hovednærlysstrålen som angivet på meddelelsesformularen for typegodkendelse af anordningen.

Hvis der er tale om nærlyslygter udstyret med en godkendt lyskilde, er den gældende objektive lysstrøm værdien ved den relevante prøvespænding som angivet i det relevante datablad i det regulativ, som den anvendte lyskilde blev godkendt efter, idet der tages hensyn til tolerancerne for den objektive lysstrøm som angivet på databladet.

Kun nærlyslygter i henhold til regulativ nr. 98 og 112 må bruges til at frembringe kurvelys.

Hvis kurvelys frembringes ved en horisontal forskydning af hele strålen eller knækket af afskæringens albue, må det kun kunne aktiveres, hvis køretøjet bevæger sig fremad; dette gælder dog ikke, hvis kurvelyset frembringes med henblik på højresving ved kørsel i højre side (venstresving ved kørsel i venstre side).

6.3.   Tågeforlygte (regulativ nr. 19)

6.3.1.   Montering

Valgfri på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.3.2.   Antal

To, som overholder kravene i ændringsserie 03 og efterfølgende ændringsserier til regulativ nr. 19.

6.3.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.3.4.   Placering

6.3.4.1.   I bredden: Det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

6.3.4.2.   I højden:

Minimum

:

Mindst 250 mm over jorden.

Maksimum

:

For køretøjer i klasse M1 og N1: Højst 800 mm over jorden.

For alle andre køretøjsklasser bortset fra N3G (terrængående) (17) køretøjer: Højst 1 200 mm over jorden.

For køretøjer i klasse N3G: Maksimumhøjden kan øges til 1 500 mm.

Intet punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning må ligge højere end det højeste punkt på nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning.

6.3.4.3.   I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem anordninger til indirekte udsyn og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.3.5.   Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og β:

 

α = 5° opad og nedad

 

ß = 45° udad og 10° indad.

Skillevægge eller andet udstyr i nærheden af tågeforlygterne må ikke skabe bivirkninger til gene for andre trafikanter (18).

6.3.6.   Retning

Fremadrettet.

6.3.6.1.   Lodret indstilling

6.3.6.1.1.   Hvis der er tale om tågeforlygter i klasse »B«, skal afskæringens vertikale fald i et ulastet køretøj med én person i førersædet sættes til — 1,5 % eller lavere (19).

6.3.6.1.2.   Hvis der er tale om tågeforlygter i klasse »F3«:

6.3.6.1.2.1.

Såfremt lyskildens lysstrøm ikke er større end 2 000 lumen:

6.3.6.1.2.1.1.

Hvis der er tale om tågeforlygter i klasse »B«, skal afskæringens vertikale fald i et ulastet køretøj med én person i førersædet sættes til — 1,0 % eller lavere.

6.3.6.1.2.2.

Såfremt lyskildens lysstrøm ikke er større end 2 000 lumen:

6.3.6.1.2.2.1.

Afhængigt af den højde (h) i meter på det ulastede køretøj, som den underste kant af tågeforlygtens synlige overflade i referenceaksens retninger befinder sig i, skal afskæringens vertikale fald under alle statiske forhold i bilag 5 automatisk forblive mellem følgende værdi(er):

h ≤ 0,8

Grænser:

mellem — 1,0 % og — 3,0 %

Oprindeligt sigte:

mellem — 1,5 % og — 2,0 %

h > 0,8

Grænser:

mellem — 1,5 % og — 3,5 %

Oprindeligt sigte:

mellem — 2,0 % og — 2,5 %

6.3.6.1.2.2.2.

Den oprindelige indstilling af afskæringens vertikale fald for det ulastede køretøj med én person i førersædet opgives af bilfabrikanten med en nøjagtighed på én decimal og angives tydeligt og usletteligt på alle køretøjer ved hjælp af det i bilag 7 til dette regulativ viste symbol, enten i nærheden af tågeforlygten eller fabrikantmærket eller kombineret med den angivelse, der er omhandlet i punkt 6.2.6.1.1. Det således angivne nærlysfalds værdi fastslås i henhold til punkt 6.3.6.1.2.2.1.

6.3.6.2.   Justeringsanordning for tågeforlygteniveau

6.3.6.2.1.   Hvis der er monteret en justeringsanordning for en tågeforlygte, uafhængig af eller sammenbygget med andre fremadrettede lys- og lyssignalfunktioner, skal det vertikale fald under alle statiske belastningsforhold i bilag 5 til dette regulativ forblive inden for de grænseværdier, der er foreskrevet i punkt 6.3.6.1.2.2.1.

6.3.6.2.2.   Hvis en tågeforlygte i kategori »F3« udgør en del af nærlyslygten eller udgør en del af et AFS-system, finder forskrifterne i punkt 6.2.6 anvendelse, når tågeforlygtestrålen anvendes som en del af nærlysstrålen.

I sådant tilfælde kan den justeringsanordning, der er defineret i punkt 6.2.6, også anvendes, når denne tågeforlygte anvendes som sådan.

6.3.6.2.3.   Justeringsanordningen kan også anvendes til automatisk at tilpasse tågeforlygtestrålens fald til de ydre forhold, forudsat at de grænseværdier for faldet, der er fastsat i punkt 6.3.6.1.2.2.1, ikke overskrides.

6.3.6.2.4.   I tilfælde af at justeringsanordningen svigter, må tågeforlygtelysstrålen ikke bevæge sig til en position, hvor afskæringen har et mindre fald, end da fejlen indtraf.

6.3.7.   Elektriske forbindelser

Tågeforlygterne skal kunne tændes og slukkes uafhængigt af fjernlyslygterne, nærlyslygterne eller kombinationer af fjern- og nærlyslygterne, medmindre

a)

forlygterne og tågeforlygterne anvendes som del af en anden lysfunktion i et AFS-system; tænding af tågeforlygtefunktionen skal dog have forrang frem for funktioner, hvor tågeforlygter indgår som en del, eller

b)

tågeforlygterne må ikke lyse samtidigt med eventuelle andre lygter, som de er gensidigt indbygget i som angivet ved det relevante symbol (»/«), jf. punkt 10.1 i bilag 1 til regulativ nr. 19.

6.3.8.   Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. En uafhængig ikke-blinkende advarselslampe.

6.3.9.   Andre forskrifter

Hvis der er en positiv angivelse i punkt 10.9 i bilag 1 til regulativ nr. 19, kan en klasse »F3«-tågeforlygte rettes ind og lysintensiteterne tilpasses automatisk i forhold til de ydre forhold. Enhver ændring af lysintensiteterne eller indretningen skal foregå automatisk og på en sådan måde, at der ikke opstår gener, hverken for føreren eller andre trafikanter.

6.4.   Baklygte (regulativ nr. 23)

6.4.1.   Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer og påhængskøretøjer i klasse O2, O3 og O4. Valgfri på påhængskøretøjer i klasse O1.

6.4.2.   Antal

6.4.2.1.   En anordning obligatorisk og én yderligere valgfri anordning på motorkøretøjer i klasse M1 og på alle andre køretøjer med en længde på højst 6 000 mm.

6.4.2.2.   To obligatoriske anordninger og to valgfrie anordninger på alle køretøjer med en længde på over 6 000 mm, undtagen køretøjer i klasse M1.

6.4.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.4.4.   Placering

6.4.4.1.   I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.4.4.2.   I højden: Mindst 250 mm og højst 1 200 mm over jorden.

6.4.4.3.   I længden: Bag på køretøjet.

Hvis de er monteret, kan de to valgfrie anordninger, der er nævnt i punkt 6.4.2.2, dog monteres på siden af køretøjet, forudsat at forskrifterne i punkt 6.4.5.2 og 6.4.6.2 er opfyldt.

6.4.5.   Geometrisk synlighed

6.4.5.1.   Anordninger monteret bag på køretøjet:

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og β.

 

α = 15° opad og 5° nedad

 

β 45° til højre og til venstre, hvis der kun er en anordning,

 

45° udad og 30° indad, hvis der er to.

6.4.5.2.   To valgfrie anordninger nævnt i punkt 6.4.2.2, såfremt disse er monteret på siden af køretøjet:

Det geometriske synlighedsfelt regnes for sikret, hvis referenceaksen for den pågældende anordning rettes udad med en vinkel β på ikke over 15° i forhold til køretøjets langsgående midterplan. De to valgfrie anordningers lodrette sigte kan rettes nedad.

6.4.6.   Retning

6.4.6.1.   Bagudrettet.

6.4.6.2.   Hertil kommer, at hvis de to valgfrie anordninger nævnt i punkt 6.4.2.2 er monteret på køretøjets side, finder ovennævnte forskrifter i punkt 6.4.5.2 ikke anvendelse.

6.4.7.   Elektriske forbindelser

6.4.7.1.   Lygterne må kun kunne tændes, hvis køretøjet er i bakgear, og motorens start- og stoporganer er stillet således, at motoren kan gå. Er et af disse to krav ikke opfyldt, må lygten ikke kunne tændes eller forblive tændt.

6.4.7.2.   Desuden skal de elektriske tilslutninger for de to valgfrie anordninger nævnt i punkt 6.4.2.2 være udført således, at disse anordninger ikke kan lyse, medmindre de i punkt 5.11 omhandlede lygter er tændt.

Anordninger monteret på siden af køretøjet må være tændt under langsom forlæns manøvrering ved en hastighed på højst 10 km/h, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

anordningerne skal aktiveres og deaktiveres manuelt med en særskilt omskifter

b)

hvis aktiveret på denne måde, kan de forblive tændt, også når køretøjet ikke længere er i bakgear

c)

de skal slukkes automatisk, hvis køretøjets hastighed fremad er mere end 10 km/h, uanset den særskilte omskifters stilling; i så fald skal de forblive slukket, indtil de bevidst tændes igen.

6.4.8.   Kontrolanordning

Valgfri kontrolanordning.

6.4.9.   Andre forskrifter

Ingen.

6.5.   Retningsviserblinklygte (regulativ nr. 6)

6.5.1.   Montering (se nedenstående diagram)

Obligatorisk. Retningsviserblinklygter inddeles efter type i kategorier (1, 1a, 1b, 2a, 2b, 5 og 6), som, når de kombineres på samme køretøj, udgør et arrangement (»A« og »B«).

Arrangement »A« gælder for alle motorkøretøjer.

Arrangement »B« gælder kun for påhængskøretøjer.

6.5.2.   Antal

Efter arrangement.

6.5.3.   Arrangementer (se nedenstående diagram)

A: To forreste retningsviserblinklygter af følgende kategorier:

 

1 eller 1a eller 1b

hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er mindst 40 mm

 

1a eller 1b

hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er over 20 mm, men under 40 mm

 

1b

hvis afstanden mellem kanten af denne lygtes synlige overflade i referenceaksens retning og kanten af nærlyslygtens og/eller den eventuelle tågeforlygtes synlige overflade i referenceaksens retning er under eller lig med 20 mm

to retningsviserblinklygter bagtil (kategori 2a eller 2b)

to valgfrie ekstralygter (kategori 2a eller 2b) på alle køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3

to retningsviserblinklygter på siden i kategori 5 eller 6 (mindstekrav):

 

5

For køretøjer i klasse M1

For køretøjer i klasse N1, M2 og M3 med en længde på højst 6 meter.

 

6

For køretøjer i klasse M2 og N3:

For køretøjer i klasse N1, M2 og M3 med en længde på over 6 meter.

Det er i alle tilfælde tilladt at montere retningsviserblinklygter på siden i kategori 6 i stedet i kategori 5.

Er der monteret forreste retningsviserblinklygter (kategori 1, 1a og 1b), der ligeledes fungerer som retningsviserblinklygter på siden (kategori 5 eller 6), kan der monteres yderligere to retningsviserblinklygter på siden (kategori 5 eller 6) for at opfylde synlighedskravene i punkt 6.5.5.

B: To bageste retningsviserblinklygter (kategori 2a eller 2b)

To valgfrie ekstralygter (kategori 2a eller 2b) på alle køretøjer i klasse O2, O3 og O4.

Højst tre ekstralygter i kategori 5 eller en ekstralygte af kategori 6 pr. side på køretøjer i klasse O2 med en længde på over 9 m.

Hvis der er monteret et AFS-system, er den afstand, der skal tages hensyn til ved valg af kategori, afstanden mellem den forreste retningsviserblinklygte og den nærmeste lygteenhed i nærmeste stilling, der bidrager til eller opfylder en nærlysfunktion.

6.5.3.1.   For køretøjer i klasse:

a)

M2, M3, N2, og N3 på over 6 m og til og med 9 m i længden er én yderligere anordning af kategori 5 valgfri

b)

M2, M3, N2, og N3 på over 9 m i længden er det obligatorisk med tre yderligere anordninger af kategori 5, der fordeles så ligeligt som praktisk muligt på hver side

c)

O3 og O4 er tre anordninger af kategori 5 fordelt så ligeligt som praktisk muligt på hver side obligatorisk.

Disse forskrifter finder ikke anvendelse, hvis der er mindst tre ravgule sidemarkeringslygter, som blinker i fase og samtidigt med retningsviserblinklygterne, på samme side af køretøjet

6.5.4.   Placering

6.5.4.1.   I bredden: Den kant på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Denne betingelse gælder ikke for de valgfri ekstralygter bagtil.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm.

Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.5.4.2.   I højden: Over jorden.

6.5.4.2.1.   Højden af retningsviserblinklygternes (kategori 5 eller 6) lysemitterende flade må ikke være:

Mindre end

:

350 mm for køretøjer i klasse M1 og N1, og 500 mm for alle andre køretøjsklasser, i begge tilfælde målt fra det laveste punkt og

Mere end

:

1 500 mm målt fra det højeste punkt.

6.5.4.2.2.   Højden af retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b, målt i overensstemmelse med punkt 5.8, må ikke være under 350 mm og ikke over 1 500 mm.

6.5.4.2.3.   Kan disse øvre grænser, målt som angivet ovenfor, ikke overholdes på grund af køretøjets opbygning, og er de valgfri ekstra baglygter ikke monteret, kan de for retningsviserblinklygter på siden i kategori 5 og 6 udvides til 2 300 mm og for retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b til 2 100 mm.

6.5.4.2.4.   Hvis de valgfri ekstra baglygter er monteret, skal de placeres i en højde, der er kompatibel med de relevante forskrifter i punkt 6.5.4.1 og lygternes symmetri, og i en vertikal afstand over de obligatoriske lygter så stor, som karosseriets form muliggør, dog mindst 600 mm.

6.5.4.3.   I længden: (se nedenstående diagram)

afstanden mellem den lysemitterende flade for retningsviserblinklygterne på siden (kategori 5 og 6) og det tværplan, som afgrænser køretøjets totallængde foran, må ikke være over 1 800 mm.

Denne afstand må dog ikke være over 2 500 mm:

a)

for køretøjer i klasse M1 og N1

b)

for alle andre køretøjsklasser, hvis de minimale synlighedsvinkler ikke kan overholdes på grund af køretøjets opbygning.

Ekstra retningsviserblinklygter på siden i kategori 5 skal monteres med lige stor indbyrdes afstand i køretøjets længde.

Ekstra retningsviserblinklygter på siden i kategori 6 skal monteres i området mellem første og sidste kvartil af påhængskøretøjets længde.

6.5.5.   Geometrisk synlighed

6.5.5.1.   Vandrette vinkler: (se nedenstående diagram)

Lodrette vinkler: 15°over og under vandret for retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a, 2b og 5.

Imidlertid gælder følgende:

a)

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan den nedadgående vinkel på 15° mindskes til 5°.

b)

Hvis en valgfri lygte monteres over 2 100 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan den opadgående vinkel på 15° mindskes til 5°.

30° over og 5° under vandret for retningsviserblinklygter i kategori 6.

Figur (jf. punkt 6.5)

Image 79

Tekst af billedet

(*)

Størrelsen 5° for den døde vinkel i sideretningsviserblinklygternes synlighed bagud er en øvre grænse d ≤ 1,80 m (for køretøjer i klasse M1 og N1 d ≤ 2,50 m).

For retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b monteret under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan vinklen indad på 45° mindskes til 20° under H-planet.

Image 80

Tekst af billedet

6.5.5.2.   Alternativt kan fabrikanten for køretøjer i klasse M1 og N1 vælge følgende: Forreste og bageste retningsviserblinklygter samt sidemarkeringslygter (**):

Vandrette vinkler: (se nedenstående diagram)

Image 81

Tekst af billedet

(**)

Størrelsen 5° for den døde vinkel i sideretningsviserblinklygternes synlighed bagud er en øvre grænse. d ≤ 2,50 m

For retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b monteret under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan vinklen indad på 45° mindskes til 20° under H-planet.

Lodrette vinkler: 15° over og under vandret. Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.

For at blive anset for synlig skal der være et uhindret syn af den synlige overflade på mindst 12,5 cm2, bortset fra retningsviserblinklygterne på siden i kategori 5 og 6. Eventuelle refleksanordningers lysflader, som ikke transmitterer lys, medregnes ikke.

6.5.6.   Retning

Efter fabrikantens eventuelle monteringsanvisninger.

6.5.7.   Elektriske forbindelser

Retningsviserblinklygter skal tændes uafhængigt af andre lygter. Alle retningsviserblinklygter i samme side af køretøjet skal tændes og slukkes ved hjælp af samme betjeningsorgan og blinke samtidig.

På køretøjer i klasse M1 og N1 med en længde på under 6 m og med et arrangement i overensstemmelse med punkt 6.5.5.2 ovenfor, skal ravgule sidemarkeringslygter, hvis sådanne er monteret, også blinke med samme frekvens (i fase med) retningsviserblinklygterne.

6.5.8.   Kontrolanordning

Funktionskontrol obligatorisk for retningsviserblinklygter i kategori 1, 1a, 1b, 2a og 2b. Den kan afgive lys- eller lydsignal eller begge dele. Afgiver den lyssignal, skal den være en blinkende kontrollampe, som, i hvert fald ved fejl i for- eller bagblinklygternes funktion, enten slukkes eller lyser uden at blinke eller viser et tydeligt frekvensskifte. Afgiver den kun lydsignal, skal dette kunne høres tydeligt, og der skal ske en tydelig frekvensændring, i hvert fald ved fejl i en af disse blinklygters funktion.

Den skal aktiveres af det signal, der frembringes i henhold til punkt 6.2.2 i regulativ nr. 6 eller på anden passende måde (20).

Motorkøretøjer, der er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal være forsynet med en særlig lysafgivende funktionskontrol for påhængskøretøjets retningsviserblinklygter, medmindre det trækkende køretøjs funktionskontrol er i stand til at afsløre fejl ved alle vogntogets retningsviserblinklygter.

For de valgfri ekstra retningsviserblinklygter på motorkøretøjer og påhængskøretøjer er en funktionskontrol ikke obligatorisk.

6.5.9.   Andre forskrifter

Lyset skal være et blinklys med 90 ± 30 blink pr. minut.

Aktivering af blinklygternes betjeningsorgan skal efter højst ét sekund følges af lysafgivelse og højst efter halvandet sekund af den første slukning. Er motorkøretøjet udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal det trækkende køretøjs betjeningsorgan til retningsviserblinklygterne også kunne aktivere påhængskøretøjets retningsviserblinklygter. Svigter en af blinklygterne, og fejlen ikke skyldes kortslutning, skal de øvrige retningsviserblinklygter fortsat blinke, men frekvensen kan under disse omstændigheder være anderledes end den foreskrevne.

6.6.   Havariblink

6.6.1.   Montering

Obligatorisk.

Havariblink består i, at alle køretøjets retningsviserblinklygter er i funktion samtidig efter forskrifterne i punkt 6.5 ovenfor.

6.6.2.   Antal

Som foreskrevet i punkt 6.5.2.

6.6.3.   Arrangement

Som foreskrevet i punkt 6.5.3.

6.6.4.   Placering

6.6.4.1.   Bredde: Som foreskrevet i punkt 6.5.4.1.

6.6.4.2.   Højde: Som foreskrevet i punkt 6.5.4.2.

6.6.4.3.   Længde: Som foreskrevet i punkt 6.5.4.3.

6.6.5.   Geometrisk synlighed

Som foreskrevet i punkt 6.5.5.

6.6.6.   Retning

Som foreskrevet i punkt 6.5.6.

6.6.7.   Elektriske forbindelser

6.6.7.1.   Signalet skal aktiveres ved hjælp af et særligt, manuelt betjeningsorgan, som sætter alle retningsviserblinklygterne i stand til at blinke samtidig.

6.6.7.2.   Havariblinket kan aktiveres automatisk, hvis et køretøj er involveret i et sammenstød eller efter deaktivering af nødbremsesignal som nærmere angivet i punkt 6.23. I sådanne tilfælde må det gerne kunne slukkes manuelt.

Desuden er automatisk aktivering af havariblinket tilladt for at gøre andre trafikanter opmærksom på en forestående fare som defineret i regulativerne. I sådanne tilfælde skal signalet forblive aktivt, indtil det manuelt eller automatisk afbrydes.

6.6.7.3.   På køretøjer i klasse M1 og N1 med en længde på under 6 m og med et arrangement i overensstemmelse med punkt 6.5.5.2 ovenfor, skal ravgule sidemarkeringslygter, hvis sådanne er monteret, også blinke med samme frekvens (i fase med) retningsviserblinklygterne.

6.6.8.   Kontrolanordning

Obligatorisk blinkende tilslutningskontrol.

6.6.9.   Andre forskrifter

Hvis, som angivet i punkt 6.5.9, motorkøretøjet er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal havariblinkets betjeningsorgan også kunne aktivere påhængskøretøjets retningsviserblinklygter. Havariblinket skal også kunne fungere, såfremt motorens start- og stopanordning befinder sig i en stilling, hvor motoren ikke kan være i gang.

6.7.   Stoplygte (regulativ nr. 7).

6.7.1.   Montering

Anordninger af kategori S1 og S2: obligatorisk for alle køretøjsklasser.

Anordninger i kategori S3 eller S4: obligatoriske på køretøjer i klasse M1 og N1, bortset fra chassiser med førerhus og køretøjer i klasse N1 med åbent lastrum; valgfri for andre køretøjsklasser.

6.7.2.   Antal

To anordninger i kategori S1 eller S2 samt én anordning i kategori S3 eller S4 for alle køretøjsklasser.

6.7.2.1.   Medmindre der er monteret en anordning af kategori S3 eller S4, kan der monteres to ekstra anordninger af kategori S1 eller S2 på køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O2, O3 og O4.

6.7.2.2.   Dog kan der, hvis køretøjets midterplan i længderetningen ikke går gennem et fast karrosseripanel, men i stedet adskiller en eller to bevægelige køretøjskomponenter (f.eks. døre), og der ikke er tilstrækkelig plads til, at én anordning i kategori S3 eller S4 kan monteres over sådanne bevægelige dele i midterplanet i længderetningen, enten:

monteres der to anordninger i kategori S3 eller S4, type »D«, eller

der monteres en anordning i kategori S3 eller S4, forskudt til venstre eller til højre for midterplanet i længderetningen, eller

der monteres et samvirkende lygtesystem i kategori S3 eller S4.

6.7.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.7.4.   Placering

6.7.4.1.   I bredden:

 

For køretøjer i klasse M1 og N1:

For anordninger i kategori S1 eller S2 det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

For så vidt angår de inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning er der ingen særlige forskrifter.

 

For alle andre klasser af køretøjer:

For anordninger i kategori S1 eller S2 skal de inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning være mindst 600 mm fra hinanden. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

For anordninger i kategori S3 eller S4: referencecentret skal befinde sig på køretøjets midterplan i længderetningen. Hvis der er monteret to anordninger i kategori S3 eller S4 efter bestemmelserne i punkt 6.7.2, skal de være anbragt på hver sin side af midterplanet i længderetningen og så tæt som muligt herpå.

Er der efter bestemmelserne i punkt 6.7.2 tilladt montering af én anordning af kategori S3 eller S4 forskudt i forhold til midterplanet i længderetningen, må afstanden derfra til anordningens referencecentrum højst være 150 mm.

6.7.4.2.   I højden:

6.7.4.2.1.

For anordninger i kategori S1 og S2:

mindst 350 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form, og hvis der ikke er monteret valgfrie ekstralygter).

Hvis de valgfrie ekstralygter er monteret, skal de placeres i en højde, der er kompatibel med forskrifterne for lygternes bredde og symmetri, og i en vertikal afstand over de obligatoriske lygter så stor, som karosseriets form muliggør, dog mindst 600 mm.

6.7.4.2.2.

For anordninger i kategori S3 eller S4:

Det vandrette plan, der tangerer den synlige overflades nederste kant, skal: enten være højst 150 mm under det vandrette plan, der tangerer bagrudens synlige underkant, eller mindst 850 mm over jorden.

Det vandrette plan, der tangerer kategori S3-eller S4-anordningens synlige overflades nederste kant, skal dog befinde sig over det vandrette plan, der tangerer kategori S1- eller S2-anordningernes synlige overflades øverste kant.

6.7.4.3.   I længden:

6.7.4.4.   For anordninger i kategori S1 og S2: Bag på køretøjet.

6.7.4.5.   For anordninger i kategori S3 eller S4: Ingen særlige forskrifter.

6.7.5.   Geometrisk synlighed

 

Vandret vinkel:

For anordninger i kategori S1 og S2: 45° til venstre og til højre for køretøjets længdeakse.

For stoplygter i kategori S1 og S2 monteret under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan vinklen indad på 45° mindskes til 20° under H-planet.

For anordninger i kategori S3 eller S4: 10° til venstre og til højre for køretøjets længdeakse.

 

Lodret vinkel:

For anordninger i kategori S1 og S2: 15° over og under vandret.

Dog gælder følgende:

a)

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 15° mindskes til 5°.

b)

Hvis en valgfri lygte monteres over 2 100 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan den opadgående vinkel på 15° mindskes til 5°.

For anordninger i kategori S3 eller S4: 10° over og 5° under vandret.

6.7.6.   Retning

Bagudrettet.

6.7.7.   Elektriske forbindelser

6.7.7.1.   Alle stoplygter skal tænde samtidigt, når bremsesystemet afgiver det relevante signal, som defineret i regulativ nr. 13 og 13-H.

6.7.7.2.   Stoplygterne behøver ikke at fungere, hvis motorens start- og/eller stopanordning er stillet således, at motoren ikke kan gå.

6.7.8.   Kontrolanordning

Valgfri kontrolanordning. Er en sådan kontrolanordning monteret, skal den være en ikke-blinkende advarselslampe, som lyser ved fejl i stoplygternes funktion.

6.7.9.   Andre forskrifter

6.7.9.1.   Anordning i kategori S3 eller S4 må ikke være indbygget i nogen anden lygte.

6.7.9.2.   Anordning i kategori S3 eller S4 kan være monteret inden i eller uden på køretøjet.

6.7.9.2.1.   Hvis den er monteret inden i køretøjet:

må lyset fra den ikke genere føreren gennem anordninger til indirekte udsyn og/eller andre af køretøjets overflader (f.eks. bagruden).

6.8.   Bagnummerpladelygte (regulativ nr. 4)

6.8.1.   Montering

Obligatorisk.

6.8.2.   Antal

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.3.   Arrangement

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.4.   Placering

6.8.4.1.   I bredden: Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.4.2.   I højden: Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.4.3.   I længden: Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.5.   Geometrisk synlighed

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.6.   Retning

Således at hele nummerpladens anbringelsessted belyses.

6.8.7.   Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

6.8.8.   Kontrolanordning

Valgfri kontrolanordning. Forekommer den, skal dens funktion udføres af kontrolanordningen til positionslygterne fortil og til baglygterne.

6.8.9.   Andre forskrifter

Er nummerpladelygten kombineret med baglygten, som er indbygget i stoplygten eller tågebaglygten, må dens fotometriske egenskaber ændres, mens stoplygten eller tågebaglygten lyser.

6.9.   Positionslygter fortil (regulativ nr. 7)

6.9.1.   Montering

Obligatorisk på alle motorkøretøjer.

Obligatorisk på påhængskøretøjer, som er over 1 600 mm brede.

Valgfri på påhængskøretøjer, som ikke er over 1 600 mm brede.

6.9.2.   Antal

To.

6.9.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.9.4.   Placering

6.9.4.1.   I bredden: Det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

For påhængskøretøjers vedkommende må det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra midterplanet i længderetningen, ikke være mere end 150 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

For køretøjer i klasse M1 og N1: Ingen særlige forskrifter.

For alle andre klasser af køretøjer: Være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.9.4.2.   I højden: Mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm for køretøjer i klasse O1 og O2 samt for alle andre køretøjsklasser, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karosseriets form).

6.9.4.3.   I længden: Ingen særlige forskrifter.

6.9.4.4.   Er positionslygten fortil og en anden lygte indbygget i hinanden, kontrolleres overholdelse af placeringsforskrifterne (punkt 6.9.4.1 til 6.9.4.3) ved hjælp af den anden lygtes synlige overflade i referenceaksens retning.

6.9.5.   Geometrisk synlighed

6.9.5.1.   Vandret vinkel: 45° indad og 80° udad.

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 45° dog mindskes til 20° under H-planet.

For påhængskøretøjers vedkommende kan vinklen indad reduceres til 5°.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.

6.9.5.2.   For køretøjer i klasse M1 og N1 som et alternativ til punkt 6.9.5.1 ovenfor, efter fabrikantens eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentants valg, og kun hvis der er monteret en sidemarkeringslygte fortil på køretøjet.

 

Vandret vinkel: 45° udad og 45° indad.

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 45° dog mindskes til 20° under H-planet.

 

Lodret vinkel: 15° over og under vandret.

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.

For at blive anset for synlig skal der være et uhindret syn af den synlige overflade på mindst 12,5 cm2. Eventuelle refleksanordningers lysflader, som ikke transmitterer lys, medregnes ikke.

6.9.6.   Retning

Fremadrettet.

6.9.7.   Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

Hvis en positionslygte fortil er gensidigt indbygget med en retningsviserblinklygte, kan den elektriske forbindelse af positionslygten fortil i den pågældende side af køretøjet eller den indbyggede del af denne imidlertid være udført således, at den slukkes i hele perioden (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor retningsviserblinklygten er aktiveret.

6.9.8.   Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. Denne kontrol skal være en ikke-blinkende kontrollampe og er ikke påkrævet, hvis instrumentpanelets lys kun kan tændes samtidig med positionslygterne fortil.

Denne forskrift finder ikke anvendelse, når lyssignalsystemet fungerer i overensstemmelse med punkt 6.2.7.6.2.

6.9.9.   Andre forskrifter

6.9.9.1.   Hvis der i positionslygten fortil er monteret en eller flere generatorer for infrarød stråling, må den/disse kun aktiveres, når fjernlyslygten/nærlyslygten i samme side af køretøjet er tændt og køretøjet er i fremadgående bevægelse. Hvis positionslygten fortil eller fjernlyslygten/nærlyslygten i samme side svigter, skal generatoren(generatorerne) for infrarød stråling slukke automatisk.

6.9.9.2.   Hvis der er monteret et AFS-system med kurvelysfunktion, må positionslygten fortil dreje sammen med en lygteenhed, som den er gensidigt indbygget i.

6.10.   Baglygte (regulativ nr. 7)

6.10.1.   Montering

Anordninger i kategori R eller R1 eller R2: Obligatorisk.

6.10.2.   Antal

To.

6.10.2.1.   Undtagen hvis der er monteret markeringslygter, er det tilladt at montere to ekstra baglygter på alle køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O2, O3 og O4.

6.10.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.10.4.   Placering

6.10.4.1.   I bredden: Det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Denne betingelse gælder ikke for de valgfri ekstralygter bagtil.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

For køretøjer i klasse M1 og N1: ingen særlige forskrifter.

For alle andre klasser af køretøjer: være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.10.4.2.   I højden: Mindst 350 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form, og hvis der ikke er monteret valgfrie ekstralygter). Hvis de valgfrie ekstralygter er monteret, skal de placeres i en højde, der er kompatibel med de relevante forskrifter i punkt 6.10.4.1 og lygternes symmetri, og i en vertikal afstand over de obligatoriske lygter så stor, som karosseriets form muliggør, dog mindst 600 mm.

6.10.4.3.   I længden: bag på køretøjet.

6.10.5.   Geometrisk synlighed

6.10.5.1.   Vandret vinkel: 45° indad og 80° udad.

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 45° dog mindskes til 20° under H-planet.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret.

Dog gælder følgende:

a)

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 15° mindskes til 5°.

b)

Hvis en valgfri lygte monteres over 2 100 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1), kan den opadgående vinkel på 15° mindskes til 5°.

6.10.5.2.   For køretøjer i klasse M1 og N1 som et alternativ til punkt 6.10.5.1 ovenfor, efter fabrikantens eller dennes behørigt befuldmægtigede repræsentants valg, og kun hvis der er monteret en sidemarkeringslygte fortil på køretøjet.

Vandret vinkel: 45° udad og 45° indad. Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 45° dog mindskes til 20° under H-planet.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret.

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.

For at blive anset for synlig skal der være et uhindret syn af den synlige overflade på mindst 12,5 cm2. Eventuelle refleksanordningers lysflader, som ikke transmitterer lys, medregnes ikke.

6.10.6.   Retning

Bagudrettet.

6.10.7.   Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

Hvis en baglygte er gensidigt indbygget med en retningsviserblinklygte, kan den elektriske forbindelse af baglygten i den pågældende side af køretøjet eller den indbyggede del af denne imidlertid være udført således, at den slukkes i hele perioden (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor retningsviserblinklygten er aktiveret.

6.10.8.   Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. Den skal være kombineret med tilslutningskontrollen for positionslygterne fortil.

Denne forskrift finder ikke anvendelse, når lyssignalsystemet fungerer i overensstemmelse med punkt 6.2.7.6.2.

6.10.9.   Andre forskrifter

Ingen.

6.11.   Tågebaglygte (regulativ nr. 38)

6.11.1.   Montering

Anordninger i kategori F eller F1 eller F2: Obligatorisk.

6.11.2.   Antal

En eller to.

6.11.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.11.4.   Placering

6.11.4.1.   I bredden: Er der kun én tågebaglygte, skal den i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen være anbragt på den modsatte side af den i registreringslandet påbudte færdselsretning; referencecentret kan også være anbragt i køretøjets midterplan i længderetningen.

6.11.4.2.   I højden: Mindst 250 mm og højst 1 000 mm over jorden. For tågebaglygter, som er grupperet med en baglygte til klasse N3G-køretøjer (terrængående), kan den maksimale højde øges til 1 200 mm.

6.11.4.3.   I længden: Bag på køretøjet.

6.11.5.   Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler α og β:

 

α = 5° opad og 5° nedad

 

ß = 25° til højre og til venstre.

6.11.6.   Retning

Bagudrettet.

6.11.7.   Elektriske forbindelser

Der gælder følgende forskrifter:

6.11.7.1.

Tågebaglygten(-lygterne) må ikke kunne tændes, medmindre fjernlys-, nærlys- eller tågeforlygterne er tændt.

6.11.7.2.

Tågebaglygten (-lygterne) skal kunne slukkes uafhængigt af alle andre lygter.

6.11.7.3.

Desuden gælder en af følgende forskrifter:

6.11.7.3.1.

Tågebaglygten (-lygterne) forbliver tændt, indtil positionslygterne fortil/baglygterne slukkes; derefter skal tågebaglygten (-lygterne) være afbrudt, indtil den (de) forsætligt tændes igen.

6.11.7.3.2.

Som supplement til den obligatoriske kontrolanordning (punkt 6.11.8) afgives der et advarselssignal — mindst et lydsignal — hvis tændingen slås fra eller tændingsnøglen tages ud og fordøren i førersiden åbnes, uanset om lygterne i punkt 6.11.7.1 er tændte eller slukkede, mens afbryderen for tågebaglygten er på »tændt«.

6.11.7.4.

Betjeningen af tågebaglygten(-lygterne) må ikke påvirkes af tænding og slukning af andre lygter, bortset fra de i punkt 6.11.7.1, 6.11.7.3 og 6.11.7.5 omhandlede tilfælde.

6.11.7.5.

Tågebaglygten (-lygterne) på et trækkende motorkøretøj må slukke automatisk, når et påhængskøretøj er tilsluttet og dettes tågebaglygte(r) er aktiveret.

6.11.8.   Kontrolanordning

Tilslutningskontrol obligatorisk. En uafhængig ikke-blinkende advarselslampe.

6.11.9.   Andre forskrifter

Afstanden mellem tågebaglygten og stoplygterne skal altid være større end 100 mm.

6.12.   Parkeringslygte (regulativ nr. 77 eller 7)

6.12.1.   Montering

På motorkøretøjer, som ikke er over 6 m i længden og ikke over 2 m i bredden: valgfri.

På alle andre køretøjer: forbudt.

6.12.2.   Antal

Efter arrangement.

6.12.3.   Arrangement

Enten to lygter foran og to lygter bagpå eller én lygte på hver side.

6.12.4.   Placering

6.12.4.1.   I bredden: Det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

Er der monteret to lygter, skal lygterne være anbragt på køretøjets sider.

6.12.4.2.   I højden:

 

For køretøjer i klasse M1 og N1: Ingen særlige forskrifter.

 

For alle andre klasser af køretøjer: Mindst 350 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.12.4.3.   I længden: Ingen særlige forskrifter.

6.12.5.   Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 45° udad, fremad og bagud.

Hvis en forreste eller bageste parkeringslygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 45° dog mindskes til 20° under H-planet.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret.

Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.

6.12.6.   Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne med hensyn til synlighed fremad og bagud.

6.12.7.   Elektriske forbindelser

De elektriske forbindelser skal være af en sådan art, at parkeringslygten (lygterne) i samme side af køretøjet kan tændes uafhængigt af andre lygter.

Parkeringslygte(r) og, hvis relevant, positionslygter fortil og baglygter i henhold til punkt 6.12.9 nedenfor, skal kunne fungere, selv om motorens startanordning er stillet således, at motoren ikke kan gå. En anordning som automatisk deaktiverer disse lygter som en funktion af tid er forbudt.

6.12.8.   Kontrolanordning

Valgfri tilslutningskontrol. Forekommer den, må den ikke kunne forveksles med kontrolanordningen til positionslygterne fortil og til baglygterne.

6.12.9.   Andre forskrifter

Disse lygters funktion kan også udføres ved, at positionslygterne fortil og baglygterne i samme side af køretøjet tændes samtidig. I sidstnævnte tilfælde anses lygter, der opfylder forskrifterne for positionslygter fortil og baglygter, for at opfylde forskrifterne for parkeringslygter.

6.13.   Endemarkeringslygte (regulativ nr. 7)

6.13.1.   Montering

Anordninger i kategori A eller AM (synlige forfra) og anordninger i kategori R, R1, R2, RM1 eller RM2 (synlige bagfra):

Obligatorisk på køretøjer, hvis bredde er over 2,10 m. Valgfri på køretøjer, hvis bredde er mellem 1,80 og 2,10 m. Bagudrettede markeringslygter er valgfri på chassis med førerhus.

6.13.2.   Antal

To, som er synlige forfra, og to, som er synlige bagfra.

Ekstralygter kan monteres som følger:

a)

to synlige forfra

b)

to synlige bagfra.

6.13.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.13.4.   Placering

6.13.4.1.   I bredden:

Foran og bagpå: så nær køretøjets yderste kant som muligt. Denne betingelse anses for opfyldt, hvis det punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke er mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

6.13.4.2.   I højden:

Fortil: Motorkøretøjer — det vandrette plan, som tangerer overkanten på den synlige overflade i referenceaksens retning, må ikke være lavere end det vandrette plan, som tangerer overkanten af forrudens gennemsigtige del.

Påhængskøretøjer og sættevogne — i den maksimale højde, som er i overensstemmelse med forskrifterne for køretøjets bredde, konstruktion og funktion og for lygtesymmetrien.

Bagtil I den maksimale højde, som er i overensstemmelse med forskrifterne for køretøjets bredde, konstruktion og funktion og for lygtesymmetrien.

Ekstralygterne som specificeret i punkt 6.13.2 b) skal monteres med så stor indbyrdes afstand i højden i forhold til de obligatoriske lygter som praktisk muligt, forudsat at deres placering er kompatibel med køretøjets konstruktion og funktion og med lygtesymmetrien.

6.13.4.3.   I længden: ingen særlige forskrifter.

Ekstralygterne som specificeret i punkt 6.13.2 a) skal monteres så tæt som muligt på bagenden. Dette krav skal anses for at være opfyldt, hvis afstanden mellem den bageste ekstralygte og køretøjets bagende ikke er på over 400 mm.

6.13.5.   Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 80° indad.

Lodret vinkel: 5° over og 20° under vandret.

6.13.6.   Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne med hensyn til synlighed fremad og bagud.

6.13.7.   Elektriske forbindelser

I overensstemmelse med punkt 5.11.

6.13.8.   Kontrolanordning

Valgfri kontrolanordning. Forekommer den, skal dens funktion udføres af kontrolanordningen til positionslygterne fortil og til baglygterne.

6.13.9.   Andre forskrifter

Er alle andre forskrifter opfyldt, kan de obligatoriske eller valgfri lygter, der kan ses forfra, og de obligatoriske eller valgfri lygter, der kan ses bagfra i samme side af køretøjet, kombineres i en enkelt anordning.

To af de lygter, der er synlige bagfra, kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden i overensstemmelse med punkt 5.7.

Endemarkeringslygtens placering i forhold til den tilsvarende positionslygte skal være sådan, at afstanden mellem projektionen på et lodret tværplan af de punkter på de pågældende to lygters synlige overflader i deres referenceaksers retning, som er nærmest hinanden, er mindst 200 mm.

Ekstralygterne som specificeret i punkt 6.13.2 a), der anvendes til markering af omridset af bagenden på køretøjet, påhængskøretøjet eller sættevognen, skal monteres således, at den er synlig i synsfeltet på godkendte spejlanordninger (hovedspejle) til indirekte udsyn.

6.14.   Bagudvendende refleksanordninger, ikke trekantede (regulativ nr. 3)

6.14.1.   Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer.

Tilladt på påhængskøretøjer, forudsat at de er sammenbygget med de øvrige bagudrettede lyssignaler.

6.14.2.   Antal

To, som skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 til refleksanordninger i klasse IA eller klasse IB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.14.4 nedenfor) er valgfri, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.14.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.14.4.   Placering

6.14.4.1.   I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

For køretøjer i klasse M1 og N1: ingen særlige forskrifter.

For alle andre klasser af køretøjer: være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.14.4.2.   I højden: Mindst 250 mm eller højst 900 mm (højst 1 200 mm, hvis sammenbygget med baglygte(r), 1 500 mm, hvis grænserne på henholdsvis 900 og 1 200 mm ikke kan overholdes på grund af karosseriets form).

6.14.4.3.   I længden: Bag på køretøjet.

6.14.5.   Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 30° indad og udad.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret.

Hvis en refleksanordning monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 10° dog mindskes til 5°.

6.14.6.   Retning

Bagudrettet.

6.14.7.   Andre forskrifter

Refleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre lygter bag på køretøjet.

6.15.   Bagudvendende refleksanordninger, trekantede (regulativ nr. 3)

6.15.1.   Montering

Obligatorisk på påhængskøretøjer.

Forbudt på motorkøretøjer.

6.15.2.   Antal

To, som skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 til refleksanordninger i klasse IIIA eller klasse IIIB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.15.4 nedenfor) er valgfri, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.15.3.   Arrangement

Trekantens spids skal pege opad.

6.15.4.   Placering

6.15.4.1.   I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem refleksanordningernes inderkanter skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.15.4.2.   I højden: I højden: mindst 250 mm eller højst 900 mm (højst 1 200 mm, hvis sammenbygget med baglygte(r), 1 500 mm, hvis grænserne på henholdsvis 900 og 1 200 mm ikke kan overholdes på grund af karosseriets form).

6.15.4.3.   I længden: Bag på køretøjet.

6.15.5.   Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 30° indad og udad.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Hvis en refleksanordning monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 15° dog mindskes til 5°.

6.15.6.   Retning

Bagudrettet.

6.15.7.   Andre forskrifter

Refleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre lygter bag på køretøjet.

6.16.   Fremadvendende refleksanordninger, ikke trekantede (regulativ nr. 3)

6.16.1.   Montering

Obligatorisk på påhængskøretøjer.

Obligatorisk på motorkøretøjer, hvor alle de fremadrettede lygter med refleksanordninger kan skjules.

Tilladt på andre motorkøretøjer.

6.16.2.   Antal

To, som skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 til refleksanordninger i klasse IA eller klasse IB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.16.4 nedenfor) er valgfri, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.16.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.16.4.   Placering

6.16.4.1.   I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

For påhængskøretøjets vedkommende må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke være mere end 150 mm fra køretøjets yderste kant.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal:

For køretøjer i klasse M1 og N1: ingen særlige forskrifter.

For alle andre klasser af køretøjer: være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.16.4.2.   I højden: Mindst 250 mm og højst 900 mm over jorden (1 500 mm, hvis grænsen på 900 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.16.4.3.   I længden: foran på køretøjet.

6.16.5.   Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 30° indad og udad. For påhængskøretøjers vedkommende kan vinklen indad reduceres til 10°. Kan dette krav ikke opfyldes af de obligatoriske refleksanordninger på grund af påhængskøretøjets konstruktion, kan der monteres yderligere (supplerende) refleksanordninger, som ikke behøver opfylde kravene til placering i bredden (punkt 6.16.4.1 ovenfor), og som sammen med de obligatoriske refleksanordninger giver den krævede synlighedsvinkel.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Hvis en refleksanordning monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 10° dog mindskes til 5°.

6.16.6.   Retning

Fremadrettet.

6.16.7.   Andre forskrifter

Refleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre lygter foran på køretøjet.

6.17.   Siderefleksanordninger, ikke trekantede (regulativ nr. 3)

6.17.1.   Montering

Obligatorisk: På alle motorkøretøjer, hvis længde er over 6 m.

På alle påhængskøretøjer.

Valgfri: På motorkøretøjer, hvis længde er under 6 m.

6.17.2.   Antal

Et sådant antal, at forskrifterne for placering i længderetningen overholdes. Disse anordninger skal opfylde forskrifterne i regulativ nr. 3 for refleksanordninger i klasse IA eller klasse IB. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.17.4 nedenfor) er valgfri, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.

6.17.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.17.4.   Placering

6.17.4.1.   I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.17.4.2.   I højden: Mindst 250 mm eller højst 900 mm (højst 1 200 mm, hvis sammenbygget med anden lygte, 1 500 mm, hvis grænserne på henholdsvis 900 og 1 200 mm ikke kan overholdes på grund af karosseriets form, eller hvis anordningens montering ikke er obligatorisk i henhold til punkt 6.17.1).

6.17.4.3.   I længden: Mindst en siderefleksanordning skal være anbragt i køretøjets midterste tredjedel, og den forreste refleksanordning skal være højst 3 m fra forenden.

Afstanden mellem to siderefleksanordninger må ikke være over 3 m. Dette gælder dog ikke for køretøjer i klasse M1 og N1.

Kan dette krav ikke opfyldes på grund af køretøjets opbygning, kan afstanden øges til 4 m. Afstanden mellem den bageste refleksanordning og køretøjets bagside må ikke være over 1 m. For køretøjer, hvis længde ikke er over 6 m, er én siderefleksanordning inden for den første tredjedel af køretøjets længde og/eller inden for den sidste tredjedel dog tilstrækkeligt.

For køretøjer i klasse M1, hvis længde er over 6 m, men ikke over 7 m, er en siderefleksanordning monteret højst 3 m fra forenden og en siderefleksanordning inden for den sidste tredjedel af køretøjets længde tilstrækkeligt.

6.17.5.   Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 45° fremad og bagud.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Hvis en refleksanordning monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 10° dog mindskes til 5°.

6.17.6.   Retning

Rettet til siden.

6.17.7.   Andre forskrifter

Siderefleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre sidelygter.

6.18.   Sidemarkeringslygter (regulativ nr. 91)

6.18.1.   Montering

Obligatorisk: På alle køretøjer, hvis længde er over 6 m, dog ikke chassis med førerhus.

Sidemarkeringslygter af type SM1 skal benyttes på alle køretøjsklasser; det er dog tilladt at anvende sidemarkeringslygter af type SM2 på køretøjer i klasse M1.

Desuden skal sidemarkeringslygter anvendes på køretøjer i klasses M1 og N1 med en længde på under 6 m, hvis de supplerer de reducerede synlighedskrav til positionslygter fortil i overensstemmelse med punkt 6.9.5.2 og baglygter i overensstemmelse med punkt 6.10.5.2.

Valgfri: På alle andre køretøjer.

Der kan benyttes sidemarkeringslygter af type SM1 eller SM2.

6.18.2.   Mindste antal på hver side

Et sådant antal, at forskrifterne for placering i længderetningen overholdes.

6.18.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.18.4.   Placering

6.18.4.1.   I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.18.4.2.   I højden: Mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden (2 100 mm, hvis grænsen på 1 500 mm ikke kan overholdes på grund af karrosseriets form).

6.18.4.3.   I længden: Mindst en sidemarkeringslygte skal være anbragt på køretøjets midterste tredjedel, og den forreste sidemarkeringslygte må ikke være mere end 3 m fra forenden. Afstanden mellem to sidemarkeringslygter må ikke være over 3 m. Kan dette krav ikke opfyldes på grund af køretøjets opbygning, konstruktion eller anvendelse, kan afstanden øges til 4 m.

Afstanden mellem den bageste sidemarkeringslygte og køretøjets bagende må ikke være over 1 m.

For køretøjer, hvis længde ikke er over 6 m, og for chassis med førerhus er en sidemarkeringslygte inden for den første tredjedel af køretøjets længde og/eller inden for den sidste tredjedel dog tilstrækkeligt. For køretøjer i klasse M1, hvis længde er over 6 m, men ikke over 7 m, er én sidemarkeringslygte monteret højst 3 m fra forenden og én sidemarkeringslygte inden for den sidste tredjedel af køretøjets længde tilstrækkeligt.

6.18.5.   Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 45° fremad og bagud. For køretøjer på hvilke montering af sidemarkeringslygter ikke er obligatorisk, kan denne værdi dog reduceres til 30°.

Hvis køretøjet er udstyret med sidemarkeringslygter, der bruges til at supplere for- og bagblinklygternes reducerede geometriske synlighed i overensstemmelse med punkt 6.5.5.2 ovenfor og/eller positionslygters og baglygters reducerede geometriske synlighed i overensstemmelse med punkt 6.9.5.2 og 6.10.5.2 ovenfor, er vinklerne 45° mod køretøjets for- og bagende og 30° mod køretøjets midte (se figur i punkt 6.5.5.2 ovenfor).

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Hvis en lygte monteres under 750 mm (målt efter bestemmelserne i punkt 5.8.1 ovenfor), kan den nedadgående vinkel på 10° dog mindskes til 5°.

6.18.6.   Retning

Rettet til siden.

6.18.7.   Elektriske forbindelser

På køretøjer i klasse M1 og N1 med en længde på mindre end 6 m, kan sidemarkeringslygterne tilsluttes, så de blinker, hvis denne blinken er i fase og har samme frekvens som retningsviserblinklygterne i samme side af køretøjet.

På køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3, O3 og O4 kan obligatoriske ravgule sidemarkeringslygter blinke samtidigt med retningsviserblinklygterne på samme side af køretøjet. Såfremt der er monteret retningsviserblinklygter i kategori 5 efter punkt 6.5.3.1 på siden af køretøjet, må disse ravgule sidemarkeringslygter ikke blinke.

6.18.8.   Kontrolanordning

Valgfri kontrolanordning. Forekommer den, skal dens funktion udføres af kontrolanordningen for positionslygterne fortil og for baglygterne.

6.18.9.   Andre forskrifter

Er den bageste sidemarkeringslygte kombineret med baglygte, som er indbygget i tågebaglygten eller stoplygten, eller er den indbygget i denne lygte, kan sidemarkeringslygtens fotometriske egenskaber ændres, når tågebaglygten eller stoplygten lyser.

Sidemarkeringslygter skal være ravgule, hvis de blinker sammen med den bageste retningsviserblinklygte.

6.19.   Kørelyslygte (regulativ nr. 87) (21)

6.19.1.   Montering

Obligatorisk på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.19.2.   Antal

To.

6.19.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.19.4.   Placering

6.19.4.1.   I bredden: De inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm fra hinanden.

Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.19.4.2.   I højden: Mindst 250 mm og højst 1 500 mm over jorden.

6.19.4.3.   I længden: foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem anordninger til indirekte udsyn og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.19.5.   Geometrisk synlighed

Vandret: 20° udad og 20° indad.

Lodret: 10° opad og 10° nedad.

6.19.6.   Retning

Fremadrettet.

6.19.7.   Elektriske forbindelser

6.19.7.1.   Kørelyslygterne skal tænde automatisk, når motorens (fremdriftssystemets) start- og/eller stopanordning er stillet således, at motoren (fremdriftssystemet) kan gå. Kørelyslygten kan dog være slukket under følgende betingelser:

6.19.7.1.1.

Automatgearet er i parkeringsposition (P) eller

6.19.7.1.2.

Parkeringsbremsen er aktiveret eller

6.19.7.1.3.

Før køretøjet bringes i bevægelse første gang efter hver manuel aktivering af fremdriftssystemet.

6.19.7.2.   Kørelyslygterne må kunne slukkes manuelt, når køretøjets hastighed ikke overskrider 10 km/h, forudsat at de tænder automatisk, når køretøjets hastighed kommer op på over 10 km/h, eller når køretøjet har bevæget sig mere end 100 m, og at de forbliver tændt, indtil de bevidst slukkes igen.

6.19.7.3.   Kørelyslygten skal slukke automatisk, når motorens (fremdriftssystemets) start- og/eller stopanordning er stillet således, at motoren (fremdriftssystemet) umuligt kan gå, eller når tågeforlygterne eller nær- eller fjernlyslygterne er tændt, undtagen når sidstnævnte benyttes til korte advarselsblink (22).

6.19.7.4.   De lygter, der er omhandlet i punkt 5.11, må ikke tændes, når kørelyslygterne tændes, undtagen hvis kørelyslygterne fungerer i overensstemmelse med punkt 6.2.7.6.2, hvor mindst baglygterne skal være aktiveret.

6.19.7.5.   Hvis afstanden mellem forreste retningsviserblinklygte og kørelyslygten er lig med eller under 40 mm, kan den elektriske forbindelse af kørelyslygten i den pågældende side af køretøjet være udført således, at

a)

den slukkes, eller

b)

dens lysintensitet nedsættes i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor den forreste retningsviserblinklygte er aktiveret.

6.19.7.6.   Hvis en retningsviserblinklygte er gensidigt indbygget med en kørelyslygte, skal den elektriske forbindelse af kørelyslygten i den pågældende side af køretøjet være således, at kørelyslygten slukkes i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor den forreste retningsviserblinklygte er aktiveret.

6.19.8.   Kontrolanordning

Valgfri tilslutningskontrol.

6.19.9.   Andre forskrifter

Ingen forskrifter.

6.20.   Kurvelyslygte (regulativ nr. 119)

6.20.1.   Montering

Valgfri på motorkøretøjer.

6.20.2.   Antal

To.

6.20.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.20.4.   Placering

6.20.4.1.   I bredden: Der skal være en kurvelyslygte på hver side af køretøjets midterplan i længderetningen.

6.20.4.2.   I længden: Højst 1 000 mm fra forenden.

I højden

:

Minimum: Mindst 250 mm over jorden.

Maksimum: Højst 900 mm over jorden.

Intet punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning må dog ligge højere end det højeste punkt på nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning.

6.20.5.   Geometrisk synlighed

Afgrænses af de i punkt 2.13 beskrevne vinkler a og b:

 

a = 10° opad og nedad

 

b = 30° til 60° udad.

6.20.6.   Retning

Således at lygterne opfylder forskrifterne med hensyn til geometrisk synlighed.

6.20.7.   Elektriske forbindelser

Kurvelyslygterne skal tilsluttes således, at de ikke kan aktiveres, uden at fjernlys- eller nærlyslygten samtidig er tændt.

6.20.7.1.   Kurvelyslygten i en side af køretøjet må kun tændes automatisk, når retningsviserblinklygterne i samme side af køretøjet er tændt, og/eller når styringsvinklen ændres fra ligeudkørsel og mod samme side af køretøjet.

Kurvelyslygten skal slukkes automatisk, når retningsviserblinklygterne slukkes og/eller styringsvinklen er tilbage i stillingen for ligeudkørsel.

6.20.7.2.   Når baklygten er tændt, må begge kurvelyslygter tændes samtidigt, uafhængigt af rattets eller retningsviserblinklygternes stilling. Hvis de er tændt, skal begge kurvelyslygter afbrydes enten:

a)

når baklygten slukkes, eller

b)

når køretøjets hastighed fremad er over 10 km/h.

6.20.8.   Kontrolanordning

Ingen.

6.20.9.   Andre forskrifter

Kurvelyslygterne må ikke blive aktiveret ved hastigheder på over 40 km/h.

6.21.   Synlighedsmærkning (regulativ nr. 104)

6.21.1.   Montering

6.21.1.1.   Forbudt: På køretøjer i klasse M1 og O1.

6.21.1.2.   Obligatorisk:

6.21.1.2.1.

Bagudrettet:

Fuld konturmarkering på følgende køretøjsklasser med en bredde på over 2 100 mm:

a)

N2 med totalmasse på over 7,5 ton og N3 (med undtagelse af chassiser med førerhus, ukomplette køretøjer og sættevognstrækkere)

b)

O3 og O4 (med undtagelse af ukomplette køretøjer).

6.21.1.2.2.

Rettet til siden:

6.21.1.2.2.1.

Delvis konturmarkering på køretøjer med en længde på over 6 000 mm (inkl. påhængskøretøjers trækstang) i følgende klasser:

a)

N2 med totalmasse på over 7,5 ton og N3 (med undtagelse af chassiser med førerhus, ukomplette køretøjer og sættevognstrækkere)

b)

O3 og O4 (med undtagelse af ukomplette køretøjer).

6.21.1.2.3.

En linjemarkering kan monteres i stedet for den obligatoriske konturmarkering, hvis køretøjets form, opbygning, konstruktion eller driftsforhold gør det umuligt at montere den obligatoriske konturmarkering.

6.21.1.2.4.

Hvis karrosseriets udvendige flader delvist består af bøjeligt materiale, skal en sådan linjemarkering monteres på en stiv del/stive dele af køretøjet. Resten af synlighedsmærkningen kan monteres på det bøjelige materiale. Hvis alle karrosseriets udvendige flader udelukkende består af bøjelige materialer, skal forskrifterne i punkt 6.21 dog være opfyldt.

6.21.1.2.5.

I tilfælde hvor fabrikanten, efter den tekniske tjenestes kontrol, over for den typegodkendende myndighed, kan godtgøre, at det som følge af driftsforhold, som kan kræve en særlig form, struktur eller konstruktion af køretøjet, er umuligt at opfylde forskrifterne i 6.21.2-6.21.7.5 nedenfor, er en delvis opfyldelse af disse forskrifter acceptabel. Dette er dog betinget af, at en del af forskrifterne opfyldes, hvor dette er muligt, og at der monteres så meget synlighedsmærkning, som delvis opfylder forskrifterne, som det er muligt på køretøjskonstruktionen. Dette kan omfatte montering af ekstra beslag eller plader, der indeholder materiale, der er i overensstemmelse med regulativ nr. 104, hvor konstruktionen muliggør dette, for at sikre en tydelig og ensartet mærkning, der er i overensstemmelse med målet om synlighed.

I tilfælde, hvor delvis opfyldelse anses for acceptable, kan refleksanordninger i klasse IVA i regulativ nr. 3 eller beslag, der indeholder reflekterende materiale i overensstemmelse med de fotometriske forskrifter for klasse C i regulativ nr. 104, erstatte en del af den foreskrevne synlighedsmærkning. I sådanne tilfælde, skal der monteres mindst én sådan refleksanordning for hver 1 500 mm.

De nødvendige oplysninger skal være anført i meddelelsesformularen.

6.21.1.3.   Valgfri:

6.21.1.3.1.

Bagudrettet og rettet til siden:

 

På alle andre køretøjsklasser, som ikke er angivet i punkt 6.21.1.1 og 6.21.1.2 ovenfor, herunder på sættevogstrækkeres førerhus og førerhuset på chassiser med førerhus.

 

Delvis eller fuld konturmarkering kan anvendes i stedet for obligatorisk linjemarkering, og fuld konturmarkering kan anvendes i stedet for obligatorisk delvis konturmarkering.

6.21.1.3.2.

Forudrettet:

 

Linjemarkering på motorkøretøjer i klasse O2, O3 og O4.

 

Delvis eller fuld konturmarkering kan monteres foran.

6.21.2.   Antal

I henhold til montering.

6.21.3.   Arrangement

Synlighedsmærkningerne skal være så tæt på lodret og vandret, som det er praktisk muligt afhængigt af køretøjets form, opbygning, konstruktion og driftskrav. Hvis dette ikke er muligt, skal fuld eller delvis konturmarkering, når sådan er monteret, så vidt muligt følge konturen af køretøjets udvendige form.

Desuden skal synlighedsmærkningen være fordelt så jævnt som muligt over køretøjets horisontale dimensioner, således af køretøjets samlede længde og/eller bredde fremgår.

6.21.4.   Placering

6.21.4.1.   bredde

6.21.4.1.1.   Synlighedsmærkningen skal være så tæt som muligt på køretøjets kant.

6.21.4.1.2.   Den kumulative vandrette længde af synlighedsmærkningens elementer som monteret på køretøjet skal svare til mindst 70 % af køretøjets totalbredde, eksklusive eventuel overlapning af de enkelte elementer.

6.21.4.2.   Længde

6.21.4.2.1.   Synlighedsmærkningen skal være så tæt som praktisk muligt på køretøjets ender og skal strække sig til højst 600 mm fra køretøjets to ender.

6.21.4.2.1.1.   For motorkøretøjer, begge køretøjets ender, eller, hvis der er tale om sættevognstrækkere, begge førerhusets ender

Der tillades dog en alternativ mærkning inden for 2 400 mm fra motorkøretøjets forende, såfremt der er monteret en række refleksanordninger i klasse IVA, jf. regulativ nr. 3, eller klasse C, jf. regulativ nr. 104, efterfulgt af den påkrævede synlighedsmærkning:

a)

refleksanordningens minimumsstørrelse 25 cm2

b)

én refleksanordning monteret højst 600 mm fra køretøjets forende

c)

yderligere refleksanordninger med en afstand på højst 600 mm

d)

afstanden mellem den sidste refleksanordning og synlighedsmærkningens start må højst være 600 mm.

6.21.4.2.1.2.   for påhængskøretøjer, begge køretøjets ender (eksklusive trækstang).

6.21.4.2.2.   Den kumulative vandrette længde af synlighedsmærkningens elementer som monteret på køretøjet, eksklusive eventuel overlapning af de enkelte elementer, skal svare til mindst 70 % af:

6.21.4.2.2.1.   For motorkøretøjer: køretøjets længde ekskl. førerhus, eller, hvis der er tale om sættevognstrækkere, førerhusets længde, hvis et sådant er monteret; Når der anvendes alternativ mærkning, jf. punkt 6.21.4.2.1.1: afstanden, der begynder inden for 2 400 mm fra køretøjets forende til bagenden.

Image 82

Tekst af billedet

A er afstanden mellem den forreste synlighedsmærkning og køretøjets forende. Den maksimale værdi af A er 2 400 mm (jf. punkt 6.21.4.2.1.1.).

6.21.4.2.2.2.   For påhængskøretøjer, køretøjets samlede længde (eksklusive trækstang).

Image 83

Tekst af billedet

6.21.4.3.   Højde

6.21.4.3.1.   Nedre element(er) for linjemarkering og konturmarkering:

Så lavt som praktisk muligt inden for området:

 

Minimum: Mindst 250 mm over jorden.

 

Maksimum: Højst 1 500 mm over jorden.

En højeste monteringshøjde på 2 500 mm kan dog accepteres, hvis køretøjets form, opbygning, konstruktion eller anvendelsesforhold gør det umuligt at overholde maksimumværdien på 1 500 mm, eller, hvis det er nødvendigt, for at opfylde forskrifterne i punkt 6.21.4.1.2 og 6.21.4.2.2, eller forskrifterne for den vandrette placering af linjemarkeringen eller konturmarkeringens nedre element(er).

Den nødvendige begrundelse for montering af synlighedsmateriale i en højde på over 1 500 m skal anføres i meddelelsesformularen.

6.21.4.3.2.   Konturmærkningens øvre element(er):

Så højt som praktisk muligt, men højst 400 mm fra køretøjets øverste del.

6.21.5.   Synlighed

Synlighedsmærkningen anses for synlig, hvis mindst 70 % af den monterede mærknings lysflade kan ses af en person placeret på et hvilket som helst punkt inden for de nedenfor definerede observationsplaner:

6.21.5.1.   For synlighedsmærkning foran og bagtil (se bilag 11, figur 1a og 1b) er observationsplanet vinkelret på køretøjets længdeakse i afstand på 25 m fra køretøjets yderste ende og afgrænset:

6.21.5.1.1.

i højden af to vandrette planer henholdsvis 1 m og 3,0 m over jorden

6.21.5.1.2.

i bredden af to lodrette planer, som danner en vinkel på 4° udad fra køretøjets midterplan i længderetningen og passerer gennem skæringspunktet for de lodrette planer parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, der afgrænser køretøjets totale bredde, og det plan vinkelret på køretøjets længdeakse, der afgrænser køretøjets ende.

6.21.5.2.   For synlighedsmærkning på siden (se bilag 11, figur 2) er observationsplanet vinkelret på køretøjets længdeakse i afstand af 25 m fra køretøjets yderkant og afgrænset:

6.21.5.2.1.

i højden af to vandrette planer henholdsvis 1,0 m og 1,5 m over jorden

6.21.5.2.2.

i bredden af to lodrette planer, som danner en vinkel på 4° udad fra et plan vinkelret på køretøjets længdeakse og passerer gennem skæringspunktet for de lodrette planer vinkelret på køretøjets længdeakse, der afgrænser køretøjets totale længde og køretøjets yderste kant.

6.21.6.   Retning

6.21.6.1.   Rettet til siden:

Så tæt på parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen som praktisk muligt under hensyntagen til køretøjets form, opbygning, konstruktion og driftskrav. Hvis dette ikke er muligt, skal den så vidt praktisk muligt følge konturen af køretøjets ydre form.

6.21.6.2.   Bagudrettet og forudrettet:

Parallelt med køretøjets tværplan og i så høj grad, som det er praktisk mulig under hensyntagen til køretøjets form, opbygning, konstruktion og driftskrav. Hvis dette ikke er muligt, skal den så vidt praktisk muligt følge konturen af køretøjets ydre form.

6.21.7.   Andre forskrifter

6.21.7.1.   Synlighedsmærkninger anses for at være kontinuerlige, hvis afstanden mellem elementer er så lille som muligt og ikke er mere end 50 % af længden af det korteste element. Hvis fabrikanten over for den typegodkendende myndighed imidlertid på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at det er umuligt af overholde denne værdi på 50 %, kan afstanden mellem elementer være mere end 50 % af længden af det korteste element, og den skal være så lille som muligt og må ikke overstige 1 000 mm.

6.21.7.2.   Hvis der er tale om delvis konturmarkering, skal hvert af de øvre hjørner angives af to linjer med en vinkel på 90° og med en længde på mindst 250 mm. Hvis dette ikke er muligt, skal mærkningen så vidt praktisk muligt følge konturen af køretøjets ydre form.

6.21.7.3.   Afstanden mellem synlighedsmarkeringer bag på køretøjet og hver af de obligatoriske stoplygter skal være større end 200 mm.

6.21.7.4.   Hvis der er monteret bagudvendende refleksafmærkningsplader i overensstemmelse ændringsserie 01 til regulativ nr. 70, kan disse efter fabrikantens valg anses for at udgøre en del af synlighedsmærkning bagud for så vidt angår beregningen af synlighedsmarkeringens længde og afstand til køretøjets side.

6.21.7.5.   De steder på køretøjet, der er afsat til synlighedsmærkning, skal muliggøre montering af synlighedsmærkninger med en bredde på mindst 60 mm.

6.22.   Adaptivt forlygtesystem (AFS) (regulativ nr. 123)

Når andet ikke er specificeret nedenfor, finder forskrifterne for fjernlyslygter (punkt 6.1) og nærlyslygter (punkt 6.2) i dette regulativ anvendelse på de relevante dele af AFS-systemet.

6.22.1.   Montering

Valgfri på motorkøretøjer. Forbudt på påhængskøretøjer.

6.22.2.   Antal

Et.

6.22.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter.

6.22.4.   Placering

AFS-systemet skal før prøvningsprocedurerne indstilles på neutral tilstand.

6.22.4.1.   I bredden og højden:

for en given lysfunktion eller -modus skal forskrifterne anført i punkt 6.22.4.1.1 til og med punkt 6.22.4.1.4 nedenfor opfyldes af de lygteenheder, som tilføres strøm samtidigt med henblik på den pågældende lysfunktion eller modus inden for en funktion i henhold til ansøgerens beskrivelse.

Alle dimensioner er i forhold til den nærmeste kant af den/de synlig(e) overflade(r) observeret i referenceaksens retning for lygteenheden/lygteenhederne.

6.22.4.1.1.   To symmetrisk monterede lygteenheder skal i højden placeres i overensstemmelse med forskrifterne i det relevante af punkterne 6.1.4 og 6.2.4 idet der ved »to symmetrisk monterede lygteenheder« forstås to lygteenheder, én i hver side af køretøjet, placeret således at de (geometriske) tyngepunkter for deres synlige overflader befinder sig i samme højde og med samme afstand til køretøjets midterplan i længderetningen med en tolerance på 50 mm for hver; deres lysemitterende flader, lysflader og lysafgivelse kan dog være forskellige.

6.22.4.1.2.   Eventuelle ekstra lygteenheder i den ene af køretøjets sider skal placeres i en afstand af 140 mm (23) i vandret retning (E i figuren) og 400 mm i lodret retning over eller under (D i figuren) fra den nærmeste lygteenhed.

6.22.4.1.3.   Ingen af de ekstra lygteenheder beskrevet i punkt 6.22.4.1.2 ovenfor må placeres lavere end 250 mm (F i figuren) eller højere end angivet i punkt 6.2.4.2 i dette regulativ (G i figuren) over jorden.

6.22.4.1.4.   Desuden gælder, i bredden:

For hver nærlys-modus:

 

den yderste kant af den synlige overflade af mindst en lygteenhed på hver side af køretøjet må ikke befinde sig mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant (A i figuren) og

 

de inderste kanter af den synlige overflade i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm fra hinanden. Dette gælder dog ikke for køretøjer i klasse M1 og N1; for alle andre klasser af motorkøretøjer kan denne afstand reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

Synlige overflader for lygteenhed 1 til 11 i et adaptivt forlygtesystem (eksempel)

Image 84

Lygteenheder, der sættes under strøm samtidigt i en given lysmodus:

Image 85

nr. 3 og 9

:

(to symmetrisk placerede lygteenheder)

nr. 1 og 11

:

(to symmetrisk placerede lygteenheder)

nr. 4 og 8

:

(to ekstra lygteenheder)

Lygteenheder, der ikke sættes under strøm i en given lysmodus:

Image 86

nr. 2 og 10

:

(to symmetrisk placerede lygteenheder)

nr. 5

:

(ekstra lygteenhed)

nr. 6 og 7

:

(to symmetrisk placerede lygteenheder)

Horisontale dimensioner i mm:

 

A ≤ 400

 

B ≥ 600, eller ≥ 400, hvis køretøjets totalbredde er < 1 300 mm, dog er der ingen forskrifter for køretøjer i klasse M1 og N1

 

C ≤ 200

 

E ≤ 140

Vertikale dimensioner i mm:

 

D ≤ 400

 

F ≥ 250

 

G ≤ 1 200

6.22.4.2.   I længden:

Alle lygteenheder i et AFS-system skal monteres foran. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem anordninger til indirekte udsyn og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.22.5.   Geometrisk synlighed

På hver side af køretøjet, for hver lysfunktion og -modus:

de geometriske synlighedsvinkler, der er foreskrevet for de respektive lysfunktioner i henhold til punkt 6.1.5 og 6.2.5 i dette regulativ, skal opfyldes af mindst én af de lygteenheder, som tilføres strøm samtidigt med henblik på at udføre pågældende funktion og modus(ser) i henhold til ansøgerens beskrivelse. Individuelle lygteenheder kan anvendes til at opfylde forskrifterne med hensyn til forskellige vinkler.

6.22.6.   Retning

Fremadrettet.

AFS-systemet skal før prøvningsprocedurerne indstilles på neutral tilstand, der afgiver standardnærlys.

6.22.6.1.   Lodret indstilling:

6.22.6.1.1.

Den oprindelige indstilling af faldet af standardnærlysets afskæring for det ulastede køretøj med én person i førersædet opgives af bilfabrikanten med en nøjagtighed på 0,1 % og angives tydeligt og uudsletteligt på alle køretøjer ved hjælp af det i bilag 7 viste symbol, ved siden af enten forlygtesystemet eller fabrikantmærket.

Hvis fabrikanten har angivet forskellige oprindelige værdier for faldet for forskellige lygteenheder, der giver eller bidrager til standardnærlysets afskæring, skal disse værdier for faldet specificeres af fabrikanten med en nøjagtighed på 0,1 % og angives tydeligt og uudsletteligt på alle køretøjer, enten ved siden af de relevante lygteenheder eller på fabrikantmærket på en sådan måde, at alle de berørte lygteenheder kan identificeres entydigt.

6.22.6.1.2.

Faldet for den horisontale del af standardnærlysets »afskæring« skal forblive inden for de grænser, der er angivet i punkt 6.2.6.1.2 i dette regulativ under alle statiske belastningsforhold af køretøjet i bilag 5 til dette regulativ.

6.22.6.1.2.1.

Hvis nærlysstrålen frembringes af flere stråler fra forskellige lygteenheder, gælder bestemmelserne i henhold til punkt 6.22.6.1.2 for hver af de pågældende strålers (eventuelle) afskæring, som er beregnet til at projiceres ind i vinkelzonen, som angivet i punkt 9.4 i meddelelsesformularen i bilag 1 til regulativ nr. 123.

6.22.6.2.   Anordning til indstilling af forlygteniveau

6.22.6.2.1.   Hvis forskrifterne i punkt 6.22.6.2.1 kun kan opfyldes ved hjælp af en anordning til indstilling af forlygteniveau, skal anordningen fungere automatisk.

6.22.6.2.2.   I tilfælde af at anordningen svigter, må nærlysstrålen ikke bevæge sig til en position, hvor faldet er mindre, end da fejlen indtraf.

6.22.6.3.   Horisontal retning:

For hver lygteenhed skal et eventuelt knæk på afskæringens albue, når det projiceres på skærmen, falde sammen med den lodrette linje gennem den pågældende lygteenheds referenceakse. Der tillades en tolerance på 0,5 grader til den side, der er trafikretningens side. Andre lygteenheder skal justeres i henhold til ansøgerens specifikationer som defineret i henhold til bilag 10 til regulativ nr. 123.

6.22.6.4.   Måleprocedure:

Efter justering af den oprindelige indstilling af strålens retning kontrolleres faldet for alle de lygteenheder, der frembringer eller bidrager til standardnærlysets afskæring(er) i henhold til punkt 6.22.6.1.2.1 ovenfor i alle køretøjets belastningstilstande i overensstemmelse med specifikationerne i punkt 6.2.6.3.1 og 6.2.6.3.2 i dette regulativ.

6.22.7.   Elektriske forbindelser

6.22.7.1.   Fjernlys (hvis dette leveres af AFS-systemet)

6.22.7.1.1.   Lygteenhederne for fjernlys kan aktiveres enten samtidigt eller i par. Ved skifte fra nærlys til fjernlys skal mindst ét par lygteenheder for fjernlyset aktiveres. Ved skifte fra fjernlys til nærlys skal alle fjernlysets lygteenheder deaktiveres samtidig.

6.22.7.1.2.   Fjernlyset kan være konstrueret som adaptivt system efter bestemmelserne i punkt 6.22.9.3, idet styresignalerne frembringes af et sensorsystem, som kan detektere og reagere på hvert af følgende input:

a)

omgivende lysforhold

b)

det lys, der udsendes af forlygteanordninger og forreste lyssignalanordninger på modkørende køretøjer

c)

det lys, der udsendes af de bageste lyssignalanordninger på forankørende køretøjer.

Det er tilladt at anvende supplerende sensorfunktioner, der forbedrer et sådant system.

I dette punkt skal »køretøjer« forstås som køretøjer i klasse L, M, N, O og T samt cykler, såfremt sådanne køretøjer er udstyret med refleksanordninger og tændte lys- og lyskildeanordninger.

6.22.7.1.3.   Det skal altid være muligt at tænde/slukke de adaptive eller ikke-adaptive fjernlyslygter manuelt og at afbryde den automatiske styring.

Desuden skal slukning af fjernlyslygterne og deres automatiske styring kunne foretages ved hjælp af et simpelt og umiddelbart manuelt indgreb; det er ikke tilladt at anvende undermenuer.

6.22.7.1.4.   Nærlyslygterne kan være tændt samtidig med fjernlyslygterne.

6.22.7.1.5.   Er køretøjet forsynet med fire lygteenheder, som kan skjules, skal disse lygters brugsstilling forhindre samtidig anvendelse af eventuelle supplerende forlygter, som er påmonteret af hensyn til lyssignalering i form af korte blink (se punkt 5.12) i dagslys.

6.22.7.2.   Nærlys

a)

Det betjeningsorgan, hvormed der skiftes til nærlys, skal slukke alle fjernlyslygter eller deaktivere alle AFS-lygteenheder til fjernlyset samtidig.

b)

Nærlyset kan forblive tændt samtidig med fjernlyset.

c)

Hvis lygteenheder for nærlyset er forsynet med gasudladningslyskilder, skal disse forblive tændt, mens fjernlysstrålen er i funktion.

6.22.7.3.   Tænding eller slukning af nærlysstrålen kan være automatisk, dog med forbehold af forskrifterne for »elektriske forbindelser« i punkt 5.12 i dette regulativ.

6.22.7.4.   Automatisk AFS-funktion

Skift inden for og mellem de forskellige AFS-lysfunktioners klasser og deres modusser, som nærmere angivet nedenfor, skal finde sted automatisk uden at genere, distrahere eller blænde føreren eller andre trafikanter.

Følgende betingelser gælder for aktivering af klasserne og deres nærlys-modusser samt, hvis det er relevant, fjernlyset og/eller tilpasningen heraf.

6.22.7.4.1.   Nærlysstrålens klasse C-modus(ser) skal aktiveres, hvis ingen modus i en anden klasse nærlysstråle er aktiveret.

6.22.7.4.2.   Nærlysstrålens klasse V-modus(ser) må ikke være i funktion, medmindre en eller flere af følgende betingelser automatisk detekteres (V-signal finder anvendelse):

a)

veje i bebyggede områder, og køretøjets hastighed er ikke over 60 km/h

b)

veje med fast vejbelysning, og køretøjets hastighed er ikke over 60 km/h

c)

en vejoverflade med en luminans på 1 cd/m2 og/eller en horisontal vejbelysning, som kontinuerligt er over 10 lx

d)

køretøjets hastighed er ikke over 50 km/h.

6.22.7.4.3.   Nærlysstrålens klasse E-modus(ser) må ikke være i funktion, medmindre køretøjets hastighed er over 60 km/h og en eller flere af følgende betingelser automatisk detekteres:

a)

Vejkarakteristika svarende til motorvejsforhold (24) og/eller køretøjets hastighed er over 110 km/h (E-signal finder anvendelse).

b)

I tilfælde af en klasse E-modus for nærlyset, som i henhold til systemets godkendelsesdokumenter/oplysningsark kun er i overensstemmelse med et »datasæt« i regulativ nr. 123, bilag 3, tabel 6.

Datasæt E1: køretøjets hastighed er over 100 km/h (E1-signal finder anvendelse)

Datasæt E2: køretøjets hastighed er over 90 km/h (E2-signal finder anvendelse)

Datasæt E3: køretøjets hastighed er over 80 km/h (E3-signal finder anvendelse).

6.22.7.4.4.   Nærlysstrålens klasse W-modus(ser) må ikke være i funktion, medmindre en eventuel tågeforlygte er slukket og en eller flere af følgende betingelser automatisk detekteres (W-signal finder anvendelse):

a)

Det er automatisk blevet detekteret, at vejen er våd.

b)

Vinduesviskeren er i funktion, og den har været i kontinuerlig eller automatisk styret drift i mindst to minutter.

6.22.7.4.5.   En modus af en nærlysstråle i klasse C, V, E eller W må ikke ændres til en kurvelysmodus i pågældende klasse (T-signal finder anvendelse i kombination med signalet for pågældende klasse af nærlysstråle i henhold til punkt 6.22.7.4.1 til og med punkt 6.22.7.4.4 ovenfor), medmindre mindst ét af følgende karakteristika (eller ækvivalente indikationer) evalueres:

a)

Styreapparatets drejning.

b)

Trajektoriet for køretøjets tyngdepunkt.

Desuden gælder følgende:

i)

en eventuel horisontal forskydning af den asymmetriske afskæring sidelæns fra køretøjets længdeakse er kun tilladt, hvis køretøjet er i forlæns bevægelse (25), og skal være således, at det vertikale plan gennem knækket på afskæringens albue ikke skærer linjen for trajektoriet for køretøjets tyngdepunkt i afstande fra køretøjets forende, som er større end 100 gange monteringshøjden for de pågældende lygteenheder

ii)

en eller flere lygteenheder kan desuden tilføres strøm, udelukkende når den horisontale krumningsradius for trajektoriet for køretøjets tyngdepunkt er 500 m eller derunder.

6.22.7.5.   Det skal være muligt for føreren at indstille AFS-systemet på neutral tilstand og at genindstille det på automatisk funktion.

6.22.8.   Kontrolanordning:

6.22.8.1.

Forskrifterne i punkt 6.1.8 (for fjernlyslygten) og 6.2.8 (for nærlyslygten) i dette regulativ finder anvendelse på de pågældende dele i et AFS-system.

6.22.8.2.

En visuel kontrolanordning, der angiver svigt i AFS-systemet, er obligatorisk. Den skal være ikke-blinkende. Den skal aktiveres, hver gang der detekteres en fejl med hensyn til AFS-styresignalerne, eller når der modtages et fejlsignal i overensstemmelse med punkt 5.9 i regulativ nr. 123. Den skal forblive aktiveret, så længe fejlen er til stede. Den kan annulleres midlertidigt, men skal gentages, hver gang den anordning, der starter og stopper motoren, tændes eller slukkes.

6.22.8.3.

Hvis fjernlyset er adaptivt, skal en kontrollampe over for føreren angive, at det adaptive system er aktiveret. Denne oplysning skal vises, så længe det adaptive system er aktiveret.

6.22.8.4.

Der er tilladt at lade en kontrolanordning, der viser, at føreren har indstillet systemet på en tilstand i henhold til punkt 5.8 i regulativ nr. 123, indgå i systemet.

6.22.9.   Andre forskrifter

6.22.9.1.   Det er kun tilladt at montere et AFS-system sammen med forlygtevasker(e) i henhold til regulativ nr. 45 (26) for mindst en af de lygteenheder, der er angivet i punkt 9.3 i meddelelsesformularen i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til regulativ nr. 123, hvis disse lygteenheders samlede objektive lysstrøm er større end 2 000 lm pr. side, og hvis de bidrager til (standard)nærlysstrålen i klasse C.

6.22.9.2.   Kontrol af AFS-systemets opfyldelse af kravene til automatisk funktion

6.22.9.2.1.   Ansøgeren skal ved hjælp af en kortfattet beskrivelse eller på anden måde, som kan accepteres af den typegodkendende myndighed, påvise:

a)

AFS-styresignalernes overensstemmelse

i)

med den beskrivelse, der kræves i punkt 3.2.6 i dette regulativ og

ii)

med de pågældende AFS-styresignaler specificeret i AFS-typegodkendelsesdokumenterne og

b)

overensstemmelse med forskrifterne for automatisk funktion i henhold til punkt 6.22.7.4.1 til og med punkt 6.22.7.4.5 ovenfor.

6.22.9.2.2.   For at kontrollere, at AFS-systemets automatiske styring af nærlysfunktionerne i overensstemmelse med punkt 6.22.7.4 ikke medfører gener, skal den tekniske tjeneste gennemføre en prøvekørsel, som omfatter alle de situationer, der er relevante for systemkontrollen ud fra ansøgerens beskrivelse; det skal meddeles, om alle modusser aktiveres, er i drift og deaktiveres i overensstemmelse med ansøgerens beskrivelse; der skal gøres indsigelse mod eventuelle åbenbare tilfælde af fejlfunktion (f.eks. overvinkling eller flimmer).

6.22.9.2.3.   Den automatiske styrings overordnede funktionsdygtighed påvises af ansøgeren ved beregning eller på anden måde, som accepteres af den typegodkendende myndighed. Desuden skal fabrikanten levere en dokumentationspakke der giver adgang til udformningen af systemets »sikkerhedskoncept«. »Sikkerhedskonceptet« er en beskrivelse af de foranstaltninger, der er indbygget i systemet, herunder i de elektroniske enheder, med henblik på systemintegritet og opretholdelse af sikker drift selv i tilfælde af mekanisk eller elektrisk svigt, som ville kunne genere, distrahere eller blænde enten føreren eller mod- eller forankørende køretøjer. Denne beskrivelse skal også omfatte en let forståeligt forklaring af alle »systemets« kontrolfunktioner og de metoder, der er anvendt for at nå målene, herunder en erklæring om den eller de mekanismer, som er omfattet af kontrol.

Der leveres en fortegnelse over alle inputvariabler og målte variabler, og arbejdsområdet for disse defineres. Muligheden for »fall-back« til almindelig (klasse C) nærlysfunktion skal indgå i sikkerhedskonceptet.

Systemets funktioner og det af fabrikanten fastsatte sikkerhedskoncept skal forklares. Dokumentationen skal være kortfattet, men skal godtgøre, at der er anvendt ekspertise fra alle relevante systemområder i design- og udviklingsprocessen.

I forbindelse med periodiske tekniske syn skal dokumentationen indeholde en beskrivelse af, hvordan »systemets« aktuelle driftsstatus kan efterprøves.

I forbindelse med typegodkendelse udgør denne dokumentation referencegrundlaget for efterprøvningsprocessen

6.22.9.2.4.   For at efterprøve, at det adaptive fjernlys ikke generer, distraherer eller blænder føreren eller andre modkørende og forankørende køretøjer skal den tekniske tjeneste foretage prøvekørsel i overensstemmelse med punkt 2 i bilag 12. Dette skal omfatte enhver situation, der er relevant for systemkontrollen på baggrund af ansøgerens beskrivelse. Funktionsdygtigheden af det adaptive fjernlys skal dokumenteres og holdes op imod ansøgerens beskrivelse. Der gøres indsigelse mod eventuelle åbenbare tilfælde af fejlfunktion (f.eks. overvinkling eller flimmer).

6.22.9.3.   Adaptiv styring af fjernlyset

6.22.9.3.1.   Det sensorsystem, der anvendes til at styre det adaptive fjernlys som beskrevet i punkt 6.22.7.1.2, skal opfylde følgende forskrifter:

6.22.9.3.1.1.

Grænserne for de minimumsfelter, hvori sensoren skal kunne detektere lys udsendt fra andre køretøjer, jf. punkt 6.22.7.1.2 ovenfor, er defineret i punkt 6.1.9.3.1.1 i dette regulativ.

6.22.9.3.1.2.

Sensorsystemets følsomhed skal opfylde forskrifterne i punkt 6.1.9.3.1.2 i dette regulativ.

6.22.9.3.1.3.

Det adaptive fjernlys skal slukke, når lysstyrken fra de omgivende lysforhold overstiger 7 000 lx.

Opfyldelse af denne forskrift skal påvises af ansøgeren ved simulation eller anden kontrolmetode, der accepteres af den typegodkendende myndighed. Om nødvendigt skal lysstyrken måles på en horisontal flade med en cosinuskorrigeret sensor på samme højde som monteringsstedet for sensoren på køretøjet. Dette kan påvises af fabrikanten ved tilstrækkelig dokumentation eller på anden måde, som accepteres af den godkendende myndighed.

6.22.9.4.   Den samlede maksimale intensitet af de lygteenheder, der kan tilføres strøm samtidigt for at frembringe fjernlyset eller dettes eventuelle modusser, må ikke være over 430 000 cd, hvilket svarer til en referenceværdi på 100.

Den maksimale intensitet opnås ved sammenlægning af de enkelte referencemærker som angivet på de forskellige installationsenheder, der bruges samtidigt til frembringelse af fjernlysstrålen.

6.22.9.5.   De midler, i henhold til bestemmelserne i punkt 5.8 i regulativ nr. 123, som tillader, at køretøjet midlertidigt anvendes i et område, hvor man kører i den modsatte side af vejen i forhold til det område, som der søges godkendelse i, skal forklares detaljeret i førerens instruktionsbog.

6.23.   Nødbremsesignal

6.23.1.   Montering

Valgfri

Nødbremsesignalet skal afgives i form af samtidig aktivering af alle stoplygter eller retningsvisningslygter monteret som beskrevet i punkt 6.23.7.

6.23.2.   Antal

Som foreskrevet i punkt 6.5.2 eller 6.7.2.

6.23.3.   Arrangement

Som foreskrevet i punkt 6.5.3 eller 6.7.3.

6.23.4.   Placering

Som foreskrevet i punkt 6.5.4 eller 6.7.4.

6.23.5.   Geometrisk synlighed

Som foreskrevet i punkt 6.5.5 eller 6.7.5.

6.23.6.   Retning

Som foreskrevet i punkt 6.5.6 eller 6.7.6.

6.23.7.   Elektriske forbindelser

6.23.7.1.   Alle lygterne i nødbremsesignalet skal blinke i fase med en frekvens på 4,0 ± 1,0 Hz.

6.23.7.1.1.   Hvis en af lygterne i nødbremsesignalet i bilens bagende imidlertid anvender lyskilder med glødetråd, skal frekvensen være 4,0 + 0,0/– 1,0 Hz.

6.23.7.2.   Nødbremsesignalet skal fungere uafhængigt af andre lygter.

6.23.7.3.   Nødbremsesignalet skal aktiveres og deaktiveres automatisk.

6.23.7.3.1.   Nødbremsesignalet må kun blive aktiveret, når køretøjets hastighed er over 50 km/h, og bremsesystemet afgiver det nødbremsesignal, der er defineret i regulativ nr. 13 og 13-H.

6.23.7.3.2.   Nødbremsesignalet skal deaktiveres automatisk, hvis nødbremselogiksignalet, som defineret i regulativ nr. 13 og 13-H, ikke længere afgives, eller hvis havariblinket er aktiveret.

6.23.8.   Kontrolanordning

Valgfri

6.23.9.   Andre forskrifter

6.23.9.1.   Med undtagelse af bestemmelserne i punkt 6.23.9.2 nedenfor gælder det, at hvis et motorkøretøj er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal nødbremsesignalets styring i motorkøretøjet også være i stand til at betjene nødbremsesignalet på påhængskøretøjet.

Når motorkøretøjet er forbundet elektrisk med påhængskøretøjet, begrænses nødbremsesignalets frekvens for kombinationen af motor- og påhængskøretøj til den frekvens, der er specificeret i punkt 6.23.7.1.1. Hvis motorkøretøjet imidlertid kan detektere, at der ikke anvendes lyskilder med glødetråd på påhængskøretøjet, kan frekvensen være som specificeret i punkt 6.23.7.1.

6.23.9.2.   Hvis et motorkøretøj er udstyret til at trække et påhængskøretøj med et driftsbremsesystem af enten den kontinuerlige eller den halvkontinuerlige type, som defineret i regulativ nr. 13, skal det sikres, at der er en konstant strømforsyning til sådanne påhængskøretøjers stoplygter via den elektriske konnektor, når driftsbremsen anvendes.

Nødbremsesignalet på ethvert sådant påhængskøretøj kan fungere uafhængigt af det trækkende køretøj, og det kræves ikke, at det fungerer med samme frekvens eller i fase med det trækkende køretøjs signal.

6.24.   Udvendig omgivelsesbelysning

6.24.1.   Montering

Tilladt på motorkøretøjer.

6.24.2.   Antal

To, dog tillades yderligere udvendig omgivelsesbelysning, der oplyser trin og/eller dørhåndtag. Hvert dørhåndtag eller trin må kun belyses af én lygte.

6.24.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter; dog finder forskrifterne i punkt 6.24.9.3 anvendelse.

6.24.4.   Placering

Ingen særlige forskrifter.

6.24.5.   Geometrisk synlighed

Ingen særlige forskrifter.

6.24.6.   Retning

Ingen særlige forskrifter.

6.24.7.   Elektriske forbindelser

Ingen særlige forskrifter.

6.24.8.   Kontrolanordning

Ingen særlige forskrifter.

6.24.9.   Andre forskrifter

6.24.9.1.   Den udvendige omgivelsesbelysning må ikke aktiveres, medmindre køretøjet holder stiller og en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a)

motoren er standset eller

b)

en dør til fører eller passagerer er åben eller

c)

en bagagerumsdør/-klap er åben.

Bestemmelserne i punkt 5.10 skal være opfyldt i alle faste anvendelsespositioner.

6.24.9.2.   Godkendte lygter, der udsender hvidt lys med undtagelse af nærlyslygter, kørelys og baklygter, kan aktiveres som omgivelsesbelysning. De kan også aktiveres sammen med udvendige omgivelsesbelysningslygter, hvorved betingelserne i punkt 5.11 og 5.12 ovenfor ikke finder anvendelse.

6.24.9.3.   Den tekniske tjeneste skal over for den typegodkendende myndighed gennem en visuel prøvning godtgøre, at omgivelsesbelysningens overflade ikke er direkte synlig, når den betragtes af en person, som bevæger sig i yderkanten af et område i et tværplan 10 m fra køretøjets forende, et tværplan 10 m fra køretøjets bagende, og i to langsgående planer 10 m fra hver siden af køretøjet. Disse fire planer strækker sig 1-3 m over og vinkelret på jorden som vist i bilag 14.

På anmodning af ansøgeren og med den tekniske tjenestes accept kan denne forskrift efterprøves gennem en tegning eller simulering.

6.25.   Advarselssignal for påkørsel bagfra

6.25.1.   Montering

Valgfri

Advarselssignalet for påkørsel bagfra skal afgives i form af samtidig aktivering af alle retningsvisningslygter monteret som beskrevet i punkt 6.25.7.

6.25.2.   Antal

Som foreskrevet i punkt 6.5.2.

6.25.3.   Arrangement

Som foreskrevet i punkt 6.5.3.

6.25.4.   Placering

Som foreskrevet i punkt 6.5.4.

6.25.5.   Geometrisk synlighed

Som foreskrevet i punkt 6.5.5.

6.25.6.   Retning

Som foreskrevet i punkt 6.5.6.

6.25.7.   Elektriske forbindelser. Opfyldelse af disse forskrifter skal påvises af ansøgeren ved simulation eller anden kontrolmetode accepteret af den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen.

6.25.7.1.   All lygterne i advarselssignalet for påkørsel bagfra skal blinke i fase med en frekvens på 4,0 ± 1,0 Hz.

6.25.7.1.1.   Hvis en af lygterne i alarmsignalet for påkørsel bagfra i bilens bagende imidlertid anvender lyskilder med glødetråd skal frekvensen være 4,0 + 0,0/– 1,0 Hz.

6.25.7.2.   Alarmsignalet for påkørsel bagfra skal fungere uafhængigt af andre lygter.

6.25.7.3.   Alarmsignalet for påkørsel bagfra skal aktiveres og deaktiveres automatisk.

6.25.7.4.   Alarmsignalet for påkørsel bagfra må ikke aktiveres, hvis retningsviserblinklygter, havarilink eller nødbremsesignal er aktiveret.

6.25.7.5.   Alarmsignalet for påkørsel bagfra må kun aktiveres under følgende betingelser:

Vr

Aktivering

Vr > 30 km/h

TTC ≤ 1,4

Vr ≤ 30 km/h

TTC ≤ 1,4/30 ×Vr

»Vr (relativ hastighed)«: Hastighedsforskellen mellem et køretøj med alarmsignal for påkørsel bagfra og et efterfølgende køretøj i samme kørebane.

»TTC (tid indtil kollision)«: Den anslåede tid før et køretøj med alarmsignal for påkørsel bagfra og et efterfølgende køretøj kolliderer, idet det antages, at den relative hastighed på det tidspunkt, hvor beregningen foretages, forbliver konstant.

6.25.7.6.   Aktiveringsperioden for alarmsignalet for påkørsel bagfra må højst være 3 sekunder.

6.25.8.   Kontrolanordning

Valgfri

6.26.   Manøvreringslygte (regulativ nr. 23)

6.26.1.   Montering

Valgfri på motorkøretøjer.

6.26.2.   Antal

En eller to (en i hver side)

6.26.3.   Arrangement

Ingen særlige forskrifter; dog finder forskrifterne i punkt 6.26.9 anvendelse.

6.26.4.   Placering

Ingen særlige forskrifter.

6.26.5.   Geometrisk synlighed

Ingen særlige forskrifter.

6.26.6.   Retning

Nedad; dog finder forskrifterne i punkt 6.26.9 anvendelse.

6.26.7.   Elektriske forbindelser

Kurvelyslygterne skal tilsluttes således, at de ikke kan aktiveres, uden at fjernlys- eller nærlyslygten samtidig er tændt.

Manøvreringslygten skal aktiveres automatisk ved langsom manøvrering op til 10 km/t, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

før køretøjet bringes i bevægelse første gang efter hver manuel aktivering af fremdriftssystemet, eller

b)

køretøjet sættes i bakgear, eller

c)

et kamerabaseret system, der bistår ved parkeringsmanøvrer, aktiveres.

Manøvreringslygter skal slukkes automatisk, hvis køretøjets hastighed fremad overstiger 10 km/h, og de skal forblive slukkede, indtil betingelserne for aktivering igen er opfyldt.

6.26.8.   Kontrolanordning

Ingen særlige forskrifter.

6.26.9.   Andre forskrifter

6.26.9.1.   Den tekniske tjeneste skal over for den typegodkendende myndighed gennem en visuel prøvning godtgøre, at disse lygters overflade ikke er direkte synlig, når den betragtes af en person, som bevæger sig i yderkanten af et område i et tværplan 10 m fra køretøjets forende, et tværplan 10 m fra køretøjets bagende, og i to langsgående planer 10 m fra hver siden af køretøjet. Disse fire planer strækker sig 1-3 m over og vinkelret på jorden som vist i bilag 14.

6.26.9.2.   På ansøgerens anmodning og med den tekniske tjenestes accept kan forskrifterne i punkt 6.26.9.1 efterprøves ved hjælp af en tegning eller simulering eller anses for opfyldt, hvis monteringsforholdene opfylder punkt 6.2.3 i regulativ nr. 23 som det blev konstateret i meddelelsen i bilag 1, punkt 9.

7.   ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF KØRETØJSTYPEN ELLER MONTERINGEN AF DENS LYGTER OG LYSSIGNALER

7.1.   Enhver ændring af køretøjstypen eller monteringen af dens lygter og lyssignaler eller af den ovenfor i punkt 3.2.2 nævnte liste skal meddeles den typegodkendende myndighed, der har godkendt den pågældende køretøjstype. Denne myndighed kan da enten:

7.1.1.

vurdere, at de foretagne ændringer ikke har en væsentlig negativ virkning, og at køretøjet under alle omstændigheder stadig opfylder forskrifterne eller

7.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra de tekniske tjenester, som forestår prøvningen.

7.2.   De kontraherende parter, som anvender dette regulativ, underrettes om bekræftelse af udvidelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, ved den i punkt 4.3 ovenfor foreskrevne procedure.

7.3.   Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en godkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

8.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

8.1.

Ethvert køretøj, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det skal opfylde de forskrifter, der er fastlagt i punkt 5 og 6 ovenfor.

8.2.

Indehaveren af godkendelsen skal især:

8.2.1.

Sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol af køretøjerne for så vidt angår alle aspekter, der er relevante for overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5 og 6 ovenfor.

8.2.2.

Sørge for, at der for hver køretøjstype mindst gennemføres de prøvninger, der er foreskrevet i bilag 9 til dette regulativ, eller foretages fysisk kontrol, som der kan udledes ækvivalente data fra.

8.3.

Den typegodkendende myndighed kan udføre enhver prøvning, som foreskrives i dette regulativ. Sådanne prøvninger foretages på tilfældigt udvalgte prøveeksemplarer, uden at der skabes problemer med hensyn til fabrikantens leveringsforpligtelser.

8.4.

Den typegodkendende myndighed skal tilstræbe en inspektionshyppighed på én gang om året. Dette er imidlertid op til den typegodkendende myndigheds skøn og dens tillid til de arrangementer, der skal sikre effektiv kontrol med produktionens overensstemmelse. Opnås der negative resultater, sikrer den typegodkendende myndighed, at der tages alle nødvendige skridt til, at produktionens overensstemmelse snarest muligt genoprettes.

9.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

9.1.   En godkendelse for en køretøjstype, der er meddelt i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne ikke opfyldes, eller hvis et køretøj med godkendelsesmærke ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

9.2.   Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

10.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af en typegodkendelse fuldstændig ophører med at producere en køretøjstype, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den godkendende myndighed herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse skal myndigheden underrette de øvrige kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i 1958-overkomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelse, og til hvem formularer med attestering af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelser, som er udstedt i andre stater, skal fremsendes.

12.   OVERGANGSBESTEMMELSER

12.1   Generelt

12.1.1.   Efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste ændringsserie må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele godkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved seneste ændringsserie.

12.1.2.   Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for den seneste ændringsserie må de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele national eller regional typegodkendelse i henhold til dette regulativ som ændret ved seneste ændringsserie.

12.1.3.   I perioden mellem den officielle ikrafttrædelsesdato for den seneste ændringsserie og dens obligatoriske anvendelse på nye typegodkendelser, skal de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, fortsat meddele godkendelse for de køretøjstyper, som opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved alle gældende tidligere ændringsserier.

12.1.4.   Eksisterende godkendelser i henhold til dette regulativ, som er meddelt inden datoen for obligatorisk anvendelse af den seneste ændringsserie, skal forblive gyldige på ubestemt tid, og de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem og må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelse heraf (bortset fra de i punkt 12.1.6 nedenfor angivne tilfælde).

12.1.5.   Når køretøjstypen, der er godkendt i henhold til en af de forudgående ændringsserier, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved den seneste ændringsserie, skal den kontraherende part, der meddelte godkendelsen, underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, derom.

12.1.6.   Uanset punkt 12.1.4 ovenfor er kontraherende parter, hvis anvendelse af dette regulativ først træder i kraft efter ikrafttrædelsen af den seneste ændringsserie, ikke forpligtet til at acceptere godkendelser, som er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ.

12.1.7.   Indtil FN's generalsekretær modtager meddelelse om andet, erklærer Japan med hensyn til montering af lygter og lyssignaler, at landet kun vil være bundet af forpligtelserne i den overenskomst, som dette regulativ er knyttet til, for så vidt angår køretøjer i klasse M1 og N1.

12.2.   Overgangsbestemmelser for ændringsserie 03.

Kontraherende parter, der anvender dette regulativ:

a)

må fra den 10. oktober 2007 (12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen) kun meddele godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03

b)

kan indtil den 9. oktober 2009 (36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen) ikke nægte at acceptere national eller regional typegodkendelse af en køretøjtype godkendt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ

c)

kan fra den 10. oktober 2009 (36 måneder efter ikrafttrædelsen) nægte første nationale eller regionale ibrugtagning af et køretøj i klasse N2 (med en maksimal masse på over 7,5 ton), N3, O3 og O4 med en bredde på over 2 100 mm (for bagudvendende mærkning) og en længde på over 6 000 mm (for sidemærkning), bortset fra sættevognstrækkere og ukomplette køretøjer, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 03 til dette regulativ

d)

skal uanset punkt 12.1.4 fra den 10. oktober 2011 (60 måneder efter ikrafttrædelsen) ikke længere anerkende godkendelser efter dette regulativ, som er meddelt for køretøjstyper i klasse N2 (med en maksimal masse på over 7,5 ton), N3, O3 og O4 med en bredde på over 2 100 mm (for bagudvendende mærkning) og en længde på over 6 000 mm (for sidemærkning), bortset fra sættevognstrækkere og ukomplette køretøjer, efter forudgående ændringsserier, som ikke længere er gældende

e)

skal fra den 12. juni 2010 (36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 3 til ændringsserie 03) kun meddele godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 3 til ændringsserie 03

f)

skal indtil den 11. januar 2010 (18 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 4 til ændringsserie 03) fortsat meddele godkendelse for nye køretøjstyper, som ikke opfylder forskrifterne for forreste tågelygters lodrette retning (punkt 6.3.6.1.1) og/eller kontrollamper for retningsviserblinklygter (punkt 6.5.8) og/eller afbrydelse af kørelyslygter (punkt 6.19.7.3)

g)

skal indtil den 10. oktober 2011 (60 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato) fortsat meddele godkendelse af nye køretøjstyper, som ikke opfylder forskrifterne for synlighedsmærkningens kumulative længde (punkt 6.21.4.1.3) (27).

12.3.   Overgangsbestemmelser for ændringsserie 04.

Kontraherende parter, der anvender dette regulativ:

a)

må fra den 7. februar 2011 for køretøjsklasserne M1 og N1 og fra den 7. august 2012 for andre køretøjsklasser (henholdsvis 30 og 48 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato) kun meddele godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04

b)

skal efter den 22. juli 2009 (ikrafttrædelsesdatoen for supplement 2 til ændringsserie 04) fortsat meddele godkendelse af køretøjstyper, som ikke opfylder forskrifterne i punkt 5.2.1 som ændret ved supplement 2 til ændringsserie 04, hvis de er udstyret med forlygter, som er godkendt efter regulativ nr. 98 (forud for supplement 9) eller regulativ nr. 112 (forud for supplement 8)

c)

skal fra den 24. oktober 2012 (36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for supplement 3 til ændringsserie 04) kun meddele godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne for spændingsbegrænsning i punkt 3.2.7 og 5.27-5.27.4 i dette regulativ som ændret ved supplement 3 til ændringsserie 04

d)

skal indtil den 7. februar 2011 for køretøjer i klasse M1 og N1 og indtil den 7. august 2012 for køretøjer i andre klasser (henholdsvis 30 og 48 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 2 til ændringsserie 04) fortsat meddele godkendelse af nye køretøjstyper, som ikke opfylder forskrifterne om afbrydelse af kørelyslygter, der er gensidigt indbygget med retningsviserblinklygter (punkt 6.19.7.6).

12.3.1.   Uanset overgangsbestemmelserne ovenfor er kontraherende parter, hvis anvendelse af regulativ nr. 112 træder i kraft efter den 7. august 2008 (for ændringsserie 04 til nærværende regulativ), ikke forpligtet til at acceptere godkendelser, hvis den køretøjstype, der skal godkendes, ikke opfylder forskrifterne i punkt 6.1.2 og 6.2.2 i nærværende regulativ, som ændret ved ændringsserie 04 til dette regulativ, for så vidt angår regulativ nr. 112.

12.4.   Overgangsbestemmelser for ændringsserie 05.

Kontraherende parter, der anvender dette regulativ:

a)

må fra den 30. januar 2015 (48 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato) kun meddele godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 05

b)

skal fra den 30. juli 2016 for køretøjsklasserne M1 og N1 og fra den 30. januar 2018 for nye køretøjstyper (henholdsvis 66 og 84 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato) meddele godkendelse, hvis den nye køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i et eller flere af punkterne 6.2.7.6.2 eller 6.2.7.6.3-6.2.7.6.3.3 i stedet for i punkt 6.2.7.6.1 i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 05.

12.5.   Overgangsbestemmelser for ændringsserie 06.

Kontraherende parter, der anvender dette regulativ:

må fra den 18. november 2017 (60 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen) kun meddele godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 06.


(1)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/rev.3, para. 2 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(2)  Hvis der er tale om lysanordninger til bagnummerplader eller retningsviserblinklygter (kategori 5 og 6), læses »lysemitterende flade«.

(3)  Eksempler til at muliggøre en afgørelse vedrørende i hinanden indbyggede lygter findes i bilag 3, del 7.

(4)  CIE Publication 15.2, 1986, Colorimetry, the CIE 1931 standard colorimetric observer.

(5)  CIE Publication 15.2, 1986, Colorimetry, the CIE 1931 standard colorimetric observer.

(6)  CIE Publication 15.2, 1986, Colorimetry, the CIE 1931 standard colorimetric observer.

(7)  CIE Publication 15.2, 1986, Colorimetry, the CIE 1931 standard colorimetric observer.

(8)  CIE Publication 15.2, 1986, Colorimetry, the CIE 1931 standard colorimetric observer.

(9)  CIE Publication 15.2, 1986, Colorimetry, the CIE 1931 standard colorimetric observer.

(10)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/Rev.3, bilag 3 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(11)  Dette finder ikke anvendelse på specialfremstillede genstande, der kan tilføjes på lygtens yderside.

(12)  Måling af kromaticitetskoordinaterne for det lys, som lygterne udsender, indgår ikke i dette regulativ.

(13)  Kendes også som hvid eller farveløs refleksanordning.

(14)  Bestemmelserne i dette regulativ forhindrer ikke de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, i at tillade anvendelse af hvid synlighedsmærkning bagud på deres område.

(15)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/rev.3, para. 2 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(16)  Regulativernes kontraherende parter kan fortsat forbyde anvendelse af mekaniske lygtevaskere, hvis der er monteret forlygter med plastiklygteglas mærket »PL«.

(17)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/rev.3, para. 2 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.

(18)  Nye køretøjstyper, som ikke opfylder disse forskrifter, kan fortsat godkendes indtil 18 måneder efter ikrafttrædelsen af supplement 4 til ændringsserie 03.

(19)  Nye køretøjstyper, som ikke opfylder disse forskrifter, kan fortsat godkendes indtil 18 måneder efter ikrafttrædelsen af supplement 4 til ændringsserie 03.

(20)  Nye køretøjstyper, som ikke opfylder disse forskrifter, kan fortsat godkendes indtil 18 måneder efter ikrafttrædelsen af supplement 4 til ændringsserie 03.

(21)  De kontraherende parter, der ikke anvender regulativ nr. 87, kan forbyde tilstedeværelsen af kørelyslygter (som specificeret i punkt 5.22) på grundlag af nationale bestemmelser.

(22)  Nye køretøjstyper, som ikke opfylder disse forskrifter, kan fortsat godkendes indtil 18 måneder efter ikrafttrædelsen af supplement 4 til ændringsserie 03.

(23)  I tilfælde af to ekstra »symmetrisk monterede lygteenheder« kan den vandrette afstand være 200 mm (C i figuren).

(24)  Når trafikretningerne er adskilt af vejkonstruktioner, eller en tilsvarende lateral afstand mellem de to trafikretninger detekteres. Dette betyder en reduktion af blænding fra forlygter på køretøjer i modgående retning.

(25)  Dette gælder dog ikke for nærlys, hvis kurvelyset frembringes med henblik på højresving ved kørsel i højre side (venstresving ved kørsel i venstre side).

(26)  Regulativernes kontraherende parter kan fortsat forbyde anvendelse af mekaniske lygtevaskere, hvis der er monteret forlygter med plastiklygteglas mærket »PL«.

(27)  Sekretariatets note: For så vidt angår punkt 6.21.4.1.3 henvises der til teksten til ændringsserie 03 i dokument E/ECE/324/Rev.1/Add.47/Rev.6 — E/ECE/TRANS/505/Rev.1/Add.47/Rev.6.


BILAG 1

Image 87

Tekst af billedet

Image 88

Tekst af billedet

Image 89

Tekst af billedet

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

MODEL A

(Jf. punkt 4.4 i dette regulativ)

Image 90

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen hvad angår montering af lygter og lyssignalanordninger er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 48 som ændret ved ændringsserie 06. Godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er meddelt efter forskrifterne i regulativ 48 som ændret ved ændringsserie 06.

MODEL B

(Jf. punkt 4.5 i dette regulativ)

Image 91

Ovenstående godkendelsesmærke, som er påført et køretøj, viser, at køretøjstypen er godkendt i Nederlandene (E4) i henhold til regulativ nr. 48, som ændret ved ændringsserie 06, og regulativ nr. 33 (1). Godkendelsesnummeret angiver, at på meddelelsesdatoerne for de respektive godkendelser omfattede regulativ nr. 48 ændringsserien 06, mens regulativ nr. 33 stadig forelå i den oprindelige version.


(1)  Det andet nummer er kun givet som eksempel.


BILAG 3

EKSEMPLER PÅ LYGTERS OVERFLADER, AKSER, REFERENCECENTRE SAMT VINKLER FOR GEOMETRISK SYNLIGHED

Disse eksempler viser nogle arrangementer som støtte for forståelsen af forskrifter, og det er ikke hensigten, at de skal begrænse konstruktionsmulighederne.

SIGNATURFORKLARING til alle eksempler i dette bilag:

1.

Lysflade

2.

Referenceakse

3.

Referencecentrum

4.

Vinkel for geometrisk synlighed

5.

Lysemitterende flad

6.

Synlig overflade baseret på lysfladen

7a.

Synlig overflade baseret på den lysemitterende flade i henhold til punkt 2.8 a) (med ydre lygteglas)

7b.

Synlig overflade baseret på den lysemitterende flade i henhold til punkt 2.8 b) (uden ydre lygteglas)

8.

Retning for synlighed

IO

Indvendig optisk del

LG

Lysleder

L

Ydre lygteglas

R

Refleks

S

Lyskilde

X

Indgår ikke i denne funktion

F1

Funktion 1

F2

Funktion 2

DEL 1

Lysemitterende flade på en lyssignalanordning, der ikke er en refleksanordning

Image 92

Tekst af billedet

DEL 2

Lysflade på en lyssignalanordning, der ikke er en refleksanordning

Image 93

Tekst af billedet

DEL 3

Eksempler på synlig overflade baseret på lysflade i forskellige retninger af geometrisk synlighed

Image 94

Tekst af billedet

Image 95

Tekst af billedet

DEL 4

Eksempler på synlig overflade baseret på lysemitterende flade i forskellige retninger af geometrisk synlighed

Image 96

Tekst af billedet

Image 97

Tekst af billedet

DEL 5

Eksempel på lysflade sammenlignet med lysemitterende flade i tilfælde af en »enkeltfunktionslygte« (jf. punkt 2.8-2.9 i dette regulativ)

Eksempler på en lyskilde med refleksoptik bag et ydre lygteglas:

Eksempel 1

Eksempel 2

Image 98

Image 99

(inkl. ydre lygteglas)

(ekskl. ikke-tekstureret ydre lygteglas)

Eksempler på en lyskilde med refleksoptik med indre lygteglas bag et ydre lygteglas:

Eksempel 3

Eksempel 4

Image 100

Image 101

(inkl. ydre lygteglas)

(ekskl. ikke-tekstureret ydre lygteglas)

Eksempler på en lyskilde med refleksoptik med delvis indre lygteglas bag et ydre lygteglas:

Eksempel 5

Eksempel 6

Image 102

Image 103

(inkl. ydre lygteglas)

(ekskl. ikke-tekstureret ydre lygteglas)

Eksempel på lyslederoptik bag udvendigt lygteglas

Eksempel 7

Image 104

Tekst af billedet

Eksempler på lyslederoptik eller refleksoptik bag et ydre lygteglas:

Eksempel 8

Image 105

Tekst af billedet

Eksempel på lyskilde med refleksoptik i kombination med et område, som ikke indgår som en del af denne funktion, bag et ydre lygteglas:

Eksempel 9

Image 106

Tekst af billedet

DEL 6

Eksempler, der viser bestemmelsen af den lysemitterende flade i sammenligning med lysfladen (jf. punkt 2.8 og 2.9 i dette regulativ)

Bemærk: Reflekteret lys kan bidrage til bestemmelsen af den lysemitterende flade

Eksempel A

Image 107

Tekst af billedet

 

Lysflade

Lysemitterende flade angivet i henhold til 2.8 a)

Kanterne er

a og b

c og d

Eksempel B

Image 108

Tekst af billedet

 

Lysflade

Lysemitterende flade angivet i henhold til 2.8 a)

Kanterne er

a og b

c og d

Eksempel C

Eksempel på bestemmelse af lysfladen i sammenligning med et område, som ikke er en del af funktionen:

Image 109

Tekst af billedet

 

Lysflade

Kanterne er

a og b

Eksempel D

Eksempel på bestemmelse af den lysemitterende flade i henhold til 2.8 a) i kombination med et område, som ikke er en del af funktionen:

Image 110

Tekst af billedet

 

Lysemitterende flade angivet i henhold til 2.8 a)

Kanterne er

c-d og e-f

Eksempel E

Eksempel på bestemmelse af synlig overflade i kombination med et område, som ikke er en del af funktionen og et ikke-tekstureret ydre lygteglas (i henhold til 2.8 b)):

Image 111

Tekst af billedet

 

Lysemitterende flade angivet i henhold til 2.8 b), eksempel

Kanterne er

c'-d' og e'-f'

DEL 7

Eksempler, der muliggør en beslutning m.h.t. gensidig indbygning af to funktioner

I tilfældet med tekstureret ydre lygteglas og en mellemliggende væg:

Image 112

Tekst af billedet

I tilfældet med et tekstureret ydre lygteglas:

Image 113

Tekst af billedet

I tilfældet, hvor det ikke-teksturerede ydre lygteglas er ekskluderet:

Image 114

Tekst af billedet

I tilfældet, hvor det ikke-teksturerede ydre lygteglas er ekskluderet:

Image 115

Tekst af billedet

I tilfældet, hvor det ydre lygteglas (tekstureret eller ikke-tekstureret) er inkluderet:

Image 116

Tekst af billedet

I tilfældet, hvor det ydre lygteglas (tekstureret eller ikke-tekstureret) er inkluderet:

Image 117

Tekst af billedet

I tilfældet hvor det ikke-teksturerede lygteglas er ekskluderet, »7b« er den synlige flade i henhold til punkt 2.8, og F1 må ikke være gennemsigtig for F2:

Image 118

Tekst af billedet

I tilfældet, hvor det ikke-teksturerede ydre lygteglas er ekskluderet eller ikke-ekskluderet:

Image 119

Tekst af billedet

BILAG 4

EN RØD LYGTES SYNLIGHED FREMAD OG EN HVID LYGTES SYNLIGHED BAGUD

(se punkt 5.10.1 og 5.10.2 i dette regulativ)

Figur 1

Image 120

Tekst af billedet

Figur 2

Image 121

Tekst af billedet

BILAG 5

BELASTNINGSTILSTANDE, DER SKAL TAGES I BETRAGTNING VED BESTEMMELSE AF VARIATIONER I NÆRLYSETS LODRETTE INDSTILLING

Akselbelastninger i henhold til punkt 6.2.6.1 og 6.2.6.3.1.

1.   Til følgende prøvninger beregnes passagernes masse til 75 kg pr. person.

2.   Belastningstilstande for forskellige køretøjsklasser:

2.1.

Køretøjer i klasse M1 (1):

2.1.1.

Nærlysstrålebundtets vinkel bestemmes ved følgende belastningstilstande:

2.1.1.1.

én person i førersædet

2.1.1.2.

føreren plus en passager på forsædet længst borte fra føreren

2.1.1.3.

føreren, en passager på forsædet længst borte fra føreren og alle de bageste siddepladser optaget

2.1.1.4.

alle siddepladser optaget

2.1.1.5.

alle siddepladser optaget plus en jævnt fordelt last i bagagerummet, så det tilladte akseltryk på bagakslen eller, hvis bagagerummet er anbragt foran, på forakslen, nås; har køretøjet bagagerum både foran og bagi, skal den ekstra last fordeles jævnt, så det tilladte akseltryk nås; nås den tilladte totalmasse før det tilladte akseltryk på en af akslerne, skal lasten i bagagerummet (-rummene) begrænses til en værdi, som gør det muligt at nå denne masse

2.1.1.6.

føreren plus en jævnt fordelt last i bagagerummet, så det tilladte akseltryk på den tilsvarende aksel nås

nås den tilladte totalmasse før det tilladte akseltryk, skal lasten i bagagerummet (-rummene) begrænses til en værdi, som gør det muligt at nå denne masse.

2.1.2.

Når disse belastningstilstande bestemmes, skal der tages hensyn til de eventuelle grænser for belastninger, fabrikanten har angivet.

2.2.

På køretøjer i klasse M2 og M3 (1).

Nærlysstrålebundtets vinkel bestemmes ved følgende belastningstilstande:

2.2.1.

det ulastede køretøj med én person i førersædet

2.2.2.

køretøjet lastes således, at hver aksel får det største teknisk tilladte akseltryk, eller så køretøjets tilladte totalmasse nås, ved at forakslen og bagakslen belastes proportionalt til det største teknisk tilladte akseltryk, idet den først opnåede værdi benyttes.

2.3.

Køretøjer i klasse N med lad:

2.3.1.

Nærlysstrålebundtets vinkel bestemmes ved følgende belastningstilstande:

2.3.1.1.

det ulastede køretøj med én person i førersædet

2.3.1.2.

føreren plus en last, som er således fordelt, at den, uden at trykket på forakslen overskrider en værdi, der, beregnet som summen af køretøjets forakseltryk i ulastet stand plus 25 % af nyttelastens største tilladte tryk på forakslen, giver det største tilladte akseltryk på bagakslen (-akslerne) eller medfører, at køretøjets tilladte totalmasse nås, idet den først opnåede af disse værdier skal benyttes. De samme belastningsbetingelser gælder for forakslen, hvis ladet er anbragt foran.

2.4.

Køretøjer i klasse N uden lad:

2.4.1.

Trækkende køretøjer til sættevogne:

2.4.1.1.

det ulastede køretøj uden tryk på sammenkoblingsanordningen og én person i førersædet

2.4.1.2.

én person i førersædet det teknisk tilladte tryk på sammenkoblingsanordningen i den sammenkoblingsstilling, der svarer til det største tryk på bagakslen.

2.4.2.

Trækkende køretøjer til påhængsvogne:

2.4.2.1.

det ulastede køretøj med én person i førersædet

2.4.2.2.

én person i førersædet og alle andre pladser i førerhuset optaget.


(1)  Som defineret i den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument ECE/TRANS/WP.29/78/rev.3, para. 2 — www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29resolutions.html.


BILAG 6

MÅLING AF VARIATIONER I NÆRLYSETS FALD SOM FUNKTION AF BELASTNINGSTILSTANDEN

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Dette bilag indeholder en metode til måling af de variationer i nærlysets fald i forhold til det oprindelige, som skyldes belastningstilstandens påvirkning af køretøjets stilling.

2.   DEFINITIONER

2.1.   Oprindeligt fald

2.1.1.   Angivet oprindeligt fald

Det af motorkøretøjets fabrikant angivne oprindelige nærlysfald, der benyttes som referenceværdi for beregning af tilladelige variationer.

2.1.2.   Målt oprindeligt fald

Gennemsnitsværdien af nærlysets fald eller køretøjets hældning målt på et køretøj i den i bilag 5 definerede tilstand 1 for den pågældende køretøjsklasse. Denne værdi benyttes som referenceværdi ved bestemmelse af variationer i nærlysfaldet som funktion af varierende belastning.

2.2.   Nærlysets fald

Nærlysets fald kan defineres således:

 

enten som vinklen, udtrykt i milliradianer, mellem det vandrette plan og strålebundtets retning mod et karakteristisk punkt på afskæringens vandrette del i lygtens lysfordeling

 

eller som tangent til denne vinkel, udtrykt i procentfald, da vinklerne er små (for disse små vinkler er 1 % lig med 10 mrad).

Udtrykkes faldet i procent, kan det beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

h1

er det ovenfor nævnte karakteristiske punkts højde over jorden i mm målt på en lodret skærm, der er anbragt i afstanden L vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen

h2

er referencecentrets højde over jorden i mm (centret er det nominelle nulpunkt for det under h1 valgte karakteristiske punkt)

L

er afstanden i mm fra skærmen til referencecentret.

Negative værdier angiver retning nedad (se figur 1).

Positive værdier angiver retning opad.

Figur 1

Nærlysets fald på et køretøj i klasse M1

Image 122

Bemærkninger:

1.

Tegningen viser et køretøj i klasse M1, men princippet gælder også for køretøjer i andre klasser.

2.

Hvis køretøjet ikke er forsynet med et system til indstilling af forlygteniveauet, er nærlysfaldets variation den samme som variationen i køretøjets hældning.

3.   MÅLEBETINGELSER

3.1.   Undersøges nærlysets aftegning på skærmen ved hjælp af visuel inspektion eller ved hjælp af en fotometrisk metode, skal målingerne foretages i mørke omgivelser (f.eks. et mørkt rum), hvis størrelse er tilstrækkelig til, at køretøjet og skærmen kan placeres som vist i figur 1. Lygternes referencecentre skal befinde sig i en afstand af mindst 10 m fra skærmen.

3.2.   Det underlag, målingerne foretages på, skal være så fladt og vandret som muligt, så målingerne af nærlysfaldet kan sikres en reproducerbarhed, hvis nøjagtighed er ± 0,5 mrad (± 0,05 % fald).

3.3.   Hvis der benyttes en skærm, skal dens afmærkning, stilling og retning i forhold til underlaget og køretøjets midterplan i længderetningen være sådan, at målingerne af nærlysets fald sikres en reproducerbarhed, hvis nøjagtighed er ± 0,5 mrad (± 0,05 % fald).

3.4.   Under målingerne skal den omgivende temperatur være mellem 10 og 30 °C.

4.   KLARGØRING AF KØRETØJET

4.1.   Målingerne foretages på et køretøj, som har kørt mellem 1 000 og 10 000 km, helst 5 000 km.

4.2.   Dæktrykket skal være det af fabrikanten angivne til fuld belastning. Køretøjet skal være fuldt forsynet (brændstof, vand, olie) og udstyret med alt det af fabrikanten angivne tilbehør og værktøj. Fuld brændstofforsyning betyder, at brændstoftanken skal være mindst 90 % fyldt.

4.3.   Køretøjet skal have parkeringsbremsen slået fra og være i frigear.

4.4.   Køretøjet skal konditioneres i mindst 8 timer ved den i punkt 3.4 ovenfor angivne temperatur.

4.5.   Hvis der benyttes en fotometrisk eller visuel metode, bør det køretøj, der skal afprøves, for at lette målingerne helst udstyres med lygter med en tydelig afskæring af strålebundtet. Andre metoder kan benyttes for at opnå en mere præcis måling (f.eks. fjernelse af lygteglassene).

5.   PRØVNINGSPROCEDURE

5.1.   Generelt

Afhængigt af hvilken metode der vælges, måles enten nærlysfaldet eller køretøjets hældning i hver side af køretøjet. Resultatet for lygterne i både højre og venstre side i alle de i bilag 5 angivne belastningstilstande skal ligge inden for de i punkt 5.5 nedenfor fastsatte grænser. Belastningen øges gradvis uden at udsætte køretøjet for alt for store rystelser.

5.1.1.   Hvis der er monteret et AFS-system, skal målingerne foretages med AFS-systemet i neutral tilstand.

5.2.   Bestemmelse af det målte oprindelige fald

Køretøjet klargøres som angivet i punkt 4 og belastes som angivet i bilag 5 (første belastningstilstand for den pågældende køretøjsklasse). Før hver måling skal køretøjet rokkes som angivet i punkt 5.4 nedenfor. Målingerne foretages tre gange.

5.2.1.   Hvis ingen af de tre måleresultater afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnitsværdi, er dette gennemsnit det endelige resultat.

5.2.2.   Hvis en af målingerne afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnit, foretages en serie på yderligere ti målinger, hvis aritmetiske gennemsnit udgør det endelige resultat.

5.3.   Målemetoder

Enhver metode kan benyttes til måling af nærlysfaldets variationer, forudsat at resultaterne har en nøjagtighed på ± 0,2 mrad (± 0,02 % fald).

5.4.   Køretøjets klargøring i de enkelte belastningstilstande

Køretøjets affjedring og alle andre dele af det, som kan påvirke nærlysfaldet, klargøres efter de her beskrevne metoder.

Den tekniske tjeneste og fabrikanten kan dog i fællesskab foreslå andre metoder (eksperimentelle eller beregningsmæssige), navnlig hvis afprøvningen frembyder særlige vanskeligheder, forudsat disse beregninger er klart gyldige.

5.4.1.   Køretøjer i klasse M1 med almindeligt affjedringssystem

Mens køretøjet står på målepladsen, og hjulene eventuelt er anbragt på flydende platforme (der skal benyttes, hvis deres fravær ville medføre en begrænsning af støddæmperbevægelsen, som kunne påvirke måleresultaterne), rokkes det uafbrudt i mindst tre fuldstændige cyklusser; i hver cyklus trykkes først dets bagende og derefter dets forende ned.

Rokkesekvensen afsluttes samtidig med en cyklus. Inden målingerne foretages, skal køretøjet være faldet til ro af sig selv. I stedet for at benytte flydende platforme kan samme virkning opnås ved at bevæge køretøjet frem og tilbage under mindst en fuldstændig hjulomdrejning.

5.4.2.   Køretøjer i klasse M2, M3 og N med almindeligt affjedringssystem

5.4.2.1.   Kan den i punkt 5.4.1 beskrevne behandlingsmetode for køretøjer i klasse M1 ikke benyttes, kan den i punkt 5.4.2.2 eller 5.4.2.3 beskrevne metode anvendes.

5.4.2.2.   Mens køretøjet står på målepladsen med hjulene på jorden, rokkes det ved kortvarige ændringer af belastningen.

5.4.2.3.   Mens køretøjet står på målepladsen med hjulene på jorden, aktiveres dets affjedringssystem og alle andre dele af det, som kan påvirke nærlysfaldet, ved hjælp af en vibrator. Denne vibrator kan være en vibrationsplatform, hvorpå hjulene er anbragt.

5.4.3.   Køretøjer, som ikke har almindeligt affjedringssystem, og hvis motor skal være i gang.

Inden der foretages målinger, ventes der indtil køretøjet har indtaget sin endelige stilling med motoren i gang.

5.5.   Målinger

Nærlysfaldets variation måles for hver af de forskellige belastningstilstande i forhold til det i overensstemmelse med punkt 5.2 ovenfor målte oprindelige fald.

Er køretøjet udstyret med et manuelt system til indstilling af forlygteniveauet, skal denne stilles i de af fabrikanten angivne positioner for de forskellige belastningstilstande (i overensstemmelse med bilag 5).

5.5.1.   I første omgang foretages en enkelt måling for hver belastningstilstand. Forskrifterne er opfyldt hvis nærlysfaldets variation i alle belastningstilstande ligger inden for de beregnede grænser (f.eks. inden for forskellen mellem det opgivne oprindelige fald og de med henblik på godkendelsen fastsatte øvre og nedre grænser) med en sikkerhedsmargen på 4 mrad (0,4 % fald).

5.5.2.   Hvis resultatet af en given måling ikke ligger inden for den i punkt 5.5.1 angivne sikkerhedsmargen eller overskrider grænseværdierne, foretages yderligere tre målinger i overensstemmelse med punkt 5.5.3 i de belastningstilstande, hvori det pågældende resultat er opnået.

5.5.3.   For hver af disse belastningstilstande gælder følgende:

5.5.3.1.   Hvis ingen af de tre måleresultater afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnitsværdi, er dette gennemsnit det endelige resultat.

5.5.3.2.   Hvis en af målingerne afviger med mere end 2 mrad (0,2 % fald) fra resultaternes aritmetiske gennemsnit, foretages en serie på yderligere ti målinger, hvis aritmetiske gennemsnit udgør det endelige resultat.

5.5.3.3.   Er køretøjet udstyret med et automatisk system til indstilling af forlygteniveauet med iboende hysteresesløjfe, betragtes gennemsnitsresultaterne ved hysteresesløjfens top og bund som signifikante værdier.

Alle disse målinger udføres i overensstemmelse med punkt 5.5.3.1 og 5.5.3.2.

5.5.4.   Kravene er opfyldt, hvis variationen mellem det i overensstemmelse med punkt 5.2 bestemte oprindelige fald og faldet målt i hver enkelt belastningstilstand er mindre end de i punkt 5.5.1 beregnede værdier (uden sikkerhedsmargen).

5.5.5.   Overskrides kun en af de beregnede øvre eller nedre variationsgrænser, kan fabrikanten inden for de med henblik på godkendelsen fastsatte grænser vælge en anden værdi for det angivne oprindelige fald.


BILAG 7

ANGIVELSE AF DET VERTIKALE FALD FOR NÆRLYSLYGTERNES AFSKÆRING SOM OMHANDLET I PUNKT 6.2.6.1.1 OG DET VERTIKALE FALD FOR TÅGEFORLYGTENS AFSKÆRING SOM OMHANDLET I PUNKT 6.3.6.1.2 I DETTE REGULATIV

Eksempel 1

Symbolets og tegnenes størrelse overlades til fabrikantens valg.

Image 123

Angivet oprindelig indstilling

Standardsymbol for nærlyslygte

Eksempel 2

Symbolets og tegnenes størrelse overlades til fabrikantens valg.

Image 124

Faldets værdi

Standardsymbol for tågeforlygte


BILAG 8

BETJENINGSORGANER TIL DE I REGULATIVETS PUNKT 6.2.6.2.2 OMHANDLEDE ANORDNINGER TIL INDSTILLING AF FORLYGTENIVEAUET

1.   SPECIFIKATIONER

1.1.   Nærlyset skal under alle omstændigheder kunne sænkes på en af følgende måder:

a)

ved at bevæge betjeningsorganet nedad eller til venstre

b)

ved at dreje betjeningsorganet rundt mod uret

c)

ved at trykke på en knap (tryk-træksystemet).

Indstilles nærlyset ved hjælp af flere knapper, skal den knap, som giver det største nærlysfald, være anbragt til venstre for eller neden under knappen (knapperne) til de øvrige nærlyspositioner.

Et drejeligt, kantstillet betjeningsorgan eller et betjeningsorgan, hvoraf kun kanten er synlig, skal betjenes efter samme principper som organer af type a) eller c).

1.1.1.   Dette betjeningsorgan skal være forsynet med symboler, som klart viser, med hvilke bevægelser nærlyset rettes nedad eller opad.

1.2.   0-positionen svarer ifølge regulativets punkt 6.2.6.1.1 til det oprindelige fald.

1.3.   0-positionen, der ifølge regulativets punkt 6.2.6.2.2 skal være en »neutral stilling«, behøver ikke nødvendigvis at ligge for enden af skalaen.

1.4.   Mærkerne på betjeningsorganet skal være forklaret i førerens instruktionsbog.

1.5.   Kun følgende symboler må anvendes til identificering af betjeningsorganerne:

Image 125

og

eller en kombination af

Symboler med fem stråler i stedet for fire kan også benyttes.

Eksempel 1

Image 126

Eksempel 2

Image 127

Eksempel 3

Image 128

BILAG 9

KONTROL MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1.   PRØVNING

1.1.   Lygternes placering

Placeringen af lygterne som defineret i regulativets punkt 2.7 i bredden, højden og længden kontrolleres i forhold til de generelle forskrifter i regulativets punkt 2.8-2.10, 2.14 og 5.4.

De målte afstande skal være i overensstemmelse med de særlige forskrifter for hver enkelt lygte.

1.2.   Lygternes synlighed

1.2.1.   Vinklerne for geometrisk synlighed kontrolleres i forhold til forskrifterne i regulativets punkt 2.13.

De målte vinkler skal være i overensstemmelse med de særlige forskrifter for hver enkelt lygte. Dog kan der være en tolerance svarende til den variation på ± 3°, som er tilladt i punkt 5.3 for montering af lyssignaler.

1.2.2.   Synlighed af rødt lys fremad og af hvidt lys bagud kontrolleres efter dette regulativs punkt 5.10.

1.3.   Indstilling af nærlyslygter og tågeforlygter i klasse F3

1.3.1.   Oprindelig indstilling af faldet

Den oprindelige indstilling af faldet af nærlysets og F3-tågeforlygtens afskæring indstilles til den værdi, der er angivet på fabrikantmærket som krævet og vist i bilag 7.

Alternativt kan fabrikanten vælge at sætte det oprindelige sigte til en anden værdi end den på fabrikantmærket angivne, hvis den kan godtgøres at være repræsentativ for den godkendte type, når den prøves efter fremgangsmåden i bilag 6, særlig punkt 4.1.

1.3.2.   Faldets variation med belastningen

Variationer i nærlysets fald som funktion af belastningstilstanden skal ligge inden for følgende intervaller:

 

0,2 % til 2,8 % for forlygter monteret i højden h < 0,8

 

0,2 % til 2,8 % for forlygter monteret i højden 0,8 ≤ h ≤ 1,0 eller

 

0,7 % til 3,3 % (afhængigt af den sigtegrænse, fabrikanten valgte ved godkendelsen)

 

0,7 % til 3,3 % for forlygter monteret i højden 1,0 < h ≤ 1,2 m

 

1,2 % til 3,8 % for forlygter monteret i højden h > 1,2 m.

Hvis der er tale om en tågeforlygte i klasse F3 med en eller flere lyskilder med en samlet objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen, skal variationerne i nærlysets fald som funktion af belastningstilstanden som specificeret i dette punkt ligge inden for følgende intervaller:

 

0,7 % til 3,3 % for tågeforlygter monteret i højden h ≤ 0,8

 

1,2 % til 3,8 % for tågeforlygter monteret i højden h > 0,8 m.

Der skal anvendes følgende belastningstilstande på de enkelte behørigt justerede systemer, jf. bilag 5.

1.3.2.1.   Køretøjer i klasse M1:

 

Punkt 2.1.1.1

 

Punkt 2.1.1.6 under hensyntagen til

 

Punkt 2.1.2.

1.3.2.2.   Køretøjer i klasse M2 og M3:

 

Punkt 2.2.1.

 

Punkt 2.2.2.

1.3.2.3.   Køretøjer i klasse N med lad:

 

Punkt 2.3.1.1.

 

Punkt 2.3.1.2.

1.3.2.4.   Køretøjer i klasse N uden lad:

1.3.2.4.1.   Trækkende køretøjer til sættevogne:

 

Punkt 2.4.1.1.

 

Punkt 2.4.1.2.

1.3.2.4.2.   Trækkende køretøjer til påhængsvogne:

 

Punkt 2.4.2.1.

 

Punkt 2.4.2.2.

1.4.   Elektriske forbindelser og kontrolanordninger

Elektriske forbindelser kontrolleres ved, at samtlige lygter, der forsynes med strøm fra køretøjets elektriske system, tændes.

Lygternes og kontrolanordningernes funktion skal være i overensstemmelse med forskrifterne i regulativets punkt 5.11-5.14 og med de særlige forskrifter for den enkelte lygte.

1.5.   Lysstyrke

1.5.1.   Fjernlyslygter

Den samlede lysstyrke for fjernlyslygterne kontrolleres efter fremgangsmåden i regulativets punkt 6.1.9.2. Den målte værdi skal opfylde kravet i regulativets punkt 6.1.9.1.

1.6.   Lygternes montering, antal, farve og eventuelle kategori kontrolleres ved visuel inspektion af lygterne og disses mærkning.

Forskrifterne i punkt 5.15 og 5.16 samt i de særlige forskrifter for de enkelte lygter skal være opfyldt.


BILAG 10

RESERVERET


BILAG 11

SYNLIGHEDSMÆRKNINGERS SYNLIGHED BAGUD, FREMAD OG TIL SIDEN

(Se punkt 6.21.5 i dette regulativ)

Figur 1a

Bagud

Image 129

Tekst af billedet

Figur 1b

Fremad (kun påhængskøretøjer)

Image 130

Tekst af billedet

Figur 2

Til siden

Image 131

Tekst af billedet

BILAG 12

PRØVEKØRSEL

1.   Specifikationer for prøvekørsel af den automatiske styring af fjernlyslygterne

1.1.   Prøvekørslen foretages i klar luft (1) og med rene forlygter

1.2.   Prøvestrækningen skal omfatte prøveafsnit med trafik- og hastighedsforhold, der svarer til den pågældende vejtype som beskrevet i tabel 1 nedenfor:

Tabel 1

Prøveafsnit

Trafikforhold

Vejtype

Byområder

Flersporet vej, f.eks. motorvej

Landevej

Hastighed

50 ± 10 km/h

100 ± 20 km/h

80 ± 20 km/h

Gennemsnitlig % af den samlede prøvestrækning

10 %

20 %

70 %

A

Et enkelt modkørende eller forankørende køretøj med en tilpas hyppighed til, at fjernlyset tændes og slukkes.

 

X

X

B

Kombineret modkørende eller forankørende trafik med en tilpas hyppighed til, at fjernlyset tændes og slukkes.

 

X

X

C

Aktive og passive overhalingsmanøvrer med en tilpas hyppighed til, at fjernlyset tændes og slukkes.

 

X

X

D

Modkørende cykel som beskrevet i punkt 6.1.9.3.1.2.

 

 

X

E

Situationer med kombineret modkørende og forankørende trafik.

X

 

 

1.3.   Byområder skal omfatte veje med og uden belysning.

1.4.   Landeveje skal omfatte tosporede afsnit og afsnit med fire eller flere spor og skal omfatte kryds, bakker og/eller hældninger, fald og snoede veje.

1.5.   Flersporede veje (f.eks. motorveje) og landeveje skal omfatte afsnit med lige, jævne strækninger med en længde på over 600 m. Derudover skal de omfatte afsnit med venstre- og højrekurver.

1.6.   Der tages højde forhold med tæt trafik.

2.   Specifikationer for prøvekørsel af adaptive fjernlyslygter

2.1.   Prøvekørslen foretages i klar luft (1) og med rene forlygter.

2.2.   Prøvestrækningen skal omfatte prøveafsnit med trafik- og hastighedsforhold, der svarer til den pågældende vejtype som beskrevet i tabel 2 nedenfor:

Tabel 2

Prøveafsnit

Trafikforhold

Vejtype

Byområder

Flersporet vej, f.eks. motorvej

Landevej

Hastighed

50 ± 10 km/h

100 ± 20 km/h

80 ± 20 km/h

Gennemsnitlig % af den samlede prøvestrækning

10 %

20 %

70 %

A

Et enkelt modkørende eller forankørende køretøj med en tilpas hyppighed til, at det adaptive fjernlys reagerer, således at denne funktion kan demonstreres.

 

X

X

B

Kombineret modkørende og forankørende trafik med en tilpas hyppighed til, at det adaptive fjernlys reagerer, således at denne funktion kan demonstreres.

 

X

X

C

Aktive og passive overhalingsmanøvrer med en tilpas hyppighed til, at det adaptive fjernlys reagerer, således at denne funktion kan demonstreres.

 

X

X

D

Modkørende cykel som beskrevet i punkt 6.22.9.3.1.2.

 

 

X

E

Situationer med kombineret modkørende og forankørende trafik.

X

 

 

2.3.   Byområder skal omfatte veje med og uden belysning.

2.4.   Landeveje skal omfatte tosporede afsnit og afsnit med fire eller flere spor og skal omfatte kryds, bakker og/eller hældninger, fald og snoede veje.

2.5.   Flersporede veje (f.eks. motorveje) og landeveje skal omfatte afsnit med lige, jævne strækninger med en længde på over 600 m. Derudover skal de omfatte afsnit med venstre- og højrekurver.

2.6.   Der tages højde forhold med tæt trafik.

2.7.   For prøvningsafsnit A og B i tabellen ovenfor skal de ingeniører, som foretager prøvningerne, evaluere og registrere den adaptive proces og dennes funktionsdygtighed, og hvorvidt denne er acceptabel i forbindelse med modkørende og forankørende trafik. Dette medfører, at der skal sidde ingeniører i det prøvede køretøj og desuden i de modkørende og forankørende køretøj.


(1)  God sigt (meteorologisk optisk rækkevidde MOR > 2 000 m som defineret i WMO, Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, Sixth Edition, ISBN: 92-63-16008-2, punkt 1.9.1/1.9.11, Geneve 1996).


BILAG 13

BETINGELSER FOR AUTOMATISK TÆNDING AF NÆRLYS

Betingelser for automatisk tænding af nærlys  (1)

Omgivende lys uden for køretøjet (2)

Nærlyslygter

Responstid

under 1 000 lux

ON

højst 2 sekunder

mellem 1 000 lux og 7 000 lux

efter fabrikantens valg

efter fabrikantens valg

over 7 000 lux

OFF

over 5 sekunder, men ikke over 300 sekunder


(1)  Opfyldelse af disse betingelser skal påvises af ansøgeren ved simulation eller anden kontrolmetode, der accepteres af den typegodkendende myndighed.

(2)  Lysstyrken skal måles på en horisontal flade med en cosinuskorrigeret sensor på samme højde som monteringsstedet for sensoren på køretøjet. Dette kan påvises af fabrikanten ved tilstrækkelig dokumentation eller på anden måde, som accepteres af den godkendende myndighed.


BILAG 14

OBSERVATIONSOMRÅDE I RETNING AF MANØVRERINGS- OG OMGIVELSESLYGTERNES SYNLIGE OVERFLADE

Observationszoner

Denne tegning viser zonen fra den ene side — de øvrige zoner er forfra, bagfra og køretøjets anden side

Image 132

Afgrænsning af zonerne

Image 133


BILAG 15

GONIO(FOTO)METERSYSTEM, DER ANVENDES TIL FOTOMETRISKE MÅLINGER SOM DEFINERET I PUNKT 2.34 I DETTE REGULATIV

Image 134

Tekst af billedet