ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 259 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
59. årgang |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
27.9.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 259/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1718
af 20. september 2016
om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer for så vidt angår bestemmelserne om prøvning ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) og proceduren for kontrol af holdbarheden af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiverne 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 4, og artikel 12, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Prøvning af overensstemmelsen efter ibrugtagning, der er en del af grundlaget for typegodkendelsesproceduren, giver mulighed for kontrol af emissionskontrolsystemernes ydeevne i køretøjernes driftsmæssige levetid. I henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (2) udføres prøvningerne ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (portable emission measurement systems — PEMS), som vurderer emissionerne ved normal brug. PEMS-fremgangsmåden anvendes også til kontrol af off-cycle-emissioner ved typegodkendelse. |
(2) |
Forordning (EU) nr. 582/2011 fastsætter, at eventuelle supplerende krav vedrørende prøvningsproceduren for off-cycle-emissioner ved brug bør indføres efter en vurdering af den prøvningsprocedure, der er fastsat i nævnte forordning. |
(3) |
Kommissionen har derfor foretaget en grundig analyse af prøvningsproceduren. Denne analyse har afdækket en række mangler, der underminerer effektiviteten af den europæiske lovgivning om typegodkendelse, og de bør udbedres for at sikre et passende niveau for miljøbeskyttelse. |
(4) |
Emissionen fra køretøjer under opvarmning er endnu ikke vurderet ved typegodkendelsesprøvning eller overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning. Med henblik på at afhjælpe den nuværende mangel på viden og udarbejde en ny prøvningsprocedure for ikke-opvarmede motorer, bør der iværksættes en overvågningsfase, under hvilken der indsamles oplysninger fra typegodkendelsesprøvning og overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning. |
(5) |
I henhold til forordning (EU) nr. 582/2011 skal forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger typegodkendes i overensstemmelse med Euro VI-emissionskravene, når de specifikke prøvningsforskrifter vedrørende holdbarhed er indført i nævnte forordning. |
(6) |
Det er derfor nødvendigt at fastsætte en procedure, der vil kunne vurdere holdbarheden af de reservedele, der indføres til EU-markedet, og at sikre, at de opfylder miljømæssige krav, som er forenelige med dem, der er fastsat for tilsvarende systemer, der produceres som originale køretøjsdele. |
(7) |
En prøvningsprocedure, der er baseret på accelereret ældning af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger som følge af termiske og smøremiddelforbrugsrelaterede virkninger, opfylder målet om, at holdbarheden af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal adresseres på en præcis og objektiv måde, og er ikke urimeligt belastende for industrien. |
(8) |
Forordning (EU) nr. 582/2011 fastsætter krav vedrørende de foranstaltninger, der skal indføres fra bilfabrikanternes side for at forhindre manipulation med emissionskontrolsystemerne. Disse krav bør effektivt imødegå de mest almindelige former for manipulation uden at påføre industrien urimelige byrder. |
(9) |
Henvisningerne til internationale standarder i forordning (EU) nr. 582/2011 bør ajourføres. |
(10) |
For at sikre tilstrækkelig tid til at bilfabrikanterne kan ændre deres produkter i overensstemmelse med de nye krav om effekttærsklen, bør dette krav gælde fra den 1. september 2018 for nye typer og fra den 1. september 2019 for alle nye køretøjer. |
(11) |
De nye krav til prøvning efter ibrugtagning bør ikke finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på motorer og køretøjer, som ikke er blevet godkendt i overensstemmelse med disse krav. Nye bestemmelser, som er anført i bilag II, finder derfor kun anvendelse på prøvning af overensstemmelse efter ibrugtagning af nye typer motorer og køretøjer, som er blevet godkendt i overensstemmelse med den ændrede udgave af forordning (EU) nr. 582/2011. |
(12) |
Forordning (EU) nr. 582/2011 bør derfor ændres. |
(13) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 14, stk. 3, udgår. |
2) |
Artikel 15, stk. 5, udgår. |
3) |
Som artikel 17a indsættes: »Artikel 17a Overgangsbestemmelser for visse typegodkendelser og typeattester 1. Med virkning fra den 1. september 2018 skal de nationale myndigheder, af grunde, der vedrører emissioner, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse til nye typer af køretøjer eller motorer prøvet ved procedurer, der ikke opfylder kravene i punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.2.1 og 4.2.2.2.2 og 4.3.1.2 og 4.3.1.2.1 og 4.3.1.2.2 i tillæg 1 til bilag II. 2. Med virkning fra den 1. september 2019 skal de nationale myndigheder for så vidt angår nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.2.1 og 4.2.2.2.2 og 4.3.1.2 og 4.3.1.2.1 og 4.3.1.2.2 i tillæg 1 til bilag II, anse typeattester, der er udstedt for disse køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og skal af grunde, der vedrører emissioner, forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer. Fra den 1. september 2019 og med undtagelse af udskiftningsmotorer til ibrugtagne køretøjer, skal de nationale myndigheder forbyde salg eller anvendelse af nye motorer, som ikke er i overensstemmelse med punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.2.1 og 4.3.1.2 og 4.3.1.2.1 i tillæg 1 til bilag II.« |
4) |
Bilag I ændres som anført i bilag I til denne forordning. |
5) |
Bilag II ændres som anført i bilag II til denne forordning. |
6) |
Bilag VI ændres som anført i bilag III til denne forordning. |
7) |
Bilag XI ændres som anført i bilag IV til denne forordning. |
8) |
Bilag XIII ændres som anført i bilag V til denne forordning. |
9) |
Bilag XIV ændres som anført i bilag VI til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Med undtagelse af punkt 8, litra c), som skal gælde for alle køretøjer fra denne forordnings ikrafttræden, finder bilag II anvendelse fra den 1. januar 2017 på nye køretøjstyper.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).
BILAG I
I bilag I til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 1.1.2. affattes således:
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).«" |
2) |
Punkt 1.1.5 affattes således:
|
3) |
Punkt 3.1 affattes således:
|
4) |
Som punkt 3.2.1.1 til 3.2.1.6 indsættes:
|
5) |
Punkt 4.2, litra b), affattes således:
|
6) |
Tillæg 4, affattes niende, tiende og ellevte afsnit således: »Hvis der ansøges om EF-typegodkendelse af en motor eller motorfamilie som separat teknisk enhed, udfyldes den generelle del og del 1 og 3. Hvis der ansøges om EF-typegodkendelse af et køretøj med en godkendt motor med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, udfyldes den generelle del og del 2. Hvis der ansøges om EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, udfyldes den generelle del og del 1, 2 og 3.« |
7) |
Tillæg 9 affattes således: »Tillæg 9 Nummereringssystem for EF-typegodkendelsesattester Tredje del af EF-typegodkendelsesnummeret, der udstedes i henhold til artikel 6, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, består af nummeret på gennemførelsesretsakten eller den seneste ændringsretsakt, der finder anvendelse på EF-typegodkendelse. Dette nummer efterfølges af et bogstav, der repræsenterer kravene til OBD- og SCR-systemer i overensstemmelse med tabel 1. Tabel 1
|
(1) Forskrifterne for overvågning af »NOx OTL«, jf. tabel 1 i bilag X for motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer og tabel 2 i bilag X for motorer med styret tænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(2) Forskrifterne for overvågning af »PM OTL«, jf. tabel 1 i bilag X for motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer.
(3) Forskrifterne for overvågning af »funktionsdygtighed«, jf. punkt 2.1.1 i bilag X.
(4) »Indfasningsforskrifterne« for reagenskvalitet, jf. punkt 7.1 i bilag XIII.
(5) De »generelle forskrifter« for reagenskvalitet, jf. punkt 7.1.1 i bilag XIII.
(6) Forskrifterne for overvågning af »CO OTL«, jf. tabel 2 i bilag X for motorer med kompressionstænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(7) »Indfasningsforskrifterne« for IUPR, jf. afsnit 6 i bilag X.
(8) De »generelle« forskrifter for IUPR, jf. afsnit 6 i bilag X.
(9) For motorer med styret tænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(10) For motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer og køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(11) Finder kun anvendelse på motorer med styret tænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer.
(12) Yderligere forskrifter vedrørende overvågning som fastsat i punkt 2.3.1.2 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49.
(13) IUPR-specifikationerne er fastsat i bilag X. Motorer med styret tænding og køretøjer udstyret med sådanne motorer udsættes ikke for IUPR.
(14) ISC-forskrifter som fastsat i tillæg 1 til bilag II.
Ikke relevant |
ikke relevant.« |
BILAG II
I bilag II til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 2.1 affattes således:
|
2) |
Punkt 2.3 affattes således:
|
3) |
Punkt 4.1 affattes således: »4.1. Køretøjets last Normal last er en last på mellem 10 og 100 % af nyttelasten. Nyttelasten er forskellen mellem køretøjets teknisk tilladte totalmasse og køretøjets masse i køreklar stand, jf. bilag I til direktiv 2007/46/EF. I forbindelse med overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning kan lasten reproduceres, og der kan anvendes en kunstig belastning. Den godkendende myndighed kan anmode om, at køretøjer prøves med enhver last på 10-100 % af køretøjets nyttelast. Hvis massen af det PEMS-udstyr, som er nødvendigt for drift, overstiger 10 % af køretøjets nyttelast, kan denne masse betragtes som minimal last. Køretøjer i klasse N3 prøves med sættevogn, hvis det er relevant.« |
4) |
Punkt 4.4.1 til 4.5.5 affattes således: 4.4.1. Den ved prøvningen anvendte smøreolie skal være en kommerciel olie, som opfylder motorfabrikantens specifikationer. Der tages olieprøver. 4.4.2. Brændstof Prøvningsbrændstoffet skal være et kommercielt brændstof, som er omfattet af direktiv 98/70/EF og de relevante CEN-standarder, eller et referencebrændstof som specificeret i bilag IX til denne forordning. Der tages brændstofprøver. En fabrikant kan anmode om ikke at udtage prøver af brændslet fra gasmotorer. 4.4.2.1. Hvis fabrikanten i overensstemmelse med afsnit 1 i bilag I til denne forordning har angivet sin evne til at opfylde kravene i denne forordning vedrørende kommercielle brændstoffer, der er angivet i punkt 3.2.2.2.1 i oplysningsskemaet i tillæg 4 til bilag I til denne forordning, skal der udføres mindst én prøvning på hvert af de oplyste kommercielle brændstoffer. 4.4.3. Hvis der er tale om efterbehandlingssystemer, som bruger et reagens til at reducere emissionen, skal reagenset være et kommercielt reagens og være i overensstemmelse med motorfabrikantens specifikationer. Der skal tages en prøve af reagenset. Reagenset må ikke fryses. 4.5. Krav til kørecyklus Fordelingen af de forskellige kørselstyper udtrykkes som en procentdel af varigheden af den samlede kørecyklus. Cyklussen skal bestå af bykørsel efterfulgt af landevejs- og motorvejskørsel i overensstemmelse med den fordeling, som er angivet i punkt 4.5.1 til 4.5.4. Såfremt en anden prøvningsrækkefølge er begrundet af praktiske årsager, og efter aftale med den godkendende myndighed, kan der anvendes en anden rækkefølge, idet prøvningen dog altid skal begynde med bykørsel. For så vidt angår dette punkt skal »ca.« forstås som målværdien ± 5 %. Andelene for by-, landevejs- og motorvejskørsel kan bestemmes enten på grundlag af:
Hvis kørecyklussens sammensætning bestemmes på grundlag af geografiske koordinater, bør køretøjets hastighed ikke, for en samlet periode på mere end 5 % af kørecyklussens samlede varighed, overstige følgende hastighed:
Hvis kørecyklussens sammensætning bestemmes ved hjælp af første-accelerationsmetoden, skal den første acceleration til over 55 km/h (70 km/h for køretøjer i klasse M1 og N1) angive begyndelsen af landevejsdelen, og den første acceleration til over 75 km/h (90 km/h for køretøjer i klasse M1 og N1) angive begyndelsen af motorvejsdelen. Kriterierne for differentiering mellem by-, landevejs- og motorvejskørsel skal aftales med den godkendende myndighed før påbegyndelsen af prøvningen. Gennemsnitshastigheden under bykørslen skal være mellem 15 og 30 km/h. Gennemsnitshastigheden for landevejskørslen skal være mellem 45 og 70 km/h (60 og 90 km/h for køretøjer i klasse M1 og N1). Gennemsnitshastigheden for landevejskørslen skal være over 70 km/h (90 km/h for køretøjer i klasse M1 og N1). 4.5.1. For køretøjer i klasse M1 og N1 skal kørecyklussen bestå af ca. 34 % bykørsel, 33 % landevejskørsel og 33 % motorvejskørsel. 4.5.2. For køretøjer i klasse N2, M2 og M3 skal kørecyklussen bestå af ca. 45 % bykørsel, 25 % landevejskørsel og 30 % motorvejskørsel. Køretøjer i klasse M2 og M3 af kategori I, II eller A, som defineret i FN/ECE-regulativ nr. 107, prøves ved ca. 70 % bykørsel og 30 % landevejskørsel. 4.5.3. For køretøjer i klasse N3 skal kørecyklussen bestå af ca. 20 % bykørsel, 25 % landevejskørsel og 55 % motorvejskørsel. 4.5.4. Ved vurdering af kørecyklussens sammensætning skal delenes varighed beregnes fra det øjeblik, kølemiddeltemperaturen for første gang er nået op på 343 K (70 °C), eller efter at kølemiddeltemperaturen har stabiliseret sig inden for +/– 2 K over en periode på 5 minutter, afhængigt af hvilket af disse forhold, der først indtræder, dog senest 15 minutter efter motorstart. I henhold til punkt 4.5 skal den tid, der forløber for at nå en kølemiddeltemperatur på 343 K (70 °C) køres som bykørsel. Kunstig opvarmning af de emissionsbegrænsende systemer før prøvningen er forbudt. 4.5.5. Følgende fordeling af de karakteristiske kørecyklusværdier fra WHDC-databasen kan give yderligere vejledning med hensyn til evaluering af kørecyklussen:
|
5) |
Punkt 4.6.5 affattes således:
|
6) |
Punkt 4.6.10 affattes således:
|
7) |
Punkt 5.1.2.2 affattes således:
|
8) |
I tillæg 1 foretages følgende ændringer:
|
9) |
I tillæg 2 affattes punkt 3.1 således: »3.1. Tilslutning af udstødningsflowmeter (EFM) til udstødningsrør Monteringen af EFM'en må ikke øge modtrykket med mere end den værdi, der anbefales af motorfabrikanten, eller øge udstødningsrørets længde med mere end 2 m. For så vidt angår komponenterne i PEMS-udstyret, skal monteringen af EFM'en være i overensstemmelse med de lokalt gældende bestemmelser for trafiksikkerhed og forsikring.« |
BILAG III
I bilag VI til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 8 affattes således: »8. DOKUMENTATION Punkt 11 i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger:
|
2) |
I tillæg 1 foretages følgende ændringer:
|
BILAG IV
I bilag XI til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 4.3.2.4 affattes således: »4.3.2.4. Holdbarheden af emissionsegenskaberne Systemet til efterbehandling af udstødningen som prøvet i henhold til punkt 4.3.2.2 og med forureningsbegrænsende udskiftningsanordning underkastes de holdbarhedsprocedurer, der er beskrevet i tillæg 3 til dette bilag.« |
2) |
Følgende indsættes som punkt 4.3.5: »4.3.5. Brændstoffer I det tilfælde, der er beskrevet i punkt 1.1.2 i bilag I, skal den prøvningsprocedure, der er fastsat i punkt 4.3.1 til 4.3.2.7 i dette bilag udføres med de brændstoffer, der er angivet af fabrikanten af det oprindelige motorsystem. Efter aftale med den typegodkendende myndighed kan holdbarhedsproceduren som fastsat i tillæg 3 og som omhandlet i punkt 4.3.2.4 dog udføres på kun det brændstof, der repræsenterer den mest ugunstige situation med hensyn til ældning.« |
3) |
Følgende indsættes som punkt 4.6 til 4.6.5: »4.6. Krav vedrørende overensstemmelse med de NOx-begrænsende foranstaltninger (finder kun anvendelse på forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er beregnet til montering på køretøjer, der er udstyret med følere, der direkte måler NOx-koncentrationen i udstødningen) 4.6.1. Godtgørelse af de NOx-begrænsende foranstaltningers kompatibilitet kræves kun, når den originale forureningsbegrænsende anordning blev overvåget i den originale montering. 4.6.2. Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings kompatibilitet med de NOx-begrænsende foranstaltninger skal dokumenteres ved hjælp af de procedurer, der er beskrevet i bilag XIII til nærværende forordning, for så vidt angår forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er beregnet til montering i motorer eller køretøjer, der er typegodkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning. 4.6.3. Bestemmelserne i FN/ECE-regulativ nr. 49 om andre komponenter end forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger finder ikke anvendelse. 4.6.4. Fabrikanten af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning kan benytte de samme procedurer til forkonditionering og prøvning, som er benyttet ved den oprindelige typegodkendelse. I så fald skal den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse af en motor på et køretøj, på anmodning og på et ikke-diskriminerende grundlag fremlægge et oplysningsskema, der præsenteres som et tillæg til oplysningsskemaet i tillæg 4 til bilag I, som indeholder oplysninger om antallet og typen af forkonditioneringscyklusser samt om den type prøvningscyklus, som fabrikanten af originaludstyret har anvendt ved prøvning af den forureningsbegrænsende anordnings NOx-begrænsende foranstaltninger. 4.6.5. Punkt 4.5.5 gælder for de NOx-begrænsende foranstaltninger, der overvåges af OBD-systemet.« |
4) |
Tillæg 3 affattes således: »Tillæg 3 Holdbarhedsprøvning til evaluering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber 1. I dette tillæg fastlægges den holdbarhedsprøvning, der er omhandlet i bilag XI, punkt 4.3.2.4, til evaluering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber. 2. BESKRIVELSE AF HOLDBARHEDSPRØVNINGEN 2.1. Holdbarhedsprøvningen består af en dataindsamlingsfase og en driftsprøveplan. 2.2. Dataindsamlingsfasen 2.2.1. Den udvalgte motor, der er udstyret med hele systemet til efterbehandling af udstødningen inklusive den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, afkøles til omgivende temperatur og gennemgår en WHTC-prøvningscyklus med koldstart i overensstemmelse med punkt 7.6.1 og 7.6.2 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. 2.2.2. Umiddelbart efter WHTC-prøvningscyklussen med koldstart skal motoren køres i ni på hinanden følgende WHTC-varmstartsprøvningscyklusser i overensstemmelse med punkt 7.6.4 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. 2.2.3. Prøvningssekvensen, der er anført i punkt 2.2.1 og 2.2.2, udføres i overensstemmelse med de instrukser, som er fastsat i punkt 7.6.5 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. 2.2.4. Alternativt kan de relevante data indsamles ved kørsel med fuldt lastet køretøj udstyret med det valgte system til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Prøvningen kan foretages enten på vej i henhold til kravene til kørecyklusser i punkt 4.5 til 4.5.5 i bilag II til denne forordning med omfattende registrering af kørselsdataene, eller på et egnet chassisdynamometer. Hvis der vælges prøvning på vej, skal køretøjet køre en kold prøvningscyklus som fastsat i tillæg 5 til dette bilag, efterfulgt af ni varme prøvningscyklusser, der er identiske med den kolde, på en sådan måde, at det arbejde, der udføres af motoren, er det samme som det, der blev opnået under punkt 2.2.1 og 2.2.2. Hvis der vælges chassisdynamometer, skal den simulerede vejstigning i prøvningscyklussen i tillæg 5 tilpasses, så den svarer til det arbejde, der er udført af motoren i WHTC. 2.2.5. Den typegodkendende myndighed skal afvise temperaturdata tilvejebragt i henhold til punkt 2.2.4, hvis den anser disse oplysninger for at være urealistiske, og anmode enten om gentagelse af prøvningen eller om udførelse af prøvningen i henhold til punkt 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3. 2.2.6. Temperaturerne i den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal under hele prøvningen registreres på det sted, hvor der er den højeste temperatur. 2.2.7. I de tilfælde, hvor stedet med den højeste temperatur varierer over tid, eller hvis dette sted er vanskeligt at definere, bør registreres flere massetemperaturer på passende steder. 2.2.8. Antallet og placeringen af temperaturmålingerne vælges af fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed baseret på god teknisk skik. 2.2.9. Efter aftale med den typegodkendende myndighed kan én katalysatormassetemperatur eller temperaturen i katalysatorens indtag anvendes, hvis målingen af flere temperaturer viser sig at være umulig eller for vanskelig. Figur 1 Eksempel på placering af temperaturfølere i en generisk efterbehandlingsenhed Figur 2 Eksempel på placering af temperaturfølere i dieselpartikelfilter (DPF) 2.2.10. Temperaturerne skal måles og registreres ved en frekvens på mindst én gang i sekundet (1 Hz) under prøvningssekvensen. 2.2.11. De målte temperaturer skal registreres i et histogram med temperatur-bins på højst 10 °C. I det tilfælde, der er nævnt i punkt 2.2.7, skal den højeste temperaturværdi for hvert sekund registreres i histogrammet. Hver søjle i histogrammet viser den kumulerede frekvens i sekunder af de målte temperaturer i den specifikke bin. 2.2.12. Tiden i timer, der svarer til hver temperatur-bin, skal bestemmes og derefter ekstrapoleres til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i overensstemmelse med de værdier, der er angivet i tabel 1. Ekstrapoleringen baseres på den antagelse, at en WHTC-cyklus svarer til 20 km kørsel. Tabel 1 Levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for hver køretøjsklasse og tilsvarende WHTC-prøvningscyklusser og -driftstider
2.2.13. Det er tilladt at gennemføre dataindsamlingsfasen for forskellige anordninger på samme tid. 2.2.14. I tilfælde af systemer, som er i drift i nærheden af aktiv regenerering, skal antal, længde og temperatur for den regenerering, der forekommer under prøvningssekvensen som defineret i punkt 2.2.1 og 2.2.2, registreres. Hvis der ikke har været aktiv regenerering, skal den varme sekvens, der er defineret i punkt 2.2.2, udvides til også at omfatte mindst to aktive regenereringer. 2.2.15. Den samlede mængde smøremiddel forbrugt i dataindsamlingsperioden, i g/h, registreres efter en egnet metode, f.eks. den i tillæg 6 beskrevne aftapnings- og vejningsprocedure. Til dette formål skal motoren køres i 24 timer, idet den gennemgår på hinanden følgende WHTC-prøvningscyklusser. I de tilfælde, hvor der ikke kan foretages en nøjagtig måling af olieforbruget, kan fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed anvende følgende alternativer til bestemmelse af smøremiddelforbruget:
2.3. Beregning af ækvivalent ældningstid svarende til en referencetemperatur 2.3.1. De temperaturer, der registreres i henhold til punkt 2.2 til 2.2.15, skal reduceres til en referencetemperatur Tr , på anmodning af fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed inden for det temperaturinterval, der er registreret under dataindsamlingsfasen. 2.3.2. I de tilfælde, der er nævnt i punkt 2.2.13, kan værdien af Tr variere for hver af disse anordninger. 2.3.3. Den tilsvarende ældningstid svarende til referencetemperaturen beregnes for hver bin, jf. 2.2.11, i overensstemmelse med følgende formel: Ligning 1:
hvor: R = termisk reaktivitet for forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Følgende værdier skal anvendes:
Tr = referencetemperatur i K. = midtpunktstemperaturen i K for den temperatur-bin i, som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er udsat for under dataindsamlingsfasen, registreret i temperaturhistogrammet. = tiden i timer, svarende til temperaturen , korrigeret til den fulde levetid, dvs. hvis histogrammet viser 5 timer, og livscyklussen er 4 000 timer ifølge tabel 1, skal alle histogrammer ganges med . = den tilsvarende ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen i perioden . i = bintal, hvor 1 er værdien for bin med den laveste temperatur, og n er værdien for bin med den højeste temperatur. 2.3.4. Den samlede ækvivalente ældningstid beregnes ud fra følgende ligning: Ligning 2:
hvor: AT = den samlede ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i løbet af dens levetid for temperaturen i perioden for hver af de i bins registreret i histogrammet. = den tilsvarende ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen i perioden . i = bintal, hvor 1 er værdien for bin med den laveste temperatur, og n er værdien for bin med den højeste temperatur. n = samlet antal temperaturbins. 2.3.5. I det tilfælde, der er omhandlet i punkt 2.2.13, beregnes AT for hver anordning. 2.4. Driftsprøveplan 2.4.1. Generelle krav 2.4.1.1. Driftsprøveplanen for motorer efter ibrugtagning skal tillade acceleration af ældningen af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning ved hjælp af oplysninger indsamlet i dataindsamlingsfasen, jf. punkt 2.2. 2.4.1.2. Driftsprøveplanen skal bestå af en termisk prøveplan og en prøveplan for smøremiddelforbrug i henhold til punkt 2.4.4.6. Fabrikanten kan efter aftale med den typegodkendende myndighed undlade at gennemføre en driftsprøveplan for smøremiddelforbrug, hvis de forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger er placeret nedstrøms for en efterbehandlingsfilterkomponent (f.eks. et dieselpartikelfilter). Både den termiske prøveplan og prøveplanen for smøremiddelforbrug skal bestå af en gentagelse af henholdsvis en række varmebehandlinger og smøremiddelforbrugssekvenser. 2.4.1.3. For så vidt angår forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er i drift i nærheden af aktiv regenerering, skal den termiske sekvens suppleres med en aktiv regenereringsmodus. 2.4.1.4. I forbindelse med driftsprøveplaner bestående af såvel termiske planer som planer for smøremiddelforbrug, skal disses respektive sekvenser udskiftes, således at der på hver termisk sekvens, der skal udføres, følger en sekvens, der svarer til smøremiddelforbruget. 2.4.1.5. Det er tilladt at gennemføre driftsprøveplanen på én og samme tid for forskellige anordninger. I dette tilfælde skal der fastlægges en enkelt driftsprøveplan for alle anordninger. 2.4.2. Termisk prøveplan 2.4.2.1. Den termiske prøveplan skal simulere effekten af termisk ældning af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning med hensyn til dens emissionsegenskaber indtil udgangen af dens levetid. 2.4.2.2. Den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, udstyret med systemet til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, drives i mindst tre på hinanden følgende termiske sekvenser som anført i tillæg 4. 2.4.2.3. Temperaturerne registreres over mindst to termiske sekvenser. Den første sekvens, der gennemføres med henblik på opvarmning, tages ikke i betragtning i forbindelse med temperaturregistreringen. 2.4.2.4. Temperaturerne registreres på passende steder, der er valgt i henhold til punkt 2.2.6 til 2.2.9, med en minimumsfrekvens på en gang i sekundet (1 Hz). 2.4.2.5. Den effektive ældningstid svarende til de termiske sekvenser, der er omhandlet i punkt 2.4.2.3, beregnes ud fra følgende ligninger:
hvor: = den effektive ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Ti i anden i. Ti = temperaturen i K, målt i anden i, i hver af de termiske sekvenser. R = termisk reaktivitet for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Fabrikanten skal aftale den R-værdi, der skal anvendes, med den typegodkendende myndighed. Det vil også være muligt som alternativ at anvende følgende defaultværdier:
Tr = referencetemperatur i K, har samme værdi som i ligning 1. AE = den effektive ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for varigheden af den termiske sekvens. AT = den samlede ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i løbet af dens levetid for temperaturen i perioden for hver af de i bins registreret i histogrammet. i = temperaturmålingens nummer. p = samlet antal temperaturmålinger. nc = termisk løbenummer blandt de sekvenser, der er gennemført med henblik på temperaturregistrering, jf. punkt 2.4.2.3. C = det samlede antal termiske sekvenser, der er gennemført med henblik på temperaturregistrering. 2.4.2.6. Det samlede antal termiske sekvenser til optagelse i driftsprøveplanen bestemmes ved anvendelse af følgende ligning: Ligning 5: NTS = AT/AE hvor: NTS = samlet antal termiske sekvenser, der skal gennemføres under driftsprøveplanen AT = den samlede ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i løbet af dens levetid for temperaturen i perioden for hver af de i bins registreret i histogrammet. AE = den effektive ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for varigheden af den termiske sekvens. 2.4.2.7. Det er tilladt at reducere NTS og dermed driftsprøveplanen ved at øge de temperaturer, som hver anordning udsættes for i hver modus af ældningscyklussen ved anvendelse af en eller flere af følgende foranstaltninger:
2.4.2.8. Ved anvendelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 2.4.4.6 og 2.4.4.7, må den samlede ældningstid beregnet fra NTS ikke være mindre end 10 % af levetiden som anført i tabel 1; f.eks. må køretøjsklassen N1 ikke have en NTS på mindre end 286 termiske sekvenser, under forudsætning af, at hver sekvens har en varighed på 1 time. 2.4.2.9. Det er tilladt at øge NTS og dermed varigheden af driftsprøveplanen ved at sænke temperaturerne for hver modus af ældningscyklussen ved anvendelse af en eller flere af følgende foranstaltninger:
2.4.2.10. I det i punkt 2.4.1.5 omhandlede tilfælde gælder følgende:
2.4.2.11. I tilfælde af en enhed af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der udgør et system som omhandlet i artikel 3, stk. 25, i direktiv 2007/46/EF, kan en af de to følgende løsninger overvejes i forbindelse med anordningernes termiske ældning:
2.4.3. Modificeret termisk prøveplan for anordninger, der er i drift i nærheden af aktiv regenerering 2.4.3.1. Den modificerede termiske prøveplan for anordninger, der anvendes i forbindelse med aktiv regenerering, skal simulere virkningen af ældning på grund af såvel termisk belastning som aktiv regenerering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning ved afslutningen af dens levetid. 2.4.3.2. Den motor, der bruges til driftsprøveplanen, udstyret med systemet til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, drives i mindst tre modificerede termiske sekvenser, der hver består af en termisk sekvens som anført i tillæg 4 efterfulgt af en komplet aktiv regenerering, hvor den højeste temperatur, der er nået i efterbehandlingssystemet, ikke bør være lavere end den højeste temperatur, der registreres i dataindsamlingsfasen. 2.4.3.3. Temperaturerne registreres over mindst to modificerede termiske sekvenser. Den første sekvens, der gennemføres med henblik på opvarmning, tages ikke i betragtning i forbindelse med temperaturregistreringen. 2.4.3.4. Med henblik på at minimere den tid, der er gået mellem den termiske sekvens som fastsat i tillæg 4, og efterfølgende aktiv regenerering, kan fabrikanten kunstigt udløse aktiv regenerering ved efter hver termisk sekvens som anført i tillæg 4 at køre motoren på en stabil driftsmåde, som gør det muligt for motoren at producere en høj mængde sod. I så fald skal den stabile driftsmåde også betragtes som en del af den modificerede termiske sekvens, der er fastsat i punkt 2.4.3.2. 2.4.3.5. Den effektive ældningstid svarende til hver enkelt modificeret termisk sekvens skal beregnes ved hjælp af ligningerne 3 og 4. 2.4.3.6. Det samlede antal modificerede termiske sekvenser, der skal gennemføres i driftsprøveplanen, bestemmes ved anvendelse af ligning 5. 2.4.3.7. Det er tilladt at reducere NTS og dermed varigheden af driftsprøveplanen ved at øge temperaturerne for hver modus af den modificerede ældningscyklus ved anvendelse af en eller flere af foranstaltningerne i punkt 2.4.2.7. 2.4.3.8. Ud over de foranstaltninger, der er nævnt i punkt 2.4.3.7, kan NTS også reduceres ved at øge den maksimale temperatur for aktiv regenerering i den modificerede termiske sekvens uden under nogen omstændigheder at overskride en katalysatormassetemperatur på 800 °C. 2.4.3.9. NTS må aldrig være mindre end 50 % af antallet af aktive regenereringer, som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er underkastet i sin levetid, beregnet ud fra følgende ligning: Ligning 5:
hvor: NAR = antal aktive regenereringssekvenser i løbet af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings levetid. tWHTC = tilsvarende antal timer alt efter hvilken køretøjsklasse, den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til ifølge tabel 1. tAR = varighed i timer af en aktiv regenerering. tBAR = tiden i timer mellem to på hinanden følgende aktive regenereringer. 2.4.3.10. Hvis, som følge af anvendelsen af minimumsantallet af modificerede termiske sekvenser som beskrevet i punkt 2.4.3.9, AE × NTS beregnet ud fra ligning 4 overskrider AT beregnet ud fra ligning 2, kan varigheden af de enkelte modusser i den termiske sekvens, der er anført i tillæg 4, og som er forankret i den modificerede termiske sekvens som fastsat i punkt 2.4.3.2 reduceres i samme forhold, for at gøre AE × NTS = AT. 2.4.3.11. Det er tilladt at øge NTS og dermed varigheden af driftsprøveplanen ved at sænke temperaturerne for hver modus af den termoaktive regenereringssekvens ved anvendelse af en eller flere af foranstaltningerne i punkt 2.4.2.9. 2.4.3.12. I det i punkt 2.4.1.5, 2.4.2.10 og 2.4.2.11 omhandlede tilfælde gælder følgende: 2.4.4. Prøveplanen for smøremiddelforbrug 2.4.4.1. Prøveplanen for smøremiddelforbruget skal simulere virkningen af ældning som følge af kemisk forgiftning eller dannelse af aflejringer som følge af smøremiddelforbruget på udøvelsen af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber ved afslutningen af dens levetid. 2.4.4.2. Det forbrugte smøremiddel i g/h bestemmes over mindst 24 termiske sekvenser eller et tilsvarende antal modificerede termiske sekvenser efter en metode som f.eks. aftapnings- og vejningsproceduren, der er beskrevet i tillæg 6. Der skal anvendes nyt smøremiddel. 2.4.4.3. Motoren skal være udstyret med en oliesump med konstant volumen for at undgå behovet for påfyldninger, idet oliestanden påvirker olieforbrugsraten. Enhver egnet metode, som f.eks. den, der er beskrevet i ASTM standard D7156-09, kan anvendes. 2.4.4.4. Den teoretiske tid i timer, som der er behov for til gennemførelse af den termiske prøveplan eller den modificerede termiske driftsprøveplan, alt efter det gældende, for at opnå samme smøremiddelforbrug som det, der svarer til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, beregnes ud fra følgende ligning: Ligning 6:
hvor: tTAS = teoretisk varighed i timer af driftsprøveplanen, der skal til for at opnå det samme smøremiddelforbrug som det, der svarer til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, forudsat at driftsprøveplanen kun består af en række på hinanden følgende termiske sekvenser eller på hinanden følgende modificerede termiske sekvenser. LCRWHTC = smøremiddelforbrugsraten i g/h bestemt som beskrevet i punkt 2.2.15. tWHTC = tilsvarende antal timer alt efter hvilken køretøjsklasse, den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til ifølge tabel 1. LCRTAS = smøremiddelforbrugsraten i g/h bestemt som beskrevet i punkt 2.4.4.2. 2.4.4.5. Antallet af termiske sekvenser eller modificerede termiske sekvenser, der svarer til tTAS , beregnes ved anvendelse af følgende ligning: Ligning 7:
hvor: N = antal termiske sekvenser eller modificerede termiske sekvenser svarende til tTAS . tTAS = teoretisk varighed i timer af driftsprøveplanen, der skal til for at opnå det samme smøremiddelforbrug som det, der svarer til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, forudsat at driftsprøveplanen kun bestod af en række på hinanden følgende termiske sekvenser eller på hinanden følgende modificerede termiske sekvenser. tTS = varighed i timer, af en enkelt termisk sekvens eller modificeret termisk sekvens. 2.4.4.6. Værdien af N sammenholdes med værdien af NTS beregnet i overensstemmelse med punkt 2.4.2.6 eller, for anordninger, der er i drift i nærheden af aktiv regenerering, jf. punkt 2.4.3.5. Hvis N ≤ NTS , er det ikke nødvendigt at tilføje en prøveplan for smøremiddelforbrug til den termiske prøveplan. Hvis N > NTS , tilføjes en prøveplan for smøremiddelforbrug til den termiske prøveplan. 2.4.4.7. Det er ikke nødvendigt at tilføje en prøveplan for smøremiddelforbrug, hvis det fornødne smøremiddelforbrug som beskrevet i punkt 2.4.4.8.4 allerede er opnået ved at øge smøremiddelforbruget ved gennemførelsen af den tilsvarende termiske prøveplan bestående i udførelsen af NTS termiske sekvenser eller modificerede termiske sekvenser. 2.4.4.8. Udvikling af prøveplan for smøremiddelforbrug 2.4.4.8.1. Prøveplanen for smøremiddelforbrug skal bestå af en række smøremiddelforbrugssekvenser gentaget flere gange, idet hver smøremiddelforbrugssekvens skal alternere med hver termisk sekvens eller modificeret termisk sekvens. 2.4.4.8.2. Hver smøremiddelforbrugssekvens skal bestå af en stabil driftsmåde ved konstant belastning og hastighed, idet belastningen og hastigheden vælges på en sådan måde, at smøremiddelforbruget maksimeres, og den effektive termiske ældning minimeres. Driftsmåden vælges af fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed baseret på god teknisk skik. 2.4.4.8.3. Varigheden af hver enkelt smøremiddelforbrugssekvens bestemmes som følger:
2.4.4.8.4. Smøremiddelforbrugsraten skal altid ligge under 0,5 % af motorens brændstofforbrugsrate for at undgå overdreven askeophobning på forsiden af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. 2.4.4.8.5. Det er tilladt at tilføje den termiske ældning som følge af gennemførelsen af smøremiddelforbrugssekvensen til AE beregnet i henhold til ligning 4. 2.4.5. Udvikling af den samlede driftsprøveplan 2.4.5.1. Driftsprøveplanen skal være opbygget, således at en termisk eller modificeret termisk sekvens, alt efter hvad der er relevant, alternerer med en smøremiddelforbrugssekvens. Ovennævnte mønster skal gentages NTS gange, idet NTS er den værdi, der er beregnet enten i overensstemmelse med afsnit 2.4.2 eller afsnit 2.4.3, alt efter hvad der er relevant. Et eksempel på en fuldstændig driftsprøveplan, findes i tillæg 7. Et rutediagram, der beskriver udviklingen af en fuldstændig driftsprøveplan findes i tillæg 8. 2.4.6. Udvikling af driftsprøveplanen 2.4.6.1. Motoren, udstyret med systemet til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning gennemgår driftsprøveplanen, som er omhandlet i punkt 2.4.5.1. 2.4.6.2. Den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, kan være forskellig fra den motor, der bruges i dataindsamlingsfasen, idet sidstnævnte altid er den samme, som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der skal typegodkendes, er konstrueret til, og den, der skal prøves for emissioner i henhold til punkt 2.4.3.2. 2.4.6.3. Hvis den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, har et slagvolumen, der er mindst 20 % større end den motor, der bruges i dataindsamlingsfasen, skal førstnævntes udstødningssystem være udstyret med et bypass med henblik på så godt som muligt at reproducere udstødningens strømningshastighed ved de valgte ældningsbetingelser. 2.4.6.4. I det tilfælde, der er omhandlet i punkt 2.4.6.2, skal den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, typegodkendes i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009. Hvis den anordning eller de anordninger, der prøves, er beregnet til at blive monteret i et motorsystem med udstødningsrecirkulation (EGR), skal det motorsystem, der anvendes til driftsprøveplanen, også være udstyret med et EGR. Hvis den anordning eller de anordninger, der prøves, er beregnet til montering i et motorsystem med udstødningsrecirkulation (EGR), skal det motorsystem, der anvendes til driftsprøveplanen, også være udstyret med EGR. 2.4.6.5. Det smøremiddel og det brændstof, der anvendes i driftsprøveplanen, skal så vidt muligt ligne dem, der anvendes under dataindsamlingsfasen, der er fastsat i punkt 2.2. Smøremidlet skal være i overensstemmelse med anbefalingen fra motorens fabrikant vedrørende den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, det er beregnet til. De anvendte brændstoffer bør være kommercielle brændstoffer, der opfylder de relevante krav i direktiv 98/70/EF. På fabrikantens anmodning kan der også anvendes referencebrændstoffer i henhold til denne forordning. 2.4.6.6. Smøremidlet må ændres med henblik på vedligeholdelse med de intervaller, som er planlagt af fabrikanten af den motor, der bruges i dataindsamlingsfasen. 2.4.6.7. I tilfælde af en SCR, udføres indsprøjtning af urea i overensstemmelse med den strategi, der er fastlagt af fabrikanten af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning.« |
5) |
Som tillæg 4 til 8 indsættes: »Tillæg 4 Sekvens for termisk ældning
Tillæg 5 Prøvningscyklus for dataindsamling fra chassisdynamometer eller kørsel på vej
Tillæg 6 Aftapnings- og vejningsprocedure
Tillæg 7 Eksempel på driftsprøveplan omfattende termiske sekvenser, smøremiddelforbrugssekvenser og regenereringssekvenser Tillæg 8 Flowdiagram for gennemførelse af driftsprøveplanen |
BILAG V
I bilag XIII til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 2.1.2.2.1 og 2.1.2.2.2 affattes som følger:
|
2) |
Punkt 8 og 8.1 affattes således: »8. FORBRUG AF REAGENS OG DOSERINGSAKTIVITET 8.1. Foranstaltningerne vedrørende overvågning af reagensforbrug og doseringsaktivitet er fastsat i punkt 8 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49.« |
BILAG VI
I bilag XIV til forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 2.2.1 affattes således:
|
2) |
Punkt 2.2.4 affattes således:
|
27.9.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 259/42 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1719
af 26. september 2016
om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (1), særlig artikel 18, stk. 3, litra b), og artikel 18, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
En hurtig gennemførelse af et fuldt fungerende og indbyrdes sammenkoblet indre marked for energi er afgørende for at opretholde energiforsyningssikkerheden, fremme konkurrenceevnen og sikre, at alle forbrugere kan købe energi til overkommelige priser. Et velfungerende indre marked for elektricitet bør give producenterne den nødvendige tilskyndelse til at investere i ny energiproduktion, herunder elektricitet fra vedvarende energikilder, idet der lægges særlig vægt på de mest isolerede medlemsstater og regioner på EU's energimarked. Et velfungerende marked bør også sikre forbrugerne passende foranstaltninger, der fremmer en mere effektiv energiudnyttelse, hvilket forudsætter en sikker energiforsyning. |
(2) |
Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tæt sammen med et velfungerende indre marked for elektricitet og integrationen af de isolerede elektricitetsmarkeder i medlemsstaterne. Elektricitet kan kun bringes ud til EU-borgerne gennem nettet. Velfungerende elektricitetsmarkeder og, mere specifikt, net og andre elektricitetsforsyningsanlæg spiller en afgørende rolle for den offentlige sikkerhed, den økonomiske konkurrenceevne og EU-borgernes velfærd. |
(3) |
I forordning (EF) nr. 714/2009 fastsættes der ikke-diskriminerende regler om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og, mere specifikt, regler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger på sammenkoblinger og transmissionssystemer, der har betydning for grænseoverskridende elektricitetsstrømme. Det er en forudsætning for et fuldt integreret elektricitetsmarked, at der udvikles effektive risikoafdækningsmuligheder for producenter, forbrugere og detailhandlende for at afhjælpe den fremtidige prisrisiko inden for det område, hvor de opererer, herunder harmonisering af de nuværende auktionsregler for langsigtet kapacitetstildeling. |
(4) |
Langsigtet beregning af kapaciteten for den kommende måned og det kommende år bør koordineres af transmissionssystemoperatørerne (i det følgende benævnt »TSO'erne«), som minimum på regionalt niveau, for at sikre at kapacitetsberegningen er pålidelig, og at den optimale kapacitet stilles til rådighed for markedet. Med henblik herpå skal TSO'erne udforme en fælles netmodel, hvor de indsamler alle de nødvendige data til brug for den langsigtede kapacitetsberegning og tager højde for de usikkerheder, der er forbundet med de langsigtede beregninger. Den koordinerede nettotransmissionskapacitetsmetode bør anvendes til at beregning og tildeling af grænseoverskridende langsigtet kapacitet. Den flowbaserede metode kan benyttes, hvis overførselskapaciteterne mellem budområder er gensidigt meget afhængige af hinanden, og hvis metoden er begrundet i hensynet til den økonomiske effektivitet. |
(5) |
Harmoniserede regler for tildeling af langsigtet overførselskapacitet kræver etablering og drift af en fælles tildelingsplatform på europæisk niveau. Denne centrale platform bør udvikles af alle TSO'erne for at lette tildelingen af langsigtede transmissionsrettigheder for markedsdeltagerne og skal give mulighed for overdragelse af langsigtede transmissionsrettigheder fra en godkendt markedsdeltager til en anden. |
(6) |
For at give mulighed for en gennemsigtig og ikke-diskriminerende tildeling af langsigtede transmissionsrettigheder skal den fælles tildelingsplatform offentliggøre alle relevante oplysninger om auktionen, inden den indledes. Nomineringsreglerne skal indeholde detaljerede oplysninger om nomineringsproceduren for fysiske transmissionsrettigheder, inklusive krav, tidsfrister, lukketider og berettigelse til udveksling mellem markedsdeltagerne. |
(7) |
Indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder skal have ret til levere deres langsigtede transmissionsrettigheder tilbage til TSO'erne med henblik på omfordeling ved en efterfølgende langsigtet kapacitetstildeling. Indehaverne kan modtage betaling for tilbagelevering af de langsigtede transmissionsrettigheder. Desuden skal markedsdeltagerne have ret til enten at overdrage eller erhverve allerede tildelte langsigtede transmissionsrettigheder. Markedsdeltagerne skal underrette TSO'erne om sådanne overdragelser eller køb og om modparterne, herunder de involverede markedsdeltagere og de respektive TSO'er. |
(8) |
Det er vigtigt, at de administrative byrder og omkostninger, der er forbundet med deltagelsen i den fælles tildelingsplatform, holdes inden for rimelige grænser, navnlig hvad angår harmoniseringen af de kontraktlige rammer med markedsdeltagerne. |
(9) |
I øjeblikket findes der flere forskellige tildelingsregler rundt om i EU, som er bestemmende for de kontraktlige ordninger for langsigtede transmissionsrettigheder. TSO'erne bør udvikle harmoniserede tildelingsregler for fysiske transmissionsrettigheder, finansielle transmissionsrettigheder — optioner (i det følgende benævnt FTR — optioner) og finansielle transmissionsrettigheder — forpligtelser (i det følgende benævnt FTR — forpligtelser) på EU-niveau. |
(10) |
Disse harmoniserede tildelingsregler skal som minimum indeholde en beskrivelse af tildelingsprocessen/-proceduren for langsigtede transmissionsrettigheder, herunder minimumskrav til deltagelse, økonomiske spørgsmål, produkttyper, der udbydes på eksplicitte auktioner, nomineringsregler, regler for indskrænkning og kompensation, regler for markedsdeltagere, hvis de overdrager deres langsigtede transmissionsrettigheder, princippet om »forbrug eller salg« (UIOSI), regler vedrørende force majeure og ansvar. I disse harmoniserede tildelingsregler bør man ligeledes skitsere de kontraktlige forpligtelser, som markedsdeltagerne skal overholde. |
(11) |
Med Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 (2) fastsættes der et tidspunkt for bindende day-ahead-kapacitet og en tilhørende kompensationsordning for langsigtede transmissionsrettigheder, der indskrænkes efter denne frist. Tilsvarende bør indehaverne af langsigtede transmissionsrettigheder, der indskrænkes forud for tidspunktet for bindende day-ahead-kapacitet, have godtgørelse eller kompensation af TSO'erne. |
(12) |
Der kan indføres lofter over kompensationen til indehavere, hvis langsigtede transmissionsrettigheder er blevet indskrænket inden tidspunktet for bindende day-ahead-kapacitet, under hensyntagen til likviditeten på de relevante markeder og markedsdeltagernes muligheder for at tilpasse deres positioner. |
(13) |
I henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (3) træffer Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (i det følgende benævnt »agenturet«) beslutning om fælles vilkår og betingelser for adgang og metodologier, hvis de kompetente nationale regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed om disse reguleringsmæssige spørgsmål. |
(14) |
Denne forordning er udarbejdet i tæt samarbejde med agenturet, det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører (i det følgende benævnt »ENTSO for elektricitet«) og interesseparterne med henblik på at vedtage effektive, afbalancerede og forholdsmæssigt afpassede regler på en gennemsigtig måde, der giver mulighed for medbestemmelse. I overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 714/2009 hører Kommissionen agenturet, ENTSO for elektricitet og andre relevante interesseparter, inden der foreslås ændringer af nærværende forordning. |
(15) |
Nærværende forordning supplerer bilag I til forordning (EF) nr. 714/2009 i overensstemmelse med principperne i artikel 16 i samme forordning. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 714/2009 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastsætter detaljerede regler for tildeling af overførselskapacitet på forwardmarkederne, for indførelse af en fælles metodologi til fastsættelse af den langsigtede overførselskapacitet, for oprettelse af en fælles tildelingsplatform på europæisk niveau, der sikrer langsigtede transmissionsrettigheder, samt muligheden for at tilbagelevere langsigtede transmissionsrettigheder med henblik på langsigtet kapacitetstildeling på et senere tidspunkt eller overdrage langsigtede transmissionsrettigheder mellem markedsdeltagerne.
2. Denne forordning gælder for alle transmissionssystemer og sammenkoblinger i Unionen med undtagelse af transmissionssystemer på øer, der ikke er forbundet med andre transmissionssystemer ved hjælp af sammenkoblinger.
3. I medlemsstater, hvor der er mere end én TSO, gælder denne forordning for alle TSO'er i den pågældende medlemsstat. Hvis en TSO ikke udøver en funktion, der er relevant i henhold til en eller flere forpligtelser i denne forordning, kan medlemsstaterne bestemme, at ansvaret for at opfylde disse forpligtelser pålægges en eller flere forskellige specifikke TSO'er.
4. Den fælles tildelingsplatform kan åbnes for markedsdeltagere og TSO'er, der opererer i Schweiz, på betingelse af at de vigtigste bestemmelser i Unionens lovgivning vedrørende elektricitetsmarkedet gennemføres i Schweiz' nationale ret, og at der foreligger en mellemstatslig aftale om samarbejde på elektricitetsområdet mellem Unionen og Schweiz.
5. Forudsat at de i stk. 4 ovenfor omhandlede betingelser er opfyldt, træffer Kommissionen afgørelse om Schweiz' deltagelse i den fælles tildelingsplatform på grundlag af en udtalelse fra agenturet. De rettigheder og pligter, der gælder for TSO'er fra Schweiz, som tilslutter sig den fælles tildelingsplatform, skal være i overensstemmelse med de rettigheder og pligter, der gælder for TSO'er, som opererer i Unionen, for at sikre en velfungerende tildeling af langsigtede transmissionsrettigheder på EU-plan samt lige vilkår for alle interesseparter.
Artikel 2
Definitioner
Definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 714/2009, artikel 2 i forordning (EU) 2015/1222, artikel 2 i Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 (4) og artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (5) gælder også i denne forordning.
Derudover gælder følgende definitioner:
1) |
»langsigtet kapacitetstildeling«: tildeling af langsigtet overførselskapacitet gennem en auktion forud for day-ahead-tidsrammen »langsigtet transmissionsrettighed«: |
2) |
en fysisk transmissionsrettighed, en finansiel transmissionsrettighed (option) (i det følgende benævnt »FTR — option«) eller en finansiel transmissionsrettighed (forpligtelse) (i det følgende benævnt »FTR — forpligtelse«), der er erhvervet ved den langsigtede kapacitetstildeling |
3) |
»tildelingsregler«: de regler for langsigtet kapacitetstildeling, der anvendes på den fælles tildelingsplatform |
4) |
»fælles tildelingsplatform«: europæisk platform oprettet af alle TSO'erne med henblik på tildeling af langsigtet kapacitet |
5) |
»auktion«: procedure, hvorved langsigtet overførselskapacitet udbydes og tildeles markedsdeltagere, der afgiver bud |
6) |
»forbrug eller salg« (UIOSI): princippet om, at den underliggende erhvervede og ikke-nominerede overførselskapacitet for fysiske transmissionsrettigheder automatisk stilles til rådighed for day-ahead-kapacitetstildeling, og om, at indehaveren af disse fysiske transmissionsrettigheder modtager godtgørelse fra TSO'erne. |
7) |
»nominering«: meddelelse fra en indehaver af fysiske transmissionsrettigheder og dennes modpart, eller en autoriseret tredjepart, til de respektive TSO'er om brugen af langsigtet overførselskapacitet |
8) |
»nomineringsregler«: regler vedrørende meddelelse fra indehaveren af fysiske transmissionsrettigheder og dennes modpart, eller en autoriseret tredjepart, til de respektive TSO'er om brugen af langsigtet overførselskapacitet |
9) |
»markedsspænd«: forskellen mellem de timebaserede day-ahead-priser for de to berørte budområder og for den respektive tidsenhed for markedet i en bestemt retning |
10) |
»kompensationsregler«: regler, der tilsiger, at hver enkelt TSO med ansvar for grænsen til et budområde, hvor langsigtede transmissionsrettigheder er blevet tildelt, kompenserer indehaverne af langsigtede transmissionsrettigheder for indskrænkning af de langsigtede transmissionsrettigheder. |
Artikel 3
Mål for samarbejdet om langsigtet kapacitetstildeling
Denne forordning har til formål at:
a) |
fremme effektiv, langsigtet handel med overførselskapacitet med langsigtede afdækningsmuligheder for overførselskapaciteten for markedsdeltagerne |
b) |
optimere beregningen og tildelingen af langsigtet overførselskapacitet |
c) |
sørge for ikke-diskriminerende adgang til langsigtet overførselskapacitet |
d) |
sikre at TSO'er, agenturet, regulerende myndigheder og markedsdeltagere får en fair og ikke-diskriminerende behandling |
e) |
sørge for, at behovet for retfærdig og ordentlig langsigtet kapacitetstildeling og prisdannelse respekteres |
f) |
sikre og forbedre gennemsigtigheden og pålideligheden af oplysningerne om langsigtet kapacitetstildeling |
g) |
bidrage til effektiv og langsigtet drift og udvikling af elektricitetstransmissionssystemet og elektricitetssektoren i Unionen. |
Artikel 4
Vedtagelse af vilkår, betingelser og metoder
1. TSO'erne udarbejder de vilkår og betingelser eller metoder, der er fastlagt ved denne forordning, og fremsender dem til de kompetente regulerende myndigheder til godkendelse inden for de i denne forordning fastsatte frister. Hvis et forslag til vilkår og betingelser eller metoder, der følger af denne forordning, skal udarbejdes og aftales mellem flere TSO'er, samarbejder de deltagende TSO'er tæt herom. Med bistand fra ENTSO for elektricitet informerer TSO'er regelmæssigt de kompetente regulerende myndigheder og agenturet om fremskridtene med udarbejdelsen af disse vilkår og betingelser eller metoder.
2. TSO'er, der træffer afgørelse om forslag til vilkår og betingelser eller metoder, jf. artikel 4, stk. 6, træffer deres afgørelse ved kvalificeret flertal, hvis de ikke kan nå til enighed. Et kvalificeret flertal for forslag, jf. artikel 4, stk. 6, kræver således et flertal af:
a) |
TSO'er, der repræsenterer mindst 55 % af medlemsstaterne, og |
b) |
TSO'er, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning. |
Såfremt der ikke opnås et blokerende mindretal for så vidt angår afgørelser i henhold til artikel 4, stk. 6, som i givet fald skal bestå af TSO'er, der repræsenterer mindst fire medlemsstater, anses det kvalificerede flertal for opnået.
Medlemsstaterne tildeles én stemme hver for så vidt angår TSO-afgørelser i henhold til artikel 4, stk. 6. Hvis der er mere end én TSO i en medlemsstat, fordeler medlemsstaten stemmerettighederne mellem TSO'erne.
3. TSO'er, der skal træffe afgørelse om forslag til vilkår og betingelser eller metoder i henhold til artikel 4, stk. 7, træffer deres afgørelse ved kvalificeret flertal, hvis de ikke kan nå til enighed, og hvis de berørte regioner består af mere end fem medlemsstater. Et kvalificeret flertal for forslag, jf. artikel 4, stk. 7, kræver således et flertal af:
a) |
TSO'er, der repræsenterer mindst 72 % af de berørte medlemsstater, og |
b) |
TSO'er, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af den berørte regions befolkning. |
Såfremt der ikke opnås et blokerende mindretal for så vidt angår afgørelser i henhold til artikel 4, stk. 7, som i givet fald skal bestå af mindst et antal TSO'er, der repræsenterer mindst 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater og mindst én yderligere berørt medlemsstat, anses det kvalificerede flertal for opnået.
TSO'er, der træffer afgørelse om forslag til vilkår, betingelser og metoder, jf. artikel 4, stk. 7, der vedrører regioner bestående af højst fem medlemsstater, træffer deres afgørelse ved enstemmighed.
Medlemsstaterne tildeles én stemme hver for så vidt angår TSO-afgørelser i henhold til artikel 4, stk. 7. Hvis der er mere end én TSO i en medlemsstat, fordeler medlemsstaterne stemmerettighederne mellem TSO'erne.
4. Hvis TSO'erne ikke fremlægger et forslag vedrørende vilkår og betingelser eller metoder til de nationale regulerende myndigheder, inden de i denne forordning fastsatte frister, fremsender de i stedet de relevante udkast til vilkår og betingelser eller metoder til de nationale regulerende myndigheder og agenturet og redegør for, hvorfor der ikke kan nås til enighed. Agenturet underretter Kommissionen og undersøger i samarbejde med de kompetente regulerende myndigheder og på Kommissionens anmodning årsagerne til den manglende fremlæggelse af forslag og underretter Kommissionen herom. Kommissionen træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de krævede vilkår, betingelser og metoder kan vedtages senest fire måneder efter modtagelse af agenturets underretninger.
5. De enkelte regulerende myndigheder er ansvarlige for godkendelsen af de vilkår og betingelser eller metoder, der er omhandlet i stk. 6 og 7.
6. Forslagene til følgende vilkår, betingelser og metoder godkendes af alle regulerende myndigheder:
a) |
metoden vedrørende fremsendelse af data om produktion og forbrug, jf. artikel 17 |
b) |
metoden vedrørende den fælles netmodel, jf. artikel 18 |
c) |
kravene til den fælles tildelingsplatform, jf. artikel 49 |
d) |
de harmoniserede tildelingsregler, jf. artikel 51 |
e) |
metoden vedrørende fordeling af flaskehalsindtægter, jf. artikel 57. |
f) |
metoden vedrørende fordelingen af udgifter til oprettelse, udvikling og drift af den fælles tildelingsplatform, jf. artikel 59 |
g) |
metoden vedrørende deling af påløbne udgifter til sikring af bindende kapacitet og godtgørelse for langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 61. |
7. Forslagene til følgende vilkår, betingelser og metoder godkendes af alle regulerende myndigheder i den berørte region:
a) |
metoden vedrørende kapacitetsberegning, jf. artikel 10 |
b) |
metoden vedrørende opdeling af overførselskapacitet, jf. artikel 16 |
c) |
den regionale udformning af langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 31 |
d) |
fastlæggelsen af alternative procedurer, jf. artikel 42 |
e) |
de regionale krav til de harmoniserede tildelingsregler, jf. artikel 52, inkl. de regionale kompensationsregler, jf. artikel 55. |
8. Forslaget til vilkår, betingelser og metoder skal omfatte et forslag til tidsrammen for gennemførelsen af disse og en beskrivelse af deres forventede betydning for målene i denne forordning. Forslag til vilkår, betingelser og metoder, der skal godkendes af flere eller alle regulerende myndigheder, fremlægges for agenturet, samtidig med at de fremlægges for de regulerende myndigheder. På anmodning fra de kompetente regulerende myndigheder afgiver agenturet inden for tre måneder en udtalelse om forslagene til vilkår, betingelser og metoder.
9. Hvor godkendelsen af vilkår og betingelser eller metoder kræver, at mere end én regulerende myndighed træffer en afgørelse, rådfører de kompetente regulerende myndigheder sig med hinanden og koordinerer og samarbejder med henblik på at nå til enighed. Hvor det er relevant, tager de kompetente regulerende myndigheder agenturets udtalelse i betragtning. De regulerende myndigheder træffer afgørelse om de fremlagte vilkår og betingelser eller metoder, jf. stk. 6 og 7, senest seks måneder efter at de, eller i givet fald den sidste berørte regulerende myndighed, har modtaget de omhandlede vilkår og betingelser eller metoder.
10. Hvis de regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed inden udløbet af den i stk. 9 omhandlede frist, eller de i fællesskab anmoder herom, vedtager agenturet inden for seks måneder en afgørelse om de fremlagte forslag til vilkår og betingelser eller metoder, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 713/2009.
11. Hvis en eller flere regulerende myndigheder anmoder om en ændring for at kunne godkende de vilkår og betingelser eller metoder, der er stillet forslag om i henhold til stk. 6 og 7, fremlægger de relevante TSO'er senest to måneder efter de regulerende myndigheders anmodning et ændret forslag til vilkår og betingelser eller metoder til godkendelse. De kompetente regulerende myndigheder træffer afgørelse om de ændrede vilkår, betingelser og metoder senest to måneder efter fremlæggelsen. Hvis de kompetente regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed om de i stk. 6 og 7 omhandlede vilkår og betingelser eller metoder inden fristen på to måneder, eller de i fællesskab anmoder herom, vedtager agenturet inden for seks måneder en afgørelse om de ændrede vilkår og betingelser eller metoder, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 713/2009. Hvis de relevante TSO'er ikke fremlægger et ændret forslag til vilkår, betingelser og metoder finder proceduren i stk. 4 anvendelse.
12. TSO'er, der er ansvarlige for at udarbejde et forslag til vilkår og betingelser eller metoder, eller regulerende myndigheder, der er ansvarlige for at vedtage disse, jf. stk. 6 og 7, kan anmode om en ændring af disse vilkår og betingelser eller metoder.
Forslagene om ændring af vilkår, betingelser og metoder sendes i høring i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 og godkendes i overensstemmelse med proceduren i nærværende artikel.
13. De TSO'er, der er ansvarlige for at fastlægge de i denne forordning omhandlede vilkår, betingelser og metoder, offentliggør dem på internettet, når de kompetente regulerende myndigheder har godkendt dem, eller, hvis en sådan godkendelse ikke er påkrævet, når de er fastlagt, undtagen hvis disse oplysninger anses som værende fortrolige i henhold til artikel 7.
Artikel 5
Inddragelse af interesserede parter
I tæt samarbejde med ENTSO for elektricitet arrangerer agenturet, at interesseparterne inddrages i forhold til den langsigtede kapacitetstildeling og andre aspekter af gennemførelsen af denne forordning. Dette omfatter regelmæssige møder med interesseparterne med henblik på at identificere problemer og foreslå forbedringer, navnlig vedrørende driften og udviklingen af den langsigtede kapacitetstildeling, herunder harmonisering af auktionsreglerne. Dette erstatter imidlertid ikke de i artikel 6 omhandlede høringer af interesseparterne.
Artikel 6
Høringer
1. TSO'er, der er ansvarlige for at fremlægge forslag til vilkår, betingelser og metoder eller ændringer heraf i henhold til denne forordning, hører interesseparterne, herunder de relevante myndigheder i hver medlemsstat, om udkastene til forslag til vilkår, betingelser og metoder i de tilfælde, der udtrykkeligt er fastsat i denne forordning. Høringen løber over en periode på mindst en måned.
2. Forslag, der fremlægges af TSO'er på EU-plan, offentliggøres og sendes i høring på EU-plan. Forslag, der fremlægges af TSO'er på regionalt plan, sendes som minimum i høring på regionalt plan. Parter, der fremlægger forslag på bilateralt eller multilateralt plan hører som minimum de berørte medlemsstater.
3. De enheder, der er ansvarlige for forslaget til vilkår, betingelser og metoder, tager behørigt hensyn til de synspunkter, som interesseparterne fremsætter i forbindelse med de høringer, der gennemføres i henhold til stk. 1, inden forslaget fremsendes til godkendelse hos myndighederne, hvis dette kræves i henhold til artikel 4, eller inden offentliggørelse af forslaget i alle andre tilfælde. I alle tilfælde udarbejdes en klar og holdbar begrundelse for at indarbejde eller ikke indarbejde synspunkterne fra høringerne i forslaget, som offentliggøres inden for rimelig tid inden eller samtidig med offentliggørelsen af forslaget til vilkår og betingelser eller metoder.
Artikel 7
Tavshedspligt
1. Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i medfør af denne forordning, er underlagt de vilkår om tavshedspligt, der er fastsat i stk. 2-4.
2. Tavshedspligten gælder alle personer, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordning.
3. Fortrolige oplysninger, som de i stk. 2 omhandlede personer modtager i forbindelse med deres hverv, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af national lovgivning, andre bestemmelser i denne forordning eller anden relevant EU-lovgivning.
4. Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af national lovgivning eller EU-lovgivningen, anvender de regulerende myndigheder, organer eller personer, som modtager fortrolige oplysninger i medfør af denne forordning, udelukkende disse oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner i henhold til denne forordning.
AFSNIT II
KRAV TIL VILKÅR, BETINGELSER OG METODER
KAPITEL 1
Beregning af langsigtet kapacitet
Artikel 8
Kapacitetsberegningsregioner
For så vidt angår gennemførelse af denne forordning gælder de kapacitetsberegningsregioner, der fastlægges i henhold til artikel 15 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 9
Tidsrammer for kapacitetsberegningen
Alle TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion sikrer, at den langsigtede overførselskapacitet beregnes for hver langsigtet kapacitetstildeling og som minimum på årlig og månedlig basis.
Artikel 10
Kapacitetsberegningsmetode
1. Senest seks måneder efter godkendelsen af den fælles, koordinerede kapacitetsberegningsmetode, jf. artikel 9, stk. 7, i forordning (EU) 2015/1222, indsender alle TSO'er i hver kapacitetsberegningsregion et forslag til en fælles langsigtet kapacitetsberegningsmetode for den respektive region. Forslaget sendes i høring i overensstemmelse med artikel 6.
2. I forbindelse med den langsigtede kapacitetsberegning anvendes som fælles kapacitetsberegningsmetode enten en koordineret nettotransmissionskapacitetsmetode eller en flowbaseret metode.
3. Kapacitetsberegningsmetoden skal være forenelig med den kapacitetsberegningsmetode, der er fastlagt for day-ahead- og intraday-tidsrammen, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1222.
4. Der tages højde for usikkerheden ved tidsrammerne for den langsigtede kapacitetsberegning, idet man anvender:
a) |
en sikkerhedsanalyse baseret på flere scenarioer og med anvendelse af input fra kapacitetsberegningen, den i artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2015/1222 omhandlede kapacitetsberegningsmetode og valideringen af overførselskapacitet som omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2015/1222, eller |
b) |
en statistisk metode baseret på historisk overførselskapacitet for day-ahead- eller intraday-tidsrammen, hvis det kan påvises, at denne metode kan:
|
5. Alle TSO'er i hver kapacitetsberegningsregion kan i fællesskab benytte den flowbaserede metode til kapacitetsberegning for de langsigtede tidsrammer på følgende betingelser:
a) |
den flowbaserede metode fører til øget økonomisk effektivitet i en kapacitetsberegningsregion med samme grad af systemsikkerhed |
b) |
gennemsigtigheden og nøjagtigheden af de flowbaserede resultater er blevet bekræftet i kapacitetsberegningsregionen |
c) |
TSO'erne giver markedsdeltagerne seks måneder til at tilpasse deres processer. |
6. Når man benytter en sikkerhedsanalyse baseret på flere scenarioer til at udvikle kapacitetsberegningsmetoden i en kapacitetsberegningsregion, finder kravene om input til kapacitetsberegningen, kapacitetsberegningsmetoden og valideringen af overførselskapaciteten anvendelse, jf. artikel 21 i forordning (EU) 2015/1222 undtaget artikel 21, stk. 1, litra a), nr. iv), såfremt det er relevant.
7. Ved udviklingen af kapacitetsberegningsmetoden tages der hensyn til kravene om alternative procedurer og kravet i artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 11
Metode til fastsættelse af sikkerhedsmargenen
Forslaget til en fælles kapacitetsberegningsmetode skal omfatte en metode til fastsættelse af sikkerhedsmargenen, der opfylder kravene i artikel 22 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 12
Metoder vedrørende driftsmæssige sikkerhedsgrænser og driftsforstyrrelser
Forslaget til en fælles kapacitetsberegningsmetode skal omfatte metoder vedrørende driftsmæssige sikkerhedsgrænser og driftsforstyrrelser, der opfylder kravene i artikel 23, stk. 1 og 2, i (EU) 2015/1222.
Artikel 13
Metode vedrørende produktionsforskydningsnøgler
Forslaget til en fælles kapacitetsberegningsmetode skal indeholde en metode vedrørende produktionsforskydningsnøgler, der opfylder kravene i artikel 24 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 14
Metode til fastsættelse af afhjælpende tiltag
Hvis der tages hensyn til afhjælpende tiltag ved den langsigtede kapacitetsberegning, sikrer hver TSO, at disse teknisk set er til rådighed under realtidsdrift og opfylder kravene i artikel 25 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 15
Metode til validering af overførselskapacitet
Forslaget til en fælles kapacitetsberegningsmetode skal omfatte en metode til validering af overførselskapacitet, der opfylder kravene i artikel 26 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 16
Metode til opdeling af langsigtet overførselskapacitet
1. Senest ved indsendelsen af kapacitetsberegningsmetoden, jf. artikel 10, udarbejder TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion i fællesskab et forslag til en metode til koordineret opdeling af langsigtet overførselskapacitet mellem forskellige langsigtede tidsrammer i den respektive region. Forslaget sendes i høring i overensstemmelse med artikel 6.
2. Metoden til opdeling af langsigtet overførselskapacitet skal opfylde følgende betingelser:
a) |
den skal opfylde markedsdeltagernes behov for afdækning |
b) |
den skal være konsekvent i forhold til kapacitetsberegningsmetoden |
c) |
den må ikke føre til indskrænkning af konkurrencen, navnlig med hensyn til adgangen til langsigtede transmissionsrettigheder. |
Artikel 17
Metoden vedrørende fremsendelse af data om produktion og forbrug
1. Senest seks måneder efter godkendelsen af metoden vedrørende fremsendelse af data om produktion og forbrug for day-ahead- og intraday-tidsrammen, jf. artikel 9, stk. 6, i forordning (EU) 2015/1222, udarbejder alle TSO'er i fællesskab et forslag til en fælles metode vedrørende fremsendelse af data om produktion og forbrug med henblik på fremsendelse af de data om produktion og forbrug, der er nødvendige for udarbejdelse af den fælles netmodel for langsigtede tidsrammer. Forslaget sendes i høring i overensstemmelse med artikel 6. Metoden skal tage hensyn til og supplere den metode vedrørende fremsendelse af data om produktion og forbrug, der er fastlagt i artikel 16 i forordning (EU) 2015/1222.
2. Forslaget til metoden vedrørende fremsendelse af data om produktion og forbrug skal opfylde kravene i artikel 16 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 18
Metoden vedrørende den fælles netmodel
1. Senest seks måneder efter godkendelsen af metoden vedrørende den fælles netmodel for day-ahead- og intraday-tidsrammen, jf. artikel 9, stk. 6, i forordning (EU) 2015/1222, udvikler alle TSO'er i fællesskab et forslag til en metode for den fælles netmodel for langsigtede tidsrammer. Metoden sendes i høring i overensstemmelse med artikel 6.
2. Metoden vedrørende den fælles netmodel skal tage hensyn til og supplere den metode vedrørende en fælles netmodel, der er udviklet i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2015/1222. Metoden skal gøre det muligt at etablere en fælles netmodel for tidsrammerne for langsigtet kapacitetsberegning i kapacitetsberegningsregioner, hvor man benytter en sikkerhedsanalyse, der er baseret på flere scenarioer, jf. artikel 10.
3. Metoden vedrørende den fælles netmodel skal opfylde kravene i artikel 17 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 19
Scenarioer
1. Alle TSO'erne i kapacitetsberegningsregioner, hvor man benytter en sikkerhedsanalyse baseret på flere scenarioer, jf. artikel 10, udarbejder i fællesskab et sæt af fælles scenarioer, der skal anvendes i den fælles netmodel for hver af tidsrammerne for langsigtet kapacitetsberegning.
2. Forslaget til det fælles sæt af scenarioer skal opfylde de relevante krav i artikel 18 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 20
Den individuelle netmodel
Ved udarbejdelse af forslaget til en individuel netmodel vedrørende en tidsramme for langsigtet kapacitetsberegning i kapacitetsberegningsregioner, hvor man anvender en sikkerhedsanalyse baseret på flere scenarioer, jf. artikel 10, skal hver TSO opfylde kravene i artikel 19 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 21
Almindelige bestemmelser
1. Processen for sammenlægning af de individuelle netmodeller, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2015/1222, finder anvendelse ved sammenlægning af de individuelle netmodeller til en fælles netmodel for hver af de langsigtede tidsrammer. Senest seks måneder efter godkendelsen af metoden vedrørende fremsendelse af data om langsigtet produktion og forbrug, jf. artikel 17, og metoden vedrørende den fælles netmodel på lang sigt, jf. artikel 18, udvikler alle TSO'er i hver kapacitetsberegningsregion i fællesskab operationelle regler for langsigtede tidsrammer for kapacitetsberegning, der supplerer reglerne for sammenlægningen af de individuelle netmodeller, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2015/1222.
2. De ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2015/1222, beregner den langsigtede overførselskapacitet for deres kapacitetsberegningsregion. Med henblik herpå udarbejder alle TSO'er i hver kapacitetsberegningsregion senest seks måneder efter godkendelsen af den langsigtede kapacitetsberegningsmetode, jf. artikel 10, i fællesskab operationelle regler for tidsrammer for langsigtet kapacitetsberegning, der supplerer regler, som de ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning skal opfylde i deres arbejde, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2015/1222.
3. De relevante krav i artikel 27 i forordning (EU) 2015/1222 finder anvendelse på tidsrammerne for langsigtet kapacitetsberegning.
Artikel 22
Udarbejdelse af en fælles netmodel
Processen og kravene i artikel 28 i forordning (EU) 2015/1222 om oprettelse af en fælles netmodel finder anvendelse ved udarbejdelsen af den fælles netmodel for tidsrammerne for langsigtet kapacitetsberegning i kapacitetsberegningsregioner, når sikkerhedsanalysen er baseret på flere scenarioer, jf. artikel 10, anvendes.
Artikel 23
Regionale beregninger af langsigtet overførselskapacitet
1. Når TSO'erne anvender den statistiske metode, jf. artikel 10, skal processen for beregningen af langsigtet overførselskapacitet som minimum omfatte:
a) |
et udvalg af historiske day-ahead- eller intraday-data for overførselskapacitet fra en enkelt periode eller et antal perioder og opstiller disse data på en varighedskurve |
b) |
en kapacitetsberegning svarende til risikoniveauet for det udvalgte datasæt |
c) |
en beregning af den langsigtede overførselskapacitet, der skal tilbydes til langsigtet kapacitetstildeling, under hensyntagen til en margen, der afspejler forskellen mellem historiske værdier for overførselskapacitet og prognoseværdier for langsigtet overførselskapacitet |
d) |
fælles regler for at tage hensyn til tilgængelige oplysninger om planlagte afbrydelser, ny infrastruktur og forbrugsmønsteret for tidsrammerne for den langsigtede kapacitetsberegning. |
2. Når TSO'erne anvender en sikkerhedsanalyse, der er baseret på flere scenarioer, jf. artikel 10, finder kravene i artikel 29 i forordning (EU) 2015/1222, med undtagelse af artikel 29, stk. 4, hvis det er relevant, anvendelse på tidsrammerne for langsigtet kapacitetsberegning i kapacitetsberegningsregioner.
3. Hver ansvarlig for den koordinerede kapacitetsberegning opdeler den beregnede langsigtede overførselskapacitet for hver langsigtet kapacitetstildeling ved hjælp af metoden til opdeling af overførselskapacitet, jf. artikel 16.
4. Hver ansvarlig for den koordinerede kapacitetsberegning fremsender den beregnede langsigtede overførselskapacitet og opdelingen af den langsigtede overførselskapacitet til validering hos de enkelte TSO'er i den relevante kapacitetsberegningsregion, jf. artikel 24.
Artikel 24
Validering og levering af overførselskapacitet og opdeling af overførselskapacitet
1. Hver TSO validerer resultaterne af beregningen af langsigtet overførselskapacitet ved grænserne til sit budområde eller for kritiske netkomponenter for hver af tidsrammerne for langsigtet kapacitetsberegning, jf. artikel 15.
2. Hver TSO validerer resultaterne af beregningen af opdelingen af langsigtet overførselskapacitet ved grænserne til sit budområde eller for kritiske netkomponenter, jf. artikel 16.
3. Hver TSO sender sin kapacitetsvalidering og den validerede opdeling af denne kapacitet for hver langsigtet kapacitetstildeling til den relevante ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning og til de andre TSO'er i de pågældende kapacitetsberegningsregioner.
4. Hver ansvarlig for den koordinerede kapacitetsberegning fremsender en valideret opdeling af langsigtet overførselskapacitet med henblik på gennemførelsen af den langsigtede kapacitetstildeling, jf. artikel 29.
5. TSO'erne fremsender efter anmodning en rapport til deres regulerende myndigheder med en beskrivelse af, hvordan de er nået frem til værdien af den langsigtede overførselskapacitet for en bestemt tidsramme for langsigtet kapacitetsberegning.
Artikel 25
Koordineret indskrænkning af overførselskapacitet
1. TSO'erne koordinerer indskrænkninger af allerede tildelt langsigtet overførselskapacitet, hvis indskrænkningerne vedrører en tidsramme, der ligger mere end 48 timer forud for påbegyndelsen af leveringsdøgnet. I tilfælde af indskrænkning af langsigtede transmissionsrettigheder, herunder nomineringer vedrørende sådanne rettigheder, anvender TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion senest 48 timer forud for påbegyndelsen af leveringsdøgnet day-ahead- og intraday-kapacitetsberegningsprocessen, jf. artikel 29 i forordning (EU) 2015/1222.
2. Hvis en TSO har behov for at indskrænke allerede tildelt langsigtet overførselskapacitet, indsender denne en anmodning til den ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning om iværksættelse af den koordinerede beregning af nødvendige indskrænkninger af langsigtet overførselskapacitet for kapacitetsberegningsregionen. TSO'en underbygger sin anmodning med alle relevante oplysninger.
3. Den ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning fremsender den ajourførte overførselskapacitet for de relevante TSO'er med henblik på validering.
4. Hver TSO validerer den ajourførte overførselskapacitet ved grænserne til sit budområde eller for kritiske netkomponenter, jf. artikel 24.
5. Den ansvarlige for den koordinerede kapacitetsberegning fremsender den validerede, ajourførte overførselskapacitet til de relevante TSO'er og den fælles tildelingsplatform med henblik på gennemførelse af indskrænkningen, jf. artikel 53.
Artikel 26
Rapport hvert andet år om kapacitetsberegningen og -tildelingen
1. Senest to år efter denne forordnings ikrafttrædelse udarbejder ENTSO for elektricitet en rapport om beregningen og tildelingen af den langsigtede kapacitet og fremlægger den for agenturet.
2. På agenturets anmodning udarbejder ENTSO for elektricitet efterfølgende hvert andet år en rapport om beregningen og tildelingen af den langsigtede kapacitet. Denne rapport skal i givet fald forelægges agenturet sammen med den rapport om kapacitetsberegning og -tildeling, der udarbejdes hvert andet år, jf. artikel 31 i forordning (EU) 2015/1222.
3. Rapporten om kapacitetsberegningen og -tildelingen omfatter mindst følgende for hvert budområde, hver budområdegrænse og hver kapacitetsberegningsregion:
a) |
den anvendte kapacitetsberegningsmetode |
b) |
statistiske indikatorer for sikkerhedsmargener |
c) |
statistiske indikatorer for overførselskapacitet, herunder i givet fald for hver tidsramme for kapacitetsberegningen |
d) |
kvalitetsindikatorer for de data, der anvendes ved kapacitetsberegningen |
e) |
i givet fald forslag til foranstaltninger, der kan forbedre kapacitetsberegningen |
f) |
anbefalinger vedrørende den videre udvikling af langsigtet kapacitetsberegning, herunder yderligere harmonisering af metoder, processer og forvaltning. |
4. Efter at have hørt agenturet bliver TSO'erne i fællesskab enige om rapportens statistiske indikatorer og kvalitetsindikatorer. Agenturet kan anmode om en ændring af disse indikatorer, inden TSO'erne når til enighed om dem, eller efter at de er taget i anvendelse.
5. Agenturet træffer afgørelse om at offentliggøre hele eller dele af rapporten.
KAPITEL 2
Budområder
Artikel 27
Almindelige bestemmelser
1. Budområderne for day-ahead- og intraday-handel finder anvendelse på langsigtet kapacitetsberegning og -tildeling.
2. Hvis budområdegrænse ikke længere findes, har indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder ved denne budområdegrænse ret til godtgørelse fra de berørte TSO'er baseret på den oprindelige pris på de langsigtede transmissionsrettigheder.
KAPITEL 3
Langsigtet kapacitetstildeling
Artikel 28
Almindelige bestemmelser
Tildelingen af den langsigtede kapacitet finder sted, således at man:
a) |
anvender princippet om marginalpriser til at opnå resultater for hver af budområdernes grænser, anvendelsesretning og tidsenhed for markedet |
b) |
ikke tildeler mere end den udbudte langsigtede overførselskapacitet, jf. artikel 39 |
c) |
kan gentage tildelingen. |
Artikel 29
Input og resultater
1. Den fælles tildelingsplatform benytter følgende input til fastsættelse af tildelingen af langsigtet kapacitet i overensstemmelse med stk. 2:
a) |
valideret opdeling af langsigtet overførselskapacitet, som er indsendt af hver ansvarlig for den koordinerede kapacitetsberegning, og kapacitet i forbindelse med tilbageleverede langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 43 |
b) |
bud afgivet af markedsdeltagerne. |
2. For hver tildeling af langsigtet kapacitet fastlægger den fælles tildelingsplatform samtidig som minimum følgende resultater for hver budområdegrænse, anvendelsesretning og tidsenhed for markedet:
a) |
mængden af tildelte langsigtede transmissionsrettigheder udtrykt i MW |
b) |
prisen på langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 40 |
c) |
effektueringsstatus for buddene. |
3. Den fælles tildelingsplatform sikrer, at auktionsresultaterne er nøjagtige.
4. Hver TSO sikrer, at auktionsresultaterne er i overensstemmelse med de input, der indsendes til den fælles tildelingsplatform i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 30
Beslutning vedrørende muligheder for områdeoverskridende risikoafdækning
1. TSO'er ved grænsen til et budområde udsteder langsigtede transmissionsrettigheder, medmindre de kompetente regulerende myndigheder i kapacitetsberegningsregionen har truffet koordinerede beslutninger om ikke at udstede langsigtede transmissionsrettigheder ved grænserne til budområdet. Med henblik på vedtagelsen af beslutninger hører de kompetente regulerende myndigheder ved grænsen til budområdet de regulerende myndigheder i kapacitetsberegningsregionen og tager deres udtalelser i betragtning.
2. Hvis der ikke forefindes langsigtede transmissionsrettigheder ved grænsen til et budområde på tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttrædelse, træffer de kompetente regulerende myndigheder ved grænsen til budområdet koordinerede afgørelser om indførelse af langsigtede transmissionsrettigheder senest seks måneder efter nærværende forordnings ikrafttrædelse.
3. Afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 er baseret på en vurdering, hvori man konstaterer, hvorvidt forwardmarkedet for elektricitet rummer tilstrækkelige afdækningsmuligheder i de berørte budområder. Vurderingen skal foretages koordineret af de kompetente regulerende myndigheder ved grænsen til budområdet og skal som minimum omfatte:
a) |
høring af markedsdeltagerne om deres behov for områdeoverskridende risikoafdækningsmuligheder ved grænserne for det berørte budområde |
b) |
en evaluering. |
4. Ved den i stk. 3, litra b), omhandlede evaluering undersøger man engroselektricitetsmarkedets funktion, og denne skal være baseret på gennemsigtige kriterier, der som minimum omfatter:
a) |
en analyse af, hvorvidt de produkter eller den kombination af produkter, der udbydes på forwardmarkeder, udgør afdækning mod volatiliteten i day-ahead-prisen i det berørte budområde. Et sådant produkt eller en sådan kombination af produkter betragtes som hensigtsmæssig afdækning af risikoen for ændringer i day-ahead-prisen i det berørte budområde, når der er tale om en tilstrækkelig korrelation mellem day-ahead-prisen i det berørte budområde og den underliggende pris, som produktet eller kombinationen af produkter afregnes til |
b) |
en analyse af, hvorvidt produkterne eller kombinationen af produkter, der udbydes på forwardmarkeder, er omkostningseffektive. Til dette formål skal følgende kriterier som minimum vurderes:
|
5. Hvis den i stk. 3 omhandlede vurdering viser, at der er utilstrækkelige afdækningsmuligheder i et eller flere budområder, anmoder de kompetente regulerende myndigheder de relevante TSO'er om at:
a) |
udstede langsigtede transmissionsrettigheder eller |
b) |
sikre, at der er andre langsigtede afdækningsprodukter vedrørende overførselskapacitet til rådighed til at understøtte engroselektricitetsmarkedernes funktion. |
6. Hvis de kompetente regulerende myndigheder vælger at udstede en anmodning som omhandlet i stk. 5, litra b), udarbejder de relevante TSO'er de nødvendige ordninger og fremsender dem til de kompetente regulerende myndigheder med henblik på godkendelse senest seks måneder efter anmodningen fra de kompetente regulerende myndigheder. Disse nødvendige ordninger gennemføres senest seks måneder efter de kompetente regulerende myndigheders godkendelse. De kompetente regulerende myndigheder kan på anmodning af den relevante TSO forlænge gennemførelsesfristen med op til seks måneder.
7. Når de regulerende myndigheder beslutter, at de respektive TSO'er ikke skal udstede langsigtede transmissionsrettigheder, eller at de respektive TSO'er skal stille andre langsigtede afdækningsprodukter til rådighed, finder artikel 16, 28, 29, 31-57, 59 og 61, ikke anvendelse på TSO'er ved grænserne for budområderne.
8. Efter fælles anmodning fra TSO'erne ved grænsen til et budområde eller på deres eget initiativ og mindst hvert fjerde år udfører de kompetente regulerende myndigheder ved grænsen til budområdet i samarbejde med agenturet en vurdering i henhold til stk. 3-5.
Artikel 31
Regional udformning af langsigtede transmissionsrettigheder
1. Tildelingsplatformen tildeler langsigtet overførselskapacitet til markedsdeltagerne i form af fysiske transmissionsrettigheder i henhold til »forbrug eller salg«-princippet (UIOSI) eller i form af FTR — optioner eller FTR — forpligtelser.
2. Alle TSO'er, der udsteder langsigtede transmissionsrettigheder, udbyder langsigtet overførselskapacitet til markedsdeltagere som minimum årligt og månedligt igennem den fælles tildelingsplatform. Alle TSO'er i hver kapacitetsberegningsregion kan i fællesskab foreslå at udbyde langsigtet overførselskapacitet i yderligere perioder.
3. Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse udarbejder TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion, hvor langsigtede transmissionsrettigheder forefindes, i fællesskab et forslag til den regionale udformning af langsigtede transmissionsrettigheder, der skal udstedes ved alle grænser til budområdet inden for kapacitetsberegningsregionen.
Senest seks måneder efter de koordinerede beslutninger, der er truffet af de regulerende myndigheder ved grænsen til budområdet om anvendelse af langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 30, stk. 2, udarbejder TSO'erne i den berørte kapacitetsberegningsregion, i fællesskab et forslag til den regionale udformning af langsigtede transmissionsrettigheder, der skal udstedes ved alle grænser til budområdet inden for den berørte kapacitetsberegningsregion.
Regulerende myndigheder i medlemsstater, hvor den nuværende regionale udformning af langsigtede transmissionsrettigheder er en del af en områdeoverskridende TSO-belastningsomfordelingsordning, der skal sikre, at driften forbliver inden for de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, kan beslutte at bevare fysiske langsigtede transmissionsrettigheder på sin grænse til budområdet.
4. De i stk. 3 omhandlede forslag skal indeholde en tidsplan for gennemførelsen og som minimum en beskrivelse af følgende elementer, der specificeres i tildelingsreglerne:
a) |
typen af langsigtede transmissionsrettigheder |
b) |
tidsrammer for langsigtet kapacitetstildeling |
c) |
produktets form (basisbelastning, spidsbelastning, belastning i andre perioder) |
d) |
de budområdegrænser, der vil være dækket. |
5. Forslagene sendes i høring i overensstemmelse med artikel 6. Inden forslaget til langsigtede transmissionsrettigheder udsendes, gennemgår hver TSO resultatet af høringen grundigt.
6. Tildeling af fysiske transmissionsrettigheder og FTR — optioner samtidig ved samme budområdegrænse er ikke tilladt. Tildeling af fysiske transmissionsrettigheder og FTR — forpligtelser samtidig ved samme budområdegrænse er ikke tilladt.
7. En revision af langsigtede transmissionsrettigheder ved grænsen til et budområde kan iværksættes af:
a) |
alle regulerende myndigheder ved budområdegrænsen på eget initiativ eller |
b) |
alle regulerende myndigheder ved budområdegrænsen i henhold til en anbefaling fra agenturet eller en fælles anmodning fra alle TSO'er ved grænserne for det berørte budområde. |
8. Alle TSO'er i hver kapacitetsberegningsregion er ansvarlige for at foretage den i stk. 9 omhandlede revision.
9. Hver TSO, der er involveret i revisionen af langsigtede transmissionsrettigheder:
a) |
vurderer de udbudte langsigtede transmissionsrettigheder under hensyntagen til de i stk. 4 omhandlede karakteristika |
b) |
foreslår om nødvendigt alternative langsigtede transmissionsrettigheder under hensyntagen til resultatet af vurderingen i litra a) |
c) |
gennemfører en høringsprocedure i overensstemmelse med artikel 6 vedrørende:
|
10. Efter den i stk. 9, litra c), omhandlede høring og senest tre måneder efter udstedelsen af beslutningen om at iværksætte en revision fremsender TSO'erne i den berørte kapacitetsberegningsregion i fællesskab et forslag til de kompetente regulerende myndigheder om at bevare eller ændre typen af langsigtede transmissionsrettigheder.
Artikel 32
Fysiske transmissionsrettigheder
1. Hver indehaver af fysiske transmissionsrettigheder har ret til at nominere alle sine fysiske transmissionsrettigheder eller en del af disse, jf. artikel 36.
2. Hvis indehaverne af de fysiske transmissionsrettigheder ikke foretager nomineringen inden for den frist, der er angivet i nomineringsreglerne, er de berettigede til at modtage godtgørelse i henhold til artikel 35.
Artikel 33
Finansielle transmissionsrettigheder — optioner
1. Indehavere af FTR — optioner er berettigede til godtgørelse i henhold til artikel 35.
2. Gennemførelsen af FTR — optioner sker i henhold til day-ahead-priskoblingen, jf. artikel 38-50 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 34
Finansielle transmissionsrettigheder — forpligtelser
1. Indehavere af FTR — forpligtelser er berettigede til at modtage eller forpligtet til at betale den økonomiske godtgørelse, jf. artikel 35.
2. Gennemførelsen af FTR — forpligtelser sker i henhold til day-ahead-priskoblingen, jf. artikel 38-50 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 35
Principper vedrørende godtgørelse for langsigtede transmissionsrettigheder
1. De relevante TSO'er, der foretager tildelingen af transmissionsrettigheder ved grænsen til et budområde via den fælles tildelingsplatform, yder godtgørelse til indehaverne af langsigtede transmissionsrettigheder, hvis prisforskellen er positiv i retning af de langsigtede transmissionsrettigheder.
2. Indehavere af FTR — forpligtelser betaler via den fælles tildelingsplatform de relevante TSO'er, der tildeler transmissionsrettigheder ved grænsen til et budområde, hvis prisforskellen er negativ i retning af FTR — forpligtelserne.
3. Betalingen af langsigtede transmissionsrettigheder, jf. stk. 1 og 2, skal opfylde følgende principper:
a) |
når overførselskapaciteten tildeles gennem implicit tildeling eller en anden metode, der er resultatet af en alternativ situation inden for day-ahead-tidsrammen, er betalingen for langsigtede transmissionsrettigheder lig med markedsspændet |
b) |
når overførselskapaciteten tildeles ved en eksplicit auktion inden for day-ahead-tidsrammen, er betalingen for langsigtede transmissionsrettigheder lig med ligevægtsprisen ved den daglige auktion. |
4. Hvis allokeringsbegrænsningerne på sammenkoblinger mellem budområder er medregnet i day-ahead-kapacitetstildelingsprocessen i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EU) 2015/1222, kan de medtages ved beregningen af godtgørelsen for de langsigtede transmissionsrettigheder, jf. stk. 3.
Artikel 36
Almindelige bestemmelser for nominering af fysiske transmissionsrettigheder
1. Når TSO'erne udsteder og anvender fysiske transmissionsrettigheder ved budområdegrænser, giver de indehavere af fysiske transmissionsrettigheder og/eller deres modparter mulighed for at nominere deres elektricitetsudveksling. Indehavere af fysiske transmissionsrettigheder kan give godkendte tredjeparter tilladelse til at nominere deres elektricitetsudvekslingsordninger på deres vegne i overensstemmelse med nomineringsreglerne, jf. stk. 3.
2. Senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse indsender alle TSO'er, der udsteder fysiske transmissionsrettigheder ved grænsen til et budområde, et forslag til nomineringsregler for elektricitetsudveksling mellem budområdets grænser, som indsendes til godkendelse hos de relevante regulerende myndigheder. Forslaget sendes i høring i overensstemmelse med artikel 6. Nomineringsreglerne skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) |
indehaveren af en fysisk transmissionsrettigheds ret til at nominere elektricitetsudveksling |
b) |
tekniske minimumskrav vedrørende nominering |
c) |
beskrivelse af nomineringsprocessen |
d) |
nomineringstidspunkter |
e) |
format for og meddelelse om nominering. |
3. Alle TSO'er harmoniserer gradvist nomineringsreglerne ved alle budområdets grænser, hvor de fysiske transmissionsrettigheder anvendes.
4. Indehavere af fysiske transmissionsrettigheder, deres modparter, hvor dette er relevant, eller en autoriseret tredjepart, der handler på deres vegne, nominerer alle deres fysiske transmissionsrettigheder eller en del af disse mellem budområder i henhold til nomineringsreglerne.
5. Hvis allokeringsbegrænsningerne på sammenkoblinger mellem budområder er medregnet i day-ahead-kapacitetstildelingsprocessen i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning (EU) 2015/1222, skal der tages hensyn til disse i forslaget om nomineringsregler, jf. stk. 2.
Artikel 37
Vilkår og betingelser for deltagelse i den langsigtede kapacitetstildeling
1. Markedsdeltagerne skal være registreret på den fælles tildelingsplatform og opfylde alle godkendelseskrav under de harmoniserede tildelingsregler, inden de får adgang til at deltage i auktioner eller overdrage deres langsigtede transmissionsrettigheder. Godkendelseskravene skal være i overensstemmelse med principperne om ikke-diskrimination og gennemsigtighed.
2. Efter en markedsdeltagers anmodning om registrering meddeler den fælles tildelingsplatform markedsdeltageren, hvorvidt den opfylder alle godkendelseskrav og er berettiget til at deltage i auktioner eller overdrage sine langsigtede transmissionsrettigheder fra en bestemt dato.
3. Markedsdeltagerne skal overholde de harmoniserede tildelingsregler fuldt ud. De skal ajourføre alle oplysninger vedrørende deres deltagelse og straks give den fælles tildelingsplatform meddelelse om alle ændringer af disse oplysninger.
4. Den fælles tildelingsplatform har ret til at suspendere eller ophæve en markedsdeltagers ret til at deltage i auktioner eller overdrage sine langsigtede transmissionsrettigheder efter at have brudt sine kontraktlige forpligtelser i henhold til de harmoniserede tildelingsregler.
5. Suspensionen eller ophævelsen af markedsdeltagerens ret til at deltage i auktioner eller overdrage sine langsigtede transmissionsrettigheder i henhold til de harmoniserede tildelingsregler fritager ikke en markedsdeltager eller den fælles tildelingsplatform fra deres forpligtelser som følge af de langsigtede transmissionsrettigheder, der er tildelt og betalt forud for suspensionen eller ophævelsen.
Artikel 38
Indsendelse af inputdata til den fælles tildelingsplatform
Hver TSO sikrer, at en valideret opdeling af langsigtet overførselskapacitet fremsendes til den fælles tildelingsplatform forud for offentliggørelsen af auktionsspecifikationen, jf. artikel 39.
Artikel 39
Drift af den langsigtede kapacitetstildeling
1. Senest på det tidspunkt, der er specificeret i de harmoniserede tildelingsregler for hver langsigtet kapacitetstildeling, fastsættes og offentliggøres der en auktionsspecifikation på den fælles tildelingsplatform, der som minimum indeholder følgende oplysninger:
a) |
dato og klokkeslæt for åbning og lukning af auktionen |
b) |
den validerede opdeling af langsigtet overførselskapacitet og typen af de langsigtede transmissionsrettigheder, der kommer på auktion |
c) |
budformat |
d) |
dato og klokkeslæt for offentliggørelse af auktionsresultater |
e) |
frist for indsigelse over auktionsresultaterne. |
2. Den offentliggjorte langsigtede overførselskapacitet må ikke ændres i et vist tidsrum forud for lukningen af auktionen. Denne periode angives i de harmoniserede tildelingsregler.
3. Hver markedsdeltager afgiver sine bud til den fælles tildelingsplatform inden lukketidspunktet for auktionen og i overensstemmelse med betingelserne i auktionsspecifikationen.
4. Den fælles tildelingsplatform sikrer fortroligheden af de afgivne bud.
Artikel 40
Prissætning af de langsigtede transmissionsrettigheder
Prisen på langsigtede transmissionsrettigheder for hver grænse for budområdet, anvendelsesretningen og tidsenheden for markedet fastlægges i henhold til princippet om marginalpriser og udtrykkes i EUR pr. megawatt. Hvis efterspørgslen på den langsigtede transmissionskapacitet for grænsen til et budområde, anvendelsesretningen og tidsenheden for markedet er lavere end den udbudte langsigtede transmissionskapacitet, er prisen nul.
Artikel 41
Økonomiske krav og afvikling
1. Den fælles tildelingsplatform stiller fakturerings- eller selvfaktureringsprocedurer til rådighed til debitering eller kreditering som følge af tildelingen af langsigtede transmissionsrettigheder, tilbagelevering af langsigtede transmissionsrettigheder og godtgørelse for langsigtede transmissionsrettigheder. Disse procedurer specificeres i de harmoniserede tildelingsregler.
2. For at kunne deltage i auktioner skal en markedsdeltager have tilstrækkelig sikkerhedsstillelse til at sikre sine bud og tildelte langsigtede transmissionsrettigheder i henhold til betingelserne i de harmoniserede tildelingsregler.
Artikel 42
Fastlæggelse af alternative procedurer
1. Hvis den langsigtede kapacitetstildeling ikke fører til resultater, er den alternative standardprocedure udskydelse af den langsigtede kapacitetstildeling.
2. Alle TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion er berettigede til at fastlægge alternative koordinerede løsninger. I så fald udarbejder alle TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion et koordineret forslag til pålidelige alternative procedurer.
Artikel 43
Tilbagelevering af langsigtede transmissionsrettigheder
1. Indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder kan tilbagelevere deres langsigtede transmissionsrettigheder til de relevante TSO'er via den fælles tildelingsplatform med henblik på efterfølgende langsigtet kapacitetstildeling.
2. Indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder, der er villige til at tilbagelevere deres langsigtede transmissionsrettigheder med henblik på langsigtet kapacitetstildeling på et senere tidspunkt, giver den fælles tildelingsplatform meddelelse om dette, enten direkte eller indirekte via en tredjepart, som angivet i de harmoniserede tildelingsregler.
3. Indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder, der tilbageleverer deres langsigtede transmissionsrettigheder, godtgøres af de relevante TSO'er, enten direkte eller indirekte via en tredjepart, gennem den fælles tildelingsplatform. Godtgørelsen er lig med prisen på auktionen, hvor de langsigtede transmissionsrettigheder tildeles på ny.
Artikel 44
Overdragelse af langsigtede transmissionsrettigheder
1. Indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder har ret til at overdrage alle deres langsigtede transmissionsrettigheder eller en del af disse til andre markedsdeltagere i overensstemmelse med de harmoniserede tildelingsregler.
2. Reglerne for antagelighed og en liste over de markedsdeltagere, der er registreret på den fælles tildelingsplatform og har ret til at overdrage langsigtede transmissionsrettigheder, offentliggøres på den fælles tildelingsplatform.
3. Indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder giver den fælles tildelingsplatform besked om overdragelsen af de langsigtede transmissionsrettigheder, enten direkte eller indirekte gennem en tredjepart, i overensstemmelse med de harmoniserede tildelingsregler.
4. De markedsdeltagere, der erhverver disse langsigtede transmissionsrettigheder, bekræfter i henhold til de harmoniserede tildelingsregler, direkte eller indirekte gennem en tredjepart, over for den fælles tildelingsplatform anmeldelsen, som den tidligere indehaver af de langsigtede transmissionsrettigheder har foretaget.
Artikel 45
Fremsendelse af resultater
1. Den fælles tildelingsplatform underretter de TSO'er, der er ansvarlige for grænsen til budområdet, som de langsigtede transmissionsrettigheder er tilknyttet, markedsdeltagerne og indehaverne af langsigtede transmissionsrettigheder om resultatet af den langsigtede kapacitetstildeling inden for tidsrammen, der står anført i auktionsspecifikationen.
2. Den fælles tildelingsplatform underretter markedsdeltagerne om status for gennemførelsen og om ligevægtspriserne for deres bud.
Artikel 46
Iværksættelse af alternative procedurer
1. Hvis den fælles tildelingsplatform er ude af stand til enten at levere auktionsspecifikationen i henhold til artikel 39 eller en del af eller alle resultaterne af den langsigtede kapacitetstildeling inden for den tidsramme, der er specificeret i de harmoniserede tildelingsregler, iværksætter de TSO'er, der er ansvarlige for grænserne for budområdet, de fastlagte alternative procedurer, jf. artikel 42.
2. Så snart det konstateres, at det ikke er muligt at levere de i stk. 1 omhandlede produkter, giver den fælles tildelingsplatform de TSO'er, der er ansvarlige for grænserne for budområdet, meddelelse herom. Den fælles tildelingsplatform underretter markedsdeltagerne om, at de alternative procedurer vil finder anvendelse.
Artikel 47
Offentliggørelse af markedsinformation
1. Følgende oplysninger for hver grænse for budområdet og anvendelsesretning skal som minimum offentliggøres på den fælles tildelingsplatform:
a) |
auktionsspecifikationen, jf. artikel 39 |
b) |
en vejledende auktionskalender, hvori man angiver typen af de langsigtede transmissionsrettigheder, der vil blive udbudt, og datoerne for, hvornår disse langsigtede transmissionsrettigheder udbydes til markedsdeltagerne |
c) |
resultaterne af den langsigtede kapacitetstildeling, jf. artikel 29 |
d) |
antal markedsdeltagerne ved hver auktion |
e) |
en liste over de markedsdeltagere, der har ret til at deltage i overdragelsen af langsigtede transmissionsrettigheder |
f) |
kontaktoplysninger for den fælles tildelingsplatform. |
2. Den relevante TSO offentliggør via den fælles tildelingsplatform de i stk. 1 omhandlede oplysninger i overensstemmelse med tidsplanen i auktionsspecifikationen og forordning (EU) nr. 543/2013.
3. Den fælles tildelingsplatform sikrer, at der offentliggøres historiske data for en periode på minimum fem år.
KAPITEL 4
Fælles tildelingsplatform
Artikel 48
Oprettelse
1. Alle TSO'erne sikrer, at den fælles tildelingsplatform er operationel og i overensstemmelse med de funktionelle krav, der er specificeret i artikel 49, senest 12 måneder efter godkendelsen af forslaget om et fælles sæt af krav og etablering af den fælles tildelingsplatform. De kompetente regulerende myndigheder kan på anmodning af de relevante TSO'er forlænge gennemførelsesfristen med op til seks måneder under henvisning til forsinkelser i udbudsprocedurerne.
2. Langsigtet kapacitetstildeling på jævnstrømsforbindelser skal finde sted på den fælles tildelingsplatform senest 24 måneder efter godkendelsen som omhandlet i stk. 1.
Artikel 49
Funktionelle krav
1. Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse tilsender alle TSO'erne alle de regulerende myndigheder et fælles forslag til et sæt krav for og til etablering af den fælles tildelingsplatform. I forslaget identificerer man forskellige muligheder for etablering og styring af den fælles tildelingsplatform, herunder hvorvidt TSO'erne selv står for etableringen eller overlader det til tredjeparter. TSO'ernes forslag skal omfatte den fælles tildelingsplatforms generelle opgaver, jf. artikel 50, og kravet om dækning af udgifter, jf. artikel 59.
2. De funktionelle krav til den fælles tildelingsplatform omfatter som minimum:
a) |
de forventede budområdegrænser, der vil være dækket |
b) |
de leverede tjenesters tekniske tilgængelighed og pålidelighed |
c) |
de operationelle processer |
d) |
de produkter, der skal tilbydes |
e) |
tidsrammerne for den langsigtede kapacitetstildeling |
f) |
tildelingsmetoder og -algoritmer |
g) |
principperne for afvikling og risikoforvaltning af de tildelte produkter |
h) |
en harmoniseret kontraktlig ramme for forbindelserne med markedsdeltagerne |
i) |
datagrænsefladerne. |
Artikel 50
Generelle opgaver
De relevante TSO'er benytter som minimum den fælles tildelingsplatform til følgende formål:
a) |
registrere markedsdeltagere |
b) |
fungere som samlet kontaktpunkt for markedsdeltagerne |
c) |
gennemføre auktionsprocedurerne |
d) |
afregne de tildelte langsigtede transmissionsrettigheder med markedsdeltagerne, herunder at forvalte sikkerhedsstillelse |
e) |
samarbejde med en clearingcentral, hvis dette kræves i de fælles regler for gennemførelsen af FTR — forpligtelser, jf. artikel 34 |
f) |
tilrettelægge den alternative procedure, jf. artikel 42 og 46 |
g) |
skabe mulighed for tilbagelevering af langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 43 |
h) |
lette overdragelsen af langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 44 |
i) |
offentliggøre markedsoplysninger, jf. artikel 47 |
j) |
levere og drive grænseflader for dataudveksling med markedsdeltagerne. |
KAPITEL 5
Harmoniserede tildelingsregler
Artikel 51
Indførelse af harmoniserede tildelingsregler
1. Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse udarbejder TSO'erne i fællesskab et forslag til harmoniserede tildelingsregler for langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 52, stk. 2. Forslaget sendes i høring i overensstemmelse med artikel 6. Dette forslag omfatter specifikke regionale krav og krav ved grænsen til budområdet, hvis TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion har fastsat sådanne, jf. artikel 52, stk. 3.
2. Når de regionale krav er trådt i kraft, har de forrang frem for de generelle krav, der defineres i de harmoniserede tildelingsregler. Hvis de generelle krav i de harmoniserede tildelingsregler ændres og forelægges alle regulerende myndigheder til godkendelse, forelægges de regionale krav ligeledes de regulerende myndigheder i den berørte kapacitetsberegningsregion med henblik på godkendelse.
Artikel 52
Krav til de harmoniserede tildelingsregler
1. Kravene til de harmoniserede tildelingsregler for langsigtede transmissionsrettigheder dækker fysiske transmissionsrettigheder, FTR — optioner og FTR — forpligtelser. TSO'erne sætter sig ind i og tager behørigt hensyn til de særlige karakteristika, der gør sig gældende for de forskellige typer produkter.
2. De harmoniserede tildelingsregler for langsigtede transmissionsrettigheder følger principperne om ikke-diskrimination og gennemsigtighed og indeholder som minimum følgende generelle krav:
a) |
harmoniserede definitioner og harmoniseret anvendelsesområde |
b) |
en kontraktlig ramme mellem den fælles tildelingsplatform og markedsdeltagerne, der omfatter bestemmelser om gældende ret, det anvendte sprog, fortrolighed, tvistbilæggelse, ansvar og force majeure |
c) |
harmoniserede »forbrug eller salg«-bestemmelser (UIOSI) for fysiske transmissionsrettigheder, jf. artikel 32 |
d) |
en beskrivelse af de udbudte typer af langsigtede transmissionsrettigheder, inklusive godtgørelsesprincipperne, jf. artikel 35 |
e) |
principiel beskrivelse af de gældende nomineringsregler, jf. artikel 36 |
f) |
harmoniserede bestemmelser vedrørende kriterier og berettigelse, suspension og fornyelse samt udgifter ved deltagelsen, jf. artikel 37 |
g) |
en beskrivelse af processen for langsigtet kapacitetstildeling, der som minimum omfatter bestemmelser om auktionsspecifikation, budafgivelse, offentliggørelse af auktionsresultater, indsigelsesfrist og alternative procedurer, jf. artikel 37, 38, 39, 42, 43 og 44 |
h) |
harmoniserede bestemmelser om økonomiske krav og afvikling, jf. artikel 41 |
i) |
harmoniserede bestemmelser om tilbagelevering af langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 43 |
j) |
harmoniserede bestemmelser om anmeldelse af overdragelse af langsigtede transmissionsrettigheder, jf. artikel 44 |
k) |
bestemmelser om bindende kapacitet og kompensationsregler, jf. artikel 53 og artikel 55 |
l) |
harmoniserede bestemmelser vedrørende modregningspolitikker og økonomisk sikkerhedsstillelse for FTR — forpligtelser, hvor dette er relevant. |
3. De harmoniserede tildelingsregler kan ligeledes indeholde specifikke regionale krav og krav ved grænsen til budområdet, navnlig vedrørende, men ikke begrænset til:
a) |
beskrivelsen af typen af langsigtede transmissionsrettigheder, der udbydes ved hver grænse til budområdet inden for kapacitetsberegningsregionen, jf. artikel 31 |
b) |
typen af godtgørelsesordning for langsigtede transmissionsrettigheder, der skal anvendes ved hver grænse til budområdet inden for kapacitetsberegningsregionen i henhold til tildelingen i day-ahead-tidsrammen, jf. artikel 35 |
c) |
fastlæggelse af alternative koordinerede regionale løsninger, jf. artikel 42 |
d) |
de regionale kompensationsregler med fastsættelse af regionale ordninger for bindende kapacitet, jf. artikel 55. |
KAPITEL 6
Garanti for bindende tildeling af overførselskapacitet
Artikel 53
Almindelige bestemmelser vedrørende binding
1. Alle TSO'er er berettigede til at indskrænke langsigtede transmissionsrettigheder for at garantere, at driften forbliver inden for de driftsmæssige sikkerhedsgrænser, forud for tidspunktet for bindende day-ahead-kapacitet. Når TSO'er indskrænker langsigtede transmissionsrettigheder, indberetter de dette til de respektive regulerende myndigheder og offentliggør ligeledes de faktuelle årsager til indskrænkningen.
2. De berørte TSO'er ved grænsen til det budområde, hvor langsigtede transmissionsrettigheder er blevet indskrænket, kompenserer indehaverne af de indskrænkede langsigtede transmissionsrettigheder svarende til markedsspændet.
Artikel 54
Definition af lofter
1. De berørte TSO'er ved en grænse til et budområde foreslå et loft for den samlede kompensation, der skal betales til indehavere af indskrænkede langsigtede transmissionsrettigheder i det relevante kalenderår eller den relevante kalendermåned, for så vidt angår jævnstrømsforbindelser.
2. Loftet må ikke være lavere end de samlede flaskehalsindtægter, som de berørte TSO'er ved grænsen til budområdet opkræver i det relevante kalenderår. For så vidt angår jævnstrømsforbindelser kan TSO'erne foreslå et loft, der ikke er lavere end de samlede flaskehalsindtægter, der opkræves af de berørte TSO'er ved grænsen til budområdet i den relevante kalendermåned.
3. Når der er tale om flere forbindelser, der drives af forskellige TSO'er ved den samme grænse til et budområde, og som er omfattet af forskellige reguleringsordninger, der kontrolleres af regulerende myndigheder, kan de samlede flaskehalsindtægter, der anvendes til beregning af den begrænsede kompensation i henhold til stk. 2, udskilles for hver forbindelse. En sådan opdeling foreslås af de berørte TSO'er og godkendes af de kompetente regulerende myndigheder.
Artikel 55
Kompensationsregler
Når TSO'er foreslår, at der indføres et loft, jf. artikel 54, foreslår de i fællesskab et sæt kompensationsregler for det anvendte loft.
Artikel 56
Binding i tilfælde af force majeure
1. I tilfælde af force majeure kan TSO'erne indskrænke de langsigtede transmissionsrettigheder. Indskrænkninger skal under alle omstændigheder koordineres, når alle direkte berørte TSO'er er blevet underrettet herom.
2. TSO'en, som påberåber sig force majeure, offentliggør en meddelelse med en beskrivelse af arten af force majeure og den formodede varighed.
3. I tilfælde af en indskrænkning som følge af force majeure modtager de berørte indehavere af langsigtede transmissionsrettigheder kompensation for varigheden af den pågældende force majeure-situation fra den TSO, der har påberåbt sig force majeure. I dette tilfælde svarer kompensationen til det oprindeligt betalte beløb for de berørte langsigtede transmissionsrettigheder ved den langsigtede tildelingsproces.
4. En TSO, der påberåber sig force majeure, træffer alle mulige foranstaltninger for at begrænse konsekvenserne og varigheden af force majeure-situationen.
5. Hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelser herom, vurderer de nationale regulerende myndigheder på anmodning af den berørte TSO, hvorvidt en begivenhed eller situation kan karakteriseres som force majeure.
KAPITEL 7
Fordeling af flaskehalsindtægter
Artikel 57
Metode til fordeling af flaskehalsindtægter
1. Senest seks måneder efter godkendelsen af metoden til fordeling af flaskehalsindtægter, jf. artikel 9, stk. 6, i forordning (EU) 2015/1222, udarbejder alle TSO'er i fællesskab et forslag til en metode til fordeling af flaskehalsindtægter fra langsigtet kapacitetstildeling.
2. Ved udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede metode tager TSO'erne hensyn til den metode til fordeling af flaskehalsindtægter, der er udarbejdet i henhold til artikel 73 i forordning (EU) 2015/1222.
3. Forslaget til metoden til fordeling af flaskehalsindtægter fra langsigtet kapacitetstildeling skal opfylde kravene i artikel 73 i forordning (EU) 2015/1222.
KAPITEL 8
Dækning af udgifter
Artikel 58
Almindelige bestemmelser om dækning af udgifter
1. Udgifter, som TSO'er pådrager sig som følge af deres forpligtelser i henhold til denne forordning, vurderes af alle de regulerende myndigheder.
2. Udgifter, der vurderes til at være rimelige, lønsomme og forholdsmæssige dækkes rettidigt ved hjælp af nettariffer eller andre passende mekanismer som fastsat af de kompetente regulerende myndigheder.
3. Hvis de regulerende myndigheder anmoder herom, fremlægger de relevante TSO'er inden tre måneder efter fremsættelsen af anmodningen, de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen af de påløbne udgifter.
Artikel 59
Udgifter til oprettelse, udvikling og drift af den fælles tildelingsplatform
Alle TSO'er, der udbyder langsigtede transmissionsrettigheder på den fælles tildelingsplatform, afholder i fællesskab udgifterne til oprettelse og drift af denne. Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse foreslår TSO'erne en metode til fordeling af disse udgifter, der skal være rimelig, lønsom og forholdsmæssig, f.eks. på grundlag af de principper, der er fastsat i artikel 80 i forordning (EU) 2015/1222.
Artikel 60
Udgifter til oprettelse og drift af den koordinerede kapacitetsberegningsproces
1. Hver TSO dækker selv udgifterne til fremsendelse af data til den koordinerede kapacitetsberegning.
2. Alle TSO'er afholder i fællesskab udgifterne til oprettelse og drift af sammenlægningen af de individuelle netmodeller.
3. TSO'erne i hver kapacitetsberegningsregion dækker udgifterne til oprettelse og drift af den enhed, der er ansvarlig for den koordinerede kapacitetsberegning.
Artikel 61
Udgifter til sikring af bindende kapacitet og godtgørelse af langsigtede transmissionsrettigheder
1. Udgifterne til sikring af bindende kapacitet omfatter udgifterne til kompensationsordninger i forbindelse med sikring af bindende overførselskapacitet samt udgifter til belastningsomfordeling, modkøb og ubalancer i forbindelse med udbetaling af kompensation til markedsdeltagere og dækkes af TSO'erne, så vidt muligt i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 714/2009.
2. Ved fastsættelse eller godkendelse af transmissionstariffer eller andre relevante mekanismer i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/72/EF, og under hensyntagen til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 714/2009, betragter de regulerende myndigheder betaling af kompensation som berettigede udgifter, såfremt de er rimelige, lønsomme og forholdsmæssige.
3. Senest seks måneder efter godkendelsen af metoden til fordeling af flaskehalsindtægter, jf. artikel 57, udvikler alle TSO'er i fællesskab en metode til fordeling af udgifterne til sikring af bindende kapacitet og godtgørelse af langsigtede transmissionsrettigheder. Denne metode skal være i overensstemmelse med metoden til fordeling af flaskehalsindtægter fra langsigtet kapacitetstildeling, jf. artikel 57.
AFSNIT III
UDDELEGERING AF OPGAVER OG OVERVÅGNING
Artikel 62
Uddelegering af opgaver
1. En TSO kan uddelegere alle eller nogle af de opgaver, som denne tildeles i medfør af denne forordning, til en eller flere tredjeparter, hvis den pågældende tredjepart kan udføre de respektive opgaver mindst ligeså effektivt som den TSO, der uddelegerer opgaven. Den TSO, der uddelegerer opgaven, er fortsat ansvarlig for at sikre, at forpligtelserne i denne forordning opfyldes, herunder at sikre, at de regulerende myndigheder har adgang til de oplysninger, de har brug for med henblik på at kunne udføre deres overvågningsopgaver.
2. Inden uddelegeringen skal tredjeparten klart påvise sin evne til at opfylde alle forpligtelserne i denne forordning over for den TSO, der uddelegerer opgaven.
3. Hvis alle eller nogle af opgaverne i denne forordning uddelegeres til en tredjepart, sikrer den TSO, der uddelegerer opgaverne, at der inden uddelegeringen foreligger passende fortrolighedsaftaler, som er i overensstemmelse med den tavshedspligt, der påhviler den TSO, der uddelegerer opgaverne.
Artikel 63
Overvågning
1. ENTSO for elektricitet overvåger gennemførelsen af tildelingen af langsigtet kapacitet og oprettelsen af en fælles tildelingsplatform, jf. artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 714/2009. Denne overvågning omfatter navnlig følgende:
a) |
fremskridt og potentielle problemer med gennemførelsen af den langsigtet kapacitetstildeling, herunder retfærdig og gennemsigtig adgang til langsigtede transmissionsrettigheder for markedsdeltagerne |
b) |
effektiviteten af metoderne til opdeling af langsigtet overførselskapacitet, jf. artikel 16 |
c) |
rapporten om kapacitetsberegningen og kapacitetstildelingen, jf. artikel 26 |
d) |
effektiviteten af driften af den langsigtede kapacitetstildeling og den fælles tildelingsplatform. |
2. ENTSO for elektricitet fremlægger en overvågningsplan for agenturet, som omfatter den rapport, der skal udarbejdes, samt eventuelle ajourføringer, jf. stk. 1, med henblik på en udtalelse senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.
3. Agenturet opstiller i samarbejde med ENTSO for elektricitet senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse en liste over de relevante oplysninger, som ENTSO for elektricitet skal fremsende til agenturet i henhold til artikel 8, stk. 9, og artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 714/2009. Listen over relevante oplysninger kan ajourføres. ENTSO for elektricitet fører et omfattende digitalt dataarkiv i standardiseret format over de oplysninger, som agenturet anmoder om. Alle TSO'er fremsender de oplysninger, der er nødvendige for at udføre de i stk. 1 og 3 omhandlede opgaver, til ENTSO for elektricitet.
4. Markedsdeltagere og andre organisationer, der er relevante i forhold til den langsigtede kapacitetstildeling, fremsender på fælles anmodning fra agenturet og ENTSO for elektricitet de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af overvågningen, jf. stk. 1 og 3, til ENTSO for elektricitet, med undtagelse af de oplysninger, som de regulerende myndigheder, agenturet eller ENTSO for elektricitet allerede er i besiddelse af som følge af deres overvågning af gennemførelsen.
AFSNIT IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 64
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211, 14.8.2009, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af data på elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 (EUT L 163 af 15.6.2013, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
27.9.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 259/69 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1720
af 26. september 2016
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
180,4 |
ZZ |
180,4 |
|
0707 00 05 |
TR |
118,8 |
ZZ |
118,8 |
|
0709 93 10 |
AR |
162,6 |
TR |
141,7 |
|
ZZ |
152,2 |
|
0805 50 10 |
AR |
108,6 |
CL |
123,7 |
|
TR |
109,1 |
|
UY |
92,6 |
|
ZA |
138,6 |
|
ZZ |
114,5 |
|
0806 10 10 |
TR |
129,9 |
ZA |
80,3 |
|
ZZ |
105,1 |
|
0808 10 80 |
AR |
148,2 |
BR |
97,9 |
|
CL |
138,1 |
|
NZ |
122,5 |
|
US |
144,0 |
|
ZA |
113,6 |
|
ZZ |
127,4 |
|
0808 30 90 |
CL |
126,9 |
CN |
92,9 |
|
TR |
132,1 |
|
ZA |
155,4 |
|
ZZ |
126,8 |
|
0809 30 10 , 0809 30 90 |
TR |
128,6 |
ZZ |
128,6 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
27.9.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 259/71 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/1721
af 26. september 2016
om godkendelse af Toyotas effektive udvendige lysfunktioner, som anvender lysemitterende dioder (LED) til brug i hybride elkøretøjer med ikke-ekstern opladning, som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra nye personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 12, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Producenten Toyota Motor Europe NV/SA (»ansøgeren«) indgav en ansøgning om godkendelse af Toyotas lysemitterende dioder (LED) til brug i hybride elkøretøjer i klasse M1 med ikke-ekstern opladning (NOVC-HEV'er) som en innovativ teknologi den 9. december 2015. Ansøgningens fuldstændighed blev vurderet i henhold til artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 (2). Kommissionen fandt, at ansøgningen var fuldstændig, og dagen efter den officielle modtagelse af de fuldstændige oplysninger, dvs. den 10. december 2015, begyndte perioden for Kommissionens vurdering af ansøgningen. |
(2) |
Ansøgningen er blevet vurderet i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009, gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 (»de tekniske retningslinjer«, udgave fra februar 2013) (3). |
(3) |
Ansøgningen vedrører Toyotas effektive LED til anvendelse i NOVC-HEV'er i forlygternes nærlys, fjernlys og positionslys, tågeforlygte, tågebaglygte, retningsviserblinklygter fortil og bagtil, nummerpladebelysning og baklygte. |
(4) |
Kommissionen finder, at de oplysninger, der er angivet i ansøgningen, viser, at betingelserne og kriterierne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 og i artikel 2 og 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011, er opfyldt. |
(5) |
Ansøgeren har dokumenteret, at Toyotas LED ikke blev benyttet i de relevante lygter i mere end 3 % af nye personbiler registreret i referenceåret 2009. Til støtte herfor henviser ansøgeren til de tekniske retningslinjer, som refererer til CLEPA LIGHT Sight Safety. |
(6) |
I overensstemmelse med den forenklede tilgang beskrevet i de tekniske retningslinjer har ansøgeren anvendt halogenlyskilder som referenceteknologi for at påvise CO2-besparelsen ved anvendelse af Toyotas LED. |
(7) |
Da der i et NOVC-HEV er to energikilder (dvs. forbrændingsmotoren og det elektriske drivaggregat), kræves der en anden fremgangsmåde for at omregne strømbesparelser til CO2-besparelser end den, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/587 (4). |
(8) |
Ansøgeren har forelagt en specifik metode til prøvning af CO2-nedsættelserne fra LED i sådanne køretøjer. Det er Kommissionens vurdering, at prøvningsmetoden er hensigtsmæssig, at den vil give prøvningsresultater, der er verificerbare, reproducerbare og sammenlignelige, og at den på en realistisk måde og med stor statistisk signifikans kan påvise de CO2-besparelser, der opnås ved brug af den innovative teknologi, i overensstemmelse med artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. |
(9) |
På baggrund heraf finder Kommissionen, at ansøgeren på tilfredsstillende vis har påvist, at den nedsættelse af emissioner, der opnås ved anvendelse af Toyotas LED-lysfunktioner til brug i NOVC-HEV i passende kombinationer af forlygternes nærlys, fjernlys og positionslys, tågeforlygte, tågebaglygte og bagnummerpladebelysning, er mindst 1 g CO2 pr. km. |
(10) |
Eftersom aktivering af LED-lysfunktionerne for de i ansøgningen anførte lygter ikke er påkrævet for den CO2-emissionsprøvning til typegodkendelse, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 (5) og Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (6), finder Kommissionen, at teknologien ikke er omfattet af standardprøvecyklussen. |
(11) |
Aktiveringen af de relevante lysfunktioner er obligatorisk for at sikre, at driften af køretøjet er sikker, og er således ikke afhængig af førerens valg. På dette grundlag finder Kommissionen, at producenten må betragtes som ansvarlig for den nedsættelse af CO2-emissionerne, der følger af brugen af den innovative teknologi. |
(12) |
Kommissionen konstaterer, at verifikationsrapporten er udarbejdet af Vehicle Certification Agency, som er et uafhængigt og godkendt organ, og at rapporten understøtter ansøgningens konklusioner og resultater. |
(13) |
På baggrund heraf finder Kommissionen, at der ikke bør gøres indvendinger mod godkendelsen af den pågældende innovative teknologi. |
(14) |
Med henblik på fastsættelse af den generelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (7), bør der fastsættes en individuel kode, der skal anvendes for den innovative teknologi, som godkendes ved denne gennemførelsesafgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Toyotas lysemitterende dioder (LED) til brug i hybride elkøretøjer i klasse M1 med ikke-ekstern opladning (NOVC-HEV) i forlygternes nærlys, fjernlys og positionslys, tågeforlygte, tågebaglygte, retningsviserblinklygter fortil og bagtil, nummerpladebelysning og baklygte godkendes som en innovativ teknologi, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009.
2. Reduktionen af CO2-emissioner ved brug af Toyotas LED i NOVC-HEV'er i alle eller en passende kombination af de i stk. 1 omhandlede effektive udvendige lysfunktioner bestemmes ved brug af den metode, der er angivet i bilaget.
3. Den individuelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i typegodkendelsesdokumenterne for brug af den innovative teknologi, der er godkendt ved denne gennemførelsesafgørelse, er »20«.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 af 25. juli 2011 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 194 af 26.7.2011, s. 19).
(3) https://circabc.europa.eu/w/browse/42c4a33e-6fd7-44aa-adac-f28620bd436f
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/587 af 14. april 2016 om godkendelse af den teknologi, der bruges i køretøjers effektive udvendige lysfunktioner, som anvender lysemitterende dioder (LED), som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 101 af 16.4.2016, s. 17).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).
BILAG
Metode til bestemmelse af CO2-besparelserne ved køretøjers udvendige lysfunktioner, som anvender lysemitterende dioder (LED) til brug i hybride elkøretøjer i klasse M1 med ikke-ekstern opladning (NOVC-HEV)
1. INDLEDNING
For at bestemme de CO2-besparelser, som kan tilskrives en pakke af effektive udvendige LED-lysfunktioner, der består af en passende kombination af køretøjslys som omhandlet i artikel 1, til brug i hybride elkøretøjer i klasse M1 uden ekstern opladning (NOVC-HEV'er), er det nødvendigt at specificere følgende:
1) |
Prøvningsbetingelser |
2) |
Prøvningsudstyr |
3) |
Fastslåelse af strømbesparelsen |
4) |
Beregning af CO2-besparelserne |
5) |
Beregning af den statistiske fejl. |
2. SYMBOLER, PARAMETRE OG ENHEDER
Latinske symboler
c |
— |
Korrektionsfaktor for højspændingsbatteriets nominelle spænding |
|
— |
CO2-besparelser [g CO2/km] |
CO2 |
— |
Kuldioxid |
|
— |
CO2-korrektionsfaktor [g CO2/km · Ah], jf. FN/ECE-regulativ nr. 101, bilag 8 |
m |
— |
Det antal effektive udvendige LED-lysfunktioner, som pakken består af |
n |
— |
Antal målinger foretaget på prøven |
P |
— |
Køretøjslysets strømforbrug [W] |
|
— |
Standardafvigelse af LED-lysets strømforbrug [W] |
|
— |
Standardafvigelse af LED-lysets middelstrømforbrug [W] |
|
— |
Standardafvigelse af den samlede CO2-besparelse g [CO2/km] |
t |
— |
Varighed af kørsel for NEDC [s], som er 1 180 s |
UF |
— |
Brugsfaktoren for køretøjslyset [-] som defineret i tabel 2 |
|
— |
Højspændingsbatteriets nominelle spænding (traktionsbatteri) [V] |
|
— |
Højspændingsbatteriets driftsspænding (traktionsbatteri) [V] |
|
— |
Den beregnede CO2-besparelses følsomhed i relation til LED-lysets strømforbrug |
|
— |
Den beregnede CO2-besparelses følsomhed i relation til CO2-korrektionsfaktoren |
Græske symboler
ηDCDC |
— |
DC-DC-omformerens effektivitet |
Nedre indeks
Indeks i) vedrører køretøjslyset
Indeks j) vedrører måling af prøven
B |
— |
Referenceværdi |
EI |
— |
Miljøinnovativ |
3. PRØVNINGSBETINGELSER
Prøvningsbetingelserne skal opfylde kravene i FN/ECE-regulativ nr. 112 (1) om ensartede forskrifter for godkendelse af køretøjsforlygter, der afgiver asymmetrisk nærlys og/eller fjernlys og er udstyret med glødelamper og/eller LED-moduler. Vedrørende bestemmelse af strømforbruget henvises der til punkt 6.1.4. i FN/ECE-regulativ nr. 112 samt punkt 3.2.1 og 3.2.2 i bilag 10 til samme regulativ.
4. PRØVNINGSUDSTYR
Følgende udstyr benyttes, jf. figuren:
— |
En strømforsyningsenhed (dvs. en variabel strømforsyning) |
— |
To digitale multimetre, et til måling af jævnstrøm og et til måling af jævnstrømsspænding. Figuren viser, hvordan prøveopstillingen kan se ud, hvis jævnstrømsspændingsmeteret er integreret i strømforsyningsenheden. |
Prøveopstilling
5. MÅLINGER OG BESTEMMELSE AF STRØMBESPARELSEN
For hver effektiv udvendig LED-lysfunktion i pakken udføres målingen af strømmen som vist i figuren ved en spænding på 13,2 V. LED-moduler, der drives af et elektronisk styringsanlæg for lyskilder, skal måles som specificeret af ansøgeren.
Fabrikanten kan anmode om, at der foretages andre målinger af strømmen ved yderligere spændinger. I så fald skal fabrikanten forelægge typegodkendelsesmyndigheden verificeret dokumentation af nødvendigheden af at foretage disse andre målinger. Målinger af strømmen ved hver af disse yderligere spændinger foretages mindst fem (5) gange i træk. Den nøjagtige installerede spænding og den målte strøm angives med 4 decimaler.
Strømforbruget fastslås ved at multiplicere den installerede spænding med den målte strøm. Gennemsnittet af strømforbruget for hver effektiv udvendig LED-lysfunktion () skal beregnes. Hver værdi angives med 4 decimaler. Hvis en stepmotor eller en elektronisk motorcontroller anvendes til at levere elektricitet til LED-lysene, medtages den elektriske last for denne komponent ikke i målingen.
Strømbesparelserne for hver effektiv udvendig LED-lysfunktion (ΔPi) beregnes ved hjælp af følgende formel:
Formel 1
hvor strømforbruget for basislysfunktionen er defineret i tabel 1.
Tabel 1
Strømforbrug for forskellige basislysfunktioner
Køretøjslys |
Samlet elektrisk effekt (PB) [W] |
Nærlys |
137 |
Fjernlys |
150 |
Positionslys |
12 |
Nummerpladelygte |
12 |
Tågeforlygte |
124 |
Tågebaglygte |
26 |
Retningsviserblinklygte fortil |
13 |
Retningsviserblinklygte bagtil |
13 |
Baklygte |
52 |
6. BEREGNING AF CO2-BESPARELSERNE
Den samlede CO2-besparelse for lyspakken beregnes ved brug af formel 2.
Formel 2
hvor
UF |
: |
Brugsfaktoren for køretøjslyset [-] som defineret i tabel 2 |
t |
: |
Varighed af kørsel for NEDC [s], som er 1 180 s |
|
: |
CO2-korrektionsfaktor [gCO2/km · Ah], jf. FN/ECE-regulativ nr. 101, bilag 8 |
ηDCDC |
: |
DC-DC-omformerens effektivitet [—] |
|
: |
Højspændingsbatteriets operative spænding (traktionsbatteri) [V] ifølge formel 3 |
Formel 3
hvor
|
: |
Højspændingsbatteriets nominelle spænding (traktionsbatteri) [V] |
c |
: |
Korrektionsfaktoren for højspændingsbatteriets nominelle spænding, som er 0,90 for nikkel-metalhydridhøjspændingsbatterier (NiMH) [-] |
DC-DC-omformerens effektivitet (ηDCDC) skal være den højeste værdi af resultaterne af de effektivitetsprøvninger, der er foretaget i det driftsmæssige elinterval. Måleintervallet skal være lig med eller lavere end 10 % af det operative elinterval.
Tabel 2
Brugsfaktor for forskellige køretøjslys
Køretøjslys |
Brugsfaktor (UF) [-] |
Nærlys |
0,33 |
Fjernlys |
0,03 |
Positionslys |
0,36 |
Nummerpladelygte |
0,36 |
Tågeforlygte |
0,01 |
Tågebaglygte |
0,01 |
Retningsviserblinklygte fortil |
0,15 |
Retningsviserblinklygte bagtil |
0,15 |
Baklygte |
0,01 |
7. BEREGNING AF DEN STATISTISKE FEJL
De statistiske fejl i resultaterne af prøvningsmetoden som følge af målingerne skal kvantificeres. For hvert effektiv udvendig LED-lysfunktion beregnes standardafvigelsen ifølge formel 4.
Formel 4
hvor:
n |
: |
Antal målinger foretaget på prøven, som er mindst 5 |
CO2-emissionskorrektionskoefficienten skal bestemmes ud fra en række T-målinger foretaget af fabrikanten, jf. FN/ECE-regulativ nr. 101, bilag 8. For hver måling skal energibalancen i løbet af prøvningen og de målte CO2-emissioner registreres.
Med henblik på evaluering af den statistiske fejl ved skal alle T-kombinationer uden gentagelser af T-1-målinger anvendes til at ekstrapolere forskellige T-værdier af (dvs. ). Ekstrapoleringen skal foretages i overensstemmelse med metoden i FN/ECE-regulativ nr. 101, bilag 8.
Standardafvigelsen for beregnes altså ifølge formel 5.
Formel 5
hvor:
T |
: |
Antallet af målinger foretaget af fabrikanten med henblik på ekstrapoleringen af , jf. FN/ECE-regulativ nr. 101, bilag 8 |
|
: |
middelværdien af T-værdierne af |
Standardafvigelsen af strømforbruget for hver effektiv udvendig LED-lysfunktion () og standardafvigelsen af medfører en fejl i CO2-besparelserne (). Denne fejl beregnes ved brug af formel 6.
Formel 6
Statistisk signifikans
Det skal for hver type, variant og version af et køretøj udstyret med en pakke af effektive udvendige LED-lysfunktioner påvises, at fejlen i CO2-besparelserne beregnet ved brug af formel 6 ikke er større end forskellen mellem de samlede CO2-besparelser og den minimumstærskel for besparelser, der er angivet i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 (se formel 7).
Formel 7
hvor:
MT |
: |
Minimumstærskel [gCO2/km], som er 1 gCO2/km |
Ligger de samlede CO2-besparelser for pakken af effektive udvendige LED-lysfunktioner, der fremgår af beregningen ved brug af formel 2, og fejlen i CO2-besparelserne beregnet ved brug af formel 6 er under den tærskelværdi, der er angivet i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011, finder artikel 11, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning anvendelse.
(1) E/ECE/324/Rev.2/Add.111/Rev.3 — E/ECE/TRANS/505/Rev.2/Add.111/Rev.3, 9. januar 2013
Berigtigelser
27.9.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 259/79 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1047 af 28. juni 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif
( Den Europæiske Unions Tidende L 170 af 29. juni 2016 )
Side 39, bilaget, litra b), nr. 1), om ændring af rækkerne vedrørende KN-kode 3215 til 3215 90 00 i del II af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, fodnote 5:
I stedet for:
»Fast blæk i industrielt fremstillede former til indsætning i apparater henhørende under pos. 8443 31, 8443 32 eller 8443 39: fri«
læses:
»Blækpatroner (uden integreret printerhoved), som er beregnet til indsætning i apparater henhørende under pos. 8443 31, 8443 32 eller 8443 39, og som har mekaniske eller elektriske komponenter; fast blæk i industrielt fremstillede former til indsætning i apparater henhørende under pos. 8443 31, 8443 32 eller 8443 39: fri«.