BILAG I

Den 7. juli 2016

Kære kommissær Věra Jourová,

Det glæder mig at fremsende en pakke med dokumenter på vegne af USA vedrørende EU's og USA's værn om privatlivets fred, som er resultatet af to års udbytterige drøftelser mellem vores team. Denne pakke udgør sammen med andre materialer, som Kommissionen har adgang til via offentlige kilder, et meget solidt grundlag for Europa-Kommissionens vedtagelse af en ny afgørelse om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (1).

Vi bør begge være stolte over forbedringerne af ordningen. Værnet om privatlivets fred er baseret på principper, der er stærk enighed om på begge sider af Atlanten, og vi har styrket samarbejdet. Gennem vores samarbejde har vi reel mulighed for at forbedre beskyttelsen af privatlivets fred i hele verden.

Pakken vedrørende værnet om privatlivets fred indeholder principperne til værn om privatlivets fred samt et brev vedføjet som bilag 1 fra det amerikanske handelsministeriums International Trade Administration, som forvalter programmet, hvor der redegøres for de tilsagn, som ministeriet har afgivet for at sikre, at værnet om privatlivets fred fungerer effektivt. Pakken indeholder ligeledes bilag 2, der omfatter handelsministeriets andre tilsagn vedrørende den nye voldgiftsmodel under værnet om privatlivets fred.

Jeg har anmodet mit personale om at afsætte alle nødvendige ressourcer til at sikre en hurtig og fuldstændig gennemførelse af ordningen for værnet om privatlivets fred og sikre, at tilsagnene i bilag 1 og 2 efterleves rettidigt.

Pakken vedrørende værnet om privatlivets fred indeholder ligeledes andre dokumenter fra andre amerikanske instanser:

USA tager disse tilsagn meget alvorligt.

Senest 30 dage efter den endelige godkendelse af afgørelsen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau vil hele pakken vedrørende værnet om privatlivets fred blive indleveret til Federal Register med henblik på offentliggørelse.

Vi glæder os til vores samarbejde om gennemførelsen af værnet om privatlivets fred og i den kommende fase i denne proces.

(1)  Forudsat at Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred, finder anvendelse på Island, Liechtenstein og Norge, omfatter pakken vedrørende værnet om privatlivets fred både Den Europæiske Union og disse tre lande.

BILAG II

PRINCIPPERNE I ORDNINGEN FOR EU'S OG USA'S VÆRN OM PRIVATLIVETS FRED FRA DET AMERIKANSKE HANDELSMINISTERIUM

I.   OVERSIGT

II.   PRINCIPPER

1.   Oplysningspligt

2.   Valgfrihed

3.   Ansvar for videreoverførsel

4.   Sikkerhed

5.   Dataintegritet og formålsbegrænsning

6.   Indsigt

7.   Klageadgang, håndhævelse og ansvar

III.   SUPPLERENDE PRINCIPPER

1.   Følsomme oplysninger

2.   Journalistiske undtagelser

3.   Subsidiært ansvar

4.   Udførelse af due diligence og revisioner

5.   Databeskyttelsesmyndighedernes rolle

6.   Selvcertificering

7.   Kontrol (verifikation)

8.   Indsigt

a.   Princippet om indsigt i praksis

b.   Meromkostningerne eller meradministrationen ved at give indsigt

c.   Fortrolige forretningsoplysninger

d.   Organisering af databaser

e.   Begrænset indsigt

f.   Retten til at modtage bekræftelse og opkrævning af et gebyr til dækning af omkostningerne til indsigt

g.   Gentagne eller chikanerende anmodninger om indsigt

Foretagender kan fastsætte en passende maksimumsgrænse for det antal gange, anmodninger om indsigt fra en bestemt person inden for en bestemt periode vil blive behandlet. Foretagender skal ved fastsættelsen af disse kriterier tage højde for, hvor hyppigt oplysningerne opdateres, til hvilket formål de anvendes, og hvilken slags oplysninger det drejer sig om.

h.   Svigagtige anmodninger om indsigt

Foretagender er ikke forpligtet til at give indsigt, medmindre de fra rekvirenten modtager tilstrækkelige oplysninger til at kontrollere vedkommendes identitet.

i.   Svarfrist

Foretagender bør besvare anmodninger om indsigt inden for en rimelig frist og på en rimelig måde, som er let forståelig for den registrerede. Et foretagende, der regelmæssigt leverer oplysninger til registrerede, kan besvare en individuel anmodning om indsigt i forbindelse med foretagendets regelmæssige fremsendelse af oplysninger, hvis det ikke medfører en for stor forsinkelse.

9.   Oplysninger om menneskelige ressourcer

a.   Anvendelsesområdet for værnet om privatlivets fred

b.   Anvendelse af principperne om oplysningspligt og valgfrihed

c.   Anvendelse af princippet om indsigt

Begrundelserne for at nægte at give indsigt eller for at give begrænset indsigt i oplysninger om menneskelige ressourcer efter anmodning derom fremgår af det supplerende princip om indsigt. Arbejdsgivere i EU skal naturligvis overholde de nationale regler på området og sikre, at arbejdstagere i EU gives indsigt i sådanne oplysninger, således som det er påbudt af loven i deres hjemland, uanset i hvilket land oplysningerne behandles og lagres. Et foretagende, der behandler denne type oplysninger i USA, er i henhold til værnet om privatlivets fred forpligtet til at samarbejde med henblik på at give indsigt enten direkte eller gennem arbejdsgiveren i EU.

d.   Håndhævelse

e.   Anvendelse af princippet for ansvar for videreoverførsel

I forbindelse med lejlighedsvise ansættelsesrelaterede operationelle behov i foretagendet i værnet om privatlivets fred for at overføre personoplysninger under værnet om privatlivets fred, f.eks. i forbindelse med booking af et fly, hotelværelse eller forsikringsdækning, kan overførsler af personoplysninger om et lille antal medarbejdere til dataansvarlige ske uden at anvende princippet om indsigt eller indgå en aftale med den dataansvarlige tredjemand, hvilket ellers er et krav i henhold til princippet om videreoverførsel, forudsat at foretagendet i værnet om privatlivets fred har overholdt principperne om oplysningspligt og valgfrihed.

10.   Obligatoriske aftaler om videreoverførsel

a.   Aftaler om behandling af oplysninger

b.   Overførsler i en kontrolleret gruppe af selskaber eller enheder

Når personoplysninger overføres mellem to dataansvarlige i en kontrolleret gruppe af selskaber eller enheder, er det ikke altid nødvendigt at etablere en kontakt i henhold til princippet om ansvar for videreoverførsel. Dataansvarlige i en kontrolleret gruppe af selskaber eller enheder kan basere disse overførsler på andre instrumenter såsom EU's bindende virksomhedsregler koncerninterne instrumenter (f.eks. overholdelses- og kontrolprogrammer), der sikrer kontinuitet i beskyttelsen af personoplysninger i henhold til principperne til værn om privatlivets fred. I forbindelse med disse overførsler har foretagendet i værnet om privatlivets fred fortsat ansvaret for, at principperne til værn om privatlivets fred overholdes.

c.   Overførsler mellem dataansvarlige

I forbindelse med overførsler mellem dataansvarlige behøver den modtagende dataansvarlige ikke deltage i værnet om privatlivets fred eller have en uafhængig klageinstans. Foretagendet i værnet om privatlivets fred skal indgå en aftale med den modtagende dataansvarlige tredjemand, der sikrer samme beskyttelsesniveau som under værnet om privatlivets fred, men den dataansvarlige tredjemand behøver ikke deltage i værnet om privatlivets fred eller have en uafhængig klageinstans, forudsat at tredjemanden stiller en tilsvarende mekanisme til rådighed.

11.   Bilæggelse af tvister og håndhævelse

a.   Kravene til håndhævelse af værnet om privatlivets fred fastsættes i princippet om klageadgang, håndhævelse og ansvar. Det fastsættes i det supplerende princip om kontrol, hvorledes kravene i princippets punkt a), nr. ii), skal overholdes. Dette supplerende princip omhandler punkt a), nr. i) og iii), hvor der stilles krav om uafhængige klageinstanser. Ordningen kan håndhæves ved hjælp af forskellige mekanismer, der dog alle skal opfylde kravene i princippet om klageadgang, håndhævelse og ansvar. Et foretagende kan opfylde kravene: i) ved at overholde programmer til beskyttelse af privatlivets fred udviklet i den private sektor og baseret på principperne til værn om privatlivets fred, som omfatter effektive håndhævelsesmekanismer af den type, der er beskrevet i princippet om klageadgang, håndhævelse og ansvar, ii) ved at være underlagt tilsynsmyndigheder, der er oprettet ved lov eller administrativt, og som varetager behandlingen af individuelle klager og bilæggelsen af tvister, eller iii) ved at forpligte sig til at samarbejde med databeskyttelsesmyndighederne i EU eller deres bemyndigede repræsentanter.

b.   Denne liste er blot beskrivende og ikke udtømmende, eftersom der i den private sektor kan oprettes yderligere håndhævelsesmekanismer, når blot kravene i princippet om klageadgang, håndhævelse og ansvar og de supplerende principper overholdes. Bemærk venligst, at kravene i princippet om klageadgang, håndhævelse og ansvar supplerer kravet om, at selvregulering skal kunne håndhæves efter Section 5 i Federal Commission Act, der forbyder illoyal eller vildledende praksis, eller en anden lov derom.

c.   Foretagender og deres uafhængige klageinstanser skal tilvejebringe oplysninger om værnet om privatlivets fred, når ministeriet anmoder herom, for at medvirke til at sikre, at de påfylder deres forpligtelser under værnet om privatlivets fred, og for at lette forvaltningen af programmet. Foretagender skal desuden straks besvare klager over deres manglende overholdelse af principperne, som databeskyttelsesmyndighederne henviser via ministeriet. Svaret skal indeholde en vurdering af klagens berettigelse, og såfremt den er berettiget, oplysninger om, hvordan foretagendet vil afhjælpe problemet. Ministeriet vil beskytte modtagne fortrolige oplysninger i overensstemmelse med amerikansk ret.

d.   Klageinstanser

e.   Retsmidler og sanktioner

Anvendelsen af de retsmidler, som tvistbilæggelsesinstansen giver adgang til, bør resultere i, at det pågældende foretagende så vidt muligt udbedrer konsekvenserne af den manglende overholdelse, og at foretagendets fremtidige behandling sker i overensstemmelse med principperne, og at behandlingen af personoplysningerne om den person, der har indbragt klagen, i påkommende tilfælde ophører. Sanktionerne skal være tilstrækkelig strenge til at få foretagendet til at overholde principperne. Tvistbilæggelsesinstanser vil ved hjælp af en række sanktioner af forskellig strenghedsgrad have mulighed for på passende vis at reagere på forskellige grader af manglende overholdelse. Disse sanktioner bør omfatte offentliggørelse af konstateringerne af manglende overholdelse og påbud om i visse tilfælde at slette oplysninger (6). Andre sanktioner kan være suspendering eller tilbagestrækning af en godkendelse, betaling af skadeserstatning til registrerede for tab som følge af en overtrædelse af principperne og forbud eller påbud. Tvistbilæggelsesinstanser og selvregulerende instanser i den private sektor skal underrette den kompetente statslige instans eller i påkommende tilfælde domstolene samt ministeriet om foretagender i værnet om privatlivets fred, der ikke efterlever deres afgørelser.

f.   Federal Trade Commissions (FTC) behandling af klager

FTC har forpligtet sig til at give højeste prioritet til behandling af sager om påstået manglende overholdelse af principperne, som den får henvist fra i) selvregulerende instanser med kompetence inden for beskyttelse af privatlivets fred og andre uafhængige tvistbilæggelsesinstanser, ii) EU-medlemsstaterne, og iii) ministeriet, for at fastslå, om Section 5 i FTC Act, der forbyder illoyal eller vildledende praksis inden for handel, er blevet overtrådt. Hvis FTC konkluderer, at der er grund til at antage, at Section 5 er blevet overtrådt, kan den løse sagen ved at forsøge at opnå et administrativt forbud (administrative cease and desist order) mod den pågældende praksis eller ved at indgive en klage til en forbundsdomstol (federal district court), hvilket, såfremt klageren får medhold, kan resultere i retsafgørelse med samme indhold truffet af forbundsdomstolen. Dette omfatter falske påstande om tilslutning til principperne til værn om privatlivets fred eller deltagelse i værnet om privatlivets fred fremsat af foretagender, der ikke længere er opført på listen over deltagere i værnet om privatlivets fred eller aldrig har foretaget selvcertificering over for ministeriet. FTC kan opnå, at overtræderen idømmes civilretlige sanktioner, hvis et administrativt forbud ikke overholdes, og FTC kan indlede civilretlige eller strafferetlige sager for undladelse af at efterkomme en retsafgørelse, der er truffet af en forbundsdomstol. FTC skal underrette ministeriet om ethvert søgsmål, som den iværksætter indleder. Ministeriet opfordrer de øvrige regeringsorganer til at underrette ministeriet om den endelige afgørelse i sådanne sager eller om andre afgørelser om tilslutning til principperne til værn om privatlivets fred.

g.   Vedvarende overtrædelse af principperne

12.   Valgfrihed (choice) og tidsfristen for at vælge fra (opt-out)

13.   Passageroplysninger

14.   Farmaceutiske og medicinske produkter

a.   Anvendelse af EU-Medlemsstaternes lovgivning eller principperne til værn om privatlivets fred

EU-medlemsstaternes lovgivning finder anvendelse på indsamlingen af personoplysninger og på enhver behandling, der foretages forud for overførslen til USA. Principperne til værn om privatlivets fred finder først anvendelse på oplysningerne, efter at de er blevet overført til USA. Oplysninger, der anvendes til farmaceutisk forskning og andre formål, skal i passende omfang anonymiseres.

b.   Fremtidig videnskabelig forskning

c.   Tilbagetrækning fra et klinisk forsøg

Deltagere kan til enhver tid beslutte eller blive anmodet om at trække sig ud af et klinisk forsøg. Enhver personoplysning, der indsamles forud for tilbagetrækningen, må stadig behandles sammen med de øvrige oplysninger, der indsamles i forbindelse med det kliniske forsøg, dog kun såfremt den pågældende deltager klart har fået meddelt dette i forbindelse med tilmeldingen til forsøget.

d.   Overførsler med henblik på regulering og kontrol

Virksomheder, der fremstiller farmaceutiske eller medicinske anordninger, må levere personoplysninger, der er opnået i forbindelse med kliniske forsøg i EU, til tilsynsmyndighederne i USA med henblik på regulering og kontrol. Det er tilladt at foretage lignende overførsler til andre end tilsynsmyndighederne, f.eks. virksomheder eller andre forskere, i overensstemmelse med principperne om oplysningspligt og valgfrihed.

e.   Blindundersøgelser

f.   Produktsikkerhed og kontrol

En virksomhed, der fremstiller farmaceutiske eller medicinske anordninger, behøver ikke anvende principperne til værn om privatlivets fred om oplysningspligt, valgfrihed og ansvar for videreoverførsel og indsigt i sine produktsikkerheds- og kontrolaktiviteter, herunder meddelelse om negative konstateringer og registreringen af patienter/registrerede, der anvender bestemte lægemidler eller medicinske anordninger, i det omfang princippernes anvendelse kolliderer med overholdelsen af de gældende lovkrav. Det gælder både med hensyn til f.eks. rapporteringen fra behandlere til virksomheder, der fremstiller farmaceutiske eller medicinske anordninger, og med hensyn til rapporteringen fra disse virksomheder til myndighederne, f.eks. Food and Drug Administration.

g.   Kodede data

Som regel koder undersøgeren forskningsoplysningerne entydigt ved kilden for ikke at afsløre de enkelte registreredes identitet. De farmaceutiske virksomheder, der sponsorerer en sådan forskning, modtager ikke en nøgle til denne kode. Det er udelukkende forskeren, der er i besiddelse af den entydige nøgle, således at han/hun under særlige forhold er i stand til at identificere den enkelte forskningsdeltager (f.eks. hvis der er behov for efterfølgende medicinsk kontrol). En overførsel fra EU til USA af oplysninger, der er kodet på denne måde, vil ikke udgøre en overførsel af personoplysninger, der er underlagt principperne til værn om privatlivets fred.

15.   Oplysninger i offentlige registre og offentligt tilgængelige oplysninger

16.   Offentlige myndigheders anmodninger om indsigt

(1)  Det fastslås endvidere i kapitel 2, at »kapitel 1 finder anvendelse på sager anlagt under dette kapitel, i det omfang det pågældende kapitel ikke er i strid med dette kapitel eller [New York]-konventionen som ratificeret af USA«. Idem § 208. Det fastslås i kapitel 1, at »en skriftlig bestemmelse i […] en kontrakt om en transaktion, der involverer handel, hvor en strid, der efterfølgende opstår som følge af denne kontrakt eller transaktion eller af nægtelsen af at opfylde hele eller dele heraf, skal afgøres ved voldgift, eller en skriftlig aftale om, at en eksisterende tvist opstået som følge af en sådan aftale, transaktion eller nægtelse skal afgøres ved voldgift, er gyldig, uigenkaldelig og eksigibel, medmindre der er andre grunde i henhold til loven eller ifølge billighedsretten for ophævelse af kontrakter«. Idem § 2. Det fastslås endvidere i kapitel 1, at »enhver part i voldgiftssagen kan anmode den kompetente domstol om en kendelse, der bekræfter voldgiftskendelsen, og domstolen skal herefter afsige en sådan kendelse, medmindre voldgiftskendelsen omstødes, ændres eller rettes som foreskrevet i Section 10 og Section 11 i [FAA]«. Idem § 9.

(2)  Forudsat at Kommissionens afgørelse om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred, finder anvendelse på Island, Liechtenstein og Norge, omfatter pakken vedrørende værnet om privatlivets fred både Den Europæiske Union og disse tre lande. Henvisninger til EU og EU's medlemsstater læses derfor som omfattende Island, Liechtenstein og Norge.

(3)  Eksempler på formål, der er forenelige med behandlingen, kan alt efter omstændighederne omfatte de formål, der med rimelighed tjener kunderelationer, efterlevelse og juridiske overvejelser, revision, sikkerhed og bekæmpelse af svig, bevarelse eller beskyttelse af organisationens juridiske rettigheder, eller andre formål, der stemmer overens med en fornuftig persons forventninger på baggrund af konteksten for indsamlingen.

(4)  I denne forbindelse anses en person for at være »identificerbar«, såfremt den pågældende i betragtning af den med rimelighed forventede identifikationsmetode (under hensyntagen til bl.a. omkostningerne og det fornødne tidsforbrug ved identificeringen samt den på behandlingstidspunkt tilgængelige teknologi) og den måde, som oplysningerne opbevares på, med rimelighed kan identificeres af organisationen eller af en tredjemand, hvis denne har adgang til oplysningerne.

(5)  Foretagendet bør besvare anmodninger fra registrerede om, hvad formålene med behandlingen er, hvilke kategorier af personoplysninger der er tale om, og hvilke modtagere eller kategorier af modtagere personoplysningerne videregives til.

(6)  Afsnit I.5 i principperne.

BILAG III

Den 7. juli 2016

Kære kommissær Věra Jourová,

Jeg glæder mig over, at vi er nået til enighed om EU's og USA's værn om privatlivets fred, som kommer til at omfatte en ombudsmandsmekanisme, hvorigennem myndighederne i EU kan indgive anmodninger på vegne af privatpersoner i EU om amerikansk signalefterretningspraksis.

Den 17. januar 2014 annoncerede præsident Barack Obama en række vigtige efterretningsreformer, som er indeholdt i Presidential Policy Directive 28 (PPD-28). I medfør af PPD-28 har jeg udpeget viceminister Catherine A. Novelli, der også er Senior Coordinator for International Information Technology Diplomacy, som vores kontaktpunkt for udenlandske regeringer, der ønsker at rejse spørgsmål om amerikanske signalefterretningsaktiviteter. Jeg har udvidet denne funktion ved at oprette en ombudsmandsmekanisme i værnet om privatlivets fred på de vilkår, som er fastlagt i bilag A, og som er blevet ajourført siden mit brev af 22. februar 2016. Jeg har anmodet viceminister Catherine A. Novelli om at påtage sig denne opgave. Viceminister Novelli er uafhængig af de amerikanske efterretningstjenester og refererer direkte til mig.

Jeg har anmodet mit personale om at afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemføre denne nye ombudsmandsmekanisme, og jeg er sikker på, at mekanismen vil være et effektivt redskab, som kan imødegå EU-borgernes bekymringer.

BILAG IV

Den 7. juli 2016

VIA E-MAIL

Kære kommissær Věra Jourová,

United States Federal Trade Commission (»FTC«) glæder sig over at få lejlighed til at redegøre for sin håndhævelse af den nye ordning for EU's og USA's værn om privatlivets fred (»ordningen for værnet om privatlivets fred« eller »ordningen«). Vi tror, at ordningen vil komme til at spille en kritisk rolle med hensyn til at fremme beskyttelsen af personoplysninger, der overføres i forbindelse med kommercielle transaktioner, i en stadig mere forbundet verden. Den vil give virksomheder mulighed for at gennemføre vigtige transaktioner i den globale økonomi og samtidig sikre den vigtige beskyttelse af EU-forbrugernes privatliv. FTC har længe haft fokus på at beskytte privatlivets fred på tværs af grænser og vil prioritere håndhævelsen af den nye ordning højt. Vi redegør nedenfor for FTC's historik med hensyn til at sikre en stærk håndhævelse af beskyttelsen af privatlivets fred generelt, herunder for vores håndhævelse af det oprindelige safe harbor-program og for FTC's tilgang til håndhævelse af den nye ordning.

FTC forpligtede sig første gang offentligt til at håndhæve safe harbor-programmet i 2000. FTC's daværende formand Robert Pitofsky sendte på dette tidspunkt et brev til Europa-Kommissionen, hvori han redegjorde for FTC's tilsagn om at håndhæve safe harbor-principperne til beskyttelse af privatlivets fred strengt. FTC opfylder stadig dette tilsagn gennem næsten 40 håndhævelsessager, en lang række yderligere undersøgelser og samarbejde med individuelle europæiske databeskyttelsesmyndigheder (»EU's databeskyttelsesmyndigheder«) om spørgsmål af fælles interesse.

Efter at Europa-Kommissionen i november 2013 gav udtryk for bekymringer over forvaltningen og håndhævelsen af safe harbor-programmet, indledte vi sammen med det amerikanske handelsministerium drøftelser med tjenestemænd fra Europa-Kommissionen for at undersøge, hvordan vi kunne styrke ordningen. Sideløbende med disse drøftelser traf EU-Domstolen den 6. oktober 2015 en afgørelse i Schrems-sagen, der bl.a. gjorde Europa-Kommissionens beslutning om tilstrækkeligheden af safe harbor-programmet ugyldig. Efter denne afgørelse fortsatte vi vores tætte samarbejde med det amerikanske handelsministerium og Europa-Kommissionen i et forsøg på at styrke beskyttelsen af personers privatliv i EU. Ordningen for værnet om privatlivets fred er resultatet af disse løbende drøftelser. Som det var tilfælde i forbindelse med safe harbor-programmet forpligter FTC sig hermed til at håndhæve den nye ordning stramt. Dette brev understreger dette tilsagn.

Vi bekræfter navnlig vores tilsagn på fire hovedområder: 1) prioritering af henviste sager og undersøgelser, 2) håndtering af falske eller vildledende påstande om deltagelse i værnet om privatlivets fred, 3) løbende overvågning af overholdelsen af afgørelser og 4) øget inddragelse af og samarbejde med EU's databeskyttelsesmyndigheder. Vi redegør nedenfor i detaljer for de enkelte tilsagn og den relevante baggrund for FTC's rolle i beskyttelsen af forbrugernes privatliv og håndhævelsen af safe harbor og for de generelle regler om beskyttelse af privatlivets fred i USA (1).

I.   BAGGRUND

A.   FTC's foranstaltninger og strategi for beskyttelse af privatlivets fred

FTC har vide civilretlige håndhævelsesbeføjelser til at fremme forbrugerbeskyttelsen og konkurrencen på det kommercielle område. Inden for rammerne af sine forbrugerbeskyttelsesbeføjelser håndhæver FTC en lang række forskellige love om beskyttelsen og sikkerheden af forbrugeroplysninger. Den vigtigste lov, som FTC håndhæver, FTC Act, forbyder »illoyal« eller vildledende adfærd eller praksis i forbindelse med handel (2). En erklæring, en udeladelse eller en praksis er vildledende, hvis den er væsentlig og kan antages at vildlede forbrugere, der handler fornuftigt under omstændighederne (3).En adfærd eller praksis betegnes som illoyal, hvis den medfører eller kan antages at ville medføre en betydelig skade for forbrugerne, der ikke på rimelig vis kan undgås, og som ikke opvejes af andre fordele for forbrugerne eller den almindelige konkurrencesituation (4). FTC håndhæver ligeledes særlige love om beskyttelse af sundhedsoplysninger, kreditoplysninger og andre finansielle oplysninger og om børns onlineoplysninger og har udstedt forordninger til gennemførelse af disse love.

FTC's kompetence under FTC Act omfatter anliggender »i forbindelse med handel«. FTC har ingen kompetence inden for strafferetlig håndhævelse eller nationale sikkerhedsanliggender. De fleste andre statslige foranstaltninger henhører heller ikke under FTC's kompetence. Der er desuden en række undtagelser med hensyn til FTC's kompetence inden for kommercielle aktiviteter, herunder med hensyn til banker, luftfartsselskaber, forsikringsvirksomhed og telekommunikationsudbyderes fælles bærertjenester. FTC har heller ikke kompetence over de fleste nonprofitorganisationer, men har kompetence over falske velgørenhedsorganisationer eller andre nonprofitorganisationer, der rent faktisk arbejder med gevinst for øje. FTC har også kompetence over nonprofitorganisationer, der arbejder med gevinst for øje til deres profitsøgende medlemmer, herunder ved at skaffe væsentlige økonomiske fordele til disse medlemmer (5). I nogle tilfælde falder FTC's kompetence sammen med andre retshåndhævende organers kompetence.

Vi har udviklet et stærkt samarbede med forbunds- og delstatsmyndighederne og samarbejder tæt med disse myndigheder om koordineringen af undersøgelser eller henvisning af sager, når det er relevant.

Håndhævelse er grundpillen i FTC's tilgang til beskyttelse af privatlivets fred. FTC har indtil dato anlagt over 500 sager om beskyttelsen og sikkerheden af forbrugeroplysninger. Disse sager omfatter både offline- og onlineinformation og håndhævelsessager anlagt mod store og små virksomheder med påstand om, at de ikke har slettet følsomme forbrugeroplysninger korrekt, ikke har sikret forbrugeres personoplysninger, har sporet forbrugere online på ulovlig vis, spammet forbrugere, installeret spyware eller anden malware på forbrugeres computere, overtrådt »Do Not Call«-reglerne og andre telemarketingsregler og uretmæssigt har indsamlet og udvekslet forbrugeroplysninger på mobilenheder. FTC's håndhævelsessager — både i den fysiske og digitale verden — sender et vigtigt budskab til virksomheder om behovet for at beskytte forbrugernes privatliv.

FTC har ligeledes iværksæt flere politiske initiativer med det formål at øge beskyttelsen af forbrugernes privatliv, som er grundlaget for disse håndhævelsesforanstaltninger. FTC har afholdt workshopper og offentliggjort rapporter med anbefalinger om bedste praksis med henblik på at øge beskyttelsen af privatlivets fred i det mobile økosystem, øge gennemsigtigheden inden for datamægling, maksimere fordelene ved »big data« og afbøde risiciene, navnlig for lavindkomstforbrugere og underforsynede forbrugere, og understrege konsekvenserne af bl.a. ansigtsgenkendelse og tingenes internet for privatlivets fred og sikkerheden.

FTC har også fokus på oplysning af forbrugerne og virksomhederne med det formål at øge indvirkningen af FTC's håndhævelse og politikudviklingsinitiativer. FTC har anvendt en række forskellige redskaber — publikationer, onlineressourcer, workshopper og sociale medier — til at tilvejebringe undervisningsmateriale om en bred vifte af emner, herunder mobile apps, beskyttelse af børns privatliv og datasikkerhed. FTC har senest lanceret sit »Start With Security«-initiativ, der omfatter nye retningslinjer til virksomheder og bygger på erfaringerne fra FTC's sager om datasikkerhed og på en række workshopper i hele landet. FTC har desuden længe været i front med hensyn til at oplyse forbrugerne om grundlæggende computersikkerhed. Sidste år havde vores websted OnGuard Online og den spanske udgave Alerta en Línea over 5 mio. sidevisninger.

B.   Retsbeskyttelse til gavn for EU-forbrugere

Ordningen kommer til at fungere inden for rammerne af de genereller regler om beskyttelse af privatlivets fred, som beskytter forbrugerne på forskellige måder.

Forbuddet i FTC Act mod illoyal eller vildledende adfærd eller praksis beskytter ikke kun amerikanske forbrugere mod amerikanske foretagender, da loven ligeledes omfatter praksis, der 1) forårsager eller vil kunne forårsage skade i USA, som med rimelighed kan forudses, 2) involverer den faktiske adfærd i USA. FTC kan desuden anvende alle tilgængelige retsmidler til beskyttelse af amerikanske forbrugere, herunder genoprejsning (restitution), til beskyttelse af udenlandske forbrugere.

FTC's håndhævelsesarbejde er rent faktisk til stor fordel for både amerikanske og udenlandske forbrugere. Vores sager om håndhævelse af Section 5 i FTC Act har f.eks. både beskyttet amerikanske og udenlandske forbrugeres privatliv. I en sag mod en informationsformidler, Accusearch, hævdede FTC, at virksomhedens salg af fortrolige optagelser af telefonsamtaler til tredjemænd uden forbrugernes viden eller samtykke var en illoyal praksis, der var i strid med Section 5 i FTC Act. Accusearch solgte oplysninger om både amerikanske og udenlandske forbrugere (6). Domstolen udstedte et forbud mod Accusearch, bl.a. mod markedsføring eller salg af forbrugeres personoplysninger uden skriftligt samtykke, medmindre oplysningerne var lovligt indsamlede offentligt tilgængelige oplysninger, og fastslog, at virksomheden skulle tilbagebetale en fortjeneste på næsten 200 000 USD (7).

FTC's forlig med TRUSTe er et andet eksempel. Det sikrer, at forbrugere, herunder forbrugere i EU, kan have tillid til globale selvregulerende instansers erklæringer om kontrol og certificering af nationale og udenlandske onlinetjenester (8). Det skal understreges, at vores retssag mod TRUSTe ligeledes styrker selvreguleringssystemet til beskyttelse af privatlivets fred mere generelt ved at sikre, at enheder, som spiller en vigtig rolle i selvreguleringsordninger, herunder grænseoverskridende ordninger, drages til ansvar.

FTC håndhæver ligeledes andre relevante love, hvis bestemmelser også finder anvendelse på ikke-amerikanske forbrugere, f.eks. Children's Online Privacy Protection Act (»COPPA«). I henhold til COPPA skal operatører af websteder og onlinetjenester rettet mod børn eller websteder rettet mod den brede offentlighed, som bevidst indsamler personoplysninger om børn under 13 år, bl.a. underrette forældrene og indhente verificerbart forældresamtykke. USA-baserede websteder og -tjenester, der er omfattet af COPPA og indsamler personoplysninger om udenlandske børn, skal overholde COPPA. Udenlandske websteder og onlinetjenester skal ligeledes overholde COPPA, hvis de henvender sig til børn i USA, eller hvis de bevidst indsamler personoplysninger fra børn i USA. Ud over de amerikanske forbundslove, der håndhæves af FTC, kan der være andre love om beskyttelse af forbrugerne og privatlivets fred på forbunds- og delstatsniveau, som sikrer EU-forbrugere yderligere fordele.

C.   Håndhævelse af safe harbor-principperne

Som led i sit program for håndhævelse af beskyttelsen af privatlivets fred og sikkerheden har FTC ligeledes grebet ind for at beskytte EU-forbrugerne ved at anlægge sager om overtrædelser af safe harbor-ordningen. FTC har anlagt 39 håndhævelsessager vedrørende safe harbor-ordningen: 36 sager om påståede falske påstande om certificering og tre sager — mod Google, Facebook og Myspace — om påståede overtrædelser af safe harbor-principperne (9). Disse sager viser, at certificeringer kan håndhæves, og at manglende overholdelse har konsekvenser. 20-årige forligsafgørelser pålægger Google, Facebook og Myspace at gennemføre omfattende programmer til beskyttelse af privatlivets fred, der i rimeligt omfang skal være udformet med henblik på at afhjælpe risici for udviklingen og forvaltningen af nye og eksisterende produkter og tjenester og beskytte sikkerheden og fortroligheden af personoplysninger. De omfattende programmer til beskyttelse af privatlivets fred, der skal gennemføres i medfør af disse forligsafgørelser, skal identificere væsentlige risici og omfatte kontroller til imødegåelse af disse risici. Virksomhederne skal ligeledes indsende løbende uafhængige vurderinger af deres programmer til beskyttelse af privatlivets fred til FTC. Disse afgørelser forbyder ligeledes disse virksomheder at afgive urigtige oplysninger om deres databeskyttelsesforanstaltninger og deltagelse i programmer til beskyttelse af privatlivets fred og sikkerheden. Dette forbud gælder ligeledes for virksomhedernes adfærd og praksis under den nye ordning for værnet om privatlivets fred. FTC kan håndhæve disse afgørelser ved at henvise sagen til domstolene med henblik på idømmelse af civilretlige sanktioner. Google blev rent faktisk idømt en rekordstor bøde på 22,5 mio. USD i 2012 for overtrædelse af afgørelsen. Disse FTC-afgørelser medvirker således til at beskytte over 1 mia. forbrugere i hele verden, heraf flere hundrede millioner i Europa.

Der har ligeledes været fokus på falske eller vildledende påstande om deltagelse i safe harbor-ordningen i FTC's sager. FTC tager disse påstande alvorligt. I sagen FTC mod Karnani anlagde FTC f.eks. sag i 2011 mod en internetudbyder i USA med påstand om, at udbyderen og udbyderens virksomhed narrede britiske forbrugere til at tro, at virksomheden var baseret i Det Forenede Kongerige, herunder ved brug af uk-domænenavne og henvisninger til den britiske valuta og det britiske postvæsen (10). Da forbrugerne modtog produkterne, opdagede de imidlertid, at der var uventede importafgifter, garantier, som ikke var gyldige i Det Forenede Kongerige, og omkostninger forbundet med at få pengene tilbage. FTC gjorde ligeledes gældende, at de sagsøgte førte forbrugerne bag lyset med hensyn til deres deltagelse i safe harbor-programmet. Det skal understreges, at alle de berørte forbrugere var bosiddende i Det Forenede Kongerige.

Mange af vores andre sager om håndhævelse af safe harbor-ordningen involverede foretagender, som havde tilsluttet sig safe harbor-ordningen, men fortsatte med at fremstille sig selv som medlemmer uden at forny den årlige certificering. Som nærmere beskrevet nedenfor sætter FTC også ind over for falske påstande om deltagelse i værnet om privatlivets fred. Denne strategiske håndhævelsesaktivitet supplerer handelsministeriets øgede indsats for at kontrollere overholdelsen af programkravene om certificering og recertificering, dets overvågning af den effektive overholdelse, herunder ved brug af spørgeskemaer til deltagere i ordningen, og dets øgede indsats for at identificere falske påstande om deltagelse i ordningen og misbrug af ordningens certificeringsmærke (11).

II.   PRIORITERING AF HENVISTE SAGER OG UNDERSØGELSER

Som under safe harbor-ordningen vil FTC give højeste prioritet til sager under værnet om privatlivets fred, der henvises fra EU-medlemsstaterne. Vi vil ligeledes prioritere sager om manglende overholdelse af retningslinjer for selvregulering relateret til ordningen for værnet om privatlivets fred, der henvises fra selvregulerende instanser med kompetence inden for beskyttelse af privatlivets fred og andre uafhængige tvistbilæggelsesinstanser.

For at lette henvisningen af sager under ordningen fra EU-medlemsstaterne er FTC ved at udvikle en standardiseret henvisningsprocedure og vejledning til EU-medlemsstaterne om den type oplysninger, der giver FTC det bedste grundlag for at undersøge en henvist sag. FTC vil i denne forbindelse udpege et kontaktpunkt i FTC for henvisninger fra EU-medlemsstaterne. Det er meget nyttigt, hvis den henvisende myndighed har foretaget en indledende undersøgelse af den påståede overtrædelse og kan samarbejde med FTC om undersøgelsen.

Efter modtagelsen af en henvisning fra en EU-medlemsstat eller en selvregulerende instans kan FTC træffe en række forskellige foranstaltninger i forhold til de henviste sager. Vi kan f.eks. gennemgå virksomhedens programmer til beskyttelse af privatlivets fred, indhente yderligere oplysninger direkte fra virksomheden eller fra tredjemænd, følge op over for den henvisende instans, vurdere, om der er et overtrædelsesmønster eller et betydeligt antal berørte forbrugere, vurdere, om den henviste sag vedrører spørgsmål, der henhører under handelsministeriet, vurdere, om det ville være nyttigt at iværksætte oplysningsforanstaltninger over for forbrugerne og virksomhederne, og eventuelt indlede en håndhævelsesprocedure.

FTC forpligter sig ligeledes til at udveksle oplysninger om henviste sager med de henvisende retshåndhævende myndigheder, herunder om status for de henviste sager, i det omfang det er foreneligt med fortrolighedskrav. I lyset af antallet og karakteren af henviste sager vil oplysningerne så vidt muligt omfatte en vurdering af de henviste sager, herunder en redegørelse for de væsentlige problemer, der er blevet rejst, og for eventuelle iværksatte foranstaltninger vedrørende lovovertrædelser, der ligger inden for rammerne af FTC's kompetence. FTC vil ligeledes give den henvisende myndighed feedback om typen af modtagne henviste sager for at øge effektiviteten af indsatsen mod ulovlig adfærd. Hvis en henvisende retshåndhævende myndighed ønsker oplysninger om status for en bestemt henvist sag med henblik på indledning af sin egen håndhævelsesprocedure, vil FTC i sit svar tage hensyn til antallet af henviste sager, der fortsat er under overvejelse, i det omfang det er foreneligt med fortrolighedskrav.

FTC vil ligeledes arbejde tæt sammen med EU's databeskyttelsesmyndigheder om håndhævelsesforanstaltninger. I relevante sager kunne dette omfatte udveksling af oplysninger og efterforskningsbistand i medfør af U.S. SAFE WEB Act, der bemyndiger FTC til at yde bistand til udenlandske retshåndhævende organer, når det udenlandske organ håndhæver love, som forbyder praksis, der i alt væsentligt svarer til praksis, der er forbudt i de love, som FTC håndhæver (12). Som led i denne bistand kan FTC udveksle oplysninger indsamlet i forbindelse med en FTC-undersøgelse, udstede obligatorisk proces på vegne af den databeskyttelsesmyndighed i EU, som foretager sin egen undersøgelse, og indhente mundtlige forklaringer fra vidner eller sagsøgte i forbindelse med databeskyttelsesmyndighedens håndhævelsesprocedure, forudsat at kravene i U.S. SAFE WEB Act overholdes. FTC anvender regelmæssigt denne bemyndigelse til at bistå andre myndigheder verden over i sager om beskyttelse af privatlivets fred og forbrugerne (13).

Ud over prioriteringen af henviste sager under værnet om privatlivets fred fra EU-medlemsstaterne og selvregulerende instanser med kompetence inden for beskyttelse af privatlivets fred (14) vil FTC på eget initiativ og i relevant omfang undersøge mulige overtrædelser af ordningen ved brug af en række redskaber.

FTC har i mere end ti år haft et robust program for undersøgelser af aspekter af privatlivets fred og sikkerhed i relation til kommercielle foretagender. Som led i disse undersøgelser har FTC rutinemæssigt undersøgt, om de pågældende foretagender har afgivet oplysninger om safe harbor-ordningen. Hvis et foretagende afgav sådanne oplysninger og undersøgelsen viste, at safe harbor-principperne tydeligvis blev overtrådt, medtog FTC påstande om overtrædelser af safe harbor-ordningen i sine håndhævelsessager. Vi vil fortsætte denne proaktive tilgang under den nye ordning. Det skal understreges, at FTC foretager langt flere undersøgelser end dem, der i sidste ende resulterer i offentlige håndhævelsesforanstaltninger. Mange FTC-undersøgelser nedlukkes, fordi personalet ikke identificerer en åbenlys lovovertrædelse. Da FTC-undersøgelser er fortrolige og ikke offentliggøres, offentliggøres nedlukningen af en undersøgelse ofte ikke.

De næsten 40 håndhævelsessager indledt af FTC vedrørende safe harbor-programmet vidner om, at FTC har fokus på proaktiv håndhævelse af grænseoverskridende programmer til beskyttelse af privatlivets fred. FTC vil søge efter potentielle overtrædelser af ordningen som led i sine jævnlige undersøgelser af beskyttelsen af privatlivets fred og sikkerheden.

III.   HÅNDTERING AF FALSKE ELLER VILDLEDENDE PÅSTANDE OM DELTAGELSE I VÆRNET OM PRIVATLIVETS FRED

Som anført ovenfor vil FTC gribe ind over for enheder, der afgiver urigtige oplysninger om deres deltagelse i ordningen. FTC vil give højeste prioritet til sager henvist fra handelsministeriet vedrørende foretagender, der ifølge ministeret fremstiller sig selv som værende deltagere i ordningen eller anvender et certificeringsmærke under ordningen uden tilladelse.

Vi understreger endvidere, at hvis et foretagende i sit program til beskyttelse af privatlivets fred erklærer, at det overholder principperne til værn mod privatlivets fred, fritager det forhold, at foretagendet ikke foretager eller opretholder en registrering i handelsministeriet, ikke i sig selv foretagendet fra FTC's håndhævelse af de pågældende forpligtelser under ordningen.

IV.   OVERVÅGNING AF AFGØRELSER

FTC bekræfter ligeledes, at handelskommissionen vil overvåge håndhævelsesafgørelser for at sikre, at ordningen for værnet om privatlivets fred overholdes.

Vi vil stille krav om, at ordningen overholdes, gennem en række forskellige relevante bestemmelser om forbud i fremtidige FTC-afgørelser under ordningen. Dette omfatter forbud mod urigtige oplysninger om ordningen og andre programmer til beskyttelse af privatlivets fred, når disse er grundlaget for den underliggende FTC-sag.

FTC's sager om håndhævelse af det oprindelige safe harbor-program er lærerige. I 36 sager om falske eller vildledende påstande om safe harbor-certificering forbyder afgørelsen den sagsøgte at afgive urigtige oplysninger om sin deltagelse i safe harbor-ordningen eller andre programmer til beskyttelse af privatlivets fred og sikkerheden og pålægger virksomheden at forelægge overholdelsesrapporter for FTC. I sager om overtrædelser af safe harbor-principperne er virksomheder blevet pålagt at gennemføre omfattende programmer til beskyttelse af privatlivets fred og få udarbejdet uafhængige eksterne vurderinger af disse programmer hvert andet år i 20 år til forelæggelse for FTC.

Overtrædelser af FTC's administrative afgørelser kan resultere i idømmelse af civilretlige sanktioner på op til 16 000 USD for hver overtrædelse eller 16 000 USD pr. dag, hvis overtrædelsen fortsætter (15), hvilket i tilfælde af en praksis, der berører mange forbrugere, kan løbe op i flere millioner USD. Enhver forligsafgørelse vil ligeledes indeholde bestemmelser om selvrapportering og overholdelse. Foretagender omfattet af forligsafgørelser skal opbevare dokumentation for deres overholdelse i et nærmere bestemt antal år. Afgørelserne skal ligeledes formidles til ansatte med ansvar for overholdelsen af afgørelser.

FTC overvåger systematisk overholdelsen af safe harbor-afgørelser, som den gør med alle sine afgørelser. FTC tager håndhævelsen af sine afgørelser om privatlivets fred og datasikkerhed alvorligt og anlægger sager med henblik på håndhævelse af disse afgørelser, når det er nødvendigt. Som anført ovenfor blev Google f.eks. idømt en bøde på 22,5 mio. USD for overtrædelse af FTC-afgørelsen. Det er vigtigt at understrege, at FTC-afgørelser fortsat vil beskytte alle forbrugere verden over, som har været i kontakt med en virksomhed, og ikke kun de forbrugere, der har indgivet klager.

Endelig vil FTC også fremover føre en onlineliste over foretagender omfattet af afgørelser truffet i forbindelse med håndhævelsen af safe harbor-programmet og den nye ordning for værnet om privatlivets fred (16). I henhold til principperne til værn om privatlivets fred skal foretagender omfattet af en FTC- eller retsafgørelse på grund af manglende overholdelse af principperne desuden offentliggøre alle relevante afsnit relateret til værnet om privatlivets fred i alle overholdelses- eller vurderingsrapporter forelagt FTC, i det omfang det er foreneligt med reglerne om fortrolighed.

V.   INDDRAGELSE AF OG SAMARBEJDE MED EU'S DATABESKYTTELSESMYNDIGHEDER

FTC anerkender, at EU's databeskyttelsesmyndigheder spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at ordningen overholdes, og fremmer inddragelsen af og samarbejdet med disse myndigheder. Ud over samarbejdet med de henvisende databeskyttelsesmyndigheder om sagsspecifikke spørgsmål vil FTC deltage i regelmæssige møder med udpegede repræsentanter fra Artikel 29-Gruppen med henblik på en generel drøftelse af, hvordan samarbejdet om håndhævelse af ordningen kan forbedres. FTC vil ligeledes deltage i den årlige evaluering af ordningen sammen med det amerikanske handelsministerium, Europa-Kommissionen og repræsentanter fra Artikel 29-Gruppen for at drøfte ordningens gennemførelse.

FTC fremmer ligeledes udviklingen af redskaber, som kan forbedre håndhævelsessamarbejdet med EU's databeskyttelsesmyndigheder og med andre databeskyttelsesmyndigheder verden over. Sammen med sine håndhævelsespartnere i EU og verden over lancerede FTC sidste år navnlig et varslingssystem inden for rammerne af Global Privacy Enforcement Network (»GPEN«) for at udveksle oplysninger om undersøgelser og fremme håndhævelsessamarbejdet. Dette GPEN-varslingsredskab kunne være særdeles nyttigt for ordningen for værnet om privatlivets fred. FTC og EU's databeskyttelsesmyndigheder kunne anvende dette redskab til at koordinere ordningen og andre undersøgelser af mulige krænkelser af privatlivets fred, herunder som udgangspunkt for udveksling af oplysninger med henblik på en koordineret og mere effektiv beskyttelse af forbrugernes privatliv. Vi ser frem til et fortsat samarbejde med deltagende EU-myndigheder om en mere generel anvendelse af GPEN-varslingssystemet og om udvikling af andre redskaber, der kan forbedre samarbejdet om håndhævelse i sager om beskyttelse af privatlivets fred, herunder sager, der er omfattet af ordningen.

FTC bekræfter med glæde sit tilsagn om at håndhæve den nye ordning for værnet om privatlivets fred. Vi glæder os ligeledes til at fortsætte samarbejdet med vores kolleger i EU om beskyttelsen af forbrugernes privatliv på begge sider af Atlanten.

(1)  Der er yderligere oplysninger om den amerikanske lovgivning om beskyttelse af personoplysninger på forbunds- og delstatsniveau i bilag A og en sammenfatning af vores nylige håndhævelsessager til beskyttelse af privatlivets fred og datasikkerheden på FTC's websted på adressen: https://www.ftc.gov/reports/privacy-data-security-update-2015.

(2)  15 U.S.C. § 45(a).

(3)  Se FTC Policy Statement on Deception, knyttet som bilag til Cliffdale Assocs., Inc., 103 F.T.C. 110, 174 (1984), tilgængelig på adressen: https://www.ftc.gov/public-statements/1983/10/ftc-policy-statement-deception.

(4)  Se 15 U.S.C § 45(n), FTC Policy Statement on Unfairness, knyttet som bilag til Int'l Harvester Co., 104 F.T.C. 949, 1070 (1984), tilgængelig på adressen: https://www.ftc.gov/public-statements/1980/12/ftc-policy-statement-unfairness.

(5)  Se California Dental Ass'n v. FTC, 526 U.S. 756 (1999).

(6)  Se Office of the Privacy Commissioner of Canada, Complaint under PIPEDA against Accusearch, Inc., doing business as Abika.com, https://www.priv.gc.ca/cf-dc/2009/2009_009_0731_e.asp. Office of the Privacy Commissioner of Canada indgav et amicus curiae-indlæg i forbindelse med appellen af FTC-sagen og foretog sin egen undersøgelse, hvor konklusionen var, at Accusearchs praksis ligeledes var en overtrædelse af canadisk ret.

(7)  Se FTC v. Accusearch, Inc., No. 06CV015D (D. Wyo. Dec. 20, 2007), aff'd 570 F.3d 1187 (10th Cir. 2009).

(8)  Se In the Matter of True Ultimate Standards Everywhere, Inc., No. C-4512 (F.T.C. Mar. 12, 2015) (afgørelse og kendelse), tilgængelig på adressen: https://www ftc.gov/system/files/documents/cases/150318trust-edo.pdf.

(9)  Se In the Matter of Google, Inc., No. C-4336 (F.T.C. Oct. 13 2011) (afgørelse og kendelse), tilgængelig på adressen: https://www ftc.gov/news-events/press-releases/2011/03/ftc-charges-deceptive-privacy-practices-googles-rollout-its-buzz, In the Matter of Facebook, Inc., No. C-4365 (F.T.C. July 27, 2012) (afgørelse og kendelse), tilgængelig på adressen: https://www ftc.gov/news-events/press-releases/2012/08/ftc-approves-final-settlement-facebook, In the Matter of Myspace LLC, No. C-4369 (F.T.C. Aug. 30, 2012) (afgørelse og kendelse), tilgængelig på adressen: https://www.ftc.gov/news-events/press-releases/2012/09/ftc-finalizes-privacy-settlement-myspace.

(10)  Se FTC v. Karnani, No. 2:09-cv-05276 (C.D. Cal. May 20, 2011) (endelig kendelse — stipulated final order), tilgængelig på adressen: https://www ftc.gov/sites/default/files/documents/cases/2011/06/110609karnanistip.pdf, se også Lesley Fair, FTC Business Center Blog, Around the World in Shady Ways, http://www.business.ftc.gov/blog/2011/06/around-world-shady-ways (June 9, 2011).

(11)  Brev fra Ken Hyatt, fungerende viceminister for international handel, International Trade Administration, til Věra Jourová, kommissær for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder.

(12)  Ved vurderingen af, om FTC skal anvende sin bemyndigelse under U.S. SAFE WEB Act, overvejer FTC bl.a.: »A) om den anmodende instans har indvilliget i eller vil yde gensidig bistand til FTC, B) om besvarelse af anmodningen vil være til skade for USA's offentlige interesser, og C) om den anmodende instans' undersøgelse eller håndhævelsesprocedure vedrører adfærd eller praksis, der forårsager eller vil kunne forårsage skade på et betydeligt antal personer« 15 U.S.C. § 46(j)(3). Denne bemyndigelse omfatter ikke håndhævelse af konkurrenceregler.

(13)  I budgetåret 2012-2015 anvendte FTC f.eks. sin bemyndigelse under U.S. SAFE WEB Act til at udveksle oplysninger i forbindelse med besvarelsen af næsten 60 anmodninger fra udenlandske instanser og udstedte næsten 60 editionspålæg (civil investigative demands) (svarer til administrative pålæg (administrative subpoenas)) i forbindelse med 25 udenlandske undersøgelser.

(14)  Selv om FTC ikke behandler eller mægler i sager om individuelle forbrugerklager, bekræfter FTC, at handelskommissionen vil prioritere henviste sager under værnet om privatlivets fred fra EU's databeskyttelsesmyndigheder. FTC anvender desuden klager i sin Consumer Sentinel-database, som mange andre retshåndhævende organer har adgang til, til at kortlægge tendenser, fastlægge prioriteter for håndhævelsen og identificere potentielle foretagender, der skal undersøges. Privatpersoner i EU kan anvende det samme klagesystem som amerikanske statsborgere til indgivelse af en klage til FTC, og det er tilgængeligt på adressen: www.ftc.gov/complaint. I forbindelse med individuelle klager over krænkelser af privatlivets fred kan det imidlertid være mest hensigtsmæssigt, hvis privatpersoner i EU indgiver deres klager til databeskyttelsesmyndigheden i deres respektive medlemsstater eller til en alternativ tvistbilæggelsesinstans.

(15)  15 U.S.C. § 45(m), 16 C.F.R. § 1.98.

(16)  Se FTC, Business Center, Legal Resources, https://www.ftc.gov/tips-advice/business-center/legal-resources?type=case&field-consumer-protection-topics-tid=251.

BILAG V

Den 19. februar 2016

Vedr.: Ordningen for EU's og USA's værn om privatlivets fred

Kære kommissær Věra Jourová,

De Forenede Staters transportministerium (»ministeriet«) glæder sig over at få lejlighed til at redegøre for sin rolle i håndhævelsen af ordningen for EU's og USA's værn om privatlivets fred. Denne ordning spiller en kritisk rolle med hensyn til at fremme beskyttelsen af personoplysninger, der overføres i forbindelse med kommercielle transaktioner, i en stadig mere forbundet verden. Den giver virksomheder mulighed for at gennemføre vigtige transaktioner i den globale økonomi og sikrer samtidig den vigtige beskyttelse af EU-forbrugernes privatliv.

Transportministeriet forpligtede sig første gang offentligt til at håndhæve safe harbor-ordningen i et brev til Europa-Kommissionen for over 15 år siden. Transportministeriet afgav i dette brev tilsagn om at håndhæve safe harbor-principperne til beskyttelse af privatlivets fred strengt. Transportministeriet opfylder fortsat dette tilsagn, og dette tilsagn understreges i dette brev.

Transportministeriet bekræfter på ny sine tilsagn på følgende hovedområder: 1) prioritering af undersøgelse af påståede overtrædelser af ordningen for værnet om privatlivets fred, 2) iværksættelse af passende håndhævelsesforanstaltninger mod foretagender, der fremsætter falske eller vildledende påstande om certificering, og 3) overvågning og offentliggørelse af håndhævelsesafgørelser vedrørende overtrædelser af principperne til værn om privatlivets fred. Vi redegør nedenfor for de enkelte tilsagn og af hensyn til den nødvendige sammenhæng for den relevante baggrund for transportministeriets rolle i beskyttelsen af forbrugernes privatliv og håndhævelsen af ordningen for værnet om privatlivets fred.

I.   BAGGRUND

A.   Ministeriets beføjelser inden for beskyttelse af privatlivets fred

Ministeriet er stærkt optaget af at beskytte de oplysninger, som forbrugerne giver flyselskaber og rejsebureauer. Ministeriets håndhævelsesbeføjelser på dette område har hjemmel i 49 U.S.C. 41712, der forbyder transportører eller rejsebureauer at anvende en illoyal eller vildledende praksis eller illoyale konkurrencemetoder, der er eller kan være til skade for forbrugerne, i forbindelse med salg af lufttransportydelser. Section 41712 er udformet efter Section 5 i Federal Trade Commission (FTC) Act (15 U.S.C. 45). I henhold til loven om illoyal eller vildledende praksis — som vi fortolker den — må et luftfartsselskab eller et rejsebureau ikke: 1) overtræde principperne i dets program til beskyttelse af privatlivets fred eller 2) videregive personoplysninger på en måde, der strider mod den offentlige orden, er umoralsk eller medfører en betydelig skade for forbrugerne, der ikke opvejes af andre fordele. Vi fortolker ligeledes Section 41712 således, at den forbyder transportører og rejsebureauer at: l) overtræde enhver regel udstedt af ministeriet, der identificerer specifik databeskyttelsespraksis som illoyal eller vildledende, eller 2) overtræde Children's Online Privacy Protection Act (COPPA) eller FTC's regler til gennemførelse af COPPA. I henhold til forbundslovgivningen har ministeriet enekompetence til at regulere luftfartsselskabernes databeskyttelsespraksis og deler kompetence med FTC, for så vidt angår rejsebureauernes databeskyttelsespraksis i forbindelse med salg af lufttransportydelser.

Når først en transportør eller sælger af lufttransportydelser offentligt har forpligtet sig til at overholde principperne til værn om privatlivets fred, kan ministeriet gøre brug af sine lovbestemte beføjelser i henhold til Section 41712 for at sikre, at disse principper overholdes. Når en passager derfor afgiver oplysninger til en transportør eller et rejsebureau, der har forpligtet sig til at overholde principperne til værn om privatlivets fred, vil transportørens eller rejsebureauets manglende overholdelse af disse principper være en overtrædelse af Section 41712.

B.   Håndhævelsespraksis

Ministeriets Office of Aviation Enforcement and Proceedings (Aviation Enforcement Office) undersøger sager og rejser tiltale under 49 U.S.C. 41712. Kontoret håndhæver primært det lovbestemte forbud i Section 41712 mod illoyal og vildledende praksis gennem forhandlinger, udarbejdelse af udkast til forbud (cease and desist orders) og afgørelser om civilretlige sanktioner. Kontoret får primært kendskab til potentielle overtrædelser gennem de klager, der modtages fra borgere, rejsebureauer, luftfartsselskaber og amerikanske og udenlandske regeringsorganer. Forbrugerne kan indgive klager over krænkelser af privatlivets fred mod luftfartselskaber og rejsebureauer via ministeriets websted (1).

Hvis der ikke indgås et rimeligt og passende forlig i en sag, har Aviation Enforcement Office kompetence til at indlede en håndhævelsesprocedure med bevishøring for ministeriets forvaltningsdommer (administrative law judge (ALJ)). ALJ er bemyndiget til at udstede forbud og idømme civilretlige sanktioner. Overtrædelser af Section 41712 kan medføre, at der udstedes forbud og idømmes civilretlige sanktioner på op til 27 500 USD for hver overtrædelse af Section 41712.

Ministeriet har ikke beføjelse til at tilkende erstatning eller give økonomisk godtgørelse til individuelle klagere, men ministeriet har beføjelse til at godkende forlig, der indgås på baggrund af undersøgelser foretaget af Aviation Enforcement Office, og som er til direkte gavn for forbrugerne (kontante beløb, vouchere) i form af en udligning af de gebyrer, der ellers skulle betales til de amerikanske myndigheder. Det er sket før og kan også ske igen i forbindelse med overtrædelser af principperne i ordningen for værnet om privatlivets fred, når omstændighederne taler herfor. Hvis et flyselskab gentagne gange overtræder Section 41712, vil der også opstå tvivl om selskabets evne til i det hele taget at overholde loven, hvilket i ekstreme sager vil medføre, at det findes uegnet til at drive erhvervsmæssig virksomhed og dermed mister sin tilladelse hertil.

Ministeriet har indtil videre modtaget forholdsvis få klager over rejsebureauers eller luftfartselskabers påståede krænkelser af privatlivets fred. Når det sker, undersøges de i overensstemmelse med de principper, der er redegjort for ovenfor.

C.   Ministeriets retsbeskyttelse til gavn for EU-forbrugere

I henhold til Section 41712 finder forbuddet mod illoyal eller vildledende praksis inden for lufttransport eller i forbindelse med salg af lufttransportydelser anvendelse på amerikanske og udenlandske transportører og rejsebureauer. Ministeriet griber ofte ind over for amerikanske og udenlandske luftfartsselskabers praksis, der både berører udenlandske og amerikanske forbrugere, idet luftfartsselskabets praksis blev udøvet i forbindelse med transport af passagerer til eller fra USA. Ministeriet anvender og vil fortsat anvende alle tilgængelige retsmidler til at beskytte både udenlandske og amerikanske forbrugere mod regulerede enheders illoyale eller vildledende praksis inden for lufttransport.

Med hensyn til luftfartsselskaber håndhæver ministeriet ligeledes andre relevante love, hvis bestemmelser også finder anvendelse på ikkeamerikanske forbrugere, f.eks. COPPA. I henhold til COPPA skal operatører af websteder og onlinetjenester rettet mod børn eller websteder rettet mod den brede offentlighed, som bevidst indsamler personoplysninger om børn under 13 år, bl.a. underrette forældrene og indhente verificerbart forældresamtykke. USA-baserede websteder og -tjenester, der er omfattet af COPPA og indsamler personoplysninger om udenlandske børn, skal overholde COPPA. Udenlandske websteder og onlinetjenester skal ligeledes overholde COPPA, hvis de henvender sig til børn i USA, eller hvis de bevidst indsamler personoplysninger fra børn i USA. Ministeriet er bemyndiget til at indlede overtrædelsesprocedurer mod amerikanske og udenlandske luftfartsselskaber, der opererer i USA og overtræder COPPA.

II.   HÅNDHÆVELSE AF VÆRNET OM PRIVATLIVETS FRED

Hvis et luftfartsselskab eller et rejsebureau vælger at deltage i ordningen for værnet om privatlivets fred, og ministeriet modtager en klage over luftfartsselskabets eller rejsebureauets påståede overtrædelse af ordningen, vil ministeriet træffe følgende foranstaltninger for at håndhæve ordningen strengt.

A.   Prioritering af undersøgelse af påståede overtrædelser

Ministeriets Aviation Enforcement Office vil undersøge hver klage over påståede overtrædelser af ordningen for værnet om privatlivets fred (herunder klager fra EU's databeskyttelsesmyndigheder) og træffe håndhævelsesforanstaltninger, hvis der er dokumentation for en overtrædelse. Aviation Enforcement Office vil desuden samarbejde med FTC og det amerikanske handelsministerium og give højeste prioritet til sager med påstande om, at de regulerede enheder ikke efterlever deres tilsagn om at beskytte privatlivets fred afgivet under ordningen for værnet om privatlivets fred.

Når ministeriets Aviation Enforcement Office modtager klage med påstand om en overtrædelse af ordningen for værnet om privatlivets fred, kan kontoret træffe en række foranstaltninger som led i sin undersøgelse. Kontoret kan f.eks. gennemgå rejsebureauets eller luftfartsselskabets programmer til beskyttelse af privatlivets fred, indhente yderligere oplysninger fra rejsebureauet eller luftfartsselskabet eller fra tredjemænd, følge op over for den henvisende instans og vurdere, om der er et overtrædelsesmønster eller et betydeligt antal berørte forbrugere. Derudover vil kontoret vurdere, om sagen vedrører spørgsmål, der henhører under handelsministeriet eller FTC, og om det ville være nyttigt at iværksætte oplysningsforanstaltninger over for forbrugerne og virksomhederne, og eventuelt indlede en håndhævelsesprocedure.

Hvis ministeriet får kendskab til rejsebureauers potentielle overtrædelser af ordningen for værnet om privatlivets fred, vil ministeriet koordinere sagen med FTC. Vi vil ligeledes rådgive FTC og handelsministeriet om udfaldet af en eventuel håndhævelsesprocedure vedrørende værnet om privatlivets fred.

B.   Håndtering af falske eller vildledende påstande om deltagelse i værnet om privatlivets fred

Ministeriet vil fortsat undersøge overtrædelser af ordningen for værnet om privatlivets fred, herunder falske eller vildledende påstande om deltagelse i programmet for værnet om privatlivets fred. Vi vil give højeste prioritet til sager henvist fra handelsministeriet vedrørende foretagender, der ifølge ministeriet fremstiller sig selv som værende nuværende deltagere i ordningen eller anvender et certificeringsmærke under værnet om privatlivets fred uden tilladelse.

Vi understreger endvidere, at hvis et foretagende i sit program til beskyttelse af privatlivets fred erklærer, at det overholder væsentlige principper til værn mod privatlivets fred, fritager det forhold, at foretagendet ikke foretager eller opretholder en registrering i handelsministeriet, ikke i sig selv foretagendet fra ministeriets håndhævelse af de pågældende forpligtelser.

C.   Overvågning og offentliggørelse af håndhævelsesafgørelser vedrørende overtrædelser af ordningen for værnet om privatlivets fred

Ministeriets Aviation Enforcement Office vil også fortsat overvåge håndhævelsesafgørelser for at sikre, at programmet for værnet om privatlivets fred overholdes. Hvis kontoret udsteder et forbud, der pålægger et luftfartsselskab eller rejsebureau at afholde sig fra fremtidige overtrædelser af principperne til værn om privatlivets fred og Section 41712, vil kontoret overvåge, om enheden overholder bestemmelserne om forbud. Kontoret vil desuden sikre, at forbud, der udstedes i sager om værnet om privatlivets fred, offentliggøres på dets websted.

Vi ser frem til et fortsat samarbejde med vores føderale partnere og interessenter i EU om værnet om privatlivets fred.

Jeg håber, at disse oplysninger er nyttige, og står naturligvis til rådighed, såfremt De måtte have spørgsmål eller ønske yderligere oplysninger.

(1)  http://www.transportation.gov/airconsumer/privacy-complaints.

BILAG VI

Den 22. februar 2016

Kære Justin S. Antonipillai og Ted Dean,

I de sidste to og et halvt år har USA i forbindelse med forhandlingerne om værnet om privatlivets fred fremlagt mange oplysninger om de amerikanske efterretningstjenesters indsamling af signalefterretninger. Der er blevet redegjort for det gældende retsgrundlag, tilsynet med disse aktiviteter på flere niveauer, den store åbenhed omkring disse aktiviteter og den generelle beskyttelse af privatlivets fred og borgerlige rettigheder for at gøre det lettere for Europa-Kommissionen at vurdere tilstrækkeligheden af denne beskyttelse, da den hænger sammen med den nationale sikkerhedsundtagelse under værnet om privatlivets fred. I dette dokument sammenfattes disse oplysninger.

I.   PPD-28 OG AMERIKANSKE SIGNALEFTERRETNINGSAKTIVITETER

De amerikanske efterretningstjenester indsamler udenlandske efterretninger på en nøje kontrolleret måde i fuld overensstemmelse med amerikansk lovgivning. Der føres tilsyn på flere niveauer, og der er fokus på vigtige prioriteter for udenlandsk efterretningsvirksomhed og den nationale sikkerhed. De amerikanske efterretningstjenesters indsamling af signalefterretninger reguleres af en mosaik af love og politikker, herunder den amerikanske forfatning, Foreign Intelligence Surveillance Act (50 U.S.C. § 1801 ff.) (FISA), Executive Order 12333 og gennemførelsesprocedurerne hertil, præsidentiel vejledning og en lang række procedurer og retningslinjer godkendt af FISA-domstolen og den amerikanske justitsminister, der indeholder yderligere regler, som begrænser indsamlingen, brugen og formidlingen af udenlandske efterretningsoplysninger (1).

a.   PPD 28 — Overblik

I januar 2014 holdt præsident Obama en tale, hvori han redegjorde for forskellige reformer af USA's signalefterretningsaktiviteter, og udstedte efterfølgende Presidential Policy Directive 28 (PPD-28) om disse aktiviteter (2). Præsidenten understregede, at amerikanske signalefterretningsaktiviteter ikke kun bidrager til at sikre USA og amerikanske frihedsrettigheder, men også sikkerheden og frihedsrettighederne i andre lande, herunder EU-medlemsstaterne, der anvender de oplysninger, som de amerikanske efterretningsagenturer indsamler, til at beskytte deres egne borgere.

I PPD-28 fastsættes en række principper og krav, som finder anvendelse på alle amerikanske signalefterretningsaktiviteter og på alle mennesker, uanset nationalitet eller bopæl. Der stilles navnlig bestemte krav til procedurer for indsamling, opbevaring og formidling af personoplysninger om ikkeamerikanske personer indsamlet gennem amerikansk signalefterretning. Der redegøres nærmere for disse krav nedenfor, og de sammenfattes her:

Procedurerne og beskyttelsesforanstaltningerne kan klart anvendes under værnet om privatlivets fred. Når oplysninger er blevet overført til foretagender i USA under værnet om privatlivets fred, eller endog på enhver anden måde, kan de amerikanske efterretningstjenester kun anmode om indsigt i oplysninger fra disse virksomheder, hvis anmodningen er i overensstemmelse med FISA eller indgives i henhold til en af bestemmelserne om det nationale sikkerhedsbrev (National Security Letter), jf. nedenfor (3). Uden at bekræfte eller afkræfte medierapporter, hvor det påstås, at de amerikanske efterretningstjenester indsamler oplysninger fra transatlantiske kabler under overførslen til USA, ville de amerikanske efterretningstjenester, hvis de skulle indsamle oplysninger fra transatlantiske kabler, være underlagt de begrænsninger og beskyttelsesforanstaltninger, der redegøres for her, herunder kravene i PPD-28.

b.   Begrænsninger for indsamling

PPD-28 opstiller en række vigtige generelle principper for indsamling af signalefterretninger:

Kravet om, at indsamlingen af signalefterretninger skal være så »målrettet som muligt«, gælder også for den måde, hvorpå signalefterretninger indsamles, og det, der rent faktisk indsamles. Når de amerikanske efterretningstjenester f.eks. skal beslutte, om der skal indsamles signalefterretninger, skal de tage højde for andre tilgængelige oplysninger, herunder diplomatiske eller offentlige kilder, og prioritere indsamling ved brug af disse metoder, hvis de er hensigtsmæssige og mulige. Der skal desuden i efterretningsenhedernes politikker stilles krav om, at indsamlingen så vidt muligt rettes mod specifikke udenlandske efterretningsmål eller -emner ved brug af diskriminanter (f.eks. specifikke faciliteter, selektorer og identifikatorer).

Det er vigtigt at betragte oplysningerne til Kommissionen som en helhed. Afgørelser om, hvad der er »muligt« eller »praktisk«, overlades ikke til den enkelte, men er underlagt de politikker, som agenturerne har indført i henhold til PPD-28 — og som er blevet offentliggjort — og til de andre heri beskrevne processer (4). Som fastslået i PPD-28 er masseindsamling af signalefterretninger indsamling, der »på grund af tekniske eller operationelle forhold foretages uden brug af diskriminanter (f.eks. specifikke identifikatorer, selektorer osv.)«. Det anerkendes således i PPD-28, at efterretningsenhederne er nødsaget til at foretage masseindsamling af signalefterretninger i visse situationer for at identificere nye trusler eller trusler under udvikling og andre vitale sikkerhedsoplysninger, der ofte er skjulte i det store og komplekse moderne globale kommunikationssystem. Det anerkendes ligeledes, at masseindsamling af signalefterretninger vækker bekymringer over beskyttelsen af privatlivets fred og borgerlige rettigheder. I PPD-28 pålægges de amerikanske efterretningstjenester derfor at prioritere alternativer, der gør det muligt at målrette indsamlingen af signalefterretninger i stedet for at foretage masseindsamling af signalefterretninger. Efterretningsenhederne skal derfor så vidt muligt målrette indsamlingen af signalefterretninger i stedet for at foretage masseindsamling af signalefterretninger. (5) Disse principper sikrer, at undtagelsen om masseindsamling ikke bliver reglen.

Med hensyn til begrebet »rimelighed« er det et grundlæggende princip i amerikansk ret. Dette betyder, at efterretningsenhederne ikke skal gennemføre enhver foranstaltning, der er teoretisk mulig, men at de i stedet skal veje deres foranstaltninger til beskyttelse af legitime hensyn til privatlivets fred og borgerlige rettigheder op mod de praktiske krav til signalefterretningsaktiviteter. Også her er agenturernes politikker blevet offentliggjort, og de kan give sikkerhed for, at formuleringen »i rimeligt omfang er udformet med henblik på at minimere formidlingen og opbevaringen af personoplysninger« ikke underminerer den generelle regel.

Det fastslås ligeledes i PPD-28, at masseindsamlede signalefterretninger kun kan anvendes til seks specifikke formål: sporing og imødegåelse af visse aktiviteter udøvet af udenlandske magter, terrorbekæmpelse, spredningsbekæmpelse, cybersikkerhed, sporing og imødegåelse af trusler mod USA eller allierede væbnede styrker og bekæmpelse af transnationale kriminelle trusler, herunder sanktionsunddragelse. Den amerikanske præsidents nationale sikkerhedsrådgiver vil i samarbejde med direktøren for National Intelligence (DNI) hvert år gennemgå disse tilladte anvendelser af masseindsamlede signalefterretninger for at se, om de bør ændres. DNI vil efterfølgende offentliggøre denne liste i muligt omfang under hensyntagen til den nationale sikkerhed. Dette sikrer en vigtig og åbenlys begrænsning af brugen af masseindsamling af signalefterretninger.

De efterretningsenheder, der gennemfører PPD-28, har desuden styrket deres analysepraksis og -standarder for søgning efter ikkeevaluerede signalefterretninger (6). Analytikerne skal strukturere deres søgninger eller andre søgetermer og -teknikker for at sikre, at de er egnede til at identificere efterretningsoplysninger, der er relevante for godkendte udenlandske efterretnings- eller retshåndhævelsesopgaver. Efterretningsenhederne skal i denne forbindelse rette søgninger om personer mod de kategorier af signalefterretningsoplysninger, der imødekommer et behov for udenlandske efterretninger eller retshåndhævelse, for at hindre anvendelsen af personoplysninger, der ikke opfylder behov for udenlandske efterretninger eller retshåndhævelse.

Det er vigtigt at understrege, at enhver masseindsamling af internetkommunikation, som de amerikanske efterretningstjenester foretager gennem signalefterretning, foretages på en lille del af internettet. Anvendelsen af målrettede søgninger sikrer desuden som beskrevet ovenfor, at analytikerne kun får forelagt de oplysninger, der formodes at have en potentiel efterretningsværdi, til analyse. Disse begrænsninger skal beskytte alle personers privatliv og borgerlige rettigheder uanset deres nationalitet og bopæl.

USA har udviklet procedurer til at sikre, at der kun gennemføres signalefterretningsaktiviteter til relevante nationale sikkerhedsformål. Præsidenten fastsætter hvert år nationens højeste prioriteter for indsamling af udenlandske efterretninger efter en omfattende, formel tværorganisatorisk proces. DNI skal omsætte disse efterretningsprioriteter i »National Intelligence Priorities Framework« eller NIPF. PPD-28 har styrket og forbedret den tværorganisatoriske proces ved at sikre, at alle efterretningstjenesternes prioriteter gennemgås og godkendes af politiske beslutningstagere på højt niveau. I Intelligence Community Directive (ICD) 204 opstilles yderligere retningslinjer for NIPF, og direktivet blev ajourført i 2015, hvor kravene i PPD-28 blev indarbejdet (7). Selv om NIPF er klassificeret, angives oplysninger om specifikke amerikanske udenlandske efterretningsprioriteter hvert år i DNI's uklassificerede Worldwide Threat Assessment, der ligeledes et let tilgængelig på ODNI's websted.

Prioriteterne i NIPF er meget generelle. De omfatter emner som specifikke fremmede fjendtlige landes gennemførelse af atom- og ballistiske missilprogrammer, konsekvenserne af narkotikakarteller og korruption og krænkelser af menneskerettighederne i specifikke lande. De finder ikke kun anvendelse på signalefterretning, men på alle efterretningsaktiviteter. National Signals Intelligence Committee eller SIGCOM har ansvaret for at omsætte prioriteterne i NIPF til konkret indsamling af signalefterretninger. SIGCOM refererer til direktøren for National Security Agency ((NSA), der er udpeget ved Executive Order 12333 som den »funktionelle leder af signalefterretning« med ansvar for tilsyn med og koordinering af signalefterretning på tværs af de amerikanske efterretningstjenester under tilsyn af den amerikanske forsvarsminister og DNI. SIGCOM har repræsentanter fra alle efterretningsenhederne, og i takt med, at den amerikanske regering gennemfører PPD-28 fuldt ud, vil der også komme fuld repræsentation fra andre ministerier og agenturer med en politisk interesse i signalefterretning.

Alle amerikanske ministerier og agenturer, der anvender udenlandske efterretninger, skal indgive deres anmodninger om indsamling til SIGCOM. SIGCOM gennemgår disse anmodninger og sikrer, at de er i overensstemmelse med NIPF, og prioriterer dem ud fra kriterier såsom:

Ved vurderingen af behovet for signalefterretning skal der ligeledes tages udtrykkeligt stilling til andre faktorer:

Når processen er afsluttet søger og identificerer uddannet NSA-personale ud fra prioriteterne valideret af SIGCOM specifikke selektorer såsom telefonnumre eller e-mailadresser, som forventes at resultere i indsamlingen af udenlandske efterretninger i overensstemmelse med disse prioriteter. Enhver selektor skal gennemgås og godkendes, inden den indtastes i NSA's indsamlingssystemer. Selv i denne fase afhænger spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår indsamlingen rent faktisk vil ske, imidlertid til dels af andre overvejelser såsom tilgængeligheden af tilstrækkelige indsamlingsressourcer. Denne proces sikrer, at USA's mål for indsamling af signalefterretninger afspejler velbegrundede og vigtige behov for udenlandske efterretninger. Når indsamlingen foretages i henhold til FISA, skal NSA og andre agenturer naturligvis overholde yderligere begrænsninger godkendt af Foreign Intelligence Surveillance Court. Hverken NSA eller nogen anden amerikansk efterretningstjeneste afgør kort sagt selv, hvad der skal indsamles.

Denne proces sikrer generelt, at alle amerikanske efterretningsprioriteter fastlægges af politiske beslutningstagere på højt niveau, som har de bedste forudsætninger for at identificere USA's behov for udenlandske efterretninger, og at disse politiske beslutningstagere ikke kun tager højde for de indsamlede efterretningers potentielle værdi, men også for risiciene forbundet med denne indsamling, herunder risiciene for privatlivets fred, nationale økonomiske interesser og udenlandske relationer.

Selv om USA ikke kan bekræfte eller benægte specifikke efterretningsmetoder eller -aktiviteter, kan det, for så vidt angår oplysninger, der overføres fra USA under værnet om privatlivets fred, oplyses, at kravene i PPD-28 finder anvendelse på alle amerikanske signalefterretningsaktiviteter, uanset karakteren af de oplysninger, der indsamles, og kilden. De begrænsninger og sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for indsamling af signalefterretninger, gælder også for signalefterretninger indsamlet til ethvert godkendt formål, herunder både udenlandske forbindelser og den nationale sikkerhed.

Ovenstående procedurer viser, at der er en klar vilje til at forhindre vilkårlig indsamling af signalefterretninger og til at gennemføre princippet om rimelighed på højeste regeringsniveauer. I PPD-28 og agenturernes gennemførelsesprocedurer afklares nye og eksisterende begrænsninger for signalefterretning, og der redegøres nærmere for formålet med USA's indsamling og anvendelse af signalefterretning. Disse bør give sikkerhed for, at signalefterretningsaktiviteter kun gennemføres og fortsat kun vil blive gennemført med det formål at nå legitime mål for udenlandsk efterretningsvirksomhed.

c.   Begrænsninger for opbevaring og formidling

I henhold til Section 4 i PPD-28 skal der sættes udtrykkelige grænser for de enkelte efterretningsenheders opbevaring og formidling af personoplysninger om ikke-amerikanske personer indsamlet gennem signalefterretning, der svarer til grænserne for amerikanske personer. Disse bestemmelser er indarbejdet i de enkelte efterretningsenheders procedurer, som blev udstedt i februar 2015 og offentliggjort. Hvis personoplysninger skal kunne opbevares eller formidles som udenlandske efterretninger, skal de være relateret til et efterretningsbehov godkendt i forbindelse med ovennævnte NIPF-proces, med rimelighed kunne formodes at være bevis for en forbrydelse eller opfylde et af de andre kriterier for opbevaring i Executive Order 12333, Section 2.3.

Hvis dette ikke er tilfældet, må oplysningerne kun opbevares i fem år, medmindre DNI udtrykkeligt beslutter, at fortsat opbevaring er i USA's nationale sikkerhedsinteresse. Efterretningsenhederne skal således slette personoplysninger om ikke-amerikanske personer indsamlet gennem signalefterretning fem år efter indsamlingen, medmindre det f.eks. er blevet besluttet, at oplysningerne er relatereret til et godkendt udenlandsk efterretningsbehov, eller hvis DNI på baggrund af de holdninger, som ODNI's Civil Liberties Protection Officer samt de databeskyttelsesansvarlige (privacy and civil liberties officers) giver udtryk for, bestemmer, at fortsat opbevaring er i den nationale sikkerheds interesse.

Det er desuden nu et udtrykkeligt krav i alle agenturernes politikker til gennemførelse af PPD-28, at oplysninger om en person ikke må formidles udelukkende med den begrundelse, at den pågældende er udlænding, og ODNI har udstedt et direktiv til alle efterretningsenheder (8) om dette krav. Efterretningstjenesternes personale skal navnlig tage hensyn til ikkeamerikanske personers interesser i beskyttelsen af privatlivets fred i forbindelse med udarbejdelsen og formidlingen af efterretningsrapporter. Signalefterretninger om en udlændings rutinemæssige aktiviteter vil navnlig ikke blive betragtet som udenlandske efterretninger, der kan formidles eller opbevares permanent alene af denne årsag, medmindre de på anden vis opfylder et godkendt behov for udenlandske efterretninger. Herved anerkendes en vigtig begrænsning, som imødegår Europa-Kommissionens bekymringer over den brede definition af udenlandske efterretninger i Executive Order 12333.

d.   Overholdelse og tilsyn

Det amerikanske system for tilsyn med efterretningsvirksomhed i udlandet omfatter et strengt tilsyn på flere niveauer for at sikre overholdelsen af love og procedurer, herunder om indsamling, opbevaring og formidling af personoplysninger om ikke-amerikanske personer indsamlet gennem amerikansk signalefterretning i henhold til PPD-28. Opbygning:

Ud over disse formelle tilsynsmekanismer har de amerikanske efterretningstjenester indført en række mekanismer for at sikre, at efterretningstjenesterne overholder de begrænsninger for indsamlingen, der er beskrevet ovenfor: For eksempel:

Som det fremgår af denne omfattende oversigt beslutter efterretningstjenesterne ikke alene, hvilke samtaler de skal lytte til, de forsøger ikke at indsamle alt, og de er underlagt kontrol. Deres aktiviteter er rettet mod prioriteter fastlagt af politiske beslutningstagere gennem en proces, der involverer input fra mange regeringsorganer, og denne proces overvåges internt i NSA og af ODNI, justitsministeriet og forsvarsministeriet.

PPD-28 indeholder ligeledes en række andre bestemmelser, der skal sikre, at personoplysninger indsamlet gennem signalefterretning beskyttes, uanset nationalitet. I henhold til PPD-28 skal der f.eks. indføres procedurer for datasikkerhed, indsigt og kvalitet for at beskytte personoplysninger indsamlet gennem signalefterretning og obligatorisk uddannelse for at sikre, at medarbejderne forstår forpligtelsen til at beskytte personoplysninger, uanset nationalitet. PPD omfatter ligeledes andre tilsyns- og kontrolmekanismer. Tilsyns- og kontrolansvarlige skal regelmæssigt revidere og kontrollere praksis for beskyttelse af personoplysninger indeholdt i signalefterretninger. I forbindelse med kontrollen skal der ligeledes være fokus på agenturernes overholdelse af procedurerne for beskyttelse af disse oplysninger.

I henhold til PPD-28 skal alvorlige tilfælde af manglende overholdelse, der involverer ikke-amerikanske personer, behandles på øverste regeringsniveau. I alvorlige tilfælde af manglende overholdelse, der involverer personoplysninger, uanset for hvem, indsamlet gennem signalefterretning, skal de — ud over eksisterende indberetningskrav — straks indberettes til DNI. Hvis der er tale om personoplysninger om en udlænding, beslutter DNI i samråd med den amerikanske udenrigsminister og lederen af den indberettende efterretningsenhed, om der bør tages skridt til at underrette den relevante udenlandske regering i overensstemmelse med beskyttelsen af kilder og metoder og af personer i De Forenede Staters tjeneste. I medfør af PPD-28 har den amerikanske udenrigsminister desuden udpeget en seniorkoordinator, viceminister Catherine A. Novelli, der skal være kontaktpunkt for udenlandske regeringer, der ønsker at rejse spørgsmål om amerikanske signalefterretningsaktiviteter. Dette tilsagn om inddragelse på højt niveau illustrerer den indsats, som den amerikanske regering har gjort gennem de seneste år for at skabe tillid til de mange og overlappende foranstaltninger til beskyttelse af amerikanske personers og ikke-amerikanske personers personoplysninger.

e.   Sammenfatning

De amerikanske procedurer for indsamling, opbevaring og formidling af udenlandske efterretninger tilvejebringer vigtige foranstaltninger til beskyttelse af alles personoplysninger, uanset nationalitet. Disse procedurer sikrer navnlig, at de amerikanske efterretningstjenester har fokus på den nationale sikkerhedsopgave i henhold til gældende love, præsidentielle dekreter og præsidentielle direktiver, at de beskytter oplysninger mod uautoriseret adgang, brug og videregivelse og gennemfører deres aktiviteter under tilsyn og kontrol på flere niveauer, herunder kongressens tilsynsudvalg. PPD-28 og procedurerne til gennemførelse heraf er resultatet af vores bestræbelser på at udvide visse principper for minimering og andre vigtige principper for beskyttelse af oplysninger til at omfatte alles personoplysninger, uanset nationalitet. Personoplysninger indsamlet gennem amerikansk signalefterretning er omfattet af principperne og kravene fastlagt i amerikansk ret og i præsidentielle direktiver og dekreter, herunder af beskyttelsesforanstaltningerne i PPD-28. Disse principper og krav sikrer, at alle personer behandles med værdighed og respekt, uanset deres nationalitet eller bopæl, og det anerkendes, at alle personer har legitime interesser i beskyttelsen af privatlivets fred ved behandlingen af deres personoplysninger.

II.   FOREIGN INTELLIGENCE SURVEILLANCE ACT — SECTION 702

Indsamling under Section 702 i Foreign Intelligence Surveillance Act (11) er ikke »omfattende og vilkårlig«, men snævert fokuseret på indsamling af udenlandske efterretninger fra individuelt identificerede legitime mål, indsamlingen har klar lovhjemmel og er underlagt både uafhængigt retsligt tilsyn og den udøvende magts og kongressens omfattende kontrol og tilsyn. Indsamling under Section 702 betragtes som signalefterretning omfattet af kravene i PPD-28 (12).

Indsamling under Section 702 er en af de mest værdifulde efterretningskilder, der beskytter både USA og vores europæiske partnere. Der er offentliggjort omfattende oplysninger om Section 702. En lang række sagsakter, retsafgørelser og tilsynsrapporter vedrørende programmet er blevet afklassificeret og offentliggjort på ODNI's offentlige websted: www.icontherecord.tumblr.com. Section 702 er desuden blevet grundigt analyseret af PCLOB i en rapport, der er tilgængelig på adressen: https://www.pclob.gov/library/702-Report.pdf (13).

Section 702 blev vedtaget som en del af FISA Amendments Act fra 2008 (14) efter en omfattende offentlig debat i den amerikanske kongres. Den tillader indsamling af udenlandske efterretningsoplysninger gennem målrettet overvågning af ikkeamerikanske personer bosiddende uden for USA med tvungen bistand fra amerikanske udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Section 702 bemyndiger den amerikanske justitsminister og DNI — to embedsmænd på kabinetsniveau udnævnt af præsidenten og godkendt af Senatet — til at indgive årlige certificeringer til FISA-domstolen (15). I disse certificeringer identificeres specifikke kategorier af udenlandske efterretninger, der skal indsamles, såsom efterretninger om terrorbekæmpelse eller masseødelæggelsesvåben, som skal henhøre under de kategorier af udenlandske efterretninger, der er defineret i FISA (16). Som PCLOB har bemærket, »giver disse begrænsninger ikke beføjelse til ubegrænset indsamling af oplysninger om udlændinge« (17).

Certificeringerne skal ligeledes omfatte målretnings- og minimeringsprocedurer, som skal kontrolleres og godkendes af FISA-domstolen (18). Formålet med målretningsprocedurerne er at sikre, at indsamlingen sker i medfør af tillagte beføjelser i loven, og at den er omfattet af certificeringernes anvendelsesområde. Formålet med minimeringsprocedurerne er at begrænse indsamlingen, formidlingen og opbevaringen af oplysninger om amerikanske personer, men indeholder ligeledes bestemmelser, der også i høj grad beskytter ikkeamerikanske personers personoplysninger, jf. nedenfor. Som anført ovenfor har præsidenten i PPD-28 pålagt de amerikanske efterretningstjenester at indføre yderligere beskyttelsesforanstaltninger for personoplysninger om ikkeamerikanske personer, og disse beskyttelsesforanstaltninger finder anvendelse på oplysninger indsamlet under Section 702.

Når domstolen har godkendt målretnings- og minimeringsprocedurerne, er indsamling under Section 702 ikke omfattende eller vilkårlig, men »udelukkende rettet mod specifikke [ikke-amerikanske] personer, som er blevet individuelt identificeret«, som anført af PCLOB (19). Indsamlingen målrettes ved brug af individuelle selektorer såsom e-mailadresser eller telefonnumre, som det amerikanske efterretningspersonale har vurderet sandsynligvis vil blive anvendt til at kommunikere udenlandske efterretningsoplysninger af den type, der er omfattet af certificeringen indgivet til domstolen (20). Gundlaget for udvælgelsen af målet skal dokumenteres, og dokumentationen for hver selektor kontrolleres efterfølgende af det amerikanske justitsministerium (21). Den amerikanske regering har frigivet oplysninger, der viser, at omkring 90 000 personer blev overvåget under Section 702 i 2014, en meget lille del af de over 3 mia. internetbrugere i hele verden (22).

Oplysninger indsamlet under Section 702 er omfattet af de minimeringsprocedurer, som domstolen har godkendt, og som beskytter både ikkeamerikanske personer og amerikanske personer. De er blevet offentliggjort (23). Kommunikation, der er opfanget under Section 702, om amerikanske personer eller ikkeamerikanske personer, lagres i databaser med streng adgangskontrol. Kommunikationen må kun gennemgås af efterretningspersonale, som er blevet uddannet i minimeringsprocedurerne til beskyttelse af privatlivets fred, og som er blevet specifikt godkendt til denne adgang, således at de kan varetage deres godkendte funktioner (24). Oplysningerne kan kun anvendes til identificering af udenlandske efterretningsoplysninger eller som bevis for en forbrydelse (25). I henhold til PPD-28 må disse oplysninger kun formidles til godkendte udenlandske efterretnings- eller retshåndhævelsesformål, og det forhold, at en af parterne i kommunikationen ikke er en amerikansk person, er ikke tilstrækkeligt (26). Der fastsættes ligeledes grænser i minimeringsprocedurerne og PPD-28 for, hvor lang tid oplysninger indsamlet under Section 702 kan opbevares (27).

Bestemmelserne om tilsyn i Section 702 er omfattende, og tilsynet føres af alle statens tre grene. I agenturer, der gennemfører loven, er der intern kontrol på flere niveauer, herunder de uafhængige generalinspektørers kontrol og teknologisk kontrol af adgangen til oplysningerne. Justitsministeriet og ODNI undersøger nøje anvendelsen af Section 702 for at kontrollere, at reglerne overholdes. Agenturerne er ligeledes selv forpligtet til at indberette potentielle tilfælde af manglende overholdelse. Disse tilfælde undersøges, og alle tilfælde af manglende overholdelse indberettes til Foreign Intelligence Surveillance Court, President's Intelligence Oversight Board og den amerikanske kongres og afhjælpes behørigt. (28) Der har indtil dato ikke været nogen tilfælde af forsætlige forsøg på at overtræde loven eller omgå retlige krav (29).

FISE-domstolen spiller en vigtig rolle i gennemførelsen af Section 702. Domstolen består af uafhængige forbundsdommere, der sidder i en 7-årig embedsperiode ved FISA-domstolen, men som alle forbundsdommere er de ansat i livstidsstillinger. Som anført ovenfor skal domstolen kontrollere, om de årlige certificeringer og målretnings- og minimeringsprocedurerne er i overensstemmelse med lovgivningen. Som ligeledes anført ovenfor skal regeringen desuden straks underrette domstolen om problemer med overholdelsen (30), og en række af domstolens udtalelser er blevet afklassificeret og frigivet, og de viser den ekstraordinære grundige retlige kontrol og domstolens uafhængige kontrol af disse sager.

Domstolens strenge procedurer er blevet beskrevet af den tidligere retspræsident i et brev til den amerikanske kongres, som er blevet offentliggjort (31). I henhold til USA FREEDOM Act jf. nedenfor, er domstolen udtrykkeligt bemyndiget til at udnævne en ekstern advokat som en uafhængig fortaler for privatlivets fred i sager, der involverer nye eller væsentlige juridiske spørgsmål (32). Den betydelige inddragelse af den uafhængige dommerstand i USA i udenlandske efterretningsaktiviteter rettet mod personer, der hverken er statsborgere eller bosiddende i det pågældende land, er usædvanlig, hvis ikke uden fortilfælde, og det medvirker til at sikre, at indsamling under Section 702 finder sted inden for rammerne af relevante lovlige grænser.

Den amerikanske kongres udøver tilsyn gennem lovpligtige rapporter til efterretnings- og retsudvalgene og gennem hyppige briefinger og høringer. Disse omfatter en halvårlig rapport udarbejdet af den amerikanske justitsminister, der dokumenterer anvendelsen af Section 702 og eventuelle tilfælde af manglende overholdelse, (33) en særskilt halvårlig vurdering fra den amerikanske justitsminister og DNI, der dokumenterer overholdelsen af målretnings- og minimeringsprocedurerne, herunder overholdelse af de procedurer, der skal sikre, at oplysninger indsamles til godkendte udenlandske efterretningsformål (34), og en årlig rapport fra lederne af efterretningsenheder med en certificering af, at indsamling under Section 702 fortsat genererer udenlandske efterretningsoplysninger (35).

Indsamling under Section 702 er kort sagt hjelmet ved lov og underlagt kontrol og retsligt tilsyn på flere niveauer, og som FISA-domstolen anførte i en nyligt afklassificeret udtalelse, er der ikke tale om masseindsamling eller vilkårlig indsamling, idet indsamlingen er baseret på […] velafgrænsede afgørelser om målrettet overvågning af individuelle kommunikationsfaciliteter (36).

III.   USA FREEDOM ACT

USA FREEDOM Act, undertegnet i juni 2015, ændrede i væsentlig grad amerikanske overvågningsbeføjelser og andre nationale sikkerhedsbeføjelser og gav øget offentlig åbenhed omkring brugen af disse beføjelser og om FISA-domstolens afgørelser, jf. nedenfor (37). Loven sikrer, at de amerikanske efterretningstjenester og håndhævelsesorganer har de nødvendige beføjelser til at beskytte nationen og samtidig sikre, at den enkeltes privatliv er behørigt beskyttet under udøvelsen af disse beføjelser. Den styrker beskyttelsen af privatlivets fred og borgerlige rettigheder og øger gennemsigtigheden.

Loven forbyder masseindsamling af oplysninger, herunder om både amerikanske og ikkeamerikanske personer, i henhold til forskellige bestemmelser i FISA eller gennem anvendelsen af nationale sikkerhedsbreve, der er en form for lovhjemlede administrative pålæg (38). Dette forbud omfatter navnlig telefonmetadata vedrørende samtaler mellem personer i USA og personer uden for USA og vil ligeledes omfatte indsamling af oplysninger under værnet om privatlivets fred i medfør af disse beføjelser. Ifølge loven skal regeringen basere anmodninger om oplysninger i medfør af disse beføjelser på en specifik selektor (»specific selection term«), dvs. en term, der specifikt identificerer en person, konto, adresse eller personlig anordning på en måde, der begrænser mængden af indhentede oplysninger, når det med rimelighed kan lade sig gøre (39). Dette sikrer endvidere, at indsamlingen af disse oplysninger til efterretningsformål er nøje målrettet.

Loven har ligeledes i væsentlig grad ændret proceduren ved FISA-domstolen, der både øger gennemsigtigheden og giver større sikkerhed for, at privatlivets fred vil blive beskyttet. Som anført ovenfor giver loven hjemmel til nedsættelse af et fast panel bestående af sikkerhedsclearede advokater med ekspertise inden for beskyttelse af privatlivets fred, indsamling af efterretninger, kommunikationsteknologi eller andre relevante områder, og de kan udpeges til at møde for domstolen som amicus curiae i sager, som involverer væsentlige eller nye fortolkninger af lovgivningen. Disse advokater er bemyndiget til at fremsætte retlige argumenter, der øger beskyttelsen af privatlivets fred og borgerlige rettigheder, og de vil få adgang til alle oplysninger, herunder klassificerede informationer, som domstolen beslutter, er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver (40).

Loven er ligeledes baseret på den amerikanske regerings hidtil usete gennemsigtighed omkring efterretningsaktiviteter ved at stille krav om, at DNI i samråd med den amerikanske justitsminister foretager en afklassificeringsgennemgang af enhver afgørelse, kendelse eller udtalelse udstedt af FISA-domstolen eller af Foreign Intelligence Surveillance Court of Review, som indeholder en væsentlig forståelse eller fortolkning af lovbestemmelser.

Loven foreskriver desuden omfattende åbenhed omkring anmodninger om indsamling i henhold til FISA og gennem nationale sikkerhedsbreve. Den amerikanske regering skal hvert år bl.a. oplyse den amerikanske kongres og offentligheden om det antal FISA-kendelser og -certificeringer, der er anmodet om og udstedt, om det skønnede antal overvågede og berørte amerikanske og ikkeamerikanske personer og om antallet af udnævnelser af amici curiae (41). I loven stilles der ligeledes yderligere krav om offentliggørelse af antallet af anmodninger om nationale sikkerhedsbrev vedrørende både amerikanske og ikkeamerikanske personer (42).

Med hensyn til gennemsigtighed i virksomhederne giver loven virksomheder en række muligheder for at offentliggøre det samlede antal FISA-kendelser og direktiver eller nationale sikkerhedsbreve, de modtager fra myndighederne, samt antallet af kundekonti, som er omfattet af disse kendelser (43). Flere virksomheder har allerede offentliggjort disse tal, hvilket har vist, at der kun er blevet anmodet om oplysninger om et begrænset antal kunder.

Disse virksomheders gennemsigtighedsrapporter viser, at de amerikanske efterretningstjenesters anmodninger om efterretninger kun berører en meget lille del af alle oplysninger. En stor virksomheds nylige gennemsigtighedsrapport viste f.eks., at de anmodninger til nationale sikkerhedsformål (i henhold til FISA eller gennem nationale sikkerhedsbreve), som virksomheden modtog, berørte under 20 000 af virksomhedens konti på et tidspunkt, hvor virksomheden havde mindst 400 mio. abonnenter. Med andre ord var under 0,005 % af virksomhedens abonnenter berørt af anmodningerne til nationale sikkerhedsformål i USA. Selv hvis hver eneste af disse anmodninger havde vedrørt safe harbor-data, hvilket naturligvis ikke er tilfældet, er det åbenlyst, at anmodningerne er målrettede og passende med hensyn til mængden af oplysninger, og at der ikke er tale om masseindsamling eller vilkårlig indsamling.

Endelig understreges det, at selv om de love, der hjemler nationale sikkerhedsbreve, allerede begrænsede de omstændigheder, under hvilke en modtager af et sådant brev kan forbydes at offentliggøre brevet, blev det ligeledes fastslået i loven, at krav om beskyttelse af oplysninger skal evalueres regelmæssigt, og at modtagere om nationale sikkerhedsbreve skal underrettes, når et krav om beskyttelse af oplysninger ikke længere er begrundet i faktiske forhold,. og loven kodificerede procedurerne for modtagernes anfægtelse af krav om beskyttelse af oplysninger (44).

De vigtige ændringer af de amerikanske efterretningstjenesters beføjelser, der blev indført med USA FREEDOM Act, er således et klart bevis på USA's omfattende bestræbelser på at bringe beskyttelsen af personoplysninger, privatlivets fred, borgerlige rettigheder og gennemsigtighed i front i hele den amerikanske efterretningspraksis.

IV.   GENNEMSIGTIGHED

Ud over den gennemsigtighed, der er foreskrevet i USA FREEDOM Act, giver de amerikanske efterretningstjenester offentligheden mange yderligere oplysninger og sætter således et godt eksempel med hensyn til gennemsigtighed i amerikanske efterretningsaktiviteter. De amerikanske efterretningstjenester har offentliggjort mange af deres politikker og procedurer, afgørelser fra Foreign Intelligence Surveillance Court og andet afklassificeret materiale og sikrer således en ekstraordinær høj grad af gennemsigtighed. Efterretningstjenesterne offentliggør derudover nu i langt højere grad statistikker vedrørende regeringens anvendelse af nationale sikkerhedsbeføjelser til indsamling af oplysninger. Den 22. april 2015 udstedte de amerikanske efterretningstjenester den anden årsrapport med statistikker over, hvor ofte regeringen anvender disse vigtige beføjelser. ODNI har på sit websted og på IC On the Record ligeledes offentliggjort en række konkrete gennemsigtighedsprincipper (45) og en gennemførelsesplan, der omsætter principperne til konkrete, målbare initiativer (46). I oktober 2015 pålagde direktøren for National Intelligence de enkelte efterretningsenheder at udpege en ansvarlig for gennemsigtighed i efterretningsaktiviteter på ledelsesniveau, der skal fremme gennemsigtighed og stå i spidsen for gennemsigtighedsinitiativer (47). Den ansvarlige vil arbejde tæt sammen med den databeskyttelsesansvarlige (privacy and civil liberties officer) i den enkelte efterretningstjeneste for at sikre, at gennemsigtighed, beskyttelse af privatlivets fred og borgerlige rettigheder vedbliver med at være topprioriteter.

Som et eksempel på disse bestræbelser har NSA's Chief Privacy and Civil Liberties Officer frigivet flere uklassificerede rapporter gennem de seneste par år, herunder rapporter om aktiviteter i henhold til Section 702, Executive Order 12333 og USA FREEDOM Act (48). De amerikanske efterretningstjenester samarbejder desuden tæt med PCLOB, den amerikanske kongres og andre aktører inden for beskyttelse af privatlivets fred om at skabe yderligere åbenhed omkring amerikanske efterretningstjenester, når det er muligt og foreneligt med beskyttelsen af følsomme efterretningskilder og -metoder. De amerikanske efterretningsaktiviteter er som helhed lige så eller mere gennemsigtige end mange andre nationers efterretningsaktiviteter verden over og er så gennemsigtige som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte følsomme kilder og metoder.

Sammenfatning af den omfattende gennemsigtighed omkring amerikanske efterretningsaktiviteter:

Denne store åbenhed vil blive større fremover. Alle oplysninger, der offentliggøres, vil naturligvis blive stillet til rådighed for det amerikanske handelsministerium og Europa-Kommissionen. Handelsministeriets og Europa-Kommissionens årlige evaluering af gennemførelsen af værnet om privatlivets fred vil være en anledning for Europa-Kommissionen til at drøfte eventuelle spørgsmål foranlediget af nye frigivne oplysninger og andre spørgsmål vedrørende værnet om privatlivets fred og dets funktion, og vi forstår, at ministeriet i påkommende tilfælde kan invitere repræsentanter fra andre organer, herunder de amerikanske efterretningstjenester, til at deltage i denne evaluering. EU-medlemsstaterne kan naturligvis derudover i medfør af PPD-28 rejse overvågningsrelaterede spørgsmål over for en udpeget embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium.

V.   KLAGEADGANG

Amerikansk ret indeholder en række klagemuligheder for personer, der har været genstand for ulovlig elektronisk overvågning til nationale sikkerhedsformål. I henhold til FISA er retten til at søge erstatning ved amerikanske domstole ikke begrænset til amerikanske borgere. En person, der kan dokumentere sin søgsmålskompetence, har adgang til retsmidler, der gør det muligt at klage over ulovlig elektronisk overvågning i henhold til FISA. I henhold til FISA kan personer, der har været genstand for ulovlig elektronisk overvågning, f.eks. sagsøge embedsmænd personligt for økonomisk erstatning, herunder pønalt begrundet forhøjet erstatning (punitive damages) og dækning af advokatsalær. Se 50 U.S.C. § 1810. Personer, der kan dokumentere deres søgsmålskompetence, kan ligeledes anlægge private søgsmål for økonomisk erstatning, herunder til dækning af procesomkostninger, mod USA, når deres personoplysninger indsamlet ved elektronisk overvågning i henhold til FISA er blevet ulovligt og forsætligt anvendt eller videregivet. Se 18 U.S.C. § 2712. Hvis regeringen agter at bruge eller videregive oplysninger indhentet via eller udledt af elektronisk overvågning af den forurettede part i henhold til FISA mod den pågældende i forbindelse med retslige eller administrative procedurer i USA, skal den underrette domstolen og den pågældende om sin hensigt på forhånd, og den pågældende kan herefter gøre indsigelse mod lovligheden af overvågningen og anmode om at få oplysningerne fjernet. Se 50 U.S.C. § 1806. Endelig kan personer, der med forsæt foretager ulovlig elektronisk overvågning i lovens navn eller med forsæt anvender eller videregiver oplysninger indhentet ved ulovlig overvågning, i henhold til FISA, pålægges strafferetlige sanktioner. Se 50 U.S.C. § 1809.

EU-borgere har andre muligheder for at sagsøge embedsmænd for ulovlig statslig brug af eller adgang til oplysninger, herunder embedsmænd, der overtræder loven i forbindelse med ulovlig adgang til eller brug af oplysninger til påståede nationale sikkerhedsformål. Computer Fraud and Abuse Act forbyder bevidst uautoriseret adgang (eller adgang ud over autoriseret adgang) for at indhente oplysninger fra en finansiel institution, den amerikanske regerings computersystemer eller en computer, der opnås adgang til via internettet, samt trusler om at skade beskyttede computere med henblik på afpresning eller misbrug. Se 18 U.S.C. § 1030. Enhver person, uanset nationalitet, der lider skade eller tab som følge af en overtrædelse af denne lov, kan sagsøge lovovertræderen (herunder en embedsmand) for erstatning, forbud eller påbud eller anden rimelig billighedsforanstaltning i henhold til Section 1030(g), uanset om der har været anlagt en straffesag, forudsat at adfærden involverer mindst en af flere af de omstændigheder, der er anført i loven. Electronic Communications Privacy Act (ECPA) regulerer regeringens adgang til lagrede elektroniske kommunikations-, transaktions- og abonnentoplysninger, som tredjepartsudbydere af elektroniske kommunikationstjenester ligger inde med. Se 18 U.S.C. §§ 2701-2712. I henhold til ECPA kan en forurettet part sagsøge embedsmænd for bevidst ulovlig adgang til lagrede oplysninger. ECPA finder anvendelse på alle personer, uanset statsborgerskab, og den forurettede part kan få tilkendt en erstatning og få dækket advokatsalæret. Right to Financial Privacy Act (RFPA) begrænser den amerikanske regerings adgang til individuelle kunders bank- og børsmægleroplysninger. Se 12 U.S.C. §§ 3401-3422. I henhold til RFPA kan en bank- eller børsmæglerkunde sagsøge regeringen for lovbestemt, direkte og pønalt begrundet forhøjet erstatning for uretmæssigt at opnå adgang til kundens oplysninger, og en afgørelse om, at denne uretmæssige adgang var forsætlig, udløser automatisk en undersøgelse af, om de pågældende statsansatte skal pålægges disciplinære sanktioner. Se 12 U.S.C. § 3417.

Endelig kan enhver henholde sig til Freedom of Information Act (FOIA) som et middel til at søge indsigt i de amerikanske forbundsorganers eksisterende oplysninger om ethvert emne med undtagelse af visse kategorier af oplysninger. Se 5 U.S.C. § 552(b). Disse omfatter begrænsninger for adgang til klassificerede informationer om national sikkerhed, tredjemænds personoplysninger og oplysninger om retshåndhævende efterforskninger og kan sammenlignes med de begrænsninger, som andre nationer pålægger i deres egne offentlighedslove. Disse begrænsninger gælder både for amerikanere og ikkeamerikanere. Tvister om udlevering af optegnelser udbedt i medfør af FOIA kan påklages administrativt og herefter ved forbundsdomstolene. Domstolen skal træffe en de novo-afgørelse om, hvorvidt optegnelserne tilbageholdes lovligt, 5 U.S.C. § 552(a)(4)(B), og kan tvinge offentlige myndigheder til at give adgang til optegnelser. I nogle tilfælde har domstolene ophævet myndighedernes afgørelser om tilbageholdelse af oplysninger som klassificerede informationer (49). Selv om der ikke gives økonomisk erstatning, kan domstolen tilkende et beløb til dækning af advokatsalær.

VI.   KONKLUSION

USA anerkender, at der i vores signalefterretnings- og andre efterretningsaktiviteter skal tages hensyn til, at alle mennesker bør behandles med værdighed og respekt, uanset deres nationalitet eller bopæl, og at alle mennesker har legitime interesser i beskyttelsen af privatlivets fred ved behandlingen af deres personoplysninger. USA bruger kun signalefterretning til at fremme sine nationale sikkerhedsinteresser og udenrigspolitiske interesser og til at beskytte sine borgere og borgerne i USA's allierede lande og partnerlande mod skade. De amerikanske efterretningstjenester foretager kort sagt ikke vilkårlig overvågning af nogen, herunder almindelige europæiske borgere. Indsamling af signalefterretninger finder kun sted, når den er behørigt godkendt, og under streng overholdelse af disse begrænsninger og først efter en overvejelse af tilgængelige alternative kilder, herunder diplomatiske og offentlige kilder, og på en måde, der prioriterer relevante og mulige alternativer. Indsamlingen af signalefterretninger rettes desuden så vidt muligt kun mod specifikke udenlandske efterretningsmål eller -emner ved brug af diskriminanter.

Den amerikanske politik på dette område blev bekræftet i PPD-28. De amerikanske efterretningstjenester har ikke retlig myndighed, ressourcer, teknisk kapacitet eller et ønske om at opfange hele verdens kommunikation inden for disse rammer. Disse tjenester læser ikke alle amerikaneres eller alle mennesker i hele verdens e-mail. I overensstemmelse med PPD-28 beskytter USA i vidt omfang ikkeamerikanske personers personoplysninger indsamlet gennem signalefterretningsaktiviteter. Dette omfatter i muligt omfang under hensyntagen til den nationale sikkerhed politikker og procedurer udformet med henblik på at minimere opbevaringen og formidlingen af personoplysninger vedrørende ikkeamerikanske personer, der kan sammenlignes med den beskyttelse, som amerikanere har. Som anført ovenfor er det omfattende tilsyn i henhold til Section 702 FISA uden fortilfælde. Endelig øger de vigtige ændringer af lovgivningen om efterretningsvirksomhed i USA FREEDOM Act og ODNI's initiativer til fremme af gennemsigtighed i de amerikanske efterretningstjenester i betydelig grad beskyttelsen af alle menneskers privatliv og borgerlige rettigheder, uanset deres nationalitet.

Den 21. juni 2016

Kære Justin S. Antonipillai og Ted Dean,

Jeg henvender mig til Dem for at fremlægge yderligere oplysninger om måden, hvorpå USA foretager masseindsamling af signalefterretninger. Som det fremgår af fodnote 5 i Presidential Policy Directive 28 (PPD-28), henviser »masseindsamling« til indhentning af et forholdsvist højt antal signalefterretningsoplysninger eller -data under omstændigheder, hvor efterretningstjenesterne ikke kan anvende en identifikator knyttet til et specifikt mål (såsom målets e-mailadresse eller telefonnummer) for at målrette indsamlingen. Dette betyder dog ikke, at denne form for indsamling er »omfattende« eller »vilkårlig«. Af PPD-28 fremgår det desuden, at »[i]ndsamlingen af signalefterretninger skal være så målrettet som muligt«. For at udføre denne opgave træffer efterretningstjenesterne foranstaltninger for at øge sandsynligheden for, at de oplysninger, der skal indsamles, selv når vi ikke kan anvende specifikke identifikatorer til at målrette indsamlingen, indeholder udenlandske efterretninger, der opfylder de behov, som de amerikanske beslutningstagere har fastsat efter den fremgangsmåde, jeg redegjorde for i mit tidligere brev, og minimerer mængden af indsamlet information, som ikke er relevant.

Efterretningstjenesterne kan eksempelvis blive anmodet om at indhente signalefterretninger om en terrorgruppe, som er aktiv i en region i et land i Mellemøsten, og som menes at planlægge angreb mod vesteuropæiske lande, men hvor der ikke er kendskab til navnene, telefonnumrene, e-mailadresserne eller andre specifikke identifikatorer på de personer, der er knyttet til denne terrorgruppe. Vi kan vælge at foretage en målrettet overvågning af denne gruppe ved at indsamle meddelelser til og fra denne region med henblik på nærmere undersøgelse og analyse, således at de meddelelser, der vedrører denne gruppe, kan indkredses. I forbindelse hermed vil efterretningstjenesterne forsøge at indsnævre indsamlingen så meget som muligt. Dette betragtes som »masseindsamling«, fordi brugen af diskriminanter ikke er mulig, men indsamlingen er hverken »omfattende« eller »vilkårlig«, men snarere snævert fokuseret i videst muligt omfang.

Selv når det ikke er muligt at foretage en målrettet indsamling ved hjælp af specifikke selektorer, indsamler USA derfor ikke alle meddelelser fra samtlige kommunikationsfaciliteter i hele verden, men gør brug af filtre og andre tekniske redskaber til at målrette sin indsamling til de faciliteter, hvor der er sandsynlighed for at indsamle meddelelser, der indeholder relevante udenlandske efterretninger. Således indsamler USA kun efterretningssignaler fra en brøkdel af de meddelelser, der overføres via internettet.

Fordi »masseindsamling« udgør en større risiko for at indsamle ikkerelevante meddelelser, hvilket også blev fremhævet i mit tidligere brev, begrænser PPD-28 efterretningstjenesternes anvendelse af masseindsamlede signalefterretninger til seks bestemte formål. Ved PPD-28 og agenturernes politikker til gennemførelse af PPD-28 er der også indført begrænsninger for opbevaring og formidling af personoplysninger indhentet via signalefterretninger, uanset om oplysningerne blev indhentet via masseindsamling eller målrettet indsamling, og uanset den enkelte persons nationalitet.

Efterretningstjenesternes »masseindsamling« er derfor ikke »omfattende« eller »vilkårlig«, men indebærer anvendelsen af metoder og redskaber til filtrering af indsamlingen, således at der med indsamlingen fokuseres på materiale, som opfylder beslutningstagernes behov for udenlandske efterretninger, samtidig med at indsamlingen af ikkerelevante oplysninger mindskes, samt strenge regler for at beskytte ikkerelevante oplysninger, som eventuelt indhentes. De politikker og procedurer, der er beskrevet i dette brev, gælder for alle former for masseindsamling af signalefterretninger, herunder en eventuel masseindsamling af meddelelser til og fra Europa, idet det hverken bekræftes eller benægtes, hvorvidt en sådan indsamling finder sted.

De har også anmodet om flere oplysninger om tilsynsrådet Privacy and Civil Liberties Oversight Board (PCLOB) og generalinspektørerne samt om deres beføjelser. PCLOB er et uafhængigt agentur, der henhører under den udøvende magt. Rådet består af fem medlemmer, som uanset politisk parti udnævnes af præsidenten og bekræftes af senatet (50). Hvert medlem er udnævnt for en periode på seks år. Rådets medlemmer og personale gennemgår den fornødne sikkerhedsgodkendelse for at kunne udføre deres arbejde og ansvar fuldt ud (51).

PCLOB's mission er at sikre, at den føderale regerings bestræbelser på at forhindre terrorisme står i et rimeligt forhold til behovet for at beskytte privatlivets fred og borgerlige rettigheder. Rådet har to grundlæggende ansvarsområder — tilsyn og rådgivning. PCLOB fastsætter sin egen dagsorden og afgør selv, hvilke tilsyns- eller rådgivningsaktiviteter den ønsker at foretage.

For så vidt angår tilsyn undersøger og analyserer PCLOB de foranstaltninger, som den udøvende magt træffer med henblik på at beskytte nationen mod terrorisme, og sikrer dermed, at behovet for sådanne foranstaltninger står i et rimeligt forhold til behovet for at beskytte privatlivets fred og borgerlige rettigheder (52). I PCLOB's seneste tilsynsundersøgelse blev der fokuseret på overvågningsprogrammer gennemført i henhold til Section 702 i FISA (53). Rådet er i øjeblikket i færd med at foretage en undersøgelse af efterretningsaktiviteter foretaget som led i Executive Order 12333 (54).

For så vidt angår rådgivning sørger PCLOB for, at der i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af love, bestemmelser og politikker, som vedrører bestræbelserne på at beskytte nationen mod terrorisme, tages tilstrækkeligt hensyn til betænkeligheder på frihedsområdet (55).

For at gennemføre sin mission er rådet ved lov tillagt beføjelser til at få indsigt i samtlige organers relevante optegnelser, rapporter, revisioner, evalueringer, dokumenter, papirer og anbefalinger, herunder klassificerede oplysninger i overensstemmelse med loven (56). Derudover kan rådet gennemføre interview og indhente erklæringer eller offentlige vidneudsagn fra enhver embedsmand eller medarbejder, der er ansat inden for den udøvende magt (57). Rådet kan desuden skriftligt anmode justitsministeren om på rådets vegne at indstævne parter uden for den udøvende magt til at fremlægge relevante oplysninger (58).

Endelig er PCLOB ved lov underlagt offentlige gennemsigtighedskrav. Dette indebærer, at offentligheden gennem offentlige høringer og offentligt tilgængelige rapporter holdes orienteret om rådets aktiviteter i videst mulig omfang og under hensyntagen til beskyttelsen af klassificerede oplysninger (59). Derudover er PCLOB forpligtet til at aflægge rapport, hvis et agentur under den udøvende magt undlader at følge rådets rådgivning.

Generalinspektørerne i efterretningstjenesterne foretager revisioner, inspektioner og undersøgeler af efterretningstjenesternes programmer og aktiviteter for at indkredse og håndtere systemiske risici, svagheder og mangler. Derudover undersøger generalinspektørerne klager eller oplysninger om angivelige overtrædelser af love, regler eller bestemmelser eller dårlig forvaltning, spild af offentlige midler, magtmisbrug eller en betydelig eller specifik fare for folkesundheden eller den offentlige sikkerhed i efterretningstjenestens programmer og aktiviteter. For at sikre objektivitet og integritet i samtlige rapporter, resultater og anbefalinger, som generalinspektørerne udarbejder, er det yderst vigtigt, at generalinspektørerne er uafhængige. Nogle af de vigtigste komponenter for at sikre generalinspektørernes uafhængighed omfatter proceduren for generalinspektørernes udnævnelse og afsættelse, de separate beføjelser for så vidt angår drift, budget og personale og kravene om dobbelt indberetning til lederne af agenturerne under den udøvende magt og kongressen.

Kongressen har i hvert agentur under den udøvende magt, herunder i alle efterretningstjenester, oprettet et uafhængigt kontor for generalinspektørerne (60). Med vedtagelsen af Intelligence Authorization Act for Fiscal Year 2015 bliver næsten alle generalinspektører med ansvar for tilsynet med en efterretningsenhed udnævnt af præsidenten og bekræftet af senatet, herunder justitsministeriet, den centrale efterretningstjeneste (CIA), det nationale sikkerhedsagentur (NSA) og efterretningstjenesterne (61). Derudover er disse generalinspektører fastansatte embedsmænd uden partitilknytning, som kun præsidenten kan afsætte. Selv om præsidenten ifølge den amerikanske forfatning skal have beføjelse til at afsætte en generalinspektør, er den sjældent blevet udøvet, og præsidenten skal 30 dage inden afsættelsen af en generaldirektør skriftligt fremsende en begrundelse til kongressen (62). Ved hjælp af denne generalinspektørudnævnelsesprocedure sikres det, at embedsmænd under den udøvende magt ikke uretmæssigt påvirker udnævnelsen eller afsættelsen af en generalinspektør.

For det andet har generalinspektørerne betydelige, lovbestemte beføjelser til at foretage revisioner, undersøgelser og kontroller af den udøvende magts programmer og aktiviteter. Foruden de lovpligtige tilsynsundersøgelser og -kontroller har generalinspektørerne meget frie hænder til at fungere som tilsynsmyndighed for at kontrollere programmer og aktiviteter efter eget valg (63). I forbindelse med udøvelsen af denne beføjelse er generalinspektørerne ved lov sikret, at de har selvstændige ressourcer til at udføre deres ansvarsområde, herunder beføjelse til at ansætte deres egne medarbejdere og separat dokumentere deres budgetanmodninger over for kongressen (64). Generalinspektørerne har ved lov adgang til de oplysninger, som er nødvendige for at udføre deres ansvarsområde. Dette omfatter beføjelsen til at få direkte indsigt i alle agenturernes optegnelser og oplysninger, der uanset klassificering omhandler agenturernes programmer og aktiviteter, beføjelsen til at anmode om at få oplysninger og dokumenter fremlagt på grundlag af en »subpoena« og beføjelsen til at administrere edsaflæggelser (65). I begrænsede tilfælde kan lederen af et agentur under den udøvende magt forbyde en generalinspektørs aktivitet, f.eks. hvis en generalinspektørs revision eller undersøgelse i væsentlig grad ville gå imod USA's nationale sikkerhedsinteresser. Dog er udøvelsen af denne beføjelse yderst usædvanlig, og det kræver, at lederen af agenturet inden for 30 dage underretter kongressen om begrundelsen herfor (66). Faktisk har direktøren for den nationale efterretningstjeneste aldrig udøvet denne beføjelse i forbindelse med en aktivitet udført af en generalinspektør.

For det tredje har generalinspektørerne ansvaret for, at både lederne af den udøvende magts agenturer og formanden for kongressen gennem rapporter orienteres fuldt ud og løbende om svig og andre alvorlige problemer, misbrugsager og mangler i forbindelse med den udøvende magts programmer og aktiviteter (67). Ved hjælp af dobbelt indberetning styrkes generaldirektørernes uafhængighed, idet det giver mere gennemsigtighed i generalinspektørernes tilsynsprocedure og agenturernes ledere mulighed for at gennemføre generaldirektørernes anbefalinger, inden der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger af kongressen. Generalinspektørerne er f.eks. ved lov forpligtet til at udarbejde halvårlige rapporter, hvori der redegøres for disse problemer samt for de hidtil trufne korrigerende foranstaltninger (68). Agenturerne under den udøvende magt tager generalinspektørernes resultater og anbefalinger meget alvorligt, og generalinspektørerne er ofte i stand til at indarbejde agenturernes godkendelse og gennemførelse af generalinspektørernes anbefalinger i disse og andre rapporter, der forelægges kongressen og i visse tilfælde offentligheden (69). Foruden denne dobbelt indberetning er generalinspektørerne også ansvarlige for, at whistleblowere inden for den udøvende magt stilles for de rigtige tilsynsudvalg i kongressen, hvor de kan afsløre påstået svig, spild eller misbrug i den udøvende magts programmer og aktiviteter. Identiteten på de personer, der står frem, holdes hemmelig over for den udøvende magt, hvilket beskytter whistleblowerne fra potentielle disciplinær- eller sikkerhedsgodkendelsesforanstaltninger, der uberettiget træffes som repressalie for at have underrettet generalinspektøren (70). Eftersom whistleblowere ofte er kilder i en generalinspektørs undersøgelse, er muligheden for, at de kan underrette kongressen om deres betænkeligheder uden den udøvende magts indflydelse, med til at øge effektiviteten af generalinspektørernes tilsyn. På grund af denne uafhængighed kan generalinspektørerne fremme økonomi, effektivitet og ansvarlighed i agenturerne under den udøvende magt med objektivitet og integritet.

Endelig har kongressen oprettet Council of Inspectors General on Integrity and Efficiency. Dette råd har bl.a. til opgave at udarbejde standarder for generalinspektørernes revisioner, undersøgelser og kontroller samt at fremme uddannelse og har beføjelse til at foretage undersøgelser af påstået embedsmisbrug blandt generalinspektørerne med henblik på at holde et vågent øje med generalinspektørerne, som er blevet bemyndiget til overvåge alle andre (71).

Jeg håber, at disse oplysninger kan hjælpe Dem videre.

(1)  Der er yderligere oplysninger om USA's udenlandske efterretningsaktiviteter online, og de er offentligt tilgængelige gennem efterretningstjenesterne (www.icontherecord.tumblr.com), ODNI's offentlige websted, der skal skabe større offentlig synlighed omkring regeringens signalefterretningsaktiviteter.

(2)  Tilgængelig på adressen: https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/01/17/presidential-policy-directive-signals-intelligence-activities.

(3)  Retshåndhævelses- og reguleringsorganer kan anmode om oplysninger fra foretagender til efterforskningsformål i USA i medfør af andre strafferetlige, civilretlige og regulerende beføjelser, hvilket ligger uden for rammerne af dette dokument, der kun vedrører nationale sikkerhedsbeføjelser.

(4)  Tilgængelig på adressen: www.icontherecord.tumblr.com/ppd-28/2015/privacy-civil-liberties#ppd-28. Disse procedurer gennemfører den målrettede overvågning, der redegøres for i dette brev, på en bestemt måde i de enkelte efterretningsenheder.

(5)  Blot for at nævne et eksempel anføres det i NSA's procedurer til gennemførelse af PPD-28, at »indsamlingen så vidt muligt foretages ved brug af en eller flere selektorer for at rette indsamlingen mod specifikke udenlandske efterretningsmål (f.eks. en specifik kendt international terrorist eller terrorgruppe) eller specifikke udenlandske efterretningsemner (f.eks. en fremmed magt eller en agentspredning af masseødelæggelsesvåben)«.

(6)  Tilgængelig på adressen: http://www.dni.gov/files/documents/1017/PPD-28_Status_Report_Oct_2014.pdf.

(7)  Tilgængelig på adressen: http://www.dni.gov/files/documents/ICD/ICD%20204%20National%20Intelligence%20Priorities%20Framework.pdf.

(8)  Intelligence Community Directive (ICD) 203, tilgængelig på adressen: http://www.dni.gov/files/documents/ICD/ICD%20203%20Analytic%20Standards.pdf.

(9)  Se f.eks. rapport fra det amerikanske justitsministeriums generalinspektør »A Review of the Federal Bureau of Investigation's Activities Under Section 702 of the Foreign Intelligence Surveillance Act of 2008« (september 2012), tilgængelig på adressen: https://oig.justice.gov/reports/2016/o1601a.pdf.

(10)  Se www.dni.gov/clpo.

(11)  50 U.S.C. § 1881a.

(12)  De amerikanske myndigheder kan ligeledes opnå retsafgørelser i medfør af andre bestemmelser i FISA med henblik på udlevering af oplysninger, herunder oplysninger overført under værnet om privatlivets fred. Se 50 U.S.C. § 1801 et seq. I Title I og III i FISA, der tillader henholdsvis elektronisk overvågning og fysiske ransagninger, stilles der krav om en retsafgørelse (undtagen i nødsituationer), og der stilles krav om, at der altid skal være en begrundet mistanke for at antage, at målet for den elektroniske overvågning er en fremmed magt eller en agent fra en fremmed magt. Title IV i FISA tillader anvendelsen af pen-register- og trap and trace-anordninger i medfør af en retsafgørelse (undtagen i nødsituationer) i forbindelse med godkendte udenlandske efterretnings-, kontraspionage- og terrorbekæmpelsesefterforskninger. I Title V i FISA bemyndiges FBI til i medfør af en retsafgørelse, (undtagen i nødsituationer) at få udleveret forretningsoplysninger af relevans for godkendte udenlandske efterretnings-, kontraspionage- og terrorbekæmpelsesefterforskninger. Som anført nedenfor forbyder USA FREEDOM Act specifikt anvendelsen af FISA-retsafgørelser med henblik på installation af pen-register eller masseindsamling af forretningsoplysninger, og der stilles krav om en »specifik selektor«, der skal sikre en målrettet anvendelse af disse tilladelser.

(13)  Privacy and Civil Liberties Board, »Report on the Surveillance Program Operated Pursuant to Section 702 of the Foreign Intelligence Surveillance Act« (2. juli 2014) (»PCLOB-rapport«).

(14)  Se Pub. L. No. 110-261, 122 Stat. 2436 (2008).

(15)  Se 50 U.S.C. § 1881a(a) og (b).

(16)  Se id. § 1801(e).

(17)  Se PCLOB-rapport, s. 99.

(18)  Se 50 U.S.C. § 1881a(d) og (e).

(19)  Se PCLOB-rapport, s. 111.

(20)  Idem.

(21)  Idem s. 8, 50 U.S.C. § 1881a(l), se også NSA Director of Civil Liberties and Privacy Report, »NSA's Implementation of Foreign Intelligence Surveillance Act Section 702« (herefter benævnt »NSA-rapporten«), s. 4, tilgængelig på adressen: http://icontherecord.tumblr.com/ppd-28/2015/privacy-civil-liberties.

(22)  Director of National Intelligence 2014 Transparency Report, tilgængelig på adressen: http://icontherecord.tumblr.com/transparency/odni_transparencyreport_cy2014.

(23)  Minimeringsprocedurerne er tilgængelige på adressen: http://www.dni.gov/files/documents/ppd-28/2014%20NSA%20702%20Minimization%20Procedures.pdf (»NSA Minimization Procedures«), http://www.dni.gov/files/documents/ppd-28/2014%20FBI%20702%20Minimization%20Procedures.pdf, og http://www.dni.gov/files/documents/ppd-28/2014%20CIA%20702%20Minimization%20Procedures.pdf.

(24)  Se NSA Report, s. 4.

(25)  Se f.eks. NSA Minimization Procedures, s. 6.

(26)  Intelligence Agency PPD-28-procedurer er tilgængelige på adressen: http://icontherecord.tumblr.com/ppd-28/2015/privacy-civil-liberties.

(27)  Se NSA Minimization Procedures, PPD-28 Section 4.

(28)  Se 50 U.S.C. § 1881(l), se også PCLOB-rapport, s. 66-76.

(29)  Se »Semiannual Assessment of Compliance with Procedures and Guidelines Issues Pursuant to Section 702 of the Foreign Intelligence Surveillance Act, Submitted by the Attorney General and the Director of National Intelligence«, s. 2-3, tilgængelig på adressen: http://www.dni.gov/files/documents/Semiannual%20Assessment%20of%20Compliance%20with%20procedures%20and%20guidelines%20issued%20pursuant%20to%20Sect%20702%20of%20FISA.pdf.

(30)  Regel 13 i procedurereglerne for Foreign Intelligence Surveillance Court, tilgængelig på adressen: http://www.fisc.uscourts.gov/sites/default/files/FISC%20Rules%20of%20Procedure.pdf.

(31)  Brev fra Reggie B. Walton til Patrick J. Leahy af 29. juli 2013, tilgængelig på adressen: http://fas.org/irp/news/2013/07/fisc-leahy.pdf.

(32)  Se Section 401 i USA FREEDOM Act, P.L. 114-23.

(33)  Se 50 U.S.C. § 1881f.

(34)  Se også § 1881a(l)(1).

(35)  Se også § 1881a(l)(3). Nogle af disse rapporter er klassificerede.

(36)  Udtalelse og afgørelse, 26 (FISC 2014), tilgængelig på adressen: http://www.dni.gov/files/documents/0928/FISC%20Memorandum%20Opinion%20and%20Order%2026%20August%202014.pdf.

(37)  Se USA FREEDOM Act fra 2015, Pub. L. No. 114-23, § 401, 129 Stat. 268.

(38)  Se idem §§ 103, 201, 501. Nationale sikkerhedsbreve har hjemmel i en række love og giver kun FBI mulighed for at indhente registeroplysninger såsom kreditoplysninger, finansielle oplysninger og elektroniske abonnent- og transaktionsoplysninger fra visse typer virksomheder med henblik på beskyttelse mod international terrorisme eller hemmelige efterretningsaktiviteter. Se 12 U.S.C. § 3414, 15 U.S.C. §§ 1681u-1681v og 18 U.S.C. § 2709. FBI anvender typisk nationale sikkerhedsbreve til at indsamle kritiske ikke-indholdsmæssige oplysninger i de tidlige faser af terrorbekæmpelses- og kontraspionageefterforskninger — såsom identiteten af en abonnent, som muligvis har kommunikeret med agenter i en terrorgruppe som f.eks. ISIL. Modtagere af et nationalt sikkerhedsbrev kan anfægte det ved domstolene. Se 18 U.S.C. § 3511.

(39)  Se idem.

(40)  Se idem § 401.

(41)  Se idem § 602.

(42)  Se idem.

(43)  Se idem § 603.

(44)  Se idem §§ 502(f)-503.

(45)  Tilgængelig på adressen: http://www.dni.gov/index.php/intelligence-community/intelligence-transparency-principles.

(46)  Tilgængelig på adressen: http://www.dni.gov/files/documents/Newsroom/Reports%20and%20Pubs/Principles%20of%20Intelligence%20Transparency%20Implementation%20Plan.pdf.

(47)  Se idem.

(48)  Tilgængelig på adressen: https://www.nsa.gov/civil_liberties/_files/nsa_report_on_section_702_program.pdf, https://www.nsa.gov/civil_liberties/_files/UFA_Civil_Liberties_and_Privacy_Report.pdf, https://www.nsa.gov/civil_liberties/_files/UFA_Civil_Liberties_and_Privacy_Report.pdf.

(49)  Se f.eks. New York Times v. Department of Justice, 756 F.3d 100 (2d Cir. 2014); American Civil Liberties Union v. CIA, 710 F.3d 422 (D.C. Cir. 2014).

(50)  42 U.S.C. 2000ee(a), (h).

(51)  42 U.S.C. 2000ee(k).

(52)  42 U.S.C. 2000ee(d)(2).

(53)  Generelle oplysninger er tilgængelige på adressen: https://www.pclob.gov/library.html#oversightreports.

(54)  Generelle oplysninger er tilgængelige på adressen: https://www.pclob.gov/events/2015/may13.html.

(55)  42 U.S.C. 2000ee(d)(1); se også PCLOB Advisory Function Policy and Procedure, Policy 2015-004, tilgængelig på adrresen: https://www.pclob.gov/library/Policy-Advisory_Function_Policy_Procedure.pdf.

(56)  42 U.S.C. 2000ee(g)(1)(A).

(57)  42 U.S.C. 2000ee(g)(1)(B).

(58)  42 U.S.C. 2000ee(g)(1)(D).

(59)  42 U.S.C. 2000eee(f).

(60)  Section 2 og 4 i Inspector General Act fra 1978, som ændret (i det følgende benævnt »IG Act«), Section 103H(b) og (e) i National Security Act fra 1947, som ændret (i det følgende benævnt »Nat'l Sec. Act«), og Section 17(a) i Central Intelligence Act (i det følgende benævnt »CIA Act«).

(61)  Se Pub. L. No. 113-293, 128 Stat. 3990, (Dec. 19, 2014). Det er kun generalinspektørerne for det amerikanske forsvars efterretningstjeneste (Defense Intelligence Agency — DIA) og det amerikanske nationale agentur for geospatiale efterretninger (National Geospatial-Intelligence Agency — NGA), som ikke udnævnes af præsidenten. Generalinspektøren for forsvarsministeriet og generalinspektøren for efterretningstjenesterne har dog sammenfaldende beføjelser over disse agenturer.

(62)  Section 3 i IG Act of 1978, som ændret, Section 103H(c) i Nat'l Sec. Act og Section 17(b) i CIA Act.

(63)  Se Section 4(a) og 6(a)(2) i IG Act fra 1947, Section 103H(e) og (g)(2)(A) i Nat'l Sec. Act og Section 17(a) og (c) i CIA Act.

(64)  Section 3(d), 6(a)(7) og 6(f) i IG Act, Section 103H(d), (i), (j) og (m) i Nat'l Sec. Act og Section 17(e)(7) og (f) i CIA Act.

(65)  Section 6(a)(1), (3), (4), (5) og (6) i IG Act, Section 103H(g)(2) i Nat'l Sec. Act og Section 17(e)(1), (2), (4) og (5) i CIA Act.

(66)  Se f.eks. Section 8(b) og 8E(a) i IG Act, Section 103H(f) i Nat'l Sec. Act og Section 17(b) i CIA Act.

(67)  Section 4(a)(5) i IG Act, Section 103H(a)(b)(3) og (4) i Nat'l Sec. Act og Section 17(a)(2) og (4) i CIA Act.

(68)  Section 2(3), 4(a) og 5 i IG Act, Section 103H(k) i Nat'l Sec. Act og Section 17(d) i CIA Act. Generalinspektøren for justitsministeriet offentliggør sine rapporter på internetadressen: http://oig.justice.gov/reports/all.htm. Generalinspektøren for efterretningstjenesterne offentliggør ligeledes sine halvårlige rapporter på adressen: https://www.dni.gov/index.php/intelligence-community/ic-policies-reports/records-requested-under-foia#icig.

(69)  Section 2(3), 4(a) og 5 i IG Act, Section 103H(k) i Nat'l Sec. Act og Section 17(d) i CIA Act. Generalinspektøren for justitsministeriet offentliggør sine rapporter på internetadressen: http://oig.justice.gov/reports/all.htm. Generalinspektøren for efterretningstjenesterne offentliggør ligeledes sine halvårlige rapporter på adressen: https://www.dni.gov/index.php/intelligence-community/ic-policies-reports/records-requested-under-foia#icig.

(70)  Section 7 i IG Act, Section 103H(g)(3) i Nat'l Sec. Act og Section 17(e)(3) i CIA Act.

(71)  Section 11 i IG Act.

BILAG VII

Den 19. februar 2016

Kære Justin S. Antonipillai og Ted Dean,

Dette brev giver et kort overblik over de vigtigste efterforskningsmetoder, der kan anvendes til at indhente forretningsoplysninger og andre optegnelser fra virksomheder i USA med henblik på strafferetlig håndhævelse eller den offentlige interesse (civilretlige eller reguleringsmæssige formål), herunder begrænsningerne for adgang i disse metoder (1). Disse pålæg indebærer ikke forskelsbehandling, da de anvendes til at indhente oplysninger fra virksomheder i USA, herunder virksomheder, som vil foretage selvcertificering under ordningen for EU's og USA's værn om privatlivets fred, uanset den registreredes nationalitet. Virksomheder, der får udstedt et pålæg i USA, kan desuden anfægte det ved domstolene som anført nedenfor (2).

For så vidt angår offentlige myndigheders beslaglæggelse af oplysninger, er det værd at bemærke fjerde amendment til den amerikanske forfatning, hvor det fastslås at, [f]olkets ret til sikkerhed for deres personer, boliger, papirer og ejendele imod urimelige ransagninger og anholdelser må ikke krænkes, og ingen kendelse herom må afsiges uden en sandsynlig årsag, der støtter sig til ed eller højtidelig erklæring og nøje beskriver det sted, der skal ransages, de personer, der skal arresteres, eller de ting, der skal beslaglægges, den amerikanske forfatning, fjerde amendment. IV. Som fastslået af den amerikanske højesteret i sagen Berger v. State of New York, »er det grundlæggende formål med denne forfatningsændring — som anerkendt i utallige af denne domstols afgørelser — at beskytte den enkeltes privatliv og sikkerhed mod embedsmænds vilkårlige indgreb«, 388 U.S. 41, 53 (1967) (citing Camara v. Mun. Court of San Francisco, 387 U.S. 523, 528 (1967)). I henhold til fjerde amendment skal de retshåndhævende myndigheder generelt have en dommerkendelse inden en ransagning i forbindelse med indenlandske strafferetlige efterforskninger. Se Katz v. United States, 389 U.S. 347, 357 (1967). I de tilfælde, hvor der ikke skal udstedes en kendelse, er regeringsforanstaltningen betinget af en »rimelighedstest« i henhold til fjerde amendment. Forfatningen sikrer derfor i sig selv, at den amerikanske regering ikke har ubegrænsede eller vilkårlige beføjelser til at beslaglægge privatoplysninger.

Strafferetlige håndhævende myndigheder:

Forbundsanklagerne, der er embedsmænd i det amerikanske justitsministerium, og føderale efterforskningsagenter, herunder agenter i Federal Bureau of Investigation (FBI), et retshåndhævelsesorgan under justitsministeriet, kan anmode virksomheder i USA om at udlevere dokumenter og andre optegnelser til strafferetlige efterforskningsformål gennem flere forskellige former for pålæg, herunder stævninger udstedt af anklagejuryen (grand jury subpoenas), administrative pålæg (administrative subpoenas) og ransagningskendelser, og kan indhente anden kommunikation i medfør af føderale tilladelser til aflytning i straffesager og til installation af pen-register.

Stævninger udstedt af anklagejuryen eller i en retssag (grand jury or trial subpoenas): Stævninger i straffesager anvendes til at understøtte målrettede retshåndhævelsesefterforskninger. En stævning udstedt af anklagejuryen er en officiel anmodning fra en anklagejury (normalt på forbundsanklagerens foranledning) om at bistå anklagejuryens efterforskning ved mistanke om en bestemt overtrædelse af straffelovgivningen. Anklagejuryer er domstolens efterforskningsgren og udpeges af en dommer. En stævning kan pålægge en person at vidne under en retssag eller at tilvejebringe eller udlevere forretningsoplysninger, elektronisk lagrede oplysninger eller andre konkrete ting. Oplysningerne skal være relevante for efterforskningen, og pålæg må ikke være urimelige, dvs. overdrevne, undertrykkende eller byrdefulde. En modtager kan anfægte en stævning med henvisning til disse grunde. Se Federal Rules of Criminal Procedure — Fed. Se Fed. R. Crim. P. 17. Under begrænsede omstændigheder kan stævninger i straffesager med påbud om udlevering af dokumenter anvendes, efter at sagen er blevet rejst af anklagejuryen.

Tilladelse til at udstede administrative pålæg (administrative subpoenas): Der kan udstedes administrative pålæg i forbindelse med straffe- og civilretlige undersøgelser. I forbindelse med strafferetlig håndhævelse kan der udstedes administrative pålæg i henhold til en række føderale love om tilvejebringelse eller udlevering af forretningsoplysninger, elektronisk lagrede oplysninger eller andre konkrete ting i sager, der involverer misbrug af sundhedsydelser, børnemishandling, beskyttelse af efterretningstjenester og kontrollerede stoffer, og i forbindelse med generalinspektørernes undersøgelser af regeringsorganer. Hvis regeringen anmoder om at få håndhævet et administrativt pålæg ved domstolene, kan modtageren af det administrative pålæg i lighed med modtageren af en stævning med et pålæg udstedt af en anklagejury gøre gældende, at pålægget er urimeligt, fordi det er overdrevent eller undertrykkende eller byrdefuldt.

Retsafgørelser om installation af pen-register- og trap and trace-anordninger: I henhold til de strafferetlige bestemmelser om pen-register- og trap and trace-anordninger kan de retshåndhævende myndigheder få udstedt en retsafgørelse for at få ikke-indholdsmæssige realtidsoplysninger om opkald, routing, adressering og signalering for et telefonnummer eller en e-mailadresse efter fremlæggelse af dokumentation for, at de pågældende oplysninger er relevante for en verserende strafferetlig efterforskning. Se 18 U.S.C. §§ 3121-3127. Brug eller installation af en sådan anordning uden lovhjemmel er en føderal forbrydelse.

Electronic Communications Privacy Act (ECPA): Der er en række yderligere bestemmelser, som regulerer regeringens adgang til internetudbyderes, teleselskabers og andre eksterne tjenesteudbyderes opbevarede abonnentoplysninger, trafikdata og lagrede kommunikationsindhold, i Title II i ECPA, også benævnt Stored Communications Act (SCA), 18 U.S.C. §§ 2701–2712. I SCA fastsættes en række lovbestemte rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred, der begrænser de retshåndhævende myndigheders adgang til oplysninger ud over, hvad der kræves i forfatningsretten, fra kunder og abonnenter hos internetudbydere. I henhold til SCA øges niveauet af beskyttelsen af privatlivets fred afhængigt af indsamlingens indgribende karakter. Strafferetlige håndhævende myndigheder kan kun få udleveret abonnentoplysninger, IP-adresser og tilknyttede tidsstempler på grundlag af et påbud. I forbindelse med de fleste andre lagrede, ikke-indholdsmæssige oplysninger såsom e-mail-hoveder uden emnelinjen skal de retshåndhævende myndigheder fremlægge specifikke forhold for en dommer, som dokumenterer, at de udbedte oplysninger er relevante og væsentlige for en verserende strafferetlig efterforskning. For at få udleveret lagret elektronisk kommunikationsindhold skal strafferetlige håndhævende myndigheder generelt have udstedt et påbud af en dommer med den begrundelse, at der er begrundet mistanke for at antage, at den pågældende konto indeholder beviser for en forbrydelse. I henhold til SCA kan der desuden pålægges et civilretligt ansvar og strafferetlige sanktioner.

Retsafgørelser om overvågning i henhold til føderal lovgivning om aflytning: De retshåndhævende myndigheder kan desuden opfange trådbårne, mundtlige eller elektroniske kommunikationer i realtid til strafferetlige efterforskningsformål i medfør af den føderale lovgivning om aflytning. Se 18 U.S.C. §§ 2510-2522. Denne tilladelse gives kun på grundlag af en retsafgørelse, hvor en dommer bl.a. vurderer, at der er begrundet mistanke for at antage, at aflytningen eller den elektroniske aflytning vil tilvejebringe bevis for en føderal forbrydelse eller for opholdsstedet for en person, der er på flugt for at undgå retsforfølgning. I henhold til loven kan der pålægges et civilretligt ansvar og strafferetlige sanktioner for overtrædelser af bestemmelserne om aflytning.

Ransagningskendelse — Regel 41: De retshåndhævende myndigheder kan foretage en fysisk ransagning af lokaler i USA, hvis de bemyndiges hertil af en dommer. De retshåndhævende myndigheder skal således dokumentere over for dommeren, at der er begrundet mistanke om, at der er blevet eller snart vil blive begået en forbrydelse, og at ting forbundet med forbrydelsen sandsynligvis kan findes på det sted, der er angivet i kendelsen. Kendelser anvendes ofte, når det er nødvendigt, at politiet foretager en fysisk ransagning af et lokale, da der er fare for, at beviser vil blive ødelagt, hvis der udstedes et pålæg eller en anden editionskendelse med pålæg om udlevering. Se den amerikanske forfatning, fjerde amendment (se nærmere redegørelse ovenfor), Fed. R. Crim. P. 41. Den person, som ransagningskendelsen er udstedt mod, kan anfægte kendelsen med den begrundelse, at den er overdreven, chikanerende eller på anden vis uretmæssigt udstedt, og forurettede parter med søgsmålskompetence kan anmode om at få afvist alle beviser indhentet ved en ulovlig ransagning. Se Mapp v. Ohio, 367 U.S. 643 (1961).

Justitsministeriets retningslinjer og politikker: Ud over disse forfatnings-, lov- og regelbaserede begrænsninger for regeringens adgang til oplysninger har den amerikanske justitsminister udstedt retningslinjer, der yderligere begrænser de retshåndhævende myndigheders adgang til oplysninger, og som ligeledes indeholder bestemmelser om beskyttelse af privatlivets fred og borgerlige rettigheder. I den amerikanske justitsministers retningslinjer, Attorney General's Guidelines for Domestic Federal Bureau of Investigation (FBI) Operations (september 2008) (i det følgende benævnt AG FBI Guidelines), tilgængelig på adressen: http://www.justice.gov/archive/opa/docs/guidelines.pdf, fastsættes der f.eks. begrænsninger for brugen af efterforskningsmetoder til at søge efter oplysninger om efterforskninger, der involverer føderale forbrydelser. I henhold til disse retningslinjer skal FBI anvende de mindst indgribende efterforskningsmetoder under hensyntagen til indvirkningen på privatlivets fred og borgerlige rettigheder og den potentielle skade på omdømme. Det fastslås endvidere, at »FBI skal gennemføre sine efterforskninger og andre aktiviteter på en lovlig og rimelig måde, der respekterer frihed og privatlivets fred og undgår unødvendige indtrængninger i lovlydige menneskers liv«. Se AG FBI Guidelines, s. 5. FBI har integreret disse retningslinjer i FBI Domestic Investigations and Operations Guide (DIOG), tilgængelig på adressen: https://vault.fbi.gov/FBI%20Domestic%20Investigations%20and%20Operations%20Guide%20(DIOG), en omfattende håndbog, hvor der redegøres i detaljer for begrænsningerne for brugen af efterforskningsmetoder og opstilles retningslinjer, der skal sikre, at borgerlige rettigheder og privatlivets fred beskyttes i enhver efterforskning. Der er fastlagt yderligere regler og politikker, der begrænser forbundsanklagernes efterforskningsaktiviteter i United States Attorneys' Manual (USAM), der ligeledes er tilgængelig online på adressen: http://www.justice.gov/usam/united-states-attorneys-manual.

Civile og regulerende myndigheder (offentlig interesse)

Der er ligeledes betydelige begrænsninger for de civile og regulerende myndigheders, dvs. »den offentlig interesses«, adgang til oplysninger, som virksomheder i USA ligger inde med. Myndigheder med civilretlige og regulerende opgaver kan udstede pålæg (subpoenas) til virksomheder om udlevering af forretningsoplysninger, elektronisk lagrede oplysninger eller andre konkrete ting (»tangible things«). Disse myndigheders administrative eller civilretlige beføjelser til at udstede pålæg er begrænsede, ikke kun på grund af deres statutter, men også på grund af uafhængig domstolsprøvelse af pålæg inden potentiel retshåndhævelse. Se f.eks. Fed. R. Civ. P. 45. Myndighederne kan kun søge indsigt i oplysninger, der er relevante for anliggender omfattet af deres reguleringskompetence. En modtager af et administrativt pålæg kan endvidere anfægte håndhævelsen af dette pålæg ved domstolene ved at fremlægge bevis for, at den pågældende myndighed ikke har handlet i overensstemmelse med grundlæggende standarder for rimelighed, jf. overfor.

Virksomheder kan anfægte anmodninger om oplysninger fra forvaltningsmyndigheder med hjemmel i andre retsgrundlag, afhængigt af sektoren og karakteren af de opbevarede oplysninger. Finansielle institutioner kan f.eks. anfægte administrative pålæg om udlevering af visse typer oplysninger med den begrundelse, at de er i strid med Bank Secrecy Act og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Se 31 U.S.C. § 5318, 31 C.F.R. Part X. Andre virksomheder kan henvise til Fair Credit Reporting Act, se 15 U.S.C. § 1681b, eller en lang række andre sektorspecifikke love. Ved misbrug af et organs kompetence til at udstede pålæg kan organet eller embedsmændene personligt drages til ansvar. Se f.eks. Right to Financial Privacy Act, 12 U.S.C. §§ 3401–3422. De amerikanske domstole er således et værn mod reguleringsmyndighedernes uretmæssige anmodninger og fører uafhængigt tilsyn med forbundsorganernes foranstaltninger.

Endelig skal forvaltningsmyndighedernes lovbestemte beføjelser til at foretage en fysisk beslaglæggelse af optegnelser fra en virksomhed i USA i forbindelse med en administrativ ransagning opfylde betingelserne i fjerde amendment. Se See v. City of Seattle, 387 U.S. 541 (1967).

Konklusion

Alle retshåndhævelses- og reguleringsaktiviteter i USA skal være forenelige med gældende ret, herunder den amerikanske forfatning, love, regler og bestemmelser. Disse aktiviteter skal ligeledes være i overensstemmelse med gældende politikker, herunder i den amerikanske justitsministers generelle retningslinjer for håndhævelse af forbundslovgivningen. De retlige rammer, der er beskrevet ovenfor, begrænser de amerikanske retshåndhævelses- og reguleringsorganers muligheder for at få udleveret oplysninger fra virksomheder i USA — uanset om oplysningerne vedrører amerikanere eller borgere fra andre lande — og giver endvidere mulighed for domstolsprøvelse af alle anmodninger om oplysninger fra regeringen i medfør af disse beføjelser.

(1)  I dette overblik redegøres ikke for de metoder, som de retshåndhævende myndigheder anvender til nationale sikkerhedsformål i forbindelse med efterforskning af terrorisme og andre efterforskninger vedrørende den nationale sikkerhed, herunder nationale sikkerhedsbreve (National Security Letters (NSL'er) med henblik på indhentning af visse registeroplysninger såsom kreditoplysninger, finansielle oplysninger og elektroniske abonnent- og transaktionsoplysninger, se 12 U.S.C. § 3414, 15 U.S.C. § 1681u, 15 U.S.C. § 1681v, 18 U.S.C. § 2709, og elektronisk overvågning, ransagningskendelser, forretningsoplysninger og anden indsamling af kommunikation i henhold til Foreign Intelligence Surveillance Act, se 50 U.S.C. § 1801 et seq.

(2)  I dette dokument redegøres for føderale retshåndhævelses- og reguleringsbeføjelser. Overtrædelser af delstatslovgivningen efterforskes af delstaterne og retsforfølges ved delstatsdomstolene. De retshåndhævende myndigheder på delstatsniveau anvender kendelser og stævninger udstedt i henhold til delstatslovgivningen på stort set samme måde som beskrevet her, men delstaternes påbud kan omfattes af beskyttelse under delstatsforfatninger, der har forrang for beskyttelsen under den amerikanske forfatning. Beskyttelsen under delstatslovgivningen skal mindst svare til beskyttelsen under den amerikanske forfatning, herunder, men ikke begrænset til, fjerde amendment.

BILAG

KAPITEL I

Definitioner

I forbindelse med dette bilag finder definitionerne i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) anvendelse. Desuden forstås ved:

1)    Aktive fartøjer : fartøjer, der har fisket (én eller flere dage) i løbet af et kalenderår. Et fartøj, der ikke har fisket i løbet af et år, betragtes som »inaktivt«.

2)    Anadrome arter : levende akvatiske ressourcer, hvis livscyklus starter med, at de udklækkes i ferskvand, migrerer til saltvand og til slut vender tilbage til ferskvandsmiljøet for at gyde.

3)    Katadrome arter : levende akvatiske ressourcer, hvis livscyklus starter med, at de udklækkes i saltvand, migrerer til ferskvand og til slut vender tilbage til saltvandsmiljøet for at gyde.

4)    Fangstfraktion : en del af den samlede fangst, f.eks. den del af den landede fangst, der er større end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, den del af den landede fangst, der er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, den del, der er smidt ud, fordi den er mindre end den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og de minimisudsmid og udsmid.

5)    Havdag : enhver sammenhængende periode på 24 timer (eller del deraf), hvor et fartøj er til stede i et område og ude af havn.

6)    Fiskedag : enhver kalenderdag på havet, hvor der finder et fiskedræt sted, jf. dog Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser. En fangstrejse kan bidrage både til summen af fiskedage, hvor der anvendes passive redskaber, og summen af fiskedage, hvor der anvendes aktive redskaber.

7)    Fiskeplads : (en gruppe) geografiske enheder, hvor fiskeriet finder sted. Disse enheder skal aftales på havregionsplan på grundlag af de eksisterende områder, der er defineret af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller videnskabelige organer.

8)    Fartøjskategori : en gruppe fartøjer i samme længdeklasse (længde overalt = LOA) og med overvejende samme fiskeredskab i hele året.

9)    Metier : en række fiskedræt, hvor der fiskes efter en lignende art eller gruppe af arter med et lignende redskab (4) i samme periode i et år og/eller i samme område, og som er kendetegnet ved et lignende fiskerimønster.

10)    Forskningsundersøgelser til havs : rejser foretaget med et forskningsfartøj eller et fartøj, der udelukkende anvendes til videnskabelige undersøgelser med henblik på bestands- og økosystemovervågning, og som er udpeget til denne opgave af det organ, der er ansvarligt for gennemførelsen af den nationale arbejdsplan, der er udarbejdet i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 508/2014.

KAPITEL II

Dataindsamlingsmetoder

Metoderne til indsamling af data og kvaliteten heraf skal afpasses efter de formål, de indsamles til, jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og indsamlingen skal foregå i overensstemmelse med den bedste praksis og de metoder, der anbefales af de relevante videnskabelige organer. Metoderne og resultaterne af disse metoders anvendelse skal i dette øjemed tages op til revision med regelmæssige intervaller af uafhængige videnskabelige organer for at kontrollere, om de er hensigtsmæssige med henblik på forvaltningen af den fælles fiskeripolitik.

KAPITEL III

Datakrav

1.   Datasæt

2.   Biologiske data om bestande, der fanges i kommercielt fiskeri, der udøves fra EU-fartøjer i og uden for EU-farvande, og i rekreativt fiskeri i EU-farvande.

Disse data skal omfatte følgende:

3.   Data til vurdering af EU-fiskeriets indvirkning på havøkosystemerne i og uden for EU-farvande

Disse data skal omfatte følgende:

4.   Detaljerede data om EU-fiskerfartøjernes aktiviteter  (7) i og uden for EU-farvande, som indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009.

Data til vurdering af EU-fiskerfartøjers aktiviteter i og uden for EU-farvande består af de variabler, der er angivet i tabel 4. Data, der er indsamlet og indsendt i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009, skal gøres tilgængelige i form af primære data for de nationale organer, der gennemfører arbejdsplanerne. Hvis disse data ikke skal indsamles i henhold til forordning (EF) nr. 1224/2009, eller hvis data, der er indsamlet i henhold til nævnte forordning, ikke er detaljerede eller dækkende nok eller er af en sådan kvalitet, at de kan anvendes til de planlagte videnskabelige formål, indsamles de på en anden måde under anvendelse af passende prøveudtagningsmetoder. Disse metoder skal gøre det muligt at anslå de variabler, der er opført i tabel 4, på det laveste relevante geografiske niveau pr. fartøjskategori (Tabel 5A) og på metierniveau (tabel 2).

5.   Sociale og økonomiske data om fiskeriet med henblik på en vurdering af EU-fiskeriets sociale og økonomiske resultater.

Disse data skal omfatte følgende:

6.   Sociale, økonomiske og miljømæssige data om havbrug og eventuelt ferskvandsakvakultur med henblik på en vurdering af EU-akvakultursektorens sociale, økonomiske og miljømæssige resultater.

Disse data skal omfatte følgende: