30.7.2016

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 206/1

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1237

af 18. maj 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 177,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 66, stk. 3, litra c), og e), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3) og fastsætter bestemmelser for import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter. Desuden gives Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på området. For at sikre at ordningen vedrørende import- og eksportlicenser fungerer efter hensigten inden for det nye retlige grundlag, er det nødvendigt at vedtage visse bestemmelser i form af sådanne retsakter.

(2)

I artikel 176 i forordning (EU) nr. 1308/2013 er det fastsat, at der ved import, der overgår til fri omsætning, eller eksport af et eller flere produkter fra de sektorer, der er fastsat i denne bestemmelse, kan kræves fremlagt licens. Der bør opstilles en liste over produkterne i de sektorer, hvor der kræves fremlagt licens.

(3)

Kontrollen med handelsstrømmene via licenser bør gribes fleksibelt an. Ved fastlæggelsen af de tilfælde, hvor en licens ikke er påkrævet, bør der tages hensyn til andre informationskilder som f.eks. toldkontrol, behovet for licenser eller den tid, det tager at indhente oplysninger ved hjælp af licenser. De særlige tilfælde, hvor en licens ikke er påkrævet, bør defineres.

(4)	Det bør fastsættes, at licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for at produkterne importeres eller eksporteres i licensens gyldighedsperiode. Det bør også fastsættes, hvornår forpligtelsen til at importere eller eksportere anses for at være opfyldt.

(5)	Import- og eksportlicenser giver ret til henholdsvis at importere eller eksportere og for at sikre denne ret, skal de følgelig forelægges ved indgivelsen af import- eller eksportangivelsen.

(6)

Da den person, der benytter en licens, ikke må være indehaveren eller den, licensen er overdraget til, bør det af hensyn til retssikkerheden og den administrative effektivitet præciseres, hvilke personer, der kan benytte licensen, herunder en toldrepræsentant, som handler på vegne af indehaveren eller den, licensen er overdraget til.

(7)	Under hensyn til de internationale handelssædvaner for de pågældende landbrugsprodukter bør der indrømmes en vis tolerance for mængden af de importerede eller eksporterede produkter i forhold til angivelserne i licensen.

(8)

Anvendes en importlicens ligeledes til forvaltning af et toldkontingent, for hvilket der er bevilget en præferenceordning, anvendes præferenceordningen på importørerne inden for rammerne af licensen, der i visse tilfælde skal ledsages af et dokument fra et tredjeland. For at undgå, at kontingentet overskrides, udnyttes præferenceordningen indtil den mængde, for hvilken der er udstedt licens. I sådanne tilfælde bør der indrømmes en tolerance, forudsat at den del af mængden, der overskrider den mængde, der er anført i licensen, men som ligger inden for tolerancen, ikke omfattes af præferenceordningen og pålægges konventionel told.

(9)	Det er hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke regler for overdragelsen af en licens.

(10)	Der bør fastsættes bestemmelser om frigivelse og fortabelse af den sikkerhed, der er stillet for udstedelsen af import- og eksportlicenser.

(11)	På grund af de særlige forhold i sektoren er det nødvendigt at fastsætte yderligere betingelser for importlicenser for hamp og for hvidløg.

(12)	For at skabe klarhed bør der fastlægges bestemmelser om de import- og eksportlicenser, som er udstedt for produkter, for hvilke kravet om import- eller eksportlicens er ophævet eller berøres af denne forordning, og som stadig er gyldige på datoen for anvendelsen af denne forordning.

(13)

Da formålet med denne forordning og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 (4) er at forenkle og tilpasse de bestemmelser, som gælder for ordningen med import- og eksportlicenser til de nye retlige rammer, der er indført ved forordning (EU) nr. 1308/2013, bør de nuværende bestemmelser ændres. For klarhedens skyld bør visse bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 (5), (EF) nr. 1342/2003 (6), (EF) nr. 2336/2003 (7), (EF) nr. 951/2006 (8), (EF) nr. 341/2007 (9) og (EF) nr. 382/2008 (10) udgå, og Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98 (11), (EF) nr. 1345/2005 (12), (EF) nr. 376/2008 (13) og (EF) nr. 507/2008 (14) bør ophæves.

(14)	Overgangen fra de ordninger, der er omhandlet i de udgåede bestemmelser og ophævede forordninger, til bestemmelserne i nærværende forordning, kan få nogle praktiske konsekvenser. Derfor bør anvendelsen af forordningen udsættes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »licens«: et elektronisk eller papirbaseret dokument med en specificeret gyldighedsperiode, hvoraf rettighederne og forpligtelsen til at importere eller eksportere produkter fremgår

b)   »meddelelse vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter«: de nærmere vilkår for importlicenser eller eksportlicenser og de oplysninger, der skal anføres i en licensansøgning og i en licens, som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende  (15).

Artikel 2

Tilfælde, hvor der kræves licens

1.   Der skal fremlægges en importlicens for følgende produkter:

a)	produkter, der er opført i del I i bilaget, når de angives til overgang til fri omsætning under alle forhold, undtagen toldkontingenter, medmindre andet er fastsat i denne del I

b)

produkter, der angives til overgang til fri omsætning i henhold til de toldkontingenter, der forvaltes efter metoden »samtidig behandling« eller metoden »traditionelle/nye mønstre« som omhandlet i artikel 184, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller en kombination heraf eller efter en anden passende metode

c)	produkter, for hvilke der henvises til denne bestemmelse i del I i bilaget, når de angives til overgang til fri omsætning i henhold til de toldkontingenter, der forvaltes ved hjælp af »først til mølle« -princippet, som er omhandlet i artikel 184, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013

d)	produkter, der er nævnt i del I i bilaget, når de angives til overgang til fri omsætning under en præferenceordning, der skal forvaltes via licenser

e)	produkter, som er omfattet af en procedure for passiv forædling ved hjælp af en eksportlicens, og som genangives til overgang til fri omsætning som produkter, der er angivet i del I i afdeling A eller B i bilaget

f)	produkter, der angives til overgang til fri omsætning i henhold til artikel 185 i forordning (EU) nr. 1308/2013, i tilfælde af, at en nedsættelse af importtolden finder anvendelse.

2.   Der skal fremlægges eksportlicens for følgende produkter:

a)	produkter, der er opført i del II i bilaget

b)	EU-produkter, for hvilke der skal fremlægges en eksportlicens for at produkterne kan omfattes af et kontingent, der forvaltes af Unionen eller af et tredjeland, og som er åbnet i det pågældende land for import af disse produkter

c)

følgende EU-produkter, der er omhandlet i del II i bilaget, som skal eksporteres: i) produkter, som hører under toldproceduren for aktiv forædling ii) produkter, der anføres som basisprodukter i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 (16), og som hører under toldproceduren for passiv forædling iii) produkter, som er genstand for opkrævning eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, jf. kapitel 3 i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (17), med hensyn til hvilke der endnu ikke er truffet endelig afgørelse.

Artikel 3

Tilfælde, hvor der ikke kræves en licens

1.   Der kræves ikke og skal ikke fremlægges en licens for:

a)	overgang til fri omsætning eller eksport af varer i ikkeerhvervsmæssigt øjemed, jf. afdeling II, litra D, nr. 2, i første del af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (18)

b)	tilfælde, hvor fritagelse for importafgifter, eksportafgifter og foranstaltninger vedtaget på grundlag af traktatens artikel 207, ydes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 (19)

c)	mængder af produkter, der er bestemt til fri omsætning eller eksport, og som ikke overstiger de mængder, der er fastsat i bilaget

d)	produkter, der er bestemt til fri omsætning som returvarer i henhold til afsnit VI, kapitel 2, afdeling 1 i forordning (EU) nr. 952/2013

e)	produkter, for hvilke klarereren ved antagelsen af reeksportangivelsen fører bevis for, at der er truffet bestemmelse om godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter i henhold til afsnit III, kapitel 3, afdeling 3 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Uanset litra b) og c) i første afsnit kræves der licens, hvis overgangen til fri omsætning eller eksporten sker i henhold til de præferenceordninger, som der gives adgang til ved hjælp af en licens.

Med henblik på anvendelsen af litra c) i første afsnit skal den mængde, som skal omfattes af en licens, beregnes således, at den omfatter alle de til fri omsætning eller til eksport bestemte mængder, der er omfattet af den samme logistikoperation.

2.   En eksportlicens kræves ikke og skal ikke udstedes eller fremlægges for forsendelse af varer, der foretages af privatpersoner eller grupper af privatpersoner med henblik på gratis uddeling som fødevarehjælp i tredjelande, hvis forsendelserne er af lejlighedsvis karakter og består af forskellige produkter, der ikke overstiger en samlet mængde på 30 000 kg pr. transportmiddel. I forbindelse med fødevarehjælp, som ikke opfylder disse betingelser, kræves der en licens i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.

Artikel 4

Sikkerhed

1.   Der skal stilles sikkerhed for licenserne, undtagen i de tilfælde, der er fastsat i bilaget.

2.   Ved indgivelsen af en ansøgning om licens skal ansøgeren stille en sikkerhed, som skal være til rådighed for den udstedende myndighed senest kl. 13.00 (Bruxelles-tid) den dag, ansøgningen indgives.

3.   Der kræves ingen sikkerhedsstillelse, hvis sikkerheden ligger under en tærskel på 100 EUR.

Med henblik herpå skal sikkerhedsbeløbet beregnes således, at det omfatter alle de mængder, som følger af forpligtelser, der er omfattet af den samme logistikoperation.

4.   Der kræves ingen sikkerhedsstillelse, hvis ansøgeren er enten:

a)	et offentligt organ, der er ansvarlig for udførelsen af en offentlig myndigheds opgaver, eller

b)	et privat organ, der udfører opgaver som omhandlet i litra a) under en medlemsstats tilsyn.

5.   Sikkerhedsstillelsen for en mængde, for hvilken der ikke er udstedt licens, frigives straks.

Artikel 5

Rettigheder, forpligtelser og tolerance

1.   Import- eller eksportlicensen udgør en rettighed og medfører en forpligtelse til at frigive den mængde, der er omfattet af importlicensen i dennes gyldighedsperiode, til fri omsætning eller til at eksportere den, jf. artikel 7, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.

2.   Toldangivelsen vedrørende overgang til fri omsætning eller eksport skal indgives af:

a)	licensindehaveren, der er anført i afdeling 4 i licensen, som bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 indeholder en model af. (»licensindehaver«)

b)	erhververen, som er anført i afdeling 6 i licensen, der er omhandlet i litra a), eller

c)	en toldrepræsentant, som handler på vegne af licensindehaveren eller erhververen som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, som i toldangivelsen angiver, at licensindehaveren eller erhververen er den person, på hvis vegne den i stk. 1 nævnte forpligtelse opfyldes.

3.   Hvis det er fastsat i specifik EU-lovgivning, kan forpligtelsen til at frigive til fri omsætning eller til at eksportere omfatte forpligtelsen til at frigive fra eller eksportere til det land eller den gruppe lande, der er angivet i licensen.

4.   Forpligtelsen til frigive til fri omsætning eller til at eksportere anses for at være opfyldt, når den samlede mængde, der er angivet i licensen, er blevet godkendt af toldmyndighederne i henhold til den relevante procedure. Med henblik herpå gælder en positiv eller negativ tolerance for den mængde, der er angivet i licensen, jf. artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.

5.   En positiv tolerance gælder ikke, hvis den mængde, der er anført i importlicensen, svarer til den mængde, der er angivet i et eksportdokument, og er en del af beviset for, at varen er berettiget til præferencebehandling på grund af dens særlige kvalitet, sort eller karakteristika som krævet i den relevante internationale aftale.

Hvis der kræves importlicens for et toldkontingent, bringes den mængde, som overstiger den mængde, der er anført i importlicensen inden for rammerne af den positive tolerance, i fri omsætning i henhold til samme licens under anvendelse af den bundne toldsats.

Artikel 6

Overdragelse

1.   De forpligtelser, der følger af licenserne, kan ikke overdrages. Medmindre andet er fastsat kan de rettigheder, der følger af licenserne, i licensens gyldighedsperiode overdrages af indehaveren.

2.   Overdragelse af de rettigheder, der følger af licensen eller partiallicensen, kan kun ske til fordel for en enkelt erhverver og skal omfatte de mængder, der endnu ikke er afskrevet på licensen eller partiallicensen.

3.   En overdragelse sker på anmodning af indehaveren ved den licensudstedende myndighed, der har udstedt den oprindelige licens.

4.   Erhververen kan ikke videreoverdrage sine rettigheder, men kan tilbageføre dem til indehaveren. Sådanne tilbageførsler til indehaveren skal omfatte de mængder, der endnu ikke er afskrevet på licensen eller partiallicensen. Den udstedende myndighed noterer sig tilbageførslen i henhold til meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter.

5.   Overdragelsen eller tilbageførslen får virkning fra datoen for den udstedende myndigheds validering.

Artikel 7

Frigivelse og fortabelse af sikkerhedsstillelser

1.   Frigivelse af en sikkerhed i henhold til artikel 24, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (20) kan være delvis i forhold til mængden af produkter, for hvilke der er forelagt dokumentation for opfyldelse af forpligtelsen til at importere eller eksportere. Denne mængde må ikke være mindre end 5 % af den samlede mængde, der er angivet i licensen.

Udgør den importerede eller eksporterede mængde mindre end 5 % af den i licensen angivne mængde, fortabes hele sikkerhedsstillelsen.

2.   Ved beregningen af den del af sikkerhedsstillelsen, der evt. fortabes, skal den udstedende myndighed fratrække et beløb svarende til den kvantitative tolerance, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4.

3.   Hvis den udstedende myndighed fraviger kravet om sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor det sikrede beløb er på under 500 EUR, jf. artikel 18, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, skal den pågældende betale et beløb svarende til den afståede sikkerhedsstillelse senest 60 dage efter datoen for udløbet af licensens gyldighedsperiode.

4.   Er den sikkerhedsstillelse, som ville være blevet inddraget, på 100 EUR eller derunder for en given licens, frigiver den udstedende myndighed hele sikkerhedsstillelsen.

Artikel 8

Meddelelser

I overensstemmelse med de nærmere betingelser, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 223, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 underretter medlemsstaterne Kommissionen om følgende:

a)	udstedte erstatningslicenser, jf. artikel 15, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

b)	tilfælde af force majeure, jf. i artikel 16, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

c)	for så vidt angår hamp — vedtagne bestemmelser, pålagte sanktioner, og kompetente kontrolmyndigheder, jf. artikel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

d)	for så vidt angår hvidløg — den mængde, som er omfattet af »B«-licenser, jf. artikel 18 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

e)	for så vidt angår ethanol — udstedte importlicenser, jf. artikel 19 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

f)	uregelmæssigheder, jf. artikel 20, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

g)	de myndigheder, der har kompetence til at modtage licensansøgninger og udstede licenser eller erstatningslicenser, jf. artikel 20, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

h)	officielle stempler og, hvor det er relevant, reliefstempler, jf. artikel 20, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.

KAPITEL II

SEKTORSPECIFIKKE BESTEMMELSER

Artikel 9

Hamp

1.   De i del I, afdeling C, D og G i bilaget til denne forordning opførte hampeprodukters overgang til fri omsætning skal være omfattet af en importlicens i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 (»importlicens AGRIM«).

Licensen udstedes kun, hvis det er godtgjort over for den medlemsstat, hvor hampeprodukterne skal overgå til fri omsætning, at alle de betingelser, der er fastsat i artikel 189, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i nærværende forordning og de krav, der er fastsat af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 189, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er opfyldt.

2.   Licensansøgningen skal indeholde oplysninger i overensstemmelse med retningslinjerne for hampeprodukter i meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter.

Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende krav vedrørende licensansøgningen samt udstedelsen og anvendelsen af licensen, jf. artikel 189, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.   Med henblik på anvendelse af artikel 189, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 indfører de pågældende medlemsstater ordninger for godkendelse af importører af hampefrø til andre formål end udsæd. Godkendelsesordningen skal bl.a. omfatte en fastlæggelse af betingelserne for godkendelse, kontrol samt sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder.

4.   Ved overgang til fri omsætning for hampefrø til andre formål end udsæd som omhandlet i del I, afdeling G i bilaget kan importlicensen kun udstedes, hvis den godkendte importør forpligter sig til under overholdelse af de af medlemsstaten fastsatte frister og betingelser at forelægge de myndigheder, som er ansvarlige for at tjekke de relevante operationer i den medlemsstat, hvor importøren er godkendt, dokumenter, der attesterer, at det hampefrø, der er omfattet af licensen, inden for en frist, som medlemsstaten skal fastsætte til under 12 måneder fra datoen for udstedelsen af licensen, har undergået en af følgende operationer:

a)	er bragt i en tilstand, der udelukker anvendelse til udsæd

b)	med henblik på foderbrug er blandet med andet frø end hampefrø, dog højst 15 % hampefrø i forhold til den samlede mængde frø og undtagelsesvis i visse tilfælde højst 25 % hampefrø efter den godkendte importørs anmodning og begrundelse

c)	eksport til tredjelande

Har en del af det hampefrø, der er omfattet af licensen, ikke undergået en af de i første afsnit omhandlede operationer inden for fristen på 12 måneder, kan medlemsstaten dog efter anmodning og begrundelse fra den godkendte importør forlænge fristen med en eller to perioder på seks måneder.

De i første afsnit omhandlede dokumenter udstedes af de erhvervsdrivende, der har foretaget de pågældende operationer, og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	den erhvervsdrivendes navn, fuldstændige adresse, medlemsstat og underskrift

b)	beskrivelse af den udførte operation svarende til betingelserne i første afsnit samt datoen for operationens udførelse

c)	den mængde hampefrø i kg, som operationen har omfattet.

På grundlag af en risikoanalyse foretager hver medlemsstat en kontrol af nøjagtigheden af dokumenterne for de i første afsnit omhandlede operationer, der er udført på dens område.

5.   Uanset artikel 6, stk. 1, kan de rettigheder, der følger af importlicenser for hampeprodukter, ikke overdrages.

Artikel 10

Hvidløg

1.   Importlicenser for hvidløg, jf. afsnit E og F i del I i bilaget, benævnes »B«-licenser.

2.   Ansøgere kan indgive B-licensansøgninger til den licensudstedende myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret og momsregistreret.

3.   Uanset artikel 6, stk. 1, kan de rettigheder, der følger af »B«-licenser, ikke overdrages.

KAPITEL III

ÆNDRINGER, OPHÆVELSE, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Ændring af forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008

1.   Følgende bestemmelser udgår:

a)	artikel 20, 21 og 22 i forordning (EF) nr. 2535/2001

b)	artikel 6, stk. 1, litra a), artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 1 og 2, artikel 12, litra a), og artikel 16 i forordning (EF) nr. 1342/2003

c)	artikel 5 og 7 i forordning (EF) nr. 2336/2003

d)	artikel 4c, 4d og 4e, artikel 5, stk. 1, artikel 7-7f, artikel 8a, artikel 9, artikel 10, artikel 11, stk. 1, litra a), og artikel 11, stk. 2, artikel 12a, artikel 17, stk. 1, og artikel 18, stk. 1 i forordning (EF) nr. 951/2006

e)	artikel 5, stk. 1, artikel 5, stk. 2, andet afsnit, og artikel 13 og 14 i forordning (EF) nr. 341/2007

f)	artikel 2, artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 7 og artikel 8, stk. 1 og 2 i forordning (EF) nr. 382/2008

2.   De i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder fortsat anvendelse på licenser, der udstedes i henhold til de relevante forordninger.

Artikel 12

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008 ophæves.

Dog gælder følgende:

—	disse forordninger finder fortsat anvendelse på licenser, der er udstedt i henhold til nævnte forordninger og

—	Artikel 34, stk. 10, i forordning (EF) nr. 376/2008 finder fortsat anvendelse, indtil de relevante regler for toldkontingenter, som er vedtaget på grundlag af artikel 186 og 187 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er trådt i kraft.

Artikel 13

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning påvirker ikke gyldighedsperioden og sikkerhedsstillelsen for licenser, som ikke er udløbet den 6. november 2016.

2.   Efter anmodning fra indehaveren frigives sikkerhedsstillelsen for en licens, når alle de følgende betingelser er opfyldt:

a)	licensens gyldighedsperiode ikke er udløbet på den dato, der er omhandlet i stk. 1

b)	licensen er ikke længere påkrævet for de pågældende produkter fra den dato, der er omhandlet i stk. 1

c)	licensen er kun delvist eller slet ikke brugt på den dato, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 14

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 6. november 2016.

Artikel 11, stk. 1, litra d), anvendes dog fra den 1. oktober 2017.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for import- og eksportlicenser (se side 44 i denne EUT).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 af 14. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter (EFT L 341 af 22.12.2001, s. 29).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2336/2003 af 30. december 2003 | om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 670/2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet (EUT L 346, 31.12.2003, s. 19).

(8)  Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24).

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 af 29. marts 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 12).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 af 21. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød (EUT L 115 af 29.4.2008, s. 10).

(11)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98 af 5. november 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 for så vidt angår importordningen for visse kornsubstitutionsprodukter og produkter forarbejdet på basis af korn og ris med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller i de oversøiske lande og territorier (OLT) og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2245/90 (EFT L 297 af 6.11.1998, s. 7).

(12)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1345/2005 af 16. august 2005 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med importlicenser for olivenolie (EUT L 212 af 17.8.2005, s. 13).

(13)  Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3).

(14)  Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 38).

(15)  Meddelelse om import- og eksportlicenser (EUT C 278 af 30.7.2016).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(18)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23).

(20)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

---

---

30.7.2016

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 206/15

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1238

af 18. maj 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 19, stk. 1, 2, 3, 4, litra a), og 5, samt artikel 223, stk. 2, litra a),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 64, stk. 6, og artikel 66, stk. 3, litra c) og e), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1308/2013 blev Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (3) erstattet, og der blev fastlagt nye bestemmelser om offentlig intervention og støtte til privat oplagring. Desuden fik Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter på området. For at sikre at ordningerne om offentlig intervention og støtte til privat oplagring fungerer efter hensigten inden for det nye retlige grundlag, er det nødvendigt at vedtage visse bestemmelser i form af sådanne retsakter.

(2)

Ved artikel 11 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes det, at offentlig intervention finder anvendelse for blød hvede, hård hvede, byg, majs, uafskallet ris, fersk eller kølet kød af hornkvæg, smør og skummetmælkspulver i overensstemmelse med betingelserne i samme forordning såvel som de yderligere krav, som Kommissionen måtte fastsætte.

(3)

Ved artikel 17 i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes det, at der i overensstemmelse med kravene i samme forordning og de yderligere krav, som Kommissionen måtte fastsætte, kan ydes støtte til privat oplagring af hvidt sukker, olivenolie, spindhør, fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder, smør, ost, skummetmælkspulver, svinekød eller fåre- og gedekød.

(4)	For at forenkle og effektivisere forvaltningen af og kontrollen med ordningerne om offentlig intervention og støtte til privat oplagring bør der fastsættes fælles bestemmelser for alle de støtteberettigede produkter.

(5)	For at lette forvaltningen og kontrollen bør der generelt kun være adgang til at deltage i offentlig intervention for erhvervsdrivende, der er etableret og momsregistreret i en medlemsstat.

(6)	Med henblik på effektiv kontrol af produktionen af olivenolie og sukker bør erhvervsdrivende, der er berettiget til støtte til privat oplagring, opfylde yderligere betingelser.

(7)

Eftersom de produkter, der kan komme i betragtning til offentlig intervention og støtte til privat oplagring, er forskellige, både når det gælder produktion, høsttidspunkt og oplagringsbetingelser, bør der fastsættes særlige betingelser for hvert enkelt produkts støtteberettigelse. For at give de erhvervsdrivende tid til at tilpasse sig den nye ordning, bør visse betingelser, for så vidt angår korn, først finde anvendelse fra produktionsåret 2017/18.

(8)

For at sikre at der afgives seriøse tilbud, bud eller ansøgninger, og for at sikre at foranstaltningen får den ønskede virkning på markedet, både hvad angår interventionsopkøb, salg og afsætning inden for rammerne af ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen og i forbindelse med støtte til privat oplagring, bør der fastsættes krav om sikkerhedsstillelse.

(9)	Der bør også fastsættes bestemmelser om frigivelse og fortabelse af sikkerhedsstillelsen i forbindelse med interventionsopkøb, salg og afsætning inden for rammerne af ordningen for de socialt dårligst stillede personer i Unionen og i forbindelse med støtte til privat oplagring.

(10)	Når det gælder interventionssalg, kan licitationen kun afvikles korrekt, hvis der afgives seriøse bud. Med henblik herpå bør der fastsættes krav om, at sikkerhedsstillelsen kun kan frigives, hvis salgsprisen er betalt inden for den fastsatte frist.

(11)	For at den offentlige interventionsordning skal kunne fungere så enkelt og effektivt som muligt i hele Unionen, både hvad angår opkøb af produkter og videresalg af de produkter, som betalingssorganerne har overtaget, bør oplagringsstederne opfylde visse betingelser.

(12)	Det bør fastsættes, at de betalingsorganer, der er ansvarlige for offentlig intervention i medlemsstaterne, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (4), sikrer, at betingelserne for oplagringsstederne overholdes.

(13)	Hvis tildelingen af opkøb af oksekød overstiger frysekapaciteten i en medlemsstat, bør den pågældende medlemsstat have mulighed for at anvende frysekapaciteten i en anden medlemsstat.

(14)	For at sikre at ordningen om støtte til privat oplagring forvaltes effektivt, bør der fastsættes særlige bestemmelser vedrørende udbetalingen af støtte til privat oplagring.

(15)

Eftersom formålet med denne forordning og den gennemførelsesforordning, der skal vedtages, for så vidt angår offentlig intervention og privat oplagring, er at forenkle og tilpasse de bestemmelser, der finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af offentlig intervention og støtte til privat oplagring, til det nye retlige grundlag, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1308/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 (5), bør den erstatte bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3427/87 (6), (EØF) nr. 2351/91 (7), (EF) nr. 720/2008 (8), (EF) nr. 826/2008 (9), (EF) nr. 1130/2009 (10), (EU) nr. 1272/2009 (11) og (EU) nr. 807/2010 (12). Af klarhedshensyn bør de nævnte forordninger ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der supplerende regler til forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår:

a)	offentlige interventionsopkøb og -salg af de produkter, der er omhandlet i artikel 11 i ovenstående forordning, og

b)	tildeling af støtte til privat oplagring af de produkter, der er omhandlet i artikel 17 i samme forordning.

KAPITEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 2

Erhvervsdrivende, der kan komme i betragtning

1.   Erhvervsdrivende skal være etablerede og momsregistrerede i en medlemsstat for at kunne afgive:

a)	et tilbud eller et bud om opkøb eller et bud om salg af produkter ved offentlig intervention eller

b)	et bud om støtte til privat oplagring eller en ansøgning om forudfastsat støtte til privat oplagring.

2.   I forbindelse med opkøb af oksekød må kun følgende erhvervsdrivende, jf. stk. 1, afgive bud:

a)	kreaturslagterier, som er godkendte i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (13)

b)	kvæg- eller kødhandlere, der på slagterierne får foretaget slagtning for egen regning.

3.   I forbindelse med støtte til privat oplagring må kun følgende erhvervsdrivende, jf. stk. 1, ansøge eller afgive bud:

a)	erhvervsdrivende i olivensektoren, der opfylder kravene i bilag VII

b)	erhvervsdrivende i sukkersektoren, der er sukkerproducenter.

Artikel 3

Støtteberettigede produkter

1.   Produkterne skal være af sund, sædvanlig handelskvalitet og opfylde kravene i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.   I forbindelse med opkøb skal produkterne opfylde kravene som fastsat:

a)	for korn: i bilag I til nærværende forordning

b)	for ris: i bilag II til nærværende forordning

c)	for oksekød: i bilag III til nærværende forordning

d)	for smør: i del I og II i bilag IV til nærværende forordning og artikel 21 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (14)

e)	for skummetmælkspulver: i del I og II i bilag V til nærværende forordning og i artikel 21 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

Derudover skal smør og skummetmælkspulver være produceret på en virksomhed, der er godkendt i overensstemmelse med henholdsvis del III i bilag IV eller del III i bilag V til nærværende forordning.

3.   I forbindelse med støtte til privat oplagring skal produkterne opfylde kravene i bilag VI til nærværende forordning.

Artikel 4

Sikkerhedsstillelse

De erhvervsdrivende stiller en sikkerhed over for betalingsorganet, jf. kapitel IV, afdeling 2 i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, når:

a)

der afgives tilbud eller bud med henblik på opkøb eller salg af interventionsprodukter eller afsætning af sådanne produkter inden for rammerne af ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013

b)	der afgives bud eller en ansøgning om støtte til privat oplagring, medmindre der er fastsat andet ved en gennemførelsesforordning om indledning af licitationen eller om forudfastsættelse af støtten, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

Artikel 5

Frigivelse og fortabelse af sikkerhedsstillelsen

1.   Sikkerhedsstillelsen i artikel 4 frigives, hvis et bud, tilbud eller en ansøgning er blevet afvist eller har fået afslag.

2.   I forbindelse med interventionsopkøb frigives sikkerhedsstillelsen, når:

a)	den erhvervsdrivende har leveret den angivne mængde senest ved udløbet af den sidste frist for levering, jf. artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, og

b)	det er fastslået, at produkterne opfylder støtteberettigelseskravene, jf. artikel 3 i nærværende forordning, eller

c)	der anvendes en tildelingskoefficient, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. I så tilfælde svarer den frigivne sikkerhedsstillelse til den mængde, der har fået afslag eller

d)	tilbuddet trækkes tilbage af en erhvervsdrivende, som der gælder en tildelingskoefficient for, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

3.   I forbindelse med salg af interventionsprodukter frigives sikkerhedsstillelsen:

a)	for erhvervsdrivende, hvis bud har fået afslag, når afgørelsen i artikel 32, stk. 1, eller artikel 36, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 er truffet

b)	for erhvervsdrivende, hvis bud imødekommes, for så vidt angår de mængder, som allerede er betalt i overensstemmelse med artikel 35 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240

c)	når forpligtelserne vedrørende afsætning af produkter inden for rammerne af ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen er opfyldt.

4.   I forbindelse med støtte til privat oplagring frigives sikkerhedsstillelsen, når:

a)	der anvendes en tildelingskoefficient, jf. artikel 43, stk. 2, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240. I så tilfælde svarer den frigivne sikkerhedsstillelse til den mængde, der har fået afslag

b)	buddet trækkes tilbage som følge af fastsættelsen af en tildelingskoefficient, jf. artikel 43, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240

c)	de kontraktmæssige forpligtelser i forbindelse med den kontraktlige mængde er opfyldt.

5.   Den omhandlede sikkerhedsstillelse fortabes, hvis tilbuddet, buddet eller ansøgningen:

a)	trækkes tilbage af andre årsager end fastsættelsen af en tildelingskoefficient, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), eller artikel 43, stk. 2, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 eller

b)	ændres efter indgivelsen.

6.   I forbindelse med interventionsopkøb fortabes sikkerhedsstillelsen, hvis:

a)	produkterne ikke opfylder kravene i artikel 3, for så vidt angår de mængder, der har fået afslag

b)	den erhvervsdrivende, undtagen i tilfælde af force majeure, ikke har leveret produkterne inden for den frist, der er fastsat i leveringsbeviset, i forhold til de ikkeleverede mængder, og opkøbet annulleres således for disse mængder.

Hvis den mængde korn eller ris, der rent faktisk leveres og accepteres, er mindre end den mængde, der er angivet i leveringsbeviset, frigives sikkerhedsstillelsen dog helt, hvis forskellen ikke overstiger 5 %.

7.   I forbindelse med salg af interventionsprodukter fortabes sikkerhedsstillelsen, medmindre der er tale om force majeure:

a)	for de mængder, som ikke er betalt i henhold til artikel 35 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, og salget annulleres for disse mængder

b)	hvis forpligtelserne vedrørende afsætning af produkter inden for rammerne af ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen ikke er opfyldt.

8.   I forbindelse med støtte til privat oplagring fortabes sikkerhedsstillelsen, hvis:

a)	mindre end 95 % af den mængde, der er angivet i buddet eller ansøgningen, indlagres under de betingelser, der er fastsat i artikel 52, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240

b)

mindre en den procentdel af den kontraktlige mængde, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, oplagres, herunder sukker, der lagres i løs afladning i den silo, som den erhvervsdrivende har anvist, i den periode, der er fastsat ved gennemførelsesforordningen om indledning af licitationen eller om forudfastsættelse af støtte til privat oplagring

c)	fristen for indlagring, jf. artikel 47, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, overskrides

d)	de kontroller, der er omhandlet i afsnit IV, kapitel I, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, viser, at de oplagrede produkter ikke opfylder kvalitetskravene i artikel 3 i nærværende forordning

e)	kravet i artikel 53, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 ikke overholdes.

KAPITEL III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR OFFENTLIG INTERVENTION

Artikel 6

Interventionsoplagringssteder

1.   Betalingsorganerne sørger for, at interventionsoplagringsstederne (oplagringsstederne) er egnede til at oplagre og holde de opkøbte produkter i god stand, også når det gælder oplagringstemperaturen, samt at de opfylder kravene, jf. artikel 7.

2.   I den periode, hvor der foretages opkøb, offentliggør og ajourfører betalingsorganerne oplysninger om de oplagringssteder, der er disponible i medlemsstaterne.

Artikel 7

Krav til oplagringsstederne

1.   Oplagringsstederne skal opfylde følgende krav:

a)	de skal have det nødvendige tekniske udstyr til at overtage produkterne

b)	de skal være i stand til at udlagre mængderne med henblik på at overholde den udlagringsperiode, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240

c)	i forbindelse med korn, ris, smør og skummetmælkspulver skal de have en minimumslagerkapacitet som fastsat i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

2.   Betalingsorganerne kan opstille tekniske normer for oplagringsstederne og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de indlagrede produkter opbevares korrekt.

3.   For så vidt angår oksekødssektoren, skal oplagringsstederne have kapacitet til:

a)	at oplagre hele kroppe, halve kroppe og kroppe opskåret i fjerdinger eller udbenet

b)	at indfryse alt kød, der skal opbevares, uden yderligere forarbejdning.

Hvis der ikke stilles betingelse om udbening i licitationen, skal oplagringsstedet have kapacitet til at overtage ikkeudbenet kød.

Hvis et oplagringssteds opskæringsvirksomhed og fryseanlæg tilhører slagteriet eller den erhvervsdrivende, udfører betalingsorganet de relevante kontroller for at sikre, at interventionsoksekød håndteres og oplagres i overensstemmelse med nærværende forordning.

De frysehuse, der ligger i den medlemsstat, som betalingsorganet hører under, skal kunne opbevare alt det oksekød, som betalingsorganet tildeler, i mindst tre måneder under teknisk tilfredsstillende forhold.

Hvis en medlemsstat ikke har tilstrækkelig frysekapacitet til at opbevare det tildelte oksekød, kan det pågældende betalingsorgan sørge for, at oksekødet opbevares i en anden medlemsstat, og det underretter i så tilfælde Kommissionen herom.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR STØTTE TIL PRIVAT OPLAGRING

Artikel 8

Udbetaling af støtte til privat oplagring

1.   Støtten til privat oplagring udbetales for den kontraktlige mængde, hvis den oplagrede mængde i den kontraktlige oplagringsperiode udgør mindst 99 % af den kontraktlige mængde.

For så vidt angår nedenstående produkter, udbetales støtten for den kontraktlige mængde, hvis den oplagrede mængde i den kontraktlige oplagringsperiode udgør mindst 97 % af den kontraktlige mængde:

a)	sukker, der opbevares adskilt fra anden sukker i den silo, den erhvervsdrivende har anvist

b)	olivenolie

c)

spindhør

d)	oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, hvor den kontraktlige mængde gælder fersk kød, der indlagres

e)

ost

f)	skummetmælkspulver i storsække, jf. punkt c), del VI, bilag VI.

2.   Medmindre der er tale om force majeure, udbetales der ingen støtte, hvis mængden i den kontraktlige oplagringsperiode, herunder når det gælder sukker, der opbevares i løs afladning i den silo, der er udpeget af den erhvervsdrivende, udgør mindre end den procentdel af den kontraktlige mængde, der er omhandlet i stk. 1. Hvis betalingsorganet, når det drejer sig om ost, finder, at den pågældende ost naturligt har mistet vægtfylde under oplagringsperioden, medfører dette ikke nedsættelse af støtten eller fortabelse af sikkerhedsstillelsen.

3.   Der udbetales kun støtte, hvis den kontraktlige oplagringsperiode overholder bestemmelserne om den oplagringsperiode, der er fastsat ved gennemførelsesforordningen om indledning af licitationen eller forudfastsættelse af støtte.

4.   Hvis der ved kontrol under oplagringen eller i forbindelse med udlagringen konstateres mangelfulde produkter, ydes der ingen støtte for de pågældende mængder. Den resterende del af lagerpartiet, som er støtteberettiget, må ikke udgøre mindre end den minimumsmængde, der er fastsat i forordningen om indledning af licitationen eller forudfastsættelse af støtten.

Samme regel gælder, hvis en del af et parti udlagres på grund af mangler før minimumsoplagringsperiodens udløb eller før den tidligst mulige udlagringsdato, hvis der er fastsat en sådan dato i gennemførelsesforordningen om indledning af licitationen eller forudfastsættelse af støtten.

Mangelfulde produkter medtages ikke i beregningen af den oplagrede mængde, jf. stk. 1.

5.   Hvis den erhvervsdrivende ikke overholder den kontraktlige oplagringsperiodes udløb, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, for hele den oplagrede mængde, nedsættes støtten for den pågældende kontrakt med 10 % for hver kalenderdag, hvor denne bestemmelse ikke overholdes, medmindre der er tale om force majeure.

Nedsættelsen må dog ikke overstige 100 % af støtten.

6.   Der ydes ingen støtte til privat oplagring i forbindelse med den pågældende kontrakt, hvis kravet i artikel 53, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 ikke overholdes.

KAPITEL V

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 9

Meddelelser

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de godkendte betalingsorganer og mængder i henhold til de nærmere fastsatte betingelser, jf. afsnit V, kapitel I, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240.

Artikel 10

Ophævelse og overgangsbestemmelser

Forordning (EØF) nr. 3427/87, (EØF) nr. 2351/91, (EF) nr. 720/2008, (EF) nr. 826/2008, (EF) nr. 1130/2009, (EU) nr. 1272/2009 og (EU) nr. 807/2010 ophæves.

Artikel 56, stk. 3, og artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1272/2009 og del A i bilag III til forordning (EF) nr. 826/2008 finder fortsat anvendelse indtil ikrafttrædelsen af de retsakter, der erstatter Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (15).

Del II, tabel IV i del IX og punkt h) i del XI i bilag I til forordning (EU) nr. 1272/2009 anvendes indtil den 30. juni 2017.

Forordning (EU) nr. 1272/2009 anvendes fortsat for kontrakter, som er indgået i henhold til samme forordning før nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Forordning (EF) nr. 826/2008 finder fortsat anvendelse for de bud eller ansøgninger, der er modtaget i henhold til samme forordning før nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 11

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. oktober 2016. For så vidt angår opkøb ved offentlig intervention anvendes del II i bilag I imidlertid fra den 1. juli 2017.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(5)  Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12).

(6)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 3427/87 af 16. november 1987 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende interventionsopkøb for ris (EFT L 326 af 17.11.1987, s. 25).

(7)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2351/91 af 30. juli 1991 om regler for køb af ris fra et interventionsorgan med henblik på fødevarehjælp (EFT L 214 af 2.8.1991, s. 51).

(8)  Kommissionens forordning (EF) nr. 720/2008 af 25. juli 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 vedrørende oplagring og flytning af produkter opkøbt af et betalings- eller interventionsorgan (kodificeret udgave) (EUT L 198 af 26.7.2008, s. 17).

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 af 20. august 2008 om fælles bestemmelser for støtte til privat oplagring af bestemte landbrugsprodukter (EUT L 223 af 21.8.2008, s. 3).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1130/2009 af 24. november 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for kontrol med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention (EUT L 310 af 25.11.2009, s. 5).

(11)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1).

(12)  Kommissionens forordning (EU) nr. 807/2010 af 14. september 2010 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Unionen (EUT L 242 af 15.9.2010, s. 9).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 af 18. maj 2016 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (se side 71 i denne EUT).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

---

---

---

---

---

---

---

---

30.7.2016

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 206/44

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1239

af 18. maj 2016

om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for import- og eksportlicenser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 178 og artikel 223, stk. 3, litra a), b), og c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2) og fastsætter regler for import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter. Den tillægger også Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med henblik på dette. For at sikre at ordningen vedrørende import- og eksportlicenser fungerer efter hensigten inden for den nye retlige ramme, er det nødvendigt at vedtage disse bestemmelser i form af sådanne retsakter. Da formålet med disse retsakter er at forenkle de bestemmelser, der finder anvendelse på ordningen for import- og eksportlicenser, og tilpasse dem til den nye retlige ramme fastsat ved forordning (EU) nr. 1308/2013, ændrer Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 (3) Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 (4), (EF) nr. 1342/2003 (5), (EF) nr. 2336/2003 (6), (EF) nr. 951/2006 (7), (EF) nr. 341/2007 (8) og (EF) nr. 382/2008 (9) og ophæver Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98 (10), (EF) nr. 1345/2005 (11), (EF) nr. 376/2008 (12) og (EF) nr. 507/2008 (13).

(2)	Med henblik på at sikre en forsvarlig og ensartet forvaltning af licensordningen er det hensigtsmæssigt at fastsætte fælles bestemmelser, hvad angår ansøgning om og udstedelse af licenser.

(3)	For entydigt at kunne identificere en licensansøger og en licensindehaver bør registrerings- og identificeringsnummeret for økonomiske aktører (EORI-nummer) anvendes til dette formål.

(4)	Det er nødvendigt at etablere et passende niveau af sikkerhedsstillelse for de licenser, der udstedes, for at sikre, at varerne importeres eller eksporteres inden for rammerne af licensens gyldighedsperiode.

(5)	Det bør være muligt at udstede partiallicenser, som har samme virkning som de licenser, der ligger til grund for dem, således at der kan gennemføres flere forretninger på samme tid og inden for rammerne af den samme licens.

(6)	Der bør fastsættes gyldighedsperioder for import- og eksportlicenser. Denne gyldighedsperiode kan variere for specifikke produkter og skal lægge fast, så det er muligt at fastslå, hvornår eksport- eller importkravet skal opfyldes.

(7)	I betragtning af den internationale handelspraksis for så vidt angår de relevante landbrugsprodukter bør der fastlægges toleranceniveauer hvad angår mængden af de importerede eller eksporterede produkter sammenlignet med den mængde, der er angivet på licensen.

(8)	Import- og eksportlicenser tildeler en rettighed og skaber et krav om frigivelse til fri omsætning eller om eksport. Det bør fastslås, hvornår kravet om eksport eller import anses for at være opfyldt, og hvordan det dokumenteres.

(9)	Der bør fastlægges bestemmelser vedrørende den procedure, der skal anvendes i tilfælde af bortkomst eller ødelæggelse af licensen.

(10)	For at mindske den administrative byrde i tilfælde, hvor omfanget af den nødvendige sikkerhedsstillelse for licensen er relativt lille, bør der fastsættes en grænse, under hvilken der ikke kræves sikkerhedsstillelse.

(11)	For at mindske den administrative byrde bør der fastsættes maksimumsmængder for specifikke varer, hvortil der ikke kræves licens.

(12)	Der bør træffes foranstaltninger i tilfælde, hvor import- eller eksportkravet ikke er opfyldt, især i tilfælde af anerkendt force majeure. I disse tilfælde kan kravet anses for at være annulleret, eller licensens gyldighedsperiode kan forlænges.

(13)	Det er nødvendigt at fastsætte yderligere krav om underretning vedrørende importlicenser for hamp, hvidløg og landbrugsethanol for at tage hensyn til de særlige forhold i disse sektorer.

(14)	Der bør vedtages overgangsbestemmelser af hensyn til behovet for at sikre en problemfri overgang fra de gældende regler til dem, der introduceres i denne forordning.

(15)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning anvendes de definitioner af »klarerer«, der er fastsat i artikel 5, nr. 15), »risikoforvaltning«, der er fastsat i artikel 5, nr. 25), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (14), og af »eksportør«, der er fastsat i artikel 1, nr. 19), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (15). Derudover anvendes definitionerne i artikel 1 i delegeret forordning (EU) 2016/1237.

Artikel 2

Ansøgning om og udstedelse af licenser

1.   Der ansøges om og udstedes licenser via informationsteknologiapplikationer (»IT-applikationer«), som er i overensstemmelse med korrektheds- og kvalitetsstandarder som fastsat i afsnit 3 B i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 (16).

Hvis sådanne IT-applikationer ikke er til rådighed eller ikke er effektive, samt som sikring i tilfælde af svigt af IT-applikationer, kan der også ansøges om eller udstedes licenser ved at anvende en udskrift af modellen i bilag I til nærværende forordning og under hensyntagen til anvisningerne i nævnte bilag.

2.   Navn og adresse på de myndigheder, der har kompetence til at modtage ansøgninger og udstede licenser, offentliggøres på disse myndigheders officielle websted eller på det officielle websted, der vedrører den enkelte medlemsstats landbrugshandel.

3.   Ansøgninger og licenser udfyldes og udstedes i maskinskrevet format på et af de officielle EU-sprog som fastsat af den udstedende medlemsstats kompetente myndighed.

4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan om nødvendigt kræve, at ikke-harmoniseret tekst i ansøgninger om licenser eller ledsagedokumenter for ansøgerens regning oversættes til den pågældende medlemsstats officielle sprog eller et af den pågældende medlemsstats officielle sprog.

5.   Ansøgningen om licens udfyldes i overensstemmelse med licensens formål og som fastlagt i meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter (17).

6.   Den licensudstedende myndighed godkender ikke ansøgninger, der ikke er i overensstemmelse med de relevante EU-regler. Den udsteder licenser hurtigst muligt ved at anvende de godkendte oplysninger udfyldt af ansøgeren og ved at fuldstændiggøre oplysningerne som fastlagt i meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter. Den licensudstedende myndighed validerer papirlicenser med en underskrift og et stempel eller reliefstempel. Elektroniske kopier valideres i overensstemmelse med standarderne i stk. 1.

Artikel 3

Tidsfrister

1.   Uanset artikel 5 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (18) anses dagen for indgivelse af en ansøgning om licens for at være den arbejdsdag, hvor den licensudstedende myndighed modtager ansøgningen, forudsat at ansøgningen er modtaget senest kl. 13.00 (Bruxelles-tid).

En ansøgning, der er modtaget efter kl. 13:00 (Bruxelles-tid) på en arbejdsdag, anses for at være blevet indgivet den første arbejdsdag efter dagen, hvor den reelt blev modtaget.

2.   En anmodning om annullering af en ansøgning om licens kan alene indgives elektronisk eller skriftligt og skal være modtaget af den licensudstedende myndighed senest kl. 13:00 (Bruxelles-tid) på dagen, hvor ansøgningen er modtaget.

3.   Hvis der i denne forordning er fastsat en periode for procedurer, og start- eller slutdatoen herfor er en lørdag, en søndag eller en helligdag, jf. forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71,

a)	er den gældende startdato den efterfølgende arbejdsdag og begynder kl. 00:00 under hensyntagen til de officielle kontoråbningstider

b)	er den gældende slutdato den efterfølgende arbejdsdag og slutter kl. 13:00 (Bruxelles-tid), uanset artikel 3, stk. 2, litra b), og artikel 4 i nævnte forordning.

Første afsnit anvendes på officielle nationale og regionale helligdage, der om nødvendigt er behørigt offentliggjort af medlemsstaten.

Artikel 4

Registrerings- og identificeringsnummer for økonomiske aktører

1.   Det registrerings- og identificeringsnummer for økonomiske aktører (EORI-nummer), der tildeles ansøgeren, licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013, anføres i rubrik 4 eller, hvis relevant, i rubrik 6 i ansøgningen og licensen.

Ansøgere eller licensudstedende myndigheder kan på grundlag af nationale anvisninger anføre EORI-nummeret på ansøgeren, licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, i rubrik 20, såfremt navnet eller identifikationsnummeret i rubrik 4 eller 6 er forbundet med EORI-nummeret i rubrik 20.

2.   Hvis varer er angivet til frigivelse til fri omsætning eller eksport af en toldrepræsentant, jf. artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, skal EORI-nummeret på licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, anføres i det relevante dataelement for elektronisk toldangivelse.

Artikel 5

Sikkerhedsstillelse

1.   Hvis der kræves sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 4, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1237, fastsættes sikkerhedsstillelsesbeløbet i henhold til bilag II til denne forordning.

2.   Hvis det beløb, der skal anføres på licensen, som følge af konvertering af euro til et beløb i national valuta, indeholder decimaler, rundes sikkerhedsstillelsesbeløbet ned til det første hele nedre beløb i national valuta.

Artikel 6

Partiallicenser

1.   Hvis den mængde, der er angivet på licensen, skal opdeles af proceduremæssige eller logistiske årsager, eller hvis licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, skal bruge en licens, der er udstedt elektronisk i en medlemsstat, i en anden medlemsstat, der ikke har forbindelse til den udstedende medlemsstats IT-applikationer, kan den licensudstedende myndighed på anmodning fra licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, udstede partiallicenser af licenser.

2.   En partiallicens har samme retsvirkning som de licenser, der ligger til grund for dem, for de mængder, som partiallicensen er udstedt til.

3.   Procedurerne for ansøgning om licenser og udstedelse og tilbagelevering af disse finder også anvendelse på partiallicenser. Den licensudstedende myndighed kan anvende forenklede ansøgningsprocedurer.

4.   Den licensudstedende myndighed trækker den mængde, der er anført på partiallicensen, fra mængden i den originale licens, om nødvendigt forhøjet med tolerancen, og indsætter teksten »partiallicens« på den originale licens ved siden af den fratrukne mængde.

5.   En partiallicens udstedes hurtigst muligt og uden yderligere omkostninger, enten elektronisk eller som udskrift ved anvendelse af modellen i bilag I.

6.   Der må ikke laves partiallicenser af en partiallicens.

7.   Licensindehaveren skal aflevere indehaverens eksemplar af en partiallicens, der er blevet brugt eller er udløbet, tilbage til den licensudstedende myndighed, sammen med indehaverens eksemplar af den originale licens.

Artikel 7

Gyldighedsperiode

1.   For varer, der er anført i bilag II, gælder den gyldighedsperiode for licenser, der er fastsat i nævnte bilag.

2.   En licens er gyldig fra dagen for dens udstedelse som anført i rubrik 25 i importlicensen eller rubrik 23 i eksportlicensen og som valideret af den licensudstedende myndigheds kode eller stempel. Denne dag medregnes i licensens gyldighedsperiode.

Hvis der i henhold til anden specifik lovgivning anvendes en anden startdato for gyldighedsperioden, indsætter den licensudstedende myndighed teksten »gyldig fra« efterfulgt af den pågældende dato i de licensrubrikker, der er omhandlet i første afsnit.

Artikel 8

Tolerance og afrunding

1.   Den positive eller negative tolerance, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2016/1237 må ikke overstige 5 %.

2.   Følgende afrundingsregler anvendes i forbindelse med beregning af mængder:

a)	hvis den første decimal er fem eller derover, rundes mængden op til den første højere måleenhed, der er omhandlet i rubrik 17 i licensen. Hvis den første decimal er lavere end fem, slettes decimalmængden;

b)	ved mængder baseret på antal dyr afrundes mængderne til det næste større hele antal dyr.

Artikel 9

Toldangivelse

1.   Toldangivelsen skal henvise til licensen eller partiallicensen ved hjælp af en specifik kode og licensens udstedelsesnummer, der er anført i importlicensens rubrik 25 eller eksportlicensen rubrik 23, jf. afsnit II i bilag B til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (19), eller, hvis relevant, i rubrik 2 i overensstemmelse med bilag I, punkt 4.

2.   Den licensudstedende myndigheds IT-applikationer kan give toldstedet direkte adgang til den elektroniske licens eller partiallicens. Hvis der ikke kan gives direkte adgang, skal klarereren eller den licensudstedende myndighed sende licensen eller partiallicensen til toldstedet i elektronisk format.

Hvis den licensudstedende myndigheds eller toldstedets IT-applikationer ikke er egnede med henblik på første afsnit, kan licenser eller partiallicenser sendes i papirform.

3.   Klarereren indgiver licensindehaverens eksemplar af papirlicensen eller -partiallicensen til toldstedet eller stiller det til rådighed for toldmyndighederne i overensstemmelse med artikel 163 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Artikel 10

Afskrivninger og påtegninger

1.   I procedurereglerne for udstedelse af elektroniske licenser udpeges den myndighed, som er ansvarlig for at anføre den mængde, der frigives til fri omsætning eller eksporteres, på licensen, og specificeres, hvordan klarereren og den licensudstedende myndighed får adgang til disse oplysninger.

2.   Ved papirlicenser anfører og validerer toldstedet den mængde, der frigives til fri omsætning eller eksporteres, eller, såfremt det er fastlagt i nationale administrative forskrifter, validerer den mængde, der er anført af klarereren, i rubrik 29 og 30 på licensindehaverens kopi; det skal desuden påtegne den og aflevere eksemplaret tilbage til klarereren, eller, såfremt specifik lovgivning kræver det, aflevere eksemplaret til den licensudstedende myndighed.

3.   Hvis den mængde, der frigives til fri omsætning eller eksporteres, ikke svarer til den mængde, der er anført på licensen, korrigerer toldmyndigheden angivelsen på licensen ved at anføre den faktiske mængde under hensyntagen til den disponible mængde på licensen.

4.   Hvis der ikke er tilstrækkelig plads til afskrivninger på papirlicenserne eller -partiallicenserne, kan myndighederne vedhæfte yderligere sider, der valideres ved stempling.

5.   Datoen for afskrivningen er datoen for godkendelse af angivelsen til frigivelse til fri omsætning eller eksport.

6.   Medlemsstaterne udpeger den myndighed, der skal varetage funktionerne i denne artikel for elektroniske licenser, og offentliggør disse oplysninger på deres offentlige websted.

Artikel 11

Overdragelse

I tilfælde af en anmodning om overdragelse fra licensindehaveren anføres oplysninger om den, licensen overdrages til, og datoen for den pågældende angivelse på licensen i overensstemmelse med meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter. Overdragelsen valideres af den licensudstedende myndighed.

I tilfælde af en tilbageførsel til licensindehaveren skal den licensudstedende myndighed validere tilbageførslen samt datoen herfor på licensen i overensstemmelse med meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter.

Overdragelsen eller tilbageførslen har virkning fra datoen for den licensudstedende myndigheds validering.

Artikel 12

Opbevaring

1.   Medlemsstaterne kan tillade, at en licens opbevares hos den licensudstedende myndighed, betalingsorganet eller toldmyndigheden, eller at den er til rådighed i IT-applikationerne.

2.   Den licensudstedende myndighed fastlægger de tilfælde, hvor en licens kan opbevares hos de myndigheder, der deltager i proceduren for frigivelse til fri omsætning eller eksport, og de betingelser, der skal opfyldes af licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til.

3.   Medlemsstaterne udpeger den myndighed inden for opbevaringsordningen, der skal varetage de funktioner, der er omhandlet i artikel 10, og offentliggør disse oplysninger på deres officielle websted.

4.   I rubrik 44 i toldangivelsen i papirform eller i det relevante dataelement i den elektroniske toldangivelse indsætter klarereren teksten »under opbevaring« sammen med licensudstedelsesnummeret. Ved elektroniske licenser kan medlemsstaterne se bort fra dette krav eller anvende en særlig kode til dette formål.

Artikel 13

Licensens korrekthed og kontrol af licensen, gensidig bistand

1.   Angivelser på licensen eller partiallicensen må ikke ændres efter udstedelsen.

2.   Hvis en kompetent toldmyndighed er i tvivl om korrektheden af angivelserne på licensen eller partiallicensen, sender den licensen eller partiallicensen tilbage til den licensudstedende myndighed. Hvis den licensudstedende myndighed er i tvivl om korrektheden af angivelserne på licensen eller partiallicensen, sender den licensen eller partiallicensen tilbage til den kompetente toldmyndighed.

Første afsnit finder ikke anvendelse i tilfælde af mindre eller åbenlyse fejl, som den licensudstedende myndighed eller den kompetente toldmyndighed kan korrigere ved korrekt anvendelse af lovgivningen.

3.   Hvis den licensudstedende myndighed anser det for nødvendigt at korrigere licensen eller partiallicensen, trækker den licensen eller partiallicensen tilbage og udsteder hurtigst muligt en behørigt korrigeret licens eller partiallicens.

4.   Ved elektroniske licenser eller partiallicenser validerer den licensudstedende myndighed den korrigerede version, som erstatter den originale version. Ved papirlicenser eller -partiallicenser indsætter den licensudstedende myndighed teksten »licens korrigeret den …« eller »partiallicens korrigeret den …«. Alle tidligere angivelser skal gengives på hver kopi.

5.   Hvis den licensudstedende myndighed ikke anser det for nødvendigt at korrigere licensen eller partiallicensen, bekræfter den dette i IT-applikationerne. Ved papirlicenser og -partiallicenser bekræfter den licensudstedende myndighed licensens eller partiallicensens korrekthed ved at indsætte teksten »kontrolleret den ….« samt stempel, initialer og dato eller ved at anvende en tilsvarende metode.

6.   På anmodning fra den licensudstedende myndighed afleverer licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, licensen eller partiallicensen tilbage.

Hvor der i forbindelse med risikostyringen er behov for at kontrollere, eller der er tvivl om en papirlicens' eller papirpartiallicens' ægthed, eller ægtheden af angivelserne eller påtegnelserne herpå, skal den pågældende myndighed aflevere licensen eller partiallicensen eller en kopi af samme til de kompetente kontrolmyndigheder.

Anmodningen om kontrol og meddelelsen af resultater kommunikeres elektronisk i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (20) ved anvendelse af standardblanketten som fastsat i meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter. Myndighederne kan vedtage yderligere forenklingsforanstaltninger, herunder direkte konsultationer ved anvendelse af listen over toldkontorer (COL) offentliggjort på Kommissionens officielle websted (21).

Den bistandssøgte myndighed skal sørge for, at der sendes svar til den bistandssøgende myndighed inden for 20 kalenderdage, hvis myndighederne befinder sig i den samme medlemsstat. Hvis der er tale om forskellige medlemsstater, skal svaret sendes inden for 60 kalenderdage.

7.   Når en licens eller en partiallicens er sendt tilbage, skal den kompetente myndighed på anmodning fra den relevante part udlevere en kvittering for modtagelse, eller en meddelelse med stempel med datoen for modtagelse på en kopi fra den relevante part.

Artikel 14

Opfyldelse af kravet og dokumentation

1.   Sikkerhedsstillelsen i forbindelse med en licens frigives, hvis kravene omhandlet i artikel 24 i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014 og i denne artikel er opfyldt.

2.   Retten til frigivelse af produkter til fri omsætning eller eksport anses for at være blevet udøvet, og det tilsvarende krav anses for at være blevet opfyldt den dato, hvor den relevante toldangivelse er blevet antaget inden for licensens gyldighedsperiode, og forudsat:

a)	i tilfælde af frigivelse til fri omsætning, at varerne reelt er frigivet til fri omsætning

b)	i tilfælde af eksport, at varerne har forladt Unionens toldområde inden for 150 kalenderdage fra datoen for antagelse af toldangivelsen.

3.   Licensindehaverens eller den, licensen er overdraget til, eksemplar af licensen eller partiallicensen, behørigt påtegnet af toldmyndigheden, eller dens elektroniske ækvivalent, udgør dokumentation for opfyldelse af kravene om at frigive produkterne til fri omsætning.

4.   Dokumentation for opfyldelse af eksportkravet udgøres af:

a)	licensindehaverens eller den, licensen er overdraget til, eksemplar af licensen eller partiallicensen, behørigt påtegnet af toldmyndigheden, eller dens elektroniske ækvivalent og

b)	eksporttoldstedets udgangsattest til eksportøren eller klarereren omhandlet i artikel 334 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447.

5.   Den dokumentation, der er omhandlet i stk. 4, litra b), fremlægges og kontrolleres som følger:

a)

eksportøren eller klarereren omhandlet i stk. 4, litra b), overdrager udgangsattesten til licensindehaveren, som skal indgive dokumentationen i elektronisk form til den licensudstedende myndighed. Hvis udgangsattesten annulleres på grund af korrektioner foretaget af eksporttoldstedet, meddeler eksporttoldstedet eksportøren eller dennes toldrepræsentant herom, og eksportøren eller dennes toldrepræsentant meddeler licensindehaveren herom, som tilsvarende meddeler den licensudstedende myndighed herom

b)

proceduren i litra a) skal omfatte meddelelse af det relevante masterreferencenummer (MRN), jf. artikel 1, stk. 22, i delegeret forordning (EU) 2015/2446, til den licensudstedende myndighed — hvis mere end en medlemsstat er involveret i eksportproceduren eller — hvis eksporttoldstedet er beliggende i en anden medlemsstat end den licensudstedende myndighed eller — hvis MRN anvendes i en eksportprocedure, der er afsluttet i den medlemsstat, hvor eksportangivelsen er indgivet

c)

den licensudstedende myndighed undersøger de modtagne oplysninger, herunder korrektheden af datoen for udgangen fra Unionens toldområde på grundlag af risikoforvaltning. Hvis MRN og MRN-databasen (22) ikke gør det muligt at foretage passende kontrol, skal toldmyndigheden, på anmodning fra den licensudstedende myndighed og på grundlag af det relevante MRN, enten bekræfte eller korrigere udgangsdatoen.

Hvis eksporttoldstedet er beliggende i en anden medlemsstat end den licensudstedende myndighed anvendes procedurerne i artikel 13, stk. 6, andet afsnit, mutatis mutandis.

Myndighederne kan aftale, at procedurerne i første afsnit gennemføres direkte mellem de berørte myndigheder. De licensudstedende myndigheder kan opstille forenklede procedurer hvad angår litra a).

6.   Dokumentation for frigivelse af produkter til fri omsætning skal modtages af den licensudstedende myndighed senest 60 kalenderdage efter udløbet af licensens gyldighedsperiode.

Dokumentation for eksport og udgang fra Unionens toldområde skal modtages af den licensudstedende myndighed senest 180 kalenderdage efter licensens udløbsdato.

Hvis fristerne i første og andet afsnit ikke kan overholdes som følge af tekniske problemer, kan den licensudstedende myndighed på anmodning og med udgangspunkt i dokumentation fra licensindehaveren forlænge disse frister, om nødvendigt efterfølgende, med højst 730 kalenderdage, under hensyntagen til artikel 23, stk. 4, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014.

7.   Den licensudstedende myndighed kan se bort fra kravet om at fremlægge den dokumentation, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, hvis den allerede er i besiddelse af de nødvendige oplysninger.

Artikel 15

Erstatning og duplikat af licenser eller partiallicenser

1.   Hvis en papirlicens eller -partiallicens, der er udstedt for varer omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), eller artikel 2, stk. 2, litra a), i delegeret forordning (EU) 2016/1237, delvist eller helt ødelægges eller bortkommer, kan licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, anmode den licensudstedende myndighed om at udstede en erstatningslicens eller -partiallicens. Erstatningslicensen eller -partiallicensen erstatter den originale licens eller partiallicens, herunder alle relevante rettigheder og forpligtelser, der er knyttet hertil.

Ved erstatningslicenser under dette stykke indgives der sikkerhedsstillelse i henhold til artikel 5.

Hvis den bortkomne eller delvist ødelagte originale licens bliver fundet, skal licensindehaveren aflevere den originale licens tilbage til den licensudstedende myndighed, som straks frigiver resten af sikkerhedsstillelsen for den originale licens.

2.   En erstatningslicens eller -partiallicens må kun udstedes én gang og for den gyldighedsperiode og for den mængde, der er til rådighed på den originale licens eller partiallicens.

En erstatningslicens eller -partiallicens må ikke udstedes, hvis udstedelsen af licenser eller partiallicenser for det relevante produkt er suspenderet, eller hvor det drejer sig om et import- eller eksporttoldkontingent.

3.   Sikkerhedsstillelsen for erstatningslicensen og sikkerhedsstillelsen for den originale licens, hvis den ikke er fundet, frigives i henhold til artikel 14.

4.   Hvis anmodningen vedrører en delvist eller helt ødelagt licens eller partiallicens, der er udstedt for andre varer end dem, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), eller artikel 2, stk. 2, litra a), i delegeret forordning (EU) 2016/1237, gælder følgende betingelser:

a)	licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, skal dokumentere den fulde eller delvise ødelæggelse over for den licensudstedende myndighed

b)

erstatningslicensen eller -partiallicensen udstedes ikke, hvis licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, ikke har kunnet dokumentere, at vedkommende har truffet rimelige foranstaltninger for at undgå ødelæggelsen af licensen eller partiallicensen, eller hvis den dokumentation, der fremlægges af licensindehaveren, er utilfredsstillende

c)

den sikkerhedsstillelse, der skal indgives for en erstatningslicens eller en erstatningspartiallicens, skal være 150 % af sikkerhedsstillelsen for den originale licens, og mindst 3 EUR pr. 100 kilogram eller pr. hektoliter eller dyr, under hensyntagen til den disponible mængde på tidspunktet for ødelæggelsen, samt om nødvendigt til den positive tolerance. Den sikkerhedsstillelse, der er til rådighed for den originale licens, kan anvendes som sikkerhedsstillelse for erstatningslicensen. Hvis sikkerhedsstillelsen for den originale licens, under hensyntagen til den disponible mængde, overstiger den sikkerhed, der skal stilles for erstatningslicensen, frigives det overskydende beløb straks.

5.   Når der udstedes en erstatningslicens eller -partiallicens meddeler den licensudstedende myndighed straks følgende til Kommissionen:

a)	udstedelsesnummeret for de erstatningslicenser eller -partiallicenser, der udstedes, samt udstedelsesnummeret for de licenser og partiallicenser, som de erstatter

b)	de berørte varer med deres koder i den kombinerede nomenklatur og deres mængde.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne dette.

6.   Hvis en papirlicens eller -partiallicens er bortkommet eller blevet ødelagt, og det bortkomne eller ødelagte dokument udelukkende er blevet brugt helt eller delvist til at frigive den resterende sikkerhedsstillelse i forbindelse med frigivelse til fri omsætning eller eksport, der allerede var registreret på den originale licens, gælder følgende betingelser:

a)	licensindehaveren eller licensmodtageren kan anmode den licensudstedende myndighed om at udstede en duplikatlicens eller -partiallicens, der skal udfærdiges og påtegnes på samme måde som det originale dokument. En duplikatlicens eller -partiallicens må kun udstedes én gang

b)	den licensudstedende myndighed kan udstede en duplikatlicens eller -partiallicens til licensindehaveren eller licensmodtageren, som tydeligt bærer teksten »duplikat« på hver kopi;

c)

duplikatlicensen eller -partiallicensen fremlægges for den kompetente toldmyndighed til angivelse for frigivelse til fri omsætning eller eksport, hvis toldangivelsen blev antaget under den bortkomne licens eller partiallicens. Denne toldmyndighed påfører afskrivninger og påtegninger på duplikatet i forbindelse med frigivelse til fri omsætning eller eksport, der udføres under den originale licens eller partiallicens.

Artikel 16

Force majeure

1.   Den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt licensen eller partiallicensen, kan anerkende et tilfælde af force majeure under hensyntagen til artikel 50 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (23) og beslutte:

a)

enten at annullere kravet om at frigive de produkter og de mængder, der er angivet på licensen, til fri omsætning eller eksport under licensens gyldighedsperiode, jf. artikel 14, stk. 1, i denne forordning og frigive sikkerhedsstillelsen, eller forlænge licensens gyldighedsperiode med højst 180 dage efter udløbet af licensens oprindelige gyldighedsperiode, under hensyntagen til sagens omstændigheder, eller

b)	forlænge perioden for indgivelse af dokumentation for frigivelse til fri omsætning eller eksport, jf. artikel 14, stk. 6, i denne forordning, inden for rammerne fastlagt i denne bestemmelse, uden delvist tab af sikkerhedsstillelsen.

En beslutning, der er truffet efter litra a), finder kun anvendelse på den mængde af produkter, der ikke kunne frigives til fri omsætning eller ikke kunne eksporteres på grund af force majeure.

2.   I deres meddelelse efter artikel 50, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 meddeler de kompetente myndigheder Kommissionen de berørte varer med deres KN-kode og de berørte mængder og angiver, om det drejer sig om frigivelse til fri omsætning eller eksport, og om det drejer sig om annullering af licensen eller om en forlængelse af enten licensens gyldighedsperiode eller af perioden for indgivelse af dokumentation for frigivelse til fri omsætning eller eksport, med angivelse af den nye periode. Kommissionen meddeler de øvrige kompetente myndigheder herom via sit særlige websted for licensudstedende myndigheder og toldmyndigheder.

3.   Hvis licensindehaveren eller den, licensen er overdraget til, under afventning af beslutningen om force majeure udtrykker behov for fortsat at anvende licensen i forbindelse med den mængde, som force majeure ikke vedrører, udsteder den licensudstedende myndighed en partiallicens for den pågældende mængde med de oplysninger, der er fastlagt i meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter.

Denne partiallicens kan ikke overdrages.

Artikel 17

Oplysninger og meddelelser vedrørende hamp

1.   Af hensyn til kontrol i forbindelse med aktiviteter omhandlet i artikel 9, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2016/1237, hvor disse udføres i en anden medlemsstat, end den hvor importøren er autoriseret til at importere hampefrø til andre formål end udsæd, skal den myndighed, der har udstedt autorisationen, sende kopier af dokumenterne om de aktiviteter, der udføres i den anden medlemsstat, og der er indgivet af autoriserede importører, til den kompetente myndighed i den anden medlemsstat.

Hvis der konstateres uregelmæssigheder i forbindelse med den kontrol, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, fjerde afsnit, i delegeret forordning (EU) 2016/1237, skal den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat informere den myndighed, der er ansvarlig for udstedelse af autorisationer i den medlemsstat, hvor den pågældende importør er autoriseret.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de bestemmelser, der vedtages med henblik på gennemførelse af artikel 9, stk. 1, 2 og 3, og artikel 9, stk. 4, første, andet og tredje afsnit, i delegeret forordning (EU) 2016/1237.

De kompetente myndigheder meddeler senest den 31. januar hvert år Kommissionen de bøder, der er pålagt, eller de foranstaltninger, der er truffet, som følge af de uregelmæssigheder, der er konstateret i det forudgående produktionsår.

De kompetente myndigheder sender navn og adresse på de myndigheder, der er ansvarlige for at foretage den kontrol, der er omhandlet i artikel 9, stk. 4, fjerde afsnit, i delegeret forordning (EU) 2016/1237, til Kommissionen. Kommissionen sender disse navne og adresser videre til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater.

Artikel 18

Meddelelser vedrørende hvidløg

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de samlede mængder i »B«-licensansøgningerne senest onsdag i hver uge for ansøgninger, der er modtaget i den forudgående uge.

De berørte mængder opdeles efter dag for ansøgning om importlicens, oprindelse og KN-kode. For andre produkter end hvidløg, jf. afsnit E og F i bilag II, angives også produktets navn som vist i rubrik 14 i ansøgningen om importlicens.

Artikel 19

Meddelelser vedrørende importlicenser for landbrugsethanol

1.   Medlemsstaterne meddeler hver torsdag, eller den første efterfølgende arbejdsdag hvis torsdag er en helligdag, Kommissionen mængderne af de produkter, der er omhandlet i afsnit H i del I til bilag II, for hvilke der er udstedt importlicenser i den forudgående uge, opdelt efter KN-kode og oprindelsesland.

2.   Hvis en medlemsstat finder, at de mængder, for hvilke der er ansøgt om importlicenser i den pågældende medlemsstat, risikerer at forstyrre markedet, meddeler den straks Kommissionen dette med angivelse af mængder efter type af det berørte produkt. Kommissionen undersøger situationen og underretter medlemsstaterne herom.

Artikel 20

Udveksling af oplysninger og meddelelser til Kommissionen

1.   Såfremt det er nødvendigt af hensyn til den korrekte gennemførelse af denne forordning, udveksler de kompetente myndigheder oplysninger om licenser og partiallicenser samt om uregelmæssigheder og overtrædelser i forbindelse hermed.

2.   De kompetente myndigheder underretter straks Kommissionen, hvis de konstaterer uregelmæssigheder og overtrædelser med hensyn til denne forordning.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen internetadressen for de myndigheder, der er kompetente til at modtage ansøgninger og udstede licenser og partiallicenser, jf. artikel 2, stk. 2, og sørger for at ajourføre disse oplysninger og sende dem igen, hvis det er nødvendigt. Kommissionen offentliggør de relevante internetadresser på sit offentlige websted.

4.   Medlemsstaterne sender Kommissionen aftryk af de officielle stempler og eventuelle reliefstempler, der anvendes af myndighederne. Kommissionen informerer straks de øvrige medlemsstater herom via et sikkert websted, som kun medlemsstaternes myndigheder har adgang til.

5.   Meddelelserne til Kommissionen omhandlet i denne forordning foretages i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 (24).

Artikel 21

Overgangsbestemmelser

1.   De kompetente myndigheder kan fortsat anvende papirudgaver af de modeller, der er fastsat i artikel 17 i forordning (EF) nr. 376/2008, som fastlagt i bilag I til denne forordning, til ansøgninger og udstedelse af licenser, indtil de er opbrugt. Ansøgninger og licenser, der er udarbejdet efter artikel 3, stk. 1, i denne forordning i en anden medlemsstat i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag I til denne forordning, accepteres under alle omstændigheder i alle procedurens faser.

2.   Den dokumentation for udgang fra Unionens toldområde, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), og artikel 14, stk. 5, accepteres i alle tilfælde, hvor denne dokumentation skulle have været fremlagt ved at anvende T5-kontrolkopi, som omhandlet i artikel 912a-912g i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (25).

Artikel 22

Ikrafttrædelse og gyldighed

Denne forordning træder i kraft den syvende dag efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 6. november 2016.

---

(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår regler for anvendelse af ordningen for import- og eksportlicenser og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår regler for frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008 (se side 1 i denne EUT L).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 af 14. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter (EFT L 341 af 22.12.2001, s. 29).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2336/2003 af 30. december 2003 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 670/2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet (EUT L 346 af 31.12.2003, s. 19).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24).

(8)  Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 af 29. marts 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 12).

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 382/2008 af 21. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød (EUT L 115 af 29.4.2008, s. 10).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98 af 5. november 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 for så vidt angår importordningen for visse kornsubstitutionsprodukter og produkter forarbejdet på basis af korn og ris med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller i de oversøiske lande og territorier (OLT) og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2245/90 (EFT L 297 af 6.11.1998, s. 7).

(11)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1345/2005 af 16. august 2005 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med importlicenser for olivenolie (EUT L 212 af 17.8.2005, s. 13).

(12)  Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 af 23. april 2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3).

(13)  Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 38).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(15)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 1).

(16)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).

(17)  Meddelelse vedrørende import- og eksportlicenser (EUT C 278 af 30.7.2016).

(18)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(19)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(21)  http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/col/col_home.jsp?Lang=da&Screen=0.

(22)  http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/ecs/ecs_home.jsp?Lang=da.

(23)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 59).

(24)  Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

(25)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EUT L 253 af 11.10.1993, s. 1)

---

---

---