27.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/1

(1)

Protokollen til Euro-Middelhavs-associeringsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side (i det følgende benævnt »protokollen«) blev undertegnet på Unionens og dens medlemsstaters vegne den 18. juni 2015.

(2)

Protokollen bør godkendes —

27.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/2

(1)

Ved afgørelse (EU) 2016/837 af 21. april 2016 (2) gav Rådet bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og Kongeriget Norge om en EØS-finansieringsmekanisme (2014-2021), aftalen mellem Kongeriget Norge og Den Europæiske Union om en norsk finansieringsmekanisme (2014-2021), tillægsprotokollen til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge og tillægsprotokollen til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Island.

(2)

I teksten til tillægsprotokollen til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Island (»tillægsprotokollen«), som er knyttet til afgørelse (EU) 2016/837 fastsættes fornyelsen af tre toldfrie kontingenter, som udløb den 30. april 2014 og et nyt toldfrit kontingent for visse fisk og fiskevarer med oprindelse i Island, som overgår til fri omsætning i Den Europæiske Union.

(3)

I henhold til tillægsprotokollen skal de mængder i toldkontingentet, der dækker perioden fra den 1. maj 2014 til den dato, hvor den midlertidige anvendelse af tillægsprotokollen træder i kraft, tildeles proportionelt og gøres tilgængelige for perioden fra den dato, hvor den midlertidige anvendelse af tillægsprotokollen træder i kraft, til den 30. april 2021. I tillægsprotokollen foreskrives der ingen overførsel af resterende mængde i et toldkontingent til en efterfølgende ansøgningsperiode.

(4)

Det er nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 499/96 for at gennemføre de toldkontingenter, der er fastsat i tillægsprotokollen.

(5)

Toldkontingenterne bør finde anvendelse fra den dato, hvor den midlertidige anvendelse af tillægsprotokollen træder i kraft, til den 30. april 2021. Nærværende forordning bør derfor gælde fra den dato for den midlertidige anvendelse af tillægsprotokollen, der er fastsat i artikel 3 i afgørelse (EU) 2016/837.

(6)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (3) blev Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (4) ophævet og systemet med referencepriser for fiskevarer bragt til ophør. Det er derfor nødvendigt at lade den betingelse, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 499/96 om at respektere referencepriser, udgå.

(7)

Protokol nr. 3 til overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island om definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og ordninger for administrativt samarbejde blev ændret ved Det Blandede Udvalg EU-Islands afgørelse nr. 1/2016 af 17. februar 2016 (5). Det er derfor nødvendigt, at protokol nr. 3 som ændret finder anvendelse.

(8)

Der er fastsat forvaltningsregler for toldkontingenter i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (6), der erstatter Kommissionens forordning(EØF) nr. 2454/93 (7) fra den 1. maj 2016. Artikel 2 i forordning (EF) nr. 499/96 bør ændres for at tage højde for de nye regler.

(9)

Bilaget til forordning (EF) nr. 499/96 bør ændres for at tage hensyn til de ændringer af den kombinerede nomenklaturs koder (»KN-koder«), der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (8), og af Taric-underopdelingerne. Af hensyn til klarheden bør bilaget til forordning (EF) nr. 499/96 erstattes i sin helhed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

1)

Artikel 1 ændres således:

2)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

De toldkontingenter, der er fastsat i nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med artikel 49-54 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (**).

(**)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).«"

3)

Artikel 3 udgår.

4)

Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

27.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/11

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 82/471/EØF (2).

(2)

L-threonin blev ved Kommissionens direktiv 88/485/EØF (3) godkendt uden tidsbegrænsning i henhold til direktiv 82/471/EØF og blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, er der indgivet en ansøgning om en ny vurdering af L-threonin som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Der er også indgivet ansøgninger om godkendelse af L-threonin til alle dyrearter i henhold til forordningens artikel 7. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Ansøgningerne vedrører godkendelse af L-threonin produceret af Escherichia coli DSM 25086, Escherichia coli FERM BP-11383, Escherichia coli FERM BP-10942, Escherichia coli NRRL B-30843, Escherichia coli KCCM11133P, Escherichia coli DSM 25085, Escherichia coli CGMCC 3703 eller Escherichia coli CGMCC 7.58 som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter, og fodertilsætningsstoffet skal klassificeres i tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 9. juli 2013 (4), 29. januar 2014 (5), 9. september 2014 (6), 9. september 2015 (7), 1. december 2015 (8) og 19. april 2016 (9), at L-threonin produceret af Escherichia coli DSM 25086, Escherichia coli FERM BP-11383, Escherichia coli FERM BP-10942, Escherichia coli NRRL B-30843, Escherichia coli KCCM11133P, Escherichia coli DSM 25085, Escherichia coli CGMCC 3703 og Escherichia coli CGMCC 7.58 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har negative virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at stoffet betragtes som en effektiv kilde til aminosyren threonin i foder; for at være fuldt effektivt i drøvtyggere bør det beskyttes mod nedbrydning i vommen. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Autoriteten har i sin udtalelse udtrykt bekymring for sikkerheden ved L-threonin for målarterne, når stoffet administreres via drikkevand. Autoriteten foreslår dog ikke et maksimumsindhold for L-threonin. I tilfælde af administration af L-threonin via drikkevand bør brugeren således advares om, at han skal tage højde for tilførslen af alle de væsentlige aminosyrer via foderet.

(7)

Vurderingen af L-threonin viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af stoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(8)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen af L-threonin, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

27.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/16

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

27.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/19

(1)

I henhold til traktatens artikel 126 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en holdbar og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse. Stabilitets- og vækstpagten omfatter Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (1), der blev vedtaget for at fremme en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(3)

Rådet, der træffer afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, fastslog den 27. april 2009 i overensstemmelse med artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien, og rettede i overensstemmelse med nævnte traktats artikel 104, stk. 7, en henstilling om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2012. Siden da har Rådet på grundlag af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde rettet tre henstillinger til Spanien (den 2. december 2009, den 10. juli 2012 og den 21. juni 2013), hvori fristen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud blev forlænget til henholdsvis 2013, 2014 og 2016. I alle tre henstillinger fandt Rådet, at Spanien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger, men at der var opstået uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser (2).

(4)

I Rådets seneste henstilling den 21. juni 2013 blev det henstillet til Spanien at nå et mål for det samlede underskud på 6,5 % af BNP i 2013, 5,8 % af BNP i 2014, 4,2 % af BNP i 2015 og 2,8 % af BNP i 2016, hvilket ifølge Kommissionens forårsprognose 2013, som blev forlænget til 2016, svarede til en forbedring af den strukturelle saldo på 1,1 %, 0,8 %, 0,8 % og 1,2 % af BNP i hvert af årene 2013-2016. For at opnå denne forbedring blev Spanien opfordret til at gennemføre yderligere foranstaltninger svarende til 2 %, 1 % og 1,5 % af BNP i henholdsvis 2014, 2015 og 2016. Endvidere blev Spanien opfordret til at i) styrke effektiviteten i den institutionelle ramme ved yderligere at øge gennemsigtigheden i forbindelse med gennemførelsen af loven om budgetstabilitet samt ved at oprette et uafhængigt finanspolitisk råd, der kan foretage analyser og rådgive samt overvåge, at finanspolitikken følger de nationale budgetregler og Unionens budgetregler, ii) tage konkrete skridt til at styre det stigende strukturelle underskud i den sociale sikringsordning og iii) lægge større vægt på, at konsolideringen skal være vækstvenlig, herunder ved at der systematisk foretages en revision af udgifter og af skattesystemet. For at sikre en vellykket finanspolitisk konsolideringsstrategi blev det i henstillingen endelig fremhævet, at det var vigtigt at understøtte den finanspolitiske konsolidering med omfattende strukturreformer i overensstemmelse med Rådets henstillinger til Spanien inden for rammerne af det europæiske semester og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

(5)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2013, som blev forlænget til 2016, og som dannede grundlag for Rådets henstilling af 21. juni 2013, forventedes den spanske økonomi at skrumpe med 1,5 % i 2013, inden den i de efterfølgende tre år ville vokse med henholdsvis 0,9 %, 1,4 % og 1,9 %. Den nominelle BNP-vækst blev anslået til 0,1 % og 2,0 % i henholdsvis 2013 og 2014 og til 2,6 % og 3,2 % i de efterfølgende to år.

(6)

I sin henstilling af 21. juni 2013 fastsatte Rådet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 den 1. oktober 2013 som fristen for at træffe virkningsfulde foranstaltninger. Den 15. november 2013 konkluderede Kommissionen på baggrund af sin forårsprognose 2013, at Spanien havde truffet virkningsfulde foranstaltninger for at efterleve nævnte henstilling, selv om der blev fremhævet risici for manglende efterlevelse i 2014. På grundlag heraf anså Kommissionen det på daværende tidspunkt ikke for nødvendigt at gå videre i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Denne procedure er siden da blevet suspenderet.

(7)

I efterfølgende vurderinger blev risiciene for manglende efterlevelse af Rådets henstilling af 21. juni 2013 igen fremhævet. I juli 2014 konkluderede Rådet, at foranstaltningerne til understøttelse af den i stabilitetsprogrammet for 2014 fastsatte budgetstrategi skulle præciseres yderligere, og at det var nødvendigt med en ekstra indsats for fuldt ud at efterleve nævnte henstilling. I juli 2015 konkluderede Rådet på baggrund af sin vurdering af stabilitetsprogrammet for 2015, at der var risiko for, at Spanien ikke ville overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. I Kommissionens udtalelser om Spaniens udkast til budgetplaner for 2014, 2015 og 2016 blev det ligeledes konkluderet, at der var risiko for, at Spanien ikke ville overholde reglerne i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen fremhævede navnlig risiciene ved, at den strukturelle indsats i henhold til budgetplanerne var lavere end den i Rådets henstilling. Kommissionen fremhævede desuden risiciene for manglende opfyldelse af målene for det samlede underskud.

(8)

Den 9. marts 2016 konkluderede Kommissionen endvidere på baggrund af sin vinterprognose 2016, at der var risiko for manglende overholdelse af fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, i betragtning af at underskuddet fortsat forventedes at ligge betydeligt over det mellemfristede mål for 2015 om en samlet saldo på 4,2 % af BNP, og at den indtil da opnåede finanspolitiske indsats var meget mindre i forhold til den, der fremgik af henstillingen. På grundlag heraf rettede Kommissionen en henstilling til Spanien om at øge indsatsen for at sikre efterlevelsen af Rådets henstilling af 21. juni 2013. Med henblik herpå blev det henstillet til Spanien at i) træffe foranstaltninger til sikring af en rettidig og varig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud, herunder ved fuldt ud at anvende de forebyggende og korrigerende værktøjer, der er fastsat i Spaniens stabilitetslov til at kontrollere afvigelser på subcentralt forvaltningsniveau fra de respektive underskuds-, gælds- og udgiftsmål, samt at ii) aflægge rapport til Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes som opfølgning af Kommissionens henstilling, i landets opdaterede udkast til budgetplan for 2016 eller senest i et særligt afsnit i landets kommende stabilitetsprogram for 2016.

(9)

En ny vurdering af de foranstaltninger, som Spanien har truffet for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016 til opfølgning af Rådets henstilling af 21. juni 2013, fører til følgende konklusioner:

(10)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 vil det offentlige underskud udgøre 3,9 % af BNP i 2016 og 3,1 % af BNP i 2017. I stabilitetsprogrammet for 2016 er målet et underskud på 3,6 % og 2,9 % af BNP i henholdsvis 2016 og 2017. Det ser derfor ikke ud til, at Spanien kan foretage en rettidig og varig korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud senest i 2016. Den offentlige gældskvote faldt en anelse fra 99,3 % i 2014 til 99,2 % i 2015 takket være nettoomsætningen ved salget af finansielle aktiver, hvilket mere end opvejede virkningerne af underskuddet, der voksede hurtigere end den nominelle BNP-vækst. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 forventes gældskvoten at stige igen i 2016 til 100,3 % for derefter at falde.

(11)

Siden 2012 er Spaniens finanspolitiske rammer blevet styrket for bl.a. at forhindre afvigelser og sikre samtlige forvaltningsniveauers overholdelse af deres respektive underskuds-, gælds- og udgiftsmål. Siden Rådets henstilling af 21. juni 2013 har Spanien yderligere styrket de nationale finanspolitiske rammer ved at ændre stabilitetsloven fra 2012 for at skabe incitamenter til, at de offentlige forvaltninger reducerer restancer i den offentlige sektor over for kommercielle leverandører, samt ved at oprette en uafhængig finanspolitisk institution (AIReF) i november 2013. Selv om der med Spaniens stabilitetslov er indført værktøjer til forebyggelse og korrektion af afvigelser fra de nationale finanspolitiske mål, viser erfaringen fra 2014 og 2015 dog, at de kunne have været brugt i større udstrækning. Efter Kommissionens henstilling af 9. marts 2016 er den spanske regering begyndt overfor regionale myndigheder at håndhæve de korrigerende bestemmelser i stabilitetsloven, som ikke tidligere var blevet gennemført. Derudover har centralregeringen vedtaget udgiftsnedskæringer, der udgør 2 mia. EUR.

(12)

I december 2013 vedtog Spanien en reform med henblik på at revidere indeksreguleringen af pensioner og fra 2019 at indføre en automatisk tilpasning af fremtidige pensionisters nye pensioner for at tage højde for ændringer i den forventede levetid. Derudover har landet siden juni 2013 gennemført en reform af den offentlige forvaltning for at høste effektivitetsgevinster. Samtidig vedtog Spanien i 2014 en reform af selskabsskatten og den personlige indkomstskat, som havde nogle positive træk, f.eks. ved at mindske skattekilen, men som ikke var fuldt ud finansieret.

(13)

Dette fører til den konklusion, at Spaniens opfølgning af Rådets henstilling af 21. juni 2013 har været utilstrækkelig. Spanien har ikke nået det mellemfristede mål for det samlede underskud i 2015 og forventes ikke at bringe sit uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2016. Den finanspolitiske indsats stemmer langt fra overens med Rådets henstilling, og den finanspolitiske kurs var endda ekspansiv i 2015 —

27.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/23

(1)

I henhold til Kommissionens afgørelse 2011/30/EU (2) er revisorer og revisionsfirmaer, der afgiver revisionspåtegning på årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber for virksomheder registreret i de tredjelande, der er opført i bilag II til nævnte afgørelse, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, fritaget for kravene i artikel 45 i direktiv 2006/43/EF for visse regnskabsår, forudsat at disse revisorer og revisionsfirmaer indgiver bestemte oplysninger til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat.

(2)

Kommissionen har foretaget vurderinger af de offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer for revisorer og revisionsfirmaer fra de i bilag II til afgørelse 2011/30/EU anførte tredjelande. Disse vurderinger blev foretaget med bistand fra den europæiske sammenslutning af revisortilsynsorganer (EGAOB) på grundlag af kriterierne i artikel 29, 30 og 32 i direktiv 2006/43/EF, der gælder for medlemsstaternes offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer for revisorer og revisionsfirmaer. Det fremgår af vurderingerne, at Mauritius, New Zealand og Tyrkiet har offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer for revisorer og revisionsfirmaer, der opfylder krav, som er ligeværdige med kravene i artikel 29, 30 og 32 i direktiv 2006/43/EF. Disse systemer bør således betragtes som ligeværdige med medlemsstaternes offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer for revisorer og revisionsfirmaer.

(3)

Samarbejdet mellem medlemsstaterne og tredjelandene om offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer for revisorer og revisionsfirmaer bør i sidste ende have til formål at bero gensidigt på hinandens tilsynssystemer på grundlag af deres ligeværdighed.

(4)

Bermuda, Caymanøerne, Egypten og Rusland har etableret eller er i færd med at etablere offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer for revisorer og revisionsfirmaer. Da disse systemer først for nylig er blevet oprettet, mangler der imidlertid stadig visse oplysninger, visse regler er ikke blevet fuldt ud blevet gennemført, visse kontroller gennemføres ikke eller visse sanktioner er ikke blevet indført. For at foretage en yderligere vurdering med henblik på at træffe en beslutning om, hvorvidt sådanne systemer skal betragtes som ligeværdige, er det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger fra disse tredjelande for bedre at forstå deres systemer. Det er således hensigtsmæssigt at udvide overgangsperioden i afgørelse 2011/30/EU for revisorer og revisionsfirmaer, der afgiver revisionspåtegning på årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for virksomheder registreret i disse tredjelande, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat.

(5)

For at beskytte investorer bør revisorer og revisionsfirmaer, der afgiver revisionspåtegning på årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber for virksomheder, der er registreret i de i bilag II til afgørelse 2011/30/EU anførte tredjelande, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, kun have mulighed for at fortsætte deres revisionsvirksomhed i Unionen uden at være registreret i henhold til artikel 45 direktiv 2006/43/EF i en yderligere periode fra den 1. august 2016 til den 31. juli 2018, hvis de indgiver de nødvendige oplysninger. I givet fald bør revisorer og revisionsfirmaer kunne fortsætte deres virksomhed i henhold til den pågældende medlemsstats krav i forbindelse med revisionspåtegninger på årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber for regnskabsår, der begynder i perioden fra den 1. august 2016 til den 31. juli 2018. Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes bemyndigelse til at anvende deres undersøgelses- og sanktionssystemer i forhold til sådanne revisorer og revisionsfirmaer.

(6)

Kommissionen vil regelmæssigt overvåge, hvorledes det tilsyns- og reguleringsmæssige samarbejde udvikler sig. Afgørelsen om at tilkende ligeværdighed eller udvide overgangsperioden berører ikke Kommissionens mulighed for at foretage en revision af afgørelsen på et hvilket som helst tidspunkt. Denne revision kan medføre, at den tilkendte ligeværdighed trækkes tilbage eller at overgangsperioden afsluttes før tiden. Afgørelse 2011/30/EU bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 48, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF —

1)

I artikel 1 tilføjes som stk. 3:

»Med henblik på artikel 46, stk. 1, i direktiv 2006/43/EF skal de offentlige tilsyns-, kvalitetssikrings-, undersøgelses- og sanktionssystemer for revisorer og revisionsfirmaer i nedenstående tredjelande betragtes som ligeværdige med kravene i artikel 29, 30 og 32 i nævnte direktiv for så vidt angår revisionsaktiviteter i forbindelse med årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber for regnskabsår, der starter efter den 1. august 2016:

2)

Artikel 2, stk. 2, affattes således:

»2.   En medlemsstat anvender ikke artikel 45 i direktiv 2006/43/EF i forhold til revisorer og revisionsfirmaer, der afgiver revisionspåtegning på årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber for virksomheder registreret i de i bilag II til denne afgørelse anførte tredjelande, og hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i den pågældende medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (*) for regnskabsår, der begynder i perioden 2. juli 2010 til 31. juli 2018, forudsat at disse revisorer og revisionsfirmaer indgiver følgende oplysninger til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat:

(*)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).«"

3)

Bilag II erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

27.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/26