15.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/1

(1)

Virksomheder og ikkekommercielle forskningsinstitutioner investerer i erhvervelse, udvikling og anvendelse af knowhow og information, som er vidensøkonomiens valuta og giver en konkurrencefordel. Sådanne investeringer i generering og anvendelse af intellektuel kapital er en afgørende faktor hvad angår deres konkurrenceevne og innovationsrelaterede resultater på markedet og dermed for deres investeringsafkast, hvilket er den tilgrundliggende motivation for erhvervsmæssig forskning og udvikling. Virksomheder anvender forskellige midler til at tage skridt til at beskytte resultaterne af deres innovationsrelaterede aktiviteter, når åbenhed ikke gør det muligt at udnytte deres investering i forskning og innovation fuldt ud. Brug af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. patenter, designregistreringer og ophavsret, er et sådant middel. Et andet middel til at beskytte resultaterne af innovation er at beskytte adgangen til og udnytte viden, som er af værdi for virksomheden, og som ikke er almindeligt udbredt. Værdifuld fortrolig knowhow og værdifulde fortrolige forretningsoplysninger, der skal forblive fortrolige, betegnes som forretningshemmeligheder.

(2)

Virksomheder, uanset størrelse, værdsætter forretningshemmeligheder i samme grad som patenter og andre former for intellektuelle ejendomsrettigheder. De bruger fortrolighed som et redskab til at styre konkurrenceevnen og forskningsinnovation i virksomheden, og i relation til en lang række forskellige oplysninger, som rækker ud over teknologisk viden og også omfatter handelsdata, f.eks. oplysninger om kunder og leverandører, forretningsplaner og markedsundersøgelser og -strategier. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) værdsætter forretningshemmeligheder højere og er mere afhængige af dem. Ved at beskytte et så bredt spektrum af knowhow og forretningsoplysninger, enten som supplement eller som alternativ til intellektuelle ejendomsrettigheder, gør forretningshemmeligheder det muligt for udviklere og innovatorer at opnå fortjeneste ved deres nyskabelse eller innovation og er derfor af stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne og for forskning og udvikling og innovationsrelaterede resultater.

(3)

Åben innovation er en katalysator for, at nye idéer, som opfylder forbrugernes behov, og som løser samfundsmæssige udfordringer, og gør det muligt for disse idéer at nå frem til markedet. En sådan innovation er en vigtig løftestang, når det drejer sig om at skabe ny viden, og åben innovation fremmer nye og innovative forretningsmodeller, som er baseret på brug af viden skabt i fællesskab. Forskningssamarbejde, herunder grænseoverskridende samarbejde, er af særlig betydning for øget erhvervsmæssig forskning og udvikling i det indre marked. Udbredelse af viden og information bør betragtes som afgørende for at sikre dynamiske, positive og lige virksomhedsudviklingsmuligheder, navnlig for SMV'er. I et indre marked, hvor hindringerne for sådant grænseoverskridende samarbejde er minimale, og hvor samarbejde ikke forvrides, bør intellektuel skabelse og innovation tilskynde til investering i innovative processer, tjenesteydelser og produkter. Et sådant klima, som fremmer intellektuel nyskabelse og innovation, og hvor beskæftigelsesmobilitet ikke hæmmes, er også vigtigt for beskæftigelsen og for fremme af EU's økonomiske konkurrenceevne. Forretningshemmeligheder spiller en vigtig rolle for beskyttelse af vidensudveksling mellem virksomheder, navnlig SMV'er, og forskningsinstitutioner både inden for og på tværs af det indre markeds grænser i forbindelse med forskning og udvikling samt innovation. Forretningshemmeligheder er en af de mest benyttede former for beskyttelse af intellektuel skabelse og innovativ knowhow blandt virksomheder, men samtidig er de mindst beskyttet af den eksisterende EU-lovgivning mod andre parters ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse.

(4)

Innovative virksomheder udsættes i stigende grad for uhæderlig praksis, som tilsigter uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder, f.eks. tyveri, uautoriseret kopiering, industrispionage eller misligholdelse af fortrolighedskrav, både i og uden for Unionen. De seneste udviklingstendenser, f.eks. globaliseringen, øget outsourcing, længere forsyningskæder og den øgede brug af informations- og kommunikationsteknologi, bidrager til at øge risikoen for sådan praksis. Ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed hindrer retmæssige forretningshemmelighedshavere i at opnå de fordele af deres innovationsrelaterede bestræbelser, der er ved at være den første på markedet. Uden effektive og sammenlignelige retsmidler til at beskytte forretningshemmeligheder i hele Unionen undermineres tiltag til at deltage i innovative grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked, og forretningshemmeligheders potentiale som drivkraft for økonomisk vækst og arbejdspladser udnyttes ikke fuldt ud. På denne måde tilskyndes der ikke til innovation og kreativitet, og investeringerne falder, hvilket gør det indre marked mindre velfungerende og underminerer dets vækstpotentiale.

(5)

Internationale bestræbelser inden for Verdenshandelsorganisationens rammer for at løse dette problem har ført til indgåelse af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen). TRIPS-aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om beskyttelse af forretningshemmeligheder mod tredjeparters ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse, som er fælles internationale standarder. Alle medlemsstaterne og Unionen som sådan er bundet af denne aftale, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF (3).

(6)

Til trods for TRIPS-aftalen er der stor forskel på medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af forretningshemmeligheder mod tredjeparters ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse. F.eks. har ikke alle medlemsstater vedtaget nationale definitioner af en forretningshemmelighed eller af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, og derfor er viden om beskyttelsens omfang ikke umiddelbart tilgængelig, og omfanget er forskelligt i medlemsstaterne. Der er heller ikke konsekvens i de civilretlige retsmidler, som er til rådighed i tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, idet medlemsstaterne ikke altid alle har mulighed for at nedlægge forbud over for tredjeparter, som ikke er den retmæssige forretningshemmelighedshavers konkurrenter. Der er også forskel på, hvordan medlemsstaterne behandler en tredjepart, som har erhvervet forretningshemmeligheder i god tro, men som derefter på brugstidspunktet opdager, at deres erhvervelse følger af en anden tredjeparts tidligere ulovlige erhvervelse.

(7)

De nationale bestemmelser adskiller sig også fra hinanden med hensyn til, om retmæssige forretningshemmelighedshavere må anmode om tilintetgørelse af varer produceret af tredjeparter, som gør ulovlig brug af forretningshemmeligheder, eller om tilbagelevering eller tilintetgørelse af dokumenter, filer eller materiale, som indeholder eller udgør den ulovligt erhvervede eller brugte forretningshemmelighed. Endvidere tager de gældende nationale bestemmelser om beregning af erstatning ikke altid højde for forretningshemmeligheders immaterielle karakter, som gør det vanskeligt at dokumentere det faktiske tab af fortjeneste eller den krænkende parts uberettigede fortjeneste, hvis der ikke kan etableres en markedsværdi for de pågældende oplysninger. Kun enkelte medlemsstater giver mulighed for at anvende abstrakte bestemmelser om beregning af erstatning på grundlag af de rimelige gebyrer eller afgifter, som skulle have været betalt, hvis der var givet tilladelse til at anvende den pågældende forretningshemmelighed. Endvidere fastsætter mange nationale bestemmelser ikke passende beskyttelse af forretningshemmeligheder, i tilfælde hvor forretningshemmelighedshaveren anlægger en retssag om en tredjeparts påståede ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, hvilket gør de eksisterende foranstaltninger og retsmidler mindre tiltrækkende og svækker den tilbudte beskyttelse.

(8)

De forskelle, der findes på den retlige beskyttelse af forretningshemmeligheder i medlemsstaterne, indebærer, at forretningshemmeligheder ikke nyder samme beskyttelse i hele Unionen, hvilket fører til en opsplitning af det indre marked på dette område og en svækkelse af de relevante bestemmelsers afskrækkende virkning i almindelighed. Det indre marked påvirkes på den måde, at sådanne forskelle gør virksomhederne mindre tilbøjelige til at iværksætte innovationsrelaterede økonomiske aktiviteter på tværs af grænser, herunder forsknings- eller produktionssamarbejde med partnere, outsourcing eller investeringer i andre medlemsstater, som forudsætter brug af oplysninger, der er beskyttet som forretningshemmeligheder. Grænseoverskridende netværksbaseret forskning og udvikling og innovationsrelaterede aktiviteter, herunder tilknyttet produktion og efterfølgende handel på tværs af grænser, bliver mindre attraktive løsninger og vanskeligere at gennemføre inden for Unionen, hvilket således også medfører innovationsrelateret ineffektivitet på EU-plan.

(9)

Endvidere er der en øget risiko for virksomheder i medlemsstater med relativt begrænset beskyttelsesniveau, fordi forretningshemmeligheder kan være lettere at stjæle eller på anden måde ulovligt erhverve. Dette resulterer i ineffektiv allokering af kapital til vækstfremmende innovation på det indre marked som følge af større udgifter til beskyttelsesforanstaltninger, der skal kompensere for utilstrækkelig retlig beskyttelse i nogle medlemsstater. Det er også til fordel for illoyale konkurrenter, som efter ulovlig erhvervelse af forretningshemmeligheder kan sprede varer hidrørende fra sådan erhvervelse på hele det indre marked. Lovgivningsmæssige forskelle gør det også lettere at importere varer fra tredjelande til Unionen via indgangssteder med ringere beskyttelse i tilfælde, hvor udformning, produktion eller markedsføring af de pågældende varer er baseret på stjålne eller på anden måde ulovligt erhvervede forretningshemmeligheder. Overordnet set er sådanne forskelle til hinder for et velfungerende indre marked.

(10)

Der bør indføres bestemmelser på EU-plan med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for at sikre, at der er tilstrækkelig og konsekvent adgang til civilretlig oprejsning på hele det indre marked i tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed. Disse bestemmelser bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at fastsætte bestemmelser om mere vidtgående beskyttelse mod ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, så længe de garantier, der udtrykkelig er fastsat i dette direktiv for beskyttelse af andre parters interesser, overholdes.

(11)

Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af EU-regler eller nationale regler, der kræver videregivelse af oplysninger, herunder forretningshemmeligheder, til offentligheden eller offentlige myndigheder. Det bør heller ikke berøre anvendelsen af de regler, der sætter offentlige myndigheder i stand til at indhente oplysninger som led i varetagelsen af deres opgaver, eller regler, der muliggør eller kræver, at de pågældende offentlige myndigheder efterfølgende videregiver relevante oplysninger til offentligheden. Sådanne regler omfatter navnlig reglerne om EU-institutioners og -organers eller nationale offentlige myndigheders videregivelse af erhvervsrelaterede oplysninger, som de er i besiddelse af i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (6), eller i henhold til andre regler om aktindsigt eller om nationale offentlige myndigheders åbenhedsforpligtelser.

(12)

Dette direktiv bør ikke berøre arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive overenskomster, når en sådan ret er fastsat i arbejdsretten, for så vidt angår en forpligtelse til ikke at videregive en forretningshemmelighed eller til at begrænse brugen heraf og følgerne af, at en part, der er omfattet heraf, ikke opfylder en sådan forpligtelse. Dette forudsætter, at en sådan kollektiv overenskomst ikke begrænser undtagelserne fastsat i dette direktiv, når en anmodning om foranstaltninger, procedurer eller retsmidler i henhold til dette direktiv for en påstået erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed skal afvises.

(13)

Dette direktiv bør ikke opfattes som en begrænsning af etableringsfriheden, arbejdskraftens frie bevægelighed og arbejdstagernes mobilitet som omhandlet i EU-retten. Det er heller ikke meningen, at direktivet skal berøre muligheden for at indgå aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om ikke at konkurrere i overensstemmelse med gældende ret.

(14)

Det er vigtigt at vedtage en ensartet definition af forretningshemmelighed uden at begrænse den genstand, som skal beskyttes mod uretmæssig tilegnelse. En sådan definition bør derfor udformes således, at den omfatter knowhow, forretningsoplysninger og teknologiske oplysninger i tilfælde, hvor der både foreligger en legitim interesse i hemmeligholdelse af dem og en berettiget forventning om, at de forbliver hemmeligholdt. Desuden bør sådan knowhow eller sådanne oplysninger have faktisk eller potentiel handelsværdi. Denne knowhow eller disse oplysninger bør anses for at have handelsværdi, f.eks. hvor uautoriseret erhvervelse, brug eller videregivelse heraf vil kunne skade interesserne hos den person, som lovligt kontrollerer dem, på en måde, der undergraver den pågældende persons videnskabelige og tekniske potentiale, forretningsmæssige eller finansielle interesser, strategiske placering eller evne til at konkurrere. Definitionen på en forretningshemmelighed udelukker ubetydelige oplysninger og de erfaringer og kompetencer, som arbejdstagere normalt erhverver i løbet af deres ansættelse, og udelukker også oplysninger, som er almindeligt kendte blandt eller er lettilgængelige for personer i de kredse, som sædvanligvis beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger.

(15)

Det er også vigtigt at fastlægge, under hvilke omstændigheder retlig beskyttelse af forretningshemmeligheder er berettiget. Derfor er det nødvendigt at definere adfærd og praksis, som skal betragtes som ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed.

(16)

Bestemmelserne i dette direktiv bør med henblik på innovation og for at fremme konkurrencen ikke skabe nogen form for eneret til knowhow eller oplysninger, der er beskyttet som forretningshemmeligheder. Det bør derfor fortsat være muligt at gøre en uafhængig opdagelse af samme knowhow eller oplysninger. Omvendt konstruktion (reverse engineering) af et lovligt erhvervet produkt bør anses for at være en lovlig måde at erhverve oplysninger på, medmindre andet er fastsat ved aftale. Friheden til at indgå sådanne aftaleordninger kan imidlertid være begrænset ved lov.

(17)

I visse industrisektorer, hvor udviklere og innovatorer ikke kan nyde godt af enerettigheder, og hvor innovation traditionelt har været afhængig af forretningshemmeligheder, kan produkter i dag let konstrueres omvendt, når de er kommet på markedet. I sådanne tilfælde kan de pågældende udviklere og innovatorer blive ofre for praksis såsom parasitkopiering eller slaviske efterligninger, der snylter på deres omdømme og innovationsindsats. Visse nationale love vedrørende illoyal konkurrence omhandler sådan praksis. Selv om dette direktiv ikke har til hensigt at reformere eller harmonisere lovgivningen om illoyal konkurrence generelt, bør Kommissionen nøje undersøge behovet for EU-foranstaltninger på dette område.

(18)

Desuden bør det i forbindelse med dette direktiv betragtes som lovligt at erhverve, bruge eller videregive forretningshemmeligheder, når loven kræver eller tillader det. Dette vedrører navnlig erhvervelse og videregivelse af forretningshemmeligheder i forbindelse med udøvelse af arbejdstagerrepræsentanters ret til information, høring og deltagelse i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis og kollektivt forsvar af arbejdstageres og arbejdsgiveres interesser, herunder medbestemmelse, samt erhvervelse eller videregivelse af en forretningshemmelighed i forbindelse med lovpligtig revision, der foretages i henhold til EU-retten eller national ret. At betragte erhvervelse af forretningshemmeligheder som lovligt bør dog være med forbehold af fortrolighedsforpligtelser for så vidt angår forretningshemmeligheder eller begrænsninger i anvendelsen heraf, som EU-retten eller national ret måtte pålægge modtageren eller erhververen af de pågældende oplysninger. Navnlig bør dette direktiv ikke fritage offentlige myndigheder for de fortrolighedsforpligtelser, som de er underlagt for så vidt angår oplysninger videregivet af forretningshemmelighedshavere, uanset om disse forpligtelser er fastsat i EU-retten eller i national ret. Sådanne fortrolighedsforpligtelser vedrører blandt andet forpligtelser for så vidt angår oplysninger, der fremsendes til ordregivende myndigheder i forbindelse med udbudsprocedurer, som fastsat f.eks. i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (9).

(19)

Selv om dette direktiv indeholder bestemmelser om foranstaltninger og retsmidler, der kan bestå i at forebygge videregivelse af oplysninger med henblik på at beskytte fortroligheden af forretningshemmeligheder, er det afgørende, at udøvelse af ytrings- og informationsfrihed, som omfatter mediefrihed og mediernes pluralisme, jf. artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»Chartret«), ikke begrænses, navnlig med hensyn til undersøgende journalistik og beskyttelse af journalistiske kilder.

(20)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler bør ikke begrænse rapportering af uregelmæssigheder (whistleblowing). Derfor bør beskyttelse af forretningshemmeligheder ikke udvides til at omfatte tilfælde, hvor videregivelse af en forretningshemmelighed er i offentlighedens interesse, for så vidt som direkte relevante forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter afdækkes. Dette bør ikke være til hinder for, at de kompetente retslige myndigheder kan tillade, at der gøres en undtagelse fra anvendelse af foranstaltninger, procedurer og retsmidler i tilfælde, hvor sagsøgte havde enhver grund til at være i god tro om, at vedkommendes adfærd opfyldte de relevante kriterier i dette direktiv.

(21)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der skal beskytte forretningshemmeligheder, udformes således, at de opfylder målet om et velfungerende indre marked for forskning og innovation, navnlig ved at have afskrækkende virkning på ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse af en forretningshemmelighed. En sådan udformning af foranstaltninger, procedurer og retsmidler bør ikke undergrave eller bringe grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder eller offentlighedens interesse, såsom offentlig sikkerhed, forbrugerbeskyttelse, folkesundhed og miljøbeskyttelse, i fare og bør ikke skade arbejdskraftmobiliteten. I denne henseende har de ved dette direktiv fastsatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler til formål at sikre, at de kompetente retslige myndigheder tager hensyn til faktorer såsom den pågældende forretningshemmeligheds værdi, alvoren af den adfærd, som fører til ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, og konsekvenserne af en sådan adfærd. Det bør også sikres, at de kompetente retslige myndigheder har ret til at afveje sagsparternes samt tredjeparters interesser, herunder i givet fald forbrugeres interesser.

(22)

Hvis de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der fastsættes, blev brugt til at forfølge uretmæssige hensigter, som ikke er i overensstemmelse med målsætningerne for dette direktiv, ville det være til hinder for et velfungerende indre marked. Derfor er det vigtigt at give de retslige myndigheder beføjelser til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger mod sagsøgere, der handler utilbørligt eller i ond tro og indleder et åbenbart grundløst søgsmål, f.eks. med det formål i urimelig grad at forsinke eller begrænse sagsøgtes adgang til markedet eller på anden måde at true eller chikanere sagsøgte.

(23)

Af hensyn til retssikkerheden og ud fra den betragtning, at retmæssige forretningshemmelighedshavere forventes at udvise rettidig omhu for så vidt angår beskyttelse af deres værdifulde forretningshemmeligheder og overvågning af brugen heraf, er det hensigtsmæssigt at indskrænke materielle krav eller muligheden for at anlægge søgsmål med henblik på at beskytte forretningshemmeligheder til en begrænset periode. National ret bør også på en klar og utvetydig måde fastsætte, hvornår denne periode begynder, og under hvilke omstændigheder perioden afbrydes eller suspenderes.

(24)

Udsigten til at miste en forretningshemmelighed under en retssag afholder ofte retmæssige forretningshemmelighedshavere fra at anlægge en retssag for at forsvare deres forretningshemmeligheder, hvilket kan bevirke, at de fastsatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler bliver mindre effektive. Derfor er det med forbehold af passende garantier, som sikrer adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, nødvendigt at stille særlige krav, som tager sigte på at beskytte den omstridte forretningshemmelighed under en retssag, som indledes for at forsvare den. En sådan beskyttelse bør forblive gældende efter retssagens afslutning og så længe, de oplysninger, der udgør forretningshemmeligheden, ikke er i det offentlige rum.

(25)

Sådanne krav bør mindst omfatte mulighed for at begrænse kredsen af personer med ret til adgang til bevismateriale eller retsmøder, idet der erindres om, at sådanne personer bør være underlagt de fortrolighedskrav, der er fastsat i dette direktiv, og for kun at offentliggøre ikkefortrolige elementer af retsafgørelser. Eftersom vurdering af arten af de oplysninger, der er genstand for en tvist, er et af hovedformålene med de pågældende retssager, er det i denne forbindelse særlig vigtigt at sikre både effektiv beskyttelse af fortroligheden af forretningshemmeligheder og overholdelse af sagsparternes adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Den begrænsede kreds af personer bør derfor bestå af mindst én fysisk person fra hver af parterne samt deres respektive advokater og, hvis det er relevant, andre repræsentanter, der er behørigt kvalificerede i overensstemmelse med national ret, med henblik på at forsvare, repræsentere eller varetage hver parts interesser i retssager, der er omfattet af dette direktiv, og de bør alle have fuld adgang til bevismateriale eller retsmøder. I tilfælde af at en af parterne er en juridisk person, bør denne part kunne foreslå en eller flere fysiske personer, der bør indgå i kredsen af personer, for at sikre passende repræsentation af den pågældende juridiske person, med forbehold af behørig domstolskontrol for at hindre, at formålet med begrænsningen af adgang til bevismateriale og retsmøder undergraves. Sådanne garantier bør ikke forstås således, at det kræves, at parterne skal repræsenteres af en advokat eller en anden repræsentant under retssager, når en sådan repræsentation ikke er påkrævet i henhold til national ret. Garantierne bør heller ikke opfattes som en begrænsning af domstolenes kompetence til i overensstemmelse med gældende regler og praksis i den pågældende medlemsstat at kunne beslutte, om og i hvilket omfang relevant retspersonale også skal have fuld adgang til bevismateriale og retsmøder som led i varetagelsen af sine opgaver.

(26)

En tredjeparts ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed kan få ødelæggende konsekvenser for den retmæssige forretningshemmelighedshaver, for når forretningshemmeligheden først er offentliggjort, vil den pågældende forretningshemmelighedshaver ikke kunne vende tilbage til den situation, der var gældende, før forretningshemmeligheden gik tabt. Det er derfor afgørende at indføre hurtige, effektive og let anvendelige foreløbige foranstaltninger, som omgående kan bringe den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed til ophør, herunder når en sådan forretningshemmelighed anvendes til levering af tjenesteydelser. Det er afgørende, at sådanne afhjælpende foranstaltninger stilles til rådighed, uden at det er nødvendigt at afvente en realitetsafgørelse, under iagttagelse af retten til et forsvar og proportionalitetsprincippet og under hensyn til omstændighederne i den konkrete sag. I visse tilfælde bør det kunne tillades, at den påståede krænkende part, betinget af garantistillelse, fortsat bruger forretningshemmeligheden, særlig når der kun er lille risiko for, at den når ud til offentligheden. Det bør også være muligt at kræve, at der stilles tilstrækkelig sikkerhed til dækning af de omkostninger og den skade, som påføres sagsøgte ved et grundløst søgsmål, navnlig når en forsinkelse vil påføre den retmæssige forretningshemmelighedshaver uoprettelig skade.

(27)

Af samme grund er det også vigtigt at indføre bestemmelser om endelige foranstaltninger, som kan forhindre ulovlig brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, herunder når en sådan forretningshemmelighed anvendes til levering af tjenesteydelser. Hvis sådanne foranstaltninger skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til krænkelsen, bør deres varighed, i tilfælde af at omstændighederne kræver en tidsbegrænsning, være tilstrækkelig til at fjerne enhver kommerciel fordel, som tredjeparten måtte opnå som følge af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden. Under alle omstændigheder bør foranstaltninger af denne type ikke håndhæves, hvis de oplysninger, der oprindelig var omfattet af forretningshemmeligheden, befinder sig i det offentlige rum af årsager, som ikke kan tilregnes sagsøgte.

(28)

Det er muligt, at forretningshemmeligheder kan bruges ulovligt til at udforme, producere eller markedsføre varer eller dele deraf, som kan blive spredt på hele det indre marked og således få konsekvenser for forretningshemmelighedshaverens kommercielle interesser og det indre markeds funktion. I sådanne tilfælde, og når den pågældende forretningshemmelighed har betydelige konsekvenser for vares kvalitet, værdi eller pris som følge af den ulovlige brug eller for reduktion af omkostningerne til fremme eller til fremskyndelse af deres produktions- eller markedsføringsprocesser, er det vigtigt at give de retslige myndigheder beføjelse til at udstede påbud om effektive og passende foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse varer ikke markedsføres, eller at de trækkes tilbage fra markedet. I betragtning af samhandelens globale karakter er det også nødvendigt, at sådanne foranstaltninger omfatter et forbud mod import af sådanne varer til Unionen eller oplagring heraf med henblik på udbud til salg eller markedsføring. I betragtning af proportionalitetsprincippet bør korrigerende foranstaltninger ikke nødvendigvis indebære tilintetgørelse af varerne, hvis der findes andre brugbare løsninger, f.eks. at varen fratages sin krænkende egenskab, eller at varerne afhændes uden for markedet, f.eks. ved hjælp af donationer til velgørende organisationer.

(29)

Det er muligt, at en person, som oprindelig erhvervede en forretningshemmelighed i god tro, først på et senere tidspunkt, herunder ved underretning fra den oprindelige forretningshemmelighedshaver, bliver bevidst om, at vedkommendes kendskab til den pågældende forretningshemmelighed kommer fra kilder, som brugte eller videregav den relevante forretningshemmelighed ulovligt. For under sådanne omstændigheder at undgå, at de fastsatte korrigerende foranstaltninger eller påbud påfører den pågældende person uforholdsmæssig stor skade, bør medlemsstaterne bestemme, at der som alternativ i visse tilfælde kan ydes den krænkede part økonomisk godtgørelse. En sådan godtgørelse bør dog ikke overstiger de gebyrer eller afgifter, som nævnte person, hvis vedkommende havde anmodet om tilladelse til at anvende den pågældende forretningshemmelighed, skulle have betalt i den periode, hvor brug af forretningshemmeligheden kunne have været forhindret af den oprindelige forretningshemmelighedshaver. Hvis den ulovlige brug af forretningshemmeligheden imidlertid er i strid med anden lovgivning end den ved dette direktiv fastsatte eller vil kunne skade forbrugerne, bør den ulovlige brug ikke være tilladt.

(30)

For at undgå, at en person, som bevidst eller med rimelig grund til at vide det, ulovligt erhverver, bruger eller videregiver en forretningshemmelighed, kan drage fordel af en sådan adfærd, og for at sikre, at den krænkede forretningshemmelighedshaver så vidt muligt befinder sig i en situation, som svarer til den, vedkommende ville have befundet sig i, hvis denne adfærd ikke havde fundet sted, er det nødvendigt at indføre bestemmelser om tilstrækkelig kompensation for den skade, der er lidt som følge af den ulovlige adfærd. Når erstatningen til forretningshemmelighedshaveren fastsættes, bør der tages hensyn til alle relevante faktorer, f.eks. forretningshemmelighedshaverens tab af fortjeneste eller den krænkende parts uberettigede fortjeneste samt i givet fald den ikkeøkonomiske skade, der er påført forretningshemmelighedshaveren. Hvis det i betragtning af forretningshemmeligheders immaterielle karakter f.eks. er vanskeligt at bestemme størrelsen af den faktiske skade, kan erstatningen alternativt beregnes på grundlag af f.eks. de gebyrer og afgifter, som den krænkende part skulle have betalt, hvis vedkommende havde anmodet om tilladelse til at bruge den pågældende forretningshemmelighed. Formålet med dette alternativ er ikke at indføre pligt til at fastsætte en erstatning, der har karakter af straf, men at sikre erstatning på et objektivt grundlag, hvor der samtidig tages hensyn til forretningshemmelighedshaverens udgifter til f.eks. påvisning og efterforskning af krænkelsen. Dette direktiv bør ikke hindre, at medlemsstaterne i deres nationale ret fastsætter, at arbejdstageres erstatningsansvar er begrænset i tilfælde, hvor de har handlet uforsætligt.

(31)

For yderligere at afskrække fremtidige krænkende parter og fremme øget bevidsthed i den brede offentlighed er det hensigtsmæssigt at offentliggøre afgørelser, herunder i givet fald ved bekendtgørelse på en iøjnefaldende måde, i sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, forudsat at sådan offentliggørelse ikke fører til videregivelse af forretningshemmeligheder eller får urimelige konsekvenser for fysiske personers privatliv og omdømme.

(32)

Manglende overholdelse af de relevante afgørelser, som de kompetente retslige myndigheder træffer, kan bevirke, at de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, som forretningshemmelighedshavere har til rådighed, bliver mindre effektive. Derfor er det nødvendigt at sikre, at nævnte myndigheder har passende sanktionsbeføjelser.

(33)

Med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af de ved dette direktiv fastsatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler til beskyttelse af forretningshemmeligheder bør der fastlægges ordninger for samarbejde og udveksling af oplysninger dels medlemsstaterne imellem, dels mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig ved oprettelse af et net af kontaktpersoner, der udpeges af medlemsstaterne. Endvidere bør Kommissionen med henblik på at vurdere, om disse foranstaltninger opfylder det tilsigtede mål, i givet fald bistået af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, undersøge anvendelsen af dette direktiv og effektiviteten af de trufne nationale foranstaltninger.

(34)

Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der bl.a. er anerkendt i chartret, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfriheden, erhvervsfriheden og retten til at arbejde, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten, retten til god forvaltning, og navnlig aktindsigt under iagttagelse af forretningshemmeligheden, adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt retten til et forsvar.

(35)

Det er vigtigt, at retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger overholdes for enhver person, hvis personoplysninger måtte blive behandlet af en forretningshemmelighedshaver, når der tages skridt til at beskytte en forretningshemmelighed, og for enhver person, som er involveret i en retssag om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder i henhold til dette direktiv, og hvis personoplysninger behandles. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i medlemsstaterne i forbindelse med dette direktiv og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget. Dette direktiv bør derfor ikke berøre de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i direktiv 95/46/EF, navnlig den registreredes ret til indsigt i sine personoplysninger, når de behandles, og til berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, hvis de er ufuldstændige eller urigtige, og, såfremt dette er relevant, forpligtelsen til at behandle følsomme oplysninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i direktiv 95/46/EF.

(36)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et velfungerende indre marked ved at indføre tilstrækkelig og sammenlignelig adgang til oprejsning på hele det indre marked i tilfælde af ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne men kan på grund af dets omfang og virkning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(37)

Dette direktiv har ikke til formål at fastsætte harmoniserede regler for retsligt samarbejde, retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område eller behandling af spørgsmålet om, hvilken lov der skal finde anvendelse. Andre EU-instrumenter, som omfatter sådanne spørgsmål i almindelighed, bør i princippet også fortsat finde anvendelse på det område, som er omfattet af dette direktiv.

(38)

Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«). De ved dette direktiv fassatte foranstaltninger, procedurer og retsmidler bør ikke anvendes til uretmæssigt at begrænse konkurrencen på en måde, der er i strid med TEUF.

(39)

Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af anden relevant lovgivning på andre områder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder og aftaleret. Hvis anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF (11) overlapper anvendelsesområdet for dette direktiv, har dette direktiv dog forrang, jf. princippet om lex specialis.

(40)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (12) og afgav udtalelse den 12. marts 2014 —

a)

udøvelse af retten til ytrings- og informationsfrihed som fastsat i chartret, herunder respekt for mediefrihed og mediernes pluralisme

b)

anvendelse af EU-regler eller nationale regler, der kræver, at forretningshemmelighedshavere af hensyn til den offentlige interesse videregiver oplysninger, herunder forretningshemmeligheder, til offentlige eller administrative eller retslige myndigheder, således at disse myndigheder kan varetage deres opgaver

c)

anvendelse af EU-regler eller nationale regler, der kræver eller tillader, at EU-institutioner og -organer eller nationale offentlige myndigheder videregiver oplysninger indgivet af virksomheder, som disse institutioner, organer eller myndigheder er i besiddelse af i henhold til og i overensstemmelse med de forpligtelser og beføjelser, der er fastsat i EU-retten eller national ret

d)

arbejdsmarkedets parters uafhængighed og deres ret til at indgå kollektive overenskomster i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis.

a)

at begrænse arbejdstagernes brug af oplysninger, der ikke udgør en forretningshemmelighed som defineret i artikel 2, nr. 1)

b)

at begrænse arbejdstagernes brug af erfaringer og kompetencer, som de normalt og på ærlig vis erhverver i løbet af deres ansættelse

c)

at pålægge arbejdstagere flere begrænsninger for i deres ansættelseskontrakter end de begrænsninger, der er pålagt i overensstemmelse med EU-retten eller national ret.

a)

de er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise konfiguration eller sammensætning af deres komponenter er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger

b)

de har handelsværdi, fordi de er hemmelige

c)

de er af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne, under de givne omstændigheder blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse

a)

uafhængig opdagelse eller skabelse

b)

observation, undersøgelse, demontering eller test af et produkt eller en genstand, som offentligheden har fået adgang til, eller som den person, der erhverver oplysningerne, lovligt er i besiddelse af, og personen ikke er bundet af nogen juridisk gyldig forpligtelse til at begrænse erhvervelsen af forretningshemmeligheden

c)

udøvelse af arbejdstageres eller arbejdstagerrepræsentanters ret til information og høring i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis

d)

enhver anden praksis, som under de givne omstændigheder er i overensstemmelse med redelig erhvervspraksis.

a)

uautoriseret adgang til, tilegnelse af eller kopiering af dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der lovligt kontrolleres af forretningshemmelighedshaveren, og som indeholder en forretningshemmelighed, eller som en forretningshemmelighed kan udledes af

b)

enhver anden adfærd, der under de givne omstændigheder betragtes som i strid med redelig erhvervspraksis.

a)

vedkommende har erhvervet forretningshemmeligheden ulovligt

b)

vedkommende har misligholdt en fortrolighedsaftale eller enhver anden pligt til at undlade at videregive forretningshemmeligheden

c)

vedkommende har misligholdt en kontraktlig forpligtelse eller enhver anden pligt til at begrænse forretningshemmelighedens brug.

a)

for at udøve retten til ytrings- og informationsfrihed som fastsat i chartret, herunder respekt for mediefrihed og mediernes pluralisme

b)

for at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, hvis sagsøgte handlede med henblik på at beskytte den almene offentlige interesse

c)

arbejdstageres videregivelse af forretningshemmeligheden til deres repræsentanter som led i disse repræsentanters retmæssige varetagelse af deres opgaver i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, hvis videregivelsen var nødvendig for varetagelsen af de pågældende opgaver

d)

med henblik på beskyttelse af en legitim interesse, der er anerkendt i EU-retten eller national ret.

a)

skal være fair og rimelige

b)

må ikke være unødigt komplicerede eller udgiftskrævende eller indebære urimelige frister eller medføre ubegrundede forsinkelser og

c)

skal være effektive og have afskrækkende virkning.

a)

de står i et rimeligt forhold til krænkelsen

b)

der ikke opstår hindringer for lovlig samhandel på det indre marked, og

c)

der ydes garanti mod misbrug af dem.

a)

hvis den påståede forretningshemmelighed ved en endelig retsafgørelse konstateres ikke at opfylde kravene i artikel 2, nr. 1), eller

b)

hvis de pågældende oplysninger med tiden bliver almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, som normalt beskæftiger sig med den type oplysninger.

a)

begrænse adgangen til ethvert dokument med forretningshemmeligheder eller påståede forretningshemmeligheder indgivet af parterne eller tredjeparter, i sin helhed eller i uddrag, til et begrænset antal personer

b)

begrænse adgangen til retsmøder, når forretningshemmeligheder eller påståede forretningshemmeligheder muligvis vil blive videregivet, og til den tilsvarende protokol eller udskrifter til et begrænset antal personer

c)

stille en ikkefortrolig udgave af enhver retsafgørelse til rådighed for andre end det begrænsede antal personer, jf. litra a) og b), hvori de afsnit, der indeholder forretningshemmeligheder, er fjernet eller redigeret.

a)

midlertidigt ophør med, eller i givet fald midlertidigt forbud mod, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

b)

forbud mod produktion, udbud til salg, markedsføring eller brug af krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af krænkende varer med henblik herpå

c)

beslaglæggelse eller udlevering af de formodet krænkende varer, herunder importerede varer, med henblik på at forhindre markedsføring eller omsætning heraf på markedet.

a)

der foreligger en forretningshemmelighed

b)

sagsøgeren er forretningshemmelighedshaveren og

c)

forretningshemmeligheden er blevet erhvervet ulovligt, forretningshemmeligheden bruges eller videregives ulovligt, eller at der er umiddelbar risiko for ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden.

a)

forretningshemmelighedens værdi eller andre specifikke træk derved

b)

de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte forretningshemmeligheden

c)

den sagsøgtes adfærd ved erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

d)

konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

e)

parternes legitime interesser og de konsekvenser, det kan få for parterne, hvis foranstaltningerne efterkommes eller afvises

f)

tredjeparters legitime interesser

g)

offentlighedens interesse og

h)

beskyttelse af grundlæggende rettigheder.

a)

sagsøgeren ikke inden for en rimelig frist anlægger retssag vedrørende realiteten ved den kompetente retslige myndighed; fristen fastsættes af den retslige myndighed, der udsteder påbud om foranstaltningerne, hvis det er muligt efter medlemsstatens lovgivning, eller, hvis det ikke er tilfældet, inden for en frist på højst 20 hverdage eller 31 kalenderdage, idet den længste frist benyttes, eller

b)

de pågældende oplysninger ikke længere opfylder kravene i artikel 2, nr. 1), af årsager, som ikke kan tilregnes sagsøgte.

a)

ophør med, eller i givet fald midlertidigt forbud mod, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

b)

forbud mod produktion, udbud til salg, markedsføring eller brug af krænkende varer eller import, eksport eller oplagring af krænkende varer med henblik herpå

c)

passende korrigerende foranstaltninger over for de krænkende varer

d)

tilintetgørelse af dele af eller hele dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer, der indeholder eller udgør forretningshemmeligheden, eller i givet fald udlevering til sagsøgeren af alle eller dele af disse dokumenter, genstande, materialer, stoffer eller elektroniske filer.

a)

tilbagekaldelse af de krænkende varer fra markedet

b)

de krænkende varer fratages deres krænkende egenskab

c)

tilintetgørelse af de krænkende varer eller i givet fald tilbagetrækning af varerne fra markedet, forudsat at en sådan tilbagetrækning ikke hindrer beskyttelsen af den pågældende forretningshemmelighed.

a)

forretningshemmelighedens værdi eller andre specifikke træk derved

b)

de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte forretningshemmeligheden

c)

den krænkende parts adfærd ved erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

d)

konsekvenserne af den ulovlige brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden

e)

parternes legitime interesser og de konsekvenser, det kan få for parterne, hvis foranstaltningerne efterkommes eller afvises

f)

tredjeparters legitime interesser

g)

offentlighedens interesse og

h)

beskyttelse af grundlæggende rettigheder.

a)

den pågældende person på tidspunktet for brug eller videregivelse hverken vidste eller under de givne omstændigheder burde have vidst, at forretningshemmeligheden var erhvervet fra en anden person, der brugte eller videregav forretningshemmeligheden ulovligt

b)

gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger vil skade nævnte person uforholdsmæssigt meget og

c)

en kontant godtgørelse til den krænkede part forekommer rimeligt tilfredsstillende.

15.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/19

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2006/700/EF (2) blev samarbejdsaftalen om et civilt globalt satellitbaseret navigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (3) (aftalen) undertegnet den 9. september 2006 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

(2)

Aftalen skal fremme, lette og intensivere samarbejdet mellem parterne om civil global satellitnavigation.

(3)

Unionens holdning i udvalget, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 14 (udvalget), skal vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen, for så vidt udvalget skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, eller afgørelser, der suspenderer anvendelsen af aftalen.

(4)

Desuden bør Kommissionen for så vidt angår spørgsmål, der skal behandles af udvalget, og som ikke har retsvirkninger, koordinere Unionens holdning med medlemsstaterne.

(5)

Aftalen bør godkendes på Den Europæiske Unions vegne —

15.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/21

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

15.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/23

(1)

Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater, jf. artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

I henhold til artikel 80 i TEUF bør Unionens politikker på området grænsekontrol, asyl og indvandring samt gennemførelsen heraf være underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, og EU-retsakter vedtaget på dette område skal indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af dette princip.

(3)

På grundlag af artikel 78, stk. 3, i TEUF vedtog Rådet to afgørelser om indførelse af midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland. I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 (2) skal 40 000 ansøgere om international beskyttelse omfordeles fra Italien og fra Grækenland til de øvrige medlemsstater. I henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 (3) skal 120 000 ansøgere om international beskyttelse omfordeles fra Italien og fra Grækenland til de øvrige medlemsstater.

(4)

I henhold til artikel 9 i afgørelse (EU) 2015/1523 og artikel 9 i afgørelse (EU) 2015/1601 gælder det, at hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf. artikel 78, stk. 3, i TEUF. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse i omfordelingen i henhold til denne afgørelse samt mulige kompensationsforanstaltninger for Italien og Grækenland.

(5)

Sverige står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til sit område på grund af en markant forskydning i migrationsstrømmene. Den 8. december 2015 anmodede Sverige formelt om at få suspenderet sine forpligtelser i henhold til afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601.

(6)

Den betydelige stigning i omfanget af irregulær passage af Unionens grænser og sekundære bevægelser internt i Unionen har ført til en kraftig stigning i antallet af ansøgere om international beskyttelse i Sverige fra hovedsagelig individer, der er rejst ind i Unionen via Italien og Grækenland.

(7)

Tal fra Eurostat bekræfter, at der er sket en kraftig stigning i antallet af ansøgere om international beskyttelse i Sverige. Antallet af ansøgere om international beskyttelse steg med mere end 60 % fra 68 245 ansøgere i perioden fra den 1. januar til den 31. oktober 2014 til 112 040 ansøgere i perioden fra den 1. januar til den 31. oktober 2015.

(8)

Det månedlige antal ansøgere om international beskyttelse er for nylig nået op på et endnu højere niveau: Antallet af ansøgere blev fordoblet mellem august (11 735) og september (24 261) og nåede 39 055 i oktober 2015 (en stigning på 61 % i forhold til september).

(9)

I Sverige havde man langt det største antal ansøgere om international beskyttelse pr. indbygger i Unionen i 2015 med 11 503 ansøgere pr. 1 million indbyggere.

(10)

Sverige står ligeledes i en vanskelig situation på grund af den betydelige stigning for nylig i antallet af uledsagede mindreårige, idet hver fjerde ansøger hævder at være en uledsaget mindreårig.

(11)

Den nuværende situation har medført et betydeligt pres på det svenske asyl- og migrationssystem med alvorlige praktiske følger for det daglige arbejde i forbindelse med modtageforhold og asyl- og migrationssystemets evne til at behandle ansøgningerne. Med henblik på at bidrage til at lette det betydelige pres, som Sverige står over for, bør Sveriges forpligtelser som tilflytningsmedlemsstat i henhold til afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 suspenderes i et år.

(12)

Suspensionen af Sveriges forpligtelser bør i givet fald suppleres af operationelle støtteforanstaltninger, der koordineres af Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og af andre relevante agenturer.

(13)

Sverige bør forelægge Rådet og Kommissionen en køreplan, hvori man skitserer de foranstaltninger, som landet vil træffe for at sikre effektiviteten af sit asyl- og migrationssystem, og for igen at opfylde sine forpligtelser i henhold til afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, når suspensionen af landets forpligtelser ophører med at have virkning.

(14)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15)

Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(16)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(17)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(18)

I betragtning af sagens hastende karakter bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

15.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/26

(1)

Rådet vedtog den 4. februar 2008 fælles aktion 2008/124/FUSP (1).

(2)

Den 12. juni 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/349/FUSP (2), der ændrede fælles aktion 2008/124/FUSP og forlængede den indtil den 14. juni 2016.

(3)

Den 11. juni 2015 vedtog Rådet afgørelse 2015/901/FUSP (3) om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP, hvorved det fastsatte et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 15. juni 2015 til den 14. juni 2016.

(4)

Fælles aktion 2008/124/FUSP bør ændres for at forlænge EULEX KOSOVOs mandat indtil den 14. juni 2018 og fastsætte et nyt finansielt referencegrundlag for perioden fra den 15. juni 2016 til den 14. juni 2017.

(5)

Intet i nærværende afgørelse bør forstås som en indgriben i dommernes og anklagernes uafhængighed og autonomi.

(6)

På grund af den særlige karakter af EULEX KOSOVOs aktiviteter til støtte for de overflyttede retslige procedurer i en medlemsstat er det hensigtsmæssigt i nærværende afgørelse at fastsætte det beløb, der skal dække støtte til de overflyttede retslige procedurer i en medlemsstat, og at sørge for gennemførelsen af denne del af budgettet gennem et tilskud.

(7)

EULEX KOSOVO gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil som omhandlet i traktatens artikel 21.

(8)

Fælles aktion 2008/124/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 16 ændres således:

2)

Artikel 20, stk. 2, affattes således:

»Den udløber den 14. juni 2018. Rådet træffer på forslag af den højtstående repræsentant og under hensyntagen til supplerende finansieringskilder og bidrag fra andre partnere de nødvendige afgørelser for at sikre, at EULEX KOSOVOs mandat til støtte for de overflyttede retslige procedurer, der er omhandlet i artikel 3a, og de tilknyttede nødvendige finansielle midler forbliver i kraft, indtil de pågældende retslige procedurer er afsluttet.«

15.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/28

(1)

Den Europæiske Centralbank (ECB) kan sammen med de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, deltage i de finansielle markeder ved bl.a. at købe og sælge pengemarkedsinstrumenter.

(2)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/40 (1) om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer, blev vedtaget den 15. oktober 2014. Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/5 (ECB/2014/45) (2) om indførelse af programmet vedrørende køb af værdipapirer af asset-backed typen blev vedtaget den 19. november 2014. Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) (3) om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (herefter »PSPP«) blev vedtaget den 4. marts 2015 og udvidede de eksisterende programmer til opkøb af aktiver. Sammen med de målrettede langfristede markedsoperationer i henhold til Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/34 (4) og Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/810 (ECB/2016/10) (5) har disse programmer til opkøb af aktiver til formål yderligere at styrke transmissionen af pengepolitikken, fremme kreditgivningen i euroområdet, gøre det lettere for husholdninger og virksomheder at låne penge samt bidrage til at bringe inflationen tilbage til et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt i overensstemmelse med ECB's primære mål om at fastholde prisstabilitet.

(3)

Den 10. marts 2016 besluttede Styrelsesrådet yderligere at udvide ovennævnte programmer til opkøb af aktiver og indlede et program til opkøb af virksomhedsobligationer (corporate sector purchase programme, CSPP) som led i den fælles pengepolitik og i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet. Denne beslutning blev truffet for yderligere at styrke effekten, hvormed Eurosystemets opkøb af aktiver slår igennem i realøkonomiens finansieringsforhold og for, sammen med de øvrige ekstraordinære pengepolitiske foranstaltninger, der er truffet, at fremme de pengepolitiske lempelser og bidrage til at bringe inflationen tilbage til et niveau under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt.

(4)

CSPP bliver en del af programmet til opkøb af aktiver (APP), hvorunder der forventes foretaget opkøb indtil udgangen af marts 2017, eller senere om nødvendigt, og under alle omstændigheder indtil Styrelsesrådet kan konstatere en vedvarende justering af inflationsudviklingen, som er i overensstemmelse med dets mål om at opnå en inflation under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt.

(5)

CSPP bør omfatte en række foranstaltninger for at sikre, at de planlagte køb vil stå i forhold til målet med programmet. Foranstaltningerne bør også sikre, at der ved udviklingen af programmet er blevet taget tilstrækkeligt højde for de dermed forbundne finansielle risici, samt afspejle hensyn til risikostyringen. Endvidere bør belånbare, omsættelige gældsinstrumenter udstedt af offentlige foretagender underlægges begrænsninger, der svarer til dem, der gælder for opkøb under PSPP.

(6)

CSPP bør fuldt ud overholde de forpligtelser, som påhviler Eurosystemets centralbanker i henhold til traktaten, herunder forbuddet mod monetær finansiering i forbindelse med opkøbet af belånbare, omsættelige gældsinstrumenter udstedt af offentlige foretagender.

(7)

CSPP bør respektere princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence og tage behørigt hensyn til markedsprisdannelsen og markedets funktion.

(8)

I overensstemmelse med de øvrige komponenter i APP bør hovedstolen for de belånbare, omsættelige gældsinstrumenter, som er opkøbt under CSPP, geninvesteres, i takt med at de underliggende gældsinstrumenter forfalder, så længe det er nødvendigt, for derved at bidrage til at skabe gunstige likviditetsforhold og en passende pengepolitisk linje.

(9)

Eurosystemets køb af belånbare, omsættelige gældsinstrumenter under CSPP bør gennemføres på en decentraliseret måde i overensstemmelse med denne afgørelse og koordineres af ECB, hvorved enheden i Eurosystemets pengepolitik sikres —

1)

Udstederen af det omsættelige gældsinstrument:

2.

Det omsættelige gældsinstrument har en resterende løbetid på mindst 6 måneder og højst 30 år og 364 dage på det tidspunkt, hvor det købes af den pågældende centralbank i Eurosystemet.

3.

Som en afvigelse fra artikel 59, stk. 5, i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) vil der ved vurderingen af kreditkvalitetskravene for det omsættelige gældsinstrument kun blive taget højde for kreditoplysninger fra eksterne kreditvurderingsbureauer, som er godkendt inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering.

4.

Det omsættelige gældsinstrument denomineres i euro.

5.

Opkøb af omsættelige gældsværdipapirer til nominel værdi med en negativ effektiv rente (eller yield-to-worst) over renten for indlånsfaciliteten, er tilladt.

a)

enheder, som opfylder adgangskriterierne for at deltage i Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til artikel 55 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60), og

b)

enhver anden modpart, som centralbanker i Eurosystemet anvender til investering af deres euro-denominerede investeringsporteføljer.