11.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/1

(1)

Efter vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 (2) blev der i den del, der vedrører forenklinger i bilag 12 til samme delegerede forordning, i tre af formularerne konstateret visse uoverensstemmelser med de systemer, som indføres ved EU-toldkodeksen, blandt andet henvisninger til procedurer, som ikke længere eksisterer. Disse uoverensstemmelser indvirker på retlig klarhed og bør berigtiges.

(2)

Endvidere blev det konstateret, at der ligeledes i den del, der vedrører forenklinger i bilag 12 til delegeret forordning (EU) 2016/341, ved en fejltagelse var blevet udeladt visse formularer.

(3)

Delegeret forordning (EU) 2016/341 bør derfor berigtiges.

(4)

Bestemmelserne i denne forordning bør anvendes fra den 1. maj 2016, så det bliver muligt at anvende EU-toldkodeksen i fuldt omfang —

1)

Formularerne »Ansøgning om bevilling til at benytte forenklet angivelse og indskrivning i klarererens regnskaber« og »Ansøgning om bevilling til at benytte forenklinger Supplementsformular — IMPORT« samt »Forklarende bemærkninger til rubrikkerne i ansøgningsformularen« erstattes af formularerne i bilag I til nærværende forordning.

2)

Formularerne i bilag II til nærværende forordning tilføjes.

11.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/11

(1)

For hver medlemsstat, der gennemfører den grundbetalingsordning, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2016, jf. artikel 22, stk. 1, i nævnte forordning, ved at trække de i henhold til artikel 42, 47, 49, 51 og 53 fastsatte lofter fra det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II i nævnte forordning. I henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal der tages højde for enhver forhøjelse, som medlemsstaterne anvender efter denne bestemmelse.

(2)

For hver medlemsstat, der gennemfører den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2016, jf. artikel 36, stk. 4, i nævnte forordning, ved at trække de i henhold til artikel 42, 47, 49, 51 og 53 fastsatte lofter fra det årlige nationale loft, der er fastsat i bilag II i nævnte forordning.

(3)

For hver medlemsstat, der yder den omfordelingsbetaling, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2016, jf. artikel 42, stk. 2, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 42, stk. 1, i nævnte forordning.

(4)

I forbindelse med den betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013, beregnes de årlige nationale lofter for 2016, jf. artikel 47, stk. 3, i nævnte forordning, i henhold til artikel 47, stk. 1, i nævnte forordning og udgør 30 % af den pågældende medlemsstats nationale loft, der er fastsat i bilag II til nævnte forordning.

(5)

For medlemsstater, der yder den betaling for arealer med naturlige begrænsninger, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2016, jf. artikel 49, stk. 2, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 49, stk. 1, i nævnte forordning.

(6)

I forbindelse med den betaling til unge landbrugere, der er omhandlet i afsnit III, kapitel 5, i forordning (EU) nr. 1307/2013, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2016, jf. artikel 51, stk. 4, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 51, stk. 1, og som ikke må overstige 2 % af det årlige loft, der er fastlagt i bilag II.

(7)

Hvis summen af betalingen til unge landbrugere, der er blevet ansøgt om i 2016 i en medlemsstat, overstiger det loft, der er fastsat i henhold til artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 for den pågældende medlemsstat, finansierer medlemsstaten forskellen i henhold til artikel 51, stk. 2, i nævnte forordning, med forbehold for det maksimumsbeløb, der er fastsat i artikel 51, stk. 1, i nævnte forordning. Af klarhedshensyn bør dette maksimale beløb fastsættes for hver medlemsstat.

(8)

For hver medlemsstat, der yder den frivillige koblede støtte, der er omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013 i 2016, fastsætter Kommissionen det årlige nationale loft for 2016, jf. artikel 53, stk. 7, i nævnte forordning, på grundlag af den procentsats, som medlemsstaterne underretter Kommissionen om efter artikel 54, stk. 1, i nævnte forordning.

(9)

For år 2016 begyndte gennemførelsen af ordninger for direkte støtte, jf. forordning (EU) nr. 1307/2013, den 1. januar 2016. Af hensyn til sammenhængen mellem nævnte forordnings anvendelighed for ansøgningsåret 2016 og anvendeligheden af de dertil svarende budgetlofter bør nærværende forordning anvendes fra samme dato.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

11.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/20

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

11.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/22

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 skal medlemsstater, tredjelande eller deres regioner (i det følgende benævnt »lande eller regioner«) klassificeres efter deres BSE-status (BSE = bovin spongiform encephalopati) i en af tre kategorier: ubetydelig BSE-risiko, kontrolleret BSE-risiko og ikke-fastsat BSE-risiko.

(2)

I bilaget til Kommissionens beslutning 2007/453/EF (2) er der fastsat lister over lande eller regioner opstillet efter deres BSE-status.

(3)

Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) er primus motor i kategoriseringen af lande eller regioner i henhold til deres BSE-risiko.

(4)

Den 26. maj 2015 vedtog OIE's generalforsamling resolution nr. 21 om anerkendelse af medlemslandenes (3) BSE-risikostatus, hvori Frankrig anerkendes som land med en ubetydelig BSE-risiko. Den 4. august 2015 blev beslutning 2007/453/EF ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1356 (4) for at tage hensyn til Frankrigs, og andre landes, ubetydelige BSE-risiko i EU-lovgivningen.

(5)

Den 24. marts 2016 underrettede Frankrig Kommissionen, de andre medlemsstater og OIE om, at der var påvist et tilfælde af BSE hos et kreatur i Frankrig, som blev født i april 2011.

(6)

Hvis der har været et nationalt tilfælde af klassisk BSE i et land, er en af betingelserne for, at landet kan tildeles og opretholde den ubetydelige BSE-risikostatus i henhold til artikel 11.4.3 i OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr (5), at hvert nationalt tilfælde af klassisk BSE blev født for mere end 11 år siden. Som følge af Frankrigs indberetning af et tilfælde af klassisk BSE hos et femårigt kreatur suspenderede OIE's videnskabelige udvalg for dyresygdomme derfor Frankrigs status som et land med ubetydelig BSE-risiko som anerkendt ved resolution nr. 21 og tildelte igen Frankrig status som et land med en kontrolleret BSE-risiko med virkning fra den 25. marts 2016.

(7)

For at tage hensyn til denne beslutning bør listen over lande i bilaget til beslutning 2007/453/EF derfor ændres.

(8)

Beslutning 2007/453/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

»— Frankrig« udgår i del »A. Lande eller regioner med ubetydelig BSE-risiko«.

2)

»— Frankrig« indsættes i del »B. Lande eller regioner med en kontrolleret BSE-risiko« efter »— Spanien« og før »— Litauen«.

11.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/24

(1)

Med Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) (1) blev et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (public sector asset purchase programme, herefter »PSPP«) fastsat, som udvidede Eurosystemets eksisterende værdipapiropkøbsprogrammer til at omfatte opkøb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor. Sammen med det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer, programmet til opkøb af værdipapirer af asset-backed typen og det kommende program til opkøb af virksomhedsobligationer udgør PSPP en del af det udvidede program til opkøb af aktiver (asset purchase program, APP). APP-programmet har til formål at styrke transmissionen af pengepolitikken, fremme kreditgivningen i euroområdet, gøre det lettere for husholdninger og virksomheder at låne samt bidrage til at bringe inflationen tilbage på et niveau under men tæt på 2 % på mellemlangt sigt i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks primære mål om at fastholde prisstabilitet.

(2)

I overensstemmelse med Styrelsesrådets mandat om at sikre prisstabilitet bør visse af PSPP-programmets funktioner ændres for at sikre en vedvarende justering af inflationsudviklingen hen imod en inflation under, men tæt på 2 % på mellemlangt sigt. Ændringerne er i overensstemmelse med Styrelsesrådets pengepolitiske mandat og tager samtidig behørigt hensyn til risikostyringen.

(3)

Med henblik på mere specifikt at opnå formålene med PSPP bør likviditeten, som tilføres markedet ved de samlede månedlige opkøb under APP-programmet, øges til 80 milliarder EUR.

(4)

Derudover bør de øvre grænser for udstedere og udstedelser af omsættelige værdipapirer, der er udstedt af godkendte internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker, øges. Den nye grænse blev fastsat for at sikre, at de planlagte køb fortsat vil stå i forhold til målene med PSPP-programmet også under iagttagelse af, at risikoen for at undgå at lægge hindringer i vejen for velordnede gældssaneringer er begrænset.

(5)

Fra og med april 2016 bør fordelingen mellem opkøb af belånbare omsættelige gældsværdipapirer, der er udstedt af internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker, og opkøb af andre belånbare omsættelige gældsværdipapirer i henhold til PSPP-programmet ændres for at nå målene med PSPP-programmet og for at sikre dets smidige gennemførelse under hele PSPP-programmet samt i forbindelse med den øgede opkøbsmængde.

(6)

Med henblik på kreditvurderingen af omsættelige gældsværdipapirer, der er foretaget af de eksterne kreditvurderingsbureauer (external credit assessment institution, ECAI), bør der endvidere tages højde for ECAI-vurderinger af udstedelser, når hverken udsteder eller garant har en vurdering fra et ECAI. Det omsættelige værdipapir bør dog under alle omstændigheder have den påkrævede udstedelsesvurdering for at opfylde belånbarhedskriterierne for omsættelige aktiver til anvendelse i Eurosystemets kreditoperationer. Der bør i afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) tages højde for det faktum, at disse belånbarhedskriterier nu findes i fjerde del i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (2).

(7)

Afgørelse (EU) 2015/774 (ECB/2015/10) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3, stk. 2, erstattes af følgende:

»2.   For at kunne godkendes til køb under PSPP skal omsættelige gældsværdipapirer opfylde belånbarhedskriterierne for omsættelige aktiver til anvendelse i Eurosystemets kreditoperationer i henhold til fjerde del i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (*), med forbehold af følgende krav:

(*)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3)."

(**)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/31 af 9. juli 2014 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed og om ændring af retningslinje ECB/2007/9 (EUT L 240 af 13.8.2014, s. 28).«"

2)

Artikel 5 erstattes af følgende:

»Artikel 5

Købsgrænser

1.   Under forbehold af artikel 3 er der en øvre grænse for, hvor stor en andel af de omsættelige gældsværdipapirer, som opfylder de i artikel 3 fastsatte kriterier, centralbankerne i Eurosystemet må besidde af en emission med samme ISIN-nummer under PSPP, når beholdningerne i alle deres porteføljer sammenlægges. Den øvre grænse er som følger:

2.   Alle omsættelige gældsværdipapirer, der er godkendt til opkøb under PSPP-programmet og der har resterende løbetider, som nærmere specificeret i artikel 3, er underlagt en aggregeret grænse, efter at beholdningerne i alle porteføljerne i Eurosystemets centralbanker er blevet konsolideret, på:

3.   For så vidt angår gældsværdipapirerne omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra d), gælder der andre øvre grænser for udsteder og udstedelse. Disse grænser fastsættes af Styrelsesrådet, der behørigt tager hensyn til risikostyringshensyn og markedets funktion.«

3)

Artikel 6, stk. 1, erstattes af følgende:

»1.   Af den bogførte værdi af opkøbte omsættelige gældsværdipapirer, som er godkendt til opkøb under PSPP, skal 10 % udgøres af værdipapirer udstedt af godkendte internationale organisationer og multilaterale udviklingsbanker, og 90 % af den bogførte værdi skal udgøres af opkøbte værdipapirer udstedt af godkendte statslige, regionale eller lokale myndigheder og agencies, eller hvis artikel denne afgørelses artikel 3, stk. 4, finder anvendelse, værdipapirer udstedt af godkendte offentlige ikke-finansielle selskaber. Denne fordeling kan revideres af Styrelsesrådet. Kun de nationale centralbanker kan foretage opkøb af gældsværdipapirer udstedt af godkendte internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker, og regionale eller lokale myndigheder.«

4)

Artikel 6, stk. 2, erstattes af følgende:

»2.   De nationale centralbankers andel af den bogførte værdi for opkøb af omsættelige gældsværdipapirer, som er godkendt til opkøb under PSPP, udgør 90 %; de resterende 10 % opkøbes af ECB. Fordelingen af opkøb på tværs af jurisdiktioner sker i overensstemmelse med fordelingsnøglen for kapitalindskud i ECB som omhandlet i ESCB-statuttens artikel 29.«