ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 110

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

59. årgang
26. april 2016


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2016/630 af 11. april 2016 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede tilbagetagelsesudvalg, der er oprettet ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om tilbagetagelse, om en henstilling vedrørende tilbagetagelsesanmodninger, der kræver afhøringer

1

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) ( EUT L 341 af 24.12.2015 )

4

 

*

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker ( EUT L 336 af 23.12.2015 )

5

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

26.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/630

af 11. april 2016

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede tilbagetagelsesudvalg, der er oprettet ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om tilbagetagelse, om en henstilling vedrørende tilbagetagelsesanmodninger, der kræver afhøringer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 3, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om tilbagetagelse (1) af 25. maj 2006 (i det følgende benævnt »tilbagetagelsesaftalen«) trådte i kraft den 1. juni 2007.

(2)

Ved artikel 19 i tilbagetagelsesaftalen nedsættes et blandet tilbagetagelsesudvalg, som er ansvarlig for de opgaver, der er fastsat i nævnte artikel.

(3)

Artikel 19, stk. 1, litra b), i tilbagetagelsesaftalen fastsætter, at det blandede tilbagetagelsesudvalg har til opgave at vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for en ensartet gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen.

(4)

Afhøringer indgår i henhold til tilbagetagelsesaftalen som led i tilbagetagelsesproceduren. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i tilbagetagelsesaftalen skal der træffes foranstaltninger med henblik på afhøringer, hvis ingen af de dokumenter, der er angivet i bilag 2 eller 3 til tilbagetagelsesaftalen, kan fremlægges af den part, der fremsætter en tilbagetagelsesanmodning.

(5)

Den første henstilling vedrørende tilbagetagelsesanmodninger, der kræver afhøringer, blev vedtaget af det blandede tilbagetagelsesudvalg den 2. juni 2009. Denne henstilling bør præciseres yderligere ved hjælp af ny henstilling med retningslinjer for tilfælde, hvor tidsfristen for at træffe foranstaltninger med henblik på afhøringer ikke kan overholdes, med henblik på at ændre tidspunktet for disse afhøringer.

(6)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Tilbagetagelsesudvalg om henstillingen vedrørende tilbagetagelsesanmodninger, der kræver afhøringer

(7)

Det Forenede Kongerige er bundet af tilbagetagelsesaftalen og deltager derfor i vedtagelsen af denne afgørelse.

(8)

Irland er bundet af tilbagetagelsesaftalen og deltager derfor i vedtagelsen af denne afgørelse.

(9)

Danmark er ikke bundet af tilbagetagelsesaftalen, som ikke finder anvendelse i Danmark, og deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Eneste artikel

1.   Den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede tilbagetagelsesudvalg, der er oprettet ved artikel 19 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om tilbagetagelse, i forbindelse med vedtagelse af henstillingen vedrørende tilbagetagelsesanmodninger, der kræver afhøringer, baseres på det udkast til det blandede tilbagetagelsesudvalgs henstilling, der er knyttet til denne afgørelse.

2.   Mindre tekniske ændringer af udkastet til det blandede tilbagetagelsesudvalgs henstilling kan vedtages af repræsentanter for Unionen i det blandede tilbagetagelsesudvalg uden yderligere afgørelse vedtaget af Rådet.

Udfærdiget i Luxembourg, den 11. april 2016.

På Rådets vegne

M.H.P. VAN DAM

Formand


(1)  EUT L 129 af 17.5.2007, s. 40.


UDKAST TIL

HENSTILLING NR. 2 FRA DET BLANDEDE TILBAGETAGELSESUDVALG, DER ER OPRETTET VED AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DEN RUSSISKE FØDERATION OM TILBAGETAGELSE AF 25. MAJ 2006

af …

vedrørende tilbagetagelsesanmodninger, der kræver afhøringer

UDVALGET,

som henviser til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om tilbagetagelse af 25. maj 2006 (i det følgende benævnt »tilbagetagelsesaftalen«), særlig artikel 19, stk. 1, og til artikel 6, stk. 3, i det blandede tilbagetagelsesudvalgs forretningsorden af 25. juli 2007, og

som tager følgende i betragtning:

(1)

Afhøringer indgår som led i den i tilbagetagelsesaftalen omhandlede tilbagetagelsesprocedure og bør, jf. artikel 9, stk. 4, afholdes, hvis ingen af de i bilag 2 eller 3 til tilbagetagelsesaftalen angivne dokumenter kan fremlægges af den part, der fremsætter en tilbagetagelsesanmodning.

(2)

Henstilling nr. 1 fra det blandede tilbagetagelsesudvalg vedrørende tilbagetagelsesanmodninger, der kræver afhøringer, blev vedtaget den 2. juni 2009 (i det følgende benævnt »henstilling nr. 1«).

(3)

Særlige ordninger vedrørende frister for behandling af tilbagetagelsesanmodninger kan omfattes af bilaterale gennemførelsesprotokoller, jf. tilbagetagelsesaftalens artikel 20, stk. 1, litra f),

HENSTILLER FØLGENDE:

1.

I overensstemmelse med henstilling nr. 1, andet afsnit, må fristen for at træffe foranstaltninger med henblik på afhøring, hvis denne ikke er fastsat i de respektive gennemførelsesprotokoller mellem Den Russiske Føderation og Den Europæiske Unions medlemsstater, ikke overskride 10 kalenderdage fra datoen for modtagelse af den i henstilling nr. 1, første afsnit, omhandlede tilbagetagelsesanmodning.

2.

Hvis der ikke er truffet foranstaltninger med henblik på afhøring inden for den frist, der er fastsat i første afsnit i denne henstilling, eller den pågældende person ikke bliver bragt til afhøring, bør den anmodende stat og den anmodede stat skabe den fornødne kontakt og straks træffe foranstaltninger med henblik på afhøring.

3.

Hvis den anmodende stat inden for den frist, der er fastsat for at træffe foranstaltninger med henblik på afhøring, meddeler den anmodede stat, at den pågældende person først senere vil blive bragt til afhøring, skal den i henstillingens første afsnit nævnte frist eller, hvis det er relevant, den frist, der er fastsat i den respektive gennemførelsesprotokol, forlænges til den dato, som er nævnt i meddelelsen.

4.

Under hensyntagen til de i tredje afsnit i denne henstilling nævnte omstændigheder må fristen for at træffe foranstaltninger med henblik på afhøring ikke overskride 60 kalenderdage fra datoen for modtagelse af tilbagetagelsesanmodningen, medmindre den pågældende sags særlige omstændigheder berettiger, at der foretages afhøring på et senere tidspunkt.

For Den Russiske Føderation

For Den Europæiske Union


Berigtigelser

26.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/4


Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre)

( Den Europæiske Unions Tidende L 341 af 24. december 2015 )

Side 63, artikel 1, nr. 97), vedrørende artikel 113, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009: Henvisningen til »artikel 84, stk. 2« erstattes med en henvisning til »artikel 87, stk. 2«.

Side 88, artikel 2, indsættes følgende numre:

»6a)

I regel 10, stk. 1, erstattes henvisningen til »regel 4, litra c),« med en henvisning til »forordningens artikel 38, stk. 2,«.«

»8a)

Regel 23 udgår.

8b)

I regel 24, stk. 1, erstattes henvisningen til »regel 84, stk. 2,« med en henvisning til »forordningens artikel 87, stk. 2,«.«

»9a)

I regel 47 erstattes henvisningen til »regel 84, stk. 2,« med en henvisning til »forordningens artikel 87, stk. 2,«.«

»16a)

I regel 93, stk. 1, udgår sætningsleddet », derudover finder regel 89 ikke anvendelse«.

16b)

I regel 93, stk. 3, udgår ordene »og til regel 88«.«

»17a)

I regel 115, stk. 6, udgår henvisningen til regel 112, stk. 2.

17b)

I regel 121, stk. 3, andet afsnit, udgår henvisningen til regel 112, stk. 2.«


26.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/5


Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker

( Den Europæiske Unions Tidende L 336 af 23. december 2015 )

Side 23, artikel 54, stk. 1, første afsnit:

I stedet for:

»41 og 43-50«

læses:

»41, 43, 44 og 46-50«.

Side 24, artikel 56, stk. 2:

I stedet for:

»Artikel 1, 7, 15, 19, 20, 21 og 54-57 anvendes fra den 15. januar 2019.«

læses:

»Artikel 1, 7, 15, 19, 20 og 21 anvendes fra den 15. januar 2019.«