|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
59. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
|
* |
||
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
Kommissionens forordning (EU) 2016/452 af 29. marts 2016 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for captan, propiconazol og spiroxamin i eller på visse produkter ( 1 ) |
|
|
|
|
||
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/1 |
Information om indgåelse af tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
Tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (1), der blev meddelt henholdsvis den 29. juli 2015 og den 24. februar 2016, er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, trådt i kraft den 1. marts 2016.
FORORDNINGER
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/2 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/451
af 16. december 2015
om overordnede principper og kriterier for Den Fælles Afviklingsfonds investeringsstrategi og regler for fondens forvaltning
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (1), særlig artikel 75, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EU) nr. 806/2014 oprettes Den Fælles Afviklingsfond (i det følgende benævnt »Afviklingsfonden«), som ejes af Den Fælles Afviklingsinstans (i det følgende benævnt »Afviklingsinstansen«). |
|
(2) |
Med de overordnede principper og kriterier for Afviklingsfondens investeringsstrategi bør det defineres, hvilke væsentlige og grundlæggende elementer Afviklingsinstansen skal basere sig på i investeringsstrategien. Investeringsmålsætningerne bør være et af disse elementer. I overensstemmelse med kravet om, at Afviklingsinstansen skal have en sikker og forsigtig investeringsstrategi, bør det overordnede mål være at beskytte Afviklingsfondens værdi og opfylde likviditetskravene til den. På grund af investeringers ganske særlige karakter samt skiftende markedsforhold og rentesatser vil selv de sikreste og mest likvide aktiver imidlertid kunne give negative afkast. På denne baggrund bør et tab på porteføljen ikke betragtes som en tilsidesættelse af investeringsmålsætningerne. |
|
(3) |
I henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 skal Afviklingsfondens midler investeres i obligationer udstedt af medlemsstater eller mellemstatslige organer eller i højlikvide aktiver af høj kreditkvalitet, under hensyntagen til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (2), hvori det defineres, hvad der forstås ved aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet, og hvori der fastsættes krav til sammensætningen af sådanne aktiver. Det bør derfor fastsættes, hvilke aktiver Afviklingsfonden kan investere i, ligesom der bør fastsættes kriterier for porteføljens sammensætning under henvisning til delegeret forordning (EU) 2015/61. Afviklingsinstansen bør ikke pr. automatik træffe afgørelse om at investere et aktiv, blot fordi aktivet er investeringsegnet. Afviklingsinstansen bør derimod altid foretage en vurdering af investeringsegnede aktiver. Der bør ved fastlæggelsen af forsigtighedsgraden for en bestemt investering tages hensyn til interaktionen med den samlede investeringsportefølje. F.eks. kunne et volatilt aktiv med en negativ korrelation til porteføljen isoleret set vurderes at være for risikobehæftet, men have en positiv diversificeringseffekt for den samlede portefølje. Afviklingsinstansen bør i forbindelse med denne vurdering vælge mellem de forskellige niveauer (udsteder, aktivklasse, sikkerhed) og informationskilder, der gør det muligt at evaluere likviditet, kreditkvalitet/-værdighed og forenelighed med investeringsmålsætningerne. |
|
(4) |
Der bør fastsættes kriterier for en yderligere præcisering af sektordiversificering. For at sektordiversificering skal kunne anvendes i praksis, er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved en »sektor«. Af praktiske grunde bør der anvendes høje sektorklassificeringsniveauer. Ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 (3) defineres institutionelle sektorer, som kan bruges til at diversificere Afviklingsfondens investeringer efter type økonomisk enhed. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4) er der desuden fastlagt en statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter, hvis højeste inddelingsniveau (hovedafdelinger) er et passende grundlag for opstilling af kriterier for Afviklingsinstansens diversificering. Endelig bør Afviklingsfondens eksponeringer mod den finansielle sektor — i lyset af Afviklingsfondens rolle — begrænses, ikke kun direkte, men også indirekte. |
|
(5) |
Der bør fastsættes kriterier for en yderligere præcisering af geografisk diversificering. For at sikre en tilstrækkelig geografisk diversificering bør Afviklingsinstansen gøre brug af let tilgængelige kriterier, nemlig principperne i artikel 77 i forordning (EU) nr. 806/2014, som indebærer beregning af de respektive andele for bidragene fra institutter etableret i de enkelte deltagende medlemsstater. Da disse andele er baseret på de deltagende kreditinstitutters og investeringsselskabers størrelse og er justeret efter deres risikoprofil, vil de være positivt korreleret med størrelsen og dybden af de respektive finansielle markeder. Eftersom andre hensyn kan begrunde yderligere investeringer i en given deltagende medlemsstat, bør der indføres en buffer for at give Afviklingsinstansen en yderligere skønsmargin, samtidig med at der sikres en vis minimumsdiversificering på tværs af et tilstrækkeligt antal deltagende medlemsstater. Dertil kommer, at da disse andele ikke kan beregnes for investeringer i ikkedeltagende medlemsstater eller tredjelande, bør de være underlagt begrænsninger fastsat af Afviklingsinstansen i proportionelt forhold til dem, der gælder for deltagende medlemsstater, på grundlag af ligheder landene imellem. |
|
(6) |
Der bør fastsættes kriterier for en yderligere præcisering af proportionel diversificering. Afviklingsinstansen bør af forsigtighedshensyn begrænse eksponeringen mod individuelle udstedelser eller udstedere og gøre brug af forskellige løbetider med henblik på at opfylde sine investeringsmålsætninger. For så vidt angår individuelle udstedelser udstedes et commercial paper (CP) med et International Securities Identification-nummer (ISIN) svarende til investorens specifikke investering (hvad angår løbetid, beløb og andre karakteristika), således at investoren ejer 100 % af værdipapiret, selv hvis han ikke ejer 100 % af det samlede CP-program. Dette bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af grænser for eksponeringen mod en bestemt udstedelse. Eftersom uigenkaldelige betalingsforpligtelser kan udgøre en betydelig andel af de samlede bidrag til Afviklingsfonden, bør Afviklingsinstansen i forbindelse med overvågningen af dens samlede koncentrationsrisiko tillige tage hensyn til den sikkerhed, der stilles til dækning af uigenkaldelige betalingsforpligtelser. |
|
(7) |
I betragtning af behovet for at fastlægge en forsigtig og sikker investeringsstrategi bør Afviklingsinstansen begrænse sin brug af derivater. Med henblik på at minimere modpartskreditrisikoen bør Afviklingsinstansen kun bruge derivater, der er clearet af en central modpart, som er meddelt tilladelse eller er anerkendt hertil i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (5). Transaktioner med visse centralbanker vil også kunne være i overensstemmelse med målsætningen om at minimere modpartsrisikoen, forudsat at andre risici, såsom kreditrisici, kontrolleres behørigt. Da derivater normalt udstedes af kreditinstitutter og andre enheder nævnt i artikel 7, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/61, bør det generelle forbud i samme bestemmelse mod at investere i aktiver, der er udstedt af disse enheder, ikke gælde for brug af derivater. |
|
(8) |
Afviklingsinstansen bør bestræbe sig på at afdække valutarisici i en blanding af valutaerne i de medlemsstater, der deltager i Afviklingsfonden, på grundlag af Afviklingsfondens finansieringskapacitet og de forventede udbetalinger, som fastlagt på grundlag af aktuelle oplysninger, antagelser og stressscenarier. Omfanget af risikoafdækningen, og dermed af den tilbageværende åbne valutaeksponering, bør kalibreres med henblik på at begrænse valutarisikoen for Afviklingsfonden, i det omfang det er hensigtsmæssigt og foreneligt med Afviklingsfondens investeringsmålsætninger. |
|
(9) |
Med hensyn til risikostyring bør Afviklingsinstansen følge bedste praksis og etablere intern kapacitet og interne funktioner til gennemførelse heraf. Behørig risikomåling bør indgå som et centralt element i denne løbende proces. |
|
(10) |
Afviklingsinstansen har beføjelser til at træffe afgørelser om gennemførelse af investeringer — og dermed til at outsource en del af sine samlede investeringsopgaver — men det bør undgås, at den forsigtige og sikre fremgangsmåde, som Afviklingsinstansen er forpligtet til altid at følge, eller dens overordnede investeringsmålsætninger potentielt bringes i fare, under hensyntagen til samfundets interesse i, at Afviklingsfonden til enhver tid er i stand til at varetage sine opgaver. Afviklingsinstansen bør derfor kun outsource investeringsopgaver til tjenesteydere, der ikke er profitorienterede virksomheder. Dette bør ikke være til hinder for, at tjenesteydere og Afviklingsinstansen kontraherer med andre tredjeparter om nødvendige tjenesteydelser vedrørende effektuering. Det bør i øvrigt altid være Afviklingsinstansen, der har ansvaret og fører tilsyn, uanset hvilke opgaver der måtte blive outsourcet. For så vidt angår bedste forretningspraksis for outsourcing i den finansielle sektor bør Afviklingsinstansen så vidt muligt tage hensyn til eksisterende retningslinjer for bedste praksis, herunder Det Europæiske Banktilsynsudvalgs »Guidelines on Outsourcing« af 14. december 2006. |
|
(11) |
Afviklingsinstansen bør, indtil den har vedtaget sin første investeringsstrategi, have mulighed for at efterleve artikel 75, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014 ved at placere midler i centralbanker som indskud. Afviklingsinstansen bør ligeledes have mulighed for at fastlægge de procentvise grænser for geografisk koncentration i overensstemmelse med denne forordning på grundlag af estimater, indtil de faktiske data, der skal benyttes til at beregne disse grænser, foreligger. |
|
(12) |
På grund af Afviklingsfondens unikke karakter vil det kunne blive nødvendigt at revurdere de overordnede principper og kriterier for Afviklingsfondens investeringsstrategi og reglerne for dens forvaltning, som fastlagt ved denne forordning, relativt hurtigt efter deres ikrafttræden, når Afviklingsinstansen er begyndt at anvende dem. Afviklingsinstansen bør i dette øjemed forelægge Kommissionen fyldestgørende oplysninger om anvendelsen i praksis af de nye regler, et år efter at Afviklingsfondens er etableret, jf. dog artikel 99 i forordning (EU) nr. 806/2014. |
|
(13) |
Denne forordning bør anvendes fra den 1. januar 2016, hvor fonden bliver operationel i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes der regler for, hvordan Den Fælles Afviklingsinstans (i det følgende benævnt »Afviklingsinstansen«) investerer de midler, som Den Fælles Afviklingsfond (i det følgende benævnt »Afviklingsfonden«) er i besiddelse af, jf. artikel 75, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på sikkerhedsstillelse med lavrisikoaktiver, der ikke er behæftet med tredjepartsrettigheder, og som er til rådighed for og er øremærket til udelukkende at blive anvendt af Afviklingsinstansen, jf. artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1. »institutionelle sektorer«: institutionelle sektorer efter betydningen i punkt 1.28 i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96
2. »erhvervssektorer«: de i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006 angivne hovedafdelinger
3. »offentligretlige organer«: offentligretlige organer som defineret i artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (6)
4. »ESCB-centralbanker«: ESCB-centralbanker som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 45), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (7).
Artikel 3
Investeringsmålsætninger
1. Afviklingsinstansen følger en forsigtig og sikker investeringsstrategi med det formål at beskytte værdien af Afviklingsfondens midler og opfylde likviditetskravene til Afviklingsfonden. Afviklingsinstansen tager hensyn både til Afviklingsfondens finansieringskapacitet og til dens forventede udbetalinger i overensstemmelse med Afviklingsfondens rolle som fastlagt i artikel 76 i forordning (EU) nr. 806/2014. Den tager hensyn til alle tilgængelige oplysninger og realistiske antagelser og stressscenarier.
2. Investeringsstrategien skal omfatte nærmere angivelse af risikovilligheden, med kvantificering af de maksimale tålelige potentielle tab inden for en defineret tidshorisont og med en defineret sandsynlighed.
3. Uanset den i artikel 77 i forordning (EU) nr. 806/2014 omhandlede opdeling af Afviklingsfonden i nationale afdelinger investeres de i nærværende forordnings artikel 1, stk. 1, omhandlede midler alle samlet som én enkelt pool af ressourcer.
Artikel 4
Investeringsegnede aktiver
1. Afviklingsinstansen afgør, hvorvidt et aktiv er investeringsegnet, på grundlag af de generelle krav til kreditinstitutters likvide aktiver som fastsat i artikel 7, stk. 2, 4, 5 og 6, samt artikel 7, stk. 7, litra a) og b), i delegeret forordning (EU) 2015/61.
2. Afviklingsinstansen investerer udelukkende de i artikel 1, stk. 1, omhandlede midler i aktiver, der opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1, litra a)-e), og artikel 15, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61.
3. Kravene til kreditinstitutter i artikel 10, stk. 1, litra d), andet punktum, artikel 10, stk. 1, litra f), nr. iii), artikel 11, stk. 1, litra c), nr. iii), artikel 11, stk. 1, litra d), nr. v), og artikel 12, stk. 1, litra e), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2015/61 gælder ikke for Afviklingsinstansen.
4. Afviklingsinstansen foretager en passende vurdering af et investeringsegnet aktiv, inden den investerer i det, herunder en evaluering af aktivets likviditet og kreditkvalitet og dets forenelighed med investeringsmålsætningerne som fastsat i artikel 3. Der tages ved fastlæggelsen af forsigtighedsgraden for en bestemt investering hensyn til interaktionen med den samlede investeringsportefølje.
5. Såfremt et aktiv ophører med at være investeringsegnet, reducerer Afviklingsinstansen gradvis Afviklingsfondens eksponering mod det pågældende aktiv. Uanset artikel 3 gør Afviklingsinstansen dette inden for en frist og på en måde, der minimerer en eventuel påvirkning af markedspriserne.
Artikel 5
Porteføljens sammensætning
1. Afviklingsinstansen skal opfylde følgende krav vedrørende sammensætningen af Afviklingsfondens portefølje:
|
a) |
Mindst 60 % af porteføljen skal bestå af aktiver, der opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61. |
|
b) |
Mindst 30 % af porteføljen skal bestå af aktiver, der opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, litra a)-e) og litra g), i delegeret forordning (EU) 2015/61. |
|
c) |
Højst 15 % af porteføljen må bestå af aktiver, der opfylder kravene i artikel 12, stk. 1, litra a)-e), i delegeret forordning (EU) 2015/61. |
2. Ved anvendelsen af stk. 1 behandles aktiver, der opfylder kravene i artikel 15, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2015/61, ækvivalent med de underliggende aktiver i det pågældende selskab.
Artikel 6
Sektordiversificering
1. Investering af Afviklingsfondens midler skal være tilstrækkeligt diversificeret på tværs af sektorer.
2. Afviklingsinstansen begrænser eksponeringer mod individuelle institutionelle sektorer og individuelle erhvervssektorer.
3. Afviklingsinstansen tager hensyn til, at korrelationer mellem erhvervssektorer kan reducere den faktiske diversificering, der opnås ved anvendelse af stk. 2.
4. Ud over at opfylde kravene i denne forordnings artikel 4, stk. 1, skal Afviklingsinstansen også begrænse indirekte eksponeringer mod udstedere som nævnt i artikel 7, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/61.
Artikel 7
Geografisk diversificering
1. Investering af Afviklingsfondens midler skal være geografisk diversificeret, under hensyntagen til strukturen i og sammensætningen af udgifter for Afviklingsfonden, der måtte være anslået i del II i Afviklingsinstansens budget, jf. artikel 60 i forordning (EU) nr. 806/2014.
2. Eksponeringer mod investeringsegnede aktiver som omhandlet i artikel 4 fra udstedere, der er etableret i en deltagende medlemsstat, udtrykt som en andel af Afviklingsfondens samlede eksponeringer, må ikke udgøre mere end 1,2 gange andelen af de ex ante-bidrag, der er opkrævet i overensstemmelse med artikel 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 fra de institutter, der er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat.
3. Eksponeringer mod investeringsegnede aktiver som omhandlet i artikel 4 fra udstedere, der er etableret i en ikkedeltagende medlemsstat eller i et tredjeland, udtrykt som en andel af Afviklingsfondens samlede eksponeringer, skal være tilstrækkeligt geografisk diversificeret, under hensyntagen til kriterier som størrelsen af landets økonomi, det finansielle markeds dybde og likviditet og yderligere investeringsmuligheder, herunder med hensyn til risikospredning.
Den pågældende eksponering må under ingen omstændigheder overstige den i stk. 2 fastsatte maksimumsgrænse.
Artikel 8
Diversificering efter udsteder og udstedelse
1. Afviklingsinstansen fastsætter et loft på op til 30 % for enhver udstedelse, som Afviklingsfondens midler kan investeres i. Dette loft må kun overskrides, hvis købet af en hvilken som helst mængde af et værdipapir i den pågældende investering på grund af investeringens art resulterer i 100 % ejerskab af det tilsvarende International Securities Identification-nummer (ISIN).
2. Afviklingsinstansen fastsætter et loft på op til 30 % for enhver udsteders samlede udstedelser, som Afviklingsfondens midler kan investeres i.
Artikel 9
Yderligere diversificeringskriterier
1. Uden at det berører artikel 3, bestræber Afviklingsinstansen sig på at diversificere investeringer på tværs af løbetider.
2. Når Afviklingsinstansen træffer afgørelser om diversificering, tager den hensyn til de i nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, omhandlede elementer og, i det omfang det er relevant, likviditeten og andre karakteristika ved sikkerhedsstillelsen som omhandlet i artikel 70, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
Artikel 10
Derivater
1. Derivater må af Afviklingsinstansen kun anvendes til risikostyringsformål, herunder styring af markedsrisici og likviditetsrisici. Afviklingsinstansen kan vedtage retningslinjer for brugen af derivater.
2. Afviklingsinstansen må kun bruge derivater, der er clearet af:
|
a) |
en central modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 eller 15 i forordning (EU) nr. 648/2012 eller er anerkendt i henhold til samme forordnings artikel 25, eller |
|
b) |
en centralbank, forudsat at eksponeringer mod den pågældende centralbank eller dens centralregering er tildelt en kreditvurdering af et udpeget eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI), som er mindst kreditkvalitetstrin 1, i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013. |
3. Kravet i artikel 7, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/61 gælder ikke for Afviklingsinstansens brug af derivater i henhold til nærværende artikel.
Artikel 11
Valuta
1. Afviklingsinstansen afdækker valutarisici i euro eller i valutaer i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med henblik på at sikre, at den tilbageværende valutakursrisiko for Afviklingsfonden er begrænset.
2. Afviklingsinstansen tager, i det omfang det er relevant for at styre valutarisikoen mellem de forskellige valutaer omhandlet i stk. 1, hensyn til de i artikel 3, stk. 1, omhandlede elementer.
Artikel 12
Yderligere overordnede principper
1. Afviklingsinstansen tager altid, når den træffer afgørelser om investeringer, hensyn til de mulige følger for Afviklingsfondens kreditværdighed, med henblik på at beskytte Afviklingsinstansens beføjelser både med hensyn til alternative finansieringsmidler, jf. artikel 73 i forordning (EU) nr. 806/2014, og for så vidt angår adgang til finansieringsordninger for umiddelbar adgang til yderligere finansielle midler, jf. samme forordnings artikel 74.
2. Uden at det berører artikel 3, gennemfører Afviklingsinstansen alle transaktioner i forbindelse med Afviklingsfondens investeringer på en måde, der begrænser enhver påvirkning af markedspriserne, selv i situationer med markedsstress.
3. Eftersom øjeblikkelig investering i eller frasalg af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede midler vil kunne påvirke markedet, kan Afviklingsinstansen vælge at tolerere visse midlertidige afvigelser fra de overordnede principper og kriterier for Afviklingsfondens investeringsstrategi.
Artikel 13
Revurdering af strategien
Afviklingsinstansen revurderer hvert år investeringsstrategien.
Artikel 14
Forvaltning
1. Afviklingsinstansen vedtager en forvaltningsramme, som blandt andet angiver fordelingen af opgaver og ansvarsområder og nødvendige delegeringer, med det formål at sikre en effektiv gennemførelse af investeringsstrategien.
2. Afviklingsinstansen vedtager standarder for intern kontrol med henblik på at verificere, at der er overensstemmelse mellem gennemførelsen af investeringsstrategien, investeringsstrategien og denne forordning.
3. Afviklingsinstansen holder i eksekutivsammensætningen Afviklingsinstansen i plenarsammensætningen informeret om resultaterne af gennemførelsen af investeringsstrategien.
4. Afviklingsinstansen vedtager de interne regler og procedurer, der er nødvendige for at anvende denne forordning.
5. Afviklingsinstansen kan nedsætte et udvalg sammensat af medlemmer af plenarforsamlingen med mandat til at bistå Afviklingsinstansen ved anvendelsen af denne forordning.
Artikel 15
Risikostyring
1. Afviklingsinstansen overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og risikostyring.
2. Afviklingsinstansen kvantificerer alle risici og anvender passende foranstaltninger til styring af og kontrol med de forskellige typer af risici.
3. Afviklingsinstansen anvender flere forskellige risikoforanstaltninger for hver enkelt risikotype, kalkulerer med såvel nuværende som fremtidige aspekter og anvender både kvantitative og kvalitative oplysninger for at undgå overdrevent fokus på én enkelt risikoforanstaltning.
4. Afviklingsinstansen supplerer regelmæssig risikomåling med stresstest og scenarieanalyser med henblik på at identificere højrisikoområder og for at vurdere de kombinerede virkninger af finansielle chok.
Artikel 16
Outsourcing
1. Afviklingsinstansen kan i eksekutivsammensætningen beslutte helt eller delvist at outsource aktiviteter, som den er pålagt at varetage ved artikel 75, stk. 3, i forordning (EU) nr. 806/2014.
2. Afviklingsinstansen kan outsource aktiviteter som omhandlet i stk. 1 til et eller flere offentligretlige organer, ESCB-centralbanker, internationale institutter etableret i henhold til international ret eller institutter etableret i henhold til EU-retten, forudsat at de forvalter lignende investeringer som fast praksis, og uden at det er til hinder for, at tjenesteyderen kontraherer med tredjeparter om levering af tjenesteydelser.
3. Investeringsmandatet fra Afviklingsinstansen til tjenesteyderen skal klart angive som minimum varighed, løbetid, universet med hensyn til egnede aktiver og benchmarking-krav samt fastlægge en ramme for regelmæssig rapportering fra tjenesteyderen til Afviklingsinstansen.
4. Enhver kontrakt mellem Afviklingsinstansen og en tjenesteyder om varetagelse af aktiviteter som omhandlet i stk. 1 skal indeholde klausuler om Afviklingsinstansens annulleringsrettigheder, outsourcing og videreoutsourcing samt misligholdelse fra tjenesteyderens side.
5. Afviklingsinstansen holder i eksekutivsammensætningen Afviklingsinstansen i plenarsammensætningen informeret om forestående beslutninger om outsourcing.
6. Afviklingsinstansen forbliver, hvis den helt eller delvist outsourcer aktiviteterne omhandlet i stk. 1, fuldt ansvarlig for opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014 og nærværende forordning.
7. Afviklingsinstansen følger, hvis den beslutter at outsource en aktivitet som omhandlet i stk. 1, bedste forretningspraksis for outsourcing i den finansielle sektor.
8. Hvis Afviklingsinstansen helt eller delvist outsourcer aktiviteterne omhandlet i stk. 1, påser den til enhver tid, at:
|
a) |
outsourcingen ikke medfører overdragelse af Afviklingsinstansens ansvar |
|
b) |
outsourcingen ikke indebærer, at Afviklingsinstansen frigøres for sit ansvar i henhold til artikel 45 og artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 eller for sin uafhængighed i henhold til samme forordnings artikel 47 |
|
c) |
outsourcingen ikke medfører, at Afviklingsinstansen ikke længere har adgang til de nødvendige systemer og kontrolforanstaltninger til styring af de risici, den er udsat for |
|
d) |
tjenesteyderen implementerer forretningskontinuitetsordninger svarende til dem, der anvendes af Afviklingsinstansen |
|
e) |
Afviklingsinstansen bevarer den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at vurdere kvaliteten af de tjenesteydelser, der leveres, og tjenesteyderens organisatoriske og kapitalmæssige egnethed og til på effektiv vis at føre tilsyn med de outsourcede funktioner og at styre de risici, der er forbundet med outsourcingen, idet den fører tilsyn med disse funktioner og styrer de pågældende risici som fast praksis |
|
f) |
Afviklingsinstansen har direkte adgang til de relevante oplysninger om de outsourcede aktiviteter |
|
g) |
tjenesteyderen beskytter alle fortrolige oplysninger vedrørende Afviklingsinstansen. |
Artikel 17
Overgangsbestemmelser
1. Afviklingsinstansen kan, indtil den vedtager sin første investeringsstrategi, placere alle de i artikel 1, stk. 1, omhandlede midler som indskud i centralbanker i en eller flere medlemsstater.
2. Inden den første gang foretager de beregninger, der er nødvendige for at fastlægge de i artikel 7, stk. 2, omhandlede andele, kan Afviklingsinstansen gøre brug af estimater til efterlevelse af artikel 7, stk. 2 og 3.
Artikel 18
Rapportering
Afviklingsinstansen forelægger senest den 31. december 2016 Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning.
Artikel 19
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2015.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/10 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/452
af 29. marts 2016
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for captan, propiconazol og spiroxamin i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 49, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af captan, propiconazol og spiroxamin. |
|
(2) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i samme forordning, afgivet en begrundet udtalelse om de eksisterende maksimalgrænseværdier for captan (2). Den foreslog, at definitionen på restkoncentration for planteprodukter ændres. For visse produkter anbefalede den at forhøje eller bevare de gældende maksimalgrænseværdier. Den konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for æbler, pærer, kvæder, mispel, japanmispel, abrikoser, kirsebær, ferskner, blommer, jordbær, brombær, hindbær, blåbær, solbær og ribs, stikkelsbær og tomater, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør maksimalgrænseværdierne for de pågældende produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det eksisterende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. Disse maksimalgrænseværdier vil blive taget op til revision; revisionen vil tage hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. Autoriteten konkluderede, at der manglede oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for mandler, spisedruer, druer til vinfremstilling, kartofler, agurker, meloner, bredbladet endivie, porrer, majs og durra, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Maksimalgrænseværdierne for disse produkter bør sættes til bestemmelsesgrænseværdien. |
|
(3) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i samme forordning, afgivet en begrundet udtalelse om de gældende maksimalgrænseværdier for propiconazol (3). Den konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for grapefrugter, citroner, limefrugter, mandariner, æbler, abrikoser, spisedruer og druer til vinfremstilling, bananer, rapsfrø, korn af byg, korn af havre, korn af ris, korn af rug, korn af hvede, sukkerroer (roden), svin (muskel og fedtvæv), kvæg (muskel og fedtvæv), får (muskel, og fedtvæv), geder (muskel og fedtvæv), fjerkræ (muskel og fedtvæv), mælk (kvæg, får og geder) og fugleæg, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør maksimalgrænseværdierne for de pågældende produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det eksisterende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. Disse maksimalgrænseværdier vil blive taget op til revision; revisionen vil tage hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. Autoriteten konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for mandler, kirsebær, blommer, jordbær, solbær og ribs (røde, sorte og hvide), stikkelsbær, peberfrugter, agurker, artiskokker, jordnødder og te, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Maksimalgrænseværdierne for disse produkter bør sættes til bestemmelsesgrænseværdien. |
|
(4) |
Autoriteten har i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i samme forordning, afgivet en begrundet udtalelse om de gældende maksimalgrænseværdier for spiroxamin (4). Den foreslog, at definitionen på restkoncentration ændres, og konkluderede, at der manglede visse oplysninger vedrørende maksimalgrænseværdierne for spisedruer og druer til vinfremstilling, bananer, byg, havre, rug, hvede, fjerkræ (muskel, fedtvæv og lever) samt fugleæg, og at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Eftersom der ikke er nogen risiko for forbrugerne, bør maksimalgrænseværdierne for de pågældende produkter fastsættes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 enten på det eksisterende niveau eller på det niveau, autoriteten har peget på. Disse maksimalgrænseværdier vil blive taget op til revision; revisionen vil tage hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. Da der er tilstrækkelige oplysninger til at fastsætte maksimalgrænseværdierne for svin (muskel, fedtvæv, lever og nyre), kvæg (muskel, fedtvæv, lever og nyre), får (muskel, fedtvæv, lever og nyre), geder (muskel, fedtvæv, lever og nyre) og mælk (kvæg, får og geder), bør definitionen på restkoncentrationer for animalske produkter fastsættes for »spiroxamincarboxylsyremetabolitten M06, udtrykt som spiroxamin (summen af isomerer)«. Da maksimalgrænseværdierne på 0,4 mg/kg for byg og havre er baseret på en god landbrugspraksis, der ikke længere er holdbar, bør maksimalgrænseværdierne for disse varer reduceres til 0,05 mg/kg. |
|
(5) |
For produkter, for hvilke anvendelsen af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel ikke er godkendt, og for hvilke der ikke findes importtolerancer eller Codex-maksimalgrænseværdier (CXL-grænseværdier), bør maksimalgrænseværdierne fastsættes til bestemmelsesgrænseværdien eller til standardmaksimalgrænseværdien som angivet i artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(6) |
Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre visse bestemmelsesgrænseværdier. For en række stoffers vedkommende konkluderede laboratorierne, at den tekniske udvikling gør det nødvendigt at fastsætte specifikke bestemmelsesgrænseværdier for visse varer. |
|
(7) |
På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(8) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye maksimalgrænseværdier. Der blev modtaget bemærkninger fra adskillige tredjelande vedrørende den nye definition af restkoncentration og maksimalgrænseværdien for captan i druer til vinfremstilling. Den eksisterende definition af restkoncentration og maksimalgrænseværdi bør opretholdes midlertidigt for at kunne generere oplysninger om restkoncentrationen i druer til vinfremstilling i overensstemmelse med den nyligt foreslåede definition af restkoncentration. Maksimalgrænseværdien vil blive taget op til revision; revisionen vil tage hensyn til de oplysninger, der foreligger senest to år efter offentliggørelsen af nærværende forordning. |
|
(9) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
|
(10) |
For at gøre det muligt, at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i nærværende forordning fastsættes overgangsforanstaltninger for de produkter, der er produceret inden ændringen af maksimalgrænseværdierne, og for hvilke der foreligger data om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. |
|
(11) |
Før de ændrede maksimalgrænseværdier træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af maksimalgrænseværdierne medfører. |
|
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret inden den 19. oktober 2016.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 19. oktober 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2014. »Reasoned opinion on the review of the existing maximum residue levels (MRLs) for captan according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2014;12(4):3663, 55 s.
(3) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Review of the existing maximum residue levels (MRLs) for propiconazole according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2015;13(1):3975.
(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: »Review of the existing maximum residue levels (MRLs) for spiroxamine according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005«. EFSA Journal 2015;13(1):3992.
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag II affattes kolonnerne vedrørende captan, propiconazol og spiroxamin således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I bilag III, del B, udgår kolonnerne vedrørende captan, propiconazol og spiroxamin. |
(*1) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/28 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/453
af 29. marts 2016
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. marts 2016.
På Kommissionens vegne
For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
EG |
109,3 |
|
IL |
136,2 |
|
|
MA |
67,4 |
|
|
SN |
144,4 |
|
|
TR |
94,3 |
|
|
ZZ |
110,3 |
|
|
0707 00 05 |
MA |
77,1 |
|
TR |
137,0 |
|
|
ZZ |
107,1 |
|
|
0709 93 10 |
EG |
44,3 |
|
MA |
41,8 |
|
|
TR |
159,5 |
|
|
ZZ |
81,9 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
51,3 |
|
IL |
69,5 |
|
|
MA |
55,6 |
|
|
TN |
69,7 |
|
|
TR |
72,3 |
|
|
ZZ |
63,7 |
|
|
0805 50 10 |
MA |
85,8 |
|
TR |
88,5 |
|
|
ZZ |
87,2 |
|
|
0808 10 80 |
BR |
91,0 |
|
CL |
130,3 |
|
|
US |
134,5 |
|
|
ZA |
99,3 |
|
|
ZZ |
113,8 |
|
|
0808 30 90 |
AR |
78,4 |
|
CL |
163,1 |
|
|
CN |
88,3 |
|
|
TR |
159,2 |
|
|
ZA |
121,7 |
|
|
ZZ |
122,1 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/30 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2016/454
af 22. marts 2016
om udnævnelse af tre dommere ved Retten for EU-Personalesager
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 257, stk. 4,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Embedsperioden for to dommere ved Retten for EU-Personalesager (»EU-Personaleretten«) ophørte med virkning fra den 30. september 2014, og embedsperioden for en yderligere dommer ophørte med virkning fra den 31. august 2015. Det er derfor nødvendigt at udnævne tre dommere til at besætte disse stillinger, jf. artikel 2 og artikel 3, stk. 1, i bilag I til protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. |
|
(2) |
Efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger, der blev offentliggjort i 2013 (1), med henblik på udnævnelse af to dommere ved EU-Personaleretten, afgav det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokol nr. 3 (»udvælgelsesudvalget«), udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet som dommer ved EU-Personaleretten. Udvælgelsesudvalget knyttede en liste til sin udtalelse over seks kandidater, der besidder de mest hensigtsmæssige erfaringer på højt niveau. |
|
(3) |
Efter den politiske enighed om reformen af Den Europæiske Unions retslige opbygning, der førte til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (2), fremlagde Domstolen den 17. november 2015 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte med virkning fra den 1. september 2016. |
|
(4) |
Under disse omstændigheder er det af tidsmæssige årsager hensigtsmæssigt ikke at offentliggøre endnu en offentlig indkaldelse af ansøgninger, men snarere at trække på listen over de seks kandidater, der besidder de mest hensigtsmæssige erfaringer på højt niveau, som fastsat af udvælgelsesudvalget efter den offentlige indkaldelse af ansøgninger, der blev offentliggjort i 2013. |
|
(5) |
Det er derfor passende at udnævne tre af de personer, der er opført på ovennævnte liste, til dommere ved EU-Personaleretten, idet det påses, at EU-Personaleretten får en afbalanceret sammensætning på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes statsborgere og for så vidt angår de repræsenterede nationale retssystemer. De tre personer på nævnte liste, der besidder de mest hensigtsmæssige erfaringer på højt niveau, er Sean VAN RAEPENBUSCH, João SANT'ANNA og Alexander KORNEZOV. João SANT'ANNA og Alexander KORNEZOV bør udnævnes med virkning fra datoen for nærværende afgørelses ikrafttræden. Idet Sean VAN RAEPENBUSCH allerede var dommer ved EU-Personaleretten indtil den 30. september 2014 og fortsætte med at udøve embedet i afventning af Rådets afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokol nr. 3, er det hensigtsmæssigt at udnævne ham til en ny embedsperiode med virkning fra dagen efter afslutningen på hans forudgående embedsperiode. |
|
(6) |
Det følger af artikel 2 i bilag I til protokol nr. 3, at hvis en stilling som dommer bliver ledig, skal der udnævnes en ny dommer for en periode på seks år. Når den foreslåede forordning vedrørende overførslen til Den Europæiske Unions Ret af kompetencen til som første instans at afgøre tvister mellem Unionen og dens ansatte finder anvendelse, vil EU-Personaleretten imidlertid ikke længere eksistere, og embedsperioden for de tre dommere, der udpeges ved nærværende afgørelse, vil derfor ophøre ipso facto dagen før den dato, hvor nævnte forordning finder anvendelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende udnævnes herved til dommere ved Retten for EU-Personalesager:
|
— |
Sean VAN RAEPENBUSCH, med virkning fra den 1. oktober 2014 |
|
— |
João SANT'ANNA, med virkning fra den 1. april 2016 |
|
— |
Alexander KORNEZOV, med virkning fra den 1. april 2016. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den 1. april 2016.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2016.
På Rådets vegne
Formand
A.G. KOENDERS
(1) EUT C 353 af 3.12.2013, s. 11.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14).
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/32 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/455
af 22. marts 2016
om bemyndigelse til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne vedrørende elementerne i et udkast til et retligt bindende internationalt instrument inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention, om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 3 og 4,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Unionen indgik formelt De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) ved Rådets afgørelse 98/392/EF (1), for så vidt angår de spørgsmål, der henhører under UNCLOS, for hvilke Unionen har fået overdraget kompetence fra dens medlemsstater, idet Unionen er den hidtil eneste internationale organisation, der er part i konventionen i henhold til UNCLOS' artikel 305, stk. 1, litra f), og artikel 1 i bilag IX dertil. |
|
(2) |
Som part i UNCLOS har Unionen sammen med dens medlemsstater deltaget i FN's uformelle ad hoc-arbejdsgruppe uden fast mandat (Ad Hoc Open-ended Informal Working Group, »arbejdsgruppen«), der skal undersøge spørgsmålene om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet uden for områder under national jurisdiktion. På arbejdsgruppens seneste møde blev det anbefalet, at der inden for rammerne af UNCLOS udformes et retligt bindende internationalt instrument om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (»instrumentet«). |
|
(3) |
På grundlag af de anbefalinger, som arbejdsgruppen fremsatte den 23. januar 2015, vedtog FN's Generalforsamling den 19. juni 2015 resolution 69/292, ifølge hvilken der forud for en regeringskonference nedsættes en forberedende komité, som er åben for alle FN's medlemmer, medlemmer af specialiserede agenturer og parter i UNCLOS, for at fremsætte konkrete anbefalinger til FN's Generalforsamling om elementerne i et udkast til instrumentet. Den forberedende komité påbegynder sit arbejde i 2016 og aflægger inden udgangen af 2017 rapport om fremskridtene til generalforsamlingen, som træffer afgørelse om indkaldelse af og startdato for en regeringskonference, der skal tage den forberedende komités anbefalinger i betragtning og udarbejde et retligt bindende internationalt instrument under UNCLOS. |
|
(4) |
Unionen og dens medlemsstater er parter i UNCLOS. Sammen med dets medlemsstater bør Unionen deltage i forhandlingerne om elementerne i et udkast til instrumentet, der skal udformes af den forberedende komité. Unionens ret til at deltage i møderne i denne komité fremgår af stk. 1, litra j), i resolution 69/292. |
|
(5) |
Denne afgørelse om indledning af forhandlinger og de tilhørende forhandlingsdirektiver kan på et senere tidspunkt eventuelt følges op af endnu en afgørelse med tilhørende forhandlingsdirektiver med henblik på deltagelse i en eventuel regeringskonference. |
|
(6) |
De spørgsmål, der er omfattet af forhandlingerne, kan henhøre under både Unionens kompetence og medlemsstaternes kompetence — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen bemyndiges herved til at føre forhandlinger på Unionens vegne, for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, og om hvilke Unionen har vedtaget regler, vedrørende elementerne i et udkast til et retligt bindende internationalt instrument inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention, om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion under møderne i FN's forberedende komité, der er nedsat i henhold til FN's Generalforsamlings resolution 69/292.
Artikel 2
Kommissionen fører forhandlingerne på Unionens vegne, for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, og for hvilke der er vedtaget EU-regler, på grundlag af de forhandlingsdirektiver, der er fastsat i addendummet til denne afgørelse. Forhandlingsdirektiverne må ikke opfattes således, at de på nogen måde berører Unionens og medlemsstaternes respektive kompetencer.
Artikel 3
Kommissionen fører disse forhandlinger i samråd med et særligt udvalg, der herved nedsættes. Det særlige udvalg er Havretsgruppen (COMAR).
Artikel 4
I den udstrækning forhandlingerne berører spørgsmål, der henhører under både Unionens og dens medlemsstaters kompetence, bør Kommissionen og medlemsstaterne arbejde tæt sammen under forhandlingsforløbet for at sikre enhed i Unionens og dens medlemsstaters internationale repræsentation.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. marts 2016.
På Rådets vegne
A.G. KOENDERS
Formand
(1) Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af de Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/34 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/456
af 4. marts 2016
om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forebyggelse af svig, korruption og anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser (ECB/2016/3)
(omarbejdning)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.3,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (1), særlig artikel 4, stk. 1 og 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 skal Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (herefter »kontoret«) indlede og foretage administrative undersøgelser af svig (herefter »interne undersøgelser«) i de institutioner, organer, kontorer og agenturer, som er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne med det formål at bekæmpe svig, korruption og anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. I forbindelse hermed undersøger kontoret alvorlige tilfælde i forbindelse med udøvelse af arbejde, der indebærer manglende opfyldelse af forpligtelser hos tjenestemænd og andre ansatte i Unionen, som kan medføre en disciplinærsag eller i givet fald en straffesag, eller en lignende manglende opfyldelse af forpligtelser hos medlemmer af institutioner og organer, ledere af kontorer og agenturer og ansatte i de institutioner, organer, kontorer og agenturer, der ikke er omfattet af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (herefter »vedtægten«). |
|
(2) |
Hvad Den Europæiske Centralbank (ECB) angår, er disse opgaver og forpligtelser i forbindelse med udøvelsen af arbejdet, især forpligtelserne vedrørende tjenestemæssig adfærd og tavshedspligt, fastlagt i a) ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Centralbanks ansatte, b) Den Europæiske Centralbanks administrative regler, c) bilag IIb til ansættelsesvilkårene vedrørende ansættelsesvilkårene for midlertidigt ansatte og d) Den Europæiske Centralbanks administrative regler for midlertidigt ansatte, og yderligere vejledning gives i e) adfærdskodeks for medlemmer af Styrelsesrådet (2), f) Supplerende Kodeks for Etiske Kriterier for Medlemmerne af Direktionen for den Europæiske Centralbank (3) og g) adfærdskodeks for medlemmer af Den Europæiske Centralbanks Tilsynsråd (4) (herefter »ECB's ansættelsesvilkår«). |
|
(3) |
I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretager kontoret i forbindelse med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og bekæmpelsen af svig og anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, »administrative undersøgelser … inden for institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne« i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og i de afgørelser, som træffes af de enkelte institutioner, organer, kontorer eller agenturer. I henhold til artikel 4, stk. 7, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 skal den enkelte institution eller det enkelte organ, kontor eller agentur vedtage en afgørelse, som især »skal … omfatte en regel om en forpligtelse for tjenestemænd, øvrige ansatte, medlemmer af institutioner eller organer, ledere af kontorer eller agenturer eller personalemedlemmer til at samarbejde med kontoret og afgive oplysninger og samtidig sikre tavshedspligten i forbindelse med den interne undersøgelse«. I henhold til EU-retspraksis kan kontoret kun indlede en undersøgelse, hvis der foreligger en tilstrækkelig alvorlig mistanke (5). |
|
(4) |
I henhold til betragtning 12 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør undersøgelserne gennemføres i overensstemmelse med traktaterne og især protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, under overholdelse af vedtægten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, specielt rimelighedsprincippet, den berørte persons ret til at udtale sig om de forhold, der vedrører ham, og princippet om, at konklusionerne af en undersøgelse kun kan baseres på forhold, som har beviskraft, samt generelle principper, som medlemsstaterne har til fælles, og som er anerkendt af Den Europæiske Unions Domstol, som f.eks. fortrolighed af juridisk rådgivning mellem klient-advokat (»legal privilege«). Med henblik herpå bør institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne fastlægge betingelserne og de særlige vilkår for gennemførelsen af interne undersøgelser. |
|
(5) |
Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/11 (6) fastlægger betingelserne og de særlige vilkår for gennemførelsen af interne undersøgelser i ECB i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (7). For at tage højde for, at forordning (EF) nr. 1073/1999 er blevet ophævet og erstattet af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, og at der er blevet oprettet nye ECB-organer siden vedtagelsen af afgørelse ECB/2004/11, er det nødvendigt at revidere de gældende retlige rammer. |
|
(6) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (8) blev Tilsynsrådet oprettet som et ECB-internt organ til planlægning og udførelse af de specifikke opgaver, der er overdraget ECB i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter. Med hjemmel i artikel 24, stk. 1, og artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1024/2013 oprettede ECB et administrativt klagenævn (9) og et mæglingspanel (10). Med hjemmel i artikel 3, stk. 1, og artikel 143, stk. 1, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (11), nedsatte ECB endvidere fælles tilsynsteams til udførelse af tilsynet med de enkelte signifikante enheder under tilsyn eller signifikante koncerner under tilsyn og teams til at udføre inspektioner på stedet. ECB nedsatte efterfølgende med hjemmel i artikel 9a og 9b i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (12) henholdsvis en etisk komité (13) og et revisionsudvalg. |
|
(7) |
Denne afgørelse bør gælde for medlemmer af de fælles tilsynsteams og teams, der udfører inspektioner på stedet, som ikke er underlagt ECB's ansættelsesvilkår. Ansatte hos de kompetente nationale myndigheder, som er medlemmer af de fælles tilsynsteams og teams, der udfører inspektioner på stedet, hører under ECB's kontrolsfære i anliggender, der vedrører deres arbejde i forbindelse med de opgaver, som er overdraget ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013. I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 er ECB ansvarlig for Den Fælles Tilsynsmekanismes (Single Supervisory Mechanism, SSM) effektive og konsekvente virkemåde. I henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 146, stk. 1, i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) er medlemmerne af de fælles tilsynsteams og teams, der udfører inspektioner på stedet, underlagt instrukser fra de respektive teamkoordinatorer. Disse bestemmelser er baseret på artikel 6, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1024/2013, som kræver, at ECB vedtager en ramme for tilrettelæggelsen af de praktiske retningslinjer for gennemførelsen af samarbejdet i SSM. |
|
(8) |
Ved vedtagelsen af denne afgørelse påhviler det ECB at begrunde alle begrænsninger på interne undersøgelser, som berører ECB's specifikke opgaver og forpligtelser i henhold til traktatens artikel 127 og 128 og forordning (EU) nr. 1024/2013. Disse begrænsninger bør sikre den fortrolighed, som er nødvendig i forbindelse med visse ECB-informationer, og gennemføre lovgiverens målsætning om at styrke bekæmpelsen af svig. I andre henseender end disse specifikke opgaver og pligter skal ECB, også i forbindelse med denne afgørelse, betragtes som en offentlig myndighed i lighed med andre EU-institutioner og -organer. |
|
(9) |
I særlige tilfælde kan det undergrave ECB's funktion i alvorlig grad, hvis nogle af de fortrolige oplysninger, som ECB besidder for at kunne udføre sine opgaver, spredes uden for ECB. I disse tilfælde bør Direktionen beslutte, om kontoret kan få adgang til eller få udleveret oplysninger. Der bør gives adgang til oplysninger, som er mere end et år gamle inden for områder som f.eks. pengepolitiske beslutninger eller operationer i forbindelse med forvaltningen af valutareserver og interventioner på valutamarkeder. Begrænsninger på andre områder, såsom oplysninger vedrørende de opgaver, som er overdraget ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, data, som ECB modtager fra de kompetente nationale myndigheder vedrørende det finansielle systems eller enkelte kreditinstitutters stabilitet, og oplysninger om sikkerhedselementerne og de tekniske specifikationer for nuværende og fremtidige eurosedler, bør ikke begrænses til specifikke tidsperioder. Selv om oplysninger, hvis spredning uden for ECB kan undergrave ECB's funktion i alvorlig grad, i denne afgørelse bør begrænses til særlige aktivitetsområder, skal der være mulighed for at tilpasse afgørelsen til uforudsete udviklinger for at sikre, at ECB kan fortsætte med at udføre de opgaver, som den er pålagt af traktaten. |
|
(10) |
Denne afgørelse bør tage højde for den kendsgerning, at de medlemmer af ECB's Styrelsesråd og ECB's Generelle Råd, som ikke også er medlemmer af ECB's Direktion, udfører nationale funktioner ved siden af deres funktioner inden for Det Europæiske System af Centralbanker, og at medlemmerne af ECB's Tilsynsråd, Mæglingspanel, fælles tilsynsteams og teams, der udfører inspektioner på stedet, som repræsenterer de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater, også udfører nationale funktioner ved siden af deres opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013. Udøvelsen af disse nationale funktioner vedrører national lovgivning og er ikke omfattet af kontorets interne undersøgelser. Denne afgørelse bør derfor kun finde anvendelse på disse personers erhvervsmæssige aktiviteter, som udføres i deres egenskab af medlemmer af ECB's Styrelsesråd, Det Generelle Råd, Tilsynsrådet, Mæglingspanelet, de fælles tilsynsteams og teams, der udfører inspektioner på stedet. |
|
(11) |
Denne afgørelse bør også tage højde for, at de eksterne medlemmer af ECB's Administrative Klagenævn, Revisionsudvalg og Etiske Komité kan udføre andre funktioner ved siden af deres mandat. Udøvelsen af disse funktioner er ikke omfattet af kontorets interne undersøgelser. Denne afgørelse bør derfor kun finde anvendelse på disse personers erhvervsmæssige aktiviteter, som udføres i deres egenskab af medlemmer af ECB's Administrative Klagenævn, Revisionsudvalg og Etiske Komité. |
|
(12) |
Artikel 37.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) bestemmer, at medlemmerne af de besluttende organer og ECB's ansatte er forpligtet til — selv efter at deres hverv er ophørt — ikke at videregive oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt. I henhold til artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013 er medlemmerne af Tilsynsrådet, ECB's ansatte og de ansatte, der er udstationeret fra deltagende medlemsstater, og som udfører tilsynsopgaver, selv efter at deres opgaver er afsluttet, omfattet af de samme bestemmelser om tavshedspligt. Artikel 22, stk. 1, i afgørelse ECB/2014/16 og artikel 2, stk. 4, i afgørelse (EU) 2015/433 (ECB/2014/59) fastsætter henholdsvis de samme betingelser for henholdsvis medlemmerne af ECB's Administrative Klagenævn og deres suppleanter og for ECB's Etiske Komité. I henhold til afsnit 6 i Revisionsudvalgets mandat (14) må medlemmer af Revisionsudvalget ikke videregive sådanne fortrolige oplysninger, som de bliver opmærksomme på i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, til personer eller organer uden for ECB/Eurosystemet. I henhold til artikel 10 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 er kontoret og dets ansatte omfattet af de samme krav med hensyn til fortrolighed og tavshedspligt som de krav, der gælder for ECB's ansatte i henhold til ESCB-statutten og ECB's ansættelsesvilkår. |
|
(13) |
I henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 yder de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med de nationale regler den bistand til kontorets ansatte, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgaver effektivt. Forbundsrepublikken Tysklands regering og ECB har undertegnet en hovedsædeaftale, dateret den 18. september 1998 (15), som gennemfører protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, hvad angår ECB, og indeholder bestemmelser om ukrænkeligheden af ECB's lokaler, arkiver og kommunikation og om ECB's direktionsmedlemmers diplomatiske privilegier og immuniteter. |
|
(14) |
Som følge af at forordning (EF) nr. 1073/1999 erstattes af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og af det store antal nødvendige ændringer, bør afgørelse ECB/2004/11 ophæves og erstattes af denne afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne afgørelse finder anvendelse for:
|
— |
medlemmer af ECB's Styrelsesråd og Generelle Råd i anliggender, der vedrører deres funktion som medlemmer af disse af ECB's besluttende organer |
|
— |
medlemmer af ECB's Direktion |
|
— |
medlemmer af ECB's Tilsynsråd i anliggender, der vedrører deres funktion som medlemmer af dette organ |
|
— |
medlemmer af ECB's Administrative Klagenævn i anliggender, der vedrører deres funktion som medlemmer af dette organ |
|
— |
medlemmer af ECB's Mæglingspanel i anliggender, der vedrører deres funktion som medlemmer af dette organ |
|
— |
medlemmer af ECB's Revisionsudvalg i anliggender, der vedrører deres funktion som medlemmer af dette organ |
|
— |
medlemmer af ECB's Etiske Komité i anliggender, der vedrører deres funktion som medlemmer af dette organ |
|
— |
medlemmer af de besluttende organer og ansatte i de nationale centralbanker eller kompetente nationale myndigheder, som deltager i møderne i ECB's Styrelsesråd og Generelle Råd og Tilsynsråd, som stedfortrædere og/eller ledsagere i anliggender, der vedrører denne funktion |
(herefter under ét »deltagere i de besluttende organer og andre organer«), og
|
— |
fastansatte og midlertidigt ansatte i ECB, som er omfattet af ECB's ansættelsesvilkår |
|
— |
personer, der arbejder for ECB men ikke på grundlag af en ansættelseskontrakt, herunder ansatte hos de kompetente nationale myndigheder, som er medlemmer af de fælles tilsynsteams og teams, der udfører inspektioner på stedet, i anliggender, der vedrører deres arbejde for ECB |
(herefter under ét »relevante personer«).
Artikel 2
Pligt til at samarbejde med kontoret
Uden at de relevante bestemmelser i traktaterne, i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, i ESCB-statutten og vedtægten berøres, med fuld respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og generelle principper, der er fælles for medlemsstaterne, og med forbehold af procedurerne fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og reglerne fastsat i denne afgørelse, skal deltagere i de besluttende organer og andre organer og relevante personer i fuld udstrækning samarbejde med kontorets repræsentanter, når de foretager en intern undersøgelse, og yde den nødvendige bistand til undersøgelsen.
Artikel 3
Pligt til at indberette alle oplysninger om ulovlig aktivitet
1. Relevante personer, som får kendskab til oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at der foreligger tilfælde af svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, underretter omgående enten direktøren for intern revision, den øverste ansvarlige for det pågældende forretningsområde eller det medlem af Direktionen, som er hovedansvarlig for det pågældende forretningsområde, om disse oplysninger. De sidstnævnte underretter omgående generaldirektøren for sekretariatet om disse oplysninger. Relevante personer må på ingen måde udsættes for urimelig eller diskriminerende behandling som følge af, at de har givet de i denne artikel omhandlede oplysninger.
2. Deltagere i de besluttende organer og andre organer, som får kendskab til de i stk. 1 omhandlede oplysninger, underretter generaldirektøren for sekretariatet eller formanden herom.
3. Når generaldirektøren for sekretariatet, eller, alt efter omstændighederne, formanden modtager oplysninger i henhold til stk. 1 og 2, giver de i henhold til denne afgørelses artikel 4 omgående oplysningerne videre til kontoret og underretter Direktoratet for Intern Revision og, alt efter omstændighederne, formanden.
4. Såfremt en deltager i de besluttende organer eller andre organer eller en relevant person har kendskab til konkrete oplysninger, som understøtter mistanken om et tilfælde af svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, jf. stk. 1, og samtidig har berettiget grund til at formode, at den procedure, som er fastlagt i stykkerne ovenfor, i det konkrete tilfælde ville hindre en korrekt indberetning af disse forhold til kontoret, må den pågældende underrette kontoret direkte uden hensyn til artikel 4.
Artikel 4
Samarbejde med kontoret med hensyn til følsomme oplysninger
1. I særlige tilfælde, hvor spredning af visse oplysninger uden for ECB kan undergrave ECB's funktion i alvorlig grad, træffer Direktionen beslutning om, hvorvidt kontoret kan få adgang til eller få udleveret disse oplysninger. Dette gælder for oplysninger vedrørende pengepolitiske beslutninger og operationer i forbindelse med forvaltningen af valutareserver og interventioner på valutamarkeder, såfremt disse oplysninger er mindre end et år gamle, oplysninger vedrørende de opgaver som er overdraget ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013, oplysninger modtaget af ECB fra kompetente nationale myndigheder vedrørende det finansielle systems eller enkelte kreditinstitutters stabilitet og informationer om sikkerhedselementerne og de tekniske specifikationer for eurosedler.
2. Direktionens beslutninger i denne forbindelse tager højde for alle relevante faktorer som f.eks. graden af følsomhed af de oplysninger, som kontoret har anmodet om til undersøgelsen, oplysningernes betydning for undersøgelsen og alvoren af den mistanke, som formanden for ECB har fået forelagt af kontoret, af en af deltagerne i de besluttende organer eller andre organer, eller af en relevant person, samt omfanget af risikoen for den fremtidige udførelse af ECB's funktioner. Hvis anmodningen afvises, gøres der i beslutningen rede for årsagerne herfor. For så vidt angår oplysninger, som ECB modtager vedrørende det finansielle systems eller enkelte kreditinstitutters stabilitet, kan Direktionen beslutte ikke at give kontoret adgang til oplysningerne, hvis Direktionen eller den relevante kompetente nationale myndighed finder, at en udlevering af de pågældende oplysninger kan bringe det finansielle systems eller det enkelte kreditinstituts stabilitet i fare.
3. I ganske særlige tilfælde vedrørende oplysninger i forbindelse med et bestemt af ECB's aktivitetsområder, som er lige så følsomme som de i stk. 1 omhandlede kategorier af oplysninger, kan Direktionen foreløbigt beslutte ikke at give kontoret adgang til disse oplysninger. Stk. 2 finder anvendelse på sådanne beslutninger, som er gyldige i maksimalt seks måneder. Derefter gives kontoret adgang til de pågældende oplysninger, medmindre Styrelsesrådet i mellemtiden har ændret denne afgørelse og tilføjet kategorien af oplysninger til de i stk. 1 omhandlede kategorier.
Artikel 5
Bistand fra ECB ved interne undersøgelser
1. Når kontorets repræsentanter indleder en intern undersøgelse af ECB, gives disse adgang til ECB's lokaler af den ansvarlige for ECB's sikkerhed mod forevisning af en skriftlig bemyndigelse udstedt af generaldirektøren for kontoret, som indeholder oplysninger om:
|
a) |
repræsentanternes identitet og stillingsbetegnelse i kontoret |
|
b) |
genstanden for og formålet med undersøgelsen |
|
c) |
retsgrundlagene for udførelse af undersøgelsen og de undersøgelsesbeføjelser, der følger af disse retsgrundlag. |
Formanden, næstformanden og direktøren for Intern Revision underrettes omgående.
2. Direktoratet for Intern Revision bistår kontoret i den praktiske tilrettelæggelse af undersøgelserne.
3. Deltagere i de besluttende organer og andre organer og relevante personer afgiver alle oplysninger, som de af kontorets repræsentanter, der foretager en undersøgelse, anmoder om, medmindre de pågældende oplysninger kan være følsomme som omhandlet i artikel 4, i hvilket tilfælde Direktionen træffer beslutning, hvorvidt oplysningerne bør afgives eller ej. Direktoratet for Intern Revision registrerer alle oplysninger, som er afgivet.
Artikel 6
Underretning af berørte parter
1. Hvis det fremgår, at en deltager i et besluttende organ eller andre organer eller en relevant person kan være personligt involveret i svig, korruption eller anden ulovlig aktivitet, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, skal den pågældende underrettes hurtigt, under forudsætning af at dette ikke vil skade undersøgelsen (16). Under alle omstændigheder kan der ved undersøgelsens afslutning ikke drages konklusioner med navns nævnelse af en deltager i et besluttende organ eller andre organer eller en relevant person, uden at den berørte part har fået mulighed for at udtale sig om alle de omstændigheder, som vedrører denne part, herunder forhold, som måtte belaste denne. Berørte parter har ret til ikke at udtale sig, til ikke at anklage sig selv og til at søge personlig juridisk bistand.
2. Såfremt undersøgelsen kræver absolut fortrolighed og/eller anvendelse af undersøgelsesprocedurer, som henhører under en national retslig myndigheds kompetence, kan opfyldelsen af forpligtelsen til at give en deltager i et besluttende organ eller andre organer eller en relevant person mulighed for at udtale sig udsættes i et begrænset tidsrum efter aftale med formanden eller næstformanden.
Artikel 7
Underretning om indstilling af undersøgelsen
Såfremt der ved en intern undersøgelses afslutning ikke kan gøres noget forhold gældende mod en en deltager i et besluttende organ eller andre organer eller en relevant person, som der har været rettet en beskyldning imod, indstilles den interne undersøgelse efter beslutning truffet af kontorets generaldirektør, som skriftligt underretter den pågældende deltager i det besluttende organ eller andre organer eller den relevante person herom.
Artikel 8
Ophævelse af immunitet
Enhver anmodning fra en national politimyndighed eller retslig myndighed om ophævelse af den gældende immunitet mod retsforfølgning for så vidt angår en deltager i de besluttende organer eller andre organer eller en relevant person i forbindelse med et eventuelt tilfælde af svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Unionens finansielle interesser, forelægges generaldirektøren for kontoret til udtalelse. Styrelsesrådet træffer afgørelse om enhver ophævelse af immunitet for så vidt angår deltagere i de besluttende organer og andre organger, og Direktionen træffer afgørelse om enhver ophævelse af immunitet for så vidt angår relevante personer.
Artikel 9
Ikrafttrædelse og ophævelse
1. Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Afgørelse ECB/2004/11 ophæves med virkning fra den tyvende dag efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Henvisninger til afgørelse ECB/2004/11 skal forstås som henvisninger til denne afgørelse.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. marts 2016.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.
(2) Adfærdskodeks for medlemmer af Styrelsesrådet (EFT C 123 af 24.5.2002, s. 9).
(3) Supplerende Kodeks for Etiske Kriterier for Medlemmerne af Direktionen for den Europæiske Centralbank (i overensstemmelse med artikel 11.3 i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank) (EUT C 104 af 23.4.2010, s. 8).
(4) Adfærdskodeks for medlemmer af Den Europæiske Centralbanks Tilsynsråd (EUT C 93 af 20.3.2015, s. 2).
(5) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Europæiske Centralbank, C-11/00, ECLI:EU:C:2003:395.
(6) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/11 af 3. juni 2004 om de nærmere vilkår for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forebyggelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, og om ændring af ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Centralbanks ansatte (EUT L 230 af 30.6.2004, s. 56).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1).
(8) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
(9) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/16 af 14. april 2014 om nedsættelse af et administrativt klagenævn og forretningsordenen for dette (EUT L 175 af 14.6.2014, s. 47).
(10) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 673/2014 af 2. juni 2014 om nedsættelse af et mæglingspanel og forretningsordenen for dette (ECB/2014/26) (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 72).
(11) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).
(12) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33).
(13) Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/433 af 17. december 2014 om nedsættelse af en etisk komité og forretningsordenen for denne (ECB/2014/59) (EUT L 70 af 14.3.2015, s. 58).
(14) Findes på ECB's websted: www.ecb.europa.eu.
(15) Bundesgesetzblatt nr. 45, 1998 af 27.10.1998 og nr. 12, 1999 af 6.5.1999.
(16) Artikel 20 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1) gælder for alle begrænsninger vedrørende oplysninger, der gives til de registrerede med henblik på databehandling.
|
30.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/41 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2016/457
af 16. marts 2016
om belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern (ECB/2016/5)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, artikel 12.1, artikel 18, og artikel 34.1, andet led,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen, der udgør dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) (1), særlig artikel 1, stk. 4, afsnit I, II, IV, V, VI og VIII i fjerde del og sjette del,
under henvisning til Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/31 af 9. juli 2014 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed og om ændring af retningslinje ECB/2007/9 (2), særlig artikel 1, stk. 3, og artikel 8, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 18.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank kan Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, udføre lånetransaktioner med kreditinstitutter og andre markedsdeltagere, hvor lån ydes mod passende sikkerhed. Standardkriterierne og mindstekravene til kreditkvalitet, der bestemmer belånbarheden af omsættelige aktiver som sikkerhedsstillelse med henblik på Eurosystemets pengepolitiske operationer, er fastsat i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60), særlig artikel 59 og fjerde del, afsnit II. |
|
(2) |
I henhold til artikel 1, stk. 4, i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) kan Styrelsesrådet til enhver tid ændre redskaberne, instrumenterne, betingelserne, kriterierne og procedurerne for gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske operationer. I henhold til artikel 59, stk. 6, i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) forbeholder Eurosystemet sig ret til at fastslå, om en udstedelse, udsteder, debitor eller garant opfylder Eurosystemets kreditkvalitetskrav, på grundlag af en hvilken som helst oplysning, som Eurosystemet måtte anse for relevant med henblik på at sikre en passende risikobeskyttelse af Eurosystemet. |
|
(3) |
Som en undtagelse fra Eurosystemets krav til kreditkvalitet for omsættelige aktiver finder Eurosystemets grænseværdier for kreditkvalitet i henhold til artikel 8 i retningslinje ECB/2014/31 ikke anvendelse på omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af centralregeringerne i medlemsstater i euroområdet, der er underlagt et program fra EU/Den Internationale Valutafond, medmindre Styrelsesrådet træffer beslutning om, at den pågældende medlemsstat ikke overholder de betingelser, der er knyttet til den finansielle støtte og/eller det makroøkonomiske program. |
|
(4) |
Som en ekstraordinær foranstaltning blev Eurosystemets mindstekrav til grænseværdierne for kreditkvalitet, der gælder for omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern, midlertidigt suspenderet ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/13 (3). Efter at Republikken Cypern fuldførte et gældsforvaltningstiltag, og det blev bekræftet, at Republikken Cypern opfyldte betingelserne i dens økonomiske og finansielle tilpasningsprogram, blev belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern med henblik på Eurosystemets pengepolitiske operationer, genetableret ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/22 (4) under forbehold af, at der anvendes særlige haircuts på disse instrumenter, og forudsat at Republikken Cypern betragtes som en medlemsstat i euroområdet, der overholder et program fra EU/Den Internationale Valutafond. |
|
(5) |
I henhold til artikel 1, stk. 3, i retningslinje ECB/2014/31 betragtes Republikken Cypern, i forbindelse med artikel 8 i denne retningslinje, på nuværende tidspunkt som en medlemsstat i euroområdet, der overholder et program fra EU/Den Internationale Valutafond. Retningslinjens artikel 8, stk. 3, fastsætter endvidere, at omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern, underlægges de særlige haircuts, der fremgår af bilag II til den retningslinje. |
|
(6) |
Som følge af en anmodning fra Republikken Cypern blev dens program fra Den Internationale Valutafond annulleret med virkning fra den 7. marts 2016 (5). I henhold til artikel 1 i facilitetsaftalen om finansiel støtte mellem den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), Republikken Cypern og Central Bank of Cyprus (6) blev udløbsdatoen for ESM-programmet fastsat til den 31. marts 2016. Som følge heraf betragtes Republikken Cypern fra den 1. april 2016 ikke længere som en medlemsstat, der er underlagt et program fra EU/Den Internationale Valutafond. Fra den dato er betingelserne for den midlertidige suspension af Eurosystemets grænseværdier for kreditkvalitet for så vidt angår omsættelige gældsinstrumenter, der er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern, i henhold til artikel 8, stk. 2, i retningslinje ECB/2014/31, ikke længere opfyldt. |
|
(7) |
Styrelsesrådet har derfor besluttet, at Eurosystemets standardkriterier og grænseværdier for kreditkvalitet fra den 1. april 2016 bør gælde for omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern, og at disse gældsinstrumenter underlægges de standardhaircuts, der er fastsat i Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35) (7) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern
1. I forbindelse med artikel 8 i retningslinje ECB/2014/31 betragtes Republikken Cypern ikke længere som en medlemsstat, der er underlagt et program fra EU/Den Internationale Valutafond.
2. Eurosystemets mindstekrav til grænseværdier for kreditkvalitet, som fastsat i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60), særlig artikel 59 og fjerde del, afsnit II, finder anvendelse på omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern.
3. Omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern, underlægges ikke længere de særlige haircuts, der fremgår af bilag II til retningslinje ECB/2014/31.
4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem denne afgørelse og retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) eller retningslinje ECB/2014/31, således som disse er gennemført på nationalt plan af de nationale centralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta, har denne afgørelse forrang.
Artikel 2
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft den 1. april 2016.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. marts 2016.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3.
(2) EUT L 240 af 13.8.2014, s. 28.
(3) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/13 af 2. maj 2013 om midlertidige foranstaltninger vedrørende belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern (EUT L 133 af 17.5.2013, s. 26).
(4) Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/22 af 5. juli 2013 om midlertidige foranstaltninger vedrørende belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af Republikken Cypern (EUT L 195 af 18.7.2013, s. 27).
(5) Udtalelse fra Den Internationale Valutafonds administrerende direktør, Christine Lagarde, på Cypern den 7. marts 2016, pressemeddelelse nr. 16/94.
(6) Findes på ESM's websted www.esm.europa.eu.
(7) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/65 af 18. november 2015 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/35) (EUT L 14 af 21.1.2016, s. 30).