ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 65

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

59. årgang
11. marts 2016


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager

1

 

 

AFGØRELSER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde ( 1 )

12

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Meddelelse om ikrafttrædelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

21

 

*

Ordning mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

22

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/345 af 10. marts 2016 om fastsættelse af indberetningshyppigheden for Container Status Messages, oplysningernes format og fremsendelsesmåden

38

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/346 af 10. marts 2016 om fastsættelse af de elementer, der skal indgå i toldinformationssystemet

40

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/347 af 10. marts 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår det præcise format for insiderlister og for ajourføring af insiderlister, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 ( 1 )

49

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/348 af 10. marts 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 98/2012 for så vidt angår minimumsindholdet af præparatet af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Komagataella pastoris (DSM 23036) som tilsætningsstof til foder til slagtesvin (indehaver af godkendelsen er Huvepharma EOOD) ( 1 )

56

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/349 af 10. marts 2016 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

59

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2016/350 af 25. februar 2016 om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

61

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2016/351 af 4. marts 2016 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdenshandelsorganisationens Almindelige Råd vedrørende Jordans anmodning om en WTO-undtagelse i forbindelse med overgangsperioden til afskaffelse af landets eksportsubsidieprogram

63

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2016/352 af 4. marts 2016 om fastlæggelse af den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i de relevante udvalg under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa for så vidt angår ændringsforslagene til FN-regulativ nr. 10, 34, 41, 46, 48, 50, 51, 53, 55, 60, 73, 83, 94, 107, 110, 113, 118, 125, 128, 130 og 131 og om forslaget til et nyt FN-regulativ om godkendelse af støjsvage køretøjer til vejtransport (QRTV)

64

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/343

af 9. marts 2016

om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Uskyldsformodningen og retten til en retfærdig rettergang er fastlagt i artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), artikel 14 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 11 i verdenserklæringen om menneskerettigheder.

(2)

Unionen har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, særlig punkt 33, vil en øget gensidig anerkendelse af domme og andre retsafgørelser og den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen lette samarbejdet mellem kompetente myndigheder og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Princippet om gensidig anerkendelse bør derfor være hjørnestenen i det retlige samarbejde på det civilretlige og det strafferetlige område inden for Unionen.

(3)

I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygge på princippet om gensidig anerkendelse af domme og andre retsafgørelser.

(4)

Gennemførelsen af dette princip forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens strafferetlige systemer. Omfanget af princippet om gensidig anerkendelse hænger sammen med en række parametre, herunder mekanismerne for beskyttelse af mistænktes og tiltaltes rettigheder og fælles minimumsstandarder, der er nødvendige for at lette anvendelsen af dette princip.

(5)

Selv om medlemsstaterne er part i EMRK og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, har erfaringerne vist, at dette ikke altid i sig selv giver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters strafferetlige systemer.

(6)

Den 30. november 2009 vedtog Rådet en resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (3) (»køreplanen«). Trin for trin opfordres der i køreplanen til, at der vedtages foranstaltninger vedrørende retten til oversættelse og tolkning (foranstaltning A), retten til oplysninger om rettigheder og om tiltalen (foranstaltning B), retten til juridisk rådgivning og retshjælp (foranstaltning C), retten til at kommunikere med pårørende, arbejdsgivere og konsulære myndigheder (foranstaltning D) og særlige beskyttelsesforanstaltninger for mistænkte eller tiltalte, som er sårbare (foranstaltning E).

(7)

Den 11. december 2009 udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med køreplanen og gjorde den til en del af Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (4) (punkt 2.4). Det Europæiske Råd understregede køreplanens ikkeudtømmende karakter ved at opfordre Kommissionen til at undersøge yderligere elementer af mistænktes og tiltaltes proceduremæssige minimumsrettigheder samt til at vurdere, hvorvidt der er behov for at behandle andre emner, såsom uskyldsformodningen, med henblik på at fremme et bedre samarbejde på dette område.

(8)

Der er hidtil blevet vedtaget tre retsakter om proceduremæssige rettigheder i straffesager i henhold til køreplanen, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (5), 2012/13/EU (6) og 2013/48/EU (7).

(9)

Formålet med dette direktiv er at styrke retten til en retfærdig rettergang i straffesager ved at fastsætte fælles minimumsregler for visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen.

(10)

Ved at fastsætte fælles minimumsregler om beskyttelse af mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder har dette direktiv til formål at styrke medlemsstaternes tillid til hinandens strafferetlige systemer og således at lette gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Sådanne fælles minimumsregler kan tillige fjerne hindringer for borgernes frie bevægelighed på hele medlemsstaternes område.

(11)

Dette direktiv bør kun finde anvendelse på straffesager som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen), uden at dette berører Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på civile sager eller administrative sager, herunder når sidstnævnte kan medføre sanktioner, såsom sager vedrørende konkurrence, handel, finansielle tjenesteydelser, vejtrafik, skat eller ekstraskat, og undersøgelser, der udføres af administrative myndigheder i forbindelse med sådanne sager.

(12)

Dette direktiv bør finde anvendelse på fysiske personer, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager. Det bør finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en person mistænkes eller tiltales for at have begået en strafbar handling eller en påstået strafbar handling, og derfor selv før den pågældende person, ved en officiel meddelelse eller på anden vis, underrettes af de kompetente myndigheder i en medlemsstat om, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt. Direktivet bør finde anvendelse på alle stadier af straffesagerne, indtil afgørelsen om den endelige fastsættelse af, hvorvidt den mistænkte eller tiltalte har begået den strafbare handling, er blevet endelig. Retlige skridt og retsmidler, der først kan finde anvendelse, når denne afgørelse er blevet endelig, herunder klager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, bør ikke være omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv.

(13)

Ved dette direktiv anerkendes de forskellige behov for og forskellige beskyttelsesniveauer i relation til visse aspekter af uskyldsformodningen for fysiske og juridiske personer. For så vidt angår fysiske personer er en sådan beskyttelse afspejlet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols faste retspraksis. Domstolen har imidlertid anerkendt, at de rettigheder, der følger af uskyldsformodningen, ikke i samme udstrækning gælder for juridiske personer, som de gælder for fysiske personer.

(14)

På det nuværende udviklingstrin af national ret og af retspraksis på nationalt plan og på EU-plan er det for tidligt at lovgive på EU-plan om uskyldsformodningen for juridiske personer. Dette direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på juridiske personer. Dette bør ikke berøre anvendelsen af uskyldsformodningen for juridiske personer som fastlagt navnlig i EMRK og som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og af Domstolen.

(15)

Uskyldsformodningen for juridiske personer bør sikres ved de eksisterende retssikkerhedsgarantier og ved retspraksis, og udviklingen heri må afgøre, om der er behov for EU-foranstaltninger.

(16)

Der vil foreligge en krænkelse af uskyldsformodningen, hvis der i offentlige udtalelser fra offentlige myndigheder eller i andre retsafgørelser end dem, der omhandler skyldsspørgsmålet, henvises til en mistænkt eller tiltalt som skyldig, så længe denne persons skyld ikke er bevist i overensstemmelse med loven. Sådanne udtalelser og retsafgørelser bør ikke afspejle den opfattelse, at den pågældende person er skyldig. Dette bør ikke berøre handlinger fra anklagemyndigheden, der har til formål at bevise den mistænktes eller tiltaltes skyld, såsom anklageskriftet, og berører ikke retsafgørelser, hvorved en betinget dom får virkning, såfremt retten til et forsvar overholdes. Dette bør heller ikke berøre de foreløbige afgørelser af proceduremæssig art, som er truffet af retslige eller andre kompetente myndigheder, og som er baseret på mistanke eller på elementer af belastende beviser, såsom afgørelser om varetægtsfængsling, forudsat at sådanne afgørelser ikke henviser til den mistænkte eller tiltalte som skyldig. Inden der træffes en foreløbig afgørelse af proceduremæssig art, er den kompetente myndighed måske nødt til forinden at kontrollere, at der er tilstrækkelige elementer af belastende beviser mod den mistænkte eller tiltalte til at begrunde den pågældende afgørelse, og afgørelsen vil kunne indeholde henvisninger til disse elementer.

(17)

Termen »offentlige udtalelser fra offentlige myndigheder« bør forstås som enhver udtalelse, der henviser til en strafbar handling, og som stammer fra en myndighed, der er involveret i straffesagen vedrørende den pågældende strafbare handling, f.eks. retslige myndigheder, politimyndigheder eller andre retshåndhævende myndigheder, eller fra en anden offentlig myndighed, f.eks. ministre og andre offentlige embedsmænd, idet dette ikke berører medlemsstaternes nationale ret om immunitet.

(18)

Forpligtelsen til ikke at omtale mistænkte eller tiltalte som skyldige bør ikke forhindre offentlige myndigheder i offentligt at formidle oplysninger om straffesager, hvis dette er strengt nødvendigt af hensyn til den strafferetlige efterforskning, som f.eks. når videomateriale frigives, og offentligheden bliver bedt om hjælp til at identificere den formodede gerningsmand til den strafbare handling, eller i offentlighedens interesse, som f.eks. når der af sikkerhedshensyn gives oplysninger til beboere i et område, der er berørt af en påstået miljøkriminalitet, eller at anklagemyndigheden eller en anden kompetent myndighed giver objektive oplysninger om status i en straffesag for at forhindre en forstyrrelse af den offentlige orden. Anvendelsen af sådanne grunde bør begrænses til situationer, hvor det ville være rimeligt og forholdsmæssigt, idet alle interesser tages i betragtning. Under alle omstændigheder bør den måde og baggrund, hvorpå oplysningerne videregives, ikke give indtryk af, at personen er skyldig, før vedkommendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

(19)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at offentlige myndigheder, når de giver oplysninger til medierne, ikke henviser til mistænkte eller tiltalte som skyldige, så længe disse personers skyld ikke er bevist i overensstemmelse med loven. Med henblik herpå bør medlemsstaterne underrette de offentlige myndigheder om betydningen af behørig hensyntagen til uskyldsformodningen, når de giver eller videregiver oplysninger til medierne. Dette bør ikke berøre national ret, der beskytter friheden for pressen og andre medier.

(20)

De kompetente myndigheder bør i retten og i offentligheden afholde sig fra gennem brug af fysiske tvangsforanstaltninger, såsom håndjern, glaskasser, bure og fodlænker, at fremstille mistænkte eller tiltalte som skyldige, medmindre anvendelsen af sådanne foranstaltninger er nødvendige af sagsspecifikke årsager, enten i relation til sikkerhed, herunder for at forhindre mistænkte eller tiltalte i at skade sig selv eller andre eller at skade ejendom, eller for at forhindre mistænkte eller tiltalte i at flygte eller have kontakt med tredjemand, f.eks. vidner eller ofre. Muligheden for at anvende fysiske tvangsforanstaltninger indebærer ikke, at de kompetente myndigheder skal træffe en formel afgørelse om anvendelsen af sådanne foranstaltninger.

(21)

Når det er muligt, bør de kompetente myndigheder også afholde sig fra i retten eller i offentligheden at fremstille mistænkte eller tiltalte iført fangedragter, så det undgås, at der gives det indtryk, at disse personer er skyldige.

(22)

Bevisbyrden for at fastslå mistænktes og tiltaltes skyld påhviler anklagemyndigheden, og enhver tvivl bør komme den mistænkte eller tiltalte til gode. Der foreligger en tilsidesættelse af uskyldsformodningen, hvis bevisbyrden overgår fra anklagemyndigheden til forsvaret, uden at dette berører domstolens eventuelle beføjelser til af egen drift at bringe sagens faktiske omstændigheder på det rene, dommerstandens fulde uafhængighed ved bedømmelsen af, om den mistænkte eller tiltalte er skyldig, og anvendelsen af faktiske eller retlige formodninger om strafansvaret for en mistænkt eller tiltalt. Der bør opstilles rimelige grænser for sådanne formodninger, idet der tages hensyn til, hvad der er på spil, og idet retten til et forsvar opretholdes, og de anvendte midler bør stå i et rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges. Sådanne formodninger bør kunne afkræftes og bør under alle omstændigheder kun anvendes, hvis retten til et forsvar overholdes.

(23)

I visse medlemsstater har ikke blot anklagemyndigheden, men også dommere og kompetente domstole til opgave at søge efter både belastende og diskulperende beviser. Medlemsstater, hvis retssystem ikke følger det kontradiktoriske princip, bør kunne bevare deres nuværende system på betingelse af, at det overholder dette direktiv og andre relevante bestemmelser i EU-retten og folkeretten.

(24)

Retten til ikke at udtale sig er et vigtigt aspekt af uskyldsformodningen og bør tjene som beskyttelse mod selvinkriminering.

(25)

Retten til ikke at inkriminere sig selv er også et vigtigt aspekt af uskyldsformodningen. Mistænkte og tiltalte bør ikke tvinges, når de anmodes om at udtale sig eller besvare spørgsmål, til at fremlægge bevismateriale eller dokumenter eller afgive oplysninger, der kan medføre selvinkriminering.

(26)

Retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv bør gælde for spørgsmål i relation til den strafbare handling, som en person er mistænkt eller tiltalt for at have begået, og ikke f.eks. for spørgsmål vedrørende identifikation af en mistænkt eller tiltalt.

(27)

Retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv indebærer, at de kompetente myndigheder ikke må tvinge mistænkte eller tiltalte til at afgive oplysninger, hvis disse personer ikke ønsker at gøre dette. For at afgøre, om retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv er blevet krænket, bør der tages hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af retten til en retfærdig rettergang i henhold til EMRK.

(28)

Udøvelsen af retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv bør ikke bruges mod den mistænkte eller tiltalte og bør ikke i sig selv betragtes som bevis for, at vedkommende har begået den pågældende strafbare handling. Dette bør ikke berøre nationale regler om domstoles og dommeres bedømmelse af bevismateriale, hvis retten til et forsvar overholdes.

(29)

Udøvelsen af retten til ikke at inkriminere sig selv bør ikke forhindre de kompetente myndigheder i at indsamle bevismateriale, som lovligt kan opnås fra den mistænkte eller tiltalte ved anvendelse af lovlige tvangsindgreb, og som findes uafhængigt af den mistænkte eller tiltaltes vilje, såsom materiale, der er opnået efter en retskendelse, materiale, som der er en retlig forpligtelse til at opbevare og fremlægge efter anmodning, udåndingsluft, blod- og urinprøver samt menneskevæv udtaget med henblik på dna-analyse.

(30)

Retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne ved mindre lovovertrædelser, f.eks. mindre overtrædelser af færdselsloven, kan beslutte at gennemføre sager eller bestemte stadier heraf skriftligt eller uden afhøring af den mistænkte eller tiltalte ved den kompetente myndighed i forbindelse med den pågældende lovovertrædelse, på betingelse af at dette er i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang.

(31)

Når mistænkte eller tiltalte modtager oplysninger om rettigheder i henhold til artikel 3 i direktiv 2012/13/EU, bør medlemsstaterne overveje at sikre, at de også modtager oplysninger om retten til ikke at inkriminere sig selv, som den finder anvendelse i henhold til national ret i overensstemmelse med dette direktiv.

(32)

Når mistænkte eller tiltalte modtager meddelelse om rettigheder i henhold til artikel 4 i direktiv 2012/13/EU, bør medlemsstaterne overveje at sikre, at en sådan meddelelse også indeholder oplysninger om retten til ikke at inkriminere sig selv, som den finder anvendelse i henhold til national ret i overensstemmelse med dette direktiv.

(33)

Retten til en retfærdig rettergang er et af grundprincipperne i et demokratisk samfund. De mistænktes og tiltaltes ret til at være til stede under retssagen udspringer af denne ret og bør være sikret i hele Unionen.

(34)

Hvis mistænkte eller tiltalte af grunde, som de pågældende ikke selv har kontrol over, ikke er i stand til at være til stede under retssagen, bør vedkommende have mulighed for at anmode om et nyt tidspunkt for retssagen inden for de tidsfrister, som er fastsat i national ret.

(35)

De mistænktes og tiltaltes ret til at være til stede under retssagen er ikke absolut. På visse betingelser bør mistænkte og tiltalte udtrykkeligt eller stiltiende, men dog utvetydigt, have mulighed for at give afkald på denne ret.

(36)

Under visse omstændigheder bør det være muligt at afsige en afgørelse om en mistænkts eller tiltalts skyld eller uskyld, selv om den pågældende person ikke er til stede under retssagen. Dette kan være tilfældet, såfremt den mistænkte eller tiltalte i tide er blevet underrettet om retssagen og oplyst om konsekvenserne af at undlade at give møde, og ikke desto mindre undlader at give møde. Underretning af en mistænkt eller tiltalt om retssagen bør forstås som at indkalde vedkommende personligt eller ad anden vej at give den pågældende en officiel meddelelse om tid og sted for retssagen på en måde, der gør det muligt for vedkommende at blive bekendt med retssagen. Underretning af den mistænkte eller tiltalte om konsekvenserne af at undlade at give møde bør navnlig forstås som at underrette den pågældende om, at der kan afsiges en afgørelse, uden at vedkommende møder op til retssagen.

(37)

Det bør også være muligt at afholde en retssag, der kan resultere i en afgørelse om skyld eller uskyld, uden at en mistænkt eller tiltalt er til stede, hvis den pågældende er blevet underrettet om retssagen og har givet en advokat, som er udpeget af den pågældende eller af staten, fuldmagt til at repræsentere sig under retssagen, og som repræsenterede den mistænkte eller tiltalte.

(38)

Når det afgøres, om den måde, hvorpå den mistænkte eller tiltalte er blevet underrettet, er tilstrækkelig til at sikre, at den pågældende er bekendt med retssagen, bør der, hvor det er relevant, også tages særligt hensyn til den omhu, som de offentlige myndigheder har udøvet for at underrette den pågældende, og til den omhu, som den pågældende har udøvet for at modtage den underretning, som er rettet til vedkommende.

(39)

Når medlemsstater giver mulighed for afholdelse af retssager uden, at den mistænkte eller tiltalte er til stede, men betingelserne for at træffe en afgørelse, uden at en bestemt mistænkt eller tiltalt er til stede, ikke er overholdt, fordi den mistænkte eller tiltalte ikke kunne findes, selv om der er blevet gjort en rimelig indsats, f.eks. fordi den pågældende er flygtet eller forsvundet, bør det dog være muligt at træffe en afgørelse uden, at den mistænkte eller tiltalte er til stede og at fuldbyrde denne afgørelse. I så fald bør medlemsstaterne sikre, at mistænkte eller tiltalte, når de underrettes om afgørelsen, navnlig når de pågribes, også underrettes om muligheden for at anfægte afgørelsen og om retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel. Sådanne oplysninger bør gives skriftligt. Oplysningerne kan også gives mundtligt, forudsat at den omstændighed, at oplysninger er givet, registreres i overensstemmelse med registreringsproceduren i henhold til national ret.

(40)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have mulighed for at udelukke en mistænkt eller tiltalt midlertidigt fra retssagen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til korrekt gennemførelse af straffesagen. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis en mistænkt eller tiltalt forstyrrer retsmødet og på dommerens foranledning må føres ud af retslokalet, eller hvis det vurderes, at en mistænkts eller tiltalts tilstedeværelse forhindrer korrekt afhøring af et vidne.

(41)

Retten til at være til stede under retssagen kan kun udøves, såfremt en eller flere retsmøder afholdes. Dette betyder, at retten til at være til stede under retssagen ikke gælder, såfremt der i henhold til de relevante nationale retsplejeregler ikke afholdes retsmøde. Sådanne nationale regler skal være i overensstemmelse med chartret og med EMRK som fortolket af Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, navnlig med hensyn til retten til en retfærdig rettergang. Dette er f.eks. tilfældet, hvis sagen føres efter en forenklet procedure, helt eller delvis skriftligt eller uden afholdelse af retsmøder.

(42)

Medlemsstaterne bør sikre, at der ved gennemførelsen af dette direktiv, navnlig retten til at være til stede under retssagen og retten til en ny retssag, tages hensyn til de særlige behov hos sårbare personer. I henhold til Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (8), bør sårbare mistænkte eller tiltalte forstås som alle mistænkte eller tiltalte, der ikke er i stand til at forstå eller deltage effektivt i en straffesag på grund af deres alder, deres fysiske eller mentale tilstand eller eventuelle handicap, som de måtte have.

(43)

Børn er sårbare og bør nyde en særlig grad af beskyttelse. Derfor bør der med hensyn til nogle af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, fastsættes særlige proceduremæssige garantier.

(44)

Princippet om EU-rettens effektive virkning kræver, at medlemsstaterne indfører egnede og effektive retsmidler i tilfælde af tilsidesættelse af en ret, som enkeltpersoner er blevet tillagt ved EU-retten. Et effektivt retsmiddel i tilfælde af tilsidesættelse af en af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, bør, for at beskytte retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, så vidt muligt have den virkning, at de mistænkte eller tiltalte sættes i samme situation, som de ville have befundet sig i, såfremt tilsidesættelsen ikke havde fundet sted.

(45)

Ved bedømmelsen af udtalelser fra mistænkte eller tiltalte eller af bevismateriale, som er tilvejebragt i strid med retten til ikke at udtale sig eller retten til ikke at inkriminere sig selv, bør domstole og dommere respektere retten til et forsvar og retten til en retfærdig rettergang. I denne forbindelse bør der tages hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, hvorefter tilladelse til at benytte udtalelser, der er opnået som følge af tortur eller anden mishandling i strid med artikel 3 i EMRK som bevis for de relevante faktiske omstændigheder i straffesager, medfører, at der i det hele ikke har været tale om en retfærdig rettergang. I henhold til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf kan enhver udtalelse, om hvilken det er fastslået, at den er afgivet som følge af tortur, ikke påberåbes som bevis i nogen sag, undtagen mod en person, der er tiltalt for tortur, som bevis for, at udtalelsen er afgivet.

(46)

Med henblik på at overvåge og evaluere effektiviteten af dette direktiv bør medlemsstaterne fremsende foreliggende oplysninger med hensyn til gennemførelsen af de rettigheder, der er fastlagt i dette direktiv, til Kommissionen. Sådanne oplysninger kan omfatte registreringer, der er foretaget af de retshåndhævende og retslige myndigheder, om hvilke retsmidler der er blevet anvendt i tilfælde af en tilsidesættelse af et af de af direktivet omfattede aspekter af uskyldsformodningen eller af retten til at være til stede under retssagen.

(47)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og principper, som er anerkendt i chartret og i EMRK, herunder forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv, retten til respekt for menneskets integritet, børns rettigheder, integration af mennesker med handicap, retten til adgang til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og retten til et forsvar. Der bør især tages hensyn til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori det hedder, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret, og hvorefter de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved EMRK, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.

(48)

Da der ved dette direktiv fastsættes minimumsregler, bør medlemsstaterne kunne udvide de rettigheder, der er fastlagt i dette direktiv, og fastsætte et højere beskyttelsesniveau. Dette beskyttelsesniveau, der fastsættes af medlemsstaterne, bør aldrig være lavere end de standarder, der er fastsat i chartret eller EMRK som fortolket af Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

(49)

Målene for dette direktiv, nemlig at fastsætte fælles minimumsregler for visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(50)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(51)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL 1

GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastlægger fælles minimumsregler vedrørende:

a)

visse aspekter af uskyldsformodningen i straffesager

b)

retten til at være til stede under retssagen i straffesager.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på fysiske personer, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager. Det finder anvendelse på alle stadier i straffesagerne fra det tidspunkt, hvor en person mistænkes eller tiltales for at have begået en strafbar handling eller en påstået strafbar handling, indtil afgørelsen om den endelige fastsættelse af, hvorvidt denne person har begået den pågældende strafbare handling, er blevet endelig.

KAPITEL 2

USKYLDSFORMODNING

Artikel 3

Uskyldsformodning

Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte og tiltalte anses for uskyldige, indtil deres skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

Artikel 4

Offentlige henvisninger om skyld

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en mistænkt eller tiltalt i offentlige udtalelser fra offentlige myndigheder og i andre retsafgørelser end dem, der omhandler skyldsspørgsmålet, ikke omtales som skyldig, så længe denne persons skyld ikke er bevist i overensstemmelse med loven. Dette berører ikke handlinger fra anklagemyndigheden, der har til formål at bevise den mistænktes eller tiltaltes skyld, og foreløbige afgørelser af proceduremæssig art, som er truffet af retslige eller andre kompetente myndigheder, og som er baseret på mistanke eller belastende beviser.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der findes passende foranstaltninger i tilfælde af en tilsidesættelse af forpligtelsen fastsat i denne artikels stk. 1 til at undlade at omtale mistænkte eller tiltalte som skyldige i overensstemmelse med dette direktiv og navnlig artikel 10.

3.   Forpligtelsen fastsat i stk. 1 til at undlade at omtale mistænkte eller tiltalte som skyldige forhindrer ikke offentlige myndigheder i offentligt at formidle oplysninger om straffesager, når dette er strengt nødvendigt af hensyn til den strafferetlige efterforskning eller offentlighedens interesse.

Artikel 5

Fremstilling af mistænkte og tiltalte

1.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at mistænkte eller tiltalte ikke fremstilles som skyldige i retten eller i offentligheden gennem brug af fysiske tvangsforanstaltninger.

2.   Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne anvender fysiske tvangsforanstaltninger, der er nødvendige af sagsspecifikke årsager, i relation til sikkerhed eller for at forhindre mistænkte eller tiltalte i at flygte eller have kontakt med tredjemand.

Artikel 6

Bevisbyrde

1.   Medlemsstaterne sikrer, at bevisbyrden for at fastslå mistænktes og tiltaltes skyld påhviler anklagemyndigheden. Dette berører ikke dommerens eller den kompetente domstols eventuelle forpligtelse til at søge efter både belastende og diskulperende beviser og forsvarets ret til at fremlægge bevismateriale i overensstemmelse med den gældende nationale ret.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at enhver tvivl om skyldsspørgsmålet kommer den mistænkte eller tiltalte til gode, herunder når domstolen bedømmer, hvorvidt den pågældende person bør frifindes.

Artikel 7

Retten til ikke at udtale sig og retten til ikke at inkriminere sig selv

1.   Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte og tiltalte har ret til ikke at udtale sig i relation til den strafbare handling, som de er mistænkt eller tiltalt for at have begået.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte og tiltalte har ret til ikke at inkriminere sig selv.

3.   Udøvelsen af retten til ikke at inkriminere sig selv forhindrer ikke de kompetente myndigheder i at indsamle bevismateriale, som lovligt kan opnås ved anvendelse af lovlige tvangsindgreb, og som eksisterer uafhængigt af de mistænktes eller tiltaltes vilje.

4.   Medlemsstaterne kan tillade, at deres retslige myndigheder ved strafudmålingen tager hensyn til mistænktes og tiltaltes samarbejdsvilje.

5.   Mistænktes eller tiltaltes udøvelse af retten til ikke at udtale sig eller retten til ikke at inkriminere sig selv må ikke bruges mod dem og må ikke betragtes som bevis for, at de har begået den pågældende strafbare handling.

6.   Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne ved mindre lovovertrædelser kan beslutte at gennemføre sagen eller bestemte stadier heraf skriftligt eller uden afhøring af den mistænkte eller tiltalte ved de kompetente myndigheder i forbindelse med den pågældende lovovertrædelse, på betingelse af at dette er i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang.

KAPITEL 3

RETTEN TIL AT VÆRE TIL STEDE UNDER RETSSAGEN

Artikel 8

Retten til at være til stede under retssagen

1.   Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte eller tiltalte har ret til at være til stede under retssagen.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at en retssag, der kan resultere i en afgørelse om en mistænkts eller tiltalts skyld eller uskyld, kan afholdes, uden at vedkommende er til stede, på betingelse af:

a)

at den mistænkte eller tiltalte i tide er blevet underrettet om retssagen og oplyst om konsekvenserne af at undlade at give møde, eller

b)

at den mistænkte eller tiltalte, der er blevet underrettet om retssagen, repræsenteres af en befuldmægtiget advokat, som er udpeget enten af den mistænkte eller tiltalte eller af staten.

3.   En afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med stk. 2, kan fyldbyrdes over for den pågældende mistænkte eller tiltalte.

4.   Såfremt medlemsstaterne fastsætter en mulighed for afholdelse af retssager, uden at mistænkte eller tiltalte er til stede, men det ikke er muligt for de kompetente myndigheder at opfylde betingelserne fastsat i denne artikels stk. 2, fordi en mistænkt eller tiltalt ikke kan findes, selv om der er blevet gjort en rimelig indsats, kan medlemsstaterne fastsætte, at en afgørelse alligevel kan træffes og fuldbyrdes. I så fald sikrer medlemsstaterne, at mistænkte eller tiltalte, når de underrettes om afgørelsen, navnlig når de pågribes, også underrettes om muligheden for at anfægte afgørelsen og om retten til en ny retssag eller et andet retsmiddel i overensstemmelse med artikel 9.

5.   Denne artikel berører ikke nationale regler, der fastsætter, at dommeren eller den kompetente domstol kan udelukke en mistænkt eller tiltalt midlertidigt fra retssagen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til korrekt gennemførelse af straffesagen, på betingelse af at retten til et forsvar overholdes.

6.   Denne artikel berører ikke nationale regler, der giver mulighed for, at sager eller bestemte stadier heraf gennemføres skriftligt, på betingelse af at dette er i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang.

Artikel 9

Retten til en ny retssag

Medlemsstaterne sikrer, at når mistænkte eller tiltalte ikke var til stede under deres retssag, og de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, ikke var overholdt, har de ret til en ny retssag eller til et andet retsmiddel, som giver mulighed for en fornyet prøvelse af sagens realitet, herunder bedømmelse af nyt bevismateriale, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse ændres. Medlemsstaterne sikrer i den forbindelse, at disse mistænkte og tiltalte har ret til at være til stede, således at de effektivt kan deltage i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i henhold til national ret, og udøve retten til et forsvar.

KAPITEL 4

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Retsmidler

1.   Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte og tiltalte råder over et effektivt retsmiddel, hvis deres rettigheder i medfør af dette direktiv er blevet tilsidesat.

2.   Uden at det berører nationale regler og systemer, om hvilket bevismateriale der kan anvendes under retssagen, sikrer medlemsstaterne ved bedømmelsen af forklaringer, der er afgivet af mistænkte eller tiltalte, eller af beviser, der er indhentet, i strid med retten til ikke at udtale sig eller retten til ikke at inkriminere sig selv, at retten til et forsvar og en retfærdig rettergang respekteres.

Artikel 11

Indsamling af oplysninger

Medlemsstaterne sender senest den 1. april 2020 og derefter hvert tredje år foreliggende oplysninger til Kommissionen om, hvordan rettighederne fastsat i dette direktiv er blevet gennemført.

Artikel 12

Rapportering

Kommissionen forelægger senest den 1. april 2021 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs gennemførelse.

Artikel 13

Forholdet til det eksisterende beskyttelsesniveau

Intet i dette direktiv må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er sikret i henhold til chartret, EMRK eller andre relevante folkeretlige regler eller retsregler i medlemsstaterne, der fastsætter et højere beskyttelsesniveau.

Artikel 14

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. april 2018. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 9. marts 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

J.A. HENNIS-PLASSCHAERT

Formand


(1)  EUT C 226 af 16.7.2014, s. 63.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 20.1.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.2.2016.

(3)  EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1.

(4)  EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1).

(8)  EUT C 378 af 24.12.2013, s. 8.


AFGØRELSER

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/12


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/344

af 9. marts 2016

om en europæisk platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sin meddelelse af 18. april 2012 med titlen »Et opsving med høj beskæftigelse« fremhævede Kommissionen behovet for bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og lancerede høringer om oprettelse af en platform på EU-plan for arbejdstilsyn og andre håndhævelsesmyndigheder med henblik på at bekæmpe sort arbejde, forbedre samarbejdet, udveksle god praksis og udpege fælles principper for tilsyn.

(2)

I overensstemmelse med artikel 148 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedtog Rådet ved afgørelse (EU) 2015/1848 (4) retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Disse retningslinjer giver medlemsstaterne vejledende principper for fastlæggelse af deres nationale reformprogrammer og for gennemførelse af reformer. Beskæftigelsesretningslinjerne udgør grundlaget for landespecifikke henstillinger, som Rådet retter til medlemsstater i henhold til nævnte artikel. I de seneste år har disse landespecifikke henstillinger indeholdt henstillinger om bekæmpelse af sort arbejde.

(3)

Artikel 151 i TEUF udpeger fremme af beskæftigelsen og forbedring af leve- og arbejdsvilkårene som målene på det socialpolitiske område. Med henblik på at opnå disse mål kan Unionen støtte og supplere medlemsstaternes indsats med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår, integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse. I overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, litra a), i TEUF kan Unionen vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne, bortset fra enhver form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

(4)

Europa-Parlamentet hilste i sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa Kommissionens initiativ om oprettelse af en europæisk platform velkomment og opfordrede til et tættere samarbejde på EU-plan med henblik på at tackle sort arbejde, som ifølge beslutningen er til skade for Unionens økonomi, fører til illoyal konkurrence, udgør en fare for den økonomiske holdbarhed af de sociale modeller i Unionen og medfører øget mangel på social og arbejdsmæssig beskyttelse for arbejdstagere.

(5)

Sort arbejde er i Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2007 med titlen »Øget indsats til bekæmpelse af sort arbejde« defineret som »enhver lønnet aktivitet, som i sig selv er lovlig, men som ikke registreres hos de offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til forskellene i medlemsstaternes retssystem«. Denne definition udelukkede alle ulovlige aktiviteter.

(6)

Sort arbejde har ofte en grænseoverskridende dimension. Karakteren af det sorte arbejde kan variere fra land til land, afhængigt af den økonomiske, administrative og sociale sammenhæng, det indgår i. National lovgivning vedrørende sort arbejde og de definitioner, der anvendes på nationalt plan, er forskellige. Foranstaltninger til imødegåelse af sort arbejde bør derfor skræddersys, så de tager hensyn til disse forskelle.

(7)

Det anslås, at sort arbejde tegner sig for en væsentlig del af Unionens økonomi. Da sort arbejde defineres forskelligt i medlemsstaternes nationale lovgivning, er det vanskeligt at fremskaffe præcise oplysninger om, hvor udbredt det er.

(8)

Misbrug af betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende som defineret i national ret, enten på nationalt plan eller i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, er en form for uretmæssigt angivet arbejde, som ofte forbindes med sort arbejde. Betegnelsen »proformaselvstændig« anvendes om en person, der angives at være selvstændig, selv om vedkommende opfylder de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Platformen, der oprettes ved denne afgørelse (»platformen«), bør imødegå sort arbejde i dets forskellige former og uretmæssigt angivet arbejde, der forbindes med sort arbejde, herunder proformaselvstændighed.

(9)

Sort arbejde har alvorlige konsekvenser for de involverede arbejdstagere, som ser sig nødsaget til at acceptere usikre og somme tider farlige arbejdsvilkår, meget lavere lønninger, alvorlige krænkelser af arbejdstagerrettighederne og en stærkt begrænset beskyttelse i henhold til arbejds- og socialsikringslovgivningen, således at de berøves tilstrækkelige sociale ydelser, pensionsrettigheder og adgang til sundhedssystemet samt muligheder for kompetenceudvikling og livslang læring.

(10)

Det sorte arbejdes negative indvirkninger på samfundet og økonomien antager forskellige former, mens platformen sigter på forbedring af arbejdsvilkårene og fremme af integration på arbejdsmarkedet samt social inklusion. Sort arbejde har alvorlige budgetmæssige konsekvenser på grund af lavere skatte- og socialsikringsindtægter og undergraver således de sociale sikringssystemers finansielle bæredygtighed. Det har en negativ indvirkning på beskæftigelse og produktivitet og forvrider konkurrencevilkårene.

(11)

Sort arbejde har forskellige virkninger på forskellige samfundsgrupper, bl.a. kvinder, migranter og hushjælp, idet visse personer med sort arbejde befinder sig i en særlig sårbar position.

(12)

Der er blevet indført en bred vifte af politiske strategier og foranstaltninger med henblik på at imødegå sort arbejde i medlemsstaterne. Medlemsstaterne har desuden indgået bilaterale aftaler og gennemført multilaterale projekter vedrørende visse aspekter af sort arbejde. Arbejdet med at imødegå det komplekse problem, som sort arbejde udgør, skal videreudvikles og kræver en bred tilgang. Platformen bør ikke forhindre anvendelsen af bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger vedrørende administrativt samarbejde.

(13)

Deltagelse i platformens arbejde berører ikke medlemsstaternes beføjelser og/eller forpligtelser til at imødegå sort arbejde, herunder deres nationale eller internationale forpligtelser i medfør af bl.a. de relevante og gældende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), såsom konvention nr. 81 om arbejdstilsyn inden for industri og handel.

(14)

Samarbejdet mellem medlemsstater på EU-plan er derfor stadig langt fra dækkende, både for så vidt angår de deltagende medlemsstater og de spørgsmål, som behandles. Der findes ingen formel mekanisme for grænseoverskridende samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne for på en dækkende måde at behandle spørgsmål vedrørende sort arbejde.

(15)

Tilskyndelse til samarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan er nødvendigt for at hjælpe medlemsstaterne med at imødegå sort arbejde på en mere effektiv måde. I den forbindelse bør platformen sigte mod at lette og støtte udvekslingen af bedste praksis og information samt skabe en ramme på EU-plan med henblik på at udvikle fælles forståelse, ekspertviden og analyser vedrørende sort arbejde. Fælles definitioner og begreber med hensyn til sort arbejde bør afspejle udviklingen på arbejdsmarkedet. Platformen bør også fremme samarbejde mellem de forskellige håndhævelsesmyndigheder i medlemsstaterne, der deltager i sådanne grænseoverskridende foranstaltninger på frivillig basis.

(16)

Denne afgørelse har til formål at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan. Situationen med hensyn til sort arbejde er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og behovene hos de relevante nationale myndigheder og øvrige aktører i de forskellige medlemsstater for så vidt angår samarbejdsområder varierer derfor også. Medlemsstaterne har fortsat kompetence til selv at beslutte, i hvilket omfang de vil deltage i de aktiviteter, der godkendes på platformens plenarmøder.

(17)

Der bør på EU-plan tilskyndes til et tæt og effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne til støtte for og supplering af deres indsats for at imødegå sort arbejde. Tiltagene på nationalt plan afhænger af den konkrete situation i de enkelte medlemsstater, og aktiviteterne i platformsregi kan ikke træde i stedet for en vurdering på nationalt plan af, hvilke tiltag der vil være hensigtsmæssige.

(18)

Medlemsstaterne og deres relevante myndigheder er fortsat kompetente med hensyn til indkredsning, analyse og løsning af praktiske problemer vedrørende håndhævelsen af den relevante EU-ret om arbejdsvilkår og social beskyttelse på arbejdspladsen og med hensyn til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes på nationalt plan for at omsætte resultaterne af platformens aktiviteter i praksis.

(19)

Platformen bør udnytte alle relevante informationskilder, navnlig undersøgelser, bilaterale aftaler mellem medlemsstater og multilaterale samarbejdsprojekter, og skabe synergier mellem eksisterende instrumenter og strukturer på EU-plan for at give disse foranstaltninger størst mulig afskrækkende eller forebyggende effekt. Platformens foranstaltninger kan tage form af en ramme for fælles uddannelsesprogrammer, peer reviews, indførelse af værktøjer som f.eks. en interaktiv vidensbank under hensyntagen til eksisterende feasibilityundersøgelser, bl.a. det arbejde, der udføres af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), samt, under hensyntagen til vigtigheden af databeskyttelse, løsninger for dataudveksling. Europæiske kampagner eller fælles strategier kan øge bevidstheden om sort arbejde på grundlag af de politikker og strategier for bevidstgørelse om sort arbejde, der allerede findes i forskelligt omfang i medlemsstaterne. Platformen bør også inddrage ikkestatslige aktører som vigtige informationskilder.

(20)

Platformen bør bidrage til en styrkelse af samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder ved at fremme innovative tilgange til grænseoverskridende samarbejde og håndhævelse samt ved at evaluere medlemsstaternes erfaringer med et sådant samarbejde. En rettidig udveksling af oplysninger er afgørende for at bekæmpe sort arbejde.

(21)

Såfremt et medlem af platformen mener, at det vil være gavnligt for udvekslingen af oplysninger og bedste praksis inden for platformen at tage konkrete sager op, bør sagerne anonymiseres i nødvendigt omfang. Platformen kan kun være effektiv inden for nogle rammer, hvor personer, der gør opmærksom på tilfælde af sort arbejde, er sikret beskyttelse mod ugunstig behandling. Platformen bør derfor være et forum for udveksling af bedste praksis på dette område.

(22)

Udvekslingen af oplysninger og bedste praksis bør gøre det muligt for platformen at give et nyttigt input til mulige aktioner på EU-plan, herunder i Kommissionens regi, til imødegåelse af sort arbejde. I forbindelse med det europæiske semester kan platformens aktiviteter levere et nyttigt input til overvejelser om foranstaltninger vedrørende sort arbejde.

(23)

Forskellige nationale håndhævelsesmyndigheder varetager opgaver i forbindelse med sort arbejde, såsom arbejdstilsyn, andre myndigheder, der beskæftiger sig med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, socialsikringsmyndigheder og skattemyndigheder. I visse tilfælde kan migrationsmyndigheder og arbejdsformidlinger samt toldmyndigheder og myndigheder med ansvar for gennemførelsen af den fælles transportpolitik, politi, anklagemyndigheder og arbejdsmarkedets parter også være involveret.

(24)

For bredt og effektivt at kunne imødegå sort arbejde er der brug for et policy-mix i medlemsstaterne. Dette bør lettes ved at tilskynde til et struktureret samarbejde mellem de relevante myndigheder og andre aktører. Platformen bør inddrage alle relevante nationale myndigheder, navnlig håndhævelsesmyndigheder, som leder og/eller er aktive inden for imødegåelse af sort arbejde. Medlemsstaterne har fortsat beføjelse til at beslutte, hvilke myndigheder der skal repræsentere dem i forbindelse med platformens forskellige aktiviteter. Samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale myndigheder bør overholde gældende national ret og EU-ret.

(25)

For at opfylde sine mål bør platformen støttes af en højtstående repræsentant i hver medlemsstat, der bør koordinere og fungere som forbindelsesled til medlemsstaternes myndigheder og i givet fald andre aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, som varetager de mange forskellige aspekter af sort arbejde.

(26)

Platformen bør inddrage arbejdsmarkedets parter på EU-plan, både på tværs af og inden for de sektorer, der er mest udsat for eller har en særlig rolle inden for imødegåelse af sort arbejde, og bør samarbejde med relevante internationale organisationer, bl.a. Den Internationale Arbejderorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling samt EU's agenturer, navnlig Eurofound og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA). Inddragelse af Eurofound og EU-OSHA som observatører af platformens arbejde bør ikke medføre en udvidelse af deres eksisterende mandater.

(27)

Platformen bør vedtage sin egen forretningsorden og sine egne arbejdsprogrammer og regelmæssige rapporter.

(28)

Platformen bør kunne nedsætte arbejdsgrupper, som skal undersøge specifikke spørgsmål, og bør kunne trække på fagfolks ekspertviden inden for forskellige områder.

(29)

Platformen bør samarbejde med relevante ekspertgrupper og udvalg på EU-plan, som arbejder inden for områder med tilknytning til sort arbejde.

(30)

Platformen og dens aktiviteter bør finansieres gennem Progress-aksen under Den Europæiske Unions program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) inden for de bevillinger, der er fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør sikre, at platformen anvender de finansielle midler, den har fået tildelt, på en gennemsigtig og effektiv måde.

(31)

I betragtning af betydningen af de principper om åbenhed og aktindsigt, der er fastsat i artikel 15 TEUF, bør platformen udføre sit arbejde på en gennemsigtig måde og i overensstemmelse med disse principper.

(32)

Kommissionen bør tage de nødvendige administrative skridt til at oprette platformen.

(33)

Platformen bør fuldt ud respektere de grundlæggende rettigheder og overholde de principper, som er knæsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(34)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (5) og Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 95/46/EF (6) samt de relevante nationale gennemførelsesforanstaltninger finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne afgørelse.

(35)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2 i forordning (EF) nr. 45/2001 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Oprettelse af platformen

Der oprettes herved en platform på EU-plan for forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne om imødegåelse af sort arbejde (»platformen«).

I denne afgørelse forstås ved »imødegåelse« i forbindelse med sort arbejde forebyggelse af, afskrækkelse fra og bekæmpelse af sort arbejde samt fremme af registrering af arbejde, som udføres sort.

Artikel 2

Platformens sammensætning

1.   Platformen består af:

a)

en højtstående repræsentant udnævnt af hver medlemsstat til at repræsentere denne medlemsstat

b)

en repræsentant for Kommissionen

c)

op til fire repræsentanter for arbejdsmarkedsparter på EU-plan på tværs af sektorer, udnævnt af disse arbejdsmarkedsparter, med en ligelig repræsentation af arbejdsgivere og arbejdstagere.

2.   Følgende kan deltage i platformens møder som observatører, og deres bidrag skal tages behørigt i betragtning i overensstemmelse med platformens forretningsorden:

a)

op til 14 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i sektorer med en høj forekomst af sort arbejde, udnævnt af disse arbejdsmarkedsparter og med en ligelig repræsentation af arbejdsgivere og arbejdstagere

b)

en repræsentant for Eurofound

c)

en repræsentant for EU-OSHA

d)

en repræsentant for ILO

e)

en repræsentant for hvert tredjeland i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Andre observatører end de i første afsnit omhandlede kan indbydes til at deltage i platformens møder, og deres bidrag skal tages behørigt i betragtning i overensstemmelse med platformens forretningsorden, afhængigt af emnet der skal drøftes.

Artikel 3

Nationale foranstaltninger

Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes kompetence til at afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes på nationalt plan til imødegåelse af sort arbejde.

Artikel 4

Mål

Platformen har som sit primære formål at levere input, der giver merværdi på EU-plan, for at bidrage til at imødegå det komplekse problem med sort arbejde, samtidig med at de nationale beføjelser og procedurer respekteres fuldt ud.

Platformen skal bidrage til mere effektive foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan med henblik på forbedring af arbejdsvilkårene, fremme af integrationen på arbejdsmarkedet og den sociale inklusion, herunder bedre håndhævelse af lovgivningen på disse områder, samt til mindskelse af sort arbejde og skabelse af lovlig beskæftigelse og således undgå en forringelse af kvaliteten i arbejdet samt af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen ved:

a)

at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes relevante myndigheder og andre involverede aktører for mere effektivt at kunne imødegå sort arbejde i dets forskellige former og uretmæssigt angivet arbejde i tilknytning hertil, herunder proformaselvstændighed

b)

at forbedre medlemsstaternes forskellige relevante myndigheders og aktørers kapacitet til at imødegå sort arbejde for så vidt angår grænseoverskridende aspekter og på denne måde at bidrage til lige konkurrencevilkår

c)

at øge bevidstheden i befolkningen om spørgsmål vedrørende sort arbejde og det presserende behov for passende foranstaltninger samt at tilskynde medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at imødegå sort arbejde.

KAPITEL II

OPGAVER OG AKTIVITETER

Artikel 5

Opgaver

Med henblik på at nå målene i artikel 4 skal platformen på EU-plan fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne ved at:

a)

udveksle bedste praksis og information

b)

udvikle ekspertviden og analyser

c)

tilskynde til og fremme innovative tilgange til et effektivt grænseoverskridende samarbejde og evaluere erfaringer

d)

bidrage til en horisontal forståelse af spørgsmål vedrørende sort arbejde.

Artikel 6

Aktiviteter

1.   Ved opfyldelsen af sine opgaver skal platformen navnlig udføre følgende aktiviteter:

a)

forbedre kendskabet til sort arbejde, bl.a. med hensyn til årsager og regionale forskelle, ved hjælp af fælles definitioner og fælles begreber, evidensbaserede målingsværktøjer og fremme af komparative analyser og relevante metodologiske redskaber til dataindsamling baseret på det arbejde, der er udført af andre aktører, herunder Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC)

b)

forbedre kendskabet til og den gensidige forståelse af forskellige systemer og praksisser til imødegåelse af sort arbejde, herunder de grænseoverskridende aspekter heraf;

c)

udvikle analyser af effektiviteten af forskellige politiske foranstaltninger med hensyn til at imødegå sort arbejde, herunder forebyggende foranstaltninger og sanktioner

d)

etablere redskaber til effektiv deling af oplysninger og erfaringer, f.eks. en vidensbank over forskellige praksisser og trufne foranstaltninger, bl.a. bilaterale eller multilaterale aftaler, som anvendes i medlemsstaterne til at imødegå sort arbejde

e)

udvikle redskaber såsom retningslinjer for håndhævelse, håndbøger for god praksis og fælles principper for tilsyn med henblik på imødegåelse af sort arbejde, og evaluere erfaringerne med sådanne redskaber

f)

lette og støtte forskellige former for samarbejde mellem medlemsstaterne ved at øge deres evne til imødegåelse af grænseoverskridende aspekter af sort arbejde gennem fremme og lettelse af innovative tilgange, såsom udveksling af personale, brug af databaser i overensstemmelse med de gældende nationale databeskyttelsesregler og fælles aktiviteter, samt evaluering af de deltagende medlemsstaters erfaringer med sådant samarbejde

g)

undersøge mulighederne for et system for hurtig informationsudveksling og forbedre dataudvekslingen i overensstemmelse med Unionens databeskyttelsesregler, herunder undersøge muligheden for at bruge informationssystemet for det indre marked (IMI), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (7), samt systemet til elektronisk udveksling af oplysninger i forbindelse med social sikring (EESSI)

h)

udveksle nationale myndigheders erfaringer med anvendelse af EU-ret, der er relevant for imødegåelsen af sort arbejde

i)

udvikle og i relevant omfang forbedre uddannelseskapaciteten for de relevante myndigheder og en ramme for gennemførelse af fælles uddannelse

j)

tilrettelægge peer reviews med henblik på at følge fremskridtene i imødegåelsen af sort arbejde i de medlemsstater, som vælger at deltage i sådanne reviews

k)

udveksle erfaringer og udvikle bedste praksis med hensyn til samarbejde mellem de relevante myndigheder i medlemsstater og, hvor det er relevant, tredjelande med henblik på at øge effektiviteten af et sådant samarbejde for så vidt angår imødegåelsen af problemer vedrørende sort arbejde, der involverer disse lande

l)

øge bevidstheden om problemet med sort arbejde ved at gennemføre fælles aktiviteter, f.eks. europæiske kampagner, og samordne strategier på regionalt plan eller EU-plan, herunder sektorspecifikke strategier

m)

udveksle erfaringer vedrørende rådgivning og oplysning af arbejdstagere, der er berørt af sort arbejde.

2.   Under udførelsen af de i stk. 1 omhandlede aktiviteter skal platformen anvende alle relevante informationskilder, herunder undersøgelser og multilaterale samarbejdsprojekter, og tage hensyn til relevante EU-instrumenter og strukturer samt erfaringer fra relevante bilaterale ordninger.

KAPITEL III

PLATFORMENS FUNKTIONSMÅDE

Artikel 7

Højtstående repræsentant

1.   Alle medlemsstater udnævner en højtstående repræsentant som stemmeberettiget medlem af platformen.

Hver medlemsstat sikrer, at dens højtstående repræsentant har et passende mandat til at udføre platformens aktiviteter. Hver medlemsstat udnævner desuden en suppleant, der træder i stedet for den højtstående repræsentant, når det er nødvendigt, med stemmeret i sådanne tilfælde.

2.   Når medlemsstaterne udnævner deres højtstående repræsentanter og suppleanter, bør de tage alle relevante offentlige myndigheder i betragtning, navnlig håndhævelsesmyndigheder og andre berørte aktører i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. De kan ligeledes i overensstemmelse med national lov og praksis inddrage arbejdsmarkedets parter og/eller andre relevante aktører.

3.   Hver højtstående repræsentant udnævnt i henhold til denne artikel deltager i platformens plenarmøder og, når det er relevant, i andre aktiviteter og arbejdsgrupper i platformen.

Hver højtstående repræsentant forelægger Kommissionen en liste med kontaktoplysninger på de relevante myndigheder og i givet fald arbejdsmarkedets parter og øvrige relevante aktører, der er involveret i imødegåelsen af sort arbejde.

Hver højtstående repræsentant fungerer som forbindelsesled til alle relevante myndigheder og i givet fald arbejdsmarkedets parter og øvrige relevante aktører for så vidt angår platformens aktiviteter, og koordinerer deres deltagelse i platformens møder og/eller deres bidrag til platformens eller dens arbejdsgruppers aktiviteter.

Artikel 8

Drift

1.   Kommissionens repræsentant er formand for platformen. Formanden bistås af to medformænd, der vælges blandt de højtstående repræsentanter.

Formanden og de to medformænd udgør bestyrelsen.

Bestyrelsen forbereder og tilrettelægger platformens arbejde i samarbejde med et sekretariat, som fungerer som sekretariat for platformen, herunder bestyrelse og arbejdsgrupper. Sekretariatet stilles til rådighed af Kommissionen.

2.   Platformen holder mindst to møder om året.

3.   Med henblik på udførelsen af sine opgaver vedtager platformen afgørelser om:

a)

platformens forretningsorden

b)

toårige arbejdsprogrammer for platformen, som bl.a. skal indeholde prioriteterne og en konkret beskrivelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6

c)

rapporter udarbejdet af platformen hvert andet år

d)

oprettelsen af arbejdsgrupper, som skal undersøge de spørgsmål, der er fastlagt i dens arbejdsprogram, herunder de praktiske forhold for arbejdsgrupperne, som skal opløses, når deres mandat er opfyldt.

Platformen vedtager afgørelser som omhandlet i dette stykke med et simpelt flertal. Kommissionens repræsentant og hver højtstående repræsentant har hver én stemme.

4.   Bestyrelsen kan, hvis det er hensigtsmæssigt, indbyde eksperter med specifik kompetence inden for det behandlede område til at deltage i platformens eller en arbejdsgruppes drøftelser.

5.   Platformen bistås af et sekretariat som omhandlet i stk. 1. Sekretariatet forbereder platformens møder, udarbejder udkast til platformens arbejdsprogrammer og rapporter og følger op på platformens møder og konklusionerne herfra.

6.   Kommissionen underretter jævnligt Europa-Parlamentet og Rådet om platformens aktiviteter, herunder for så vidt angår fælles møder med ekspertgrupper og udvalg. Den forelægger platformens arbejdsprogrammer og rapporter for Europa-Parlamentet, Rådet samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 9

Samarbejde

1.   Platformen skal samarbejde effektivt og undgå overlapninger med andre relevante ekspertgrupper og udvalg på EU-plan, hvis arbejde er knyttet til sort arbejde, og i passende omfang indbyde dem som observatører, navnlig Udvalget af Arbejdstilsynschefer, Ekspertudvalget for Udstationering af Arbejdstagere, Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, Netværket af Offentlige Arbejdsformidlinger, EMCO, SPC og Arbejdsgruppen for Administrativt Samarbejde på området Direkte Beskatning. Platformen indbyder repræsentanter for disse grupper og udvalg til at deltage i sine møder som observatører, hvis det er hensigtsmæssigt. Der kan med henblik på at opnå større effektivitet i arbejdet og øget gennemslagskraft tilrettelægges fælles møder.

2.   Platformen skal etablere et passende samarbejde med Eurofound og EU-OSHA.

Artikel 10

Godtgørelse af udgifter

Kommissionen godtgør rejseudgifter og, hvis relevant, opholdsudgifter for medlemmer, suppleanter, observatører og indbudte eksperter i forbindelse med platformens aktiviteter.

Medlemmer, suppleanter, observatører og indbudte eksperter modtager ikke vederlag for det udførte arbejde.

Artikel 11

Finansiel støtte

De samlede midler til gennemførelsen af denne afgørelse fastlægges som led i EaSI. Kommissionen forvalter EaSI's midler beregnet til platformen på en gennemsigtig og effektiv måde.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 12

Revision

Senest den 13. marts 2020 forelægger Kommissionen efter høring af platformen en rapport om afgørelsens anvendelse og merværdi for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og foreslår eventuelt nødvendige ændringer. I rapporten skal det navnlig vurderes, i hvor høj grad platformen har bidraget til opfyldelsen af målene i artikel 4, opfyldt sine opgaver som fastlagt i artikel 5, udført de aktiviteter, der er fastlagt i artikel 6, og henholdt sig til prioriteterne i sit arbejdsprogram. Kommissionen forelægger i relevant omfang forslag vedrørende platformens funktionsmåde.

Artikel 13

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 9. marts 2016.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

J.A. HENNIS-PLASSCHAERT

Formand


(1)  EUT C 458 af 19.12.2014, s. 43.

(2)  EUT C 415 af 20.11.2014, s. 37.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 2.2.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 24.2.2016.

(4)  Rådets afgørelse (EU) 2015/1848 af 5. oktober 2015 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for 2015 (EUT L 268 af 15.10.2015, s. 28).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/21


Meddelelse om ikrafttrædelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

Ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor trådte i kraft den 1. marts 2016, da proceduren i artikel 13, stk. 2, i ordningen blev afsluttet den 26. februar 2016.


11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/22


ORDNING

mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »EU«,

på den ene side, og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«,

på den anden side,

ER —

under henvisning til artikel 49, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (1), i det følgende benævnt »forordningen«, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er i forordningen fastsat, at for at Det Europæiske Asylstøttekontor, i det følgende benævnt »støttekontoret«, kan opfylde sin funktion, bør det være åbent for deltagelse af lande, som har indgået aftaler med EU, i henhold til hvilke de har indført og anvender EU-retten på de områder, der er omfattet af forordningen, navnlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, i det følgende benævnt »de associerede lande«.

(2)

Schweiz har indgået aftaler med EU, i henhold til hvilke landet har indført og anvender EU-retten på det område, der er omfattet af forordningen, navnlig aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (2)

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Deltagelsens omfang

Schweiz deltager fuldt ud i støttekontorets arbejde og har ret til at modtage den i forordningen omhandlede støtte fra støttekontoret i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved denne ordning.

Artikel 2

Bestyrelsen

Schweiz er repræsenteret i støttekontorets bestyrelse som observatør uden stemmeret.

Artikel 3

Finansielt bidrag

1.   Schweiz bidrager til støttekontorets indtægter med et årligt beløb, der er beregnet i forhold til landets bruttonationalprodukt (BNP) som en procentdel af BNP i alle de deltagende stater i overensstemmelse med den formel, der er fastlagt i bilag I.

2.   Det i stk. 1 nævnte finansielle bidrag forfalder til betaling dagen efter, at denne ordning træder i kraft. Det første finansielle bidrag nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den resterende del af det år, hvori denne ordning er trådt i kraft.

Artikel 4

Databeskyttelse

1.   Schweiz anvender sine nationale regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

2.   Inden for rammerne af denne ordning finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) anvendelse på støttekontorets behandling af personoplysninger.

3.   Schweiz skal overholde reglerne i bestyrelsens forretningsorden om fortrolig behandling af dokumenter, der er i støttekontorets besiddelse.

Artikel 5

Retlig status

Støttekontoret skal efter schweizisk ret anses for at være en juridisk person og skal i Schweiz have den mest vidtgående rets- og handleevne, som schweizisk ret tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.

Artikel 6

Ansvarsordning

Støttekontorets ansvar reguleres efter forordningens artikel 45, stk. 1, 3 og 5.

Artikel 7

Den Europæiske Unions Domstol

Schweiz anerkender Den Europæiske Unions Domstols kompetence i forhold til støttekontoret, jf. forordningens artikel 45, stk. 2 og 4.

Artikel 8

Støttekontorets personale

1.   Som det fremgår af forordningens artikel 38, stk. 1, og artikel 49, stk. 1, finder vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, og de regler, der i fællesskab er vedtaget af institutionerne med henblik på anvendelsen af disse vedtægter og ansættelsesvilkår og de gennemførelsesbestemmelser, som er vedtaget af støttekontoret i medfør af forordningens artikel 38, stk. 2, anvendelse på statsborgere i Schweiz, der ansættes af støttekontoret.

2.   Uanset artikel 12, stk. 2, litra a), og artikel 82, stk. 3, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan schweiziske statsborgere, der råder over deres fulde borgerlige rettigheder, ansættes på kontrakt af støttekontorets direktør i henhold til de eksisterende regler for udvælgelse og ansættelse af personale, som er vedtaget af støttekontoret.

3.   Forordningens artikel 38, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på statsborgere i Schweiz.

4.   Statsborgere i Schweiz kan dog ikke blive udnævnt til posten som administrerende direktør for støttekontoret.

Artikel 9

Privilegier og immuniteter

1.   Schweiz anvender over for støttekontoret og dettes personale protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er gengivet i bilag II til denne ordning, samt eventuelle bestemmelser om støttekontorets personaleforhold, der vedtages i medfør af nævnte protokol.

2.   Proceduren for anvendelse af protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter er fastlagt i tillægget til bilag II.

Artikel 10

Bekæmpelse af svig

Bestemmelserne vedrørende forordningens artikel 44 om EU's finanskontrol i Schweiz for så vidt angår deltagerne i støttekontorets arbejde er fastsat i bilag III.

Artikel 11

Udvalg

1.   Et udvalg, der består af repræsentanter for Europa-Kommissionen og Schweiz, overvåger den korrekte gennemførelse af denne ordning og sikrer en løbende informationsformidling og udveksling af synspunkter i denne henseende. Af praktiske årsager mødes dette udvalg samtidig med de tilsvarende udvalg, der er oprettet med andre associerede lande, der deltager i medfør af forordningens artikel 49, stk. 1. Det mødes på anmodning af enten Schweiz eller Europa-Kommissionen. Støttekontorets bestyrelse orienteres om arbejdet i udvalget.

2.   Oplysninger om planlagt EU-lovgivning, som enten direkte påvirker eller ændrer forordningen, eller forventes at få virkninger for det finansielle bidrag, der er omhandlet i denne ordnings artikel 3, skal videregives og drøftes i udvalget.

Artikel 12

Bilag

Bilagene til denne ordning udgør en integreret del af denne ordning.

Artikel 13

Ikrafttræden

1.   De kontraherende parter godkender denne ordning i overensstemmelse med deres egne interne procedurer. De underretter hinanden om afslutningen af disse procedurer.

2.   Denne ordning træder i kraft på den første dag i den første måned efter datoen for den sidste meddelelse, jf. stk. 1.

Artikel 14

Ophør og gyldighed

1.   Denne ordning indgås for en ubegrænset periode.

2.   Hver kontraherende part kan efter høring af udvalget opsige denne ordning ved meddelelse herom til den anden kontraherende part. Denne ordning finder ikke længere anvendelse seks måneder efter datoen for en sådan meddelelse.

3.   Denne ordning bringes til ophør i tilfælde af opsigelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz (5).

4.   Denne ordning udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на десети юни две хиляди и четиринадесета година.

Hecho en Bruselas, el diez de junio de dos mil catorce.

V Bruselu dne desátého června dva tisíce čtrnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den tiende juni to tusind og fjorten.

Geschehen zu Brüssel am zehnten Juni zweitausendvierzehn.

Kahe tuhande neljateistkümnenda aasta juunikuu kümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα Ιουνίου δύο χιλιάδες δεκατέσσερα.

Done at Brussels on the tenth day of June in the year two thousand and fourteen.

Fait à Bruxelles, le dix juin deux mille quatorze.

Sastavljeno u Bruxellesu desetog lipnja dvije tisuće četrnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì dieci giugno duemilaquattordici.

Briselē, divi tūkstoši četrpadsmitā gada desmitajā jūnijā.

Priimta du tūkstančiai keturioliktų metų birželio dešimtą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizennegyedik év június havának tizedik napján.

Magħmul fi Brussell, fl-għaxar jum ta’ Ġunju tas-sena elfejn u erbatax.

Gedaan te Brussel, de tiende juni tweeduizend veertien.

Sporządzono w Brukseli dnia dziesiątego czerwca roku dwa tysiące czternastego.

Feito em Bruxelas, em dez de junho de dois mil e catorze.

Întocmit la Bruxelles la zece iunie două mii paisprezece.

V Bruseli desiateho júna dvetisícštrnásť.

V Bruslju, dne desetega junija leta dva tisoč štirinajst.

Tehty Brysselissä kymmenentenä päivänä kesäkuuta vuonna kaksituhattaneljätoista.

Som skedde i Bryssel den tionde juni tjugohundrafjorton.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

За Конфедерация Швейцария

Por la Confederación Suiza

Za Švýcarskou konfederaci

For Det Schweiziske Forbund

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Šveitsi Konföderatsiooni nimel

Για την Ελβετική Συνομοσπονδία

For the Swiss Confederation

Pour la Confédération suisse

Za Švicarsku Konfederaciju

Per la Confederazione Svizzera

Šveices Konfederācijas vārdā –

Šveicarijos Konfederacijos vardu

A Svájci Államszövetség részéről

Għall-Konfederazzjoni Svizzera

Voor de Zwitserse Bondsstaat

W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej

Pela Confederação Suíça

Pentru Confederația Elvețiană

Za Švajčiarsku konfederáciu

Za Švicarsko konfederacijo

Sveitsin valaliiton puolesta

För Schweiziska edsförbundet

Image


(1)  EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

(2)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5.

(3)  Kommissionens beslutning af 26. juli 2000 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF vedrørende tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Schweiz (EFT L 215 af 25.8.2000, s. 1).

(4)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(5)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 5.


BILAG I

FORMEL TIL BEREGNING AF BIDRAG

1.

Schweiz finansielle bidrag til støttekontorets indtægter som defineret i forordningens artikel 33, stk. 3, litra d), skal beregnes på følgende måde:

De mest ajourførte endelige tal for bruttonationalproduktet (BNP) i Schweiz, som foreligger den 31. marts hvert år, divideres med summen af BNP-tallene for det samme år for alle de stater, der deltager i støttekontoret. Den relevante procentsats anvendes på den del af støttekontorets godkendte indtægter, som er fastlagt i forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), i det pågældende år for at nå frem til det finansielle bidrag, som Schweiz skal betale.

2.

Det finansielle bidrag betales i euro.

3.

Schweiz betaler sit bidrag senest 45 dage efter at have modtaget debetnotaen. For sen betaling medfører, at Schweiz skal betale morarenter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen er den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, serie C, og som er gældende den første dag i den måned, hvor fristen udløber, forhøjet med 3,5 procentpoint.

4.

Schweiz finansielle bidrag tilpasses i overensstemmelse med dette bilag, når EU's finansielle bidrag som opført på EU's almindelige budget, jf. forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), forhøjes i medfør af artikel 26, 27 eller 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1). I påkommende tilfælde forfalder forskellen til betaling 45 dage efter modtagelse af debetnotaen.

5.

Såfremt de betalingsbevillinger, som støttekontoret har modtaget fra EU i henhold til forordningens artikel 33, stk. 3, litra a), vedrørende år N, ikke er brugt senest den 31. december i år N, eller støttekontorets budget i år N er blevet nedsat i medfør af artikel 26, 27 eller 41 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, skal den del af disse ubrugte eller nedsatte betalingsbevillinger, der svarer til den procentdel af bidraget, som Schweiz har betalt, overføres til støttekontorets budget i år N + 1. Schweiz' bidrag til støttekontorets budget i år N + 1 nedsættes tilsvarende.


(1)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


BILAG II

PROTOKOL (Nr. 7)

VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 343 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) på medlemsstaternes områder skal nyde de for opfyldelsen af deres opgaver nødvendige privilegier og immuniteter,

ER BLEVET ENIGE om følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab:

KAPITEL I

Den Europæiske Unions ejendom, pengemidler, aktiver og forretninger

Artikel 1

Unionens lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Unionens ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Unionens arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Unionen, dens aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Medlemsstaternes regeringer skal, hver gang det er muligt, træffe egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for fast ejendom eller løsøre, når Unionen til tjenestebrug foretager større indkøb, hvis pris omfatter skatter og afgifter af denne art. Anvendelsen af disse bestemmelser må dog ikke fordreje konkurrencevilkårene inden for Unionen.

Der indrømmes ingen fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

Artikel 4

Unionen er fritaget for al told, såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret — hverken mod eller uden vederlag — medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering.

Unionen er endvidere fritaget for al told samt for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dens publikationer.

KAPITEL II

Meddelelser og passérsedler

Artikel 5

(Tidl. artikel 6)

Unionens institutioner skal med hensyn til deres tjenstlige meddelelser og forsendelse af alle deres dokumenter på enhver medlemsstats område tilstås samme behandling, som den pågældende stat tilstår diplomatiske repræsentationer.

Unionens institutioners tjenstlige korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke være genstand for censur.

Artikel 6

(Tidl. artikel 7)

Formændene for Unionens institutioner kan for disse institutioners medlemmer og ansatte udstede passérsedler, hvis form bestemmes af Rådet, der træffer afgørelse med simpelt flertal, og som skal anerkendes af medlemsstaternes myndigheder som gyldig rejselegitimation. Disse passérsedler udstedes til tjenestemænd og andre ansatte i henhold til de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd og i ansættelsesvilkårene for andre ansatte i Unionen.

Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse passérsedler som gyldig rejselegitimation på tredjelands område.

KAPITEL III

Medlemmer af Europa-Parlamentet

Artikel 7

(Tidl. artikel 8)

Europa-Parlamentets medlemmer er hverken administrativt eller på anden måde undergivet nogen begrænsning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Med hensyn til toldforhold og valutakontrol tilstås Europa-Parlamentets medlemmer:

a)

af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv

b)

af de øvrige medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.

Artikel 8

(Tidl. artikel 9)

Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.

Artikel 9

(Tidl. artikel 10)

Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:

a)

på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling

b)

på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.

De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.

Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet.

KAPITEL IV

Repræsentanter for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i den Europæiske Unions institutioner

Artikel 10

(Tidl. artikel 11)

Repræsentanterne for medlemsstaterne, som deltager i arbejdet i Unionens institutioner, såvel som deres rådgivere og tekniske eksperter, nyder under udøvelsen af deres hverv og under rejse til og fra mødestedet sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på medlemmerne af Unionens rådgivende organer.

KAPITEL V

Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte

Artikel 11

(Tidl. artikel 12)

Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte skal uanset deres nationalitet på hver af medlemsstaternes områder nyde følgende privilegier og immuniteter:

a)

fritagelse for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, dog med det forbehold, at bestemmelserne i traktaterne dels om reglerne vedrørende tjenestemænds og andre ansattes ansvar over for Unionen, dels om Den Europæiske Unions Domstols kompetence til at afgøre tvister mellem Unionen og dens tjenestemænd og øvrige ansatte, finder anvendelse. Denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør

b)

fritagelse sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge

c)

med hensyn til valuta- og omvekslingsbestemmelser de samme lettelser, som sædvanligvis indrømmes tjenestemænd i internationale organisationer

d)

ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele, samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid i det pågældende land toldfrit at genudføre deres bohave og ejendele, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvori retten udøves, måtte finde fornødne

e)

ret til toldfrit til personligt brug at indføre deres motorkøretøj, såfremt det er erhvervet i deres sidste bopælsland eller i det land, hvor de er statsborgere, under de vilkår, der gælder på dette lands hjemmemarked, samt ret til toldfrit at genudføre det, i begge tilfælde under forbehold af de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde fornødne.

Artikel 12

(Tidl. artikel 13)

Løn, vederlag og honorarer, som Unionen udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Unionen på de betingelser og efter den fremgangsmåde, der fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Unionen.

Artikel 13

(Tidl. artikel 14)

Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på virksomhed i Unionens tjeneste tager ophold på en anden medlemsstats område end den stat, hvori de ved deres tiltræden i Unionens tjeneste havde bopæl i skattemæssig henseende, skal med hensyn til beskatning af indkomst og formue og til arveafgift samt til anvendelsen af de mellem Unionens medlemsstater indgåede overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning af begge de nævnte stater betragtes, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, under forudsætning af at denne var beliggende i en af Unionens medlemsstater. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse på ægtefællen i det omfang, denne ikke er selverhvervende, og på børn, som de i denne artikel nævnte personer tager vare på og forsørger.

Løsøre, der tilhører de i foregående stykke omhandlede personer, og som befinder sig på opholdslandets område, fritages for arveafgift i denne stat; ved fastsættelsen af sådan afgift betragtes løsøret, med forbehold af tredjelands ret og af eventuel anvendelse af bestemmelser i internationale overenskomster vedrørende dobbeltbeskatning, som om det befandt sig i den stat, hvor det skattemæssige hjemsted findes.

En bopæl, der udelukkende er erhvervet med henblik på virksomhed i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikels bestemmelser.

Artikel 14

(Tidl. artikel 15)

Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af de berørte institutioner den ordning for sociale ydelser, som skal gælde for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte.

Artikel 15

(Tidl. artikel 16)

Europa-Parlamentet og Rådet bestemmer ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af andre interesserede institutioner, på hvilke grupper af Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne i artiklerne 11, 12, stk. 2, og 13 finder anvendelse helt eller delvis.

Medlemsstaternes regeringer vil med regelmæssige mellemrum blive underrettet om navn, stilling og adresse på de tjenestemænd og øvrige ansatte, der tilhører disse grupper.

KAPITEL VI

Privilegier og immuniteter for de repræsentationer for tredjelande, der er akkrediteret hos Unionen

Artikel 16

(Tidl. artikel 17)

Den medlemsstat, på hvis område Unionens hovedsæde befinder sig, indrømmer de af tredjeland hos Unionen akkrediterede repræsentationer sædvanlige diplomatiske privilegier og immuniteter.

KAPITEL VII

Generelle bestemmelser

Artikel 17

(Tidl. artikel 18)

Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Unionens interesse.

Enhver af Unionens institutioner skal ophæve den en tjenestemand eller anden ansat tilståede immunitet, såfremt den skønner, at ophævelse af immuniteten ikke strider mod Unionens interesser.

Artikel 18

(Tidl. artikel 19)

Ved anvendelse af denne protokol handler Unionens institutioner i gensidig forståelse med de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder.

Artikel 19

(Tidl. artikel 20)

Artiklerne 11-14 og 17 finder anvendelse på Det Europæiske Råds formand.

De finder ligeledes anvendelse på Kommissionens medlemmer.

Artikel 20

(Tidl. artikel 21)

Artiklerne 11-14 og 17 finder anvendelse på Den Europæiske Unions Domstols dommere, generaladvokater, justitssekretærer og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen om statutten for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.

Artikel 21

(Tidl. artikel 22)

Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, på medlemmerne af dens organer, på dens personale og på de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, dog med forbehold af bestemmelserne i protokollen om Bankens vedtægter.

Den Europæiske Investeringsbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og lignende afgifter i anledning af udvidelser af dens kapital, såvel som for de forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i det land, hvor den har sit sæde. Tilsvarende skal dens opløsning og likvidation heller ikke give anledning til nogen skatteopkrævning. Endelig skal Bankens og dens organers arbejde, for så vidt det udøves under de i vedtægterne fastlagte betingelser, ikke medføre pålæggelse af omsætningsafgifter.

Artikel 22

(Tidl. artikel 23)

Denne protokol gælder også for Den Europæiske Centralbank, for medlemmerne af dens besluttende organer og for dens personale med forbehold af bestemmelserne i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank.

Den Europæiske Centralbank er i øvrigt fritaget for alle skatter og afgifter eller lignende i anledning af kapitaludvidelser såvel som forskellige formaliteter, som måtte være forbundet hermed i den stat, hvor banken har sit hjemsted. Bankens og dens besluttende organers virksomhed i henhold til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank pålægges ikke nogen form for omsætningsafgift.

Tillæg til BILAG II

PROCEDUREN FOR ANVENDELSE I SCHWEIZ AF PROTOKOLLEN VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER

1.   Udvidelse af anvendelsen til Schweiz

Henvisninger til medlemsstaterne i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter (i det følgende benævnt »protokollen«) omfatter også Schweiz, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes i de følgende bestemmelser.

2.   Støttekontorets fritagelse for indirekte skatter (herunder moms)

Der opkræves ikke schweizisk merværdiafgift (moms) for varer og ydelser, der eksporteres fra Schweiz. For så vidt angår varer og ydelser, der leveres til støttekontoret i Schweiz til tjenestebrug, skal fritagelsen for moms, jf. protokollens artikel 3, stk. 2, ske ved tilbagebetaling. Der indrømmes momsfritagelse, hvis den samlede købspris på varerne og ydelserne angivet på fakturaen eller på et tilsvarende dokument udgør mindst 100 CHF (inkl. skatter og afgifter).

Momsen tilbagebetales efter indsendelse af de relevante schweiziske formularer til »Administration fédérale des contributions, Division principale de la TVA«. Ansøgningerne behandles som regel inden tre måneder efter indsendelsen af ansøgningen og de nødvendige bilag.

3.   Fremgangsmåden ved anvendelse af reglerne for støttekontorets personale

For så vidt angår protokollens artikel 12, stk. 2, fritager Schweiz efter principperne i landets nationale ret støttekontorets tjenestemænd og øvrige ansatte, jf. artikel 2 i Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 549/69 af 25. marts 1969 om fastsættelse af de grupper af De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i protokollen vedrørende Fællesskabernes privilegier og immuniteter (1) skal finde anvendelse, for alle føderale, kantonale og kommunale skatter af løn, vederlag og honorarer, der udbetales til dem af EU, og som beskattes til fordel for EU.

Schweiz betragtes ikke som en medlemsstat i den i punkt 1 i dette tillæg forudsatte betydning med henblik på anvendelsen af protokollens artikel 13.

Støttekontorets tjenestemænd og øvrige ansatte samt medlemmerne af deres familie, der er tilsluttet ordningen for sociale ydelser for Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte, tilsluttes ikke obligatorisk den schweiziske socialforsikringsordning.

Den Europæiske Unions Domstol har enekompetence i alle spørgsmål vedrørende forholdet mellem støttekontoret eller Kommissionen og dets personale med hensyn til anvendelsen af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union og andre EU-retlige bestemmelser om arbejdsvilkår.


(1)  EFT L 74 af 27.3.1969, s. 1, som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 371/2009 (EUT L 121 af 15.5.2009, s. 1).


BILAG III

FINANSKONTROL AF SCHWEIZISKE DELTAGERE I STØTTEKONTORETS AKTIVITETER

Artikel 1

Direkte kommunikation

Støttekontoret og Europa-Kommissionen kommunikerer direkte med alle personer eller organer, der er hjemmehørende i Schweiz, og som deltager i støttekontorets aktiviteter, det være sig som kontrahenter, deltagere i støttekontorets programmer, modtagere af betalinger fra støttekontoret eller fra EU's budget eller som underkontrahenter. De pågældende kan direkte til Europa-Kommissionen og støttekontoret sende alle relevante oplysninger og dokumenter, som de skal fremlægge i medfør af de instrumenter, der henvises til inden for rammerne af denne ordning, samt til de kontrakter og aftaler, der er indgået, og de afgørelser, der er truffet i medfør af disse instrumenter.

Artikel 2

Revisioner

1.   I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2) og med de øvrige instrumenter, der henvises til inden for rammerne af denne ordning, kan det i kontrakter og aftaler, der indgås, og afgørelser, der træffes med modtagere hjemmehørende i Schweiz fastsættes, at støttekontorets og Europa-Kommissionens ansatte eller andre, som de har givet beføjelse dertil, til enhver tid kan foretage videnskabelig, finansiel, teknologisk og anden revision hos dem og deres underkontrahenter.

2.   Ansatte i støttekontoret eller Europa-Kommissionen eller andre af støttekontoret eller Europa-Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have passende adgang til arbejdssteder, frembringelser og dokumenter samt alle de nødvendige oplysninger, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af revisionerne. Denne adgang skal udtrykkeligt fremgå af kontrakter eller aftaler, der indgås for at gennemføre de instrumenter, der henvises til i denne ordning.

3.   Den Europæiske Revisionsret skal have samme rettigheder som Europa-Kommissionen.

4.   Revisionerne kan finde sted indtil fem år efter denne ordnings ophør eller i overensstemmelse med bestemmelserne i de indgåede kontrakter og aftaler eller de relevante afgørelser.

5.   Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om de revisioner, der udføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revisionerne.

Artikel 3

Kontrol på stedet

1.   Som led i denne ordning bemyndiges Europa-Kommissionen (OLAF) til at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (3).

2.   Europa-Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre af denne udpegede kompetente schweiziske myndigheder, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet.

3.   Hvis de berørte schweiziske myndigheder ønsker det, kan den pågældende kontrol og inspektion gennemføres på stedet af Europa-Kommissionen og disse i fællesskab.

4.   Hvis deltagerne i programmet modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Europa-Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt.

5.   Europa-Kommissionen meddeler så hurtigt som muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Europa-Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen og inspektionen.

Artikel 4

Information og konsultation

1.   For at sikre at dette bilag gennemføres korrekt, udveksler de kompetente myndigheder i Schweiz og EU jævnligt oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når en af parterne anmoder herom.

2.   De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks støttekontoret og Europa-Kommissionen om alle forhold, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af de kontrakter eller aftaler, der indgås i medfør af de instrumenter, der henvises til inden for rammerne af denne ordning.

Artikel 5

Fortrolighed

Alle oplysninger, der er blevet meddelt eller modtaget i kraft af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, der gælder for lignende oplysninger efter schweizisk ret og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne. Oplysningerne må ikke meddeles til andre personer end de, der i EU-institutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.

Artikel 6

Administrative foranstaltninger og sanktioner

Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet, kan støttekontoret eller Europa-Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (4) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (5) samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6).

Artikel 7

Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse

Støttekontorets eller Europa-Kommissionens afgørelser, der vedtages som led i anvendelsen af denne ordning, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz. Betalingspålægget udstedes uden anden prøvelse end prøvelse af retsaktens autenticitet af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget, og den pågældende myndighed underretter støttekontoret eller Europa-Kommissionen herom. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af fuldbyrdelsesgrundlaget er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.

Retsafgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse, kan tvangsfuldbyrdes på samme betingelser.


(1)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 652/2008 (EUT L 181 af 10.7.2008, s. 23).

(3)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(4)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(5)  EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.

(6)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.


FORORDNINGER

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/38


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/345

af 10. marts 2016

om fastsættelse af indberetningshyppigheden for Container Status Messages, oplysningernes format og fremsendelsesmåden

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (1), særlig artikel 18c, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 515/97 fastsættes det, at transportører fremsender oplysninger om containerbevægelser (Container Status Messages — CSM) til den CSM-database, der forvaltes af Kommissionen, i de tilfælde der er anført i artikel 18a, stk. 6, i samme forordning, men kun i det omfang de får kendskab til sådanne oplysninger og oplysningerne for sådan tilfælde er genereret, indsamlet eller lagret i transportørens elektroniske register.

(2)

For at sikre rettidig analyse af oplysninger om containerbevægelser, uhindret fremsendelse af sådanne oplysninger fra transportører inden for søtransport til CSM-databasen og garantere, at de mange forskellige muligheder for registrering af oplysninger kan forvaltes i praksis, bør indberetningshyppigheden for CSM, CSM-oplysningernes format og fremsendelsesmåden præciseres.

(3)

På grund af volumen og regelmæssige ændringer i containertrafikken afhænger afsløringen af svig i høj grad af rettidig identifikation af mistænksomme containerbevægelser. For at garantere at de indberettede oplysninger anvendes effektivt og begrænse risikoen for, at mistænkelige forsendelser flyttes til endnu ikke fastslåede beliggenheder, inden mistænkelige forsendelser kan opdages, bør transportører pålægges at fremsende CSM til CSM-databasen, senest 24 timer efter at CSM er genereret, indsamlet eller lagret i transportørens elektroniske register.

(4)

For at mindske den økonomiske byrde for industrien og fremme fremsendelsen af CSM bør transportøren pålægges at anvende en af de vigtigste ANSI ASC X12- eller UN/EDIFACT-standarder. ANSI ASC X12 er en protokol til elektronisk dataudveksling (EDI) udarbejdet af American National Standards Institute (ANSI), mens UN/EDIFACT er den EDI-standard, der er udarbejdet af De Forenede Nationer (FN). Anvendelsen af sådanne standarder bør reducere transportørernes gennemførelsesomkostninger, idet det vurderes, at disse standarder er almindeligt anvendt til elektronisk dataudveksling i den maritime industri.

(5)

For at sikre, at oplysninger fremsendes på sikker vis, og garantere en tilstrækkelig datafortrolighed samt integriteten af de fremsendte oplysninger bør CSM fremsendes ved hjælp af SFTP (Secure Shell File Transfer Protocol), der er udviklet af Internet Engineering Task Force (IETF). Denne fremsendelsesmåde garanterer det krævede sikkerhedsniveau og vurderes at kunne accepteres af industrien, for så vidt angår gennemførlighed. For at reducere gennemførelsesomkostningerne bør transportørerne kunne anvende andre fremsendelsesmåder, på betingelse af at de kan garantere samme datasikkerhedsniveau som SFTP.

(6)

For at reducere den økonomiske byrde i forbindelse med fremsendelsen af CSM bør transportører kunne fremsende samtlige CSM, der er genereret, indsamlet eller lagret i transportørens elektroniske register uden at skulle udsøge individuelle CSM. I disse tilfælde bør Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kunne tilgå og anvende disse oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 515/97 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Indberetningshyppigheden for Container Status Messages

Transportører fremsender fuldstændige Container Status Messages (CSM), der er genereret, indsamlet eller lagret i transportørens elektroniske register, til CSM-databasen, senest 24 timer efter at CSM er registreret i transportørens elektroniske register.

Fremsendelsen af historiske CSM i medfør af artikel 18a, stk. 5, i forordning (EF) nr. 515/97 sker senest 24 timer efter, at den første CSM, der fastslår, at containeren skal føres ind i Unionens toldområde, er genereret eller indsamlet og lagret i transportørens elektroniske register.

Artikel 2

Oplysningernes format

Transportører indberetter CSM i overensstemmelse med ANSI ASC X12- eller UN/EDIFACT-standarder.

Artikel 3

Fremsendelsesmåde

1.   Transportører fremsender CSM ved hjælp af SFTP (Secure Shell File Transfer Protocol).

Transportører kan anvende andre måder til fremsendelse af CSM, på betingelse af at de kan garantere samme datasikkerhedsniveau som SFTP.

2.   CSM kan fremsendes enten i form af:

a)

selektiv indberetning af individuelle CSM som fastsat i artikel 18a, stk. 6, i forordning (EF) nr. 515/97 eller

b)

samtlige CSM, der er genereret, indsamlet eller lagret i transportørens elektroniske register, uden at skulle udsøge individuelle CSM.

Hvis en transportør fremsender CSM i overensstemmelse med litra b), accepterer transportøren, at Kommissionen og medlemsstaterne kan tilgå og anvende disse oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 515/97.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.


11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/40


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/346

af 10. marts 2016

om fastsættelse af de elementer, der skal indgå i toldinformationssystemet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (1), særlig artikel 25, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med toldinformationssystemet (CIS) er at hjælpe de kompetente myndigheder med forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse ved transaktioner, som er i strid med told- og landbrugsbestemmelserne. Med henblik herpå registrerer medlemsstaternes kompetente myndigheder oplysninger om relevante hændelser, såsom beslaglæggelse eller bevaring af varer, i CIS. For at CIS fortsat kan opfylde de kompetente myndigheders behov bør listen over elementer, der skal indgå i CIS, ajourføres.

(2)

Alle hændelser, der registreres i CIS, omfatter en række kerneelementer, der er påkrævede for en meningsfuld fortolkning af sagen. For at de kompetente myndigheder nemt kan identificere de enkelte sager eller hændelser i CIS, bør det være muligt at søge på et sagsnummer i CIS, og derfor bør sagsnummeret registreres i CIS.

(3)

Svigagtig adfærd indebærer normalt deltagelse af en eller flere personer. Det er yderst vigtigt for en vellykket efterforskning af hændelserne, at personer, der er involveret i aktiviteter, som er potentielt svigagtige, kan identificeres på korrekt og entydig vis. Oplysninger om virksomheder og personer, der er involveret i svigagtige eller potentielt svigagtige aktiviteter, bør derfor registreres i CIS.

(4)

Eftersom fremgangsmåden ved svig i handelssager og tilsløringen af sagen afhænger af transportmidlet, er det vigtigt, at specifikke oplysninger om transportmidlet er omfattet af de elementer, der skal indgå i CIS.

(5)

Transportmønstre, der ikke er økonomisk berettigede, betragtes som relevante indikatorer for visse typer svig som f.eks. falsk oprindelsesangivelse. Det er derfor vigtigt, at kende detaljerne om de ruter, der anvendes til transport af varer, eftersom disse kan være vigtige for identificeringen af svigagtige aktiviteter. Oplysninger om de forskellige etaper af ruterne betragtes derfor som afgørende for en behørig efterforskning af toldrelateret svig og bør være omfattet af de elementer, der skal indgå i CIS.

(6)

Told og andre afgifter varier i henhold til varernes konkrete egenskaber. For at sikre at der følges behørigt op på sager eller hændelser, der registreres i CIS, bør specifikationerne for de varer, som en sag omhandler, derfor registreres i CIS.

(7)

Analyser af den konkrete beslaglæggelse, konfiskation eller bevaring til fastlæggelsen af forebyggende foranstaltninger, der skal forhindre fremtidige forekomster af samme type toldrelateret svig. Det anses derfor for vigtigt at relevante oplysninger om beslaglæggelse, bevaring og konfiskation registreres i CIS.

(8)

De foranstaltninger, som de relevante myndigheder træffer, skal være begrundede og være baseret på passende risikoindikatorer. Risikovurderingsoplysningerne bør derfor være blandt de elementer, der skal indgå i CIS.

(9)

Afhængig af den pågældende sag kan den relevante dokumentation, der skal vedhæftes sagen, når den registreres i CIS, variere betydeligt. Dokumentationen kan omfatte, men er ikke begrænset til, de handelsdokumenter, som de kompetente myndigheder er kommet i besiddelse af.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 515/97 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Elementer

De elementer, der skal indgå i toldinformationssystemets database (CIS-databasen) under de i artikel 24 i forordning (EF) nr. 515/97 omhandlede kategorier, er:

a)

Elementer, der er fælles for alle de i artikel 24 i forordning (EF) nr. 515/97 omhandlede kategorier:

sagsnummer

basisoplysninger om sagen

vedhæftede relevante dokumenter

b)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra a), i forordning (EF) nr. 515/97:

specifikke oplysninger om varerne

dokumenter

oplysninger om eventuel beslaglæggelse, bevaring og konfiskation

aktioner

risikoindikatorer

eventuelle kommentarer

c)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra b), i forordning (EF) nr. 515/97:

specifikke oplysninger om transportmidlet

dokumenter

rutens forskellige etaper

aktioner

risikoindikatorer

eventuelle kommentarer

d)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra c), i forordning (EF) nr. 515/97:

oplysninger om de involverede virksomheder

dokumenter

aktioner

risikoindikatorer

eventuelle kommentarer

e)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra d), i forordning (EF) nr. 515/97:

oplysninger om de involverede personer

dokumenter

aktioner

risikoindikatorer

eventuelle kommentarer

f)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra e), i forordning (EF) nr. 515/97:

specifikke oplysninger om tendenser inden for svig

risikoindikatorer

g)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra f), i forordning (EF) nr. 515/97:

specifikke oplysninger om disponibel ekspertbistand

h)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra g), i forordning (EF) nr. 515/97:

oplysninger om eventuel beslaglæggelse, bevaring og konfiskation

aktioner

risikoindikatorer

i)

Yderligere elementer for den kategori, der er omhandlet i artikel 24, litra h), i forordning (EF) nr. 515/97:

oplysninger om eventuel beslaglæggelse, bevaring og konfiskation

aktioner

risikoindikatorer

Yderligere oplysninger om ovenstående elementer findes i bilaget.

Artikel 2

Ophævelse

Artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 696/98 (2) udgår.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 696/98 af 27. marts 1998 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 96 af 28.3.1998, s. 22).


BILAG

a)

SAGSNUMMER

Sagens identifikationsnummer

Dokumentreference

Nationalt referencenummer

Resumé

Tjeneste

Kontaktperson

Dato

b)

BASISOPLYSNINGER OM SAGEN

Type svig

Rapporttype

Transportmidler

Oplysningernes kvalitet

c)

DOKUMENTER

Art

Dokumentnummer

Fragtbetalingstype

Udstedelsesdato

Udstedelsessted

d)

OPLYSNINGER OM DE INVOLVEREDE PERSONER

Rolle

Fornavn

Efternavn

Pigenavn

Kaldenavn (alias)

Køn

Særlige fysiske kendetegn af blivende karakter

Fødested

Fødselsdato

Nationalitet

Adresse

Gade/vej

Nummer

Postboks

Postnummer

By

Land

Tlf./Mobilnr.

Fax/E-mail

Identitetspapirer

Dokumenttype

Dokumentnummer

Udstedelsesdato

Udstedelsessted

Land

Bagage

Kategori

Art

Mærke

Bagagemærkenr.

Håndtering

Billetter

Købsdato

Betalingsmåde

Udstedt i (land)

Udstedt af

Dato for turens begyndelse

Opholdets varighed (dage)

Kontanter

Angivet

Forventes anvendt til

Oprindelse

Valuta

Type kontanter

Beløb

Vekslet beløb (EUR)

Advarsel

e)

OPLYSNINGER OM DE INVOLVEREDE VIRKSOMHEDER

Rolle

Navn

Handelsnavn

Registreringstype (type virksomhed)

Virksomhedens registreringsnummer (1)

Adresse *

Gade/vej

Nummer

Postboks

Postnummer

By

Land

Tlf./Mobilnr.

Fax/E-mail

f)

SPECIFIKKE OPLYSNINGER OM TRANSPORTMIDLET

6.1

CONTAINERTRANSPORT

Art

Nummer

Status

Forseglingsnummer

Størrelse

g)

6.2

LANDTRANSPORT

Art

Registreringstype (type køretøj)

Nationalitet

Mærke

Nummerplade

Farve

Påtrykte navne eller logoer

Forseglingsnummer

h)

6.3

MINDRE FARTØJER

Art

Navn

Flag

Registreringshavn

Længde

Længdeenhed

Tonnage i bruttotons (jf. den internationale konvention om måling af skibe)

Farve

Registreringstype (type fartøj)

Fartøjets registreringsnummer

i)

6.4

HANDELSFARTØJER

Art

Navn

Flag

Registreringstype (type fartøj)

Fartøjets registreringsnummer

j)

6.5

JERNBANETRANSPORT

Art

Togets nummer

Selskab

Nationalitet

Vognnummer

Forseglingsnummer

k)

6.6

LUFTTRANSPORT

Art

Flynr.

Transporttype

Luftfartsselskab

Luftfartsselskabets registreringsnummer

Fartøj

Nummerplade

MRN

Håndtering

Forseglingsnummer

6.7

KURERPOST

Art

Flynr.

Fartøj

Nummerplade

MRN

l)

RUTE

Etape

Dato

Land

Sted

Type sted

Breddegrad

Længdegrad

Transportmidler

m)

SPECIFIKKE OPLYSNINGER OM VARERNE

Varens status

Varetype

Varebeskrivelse

Kategori

HS/KN/Taric-kode (6, 8, 10 cifre)

Toldprocedure

Faktureret beløb i alt

Valuta

Vekslet beløb (EUR)

Mærke

Fabrikant

Mængde

Enhed

Bruttovægt

Volumen

Nettovægt

Mærkater/Advarsler (påsat)

Advarsel

8.1

YDERLIGERE OPLYSNINGER FOR TOBAK

Produkttype

8.2

YDERLIGERE OPLYSNINGER FOR NARKOTIKAPRÆKURSORER

Lægemiddeltype

Mængde

Enhed

Logoer

8.3

YDERLIGERE OPLYSNINGER FOR KONTANTER

Forventes anvendt til

Oprindelse

Beløb

Type kontanter

Mængde

n)

OPLYSNINGER OM EVENTUEL BESLAGLÆGGELSE, BEVARING OG KONFISKATION

Status

Dato

Land

Type sted

Beslaglæggelsessted

Breddegrad

Længdegrad

Metoder

Type tilsløring

Detaljer om tilsløringen

Tjeneste

o)

AKTION

Påkrævet aktion

Begrundelse for aktionen

Mistænkte metoder

Mistænkte typer tilsløring

Udført aktion

Dato

p)

RISIKOINDIKATORER

q)

EVENTUELLE KOMMENTARER

Kommentar

r)

VEDHÆFTEDE RELEVANTE DOKUMENTER

Reference

s)

SPECIFIKKE OPLYSNINGER OM TENDENSER INDEN FOR SVIG

t)

SPECIFIKKE OPLYSNINGER OM DISPONIBEL EKSPERTBISTAND


(1)  Dette må ikke oplyses, hvis det derved bliver muligt at identificere en fysisk person.


11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/49


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/347

af 10. marts 2016

om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår det præcise format for insiderlister og for ajourføring af insiderlister, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (1), særlig artikel 18, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 596/2014 skal udstedere, deltagere på markedet for emissionskvoter, auktionsplatforme, auktionsholdere, auktionstilsynsførende eller enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, udarbejde og ajourføre insiderlister i overensstemmelse med et præcist format.

(2)

Fastlæggelsen af det præcise format, herunder anvendelsen af standardskemaer, bør sikre en ensartet anvendelse af kravet om at udarbejde og ajourføre en insiderliste, jf. forordning (EU) nr. 596/2014. Det bør også sikre, at kompetente myndigheder får de oplysninger, som er nødvendige for at kunne udføre opgaven med at beskytte integriteten af det finansielle marked og undersøge muligt markedsmisbrug.

(3)

Da der kan eksistere flere elementer af intern viden på samme tid inden for en enhed, bør insiderlister præcist identificere den specifikke interne viden, som personer, der arbejder for udstedere, deltagere på markedet for emissionskvoter, auktionsplatforme, auktionsholdere og auktionstilsynsførende, har haft adgang til (hvorvidt der for eksempel er tale om en aftale, et projekt, en virksomheds- eller finansbegivenhed, offentliggørelse af regnskaber eller varslinger af lavere overskud). Med henblik herpå bør insiderlisten inddeles i sektioner med separate sektioner for hvert enkelt element af intern viden. Hver sektion bør indeholde en liste over alle personer med adgang til den samme specifikke interne viden.

(4)

For at undgå flere registreringer af de samme fysiske personer i forskellige sektioner på insiderlisten kan udstedere, deltagere på markedet for emissionskvoter, auktionsplatforme, auktionsholdere og auktionstilsynsførende eller personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, beslutte at udarbejde og ajourføre en supplerende sektion til insiderlisten, som betegnes den permanente insidersektion, som er af en anden art end resten af sektionerne i insiderlisten, da den ikke er baseret på en specifik intern videns eksistens. I givet fald bør den permanente insidersektion kun omfatte de personer, der på grund af deres hverv eller stilling til enhver tid har adgang til al intern viden inden for udstederen, deltageren på markedet for emissionskvoter, auktionsplatformen, auktionsholderen eller den auktionstilsynsførende.

(5)

Insiderlisten bør i princippet indeholde personoplysninger, der gør det lettere at identificere insiderne. Sådanne oplysninger bør omfatte fødselsdato, privatadresse og, hvor det er relevant, den pågældende persons nationale ID-nummer.

(6)

Insiderlisten bør ligeledes omfatte oplysninger, der kan være til hjælp for de kompetente myndigheder, når de skal gennemføre undersøgelser, analysere insidernes handelsadfærd hurtigt, fastlægge forbindelser mellem insidere og personer, som er involveret i mistænkelig handel, og identificere kontakt mellem dem på kritiske tidspunkter. Telefonnumre er i den forbindelse af afgørende betydning, da de gør det muligt for den kompetente myndighed at handle hurtigt og om nødvendigt anmode om optegnelser over datatrafik. Oplysningerne bør desuden foreligge fra starten, så undersøgelsens integritet ikke bringes i fare ved at den kompetente myndighed er nødt til, mens undersøgelsen står på, at vende tilbage til udstederen, deltageren på markedet for emissionskvoter, auktionsplatformen, auktionsholderen, den auktionstilsynsførende eller insideren med yderligere anmodninger om oplysninger.

(7)

For at sikre, at insiderlisten kan gøres tilgængelig for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning, og for ikke at bringe en undersøgelse i fare ved at være nødt til at søge oplysninger fra personerne på insiderlisten, bør listen udarbejdes i elektronisk format og til enhver tid ajourføres straks, når en eller flere af omstændighederne i forordning (EU) nr. 596/2014 vedrørende ajourføring af insiderlisten forekommer.

(8)

Anvendelsen af elektroniske formater til indgivelse af insiderlister som fastsat af kompetente myndigheder bør også mindske den administrative byrde for kompetente myndigheder, udstedere, deltagere på markedet for emissionskvoter, auktionsplatforme, auktionsholdere eller auktionstilsynsførende og de personer, der handler på deres vegne eller for deres regning. De elektroniske formater bør gøre det muligt at behandle oplysningerne fra insiderlisten fortroligt og at overholde bestemmelserne i EU-lovgivningen om behandling af personoplysninger og videregivelse af sådan data.

(9)

Da udstedere på SMV-vækstmarkeder dog er undtaget fra at udarbejde og ajourføre insiderlister og derfor kan udarbejde og opbevare oplysningerne i et andet format end elektronisk format, som det kræves ved denne forordning af andre udstedere, er det nødvendigt ikke at pålægge udstedere på SMV-vækstmarkeder krav om at anvende et elektronisk format til indgivelse af insiderlister til de kompetente myndigheder. Det bør heller ikke kræves, at der indgives visse personoplysninger, hvis sådanne oplysninger ikke er tilgængelige for disse udstedere på tidspunktet for anmodningen om insiderlisten. Insiderlister bør under alle omstændigheder indgives på en måde, der sikrer oplysningernes fuldstændighed, fortrolighed og integritet.

(10)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(11)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2).

(12)

For at sikre velfungerende finansielle markeder er det nødvendigt, at nærværende forordning træder i kraft hurtigst muligt, og at bestemmelserne i nærværende forordning anvendes fra samme dato som bestemmelserne i forordning (EU) nr. 596/2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»elektroniske midler«: elektronisk udstyr til behandling (herunder digital komprimering), lagring og transmission af data, via kabel, radio, optisk teknologi eller andre elektromagnetiske midler.

Artikel 2

Format for udarbejdelse og ajourføring af insiderlister

1.   Udstedere, deltagere på markedet for emissionskvoter, auktionsplatforme, auktionsholdere og auktionstilsynsførende eller enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, sikrer, at deres insiderliste er inddelt i separate sektioner vedrørende forskellige elementer af intern viden. Der tilføjes nye sektioner til insiderlisten, når ny intern viden identificeres, jf. artikel 7 i forordning (EU) nr. 596/2014.

I hver sektion af insiderlisten angives kun nærmere oplysninger om fysiske personer, der har adgang til intern viden, som er relevant for den pågældende sektion.

2.   Personerne omhandlet i stk. 1 kan indsætte en supplerende sektion i deres insiderliste med nærmere oplysninger om fysiske personer, der til enhver tid har adgang til al intern viden (»permanente insidere«).

De nærmere oplysninger om permanente insidere i den supplerende sektion omhandlet i første afsnit inkluderes ikke i de andre sektioner af insiderlisten omhandlet i stk. 1.

3.   Personerne omhandlet i stk. 1 udarbejder og ajourfører insiderlisten i et elektronisk format i overensstemmelse med skema 1 i bilag I.

I tilfælde hvor insiderlisten indeholder den supplerende sektion omhandlet i stk. 2, udarbejder og ajourfører personerne omhandlet i stk. 1 sektionen i et elektronisk format i overensstemmelse med skema 2 i bilag I.

4.   De elektroniske formater omhandlet i stk. 3 skal til enhver tid sikre:

a)

fortroligheden af oplysningerne på listen ved at sikre, at adgangen til insiderlisten er begrænset til klart identificerede personer hos udstederen, deltageren på markedet for emissionskvoter, auktionsplatformen, auktionsholderen og den auktionstilsynsførende eller enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, som har brug for denne adgang på grund af deres hverv eller stilling

b)

nøjagtigheden af oplysningerne på insiderlisten

c)

adgangen til og genfindingen af tidligere versioner af insiderlisten.

5.   Insiderlisten omhandlet i stk. 3 indgives med de elektroniske midler, som den kompetente myndighed har angivet. De kompetente myndigheder offentliggør på deres websted, hvilke elektroniske midler der skal anvendes. De pågældende elektroniske midler skal sikre oplysningernes fuldstændighed, integritet og fortrolighed under transmissionen.

Artikel 3

Udstedere på SMV-vækstmarkeder

I forbindelse med anvendelsen af artikel 18, stk. 6, litra b), i forordning (EU) nr. 596/2014 skal en udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, efter anmodning forelægge den kompetente myndighed en insiderliste i overensstemmelse med skemaet i bilag II og i et format, der sikrer, at oplysningernes fuldstændighed, integritet og fortrolighed bevares under transmissionen.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. juli 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


BILAG I

SKEMA 1

Insiderliste: sektion vedrørende [Navnet på den handelsspecifikke eller hændelsesbaserede interne viden]

Dato og tidspunkt (for oprettelsen af denne sektion af insiderlisten, dvs. da denne interne viden blev identificeret): [ åååå-mm-dd, tt:mm UTC (koordineret universaltid) ]

Dato og tidspunkt (seneste ajourføring): [ åååå-mm-dd, tt:mm UTC (koordineret universaltid) ]

Dato for fremsendelse til den kompetente myndighed: [ åååå-mm-dd ]

Insiderens fornavn(e)

Insiderens efternavn(e)

Insiderens fødenavn(e) (hvis relevant)

Arbejdstelefonnummer eller -numre (kontor og arbejdsmobil)

Virksomhedens navn og adresse

Stilling og begrundelse for insiderstatus

Opnået (dato og tidspunkt for, hvornår en person fik adgang til intern viden)

Ophørt (dato og tidspunkt for, hvornår en person ikke længere havde adgang til intern viden)

Fødselsdato

Nationalt ID-nummer (hvis relevant)

Private telefonnumre (hjemme- og mobilnumre)

Fuld privatadresse (gadenavn, husnummer, by, postnummer, land)

[Tekst]

[Tekst]

[Tekst]

[numre (uden mellemrum)]

[Adresse på udsteder/deltager på markedet for emissionskvoter/auktionsplatform/auktionsholder/auktionstilsynsførende eller tredjemand]

[Tekst, der beskriver den pågældendes rolle og stilling og begrundelsen for, at den pågældende er på listen]

[åååå-mm-dd, tt:mm UTC]

[åååå-mm-dd, tt:mm UTC]

[åååå-mm-dd]

[nummer og/eller tekst]

[numre (uden mellemrum)]

[Tekst: insiderens privatadresse

Gadenavn og husnummer

By

Postnummer

Land]

SKEMA 2

Insiderlistens permanente insidersektion

Dato og tidspunkt (for oprettelsen af den permanente insidersektion) [ åååå-mm-dd, tt:mm UTC (koordineret universaltid) ]

Dato og tidspunkt (seneste ajourføring): [ åååå-mm-dd, tt:mm UTC (koordineret universaltid) ]

Dato for fremsendelse til den kompetente myndighed: [ åååå-mm-dd ]

Insiderens fornavn(e)

Insiderens efternavn(e)

Insiderens fødenavn(e) (hvis relevant)

Arbejdstelefonnummer eller -numre (kontor og arbejdsmobil)

Virksomhedens navn og adresse

Stilling og begrundelse for insiderstatus

Inkluderet

(dato og tidspunkt for, hvornår en person blev inkluderet i den permanente insidersektion)

Fødselsdato

Nationalt ID-nummer (hvis relevant)

Private telefonnumre (hjemme- og mobilnumre)

Fuld privatadresse

(gadenavn, husnummer, by, postnummer, land)

[Tekst]

[Tekst]

[Tekst]

[numre (uden mellemrum)]

[Adresse på udsteder/deltager på markedet for emissionskvoter/auktionsplatform/auktionsholder/auktionstilsynsførende eller tredjemand]

[Tekst, der beskriver den pågældendes rolle og stilling og begrundelsen for, at den pågældende er på listen]

[åååå-mm-dd, tt:mm UTC]

[åååå-mm-dd]

[nummer og/eller tekst]

[numre (uden mellemrum)]

[Tekst: insiderens fulde privatadresse

Gadenavn og husnummer

By

Postnummer

Land]


BILAG II

Model for insiderlister, der indgives af udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked

Dato og tidspunkt (oprettelse): [ åååå-mm-dd, tt:mm UTC (koordineret universaltid) ]

Dato for fremsendelse til den kompetente myndighed: [ åååå-mm-dd ]

Insiderens fornavn(e)

Insiderens efternavn(e)

Insiderens fødenavn(e) (hvis relevant)

Arbejdstelefonnummer eller -numre (kontor og arbejdsmobil)

Virksomhedens navn og adresse

Stilling og begrundelse for insiderstatus

Opnået (dato og tidspunkt for, hvornår en person fik adgang til intern viden)

Ophørt (dato og tidspunkt for, hvornår en person ikke længere havde adgang til intern viden)

Nationalt ID-nummer (hvis relevant)

ellers fødselsdato

Fuld privatadresse (gadenavn, husnummer, by, postnummer, land)

(hvis den er tilgængelig på tidspunktet for den kompetente myndigheds anmodning)

Private telefonnumre (hjemme- og mobilnumre)

(hvis den er tilgængelig på tidspunktet for den kompetente myndigheds anmodning)

[Tekst]

[Tekst]

[Tekst]

[numre (uden mellemrum)]

[Adresse på udsteder eller tredjemand]

[Tekst, der beskriver den pågældendes rolle og stilling og begrundelse for, at den pågældende er på listen]

[åååå-mm-dd, tt:mm UTC]

[åååå-mm-dd, tt:mm UTC]

[nummer og/eller tekst eller åååå-mm-dd for fødselsdatoen]

[Tekst: insiderens fulde privatadresse

Gadenavn og husnummer

By

Postnummer

Land]

[numre (uden mellemrum)]


11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/56


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/348

af 10. marts 2016

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 98/2012 for så vidt angår minimumsindholdet af præparatet af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Komagataella pastoris (DSM 23036) som tilsætningsstof til foder til slagtesvin (indehaver af godkendelsen er Huvepharma EOOD)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele og ændre en sådan godkendelse.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 98/2012 (2) blev anvendelsen af et præparat af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Komagataella pastoris (DSM 23036), tidligere kendt som Pichia pastoris, godkendt indtil den 28. februar 2022 til slagtekyllinger og slagtekalkuner, hønniker, kalkuner opdrættet til avl, æglæggende høner, andre fuglearter bestemt til slagtning og æglægning, fravænnede smågrise, slagtesvin og søer, efter en anmodning herom i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Indehaveren af godkendelsen har i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 foreslået at ændre betingelserne for godkendelse af det pågældende præparat ved at nedbringe det anbefalede minimumsindhold fra 250 OTU/kg til 125 OTU/kg for så vidt angår anvendelsen som tilsætningsstof til foder til slagtesvin. Ansøgningen var ledsaget af relevant baggrundsdokumentation. Kommissionen sendte ansøgningen videre til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(4)

Autoriteten konkluderede i sin udtalelse af 9. juli 2015 (3), at under de nye foreslåede anvendelsesbetingelser kan præparatet af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Komagataella pastoris (DSM 23036) være effektivt for slagtesvin ved den mindste anbefalede dosis, der ansøges om, på 125 OTU/kg fuldfoder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Komagataella pastoris (DSM 23036) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt.

(6)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 98/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 98/2012 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 98/2012 af 7. februar 2012 om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og slagtekalkuner, hønniker, kalkuner opdrættet til avl, æglæggende høner, andre fuglearter bestemt til slagtning og æglægning, fravænnede smågrise, slagtesvin og søer (indehaver af godkendelsen er Huvepharma AD) (EUT L 35 af 8.2.2012, s. 6).

(3)  EFSA Journal 2015; 13(7):4200.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer.

4a16

Huvepharma EOOD

6-fytase

(EC 3.1.3.26)

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Komagataella pastoris (DSM 23036) med en aktivitet på mindst:

 

4 000 OTU/g (1) i fast form

 

8 000 OTU/g i flydende form

Aktivstoffets karakteristika

6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Komagataella pastoris (DSM 23036)

Analysemetode  (2)

Kolorimetri baseret på kvantificering af det uorganiske fosfat, der frigives af enzymet fra natriumfytat.

Slagtekyllinger, hønniker, æglæggende høner, andre fuglearter end slagtekalkuner og kalkuner opdrættet til avl, slagtesvin, søer

125 OTU

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

2.

Anbefalet maksimumsdosis til alle dyrearter: 500 OTU/kg fuldfoder.

3.

Til brug i foder med indhold af fytinbundet fosfor på over 0,23 %.

4.

Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker bæres under håndteringen.

28. februar 2022

Slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl, smågrise (fravænnede)

250 OTU


(1)  1 OTU er den mængde enzym, der katalyserer frigivelsen af 1 mikromol uorganisk fosfat pr. minut fra 5,1 mM natriumfytat i citratbuffer med en pH-værdi på 5,5 ved 37 °C målt som den blå farve i P-molybdatkomplekset ved 820 nm.

(2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx.


11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/59


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/349

af 10. marts 2016

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2016.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

236,2

MA

99,3

SN

176,8

TN

112,1

TR

100,4

ZZ

145,0

0707 00 05

MA

84,5

TR

153,1

ZZ

118,8

0709 93 10

MA

66,0

TR

158,8

ZZ

112,4

0805 10 20

EG

45,8

IL

68,5

MA

56,0

TN

64,1

TR

64,4

ZZ

59,8

0805 50 10

MA

119,5

TR

90,9

ZZ

105,2

0808 10 80

CL

93,0

CN

66,5

US

185,1

ZZ

114,9

0808 30 90

AR

110,9

CL

129,6

CN

103,0

TR

153,6

ZA

110,7

ZZ

121,6


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/61


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/350

af 25. februar 2016

om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74 og artikel 78, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/185/EU (1) blev ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (»ordningen«) undertegnet den 11. februar 2014, med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Ordningen bør godkendes.

(3)

Som anført i betragtning 21 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (2) deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen af denne forordning og er bundet heraf. De bør derfor give artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 439/2010 virkning ved at deltage i denne afgørelse. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor i denne afgørelse.

(4)

Som anført i betragtning 22 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning og er ikke bundet heraf. Danmark deltager derfor ikke i denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor godkendes herved på Unionens vegne.

Teksten til ordningen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet foretager på Unionens vegne den underretning, der er omhandlet i ordningens artikel 13, stk. 1 (3).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2016.

På Rådets vegne

K.H.D.M. DIJKHOFF

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/185/EU af 11. februar 2014 om undertegnelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (EUT L 102 af 5.4.2014, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

(3)  Datoen for ordningens ikrafttræden vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/63


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/351

af 4. marts 2016

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdenshandelsorganisationens Almindelige Råd vedrørende Jordans anmodning om en WTO-undtagelse i forbindelse med overgangsperioden til afskaffelse af landets eksportsubsidieprogram

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel IX, stk. 3 og 4, i Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«) fastsættes procedurerne for indrømmelse af undtagelser vedrørende de multilaterale handelsaftaler i WTO-overenskomstens bilag 1A, 1B eller 1C og bilagene hertil.

(2)

Den 27. juli 2007 blev Jordan indrømmet en forlængelse af den overgangsperiode, der er fastsat ved aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«), til afskaffelse af deres eksportsubsidieprogram, som udgør hel eller delvis fritagelse for beskatning af overskuddet fra eksporten af visse varer. Denne forlængelse blev videreført frem til den 31. december 2013 med en afviklingsperiode, der ville udløbe den 31. december 2015, i overensstemmelse med procedurerne for videreførelse af forlængelser, jf. artikel 27, stk. 4, i SCM-aftalen, af overgangsperioden i henhold til nævnte aftales artikel 27, stk. 2, litra b), for visse udviklingslande.

(3)

I henhold til WTO-overenskomstens artikel IX, stk. 3, har Jordan indgivet en anmodning om en undtagelse fra sin afviklingsforpligtelse, der er fastsat i SCM-aftalens artikel 27, stk. 4, frem til den 31. december 2018 for så vidt angår deres eksportsubsidieprogram.

(4)

Indrømmelsen af undtagelsen vil ikke få negative følger for Unionens økonomiske eller handelsmæssige interesser og vil støtte Jordan i bestræbelserne på at håndtere de økonomiske udfordringer, landet står over for som følge af regionens vanskelige og ustabile politiske situation.

(5)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i WTO's Almindelige Råd til støtte for Jordans anmodning om en undtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdenshandelsorganisationens Almindelige Råd, er at støtte Jordans anmodning om en undtagelse vedrørende en forlængelse af overgangsperioden til afskaffelse af landets eksportsubsidieprogram frem til den 31. december 2018 i overensstemmelse med betingelserne i anmodningen om undtagelse.

Holdningen tilkendegives af Kommissionen.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2016.

På Rådets vegne

S.A.M. DIJKSMA

Formand


11.3.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/64


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/352

af 4. marts 2016

om fastlæggelse af den holdning, som skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i de relevante udvalg under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa for så vidt angår ændringsforslagene til FN-regulativ nr. 10, 34, 41, 46, 48, 50, 51, 53, 55, 60, 73, 83, 94, 107, 110, 113, 118, 125, 128, 130 og 131 og om forslaget til et nyt FN-regulativ om godkendelse af støjsvage køretøjer til vejtransport (QRTV)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 97/836/EF (1) tiltrådte Unionen overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»overenskomsten af 1958 som revideret«).

(2)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2000/125/EF (2) tiltrådte Unionen aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«).

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (3) blev medlemsstaternes godkendelsessystemer udskiftet med en EU-godkendelsesprocedure, og der blev fastlagt en harmoniseret ramme med administrative bestemmelser og generelle tekniske forskrifter for alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Ved nævnte direktiv blev FN-regulativer indarbejdet i EU-typegodkendelsessystemet, enten som krav ved typegodkendelse eller som alternativer til EU-lovgivningen. Siden vedtagelsen af direktivet er FN-regulativer i stadig højere grad blevet indarbejdet i EU-lovgivningen i forbindelse med EU-typegodkendelser.

(4)

Under hensyntagen til den opnåede erfaring og den tekniske udvikling bør der foretages en tilpasning til den tekniske udvikling af kravene til visse dele og karakteristika, der er omfattet af FN-regulativ nr. 10, 34, 41, 46, 48, 50, 51, 53, 55, 60, 73, 83, 94, 107, 110, 113, 118, 125, 128, 130 og 131.

(5)

For at fastlægge ensartede bestemmelser for godkendelse af støjsvage køretøjer til vejtransport (QRTV) med hensyn til deres begrænsede hørbarhed, bør der vedtages et nyt FN-regulativ om QRTV.

(6)

Det er derfor nødvendigt at fastlægge den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i administrationsudvalget for overenskomsten af 1958 som revideret og i det administrative udvalg for parallelaftalen vedrørende vedtagelsen af de nævnte FN-forskrifter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i administrationsudvalget for overenskomsten af 1958 som revideret og i det administrative udvalg for parallelaftalen i perioden 7.-11. marts 2016, skal være at stemme for de forslag, der er opført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2016.

På Rådets vegne

S.A.M. DIJKSMA

Formand


(1)  Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»overenskomsten af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

(2)  Rådets afgørelse 2000/125/EF af 31. januar 2000 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer (»parallelaftalen«) (EFT L 35 af 10.2.2000, s. 12).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»rammedirektivet«) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).


BILAG

Regulativ

Punkt på dagsordenen

Punkt på dagsordenen, titel

Referencedokument

10

4.9.1.

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 05 til regulativ nr. 10 (elektromagnetisk kompatibilitet (EMC))

ECE/TRANS/WP.29/2016/16

10

4.9.2.

Forslag til supplement 3 til ændringsserie 04 til regulativ nr. 10 (elektromagnetisk kompatibilitet (EMC))

ECE/TRANS/WP.29/2016/17

34

4.8.1.

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 03 til regulativ nr. 34 (forebyggelse af brandfare)

ECE/TRANS/WP.29/2016/8

41

4.6.1.

Forslag til supplement 4 til ændringsserie 04 til regulativ nr. 41 (støjemissioner fra motorcykler)

ECE/TRANS/WP.29/2016/3

46

4.8.2.

Forslag til supplement 3 til ændringsserie 04 til regulativ nr. 46 (anordninger til indirekte udsyn)

ECE/TRANS/WP.29/2016/9

48

4.9.3.

Forslag til supplement 7 til ændringsserie 06 til regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignaler)

ECE/TRANS/WP.29/2016/18

48

4.9.4.

Forslag til supplement 9 til ændringsserie 05 til regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignaler)

ECE/TRANS/WP.29/2016/19

48

4.9.5.

Forslag til supplement 16 til ændringsserie 04 til regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignaler)

ECE/TRANS/WP.29/2016/20

50

4.9.6.

Forslag til supplement 18 til den oprindelige ændringsserie til regulativ nr. 50 (positionslygter, stoplygter og retningsviserblinklys til knallerter og motorcykler)

ECE/TRANS/WP.29/2016/21

51

4.6.2.

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 03 til regulativ nr. 51 (støj fra køretøjer i klasse M og N)

ECE/TRANS/WP.29/2016/4

53

4.9.7.

Forslag til supplement 18 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 53 (montering af lygter og lyssignaler i køretøjer i klasse L3)

ECE/TRANS/WP.29/2016/22

53

4.9.8.

Forslag til en ny ændringsserie 02 til regulativ nr. 53 (montering af lygter og lyssignaler i køretøjer i klasse L3)

ECE/TRANS/WP.29/2016/23

55

4.7.1.

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 55 (mekaniske tilkoblingsanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2016/5

60

4.15.1.

Forslag til supplement 5 til regulativ nr. 60 (førerbetjente betjeningsorganer til knallerter og motorcykler)

ECE/TRANS/WP.29/2016/27

73

4.12.1.

Forslag til korrigendum 1 (kun på fransk) til ændringsserie 01 til regulativ nr. 73 (sideafskærmningsanordninger)

ECE/TRANS/WP.29/2016/31

83

4.15.2.

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 07 til regulativ nr. 83 (emissioner fra køretøjer i klasse M1 og N1)

ECE/TRANS/WP.29/2016/28

94

4.11.1.

Forslag til korrigendum 3 (kun på russisk) til ændringsserie 01 til regulativ nr. 94 (beskyttelse ved frontalkollision)

ECE/TRANS/WP.29/2016/32

107

4.8.3.

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 05 til regulativ nr. 107 (generel konstruktion af busser)

ECE/TRANS/WP.29/2016/10

107

4.8.4.

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 06 til regulativ nr. 107 (generel konstruktion af busser)

ECE/TRANS/WP.29/2016/11

107

4.8.5.

Forslag til ændringsserie 07 til regulativ nr. 107 (generel konstruktion af busser)

ECE/TRANS/WP.29/2016/12

110

4.8.6.

Forslag til ændringsserie 02 til regulativ nr. 110 (CNG- eller LNG-køretøjer)

ECE/TRANS/WP.29/2016/13

113

4.9.9.

Forslag til supplement 6 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 113 (forlygter, som afgiver symmetrisk nærlys)

ECE/TRANS/WP.29/2016/24

118

4.8.7.

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 02 til regulativ nr. 118 (materialers brændbarhed)

ECE/TRANS/WP.29/2016/14

125

4.8.8.

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 125 (førerens fremadrettede synsfelt)

ECE/TRANS/WP.29/2016/15

128

4.9.10.

Forslag til supplement 5 til den oprindelige ændringsserie til regulativ nr. 128 (diodelyskilder (LED-lyskilder))

ECE/TRANS/WP.29/2016/25

130

4.7.2.

Forslag til supplement 1 til regulativ nr. 130 (system til advarsel om uforvarende kørebaneoverskridelse (LDWS))

ECE/TRANS/WP.29/2016/6

131

4.7.3.

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 131 (avancerede nødbremsesystemer (AEBS))

ECE/TRANS/WP.29/2016/7

 

4.13.1.

Forslag til et nyt regulativ om godkendelse af støjsvage køretøjer til vejtransport (QRTV).

ECE/TRANS/WP.29/2016/26