ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 332

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
18. december 2015


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Rådets direktiv (EU) 2015/2376 af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/2377 af 26. oktober 2015 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold

11

 

 

Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold

13

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2378 af 15. december 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012

19

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2379 af 16. december 2015 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, af forordning (EF) nr. 1964/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 og af forordning (EF) nr. 1918/2006 for så vidt angår datoen for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af importlicenser i 2016 inden for rammerne af toldkontingenter for korn, ris og olivenolie, og om fravigelse af forordning (EF) nr. 951/2006 for så vidt angår datoen for udstedelse af eksportlicenser i 2016 for sukker og isoglucose uden for kvoten

46

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2380 af 16. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

50

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2015/2381 af 17. december 2015 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) for så vidt angår indberetningen af tidsrækker for den nye regionale opdeling

52

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2382 af 17. december 2015 om godkendelse af et præparat af alpha-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning (indehaver af godkendelsen er Kerry Ingredients and Flavours) ( 1 )

54

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2383 af 17. december 2015 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 for så vidt angår listen over foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der skal underkastes en mere intensiv offentlig kontrol ( 1 )

57

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

63

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2385 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Den Russiske Føderation

91

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2015/2386 af 17. december 2015 om at gøre importen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering

111

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2387 af 17. december 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

114

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2388 af 17. december 2015 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 1.-7. december 2015, og om fastsættelse af de mængder, som skal overføres til den fastsatte mængde for delperioden 1. april til 30. juni 2016, inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 533/2007

116

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2389 af 17. december 2015 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 1.-7. december 2015, og om fastsættelse af de mængder, som skal overføres til mængden for delperioden 1. april til 30. juni 2016 inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1385/2007

119

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2390 af 17. december 2015 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importrettigheder, som er indgivet i perioden 1. til 7. december 2015, inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød med oprindelse i Ukraine, der er åbnet ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2078

122

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2391 af 17. december 2015 om fastsættelse af de mængder, som skal overføres til den mængde, der er fastsat for delperioden 1. april til 30. juni 2016 inden for rammerne af de toldkontingenter, der blev åbnet for æg og ægalbumin ved forordning (EF) nr. 539/2007

124

 

 

DIREKTIVER

 

*

Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2015/2392 af 17. december 2015 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af nævnte forordning til de kompetente myndigheder

126

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2015/2393 af 8. december 2015 om ændring af Rådets forretningsorden

133

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/2394 af 8. december 2015 om den holdning, der skal indtages af medlemsstaterne på vegne af Den Europæiske Union vedrørende de beslutninger, der skal træffes af Eurocontrols Permanente Kommission om Eurocontrols roller og opgaver og om centraliserede tjenester

136

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2395 af 10. december 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2010/99/EU om bemyndigelse af Republikken Litauen til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

140

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2396 af 10. december 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU om bemyndigelse af Republikken Letland til at forlænge anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

142

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/2397 af 16. december 2015 om beskikkelse af et spansk medlem af og en spansk suppleant til Regionsudvalget

144

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2398 af 17. december 2015 om oplysninger og dokumentation i forbindelse med ansøgning om optagelse af et anlæg, som er beliggende i et tredjeland, på den europæiske liste over skibsophugningsanlæg ( 1 )

145

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Forsvarsagenturs drift ( EUT L 266 af 13.10.2015 )

156

 

*

Berigtigelse til Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/1938 af 27. august 2015 om ændring af Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2015/27) ( EUT L 282 af 28.10.2015 )

158

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/1


RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/2376

af 8. december 2015

om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Udfordringen i forbindelse med grænseoverskridende skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning og skadelig skattekonkurrence er blevet betydeligt større og er kommet stærkt i fokus inden for Unionen og på globalt plan. En udhuling af skattegrundlaget reducerer de nationale skatteindtægter betydeligt, hvilket forhindrer medlemsstaterne i at anvende vækstfremmende skattepolitikker. Udstedelse af forhåndstilsagn i skattesager, der fremmer en ensartet og gennemsigtig anvendelse af lovgivningen, er almindelig praksis, herunder i Unionen. En præcisering af skattelovgivningen for skatteyderne skaber sikkerhed for erhvervslivet og kan dermed tilskynde til investeringer og overholdelse af lovgivningen og således være fremmende for målet om yderligere at udvikle det indre marked i Unionen på grundlag af de principper og friheder, der ligger til grund for traktaterne. Afgørelser vedrørende skattebegrundede strukturer har dog i visse tilfælde ført til en lav beskatning af kunstigt høje indkomstbeløb i det land, der udsteder, ændrer eller fornyer forhåndstilsagnet, og har medført, at der er kunstigt lave beløb tilbage, som kan beskattes i andre involverede lande. Det er derfor yderst påtrængende, at der skabes mere gennemsigtighed. For at opnå dette er det nødvendigt at forbedre de værktøjer og mekanismer, der blev indført med Rådets direktiv 2011/16/EU (4).

(2)

Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner fra 18. december 2014, at der er et akut behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, både på globalt plan og på EU-plan. Det Europæiske Råd understregede betydningen af gennemsigtighed og glædede sig over Kommissionens hensigt om at forelægge et forslag om automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser i Unionen.

(3)

Ifølge direktiv 2011/16/EU skal der ske obligatorisk spontan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne i fem specifikke tilfælde og inden for bestemte frister. Den spontane udveksling af oplysninger i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at antage, at der kan være et tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat, gælder allerede for skatteafgørelser, som en medlemsstat udsteder, ændrer eller fornyer for en specifik skatteyder med hensyn til fortolkning eller anvendelse af skattebestemmelser i fremtiden, og som har en grænseoverskridende dimension.

(4)

En effektiv, spontan udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er dog forhindret af mange betydelige, praktiske vanskeligheder, f.eks. at det er op til den udstedende medlemsstats skøn at beslutte, hvilke andre medlemsstater, der bør informeres. De udvekslede oplysninger bør derfor, hvor det er relevant, være tilgængelige for alle de øvrige medlemsstater.

(5)

Den automatiske udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet til en bestemt person eller gruppe af personer, som kan påberåbe sig disse, bør omfatte enhver materiel form (uanset om de er bindende eller ikke, og hvordan de er udstedt).

(6)

Af hensyn til retssikkerheden bør direktiv 2011/16/EU ændres ved at medtage en passende definition af et grænseoverskridende forhåndstilsagn og en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning. Disse definitioner bør være tilstrækkeligt brede til at dække en lang række situationer, herunder, men ikke begrænset til, følgende typer grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger:

ensidige forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger og/eller afgørelser

bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger og afgørelser

ordninger eller afgørelser, der fastslår, om der findes eller ikke findes et fast driftssted

ordninger eller afgørelser, der fastslår, om der findes eller ikke findes faktiske omstændigheder med potentiel indvirkning på et fast driftssteds skattegrundlag

ordninger eller afgørelser, der fastslår en hybrid enheds skattemæssige status i én medlemsstat vedrørende en person, der er hjemmehørende i en anden jurisdiktion, samt

ordninger eller afgørelser om beregningsgrundlaget for afskrivning på et aktiv i én medlemsstat, som er erhvervet fra et koncernselskab i en anden jurisdiktion.

(7)

Skatteyderne kan påberåbe sig grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger f.eks. under beskatningsprocesser eller skatterevisioner, forudsat at de faktiske omstændigheder, som det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller de forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger bygger på, er beskrevet korrekt, og at skatteyderne overholder betingelserne i det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller de forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(8)

Medlemsstaterne udveksler oplysninger, uanset om skatteyderen overholder betingelserne i det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller de forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(9)

Meddelelse af oplysninger bør ikke føre til, at der videregives en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller en fremstillingsmetode, eller at der videregives oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.

(10)

For at kunne høste fordelene ved den obligatoriske automatiske udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger bør oplysningerne meddeles straks efter, at de er udstedt, ændret eller fornyet, og derfor bør der fastlægges regelmæssige intervaller for meddelelsen af oplysningerne. Af samme grunde er det også passende at fastsætte bestemmelser om obligatorisk automatisk udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for en periode, der begynder fem år inden dette direktivs anvendelsesdato, og som stadig er gyldige den 1. januar 2014. Bestemte personer eller grupper af personer med en årlig nettoomsætning for hele koncernen på mindre end 40 000 000 EUR vil dog på visse betingelser kunne udelukkes fra en sådan obligatorisk automatisk udveksling.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden bør bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger med de tredjelande, der følger rammerne i eksisterende internationale traktater med disse lande, udelukkes fra obligatorisk automatisk udveksling på meget strenge betingelser, hvis disse traktaters bestemmelser ikke tillader videregivelse til et tredjeland af de oplysninger, der modtages i henhold til disse traktater. I disse tilfælde bør de i artikel 8a, stk. 6, identificerede oplysninger vedrørende de anmodninger, som fører til udstedelse af sådanne bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, udveksles i stedet. I disse tilfælde bør de oplysninger, der skal meddeles, derfor indeholde en angivelse af, at de leveres på basis af en sådan anmodning.

(12)

Den obligatoriske automatiske udveksling af grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger bør i hvert enkelt tilfælde indebære, at der skal meddeles et nærmere fastsat sæt af basisoplysninger, der vil være tilgængeligt for alle medlemsstater. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de praktiske ordninger, der er nødvendige for at standardisere meddelelsen af sådanne oplysninger efter den procedure, der er fastlagt i direktiv 2011/16/EU (som involverer Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet) til indførelse af en standardformular, som skal anvendes ved udveksling af oplysninger. Denne procedure bør også anvendes, når der skal vedtages yderligere praktiske ordninger til gennemførelsen af udvekslingen af oplysninger, såsom fastsættelse af de sproglige krav, der måtte gælde for udveksling af oplysninger ved hjælp af denne standardformular.

(13)

Ved udviklingen af en sådan standardformular til obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger bør der tages hensyn til det arbejde, der udføres i OECD's forum om skadelig skattepraksis, hvor der er ved at blive udviklet en standardformular til udveksling af oplysninger inden for rammerne af handlingsplanen vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af overskud. Der bør også arbejdes tæt sammen med OECD på en koordineret måde og ikke kun i forbindelse med udviklingen af en sådan standardformular til obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger. Det endelige mål bør være lige vilkår på verdensplan, hvor Unionen bør indtage en ledende rolle ved at fremme, at omfanget af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der skal udveksles automatisk, bør være temmelig bredt.

(14)

Medlemsstaterne bør udveksle basisoplysninger, og et begrænset sæt af basisoplysninger bør også meddeles til Kommissionen. Dette bør sætte Kommissionen i stand til på et hvilket som helst tidspunkt at overvåge og evaluere den faktiske anvendelse af den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger. De oplysninger, som Kommissionen modtager, bør dog ikke anvendes til andre formål. En sådan meddelelse af oplysninger vil endvidere ikke fratage en medlemsstat dens forpligtelse til at anmelde statsstøtte til Kommissionen.

(15)

Feedback fra den modtagende medlemsstat til den medlemsstat, der sender oplysningerne, er nødvendig, for at der kan være et effektivt system med automatisk udveksling af oplysninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at understrege, at medlemsstaternes kompetente myndigheder én gang om året bør sende feedback om den automatiske udveksling af oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater. Denne obligatoriske feedback bør i praksis ske ved ordninger, der er indgået aftale om bilateralt.

(16)

Efter fasen med den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger i henhold til nærværende direktiv bør en medlemsstat om nødvendigt kunne henholde sig til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU hvad angår udveksling af oplysninger efter anmodning for at få yderligere oplysninger, herunder den fulde tekst af grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, fra den medlemsstat, der har udstedt sådanne tilsagn eller ordninger.

(17)

Det bør erindres, at artikel 21, stk. 4, i direktiv 2011/16/EU regulerer kravene til sprog og oversættelse for anmodninger om samarbejde, herunder anmodninger om meddelelser og bilag dertil. Denne regel bør også finde anvendelse i tilfælde, hvor medlemsstaterne anmoder om yderligere oplysninger efter fasen med den obligatoriske, automatiske udveksling af basisoplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(18)

Medlemsstaterne bør træffe alle rimelige foranstaltninger, der er nødvendige for at fjerne enhver hindring, som kan være til hinder for en effektiv og bredest mulig obligatorisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(19)

For at opnå en mere effektiv brug af ressourcer, gøre udvekslingen af oplysninger lettere og undgå, at medlemsstaterne hver især bliver nødt til at foretage samme udvikling af deres systemer til oplagring af oplysninger, bør der være en specifik bestemmelse om, at der oprettes et centralt register, som er tilgængeligt for alle medlemsstater og Kommissionen, og hvor medlemsstaterne kan uploade og lagre oplysninger i stedet for at udveksle dem via sikret e-mail. De nødvendige praktiske ordninger til oprettelse af et sådant register bør vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU.

(20)

Under hensyn til arten og omfanget af de ændringer, der indførtes ved Rådets direktiv 2014/107/EU (5) og indføres ved nærværende direktiv, bør tidsrammen for indgivelse af oplysninger, statistikker og rapporter i henhold til direktiv 2011/16/EU forlænges. Ved en sådan forlængelse bør det sikres, at de oplysninger, der skal indgives, kan afspejle de erfaringer, der opnås med disse ændringer. Forlængelsen bør gælde for både statistikker og andre oplysninger, som medlemsstaterne skal indgive inden den 1. januar 2018, og for den rapport og i givet fald det forslag, der skal forelægges af Kommissionen inden den 1. januar 2019.

(21)

De nuværende bestemmelser om fortrolighed bør ændres, så de afspejler udvidelsen af obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger til at omfatte grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

(22)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det søger navnlig at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger og friheden til at oprette og drive egen virksomhed.

(23)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på betingelser, som er forenelige med et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)

Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 3 ændres som følger:

a)

nr. 9) affattes således:

»9)   »automatisk udveksling«:

a)

i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a, systematisk meddelelse til en anden medlemsstat af oplysninger, som er defineret på forhånd, uden forudgående anmodning og med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat

b)

i forbindelse med artikel 8, stk. 3a, systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, til den relevante medlemsstat, hvor den pågældende person er hjemmehørende, uden forudgående anmodning og med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 3a, artikel 8, stk. 7a, artikel 21, stk. 2, og artikel 25, stk. 2 og 3, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I

c)

i forbindelse med alle bestemmelser i dette direktiv undtagen artikel 8, stk. 1, artikel 8, stk. 3a, og artikel 8a, systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, i overensstemmelse med litra a) og b) i dette nummer.«

b)

følgende numre tilføjes:

»14)

»grænseoverskridende forhåndstilsagn«: enhver aftale, meddelelse eller andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger, også hvis udstedt, ændret eller fornyet i forbindelse med skatterevision, der opfylder følgende betingelser:

a)

er udstedt, ændret eller fornyet af eller på vegne af regeringen eller skattemyndigheden i en medlemsstat eller medlemsstatens territoriale eller administrative underafdelinger, herunder lokale myndigheder, uanset om det reelt anvendes

b)

er udstedt, ændret eller fornyet til en bestemt person eller gruppe af personer, som kan påberåbe sig denne

c)

vedrører fortolkningen eller anvendelsen af en retlig eller administrativ bestemmelse om forvaltning eller håndhævelse af national lovgivning om skatter i medlemsstaten eller medlemsstatens territoriale eller administrative underafdelinger, herunder lokale myndigheder

d)

vedrører en grænseoverskridende transaktion eller et spørgsmål om, hvorvidt aktiviteter, som udøves af en person i en anden jurisdiktion, skaber et fast driftssted, og

e)

er truffet forud for de transaktioner eller aktiviteter i en anden jurisdiktion, som potentielt skaber et fast driftssted, eller forud for indgivelse af en selvangivelse, som dækker den periode, hvor transaktionen eller rækken af transaktioner eller aktiviteter fandt sted.

Den grænseoverskridende transaktion kan omfatte, men er ikke begrænset til, foretagelse af investeringer, levering af varer, tjenesteydelser eller finansielle midler eller anvendelse af materielle eller immaterielle aktiver og skal ikke nødvendigvis direkte involvere den person, der modtager det grænseoverskridende forhåndstilsagn

15)

»forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning«: enhver aftale, meddelelse eller andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger, også hvis udstedt, ændret eller fornyet i forbindelse med en skatterevision, der opfylder følgende betingelser:

a)

er udstedt, ændret eller fornyet af eller på vegne af regeringen eller skattemyndigheden i en eller flere medlemsstater, herunder enhver territorial eller administrativ underafdeling deraf, herunder lokale myndigheder, uanset om den reelt anvendes

b)

er udstedt, ændret eller fornyet til en bestemt person eller gruppe af personer, som kan påberåbe sig denne

c)

forud for grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne foretagender fastsætter et passende sæt af kriterier for fastsættelsen af interne afregningspriser for disse transaktioner eller fastsætter tildeling af fortjeneste til et fast driftssted.

Virksomheder er forbundne foretagender, hvis en af virksomhederne direkte eller indirekte deltager i en anden virksomheds ledelse eller kontrollerer virksomheden, eller hvis de samme personer direkte eller indirekte deltager i virksomhedernes ledelse eller kapital eller kontrollerer virksomheden.

Interne afregningspriser er de priser, som en virksomhed benytter ved overførsel af fysiske varer og immaterielle goder eller ved levering af tjenesteydelser til forbundne foretagender, og »intern prisafregning« skal fortolkes i overensstemmelse hermed

16)

i forbindelse med nr. 14) forstås ved »grænseoverskridende transaktion« en transaktion eller række af transaktioner, hvor:

a)

ikke alle parterne i transaktionen eller rækken af transaktioner er skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat, der udsteder, ændrer eller fornyer det grænseoverskridende forhåndstilsagn

b)

en hvilken som helst af parterne i transaktionen eller rækken af transaktioner er samtidig skattemæssigt hjemmehørende i mere end en jurisdiktion

c)

en af parterne i transaktionen eller rækken af transaktioner driver virksomhed i en anden jurisdiktion gennem et fast driftssted, og transaktionen eller rækken af transaktioner udgør en del af eller hele det faste driftssteds virksomhed. En grænseoverskridende transaktion eller række af transaktioner omfatter også ordninger, som en person har med hensyn til forretningsaktiviteter i en anden jurisdiktion, som denne person udøver gennem et fast driftssted, eller

d)

transaktionen eller rækken af transaktioner har grænseoverskridende virkning.

I forbindelse med nr. 15) forstås ved »grænseoverskridende transaktion« en transaktion eller række af transaktioner, der involverer forbundne foretagender, som ikke alle er skattemæssigt hjemmehørende i en enkelt jurisdiktions område, eller en transaktion eller række af transaktioner, der har grænseoverskridende virkning

17)

i forbindelse med nr. 15) og 16) forstås ved »virksomhed« enhver form for forretningsdrift.«

2)

Artikel 8, stk. 4 og 5, udgår.

3)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 8a

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger

1.   Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor et grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning er blevet udstedt, ændret eller fornyet efter den 31. december 2016, meddeler ved automatisk udveksling oplysninger herom til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og til Europa-Kommissionen, med forbehold af de tilfælde, der er nævnt i stk. 8 i denne artikel, og i overensstemmelse med gældende praktiske bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 21.

2.   I overensstemmelse med gældende praktiske bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 21 og med forbehold af de tilfælde, der er nævnt i stk. 8 i nærværende artikel, meddeler den kompetente myndighed i en medlemsstat også de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og Europa-Kommissionen oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden for en periode på fem år før den 1. januar 2017.

Hvis grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er udstedt, ændret eller fornyet mellem den 1. januar 2012 og den 31. december 2013, skal meddelelse herom finde sted på betingelse af, at de stadig var gyldige den 1. januar 2014.

Hvis grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger er udstedt, ændret eller fornyet mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2016, skal meddelelse herom finde sted, uanset om de stadig er gyldige.

Fra de meddelelser, der er omhandlet i dette stykke, kan medlemsstaterne udelukkeoplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, der er udstedt, ændret eller fornyet inden den 1. april 2016 til en bestemt person eller gruppe af personer, undtagen personer eller grupper af personer, der hovedsagelig udfører finansielle aktiviteter eller investeringsaktiviteter, med en årlig nettoomsætning for hele koncernen som defineret i artikel 2, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (6) på mindre end 40 000 000 EUR (eller et tilsvarende beløb i en anden valuta) i det regnskabsår, der gik forud for datoen for udstedelse, ændring eller fornyelse af disse grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.

3.   Bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger med tredjelande er udelukket fra anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger i henhold til denne artikel, hvis den internationale beskatningsaftale, den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning er blevet forhandlet i henhold til, ikke tillader dens videregivelse til tredjeparter. Oplysninger om sådanne bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger udveksles i henhold til artikel 9, når videregivelsen af oplysninger er tilladt i henhold til den internationale beskatningsaftale, den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning er blevet forhandlet i henhold til, og den kompetente myndighed i tredjelandet giver sin tilladelse til, at oplysningerne kan videregives.

Hvis automatisk udveksling af oplysninger vedrørende bilaterale eller multilaterale forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i henhold til første afsnit, første punktum, er udelukket, udveksles de oplysninger, der er anført i denne artikels stk. 6, og som er omhandlet i den anmodning, der har ført til udstedelse af en sådan bilateral eller multilateral forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning, imidlertid i stedet i henhold til denne artikels stk. 1 og 2.

4.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i tilfælde af at et grænseoverskridende forhåndstilsagn udelukkende vedrører og involverer skatteanliggender for en eller flere fysiske personer.

5.   Udvekslingen af oplysninger finder sted som følger:

a)

for oplysninger, der udveksles i medfør af stk. 1: inden for tre måneder efter udgangen af den halvdel af det kalenderår, hvor det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning blev udstedt, ændret eller fornyet

b)

for oplysninger, der udveksles i medfør af stk. 2: før den 1. januar 2018.

6.   Oplysninger, der skal meddeles af en medlemsstat i medfør af denne artikels stk. 1 og 2, skal omfatte følgende:

a)

identifikation af personen, bortset fra en fysisk person, og i givet fald den gruppe af personer, som den tilhører

b)

et resumé af indholdet af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning, herunder en beskrivelse af de relevante forretningsaktiviteter eller transaktioner eller række af transaktioner i abstrakte vendinger, der ikke medfører videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser

c)

datoerne for udstedelse, ændring eller fornyelse af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning

d)

startdatoen på gyldighedsperioden for det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning, hvis angivet

e)

slutdatoen på gyldighedsperioden for det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning, hvis angivet

f)

type grænseoverskridende forhåndstilsagn eller forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning

g)

beløbet for transaktionen eller rækken af transaktioner vedrørende det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning, hvis der henvises til et sådant beløb i det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning

h)

beskrivelse af det sæt af kriterier, der anvendes til at fastsætte interne afregningspriser eller selve den interne afregningspris i tilfælde af en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning

i)

identifikation af den metode, der anvendes til at fastsætte interne afregningspriser eller selve den interne afregningspris i tilfælde af en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning

j)

identifikation af eventuelle andre medlemsstater, som sandsynligvis vil blive berørt af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning

k)

identifikation af enhver person, bortset fra en fysisk person, i eventuelle andre medlemsstater, som sandsynligvis vil blive berørt af det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning (med angivelse af, hvilke medlemsstater de berørte personer har tilknytning til), og

l)

angivelse af, om de oplysninger, der meddeles, er baseret på selve det grænseoverskridende forhåndstilsagn eller den forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning eller på den anmodning, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, andet afsnit.

7.   For at lette udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6 i denne artikel, vedtager Kommissionen de praktiske bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, herunder foranstaltninger, der skal standardisere meddelelsen af oplysninger i henhold til stk. 6 i denne artikel, som led i proceduren for fastlæggelse af den standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 5.

8.   Oplysningerne, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, litra a), b), h) og k), skal ikke meddeles Europa-Kommissionen.

9.   Den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, der er identificeret i henhold til stk. 6, litra j), bekræfter straks og under alle omstændigheder inden for syv hverdage, om muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente myndighed, der leverede oplysningerne. Denne foranstaltning finder anvendelse indtil det register, der er omhandlet i artikel 21, stk. 5, bliver operationelt.

10.   Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 5 og under henvisning til artikel 21, stk. 4, anmode om yderligere oplysninger, herunder den fulde tekst til et grænseoverskridende forhåndstilsagn eller en forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning.

Artikel 8b

Statistikker over automatiske udvekslinger

1.   Inden den 1. januar 2018 indgiver medlemsstaterne årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8 og 8a og, i det omfang det er muligt, oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.

2.   Inden den 1. januar 2019 aflægger Kommissionen en rapport med en oversigt over og en vurdering af de modtagne statistikker og oplysninger i henhold til stk. 1 i denne artikel med hensyn til spørgsmål vedrørende f.eks. de administrative og andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag for Rådet om de kategorier og de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige, eller de elementer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, eller begge.

Ved gennemgangen af et forslag, der er forelagt af Kommissionen, overvejer Rådet en yderligere styrkelse af effektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en højnelse af standarden herfor med henblik på at fastsætte, at:

a)

den kompetente myndighed i hver medlemsstat ved automatisk udveksling meddeler den kompetente myndighed i en anden medlemsstat oplysninger, for så vidt angår beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2019, om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende alle de kategorier af indkomst og kapital, som er anført i artikel 8, stk. 1, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, og

b)

listerne over kategorier og elementer i artikel 8, stk. 1 og 3a, udvides til også at omfatte andre kategorier og elementer, herunder royalties.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).«"

4)

I artikel 20 tilføjes følgende stykke:

»5.   En standardformular, herunder sprogordninger, skal vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, inden den 1. januar 2017. Den automatiske udveksling af oplysninger om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i henhold til artikel 8a foretages ved hjælp af denne standardformular. Denne standardformular må ikke omfatte flere elementer for udveksling af oplysninger end dem, der er anført i artikel 8a, stk. 6, og andre relaterede felter, der er knyttet til disse elementer, og som er nødvendige for at nå målene i artikel 8a.

De sprogordninger, der er omhandlet i første afsnit, forhindrer ikke medlemsstaterne i at meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, på et hvilket som helst af Unionens officielle sprog og arbejdssprog. Disse sprogordninger kan dog omfatte bestemmelser om, at de centrale elementer i disse oplysninger også skal sendes på et andet af Unionens officielle sprog og arbejdssprog.«

5)

Artikel 21 ændres således:

a)

stk. 3 affattes således:

»3.   Personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, har kun adgang til disse oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for pasning, vedligeholdelse og udvikling af det i stk. 5 omhandlede register og CCN-netværket.«

b)

følgende stykke tilføjes:

»5.   Senest den 31. december 2017 udvikler og stiller Kommissionen teknisk og logistisk støtte til et sikkert centralregister på medlemsstatsniveau for administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor oplysninger, der skal meddeles inden for rammerne af artikel 8a, stk. 1 og 2, indføres med henblik på den automatiske udveksling, der er omhandlet i de nævnte stykker. De kompetente myndigheder i alle medlemsstater har adgang til de oplysninger, der indføres i dette register. Kommissionen har også adgang til de oplysninger, der indføres i dette register, dog med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 8a, stk. 8. Kommissionen vedtager de nødvendige praktiske bestemmelser efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

Indtil dette sikre centralregister er operationelt, foretages den automatiske udveksling, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 1 og 2, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og de gældende praktiske bestemmelser.«

6)

Artikel 23 ændres som følger:

a)

stk. 3 affattes således:

»3.   Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af, om den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8 og artikel 8a er effektiv, og af de opnåede konkrete resultater. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i hvilken form og efter hvilke retningslinjer denne årlige evaluering skal fremsendes.«

b)

stk. 5 og 6 udgår.

7)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 23a

Fortrolig behandling af oplysninger

1.   Oplysninger, der meddeles til Kommissionen i medfør af dette direktiv, behandles fortroligt af Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for EU-myndigheder, og må ikke anvendes til andre formål end dem, der er nødvendige for at fastslå, om, og i hvilken udstrækning, medlemsstaterne efterkommer dette direktiv.

2.   Oplysninger, der meddeles til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af artikel 23, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne videresendte oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der modtager dem.

Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i første afsnit må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål og må ikke offentliggøres eller gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke.«

8)

I artikel 25 indsættes følgende stykke:

»1a.   Forordning (EF) nr. 45/2001 gælder for EU-institutioners og -organers behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv. Med henblik på korrekt anvendelse af dette direktiv er rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 11, artikel 12, stk. 1, og artikel 13-17 i forordning (EF) nr. 45/2001, dog begrænset til det omfang, der er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte forordning.«

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2016 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse foranstaltninger.

De anvender disse foranstaltninger fra den 1. januar 2017.

Når medlemsstaterne vedtager disse foranstaltninger, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2015.

På Rådets vegne

P. GRAMEGNA

Formand


(1)  Udtalelse af 27.10.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 332 af 8.10.2015, s. 64.

(3)  Udtalelse af 14.10.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(4)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(5)  Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1).


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/11


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2377

af 26. oktober 2015

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 (1) blev henvisningen til Republikken Palau overført fra bilag I til bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2).

(2)

Denne henvisning til Republikken Palau ledsages af en fodnote, hvoraf det fremgår, at fritagelsen for visumpligten finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af en aftale om visumfritagelse, der skal indgås med Den Europæiske Union.

(3)

Rådet vedtog den 9. oktober 2014 en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Palau om en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«).

(4)

Forhandlingerne om aftalen blev indledt den 17. december 2014 og blev afsluttet ved paraferingen af aftalen ved brevveksling den 27. maj 2015 af Republikken Palau og den 10. juni 2015 af Unionen.

(5)

Aftalen bør undertegnes og de erklæringer, der er knyttet til aftalen, bør godkendes på vegne af Unionen. Aftalen bør anvendes midlertidigt fra dagen efter datoen for dens undertegnelse indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.

(6)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (3); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(7)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (4); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold (»aftalen«) med forbehold af indgåelse af aftalen.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

De erklæringer, der er knyttet til denne afgørelse, godkendes på Unionens vegne.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 4

Aftalen anvendes midlertidigt fra dagen efter datoen for dens undertegnelse (5) indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 26. oktober 2015

På Rådets vegne

C. DIESCHBOURG

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).

(4)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(5)  Datoen for aftalens undertegnelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/13


AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Palau om visumfritagelse for kortvarige ophold

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen« eller »EU«, og

REPUBLIKKEN PALAU, i det følgende benævnt »Palau«

i det følgende under ét benævnt »de kontraherende parter«,

ER MED HENBLIK PÅ at fremme venskabsforbindelserne mellem de kontraherende parter og ud fra ønsket om at gøre det lettere for deres borgere at rejse ved at sikre dem ret til visumfri indrejse og kortvarigt ophold,

UNDER HENVISNING TIL Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (1), hvorved 19 tredjelande, herunder Palau, overføres til listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet ved kortvarige ophold i medlemsstaterne,

I BETRAGTNING AF, at visumfritagelsen i henhold til artikel 1 i forordning (EU) nr. 509/2014 for disse 19 lande først gælder fra datoen for ikrafttrædelsen af en aftale om visumfritagelse, som skal indgås med Unionen,

UD FRA ØNSKET OM at fastholde princippet om ligebehandling af alle unionsborgere,

UNDER HENSYNTAGEN TIL, at personer, som indrejser med det formål at udøve lønnet beskæftigelse under deres kortvarige ophold, ikke er omfattet af denne aftale, og at de relevante bestemmelser i EU-retten, medlemsstaternes nationale lovgivning og Palaus nationale lovgivning derfor fortsat finder anvendelse på disse personers visumpligt eller -fritagelse og adgang til beskæftigelse,

UNDER HENSYNTAGEN TIL protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bekræftes det, at denne aftales bestemmelser ikke gælder for Det Forenede Kongerige og Irland —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Denne aftale indeholder bestemmelser om visumfritagelse for unionsborgere og statsborgere i Palau ved indrejse i den anden kontraherende parts område med henblik på ophold i en periode på højst 90 dage i løbet af en periode på 180 dage.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)   »medlemsstat«: enhver af Unionens medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland

b)   »unionsborger«: en statsborger i en medlemsstat som defineret i litra a)

c)   »statsborger i Palau«: enhver, som har statsborgerskab i Palau

d)   »Schengenområdet«: det område uden indre grænser, der omfatter områder tilhørende de i litra a) definerede medlemsstater, som i fuldt omfang anvender Schengenreglerne.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Unionsborgere, der er indehavere af et gyldigt almindeligt pas, diplomatpas, tjenestepas, officielt pas eller særligt pas udstedt af en medlemsstat, har ret til visumfri indrejse og ophold i Palau i den i artikel 4, stk. 1, fastlagte opholdsperiode.

Statsborgere i Palau, der er indehavere af et gyldigt almindeligt pas, diplomatpas, tjenestepas, officielt pas eller særligt pas udstedt af Palau, har ret til visumfri indrejse og ophold i medlemsstaterne i den i artikel 4, stk. 2, fastlagte opholdsperiode.

2.   Stk. 1 i denne artikel finder ikke anvendelse på personer, der indrejser med det formål at udøve lønnet beskæftigelse.

For denne kategori af personer kan hver medlemsstat selv indføre visumpligt eller ophæve den for statsborgere i Palau, jf. artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2).

For denne kategori af personer kan Palau i medfør af sin nationale lovgivning indføre eller ophæve visumpligt for statsborgere i hver enkelt medlemsstat.

3.   Visumfritagelse efter denne aftale finder anvendelse, uden at dette berører de kontraherende parters lovgivning om betingelser for indrejse og kortvarigt ophold. Medlemsstaterne og Palau forbeholder sig ret til at nægte indrejse og kortvarige ophold på deres område, hvis en eller flere af sådanne betingelser ikke er opfyldt.

4.   Visumfritagelsen gælder, uanset hvilket transportmiddel der anvendes til at passere de kontraherende parters grænser.

5.   Spørgsmål, der ikke er omfattet af denne aftale, skal afgøres i henhold til EU-retten, medlemsstaternes nationale lovgivning eller Palaus nationale lovgivning.

Artikel 4

Opholdets varighed

1.   Unionsborgere må opholde sig på Palaus område i højst 90 dage i en periode på 180 dage.

2.   Statsborgere i Palau må opholde sig på de medlemsstaters område, som fuldt ud anvender Schengenreglerne, i højst 90 dage i hver periode på 180 dage. Ved beregning af denne periode tages der ikke hensyn til ophold i en medlemsstat, der endnu ikke i fuldt omfang anvender Schengenreglerne.

Statsborgere i Palau må højst opholde sig i 90 dage i en periode på 180 dage på hver af de medlemsstaters område, som endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, uden at der tages hensyn til beregningen af opholdsperioden på de medlemsstaters område, der fuldt ud anvender Schengenreglerne.

3.   Denne aftale berører ikke Palaus og medlemsstaternes mulighed for at forlænge opholdsperioden ud over de 90 dage i overensstemmelse med deres respektive nationale lovgivning og EU-retten.

Artikel 5

Territorial anvendelse

1.   Denne aftale finder for Den Franske Republiks vedkommende kun anvendelse på Den Franske Republiks europæiske område.

2.   Denne aftale finder for Kongeriget Nederlandenes vedkommende kun anvendelse på Kongeriget Nederlandenes europæiske område.

Artikel 6

Blandet udvalg til forvaltning af aftalen

1.   De kontraherende parter nedsætter et blandet ekspertudvalg (i det følgende benævnt »udvalget«) bestående af repræsentanter for Unionen og repræsentanter for Palau. Unionen repræsenteres af Europa-Kommissionen.

2.   Udvalget har bl.a. til opgave at:

a)

føre tilsyn med gennemførelsen af denne aftale

b)

fremsætte forslag til ændringer af eller tilføjelser til denne aftale

c)

bilægge tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale.

3.   Udvalget indkaldes efter behov på anmodning af en af de kontraherende parter.

4.   Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 7

Forholdet mellem denne aftale og eksisterende bilaterale visumfritagelsesaftaler mellem medlemsstaterne og Palau

Denne aftale har forrang for enhver bilateral aftale eller ordning indgået mellem enkelte medlemsstater og Palau, for så vidt disse omhandler spørgsmål, der falder inden for denne aftales anvendelsesområde.

Artikel 8

Afsluttende bestemmelser

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af de kontraherende parter efter deres respektive interne procedurer og træder i kraft den første dag i den anden måned efter datoen for den sidste af de meddelelser, hvorved de kontraherende parter underretter hinanden om, at disse procedurer er afsluttet.

Denne aftale anvendes midlertidigt fra dagen efter datoen for dens undertegnelse.

2.   Denne aftale indgås på ubestemt tid, men kan opsiges efter bestemmelserne i stk. 5.

3.   Denne aftale kan ændres efter skriftlig aftale mellem de kontraherende parter. Ændringer træder i kraft, efter at de kontraherende parter har givet hinanden meddelelse om, at de interne procedurer, der er nødvendige herfor, er gennemført.

4.   Hver af de kontraherende parter kan suspendere denne aftale eller dele af den, navnlig når hensyn til den offentlige orden, den nationale sikkerhed eller folkesundheden tilsiger det, eller på grund af irregulær indvandring eller en kontraherende parts genindførelse af visumpligt. Afgørelsen herom meddeles den anden part senest to måneder før dens planlagte ikrafttræden. Den kontraherende part, der suspenderer anvendelsen af denne aftale, underretter omgående den anden kontraherende part, hvis grundene til suspensionen ikke længere består, og hæver suspensionen.

5.   Hver kontraherende part kan opsige denne aftale med skriftligt varsel til den anden part. Denne aftale ophører 90 dage efter dette varsel.

6.   Palau kan kun suspendere eller opsige denne aftale for alle medlemsstaters vedkommende.

7.   Unionen kan kun suspendere eller opsige denne aftale for alle sine medlemsstaters vedkommende.

Udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на седми декември две хиляди и петнадесета година.

Hecho en Bruselas, el siete de diciembre de dos mil quince.

V Bruselu dne sedmého prosince dva tisíce patnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den syvende december to tusind og femten.

Geschehen zu Brüssel am siebten Dezember zweitausendfünfzehn.

Kahe tuhande viieteistkümnenda aasta detsembrikuu seitsmendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις εφτά Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες δεκαπέντε.

Done at Brussels on the seventh day of December in the year two thousand and fifteen.

Fait à Bruxelles, le sept décembre deux mille quinze.

Sastavljeno u Bruxellesu sedmog prosinca dvije tisuće petnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì sette dicembre duemilaquindici.

Briselē, divi tūkstoši piecpadsmitā gada septītajā decembrī.

Priimta du tūkstančiai penkioliktų metų gruodžio septintą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenötödik év december havának hetedik napján.

Magħmul fi Brussell, fis-seba jum ta’ Diċembru fis-sena elfejn u ħmistax.

Gedaan te Brussel, de zevende december tweeduizend vijftien.

Sporządzono w Brukseli dnia siódmego grudnia roku dwa tysiące piętnastego.

Feito em Bruxelas, em sete de dezembro de dois mil e quinze.

Întocmit la Bruxelles la șapte decembrie două mii cincisprezece.

V Bruseli siedmeho decembra dvetisíctridsať.

V Bruslju, dne sedmega decembra leta dva tisoč petnajst.

Tehty Brysselissä seitsemäntenä päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattaviisitoista.

Som skedde i Bryssel den sjunde december år tjugohundrafemton.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

За Република Палау

Por la República de Palaos

Za Republiku Palau

For Republikken Palau

Für die Republik Palau

Belau Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία του Παλάου

For the Republic of Palau

Pour la République des Palaos

Za Republiku Palau

Per la Repubblica di Palau

Palau Republikas vārdā –

Palau Respublikos vardu

Palaui Köztársaság részéről

Għar-Repubblika ta' Palau

Voor de Republiek Palau

W imieniu Republiki Palau

Pela República de Palau

Pentru Republica Palau

Za Palauskú republiku

Za Republiko Palau

Palaun tasavallan puolesta

För Republiken Palau

Image


(1)  EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).


FÆLLESERKLÆRING VEDRØRENDE ISLAND, NORGE, SCHWEIZ OG LIECHTENSTEIN

De kontraherende parter noterer sig de tætte forbindelser mellem Den Europæiske Union og Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, navnlig i henhold til aftalerne af 18. maj 1999 og 26. oktober 2004 om disse landes associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.

Under disse omstændigheder er det ønskeligt, at myndighederne i Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein på den ene side og myndighederne i Palau på den anden side snarest indgår bilaterale aftaler om visumfritagelse for kortvarige ophold svarende til denne aftale.


FÆLLESERKLÆRING OM, HVORDAN DEN PERSONKATEGORI, DER INDREJSER MED DET FORMÅL AT UDØVE LØNNET BESKÆFTIGELSE, JF. DENNE AFTALES ARTIKEL 3, STK. 2, SKAL AFGRÆNSES

Ud fra ønsket om at sikre en fælles afgrænsning af denne personkategori er de kontraherende parter enedes om, at den kategori af personer, der udøver lønnet beskæftigelse, ved anvendelsen af denne aftale omfatter personer, der indrejser i den anden kontraherende parts område med det formål at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse eller drive virksomhed mod betaling som lønmodtager eller tjenesteyder.

Denne kategori bør ikke omfatte:

forretningsrejsende, dvs. personer, der indrejser i forretningsanliggender (uden at være ansat i den anden kontraherende parts land)

sportsfolk eller kunstnere, der udøver en aktivitet lejlighedsvis

journalister udsendt af medier i deres opholdsland og

praktikanter på udvekslingsophold.

Gennemførelsen af denne erklæring overvåges af det blandede udvalg inden for rammerne af dets opgaver i henhold til denne aftales artikel 6, og udvalget kan foreslå ændringer, når det — i lyset af de kontraherende parters erfaringer — skønner det nødvendigt.


FÆLLESERKLÆRING OM, HVORDAN PERIODEN PÅ 90 DAGE I LØBET AF EN PERIODE PÅ 180 DAGE, JF. DENNE AFTALES ARTIKEL 4, SKAL FORTOLKES

De kontraherende parter forstår, at maksimumsperioden på 90 dage inden for en periode på 180 dage som fastsat i denne aftales artikel 4, betyder enten et sammenhængende ophold eller flere på hinanden følgende ophold, hvis samlede varighed ikke overstiger 90 dage inden for hver periode på 180 dage.

Der tages udgangspunkt i en »glidende« periode på 180 dage, hvor der ses tilbage på hver opholdsdag inden for den seneste periode på 180 dage for at kontrollere, om kravet om højst 90 dage inden for hver periode på 180 dage fortsat er opfyldt. Det betyder bl.a., at et fravær i en uafbrudt periode på 90 dage giver mulighed for et nyt ophold på højst 90 dage.


FÆLLESERKLÆRING OM INFORMATION AF BORGERNE OM VISUMFRITAGELSESAFTALEN

I erkendelse af behovet for åbenhed over for unionsborgere og statsborgere i Palau er de kontraherende parter enedes om at sikre fuld formidling af information om visumfritagelsesaftalens indhold og konsekvenser og om dertil knyttede spørgsmål, bl.a. indrejsebetingelser.


FORORDNINGER

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/19


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2378

af 15. december 2015

om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (1), særlig artikel 20, stk. 1, 3 og 4, og artikel 21, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2011/16/EU erstattede Rådets direktiv 77/799/EØF (2). I forbindelse hermed blev der indført en række vigtige ændringer af reglerne vedrørende administrativt samarbejde på beskatningsområdet, navnlig hvad angår udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne for at forbedre effektiviteten i forbindelse med grænseoverskridende udveksling af oplysninger.

(2)

Rådets direktiv 2014/107/EU (3) ændrede direktiv 2011/16/EU med henblik på at indføre obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og de relaterede regler om indberetning og passende omhu.

(3)

For at sikre at den nye retlige ramme fungerer korrekt, skal der i henhold til direktiv 2011/16/EU vedtages visse regler om de standardformularer og elektroniske formater og om de praktiske ordninger for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 (4) indeholder detaljerede regler vedrørende de standardformularer og elektroniske formater, der skal anvendes i forbindelse med direktiv 2011/16/EU.

(4)

I betragtning af de ændringer, der skal foretages med henblik på at gennemføre direktiv 2011/16/EU, og for at lette læsbarheden af gennemførelsesretsakten, bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 ophæves, og der bør indføres nogle nye konsoliderede regler.

(5)

For at lette udvekslingen af oplysninger bør en sådan udveksling i henhold til direktiv 2011/16/EU ske ved hjælp af standardiserede formularer, medmindre det drejer sig om automatisk udveksling af oplysninger.

(6)

De standardformularer, der skal anvendes, bør indeholde en række felter, der er tilstrækkeligt diversificeret til, at medlemsstaterne nemt kan behandle alle relevante sager ved blot at bruge de felter, der er relevante for den enkelte sag.

(7)

For så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger, skal Kommissionen i henhold til direktiv 2011/16/EU vedtage både de praktiske ordninger og det elektroniske format herfor. For at sikre hensigtsmæssigheden og anvendeligheden af de oplysninger, der udveksles, og effektiviteten af selve udvekslingen, bør der fastlægges udførlige regler herfor.

(8)

Det forhold at den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger om de fem kategorier af indkomst og kapital, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, er betinget af tilgængeligheden af de relevante oplysninger, berettiger, at det relevante elektroniske format ikke er nærmere specificeret udover den overordnede struktur og de klasser af elementer, det indeholder, og at de mere detaljerede elementer, der udveksles inden for disse klasser, afhænger af tilgængeligheden heraf i hver medlemsstat.

(9)

I betragtning af at de oplysninger, der udveksles efter artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU, skal indsamles af de indberettende finansielle institutter i overensstemmelse med de regler for indberetning og passende omhu, der er omhandlet i bilag I og II til direktiv 2011/16/EU, og at udvekslingen derfor ikke er underlagt betingelsen om oplysningernes tilgængelighed, bør det elektroniske format, der skal anvendes, derfor udvides til det mest detaljerede niveau og indeholde alle elementer og deres eventuelle attributter.

(10)

I henhold til direktiv 2011/16/EU skal oplysningerne så vidt muligt leveres elektronisk ved hjælp af Det Fælles Kommunikationsnet (»CCN«). Hvor det er nødvendigt, bør der fastsættes bestemmelser for den praktiske gennemførelse af indberetningen. Der bør gælde detaljerede regler for indsendelsen af rapporter, attester og andre dokumenter, som ikke udgør selve de udvekslede oplysninger, men understøtter disse, og, ved indberetning uden for CCN-netværket og med forbehold af andre bilateralt aftalte ordninger, for meddelelse og identifikation af de oplysninger, der udveksles.

(11)

De love og administrative forskrifter i medlemsstaterne, som er nødvendige for at overholde artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU vedrørende obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, skal gælde fra den 1. januar 2016. Denne forordning bør derfor anvendes fra samme dato.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Standardformularer til udveksling efter anmodning, spontan udveksling, meddelelser og feedback

1.   I forbindelse med de standardformularer, der skal anvendes, forstås der ved »felt« et afsnit i en formular, hvor den oplysning, der skal udveksles i henhold til direktiv 2011/16/EU, kan noteres.

2.   Den standardformular, der anvendes i forbindelse med anmodninger om oplysninger og administrative undersøgelser i henhold til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU og de relevante svar, bekræftelser, anmodninger om supplerende baggrundsmateriale, afvisninger og afslag i henhold til artikel 7 i samme direktiv, skal indeholde de felter, der er omhandlet i bilag I til denne forordning.

3.   Den standardformular, der anvendes i forbindelse med spontane oplysninger og bekræftelse heraf i henhold til artikel 9 og 10 i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde de felter, der er omhandlet i bilag II til denne forordning.

4.   Den standardformular, der anvendes i forbindelse med anmodninger om administrative meddelelser i henhold til artikel 13, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/16/EU, og besvarelsen heraf i henhold til artikel 13, stk. 3, i det nævnte direktiv, skal indeholde de felter, der er omhandlet i bilag III til denne forordning.

5.   Den standardformular, der anvendes i forbindelse med feedbackoplysninger i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde de felter, der er omhandlet i bilag IV til denne forordning.

Artikel 2

Elektroniske formater til obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger

1.   Det elektroniske format, der anvendes i forbindelse med den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde de felter, der er omhandlet i bilag V til denne forordning.

2.   Det elektroniske format, der anvendes i forbindelse med den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde de felter, der er omhandlet i bilag VI til denne forordning.

Artikel 3

Praktiske foranstaltninger vedrørende anvendelsen af CCN-netværket

1.   De rapporter, attester og andre dokumenter, der henvises til i de oplysninger, der meddeles i henhold til direktiv 2011/16/EU, kan leveres ved hjælp af andre kommunikationsmidler end CCN-netværket.

2.   Hvor de oplysninger, der er omhandlet i direktiv 2011/16/EU, ikke udveksles ved hjælp af CCN-netværket, skal oplysningerne, medmindre andet er aftalt bilateralt, leveres med et følgebrev, der beskriver de leverede oplysninger, og som er behørigt underskrevet af den kompetente myndighed, der leverer oplysningerne.

Artikel 4

Ophævelse

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 ophæves med virkning fra den 1. januar 2016.

Henvisninger til den ophævede gennemførelsesforordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 5

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter (EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15).

(3)  Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1156/2012 af 6. december 2012 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 335 af 7.12.2012, s. 42).


BILAG I

Formular, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

Den standardformular, der anvendes i forbindelse med anmodninger om oplysninger og administrative undersøgelser i henhold til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU og de relevante svar, bekræftelser, anmodninger om supplerende baggrundsmateriale, afvisninger og afslag i henhold til artikel 7 i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde følgende felter (1):

Retsgrundlag

Referencenummer

Dato

Identiteten på den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed

Identiteten på den person, hvis forhold undersøges eller efterforskes

Generel beskrivelse af sagen og foreliggende specifikt baggrundsmateriale, der må formodes at gøre det muligt at vurdere, om de søgte oplysninger kan forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale love vedrørende de i artikel 2 i direktiv 2011/16/EU omhandlede skatter

Det skattemæssige formål med at søge oplysningerne

Den undersøgte periode

Navn og adresse på enhver person, der menes at være i besiddelse af de søgte oplysninger

Opfyldelse af de lovkrav, der er fastsat i artikel 16, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU

Opfyldelse af de lovkrav, der er fastsat i artikel 17, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU

Begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse og begrundelser for afslag om at indlede den anmodede administrative undersøgelse

Bekræftelse på anmodningen om oplysninger

Anmodninger om supplerende baggrundsmateriale

Begrundelser for afvisninger og afslag på udlevering af oplysninger

Begrundelser for manglende svar inden for den relevante tidsfrist og den dato, inden hvilken den bistandssøgte myndighed forventer at ville kunne svare.


(1)  Bemærk, at det kun er de felter, der rent faktisk udfyldes i forbindelse med en given sag, der behøver fremgå af formularen.


BILAG II

Formular, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3

Den standardformular, der anvendes i forbindelse med spontane oplysninger og bekræftelse heraf i henhold til henholdsvis artikel 9 og 10 i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde følgende felter (1):

Retsgrundlag

Referencenummer

Dato

Identiteten på den afsendende og den modtagende myndighed

Identiteten på den person, der er genstand for den spontane udveksling af oplysninger

Periode, som den spontane udveksling af oplysninger omfatter

Opfyldelse af de lovkrav, der er fastsat i artikel 16, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU

Bekræftelse af de spontane oplysninger.


(1)  Bemærk, at det kun er de felter, der rent faktisk udfyldes i forbindelse med en given sag, der behøver fremgå af formularen.


BILAG III

Formular, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4

Den standardformular, der anvendes i forbindelse med anmodninger om meddelelser i henhold til artikel 13, stk. 1 og 2, i direktiv 2011/16/EU, og besvarelsen heraf i henhold til artikel 13, stk. 3, i det nævnte direktiv, skal indeholde følgende felter (1):

Retsgrundlag

Referencenummer

Dato

Identiteten på den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed

Navn og adresse på adressaten for akten eller afgørelsen

Andre oplysninger, der måtte lette identifikationen af adressaten

Genstanden for akten eller afgørelsen

Den bistandssøgte myndigheds besvarelse i henhold til artikel 13, stk. 3, i direktiv 2011/16/EU, herunder dato for meddelelse af akten eller afgørelsen til adressaten.


(1)  Bemærk, at det kun er de felter, der rent faktisk udfyldes i forbindelse med en given sag, der behøver fremgå af formularen.


BILAG IV

Formular, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5

Den standardformular, der anvendes i forbindelse med feedbackoplysninger i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, skal indeholde følgende felter (1):

Referencenummer

Dato

Identiteten på den kompetente myndighed, der giver feedbacken

General feedback om de oplysninger, der er leveret

Direkte resultater af de leverede oplysninger.


(1)  Bemærk, at det kun er de felter, der rent faktisk udfyldes i forbindelse med en given sag, der behøver fremgå af formularen.


BILAG V

Elektronisk format, jf. artikel 2, stk. 1

Det elektroniske format, der anvendes i forbindelse med obligatorisk automatisk udveksling af information i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, skal overholde følgende træstruktur og indeholde følgende klasser af elementer (1):

(a)

Hvad angår den overordnede meddelelse:

Image

(b)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om lønindkomst eller bestyrelseshonorarer:

Image

(c)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om pensioner:

Image

(d)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om livsforsikringsprodukter:

Image

(e)

Hvad angår teksten til meddelelse af oplysninger om ejendomsret til eller indtægt fra fast ejendom:

Image

(f)

Hvad angår teksten i de tilfælde, hvor der ikke skal meddeles nogen oplysninger i forbindelse med en specifik kategori:

Image

(g)

Hvad angår teksten til en kvittering for modtagelsen af oplysningerne i en specifik kategori:

Image

(1)  Bemærk, at det kun er de klasser af elementer, der rent faktisk er tilgængelige og finder anvendelse i forbindelse med en given sag, der behøver fremgå af det elektroniske format.


BILAG VI

Elektronisk format, jf. artikel 2, stk. 2

De elektroniske formater, der anvendes i forbindelse med obligatorisk automatisk udveksling af information i henhold til artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU, skal overholde følgende træstruktur og indeholde følgende elementer og attributter (1):

(a)

Hvad angår den overordnede meddelelse:

Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

(b)

Hvad angår typer, der er fælles for FATCA og CRS, anvendt i meddelelsen i punkt a) ovenfor:

Image Image Image Image

(c)

Hvad angår fælles OECD-typer, der er anvendt i meddelelsen i punkt a) ovenfor:

Image Image Image

(1)  Bemærk, at det kun er de elementer og attributter, der rent faktisk finder anvendelse i forbindelse med en given sag i forbindelse med de regler om indberetning og passende omhu i bilag I og II til direktiv 2011/16/EU, der behøver fremgå at det elektroniske format.


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/46


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2379

af 16. december 2015

om fravigelse af forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, af forordning (EF) nr. 1964/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 og af forordning (EF) nr. 1918/2006 for så vidt angår datoen for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af importlicenser i 2016 inden for rammerne af toldkontingenter for korn, ris og olivenolie, og om fravigelse af forordning (EF) nr. 951/2006 for så vidt angår datoen for udstedelse af eksportlicenser i 2016 for sukker og isoglucose uden for kvoten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT (1), særlig artikel 1,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (2), særlig artikel 20, litra n), artikel 144, litra g), og artikel 187, litra e), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2003 (3), (EF) nr. 969/2006 (4) og (EF) nr. 1067/2008 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 (6) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for byg under kontingent 09.4126, for majs under kontingent 09.4131, for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under kontingent 09.4123, 09.4124, 09.4125 og 09.4133 og for visse kornarter med oprindelse i Ukraine under kontingent 09.4306, 09.4307 et 09.4308.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1964/2006 (7) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 (8) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for ris med oprindelse i Bangladesh under kontingent 09.4517 og for brudris under kontingent 09.4079.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 (9) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for olivenolie med oprindelse i Tunesien under det kontingent, der er til rådighed.

(4)

På grund af fri- og helligdagene i 2016 bør forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, forordning (EF) nr. 1964/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 samt forordning (EF) nr. 1918/2006 fraviges i visse perioder, for så vidt angår datoerne for indgivelse af importlicensansøgninger og udstedelse af disse licenser, for at de pågældende kontingentmængder kan overholdes.

(5)

I henhold til artikel 7d, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 (10) udstedes eksportlicenser for sukker og isoglucose uden for kvoten fra fredagen efter den uge, hvor licensansøgningen er indgivet, medmindre Kommissionen inden da har truffet en særforanstaltning.

(6)

På grund af fri- og helligdagene i 2016 og den uregelmæssige offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende i forbindelse med de pågældende dage er fristen mellem indgivelse af ansøgningen og udstedelsesdatoen for kort til at sikre god forvaltning af markedet. Fristen bør derfor forlænges.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Korn

1.   Uanset artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2305/2003 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for byg under kontingent 09.4126 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

2.   Uanset artikel 3, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2305/2003 udstedes i 2016 de importlicenser for byg under kontingent 09.4126, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (11).

3.   Uanset artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 969/2006 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for majs under kontingent 09.4131 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

4.   Uanset artikel 4, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 969/2006 udstedes i 2016 de importlicenser for majs under kontingent 09.4131, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006.

5.   Uanset artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1067/2008 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under kontingent 09.4123, 09.4124, 09.4125 og 09.4133 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

6.   Uanset artikel 4, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1067/2008 udstedes i 2016 de importlicenser for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under kontingent 09.4123, 09.4124, 09.4125 og 09.4133, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006.

7.   Uanset artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for korn med oprindelse i Ukraine under kontingent 09.4306, 09.4307 og 09.4308 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

8.   Uanset artikel 2, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 udstedes i 2016 de importlicenser for korn med oprindelse i Ukraine under kontingent 09.4306, 09.4307 og 09.4308, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006.

Artikel 2

Ris

1.   Uanset artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1964/2006 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for ris med oprindelse i Bangladesh under kontingent 09.4517 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 9. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

2.   Uanset artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for brudris under kontingent 09.4079 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 9. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

Artikel 3

Olivenolie

1.   Uanset artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1918/2006 kan der ikke indgives ansøgninger om importlicens for olivenolie med oprindelse i Tunesien efter tirsdag den 13. december 2016.

2.   Uanset artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1918/2006 udstedes de importlicenser for olivenolie med oprindelse i Tunesien, der ansøges om i de i bilag II til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006.

Artikel 4

Sukker og isoglucose uden for kvoten

Uanset artikel 7d, stk. 1, i forordning (EF) nr. 951/2006 udstedes de eksportlicenser for sukker og isoglucose uden for kvoten, der ansøges om i de i bilag III til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, i givet fald under hensyntagen til de særforanstaltninger, der måtte være truffet i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 951/2006.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den udløber den 10. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2003 af 29. december 2003 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingentet for import af byg fra tredjelande (EUT L 342 af 30.12.2003, s. 7).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2006 af 29. juni 2006 om åbning og forvaltning af et EF-toldkontingent for import af majs fra tredjelande (EUT L 176 af 30.6.2006, s. 44).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1067/2008 af 30. oktober 2008 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (kodificeret udgave) (EUT L 290 af 31.10.2008, s. 3).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 af 18. november 2015 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af visse kornarter med oprindelse i Ukraine (EUT L 302 af 19.11.2015, s. 81).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1964/2006 af 22. december 2006 om detaljerede regler for åbning og forvaltning af et kontingent for import af ris med oprindelse i Bangladesh i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3491/90 (EUT L 408 af 30.12.2006, s. 19).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 af 7. juni 2012 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for brudris henhørende under KN-kode 1006 40 00 til fremstilling af tilberedte næringsmidler henhørende under KN-kode 1901 10 00 (EUT L 148 af 8.6.2012, s. 1).

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 af 20. december 2006 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 84).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24).

(11)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).


BILAG I

Periode for indgivelse af ansøgninger om eksportlicens for korn

Udstedelsesdato

Fra fredag den 18. marts 2016, kl. 13 belgisk tid, indtil fredag den 25. marts 2016 kl. 13 belgisk tid

Den første arbejdsdag fra mandag den 4. april 2016

Fra fredag den 21. oktober 2016, kl. 13 belgisk tid, indtil fredag den 28. oktober 2016 kl. 13 belgisk tid

Den første arbejdsdag fra mandag den 7. november 2016


BILAG II

Periode for indgivelse af ansøgninger om eksportlicens for olivenolie

Udstedelsesdato

Mandag den 21. eller tirsdag den 22. marts 2016

Den første arbejdsdag fra fredag den 1. april 2016

Mandag den 2. eller tirsdag den 3. maj 2016

Den første arbejdsdag fra fredag den 13. maj 2016

Mandag den 9. eller tirsdag den 10. maj 2016

Den første arbejdsdag fra onsdag den 18. maj 2016

Mandag den 18. eller tirsdag den 19. juli 2016

Den første arbejdsdag fra onsdag den 27. juli 2016

Mandag den 8. eller tirsdag den 9. august 2016

Den første arbejdsdag fra onsdag den 17. august 2016

Mandag den 24. eller tirsdag den 25. oktober 2016

Den første arbejdsdag fra torsdag den 3. november 2016


BILAG III

Periode for indgivelse af ansøgninger om eksportlicens for sukker og isoglucose uden for kvote

Udstedelsesdato

Fra mandag den 24. til fredag den 28. oktober 2016

Den første arbejdsdag fra tirsdag den 8. november 2016

Fra mandag den 19. til fredag den 23. december 2016

Den første arbejdsdag fra fredag den 6. januar 2017


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/50


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2380

af 16. december 2015

om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95 for så vidt angår fastsættelse af repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (2), særlig artikel 5, stk. 6, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1484/95 erstattes med teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 af 28. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og om fastsættelse af tillægsimporttold for fjerkrækød og æg samt ægalbumin og om ophævelse af forordning nr. 163/67/EØF (EFT L 145 af 29.6.1995, s. 47).


BILAG

»BILAG I

KN-kode

Varebeskrivelse

Repræsentativ pris

(EUR/100 kg)

Sikkerhed, jf. artikel 3

(EUR/100 kg)

Oprindelse (1)

0207 12 10

Høns (såkaldte 70 pct.-høns), frosne

130,1

0

AR

0207 12 90

Høns (såkaldte 65 pct.-høns), frosne

154,5

145,7

0

0

AR

BR

0207 14 10

Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne

286,0

197,1

343,8

219,0

4

32

0

24

AR

BR

CL

TH

0207 27 10

Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne

329,9

244,7

0

16

BR

CL

0408 91 80

Æg uden skal, tørrede

431,0

0

AR

1602 32 11

Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt

225,1

19

BR


(1)  Den statistiske lande- og områdefortegnelse er fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.«


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/52


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2381

af 17. december 2015

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) for så vidt angår indberetningen af tidsrækker for den nye regionale opdeling

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (1), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1059/2003 udgør retsgrundlaget for den regionale nomenklatur i forbindelse med indsamling, udarbejdelse og formidling af harmoniseret regionalstatistik i Unionen.

(2)

Når der foretages en ændring i NUTS-nomenklaturen, skal den berørte medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1059/2003 meddele Kommissionen tidsrækkerne for den nye regionale opdeling til afløsning for allerede indberettede data. Fortegnelsen over tidsrækkerne og deres længde skal udarbejdes af Kommissionen under hensyntagen til, hvorvidt det er muligt at levere dem. Disse tidsrækker skal fremlægges inden to år efter ændringen i NUTS-nomenklaturen.

(3)

NUTS-nomenklaturen er ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1319/2013 (2) med virkning fra den 1. januar 2015 og Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 (3) med virkning fra den 1. januar 2016.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen tidsrækkerne for den nye regionale opdeling i henhold til listen i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1319/2013 af 9. december 2013 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 342 af 18.12.2013, s. 1).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 868/2014 af 8. august 2014 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 241 af 13.8.2014, s. 1).


BILAG

År, hvor indberetningen påbegyndes, opdelt efter statistisk område

Område

NUTS-niveau 2

NUTS-niveau 3

Landbrug — landbrugsregnskaber

2007 (1)

 

Landbrug — husdyrbestande

2010

 

Landbrug — vegetabilsk produktion

2007

 

Landbrug — mælkeproduktion

2010

 

Landbrug — landbrugsbedrifters struktur

2010

2010 (1)

Demografi — befolkning, levende fødsler, dødsfald

1990 (2)

1990 (2)

Arbejdsmarked — beskæftigelse, arbejdsløshed

2010

2010 (1)

Miljø — affaldsbehandlingsanlæg

2010

 

Sundhed — dødsårsager

1994 (3)

 

Sundhed — infrastruktur

1993 (1)

 

Sundhed — patienter

2000 (1)

 

Informationssamfundet

2010 (1)

 

Regionalregnskaber — husholdningernes konti

2000

 

Regionalregnskaber — regionale konti

2000

2000

Videnskab og teknologi — FoU-udgifter og FoU-personale

2011

 

Turisme

2012

 


(1)  Indberetning er ikke obligatorisk.

(2)  Indberetning er ikke obligatorisk for referenceårene 1990-2012.

(3)  Indberetning er ikke obligatorisk for referenceårene 1994-2010.


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/54


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2382

af 17. december 2015

om godkendelse af et præparat af alpha-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning (indehaver af godkendelsen er Kerry Ingredients and Flavours)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af alpha-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af alpha-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning.

(4)

Anvendelsen af præparatet af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) blev tilladt i ti år til slagtekyllinger ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 237/2012 (2) og til hønniker og mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1365/2013 (3).

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 28. april 2015 (4), at den flydende form af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at præparatet potentielt kan forbedre ægvægten hos æglæggende høner. Da præparatets virkemåde kan anses for at være den samme, kan konklusionen udvides til også at omfatte mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 237/2012 af 19. marts 2012 om godkendelse af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Kerry Ingredients and Flavours) EUT L 80 af 20.3.2012, s. 1.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1365/2013 af 18. december 2013 om godkendelse af et præparat af alfa-galactosidase produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) som tilsætningsstof til foder til mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og til hønniker (indehaver af godkendelsen er Kerry Ingredients and Flavours) (EUT L 343 af 19.12.2013, s. 31).

(4)  EFSA Journal 2015; 13(5):4107.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer.

4a17

Kerry Ingredients and Flavours

Alfa-galactosidase

(EC 3.2.1.22)

Endo-1,4-beta-glucanase

(EC 3.2.1.4)

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af alfa-galactosidase (EC 3.2.1.22) produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) og endo-1,4-beta-glucanase (EC 3.2.1.4) produceret af Aspergillus niger (CBS 120604) i fast form med en aktivitet på mindst:

1 000 U (1) alfa-galactosidase/g

5 700 U (2) endo-1,4-beta-glucanase/g

Aktivstoffets karakteristika

Alfa-galactosidase produceret af Saccharomyces cerevisiae (CBS 615.94) endo-1,4-beta-glucanase produceret af Aspergillus niger (CBS 120604)

Analysemetode  (3)

Bestemmelse

ved kolorimetri med måling af p-nitrophenol frigivet ved hjælp af alfa-galactosidase fra et substrat af p-nitrophenyl-alfa-galactopyranosid

kolorimetri med måling af det vandopløselige farvestof, der frigives ved hjælp af endo-1,4-beta-glucanase fra bygglucansubstrat tværbundet med azurin.

Æglæggende høner

100 U alfa-galactosidase

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet

2.

Anbefalet maksimumsdosis:

100 U alfa-galactosidase/kg

570 U endo-1,4-beta-glucanase/kg

3.

Sikkerhedsforanstaltninger: Der skal bæres åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker under håndteringen

7. januar 2026

Mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning

570 U endo-1,4-beta-glucanase/kg


(1)  1 U er den mængde enzym, der frigiver 1 μmol p-nitrophenol fra p-nitrophenyl-alfa-galactopyranosid (pNPG) pr. minut ved pH 5,0 og 37 °C.

(2)  1 U er den mængde enzym, der frigiver 1 mg reducerende sukker (glucoseækvivalenter) fra beta-glucan pr. minut ved pH 5,0 og 50 °C.

(3)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets websted: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/57


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2383

af 17. december 2015

om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 for så vidt angår listen over foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der skal underkastes en mere intensiv offentlig kontrol

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 15, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (2) er der fastsat bestemmelser om en mere intensiv offentlig kontrol af importen af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er opført på listen i bilag I til samme forordning (i det følgende benævnt »listen«), som skal foretages på indgangsstederne til de områder, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 882/2004.

(2)

I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 669/2009 skal listen revideres regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet, idet der som minimum skal anvendes de informationskilder, der er nævnt i samme artikel.

(3)

I lyset af forekomsten og betydningen af nylige fødevarehændelser, som er meddelt i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, resultaterne af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets revisioner i tredjelande, samt de rapporter om sendinger af foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som medlemsstaterne hvert kvartal forelægger Kommissionen i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 669/2009, er der indikationer på, at listen bør ændres.

(4)

Navnlig bør listen ændres på den måde, at oplysninger om varer, for hvilke informationskilderne viser en generelt tilfredsstillende grad af opfyldelse af de relevante sikkerhedskrav i EU-lovgivningen, og for hvilke det derfor ikke længere er nødvendigt med en mere intensiv offentlig kontrol, udgår af listen. Oplysningerne på listen vedrørende spisedruer fra Peru bør derfor udgå.

(5)

For at sikre sammenhæng og klarhed bør bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Forordning (EF) nr. 669/2009 bør derfor ændres —

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF (EUT L 194 af 25.7.2009, s. 11).


BILAG

»BILAG I

Foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der skal underkastes en mere intensiv offentlig kontrol på det udpegede indgangssted

Foderstoffer og fødevarer

(påtænkt anvendelse)

KN-kode (1)

Taric-underopdeling

Oprindelsesland

Risiko

Hyppighed af fysisk kontrol og identitetskontrol (%)

Tørrede druer

0806 20

 

Afghanistan (AF)

Ochratoksin A

50

(Fødevarer)

 

 

Mandler, med skal

0802 11

 

Australien (AU)

Aflatoksiner

20

Mandler, afskallede

0802 12

 

(Fødevarer)

 

 

Jordnødder (peanuts), med skal

1202 41 00

 

Brasilien (BR)

Aflatoksiner

10

Jordnødder (peanuts), afskallede

1202 42 00

 

Jordnøddesmør

2008 11 10

 

Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

2008 11 91;

2008 11 96;

2008 11 98

 

(Foderstoffer og fødevarer)

 

 

Meterbønner

(Vigna unguiculata spp. sesquipedalis)

ex 0708 20 00;

ex 0710 22 00

10

10

Cambodja (KH)

Pesticidrester (2)  (3)

50

Auberginer

0709 30 00;

 

ex 0710 80 95

72

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

 

 

Kinesisk selleri (Apium graveolens)

ex 0709 40 00

20

Cambodja (KH)

Pesticidrester (2)  (4)

50

(Fødevarer — friske eller kølede urter)

 

 

Brassica oleracea

(anden spiselig Brassica, »kailankål«) (5)

ex 0704 90 90

40

Kina (CN)

Pesticidrester (2)

50

(Fødevarer — friske eller kølede)

 

 

Te, også aromatiseret

0902

 

Kina (CN)

Pesticidrester (2)  (6)

10

(Fødevarer)

 

 

Auberginer

0709 30 00;

 

Den Dominikanske Republik (DO)

Pesticidrester (2)  (7)

10

ex 0710 80 95

72

Karela (Momordica charantia)

ex 0709 99 90;

ex 0710 80 95

70

70

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

 

 

Meterbønner

(Vigna unguiculata spp. sesquipedalis)

ex 0708 20 00;

ex 0710 22 00

10

10

Den Dominikanske Republik (DO)

Pesticidrester (2)  (7)

20

Peberfrugter (søde og ikke-søde) (Capsicum spp.)

0709 60 10;

0710 80 51

 

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

ex 0709 60 99;

ex 0710 80 59

20

20

Jordbær (friske)

0810 10 00

 

Egypten (EG)

Pesticidrester (2)  (8)

10

(Fødevarer)

 

 

Peberfrugter (søde og ikke-søde) (Capsicum spp.)

0709 60 10;

0710 80 51

 

Egypten (EG)

Pesticidrester (2)  (9)

10

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne)

ex 0709 60 99;

ex 0710 80 59

20

20

Jordnødder (peanuts), med skal

1202 41 00

 

Gambia (GM)

Aflatoksiner

50

Jordnødder (peanuts), afskallede

1202 42 00

 

Jordnøddesmør

2008 11 10

 

Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

2008 11 91;

2008 11 96;

2008 11 98

 

(Foderstoffer og fødevarer)

 

 

Betelblade (Piper betle L.)

ex 1404 90 00

10

Indien (IN)

Salmonella (10)

50

(Fødevarer)

 

 

Sesamfrø

1207 40 90

 

Indien (IN)

Salmonella (10)

20

(Fødevarer — friske eller kølede)

 

 

Capsicum annuum, hel

0904 21 10

 

Indien (IN)

Aflatoksiner

20

Capsicum annuum, knust eller formalet

ex 0904 22 00

10

Tørrede frugter af slægten Capsicum, hele, dog ikke søde peberfrugter (Capsicum annuum)

0904 21 90

 

Muskatnød

(Myristica fragrans)

0908 11 00;

0908 12 00

 

(Fødevarer — tørrede krydderier)

 

 

Enzymer; tilberedte enzymer

3507

 

Indien (IN)

Chlorampheniol

50

(Foderstoffer og fødevarer)

 

 

Muskatnød

(Myristica fragrans)

0908 11 00;

0908 12 00

 

Indonesien (ID)

Aflatoksiner

20

(Fødevarer — tørrede krydderier)

 

 

Ærter med bælg

ex 0708 10 00

40

Kenya (KE)

Pesticidrester (2)  (11)

10

(Fødevarer — friske eller kølede)

 

 

Hindbær

0811 20 31;

 

Serbien (RS)

Norovirus

10

(Fødevarer — frosne)

ex 0811 20 11;

ex 0811 20 19

10

10

Vandmelonfrø (Egusi, Citrullus lanatus) og deraf afledte produkter

ex 1207 70 00;

ex 1106 30 90;

ex 2008 99 99

10

30

50

Sierra Leone (SL)

Aflatoksiner

50

(Fødevarer)

 

 

Jordnødder (peanuts), med skal

1202 41 00

 

Sudan (SD)

Aflatoksiner

50

Jordnødder (peanuts), afskallede

1202 42 00

 

Jordnøddesmør

2008 11 10

 

Jordnødder (peanuts), tilberedt eller konserveret på anden måde

2008 11 91;

2008 11 96;

2008 11 98

 

(Foderstoffer og fødevarer)

 

 

Peberfrugter (ikke-søde) (Capsicum spp.)

ex 0709 60 99

20

Thailand (TH)

Pesticidrester (2)  (12)

10

(Fødevarer — friske eller kølede)

 

 

Meterbønner

(Vigna unguiculata spp. sesquipedalis)

ex 0708 20 00;

ex 0710 22 00

10

10

Thailand (TH)

Pesticidrester (2)  (13)

20

Auberginer

0709 30 00;

 

ex 0710 80 95

72

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

 

 

Tørrede abrikoser

0813 10 00

 

Tyrkiet (TR)

Sulfitter (14)

10

Abrikoser, tilberedt eller konserveret på anden måde

2008 50 61

 

(Fødevarer)

 

 

Søde peberfrugter (Capsicum annuum)

0709 60 10;

0710 80 51

 

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester (2)  (15)

10

(Fødevarer — friske, kølede eller frosne grøntsager)

 

 

Vinblade

ex 2008 99 99

11; 19

Tyrkiet (TR)

Pesticidrester (2)  (16)

50

(Fødevarer)

 

 

Pistacienødder, med skal

0802 51 00

 

De Forenede Stater (US)

Aflatoksiner

20

Pistacienødder, afskallede

0802 52 00

 

(Fødevarer)

 

 

Tørrede abrikoser

0813 10 00

 

Usbekistan (UZ)

Sulfitter (14)

50

Abrikoser, tilberedt eller konserveret på anden måde

2008 50 61

 

(Fødevarer)

 

 

Blade af koriander

ex 0709 99 90

72

Vietnam (VN)

Pesticidrester (2)  (17)

50

Basilikum (hellig og sød)

ex 1211 90 86;

ex 2008 99 99

20

75

Mynte

ex 1211 90 86;

ex 2008 99 99

30

70

Persille

ex 0709 99 90

40

(Fødevarer — friske eller kølede urter)

 

 

Okra

ex 0709 99 90

20

Vietnam (VN)

Pesticidrester (2)  (17)

50

Peberfrugter (ikke-søde) (Capsicum spp.)

ex 0709 60 99

20

(Fødevarer — friske eller kølede)

 

 

Pitahaya (dragefrugt)

ex 0810 90 20

10

Vietnam (VN)

Pesticidrester (2)  (17)

20

(Fødevarer — friske eller kølede)

 

 


(1)  Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en KN-kode skal undersøges, og der ikke findes nogen specifik underopdeling af koden, er KN-koden markeret med »ex«.

(2)  Restkoncentrationer af som minimum de pesticider angivet i kontrolprogrammet, vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1), der kan analyseres efter multirestmetoder baseret på GC-MS og LC-MS (pesticider, som udelukkende skal overvåges i/på vegetabilske produkter).

(3)  Rester af chlorbufam.

(4)  Rester af phenthoat.

(5)  Arter af Brassica oleracea L. convar. Botrytis (L) Alef var. Italica Plenck, cultivar alboglabra. Også kendt som »Kai Lan«, »Gai Lan«, »Gailan«, »Kailan« og »Chinese bare Jielan«.

(6)  Rester af trifluralin.

(7)  Rester af acephat, aldicarb (summen af aldicarb og sulfoxid og sulfon heraf, udtrykt som aldicarb), amitraz (amitraz, herunder metabolitter heraf indeholdende 2,4-dimethylanilin, udtrykt som amitraz), diafenthiuron, dicofol (summen af p-, p′- og o,p′-isomerer), dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram) og methiocarb (summen af methiocarb og methiocarbsulfoxid og -sulfon, udtrykt som methiocarb).

(8)  Rester af hexaflumuron, methiocarb (summen af methiocarb og methiocarbsulfoxid og -sulfon, udtrykt som methiocarb), phenthoat og thiophanat-methyl.

(9)  Rester af dicofol (summen af p-, p′- og o,p′-isomerer), dinotefuran, folpet, prochloraz (summen af prochloraz og metabolitter heraf indeholdende 2,4,6-trichlorphenol, udtrykt som prochloraz), thiophanat-methyl og triforin.

(10)  Referencemetode EN/ISO 6579 eller en metode, der er valideret i forhold til denne referencemetode, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).

(11)  Rester af acephat og diafenthiuron.

(12)  Rester af formetanat: Summen af formetanat og salte heraf, udtrykt som formetanathydrochlorid, prothiofos og triforin.

(13)  Rester af acephat, dicrotophos, prothiofos, quinalphos og triforin.

(14)  Referencemetoder: EN 1988-1:1998, EN 1988-2:1998 eller ISO 5522:1981.

(15)  Rester af diafenthiuron, formetanat: Summen af formetanat og salte heraf, udtrykt som formetanathydrochlorid og thiophanat-methyl.

(16)  Rester af dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram) og metrafenon.

(17)  Rester af dithiocarbamater (dithiocarbamater, udtrykt som CS2, inkl. maneb, mancozeb, metiram, propineb, thiram og ziram), phenthoat og quinalphos.«


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/63


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2384

af 17. december 2015

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om afslutning af proceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Gældende foranstaltninger

(1)

Som følge af en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 925/2009 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Foranstaltningerne tog form af en værditold på 13,4 % på importen fra Armenien, 17,6 % på importen fra Brasilien og 30 % på importen fra Kina, med undtagelse af importen fra Alcoa (Shanghai) Aluminium Products Co., Ltd (6,4 %), Alcoa (Bohai) Aluminium Industries Co., Ltd (6,4 %), Shandong Loften Aluminium Foil Co., Ltd (20,3 %) og Zhenjiang Dingsheng Aluminium Co., Ltd (24,2 %).

(3)

Kommissionen godtog et tilsagn fra en brasiliansk eksporterende producent ved Kommissionens afgørelse 2009/736/EF (3).

2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af foranstaltningerne over for Brasilien og Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen blev indgivet af AFM Aluminiumfolie Merseburg GmbH, Alcomet AD, Eurofoil Luxembourg S.A., Hydro Aluminium Rolled Products GmbH, Impol d.o.o. og Symetal S.A. (»ansøgerne«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af visse typer folie af aluminium i Unionen.

(6)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(7)

Ansøgerne anmodede ikke om indledningen af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen fra Armenien. Disse foranstaltninger udløb således den 7. oktober 2014 (5).

3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 4. oktober 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

4.   Sideløbende antidumpingundersøgelse

(9)

Sideløbende offentliggjorde Kommissionen den 8. oktober 2014 en meddelelse om indledning af en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 vedrørende importen til Unionen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (7) (»den sideløbende undersøgelse«).

(10)

Som led i denne undersøgelse indførte Kommissionen i juli 2015 ved forordning (EU) 2015/1081 (8) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland. De midlertidige foranstaltninger blev indført for en periode på seks måneder.

(11)

Den 17. december 2015 indførte Kommissionen ved forordning (EU) 2015/2385 (9) en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland.

(12)

De to sideløbende undersøgelser omfattede den samme (nuværende) undersøgelsesperiode og den samme betragtede periode, jf. betragtning 13.

5.   Undersøgelse

5.1.   Nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(13)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

5.2.   Parter, som er berørt af undersøgelsen, og stikprøveudtagning

(14)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Brasilien og Kina, kendte importører, brugere og forhandlere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for de eksporterende lande om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(15)

Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den muligvis ville udtage en stikprøve af de eksporterende producenter i Kina, EU-producenterne og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, jf. grundforordningens artikel 17. Det blev ikke påtænkt at udtage stikprøver af de eksporterende producenter i Brasilien.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(17)

Ud af de 12 kendte kinesiske producenter besvarede to stikprøvespørgeskemaet. I betragtning af det relativt begrænsede antal samarbejdsvillige virksomheder var det ikke nødvendigt at anvende stikprøveudtagning.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(18)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største repræsentative salgs- og produktionsmængde. Stikprøven bestod af seks EU-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, idet den interne struktur i grupperne i begyndelsen var uklar, hvad angår produktion og videresalg af den pågældende vare. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for over 70 % af den samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger inden for fristen, og den foreløbige stikprøve blev derfor godkendt. Stikprøven anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(19)

I marts 2015 afhændede en af EU-producenterne i stikprøven alle sine aktiviteter, herunder udstyr, tilladelser, forpligtelser vedrørende de ansatte samt virksomhedens gældende kontrakter, til en ny virksomhed. Da denne ændring fandt sted efter undersøgelsesperioden, påvirker den ikke undersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1.

Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører

(20)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(21)

14 kendte importører/brugere blev kontaktet ved indledningen af undersøgelsen og blev opfordret til at gøre rede for deres aktiviteter og til at udfylde det stikprøveskema, der var vedlagt indledningsmeddelelsen, hvis det var relevant.

(22)

Fem virksomheder besvarede stikprøveskemaet. Fire af dem var omspolere, dvs. industrielle brugere, som importerer den pågældende vare til videre bearbejdning, før den videresælges, og en var en forhandler, der dog ikke importerede den pågældende vare i den betragtede periode. I betragtning af det begrænsede antal virksomheder, der besvarede stikprøveskemaet, var stikprøveudtagning ikke hensigtsmæssig.

(23)

To andre brugere gav sig til kende. De fik tilsendt et spørgeskema for brugere.

Spørgeskemaer og samarbejde

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(25)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks EU-producenter i stikprøven og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder, til to brasilianske eksporterende producenter og to kinesiske eksporterende producenter, til en forhandler og til de seks interesserede brugere i Unionen.

(26)

Alle EU-producenterne i stikprøven og tre brugere indsendte besvarelser af stikprøveskemaerne.

(27)

To kinesiske eksporterende producenter og en brasiliansk eksporterende producent besvarede stikprøveskemaet. Endnu en brasiliansk producent havde oprindeligt meddelt, at den var interesseret i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, men virksomheden besvarede ikke stikprøveskemaet. Der blev derfor sendt en skrivelse til virksomheden, hvoraf det fremgik, at Kommissionen havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18. Virksomheden svarede, at den ikke havde til hensigt at udfylde stikprøveskemaet, men at virksomhedens synspunkter blev repræsenteret af den brasilianske aluminiumssammenslutning (Associação Brasileira do Aluminió, »ABAL«). Der blev desuden modtaget bemærkninger fra ABAL.

Kontrolbesøg

(28)

Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

 

EU-producenter:

Aluminiumfolie Merseburg GmbH, Merseburg, Tyskland

Alcomet AD, Schumen, Bulgarien

Eurofoil Luxemburg SA, Dudelange, Luxembourg, og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed, Eurofoil France SAS, Rugles, Frankrig

Hydro Aluminium Slim S.p.a., Cisterna di Latina, Italien

Impol d.o.o., Maribor, Slovenien

Symetal S.A., Athen, Grækenland

 

Brugere:

Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co KG, Minden, Tyskland

Sphere Group, Paris, Frankrig

 

Eksporterende producent i Brasilien:

Companhia Brasileira de Aluminio (CBA), São Paulo, Brasilien

 

Eksporterende producenter i Kina:

Zhenjiang Dingsheng Aluminium Industries Joint-Stock Limited Company, Zhenjiang, Kina, og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder Hangzhou Five Star Aluminium Company, Hangzhou, Kina; Hangzhou Dinsheng Import & Export, Hangzhou, Kina; og Dingsheng Aluminium Industries (Hongkong) Trading Co, Hongkong.

Nanshan Light Alloy co. Ltd., Yantai, Kina

 

Producenter i landet med markedsøkonomi:

Assan Alüminyum San. ve Tic. A.S, Istanbul, Tyrkiet

Panda Aluminium Inc. Co., Ankara, Tyrkiet.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(29)

Den pågældende vare er folie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg (»jumboruller«) med oprindelse i Brasilien og Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) (»den pågældende vare«). Den pågældende vare kaldes normalt husholdningsfolie af aluminium (»husholdningsfolie«).

(30)

Husholdningsfolie fremstilles på grundlag af rent aluminium, som først støbes i tykke strimler (flere mm tykke, dvs. op til 1 000 gange kraftigere end den pågældende vare) og derefter valses i flere omgange til den ønskede tykkelse. Efter valsning afhærdes folien via en termisk proces og rulles til slut op i ruller.

(31)

Disse ruller af husholdningsfolie bliver senere rullet om i mindre ruller af forarbejdningsvirksomheder — såkaldte omspolere. Det fremstillede produkt (dvs. forbrugerruller, som ikke er den pågældende vare) anvendes til mange former for kortvarig indpakning, hovedsagelig i husholdninger, cateringbranchen og detailhandelen med fødevarer og blomster.

2.   Samme vare

(32)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare, varer produceret og solgt på hjemmemarkedet i Brasilien og Kina, varer produceret og solgt på hjemmemarkedet i Tyrkiet, som anvendtes som referenceland, og varer produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(33)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(34)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Brasilien og Kina.

1.   Brasilien

(35)

En brasiliansk producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger havde producenten tegnet sig for 100 % af eksporten af husholdningsfolie fra Brasilien til Unionen.

1.1.   Ingen eksport i den nuværende undersøgelsesperiode

(36)

Der blev ikke eksporteret husholdningsfolie fra Brasilien til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er derfor ikke sandsynlighed for fortsat dumping fra Brasilien. Vurderingen blev derfor begrænset til sandsynligheden for fornyet dumping baseret på priserne ved eksport til andre tredjelande.

1.2.   Sandsynligheden for fornyet dumping

(37)

Kommissionen undersøgte, om der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Brasilien, fraværet af dumping fra Brasilien på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

1.2.1.   Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Brasilien

(38)

Den samarbejdsvillige brasilianske producents kapacitetsudnyttelse var på over 90 %, og dens uudnyttede kapacitet var på 3 000 ton pr. år. Dette svarer til 6 % af EU-erhvervsgrenens produktion og 3 % af EU-forbruget. Det blev derfor konkluderet, at der ikke fandtes nogen væsentlig uudnyttet kapacitet, som kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Brasilien fik lov at udløbe.

(39)

De to andre kendte brasilianske producenter samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og deres uudnyttede kapacitet kunne derfor ikke bekræftes. Ifølge en undersøgelse, som ansøgerne havde fremlagt, blev de to andre producenters kombinerede kapacitet for folie af aluminium anslået til 58 000 ton for alle typer folie af aluminium, hvilket svarer til den samlede kapacitet hos den samarbejdsvillige brasilianske producent. Det blev konkluderet, at det var usandsynligt, at disse to producenter kunne have en væsentlig uudnyttet kapacitet, som kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Brasilien fik lov at udløbe; de eksporterede ikke til Unionen, hverken i den nuværende undersøgelsesperiode eller før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger.

1.2.2.   Ingen dumping fra Brasilien til andre markeder

(40)

Den samarbejdsvillige brasilianske producent eksporterede i den nuværende undersøgelsesperiode kun til én kunde i USA. Eksporten udgjorde 68 % af den samlede eksport af husholdningsfolie fra Brasilien til USA i 2013, hvilket gjorde den samarbejdsvillige producent til den største brasilianske eksportør af husholdningsfolie. Denne eksport udgjorde 33 % af den samlede brasilianske eksport af husholdningsfolie i 2013. Der blev ikke konstateret dumping i forbindelse med denne eksport, når eksportprisen blev sammenlignet med den normale værdi i Brasilien. Fraværet af dumping blev fastslået ved hjælp af følgende metode.

1.2.2.1.   Normal værdi

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den brasilianske samarbejdsvillige producents samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare fra Brasilien. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i Brasilien var repræsentativt.

(42)

Kommissionen undersøgte derefter, om hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på det brasilianske hjemmemarked i den nuværende undersøgelsesperiode var rentabel. Det blev konkluderet, at hjemmemarkedssalget fandt sted i normal handel.

(43)

Den normale værdi blev således baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

1.2.2.2.   Fastsættelse af eksportprisen

(44)

Eksportprisen blev fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde.

1.2.2.3.   Sammenligning

(45)

Den normale værdi og eksportprisen for den eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(46)

På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i fysiske egenskaber, transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden.

1.2.2.4.   Dumpingmargen

(47)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der ikke forekom dumping i forbindelse med eksporten til USA.

(48)

Kommissionen mener derfor, at det er usandsynligt, at de eksporterende producenter fra Brasilien vil sælge den pågældende vare til EU-markedet til dumpingpriser, hvis de gældende foranstaltninger ophæves.

1.2.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(49)

Priserne på hjemmemarkedet i Brasilien er attraktive, hvilket bekræftes ved, at hovedparten af produktionen sælges på hjemmemarkedet. Hjemmemarkedssalget er rentabelt. Prisniveauet i Brasilien er næsten identisk med priserne på EU-markedet.

(50)

Hvis foranstaltningerne udløber, forventes det derfor ikke, at den brasilianske eksport til EU-markedet vil vokse betydeligt ved at underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

1.2.4.   Påstande fra de interesserede parter vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping fra Brasilien

(51)

To interesserede parter, ABAL og CBA, påstod, at der ikke var sandsynlighed for fornyet dumping fra Brasilien, baseret på følgende årsager:

i)

Brasilien eksporterer ikke den pågældende vare til EU-markedet

ii)

Brasilien er for nylig blevet nettoimportør af aluminium i stedet for nettoeksportør på grund af den stigende efterspørgsel på hjemmemarkedet i Brasilien

iii)

der er sket en stigning i produktionsomkostningerne som følge af øgede råvare- og elektricitetsomkostninger, hvilket har betydet forringet konkurrenceevne for brasilianske varer

iv)

ingen massiv eksport fra Brasilien til Unionen af omformningsfolie af aluminium, som er en identisk vare, der ikke er omfattet af antidumpingforanstaltninger

v)

forretningsmæssigt forbundne virksomheder er allerede etableret i Unionen og står for leveringer til EU-markedet, i stedet for at eksportere fra Brasilien

vi)

ingen uudnyttet kapacitet samt faldende produktion i Brasilien, hvilket betyder, at det er usandsynligt, at kapaciteten vil blive omdirigeret eller udvidet

vii)

forskelle i fysiske egenskaber mellem varer solgt på hjemmemarkedet og de eksporterede varer.

(52)

Hvad angår den første påstand, blev fraværet af eksport fra Brasilien til Unionen bekræftet som led i undersøgelsen. Kommissionen skønner dog, at fraværet af eksport kan være forårsaget af de gældende antidumpingforanstaltninger. Fraværet af eksport alene er således ikke et tilstrækkeligt bevis til at konkludere, at der ikke er risiko for fornyet dumping.

(53)

Vedrørende den anden påstand blev Brasiliens status som nettoimportør af primæraluminium siden 2014 bekræftet som led i undersøgelsen. Stigningen i den hjemlige efterspørgsel i Brasilien blev også bekræftet: Fra 2009 til 2013 steg det hjemlige forbrug af alle aluminiumvarer med 48 %, og forbruget af husholdningsfolie steg med 24 %. De interesserede parter fremlagde imidlertid ingen beviser for, at denne kendsgerning nødvendigvis ville fjerne risikoen for fornyet dumping. Den øgede efterspørgsel på hjemmemarkedet i Brasilien blev ikke desto mindre betragtet som en faktor, der øger hjemmemarkedets tiltrækningskraft i forbindelse med analysen af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. ovenfor.

(54)

Hvad angår den tredje påstand, bekræftede undersøgelsen de højere priser på hjemmemarkedet, men dette var ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at der ikke kunne forekomme fornyet dumping i en situation med højere hjemmemarkedspriser.

(55)

I forbindelse med den fjerde påstand fremlagde de interesserede parter ikke bevis for, at adfærden i relation til en vare kunne anvendes til at forudsige adfærden i relation til en anden vare. Påstanden blev derfor afvist.

(56)

Hvad angår den femte påstand, bekræftede undersøgelsen, at visse ikke samarbejdsvillige brasilianske producenter havde forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var etableret i Unionen. Da ingen af disse virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var det imidlertid ikke muligt at afgøre, om de faktisk producerede den samme vare med henblik på at forsyne EU-markedet. Denne påstand kunne derfor ikke bekræftes.

(57)

Hvad angår den sjette påstand bekræftede undersøgelsen, at der ikke findes væsentlig uudnyttet kapacitet. Dette blev konstateret i forbindelse med vurderingen af produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Brasilien, jf. ovenfor.

(58)

Hvad angår den syvende påstand, blev der taget behørigt hensyn til forskellene i fysiske egenskaber ved sammenligningen mellem den normale værdi og eksportpriserne, jf. ovenfor.

1.2.5.   Konklusion om sandsynligheden for fornyet dumping fra Brasilien

(59)

Undersøgelsen viste, at der kun findes begrænset uudnyttet kapacitet i Brasilien, som kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Brasilien fik lov at udløbe. Der blev ikke konstateret dumpingpraksis på andre markeder. Det skønnes, at EU-markedet kun i begrænset omfang er attraktivt for de brasilianske producenter i betragtning af det brasilianske hjemmemarkeds tiltrækningskraft og de næsten identiske prisniveauer.

(60)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at det er usandsynligt, at der vil forekomme fornyet dumping fra Brasilien, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(61)

Proceduren bør derfor afsluttes for så vidt angår importen af den pågældende vare med oprindelse i Brasilien.

2.   Kina

(62)

To kinesiske producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De havde oprindeligt anført en eksport på 4 264 ton til Unionen, hvilket ifølge Eurostat ville have svaret til 250 %-350 % af den samlede kinesiske import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. I løbet af undersøgelsen blev eksportmængden fastsat til mellem 900 og 1 100 ton for den første producent, svarende til mellem 53 % og 90 % af den samlede eksport fra Kina til Unionen. Hovedparten af denne eksport foregik under ordningen for aktiv forædling og var derfor ikke pålagt antidumpingtold eller anden form for told. Det blev konstateret, at den anden producent ikke havde eksporteret den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

2.1.   Valg af referenceland og beregning af den normale værdi

(63)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til sit forslag om at anvende Tyrkiet som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Tyrkiet blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse.

(64)

En interesseret part udtrykte forbehold i forbindelse med forslaget om Tyrkiet og foreslog Sydafrika som et alternativt referenceland med den påstand, at Sydafrika ville være mere egnet, idet de tyrkiske producenters omkostningsstruktur er anderledes end den kinesiske omkostningsstruktur, og idet Tyrkiet i juli 2014 indførte en antidumpingtold på 22 % over for importen fra Kina af alle typer folie af aluminium.

(65)

Ud over de forslag, der er fremsat af de berørte parter, søgte Kommissionen selv at finde et passende referenceland. Den udpegede Indien, Japan, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater, USA og Taiwan som andre potentielle referencelande på grund af deres store produktionsmængder af folie af aluminium. Det blev dog konstateret, at Japan, USA og Taiwan producerede tyndere husholdningsfolie, men ikke den pågældende vare.

(66)

Kommissionen søgte samarbejde fra kendte producenter i Indien, Sydafrika, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet. Kun to eksporterende producenter i Tyrkiet besvarede henvendelsen. Der blev ikke modtaget svar fra producenterne i de andre potentielle referencelande.

(67)

Det blev konstateret, at Tyrkiet er en stor producent af folie af aluminium med et åbent marked uden handelsfordrejning for så vidt angår priserne på råvarer eller energi. Det blev konstateret, at produktionsprocesserne i Tyrkiet og Kina er meget ens. Tyrkiet blev valgt som referenceland for at fastsætte den normale værdi for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og der blev gennemført kontrolbesøg hos de to samarbejdsvillige virksomheder.

(68)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om de tyrkiske samarbejdsvillige producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt i forhold til det samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det blev på dette grundlag konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt.

(69)

Det blev også undersøgt, om salget af samme vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode var rentabel. Den ene producents hjemmemarkedssalg fandt sted i normal handel, hvorimod den anden producents rentabilitet af salget ikke kunne fastslås, da der manglede detaljerede omkostningsdata.

(70)

Den normale værdi for den anden producent kunne ikke beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, da der manglede detaljerede omkostningsdata.

(71)

Den normale værdi blev derfor baseret på den første producents faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(72)

En kinesisk producent påstod, at den normale værdi ikke med rette kan beregnes på grundlag af kun én tyrkisk producents hjemmemarkedssalg. Desuden understregede den kinesiske producent, at den tyrkiske producents virksomhedsdata var fortrolige, hvilket gjorde det umuligt at vurdere eller begrunde den deraf følgende dumpingmargen.

(73)

Brugen af data fra en enkelt referencelandsproducent er i tråd med EU-Domstolens praksis, i følge hvilken disse priser kan anvendes, hvis de fremkommer som resultat af en reel konkurrence på hjemmemarkedet. Som anført i betragtning 68 og 69 er der adskillige indenlandske tyrkiske producenter, og Tyrkiet importerer desuden folie af aluminium. Kommissionen finder derfor, at priserne på det tyrkiske marked fremkommer som resultat af reel konkurrence, og at intet tyder på, at man ikke kan anvende en enkelt producents priser til at fastsætte den normale værdi. Hvad angår virksomhedens data, beskytter Kommissionen de fortrolige data, som parterne indsender, og kan derfor ikke fremlægge kommercielt følsomme oplysninger vedrørende den tyrkiske producent for den kinesiske producent. Påstandene fra nævnte kinesiske producent afvises derfor.

2.2.   Fastsættelse af eksportprisen

(74)

Eksportprisen blev fastlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af den første uafhængige kunde.

(75)

En kinesisk producent påpegede, at virksomhedens momsrefusion var blevet fejlagtigt beregnet. Beregningen blev derfor ændret, og Kommissionen fremlagde på ny de reviderede konklusioner vedrørende den pågældende producent.

2.3.   Sammenligning

(76)

Den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(77)

På det grundlag blev der foretaget justeringer for transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden.

(78)

En kinesisk producent påstod, at den normale importtold på 7,5 % i Tyrkiet presser hjemmemarkedspriserne tilsvarende i vejret, og at der burde justeres for at sikre en rimelig sammenligning. Den kinesiske producent påstod desuden, at en justering for emballeringsomkostninger ikke var berettiget, idet emballeringsomkostningerne gælder alle producenter, uanset hvor de er etableret.

(79)

Kommissionen bemærker, at Kina også har indført en importtold på folie af aluminium. Der synes derfor ikke at forekomme nogen fordrejning af sammenligningen, som skyldes en lignende importtold i Tyrkiet. Selv hvis der blev justeret for importold, ville dette ikke ændre den kendsgerning, at de kinesiske eksportører foretager væsentlig dumping på EU-markedet. Hvad angår emballeringsomkostningerne, blev der foretaget en justering af både de kinesiske eksportpriser og de tyrkiske hjemmemarkedspriser for at udligne eventuelle forskellige i emballeringen. Justeringen for emballeringsomkostninger kan således ikke forårsage en fordrejning af sammenligningen. Påstandene må derfor afvises.

2.4.   Dumpingmargen

(80)

Som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi, beregnet som et vejet gennemsnit for hver type af samme vare i referencelandet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(81)

På dette grundlag er den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

Virksomhed

Dumpingmargen

Zhenjiang Dingsheng Aluminium Industries Joint-Stock Limited Company, Zhenjiang, Kina

28,1 %

2.5.   Sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina

(82)

Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, dumping fra Kina på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

2.5.1.   Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina

(83)

De to samarbejdsvillige kinesiske producenters kapacitetsudnyttelse var på 85 % og 90 %. Den uudnyttede kapacitet var på 50 000 ton for disse to producenter. Dette svarer til EU-erhvervsgrenens samlede produktion og over 50 % af EU-forbruget. Desuden var en af de samarbejdsvillige virksomheder i færd med at etablere en supplerende folievalsningskapacitet på 40 000 ton. Det blev derfor konkluderet, at der fandtes væsentlig uudnyttet kapacitet, som i et vist omfang kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe.

(84)

De andre kendte kinesiske producenter samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og deres uudnyttede kapacitet kunne derfor ikke bekræftes. I en undersøgelse, som blev fremlagt af ansøgerne, vurderedes den samlede kapacitet for folie af aluminium hos de andre ikke samarbejdsvillige kinesiske producenter til at være ca. 10 gange den samlede kapacitet hos de to samarbejdsvillige producenter. I undersøgelsen vurderes den samlede kinesiske produktionskapacitet for alle typer folie af aluminium til at være 450 000 ton større end det samlede forbrug i Kina. I undersøgelsen forudsiges det, at den kinesiske produktionskapacitet fortsat vil stige fra 2,5 mio. ton i 2014 til 2,8 mio. ton i 2018, og at væksten i det kinesiske forbrug fra 2,1 mio. ton til 2,4 mio. ton i samme periode sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelig til at absorbere den stigende kapacitet. Det konkluderes derfor, at der sandsynligvis findes væsentlig uudnyttet kapacitet hos de ikke samarbejdsvillige producenter, som i et vist omfang kunne dirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina fik lov at udløbe.

(85)

En kinesisk producent, som dog ikke anfægtede konklusionerne vedrørende de uudnyttede kapacitetsmængder, påstod, at det var urealistisk at antage, at hele den uudnyttede kapacitet ville blive dirigeret til EU-markedet.

(86)

Kommissionen vurderer, at den uudnyttede kapacitet i et vist omfang kunne blive dirigeret til EU-markedet, jf. betragtning 84 og 97. Betragtning 83 blev ændret i overensstemmelse hermed.

2.5.2.   Dumping fra Kina til andre markeder

(87)

Det blev konstateret, at en af de samarbejdsvillige kinesiske producenters (hvis vigtigste eksportmarkeder er De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, USA, Egypten og Indien) eksportpriser til andre markeder i den nuværende undersøgelsesperiode lå under den normale værdi, som blev fastlagt i betragtning 63-71, og således var dumpede. Den anden kinesiske producents eksportpriser til andre markeder kunne ikke indhentes.

(88)

Da der forekommer dumping på andre markeder, konkluderede Kommissionen, at den kinesiske eksporterende producent sælger den pågældende vare til tredjelande til dumpingpriser. Kommissionen mener derfor, at det er sandsynligt, at de eksporterende producenter fra Kina også vil sælge den pågældende vare til EU-markedet til dumpingpriser, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

(89)

En kinesisk producent påstod, at konklusionen om dumping i forbindelse med eksporten til andre markeder er irrelevant, da denne undersøgelse er begrænset til EU-markedet og ikke vedrører verdensmarkedet. Den kinesiske producent mente, at prissammenligninger mellem markeder er uhensigtsmæssige, idet prisstrukturen kan være anderledes i andre dele af verden. Desuden burde EU-eksporten til de samme markeder også indgå i sammenligningen, som i så fald kunne føre til en konklusion om, at priserne på EU-markedet er for høje.

(90)

Som det fremgår af betragtning 82, tog Kommissionen hensyn til flere indikatorer i forbindelse med vurderingen af sandsynligheden for dumping på EU-markedet. Kommissionen mener, at eksportører, der bevisligt har dumpet på andre markeder, har større sandsynlighed for også at foretage dumping på EU-markedet i forhold til eksportører, der ikke har foretaget dumping på andre markeder. Der er således tale om en relevant indikator for at fastslå sandsynligheden for fortsat dumping. Påstanden afvises derfor.

(91)

Påstanden vedrørende EU-producenternes eksportadfærd er behandlet i betragtning 171.

2.5.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(92)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 114, at importen fra Kina, som foregik under den normale importordning i den nuværende undersøgelsesperiode, uden antidumpingtold ville have underbudt EU-erhvervsgrenens priser med 12,2 % i gennemsnit. Desuden blev det konstateret, at importen fra Kina under ordningen for aktiv forædling og derfor ikke pålagt antidumpingtold eller anden told, hvilket udgjorde ca. 75 % af importen fra Kina, underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 18 %. De kinesiske priser er også lavere end eksportpriserne fra alle andre lande til Unionen. Disse prisforskelle viser tydeligt EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske eksportørers evne til at konkurrere på prisen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(93)

Hvis foranstaltningerne ophæves, kan det således med rimelighed forventes, at en væsentlig del af den nuværende kinesiske eksport vil blive omdirigeret til Unionen.

(94)

Det skal erindres, at det før indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse blev konkluderet, at den kinesiske markedsandel på EU-markedet var på 30,72 %. Hvis foranstaltningerne udløber, forventes det derfor, at den kinesiske eksport, der i øjeblikket tegner sig for 2 % af EU-markedet, vil vokse betydeligt og generobre de tabte markedsandele i EU.

(95)

En kinesisk producent påstod, at det lille underbud indgik i en normal prisfastsættelsesmekanisme, når udenlandske producenter konkurrerer med indenlandske producenter. Et underbud på 12,2 % kan ikke betragtes som urimeligt og vil ikke kunne være årsagen til EU-producenternes vanskeligheder.

(96)

En konklusion om underbud fører ikke nødvendigvis til en konklusion om urimelig adfærd fra eksportørens side. I denne sag indikerede den fastlagte underbudsmargen dog det sandsynlige prisniveau for importen fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og Kinas kapacitet til at genvinde markedsandele på EU-markedet på bekostning af EU-erhvervsgrenen. Desuden blev det konstateret, at importen sandsynligvis ville foregå til dumpingpriser. Således var påstanden om, at et prisunderbud på 12,2 % ikke var urimeligt i denne kontekst, irrelevant og afvistes derfor.

2.5.4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping fra Kina

(97)

Undersøgelsen viste, at importen fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser med betydelige dumpingmargener. Undersøgelsen viste også, at den uudnyttede kapacitet til produktion af den pågældende vare i Kina er væsentlig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne uudnyttede kapacitet vil sandsynligvis i et vist omfang blive dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe.

(98)

Desuden foregik eksporten fra Kina til tredjelande til dumpingpriser. Prisadfærden for den kinesiske eksport på tredjelandes markeder viser, at der er sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(99)

Desuden viser EU-markedets prismæssige tiltrækningskraft, at der er en risiko for, at den kinesiske eksport vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(100)

Ud fra ovenstående er der en sandsynlighed for, at dumpingimporten fra Kina af den pågældende vare vil stige væsentligt, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

D.   DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN

(101)

Samme vare blev fremstillet af 12 kendte EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(102)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev skønnet til at være ca. 47 349 ton. Kommissionen beregnede tallet på grundlag af Eurostats statistikker, de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudvalgte EU-producenter og de anslåede data, som ansøgerne har indsendt, vedrørende de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. Som anført i betragtning 18 tegnede de EU-producenter, der blev udtaget til stikprøven, sig for 70 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

E.   SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

1.   Indledende bemærkninger

(103)

Ansøgerne fremlagde data om produktion, produktionskapacitet, salgsmængde, beskæftigelse og eksportmængde for hele EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Dataene blev vurderet og indgivet på basis af et maksimums- og minimumsinterval og opdelt i to kategorier: EU-producenter udtaget til stikprøven og EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven. For de EU-producenter, der indgik i stikprøven, anvendte Kommissionen de faktiske, verificerede data, som disse virksomheder havde angivet i deres besvarelser af spørgeskemaet. For de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, anvendtes de tal, som ansøgerne fremlagde. De interesserede parter fik mulighed for at kommentere disse skøn. Der blev imidlertid ikke indsendt nogen bemærkninger.

2.   EU-forbruget

(104)

De tal vedrørende EU-forbruget, som blev fastlagt og offentliggjort i den sideløbende undersøgelse, er blevet anvendt i denne undersøgelse. De blev fastlagt på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede anslåede salg på EU-markedet og den samlede importmængde, baseret på Eurostats tal og, om nødvendigt, korrigeret med de verificerede oplysninger, som den eksporterende producent i den sideløbende undersøgelse vedrørende importen fra Rusland havde indsendt, og spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(105)

Da der kun er én eksporterende producent i Rusland, var det af fortrolighedshensyn nødvendigt, at alle tal, der vedrørte denne eksportør, blev angivet i intervalform. For at forhindre at importmængden fra Rusland kunne beregnes pr. deduktion, var det også nødvendigt at anvende intervaller for forbruget og importmængderne fra andre tredjelande.

(106)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget af husholdningsfolie (i ton)

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

EU-forbruget

[71 300-82 625]

[74 152-92 540]

[84 847-108 239]

[83 421-105 760]

Indeks (2011 = 100)

100

[104-112]

[119-131]

[117-128]

Kilde: Tal offentliggjort i forbindelse med den sideløbende undersøgelse baseret på data fra Eurostat, spørgeskemabesvarelser og oplysninger indsendt af ansøgerne.

(107)

EU-forbruget steg mellem 2011 og 2013, men faldt igen mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set steg forbruget med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode. Stigningen i forbruget mellem 2011 og den nuværende undersøgelsesperiode skyldtes primært øget import fra Rusland og andre tredjelande, da EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet kun steg svagt (se betragtning 134).

3.   Mængde, priser og markedsandel for importen fra Kina

(108)

Da undersøgelsen fastslog, at der ikke er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping fra Brasilien (jf. betragtning 60), er analysen af mængde, priser og markedsandel begrænset til importen fra Kina. Kommissionen fastlagde mængden og priserne for importen fra Kina på grundlag af oplysninger fra Eurostat.

a)   Mængde og markedsandel for importen fra Kina

(109)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 2

Mængde og markedsandel for importen fra Kina

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Kina

Importmængde under den normale importordning (ton)

[2 000-2 300]

[200-400]

[150-350]

[300-400]

Importmængde under ordningen for aktiv forædling (ton)

[800-1 000]

[700-1 000]

[950-1 300]

[900-1 300]

Samlet importmængde (alle ordninger) (ton)

[2 843-3 205]

[967-1 378]

[1 137-1 603]

[1 222-1 699]

Indeks (2011 = 100)

100

[34-43]

[40-50]

[43-53]

Markedsandel

4 %

1 %

1 %

2 %

Kilde: Eurostat.

(110)

Importmængden fra Kina faldt med mellem 47 % og 57 %, og der var et tilsvarende fald i markedsandelen fra 4 % til 2 %, dvs. en nedgang på 2 procentpoint, i den betragtede periode. Både mængder og markedsandel for importen fra Kina holdt sig på et lavt niveau i hele den betragtede periode.

b)   Importpriser og prisunderbud

(111)

Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen for dumpingimporten.

Tabel 3

Gennemsnitspriserne på dumpingimporten

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Kina

Gennemsnitspris (EUR/ton)

2 251

2 417

2 306

2 131

Indeks (2011 = 100)

100

107

102

95

Kilde: Eurostat.

(112)

Gennemsnitspriserne for importen fra Kina faldt i den betragtede periode fra 2 251 EUR/ton til 2 131 EUR/ton, altså et faldt på ca. 5 %. Priserne på importen fra Kina var i gennemsnit lavere end EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet og priserne på importen fra andre tredjelande i hele den betragtede periode.

(113)

I den nuværende undersøgelsesperiode foregik ca. 75 % af importen fra Kina, som tegner sig for en markedsandel på mere end 1 %, under ordningen for aktiv forædling og var altså ikke pålagt antidumpingtold eller anden form for told. Det blev konstateret, at den underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 18 %. For så vidt angår den samarbejdsvillige eksporterende producent, som tegnede sig for ca. 53 %-90 % af importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode og foretog 98 % af sin eksport under ordningen for aktiv forædling, blev der fastlagt en underbudsmargen på mellem 15 % og 18 %.

(114)

De resterende 25 % af importen fra Kina foregik under den normale importordning. Når man tilføjer toldafgift og antidumpingtold til de kinesiske cif-priser, var de beregnede priser på importen fra Kina i gennemsnit højere end EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, og der fremkom således et negativt underbud (– 12,5 %). Når importpriserne vurderes uden antidumpingtold, er der et underbud på 12,2 %.

(115)

Men når importen fra Kina vurderes uden hensyntagen til importordningen, og når den gældende toldafgift og antidumpingtold føjes til cif-priserne for importen under den normale ordning, konstateres der et underbud af EU-erhvervsgrenens salgspriser på 10,2 % i gennemsnit i hele den nuværende undersøgelsesperiode.

(116)

En kinesisk producent påstod, at den konstaterede underbudsmargen på 18 % for importen fra Kina under ordningen for aktiv forædling var ukorrekt, da EU-producenterne inkluderede en »indbygget normal told på 7,5 %«, som de indenlandske brugere ikke kunne undgå, hvis de anvendte husholdningsfolie fremstillet i Unionen i varer til eksport til tredjelande. Den interesserede part begrundede dog ikke sin påstand og uddybede navnlig ikke begrebet »indbygget normal told«. Under alle omstændigheder erindres det, jf. betragtning 113, at import under ordningen for aktiv forædling ikke er pålagt told. Det ville derfor ikke være berettiget at foretage justeringer for told, som ikke er pålagt. Det skal også bemærkes, at Kommissionen behørigt justerede for told i forbindelse med fastlæggelsen af underbudsmargenen for import under den normale importordning i betragtning 114 og for hele importen fra Kina uden hensyntagen til importordningen i betragtning 115. Påstanden blev derfor afvist.

(117)

Den samme kinesiske producent påstod, at det var nødvendigt at trække toldsatsen fra underbudsmargenerne på 12,2 % og 10,2 %, som blev fastslået i hhv. betragtning 114 og 115. Det skal dog præciseres, at Kommissionen med henblik på at fastslå disse margener allerede tog højde for den gældende told for import under den normale ordning. Påstanden blev derfor afvist.

4.   Import fra andre tredjelande

Tabel 4

Import fra andre tredjelande (alle importordninger)

Land

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Brasilien

Mængde (i ton)

0

0

0

0

Rusland

Mængde (i ton)

[19 532-26 078]

[23 243-34 422]

[27 345-39 116]

[26 368-37 812]

 

Indeks (2011 = 100)

100

[119-132]

[140-150]

[135-145]

 

Markedsandel

29 %

34 %

34 %

34 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

[2 145-2 650]

[2 038-2 624]

[1 952-2 571]

[1 973-2 597]

 

Indeks (2011 = 100)

100

[95-99]

[91-97]

[92-98]

Tyrkiet

Mængde (i ton)

[5 120-6 100]

[8 090-10 553]

[11 213-14 213]

[11 520-14 579]

 

Indeks (2011 = 100)

100

[158-173]

219-233

225-239

 

Markedsandel

7 %

11 %

13 %

13 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

2 950

2 743

2 710

2 571

 

Indeks (2011 = 100)

100

93

92

87

Andre tredjelande (undtagen Kina)

Mængde (i ton)

[3 100-3 750]

[279-750]

[1 891-3 000]

[3 162-4 313]

 

Indeks (2011 = 100)

100

[9-20]

[61-80]

[102-115]

 

Markedsandel

4 %

1 %

2 %

4 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

2 878

2 830

2 687

2 406

 

Indeks (2011 = 100)

100

98

93

84

I alt

Mængde (i ton)

[29 000-35 000]

[33 000-43 000]

[41 000-54 000]

[42 000-56 000]

 

Indeks (2011 = 100)

100

[113-125]

[142-155]

[145-160]

 

Markedsandel

41 %

46 %

50 %

51 %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

2 538

2 453

2 401

2 367

 

Indeks (2011 = 100)

100

97

95

93

Kilde: Eurostat-data vedrørende Rusland, som blev fastlagt og offentliggjort i den sideløbende undersøgelse.

(118)

I den betragtede periode steg importen fra andre tredjelande til Unionen med mellem 45 % og 60 %, hvilket er en hurtigere stigning end stigningen i EU-forbruget. Markedsandelen for andre tredjelande steg således fra 41 % til 51 % i denne periode.

(119)

Der var ingen import fra Brasilien i den betragtede periode. Importmængden fra Rusland steg med mellem 40 % og 50 % fra 2011 og frem til 2013 med et lille fald i den nuværende undersøgelsesperiode. Den tilsvarende markedsandel steg fra 29 % i 2011 til 34 % i 2012, hvorefter den var konstant indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. I den betragtede periode steg importen fra Tyrkiet med mellem 125 % og 139 %, og dette lands markedsandel steg fra ca. 7 % til 13 %. Priserne på importen fra Tyrkiet faldt med 13 % i den betragtede periode, men lå over prisniveauet for importen fra andre tredjelande, herunder Rusland og Kina, og var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(120)

Samlet set steg importen fra andre tredjelande, undtagen Kina, Rusland og Tyrkiet, med mellem 2 % og 15 %. I takt med at EU-forbruget steg, faldt deres samlede markedsandel imidlertid fra 4 % i 2011 til ca. 2 % i 2013, hvorefter den igen steg til 4 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode; deres priser var desuden lavere end EU-erhvervsgrenens priser undtagen i 2012.

(121)

Priserne på importen fra andre tredjelande var højere end priserne på importen fra Kina i hele den betragtede periode.

(122)

En kinesisk producent påstod, at Kommissionens analyse af importen fra andre tredjelande i betragtning 118-121 burde have omfattet hele markedet for folie og ikke kun være fokuseret på den pågældende vare, idet EU-producenternes beslutninger vedrørende andre typer af folie angiveligt påvirker deres produktion af den pågældende vare. Denne påstand blev ikke dokumenteret. Under alle omstændigheder viste undersøgelsen, jf. betragtning 185, at den største EU-producent af husholdningsfolie i stikprøven udelukkende producerede husholdningsfolie, og at EU-producenter, der producerer både husholdningsfolie og en anden type folie, nemlig omformningsfolie af aluminium (»omformningsfolie«), kun vanskeligt kunne skifte fra produktion af en vare til den anden, da det for begge varers vedkommende er nødvendigt at producere visse mængder for at maksimere effektiviteten. Som nævnt i betragtning 185 viste undersøgelsen ydermere, at de stikprøveudvalgte EU-producenters andel af produktionen af hhv. den ene og den anden type folie i den betragtede periode var stabil. Påstanden blev derfor afvist.

(123)

En kinesisk producent bemærkede, at EU-producenternes produktionskapacitet repræsenterede mindre end 50 % af EU-forbruget, og at brugerne derfor var nødt til at importere husholdningsfolie fra eksporterende producenter i tredjelande. På dette grundlag påstod den kinesiske producent, at de eksporterende producenter konkurrerede med hinanden og ikke med EU-producenterne, når de leverer til brugere, der ikke forsynes af EU-producenterne. Denne påstand blev imidlertid ikke dokumenteret. For det første er påstanden om, at EU-producenternes produktionskapacitet repræsenterede mindre end 50 % af EU-forbruget ukorrekt. Som det fremgår af betragtning 106 og 129, repræsenterede EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet mellem 58 % og 74 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode og var over 55 % i hele den betragtede periode. Desuden fastslog undersøgelsen, jf. tabel 5, at EU-erhvervsgrenen havde uudnyttet kapacitet i hele den betragtede periode, som kunne have været anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis der ikke havde været konkurrence fra dumpingimporten. Desuden konkurrerede importen fra tredjelande også med samme vare produceret af EU-erhvervsgrenen, da EU-producenternes eksisterende kunder var i stand til at skifte til leverandører fra tredjelande. Påstanden blev derfor afvist.

5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.1.   Generelle bemærkninger

(124)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(125)

Som nævnt i betragtning 18 blev der anvendt stikprøveudtagning til at konstatere den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(126)

Ved konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Som forklaret i betragtning 103 vurderede Kommissionen de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen på grundlag af oplysninger fra ansøgerne, som blev behørigt verificeret for virksomhederne i stikprøven. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer, alene for de stikprøveudvalgte virksomheder, ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(127)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(128)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

5.2.   Makroøkonomiske indikatorer

5.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(129)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

EU-erhvervsgrenens samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (i ton)

44 316

46 165

48 796

47 349

Indeks (2011 = 100)

100

104

110

107

Produktionskapacitet (ton)

54 777

54 485

59 186

61 496

Indeks (2011 = 100)

100

99

108

112

Kapacitetsudnyttelse

81 %

85 %

82 %

77 %

Indeks (2011 = 100)

100

105

102

95

Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra ansøgerne.

(130)

Produktionen svingede i den betragtede periode. Den steg mellem 2011 og 2013, men faldt mellem 2013 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set faldt produktionsmængden med 7 % i den betragtede periode.

(131)

Produktionskapaciteten steg med 12 % i den betragtede periode.

(132)

Da produktionskapaciteten steg mere end produktionsmængden, faldt kapacitetsudnyttelsen med 5 % i den betragtede periode.

(133)

En kinesisk producent påstod, at kapaciteten i en aluminiumsfoliefabrik ikke burde udtrykkes i ton, da de samme maskiner producerer forskellige mængder folie i en bestemt periode afhængigt af foliens tykkelse og bredde. Som svar på denne påstand anfægtes det ikke, at kapaciteten i en fabrik udtrykt i ton kan være påvirket af tykkelsen og bredden af den fremstillede folie. Importen af den pågældende vare og visse skadesfaktorer såsom forbrug, salgsmængde og produktion blev imidlertid fastlagt og anført i ton som måleenhed. For at sikre sammenhæng i skadesanalysen anvendes den samme måleenhed i sammenligningsøjemed. Desuden viste undersøgelsen ingen ændringer i EU-erhvervsgrenens varesammensætning, der kunne gøre brugen af ton som måleenhed ugyldig. Det skal også bemærkes, at den pågældende interesserede part ikke fremlagde kvantitative oplysninger, der kunne bevise, at en anden måleenhed ville have ændret analysen af denne skadesfaktor. Påstanden blev derfor afvist.

5.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(134)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Salgsmængde (i ton)

[41 007-45 870]

[41 007-49 081]

[42 647-52 292]

[41 827-50 457]

Indeks (2011 = 100)

100

[100-107]

[104-114]

[102-110]

Markedsandel

55 %

53 %

49 %

47 %

Kilde: Spørgeskemabesvarelser, data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgerne.

(135)

Salgsmængden af husholdningsfolie steg svagt i løbet af den betragtede periode. Salgsmængden steg mest fra 2011 til 2013, nemlig med mellem 4 % og 14 %. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt salgsmængden, mens den samlet set steg med mellem 2 % og 10 % i den betragtede periode. Imidlertid medførte stigningen i salgsmængden, når man tager den samtidige stigning i forbruget og i importen i betragtning, et fald i EU-erhvervsgrenens markedsandel fra 55 % i 2011 til 47 % i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. en nedgang på 8 procentpoint i den betragtede periode.

5.2.3.   Vækst

(136)

Mens EU-forbruget steg med mellem 17 % og 28 % i den betragtede periode, voksede EU-erhvervsgrenens salgsmængde med mellem 2 % 10 %, hvilket svarer til et tab af markedsandele på 8 procentpoint.

5.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(137)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

769

787

758

781

Indeks (2011 = 100)

100

102

99

102

Produktivitet (i ton/ansat)

58

59

64

61

Indeks (2011 = 100)

100

102

112

105

Kilde: Spørgeskemabesvarelser og oplysninger fra ansøgerne.

(138)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen svingede i den betragtede periode og steg samlet med 2 %.

(139)

Mellem 2011 og 2013 steg produktiviteten som følge af en større stigning i produktionen end i beskæftigelsen. Fra 2013 til den nuværende undersøgelsesperiode faldt produktiviteten med 7 %, men forblev højere end i begyndelsen af den betragtede periode i 2011.

5.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(140)

Dumpingmargenen for importen fra Kina var på 28,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 81), men dens virkning på EU-erhvervsgrenens situation var begrænset som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger, der bidrog til at reducere mængden af dumpingimport.

(141)

Mængden af dumpingimport fra Rusland steg imidlertid væsentlig i den betragtede periode, jf. den sideløbende undersøgelse. Denne import forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at genrejse sig til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger.

5.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

5.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(142)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser og -omkostninger

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)

2 932

2 714

2 705

2 597

Indeks (2011 = 100)

100

93

92

89

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)

2 995

2 794

2 699

2 651

Indeks (2011 = 100)

100

93

90

89

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(143)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt konstant og samlet set med 11 % i den betragtede periode.

(144)

På trods af dette fald lå produktionsomkostningerne pr. enhed over de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen, og EU-erhvervsgrenen kunne ikke få dækket sine produktionsomkostninger via salgsprisen undtagen i 2013. I den sideløbende undersøgelse blev det fastslået, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at hæve salgsprisen på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Rusland.

5.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(145)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Arbejdskraftomkostninger

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

21 692

22 207

20 603

20 594

Indeks (2011 = 100)

100

102

95

95

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(146)

Mellem 2011 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 5 %. Arbejdskraftomkostningerne steg først med 2 % mellem 2011 og 2012, hvorefter de faldt mellem 2012 og 2013 og derefter lå stabilt i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.3.3.   Lagerbeholdninger

(147)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre

1 931

1 999

2 133

2 085

Indeks (2011 = 100)

100

104

110

108

Slutlagre som andel af produktionen

5 %

5 %

5 %

5 %

Indeks (2011 = 100)

100

100

100

100

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(148)

Lagerbeholdninger kan ikke betragtes som en relevant skadesindikator i denne sektor, fordi produktionen og salget hovedsagelig er baseret på bestillinger, og producenterne derfor har tendens til at have begrænsede varelagre. Derfor er tendenserne for lagerbeholdningerne kun angivet til orientering.

(149)

Slutlagrene voksede samlet med 8 % i den betragtede periode. Mens lagerbeholdningerne steg fra 2011 til 2013 med 10 %, faldt de svagt fra 2013 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Slutlagrene i procent af produktionen forblev stabile i hele den betragtede periode.

5.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(150)

EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2011

2012

2013

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (i % af omsætningen)

– 2,2 %

– 2,9 %

0,2 %

– 2,1 %

Indeks (2011 = 100)

100

65

209

104

Likviditet (EUR)

1 505 960

2 909 820

3 365 140

1 962 349

Indeks (2011 = 100)

100

193

223

130

Investeringer (EUR)

3 271 904

5 404 990

4 288 862

4 816 442

Indeks (2011 = 100)

100

165

131

147

Investeringsafkast

– 4 %

– 5 %

0 %

– 3 %

Indeks (2011 = 100)

100

60

209

108

Kilde: Spørgeskemabesvarelser.

(151)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten for EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens forretning tabsgivende, med undtagelse af 2013, hvor den havde en fortjeneste, der lå lige over break-even. Rentabiliteten faldt mellem 2011 og 2012, steg i 2013, men faldt så igen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor den nåede op på omtrent samme niveau som i 2011. Samlet set steg rentabiliteten i den betragtede periode med 4 %, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procentpoint og ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udvikling skyldtes, jf. konklusionerne i den sideløbende undersøgelse, hovedsagelig prispresset fra importen fra Rusland til Unionen til dumpingpriser, som underbød EU-erhvervsgrenens priser og ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at forhøje sine salgspriser, så de dækkede produktionsomkostningerne.

(152)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Likviditeten var svingende i den betragtede periode, men med en stigende tendens. Samlet forøgedes nettolikviditeten med 30 % i den betragtede periode. Det bør imidlertid bemærkes, at likviditeten i absolutte tal forblev på et lavt niveau i forhold til den samlede omsætning af det pågældende produkt.

(153)

Investeringerne steg med 47 % i den betragtede periode. Investeringerne steg med 65 % fra 2011 til 2012, faldt i 2013 og steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Der var hovedsagelig tale om nødvendige investeringer i nye maskiner, og de holdt sig på et relativt lavt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode set i forhold til den samlede omsætning.

(154)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet af produktion og salg af samme vare negativt fra 2011, undtagen i 2013 hvor det lå på 0 %, hvilket afspejler tendensen i rentabiliteten. Samlet set steg investeringsafkastet svagt med 8 % i den betragtede periode.

(155)

Hvad angår evnen til at rejse kapital, viste det sig, at de stikprøveudvalgte EU-producenters forringede evne til at generere likviditet til samme vare svækkede deres finansielle situation, da de interne midler blev reduceret. Undersøgelsen viste, at evnen til at rejse kapital samlet set blev forringet i den betragtede periode.

6.   Konklusion vedrørende skade

(156)

Mange af de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. Med hensyn til rentabilitet var EU-erhvervsgrenen tabsgivende i næsten hele den betragtede periode, undtagen i 2013, hvor rentabiliteten nåede et niveau, der kun var lige over break-even; i den nuværende undersøgelsesperiode havde EU-erhvervsgrenen en negativ fortjeneste på – 2,1 %. Salgspriserne faldt med 11 % i den betragtede periode. Enhedsomkostningerne, der også faldt med 11 %, var højere end de gennemsnitlige salgspriser i hele den betragtede periode, undtagen i 2013. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 8 procentpoint, nemlig fra 55 % i 2011 til 47 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(157)

Nogle af skadesindikatorerne udviklede sig positivt i den betragtede periode. Produktionsmængden steg med 7 %, og produktionskapaciteten med 12 %. Disse stigninger svarede imidlertid ikke til stigningen i forbruget, som var meget højere, nemlig på mellem 17 % og 28 %. Salgsmængden steg med 2 % og 10 %. Da markedet samtidig var præget af stigende forbrug, førte det øgede salg ikke til en stigning i markedsandele, men derimod til et tab af markedsandele på 8 procentpoint. Investeringerne steg med 47 %. De gik til nye maskiner og forblev på et forholdsvis lavt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Likviditeten steg ligeledes — med 30 % — i den betragtede periode, men forblev også på et lavt niveau. De positive tendenser udelukker derfor ikke, at der forekom skade.

(158)

Den samarbejdsvillige brasilianske producent og den brasilianske aluminiumsammenslutning hævdede, at ifølge analysen af ansøgernes offentligt tilgængelige finansielle dokumenter ville der ikke være nogen væsentlig skade. Dette modsiges af resultaterne af undersøgelsen, som er baseret på faktiske, verificerede data fra EU-erhvervsgrenen vedrørende husholdningsfolie. Da nogle af EU-producenterne ikke udelukkende fremstillede husholdningsfolie, kan de offentligt tilgængelige finansielle dokumenter ikke vise den faktiske situation for EU-erhvervsgrenen for husholdningsfolie. Derfor bør konklusioner om EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, ikke være baseret på de offentligt tilgængelige finansielle dokumenter, men derimod på de mere detaljerede og verificerede oplysninger, der fremgår af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(159)

De samme interesserede parter påstod, at de statistikker og erklæringer, som European Aluminium Foil Association (»EAFA«) offentliggjorde, viste, at EU-erhvervsgrenen ikke led skade i den betragtede periode inklusive den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev dog konstateret, at de anvendte statistikker og erklæringer enten vedrørte hele aluminiumsfoliesektoren eller en kategori med »tyndere mål«, som omfatter husholdningsfolie, men også andre typer folie som f.eks. omformningsfolie og folie til fleksibel emballage. På dette grundlag kunne der ikke drages en entydig konklusion vedrørende den pågældende vare, og påstanden blev derfor afvist.

(160)

En kinesisk producent påstod, at udviklingen i enhedsomkostningerne, jf. betragtning 156, ikke stemte overens med udviklingen i aluminiumsprisen på London Metal Exchange (»LME-prisen«). Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at den pris, som EU-producenterne betalte aluminiumsmelterier eller forhandlere, svarer til LME-prisen og et tillæg, der er kendt som »metalafgift«. En vurdering af EU-producenternes enhedsomkostninger, som kun er baseret på LME-prisen, må derfor betragtes som ufuldstændig. Påstanden blev derfor afvist.

(161)

Den samme interesserede part påstod, at afstemningen mellem udviklingen i enhedsomkostningerne og udviklingen i aluminiumsprisen ville være umulig, selv hvis der blev taget højde for metalafgiften. Denne påstand blev imidlertid ikke dokumenteret. Desuden viste undersøgelsen, at LME-prisen i den betragtede periode faldt med mere end 20 %, hvorimod metalafgiften mere end fordobledes i den betragtede periode. Ser man på aluminiumsprisen som summen af LME-prisen og metalafgiften, faldt den af EU-producenterne betalte pris med ca. 11 % i den betragtede periode. Dette fald er i tråd med — og endda identisk med — faldet i enhedsomkostningerne i den samme periode, jf. betragtning 156. Påstanden blev derfor afvist.

(162)

En kinesisk producent henviste til betragtning 156 og påstod, at mulige årsager til skaden var lavprisimporten, de angiveligt høje produktionsomkostninger, manglende interesse for husholdningsfolie, da priserne på andre kategorier af folie i Unionen var højere, og manglende interesse for EU-markedet, da priserne på husholdningsfolie var højere på eksportmarkederne. Hvad angår de højere produktionsomkostninger, omtalte den kinesiske producent den høje metalafgift og den kendsgerning, at EU-erhvervsgrenen bruger en blanding af to produktionsmetoder, nemlig varmvalsning og kontinuerlig støbning, hvorimod det ville være mere omkostningseffektivt kun at benytte kontinuerlig støbning.

(163)

Som svar på disse påstande skal det bemærkes, at det af betragtning 156 og 157 kan konkluderes, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Hvad angår påstandene vedrørende produktionsomkostningerne, skal det vedrørende metalafgiftens rolle som potentiel skadesfaktor først bemærkes, at den sideløbende undersøgelse fastslog, at EU-erhvervsgrenen og den russiske eksporterende producent havde sammenlignelige omkostninger i forbindelse med indkøb af råvarer til fremstilling af husholdningsfolie, da markedspriserne på disse råvarer i både Rusland og på EU-markedet er direkte knyttet til London Metal Exchange. Det kan således konkluderes, at metalafgiftens niveau ikke var en skadesfaktor i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvad angår produktionsmetodernes potentielle rolle, viste undersøgelsen, at kontinuerlig støbning blev anvendt til at producere henved to tredjedele af EU-erhvervsgrenens produktion af husholdningsfolie i den nuværende undersøgelsesperiode. Eventuelle forskelle i omkostningseffektivitet ville således blive afbødet, idet producenterne i Unionen overvejende anvender kontinuerlig støbning som produktionsmetode. Det forklares desuden i betragtning 185, at der ikke er tegn på, at EU-erhvervsgrenen skulle have mistet interessen for husholdningsfolie. Undersøgelsen har heller ikke vist tegn på, at EU-producenterne skulle foretrække eksportmarkeder for husholdningsfolie frem for EU-markedet. Det fremgik nemlig af undersøgelsen, at EU-producenterne kun eksporterede 1 182 ton husholdningsfolie til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket repræsenterer mindre end 3 % af EU-producenternes hjemmemarkedssalg i samme periode. Disse påstande blev derfor afvist.

(164)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev påført væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

F.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

1.   Indledende bemærkninger

(165)

Da det konkluderedes, at der ikke er sandsynlighed for fornyet dumping fra Brasilien, er analysen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade begrænset til importen fra Kina.

(166)

For at kunne bestemme sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe, blev importen fra Kinas potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(167)

I den nuværende undersøgelsesperiode led EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. betragtning 124-164. I hele den betragtede periode var import fra Kina kun til stede på EU-markedet i begrænsede mængder, mens importmængden fra Rusland og Ruslands markedsandel forøgedes i den samme periode. I den sideløbende undersøgelse blev det konkluderet, at importen fra Rusland var dumpet og forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, hvorimod importen fra Kina i betragtning af den beskedne mængde og det lave prisniveau kun i begrænset omfang bidrog til EU-erhvervsgrenens skade uden at bryde årsagssammenhængen mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen. Samtidig har undersøgelsen vist, jf. betragtning 80-100, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

2.   Uudnyttet kapacitet, EU-markedets handelsstrømme og tiltrækningskraft og Kinas prispolitik

(168)

Den omfattende uudnyttede kapacitet i Kina, som ikke fuldt ud kan absorberes af det hjemlige forbrug i Kina og andre eksportmarkeder end EU-markedet, den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode med væsentlige dumpingmargener og de kinesiske eksportørers dumpingpraksis på tredjelandsmarkeder, som er nærmere beskrevet i betragtning 82-100, er en tydelig indikation af, at der er stor sandsynlighed for, at mængderne af kinesisk dumpingimport vil stige betydeligt, hvis de gældende foranstaltninger for lov at udløbe.

(169)

Hvis de gældende foranstaltninger ophæves, vil priserne på importen fra Kina med al sandsynlighed underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet. Undersøgelsen viste nemlig, at importen fra Kina, som foregik i den normale importordning i den nuværende undersøgelsesperiode, uden antidumpingtold ville have underbudt EU-erhvervsgrenens priser med 12,2 % i gennemsnit (10).

(170)

Som nævnt i betragtning 92-94 er EU-markedet attraktivt for importen fra Kina, idet priserne på EU-markedet overordnet set var på linje med priserne på andre eksportmarkeder. Desuden indførte Tyrkiet i juli 2014 antidumpingforanstaltninger over for Kina på en række husholdningsfolier af aluminium, herunder den pågældende vare. Det er derfor sandsynligt, at en del af den produktion, der tidligere eksporteredes til Tyrkiet, vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne over for Kina ophæves. Det kan således konkluderes, at ophævelse af foranstaltningerne med al sandsynlighed vil betyde en omfattende stigning i dumpingimporten fra Kina med et betydeligt underbud af EU-erhvervsgrenens priser, hvilket vil påføre EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(171)

Den samarbejdsvillige brasilianske producent og den brasilianske aluminiumsammenslutning påstod, at det på grundlag af statistikker fra EAFA kunne fastslås, at EU-producenterne af folie af aluminium øgede deres eksport til tredjelandsmarkeder, hvilket dokumenterede, at disse tredjelandsmarkeder var mere attraktive end EU-markedet. Vedrørende denne påstand blev det konstateret, at de statistikker, som disse parter anvendte, enten vedrørte hele aluminiumsfoliesektoren eller en kategori med »tyndere mål«, som omfatter husholdningsfolie, men også andre typer folie som f.eks. omformningsfolie og folie til fleksibel emballage. På dette grundlag kan der ikke drages en entydig konklusion vedrørende den pågældende vare alene. Desuden fastslog undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens eksportmængder af den pågældende vare til tredjelandsmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode kun udgjorde 1 182 ton, hvilket repræsenterer mindre end 3 % af deres hjemmemarkedssalg i den nuværende undersøgelsesperiode. Påstandene i den forbindelse blev derfor afvist.

3.   Konklusion

(172)

Ud fra undersøgelsens resultater konkluderes det således, at ophævelsen af foranstaltningerne over for Kina med al sandsynlighed vil betyde en omfattende stigning i den kinesiske dumpingimport med et betydeligt underbud af EU-erhvervsgrenens priser, hvilket vil påføre EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

G.   UNIONENS INTERESSER

1.   Indledende bemærkning

(173)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, forhandlernes, importørernes og brugernes interesser.

2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(174)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Som nævnt i betragtning 167 skyldes den væsentlige skade hovedsagelig dumpingimporten fra Rusland, hvorimod importen fra Kina kun i begrænset omfang bidrog til EU-erhvervsgrenens væsentlige skade. Det blev desuden konstateret, at der var sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne over for Kina får lov at udløbe.

(175)

Hvis foranstaltningerne over for Kina ophæves, er det sandsynligt, at importen fra Kina vil blive genoptaget i betydelige mængder på EU-markedet til dumpingpriser, der også i væsentlig grad vil underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser og udøve et større pristryk end den russiske dumpingimport i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen ville derfor være nødt til at matche de lave prisniveauer, hvilket vil medføre større tab.

3.   Brugernes interesser

(176)

Brugerne i Unionen er omspolere, hvis aktiviteter består i at forhandle emballeringsmateriale (folie af aluminium, men også papir og plastik) efter omspoling af husholdningsfolie i små ruller (»forbrugerruller«) og ompakning af denne til industrikunder og detailsalgsvirksomheder. Seks virksomheder gav sig til kende og modtog et spørgeskema. Tre af disse virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende spørgeskemabesvarelser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos to af de samarbejdsvillige virksomheder.

(177)

Det fremgik af undersøgelsen, at husholdningsfolie er omspolernes vigtigste råmateriale, idet det tegnede sig for ca. 80 % af deres samlede produktionsomkostninger.

(178)

I den nuværende undersøgelsesperiode importerede ingen af de tre samarbejdsvillige brugere fra Kina. Deres vigtigste forsyningskilder var EU-erhvervsgrenen, Rusland og Tyrkiet.

(179)

De tre samarbejdsvillige virksomheder er omspolere, der leverer mange forskellige emballageprodukter, og deres aktiviteter vedrørende husholdningsfolie udgjorde således fra mindre end en sjettedel til højst en tredjedel af deres samlede aktiviteter.

(180)

Alle de samarbejdsvillige brugere angav, at de var rentable i undersøgelsesperioden. Vedrørende deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare blev det konstateret, at to af de samarbejdsvillige brugere var rentable, hvorimod der ikke kunne drages nogen konklusioner for den tredje, da fordelingen af deres salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) ikke var klar.

(181)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at opretholdelsen af foranstaltningerne over for Kina ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på brugernes situation.

4.   Importørernes og forhandlernes interesser

(182)

Ingen virksomheder, der er involveret i forhandling eller videresalg af husholdningsfolie med oprindelse i Kina i den betragtede periode, gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Undersøgelsen viste da også, at EU-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter primært solgte husholdningsfolie direkte til brugerne. På baggrund af dette er der intet, der tyder på, at indførelse af foranstaltninger ville få negative følger for importører/forhandlere.

5.   Forsyningskilder

(183)

Visse interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen har utilstrækkelig kapacitet til at dække hele forbruget i Unionen. Parterne påstod derfor, at hvis foranstaltningerne opretholdes over for Brasilien og Kina, og hvis der samtidig indføres endelige foranstaltninger over for Rusland, vil Unionen opleve en forsyningsmangel, hvilket vil medføre en prisstigning på husholdningsfolie. Omspolerne vil derfor også være nødt til at øge deres priser på forbrugerruller på bekostning af forbrugerne.

(184)

Som svar på denne påstand viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen har overskydende kapacitet og er i stand til at øge produktionen og salget af husholdningsfolie i Unionen. Der findes desuden alternative forsyningskilder såsom Tyrkiet, Armenien og Sydafrika. Endelig skal det også bemærkes, at målet med antidumpingforanstaltningerne er at skabe lige vilkår i Unionen og ikke at udelukke importen fra Kina og Rusland fra EU-markedet, og at denne import med et rimeligt prisniveau stadig vil kunne markedsføres i Unionen.

6.   Andre påstande

(185)

En interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenen havde mistet interessen for husholdningsfolie, og at den derfor var nødt til at importere husholdningsfolie. Undersøgelsen viste imidlertid, at den største EU-producent i stikprøven udelukkende producerede husholdningsfolie. Det blev konstateret, at andre EU-producenter i stikprøven anvendte deres produktionsanlæg til at fremstille en blanding af husholdningsfolie og omformningsfolie af aluminium (»omformningsfolie«), som er en anderledes vare med andre anvendelsesformål end husholdningsfolie. Disse andre EU-producenter havde et forholdsvis stabilt forhold mellem salget og produktionen af husholdningsfolie og omformningsfolie i den betragtede periode. Undersøgelsen bekræftede således ikke påstanden om, at EU-erhvervsgrenen mistede interessen for husholdningsfolie, og påstanden blev afvist.

7.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(186)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af husholdningsfolie med oprindelse i Kina.

H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(187)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger over for Kina opretholdes, og at de gældende foranstaltninger over for Brasilien ophæves. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(188)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 925/2009, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Til gengæld får foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Brasilien lov til at udløbe.

(189)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (11). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(190)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af folie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 beskrevne vare fremstillet af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Antidumpingtold

Taric-tillægskode

Kina

Alcoa (Shanghai) Aluminium Products Co., Ltd og Alcoa (Bohai) Aluminium Industries Co., Ltd.

6,4 %

A944

Shandong Loften Aluminium Foil Co., Ltd.

20,3 %

A945

Zhenjiang Dingsheng Aluminium Co., Ltd.

24,2 %

A946

Alle andre virksomheder

30,0 %

A999

3.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

4.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig faktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) folie af aluminium, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og hovedsæde) (Taric-tillægskode) i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told, der gælder for »alle andre virksomheder«.

5.   Antidumpingproceduren vedrørende importen af den i artikel 1, stk. 1, nævnte vare, med oprindelse i Brasilien, afsluttes hermed.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT L 262 af 6.10.2009, s. 1).

(3)  Kommissionens afgørelse 2009/736/EF af 5. oktober 2009 om godtagelse af et tilsagn, der er afgivet i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i bl.a. Brasilien (EUT L 262 af 6.10.2009, s. 50).

(4)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 49 af 21.2.2014, s. 7).

(5)  Meddelelse om udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 350 af 4.10.2014, s. 22).

(6)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT C 350 af 4.10.2014, s. 11).

(7)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (EUT C 354 af 8.10.2014, s. 14).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1081 af 3. juli 2015 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (EUT L 175 af 4.7.2015, s. 14).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2385 af 17. december 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Den Russiske Føderation (se side 91 i denne EUT).

(10)  Med henblik på beregningen af underbuddet på 12,2 % blev der taget højde for, at toldsatsen var på 4 % i de første tre måneder af den nuværende undersøgelsesperiode og efterfølgende steg til 7,5 %. Hvis man havde anvendt den nugældende toldsats på 7,5 % for hele perioden, ville man have opnået en ubetydelig indvirkning, idet underbuddet kun ville falde med 0,5 %.

(11)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/91


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2385

af 17. december 2015

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Den Russiske Føderation

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   SAGSFORLØB

1.   Midlertidige foranstaltninger

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte den 4. juli 2015 en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Den Russiske Føderation (»Rusland«) ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1081 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Proceduren blev indledt den 8. oktober 2014 som følge af en klage, der blev indgivet den 25. august 2014 af AFM Aluminiumfolie Merseburg GmbH, Alcomet AD, Eurofoil Luxembourg SA, Hydro Aluminium Rolled Products GmbH og Impol d.o.o. (»klagerne«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede produktion af folie af aluminium i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for dumping af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af undersøgelsen.

2.   Efterfølgende sagsforløb

(3)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav en række interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(4)

Den eneste eksportør, Rusalgruppen, og fem brugere anmodede om Høringskonsulentens indgreb. Høringen med eksportøren fandt sted under overværelse af en repræsentant for Rusland den 14. oktober 2015. De væsentligste punkter, der blev drøftet, var anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 9, til beregning af eksportpriser og den virkning, som importen af omformningsfolie af aluminium (»omformningsfolie«) fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) har på EU-erhvervsgrenens situation. Høringen med brugerne fandt sted den 23. oktober 2015, efter fristen for indsendelse af bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. De væsentligste punkter, der blev drøftet, var den påståede omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af husholdningsfolie fra Kina, den virkning, importen fra tredjelande har på den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, den virkning, indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for import af husholdningsfolie fra Rusland har på brugerne, og muligheden for at bruge minimumsimportprisen som en type foranstaltning.

(5)

Den 27. oktober 2015 anmodede fem omspolere desuden om en høring med klagerene. Klagerne har dog ikke udvist interesse for at deltage i en sådan høring.

(6)

Kommissionen tog stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra de interesserede parter, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Kommissionen informerede alle parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at den havde til hensigt at indføre en endelig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland og at foretage en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(8)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor dette var relevant.

3.   Stikprøver

(9)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger afhændede en af de stikprøveudvalgte EU-producenter alle sine aktiviteter, herunder udstyr, tilladelser, forpligtelser vedrørende de ansatte samt virksomhedens gældende kontrakter, til en ny virksomhed. Da denne ændring fandt sted efter undersøgelsesperioden, påvirker den ikke skadesvurderingen, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1.

(10)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om metoden til anvendelse af stikprøver, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 7-13 i forordningen om midlertidig told.

4.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(11)

Som anført i betragtning 19 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(12)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede de russiske myndigheder, at eftersom undersøgelsesperioden også omfattede data for sidste kvartal af 2013, opfyldte bestemmelsen af udviklingstendenserne i skadesanalysen ikke kravet om uvildighed, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(13)

Undersøgelsesperioden blev fastlagt i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1. Kommissionen har desuden lagt et tilstrækkeligt repræsentativt tidsrum til grund for undersøgelsen af udviklingstendenser vedrørende alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på erhvervsgrenens situation, dvs. undersøgelsesperioden og tre hele regnskabsår før undersøgelsesperioden. Det, at der er en vis overlapning mellem undersøgelsesperioden og et af årene i den betragtede periode påvirker ikke Kommissionens uvildige fastlæggelse af skaden. Påstanden blev derfor afvist.

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(14)

Som fastsat i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare er aluminiumsfolie af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg (»jumboruller«) med oprindelse i Rusland, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) (»den pågældende vare«). Den pågældende vare kaldes normalt husholdningsfolie af aluminium (»husholdningsfolie«).

(15)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede flere interesserede parter, at importen fra Rusland ikke konkurrerede med den husholdningsfolie, der produceres af EU-erhvervsgrenen, dog uden yderlige uddybning eller begrundelse af påstanden. Derfor blev denne påstand afvist.

(16)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til den pågældende vare og samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 21 til 28 i forordningen om midlertidig told.

C.   DUMPING

(17)

Nærmere oplysninger om beregningen af dumping findes i betragtning 29-52 i forordningen om midlertidig told.

(18)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Rusalgruppen indsigelse mod justeringerne af eksportprisen, jf. betragtning 40-42 i forordningen om midlertidig told. Rusalgruppen hævdede, at fratrækning af den forretningsmæssigt forbundne forhandlers salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste kun er berettiget ved leveret fortoldet-transaktioner (»DDP«) og ikke ved levering til sted- (»DAP«) samt CIF-transaktioner (omkostninger, forsikring og fragt).

(19)

Som svar på denne påstand bør det bemærkes, at Kommissionen beregnede eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grund af den forretningsmæssige forbindelse mellem producenterne og den forretningsmæssigt forbundne forhandler. Undersøgelsen viste, at denne forretningsmæssige forbindelse gælder for alle typer transaktioner uanset forretningsbetingelserne. Herudover fremlagde Rusalgruppen ingen beviser for, hvorfor den anvendte fortjenstmargen ikke skulle være rimelig. Påstandene i den forbindelse betragtes derfor som ubegrundede og bør afvises. Hvad angår SA&G, er det den part, som hævder, at justeringen er urimelig, der skal fremlægge specifikke beviser og udregninger for at begrunde påstanden, og navnlig skal den fremsætte en alternativ justeringssats, som den foreslår, hvor det er relevant. Rusalgruppen har dog ikke formået at fremlægge sådanne beviser efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger.

(20)

På grundlag af ovenstående blev den eksporterende producents påstand afvist.

(21)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Rusalgruppen sin uenighed i justeringerne af SA&G og fortjenesten, som blev foretaget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, for DAP- og CIF-transaktioner. Rusalgruppen anfægter ikke anvendelsen af artikel 2, stk. 9, i betragtning af den forretningsmæssigt forbundne forhandlers involvering i alle typer transaktioner (dvs. DDP, DAP og CIF). Hvad angår transaktioner med CIF- og DAP-betingelser, anfægter Rusalgruppen dog anvendelsen af justeringerne i artikel 2, stk. 9, andet og tredje afsnit, især SA&G og fortjeneste. De mener, at med CIF- og DAP-betingelser foregår leveringen af varer til køberen inden importen, og derfor er disse justeringer ikke anvendelige. Rusalgruppens redegørelse omfattede en række sager, hvori Kommissionen åbenbart ikke foretog justeringer i henhold til artikel 2, stk. 9. Endelig hævder Rusalgruppen, at hvis Kommissionen fastholder, at anvendelsen af artikel 2, stk. 9, kræver en automatisk justering for rimelige SA&G og fortjeneste, bør Kommissionens tjenestegrene anerkende, at forhandleren var en intern afdeling hos den eksporterende producent i forbindelse med CIF- og DAP-transaktioner og følgelig anvende grundforordningens artikel 2, stk. 8, på disse transaktioner.

(22)

Som svar på dette bekræfter Kommissionen, at i Rusalgruppens tilfælde bør en justering for en rimelig margen til dækning af SA&G og fortjeneste i henhold til artikel 2, stk. 9, andet og tredje afsnit, anvendes på alle typer transaktioner. Selv om leveringen af varer ved CIF-transaktioner sker, inden de overgår til fri omsætning, og selv om ansvaret for fortoldning ligger hos køberen (i modsætning til transaktioner med DDP-betingelser), ændrer dette ikke ved det forhold, at salget foretages af den forretningsmæssigt forbundne forhandler, som afholder SA&G og som regel søger at opnå fortjeneste med sine tjenesteydelser. I betragtning af at forhandleren er forretningsmæssigt forbundet med den eksporterende producent, indebærer grundforordningens artikel 2, stk. 9, at oplysninger fra en sådan forhandler pr. definition er utroværdige, og at dens SA&G og fortjeneste bør fastsættes af undersøgelsesmyndigheden på et rimeligt grundlag. Grundforordningens artikel 2, stk. 9, udelukker desuden ikke, at der foretages justeringer for omkostninger, der er afholdt forud for import, eftersom disse omkostninger normalt afholdes af importøren. En fuldstændig udelukkelse af justeringer for SA&G og fortjeneste i forbindelse med salg under CIF-betingelser er derfor ikke berettiget. Det, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed kun udfører visse funktioner forhindrer ikke Kommissionen i at foretage justeringer i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, men det kunne afspejles i, at der kan fratrækkes et lavere beløb for SA&G fra prisen for videresalg af den pågældende vare til den første uafhængige køber. Under alle omstændigheder ligger bevisbyrden hos den interesserede part, som påtænker at anfægte omfanget af de justeringer, der blev foretaget på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9. Hvis denne part anser justeringerne for at være urimelige, skal den derfor fremlægge specifikke beviser og udregninger, som begrunder påstandene. For så vidt angår DAP-transaktioner, bør det nævnes, at leveringsstederne ligger inden for EU's toldområde, og forskellen vedrørende forhandlerens involvering sammenlignet med ved salg under DDP-betingelser er derfor endnu mindre. Hvad angår de tidligere sager, som Rusalgruppen nævner, er det for det første vigtigt at bemærke, at Kommissionens holdning er i overensstemmelse med EU-retspraksis. For det andet har Kommissionen vide skønsbeføjelser i forbindelse med foranstaltninger til beskyttelse af handel, og under udøvelsen af disse beføjelser er den ikke bundet af tidligere skøn. Under alle omstændigheder var de faktiske omstændigheder forskellige i hver af de sager, som Rusalgruppen henviste til. Endelig, hvad angår det alternative krav om at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 8, henviser Kommissionen til ræsonnementet i denne betragtning og i betragtning 19 og gentager, at selve forholdet mellem eksportøren og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed er nok til, at Kommissionen kan behandle de faktiske eksportpriser som upålidelige, idet forholdet mellem eksportøren og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed er en af mange årsager til, at de faktiske eksportpriser kan betragtes som upålidelige.

(23)

Hvad angår beregningen af justeringen for SA&G, opfordrede Kommissionen, efter modtagelsen af bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, Rusalgruppen til at udpege den del af SA&G, som de anså for at være uanvendelig eller urimelig for CIF- og DAP-transaktioner, og til at fremlægge beviser herpå, som det kræves i retspraksis. Der blev dog ikke fremlagt sådanne beviser, idet Rusalgruppen betingede forelæggelsen af oplysninger af, at Kommissionen accepterede dens juridiske udlægning af grundforordningens artikel 2, stk. 9. Da Rusalgruppen ikke har fremlagt noget i denne henseende, bør påstanden afvises.

(24)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 29-52 i forordningen om midlertidig told, og de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, forbliver uændrede:

Virksomhed

Endelig dumpingmargen

Rusalgruppen

34,0 %

Alle andre virksomheder

34,0 %

D.   SKADE

1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen

(25)

Ændringen i betragtning 9 ovenfor påvirkede ikke definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(26)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 53-55 i forordningen om midlertidig told.

2.   EU-forbruget

(27)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 56-60 i forordningen om midlertidig told.

3.   Import fra det pågældende land

(28)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende importen fra det pågældende land, bekræftes konklusionerne i betragtning 61-70 i forordningen om midlertidig told.

4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(29)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en interesseret part, at analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation efter alt at dømme var påvirket af den indbyrdes afhængighed mellem markederne for husholdningsfolie og omformningsfolie. Parten hævdede, at den indbyrdes afhængighed mellem disse markeder skyldtes tre væsentlige antagelser: i) at alle de stikprøveudvalgte EU-producenter var i stand til at producere både husholdningsfolie og omformningsfolie på det samme produktionsanlæg- og udstyr, ii) at det er relativt enkelt at skifte mellem produktion af omformningsfolie og produktion af husholdningsfolie, og iii) at der er en høj efterspørgselspriselasticitet for begge produkter. Parten hævdede til sidst, at EU-producenterne ikke var i stand til at skelne mellem de økonomiske faktorer vedrørende hvert af disse produkter separat, og at Kommissionen derfor burde have anvendt grundforordningens artikel 3, stk. 8, og baseret skadesvurderingen på et bredere grundlag.

(30)

Det bør dog bemærkes, at omformningsfolie er et andet produkt end husholdningsfolie, og at det anvendes forskelligt. Som forklaret i betragtning 131 i forordningen om midlertidig told producerede den største af de stikprøveudvalgte EU-producenter af husholdningsfolie udelukkende husholdningsfolie. Som det også er nævnt i denne betragtning, har undersøgelsen vist, at de EU-producenter, der fremstiller både husholdningsfolie og omformningsfolie, ikke bare kan skifte fra det ene produkt til det andet, da det er nødvendigt at fremstille begge folietyper i visse mængder for at effektivisere produktionen mest muligt. Undersøgelsen har også vist, at de stikprøveudvalgte EU-producenters andel af produktionen af henholdsvis den ene og den anden type folie var stabil. De EU-producenter, der producerede både husholdningsfolie og omformningsfolie, var desuden i stand til at adskille de økonomiske og finansielle data for produktionen og salget af husholdningsfolie fra dataene for produktionen og salget af omformningsfolie. Skadesvurderingen i betragtning 71-108 i forordningen om midlertidig told vedrører derfor kun produktionen og salget af husholdningsfolie i Unionen, og påstanden om, at Kommissionen burde have anvendt grundforordningens artikel 3, stk. 8, blev derfor afvist.

(31)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var denne interesserede part uenig i Kommissionens konklusion om, at grundforordningens artikel 3, stk. 8, ikke var relevant i dette tilfælde. Den interesserede part gentog sine argumenter, som er anført i betragtning 29 og 30 ovenfor, uden at fremlægge nye oplysninger. Den insisterede også på, at Kommissionen ikke kunne fastslå, at størstedelen af EU-producenterne var i stand til at adskille de økonomiske og finansielle data for produktionen af husholdningsfolie og omformningsfolie, dog uden at underbygge sin påstand. Kommissionen bekræfter derfor, at den ikke behøvede at anvende grundforordningens artikel 3, stk. 8, i dette tilfælde, fordi de verificerede data fra de stikprøveudvalgte EU-producenter muliggjorde en separat identificering af produktionen af samme vare. Eftersom denne interesserede part kun har fremsat rene påstande, som er faktuelt forkerte, afvises de.

(32)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anmodede de russiske myndigheder Kommissionen om de ikkefortrolige udgaver af de besvarelser, som de stikprøveudvalgte EU-producenter havde fremsendt, og alle andre beviser for væsentlig skade. De anmodede også om adgang til den metode, som Kommissionen anvendte til at vurdere den væsentlige skade, EU-producenterne har lidt.

(33)

Kommissionen minder om, at de russiske myndigheder, sammen med alle interesserede parter, blev informeret den 25. august 2015 (efter indgivelsen af deres bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger) om den nøjagtige procedure, der skulle følges, for at få adgang til undersøgelsens ikkefortrolige dossier. De ikkefortrolige udgaver af besvarelserne var tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. For så vidt angår de andre beviser, som underbygger konklusionen om den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var disse anført i betragtning 71-108 i forordningen om midlertidig told.

5.   Konklusion vedrørende skade

(34)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede to interesserede parter, at ikke alle skadesindikatorer udviste en negativ tendens, og at forekomsten af en positiv tendens i nogle af skadesindikatorerne viste, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade. Det blev også hævdet, at den utilstrækkelige stigning i EU-erhvervsgrenens salgsmængde ikke indikerer væsentlig skade, eftersom dette var et resultat af en utilstrækkelig produktionskapacitet, da efterspørgslen i Unionen voksede.

(35)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, baseres en konklusion om væsentlig skade på en generel vurdering af alle de relevante skadesindikatorer. At drage konklusioner udelukkende baseret på visse, udvalgte skadesindikatorer ville forvrænge analysen i dette tilfælde. Selv om EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, produktion og salg steg i den betragtede periode, var denne stigning således lavere end stigningen i forbruget, som det også konkluderes i betragtning 106 i forordningen om midlertidig told, På trods af EU-erhvervsgrenens svære finansielle situation bestræbte EU-producenterne sig på at investere for at øge kapaciteten med henblik på at nyde godt af stigningen i EU-forbruget. Da de ikke kunne øge priserne til et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind, var deres muligheder for at investere i kapacitetsforøgelser dog begrænsede. Producenterne kunne til en vis grad dække tabene fra produktionen og salget af husholdningsfolie med fortjenesten fra salget af andre produkter. På lang sigt er det dog ikke en bæredygtig strategi for EU-erhvervsgrenen at producere et produkt, som er tabsgivende. Påstanden om, at ikke alle skadesindikatorer udviste en negativ tendens, og at der derfor ikke var nogen væsentlig skade, blev derfor afvist.

(36)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog de russiske myndigheder deres påstand fra før den foreløbige undersøgelse om, at ifølge klagernes offentligt tilgængelige, finansielle dokumenter, var der ikke nogen væsentlig skade.

(37)

Som forklaret i betragtning 107 i forordningen om midlertidig told, fremstillede nogle af EU-producenterne ikke udelukkende husholdningsfolie, og derfor kan de offentligt tilgængelige finansielle dokumenter ikke vise den faktiske situation for EU-erhvervsgrenen for husholdningsfolie. Resultaterne af undersøgelsen er desuden baseret på faktiske, verificerede data fra EU-erhvervsgrenen vedrørende husholdningsfolie. Påstanden blev derfor afvist.

(38)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog en interesseret part sin påstand om, at størstedelen af de relevante faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, var i en positiv udvikling i den betragtede periode. Den hævdede også, at Kommissionens analyse af EU-erhvervsgrenens situation kun er baseret på nogle få indikatorer.

(39)

Kommissionens analyse af EU-erhvervsgrenens situation er dog baseret på samtlige faktorer i afdeling D i forordningen om midlertidig told. Det, at nogle af skadesindikatorerne, som produktion, produktionskapacitet og salgsmængde, udviste en positiv tendens i den betragtede periode, underminerer ikke den generelle konklusion, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 5. Indikatorerne må ikke ses isoleret fra hinanden; der skal også tages hensyn til sammenhængen mellem dem. Som forklaret i betragtning 106 i forordningen om midlertidig told steg produktionsmængden med 7 % og produktionskapaciteten med 12 % i den betragtede periode. Disse stigninger svarede imidlertid ikke til stigningen i forbruget, som var meget større, nemlig på [17-28 %] i den betragtede periode. Selv om EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med [2-10 %] i den betragtede periode, førte denne stigning, på et marked med en endnu større stigning i forbruget, ikke til en stigning i markedsandelen, men derimod til et tab af markedsandele på 8 procentpoint. Dette viser, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af det øgede forbrug. Selv om investeringerne steg med 47 % i den betragtede periode, var det desuden stadig ikke nok til at følge med stigningen i forbruget. Endelig udviste likviditeten en positiv tendens, men i absolutte tal var den stadig på et lavt niveau. Følgelig bekræfter de positive tendenser faktisk, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt skade, når de analyseres i sammenhæng med andre faktorer. Påstandene i betragtning 38 ovenfor blev derfor afvist.

(40)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede fem omspolere i forbindelse med en anmodning om, at der blev indført foranstaltninger i form af en minimumsimportpris, at den salgspris, som EU-producenten, der udelukkende produceret husholdningsfolie, tog, steg efter undersøgelsesperioden, mens afgiften på aluminium faldt. Parterne hævdede også, at disse elementer betød en højere fortjeneste for EU-producenten.

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 1, blev ovennævnte konklusion om skade truffet på grundlag af verificerede data for den betragtede periode uden at tage data fra efter undersøgelsesperioden i betragtning og på data, der er repræsentative for samtlige stikprøveudvalgte virksomheder og ikke for en enkelt EU-producent. Påstanden i betragtning 40 blev derfor afvist.

(42)

På baggrund af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 71-108 i forordningen om midlertidig told om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, hvilket især den negative rentabilitet i næsten hele den betragtede periode afspejlede.

E.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1.   Dumpingimportens virkninger

(43)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog nogle interesserede parter deres påstande fra før indførelsen af en midlertidig told, dvs. at den skade, som EU-erhvervsgrenen led, ikke skyldtes importen fra Rusland, men andre faktorer, såsom EU-erhvervsgrenens manglende evne til at øge produktionskapaciteten i takt med den stigende efterspørgsel, importen fra andre tredjelande som Tyrkiet og Kina og stigningen i EU-erhvervsgrenens produktion af omformningsfolie på bekostning af husholdningsfolie.

(44)

De andre faktorers påståede virkning på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, behandles i betragtning 49-97 nedenfor.

(45)

Derudover hævdede en part, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg i 2013, da importmængden fra Rusland var på sit absolut højeste, hvilket angiveligt skulle vise, at importen fra Rusland ikke havde nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet og derfor ikke var årsag til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

(46)

Som vist i betragtning 99 i forordningen om midlertidig told, svingede EU-erhvervsgrenens rentabilitet en smule med mellem – 2,9 % og 0,2 % i den betragtede periode. I 2013 overskred EU-erhvervsgrenens rentabilitet knap nok rentabilitetstærsklen, dvs. den lå på 0,2 %. Selv om importmængden fra Rusland var højest i samme år, forblev markedsandelen konstant på 34 %. Denne mindre, midlertidige forbedring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet påvirkede derfor ikke konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet overordnet set var negativ (med undtagelse af 2013) og forblev under målfortjenesten på 5 % i hele den betragtede periode. Det påvirkede heller ikke konklusionen i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told, at der var en årsagssammenhæng mellem forværringen af EU-erhvervsgrenens situation og dumpingimporten fra Rusland, som havde en konstant og væsentlig markedsandel. Derfor blev denne påstand afvist.

(47)

På baggrund af ovenstående blev der fastslået en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som blev konkluderet på grundlag af en kombination af den væsentlige importmængde fra Rusland (én producent havde en markedsandel på 34 %) og denne imports høje pristryk på EU-markedet (prisunderbud på omkring 12 %).

(48)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 110-116 i forordningen om midlertidig told.

2.   Andre faktorers indvirkning

2.1.   Virkningen af import fra andre lande

(49)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger blev Kommissionen opmærksom på, at den samlede import i tabel 11 i forordningen om midlertidig told fejlagtigt inkluderede importen fra Rusland. Tabellen nedenfor erstatter tabel 11 i forordningen om midlertidig told:

Tabel 1

Import fra andre tredjelande

Land

 

2011

2012

2013

Undersøgelsesperiode

Kina

Mængde

(ton)

[2 843-3 205]

[967-1 378]

[1 137-1 603]

[1 222-1 699]

Indeks

(2011 = 100)

100

[34-43]

[40-50]

[43-53]

Markedsandel

(%)

4

1

1

2

Gennemsnitspris

(EUR/ton)

2 251

2 417

2 306

2 131

Indeks

(2011 = 100)

100

107

102

95

Tyrkiet

Mængde

(i ton)

[5 120-6 100]

[8 090-10 553]

[11 213-14 213]

[11 520-14 579]

Indeks

(2011 = 100)

100

[158-173]

219 -233

225 -239

Markedsandel

(%)

7

11

13

13

Gennemsnitspris

(EUR/ton)

2 950

2 743

2 710

2 571

Indeks

(2011 = 100)

100

93

92

87

Andre tredjelande

Mængde

(ton)

[3 100-3 750]

[279-750]

[1 891-3 000]

[3 162-4 313]

Indeks

(2011 = 100)

100

[9-20]

[61-80]

[102-115]

Markedsandel

(%)

4

1

2

4

Gennemsnitspris

(EUR/ton)

2 878

2 830

2 687

2 406

Indeks

(2011 = 100)

100

98

93

84

Samlet import (uden Rusland)

Mængde

(i ton)

[10 677-10 761]

[9 037-9 902]

[14 855-16 831]

[15 226-17 491]

Indeks

(2011 = 100)

100

[85-92]

[138-158]

[141-164]

Markedsandel

(%)

16

13

17

19

Gennemsnitspris

(EUR/ton)

2 750

2 712

2 669

2 505

Indeks

(2011 = 100)

100

99

97

91

Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser

(50)

En interesseret part hævdede, at Kommissionen ikke havde udskilt og set separat på de skadelige virkninger af importen fra Kina og Tyrkiet, og en anden interesseret part hævdede, at Kommissionen undervurderede virkningen af importen fra tredjelande på EU-erhvervsgrenens situation.

(51)

Hvad angår importen fra Kina, konkluderede man efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at der skulle foretages mindre justeringer af underbudsniveauet for importen fra Kina, jf. betragtning 118 i forordningen om midlertidig told, på grund af en administrativ fejl. Efter justeringerne konkluderede man, at gennemsnitsprisen for den samlede importmængde fra Kina til Unionen i undersøgelsesperioden underbød EU-erhvervsgrenens priser med 10,2 % i stedet for 13 % som nævnt i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told.

(52)

Som forklaret i betragtning 118 i forordningen om midlertidig told faldt importmængden fra Kina desuden med [47-57 %] samtidig med et tilsvarende fald i markedsandelen fra 4 til 2 % i den betragtede periode, mens prisen på denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser med 10,2 %. På dette grundlag konkluderede Kommissionen i betragtning 121 i forordningen om midlertidig told, at importen fra Kina bidrog delvis til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, uden at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Eftersom markedsandelen for importen fra Kina var lav og udviste en faldende tendens i den betragtede periode, kan denne import ikke have udøvet et væsentligt pristryk på EU-producenterne, som forhindrede dem i at øge priserne til et rentabelt niveau. Konklusionen om, at importen fra Kina ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, jf. betragtning 121 i forordningen om midlertidig told, bekræftes således.

(53)

Hvad angår importen fra Tyrkiet, viste de, som forklaret i betragtning 119 i forordningen om midlertidig told, en stigende tendens i den betragtede periode og opnåede en markedsandel på 13 % i undersøgelsesperioden som følge af en større efterspørgsel på EU-markedet, som EU-producenterne ikke var i stand til at dække, jf. betragtning 35. Selv om priserne på importen fra Tyrkiet faldt med 13 % i den betragtede periode, var de dog på samme niveau som EU-erhvervsgrenens priser og betydeligt over prisniveauet for importen fra Rusland. Selv om importen fra Tyrkiet udviste en stigende tendens, kan den ikke, i betragtning af, at priserne på denne import svarede til EU-erhvervsgrenens priser (og nogle gange var endnu højere), have udøvet et væsentligt pristryk på EU-producenterne, som forhindrede dem i at øge deres priser til et rentabelt niveau. Derfor er påstanden om, at importen fra Tyrkiet ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, hermed bekræftet.

(54)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog en interesseret part sin påstand fra den foreløbige undersøgelse om, at Kommissionen ikke havde udskilt og set separat på de skadelige virkninger af importen fra Tyrkiet. Den hævdede også, at den stigende importmængde fra Tyrkiet forvoldte EU-erhvervsgrenen skade, hvad angår markedsandel og kapacitetsudnyttelse, og derfor angiveligt brød årsagssammenhængen mellem importen fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(55)

Det er korrekt, at markedsandelen for importen fra Tyrkiet steg i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt. Importen fra Tyrkiet udgjorde dog en markedsandel på 13 % i undersøgelsesperioden, mens markedsandelen for importen fra Rusland udgjorde 34 %. De tyrkiske priser var endvidere på samme niveau som EU-erhvervsgrenens priser, mens importen fra Rusland underbød EU-erhvervsgrenens priser med [3-7 %]. Det understreges også, at det ikke er bæredygtigt for en tabsgivende erhvervsgren som husholdningsfoliebranchen at blive ved med at øge salgsmængden og samtidig lide tab. Erhvervsgrenen skal først øge priserne til over et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind, før den yderligere øger salgsmængden. Det var dog ikke muligt på grund af pristrykket fra den væsentlige mængde af dumpingimport fra Rusland. Derfor blev påstanden om, at importen fra Tyrkiet brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, afvist.

(56)

Det blev også hævdet, at priserne på importen fra Tyrkiet er højere end priserne på importen fra Rusland, da de tyrkiske producenter specialiserer og fokuserer deres eksport til EU-markedet på tyndere folie på mellem 0,008-0,009 mm, som den russiske producent ikke eksporterer til EU-markedet. Denne påstand blev ikke underbygget med beviser og blev derfor afvist.

(57)

Hvad angår importen fra de øvrige tredjelande, faldt mængden mellem 2011 og 2013 med [20-39 %] og steg derefter med [2-15 %] ved udgangen af undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 120 i forordningen om midlertidig told faldt deres markedsandel fra 4 % i 2011 til 2 % i 2013, hvorefter den igen steg til 4 % ved udgangen af undersøgelsesperioden. Som det også er nævnt i samme betragtning i forordningen om midlertidig told, var deres priser på et lavere niveau end EU-erhvervsgrenens salgspriser, med undtagelse af 2012, men på et højere niveau en priserne på den russiske import i hele den betragtede periode. Importen fra andre tredjelande kan derfor ikke have udøvet så væsentligt et pristryk på EU-producenterne, at de var forhindret i at øge priserne til et rentabelt niveau. Derfor er konklusionen om, at importen fra andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, hermed bekræftet.

(58)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 117-122 i forordningen om midlertidig told derfor bekræftet.

2.2.   Udviklingen i EU-forbruget

(59)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede to interesserede parter, at EU-erhvervsgrenen ikke havde været i stand til at imødekomme det voksende forbrug på trods af investeringerne, som blev foretaget for at øge produktionskapaciteten, hvilket angiveligt var årsagen til den væsentlige skade.

(60)

For det første forklarede parterne ikke, hvordan en stigning i EU-forbruget som sådan kunne have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen og således bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Tværtimod kunne EU-erhvervsgrenen, under normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport, med rimelighed forventes at drage fordel af stigningen i forbruget.

(61)

For det andet var det muligt for importen fra Rusland at øge markedsandelen med 5 procentpoint, mens EU-producenterne mistede 8 procentpoint af deres markedsandel, dvs. den faldt fra 55 % til 47 % i den betragtede periode.

(62)

Som forklaret i betragtning 78 i forordningen om midlertidig told bestræbte EU-producenterne sig endvidere på at øge produktionskapaciteten, men dette blev begrænset af deres svære finansielle situation. Det relativt lave investeringsniveau skyldtes EU-erhvervsgrenens svære finansielle situation, som selv skyldtes dumpingimporten. Selv om EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg en smule i den betragtede periode, faldt kapacitetsudnyttelsen desuden på grund af lavprisdumpingimporten fra Rusland. Derudover steg EU-erhvervsgrenens produktionsmængde en smule, og dens markedsandel faldt konstant i hele den betragtede periode. Det kan derfor ikke anses for at være en årsag til den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt. Disse påstande blev derfor afvist.

(63)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om dette aspekt, blev konklusionerne i betragtning 123-125 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

2.3.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(64)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende virkningen af EU-erhvervsgrenens eksportresultater, blev konklusionerne i betragtning 126-128 bekræftet.

2.4.   EU-erhvervsgrenens aktiviteter på markedet for omformningsfolie

(65)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en interesseret part, at Kommissionen ikke havde taget omformningsfolie i betragtning som en faktor. Parten gentog sin påstand om, at nogle EU-producenter valgte at øge produktionen og salget af det mere fortjenstgivende produkt, omformningsfolie, på bekostning af produktionen af husholdningsfolie. Parten anførte også, at Kommissionen ikke tog virkningen af produktionen og salget af omformningsfolie og den hermed forbundne økonomiske situation på den generelle økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen for husholdningsfolie i betragtning. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger uden nogen nye informationer.

(66)

Som forklaret i betragtning 81 i forordningen om midlertidig told producerede flere EU-producenter både husholdningsfolie og omformningsfolie, mens den største stikprøveudvalgte producent af husholdningsfolie ikke producerede omformningsfolie i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste også, at de stikprøveudvalgte EU-producenters andel af produktionen af henholdsvis den ene og den anden type folie var stabil, og derfor blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen ikke overgik til produktion af omformningsfolie på bekostning af husholdningsfolie. Under alle omstændigheder, havde sådan en overgang fundet sted, ville det snarere have været som følge af dumpingimporten fra Rusland, som konstant udøvede et væsentligt pristryk på husholdningsfolie, som forhindrede EU-producenterne i at øge priserne til et rentabelt niveau. Undersøgelsen viste endvidere, at tendensen i rentabiliteten for den pågældende vare er sammenlignelig i de stikprøveudvalgte virksomheder, uanset andelen af henholdsvis husholdningsfolie og omformningsfolie i deres samlede produktionen. Påstanden i betragtning 65 afvises derfor.

(67)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 129-132 i forordningen om midlertidig told.

2.5.   Råvareomkostninger

(68)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger var de russiske myndigheder uenige i Kommissionens konklusion om, at prisudviklingen for aluminium på London Metal Exchange (»LME«) ikke havde betydning for det forhold, at priserne på importen fra Rusland underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser og udøvede et pristryk på EU-markedet, som ikke gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at hæve deres salgspris til et niveau, som ville have dækket produktionsomkostningerne.

(69)

Som det blev forklaret i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told, har undersøgelsen vist, at både EU-erhvervsgrenens og de russiske eksporterende producenters omkostninger ved fremskaffelse af aluminium til at fremstille husholdningsfolie var sammenlignelige, eftersom markedspriserne for aluminium i både Rusland og EU var direkte forbundet med LME. Selv om både EU-erhvervsgrenens salgspriser og priserne på importen fra Rusland af husholdningsfolie faldt som følge af prisudviklingen for aluminium på LME, viste undersøgelsen desuden, at priserne på den fra Rusland importerede husholdningsfolie konstant lå under EU-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode og underbød dem med [3-7 %] i undersøgelsesperioden. Derudover dækkede EU-erhvervsgrenens salgspriser for husholdningsfolie ikke produktionsomkostningerne pr. enhed, selv om produktionsomkostninger pr. enhed faldt. Dette skyldtes det pristryk, der fulgte af de betydelige mængder af dumpingimporten, som underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser, hvilket ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at hæve sine priser og dermed udnytte faldet i råvareomkostninger.

(70)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog de russiske myndigheder deres påstand om, at pristrykket på EU-markedet blev udøvet af LME-aluminiumspriserne og ikke af importen af husholdningsfolie fra Rusland, men uden at fremkomme med nye beviser i denne forbindelse. Derfor blev denne påstand afvist.

(71)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes konklusionerne i betragtning 133-136 i forordningen om midlertidig told.

2.6.   Andre faktorers kumulerede indvirkning

(72)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod en interesseret part, at Kommissionen ikke havde foretaget en vurdering af alle de andre faktorers kumulerede indvirkning, uden dog at præcisere retsgrundlaget for denne påstand eller forklare, hvordan det i denne sag kunne have ført til, at skaden blev tilskrevet andre forhold end dumpingimporten fra Rusland.

(73)

For det første kræves det ikke ifølge grundforordningen, at Kommissionen foretager en vurdering af andre faktorers kumulerede indvirkning ved analysen af virkningerne af disse faktorer. For det andet var Kommissionen i den foreliggende sag i stand til at skelne mellem og adskille virkningerne af alle andre kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Rusland. Derfor var Kommissionen i stand til at konkludere, at den skade, som Kommissionen tilskrev dumpingimporten fra Rusland, rent faktisk var forårsaget af denne import, snarere end af andre faktorer. Kommissionen har således levet op til sin forpligtelse om ikke at tilskrive dumpingimporten fra Rusland den skade, der var forvoldt af andre årsagsfaktorer. Det er derfor ikke nødvendigt med en kollektiv analyse af alle de kendte faktorer. Under alle omstændigheder fremlagde denne interesserede part ikke dokumentation for, hvorfor Kommissionen i det foreliggende tilfælde fejlagtigt har tilskrevet dumpingimporten fra Rusland en skade, der var forårsaget af andre faktorer. Derfor blev denne påstand afvist.

2.7.   Den påståede omgåelse af antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af husholdningsfolie fra Kina

(74)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod den russiske eksporterende producent og en række omspolere for første gang, at de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af husholdningsfolie fra Kina omgås, idet den i en lidt ændret udformning kan registreres i Eurostat som omformningsfolie under KN-koden 7607 11 19. Derudover påstod parterne, at aluminiumsfolie med en tykkelse på mellem 0,007 mm og 0,2 mm, som er opført i de kinesiske statistikdatabaser under de to koder 7607 11 90 og 7607 11 20, er husholdningsfolie, der omgår foranstaltningerne. Mængden af den påståede import, der omgår foranstaltningerne, blev derfor anslået til at være på ca. 30 000 ton om året, og det blev påstået, at det forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(75)

Der mindes om, at Kommissionen i 2012 indledte en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes over for importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse typer folie af aluminium i ruller, som ikke er hærdede, af en bredde på over 650 mm med oprindelse i Kina (3) ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 (4). Den 2. juli 2013 afsluttede Kommissionen dog undersøgelsen (5) uden at udvide antidumpingforanstaltningerne på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Kina til også at inkludere importen af visse typer folie af aluminium i ruller, som ikke er hærdede, af en bredde på over 650 mm med oprindelse i Kina, efter at ansøgerne havde trukket deres anmodning tilbage.

(76)

Den aktuelle undersøgelse omfattede ikke påståede former for omgåelse. Kommissionen har under alle omstændigheder foretaget en analyse af importen af husholdningsfolie og omformningsfolie fra Kina baseret på de oplysninger fra den kinesiske statistikdatabase, der blev indleveret af Goodwill China Business Information Ltd, samt statistikker fra Eurostat.

(77)

Eksporten fra Kina af aluminiumsfolie via de to koder i den kinesiske statistik, der blev nævnt af de interesserede parter, er vist i nedenstående tabel:

Tabel 2

Eksport af husholdningsfolie og omformningsfolie fra Kina til Unionen

ton

KN-kode

2011

2012

2013

Undersøgelsesperiode

Mængde

7607 11 90

18 786

17 177

22 444

24 760

Mængde

7607 11 20

4 730

3 915

6 826

8 172

Mængde

I alt

23 515

21 091

29 270

32 932

Kilde: Goodwill China Business Information Ltd.

(78)

Det bør bemærkes, at de kinesiske koder i tabellen ovenfor ikke specifikt henviser til husholdningsfolie, og at omformningsfolie også er omfattet af disse koder. De interesserede parter antog blot, at den samlede mængde, der blev eksporteret via disse to koder, er husholdningsfolie, der omgår foranstaltningerne, og overså det faktum, at den reelle eksport af omformningsfolie også er omfattet af disse koder.

(79)

Desuden skal det bemærkes, at KN-koden 7607 11 19 hos Eurostat dækker over to forskellige koder, én for husholdningsfolie (7607111910) og én for omformningsfolie (7607111990). Den samlede import af omformningsfolie fra Kina i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3

Importen af omformningsfolie fra Kina

ton

2011

2012

2013

Undersøgelsesperiode

Mængde

25 506

20 996

28 135

36 464

Kilde: Eurostat

(80)

På grundlag af ovenstående, og selv om det ikke kan udelukkes, at nogle af de importerede mængder, der er anmeldt som omformningsfolie, rent faktisk er husholdningsfolie, der omgår foranstaltningerne, overdrev de interesserede parter tydeligvis omfanget af den påståede omgåelse, da den samlede importmængde af omformningsfolie fra Kina — i den betragtede periode — var lavere end den mængde husholdningsfolie, som de interesserede parter påstod omgik foranstaltningerne (dvs. 30 000 ton), undtagen i undersøgelsesperioden. Hverken de oplysninger, der blev indgivet af parterne, eller de oplysninger, som Kommissionen indsamlede, muliggør en adskillelse af den mængde husholdningsfolie, der angiveligt omgår foranstaltningerne, fra den reelle mængde omformningsfolie under disse koder, og Kommissionen er derfor ikke i stand til at vurdere omfanget af husholdningsfolie, der eventuelt omgår foranstaltningerne.

(81)

Da parterne ikke indgav anden dokumentation til støtte for deres påstand, blev det konkluderet, at mængden af den påståede omgåelse, ikke var af en størrelse, der kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Rusland og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

2.8.   Andre bemærkninger

(82)

De russiske myndigheder påstod, at Kommissionen ikke havde taget hensyn til den generelle tendens, der er i retning af faldende verdensmarkedspriser for husholdningsfolie.

(83)

Som forklaret i betragtning 67, 91, 118 og 120 i forordningen om midlertidig toldfaldt EU-erhvervsgrenens priser samt priserne på import fra Rusland, Tyrkiet, Kina og andre tredjelande i den betragtede periode. Dog var priserne på importen fra Rusland konstant lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser og underbød dem med [3-7 %] i betydelige mængder. Påstanden blev derfor afvist.

(84)

En anden interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet ikke steg, fordi den udvidede sin produktionskapacitet og øgede sine investeringer.

(85)

Produktionen af husholdningsfolie er maskinkrævende. For at EU-erhvervsgrenen kunne øge sin produktionskapacitet, er det derfor nødvendigt med investeringer i maskiner. Fra et regnskabsmæssigt synspunkt er effekten af afskrivningen på maskinerne i forbindelse med de samlede produktionsomkostninger dog begrænset — mellem 3 % og 5 % — og derfor kan det ikke have en væsentlig effekt på EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Påstanden blev derfor afvist.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod de russiske myndigheder, uden at fremlægge yderligere dokumentation, at de statistiske data fra Rusland kun afspejler den gennemsnitlige kvalitet af husholdningsfolie, som er et billigere produkt, mens statistikker fra EU og andre større tredjelande afspejler forskellige former for husholdningsfolie, herunder dyrere folie.

(87)

Undersøgelsen har ikke afsløret nogen sådan kvalitetsforskel mellem den husholdningsfolie, der fremstilles af EU-producenterne, og den, der importeres fra Rusland. De omspolere, som køber husholdningsfolie fra EU-producenter, fra Rusland og fra andre tredjelande, navnlig Tyrkiet, har ikke fremført argumenter om en kvalitetsforskel på husholdningsfolie fra forskellige forsyningskilder i løbet af undersøgelsen. Derfor blev denne påstand afvist.

(88)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod en interesseret part også, at i forbindelse med den aktuelle procedure, så Kommissionen bort fra den omstændighed, at fire ud af de seks EU-producenter i stikprøven hævdede, at der havde fundet skadevoldende dumpingimport med omformningsfolie fra Kina sted.

(89)

Det er korrekt, at Kommissionen indledte en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (6), som er omformningsfolie, den 12. december 2014. Som forklaret i betragtning 30 er husholdningsfolie og omformningsfolie to forskellige varer, der sælges på to forskellige markeder. Den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har lidt på grund af produktionen og salget af omformningsfolie, afspejles ikke i husholdningsfoliebranchens situation. Dertil kommer, at undersøgelsen vedrørende importen af omformningsfolie fra Kina blev afsluttet af Kommissionen uden indførelse af foranstaltninger (7). Helt konkret førte den afsluttede undersøgelse ikke til nogen konklusioner fra Kommissionen om, hvorvidt EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt skade af importen af omformningsfolie fra Kina. Derfor blev denne påstand afvist.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod fem omspolere, at russisk husholdningsfolie kun marginalt er i stand til at konkurrere med den husholdningsfolie, der fremstilles af EU-producenterne i stikprøven. Det blev endvidere påstået, at russisk husholdningsfolie kan konkurrere med både den husholdningsfolie, der importeres fra Tyrkiet og Kina.

(91)

Denne påstand blev ikke underbygget af dokumentation og blev derfor afvist.

(92)

Omspolerne fremførte også, at de fleste EU-producenter i stikprøven ikke sælger husholdningsfolie til omspolere, fordi det ikke er til produktion af forbrugerruller, men omformningsfolie, som sælges til højere priser i nærheden af 3 000 EUR pr. ton.

(93)

Denne påstand er faktuelt forkert. For det første skal det bemærkes, at som anført i tabel 7 i forordningen om midlertidig told var de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen på 2 597 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden og ikke 3 000 EUR, som påstået. Desuden har undersøgelsen bekræftet, at alle EU-producenter i stikprøven solgte husholdningsfolie til omspolere. De fire omspolere, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og indsendte en spørgeskemabesvarelse, købte husholdningsfolie fra EU-producenterne. Derfor blev denne påstand afvist.

(94)

De fem omspolere fremførte også, at den stikprøveudvalgte EU-producent, der kun fremstillede husholdningsfolie, rent faktisk har forvoldt væsentlig skade for de andre stikprøveudvalgte EU-producenter, fordi dens salgspriser underbød de andre EU-producenter, der indgik i stikprøven. Endvidere blev det også påstået, at eftersom EU-erhvervsgrenens rentabilitet er beregnet ud fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, dvs. som ikke dækker hele EU-erhvervsgrenen, bør Kommissionen også begrænse analysen af markedsandele til de stikprøveudvalgte virksomheder i stedet for at analysere hele EU-erhvervsgrenen.

(95)

I den betragtede periode lå salgsprisen hos de stikprøveudvalgte EU-producenter, der kun fremstillede husholdningsfolie, på linje med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser og lå i nogle år endda over. Det er derfor faktuelt forkert at påstå, at denne EU-producents priser underbød de andre EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(96)

For så vidt angår den anden del af påstanden, minder Kommissionen om, at skadesanalysen er foretaget for EU-erhvervsgrenen som defineret i grundforordningens artikel 4, stk. 1, jf. betragtning 53 i forordningen om midlertidig told. Som forklaret i betragtning 9 i forordningen om midlertidig told blev der som følge af et stort antal EU-producenter anvendt stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. Seks virksomheder blev udtaget til stikprøven, og de tegnede sig for mere end 70 % af den samlede EU-produktion. Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende udtagningen af stikprøven inden fristens udløb, og stikprøven blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. På grund af anvendelsen af stikprøver, som beskrevet i betragtning 73 i forordningen om midlertidig told, skelnede Kommissionen desuden mellem makroindikatorer og mikroindikatorer. Listen over disse indikatorer fremgår af betragtning 74 og 75 i forordningen om midlertidig told. Det følger heraf, at rentabilitet er en mikroindikator og derfor er beregnet på grundlag af data fra de stikprøveudvalgte EU-producenter, mens markedsandel er en makroindikator, og den bør beregnes for hele EU-erhvervsgrenen. Begge metoder leder Kommissionen frem til konklusioner, der som sådan er valide for hele EU-erhvervsgrenen.

(97)

Påstandene i betragtning 94 afvises derfor.

3.   Konklusion om årsagssammenhæng

(98)

Ingen af bemærkningerne fra de interesserede parter viser, at virkningerne af andre faktorer end dumpingimporten fra Rusland kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade. I betragtning af ovenstående konkluderes det, at dumpingimporten fra Rusland har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(99)

Konklusionerne i betragtning 137-141 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

F.   UNIONENS INTERESSER

1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(100)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod de russiske myndigheder, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra Rusland ville føre til en stigning i importen af husholdningsfolie fra andre tredjelande, navnlig fra Tyrkiet og Kina, og derfor ville indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen fra Rusland ikke være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(101)

Som anført i betragtning 147 i forordningen om midlertidig told skulle antidumpingforanstaltninger skabe lige vilkår i EU for at sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at konkurrere på rimelige priser på EU-markedet med importen fra andre tredjelande, herunder Rusland, Kina og Tyrkiet. Det faktum, at importen fra andre tredjelande øges, er ikke som sådan ensbetydende med, at EU-erhvervsgrenen ikke vil kunne drage fordel af antidumpingforanstaltningerne. EU-erhvervsgrenen forventes derimod at øge sin salgsmængde og sine markedsandele og hæve sine salgspriser til et rentabelt niveau.

(102)

De gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina bør sikre, at importen fra Kina til EU-markedet foregår på rimelige prisniveauer, mens de tyrkiske prisniveauer allerede i den betragtede periode lå på samme niveau som EU-erhvervsgrenens salgspriser og ikke udøvede et pristryk på markedet.

(103)

Kommissionen mener, at denne argumentation ikke afkræfter formodningen i henhold til grundforordningens artikel 21 til fordel for indførelsen af foranstaltninger og behovet for at fjerne de handelsfordrejende virkninger af dumpingimporten fra Rusland og genskabe lige konkurrencevilkår.

(104)

Disse påstande blev derfor afvist.

(105)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 149 i forordningen om midlertidig told.

2.   Importørernes/forhandlernes interesser

(106)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told.

3.   Brugernes interesser

(107)

Efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog flere brugere (omspolere, der fremstillede de såkaldte »forbrugerruller«) de påstande, der blev indgivet før indførelsen af midlertidige foranstaltninger, uden dog at fremlægge nye beviser herfor.

(108)

En omspoler påstod især, at antidumpingtold vil have en betydelig indvirkning på virksomhedens rentabilitet, da den ikke vil være i stand til at overvælte tolden på sine kunder.

(109)

Denne påstand blev ikke dokumenteret. På grundlag af tal fra denne omspoler fremgik det desuden af undersøgelsen, at selv om omspoleren ikke er i stand til at overvælte tolden på sine kunder, vil virksomheden stadig være rentabel.

(110)

Endvidere viste undersøgelsen, at den ekstra avance, som omspoleren lagde oven i købsprisen for husholdningsfolie, kan variere betydeligt, dvs. mellem 5 % og 70 %, afhængigt af omspolernes salgsstrategi. Som beskrevet i betragtning 154 i forordningen om midlertidig told udgjorde aktiviteterne hos de omspolere, der udelukkende importerede husholdningsfolie fra Rusland, mindre end en sjettedel og højst en fjerdedel af deres samlede aktiviteter. Som nævnt i betragtning 155 i forordningen om midlertidig told var alle samarbejdsvillige virksomheder generelt rentable.

(111)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod én part, at omspolerne ikke lægger nogen avance oven i købsprisen, og at den avance på 5-70 % af købsprisen, som er fastsat af Kommissionen i betragtning 110, ikke afspejler omspolernes praksis og deres rentabilitet.

(112)

Der skal mindes om, at omspolernes aktivitet består i at omspole folien fra jumboruller til mindre ruller, der er målrettet forbrugerne. Omspolerne ændrer ikke ved aluminiumfoliens kemiske egenskaber. Den avance, der henvises til i betragtning 110, blev beregnet ved at sammenligne købsprisen på aluminiumfolie i jumboruller med salgspriserne på aluminiumsfolie i forbrugerruller hos de samarbejdsvillige omspolere. Omspolerne har omkostninger under ompakningen, men disse omkostninger er lave, da det vigtigste omkostningselement er omkostningerne til selve aluminiumsfolien, som udgør ca. 80 % af de samlede produktionsomkostninger. SA&G varierer betydeligt fra den ene omspoler til den anden, afhængigt af omspolernes salgsstrategi. Det er derfor korrekt, at der ikke ud fra avancen kan udledes noget om virksomhedens praksis og rentabilitet, men afspejler at niveauet for SA&G påvirker omspolernes rentabilitet betydeligt.

(113)

Det blev også påstået, at i analysen af situationen for omspolerbranchen tog Kommissionen ikke hensyn til importen af produkter i de efterfølgende produktionsled, dvs. forbrugerruller fra andre tredjelande, såsom Tyrkiet, Norge, Schweiz, Indien og Malaysia, som opvejede faldet i importen af husholdningsfolie fra Kina. Imidlertid fremlagde parten ikke nogen dokumentation for den virkning som denne import skulle have haft på situationen for omspolerbranchen.

(114)

Som det er forklaret i bemærkning 162 i forordningen om midlertidig told, blev antidumpingforanstaltningerne på importen af forbrugerruller fra Kina indført i 2013, hvilket har lettet situationen for branchen for produkter i de efterfølgende produktionsled ved at fjerne dumpingimporten, som forvoldte væsentlig skade. Nedenstående tabel viser udviklingen i importen af forbrugerruller efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger på importen af forbrugerruller fra Kina for de lande, som parten henviste til:

Tabel 4

Mængden af importen af forbrugerruller (ton)

 

2013

Undersøgelsesperiode

Kina

4 317,60

3 776,10

 

 

 

Indien

672,70

847,10

Malaysia

605,30

752,10

Norge

2 866,20

324,60

Schweiz

22,00

30,50

Tyrkiet

2 059,80

2 498,80

I alt

6 226,00

4 453,10

Kilde: Eurostat

(115)

Mængden af importen fra Kina var på 12 994 ton i undersøgelsesperioden i forbindelse med den oprindelige antidumpingundersøgelse af importen af forbrugerruller fra Kina (se tabel 2 i Kommissionens forordning (EU) nr. 833/2012 (8)). Efter indførelsen af foranstaltninger faldt mængden af importen af forbrugerruller fra Kina med 8 676 ton i 2013 (til 4 317,60 ton) og med 9 218 ton i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse (til 3 776,10 ton). Dette fald repræsenterer en større mængde end den samlede import af forbrugerruller fra de fem lande, som blev nævnt af omspoleren, og som er anført i tabel 4 (28 % i 2013 og 52 % i undersøgelsesperioden). Påstanden om, at importen fra ovennævnte lande opvejede faldet i importen fra Kina er grundløs, og blev derfor afvist.

(116)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod flere omspolere, at i gennemsnit udgør det omfang af omspolernes aktiviteter, hvori der indgår husholdningsfolie, en større del af deres samlede aktiviteter end det, Kommissionen anførte i betragtning 154 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand var baseret på oplysninger fra to brugere, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det blev derfor fremført, at Kommissionen ikke bør undervurdere betydningen af husholdningsfolie i omspolernes produktionsomkostninger.

(117)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionens konklusioner i betragtning 154 i forordningen om midlertidig told er baseret på efterprøvede oplysninger fra de samarbejdsvillige omspolere og dermed afspejler deres faktiske situation. Ovennævnte supplerende oplysninger blev først fremført efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, og på dette sene stadium i proceduren var det ikke længere muligt at verificere oplysningerne. Argumentet blev derfor afvist.

(118)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod to omspolere, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie fra Rusland ville have negative følger for deres rentabilitet.

(119)

Disse to omspolere gav sig ikke til kende i løbet af undersøgelsen før efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, og kun en af dem indsendte en spørgeskemabesvarelse på dette meget sene tidspunkt i proceduren. Kommissionen kunne derfor ikke kontrollere disse nye oplysninger. På denne baggrund er Kommissionen ikke i stand til at vurdere niveauet for deres rentabilitet, og hvilken virkning indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie fra Rusland har på deres rentabilitet. Derfor blev denne påstand afvist.

(120)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod fem omspolere, at de ikke ville kunne overvælte antidumpingtolden på deres kunder af følgende grunde: 1) deres salg foregår gennem kontrakter, og priserne er baseret på den formel, der er forbundet med aluminiumspriserne på LME, 2) på grund af pristryk og konkurrence fra forbrugerruller, der består af husholdningsfolie fra Kina, der angiveligt omgår foranstaltningerne, kan de ikke forhandle en prisforhøjelse for forbrugerruller på EU-markedet, og 3) selv om importniveauet af forbrugerruller til EU-markedet fra tredjelande er lavt på nuværende tidspunkt, vil det formentlig stige fremover.

(121)

Undersøgelsen har vist, at selv om omspolere ikke er i stand til at overvælte antidumpingtolden på forbrugerne, vil virkningen af indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie fra Rusland være begrænset for omspolernes vedkommende. Undersøgelsen har også vist, at der er to typer af omspolere på markedet: en type af omspolere, der sælger mærkevare-forbrugerruller og som har betydelige SA&G, og en type omspolere, der sælger forbrugerruller, der ikke er mærkevarer, og som har lave SA&G. Undersøgelsen viste også, at de samarbejdsvillige omspolere med lave SA&G sandsynligvis vil forblive rentable efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie fra Rusland ud fra den antagelse, at EU-erhvervsgrenens priser vil stige med 5 % så EU-erhvervsgrenen kan nå sin målfortjeneste. De samarbejdsvillige omspolere, der sælger mærkevare-forbrugerruller har en høj avance og høje SA&G. Det mentes derfor at have mulighed for at absorbere tolden.

(122)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende brugernes interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 151-163 i forordningen om midlertidig told.

4.   Forsyningskilder

(123)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, gentog en række omspolere de påstande, de indgav inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger vedrørende forsyningsknaphed, dog uden at fremlægge nye beviser i denne forbindelse.

(124)

For det første er formålet med antidumpingforanstaltningerne ikke at udelukke importen fra Rusland til EU-markedet, men at sikre lige vilkår på EU-markedet. Omspolerne vil derfor stadig kunne importere husholdningsfolie fra Rusland efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, men til rimelige priser. Derudover skal der mindes om, at antidumpingforanstaltningerne er fastsat til niveauet for skadesmargenen, der er lavere end dumpingmargenen, og derfor vil det stadig være muligt for importen fra Rusland at ende på EU-markedet til dumpingpriser, men dog ikke til skadevoldende priser.

(125)

Det blev påstået, at Sydafrika og Indien ikke kan betragtes som alternative forsyningskilder, der er i stand til at erstatte importen fra Rusland, da importmængderne fra de pågældende lande var meget lave.

(126)

Det er korrekt, at importen fra Sydafrika og Indien var lave i hele den betragtede periode sammenlignet med importen fra Rusland, men dette udelukker ikke, at disse lande vil kunne øge deres eksport til EU-markedet, når de lige vilkår er genoprettet.

(127)

Det blev også påstået, at EU-producenterne af husholdningsfolie vil øge deres produktion af omformningsfolie, fordi der angiveligt er højere avancer på markedet for omformningsfolie sammenlignet med markedet for husholdningsfolie, frem for at øge kapaciteten og produktionen af husholdningsfolie.

(128)

Som forklaret i betragtning 30 og 62 viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen er interesseret i at fortsætte med at fremstille husholdningsfolie, og at der under alle omstændigheder kun er en begrænset fleksibilitet til at skifte fra produktionen af husholdningsfolie til produktionen af omformningsfolie og omvendt. Endelig skal det også bemærkes, at den største EU-producent af husholdningsfolie ikke fremstiller omformningsfolie. Påstanden blev derfor afvist.

(129)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod flere omspolere på grundlag af oplysninger, der kun var indgivet i fortrolighed, at der ikke fandtes tilgængelig produktionskapacitet i Unionen og Tyrkiet. Det blev også påstået, at efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie fra Armenien, omlagde den armenske producent — med en produktionskapacitet på 25 000 ton pr. år — sin eksport til det amerikanske marked. Desuden påstod parten, at i betragtning af, at priserne på husholdningsfolie på EU-markedet vil forblive lave på grund af omgåelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af husholdningsfolie fra Kina, er det usandsynligt, at den armenske producent vil omdirigere sin eksport til EU-markedet. Hvad angår Brasilien, henviste omspolerne til den sideløbende antidumpingundersøgelse vedrørende importen af husholdningsfolie fra Brasilien og Kina, hvor Kommissionen konkluderede, at det ikke kunne forventes, at den brasilianske eksport til EU-markedet ville stige betydeligt fremover. Det blev desuden påstået, at Indien og Sydafrika ikke kan udgøre pålidelige og betydelige alternative forsyningskilder, da den uudnyttede kapacitet for folieproduktion er begrænset i disse lande.

(130)

Den dokumentation, der var indgivet i fortrolighed, blev ikke anset for tilstrækkelig til at konkludere, at der ikke var tilstrækkelig produktionskapacitet i Unionen og Tyrkiet. Undersøgelsen har faktisk vist, at EU-erhvervsgrenen har overskydende kapacitet som anført i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told. Hvad angår de tyrkiske producenter viste undersøgelsen også, at de tyrkiske producenter er interesserede i EU-markedet, da de øgede deres salgsmængde i den betragtede periode. Da priserne på EU-markedet forventes at nå et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind, efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie fra Rusland, forventes det, at de tyrkiske producenter fortsat vil finde EU-markedet attraktivt og eventuelt omdirigere en del af deres produktion til EU-markedet.

(131)

Antidumpingforanstaltningerne over for importen af husholdningsfolie fra Armenien udløb den 7. oktober 2014 (9), og derfor kan import af husholdningsfolie fra Armenien frit indføres på EU-markedet. Påstandene om den angivelige omgåelse er gennemgået i detaljer i betragtning 74-81. Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af husholdningsfolie fra Rusland forventes det, at priserne på husholdningsfolie på EU-markedet vil nå et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind. Det kan derfor ikke udelukkes, at den armenske producent vil omdirigere sin eksport til EU-markedet.

(132)

Hvad angår Brasilien, er foranstaltningerne bortfaldet, og husholdningsfolie fra Brasilien kan frit importeres til EU-markedet. Når først priserne har nået et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind på EU-markedet, er det dog ikke udelukket, at de brasilianske producenter vil finde EU-markedet mere attraktivt end deres hjemmemarked og tredjelandes markeder og derfor omdirigere en del af deres produktion til Unionen.

(133)

Hvad angår Indien og Sydafrika som alternative forsyningskilder, som det er anført i betragtning 165 i forordningen om midlertidig told, skal det for det første bemærkes, at de oplysninger, der anvendes til støtte for partens påstand, ikke sondrede mellem husholdningsfolie og omformningsfolie. Men selv om den uudnyttede kapacitet er lav i disse lande, kan det ikke udelukkes, at EU-markedet vil blive attraktivt for de indiske og de sydafrikanske producenter, og at de vil omdirigere en del af deres produktion til EU-markedet, når først priserne på EU-markedet når et niveau, hvor omkostningerne dækkes ind.

(134)

Påstandene i betragtning 129 blev derfor afvist.

(135)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 164-168 i forordningen om midlertidig told.

5.   Andre bemærkninger

(136)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod en interesseret part, at de endelige foranstaltninger bør indføres på en måde, der er så lidt handelsfordrejende og handelshindrende som muligt, uden dog at uddybe denne påstand yderligere.

(137)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog denne part sin påstand, der er anført i betragtning 136, men uden at fremlægge yderligere oplysninger til støtte for sin påstand.

(138)

I denne forbindelse skal det fremhæves, at når niveauet for antidumpingforanstaltninger skal fastlægges, anvender Kommissionen reglen om den lavest mulige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, og som det også er beskrevet i betragtning 143.

(139)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 169-172 i forordningen om midlertidig told.

6.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(140)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 173 i forordningen om midlertidig told.

G.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1.   Skadestærskel (skadesmargen)

(141)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anfægtede to interesserede parter den målfortjeneste, der blev anvendt til at fastlægge skadestærsklen, jf. betragtning 175-177 i forordningen om midlertidig told. Parterne fremførte, at en fortjenstmargen på 2 % ville være et markedstestet fortjenstniveau og derfor burde anvendes i stedet med henblik på at fastsætte skadestærsklen. Påstanden blev imidlertid ikke underbygget og måtte derfor afvises.

(142)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 175-177 i forordningen om midlertidig told.

2.   Endelige foranstaltninger

(143)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare svarende til skadesmargenen, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(144)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod flere omspolere, at de endelige foranstaltninger burde indføres i form af en mindsteimportpris. Parterne foreslog, at mindsteimportprisen burde fastsættes på et niveau, der var en anelse mere rentabel end prisen hos den producent, der udelukkende fremstiller husholdningsfolie. Efter høringen med høringskonsulenten indgav parterne yderligere oplysninger med en påstand om, at aluminiumsafgiften faldt efter undersøgelsesperioden.

(145)

Når det bestemmes, om der er tale om en EU-interesse, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 1, kan oplysninger fra en periode efter undersøgelsesperioden tages i betragtning i den forbindelse (10). Imidlertid gælder kravene til sådanne data om at være verificeret og repræsentative for hele EU-erhvervsgrenen stadig. Da anmodningen om en mindsteimportpris blev fremsat på et så sent stadium i proceduren, havde Kommissionen ikke tid til at sende spørgeskemaer til de interesserede parter og organisere kontrolbesøg. De oplysninger, der blev indgivet af de parter, der anmodede om en mindsteimportpris, kunne ikke verificeres og var heller ikke repræsentative for hele EU-erhvervsgrenen. De oplysninger, der blev indgivet viser faktisk en stigning i salgspriserne, mens aluminiumsafgiften er faldende, men Kommissionen kan ikke drage brugbare konklusioner på baggrund af ikke-verificerede og ikke-repræsentative data.

(146)

Desuden bør mindsteimportprisen beregnes på grundlag af de data, der er repræsentative for hele EU-erhvervsgrenen, og ikke kun på grundlag af en enkelt EU-producent, som det blev foreslået af brugerne. Desuden skal de data, der anvendes til beregning af en mindsteimportpris, verificeres, og da anmodningen om en mindsteimportpris blev fremsat på et så sent stadium i proceduren, var Kommissionen ikke i stand til at indsamle og kontrollere de nødvendige data. Derfor blev den foreslåede mindsteimportpris anset for uhensigtsmæssig.

(147)

Under alle omstændigheder vil en ændring af typen af foranstaltninger kræve fuld åbenhed over for alle interesserede parter, da det ellers i væsentlig grad ville være i strid med EU-erhvervsgrenens proceduremæssige rettigheder. Da denne påstand blev fremført på et så sent tidspunkt i undersøgelsen, havde Kommissionen ikke den nødvendige tid til at foretage en sådan underretning af de interesserede parter.

(148)

Desuden betyder den omstændighed, at eksportøren sælger til EU-markedet via en forretningsmæssigt forbundet forhandler, at priserne er upålidelige.

(149)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at i dette særlige tilfælde berettiger omstændighederne ikke til indførelsen af en mindsteimportpris.

(150)

Ikke desto mindre bør det bemærkes, at omspolerne stadig har mulighed for at anmode om en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, hvis betingelserne er opfyldt.

(151)

Ud fra ovenstående fastsættes tolden til følgende:

Land

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen

(%)

Endelig antidumpingtold

(%)

Rusland

Ural Foil OJSC, regionen Sverdlovsk OJSC Rusal Sayanal, regionen Khakassia — Rusalgruppen

34,0

12,2

12,2

Alle andre virksomheder

 

 

12,2

3.   Endelig opkrævning af midlertidig told

(152)

Som følge af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt.

4.   Tilsagn

(153)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav Rusalgruppen et pristilsagn i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(154)

Tilbuddet blev gennemgået grundigt af Kommissionen. Det er vigtigt at bemærke, at Rusalgruppen er en kompleks gruppe af virksomheder med mere end 40 anlæg i 13 lande. Navnlig omfatter gruppen en forretningsmæssigt forbundet producent i Armenien (Armenal), der producerer og sælger den pågældende vare til Unionen. I betragtning af forholdet mellem de russiske eksporterende producenter og Armenal, er det sandsynligt, at disse virksomheder vil sælge den pågældende vare til de samme kunder eller til kunder, der er forretningsmæssigt forbundet med en af disse kunder, i EU. Dette udgør en stor risiko for krydskompensation. Desuden opererer Rusalgruppen igennem meget komplekse salgskanaler med inddragelse af forretningsmæssigt forbundne forhandlere og forretningsmæssigt forbundne agenter både i og uden for Rusland. Den forretningsmæssigt forbundne forhandler og den forretningsmæssigt forbundne agent sælger også andre varer til Unionen, og disse andre produkter repræsenterer faktisk hovedparten af den forretningsmæssigt forbundne forhandlers omsætning. Under disse omstændigheder kan det ikke udelukkes, at både den pågældende vare og andre varer sælges til de samme kunder. Sådanne transaktioner ville medføre en høj risiko for krydskompensation, og det ville under alle omstændigheder gøre overvågningen af tilsagnet meget kompliceret.

(155)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at godtagelsen af tilsagnet ville være upraktisk, og af den grund må tilbuddet om tilsagnet afvises.

(156)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EF) nr. 1225/2009, har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold over for importen af folie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) og med oprindelse i Rusland.

2.   De endelige antidumpingtoldsatser fastsættes til 12,2 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare.

3.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EU) 2015/1081, opkræves endeligt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1081 af 3. juli 2015 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Rusland (EUT L 175 af 4.7.2015, s. 14).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 973/2012 af 22. oktober 2012 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 over for importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse typer folie af aluminium i ruller, som ikke er hærdede, af en bredde på over 650 mm med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT L 293 af 23.10.2012, s. 28).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 af 24. september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (EUT L 262 af 6.10.2009, s. 1).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 638/2013 af 2. juli 2013 om afslutning på en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 over for importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse typer folie af aluminium i ruller, som ikke er hærdede, af en bredde på over 650 mm med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 184 af 3.7.2013, s. 1).

(6)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 444 af 12.12.2014, s. 13).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1928 af 23. oktober 2015 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 281 af 27.10.2015, s. 16).

(8)  Kommissionens forordning (EU) nr. 833/2012 af 17. september 2012 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer folie af aluminium i ruller med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 29).

(9)  Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 49 af 21.2.2014, s. 7).

(10)  Rettens dom af 25. oktober 2011 i sag T-192/08. Transnational Company »Kazchrome« AO, præmis 221.


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/111


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/2386

af 17. december 2015

om at gøre importen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 14, stk. 5,

efter at have underrettet medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 30. april 2015 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure (»antidumpingproceduren«) vedrørende importen til Unionen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke (»armeringsstænger«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) som følge af en klage, indgivet den 17. marts 2015 af European Steel Association (»Eurofer« eller »klageren«) på vegne af producenter, der tegnede sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af armeringsstænger.

1.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(2)

Den vare, der er genstand for registrering (»den undersøgte vare«), er armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke af jern, ulegeret stål eller legeret stål (undtagen rustfrit stål, hurtigstål og silicium-manganstål), kun varmvalsede, herunder varer, der er snoet efter valsningen, stænger med indsnit, riller, ribber og lign., der er fremkommet under valsningen eller snoet efter valsningen. Det vigtigste kendetegn ved høj udmattelsesstyrke er evnen til at modstå repeterede spændinger uden at knække og særligt evnen til at modstå mere end 4,5 mio. udmattelsesbelastninger ved anvendelse af et spændingsforhold (min./maks.) på 0,2 og en spændingsvidde, der overstiger 150 MPa, med oprindelse i Kina og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 20 00, ex 7228 30 20, ex 7228 30 41, ex 7228 30 49, ex 7228 30 61, ex 7228 30 69, ex 7228 30 70 og ex 7228 30 89. Disse KN-koder anføres blot til orientering og har ingen bindende virkning for varens tarifering.

2.   ANMODNING

(3)

Anmodningen om registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, blev indgivet af klageren den 19. november 2015. Klageren anmodede om, at importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import fra datoen for en sådan registrering.

3.   BEGRUNDELSE FOR REGISTRERING

(4)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan Kommissionen pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.

(5)

Klageren hævder, at registrering er berettiget, eftersom den pågældende vare fortsat bliver dumpet, og at importørerne var bekendt med eller burde have været bekendt med dumpingen, som strakte sig over en længere periode og forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Endvidere hævder klageren, at importen fra Kina forvolder EU-erhvervsgrenen skade, og at der var en væsentlig stigning i denne import selv efter undersøgelsesperioden, hvilket i alvorlig grad ville undergrave antidumpingtoldens afhjælpende virkninger, hvis en sådan told skal anvendes.

(6)

Kommissionen mener, at importørerne var bekendt med eller burde have været bekendt med eksportørernes dumpingpraksis. Tilstrækkelige umiddelbare beviser vedrørende dette var indeholdt i klagen, og det blev fremhævet i meddelelsen om indledning af denne procedure (3). Den ikke-fortrolige version af klagen anslog, at dumpingmargenen var på 20-30 % for importen fra Kina. I betragtning af omfanget af den dumping, der muligvis finder sted, er det rimeligt at antage, at importørerne ville være klar over, eller burde have været klar over situationen.

(7)

Klageren inkluderede dokumentation i klagen for den normale værdi baseret på oplysninger om priser fra producenter i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Beviserne for dumping er baseret på en sammenligning af den således fastsatte normale værdi og eksportprisen ab fabrik på den pågældende vare ved salg til eksport til Unionen. Den kinesiske eksportpris blev fastsat på grundlag af pristilbud fra eksportsalg fra Kina til Unionen.

(8)

Klageren fremlagde endvidere tilstrækkelige beviser, både i klagen og i anmodningen om registrering, i form af nylige undersøgelser, som er foretaget af andre myndigheder (f.eks. Canada, Egypten og Malaysia), hvori kinesiske eksportørers dumpingpraksis beskrives, og som umiddelbart ikke kunne ignoreres eller burde have været ignoreret af importørerne.

(9)

Siden indledningen af proceduren i april 2015 har Kommissionen konstateret yderligere en stigning på ca. 38 %, når importmængden i perioden april 2014 til marts 2015 (dvs. undersøgelsesperioden) sammenlignes med perioden april til september 2015 (dvs. perioden efter indledningen af proceduren). Dette viser, at der var en væsentlig stigning i importen fra Kina af den pågældende vare efter indledningen af denne undersøgelse.

(10)

Klagen og anmodningen om registrering indeholdt også umiddelbare beviser for den faldende tendens i importsalgspriserne. Det fremgår af offentligt tilgængelige statistikker fra Eurostat, at enhedsværdien for importen fra Kina faldt fra 431 EUR/ton i undersøgelsesperioden til 401 EUR/ton i den efterfølgende periode. Dette er også en indikation af, at importører af kinesiske materialer var eller burde have været bekendt med dumpingen.

(11)

Endvidere er der i klagen tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der forvoldes skade. I de redegørelser, der blev foretaget i forbindelse med undersøgelsen, herunder anmodningen om registrering, er der beviser for, at en fortsat stigning i denne import ville forvolde yderligere skade. I lyset af tidspunktet vil stigningen i dumpingimporten og de kinesiske eksporterende producenters prisadfærd i alvorlig grad kunne underminere den afhjælpende virkning af en endelig antidumpingtold, medmindre en sådan told indføres med tilbagevirkende kraft. På baggrund af indledningen af denne procedure og under hensyntagen til udviklingen hidtil i importen fra Kina med hensyn til pris og mængde er det endvidere rimeligt at antage, at importniveauet for den pågældende vare yderligere vil kunne øges forud for vedtagelsen af eventuelle midlertidige foranstaltninger, og lagerbeholdningen vil hurtigt kunne opbygges af importørerne.

4.   PROCEDURE

(12)

I lyset af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at klageren har forelagt tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige registrering af importen af den pågældende vare i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(13)

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan desuden høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres.

5.   REGISTRERING

(14)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen skulle føre til indførelsen af antidumpingtold, kan denne told, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(15)

I klagen skønner klageren, at der er en gennemsnitlig dumpingmargen på 20-30 % og en gennemsnitlig målprisunderbudsmargen på 15-30 % for den pågældende vare. Det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse er fastsat til målprisunderbuddet vurderet på grundlag af klagen, dvs. 15-30 % værditold på cif-importværdien af den pågældende vare.

6.   BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

(16)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   I medfør af artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 pålægges det hermed toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til registrering af importen til Unionen af armeringsstænger af stål med høj udmattelsesstyrke af jern, ulegeret stål eller legeret stål (undtagen rustfrit stål, hurtigstål og silicium-manganstål), kun varmvalsede, herunder varer, der er snoet efter valsningen, stænger med indsnit, riller, ribber og lign., der er fremkommet under valsningen eller snoet efter valsningen. Det vigtigste kendetegn ved høj udmattelsesstyrke er evnen til at modstå repeterede spændinger uden at knække og særligt evnen til at modstå mere end 4,5 mio. udmattelsesbelastninger ved anvendelse af et spændingsforhold (min./maks.) på 0,2 og en spændingsvidde, der overstiger 150 MPa, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7214 20 00, ex 7228 30 20, ex 7228 30 41, ex 7228 30 49, ex 7228 30 61, ex 7228 30 69, ex 7228 30 70 og ex 7228 30 89 (Taric-kode 7214200010, 7228302010, 7228304110, 7228304910, 7228306110, 7228306910, 7228307010, 7228308910) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2.   Alle interesserede parter opfordres til skriftligt at give deres synspunkter til kende, fremlægge beviser eller anmode om at blive hørt senest 20 dage efter offentliggørelsen af denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT C 143 af 30.4.2015, s. 12.

(3)  EUT C 143 af 30.4.2015, s. 12. (afsnit 3 i indledningsmeddelelsen).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/114


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2387

af 17. december 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

236,2

MA

90,9

TR

117,9

ZZ

148,3

0707 00 05

EG

174,9

MA

82,9

TR

150,0

ZZ

135,9

0709 93 10

MA

55,7

TR

155,4

ZZ

105,6

0805 10 20

EG

57,7

MA

64,7

TR

58,4

ZA

48,6

ZZ

57,4

0805 20 10

MA

74,3

ZZ

74,3

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

IL

110,0

TR

68,9

ZZ

89,5

0805 50 10

TR

89,2

ZZ

89,2

0808 10 80

CA

151,7

CL

82,8

US

157,8

ZA

141,1

ZZ

133,4

0808 30 90

CN

63,2

TR

128,4

ZZ

95,8


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/116


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2388

af 17. december 2015

om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 1.-7. december 2015, og om fastsættelse af de mængder, som skal overføres til den fastsatte mængde for delperioden 1. april til 30. juni 2016, inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 533/2007

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 533/2007 (2) blev der åbnet årlige toldkontingenter for import af fjerkrækød.

(2)

De mængder, der er ansøgt om i de ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 1.-7. december 2015 for delperioden 1. januar til 31. marts 2016, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3).

(3)

De mængder, der er ansøgt om i de ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 1.-7. december 2015 for delperioden 1. januar til 31. marts 2016, er for visse kontingenter mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder, der ikke er omfattet af ansøgninger om licens, og disse mængder bør overføres til den fastsatte mængde for den efterfølgende delperiode.

(4)

For at sikre at foranstaltningerne forvaltes effektivt, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   For de mængder, der er ansøgt om i de ansøgninger om importlicens, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 533/2007 for delperioden 1. januar til 31. marts 2016, fastsættes den tildelingskoefficient, der er anført i bilaget til denne forordning.

2.   De mængder, der ikke er omfattet af ansøgninger om importlicens i henhold til forordning (EF) nr. 533/2007, og som skal overføres til delperioden 1. april til 30. juni 2016, er anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 533/2007 af 14. maj 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for fjerkrækød (EUT L 125 af 15.5.2007, s. 9).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).


BILAG

Løbenummer

Tildelingskoefficient for ansøgninger, der er indgivet for delperioden 1. januar til 31. marts 2016

(%)

Mængder, der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til de disponible mængder for delperioden 1. april til 30. juni 2016

(kg)

09.4067

1,620748

09.4068

0,36049

09.4069

0,18172

09.4070

1 335 750


18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/119


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2389

af 17. december 2015

om fastsættelse af tildelingskoefficienten for de mængder, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, som er indgivet i perioden 1.-7. december 2015, og om fastsættelse af de mængder, som skal overføres til mængden for delperioden 1. april til 30. juni 2016 inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 1385/2007

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1385/2007 (2) blev der åbnet årlige toldkontingenter for import af fjerkræ.

(2)

De mængder, som er omfattet af ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i perioden 1.-7. december 2015 for delperioden 1. januar til 31. marts 2016, overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel